Ilulissat Ilimanaq Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq

Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26

SIUNNERSUUT | FORSLAG Ilulissat Ilimanaq Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq

Imai Indhold

Tikilluarit ...... 5 Velkommen ...... 5

Takorluukkat aamma pingaarnertut iluseq ..9 Vision og hovedstruktur ...... 9 Killiffi up allaaserinera ...... 12 Statusbeskrivelse ...... 12 Anguniakkat ...... 20 Målsætninger ...... 20 Sammivilersuutit pingaarnerit ...... 40 Overordnet hovedstruktur ...... 40

Nunaminertanik agguaassisarneq ...... 65 Arealtildelinger...... 65

Illoqarfi it nunaqarfi illu pilersaarutaat ...... 81 By- og bygdeplaner ...... 81 Aalajangersakkat nalinginnaasut ...... 82 Generelle bestemmelser ...... 82

Asi ...... 97 Det åbne land ...... 97

Ilulissat ...... 111 Ilulissat ...... 111 Ilimanaq ...... 129 Ilimanaq ...... 129 Oqaatsut ...... 135 Oqaatsut ...... 135 Qeqertaq ...... 139 Qeqertaq ...... 139 Saqqaq ...... 143 Saqqaq ...... 143

ILANNGUSSAQ 1 BILAG 1 Illoqarfi nni nunaqarfi nnilu nunaminertat Delområder for byer og bygder

ILANNGUSSAQ 2 BILAG 2 Nunaminertat Asimiittut Delområder for det åbne land

Tikilluarit Velkommen

Kommunalbestyrelsip, Qaasuitsup Kommuniata kom- Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til muneplanissaatut ataatsimoortumik siunnersuusiaq den første samlede kommuneplan for Qaasuitsup siulleq, akuersissutigereernikuuaa. Kommuneplanikkut al- Kommunia. laaserineqarput kommunip, ukiuni tulliuttuni 12-ni 2026-ip tungaanut, ineriartornissaanut takorluukkagut anguniak- Kommuneplanen beskriver vores vision og kagullu. målsætninger for udviklingen af kommunen de næste 12 år, frem til 2026. Kommuneplani tassaavoq Qaasuitsup Kommuniata kom- muneplania siullerpaaq, tassanilu, kommuniusimasut Kommuneplanen er den første kommuneplan for arfi neq pingasut pilersaarutaat, ataatsimoortinneqarput. Qaasuitsup Kommune, og den forener de planer, Imaappoq, pilersaarut manna, suliamik annertoorujus- der var gældende for de 8 tidligere kommuner. suarmik tunuliaqutaqarpoq. Aallaavik ataatsimoortumillu Der ligger således et omfattende arbejde bag tunngavissaq akuersissutigineqarpoq Pilersaarummut su- dette forslag. Afsættet og det fælles udgang- leriaaseq 2010’kkut, tassani kommuni tamakkerlugu takor- spunkt blev vedtaget i Planstrategi 2010, hvor luugaq ataani takuneqarsinnaasoq akuersissutigineqarluni: den følgende vision blev vedtaget for hele kommunen: Qaasuitsup Kommuniani inunnut, misigisassanut, ineriar- tornernullu assigiinngitsorpassuarnut inissaqarpoq. I Qaasuitsup Kommunia er der plads til mange forskellige mennesker, oplevelser og udvikling. Inuuniarnernitsinni tunngavigisagut ataqqillugit – pinngortitaq kusanartorsuaq, pinngortitap pissarititai, kulturi asse- I respekt for vores livsgrundlag den storslåede natur, qanngitsoq – inooriaatsimut nutaamut, ataatsimoorussanut de naturlige ressourcer, den unikke kultur skaber nutaanut, imminut nammattumik nutaaliaasumik ineriar- vi plads til nyt liv, nye fællesskaber, en bæredygtig tornermut, immitsinnullu inissaqartitsisumik pilersitsivugut. moderne udvikling og hinanden.

Takorluukkap oqaasinaaraa: Inuunermut inissaqarpoq. Visionen har sloganet: Plads til at leve.

Maannakkut kommuneplanimut siunnersuut sapaatip Forslaget til kommuneplanen sendes nu i of- akunnerini arfi neq pingasuni tamanut ammasumik tusar- fentlig høring i 8 uger. I den periode kan alle niutigineqartussaanngorlugu nassiunneqarpoq. Piffi ssap borgere, virksomheder, institutioner, foreninger taassuma iluani kikkulluunniit – innuttaasut, suliff eqarfi it, m.fl . fremsætte bemærkninger og ændrings- pisortat sullissivii, peqatigiiffi it allallu – oqaaseqaateqarsin- forslag. Der afholdes en række borgermøder i naallutillu siunnersuutinik saqqummiussaqarsinnaap- off entlighedsperioden, som du kan læse mere put. Tamanut ammasumik tusarniaanerup ingerlanerani om under menupunktet Aktuelt . Efter off ent- innuttaasunik ataatsimiititsinerit arlallit ingerlanneqartus- lighedsfasen kan kommunalbestyrelsen behan- saapput. Tamakkua, annertunerusumik atuarsinnaavatit, dle eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og immikkoortumi ”Maannakkut pisut”. Tamanut ammasumik derefter vedtage forslaget endeligt. tusarniaaffi ssaatitaasoq naammassippat, kommunalbestyrelsip, oqaaseqaataasimasinnaasut allannguutissatullu siunnersuutit, suliarissavai, tamatumalu kingorna siunnersuut inaarutaasumik akuersissutigalugu.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 5 Kommuneplani sunaava? Hvad er en kommuneplan? Kommunalbestyrelsi kommunimi nunaminertat Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en plan atorneqarnissaat pillugu pilersaarusiortussaavoq, inatsisil- for arealanvendelsen i kommunen, og lovgivnin- iornikkullu aaliangersarneqarpoq, kommuneplanip immik- gen fastslår, at kommuneplanen skal indeholde koortut sisamat tulliuttut imarissagai: følgende fi re afsnit:

• Kommunip ineriartornissaanut siunniussat, anguniak- • En redegørelse for forudsætninger og mål for kallu, nassuiaataat kommunens udvikling • Kommuni tamakkerlugu, aamma illoqarfi it nunaqarfi il- • En hovedstruktur for hele kommunen samt lu tamakkerlugit, sammivilersuutit pingaarnerit, kiisalu for alle byer, bygder og disponeringen af det asip atorneqarnissaanut aaliangersakkat. åbne land. • Nunaminertat atorneqarnissaannut, sanaartornermut, • Overordnede bestemmelser for arealanven- nunaminertanullu ataasiakkaanut aaliangersakkat delse og bebyggelse i de enkelte delområder pingaarnerit • Bestemmelser for arealtildeling • Nunaminertanik agguaassisarneq pillugu aaliangersakkat De overordnede bestemmelser kan suppleres med detaljerede bestemmelser for bebyggelse, Aaliangersakkat pingaarnerit ilassuserneqarsinnaapput veje og stier, forsyning, friarealer mv. sanaartorfi nnut, aqqusinernut aqqusineeqqanullu, piler- Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage suinermut, nunaminertanut sanaartorfi geqqusaanngitsu- en løbende ajourføring af kommuneplanen, og nut il.il., immikkuualuttunut aaliangersakkanik. hvert fj erde år skal kommunalbestyrelsen tage Kommunalbestyrelsi pisussaavoq kommuneplani ataavar- stilling til, om kommuneplanen skal revideres tumik malinnaavigissallugu, kommunalbestyrelsillu ukiut inden for den kommunale valgperiode. sisamakkaarlugit isummerfi gisassavaaa, kommuneplani kommunimut qinigaaffi up atuuttup iluani allanngortin- neqartariaqarnersoq. Læsevejledning Kommuneplanen er inddelt i 4 afsnit, som menu- Atuarnissaanut ilitsersuut punkterne øverst på siden viser: Kommuneplani immikkortunut sisamanut aggugaavoq, soorlu qulaani imarisaanut takussutissat ersersikaat: Vision og hovedstruktur omfatter hele kommunen under ét. Her kan du også fi nde en rede- Takorluugaq aamma sammivilersuutit pingarnerit gørelse for forholdet til anden planlægning og en kommunimut tamarmut sammisuupput. Tassani takusin- statusbeskrivelse, der beskriver udviklingen de naavatit pilersaarummut allamut attuumassuteqarto- seneste år. qarneranut nassuiaat, aamma killiffi up allaaserineqarnera, ukiuni kingullerni ineriartorsimanermik oqaluttuartoq. By- og bygdeplaner indeholder en beskrivelse af kommunens 40 bosteder i forhold til befolkn- Illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu pilersaarutit imaraat, ing og boliger, erhverv, infrastruktur og forsyning, kommunimi inoqarfi it 40-sut allaaserineri, innuttaasu- off entlig og privat service samt kultur og fritid. nut, illoqarnermut, inuussutissarsiutinut, angallannermi Der beskrives mål for udviklingen af hvert bosted. periarfi ssanut pilersuinermullu, pisortat namminersor- By- og bygdeplanerne indeholder både generelle tullu sullissinerannut, kiisalu kulturimut sunngiffi mmullu, og detaljerede bestemmelser for bostedernes tunngatillugu. Inoqarfi nni tamani anguniakkat ineriar- delområder, dvs. erhvervs- og boligområder, tornerlu allaaserineqarput. Illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu centerområder og områder til off entlige formål pilersaarutit imaraat aaliangersakkat pingaarnerit, aamma mm. Bestemmelserne kan vedrøre anvendelse, inoqarfi nni nunaminertanut immikkuualuttunut aalianger- bebyggelsesforhold, veje og stier osv. Bevarings- sakkat, taakkuuppullu nunaminertat inuussutissarsiorner- værdige bygninger og bevaringsområder ud- mut illuliornermullu atugassat, nunaminertat qitiusoqarfi it, peges også. nunaminertat pisortat sulineranni atugassat allallu. Aal- iangersakkat atuinissamut, sanaartornermi pissutsinut, Det åbne land omfatter områder uden for byer aqqusinernut aqqusinneeqqanullu il.il., tunngasuusin- og bygder. Disse områder er inddelt i 5 forskellige naapput. Aammattaaq illut nunaminertallu eriagisariallit typer og der fastsættes generelle bestemmelser toqqartorneqarput for de enkelte områder.

6 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Asi tassaavoq nunaminertat illoqarfi it nunaqarfi illu av- Arealtildeling fastsætter regler for tildeling af ataanniittut. Nunaminertat tamakkua assigiinngitsunut tal- arealer på baggrund af den overordnede plan- limanut immikkoortiterneqarput, immikkoortullu ataasiak- lægning. kaat tamanut atuuttunik aaliangersaavigineqarlutik.

Nunaminertanik agguaassineq, pingaarnertut pilersaarusiaq tunngavigalugu nunaminertanik agguaassiner- Retsvirkninger mut malittarisassanik, aaliangersagartaqarpoq. Midlertidige retsvirkninger Inatsisitigut sunniutit Når et forslag til en kommuneplan eller et kom- muneplantillæg er off entliggjort, må arealer, Inatsisitigut sunniutaagallartut bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, Kommuneplani imaluunniit kommuneplanimut ilassut ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, tamanut ammasumik saqqiunneqarpat, taava nunamin- der skaber risiko for en foregribelse af den en- ertat, illuliat sanaartukkallu, siunnersuummi ilaasut, delige kommuneplans eller kommuneplantillægs sanaartorneqaratilluunnit allatut atorneqassanngillat, indhold. kommuneplanip imaluunniit kommuneplanimut ilassutip inaarutaasumik imarisassaanut sunniuteqarsinnaanerat Såfremt der efter udløbet af fristen for fremsæt- ulorianaateqarpat. telse af bemærkninger og ændringsforslag, jf. § 23, stk. 3 i Planloven, ikke er indkommet rettidige Oqaaseqaateqarnissamut, allannguutissanilluunnit siun- indsigelser, kan kommunalbestyrelsen tillade, at nersuuteqarnissamut, piffi ssaliussap naanerani, takuuk et areal, der er omfattet af kommuneplanforsla- Pilersaarusiornermut inatsimmi § 23, imm. 3, piffi ssaq get eller forslaget til kommuneplantillæg, bebyg- eqqorlugu naammagittaalliuutinik takkuttoqarsimann- ges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse gippat, kommunalbestyrelsip akuerisinnaavaa, nunamin- med kommuneplanen eller kommuneplantillæg- ertaq, kommuneplanimut siunnersuummi imaluunniit get. kommuneplanimut ilassutissatut siunnersuummi ilaatin- neqartoq sanaartorfi gineqarsinnaasoq, imaluunnit allatut Ovenstående bestemmelserne fi nder anvendelse atorneqarsinnaasoq, kommuneplanimut imaluunnit kom- indtil kommuneplanforslaget eller forslaget til muneplanimut ilassummut naapertuuttumik. kommuneplantillæg er off entligt bekendtgjort, jf. § 25, dog højst 1 år regnet fra forslagets frem- Aaliangersakkat qulaaniittut kommuneplanimut siun- læggelse. nersuutip imaluunnit kommuneplanimut ilassutissatut siunnersuutip, tamanut ammasumik saqqummiunneqarn- issaata tungaanut atuupput, takuuk § 25, taamaattorli Retsvirkninger sivisunerpaamik ukiumi ataatsimi, siunnersuutip nassiun- Når der er foretaget off entlig bekendtgørelse af neqarfi a aallartiffi galugu. den endelige vedtagelse af en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, må der ikke retligt Inatsisitigut sunniutit eller faktisk etableres forhold i strid med kom- Kommuneplanip imaluunniit kommuneplanimut ilassutip muneplanens bestemmelsesdel. inaarutaasumik aaliangiiffi gineqarnera pisortatigoortumik nalunaarutigineqareerpat, pissutsinik, inatsisitigoortitanik Kommunalbestyrelsen skal virke for kommune- imaluunnit iliutsinik tigussaasunik kommuneplanip aal- planens gennemførelse, herunder ved tildeling iangersagartaanut akerliusunik, ingerlatsisoqassanngilaq. af arealer, jf. kapitel 8 i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanven- Kommunalbestyrelsi kommuneplanip atortinneqarnis- delse. saanik suliaqassaaq, matumani nunaminertanik agguaass- inermut tunngasunik, takuuk Pilersaarusiorneq aamma Kommuneplanens bestemmelsesdel, jf. § 14, stk. nunaminertat atorneqartarnerat pillugit Inatsisartut inatsi- 2, nr. 3, og § 14, stk. 3 Planloven, er retlig bin- saat nr. 17, 17. november 2010-imeersumi kapitali 8. dende for den til enhver tid værende ejer af en ejendom eller bruger af et areal. Kommuneplanip aaliangersagartaanii immikkortoq, takuuk Pilersaarusiornermut inatsimmi § 14, imm. 2, nr. 3, Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud aamma § 14, imm. 3, qaqugukkulluunniit, illumik piginnit- mod, at der etableres forhold, som kan hindres tumut imaluunnit nunaminertamik atuisuusumut, inatsisi- ved tilvejebringelse af bestemmelser for et tigut pituttuisuupput. delområde efter § 14, stk. 2, nr. 3 og § 14, stk. 3 i

SIUNNERSUUT | FORSLAG 7 planloven. Kommunalbestyrelsi inerteqqummik aaliangersaasinnaavoq, pissutsinik pilersitsisoqassanngitsoq, nunaminertat Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af indtil aaliangersagartaat malillugit unitsinneqarsinnaasunik, 1 år og kun én gang. Forbuddet skal off entligt pilersaarusiornermut inatsimmi § 14, imm. 2, nr.3 aamma § bekendtgøres. 14, imm. 3 malillugit. Naalakkersuisut kan efter forhandling med Inerteqqut, ukiumi ilivitsumi atorunnaarsinneqarallarsin- kommunalbestyrelsen fastsætte tidsfrister for naavoq, ataasiaannarlunili. Inerteqqut tamanut ammasu- gennemførelsen af kommuneplanlægningen. mik nalunaarutigineqassaaq.

Naalakkersuisut, kommunalbestyrelsi isumaqatiginia- reerlugu, kommuneplanip suliarineqarneranut piffi ssalius- sanik aaliangersaasinnaavoq.

8 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Takorluukkat aamma Vision og hovedstruk- pingaarnertut iluseq tur Kommuneplanip immikkoortuata matuma imarai, silar- Denne del af kommuneplanen omfatter en suarmi kommunit annersaata pilersaarusiorfi ginerani beskrivelse af de vigtigste forudsætninger for toqqammavissat pingaarnerpaat ilaata allaaserinera, mak- planlægningen i verdens største kommune, kuninnga imaqartoq: herunder:

• Pilersaarummut nassuiaat, pilersaarutit allat al- • En planredegørelse, der beskriver forholdet laaserinerannut tunngassutilik – matumani nuna til anden planlægning – herunder plan- tamakkerlugu pilersaarusiornermut, aningaasaqarneq lægningsmæssige forhold på nationalt plan, pillugu pilersaarusiamut kiisalu, pilersaarup kinguller- økonomisk planlægning og kommunens mik allanngortinneraniit, kommunip pilersaarutaanut planlægning (lokalplaner, kommuneplantil- (sumiiffi it ataasiakkaat pilersaarusiorfi gineri, kom- læg mv.) siden seneste planrevision. muneplanimut ilassutit il.il.), tunngasortai. • En statusbeskrivelse af udviklingen inden • Qulequttat pingaarutillit soorlu makkua, innuttaasut, for vigtige temaer som befolkning, bosæt- inoqarfi it, inuussutissarsiutit, sanaartornerup il.il., ineri- ning, erhverv, byggeri mv. artorneri pillugit killiffi it allaaserineri. • En overordnet vision, der angiver retningen • Takorluugaq pingaarneq, Qaasuitsup Kommuniata for udviklingen i Qaasuitsup Kommunia ineriartornissaani siunnerfi mmik tikkuussisoq. • Kommunalbestyrelsens konkrete målsæt- • Kommunalbestyrelsip, Qaasuitsup Kommuniata ineri- ninger for udviklingen og arealanvendelsen i artornissaanut nunaminertallu atorneqarnissaannut, Qaasuitsup Kommunia. piviusorsiortumik anguniagai

Takorluugaq Vision Inuunermut inissaqarneq … Plads til at leve … Pilersaarutip aallarnisaataata ilaatut suliarineqarpoq Som en del af den indledende planproces er der pilersaarummut suleriaaseq – Suleriaaseq 2020 – tassani udarbejdet en planstrategi – Strategi 2020 - der ilaatigut allaaserineqarput kommunip ineriartornissaanut beskriver såvel den overordnede kurs for kom- sammivik pingaarneq, taamaatullu suliamut sammisumik munens fremtidige udvikling, som helt konkrete suliniutit aaliangersimalluinnartut. og handlingsorienterede indsatser.

Suleriaaseq 2020-mi takorluugaq imatut nipeqarpoq: Visionen i Strategi 2020 lyder:

Qaasuitsup Kommuniani inunnut, misigisassanut, ineriar- I Qaasuitsup Kommunia er der plads til mange for- tornernullu assigiinngitsorpassuarnut inissaqarpo. Inuunit- skellige mennesker, oplevelser og udvikling. I respekt sinni tunngavigut – pinngortitaq kusanartorsuaq, pisuus- for vores livsgrundlag – den storslåede natur, de sutsit pinngortitamiittut kulturilu immikkuullarilluinnartoq naturlige ressourcer og den unikke kultur – skaber ataqqillugit – inuusaatsimut nutaamut, ataatsimoorutinut vi plads til nyt liv, nye fællesskaber, en bæredygtig nutaanut, ineriartornermut nutaaliaasumut imminut nam- moderne udvikling og – ikke mindst – hinanden. mattumut, aamma – minnerunngitsumillu – tamatsinnut inissamik nutaamik pilersitsivugut. I verdens største kommune er der god plads til alt dette og dermed plads til det gode liv. Silarsuarmi kommunit annersaanni tamakkununnga inis- Qaasuitsup Kommunia er således en rummelig saqarluarpoq taamaalillunilu inuunerinnissamut inissaqar- kommune – både på et fysisk men også et luni. Imaappoq Qaasuitsup Kommunia kommuniuvoq menneskeligt plan. Visionen er den røde tråd inissaqarluartoq – piviusumik aammali inuppalaartumik. i udviklingen af vores kommune og dét som Takorluugaq tassaavoq kommunitta ineriartornerani tu- andre kommunale politikker og indsatser skal naartassaq, tassaallunilu kommunimi politikkimik suliallat sigte mod, herunder kommuneplanen. Visionen allat suliniutaasullu siunnerfi ssaat, pineqartoq tassa kom- handler grundlæggende om, hvad Qaasuitsup muneplani. Takorluukkap tunngavimmigut imarai, suut Kommunia skal leve af og prioritere i fremtiden Qaasuitsup Kommuniata nappassutigissanerai siunissa- og hvordan man kan bedst muligt kan forene milu pingaartillugit, qanorlu iliorluni nukiit kommunimiit- kommunens kræfter – også i den fysiske plan- tut pitsaanerpaamik kattutsinneqarsinnaanersut – aamma lægning.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 9 piviusumik pilersaarusiornermi. 4 kerneværdier … Pingaartillugit naleqartitat sisamat ... Visionen bygger på fi re værdier, der kendetegner Takorluugaq pingaartitanik sisamaasunik toqqammaveqar- det særlige ved Qaasuitsup Kommunia: poq, Qaasuitsup Kommuniata immikkuullarissusianut ilisarnaataasunik: • Fællesskab • Læring • Ataatsimuussuseq • Mangfoldighed • Ilikkagaqarneq • Gæstfrihed • Amerlassuseq • Tikiffi kkuminartuuneq Fællesskab er en del af vores kulturelle identitet. Det er igennem fællesskab, at vi får tryghed og Ataatsimuussuseq kulturikkut kinaassutsitta ilagaa. Tassami motiveres til at tage ansvar. ataatsimoornitsigut, toqqissisarpugut, akisussaasutsimillu tigusinissatsinnut piumassusinittarluta. Det er fællesskab, når

Ataatsimoorneruvoq, imaattoqaraangat • alle tager aktivt del i samfundet • vi er engagerede og tager ansvar • kikkut tamarmik inuiaqatigiinni pimoorullugu • vi løfter i fl ok peqataagaangata • tamatta suleqataagaangatta akisussaassutsimillu Der skal være fokus på læring, for at kunne drage tigusilluta nytte af de mange muligheder fremtiden vil • ataatsimoorluta kivitseqatigiikkaangatta bringe. Uddannelse og viden er en vigtig nøgle til en langtidssikret udvikling af kommunen. Ilikkagaqarneq pingaartinneqassaaq, siunissami periarfi s- sarpassuit pilersinneqartussat iluaqutigineqassappata. Læring er, når Ilinniagaqarneq ilisimasaqarnerlu tassaavoq kommunip ungasissumut qulakkeerinnilluni ineriartornissaanut mat- • vi er åbne, nysgerrige og har lyst til at lære uersaat pingaarutilik. nyt • vi gør brug af menneskers viden Ilikkagaqartoqartarpoq, imaattoqaraangat • vi sikrer, at viden om vores kultur overleveres fra generation til generation • ammasuugaangatta, alapernaalluta nutaanillu ilinni- arusussuseqarluta Nordvestgrønlands styrke ligger i mangfol- • inuit ilisimasaat atoraangatsigit digheden - vores enestående natur, årstidernes • paasigaangatsigu, kulturittigut ilisimalersimasagut skiften, de naturlige ressourcer, oplevelsesmu- kinguaariinniit kinguariinnut ingerlateqqinneqartartut lighederne, de levende kultursamfund. Den skal vi bevare og fastholde i fremtiden. Kalaallit-Nunaata kitaata avannaata nukittoqutaa amerlas- sutsimiippoq - pinngortitami immikkuullarissumi, ukiup Mangfoldighed er, når nikerarnerini, nunap pissarititaani, misigisassarpassuarni, inuiaqatigiinni kulturikkut pikialaartuni. Tamanna siunis- • der er plads til forskellighed sami paaralugulu attatinnassavarput. • livet kan have mange udtryk • vi værner om forskellighederne og særpræ- Amerlassuseq pisarpoq, imaattoqaraangat gene rundt om i vores kommune

• assigiinngissutsinut inissaqarneq Ved at fokusere på gæstfrihed kan vi bygge videre • inuuneq assigiinngitsorpassuarnik isikkoqarsinnaatil- på den traditionelle nordvestgrønlandske ven- lugu lighed, varme og åbenhed. • kommunitsinni sumi tamaani assigiinngissutsit immik- kuullarissutsillu erligaagut Det er gæstfrihed, når

Tikiffi kkuminartuuneq pingaartillugu, avannaamiut qan- • alle føler sig velkomne gaaniilli inussiarnernerat, kialaarnerat ammasuunerallu • nyankomne ses som en ressource alliartortissavarput. • Qaasuitsup Kommunia er en attraktiv at bosætte sig i

10 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Tikiffi kkuminarneq pisarpoq, imaattoqaraangat Kerneværdierne er vores styrke og med dem skal • kikkut tamarmik tikilluaqqusaasutut misigigaangata vi både sikre og udvikle fremtidens kommune. • tikerlaat atorfi ssaqartinneqartutut isigineqaraangata Til dette er kommuneplanen og arealadministra- • Qaasuitsup Kommunia najugaqarfi gilissallugu ornigi- tionen helt centrale værktøjer. nartuuvoq

Pingaartillugit naleqartitat tassaapput nukittoqutigut, taakkualu atorlugit kommunip siunissaa qulakkeerlugulu ineriartortissavarput. Tamatumunnga, kommuneplani nunaminertanullu allattoqarfi k, tassaapput qitiullutik sakkussat.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 11 Killiffi up allaaserinera Statusbeskrivelse

Killiffi up allaaserinerani nassuiarneqarput qitiusumik I statusbeskrivelsen redegøres for de over- paasissutissat pingaarnerit, Qaasuitsup Kommuniata ordnede centrale oplysninger om de faktiske ineriartornerani pissusiviusunut pissutsinullu atuutileqqa- forhold samt udviklingstendenser i Qaasuitsup jaasartunut tunngasut, matumani inuttaasunut ineqarni- Kommunia, herunder befolknings- og boligmæs- arnermullu tunngasut, nuuttarnerit ilusaat, inussutissar- sige forhold, fl yttemønstre, erhvervs- og uddan- siornernermi ilinniartitaanermilu pissutsit kiisalu inunnik nelsesforhold samt sociale og indkomstmæssige isumaginninnermi isertitaqarnernullu tunngatillugu forhold. pissutsit.

Innuttaasut ineriartornerat Befolkningsudvikling Innuttaasut Befolkning Kalaallit-Nunaata inuisa pingajorarterutingajaat Qaasuit- Knap en tredjedel af Grønlands befolkning bor sup Kommuniani najugaqarput. Ulloq 1.1.2013 kommunip i Qaasuitsup Kommunia. Den 1.1.2013 boede illoqarfi ini nunaqarfi inilu najugaqarput inuit 17.498-t. In- 17.498 personer i kommunens byer og bygder. nuttaqassuseq 2012-mi 1 %-mik appariarpoq (inuit 189-t). Indbyggertallet faldt med 1 % i 2012 (189 per- Innuttaqassuseq 2003-miit ataatsimut isigalugu 7 %-mik soner). Siden 2003 er indbyggertallet samlet appariarsimavoq. Appariaat inoqarfi mmi sorlermi naju- set faldet med 7 %. Faldet er forskelligt alt efter gaqarneq apeqqutaatillugu assigiinngiiaarppoq, illoqarfi illi bosted, men i byerne under ét er befolkningstal- ataatsimut isigalugit appariaat 4 %-uvoq, nunaqarfi nnili let faldet med godt 4 %, mens det i bygderne appariaat 15 %-ngajaalluni. Siusinnerusukkut inunngorar- faldt med knapt 15 %. Tidligere har en høj fød- tut amerlassusaasa nunaqarfi it innuttaqassusiat allanngu- selsrate stabiliseret bygdebefolkningen, men den jaatsissimavaa, maannakkulli tassa appariartulersimavoq. er nu faldende.

Piffi ssami tamatumani Kalaallit-Nunaat tamakkerluni På samme tidspunkt boede der 56.370 personer 56.370-nik inoqarpoq. Nuna tamakkerlugu agguaqatigi- i Grønland som helhed. På landsplan er befolkn- isillugu 2012-mi 0,7 %-mik appariaateqarsimavoq (inuit ingstallet gennemsnitligt faldet lidt mindre - 0,7 379-t). % i 2012 (379 personer).

Ukiuni kingullerni tallimani (2008-2013) inoqarfi it pingasut De seneste fem år (2008-2013) har 3 bosteder – (imaappoq illoqarfi it nunaqarfi illu) – innuttaqassutsi- (dvs. både byer og bygder) oplevet en stig-ning mikkut qaff ariaateqartoqarnera misigisimavaat, inoqarfi it i befolkningstallet, 4 bosteder har haft faldende sisamat innuttaqassusiat appariartuaarsimavoq taavalu befolkningstal og 17 bosteder et stærkt faldende inoqarfi it 17-t inuttaqassusiat annertuumik appariaateqar- befolkningstal. Befolkningstallet i resten af bost- simalluni. Inoqarfi it sinnerini piffi ssami tassani innuttaqas- ederne (15) har været uændret i perioden. suseq allannguuteqarsimanngilaq. Set i forhold til kommunens 8 lokalområder, er Kommunip immikkortuinut 8-nut tunngatillugu qiviar- det kun Ilulissat-området, der har haft befolkn- aanni, Ilulissat kisimik, 2000-miit innuttaqassutsimigut ingstilvækst siden år 2000, mens Upernavik- qaff ariaateqarsimapput, Upernaviup eqqaa allannguute- området har været uændret. De øvrige 6 områder qarsimanngitsoq. Qaasuitsup Kommuniani nunap immik- i Qaasuitsup Kommunia har haft befolkningstil- koortuisa sinneri 6-t innuttaqassutsimikkut appariaateqar- bagegang. I 2012 var det imidlertid Upernavik simapput. Taamaakkaluartorli 2012-mi illoqarfi it Upernavik by, der sammen med Nuuk oplevede den største Nuullu innuttaqassutsimikkut qaff ariarfi unerpaasimapput. stigning i indbyggertallet.

Kalaallit-Nunaat ataatsimut isigalugu innuttaasut amer- Befolkningsprognosen (2014-2026) for Grønland lussusissaannut missingersuutip (2014-2026) ilaatigut som helhed viser bl.a., at det primært er byerne, takutippaa, pingaartumik illoqarfi it, amerleriaateqarfi gi- der vil opleve en tilvækst - især i Midtgrønland og neqarumaartut – annermik Kalaallit-Nunaata qeqqani, Diskoregionen. Qeqertarsuullu Tunuani.

12 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Suiaassutsinut ukiunullu agguaanneri Kønsfordeling og aldersgrupper Kalaallit-Nunaata sinneranitulli, kommunimi angutit Som i resten af Grønland, er der en overvægt af amerlanerupput agguaqatigiisitsinermi angutit 52,5 %-up- mænd i kommunen med en fordeling på 52,5 % put arnat 47,5 %-ullutik. Pingaartumik nunaqarfi nni arnat mænd og 47,5 % kvinder. Det er især i bygderne, ikipput. at der er en lav andel kvinder.

Kommunip innuttaasa sisamararterutaat sinnerlugit 16-nit Over en fj erdedel af kommunens indbyggere er inorlugit ukioqarput taamallillutillu atuartuullutik. 66 %-t under 16 år og dermed i den skolesøgende alder. 17-64-nut ukioqarput, 8 %-t sinnillit 65-t sinnerlugit ukio- qarlutik.

Kommunimi ukiunut agguataarsimaneq ataatsimut isi- 66 % er i alderen 17-64 år, mens godt 8 % er over galugu Kalaallit-Nunaata sinnerani agguataarsimanernut 65 år. naapertuutikannerpoq, taamaattorli ukiuni kingullerni 10-ni innuttaasut sulisinnaassusillit ukioqqortunerulersi- Aldersfordelingen i kommunen svarer nogen- mallutik aammattaaq 65-t sinnerlugit ukiullit amerleriarsi- lunde til den generelle fordeling i resten af mapput. Innuttaasut amerlassusissaannut missingersuut Grønland, men de seneste 10 år er befolkningen najoqqutarissagaanni ukiuni aggersuni utoqqaat amerliar- i den erhvervsaktive alder blevet ældre og der er tussapput. blevet fl ere over 65 år. Ifølge befolkningsprognosen vil gruppen af ældre vokse yderligere i de kommende år.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 13 Innuttaasut ukioqassutsinut agguataarsimaneri imatut Befolkningens fordeling i aldersgrupper er som isikkoqarput: følger:

• 0-5 ukiullit: Qaasuitsup Kommunia 8,6 %, nuna tamak- • 0-5 årige: Qaasuitsup Kommunia 8,6 %, hele kerlugu 8,6 % landet 8,6 % • 6-16 ukiullit: Qaasuitsup Kommunia 17 %-ngajaat, • 6-16 årige: Qaasuitsup Kommunia knap 17 %, nuna tamakkerlugu 16 % • hele landet knap 16 % • 17-64 ukiullit: Qaasuitsup Kommunia 66 %, nuna tam- • 17-64 årige: Qaasuitsup Kommunia 66 %, akkerlugu 68 % hele landet 68 % • 65-99 ukiullit: Qaasuitsup Kommunia 8,4 %, nuna tam- • 65-99 årige: Qaasuitsup Kommunia 8,4 %, akkerlugu 7,4 % hele landet 7,4 %

Inissiat inoqarfi illu Bolig og bosætning Inissiat Bolig Ulloq 1.1.2010 Qaasuitsup Kommuniani inissiat 6.072-up- Pr. 1.1.2010 var der 6.072 boliger i Qaasuitsup put. Inissiat sisamararterutingajaat Namminersorlutik Kommunia. Selvstyret ejer omtrent en fj erdedel Oqartussanit pigineqarput. af boligerne.

• Inissiat 71 %-ii illoqarfi nniipput, 2010-mi agguaqatigi- • 71 % af boligerne ligger i byerne, hvor den isillugu inissiami ataatsimi inuit 2,3-2,7 najugaqarput. gennemsnitlige husstandsstørrelse i 2010 Nuna tamakkerlugu agguaqatigiisitsineq 2,4-voq. var 2,3-2,7 personer pr. bolig. Landsgennem- • Inissiat 29 %-ii nunaqarfi nniipput, 2010-mi inissiami snittet ligger på 2,4. ataatsimi inuit 1,1-3,4 najugaqarput. Nuna tamakkerlu- • 29 % af boligerne ligger i bygderne, hvor gu agguaqatigiisitsineq 2,3-voq. der boede 1,1-3,4 personer pr. bolig (2010). Landsgennemsnittet ligger på 2,3. Ukiuni kingullerni inoqutigiit ikiliartorsimapput – pingaartumik nunaqarfi nni – kisitsisilli takutippaat, illoqarfi nni nu- Husstandene er blevet mindre de senere år - især naqarfi nnilu 39-ini inoqutigiit amerlassusaat annertoqisoq. i bygderne - men som tallene viser, er der et stort spænd i husstandsstørrelsen blandt de 39 byer Inigisat amerlanersaat tassaapput ilaqutariit illui inissiallu og bygder. quleriit – katillugit 88,5 %-t. Inissiat 7 %-erluinnanga-jaat ilinniartunut inissiaapput, inissiat 4 %-ii tassaallutik uto- Boligerne udgøres hovedsageligt af enfamilie- qqaat illui. huse og etageboliger – i alt 88,5 %. Godt 7 % af boligerne er kollegieværelser, mens 4 % er Qaasuitsup Kommuniani inoqarfi mmiit inoqarfi mmut boliger i alderdomshjem. ineqarnermi pissutsit assigiinngisitaarnerat atuuppoq, pingaartumillu nunaqarfi nni pilersuinerup pitsaassusia For Qaasuitsup Kommunia gælder, at boligfor- appasippoq, amerlasuunilu ineqarniarneq, silataasigut holdene varierer meget fra bosted til bosted. aserfallataaliinermut tunngatillugu, tusiappoq. Især er forsyningsstandarden lav i bygderne, og boligmassen halter mange steder i forhold til den udvendige vedligeholdelse.

14 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Inoqarfi it Bosætning Qaasuitsup Kommuniata – nunarsuarmi kommunit angin- Qaasuitsup Kommunia er – som verdens største ersaattut – ilisarnaatigaa inoqarfi ppassuaqarnini – katillu- kommune - kendetegnet ved mange bosteder – i git: illoqarfi it 8-t nunaqarfi illu 31-t. Ilami Kalaallit-Nunaanni alt 8 byer og 31 bygder. Faktisk ligger mere end nunaqarfi it tamakkeraanni aff aat sinnerlugit Qaasuitsup halvdelen af det samlede antal bygder i Grønland Kommunianiipput. Kommunip innuttai amerliartuinnartut i Qaasuitsup Kommunia. En stigende andel af illoqarfi it arfi neq pingasuusut ilaanni ataatsimi nunas- kommunens befolkning er bosat i én af de otte siortorput. Ulloq 1.1.2013 innuttaasut 76 %-ii illoqarfi mmi byer. Pr. 1.1.2013 boede 76 % af indbyggerne i en ataatsimi najugaqarput, nuna tamakkerlugu agguaqatigi- by, mens det for landet som gennemsnit gælder, isitsinermi 85 %-t illoqarfi nni najugaqartut. Nikingassut at 85 % af befolkningen bor i byer. Afvigelsen qularnanngitsumik nunaqarfi it amerlanerujussuannit hænger sandsynligvis sammen med det store tunngaveqarpoq. antal bygder.

Ukiuni 35-ini kingullerni ileqquungajussimavoq, ino- Tendensen gennem de sidste 35 år har været, at qarfi it (500 sinnerlugit innuttallit) illoqarfi ttut pisinnaati- fl ere bosteder får status af by (over 500 indbyg- taaff eqalertarnerat, nunaqarfi illi (500 ataallugit innuttallit) gere), mens bygderne (under 500 indbyggere) milliartorlutillu ikiliartorlutik. Ukiuni qulikkaani kingullerni bliver mindre og færre. Udviklingen de sidste ingerlaatsip kingunerisimavaa, illoqarfi it siusinnerusuk- årtier har også ført til, at fl ere tidligere betyd- kut pingaruteqarsimagaluartut, soorlu Qeqertarsuaq ningsfulde byer, f.eks. Qeqertarsuaq (tidligere (siusinnerusukkut Avannaata aqunneqarnerani pingaarn- hovedsæde for Nordgrønlands administration) ersaasimagaluartoq) Qullissallu (aamaruutissarsiorfi usi- og Qullissat (nedlagt mineby), har mistet betydn- masoq) pingaarutaarussimallutk, naak tamatumanerpiaq ing, alt imens andre byer får en mere fremtræ- illoqarfi it allat pingaaruteqarnerusunik atuuff eqalersimas- dende rolle. Således har der fra nationalt hold de ut. Taamaalilluni nunap aqunneqarfi aniit ukiuni kingullerni senere år været fokus på 4 vækstbyer i Grønland, illoqarfi it sisamat Kalaallit-Nunaanni ineriartorfi ttut pin- hvor Ilulissat er den ene. Det har haft betydning gaartinneqalersimallutik, taakkualu ilagaat Ilulissat. Taman- for den økonomiske prioritering af aktiviteter na aningaasaqarnermi pingaarnersiuinikkut illoqarfi mmi i byen, f.eks. i forhold til anlægsbevillinger, og ingerlatanut sunniuteqarsimavoq, assersuutigalugu giver den gode vækstbetingelser. sanaartugassanut tungatillugu, taamaalillunilu alliartornis- saanut pitsaasumik tunngavissillugu. Som nævnt har en del byer og bygder haft nedgang i indbyggertallet, mens andre har stået Taaneqareersutut illoqarfi it nunaqarfi illu ilaat innuttaqas- stille eller er vokset. Generelt er tendensen, at folk sutsimikkut appariarfi usimapput, ilaalli nikeriarfi usimana- fl ytter fra bygderne til byerne - som det også gør tik alleriarsimallutilluunniit. Ataatsimut isigalugu inuit sig gældende globalt set. Tendensen er ikke helt nunaqarfi nniit illoqarfi nnut nutseriartuaalersimapput så markant i Qaasuitsup Kommunia som mange – soorluttaaq aamma nunarsuup sinnerani taamaattoq. andre steder i Grønland. I perioden 1977-2012 Piartuaarneq, Qaasuitsup Kommuniani Kalaallit-Nunaanni er andelen af byboere i Qaasuitsup Kommunia sumiiffi nni arlaqaqisuni takussaasutut, malunnartiginngi- således steget med 4 % (fra 72 til 76 %). I samme laq. Piffi ssami 1977-2012-mut Qaasuitsup Kommuniani periode er andelen i Kujalleq Kommunia f.eks illoqarfi nni najugallit 4 %-nik amerleriaateqarsimapput steget med 13 %. (72-miit 76 %-mut). Piffi ssami tassanerpiaq assersuutigalugu Kommuni Kujallermi qaff ariaat 13 %-uvoq. Kommunens befolkning er især koncentreret omkring Ilulissat (28 %), Aasiaat (19 %) og Upernavik

SIUNNERSUUT | FORSLAG 15 Kommunip innuttai annermik Ilulissani eqiterussimapput (16 %). I alt bor 63 % af kommunens befolkning i (28 %-t), Aasianni (19 %-t) Upernavimmilu (16 %-t). Kom- de tre distrikter. munip innuttaanit katillugit 63 %-t immikkoortortani taakkunani pingasuni najugaqarput. Flyttetendenser Antallet af fl ytninger både til og fra Qaasuitsup Nuuttarnerit ilusaat Kommunia samt internt i kommunen er generelt Qaasuitsup Kommunianut tassanngaanniillu kiisalu kom- stigende. De fl este interne fl ytninger sker inden munip iluani nutsernerit amerlassusaat ataatsimut isigalu- for samme by og dernæst byerne imellem. Antal- git amerliartorput. Kommunip iluani nutsernerit amer- let af fl ytninger fra kommunen er lidt højere end lanersaat illoqarfi up iluani pisarput, tulleralugit illoqarfi it antallet af fl ytninger til kommunen, hvilket giver akornanni nutsernerit. Kommunimiit nuuttarnerit, kommu- Qaasuitsup Kommunia en negativ nettotilfl yt- nimut nuuttartuniit amerlanerulaarput, tamatumalu Qaas- ning. I 2012 var der således et fl ytteunderskud på uitsup Kommunia nuuttartut katinneranni annaasaqartip- 199 indbyggere. paa. Taamaalilluni 2012-mi nuuttutigut amigartoorutit tassaapput innuttaasut 199-t.

Antal fl ytninger til området

16 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Den største frafl ytning fra distrikterne i kom- Kommunimi immikkoortortaniit nutsernerit ataatsimut munen sker generelt til Nuuk. Undtaget herfra er isigalugit Nuuk nutserfi unerpaavoq. Taakkununnga Kangaatsiaq, hvor den største frafl ytning sker til ilaanngilaq Kangaatsiaq, tassami tassanngaannit nutsertut Sisimiut og Aasiaat. Fra Uummannaq og Qasi- amerlanersaat Sisimiunut Aasiannullu nuuttarput. Uum- giannguit fl ytter de fleste til Ilulissat eller Nuuk. I mannamiit Qasigiannguanillu nuuttut amerlanersaat Qaanaaq er frafl ytningen til Upernavik og Nuuk Ilulissanut Nuummulluunniit nuussimapput. Qaanamiit lige store. Næst efter Nuuk fl ytter de fleste til Upernavimmut nutserneq Nuummut nutsernertulli anner- byerne Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut. De fl este nye tutigaaq. Nuup nutserfi gineqarneranut tulliullutik illoqarfi - tilfl yttere til kommunen kommer fra Nuuk og it Ilulissat, Aasiaat Sisimiullu nutserfi unerpaapput. Kom- Sisimiut set over de seneste 10 år. munimut nuuttartut amerlanersaat Nuummeersuullutillu Sisimiuneersuupput, ukiut kingullit qulit isigissagaanni. De fl este fl ytninger fra bygderne sker til nærm- este by og derudover primært til andre bygder Nunaqarfi nniit nutsernerit amerlanersaat illoqarfi mmut i samme distrikt. Flytninger fra by til bygd sker qaninnerpaamut pisarput, taassuma saniatigut nunap fortrinsvist til bygder inden for samme distrikt immikkortortaani nunaqarfi nnut allanut. Illoqarfi nniit som frafl ytningsbyen. nunaqarfi nnut nuunnerit amerlanertigut illoqarfi mmiit nunap immikkoortoqatigisamiit pisarput. Erhverv, uddannelse og indkomst Pr. 1.1.2013 var der 11.574 personer i den erh- Inuussutissarsiutit, ilinniartitaaneq iser- vervsaktive alder mellem 16 og 64 år i Qaa-suit- titallu sup Kommunia. Denne gruppe udførte samlet set 8.100 årsværk, hvilket er en lille nedgang i forhold Ulloq 1.1.2013 Qaasuitsup Kommuniani inuit sulisinnaasut til år 2000, hvor der blev udført 8.400 årsværk. 16-t 64-illu akornani ukiullit 11.574-upput. Taakkua ataatsimut isigalugit ukiumut 8.100 tiimini (naatsorsueriaaseq Fangst og fi skeri spiller en betydelig rolle for årsværk atorlugu) sulisimapput, tamanna ukiumut 2000- kommunens erhvervsliv - især i bygderne - men mut sanilliullugu appariaateqarfi ulaarpoq, taamani ukiu- vigtigheden af disse erhverv er faldende og nye mut 8.400 tiimini sulisoqarsimavoq. erhvervsaktiviteter er på vej til at tage over. Piniarneq aalisarnerlu kommunimi inuussutissarsiorner- Off entlig administration er den dominerende mut annertuumik pingaaruteqarpoq, pingaartumik branche i kommunen, især i byerne, hvor halvdel- nunaqarfi nni, inuussutissarsiutilli taakkua pingaarutaat en af alle årsværk bliver udført. Øvrige servicefag appariartorpoq, inuussutissarsiornermilu ingerlatat nutaat udgør hovedparten af de resterende årsværk, inangiiartorput. mens byggeri, håndværk og industri blot udgør lidt over 10 % af alle årsværk i. Pisortat ingerlatsinerat kommunimi sullivinni annersaavoq, pingaartumik illoqarfi nni, ukiumut tiimit suliffi usut aff aasa Hovedparten af kommunens befolkning har ikke ingerlanneqartarfi gisaanni. Sullissiviit allat ukiumut tiimit gennemført en kompetencegivende uddannelse, suliffi usut sinnerisa annertunersaannik ingerlatsiviupput, og næsten 80 % af befolkningen har afsluttet sanaartorluni, assassorluni tunisassiornermilu ingerlatat folkeskolen uden at læse videre. ukiumut tiimit suliffi usut 10 %-ii sinnilaarlugit ingerlatsiffi usut.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 17 Kommunip innuttaasa amerlanerpaartaat ilinniakkanik 14 % har gennemført en erhvervsuddannelse, og akisussaaffi nnik tigusissutaasinnaasunik naammassinnis- 3 % en videregående erhvervsuddannelse. Min- simanngillat, innuttaasullu 80 %-ingajaat meeqqat atuarfi - dre end 2 % har gennemført en studieforbere- annik naammassinnissimapput ingerlaqqinnatillu. dende uddannelse eller taget suppleringskurser. Cirka 2 % har gennemført en videregående 14 %-it inuussutissarsiummik ilinniagaqarsimapput, 3 %-t akademisk uddannelse. Dette adskiller sig en ingerlaqqiffi usumik ilinniagaqarsimallutik. 2 %-nit ikin- del fra de landsdækkende tal for Grønland, hvor nerusut ilinniarnissamut piareersarfi usumik naammassinn- uddannelsesniveauet generelt er højere end i issimapput, imaluunnit tapiliussamik pikkorissarsimallutik. Qaasuitsup Kommunia. 2 %-t missingi ilinniagartuutut ilinniakkamik naammassinnissimapput. Tamanna Kalaallit-Nunaanni nuna tamak- Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, kerlugu kisitsisiniit annertungaatsiartumik nikingavoq, at indkomstniveauet pr. indbygger er lavere end ataatsimut isigalugu ilinniarsimassutsip qaff asissusaa i andre relativt velstående lande. Desuden tjener Qaasuitsup Kommunianiit qaff asinneruffi ulluni. indbyggere i bygderne mindre end indbyggere Kalallit-Nunaanni aningaasaqarnerup ilisarnaatigaa, in- i byerne. Den gennemsnitlige skattepligtige nuttaasumut ataatsimut isertitat qaff asissusaasa, nunanit indkomst i bygderne lå på 65.490, mens den i allanit pisuujulaartutut taneqarsinnaasuniit, appasin- byerne lå på 110.594. Selvforsyningen i bygderne nerunerat. Aammattaq nunaqarfi nni innuttaasut illo- er til gengæld større end i byerne. Set i forhold qarfi nni innuttaasuniit isertitakkinnerupput. Nunaqarfi nni til Grønland som helhed vurderes det, at indbyg- agguaqatigiisillugu isertitat akileraarutaasussat 64.490-up- gerne i Qaasuitsup Kommunias bygder har en put, illoqarfi nni 110.594-usut. Akerlianik nunaqarfi nni middel indkomst. Kun en enkelt bygd vurderes at have en decideret lav indkomst.

18 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 imminut pilersorneq illoqarfi nniit annertuneruvoq. Kalaal- I forhold til sociale forhold scorer enkelte bygder lit-Nunaanni pissutsit allaavigalugit ataatsimut naliliissa- meget højt i forhold til ”behovsvurderet hjælp” gaanni, oqaatigineqarsinnaavoq Qaasuitsup Kommuniata og førtidspension. Forsørgerbyrden er generelt nunaqarfi ini innuttaasut akunnattumik isertitaqartut. stor, enten på grund af en høj andel af børn eller Taamaallaat nunaqarfi k ataaseq malunnavissumik appasis- ældre. sumik isertitaqarfi uvoq. Ledigheden i Qaasuitsup Kommunia og Grønland Inunnik isumaginninnermi pissutsit tunngavigalugit er i perioden 2000-2012 steget med hhv. 30 % og nunaqarfi it ataasiakkaat, ”annertussusileriikkamik ikiorsiis- 35 %. Tendensen ses tydeligt i byerne – specielt i sutinut” siusinaartumillu soraarnerussutisianut tunngatil- de lidt mindre byer, hvor antallet af ledige nogle lugu, qaff asissorujussuarmik inissisimapput, ataatsimut steder er mere end fordoblet. Samlet set steg isigalugu pilersuinermi nammatassaq annertuvoq, ilaati- ledigheden i kommunen fra 562 personer i 2008 gut meeraqqortuneq imaluunnit utoqqaat pissutigalugit. til 986 personer i 2012. I 2012 var ledighedspro- centen i Qaasuitsup Kommunia 8,5 (i forhold til Qaasuitsup Kommuniani Kalaallit-Nunaannilu suliffi ssaal- den potentielle arbejdsstyrke). eqineq 2000-2012-mut qaff ariarsimavoq, pineqartunut tunngatillugu 30 %-mik aamma 35 %-mik. Piartuaarneq Tallene dækker over store sæsonudsving, da le- illoqarfi nni ersarippoq – pingaartumik illoqarfi nni min- digheden er størst i vintermånederne og mindst nerusuni, sumiiffi it ilaanni kisitsisit marloriaatinngorsimal- om sommeren. lutik. Kommunimi suliffi ssaaleqineq ataatsimut isigalugu 2008-mi inuit suliffi ssaaleqisut 562-niit 2012-mi 986-nut amerleriarsimapput. 2012-mi Qaasuitsup Kommuniani suliffi ssaaleqinerup procentia 8,5-uvoq (sulisinnaassusillit amerlassusaannut sanilliullugu).

Kisitsisit ukiup qanorilinera apeqqutaatillugu annertooru- jussuarmik nikittarput, tassami suliffi ssaaleqineq ukiup qaammataani annertunerpaasarpoq aasamilu minnerpaal- luni.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 19 Anguniakkat Målsætninger

Takorluuinermiit suliaqarnermut Fra vision til handling Kommunip politikkia suliniutaalu tamakkerlutik takorluuk- Alle kommunens politikker og indsatser skal sigte kap piviusunngortinnissaanut sammissapput, aammalu mod at realisere visionen og afspejle kommunens kommunip pingaartillugit naleqartitaanik sisamaasunik fi re kerneværdier: Fællesskab, Læring, Mangfol- ersersitsissallutik: Ataatsimuussuseq, Ilikkagaqarneq, dighed og Gæstfrihed. Det gælder også for kom- Amerlassuseq aamma Tikiffi kkuminartuuneq. Tamanna muneplanen. aamma kommuneplanimut atuuppoq. Kommuneplanen skal indeholde målsætninger Kommuneplanip imarissavai, anguniakkami ineriartorner- for den fremtidige udvikling og arealanvendelse. mut nunaminertallu atorneqarnissaannut, siunniussat. For hvert indsatsområde er der således opstillet Taamaalilluni suliniuteqarfi it tamakkerlutik siunnerfeqar- en række mål, som kan iværksættes gennem den put, pilersaarusiornerup ingerlanneqalerneratigut aallar- fysiske planlægning. Det er disse mål Kommunal- tinneqartussanik. Kommunalbestyrelsi, siuniussat tamak- bestyrelsen vil arbejde ud fra i planperioden frem kua aallaavigalugit pilersaarusiorfi mmi 2026-p tungaanut, til 2026. sulissaaq. I planstrategien blev der udpeget 10 strategiske Suleriusissatut pilersaarummi, suliniuteqarfi ssatut pin- indsatsområder, med stor betydning for at sikre gaarutillit 10-t toqqarneqarput, Qaasuitsup Kommuniata en gunstig og hensigtsmæssig udvikling af Qaas- pitsaasumik siunnerfi mmullu naapertuuttumik ineriartorn- uitsup Kommunia og som udgør grundlaget for issaata qulakkeernissaanut annertuumik pingaaruteqar- prioriteringer og beslutninger i planperioden: tussat, aammalu pilersaarusiorfi up ingerlanerani pingaarn- ersiuinernut aaliangernernullu toqqammaviusussat. • Erhvervsudvikling • Uddannelse • Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq • Bosætning og gode boliger • Ilinniartitaaneq • Kultur og identitet • Inoqarfi it aamma inigisat pitsaasut • Tryghed og det gode liv • Kulturi kinaassuserlu • Sundhed og forebyggelse • Toqqissisimaneq inuunerinnerlu • Infrastruktur • Peqqissuuneq pinaveersaartitsinerlu • Klima, miljø og natur • Angallannikkut periarfi ssat • Kulturarv • Silap pissusaa, avatangiiseq pinngortitarlu • IT, demokrati og dialog • Siuaasaniit kingornussarsiat • IT, tamat oqartussaaqataanerat oqaloqataanerlu Mange af indsatsområderne har direkte sammen- hæng med den fysiske planlægning, mens andre Suliniuteqarfi ssat ilarpassui pilersaarutip ingerlan- typisk ligger inden for kommunens andre arbejd- neqalerneranut toqqaannartumik attuumassuteqarput, sområder. Det er imidlertid vigtigt at huske, at for ilaali ileqqussamittut kommunip suliniuteqarfi isa allat løse de opgaver og imødekomme de udfordring- iluiniillutik. Taamaattorli eqqaamassallugu pingaaruteqar- er, som Qaasuitsup Kommunia står overfor, er det poq, Qaasuitsup Kommuniata suliassaataasa suliarinissaat nødvendigt at arbejde helhedsorienteret og på unammilligassaasalu sillimaffi ginissaat pillugit, ilivitsuusu- tværs af kommunens forskellige forvaltninger og tut, kommunimilu ingerlatsiviit susassaqarfi ilu assigiinngit- fagområder. sut akimorlugit sulisoqartariaqarnera. Forvaltning af forhold der reguleres af anden Pissutsinik, inatsisiliornernik allanik aqunneqartunik, inger- lovgivning latsineq Qaasuitsup Kommunia udarbejder lovbestemte Qaasuitsup Kommunia qulequttanik assigiinngitsunik, og formålstjenelige regulativer, vedtægter og ilaatigut kommuneplanimut ilanngunneqanngitsunik bekendtgørelser for fl ere forskellige emner, der imalluunnit ilaannakortumik ilannguneqartunik suliaqar- enten ikke indgår i kommuneplanen eller som tarpoq, inatsisitigut, siunertamut tunngatillugu aal- delvist indgår. I begge tilfælde skal disse emner iangersakkatigut, malittarisassatigut nalunaarusiatigullu koordineres med kommuneplanen, især deres

20 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 aaliangersaaffi gineqareersimasunik. Taamannak pisoqartil- fysiske dimension og arealforhold. Ofte omhan- lugu qulequttat tamakkua kommuneplanimut ataqatigiis- dler disse emner det der er mellem husene i vores saarneqartarput, pingaartumik piviusumik annertussusis- byer og bygder. saannut, nunaminertanullu, tunngatillugit. Qulequttat akuttunngitsunik, illoqarfi nni nunaqarfi nnilu, illut akorni- I den kommende planperiode forventes det nut tunngasuusarput. således, at der bl.a. skal udarbejdes:

Taamaattumik pilersaarusiorfi mmi atuutilersussami naat- • En plan for de rekreative områder, som sorsuutigineqarpoq, ilaatigut makkua suliarineqassasut: omfatter, legepladser, grønne og friholdte områder mv. Dette vil ske ved en løbende • Nunaminertanut sunngiffi mmi atorneqartartunut justering af kommuneplanen gennem tillæg. pilersaarut, taakkununnga ilaallutik, pinnguartarfi it, • I forbindelse med udarbejdelse af hunde- qorsooqqinnersat aamma nunaminertat sanaar- vedtægt skal de allerede udlagte hundeom- torfi geqqusaanngitsut, allallu. Tamanna ingerlan- råder, og områder der anvendes til hunde- neqassaaq, kommuneplanip ilassutitigut, ataavartumik hold, implementeres i kommuneplanen, med naleqqussartarneratigut. udlæg af hensigtsmæssige og brugsmæssigt • Qimmeqarnermut malittarisassap suliarineqarneranut forsvarlige områder. atatillugu, nunaminertat qimmilivittut atugassanngor- • I forbindelse med udarbejdelse af regula- tinneqareersimasut, aamma nunaminertat qimmilivi- tiv for bådoplag skal der udpeges arealer i oreersut kommuneplanimut ilanngunneqassapput, eksisterende delområder og udlægges nye nunaminertanik, siunertamut naleqquttunik atussal- delområder, hvor der kan ske oplag af både. lugillu illersorneqarsinnaasunik, atugassiisoqarnerati- • I henhold til bekendtgørelsen om anvendelse gut. af motoriserede befordringsmidler, skal der • Umiatsianik inissiisarnermut maleruaqqusat suliar- i et kommunalt regulativ kan udpege trans- ineqarnerannut atatillugu, nunaminertani pioreersuni, portkorridorer og /eller kørerzoner i det åbne nunaminertanilu nutaani, umiatsianut inissiiffi usin- land, som skal koordineres med beskyttelses- naasunik toqqaasoqassaaq. interesser og særligt følsomme områder. • Angallassissutit motorillit atorneqartarnerat pillugu nalunaarusiap atorneqarneranut tunngatillugu, kommunimi maleruaqqusakkut, angallannermi ingerlaarfi s- sat aamma/imaluunniit asimi angallavissat killilikkat, eqqissisimatitsinermi soqutigisanut nunaminertanullu malussajasunut, ataqatigiissarneqassapput.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 21 Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq Erhvervsudvikling Inuussutissarsiutit sulisoqarnerullu ataatsimoortin- Et sammenhængende fokus på erhvervsliv og neqarnerat nuna tamakkerlugu, nunap immikkoortuini arbejdsmarked - på både nationalt, regionalt og kommuninilu, aaliangiisuulluinnartumik pingaaruteqarpoq kommunalt niveau - er altafgørende for at sikre kommunit imminut nammattumik, aningaasarsiornikkullu en bæredygtig udvikling af kommunerne mod et patajaattumik inissisimallutik, ineriartornissaat qulak- solidt økonomisk fodfæste. Klimaændringer giver keerneqassappat. både udfordringer og nye muligheder i vores del af Grønland – ændringer som vi skal leve med og Aalisarneq Kalaallit-Nunaanni inuussutissarsiutit pin- af inden for de primære erhverv: Fiskeri, turisme gaarnersaraat – aamma Qaasuitsup Kommuniani. Ukiuni og råstofsektoren. makkunani aalisarnermiit isertitat annertusarneqarnissaat sammineqartorujussuuvoq – minnerunngitsumik qaleral- Fiskeriet er det vigtigste erhverv i Grønland – lit eqqarsaatigalugit – immikkut isiginiarneqarput anin- også i Qaasuitsup Kommunia. I disse år er der gaasarsiornerup aalisagartassanillu piujuaannartitsinissap stort fokus på at øge indtjeningen i fi skeriet - især qulakkeerneqarnissaat. Maannakkorpiaq ineriartorneq, af hellefi sk - med fokus på at sikre både økono- annerusunik nutaaliaasunillu aalisariutinik inerisaanissa- misk og ressourcemæssig bæredygtighed. Den mut sammivoq, tamatuma umiatsiaararsorluni aalisarneq aktuelle udvikling går i retning af større moderne qangaaniilli ingerlanneqartoq tatineqartippaa. Tamakkua fangstbåde, hvilket sætter pres på det tradi- qaavisigut silaannaap pisusaata allanngoriartornera aalis- tionelle jollefi skeri. Oveni vil klimaændringer få akkat sorliit nassaassaanerinut, pisarisinnaasat sumiiffi inut indfl ydelse på både forekomst af fiskearter, loka- peqassutsimullu, sunniuteqassaaq. Ilami annikitsuin- lisering og bestande. Selv små ændringer kan få narmilluunniit allanngortoqarnera inuussutissarsiummut store konsekvenser for erhvervet, som eventuelt annertuumik kinguneqarsinnaavoq, aalisariutinik, aal- vil skulle omstille sig i forhold til fl åde, redskaber isarnermi atortunik nunamilu aalisakkerivinnik allanngor- og anlæg på land. Omvendt kan der også opstå titsinernik kinguneqaratarsinnaasumik. Illuatungaanili nye udviklings- og indtjeningsmuligheder, som inuussutissarsiutinik isertitaqarfi usinnaasunillu nutaanik vil kræve opmærksomhed og handling. takkuttoqarsinnaavoq, eqqumaffi gineqarnissamik suliniuteqarfi gineqarnissamillu pisariaqartitsisunik. Inden for de sidste årtier er der sket en stor udvikling af turismen i Grønland. I Qaasuitsup Kom- Ukiuni qulikkaani kingullerni Kalaallit-Nunaanni takor- munia er vi bevidste om de helt unikke kvaliteter nariaqarneq annertuumik ineriartorfi usimavoq. Qaas- og potentialer, som er i Nordvestgrønland. Den uitsup Kommuniani nalunngilluinnarparput, Avannaani UNESCO-fredede isfj ord er et stort trækplaster og pitsaassutsinik periarfi ssanillu immikkuullarilluinnartunik i området omkring Diskobugten er der igennem peqarluta. Ilulissat Kangerluat UNESCO-mit eqqissisitaasoq en årrække opbygget et både stort og profes- annertuumik nutsuisuuvoq, Qeqertarsuullu Tunuani ukiut sionelt turisterhverv. Udviklingsmulighederne ingerlanerini takornarianik inuussutissarsiuteqarnermik er imidlertid store og mange. Klimaændringerne annertuumik pitsaalluinnartumillu pilersitsisoqarsima- kan forlænge turistsæsonen og gøre det muligt voq. Ineriartortitsinissamulli periarfi ssat suli annertupput at opdyrke nye attraktioner og destinationer læn- amerlallutillu. Silaannaap pissusaata allanngoriartornerata gere mod nord, f.eks. i forhold til ekstremturisme piffi ssaq takornariarfi usartoq tallisissinnaavaa, avannar- og mørketurisme. pasinnerusumilu misigisassanik ornitassanillu nutaanik inerisaanissaq periarfi ssaqartilerlugu, assersuutigalugu Råstofsektoren har potentiale til at få afgørende ilungersuanartumik takornariarneq aamma kaperlaap betydning for udviklingen af det kommunale ataani takornariarneq. erhvervsliv, og der er allerede nu store forventninger til både olie-, gas- og mineralområdet Aatsitassarsiorneq kommunimi inuussutissarsiutit ineri- og nye afl edte erhverv. Andre råstofpotentialer artortinneqarnissaannut aaliangiisumik pingaaruteqal- er produktion af is og vand. Klimaændringer ersinnaavoq, mannangaarlu uulia, gas, aatsitassarsiorneq, og afsmeltning vil betyde, at råstoff orekom- inuussutissarsiutillu taakkunannga aallaavillit nutaat, sterne – både på land og på vand – lettere kan annertuumik isumalluarfi gineqarput. Tunisassiornermi undersøges og udvindes. Den stigende are- periarfi ssat allat tassaapput sermimik imermillu tunisas- alefterspørgsel fra off shore branchen har bl.a. siorneq. Silap pissusaata allanngoriartornera sermillu aak- betydet, at der i 2012 blev udlagt nye arealer til kiartornera – nunami imaanilu - aatsitassaqarfi it misissuiffi - off shore relaterede erhverv i 8 byer og bygder giuminarnerulernerannik piaaffi giuminarnerulernerannillu på kysten i en helhedsorienteret planlægning og kinguneqassaaq. Off shore-mik suliff eqarfi it nunaminertan- på baggrund af grundige forundersøgelser. De ik pisariaqartitsinerisa annertusiartornerat ilaatigut king- fysiske rammer for yderligere udvikling inden for

22 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 uneqarpoq, 2012-mi inuussutissarsiuteqarfi nnut, off shore- branchen er således til stede. Det er imidlertid en mik misissuinernut attuumassuteqartunut, illoqarfi nni 8-ni udfordring at skaff e lokal kvalifi ceret arbejdskraft sinerissamilu nunaqarfi nni ataatsimoortillugu pilersaaru- til branchen. Der skal derfor satses kraftigt på ud- siortoqarneranik, peqqissaartumik misissueqqartoqarsi- dannelse og læring i de kommende år. maneranik toqqammavilimmik. Taamaalilluni inuussutissarsiutip iluani annertunerusumik ineriartortitsinissamut De selvstændige mindre erhvervsdrivende tæller takussutissat piviusut ersereerput. Taamaattoqaraluartorli bl.a. fangererhvervet, der er det oprindelige grøn- inuussutissarsiutip iluani nunaqavissut ilinniagallit sulisus- landske og arktiske erhverv. Fangerkulturen har sarsiarinissaat unammillernartuuvoq. Taamaattumik ukiuni igennem århundreder haft en meget vigtig rolle aggersuni iliniartitaaneq ilinniagaqarnerlu sakkortuumik i Grønland - både økonomisk, socialt, kulturelt og sammineqartariaqarput. identitetsmæssigt. De mindre byer og bygder er stadig afhængige af lokal fangst, men erhvervet Namminersorluni inuussutissarsiutinut minnerusunut er alvorligt under pres og antallet af fangere ilaatigut ilaatinneqarpoq piniartuuneq, tassaasoq kalaallit bliver stadig færre pga. de svære arbejdsbetingel- nunaqavissut qangaaniilli issittumi inuussutissarsiutaat. ser, bl.a. grundet klimaforandringer. Det er dog Piniartuuneq ukiuni untritilippassuarni Kalaallit-Nunaanni vigtigt, at der fortsat er engagement og motiva- pingaaruteqarluinnartuusimavoq – aningaasarsiornermi, tion for selvstændige og iværksættere i Qaasuit- inuit inooqatigiinneranni, kulturimi kinaassutsimullu tunn- sup Kommunia. Dette skal næres gennem et fæl- gatillugu. Illoqarfi it minnerusut nunaqarfi illu piniarnermik lesskab mellem kommune, Destination Avannaa suli pinngitsuuisinnaanngillat, inuussutissarsiulli sakkor- og erhvervslivet, hvor f.eks. et iværksætterhus tuumik tatineqariartorpoq, piniartullu, inuussutissarsium- kan danne en mangfoldig ramme for innovation, minni atugassarititaasut ilungersunartut pissutigalugit, rådgivning, samarbejde og vidensdeling. ikiliartuinnarlutik. Taamaattorli pingaaruteqarpoq, Qaas- uitsup Kommuniani namminersorlutik inuussutissarsiutillit Klimaændringerne betyder, at det bliver muligt at aallarnisaasullu ingerlatsiuarnissaat kaammattorneqartu- dyrke andre og fl ere landbrugsprodukter i Grøn- arnissaallu. Tamanna uummarissarneqassaaq, kommunip land end hidtil. Det potentiale, som der måtte Destination Avannaata, inuussutissarsiuteqarfi illu allat være i nordvestgrønland, ønsker kommunen akornanni, ataatsimoorullugu immersuiffi gineqarnerati- fortsat at udforske og stimulere - bl.a. gennem gut, assersuutigalugu illu aallarnisaavik, siuarsaanermut, arealplanlægningen. siunnersuinermut, suleqatigiinnermut paasisanillu avitse- qatigiinnermut, silittumik sinaakkutsiullugu.

Silap pissusaata allanngoriartornerata kinguneratut, Kalaallit-Nunaanni ullumernit allaanerusunik amerlaneru- sunillu nunalerinermiit tunisassiaqalernissamut periarfi s- saqalerpoq. Periarfi ssaq tamanna, ilimanarpoq aamma Kalaallit-Nunaata kitaata avannaaniittoq, kommunip nangittumik misissuiffi gerusuppaa pilerinarsarlugulu – ilaatigut nunaminertanik pilersaarusiorneq aqqutigalugu.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 23 Anguniakkat Målsætninger • Suliniuteqarneq makkununnga sammitinneqassaaq, • Indsatsen koncentreres omkring fi skeri samt aalisarneq aamma innussutissarsiutit ineriartortut væksterhverv som turisme, råstof- og miner- soorlu takornariaqarneq, aatsitassat aatsitassarsiorfi illu alområdet samt eksport at lokale fødevarer, kiisalu sumiiffi nni inuussutissanik tunissassianik nuna- herunder vand og is. nut allanut niueruteqarneq, matumani imeq sermerlu. • At sikre, at lufthavne og havneanlæg kan • Qulakkiissallugu, mittarfi it umiarsualiviillu siunissami imødekomme fremtidige behov og udvik- pisariaqartitsinermut ineriartorfi usinnaasunullu naap- lingsmuligheder, herunder at kunne modtage ertuuttunngortinnissaat, matumani timmisartunik større fl y- og fi skefartøjer, krydstogtskibe aalisariutinillu annerusunik, umiarsuarsuarnit takor- samt luft- og skibstrafi k relateret til råstofi n- nariartaatinit kiisalu aatsitassanik tunisassiornermut dustrien. atatillugu silaannakkut umiarsuillu atorlugit assartuin- • Kommunens position som landets førende ermi atorneqarsinnaanissaat. turismeregion skal fastholdes og styrkes, bl.a. • Kommunip Kalaallit-Nunaanni takornariaqarfi ttut gennem arealudlæg og en forbedret in- annerpaatut inissisimanera attatiinnarneqassaaq frastruktur til udbygning af både eksisterende nukittorsarneqarlunilu, ilaatigut nunaminertanik og nye turistfaciliteter og attraktioner. atugassiinikkut aamma angallannermi periarfi ssat pit- • Der skal sikres arealer og rammer for en mål- sanngorsarnerisigut kiisalu takornarianut inissiisarfi it rettet og bred udvikling af erhvervslivet, med ornitassallu pioreersut nutaallu annertusarnerisigut. fokus på bæredygtighed og klimatilpasning. • Inuussutissarsiorneq siunnerfi limmik silittumillu ineri- Dette skal bl.a. ske medafsæt i en kortlægn- artortinniarlugu nunaminertanik sinaakkuttanillu qul- ing af de erhvervsmæssige udviklingspoten- akkeerinnittoqassaaq, akilersinnaasumik ingerlatsineq tialer i kommunens enkelte byer og bygder. silallu pissusaanut naleqqusarneq pingaarnerutillugit. • Rammerne for erhvervsudviklingen skal bl.a. Tamanna ilaatigut pissaaq, kommunip illoqarfi ini styrkes gennem en smidig, kvalitetsfyldt nunaqarfi inilu ataasiakkaani inuussutissarsiornerup og ensartet arealadministration i hele kom- ineriartortinneqanissaanut periarfi ssat nalunaar- munen. sorneqarnerat, aallaavigalugu. • Udviklingen af turisterhvervet skal indtænkes • Inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerannut sinaak- i planlægningen af det åbne land. kutsiussat ilaatigut nukittorsarneqassapput, kommuni • Kommuneplanen skal medvirke til at fremme tamakkerlugu allaffi ssornerup eqaatsumik, pitsaalluin- en fortsat udvikling af off shore- og mineral- nartumik assigiimmillu ingerlanneqarneratigut. branchen, herunder arealer til udnyttelse af • Takornarianik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortin- de naturgivne ressourcer. neqarnera asip pilersaarusiorfi ginerani eqqarsaatigut • Kommunalbestyrelsen vil undersøge mu- ilanngunneqassaaq. lighederne for at etablere et iværksætterhus • Kommuneplani sinerissap avataani aatsitassarsiorner- og et oliekontor, der bl.a. kan være knudep- millu inuussutissarsiutit ataavartumik ineriartortin- unkt for rådgivning af iværksættere samt neqarneranni akuussaaq, matumani pinngortitamiit håndteringen af off shore relaterede aktiv- atortussiassanik atuinermi nunaminertanik tunnius- iteter. saqarnermigut. • Funktionerne i et iværksætterhus kan med • Kommunalbestyrelsip illu aallarnisaavimmik uuliam- fordel samtænkes med efteruddannelses- ullu allaffi mmik pilersitsisinnaanermut periarfi ssat mis- og omskolingsaktiviteter med henblik på at issorniarpai, ilaatigut aallarnisaasunik siunnersuinermi øge udbuddet af kvalifi ceret arbejdskraft og qitiusussamik, kiisalu sinerissap avataani ingerlatanut danne fundament for omstillingen af jæger- attumassutillit ingerlanneqarneranni sullivissatut. og fangererhvervet – særligt i bygderne. • Taamaalilluni illu aallarnisaavimmi ingerlatat ilu- • Der skal fortsat være mulighed for are- aqutaasumik ilinniagaqaqqinnermi ilinniakkanillu aludlæg til forsøgslandbrug. allannguinermi ingerlatanut ilaatinneqarsinnaanerat eqqarsaatigineqarsinnaavoq, sulisinnaasut pigin- naasallit amerlisarnissaat siunertaralugu, aamma – minnerunngitsumik nunaqarfi nni – aallaaniarner- mik piniarnermillu inuussutissarsiutillit allamik sam- miveqalernissaat toqqammavissinniarlugu. • Nunalerinermik misileraanermut nunaminertamik tun- niussaqarsinnaaneq periarfi ssaajuassaaq.

24 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilinniartitaaneq Uddannelse Ilinniartitaaneq tassaavoq suliniuteqarfi it pingaarnerpaat Uddannelse er et af de vigtigste indsatsområder ilagisaat, aamma Kalaallit-Nunaata siunissaanut matuer- og nøglen til Grønlands fremtid. Uddannelse og saat. Ilinniartitaaneq ilinniakkanillu qaff assaaneq pinng- opkvalifi cering er nødvendig for at borgerne har itsoorneqarsinnaanngillat, innuttaasut, ullumikkut siunis- de rigtige værktøjer, kompetencer og redskaber samilu unammilligassanut, eqqortunik piginnaasaqarlutillu til at møde nutidens og fremtidens udfordringer. sakkussaqassappata. Kommunalbestyrelsip ilinniarti- Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at uddan- taanerup killingata qaff assarneqarnissaa sulissutiginiarpaa, nelsesniveauet hæves, så langt fl ere får en kom- taamaaliornikkut amerlanerungaartut akisussaassutsimik petencegivende uddannelse og kan bidrage til tigusinissamut ilinniagaqaleqqullugit, aningaasaqarni- det økonomiske fællesskab. Efteruddannelse og arnerullu ataatsimoorunneqarnerani peqataalerlutik. opkvalifi cering af den nuværende arbejdsstyrke Ullumikkut sulisinnaassuseqartut ilinniagaqaqqissinnaan- skal også prioriteres højt – ikke alene for at kunne erat ilinniakkaminnillu qaff assaasinnaanerat annertuumik servicere nye erhverv, men også for at hindre pingaartinneqassaaq – inuutissarsiutit nutaat sullinneqarn- kortvarig og længerevarende ledighed. issaat piinnarnagu, kisiannili aamma sivikitsumik, sivisu- umillu, suliffi ssaaleqilertarnerit pinngitsoortinniarlugit. Qaasuitsup Kommunia vil derfor arbejde med nye måder at tænke og udvikle læring og ud- Taamaattumik Qaasuitsup Kommunia nutaanik eqqarsari- dannelse på, så de fysiske rammer kan medvirke aaseqarluni sulissaaq, ilikkagaqarniarneq ilinniartitaanerlu til at tiltrække, fastholde og inspirere brugerne ineriartortinniarlugit, taamaaliornikkut atuisuusut, tassalu - børnene, de unge, lærerne og de erhvervsak- meeqqat, inuusuttut, ilinniartitsisut inuussutissarsiuteqar- tive - og dermed lægge fundamentet til et højere tullu, sinaakkutit tigussaasut atorlugit soqutiginnilersinni- uddannelsesniveau. arlugit, taamaalillunilu ilinniartitaanerup killingata qaf- fasinnerulernissaa tunngavissiorlugu.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 25 Anguniakkat Målsætninger • Pinnguarnermi, ilikkagaqarniarnermi, ilinniarnermilu • Der skal altid sikres gode rummelige og ingerlatat inissaqarluartunik siunnerfi linnillu pivi- målrettede fysiske rammer for leg, læring og usunik sinaakkutaqarnissaat, tamatigut qulakkerneqar- uddannelsesaktiviteter. Dette gælder både tas-saaq. Tamanna atuuppoq meeqqanik paaqqinnit- børnepasningsområdet, folkeskolen, de tarfi nni, meeqqat atuarfi anni, ilinniarnertuunngorniat gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne, ilinniarfi ini, inuussutissarsiutinik ilinniarfi nni, ilinniaq- efteruddannelser m.m. qiffi nni il.il. • Daginstitutioner, skoler, kollegier osv. skal • Ulluunerani paaqqinnittarfi it, atuarfi it, ilinniartut sikres en god bygningsmæssig standard, bl.a. ineqarfi isa il.il. illutamikkut pitsaasuunissaat qulak- gennem renovering. keerneqassaaq, ilaatigut iluarsartuussinerit aqqutigalu- • Nye uddannelsesfunktioner og -tilbud - git. herunder også eventuelle nye efterskoler • Ilinniagaqarfi it nutaat, aamma neqeroorutit – matum- - skal gives en strategisk placering i en af ani aamma efterskolit nutaat pineqarsinnaapput, kom- kommunens 8 byer, munip illoqarfi i 8-t eqqarsaatigalugit naleqquttumik • Indsatsen omfatter et styrket samarbejde inissisimanissaat isumagineqassaaq. med erhvervslivet, bl.a. med henblik på at • Suliniummut ilaavoq inuussutissarsiutilinnik suleqate- øge antallet af lære- og elevpladser, trække qarnerup nukittorsarneqarnera, ilaatigut siunertaralu- nye typer ressourcer ind i undervisningen gu ilinniagaqarfi it, ilinniartullu inaasa, amerlisinnissaat, samt sikre en målrettet og kvalifi ceret rådg- ilinniartitsinermut nukiit nutaat allaanerusullu soqu- ivning af de unge. tiginnilersinnissaat, aammalu siunnerfi limmik pitsaas- • Ved udvikling af såvel nye som ved sumillu inuusuttut siunnersuisoqarnissaat, qulakkeer- forbedring af eksisterende uddannelsesfaci- niarlugu. liteter skal mulighederne for at kombinere • Ilinniarfi nnik nutaanik ineriartortitsinikkut pioreer- fl ere uddannelses- og læringsformer afdæk- sunillu pitsanngorsaanikkut, ilinniakkat arlallit, ilikka- kes, herunder fælles brug af lokaler/byg- gassallu ilusaasa, ataatsimoortinnerisigut periarfi ssat ninger og udenomsarealer. ammaanneqassapput, matumani init ilinniartitsiviit/ • I udviklingen af områder med uddannelses- illutallu, kiisalu nunaminertat avatangiisaasut ataatsi- funktioner skal der sikres en større mangfol- moorullugit atorneqarnerisigut. dighed af anvendelser, herunder dækning • Avatangiisit ilinniartitsinermut atorneqartartut ineriar- andre behov end uddannelse – f.eks. tilknyt- tortinnerisigut, assigiinngitsunut atorneqarsinnaaneri tede boliger, fællesarealer til sport, servicefa- qulakkeerneqassapput, matumani ilinniartitsinerup ciliteter o.l.. saniatigut pisariaqartitanut allanut atorneqarsin- • Der skal sikres areal til et nyt gymnasium og naanngorlugit – assersuutigalugu ineqarfi nnut atuu- evt. en international højskole i Qaasuitsup massutilimmik, ataatsimoortarfi ttut, timersornermut, Kommunia. sullissivinnut il.il. • Der skal generelt sikres boliger til borgere • Qaasuitsup Kommuniani nunaminertamik, nutaamik under uddannelse, herunder tidssvarende og ilinniarnertuunngorniarfi mmik aamma imaluunniit nu- velbeliggende kollegie- og studieboliger. narsuarmioqatigiit højskoliannik sanasoqarnissaanut atugassamik, qulakkeerinnittoqassaaq. • Ataatsimut isigalugu, innuttaasut ilinniagaqartut inissaqarnissaat, qulakkeerneqassaaq, matumani ilinniartunut inissiat aamma iliniartut illui pissutsinut naleqquttut.

26 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Inoqarfi it aamma inigisat pitsaasut Bosætning og gode boliger Qaasuitsup kommunia tassaavoq kommuni nunassiffi kku- Qaasuitsup Kommunia er en attraktiv bosætning- minartoq inuunerinnissamut sinaakkutsigissoq – taamaat- skommune med rammer for det gode liv – men vi torli suli pitsaanerulerusuppugut. Toqqammavik tassaavoq vil være endnu bedre. Grundlaget er en aktiv og ineqarnermut najugaqariaatsimullu politikki uummaaris- udfarende bolig- og bosætningspolitik med tæt soq nukittoorlu, inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut, sammenhæng til erhvervsudvikling, servicefor- pilersuinermut, ilinniarnissamullu periarfi ssanut qanit- syning og uddannelsesmuligheder. Selvstyret og tumik attuumassutilik. Namminersorlutik Oqartussat kommunerne står i dag som ejere af hovedparten kommunillu ullumikkut nuna tamakkerlugu inissianik af landets boliger. Siden årtusindeskiftet har det annertunerpaamik piginnittuupput. Ukiut tusindtillit nikin- off entlige prioriteret opførelse af private boliger. neranniit nammineerluni illuliorneq pisortaniit pingaartin- neqarsimavoq. I Qaasuitsup Kommunia fi ndes i alt 39 byer og bygder med ca. 6.600 husstande. Byerne og Qaasuitsup Kommunianiipput illoqarfi it nunaqarfi illu bygderne har hver deres særpræg og identitet, katillugit 39-t inoqutigiit 6.600 missiliortut. Illoqarfi it nu- og det skal vi udnytte positivt i den fremtidige naqarfi illu tamarmik immikkut immikkuullarequteqarput udvikling af kommunen. Det betyder også, at ilisarnaateqarlutillu, taamaattoqarneralu kommunip siun- det er nødvendigt at prioritere, bl.a. når nye nissami ineriartortinneqarnerani pitsaasumik atussavarput. byvækstområder skal udpeges. Prioriteringen Tamannalu aammattaaq, pinngitsoorneqarsinnaanngit- har sit afsæt i et bostedsmønster, der er baseret sumik pingaarnersiuisoqartariaqarneranik, isumaqarpoq, på bostedernes særlige kvaliteter og potentialer, assersuutigalugu illoqarfi it ineriartorfi ssaat nutaat to- men også udfordringer. Netop forskelligheden qqarneqassatillugit. Pingaarnersiuineq najugaqariaatsimit skal være med til at styrke mangfoldigheden i aallaaveqarpoq, inoqarfi it immikkut pitsaaqutaannik kommunen. periarfi ssaannillu, kisiannili aamma unammilligassanik to- qqammaveqartumik. Imaappoq assigiinngissuseq tassaas- Situationen er imidlertid, at boligmarkedet er saaq kommunip annertuup nukittoqutaasa ilaat. med til at dæmpe den økonomiske vækst og mobilitet, idet ledighed og boligmangel mange Taamaakkaluartorli pissutsit imaapput, inissaqarniarneq steder hindrer folk i at fl ytte. Det har en negativ tassaavoq aningaasaqarnerup ineriartornissaanut niker- indfl ydelse på produktiviteten og økonomien arfi saaqarnermullu kigaalaqutaasoq, tassami sumiiffi nni – både privat og kommunalt. For at komme amerlasuuni suliffi ssaaleqineq inissaaleqinerlu inuit boligmanglen til livs er der derfor behov for at nuttarnissaannut akornutaavoq. Tamanna naammassi- opføre både fl ere almennyttige boliger og for saqarsinnaanermut aningaasaqarnermullu sunniuteqar- at stimulere det private boligbyggeri. Udgang- poq – angerlarsimaffi nni kommunimilu. Taamaattumik, spunktet er, at der skal være en et byggefelt til inissaaleqineq nungusarneqassappat, pisariaqarpoq tamat alle, der ønsker at bygge. atorsinnaasaannik inissialiortoqarnissaa nammineerlunilu illuliorsinnaanerup kaammattutiginissaa. Aallaavik tassaa- Boligstandarden og -udbuddet i kommunen er voq, illuliorusuttut tamarmik, sanaartorfi ssaqartinneqarn- meget varierende, og der er generelt et stort be- issaat. hov for istandsættelse og vedligeholdelse – både udvendigt og indvendigt. Det kræver fornyet Kommunimi inissiat pitsaassusaat neqeroorutillu, as- fokus, hvis ikke bevaringsværdier og gode byg- sigiinngiiaartorujussuupput, ataatsimullu isigalugu iluar- getraditioner skal gå tabt. Tilsvarende er der stor saassisoqarlunilu aserfallattaaliisoqarnissa annertuumik forskel på husstandsstørrelserne – en forskel der pisariaqartinneqarpoq – silataasigut iluinilu. Tamanna ikke nødvendigvis passer til de nye behov og nutaamik samminnittoqarnissaanik pisariaqartitsivoq, familieformer, som vinder frem. Det betyder, at vi eriagisariallit sanaartoriaatsillu pitsaasut annaaneqas- i fremtiden skal tænke anderledes når vi plan- sanngippata. Taamaaqataanillu inoqutigiit amerlassussat lægger og bygger boliger – mere kvalitet, større assigiinngiiaaqaat – assigiinngissuseq, pisariaqartitanut variation og udbud, lavere energiforbrug m.v. Det nutaanut, ilaqutareeriaatsinullu atugaaleriartortunut, er en vigtig opgave, som vi både kan og skal løse naleqqussorinanngitsoq. Tassa imaapppoq, siunissami i fællesskab. pilersaarusioraangatta inissianillu sanaartortilluta allaanerusumik eqqarsartassaagut – sanalluagaanerusut, neqeroorutit assigiinngiiaarnerusut, nukissiutinik atuinikin- nerusut il.il. Suliassaq taanna pingaartuuvoq, ataatsimoorluta naammassisinnaallugulu naammassisariaqagarput.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 27 Anguniakkat Målsætninger • Qaasuitsup Kommuniani tamatigut, inissianut • Der skal altid være plads til nye boliger og nutaanut innuttaasunullu nutaanut, inissaqartassaaq. nye borgere i Qaasuitsup Kommunia. Dette Tamanna ilaatigut qulakkeerneqassaaq nutaamik skal bl.a. sikres gennem en ny helhedsorien- tamanut sammisumik inissialiornermut najugaqariaat- teret bolig- og bosætningspolitik, som favner simmullu politikkiliornikkut, kommunimut tamarmut hele kommunen og understøtter mangfol- atuuttumik silarsuarmilu kommunit annersaanni an- digheden i verdens største kommune. nertussutsimut naleqquttumik. • Kortlægningen af de enkelte byer og bygders • Illoqarfi it nunaqarfi illu ataasiakkaarlutik pitsaaqutaasa særlige kvaliteter og udviklingspotentialer ineriartornissamullu periarfi ssaasa nalunaar- skal indgå som et vigtigt redskab i den da- sorneqarnerat, inissiaqarfi it pioreersut nutaassallu glige planlægning og administration af både ulluinnarni pilersaarusiorneranni ingerlatsinermilu, eksisterende og nye boligområder. sakkutut pingaarutilittut atuutissaaq. • Kvalitet, variation og et større udbud skal • Pitsaassuseq, allanngorarneq qinigassallu amer- kendetegne fremtidens boligudbud, lige-som lanerusut siunissami inissianut neqeroorutaasunut energiforbrug, bæredygtighed og klima- ilisarnaataassapput, taamaatullu nukissiutinik atuineq, tilpasning er fokusområder i nybyggeri. imminut akilersinnaassuseq, silaannaallu pissusaanut • Der lægges særlig vægt på at øge udbuddet naleqqussarneq, nutaanik illuliornermi pingaartitanut af almennyttige boliger – bl.a. ældre-, handi- ilaassapput. capvenlige- og kollegieboliger. • Immikkut pingaartinneqassaaq inissiat tamat atorsin- • Udviklingen af boligområder skal sam- naasaasa amerlisarnissaat – ilaatigut utoqqarnut mentænkes med omgivelserne, herunder innarluutilinnullu naleqqussakkat aamma ilinniartunut god adgang til fællesarealer, grønne områder, inissiat. service og bostedets andre funktioner. • Inissialiornerup ineriartortinneqarnera avatangiisinut • Rammerne for boligbyggeriet skal bl.a. naapertuussarneqassaaq, matumani, nunaminertat styrkes gennem en smidig, kvalitetsfyldt og ataatsimoorussat, illoqannginnersat alianaatsut, sullis- ensartet arealadministration. siviit, ineqarfi gisallu ingerlatsiviisa allat tikikkuminartu- • Standarden af den eksisterende boligmasse unissaat eqqarsaatigalugit. skal forbedres gennem sanering og fornyelse • Illuliornermi sinaakkutissat ilaatigut nukittorsarneqas- samt med afsæt i en ny arkitekturpolitik. sapput allaffi ssornikkut eqaatsumik, pitsaalluartumik assigiiaartumillu ingerlatsisoqarneratigut. • Inissiat pioreersut ilusaat pitsaanerulersinneqassapput ingutserineq nutarterinerlu aqqutigalugit, aamma illut ilusaannut politikki nutaaq toqqammavigalugu

28 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Kulturi kinaassuserlu Kultur og identitet Kommunip pingaartitai sisamaasut - Ataatsimuussuseq, Kommunens fi re kerneværdier - Fællesskab, Ilinniarneq, Amerlassuseq aamma Tikiffi kkuminartuuneq – Læring, Mangfoldighed og Gæstfrihed - hænger i annertuumik kalaallit kulturiannut kinaassusiannullu attu- høj grad sammen med den grønlandske kultur og umassuteqarpoq. Kulturi, kulturimik ingerlatsivinnuinnaq identitet. Kulturen er dog ikke kun de kulturelle samminani, aammali peqatigiiffi lerinermut, sunngiffi mmi institutioner, men også forenings- og fritidsliv, sammisanut, sanalunnermut, qimussernermut, kalaal- kunsthåndværk, slædehunde, det grønlandske lit oqaasiinut aamma kalaallit qangaaniilli ileqquinut, sprog og andre grønlandske traditioner båret af ataatsimoornermik nukittuumik toqqammaveqartunut, et stærkt sammenhold. Dette er et fælles træk sammivoq. Tamanna innuttaasut ataatsimoorullugu for befolkningen – og så selvom der naturligt er ilisarnaatigaat – naak soorunalimi ataasiakkaat pigisaannik individuelle særpræg og forskelle fra nord til syd i immikkooruteqartoqaraluartoq, silarsuarmilu kommunit verdens største kommune. annersaanni avannaaniit kujataanut assigiinngissuteqarto- qaraluartoq. I Qaasuitsup Kommune sætter vi kulturen højt og er kendetegnet ved et stærkt og levende kultur- Qaasuitsup Kommuniani kulturi pingaartitarilluinnarpar- og foreningsliv, der hele tiden udvikler sig. Dette put, tamatumalu ilisarnaatai tassaapput kulturi uumaasoq kendetegn skal fastholdes og ud-bygges - både nukittoorlu ammalu peqatigiiff eqarneq, ineriartortuartut. for vores egen skyld, men også fordi det er en Ilisarnaat taanna pigiinnarneqassaaq annertusarneqarl- vigtig del af vores eksistens-grundlag: Fiskeri, unilu – immitsinnut pilluta, kisiannili aamma tassaammat fangst og turisme. Samtidig ser vi kulturen som inuunitsinni toqqammavitta pingaarutillit ilaat: Aalisarneq, et af de bedste værktøjer til at invitere resten piniarneq aamma takornariaqarneq. Ilutigisaannillu, af verden indenfor og på den måde skabe nye kulturerput tassaatittarparput nunarsuarmioqatitsinnik samarbejder og dialog. qaaqqusinitsinni sakkussat pitsaanerpaat ilaat, taamaal- iornitsigullu suleqatissanik oqaloqatissanillu nutaanik Kulturen har et mangfoldigt ansigt og det stiller pilersitsisarluta. krav til de fysiske rammer – både ude og inde. For borgerne er det især rammerne for det daglige Kulturi assigiinngitsorpassuarnik kiinaqarpoq sinaak- by- og foreningsliv, der har betyd-ning, og derfor kuserneqarnissaminillu pisariaqartitsilluni – silami illullu bør gives særlig opmærksomhed. I forhold til iluani. Innuttaasunut annermik pingaaruteqarput ulluin- turister og andre besøgende er det andre ting der narni peqatigiiffi lerinermilu sinaakkuttat, taamaattumillu tillægges betydning – herunder formidlingen og taakkua immikkut sammineqartariaqarput. Takornarianut "indpakningen" af kommunens unikke natur- og tikeraanullu allanut tunngatillugu, pingaartinneqartussat kulturoplevelser. allaapput – matumani kommunip pinngortitami, kulturikkullu misigisassartaasa immikkuullarissut nittarsaannerat ”poortukkiarineqarlutillu”.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 29 Anguniakkat Målsætninger • Kommunalbestyrelsi, illoqarfi nni nunaqarfi nnilu kul- • Kommunalbestyrelsen vil løbende arbejde for turi misigisassanillu periarfi ssat nukittorsarniarlugit, at styrke kulturliv og oplevelsesmu-ligheder i ataavartumik sulissaaq. byer og bygder. • Kulturikkut ingerlatsinerup pitsaanerpaanik tigus- • Der skal sikres de bedst mulige fysiske ram- saasunillu sinaakkutserneqarnissaa qulakkeerneqas- mer for kulturlivet, herunder faciliteter og saaq, matumani peqatigiiffi it ineriartornissaannut udviklingsmuligheder for foreninger, museer, ininik atugassaqartitsineq, katersugaasiviit, atuakkanik biblioteker og forsamlingshuse mv.. atorniartarfi it, katersortarfi it il.il. • Rammerne for kulturlivet skal spille en central • Kulturikkut ingerlatanut sinaakkusiat, illoqarfi it al- rolle i arbejdet med byomdannelse og byud- lanngortitserlugit ineriartortillugillu sulinermi qitiusu- vikling. mik pingaarutilittut, atorneqassapput. • Der lægges særlig vægt på at sikre kvalitets- • Immikkut pingaartinneqassaaq, pisortat inaataanni fyldte møde- og opholdssteder i det of-fen- ataatsimiittarfi it isersimaartarfi illu, qassinik ukioqarneq tlige rum, hvor generationerne kan mødes og apeqqutaatinnagu naapiffi gineqarsinnaallutillu pu- besøgende kan tage sig et puste-rum. laarfi galugit qasuersaarfi usinnaasut, pitsaalluinnartu- • Et iværksætterhus kan med fordel også unissaasa qulakkeerneqarnissaat. danne ramme om kulturelle tilbud og aktiv- • Illu aallarnisaavik aamma iluaqutaasumik kulturikkut iteter. neqeroorutinut ingerlatanullu sinaakkutarineqarsin- • Mulighederne for omdannelse af tomme naavoq. bygninger til kultur- og fritidsformål skal • Illut atorneqanngitsut allanngortillugit, kulturikkut vurderes. sunngiffi mmilu siunertanut atorneqarsinnaanerinut • Fællesskaber på tværs af byer og bygder skal periarfi ssat, nalilersorneqassapput. styrkes og udvikles – gerne i gennem nye • Illoqarfi it nunaqarfi illu akimorlugit ataatsimoorussat samarbejder mellem bostederne. nukittorsarneqarlutillu inerisarneqassapput – ajor- • Oplevelsesøkonomi skal være en naturlig del nanngippat nunagisat akornanni suleqatigiiffi it nutaat af den kommunale planlægning. aqqutigalugit. • Misigisassat aningaasalersorneqarnerat kommunip pilersaarusiornerani pissusisamisoortutut ilaassaaq.

30 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Toqqissisimaneq inuunerinnerlu Tryghed og det gode liv Toqqissisimaneq tassaavoq, ilikkagaqarniarnermi, ineriar- Tryghed er et vigtigt fundament for læring, ud- tornermi inuunerinnermilu, toqqammavik pingaarutilik. vikling og et godt liv. Tryghed er oftest forbundet Toqqissisimaneq amerlanertigut ilaquttanut ikinngutinullu med familie og venner, men omgivelserne og de attuumassuteqartarpoq, aammali avatangiisinut sinaak- fysiske rammer har også stor betydning. Derfor er kuttanullu piviusunut annertummik pingaaruteqartarluni. det vigtigt, at vores bosteder er indrettet, så alle Taamattumik pingaartuuvoq, nunagisatta aaqqissuun- naturligt indgår i det daglige byliv og ingen går neqarsimanissaa, kikkut tamarmik nunagisami ulluinnarni tabt eller isoleres fra fællesskabet. inuunermi pissusissamisoortumik inooqataasinnaatillugit, katataqarani imaluunnit ataatsimoortuniit immikkoorti- Målsætninger taasoqarani. • Qaasuitsup Kommunia vil sætte fokus på tryghed i den fysiske planlægning ved at in- Anguniakkat dtænke gode trygge rammer for kommunens • Qaasuitsup Kommuniata toqqissimaneq pingaartip- borgere, uanset hvor de bor. paa, tigussaasumik pilersaarusiornermi, innuttaasut • Gode mødesteder ude og inde fremmer fæl- tamarmik, sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu toq- lesskabet og giver tryghed. Det skal derfor qissisimanartunik sinaakkutaqarnissaata, eqqarsaatinut sikres, at der i bostederne er kvalitetsfyldte ilanngunneratigut. torve, pladser, forsamlingshuse o.l. hvor • Naapittarfi it pitsaasut, silami illullu iluani ataatsi- borgerne kan mødes på tværs af generation- moorneq toqqissisimanerlu, nukittorsartarpaat. erne. Taamaattumik qulakkeerneqassaaq, inoqarfi nni • Der skal gøres en særlig indsats for at sikre, at pitsaalluartunik qitiusumik illoqannginninnersaqarn- vores børn og de unge er trygge og glade – issaa, nunaminertaqarluni, katersortarfeqarluni as- f.eks. ved etablering af gode og tidssvarende sigisaanilluunniit, innuttaasut qanoq ukioqassuseq legepladser og forskellige former for aktiv- apeqqutaatinnagu ataatsimoorfi gisinnaasaannik. itetsområder til sport, motion og naturoplev- • Meerartatta inuusuttortattalu toqqissisimasuunissaat elser. nuannaartuunissaallu qulakkeerniarlugu immikkut • Tryghed skal indgå som en naturlig param- iliuuseqartoqassaaq – assersuutigalugu pinnguar- eter bl.a. i forhold til indretning af boligom- tarfi nnik ullutsinnut naaleqquttunik, timersuutinik råder, fællesområder, stisystemer, skoleveje assigiinngitsunik ingerlatsiviusinnaasunik, timigissar- mv. fi usinnaasunik pinngortitamilu misigisassanik, pilersit- • Boligudbuddet skal indrettes, så det er muligt sinikkut at bo i sit lokalområde hele livet – det skaber • Toqqisisimaneq, ilaatigut illoqarfi it immikkoortortaasa, tryghed. ataatsimoortarfi it, aqqusineeqqat, atuarfi nnut aqqusernit il.il. ilusilersorneranni, pissusissamisoortumik uuttuutitut ilaatinneqartassaaq. • Inissiat neqeroorutaasut ilusilersorneqarsimassapput, inuuneq naallugu illoqarfi up immikkoortortaani naju- gaqartoqarsinnaanngorlugu – tamanna toqqissisiman- ermik pilersitsisarpoq.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 31 Peqqissuuneq pinaveersaartitsinerlu Sundhed og forebyggelse Qaasuitsup Kommuniani innuttaasut peqqissuullutillu Borgerne i Qaasuitsup Kommunia skal være nuannaartuussapput. Tamanna ataatsimooqatigiinnermut, sunde og glade. Det gavner både fællesskabet inuiaqatigiillu ataatsimut isigalugit, iluaqutaavoq. Ajoralu- og samfundet som helhed. Tendensen er des- artumik takussaaneruleriartorpoq, amerligaluttuinnartut værre, at fl ere og fl ere lever et inaktivt liv med susaqaratik peqqinnanngitsunillu nerisaqarlutik inuune- usunde kostvaner, hvilket resulterer i overvægt qarnerat, tamannalu pualavallaalernermik assingiisaanillu, og lignende livsstilssygdomme. Dette påvirker inuusaatsip kingunerinik nappaatinik, kinguneqartarpoq. desværre også den enkelte og dennes familie Tamatuma inuit ataasiakkaat taassumalu ilaqutai tarnikkut både psykisk og socialt. Den fysiske planlægning inuusaatsikkullu sunnertarpai. Tigussaasumilli pilersaaru- giver imidlertid mulighed for at skabe rammer, siorneq, peqqinnartumik inuuneqalernissamut timimillu der fremmer en sund livsstil og fysisk aktivitet. atuinerulernissamut, sinaakkutassanik pilersitsisarpoq. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at fremme Taamaattumik kommunalbestyrelsip kissaatigaa pinaveer- den forebyggende indsats – dels gennem tværfa- saartitsinerup nukittorsarneqarnissaa – ilaatigut suliat glig rådgivning og dialog om kostvaner, rygning, akimorlugit siunnersuinerit, nereriaatsit, pujortartarnerup, misbrug osv. – men også via et skarpt fokus på atornerluinerup il.il. oqaloqatigiissutigineri aqqutigalugit at forbedre borgernes muligheder for motion – aammattaarli innuttaasut ulluinnarni timigissarnissamut og anden fysisk aktivitet i dagligdagen. En aktiv allatullu timiminnik atuinnissaannut periarfi ssaasa pimoor- og bred indsats på sundhedsområdet er også et utivillugu samminerisigut. Peqqinnissaqarfi up pimoorul- stærkt redskab i forhold til at profi lere Qaasuitsup lugu annertuumillu suliniuteqarfi ginissaa, Qaasuitsup Kommunia som en attraktiv bosætningskom- Kommuniata kommunitut najugaqarfi gissallugu orniginar- mune. tutut nittarsaanissaani, sakkuuvoq pitsaasoq. Målsætninger Anguniakkat • Bostederne, den omgivende natur og fæl- lesskabet skal udgøre den bedst mulige • Inoqarfi it, pinngortitaq avatangiiseq ataatsimoornerlu ramme for et sundt og aktivt liv i Qaasuitsup tassaassapput, Qaasuitsup Kommuniani peqqinnartu- Kommunia. mik uninngaannaranilu innuneqarnermut sinaakkuttat pitsaanerpaat. • Der skal indtænkes nye og fl ere faciliteter for motion og aktiviteter i byens rum og i de • Illoqarfi mmi illup iluani avatangiiserisamilu qasuer- omgivende rekreative områder - både for saarfi usinnaasumi – inuusuttunut utoqqarnullu, timi- unge og gamle. gissarnermi aallutassanullu atortussat nutaat, eqqarsaatinut ilaatinneqalissapput. • Motion og sund kost skal indtænkes som en vigtig del af dagligdagen og læringen i kom- • Timigissarneq peqqinnartunillu nerisaqarneq eqqar- munens skoler. Dette skal afspejles i både sartaatsimut ilaatinneqalissapput, ulluinnaap ilaattut skoleskemaet og de fysiske rammer. pingaarutilittut, aamma kommunip atuarfi ini ilikkagas- satut. Tamanna atuarfi mmi skematigut sinaakkuttanilu • Forebyggelse og rådgivning om sundhed skal tigussaasuni takuneqarsinnaassaaq. fremmes via et tættere samarbejde mellem sundhedsvæsnet og f.eks. institutioner, skoler • Peqqinnissaq pillugu pinaveersaartitsineq siunnersuin- osv. erlu nukittorsarneqassapput, assersuutigalugulu peqqinnissaqarfi up, sullissiviit pisortat pigisaasa, atuarfi illu • Cyklisme skal fremmes, f.eks. ved etablering il.il. qaninnerusumik suleqatigiinnerisigut. af nye stier og cykelruter samt bedre snerydning. • Sukkilertarneq siuarsarneqassaaq, assersuutigalugu aqqusineeqqanik, sukkilerfi ssianillu pilersitsinikkut kiisalu pitsaanerusumik aputaajaasalernikkkut.

32 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Angallannermi periarfi ssat Infrastruktur Pitsaasumik ingerlalluartumillu angallannermi periarfi s- En god og eff ektiv infrastruktur er en forudsæt- saqarneq, inueqatigiit ineriartornissaanni, tunngaviuvoq. ning for, at samfundet kan udvikle sig. Det er Innuttaasut angalasinnaanerannut ulluinnaannullu pin- vigtigt for borgernes mobilitet og hverdag, lige- gaaruteqarpoq, taamatullu suliff eqarfi it unammillersin- som det er en afgørende parameter for virksom- naassusiannut annertuumik aaliangiisuulluni. hedernes konkurrenceevne.

Angallannermi periarfi ssat Qaasuitsup Kommunianut im- I Qaasuitsup Kommunia spiller infrastrukturen mikkorluinnaq pingaaruteqarput, isorartussuseq, silallu en særlig vigtig rolle pga. de store afstande og pissusai ilungersunartut, pissutigalugit. Timmisartunut vanskelige klimaforhold. Moderne lufthavne og mittarfi it umiarsualiviillu, pilersorneqarnermut, avammut havneanlæg er af vital betydning ift. forsyning niueruteqarnermut, takornariarpassuillu ukiut tamaasa og eksport samt servicering af de mange turister, tikeraartartut, sullinneqarnerannut, aaliangiisumik pin- der hvert år besøger os. Infrastrukturen omfat- gaaruteqarput. Angallannermi periarfi ssat ilagaattaaq ter også det almindelige vej- og stinet samt den aqqusernit nalinginnaasut aqqusineeqqallu, kiisalu amer- kollektive trafi kforsyning – alt det som sikrer lasuunik ataatsikkut angallassineq – tassalu ulluinnarni pit- god tilgængelighed i hverdagen og som derfor saasumik tikinneqarsinnaanermik qulakkerinneq, taamaat- vægtes højt. tumillu annertuumik pingaartinneqartoq. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om nød- Kommunalbestyrelsip ilisimaarilluinnarpaa, angallannermi vendigheden af løbende at foretage investering- periarfi ssat ataavartumik aningaasaliiffi gineqartarnissaasa er i infrastrukturen men også, at det sker ud fra pingaaruteqassusiat, kisiannili aamma tamanna pisassasoq en rational og helhedsorienteret betragtning. Ud- isumatusaartumik ilivitsussutsimillu paasinninnermik viklingen skal således ske i tæt samspil og i takt tunngaveqartumik. Taamaalilluni ineriartorneq pissaaq, med den overordnede erhvervsudvikling samt qanittumik suleqatigiinnikkut aamma inuussutissarsiutit planlægningen af bostederne og det åbne land. I pingaarnerit ineriartornerat kiisalu inoqarfi nni asimilu pil- den kommende planperiode skal der udarbejdes ersaarusiornerit, ilutigalugit. Pilersaarusiorfi mmi atuutiler- sektorplaner for trafi k og vejstrukturen i Ilulissat, sussami, angallannermut aqqusinernullu immikkoortunut Aasiaat og Upernavik for at sikre et koordineret pilersaarummik suliaqartoqassaaq Ilulissani, Aasianni Uper- beslutningsgrundlag for infrastrukturinvestering- navimmilu, angallannermut aningaasaliissutissat ataqa- er. Sektorplanerne skal indarbejdes i plangrundla- tigiissaakkamik, aaliangernermi tunngavissaqarnissaat, get og koordineres med arealplanlægningen. I de qulakkeerniarlugu. Illoqarfi it pingasut, ullumikkut tim- tre byer, som i dag ikke betjenes med fastvingede misartunik suluusalinnik sullinneqanngitsut – Kangaatsiaq, fl y – Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit Qeqertarsuaq aamma Qasigiannguit – pilersaarusiorfi up - skal der i den kommende planperiode udføres atuutilersussap ingerlanerani mittarfi it inissinneqarfi gisin- en lokaliseringsundersøgelse for placering af naasaat pillugit misissuiffi gineqassapput. lufthavne.

Umiarsuarsuit takornariartaatit ingerlattagaasa ineriartor- Som led i arbejdet med opdatering af plangrund- tinneqarnerannut atatillugu pilersarusiornermi tunngaviit laget for udvikling af krydstogtsaktiviteter er nutarterneranni suliap ilaatut, Ilulissat Oqaatsullu akor- der foretaget en søværts besigtigelse og orien- nanni sumiiffi nni immikkut toqqakkani, imaatigut misis- terende pejling af udvalgte lokaliteter mellem suinermik ingerlatsisoqarsimavoq paasissutissarsiniarlunilu Ilulissat og Rodebay. I den kommende planperi- uuttortaasoqarsimalluni. Pilersaarusiorfi up atuutilersussap ode skal plangrundlaget for en ny havn i Ilulissat ingerlanerani, Ilulissat umiarsualivissaata nutaap, tunngavi- indarbejdes i kommuneplanen. De fi re lokaliteter usumik pilersaarusiornera, kommuneplanimut ilanngun- der er i spil er i tilknytning til den eksisterende neqassaaq. Ilulissat ullumikkut umiarsualiviannut atatillugu havn i Ilulissat, Hollænderhavnen, Bredebugt/ sumiiffi t sisamat eqqartorneqartut tassaapput, Itisuarsuk, Rodebay og Tinussaraa. Placering, omfang mv. for Paakitsoq/Oqaatsut aamma Tinussaraa. Inissinneqarfi ssaa, nye havnefunktioner skal besluttes på et veldo- aamma umiarsualivittaassami ingerlatassat annertussu- kumenteret grundlag, som skal udarbejdet. sissaat il.il., nassuiaasersorluakkanik toqqammaveqarluni aaliangiiffi gineqassapput, tamakkualu suliarineqassapput. Teknisk forsyning ift. el, vand, varme, spildevand og aff ald er også en vigtig del af den kommunale Teknikkikkut pilersuineq, kallerup inneranut, imermut, infrastruktur. I de kommende år vil fokus være kiassarnermut, imermut igitassamut, eqqagassanullu rettet mod bæredygtige og mere miljøvenlige kiisalu kommunip angallannermi periarfi ssaqartitsineranut løsninger, herunder nye innovative aff aldsløs- tunngasoq, pingaarutilerujussuuvoq. Ukiuni aggersuni ninger som erstatning for de eksisterede, der no-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 33 imminut akilersinnaasumik avatangiisimillu mianerin- gle steder er til direkte fare for borgernes sund- nittumik periaatsit sammineqartussaapput, matumani hed. Det er også et ønske at fremme vedvarende eqqaanermut periaatsit nutaaliorfi usut, ullumikkut atu- energiløsninger. gaasunut sumiffi it ilaanni toqqaannartumik inuuttaasut peqqissusaannik ulorianartorsiortitsisunut, taartaasussat. Målsætninger Aammattaaq kissaatigineqarpoq ataavartumik nukissiu- • Udvikling af infrastrukturen skal ske ud fra en uteqarneq siuarsarneqassasoq. rationel og helhedsorienteret betragt-ning, så vi får mest muligt for pengene. Anguniakkat • Større investeringer i ny infrastruktur skal ske • Angallannermi periarfi ssanik ineriartortitsineq pissaaq, med udgangspunkt i Transportkommission- isumatusaartumik ilivitsuussutsimik paasinninnermik ens anbefalinger, herunder nærmere under- tunngaveqartumik, aningaasat annertunerpaamik pis- søgelser af eventuel udvidelse af lufthavnen sarsissutigiumallugit. i Ilulissat til Atlantlufthavn samt forbedring af havnefaciliteterne i Ilulissat og Aasiaat. • Angallannermi periarfi ssanut nutaanut aningaasali- inerit annertunerit pissapput Angallannermut • Udviklingen af infrastrukturen i og mellem Ataatsimiititaliarsuup innersuussutai aallaavigalugit, byer og bygder skal fremme borgernes og matumani Ilulissat mittarfi ata Atlantikoq qulaallugu virksomhedernes mobilitet, sikkerhed og mittarfi nngortinneqarsinnaanerata annertunerusumik tryghed. misissuiffi gineqarnissaa, kiisalu Ilulissani Aasiannilu • Forbedring af forholdene for bådtrafi k- umiarsulivinni periarfi ssat pitsanngorsarneqarnissaat. ken er et vigtigt indsatsområde, der kræver • Illoqarfi it nunaqarfi illu akornanni angallannermi peri- grundigere undersøgelser af de udpegede arfi ssat inerisarneqarnerisa innuttaasut suliff eqarfi illu lokaliteter for nye havnefunktioner, med rel- angalasinnaanerat, aamma isumannaatsuuneq toqqis- evante søopmålinger og korttegning. sisimanerlu siuarsassavai. • Trafi ksikkerheden for de bløde trafi kanter skal • Imaatigut angallannermi pissutsit pitsangorsaav- forbedres – bl.a. via indsatser på skoleveje og igineqarnissaat tassaavoq suliniuteqarfi ssaq pin- stier. gaarutilik, sumiiffi it toqqarneqarsimasut, nutaamik • Kommunalbestyrelsen ønsker at åbne op for umiarsualiveqarfi nngorsinnaanerannut tunngatil- private investeringer i infrastrukturen, bl.a. i lugu, peqqissaarnerusumik, itissutsinik uuttor- forhold til havne- og lufthavnsanlæg. Dette taasoqarneranik nunallu assinginik titakkanik to- kan bl.a. ske ved indgåelse af frivillige udbyg- qqamaveqarluni, misissorneqartariaqartoq. ningsaftaler. • Angallannermi isumannaallisaaneq angallattunut mi- • Gennem planlægningen skal sikres ar- anernarnerusunut pitsanngorsarneqassaaq – ilaatigut ealudlæg til fremme af nye og bæredygtige atuarfi it aqquserngisa aqqusineeqqallu suliniuteqarfi - løsninger for teknisk forsyning, f.eks. i forhold ginerisigut. til aff aldshåndtering og udbygning med • Kommunalbestyrelsip neriuutigaa angallannermi vedvarende energi. periarfi ssanut namminersortut aningaasaliisinnaalern- • Fremtidens aff aldshåndtering skal have fokus issaat ammaanneqassasoq, soorlu umiarsualivinnut på genbrug/genanvendelse og lokal kildesor- mittarfi nnullu tunngatillugu. Tamanna pisinnaavoq tering, ligesom der skal udlægges arealer til ilaatigut nammineerluni sanaartornissamut isumaqa- aff aldssorteringsanlæg. tigiissusiornikkut. • Pilersaarusiornernikkut nunaminertanik immikkoortit- sineq qulakkeerneqassaaq, teknikkikkut pilersuinermi periaatsit imminnut akilersinnaasut nutaat ineriartor- tinneqarneranni atugassanik, assersuutigalugu eqqakkat suliarineqartarnerannut ataavartumillu nukissiuuteqarnermut tunngatillugu. • Siunissami eqqakkanik suliarinneriaaseq atoqqiiner- mut/atueqqinnermut aamma sumiiffi nni immikkoor- titerinermut sammitinneqassaaq, aammattaq nunaminertanik eqqakkanik immikkoortiteriviliorfi ssamik atugassiisoqassaaq.

34 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Silap pissusaa, avataniiseq pinngorti- Klima, miljø og natur tarlu Grønland og det arktiske område er mere påvir- ket af klimaændringer end mange andre områder Kalaallit-Nunaat issittorlu, silap pissusaata allanngori- i verden. Små ændringer får en markant eff ekt: artorneranit, nunarsuarmi sumiiffi ppaasuarnit allanit Temperaturen stiger, vejret er mere ustadigt annertunerusumik sunnigaapput. Allanngornerit an- og der kommer mere nedbør. Havisen smelter, nikitsut malunnaatilimmik sunniupput: Kiannerulerpoq, indlandsisen skrumper og havet stiger. Som sila unerisimannginnerulerpoq aamma nittaalaq sialullu konsekvens kan havstrømmene ændre sig med annertunerulerput. Immap sikua aappoq, sermersuaq mærkbar eff ekt på fastlandsklimaet. På sigt vil qumariartorpoq imarlu qaff alluni. Tamatuma kingunerisin- plante- og dyrelivet sandsynligvis ændre sig - nye naava immap sarfaasa allanngornerat, nunaviup silaan- arter vil kunne trives, mens andre forsvinder. naanut malunnaatilimmik sunniuteqartussaq. Ungasin- Der er gode muligheder for at holde mangfol- nerusoq eqqarsaatigalugu, naasoqarneq uumasoqarnerlu digheden intakt. qularnanngitsumik allannguuteqassapput, naasut nutaat naasinnaalissapput, allalli tammarlutik. Amerlassuse- qarnerup attatiinnarneqarnissaanut periarfi ssat pitsaap- Der er i høj grad behov for at øge fokus på bære- put. dygtighed samt arbejde intensivt for at reducere miljøbelastningen både lokalt og globalt. Der Pisariaqarluinnarpoq imminut nammattumik ingerlat- tegner sig et udviklingspotentiale for energitung sinerup annertusineqarnissaa, taamatullu avatangiisip industri på baggrund af vedvarende energikilder, artorsartinneqannginnissaata tamaviaarluni sulissutigi- primært vandkraft. Kommunalbestyrelsen ønsker nissaa, sumiiffi nni nunarsuarlu tamakkerlugu. Suliffi s- imidlertid også at arbejde for en udvidelse af den suarnik, nukissiuutinik annertuumik pisariaqartitsisunik, vedvarende energiforsyning på andre fronter, ineriartortitsinissamut periarfi ssanikkiartorpoq, ataavar- f.eks. i forhold til vind- og solenergi. tumik nukissiuuteqarneq, pingaartumik erngup nukinga, tunngavigalugit. Taamaattorli aammattaaq kommunalbestyrelsip kissaatigaa ataavartumik nukissiuuteqarnerup Eventuelle miljøpåvirkninger som følge af råsto- allanik toqqammavillip annertusarneqarnissaa sulissutigi- faktiviteter vil blive undersøgt nøje og håndteret neqassasoq, assersuutigalugu anorip seqernullu nukingi som et led i den kommunale miljøplanlægning. eqqarsaatigalugit. Det samme gælder konsekvenserne som følge af den generelle by- og erhvervsudvikling og – ikke Ingerlatat kingunerannik avatangiisip sunnerneqaatigera- mindst – eventuelle aktiviteter i det åbne land. tarsinnaasai, peqqissaartumik misissorneqartassapput, Det åbne land er et nyt forvaltningsområde i suliarineqartassallutillu kommunip avatangiisimut piler- kommunerne. Nye fælles retningslinjer skal sikre saarusorneranut ilagitillugit. Tamanna aamma, ataatsimut en sammenhængende planlægning og adminis- isigalugu illoqarfi it inuussutissartiutillu ineriartortinneqan- tration af det åbne land i hele Qaasuitsup Kom- erannut tunngatillugu – minnerunngitsumik – asimi inger- munia. På den måde kan vi sikre, at vores helt latarineqarsinnaasunut, tunngavoq. Asi tassaavoq kom- unikke naturkvaliteter og naturressourcer ikke munimi ingerlatsivik nutaaq. Ataatsimut maleruagassat lider overlast, men samtidig gøre naturen mere nutaat, Qaasuitsup Kommunia tamakkerlugu asip imminut tilgængelig – både for borgerne og turisterne, atasumik pilersaarusiorfi ginera, allaffi ssornikkullu ingerlan- men også til brug for jagt og fangst. neqarnera, qulakkiissavaat. Tamaalilluta qulakkiissavarput, pinngortitap kusanartorsuup immikkuullarissup nunallu pissarititaasa innarlerneqannginnissaat, aammali pinngortitaq tikikkuminarsarlugu – innuttaasunut takornarianullu, taamatullu aamma aallaaniarnermi piniariarnermilu.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 35 Anguniakkat Målsætninger • Silap pissusaata allanngornera sillimmartaarfi gineqas- •Klimaændringerne skal imødekommes ved at saaq imminut nammassinnaassuseq, silap pissus- tænke i bæredygtighed, klimatilpas-ning og saanut naleqqussarneq ungasissumullu ataatsimoor- langsigtede helhedsløsninger. En opprioritering tumik aaqqiissutissat eqqarsaatiniitillugit. Suliniutinik af bæredygtige tiltag og er-hverv skal medvirke imminut nammassinnaasunik inuussutissarsiutinillu til at reducere udledningen af CO2. pingaarnersiuineq CO2 –mik anniatitsinermik annikil- •Planlægning af det åbne land skal minimere lisitseqataassaq. belastning af naturen, samtidig med at borgernes • Asip pilersaarusiorfi gineratigut pinngortitap artor- adgangsmuligheder og tilgængelighed tilgode- sartittaanera annikillisarneqassaaq, peqatigitillugulu ses. innuttaasut asiarnissamut periarfi ssaat tikikkuminas- •Udvikling af byer og bygder skal ske ud fra bære- suserlu pingaartinneqassapput. dygtige samt miljø- og klimamæssi-ge overvejelser. • Illoqarfi it nunaqarfi illu ineriartortinneqarnerat, immi- •Erhvervsudviklingen, herunder turisme, jagt nut nammassinnaassuseq aamma avatangiisimut sila- og fangst, skal ske under hensyntagen til klima, llu pissusaanut tunngasut eqqarsaatigalugit, pissaaq. miljø og bæredygtighed for på denne måde at • Inuussutissarsiutit ineriartortinnerat, matumani takor- "brande” kommunen. nariaqarneq, aallaaniarneq piniarnerlu, pissaaq silap •Nybyggeri og renovering, der er miljømæssigt pissusaa, avatangiiseq imminullu nammassinnaas- bæredygtigt og energivenligt, skal fremmes. suseq sianigalugit, taamaaliornikkut kommuni ”nittar- Kommuneplanen skal sikre mulighed for eksperi- saallugu”. menterende og nytænkende byggeri, hvor der • Nutaanik sanaartornerit iluarsartuussinerillu, avatang- anvendes nye teknikker og materialer, og hvor giisimut tunngatillugu imminut nammassinnaasut der tages udgangspunkt i arktiske forhold og nukissiuutinillu atuinikitsut, pingaartinneqassap- arktisk byggeskik. put. Kommuneplanip, misileraataasumik nutaamillu •Mulighederne for at udbygge den vedvarende eqqarsarluni sanaartorneq, periaatsinik atortussianillu energiforsyning med f.eks. vind og sol skal under- nutaanik issittumi pissutsinik, issittumilu sanaartoriaat- søges nærmere. simik aallaaveqartumik atuiffi usoq, qulakkiissavaa. • Ataavartumik nukissiuuteqarnermut periarfi ssat annertusarneqassapput assersuutigalugu makkua, anori, seqernullu kissaa, annertunerusumik misissuiffi gineqassapput.

36 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Siuaasaniit kingornussarsiat Kulturarv Siuaasaniit kingornussarsiatta kinaassutsitsinnik Kulturarven fortæller hvem vi er og hvor vi kom- suminngaanneernitsinnillu oqaluttuuppaatigut, taamaat- mer fra, og derfor er kulturarven vigtig for nutid tumik siuaasaniit kingornussarsiat ullumikkut siunissamilu såvel som eftertiden. Inuit er den oprindelige pingaaruteqarput. Inuit tassaapput issittup inoqqaavi, befolkning i de arktiske områder, som i gennem ukiuni tusindtilippassuarni pinngortitamut inuuffi gisamin- århundreder har tilpasset sig den natur de lever nut, nunarsuarmilu pingortitap oqimaaqatigiissusaani i og af og som samtidig er et af jordens mest mianernarnerpaat ilaannut, naleqqussarsimasut. Inuit skrøbelige økosystemer. Inuitkulturen og den ark- kulturiat issittumilu inuusaaseq innarleruminarluinnartu- tiske levevis er særlig sårbar set ift. den aktuelle upput, mannakkorpiaq inuiaqatigiit ineriartornerat silallu samfundsudvikling og klimaændringerne, men pisusaata allanngoriartornera aallaavigigaanni, taamaat- kulturen lever stadig i grønlændernes litteratur, torli Inuit kulturiat, kalaallit atuakkiortaasianni, eqqumiit- kunst, musik og madvaner. sulioriaasianni, nipilersortarneranni nereriaasiannilu suli uumavoq. I Qaasuitsup Kommunia er der mange forskellige lokaliteter med hver deres særegne kulturarv - Qaasuitsup Kommuniani sumiiffi ppassuaqarpoq tamarmik det gælder fredede og bevaringsværdige byg- immikkut siuaasaniit kingornussaqarfi usunik – tamanna ninger og værdifulde kulturmiljøer i bostederne tunngavoq, illunut eriagisarialinnut, kiisalu inoqarfi nni såvel som naturområder i det åbne land. Kulturar- asimilu kulturikkut naleqartitanut. ven er under konstant påvirkning af menneskelig Siuaasaniit kingornussarsiat, inuit ingerlataasigut, pinngor- aktivitet og naturens udvikling, og derfor kræver titallu allanngoriartorneranit, ataavartumik sunnigaajuar- den løbende opmærksomhed og beskyttelse. put, taamaattumillu nakkutigineqartuartariaqarlutillu iller- Gennem planlægningen kan vi aktivt værne om sorneqartuartariaqarlutik. Pilersaarusiornikkukt siuaasaniit kulturarven, men samtidig skabe nye oplevelses- kingornussarsiagut pimoorullugu paarisinnaavagut, aam- muligheder og værdier, som gavner samfundet mali peqatigisaanik misigisassanik naleqartitanillu nutaan- og er med til at skabe identitet og fællesskabet. ik pilersitsilluta, inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik aammalu ataatsimut kinaassutsitsinnik pilersitsiviusumik. Kommunalbestyrelsen lægger således stor vægt på at sikre den nordgrønlandske kulturarv – både Kommunalbestyelsip pingaartilluinnarpaa avannaani i bebyggede og ubebyggede områder. Målet siuaasaniit kingornussarsiat illersorneqarnissaat – ino- er – som en del af den fremtidige indsats - at qarfi nni sanaartorfi usimasuni, taamatullu asimi. Angunia- borgerne mere systematisk inddrages i arbejdet. gaq tassaavoq – siunissami suliniutit ilaattut – innuttaasut Borgerne spiller naturligt en central rolle ifm. pilersaarusiukkamik suliami akuutinneqariartuaarnissaat. bygningsmæssige bevaringsværdier, men kan Innuttaasut pissusissamisoortumik qitiusumik atuuff eqar- samtidig yde værdifulde bidrag ifm. kortlægnin- put illunut eriagisarialinnut tunngatillugu, aammali iluti- gen af kulturarv og historiefortællingen. gisaanik nalituumik ikiuussinnaallutik, siuaasaniit kingornussarsiat oqaluttuaatillu, nalunaarsorneqarneranni. Målsætninger • En aktiv kulturpolitik skal sikre, at vi vide- Anguniakkat regiver vores kulturarv til de kommende • Kulturimut politikki uummaarissoq qulakkeerneqas- generationer. saaq, siuaasaniit kingornussarsiatsinnik kingulissatsin- • Kulturarven skal synliggøres som en del af nut ingerlatitseqqinnitsigut. grundlaget for en forståelse af vores byer og • Siuaasaniit kingornussarsiaq takusassiarineqassaaq, bygder, ligesom den skal indgå i den frem- illoqarfi tsinnik nunaqarfi tsinnillu paasinninnerup tidige udvikling. Derfor skal formidlingen af toqqammaviisa ilaattut, soorluttaaq siunissami ineriar- kulturarven styrkes – både i det åbne land og tornermut ilaatinneqassasoq. Taamaattumik siuaasaa- i vores bosteder. Dette skal bl.a. ske ved brug niit kingornussarsiat nittarsaanneqarnerat nukittor- af it og moderne kommunikationsplatforme. sarneqassaaq – asimut inoqarfi nnullu tunngatillugu. • Fysisk planlægning og arealadministration Tamanna ilaatigut pissaaq IT attaveqaatillu nutaaliaas- skal ske under hensyntagen til kulturarv og ut aqqutigalugit. kulturbårne særpræg i de forskellige egne af • Tigussaasumik pilersaarusiorneq nunaminertanullu kommunen. allattoqarfeqarneq ingerlanneqassapput siuaasaniit kingornussarsiat kulturimillu aallaavilimmik immikkut ilisarnaatsit, kommunip iluani sumiiffi nni assigiinngit- suniittut, pingaartillugit.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 37 IT, tamat oqartussaaqataanerat oqalo- IT, demokrati og dialog qataanerlu Udviklingen inden for IT skaber nye muligheder for det gode liv i Qaasuitsup Kommunia. Verden IT-p ineriartornera Qaasuitsup Kommuniani inuunerin- er på én gang blevet mindre og mere åben. nissamut periarfi ssanik nutaanik pilersitsivoq. Silarsuaq Nogle af de særlige udfordringer vi har i kom- minneruleriasaarpoq ammanerulerlunilu. Kommunitsinni munen på grund af den geografi ske størrelse kan siammasissutsip pilersitaanik unammilligassatta immikkut løses ved brug af IT – løsninger som kan binde ittut ilaat, IT-p periarfi ssarititai, kommunimi allaffi ssorner- kommunens administration, bosteder og borgere mik, inoqarfi nnik innuttaasunillu qaninnerulersitsut ilu- tættere sammen. Også i en global sammenhæng aqutigalugit, naammassineqarsinnaalerput. Aammattaaq giver dette nye muligheder for samarbejder, net- nunarsuaq tamaat eqqarsaatigalugu, tamanna, suleqatigi- værk, læring og videndeling til gavn for erhvervs- ilernernut, attaveqarfi nnut, ilikkakkannut, ilisimasanillu livet. avitseqatigiinnernut nutaanut periarfi ssaqalersitsivoq, inuussuutissarsiornermut iluaqutaasumik. Derfor er det vigtigt, at it betragtes som et grundlæggende redskab i kommunens arbejde Taamaattumik pingaruteqarpoq, IT, kommunip sulinerani og borgernes hverdag. Åbenhed, dialog og brug innuttaasullu ulluinnaanni, sakkutut tunngaviusutut isigis- af moderne teknologi skal sikre en levende kom- sallugu. Ammasuunerup, oqaloqataanerup teknologiimillu mune, hvor borgerne oplever at de er en del af nutaaliaasumik atuinerup kommuni uumasoq qulakkiis- demokratiet. IT-løsninger skal derfor sikres som savaa, innuttaasut tamat oqartussaaqataaneranni akuusu- et fundamentalt og let tilgængeligt redskab i den tut misigiffi gisaat. Taamaattumik IT-p, innuttaasut kom- daglige dialog mellem borgere og kommune. munillu ulluinnarni oqaloqatigiinneranni, tunngaviusumik pisariitsumillu sakkutut atugaanissaa qulakkeerneqassaaq. Kommunalbestyrelsen vil løbende arbejde for at sikre den bedst mulige dialog og et højt kommu- Kommunalbestyrelsip ataavartumik sulissutiginiarpaa, at- nikationsniveau, f.eks. via et netværk af lokale we- taveqaqatigiinnerup oqaloqataanerullu sapinngisamik pit- bansvarlige rundt om i bostederne, via kommun- saanerpaanissaat aammalu qaff asissumik inissisimanissaat, ens hjemmeside, informationskampagner og via assersuutigalugu inoqarfi nni sumiiffi mmi web atorlugu at- et målrettet samarbejde med lokale og nationale taveqaatinut akisussaasup attaveqaatai atorlugit, kommu- medier. Borgerinvolvering og borgerinddragelse nip quppersagaa aqqutigalugu, paasisitsiniaalluni sulineq skal helt naturligt bruges som et redskab til at siunnerfi limmillu sumiiffi nni, nunalu tamakkerlugu, nutaar- styrke demokratiet og fællesskabsfølelsen – også siassanik siammarteriffi nnik suleqateqarnikkut. Innuttaasut selvom det sker digitalt. akuutinneqarnerat, aamma innuttaasut ilaatinneqarnerat, pissusissamisoorluinnartumik sakkutut atorneqassapput, Målsætninger tamat oqartussaaqataanerat ataatsimuussutsimillu misi- gisimaneq nukittorsarniarlugit – naak tamanna digital- • Kommunens IT-infrastruktur skal fortsat ud- ikkoorluni pigaluartoq. bygges og forbedres til gavn for læring, servicering og dialog med kommunens borgere. Anguniakkat • Borgerinvolvering og -dialog skal i stigende • Kommunip IT-mi angallannikkut periaasai ataavartu- grad ske digitalt – ikke mindst i de mest mik annertusarneqassapput pitsanngorsarneqarlutillu, isolerede bosteder. Der lægges vægt på ilikkagaqarnermut, sullissinermut, kommunillu innut- løbende at afprøve nye metoder. taasunik oqaloqateqarneranut iluaqutaasumik. • IT skal bruges mere intensivt i undervisnin- • Innuttaasut akuutinneqarnerat oqaloqataanerallu an- gen på kommunens folkeskoler og evt. også i nertusiartuinnartumik digital atorlugu pissaaq – min- institutionerne. nerunngitsumik inoqarfi nni avinngarusimanerpaani. • Alle dele af kommuneplanen skal være Periaatsit nutaat misiligartuarneqarnissaat pingaartin- tilgængelige og godt formidlet digitalt via neqassaaq. kommunens hjemmeside – evt. også ved • IT kommunimi meeqqat atuarfi ini immaqalu aamma brug af de sociale medier. meeqqerivinni atuartitsinermi sakkortunerusumik atorneqalissaaq. • Kommuneplanip imarisai tamarmik pissarsiarineqarsin- naassapput digital-imillu pitsaasumik nittarsaan- neqarlutik, kommunip quppersagaa aqqutigalugu – immaqalu aamma innuttaasunut paasissutissiissutit aqqutigalugit. 38 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 SIUNNERSUUT | FORSLAG 39 Sammivilersuutit Overordnet hoved- pingaarnerit struktur Qaasuitsup Kommunia, kaperlattartup killeqarfi ata avan- Qaasuitsup Kommunia, der ligger nord for polar- naatungaaniittoq, 660.000 kvadratkilometerinik annertus- cirklen, dækker med et areal på 660.000 kvadrat- suseqarnermigut Kalaallit-Nunaata kitaata avannaa tamak- kilometer hele den nordvestlige del af Grønland. keqqavaa. Kommuni nunarsuarmi kommunit annersaaraat Kommunen er verdens arealmæssigt største og 1.600 km takissusilimmik sinerialik, kommunip illoqarfi isa har en kyststrækning på godt 1.600 km, hvor nunaqarfi isalu inissisimaffi gisaannik. kommunens byer og bygder ligger.

Naak kommunip annerpaartaa sermersuarmit qallerneqar- Selvom hovedparten af kommunen er dækket af simagaluartoq, silaanna, uumasoqassusia, naasoqarneralu indlandsis er der stor variation i klima samt dyre- avannaamiit kujammut assigiinngisitaaqaaq, aammat- og planteliv fra nord til syd, ligesom der også er taaq kaperlattarnerata, seqeernullu kaviinnartarnerata, stor forskel på længden af mørketiden og peri- sivisussasaat assigiinngeqaat. Issittumik silaannaqarnerata oden med midnatssol. Det arktiske klima betyder, kinguneranik, ukiut amerlanersaanni Decembarimiit at havet de fl este år er tilfrosset fra december Apriili/Maaji-mut, imaq sikuusarpoq. Taamaattumik kom- til april/maj. Derfor er skibsfart i store dele af munip annersaani umiarsuit atorlugit angalaneq, piffi ssami kommunen ikke mulig i denne periode, hvorfor tamatumani ajornarsisarpoq, taamaaligaangallu nassiussat fragt af gods og passagerer i stedet må ske med ilaasullu timmisartuunneqartariaqalersarput. Pinngortitap fl y. Udover de naturgivne forskelle er også stor piliaanik assigiinngissutsit saniatigut, avannaani Siora- variation i kultur og dialekt fra Siorapaluk i nord palummiit kujammut Attumut, kulturikkut sumiorpaluut- til Attu i syd. sikkullu assigiinngissutsit annertoqaat. Hovedstrukturen tager udgangspunkt i plan- Sammivilersuut pingaarneq allaaveqarpoq pilersaarutinut strategien og Kommunalbestyrelsens visioner suleriaatsimik ,aamma Kommunalbestyrelsip kommunip for udvikling af kommunen og indeholder en ineriartornissaa pillugu takorluugaanik, imarisaalu tas- beskrivelse af de overordnede karakteristika og saapput Qaasuitsup Kommuniani ilisarnaatit pingaarnerit strukturer i Qaasuitsup Kommunia set under ét, suleriaatsillu ataatsimut isigalugit allaaserineri, matumani herunder bymønster, erhvervs- og infrastruk- illoqarfi it ilusaat, inuussutissarsiutit, angaallanermi peri- turen, hovedfunktioner inden for uddannelse og arfi ssat, ilinniartitaanermi ingerlanneqartut pingaarnerit, serviceforsyning mv. Hovedstrukturen skal både aamma imminut pilersorneq allallu. Sammivilersuut give et billede af, hvordan situationen er i dag og pingaarneq takussutissiissaaq, ullumikkut pissutsit qanoq hvordan den tænkes udviklet i fremtiden. innernerannut, aamma ineriartornerup siunissami isikkus- saatut takorluukkanut. De fysiske stukturer planlægges i tæt sammen- hæng med tendenser i befolkningsudviklingen Sammiviit piviusut pilersaarusiorfi gineri, innuttaasut samt inden for bosætning og arbejdsmarked, ineriartornerani sumut ingerlasoqaraluttualerneranik tik- så der sikres de bedst mulige betingelser for en kuussissutinut, najugaqariaatsimut suliffi ssaqarnermullu både hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling – qanimut attuumatillugit suliarineqartarput, taamalilluni bl.a. set ift. klimaforandringerne. imminut nammattumik, siunniussanullu naapertuuttumik ineriartortoqarnissaanut tunngavissat pisarsiarineqarsin- naasut pitsaanerpaat qulakkeerneqarlutik – ilaatigut silap pissussaasa allanngoriartorneri qissimigaarlugit.

40 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Siunissaq imannak isigaarput Sådan ser vi fremtiden Qaasuitsup Kommunia annertuunik periarfi ssaqarpoq Qaasuitsup Kommunia har store potentialer – kommunip angissusianik tunngaveqartumik, aammali – både pga. kommunens størrelse, men også kulturit assigiinngitsut pinngortitamilu periarfi ssat asse- båret af en mangfoldig kultur og unikke naturres- qanngitsut aallaavigalugit. Kommuni ataasiinnarmik inuus- sourcer. Kommunen har udviklet sig fra at have sutissarsiuteqarfi usimagaluarluni – aalisarneq – marlunnut ét hovederhverv – fi skeri – til at have to, nemlig ingerlaqqissimavoq, taakkualu tassaapput aalisarneq ta- fi skeri og turisme. Herudover kan råstofi ndustrien kornariaqarnerlu. Taakkua saniatigut aatsitassanik tunisas- – både inden for olie, gas og mineraler - blive et siorneq – uuliamik, gas-imik aatsitassanillu tunngavilimmik tredje hovederhverv inden for en årrække. – ukiut arlaqanngitsut iluanni, tassaalersinnaavoq inuussutissarsiutit pingaarnerit pingajuat. Forventningen er, at udviklingen i de kommende år først og fremmest vil være relateret til råstofi n- Neriuutigineqartoq tassaavoq, ukiuni aggersuni ineriar- dustrien og dennes følgeerhverv. Arealer og faci- torneq, siullertut pingaarnertullu, aatsitassarsiornermut liteter til udviklingen af off shore-branchen indgår inuussutissarsiutinnullu tamatuma malitsigisaanut tunn- allerede i planlægningen i form af 25 delområder gasuujumaartoq. Off shore-mik inuussutissarsiutit ineri- i 7 byer og bygder langs kysten. Delområderne, artornerannut, nunaminertat ineriartornermilu atortoris- der er udlagt enten til hovedforsyningsbaser eller saarutit pilersaarusianut ilaatinneqareerput, tassaasut supplerende forsyningsbaser, forventes samlet sineriammi nunaminertat 25-it illoqarfi nni arfi neq mar- at kunne dække arealbehovet til off shore- og lunni aamma nunaqarfi nni. off shore relaterede erhverv i hele planperioden frem til 2026. Aalisarnermik inuussutisarsiuteqarnerup ineriartornera, umiarsualiveqarnermi periarfi ssat annertusarneqarsin- Udviklingen af fi skerierhvervet er især afhængig naanerannut, annertuumik tunngassuteqarpoq, matumani af, at der kan ske en opgradering af faciliteterne i pineqarlutik talittarfi it anginerusut aamma aalisakkanik havne, herunder nye og større kajanlæg samt ud- tunisassiornermi allilerinernut periarfi ssat, aammalu/im- videlsesmuligheder og/eller nye indhandlingsst- aluunniit tunitsiviit nutaat. Taamatullu aamma takornari- eder for fi skeindustrien. Tilsvarende er også aqarnerup ineriartorsinnaaneranut periarfi ssat, siunissami turismens udviklingsmuligheder afhængig af den kommunimi angallannermi periarfi ssat qanoq ittuuneran- kommunale infrastruktur, herunder besejlings- nut, attuumassutilerujussuupput, matumani pineqarlutik og anløbsforhold for krydstogt- og passagerskibe umiarsuit takornariartaatit, ilaasartaatillu angalasarneri- i havnene samt eventuelle vejforbindelser og nut, umiarsualivinnilu tulaffi gisinnaasaannut tunngasut, øvrige adgangsmuligheder til natur- og fritidsfa- aamma aqqusinertigut attaviulersinnaasut kiisalu pinngor- ciliteterne i det åbne land. En styrkelse af turis- titamut asimilu sunngiffi mi ornittakkanut angalanissamut men er også tæt knyttet til nye servicefunktioner, periarfi ssat. Takornariaqarnerup annertusarnera, aamma overnatningsmuligheder og udvikling af nye sullissivinnut nutaanut unnuiffi usinnaasunullu, anner- faciliteter tilknyttet naturmæssige- og kulturelle tuumik attuumassuteqarpoq, taamatullu pinngortitami seværdigheder, f.eks. et besøgs- og oplevelses- kulturimilu takusassaqqissunut atatillugu, iserfi gineqarsin- center ved Isfj orden. naasunik nutaanik ineriartortitsinerit, assersuutigalugu Ilulissat Kangerluata eqqaani takusassarsiornermi misi- Qaasuitsup Kommunia vil i de kommende år gisassarsiornermilu, qitiusumik sullissivik. være udfordret af et stigende antal ældre, mange børn og unge samt et generelt lavt uddan- Qaasuitsup Kommunia ukiuni aggersuni utoqqarnik, nelsesniveau. Dette skal håndteres samtidig med, meeqqanik inuusuttunillu, ataatsimut isigalugu appasis- at udviklingen af f.eks. råstofi ndustrien vil øge sunik ilinniagalinnik, amerliartuinnartunik ilungersuuteqal- efterspørgslen på mere veluddannet arbejdskraft. ersussaavoq. Suliassaq tamanna ingerlanneqartussaavoq, assersuutigalugu aatsitassarsiornermik tunisassiornerup Andre udfordringer – men også muligheder – ineriartornerata kingunerisaanik, ilinniarluarsimasunik følger i kølvandet på de klimaforandringer, som sulisussarnerup annertuseruttorfi ani. opleves tydeligt i kommunen. Forandringerne resulterer i stigende temperaturer med mindre Unammilligassat allat – periarfi ssallu allat – silaannaap hav- og indlandsis samt en vigende permafrost. pisuussasa allangornerisa kingunerattut takuttussat, Dette fører til konkrete ændringer i fauna og kommunimi malunniulluarumaarput. Allannguutit, silap fl ora, herunder ændringer i skebestandefi og kiannerulerneranik, immap sikuata sermersuullu annikin- fangstmuligheder for fangererhvervet. Klimaæn- nerulerneranik, nunallu qeriuaannartup tunuariartul- dringerne udgør også en trussel for den kultur- erneranik, kinguneqassapput. Tamanna uumasoqassutsip arven pga. risiko for øget erosion samt nedbryd-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 41 naasoqassutillu, allaqquttussaanngitsumik allangorner- ning af de jordfaste kulturminder i takt med at annik, kinguneqassaaq, tamakkualu ilagissavaat aalisa- permafrosten forsvinder. gaqassutsip, aamma piniartut piniarnissamut periarfi s- saasa, allanngornerat. Silaannap pissusaasa allangornerat, På den anden side kan stigende temperaturer siuaasatsinniit kingornussarsiatsinnik navianartorsiortit- betyde, at fl ere dele af nordvest Grønland vil silissaaq, nunap nakkaassinnaanerata annertusineranik være lettere tilgængelig for turister en større peqquteqartumik, kiisalu nunap qeriuaannartup suu- del af året. Det giver mulighed for generelt at junnaarnerata kinguneranik kulturikkut eqqaassutissat udbrede turismen, men også for at udvikle nye nunamiittut asiujartulissammata. former for turisme – bl.a. til gavn for nogle af de mere afsides beliggende bosteder. Ændringer i Illuatungaanili silap kissatikkiartornerata kinguneranik, fl ora og fauna kan evt. fremme mulighederne for Avannaani sumiiffi it arlallit ukiup ilangaatsiarsuani takor- jagt og fi skeri og evt. dyrkning af grøntsager til narianit tikikkuminarnerulissapput. Tamanna ataatsimut understøtning af selvforsyningen. I planlægnin- isigalugu takornariat siammarnerunissaannut perifi s- gen vil således fortsat indgå områder til forsøgs- saqalersitsissaaq, aammalu takornariariaatsinik allanik landbrug. ineriartortitsinissamut periarfi ssaqalersitsilluni – ilaatigut inoqarfi nnut avinngarusimanerpaanut iluaqutaasumik. Naasoqassutsip uumasoqassutsillu allanngornerat pini- arnermi aalisarnermilu periarfi ssanik allanik pilersitsis- sutaasinnaapput, immaqalu aamma naatitsinikkut imminut pilersorsinnaaneq ikorfartorneqarsinnaalerluni. Taamaatumik pilersaarusiornermi, nunaminertat nunalerinermi misileraanermut atorneqarsinnaasut, ilaatinneqar- tuassapput.

42 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Illoqarfi it ilusaat aamma innuttaasut Bymønster og befolkningsud- nikerarnerat vikling Illoqarfi it ilusaat Bymønster Kommunimi illoqarfi t ilusaat illoqarfi nnut arfi neq pingasu- Kommunens bymønster omfatter 8 byer og 32 nut nunaqarfi nnullu 32-nut tunngavoq. Illoqarfi it – Kan- bygder. Byerne - Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasi- gaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, giannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uumman- Uummannaq, Upernavik aamma Qaanaaq – kommunito- naq, Upernavik og Qaanaaq - var hovedbyer i qqani arfi neq pingasuni pingaarnertut illoqarfi ttaasimap- de 8 gamle kommuner. Ilulissat er med sine ca. put. Ilulissat 4.600 missiliorlugit innuttaqartoq kommunimi 4.600 indbyggere kommunens største by og den illoqarfi it annersaraat Nunatsinnilu illoqarfi it anginerit tredjestørste by i Grønland. Byer og bygder ligger pingajoralugu. Illoqarfi it nunaqarfi illu amerlanerit Qeqer- mest koncentreret omkring Diskoøen og Diskob- tarsuup (Disko) aamma Qeqertarsuup Tunuata kujasinne- ugten mod syd, mens der er længere mellem de rusortaani eqiterussimapput, inoqarfi it avannarliit Baffi n-ip nordlige bosteder ved Baffi n Bugten. Kangerliumanersuani akuttunerullutik siassimasut. I planlægningen for udviklingen af off shore Inuussutissarsiutit off shore-mut attuumassuteqartut relaterede erhverv har 7 byer og bygder i Diskob- ineriartortinnissaanik pilersaarusiornermi, Qeqertarsuup ugten og ved Baffi n Bugten en central rolle i den Tunuani aamma Baffi nnip Kangerliumanersuanni illoqarfi it fremtidige udvikling af olie- og gasforekomster arfi neq marluk nunaqarfi illu pingaarutilimmik inissisimap- - enten som hovedforsyningsbaser (Aasiaat og put, siunissami uuliaqarfi it gas-eqarfi illu ineriartortin- Upernavik) eller supplerende forsyningsbaser neqarnissaannut tunngatillugu – ilaatigut pilersuiffi ttut (Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qaarsut pingaarnertut (Aasiaat aamma Upernavik) ilaatigullu og Upernavik Kujalleq). tapertaalluni pi-lersuiffi ttut (Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qaarsut aamma Upernavik Kujalleq). Ilulissat er ét af knudepunkterne for turismen i Grønland, bl.a. på grund af placeringen lige ud Ilulissat Nunatsinni takornariaqarnermi qitiusunut ilaa- til Kangia Isfj ord med sine markante isbjerge, voq, ilaatigut pissutigalugit, Kangiata iluliarpassuallip der tegner landskabet i Diskobugten og byens pavaani inissisimanini, Qeqertarsuup Tunuanut isikkivig- mange slædehunde, der tager gæsterne med på innini, qimmerpassuaqarninilu tikeraanik nunaqarfi nnut tur rundt til bygderne og til indlandsisen. Turis- sermersuarmullu qimussiussinermi atorneqartartunik. men omkring isfj orden udvikles løbende i regi af Ilulissat Kangerluata eqqaani takornariarneq ataavartu- Ilulissat Isfj ordskontor. Ønsket er, at få etableret et mik ineriartortinneqassaaq, Ilulissat Kangerluata Allaffi ata besøgscenter i området ved den gamle heliport. akisussaaffi gisaanik. Kissaatigineqarporlu, heliportitoqqap Ilulissat har desuden et stort og velfungerende eqqaani ornittakkamik qitiusumik pilersitsisoqarnissaa. fi skerierhverv primært baseret på fangst af helle- Aammattaaq Ilulissat annertuumik ingerlalluartumillu fi sk og rejer samt en lang række servicefunktion- aalisarnermik inuussutissarsiuteqarfi uvoq, pingaarnertut er, der bl.a. support erer de mange turister, der qaleralinniarnermik raajarniarnermillu tunngaveqarluni hvert år besøger regionen. Byen har 4 omkring- ingerlasumik, kiisalu qitiusumik sullissivinnik arlalinnik liggende bygder: Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq og tamaaniittoqarpoq, ilaatigut takornariarpassuarnik ukiut Oqaatsut. tamaasa tamaanga tikittartunik, sullissisartunik. Illo- qarfi k eqqaamiorisaminik sisamanik nunaqarfi ttaqarpoq: Aasiaat, ved den sydvestlige del af Diskobugten, Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq aamma Oqaatsut. er kommunens næststørste by med godt 3.100 indbyggere. Hovederhvervet er fi skeri og fi ske- Aasiaat, Qeqertarsuup Tunuata kujammut kippasissor- industri, men Aasiaat har en vigtig rolle som taaniittoq, tassaavoq kommunimi illoqarfi up annerup uddannelsesby samt et voksende turisterhverv. tullia 3.100 missiliorluarlugit innuttalik. Inuussutissarsiut Til Aasiaat hører bygderne Akunnaaq, Ikamiut og pingaarneq tassaavoq aalisarneq aalisakkanillu tunisas- Kitsissuarsuit. siorneq, aammali Aasiaat illoqarfi ttut ilinniartoqarfi usutut pingaaruteqarput, kiisalu takornariaqarnermik inuussutis- Uummannaq, Upernavik og Qasigiannguit er sarsiorfi ttut annertusiartuaarlutik. Aasiaat nunaqarfi ttai middelstore byer med omkring 1.200 indbyg- tassapput Akunnaaq, Ikamiut aamma Kitsissuarsuit. gere. Uummannaq ligger på en ø nord for Nûgssuaq halvøen, mens Qasigiannguit ligger Uummannaq, Upernavik Qasigiannguillu illoqarfi upput i den sydøstlige del af Diskobugten. Upernavik akunnattumik angissusillit 1.200 missiliorlugit innuttaqar- ligger længere mod nord direkte ud til Baffi n tut. Uummannaq, Nuussuup Qeqertaasaata avaanaatun- Bugten. Alle 3 byer har fangst og fi skeri som

SIUNNERSUUT | FORSLAG 43 gaani, qeqertami inissisimavoq, Qasigiannguit, Qeqertar- hovederhverv, men spiller også en rolle ift. turis- suup Tunuata kujammut kangisissortaani, inissisimasut. men. Til Upernavik hører Ikerasaarsuk, Innaarsuit, Upernavik avannarpasissumiippoq Baffi n-ip Kangerliu- Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Nutaarmiut, Nuus- manersuanut ammaannartumi. Iloqarfi it taakkua pingasut suaq, Naajaat, Tasiusaq, Upernavik Kujalleq og tamarmik piniarnermik aalisarnermillu, pingaarnertut, Aappilattoq, mens Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, inuussutissarsiuteqarfi upput, aammattaarli takornari- Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut og Ukkusissat hør- aqarnermi sunniuteqarlutik. Upernaviup nunaqarfi ttarai er til Uummannaq. Der er ikke tilknyttet bygder til Ikerasaarsuk, Innaarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Qasigiannguit. Nutaarmiut, Nuussuaq, Naajaat, Tasiusaq, Upernavik Kujalleq aamma Aappilattoq, Uumannap nuaqarfi ttai tas- Kommunens mindste byer er Qeqertarsuaq, saasut Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Qaanaaq og Kangaatsiaq. Qeqertarsuaq ligger Saattut aamma Ukkusissat. på Diskoøen og har ca. 850 indbyggere. Qaanaaq ligger på nordkysten af Inglefi eld Fjord og har ca. Kommunip illoqarfi i minnerit tassaapput, Qeqertarsuaq, 650 indbyggere, mens Kangaatsiaq ud mod Davis Qaanaaq aamma Kangaatsiaq. Qeqertarsuaq Qeqertar- suarmiippoq 850 missiliorlugit innutttaqarluni. Qaanaaq avanersuarmiippoq Ikerup avannamut sineriaani 650 missiliorlugit innuttaqarluni, Kangaatsiaq Davis’ip Imartorn- ganut sammisoq kommunip illoqarfi isa kujallersaat 550 missiliorlugit innuttaqartoq. Illoqarfi it taakkua aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarfi upput, aammattaarli takornariaqarneq aqqutigalugu, qajartortitsinernik, qimussertitsinernik, qaqqani pisuttuartitsinernik, angallatinik angalaarnernik, umiarsuarnik takornariartaatinik, nunaqarfi nni takusassarsiortitsinernik il.il., ingerlatsiviullu- arlutik. Qaanaaq aammattaaq tassaavoq illoqarfi k Thule Air Base-mut qaninnerpaaq.

Qeqertarsuup nunaqarfi ttaraa Kangerluk, Qanaap pingasunik nunaqarfi ttaqarpoq (Savissivik, Siorapaluk aamma Qeqertat), Kangaatsiaq sisamanik nunaqarfi ttaqarpoq (Attu, Iginniarfi k, Ikerasaarsuk aamma Niaqornaarsuk).

Innuttaasut nikerarnerat Naatsorsuutigineqarpoq kommunip innuttaqassutsimigut tunngavia annerpaaq illoqarfi nnut anginernut attuumas- suteqarumaartoq, matumani Ilulissat aamma illoqarfi it allat off shore-mik tunisassiornermut aamma suliff eqarfi nnut off shore-mut attuumassutilinnut pilersuiffi ssatut periarfi ssallit. Naatsorsuutigineqarpoq nunaqarfi it innuttaasa amerlassusaat taamaginnalerumaartut imaluunnit annikitsuinnarmik appariaateqarumaartut, nunaqarfi nnit illoqarfi nnut nutsernerup ingerlarusaaginnarnissaa ilim- agineqarmat. Tamatumunnga peqatigitillugu Qaasuitsup Kommunianiit, illoqarfi nnut, nunallu immikkoortortanut kommunip avataaneersunut, annikinerusumik nuuttoqartarnera ingerlaannarumaartoq – pingaartumik Nuummut Sisimiunullu. Aammattaaq takuuk kommuneplanip killiffi ata allaaserinera.

Innuttaasut nikerarsinnaanerinik ilimagisat Nunarput ataatsimut isigalugu naatsorsuutigisanit aallaaveqarput, aammattaarli sumiiffi nni toqqarneqarsimasuni nunaminertat atugassanngortinneqarsimasut, tigussaasumik pilersaarusiorfi ginerisa kingunerisassaattut, naatsorsuutaasu-

44 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 nut ersiutaallutik. Taamaattorli, ineriartortoqarnissaanik Strædet er den sydligste by med ca. 550 indbyg- naatsorsuutigisat annertussuserisinnaasaat erseqqissarni- gere. Byerne er typiske fi sker- og fangersam- assallugit, ajornakusoorpoq, tamakkua nunarsuaq tamak- fund, men nyder desuden godt af turismen og kerlugu aningaasatigut qanoq inissisimasoqarneranut aktiviteter inden for kajak- og hundeslædeture, qanittumik, aammalu ilaatigut aatsitassarsiornerup iluani fj eldvandring, sejlads, krydstogter, bygdebesøg takornariaqarnermillu inuussutissarsiutit ineriartorneran- osv. Qaanaaq er endvidere nærmeste by ift. Thule nut, kiisalu – minnerunngitsumillu – Namminersorlutik Air Base. Oqartussat, assersuutigalugu mittarfi nnut umiarsualivinnullu, aningaasaliissutigisinnasaannut, attuumassuteqar- Til Qeqertarsuaq hører bygden Kangerluk, mens mata. Taamaakkaluartorli pilersaarusiornerup pisussaaffi - Qaanaaq omfatter 3 bygder (Savissivik, Siora- gaa – atorsinnaallugillu – ineriartornermi periarfi ssatut paluk og Qeqertat) og Kangaatsiaq 4 bygder ilimagineqartut naatsorsuutigisaasullu atornissaat. (Attu, Iginniarfi k, Ikerasaarsuk og Niaqornaarsuk).

Pilersaarusiorfi up ingerlanerani, illoqarfi nni ataasiak- Befolkningsudvikling kaani nunaqarfi nnilu ineriartornerup isikkorisinnaasaatut Den største udvikling i kommunens befolknings- ilimagisat erseqqinnerusumik nassuiarnerat, illoqarfi nnut grundlag forventes at ske i de større byer, nunaqarfi nnullu sammivilersuutini takuneqarsinnaapput. herunder Ilulissat og de øvrige byer med status Allaaserisap ilaatigut aallaavigai, sumiiffi nni nukittoqutit som potentielle forsyningsbaser for off shore immikkut ittut, aamma inoqarfi nni ataasikkaani periarfi s- industrien og off shore relaterede erhverv. I sat. bygderne forventes overvejende en stabilisering eller en mindre nedgang i befolkningstallet, idet tendensen med at frafl ytte bygderne til fordel for byerne forventes at fortsætte. Sideløbende forventes der fortsat at ske en mindre nettoud- fl ytning fra Qaasuitsup Kommunia til byer og områder uden for kommunen – primært Nuuk og Sisimiut. Se endvidere redegørelsens statusbeskrivelse.

Tendenserne i befolkningsudviklingen har afsæt i de generelle forventninger for Grønland som helhed, men afspejler samtidig de forventede resultater af den fysiske planlægning med konkrete arealudlæg på udvalgte lokaliteter. Det er imidlertid vanskeligt at konkretisere omfanget og hastigheden af den forventede udvikling, da den er tæt forbundet med den globale økonomi og bl.a. udviklingen inden for råstof- og turis- mebrancherne samt – og i lige så høj grad – af beslutninger i Selvstyret om eventuelle investeringer i f.eks. lufthavne og havne. Men planlæg- ningen skal – og kan – understøtte de forventede og potentielle udviklingsmuligheder. En nærmere redegørelse for de lokale udviklingstendenser i de enkelte byer og bygder i planperioden fi ndes under hovedstrukturen for byer og bygder. Beskrivelsen har bl.a. udgangspunkt i særlige lokale styrker og potentialer på de enkelte bosteder.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 45 Illoqarfi it aamma ineqarnerup ineriar- By- og boligudvikling tornera I planperioden vil der være særligt fokus på kommunens rolle som en attraktiv bosætningskom- Pilersarusiorfi up ingerlanerani, kommunip, kommune- mune. I praksis betyder det, at der skal kunne qarfi ttut najugaqarfi ssaqqittutut inissisimanissaa, immik- tilbydes job- og uddannelsesmuligheder samt kut pingaartinneqassaaq. Tamanna imannak paasineqas- attraktive boligområder og gode servicefaciliteter saaq, suliffi ssanik ilinniagaqarnissamullu periarfi ssanik, – forhold der bl.a. sikres gennem arealplanlæg- kiisalu inissiaqarfi nnik pilerinartunik aamma sullissivinnik ningen. pitsaasunik, neqerooruteqartoqarsinnaasariaqarpoq – pissutsit ilaatigut nunaminertanut pilersaarusiorneq aqquti- De kommende års byudvikling vil være koncen- galugu qulaakkeerneqartussat. treret i de største byer – Ilulissat, Aasiaat og Uper- navik – og i et mindre omfang de øvrige byer og Ukiuni aggersuni illoqarfi it ineriartortinneqarnerat illo- bygder med arealudlæg til de off shore-relaterede qafi nnut anginerusunut eqiterutsinneqassaaq – Ilulissat, erhverv og afl edte funktioner, jf. afsnittet "Råst- Aasiaat aamma Upernavik – annikinnerusumillu illoqarfi it ofi ndustri". Kommuneplan 2014-2026 omfatter sinnerinut nunaqarfi nnullu, inuussutissarsiutinut off shore- ikke væsentlige nye arealudlæg, der er primært mut atuumassuteqartunut ingerlatsivinnullu taakkua gennemført justeringer og tilpasninger af eksis- malitsigisaannut nunaminertanik atugassiinikkut, takuuk terende delområder og deres anvendelse. immikkortoq ”Aatsitassanik tunisassiorneq”. Kommune- plani 2014-2026 nunaminertanik annertuunik atugas- Der er i højere grad tale om byomdannelse frem siisoqarnissaanik imaqanngilaq, annermilli nunaminertat for ny byudvikling, f.eks. i forbindelse med erstat- pioreersut atorneqarfi ssaat iluarsartuunneqarlutillu nalim- ningsbyggeri og sanering af nedslidte boliger. massarneqarput. Den store udfordring i bygderne er, at fastholde et beskæftigelsesniveau, som kan sikre en bære- Oqartoqarsinnaaneruvoq illoqarfi nnik allerineq pinnagu dygtig økonomi lokalt. Fokus er derfor, at under- illoqarfi nnik allanngortitserisoqartoq, assersuutigalugu støtte beskæftigelsen med udgangspunkt i de illunik taartaasunik sanaartorneq aamma illunik nungul- særlige styrker og potentialer, som fi ndes på det larsimasunik isaterineq. Illoqarfi nni unammilligassaq enkelte bosted. Med en gunstig udvikling inden annertooq taassaavoq, suliffi ssaqartitsinerup inissimaf- for beskæftigelsen vil helt naturligt følge et byud- fi ata, sumiiffi mmi aningaasatigut nammattumik ingerlat- viklingsbehov, herunder ny boligbebyggelse, der sinermik qulakkeerinnissutaasinnaasup, attatiinnarnissaa. forventes at kunne rummes inden for de eksister- Taamaattumik pingaartinneqarpoq, suliffi ssaqartitsinerup ende boligområder. ikorfartorneqarnissaa, inoqarfi nni ataatsiakkaani periarfi ssat nukittuffi i aallaavigalugit. Suliffi ssat pitsaasumik Samlet set er der i alt en rummelighed svarende ineriartornerisa pissusissamisoortumik malitsigissavaat til ca. 4200 boliger i kommunens byer og bygder. illoqarfi it ineriartornissaanik pisariaqartitsineq, matumani Hertil kommer en rummelighed til centerfunk- nutaanik illuliorneq, nunaminertat illuliorfi ssatut atugas- tioner og lignende fællesfunktioner. siissutaareersut iluini inissaqarsinnaasutut naatsorsu- utaareersunik.

Kommunip illoqarfi ini nunaqarfi inilu inissaqassasuseq ataatsimut isigalugu illut 4200 missinginut naapertuuppoq. Taakkua qaavannut ilineqassapput qitiusumiit sullissivinnut ataatsimoorlunilu ingerlatsivinnut assingusunut inissat missingi.

46 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Inuussutissarsiutit aamma angallanner- Erhverv og infrastruktur mi periarfi ssat Fiskeri og havneanlæg Aalisarneq aamma umiarsuliveqarneq Alle havne og anløbssteder i kommunen er ejet og drives af Selvstyret. Anlæggene spiller en Kommunimi umiarsualiviit tulaffi usartullu tamarmik Nam- helt central rolle i det grønlandske samfund, da minersorlutik Oqartussanit pigineqarput. Sanaartukkat primære erhverv som fi skeri og turisme samt taamaalillutik nunatsinni inuiaqatigiinni pingaaruteqar- varetransporten er helt afhængige af disse. luinnartumik inissisimapput, tassami inuussutissarsiutit Havnene varierer meget ift. størrelse og funktion, pingaarnerit soorlu aalisarneq takornariaqarneq kiisalu og omfatter 3 hovedtyper: Havne med atlant- nioqqutissanik assartuneq, tamakkunannga pinngit- trafi k, havne med feedertrafi k og havne kun med suuisinnaangillat. Umiarsualiviit assigiinngisitaaqaat, bygdetrafi k. angissutsiminnut, atorneqarnerminnullu tunngatillugu, assigiinngitsunullu pingasunut immikkoortinneqarsinnaal- Havnene og skibstrafi kken er et vigtigt led i god- lutik: Umiarsualiviit imarpikkoortaatinik tulaffi gineqarsin- stransporten både ud i verden og internt i landet. naasut, umiarsualiviit pajuttaatinik tulaffi usartut, aamma Begge typer godstrafi k udføres af Royal Arctic umiarsualiviit nunaqarfi nnut an-gallassinermi atorneqar- Line A/S. Godstrafi kken fra Grønland omfatter tartut. overvejende fi skeprodukter, men godstrafi kken ind i landet især er materialer til bygge- og an- Umiarsuliaviit, umiarsuillu ingerlaarnerat, nunarsuup sin- lægssektoren samt forbrugsvarer. Siden 2009 er nerani nunattalu iluani assartuinermi, pingaaruteqarluin- godsmængderne imidlertid faldet markant som nartuupput. Assartueriaatsit assigiinngitsut marluusut en følge af den globale økonomiske krise. tamarmik Royal Arctic Line A/S-mit ingerlatarineqarput. Nunatsinniit avammut assartuineq annerpaartamigut Fiskeriet - specielt af rejer, hellefi sk og krabber – aalisakkanik tunisassianik toqqammaveqarpoq, nunatsin- er fortsat det bærende erhverv med afgørende nulli assartorneqartartut tassaanerullutik inissialiornermut betydning for den grønlandske økonomi. Det gør sanaartornermullu tunngassuteqartut, aamma nioqqutis- sig også gældende i Qaasuitsup Kommunia, som sat. Taamaattorli 2009-p kingornatigut assartorneqartartut dækker hovedparten af den vestgrønlandske annertussusaat malunnaatilimmik appariaateqarsimapput, kystlinje og den langt overvejende del af fi ske- nunarsuaq tamakkerlugu aningaasaqarnerup iluani ajor- industriens fabrikker og indhandlingsanlæg. De nartorsiuteqartoqarnerata kingunerisaanik. seneste års prisudvikling med faldende priser på verdensmarkedet har imidlertid sat fi skerierh- Aalisarneq – pingaartumik raajarniarneq, qaleralinniarneq vervet under pres. Det har betydet, at det dels har saattuarniarnerlu – tassaapput inuussutissarsionermi suli været nødvendigt at øge de fi skede mængder, tunngavinni pingaarnerpaartaasut, nunattalu aningaasar- og dels foretage generelle strukturændringer, siornerani aaliangiisumik pingaarutillit. Tamanna aamma bl.a. i forhold til de tilknyttede industrianlæg. Qaasuitsup Kommuniani atuuppoq, nunatta kitaani sineris- Royal Greenland har - som den største operatør sap annerpaataanik sineriaqartumi, aalisakkanillu tunisas- – gennemført en centralisering i form af sam- siornermi, tunisassiorfi nnik tunitsivinnillu peqarnerpaaffi u- menlægninger og lukninger af produktions- og sumi. indhandlingssteder. I dag har Royal Greenland således 5 fabrikker og 7 indhandlingssteder Ukiuni kingullerni akitigut ineriartornerup, nunarsuarmi fordelt rundt om i kommunen. Ændringerne niuernermi akitigut appariartorfi usup, ajoraluartumik, aal- i fi skerierhvervet og den generelle afmatning isarnermik inuussutissarsiummik, tatisisimavoq. Tamatuma siden år 2000 mærkes tydeligt, især når man ser kinguneranik, pisariaqarsimavoq aalisakkat pisaasartut på folketallet og beskæftigelsen i bygderne, hvor amerlassusaasa qaff aavigissallugit, aamma, ataatsimut isi- mange indhandlingssteder er lukket. galugu, periaatsinik allanngortitsissalluni, ilaatigut tunisassiorfi nnut tamatumunnga attuumassuteqartunut tunn- For fremadrettet at kunne imødegå den vok- gatillugu. Royal Greenland – ingerlatsivittut annerpaatut sende globale konkurrence og eff ekten af klima- – eqiterutsitsisariaqarsimavoq aammalu tunisassiorfi nnik forandringer i de grønlandske farvande kræves tunitsivinnillu matooraasariaqarsimalluni. Taamaalilluni store investeringer i fi skerierhvervet. Investering- Royal Greenland ullumikkut, kommunip iluani summiiffi nni erne knytter sig både til en fortsat modernisering arlalinni, 5-nik tunisassior-fi uteqarpoq 7-nillu tunitsiveqar- af selve fl åden af fi skefartøjer, men i lige så høj luni. Aaliasarnermik inuussutissarsiuteqarnerup iluani grad fl ere og forbedrede havneanlæg, herunder allannguutit, aamma 2000-miilli sutigut tamatigut nukil- fl ere indhandlingsanlæg. laariartortoqarnera, malugineqarluarput, pingaartumik nunaqarfi nni, tunitsivinnik matusiffi usimasuni, innuttaasut

SIUNNERSUUT | FORSLAG 47 amerlassusaat sulisoqarniarnerlu qiviaraanni. Sidst – men ikke mindst – spiller havnene en vigtig rolle i forbindelse med passagertransport Nunarsuaq tamakkerlugu unammilleqatigiinneq annertu- og krydstogtturisme. Sejladsaktiviteterne varierer siartuinnartup, silallu pissusaasa allanngoriartornerisa nun- en del hen over året afhængigt af isforholdene, atta imartaanut sunniutaat, siumut eqqarsarluni naaperi- med primær aktivitet i sommerhalvåret. Hoved- arneqassappata, aalisarnermik inuussutissarsiutit iluanni, operatørerne inden for passagertrafi kken er Arc- annertoruujussusarnik aningaalissuteqartoqarnissaa tic Umiaq Line, Disko Line og Royal Arctic Bygde- pisariaqartinneqarpoq. Aningaasaliissutaasut aalisariutit service, der alle opererer i Qaasuitsup Kommunia. namminneq nutarterneqartuarnerannut sammitinneqar- De klimatiske ændringer og en øget satsning på lutillu, aamma minnerunngitsumillu talittarfi nnut amer- turismen stiller imidlertid nye krav til besejlings- lanerusunut pitsaanerusunullu, taakkununngalu atatillugu forholdene, så både fl ere og større skibe – f.eks. tunitsivinnut amerlanerusunut, tunngapput. moderne krydstogtskibe – kan lægge til, jf. afsnittet om "Turisme". Naggataatigut – minnerunngitsumillu – umiarsualiviit ilaasunik angallassinermut, umiarsuarsuillu atorlugit Luftfart takornariartitsinermut, pingaaruteqarluinnarput. Im- Luftfart er et centralt element i Grønlands in- aatigut angallassineq ukiup ingerlanerani sikusarnera frastruktur og bruges dagligt til fragt af gods og apeqqutaatillugu allanngorartarpoq, aasaaneranilu angal- passagerer. Placeringen af lufthavne, heliporte lattoqarnerusarluni. Ilaasunik angallassinermi angallassisut og helistops i Qaasuitsup Kommunia ses på pingaarnerit tassaapput, Arctic Umiaq Line, Disko Line, hovedstrukturkortet. Anlæggene ejes og drives af aamma Royal Arctic Byg-deservice, tamarmik Qaasuitsup Mittarfeqarfi it. De største lufthavne ligger typisk i Kommuniani sullissisuusut. Silaannaap pissusaasa al- byerne, mens de fl este bygder har enten heliport lanngorneri, takornariaqarnerulerneralu, imaatigut angal- eller helistop. Kun Uummannaq har ikke lufthavn. lassinermi atugassarititaasunut nutaanik piumasaaqate- Denne ligger i stedet ved bygden Qaarsut på qarfi ulerput, umiarsuit amerlanerusut anginerusullu Nuussuaq halvøen ca. 25 km nordvest for Uum- – assersuutigalugu umiarsuarsuit takornarianik ilaaso- mannaq. Alle områder, der er udlagt til luftfart, qartartut – tulaffi ssaqarnissaannik, takuuk immikkoortoq er omfattet af klausulerede zoner ift. sikkerhed, ”Takornariaqarneq”. indsigt, hindringsfrie planer osv. Klausulerede zoner er bindende ift. arealernes anvendelse, Timmisartuussineq højdebegrænsning og dermed også fremtidig Timmisartuussineq nunatsinni angallannermi qitiulluin- byudvikling. nartuuvoq, ullullu tamaasa nassiussanik ilaasunillu angallassinermi atorneqartarluni. Timminersartunut mittarfi it, En international lufthavn står højt på den lokale heliportit, helistop-illu Qaasuitsup Kommuniani sumiiffi i ønskeliste og ses som en helt afgørende faktor sammivilersuutit pingaarnerit pillugit nunap assiliornerani i den fremtidige udvikling af verdens største takuneqarsinnaapput. Sanaartukkat tamakkua Mittar- kommune. En Atlantlufthavn i Ilulissat vil øge feqarfi it pigisaraat ingerlataralugillu. Timmisartut mittarfi i turismen og bosætningen, skabe nye erhvervs- anginerit illoqarfi nniikkajupput, nunaqarfi illi amerlaner- muligheder og dermed øgede skatteindtægter. saat heliporteqarlutilluunnit helistop-eqarput. Uumman- Kommuneplanen omfatter således mulighed for naq kisimi mittarfeqanngilaq. Mittarfi k Qaarsuniippoq en udvidelse af det aktuelle lufthavnsområde. Nuussuarmi Uummannamiit 25 km missiliorlugit avannamut kippasinnerusumi. Nunaminertat timmisartuussinermut En udvikling af infrastrukturen for luftfart ind- atugassiissutaasimasut tamarmik, isumannaallisaanermut går generelt som en vigtig del af planerne for killeqarfeqarput, makkua pillugit, isikkiviup, mikkiartor- at kunne udnytte potentialerne i kommunens tarfi ullu akornusersuuteqannginnissaat il.il.. Isumannaal- byer. I de tre byer, som i dag ikke betjenes med lisaanermi killeqarfi it nunaminertat atorneqarnissaannut fastvingede fl y – Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og pituttuisuuppuut, makkununga tunngatillugu, sanaartuk- Qasigiannguit - skal der i den kommende plan- kat portussusissai taamaalilluni aamma siunissami illoqarfi - periode udføres en lokaliseringsundersøgelse for it alliartorfi ssaannut. placering af lufthavne.

Imarpik qulaallugu timmisartuussinermi mittarfi k kissaati- Råstofi ndustri gisani qaff asissumik inissisimavoq, nunarsuarmilu kommu- I forbindelse med bl.a. de igangværende efterfor- nit annersaata, siunissami ineriartornissaani aaliangiisuul- skningsaktiviteter i tilladelsesblokkene i farvan- luinnartutut isigineqarluni. Ilulissani imarpik qulaallugu det vest for Diskoøen og i Baffi n Bugten blev timmisartuussinermi mittarfi up, takornariaqarneq illo- der indarbejdet 25 nye delområder til off shore qarfi mmullu nutserneq annertusisissavai, inuussutissar-

48 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 siutinut nutaanut periarfi ssaqalersitsissalluni, taamaalilluni relaterede erhvervs- og servicefaciliteter i 7 byer akileraarutitigut isertitat qaff ariaateqartillugit. Taamaat- og bygder i Diskobugten og ved Baffi n Bugten. tumik mittarfi up pioreersup allineqarnissaa kommunepla- Områderne er grupperet enten i forsyningsbaser nimi ilaatinneqarpoq. eller i supplerende forsyningsbaser. Forsynings- baserne omfatter - foruden erhvervsområder og Timmisartuussineq aqqutigalugu angallannermi periarfi s- havneanlæg - også arealer til eventuelle afl edte sanik ineriartortitsineq, kommunip illoqarfi ini periarfi ssat funktioner som center- og boligområder. atorneqarnissaannik pilersaarutit ataatsimut isigalugit, pingaarutilittut inissisimavoq. Illoqarfi nni pingasuni, ul- Rummeligheden i de 25 delområder vurderes at lumikkut timmisartunit suluusalinnit kiff artuussiveqanngit- være fuldt dækkende i planperioden. Udvikling- suni – Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq aamma Qasigiannguit – splaner i Ilulissat betyder imidlertid, at der inden pilersaarusiorfi up atuutilersussap ingerlanerani, sumiiffi nni for en kortere årrække kan blive behov for en ny taakkunani, mittarfi it inissiffi gisinnaasaat pillugit misissu- havn og der er igangsat lokaliseringsundersøgel- isoqassaaq. ser.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 49 Aatsitassanik tunisassiorneq Efterforskningsaktiviteterne giver i sig selv en lang række beskæftigelsesmuligheder, f.eks. Ilaatigut Qeqertarsuup Kitaata imartaani akuersissuteqarfi - feltassistenter, køkkenassistenter, rengøringsas- usuni misissuinernut atatillugu, Qeqertarsuup Tunuani Baf- sistenter, tømrere, VVS’ere, mekanikere, maskin- fi n-illu Kangerliumanersuani illoqarfi nni 7-ni nunaqarfi nni- førere, lagerfolk, kranfører, IT-personale osv.. På lu, nunaminertat nutaat 25-it, inussutissarsiutinut længere sigt – i udbygnings- og produktionsfas- sullissinermilu ingerlatsivinnut off shore-mut attuumas- en – vil beskæftigelsesmulighederne være endnu sutilinnut atugassat, ilanngunneqarput. Nunaminertat større, herunder knyttet til en lang række afl edte pilersuivigeqarfi ssatut imaluunnit tapertaallutik piler- erhverv, bl.a. som un-derleverandører til råst- suivieqarfi ssatut immikkoortinneqarput. Pilersuiveqarfi s- ofi ndustrien samt inden for bygge- og anlægs- sat iluiniipput – nunaminertat inuussutissarsiuteqarfi nnut branchen, serviceerhvervet osv.. Udfordringen umiarsualiveqarfi nnullu atugassat – aamma nunaminertat kan blive at skaff e tilstrækkelig og tilstrækkeligt ingerlatsiviit pisusissamisoortumik malitsigisaanut, soorlu veluddannet arbejdskraft, hvilket både stiller krav qitiusumik sullissiveqarfi nnut inissiaqarfi nnullu atugassat. til skole- og uddannelsessystemet, såvel som

50 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Naatsorsuutigineqarpoq nunaminertani inissaqassuseq, udbuddet af lokale arbejdskraft. pilersaarusiorfi up ingerlanerata iluani, tamakkiisumik naammassasoq. Taamaattorli Ilulissat ineriartornissaannut Udviklingsmuligheder inden for råstofi ndustrien pilersaarutip kingunerissavaa, piffi ssami ukiut amerlaval- omfatter også mineralområdet, hvor der er en laanngitsut ingerlaneranni,umiarsualivimmik nutaamik lang række efterforskningsaktiviteter i gang, men pisariaqartitsisoqalersinnaanera, inissiffi usinnaasunillu egentlig produktion sker kun i Maamorilik (Den misissuineq aallartinneqareerpoq. sorte engel), der blev genåbnet i 2008. I novem- Misissuinermi ingerlatat namminneq, sulinissamut peri- ber 2010 begyndte råstofudvindingen igen efter arfi ssanik arlalinnik, kinguneqarnikuupput, soorlu mis- en pause på 20 år. Det skønnes, at der er zink og issuiffi mmi namminermi ikiortit, igaffi mmi ikiortit, eq- jern i minen til de næste 50 års minedrift. Når qiaasut, sanasut, ruujorilerisut, mekanikerit, maskinanik minedriften er oppe i fulde omdrejninger for- ingerlatitsisartut, quersualerisut, kraninik ingerlatitsisartut, ventes Den sorte Engel at beskæftige ca. 110 per- IT-lerisut il.il.. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu – alliler- soner. Der er ikke afgrænset yderligere områder i isoqarnerani tunisassiortoqarneranilu – suliffi usinnaasut det åbne land til minedrift o.l.. suli amerlanerulissapput, matumani suliffi it malitigisaasut iluini, ilaatigut aatsitassanik tunisassiornermi annikinneru- Endelig er en forholdsvis ny industri koncentreret sumik pilersuisutut, kiisalu suliff eqarfi nni illuliornermik, om produktion af vand fra enten kilder eller ved sanaartornermillu, ingerlatsivinni, sullissinermik inuussutis- tapning fra fl ydende isbjerge. Vandet bruges sarsiuteqarfi nni il.il.. Unammilligassartaa tassaalersinnaa- til produktion af drikkevand i fl asker, øl, istern- voq naammattunik amerlassusilinnik, aamma naammat- inger osv.. I Qaasuitsup Kommunia er der bl.a. et tunik ilinniagalinnik sulisussaqarsinnaanissaq, tamannalu produktionssted i Qeqertarsuaq. meeqqat atuarfi annut ilinniartitaanerullu aaqqissuussaan- eranut piumasaqaateqarfi uvoq, aammattaaq sulisinnaasu- Turisme nut nunaqavissunut qiniataarneqarsinnaasunut tunngatil- Qaasuitsup Kommunia har generelt et stort lugu. potentiale ift. turisme – nok det største i hele Grønland. Derfor er turismen en vigtig nøgle til Aatsitassanik tunisassiornerup iluani ineriartortitsinissami at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag, som ilaapput aatsitassarsiorfeqarnermut tunngasut, misis- dels kan understøtte eksistensgrundlaget i kom- suinernik arlalinnik ingerlatsiviusut, taamaallaalli Marmo- munens mange byer og bygder, men som også rilimmi (Inngili Qernertoq) 2008-mi ammaqqinneqartumi kan danne basis for fremadrettede investeringer i tunisassiortoqarluni. 2010-mi Novembarimi aatsitassanik nordvestgrønland. Ilulissat og områderne i Disko- piiaaneq aallarteqqinneqarpoq ukiut 20-it uninngareer- bugten vil fortsat være knudepunkt for turisterh- luni. Inngili Qernertumi aatsitassarsiorneq ingerlallualer- vervet i regionen, herunder udgangspunktet for pat naarsorsuutigineqarpoq inuit 110 missingi suliso- mange af de arktiske oplevelser og attraktioner rineqarsinnaassasut. Naatsorsuutigineqarpoq zink-imik – bl.a. slædeture, krydstogter, hvalsafari, nordlys saviminissamillu piiaasoqarnera ukiuni tulliuttuni 50-ni og bygdebesøg. ingerlanneqarsinnaassasoq. Suli, asimi nunaminertanik, aatsitassarsiorfi ssanik assingisaanilluunnit ingerlatsivis- Udviklingspotentialet er stort, men hænger sanik allanik, immikkoortitsisoqarnikuungilaq. nøje sammen med udbuddet, herunder placeringen og kvaliteten, af havne og lufthavne, Kiisalu, inuussutissarsiut nutaatut oqaatigineqarsinnaasoq, overnatningsmuligheder mv. En tilsvarende imermik puilasuneersumik iluliarsuarnilluunnit, tunngavi- sammenhæng ses ift. udviklingen af off shore lik. Imeq pujaasaaqqanut immiullu, immiaaraliaralugu, relaterede erhverv, bl.a. i forhold til distribution sikuminertut il.il. tunisassiarineqarsinnaavoq. Qaasuitsup og forarbejdning af råstoff er samt rekruttering Kommuniani Qeqertarsuarmi imermik tunisassiorfeqar- af arbejdskraft. Kommuneplanen omfatter en poq. længere række uudnyttede arealudlæg, som vil kunne udgøre den nødvendige basis også for en Takornariaqarneq fremadrettet udvikling af turisterhvervet. Qaasuitsup Kommunia ataatsimut isigalugu takornariaqarnermi periarfi ssanik ulikkaarpoq – Nunatsinni an- Klimaændringer kan betyde, at områder i det nertunersaagunartumik. Taamaattumik takornariaqarneq, åbne land generelt bliver lettere tilgængelige, aningaasatigut imminut nammattumik ingerlalernissamut, ligesom nogle havne kan besejles større dele af qularnaatsumik matuersaataavoq, ilaatigut kommunip året. Der opleves derfor en voksende interesse illoqarfi isa nunaqarfi isalu arlallit ingerlaannarnissaannut for at etablere turisthytter og lignende turistfaci- tunngavimmut ikorfartuutaasinnaalluni, aammattaarli liteter på attraktive lokaliteter langs kysten, f.eks. Avannaani siumut sammisumik aningaasaliissuteqarnis- i Diskobugten, hvor der i kommuneplanen er samut tunngavissamik pilersitsissutaasinnaalluni. Ilulis- SIUNNERSUUT | FORSLAG 51 sat, Qeqertarsuullu Tunua tamaani takornariaqarnermik afgrænset nye hytte- og sommerhusområder – jf. inuussutis-sarsiornermi eqiteruffi ttut ingerlaqqissapput, afsnittet "Det åbne land". matumani issittumi misigisassanut, alutornartunullu aallaavittut – ilaatigut qimusserneq, umiarsuarsuit takor- Endelig omfatter kommuneplanen en række nariartaatit, arfernik takornariarneq, arsarnerit aamma slædespor, stier og vandreruter, der understøtter nunaqarfi nnut tikeraarneq. turismeerhvervet. Hensigten er, at der løbende skal ske en udbygning og udvikling af stinettet Ineriartortitsinissamut periarfi ssat annertoqaat, taamaat- og vandreruterne i det åbne land, ligesom slæde- torli neqeroorutinut atuumalluinnarlutik, matumani eqqar- sporene skal sikres. saatigineqarput, umiarsualiviit, mittarfi it, unnuinissamut periarfi ssat il.il., sumut inissinneqarneri aamma pitsaas- Slædehundene spiller en vigtig rolle i turistmæs- sutsit. Attuumassuteqarnermut tunngasoq assingusoq alla sigt sammenhæng. Derfor har langt de fl este tassaavoq, inuussutissarsiutit off shore-ip kingunerisaatut byer og bygder friholdte områder, der anvendes pilersimasut ineriartortinnerat, ilaatigut aatsitassanik til hundepladser – nogle steder i form af "hun- siammarterinermut, suliareqqiinermut aamma sulisus- deøer". Fremadrettet lægges vægt på at sikre de sarsiornermut tunngatillugu. Kommuneplanip iluaniipput eksisterende pladser, ligesom der nogle steder nunaminertat atugassiissutigineqarsimasut arlalissuit, sulili skal fi ndes udvidelsesmuligheder. I den kom- atorneqanngitsut, aallaavittut pisarialittut atorneqarsin- mende planperiode skal der udarbejdes en sam- naagaluartut, soorlu takornariaqarnermik inuussutissar- let hunde- og kattevedtægt for kommunen, som siuteqarnerup, siumut sammisumik ineriartortinneqarne- arealmæssigt skal indarbejdes i kommuneplanen. rani. Øvrige erhverv Silap pissusaasa allanngornerat, ataatsimut isigalugu Kommunens mange erhvervs- og havneområder asimukarsinnaanerup ajornannginnerulerneranik, king- skal - foruden fi skerirelaterede funktioner og uneqassaaq, umiarsuliviillu ilaat ukioq kaajalallugu an- anlæg – også rumme mange andre typer erh- gallavigineqarsinnaalissallutik. Tamanna pissutigalugu, verv, f.eks. mindre håndværks- og serviceerhverv, sinerissami sumiiffi nni alianaatsuni, soorlu Qeqertarsuup lager, transportvirksomhed og produktion. I de Tunuani, kommuneplanikkut nutaanik illuaqqiorfi ssatut mindre byer og bygder ligger områderne ved aasarsiortarfi liorfi ssatullu nalunaaqutserneqarsimasuni kysten, mens de lidt større byer har "rene" erh- – takuuk immikkoortortaq ”Asi”, takornariat illuaraannik, vervsområder andre steder inden for byområdet. takornariallu unnuiffi gissinnaasunut assingusunik, pilersit- Erhvervs- og havneområderne er typisk omfattet siortornissamut soqutiginninneq annertusiartorpoq. af afstandskrav ift. støj samt sikkerhedsmæssige forhold ved f.eks. tankanlæg og visse former for Aammattaaq kommuneplanimi ilaatinneqarput qimus- oplag. sit aqqutaat, aqqusineeqqat pisuttuarfi ssiallu, takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarnermut iluaqutaasut. Samlet set er der i alt en rummelighed til erhverv Siunertarineqarpoq, aqqusineeqqat asimilu pisuttuartarfi it svarende til ca. 480 ha i kommunens byer og ataavartumik alleriffi gineqarlutillu inerartortinneqartuas- bygder. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at sasut, qimussillu aqqutaat isumagineqarlutik. dække arealbehovet inden for kommuneplanens 12-årige tidshorisont. Kommuneplanen omfatter Qimussit aqqutaat takornariartitsinermut atatillugu således ikke nye arealudlæg til erhverv. pingaarutilerujussuupput. Taamaattumik illoqarfi it nunaqarfi illu amerlanersaat nunaminertanik immik-koortit- Vejnettet sinikkuupput, qimmilivittut atorneqartussanik – sumiiffi it Kommunens vejnet ligger udelukkende i by- ilaanni ”qimmit qeqertaat” atugaapput. Siumut isigaluni, erne og bygderne og omfatter et net af primære nunaminertat tamakkua pigiinnarneqarnissaat, aammalu trafi kveje, sekundære veje og øvrige veje. sumiiffi it ilaanni periarfi ssanik allilerisoqarnissaa, pingaartinneqarpoq. Pilersaarusiorfi mmi atuutilersussami, kom- Hensigten er, at vejnettet udbygges i takt med munimut tamarmut qimmeqarnermut qitsuuteqarnermul- den generelle byudvikling – herunder nye bolig- lu malittarisassanik suliaqartoqassaaq, kommuneplanimut og erhvervsområder samt – ikke mindst – havne, immikkoortutut ilanngunneqartussamik. lufthavne og heliporte, der er rygraden i den grønlandske infrastruktur. På sigt kan ændringer Inuussutissarsiutit allat i klimaet betyde, at det bliver muligt at anlægge Nunaminertat kommunip inuussutissarsiuteqarfi i aamma veje mellem nogle af kommunens tættest umiarsualiveqarfi i amerlasuut – aalisarnermut attuumas- beliggende byer og bygder og derved styrke suteqartunik ingerlatsiviit sanaartukkallu ilanngullugit borgernes mobilitet. Investeringer i større vejan-

52 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 – inuussutissartiunik allarpassuarnik ilaartorneqarsinnaap- læg varetages imidlertid af Selvstyret. put, soorlu assassorluni suliff eqarfi nnik mikinerusunik, sullissinermik inuussutisarsiuteqarfi nnik, quersuarnik, as- Det eksisterende vejnet samt eventuelle plan- sartuussivinnik tunisassiorfi nnillu. Illoqarfi nni mikinerusuni lagte veje ses på hovedstrukturkortet for de nunaqarfi nnilu nunaminertat sissamut qanittumiipput, enkelte byer og bygder. illoqarfi nnili anginerulaartuni illoqarfi it iluini immikoortor- tani allani ”inuussutissarsiuteqarfi nnuinnaq” atugassanik nunaminertaqarluni. Nunaminertani inuussutissarsiutinut umiarsualivinnullu atorneqartuni nalinginnaavoq, nipilio- rfi uneri isumannaallisaanissarlu pissutigalugit, assersuutigalugu, tankeqarfi nnut peqqumaasiviillu ilaannut, ungasissusissamik piumasaqaateqartoqartarnera.

Ataatsimut isigalugu kommunip illoqarfi ini nunaqarfi inilu inissaq inuussutissarsiutinut atugassaq 480 ha-nut naapertuuppoq. Naatsorsuutigineqarpoq kommuneplanip ukiuni 12-ni atuuffi gisassaani, pisariaqartitsinermut matussuti- gissallugu, naapertuuttoq. Taamaattumik kommuneplani inuussutissarsiutinut atugassanik nunaminertanik nutaanik atugassaqartitsinngilaq.

Aqqusernit Kommuni taamaallaat illoqarfi nni nunaqarfi nnilu aqqusineqarpoq, tassaasunik aqqusernit pingaarnerit angallaffi usut, aqqusernit pingaannginnerit aamma aqqusernit allat.

Siunertaasoq tassaavoq, illoqarfi up ineriartorneranut atatillugu aqqusernit ineriartortinneqassasut – matumani illoqarfi up immikkoortortaa nutaaq, inuussutissarsiutinut immikkoortortaq nutaaq – minnerunngitsumillu – umiar- sualivik, timmisartut mittarfi at aamma heliporte nutaaq, nunatsinni angallannermi pissutsinut tunngavippiaasut. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu silannaap pissusaasa allanngornerat sunniuteqalersinnaavoq, kommunip iluani illoqarfi it nunaqarfi illu imminnut qaninnerusut akornanni aqquserniortoqarsinnaalerluni, taamaalillunilu innuttaasut nikerarsinnaanerat annertusarlugu. Kisiannili, aqquserni- assanut annertunerusunut aningaasartuutit, Namminer- sorlutik Oqartussanit isumagineqartarput.

Ullumikkut aqqusernit atuuttut, aqquserniassatullu pil- ersaarutaasimasinnaasut, illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu ataasiakkaanut sammivilersuutit pingaarnerit pillugit nunap assiliornerini takuneqarsinnaapput.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 53 Sanaartukkat teknikkimut tunngasut Tekniske anlæg og bære- aamma imminut nammassinnaassuseq dygtighed Qaasuitsup Kommuniani teknikkikkut qaff asinnerusumik Den overordnede tekniske forsyning i Qaasuit- pilersuineq Nukissiorfi nnit Namminersorlutik Oqartussanit sup Kommunia varetages af det selvstyreejede pigineqartunit isumagineqarpoq, taakkualu kommunip Nukissiorfi it, der producerer og distribuerer innuttaasa amerlanerpaartaannut, imermik, innaalla- vand, el og varme til hovedparten af kommun- gissamik, kiassarnernillu pilersuisuupput. Nukissiorfi it ens indbyggere. Nukissiorfi it opererer via lokale sumiiffi nni innaallagissiorfi it aqqutigalugit sullissipput energitjenester i hhv. Qasigiannguit, Ilulissat, makkunani, Qasigiannguit, Ilulissat, Aasiaat/Kangaatsiaq, Aasiaat/Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Uumman- Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik aamma Qaanaaq. naq, Upernavik og Qaanaaq.

Teknisk forsyning Teknikkikkut pilersuineq Der er generelt stor variation i forsyningsstruk- Ataatsimut isigalugu illoqarfi nni nunaqarfi nnilu ataasiak- turen i de enkelte byer og bygder, bl.a. pga. de kaani pilersuinerup ilusaa assigiinngisitaartorujussuu- lokale ressource- og terrænmæssige forhold. voq, ilaatigut summiiffi nni periarfi ssat nunallu pissusai De aktuelle lokale forhold er således beskrevet tunngavigalugit. Illoqarfi nni nunaqarfi nnilu ataasiakkaani nærmere i hovedstrukturen for den enkelte by og sumiiffi mmi pissutsit, maannakkorpiaq atuuttut, sammivil- bygd. ersuutini pingaarnerni allaaserineqarnikuupput. Elforsyningen bygger på enten vandkraft eller Innaallagissamik pilersuineq erngup nukinganik imaluun- dieseldrevne generatorer. Kommunens eneste nit generatorimik dieselimik ingerlatilimmik tunngaveqar- eksisterende vandkraftværk ligger i Paakitsoq poq. Kommunimi erngup nukinganik nukissiorfi tuaq ca. 50 km nordøst for Ilulissat, mens der er Paakitsumiippoq, 50 km missiliorlugit Ilulissat avannamut planlagt nye værker dels ved Kuussuup Tasia kangiatungaanniittumi, nutaanilli innaallagissiorfi liorto- mellem Aasiaat og Qasigiannguit, og dels på qarnissaa pilersaarutaavoq Kuussuup Tasiata eqqaani Diskoøen (nord for Qeqertarsuaq), jf. afsnittet Aasiaat Qasigiannguillu akornanni, aamma Qeqertarsuar- "Bæredygtighed". Kommunens eksisterende og mi illoqarfi up avannaani, takuuk immikkoortoq ”Imminut planlagte vandkraftværker ses på hovedstruktur- nammassinnaassuseq”. Kommunip innaallagissiorfi i pio- kortet. reersut pilersaarutaasullu, sammivilersuutit pingaarnerit pillugit nunap assiliornerini takuneqarsinnaapput. Varmeforsyning i kommunens byer og bygder sker fra oliefyr – enten som fj ernvarme, centralva- Kommunip illoqarfi ini nunaqarfi inilu kiammik pilersuineq rme eller fra individuelle oliefyr. oliefyr-it atorlugit – ungasissumiit kiassarneq, qitisumi kias- saateqarfi it, imaluunnit namminerisamik oliefyr-it aqquti- Vandforsyningen varierer fra bosted til bosted galugit pisarpoq. afhængigt af de naturgivne ressourcer og årstiden. Hovedparten af byer og bygder forsynes Imermik pilersuineq inoqarfi mmiit inoqarfi mmut as- med overfl adevand fra lokale drikkevandssøer sigiinngisitaartumik pisarpoq, pinngortitaq pissamaatai og distribueres via net af elfrostsikrede, præi- ukiullu qanoq ilinera apeqqutaatillugit. Illoqarfi it nu- solerede ledninger, vandtankvogne og taphuse. naqarfi illu amerlanersaat nunap qaavata ernga, sumiiffi nni Andre steder sker forsyningen med havvand eller imeqarfi lianiit ruujorit innaallagissamik qerinaveersaru- smeltet is, der ledes gennem afsaltningsanlæg. titallit oqorsaasersoriikkallu, biilit imermik assartuutit, De primære forsyningsområder (søer eller søsys- maqitsisarfi illu aqqutigalugit, imermik pilersorneqartarput. temer) er omfattet af spærrezone, hvilket omfat- Allat imaaniit tarajuiaatsit imaluunniit nilannik aatsitsineq ter begrænsninger ift. anvendelser og byggemu- atorlugit pilersugaapput. Pilersuiffi it pingaarnerit (tatsit ligheder. taseqarfi illuunniit) illersornissat pillugit killeqarfi ligaap- put, taakkualu sanaartorfi ssanik atuinissamut killiussamik Som det er tilfældet med vandforsyningen er der ilaqarput. også store lokale variationer ift. aff aldshåndter- ingen – specielt ift. natrenovation og den videre Imermik pilersuinermisuulli sumiiffi nni eqqaavilerineq behandling af aff aldet. Aller byer og bygder har assigiinngisitaaqaaq – pingaartumik unnuaanerani eqqa- en dump – typisk placeret ud til kysten - hvor nut taakkualu isumagineqartarnerannut tunngatillugu. aff ald fra erhverv og de private husholdninger Illoqarfi it nunaqarfi illu tamarmik eqqaavissuaqarput afbrændes, deponeres eller sorteres ift. genan- – nalinginnaaneruvorlu taassuma sissap ungasinng- vendelse. I de større byer er der etableret et

54 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 isaani inissinneqartarnera – tassanilu inuussutissarsiute- egentligt forbrændingsanlæg, hvor brændbart af- qarfi nniit illulerinermiillu eqqakkat ikuallanneqartarput, fald bortskaff es. Generelt tegner der sig et billede paaqqutarineqarlutik imaluunnit atoqqinneqarsinnaasut af, at dumpene fl ere steder er uhensigtsmæssigt immikkoortitserneqarlutik. Illoqarfi nni anginerusuni placeret ift. naboaktiviteter, infrastruktur og den ikuallaasarfi vinnik pilersitsisoqarnikuuvoq, eqqakkat fremadrettede by- og erhvervsudvikling. På sigt ikuallanneqarsinnaasut suujunnaarsinneqarfi gisartaqaan- vil det således være aktuelt at fi nde nye og mere nik. Ataatsimut isigalugu, sumiiffi nni arlalinni eqqaaviit egnede lokaliseringsmuligheder til formålet. eqqaamiuinut, angallannermut, aamma illoqarfi up inuussutissarsiutillu siumut sammisumik ineriartortinneqarnis- Håndteringen af spildevand og natrenovation saannut, tulluanngitsumik inissitaapput. Taamaalilluni un- bygger på fl ere strenge. I kloakerede områder gasinnerusoq eqqarsaatigalugu pisariaqalissaaq, nutaanik sker afl edning af spildevand (sort og gråt) via siunertamut naapertuunnerusunik, inissisimaffi ssaannik kloak til havet og i områder med tank og tømning nassaarnissaq. af posetoiletter/natrenovation sker afl edning af

SIUNNERSUUT | FORSLAG 55 Imeq illulerinermiit igitaq unnuaaneranilu eqqakkat gråt spildevand til terræn, mens sort spildevand arlalinnik imminnut attuumassuteqarput. Immikkoortor- afl edes til havet via natrenovationsanstalt eller tani eqqakkanut kuuffi lersorneqarsimasuni imeq igitaq -ramper. Overfl adevand fra tage, veje og pladser (qernertoq qasertorlu) kuuffi it aqqutaat atorlugit imaanut afl edes til terræn og grøfter m.v. ingerlatinneqartarpoq, immikkoortortanilu tankeqarfi ullutillu puussiat atorlugit/unnuaanerani eqqakkat isum- Endvidere har Qaasuitsup Kommunia i 2013 agineqartarfi ini, imeq illulerinermiit igitaq nunamut udarbejdet nye regulativer for aff aldshåndter- kuutsiinnarneqartarpoq, eqqagarli qernertoq unnuaan- ing – både for erhvervsaff ald, private husholdn- erani eqqakkat isumagineqartarfi anniit imaluunniit tum- ingsaff ald samt natrenovation. Hensigten med meraasaniit imaanut iginneqartarluni. Imeq illut qaliasigut, de nye regulativer er, at sikre en både eff ektiv og aqqusinerniit, illoqannginnersaniillu kuuttoq, kussiniliat miljøvenlig håndtering af aff ald samt forebygge il.il, aqqutigalugit nunamut kuutsinneqartarpoq. forurening og uhygiejniske forhold. Endvidere er håbet, at der også opnås en ressourcemæssig

56 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Aammattaaq Qaasuitsup Kommunia 2013-mi eqqaaviler- gevinst ved at fremme og systematisere genanv- inermut maleruagassiornikuuvoq nutaanik – inuussutis- endelsen – også set fra en bæredygtighedsmæs- sarsiuteqarfi it eqqagaanut, illulerinermiit eqqakkanut, sig vinkel. aamma unnuaanerani eqqakkanut, tunngatillugu. Nutaan- ik malittarisassiornikkut siunertarineqarpoq, pitsaasumik Teleanlæg mv. avatangiisimmillu mianerinnittumik, eqqaariaaseqalern- Kvaliteten og dækningen af tele- og internetfor- issaq, aamma mingutsitsinerup peqqissaannginnerullu syningen er afgørende for fremadrettet at kunne akiorneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Aammattaaq ne- styrke dialogen og IT-infrastrukturen i verdens riuutigineqarpoq, atoqqiisinnaanerup siuarsarneqarlunilu største kommune. De store geografi ske afstande ilusilersorneratigut aningaasanik isertitaqartoqarsinnaas- mellem kommunens bosteder betyder, at der skal sasoq – aammattaaq imminut nammattumik ingerlatsisin- gøres en ekstra indsats for at sikre både adgang naanerup tungaaniit isigalugu. til gode tekniske løsninger samt nye demok- ratiske former for kommunikation. Efterspørgslen Tele-p atortui il.il. på bedre rammer for kommunikation er særlig Tele-p internettikkut pilersuinerata pitsaassusia angusin- fremtrædende i bygderne. naasaasalu annertussusiat, silarsuarmi kommunit annersaanni siumut isigisumik oqaloqatiginnerup, IT-millu Al telekommunikation i Grønland varetages af atuinerup, tunngaviissa annertusarniarnerannut, pingaaru- TELE Greenland A/S, der råder over telemaster tilerujussuupput. Kommunimi inoqarfi it akuttunerujus- i de fl este af kommunens byer og bygder med sui pissutigalugit, teknikkikkut aaqqiissutaasinnaasunik forbindelse til hovedradiokæden. Hovedra- immikkut ittumik suliaqartoqarnissaa, kiisalu tamat oqar- diokæden er forbundet til resten af verden via et tussaaqataanerisa iluani oqaloqatigeeriaatsinik nutaanik fi beroptisk søkabel – Greenland Connect. Enkelte pilersitsisoqarnissaanik, pisariaqartitsisoqar-poq. Attaveqa- byer og bygder er ikke tilkoblet radiokæden, tigiinnermi pitsaanerusunik sinaakkutaqartoqarnissaanik men dækkes i stedet via satellit. ”Satellitbyer” i ujartuineq annertuvoq, pingaartumik nunaqarfi nni. Qasuitsup Kommunia er Upernavik og Qaanaaq. Seneste skud på stammen er fuld 3G-dækning i Nunatsinni tele aqqutigalugu attaveqaatit tamarmik TELE alle kommunens byer. Greenland A/S-mit isumagineqarput, kommunip illoqarfi ini nunaqarfi inilu amerlanerpaani sakkortusaavinnut Endelig varetager TELE Greenland kystradioen, attavilikkanik napparuteqarfeqartumit. Sakkortusaaviit der udgør nød- og sikkerhedsvagten for skibs- pingaarnerit nunarsuup sinneranut kabelersuit immap farten i de grønlandske farvande. Kystradioen er naqqatigoortut – Greenland Connect – atorlugit at- placeret i Aasiaat. taveqarput. Illoqarfi it nunaqarfi illu ataasiakkaat radiokkut sakkortusaavinnut attaveqanngillat, satellit-illi atorlugit at- Risikoanlæg taviligaallutik. Qaasuitsup Kommuniani ”Illoqarfi it Satellit- Der er ét eller fl ere risikoanlæg i alle byer og eqarfi usut” tassaapput Upernavik Qaanaarlu. Kommunip bygder i form af tankanlæg, sprængstofdepoter illoqarfi ini atuutilersoq kingulleq tassaavoq tamakkiisumik o.l. Alle risikoanlæg er omfattet af klausulerede 3G atorlugu attaveqalerneq. zoner / sikkerhedsafstande, som regulerer anven- Aammattaaq TELE Greenland-ip angallatit radioat isum- delsen – herunder evt. byggemuligheder – inden agisaraa, Nunatta imartaa tamakkerlugu ajutuulernermi for zonen. isumanaallisaanermilu sullissivik. Angallatit radioat Aasian- ni inissisimaff eqarpoq. De klausulerede zoner har stor betydning for omgivelserne og de tilstødende aktiviteter, men Sanaartukkat ulorianaateqarsinnaasut også byens eller bygdens udviklingsmuligheder. Illoqarfi nni nunaqarfi nnilu tamani sanaartukkanik ulo- Der lægges således vægt på, at indpasning af nye rianaateqarsinnaasunik, ataatsimik arlalinniilluunnit, risikoanlæg såvel som omplacering af eksister- peqarpoq, tamakkulu tassaapput tankeqarfi it, qaarti- ende sker under nøje hensyntagen til omgivel- terutissaasiviit allallu. Sanaartukkat ulorianaateqarsin- serne og fremtidig byudvikling. naasut tamarmik piumasaqaatitalinnik killigititaqarlutillu / isumannaatsuunissamut killeqarput, killigititat iluani Bæredygtighed atuisinnaanermik aqutsisuusunik – matumani ilaatigut Mere end nogensinde er der fokus på af fremme sanaartorsinnaanermut tunngatillugu. grønne og bæredygtige løsninger – både til gavn for miljø, natur og økonomi. Der er især stillet Piumasaqaatitalimmik killigititat, avatangiisaasunut skarpt på de forskellige muligheder for at pro- ingerlatanullu attuumas-suteqartunut pingaarutilerujus- ducere vedvarende energi.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 57 suupput, aammattaarli illoqarfi it nunaqarfi illu alliartornis- samut periarfi ssaannut pingaaruteqarlutik. Taamaattumik Det umiddelbart største potentiale knytter sig pingaartinneqarpoq, sanaartukkanik ulorianaateqarsin- til vandkraft, og netop i sensommeren 2013 er naasunik nutaanik inissiinissap, aammalu pioreersunik Grønlands femte vandkraftværk, der ligger ved allamut nuussisoqarsinaanerata, illoqarfi up siunissami Paakitsoq i Qaasuitsup Kommunia, blevet indviet. alliartorfi gisinnasai eqqarsaatigilluinnarlugit pisarnissaat. Værket ligger ca. 50 km nordøst for Ilulissat og erstatter et olieforbrug på 9. mio. liter olie årligt. Akilersinnaasumik ingerlatsineq Det svarer til, at klimaet spares for 23,4 ton CO2 årligt. Hertil kommer yderligere to lokaliteter for Aatsaat taama, avatangiisimut, pinngortitamut anin- vandkraft – dels på Diskoøen, dels ved Kuussuup gaasaqarniarnermullu tunngatillugit, minguitsumik immi- Tasia – som er indarbejdet i kommuneplanen. nullu nammattumik aaqqiinerit, pingaartinneqartigilerput. Minnerunngitsumik ataavartumik nukissiuuteqarnermut Andre potentialer for vedvarende energi knyt- tunngatillugu, periarfi ssat allaanerusut, sammineqarlualer- ter sig til udnyttelse af termisk varme og evt. simapput. opsætning af solcelle- eller solvarmeanlæg samt vindmøller. Planen giver således mulighed for Maannakkugallartoq erngup nukinga periarfi ssaalluarne- at integrere anlæg til solenergi ifm. renovering rusorinarpoq, aasarlu manna 2013 Nunatsinni erngup og nybyggeri. Egentlige arealudlæg til vind- nukinga atorlugu nukissiorfi it tallimassaat, Qaasuitsup mølleparker og solcellefarme er stadig under Kommuniani Paakitsumiittoq, atoqqaartinneqarpoq. In- nærmere vurdering. naallagissiorfi up, Ilulissat avannamut kangiatungaanni 50 km missiliorlugit ungasitsigisumiittup, ukiumut uuliamik Endelig knytter der sig et potentiale til byggeri, 9 mio. literimik atuisarneq taarserpaa. Tamatuma ukiumut infrastruktur og aff aldshåndtering – specielt 23,4 ton CO2 aniatinneqartartoq annertoqqatigaa. Taas- lavenergibyggeri med fokus på materialer, isoler- suma saniatigut sumiiffi it marluk erngup nukinga atorlugu ing, solorientering osv. – men også bæredygtig nukissiorfi liorfi gineqarsinnaasut eqqaaneqarput – ataaseq byudvikling, hvor overvejelser omkring klima- Qeqertarsuarmi aappaalu Kuussuup Tasiani – tamarmik tilpasning, fortætning og infrastruktur spiller kommuneplanimut ilanngunneqartut. en central rolle. Fremme af bæredygtige trans- portløsninger knytter sig først og fremmest til en Ataavartumik nukissiuuteqarnermut tunngatillugu peri- forbedring og udbygning af stinettet i og om- arfi ssat allat tassaapput nunap iluata kissarneranik atuineq, kring byerne. Indsatsen ift. aff aldshåndtering er immaqalu aamma seqernup qinngorneri imalunnit se- beskrevet i afsnittet "Teknisk forsyning". qernup kissarnera, kiisalu anorisaatit atorlugit periarfi ssat. Pilersaarut periarfi ssiivoq, iluarsartuussinernut nutaanillu illuliornernut atatillugu, seqernup qinngorneri atorlugit nukissiuutinik ikkussuisoqarsinnaaneranut. Kiisalu nunaminertanik, anorisaateqarfi ssanik aamma seqernerup qinngorneri atorlugit nukissiuutinik ikkussuiviusinnasunik tunniussaqartoqarsinnaanera, suli peqqissaartumik naliler- suivigineqarpoq.

Aammattaaq illuliornermut, angallanermi periarfi ssanut eqqaavilerinermullu tunngatillugu, periarfi ssaqarpoq – immikkut ittunik atortussianik sarfamik atuinikinnerunissaq siunertaralugu sanaanik, oqorsaatissiat, seqinermik ilu- aquteqarnissamut sammititat il.il., – aammattaaq illoqarfi - up akilersinnaasumik alliartornerani atorneqarsinnaasunik, tamatumani silaannap pissusaanut naleqqusarneq, ussis- saaneq aamma angallannermi periarfi ssat, pingaarutilittut inissisimallutik. Angallassinerup imminut nammattumik ingerlalersinnaaneranut pitsanngorsaatit, siullertut pingaarnertullu, illoqarfi it iluini avataanilu aqqusineeqqat pitsanngorsarneqarlutillu anner-tusarneqarnissaannut tunngassuteqarput. Suliniutit eqqaavilerinermut tunngasut immikkortumi ”Teknikkikkut pilersuineq”-mi allaaserineqarput.

58 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilinniartitaaneq peqqinnerlu Uddannelse og sundhed Atuarfi it, ilinniarnertuunngorniarfi it aamma ilinniarfi it Skoler, gymnasium og videregående uddan- ingerlaqqiffi usut nelser Qaasuitsup Kommuniani meeqqat atuarfi i katillutik Der er i alt 41 folkeskoler i Qaasuitsup Kom- 41-uupput. Illoqarfi nni anginerusuni atuarfi it nalingin- munia. Skolerne i de største byer har typisk 1. naasumik atualeqqaaniit 10. klassinoorput, atuarfi nnili til 10. klasse, mens de mindre skoler i bygderne mkinerusuni nunaqarfi nniittuni, atualeqqaaniit 7. klassi- går fra 1. til 7. klasse. De primære udfordringer noorlutik. Meeqqat atuarfi nnut tunngatillugu unammil- på folkeskoleområdet er lave elevtal på især ligassat pingaarnerit tassaapput, atuartut ikippallaarneri bygdeskolerne samt et presserende renoverings- pingaartunik nunaqarfi it atuarfi ini, aamma iluarsartuus- behov. sisoqarnissaanik pisariaqartitsinerup nukinnginnarsilluin- narnera.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 59 Tamakkua saniatigut Qasigiannguani efterskoleqarpoq – I Qasigiannguit er der desuden en efterskole – Villads Villadsen-ip efterskolia – atuartunut 80-nut inissalik. Villads Villadsenip efterskolia - med plads til 80 Efterskole pingaarnernik pingasunik sammisaqarfi uvoq: elever. Efterskolen tilbyder tre linjefag: Adven- Adventure/Outdoor, Ilusilersuineq/Eqqumiitsuliorneq ture/Outdoor, Design/Kunst og Kommunikation/ aamma Attaveqaqatgiinneq/IT. Atuarfi k pitsaasunik IT. Skolen oplever gode resultater ift. at få elev- angusaqarfi usarpoq tamannalu atuartut, ilinniarfi nnut erne videre i uddannelsessystemet – godt 70 % af allanut ingerlaqqittut amerlassusaasigut takuneqarsinnaa- eleverne vælger efterfølgende en videregående voq – tassami atuartut 70 %-iisa missingi atuareernerminni uddannelse. ilinniarfi nnut ingerlaqqiffi usunut ingerlaqqittarput. Kommunens GU – Nordgrønlands gymnasium Kommunip Ilinniarnertuunngorniarfi a – Avannaani Ilinni- - ligger i Aasiaat og har 17 tilknyttede kollegier arnertuunngorniarfi k – Aasianiippoq 17-nillu ilinniartunut med lidt forskellig indretning og funktion. Deru- inissiaateqarluni, assigiinngisitaalaartunik ilusilersugaal- dover har GU-Aasiaat lejemål ude i byen. Årligt

60 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 lutillu atuuff eqartunik. Tamakkua saniatiagut GU-Aasiaat tager ca. 90 elever afgangseksamen fra gym- illoqarfi mmi arlalinnik attartugaqarpoq. Ilinniarner- nasiet. tuunngorniarfi mmiit ukiut tamaasa ilinniartut 90-it soraarummeertarput. Hver af de 8 byer har en lokal Piareersarfi k, som tilbyder et 1-årigt FA-skoleophold til opkvalifi cer- Illoqarfi it arfi neq pingasuusut tamarmik immikkut Piareer- ing/forberedelse som afsæt til et erhvervsjob eller sarfeqarput, ukioq ataaseq, inuussutissarsiutinut imaluun- en videregående uddannelse. nit ilinniarfi nnut ingerlaqqiffi usunut qaff assaataasumik/ piareersaataasumik atuartitsiviusartunik. Grønlands eneste fi sker- og fangerskole ligger i Uummannaq. Her tilbydes en 2-årig uddannelse Nunatsinni aalisarnermut piniarnermullu atuarfi tuaasoq i fangst og fi skeri. Herudover ligger Grønlands Uummannamiippoq. Tassani piniarnermut aalisarnermullu, Socialpædagogiske seminarium i Ilulissat. ukiuni marlunni atuarnissaq, neqeroorutaasarpoq. Taakk- ualu saniatigut Ilulissani Perorsaanermik Ilinniarfeqarpoq. Gennem kommuneplanlægningen skal der sikres de nødvendige arealer til f.eks. udvidelser Kommuneplanip suliarineqarneratigut, assersuutigalugu, og forbedringer af faciliteterne på kommunens kommunip atuarfi isa ilinniartoqarfi isalu allilerneqarnis- skoler og uddannelsesinstitutioner. Qaasuitsup saannut initaasalu pitsangorsarneqarnissaannut, nu- Kommunias 8 byer skal fortsat styrkes som centre naminertanik qulakkeerinnittoqartassaaq. Qaasuitsup for uddannelse, men indsatsen i den kommende Kommuniani illoqarfi it arfi neq pingasut qitiusumik ilinni- planperiode vil primært være knyttet til reno- artoqarfi unerat nangittumik nukittorsarneqassaaq, piler- vering og mindre udvidelser af de eksisterende saarusiorfi ullu atuutilersussap ingerlanerani, atuarfi nnut skoler og uddannelsesinstitutioner. Der vurderes ilinniarfeqarfi nnullu pioreersunut suliniutip annersaa, at være tilstrækkelig rummelighed til sikring af iluarsartuussinernut allilerinernullu anikinnerusunut tunn- dette i kommuneplanens relevante delområder. gatinneqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq, kommuneplanimi nunaminertani pineqartunut attuumassuteqartuni, Sundhed inissaq naammattoq pineqareersoq. Qaasuitsup Kommunia hører under Sundhed- sregionerne Disko og Avannaa, der blev oprettet Peqqinneq ved implementering af sundhedsreformen i Qaasuitsup Kommunia, Peqqinnisaqarfi k Qeqertarsuup januar 2011. I hver region er der et regions- Tunua aamma Avannaanut peqqinnisaqarfi mmut atavoq, sygehus, som har det overordnede ansvar for peqqinnissaqarfi mmik iluarsaaqqinnermi Januaari 2011-mi sundhedsbetjeningen i regionen, herunder på atuutilersukkut. Immikkoortortaqarfi it tamarmik nappar- de tilknyttede sygehuse og sundhedscentre samt simaveqarput, nunap immikkoortuani peqqinnissaqarner- i de mindre sygeplejestationer. Kommunens to mik sulianut pingaarnertut akisussaasunik, taakkua ataanni regionssygehuse ligger i hhv. Ilulissat og Aasiaat, inissisimapput napparsimaviit aamma qitiusumik peqqis- mens de øvrige 6 byer har enten sundhedscenter saaviit, kiisalu mikinerusuni niviarsiamut nakorsiartarfi it. eller sygehus, jf. hovedstrukturkortet. Kommunip nunap immikkoortuani napparsimavii Ilulisani- illutillu Aasianniipput, illoqarfi it sinneri arfi nillit qitiusumik Sundhedsregionerne omfatter også tandple- peqqissaaveqarlutilluunniit napparsimaveqarput, takuuk jen, der distriktsvis dækkes med én eller fl ere sammivilersuutit pingaarnerit pillugit nunap assiliorneri. tandlæger. I Kaangatsiaq og Qaanaaq er der kun tandlægebetjening en del af året. Aammattaaq peqqinnissamut immikkoortoqarfi it iluiniipput kigutileriffi it, imikkoortortaqarfi kkaarlutik ,ataatsimik, Med sundhedsreformen fra i 2011 blev der marlunnilluunnit tigutit nakorsallit. Kangaatsiaq Qaanaarlu ligeledes indført telemedicin, som et nyt tilbud ukiumut ataasiaannarlutik kigutit nakorsaanniit sull- til borgerne i bl.a. de mere fj erntliggende bost- inneqartarput. eder. Der er varierende erfaringer med brugen af telemedicin, men med ansættelsen af en tel- Peqqinnissaqarfi up 2011-mi iluarsaqqinneratigut aam- emedicinsk konsulent i 2013 er det besluttet at mattaaq telemedicin, ilaatigut innuttaasunut avinngarusi- fortsætte og udvikle sundhedstilbuddet, så det masuni najugalinnut, neqeroorutitut nutaatut atuutilersin- bliver hurtigere og nemmere at stille en korrekt neqarpoq. Telemedicin-ip atorneqarsinnaanera pillugu diagnose og iværksætte behandling. assigiinngiiartunik misilittagaqartoqarpoq, 2013-mili telemedicinip atorneqarnissaanut siunersortimik atorfi nit- Den fremadrettede sundhedsindsats bygger på sitsisoqarneratigut, peqinnissaqarfi mmiit neqeroorutip den nuværende regionsstruktur, hvor sundheds- ingerlateqqinnissaa ineri-artortinneqarnisaalu aalian- væsnet er til stede og tilgængelig alle steder i

SIUNNERSUUT | FORSLAG 61 giunneqarput, taamaalilluni eqqortumik sukkaneru- landet, og hvor den igangværende digitalisering sumillu, nappatip suunera paasineqarsinnaalerluni, nakor- fortsættes. Der vil være særligt fokus på fore- sarneqarneralu aallartillugu. byggelse og sundhedsfremme – bl.a. med ud- sigten til større udgifter som følge af fl ere ældre, Taamatut allaanerusumik peqqinnissamut tunngasumik fl ere livsstilssygedomme, dyrere og mere special- suliniuteqarneq, ullumikkut aaqqissuussaaneq aallaavi- iserede behandlinger samt større krav til kvalitet galugu suliaavoq, sapinngisamik nuna tamakkerlugu og borgerkontakt. Alt sammen med betydning sumiiffi nni tamani peqqinnissaqarfi k peqatigalugu, for borgerne i Qaasuitsup Kommunia. digitaliserinerlu aallartinneqareersoq nangeqqillugu. Pinaveersaartitsineq peqqissutsimillu siuarsaaneq immikkut pingaartillugit sammineqassapput – ilaatigut utoqqaat amerlanerulernerisigut, inooriaatsit kingunerinik nappaatit pilersartut amerliartornerisa, akisunerusunik immikkuullarissunillu suliarinneriaaseqalernerup, aammalu innuttaasunut annertunerusumik, pitsaanerusumillu, attaveqartoqalernissaanik piumasaqaataasut kingunerinik, aningaasartuutit annertunerulernissaat, pissutigalugu.

Siuaasaniit kingornussarsiat paaqqutar- ineqarnerilu Kulturarv og bevaring Siuaasaniit kingornussarsiat nunasiaataasimanerup nal- Kulturarven har sine rødder i såvel kolonitiden aaninngaanneerlutillu siuaasatta inuit kulturianneerput som inuitkulturen og endda endnu længere allaallu suli siusinnerusumminngaanneerlutik. Siuasaa- tilbage. Kulturarven er under konstant påvirkning niit kingornussarsiat inuit ingerlataannit, pinngortitallu af menneskelige aktiviteter og naturens gang – allanngorarneranit, sunnigaajuartarput – minnerunngit- ikke mindst klimaforandringerne med mærkbart sumik, silannaap allanngornera pissutigalugu, malunartu- højere temperaturer. Den fysiske planlægning er mik kianerulerneranit. Tigussaasumilli pilersaarusiorneq imidlertid et vigtigt værktøj til aktivt at værne om tassaavoq, kingornussarsianik eriagisarialinnillu nalituunik, den kulturarv og de bevaringsværdier som fi ndes inoqarfi nni sumi tamaaniittunik, aamma Qaasuitsup Kom- rundt om ved bostederne og i det åbne land i muniani asimi nassaassaasunik, paaqqutarinninnissamut Qaasuitsup Kommunia. sakkoq pingaarutilik. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommune- Siuaasaniit kingornussarsiat eriagisariallillu nalituut kom- plan 2014-2026 er kulturarv og bevarings- muneplani 2014-2026-p suliarineqarneranut atatillugu værdier systematisk gennemgået og indarbejdet, peqqissaartumik misissorneqarput ilanngunneqarlutillu, herunder fredninger, fredede og bevaringsvær- tamakkununnga ilaapput eqqissisimatitat aamma, illut dige bygninger mv. Områdefredninger ses på det allallu, eqqissisimatitaallutillu eriagisariallit. Nunaminertat overordnede hovedstrukturkort, mens fredede eqqissisimatitat sammivilersuutit pingaarnerit tamak- og bevaringsværdige bygninger ses på hoved- kiisumik nunap assiliornerini takuneqarsinnaapput, illut strukturkortene for de enkelte byer og bygder. eqqissisimatinneqarlutillu erisassanngortinneqarsimasut, illoqarfi it nunaqarfi illu ataasikkaat sammivilersuutaasa I forlængelse af en bevaringsmæssig indsats lig- pingaarnerit nunap assiliornerini, takuneqarsinnaasut. ger også et klart turistmæssigt potentiale. Som eksempel kan nævnes arbejdet med at udvikle Eriagisariallit suliarinerisa ilassutaattut aamma ersarissu- et egentligt besøgscenter ved Ilulissat Isfj ord der sunik takornariaqarnermi periarfi ssaqarpoq. Assersuutitut er fredet og optaget på UNESCOs Verdensarvs- taaneqarsinnaavoq Ilulissat Kangerluata eqqissisimati- liste – Isfj ordscentret – hvor historiefortællingen taasup UNESCO’miillu Nunarsuarmioqatigiit kingornus- om både isen, den unikke natur og de tidligere sarsiassaasa allattorsimaffi anut ilanngunneqarsimasup bosættelser kan formidles. Et andet eksempel eqqaani, qitiusumik ornittakkamik ineriartortitsinissamik er en bevarende planlægning i Ilimanaq, som suliniut – Kangisata Sullissivia – sermip, pinngortitap im- dels har fokus på bygdens kulturarvsværdier –

62 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 mikkuullarissup, nunaqarfi ttoqqallu oqaluttuassartaannik herunder eventuelle fredninger – samt udvikling siammarteriffi usinnaasoq. Assersuut alla tassaavoq Ilima- af naturligt relaterede turistfaciliteter som hyt- nami erigisariallit pillugit pilersaarut, kulturikkut naleqarti- teområder o.l. tat nunaqarfi mmiittut pingaartillugit – matumani aamma eqqissisimatin-neqarsinnaasut – kiisalu pinngortitami Andre planmæssige bevaringsindsatser er knyttet takornariaqarnermi soqutiginaatillit, soorlu illuaraqarfi it as- til renovering og nybyggeri i kommunens byer og sigisaasalu ineriartortinneqarnissaannut, tunngasoq. bygder. Indsatsen reguleres dels med generelle bestemmelser, og dels gennem overordnede Eriagisariallit suliniuteqarfi ginissaannut suliniutitutissatut eller detaljerede bestemmelser, som enten sikrer pilersaarutit allat, kommunip illoqarfi ini nunaqarfi inilu og viderefører, eller videreudvikler den bygn- iluarsartuussinissanut nutaanillu sanaartornissanut attuu- ingsmæssige kulturarv. massuteqarput. Suliniutit, ataatsimut aaliangersakkatigut aamma aaliangersakkat pingaarnerit imaluunnit aaliangersakkat immikkoortunut tunngasut atorlugit nalimmas-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 63 sagaapput, ilaatigut qulakkeerinnissutaallutillu ingerla- titseqqissutaasunik, imaluunniit illoqarfi mmi kulturikkut kingornussarsianik ineriartortsinneqartunik ingerlatseq- qiffi usunik.

64 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Nunaminertanik agguaas- Arealtildelinger sisarneq

NUNAMINERTANIK AGGUAASSISARNER- BESTEMMELSER FOR MI AALIANGERSAKKAT AREALTILDELINGER Kalaallit Nunaanni nunamut ataatsimoorussaasumik pigin- I Grønland er der fælles ejendomsret til jorden. nittoqarpoq. Taamaalillutik nunaminertat pisiarineqar-sin- Arealer kan således ikke købes og sælges. For at naanatillu tunisaasinnaanngillat. Illuliorniaraanni imaluun- få mulighed for at bygge eller anlægge skal der niit sanaaertorniaraanni nunaminertamik atugassiissut udstedes en arealtildeling, som er en brugsret til tunniunneqassaaq, taannalu nunamik atuisinnaatitsivoq. jorden. Taamaattumik Qaasuitsup Kommuniata nunaminertanik Qaasuitsup Kommunia har derfor behov for et agguaassisarnermut atuisinnaatitaanermullu tunnga- sæt af bestemmelser som grundlag for admin- tillugu tunngaviusussanik malittarisassiortoqarnissaa istrationen i tildelingen af arealer og brugsret. pisariaqartippaa. Maleruagassiat tulliuttut tassaapput, De efterfølgende retningslinjer er et redskab for nunaminertanik tunineqarnissamik qinnuteqaatit suliar- den kommunale administration og en oplysning ineqartarneranni sinaakkuttat pillugit, kommunip allaffi s- til borgerne om rammerne for behandlingen af sornerani, innuttaasunullu paasissutissisarnerani atugas- ansøgninger om arealtildeling. sat. Bestemmelserne er opbygget med generelle Aaliangersakkat tamanut atuuttunik aaliangersagartaler- bestemmelser, hvor der er bestemmelser for lugit suliarineqarput, illoqarfi nnut, nunaqarfi nnut asimullu byerne, for bygderne og for det åbne land samt aaliangersagartaqarlutik, kiisalu immikkut ittumik contain- med særlige bestemmelser for opstilling af con- erinik inissiinermut, angallatinik inissiinermut, qimmilivin- tainere, bådeoplag, hundehold mv. nullu il.il., aaliangersagartaqarlutik. Desuden er der et sæt standard vilkår i arealtilde- Malittarisassiat nalinginnarnik malittarisassialersorlugit linger samt et sæt generelle vilkår for arealtilde- suliarineqarput, illoqarfi nnut, nunaqarfi nnut nunaan- linger. nartamullu malittarisassiaqarluni, kiisalu immikkut ittunik malittarisassiaqarluni. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere bestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså Saniatigut Nunaminertanik atugassiinerni piumasaqaatit ikke bestemmelser og er således ikke bindende. Nalinginnaat atugassiat ipput, kiisalu nunaminertanik atu- Som grundlag for arealadministrationen i gassiinernut piumasaqaatit nalinginnaasut atugassiat. Qaasuitsup Kommunia gælder i øvrigt, at der

SIUNNERSUUT | FORSLAG 65 altovervejende skal foreligge detaljerede bestem- Uingasunik allannertallit malittarisassianik nassuiaallu- melser forud for tildelingen af en endelig arealtil- tillu takussutissiinissanik siunertaqarput. Taamaattumik deling. Alle arealtildelinger skal være i overens- uingasunik allassimasat malittarisassiaanngillat taamaat- stemmelse med kommuneplanen. tumillu pituttuisuunatik.

Qaasuitsup Kommuniani nunaminertat allaffi ssornikkut suliarineqarneranni aammataaq tungaviuvoq, tamatigut pingaartinneqartassasoq, nunaminertanik tunniussaqar- toqannginnerani, aaliangersakkanik ersarissunik peqar- toqarnissaa. Nunaminertanik agguaassinerit tamarmik kommuneplani eqqortillugu ingerlanneqartassapput. Nunaminertanik agguaassinermi suut Hvad kræver arealtildeling? pi-umasaqaataapput § 1 Hvad er en arealtildeling § 1 Nunaminertamik atugassiineq suua 1.1 Før et areal kan tages i brug skal der være udstedt arealtildeling. 1.1 Nunaminertaq atorneqalersinnagu nunaminertamik atugassiissut tunniunneqarsimassaaq. 1.2 Alle nye bygninger og anlæg udløser arealtildeling. 1.2 Illut sanaartukkallu nutaat tamarmik nunaminertamik atugassiissuteqarfi ussapput. 1.3 Tilbygninger, terrasser, o.l., vejanlæg, parkeringspladser, o.l., vandledninger, kloakrør, o.l. 1.3 Illunut ilassutit, aneerasaartarfi it assigisaalluunniit, kræver arealtildeling. aqquserngit, biilinut inissiisarfi it assingisaalluunniit, erngup aqqutai, eqqakkat aqqutaat assigisaallunniit nunamin- 1.4 Ændret anvendelse af bygninger, arealer og ertamik atugassiissuteqartitsinermik pisariaqartitsipput. anlæg kræver arealtildeling. 1.4 Illunik, nunaminertanik sanaartukkanillu al-lanngortita- 1.5 Når en bygning genopføres skal der søges mik atugaqalerneq nunaminertamik atugassiissuteqartit- arealtildeling til både nedrivning og byggeri, da sinermik pisariaqartitsipput. der er tale om en ny arealtildeling. 1.5 Illu sanaqqinneqarpat isaterinermut illuliornermullu 1.6 Ved køb og salg af bygninger og/eller anlæg nunaminertamik atugassiissummik qinnuteqartoqassaaq, fra en ejer til en anden, eller ved arv og realiser- nunaminertamik atugassiissut nutaaq pineqarmat. ing af panterettigheder, skal der gennemføres overdragelse af brugsretten gennem en arealtil- I1.6 llunik aamma imaluunnit sanaartukkanik piginnitumit deling, idet en arealtildeling er personlig og at allamiit pisinermi tunisaqarnermilu, imaluunnit kingor- en overdragelse til en ny rettighedshaver skal nussinermi qularveeqqusiussaniluunnit piviusunngortitsin- tiltrædes af den arealforvaltende myndighed. ermi, nunaminertamik atuisin-naatitaaneq tunniunneqar- tassaaq, tassami nunaminertamik tunniussineq inummut En overdragelse af brugsretten sker ved, at den tunngasuusarmat, piginnittuulersumullu tunniussineq nye ejer af bygningen eller anlægget søger om at pisortanit nunaminertamut akisussaasunit akuersissutigi- overtage arealtildelingen. Kommunalbestyrelsen neqartussammat. skal således afgøre, hvorvidt rettigheden til arealanvendelse kan overdrages til den ny ejer. Såfremt den Atuisussaatitaanermik allamut ingerlatitseqqinneq pisarpoq, nye ejer ønsker en anden anvendelse af bygningen illumik sanaartukkamillu piginnittuulersup nunaminerta- end den hidtidige faktiske anvendelse, og denne mik atuisussaatitaassummik tigusaqarnissaminik qinnute- anvendelse er i strid med den gældende plan- lægn- qaateqarneratigut. Taamaalilluni kommunalbestyrelsip ing for området, kan kommunalbestyrelsen nægte aaliangissa-vaa, nunaminertamik atuisussaatitaaneq at godkende rettighedsoverdragelsen på disse nye piginnittunngortumut tunniunneqassanersoq. Piginnittuul- vilkår. ersup kissaatigippagu illu maannamut atorneqarnerminiit allaanerusumik atorneqalissasoq, atuinissarlu tamanna nu- § 2 Typer af arealtildelinger naminertap pilersaarusiorfi gineqarneranut atuuttumut ak- erliuppt, taava kommu-nalbestyrelsip atuisinnaatitaanerup 2.1 Permanente arealtildelinger udste-des til byg- piginnittumut nutaamut, pissusiulersussaat nutaat tungavi- geri med tilknyttede anlæg og til større anlæg.

66 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 galugit tunniunneqarnissaa, itigartitsissutigisinnaava. Tilknyttede anlæg er f.eks. terrasser, trapper, parker- § 2 Nunaminertanik atugassiissutit suussusii ing, skure og stikledninger. Større anlæg er f.eks. veje, hovedkloakker, 2.1 Nunaminertanik ataavartumik atugassiinerit illulianut højspændingsmaster i en samlet trace, osv. annertuunik sanaartugartalinnut, sanaartukkanullu anner- tuunut tunniunneqartarput. 2.2 Tidsbegrænsede arealtildelinger kan opsiges med et varsel på 3 måneder. Ingerlatsiviit atasuusut tassaasinnaapput aneerasaartarfi it, tummeqqat, biilinik inissiiviit, illuaqqat sarfallu aqqutaat. 2.3 I særlige tilfælde kan der gives et kortere opsigelsesvarsel end 3 måneder I disse tilfælde Sanaartukkat annertuut soorlu aqqusernit, eqqakkat kuuffi i kan kommunen yde økonomisk kompensation til pingaarnerit, innaallagissat napparutaat ataatsimortumik fl ytning og vil anvise et ersatningsareal. sakkortusaavillit, il.il.. 2.4 Opsigelse af en tidsbegrænsede arealtilde- 2.2 Nunaminertanik piffi ssami killilikkami agguaassinerit linger kan ske uden varsel såfremt; qaammatinik pingasunik periarfi ssalerlugit atorunnaarsin- neqarsinnaapput. • Rettighedshaver meddeler ophør af arealanvendelsen, jf. stk.15. 4. 2.3 Immikkut ittunik pisoqartillugu qaammatit pingasut ataallugit periarfi ssiisoqarsinnaavoq. Taamatut pisoqartil- • Kommunen konstaterer ophør af arealanven- lugu nuunnermut tunngatillugu aningaasanik taarsiissute- delsen, jf. stk. 15.5-15.7. qartoqarsinnaavoq, nunaminertamillu taartaasussamik • Kommunen konstaterer misligholdelse af innersuussisoqarluni. vilkår for arealtildeling, jf. stk. 15.8 og 15.9.

2.4 Nunaminertamik piffi ssami killilikkami ag-guaanneqar- Tidsbegrænsede arealtildelinger udste-des til anv- simasumik ilisimatitseqqaarnani atorunnaarsitsineq pisin- endelse med en midlertidig karakter eller hvor der er naavoq, imatut pisoqarsimappat; tale om brug af et areal i en kortere periode.

• Atuisussaatitaasup nunaminertamik atuiunnaarnini Der kan f.eks. være tale om opstilling af containere, nalunaarutigippagu, takuuk imm. 15.4. både, oplæg af fi skeredskaber, hunde o. lign. • Kommunip paasippagu nunaminertamik atuineq unit- sinneqarsimasoq, takuuk imm. 15.5-15.7. Der kan også være tale om anvendelse af arealer, • Kommunip paasippagu nunaminertamik atuisinnisami der er i kommuneplanen er udlagt i et delområde tunngaviit unioqqutinneqarsimasut, takuuk imm. 15.8 med en anvendelsesbestemmelse, men som endnu og 15.9. ikke er taget i brug.

2.5 Ved en kortvarig arealanvendelse, i en periode Piffi ssami killilikkami nunaminertamik agguaassinerit tunni- kortere end 2 måneder, udløser det normalt ikke unneqartarput utaqqiisagallartutut ilusilerlugit, imaluunniit krav om arealtildeling. Dog er der krav om at der piffi ssami sivikinnerusumi nunaminertamik atuisoqassatil- indhentes en skriftlig tilladelse hos kommunen. lugu.

Assersuutigalugu containerinik, angallatinik, aalisarnermi atortunik, qimminik, allalluunniit inissinnerit pineqarsimasin- naapput.

Aamma tassaasinnaapput nunaminertat, kom-mune- planikkut nunaminertatut sumut atornis-saat suli aal- iangerneqanngitsutut atugassis-sutigineqarsimasut, sulili atorneqalersimann-gitsut.

2.5 Piffi sami sivikitsumi nunaminertamik atuineq, qaammatinik marlunnik sivisussuseqartoq, nalinginnaasumik nunaminertamik atuinissamik piumasaqaatitaqarneq ajor- poq. Taamaattorli pi-umasarineqartarpoq kommunimiit akuersissummik atsiukkamik pissarsisoqarnissaa.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 67 Kikkut nunaminertanik agguaassisar- Hvem tildeler arealtildeling? pat? § 3 Arealkompetence § 3 Nunaminertanut pisussaaff eqarneq 3.1 Kommunalbestyrelsen har al arealkompetence inden for alle byer, bygder og det åbne 3.1 Kommunalbestyrelsi illoqarfi nni, nunaqarfi nni asimilu land i kommunen. Ved arealtildeling tildeles nunaminertanut tamakkisumik akisussaavoq. Nunaminer- brugsret til en bestemt anvendelse af et nærmere tamik agguaassisoqartillugu, nunaminertamut aalianger- afgrænset areal. simasumut erseqqissumik killilikkamut, atuinissamut tunniussisoqartarpoq. I forbindelse med arealer i det åbne land gælder særlige vilkår for høringer, som fremgår af de sær- Nunaannartami nunaminertanut atatillugu tusarniaanernut lige bestemmelser. immikkut ittutut piumasaqaatit, immikkut ittutut malitta- risassiani takuneqarsinnaasut atuupput.

Nunaminertamik atuinissamut qinnute- Ansøgning om arealtildeling qarneq § 4 Ansøgning om arealtildeling § 4 Nunaminertamik atugassinneqarnissaq pillugu qin- 4.1 Arealansøgninger fremsendes til Qaasuitsup nuteqarneq Kommunia enten via www.nunagis.gl eller via det traditio-nelle papirskema. Når ansøger har 4.1 Nunaminertamik atuinissamut qinnuteqaat nassiun- udfyldt NIN-applikationen/papirskema skal den neqassaaq Qaasuitsup Kommunianut www.nunagis.gl udskrives og fremsendes til kommunen under- imaluunnit pappiala nalingin-naasumik immersugassaq skrevet. atorlugu. Qinnuteqaa-teqartup NIN-applikationen/papirskema immer-soreeruniuk atsioriarlugu kommunimut 4.2 En arealtildeling er personlig og kan gives til atsiugas-sanngorlugu nassiutissavaa. enhver juridisk person, det vil sige person, fi rma, selskab, forening og lignende uanset bopæl eller 4.2 Nunaminertamut atugassiissut inummut tunngati- hjemsted. taavoq, kikkunnulluunniillu inatsisitigut akueri-saasumut inummut tunniunneqarsinnaalluni, tassalu inummut, 4.3 Ved arealtildelinger til mindreårige skal der suliff eqarfi mmut, ingerlatseqatigiinnut, peqatigiinnut foreligge en ’friholdelseser-klæring’ fra Rigsom- assingisaannulluunniit sumiluunniit najugaqarneri anger- buddet i Grønland. larsimaff eqarnerilu apeqqutaatinnagit. Ledige arealer annonceres løbende på kommun- 4.3 Inersimanngitsunut nunaminertanik atugassiinernut ens hjemmeside og fremgår af NunaGIS. Kalaallit Nunaanni Rigsombudeqarfi mmit ’immikkut akuer- sissutitut nalunaarut’ ilanngutissaaq. § 5 Annoncering af ledige arealer Nunaminertat inuttaligaanngitsut kommunip nittartagaani 5.1 Kommunalbestyrelsen annoncerer løbende, nalunaarutigineqartuassapput, allassimappullu NunaGI- på kommunens hjemmeside, på NunaGIS og evt. Simi. andet aktuelt medie, arealer der i kraft af kom- muneplanlægning og byggemodning bliver § 5 Nunaminertat atorneqanngitsut nittarsaanneri ledige til byggeri. 5.1 Kommunalbestyrelsip kommunip quppersagaatigut ataavartumik, NunaGIS’kkut aamma imaluunnit tusagas- 5.2 Nye ledige byggefelter og -arealer til bolig- og siuutitigut, nunaminertat kommuneplanikkut aamma foreningsformål anvendelsesformål annonceres sanaartorfi gissaanikkut sanaartorfi gineqar-nissaminnut ledige i minimum 3 uger. periareernerat, nittarsaattarpai. 5.3 Nye ledige byggefelter og -arealer til erh- 5.2 Sanaartorfi ssat nutaat, nunaminertat illuliorfi ssat vervs-, institutions- og tekniske formål anven- aamma peqatigiiffi it siunertaannut atorneqartussat, suli delsesformål annonceres ledige i minimum 6 inuttassaqanngitsut, nittarsaassisutigineqartarput sivikin- uger. nerpaamik sapaatip akunnerini pingasuni. 5.4 Hvis der på den annoncerede ’dead-line’ ind- kommer fl ere kvalifi cerede ansøgere til samme

68 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 5.3 Sanaartorfi ssat nutaat, nunaminertat inuussutis-sar- areal, vil det gen-nem lodtrækning blive afgjort, siutinut aamma teknikkikkut siunertanut ator-neqartussat, hvem der får arealreservation til arealet. Lodtræk- suli inuttassarsineqanngitsut, nittarsaassisutigineqartarput ningen foretages med adgang for off entligheden. sivikinnerpaamik sapaatip akunnerini arfi nilinni. 5.5 Såfremt en ansøger frafalder en arealreserva- 5.4 ’Periarfi ssap kingullliup’ nalunaarutigineqarnerani tion vil det frafaldne areal blive genannonceret nunaminertamut ataatsimut qinnuteqartut piukkun- efter procedurerne som beskrevet i str. 5.1- 5.4. naatillit amerlanerit takussimappata, makitsinikkut aal- iangerneqassaaq, nunaminertamut inniminner-neqar- 5.6 For at være kvalifi ceret ansøger, skal der som tumut kina piginnittunngornersoq. Makitsineq tamanut minimum foreligge en tilkendegivelse fra lån- ammasumik ingerlanneqassaaq. giver.

5.5 Qinnuteqaateqartoq tunuassagaluarpat taava nu- 5.7 En person eller et selskab kan ansøge om – og naminertaq inniminnerneqarsimasoq nit-tarsaanneqaqqis- få tildelt – fl ere arealer. Det kan f.eks. komme på saaq imm 5.1-5.4-mi allassimasut malillugit. tale, hvis et byggefi rma ønsker at opføre flere boliger med videresalg for øje, såfremt der kan 5.6 Qinnuteqaateqartutut piukkunnaatilittut isigineqassa- fremvises dokumentation for projektets realisme. gaanni, minnerpaamik aningaasanik atorfi gisamiit uppernarsaammik takutitassaqartariaqarpoq. 5.8 Der kan kun søges med én ansøgning fra samme person eller fi rma, der fremstår som én 5.7 Inuk imaluunniit ingerlatseqatigiiffi k nunaminertanut og kun én juridisk enhed til det samme byggefelt arlalinnut qinnuteqarsinnaallunilu atugassin-neqarsinnaa- og/eller byggeområde. voq. Assersuutigalugu tunisaqaqqinnissaq siunertaralugu illuliornermik suliff eqarfi k inissianik arlalinnik sanaartorn- § 6 Krav til arealansøgning issamik kissaateqarpat pisinnaavoq, tassalu suliniutip 6.1 Ansøgning om arealtildeling skal indeholde piviusorpalaartuuneranik uppernarsaammik takussutissi- følgende bilag: isoqarsinna-assappat. • Beliggenhedsplan der viser placering og stør- 5.8 Inuk ataaseq suliff eqarfi lluunnit ataaseq qin-nuteqaam- relse af det ansøgte. mik ataasiinnarmik nassiussaqarsin-naavoq, qinnuteqaatitut ataatsitut saqqummiun-neqartussamik, aamma inatsi- • Oplysning om anvendelse og placering af silerinermut tunngatillugu, sanaartorfi ssamut ataatsimut bebyggelse. aam-ma/imaluunniit nunaminertamut sanaartorfi usumut • Skitseforslag, der redegør for ud-seende og qinnuteqaatitut, ataatsimik aallaavilittut. materialer (idet krav i gældende plangrund- lag skal overholdes). § 6 Nunaminertanik qinnutaammut piumasaatit • Oplysning om tekniske installationer. • Økonomiske oplysninger, som er nødven- 6.1 Nunaminertamik atugassinneqarnissaq pillugu qin- dige for at dokumentere, at det ansøgte kan nuteqaat makkuninnga takussutissanik ilaqassaaq: realiseres. • Sumiiffi ssaanut pilersarut qinnuteqaatigi-neqartup • Ved større bygge- og anlægsarbejder skal an- inissiffi ssanik angissusaanillu ersersitsisoq. dre forhold, der er af betydning for kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningen, • Atorneqarnissaanut sanaartukkallu inissin-neqarfi s- herunder anvendelsens overensstemmelse saanut paasissutissat. med kommuneplanen belyses. • Titartarnissaanut siunnersuut, ilusissaanik atortussiallu suut atorneqarnissaanik takussutissiisoq (pilersaaru- Ansøger kan f.eks. belyse, hvordan projektet op- utip tunngaviani piumasaqaataasut malinneqartari- fylder de strategiske ind-satsområder i kommunens aqarnerat pissutigalugu). Planstrategi – Strategi 2020. • Aningaasaqarnikkut paasissutissat, qin-nuteqaatigisap piviusunngortissinnaaneranik uppernarsaassuteqarn- Der er bygherre, der skal dokumentere, at han/hun issamut pisariaqartuusut.. kan rejse de efter kommunens skøn nødvendige • Illuliornerni sanaartornernilu anginerusuni pissutsit al- midler med validering af långiver. lat, kommunalbestyrelsip qin-nuteqaammik naliliinera- Bestemmelsens ordlyd lægger op til en propor- nut pingaaru-teqartuusut, ilanngullugu atugarinerata tionalitet – nemlig at den likviditet man fra kom- kommunip pilersaarutaanut naapertuunnerat, erseq- munens side vil se belæg for står i forhold til bygge- qissaavigineqassapput. projektets størrelse.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 69 Qinnuteqartup assersuutigalugu suliniutip kommunip Pilersaarusiornermut periuserisaani – 2020-mi Periusissami periussatigut iliuuseqarfi ssanut naapertuuttuunera erseqqis- saavigisinnaavai.

Sanaartortitsisoq kommunip missiliuinera naapertorlugu taarsigassarsisitsisumit tatiginasssusilikkatut aningaasanik pisariaqartitanik pissarsisinnaaneranik uppernarsaasussaa- voq.

Malittarisassiap oqaasertaasa annertussutsimut naleqqus- saasoqarnissaq kaammattorpaat – tassalu sanaartugassatut suliniutip annertussusaanut naleqqiullugu akiliisinnaassutsip naleqquttuuneratut uppernarsaatissatut kommunip tun- gaanit ta-korusunneqartumut.

Suleriaaseq Procedure § 7 Nunaminertamik inniminniineq § 7 Arealreservationer 7.1 Nunaminertamik inniminniineq tassaavoq, pi- 7.1 En arealreservation er en tilkendegi-velse af umasaqaataasut naamassineqarsinnaappata aamma kommunalbestyrelsens intension om at tildele nunaminertaq inniminniiffi up ingerlanerani qinnuteqaate- tilsagn, såfremt de stillede betingelser kan qartumut allamut tunniunneqaraniluunnit tunniutissa- opfyldes og at arealet ikke er eller skal gives til maarneqarsimanngippat, kommunalbestyrelsip nunamin- anden ansøger i reservationsperioden. ertamik tuniussaqarnissamut piumassuseqarneranut ersiutaasoq. 7.2 En arealreservation er tidsbegrænset til en periode på maksimalt 3 måneder. For arealer til 7.2 Nunaminertamik inniminniineq piffi ssamik killi-ligaa- større byggerier eller anlægsarbejder kan reser- voq, sivisunerpaamik qaammatinik pingasunik sivisuse- vationen fastsættes til maksimalt 6 måneder. qarluni. Nunaminertanut illulianut sanaartukkanulluunniit annertunerusunut atugassanut, inniminniinermut piffi s- 7.3 En arealreservation er en tilkendegi-velse af sarititaasoq aaliangerneqarsinnaavoq sivisunerpaammik kommunalbestyrelsens intension om at tildele qaammatinik arfi nilinnik sivisussusilerlugu. tilsagn, såfremt de stillede betingelser kan opfyldes og at arealet ikke kan gives til anden 7.3 Nunaminertamik inniminniineq tassaavoq, pi- ansøger i reservationsperioden. umasaqaataasut naamassineqarsinnaappata aamma nunaminertaq inniminniiffi up ingerlanerani qinnuteqaate- 7.4 En arealreservation giver ikke brugsret til qartumut allamut tunniunneqaraniluunnit tunniutissa- arealet, men skal betragtes som en periode hvor maarneqarsimanngippat, kommunalbestyrelsip nunamin- ansøger, har mulighed for at afklare projekt og ertamik tuniussaqarnissamut piumassuseqarneranut økonomi m.v. ersiutaasoq. 7.5 En arealreservation bortfalder uden yderligere 7.4 Nunaminertamik inniminniineq nunaminertamik varsel, såfremt den fastsatte frist i reservationen atuinissamut pisinnaatitsissutaanngilaq, isigineqassallunili er overskredet. qinnuteqaateqartup, pilersaarummut tunngasunik anin- gaasalersornissaanut il.il., isuma-ginninnissaanut piffi ssali- § 8 Krav på arealtildeling inertut. 8.1 Såfremt en ansøger opfylder de overfor nævnte betingelser og vilkår, og ansøgningen i 7.5 Nunaminertamik inniminniineq, annertunerusumik øvrigt er i overensstemmelse med den gældende ilisimatitsissutitaqanngitsumik, atorunnaassaaq, innimin- planlægning, har vedkommende krav på at få en niinermi piffi ssaliussaq qaangerneqarsimappat. are-altildeling. § 8 Nunaminertamik tunineqarnissamik pi-umasaqaat § 9 Registrering af arealtildelinger 8.1 Qinnuteqaateqartup piumasaqaataasut atugassariti- 9.1 Arealmyndigheden skal registrere nye arealtil- taasullu qulaani taaneqartut naammassisimagunigit, qin- delinger i NunaGIS/NIN - Grønlands Arealregister.

70 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 nuteqaataasorlu aammattaaq pilersaarusiamut pineqartumut naapertuuppat, qinnuteqaateqartup nunaminertamik 9.2 Arealmyndigheden foretager i fornø-dent tunineqarnissani pi-umasaqaatigisinnaavaa. omfang en gennemgang og ajourføring af eksisterende rettigheder i byer og bygder, således at § 9 Nunaminertamik atugassinneqarnissamut pi- kommunen tilvejebringer en samlet oversigt over umasaqaat gældende arealrettigheder i kommunen. 9.1 Qulaani piumasaqaatit atugassaqaatillu qin-nuteqar- § 10 Forbud efter § 32 tumit naapertuutsinneqarpata, qinnuteqaallu atuutsitatut pilersaarusiornermut naapertuuppat, pineqartoq nu- 10.1 En kommunalbestyrelse kan kun modsætte naminertamik atugassinneqarnissaminut piumasaqaate- sig en sådan ansøgning, såfremt der nedlægges qarsinnaavoq. et forbud mod anvendelsen efter Planlovens § 32, og kommunalbestyrelsen efterfølgende 9.2 Nunaminertamik oqartussaasoqarfi up nunaminertanik gennemfører den nødvendige ændring af plan- atugassiinerit nutaat NunaGIS/NIN-imi - Kalaallit Nunaanni grundlaget. Der kan ikke nedlægges § 32-forbud Nunaminertanik Nalunaarsuiffi mmi nalunaarsussavai. ved ansøgning om overdragelse, hvis denne ikke medfører ændring af de eksisterende forhold. Her § 10 § 32 naapertorlugu inerteqqutit gælder princippet om fortsat lovlig anvendelse. 10.1 Kommunalbestyrelse taamaallaat Pilersaarusior- nermut inatsimmi § 32 naapertorlugu atuinermut inerte- qqusiisoqassappat, kingornatigullu pilersaarusiornermut tunngavigisamik pisariaqartitatut allannguinissamik Kommunalbestyrelse suliarinnikkuni taamatut qinnute- qaammik itigartitaqarsinnaavoq. Tunniussinissaq pillugu qinnuteqarnermi § 32-mik itigartitsisoqarsinnaanngi- laq, tassalu taanna pissutsinik pioreersunik allanngor- titaqarnermik nassataqartitsinngippat. Tassani inatsisit naaperlugit atuiuarneq pillugu tunngavigisaq atuutsin- neqarpoq.

Nunaminertap tunniussaasup atorun- Bortfald af arealtildeling narnera § 11 Tidsfrister for at udnytte arealtildelinger § 11 Nunaminertanik atugassiissutit atornissaannut 11.1 Frist for udnyttelse af en arealtildeling til piffi ssat killiliussat byggeri, som kræver byggetilladelse, er 2 år. Ansøgning om byggetilladelse skal være indg- 11.1 Nunaminertap sanaartorfi ssatut tunniunneqartup, ivet senest 1 år efter, at arealtildeling er udstedt. sanaartornissamillu piumasaqaatitaqartup, ator-neqarn- Ansøgning om ibrugtagning skal være indgivet issaanut piffi ssaliussaq, ukiunik marlunnik sivisussuseqar- inden 2 år fra arealtildeling, jf. plan- og areallo- poq. Sanaartornissamut qinnuteqaat, nunaminertap atu- vgivningen (§ 47). Ved særligt store bygge- eller gassiissutigineqarneraniit kingusinerpaamik ukiup ataatsip anlægsarbejder kan der opnås dispensation fra qaangiunnerani, tunniun-neqarsimassaaq. Atuilernissamut den generelle udnyttelsesfrist på 2 år, såfremt der qinnuteqaat nu-naminertap atugassiissutigineqarneraniit samtidig med arealansøgning ansøges herom ukiut marluk qaangiutsinnagit tunniunneqarsimassaq, med dokumenteret tidsplan. takuuk pilersaarusiornermut nunaminertanullu inatsimmi (§ 47). Illuliassani sanaartugassaniluunniit annertoorsuarni, 11.2 Frist for at udnytte en arealtildeling, som ikke nalinginnaasumik ukiunik marlunnik atui-nissamut killisari- kræver byggetilladelse (eksempelvis oplagsar- titaasumik sippuinissamut, immikkut ittumik akuersissu- ealer, indhegninger, legehuse mm.), er 1 år. mik pissarsisoqarsinnaavoq, tamanna nunaminertamik qinnuteqaateqarnermut atatillugu, piffi ssamut pilersaaru- 11.3 En uudnyttet arealtildeling bortfalder uden siamik upper-narsaatitalerlugu qinnutigimagaanni. yderligere varsel, såfremt den fastsatte frist i arealtildelingen er overskredet. 11.2 Sanaartornissamik akuersissummik pisariaqarti-tsinn- gitsumik (assersuutigalugu nunaminertat ilioraavissiat, un- 11.4 Hvis en frist overskrides i en udnyttet ar- galuukkersuutit, illut pinnguartarfi it il.il.) nunaminertamik ealtildeling, indleder kommunalbestyrelsen skridt atugassinneqarnerup atornissaanut killiliussaq tassaavoq til at berigtige forholdet, iht. plan- og areallovgiv-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 71 ukioq ataaseq. ningen.

11.3 Nunaminertamik atugassiissut atorneqanngitsoq an- 11.5 Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. nertunerusumik nalunaaruteqaqqaarfi ginagu atorunnaar- 8.1 og stk. 8.2 fastsatte frister i særlige tilfælde, sissaaq, tassalu nunaminertamik atugassiinermi piffi ssaq hvor det skønnes, at arealtildelingsindehaveren killiliussaq aalajangerneqarsimasoq qaangerneqarpat. kan færdiggøre projektet, og vil overholde de fastsatte vilkår for arealtildelingen, hvis skriftlig, 11.4 Pilersaarusiornermut inatsimmi kingunerittagaani nr. begrundet ansøgning herom er indgivet inden 17, 2011, § 62, 63 aamma 64 naapertorlugit nunaminer- udløbet af den frist, som søges forlænget med en tamik atugassiinermi atugarisaasimasumi piffi ssaq killil- do-kumenteret tids- og aktivitetsplan. iussaq qaangerneqarpat pissutsinik uppernarsaaniarluni Kommunalbestyrelse iliuuserisassaminik aallarniissaaq 11.6 Kommunalbestyrelsen kan endvidere pilersaarusiornermut nu-naminartanullu inatsit naaper- forlænge de i stk. 8.1 og stk. 8.2 fastsatte frister torlugu. i forbindelse med store byggerier og tekniske anlæg, hvor projektering og udførelse ikke kan 11.5 Imm. 8.1-imi aamma imm. 8.2-mi piffi ssatut killiliussat gennemføres på 2 år med en dokumenteret tids- aalajangersakkat Kommunalbestyrelsip sivitsorsinnaavai, og aktivitetsplan. nunaminertamik atugassiissummik pigisaqartup sulinium- mik naammassinnissinnaanera missiliuiffi neqarluni immikkut ittumik pisoqarpat, nunaminertamillu atugassiissummi piumasaqaatinik aalajangersakkanik naapertuutsitsisin- naappat, tamatumunnga piffi ssaliussap sivitsorniakkap killinga sioqqullugu allagaralugu tunngavilersorlugu qin- nuteqarpat, piffi ssalersuinermut sulianullu pilersaarummik uppernarsaassummik ilaqartillugu.

11.6 Imm. 8.1-imi aamma imm. 8.2-mi piffi ssamut killilius- satut aalajangersakkat Kommunalbestyrelsip aamma sivitsorsinnaavai piffi ssalersuinermut sulianullu pilersaarummik uppernarsaassutitalimmik ukiuni marlunni suliamik piareersaanerup suliarinninnerullu naammassineqarsigin- naanngisaanni illuliornernut angisuunut teknikkikkullu ingerlatsivinnut atatillugu. Immikkut ittumik akuersissutit Dispensation § 12 Immikkut ittumik akuersissutit § 12 Dispensation 12.1 Imm. ilaanut annikitsortalersukkatut malittarisassianit 12.1 Dispensationer fra de detaljerede bestem- immikkut ittumik akuersissutit Kommunalbestyrelsimit melser, for et delområde kan meddeles af kom- nalunaarutigineqarsinnaapput immikkut ittumik akuer- munalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er sissut imm. ilaani pineqartumi kommunip pilersaarutaani i strid med principperne i kommuneplanens aalajangersakkanut pingaarnernut tun¬ngavigisanut overordnede bestemmelser for det pågældende akerliunngippat. delområde.

12.2 Namminersorlutik Oqartussani imaluun- 12.2 En bestemmelse for et delområde, hvis niit naalagaaffi mmi oqartussaqarfi mmik imarisaanik indhold er fastlagt efter aftale med en selvsty- aalaja¬ngersagaqarluni isumaqatigiissuteqarfi usimasumi remyndighed eller en statslig myndighed, kan imm. ilaanut malittarisassiaq taamaallaat oqartussaaso- kun fraviges med den pågældende myndigheds qarfi up pineqartup akuersissuteqarneratigut sanioqqun- godkendelse. neqarsinnaavoq. 12.3 Videregående afvigelser fra de for delom- 12.3 Imm. ilaanut malittarisassianik pingaarnernik atuut- rådet gældende overordnede bestemmelser tuusunik annertusisatut sanioqqutsinerit taamaallaat imm. kan kun foretages ved tilvejebringelse af nye ilaanut pineqartumut malittarisassiat pingaarnerit nutaat overordnede bestemmelser for det pågældende pissarsiarinerisigut pisinnaapput. delområde.

72 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 12.4 Sanilerisanut allanulluunniit pingaarutilinnik malitta- 12.4 Dispensationer fra detaljerede be-stemmel- risassianik nassuiaasersorluakkanik immikkut akuersissutit ser, som har betydning for naboerne eller andre aatsaat sanilerisanik, allanilluunniit suliap inernerisaanut parter, kan først meddeles, når der er forløbet pingaarutilimmik imaluunniit ataasiakkaartutut soquti- mindst 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har gisaqartuusutut naatsorsuutigineqartunik kommunalbes- hørt naboerne eller andre der skønnes at have en tyrelsip tusarniaaviginerata kingornatigut sivikinnerpaa- væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. mik sap. akunnerisa marluk ingerlanerisa kingornatigut Høringen skal indeholde oplysninger om, hvortil nalu-naarutigineqarsinnaapput. Immikkut ittumik sumut der søges dispensation, og om at eventuelle akuersissuteqartitsiniarnera, aammalu sivikinnerpaamik bemærkninger skal fremsendes indenfor en frist sap. akunnerisa marluk iluini oqaaseqaataasinnaasut nassi- på mindst 2 uger. unneqarnissaannik paasissutissanik tusarniaaneq imaqas- saaq.

Maalaaruteqarnernut najoqqutassiat Klageregler § 13 Maalaaruteqarnernut najoqqutassiat § 13 Klageregler 13.1 Kommunalbestyrelsip suliani nunaminertanut 13.1 Kommunalbestyrelsens afgørelse i arealsag- tunngassutilinni aalajangiussinera Naalakkersuis-unut er kan ankes til Naalakkersuisut. Klager skal indg- maalaarutaasinnaavoq. Maalaarut Kommunalbestyrelsip ives senest 8 uger efter, at kommunalbestyrelsen aalajangiussinermik nalunaaruteqarnerata kingornatigut har meddelt sin afgørelse. Klager skal indsendes kingusinnerpaamik sap. akunnerisa 8-t kingorna tunniun- til Qaasuitsup Kommunia, der videresender neqassaaq. Maalaarutit Qaasuitsup Kommunianut nassiun- klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om neqassapput, tas-sanngaanniit Naalakkersuisunut i-ngerla- sagens behandling i kommunen. teqqinneqassallutik kommunimi pisamik isumaginninneq pillugu oqaaseqaatitalerneqarlutik. 13.2 Selvstyrets afgørelse i en klagesag er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ 13.2 Maalaarutaasumi Namminersorlutik Oqartussat aala- myndighed. Afgørelsen kan indbringes for dom- jangiussinerat inaarutaavoq, aqutsisunilu oqartussaaso- stolene. Der er ikke fastsat nogen frist for en sags qarfi mmut allamut maalaarutigineqarsinnaanani. Aalajan- prøvelse ved domstolene. giussineq eqqartuussisoqarfi nnut tunniunneqarsinnaavoq. Pisap eqqartuussivinni misiliivigineqarnissaanut piffi ssa- 13.3 Naalakkersuisut kan give en klage opsæt- mik killiliussassamik aalajangiussaqartoqanngilaq. tende virkning. Det betyder, at en given tilladelse ikke kan udnyttes, før klagesagen er behandlet. 13.3 Naalakkersuisut maalaarut kinguartitsisutut kin-gune- qartissinnaavaat. Isumaqarluni maalaarutitut pineqartoq 13.4 Såfremt Naalakkersuisut giver en klage isumagineqaqqaartinnagu akuersissut sorlerluunniit opsættende virkninger er kommunalbestyrelsen atorneqarsinnaanngitsoq. forpligtet til at underrette den pågældende, der har fået en tilladelse om, at byggeriet eller 13.4 Naalakkersuisut maalaarut kinguartitsisutut kin- foranstaltningen ikke må påbegyndes, eller skal guneqartippassuk akuersissummik pigisalimmut Kommu- standses, såfremt det er påbegyndt. nalbestyrelse nalunaaruteqarnissamut pisussaaff eqarpoq, sanaartugarisaq imaluunniit iliuuserisassaq aallartinneqas- sanngitsoq, imaluunniit aallartinneqarsimappat unit- sinnneqassasoq.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 73 Nakkutilliineq atuutsitsinerlu Tilsyn og håndhævelse § 14 Nakkutilliineq atuutsitsinerlu § 14 Tilsyn og håndhævelse 14.1 Kommune nakkutilliinissamut pisussaatitaavoq, 14.1 Kommunen har tilsynspligt og bliver kom- pissutsinillu inatsisinik unioqqutitsisunik Kommunalbes- munalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt tyrelse paasisaqarpat pissutsit nunaminertat atorneqarner- forhold i arealanvendelsen, har den pligt til at anni, inatsisinut naapertuutsinniarnissaanut pisus- søge forholdet lovliggjort. saaff eqarpoq. 14.2 Den kommunale planmyndighed kan efter 14.2 Kommunimi pilersaarusiornermut oqartussaasut forudgående underretning til brugsretsindeha- atuinissamik pisinnaatitaasumut imaluunniit piginnit- veren eller ejeren forlange adgang til ethvert tumut sioqqutsisumik nalunaaruteqareerluni peqqussut areal og privat ejendom for at udføre tilsyn samt manna naapertorlugu pilersaarusiornerni nunaminerta- opmålinger og andre tekniske forarbejder ved mut aamma nammineq pigisatut il-lumut sumulluunniit planlægning efter denne forordning, jf. plan- og attaveqarnissamik noqqaas-suteqarsinnaavoq nakkutilli- areallovgivningen (§59). inermik suliaqarniarluni, kiisalu uuttortaaniarluni allatullu teknikkikkut suliaqaqqaarniarnernut atatillugu takuuk 14.3 Kommunen kan tilbagetage en arealtildeling pilersaarusiornermut nunaminartanullu inatsimmi (§59). i følgende situationer:

14.3 Pisuni makkunani kommune nunaminertamik atugas- • Rettighedshaver meddeler ophør af arealanv- siissummik uterteqqissinnaavoq: endelsen, jf. stk. 4. • Kommunen konstaterer ophør af arealanven- •Atuinissamik pigisaqartup nalunaarutigippagu nunamin- delsen, jf. stk. 15.5-15.7. ertamik atuineq unittoq, takuuk imm. 4. • Kommunen konstaterer misligholdelse af •Kommunip paasippagu nunaminertaaq ator-neqarun- vilkår for arealtildeling, jf. stk. 15.8 og 1.59. naarsimasoq, takuuk imm. 15.5-15.7. •Kommunip nunaminertamik tunniussaqarnermi atugas- satitaasut nakkutiginerlunneqarnerat paa-sippagu, takuuk 14.4 Rettighedshaver har pligt til at meddele imm. 15.8 aamma 1.59 kommunen når arealanvendelsen ophører. 14.4 Pisinnaatitaaffi mmik pigisaqartoq nunaminertamik atugaqarunnaaruni tamatuminnga kommunimut nalu- 14.5 Benyttes arealet ikke som anvist i arealtilde- naaruteqarnissamut pisussaaff eqarpoq. lingen over en længere årrække, dvs. 2 år, bortfalder arealtildelingen. 14.5 Ukiuni arlalinni, tassalu ukiuni marlunni nunaminertamik atugassiineq nalunaarutaasutut atorneqanngippat 14.6 Rettighedshaveren skal fremkomme med nunaminertamik atugassiineq atorunnaassaaq. en redegørelse indenfor en frist på 2 uger, der klarlægger årsagen til ophør af arealanvendelsen. 14.6 Pisinnaatitaaffi mmik pigisaqartoq nunaminertamik Såfremt fristen ikke overholdes indleder kommu- atuinerup taamaatinneranut patsisaasumik erseqqis- nalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet ved saasumik sap. akunnerinik marlunnik killiffi likkap iluani fremsendelse af varsling om tilbagetagelse. nassuiaammik saqqummiussaqassaaq. Killiffi liussaq naap- ertuutsinneqanngippat tiguseqqinnissaq pillugu nalu- 14.7 Ved udsigt til krav om omfattende oprydn- naarutigisap nassiunneqatigut pissutsinik iluarsiinissamut ing og evt. nedrivning varsles rettighedshaver, så kommunalbestyrelse iliuuseqarnissaminik aallartisaassaq. denne får mulighed for at revurdere situationen, herunder afhænde værdier på arealet med hen- 14.7 Annertuumik saliinissaq, aammalu isaterisinnaaneq blik på tredjemands videreførelse af arealanven- pillugit piumasaqaateqaateqarnissamik pisus-saqalissap- delsen. Hvis rettighedshaver fastholder ophør, så pat pisinnaatitaaffi mmik piginnittoq nalunaarfi gineqassaq, gennemføres tilbagetagelsen. taamaalilluni taanna pissutsinik nalileeqqinnissaminut periarfi ssinneqarluni, ilanngullugu inuup allap nunamin- 14.8 Misligholdelse af vilkårene for en arealtil- ertap atorneranik ingerlatseqqinnissanik siunertaqarnermi deling kan bestå i overtrædelse eller manglerne nunaminertami naleqartuusunik tunisaqarnissaminut. opfyldelse af givne vilkår. Såfremt vilkår ikke over- Pisinnaatitaaffi mmik piginnittup unitsitsinissaq aalajangi- holdes indleder kommunalbestyrelsen skridt til at usimappagu tiguseqqinneq piviusunngortissaaq. berigtige forholdet ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse. 14.8 Nunaminertamik atugassiinermut piumasaqaatinik Såfremt en ansøger bevidst eller groft uagtsomt Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 atornerluinerit tassaasinnaapput piumasaqaatinik har afgivet urigtige oplysninger om forhold af aalajangersimasunik unioqqutitsineq imaluunniit pivi- væsentlig betydning for arealtildelingen kan usunngortitsinngitsoorneq. Piumasaqaataasut najoqqu- arealtildelingen bortfalde. Forinden bortfald tarineqanngippata tiguseqqinnissaq pillugu nalunaarutip underrettes arealtildelingsindehaveren skriftlig nassiunneratigut pissutsinik iluarsiiniarluni kommunalbes- herom, og meddeles en frist på mindst 2 uger til tyrelse alloriarnernik aallartisaassaaq. at fremkomme med korrekte oplysninger, med henblik på en fornyet sagsbehandling. Qinnuteqartoq nunaminertamik atugassiissummut pingaarutilinnik pissutsit pillugit sianigalugu imlt. mi- § 15 Sanktioner anersuaalliorujussuarluni eqqunngitsunik paasissutis- 15.1 Den til enhver tid værende ejer af en byg- siisimaguni nunaminertamik atugassiineq atorunnaarsin- ning eller et anlæg eller bruger af et areal er neqarsinnaavoq. Tamanna sioqqullugu nunaminertamik forpligtet til at berigtige et ulovligt forhold og atugassiissummik piginnittoq allakkatigut nalunaarfi gi- sanktioneres i henhold til Planlovens § 62. neqassaaq, nutartikkamillu suliap isumagineqarnissaa siunertaralugu paasissu-tissanik eqqortunik saqqummi- ussinissaminut sivikinnerpaamik sap. akunnerinik marlunnik piffi ssamik killiliiffi neqarneranik nalunaarfi gineqarluni.

§ 15 Iliuusereriikkanut kingunerititat 15.1 Illumik imaluunniit ingerlatsivimmik qaqugumulluunniit piginnittuusoq imlt. nunaminertamik atu-isuusoq pissutsinik inatsisinik unioqqutitsisunik uppernarsaanis- saminut pisussaatitaavoq, aamma Pilersaarusiornermut Inatsimmi § 62 naapertorlugu iliuusereriikkaminut king- uneqartitsivigisassaalluni. Usinut puut Containere § 16 Usinut puut § 16 Containere 16.1 Usinut puunut nunaminertanik atugassiissutit § 18.2- 16.1 Arealtildelinger til containere gives med 18.12-imi malittarisassianik naapertuutsi-tsippata ataavar- permanent status, hvis de over-holder bestem- tussatut iluseqartillugit tunniun-neqassapput. melserne i § 18.2-18.12.

Minnerpaamik piumasaqaat pineqarpoq, matumani min- Der er tale om minimumskrav, og der kan altid nerpaamik piumasaqaataasunut naleqqiullugu anner- søges arealtildeling til camoufl ering af en con- tunerusumik piumasaqaatitalikkamik usit puuinik ilisar- tainer med større krav end nærværende mini- narsaajunnaarnermut qaqugumulluunniit nunaminertamik mumskrav. atugassiinissamik qin-nuteqartoqarsinnaavoq. Delområderne i byerne Illoqarfi nni imm. ilaat 16.2 A-områder til boliger. 16.2 Inissianut imm. A-t. Containere, som anvendes i boligområder skal Inissiaqarfi nni usinut puut atorneqartut illutut iluse- males eller beklædes, så de fremtræder som en qartilerlugit qallersuinikkut ilisarnarunnaarsassapput bygning. amerneqassapput qallerneqarlutilluunniit, illumut assin- gulersillugit. 16.3 B-områder til Havne- og erhvervsformål.

16.3 Umiarsualiveqarfi nnut inuussutissarsiutinullu siuner- Containere, som anvendes som skure eller min- tanut imm. B-t. dre lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind Usinut puut, umiarsualivinni inuussutissarsiorfi usuniluun- i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. niit quitut imlt. toqqorsivittut mikinertut atorneqartut, oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt qalipanneqassapput imlt. qallersugaassapput, suliff eqarfi - og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører up tamakkiisumik isikkuanut naleqquttunngortillugit. fare for færdsel i området.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 75 Usinut puut qaavini inississugaasinnaasut torersuutillugit inissinneqassapput, imalu isumannaatsigisumik aala- 16.4 C-områder til fælles formål. jangersorneqarsimassallutik tamaani angallannermut ulorianarunnaarsiillugit. Containere, som anvendes i centerområder skal males eller beklædes, så de fremtræder som en 16.4 Ataatsimoorussatut siunertanut imm. C-t. bygning.

Usinut puut, qitiusoqarfi nni atorneqartut illutut i-luseqal- 16.5 D-områder til fritidsanlæg og friholdte om- ersillugit qallersukkatut ilisarnarunnaar-sarneqassapput råder. amerneqassapput qallerneqarlutilluunniit, illumut assin- gulersillugit. Containere, som undtagelsesvist opstilles i friholdte områder, skal enten males med en 16.5 Sukisaarsarfi ttut ingerlatsivinnut imm. sanaartor- afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i land- fi unngitsuni imm. D-t. skabet eller camoufl eres med beklædning, så de fremtræder som skure. Usinut puut imm. sanaartorfi unngitsuni qaqutiguinnakkut inississorneqartut qalipaammik sakkortun¬ngitsumik 16.6 E Særlige teknisk anvendelse. sapinngisamik nunami takussaajunnaarsitsisumik qalipanneqassapput, imlt. illuaqqatut saqqumilersillugit qallesug- Containere, som anvendes som skure eller min- aralugit ilisarnarunnaarsarneqassallutik. dre lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind 16.6 Teknikkikkut immikkut atugassiat E-t. i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt Usinut puut, umiarsualivinni inuussutissarsiorfi -usunilu- og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører unniit quitut imlt. toqqorsivittut mikinertut atorneqartut, fare for færdsel i området. qalipanneqassapput imlt. qallersugaassapput, suliff eqarfi - up tamakkiisumik isikkuanut naleqquttunngortillugit. Delområderne i bygderne Usinut puut qaavini inississugaasinnaasut torersuutillugit inissinneqassapput, imalu isumannaatsigisumik aala- 16.7 Der gælder de samme bestemmelser for alle jangersorneqarsimassallutik tamaani angallannermut delområdekategorier i bygderne. ulorianarunnaarsiillugit. Containere, som anvendes som skure eller min- Nunaqarfi nni imm. ilaat dre lagerbygninger i bygderne, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i bygdens visuelle 16.7 Nunaqarfi nni imm. ilaannut suussutsinut tamanut, samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere takuneqarsinnaasunut malittarisassiat assingusut atuut- skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, tuupput. at det ikke medfører fare for færdsel i området.

Usinut puut, nunaqarfi nni quitut imlt. annikinne-rusutut Delområderne i det åbne land toqqorsivittut atugaasut nunaqarfi mmi tamakkiisutut isigisanut naleqquttunngorlugit qalipanneqassapput imlt. 16.8 K-Områder til fritidshytter og sommerhuse qallersorneqassallutik. Usinut puut qaavini inississugaasin- m.v. naasut torersuutillugit inissinneqassapput, imalu isumannaatsigisumik aa-lajangersorneqarsimassallutik tamaani Containere, kan kun undtagelsesvist opstilles angallan-nermut ulorianarunnaarsiillugit. i hytteområder, og skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i land- Nunaannarmi imm. ilaat skabet eller camoufl eres med beklædning, så de fremtræder som skure. 16.8 Sunngiffi mmi illuaqqanut illunullu aasarsiortarfi nnut imm. K-t. 16.9 L-områder af særlig rekreativ karakter.

Usinut puut taammaallaat immikkorluinnaq pisoqartillugu Containere, kan kun undtagelsesvist opstilles illuaqqat eqqaanut inissinneqarsin-naapput, imm. san- områder med særlig rekreativ karakter, og skal aartorfi unngitsuni qaqutiguin-nakkut inississorneqartut enten males med en afdæmpet farve, så de syner qalipaammik sakkortun¬ngitsumik sapinngisamik nunami mindst muligt i landskabet eller camoufl eres med

76 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 takussaajunnaarsitsisumik qalipanneqassapput, imlt. beklædning, så de fremtræder som skure. illuaqqatut saqqumilersillugit qallesugaralugit ilisarnarunnaarsarneqassallutik. 16.10 M-områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. 16.9 Imm. ittumik sukisaarsarfi ttut ilusilittut imm. L-it. Containere, som anvendes som skure eller min- Usinut puut taamaallat imm. ittumik sukisaarsarfi ttut dre lagerbygninger i disse områder, skal enten ilisilinni qaqutiguinnakkut inississorneqartut qalipaammik males eller beklædes, så de falder ind i virksom- sakkortunngitsumik sapinngisamik nunami takussaajun- hedens visuelle samlede udtryk. naarsitsisumik qalipanneqassapput, imlt. illuaqqatut saqqumilersillugit qal-lesugaralugit ilisarnarunnaar- 16.11 N-områder til teknik og infrastruktur m.v. sarneqassallutik. Containere, som anvendes som skure eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal enten 16.10 Savaateqarfi nnut, nunalerinermut, immami uumasu- males eller beklædes, så de falder ind i virk- uteqarfi nnut, orpippassuaqarfi nnut, qeqertat qimmilivin- somhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag nut il.il. imm. M-it. ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare Usinut puut, imm. taakkunani quitut imlt. toqqorsivittut for færdsel i området. mikinertut atorneqartut, qalipanneqassapput imlt. qallersugaassapput, suliff eqarfi up tamakkiisumik isikkuanut 16.12 O-områder, der friholdes naleqquttunngortillugit. Der må ikke opstilles containere i friholdte om- råder i det åbne land. 16.11 Teknikkimut attaveqarfi nnullu il.il. imm. N-it. 16.13 Hundeholdspladser Usinut puut, imm. N-ini quitut imlt. toqqorsivittut mikiner- Små containere, der anvendes som skure ved tut atorneqartut, qalipanneqassapput imlt. qallersugaas- hundeholdspladserne, skal males, med en sapput, suliff eqarfi up tamakkiisumik isikkuanut naleqqut- afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i land- tunngortillugit. Usinut puut qaavini inississugaasinnaasut skabet eller camoufl eres med beklædning, så de torersuutillugit inis-sinneqassapput, imalu isumannaatsigi- fremtræder som skure. sumik aala-jangersorneqarsimassallutik tamaani angallanner-mut ulorianarunnaarsiillugit. 16.14 Bygningsreglementet Containere, der benyttes som bygninger eller 16.12 Imm. O-t, sanaartorfi unngitsut bygningsdele, skal overholde kravene i Grønlands Bygningsreglement. Asimi, nunaminertani atoqqusaanngitsuni, containerinik inissiineq inerteqqutaavoq.

16.13 Qimminik inissiisarfi it

Qimminik inissiisarfi it eqqaanni usinut puut quitut atorneqartut paarilluagaasutut saqqumilersillugit qalipanneqassapput, imlt. illuaqqatut saqqumisuulersillugit ilisarnarunnaarsarneqassallutik amiummik ersarippal- laanngitsumik qalipaatilimmik, pinngortitami malunnar- pallaarunnaarsillugit imaluunnit ilisarnarunnaarsarlugit qallerlugit, quitut isikkoqalersillugit.

16.14 Sanaartornermut najoqqutassiaq

Usinut puut illutut imlt. illup ilaatut atorneqartut Kalaal- lit Nunaanni Sanaartornermut Najoqqutassiami piu- masaqaataasunik naapertuutsitsissapput.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 77 Qimmerisat Hundehold § 17 Qimmerisat § 17 Hundehold. 17.1 Qimmerisat kommunip pilersaarutaani qimmerisa- 17.1 Såfremt hundehold placeres i delområder, nut atugassiarineqartuni imm. ilaanni inissinneqarpata der i kommuneplanen er udlagt til hundehold, ataavartussamik nunaminertamik atugassiisoqassaaq. gives en permanent arealtildeling.

17.2 Kommunip pilersaarutaani qimmerisanut allaaneru- 17.2 Såfremt hundehold placeres i delområder, sunut atugassiamik malittarisassialerlugu atugassiaasumi, der i kommuneplanen er udlagt med en anden sulili atorneqalinngitsumi qimmerisat imm. ilaanut inissin- anvendelsesbestemmelse end til hundehold, neqarpata piffi ssaq killilerlugu nunaminertamik atugas- men som endnu ikke er taget i brug, gives en siisoqassaaq. tidsbegrænset arealtildeling.

17.3 Qaasuitsup Kommuniani qaqugumulluunniit qim- 17.3 Den til enhver tid gældende vedtægt for merisanut qitsuutigisanullu ileqqoreqqusaq atuuttoq hunde- og kattehold i Qaasuitsup kommune atuutissaaq, nunaminertanik atugassiisarnernut Kommu- gælder, og supplerer nærværende bestemmelser nalbestyrelsimit malittarisassiaasunut malittarisassianik for Kommunalbestyrelsens bestemmelser for makkuninnga ilalersuuteqarluni. arealtildelinger.

17.4 Qimmerisanik nuussinermik kommunimi nalingin- 17.4 Kommunens sædvanlige praksis med fl yting narmik iliuuserineqartartoq nanginneqarpoq, taamaal- af hundehold fortsætter, så hundeholdsejeren får illuni qimminik piginnittuusoq illuaqqanik, qimminut hjælp til fl ytning af skure, hundegårde og andre ungaluukkanik allanillu pigisanik aala-jangersugaasunik faste genstande. Der kan i særlige tilfælde ydes sanaartornermik najoqqutassia-mik naapertuutsitsisunik økonomisk erstatning. nuussinissaminut ikiorneqassalluni. Immikkut pisoqartillugu anin-gaasanik taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq.

Angallatinik inissiiviit Bådoplag § 18 Angallatinik inissiiviit § 18 Bådoplag 18.1 Angallatit kommunip pilersaarutaani angallatinik inis- 18.1 Såfremt både placeres i delområder, der i siivittut atugassiarineqartuni imm. ilaanni inissinneqarpata kommuneplanen er udlagt til bådoplag, gives en ataavartussamik nunaminertamik atugassiisoqassaaq. permanent arealtildeling.

18.2 Kommunip pilersaarutaani angallatinut inissiivissanut 18.2 Såfremt både placeres i delområder, der i allaanerusunut atugassiamik malittarisassialerlugu atugas- kommuneplanen er udlagt med en anden anven- siaasumi, sulili atorneqalinngitsumi a¬ngallatit imm. ilaanit delsesbestemmelse end til bådoplag, men som inissinneqarpata piffi ssaq killilerlugu nunaminertamik endnu ikke er taget i brug, gives en tidsbegræn- atugassiisoqassaaq. set arealtildeling.

18.3 Qaasuitsup Kommuniani qaqugumulluunniit angallat- 18.3 Den til enhver tid gældende vedtægt for inik inissiisarnermut ileqqoreqqusaq atuuttoq atuutissaaq, bådoplæg i Qaasuitsup kommune gælder, og nunaminertanik atugassiisarnernut Kommunalbestyrel- supplerer nærværende be-stemmelser for Kom- simit malittarisassiaasunut malittarisassianik makkuninnga munalbestyrelsens bestemmelser for arealtilde- ilalersuuteqarluni. linger.

78 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi Landsplanmæssige interesser soqu-tisarisat § 19 Landsplanmæssige interesser § 19 Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi soqu- 19.1 For arealtildeling til byggeri og anlæg, der tisarisat er af landsplanmæssig betydning, skal Kommu- nalbestyrelsen dog indhente godkendelse fra 19.1 Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut pingaaru- Naalakkersuisut. tilinnik illuliornernut sanaartornernullu nunaminertanik atugassiinerni taamaattoq Kommunalbestyrelse Naalak- kersuisunit akuersissummik pissarsiniaqqaassaaq.

Asi Det åbne land § 20 Nunaannartaq § 20 Det åbne land 20.1 Nunaannartami imm. ilaanut killeqarfi it avataanni 20.1 For arealtildeling til byggeri og anlæg, der illuliornernut sanaartornernullu nunaminertanik atugas- falder uden for delområdegrænser i det åbne siinerni oqartussaasunik attuumassuteqarsinnaasunik land, skal der ved arealtildeling gennemføres en tusarniaasitsisoqassaaq nunaminertanik atugassiinermut høring af eventuelle berørte myndigheder - så- atatitamik – kissaatigippassuk kommunip pilersaaru- fremt de ønsker det evt. forud eller i forbindelse taanut tapiliummi imm. ilaanut pilersaarusiortoqarnissaq med, at der skal udarbejdes en delområdeplan sioqqussinnaallugu imlt. atatillugu attuumassutillit allat i et kommuneplantillæg, samt øvrige berørte ilanngullugit. parter.

Oqartussaaffi it allat akuersissutaat Andre myndigheders tilladelse § 21 Oqartussaaffi it allat akuersissutaat § 21 Andre myndigheders tilladelser 21.1 Nunaminertanik atugassiineq taamaallaat nunamin- 21.1 En arealtildeling vedrører alene de areal- ertanut inatsisitigut pissutsinut tunngavoq. Oqartus- retslige forhold. Godkendelse fra andre myn- saaffi nnit allanit akuersissutit, ilanngullugit sanaartornis- digheder, herunder byggetilladelse, sprængn- samut akuersissutit, qaartitserinissamut akuersissutit, ingstilladelse og mil-jøgodkendelse, skal søges avatangiisinullu akuersissutit immikkut qinnutigineqassap- separat. put. 21.2 Kommunalbestyrelsen kan oplyse i en 21.2 Nunaminertamik atugassiissummi illuliornermut, arealtildeling om, at der i forbindelse med et sanaartornermut allaniluunniit atatillugu akuersissutinik byggeri, anlæg o.a. skal indhentes de fornødne pisariaqartunik pissarsiniartoqassasoq Kom-munalbesty- tilladelser, herunder byggetilladelse, opgravning- relsip nalunaarusitigisinnaavaa, ilanngullugit sanaartorn- stilladelse, og tilslutningstilladelser til hovedklo- issamut akuersissut, assaanissamut akuersissut, aamma aknet, samt el- vand- og telenet. eqqakkat aqqutaannut pingaarnernut, kiisalu innaallagissamut, imermut telemullu attaviliinernut akuersissutit. 21.3 Kommunalbestyrelsen kan oplyse i en arealtildeling om at der hos Selvstyret må forventes 21.3 Pilersaarutigisatut suliarisassanut Namminersorlu- at skulle indhentes miljøgodkendelse og till- tik Oqartussanit avatangiisinut akuersissummit aamma adelse fra veteri-nærmyndighederne til planlagte uumasut nakorsaata oqartussaaffi anit akuersissummik aktiviteter. pissarsiniartoqassaneranik naatsorsuuteqarto-qassasoq nunaminertamik atugassiissummi Kom-munalbestyrelse 21.4 Det er arealtildelingsindehaverens eget nalunaaruteqarsinnaavoq. ansvar at indhente relevante tilladelser, godken- delser o. lign. og fremsende disse til arealmyn- 21.4 Nunaminertanik atugassiissummik piginnittup digheden. akuersissutinik assigisaannilluunniit pingaarutilinnik pis- sarsiniarnissaq nammineq akisussaaff eqarfi gaa, taakkulu nunaminertanut oqartussaasoqarfi mmut nassiutissallugit.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 79 80 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Illoqarfi it nunaqarfi illu pilersaarutaat By- og bygdeplaner

Qaasuitsup Kommunia arfi neq pingasunik illoqarfi ttaqarpoq Qaasuitsup Kommunia omfatter i alt 8 byer og 32-nillu nunaqarfi ttaqarluni, sapakkatut nuisatut sinerissami 32 bygder, der ligger som perler på en snor langs siassimasunik. Tulliuttuni illoqarfi it nunaqarfi illu ilisarnaataat kysten. I det følgende beskrives byernes og ineriartornissamullu periarfi ssaat, kiisalu kommuneplanip bygdernes karakteristika og udviklingspotential- siunissami atorneqarnissaanut aaliangersakkat, ineriartornerlu er, samt kommuneplanens bestemmer for den allaaserineqassapput. fremtidige anvendelse og udvikling.

Illoqarfi it nunaqarfi illu ataasiakkaat nunaminertanut as- Den enkelte by og bygd er underopdelt i delom- sigiinngitsunik atorneqarfi ssalinnut aggulunneqarnikuuppuut råder med forskellig anvendelser: – nunaminertat illuliorfi ssat (A), nunaminertat inuussutissarsiuteqarfi ssat aamma umiarsualiveqarfi ssat (B), nunaminertat Boligområder (A), Erhvervs- og havneområder qitiusoqarfi it aamma nunaminertat ataatsimoorfi nnut atugas- (B), Centerområder og områder til fællesformål sat (C), nunaminertat sanaartorfi geqqusaanngitsut sunngiffi m- (C), Friholdte områder og fritidsanlæg (D) og milu ingerlatanut atugassat (D) aamma nunaminertat Områder til tekniske anlæg og infrastruktur samt teknikkikkut sanaartukkanut angallannikkullu periarfi ssanut tilhørende overordnede bestemmelser. Bestem- atugassat, tamakkualu aaliangersagartaat pingaarnerit. Aal- melserne er grundlaget for kommunens udst- iangersakkat kommunip nunaminertanik sanaartornissamut edelse af arealtildelinger og byggetilladelser. akuersissutinik agguaassisarnerani tunngaviupput. For nogle delområder er der – ud over de over- Nunaminertat ilaannut aamma – aaliangersakkat pingaarnerit ordnede bestemmelser – også detaljerede saniatigut –aaliangersakkat nassuiaasersukkat atuupput. bestemmelser. De detaljerede bestemmelser Aaliangersakkat nassuiaasersukkat tassaasinnaapput siusin- ligger enten i form af tidligere udarbejdede nerusukkut lokalplaniusimasut imaluunniit kommuneplanip lokalplaner eller kommuneplantillæg, som der er ilassutaasimasut, toqqaannartumik attuumassuteqartut. linket direkte til.

Kiisalu illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu arlalinnik aaliangersa- Endelig er der for samtlige byer og bygder fastsat gaqarpoq tamanut atuuttunik, assersuutigalugu aqqusinernut, en række generelle bestemmelser vedrørende biilit unittarfeqarnerinut, qimmeqarnermut, containerinik f.eks. veje, parkering, hundehold, containerop- inissiinernut allanullu tunngasunik. Aaliangersakkat tamanut stilling mv.. De generelle bestemmelser er atuuttut, kommunalbestyrelsip pilersaarusiorneranut, Qaasuit- bindende for kommunalbestyrelsens planlægn- sup Kommunialu tamakkerlugu nunaminertat atorneqarnis- ing og administration af arealanvendelsen i hele saat pillugu aqutsinerani, pituttuisuupput. Qaasuitsup Kommunia. Aalajangersakkat Generelle nalinginnaasut bestemmelser

Kommunip pilersaarutaani kommuni tamarmi pineqarpoq: Kommuneplanen omfatter hele kommunens illoqarfi it, nunaqarfi it aamma asi kiisalu sermersuup ilaa areal: byer, bygder og det åbne land samt den del kommunip killeqarfi ata iluaniittoq. af indlandsisen, der ligger inden for kommune- grænsen. Aalajangersakkat nalinginnaasut Kommunip pilersaarutaani aalajangersarneqarput ”aala- Generelle bestemmelser jangersakkat nalinginnaasut”, kom-munimut tamarmut Kommuneplanen fastlægger følgende ”generelle atuuttut, tassa Qaasuitsup Kommuniani tamarmi sumiiffi it bestemmelser”, som gælder for hele kommunen, ilaat tamaasa ilanngullugit. Aalajangersakkat nalinginnaas- dvs. alle delområder i hele Qaasuitsup Kom- ut sumiiffi it ilaannut aalajangersakkanut pingaarnernut munia. De generelle bestemmelser supplerer tapiliussaapput. Aalajangersakkat nalinginnaasut kommu- de overordnede bestemmelser for de enkelte nalbestyrelsip nunaminertat atorneqarnerinut pilersaaru- delområder. De generelle bestemmelser er bin- siorneranut aqutsineranullu pituttuipput. dende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendelsen. Kommunimi nunap immikkoortuinut tamanut aalajangersakkat pingaarnerit aammalu kommunip pilersaarutaani Kommuneplanen skal fastlægge overordnede aalajangersakkat annikitsortanik ilanngussiviusut suliassa- bestemmelser for alle delområder i kommunen nut sinaakkusersuisuusut aammalu kingorna aalajangers- og detaljerede kommuneplanbestemmelser, der akkanik annikitsukkuutaarnertalinnik pilersaarusiorfi ullutik udstikker rammerne for de fysiske aktiviteter og suliaasut, kommunip pilersaarutaata aalajangersaaffi gis- den efterfølgende planlægning med detaljerede savai: bestemmelser:

• Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqar- • Der fastlægges med udgangspunkt i Inat- tarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 17, 17. sisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om november 2010-meersoq aallaavigalugu nalingin- planlægning og arealanvendelse en række naasunik aalajangersaasoqartarpoq. generelle overordnede bestemmelser. • Nunap immikkoortortaanut aalajangersakkat pin- • De overordnede bestemmelser for de enkelte gaarnerit ilusilersuinermut qulliunerusumut ilaapput. delområder indgår i hovedstrukturen. • Aalajangersakkat annikitsortanik ilanngussiviusut aala- • De detaljerede bestemmelser må ikke være i jangersakkanut pingaarnernut akerliussanngillat. strid med de overordnede bestemmelser.

Sumiiffi it aalajangersimasunut Områdetyper atorneqartussat Afgrænsningen af delområder er fastlagt i henhold til den primære anvendelse. Delområderne Sumiiffi it ilaannik killeqartitsineq aalajangersarneqartar- i byerne betegnes inden for anvendelseskatego- poq sumut atugassaanera pingaarneq naapertorlugu. rierne A-E, mens delområderne i det åbne land Illoqarfi it aggornerisa ilaat atorneqarnissaminnut im- betegnes inden for kategorierne K-O. Anvendel- mikkoor-tinneqarput A-miit E-mut, asimili sumiiffi it ilaat serne er fastlagt som følgende: taaguuserneqarput immikkoortunut K-miit O-mut. Makku- nunnga atugassanngortinneqarput: A: Boligområder A: Inissiaqarfi nnut B: Erhvervs- og havneområder B: Inuussutissarsiornernut umiarsualiveqarfi nnullu C: Centerområder C: Sumiiffi nnut qitiusoqarfi nnut D: Friholdte områder og fritidsanlæg D: Nunaminertat sanaartorfi unngitsut sunngiffi mmilu E: Tekniske anlæg og infrastruktur ornittakkat E: Teknikkimut atortut atortullu attaveqaateqarnermut K: Hytter, fritidshuse mv. tunngasut L: Særlige rekreative områder

82 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 M: Dyrehold og jordbrug K: Illuaqqanut, sunngiffi mmi illunut il.il. N: Tekniske anlæg L: Immikkut ittumik sukisaarsarfi usinnaasunut O: Friholdte områder M: Uumasuutinut nunalerinermullu N: Teknikkimut atortut Der er udarbejdet generelle bestemmelser for de enkelte områdetyper samt generelle bestemmel- O: Nunaminertat sanaartorfi unngitsut ser for forhold, der gælder for alle områdetyper.

Sumiiffi it aalajangersimasunut atorneqartussat ataasiak- Generelle bestemmelser for områdetyper A-E kaat kiisalu sumiiffi it assigiin-ngitsunut atorneqartussat Afgrænsningen af delområder er fastlagt i hen- tamarmik nalinginnaasumik aalajangersaavigineqarput. hold til den primære anvendelse.

Sumiiffi nnut A-miit E-mut aalajangersakkat nalinginnaasut A: Boligområder Sumiiffi it ilaannik killeqartitsineq aalajangersarneqartarpoq sumut atugassaanera pingaarneq naapertorlugu. Boligområder omfatter såvel eksisterende som nye boligområder. I hovedstrukturen udlægges A: Inissiaqarfi it arealer til forskellige boligtyper og dertil hørende fællesanlæg som parkering, opholds- og legear- Inissiaqarfi it tassaapput inissiaqarfi it pioreersut nutaallu. eal. Ilusilersuinermi pingaarnermi nunat inissianut isikkumik- kut assigiinngiiaartunut taakkunanilu ataatsimut atuiffi - Åben- lav boligbebyggelse usinnaasunut, soorlu biilinut unittarfi nnut, uninngaartarfi nnut pinnguartarfi nnullu, sanaartorfi ssiaapput. Ved åben-lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamiliehus/dobbelthus omfatter 2 boliger. Inissialiornerni ammasuni pukkitsunilu pineqarput ilaqutariinnut ataatsinut illut aamma ilaqutariinnut marlunnut I tilknytning til åben-lav boligbebyggelse kan illut/marloqiusat amerlanerpaamik marlunnik quleriit. der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på Ilaqutariinnut ataatsinut illu tassaavoq inissiaq ataaseq, maksimalt 50 m2 i direkte tilknytning til boligen. ilaqutariinnullu marlunnut illu/marloqiusaq marlunnik inis- siartaqarpoq. I nær tilknytning til den enkelte bolig kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, Inissialiornernut ammasunut pukkitsunullu naatsiiviliorfi - drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser usinnaasut, aneerasaartarfi liaa-sinnaasut qulisaanngitsut o.l. på op til 30 m2 samlet areal, når bygning- assigisaallu inissiamut atasut annerpaamik 50 m2 –isut sreglementets afstandskrav for det pågældende angissusillit akuersissutigineqarsinnaapput. område er overholdt. Arealtildeling kan kun meddeles såfremt terræn, brandafstande og naboers Inissiamut ataasiakkaamut qanittutut garage-aliorsin- udsigtsforhold tillader det. naaneq, carporte-liorsinnaaneq, quili-orsinnaaneq, naatitsiviliorsinnaaneq, illup iluani naatitsiviliorsinnaaneq, Tæt - lav boligbebyggelse qulisamik aneerasaartarfi liorsinnaaneq assigisaannillu, ataatsimoortillugit 30 m2 –isut annertussusilin-nik san- Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås række-, anissaq akuerineqarsinnaavoq, nunap ilaanut tamaanga kæde- og klyngehuse i maksimalt 2 ½ etage. sanaartornermut maleruagassani ungasissusissamik piumasaqaat eqqortinneqarsimappat. Nunap ilusaata, I tilknytning til tæt-lav boligbebyggelse kan der ikuallattoqarsinnaaneranut ungasissusissat sanilillu isik- tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på kiviinut tunngasut tamanna ajornartinngippassuk, nu- maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til naminertamik akuersissuteqarneq taamaallaat nalunaaru- boligen. tigineqarsinnaavoq. I tilknytning til en bolig i tæt - lav boligbe- Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu byggelse kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækk- Akulikitsunik pukkitsunillu inissialiat tassaapput illut uig- ede terrasser o.l. på op til 20 m2 samlet areal, når uleriiaat, illut ataqatigiiaat aammalu eqimattakkaat amer- bygningsreglementets afstandskrav og bestem- lanerpaamik pingajua avillugu quleriit. melserne i delområdeplanen for det pågældende område er overholdt. SIUNNERSUUT | FORSLAG 83 Inissialiornernut akulikitsunut pukkitsunullu naatsiiviliorfi - usinnaasut, aneerasaartarfi liaa-sinnaasut qulisaanngitsut Etageboligbebyggelse assigisaallu inissiamut atasut annerpaamik 25 m2 –isut angissusillit akuersissutigineqarsinnaapput. Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blokbebyggelse samt punkthuse i 3 etager eller Inissialiornernut akulikitsunut pukkitsunullu atasumik højere. garage-aliorsinnaaneq, carport-ilior-sinnaaneq, quilio- rsinnaaneq, naatitsiviliorsinnaaneq, illup iluani naatitsiv- Blandet boligområde iliorsinnaaneq, qulisamik aneerasaartarfi liorsinnaaneq assigisaannillu, 20 m2 –isut angissusilinnik sananissaq Blandede boligområder defi neres som et område akuerineqarsinnaavoq, nunap ilaanut tamaanga sanaar- med en blanding af åben-lav-, tæt-lav- og etage- tornermut maleruagassani ungasissusissamik piumasaqaat boligbebyggelse. aammalu sumiiffi up ilaanut aalajangersimasumut pilersaarummi sumiiffi mmut tamaanga aalajangersakkat Haver eqqortinneqarsimappata. Der kan i udlægges arealer til haver, hvis kom- Quleriinnik initalinnik inissialiorneq munalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og Quleriinnik initalinnik inissialiornerit tassaapput il- såfremt det enkelte delområdes samlede rumme- lorsuarnik, quleriiaanik, blok-inik sanaartorneq kiisalu lighed fastholdes. pingasunik quleriilinnik portunernilluunniit punkthuse -liorneq. Legepladser

Akuleriinnik inissiaqarfi k Ved etablering af boligbebyggelse, skal der Akuleriinnik inissiaqarfi it tassaapput nunap ilaa am- udlægges arealer til legepladser for børn. I en masunik-pukkitsunik, akulikitsunik pukkitsunik aammalu arealtildeling kan der stilles krav om, at legeplad- quleriinnik initalinnik sanaartorfi k. serne etableres inden ibrugtagning af boligerne.

Naatsiiviit Ubebyggede arealer i boligområder

Sumiiffi up atorneqarnerata sinneranut periarfi ssaqartutut Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet akornutissaqanngitsutullu kommunalbestyrelsip naliler- formål, må kun indrettes og benyttes som fælles pagu, sumiiffi ullu ilaani initussuseq attanneqarsinnaappat, friarealer. naatsiiviliorfi usinnaasunut akuersisoqarsinnaavoq. For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende regulativer og vedtægter Pinnguartarfi it for bådoplag samt katte- og hundehold i Qaasuit- sup Kommunia. Bestemmelser omkring opstilling Inissialiornermi meeqqat pinnguartarfi ssaannut nunamin- af containere reguleres via arealtildelingen. ertanik immikkoortitsisoqassaaq. Nunaminertamik akuersissuteqarnermi piumasaqaataasinnaavoq inissiat atu- Øvrige aktiviteter i boligområder linnginneranni pinnguartarfi liortoqarsimanissaa. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i om- Inissiaqarfi nni nunaminertat sanaartorfi unngitsut råder til boligformål etableres erhverv, som Nunaminertat sanaartorfi unngitsut siunertanut allanut almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, atugassiaanngitsut, sanaartorfi u-sussaanngitsutut ataatsi- når følgende betingelser er opfyldt: moorussamik atugassatut aaqqissuunneqarsinnaapput. • Virksomheden skal drives på en sådan måde, Nunaminertanik sanaartorfi unngitsunik atuinermut at områdets karakter af beboelsesområde Qaasuitsup Kommuniani umiatsialivi-usinnaasu kiisalu ikke brydes, herunder ved skiltning og belys- qitsuuteqarnermut qimmeqarnermullu malittarisassiat ning. ileqqoreqqusallu qaqugukkulluunniit atuuttut atuupput. • Virksomheden må ikke medføre gener for Containerinik inissiinissamut aalajangersakkat nunaminer- de omkringboende, f.eks. i form af røg- og tamik akuersissuteqarnermi aaqqiivigineqassapput. lugtgener • Virksomheden må ikke medføre mærkbart Inissiaqarfi nni pisut allat øget behov for parkering • Virksomheden må ikke hindrer etablering af

84 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Sumiiffi nni inissiaqarfi usussani najugaqarfi nni ingerlan- en børneinstitution i området. neqarsinnaasunik suliff eqarfi nnik ingerlatsisoqarsinnaan- era kommunalbestyrelsip akuerisinnaavaa, piumasaqaatit Uanset bestemmelser i ældre lokalplaner og tulliuttut naammassineqarsimagaangata: kommuneplantillæg kan der således med ud- • gangspunkt i ovenstående etableres erhverv i • Suliff eqarfi k ingerlanneqassaaq sumiiffi up najugaqarfi - boligområder. uneranik allanngortitsisuun-ngitsumik, soorlu allagar- talersuinikkut qaammaqqusersugaaneratigullu. I boligområder kan der indpasses friarealer, • Suliff eqarfi k qanittumini najugalinnut ajoqusersuis- beboerhuse, fællesbygninger, børneinstitutioner, sanngilaq, soorlu putsumik tipi-millu akornusersuin- nærbutik og anlæg til områdets tekniske forsyn- ernik ing. • Suliff eqarfi k biilit unittarfi annik suli annerusumik I boligområder skal det sikres, at adgangsforhold malunnaatilimmik pisariaqartitsinermik kinguneqartit- til den enkelte bolig er hensigtsmæssige, bl.a. af sissanngilaq hensyn til vandforsyning og afhentning af dag- • Suliff eqarfi k sumiiffi mmi meeqqeriviliornissamut akor- renovation. nutaassanngilaq.

B: Erhvervs- og havneområder Nunaminertanut pilersaarutit aamma kommuneplaninut ilassutit pisoqqat qanorluunniit aaliangersagartaqaraluar- Der skelnes mellem erhvervsområder og erh- pata, pissutsit qulaatungaani allassimasut aallaavigalugit, vervs- og havneområder. Fælles for begge typer nunaminertani inissiaqarfi usuni inuussutissarsiutinik piler- B-områder er afhængigheden af direkte adgang sitsisoqarsinnaavoq. til det primære vejnet.

Inissiaqarfi nnut ilanngunneqarsinnaapput nunaminertat Erhvervsområder sanaartorfi unngitsut, inissiani najugallit katersuuttarfi i, illut ataatsimoorfi ssat, meeqqanik paaqqinnittarfi it, pisiniarfi k Områder til erhvervsmæssige formål kan anv- qanittumiittoq aamma sumiiffi mmi teknikkikkut pilersuis- endes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager sutaasussanut atortulersuutit. og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, en- Inissiaqarfi nni inissiamut ataasiakkaamut tikiussinnaanis- groshandel og tekniske anlæg. sap naleqquttuunissaa qulakkeer-neqarsimassaaq, ilaatigut imermik pajunneqartarneq eqqaaviillu imaartarnissaat Erhvervs- og havneområder eqqarsaati-galugit. Områder til erhvervs- og/eller havnemæssige B: Sumiiffi it inuussutissarsiornermut atorneqartut formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirk- umiarsualiveqarfi illu somhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksom- Sumiiffi it inuussutissarsiornermut atorneqartut aam- hed, engroshandel, kaj- og pieranlæg, skibsværft, malu sumiiffi it inuussutissarsiornermut umiarsualivittullu terminalfunktioner og tekniske anlæg. atorneqartut immikkoortinneqassapput. Sumiiffi nnut B-tut taaneqartartunut marluusunut assigiissutaavoq, aqqusin- Der skal træff es foranstaltninger til begrænsning ermut pingaarnermut toqqaannartumik appakaassinnaan- af eventuelle røg-, støj-, støv- og lugtgener. ermik pisariaqartitsineq. I B-områder kan der etableres virksomheder Sumiiffi it inuussutissarsiornermut atorneqartut med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed (kapitel 5-virksom- Sumiiffi it inuussutissarsiornermik siunertaqarfi usut heder). I hvert tilfælde skal der træff es foranstalt- atorneqarsinnaapput allaffi nnut, entreprenørit su- ninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af liff eqarfi utaannut, toqqorsivinnut pakhusinullu, assassor- omgivelserne, herunder spildevand, deponering luni sulianut, sullisinnut, sanaartornernut, assartornernut, af olie-, kemikalie- og metalaff ald. suliffi ssuarnut, inissititerinernik ingerlatsivinnut, niuertunik pilersuinernut teknikkimullu atortunut. Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv.. men Sumiiffi it inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfi illu

SIUNNERSUUT | FORSLAG 85 Sumiiffi it inuussutissarsiornermut aamma/imaluunniit må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l. umiarsualiveqarfi ttut atortussatut siunertaqartut allaffi nnut, entreprenørit suliff eqarfi utaannut, toqqorsivin- C: Centerområder og områder til fælles formål nut pakhusinullu, assassorluni sulianut, sullisinnut, sanaar- Centerområder tornernut, assartornernut, suliffi ssuarnut, inissititerinernik ingerlatsivinnut, niuertunik pilersuinernut, talittaarfi nnut I centerområder kan bymæssige funktioner ind- og pieranlæg –inut, amutsivinnut, terminalini sulianut passes som butikker, liberale erhverv, (reklame- teknikkimullu atortunut atorneqarsinnaapput. bureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og Putsup, nipip, pujoralaap tipiullu ajoqutaasinnaanerisa kil- lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, lilersornissaanut iliuuseqartoqarsimassaaq. psykolog og lignende), service, off entlig administration, boliger, hotel, restaurant, parkering og Sumiiffi nni B-ni suliff eqarfi it sumi inissisimanissamut im- nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvi- mikkut ittumik piumasaqaatitalinnut pilersinneqarsinnaap- dere indpasses ikke-miljøbelastende erhvervs- put, soorlu suliff eqarfi it mingutsitsisuusut (suliff eqarfi it typer som værksteds- og håndværksvirksomhed, immikkoortup 5-ip ataani inissisimasut). Pisuni tamani lager, transport o.l. avatangiisimut sunniuteqarsinnaasunik pinaveersimatitsisunik iliuuseqartoqarsimassaaq, soorlu imeq igitassaq, Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet uuliamik, akuutissamik aammalu saviminissamik igitassa- formål, må kun indrettes og benyttes som fælles mik toqqorsinerit eqqarsaatigalugit. off entlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og Tamatuma saniatigut containerinik, atortunik aamma ator- anvendelse. tussanik il.il. inissititeriviliorto-qarsinnaavoq assigisaanillu, kisiannili inituunut, eqqaavittut allatullu atorneqassanatik. Fælles formål

C: Sumiiffi it qitiusoqarfi it sumiiffi illu ataatsimoorfi ssa- Fælles formål omfatter skole/undervisning, insti- tut siunertaqarfi usut tutioner for børn unge og ældre, kirke, off entlig administration, boliger, kulturelle formål, fritids- og rekreative formål, parkering og nødvendige Sumiiffi it qitiusoqarfi it tekniske anlæg o.l. Sumiiffi nni qitiusoqarfi nni illoqarfi nni suliaqarfi it ilanngun- Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet neqarsinnaapput, soorlu pisiniarfi it, aningaasarsiutigalugit formål, må kun indrettes og benyttes som fælles suliaqarfi it (nittarsaassinernut suliff eqarfi it, suliff eqarfi it off entlige friarealer, og skal gives en udformning, IT-mik ingerlatsiviusut, inatsisilerituut, illussanik titar- der harmonerer med områdets beliggenhed og taasartut, ingeniørit, illunik tuniniaasartut, kukkunersi- anvendelse. uisut assigisaallu), nakorsiartarfi it (kigutilerisut, isikkanik suliaqartartut, tarnip pissusiinik ilisimasallit assigisaallu), D: Friholdte-, rekreative områder og fritidsan- sullissinerit, pisortat allaffi i, inissiat, hotelit, neriniartarfi it, læg biilit unittarfi i aamma teknikkimut atortut pisariaqartinneqartut assigisaallu. Avatangii-simut ajoqutaanngitsut inuussutissarsiornermik ingerlatsinerit aammattaaq ilann- Friholdt område gunneqarsinnaapput, soorlu sulliveqarfi it assassornermillu ingerlatsiviit, toqqorsiviit, assartuinermik ingerlatsinerit Ved friholdte områder forstås områder, som assigisaallu. friholdes for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål – f.eks. bynært naturområde, Nunaminertat sanaartorfi unngitsut siunertanut allanut fælles friareal, grønt område/park, områder til atugassiaanngitsut, sanaartorfi usus-saanngitsutut ataat- hundehold o.l. simoorussamik atugassatut aaqqissuunneqarsinnaapput ilusilerneqarsimassallutillu sumiiffi up inissisimaneranut Fritidsanlæg og rekreative områder atorneqarneranullu tulluartumik. Områder til fritidsanlæg omfatter funktioner som Ataatsimoorfi ssatut siunertallit f.eks. idrætsanlæg, skisportsanlæg, lystbådehavn, skydebane, teltplads, museums- og udstilling- Ataatsimoorfi ssatut siunertallit tassaapput atuarfi it/atu- sområde, kirkegård o.l. artitsiviit, meeqqanut, inuusuttuaqqanut utoqqarnullu

86 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 sullissiviit, oqaluffi it, pisortat allaff eqarfi i, inissiat, pior- De friholdte områder og områder til fritidsan- sarsimassutsimut atorneqartussat, sunngiffi mmi aammalu læg skal friholdes for bebyggelse udover den, sukisaarsarfi ssatut siunertaqarfi usut, biilit unittarfi i teknik- der er nødvendig for områdets anvendelse og kimullu atortut pisariaqartinneqartut assigisaallu. drift. Dette er ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledning- Nunaminertat sanaartorfi unngitsut siunertanut allanut sanlæg og tekniske installationer så som tele-, atugassiaanngitsut, sanaartorfi usus-saanngitsutut ataat- navigations-, tekniske observations- og ledning- simoorussamik atugassatut aaqqissuunneqarsinnaapput sanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige ilusilerneqarsimassallutillu sumiiffi up inissisimaneranut for områdernes anvendelse til fi skeri og fangst, atorneqarneranullu tulluartumik. samt rekreative formål.

D: Nunaminertat sanaartorfi unngitsut, qasuersaarnis- I D-områder kan der endvidere placeres hoteller samik siunertaqarfi usut aamma sunngiffi mmi ornittak- og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg katNunaminertat sanaartorfi unngitsut af turistmæssig interesse.

Områdernes landskabelige og rekreative værdier Nunaminertat sanaartorfi unngitsut skal bevares. Nunaminertat sanaartorfi unngitsut tassaapput nunamin- E: Tekniske anlæg og infrastruktur ertat sanaartorfi ssatut atorneqar-tussaanngitsut sukisaar- sarnissamillu siunertaqartunut atorneqartussat – soorlu nuna illoqarfi mmut qanittoq, nunaminertaq tamanit Områder til tekniske anlæg og infrastruktur atorneqarsinnaasoq, qorsooqqinneqarfi k/naatsiivi-liar- er ofte områder, der er omfattet af kapitel 5 i suaq, qimmiliviit assigisaallu. miljøbeskyttelsesloven eller funktioner med sikkerhedsrisiko for de tilstødende områder. I Nunaminertat sunngiffi mmi qasuersaarnermilu atorneqar- hvert tilfælde skal der træff es foranstaltninger til tartut forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemi- Sunngiffi mmi ornittakkanut atorneqartut makkununnga kalie- og metalaff ald. atorneqassapput, timersortarfi it, sisorartarfi it, umiatsianut nuannaariutinut talittarfi it, seqquusartarfi it, tupertarfi it, Tekniske anlæg katersugaasiveqarfi it saqqummersitsiviillu, iliveqarfi it assigisaallu. Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til Sumiiffi it sanaartorfi unngitsut aamma sunngiffi mmi ornit- olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, af- takkanut atorneqartussat allanik sanaartorfi ussanngillat, faldsforbrændingsanlæg o.l. taamaallaat sumiiffi up tamatuma atorneqarnissaanut ingerlanneqarnissaanullu pisariaqartunut. Tamanna akor- I tilknytning til forsyningsanlæg (vandværk, nutaassanngilaq pingaarnertut ataatsimut ilusiligaanermi dump, natrenovation mv.) kan der opføres aalajangersagaasut aqquserngit, aqqusineeqqat, ledn- mindre bebyggelse i form af mandskabsskure på inginut atortut teknikkimullu atortut ikkussuussat, soorlu op til 20 m2 og med en maksimal kiphøjde på 6 attaveqatigiinnermut, sumiissusersiornermut, teknikki meter, når bygningsreglementets afstandskrav atorlugu nakkutilliiveqarfi nnut ledningeqarfi nnullu og bestemmelserne i delområdeplanen for det atortut, kiisalu atortoqarfi it minnerusut sumiiffi up aal- pågældende område er overholdt. isarnermut piniarnermullu atorneqarnissaannut kiisalu sukisaarsarnissamik siunertaqartut, piviusunngortin- Infrastrukturanlæg neqarnissaannut. Områderne omfatter større infrastrukturanlæg Sumiiffi nni D-ni takornariaqarneq eqqarsaatigalugu som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større sukisaarsartarfi liornermut atasumik hotelinik illuaqqanillu vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l. inissiisoqarsinnaavoq. Nunap tamatuma isikkua sukisaarsarfi usinnaanerallu al- lanngutsaaliugaassapput.

E: Teknikkimut atortut atortullu attaveqarnermut tunngasut

SIUNNERSUUT | FORSLAG 87 Sumiiffi it teknikkimut attaveqarnermullu atortoqarfi it amerlanertigut tassaasarput avata-ngiisinik illersuinermut inatsimmi imm. 5-imi pineqartut imaluunniit tassaasarlutik suliaqarfi it nunap tamatuma eqqaanut isumannaallisaan- ikkut ajoqusiiffi usinnaasut. Pisuni tamani avatangiisimut sunniuteqarsinnaasunik pinaveersimatitsisunik iliuuseqarfi ginnittoqarsimassaaq, soorlu imeq igitassaq, uulia, akuutissaq aammalu saviminissaq igitassaq eqqarsaatigalugit.

Teknikkimut atortut

Sumiiffi it pineqarput teknikkimut atortut annerit, soorlu imeqarfi it, eqqaavissuit, anar-tarfi nnik eqqaaveqarfi it, uuliamut tankeqarfi it, attaveqaateqarfi it, qaartiterutinut toqqorsiviit, ujaqqeriviit, ikuallaaviit assigisaallu.

Pilersuiveqarfi nnut atatillugu (imeqarfi it, eqqaavissuit, anartarfi lerineq il.il.) minnerusunik sanaartortoqarsinnaavoq sulisut oqquisimaarfi gisinnaasaannik 20 m2 tikillugu angissusilinnik qaliaallu annerpaamik 6 meterinik portussusilinnik, sanaartornermi malittarisassani ungasissutsi- nut, aamma nunaminertap pineqartup pilersaarutitaani aaliangersakkat, malinneqarpata.

Attaveqarnernut atortut

Sumiiffi it pineqarput attaveqarnernut atortoqarfi it annertuut, soorlu mittarfi it, heliportit, umiarsualivinni atortut ik- kusimasut, aqqusinniat annertunerit, sullorsualiat, majuar- taatit nivingasut assigisaalu.

88 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Sumiiffi nnut assigiinngiiaartunut atu- Generelle bestemmelser for alle gassianut malittarisassat nalinginnaasut områdetyper

Killeqarfi it piumasaqaateqarfi usut Klausulerede zoner Killeqarfi it piumasaqaateqarfi usut oqartussanit susas- Klausulerede zoner fastlægges af de relevante saqartunit aalajangersaavigineqassap-put, teknikkimut myndigheder, enten for at beskytte tekniske atortut illersorneqarnissaat pillugu imerluunniit imissaq anlæg eller for at beskytte drikkevandet. illersorniarlugu. Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone Sumiiffi it imermik katersuiviusut, attaveqaatinut napparus- eller sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvind- suit, qaartiterutaasiviit, tankeqarfi it, umiarsualiviit, tim- ingsområder, telemaster, sprængstofmagasiner, misartoqarfi it, heliportit il.il. eqqaannut iseqqusaanngin- tankanlæg, havne, lufthavne, heliporte mv. skal nermik killeqarfi liinerit isumannaallisaanerluunniit respekteres. Arealer omfattet af disse zoner må pissutigalugu killeqarfi liinerit pillugit aalajangersakkat ikke bebygges eller anvendes til andre formål, ataqqineqartussaapput. Nunap ilai killeqarfi nnut pineqar- medmindre der er indhentet dispensation hos tunut tunngasut sanaartorfi gineqaqqusaanngillat siunert- den ansvarlige myndighed. Nødvendige driftsan- anulluunniit allanut atoqqusaanatik, aatsaalli taamaaliorto- læg er undtaget. qarsinnaalluni oqartussaasumit akisussaasumit immikkut akuersissummik pissarsisoqarsimagaa-ngat. Ingerlatsiner- Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges mut atortut pisariaqartinneqartut tassani pineqanngillat. eller anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige myndighed. Nunap ilai killeqarfi nnut pineqartunut tunngasut taamaallaat sanaartorfi gineqarsinnaapput siunertanulluunniit alla- Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af nut atorneqarsinnaallutik, oqartussaasumit akisussaasumit hovedstrukturen og de overordnede bestemmel- akuersis-summik pissarsisoqarsimagaangat. ser for det pågældende delområde.

Nunap ilai tamarmik immikkut killissalersorneqarnerat Anvendelse pilersaarutit ilusiligaanerini pingaarnermi aamma sumiiffi - Der fastlægges en primær anvendelse for det up ilaanut pineqartumut aalajangersakkani pingaarnerni enkelte delområde. Den fremtidige arealanven- takuneqarsinnaapput. delse skal ske som fastlagt i hovedstrukturen, og for udnyttelsen af de enkelte delområder gælder, Atorneqarnera at selv om andre anvendelser tillades skal det Sumiiffi it ilaat tamarmik immikkut pingaarnertut primære hovedformål fastholdes. atorneqarnissaminnut aalajangersaavigi-neqassapput. Si- unissami nunaminertamik atuineq pilersaarutip ilusiligaan- Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en erani aalajanger-sakkat malillugit pissaaq, sumiiffi illu ilaasa arealtildeling fastsætte nærmere vilkår og krav immikkuutitaarlutik atorneqarnerinut, allanut atornissaat for arealers ibrugtagning og anvendelse. naak akuersissutigineqaraluarpalluunniit, siunertamut pingaarnermut atorneqar-nissaasa aalajangiusimaneqarnissaa I tilfælde af ændring i anvendelsen af et areal skal atuuppoq. der søges om en ny arealtildeling.

Kommunalbestyrelsip nunaminertamik akuersissute- Ubebyggede arealer qarnerminut atasumik piumasaqaatit ersarinnerusut aala- Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes jangersarsinnaavai aammalu nunaminertat atorneqalernis- til bebyggelse eller anlæg, og ikke er omfattet af saannut atornissaannullu piumasaqaateqarsinnaallutik. en arealtildeling til andet formål administreres som ubebygget areal. Ubebygget areal skal hen- Nunaminertap atorneqarneranik allanngortitsisoqarni- ligge uberørt eller i naturtilstand og ryddeligt, aruni, nunaminertamik atuinissamut nutaamik qinnuteqar- uden anlæg, oplag og aff ald. Afbrænding af toqassaaq. aff ald må ikke fi nde sted, og anvendelsen af ubebyggede arealer må ikke være til gene for andre. Nunaminertat sanaartorfi unngitsut Illoqarfi nni nunaqarfi nnilu nunaminertat illuliornernut Off entlighedens adgang til ubebyggede områder atortunulluunniit atorneqartussaan-ngitsut, aammalu skal sikres.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 89 siunertanut allanut nunaminertamik tunineqarnermut ilaanngitsut, nunaminertatut sanaartorfi unngitsutut Arealer, der midlertidigt har været anvendt i ingerlanneqassapput. Nunaminertat sanaartorfi unngit- forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, skal sut allanngortinneqassanngillat isikkuimmissulluunniit reetableres og henligge i naturtilstand. isikkoqassallutik aammalu saligaatsuussallutik, atortuler- sugaanatik, ilitsiviunatik eqqagaqarnatillu. Igitanik ikual- Kommunalbestyrelsen kan tillige stille krav om laasoqassanngilaq, nunaminertallu sanaartorfi unngitsut at ubebygget areal gives en udformning, der atorneqarnerat allanut ajoqutaassanngilaq. harmonerer med områdets beliggenhed og fremtræden i byen. Kikkulluunniit nunaminertani sanaartorfi unngitsuniissin- naanerat qulakkeerneqassaaq. Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning af hegn i op til 1,8 meter omkring Nunaminertat, sanaartornernut atortulersuinernullu ubebyggede arealer i tilknytning til erhvervs- atorneqarallarsimasut, iluarseqqinneqassapput pissuse- virksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som qqaamissullu iluarsineqassallutik. trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan kom- Nunaminertap sanaartorfi unngitsup inissisimaneranut munalbestyrelsen stille krav om opsætning af et illoqarfi ullu iluani qanoq isikkoqar-neranut tulluartumik hegn. ilusilerneqarnissaa kommunalbestyrelsip aammattaaq piumasaqaatigi-sinnaavaa. Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal i form af træstakit med en maksimal Nunaminertat sanaartorfi unngitsut eqqaanni inuus- højde på 1,2 m eller trådhegn med en maksimal sutissarsiummik ingerlatsivinnut atatillugu 1,8 meterit højde på 1,8 meter. angullugit portutigisunik ungaluugalersuinissamut nunaminertamik akuerineqar-neq qinnuteqarnerup king- Terrænregulering og sokkelhøjder orna nalunaarutigineqassaaq. Ungaluukkat qisunnik Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksister- sanaajussapput saviminermilluunniit ungerutissiamik ende terræn. Terrænændringer må kun foretages sanaajussallutik. Nunaminertamik atuineq avatangiisinut i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en ulorianaatilittut akornusersuisutulluunniit nalilerneqarpat, teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførelse kommunalbestyrelsi ungaluleeqqusisinnaavoq. af byggeriet. Kommunalbestyrelsen kan dog ved nybyggeri stille krav om terrænregulering for at Inissiat eqqaanni naatssiiviit/nunat sanaartorfi unngit- et område kan afvandes. Der må alene indrettes sut qisunnik portunerpaamik 1,2 meterinik imaluunniit kælderetage, hvor terrænet på en naturlig måde saviminermik ungerutissiamik portunerpaamik 1,8 meteri- tilsiger det. mik portussusilinnik ungaluugalersorneqassapput. Sokler og fundamenter må ikke gives en større Nunap ilusaanik naleqqussaaneq sukkallu portussusaat højde, end det er nødvendigt for at holde Sanaartorfi it nutaat nunap ilusaanut pioreersumut stueetagen fri af terræn. sapinngisamik naleqqussarneqassapput. Nunap ilusaanik allanngortitsineq aatsaat pisinnaavoq, sanaartukkap Synlige træfundamenter og søjlefundamenter teknikkikkut aningaa-saqarnikkullu illersorneqarsin- skal beklædes i gavl- og facadelinjen samt naasumik naammassineqarsinnaaneranut taamaaliorneq males. I enkelte tilfælde kan der stilles krav om pisariaqartinneqarpat. Nunap ilaata paqqertinneqarnissaa at betonfundamenter og sokler beklædes som pillugu nunap ilusaanik naleqqussaanissaq kommunal- ydervægge, for at bebyggelse opnår et ønsket bestyrelsip taamaattoq nutaamik sanaartornermi piu- arkitektonisk udtryk. masaqaatigisinnaavaa. Nunap ilusaata pissusissamisoortumik tamanna pisinnaatippagu taamaallaat naqqup-ataanik Vejudlæg og vejbyggelinjer sanasoqarsinnaavoq. Nye områder skal tilsluttes vejnettet og sikres en tilfredsstillende vejadgang. Vejnettet er inddelt i Sukat toqqaviillu, init alliit nunamiit qutsinnerusumiitin- fi re kategorier: niaannarlugit, pisariaqanngitsumik portuninngortinneqas- sanngillat. • Primære trafi kveje - der forbinder de en- Toqqaviit qisuit ersittut aamma sukat toqqaviusut illup kelte bydele. Vejene er præget af tung og isuiniittut saqqaaniittullu qaller-sorneqassapput qali- gennemkørende trafi k. De lette trafi kanter er panneqarlutillu. Pisuni ataasiakkaani piumasaqaatigi- separeret. Vejen er facadeløs og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t

Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 neqarsinnaavoq toqqaviit betonit sukaallu silammut • Sekundære trafi kveje - der forbinder de iikkatut qallersorneqarnissaat illuliornerup kusanartumik enkelte kvarterer indenfor en bydel. Disse inerneqarnissaa anguneqarsinnaaqqullugu. veje er præget af meget biltrafi k, men ikke så meget tung trafi k. De lette trafi kanter er Aqqusiniliorfi ssat aqqusinniorfi ssamilu titarnerit separeret fra de tunge. Vejen er facadeløs og evt. adgangsbegrænset og den tilladte Sanaartorfi it nutaat aqqusinernut atanilerneqassapput hastighed er 40 eller 60 km/t naammaginartumillu aqqusinermut appakaassinnaaneq qulakkeerneqassaaq. Aqquserngit sisamanut immikkoor- • Lokalveje - der forbinder enkelte boliggrup- tinneqarput: per indenfor et kvarter. Vejene betjener kun lokaltrafi k og er derfor præget af moderat • Aqquserngit angallaffi unerusut – illoqarfi up immik- trafi k. Trafi kantgrupperne kan både være koortuinik imminnut atatitsisut. Aqquserngit oqimaat- blandet og separeret. Den tilladte hastighed sunit aqqusaartortuartunillu angallaffi upput. Pisuin- er 40 km/t naat sikkilertullu immikkut aqquteqarput. Aqqusineq • Boligveje – der sikre adgang til de enkelte assiaqutsersugaanngilaq, sukkassuserlu akuerisaq delområder, og har ringe trafi k. Alle trafi - akunnermut 40 imaluunniit 60 km-iuvoq. kantgrupper er blandet. Boligveje anbefales • Aqquserngit angallaffi unnginnerit – illoqarfi up im- etableret som ”Lege og opholdsområde” med mikkoortuini najugaqarfi nnik imminnut atatitsisut. en tilladt hastighed på 15 km/t. Disse veje Aqquserngit tamakku biilinik angallaffi usaqaat, oqi- skal udformes så det ikke er muligt at køre maatsunilli angallaffi uallaaratik. Pisuinnaat biilillu med en højere hastighed. oqimaatsut immikkoorput. Aqqusineq assiaqutsersugaanngilaq atorneqarnissaminullu killilersugaasinnaal- Ved planlægningen af vejnettet bør nye veje kun luni, sukkassuserlu akuerisaq akunnermut 40 imaluun- tilsluttes veje af samme, eller tilgrænsende klasse. niit 60 km-iuvoq. • Najukkani aqquserngit – illoqarfi up immikkoortuini Vejudlæg ineqarfi kkuutaanik imminnut atatitsisut. Aqqusern- git tamaani angallannermut taamaallaat atorput, Udlæg af areal til veje omfatter vejbane, evt. for- taamaammallu annikitsuinnarmik angallaffi ullutik. An- tov, grøft, ledningsføring og sneoplæg mv. Nye gallattut akuleriittuusinnaapput immikkoorsinnaallu- veje skal – med mindre særlige forhold taler for tillu. Sukkassuseq akuerisaq akunnermut 40 km-iuvoq. det – udlægges i følgende bredder , inkl. rabat- • Ineqarfi it aqquserngi – sumiiffi it ilaannut appakaassin- ter/grøft: naanermik qulakkeerisut an-nikitsuaqqamillu angallaffi usut. Angallattut akuleriittuupput. Ineqarfi it aqqu- • Primære trafi kveje: 25 m serngi ”Pinnguartarfeqarfi ttut uninngaartarfi ttullu” • Sekundære trafi kveje: 16 m suliarineqarnissaat inassutigineqarput akunnermut 15 • Lokalveje: 12 m km-isut sukkassuseqarluni angallaffi gineqarsinnaal- • Boligveje: 10 m lutik. Aqquserngit tamakku suliarineqassapput sukkanerusumik angallaffi usinnaajunnaarlugit. Primære og sekundære veje fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by. Aqquserngit nutaat aqquserngit pilersaarusiorfi - gineqarneranni taamaallaat attavilerneqartariaqarput I bygder udlægges areal til veje, kørespor mv., aqqusinernut pitsaassutsimikkut assingusunut taamatul- som – med mindre særlige forhold taler for det luunniit isikkulinnut. – skal udlægges i 8 meters bredde, inkl. rabatter/ grøft og lignende. Aqqusiniliorfi ssat Nunaminertat aqqusiniliorfi ssat tassaapput aqqusinermi Vejbyggelinjer ingerlavissiaq, ass. pisuinnarnut aqqusineq, kussineq, ledninginut aqqutit niff aajaaffi illu il.il. Aqquserngit nutaat Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser – pissutsit immikkut ittut apeqqutaanngippata – imatut skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, silissuseqassapput, nuna qalligaanngitsoq/kus-serngit søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i ilanngullugit: følgende afstande fra vejmidte: • Aqquserngit angallaffi unerit: 25 m • Primære trafi kveje: 20 m • Aqquserngit angallaffi unnginnerit: 16 m • Sekundære Trafi kveje: 12 m • Najukkani aqquserngit: 12 m • Lokalveje: 10 m SIUNNERSUUT | FORSLAG 91 • Inissiat eqqaanni aqquserngit: 10 m • Boligveje: 7,5 m • Lukket vej: 3,0 m (der kun betjener en enkelt Aqquserngit angallaffi unerit angallaffi unnginnerillu il- bolig) loqarfi mmut ataasiakkaamut sumiiffi it ilusiligaanerannut pingaarnermut kortimi takuneqarsinnaapput. Der kan i de detaljerede bestemmelser altid fastlægges vejbyggelinjer i en større afstand fra Nunaqarfi nni nunaminertat aqqusinniassatut, illineqarfi t- vejmidte end angivet ovenfor. tut il.il. suliarineqassapput – pissutsit immikkut ittut apeqqutaanngippata – meterinik arfi neq-pingasunik silis- Inden for byggelinjerne tillades ikke opført byg- suseqarlutik, nuna qalligaanngitsoq/kusserngit assigisaallu geri eller andre anlæg, der kan være til hinder for ilanngullugit. vejanlæggets drift, herunder snerydning, repara- tion mm. Aqqusinermiit sanaartorfi ssat killingi Annikitsukkuutaat ilanngullugit aalajangersakkanik Parkering suliarinninnermi, pissutsit immikkut ittutut taaneqarsin- Der skal ved nybyggeri og nye funktioner eta- naasut apeqqutaanngippata, aqquserngit annerit atuarlu- bleres det nødvendige antal parkeringspladser. git sanaartorfi ssat killissaannik aalajangersaasoqassaaq Medmindre andet fremgår af kommuneplanens aqquserngup qeqqaniit ungasissutsit tulliuttut malillugit: detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav: • Aqquserngit angallaffi unerit: 20 m • Aqquserngit angallaffi unnginnerit: 12 m • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel • Najukkani aqquserngit: 10 m parkering: 2 p-pladser pr. bolig • Inissiat eqqaanni aqquserngit: 7,5 m • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 p-plads pr. bolig • Aqqusineq matoqqasoq: 3,0 m (illumut ataasiinnarmut aqqutaasoq) • Etageboliger: ½ p-plads pr. bolig • Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger Aalajangersakkani annikitsukkuutaat ilanngullugit • Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m2 suliaasuni aqqusinermiit sanaartorfi ssat killissaat qulaani • Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m2 taaneqartuniit silinnerit aqquserngup qeqqaniit ungasin- • Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. nerusut aalajanger-sarneqarsinnaapput. 50 m2 Sanaartorfi ssat killissaasa iluanni illuliortoqaqqusaanngi- • Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m2 laq atortunilluunniit allanik sanaar-tortoqaqqusaanani • Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddeplad- aqquserngup ingerlanneqarneranut ajoqutaasinnaasunik, ser soorlu aputaajaanermut, iluarsaassinernut il.il. • Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal Biilit unittarfi i • Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads Sanaartukkani atorneqartussanilu nutaani biilinut unittar- pr. 100 m2 fi it amerlassutsimikkut pisariaqar-tinneqartut suliarineqas- • Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt sapput. Kommunimut pilersaarummi annikitsukkuutaat tilfælde ilanngullugit aalajangersakkani, najukkanut pilersaaru- tini assigisaannilu allatut allassimasoqanngippat, piu- Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte masaqaatit minnerpaat tulliuttut atuutissapput: tilknytning til de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealer skal afvandes og holdes • Ilaqutariit ataatsit illui/illut uiguleriiaat namminneq ryddelige. unittarfi llit: ineqarfi mmut ataatsimut unittarfi it marluk • Ilaqutariit ataatsit illui/illut uiguleriiaat ataatsimoorus- I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet samik unittarfi llit: ineqarfi mmut ata-atsimut unittarfi k af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav ataaseq om, hvor mange parkeringspladser skal være • Inissiat quleriinnik initallit: ineqarfi mmut ataatsimut etableret inden byggeriets ibrugtagning. unittarfi k aff aq • Kollegiat assigisaallu: ineqarfi it tallimaagaangata unit- Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstæn- tarfi k ataaseq digheder gør sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan

92 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 • Sullissiviit: 50 m2-inngornerit tamaasa unittarfi k både skærpes eller lempes i forhold til de gener- ataaseq elle bestemmelser. • Allaff eqarfi it: 50 m2-inngornerit tamaasa unittarfi k ataaseq Slædespor og stier • Fabrikkit værksted-illu: 50 m2-inngornerit tamaasa Slædespor skal sikres, således at der sikres god unittarfi k ataaseq forbindelse fra det bebyggede område til baglan- • Lagerbygninger: 100 m2-inngornerit tamaasa unittar- det, havisen og ud til fangstområderne. Slæde- fi k ataaseq spor fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by eller bygd. • Neriniartarfi it assigisaallu: issiaviit qulinngorneri tamaasa unittarfi k ataaseq Stier, trapper og stisystemer skal i sammenhæng • Ulluinnarni atortussanik aamma assigiinngitsunik nio- med veje sikres således, at gående kan færdes qqutillit niuertarfi it, kioskit grillbarillu: niuertarfi up 25 mellem de enkelte områder. De primære sti- m2-inngorneri tamaasa unittarfi k ataaseq forbindelser fremgår af hovedstrukturkortet for • Niuertarfi it inissaqarluartariaqartunik nioqqutillit: 100 den enkelte by eller bygd. m2-inngornerit tamaasa unittarfi k ataaseq • Sanaartukkat allat: Pisuni ataasiakkaani aalajanger- Der må ikke opføres bygninger og anlæg eller saavigineqartassapput. opstilles ting mv., der forhindrer brug af slæde- spor eller stier. Biilit unittarfi i sapinngisamik sanaartukkamut atortunulluunniit atasumik suliarineqassapput. Biilinut unittarfi it Tilgængelighed taseraajarneqartassapput torersuutinneqassallutillu. Ved udformning af veje, stier, bygninger og andre anlæg, hvor borgerne skal have adgang, skal det Pisumi aalajangersimasumi biilinut unittarfeqarnissamik tilstræbes at tilgængeligheden for gangbesvære- piumasaqaat nunaminertamik akuersissummi takune- de og handicappede er så god som muligt. qarsinnaavoq, tassani aamma piumasaqaatigineqarsinnaa- voq sanaartukkap atorneqalinnginnerani biilinut unittarfi it I detailplanlægningen skal der fastlægges qassit sananeqareersimanissaat. bestemmelser, hvor det tilstræbes at etablere lige adgang for alle, herunder at ældre og handi- Pisut immikkut ittut atuutsillugit biilinut unittarfi nnut cappede kan færdes overalt i bymiljøet. piumasaqaatip atorneqarnissaa kommunalbestyrelsip saneqqussinnaavaa. Aalajangersakkanut nalinginnaasunut Teknisk forsyning naleqqiullugu piumasaqaat sukateriffi gineqarsinnaavoq Ny bebyggelse skal tilsluttes off entligt elforsyn- sakkukinnerulersinneqarsinnaalluniluunniit. ingsanlæg, fj ernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fremført og etableret Illerngit pisuttuartunullu aqqutissiat mulighed herfor. Illerngit isumannaallisarneqassapput, taamaalilluni il- I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at loqarfi mmiit asimut, immap sikuanut piniariartarfi nnullu tilslutte til off entlig kloak, kan der fra kommu- pitsaasumik aqquteqarnissaq qulakkeerneqaqqullugu. nalbestyrelsens side stilles krav om etablering Illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu atuuttumi pingaarnertut af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, ilusiligaanermut kortimi illerngit takuneqarsinnaapput. eller etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de gældende miljøbestemmelser og Pisuttuartunut aqqutissiat, majuartarfi it aqqusineeqqallu regler for bortskaff else af gråt og sort spildevand. imminnut atasut aqqusinernut atanilernissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalillugit pisuttuartut sumiiffi it akor- Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at nanni pisuttuarsinnaanngorlugit. Sumiiffi it ilusiligaaneran- gråt spildevand, der udledes på terræn, ikke er nut pingaarnermut kortimi illoqarfi nnut nunaqarfi nnullu til gene for nabobebyggelse eller for den off en- atuuttumi kortimi, pisuttuartunut aqqutissiat takune- tlige færdsel på veje og stier. Natrenovation må qarsinnaapput. kun udledes, såfremt sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb. Tømning Illinernik pisuttuartunulluunniit aqqutissianik atuinermut af natrenovationsspande på terræn eller i havn ajoqutaasinnaasut illut atortullu sanaartoqqusaanngillat er ikke tilladt, undtaget herfra er tømning fra en allanilluunniit ikkussuisoqaqqusaanani. natrenovationsrampe.

Tikinneqarsinnaassuseq Udledning af olie, benzin og kemikalier på ter-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 93 Aqqusinernik, pisuttuartunut aqqutissianik, illuutinik ator- ræn, i afl øb eller grøfter er ikke tilladt. tunillu allanik innuttaasut atorsinnaasaannik ilusilersuin- erni, pitsorluttut innarluutillillu tikitsisinnaanerisa sapinng- Overfl adevand, herunder tagvand, må ikke ledes isamik pitsaanerpaanissaa anguniarneqassaaq. til off entlig kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for omkringliggende be- Annikitsukkuutaat ilanngullugit pilersaarummi kikkullu- byggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. unniit assigiimmik tikitsisinnaanerat anguniarlugu aalajangersaasoqassaaq, tassunga ilaalluni utoqqaat innarluu- Vand-, el- og kloakledninger, TV-kabler o.l. skal tillillu illoqarfi up iluani sumiluunniit angalasinnaanerat. føres under terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke bebygges eller befæstes, Teknikkikkut pilersuineq medmindre særlige forhold taler for det. Sanaartorfi it nutaat pisortat innaallagissamik pilersuiffi i- Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der nut, ungsianiit kiassarnernut, imer-mik pilersuinermut ku- etableres passende overkørsler, trapper, gangbro- uffi nnullu aqquserneqarsimassapput, tamaku aqqutissaat er o.l. til sikring af færdsel i området. Ledningsejer pilersin-neqarnissaallu piareerneqarsimappata. kan kræve omlægning af ledningsanlæg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel omlægning af Kuuffi nnut aqquserneqarnissaq suli periarfi ssaqanngik- ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer og kallartillugu kommunalbestyrelsimit piumasaqaatigi- skal følge ledningsejers regler. neqarsinnaavoq imermik igitassamut tankiliinissaq, imaluunniit avatangiisinut aalajangersaakkat imermillu Ved detailplanlægning af nye byområder skal der igitassamik igitsinissamut malittarisassat atuuttut naaper- så vidt muligt fastlægges traceer for fremføring af torlugit allatut imermik igitassamik suliarinniffi usinnaasu- el-, vand- og spildevandsledninger mm. mik pilersitsinissaq. Illumik piginnittup pisussaaffi gaa imeq igitassaq maangannaq kuutsitaq sanilinut aqqusin- Fredning og bevaring erniluunnit aqqusi-neeqqaniluunniit angallattunut ajo- qutaannginnissaa. Anartarfi it kuutsinneqarsinnaapput Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke ne- peqqinnissamut oqartussat anartarfi it kuuffi ssaannik akue- drives, ombygges eller på anden måde ændres, rsisimappata. Anartarfi it siparnit imaannik nunaannarmut uden at der er opnået accept af ændringen fra talittarfi nninngaanniilluunniit igitsineq inerteqqutaavoq, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste taamaallaat anartarfi nnik kuisisarfi nniit. over fredede bygninger kan ses her: Grønlands nationalmuseum Uuliamik, benzinamik akuutissanillu nunaannarmut, kuuffi tsigut kussinernulluunniit kueraaneq inerteqqutaavoq. Fredede områder i by- eller bygdeområder skal bevares uændret, dvs. at der ikke må ske Nunap qaavani imeq, soorlu illup qaavanit kuuttoq, ændringer i terræn, beplantning, opføres be- kuuffi nnut tamanit atorneqartunut ingerlasunngorneqas- byggelse eller anlæg, uden at der er opnået till- sanngilaq, kuuffi lerneqassallunili illunut qanittumiittunut, adelse fra den pågældende fredningsmyndighed. aqqusinernut, aqqusineeqqanut nunaminertanullu sanaar- En liste over fredede områder kan ses her: Planre- torfi unngitsunut ajoqutaasussaajunnaarlugu. degørelse

Imermut, innaallagissamut kuuffi nnullu aqqutit, TV-mut Bevaringsværdige områder, samt bygninger og kabelit assigisaallu periarfi ssalinni assaanneqarsimassap- anlæg skal søges bevaret. Kommunalbestyrelsen put. Ledningeqarfi it qaavanniittut nunaminertat illuliorfi - kan stille krav til ansøgte ændringer for at sikre ussanngillat pallittaalineqassallutillu pissutsit immikkut bevaringsinteresserne. Tilbygninger eller ind- ittut atuutinngippata. pasning af ny bebyggelse i bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til be- Ledningit aqqusinertigoorpata aqqusineeqatigoorpata- byggelsens karakter og særpræg. Istandsættelse luunniit qarsutsiffi usinnaasumik naleqquttumik, tumm- og vedligehold af bevaringsværdige bygninger eqqanik, ikaartarfi nnik assigisaannillu pilerneqassapput skal udføres med respekt for det oprindelige tamaani angallanneq qulakkeerivigineqaqqullugu. Tamak- formsprog, konstruktion og materialevalg. ku eqqortinneqanngipppata ledningimik piginnittup ledningit allakkut ingerlasunngornissaat piumasarisinnaavaa. Hundehold Ledningit aqqutaannik allanngortitsineq ledningimik I kommuneplanen udlægges hundeøer i det piginnittumut aningaasartuutaassanngilaq, ledningimillu åbne land (M-områder) og områder til hundehold piginnittup maleruagassai malissallugit. i byer og bygder, som fremgår af hovedstruk-

94 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Illoqarfi up iluani immikkoortunik nutaanik pilersaaru- turen. Der kan endvidere fastlægges områder til siornermi sapinngisamik innaallagis-samut, imermut ern- hundehold i tilknytning til eksisterende boliger. gullu aqqutissaanut ikkuffi nnik il. il. ikkussuisoqassaaq. Ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hundehold medmindre det fremgår af bestemmelserne Eqqissisimatitsineq eriaginninnerlu for det pågældende delområde. Delområder, der i kommuneplanen er udlagt til en anden fremtidig Illut atortullu eqqissisimatitat isaterneqassanngillat, anvendelse, kan anvendes til hundehold, indtil allanngortiterneqassanatik allatulluunniit allanngortin- udbygningen af delområdet påbegyndes. neqassanatik allanguinissamik Nunatta Katersugaasivianit Toqqorsivianiilllu akuersisoqaqqaartinnagu. Illut eqqis- De gældende bestemmelser i "Vedtægt for katte- sisimatitat allattorsimaffi at takusinnaavat uani: www. og hundehold i Qaasuitsup Kommunia" skal til natmus.gl enhver tid overholdes. Illoqarfi up nunaqarfi ulluunniit ilaani eqqissisimatitat Containere allanngortinneqassanngillat, tassa nunap ilusaanik, naan- eranik allanngortitsisoqassanngilaq, illuliortoqassanngilaq I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til opstill- atortunilluunniit ikkussuisoqassanani eqqissisimatitsin- ing af en container i bolig- og centerområder. ermut tamatumunnga oqartussaasumit akuersisoqarsi- Denne tilladelse kan alene være tidbegrænset. matinnagu. Sumiiffi it eqqissisimatitaasut allattorsimaffi at Der kan stilles krav om at beklædning, farve og takusinnaavat uani: Pilersaarutip nassuiaatitaa anvendelse tilpasses det område, en container opstilles i. Sumiiffi it eriagisariallit, kiisalu illut atortullu sapinngisamik piuinnarnissaat anguniarneqassaaq. Allannguutissatut qin- Ønskes containere anvendt som skure o.l. i bolig- nuteqaatigineqartunut eriagisassatut soqutigisat pigiin- og centerområder mv. kan dette kun ske efter narnissaat pillugu kommunalbestyrelsi piumasaqaate- tilladelse fra kommunen og ved at containerne qarsinnaavoq. Illunik allissutit sumiiffi nniluunniit håndteres som et udhusbyggeri, der beklædes eriagisarialinni sanaartukkamik nutaanik naleqqussaanerit med træ og/eller males i overensstemmelse med illup isikkuanut immikkuullarissusaanullu sapinngisamik hovedbebyggelsens farver. annerpaamik eqqarsaatiginnittoqassaaq. Illunik eriagisarialinnik aaqqissuussinerit aserfallatsaaliinerillu isikkoreqqa- Kommunalbestyrelsen kan udpege contain- akkamik, sananeqarneranik atortussianillu atorneqarsi- erområder i byerne, hvor både private og virk- masunik ataqqinnilluni suliarineqassapput. somheder kan foretage oplag med en lukket container. Qimmeqarneq Opstilling af containere kan foregå i følgende tilfælde: Kommunimut pilersaarummi asimi qeqertanik qimmeqarfi usussanik toqqaasoqassaaq (nunatat M-it) aammalu • I en byggeperiode, i forbindelse med bygge- illoqarfi nni nunaqarfi nnilu qimmilivissat toqqarneqassal- pladser til nybyggeri, om og tilbygninger. lutik soorlu ilusilersuinermi qulliunerusumi takuneqarsin- Containere skal senest fj ernes i forbindelse naasut. Inissianut pioreersunut atatillugit nunatat qim- med meddelelse om ibrugtagningstilladelse. milivissatut aalajangersorneqarsinnaapput. Nunaminertat • I forbindelse med fl ytning i maksimalt 4 uger. sanaartorfi unngitsut qimmiliviusinnaanngillat, aatsaalli nunap ilaanut tamaanga aalajangersakkani tamanna al- • I erhvervsområder kan en virksomhed opstille lassimappat. Sumiiffi it ilai, kommunimut pilersaarummi op til 6 stk. 20 fods containere på eget oplag- siunissami allamut atugassatut immikkoortitaasut, qimmil- sareal, når containerne males i samme farve ivittut atorneqarsinnaapput, sumiiffi up ilaata tamassuma som virksomhedens bygninger. sanaartorfi gineqalernissaata tungaanut. Opstilling af containere skal overholde det til "Qaasuitsup Kommuniani qitsuuteqarnermut qimm- enhver tid gældende bestemmelser for arealtil- eqarnermullu maleruagassani" aalaja-ngersakkat qaqu- deling. gukkulluunniit malinneqassapput. Bådoplag Containerit Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt Inissiaqarfi usuni qitiusoqarfi nnilu containeriliineq immik- til erhvervs- og havneformål, eller i områder, kut ittumik akuerineqarsinnaavoq. Akuersissut piffi ssamut der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. aalajangersimasumuinnaq atuutsinneqassaaq. Containerip Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med

SIUNNERSUUT | FORSLAG 95 inissinneqarfi gisaanut sumiiffi mmut containerip qalliutaa- enfamiliehuse, når båd- og husejer er den samme ta, qalipaataata atorneqarneratalu tulluussarneqarnissaa person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag piumasaqaataasinnaavoq. af både kan tillades i forbindelse med andels- el- ler lejeboliger, når der foreligger en accept fra Containerit inissiaqarfi usuni qitiusoqarfi nnilu quitut as- boligforeningen/-ejeren, og i forbindelse med en sigisaatullu atorneqarnissaat kissaatigineqarpat kommuni virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Bådo- akuersisimassaaq, containerillu quitut atorneqartussaa- plag kræver med få undtagelser arealtildeling, gaangata qisummik qallerneqarsimassapput aammalu/im- der alene kan være tidsbegrænset. aluunniit ineqarfi gisanut qalipaatigitinneqartut assinginik qalipanneqassalluni. Bådoplag skal overholde det til enhver tid gæl- dende "Vedtægt for bådoplag i Qaasuitsup Kom- Kommunalbestyrelsi illoqarfi nni containereqarfi ssanik munia”. toqqartuisinnaavoq, inuit suliff eqar-fi illu containerimik ma- tusinnaasumik atuisinnaanngorlugit.

Containerinik inissititerisoqarsinnaavoq makkuninnga pisoqartillugu:

• Sanaartorfi up nalaa, nutaanik sanaartornerup nalaani sanaartorfi mmiititsineq, illunik allanngortiterinermi/ allilerinermi. Atuisinnaanngornermut akuersissutip nalunaarutigi-neqarneranut atasumik containerit kingusinnerpaamik taamaalisoqarnerani peerneqas- sapput. • Nuunnermut ataatillugu sivisunerpaamik sap.ak. sisamani. • Sumiiffi nni inuussutissarsiummik ingerlatsiffi usuni suliff eqarfi up nammineq inissiiffi ssamini containerit 20 fod-itut angitigisut arfi nillit angullugit amerlassusil- lit inississinnaavai, suliff eqarfi up illutaasa qalipaate- qataanik containerit qalipanneqarsimagaangata.

Containerinik inissiinermi "Qaasuitsup Kommuniani containerinik inissiinermut maleruagassat” atuuttut malinneqassapput.

Umiatsialiviit Ukiuunerani umiatsialiviusinnaapput sumiiffi it inuussutissarsiornermik umiarsualiveqarnermillu siunertaqarfi usut, imaluunniit kommunimut pilersaarummi umiatsialivissatut aalaja-ngiunneqarsimasut. Ukiuunerani umiatsialiviusinnaapput ilaqutariit ataatsit illuisa eqqaat umiatsiamik illumillu piginnittoq ataasiugaangat, illumullu ataatsimut amerlanerpaamik umiatsiaq ataasiussaaq. Ukiuunerani umiatsialiveqarneq akuerineqarsinnaavoq illunik pigin- neqatigiinnut inissianulluunniit attartortinneqartartunut, inissiaatillit peqatigiiffi ata/piginnittuata tamanna akueri- simappagu, aammalu suliff eqarfi up umiatsiaq pigisimap- pagu. Umiatsialiviit ikittunnguit eqqaassanngikkaanni nunaminertamik tunineqarnermik pisariaqartitsisarput, taamaallaallu piffi ssami aalajangersimasumi atuuttartunik.

Umiatsialiveqarnermi "Qaasuitsup Kommuniani umiatsial- ivinnut maleruagassat” atuuttut malinneqassapput.

96 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Asi Det åbne land

1. Januaari 2011 aallarnerfi galugu, pilersaarusiornermut Kommunen har med virkning fra 1. januar 2011 asimullu akisussaaffi k, Naalakkersuisut ataanniissimagalu- overtaget plan- og arealmyndigheden i det artoq, kommunip tiguaa. Kommuneplanikkut matumuuna åbne land, som hidtil har ligget hos Naalak- Qaasuitsup Kommunia, asimut tunngatillugu, najoqqutas- kersuisut. Med denne kommuneplan har Qaas- sanik aaliangersakkanillu ilanngussaqarpoq, siusinneru- uitsup Kommunia indarbejdet de retningslinjer sukkut nuna tamakkerlugu maleruaqqusatigut aalianger- og bestemmelser, som hidtil har været fastlagt i sarneqartarsimagaluartunik. Taakkua pingaartumik asip landsplandirektivet for det åbne land. Det drejer immikkuualuttunut aggorneqarneranut tunngassute- sig primært om inddelingen af det åbne land i qarput aamma nunaminertat pillugit aaliangersakkanut delområder samt fastlæggelsen af overordnede pingaarnernut. bestemmelser for disse delområder.

Nunaminertat asimiittut assigiinngitsunut makkununnga Delområderne i det åbne land fordeler sig på aggorneqarput: følgende typer:

K – nunaminertat illuaqqanut, sunngiffi mmi sammisas- K – områder til fritidshytter, sommerhuse m.v. saqartitsiviit assigisaannullu atugassat L – områder af særlig rekreativ karakter L – nunaminertat sammisassaqartitsinermi immikkut pin- M – områder udlagt til fåreholdersteder, land- gaarutilinnut atugassat brug, havbrug, hundeøer m.v. M – nunaminertat savaateqarnermut, nunalerinermut, N – områder til teknik og infrastruktur m.v. imaanik atuinermut, qimmeqarfi ttut il.il., atugassat O – områder, der friholdes N – nunaminertat teknikkimut angallannermi periarfi sanut il.il., atugassat Mange af delområderne med tilhørende bestem- O – nunaminertat, sanaartorfi geqqusaanngitsut melser er overført direkte fra landsplandirektivet. Kommuneplanen indeholder dog også Nunaminertat ilarpassui nuna tamakkerlugu maleru- en række nye eller ændrede områder, herunder aqqusatigut aaliangersagartaqareersut tiguneqarput. fl ere K-områder. Hensigten har været at sikre nye Kommuneplanili arlalinnik nutaanik, imaluunnit nunamin- muligheder for udvikling af turisterhvervet i det ertanut allannguutinik, imaqarpoq, matumani nunamin- åbne land. Andre strategiske indsatser er knyttet ertat K-t amerlanerusut. Siunertarineqartoq tassaavoq, til udvikling af vedvarende energi samt forskel- takornariaqarnermik inuussutissarsiutinut tunngatillugu, lige initiativer omkring forsøgslandbrug. asimi periarfi ssanik nutaanik qulakkeerinninissaq. Suliniutit pingaarutillit allat ataavartunik nukissiuuteqarnerup ineri- Nogle af K-områderne er nedlagte bygder og artortinnissaanut, aamma nunalerinermut tunngatillugu, eksisterende hytteområder, mens andre er misileraalluni ingerlatanut assigiinngitsunut, tunngasuup- nyudlæg. Generelt har Qaasuitsup Kommunia

SIUNNERSUUT | FORSLAG 97 put. mange K-områder langs kysten i hele Diskob- ugten, herunder større koncentrationer i f.eks. Nunaminertat K-t ilaat tassaapput nunaqarfi it inuerun- Oqaatsut og Ilimanaq. K-områderne omfatter nerit aamma illuaraqarfi it ullumikkut atuuttut, ilaqarpullu både hytteområder og sommerhusområder, hvor nutaamik atugassanngortitanik. Ataatsimut isigalugu der med den nye kommuneplan er åbnet op for Qaasuitsup Kommuniani, Qeqertarsuup Tunuata sineriaa diff erentierede byggemuligheder. Ændringerne tamakkerlugu, nunaminertat K-t amerlapput, ilaatigut an- betyder, at der nogle steder er givet større og nertuumik eqiteruffi usimallutik, soorlu Oqaatsut aamma mere tidssvarende byggemuligheder, jf. de ge- Ilimanaq. Nunaminertat K-t ilaatigut illuaraqarfi ullutillu, nerelle bestemmelser. aasarsiortarfi upput, kommuneplanikkut nutaakkut as- sigiinngisitaartunik sanaartornissamut ammaassiffi usut. Al- Foruden K-områder rummer kommuneplanen lannguutit imatut paasineqassapput, tassalu sumiiffi it ilaat nye L- og N-områder. L-områderne omfatter ek- annertunerusmik ullumikkullu pissutinut naapertuuttunik sisterende rekreative anlæg – hytter og lejrskole, sanaartorfi usinnaanerannut periarfi ssinneqartut, takukkit mens N-områder omfatter både eksisterende og aaliangersakkat pingaarnerit. nye tekniske eller infrastrukturelle anlæg. Konkret er der indarbejdet to nye vandkraftværker i plan- Nunaminertat K-t saniatigut kommuneplani nunaminer- lægningen – hhv. på Diskoøen og ved Kuussuup tanik nutaanik L-nik aamma N-nik imaqarpoq. Nunaminer- Tasia. Til sidstnævnte hører også et omfattende tat L-it tassaapput sanaartukkat ullumikkut atugaareersut ledningstracé, der er pålagt en 500 m buff erzone. – illuaqqat aamma atuartut tamaarsimaartarfi i (lejrskolit), Kommuneplanen omfatter også M-områder, i N-illi tassaallutik teknikkikkut aamma angallannermi peri- form af hundeøer og områder til forsøgsland- arfi ssanik perioreersunik sanaartorfi oreersimasut imalu- brug, samt områder til forarbejdning af fi sk og unnit nutaanik sanaartorfi gineqartussat. Erngup nukinga fangst produkter, bl.a. rydning og tørring af fi sk atorlugu marlunnik nukissiorfi liortoqarnissanik pimoorul- og kød. lugu pilersaarutinik ilanngussisoqareerpoq – Qeqertarsu- armi aamma Kuussuup Tasiata eqqaani. Eqqaaneqartunut De friholdte områder er opdelt i tre kategorier - kingullernut ilaapput innaallagissap aqqutai, 500 meterinik O1-, O2- og O3-områder – hvor sidstnævnte er silitsigisumik illersuuteqartitaasut. Kommuneplani aamma Vildmarken, hvor der ikke kan ske nogen former nunaminertanik M-nik ilaqarpoq, tassaasut qeqertat for kommuneplanlagte aktiviteter. O1-områderne qimmiliviit aamma nunaminertat nunalerinermi misiler- er en generel buff erzone på 5 km, der er lagt aaffi it, kiisalu nunaminertat aalisakkanik pisanillu suliarin- omkring alle delområder i det åbne land for neqqaartarfi it, ilaatigut saliivigalugit aamma aalisakkanik at sikre den nødvendige hensyntagen til bl.a. neqenillu panersiivigalugit (ikaaqarfi it). naturkvaliteterne og dyrelivet i Vildmarken. Der fi ndes ikke O2-områder (ekstensiv græsning) i Nunaminertat sanaartorfi geqqusaanngitsut pingasunut kommunen. aggugaapput – nunaminertat O1-, O2-, aamma O3-it – kingulleq tassaalluni nuna uumasut nujuartat najugaat, I planlægningen for de enkelte delområder i det kommunip ingerlataanik pilersaarusiorfi gineqartussaann- åbne land er der endvidere lagt vægt på at sikre gitsoq. Nunaminertat O1-it ataatsimut isigalugu 5 km-nik hensynet til nærliggende fredede områder, kul- silissusilimmik illersuuteqartitaapput, asimi nunaminerta- turmiljøer og lignende bevaringsværdier. Blandt nut tamanut atuuttumik, ilaatigut pinngortitap nammineq andet åbnes mulighed for særlige indsatser i pissuussutai, uumasullu nujuartat, innimigineqarnissaat den fysiske planlægning, som f.eks. kan fremme qulakkeerniarlugu. Kommunimi O2-nik taaneqartartunik kvalitet, attraktionsværdi og tilgængelig til de nunaminertaqanngilaq (nersutaatit ivigartortarfi i). individuelle områder.

Nunaminertat asimiittut ataasiakkaat pilersaarusiorfi gineqarneranni, aammattaaq pingaartinneqarput, nunaminertat eqqissimatitat, avatangiisit kulturimut tunngassutillit, assingusumilluunniit eriagisarialittut naleqartitat. Ilaatigut aamma tigussaasumik pilersaarusiornermi, suliniutinut immikkut ittunut periarfi ssaqartitsisoqarpoq, assersuutigalugu pitsanngorsaataasunut, takusassanut alutornarluinnar- tunut aamma nunaminertat ilaasa tikikkuminassusaannut, tunngatillugu.

98 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 K: Illuaqqat, sunngiffi mmi sammisas- K: Hytter, fritidshuse mv. saqartitsiviit assigisaallu Områder til hytter, fritidshuse m.v. er karakteris- Illuaqqanut, sunngiffi mmi illuutigineqartunut assigisaan- eret ved at være udlagt til fritidshytter og som- nullu immikkoortortat sunngiffi mmi illuaraatitut illu- merhuse, der ikke har status af helårsbeboelse. aqqatullu aasarsiortarfi ttut nalilerneqartarput, tassa ukioq I delområderne kan der i begrænset omfang kaajallallugu najugaqarfi gineqarsinnaanngitsutut. Immik- etableres turisthytter samt fangsthytter og koortortani killilimmik turistinik unnuiffi usinnaasut, pini- overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer artut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi oqquiffi - på delområdets overordnede anvendelse som usinnaasut pilersinneqarsinnaapput, amerlassutsimikkulli område til fritidshytter og sommerhuse m.v. immikkoortortami illuaraateqarfi nnut illunillu aasarsiortar- feqarfi usunut akornutaalertussaassanatik. Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i Sanaartortoqarsinnaavoq annikitsumik inuussutissar- form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, have- siornermut tunngassuteqarsinnaasunik, soorlu ikaanik, brug og lignende, så længe dette er til eget brug. pujoorivinnik, naatitsivinnik assigisaannillu nammineq Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknyt- atugassatut pisariaqartinneqartunik. Tamakku illuaqqap ning til den enkelte hytte. eqqannguaniitinneqartariaqarput. I K-områder skelnes der mellem fi re typer hytter: K-p iluani illuaqqat suuneri ima assigiinngissuteqartin- Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter, fangst- og neqarput: Sunngiffi mmi illuaraatit, illut aasarsiortarfi it, overlevelseshytter: turistinut illuaqqiat, piniartut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi oqqiffi usinnaasut: Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan Sunngiffi mmi illuaraatit tassaatinneqarput sivikitsuin- anvendes privat, og må højst have et areal på op narmik najortagassatut illuaraatigineqartut. Sunngiffi mmi til 20 kvadratmeter i etageareal. Det kræver ikke illuaraatit piginnittumit ornittagassiaapput annerpaamillu en byggetilladelse at opføre en fritidshytte. initussutsimikkut 20 kvadrameterimik angissuseqassallu- tik. Sanaartornermut akuersissummik pigisaqanngikkalu- Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat arluni illuaraq taamatut ittoq sananeqarsinnaavoq. brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 kvadratmeter. Det kræver en byggetil- Illu aasarsiortarfi k tassaatinneqarpoq sunngiffi mmi ladelse at opføre sommerhuse i henhold til gæl- namminerisamik atugassiaq. Illut aasarsiortarfi it initus- dende lovgivning om byggeri. sutsimikkut 20 kvadratmeterimit annerusunngorlugit sananeqarsinnaapput. Illumik aasarsiortarfi mmik sana- Ved turisthytter/hotel forstås hytter, der bruges lertinnani inatsisit malillugit sanaartornermut akuersissut eller udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan pissarsiarineqarsimasariaqarpoq. typisk være til turister eller lokale borgere. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på turisthytter. Takornariat illuaraat/hotel-it tassaatinneqarput inuus- Turisthytter kræver en byggetilladelse i henhold sutissarsiorneq siunertaralugu attartortittagassatut san- til gældende lovgivning om byggeri. aneqarsimasut. Attartortitsineq tassaasinnaavoq turistinut nunaq-qatinulluunniit attartortitsineq. Turistinut illuaqqiat Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter angissusissaannik aalajangersagaqanngilaq. Turistinut der er off entligt tilgængelige. Oftest vil disse hyt- illuaqqianik sanalertinnani inatsisit malillugit sanaartorner- ter være etableret af kommunen eller en organi- mut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqarpoq. sation. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse Piniartut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi kræver byggetilladelse i henhold til gældende oqquiffi usinnaasut tassaatinneqarput pisortaqarfi tsi- lovgivning om byggeri. goortumik kikkunnilluunniit atorneqarsinnaasutut pilersinneqarsimasut. Amerlanertigut illuaqqat taamatut ittut kommunemit kattuffi illuun-niit aqqutigalugit pil- ersinneqarsimasarput. Angissusissaannut aalajangersagaqanngilaq sananeqarnissaannulli inatsisit malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqarpoq.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 99 K-mi immikkoortortat imatut agguataagaapput: K-områderne er inddelt i:

•K1: Illuaqqat, illut aasarsiortarfi it •K1: Hytte- og sommerhusområder •K2: Nunaqarfi it inuerussimasut •K2: Nedlagte bygder

Illuaqqanut assigiinngitsunut makku atuupput: For de forskellige hyttetyper gælder følgende:

Atuisut Angissuseq Portussu-seq Illuliaq Nunami-nertaq Sunngiffi mmi Nammineq max 20 m2 Quleriit 1½ max ÷ Akuerisaanngilaq + Akuerisaavoq illuaraq pigisaq 7,5 m

Aasarsiortar-fi k Nammineq max 100 m2 Quleriit 1½ max + Akuerisaavoq + Akuerisaavoq pigisaq 7,5 m Takornariat Atukkiunne- max 60 m2 Quleriit 1½ max + Akuerisaavoq + Akuerisaavoq illuaraat qarsinnaasoq 7,5 m Lejrskole Atukkiunne- max 60 m2 Quleriit 2½ max + Akuerisaavoq + Akuerisaavoq qarsinnaasoq 8,5 m Ajornartorsi- Tamanut am- Piumasaqaa- Quleriit 1 ÷ Akuerisaanngilaq + Akuerisaavoq lernermi-/ mavoq titaqanngilaq max 5,5 m Piniariartarfi k

Adgangs- Størrelse Højde Bygning Areal forhold Fritidshytte Privat max 20 m2 1½ etage ÷ Byggetilladelse + Arealtildeling max 7,5 m

Sommerhus Privat max 100 m2 1½ etage + Byggetilladelse + Arealtildeling max 7,5 m Turisthytte Udlejes max 60 m2 1½ etage + Byggetilladelse + Arealtildeling max 7,5 m Lejrskole Udlejes max 60 m2 2½ etage + Byggetilladelse + Arealtildeling max 8,5 m Over- Off entlig Ingen 1 etage + Byggetilladelse + Arealtildeling levelses-/ tilgængelig bestemmel- max 5,5 m Fangsthytte ser

Eqqagassat angerlaanneqassapput ikuallanneqassallutil- Fast aff ald skal enten forbrændes eller tages med. luunniit.Ikuallaanerup sanaartukkanut allanut pinngortita- Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, mullu navianartorsiortitsiviunnginnissaa allanullu akorn- at den ikke indebærer risiko for omkringliggende gutaannginnissaa nakkutigineqassaaq. bygninger eller natur eller er til gene for andre.

Anartarfi ttut qattat anartarfi ssiat atorneqarsinnaapput, im- Til natrenovation kan anvendes toiletspande, aannik imaanut eqqaanermi allanut akorngusiinnginnissaq hvor indholdet tømmes direkte i havet, kompos- pinngortitamillu mingutsitsinnginnissaq sianigineqassaaq. teres eller bortledes på en sådan måde, at det Illuni pioreersuni kuutsittakkanik anartarfi linni kuutsitap ikke er til gene for andre eller det omgivende mingutsit-sinnginnissaa aamma isumagineqassaaq. miljø. For eksisterende huse, der er forsynet med kloset, skal spildevandet bortskaff e tilsvarende. K1: Illuaqqat illullu aasarsiortarfi it eqqaat K1: Hytte- og sommerhusområder Illuaqqat illullu aasarsiortarfi it eqqaasa ilisarnaatigigajup- paat najugaqarfi ssatut illuliortiterfi ssat avataanniittaramik. Kendetegnet ved hytte- og sommerhusområder

100 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Taamaasilluni sanaartornissaq tamarmi illuaqqanut qanin- er, at de enkelte hytter ligger forholdsvis frit og, nernut attuumassuteqartarluni. at der ikke skal ske nogen form for “bydannelse”. Derfor skal al aktivitet knyttet til arealudnyttelse Illuaqqiorneq pisinnaavoq illuaqqamut pioreersumut være i tilknytning til de enkelte hytter. minnerpaamik 60 meterimik ungasissusilerlugu. Kom- munalbestyrelse pisariaqartitsivinneq naapertorlugu Hytter skal opføres med minimum 60 meter til ungasissusissatut minnerpaaffi ssanik allanik akuer- nærmeste nabohytte. Kommunalbestyrelsen sissuteqarsinnaavoq. Sumiiffi up ilusaa najoqqutaralugu kan vedtage andre større minimumsafstande kissaatigineqarpat illuaqqat minnerpaamik 100 -200 i forbindelse med udarbejdelse af detaljerede meterinik ungasissuseqarnissaat akuersissutigineqarsin- bestemmelser. Såfremt der for eksempel ønskes naavoq.Illuaqqat sunngiffi mmi sammisassaqartitsiviit minimumsafstande på 100 eller 200 meter mel- illullu aasarsiortarfi it taamaallat aff armik quleriilinngorlugit lem hytter på baggrund af lokale forhold, kan det sananeqarsinnaapput, tassa qaliaasaatigut ineerartaqar- gøres gældende. Fritidshytter og sommerhuse tinneqarsinnaallutik. Toqqavii annerpaamik pukkinner- må opføres i maksimum 1½ etage, hvilket svarer paaffi mmikkut 1 meterimik portussuseqarsinnaapput. til en etage med udnyttet tagetage. Fundamenter Illuliaq asiunaveersartuarneqassaaq sumiiffi mmini takus- må maksimum have en højde på en meter ved sunarsaataaleqqunagu. laveste sokkeldel. Bebyggelsen skal løbende vedligeholdes, så de ikke virker unødigt skæm- Illuaraqarfi it illullu aasarsiortarfi it tungaannut aqquserni- mende på omgivelserne. ornissaq, bilerfi usin-naasunik aqqusiornissaq, aqqusineer- aliornissaq, talittarfi liornissaq ataatsimoorussamilluunniit Der må i områder til fritidshytter og sommerhuse teknikkikkut pilersuiviliornissaq inerteqqutaavoq. Teknik- m.v. ikke anlægges veje, kørespor, stier, anløb- kikkut atortugissaarusersornerit taamaallat illuaqqanut sbroer eller fælles tekniske forsyningsanlæg. ataasiakkanut atatinneqartut pilersinneqarsinnaapput. Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som Tassaasinnaallutik innaallagissiuutit generatorit seqerngup små selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning qinngorneri atorlugit innaallagissiuutit assigisaallu innaal- til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være lagissamik pilersuutaasinnaasut. Innaallagissamik piler- generatorer samt solceller eller andre anlæg sitsissutaasinnaasut suulluunniit aatsat pilersinneqarsin- til energiproduktion. Desuden må alle mindre naapput qanittumi illuaraatilinnut nipiliornermikkut, anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke pujuliornermikkut, tipiliornermikkut sajuppilutsitsinermik- er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser kulluunniit akorngusersuutaanngippata. eller på anden vis.

K2: Nunaqarfi it inuerussimasut K2: Nedlagte bygder

Nunaqarfi it inuerussimasut nalinginnaasumik K-p ataa- Nedlagte bygder er som hovedregel udlagt niitinneqartarput. Illuaqqat minnerpaamik 30 meterimik til K-områder. Hytter kan placeres med en akuttussuseqartinneqassapput. Sunngiffi mmi illuar- minimumsafstand på 30 meter. Fritidshytter og aatigineqartut illullu aasarsiortarfi it annerpaamik aff armik sommerhuse må opføres i maksimum 1½ etage, quleriilittut sananeqarsinnaapput, tassa qaliaasaatigut hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. ineerataqartinneqarsinnaallutik. Lejrskolit quleriit 2½-usin- Lejrskoler kan opføres i 2½ etage. Fundamenter naapput. Toqqavii annerpaamik pukkinnerpaaffi mmikkut må maksimum have en højde på en meter ved 1 meterimik portussuseqarsinnaapput. Illuliaq asiunaveer- laveste sokkeldel. Bebyggelsen skal løbende sartuarneqassaaq sumiiffi mmini takussunarsaataaleqqu- vedligeholdes, så de ikke virker unødigt skæm- nagu. mende på omgivelserne.

Nunaqafi nni inuerussimasuni aqquserngit, bilinut aqquser- I nedlagte bygder kan de eksisterende systemer niukkat, aqqusineeqqat talittarfi illu pioreersut pitsanngor- af veje, kørespor, stier og anløbsbroer vedlige- sarneqarsinnaapput. Teknikkikkut pilersuinermut atortut holdes og udbygges. Tekniske forsyningsanlæg mikisut illunut ataasiakkaaginnarnut atortussatut pilersin- må kun etableres som små selvstændige anlæg i neqarsinnaapput. Tassaasinnaallutik innaallagissiuutit gen- umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. Det eratorit seqernulluunniit qinngorneri atorlugit innaallagis- kan eksempelvis være generatorer samt solceller siuutitt assigisaallu innaallagissamik pilersuutaasinnaasut. eller andre anlæg til energiproduktion. Desuden Innaallaagissamik pilersitsissutaasinnaasut suulluunniit må alle mindre anlæg kun etableres, så de ved aatsaat pilersinneqarsinnaapput qanittumi illuaraatilinnut anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, nipiliornermikkut, pujuliornermikkut, tipiliornermikkut sa- røg, lugt, rystelser eller på anden vis. juppilutsitsinermikkulluunnit akorngusersuutaanngippata.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 101 L: Sammisassaqartitsivissatut pin- L: Særlige rekreative områder gaaruteqartut L-områder er udlagt til bebyggelse og anlæg i tilknytning til fritidsformål i områder af særlig L-imi immikkoortortat sunngiffi mmi immikkut ittumik rekreativ karakter. Det kan eksempelvis være sammisassaqartitsinermi sanaartorfi ssatut inniminni- skisportsanlæg, koncentrationer af turisthytter, gaasarput. Tassaasinnaallutik sisorartarfi liorfi ssat, eqi- lejrskoler, hoteller, vandreruter og andre sports- mattanik turistinut illuaqqiorfi ssat, lejrskolertarfi ssat, eller fritidsaktiviteter. For at sikre rekreative og hoteliliorfi ssat pisuttuartarfi ssiat, allallu timerssorner- landskabelige interesser er der generelt fastsat en mi sunngiffi mmiluunniit sammisassaqartitsi-nermi lavere maksimal højde for hytter ift. K-områder. atorneqarsinnaasut. Qasuersaarfi usinnaasut nunamilu soqutigisat illersorniarlugit nunaminertani K-ni iluaqqat I mindre omfang er der mulighed for etablering portunerpaaffi ssaat alinagersaneqarsimapput. af andre typer erhverv, så længe det ikke ændrer på delområdernes overordnede karakter som Inuussutissarsiornermut tunngasut minnerusut aamma områder af særlig rekreativ karakter. Der kan tamaaniitinneqarsinnaapput, kisiannili aatsaat siuner- hertil i begrænset omfang etableres fritidshytter taareersunut akorngutaanngitsumik inissinneqarsin- og sommerhuse til privat brug samt fangsthyt- naagunik. Tamaani aamma sunngiffi mmi illuaraatit illullu ter og overlevelseshytter – efter samme regler aasarsiortarfi it arlaqanngikkaluit inissinneqarsinnaapput, som i K-områder. Endvidere kan der etableres kiisalu aamma piniartut illuaraannik illuaqqanillu ajor- veje/kørespor, fælles tekniske forsyningsanlæg nartorsiulernermi oqquiffi usinnaasunik sanasoqarsin- og en tættere bebyggelse, der kan give disse naalluni immikkoortumi K-mi piumasaqaataasunut naap- delområder en mere ’bymæssig’ karakter end ertuuttunik. Kiisalu tamaani aqqusinniortoqarsinnaavoq K-områder. aqqusiortoqarsinnaallunilu, ataatsimoorussamik teknikkikkut pilersuiffi liisoqarsinnaalluni najugaqarfi liortoqarsin- Hytter kan opføres med en afstand på minimum naallunilu K-mi immikkoortortaqarfi nnit illoqarfi liorfi ppa- 30 meter til nærmeste nabohytte eller anden laarnerusumik. form for bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre minimumsafstande efter ønske, Illuaqqiorneq pisinnaavoq illuaqqamut pioreersumut når der skal fastlægges detaljerede bestemmelser minnerpaamik 30 meterimik ungasissusilerlugu. Kommu- for de enkelte delområder. Al bebyggelse og an- nalbestyrelse qinnuteqaateqartoqarneq aallaavigalugu læg skal løbende vedligeholdes, så det ikke virker minnerpaaffi ssamik allanngortitsisinnaavoq, apeqqutaatit- unødigt skæmmende på omgivelserne. illugu immikkoortortami pilersaarusiugaasumik qanoq sanaartortoqassamaarnersoq. Inissiatut sanaartukkat piler- Områder af særlig rekreativ karakter kan forsynes suivissiallu tamarmik asiutsaalineqartuassapput avatangi- med anløbsbro. Der kan anlægges veje, kørespor, isinut takussunarsaataa-leqqunagit. stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse til rekreative formål. Der kan etableres tekniske for- Immikkoortortani sammisassaqartitsivissaqqilluartuni syningsanlæg til henholdsvis el, vand og kloaker- talittarfi liisoqarsinnaavoq. Aqqusinniortoqarsinnaavoq ing til de enkelte delområders lokale forsyning. aqqusineeraliortoqarsinnaalluni pisuinnaallu aqqutis- Etablering af anlæg til ferskvandsindvinding saannik sanasoqarsinnaalluni sammisassaqartitsivinnut, og spildevandsudledning samt større energi- najugaqarfi ssianut immikkullu soqutiginaatilinnut atatin- forsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra neqarsinnaasunik. Teknikkikkut pilersuivinnik pilersit- Naalakkersuisut. Dertil kan der etableres tekniske sisoqarsinnaavoq soorlu innaallagissiorfi nnik, imermik forsyningsanlæg, som eksempelvis generatorer pilersuivinnik kiisalu atserinermut atortussanik immikkoor- samt solceller eller andre anlæg til energiproduk- tortami sanaartukkanut atorneqartussanik. Ataatsimoor- tion, i umiddelbar tilknytning til enkelte hytter. tumik imeqarfi lersuineq, erngup igitassap aqqutissaanik pilersuineq innaallagissiorfi liornerlu Naalakkersuisut akue- Forskellige typer anlæg, der ikke er direkte tilkny- rsiseqqaarlugit aatsaat ingerlanneqarsinnaavoq. Ilanngul- ttet delområdets anlæg til rekreative formål, må lugit pilersinneqarsinnaapput teknikkikkut pilersuinermut ikke etableres, så de ved anvendelse kan være til atortut, soorlu innaallagissiuutit generatorit seqerngullu gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller nukinganik innaallagissiuutit allalluunniit nukissiuutitut på anden vis. illuaqqani atorneqarsinnaasut. I L-områder skelnes der mellem fem typer hyt- Nukissiuutit allat immikkoortortami ataatsimoorus- ter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, samik nukissiuuteqarnermut attuumassuteqanngitsut, lejrskole, fangst- og overlevelseshytter: atorneqarnerminni nipiliornermikkut, pujuliornermikkut,

102 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 tipiliornermikkut sajuppilutsitsinermikkulluunniit eqaami- Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet unut akorngusiisinnaasut pilersinneqaqqusaanngillat. til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan anvendes privat, og må højst have et areal på op Immikkoortortami L-imi illuaqqioriaatsit tallimat pilersin- til 20 kvadratmeter i etageareal. Det kræver ikke neqarsinnaapput: Sunngiffi mmi illuaraatit, illut aasarsior- en byggetilladelse at opføre en fritidshytte. tarfi it, turistinut illuaqqiat hotelillu, lejrskolet, piniartut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi oqquiffi usinnaasut. Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større Sunngiffi mmi illuaraatit tassaatinneqarput sivikitsuin- end 20 m² og op til maksimalt 100 m². Det kræver narmik najortagassatut illuaraatigineqartut. Sunngiffi mmi en byggetilladelse at opføre sommerhuse i hen- illuaraatit piginnittumit ornittagassiaapput annerpaamillu hold til gældende lovgivning om byggeri. initussutsimikkut 20 kvadratmeterimik angissuseqassal- lutik. Sanaartornermut akuersissummik pigisaqanngikkalu- Ved turisthytter/hotel forstås bebyggelse, der arluni illuaraq taamatut ittoq sananeqarsinnaavoq. bruges eller udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister eller lokale borgere. Illu aasarsiortarfi k tassaatinneqarpoq namminerisamik atu- Der er ingen retningslinjer for størrelsen på tu- gassiaq. Illut aasarsior-tarfi it initussutsimikkut 20 kvadrat- risthytter. Turisthytter kræver en byggetilladelse i meterimit anginerusunngorlugit sananeqarsinnaapput. henhold til gældende lovgivning om byggeri. Illumik aasarsiortarfi mmik sanalertinnani inatsisit malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqar- Ved lejrskoler forstås bebyggelse, der bruges poq. kommunalt af eksempelvis folkeskoler, fritid- sklubber eller off entlige institutioner. Lejrskoler Turistinut illuaqqiat hotelillu tassaatinneqarput inuus- er kommunalt ejede. Der er ingen retningslin- sutissarsiorneq siunertaralugu attartortittagassatut san- jer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse aneqarsimasut. Attartortitsineq tassaasinnaavoq turistinut kræver en byggetilladelse i henhold til gældende nunaqqatinulluunniit attartortitsineq. Turistinut illuaqqiat lovgivning om byggeri. hotelillu angissusissaannik aalajangersagaqanngilaq. Tu- ristinut illuaqqiaqqianik hotelinillu sanalertinnani inatsisit Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarisimasari- der er off entligt tilgængelige. Oftest vil disse hyt- aqarpoq. ter være etableret af kommunen eller en organi- sation. Der er ingen retningslinjer for størrelsen Lejrskolet tassaatinneqarput kommunemi innuttaasunit på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse atorneqartussiat soorlu atuartunit, fritidsklubinit, pisor- kræver byggetilladelse i henhold til gældende taqarfi illuunniit sammisassaqartitsiviinit allanit. Lejrskolet lovgivning om byggeri. kommunemit pigineqarput. Lejrskolet angissusissaannik aalajangersagaqanngilaq , sananeqarnissaannulli inatsisit For de forskellige hyttetyper gælder følgende:

Adgangs- Størrelse Højde Bygning Areal forhold Fritidshytte Privat max 20 m2 1½ etage ÷ Byggetilladelse + Arealtildeling max 7,5 m

SIUNNERSUUT | FORSLAG 103 malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqarpoq.

Piniartut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi oqquiffi usinnaasut tassaatinneqarput pisortaqarfi t- sigoortumik kikkunnilluunniit atorneqarsinnaasutut pilersinneqarsimasut. Amerlanertigut illuaqqat taama ittut kommunemit Kattuffi illuunniit aqqutigalugit piler- sinneqarsimasarput. Angissusissaannut aalajangersagaqanngilaq sananeqarnissaannulli inatsisit malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqarpoq.

Illuaqqanut assigiinngitsunut makku atuupput:

Atuisut Angissuseq Portussu-seq Illuliaq Nunami-nertaq Sunngiffi mmi Nammineq max 20 m2 Quleriit 1½ max ÷ Akuerisaanngilaq + Akuerisaavoq illuaraq pigisaq 7,5 m

104 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 M: Nersutaateqarfi it naatitsiveqarfi illu M: Dyrehold og jordbrug Immikkoortut nersutaateqarnermut naatitsiveqarner- Områder udlagt til dyrehold og jordbrug er mullu immikkoortinneqarsimasut qularutissaanngitsumik kendetegnet ved en overordnet anvendelse til tassaasarput najugaqarfi liorfi ssatut, atortulersuiffi ssatut bebyggelse, anlæg og anden intensiv arealanv- allanillu ineriartortitsiviusussatut akuersissuteqarfi usi- endelse i tilknytning til fåreholdersteder, land- masut, taakku atalluinnarput nersutaateqarfi nnut, naatit- brug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v., og de siveqarfi nnut, immamik atuinermut, orpippassuarnik omkringliggende arealer knyttet hertil. Med atuinermut, qimmiliveqarnermut assigisaannullu, tamak- andre ord kan der etableres bebyggelse, anlæg kumi eqqaallu tamarmi atuisunit pisariaqartinneqartarmat. og anden intensiv arealanvendelse i henhold til Allatut oqaatigalugu najugaqarfi k, nukissiuuteqarfi it, alla- erhverv, der baserer sig på udnyttelse af levende llu pisariaqartinneqartut pilersinneqartarput uumassusilin- ressourcer. nik inuus-sutissarsiuteqarneq tunngavigalugu. Der kan ikke etableres andre former for erhverv i Immikkoortuni taakkunani inuussutissarsiutinik allanik disse delområder. Byggeri og anlæg i M-områder aallartitsisoqarsinnaanngilaq. Sanaartukkat pilersuiveqarfi - er i nogle tilfælde kendetegnet ved at være illu immikkoortumi M-imi angisuujullutik immikkuullaris- enkeltstående bebyggelser med tilknyttede suugajuttarput atortulersugaallutik, kiisalu attaveqaatinik anlæg, der vil være afhængig af forsyning med teknikkikkullu atortunik pisariaqartitsisarlutik, soorlu infrastruktur og teknisk forsyning, eksempelvis pitsaasumik angallannikkut periarfi ssaqartitaanikkut. i form af gode transportmuligheder. Derfor er Taamaattumik taamatut najugaqarfi nnut atortulersuiv- der mulighed for etablering af denne forsyning i eqartunut pilersuinissamik periarfi ssaqartitsinissaq immik- tilknytning til bebyggelse og anlæg i M-områder, koortuni M-ip iluiniittuni periarfi ssaasarpoq, pingaartumik hvor der desuden i tilknytning til erhverv kan inuussutissarsiummut atasumik ukioq kaajallallu angerlar- etableres helårsboliger i op til 1½ etage svarende simaf-fi usunik pilersitsisoqarsinnaasimagaangat quleriit til 7,5 meter. Der kan i begrænset omfang være 1½ 7,5 meterip nalingi akuersissutigineqarsinnaapput. fritidshytter, sommerhuse samt fangsthytter og Killilimmik sunngiffi mmi sammisassaqartitsivissanik illuaq- overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer qiortoqarsinnaavoq, aasarsiortarfi nnik illuliortoqarsin- på delområdernes overordnede anvendelse. naalluni piniartut illuarassaannik sanasoqarsinnaalluni illuaqqanillu ajornartorsiulernermi oqquiffi usinnasunik For bebyggelse i områder til dyrehold og jord- illuaqqiortoqarsinnaalluni, tamakkuli amerlassusissaat brug gælder det, at der skal være mindst 60 immikkoortumi siu-nertaasumut allannguisitsisinneqas- meter til en hytte fra områdets erhvervsmæssige sanngillat. bebyggelse. Desuden skal hytter opføres med minimum 60 meters indbyrdes afstand. Nersutaateqarfi mmi naatitsiveqarfi mmilu najugaqarfi s- satut sanaartugassat inuussutissarsiummut atatillugu Der kan anlægges anløbsbroer, veje, kørespor sanaartukkaniit minnerpaamik 60 meterimik ungasis- eller stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i suseqartillugit aatsaat sananeqarsinnaapput. Aammattaaq disse delområder. Der kan også etableres tekni- illuaqqat minnerpaamik 60 meterimik akuttussusilerlugit ske forsyningsanlæg, herunder anlæg til el, vand, sananeqarsinnaapput. tele og kloakering til de enkelte delområders Talittarfi it, aqquserngit, aqqutit bilerfi gineqarsinnaasut lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvan- pisuinnaallu aqqutaat suliff eqarfi up illuutaasa najugaqarfi - dsindvinding og spildevandsudledning samt illu akorngini immikkoortortani pineqartuni sananeqarsin- større energiforsyningsanlæg må kun ske efter naapput. Tamaani aamma teknikkikkut atortulersuiviit tilladelse fra Naalakkersuisut. pilersinneqarsinnaapput, ilaatigut innaallagiaqarnermut, imeqarniarnermut, oqarasuartaateqarnermut atseriner- M-områderne er inddelt i: milu atortulersuinermut atorneqartussanik. Annertuumik imermik pilersuinermut atortulersuinissamut, erngup igin- •M1: Landbrug neqartussap kuuffi lersornernissaanut nukissiuuteqarfi lio- •M2: Forarbejdning af fi skeri- og fangstprodukter rnissamullu Naalakkersuisut akuersiseqqaarlugit aatsaat •M3: Hundeøer sa-naartortoqarsinnaavoq.

M-imi immikkoortut imatut agguataarneqarsimapput:

•M1: Nunalerineq. •M2: Aalisakkanik pisanillu suliareqqiineq. •M3: Qeqertat qimmiliviit.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 105 M1: Nunalerineq M1: Landbrug

Immikkoortuni naatitsiviliorluni misileraavinni pineqarput I områder udlagt til forsøgslandbrug forstås om- grønsaginik nersutaatillu nerisassannik naatitsiviliorluni råder, hvor dyrkning af grøntsager og afgrøder er misileraaneq. Piffi nni taakkunani najugaqarfi ssanik il- tilladt. Det er i disse områder tilladt at opføre be- luliornissaq ajornartitaanngilaq, inuussutissarsiutigalugu byggelse der relaterer sig til landbrugserhvervet, naatitsiveqarfi nnullu attuumassuteqartut illuaqqat naatit- som eksempelvis drivhuse, maskinbygninger og siviit, maskiinanut eqqussiviit assigisaallu sananeqarsin- lignende. naapput. M2: Forarbejdning af fi skeri- og fangstprodukter M2: Aalisakkanik pisanillu suliareqqiivik I områder udlagt til forarbejdning af produkter Immikkoortuni pisanik suliareqqiiviusinnaasuni sanaartor- kan der etableres byggeri og anlæg til rygning toqarsinnaallunilu atortulersuisoqarsinnaavoq pujoorivin- og tørring af fi sk og kødprodukter samt forarbe- nik kiisalu aalisakkanik neqinillu panertiteriviusinnaasunik, jdning af skindprodukter, med erhvervsmæssig aammattaaq inuussutissarsiuteqarnissaq eqqarsaatigalugu karakter, men i mindre skala. annertunngikkaluamik ammerivimmik pilersitsisoqarsinnaavoq. M3: Hundeøer

M3: Qeqertat qimmiliviit I områder udlagt til hundeøer må der kun opføres mindre bebyggelse til oplag, der relaterer sig til Qeqertani qimmilivinni taamaallat peqqumaasivinnik pleje/forsyning af hundene. qimmit isumaginissaannut pisariaqartinneqartuinnarnik sanasoqarsinnaavoq.

Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 N: Teknikkimut atortulersuutit N: Tekniske anlæg og infrastruktur Immikkoortut teknikkeqarnermut attaveqaateqarner- Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er mullu immikkoortinneqarsimasut assigisaallu, tassaasar- kendetegnet ved større tekniske anlæg som for put teknikkikkut sanaartorfi it annertuut soorlu imermik eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings- nukissiorfi liorfi it allallu pilersuinermut pilersitsinermullu eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med suliff eqarfi usut assigisaallu. Allatut oqaatigalugu tassaap- andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt put inerititaqarfi it uumaasusilinnik atuiffi unngitsut. Immik- i udnyttelse af levende ressourcer. Områderne koortut tamakku ataqatigiissaarneqarnermikkut nunata- kan i øvrigt omfatte være større infrastruktur- mik annertuumik atuiffi usinnaasarput. forbindelser i det åbne land.

N-imi immikkoortut imatut katitigaapput: N-områderne er inddelt i:

N1: Teknikkikkut atortulersuinerit •N1: Tekniske anlæg •N2: Infrastruktur N2: Attaveqaateqarneq

Talittarfi liisoqarsinnaavoq allatulluunniit ittumik umiar- Der kan etableres anløbsbro eller anden form sualiviliisoqarsinnaalluni helikopterinullu mittarfi liorto- for havneanlæg samt helistop, da det kan være qarsinnaalluni, tamanna teknikkikkut atortoqarfi usuni nødvendigt for områder til teknik og infrastruk- attaveqaateqarfi usuni assigisaannilu pisariaqartinneqartar- tur m.v. Der kan etableres veje, kørespor eller mat. Immikkoortuni taakkunani aqquserniortoqarsinnaa- stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i disse voq, bilerfi usinnaasunik aqqusiortoqarsinnaalluni pisuin- delområder. Der kan etableres yderligere tekniske nartunullu aqqusineeraliortoqarsinnaalluni sanaartukkat forsyningsanlæg, som for eksempel anlæg til el, najugaqarfi illu akornanni.Teknikkikkut atortulersuutinik vand, tele og kloakering til delområdets lokale pilersitsisoqarsinnaavoq, soorlu innaallagissiornermut im- forsyning. Etablering af anlæg til ferskvands- eqarfi mmut, attaveqaateqarnermut najugaqarfi illu atser- vandindvinding og spildevandsudledning samt inermut aqqusersorneqarnerinut. Imermik pilersuinermi større energiforsyningsanlæg må kun ske efter aqqusersuinermut imermillu igitassamik aqqusersuinermi tilladelse fra Naalakkersuisut. annertunerusumillu nukissiorfi liornermik pilersitsiniar- aanni Naalakkersuisunit akuersissummik pissarseqqaarsi- N1: Tekniske anlæg masariaqarpoq. N1-områder er udlagt til store tekniske anlæg N1: Teknikkikkut atortulersuinerit som vandkraftanlæg og vandsøer. Der kan etableres helårsboliger, stationer, camps og N1-mi immikkoortortat teknikkikkut sanaartukkanut an- lignende i tilknytning til de enkelte delområders nertuunut tunngasarput, soorlu erngup nukinga atorlugu virksomheder og anlæg. Disse virksomheder innaallagissiorfi liornermut imeqarfi liornermul-luunniit. vil være naturligt afhængige af lokal infrastruk- Ukioq naallugu inigineqarsinnaasunik inissialiortoqarsin- tur og teknisk forsyning. Et vandkraftanlæg vil naavoq, stationeqarfi liortoqarluni, tammaarsimaffi lio- naturligt selv producere el til lokal forsyning. Der rtoqarluni assigisaannillu pilersitsiortor-toqarluni im- må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse mikkoortoqarfi mmi suliff eqarfi mmut sanaartukkanullu i disse områder, da delområderne er forbeholdt pisariaqartinneqartunik. Suliff eqarfi it tamakkua tupin- ovennævnte virksomheder og anlæg. Der kan nanngitsumik sumiiffi mmi attaveqaatinik teknikkikkullu etableres enkelte fangst- og overlevelseshytter atortulersorneqarnissamik pisariaqartitsissapput. Soo- i oplandet til vandsøer for vandkraftanlæg, så runami erngup nukinganik innaallagissiorfi k nammineer- længe hytterne ikke har beliggenhed i nærheden luni innaallagissamik imminut pilersorsinnaassaaq. Immik- af et teknisk anlæg. koortuni tamakkunani sunngiffi mmi illuaqqiorneq illunillu aasarsiortarfi nnik sananissaq akuerineqarsinnaanngilaq, immikkortortat tamakku suliff eqarfi nnut taaneqareersu- nut sanaartukkanullu immikkoortinneqarsimasuummata. Piniartut illuaraannik illuaqqanillu ajornartorsiulernermi oqquiffi gineqarsinnaasunik amerlanngitsunik pilersitsisoqarsinnaavoq tasersuup erngup nukinganik innaallagissiorfi liorfi ssap eqqaani, tamannali aatsaat pisinnaavoq teknikkikkut sanaartorfi up qanitarinngisaani.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 107 N2: Attaveqaateqarneq N2: Infrastruktur

N2-mi immikkoortortat atortunik angallassinermi angallas- N2-områder er udlagt til transportkorridorer og sivissiaapput biilerfi ssissiaallutillu nunap timaani angallas- kørezoner i det åbne land med færdsel til mo- sissutit motorillit atorneqarsinnaatitaapput. A-ngallassissu- toriserede køretøjer. Ved motoriserede køretøjer tit motoorillit tassaatinneqarput angallassissutit motorillit forstås ethvert motoriseret bælte- eller hjuldrevet suulluunniit, soorlu remmersuallit assakaasullilluunniit, køretøj, der er konstrueret til eller anvendes til sikukkut, aputikkut, qaqqatigut narsaannartigulluunniit kørsel på is, sne, fj eld og andre naturlige landska- ingerlasinnaasussatut sananeqarsimasut. bstyper.

Aqquserngit tamakku suliff eqarfi mmut atatillugu an- Anvendelse af de udlagte korridorer og køre- gallassivissiaapput, atorneqarnissaannullu kommunep zoner er begrænset til erhvervsmæssig kørsel for ileqqoreqqusaliorneratigut aalajangersarneqartarpoq. nærmere fastsatte erhvervstyper, der fastsættes i kommunale vedtægter.

108 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 O: Immikkoortut sanaar- O: Friholdte områder torfi geqqusaanngitsut Områder, der friholdes, er enten karakteris- eret ved at være helt uden eller næsten uden Immikkoortut allanngutsaalisat tassaapput sanaar- bebyggelse eller anlæg. I O-områder kan der torfi gineqanngiusavissimasut pilersitsivigineqanngi- således ikke etableres fritidshytter, sommerhuse usavissimasullu. Immikkoortumi O-mi sunngiffi mmi samt erhvervsmæssig bebyggelse eller anlæg. illu-aqqiortoqarsinnaanngilaq aasarsiortarfi mmilluunniit il- Det eneste, der undtagelsesvist kan etableres, luliortoqarsinnaanani kiisalu inuussutissarsiuteqarfi ssamik er fangsthytter og overlevelseshytter, så længe allatulluunniit pilersitsivissamik sanasoqarsinnaanani. San- antallet ikke er i et omfang, der ændrer på delom- aneqarsinnaasutuat tassaapput piniartut illuaraat kiisalu rådernes overordnede anvendelse som områder, illuaqqat ajornartorsiulernermi oqquiffi gineqarsinnaasut, der friholdes. tamakkuli aamma immikkoortortami siunertarineqartoq allanngortikkumanagu amerlanaarnaveersarneqartari- O-områder er inddelt i: aqarput. O1: udisponerede områder O-mi immikkoortortat imatut agguataarneqarsimapput: O2: områder udlagt til ekstensiv græsning O3: vildmark O1: Nuna allanngutsaalineqartoq O2: Nersutaatinit ivigartorfi gineqarsinnaasoq O1: Udisponerede områder O3: Pinngortitamiittoq Udisponerede områder er kendetegnede ved at O1: Nuna allanngutsaalineqartoq være uberørte eller næsten uberørte og uden bebyggelse og anlæg. Der er som hovedregel Nuna allanngutsaalineqartoq tassavoq sanaartornermi udlagt et delområde som udisponeret område eqqugaasimanngitsoq tikinneqanngisaannangajattoq som en 5 km buff erzone om alle indgreb i det atortussianillu sanaartorfi gineqarsimanngitsoq. Ilisar- åbne land. naatigigajuppaa 5 km. angullugu ungasissusilimmut allaat sumilluunniit sanaartorfi usimanngikkaangami. O2: Ekstensiv græsning O2: Nersutaatinitt ivigartorfi gineqarsinnaasoq Områder udlagt til ekstensiv græsning er for græsning af husdyr, såsom får, rensdyr, heste, Immikkoortoq tassaavoq nersutaatinit ivigartorfi gi- køer eller lignende, og hvor arealanvendelsen neqarsinnaasoq, soorlu savanit, tuttunit, hestinit, nersussu- er af en intensitet, der ikke ændrer på delom- arnit assigisaannillu, immikkoortortaq ima angitigalunilu rådernes overordnede karakter som områder, der naggoritsigissaaq ivigartorfi gineqartarnini immikkoortu- friholdes. tut allanngutsaalisatut taaneqarsinnaanerminut allanngu- utigissanagu. Der er ikke udlagt områder til ekstensiv græsning (O2) i Qaasuitsup Kommunia. Qaasuitsup kommuneani nersutaatinit ivigartorfi gi- neqarsinnaasumik immik-koortortaqanngilaq. O3: Vildmark 03: Pinngortitamiittoq Vildmark er uberørte naturområder med minimum fem kilometer fra et indgreb. Et indgreb kan Pinngortitamiittoq tassaavoq sanaartorfi k 5 km.-imik være: qimallugu ungasissusilimmiittoq. Sanaartorfi k tassaasinnaavoq : • By- og bygdeområder. • Områder til fritidshytter og sommerhuse. • Illoqarfi k nunaqarfi lluunniit. • Områder af særlig rekreativ karakter. • Illuaraqarfi it aasarsiortarfi ttut. • Områder udlagt til fåreholdersteder, land- • Immikkoortut immikkut sammisassaqartitsiviusut. brug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. • Savaateqarfi it, naatitsiveqarfi it, immami inuussutissar- • Områder til teknik og infrastruktur m.v. siorfi it, orpippassualeriffi it, qimmiliviit assigisaallu. Stier og mindre korridorer opfattes ikke som • Teknikkut atortulersuiffi it attaveqaatillu. indgreb. Inuit aqqusinnersimasaat assartuinermullu aqqusiat minnerusut sanaartukkanut ilaatinneqanngillat.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 109 110 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilulissat Ilulissat

Ilulissat, Ilulissat Kangerluata, Kangia, nunarsup aff aata Ilulissat ligger på nordsiden af Ilulissat Isfj ord, avannarliup iigartartuisa iluliarsuarnik pilersuinerpaartaa- Kangia, som fører ind til den nordlige halvkugles ta, Sermeq Kujalliup pulammagiaata, avannaatungaaniip- mest produktive gletcher Sermeq Kujalleq. Byens poq. Illoqarfi up Ilulissat aqqa, iluliarsuarnut kangerluup navn Ilulissat betyder ”isfj elde” pga. de store paavata ikkannerani ikkarsimasunut tikkuussivoq. isfj elde, der holdes tilbage ved isfj ordsudmundingen af en undersøisk moræneryg.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 111 Niuertoqarfi k Ilulissat tunngavilerneqarpoq 1741-mi ajo- Kolonien Jacobshavn blev anlagt i 1741 primært qersuiartortitsineq niuernermiit pingaarnerutillugu. Niuer- af hensyn til missionen mere end for handelens toqarfi k kigaatsumik alliartorpoq ukioq 1900-p missaanilu skyld. Kolonien voksede langsomt og omkring år niuertoqarfi k ”immikkoortunut” arlalinnut aggugaavoq. 1900 var kolonien inddelt i fl ere ”afdelinger”. Ved Niuertoqarfi up illutai umiarsualiviup kujataatungaata sydsiden af havnens indre del ligger handelens qinnguatungaani inissisimapput. Sanaartukkat umiarsual- huse. Fra havnen strækker bebyggelsen sig op ivimmiit qattunermut koorortallu sanileriit amitsut marluk over fj eldet og gennem to små parallelle dalstrøg aqqutigalugit Qeqertarsuup Tunuani ikerup tungaanut ud til Diskobugten. Her ligger sygehus, præste- siammaassimallutik. Tamaaniipput napparsimavik, palasip bolig og skolen. illua atuarfi llu. Handelsområdet omfatter handlens pakhus, Niuertoqarfi ttaaniipput handelip quersui, illut ineqarfi it, beboelseshuse, butikker, kommunens adminis- pisiniarfi k kommunip allaffi a meeraaqqerivillu. Sanaartuk- tration og en vuggestue. De ældre bebyggelser kat pisoqaanerit tamaaniittut, sanaartornerup oqaluttuas- i området illustrerer den bygningshistoriske sartaata, 1700’kkut qiteqqunneranniit 1940’kkut tikillugit udvikling gennem kolonitiden fra midten af ineriartornera, takusassiaraat. 1700-årene frem til 1940’erne.

Tamatuma nalaani niuertoqarfi mmut atapput nunaqarfi it Til kolonien hørte på daværende tidspunkt 3 pingasut Ilulissat Kangerluata Niuertoqarfi ullu Jacob- bopladser beliggende på kysten ud mod Diskob- shavn-ip akornanni sissami Qeqertarsuup Tunuani ikermut ugten mellem isfj orden og Kolonien Jacobshavn sammisumik inissisimasut, taaneqartartut ”asimioqarfi it”. og som betragtes som ”forstæder”. Nærmest Niuertoqarfi mmut qaninnerpaalluni, kangerliuma- kolonien i den lille vig syd for indskæringen hvor ninnguami, Oqaluffi up kujataatungaaniippoq Pitoqqik, Kirken ligger lå Pitoqqik, og ca. en kilometer her- tassanngaanniillu kilometeri missiliorlugu ungasinneru- fra i en dalsænkning lå Illumiut og endeligt ca 1½ laarluni naqinnermiippoq Illumiut, kiisalu tassanngaanniit kilometer herfra lå Kingigtoq på den yderste høje kilometerit aappaat avillugu ungasitsigisumi, nuup portu- pynt ud mod Isfj orden. suup noorpiaani Ilulissat Kangerluannut sammisumi. Den korte afstand mellem kolonistedet og Pitoq- Niuertoqarfi mmut Pitoqqiup qaninnera pissutigalugu, qik gjorde, at Pitoqqik voksede sammen med Pitoqqik niuertoqarfi mmut Jacobshavn-imut ilaliutinnaar- kolonistedet Jaokobshavn.Allerede før 1920 blev poq. Illumiut betragtet som en forstad til Ilulissat. Helt 1920 sioqqulluguli Illumiut Ilulissat avalequtaattut naat- frem til 1952 havde Illumiut egen skole. Ved den sorsuunneqalerput.1952 tikillugu Illumiut namminneq sidste særskilte folkeoptælling i Illumiut i 1952 atuarfeqarput. 1952-mi kingullermik Illumiuni innuttaasut var der 132 indbyggere. Med tiden er Illumiut immikkoortillugit naatsorneqarmata 132-it tassani naju- vokset helt sammen med resten af Ilulissat og gaqarsimapput. Piffi ssap ingerlanerani Illumiut Ilulissanut erstattet af nye boligområder. ilaliutivissimapput nunaminertanilu nutaani illuliorfi gi- neqarsimasunik taarserneqarsimalluni. Da boligstandarden i Illumiut var meget dårlig og utidssvarende, blev der i 1950’erne og 1960’erne Illumiuni illut pitsaassutsimikkut ajorpallaaqimmata pis- opført en række typehuse som erstatning, i områ- sutsinullu naleqqunnaarlutik, 1950’kkunni 1960’kkunnilu det hen mod det gamle Pitoqqik. nunaminertami nunaqarfi toqqap Pitoqqiup inigisaani illulianik assigiianik arlalinnik sanaartortoqarpoq, Illumiuni Byen er sidenhen vokset, og området kaldet illut pisoqqat taartissaannik. Tamatuma kingorna illoqarfi k ”Mellembyen” (ved Alanngukasiup Qaava og alliartorsimavoq, immikkoortortarlu ”Illoqarfi k qiterleq”- Kuunnguarsuup Qaava) blev først inddraget. mik taaneqartartoq (Alanngukasiup Qaava aamma Indenfor de sidste årtier er byudvidelsen sket ud Kuunnguarsuup Qaava) siulliullutik ilanngutsitinneqarsi- mod Isfj orden med UNESCO-zonen som grænse mapput. Ukiuni qulikkaani kingullerni, illoqarfi k Ilulissat og senest nordpå mod lufthavnen. Kangerluata tungaanut UNESCO-p eqqissisimatitaa killi- galugu, alliartorsimavoq kingusinnerusukkullu avannamut mittarfi up tungaanut.

112 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilulissat – siusinnerusukkut Jakobshavn – niuerni- Ilulissat – det tidligere Jakobshavn - blev arfi ttut tunngavilerneqarput 1741-mi niuertumit grundlagt som handelsstation i 1741 af Jacob Severin-imit. Illoqarfi k niuertoqarfi ttut inis- købmanden Jacob Severin. Byen fi k kolo- sisimalerpoq 1782-mi ilaatigullu inunnit issittumi nistatus i 1782 og var bl.a. hjemby for fl ere ilisimasassarsiortartunit tusaamasanit arlalinnit kendte polarforskere, herunder Jørgen angerlarsimaffi gineqarluni, taakkununnga ilaal- Brønlund, Mathias Storch og Knud Ras- lutik Jørgen Brønlund, Mathias Storch aamma Knud mussen. Det grønlandske navn betyder Rasmussen. Kalaallisut atia isumaqarpoq ”ilulissat” “isfj eldene” og relaterer til byens unikke ersersitsisuullunilu illoqarfi up, Ilulissat Kangerluata placering lige ved isfj orden. Området har eqqaani immikkuullarissumik inissisimaneranik. dog været bosted for forskellige jægerkul- Ullumikkut Ilulissat inissisimaffi gisaat, ilaatigut turer i fl ere tusind år. Det sted, hvor Ilulissat Sermermiormiuniit aasivigineqartarsimavoq. ligger i dag, er bl.a. blevet brugt af Sermer- miuts befolkning som sommerboplads.

Illoqarfi up nunaqarfi ttarai Ilimanaq, Saqqaq, Qeqertaq Til byen hører bygderne Ilimanaq, Saqqaq, aamma Oqaatsut. Qeqertaq og Oqaatsut.

Illoqarfi up pisoqaanerusortai avannaatungaani, illoqarfi up De ældste bydele ligger mod nord i tilknytning qeqqanut, umiarsualivimmut, napparsimavimmullu attuu- til bymidten, havnen og sygehuset. Med tiden er masumik inissisimapput. Piffi ssap ingerlanerani illoqarfi k byen vokset betydeligt i alle retninger. Mod vest sammivinnut tamanut annertuumik alliartorsimavoq. – med udsigt over isfj orden – ligger de store, lidt Kimmut – Ilulissat Kangerluannut isikkiveqarlutik – inis- ældre, boligområder, mens mange af de primære siaqarfi it pisoqaanerusut inissisimapput, illoqarfi mmili byfunktioner som butikker, skole, institutioner, ingerlatsiviit pingaaruteqarnerusut soorlu pisiniarfi it, erhvervsområder ligger i sydlig forlængelse af atuarfi k, inuleriviit, inuussutissarsiuteqarfi illu kujammu- bymidten. Byen har også udviklet sig i nordlig kanneq, illoqarfi up qeqqata ilassutaattut inissisimallutik. retning med Hotel Arctic og lufthavnen, der har Illoqarfi k aamma avannamut alliartorsimavoq Hotel Arctic- afl øst det gamle helistop ved Sermermiut i syd. ip mittarfi ullu, heliportitoqqap Sermermiut eqqaaniittup Lufthavnen ligger ca. 3,5 km nord for bymid- taartigissaata, tungaannut. Mittarfi k illoqarfi up qeqqaniit ten. Særligt kendetegnende for byen er store 3,5 km missiliorlugit ungasissusilimmi inissisimavoq. Illo- tværgående bånd af hundeområder med tilkny- qarfi up immikkut ilisarnaatigai qimmeqarfi it, titarnertut ki- tning til slædesporet, som leder ind til indland- pungasumik qimussit aqqutaanut, sermersuup tungaanut sisen. ingerlasunut attuumasunngorlugit, inissitat. Ilulissat besøges hvert år af tusindvis af turister Ukiut tamaasa Ilulissat takornarianit tusindtilikkaanit som vandrer i fj eldene, sejler i Isfj orden, kører tikeraarneqartarput, qaqqani pisuttuarlutillu, Ilulissat med hundeslæde eller bare nyder byens liv og Kangerluanni angallammik angalaarlutillu, qimusseriartu- kultur. Byen har næsten lige så mange slædehun- nit, imaluunniit illoqarfi mmi inuunerannik nuannaarutigin- de som indbyggere, og derfor er slædeture i om- nikkiartuinnartunit. Illoqarfi k innuttami amerlaqatiginga- rådets bagland og til fi skepladserne ved Kangias jagaannik qimmeqarpoq, taamaattumillu sermersuarmut, sidefj orde én af byens vigtigste aktiviteter. qanittuaniluunnit nunaqarfi nnut, tunuani nutaanut, Kaniataluunnit aalisarfi inut qimussimik angalanerit, tas- Målsætninger og fokusområder saapput illoqarfi mmi aallutat pingaarnerit ilaat. For kommunens samlede udvikling er det vigtigt, at Ilulissat vedligeholdes som vækstby for Nor- Anguniakkat pingaartitallu dgrønland. Som kommunens hovedby skal Kommunip ataatsimoortumik ineriartorneranut pin- Ilulissat udvikles på fl ere forskellige fronter. Det gaaruteqarpoq, Ilulissat Avannaani illoqarfi ttut ineriar- primære udviklingspotentiale er naturligt kny- torfi ttut inissisimanerata paarinnarneqarnissaa. Kommu- ttet til turismen, hvor Ilulissat er landets førende nimi illoqarfi it pingaarnersaattut, Ilulissani ineriartorneq, destination med et stort og velfunderet turister- assigiinngitsunik sammivilimmik ingerlassaaq. Ineriartor- hverv. Forskønnelse af byrummet og udnyttelse titassatulli pingaarnertut pissusissamisoortumik inissisi- af bygningskulturarv ses som vigtige faktorer i masut takornariaqarnermut attuumassuteqarput, tassami fastholdelsen og udviklingen af turismen. Fiskeri

SIUNNERSUUT | FORSLAG 113 Ilulissat tassaapput, Nunatsinni takornariaqarnerup iluani og tilhørende produktion skal stadig styrkes og ornitassat pingaarnersaat, tunngavissaqarnersaallu. Taku- fornys med tilstrækkelige og velplacerede arealer juminarsaaneq, sanaartukkatigullu kulturikkut kingornus- for både fi skere og anlæg. Byen er også udpeget sarsianik atuineq, takornariaqarnerup attatiinnarnissaanut som supplerende forsyningsbase for olieefterfor- ineriartortinnissaanullu pingaaruteqarluinnartuupput. Aal- skningen ved tilladelsesblokkene i Disko Vest. isarneq tamatumalu kinguneranik tunisassiorneq nukittor- sartuarneqassapput nutarterneqarlunilu, nunaminertanik Derudover skal byen fortsat udbygges som pisariaqartitsinermut naammattunik inisissimalluartunillu, uddannelsesby for både ungdoms- og vide- aalisartunit suliffi ssuarnillu atugassanik pilersitsinikkut. regående uddannelser, hvor man i kraft af byens Tamakkua saniatigut illoqarfi k, Qeqertarsuup Kitaani størrelse kan udnytte synergieff ekten mellem (Disko Vest) akuersissuteqarfi usuni uuliaqarneranik misis- institutionerne. suinermi, tapertaalluni pilersuiffi ttut toqqarneqarsimavoq. I planlægningen er der særlig fokus på en udbyg- Tamatuma saniatigut illoqarfi k nangittumik ilinniarto- ning af lufthavnen og nye havnefaciliteter med qarfi ttut ineriartortinneqassaaq, inuusuttut ilinniarfi i forskellige typer afl edte erhvervs- og centerfunk- aamma ilinniarfi it ingerlaqqiffi usut eqqarsaatigalugit, il- tioner i Ilulissat nord. Samtidig skal der gøres loqarfi up angissusia iluaqutigalugu suliff eqarfi it akornanni plads til nye større uddannelsesinstitutioner, blød sunneeqatigiinnik atorlugu. erhverv, blandede boligområder og koordineret fortætning. Yderligere byudvikling mod øst be- Pilersaarusiornermi immikkut pingaartinneqarput mittar- grænses af vandspærrezone, mens verdensarvs- ffi up allineqarnissaa, Ilulissallu avannaatungaanni umi- området naturligt afgrænser byen mod syd. arsualiveqarfi k nutaaq inuussutissarsiutinik qitiusumillu ingerlatsivinnik assigiinngitsunik malitseqartussaq. Peqa- Endelig lægges der vægt på at udvikle rammerne tigitillugulu ilinniagaqarfi nnut anginerusunut nutaanut, for byens hverdagsliv, kulturliv og fritidstilbud inuussutissarsiutinut oqittunut, akuleriaanik illuliorfi ssa- både ude og inde – bl.a. som en styrkelse af den nut, ataqatigiissumillu eqiterutsitsinernut inissaqartitsiso- lokale identitet og mangfoldigheden i Nordgrøn- qassaaq. Illoqarfi up annertunerusumik kangimut alliar- land. tornissaa imeqarfi mmut killigitatamit akornuserneqarpoq, kujammut nunarsuarmioqatigiinnut pigititap pissusissam- Kommunens overordnede visioner og målsætnin- isoortumik killileraa. ger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Der- Naggataatigullu illoqafi up ulluinnarni kulturikkullu inu- for kommer det konkret til udtryk i kommunens unera, sunngiffi milu silami illullu iluani sammineqarsin- byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses naasut sinaakkutaasa, ineriartortinnissaat pingaartinneqar- her: indsatsomraader_ilulissat.pdf (61 KB) poq – ilaatigut sumiiffi mmi kinaassutsimik ilisarnaatip, aamma Avannaani amerlassutsip nukittorsarneqarnissaat Befolkning og boliger siunertaralugit. Ilulissat er Qaasuitsup Kommunias største by med Kommunip takorluugai pingaarnerit anguniagaalu tas- 4.541 indbyggere i 2013 fordelt på 1.712 hus- saapput, innuttaasut namminneerlutik kissaatigisaannut stande. Af disse er 40 % selvstyreboliger. Ind- tunngatillugu, tigussaasumik ineriartortinnerisa aqun- byggertallet har været støt stigende siden 1980 neqarneranni sakkussat. Taamaattumik pineqartut, kom- (3.648), men er stagneret inden for de seneste munip illoqarfi inut nunaqarfi inullu assigiinngitsunik 5-10 år. Befolkningen har en jævn aldersfordeling. iluseqarlutik, saqqummerput: ilulissat_kn.pdf (62.8 KB) Til- og frafl ytning sker overvejende til Nuuk, men også til de øvrige sydlige byer i kommunen samt til Sisimiut. I bygderne er billedet, at man overve- Innuttaasut ineqarnerlu jende fl ytter til nabobygder eller byen i lokalom- rådet. Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani illoqafi it annersaraat 4.541-nik innuttalik, illoqutigiinnut 1.712-nut agguaassi- Boligerne fordeler sig på 41 % enfamilieshuse, 20 masunik. Taakkunannga 40 %-it missingi Namminersorlutik % rækkehuse og 39 % etageboliger. Antallet af Oqartussat inissiaatanni ineqarput. 1980-mi (3.648)-niit, in- familieboliger og rækkehuse er steget markant nuttaqortussuseq qaff akkiartuaaginnavissimavoq, ukiunili i de seneste 10 år, men andelen af etageboliger kingullerni tallimani-qulini unittuusisimalluni. Innuttaasut er stort set uændret. De senere år er der opført ukioqqortussutsinut naligiikannermik agguaassimap- et betydeligt antal kollegieboliger siden år 2000, put. Nuuffi gineqartarnera allamullu nuuttoqartarnera som har til formål at give gode muligheder for de

114 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 annermik Nuummut tunngavoq, aammali kommunip mange studerende i byen. Der er i gennemsnit illoqarfi inut kujasinnerusumiittunut Sisimiunullu tamanna 2,6 personer pr. husstand. atuuppoq. Nunaqarfi nnut tunngatillugu, nunaqarfi mmut sanilerisamut illoqarfi mmulluunniit qaninnermut nuutto- I de senere år er boligudviklingen overvejende qartarnera atugaaneruvoq. sket i sydbyen og mod øst – bl.a. mod isfj ordsfj eldet – samt på arealerne mellem havnen og Hotel Inigisat agguaassimanerat imatut isikkoqarpoq ilaqutariit Arctic, hvor nye og større typer enfamiliehuse er illui 41 %-it, inissiat uigulukutsut 20 %-it inissiallu quleriit skudt op. Nye større boligområder vil kunne eta- 39 %-it. Ukiuni kingullerni qulini ilaqutariit illui illullu uigu- bleres på næsset nordøst for Hotel Arctic eller ud lukutsut malunnartumik amerleriartorsimapput, inissiallli over vand-spærrezonen som en del af et samlet quleriit ataatsimut isigalugit allannguuteqarsimanatik. nyt byudviklingsområde. Den fremad-rettede Ukiuni kingullerni 2000-ip kingornatigut ilinniartut inaat byudvikling vil primært ske i nordlig retning eller amerlasuut sananeqarsimapput, ilinniagaqartorpassuit indenfor eksiste-rende delområder. illoqarfi mmut tikittartut pitsaasunik periarfi ssinniarlugit. Agguaqatigiisillugu illoqutigiit ataatsit 2,6-nik inuttaqartar- I kommuneplanen er der en restrummelighed til put. ca. 270 boliger i Ilulissat.

Ukiuni kingulliunerusuni illoqarfi up ineriartornera, an- Erhverv og havn nerusumik illoqarfi up kujasissortaani kangimullu ingerlasi- mavoq – ilaatigut Qilakitsup tungaanut - nunaminertani I 2010 var beskæftigelsesgraden (45 %) i Ilulissat umiarsualiviup Hotel Arctic-illu akornanniittuni, ilaqutariit lidt højere end gennemsnittet for kommunen illuisa nutaanerusut anginerusullu sanaartorneqarfi - – også i de tilhørende bygder. Tilsvarende var gisaanni. Nunaminertat illuliorfi usinnaasut nutaat pilersin- antallet af arbejdssøgende (4-5 %) lidt lavere end neqarsinnaapput nuungajuttami Hotel Actic-ip avannamut kommunegennemsnittet. De største brancher kangiatungaaniittumi, imaluunniit imeqarfi mmut killigiti- ift. antal arbejdspladser er Off entlig administra- taq qaangerlugu, illoqarfi up nutaamik ineriartorfi ssaanut tion og service (853), Handel og reparations-virk- atatillugu. Illoqarfi up siumut sammisumik ineriartornissaa somhed (538) mens Transportsektoren (192) og pingaarnertut avannamut sammissaaq imaluunnit numin- Fiskeri (190) er nogenlunde lige store. I alt var der ertat pioreersut iluini. i 2011 ca. 2.235 arbejdspladser i byen.

Kommuneplani malillugu Ilulissani illuliorfi ssanut inissaq Erhvervsområderne er koncentreret 3 steder i sinneruttoq illunut 270-t missinginut naapertuuppoq. byen - omkring havnen, ved foden af Telebakken i den sydvestlige bydel samt nord for stenbruddet mod sydøst. Områderne er især præget af tung Innuussutissarsiutit umiarsualivillu erhverv. Desuden hører en del serviceerhverv og Ilulissani, 2010-mi sulisoqarnerup inissisimanera (45 butikker hjemme på byens hovedgade, Kusan- %-uvoq), kommunerip sinnerani agguaqatigiisitsinermut gajannguaq. Byen mangler desuden områder til sanilliullugu qaff asinnerulaarluni – aamma nunaqarfi t- mindre iværksættere og erhvervsdrivende. tani taamannak inissisimasoqarpoq. Taamatullu aamma suliffi ssarsiortut kommunimi agguaqatigiisitsinermiit ap- Fiskeri er byens største erhverv. Omdrejning- pasinnerulaarput (4-5 %-ullutik). Innuussutissarsiuteqarfi it spunktet er havneområdet, der både anvendes annerpaat sulisoqassutsimut sanilliukkaanni tassaapput, som atlantkaj, fabrikskaj, trawlerkaj og turistkaj. Pisortat allaffi ssornerat sullissiviilu (853-it), Niuernermik ilu- Der fi skes overvejende efter hellefi sk og rejer, arsartuussinermillu suliff eqarfi it (538-it), Assartuiveqarneq der bl.a. håndteres på Royal Greenlands fabrik (192-it), taavalu Aalisarneq (190-it) annertoqqatigiinga- på havnen. Men der er trængsel på Ilulissat havn jallutik. 2011-mi illoqarfi mmi suliffi ssat katillutik 2.235-it for samtlige brugere og dermed et påtrængende missiliorpaat. behov for nye og bedre faciliteter.

Innussutissarsiuteqarfi it illoqarfi mmi immikkortuni pin- Mulighederne for at etablere en ny havn er bl.a. gasuni eqiterussimapput - umiarsualiviup eqqaani, illo- undersøgt i relation til fremtidige regionale qarfi up kujammut kimmut immikkoortortaani Inussussuup udviklingsmuligheder for off shore-industrien, saatungaani, aamma kujammut qangiatungaani ujaqqeriv- hvor Ilulissat er udpeget som supplerende iup avannaani. Nunaminertat pingaartumik oqimaattunik forsyningsbase og med mulighed for lokaliser- inuussutissarsiuteqarfi upput. Kiisalu sullissinermik inuus- ing af off shore relaterede erhverv ved Tinussarai sutissarsiuteqarfi it pisiniarfi illu ilaat illoqarfi up qeqqanii- nord for lufthavnen. I den forbindelse er der også tussaapput, Kussangajaannguami. Illoqarfi ulli amigaatigai muliggjort en udvidelse af selve lufthavnen, så

SIUNNERSUUT | FORSLAG 115 nunaminertat, aallarnisaanut inuussutissarsiutinillu inger- der fremadrettet vil kunne afvikles fl yvninger latsisunut minnernut, atugassat. med Atlantfl y.

Aalisarneq illoqarfi mmi inuussutissarsiutit pingaarner- Turisme er byens andet store erhverv og har et saraat. Umiarsualiveqarfi k qitiulluinnartumik inissisimavoq, omfang, der overstiger alle øvrige destinationer imarpikkoortaatinut talittarfi uvoq, tunisassiorfi up talittar- i Grønland. Turisterhvervet har haft afsmittende fi ttaraa, kilisaatit takornariartaatillu talittarfi gaat. Qalerallit virkning på hele byen i form af et bredt udbud af raajallu pingaarnerutillugit aalisarneqarput, ilaatigut Royal hoteller, restauranter, butikker og diverse service- Greenlandip Halibut Greenland-illu suliffi ssuini umiarsu- funktioner, der også gør byen oplagt i forbindelse alivimmiittuni suliarineqartartut. Ilulissalli umiarsualiviat med konferencer. Turistkontorene ligger i tilkny- atuisunit tamanit ulapaarfi oqaaq, taamaattumillu nutaanik tning til hovedgaden umiddelbart syd for kom- pitsaanerusunillu atortulersuisoqarnissaa pisariaqavippoq. munekontoret og formidler næsten alle former for turistaktiviteter, herunder sejlture og hvalsa- Nutaamik talittarfi liortoqarsinnaaneranut periarfi ssat fari, vandreture, hundeslædeture, krydstogter, misissorneqarsimapput ilaatigut siunissami nunap im- bygdebesøg m.m. Den fremtidige udvikling af mikkoortuani off shore-mik tunisassiortoqalissagaluarpat turismen vil hænge tæt sammen med adgangen ineriartornissamut periarfi ssanut atatillugu, tassanimi til nye lufthavns- og havnefaciliteter – herunder Ilulissat tapertaallutik pilersuiveqarfi ssatut toqqarneqar- fl ere internationale fl yvninger og nye anløbsmu- simapput, Tinussaraami mittarfi up avannaatungaaniit- ligheder for krydstogtskibe. Branchen og interna- tumi suliff eqarfi nnik off shore-mut attuumassuteqartunik tionale aktører har i længere tid efterspurgt bedre inissiisoqarsinaaneranut periarfi ssaqartitsiffi usumik. faciliteter for at opretholde interessen. Ilulissat vil Tassungalu atatillugu mittarfi up tallineqarsinnaaneranut med forbedret infrastruktur og det nuværende periarfi ssaqartitsisoqarpoq, siunissamut isigaluni imarpik udbud af turismefaciliteter kunne fungere som qulaallugu timmisartuussisoqarsinnaalernissaa periarfi s- oplagt tur-naround-havn for krydstogtturismen. saqartilerniarlugu. Afl edte eff ekter vil være en øget efterspørgsel Takornariaqarneq illoqarfi mmi inuussutissarsiutit annerit på lokaliseringsmuligheder for hoteller, service- aapparaat, imatullu annertutigaaq, allaat Nunatsinni ornin- forsyning mv. På den baggrund er der igangsat neqarsinnaasut sinneri tamaasa qaangersimallugit. Takor- en planlægning for et nyt byområde med bl.a. nariaqarnermik inuussutisarsiuteqarneq illoqarfi mmut centerfunktioner på arealerne nord for Hotel tamarmut tuniluuttumik sunniuteqarpoq makkuninnga Arctic. takussutissalimmik, hotelitigut neqeroorutit annertuut, neriniartarfi it, pisiniarfi it sullissiviillu assigiinngitsut, En anden vigtig brik i fremtidsvisionerne for illoqarfi mmik ataatsimeersuartarfi ssatut piukkunnarner- byens turisme er udviklingen af et Isfj ordscenter, ulersitsisut. Takornarianut allaffi it illoqarfi up aqqusernisa der er tænkt som et decideret besøgs- og infor- pingaarnersaannut attuumasumik kommunip allaffi ata mationscenter placeret ved Kangia, hvor turister kujataatunginnguani inissinneqarsimavoq, takornariartit- og lokale informeres om indlandsisen, gletcheren sinermilu ingerlatat assigiinngitsut tamakkingajavillugit Sermeq Kujalleq, klimaforandringer mv. Der er aqqutissiuuttarlugit, matumani angallatinik angalaarnerit, gennemført en forundersøgelse af projektet, der arfernik takornariarnerit, pisuttuarnerit, qimussiussinerit, løbende videreudvikles. umiarsuarsuarnut ilaalluni takornariarnerit, nunaqarfi l- iarnerit il.il. Takornariaqarnerp siunissami ineriartornissaa, I kommuneplanen er der en restrummelighed på mittarfeqarnikkut umiarsuliveqarnikkullu periarfi ssanik ca. 180.000 m² til erhvervs- og havneformål. nutaanik atuisinnaanermut, attuumassuteqarluinnarpoq – matumani nunarsuup sinneraniit timmisartuussinerit Infrastruktur og tekniske anlæg amerlanerusut, aamma umiarsuarsuit takornariartaatit talittarfeqarnikkut nutaamik periarfi ssaqalernissaat. Ilulissat Lufthavn, der stod færdig i 1983, er en Suliaqarfi k nunarsuarlu tamakkerlugu ingerlatsiviit, piffi s- af de mellemstore lufthavne i Grønland med sami sivitsortumi kissaatigisarsimavaat, pitsaanerusunik fl ere daglige indenrigsfl yvninger til bl.a. Nuuk, atortulersuisoqarnissaa soqutiginninneq attatiinnarumal- Kangerlussuaq og Aasiaat samt en udenrigsrute lugu. Ilulissat, angallanermi periarfi ssat pitsaanerulernerisi- til Reykjavik. En udvidelse af lufthavnen til Atlant- gut, ullumikkullu takornariaqarnermi periarfi ssat atuuttut lufthavn står øverst på listen over kommunens atorlugit, umiarsuit atorlugit takornariarnermi kaajallattar- primære udviklingsaktiviteter med afgørende fi ttut atorneqakutsoorsinnaagaluarput. betydning for turismeerhvervet og off shore/ onshore branchen. Konkret vil dette fordre en for- Tamakkua kingunerannik sunniutaasut tassaassapput længelse af den nuværende banelængde på 845

116 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 nutaanik hoteliliorfi ssanik, sullissivilornissanik, allarpas- m til en samlet banelængde på knapt 2.800 m. suarnillu noqqaassutit annertunerusut. Tamanna tunngavigalugu, illoqarfi up immikkoortortaa nutaaq pilersaaru- Ilulissat har et veludbygget vejnet med asfal- siorlugu aallartinneqarpoq, ilaatigut nunaminertami terede veje, der strækker sig fra lufthavnen i nord Arctic Hotelip avannaatungaaniittumi, qitiusumik ingerlat- til heliporten og den yderste boligbebyggelse i siveqarfi ssanut. syd. Der er endvidere bybus gennem byen. En fremtidig udbygning af vejnettet skal ske i Ilulis- Iloqarfi up takornariarfi unerata ineriartortinnissaa pillugu sat Nord i tilknytning til de ønskede udvidelser siunissamut takorluuinermi, pingaarutilik alla tassaavoq ved lufthavn, havn mv., samt omfartsvej fra byens Kangiata Qitiusumik Sullissivia, ornittagassatut paasissutis- østlige erhvervsområder. I dag volder vejnettet siisarfi ttullu takorluugaasoq Kangiata qanittuani inissin- en del problemer, i og med al tung trafi k skal gen- neqartussaq, takornariat maanimiullu sermersuaq, Sermeq nem byens hovedstrøg. Ligeledes er der mange Kujalleq, silaannap pissusaata allanngoriartornera il.il., steder enten ingen eller utydelige fortove. tunngasunik paasissutissinneqarfi gisinnaasaat. Pilersaarut misissueqqaarfi gineqareerpoq, ataavartumik ineriartortin- Byen har også et net af slædespor, som i vinterh- neqartumik. alvåret bruges til transport med hundeslæde og snescooter. Sporene trænger til en del vedlige- Kommuneplani malillugu inuussutissarsiutinut umiarsu- holdelse og sikring af vejovergange. Vejnet og alivinnullu atugassatut inissaq sinneruttoq 180.000 m²- slædespor ses på hovedstrukturkortet. iuvoq. Stinettet omfatter dels deciderede gang- Angallannermi periarfi ssat teknikkik- forbindelser/trappesystemer og dels det almindelige vejnet med enkelte fortovsstrækninger. kullu atortut Hertil kommer et omfattende rekreativt stinet Ilulissat Mittarfi at 1983-mi naammassineqartoq, Nunat- med forskellige markerede vandreruter i fj eldet sinni mittarfi it akunnattut ilagaat ullumut arlalileriarluni langs isfj orden. Det rekreative stinet har knudep- nunap iluani timmisartuussinermi aqqusaarneqartartoq unkter ved elværket, stenbruddet og den gamle asersuutigalugu Nuummut, Kangerlussuarmut aamma heliport. Aasiannut nunanullu allanut timmisartuusinermi ataatsimi tassalu Reykjavikimut. Mittarfi up imarmik qulaallugu El, vand og varmeforsyningen varetages af timmisartuussinermi atorneqarsinnaanngorlugu tal- Nukissiorfi it, mens telekommunikation varetages lineqarnissa, kommunip ineriartortitsinissamik allattuiffi ani af Tele Greenland, der har masteanlæg på Tel- qullerpaatut inissisimavoq, takornariaqarnermik inuus- ebakken. En del af elforsyningen er baseret på sutissarsiuteqarnermut aamma off shore/onshore-mik vandkraft fra Ilulissat Vandkraftværk. Værket har inuussutissarsiutinut aaliangiisuusumik pingaaruteqar- tre turbiner med en samlet kapacitet på 22 MW. tussaq. Tamanna ullumikkut mittarfi up takissusaata 845 Vandkraftværket blev ibrugtaget i 2012. Byens meteriusup katillugit 2800 meterinut tallineqarnissaanik andet elværk, hvis produktion er baseret på pisariaqartitsissaaq. dieselgeneratorer, er placeret mod vest helt ud til isfj orden. Desuden ligger et reserveanlæg over- Ilulissat asfaltimik qallikkanik pitsaalluartunik aqqusineqar- for brandstationen i bymidten. Af andre større poq, avannaatungaani mittarfi mmiit heliportitoqqamut, tekniske anlæg kan nævnes tankanlæggene ved kujataatungaanilu illuliorfi it ungallersaat tikillugit siaarsi- indsejlingen til havnen, sprængstofdepotet vest masumik. Aammattaaq illoqarfi k busseqarpoq. Siunissami for dumpen samt stenbruddet i Sydbyen, der for aqqusinernik annertusaaneq, Ilulissat Avannaanni tim- tiden også huser kommunens asfaltanlæg. misartunut mittarfi up allinissaanik, umiarsualivimmut il.il. kissaatinut, aamma illoqarfi up kangiatungaani inuussutis- Vandforsyningen er baseret på overfl adevand sarsiuteqarfi nnut uiarteriffi mmut, attuumassuteqassaaq. fra søerne øst for byen, mens varmeforsyningen Ullukmikkut aqqusiniusut ajornartorsiorfi ungaatsiartarput, overvejende er baseret på oliefyring og i mindre tassa oqimaattunik angallassineq illoqarfi up aqquserna- grad på spildvarme fra forbrændingsanlægget. tigut pingaarnikkut pisarmat. Kiisalu arlalinni pisuinnaat Dele af byen er tilkoblet fj ernvarmenettet eller aqquteqaratik imaluunniit aqqutaat ersarlullutik. lokale varmecentraler.

Illoqarfi k aamma qimussertunut aqquteqarpoq, ukiup Renovationen omfatter dag- og natrenovation, annersaani qimusserluni snescooterinillu ingerlaarnerni dagrenovationen brændes i forbrændingsan- atorneqartartunik. Aqqusernit, qimussit aqqutaat, takuuk læg. Andet ikke brændbart aff ald deponeres på sammivilersuutit pingaarnerit nunap assiliornerat Illoqarfi k dumpen, der ligger på Nordre Næs ved lufthavns-

SIUNNERSUUT | FORSLAG 117 aamma qimussertunut aqquteqarpoq, ukiukkut qimus- vejen. Dumpen fungerer også som modtagesta- simik snescooterinillu assartuinermi atorneqartartunik. tion for farligt aff ald og metalskrot. Aqqutit aserfallattaalisassaapput aqqusernillu napillugit ikaarfi gisartagaat isumannaallisarneqarlutik. Aqqusernit En dal af byens husholdningsspildevand er qimussillu aqqutaat sammivilersuutit pingaarnerit nunap tilsluttet kloaksystemet. Spildevan-det ledes assiliorneranni takuneqarsinnaapput. urenset i havet. I områder, der ikke er kloakeret, indsamles natrenovation ved husstandene (enten Aqqusineeqqanut ilaatigut ilaapput pisumik narluin- poser eller slamtanke) og pumpes i havet, mens narluni aqqutaasartut / tummeqqallu, kiisalu aqqusinernit det grå spildevand ledes ud på fj eldsiden, hvorfra nalinginnaasut ataasiakkaani killimikkut pisuinnarnut det langsomt siver ned i fj orden. aqqusikkat. Ilaatinneqarputtaaq qaqqani pisuttuarujoortut aqqutaat nalunaaqutsersukkat, Ilulissat Kangerluat sinerlu- Service og off entlige funktioner gu aaliangersimasunik pisuttuarfi ssianik ilaqartut. Pisut- tuarujoortut aqqutaat kallerup inniliorfi up, ujaqqeriviup Off entlig og privat service er koncentreret i det heliportitoqqallu eqqaanni eqiteruff eqarput. centrale byområde – i princippet fra handels- og administrationsområdet ned langs hovedgaden Innaallagissamik, imermik kiassarnermillu pilersuineq (Kussangajannguaq) til TELE-POST området. På Nukissiorfi it ingerlataraat, attaveqaateqarneq Tele Green- dette strøg ligger kommunens største koncen- landimit, Inussussuarmi napparutit aqqutigalugit, isum- tration af butikker, posthus, caféer, restauranter, agineqartoq. Innaallagissamik pilersuinerup ilaa Illulissat diskoteker, skoler, institutioner, kommuneadmin- Erngup Nukissiorfi anniit ingerlanneqarpoq. Nukissiorfi k istration osv. Der er endvidere en mere decentral pingasunik maskiinarsuaqarpoq (turbiner) katillugit 22 dagligvareforsyning med mindre butikker i de MW-mik pilersitsisinnaasunik. Erngup nukinganik nukiss- enkelte bydele. iorfi k 2012-mi atorneqalerpoq. Illoqarfi up nukissiorfi ata aappaa, dieselgeneratorit atorlugit pilersuisuusoq, kimmut Byens hoteller har en mere decentral placering på

Nunaminertat eriagisariallit | Bevaringsområder

Illut eqqissisimatitat | Fredede bygninger

Illut eriagisariallit | Bevaringsværdige bygninger

Sumiiffiit killilersuutitallit | Klausulerede zoner

118 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilulissat Kangerluannut qanittumi inissitaavoq. Aammat- forskellige lokaliteter langs fj ordkysten – primært taaq innaallagissiuut sillimmataasoq illoqarfi up qeqqani for at sikre gæsterne den bedst mulige udsigt til qatserisartoqarfi up akianiippoq. Teknikkikkut sannaartuk- Isfj ordsudmundingen. Her ligger bl.a. Hotel Arc- kani anginerusuni taaneqarsinnaasut allat tassaapput, tic, Hotel Icefj ord og Hotel Hvide Falk. Desuden er umiarsualiviup paavaniittut uuliaasivissuit, eqqaavissuup der fl ere steder i byen hotel- og ferielejligheder kitaatungaaniittoq qaartiterutissaasivik aamma illoqarfi up samt et par vandrehjem. Langs kysten fi nder man kujasinnerusortaanittoq ujaqqerivik, ullumikkut kommu- også politistationen og arresten samt enkelte nip asfaltilersuutaata inissisimaffi gisaa. mindre virksomheder.

Imermik pilersuineq nunap qaavaata ernganik illoqarfi up Sygehuset, der er det ene af kommunens to kangiatungaani tatsineersumik toqqammaveqarpoq, ki- regionssygehuse, ligger på det yderste næs lige ammillu pilersuineq annermik oliefyrit, annikinnerusumillu ved indsejlingen til havnen. Sygehuset er en del eqqakkanut ikuallaaviup kissarneq maangaannartitassaral- af Sundhedsregion Avannaa og har det over- ua, atorlugit ingerlanneqarpoq. Illoqarfi mmi immikkoortut ordnede ansvar for planlægning og udførelse af ilaat ungasianiit kiassarnermut attaviligaapput imaluunnit sundhedsfaglige opgaver i regionen. Sygehuset namminerisaminnik kiasaateqarfeqarlutik. er udvidet i fl ere omgange og rummer nu patienthotel og nyt operationsafsnit. Byen har også Eqqaavilerinermut ilaapput eqqakkat nalinginnaasut anar- et plejehjem – Unganartoq Plejecenter Ilulissat tarfi tsigullu igitat, eqqakkat nalinginnaasut eqqakkanut og et kommende demenscenter under opførsel. ikuallaavimmi ikuallanneqartarput. Eqqakkat allat ikuallan- neqarsinnaanngitsut eqqaavissuarmi, mittarfi up aqqusern- Uddannelse gata qanitaaniittumi, katersorneqartarput Nugaarsummi mittarfi mmut aqqusernup killinganiittumi. Eqqaavissuaq Byen har 2 folkeskoler – Atuarfi k Mathias Storch aamma eqqakkanut ulorianaatilinnut saviminikunillu og Atuarfi k Jørgen Brønlund – med 1.-10. tigooqqaavittut atuuppoq. klasse. Atuarfi k Mathias Storchs bygninger er for

Siunissami aqqusernit | Fremtidige veje

Qimussit aqqutaat | Slædespor

Aqqusernit ilusaat | Vejstruktur:

Aqqusernit 1 | Veje klasse 1 Aqqusernit 2 | Veje klasse 2 Aqqusernit 3 | Veje klasse 3 Aqqusernit 4 | Veje klasse 4

SIUNNERSUUT | FORSLAG 119 nærværenden lukket med henblik på nedrivning Illoqarfi up illulerinermiit imermik igitassaataata ilaa eqqak- og genopførelse. Herudover er der 5 vugges- kat kuuffi inut attaviligaavoq. Imeq igitaq salinneqarani tuer, 5 børnehaver, dagplejeordning, fritidsklub, imaanut ingerlatinneqartarpoq. Nunaminertani, eqqakkat skolefritidsordninger samt den lokale erhvervs- kuuffi inut attavilerneqarsimanngitsuni, anartarfi it imaat skole (Piareersarfi k). Perorsaanermik Ilinniarfi k/ illoqutigiinneersut (puusianiittut imaluuniit annanut tan- Grønlands Socialpædagogiske Seminarium, der kiniittut) aaneqartarput imaanullu kuineqarlutik, illulerin- uddanner socialpædagoger, socialhjælpere og ermiilli imeq igitassaq nunamut kuutsiinnarneqartarpoq, socialassistenter, ligger også i Ilulissat. Uddan- kigaatsumik imaanut koorusaartussanngorlugu. nelsen har ca. 200 studerende.

Sullissineq aamma pisortat ingerlatsivii Kultur og fritid Pisortat namminersortullu sullissinerat illoqarfi up qeqqani I Ilulissat er der udpeget 2 særligt værdifulde bev- katersuussinmavoq – nalinginnaasumik niuernermik allaff - aringsområder (§ 2-områder) – dels handels- og isoornermullu tunngasut aqqusineq pingaarneq Kussan- administrationsområdet, dels kirke- og museum- gajaannguaq ammut atuarlugu TELE-POST-ip tungaanut sområdet. siassimallutik. Aqqusinermi tassaniipput kommunimi pisiniarfi it eqiterussusimasut amerlanerpaat, allakkerivik, Handels- og administrationsområdet, der ligger café-it, neriniartarfi it, diskotek-it atuarfi it, meeqqeriviit, i tilknytning til havnen, er byens første handel- kommunip allaff eqarfi a il.il. Aammattaarli illoqarfi up im- sområde og illustrerer den bygningshistoriske mikkoortortaani ataasiakkaani ulluinnarni nioqqutissanik udvikling fra 1700-tallet og frem til midten af pilersuiveqarpoq, pisiniarfi nni mikinerusuni. sidste århundrede, og markerer sig ved stadig at have en vigtig rolle som administrationsområde. Illoqarfi mmi hotelit qeqqaniinnatik sumiiffi nni assigiinn- Det omfatter den ældre kolonibebyggelse - provi- gitsuni sissamut qanittuni inissisimapput – pingaarnertut, antboden (B-15), kolonibestyrerboligen (B-7 og tikeraat Ilulissat Kangerluata paavanut pitsaanerpaamik B-25), assistentboligen (B-8), pakhusene (B-9, B isikkiveqarnissaat, qulakkeerniarlugu. Tamaaniipput soorlu B-20 og B-26), handelschefboligen (B-10), KNI- Hotel Arctic, Hotel Icefj ord aamma Hotel Hvide Falk. Aam- bygningerne (B-11 og B-93), nuværende kunst- mattaaq illoqarfi mmi arlalinnik inissiaqarpoq, hotelitut værksted (B-31), samt nyere administrative funk- sulinngiff eqarnermiluunnit inissiatut, atorneqartartunik tioner, der er opført efter en bebyggelsesplan kiisalu marlunnik vandrehjemmeqarluni. Sissamut qanit- med et samlet arkitektonisk udtryk, udarbejdet tumiipputtaaq politeeqarfi k isertitsivillu, suliff eqarfi illu af Henning Larsen - kommunekontoret (B-963 og mikinerusut ataatsiakkaat. B-964) og vuggestuen (B-750). Pakhusene B-13 og B-20 er nedtaget og opmagasineret til senere Napparsimavik, kommunip nunap immikkoortuata nap- mulig genopførelse. Den tidligere handelschef- parsimaviisa aapparisaat, nuungajuup umiarsualiviup bolig (B-10) er i dag indrettet som kunstmuseum. paavaniittup noorpiaani inissisimavoq. Napparsimavik De fl este af bygningerne er udpeget som bevar- Peqqinnissaqarfi k Avannaata ilagaa, taamaattumillu nunap ingsværdige, jf. hovedstrukturkortet. immikkoortuani qaff asinnerusumik pilersaarusiornerit, peqqinnissaqarnermilu suliat, ingerlanneqarnissaat Kirke- og museumsområdet ligger ud til fj orden, akisussaaffi galugit. Napparsimavik arlaleriarluni allineqar- umiddelbart syd for sygehuset. Kendetegnende tarnikuuvoq, maannakkullu napparsimasunut ineqarpoq for området er et åbent dalstrøg med sparsom nutaamillu pilattaaveqarluni. Aammattaaq illoqarfi k bebyggelse, herunder den markante Zionskirke utoqqarnut illoqarpoq – Illulissani Utoqqaat Illuat Unga- (B-75) og Ilulissat bymuseum (B-78), der oprin- nartoq, puigortunngortunullu qitiusumik sullissivissaq deligt var præstebolig og Knud Rasmussens mannakkut sanaartorneqartoq. fødehjem. Herudover ligger kapellet (B-76), den nye præstebolig (B-4), lægeboligen (B-6) med Ilinniartitaaneq tilhørende hønsehus (B-5) og den gamle skole (B-79, nu kirkekontor) i området. Dertil er der i Illoqarfi k marlunnik meeqqanut atuarfeqarpoq – Atuarfi k området en række større enfamilieshuse med Mathias Storch aamma Atuarfi k Jørgen Brønlund – atu- væksthuse og have af typen 513 og 514 (B-96, aleqqaaniit10. klassinut. Atuarfi k Mathias Storch-ip illutai B-98 og B-99). Zionskirken (B-75), museet (B-78) maannakkuugallartoq matoqqapput isaterneqarnis- og kapellet (B-76) er fredede i henhold til Inatsi- saat nutaamillu sanaqqinneqarnissaat siunertaralugu. sartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og Taakkua saniatigut meeraaqqeriveqarpoq tallimanik, anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, jf. meeqqeriveqarlunilu tallimanik, ulluunerani paaqqin- hovedstrukturkortet. I det historiske miljø indgår nittarfeqarluni, atuareernermi sunngiffi mmi aaqqis- 120 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 suussineqarluni, kiisalu sumiiffi mmi inuussutissarsiutinut stien Qoorunnguaq (Præstestien) som et vigtigt ilinniarfeqarluni (Piareersarfi k). Aammattaaq Kalaallit- led. Nunaanni Perorsaanermik Ilinniarfi k, perorsaasut, inunnik isumaginnittut socialassistentillu illiniarfi at, Ilulissaniippoq. Uden for bevaringsområderne er der bevar- Ilinniarfi k 200-it missiliorlugit ilinniartoqarpoq. ingsinteresser knyttet til det gamle sygehus (B-3, nu patienthotel) og Naalakkatta Illua/ Qullissat- Kulturi sunngiffi llu kirkenB-987). Ilulissaniipput nunaminertat marluk (§ 2-atorlugu) eriag- Byens kultur- og fritidsfunktioner omfatter også isariaqarluinnartutut toqqakkat – tassalu niuertoqarfi up bibliotek, forsamlingshus, kulturhuset Sermer- allaffi ssuaqarfi ullu eqqaat, aamma oqaluffi up katersug- miut, Ilulissat Hallen og boldbane, der alle ligger aasiviullu eqqaat. centralt i tilknytning til TELE-POST-området og Niuertoqarfi k allaffi ssuaqarfi llu, umiarsualivimmut attuu- Pisiffi k. Derudover er der aftenskoleundervisning massuteqarlutik inissisimasut, ilaqarput sanaartukkanik – typisk på skolerne og en lang række foreninger, niuertoqarfi mmut attuumassuteqartunik aamma allaffi s- der enten har egne klubhuse eller benytter hal og sornermi ingerlatsivinnik nutaanerusunik Pisiniarfi up Illo- gymnastiksal. Endelig er der mulighed for lan- qannginnerssaata eqqaaniittunik makkuusunik, agguaavik grendsløb på præparerede løjper, snescooterkør- (B-15), KGH-p allaffi kua niuertussap illua (B-7), kæmnerip sel og ture på hundeslæde i vintermånederne illua ullumikkut eqqartuussivik (B-8), quit/quersuillu (B-9, samt fj eldvandring næsten året rundt. B-13, B-20 aamma B-25), niuertup illua (B-10), KGH-p illuutai (B11 aamma B-93), kommunip allaffi a (B-963) aamma meeraaqqerivik (B750). Sanaartukkat amerlanersaat eriagisarialittut toqqaganiikuupput, takuuk sammivilersuutit pingaarnerit nunap assiliornerat. Niuertup illorisimasaa (B-7) ullumikkut eqqumiitsulianut katersugaasivittut aaq- qissuunneqarnikuuvoq.

Niuertoqarfi k allaffi ssuaqarfi llu, umiarsualivimmut at- tuumassuteqarlutik inissisimasut, tassaapput illoqarfi up niuertoqarfi a siulleq, tassanilu takuneqarsinnaavoq sanaartornerup oqaluttuassartaata ineriartorsimanera, 1700’kkunniit ukiut untritillit kingulliit qiteqqunnerannut, ersiuteqarlutillu massakkumut allaat allaffi ssornerup iluani pingaarutilimmik sunniuteqarnermikkut. Niuertoqarfi ullu illutai pisoqaanerit tassaapput - agguaavik (B-15), niuertussap illua (B-7), kæmnerip allaffi a (B-8), quersuit (B-9, B B-20 aamma B-26), niuertup illua (B-10), KGH’p illuutai (B-11 aamma B-93), sanaluttartut sulliviat (B-31), kiisalu allaff eqarfi it nuntaanerusut, sanaartornermi pilersaarusiaq ataatsimoortumillu illussanik titartaasartutut ilusiliat atorlugit suliarineqarsimasoq, Henning Larsen-imillu ilusiler- sorneqarsimasoq – kommunip allaff eqarfi i (B-963 aamma B-964) aamma meeraaqqerivik (B-750). Quersuit B-13 aamma B-20 isaterneqarnikuupput kingusinnerusukkut nappaqqinneqarsinnaanngorlugit. Niuertup illorisimasaa (B-10) ullumikkut eqqumiitsulianut katersugaasiviuvoq. Illut amerlanersaat eriagisarialittut toqqarneqarnikuup- puut, takukkit sammivilersuutit pingaarnerit pillugit nunap assiliorneri.

Oqaluffi up katersugaasiviullu eqqaat ikermut sammipput, napparsimaviullu kujataatunginnguaniillutik. Nunamin- ertap ilisarnaqutigaa narsaamanerugami ammaannartoq annikitsuinnarmik sanaartorfi usimasoq, matumani Zionip Oqaluffi a (B-75) ersarissoq aamma Ilulissat Katersugaasivi- at (B-78), palasip illutoqaa Knud Rasmussen-ip inunngorfi -

SIUNNERSUUT | FORSLAG 121 galugu angerlarsimaffi gisimasaa. Taakkua saniatigut tamaaniipput toqusut inaat (B-76), palasip illua nutaaneq (B-4), nakorsap illua (B-6) kukkukuusivillu tassunga atasoq (B-5) aamma atuarfi toqaq (B79 ullumikkut oqaluffi up allaffi a). Aamma tamaaniipput ilaqutariit illui ataasiakkaat ang- isuut naasuusiveqarlutillu naatsiivillit type 513 aamma 514 (B-96, B-98 aamma B-99). Zionip Oqaluffi a (B-75), palasip illua nutaaneq (B-78) aamma toqusut inaat (B76), Eqqissi- simatitsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut Inatsisaat nr. 11, 19. maj 2010-meersoq malillugu eqqis- sisimatitaapput, takuuk sammivilersuutit pingaarnerit nunap assiliornerat. Avatangiisimut oqaluttuassartalim- mut pingaarutilittut ilaavoq aqqusineeraq Qoorunnguaq (Palasip aqqutaa).

Eriagisassanngortitat saniatigut eriagisassatut soqutiginaatillit makkununnga attuumassuteqarput, napparsima- vitoqaq (B-3, ullumikkut patienthoteli) aamma Naalakkatta Illua (Qullissat-oqaluffi at B-987).

Illoqarfi mmi kulturikkut sunngiffi mmilu ingerlatat ilagaat, atuakkanik atorniartarfi k, katersortarfi k, kulturhusi Sermer- miut, Ilulissat Timersortarfi ssuat arsaattarfi llu, tarmarmik TELE-POST-imut Pisiffi mmullu qanittumi qitiusumik inissisimasut. Taakkua saniatigut unnukkut atuartitsisoqartar- poq – atuarfi nni aamma peqatigiiffi nni assigiinngitsuni, namminneerlutik peqatigiiffi ttut illutilinni imaluunnit timersortarfi k, eqaarsaartarfi lluunnit atorlugit, ingerlan- neqakkajuttartunik. Naggataatigullu ukiuunerani ujakkaar- tarfeqarpoq aqqusiorneqarsimasumik, snescootererfi s- saqarluni qimusserfi ssaqarlunilu kiisalu ukioq kaajallallugu pisuttuarfi ssaqarluni.

122 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Pilersaarummut nassuiaatip suliniute- Planredegørelsens 10 strategiske qarfi isa pingaarutillit 10-t illoqarfi nnut indsatsområder udmøntet i by og nunaqarfi nnullu tutsinneri bygder

ILULISSAT ILULISSAT

Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq Erhvervsudvikling Ilulissat, kommunip illoqarfi ini annersatut, Avannaa tam- Ilulissat bør som kommunens største by fungere akkerlugu inuussutisarsiornermi aallarnisaavittut atuut- som katalysator for erhvervslivet i hele Nordgrøn- tariaqarpoq. Ilulissat Kangerluat alutornartoq UNESCO’llu land. Den imponerende isfj ord og UNESCO- eqqissisimatitaa illoqarfi mmi takornariaqarnermi området er grundlag for byens turisme, men for tunngaviupput, Nunatsinnilu takornariaqarnermi ornigas- at bevare status som Grønlands førende turist- satut pingaarnertut inissisimanera attatiinnarneqassappat destination skal både infrastruktur og byrum angallannermi periarfi ssat illoqarfi mmilu inissaqassuseq forbedres for stadig at kunne tiltrække turister pitsanngorsaavigineqartariaqarput, takornariat ornigin- – og ikke mindst skal ’Isfj ordsstationen’ etableres. ninnerulersinniarlugit – minnerunngitsumillu ‘Kangiata Fiskeriet er stadig livsnerven i Diskobugten, og Sullissivia’ pilersinneqartariaqarpoq. Aalisarneq, Qeqertar- bør også yderligere understøttes gennem ar- suup Tunuani inuuniarnermi suli tunngaviuvoq, taamaat- ealudlæg med udvidelsesmuligheder og gode tumillu suli annertunerusumik ikorfartorneqartariaqarluni, forhold for fi skerne. nunaminertanik allileriffi usinnaasunik tunniussaqarto- qarneratigut, aalisartunullu atugassarititaasut pitsaasut For at skabe tilstrækkelige muligheder i Ilulissat, aqqutigalugit. bør det overvejes at udlægge et område til tun- gere erhverv i udkanten af byen, så der samtidig Ilulissani periarfi ssat naammattut pilersinniarlugit, inuus- skabes plads til nye erhverv og innovation i de sutissarsiutinut oqimaannerusunut, nunaminertanik, centrale dele af i byen. Et iværksætterhus kan illoqarfi up avataatungaani, atugassiissoqarnissaa, eqqar- eventuelt etableres her. saatigineqartariaqarpoq. Aamma aallarnisaasut illuannik pilersitsisoqarsinnaavoq. I bygderne kan turismepotentialerne ligeledes sikres og udbygges, bl.a. af private aktører i Aammattaaq nunaqarfi nni takornariaqarnermi periarfi ssat samarbejde med beboerne. Samtidig er fi skeri, qulakkeerneqartariaqarput sanaartorfi gineqarlutillu, nam- produktion og indhandling centralt for bygdeud- minersorlutik ingerlatalinnit nunaqarfi mmiut suleqatigalu- viklingen, og planlægningen bør sikre områder til git. Peqatigisaanillu aalisarneq, tunisassiorneq tunisinerlu, både turisme og fi skeri, afhængigt af den enkelte nunaqarfi it ineriartornerini qitiutillugit, pilersaarusiornik- bygds potentiale. kullu nunaminertat, takornariaqarnermut aalisarnermullu atugassat, qulakkeerneqartariaqarput, nunaqarfi it ataasi- Uddannelse akkaat periarfi ssaat aallaavigalugit. I Ilulissat får for mange utilstrækkelig uddannelse til at kunne klare sig i fremtiden. Der skal derfor Ilinniartitaaq udvikles gode læringsmiljøer i byen, i form af Ilulissani ilinniakkat siunissamut qulakkeerinnissutaann- arealer til nye uddannelsesinstitutioner (f.eks. GU, gitsut amerlavallaat ingerlanneqarput. Taamaattumik videregående uddannelser mm.), elevhjem og illoqarfi k ilinniaqarfi ttut ineriartortinneqartariaqarpoq, studieboliger og et godt samspil i bybilledet mel- nunaminertanik nutaanik ilinniarfi liorfi ssanik atugassiiso- lem spændende fritidsområder, institutionerne qarneratigut (assersuutigalugu GU, ilinniarfi it ingerlaq- og andre centrale funktioner. Læring er også nød- qiffi usut il.il.), ilinniartut inaat aamma ilinniartut anger- vendigt i forhold til at styrke erhvervene. Derfor larsimaffi i illoqarfi up ilusaanut tulluartut, nunaminertat bør kompetenceudvikling tænkes sammen med sungiffi mmi atorneqartatut pissangartut, meeqqeriviit byens erhvervspotentialer, f.eks. off shore aktiv- aamma qitiusumik ingerlatsiviit akornanni. Ilinniarneq, iteter, turisme og fi skeri. inuussutissarsiutit nukittorsarnissaanut tunngatillugu, pingaaruteqarpoq. Taamaattumik akisussaassutsimik tigu- Trods færre elever i bygdeskolerne skal de fysiske sisinnaaneq, illoqarfi mmi inuussutissarsiutitigut periarfi s- rammer være i orden, og kan eventuelt samtænk- sanik eqqarsaatersuuteqarnermi ilaatinneqartariaqarpoq, es med andre funktioner. Også udearealerne, assersuutigalugu off shore-mik ingerlatani, takornariartit- f.eks. legepladser og boldbaner, bør indtænkes

SIUNNERSUUT | FORSLAG 123 sinermi, aalisarnermilu. i en læringssammenhæng. Bygdeeleverne skal have ordentlige forhold – både fysisk og socialt – Naak nunaqarfi nni atuartut ikinneruleraluartut sina- når de fl ytter til byen for at afslutte skolen. akkuttat tigussaasut pitsaasuusariaqarput, aammalu ingerlatanut allanut ataatsimoortinneqarsinnaaneri Bosætning og gode boliger eqqarsaatigineqarsinnaallutik. Aamma silami periarfi ssat, Der skal sikres fortsat vækst i Ilulissat, og det assersuutigalugu, pinnguartarfi it arsaleriffi illu ilinniartitsin- kræver også nye boliger. Gode byrum skal sikre, ermut atatinnissat isumaliutigineqarsinnaavoq. at byen kan følge med som moderne by. Både alment og privat byggeri skal muliggøres, og der Inoqarfi it aamma inigisat pitsaasut skal således gives mulighed for blandede bolig- Ilulissat ineriartortuarnissaat qulakkeerneqassaaq, taman- og ejertyper til forskellige målgrupper og økono- nalu aammattaq inissianik nutaanik pisariaqartitsivoq. mier, som tilsammen skaber attraktive områder Illoqarfi mmi inissat pitsaasut, illoqarfi up illoqarfi ttut og social sammenhængskraft i byen. nutaaliaasutut malinnaasinnaanera qulakkiissavaat. Inissiat kikkunnilluunniit inigineqarsinnaasut, nammineerlunilu Boligforholdene i bygderne er med til at be- illuliat, periarfi ssinneqassapput, taamaalillunilu illoqari- grænse erhvervsaktiviteterne på grund af man- aatsinut akuleriaanut, aamma piginnittuusutsinut as- glende tilfl ytningsmuligheder og det visuelle sigiinngitsunik siunnerfi linnut, aningaasalersueriaatsinullu udtryk. Ønsket om selv at kunne være med til at assigiinngitsunut, periarfi ssiisoqassaaq, ataatsimoorlutik bygge nye boliger i bygderne bør imødekommes nunaminertanik orniginartunik aamma illoqarfi mmi ataqa- i den udstrækning det er muligt og i sammen- tigiinnermik nukittuumik, pilersitsiviusunik. hæng med sanering, f.eks. i Qeqertaq og Saqqaq. Dertil medfører befolkningsudviklingen, at der Nunaqarfi nni illoqarnermi pissutsit, inuussutissarsiornermi i bygderne er større behov for ældreboliger, der ingerlatanut killileeqataapput nutserfi usinnaasunik peri- med fordel kan integreres i den eksisterende arfi ssaqannginnera, isikkuilu pissutaallutik. Nunaqarfi nni boligmasse, f.eks. i Ilimanaq. nammineerluni illulioqataasinnaanermut periarfi ssaqarti- taanissamik kissaatigineqartoq, periarfi ssat iluini sapinng- Kultur og identitet isamik ilalerneqassaaq assersuutigalugu, Qeqertami Et aktivt kulturliv er med til at vitalisere Ilulissat Saqqamilu illunik isaterinernut atatillugu. Inuiaqatigiillu som attraktiv vækstby og skabe bedre sociale ineriartornerata malitsigisaatut, illoqarfi nni utoqqarnut rammer. Derfor bør de fysiske rammer både ude inissialiornissamik pisariaqartitsineq annertusiartortoq, og inde støtte op om individuel kreativitet og iluaqutitalimmik illunut pioreersunut ilaatinneqalersinnaa- foreningsliv i byen og muliggøre både hverdag- voq, assersuutigalugu Ilimanami. saktiviteter og større arrangementer – både for moderne og traditionel kultur. Kulturen kan også Kulturi kinaassuserlu gøre sig synlig gennem kunst i bybilledet. Kulturimik uummarissumik ingerlatsineq, Ilulissat illoqarfi t- tut orniginartumik ineriartorfi unerannut sunniuteqaqataa- Foreningslivet er aktivt i bygderne, men kræver voq, inooqatigiinnermilu ajunnginnerusunik sinaakkutse- støtte og rådgivning for at bevare sin rolle. Fysisk qataalluni. Taamaattumik, silami illullu iluini sinaakkuttat kan foreningernes behov efterleves i udearealer tigussaasut, ataasiakkaat isumassarsiullaqqissusiannut, og lokaler til formålet. F.eks. ved en bredere illoqarfi mmilu peqatigiiff eqarnermut, ikorfartuutaassap- udnyttelse af forsamlingshuse og servicehuse i put, aamma ulluinnarni ingerlatanut aaqqissuussinernullu hverdagen. annertunerusut – kulturikkut nutaaliornernut, nalingin- naasunullu. Kulturi aamma takkorliussinnaavoq illoqarfi m- Tryghed og det gode liv mi eqqumiitsuliat aqqutigalugit. Ilulissat har brug for at der udvikles et attraktivt bymiljø, der både skal gøre byen til et bedre sted Nunaqarfi nni peqatigiiff eqarneq ingerlalluarpoq, kisiannili for beboerne, tiltrække nye borgere og styrke by- ingerlatsineq attatiinnarniarlugu tapersorneqarnissamik ens placering som turismemagnet. Det stiller krav siunnersorneqarnissamillu pisariaqartitsiviulluni. Peqatigi- til bygningernes udtryk, især i centerområder. iffi it pisariaqartitsinerat naammassineqarsinnaavoq peri- Byrummet har stor betydning for trygheden, arfi ssani silamiittuni, aamma inini siunertanut atorneqar- derfor skal pladser og stier indbyde til ophold og tartuni. Assersuutigalugu, katersortarfi it illu sulliviillu, være sikre at færdes på, især for de mange børn ulluinnarni silinnerusumik atorneqarnerisigut. og unge. Placering af større institutioner og funktioner Toqqissisimaneq inuunerinnerlu i og rundt om byen skal gennemtænkes, så de

124 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Illulissani illoqarfi mmi avatangiisaasut takujuminar- kommer til fordel for fl est borgere i byen, og så sarneqarnissaat pisariaqartinneqarpoq, illoqarfi mmik funktionerne er med til at skabe liv og sammen- innuttaasunut najoruminarnerulersitsillunilu, innuttaaleru- hæng i byrummet. maartussanut pilerinarnerulersitsillunilu, illoqarfi up takornariarfi ssaqqissutut inissimaneranut nukittorsaataasumik. I bygderne er fælles mødesteder med til at Tamanna sanaartukkat isikkuinut piumasaqaatitaqarpoq, borgerne kommer hinanden ved, og en oppriori- pingaartumik illoqarfi up qiterpasissortaani. Illoqarfi mmi tering af fælles faciliteter vil være med til at skabe inissaqassuseq toqqissisimanermut isumalerujussuuvoq, værdi om livet i bygderne. Forskellige funktioner taamaattumik illoqannginnersat aqqusineeqqallu, unin- kan kombineres med servicehusene, såsom værk- gaarfi ssaqqillutillu, aqqutigissallugit pilerinartuusariaqar- steder og fælleslokaler, og blive til et samlende put, minnerunngitsunit meeqqanut inuusuttunullu. sted for bygdens beboere. Samtidig skal orden- Inuleriviit ingerlatsiviillu illoqarfi up qeqqani, illoqarfi mmilu tlig belysning, stier, taphuse mm. være med til at assigiinngitsuni inissisimasut, eqqarsaatigilluagaasari- gøre hverdagen bedre for den enkelte. aqarput, innuttaasunut amerlanerpaanut iluaqutaanissaat pillugu, sullissiviillu illoqarfi up iluani uummarinnerulerner- Sundhed og forebyggelse mik, illoqarfi ullu iluani ataqatigiinnerulernermik, pilersitse- Ilulissat er hjemby for regionssygehuset i Sund- qataassappuut. hedsregion Avannaa, og med etablering af familiecenteret i Ilulissat er der sat fokus på fore- Nunaqarfi nni ataatsimoortarfi it innuttaasut imminnut byggelsen. Det bør følges op med mere uformel- susasssareqatigiinnerulernerannik kinguneqartarput, le muligheder i byen, samt udendørsaktiviteter, inillu ataatsimoorfi usartut pitsanngorsarneqarnerat nu- f.eks. en træningsplads, legepladser mv., både i naqarfi mmi inuunermik naleqarnerulersitsissaaq. Inger- sammenhæng med de enkelte boligkvarterer og latat assigiinngitsut illu sullivinni ataatsimoortinneqarsin- faciliteter for hele byen. Muligheden for etabler- naapput, soorlu sannaviit inillu tamanit atorneqartartut, ing af idrætsgymnasium i byen bør samtænkes taamaalillutillu nunaqarfi up innuttaanut katersuuffi nngor- med behovet for en multihal og borgerønsker om lutik. Peqatigisaanillu, aqqusineeqqani, imermik maqitsi- svømmehal og kunstgræsbane. sarfi nni il.il., silami qaammaqqutit pitsaasut, ataasiakkaat ulluinnaannik pitsaanerulersitseqataassapput. Der er mange steder i bygderne stort fokus på sundhed og bevægelse. Derfor bør mulighederne Peqqissuseq pinaveersaartitsinerlu for idræt styrkes, bl.a. brugen af fælleshusene. Ilulissat, Peqqinnissaqarfi k Avannaa’ta nunap immikkoor- Der skal udlægges områder til fritidsaktiviteter tuani napparsimaveqarfi ata, angerlarsimaffi gaa, ilaqutar- som fodboldbane, legeplads mm. i bygderne, iinnullu qitiusumik sullissiviup, Ilulissani pilersinneratigut, f.eks. ønsker man i Ilimanaq at anvende søen. pinaveersaartitsineq annertummik sammineqalissaaq. Tamanna illoqarfi mmi periarfi ssanik persuarsiornanngit- Infrastruktur og forsyning sunik, aamma silami ingerlanneqarsinnaasunik, soorlu Byens infrastruktur er bremseklods for udviklin- sungiusarfi usinnaasunik, pinnguartarfi nnik il.il., malit- gen, ikke kun i byen selv, men for hele regionen. seqartinneqartariaqarpoq, illoqarfi up immikkoortortai Der arbejdes for en tilstrækkelig udvidelse af ataasiakkaat, illoqarfi llu tamakkerlugu periarfi ssat, eqqar- lufthavn og havn, så de eksisterende kapac- saatigalugit. Illoqarfi mmi timersornermut højskolimik pil- itetsproblemer bliver løst og fremtidssikret, og ersitsisoqarsinnaaneranut periarfi ssat, inersuarmik tama- til gavn for eksisterende og nye erhvervsmu- nut atorsinnaasumik pisariaqartitsisoqarneranut atatillugu ligheder. Samtidig kan der udlægges områder til eqqarsaatinut, aamma innuttaasut naluttarfi ttaarnissa- udskibning af aff ald og en eventuel fl ytning af mik, ivigaaraasanillu qallikkamik arsaattarfi ttaarnissamik forbrændingsanlægget, så større tekniske anlæg kissaataannut, ilanngullugit isumaliutigineqartariaqarput. i udgangspunktet ligger i udkanten af byen og Nunaqarfi nni, sumiiffi nnut arlalinnut tunngatillugu, peq- væk fra beboelse. Byens infrastruktur (både vej- qinnissaq timillu aalatinnissaa annertuumik pingaartin- og stinet) bør også leve op til byens størrelse. neqarput. Taamaattumik timersornermut periarfi ssat I fl ere bygder spiller kajfaciliteter og læmoler pitsanngorsarneqartariaqarput, ilaatigut illut ataatsi- en stor rolle for fi skerimuligheder og især fi sk- moorfi usartut atorlugit. Nunaqarfi nni nunaminertanik ernes sikkerhed og arbejdsforhold. Bygdernes sunngimmi ingerlatsiviusinnaasunik atugassiisoqartari- forbrænding og dumpe samt kørespor dertil bør aqarpoq, soorlu arsaattarfi nnut, pinnguartarfi nnut al- forbedres. Hvis man ønsker turisme, er det nødv- lanullu, assersuutigalugu Ilimanami tatsip atornissaanik endigt med en mere hensigtsmæssig placering af kissateqartoqarpoq. dumpe mv. Angallannermi periarfi ssat pilersuinerlu

SIUNNERSUUT | FORSLAG 125 Illoqarfi up tunngavimmigut ilusaa ineriartornermut Klima, miljø og natur kigaalaqutaavoq, illoqarfi innaanngitsoq, eqqaali tamaat Der skal arbejdes videre for en Isfj ordsstation i ilanngullugu. Mittarfi up umiarsulialiviullu naammagi- international skala, der både sætter Ilulissat på nartumik allineqarnissaat suliniutigineqarput, ullumik- verdenskortet og kan fungere som omdrejn- kut inissamik ajornartorsiutaasut qaangerneqarnissaat ingspunkt for byens borgeres interaktion med siunertaralugu ungasissumullu qulakkeerinnilluni, inuus- naturen. Som kommunens største by bør Ilulis- sutissarsiutinut pioreersunut inuussutissarsiornermilu sat gå foran med bæredygtighed og miljøtiltag. periarfi ssanut nutaanut iluaqutaasumik. Peqatigisaanillu Det handler både om potentialer gennem nunaminertamik tunniussisoqarsinnaavoq eqqakkanut usi- vedvarende energi, forbedring af spildevand- lerortarfi ssamut atugassamik, immaqalu aamma eqqakka- sudledning, kloakering, og områder udlagt til nut ikuallaavik nuullugu, taamaalilluni teknikkikkut inger- bæredygtigt byggeri. Samt aff aldshåndtering latsiviit annertuut illoqarfi up avataani inissisimalersillugit, og miljøoprydning, så byens knappe plads kan inunnik najugaqarfi gineqartuniit nigortillugit. Illoqarfi mmi udnyttes ordentligt. Det er også nødvendigt at angallannermi periarfi ssat (aqqusernit aqqusineeqqallu) sætte ind i forhold til klimatilpasning. Der skal illoqarfi up angissusianut napertuuttariaqarput. desuden udarbejdes en samlet rekreativ plan for byens grønne og åbne områder. Nunaqarfi nni arlalinni, sissarsuartigut malingiaatitigullu atortut, aalisarnermi periarfi ssanut annertuumik pin- Naturen, fangst og sejlads spiller en stor rolle for gaaruteqarput, minnerunngitsumik aalisartut atugarisaat bygdelivet, og skal både indtænkes i turismemu- sulinermilu pissutsit eqqarsaatigalugit. Nunaqarfi nni ligheder og i kulturlivet, f.eks. afmærkede ruter, eqqakkanut ikuallaaviit eqqaavissuillu, tamakkununngalu så naturen beskyttes bedst muligt. Det samme angallassinermi illernit iluarsaanneqartariaqarput. Takor- gælder placeringen af fritidshytter, der skal nariartoqartarnissaa kissaatigigaanni, pingaaruteqarpoq foregå nænsomt for at bevare naturens kvaliteter. eqqaavissuit il.il., tulluarnerusumut inississallugit. Kulturarv og bevaring Silap pissusaa, avatangiiseq pinngortitarlu Den aktive kulturarv med fi skeri, fangst og husfl id Kangiata Sullissivia’ta sulissutiginera nunarsuarmioqatigiit er vigtig for borgerne i både by og bygder. Dette peqatigalugit ingerlateqqinneqassaaq, Ilulissat nunarsuup kan anvendes aktivt, både i forbindelse med assinganut ilanngutsitiinnarnagit, aammali illoqarfi up in- turismen, i hverdagslivet og bybilledet. De ældre nuttaasa pinngortitamut ilaatinnerulerniarneranni qitiu- bevaringsværdige bygninger bør vedligeholdes sumik aallaavittut atorneqartussaq. Ilulissat kommunimi yderligere, og et tydeligere samarbejde mellem illoqarfi it annersaattut imminut nammassinnaassusermik byens museer og skolerne vil være med til at pinngortitamillu mianerinninnermut siuttuussariaqarpoq. skabe en større forståelse for egen kulturbag- Tamakkua tassaapput ataavartumik nukissiuuteqarnermut, grund. Byens grønne strækninger og hundeom- erngup eqqakkap pitsaanerusumik isumagineqartalernis- råder er med til at minde os om vores historie og saanut, eqqaavit kuuffi inut, aamma nunaminertanut im- kultur og skabe luft i byen. minut nammattumik sanaartorfi usunut tunngasut. Kiisalu eqqaavilerineq avatangiisimillu saliineq, illoqarfi mmi I bygderne omkring Ilulissat er der fl ere bevar- inissaq annikeqisoq pitsaasumik atorneqarsinnaaqqullugu. ingsværdige bygninger. Lokalt ønsker man at Aammattaaq pingaaruteqarpoq silaannap pissusaanut anvende disse mere aktivt, f.eks. oprettelse af naleqqussarneq aallartissallugu. Tamakkualu saniatigut il- museum i Saqqaq. Disse ønsker skal planlæg- loqarfi up, qorsuttaani asimilu qasuersaartarfi usinnaasunik, ningen understøtte, som f.eks. i Ilimanaqs ældre ataatsimoortumik suliaqartoqassaaq. bygninger. Nunaqarfi mmi inuunermi, pinngortitaq, piniarneq anga- IT, demokrati og dialog laarnerlu annertuumik pingaaruteqarput, takornariartit- sinermilu periarfi ssat, kiisalu kulturikkut ingerlatat eqqar- Kommuneplanen skal blive et vigtigt redskab saatersuutiginerinut, ilaatinneqassallutik, pinngortitap for den gode forvaltning af byen og bygderne, pitsaanerpaamik illersorneqarnissaa pillugu. Tamanna hvor nye tiltag sker i overensstemmelse med aamma sunngiffi mmi illuaqqat inissisimaffi inut tunngavoq, målsætningerne for området. Det kræver også, at pinngortitap pitsaaqutaasa sapinngisamik mianerinnin- information når ud til borgerne, og at de løbende nerpaamik paarineqarnissaat pillugu. høres i processerne. Kommuneplanen skal aktivt sikre dialogen med borgerne, især i en proces, Siuaasaniit kingornussarsiat allanngutsaaliuinerlu hvor man ønsker en hurtig udvikling af bl.a. erhverv og infrastruktur. Siuaasaniit kingornussarsiat, aalisarneq, piniarneq sanalun-

126 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 nerlu illoqarfi nni nunaqarfi nnilu innuttaasunut pingaaru- IT bliver et centralt værktøj til at sikre dialogen. tilerujussuupput. Tamanna iluaqutaasumik atorneqarsin- Det kræver støtte, især i bygderne, så borgerne naavoq, takornariaqarnermi, ulluinnarni inuunermi, lærer at anvende det. Uddannelsesinstitution- illoqarfi mmilu ingerlaatsimut atatillugit. Illut pisoqaanerit erne bør spille en aktiv rolle i udvikling af (nær) eriagisarialittut isigineqarsinnaasut annertunerusumik demokratiet. asserfallattaaliorneqartariaqarput, illoqarfi ullu kater- sugaasiviisa, atuarfi illu, ersarinnerusumik suleqatigiin- nerat namminerpiaq kulturikkut tunngavigisaq pillugu paasinninnermik annertunerusumik, pilersitsiviussaaq. Illoqarfi mmi qorsooqqinnersat qimmiliviillu eqqaasa, oqaluttuarisaanitsinnik kulturitsinnillu eqqaasittarpaatigut, illoqarfi mmilu anersaartorfi ssaqalersitsillutik.

Ilulissat eqqaanni nunaqarfi nniipput illut eriagisariallit arla- lilit. Sumiiffi nni kissaatigineqarpoq illut siunertaqarnerusu- mik atorneqassasut, assersuutigalugu Saqqami katersug- aasivimmik pilersitsinermi. Kissaatigineqartut tamakkua pilersaarutikkut tapersersorneqarput, assersuutigalugu Ilimanami illutoqqat.

IT, tamat oqartussaaqataanerat oqaloqataanerlu Kommuneplani tassaalissaaq iloqarfi up nunaqarfi illu aqunneqarneranni sakkoq pingaarutilik, suliniutit nutaat tamaani anguniakkanut naapertuuttumik ingerlanneqaati- gisinnaasaat. Pisariaqartinneqarportaaq, kommuneplanip innuttaasunut paasissutissiissutigineqarnissaa, taakkualu suliap ingerlanerani ataavartumik tusarniarneqartarnis- saat. Kommuneplanip innuttaasunik oqaloqateqarneq qulakkiissavaa, pingaartumik, assersuutigalugu, inuussutissarsiutit angallannermilu pissutsit ineriartortitsivigi- neqarnerisa, sukkanerusumik ingerlanneqartarnissaannik kissaatigineqartunut, tunngatillugu.

IT tassaalissaaq sakkoq pingaarneq qaloqatigiinnermik qulakkeerisoq. Tamatuma, pingaartumik nunaqarfi nni, ta- persersorneqarnissaa pisariaqarpoq, atornissaa innuttaasuniit ilikkarneqaqqullugu. Ilinniagaqarfi ittaaq (qanimut) oqartussaaqataanerup ineriartortsinnerani suleqataaner- mikkut sunniuteqaqataasinnaapput.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 127 128 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilimanaq Ilimanaq

Ilimanaq nunaqarfi nni Ilulissanut attuumassuteqartuni an- Ilimanaq, der er den tredjestørste af de bygder nernut pingajuuvoq, Ilulissaniillu 15 km missiliorlugit ku- der er tilknyttet Ilulissat, ligger ca. 15 km syd for jasinnerusumiilluni. Nunaqarfi k Nunatsinni pisoqaanerpaat Ilulissat Isfj ord. Ilimanaq betyder “forventningsp- ilagaat, ajoqersuiartortitaqarfi ttut tunngavilerneqaqqaar- ladsen”. Bygden er en af de ældste i Grønland og toq 1741-p missaani, kingusinnikkulli arfanniarfi nngor- er grundlagt som først missionsstation omkring luni Claushavn-umik atserlugu, arfanniaq hollandimioq, 1741 og siden hvalfangerstation under navnet Qeqertarsuup Tunuani 1700’kkunni arfanniartarsimasoq, Claushavn, opkaldt efter en hollandsk hvalfanger, atsiullugu. der huserede i Diskobugten i første halvdel af 1700-tallet.

Ilimanaq er bl.a. udgangspunkt for vandreture

SIUNNERSUUT | FORSLAG 129 Ilimanaq ilaatigut Qasigiannguanut, UNESCO’llu nunar- til Qasigiannguit og til UNESCO verdensarvs- suarmioqatigiinnut kingornussarsiarititaata kujasinneru- områdets sydlige del, samt bådture til isfj orden, sortaani pisuttuartunut, aamma Ilulissat Kangerluannut ligesom det er ud-fl ugtsmål for turister, der gerne angallatinik angalaarnernut aallaaviusarpoq, taamatullu vil opleve den autentiske grønlandske kultur. takornariat, kalaallit kulturiannik qanimut takusaqarusut- tut, ornittagaattut atorneqartarluni. Målsætninger for bygden (foku- Nunaqarfi up anguniagai (pingaartitat, sområder, udviklingsmål mv.) Det nuværende serviceniveau og boligudbud i ineriartornermi anguniakkat il.il.) Ilimanaq skal som minimum søges opretholdt. Ilimanami sullissinermi illoqarnermilu pissutsit ullumikkut Det eksisterende fi skeri og produktion skal atuuttut atuutsinneqaannarnissaat minnerpaatut angunia- styrkes, ligesom man ønsker at styrke turismeer- gaassapput. Aalisarneq ingerlanneqartoq tunisassiornerlu hvervet i samarbejde med borgerne – bl.a. ved nukittorsarneqassapput, aammattaq kissaatigneqartoq at muliggøre etablering af nye turisthytter samt tassaavoq, takornarianik inuussutissarsiuteqarnerup nukit- ved at sikre bygdens kulturarvsværdier gennem torsarneqarnissaa innutaasut suleqatigalugit – ilaatigut bygningsfredning og udpegningen af et nyt bev- takornariat illuaraannik nutaanik pilersitsinissap peri- aringsområde. Boligforholdene, fællesfaciliteter arfi ssanngortinneqarneratigut aammalu nunaqarfi mmi og aff aldshåndtering skal forbedres for at undgå kulturikkut nalillit, illunik eqqissisimatitsinnikkut, qul- frafl ytning og forskønne området. Dertil er der akkeerneqarnerisigut kiisalu eriagisarialinnik nutaanik behov for udlæg til fritidsanlæg, fx fodboldbane i toqqagaqarnikkut. Illoqarnermi pissutsit, ataatsimoortar- tilknytning til skolen og anvendelse af søen. fi it, eqqakkallu isumagineqartarnerat pitsanngorsarneqartariaqarput allanut nutserneq pinngitsoortinniarlugu Befolkning og boliger avatangiiserlu kusassarniarlugu. Tamakku saniatigut sunngiffi mmi sussaqartitsiviit nunaminertanik atugas- Befolkningstallet i Ilimanaq er næsten halveret saqarnissaat pisariaqartinneqarpoq, assersuutigalugu atu- siden 1980 hvor der boede 99 indbyggere i arfi mmut atasumik arsaattarfi k aamma tatsip atorneqarsin- bygden og bygden fortsat i tilbagegang med kun naanera. 57 indbyggere i 2013. Med en styrket turismeind- sats forventes der som minimum en stagnation i befolkningstallet. På det grundlag vil der i plan- Innuttaasut ineqarnerlu perioden primært være behov for erstatningsby- Ilimanami innuttaasut 1980’kkunni 99-siusimagaluartut ggeri i forbindelse med sanering, både i form af aff aannangajanngorsimapput, nunaqarfi llu suli kinguari- ældrevenlige boliger og familieboliger. artorfi usoq 2013-mi 57-iinnarnik innuttaqarpoq. Takor- nariaqarnerup annertunerusumik sulissuteqarfi gineratigut Boligerne består udelukkende af fritliggende neriuutigineqarpoq, minnerpaamik, innuttaasut ikiliar- huse i 1-1½ etage og er domineret enfamiliehuse. tuaarnerat unikaallatsinneqarssinnaassasoq. Tamanna Mange af husene trænger til istandsættelse og en tunngavigalugu, pilersaarusiorfi up ingerlanerani pisari- del står tomme. aqassaaq, iluarsartuusinermut atatillugu isatikkat nutaanik taarsersornissaat, utoqqarnut naleqquttunik illuliat, ilaqu- I kommuneplanen er der en restrummelighed til tariillu illui, eqqarsaatigalugit. ca. 15 boliger i Ilimanaq.

Illut amerlanersaat tassaapput ilaqutariit illui ataasiakkaat Erhverv og havn qaliaqanngitsut imaluunnit aappaa avillugu qaliallit. Illut ilaat iluarsartuuttariaapput arlallillu atorneqaratik napaan- Bygdens bærende erhverv er fi skeri og fangst. narput. Fisken landes i havnen mod syd, men hovedind- handlingen sker i Ilulissat. Havnen har ikke et Kommuneplani malillugu Ilimanami illuliorfi ssanut inissaq egentligt produktionsanlæg. Fiskerierhvervet har sinneruttoq illunut 15-t missinginut naapertuuppoq. gennem længere tid påpeget, at havnens anløb- sforhold er problematiske. Derfor er der nu åbnet Innuussutissarsiutit umiarsualivillu mulighed for en udvidelse af kajanlægget. Nunaqarfi mmi inuussutissarsiutit pingaarnersaraat aal- Foruden jagt og fi skeri er turisme en vigtig isarneq piniarnerlu, aalisakkat umiarsualiviup kujasis- indtægtskilde - herunder hytteudlejning, over- sortaanut tulaanneqartarput, tunisinerulli annertunersaa natning og bespisning i private hjem, bådture Ilulissani pisarpoq. Umiarsualivimmi tunisassiorfi vimmik samt som forsyningsbase for vandreturister. Fra

130 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 soqanngilaq. Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut piffi s- bygden er der vandreruter til Kangia såvel som sami sivitsulersumi eqqartortarsimavaat, umiarsualivimmi til Qasigiannguit. Som det primære led i udviklin- tulaffi usinnaasoq ajornartorsiornartuusoq. Tamannalu pis- gen af turisterhvervet er der udlagt en række nye sutigalugu talittarfi up allineqarsinnaaneranut periarfi ssat hytteområder. ammaaffi gineqarnikuupput. Endelig er der arbejdspladser relateret til hånd- Piniarnerup aalisarnerullu saniatigut takornariaqarnermiit værksvirksomhed, serviceerhverv, byens butik, isertitat pingaaruteqarluinnarput – matumani illuaqqanik skolen samt til kommunens forskellige bygdean- attartortitsineq, angerlarsimaffi nni unnuisitsineq ullaak- læg og kontorer. Siden 2010 har der samlet set korsiortitsinerlu, angallatinik angallassinerit aamma pisut- været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Ilulis- tuarlutik takornarianut pilersuiffi uneq. Nunaqarfi mmiit, sats bygder. Kangianut Qasigiannguanullu, pittuartunut aqquteqarpoq. Takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriar- I kommuneplanen er der en restrummelighed på tortinneqarnerata ilaagisaatut pingaarutilittut nunaminer- ca. 3.000 m² til erhvervs- og havneformål. tanik illuaqqiorfi ssanik arlalinnik atugassiisoqarnikuuvoq. Infrastruktur og service Naggataatigullu makkununnga tunngasuni, assassorluni inuussutissarsiutini, sullissinermik inuussutissarsiutini, Bygden betjenes af helistop uden ventefaciliteter, nunaqarfi up pisiniarfi ani, atuarfi mmi kiisalu kommunip der er placeret mod nordøst. Det er også her nunaqarfi mmi ingerlatsiviini assigiinngitsuni allaffi mmilu, slædesporet ligger. suliffi ssaqarpoq. Ataatsimut isigalugu 2010-miit Ilulissat nunaqarfi ini sulisoqarneq annikitsunnguamik kinguari- Vejstrukturen er bygget op omkring en nord-syd aateqarfi usimavoq. gående vej fra havnen i syd til helistoppet, kirken og dumpen i nord. Herfra er der stikveje til skolen Kommuneplani malillugu inuussutissarsiutinut umiarsual- og det østlige boligområde samt rundt i bygdens ivimmullu siunertanut sanaartorfi ssatut sinneruttoq 3.000 centrale del. Vejene har i langt overvejende grad m² missiliorlugit angissuseqarpoq. karakter af stier og er kun sporadisk udført med befæstelse. I forbindelse med et øget satsning på turisme skal der ske forbedring samt udvidelse af Angallannermi periarfi ssat sullissinerlu det eksisterende vejnet. Nunaqarfi k avannamut kangiatungimini, helistop-imiit sullineqarpoq utaqqisarfi ttaqanngittumik. Tamaanipputtaaq Bygden el-forsynes fra et dieseldrevet elværk, qimussit aqqutaat. mens vandforsyningen er baseret på overfl adevand via ledninger og taphuse. Søen er omfattet Aqqusernit avannamut kujammullu sammisuutillugit af vandspærrezone. Driften varetages af Nukiss- suliarineqarsimapput, kujataatungaani umiarsualivimmiit iorfi it. Der er et ønske om nye faciliteter til vand- helistop-imut, avannaatungaanilu oqaluffi mmut eqqaavis- forsyningen. Bygdens boliger varmeforsynes ved suarmullu. Takkunanngaanniit aqqusineeraqarpoq atu- selvstændige oliefyr. Der er ikke kloakering. Aff ald arfi mmut kangiatungaanilu najugaqarfi usunut kiisalu deponeres på dumpen nord for bygden (yderst nunaqarfi up qiterisaanut. Aqqusernit annertunerpaar- på næsset), hvor også natrenovation bortskaff es. tamikkut aqqusineeqqatut isikkoqarput, qarsupittumik I forbindelse med etableringen af nye turisthytter suliaasunik qallersuuteqarput. Takornariaqarnerup anner- er det relevant at fl ytte dumpen til en alternativ tusarniarneqarneranut atatillugu aqquserngit pioreersut placering, hvor der ligeledes på sigt er mulighed iluarsartuunneqarlutillu annertusarneqassapput. for at etablere ny modtagelsesplads med kildes- ortering af aff ald. Nunaqarfi k innaallagissamik pilersorneqarpoq innaallagissiorfi mmi maskinat dieselimik ingerlatillit atorlugit, Telekommunikation varetages af TELE Greenland imermilli pilersuineq nunap qaavata ernganiit ruujorit A/S. maqitsisarfi illu atorlugit ingerlanneqarpoq. Taseq isumal- lisaanissamut killeqartitaavoq. Ingerlatsineq Nukiss- Uddannelse iorfi nniit isumagineqarpoq. Imermik pilersuinermut atatillugu nutaanik atortulersuisoqarnissaa kissaataavoq. I bygden er der en folkeskole (Lars Hansenip Nunaqarfi mmi illut kiassarnerat namminerisamik oliefyr- Atuarfi a) med ca. 10 elever, sygeplejestation, it atorlugit pisarpoq. Eqqakkanut kuuffi lersuisoqarniku- Servicehus med tilhørende vaskeri, værksted og unngilaq. Eqqakkat nunaqarfi up avannaani eqqaavis- idrætsfaciliteter samt en KNI-butik. Der er ingen suarmut iginneqartarput aammattaaq tassi anartarfi it institution eller plejehjem. Børnepasning sker som dagplejeordning.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 131 imaarneqartarput (nuunnguup noorpiaani). Takornarianut illuaqqanik nutaanik pilersitsinermut atatillugu, pissusis- Kultur og fritid samisuussaaq eqqaavissuaq allamut nuussallugu, ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu, nutaamik immikkoortiterivittal- Ilimanaq har nogle af kolonitidens ældste byg- immik tigooravilernissaanut, periarfi ssalimmut. ninger, hvoraf nogle er nyrenoverede og ibrugtaget til bl.a. turistformål. TELE Greenlandip oqarasuaatit assigissaallu atorlugit at- taveqarneq isumagisaraa. Kirken (B-810), der er opført 1908, ligger umiddelbart vest for helistoppet, mens kirkegården ligger i bygdens sydøstlige udkant. Udover kirken Ilinniartitaaneq er følgende bygninger udpeget som bevarings- Nunaqarfi k meeqqanut atuarfeqarpoq (Lars Hansen-ip værdige: Lager fra kolonitiden (B-803), fi skehus Atuarfi a) qulit missiliorlugit atuartulimmik, niviarsiamut (B-804), lager og tidligere kulhus (B-806), tidl. nakorsiartarfeqarpoq, illu sullivik errorsiveqarlunilu san- kolonibestyrerbolig (B-807), lager (B-808), tidl. navittalik, aamma timersornermi atortut, kiisalu KNI pisini- trankogeri (B-827) samt området omkring de arfeqarluni. Meeqqeriveqanngilaq utoqqaallu illoqarani. gamle handelsbygninger. Meqqanik paarsisarneq ulluunerani angerlarsimaffi mmi paarsisarneq aqqutigalugu aaqqitaavoq. Ilimanaq har et forsamlingshus og en boldbane. I fritiden kan man desuden tage på ørredfangst, Kulturi sunngiffi llu sejlture og vandre. Ilimanaq nunasiaasimanerup nalaaneersunik arlalinnik illutoqaqarpoq, ilaat qanittukkut nutarterneqarsimapput ilaatigullu takornariaqarnermi siunertanut atorneqarlutik.

Nunaminertat eriagisariallit | Bevaringsområder

Illut eqqissisimatitat | Fredede bygninger

Illut eriagisariallit | Bevaringsværdige bygninger

Sumiiffiit killilersuutitallit | Klausulerede zoner

132 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Oqaluffi k (B810), 1908-mi sanaaq, helistop-ip kitaatun- geerannguaniippoq, iliveqarfi lli nunaqarfi up kujammut qangimut killinganiilluni. Oqaluffi up saniatigut illut makkua eriagisarialittut toqqarneqarsimapput: Quersuaq nunasiaanerup nalaaninngaannersoq (B-807), aalisakkeri- vik (B804), quersuaq siusinnerusukkut aamaruutissaasivi- usimasoq (B-806), niuvertorutsip illugisimasaa (B807), quersuaq (B-808), napparsivik (B827) kiisalu nunaminertaq handelip illuutitoqaasa eqqaanniittoq.

Ilimanaq katersortafeqarlunilu arsaattarfeqarpoq. Aam- mattaaq sunngiffi mmi eqalunniartoqarsinnavoq, angallammik angalaartoqarsinnaalluni pisuttuartoqarsinnaal- lunilu.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 133 134 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Oqaatsut Oqaatsut

Oqaatsut 40-t missiliuinnarlugit innuttaqarnermigut Ilulis- Oqaatsut er med sine ca. 40 indbyggere den sat nunaqarfi ini minnersaavoq Ilulissaniillu 18 km missilio- mindste af Ilulissats bygder og ligger ca. 18 km rlugit avannarpasissuseqarluni. Nunaqarfi k aamma Rode- nord for Ilulissat. Bygden er også kendt som bay-tut ilisimaneqarpoq, arfanniat hollandimiut tamaanga Rodebay, som de hollandske hvalfangere navn- atsiussimasaanik. Sumiiffi k 1700’kkunnili inoqarsimavoq gav stedet. Lokaliteten har været beboet siden – inuit najugaqarfi attut arfanniarfi ttullu – aatsaalli 1877-mi 1700-tallet – både som inuitboplads og som hval- asimioqarfi nngorsimalluni. Nunaqarfi k qeqertaasamiippoq fangersted - men blev først udsted i 1877. Bygden Qeqertarsuullu Tunuani iluliarsuit tungaanut isikkiveqar- er placeret på en halvø med udsigt til isbjergene luni, sulilu ullumimut Ilulissat eqqaanni arfanniarnermut i Diskobugten og spiller stadig en aktiv rolle i atasumik pingaaruteqarluni arfernut amusivissarinnera forbindelse med hvalfangst i Ilulissat-området på pissutigalugu. Kalaallisut aqqa isumaqarpoq ”Oqaatso- grund af det velegnede hvaloptræksområde. Det qarfi k”. grønlandske navn betyder "Skarvene".

SIUNNERSUUT | FORSLAG 135 Inuussutissarsiuteqarnermi tunngaviit pingaarnersaraat Erhvervsgrundlaget i Oqaatsut er primært fi skeri aalisarneq piniarnerlu, soorunalimi aamma pissusissam- og fangst, men naturligvis også turisme. isoortutut takornariaqarneq. Målsætninger for bygden (foku- Nunaqarfi up anguniagai (pingaartitat, sområder, udviklingsmål mv.) ineriartornermi anguniakkat il.il.) Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Ullumikkut Saqqami sullissinerup pitsaassutsimigut inis- Oqaatsut skal tilpasses både bygdens befolkn- sisimanera, inissanillu neqeroorutit, minnerpaamik attatiin- ingsudvikling og erhvervsmuligheder. Målet er, at narniarneqarput. Anguniagaq tassaavoq, aalisarnermik fi skeri- og turismeerhvervet fortsat skal udvikles takornariaqarnermillu inuussutissarsiuteqarnerup, ataavar- og styrkes i aktivt samspil med Ilulissat. I den tumik ineriartortinneqarlutillu nukittorsarneqarnissaat forbindelse bør også placering og håndtering af et nuværende serviceniveau og boligudbud i Oqaatsut dump og forbrændingsanlæg overvejes. Dertil naleqqussarneqartariaqarput nunaqarfi up inuttussu- skal der også være tilstrækkelige fysiske rammer sianut inuussutissarsiutinillu periarfi ssanut. Siunertar- til at sikre et aktivt foreningsliv og fællesskab ineqarpoq, aalisarnerup takornariaqarnerullu nangittumik internt i bygden. siuarsarneqarlutillu nukittorsarneqarnissaat, Ilulissat suleqatigalugit. Tamatumunnga atatillugu, eqqaavissuup Befolkning og boliger inissisimaffi a eqqaavilerinerlu kiisalu ikuallaaveqarneq, nalilersuiffi geqqinneqartariaqarput. Taamatullu, nu- Befolkningstallet i Oqaatsut er mere end halveret naqarfi mmi peqatigiiff eqarnerup ataatsimoornerullu uum- siden 1980 (85) og tæller nu 39 personer. Befolk- maarissuunissat, naammaginartunillu sinaakkutaqarnissat, ningen tæller kun få børn og unge. Tilbagegan- qulakkeerneqartariaqarpoq. gen er dog stagneret siden år 2000, hvor dannelsen af Rodebay Fish stoppede den negative udvikling. Fremadrettet forventes et stabilt be- Innuttaasut ineqarnerlu folkningstal, hvorfor der i planperioden primært Oqaatsuni innuttaasut amerlussasusaasa 1980’kuunni være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse (85-usutt) aff aat sinnerlugit ikileriarsimapput ullumikkullu med sanering. inuit 39-iullutik. Innuttaasut ikittuinnarnik inuusuttor- taqarlutillu meerartaqarput. Tamaattorli inuerukkiartorneq Oqaatsuts boligbebyggelse består udelukkende 2000-mili unissimavoq, Rodebay Fish-ip pilersineqarnerata af fritliggende enfamiliehuse i 1-1½ etage i de ammut ingerlasoqarnera unitsissimavaa. Siumut isigisu- traditionelle grønlandske farver. En del af bol- mik naatsorsuutigineqarpoq innuttaasut amerlassusaat igerne er kun beboet i perioder af året, hvilket aalaakkaalissasoq, taamaattumillu pilersaarusiorfi up iluani bygden også bærer præg af. pingaartumik isaterinermut atatillugu, nutaanik tamakkununnga taartaasussanik sanaartortoqarnissaa pisariaqar- I kommuneplanen er der en restrummelighed til tinneqassaaq. ca. 65 boliger i Oqaatsut.

Illut amerlanersaat tassaapput ilaqutariit illui ataasiak- Erhverv og havn kaat qaliaqanngitsut imaluunnit aappaa avillugu qaliallit, nunatsinni ileqquusoq malillugu qalipaatigissaartut. Illut Fiskeri fylder fortsat meget i bybilledet i Oqaatsut. ilaat ukiup ilaanna najugaqarfi gineqartarput, tamannalu Det skyldes ikke mindst den lokale overtagelse af aamma nunaqarfi mmi takussutissartaqarpoq. Royal Greenlands indhandlingssted og produk- tionsanlæg i år 2000 og dannelsen af Rodebay Kommuneplani malillugu Oqaatsuni illuliorfi ssanut inissaq Fish. Her forarbejdes bl.a. ræklinger, hellefi sk og sinneruttoq illunut 65-t missinginut naapertuuppoq. torsk – overvejende til hjemmemarkedet. Fabrik- ken beskæftiger op til 10 ansatte i højsæsonen.

Innuussutissarsiutit umiarsualivillu Placeringen tæt ved Ilulissat betyder, at en del tu- Aalisarneq Oqaatsuni inuunermi suli pingaarutileru- rister besøger bygden – enten på bådtur, til fods jussuuvoq. Tamanna minnerunngitsumik ukioq 2000, eller med hundeslæde. I den forbindelse bliver tamaani Royal Greenland-ip tunitsiveqalerlunilu tunisas- turisterne typisk bespist med lokale grønlandske siorfeqalerneranik, aamma Rodebay Fish-ip pilersin- specialiteter og får en smagsprøve på fi sker- og neqarneranik peqquteqarpoq. Tamaani ilaatigut tunisas- fangerlivet. siarineqartarput qullukkat, qalerallit aamma saarulliit

136 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 – annermik nunami namminermi tuniniagassatut. Tunisas- Hovedparten af bygdens arbejdspladser er siorfi k peqarnerpaaffi ani qulit missiliorlugit sulisoqartar- knyttet til Rodebay Fish, men også turisme- og poq. serviceerhvervet, KNI-butikken, skolen og de kommunale funktioner. Siden 2010 har der sam- Ilulissanut qanittumi inissisimanerata kinguneranik, let set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen nunaqarfi k takornarianit annertungaatsiartumik ornigar- i Ilulissats bygder. neqartarpoq – ilaatigut angallatinik, pisummik qimuss- imilluunniit. Tamatumunnga atatillugu, takornariat nal- I kommuneplanen er der en restrummelighed på inginnaasumik kalaaliminernik sassaallerfi gineqartarput, ca. 1.000 m² til erhvervs- og havneformål. taamaalillutillu aalisartut piniartullu inuunerat ilangiiffi gi- laartarlugu. Infrastruktur og service Nunaqarfi mmi suliffi it amerlanersaat Rodebay Fish-imut I bygden er der et helistop, der ligger lige nor- attuumassuteqarput, soorunalimi aamma takornari- dvest for havneområdet. Der er dog ikke ser- aqarnermut, kiff artuussivinnut, KNI-p pisiniarfi anut, viceaftale om befl yvning af bygden. Herudover atuarfi mmut kommunillu ingerlatsiviinut allanut attu- foregår transport med båd, hundeslæde eller massuteqarlutik. Ataatsimut isigalugu 2010-miit Ilulissat snescooter - primært til Ilulissat. Bygden har ikke nunaqarfi ini sulisoqarneq annikitsunnguamik kinguari- et sammenhængende vejnet, men mindre stræk- aateqarfi usimavoq. ninger i form af kørespor/stier.

Kommuneplani malillugu inuussutissarsiutinut umiarsual- Bygdens bebyggelse er ikke kloakeret. Aff ald ivimmullu siunertanut sanaartorfi ssatut sinneruttoq 1.000 deponeres på dumpen ca. 500 m nordvest for m² missiliorlugit angissuseqarpoq. bygden, hvor også natrenovation bortskaff es.

Illut eriagisariallit | Bevaringsværdige bygninger

Sumiiffiit killilersuutitallit | Klausulerede zoner

SIUNNERSUUT | FORSLAG 137 Angallannermi periarfi ssat sullissinerlu Vandforsyning sker fra afsaltningsanlæg, og hentes i taphuse. Elværk og tankanlæg ligger på Nunaqarfi k helistop-eqarpoq, umiarsuaviliup avanna- havnen, mens bygdens boliger varmeforsynes mut kitaatunginnguani inissisimasumik. Taamaatoorli ved selvstændige oliefyr. Den overordnede tekni- nunaqarfi up timmisartuussivigineqartarnissaa pillugu sul- ske drift varetages af Nukissiorfi it. lissinissamut isumaqatissuteqartoqarnikuunngilaq. Taas- suma saniatigut assartuineq angallatit, qimussit snescoot- Telekommunikation varetages af TELE Greenland erillunniit atorlugit – pingaarnermik Ilulissanut pisarpoq. A/S. Nunaqarfi k imminnut attuumasunik aqqusineqanngilaq, annikinnerusunilli motorilinnut illineqarluni / aqqusinee- raqarlunilu. Uddannelse I bygden er der skolekapel med kombineret Nunaqarfi mmi illut kuuffi lersugaanngillat. Eqqakkat kirke og folkeskole (Oqaatsut Atuarfi at). Skolen eqqaavissuarmi 500 m missiliorlugit nunaqarfi up qeqqani- har 5 elever fra 1. til 7. klasse. Herefter fl yttes it avannamut kitaatungaani inissismasumi katersorneqar- eleverne til skolerne i Ilulissat. Desuden er der tarput aammattaaq tassi anartarfi it imaarneqartarput. sygeplejestation, fællesværksted og KNI butik. Imermik pilersuineq tarajuiaanikkut pisarpoq, maqitsivinni Børnepasning foregår i dagpleje. aaneqartartumik. Innaallagissiorfi k tankeqarfi llu umiar- sualivimmiipput, nunaqarfi mmili illut namminerisamik oliefyr-it atorlugit kiassarneqartarput. Teknikkikkut ingerla- Kultur og fritid tsineq qaff asinnerusoq Nukissiorfi mmiit ingerlatarineqar- Skolekapellet danner ramme for bygdens kul- poq. turliv. Herudover er der rige muligheder for at bruge havet og den omgivende natur til fritids- TELE Greenlandip oqarasuaatit assigissaallu atorlugit at- og friluftsaktiviteter. Endelig benytter bygdebe- taveqarneq isumagisaraa. folkningen også det brede udbud af faciliteter i Ilulissat. Ilinniartitaaneq Oqaatsuts ældste bygninger ligger inderst i Nunaqarfi k atuarfi uutigisumik oqaluff eqarpoq (Oqaatsut bugten og omfatter følgende bevaringsværdige Atuarfi at). Atuarfi k tallimanik atuartoqarpoq atualeqqaani- bygninger: Et pakhus fra 1894 (B-62), et kontor it 7. klassi tikillugu. Tamatuma kingorna atuartut Ilulissani fra 1898 (B-66), det tidl. forsamlingshus fra 1923 atuarfi nnut nuutinneqartarput. Aammattaaq niviarsiamut (B-111) samt den gamle butik fra 1923 (B-122). nakkorsiartarfeqarpoq, ataatsimoorussamik sannaveqar- Kirkegården er placeret i bygdens sydlige udkant. luni aamma KNI pisiniarfeqarpoq. Meeqqanik paarsisarneq ulluunerani angerlarsimaffi nni paarsisarneq aqqutigalugu aaqqitaavoq.

Kulturi sunngiffi llu Atuarfi k oqaluffi uutigisoq nunaqarfi mmi kulturikkut aaq- qissuusisarnermi sinaakkutaavoq. Taassuma saniatigut, imaani pinngortitamilu avatangiiserisami sunngiffi mmi silaannarissumilu ingerlatassanut, periarfi ssanik ulikkaarpoq. Naagataatigullu nunaqarfi up innuttaasa Ilulissani periarfi ssarpassuit atorluartarpaat.

Oqaatsuni illut pisoqaanerit kangerliumarnup qinngua- niipput illulianillu eriagisarialinnik makkunannga ilaqar- lutk: Quersuaq 1894-meersoq (B-62), allaffi k 1898-meersoq (B-66), katersortarfi koq 1923-meersoq (B-11) kiisalu pisiniarfi toqaq 1923-meersoq (B-122). Iliveqarfi k nunaqarfi up kujammut killinganiippoq.

138 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Qeqertaq Qeqertaq

Qeqertaq tamaani nunaqarfi it annersaata tulleraa Ilulissan- Qeqertaq er områdets næststørste bygd og ligger iit 90 km missiliorlugit avannarpasinnerusumiittoq. Qeqer- ca. 90 km nord for Ilulissat. Qeqertaq betyder taq taama atserneqarsimavoq kangerliumarnup Tasiusap "øen" og det skyldes bygdens placering på en ø i qeqertartaani Qeqertamiinnini pissutigalugu. Inoqarfi k, Tasiusaq bugten. Bostedet, fi k status som udsted asimioqarfi nngorsimavoq 1845-mi, nalinginnaasumillu i 1845, er et typisk fi sker- og fangersamfund. aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarfi ulluni. Bygden deler sig i to med en ’nedre’ del mod Nunaqarfi k marlunnut avitaavoq ’alleq’ umiarsualiviup havnen og østsiden og en ’øvre’ del mod vest. Der tungaa kangiatunngaalu ’qulleq’ kitaatungaa. Nunaqarfi k er et godt samspil mellem bygden og den nær- sanilerisanilu Saqqaq pitsaasumik suleqatigiipput. liggende bygd Saqqaq.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 139 Nunaqarfi up anguniagai (pingaartitat, ineriartornermi Målsætninger for bygden (fokusområder, anguniakkat il.il.) udviklingsmål mv.) Ullumikkut Qeqertami sullissinerup pitsaassutsimigut Det nuværende serviceniveau og boligudbud i inissisimanera, inissanillu neqeroorutit, minnerpaamik at- Qeqertaq skal som minimum søges opretholdt. tatiinnarniarneqarput. Anguniagaq tassaavoq, aalisarner- Især fi skerierhverv og produktion skal udvikles mik takornariaqarnermillu inuussutissarsiuteqarnerup, og styrkes, bl.a. gennem tilstrækkelige arealer ataavartumik ineriartortinneqarlutillu nukittorsarneqarnis- til en varieret fi skeproduktion. Dertil kan også saat. Pingaartumik aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq turismeerhvervet eventuelt udvikles i samarbejde tunisassiornerlu ineriartortinneqarlutillu nukittorsarneqas- med nabobygden Saqqaq. Endeligt skal bolig- sapput, ilaatigut nunaminertanik aalisakkanik tunisas- forholdene og fællesfaciliteter forbedres for at siornermut nikerartumut atugaasanik, naammattunik undgå frafl ytning, og der bør sikres tilstrækkelige atugassaqartitsinikkut. Aammattaaq takornariaqarnermik fysiske rammer både inde og ude til at sikre et inuussutissarsiuteqarneq ineriartortinneqarsinnaavoq nu- aktivt foreningsliv og fællesskab internt i bygden. naqarfi k sanilerisaq Saqqaq suleqatigalugu. Naggataatig- ullu illoqarnermi atugarisat ataatsimoortarfi illu pitsanngor- Befolkning og boliger sarneqartariaqarput nutserneq pinngitsoortinniarlugu, Qeqertaqs nuværende befolkning tæller 122 kiisalu illup iluani silamilu periarfi ssat naammaginartumik personer (feb. 2013). Bygden voksede voldsomt i sinaakkutsernissaat qulakkeerneqartariaqarpoq, nu- perioden fra 1980-2005, hvorefter folketallet har naqarfmmi uummaarissumik peqatigiiff eqarneq ataatsi- været støt faldende. Fremadrettet forventes det, moornerlu qulakkeerniarlugit. at befolkningstallet stabiliseres. I planperioden vil der således primært være behov for erstatnings- Innuttaasut ineqarnerlu byggeri i forbindelse med sanering. Qeqertami ullumikut innuttaasut 122-upput (Feb. 2013). Nunaqarfi k piffi ssami 1980-miit 2005-mut alliartupiloor- Bygdens boliger er udelukkende af fritliggende simavoq, tamatumali kingornatigut innuttaasut ikiliartu- enfamiliehuse i 1-1½ etage. En del af boligmas- aaginnalersimallutik. Siumut isigisumik naatsorsuutigi- sen trænger til istandsættelse. neqarpoq innuttaasut amerlassusaat aalaakkaalissasoq, taamaattumillu pilersaarusiorfi up iluani pingaartumik I kommuneplanen er der en restrummelighed til isaterinermut atatillugu, nutaanik tamakkununnga taar- ca. 20 boliger i Qeqertaq. taasussanik sanaartortoqarnissaa pisariaqartinneqassaaq. Erhverv og havn Illut amerlanersaat tassaapput ilaqutariit illui ataasiakkaat Bygdens største erhverv er fi skeri af hellefi sk. qaliaqanngitsut imaluunnit aappaa avillugu qaliallit. Illut Fisken indhandles og forarbejdes på Qeqertaq ilarpaalui iluarsaattariaqalernikuupput. Fish produktionsanlæg, hvor Royal Greenland i 2013 overtog driften.. Tidligere blev der fi sket og Kommuneplani malillugu Qeqertami illuliorfi ssanut inissaq indhandlet en variation af fi sk, haj mm. Bygden sinneruttoq illunut 20-t missinginut naapertuuppoq. besøges endvidere af turister, der bl.a. kommer sejlende fra Ilulissat. Innuussutissarsiutit umiarsualivillu Nunaqarfi mmi inuussutissarsiutit annersaraat qalera- Bygdens arbejdspladser er i høj grad knyttet til linniarneq. Aalisagaq, Qeqertaq Fish-ip tunisassiorfi anut, fi skeriet, men også – omend i mindre grad – til ingerlannera Royal Greenland-miit 2013 tiguneqartumut, turisme- og serviceerhvervet, butikken, skolen tunineqarlunilu suliarineqartarpoq. Siusinnerusukkut aali- og bygdens øvrige kommunale funktioner. Siden sakkat assigiinngitsut aalisarneqarlutillu tunisaasarsimap- 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang put, eqalussuit allallu. Nunaqarfi k aammattaaq, ilaatigut i beskæftigelsen i Ilulissats bygder. Ilulissaniit angallatit atorlugit, takornarianit amerlangaatsi- artunit tikinneqartarpoq. I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 1.000 m² til erhvervs- og havneformål. Nunaqarfi mmi suliffi it annertunersaat aalisarnermut attuumassuteqarput, aammali – annikikkaluamik – ta- Infrastruktur og service kornariaqarnermut – kiff artuussivinnut, pisiniarfi mmut, Qeqertaq har en heliport, der ligger ca. 500 m atuarfi mmut nunaqarfi mmilu kommunip ingerlatsiviinut nord for bygden. Øvrig transport foregår til vands allanut tunngallutik. Ataatsimut isigalugu 2010-miit Ilulis- med Diskoline, der har ugentlig afgang. Bygden sat nunaqarfi ini sulisoqarneq annikitsunnguamik kinguari- har et begrænset vejnet i form af stianlæg, der aateqarfi usimavoq. strækker sig fra dumpen i nord til havnen i syd.

140 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Aff ald deponeres på dumpen, hvor også natreno- Kommuneplani malillugu inuussutissarsiutinut umiarsual- vation bortskaff es. Bygdeforbrændingsanlægget ivimmullu siunertanut sanaartorfi ssatut sinneruttoq 1.000 fungerer ikke, men dumpen er godt placeret, m² missiliorlugit angissuseqarpoq. uden gene for bygden.

Angallannermi periarfi ssat sullissinerlu Den overordnede tekniske drift af bygden varetages af Nukissiorfi it. Vandforsyning sker fra Qeqertaq helistop-eqarpoq nunaqarfi up avannaani afsaltningsanlæg, der hentes i bygdens taphus, 500 m missiliorlugit ungasitsigisumiittumik. Angallass- mens boligerne varmeforsynes ved selvstændige inerit allat, sapaatip akunnikkaartut, Diskoline atorlugu oliefyr. Der er ikke kloakering. Elforsyning sker fra imaatigut pisarput. Nunaqarfi k annikitsuinnarnik et dieseldrevet elværk. Tankanlægget, der en om- aqqusineqarpoq aqqusineeqqatut taasariaqarnerusunik, fattet af sikkerhedszone, er placeret på havnens avannaani eqqaavissuarmiit kujammut umiarsualiviup østlige spids. tungaanut isorartussusilinnik. Eqqakkat eqqaavissuarmi katersorneqartarput aammattaaq tassi anartarfi it Telekommunikation varetages af TELE Greenland imaarneqartarput. Nunaqarfi up eqqakkanut ikuallaavia A/S. atorsinnaanngilaq, eqqaavissuarli inissilluagaavoq, nunaqarfi mmut akornutaajunaarlugu. Uddannelse Teknikkikkut ingerlatsineq qaff asinnerusoq Nukissiorfi m- I bygden er der folkeskole (Iisaap Atuarfi a). Sko- miit ingerlatarineqarpoq. Imermik pilersuineq imaanik len har ca. 16 elever fra 1. til 9. klasse. Herudover tarajuiaanikkut pisarpoq, maqitsivinni aaneqartartumik, er der sygeplejestation, fællesværksted og KNI nunaqarfi mmili illut namminerisamik oliefyr-it atorlugit butik. Børnepasning foregår i dagpleje. kiassarneqartarput. Eqqakkanut kuuff eqanngilaq. Inaallag-

Illut eriagisariallit | Bevaringsværdige bygninger

Sumiiffiit killilersuutitallit | Klausulerede zoner

SIUNNERSUUT | FORSLAG 141 issamik pilersuineq inaallagisssiuut diesel-itortoq atorlugu Kultur og fritid ingerlanneqarpoq. Tankeqarfi k, isumaannaallisaanemut Bygdens ældste bygninger ligger på havneom- killeqarfi lik, umiarsualiviup kujammut nuaniippoq. rådet i tilknytning til det gamle handelsområde og omfatter følgende bevaringsværdige byg- TELE Greenlandip oqarasuaatit assigissaallu atorlugit at- ninger: Et pakhus fra 1945 (B-40) og et kulhus fra taveqarneq isumagisaraa. 1893 (B-43). Bygningerne bliver ikke anvendt i dag. Qeqertaq har en nyere kirke opført i 1992. Ilinniartitaaneq Kirkegården er placeret vest for bygden og er i Nunaqarfi k meeqqanut atuarfeqarpoq (Iisap Atuarfi a). god stand. Atuarfi k 16-it missaanni atuartoqarpoq atualeqqaaniit 9. klassimut. Taassuma saniatigut niviarsiamut nakorsiar- Det lokale kultur- og fritidsliv er koncentreret tarfeqarpoq, ataatsimoorussamik sannaveqarluni aam- omkring skolen og forsamlingshuset. Herudover mattaaq KNI pisiniarfeqarpoq. Meeqqanik paarsisarneq er der rige muligheder for at bruge havet og den ulluunerani angerlarsimaffi nni paarsisarneq aqqutigalugu omgivende natur til fritids- og friluftsaktiviteter. aaqqitaavoq.

Kulturi sunngiffi llu Nunaqarfi mmi illuliat pisoqaanerit umiarsulivimmiipput handelip ingerlatsivigisimasaani, sanaartukkallu makkua eriagisarialinnut ilaapput: Quersuaq 1945-meersoq (B- 40) aamma aamaruutissaasivik 1893-meersoq (B-43). Illut ullumikkut atorneqanngillat. Qeqertaq nutaanerusumik oqaluff eqarpoq 1992-mi sanaamik. Iliveqarfi k nunaqarfi up kitaatungaaniippoq ajunngilluinnarlunilu.

Sumiiffi mmi kulturikkut, sunngiffi milu, inuuneq atuarfi mmi katersortarfi mmilu eqiteruff eqarput. Taassuma saniatigut, imaani pinngortitamilu avatangiiserisami sunngiffi mmi silaannarissumilu ingerlatassanut, periarfi ssanik ulikkaarpoq.

142 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Saqqaq Saqqaq

Saqqaq, isumaqartoq ”Seqinermut sammisoq”, tassaavoq Saqqaq, der betyder “Solsiden”, er den ældste af Il- Ilulissat nunaqarfi isa pisoqaanersaat 100 km missiliorlu- ulissats bygder og ligger ca. 100 km mod nord på git avannarpasinnerusumiittoq Nuussuup Qeqertaasaata sydsiden af Nuussuaq-halvøen. Bygden har fun- saqqaatungaani. Nunaqarfi k najugarineqartarsimavoq geret som bosted igennem fl ere tusind år, men ukiuni tusindtilinni arlaqartuni, 1755-mili niuvertoqarfi ttut blev i 1755 grundlagt som kolonien Ritenbenk, tunngavilerneqarluni Ritenbenk-imik atserlugu, taannali der senere (1781) blev fl yttet til Arveprinsens kingusinnerusukkut (1781-mi) Alluttumi Appanut nuun- Ejland (Alluitsoq). Bygden er en velfungerende neqarpoq. Nunaqarfi k ingerlalluartumik aalisarnermik fi sker- og fangerbygd, men er også et turistmål. piniarnermillu inuussutissarsiuteqarfi uvoq, aammali Saqqaq indgår i et tæt samspil med den nær- takornarianit ornigarneqartarluni. Saqqaq nunaqarfi mmik liggende bygd Qeqertaq. sanilerisaminik Qeqertamik pitsaasumik suleqateqarpoq. Bygden udgør et harmonisk fællesskab struktur- Nunaqarfi k oqimaaqatigiissumik ataatsimoorfi uvoq ilo- eret af cirkulære, åbne, klynger af enfamiliehuse. qqasutut isikkoqarluni, ammasunik, eqimattakkuutaanik il- Grupperingerne koncentrerer sig om landskabets aqutariinnut illoqartitserluni. Eqimattakkuutaat nunataata toppe. De er bundet sammen på tværs fra vest til qatsinnersaani ataatsimoortiterput. Pukinnersani kitaan- øst af lavtliggende sti- og vejanlæg, der samles nit kangimut aqqusineeqqanik aqqusernianillu, sissami midtfor kystlinjens centrale pladsdannelse. Her qitiusumik illoqannginnersami naapiffi linnik, imminnut ligger bygdens fælles funktioner. atassuteqarlutik. Tamaaniippullu nunaqarfi mmi ingerlatsiviit tamarmik.

SIUNNERSUUT | FORSLAG 143 Nunaqarfi up anguniagai (pingaartitat, ineriartornermi Målsætninger for bygden (fokusområder, anguniakkat il.il.) udviklingsmål mv.) Ullumikkut Saqqami sullissinerup pitsaassutsimigut Saqqaqs serviceniveau og boligudbud skal inissisimanera, inissanillu neqeroorutit, minnerpaamik som minimum søges opretholdt. Fiskeriet samt attatiinnarniarneqarput. Aalisarneq umiarsualivimmilu nu- tilhørende havnearealer og infrastruktur skal naminertat tamatununnga attuumassutillit aamma angal- kunne udbygges og turisterhvervet skal fort- lannermi periarfi ssat annertusarneqarsinnaasariaqarput, sat udvikles og styrkes med udgangspunkt i takornariaqarnermillu inuussutissarsiuteqarneq ineriar- bygdens klare potentialer i både fysiske rammer, torteqqinneqassaaq nukittorsarneqarlunilu, nunaqarfi mmi beliggenhed og kulturelle aktiviteter. Desuden periarfi ssat ersarissut sinaakkuttallu tigussaasut, inissisi- skal der arbejdes for en løsning, hvor området maffi k kulturikkullu ingerlatat, aallaavigalugit. Aammat- med arkæologiske fund bliver bedre præsenteret taaq aaqqiissutissamik suliaqartoqassaaq, sumiiffi mmi og bygningskulturarv bør anvendes aktivt til fx itsarnisarsiuut nassaavi pitsaanerusumik nittarsaanniarlu- erhvervsrettede formål. Boligforholdene, fællesfa- git, kiisalu sanaartukkatigut kulturikkut kingornussarsiat ciliteter og aff aldshåndtering skal forbedres for at iluaqutaasumik atorneqartariaqarput, assersuutigalugu, undgå frafl ytning og forskønne området. siunertanut inuussutissarnermut sammititanut. Illoqarner- mi pissutsit, ataatsimoortarfi it, eqqakkallu isumagineqar- Befolkning og boliger tarnerat pitsanngorsarneqartariaqarput allanut nutserneq Befolkningstallet i Saqqaq voksede i perioden fra pinngitsoortinniarlugu avatangiiserlu kusassarniarlugu. 1980-2000 (147-198 indbyggere). Siden da har folketallet været jævnt faldende og bygden har Innuttaasut ineqarnerlu nu ca. 166 indbyggere. Frafl ytning sker overve- Saqqami innuttaasut 1980-miit 2000-ip tungaanut amer- jende til nabobygder eller de større byer. Det liartuaarsimapput (147-niit 198-nut). Tamatumali kingorna forventes at befolkningstallet fortsat vil være innuttaqassuseq appariartuaarusaaginnarsimavoq – ullu- faldende og at der i planperioden primært være mikkullu nunaqarfi k 166-nik innuttaqarpoq. Nutsernerup behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med annertunersaa nunaqarfi nnut sanilerisanut illoqarfi nnul- sanering. luuniit anginerusunut pisarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq inuttaqassuseq appariartuaarusaaginnassasoq, pilersaaru- Boligerne består udelukkende af fritliggende siorfi ulluni ingerlanerani pingaartumik illunik isaterinernut enfamiliehuse i 1-1½ etage. En større del af bol- atatillugu, taartaasussanik sanaartornissaaq, pisariaqartin- igerne trænger til istandsættelse, ligesom en del neqartassaaq. huse står tomme. Flere af disse kan med fordel anvendes til andre formål. Illut amerlanersaat tassaapput ilaqutariit illui ataasiakkaat qaliaqanngitsut imaluunnit aappaa avillugu qaliallit. Illut I kommuneplanen er der en restrummelighed til ilaat iluarsartuuttariaapput arlallillu atorneqaratik napaan- ca. 30 boliger i Saqqaq. narput. Tamakkua ilaat iluaqutaasumik siunertanut allanut atorleqarsinnaapput. Erhverv og havn Kommuneplani malillugu Saqqami illuliorfi ssanut inissaq Saqqaq har en aktiv fi skerihavn med et produk- sinneruttoq illunut 30-t missinginut naapertuuppoq. tionsanlæg fra 2005 ejet af Royal Greenland A/S. Fabrikken, der først og fremmest forarbejder hel- Innuussutissarsiutit umiarsualivillu lefi sk, beskæftiger op til 10 ansatte i højsæsonen. Saqqaq ingerlalluartumik aalisarmi umiarsualiveqarpoq, Den eksisterende kapacitet til fi skerivirksomhed 2005-mi sanaamik Royal Greenland-imit pigineqartumik er begrænset, og fabrikken ligger tæt op ad boli- tunisassiorfi ttalimmik. Tunisassiorfi up pingaarnertut qaler- gområdet. alinnik suliareeqqaarineq ingerlataraa, peqarnerpaaffi anilu qulit angullugit sulisoqartarluni. Aalisakkanik stunisas- Turisme er det andet største erhverv og knytter siorfi mmi periarfi ssaq maannakkut atuuttoq killeqarpoq, sig til attraktionerne ved Isfj orden, vandring langs tunisassiorfi llu illunut qanippallaarpoq. søer og elve og andre naturoplevelser i baglan- det, herunder slædeture til den lokale gletscher. Takornariaqarneq suliffi it annerit aapparaat, takusassar- Også Hannibal Fenckers hus og det arkæologiske taalu iluliarsuarnut, tatsit kuuillu sinerlugit pisuttuarnernut, område er interessant for turismen. Bygden har nunataanilu pinngortitami misigisassanut allanut, matum- sin egen turismeforening. ani sumiiffi mmi sermimut iigartartumut qimusserner- nut, tunngasuupput. Aamma Hannibal Fencker-ip illua, Saqqaq har ca. 200 slædehunde. nunaminertarlu itsarnisarsiuunit assaavigineqarsimasoq,

144 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 takornariaqarnermi soqutiginaateqarput. Nunaqarfi k nam- Bygden har også arbejdspladser knyttet til ser- mineq takornariaqarnermi peqatigiiff eqarpoq. viceerhvervene, butikken, skolen, kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer samt fanger- Saqqaq 200-t missiliorlugit qimmeqarpoq. erhvervet. Siden 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Ilulissats Kiisalu nunaqarfi k makkununnga tunngasuni, sullissiner- bygder. mik inuussutissarsiutini, pisiniarfi mmi, atuarfi mmi, kommunip nunaqarfi mmi ingerlatsiviini assigiinngitsuni al- I kommuneplanen er der en restrummelighed på laffi mmilu, kiisalu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi ca. 1.000 m² til erhvervs- og havneformål. suliffi ssaqarpoq. Ataatsimut isigalugu 2010-miit Ilulissat nunaqarfi ini sulisoqarneq annikitsunnguamik kinguari- Infrastruktur og service aateqarfi usimavoq. Bygden betjenes af helistop, som er placeret i den østlige del af bygden. Herudover er der en Kommuneplani malillugu inuussutissarsiutinut umiarsual- ugentlig bådafgang med Disko Line. ivimmullu siunertanut sanaartorfi ssatut sinneruttoq 1.000 m² missiliorlugit angissuseqarpoq. Vejstrukturen består af et øst-vest gående vejnet fra helistop og boligbebyggelse i øst til dumpen Angallannermi periarfi ssat sullissinerlu og havnen i vest. Vejføring til dump og natreno- Nunaqarfi k kangiatungimini, helistop-imiit sullineqarpoq. vation går dog forbi fi skefabrikken. De ældste Taassuma saniatigut sapaatip akunneranut ataasiarluni bebyggelser ligger centralt i bygden side om side Disko Line angallassisarpoq. med de primære servicefunktioner. Herfra er der Aqqusineqarnerup ilusaa, helistop-imiit illuliorfi gineqarsi- stikveje til de omgivende boligområder. Vejnettet masumiillu kangimut-kimmut, kangiatungaani eqqaavis- har overvejende karakter af stier. suarmut kitaanilu umiarsualivimmut sammisunik, toqqam-

Illut eriagisariallit | Bevaringsværdige bygninger

Sumiiffiit killilersuutitallit | Klausulerede zoner

SIUNNERSUUT | FORSLAG 145 maveqarpoq. Taamaattorli aqqusineq, eqqaavissuarmut Den tekniske drift varetages af Nukissiorfi it. Det annanillu eqqaavimmut ingerlasoq, aalisakkanik tunisas- omfatter bl.a. et dieseldrevet elværk, mens van- siorfi up eqqaatigoorpoq. Sanaartukkat pisoqaanerit dforsyningen er baseret på overfl adevand fra en nunaqarfi up qeqqaniipput, sullissiveqarfi nnut pingaarner- sø beliggende nord for bygden. Fra søen, der er nut qanillutik, sanileriiaarsimallutik. Tamaanngaanniit omfattet at vandspærrezone, pumpes vandet til nunaminertanut illuliorfi usimasunut aqqusineeraqartitser- en beholder ved fi skefabrikken, hvorfra det forde- poq. Aqqusinernit aqqusineeqqatut isikkoqarnerupput. les til 2 taphuse. Bygdens boliger varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Der er ikke kloakering. Teknikkimut tunngasortaa Nukissiorfi mmiit ingerlanneqar- Aff ald deponeres på dumpen, hvor også natreno- poq. Taassuma iluaniipput ilaatigut, inaallagissiorfi k diesel- vation bortskaff es. itortoq, imermillu pilersuineq nunaqarfi up avannaaniittup tatsip ernganik aallaaveqartoq. Tatsimiit, isumanaatsuun- Telekommunikation varetages af TELE Greenland issaq pillugu killilerneqarsimasumiit, imeq imiisivimmut A/S. tunisassiorfi up killinganiittumut pumperneqartarpoq, tassanngaanniillu maqitsisarfi nnut marlunut ingerlatin- Uddannelse neqarluni. Nunaqarfi mmi illut namminerisamik oliefyr-it I bygden er der folkeskole (Naatap Atuarfi a) med atorlugit kiassagaapput. Eqqaavinnut kuuffi lersugaanngi- ca. 28 elever, sygeplejestation, fællesværksted, laq. Eqqakkat eqqaavissuarmi katersorneqartarput aam- KNI butik samt beboerhus med kombineret mattaaq tassi anartarfi it imaarneqartarput. servicehus og forsamlingshus centralt i bygden. Børnepasning foregår som skolepasning, idet der TELE Greenlandip oqarasuaatit assigissaallu atorlugit at- hverken er institutioner eller dagpleje. taveqarneq isumagisaraa. Kultur og fritid Ilinniartitaaneq Kulturarven går langt tilbage i tiden. Således er Nunaqarfi k meeqqanut atuarfeqarpoq (Naatap Atuarfi a) der vest for bygden fundet arkæologiske spor 28-it missiliorlugit atuartulimmik, niviarsiamut nakorsiar- efter Saqqaq-kulturen fra ca. 2.500 år f.Kr., opkaldt tarfeqarpoq, tamanit atorneqarsinnaasumik sannaveqar- efter bygden. poq, KNI pisiniarfeqarluni kiisalu innuttaasunut illoqarluni, arlariinnik sullissivittaqarlunilu katersortarfi ttalimmik nu- Herudover er der fl ere bevaringsværdige byg- naqarfi up qeqqaniipput. Meqqanik paarsisarneq atuarfi m- ninger fra nyere tid, der udgør et bevaringsvær- mi paarsisarnertut ingerlanneqarpoq, meeqqeriveqaranilu digt miljø, herunder Hannibal Fenckers hus, som ulluunerani paaqqinnittarfeqannginnera pissutigalugu. er kendt for sin tilhørende have og drivhuse. Følgende bygninger er udpeget som bevarings- Kulturi sunngiffi llu værdige: Pakhusene (B-67, B.69, og B-72), tidl. Kulturikkut kingornussarsiat itsarsuarnisaapput. Tassami bestyrerbolig (B-73), tidl. forsamlingshus (B-86) nunaqarfi up kitaatungaani itsarnisarsiuut assaaneranni, og kirken (B-143), der er opført 1909. takussutissanik Saqqaq-kulturimeersunik, nunaqarfi k atsiullugu, nassaartoqarnikuuvoq, Kr.in. ukiunik 2.500-nik Der er udlagt areal til boldbane ved skolen. sioqqullugu pisoqaassusilinnik. Hovedparten af bygdens øvrige kultur- og fælle- saktiviteter afholdes i beboerhuset. I Saqqaq af- Tamakkua saniatigut nutaanerusunik eriagisarialinnik holdes også årligt Saqqaq Midnight Sun Festival illoqarpoq avatangiisai eriagisarialinnik, taakkununnga (SMS-Festival), hvor unge diskuterer fremtid og ilaavoq Hannibal Fencker-ip illua, naatsiiveqarlunilu kultur og lokale bands spiller. naatsitsiveqarnermigut tusaamaneqartumik. Sanaartuk- kat makkua eriagisassatut toqqagaanikuupput: Quersuit (B-67, B-69 aamma B-72) niuertorutsip illugisimasaa (B-73), katersortarfi toqaq (B-86) aamma oqaluffi k (B-143) 1909-mi sanaaq.

Atuarfi up eqqaani nunaminertamik arsaattarfi ssamik atugassiisoqarnikuuvoq. Nunaqarfi mmi kulturikkut, ataatsimoorlunilu ingerlanneqartartut amerlanersaat, innuttaasut illuani ingerlanneqartarput. Saqqami ukiumoortumik ingerlanneqartarpoq, Saqqaq Midnight Sun Festival (SMS- Festival), inuusuttut siunissaq kulturilu pillugit oqallittarfi at

146 Kommuneplani 2014-26 | Kommuneplan 2014-26 Ilulissat Ilulissat - Nunaminertat - Delområder 1200-A01

Immikkoortitap normua A1

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 10-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Jørgen pilersuinerlu Sverdrupip Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Nunaminertat tunuatungaaniittut iskkiviat ajornerulersinneqassanngilaq aalajangersakkat

19 Siunnersuut

20 1200-A02

Immikkoortitap normua A2

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, ilaqutariit illuinik akuttusuunik, pukkitsunik illulioriaaseq atorlugu sanaartorfittut, pukkitsunik akulikitsunik affarleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut aamma inissianik quleriaanik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Severin pilersuinerlu Kristoffersenip Aqqutaa aamma Jørgen Sverdrupip Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat. aalajangersakkat Nunaminertani immikkut toqqakkani angallatinik inissiisoqarsinnaavoq

21 Siunnersuut

22 1200-A03

Immikkoortitap normua A3

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, pukkitsunik akulikitsunik affarleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Pele Seblonip pilersuinerlu Aqquserna, Jørgen Petersenip Aqquserna aamma Mathias Steenholdtip Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat. aalajangersakkat Angallatinik ilisisoqarsinnaavoq immikkut toqqakkani

23 Siunnersuut

24 1200-A04

Immikkoortitap normua A4

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illunik pukkitsunik akulikitsunik uiguleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq pilersuinerlu Kussanngajaannguaq, Alanngukasik, Nuisariannguaq aamma Kaaleeraq Poulsenip Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat aalajangersakkat

25 Siunnersuut

26 1200-A05

Immikkoortitap A5 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, pukkitsunik akulikitsunik affarleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami 1-imi 2-milu quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertaq 3 sanaartorfigeqqusaanngilaq

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mathias Storchip pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a5-1_boligomraade_ved_mathias_storck_aqqkn_dk_ob.pdf (458 immikkoortumut KB) pilersaarut atuuttoq (qall.)

27 Illoqarfimmi ilu1200_a5-1_boligomraade_ved_mathias_storck_aqqkn_dk_ob.pdf (458 immikkoortumut KB) pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

28 1200-A06

Immikkoortitap normua A6

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Akuleriinnik inissiaqarfik ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 12 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq A6.1 quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartorfigineqarsinnaavoq. Nunaminertami A6.2-mi nutaatut sanaartugassat quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusillit sanaartorneqarsinnaapput, quleriinnillu inissialiornermi quleriinnik marlunnik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaalluni.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Illumiut, Jørgen Sverdripip Aqqutaa aamma Qupaloraarsuk

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

ilu1200_a6-1_illumiut_kn_dk_ob.pdf (11142 KB)

29 Illoqaffimmi immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a6-1_illumiut_kn_dk_ob.pdf (11142 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

30 1200-A07

Immikkoortitap normua A7

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 5-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Hafnarfjordur-ip pilersuinerlu Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a7-2_hafnarfjordur-ip_aqq_kn_dk_ob.pdf (1427 KB) immikkoortumut

31 pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a7-2_hafnarfjordur-ip_aqq_kn_dk_ob.pdf (1427 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

32 1200-A08

Immikkoortitap normua A8

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sanaartorfissami B-595-imi nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq marlunnik affarmillu portussusilinnik. Sanaartorfissami B-629-mi nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik. Nutaanik siamasissunik pukkitsunik sanaartortoqarsinnaavoq, eqimattanik pukkitsunik sanaartortoqarsinnaalluni kiisalu ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaalluni.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qupaloraarsuk, pilersuinerlu Ilumiut aamma Pitoqqop Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut

33 qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a8-1_qupaloraarsuk__kn_dk_ob.pdf (1216 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a8-1_qupaloraarsuk__kn_dk_ob.pdf (1216 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

34 1200-A09

Immikkoortitap normua A9

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 6 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussuseqartunik. Sullissinermut atugassanik nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik portussuseqartunik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qingartaq, Pitoqqiup Aqquserna, Alliit Aqqutaa aamma Qupaloraarsuk

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

35 Immikkut aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a9-2_qupaloraasuk_kn_dk_ob.pdf (1460 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a9-2_qupaloraasuk_kn_dk_ob.pdf (1460 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

36 1200-A10

Immikkoortitap normua A10

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Jørgen pilersuinerlu Guldagerip Aqqutaa, Edvard Sivertsenip Aqquserna, Fredericiap Aqq. aamma Nuisariannguaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat. aalajangersakkat Sanaartornermi Ilulissat Katersugaasiviata eqqaani nunaminertaq eriagisarialik

37 sianigineqassaaq

Siunnersuut

38 1200-A11

Immikkoortitap A11 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq inissialiornernut, soorlu ilaqutariit illuinik akuttusuunik, pukkitsunik illulioriaaseq atorlugu sanaartorfittut, soorlu ilaqutariinnut ataatsinut illulianut allanut atanngitsunut. Sumiiffiup iluani teknikkimut atortunik sanasoqarsinnaavoq sumiiffimmik pilersuissutaasussanik. Sanaartukkat inissinneqarlutillu isikkulerneqassapput sanaartorneq nunaminertallu sanaartorfiunngitsut eqqarsaatigalugit

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Elias Jørgensenup pilersuinerlu Aqqutaa, Edvard Sivertsenip Aqquserna, Nasiffinnguaq aamma Oattaaffik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq tankeqarfinnut isumannaallisaanermut killigititap iluaniippoq. aalajangersaaffigisat Isumannaallisaanermut killigititaq tankeqarfiup avammut killinganiit, 50 meterinik radius-eqarpoq. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit isumannaallisaanermut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi.

39 Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Siunnersuut

40 1200-A14

Immikkoortitap normua A14

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 6 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Marralinnguaq, Aaron Mathiesenip Aqquserna, Kussangajaannguaq aamma Lisbeth Hingaulip Aqq.

Eqqissisimatitat B-18 eriagisarialiuvoq. Illu taanna ingutserneqassanngilaq allanngutsaaliukkallu silatimigulluunniit allanngortinneqassanani kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

41 Immikkut Qimussit aqqutaat perioreersut nunaminertap kujataatungaaniittut aalajangersakkat atatiinnarneqassapput

Illoqaffimmi ilu1200_a14-1_aron_mathiasenip_dk_ob.pdf (591 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a14-1_aron_mathiasenip_dk_ob.pdf (591 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

42 1200-A15

Immikkoortitap normua A15

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarfimmillu portussuseqartunik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Konrad pilersuinerlu Chemnitsip Aqquserna aamma Alanngukasiup Qaava

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

43 Illoqaffimmi ilu1200_a15-1_alanngukasiup_qaava_kn_dk_ob.pdf (1920 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a15-1_alanngukasiup_qaava_kn_dk_ob.pdf (1920 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

44 1200-A16

Immikkoortitap normua A16

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Quleriinnik initalinnik inissialiorneq ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, inissianik quleriaanik sanaartorfissatut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A-mi quleriinnik pingasunik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami B-mi quleriinnik marlunnik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Nammaarfik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a16-1_attersuit_kn_dk_ob.pdf (5387 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a16-1_attersuit_kn_dk_ob.pdf (5387 KB) immikkoortumut

45 pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

46 1200-A17

Immikkoortitap normua A17

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qoororsuup pilersuinerlu Aqquserna, Marius Sivertsenip Aqquserna aamma Elisabeth Thomsenip Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq A attorneqassanngilaq ataatsimoorfiusarnera pillugu aalajangersakkat nasittarfik pigiinnarneqassaaq

Illoqaffimmi ilu1200_a17-1_marius_sievertsen_aqq_dk_ob.pdf (2409 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

47 Illoqarfimmi ilu1200_a17-1_marius_sievertsen_aqq_kn_ob.pdf (2802 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

48 1200-A18

Immikkoortitap normua A18

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 6 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A18.1-imi quleriinnik pingasunik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertani A18.2-mi A18.3-milu nutaanik quleriinnik marlunnik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qoororsuup pilersuinerlu Aqquserna aamma Atersuit

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a18-1_bolig_og_institutionsomraade_kn_dk_ob.pdf (439 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq

49 (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a18-1_bolig_og_institutionsomraade_kn_dk_ob.pdf (439 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

50 1200-A19

Immikkoortitap normua A19

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Akuleriinnik inissiaqarfik ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sanaartorfissani 19.3-1-imi 19.3-2-milu quleriinnik marlunnik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Sanaartorfissap sinnerani quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Ammukajaaq aamma Niels Dorph-ip Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

51 Illoqaffimmi ilu1200_a19-3_qilakitsoq_kn_dk_ob.pdf (335 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a19-3_qilakitsoq_kn_dk_ob.pdf (335 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

52 1200-A21

Immikkoortitap normua A21

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, pukkitsunik akulikitsunik affarleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 25-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Niels Dorph-ip Aqquserna aamma Sisorarfik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a21-1_ilulissat_syd_kn_dk_ob.pdf (400 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

53 Illoqarfimmi ilu1200_a21-1_ilulissat_syd_kn_dk_ob.pdf (400 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

54 1200-A22

Immikkoortitap normua A22

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Inissialiornerit akulikitsut pukkitsullu ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illunik pukkitsunik akulikitsunik uiguleriiaanik assigisaannilluunnit sanaartorfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sisorarfik, Qilakitsoq, Qullissat Aqquserna aamma Sangusariaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertami qimmiliveqartoqaqqusaanngilaq, taamaallaat qimminut aalajangersakkat ataasiakkaanut inissiiffissanik akuersissutiginnittoqarsinnaavoq

Illoqaffimmi ilu1200_a22-1_qilakitsoq_dk_ob.pdf (947 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a22-1_qilakitsoq_dk_ob.pdf (947 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq

55 (kalaall)

Siunnersuut

56 1200-A24

Immikkoortitap normua A24

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Akuleriinnik inissiaqarfik ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qilakitsoq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a24-1_qilaktsoq_dk_ob.pdf (2287 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a24-1_qilaktsoq_kn_ob.pdf (2466 KB) immikkoortumut

57 pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

58 1200-A25

Immikkoortitap normua A25

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Seersuit pilersuinerlu Aqquserna, Nasiffik aamma Qoororsuup Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat. aalajangersakkat Nunaminertami angallatinut inissiisarfiliortoqarsinnaavoq

59 Siunnersuut

60 1200-A26

Immikkoortitap normua A26

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa immikkut Akuleriinnik inissiaqarfik ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A26.1-imi nutaanik quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertani A26.2-mi A.26.3-milu nutaanik quleriinnik marlunnik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qoororsuup Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

61 Illoqaffimmi ilu1200_a26-2_qilaktisoq_kn_dk_ob.pdf (606 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a26-2_qilaktisoq_kn_dk_ob.pdf (606 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

62 1200-A27

Immikkoortitap normua A27

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A27.1-imi nutaanik quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A27.2-mi nutaanik quleriinnik marlunnik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A27.3-mi nutaanik quleriinnik marlunnik portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qoororsuup Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

ilu1200_a27-1_sps_kollegie_kn_dk_ob.pdf (1284 KB)

63 Illoqaffimmi immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a27-1_sps_kollegie_kn_dk_ob.pdf (1284 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

64 1200-A29

Immikkoortitap normua A29

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A29.1-imi quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A29.2-mi nutaanik quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Sanaartorfissami 2.3-mi nutaanik quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 20-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani

65 killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a29-2_mittarfimmut_aqq_kn_dk_ob.pdf (1362 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a29-2_mittarfimmut_aqq_kn_dk_ob.pdf (1362 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

66 1200-A30

Immikkoortitap normua A30

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 30 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertani A30.1-1-imi A30.1-3-milu nutaanik quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A30.1-2-mi nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik portussusilinnik. Nunaminertaq A30.1-4 nutaanik sanaartorfigeqqusaanngilaq.

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani

67 killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a30-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (600 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a30-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (600 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

68 1200-A31

Immikkoortitap normua A31

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Quleriinnik initalinnik inissialiorneq immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, inissianik quleriaanik sanaartorfissatut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 60-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

69 Immikkut aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a31-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (569 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a31-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (569 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

70 1200-A32

Immikkoortitap normua A32

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuleriinnik inissiaqarfik immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 8 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertami A32.1-1-imi nutaanik quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A32.1-2-mi nutaanik quleriit marluk angullugit portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Nunaminertami A32.1-3-mi nutaanik quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 40-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut

71 ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_a32-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (799 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_a32-1_boligomraade_i_ilulissat_nord_kn_dk_ob.pdf (799 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

72 1200-B01

Immikkoortitap normua B1

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq umiarsualiveqarnermik siunertanut, talittarfinnut, sissarsuarnut, quersuarnut umiarsualivimmilu ingerlatanut allanut assingusunut atorneqassasoq. Imartaa kisarsimaarfittut pituttortarfittulluunniit atorneqarsinnaavoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 8 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 15,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 3.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut Aqqut, Noah Mølgårdip Aqqutaa, Quikasik aamma Elias Jørgensenip Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq tankeqarfinnut isumannaallisaanermut killigititap aalajangersaaffigisat iluaniippoq. Isumannaallisaanermut killigititaq tankeqarfiup avammut killinganiit, 50 meterinik radius-eqarpoq. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit isumannaallisaanermut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote

73 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Mittarfimmut Aqqummi qatsinnersat sanaartorfigeqqusaanngillat aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_b1-1_havneomraade_dk_ob.pdf (683 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_b1-1_havneomraade_dk_ob.pdf (683 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

74 1200-B02

Immikkoortitap B2 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq inuussutissarsiutinik ingerlataqarnissamik siunertanut, allaffissornerup, sulisitsisup sulliffiutaanut, quersuarnut, assassornermut, iluarsaassisarfinnut, tunisassiornermut, assartuinerullu iluini ingerlatanut atorneqassasoq kiisalu umiarsualiveqarnermi siunertanut, talittarfinnut, sissarsuarnut, quersuarnut umiarsualivimmilu ingerlatanut allanut assingusunut atorneqassasoq. Imartaa kisarsimaarfittut pituttortarfittulluunniit atorneqarsinnaavoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 7 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 9,0 meterinik portussusilinnik. Skorsten, antenner m.v. må ikke overstige kote 35

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 1.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut aamma Amuttivimmut Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit

75 appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_b2-1_erhvervsomraade_ved_havnen_kn_dk_ob.pdf (3273 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_b2-1_erhvervsomraade_ved_havnen_kn_dk_ob.pdf (3273 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

76 1200-B03

Immikkoortitap normua B3

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 12,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 7.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq utaqqiisaagallartumik containerinik ilivitsivittut aalajangersakkat atorneqarsinnaavoq. Kote 15-p missinga qulaallugu qaarsumik qaartitsisoqassanngilaq. Qaarsortat qatsinnerusumiittut ilusaat allanngortinneqassanngillat.

77 Siunnersuut

78 1200-B06

Immikkoortitap normua B6

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq inuussutissarsiutinik ingerlatsinermi siunertanut, soorlu allaffinnut, entreprenørit suliffeqarfiutaannut, quersuarnut, assassornermut, iluarsaassisarfinnut, tunisassiornermut, assartuinerullu iluini ingerlatanut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 8 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 3.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Jørgen pilersuinerlu Sverdrupip Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertami annertuumik nipiliorfiusunik, silaannarmik mingutsitsisunik aalajangersakkat tipiliorfiusunilluunnit suliffeqarfiliortoqassanngilaq

Illoqaffimmi ilu1200_b6-1_oplag_ved_joergen_sveidrupip_kn_dk_ob.pdf (652 KB) immikkoortumut

79 pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_b6-1_oplag_ved_joergen_sveidrupip_kn_dk_ob.pdf (652 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

80 1200-B07

Immikkoortitap normua B7

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 13 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 15.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Kuunnguarsuk pilersuinerlu aamma Konrad Chemnitzip Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

81 Immikkut Nunaminertami qimussit aqqutaat pioreersut pigiinnarneqassapput aalajangersakkat illuliorfigineqaratik ilitsivigineqaratillu

Illoqaffimmi ilu1200_b7-2_konrad_chemnitzip_kn_dk_ob.pdf (935 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_b7-2_konrad_chemnitzip_kn_dk_ob.pdf (935 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

82 1200-B08

Immikkoortitap normua B8

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 10 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 12,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 30.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Qoororsup pilersuinerlu Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq imeqarfimmut killigititaqarpoq. Killigititaq illoqarfiup aalajangersaaffigisat tunummut killinganiit 30 meterinik ungalliulluni ingerlavoq. Killigititap iluani illuliorneq, sanaartorneq, qimmiliveqarnerluunniit inerteqqutaapput. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

83 Immikkut Nunaminertami B8.2-mi sanaartorfissiat 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6, 2.7, 2.8, aalajangersakkat 2.9, 2.10, 2.11, 2.12. 2.13, 2.14 aamma 2.15 nunaminertami B8.2 miittoq aatsaat atorneqarsinnaalissapput, imeqarfik illersorniarlugu killigititaq atorunnaarsinneqarpat

Illoqaffimmi ilu1200_b8-2_qoororsuup_aqquserna__kn_dk_ob.pdf (942 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_b8-2_qoororsuup_aqquserna__kn_dk_ob.pdf (942 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

84 1200-B10

Immikkoortitap B10 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq inuussutissarsiutinik ingerlataqarnissamik siunertanut, allaffissornerup, suliffissuaqarnerup, toqqorsiveqarnerup, assassorluni sulinerup, iluarsaassisarfeqarnerup, nioqqutissiornerup, assartuinerup inissititeriffeqarnerullu iluini ingerlatanut kiisalu umiarsualiveqarnermi siunertanut, soorlu talittarfinnut sissarsuarnullu, quersuarnut umiarsualivimmilu ingerlatanut allanut assingusunut atorneqassasoq. Imartaa kisarsimaarfittut pituttortarfittulluunniit atorneqarsinnaavoq. Sumiiffiup iluani teknikkimut atortunik sanasoqarsinnaavoq sumiiffimmik pilersuissutaasussanik. Sanaartukkat inissinneqarlutillu isikkulerneqassapput sanaartorneq nunaminertallu sanaartorfiunngitsut eqqarsaatigalugit

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 20 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqalinnginnerani, nunaminertaq tamarmi pilersaarusiorfigineqareersimassaaq, sanaartukkat ilusissaannik, annertussusissaannik inissinneqarfissaannillu aaliangiiffiusumik, kiisalu nunaminertap ineriartornissaanut sukumiisunik malittarisassaliortoqarsimassalluni

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 100.000 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Området skal vejbetjenes fra Mittarfimmut Aqqutaa pilersuinerlu

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

85 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Nunaminertami tamaani illuliorsinnaanerup sanaartorsinnaanerullu aalajangersakkat pisariaqartippaa, sunngiffimmi illuaqqat pioreersut atorunnaarnissaat. Pisariaqarnera naapertorlugu tatsit tamaaniittut immerneqarsinnaapput. Immersuineq manissumik portoqatigiissumillu ingerlanneqassaaq, nunaminertap peqqissaartumik pilersaarusiorfigineratigut aaliangersarneqartutigut.

Siunnersuut

86 1200-C02

Immikkoortitap normua C2

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, atuarfiit, meeqqeriviit, kulturikkut timersornermilu ingerlatsiviit aamma assingusunik pisortat ingerlataannut atorneqassasoq kiisalu inissianut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sanaartugassat nutaat quleriinnik marlunnik affarmillu portussuseqartut sananeqarsinnaapput.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Marralinnguaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

87 Illoqaffimmi ilu1200_c2-1_sps_semimarium_kn_dk_ob.pdf (894 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c2-1_sps_semimarium_kn_dk_ob.pdf (894 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

88 1200-C03

Immikkoortitap normua C3

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Illumiut, pilersuinerlu Pitoqqiup Aqqutaa aamma Nuisariannguaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

ilu1200_c3-1_atuarfik_mathias_storc_kn_dk_ob.pdf (781 KB)

89 Illoqaffimmi immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c3-1_atuarfik_mathias_storc_kn_dk_ob.pdf (781 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

90 1200-C04

Immikkoortitap normua C4

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu napparsimavimmut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 10,5 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 100 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Napparsimaviup Aqquserna

Eqqissisimatitat B-3 eriagisarialiuvoq. Illu taanna ingutserneqassanngilaq silatimigulluunniit allanngutsaaliukkallu allanngortinneqassanani kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

91 Immikkut aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c4-1_ilulissat_sygehus_kn_dk_ob.pdf (1065 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c4-1_ilulissat_sygehus_kn_dk_ob.pdf (1065 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

92 1200-C05

Immikkoortitap normua C5

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa immikkut Ataatsimoorfissatut siunertallit ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu ilaqutariit ataatsit illuinut allanut atanngitsunut, pisortat ingerlataannut, soorlu parnaarussivinnut, anartarfiit eqqaaveqarfiinut, qimmilivinnut, umiatsianik inissiivinnut kiisalu inuussutissarsiutinut avammut ammanerulersitanut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Illunik nutaannik siamasissunik ilaqutariinnut ataatsinut marlunnulluunniit inissiartalinnik quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Aammattaaq pisortat suliffeqarfiliassaannik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik portussuseqarsinnaasunik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Jørgen Sverdrupip Aqqutaa aamma Minnerup Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

ilu1200_c5-2_anstalten_kn_dk_ob.pdf (1061 KB)

93 Illoqaffimmi immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c5-2_anstalten_kn_dk_ob.pdf (1061 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

94 1200-C06

Immikkoortitap normua C6

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut atorneqassasoq , soorlu annikitsukkuutaakkanik niuertunut, pisortat namminersortullu sullissiviinut, inissianut, pisortat allaffeqarfiinut sullissivinnullu

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Illumiut aamma Akunnikasik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c6-1_butik_ved_illumiut_kn_dk_ob.pdf (833 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

95 Illoqarfimmi ilu1200_c6-1_butik_ved_illumiut_kn_dk_ob.pdf (833 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

96 1200-C09

Immikkoortitap normua C9

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertami inissaq sinneruttoq 200 m²-uvoq sanaartukkat inaarutaasumik ilusilersorneri apeqqutaatillugit. Sanaartorfissatut priarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Konrad pilersuinerlu Chemnitsip Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c9-1_atuarfik_joergen_broenlund_kn_dk_ob.pdf (571 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

97 Illoqarfimmi ilu1200_c9-1_atuarfik_joergen_broenlund_kn_dk_ob.pdf (571 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

98 1200-C10

Immikkoortitap normua C10

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu illunut allanut atanngitsunut, oqaluffinnut assigisaannullu atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 8 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Nuisariannguaq pilersuinerlu

Eqqissisimatitat B-4, B-5, B-6, B-75, B-76, B-78, B-79, B-96, B-98 aamma B-99 allanngutsaaliukkallu eriagisarialiupput. Illut taakkua ingutserneqassanngillat silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu. Nunaminertaq eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq (§3-nunaminertaq). Itsarnitsat nalunaarsorneqarsimasut minnerpaamik 20 meterinik ungaqqullugit illuliortoqaranilu sanaartortoqassanngilaq, takuuk Eqqisisimatitsinermut inatsimmi § 5. Kalaallut-Nunaata Katersugaasivissua immikkut ittumik akuersissuteqarsinnaavoq

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani

99 killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c10-1_kirkebugten_kn_dk_ob.pdf (4889 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c10-1_kirkebugten_kn_dk_ob.pdf (4889 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

100 1200-C12

Immikkoortitap normua C12

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut atorneqassasoq , soorlu kangerlunnut ilulialinnut tunngatillugu misissueqqissaarnernut, atuartitsinernut, akunniliulluni sullissisuunernut aamma illusisimaffinnut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 7 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 15-nut 10.000 m2-nillu inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sermermiut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunap eqqissisimatitap killinganiit sanaartukkanik takussaasoqassaangillaq, aalajangersakkat taamaallaat Sermermiut nassaamanertaanniit, illoqarfiup tungaanut nuisasumiit

101 Illoqaffimmi ilu1200_c12-2_kangia_isfjordsstation_kn_dk_ob.pdf (1082 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c12-2_kangia_isfjordsstation_kn_dk_ob.pdf (1082 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

102 1200-C13

Immikkoortitap normua C13

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu hotel-inut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Nunaminertami utaqqiisaasumik sanasoqaranilu, containerinik aalajangersakkat allanilluunniit inissiisoqassanngilaq

Illoqaffimmi ilu1200_c13-2_hotel_arctic_kn_dk_ob.pdf (540 KB) immikkoortumut

103 pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c13-2_hotel_arctic_kn_dk_ob.pdf (540 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

104 1200-C14

Immikkoortitap normua C14

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu oqaluffimmut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mathias Storchip pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat B-987 eriagisarialiuvoq. Illu taanna ingutserneqassanngilaq silatimigulluunniit allanngutsaaliukkallu allanngortinneqassanani kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu. Nunaminertaq eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq (§3-nunaminertaq)

Immikkut Sanaartukkat nutaat pioreersut naleqqusagaassapput. Qaqqat aalajangersakkat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

105 Siunnersuut

106 1200-C15

Immikkoortitap normua C15

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumi ingerlatanut pisiniarfinnut, pisortat namminersortullu sullissiviinut, illunut, hotel-inut, neriniartarfinnut aamma pisortat allaffeqarfiinut inuleriviinullu atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 5-nut 1.000 m2-nillu inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Jørgen pilersuinerlu Sverdrupip Aqqutaa aamma Qupaloraarsuk

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Taamaallaat toqqortaateqartoqarsinnaavoq illut iluini, imaluunnit immikkut aalajangersakkat tamakkununnga atugassanngorlugit aaqqissuussani, imaluunnit nunaminertani assiaqutsersukkani

Illoqaffimmi ilu1200_c15-2_joergen_sveidrupip_kn_dk_ob.pdf (1436 KB) immikkoortumut

107 pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c15-2_joergen_sveidrupip_kn_dk_ob.pdf (1436 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

108 1200-C17

Immikkoortitap normua C17

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatanut, soorlu pisortat allaffeqarfiinut, niuertarfinnut, allaffinnut, pisortat namminersortullu inuleriviinut, neriniartarfinnut aamma inissianut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 13 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Kussanngajaannguaq, Alanngukasik, Nuisariannguaq aamma Kaaleeraq Poulsenip Aqq.

Eqqissisimatitat B-7, B-8, B-9, B-10, B-11, B-15, B-17, B-20. B-25, B-26, B-31, B-249, allanngutsaaliukkallu B-250, B-750, B-963 aamma B-964 eriagisarialiupput. Illut taakkua ingutserneqassanngillat silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu. Nunaminertaq immikkut eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq (§2-nunaminertaq)

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

109 Immikkut Illulianut pioreersunut ilassutaasimasut illuliat isikkuinut ilusaannullu aalajangersakkat naleqqussarneqassapput

Illoqaffimmi ilu1200_c17-2_ilulissat_bymidte_kn_dk_ob.pdf (3330 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c17-2_ilulissat_bymidte_kn_dk_ob.pdf (3330 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

110 1200-C18

Immikkoortitap normua C18

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu hotel-inut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sanaartorfimmi A-mi B-milu nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik. Sanaartorfimmi C-mi nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik tallimanik portussusilinnik.

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Napparsimaviup Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

111 Immikkut Nunaminertami utaqqiisaasumik sanasoqaranilu, containerinik allanilluunniit aalajangersakkat inissiisoqassanngilaq

Illoqaffimmi ilu1200_c18-2_hotel_hvide_falk_kn_dk_ob.pdf (569 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c18-2_hotel_hvide_falk_kn_dk_ob.pdf (569 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

112 1200-C19

Immikkoortitap normua C19

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatsinermi siunertanut, soorlu angallatinut nuannaariartaatinut talittarfittut, nunaminertatut peqqissarfissatut, umiatsianik inissiivittut kiisalu pisortat namminersortullu sullissiviinut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 33 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertani 2-mi 3-mi 6-imilu nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik portussusilinnik. Nunaminertami 7-imi nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik pingasunik portussusilinnik.

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Nunaminertaq eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq (§3-nunaminertaq) allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq tele-p atortuinut tunngatillugu, aalajangersaaffigisat akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititap iluaniippoq. Akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititaq allanngersimasuunngilaq, apeqqutaatillugu tele-p atortui sumi inissinneqarsimanersut. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit

113 appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c19-1_hollaenderhavnen_kn_dk_ob.pdf (1509 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c19-1_hollaenderhavnen_kn_dk_ob.pdf (1509 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

114 1200-C20

Immikkoortitap normua C20

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Ataatsimoorfissatut siunertallit immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 6 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Illunik nutaanik siamasissunik ilaqutariinnut ataatsinut marlunnulluunniit inissiartalinnik quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik sanaartortoqarsinnaavoq. Aammattaaq suliffeqarfeeqqanik, pisiniarfinnik assigisaannillu sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik quleriinnik marlunnik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Alanngukasik, Nuisariannguaq, Peter Rosingip Aqq., Kaaleeraq Poulsenip Aqq. aamma Jens Olsenip Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

115 Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_c20-1_aktivitetspark_kn_dk_ob.pdf (1391 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_c20-1_aktivitetspark_kn_dk_ob.pdf (1391 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

116 1200-C21

Immikkoortitap normua C21

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa immikkut Sumiiffiit qitiusoqarfiit ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik quleriiunngitsunik sanaartortoqarsinnaavoq.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 5-nut 3.000 m2-nillu inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sermermiut Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Illuaqqiorneq akuerineqarsinnaavoq, qimmit inaat, ikaat, naatsitsiviit aalajangersakkat aamma qimmiliviit

Illoqaffimmi ilu1200_a28-1_qilakitsoq_dk_ob.pdf (857 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

117 Illoqarfimmi ilu1200_a28-1_qilakitsoq_kn_ob.pdf (1048 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

118 1200-D01

Immikkoortitap normua D1

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sungiffimmi siunertanut atugassanik sanaartukkanik/sulianik pilersitsisoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sermermiut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

119 Siunnersuut

120 1200-D02

Immikkoortitap normua D2

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qimmilivittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 15 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mathias pilersuinerlu Storch'ip Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

121 1200-D03

Immikkoortitap normua D3

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, soorlu qimminut inissanut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 6 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sisorarfik pilersuinerlu

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertap Sermermiut tungaanoortup mianersorluinnartumik aalajangersakkat atorneqarnissaa pisariaqarpoq

123 Siunnersuut

124 1200-D04

Immikkoortitap normua D4

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sungiffimmi siunertanut atugassanik sanaartukkanik/sulianik pilersitsisoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mathias Storchip pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

125 Siunnersuut

126 1200-D05

Immikkoortitap normua D5

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfiusimasutut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq sanaartorfigeqqusaanngilaq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Illumiut aamma pilersuinerlu Nuisariannguaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

127 Siunnersuut

128 1200-D06

Immikkoortitap D6 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq ataatsinik quleriilinnik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_d6-2_udvidelse_af_ilulissat_kirkegaard_kn_dk_ob.pdf (814 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq

129 (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_d6-2_udvidelse_af_ilulissat_kirkegaard_kn_dk_ob.pdf (814 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

130 1200-D09

Immikkoortitap D9 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq Sermersuup tungaanut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 430 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq sanaartorfigeqqusaanngilaq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sermermiut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Itsarnitsat nalunaarsorneqarsimasut minnerpaamik 20 meterinik ungaqqullugit allanngutsaaliukkallu illuliortoqaranilu sanaartortoqassanngilaq, takuuk Eqqisisimatitsinermut inatsimmi § 5. Kalaallut-Nunaata Katersugaasivissua immikkut ittumik akuersissuteqarsinnaavoq

Immikkut Nunaminertaq imeqarfimmut killigititaqarpoq. Killigititaq illoqarfiup aalajangersaaffigisat tunummut killinganiit 30 meterinik ungalliulluni ingerlavoq. Killigititap iluani illuliorneq, sanaartorneq, qimmiliveqarnerluunniit inerteqqutaapput. Nunaminertaq tele-p atortuinut tunngatillugu, akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititap iluaniippoq. Akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititaq allanngersimasuunngilaq, apeqqutaatillugu tele-p atortui sumi inissinneqarsimanersut. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Nunaminertami pineqartumi parabolantennit marluusut tamarmik immikkut eqqaasigut isikkivik asseqqusaanngitsoq sanimut 100 meterinik annertussuseqassasoq aaliangersarneqarpoq. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut

131 ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut sanaartortoqassanngilaq. Nunaminertami motorinik ingerlatilinnik angalaarneq aalajangersakkat inerteqqutaavoq, taamaallaat sisorarluni illiniliuutinik, aqqutit aaliangersimasut atorlugit ingerlaarfissaqartitaasumik

Siunnersuut

132 1200-D10

Immikkoortitap normua D10

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, ataatsimoorfissiaq sanaartorfiunngitsoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 165 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqut

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq imeqarfimmut killigititaqarpoq. Killigititaq illoqarfiup aalajangersaaffigisat tunummut killinganiit 30 meterinik ungalliulluni ingerlavoq. Killigititap iluani illuliorneq, sanaartorneq, qimmiliveqarnerluunniit inerteqqutaapput. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

133 Siunnersuut

134 1200-D11

Immikkoortitap D11 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, ataatsimoorfissiaq sanaartorfiunngitsoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1.007 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertami taamaallaat aqquserniortoqarlunilu allanik pilersuinerlu pilersitsisoqarsinnaavoq, kommuneplanip pilersaarutaasa ingerlanneqarnissaannik qulakkeerinnissutaasunik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq imeqarfimmut killigititaqarpoq. Killigititaq illoqarfiup aalajangersaaffigisat tunummut killinganiit 30 meterinik ungalliulluni ingerlavoq. Killigititap iluani illuliorneq, sanaartorneq, qimmiliveqarnerluunniit inerteqqutaapput. Nunaminertaq qaartiterutissaasivinnut isumannaallisaanermut killigititap iluaniippoq. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit isumannaallisaanermut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Qaartiterutissaasiviit eqqaani angalanermi isumannaallisaanermut killigititaq ataqqineqassaaq, taamaattorli ungaluukkanik assiaqutserneqarsimanngitsup iluani angalaartoqarsinnaajuaannassaaq. Nunaminertaq tele-p atortuinut tunngatillugu, akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititap iluaniippoq. Akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititaq allanngersimasuunngilaq, apeqqutaatillugu tele-p atortui sumi inissinneqarsimanersut. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu

135 mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Nunaminertaq qimmeqarfigeequsaanngilaq aalajangersakkat

Siunnersuut

136 1200-D12

Immikkoortitap normua D12

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, soorlu qimminut inissanut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Sermermiut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

137 Siunnersuut

138 1200-E01

Immikkoortitap normua E1

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut innaallagissiornermut tunngasunut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Edvard pilersuinerlu Sivertsenip Aqquserna

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Knud Rasmussen-ip eqqaassutissaata avannaatunganitut nunaminertat aalajangersakkat sanaartorfigeqqusaanngitsut tamaanngaanniillu isikkivik asserneqassangillat

139 Siunnersuut

140 1200-E02

Immikkoortitap normua E2

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Nunaminertap teknikkikkut siunertanut soorlu ungasianiit kiassaateqarfinnut atorneqarnissaa aaliangiunneqarpoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertaq annertussusiata missiliorpaa 1,4 ha

Sanaartorfik Nutaamik illuliortoqarsinnaavoq annerpaamik 12 meterinik portussusilimmik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq Minnerup Aqqutaa-nit aqqusinertigut sullinneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Illoqaffimmi ilu1200_e2-1_kraftvarmevaerk_kn_dk_ob.pdf (1524 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_e2-1_kraftvarmevaerk_kn_dk_ob.pdf (1524 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq

141 (kalaall)

Siunnersuut

142 1200-E03

Immikkoortitap normua E3

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut teknikkimut tunngasunut, soorlu imeqarfimmut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 8,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Marralinnguaq pilersuinerlu

Eqqissisimatitat Nunaminertaq eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq (§3-nunaminertaq) allanngutsaaliukkallu

Immikkut Umiarsualiviup Pamialluit tungaanut sivinganerit sanaartorfigeqqusaanngillat aalajangersakkat

143 Siunnersuut

144 1200-E06

Immikkoortitap normua E6

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Attaveqarnernut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq angallannermi periarfissanut atorneqassasoq, soorlu mittarfeqarfinnut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 170 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 12,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq mittarfiit isumanaallisarnerannut killigititap iluaniippoq. aalajangersaaffigisat Illuliorneq sanaartornerlu pisinnaanngilaq Mittarfeqarfiit akuersissuteqanngippata. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Mittarfiup Ilulissallu akunneranni, aamma nunaminertat illoqarfiup aalajangersakkat avannaatungaaniittut, kitaatungeqqullugit qimussinut aqquteqarnissa

145 qulakkeerneqassaaq

Siunnersuut

146 1200-E08

Immikkoortitap E8 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Attaveqarnernut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq mittarfeqarfinnut attaveqaatinullu atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 4 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Tamaani pisariaqartinneqartutut portussusilinnik attaveqaatinut napparusersuisoqarsinnaavoq.Sanaartukkat attaveqaatit napparutitassaannut attuumassuteqartut sananeqarsinnaapput quleriiunngitsutut portussusilerlugit.

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq tele-p atortuinut tunngatillugu, aalajangersaaffigisat akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititap iluaniippoq. Akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititaq allanngersimasuunngilaq, apeqqutaatillugu tele-p atortui sumi inissinneqarsimanersut. Nunaminertap ilaa tamanna sanaartorfigineqassanngilaq, allatulluunniit akornusersuuteqartoqannginnissaanut killigititanut aaliangersakkanut akerliusumik, atorneqassanani. Nunaminertami tassani tele-p atortui 75,0 meterinik avaqqullugit akornusersuuteqartoqannginni-ssaanut killigititaqarpoq. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit

147 appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Qeqertarsuup Tunuani Itisuarsummilu qaqqat innaat sanaartorfiussanngillat aalajangersakkat

Siunnersuut

148 1200-E09

Immikkoortitap normua E9

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa immikkut Teknikkimut atortut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut teknikkimut tunngasunut atorneqassasoq, eqqaavissuarmut aamma qaartiterutissanut toqqorsivittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 16 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 6,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaartiterutissaasivinnut isumannaallisaanermut killigititap annertussusia aalajangersaaffigisat aaliangerneqartarpoq, qaartiterutissat paaqqutarineqartut annertunerpaamik qaartiterutissaasivimmiittarnersut apeqqutaatillugit. Qaartiterutissaasiviit iluunngarmik qaqqap iluaniippaata, taava sanaartorfiusimasut il.il., aqqusernillu tungaannut isumannaallisaanermut killigititaq affaannanngortinneqarsinnaavoq, sammiviit tamakkiisumik isumannaatsut tungaanut. Sumiiffimmi killilersuut 380,0 meterinut annertussusilerneqarpoq. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani

149 killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Qaartiterutissanik toqqortaateqartoqarsinnaanngilaq Naalakeersuisoq aalajangersakkat tamakkununnga akisussaasoq akuersissuteqarsimatinnagu

Illoqaffimmi ilu1200_e9-2_dumpen_kn_dk_ob.pdf (1123 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_e9-2_dumpen_kn_dk_ob.pdf (1123 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

150 1200-E10

Immikkoortitap normua E10

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut teknikkimut tunngasunut atorneqassasoq, soorlu ujaqqeriveqarfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 11 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 6,0 meterinik portussusilinnik, Taamaattorli sanaartornermi atortut ujaqqanik aserorteriviit, immikkoortiteriviit assigisaallu annerpaamik 20,0 meterinik portussusillit sananeqarsinnaapput.

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqqutaa

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, aalajangersaaffigisat akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

151 Siunnersuut

152 1200-E11

Immikkoortitap normua E11

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq tankeqarfinnut tunngasunut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 30,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Pattaaffik pilersuinerlu

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

153 Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Siunnersuut

154 1200-E12

Immikkoortitap normua E12

Sumiiffik - illoqarfik / Ilulissat nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Teknikkimut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qaartiterutissanut toqqorsivittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 6,0 m-inik portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Mittarfimmut pilersuinerlu Aqq.

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Qaartiterutissaasivinnut isumannaallisaanermut killigititap annertussusia aalajangersaaffigisat aaliangerneqartarpoq, qaartiterutissat paaqqutarineqartut annertunerpaamik qaartiterutissaasivimmiittarnersut apeqqutaatillugit. Qaartiterutissaasiviit iluunngarmik qaqqap iluaniippaata, taava sanaartorfiusimasut il.il., aqqusernillu tungaannut isumannaallisaanermut killigititaq affaannanngortinneqarsinnaavoq, sammiviit tamakkiisumik isumannaatsut tungaanut. Isumallaallisaanermut killigititaq aaliangerneqarpot 380,0 meterinut. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu tumaajusamik taaneqartartumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat, narsaamanerup narlusuup avasinnersaani killilersutiniit ilorrap tungaanut sivinganerisa, portussutsimikkut qaffasinnerpaaffissaasa (kipkote) assigiinngisitaarfigisaanni

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

155 Illoqaffimmi ilu1200_e12-1_spraengstofmagasin_kn_dk_ob.pdf (555 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (qall.)

Illoqarfimmi ilu1200_e12-1_spraengstofmagasin_kn_dk_ob.pdf (555 KB) immikkoortumut pilersaarut atuuttoq (kalaall)

Siunnersuut

156 Oqaatsut Oqaatsut - Nunaminertat - Delområder 1201-A01

Immikkoortitap normua A1

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illunik pukkitsunik akuttusuunik, soorlu ilaqutariinnut ataatsinut illulianut allanut atanngitsunut, atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 8 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 60 -nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut Illut eqqaanni naatsiiviit, aneerasaartarfiit, manisiviillu, killilimmik aalajangersakkat akuersissutigineqarsinnaapput. Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

157 1201-B01

Immikkoortitap B1 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 12,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertanik agguaassisoqartillugu aaliangersagaliortoqartartassaaq, aalajangersakkat avatangiisimut sunniutaasinnaasut pinngitsoortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu

159 Siunnersuut

160 1201-C01

Immikkoortitap normua C1

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq ataatsimoorluni ingerlatsinermi siunertanut, soorlu annikitsukkuutaakkanik niuertunut, pisortat namminersortullu sullissiviinut, inissianut, hotel-inut, neriniartarfinnut kiisalu pisortat allaffeqarfiinut sullissivinnullu

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat B-62, B-66, B-111 aamma B-122 eriagisarialiupput. Illut taakkua allanngutsaaliukkallu ingutserneqassanngillat silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut Sanaartukkat nutaat nunaminertami sanartukkanut pioreersunut, inissiffissaat, aalajangersakkat ilusilersorneri sanaartukkatullu isikkui, pingaartumik illuliat eriagisariallit immikkut eqqarsaatigalugit naleqqussarneqassapput. Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

161 Siunnersuut

162 1201-D01

Immikkoortitap normua D1

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa immikkut Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sungiffimmi siunertanut atugassanik sanaartukkanik/sulianik pilersitsisoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertami taamaallaat aqquserniortoqarlunilu allanik pilersitsisoqarsinnaavoq, kommuneplanip pilersaarutaasa ingerlanneqarnissaannik qulakkeerinnissutaasunik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut aalajangersakkat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Siunnersuut

163 1201-D02

Immikkoortitap normua D2

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa immikkut Nunaminertat sanaartorfiunngitsut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, ataatsimoorfissiaq sanaartorfiunngitsoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 62 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertami taamaallaat aqquserniortoqarlunilu allanik pilersitsisoqarsinnaavoq, kommuneplanip pilersaarutaasa ingerlanneqarnissaannik qulakkeerinnissutaasunik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Siunnersuut

164 1201-E01

Immikkoortitap normua E1

Sumiiffik - illoqarfik / Oqaatsut nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa immikkut Teknikkimut atortut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut teknikkimut tunngasunut atorneqassasoq, soorlu eqqaavissuarnut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,05 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq nutaamik sanaartorfigineqassanngilaq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut aalajangersakkat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Siunnersuut

166 Qeqertaq Qeqertaq - Nunaminertat - Delområder 1202-A01

Immikkoortitap normua A1

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illunik pukkitsunik akuttusuunik, soorlu ilaqutariinnut ataatsinut illulianut allanut atanngitsunut kiisalu nunaqarfimmi allaffimmut aamma atuarfimmut/oqaluffinnguatut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 5 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq heliportimut tunngatillugu akornusersuuteqarfiunngitsup aalajangersaaffigisat iluaniippoq (qulaanneqartartut aamma apparsartarfiit). Qulaanneqartartumi illuliat sanaartukkallu portussusissaq (kote) 67,4 meterit qulaassimassanngilaat. Apparsartarfinni portussutsit (kipkote) assigiinngisitaarput qulanneqartartumut ungasissuseq apeqqutaatillugu

Immikkut Illut eqqaanni naatsiiviit, aneerasaartarfiit, manisiviillu, killilimmik aalajangersakkat akuersissutigineqarsinnaapput. Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

167 Siunnersuut

168 1202-B01

Immikkoortitap B1 normua

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu

Atorneqarnissaa Sumiiffiit inuussutissarsiornermut atorneqartut umiarsualiveqarfiillu immikkut ittumik

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq annerpaamik 12,0 meterinik portussusilinnik

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq illunut 1.000 m2-nut inissaqarpoq, illuliat inaarutaasumik ilusilersorneqarnissaat apeqqutaatillugu. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat B-40 aamma B-43 eriagisarialiupput. Illut taakkua ingutserneqassanngillat allanngutsaaliukkallu silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu

Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

169 Immikkut aalajangersakkat

Siunnersuut

170 1202-C01

Immikkoortitap normua C1

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut

Atorneqarnissaa Sumiiffiit qitiusoqarfiit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatanut, soorlu atuarfinnut, oqaluffimmut, illunut sullivinnut aamma ataatsimiittarfinnut allanullu assingusunut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 2 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq init quleriit marluk angullugit

Inissaq sinneruttoq Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

171 Siunnersuut

172 1202-D01

Immikkoortitap normua D1

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa immikkut Nunaminertat sunngiffimmi qasuersaarnermilu atorneqartartut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq iliveqarfittut atorneqassasoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 1 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Sungiffimmi siunertanut atugassanik sanaartukkanik/sulianik pilersitsisoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertami taamaallaat aqquserniortoqarlunilu allanik pilersitsisoqarsinnaavoq, kommuneplanip pilersaarutaasa ingerlanneqarnissaannik qulakkeerinnissutaasunik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut aalajangersakkat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Siunnersuut

173 1202-D02

Immikkoortitap normua D2

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Sanaartorfigeqqusaanngitsut sunngiffimmilu sammisassaqartitsiviit

Atorneqarnissaa Nunaminertat sanaartorfiunngitsut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq sanaartorfigineqassanngitsoq, ataatsimoorfissiaq sanaartorfiunngitsoq

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 31 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Eqqissisimaarfiusartuni taamaallaat, pingaaruteqanngitsunik annikitsuaqqanik nutaanik sanaartortoqarlunilu, suliarinnittoqarsinnaavoq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertami taamaallaat aqquserniortoqarlunilu allanik pilersuinerlu pilersitsisoqarsinnaavoq, kommuneplanip pilersaarutaasa ingerlanneqarnissaannik qulakkeerinnissutaasunik

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersakkat

Siunnersuut

174 1202-E02

Immikkoortitap normua E2

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa Attaveqarnernut atortut immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq angallannermi periarfissanut atorneqassasoq, soorlu helistop-imut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,05 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq nutaamik sanaartorfigineqassanngilaq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertanik agguaassisoqartillugu aaliangersagaliortoqartartassaaq, aalajangersakkat avatangiisimut sunniutaasinnaasut pinngitsoortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu

Siunnersuut

176 1202-E03

Immikkoortitap normua E3

Sumiiffik - illoqarfik / Qeqertaq nunaqarfik

Siunertaq Teknikkimut atortulersuutit attaveqaatillu

Atorneqarnissaa immikkut Teknikkimut atortut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq siunertanut teknikkimut tunngasunut atorneqassasoq, soorlu eqqaavissuarnut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 0,05 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nunaminertaq nutaamik sanaartorfigineqassanngilaq

Inissaq sinneruttoq Immikkut aaliangersagartaqanngilaq

Angallanneq pilersuinerlu Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Immikkut aaliangersagartaqanngilaq aalajangersaaffigisat

Immikkut aalajangersakkat Nunaminertanik agguaassisoqartillugu aaliangersagaliortoqartartassaaq, avatangiisimut sunniutaasinnaasut pinngitsoortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu

Siunnersuut

178 Saqqaq Saqqaq - Nunaminertat - Delområder 1203-A01

Immikkoortitap normua A1

Sumiiffik - illoqarfik / Saqqaq nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, ilaqutariit illuinik akuttusuunik, pukkitsunik illulioriaaseq atorlugu sanaartorfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat Immikkut aaliangersagartaqanngilaq allanngutsaaliukkallu

Immikkut Nunaminertaq heliportimut tunngatillugu akornusersuuteqarfiunngitsup aalajangersaaffigisat iluaniippoq (qulaanneqartartut aamma apparsartarfiit). Qulaanneqartartumi illuliat sanaartukkallu portussusissaq (kote) 56,1 meterit qulaassimassanngilaat. Apparsartarfinni portussutsit (kipkote) assigiinngisitaarput qulanneqartartumut ungasissuseq apeqqutaatillugu

Immikkut Illut eqqaanni naatsiiviit, aneerasaartarfiit, manisiviillu, killilimmik aalajangersakkat akuersissutigineqarsinnaapput. Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

179 Siunnersuut

180 1203-A02

Immikkoortitap normua A2

Sumiiffik - illoqarfik / Saqqaq nunaqarfik

Siunertaq Najugaqarfiit

Atorneqarnissaa Akuttunerusunik pukkitsunik inissialiornerit immikkut ittumik

Atorneqarnissaa Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq illuliorfissatut atorneqassasoq, ilaqutariit illuinik akuttusuunik, pukkitsunik illulioriaaseq atorlugu sanaartorfittut

Pissutsit atuuttut Nunaminertap annertussusiata 3 ha missiliorpaa

Sanaartorfik Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik ataatsimik affarmillu portussusilinnik.

Angallanneq Nunaminertamiit nunaqarfiup immikkoortuinut ingerlatsivinnullu allanut pilersuinerlu aqqutit, illernit, aqqusineeqqallu atorlugit qulakkeerneqassaaq

Eqqissisimatitat B-86 eriagisarialiuvoq. Illu taanna ingutserneqassanngilaq silatimigulluunniit allanngutsaaliukkallu allanngortinneqassanani kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu

Immikkut Nunaminertaq heliportimut tunngatillugu akornusersuuteqarfiunngitsup aalajangersaaffigisat iluaniippoq (qulaanneqartartut aamma apparsartarfiit). Qulaanneqartartumi illuliat sanaartukkallu portussusissaq (kote) 56,1 meterit qulaassimassanngilaat. Apparsartarfinni portussutsit (kipkote) assigiinngisitaarput qulanneqartartumut ungasissuseq apeqqutaatillugu

Immikkut Illut eqqaanni naatsiiviit, aneerasaartarfiit, manisiviillu, killilimmik aalajangersakkat akuersissutigineqarsinnaapput. Qaqqat qorsooqqinnersallu attorneqaratillu allangortinneqassanngillat

181 Siunnersuut

182 1203-A03