KBM 3958 Gothersgade M.Fl

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN

KBM 3958 Gothersgade m.fl.

Gothersgade m.fl., Klædebo Kvarter, Rosenborg Kvarter, Købmager Kvarter, Skt. Annæ Vester Kvarter. Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

KUAS j.nr. 2011-7.24.02/KBM-0012

Niels H. Andreasen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

Forsidebillede: Snit gennem opfyldslag fra midten af 1600-tallet i Christian IV’s voldgrav på Gothersgade (KBM 3958). Foto: R. Simonsen. © Københavns Museum 2012

Indholdsfortegnelse

1 ABSTRACT ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 2.1 Tidligere arkæologisk aktivitet på de berørte strækninger ...... 6 3 Administrative data ...... 8 4 Øvrige data ...... 9 5 Topografi, terræn og undergrund ...... 9 5.1 Adelgade...... 10 5.2 Gothersgade ...... 10 5.3 Rosenborggade ...... 11 5.4 Landemærket ...... 12 5.5 Åbenrå ...... 12 5.6 Tornebuskegade ...... 12 5.7 Vognmagergade ...... 13 6 Målesystem ...... 13 7 Udgravningsmetode ...... 13 8 Undersøgelsens resultater ...... 14 8.1 Murværk og fundamentsten ...... 14 8.2 Trævandrør ...... 15 8.3 Træpæle og stolper ...... 17 8.4 Lag ...... 18 8.5 Fundmateriale ...... 21 8.6 Sammenfatning ...... 27 8.7 Referencer ...... 28 9 Fremtidigt arbejde ...... 28 10 Anlægsliste ...... 30 11 Fundliste og fundbeskrivelser ...... 32 12 Tegningsliste ...... 34 13 Fotoliste ...... 35 14 Liste over naturvidenskabelige prøver ...... 38

Bilag 1. Profiltegning af voldgrav (C1222) og skitse af træstruktur S1284 Bilag 2. Profiltegning fra Gothersgade v. Landemærket Bilag 3. Oversigtsplaner for udgravningstraceér Bilag 4. Kort over Rosenborg Kvarter fra 1841 med det undersøgte område indtegnet Bilag 5. Entreprenørens oversigtskort på Gothersgade med etaper og projektnumre Bilag 6. Undersøgelsens omfang og det omtrentlige forløb af middelalderbefæstningen indtegnet på moderne kort.

1 Abstract

Dansk Ved tilsyn med nedlægning af fjernvarmerør i området omkring Gothersgade blev der registreret dele af udsmids- og opfyldslag i Christian IV’s voldgrav, der kan dateres til perioden omkring sløjfningen mellem 1647–70. Dele af en træstruktur knytter sig muligvis til en bastion i Christian IV’s befæstning eller til en bro, der har ført over voldgraven. Trævandrør blev opgravet i Adelgade og Gothersgade. I Rosenborggade fandtes et lodretstående trævandrør, der muligvis har været benyttet som grundvandsmåler eller pumperør. Røret var nedgravet i lag fra 15–1600-tallet og dateres til begyndelsen af 1600-tallet. Menneskeknogler der formentlig stammer fra kirkegården i Reformert Kirke fremkom i Åbenrå. I alt er der hjemtaget 146 genstande, der kan dateres fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1700-tallet. Dog stammer størstedelen af fundene fra opfyldslag i voldgraven, og disse ligger mere snævert inden for anden halvdel af 1600-tallet.

English During the establishment of district heating pipes were recorded parts of dump and fill layers in Christian IV's moat that can be dated to the period around its demolition 1647–70. Parts of a wooden structure can possibly be linked to a bastion of Christian IV's fortifications, or to a bridge that led across the moat. Wooden water pipes were excavated in Adelgade and Gothersgade. In Rosenborggade was found a vertical wooden water pipe that may have been used as ground water meter or pump. The pipe was buried in layers from the 15–1600 century and can be dated to the beginning of the 1600s. Human bones, which probably originate from the cemetery in the Reformed Church, appeared in Åbenrå. In total were recovered 146 objects dating from the late 1500s to the mid 1700s. The bulk of these finds is from fill layers in the moat and can be dated more narrowly to the second half of the 1600s.

Figur_ Undersøgelsens placering (gul linje) i forhold til middelalderbyen og Københavns befæstning Figur 1. Undersøgelsens placering (gul linje) i forhold til middelalderbyen og Københavns befæstning 1692-1870erne. 1692-1870erne.

2 Undersøgelsens forhistorie

Den aktuelle undersøgelse blev iværksat, da Københavns Energi skulle nedlægge fjernvarmerør på kanten af Københavns middelalderlige bydel. Gravearbejdet forventedes at berøre anlæg og kulturlag i flere gader i Gothersgade-området omkring Kongens Have. Arbejdet var fra Københavns Energi inddelt i seks delstrækninger, som det fremgår af oversigtskortet, Bilag 6. I forhold til de oprindelige planer ændrede bygherre i løbet af foråret 2011 sine planer således, at etape 6 ikke længere løb af strækningen Lønporten – gennem kælder på Vognmagergade 9 – Nina Bangs Plads og Pilestræde til Landemærket.

Delstrækning 1: De sidste ca. 60 meter af Adelgade op til Gothersgade. Delstrækning 2: Strækningen af Gothersgade fra Adelgade til Kronprinsessegade. Delstrækning 3: Strækningen fra Kronprinsessegade op til Landemærket. Delstrækning 4: Gothersgade fra Landemærket til Rosenborggade. Delstrækning 5: Rosenborggade fra Gothersgade til Tornebuskegade og halvvejs op ad Tornebuskegade. Delstrækning 6: Lønporten – Vognmagergade til Landemærket – Landemærket med kryds til Suhmsgade/Pilestræde.

2.1 Tidligere arkæologisk aktivitet på de berørte strækninger

Gothersgade 1782: Gothersgade 93–95. Grusgravning i 1782, hvor forhuset ud til gaden blev nedbrudt1. Ukendt kilde. c. 1904: Ved en udgravning i Gothersgade 105 beskriver H.N. Rosenkjær en lervold bestående af gult og blåt moræneler. Datering er ikke angivet2. 1926: Ved grundudgravningen til Gutenberghus på grunden Gothersgade 49–53/Landemærket 26 tegnede Peter Linde et snit af den ældste vold og grav (figur 2). I forlængelse heraf fulgte Ramsing volden yderligere på strækningen over Lønporten og Sjæleboderne til Møntergade, hvor han lavede flere skitser. 1931: Gothersgade 107. Ved udgravning til fundament på Gothersgade 107 undersøgtes kulturlag fra 1600-årene i den gamle voldgrav3. 1951: Gothersgade ved Kongens Have. Under arbejdet med anlæggelse af beskyttelsesrum i Kongens Have op til Gothersgade stødte man på en stor mængde skår fra 1700-tallet. 1969: Under anlægsarbejde på hjørnegrunden ved Adelgade undersøgtes kulturlag fra 1600/1700- tallet. 1975: På hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade udgravedes i forbindelse med fjernvarmens nedgravning dele af den senmiddelalderlige vold samt lerkarskår fra 1500/1600-tallet. 1982: Ved gravning langs nr. 91 stødte man på begravelser fra Trinitatis Assistens kirkegård, som fungerede fra 1711 indtil 17614. 1992: Gothersgade 91. Fund af skeletter ved Trinitatis Assistens kirkegård.

1 Ukendt kilde - Berlingske Tidende? 2 Rosenkjær 1906. 3 BT 4.11.1931. 4 Politiken 10.11.1992. 6

Figur 2. 1200-tals volden fundet ved grundudgravningen til Gutenberghus på hjørnet af Gothersgade og Landemærket i 1926. Den naturlige muldoverflade ses som en vandret stribe. Oprindelig farvelagt tegning af Peter Linde i 1926.

2000: Under nedlæggelse af fjernvarmerør nord for kryds med Kronprinsessegade undersøgtes levn fra Brøndkuranstalten, opført 1831–33 og nedrevet 19295. 2004–05: På Gothersgade ud for porten til nr. 105 blev der fundet et vandrør af træ i en dybde af 1,25 meter og med en afstand til den nuværende facadelinje på 3,4 meter6. Ældste genstandsfund fra gaden kan dateres til den første halvdel af 1600-tallet. 2007: Fundamenter fra beboelsesejendomme dateret til senmiddelalder og renæssance blev fundet fra krydset ved Landemærket/Vognmagergade til Åbenrå7. 2009: Under nedlæggelse af fjernvarmerør ved Kongens Have undersøgtes levn fra Brøndkuranstalten samt voldgravsopfyld8.

Rosenborggade 1947: Undersøgelse på hjørnet af Frederiksborggade og Rosenborggade. Der blev afdækket opkastet undergrundsmateriale nord for en fordybning.

Tornebuskegade I 1945 blev der i nr. 4 og 6 registreret dele af Christian IV’s bastionsanlæg. Derudover findes der ingen andre arkæologiske oplysninger fra gaden.

Åbenrå 1966: I forbindelse med nedrivning af grundene Åbenrå 6–14 samt baghusene på grunden Landemærket 47–49, sås på den inderste del af arealet en ca. 1,5 m høj hævning med maksimal højde i skellet midt i karreen. Hævningen respekteredes af de nedrevne huse og kan måske tolkes som rester af middelaldervolden. Ved samme lejlighed fandtes begravelser og tørvelag.

5 KBM 2274. 6 KBM 3052. 7 KBM 3569 8 KBM 3882. 7

2003: Under nedlæggelse af fjernvarmerør blev dele af den middelalderlige befæstning undersøgt ud for Åbenrå 33 og 359. 2007: Under nedlæggelse af fjernvarmerør forekom der rester af fundamenter og kulturlag omkring Åbenrå 1–5, 2–2010.

Vognmagergade 1926: I forbindelse med opførelsen af Gutenberghus’s bygning, nr. 11, undersøgte man partier af den middelalderlige vold. Desuden blev den træbyggede ”Valkendorfs brønd” undersøgt. 1998: Under anlæggelsen af metroen blev dele af 1700-talsfacadelinien langs Vognmagergade undersøgt11.

Landemærket 2007: Undersøgelsen omfattede flere syldstensfundamenter og murværk fra renæssancen. Der var betydelige moderne forstyrrelser til en dybde af 2 meter. Der var ganske få fund i opfyldet, og datering er baseret på skriftlige kilder og murstenstypologi12. I en baggård voldsomt forstyrret af moderne kloaknedlæggelser ved Landemærket 9 er der registreret en brønd fra renæssancen under det vestre stående murforløb13.

Lønporten Der har ikke tidligere været arkæologiske undersøgelser i gaden, og der findes ikke yderligere oplysninger om arkæologiske fund i museets topografiske arkiv eller i KUAS’ centrale register over fortidsminder. Dette til trods for, at der er arkæologiske fund i både Gothersgade og Vognmagergade ud for Lønporten.

På baggrund af områdets historie og den intensive aktivitet vudereded museet, at området indeholdt arkæologiske interesse. Tidligere arkæologiske undersøgelser i området havde vist, at der var gode muligheder for at støde på arkæologisk materiale i form af fundamenter og kulturlag fra tidligere generationer af bebyggelse i området samt strukturer og opfyldslag fra den middelalderlige befæstning.

3 Administrative data

15.4.2011: Københavns Museum modtager skriftlig henvendelse via mail fra Københavns Energi, hvoraf det fremgik, at der i flere perioder mellem juli 2011 og januar 2012 skulle foretages opgravninger i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør på strækningen Adelgade, Gothersgade, Rosenborggade, Tornebuskegade, Lønporten og Pilestræde. Samme dag svarede Københavns Museum at der, grundet fjernvarmetracéets placering på kanten af Københavns befæstning samt over dele af den middelalderlige bykerne, var sandsynlighed for arkæologiske forekomster. På den baggrund ønskede museet at føre arkæologisk tilsyn med det pågældende arbejde i henhold til Museumslovens § 26 stk. 2, 3. pkt. Museet udbad sig i samme henvendelse supplerende oplysninger i form af tidsplan, graveplaner m.m. til udarbejdelse af budget. 9.6.2012: Københavns Museum indsender budget og argumentation til godkendelse hos Kulturstyrelsen (KUAS).

9 KBM 2882. 10 KBM 3559. 11 KBM 2045. 12 KBM 3569. 13 KBM 3876. 8

21.6.2011: Københavns Museum modtager KUAS’ godkendelse af budgettet. 28.9.2011: Københavns Energi informerer museet om ændringer i ledningsplanerne for delstrækning 6. Etapen skal ikke som planlagt løbe ad strækningen Lønporten – gennem kælder på Vognmagergade – Nina Bangs Plads og Pilestræde til Landemærket. Den nye del omfatter i stedet Lønporten–Vognmagergade til Landemærket–Landemærket til kryds med Suhmsgade/Pilestræde. 29.9.2011: Københavns Museum indsender tillægsbudget til KUAS, som følge af ændringer i ledningsplanerne. 20.10.2011: Museet modtager KUAS’ godkendelse af tillægsbudgettet. 30.11.2011: Bygherre godkender budgettet. Københavns Energi A/S (Ørestads Boulevard 35, 2300 København S) var bygherre på projektet og finansierede det arkæologiske tilsyn efter budget godkendt af Kulturstyrelsen. Københavns Museum var ansvarlig for undersøgelsen og er ligeledes ansvarlig for opbevaring af originaldokumentation og fundmateriale. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med museumsinspektør Hoda El-Sharnouby som udgravningsansvarlig. Originaldokumentation i digital- og papirform samt de opsamlede genstandsfund opbevares på Københavns Museum. Det skal nævnes, at fotos taget under tilsynsarbejdet i perioden 7/10 – 17/2 desværre er gået tabt.

4 Øvrige data

Tilsynet påbegyndtes den 4.7.2011 og fortsatte til og med den 17.2.2012. Anlægsentreprenør på fjernvarmeprojektet var Aarsleff–Kamco A/S, Industriholmen 2, 2650 Hvidovre, der stod for gravning og etablering samt renovering af fjernvarmerør. Ved etablering af rørgraven blev der benyttet gravemaskine med skovl til almindelig udgravning. Daglig leder på tilsynet var arkæolog Stine Wozniak. Akademiske medarbejdere var Claes Hadevik, Karen Green Therkelsen, Jacob Mosekilde, Per Jansson, Hoda El-Sharnouby, Rikke Simonsen og Mie Pedersen. Digital opmåling med Totalstation blev foretaget af Per Jansson, Claes Hadevik og Karen Green Therkelsen. Vejrforholdene under tilsynet var blandede med nogle dage præget af vedvarende regn. I efterbearbejdningen har arkæolog Niels H. Andreasen udarbejdet beretningen, mens fundregistrator Mie Pedersen, Københavns Museum, har udfærdiget fundrapporten.

5 Topografi, terræn og undergrund

Det geologiske underlag i området udgøres af moræneler (till) stedvis overlejret af gytjelag. Den geologisk-antikvariske undersøger H.N. Rosenkjær (1851–1907) tegnede et billede af jordbundsforholdene i den vestlige del af undersøgelsens område. I forbindelse med en geologisk sondering beskrev han et opfyldt vådområde fra Åbenrå op til Nørreport, hvor ”Åbenråsøen” skulle have ligget. Ud for Gothersgade 105 konstaterede han et 15 cm tykt dyndlag af tørvelignende karakter overlejret af et op til 5,3 meter tykt, leret opfyldslag, der har været bevokset med buske. Leret var fyldt ud fra Åbenrå-siden af én omgang og ved udfyldningen var bygningsaffald rullet ned ad siden og lå over dyndlaget. En geoteknisk rapport fra Rosenborggade nr. 19 har vist, at der på stedet lå kulturaflejringer indtil omkring kote 3,5 m DVR90, hvorefter der forekommer moræneler. I forbindelse med den aktuelle undersøgelse blev uforstyrret undergrund påtruffet ved Adelgade cirka 1,6 m under nuværende gadeniveau (profil C1077). 9

De berørte arealer lå i middelalderen både indenfor og udenfor befæstningens volde. I forbindelse med sløjfning af befæstningen i midten af 1600-tallet anlægges der et helt nyt gadenet, som svarer til det nuværende. Den følgende gennemgang af topografien fra de berørte gadestrækninger er baseret på relevant litteratur samt Københavns Museums arkæologiske arkiv:

5.1 Adelgade

Gaden blev grundlagt i slutningen af 1640’rne i forbindelse med etableringen af Ny København. Den var i starten del af et respektabelt håndværker-kvarter, men overbebyggelse gjorde, at sundhedstilstanden og forholdene i kvarteret i 17–1800-tallet var markant dårlige. En kilde fra 1788 beskrev en næsten konstant tilstedeværelse af dynger med skidt og møddingsaffald. Først i 1939 blev Adelgade gennemgående saneret14.

5.2 Gothersgade

Den middelalderlige voldlinje mellem Nørreport og Gothersgade gik fra Nørreport til hjørnet af Frederiksborggade og Rosenborggade, for så at fortsætte videre tværs over Sankt Gertruds Stræde, under karréen mellem Rosenborggade, Sankt Gertruds Stræde, Hausergade og Åbenrå. Efter at have krydset Åbenrå fortsatte voldlinjen ud mod Gothersgade, og løb parallelt med denne omtrent fra Landemærket og et stykke ned mod Kongens Nytorv. Som led i en gradvis ombygning og modernisering af middelaldervolden til en egentlig bymur, opførtes i 1510 Rådmand Hans Clausens Tårn ved Clara Klosters mur på hjørnet af Gothersgade og Christian IX’s gade15. Da Christian IV senere udvidede forsvaret af København blev hans voldlinje anlagt umiddelbart på ydersiden af det allerede eksisterende voldanlæg. Yderligere byggede han flere bastioner i form af massive jordværker omkring 1616–1618. På Gothersgade mellem gaderne Landemærket og Lønporten lå ”Bastionen ved Lønporten” og hvor den nuværende Rosenborggade løber sammen med Tornebuskegade og ved Åbenrå lå ”Sankt Gertrud Bastion”.

At Østervold og resten af den højmiddelalderlige befæstning blev nedlagt i 1647 på foranledning af Christian IV, for at byen kunne udvides med Sankt Annæ kvarter, var ikke ensbetydende med en øjeblikkelig bebyggelse på det gamle voldterræn, for de nye grundejere skulle selv sørge for planering og opfyldning af voldgraven. Det betød, at området omkring voldgraven indtil slutningen af 1600-tallet lå ubebygget hen med sumpe af skrald og affald. Gothersgade blev etableret langs med Kongens Have i årene 1650–55 henover voldgraven til den sløjfede Østervold (figur 3). Herved dannede den et skel mellem den gamle middelalderby og den nye bydel projekteret under Christian IV og udbygget især under Frederik III. Grundene langs den gamle opfyldte stadsgrav blev udstukket ved Gothersgade i 166416, men på grund af de sumpede arealer stod området dog ubebygget hen indtil begyndelsen af 1700-tallet, og det er formentligt først herefter, at man kan tale om et (forholdsvist) regulært gadebillede. 1700- talshusene stod for de flestes vedkommende indtil starten af 1900-tallet, hvor karréerne mellem Vognmagergade og Gothersgade, det såkaldte Brøndstræde Kvarter, blev revet ned17. Gaden ændrede sidst karakter, da den blev udvidet mellem 1927–30. Fra Kongens Haves vestlige hjørne til et sted mellem Adelgade og Borgergade lå fra 1785 Gardens Eksercerhus, som blev nedrevet i 1929 i forbindelse med udvidelsen af Gothersgade.

14 Hartmann & Hartmann 1988, 255-291. 15 Udgravning foretaget af Ramsing i 1924. 16 I samme forbindelse skiftede gaden navn fra Kongensgade til Gothersgade. 17 Hartmann & Hartmann 1988, 90ff. 10

Figur 3. Tegning af Charles Christensen fra 1928, baseret på ingeniør Otto Heiders skitse fra 1649. Tegningen viser omgivelserne omkring Rosenborg Have i de få år Christian d. 4.s nye Østervold stod nyopført på strækningen mod Kastellet, men inden den gamle vold udenom det middelalderlige København var sløjfet. Den snorlige Gothersgade er endnu ikke anlagt og bugter sig til venstre på tegningen langs den gamle voldgrav.

5.3 Rosenborggade

Rosenborggade er anlagt på resterne af Sankt Gertruds Bastion, der lå mellem Nørreports Bastion i vest og Bastionen ved Lønporten i øst18. Bastionen blev anlagt 1615–20 som led i Christian IV's modernisering af de middelalderlige fæstningsanlæg men opgivet allerede i 1640'erne, da arealet blev udlagt til byggegrunde19. Gaden blev anlagt i 1655 for at give adgang til de nye grunde, der blev frigivet ved udvidelsen af voldene. Der har været bebyggelse på begge sider af vejen, som det fremgår af en matrikelliste fra 168920. Samtlige huse i gaden brændte i 1728, hvorefter gaden genopførtes. Disse står dog ikke den dag i dag og langt de fleste huse i gaden er enten af nyere dato eller meget kraftigt ombyggede21.

18 Sankt Gertruds Bastion er endnu ikke blevet arkæologisk påvist. 19 Dahl 1996, 113. 20 http://stormp.kk.dk/rhb/matriklen_1689.htm#_Toc65558991 21 Tønnesen 1988, 230ff. 11

5.4 Landemærket

Landemærket (navngivet Lande Marckitt i 1581) løber langs den nordvestlige side af Rundetårn og Trinitatis Kirke. Oprindeligt var gaden en del af Byens Rende, hvor overflødigt vand blev afledt gennem. Ved ”landmærke” forstås grænsen mellem et bebygget område og et åbent land. Navnet afspejler de topografiske forhold i slutningen af 1500-tallet, hvor denne strækning markerede grænsen mellem byen og de sidste ubebyggede grunde inden for voldene22. Gaden gik i højmiddelalderen ikke længere end til Suhmsgade, men blev i løbet af middelalderen anlagt frem til Vognmagergade. Endelig blev gaden ført ud til Gothersgade ved dennes anlæggelse efter 1650. Gadestykket fra Gothersgade til krydset ved Åbenrå og Vognmagergade hed Slippen indtil 1873.

5.5 Åbenrå

Gaden blev udlagt i senmiddelalderen, da de østlige dele af Pustervig og Pilestræde blev sløjfet, og der i stedet blev dannet en forlængelse af Landemærket. Først efter år 1600 fik gaden sit let særprægede navn, der menes at hentyde til en sparsom bebyggelse, primært i form af handelsboder. I 1728 brændte hele gaden ned under bybranden. Af husene, der dernæst opførtes, står flere, selvom en del er revet ned i nyere tid grundet meget dårlig stand23. På kort fra 1674– 1730 er der afsat en gade mellem Gothersgade og Åbenrå, der ikke er navngivet. Måske var det den gamle indfaldsvej gennem Røde Port, idet det er udfor nr. 105, hvor volden netop var ekstra bred24. I 1960´erne undergik de fleste huse i Åbenrå en totalrenovering og sanering, da husene i længere tid havde stået og forfaldet.

5.6 Tornebuskegade

I forlængelse af Rosenborggade anlagde man Tornebuskegade som sidegade til Rosenborggade (figur 4). Den har sandsynligvis fået sit navn efter den tidligere bevoksning i området, der stammede fra Rosengården25. Mandtalslisten fra Københavns belejring 1659 nævner kun en mandsperson i Thoren Burske Gade. Ved Københavns brand 1728 standsede ilden midt i gaden.

Figur 4. Tornebuskegade ca. 1910. I baggrunden fortsætter gadeforløbet som Åbenrå. Udsnit af postkort nr. 686 udgivet af Fritz Bentzen. Vognmagergade blev etableret i senmiddelalderen.

22 Tønnesen 1988, 203. 23 Tønnesen 1988, 220ff. 24 Ved udlægningen af fæstningsværkerne om byen blev oprettet porte passende steder. I jordebogen fra 1380 nævnes Vester-, Nørre- og Rødeport. Pontoppidan mener, at Røde Port har ligget et sted mellem Øster- og Nørreport. 25 Tønnesen 1988, 235. 12

5.7 Vognmagergade

Gaden var en del af den såkaldte ”Rosengården”, der først blev bebygget i løbet af 1400-tallet, hvor gadenettet i bydelen også opstod. Kvarteret omkring Vognmagergade raseredes under branden i 1728, men blev skånet ved både bybranden i 1795 samt ved bombardementet i 1807. Grundet dårlig vedligeholdelse og forfald ryddedes hele gaden for de gamle 1700-tals huse i perioden 1908 – 1928, hvor der opførtes kontorbygninger på begge sider af gaden26.

6 Målesystem

De digitale indmålinger blev foretaget med GPS af typen Trimble R8 GNSS Model 3. Data fra indmålingerne blev overført til databaseprogrammet Intrasis. Ved den digitale opmåling blev anvendt kortsystemet DKTM3 (Sjælland). DKTM er et system af kortprojektioner for opmåling, som bygge- og anlægsbranchen i Danmark i udstrakt grad benytter i planlægnings- og anlægsfasen. DKTM-projektionerne er baseret på ETRS89 datum med så tilpas lille afstandskorrektion, at korrektionen til de fleste formål er negligerbar.

Ved den digitale opmåling fik alle indmålte felter, kontekster, fund/prøver og profiler unikke numre, som også er de numre, der overføres og anvendes i Intrasis.

7 Udgravningsmetode

Ved omlægningen af fjernvarmerør blev der anlagt tracéer, der løb i og langs gadenettet. Hertil kom mindre stik gravet fra hovedledningen ind til eksisterende bygninger samt et antal bredere og dybere svejsehuller fordelt på strækningen. Alt gravearbejdet blev udført med maskine og overvåget i tilfælde af, at der forekom kulturlag, bygningsfundamenter, genstande eller andet af arkæologisk interesse. Det blev fra dag til dag vurderet i hvilken grad, der skulle føres tilsyn. Den opgravede jord fra tracéet blev ikke soldet eller undersøgt på andre måder. Ved fremkomsten af kulturlag eller anlæg blev disse registreret undervejs i gravning, hvilket betød at gravearbejdet blev standset midlertidigt, så en skitseregistrering og fotografering kunne foretages. Registrering af lag og anlæg blev anført på museets engelsksprogede udgravningsskemaer (kontekstark) for arkæologisk overvågning og senere indført i databaseprogrammet Intrasis sammen med de øvrige data fra undersøgelsen og grupperet i klasser og underklasser. Fund observeret under gravearbejdet blev opsamlet, men da der blev anvendt gravemaskine, var opsamlingen ikke komplet. Der blev udtaget seks jordprøver til makrofossilanalyse og tre træprøver til dendrokronologisk analyse. De tilvejebragte jord- og træprøver, der blev udtaget med henblik på at belyse spørgsmål vedrørende miljø og dannelsesforløb blev i forbindelse med efterbearbejdningsprocessen kasseret,

26 Tønnesen 1988,166ff.

da prioriteringer betød, at der valgtes at blive set bort fra disse. Ligeledes blev det skønnet at de stratigrafiske iagttagelser og det indsamlede genstandsmateriale ikke nødvendiggjorde dendrokronologisk analyse med henblik på datering. Træprøverne blev herefter kasseret. Relevante kulturlag og anlæg blev nummereret med hhv. profilnummer og fundamentsnummer samt tegnet. Lagene i profilerne blev tildelt individuelle lagnumre – disse er altså ikke fortløbende. Fundne genstande blev registreret under det pågældende lagnummer og profil- eller anlægsnummer. Efter vask og registrering fik de tildelt hver deres fundnummer.

8 Undersøgelsens resultater

Arealmæssigt omfatter det berørte tracé 1907m2. Med en gennemsnitlig dybde på 2,0 meter er arbejdet estimeret til at have omfattet en afgravning af ca. 3814m3 på kanten af, og inden for, Københavns middelalderlige volde. Der blev fundet adskillige konstruktioner i form af trævandrør, andre trækonstruktioner, samt kulturlag, der relaterer sig til områdets benyttelse fra 1600-årene og fremefter. I det følgende vil de arkæologiske kontekster blive beskrevet. For overskuelighedens skyld henvises til Figur 12 samt oversigtsplanerne, Bilag 3 – 6.

Anlægstype Antal Murværk og fundamentsten 2 Trævandrør 6 Træpæle og stolper 2 Planker 5 Trækonstruktion 1 Nedgravninger 2 Opfyldslag 26 I alt 44

Tabel 1. Gothersgade m.fl. Samtlige registrerede anlæg.

8.1 Murværk og fundamentsten

Ud for Gothersgade 89 registreredes en enkelt syldsten (S100102, fotos 100079–84) og vest for denne et parti af stærkt nedbrudte munkesten (S100106, fotos 100079–82), formentlig blot et enkelt skifte højt. Ifølge gravefolkene lå der yderligere tre store syldsten tværs over grøften – spor af den ene sås fortsat i sydprofilet (fotos 100083–84) (bilag 2). Hvor murværket i svejsehullet udfor nr. 89 stoppede, fremkom herefter og vestpå muldblandet blåler i dybden kote 2,5 m DVR90. Ved svejsehullets afslutning mod vest lå blåleret højere. Murværket var muret på en stor, tilhugget granitsten27.

27 Stenfundamenter består af syldsten (natursten), evt. stablet i flere lag. Stenfundamentet i sin simpleste form - f.eks. under et bindingsværkshus - består kun af en enkelt række syldsten udlagt i en rende kun 20-30 cm under jordoverfladen. Hvor det ikke var muligt at skaffe natursten i større mængder, kunne man også vælge at mure fundamentet op i teglsten. 14

8.2 Trævandrør

Der blev under udgravningen fundet seks partier af trævandrør. To af dem (S1073 og S1111) fandtes i den vestlige del af Adelgade.

Figur 5: Vandrør fra Gothersgade med blymuffe i enden, til at samle rørene med.

I den østlige del af Gothersgade ved krydset til Adelgade blev der opgravet tre vandrør i grøften (S1147, S1196 og S1202), hvoraf de to lå omtrent ovenpå hinanden og det tredje parallelt hermed (figur 5). De to over hinanden liggende vandrør var forbundet med en fint tilskåret ”prop”, som blev hjembragt. Trævandrørene blev nedlagt i København i 1500–1700-tallet, så de fundne vandrørs relative alder kendes, om end de ikke kan tidsbestemmes nøjagtigt28. Drikkevand blev ledt via rørene til byen fra Damhussøen, Emdrup Sø samt Peblinge- og Sortedamssøen.

I grøften ved krydset Rosenborggade / Gothersgade fandtes et 3,67 m langt, intakt, opretstående vandrør (S1061) med blymuffe og en indlagt boret træcylinder, der har formindsket rørets indvendige diameter fra 12 til 5 cm (figur 6 og 7). Røret har øjensynligt stået midt i det daværende gadeforløb og var placeret i en trappeformet nedgravning. Bunden af røret er under den nuværende og formodentlig daværende grundvandslinje. Desværre var det ikke muligt at udgrave bunden af nedgravningen og det kunne derfor ikke konstateres om den nederste del af røret var placeret i vandførende morænegrus. Der synes at være to mulige tolkninger af rørets usædvanlige placering.

28 Vandforsyningens historie i København er grundigt beskrevet i Arberg, Larsen & Nybo 2001. See også Skaarup 1988, 5-6. 15

Figur 6. Toppen af det lodrette rør (S1016) i Rosenborggade inden optagelsen (herover).

Figur 7. Den øverste del af røret med den indre træcylinder (S1016).

29 Figur 8. Billede af ”simpel” offentlig vandpumpe mod slutningen af 1800-tallet .

29 Illustreret Tidende 1889.

Eftersom røret var gravet ned igennem 1600-tals vejlag (S1017) kan det tænkes, at dets placering og dens brugsperiode er forbundet med anlæggelsen af Rosenborg Slot eller Sankt Gertruds Bastion under Christian IV i de første årtier af 1600-tallet. Toppen af røret må have været tilgængelig, og man har ved hjælp af en pind eller en flyder med lod kunnet måle grundvandstanden, hvorved røret kan tolkes som en grundvandsmåler. Måske har man på denne måde forud for de store jordarbejder overvåget grundvandets højde gennem en periode for at vurdere grundvandets bevægelser. Hvis grundvandet viste sig at være et problem for byggearbejderne, kunne man aflede det via dræning eller mindske tilførslen af overfladevand.

Denne forklaring redegør dog ikke for den indlagte træcylinder og rørets mindskede indre diameter, som åbner op for den mulighed, at der er tale om en trævandpumpe, der var almindelige i gadebilledet i det samtidige København (figur 8). Der blev dog ikke ved S1016 fundet spor efter pumpestempel eller andre konstruktionsdetaljer30.

8.3 Træpæle og stolper

I nedgravningen ud for Gothersgade 53 stødtes på en træstruktur (S1284). Den bestod af to lodrette, kløvede stolper med rektangulære, udhuggede tappe foroven samt en stolpe, som lå skråt ned over den ene af de to førstnævnte stolper (figur 9 og skitse på Bilag 1). Der er formentlig tale om en såkaldt slidse/tap konstruktion, hvor en ”tunge” i den ene ende af tømmeret er passet ind i en slidse i et andet stykke tømmer for at føje dem sammen. Stolperne blev skitseret, og der blev udtaget en prøve (P100018) til dendrokronologisk undersøgelse fra en af de lodrette stolper samt fra en stolpe påtruffet i profilet S10016 (P100017). Sidstnævnte kunne dog ikke undersøges nærmere på grund af nedstyrtningsfare. Yderligere en prøve blev taget fra en pæl S10009 (P100020).

Funktionen af stolpeanlægget er ukendt, men muligvis knytter det sig til Christian IV’s befæstning. Stolperne ligger umiddelbart ved siden af det sted, hvor den mørke voldgravsfyld forsvinder ud af grøften med en orientering

Figur 9. Detaljeret foto af trækonstruktionen med opmålingsdetaljer. Stolpe A (S100014) ligger skråt ned over den lodret placerede Stolpe B (S100013). Det kan ikke afgøres om Stolpe A er væltet eller om den er en del af en tværliggende konstruktion.

30 Ved en udgravning i 2012 på Annexstræde (KBM 3759) blev ligeledes fundet et 3 meter langt, opretstående pumperør af træ, placeret i en brøndkasse. Røret havde en indre diameter på ca. 8 cm samt en indskåret kærv, der sandsynligvis skal relateres til pumpemekanismen.

skråt på dens øvrige forløb, hvilket kan indikere, at der på dette sted muligvis har ligget en bastion. Anlægget kan have haft en funktion i forhold til bastionen eller måske kan det være del af den bro, der har ført over voldgraven på den sydøstlige side af bastionen.

Pæl S100019 stod i det mørke opfyldslag, der muligvis var opfyld i voldgrav fra Christian IV’s befæstning fra 1615, sløjfet i 1647. Det ser dog ud til at pælen har stået i den blå undergrundsler, og dermed kan den være ældre end opfyldet. Hvis der er tale om Christian IV’s befæstning, stod pælen sandsynligvis i nordvest-siden af bastionen ved Løngangen og kan muligvis have relation til konstruktion af volden. Nedbankning af pæle gav støtte i jorden og kunne sikre volden mod udskridning. Pælefundering blev også anlagt på steder uden bæredygtig jordbund, hvor man ønskede at bygge nye huse, og i løbet af 16- og 1700-tallet anvendtes i vid udstrækning nedrammede træpæle af fyr eller eg, såkaldte pæleværker, til at bære nye konstruktioner. Pæleværker skulle helst være under vand for at undgå hurtig nedbrydning, og hulrum i pæleværket blev omhyggeligt udfyldt, helst med tætpakket ler. Der er i forbindelse med tidligere arkæologiske undersøgelser omkring Å½benrå-gaden observeret sætningsskader på husene, der er bygget lige over voldgraven (KBM 2882), hvilket viser nødvendigheden af sådanne pæleværker. Fire planker på række blev påtruffet i grøft Z1285. Det kunne ikke afgøres, om der var tale om en gammel struktur, eller om plankerne stammede fra afstivning/spuns til gravning af en hovedledning (parallelt med grøften) i nyere tid. Der var tidligere i grøften fremkommet planker fra denne spuns med nøjagtig samme orientering, men dog mindre kraftige. Plankerne er fotograferet på billederne 100043–45.

31 Figur 10 & 11. Tilspidset stolpe (S100019) i optrukken tilstand. Til højre ses en principtegning for pælefundering til murværk .

8.4 Lag

Der blev ved undersøgelsen registreret en række opfyldslag, der hovedsageligt skal knyttes til voldgraven i befæstningsanlægget.

31 Kulturarvsstyrelsen, http://www.kulturarv.dk/information-om- bygningsbevaring/fundamenter/fundamenter/5.gif 18

Figur 12. Ovenstående figur viser fundstederne for anlæg af træ, skeletdele og profiler dokumenteret ved tilsynet.

Figur 13. Det lyse og mørke voldgravsopfyld i grøften i Gothersgade.

I den østlige del af Adelgade blev der registreret et profilstykke med intakte middelalderlige eller eftermiddelalderlige udsmidslag (S1079–84) (bilag 2). Opfyldslaget SD 1088 er nok deponeret i den første halvdel af 1600-tallet, da det indeholdt en kridtpibe, som snævert kan dateres til 1628– 1635. Ud for Gothersgade 53 blev der fundet rester af voldgraven til Christian IV’s Østervold fra 1615 (figur 13). I nedgravningen stødtes 0,58 meter under gadeplan på et lyst, leret opfyldslag (S1229– 31) der formodes at være nedrevet materiale fra selve volden kort tid efter dens sløjfning i 1647 (Bilag 1). Et lag tolket som vækstlag (S1228) er muligvis opstået på det nedrevne voldmateriale i tiden indtil voldgraven blev endeligt fyldt op (lidt over 20 år)32. Antageligt en smule yngre er en horisont med mørkt voldgravsopfyld (S1224–28) med højt indhold af organisk materiale og en hel del fund i form af læder, keramik, knogler o.l. (se fundene FO100138–100169). Opfyldet har karakter af affald udkastet i den sløjfede voldgrav og kan derfor placeres tidsmæssigt mellem sløjfningen i 1647 og tidspunktet for den endelige opfyldning i 1670. En del af den mørke opfyld (S1226) kan tolkes som et kompakt lag af dyrefækalier, hvorom der i øvrigt berettes i samtidige skriftlige kilder, at møg hober sig op rundt omkring på grund af de mange heste i byen under svenskernes belejring af København mellem 1658–60.

Alternativt repræsenterer kun de mørke opfyldslag voldgraven, som derved må være gravet ned i den påfyldte ler. Imod dette taler lagenes hældende orientering, som viser, at opfyldningen er foregået i dybden, i modsætning til opfyldning af et plant område – og det kræver overvejelse over, i hvilken forbindelse leret så er påført her. En mulighed er, at området har været sumpet, som det ældste kort over København fra omkring år 1600 antyder, og at det derfor har været nødvendigt at fylde området op. I så fald vil det højest sandsynligt være sket i forbindelse med, at Christian IV anlægger nordvolden i sin bastionære befæstning, omtrent hvor Gothersgade løber i dag, og sløjfer det middelalderlige voldforløb. Dateringen af det lyse opfyldslag skal i så fald sættes til omkring 1615 snarere end 1647. Profilet med lagene blev fotograferet og kan ses på fotos 100031–37. Der blev desuden udtaget jordprøver (P1232–35) til makrofossilanalyse. På Gothersgade blev et mørkt lag blev iagttaget umiddelbart over undergrunden i begge sider af grøften i ca. 2,5 meters dybde. Laget syntes at være tykkere og ligge dybere ind mod byen end i retning mod Kongens Have. Det kan ikke afvises, at dette er den yderste kant af middelaldervoldgraven, men en nærmere undersøgelse var ikke mulig da der blev gravet i store dybder. Der blev dog udtaget en jordprøve af fyldet til makrofossilanalyse (P100022). I Rosenborggade blev der fundet et vejforløb, som består af flere sammenlagte stratigrafiske lag med lommer af gødning (figur 14).

32 Jf. KBM 2053 Gothersgade, hvor en sådan iagttagelse blev gjort i Christian IV’s voldgrav.

Figur 14a & b. Profil i Adelgade (venstre) med forstørret udsnit (til højre) der viser den naturlige undergrund i bunden af grøften.

8.5 Fundmateriale

Der er registreret i alt 143 genstande. En større mængde keramik og en økse blev opsamlet lige syd for trævandrøret S1111. Under gravearbejdet blev desuden en del løsfund indsamlet flere steder på strækningen, primært nyere tids keramik og dyreknogler. Kun udvalgte løsfund er blevet udtaget til registrering, mens de øvrige løsfund er blevet gennemset og derefter kasseret. I en lille grøft (Z1124) i Åbenrå syd for Reformert kirke (indenfor kirkegårdsmuren) fremkom dele af et kranie og dele af en hofte (F1128) fra et eller flere begravede individer. Reformert kirke opførtes 1688–1694, og knoglerne må stamme fra begravelser på den nu nedlagte kirkegård. Knoglerne er

Da der under arbejdet opstod tvivl om det faglige ansvarsområde for fundet, blev der ikke ført tilsyn ved opgravning af grøften ved Tysk Reformert Kirke. Knoglerne herfra er dog for nemheds skyld indført i denne beretning og i det til sagen tilknyttede IntraSIS projekt. Fundet blev efterfølgende overbragt til kirkens lokalhistoriker til genbegravelse på kirkens område.

8.5.1 Registrering

Fundene er registreret i museets IntraSIS database (K2011:13). Det er kun lagrelaterede fund, som er registreret, og ved alle lagrelaterede fund er der angivet et stratigrafisk objekt. Der blev hjemtaget enkelte løsfund, men da disse ikke afveg dateringsmæssigt, og eftersom at materialetyper og formtyper var repræsenteret blandt det lagrelaterede materiale, blev løsfundene kasseret. Registreringen er foretaget på to registreringsniveauer, et class niveau, som er mindstekravet for registreringen og således anvendes ved alle fundtyper, og et subclass niveau, som er et specialregistreringsniveau for fundtyper med specifikke registreringskrav og med særlige typologier tilknyttede. Subclass niveauet anvendes således kun ved nogle fundtyper såsom bygningsmaterialer, keramik, kridtpiber, mønter, flint, glas, husholdnings genstande, lædergenstande, personlige genstande, slagge (herunder produktionsaffald), samt redskaber.

Ved hvert FO–nr. (fund-id) er der på class niveau noteret under følgende felter: Navnefelt, materiale, genstandens tilstand, antal, vægt, mål, subclass, periodedatering og betegnelse (angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra) Navnefeltet angiver søgeord vedr. datering og type. Under antal skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Periodedateringerne er de som er definerede af Nationalmuseet. Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper:

skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét fund-id i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét FO–nr. (fund-id) i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert FO–nr. (fund-id).

Alle fund er registreret og beskrevet i de fundrelaterede afsnit i beretningen af registreringsassistent Mie Pedersen. Ingen af fundene er valgt konserverede.

8.5.2 Fundfordeling

Der er registreret 146 fund fordelt på 12 fundposter (Tabel 2). Den totale vægt på fundene er 4830 gram. Tabel 1 viser, at det keramiske materiale dominerer både vægtmæssigt og antalsmæssigt.

8.5.3 Datering

Dateringen på dette fund er samlet set forholdsvis snæver og ligger fra slutningen af 1500-tallet til midten af 1700-tallet. Dog stammer størstedelen af fundene fra opfyldslag i voldgraven og disse ligger mere snævert inden for anden halvdel af 1600-tallet.

Materiale Nummer Vægt Dyreknogle 27 118,0 CBM 6 744,0 Keramik 75 3371,0 Kobberlegering 4 23,0 Glas 8 42,5 Læder 2 24,0 Metal 1 17,0 Organisk 4 5,0 Pibeler 13 81,0 Muslingeskaller 3 4,5 Jern 2 396,0 Tekstil 1 4,0 I alt 146 4830,0

Tabel 2. Tabellen viser den samlede fundmængde for hver materialegruppe.

8.5.4 Keramik

Det keramiske materiale dækker over en bred vifte af former og typer. Og på denne sag er der registreret rødbrændt lertøj, fajance, majolika og stentøj. Det rødbrændte lertøj består for det meste af lokalt producerede typer, men der ses også skår fra hollandsk køkkentøj. Fajancen, majolikaen og stentøjet er efter alt at dømme alle importerede typer.

Fra et muligt vejlag (S1017) i Rosenborggade er der hjembragt skår af lokalt produceret rødgods. Der er tale om skår fra diverse køkkenpotter (F100118–119, F100121) hvoraf et skår er dekoreret på ydersiden med bølgeornamentik (F100120). Foruden potter er der også fundet to stjerter fra stegepander (Fig. 15), den ene er lokalt produceret (F100117) mens den anden er en hollandsk type (F100116).

Figur 15. Til venstre ses den lokalt produceret stegepande (F100117) og til højre ses den hollandske type (F100116).

Af andre hjemlige producerede varer ses randskår fra tre forskellige jydepotter (F100113). Ovenstående typer er alle udekorerede, og der er kun fundet et enkelt randskår fra et dejfad dekoreret med hvide omløbende bånd på indersiden udført i kohornsbemaling (F100114). Af importvarer skal nævnes to skår i rhinsk stentøj. Det ene skår stammer fra en krukke og bære den karakteristiske blå bemaling fra Westerwald (F100111). Det andet skår stammer formentlig fra en flaske, og her er der bevaret en smule af en reliefdekroation (F100112). Dekorationen er udført som et bladlignende ornament med en inskription nedenunder, hvor der kan erkendes bogstaverne [...]N:GO[...]. Der er desværre ikke bevaret nok af inskriptionen til, at den fulde tekst kan erkendes, men ofte er der tale om religiøse citater (Fig. 16). Oprindelsen for denne flaske kan være Raeren.

Overordnet set kan det keramiske materiale fra vejlaget (S1017) dateres indenfor 1600-tallets rammer.

Figur 16. Flaskeskår i stentøj med rest af inskription (F100112).

Fra et opfyldslag (S1088) omkring Gothersgade/Adelgade er der hjembragt en række forskellige keramiske typer og genstande. Størstedelen af skårene er skår fra forskellige køkkenpotter i rødbrændt lertøj af lokal oprindelse (F100131–134). Enkelte af disse skår kan træffe at stamme fra stjertpotter, men dette kan ikke afgøres med sikkerhed. Derimod stammer syv tæer (F100135) og fem stjerter (F100136) fra stjertpotter. Af anden hjemlig produceret keramik ses hanken fra en grønglaseret øreskål (F100125), et skår fra en jydepotte (F100126) samt et fadskår dekoreret med hvid kohornsbemaling i form af omløbende bånd (F100137). Der ses også importvarer blandt det keramiske materiale. Et randskår stammer fra en hollandsk køkkenpotte (F100127). Ligeledes fra det hollandske, eller nederlandske område, stammer to genstande i fajance. Der er tale om et skår fra en tallerken (F100129) og et skår fra en stor opbevaringskrukke (F100130). Begge skårene bærer en blå, penselmalet dekoration på ydersiden. Dateringen for dette lag kan træffe at være temmelig bred, da ingen af genstandene fundet her er snævert daterbare. Det betyder, at laget dels kan være afsat i 1600-tallet, men det kan også træffe at være dannet i 1700-tallet.

På denne sag blev der også påtruffet lag, som tolkes som værende opfyldsalg i Christian IV’s voldgrav i området(S1224, S1226-28). Voldgraven skulle være opfyldt i løbet af 1660’erne. Dette lader til at stemme fint overens med dateringen på det keramiske materiale fra disse lag. Nogle af typerne har naturligvis en temmelig bred tidsramme, som f.eks. de udekorerede skår fra diverse køkkenpotter i rødbrændt lertøj (F100138–139, F100163–165, F100167–168, F100169). Disse er alle hjemligt producerede typer sammen med skårene fra jydepotter (F100140). Blandt den hjemligt produceret keramik findes også skår med kohornsdekoration, og der er for alle skårenes vedkommende tale om forskellige størrelser af fade (F100146–147, F100166). De importerede typer kan her bruges til at snævre dateringen ind til anden halvdel af 1600-tallet. Den importerede keramik lader til at være af nederlandsk oprindelse. I materialet ses skår fra rødbrændte køkkenpotter (F100145) samt skår i henholdsvis fajance (F100141) og majolica (F100162, F100172).

8.5.5 Kridtpiber

Fra vejlaget i Rosenborggade (S1017) er fundet tre stilke fra kridtpiber (F100109-110). Alle tre stilke lader til at kunne placeres indenfor 1600-tallets rammer. Den ene af stilkene er dekoreret med et stiplet rullestempel (F100110). Fra opfyldslaget omkring Gothersgade/Adelgade (S1088) er der fundet tre fragmenter som formentlig alle stammer fra den samme pibe (F100124). Hælen på hovedet bærer et mestermærke i form af en rose. Dette stempel kan føres tilbage til hollandske by Gouda og blev anvendt over en lang periode fra 1628–1715. Piben her kan dog typologisk dateres mere præcist til 1628–1635. Hvad der er særligt bemærkelsesværdigt ved denne pibe er, at den er ubrugt (Fig. 17). Det kan tænkes at den er gået i stykker under den lange transport til København. Fra fylden i voldgraven (S1226, SD 1227) er der hjemtaget fem stilke (F100144, F100153). Alle stilkene er udekorerede, men den ene har tydeligvis været anvendt som mundstykke (F100144). Stilkene kan alle dateres til 1600-tallet. Fra et omrodet lag (S100170) er der fundet et hoved med et stykke af stilken bevaret (F100170). På hver side af hovedet ses en otte-prikket blomst. Piben stammer fra Holland og kan dateres 1650–1670.

Figur 17. Ubrugt kridtpibe (F100124). Piben kan dateres til 1628–1635.

8.5.6 Kakler og fliser

Vejlaget i Rosenborggade (S1017) har tilvejebragt et skår med et lidt specielt udseende F100115). Skærven er helt grå, glaseringen på indersiden er helt boblet op, og på ydersiden ses mørtelrester. Der kan muligvis være tale om et skår fra en såkaldt pottekakkel. Tidsmæssigt kan disse typer stamme fra middelalderen såvel som renæssancen. Dette skår stammer formentlig fra renæssancen. Fra opfyldslaget omkring Gothersgade/Adelgade (S1088) er der fundet en flise i rødbrændt ler (F100128). Flisen stammer efter alt at dømme fra en kvadratisk flise, som er en særdeles velkendt type. Flisen er på oversiden temmelig slidt og bærer tydelige tegn på brug. Fliser af denne type ses i enten middelalderlige eller renæssance kontekster. Flisen her skal placeres i sidstnævnte kategori.

Figur 18. Randstykke fra grønglaseret kakkel med reliefdekoration (FO 100160).

Fra et af opfyldslagene i voldgraven er der fundet fire skår fra grønglaserede kakler. De tre af dem stammer fra samme frisekakkel med reliefdekoration i form af en rombe og blomster (F100159). Og fra en rektangulær kakkel med rombe og bladdekoration udført i relief ses et større randskår (Fig. 18). (F100160). De grønne kakler er særdeles populære i 1500-tallet, men ses ofte også i yngre kontekster da en kakkelovn ofte har haft en længere levetid end f.eks. de keramiske genstande såsom potterne.

8.5.7 Specielle fund

Glas Fra vejlaget i Rosenborggade (S1017) er der fundet fire skår i glas. Et skår stammer med sikkerhed fra et pasglas (F100122), og tre andre fragmenter fra en fod kan også træffe at være fra et pasglas (F100123). Glasset kan dateres til perioden 1550–1650. Fra et af opfyldslagene i voldgraven (S1227) ses fire skår i grønt vinduesglas (F100161). Skårene kan desværre ikke snævert dateres, og en datering kan ligge lige fra 1500-tallet til 1800-tallet.

Metal og slagge Alle genstandene i metal og slagge stammer fra opfyldslagene i voldgraven (S1224, S1226, S1227). Genstandene, der er fundet her, er søm (F100142), nåle (F100157) og et beslag (F100158). Genstandene må, baseret på de andre genstande fundet sammen med dem, stamme fra 1600-tallet. Det er ikke muligt at erkende fra hvilken proces, slaggeklumpen stammer fra (FO 100148). Fra vejforløbet i Rosenborggade (S1017) er der fremkommet en velbevaret spore (F100174). Der blev også fundet en enkelt genstand i metal fra opfyldslaget (S1088). Der er tale om et velbevaret øksehoved, der har været monteret som en retøkse på skæftet (F100173).

Læder og tekstil Fra opfylden i voldgraven (S1224, S1226) har der været så gode bevaringsforhold, at der er fundet genstande i læder. 26

Der er fundet en stroplignende genstand, som kan være et stykke fra en sko (F100143) samt et stykke fra en rem eller et bælte med to huller (F100151). Begge stykke læder er grundet deres ringe bevaringstilstand efterfølgende blevet kasseret. I voldgravsfylden (S1226) blev der også fundet et stykke tekstil (F100152). Der er tale om stykke fraklip og fragmentet er for lille til, at det kan konkluderes, hvad stykket stammer fra. Tekstilet var temmelig dårligt bevaret og er efterfølgende blevet kasseret.

Diverse Der blev i voldgravsfylden (S1226, S1227) fundet en del dyreknogler (F100149, F100155–156). Enkelte af dem havde slagtespor (F100149). Der er tale om knogler fra helt almindelig husdyrhold. Fra voldgravsfylden (S1226) blev der også fundet skaller fra blåmuslinger (F100150). Voldgravsfylden (S1227) bød også på bevarede kerner fra hasselnødder og muligvis en kirsebærsten (F100154). Fra det omrodede lag (S1029) er der fundet et lille stykke brunkul (F100171).

De forekommende fundtyper fra denne gravning er almindelige forekommende typer for Københavnsområdet for perioden 1600–1700. Som et selvstændigt fund har fundene ikke i sig selv forskningspotentiale, men de har absolut relevans i forhold til den generelle viden om fundtyper i København. Dog bør man fremtidigt være opmærksom på muligheden for mere sjældent forekomne fundtyper særligt omkring området, hvor voldgraven har været placeret. At der er både læder og tekstil bevaret kan være et fingerpeg om, at der kan være andre genstande i organisk materiale, som også kan være bevaret.

8.6 Sammenfatning

Sagen dækker et større område i kvarteret omkring Gothersgade, og fundene herfra er en vigtig kilde til forståelse af disse lokaliteters historik. Samlet har undersøgelsen givet et interessant indblik i den københavnske topografi i udkanten af byen i løbet af den første halvdel af 1600-tallet. I denne periode gennemgik København store forandringer foranlediget af Christian IV, der ikke mindst påvirkede området omkring Gothersgade. Den sammensatte trækonstruktion og de enkeltstående tilspidsede pæle, der dukkede op ud for Gothersgade 53, har muligvis relation til anlæggelsen af en bastion ved Løngangen i forbindelse med udbygningen af Københavns befæstning i 1615. Kanten af voldgraven blev påtruffet lidt over en halv meter under gadeplan i form af en række opfyldslag med husholdnings- og møddingsaffald fra det samtidige København. Lagene og fundene herfra viser, at opfyldningen er sket gradvist efter voldgravens sløjfning i 1647. Kanten af den formodede middelaldervoldgrav blev observeret i en dybde af 2,5 meter på Gothersgade ud for Landemærket. En anden markant fundgruppe udgøres af vandledningssystemets mange trævandrør, som især ses i den østlige del af Gothersgade og i Adelsgade. De indgår i det net af trævandrør, der udgjorde vandforsyningen til København 1500-1700, og det vil være nærliggende at knytte dem til anlæggelsen af de to pågældende gader omkring midten af 1600-tallet. Det usædvanlige, opretstående vandrør fra Rosenborggade tolkes som et pumperør til drikkevand eller en midlertidig grundvandsmåler etableret i forbindelse med udbygningen af middelaldervolden under Christian IV. Den begrænsede bredde på grøfterne i undersøgelsesområdet har som princip, at det kan være vanskeligt at tolke de fremkomne levn, idet kun en ganske lille del afdækkes, og det er derfor svært at få overblik over sammenhænge og stratigrafi. Således er der stadig mange usikre tolkninger og uafklarede problemstillinger, f.eks. de enkeltstående pæle, der fremkom på Gothersgade.

8.7 Referencer

8.7.1 Litteratur Arberg, Larsen & Nybo 2001. Blik og Rør, nr. 4, Dahl, B.W. 1996. Guide til Københavns Befæstning. Befæstningsleksikon 1600–1870. København. Hartmann, S. & Hartmann, G. 1988. Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder. I Bramsen, B. & P. Fogtdal (red.) København. Før og nu – og aldrig. Bd. 5. København. Linde, P. Ramsing, H.U. 1940. Københavns historie og topografi. Bind 3, København. Rosenkjær, H. 1906. Fra det underjordiske København. Geologiske og historiske Undersøgelser med Fortegnelse over Plante- og Dyrelevninger. København. Skaarup, B. 1988. Arkæologiske undersøgelser i København. En vandledning i Frederiksborggade. Københavns Kronik 42, 5–8. Tønnesen, A. 1988. Nord for Strøget. I Bramsen, B. & P. Fogtdal (red.) København. Før og nu – og aldrig. Bd. 4. København.

8.7.2 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Berlingske Tidende 4.11.1931. Avisudklip fra Københavns Museums topografiske arkiv. Københavns Museum.´ Politiken 10.11.1992. Avisudklip fra Københavns Museums topografiske arkiv. Københavns Museum. Ukendt kilde - Berlingske Tidende? Avisudklip fra Københavns Museums topografiske arkiv. Københavns Museum. Simonsen, R. (?). KBM 2053. Gothersgade 26, matr.nr. 17. Københavns Museum. Mikkelsen, H. 2000. KBM 2274. Gothersgade. Københavns Museum. Sørensen, L.S. 2004. KBM 2882. Rosenborggade, m.m.. Københavns Museum. Grumløse, N.P. 2006. KBM 3052. Kultorvet, m.fl. Københavns Museum. Winther, S.D. 2008. KBM 3569. Landemærket, m.fl. Københavns Museum. Villumsen, T. 2012. KBM 3882. Kronprinsessegade 26–38 m.fl. Københavns Museum. KBM 3559 […]. Københavns Museum. KBM 3876. Landemærket 9. Københavns Museum.

8.7.3 Internetreferencer Skaarup, B. 2006. Guide til Københavns Befæstning. Befæstningsleksikon 1100 – 1600. København. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bs_lex.html http://www.dangleterre.dk/en/spirit-of-dangleterre/250-years-history http://stormp.kk.dk/rhb/matriklen_1689.htm#_Toc65558991

9 Fremtidigt arbejde

Området, der er blevet berørt af nedlægningen af fjernvarmerør, dækker en del af Christian IV’s befæstningslinje, og de aktuelle undersøgelser har givet et forbedret indblik i forløbet af Københavns befæstning. Der er ingen tvivl om, at fremtidige undersøgelser af underliggende og tilstødende rumfang i Gothersgade-området vil frembringe yderligere konstruktioner, som kan knyttes til befæstningen. Ved fremtidige opgravninger er det vigtigt at være opmærksom på at 28

tracéerne sjældent er gravet til undergrund, og at der er betydelige opfyldslag og markante fundmængder under disse. Det betyder, at arkæologisk tilsyn vil være nødvendigt i samme øjeblik, man bevæger sig blot en smule uden for eller under de gamle, tidligere opgravede tracéer. Desuden indeholder også de omrodede lag i ældre nedgravninger fund, der er værd at medtage – til trods for jordlagenes omrodede karakter. Alle genstande, såvel som fremdragne fragmenter af opfyldslag og fundamentstykker er med til at belyse byens historie om end i lille målestok.

10 Anlægsliste

EM = eftermiddelalderlig

IntrasisID Type Beskrivelse Grøft Dato Init.

S1016 Grundvands-måler Lodretstillet trævandrør med et indlagt boret træstykke, der Z1007 13.7.11 CHA eller pumpe har formindsket diameteren fra 12 til 5 cm. Placeret i trappenedgravning. Bunden af røret er under den nuværende og formodentligt daværende grundvandslinje. Toppen må have været tilgængelig. Længde: 3,65 m (komplet). Datering: 1600-tallet. Ses på fotos 100001–7.

S1017 Lag Vejlag: flere sammenlagte stratigrafiske lag. Der er Z1007 13.7.11 CHA farveskifte og lommer af gødning i laget. Datering 1600-tallet

S1021 Nedgravning Nedgravning til grundvandsmåler (S1016). Bunden af Z1007 13.7.11 CHA nedgravning ikke udgravet. Datering: 1600-tallet.

S1029 Lag Omrørt opfyldslag bestående af vejlag S1017 og naturlig Z1007 13.7.11 CHA undergrund. Laget dannet da der blev gravet igennem diverse gadelag for at placere S1016. Datering: 1600-tallet.

S1073 Trævandrør Observeret efter opgravning, position usikker. EM. Ses på Z1043 13.7.11 CHA fotos 100023–34.

S1079 Lag Udsmidslag eller naturlig undergrund. Gulbrunt silt. Z1055 20.7.11 CHA Middelalder eller senere.

S1080 Lag Udsmidslag. Mørkt, gråbrunt siltholdigt sand. EM. Z1055 20.7.11 CHA

S1081 Lag Udsmidslag.Gråt sand med trækul og teglrester. EM. Z1055 20.7.11 CHA

S1082 Lag Udsmidslag. Lyst gråbrunt siltholdig sand, EM. Z1055 20.7.11 CHA

S1083 Lag Udsmidslag. Gulbrunt stenet silt. EM. Z1055 20.7.11 CHA

S1084 Lag Udsmidslag. Gråt sandet silt med enkelte trækul. EM. Herfra Z1055 20.7.11 CHA jordprøve P1085 til makrofossilanalyse.

S1088 Lag Udsmidslag. Gråbrunt siltholdigt sand med enkelte trækul, Z1043 20.7.11 CHA keramik, knogler og teglrester. EM.

S1111 Trævandrør EM. Ses på foto 100026. Z1043 20.7.11 KGT

S1147 Trævandrør EM. 20.7.11 KGT

S1179 Lag Aktivitetslag/kirkegårdslag. Gråbrunt siltholdigt sand med Z1166 13.7.11 CHA enkelte teglrester, 16–1700-tallet

S1196 Trævandrør EM Z1115 9.8.11 KGT

S1202 Trævandrør EM Z1115 9.8.11 KGT

S1210 Nedgravning? Grænsen mellem mørke opfyld (S1216) og lerede lyse opfyld Z1236 10.10.11 RS (S1219) i voldgraven. Det er usikkert om der er tale om en nedgravning til voldgraven i det lyste opfyld eller om der er tale om to typer samtidige opfyld. Datering c. 1647.

S1216 Lag Voldgravsopfyld. Mørk sortbrunt sandet humus. En del fund i Z1236 10.10.11 RS form af læder, keramik, knogler, o.a. Laget konstateret i bunden af grøft Z1236 og i profiler ved svejsehuller. Profil tegnet (C1222) og udtaget jordprøver fra profilet (S1224–31, P1232–35). Datering c. 1647–70. Ses på fotos 100040, 30

100041 og 100042.

S1219 Lag Voldgravsopfyld. Gråt ler med enkelte trækul og teglrester. Z1236 10.10.11 RS Formodentligt voldmateriale eller opfyldslag kastet i voldgraven ved befæstningens nedlæggelse. Datering c. 1615 eller 1647.

S1224 Lag Voldgravsopfyld. Mørk gråbrun leret humus med trækul, træ Z1236 10.10.11 RS og teglrester. Tegnet på profil C1222. Datering c. 1647–70. Herfra jordprøve P1232 til makrofossilanalyse

S1225 Lag Voldgravsopfyld, lerstribe. Lyst gråt gruset ler. Enkelte trækul Z1236 10.10.11 RS og teglrester. Tegnet på profil 1222. Datering c. 1647–70.

S1226 Lag Voldgravsopfyld, kompakt staldmøg? Sortbrunt sandet Z1236 10.10.11 RS humus med lidt trækul og en del træ. Tegnet på profil C1222. Herfra jordprøve P1233 til makrofossilanalyse. Datering c. 1647–70.

S1227 Lag Voldgravsopfyld. Brungråt sandet humus. Organisk materiale Z1236 10.10.11 RS m. striber af sand, som var vandrette i bunden af laget. I toppen lå træflis, voldgravsopfyld. Tegnet på profil 1222. Herfra jordprøve P1234 til makrofossilanalyse. Datering c. 1647–70.

S1228 Lag Naturligt vækstlag på nedrevet voldmateriale i voldgraven? Z1236 10.10.11 RS Mørkt sortbrunt sandet humus. Tegnet på profil C1222. Herfra jordprøve P1235 til makrofossilanalyse. Datering c. 1647–70.

S1229 Lag Voldgravsopfyld. Lyst gråt sandet ler. Datering c. 1647. Z1236 10.10.11 RS

S1230 Lag Voldgravsopfyld, grå striber af ler med enkelte teglrester, Z1236 10.10.11 RS voldgravsopfyld. Datering c. 1647.

S1231 Lag Voldgravsopfyld. Brungråt humusholdig ler med enkelte Z1236 10.10.11 RS teglrester. Meget skarp afgrænsning mod S1229, mere diffus mod S1231. Tegnet på profil C1222. Datering c. 1647.

S1266 Planker Fire planker på række i grøftens SØ-profil. Gammel struktur Z1285 10.10.11 CHA eller afstivning/spuns fra nyere tid? Orientering NV–SØ. Ses på fotos 10043–45.

S1284 Stolpe Kløvet med udhugget tap. Del af konstruktion sammen med Z1236 7.10.11 CHA S100013 og S100014. Herfra træprøve P100018 til dendrokronologisk analyse. Datering c. 1615–16. Ses på fotos 100047, 100051– 53 og på detailtegning Bilag 1.

S100013 Stolpe Kløvet med udhugget tap. Del af konstruktion sammen med Z1236 7.10.11 CHA 100014 og 1284. Datering c. 1615 –16. Ses på fotos 100047, 100049–50, 100054–55.

S100014 Bjælke Lå skråt ned over den lodretstående stolpe 100013. Z1236 7.10.11 CHA Formentlig del af konstruktion sammen med 100013 og 1284. Datering c. 1615. Ses på fotos 100047, 100049–50, 100054–55.

S100015 Planke Stak 10cm op ad jorden. Ses på foto 100056. Muligvis Z1236 7.10.11 CHA moderne?

S100016 Stolpe I profil. Datering c. 1615. Herfra træprøve P100017 til Z1285 7.10.11 CHA dendrokronologisk analyse.

S100019 Stolpe Tilspidset. Måler 104 x 22 x 16 cm. Herfra træprøve Z1285 7.10.11 CHA P100020 til dendrokronologisk analyse. Datering?

S100021 Lag Opfyldslag - kant af middelaldervoldgrav? Mørk brunt. Sås i Z1285 10.10.11 RS begge sider af grøften i ca. 2,5 meters dybde, umiddelbart over undergrunden. Herfra jordprøve P100022 til makrofossilanalyse. Datering: middelalder?

S100100 Lag Udsmidslag. Sandet rustrødt lag med teglnister. Forsvinder Z1285 SWO ind over S100102. Ses på tegning 100107. Ses på fotos 100079–82. 1,4-1,51 m. UGN.

S100101 Lag Udsmidslag. Omrodet leret-muldet mørkt brunt lag med kalk Z1285 SWO og teglindslag. Ses på fotos 100079–82. 1,4–1,51 m.1,52– 1,9 m. UGN.

S100102 Sten/munkesten Ses på fotos 100079–82. 1,4–1,51 m.1,91–1,52 m. UGN. Z1285 SWO

S100103 Lag Udsmidslag. Gulbrunt lerlag med kalk og teglnister. Løber Z1285 SWO ganske lidt ind over S100102. Ses på fotos 100079–82. 1,4–

1,51 m.1,7–1,6 m. UGN.

S100104 Lag Udjævningslag. Mørkt sortbrunt humusholdig ler. Ses på Z1285 SWO fotos 100079–82. 1,4–1,51 m.1,65–1,9 m. UGN.

S100105 Lag Udjævningslag. Gråbrunt humusholdig ler. Ses på fotos Z1285 SWO 100079–82. 1,4–1,51 m. 1,8–1,99 m. UGN.

S100106 Munkesten Murrest. Stærkt ødelagt munkesten. Ses på fotos 100089–93 Z1285 SWO & 100096–97. 1,4–1,51 m.

11 Fundliste og fundbeskrivelser

EM = eftermiddelalderlig

IntrasisID Beskrivelse Lag

F1128 Menneskeknogler. Dele af hofteparti og kranium. S1179

F100109 Kridtpibe, stilke (2 stk.), udekoreret 1700-tallet S1017

F100110 Kridtpibe, stilk, rullestempel, EM S1017

F100111 Stentøj, Westerwald, krukke, blå, EM S1017

F100112 Stentøj, flaske, relief+bogstaver, Raeren, EM S1017

F100113 Jydepotte, randskår (3 stk.), glittet inderside, uglaseret, EM S1017

F100114 Rødbrændt lertøjsfad, kohorn, klar glasur, EM S1017

F100115 Pottekakkel? gråbrændt/mørtel, EM S1017

F100116 Rødbrændt lertøjspande, klar glasur, hollandsk, EM S1017

F100117 Rødbrændt lertøj, stjertpande, udekoreret, klar glasur, EM S1017

F100118 Rødbrændt lertøjspotte, udekoreret, klar glasur, EM S1017

F100119 Rødbrændt lertøjspotte, udekoreret, klar glasur, EM S1017

F100120 Rødbrændt lertøjspotte, bølgeornamentik, klar glasur, EM S1017

F100121 Rødbrændt lertøjspotte, uglaseret, hollandsk?, EM S1017

F100122 Glas, pasglas, 1550–1650 S1017

F100123 Glas, fod, (pas?)glas (3 stk.), EM S1017

F100124 Kridtpibe, hoved+stilke (3 stk.), 1620–1635 S1088

F100125 Rødbrændt lertøj øreskål, grønglaseret, EM S1088

F100126 Jydepotte, EM S1088

F100127 Rødbrændt lertøjspotte, klar glasur, hollandsk, EM S1088

F100128 Flise, rødbrændt ler, slidt, EM S1088

F100129 Fajance, tallerken, blådek. , EM S1088

F100130 Fajance, krukke, blådek. , EM S1088

F100131 Rødbrændt lertøjspotte (2 skår), udekoreret, klar glasur, EM S1088

F100132 Rødbrændt lertøjspotte, klar glasur på begge sider, EM S1088

F100133 Rødbrændt lertøjspotte, udekoreret lille, klar glasur, EM S1088

F100134 Rødbrændt lertøj, randskår (12 skår), potte, klar glasur, EM S1088

F100135 Rødbrændt lertøjspotter, tæer heraf (7 skår), klar glasur, EM S1088

F100136 Rødbrændt lertøj stjerter, potte (5 skår), klar glasur, EM S1088

F100137 Rødbrændt lertøj fad, kohornsbemalet, klar glasur, EM S1088

F100138 Rødbrændt lertøj potte, udekoreret, klar glasur, EM S1224

F100139 Rødbrændt lertøj potte, udekoreret, klar glasur, EM S1224

F100140 Jydepotte, uglaseret, EM S1224

F100141 Fajance, brændingsprøve? , EM S1224

F100142 Metal, let irret søm, EM S1224

F100143 Læder, strop fra sko? kasseret, EM S1224

F100144 Kridtpibe, stilk, mundstykke, EM S1226

F100145 Rødbrændt lertøjspotte, grøn engobe, hollandsk, EM S1226

F100146 Rødbrændt lertøjsfad (4 skår), kohornsbemalet, klar glasur, EM S1226

F100147 Rødbrændt lertøjsfad, kohornsbemalet, klar glasur, EM S1226

F100148 Slagge (17 gram) S1226

F100149 Dyreknogler, 6 stk. S1226

F100150 Blåmusling, 3 stk. S1226

F100151 Læder, rem med to huller, kasseret S1226

F100152 Tekstil, afklip, kasseret S1226

F100153 Kridtpiber, stilke (4 stk.), udekoreret, EM S1227

F100154 Hasselnød+kerne, 3 stk. S1227

F100155 Fiskeknogler, 17 stk. S1227

F100156 Dyreknogler, 4 stk. S1227

F100157 Metal, 2 nåle S1227

F100158 Metal, beslag S1227

F100159 Kakkel, grønglaseret, reliefdekoration (3 skår), EM S1227

F100160 Kakkel, grønglaseret, reliefdekoration, EM S1227

F100161 Glas, vinduesglas (4 skår), EM S1227

F100162 Majolica, tallerken (2 skår), blådekoreret, EM S1227

F100163 Rødbrændt lertøjspotte. udekoreret, EM S1227

F100164 Rødbrændt lertøjspotte, udekoreret, EM S1227

F100165 Rødbrændt lertøjspotte, tå heraf, udekoreret, klar glasur, EM S1227

F100166 Rødbrændt lertøjsfade (3 skår), kohornsbemalet, klar glasur, EM S1227

F100167 Rødbrændt lertøjspotte, grønglaseret inds. , EM S1227

F100168 Rødbrændt lertøjspotte, bølgeskravering, grønglaseret, EM S1227

F100169 Rødbrændt lertøjspotte (4 skår), udekoreret, klar glasur, EM S1228

F100170 Kridtpibe, 8 prikket blomst, 1650–1670 S1029

F100171 Fragment af brunkul S1029

F100172 Majolica, fad, landskab, 1600-tallet S1029

F100173 Metal, øksehoved S1088

F100174 Metal, sporer S1017

12 Tegningsliste

IntrasisID Motiv Lag Målestok Dato Init.

100107 Tegning af profil ved Gothersgade 89 i grøft Z1285. S100100-106 1:20 SWO

100175 Principskitse af profil C1077 i grøft Z1055. Ses på S1055, S1079– 20.7.11 CHA fotos 100008-12. 1084

100176 Tegning af profil C1222 i grøft Z1236 S1224–1231 1:20 5.10.11 RS

13 Fotoliste

Set IntrasisID Foto nr. Motiv Kontekst Dato Init. fra

100001 C115_0248 Grundvandsmåler/pumpe i Rosenborggade før S1016 V 12.7.11 JLM optagning

100002 C115_0249 Grundvandsmåler/pumpe før optagning S1016 V 12.7.11 JLM

100003 C115_0250 Oversigtsbillede Z1007 Ø 12.7.11 JLM

100004 C115_0251 Grundvandsmåler/pumpe S1016 12.7.11 JLM

100005 C115_0252 Hul efter optaget grundvandsmåler/pumpe S1016 12.7.11 JLM

100006 C115_0253 Optaget måler/pumpe S1016 12.7.11 JLM

100007 C115_0254 Optaget måler/pumpe S1016 12.7.11 JLM

100008 C115_0255 Sektion Adelgade C1077 NV 15.7.11 CHA

100009 C115_0256 Sektion Adelgade C1077 NV 15.7.11 CHA

100010 C115_0257 Sektion Adelgade C1077 NV 15.7.11 CHA

100011 C115_0258 Sektion Adelgade. Detailbillede C1077 NV 15.7.11 CHA

100012 C115_0259 Sektion Adelgade C1077 NV 15.7.11 CHA

100023 DSC_0260 Vandrør skåret af fjernvarmeledning S1111 SSE 25.7.11 KGT

100024 DSC_0261 Vandrør skåret af fjernvarmeledning S1111 SSW 25.7.11 KGT

100025 DSC_0263 Arbejdsfoto, Gothersgade Z1115 SW 27.7.11 KGT

100026 DSC_0264 Vandrør S1147 SW 27.7.11 KGT

100027 C115_0280 Trævandrør Z1115 E 5.8.11 CHA

100028 C115_0281 Arbejdsbillede Z1115 E 5.8.11 CHA

100029 C115_0393 Profil C1222 i svejsehul før afrensning Voldgravsfyld W 3.10.11 RS

100030 C115_0394 Voldgravsfyld i grøft / svejsehul Voldgravsfyld E 3.10.11 RS

100031 C115_0395 Profil C1222, oversigt C1222 NW 4.10.11 RS

100032 C115_0396 Profil C1222, oversigt C1222 NW 4.10.11 RS

100033 C115_0397 Profil C1222, mørke lag (S1224–28) C1222 NW 4.10.11 RS

100034 C115_0398 Profil C1222, mørke lag, nærbillede (S1226–27) C1222 NW 4.10.11 RS

100035 C115_0399 Profil C1222, mørke lag, nærbillede (S1227–28) C1222 NW 4.10.11 RS

100036 C115_0405 Profil C1222, lyse lag, nærbillede (S1229–31) C1222 NW 4.10.11 RS

100037 C115_0406 Profil C1222, lyse lag, nærbillede C1222 N 4.10.11 RS

100038 C115_0407 Profil C1222 i forhold til gadebilledet Z1115 S 4.10.11 RS

100039 C115_0408 Gravning af grøft – mørke voldfyld forsvinder Z1115 SE 4.10.11 RS

100040 C115_0409 Mørk voldfyld forsvinder i profilet, Gothersgade S1216 SE 4.10.11 RS

100041 C115_0410 Mørk voldfyld forsvinder i profilet, Gothersgade S1216 S 4.10.11 RS

100042 C115_0411 Mørk voldfyld forsvinder, Gothersgade S1216 E 4.10.11 RS

100043 C115_0412 Fire planker i profilet, oversigt, Gothersgade S1266 NE 4.10.11 RS

100044 C115_0413 Fire planker i profilet, oversigt, Gothersgade S1266 NE 4.10.11 RS

100045 C115_0414 Fire planker i profilet, nærbillede, Gothersgade S1266 NE 4.10.11 RS

100046 C115_0415 Moderne ”kridtpibe”, Gothersgade SE 4.10.11 RS

100047 C115_0416 Stolper i grøften, Gothersgade S1284, S100013- SE 4.10.11 RS 14

100048 C115_0417 ”Soldater” i grøften, arbejdsbillede, Gothersgade SE 4.10.11 RS

100049 C115_0418 Stolper, Gothersgade S100013-14 SE 4.10.11 RS

100050 C115_0419 Stolper, Gothersgade S100013-14 SE 4.10.11 RS

100051 C115_0420 Stolper, Gothersgade S1284 SE 4.10.11 RS

100052 C115_0421 Stolper, Gothersgade S1284 SE 4.10.11 RS

100053 C115_0422 Stolper, Gothersgade S1284 NW 4.10.11 RS

100054 C115_0423 Stolper, Gothersgade S100013-14 NW 4.10.11 RS

100055 C115_0424 Stolper, Gothersgade S100013-14 SE 4.10.11 RS

100056 C115_0425 Planke, Gothersgade S100015 SE 4.10.11 RS

100058 C115_0428 Planke med indskrift fra fylden Z1285 4.10.11 RS

100059 C115_0429 Planke med indskrift fra fylden Z1285 4.10.11 RS

100060 C115_0430 Fremkomst af mørk opfyld, næppe voldgravsfyld Z1285 SE 5.10.11 RS

100061 C115_0431 Fremkomst af mørk opfyld, næppe voldgravsfyld Z1285 SE 5.10.11 RS

100062 C115_0439 Som 440 Z1285 NØ 5.10.11 RS

100063 C115_0440 Kulturjord og undergrund ud for Landemærkets Z1285 NØ 5.10.11 RS N-hjørne

100064 C115_0441 Kulturjord og undergrund ud for Landemærkets Z1285 NE 5.10.11 RS N-hjørne

100065 C115_0442 Kulturjord og undergrund ud for Landemærkets Z1285 NE 5.10.11 RS N-hjørne, nærbillede

100066 C115_0443 Lag i modsatte profil Z1285 SW 6.10.11 RS

100067 C115_0444 Lag i modsatte profil, nærbillede Z1285 SW 6.10.11 RS

100068 C115_0452 Tilspidset pæl S100019 Z1285 SE 7.10.11 RS

100069 C115_0453 Grøften, fundstedet for pæl Z1285 S 7.10.11 RS

100070 C117_304 Vestprofil i tværgrøft ved Lønporten. Formodet E 28.9.11 SW vold. Top af mørkt lag, ca. 1,5 UGN

100071 C117_305 Som foto 100070 E 28.9.11 SW

100072 C117_306 Nordprofilet fra grøften foto 100070–71. S 28.9.11 SW

100073 C117_307 Nordprofilet fra grøften foto 100070–71. S 28.9.11 SW

100074 C117_308 Nordprofilet ud for Landemærkets vestlige N 29.9.11 SW kørebane. Formodet voldgrav. Undergrund = blåler. Ingen fund.

100075 C117_309 Nordprofilet ud for Landemærkets vestlige N 29.9.11 SW kørebane. Formodet voldgrav. Undergrund = blåler. Ingen fund.

100076 C117_310 Som foto 100074–75 N 29.9.11 SW

100077 C117_311 Sydprofilet i grøften med foto 100074–75’s S 29.9.11 SW nordprofil. Lysebrune lag (undergrund?) over blåleret

100078 C117_312 Som foto 100077 S 29.9.11 SW

100079 C117_320 Syld mod Ø (100102) og murværk (100106) Z1285 S 5.10.11 SW mod V i nordprofil ud for Gothersgade 89. Tre større syldsten er fjernet liggende tværs over gaden

100080 C117_321 Syld mod Ø (100102) og murværk (100106) Z1285 S 5.10.11 SW mod V i nordprofil ud for Gothersgade 89. Tre større syldsten er fjernet liggende tværs over gaden

100081 C117_322 Syld mod Ø (100102) og murværk (100106) Z1285 S 5.10.11 SW mod V i nordprofil ud for Gothersgade 89. Tre større syldsten er fjernet liggende tværs over gaden

100082 C117_323 Som foto 100081 Z1285 S 5.10.11 SW

100083 C117_324 Hul efter bortgravet syldsten i sydprofilet Z1285 N 5.10.11 SW

100084 C117_325 Som foto 100083 Z1285 N 5.10.11 SW

100085 C117_326 Hul efter bortgravet syldsten i sydprofilet med Z1285 N 5.10.11 SW mørkt lag fyldt med mindre læderafskæringer.

100086 C117_327 Som foto 100085 Z1285 N 5.10.11 SW

100087 C117_328 Profil – blåler iblandet muld Z1285 E 5.10.11 SW

100088 C117_329 Profil – blåler iblandet muld Z1285 E 5.10.11 SW

100089 C117_330 Tre større granitsten fjernes Z1285 5.10.11 SW

100090 C117_331 Tre større granitsten fjernes Z1285 5.10.11 SW

100091 C117_332 Granitsten fjernes Z1285 5.10.11 SW

100092 C117_333 Granitsten fra grøft Z1285 5.10.11 SW

100093 C117_334 Som foto 100093 Z1285 5.10.11 SW

100094 C117_337 Nordprofilet ud Gothersgade 89 set fra vest. Det Z1285 V 5.10.11 SW store hul i profilet markerer, hvor granitstenen med murrester sad. Svejsehullet begynder umiddelbart øst for det tegnedes slutning.

100095 C117_338 Nordprofilet set fra vest. Det store hul i profilet Z1285 V 5.10.11 SW markerer, hvor granitstenen med murrester sad.

100096 C117_339 Granitstenen med murværksresterne optaget. Z1285 5.10.11 SW Ligger på billedet som den lå i profilet in situ.

100097 C117_340 Som foto 100096 Z1285 S 5.10.11 SW

100098 C117_341 Nordprofil i svejsehul ud for Gothersgade 91. Z1285 S 6.10.11 SW Det mørke lag ses o. 40 cm over bund i o. -2,4 UGN. Det mørke lag stærkt iblandet blåler.

100099 C117_342 Som foto 100098 Z1285 S 6.10.11 SW

14 Liste over naturvidenskabelige prøver

IntrasisID Beskrivelse Dato Init.

P1085 Jordprøve fra lag S1084 til makrofossilanalyse 20.7.11 CHA

P1232 Jordprøve fra lag S1224 til makrofossilanalyse 5.10.11 RS

P1233 Jordprøve fra lag S1226 til makrofossilanalyse 5.10.11 RS

P1234 Jordprøve fra lag S1227 til makrofossilanalyse 5.10.11 RS

P1235 Jordprøve fra lag S1228 til makrofossilanalyse 10.5.11 RS

P100022 Jordprøve fra lag S100021 til makrofossilanalyse 10.10.11 RS

P100017 Træprøve af stolpe S100016 til dendrokronologisk analyse 7.10.11 RS

P100018 Træprøve af stolpe S1284 til dendrokronologisk analyse 7.10.11 RS

P100020 Træprøve af tilspidset stolpe S100019 til dendrokronologisk analyse 10.10.11 RS

Bilag 1. Voldgravsprofilen C1222 og skitse af træstruktur S1284.

Tegning 100176

Bilag 2. Profiler fra Gothersgade v. Landemærket (øverst) samt Adelgade (nederst)

Tegning 100107

Tegning 100175, principskitse af Profil C1077

NØ SV

Bilag 3. Oversigtsplaner for udgravningstraceér

Bilag 4. Kort over Rosenborg Kvarter med det undersøgte område indtegnet.

Bilag 5. Entreprenørens oversigtskort på Gothersgade med etaper og projektnumre

Bemærk: Den røde linje viser det faktiske forløb efter bygherres ændrede planer for linjeføringen på Etape 6.

Bilag 6. Undersøgelsens omfang og det omtrentlige forløb af middelalderbefæstningen indtegnet på moderne kort.