57 · Upernaaq · Forår · 2013

Royal Arctic Line Imarisai Indhold

03 Siulequt · Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut sinilluarnarnerusarpoq 08 Man sover bedst om natten med et sikkert skib 10 Nassiussalerisutut atorfinitsinneqarpunga Blev ansat som godsforvalter 11 Sanaartukkat nutaat sussappat? Hvad sker der med nybygningerne? 12 Tuluttut ilikkarusulluni Tuluit Nunaannukarpoq 14 Tog til England for at lære engelsk 16 Ikkarlinneq unamminartoq 18 Grundstødning skabte store udfordringer 20 Aalajangersimasumik kranilerisoqarneq iluaqutaavoq 22 Faste kranførere – en gevinst for rederiet 24 Ilinniagaq periarfissaqarluartoq 25 Uddannelse med mange muligheder 26 Sarfaq Ittummi ajutuulernermik sungiusaaneq 27 Evakueringsøvelse på Sarfaq Ittuk 30 Annikitsuinnarmik angusaqarpoq Beskedent økonomisk resultat 32 Allagaq pisussaaffiliisoq Et forpligtende brev

Naqitaq Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq Bladet udgives af Royal Arctic Line A/S

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected]

Akisus. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqis./Red.: Irene Jeppson Aaqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: April 2013.

Layout: Tegnestuen Tita Naqiterisoq/Tryk: Formula A/S Nutserisoq/Oversættelse: Ann-Britta Jeppson Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800

Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line 800-t missaanni sulisoqarpoq. Royal Arctic Line har cirka 800 ansatte. Foto: Lars Svankjær Asseq qupp. 2-3/Foto side 2-3: Lars Svankjær

Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Tlf. +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl

2 Royal Arctic Line Piffiit allanngorput, nunarsuaq allanngorarpoq, suut ta­ mar­mik allanngortarput. Oqaatsit aalajangersimasut amer­ lapput naak pineqartumi oqaatiginiagaq annerusumik min­ nerusumilluunniit taannaagaluartoq. Tamannalu aammattaaq matumunnga Royal Arcticimut – arlalitsigut taamaappoq. Siullermik saqqummersittakkap isikkua nutarterparput nutaaliaaninngorlugu. Allannguutit annikitsut malunnanngingajattut, tassami saqqummersit­ tagaq assut iluarisimaareeratsigu. Kisianni uagut aammat­ taaq allannguutit assorsuaq tulluusimaarutigaagut aamma neriuppugut illit iluariumaaritit – malugigaluarukkit ima­ luunniit maluginngikkaluarukkit. Kisianni aammattaaq allaaserineqartut ilarujussuisa ta­ Tiderne skifter, verden er foranderlig, alting ændrer sig. kutippaat sunik allanngortoqarnera. Ilaanni pitsaasumik – Der findes mange faste udtryk, der mere eller mindre ud­ allatigullu taamaattuunngitsumik. trykker det samme. Uani normumi ilaatigut atuarsinnaavat Atlantikor­suup Det passer også for denne udgave af Royal Arctic – på Avannaani imaatigut angalaniarneq qanoq allanngortoq, flere områder. For det første har vi opdateret og moderni­ tassa sila allanngormat. Containerit immikkut sanaat pillu­ seret bladets grafiske udtryk. Små diskrete ændringer, for­ git atuarsinnaavutit, taakkununnga kraninik ingerlatsisut di vi i forvejen var rigtig godt tilfredse med bladet. Men vi aalajangersimasut atorneqartariaqarput, taakkumi pisari­ er også meget stolte af ændringerne, og håber du vil tage aqarput suliassat immikkut ittut Royal Arctic Linep Nam­ godt imod dem – uanset om du lægger mærke til dem, eller minersorlutik Oqartussanit sullissinissamut akuersissum­ ej. mik peqarnera tunngavigalugu aammattaaq naammassisa­ Men også store dele af indholdet er udtryk for at tingene riaqagaanut ilaammata. Atuarsinnaavatit sulisut suliassa­ ændrer sig. Nogle gange positivt – andre gange ikke. minnut nutaanut piareersartut ilinniagaq nutaarluinnaq I dette nummer kan du blandt andet læse om hvordan aq­qutigalugu imaluunniit piginnaasaminnik pitsanngor­ det at sejle på Nordatlanten har ændret sig, fordi vejret æn­ saanikkut – soorlu assersuutigalugu oqaatsinik i­linniar­nik­ drer sig. Du kan læse om specialbyggede containere og fas­ kut. te kranførere, som er en nødvendighed for at løfte de sær­ Naggasiullugu illit atuarsinnaavat 2012 naatsorsuutiti­ lige opgaver, som også følger med, når Royal Arctic Line gut angusat ima alutornartorsuunngikkaluat – ukiormi skal leve op til koncessionen med Grønlands Selvstyre. Og ataa­siinnaq qaangiuppoq Royal Arctic Line rekortiliilluni du kan møde medarbejdere, som forbereder sig til nye 2011-mi naatsorsuutitigut angusaqarmat. Aap, ila nunar­ opga­ver, enten gennem en helt ny uddannelse, eller ved at suaq tassa allanngorarpoq. Kiisalu nutaanik sanaartortit­ opkva­lificere sig – for eksempel gennem sproguddannelse. sineq eqqaanngilaraluunniit, tassani nunarsuaq allanngu­ Endelig kan du læse om et økonomisk resultat for 2012, ngajavippoq uanga issiallunga toortakkanik naqittaanini. som ikke just er prangende – blot et år efter Royal Arctic Atuarninni nuannisaarinatoq. Line præsenterede et rekordresultat for 2011. Jo, verden er så sandelig foranderlig. Og så har jeg endnu ikke engang Inussiarnersumik inuulluaritsi nævnt nybygningsprogrammet, hvor verden nærmest for­ Jakob Strøm andrer sig, mens jeg sidder ved tasterne. God fornøjelse attaveqaqatigiinnermut pisortaq med læsningen.

Venlig hilsen Jakob Strøm kommunikationschef

Royal Arctic Line 3 All. Irene Jeppson · Asseq Lars Svankjær

Containerit Kalaallit Nunaanni pissutsinut tulluartunik sanaat Royal Arctic Line Italiami Kinamilu containeriliortitsisimavoq

- Containeriutigut assut amerleriarsimapput Royal Arctic - Containerit maani nunami suleriaasitsinnut tulluartut Linemili sulilerama. Assersuutigalugu 1996-imi containe­ sanatippagut, Esben Jakobsen oqarpoq. riuteqarpugut 600 x 40´reeferinik, ullumilu 1.500-t sin­ nerlugit containeriuteqarluta, oqarpoq Esben Jakobsen. Ulluinnarni qullersaqarfimmi Nuummiittumi allaffeqar­ poq suliffissuaqarfiullu containeriinut akisussaasuulluni. - Containerinut tunngasut suulluunniit suliarisarpakka. Qanoq ittuussusai, angissusai qanorlu amerlatigisunik pe­ qarnissarput. Tamatuma saniatigut containerinik attartui­ neq (leasing), pisiniarneq tuniniaanerlu suliaraakka. Esben Jakobsen ukioq kingulleq junimi Italiamiippoq Royal Arctic Linep nutaanik containerertaassaanik sanatit­ sinermi pitsaassusaannik nakkutilliiartorluni. Avatangiiserput eqqumaffigineqarnerulerneratigut savi­ Esben Jakobsenip containerinik attartuineq (lea­sing), pisini- arneq tunisinerlu isumagisarai. Uani nikorfaqatigai suleqatini minikunik assartuinissaq pisariaqalernerulerpoq. Open marluk – Lars Borris Pedersen Royal Arctic Linemi pisisarto- top containerit naliginnaasut tassunga atorpiarsinnaan­ngil­ qarnermi ingerlatsisoq aammalu shipplanner Aningo Bro­ lat - tassa saviminikunik assartuinissatsinnut. Naqqi pu­ berg. tusarput, saneraalu anillangalertarlutik soorlu tassa ballon­ Esben Jakobsen sørger for leasing, køb og salg af contai- it. nere. Her står han sammen med to kolleger – Lars Borris Open top containeri (OT) tassaavoq containeri qalia­ Pedersen, der er kundechef i Royal Arctic Line, og shipplan- qan­ngitsoq. ner Aningo Broberg. - Taamaammat nutaanik qaliaqanngitsunik titartaa­qa­ taasimavugut. Containerit saviminermik nateqarput, sane­ rai assut ninngusuujullutik, ataatsimut isigalugit ninngu­ nerupput – OTS-inik taagorpagut (S tassaalluni qallunaa­ tut ”stærk/nukittooq”­ imaluunniit ”skrot/saviminikut”). Taa­ maattu­nik 75- inik open top containerinik Italiami sanatit­ sivugut. Tas­sa taakku saviminikunik assartuinitsinnut atus­ savagut.

Containerinik takuniaalluni Kinaliarneq Esben Jakobsen februarip qiteqqunnerani Kinamiippoq containerinik takuniaalluni. - Reefer-containeriutigut ukiunik 8-10-nik atasinnaas­ suseqarput. - Ukioq manna nutaanik reefer-containerinik 275-inik Kinami sanatitsiniarpugut. - Kinamiippunga containerissatta nutaat sananeqarnera­ ni pitsaassutsimik nakkutilliiartorlunga. Containeriutissat­ ta nutaat allaassutigaat sanerai nukittunerulersikkatsigit, nukittuumik profileqarput, issunerusumillu qaliaqarlutik. Ta­makku saniatigut teqeqquini sukai nukittunerulersissi­ ma­vagut. Aamma anti-slippilerpagut. Tassaapput sioqqa­ tut ittut qalianut siaruarsimasagut, qalianiittoqartillugu qu­aattoqarsinnaajunnaarlugu.

4 Royal Arctic Line Af Irene Jeppson · Foto Esben Jakobsen

Containere bygget til grønlandske forhold Royal Arctic Line har fået bygget containere i Italien og Kina

- Vores containerflåde er vokset en del siden jeg startede i OTS (hvor S står for ”stærk” eller ”skrot”). Vi har fået lavet Royal Arctic Line. I 1996 havde vi eksempelvis cirka 600 x 75 open top containere i Italien. Containerne skal bruges 49 fods (køle/fryse) containere, og i dag har vi mere end til at fragte skrot. 1.500 containere, siger Esben Jakobsen. Han sidder til daglig på hovedkontoret i Nuuk og har Til Kina for at se på containere ansvaret for koncernens containere. Esben Jakobsen var i midten af februar i Kina for at se på - Jeg tager mig af alt der vedrører containere. Hvilke ty­ containere. per, størrelser og jeg vurderer hvad vi har brug for. Derud­ - Vores reefercontainere (køle/fryse) har en levetid på over sør­ger jeg for leasing, køb og salg af containere. 8-10 år. Esben Jakobsen var i juni sidste år i Italien for at kvalitets­ - I år skal vi have bygget 275 nye reefer-containere, og de kontrollere nogle af de nye containere, som Royal Arctic bliver bygget i Kina. Line er ved at få bygget. - Jeg har været i Kina for at kvalitetskontrollere de nye - Med den øgede fokus på miljø er der et behov for at containere der er ved at blive bygget. Det, der gør vores transportere mere skrot. Almindelige open top containere containere anderledes er, at vi har ekstra forstærkninger på kan ikke rigtig bruges til formålet. Der gik blandt andet hul siden af containeren, og vi har en kraftig profil og tykkere i bunden og siderne blev trykket ud, så de lignede balloner. tagpanel. Desuden har vi forstærkning i hjørnestolperne. En open top container (OT) er en container uden tag. Vi har også anti-slip. Det er en slags sand, der er spredt ud - Vi har derfor været med til at designe nogle nye open på taget, så man ikke glider, når man er oppe på taget. tops. Container­ne har en metalbund, de er bygget med - Containerne er bygget til den måde vi opererer på her i kraftige sider og er generelt forstærket – vi kalder dem for landet, siger Esben Jakobsen.

Ukioq kingulleq Esben Jakobsen Italiamiippoq open top containeri­ Sidste år var Esben Jakobsen i Italien for at kvalitetskontrollere nik Royal Arctic Linep sanatitaanik pitsaassutsimik nakkutilliiartorlu- open top containere, som Royal Arctic Line er ved at få bygget. ni.

Royal Arctic Line 5 Allattoq Irene Jeppson · Asseq: Irene Jeppson

Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut sinilluarnarnerusarpoq

Jørgen Kjær Jensen Naja Arcticami umiarsuup naalagarivaa

- Kalaallit Nunaanni pilersuisoqarnermik isumannaarin­ Jørgen Kjær Jensenip gymnasiami atuartuunerani ataa­ ninnissap ilaatut pingaaruteqarpoq Kalaallit Nunaata nam­ taa toquvoq 1982-imi. mineq umiarsuaateqarnera. Royal Arctic Linep umiarsu­ - Taamani fabrikkiutaanik ingerlatsisimaneranik taarsis­ aatai issittumi angalallaqqissunngorlugit sanaajupput. Ta­ sallugu inuusuppallaarpunga, taamaattumillu A.P Møller manna inuttanut assut pingaartuuvoq, umiarsuarmi isu­ aquttunngorniarfigalugu qinnuteqarsimavunga. Umiarsu­ mannaatsumi suliffeqarnissaq. Unnuakkut tamanna sinil­ armut atuarfiutigisumut Danmarkimut tigusaanissara siu­ luarnarneruvoq, Jørgen Kjær Jensen oqarpoq. nertarisimavara. Maerskimi ilinniartutut tigusaavunga i­lin­ Umiarsuarmi Naja Arcticami naalagaavoq, aappaagulu niarfiuvorlu pitsassuaq. Assorsuaq ajunngitsumik pine­ ­qar­ KNI/Royal Arctic Linemi sulinermini ukiut 25-nngortor­ pugut. siussavai. 1988-imi sakkutuunngorniarluni aallartippoq umiarsu­ Jørgen Kjær Jensenip nuliaraa Linda, ernerilu marluk armut alapernaarsuummut Vædderenimut inuttanngorlu­ tassaapput Christopher aamma Andreas. Ilaqutariit tamar­ ni, tassalu Kalaallit Nunaata imartaani umiartortunngorlu­ miullutik Kalaallit Nunaanni angalaartarnertik assut nu­ ni. annarisuuaat, sila ajunngikkaangat. - Qaammatit sisamat umiartortussaavunga, piffissallu - Angalaarneq assut nuannarisuaannarsimavara meeraal­ qaa­ngiutinnginnerani KNI-mut suliffissarsiorpunga. Taa­ lungalu atuanngiffinni Kolding fjordimi tingerlaaserlunga mani sakkutuut imarsiortut aquttutut atorfinitsikkuma­ne­ tissiataartarlunga. qarnerusarput. Qinnuteqarama 1989-imi atorfinippunga.­ - Aataqqiutiga umiarsuarmi naalagaanikuuvoq. Tuluit Siullermik inuttaaqqaarfigaara Johan Petersen, ki­ngorna Nunaata Frankrigillu akornanni ikerasammi inuttanilu Magnus Jensen aamma Nungu Ittuk. Tamatuma kingorna anorersuarsiorlutik ajunaarput. Ilaquttatsinni kisimi umi­ Royal Arctic Linep umiarsuaatai tamangajaasa umiartorfi­ artortuusimavoq. Ataataga fabrikkiuteqarpoq anaanagalu givakka - Mary Arctica minillugu. ilinniartitsisuulluni. Anaanaga oqartarnikuuvoq meeraal­ Jørgen Kjær Jensen siullermik Naja Arcticamut ikivoq lungagooq takorluuillualeraangama Kalaallit Nunaanniit­ 1994-ip aallartinnerani. tuusaartarsimasunga. Taamaattumik tupinnanngilaq maan­ - Umiarsuaq taamani nutaajuvoq, sananeqarneralu naam­ na Kalaallit Nunaanniikkama. masseqqammerluni. Rotterdamimiit Sankt Petersborgi­li­

6 Royal Arctic Line Jørgen Kjær Jensen Naja Arcticami aquttuunertut atorfeqarpoq. Jørgen Kjær Jensen er skibsfører på Naja Arctica. Til næste år kan Aappaagu umiarsuaatileqatigiiffimmi sulinermi­nut tunngatillugu ukiu- han fejre 25-års jubilæum i rederiet. ni 25-ni nalliuttorsiussaaq.

ar­pugut attartortilluta. Pissanganarpoq tassami siullerpaa­ kut ima inissisimasarpugut sila ajortillugu sunnguamil­ mik containerinik angallassigatta. Siusinnerusukkut usit luunniit isigisaqarsinnaanata. Imaassinnaavoq apinerta­ tamalaat assartortarsimavagut. Taamani Naja Arctica kisi­ limmik anorersuartoq. Taamaammat aquttarfimmi ikiortit ngajammi ukiukkut assartuisussatut attartugaasarpoq. pisariaqartittarpagut. Alapernaatsoqartarpugut igalaakkut sikusiortunik. Sila ajorluinnartoq - Ukiut 25-t ingerlaneranni Kalaallit Nunaannut utimullu Immap assingi eqqoqqissaanngitsut Atlantikup umiartorfigisarsimanerani, aammalu Kalaallit Eqqaamavara arlaanni Pajuttaat naalagaaffigalugu. Avan­ Nunaata sineriaata avannamut utimullu umiartorfigisarsi­ naaniilluta talittarfik nassaarineq ajulerparput. Immap as­ manerani anorersuit sakkortunerujartorput. Qujanartu­ singi eqqoqqissaanngitsut pigaagut. Nalunngikkaluarpar­ milli umiarsuit aamma isumannaannerulerlutillu pitsaa­ put sumiilluta, putseqimmallu talittarfik sumiissuseerul­ nerulersimapput. Ullumikkut umiarsuit marloqiusanik ti­ lugu. Tassanngaannarli nipimik tusaasaqarpugut taannalu mitaqarput, pitsaanerusunillu radareqarlutik annanniute­ malillugu ingerlalerluta, pujorlu alikkarmat paasivarput qarlutillu. talittarfimmit 300 meteriinnarnik ungasitsigaluta. Assut - Ukiut siulliit Kalaallit Nunaanni umiartorninni GPS- eqqumiippoq. eqanngilagut. - Kitaata Avannaani sumiiffiit arlalissuit iluamik uuttor­ - Anorersuarujussuartalerneranut silap pissusiata allan­ tarneqarsimanngillat. ngorneri pissutaasut isumaqarpunga. Malissuit 20 meterit angullugit portussusillit takusarpagut. Umiarsuarmik ikiuineq - Kalaallit Nunaata imartaani umiarsuarmik angalatillu­- Jørgen Kjær Jensen januaarimi pisimasumik oqaluttuar­ ni sianigisariaqakkat tassaapput silap allanngorarnera aam­ poq. malu sikoqarnera, taamaattumik mianersoqqissaarluni - Reykjavikimit Kalaallit Nunaaliarpugut. Sila ajormat anga­ ­lasariaqarpoq. Sila ajunngitsuusinnaavoq, minutsilli kitaata tungaanuinnaq unnuaq tamaat ingerlavugut. Ullup qulit ingerlanerinnaani anorersualersinnaalluni. tulliani Nunap Isua toraarlugu ingerlaqqileratta umiarsuaq Jørgen Kjær Jensenip isumaa malillugu Kalaallit Nu­ takulerparput. Umiarsuaq kukkusumik toraagaqarluni naanni sumiiffiit marluk umiartorfigissallugit ajorluinnar­ taartuinnarmilu sikusiutinik qulleqarani sikorsualimmut tuusut tassaapput Kap Thorvaldsen aammalu Nunap Isua. ingerlaarpoq. Umiarsuaq radiukkut attavigaarput inuttaalu Sarfarnertoqaat, anorersuakkajullutik sikoqarfiungaatsiar­ nassuiaallugit sikorsuarnut toraarlutik ingerlanerarlugit, si­ lutillu. kusiutinillu qulleqarani qanoq ulorianartigisoq oqalut­ - Ukioq kingulleq januaarimi Danmarkimiit Kalaallit tuul­lugit. Umiarsuaq sumi sikoqartarneranik takutitsisu­ Nunaannukartilluta tallimariarluta ulussaarsuarnik ano­ mik immap assinganik peqanngilaq, Arktisk kommandolu rersuarsiorpugut. Angalanerput tamaat sinippianngilagut. sumiiffimminik oqaluttuunniarlugu kaldersimanagu - naak Nuummut apuukkatta inuttat assut qasoqqapput. Anorer­ Kalaallit Nunaata sineriaanut 250 sømilinit qaninneruga­ suaraangat sumik arlaanik iliuuseqarpiarsinnaaneq ajorpu­ mi taamaasiortussaagaluarluni. Umiarsuup attavigereerat­ gut. TV-kkut isiginnaartoqarsinnaavoq imaluunniit atuak­ sinni malilluta ingerlaaqatigaatigut uagut Nuup tungaanut kamik atuarluni. sangunissatta tungaanut namminerlu Kujataanut sangu­ Sila ajortillugu umiarsuaq qanoq isumannaarneqarsinnaa­ nissami tungaanut. Isumaqarpugut umiarsuaq Atlantikumi va? silarlussiungaarami Kalaallit Nunaat qanillivallaarlugu - Suut tamaasa elastikkeqartippavut. Nerriviit, issiaviit i­nger­lalersimagaluartoq. atortullu allat kikiagullugit qajannaaqqapput imaluunniit - Aamma umiarsuit takornariartaassuit angisuut marluk elastikkeqarlutik silarluttumi uppinnaveersaartitsisussat. naapissimavagut takornarianik angallassisut sikusiutinik Usigut qajannaarlugit qilersuuttarpagut- ukioq tamaat qulleqaratik. Ajoraluartumik ilimagaara siunissami umiar­ kaajallallugu. suit arlallit naammattoortalerumaarigut maani angalasut, - Silarluttumi angalagaangatta sukkassuserput pissutsi­ ilisimasaqarfiginagu qanoq umiartorneq ulorianartigisoq nut naleqqussartarparput. immat, sikut silallu pissusai immikkuullarissut ilisima­sa­ - Angalanerit tamaasa inuttat tamakkerlugit pisariaqar­ qarfiginngikkaanni. Piareersimaannartariaqarpugut sapin­ tittarpagut. Umiarsuup naalagaa kisimi immikkut ilisima­ ngisatsinnillu ikiuuttarluta. saqartuunngilaq, inuttalli tamarmik taamaapput. Ilaannik­

Royal Arctic Line 7 Af Irene Jeppson · Foto Christer Holte

Man sover bedst om natten med et sikkert skib

Jørgen Kjær Jensen er skibsfører ombord på Naja Arctica

- En del af den grønlandske forsyningssikkerhed er, at I 1988 blev han taget som værnepligtig, og det betød, at Grøn­land har sine egne skibe. Royal Arctic Lines skibe er han kom ombord på inspektionsskibet Vædderen og sej­ suverænt bygget til arktiske forhold. Det betyder rigtigt lede i grønlandsk farvand. meget for en besætning at have et sikkert skib. Det bety­der, - Jeg skulle sejle i fire måneder, og inden perioden var at man sover godt om natten, siger Jørgen Kjær Jensen. overstået, søgte jeg job hos KNI. Dengang ansatte man Han er skibsfører på Naja Arctica, og til næste år kan han helst styrmænd, der havde sejlet i søværnet. Jeg søgte en fejre 25-års jubilæum som ansat i KNI/Royal Arctic Line. stilling og blev ansat i 1989. Min første hyre var ombord på Jørgen Kjær Jensen er gift med Linda og har to drenge, Johan Petersen, senere Magnus Jensen og Nungu Ittuk. Jeg Christopher og Andreas. Hele familien holder meget af at har efterfølgende sejlet med alle Royal Arctic Lines skibe - sejle i Grønland, når bare vejret er godt. undtagen Mary Arctica. - Jeg har altid holdt af at sejle, og som barn foregik al Jørgen Kjær Jensen kom første gang ombord på Naja fritid på Kolding Fjord med at sejle med sejl. Arctica i starten af 1994. - Min tipoldefar var kaptajn. Han gik ned i en orkan med - Skibet var helt nyt og lige bygget færdigt. Vi sejlede mand og mus i den engelske kanal. Han er den eneste i fa­ charter fra Rotterdam til Sankt Petersborg. Det var spæn­ milien, der har været sømand. Min far var fabrikant, mens dende, for det var første gang vi sejlede med containere. min mor var skolelærer. Min mor plejede at sige, at når fan­ Tidligere havde vi jo stykgods ombord. Dengang var det tasien løb fra mig, så var jeg i Grønland. Så det er ikke så altid Naja Arctica, der blev chartret ud om vinteren. underligt jeg er havnet her. Jørgen Kjær Jensen mistede sin far i 1982 mens han gik Ekstremt vejr på gymnasiet. - I de 25 år jeg har sejlet over Atlanten til og fra Grønland, - Jeg var for ung til at overtage hans fabrik og derfor søgte og op og ned af Grønlands kyst, er stormene blevet mere jeg til A. P. Møller som styrmandsaspirant. Meningen var ekstreme. Skibene er heldigvis også blevet bedre og mere at søge ombord på skoleskibet Danmark. Jeg blev optaget sikre. I dag har skibene dobbeltskrog og bedre udstyr. som aspirant i Maersk, og det var en fantastisk læreplads. - De første år jeg sejlede på Grønland havde vi ikke GPS Vi blev enormt godt behandlet. ombord.

8 Royal Arctic Line Magnus Jensen, Nanortalik (1990)

Jørgen Kjær Jensen

- Jeg tror det er klimaforandringerne, der er årsag til det taat. Det var et sted i Nordgrønland, hvor vi simpelthen mere ekstreme vejr. Vi har set bølger på 20 meters højde. ikke kunne finde kajen. Vi havde ingen nøjagtige søkort. Vi - Når man sejler i grønlandsk farvand skal man være op­ vidste godt i hvilke område vi var, men vi kunne bare ikke mærksom på det omskiftelige vejr og risikoen for at møde finde kajen på grund af tæt tåge. Lige pludselig kunne vi is. Derfor skal man være forsigtig, når man sejler heroppe. høre noget larm og kunne sejle efter lyden, og da tågen let­ Man kan komme ud for at vejret er fint og indenfor ti mi­ tede opdagede vi, at vi kun var 300 meter fra kajen. Det var nut­ter er man inde i en orkan. en mærkelig oplevelse. Ifølge Jørgen Kjær Jensen er der to grumme steder i - Der er rigtig mange steder i nordvestgrønland, der ikke Grønland, hvor det næsten altid er udfordrende at sejle. er målt ordentligt op. - Det er ved Kap Thorvaldsen og Kap Farvel. Her er der meget strøm og tit meget vind og is. Hjalp et skib - Sidste år i januar oplevede vi at sejle ind i fem orkaner Jørgen Kjær Jensen fortæller om en episode, der foregik i fra vi sejlede fra Danmark til vi kom til Grønland. Vi fik januar.­ næsten ikke sovet under hele turen. Besætningen var meget - Vi var på vej til Grønland fra Reykjavik. På grund af dår­ træt, da vi endelig nåede til Nuuk. Man kan ikke rigtig ligt vejr sejlede vi vestover hele natten. Næste dag da vi foretage sig noget, når der er uvejr. Man kan se noget tv el­ igen sejlede mod Kap Farvel kunne vi se et skib. Skibet ler læse en bog. havde en forkert kurs og var på vej mod isfyldt farvand i Hvordan sikrer man skibet i dårligt vejr? mørke og uden isprojektører. Vi kaldte skibet over radioen - Vi har elastikker overalt. Borde, stole og andet inventar og forklarede dem, at de var på vej ned mod isen, og at det er skruet fast eller har elastikker omkring sig, så de ikke var meget farligt at sejle i mørke uden isprojektører. Skibet vælter i dårligt vejr. Lasten bliver altid godt surret fast - året havde ikke rekvireret et iskort, og de havde heller ikke rundt. kaldt op og fortalt Arktisk kommando om deres position - - Når vi sejler i ekstremt dårligt vejr, afpasser vi farten ef­ selv­om man skal kalde op, når man er nærmere end 250 ter de forhold, der nu er. sømil ud for den grønlandske kyst. Efter at vi havde haft - Ved hver tur har vi altid brug for hele besætningen. Det kontakt til skibet, sejlede det efter os indtil vi sejlede nord­ er ikke kun skibsføreren der er eksperten, men hele besæt­ på mod Nuuk og de sejlede sydover. Vi tror skibet er kom­ ningen. Vi er ind imellem i situationer, hvor vi ikke kan se met for tæt på Grønland på grund af ekstremt dårligt vejr noget som helst på grund af vejret. Det kan for eksempel på Atlanten. være en snestorm, vi er røget ind i. Derfor har vi altid ekstra - Vi har også oplevet to store krydstogtsskibe der har sej­ øjne på. Vi har en “udkig” der kigger ud af vinduet og hold­ let med turister uden isprojektører. Jeg tror desværre, at vi er øje efter is. i fremtiden vil se flere hændelser med skibe, der sejler rundt heroppe uden at vide hvor risikofyldt det er, hvis Unøjagtige søkort man ikke kender farvandene, isen og de særlige vejr­ - Jeg husker en episode fra dengang jeg sejlede med Pajut­ forhold. Vi må bare holde godt øje og hjælpe hvor vi kan.

Royal Arctic Line 9 Royal Ar ctic L inemi sulisut tunuliaqutaasut ilisa r itinneqa ne at A nsigte r ne bag Royal Ar ctic L ine Royal Ar ctic L inemi sulisut tunuliaqutaasut il

Jørna Josefsen

Allattoq /Af Irene Jeppson

Nassiussalerisutut atorfinitsinneqarpoq

46-nik ukiulik Jørna Josefsen KNI-mi suliffinni annaalerut­ Blev ansat som godsforvalter torlugu nassiussalerisutut atorfinippoq. - KNI Pilersuisup qullersaqarfiani atorfeqarlunga allaf­ 46-årige Jørna Josefsen stod til at miste sit job i KNI da hun feqarfiup Sisimiunut nuunneqarnissaa aalajangerneqarpoq. fik arbejde som godsforvalter. Nuukkusunnginnama suliffeeruttussanngorpunga. Ki­ - Jeg var ansat på hovedkontoret i KNI Pilersuisoq da det nguninngua umiarsualeriffimmi nassiussalerisutut atorfi­ blev besluttet at flytte administrationen til Sisimiut. Jeg nippunga, taamanili tamaani sulilerpunga,­ Jørna Josefsen havde ikke lyst til at flytte og stod snart uden arbejde. Iste­ oqarpoq. det fik jeg arbejde som godsforvalter på havnen, siger Jørna 1985-miit 1986-mut Ikast-imi niuernermut allaffimmul­ Josefsen. lu tunngasunik ilinniarsimavoq. Fra 1985 til 1986 tog hun handels- og kontoruddannel­ - Kalaallit Nunaannut utereerlunga ilinniagara qaffassar­ sen i Ikast. niarlugu ilinniaqqippunga, taamanilu Nunatek-imi prak­ - Efter hjemkomsten til Grønland tog jeg en videreud­ tikkerfissarsillunga. 1990-imi Jørna Josefsenip ilinniakkani dannelse indenfor faget og fik praktikplads i det daværende naammassivaa. Ukiut arlallit Nunatek-meereerluni Piler­ Nunatek. Jørna Josefsen blev færdig med sin uddannelse i suisumeereerlunilu 1. juli 1999-imi Royal Arctic Linemi 1990. Efter nogle år i Nunatek og Pilersuisoq blev hun an­ overassistentitut atorfinippoq. sat som overassistent i Royal Arctic Line den 1. juli 1999. - Ulluinnarni karsimiittarpunga sullitagullu kiffartuullu­ - Til daglig sidder jeg ved kassen og ekspederer kunderne. git. Tamatuma saniatigut GCS systemikkut aaneqanngit­ Derudover går jeg GCS-systemet igennem for at tjekke om soorsimasunik assartugaqarnersoq aammalu sullitanut tu­ der er uafhentet gods og om der skal sendes rykkere ud til avisaarutinik nassiussisoqassanersoq misissortarpara. kunderne.

Assammik arsartartunik sungiusaasoq Håndboldtræner Jørna Josefsenip aappani Mika Berthelsen najugaqatigaa, Jørna Josefsen bor sammen med kæresten Mika Berthel­ taakkulu marlunnik meeraqarput. Paniat Bonna Berthel­ sen og sammen har de to børn. Deres 24-årige datter Bon­ sen 24-nik ukioqarpoq Nuummilu ilinniarnertuunngor­ na Berthelsen går på gymnasiet i Nuuk og 17-årige Bria niarfimmi ilinniartuulluni, Bria Berthelsenilu 17-nik ukiu­ Berthelsen går på idrætsefterskole i Danmark. lik Danmarkimi idrætsefterskole-rpoq. - Jeg har tidligere dyrket meget sport, specielt håndbold. - Siornatigut timersorneq assut aallutarivara, ingammik Jeg har også fungeret som træner for puslingene. Jeg måtte as­sammik arsarneq. Aammattaaq puslinginut sungiusaa­ dog stoppe i 2011 da jeg fik konstateret brystkræft. Jeg har suunikuuvunga. Tamannali 2011-mi iviangikkut kræfterlu­ været i kemo og strålebehandling og har derfor måtte sætte nga paasigakku unitsittariaqarsimavara. Kemo aamma qin­ sporten på standby. Jeg har det fint nu og overvejer at star­ ngortaaneq atorlugu katsorsartinnikuuvunga, taamaattu­ te igen på et tidspunkt. millu timersorneq unitseqqaartariaqarsimallugu. Ajunngi­­ langa piffissarlu arlaatigut aallarteqqinnissara eqqarsaa­ti­ Stilling: Godsforvalter givara. Navn: Jørna Josefsen Arbejdssted: Royal Arctic havneservice, Maniitsoq Atorfik: Nassiussalerisoq Fritid: Vi har en båd og bruger en stor del af sommeren på at sejle. Ateq: Jørna Josefsen Min kærestes forældre har en hytte som vi af og til besøger. Suliffik: Royal Arctic havneservice, Maniitsoq Sunngiffik: Angallateqarpugut taamaattumillu aasakkut piffissaq an- nertooq angalaarnermut atortarlutigu.

10 Royal Arctic Line Allattoq/af Jakob Strøm · Asseq/foto: Royal Arctic Line

Sanaartukkat nutaat sussappat? Royal Arcticimi normumi kingullermi atuarneqarsinnaa­ fik immikkut oqaloqatigineqarpoq. Umiarsualiorfik pine­ voq tyskit umiarsualiorfiannut P&S Werftenimut umiar­ qartoq tassaavoq taamani Mary Arcticamik sanasuusoq, suit nutaat tallimat isumaqatigiissutigineqarsimanerat taa­ taamaattumillu taanna ilisarisimalluarparput. Kisianni sa­ maatinneqarsimasoq. Maannakkummi taava? natitsinissamut tassunga isumaqatigiissuteqartoqassaner­ P&S Werften akiliisinnaajunnaarluni unimmalli Royal soq imaluunniit allamut saqqummersussap aaqqissuunne­ Arctic Linemi qitiutinneqartut pingaasuupput: Maannak­ qarnerata naanerani suli ilisimaneqanngilaq. Kisianni neri­ kut umiarsuaatit sivisunerusumik pigineqarsinnaanera, orsuutigineqassaaq nutaarsiassat tamarmik ral.gl-imi taku­ umi­­arsualiorfinnik niuernermi misissuineq aamma nutaa­­ neqarsinnaajumaartut – nutaarsiassamik oqaluttuari­sassa­ nik sanaartortitsinissamut pilersaarummik misissuineq, qaleriarutta. tamatumani misissorniarlugu allanngortoqarsimanersoq Taamaattorli qularnaatsoq tassaavoq. Nunatsinni piler­ pissutsinik sanaartortitsinissamut nutaamik isumaqatigiis­ suinermut atorneqartussanik umiarsuarnik nutaanik talli­ suteqarnissamut atatillugu iluarsineqartariaqartunik. manik sanasoqassaaq, aamma piumasaqaataasut misisso­ Sivisunerusumik piutitsiniarallarneq maannakkut naam­ reerlugit sanatitsinissat tassaassapput umiarsuaq contai­ massivoq ukiumilu aggersumi angalaneq ilisimaneqartoq nerersuut Marytut ilusilik 606 TEU-nik usisinnaassuse­ atorlugu illoqarfinnut aamma nunaqarfinnut angalasarneq qartoq (TEU=containerinut uuttuut - Twenty foot Equi­ ingerlanneqaannassaaq. valent Unit), umiarsuit marluk tamarmik immikkut 108 Royal Arctic Linemit naatsorsuutigineqarpoq 2013-imi TEU-nik usisinnaassuseqartut aammattaaq umiarsuaaqqat ukiup affaata siulliup ingerlanerani umiarsualiorfiup allap mikinerusut tamarmik immikkut containerinik 36 TEU- isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaanera. Maannakkorpiaq nik usisinnaassuseqartut. Umiarsuit taakku mikinerusut titarnerit makku allanneqarnerani Polenimi umiarsualior­ nunaqarfinnut assartuinermi atorneqassapput.

Hvad sker der med nybygningerne? I det seneste nummer af Royal Arctic kunne man læse, at vi i særlig dialog med et værft i Polen. Der er tale om det kontrakterne på fem nye skibe på det tyske værft P&S værft som i sin tid byggede Mary Arctica, og som vi derfor Werf­ten nu er annullerede. Og hvad så nu? ken­der særdeles godt. Ved redaktionens afslutning var der Siden P&S Werften gik konkurs har Royal Arctic Line stadig ikke indgået en endelig aftale. Men alle nyheder om haft tre fokusområder: levetidsforlængelse af den nuvæ­ emnet vil blive lagt på ral.gl. rende flåde, sondering af markedet for værfter og en gen­ Et er dog sikkert: der skal bygges nye skibe til forsynin­ nemgang af forudsætningerne for nybygningsprogrammet gen af Grønland, og efter gennemgangen af forudsæt­ for at undersøge om der er sket ændringer, som kræver til­ ningerne vil den samlede ordre fortsat omfatte et contain­ retning i forhold til en ny kontrahering. erskib af Mary-klassen på 606 TEU (TEU=containermål - Levetidsforlængelsen er nu lagt på plads, og de kommen­ Twenty foot Equivalent Unit), to containerskibe på hver de år vil der blive sejlet efter det kendte mønster fra de omkring 108 TEU samt to mindre skibe med en con­ fore­gående år både til byer og bygder. tainerkapacitet på hver omkring 36 TEU. Disse fire mindre Royal Arctic Line forventer at kunne kontrahere ved et skibe vil indgå i bygdebesejlingen. nyt værft i første halvår af 2013. Mens disse linjer skrives er

Royal Arctic Line 11 Allattoq Irene Jeppson · Asseq: Nammineq pigisat

Tuluttut ilikkarusulluni Tuluit Nunaannukarpoq

Arctic Base Supply-mi sulisoq, Thomas Møller oqaatsinik ilinniariarluni qaammatini marlunni Exeter-imiippoq

- Ilikkagaqarnaqaaq allanillu kalaaleqanngitsumiilluni as­ - Angalagitsi misigisaqarlusilu. Uanga aallaqqikkusussin­ sut nuannerluni. Nammineq oqaatsikka atorlugit allanik naavunga. Qinnuteqaqqikkaluarpunga, kisianni paasitin­ oqaloqateqarsinnaasimanngilanga, taamaattumillu tulut­ neqarpunga ukioq manna qinnuteqartut amerlasut inger­ tuinnaq oqaluttariaqarsimallunga. laannarlu aallaqqinnissara ilimagissanngikkiga. Ukiaru Ukioq kingulleq septembarimi Thomas Møllerip ilaqut­ qin­nuteqaqqinnissara pilersaarutigaara. tani Nuummiittut qimallugit qaammatini marlunni Tuluit Thomas Møller sisamanik meeraqarpoq arfinillit 23-llu Nunaannut oqaatsinik pikkorissariarluni aallarpoq. akornanni ukiulinnik, ataatsimillu ukiulimmik erngutaqar­ Thomas Møller Arctic Base Supply-mi aaqqissuussiner­ luni. mut ataqatigiissaarisutut atorfeqarpoq. Ulluinnarni sulia­ - Tuluit Nunaanniinnerma nalaani maqaasisatuakka tas­ minut atatillugu nunani allani suleqatinut attaveqangaatsi­ saasimapput ilaquttakka. artarpoq. - Taamaakkaluartorli oqaatsinik ilikkagaqarlunga anga­ - Tuluttut oqqarlunnera iluarisimanngilara. Suliffinnut lanera nuannerpoq. Kammalaatitaartorpunga – maanna atatillugu Skotlandimi uuliasiortut Cairn Energy anner­ at­taveqarfigisannik. Angajoqqaarsiakka ilaqutaallu immik­ tuumik attaveqarfigisarpakka. Tuluttut oqaatsinik pigin­ kuullarissumik attaveqarfigilerpakka. naasakka pitsaavallaarsimanngillat, taamaattumillu ilaati­ - Tuluit Nunaanniinnerni ilaqutariinni najugaqarpunga. gut paatsoortoqartarsimavoq. Ilaatigut kanngunartarsima­ Ilaqutariit uannut assut pitsaapput, anaanaallu iggareqaaq. voq, taamaattumillu tuluttut pikkorissarnissamut periarfis­ Arlaleriarlunga ilaqutariit erruileraangata eqqiaaleraanga­ sat misissulersimavakka. taluunniit ikiorniartaraluarpakka – kisianni attueqqusaan­­ Thomas Møller internettikkut misissuilerpoq paasillu­ ngilanga, Thomas Møller illarluni oqarpoq. gulu Namminersorlutik Oqartussat ukiut tamaasa Sisimiu­ ni Oqaatsinik pikkorissarfik aqqutigalugu Exeterimut tu­ Atuarfiup avataatigut sammisat luttut pikkorissariarnissamut tapiissuteqartartut. Periar­fis­ Thomas Møller Exeter-miinnermini Tuluit Nunaata taku­ sinneqartut tassaapput inuussutissarsiornikkut suliaqartut laarnissaanut aamma periarfissaqarsimavoq. tuluttut oqaatsinik pikkorissarnissaminnut pisariaqartitsi­ - Exeter Academy arlalinnik aaqqissuussaqartarpoq sut. (bow­ling, filmeriarneq il.il.) kiisalu angalaarnerit. Ilaatigut - Qinnuteqarpunga tigutillungalu. Septembarip 28-iani Stonehenge-mut aamma Salsbury Cathedral-imut takor­ Kalaallit Nunaanniit aallarpunga, oktoberillu aallaqqaa­ nariarpugut. Weekendini neriniartarfiliartarpugut, ilaati­ taani Exeter Academy-mi aallartillunga. gullu nunanit assigiinngitsunit 10-15-ninngaanneertarlu­ - Ilinniartitsineq pingasunngorlugu agguarneqarsima­ ta. voq. Ullaakkut oqaasilerineq ingerlanneqartarpoq. Ullup - Aammattaaq Tuluit Nunaanniinnerni sulorarneq aallu­ qeqqata missaani atuarlungalu allattarpunga, oqaatsillu tarivara. i­luamik taanissaat sungiusarlugit. Ualikkut tusarnaarfiusar­ - Inuit allat nunarsuarmi angalaarlutik misigisassarsior­ poq. Aammattaaq sapaatip akunneranut marloriarlunga ki­ nissaannik ilikkagaqarnissaannillu kajumissaarsinnaavak­ simiillunga ilinniartitsisoq oqaloqatigisarpara, tassani oqa­ ka. Inuusuttut angalallutik ilikkagaqarsinnaaqaat. Ilaatigut luuserisassat assigiinngitsut qaqittarpagut. Soorlu timer­ namminersornerulerneq ilikkarneqartarpoq. Uanga Tuluit sorneq, filmit, isiginnaartitsineq imaluunniit allarluinnaat. Nunaanneereernerma kingorna piumassuseqarnerulerpu­ nga, malunnartumillu tuluttut oqqarinnerulerlunga, Tho­ Angalagitsi mas Møller oqarpoq. Oqaatsinik pikkorissariarluni angalaneq Thomas Møller­ip kajumissaarutigisinnaavaa.

12 Royal Arctic Line Inuusuttut angalallutik ilikkagaqarsinnaaqaat, Thomas Møller oqarpoq. De unge kan lære meget af at tage ud, siger Thomas Møller.

Royal Arctic Line 13 Af Irene Jeppson · Foto: Privat

Tog til England for at lære mere engelsk

Thomas Møller fra Arctic Base Supply har været på et to måneders intensivt sprogophold i Exeter

- Det var enormt lærerigt og dejligt at være et sted, hvor der komme af sted lige med det samme. Jeg har planer om at ikke var andre grønlændere. Det betød, at jeg ikke kunne søge igen til efteråret. snakke med andre på mit eget sprog, men var tvunget til at Thomas Møller har fire børn i alderen seks til 23 år og snakke engelsk. har desuden et barnebarn på et år. I slutningen af september sidste år forlod Thomas Møller - Det eneste jeg savnede under opholdet i England var sin familie i Nuuk for at tage på to måneders sprogophold i min familie. England. - Alligevel var det dejligt at være på sprogophold. Jeg fik Thomas Møller er ansat som logistikkoordinator i Arctic en masse nye venner – og jeg har stadig kontakt til dem. Jeg Base Supply. I det daglige arbejde har han en del kontakt til fik et specielt forhold til mine plejeforældre og deres fami­ udenlandske samarbejdspartnere. lie. - Jeg havde det ikke godt med mit dårlige engelsk. I mit - Under opholdet boede jeg privat hos en familie. Fami­ arbejde har jeg haft meget kontakt til det skotske oliesel­ lien var utrolig søde imod mig og moderen var eminent til skab Cairn Energy. Mit engelske var ikke så godt, og derfor at lave mad. Jeg forsøgte flere gange at hjælpe til hos fami­ kunne der tit opstå misforståelser. Det kunne nogle gange lien med opvask og andet rengøring – men jeg måtte ikke være pinligt, og derfor begyndte jeg at kigge på muligheder ”løfte en finger,” griner Thomas Møller. for at dygtiggøre mig på engelsk. Thomas Møller søgte på nettet og fandt ud af, at Grøn­ Aktiviteter udenfor skolen lands Selvstyre hvert år giver støtte til sprogophold i Exeter Under opholdet i Exeter fik Thomas Møller også mulighed gennem Sprogskolen i Sisimiut. Målgruppen er folk fra er­ for at se lidt af England. hvervslivet, der har brug for at dygtiggøre sig i engelsk. - Exeter Academy lavede flere arrangementer, såsom - Jeg søgte og blev optaget. Jeg rejste fra Grønland den bowling, film og udflugter for os. Vi tog blandt andet på 28. september og startede på Exeter Academy den første sightseeing til Stonehenge og til Salsbury Cathedral. I oktober. weekenderne plejede vi at tage ud for at spise og tit kunne - Undervisningen var tredelt. Formiddagen blev brugt til vi være 10-15 forskellige nationaliteter. at lære grammatik. Ved middagstid skulle jeg læse og skrive - Jeg gik også til badminton under opholdet. og lære at udtale ordene korrekt. Om eftermiddagen var - Jeg kan klart anbefale andre at rejse ud i verden for at det tid til at lytte. Desuden havde jeg enesamtaler med læ­ opleve og lære. De unge kan lære meget af at tage ud. Man reren to gange om ugen hvor vi tog forskellige emner op. lærer blandt andet at blive mere selvstændig. Jeg har fået Det kunne være emner som sport, film, teater eller et helt meget mere ”gå-på-mod” efter mit ophold i England og er andet emne. blevet klart bedre til at udtrykke mig på engelsk, siger Thomas Møller. Rejs ud Thomas Møller kan klart anbefale andre at tage på sprog­ Thomas Møller ukioq kingulleq Tuluit Nunaanniippoq tuluttut ophold. oqaatsinik ilinniarluni. - Rejs ud og oplev. Jeg kunne godt tænke mig at tage af- Thomas Møller var sidste år i England på sprogophold. sted igen. Jeg har søgt ind igen, men har fået at vide, at der er mange ansøgere i år og at jeg ikke skal regne med at

14 Royal Arctic Line Royal Arctic Line 15 Allattoq Irene Jeppson Asseq: Pia Breiner Sørensen Ikkarlinneq unamminartoq Vega Sagittarius ukioq kingulleq ikkarlimmat Royal Arctic Linep sillimmasiinermut immikkoortortaqarfia ulapissimavoq

- Oqimaassimaqaaq ilinniarfiulluarsimallunili, allaffimmi tunngasunik oqaaserpassuarnik imaqarput, taamaattumik pisortaq Dora Drechsel oqarpoq. paasiuminartunngorlugit nutsertinneqarnissaat pingaaru­ Qaammatit kingulliit Royal Arctic Linep sillimmasiiner­ teqarsimavoq. mut immikkoortortaqarfia Vega Sagittariusip ikkarlinnera­ - Usit Vega Sagittariusimiittut annaassiniartartunit nuna­ ta kingorna naammassiniaalluni assut ulapissimavoq. mut ikaarunneqarput, umiarsualiviullu avataaniittumut - Januaarimi pisisartutsinnut kingullermik nassiussuivu­ ­toq­qorsivimmut inissinneqarlutik. Tamanna kingorna Ro­- gut. Suliap taama sivisutigisimaneranut pissutaavoq sulias­ y­al Arctic Line-mut iluarpallaanngitsoq paasinarsivoq, tas­ sat Royal Arctic Linep sunniuteqarfigisinnaanngisai imaan­ sami usit tiguniarneqarneranni tigusisussanut assartornis­ naanngitsuusimammata. Ikkarlittumik ikiuiniarneq allaf­ saat ajornakusoorsimavoq. Inatsisilerituup misissuinermik fissornikkullu sulineq sivisusimaqaaq, Dora Drechsel oqar­ ingerlatsisup isumaqatiginninniarfigineratigut usit toqqor­ poq. sivimmit umiarsualivimmukaanneqassasut aaqqiisimavoq, Vega Sagittarius 16. august 2012 ikkarlippoq. Sapaatip tamaani usit containerillu iluamik passunneqarsinnaam­ akunnera ataaseq qaangiummat nalunaartoqarpoq havari mata. Taamaaliortoqarsimanngikkaluarpat pisisartut usit grosse-qartoqartoq, tassaasoq umiarsuarmi usigineqartu­ pigisatik aatsaat inatsisilerituup misissuinermik ingerlatsi­ nik piginnittuusut umiarsuup usillu annaanniarneranut sup piumasaqarneratut containerinit aatsaat annissorne­ ani­ngaasartuutinut akileeqataasussatut pisussaatinneqar­ qarsinnaalermata tigusinnaasimassagaluarpaat. tuusut. 31. august havari grosse pillugu inatsisileritooq mi­ - Taamaalilluta containerit ammarsimavagut usillu ataa­ sissuinermik ingerlatsisumit pisisartunut allakkat naam­ siakkaat inuttaanut tunniussuullugit, tassa containerit sin­ massineqarput, aatsaallu tassa qanoq iliortoqarnissaanut nerini usit ammaaffigineqarnissaat utaqqeqqaarnagit. ­Ta innersuutit siulliit pisisartunut nassiunneqarlutik. manna tyskit umiarsuaatileqatigiiffianit sinniisumik ala­ Tamanna sioqqullugu Royal Arctic Linep allakkat qallu­ pernaatsoqarluni pivoq. naatut kalaallisullu nutsertissimavai. Allakkat suliamut - Vega Sagittariusip 16. august ikkarlinneranit containe­

16 Royal Arctic Line Dispachør / Inatsisileritooq misissuinermi ingerlatsisoq Dispachøri tassaavoq inatsisileritooq umiiarnernik misissuinerni ingerlatsinermi immikkut ilisimasalik. Taassuma aamma an- naassiniaanermi aningaasartuutit, utaqqiisaasumik umiarsuali­ vimmut aningaasartuutit aammalu ikuallattoornernit ajutooru- taasimasut aningaasartuutai tamaasa misissuiffigisarpai, nalilin- nillu pigisaminnik annaassiniaavigineqarsimasunut agguarlugit. Aningaasartuutinik naatsorsuineq nunat assigiinngitsut akor- nanni maleruagassat malillugit naatsorsorneqartarput, tassaa­ sut York-Antwerpen malillugu maleruagassat.

rillu umiarsualivimmut 13. september nuunneqarneranut put, eqqartuussissuserisunit, sillimmasiisarfinnit, inatsisi­ suliaqarpiarsimasinnaanngilagut. Tyskit umiarsuaatileqa­ lerituunit misissuinernik ingerlatsisunit, annaassiniaaner­ tigiiffiat inatsisileritoorlu misissuinermik ingerlatsisussaq mik suliaqarfinniit pisisartunit allanillu allakkat. Taamatut utaqqeqqaartariaqarsimagatsigit. Royal Arctic Line suli­­ ikkarlinnerup qanoq suliaqartitsiginera paasineqarsinnaa­ nerup ingerlaneranut sunniuteqarsimanngilaq, taamaallaat voq. Assut ulapissimavugut usit pisisartutsinnut sukkaner­ containerit umiarsualivimmut nuunneqarnissaannut nu­ paamik tunniussuunnissaat anguniarlugu. kingisaarisimavoq usit tunniussuunneqalerniassammata. Tamatuma saniatigut allaffissornermi suliassaapput umiar­ Ikkarlinnerup kingorna naatsorsuineq suarmi usit suunerinik kikkullu piginnittuunerinik upper­ Dora Drechsel paasissutissiivoq ikkarlinnermut kaanngar­ narsaanerit. titsiniarnermut usillu annaanniarneranut aningaasartuutit aatsaat naatsorsorneqaleruttortut. Pisisartut naammagittaatsut - Pisisartut 80 procentimik tapiissutitut akiliutaat inatsi­ - Piffissami iluarsiisoqannginnerani isumaqarpunga pisi­ silerituup misissuinermi ingerlatsisup sullitat kontoanut sartugut naammagittarpallaarsimanngitsut, tassami aallaq­ ikineqarsimapput, tassaniissappullu ikkarlinnerup kingu­ qaammulli nalunaarutitta saniatigut allanik nalunaa­ru­te­ neranik aningaasartuutiviit tamarmik kisinneqareernissaa­ qarsinnaannginnatta. Tassa qaqugu susoqassanersoq na­lu­ ta tungaanut. arput, taamaattumik pisisartugut oqarfigiinnartaria­qar­tar­ - Aningaasartuutit akilerneqareerpata aningaasallu sin­ simavagut: ”Usit qaqugu tunniunneqassanersut na­lu­ar­put, neqassappata ernialerlugit kontomit pineqartumit utertin­ tyskit inatsisilerituut misissuinermik ingerlatsisussat utaq­ neqarumaarput. qigatsigit”. - Vega Sagittariusip ikkarlinnerata kingorna qaammatini tulliuttuni immaqa mailit 1.000-tit uannut nassiunneqar­

Royal Arctic Line 17 Af Irene Jeppson · Foto Lars Svankjær

Grundstødning skabte store udfordringer

Vega Sagittarius’ grundstødning sidste år skabte travlhed i Royal Arctic Lines forsikringsafdeling

- Det har været en tung, men lærerig proces, siger kontor­ mentation på hvilke forsendelser der var ombord på ski­ chef Dora Drechsel. bet. De sidste par måneder har Royal Arctic Lines forsikrings­ afdeling haft travlt med at afslutte sagen efter Vega Sagitta­ Utilfredse kunder rius’ grundstødning. - I den mellemliggende periode tror jeg vores kunder var - Vi har i januar sendt de sidste forsendelser til kunderne. frustrerede, fordi vi ikke kunne komme med nogle meldin­ Årsagen til at det har taget så lang tid har været de tunge ger udover det vi havde meldt ud i starten. Vi vidste ikke processer som Royal Arctic Line ikke har haft indflydelse hvor­når der ville begynde at ske noget, så det eneste vi på. Det har været en lang proces administrativt, men også kun­ne oplyse til vores kunder var; ”Vi ved ikke hvornår rent praktisk, siger Dora Drechsel. god­s­et kan udleveres, fordi vi venter på de tyske dispachør­ Vega Sagittarius sejlede på grund den 16. august 2012. e r ”. En uge efter blev der erklæret havari grosse hvilket betød, - I løbet af de måneder vi beskæftigede os med Vega Sa­ at ejerne af godset skulle være med til at hæfte for udgif­t­er­ gittarius’ grundstødning vil jeg anslå, at jeg var oppe på cir­ ne til bjærgning af både skib og gods ombord. Den 31. au­ ka 1.000 mails og henvendelser om sagen lige fra advo­ gust blev de endelige havari grosse-breve fra dispachøren kater, forsikringsselskaber, dispachører, bjærgningssel­skab, udfærdiget til kunderne og først da kunne det første mate­ kunder med videre. Så det fortæller lidt om, hvor stort et riale om det videre forløb i processen sendes til kunderne. arbejde der lå omkring hele havariet. Vi arbejdede virkelig Forud for dette havde Royal Arctic Line fået oversat bre­ hårdt for at få godset udleveret til vores kunder så hurtigt vene til dansk og grønlandsk. Det var breve, der var præget det kunne lade sig gøre. af mange faglige udtryk, hvorfor det var vigtigt, at de blev oversat til et forståeligt sprog. Havariopgørelse - Godset ombord på Vega Sagittarius blev af bjærgnings­ Dora Drechsel oplyser, at omkostningerne for bjærgning selskabet fragtet på land og placeret på en oplagringsplads­ og havariet lige nu er ved at blive opgjort. udenfor havnen. Dette var uheldigt i forhold til at få frigivet - Bidraget på 80 procent som kunderne har betalt, er ind­ gods og viderebefordret til modtagere. Royal Arctic Line sat på en klientkonto hos dispachøren, og skal blive der, forhandlede en løsning på plads med dispa­c­høren så god­ ind­til de faktiske omkostninger for bjærgning og havariet set kunne flyttes fra oplagringspladsen til hav­nen hvor alle er opgjort. faciliteter var til stede til at håndtere godset og contain­ - Hvis der skulle være penge tilovers efter udgifterne er erne. Var dette ikke blevet gjort, ville kunderne først kunne dækket, vil disse blive refunderet med renter fra den ak­ få udleveret godset når alt indhold i en container var fri­ tuelle konto. givet efter krav fra dispachøren. - På den måde fik vi lov til at åbne containerne og få ud­ leveret enkelte forsendelser der blev frigivet, uden først at skulle vente på at resten af godset i containerne blev fri­ givet. Det skete under opsyn af en repræsen­tant fra det ty­ ske rederi. - Fra Vega Sagittarius gik på skær den 16. august og indtil Dispachør containerne kunne flyttes til havnen den 13. september En dispachør er en jurist, der er specialiseret i at undersøge stod vi nærmest på standby. Vi kunne ikke gøre andet end omstændighederne ved havari, samt opgøre og fordele om­ kostningerne for eksempel bjærgeløn, nødhavnsudgifter og at vente på det tyske rederi og dispachøren. Royal Arctic sluk­ningsskader mellem de parter, der har fået bjærget værdi- Line havde ingen indflydelse på processerne, udover at vi er. pressede på for at få containerne flyttet til havneområdet, Opgørelsen sker i henhold til internationale regler, de såkald- så frigivelsesprocesserne kunne begynde. Derudover var te York-Antwerpen regler. der også det administrative forbundet med at levere doku­

18 Royal Arctic Line Sillimmasiisarfimmi immikkoortortami allaffimmi pisortaq Dora Kontorchef i forsikringsafdelingen Dora Drechsel: - Fra Vega Sagit- Drech­sel: - Vega Sagittariusip 16. august ikkarlinneranit containerillu tarius gik på skær den 16. august og indtil containerne kunne flyt­ umiarsualivimmut 13. september uterteqqinnissaata tungaanut sor­ tes til havnen den 13. september stod vi nærmest på standby. piarsinnaasimanngilagut.

Royal Arctic Line 19 Allattoq Irene Jeppson · Asseq Lars Svankjær

Aalajangersimasumik kranilerisoqarneq iluaqutaavoq

Aalajangersimasumik kranilerisoqarneq assut iluaqutaavoq, naliliivoq shipplanner Jens Ole Nielsen

Maj 2011-mi umiarsuaq feederskib Irena Arctica aalaja­ sisinnaanermut uppernarsaatimik pisoqaavallaalernissaat ngersimasunik kranilerisoqarluni angalalerpoq. annilaanngatigisimavaat. Uagulli kranilerisugut sulineran­ Taamatut aaqqiinerup kinguneraa umiarsuaq aalajanger­ ni paarlattarsimavaat taamaalillutik kraninik ingerlatsisin­ simasunik kranilerisunik ilaasoqartalersimammat taakkua­ naanertik aalajaatsumik sungiusimaannarsinnaallugu. lu Kalaallit Nunaanni umiarsualivinni tikitani tamani kra­ - Iluaqutip aappaa tassaavoq umiarsuit sivikinnerusumik nilerineq suliarisalersimavaat. Tamatumunnga usilersuisit­ illoqarfinniittalermata, sukkanerujussuarmillu maanna usi­ sisarnerit usingiaatitsisarnerillu ikilisinnissaat, inuttat iki­ lersorneqartarlutik usingiarneqartarlutillu, Ujuunnguaq lisinnissaat aammalu umiarsuarnik, containerinik taakkua­ Jo­hansen oqarpoq. lu matuinik ajoqusiisarnerit ikilisinnissaat siunertaavoq. Royal Arctic Linemi shipplanner Jens Ole Nielsen: Uummaarinnerusumik umiarsualivimmiinnerit - Taa­matut aaqqiineq assut iluarinartinneqarpoq. Nammi­ Irena Arcticami umiarsuup nalagaa Thorkil Clausen Riis neq ilisimagaanni qanoq sukkatigisumik sulisinnaalluni, nutaamik kranilerinermik aaqqiinermut aamma iluarisi­ ajornannginneruvoq qanoq sivisutigisumik umiarsuali­ maarinnippoq. vim­miinnissap sivisussusissaanik aalajangiinissaq. Piffis­ - Uummaarinnerusumik umiarsualivinniittalerpugut. Su­ sap ingerlanerani kranilerisut misilittagaqalernerat najoq­ lineq aalaakkaaneruvoq. Umiarsuarnut talittarfinni kra­ qutaralugu sukkanerusumik sulineq ingerlalersimavoq. nilerisut arlalissuit sungiussisimasuunngillat – imaanngit­ Umiarsuaq illoqarfinni umiarsualivinnut tikiaartaler­ soq sullarluttuusut. Aalajangersimasunik kranilerisoqaler­ poq, pisariaqaraangallu arriinnerusumik piffissamut piler­ nitsigut assartukkat umiarsuillu maanna annikinnerusu­ saarut malissinnaajumallugu ingerlasarluni. Aamma taa­ mik ajoquserneqartarput. maalilluta uuliamut aningaasartuutigut ikilisimapput. Siusinnerusukkut suut unamminartuusimappat, aalaja­ - Aammattaaq umiarsuit kranianik, containerinik matu­ ngersimasunik­ kranilerisoqanngikkallarmat? inillu ajoqusiinerit ikinnerulersimapput, inuit assigiiaagin­ - Sumiiffinni ataasiakkaani sungiussisimasaqanngivissor­ naat atortunik atuilernerisigut, oqarpoq Jens Ole Niel­sen. tunik kranilerisoqartarsimavoq. Umiarsuup ingerlaarnerani kranilerisut aamma umiar­ Aalajangersimasunik kranilerisoqalerneratigut sipaaru­te­ suup kranianik aserutsaaliuisinnaapput. qarpisi?­ - Sungiussisimanngitsut taarserneqarmata piffissamik si­ Piffissami siullermi upperinninnginneq paaruteqarpugut - arlaanni piffissaqarnerulingaatsiarluta. Piffissami siullermi Qasigiannguani umiarsualiviup naala­ Il­loqarfinni annerni taamaaginnarpoq. Angalanermut gaata Ujuunnguaq Johansenip suleqataasalu taamatut aaq­ ataat­simut sipaarsimagunarpagut umiarsualivimmiinnerit qiineq iluarivallaarsimanngilaat, tassami suleqatit ilaat so­ akunnerit tallimat-arfinillit, tassa angalanerulerluta uulialu raartariaqarsimammata. annertooq sipaarlugu. - Siullermik talittarfimmi sulisut 12-iulluta sulisimavu­ - Iluarinanngitsutut taasinnaavarput umiarsualiviit ilaan­ gut, maannalu aalajangersimasumik atorfillit arfineq-pinga­ nut tikinnermi pinngitsuuinnani kranilerisumik ilaasoqar­ suupput­ ilinniartullu pingasuullutik. tarnissaq pisariaqarluinnarmat, nunami kranilerisunik su­ Suliffeqarfiulli tungaanit isigalugu – aningaasarpassuit ngiussisimasuerummat. taamaalilluta sipaartalerpagut, soorlu kinguaattornermi - Aamma umiarsuup maskiinalerisuisa suli sukanner­ne­ akissarsiaritinneqartarsimasut eqqarsaatigalugit. rusumik sulisariaqalernerat ajorseriarpoq, tassami aserfal­ - Aallaqqaammut sulisut arlallit taamatut nutaamik aaq­ latsaaliinissamut piffissaat annikillisimavoq. Umiarsuup qiinermut qularsimapput, ingammik kranimik ingerlatsi­ maskiinaa uninngasariaqarmat aserfallatsaaliissagunik,­ sinnaanermut uppernarsaateqartuusut. Kraninik ingerlat­ Thor­kil Clausen Riis oqarpoq.

20 Royal Arctic Line Royal Arctic Line 21 Af Irene Jeppson · Foto Irene Jeppson/Lars Svankjær

Faste kranførere – en gevinst for rederiet

Kranførerordningen har været en stor succes, vurderer shipplanner Jens Ole Nielsen

I maj 2011 begyndte feederskibet Irena Arctica at sejle Effektive havneanløb med faste kranførere. Skibsfører på Irena Arctica, Thorkil Clausen Riis, er også Ordningen betyder, at faste kranførere sejler med skibet tilfreds med kranførerordningen. og udfører al krankørsel i de grønlandske havne. Målet er at - Vi har fået mere effektive havneanløb. Arbejdet er ble­ reducere laste- og losseoperationerne, reducere mand­ vet mere stabilt. Mange af de kranførere, der er ude på ha­­v­ skabsforbruget og reducere skader på skib, containere og nene, har manglet rutine – og det er ikke fordi de er dårlige. åg. Med de faste kranførere har vi også fået færre skader på Shipplanner i Royal Arctic Line, Jens Ole Nielsen: - Ord­ gods og skib. ningen har været en stor succes. Det gør det nemmere at Hvilke udfordringer var der, før de faste kranførere kom til? planlægge hvor lang tid en havneoperation kommer til at - Enkelte steder var der meget urutinerede kranførere. tage, når man kender ekspeditionshastigheden. Efter­ Har I sparet tid ved at have faste kranførere? hånden som de faste ansatte kranførere har fået mere ru­ - Hvor der var urutinerede kranførere, er der sparet tid - tine, er de blevet endnu hurtigere. og nogle steder meget tid. I de større byer er det status quo. - Skibet kommer hurtigere rundt mellem havnene, og På en rundrejse har vi nok sparet 5-6 timer i havn, og det når det er muligt, reducerer skibsføreren farten for at til­ betyder mere tid at sejle i – hvilket så gør, at vi kan spare passe til næste havn. På den måde sparer vi også brændstof. temmelig meget olie. - Samtidig er der heller ikke så mange skader på skibenes - På minussiden kan nævnes, at det i nogle havne nu er kraner, containere og åg, når det er de samme folk der be­ bydende nødvendig at have en kranfører med, da der sim­ tjener udstyret hele tiden, siger Jens Ole Nielsen. pelthen ikke findes nogen med nødvendig rutine. Under sejlads sørger kranførerne desuden for at vedlige­ Skibene er kortere tid i havn. Og videre på udfor­drings­ holde løftegrejet ombord. siden har det sat skibets maskinbesætning under yderligere pres, da der er blevet mindre tid til vedligehold, der kræver Skeptisk i starten stoppet maskineri, siger Thorkil Clausen Riis. Havnechef i Qasigiannguit, Ujuunnguaq Johansen, og hans kolleger var ikke meget for ordningen i starten, da det betød at de var nødt til at sige farvel til nogle medarbejde­ re. - Vi har tidligere været 12 medarbejdere på havnen og nu er vi otte fastansatte og tre elever. - Men set med virksomhedens øjne har vi helt klart spa­ ret en masse, eksempelvis på overtidsbetaling. - I starten var flere af medarbejderne skeptiske overfor den nye ordning, specielt de medarbejdere med kranfør­ erbevis. De var nemlig bange for, at de ikke længere kunne vedligeholde deres kranførerbevis. Vores kranførere har dog afløst af og til, og på den måde har de kunnet vedlige­ holde deres krankørsel. En anden fordel er, at skibet er i byerne i kortere tid, og Jens Ole Nielsen at det går meget hurtigere med at laste og losse i byerne, si­ ger Ujuunnguaq Johansen.

22 Royal Arctic Line Royal Arctic Line 23 Allattoq/Tekst Irene Jeppson · Asseq/Foto Irene Jeppson

Ilinniagaq periarfissaqarluartoq

Inuk Møller ukioq ataaseq Danmarkimi atuareerluni lagerdisponentitut naammasseqqammerpoq

- Ilinniakkap ingerlanera assut naammagisimaarpara. As­ Ilinniagaq allanut innersuussinnaaviuk? sut pissanganarsimavoq ilinniagaqarfiullunilu, ingammik - Aap, taamaaliorsinnaalluarpunga. Ilinniagaqarnerma qallunaat oqaasii eqqarsaatigalugit. Tassami qallunaatut na­laani nuannersorpassuarnik misigisaqarnikuugama ilin­ ersarinnerusumik oqalunnissannut pikkorinnerulerpunga, niagaq allanut innersuussinnaavara. Inuttut ineriartornin­ 24-nik ukiulik Inuk Møller Qaqortumeersoq oqarpoq. nut sunniuteqarsimavoq assullu aqutsineq, ingerlasussanik Quersualerisutut assartugalerisutullu ilinniarsimavoq, piareersaaneq aqutsinerlu aammalu assartuussinermi aqut­ januaarimilu 2012-imi ilinniaqqinniarluni Danmarkiliar­ seriaaseq pillugit paasissutissanik uannut tunisisimal­luni. poq. Kalaallini siullersaalluni lagerdisponentitut ilinniak­ - Pissanganartorujussuuvoq aammalu ilinniakkamik kamik naammassinnippoq. naammassinnissimanermut uppernarsaateqalerluni nuan­ Ilinniakkamik ingerlatsinermi aqutsineq, ingerlasussa­ nerluinnarluni. Aammattaaq ilinniagaq periarfissarpassu­ nik piareersaaneq aqutsinerlu, assartuinermi aqutsineq, arnik ammaassivoq, piumagaannilu assersuutigalugu logis­ pit­saassutsimik ingerlatsineq aammalu sullitanik kiffar­ tikøkonom-itut ilinniaqqittoqarsinnaalluni, Inuk Møller tuussineq ingerlanneqartarput. oqarpoq. - Misilitsinnerit ingerlalluarput, ilinniakkamalu naam­ Saviminilerinermik Ilinniarfik aqqutigalugu ukiut pi­ massereernerata kingorna Nuummi Royal Arctic Linep ngasut assartugalerisutut ilinniarsimasut akornanni Inuk quersuani atorfinitsinneqarpunga. Møller ilinniartuni kisiartaalluni trin 3 lagerdisponentitut Suliassat suut suliarisarpigit? ilinniarsimavoq. - Atisat sullisit, niaquarnaveeqqutit, aaqqatit sullisit, qa­ mutinut kingoraartissat, umiarsuarnilu amigaatigine­qar­ sinnaasut allat agguaattarpakka.

24 Royal Arctic Line Inuk Møller

Uddannelse med mange muligheder

Efter et års studie i Danmark har Inuk Møller netop afsluttet sin uddannelse som lagerdisponent

- Jeg har været godt tilfreds med mit uddannelsesforløb. Kan du anbefale uddannelsen til andre? Det har været spændende og lærerigt, specielt i forhold til - Ja, det kan jeg helt klart. Under min uddannelse har jeg det danske. Jeg er nemlig blevet bedre til at udtrykke mig haft så mange gode oplevelser, at jeg kun kan anbefale ud­ på dansk, siger 24-årige Inuk Møller fra Qaqortoq. dannelsen til andre. Det har været med til at udvikle mig Han er uddannet lager- og transportmedarbejder, og i som person og har givet mig utrolig meget viden om le­ januar 2012 tog han til Danmark for at videreuddanne sig. delse, logistik og transportledelse. Han er den første grønlænder der har taget lagerdisponent­ - Det er super spændende og så er det jo fedt at have be­ uddannelsen. vis på at man har gennemgået uddannelsen. Desuden åb­ Under uddannelsen gennemgår man fag som ledelse, lo­ ner uddannelsen mange muligheder og hvis man vil, kan gistik, transportledelse, kvalitetsstyring og kundeservice. man videreuddanne sig til eksempelvis logistikøkonom, - Det gik godt med mine eksamener og efter endt studie siger Inuk Møller. er jeg blevet fastansat på Royal Arctic Line’s hovedlager i Inuk Møller er den eneste elev som har taget trin 3 som Nuuk. lagerdisponent af de elever, som har gennemført en 3-årige Hvad er dine arbejdsopgaver? terminalarbejderuddannelse gennem Jern- og Metalskolen. - Jeg udleverer arbejdstøj, sikkerhedshjelme, arbejds­ hand­sker, reservedele til vore køretøjer og hvad de nu man­ gler på havnene.

Royal Arctic Line 25 Allattoq/Tekst Irene Jeppson · Asseq/Foto Irene Jeppson

Sarfaq Ittummi ajutuulernermik sungiusaaneq

Umiarsuarmi sinersortaammi Sarfaq Ittummi februarip naalernerani MES-imik (marine evacuation system) sungiusartoqarpoq

Peter Thomsen & Nuka Nikodemussen Salomon Jensen

Birgithe Hansen & Esther Hammeken

Sungiusaanermi inuttat umiarsuarmi ajutuulernermi inut­ Inuttaq siulleq ”alersikkut” sisoreermat paasivarput su­ tanit iliuusissarititaasut sungiusarlugillu misilittartarpaat. kangavallaartoq tattuunnarlunilu, tassalu sungiusaaneq Misileraaneq aallartinneqarpoq nal. 10:23. Inuttat ta­ unitsinneqarallarpoq. Unikkallarnermi ajoqutaasoq nas­ marmik umiarsuup qaavanut qaqipput, annanniutinillu saarineqarpoq aaqqinneqarlunilu, kingornalu sungiusaa­ ati­sanik atisillutik, taavalu tulleriiaarlutik ”alerseq” (chute) neq nangeqqinneqarpoq. aqqutigalugu ingerlallutik. - Ajutuulaarninnguaq mikisunnguarluunniit iluarinngi­ Arctic Umiaq Linemi pisortaq, Jette Larsen: - Pisussaati­ larput. Suna tamarmi 100 procentimik ingerlalluassaaq. taanngilagut ukiut tamaasa chute misilittassallugu – aala­ Sungiuarsarnerit tamaasa ilikkagaqartuarpugut, Jette Lar­ jangersimavugulli tamaaliorniarluta navianarsinnaasut an­ sen oqarpoq. nikitsuutinniarlugit aammalu inuttat tamatumunnga su­ Sarfaq Ittummi inuttat 30-t sungiusarnermi peqataap­ ngiusimatinniaratsigit. put. Aammattaaq Viking/ISS sungiusarnermi peqataavoq.

26 Royal Arctic Line Evakueringsøvelse på Sarfaq Ittuk

I slutningen af februar var der MES-øvelse (marine evacuation system) ombord på kystskibet Sarfaq Ittuk

Peter Thomsen & Bjarke V. Ravn Jakob Larsen

Aqqalu Lyberth Sarfaq Ittummi ajutuulernermik sungiusartoqarpoq. MES-øvelse ombord på Sarfaq Ittuk.

Ved en evakueringsøvelse træner og afprøver besætningen Efter den første person var kommet igennem ”strømpen” skibets beredskabsplan. var det klart, at den var for stram og derfor blev der holdt Øvelsen blev sat i gang klokken 10:23. Besætnings­med­ en pause. Imellem tiden blev fejlen fundet og rettet op, så lemmerne mødte alle op på dækket, iførte sig overlevelses­ øvelsen kunne fortsætte. dragter, og en efter en skulle de ned igennem ”strømpen”­ - For hver afvigelse er vi ikke tilfredse. Det skal fungere (chute). hundrede procent. Vi lærer for hver øvelse, siger Jette Lar­ Direktør i Arctic Umiaq Line, Jette Larsen: - Vi er ikke sen. forpligtiget til at udsætte chute-systemet hvert år, men vi 30 besætningsmedlemmer fra Sarfaq Ittuk deltog i øvel­ har valgt at gøre det for at minimere alle risici og sikre at sen. Viking/ISS var ligeledes repræsenteret under øvelsen. besætningen er fortrolig med systemet.

Royal Arctic Line 27 Asseq/ Foto: Pia Breiner Sørensen

Sarfaq Ittuk

Ilulissat

Aasiaat Takissusia - Længde 73 meter Sisimiut Silissusaa - Bredde 11 meter Itsernga - Dybgang 3,7 meter Kangaamiut Maniitsoq

Ilaasorisinnaasai - Passagerer 249 Nuuk Immikkut inissat, kahytini - Kahytspladser 104 Qeqertarsuatsiaat Ammasuni inissat, kupémi - Kupépladser 85 Paamiut Nallarfissat - Liggepladser 60 Arsuk Narsaq

Sukkassusaa - Servicefart 11,5 knob Qaqortoq Sarfaq Ittuup angalasarnera Sarfaq Ittuks rute Ukioq sananeqarfia - Byggeår 1992/2000

28 Royal Arctic Line M/S Sarfaq Ittuk Umiarsuarmi isumannaassuseq – Sikkerhed ombord

Parnaartartut / Kahytter / Cabins Matusartut / Kupéer / Compartments

Ammaannartut / Liggepladser / Couchettes Isersimaafiit / Opholdsarealer / Saloons

Katersuuttarfik / Samlingssted / Muster station Qimaaffissat / Flugtvej / Escape route

Royal Arctic Line 29 Allattoq/Af Jakob Strøm · Asseq/Foto: Lars Svankjær

Annikitsuinnarmik angusaqarpoq

Apriilip 24-iani Royal Arctic Line A/S Nuummi ataatsimeersuarpoq. Tassani ukiumoortumik nalunaarut 2012 saqqummiunneqarpoq

Naatsorsuutit martsimi siulersuisut ataatsimiinneranni kingullermi siuler­ suisunit akuerineqarput. Ukioq 2012 unamminartoqangaatsiarsimavoq. Assartukkat annertus­su­ saat umiarsualivinnilu suliassat annikillisimapput. Tamannalu ukiumoor­ tumik naatsorsuutini ersarippoq. Naatsorsuutitigut angusarisat akileraa­ rutit ilanngaatiginagit­ 7 millionit koruuniupput, akileraa­rutillu ilanngaa­­ tige­reer­lugit 6 million koruuniullutik. - Naatsorsuutitigut angusarisat annikitsuinnartut taa­ne­qarsin­naap­put. Tamassuma ersersippaa qanoq ingerlatsivik assartukkat allaat annikitsuin­ narmilluunniit ikinneruleraluartut­ qanoq sunnertiatigisoq, tassami nassi­ ussanik assartuineq annertuumik piginnaassuseqqortussu­sermik pisaria­ qartitsivoq taamatullu aamma assartugassat suliassallu annertussusaat apeqqu­taa­tinnagit aningaasartuutit aa­lajangersimasut suliffeqarfissuarmi piumasa­qaa­taasut naam­massineqassappata, siulersuisuni siulittaasoq Mar­ tha Labansen oqarpoq. Assartukkat annikillisimanerata saniatigut aammattaaq Tysklandimi P&S Werften akiliisinnaajunnaarluni matuvoq. Akiliisinnaajunnaarluni matuneqarnerata kinguneraa umiarsuit nutaat tallimat 2012-imi tun­ni­ unne­qar­tussaaga­luartut umiarsualiorfimmi tassani sananeqan­ngit­soor­ mata. Apriilip 24-iata kingorna ukiumoortumik nalunaarut 2012 tamakkii­ sumik atuarsinnaavat uani www.ral.gl

Beskedent økonomisk resultat

Den 24. april afholdt Royal Arctic Line A/S generalforsamling i Nuuk. Her vil årsrapporten for 2012 blev offentliggjort

Regnskabet blev godkendt af bestyrelsen på det seneste bestyrel­ses­møde i marts. 2012 har været kendetegnet ved en række udfordringer. Et lavere aktivi­ tetsniveau afspejles både i godsmængderne og på havnene. Det sæt­ter sine klare spor i årets regnskab. Resultatet blev et overskud før skat på syv millio­ner kroner og efter skat på seks millioner kroner. - Det resultat må karakteriseres som værende ret beske­dent. Det vi­ser med al tydelighed, hvor sårbart selskabet er i forhold til selv små ud­sving i gods­mængderne. Vi har brug for et stort kapacitetsapparat, og det medfør­ er nogle faste omkostninger uanset godsmængder og aktivitet­ ­s­ni­veau for at løfte kravene i koncessionen, siger bestyrelsesformand Martha Laban­ sen. Sammen med de faldende godsmængder har året været præget af en konkurs på P&S Werften i Tyskland. Konkursen har betydet, at de fem ny­ bygninger, som skulle have været leveret i 2012, ikke bliver bygget på dette værft. Efter den 24. april kan du læse hele årsrapporten for 2012 påwww.ral.gl

30 Royal Arctic Line Asseq/Foto: Royal Arctic Line

Nuka · Naja Arctica

Naja Arctica Nuka Arctica

Nuka Arctica · Naja Arctica

Imarpikkoortaatit – Atlantskibe

Ukioq sanaartorfik · Byggeår 1994 Angissusaa · Bruttotonnage 11.612 t Mary Arctica Mary Arctica Imartussusia · Nettotonnage 3.483 t Itsernga · Dybgang 8,00 m Takissusia · Længde 132,92 m Silissusia · Bredde 24,00 m Sukkassusia · Servicefart 16,5 knob

Arina Arctica

Arina Arctica

Irena Arctica

Irena Arctica

Pajuttaat

Johanna Kristina

Pajuttaat

Anguteq Ittuk

Johanna Kristina Aqqaluk Ittuk · Angaju Ittuk

Angaju Ittuk Sarfaq Ittuk Aqqaluk Ittuk

Royal Arctic Line 31 Allattoq/Af Jakob Strøm · Asseq/Foto: Lars Svankjær

Allagaq H. E. Ban Ki -Moon Secretary-General

United Nations

New York, NY 10017 pisussaaffiliisoq USA

Nuuk, 20.03.201 3

Royal Arctic Linep pisortaa Jens Andersen martsip qaam­

Dear Mr. Secretary mataani allakkamik pisussaaffiliisumik nassiussivoq. -General, Tassa Royal Arctic Linep UN Global Compact-imut I am pleased to confirm that Royal Arctic Line supports the principles of the UN Global Compact regarding human rights, labour, environment, and anti -corruption. i­lanngukkusulluni nalunaarutiginninnera – inuiaqatigiinni With this communication, we express our intent to advance those principles within our sphere o influence. We are committed to making the Global Compact and its principles part of the strategy, culture akisussaaqataanermut nalunaarsueriaaseq nunarsuaq ta­ f and day-to-day operations of our company, and to engaging in collaborative projects which advance the broader development goals of the United Nation makkerlugu akuerisaasoq (CSR – Corporate Social Re­ s, particularly the Millenium Development Goals. Royal Arctic Line will make a clear statement of this commitment to our stakeholders and the general sponsibility). public. We recognize that a key requirement for participation in the Global Compact is the annual submission of a Communication on Progress (COP) that describes our company’s efforts to implement Royal Arctic Line CSR Greenland-imik pilersitseqataa­ the ten principles. We support public accountability and transparency, and therefore commit to report on progress within the first year of joining the Global Compact voq, maannalu alloriaqqinnissamut piffissanngorpoq. the Global Compact COP policy. , and every year thereafter in accordance with

Royal Arcticimi saqqummersussami tulliuttumi inuiaqa­ Our pledge to the UN Global Compact reflects our commitment to support the social development in Greenland and the protection of the unique Arctic climate. tigiinni akisussaaqataanerput pillugu annertunerusumik Sincerely, Royal atuagaqarsinnaavutit. Arctic Line A/S

Jens Andersen Chief Executive Officer Et forpligtende brev

I marts sendte Royal Arctic Lines administrerende direk­ tør Jens Andersen et ganske forpligtende brev. Nemlig Royal Arctic Lines tilmelding til UN Global Compact – en internationalt anerkendt rapporteringsplatform for Sam­ fundsansvar (CSR – Corporate Social Responsibility). Royal Arctic Line er medstifter af CSR Greenland, og nu Royal Arctic Line A/S Main Office Aqqusinersuaq 52 P.O. Box 1580 3900 Nuuk, Greenland er tiden kommet til at tage det næste skridt. Tel. +299 34 91 00 [email protected] www.ral.gl Reg. nr. A/S 209.527 I næste nummer af Royal Arctic kan du læse meget mere om vores engagement i samfundsansvar.

32 Royal Arctic Line