kunne overtage den videre færd. Disse En besluttede imidlertid, at også Burgess måtte tage med. I stedet for, som af­ talt, at spise middag med Blunt i the englænder Reform Club den følgende tirsdag, endte han i Moskva, hvor han til­ bragte de resterende tolv år af sit liv. i Moskva Og faktisk døde af kedsomhed. Det var måske Burgess skæbne, der fik Blunt til at indgå den famøse han­ Instruktør: JOHN SCHLESINGER del med de britiske myndigheder. Ideen om et kommunstisk samfund var tiltalende. Først og fremmest var »Back on monday« Blunt og Burgess dog mest engelske - til en sømand ved af- englændere. som spionen Guy Burgess sejlingen fra Southhampton. 25. maj, Herom handler John Schlesingers 1951. lille TV-film »En englænder i Mo­ han i så mange år ellers tjente. Han skva« (), der nægter at lære russisk, klæder sig så Guy Francis de Moncy Burgess, bedre bygger på nogle autentiske oplevelser britisk som nogen, kritiserer sine vær­ kendt som Burgess fra spiontrioen som skuespillerinden ter - not strong on irony, the comrades Philby, Burgess og Maclean, var mil­ havde, da hun i 1958 turnerede med - lægger ikke skjul på sin homosek­ dest talt en besynderlig person. Da Old Vie kompagniet i Rusland. Under sualitet, spiller igen og igen sin Gilbert kunsthistorikeren Sir i en optræden i Moskva dukkede plud­ & Sullivan plade etc. Det eneste Bur­ 1979 blev offentligt afsløret som den selig en bizar mandsperson op i hen­ gess i virkeligheden bebrejder England såkaldt fjerde mand og holdt sin pres­ des garderobe. Han havde fået for me­ er, at det altid lader som om intet er sekonference i The Times’ redaktions­ get at drikke og søgte et sted, hvor han sket: a minor social ojfence like being lokaler, fremhævede han Burgess som - i grunden ganske velopdragent - caught in a public lavatory ... og ... en af de mest intelligente, vidende og kunne komme til at kaste op. Det blev one could put slices of the Communist engagerede studenter i 30’emes Cam- så i Miss Brownes håndvask. Han Manifesto into the Queens speech wit- bridge. Ifølge Blunt var det Burgess, undskyldte naturligvis, beklagede me­ hout any body noticing! Facaden frem der overbeviste ham om rigtigheden get - hvilket dog ikke afholdt ham fra for alt. Og det var jo ialtfald noget af den marxistiske historiefortolkning. at låne hendes sæbe, gin, cigaretter og Burgess, Maclean, Philby og Blunt Sidenhen var det ikke så meget in­ pudder. Ting, som havde stor betyd­ lykkedes med: at få facaden til at kra­ telligensen og engagementet som ud­ ning for Burgess’ velbefindende. Se­ kelere. svævelserne og excentriciteten - som nere modtog Carol Browne en indby­ »En englænder i Moskva« fortæller man jo undertiden kender det i Eng­ delse til at spise frokost med Burgess noget om prisen for dette oprør. Me­ land - der forbandtes med navnet - samt medbringe et målebånd. Det get af filmen foregår i exteriører, og Guy Burgess. Skandale fulgte på skan­ var nemlig Burgess’ hensigt af få det er konstant små mennesker i store dale. Promiskuøsiteten var hans livs­ hende til at tage mål af sig og opsøge omgivelser, bastante højhus-siloer el­ stil. hans skrædder i London, så han ler elegante prærevolutionære palæer. Dette forhindrede dog ikke, at han kunne få fornyet sin efterhånden lidt I disse dekorationer er det naturligvis fik adgang til establishmentets høj­ slidte garderobe (han nægtede at gå i svært at bevare sit univers, det billede borge. BBC og Udenrigsministeriet russisk tøj). man har af sig selv. Og derfor er det var nogle af de mere faste holdepunk­ Schlesinger fortæller denne historie selvfølgeligt, at den ensomme Burgess ter i hans tilværelse. ualmindeligt veloplagt - godt hjulpet må have Coral Browne til at opsøge En anden side af ham var, at han af Alan Bennetts fremragende manu­ sin skrædder. Det korrekte tøj bliver samtidig nærede en ægte interesse for skript. Bennett har tidligere lavet en selve eksistensgrundlaget for Guy litteratur - George Eliot blandt andet del spændende TV-film for BBC, bl.a. Burgess. - og han var berygtet for at låne bø­ i samarbejde med Stephen Frears) og Da Coral Browne kommer tilbage ger, hvor han kom frem, med eller Nat Crosbys atmosfæredirrende bille­ til London, opsøger hun faktisk uden ejerens tilladelse. Og Beethovens der. Foruden naturligvis også Alan skrædder, skomager etc. Og det går sene kvartetter dyrkede han i mange Bates, der overbevisende fremstiller også fint, man kommenterer høfligt, år. den flegmatiske, let flommede, men at Mr. Guy vist kom i et spot of En paradoksernes mand. aldeles charmerende Burgess. Det er trouble, og at det er længe siden, at Bemærkelsesværdigt er det også, at en film om at være afhængig af et spe­ man sidst har hørt fra ham. Kun til såvel Blunt som Philby hele livet cielt univers, om at føle at man hører allersidst mislykkes Brownes ærinde: igennem nærede meget varme følelser til indenfor nogle specielle rammer. Da hun skal købe en silkepyjames, for den ellers meget belastende Bur­ Om det sikkert meget engelske pro­ nægter forretningen at sælge den. Her gess. blem, at man hele livet fostres af en går grænsen. Firmaet er kongelig hof­ Fredag d. 25. maj 1951 fik Burgess slags repressiv tolerance. Udfoldelses­ leverandør og mener ikke at kunne et tip fra Blunt om, at Maclean ville mulighederne var fantastiske, så forsvare, at ex-spionen sover i samme blive afhørt en af de nærmeste dage, længe det skete indenfor bestemte, nattøj som Hans kongelige højhed! og han blev derfor nødt til at få ham meget vide grænser. Måske var det derfor, at Burgess i ud af landet. Det var egentlig blot Filmen skildrer Burgess’ lille uni­ sit sidste leveår stort set kun gik rundt Burgess’ mening at følge Maclean til vers. Hvordan han med stor iver næg­ i sin blå silkepyjamas. Frankrig, hvor deres russiske herrer så ter at lade sig integrere i det samfund, Jan Kornum Larsen

118 EN ENGLÆNDER I MOSKVA Warner Bros havde nemlig uden at frygt for ægtemandens mentale hel­ An Englishman Abroad. England 1983. konsultere Cukor besluttet, at når nu bred. P-selskab: BBC. P: Innes Lloyd. P-ledere: Peter Hider, Tom Kingdon. Instr: John Schlesinger. Judy Garland var en musical-stjerne, Andre scener, der nu er kommet til Manus: . Foto: Nat Crosby (farve). og når nu filmen var tænkt som hen­ filmen for første gang i næsten 30 år Klip: Ken Pearce. P-tegn: Stuart Walker. Rekvis: Celia Bobak. Kost: Amy Roberts. Musik: George des come-back, så måtte der mere er: ni scener omkring Masons tilbud Fen ton. Tone: Richard Manton, Ron Edmonds, musik til, hvorfor man lod koreogra­ til Judy Garlands sangerinde om at Philips Kloss. Medv: Alan Bates (Guy Burgess), Coral Browne fen Richard Barstow i samarbejde skaffe hende adgang til filmstudiet. To (Coral Browne), Charles Gray (Claudius), Ha­ med Roger Edens og Gene Allen (hen­ scener, hvor Masons frikadelle kører rold Innocent (Rosenkrantz), Vemon Dobtcheff holdsvis musikekspert og production (Guildenstem), Mark Wing-Davey (Hamlet), en nervøs Judy Garland til en forpre­ Douglas Reitfa (Toby), Peter Chelsom (Giles), designer) kreere »Bom in a Trunk«- miere på hendes første film. En scene, Judy Gridley (Tessa), Denis Hawthome (skræd­ nummeret. Og man klippede. Ikke hvor Mason på TV ser reklamer og der), Tre vor Baxter (leder af pyjamasforretning), Roger Hammond (ekspedient i skobutik), Alexei bare et eller to eller tre steder, men pludselig hører Judy Garlands Jawdokimov (Tolya), Matthew Sim (drengen), mange steder. Helt ned til 152 minut­ stemme bag nogle marionetter. Brud­ Molly Veness (Mrs. Burgess), Charles Lamb (George), Bibs Ekkel (mand på gaden), Czelaw ter, så biograferne kunne klemme en stykker af scener er også blevet fundet Grocholski, Ljubima Woods (hotelreceptioni­ ekstra daglig forestilling ind. - og er blevet forlænget med scener af ster), Helen Rapp {toiletdame), Lucy Dulyk (dør­ Cukor: »but they cut so many im- faste billeder, fordi man ikke kunne vogter ved teater), Yona Gailit (etageopsyn), Margaret Lacy (kvinde i butik). portant scenes. The romance between finde de hele scener, og ialt mangler Længde: 60 min. Prem: 8.8. 84-TV. Judy Garland and James Mason was der nu blot syv minutter. much more clearly developed. There Ret beset gør det ikke filmen vold­ was an excellent scene when they somt meget bedre, men den nuanceres quarrel and she runs away, and he i forhold til den 154 minutter lange A star tries to find h er.. . Then they go to a udgave, og jeg ville nødig undvære preview together.. . and when he scenen, hvor Mason frier til Garland. proposes to her, there’s a wonderful Men bedst er dog fortsat den miraku­ is born number with both of them on a sound løse sekvens, hvor Judy Garland så stage and everyone around can hear enestående smukt tolker Harold Arlen him proposing . . .« og Ira Gershwins intenst smukke Denne sidst nævnte scene er lykke­ »The Man That Got away«. Det er Instruktør: GEORGE CUKOR ligvis blevet fundet af den før nævnte Judy Garland på højden af hendes Ronald Haver. Og den er, som Cukor formåen. Det er mesterligt. Det får alt Jeg kender ingen, der er gået uberørt så rigtigt siger, ganske wonderful. Judy andet i filmen til at blegne, skønt der fra »A Star is Bom« - og det uanset Garland er i færd med at prøve en ellers er meget godt. Ikke mindst Ja­ hvilken version, der er blevet vist. sang, og under en pause snakker hun mes Mason i en rigere facetteret rolle Den er i ordets egentligste forstand et med James Mason, der frier til hende. end man oftest har set ham. melodrama, og filmen er det egentlig Uden deres vidende har studiets tek­ Et vedholdende rygte hævder, at en også i den let nedvurderende betyd­ nikere ladet en mikrofon være inden samler i tide sikrede sig en komplet 16 ning, vi oftest bruger ordet. Men para­ for lyttevidde, og Masons frieri opta­ mm kopi af filmen. Det er den slags doksalt vendes alt til filmens fordel, ges og afspilles bagefter for alle tilste­ rygter drømme næres af (»I wish to og det er næppe urimeligt at betragte deværende. Christ it could be shown,« var Cukors den som et af Hollywoods store me­ Ligeledes har Ronald Haver haft spontane reaktion på rygtet), men sterværker. held til at finde det komplette »Lose desværre holder rygtet næppe. En iv­ Det har i hvert fald været tilfældet That Long Face«-nummer, der rigtigt rig, landsomfattende eftersøgning gav for manden bag denne version, Ron placeret danner en effektfuld kontrast i hvert fald ikke det ønskede resultat. Haver, der i en artikel i »American til en scene i hendes garderobe, hvor Men - drømme videre, det kan man Film« (july-august 1983) detaljeret hun bryder sammen og betror sig til da. har redegjort for det detektivarbejde, producenten Niles, fortæller om sin Per Calum der måtte til, før han kunne få »A Star is Bom« til at ligne den udgave, George Cukor forestillede sig, da han James Mason og Judv Garland (frierscenen) i »A Star is Born« i 1953 begyndte at planlægge filmen, der var tænkt som Judy Garlands come back-film. For Cukor var det en vigtig film, og han har senere fortalt Gavin Lambert (i dennes bog: »On Cukor«) at »it’s one of the sad things of all time, the way the studio cut that picture! they not on ly cut it, they took the negative away and melted it down for silver. Judy Garland and I felt like the engli sh queen who had ’Calais’ en- graved on her heart. Bloody Mary, wasn’t it? Neither of us could ever bear to see the final version.« Filmen var oprindelig 182 minutter lang, som den tog sig ud i amerikan­ ske biografer. Produktionsselskabet