BYFORNYELSESPROGRAM Birket, Torrig Og Lindet

BYFORNYELSESPROGRAM Birket, Torrig og Lindet

Områdefornyelse 2009 INDHOLD

Birket, Torrig og Lindet

Nakskov

Sakskøbing

Maribo

Rødbyhavn

Byfornyelsesprogram 2009 Birket, Torrig og Lindet

Udarbejdet af sbs rådgivning a/s i samarbejde med Udvikling & Erhverv, Lolland Kommune

Forsidefoto + s. 4: Google Earth Illustrationer: sbs / fotos: sbs + Bjarne Lund Hansen

INDLEDNING 4 Tildeling Visionen Boligsocial handlingsplan Mulighedernes Land

BORGERINDDRAGELSE 6 Aktive borgere Kontaktudvalget Hot Spot Borgerforeningen Proces

HIST, HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT 8 Områdeafgrænsning Birket, Torrig og Lindet Områdets bygninger Byrum

POTENTIALER OG UDFORDRINGER 12 Sociale forhold Erhvervsliv Kommunale tilbud Birket Skole Foreningsliv og aktiviteter i området Signe Stub Signe Stubs Sognegård Lokal stolthed

INDSATSOMRÅDER 14 Synliggørelse Lokale mødesteder Byens rum Mulige tomme grunde Forbindelser

INITIATIVER 16 Arbejdsgrupperne Forslag til forbedring af byrum Forslag til forbedring af lokale mødesteder Prioritering af initiativer

INVESTERINGSREDEGØRELSE 20 Udviklingspotentialer

LANDDISTRIKTSPROGRAMMET 22 Landdistriktsmidler LAG

DEN BOLIGSOCIALE INDSATS 24 Indtryk Prioritering Baggrund Kommunens køreplan Bygningsfornyelsesbehov Ramme

ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSPLAN 26 Områdefornyelsen og ML Intern organisering i Lolland Kommune Finansierings- og tidsplan

AMBITION OG SUCCESKRITERIER 28 Nye veje for udviklingen INDLEDNING 5

Tildeling Mulighedernes Land

I april 2009 modtog Lolland Kommune reservation fra Områdefornyelsen i Birket, Torrig og Lindet er en del af Indenrigs- og Socialministeriet af udgiftsramme på landdistriktsudviklingsprojektet Mulighedernes Land. 2.233.000 kr. til områdefornyelse i Birket, Torrig og Lindet. Mulighedernes Land er et partnerskab mellem Realdania og Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Visionen Regionskommune. Sammen med Realdania udvælger og realiserer kommunerne i perioden 2007-2012 en Bag kommunens ansøgning ligger et ønske om at række konkrete demonstrationsprojekter i dialog med igangsætte en helhedsorienteret kulturel og social om- borgerne. Disse projekter skal demonstrere nye veje til rådefornyelse i Birket, Torrig og Lindet. Det er Byrådets udvikling i landdistrikter og landsbyer. mål at styrke bymiljøet i landsbyerne og gøre området mere attraktivt for de lokale borgere. Samtidig skal der I Lolland Kommune er der udvalgt fire demonstrati- tages hånd om den aktuelle boligsituation i Birket og onsprojekter, der med hvert sit fokusområde skal være omegn, som er præget af en social ubalanceret bebo- med til at synliggøre og forbedre de lollandske land- ersammensætning, flere stærkt nedslidte ejendomme distrikter. og mange tomme boliger. Demonstrationsprojekterne er: Boligsocial handlingsplan Herregårdsarven - Lolland som herregårdsdestination Den boligsociale indsats, der igangsættes sammen – projektet skal i samarbejde med det lokale herre- med områdefornyelsen, består af to dele: 1. den fy- gårdsmuseum (Reventlow-Museet) arbejde for en syn- siske indsats, som bl.a. omfatter støtte til renovering liggørelse af de mange lollandske herregårde samt af ejendomme og genhusning samt 2. den sociale og genetablere det oprindelige herregårdslandskab inden- menneskelige indsats med identificering af borgere for et udvalgt pilotområde - ”De Lollandske Alper”. med særlige behov og udarbejdelse af en handlingsplan. Der er fokus på både ejer- og udlejningsboliger. Bedre boliger - færre boliger Resultatet af indsatsen skal munde ud i en forbedring - dette projekt fokuserer på Birket, Torrig og Lindet. af de boligsociale forhold i landsbyerne samt en gene- Projektets hovedsigte er at sikre en bedre boligkvalitet rel model, der beskriver, hvilke instrumenter og ind- og en højere bygningskvalitet i landsbyerne gennem satsområder, der kan anvendes for at forbedre de bo- systematisk opkøb og nedrivning af de dårligste huse ligsociale forhold i andre af kommunens byer. og boliger. Landsbyen Birket er valgt som forsøgslands- by. Projektet indledes med en kortlægning af landsbyen Birket og omegns bygningsmasse og boligforhold. På baggrund af kortlægningen udvikles den strategi og det koncept, der skal arbejdes efter i projektet og som kan bruges i andre af kommunens landsbyer. Nedriv- ning af bygninger i en landsby af denne størrelse kan virke som et relativt hårdt indgreb, hvorfor der skal sikres et solidt lokalt ejerskab, indblik og indflydelse over processen.

Sælg Lolland! – er et projekt, der vil gøre landsbyerne Hunseby-Mag- lemer og Bandholm, som ligger omkring Knuthenborg Park og Safari, til ”porten til Lolland”. Området er et vigtigt visitkort for de over 300.000 årligt besøgende og projektet vil derfor arbejde for at skabe en positiv og sammenhængende oplevelse, når man besøger om- rådet.

Energi til lokal udvikling - er et projekt om at omdanne landsbyen Horslunde til en ”energilandsby” med fokus på borgernes mulighed for energibesparende tiltag. BORGERINDDRAGELSE

Ankomst til Birket Bandholmvej i Birket 7

Aktive borgere

Birket, Torrig og Lindet er blot nogle af de mange lol- Borgerforeningen har også været en aktiv medspiller landske lokalsamfund, som står over for store udfor- fra begyndelsen i processen frem mod ansøgningen om dringer med hensyn til fremtid og overlevelse. støtte til områdefornyelse 2009. Det har været vigtigt for Lolland Kommune at inddrage borgerne tidligt i processen, invitere til en positiv debat Ved fortsat at inddrage borgerforeningen i processen og skabe dialog samt interesse for projektet. Første - både som aktiv medspiller og som kontakt mellem borgermøde blev afholdt allerede 8. november 2008, områdets borgere og Lolland Kommune, kan engage- hvor borgerforeningen, områdets borgere og interes- mentet styrkes og udvikles mod nye mål og initiativer senter var inviterede. På det velbesøgte borgermøde til gavn og glæde for landsbyerne. fremkom idéer og ønsker til den fremtidige udvikling i området. Idéerne, der fremkom på borgermøde, har Proces siden bidraget til indholdet af den endelige ansøgning om støtte hos Indenrigs- og Socialministeriet. Borgerinddragelsesprocessen i området har været fun- deret i den særdeles aktive borgerforening. Det er Byrådets intention at landsbyernes borgere fort- Efter første borgermøde blev der nedsat et kontaktud- sat aktivt inddrages gennem hele processen og løben- valg og interne arbejdsgrupper. de får mulighed for at bidrage og få indﬂydelse. Det Forløb: er vigtigt, at områdets beboere bliver fortrolige med processen og får et nært tilhørsforhold til de projekter, 1. Første bogermøde, efteråret 2008, med nedsæt- der igangsættes. tesle af kontaktudvalget.

Kontaktudvalget 2. Der har løbende været afholdt møder i kontaktudvalget og i arbejdsgrupperne (juni, august og sep- Der er som følge af det indledende borgermøde ned- tember 2009). sat et kontaktudvalg, der fungerer som talerør imellem borgerne i landsbyerne og kommunens koordinations- 3. Andet borgermøde, 15. september 2009, med præ- udvalg. Kontaktudvalget består af borgere fra de tre sentation af arbejdsgruppernes forslag. landsbyer og medlemmer fra Birket Borgerforening.

Hot Spot

Information om områdefornyelsen og de forskellige initiativer bliver løbende lagt ud på Lolland Kommunes Det er Byrådets opfattelse, hjemmeside. Der etableres desuden et lokalt informa- at en aktiv borgerinddragelse tions Hot Spot i form af en opslagstavle ved skolen i er en forudsætning for et vellykket resultat! Birket, hvor tilsvarende informationer og oplysninger om processen vil blive hængt op. Tavlen kan desuden bruges som debatforum og giver borgerne i området mulighed for at følge aktivt med i processen. Informa- tionstavlen administreres af borgerforeningen/kontaktudvalget.

Borgerforeningen

Birket Borgerforening, der har omkring 160 medlemmer fra Birket, Torrig og Lindet, har igennem tiderne været primus motor for en række initiativer i området. Borgerforeningen stod bl.a. for initiativet til oprensnin- gen af den lokale branddam mellem Torrig og Lindet samt anlæg af den lille tilhørende park.

Borgerforeningens engagement afspejler klart den optimisme og ønsket om at forbedre bymiljøet i området, der hersker blandt områdets ildsjæle. Signe Stubsvej HIST, HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT

OMRÅDET

Torrig

Birket

Lindet

BindingsværkshusBavnehøj Landskabet Murermesterhus ved Birket 9

Områdeafgrænsning

De tre landsbyer opfattes lokalt som én bymæssig sam- skiftningen i 1798 var det kun gårdene fra den sydlige menhæng. Birket og Torrig er fysisk sammenvoksede side af vejen, der ﬂyttede ud. Bebyggelsen på den og Lindet udgør en naturlig forlængelse af landsbyfæl- nordlige side af vejen blev tilbage, og dette ses tydeligt lesskabet i Birket og Torrig. i dag.

Der bor 680 personer fordelt på 341 husstande i Birket, Der var jernbane fra Nakskov til Torrig fra 1915 til 1965 Torrig og Lindet (1. januar 2007). og jernbane fra Maribo til Torrig fra 1924 til 1941. Den gamle stationsbygning i Torrig er bevaret. Selve områdefornyelsesindsatsen koncentreres fysisk i Birket, da Birket i høj grad er et samlingspunkt for hele Lindet, der udgøres af en lille villabebyggelse syd for området. Det er essentielt, at både Birket, Torrig og Birket, ligger få hundrede meter fra Birket landsby i Lindets borgere inddrages i byfornyelsesprocessen, da nær relation til Birket Kirke. Bebyggelsen blev opført i en opgradering af landsbymiljøet samt et øget udbud midten af 1900-tallet. af sociale og kulturelle tilbud i Birket også vil påvirke Birket Kirke er fra ca. 1350 og har et fritstående klok- Torrig og Lindet positivt. ketårn, der kan dateres tilbage til middelalderen og an- ses som værende en af Danmarks mest interessante Birket, Torrig og Lindet tømmerkonstruktion fra denne tid. Både Birket Kirke og præstegården i Lindet er beskyttet af fredningsbe- Oprindeligt lå Birket landsby i små klynger langs den stemmelser. nord-sydgående Bandholmvej. Den luftige karakter, som landsbyen havde, ses ikke i dag, hvor der er kom- Områdets bygninger met mange nye beboelseshuse til. Birket fremstår i dag som den tætteste bymæssige Birket, Torrig og Lindet rummer hver især mange fine sammenhæng i området. Der hvor Bandholmvej dre- huse, som passer fint ind i landsbymiljøet. Bygnings- jer mod vest, løber vejen sammen med landsbygaden mæssigt er området karakteriseret af, at bygningerne i Torrig. Oprindeligt var der afstand mellem Birket og hovedsageligt er opført før 1960, og især i Birket findes Torrig, men i dag er byerne sammenvoksede. en lang række ejendomme opført i Bedre Byggeskik. I selve Birket er den oprindelige bebyggelsesstruktur, Men også bindingsværkshuse, ældre landejendomme, vejforløb m.m. i dag så udvasket, at det ikke kan be- enkelte funkis-villaer, rødstensvillaer fra 50’erne og ny- tegnes, som et stærkt kulturmiljø. ere 70’er typehuse er repræsenteret i bybilledet.

Landsbyen Torrig lå med gårdene tæt sammen langs landsbygaden (nuværende Bandholmvej). Ved ud-

DenBedre gl. stationsbygning Byggeskik Funkis Birket bungalow Kirke BIRKET

2 Branddammen

Erhverv

3 Erhverv Birket Skole Lokalhistorisk Arkiv

Signe Stubsvej /Bandholmvej

BIRKET LINDET

Bandholmvej Signe Stubsvej 5

4 Birket Kirke

Signe Stubsvej 11

Byrum

Der ﬁndes ikke mange fælles rekreative uderum i 4. Boligområdet på Signe Stubsvej syd fra sammen- landsbyerne. Det lille genetablerede anlæg ved brand- ﬂetningen med Bandholmvej. Den oprindelig landsby- dammen mellem Birket og Torrig er umiddelbart det karakter med de små landsbyhuse, der er orienteret eneste mødested for landsbyernes borgere. Der er mu- med facaden mod Signe Stubsvej, er delvist bevaret. lighed for fælles rekreative aktiviteter af mere sportslig Dette miljø er repræsentativt for landsbymiljøet og bør karakter på boldbanerne bag skolebygningen. styrkes.

Af særlige byrum kan fremhæves: 5. Byrummet ved Birket Kirke i Lindet (v. ankomsten til Lindet fra Birket via Signe Stubsvej). De omkring- 1. Overgangen mellem Birket og Torrig via Bandholm- liggende bygninger er særlig fint istandsatte og i pro- vej. Det ses tydeligt, hvordan gårdene og husmands- portioner og farveholdning, der ”taler sammen” med stederne syd for Bandholmvej er flyttet ud ved udskift- kirken. Området bør styrkes. ningen i 1700-tallet. De nyplantede træer langs Bandholmvej indrammer vejen fint og er med til at understrege landskabsfladen og markere ankomsten til et bymæssigt område. Dette kan forstærkes af yderligere plantning af vejtræer og bevaring af den ensidige bebyggelse.

2. Branddammen (mellem Birket og Torrig), der med den lille nyanlagte park og bænkfaciliteter minder om en vellykket udgave af tidlige tiders gadekær.

3. Området omkring (den nu lukkede) Birket Skole har tidligere været et socialt og kulturelt mødested og knu- depunkt for landsbyerne. Området er i dag funktions- tømt. Yderligere understreges områdets lidt trøstesløse karakter af den store tomme ankomstplads ved gara- geanlægget (Funchs Turisttraﬁk). Området omkring skolen bør, på grund af sin centrale placering ved ankomsten til Birket, forbedres og tilføres fornyet energi.

Branddammen

Lindet ved kirken Signe Stubsvej POTENTIALER OG UDFORDRINGER

Sociale forhold

Generelt er landdistrikterne i Lolland Kommune ken- aktivitet i forbindelse med anlæggelsen af Fehmern detegnet ved et lavt uddannelsesniveau og en skæv Bælt Broen. Herudover findes der i Birket busselskabet aldersfordeling. Landdistrikterne er præget af fraflyt- Funchs Turisttrafik og engrosvirksomheden Rasmussen ning af unge og erhvervsaktive mennesker, og der er A/S. en markant overrepræsentation af midaldrende og æl- dre. Det lave uddannelsesniveau afspejler sig også i Kommunale tilbud befolkningens indkomst. Efter lukningen af Birket Skole i 2004 og specialunder- Ovennævnte forhold gør sig også gældende i Birket, visningsskolen i 2008, må områdets børn pendle til Torrig og Lindet. Landsbyerne står overfor en række Horslunde, hvor Ravnsborgskolen (folkeskole) og Hors- identiske problemer med skæv aldersfordeling, for- lunde Realskole (privatskole) ligger. holdsvis høj ledighed, flere borgere på overførselsind- Det nuværende udbud af kommunale tilbud er begræn- komst, misholdte og dårlige boliger samt stærkt ned- set til ældrecenteret Birketlunden, hvor Birket Lokalhi- slidte byrum. storisk Arkiv også har til huse.

I Birket, Torrig og Lindet, bor der 680 personer fordelt Birket Skole på 341 husstande. Af disse er godt 13 % børn og unge under 15 år, mens 45 % er over 65 år. I sognet som Det har været intentionen fra Lolland Kommunes side, helhed ligger indkomstniveauet desuden væsentligt la- at skolebygningerne i Birket skal sælges, men på grund vere end i resten af Lolland Kommune. af skolens rolle i områdets sociale liv og den centrale (1. januar 2006). placering ved ankomsten til Birket bør skolens fremtidige funktion og brug drøftes yderligere. Efter ønske fra Erhvervsliv områdets borgere og foreningsliv er salget af skolens bygninger derfor midlertidigt sat i bero. Birket, Torrig og Lindet er påvirket af den øgede cen- tralisering af både privat og offentlig service. Det har I forbindelse med borgerinddragelsesprocessen i områ- ikke været muligt at opretholde et ”levende” landsby- det er der nedsat en særlig gruppe - bestående af bor- miljø med den traditionelle købmandsbutik, mindre de- gere og medlemmer af kontaktudvalget, der beskæf- tailhandel og småerhverv. Bybilledet er derfor præget tiger sig med, hvilke aktiviteter og muligheder, der er af ﬂere tomme og forsømte ejendomme og forretnings- for fremtidig brug af skolens bygninger. Overvejelserne lokaler. Nærmeste dagligvarebutik ﬁndes i Kragenæs. vedr. skolen afvejes med aktiviteterne i den eksiste- Grusgraven øst for Birket er en af områdets største ak- rende sognegård. tive virksomheder, og den kan forventes at få forøget

Signe Stubs Hus Lokalcentret 13

Foreningsliv og aktiviteter i området Signe Stubs Sognegård

Områdets foreningsliv foregår især i Birket. Birket har Signe Stubs Sognegård er beliggende på Bandholmvej bl.a. egen boldklub, bordtennisklub og gymnastikfor- i Birket. Sognegården var oprindeligt et forsamlingshus ening. Der er - indbyggertallet taget i betragtning - (opført i 1890), som var ejet af De Danske Løgfabrik- ikke mange foreninger i området, men de foreninger ker. Da bygningen blev sat til salg i 1980, blev den der er, er særdeles aktive og velfunderede. erhvervet, istandsat og udbygget til den nuværende sognegård ved anvendelse af midler fra Signe Stubs Foreningslivet er påvirket af den politiske beslutning Legat. om at sælge den nu lukkede Birket Skole, hvor en del Signe Stubs Sognegård er i dag en selvejende institu- af foreningernes aktiviteter foregår. Foreningerne har tion med beboervalgt bestyrelse. brugsret til skolens lokaler i 2009, hvorefter den frem- Sognegården består af to sale, køkken, garderobe og tidige brug af skolens bygninger skal afgøres politisk. toiletfaciliter. Lokalerne benyttes til fester, private sam- menkomster o.l. Af andre sociale aktiviteter i området kan nævnes: Kilde: www.signestubssognegaard.dk Lokalhistorisk Arkiv, det årlige cykel- og motionsløb, kunstudstillinger mm. Lokal stolthed

Signe Stub Birket, Torrig og Lindet besidder en række ressourcer, som skal bruges og aktiveres i forbindelse med områ- På kanten mellem by og land i udkanten af Birket ligger defornyelsen. Det er nødvendigt at mobilisere og mo- et lille ydmygt bindingsværkshus (privatejet), der bæ- tivere disse kræfter, så de hver især og i et koordinerer navnet Signe Stubs Hus. Signe Stub har lagt navn ret samarbejde kan bidrage til at vende udviklingen i og gavn til mange aktiviteter og lokaliteter i området. landsbyerne. Signe Stub blev født i 1842 som den næstyngste i en søskendeﬂok på fem, som alle levede et arbejdsomt Området har mange kvaliteter - ikke mindst den histo- og nøjsomt liv. De fem søskende optjente en betyde- riske og kulturelle arv og den særegne natur. Lands- lig formue, og Signe overlevede og arvede dem alle. byerne har en historie at fortælle, som både skaber Efter hendes død i 1932 overgik formuen til et legat, identitet og lokal stolthed, og som kan gøre området som bl.a. har støttet skolen i Birket og istandsættelsen mere attraktivt for områdets beboere og tilﬂyttere. og udbygningen af det tidligere forsamlingshus til den nuværende Signe Stubs Sognegård. Desuden er vejen mellem Birket og Lindet opkaldt efter Signe.

PROBLEMER MULIGE LØSNINGER

• Byens rum er fattige i deres udtryk • Generel byfornyelsesindsats og oprydning • For dårlige fysiske rammer til kulturelle og • Bedre mødesteder ude som inde sociale begivenheder • Forskønnelse af vej- og fortovsbelægninger • Skolens bygninger står delvist tomme samt bedre belysning • Mange gennemkørende biler med høj hastig- • Hastighedsdæmpende foranstaltninger hed • Plantning af vejtræer til forskønnelse af by- • Bygningerne er dårligt vedligeholdte eller li- ens rum gefrem faldefærdige • Bygningsfornyelse • Stigende antal borgere med sociale proble- • Koordineret social indsats mer • Afklaring af skolens fremtid (medborgerhus, salg eller nedrivning?) INDSATSOMRÅDER

Synliggørelse

For at skabe interesse for områdefornyelsesprocessen - Yderligere stiller kommunen med et hold hjælpere, der og endnu vigtigere skabe ejerskabsfornemmelse for de kan hjælpe ældre og handicappede. Eventen krydres fremtidige initiativer og projekter ønsker kommunen at med socialt samvær og f.eks. fællesspisning eller kaffe iværksætte aktiviteter, der kan samle byens borgere efter oprydningen. og åbne op for en positiv dialog og afmystiﬁcering af Eventen tænkes opfulgt af et mindre oprydningsarran- de kommende indsatser – særligt den boligsociale ind- gement senere. De steder, hvor det vurderes nødven- sats. digt, kan der træffes individuelle aftaler om afhentning af større ting. Ligeledes stilles containere til rådighed i 1. Hot Spot i lokalområdet området i mellemtiden.

Der er opsat opslagstavle i området på centrale steder Lokale mødesteder bl.a. ved skolen for at give information i ”øjenhøjde”. Det er vigtigt at kommunikere ud til borgerne, hvad der Birket Skole har gennem en lang årrække været sam- sker – både med Mulighedernes Land projektet og om- lingssted for områdets borgere og foreningsliv. Ved rådefornyelsen. Opslagstavlen er tænkt som supple- salg af Birket Skole vil fraværet af lokale mødesteder ment til kommunens hjemmeside og borgermøderne. betyde, at forenings- og fritidslivet i fremtiden overve- Opslagstavlen giver mulighed for at synliggøre proces- jende skal ﬁnde sted under mere eller mindre private sen overfor alle borgere og giver mulighed for me- former – eller i de nærmeste større byer. Der er derfor nings- og idéudveksling lokalt, hvilket kan virke mindre behov for en snarlig afklaring af skolens fremtid, hvor- skræmmende end at kontakte kommunen direkte. for salget af skolen er sat i bero. Inden udgangen af 2009 skal der træffes en politisk af- 2. Oprydnings-event gørelse om skolens fremtid. Afgørelsen skal ses i sam- menhæng med den kommende politiske debat vedr. Det der springer mest i øjnene, når man bevæger sig kulturhuse i Lolland Kommune generelt. gennem landsbyerne, er indtrykket af forfald. Der er en generel mangel på oprydning på en del ejendomme og Der er fra borgernes side et stærkt ønske om, at skolen efterladte biler og byggeaffald skæmmer gadebilledet. kan omdannes til et fælles mødested i landsbyen, og Kommunen ønsker med dette initiativ, at give borgerne der er derfor en løbende tæt dialog med borgerne om- mulighed for at aﬂevere alt lige fra aviser til storskrald kring mulighederne for brug af skolen. Et andet natur- og gamle biler. ligt samlingssted er Signe Stubs Sognegård. Også her Oprydnings-eventen tænkes gennemført som et ”vogn- kan der blive tale om en udvidelse af faciliteterne. tog” af lastvogne med containere, hvor alle får mulighed for at skille sig af med diverse løsøre.

Manglende oprydning Sognegården 15

Byens rum

1. Traﬁksikkerhed:

Der køres generelt stærkt gennem byen på trods af byzone-status. Især ved sammenﬂetningen af Band- holmvej og Signe Stubsvej ved den sydlige ankomst til Birket kan der med fordel etableres hastighedsdæm- pende foranstaltninger.

2. Forskønnelse af veje:

Generelt er der et stort potentiale i forskønnelse af Bandholmvej i Birket. Mange suser gennem byen på vej til Kragenæs, der tiltrækker en del turister i som- merhalvåret. Førstehåndsindtrykket af Birket er lidt blakket, hvilket der med forholdsvis simple virkemidler Det smukke landskab kan laves om på. De offentlige arealer, veje, er kun i Birket delvist an- Forbindelser lagte med fortove. I Torrig og Lindet er der ikke fortove. Der ﬁndes i hele området spredt belysning. Vej- Der er et klart ønske om at skabe bedre fysisk sam- banen på Bandholmvej og især fortovene er nedslidte menhæng mellem landsbyerne og det omkringliggende og triste. Udskiftning af gadebelysningen og plantning landskab samt fokus på at skabe ﬂere og bedre mulig- af vejtræer vil opdatere helhedsindtrykket. heder for fritids- og rekreative aktiviteter, der fremmer sundheden og styrker det social fællesskab i området. Mulige tomme grunde

I forbindelse med områdefornyelsen og mulig kondemnering af forsømte ejendomme kan der opstå tomme grunde. Disse grunde bør, ud fra en helhedsvurdering af konteksten, udfyldes af nye funktioner, byrum eller på anden måde retableres således, at den tomme grund ikke bliver et funktionsløst tomrum, men deri- mod et positivt tilskud til byens rum og liv.

Birket Skole Der køres med høj hastighed på de lige strækninger INITIATIVER

Arbejdsgrupperne

Under kontaktudvalget er der nedsat to undergrupper • Der er bred enighed i gruppen om at øge hastig- med medlemmer både fra udvalget og andre interes- hedsbegrænsningen til 60 km/t igennem Torrig og serede borgere fra landsbyerne. sænkning af hastighedsbegrænsningen til 60 km/t fra Birket Bavnehøj til byskiltet ved Birket (Band- Den ene gruppe arbejder med byens rum – herunder holmvej). Hastighedsbegrænsningen i Birket og traﬁkale problemer, forskønnelse af byrum, etablering Lindet skal være på 50 km/t. af udendørs mødesteder osv. • Der foreslås etablering af en parkeringsplads ved Den anden gruppe beskæftiger sig med lokale møde- Bavnehøjen – af sikkerhedsmæssige årsager og steder (skolen og sognegården), de aktiviteter, der kan som service til besøgende til Bavnehøjen. tænkes at ﬁnde sted her - og om der er økonomisk og befolkningsmæssigt grundlag herfor. 2. Belysning:

Gruppernes mange drøftelser, idéer og forslag blev • Der er et ønske i gruppen om at skabe bedre be- præsenteret for de øvrige borgere på et fællesmøde lysning i landsbyerne generelt. Der er særlig fokus d. 15. september 2009. I det følgende beskrives de på Signe Stubsvej, Bandholmvej i Torrig og Pop- mulige initiativer. pelallé.

Forslag til forbedring af byrum 3. Veje, pladser, fortove og cykelstier:

1. Traﬁksikkerhed: • Der foreslås istandsættelse af fortovene i Birket (herunder Lærkevej). Gruppen ser gerne nye for- • Byrumsgruppen har især fokuseret på traﬁksikker- tove udformes i f.eks. lys asfalt – eller andet lyst og heden og foreslår etablering af byporte og særlige vedligeholdelsesfrit materiale. byskilte ved ankomsten til landsbyerne. Borgerne ser gerne, at byportene og byskiltene afspejler om- • Det foreslås at asfaltere Poppelallé i Torrig, der på rådets særlige identitet og historie. nuværende tidspunkt er grusvej og etablering af faste fortove i Lindet med samme nye belægning • Gruppen foreslår, at der etableres fartdæmpning i som i Birket – eller genopretning af de eksisteren- Birket ved hjælp af rumlestriber – gerne i kombina- de fodgængerarealer og tilførsel af nyt perlegrus. tion med ”stærekasser” eller lystavler, der angiver køretøjets hastighed. • Der er yderligere fokus på de områder, der ikke er fortove i øjeblikket, og det foreslås at anlægge en

Mulig opstramning v. kirken Forslag til beplantning i Birket 17

kombineret gang/cykelsti langs den nordlige side 5. Busstop og ventesteder: af vejen gennem Torrig. • De eksisterende ventesteder ved busstoppene i • Der foreslås etableret et lille torv eller anlæg i til- Torrig og på Kragenæsvej ønskes istandsat – gerne knytning skolebygningerne, der f.eks. indrettes med grafﬁtiafvisende maling. Gruppen har særligt med en sjov legeplads for områdets mindste, et fokus på ventestedet ved Birket Skole, der for- klatrenet o.l. for de lidt større, en petanquebane, slås etableret som en særlig bygning – gerne med skulpturer, bænke, blomster og græs for de ældste. kunstnerisk islæt evt. ved samarbejde med en lo- Afgrænsning, placering og udformning afstemmes kal kunstner. med den fremtidige beslutning om, hvorvidt skolen skal bevares eller ej. 6. Skiltning:

• Forpladsen til Birket Kirke er meget nedslidt og • Der foreslås udarbejdet en særlig skiltning af om- gruppen foreslår en renovering af pladsen i sam- rådets seværdigheder og gamle bygninger, der for- arbejde med menighedsrådet med f.eks. nyt perle- tæller om områdets historie etc. grus, opstramning af kanter og evt. beplantning. Forslag til forbedring af lokale mødesteder • Branddammen ved Kapellanvej ønskes oprenset og der foreslås etableret et fællesareal med borde og 1. Birket Skole: bænke. • Gruppen foreslår den ældste del af Birket Skole be- 4. Træer og øvrig beplantning: varet (den gule bygning). Bygningen skal istand- sættes og evt. efterisoleres og forsynes med tids- • Der foreslås lav beplantning i forbindelse med etab- svarende og miljørigtig varmeforsyning. Desuden lering af byporte og tilsvarende vejbeplantning på skal bygningen forsynes med inventar, der under- Bandholmvej mellem korsvejen inden Bavnehøjen støtte de aktiviteter, der allerede foregår i lokaler- og frem til Birket. Desuden ønskes lindetræerne ne og fremtidige aktiviteter, som Borgerforeningen på Signe Stubsvej, der er gået ud, genplantet. Der påtænker at igangsætte (kunstudstillinger, inter- foreslås nye træer og buske langs Kapellanvej samt netcafé, musikarrangementer, sang, danseunder- plantning af skærmende træer langs Bandholmvej visning o.l.). v. Funchs Bustraﬁk og Rasmussens Trykkeri. Der- udover ønskes genplantning af manglende rønne- • Det skal i denne sammenhæng nævnes, at 3Ø- bærtræer langs vejen gennem Torrig. samarbejdet (Askø/Lilleø, Femø og Fejø) har ud-

Træer på Signe Stubsvej? Forslag til nye grusarealer i Lindet Fotos fra borgermøde i Birket d. 15. september 2009 19

trykt ønske om lokaler til deres møder samt over- • Adgangsforholdene ønskes forbedret f.eks. ved as- natningsmulighed på fastlandet. Lokalerne på faltering af dele af parkeringspladsen. Endvidere Birket Skole ville kunne tilgodese disse aktiviteter. bør beplantningen langs hovedgaden forskønnes. Der er dog ikke indgået aftaler eller truffet beslut- Området bag Sognegården bør åbnes op for besø- ninger om et samarbejde. gende (gerne med borde og bænke) således for- bindelsen til det omkringliggende landskab forbed- • Den resterende del af skolen foreslås delvist gen- res – evt. suppleret med en stiforbindelse. anvendt til sportshal (bl.a. badminton og bordten- nis) med tilhørende faciliteter (omklædning, toilet, Prioritering af initiativer bad etc.) samt klublokale for Birket Boldklub. Hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at istandsætte Alle initiativerne skal i det videre forløb prioriteres i og delvist genanvende den røde bygning foreslår samarbejde med Lolland Kommune, set i forhold til gruppen at opføre en ny multihal, der skal rumme økonomi og udbytte, for derved at gennemføre netop tilsvarende faciliteter og aktiviteter. de initiativer, der skaber de mest positive resultater i området til glæde og gavn for alle landsbyernes bor- 2. Signe Stubs Sognegård: gere.

• Sognegården ønskes renoveret med fokus på ener- Udformning og etablering af de udvalgte initiativer af- gibesparende foranstaltninger som: isolering af klares og gennemføres i samarbejde mellem Lolland muren i den gamle del af bygningen, udskiftning af Kommune, arbejdsgrupperne, eksterne rådgivere samt nedslidte vinduespartier, eftersyn samt eventuelle relevante myndigheder – herunder politiet i relation til forbedringer af tag (herunder isolering) samt ma- traﬁk, veje og byporte. ling af bygningen. Det er yderligere vigtigt at understrege, at sognegår- • Der er et stort behov for at udskiftning af inven- den og skolen er to forskellige tilbud. Hvis skolen delvist taret i Sognegården (stole, borde samt indkøb af bevares og renoveres til brug for borgerne, vil renove- lydanlæg og projektor til brug ved møder og f.eks. ringen af sognegården blive nedprioritet. Kommunen ﬁlmfremvisning) og der efterspørges et depotrum. ønsker ikke at skabe konkurrerende mødesteder. Hvis skolen udgår fuldstændigt, igangsættes dialog • Gruppen foreslår endvidere at opføre udvendig med sognegården om mulig fremtidig brug. trappeadgang til bygningens overetage, for derved at udvide mulighederne for brug af Sognegårdens lokaler. INVESTERINGSREDEGØRELSE

5. Sognegården 3. Rasmussen A/S

2. Grusgraven

4. Funchs Turisttraﬁk 1. Birket Skole 21

Udviklingspotentialer

Formålet med investeringsredegørelsen er at angive Møllelungen (fredet moseområde) øst for grusgraven arealer og ejendomme i området, hvor der på nuværen- kan med fordel inddrages i overvejelserne. de tidspunkt er et udviklingspotentiale. Igangsættelse af projekter - ud over initiativerne i områdefornyelsen Øvrige erhverv i området: vil være gavnlige for området som helhed og sende et positivt signal til områdets borgere og tilflyttere. 3. Rasmussen A/S 4. Funchs Turisttrafik Kommunen har i samarbejde med koordinationsudvalget peget på syv mulige områder/ejendomme med 5. Sognegården særlige udviklingspotentialer: Signe Stubs Sognegård skal indgå som aktiv medspiller i områdets sociale liv. Sognegården er forpagtet ud 1. Birket Skole og anvendes p.t. fortrinsvis til private arrangementer Birket Skole kan på grund sit bygningsmæssige omfang (fødselsdage, konfirmationer ol.), og lægger lokaler til og centrale placering i området tilbyde rum for flere ak- borgerforeningens generalforsamling og årsmøde. tiviteter. Selvom borgerne potentielt overtager en del Sognegårdens aktiviteter skal opretholdes - også hvis af skolens lokaler (i én af bygningerne), vil der stadig skolen delvist inddrages til medborgerhus. Det er der- være behov for en afklaring af de øvrige bygningers for vigtig at afbalancere skolens og sognegårdens ak- anvendelse. Disse kan, hvis der er politisk opbakning tiviteter. Desuden skal sognegården potentielt kunne herfor, udlejes til erhvervs- og lettere produktionsvirk- rumme flere og nye aktiviteter, hvis skolen politisk fra- somheder. vælges.

2. NSE Grus - Birket Grusgrav 6. Mulighedernes Land Der forventes øget aktivitet i forbindelse med anlæg- Ud over projektet Bedre boliger – færre boliger under gelsen af Fehmern Bælt Broen. Det er på nuværende Mulighedernes Land (jf. projektbeskrivelsen s. 5) har tidspunkt ikke muligt at fastslå, hvordan den øgede ak- Birket, Torrig og Lindet mulighed for at ”koble sig” på tivitet vil give sig udslag. herregårdsruten (jf. projektbeskrivelsen Herregårdsar- ven – Lolland som herregårdsdestination) pga. områ- Dele af grusgraven har været inaktiv i en årrække og dets mange og velbevarede Bavnehøje, kirken og via efterbehandlingen er afsluttet. vejadgangen til Kragenæs og færgeforbindelserne til Området har stor rekreativ og landskabelig værdi og øerne. Birket, Torrig og Lindet er i denne sammenhæng det er i denne sammenhæng oplagt at udlægge dele interessant som del af det rekreative cykel- og stinet- af grusgraven til rekreative formål af lokal – men også værk. regional karakter med fokus på aktivitet og sundhed.

Grusgrav Den ældste skolebygning LANDDISTRIKTSPROGRAMMET

Sognegården Birket Bavnehøj 23

indsats for byfornyelse og udvikling i landdistrikterne. Projektet kan yde støtte til at igangsætte initiativer, der kan forbedre levevilkårene for folk på landet og skabe ﬂere lokale arbejdspladser, mod at kommunen indgår et samarbejde med den lokale aktionsgruppe for landdistriktsprogrammet (LAG). LAG Lolland vægter føl- gende to formål (fra LAG Lollands hjemmeside):

1. At skabe vækst igennem bredt funderede borger- projekter, der øger mulighederne for bevaring af væ- sentlige værdier i - og kvalitetspræget udvikling af lo- kalsamfundets daglige liv.

2. At støtte projekter, der vil medvirke til at vise nye muligheder inden for det sunde liv, det sociale liv, det kulturelle liv, livet i og med naturen, samt erhverv og Den gamle grusgrav turisme.

En øget tilstrømning af besøgende kan potentielt danne LAG grundlag for etablering af f.eks. et Pitstop, et vandre- hjem, kiosk, cafeteria el.lign. evt. i samspil med et fæl- I forbindelse med Indenrigs- og Socialministeriets og les medborgerhus. Fødevarerministeriets udmelding om mulighed for supplerende EU-tilskud fra landdistriktsprogrammet, øn- Ud over engagementet i Mulighedernes Land ønsker sker Lolland Kommune at ansøge om supplerende støt- Lolland Kommune ikke på nuværende tidspunkt at te til projekterne under områdefornyelsesindsatsen. iværksætte særlige initiativer for at fremme private investeringer i landsbyerne. Potentielle investorer vil Der vil blive fremsendt en ansøgning til LAG - Lolland som tidligere blive mødt med velvilje og budt velkom- om tilskud til gennemførelse af initiativer til forbedring men til at fremlægge planer og ønsker for kommunen, af levevilkårene i Birket, Torrig og Lindet. De i program- der derefter vil indgå i konstruktiv dialog. met angivne projekter vil alle tilføre området fornyet energi og være med til at skabe bedre vilkår for de tre Landdistriktsmidler landsbyers nuværende og fremtidige borgere.

Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet Der vil blive ansøgt om et tilskud på 2.729.222 kr. har iværksat et projekt, der skal forstærke en samlet Ansøgningen udarbejdes i efteråret 2009.

Udpluk af mål og indsatser - Hvidbog (Opsamling på høringssvar, Forslag til Planstrategi 2008)

• Der skal gennemføres konkrete tiltag og projek- • Der skal gennemføres en målrettet markeds- ter i landdistrikterne og landsbyer rettet mod føring af landdistrikter og landsbyer på Lolland forskønnelse og forbedring af boligmassen og til som alternativ bosætning til storbyen. at synliggøre kulturarven og lette adgangen til • Nære kulturtilbud skal samles i lokale kultur- naturen. centre.

• Der skal gennemføres tiltag rettet på regule- • Det rige foreningsliv på Lolland skal fastholde ring af boligmassen, herunder kondemnering, og udvikles. ændring af boligers status (weekendattester og sammenlægninger m.v.). DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

Indtryk

Generelt er området med sine 341 husstande præget af fornyet optimisme og mange bygninger er allerede pænt istandsatte. Dog er helhedsindtrykket stadig noget blandet. Der er desværre relativt mange ejendomme i området, der er misholdte, forfaldne og/eller mangler tidssvarende installationer, hvilket har en negativ afsmitning på landsbyerne generelt.

Prioritering

Bygningsfornyelsen prioriteres i forhold til den boligsociale indsats. Sekundært kan ejendomme med utidssvarende installationer og defekt eller utilstræk- kelig klimaskærm komme i betragtning.

Baggrund

Mange af de misholdte og forfaldne ejendomme i om- rådet er ofte udlejningsejendomme, der på grund af lokalisering og ringe vedligeholdelsesstand er ganske billige at leje. Dette virker tiltrækkende på lejere, som ﬂytter fra kommune til kommune afhængig af, hvor der er billige boliger til leje.

Lejere af sådanne ejendomme har ofte, hverken økono- misk eller socialt overskud til at vedligeholde, forbedre eller kræve at mangler og gener ved en ejendom brin- ges i orden. Hvis udlejer heller ikke ønsker at bringe forholdene i orden, risikerer disse ejendomme derfor, over en tid med manglende oprydning og vedligehol- delse, at forslumme og påvirke bymiljøet i landsbyerne uhensigtsmæssigt og i værste fald påvirke beboernes helbred. Der er rundt omkring i området eksempler på bebo- ede ejendomme (både ejer- og lejeboliger), som er så nedslidte eller forsømte, at der som led i områdeforny- elsen, vil blive igangsat en indsats, for at få ejerne af de pågældende ejendomme i dialog omkring, hvorle- des ejendommene skal istandsættes og vedligeholdes i fremtiden.

Kommunens køreplan

Kommunen har tidligere praktiseret, at løse nogle af de boligmæssige problemer ved at indgå i en dialog med ejeren af de forsømte ejendomme efter følgende køreplan:

1. Udvendig besigtigelse og standsvurdering – se fra vejen!

2. Oplysninger om ejendommens aktuelle situation indhentes (vedr. ejer, sidste handel, pris og dato, be- låning, bygningsfornyelse evt. kondemnering, udlæg, tinglyste erhvervslejekontrakter m.m.). 25

Ramme

3. Dan et foreløbigt billede af indsatsmulighederne: Samtidig med områdefornyelsen ønsker Lolland Kom- mune at igangsætte bygningsfornyelse i de tre lands- • Byfornyelseslovens kap. 9 - bør/kan ejendommen byer, både ved brug af kommunens ordinære byfor- kondemneres? nyelsesramme, hvor der er afsat midler i kommunens • Miljøbeskyttelsesloven - er der behov for påbud? budget under Mulighedernes Land projektet samt ved • Byggeloven - er der risiko for omkringboende (ﬂy- at søge Indenrigs- og Socialministeriet om andel i den ver f.eks. tagsten af i blæsevejr)? særlige 50 mio. kr. pulje i 2010. • Lejeloven og boligreguleringsloven - er der alvor- lige mangler ved det lejede? Lolland Kommune har afsat 2.000.000 kr. Kommunen • CPR - bor der f.eks. personer som ikke er tilmeldt ønsker at ansøge Indenrigs- og Socialministeriet om på adressen, er der tilmeldt personer, som ikke bor tilskud på 2.000.000 kr. fra den særlige pulje til byg- der, er der beboere med særlige behov etc.? ningsfornyelse.

4. Hvad er ejerens planer med ejendommen? Indkald eller invitér ejer til et møde!

5. Ejer præsenteres for kommunes syn på de problemer, ejendommen giver anledning til.

6. Ejeren orienteres om kommunens indsatsmulighe- der.

7. Konklusion - Strategi - Aktionsmuligheder.

Tilsammen skal fornyelsen af byrummet og istandsæt- telsen af forfaldne bygninger - via en tværsektoriel boligsocial indsats sikre en bedre boligkvalitet og et landsbymiljø, der bedre opfylder de lokale behov.

Bygningsfornyelsesbehov

Lolland Kommune har i oktober 2008 i samarbejde med sbs rådgivning a/s udarbejdet en rapport, der rummer en fotoregistrering og udvendig tilstandsvurdering samt BBR-oplysninger på samtlige landsbyernes boliger med henblik på at igangsætte bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen. Bygningsfornyel- sen skal omfatte både ejendomme, som bør renoveres og ejendomme, som er så forfaldne, at nedrivning bør overvejes.

Det vurderes, ud fra den samlede registrering og tilstandsvurdering, at:

• 21 ejendomme har defekt eller utilstrækkelig kli- maskærm (vinduer/tag/facade) • 32 ejendomme har utidssvarende opvarmning (jf. BBR). Heraf har 6 af ejendommene også utilstræk- kelig klimaskærm. • 2 ejendomme har kondemnable forhold

Denne registrering koordineres i forhold til den boligsociale indsats, hvorved prioriteringen af midlerne til bygningsfornyelsen fastlægges. ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSPLAN

Områdefornyelsen og ML

Som projektet Mulighedernes Land er organiseret, Arbejdsgrupperne består af medlemmer fra kontaktud- bliver områdefornyelsen et delprojekt under ML, med valget og andre interesserede borgere. Arbejdsgrupper- fokus på borgerinddragelse, boligsociale tiltag, lokale ne fokuserer på de konkrete initiativer, der skal igang- mødesteder, byens rum og bygningsfornyelse. Områ- sættes i området. Der er foreløbig nedsat to grupper, defornyelsen skal under hele processen koordinere ind- der skal beskrive ønsker og potentialer for henholdsvis satsen med ML. fælles mødesteder og forbedring af byrum.

Intern organisering i Lolland Kommune

Styregruppen er en tværgående gruppe for alle ﬁre demonstrationsprojekter i Mulighedernes Land. Grup- pen består af sektorchefer fra Udvikling og Erhverv, Beskæftigelse og Forsørgelse, Kultur og Fritid, Teknik og Miljø. Den daglige projektledelse varetages af U&E samt en direktør.

Projektledelsen består af projektlederen, souschef i U&E samt ad hoc inddragelse af relevante rådgivere. Til projektledelsen tilknyttes desuden et ”Task Force” bestående af relevante sektorer, med kontaktﬂader i området, som kan hjælpe med at løfte den boligsociale opgave i projektet.

Koordinationsudvalget udgøres af kommunens projekt- leder og konsulenter fra sbs-rådgivning a/s. Udvalget koordinerer borgerinddragelsen, deﬁnerer sammen med arbejdsgrupperne områdefornyelsens indsatsom- råder og udfærdiger byfornyelsesprogrammet.

Kontaktudvalget består af lokale repræsentanter fra borgerforeningen, sportsforeninger, erhvervsdrivende og borgere fra de tre landsbyer med interesse i projektet.

STYREGRUPPE

TEKNIK & MILJØ

EKSTERN SOCIALFORVALTNINGEN EKSPERTFØLGEGRUPPE PROJEKTLEDELSE / ML

ALM.BOLIGSELSKAB

KOORDINATIONSUDVALG

KONTAKTUDVALG

BORGERE ARBEJDSGRUPPER BIRKET, TORRIG OG LINDET 27

Finansierings- og tidsplan

Mulighedernes Land projektet: Bedre boliger - færre boliger:

Delopgave Lolland Kom. ISM Realdania LAG I alt Tidsplan

Intern projektforberedelse 281.000 kr. 529.350 kr. 810.350 kr. Kortlægning, satellitkontor og helhedsplan 2.125.340 kr. 2.125.340 kr. Boligsocial indsats/dårlige boliger 3.023.000 kr. 3.092.384 kr. 6.115.384 kr. Fornyelse af fælles byrum (områdefornyelse) 2009 - 2012 Program/proces 267.000 kr. 133.000 kr. 162.556 kr. 562.556 kr. 2009 - 2012 Torve/pladser/byrum 2.400.000 kr. 1.200.000 kr. 1.000.000 kr. 1.466.667 kr. 6.066.667 kr. 2010 - 2012 Boligsociale tiltag Kollektiv oprydning 267.000 kr. 133.000 kr. 162.556 kr. 562.556 kr. 2010 Strategi for renovering af bygninger 133.000 kr. 67.000 kr. 81.889 kr. 281.889 kr. 2010 Etablering af lokale mødesteder 1.000.000 kr. 500.000 kr. 1.000.000 kr. 611.111 kr. 3.111.111 kr. 2010 - 2012 Trafik 400.000 kr. 200.000 kr. 42.278 kr. 244.444 kr. 886.722 kr. 2010 - 2012 Projektafslutning/exitstrategi 400.000 kr. 400.000 kr. Fondsskat 1.910.750 kr. 1.910.750 kr.

I ALT: 9.681.750 kr. 2.233.000 kr. 8.189.352 kr. 2.729.222 kr. 22.833.324 kr.

Lolland Kommune har afsat 2.000.000 kr. til bygningsfornyelse. Kommunen ønsker at ansøge Indenrigs- og Socialministeriet om tilskud på 2.000.000 kr. fra den særlige pulje for bygningsfornyelse i 2010. AMBITION OG SUCCESKRITERIER

Det gamle klokketårn Udsigten fra Signe Stubsvej 29

Nye veje for udviklingen

Lolland Kommune vil med dette projekt iværksætte ak- anvendes for at løse de boligsociale problemer i kom- tiviteter, der udvikler og viser nye veje for udviklingen munens øvrige landsbyer - såvel som i andre landdi- i Lolland Kommunes landdistrikter. striktsområder i Danmark, som står overfor lignede udfordringer. Det er ambitionen at skabe en bred og dynamisk forny- elsesproces i tæt samarbejde med områdets borgere, med det formål at vende den negative udvikling og øge landsbyernes værdi som velfungerende bosteder.

Det er ambitionen at gennemføre en lang række tiltag, der fremmer en positiv udvikling i de tre landsbyer og dermed gøre det mere attraktivt at bo og bosætte sig i området.

Tiltagene vil forskønne og berige landsbyernes uden- dørs og indendørs mødesteder med respekt for de eksisterende lokale værdier - kulturmiljø, foreningsliv og fællesaktiviteter. Der bliver især fokuseret på nye muligheder for rekreative aktiviteter og friluftsliv og dermed skabt grundlag for at højne det lokale sam- menhold og folkesundheden. De planlagte aktiviteter er udviklet, deﬁneret og prio- riteret af de lokale borgere, hvorved der er skabt stort ejerskab til projekterne. Dette spiller en væsentlig rolle ved gennemførelsen og den efterfølgende vedligehol- delse af de realiserede projekter.

Områdefornyelsen bliver yderligere gennemført som et pilotprojekt i forhold til den boligsociale indsats. Resul- tatet af indsatsen skal i første omgang munde ud i en forbedring af de boligsociale forhold lokalt. Derudover skal der deﬁneres en generel model, som beskriver, hvilke instrumenter og indsatsområder, der kan