Slots- og Kulturstyrelsen Frederiksberg Kommune Afdeling Nykøbing Falster Att. Mark Alexander Deloughery By, Byggeri og Ejendomme, Byudvikling - By- og Miljøområdet Fejøgade 1 1 4800 Nykøbing Falster 2000 Frederiksberg Telefon 33 95 42 00

[email protected] www.slks.dk

16. januar 2019 Jour.nr.: 18/09492-4

Frederiksberg Allé, og Frederiksberg Rundel, matr. nr. 7000ar, FREDERIKSBERG, Frederiksberg Kommune

Kære Mark Alexander Deloughery

Med oplæg af 15. november 2018 har du på vegne af Frederiksberg Kommune sendt en ansøgning om etablering af metroforplads ved Frederiksberg Allé Metrostation.

Frederiksberg Have er fredet i 2018. Fredningen omfatter det selvstændige landskabsarkitektoniske værk Frederiksberg Allé (1704), inkl. Sankt Thomas Plads og (ca. 1650).

Det Særlige Bygningssyn drøftede ansøgningen om etablering af metroforplads ved Frederiksberg Allé Metrostation samt Frederiksberg Kommunes ønsker for fremtidig udvikling af Frederiksberg Allé, Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel, som foreløbig er blevet drøftet mellem Frederiksberg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen i efteråret 2018. Sagen blev forelagt af Eva Sievert Asmussen og Jeppe Priess Gersbøll.

Bygningssynet udtalte:

Det Særlige Bygningssyn finder, at formålet med fredningen af Frederiksberg Allé er at sikre opretholdelsen af Frederiksberg Allé, inkl. Sankt Thomas Plads, og Frederiksberg Runddel som et samlet, enestående og fremragende byrum af international klasse og i særdeleshed som et endnu tydeligt aflæseligt udtryk for barokkens storslåede iscenesættelse af passagen fra København til Frederiksberg Have og Slot.

Set i lyset af de kommende ændringer i alléen, som bliver foretaget i forbindelse med den lovbestemte etablering af Frederiksberg Allés Metrostation, skal Det Særlige Bygningssyn understrege vigtigheden af, at øvrige fremtidige ændringer skal understøtte alléens fredningsværdier.

Side 2

De bærende fredningsværdier knytter sig til blandt andet til alléens symmetriske tværprofil, som består af de dobbelte rækker af klippede lindetræer, de deraf indrammede brede promenader med københavnerfliser på hver side af Frederiksberg Allé og på Sankt Thomas Plads, de chausséstensbelagte parallelgader samt fortovene med københavnerfliser.

Det Særlige Bygningssyn anbefaler derfor, at en fremtidig udvikling af alléen og de to oprindelige pladser sker på baggrund af en analyse og værdisætning af alléen med afsæt i anlæggets nuværende udformning og fortolkning af barokanlægget fra 1926. Med anlæggelsen af metroforpladsen ved Frederiksberg Allé Metrostation nedlægges parallelgaden lokalt, og der etableres en mindre plads midt på alléen.

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at denne nedlæggelse af parallelgaden med tilhørende pladsdannelse bør anvendes som princip andre steder på alléen, idet nedlæggelsen af parallelgaden medfører en lokal asymmetri, som er i uoverensstemmelse med alléens oprindelige, symmetriske tværprofil.

Det Særlige Bygningssyn henstiller til, at fremtidige tiltag om hhv. forbedring af trafikforhold for cyklister på alléen ved etablering af cykelbaner, inddragelse af alléen i kommunens planer for skybrudssikring, forbedring af tilgængeligheden på alléen og udvikling af alléens byrum sker under hensyntagen til bevarelsen af Frederiksberg Allé som et enestående og fremragende byrum af international klasse. Alléens enkelhed og transparens, både på langs og på tværs af alléen, udgør kvaliteter, der bør fastholdes og styrkes.

I den forbindelse finder Det Særlige Bygningssyn konkret, at der bør være så få elementer som muligt på alléen, så alléen bevarer sin oprindelige enkelthed, herunder at etablering af fast byrumsinventar bør være diskret og tilpasset alléen og at tilgængelighedsløsninger bør integreres i en tilpasset materialitet, der har alléens nuværende udformning fra 1926 som referenceramme.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Venlig hilsen

Eva Sievert Asmussen Arkitekt MAA

Fredede Bygninger, Center for Kulturarv Slots- og Kulturstyrelsen

M +45 3374 5554 [email protected] | slks.dk