Margrethe Vestager (RV): 17) Forespørgsel Nr
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
(483) Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3857 (Kort bemærkning). Den næste sag på dagsordenen var: Margrethe Vestager (RV): 17) Forespørgsel nr. F 13: Det lyder alt sammen udmærket. Nu er det jo Forespørgsel til udenrigsministeren: nok en venligsindet diskussion, kan man sige, »Hvad kan regeringen oplyse om de danske der bliver rejst i de nordiske lande. Der vil jeg prioriteter og indsatser for at styrke og refor- tro at man er fuldstændig enig i den danske pri- mere FN?« oritering. Af Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Jeg synes, at det ville være relevant at tage Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Pia den type emner op, når man har samtaler med Christmas-Møller (KF), Margrethe Vestager den amerikanske regering. Det er en af de væ- (RV), Steen Gade (SF) og Rune Lund (EL). sentligste spillere i den alliance, der er mod (Forespørgslen anmeldt 5/4 2005. Fremme af kvinders seksuelle rettigheder og reproduktive forespørgslen vedtaget 13/4 2005). sundhed. Det forekommer at være en helt oplagt ting, at man, når man er gode venner og har en åbenhjertig samtale, hvilket jeg tror de fleste af Begrundelse os har forstået på statsministeren at vi har, også tager emner op, som er kontroversielle, men Jeppe Kofod (S): som er højt prioriterede for Danmark. Er det no- De Forenede Nationer blev som bekendt opret- get, ministeren vil medvirke til? tet i ruinerne efter afslutningen af anden ver- denskrig. Udgangspunktet var et ønske om at (Kort bemærkning). sikre fred og sikkerhed globalt. At verden anno Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tør- 2005 ser anderledes ud end 1945, ændrer ikke næs): ved det grundlæggende ønske om at sikre fred, Jeg er helt enig med fru Margrethe Vestager i, at stabilitet og udvikling globalt. Behovet for et vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at stærkt og effektivt FN er således uforandret. bringe det her på dagsordenen. Jeg vil gerne på- Begivenhederne gennem de sidste 10-15 år vi- tage mig i alle de forskellige sammenhænge, ser imidlertid med al ønskelig tydelighed, at der hvor jeg har mulighed for at komme til orde, at er brug for et styrket og reformeret FN. På det hæve fanen for lige præcis det her punkt. Hvis sikkerhedspolitiske område formåede FN ikke i ikke Danmark i fællesskab med de nordiske lan- tide at afværge den største katastrofe i 1990'erne de holder fokus på det her tema, vil jeg frygte, at med folkemordet i Rwanda med over 800.000 det ikke får den prioritering, som vi fra dansk . omkomne, de gentagne væbnede konflikter på side og et enigt Folketing mener det skal have. Balkan samt eksempelvis senest den militære in- Derfor vil jeg gerne her give et tilsagn om, at tervention i Irak. jeg alle de steder, hvor jeg overhovedet har mu- På baggrund af bl.a. disse begivenheder bad lighed for det, selvfølgelig vil rejse det her tema. FN's generalsekretær, Kofi Annan, et såkaldt højniveaupanel om at udarbejde en række for- Hermed sluttede forhandlingen. slag til reformer af FN. Sammen med anbefalin- gerne fra 250 eksperter, der har arbejdet med de Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): såkaldte 2015-mål, som vi lige har diskuteret, Som tidligere meddelt vil afstemningen om de dannede denne rapport baggrunden for Kofi fremsatte forslag til vedtagelse blive foretaget i Annans egen reformplan med titlen »In larger mødet tirsdag den 7. juni 2005. Freedom«. Jeg ser frem til, at vi i dag får en god og kon- struktiv debat om, hvilke prioriteter den danske regering vil have, forud for at FN forhåbentlig senere på året vedtager de største reformer siden organisationens grundlæggelse. 3858 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) Besvarelse og reproduktiv sundhed og rettigheder og en in- tensivering af kampen mod hiv/aids. Det drøf- Udenrigsministeren (Per Stig Møller): tede man jo netop med bistandsministeren. Jeg vil gerne starte med at takke for forespørgs- Udviklingsministeren har i besvarelse af F 12 len. Debatten giver os mulighed for at drøfte uddybet de udviklingspolitiske aspekter, hvor- FN's rolle i opretholdelsen af en international for jeg her vil begrænse mig til de udenrigspoli- fred og sikkerhed, sådan som forespørgeren tiske prioriteringer. nævnte, og naturligvis ikke mindst Danmarks Verden har ændret sig siden FN's oprettelse i muligheder for at bidrage dertil. 1945. Truslerne mod international fred og sik- Sidste års forespørgsel fandt sted på et gan- kerhed opgøres i dag ikke så meget i truende ske kritisk tidspunkt. Vi stod dengang midt i en verdenskrige og konflikter mellem stater. Beho- valgkamp for at blive valgt ind i FN's Sikker- vet for erkendelse af vores tids trusler og der- hedsråd. Det lykkedes os. Det var et vigtigt år med en ny tilgang til kollektiv sikkerhed er for os. Og i år er et vigtigt år for FN, der står åbenbar. Alene inden for de seneste 5 år har ter- midt i forberedelserne af et topmøde, som, hvis roraktioner som de, der ramte New York, Ma- det står til generalsekretæren, kan blive epoke- drid og Beslan, tydeliggjort selv magtfulde lan- gørende. Det er så også det, hr. Jeppe Kofod hå- des sårbarhed. ber på, og som jeg også håber på. I samme periode har mere end 40 lande været Kofi Annan har med sin rapport »In larger inddraget i væbnet konflikt. Mere end 20 millio- Freedom« fremlagt et forslag til gennemgriben- ner mennesker er dræbt af hiv/aids, 1 milliard de reformer af FN's principper og værdier samt mennesker lever fortsat for under 1 dollar om organisatoriske struktur. Medlemslandene skal dagen, og 20.000 mennesker dør hver dag af fat- tage endelig stilling til reformplanen på topmø- tigdom. det i New York den 14.-16. september, hvor jeg Alt i alt er der tvingende grunde til at gøre op formentlig selv vil deltage sammen med udvik- med vores hidtidige forståelse af, hvad der ud- lingsministeren og miljøministeren. gør trusler mod fred og sikkerhed. Vi må nå Kl. 17.40 frem til den fælles erkendelse af udfordringer- Generalsekretæren omtaler 2005-topmødet nes karakter og omfang og sikre den politiske som et San Francisco-moment med reference til vilje til at handle derefter. FN-pagtens underskrivelse i San Francisco den Et nyt sikkerhedsbegreb skal anerkende, at 26. juni 1945. Udgangspunktet er, at FN, bl.a. set fattigdom, sygdom og miljønedslidning er glo- i lyset af terrorangrebene den 11. september 2001 bale trusler, der truer befolkningernes sikkerhed og truslerne fra fejlslagne stater, fundamentalt og frihed, ligesom krig, masseødelæggelsesvå- må moderniseres. ben og terrorisme gør. På den baggrund har regeringen følgende Regeringens forberedelse af FN's 2005-top- prioriteter for at styrke og reformere FN: for det møde bygger på en grundtanke om effektiv første en konsekvent gennemførelse af 2015-må- multilateralisme. Der er behov for at styrke FN lene med særlig vægt på Afrika, den har vi nok gennem reformer og modernisering, så organi- drøftet; for det andet en styrkelse af FN's freds- sationen bliver et effektivt instrument. Målsæt- opbygningskapacitet, herunder at etablere en ning om effektiv multilateralisme kan kun nås fredsopbygningskommission; for det tredje en gennem en topmødeerklæring baseret på den styrkelse af FN's samlede indsats mod terroris- rette balance mellem udviklingsspørgsmål, sik- me; for det fjerde en effektivisering af FN's ind- kerhedspolitik og mennèskerettighedsspørgs- sats på menneskerettighedsområdet, herunder mål, en balance, der genfindes i det danske omdannelsen af Menneskerettighedskommissi- udenrigspolitiske fokus på sammenhængen onen til et Menneskerettighedsråd; for det femte mellem sikkerhed og udvikling. en opbygning af en mere enstrenget struktur på Danmark vil i processen frem til topmødet fo- miljøområdet bl.a. ved at etablere en FN-særor- kusere på de elementer, der kan samle FN's ganisation for miljø, UNEO i stedet for UNEP; medlemslande og opbløde eventuelle spændin- for det sjette en modernisering og reformering af ger mellem landene i Nord og Syd og mellem FN, herunder en styrkelse af den internationale forskellige kulturkredse. Topmødet bliver kun retsorden og af Sikkerhedsrådet; og så for det en succes, hvis alle finder, at resultatet også syvende en sikring af kvinders og mænds lige fremmer deres vilkår. adgang til grundlæggende rettigheder, seksuel Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3859 I kraft af Danmarks omfattende udviklings- En anden af regeringens hovedprioriteter er politiske engagement, medlemskabet af Sikker- at styrke FN's indsats mod terrorisme, samtidig hedsrådet og formandskabet for FN's komité for med at den bygger på respekt for menneskeret- terrorbekæmpelse står vi virkelig godt placeret i tighederne og fundamentale frihedsrettigheder. forhandlingerne frem til topmødet. Regeringen ønsker at skabe det bredest mulige Regeringen ønsker at styrke FN's kapacitet til internationale samarbejde i kampen mod terro- at forebygge og håndtere konflikter og genop- risme. bygge bæredygtige samfundsstrukturer i sam- Generalsekretæren har fremlagt to forslag på menbrudte stater eller stater ramt af store huma- terrorismeområdet: For det første en overordnet nitære problemer, altså vi ønsker at styrke FN's strategi mod terrorisme med indsatser til både fredsopbygningskapacitet. forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme på Det er, som jeg sagde i min tidligere tale, lang og på kort sigt. Strategien har potentiale til nemlig dybt forstemmende, at så mange løste at inddrage hele FN-systemet i indsatsen mod konflikter, især i Afrika, viser sig at være uløste terror og vil gøre FN i stand til at bistå de lande, og derfor bryder ud igen inden for få år efter der nok har viljen, men mangler evnen til at yde fredsslutningen. En af mulighederne for at styr- en indsats mod terror i deres egne lande. ke FN's indsats er at oprette en fredsopbyg- Det er en god strategi og næppe tilfældigt, at ningskOnimission. Dermed skabes et forum, der den passer ganske godt overens med den dan- kan samle et udvalg af de lande, der er medlem- ske.