Kujataa – Arktisk landbrugslandskab i Grønland

Kontaktoplysninger: Kommuneq : Birger Kristoffersen, E-mail: [email protected] tlf:_645414

Namminersorlutik Oqartussat: Anja Jochimsen, E-mail: [email protected] tf: 345741

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu: Inge Bisgaard, E-mail: [email protected] tlf.: 382230

Folder udarbejdet af: Inge Bisgaard Nunatta Katerugaasivia Allagaateqarfialu Postbox 145 3900 Nuuk Verdensarv skal plejes og beskyttes Når et område bliver verdensarv, indebærer det en ekstra anerkendelse og status. Samtidig er det et krav, at områdets værdi ikke forringes over tid. Hvis UNESCO vurderer, at der ikke bliver passet ordentligt på et verdensarvsområde, kan verdensarvskomiteen beslutte at fratage et sted titlen som verdensarv

Formål Projektet har til formål at udarbejde et nomineringsmateriale, der kan bringe Sydgrønland på UNESCO’s verdensarvsliste i kategorien for kulturminder.

Styregruppe og deltagende institutioner Anja Jochimsen Departementet for Uddannelse, Forskning, Kultur og Kirke (formand for styregruppen)

Bolette Lehn Petersen Kulturstyrelsen i Danmark (ansvarlig for rigsfællesskabets verdensarvsansøgninger)

Jørgen Wæver Johansen Kommune Kujalleq (borgmester)

Nivi Olsen Departementet for Uddannelse, Forskning, Kultur og Kirke (medlem af Naalakkersuisut)

Inge Bisgaard, Grønlands Nationalmuseum (bygningsfaglig konsulent)

Birger Kristoffersen Teknisk Forvaltning, Qaqortoq (ansvarlig for kommuneplanlægning)

2 15 Aktuel tidsplan for det igangværende arbejde med Geografisk afgrænsning: en ansøgning til UNESCO Forslaget til et Verdensarvsområde, som søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste består af 5 delområder beliggende i Oktober 2013: 31. Juli 2015: fjordsystemet omkring Tunulliarfik (Skovfjorden) og Fjorden. Offentlig information ved borger- Nomineringsmaterialet mm. afle- møder i Igaliku, veres til Kulturstyrelsen i og på Vatnahverfi om den påb- Danmark egyndte proces 30. September 2015: Områderne er: Januar–maj 2014: Nomineringsmaterialet afleveres 1. Qassiarsuq Udarbejdelse af og offentlig til forhåndsbehandling 2. Igaliku høring om fredninger, beskyt- hos UNESCO 3. Sissarluttoq telsesområder og kommuneplan- 4. Vatnahverfi/Qeqertaasaq tillæg – afsluttende med borger- November 2015 og januar 2016: 5. Qaqortuklooq-Upernaviarsuk møder i Igaliku, Qassiarsuk og på Evt. tilretning, layout mm. Vatnahverfi 31. Januar 2016: August – december 2014: Nomineringsmaterialet afleveres Oplæg til Nomineringsmaterialet endeligt til UNESCO udarbejdes af ekstern Sommeren 2016: konsulent. Besigtigelse af lokaliteterne af UNES- Oplæg til Forvaltningsplan udar- CO’s eksperter bejdes af Departementet, NKA og KK Sommeren 2017: Ansøgning behandles på UNESCO´s Januar – juni 2015: verdensarvs komitemøde Færdiggørelse af nomineringsma- teriale og bilag

IgalikuIgaliku Kort over den kommende verdensarvsområde 14 3 Baggrund Aktuel status for arbejdet I Sydgrønland har der været I dag repræsenterer området Arbejdet har været længe un- Sideløbende udarbejdes regelsæt praktiseret landbrug i to et driftigt moderne land- brug, dervejs. Der er kommet nye krav og supplerende lovgivning, der kronologisk adskilte, men historisk hvor fårehold kombineres med til, nye udfordringer, og delvist arbejdes med udviklingen af en set forbundne perioder. Først var grønsagsproduktion, turisme nye aktører. forvaltningsplan for området, det folk med en nordbo og anden følgevirksomhed, Et verdensområde i Kujataa har kort- materialet udvikles, der baggrund som etablerede sig og hvor området stadig har vist sig vanskeligt at afgrænse, - foretages fredninger, undersøges som bønder i en 4 – 500 år lang stor udveksling med hele det bl.a. fordi det indeholder beskriv- ejerskab for områdets bygninger, periode, indtil de af forskellige nordatlantiske område. elsen af en proces, på tværs der udarbejdes handleplaner for årsager ikke længere magtede bostederne. af generationer, kulturer, og vedligehold, afholdes borger- at tilpasse sig de ændringerne i verdensdele. møder, der arbejdes med planer de natur- og kulturgivne Fra grønlandsk side lægges Der synes dog i dag at være et for informationscentre i området, forudsætninger, som senmid- vægt på, at området i Kujataa rigtig godt nomineringsmateriale og hvorledes informationsarbejdet delalderen bød på. søges optaget på UNESCOs under udformning, som er blevet generelt kan udvikles. verdensarvsliste 3 ud af 10 forelagt for eksperter fra UNES- Senere var det sønner og døtre af definerede UNESCO kriteri- CO. inuitkulturens højtspecialisede er, hvoraf mindst 1 skal være sælfangere, som – under opfyldt og at være af særlig indflydelse af den dansk-norske universel betydning: kolonisation – tog det store spring fra fanger til bonde. Kriterie (iii): I området findes Fælles for begge perioder har ekseptionelt velbevarede været et landbrug, der er baseret levn efter et nordeuropæisk på fjeldgræsning for drøvtyggere bonde- og fangersamfund, i store områder om sommeren og som eksisterede fra slutningen dyrkning af græs til vinterfoder på af 900-tallet til dets gådefulde marker i umiddelbar nærhed af I forsvinden i midten af 1400-tal- bostederne. let.

Norøne bispesæde i Igaliku Rekonstruktion af Erik den Rødes kirke i Qassiarsuk 4 13 Landbruget i dag i det kommende verdensarvområde I det foreslåede verdensarvom- Der er inden for erhvervet en Kriterie (iv): Den europæiske I 1924 blev den tidligere tømrer på råde findes 26 gårde mod sam- stigende interesse for at supplere bosættelse i Sydgrønland inde- fåreavlsstationen Otto Frederik- menlagt 55 gårde på landsplan. fåreavl med nye driftsgrene, som bar et første møde mellem men- sen (1890-1957) den første grøn- på længere sigt kan føre til en nesker, som kom fra hhv. ”Øst” lænder, der tog springet ud i fåre- De fleste består i dag af økonom- erhvervsdifferentiering. og ”Vest” og udgør en milepæl i hold som fuldtidsbeskæftigelse. iske enheder af en passende stør- menneskets globale udbredelse relse med moderne staldanlæg Bl.a. har man på enkelte gårde på Jorden, siden vi forlod Afrika. Med en besætning bestående af og muligheder for opdyrkning reintroduceret kvæghold. 140 moderfår og 3 væddere, ud- og opbevaring af vinterfoder til Desuden satses der på Kriterie (v): Kulturlandskabet i Ku- lånt af Fåreavlsstationen i Qaqor- dyrene. forædling af produkter fra fåre- jataa er et af de allermest mar- toq, slog han sig ned med sin fam- holdet (produkter af filt eller uld ginale til at praktisere landbrug ilie i Qassiarsuk, dvs. på samme De er næsten alle énfami- eller fødevarer). i på Jorden - i såvel middelalder sted, hvor også nordboernes lie-bedrifter, men enkelte større som i nyere tid. Området udgør foregangsmand, Erik den Røde, brug har to eller tre familier tilkny- Enkelte fåreholdere har special- et enestående eksempel på havde slået sig ned. Forsøget blev ttet. Det er lykkedes for enkelte iseret sig i dyrkning af kartofler samspil mellem menneske og en succes og snart fulgte der flere gårde at blive selvforsynende i større stil, som distribueres til natur. nybyggere. med vinterfoder. Andre er godt dagligvareforretninger mange på vej, idet man gradvist udvider steder i landet. Område 1 Allerede elleve år efter boede de dyrkede arealer og dermed Qassiarsuk - landnamstidens der i og omkring Qassiarsuk 15 gør sig mindre og mindre afhæn- På lidt længere sigt bør produk- politiske centrum selvstændige fåreholdere, som gige af importen af grovfoder. tion af drivhusafgrøder kunne få Myten om den tidligste nordiske alle var udlært på fåreavlssta- en god fremtid, forudsat man bosættelse i Grønland knytter tionen i Qaqortoq. Den fortsatte udvikling af landbru- udnytter de rigelige vandkrafts- sig til den store samling af ruiner i get er i høj grad baseret på bøn- ressourcer ved byggeri af mini- den nuværende fåreholderbygd Qassiarsuks grundlæggere Elis- dernes aktive deltagelse i udbyg- vandkraftsværker. Qassiarsuk. Stedet er identificeret abeth og Otto Frederiksens blev, ningen af infrastruktur. Desuden er der forventninger som Brattahlid, hvor landnam- ligesom Tuperna og Anders Olsen Denne aktive deltagelse af fåre- om, at turismen fremover kan mets foregangsmand, Erik den stamforældre til en stor slægt af holderne bidrager til at sikre og bidrage positivt til landbrugenes Røde, slog sig ned. De arkæol- grønlandske landmænd. styrke den karakteristiske grøn- økonomi i det kommende ogiske udgravninger viser, at landske bondekultur, som er ble- verdensarvområde. stedet var beboet gennem hele Qassiarsuk er i dag en levende og vet udviklet i området i løbet den norrøne periode, og har driftig landbrugsbygd med ca. 84 af de sidste tre generationer. gennem en del af Østerbygdens indbyggere. levetid udgjort det politiske Hjemmemarkedets behov for centrum. lammekød er tæt på at være dækket med den nuværende produktion.

12 Qassiarsuk - på billedet ses Otto Frederiksens hvide hus og de 2 gamle fårestalde 5

Igaliku Område 2 Udviklingen i 1950’erne og 60’erne Nutidens gårde fordeler sig på Fåreholder Andreas Egede fra Anders Olsen (1718-1786) bosatte karakteristiske røde Igaliku-sand- de samme begrænsede opdyr- Igaliku havde været en pionér, sig som bonde i Igaliku, det gamle sten, der stadig udgør en vigtig kelige områder, som blev ud- da han tilbage i 1934 slog sig ned norrøne bispesæde, sammen del af det der kendetegner mil- nyttet af det norrøne landbrug. i Igaliku Kujalleq, i den nordlige med sin grønlandske hustru, jøet i Igaliku. Derfor ligger der næsten altid en del af Qeqertaasaq, ved siden af Tuperna (ca. 1726-1789) i 1782. Til bygdens specielle kultur hører norrøn ruingruppe i nærheden ruinerne af et større norrønt gård- en efter grønlandske forhold af en moderne gård. sanlæg med en tilhørende sten- Dette blev starten på et særlig rig musikkultur. kirke, som knyttes til stednavnet grønlandsk bondedynasti med Ved anlæggelsen af de Undir Hófda, der omtales i skriftlige traditioner, der rækker helt frem til Igaliku er stadig en driftig og ak- allerførste landbrug i nyere tid kilder. I 1965 drev 6 familier fåreavl nutiden. tiv landbrugsbygd, selv om man i genbrugtes sten fra ruinerne på denne lokalitet og folketallet Nybyggerne byggede deres huse de seneste årtier har oplevet en af forgængernes gårde, men var nået op på 38 indbyggere. af sten fra middelalderbispens stor affolkning, således at der i denne praksis var ophørt under gård, og genindførte kvæghold dag kun bor ca. 30 mennesker. erhvervets vækst i 1950’erne. Flere gårde var også oprettet i og fårehold. En del af de ældre bygninger den vestlige del af Bygden udviklede sit helt specielle ejes af efterkommere og slægt- 1950’erne og første del af Vatnahverfi langs Igaliku-fjorden, særpræg, som er delvist bevaret i ninge til de tidligere beboere, 1960’erne var præget af og man gjorde fælles brug af det dag. Dette kommer til udtryk i de som benytter disse som ferie- optimisme inden for fåreavlen, store frodige indlandsområde til ældre bygninger, bygget af de huse. hvor bygderne Qassiarsuk og græsning. Igaliku fungerede som centre for den videre udvikling. Først senere – fra 1980’erne – Der blev oprettet mange nye blev der anlagt gårde i de indre brug, således at der midt i dele af Vatnahverfi. 1960’erne var 210 fårehold i hele Sydgrønland.

De fleste af bedrifterne var dog alt for små til at kunne sikre en familie et tilstrækkeligt udkomme alene ved fåreavl, og antallet faldt betydeligt i de efterfølgende år. Bl.a. blev fåreholdet i Qeqertaasaq, i den sydlige del af det foreslåede verdensarvområde, udvidet i disse år.

Igaliku sandsten - Igaliku kirke Gamle Tapera fra Igaliku uden for sit hus

6 11 Forsøgsstationen Upernaviarsuk Ruingruppen Sissarluttoq Område 3 Området indeholder nok den største koncentration af jordfaste fort- Fåreavlsstationen, der blev forsøgsvirksomhed inden for idsminder fra den Norrøne periode. Både ruiner, vandingskanaler og oprettet i Qaqortoq i 1915, blev fåreavl, planteavl, have- og dæmninger. Området er unikt ved, at der ikke har været moderne i 1955 nedlagt og erstattet af en gartneribrug samt træplantning. landbrug i området. De jordfaste fortidsminder ligger derfor hen, som udvidet og moderniseret land- Landbrugsforsøgene planlæg- i den Norrøne tid. brugsstation i Upernaviarsuk, 10 ges i samarbejde med fagkonsu- Ruinområdet er overskueligt, og alle de funktioner et norrønt gårdan- km øst for Qaqortoq. Stationen er lenterne i Konsulenttjenesten for læg har haft til rådighed, er repræsenteret på ét sted i velbevaret beliggende inden for det Landbrug. Ud over forsøgsarbej- form. foreslåede verdensarvområde, det skal stationen også være et Stedet har således en meget stor fortælleværdi - et potentiale, som og som det er tilfældet på de mønsterbrug for fåreavl. Den er bør udnyttes i meget højere grad end tilfældet er i dag. Hvis gårdens fleste gårde, ligger der ruiner af bemandet med en forsøgsleder, betydning skal bedømmes ud fra antallet af og størrelsen af byg- en norrøn gård på dens område. en planteskoleleder og en prak- ninger, kan det konkluderes, at den må have hørt til blandt de an- Stationen fik bl.a. tilknyttet agron- tisk driftsleder. Til forsøgsstationen seeligste i Østerbygden. Det er nærliggende at antage, at den skal omer og en er tilknyttet en fåreholderskole, ses i sammenhæng med Bispesæder Gardar. Anløbsforholdene fra skovbrugsuddannet medarbejder, hvor der årligt uddannes op til søsiden er som nævnt problematiske, mens forbindelsen over land og allerede i løbet af 1950’erne 6 kommende fåreholdere. De ikke har været noget problem for de beredne bønder. begyndte man at lægge op- gennemgår en 3-årig uddan- dyrkningsforsøg ud til de enkelte nelse, som består af både teor- fåreholdere. Forsøgsstationen etisk undervisning og praktikop- Upernaviarsuk er i dag en institu- hold, som finder sted i Grønland, tion under Grønlands Selvstyre. Island eller Norge. Sissarluttoq Ruingruppe Ø59 31 Stationen har til opgave at lave FM nr. 60V2-IV-626 Ækvidistance 1 m © Clemmensen & Kapel, 2010

33 7 32 36 38

28 30 27

8 14

29 35

15

44 6 16 9 4141 10 26 2 34 20 12 43 25 3 4 41 11 13 22 5 19

17 42 41 24 40 23 Cadovius hytte 18

39 21 1

37

Igaliku Fjord 0 100 200

Bro meter

Kort over Sissarluttoq

10 7 Vatnahverfi Område 4 Den velbevarede stenkirke Område 5 Vatnahverfi – dvs. en gruppe af – den største af sin art i nordbo- Ruinerne af -fjordens bavsende internationalitet på søer med bygder imellem - var i bygderne. Bortset fra Andreas Kirke inderst i den nordlige trods af lokalitetens afsides belig- middelalderen et af de tættest Egede, der slog sig ned i Igaliku sidefjord til Igaliku-fjorden, Qa- genhed i forhold til middelalder- befolkede områder i de grøn- Kujalleq i 1934 blev Henning og qortup Imaa, er den bedst ens kulturelle kraftcentre i Europa. landske nordbobygder. På grund Cecilie Lund de første fårehol- bevarede ruin fra den norrøne Kirken antages opført omkring år af terrænets dybde træffes her dere i Vatnaverfi siden nordbo- tid i Grønland. Den er bygget af 1300, og den må ses som et udtryk en egentllig indlandsbebyggelse, erne, da de i 1946 sammen med lokale granitsten, og står noget for den dynamik, der befordre- medens ellers langt de fleste nord- deres tre børn og en fåreflok på nær komplet, bortset fra taget, de såvel kulturelle som religiøse bogårde ligger ude ved fjordene. 280 dyr flyttede til Qanisartuut. med gavle op til ca. fem meters strømninger inden for romerkirkens Grønlandske fåreholdere start- Parret begyndte som nybyggere højde. spirituelle imperium. Samtidig er ede med at slå sig ned på gamle med at rydde jorden og som det I kort afstand fra kirken står ruin- den et udtryk for en styrke i denne nordbopladser forskellige steder i var tilfældet for mange unge en af den tilhørende gårds hal, vestligste del af den norrøne kanten af området fra 1930-erne, fåreholderfamilier, der i de år som er bygget i samme teknik verden, der fortæller om viljen til først ved Qallimiut i syd, senere etablerede nye landbrug, var som kir- fortsat fællesskab med den norsk/ ved Igaliku Kujalleq, Eqaluit, Qa- det et liv med hårdt arbejde ken. Hallen er den bedst bevare- islandske verden, som man oprin- nisartuut og andre steder i nord. Huset ligger i en frugtbar egn de hal på en stormandsgård fra delig udgik fra såvel som til resten Med de nye kort og de lokale med lettere kuperet terræn vikingetid og middelalder inden af den kristne verden. fåreholderes indgående kendsk- med frodige enge, søer og elve. for den nordiske kulturkreds. Islandske skriftlige kilder beretter ab til området – har det været Området tiltrak i middelalderen Arkitektonisk set er de to ruiner om et bryllup mellem islænding- muligt at foretage en nogenlunde også nordboerne, hvad et stort et udtryk for slægtskab dels med ene Sigrid Bjørnsdottir og Thorstein fuldstændig kortlæg- antal ruiner i området vidner om. Norge og dels med de nordskot- Olafsson, der fandt sted i Hvalsey- ning af denne indlandsbygd ske øer og viser klare overens- fjordens kirke 16. september 1408, stemmelser – dette gælder ikke og om samme pars rejse tilbage til mindst udformningen af kirkens Island i 1410. korvindue - med fremherskende Dette er de sidste efterretninger, samtidige stilarter i Europa. Dette der kendes fra middelalderens forhold viser således en for nordiske samfund i Grønland.

8 Henning og Cecilie Lunds hus i Qanisartuut Droneflyvning over Hvalsey Kirke 9