Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed Og Historie
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie Annual of the Royal Society of Northern Antiquaries 2006 Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab København 2009 65226_aarbog 2006_.indd 3 06-10-2009 13:33:23 ‘Syv kobberstukne Tavler…’ C.J. Thomsen og guldbrakteaterne: Nationalmuseets første forskningsprojekt Af MORTEN AXBOE Abstract: I 1817 skænkede J.G. Moltke fire brakteater, der var fundet ved Jørlunde i Nordsjælland, til Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring med ønske om, at man skulle forklare deres betydning. Det var de første brakteater, der kom i Oldsagskommissionens besiddelse, og grevens ønske var en udfordring for C.J. Thomsen, der var blevet kommissionens sekretær året før. I de kommende år samlede han materiale til syv plancher, der blev tegnet af den unge H.G.F. Holm (‘Fattig‑Holm’), og hvor kommissionens egne brakteater er særligt fremhævet med angivelse af giverne. I det bevarede materiale kan man følge Thomsens bestræbelser på at få afbildningerne så korrekte som muligt. Plancherne blev aldrig publiceret, men sendt til interesserede oldforskere; bl.a. overbragte Rasmus Nyerup 1821 et sæt til Wilhelm Grimm i Kassel. Grimm forsøgte en tolkning af brakteaternes fremstillinger, hvor han inddrog både deres billeder og runeindskrifterne på dem; heller ikke dette arbejde blev dog publiceret. Da Thomsen endelig fremlagde sine brakteatstudier i 1855, var materialet vokset så meget, at det krævede nye afbildninger, nemlig i ‘Atlas for nordisk Oldkyndighed’ 1857, hvor Thomsens modnede syn på brakteaterne også bestemte en ny rækkefølge. Men udgangspunktet var stadig Holms tegninger fra 1818‑20, som først over 150 år senere blev overgået i tydelighed og præcision. De første brakteatfund I september 1672 var Christian V på jagt i skovene avis, Anders Bordings versificerede ‘Den Danske vest for Esrum Sø (Appel & Carstensen 2003). Det Mercurius’, som også fremhævede, at brakteaten var en parforcejagt, hvor vildtet blev drevet af hunde med rette kunne kaldes danefæ, fordi kongen selv og jægere, til det var træt, og kongen personligt havde fundet den. kunne give det dødsstødet. I dette tilfælde var byt- Dermed blev Esrum-brakteaten den første brak- tet en stor kronhjort, der forsøgte at undslippe ud teat, hvor vi kender findested og fundomstændighe- i søen, men blev drevet ind til land, hvor kongen der. Brakteaten kom på Kunstkammeret, og allerede ventede. Hjorten blev planmæssigt aflivet, og sam- året efter blev den omtalt i et mere videnskabeligt tidig fandt kongen en guldbrakteat, der lå i kanten værk, nemlig Thomas Bartholin den Ældres Acta af søen (fig. 1). Det var så usædvanligt et jagtbytte, Medica et Philosophica II, hvor den optræder sam- at det blev omtalt på forsiden af datidens eneste men med en anden brakteat fra Kunstkammeret, ‘Syv kobberstukne Tavler…’ 53 65226_aarbog 2006_.indd 53 06-10-2009 13:33:47 Fig. 1. C‑brakteat (IK 50), fundet ved Esrum Sø 1672. Dia‑ meter 28 mm (foto John Lee, Nationalmuseet). C‑bracteate (IK 50), found at Esrum Sø 1672. Diameter 28 mm (photo John Lee, The National Museum). som er fundet ‘et sted på Sjælland’ (in sælandia de to befandt sig i private samlinger, mens resten – qvoqve alicubi) (Mackeprang 1952, 9 fig. 1). Esrum- deriblandt Esrum-brakteaten – var i Kunstkamme- brakteaten er altså ikke nødvendigvis det ældste ret (fig. 2). Det er dog noget uklart, hvilke brakteater bevarede brakteatfund, og det er sikkert kun på der egentlig var i kongens besiddelse, for allerede grund af dens fornemme finder, at vi ved lidt om 1681 fremgår det af inventarprotokollen over ‘Kon- de nærmere omstændigheder ved fundet. På den ning Christian den Femtes Guld-Medailler’, at der anden side er det påfaldende, at guldbrakteater ikke var »Siuf gamle Gotische med Maner udi, foruden synes at optræde i den ældre litteratur. Ole Worm bogstafver« blandt Kunstkammerets guldmedaljer – kendte dem tilsyneladende ikke; i hvert fald optræ- ‘Mane’ betyder i denne sammenhæng ‘metalring’ der de ikke hverken i hans eget museum eller i hans eller ‘lille stykke metal, bøjet i bueform’1 og henty- værker om det lange guldhorn, runemindesmær- der til brakteaternes øskner. Af disse syv brakteater ker eller primstave (Worm 1625; 1641; 1643-51; 1651; stammede mindst en fra Norge, der jo på det tids- 1655). Heller ikke Johannes Schefferus, som 1675 punkt hørte under den danske konge.2 Thomas Bro- publicerede det ældste kendte svenske brakteatfund, der Bircherod kunne i 1701 sågar tilføje en engelsk der var gjort ved Vä i Skåne året før, kendte ældre brakteat fra St. Giles’ Field i Oxford, som første gang fund af brakteater (Schefferus 1675; Mackeprang blev omtalt i 1677 (Mackeprang 1952, 175), og frem 1952, 18, 163). gennem 1700-tallet blev gamle og nye fund omtalt I de efterfølgende år blev flere brakteater omtalt og afbildet i antikvariske og topografiske værker, og afbildet: Thomas Bartholin den Yngre kunne af- men nogen mere indgående forskning var der ikke bilde fem i sin ‘Antiqvitates Danicæ’ fra 1689, hvoraf tale om. 54 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed og historie · 2006 65226_aarbog 2006_.indd 54 06-10-2009 13:33:49 Fig. 2. Brakteater, afbildet af Bar tholin 1689. I: Esrum Sø (IK 50). II: Sjæl‑ land (IK 154,1). III: Sjælland (IK 330). IV: Fyn (IK 249). V: Fyn (IK 58). Den største brakteat måler 37 mm i dia‑ meter. Bracteates, depicted by Bartholin 1689. I: Esrum Sø (IK 50). II: Zealand (IK 154,1). III: Zealand (IK 330). IV: Funen (IK 249). V: Funen (IK 58). The largest bracteate measures 37 mm in diameter. Oldsagskommissionen forklare disse sjældne og med hensyn til oprindelse Begyndelsen til en egentlig udforskning af de mange og betydning dunkle stykker«. Brakteaterne var fun- problemer, der knytter sig til guldbrakteaterne, blev det ved Hjørlunde (nu Jørlunde) nær Slangerup i gjort i København i 1817. Da skænkede statsmini- Nordsjælland, og de blev præsenteret for Oldsags- ster og kongelig ordenskansler, lensgreve Joachim kommissionen på dens møde den 11. december 1817. Godske Moltke (1746-1818) fire guldbrakteater til Filologen Finn Magnusen (1781-1847), der året før Den kongelige Commission for Oldsagers Opbeva- var blevet medlem af kommissionen, lovede at op- ring med ønske om, at man ville søge at »oplyse og fylde grevens ønske om at undersøge amuletterne, ‘Syv kobberstukne Tavler…’ 55 65226_aarbog 2006_.indd 55 06-10-2009 13:33:51 Fig. 3. Rasmus Nyerup (1759‑1829), malet af Chr. Horneman Fig. 4. C.J. Thomsen (1788‑1865), malet af J.V. Gertner 1849. 1825. Efter Jakobsen 2007, fig. 17a. Nationalmuseet. Rasmus Nyerup (1759‑1829), painted by Chr. Horneman 1825. C.J. Thomsen (1788‑1865), painted by J.V. Gertner 1849. The After Jakobsen 2007, Fig. 17a. National Museum. og »Commissionens Taksigelsesbrev i den Anled- bevare i biblioteket (Jakobsen 2007, 14 fig. 10), og i ning expederedes strax«.3 februar lod Nyerup og hans kollega Frederik Mün- På dette tidspunkt var kommissionens oldsags- ter (1761-1830), der var professor i kirkehistorie og samling, der senere skulle udvikle sig til National- 1808 blev biskop over Sjælland, nogle runesten an- museet, kun ganske lille. Oldsagskommissionen var bringe ved indgangen til biblioteket – de var blevet blevet nedsat af kongen 22. maj 1807, men ikke uden indsendt til København allerede i det 17. årh. på Ole forudgående arbejde fra flere sider. En af de ivrigste Worms initiativ men havde længe ligget henslængt fortalere for projektet var professor i litteraturhi- i en krog i kirken. storie Rasmus Nyerup (fig. 3), som i flere skrifter Både Nyerup og Münter blev 1807 udpeget til havde skildret sine visioner om et kommende dansk medlemmer af Oldsagskommissionen, og allerede nationalmuseum (Jensen 1992, 11-19). Nyerup var på dens første møde i juni samme år udkastede man bestyrer af Universitetsbiblioteket, der havde til store planer om egne lokaler til de samlinger, man huse i loftsetagen over Trinitatis Kirke med adgang ønskede at opbygge. Men det engelske bombarde- gennem Rundetårn. Allerede i slutningen af 1806 ment af København 2.-5. september samme år, som førte hans skrifter til, at der blev indsendt oldsager, førte til, at Danmark sluttede sig til Napoleon, satte som Nyerup fik Universitetets tilslutning til at op- en stopper for de optimistiske planer. Samlingen 56 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed og historie · 2006 65226_aarbog 2006_.indd 56 06-10-2009 13:33:56 måtte blive i Universitetsbiblioteket, og den voksede det, og i løbet af de næste par år fik Oldsagskom- kun langsomt. Det kneb også for kommissionens missionen udført tegninger af dem som forlæg for travle medlemmer at få tid til at tage sig af samlin- en serie på syv kobberstukne plancher med brak- gen. teater og beslægtede oldsager. De første tegnin- I 1816 ønskede Nyerup derfor at afgive posten ger blev præsenteret for medlemmerne på mødet som sekretær for kommissionen, som han havde be- 5. november 1818, og de følgende år kan man se, stridt siden dens oprettelse, men han forblev med- hvordan arbejdet skred frem, så den første planche lem til sin død 1829. Som ny sekretær udpegede man kunne stikkes i begyndelsen af 1820 (Jakobsen 2007, den 27-årige Christian Jürgensen Thomsen (fig. 4). 246, 248, 250, 253f.). I april 1820 blev seks plancher Det var umiddelbart et overraskende valg; ikke kun færdige fra kobberstikkeren, men Thomsen havde fordi han var meget yngre end resten af kommis- allerede kendskab til yderligere fund, som skulle sionen, men først og fremmest fordi han ikke havde anbringes på den syvende, der derved blev en sup- nogen akademisk baggrund, og han blev også først plementsplanche (Jakobsen 2007, 255). egentligt medlem af kommissionen i 1827. Det var tanken, at plancherne skulle trykkes Men Thomsen var et godt valg. Han var æld- i Oldsagskommissionens tidsskrift ‘Antiqvariske ste søn af en velstående grosserer og skibsreder Annaler’, men det skete aldrig. Men enkelte sæt og havde fået en solid uddannelse i hjemmet; bl.a.