(483) Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3857

(Kort bemærkning). Den næste sag på dagsordenen var: (RV): 17) Forespørgsel nr. F 13: Det lyder alt sammen udmærket. Nu er det jo Forespørgsel til udenrigsministeren: nok en venligsindet diskussion, kan man sige, »Hvad kan regeringen oplyse om de danske der bliver rejst i de nordiske lande. Der vil jeg prioriteter og indsatser for at styrke og refor- tro at man er fuldstændig enig i den danske pri- mere FN?« oritering. Af (V), (S), Jeg synes, at det ville være relevant at tage (S), Søren Espersen (DF), Pia den type emner op, når man har samtaler med Christmas-Møller (KF), Margrethe Vestager den amerikanske regering. Det er en af de væ- (RV), Steen Gade (SF) og Rune Lund (EL). sentligste spillere i den alliance, der er mod (Forespørgslen anmeldt 5/4 2005. Fremme af kvinders seksuelle rettigheder og reproduktive forespørgslen vedtaget 13/4 2005). sundhed. Det forekommer at være en helt oplagt ting, at man, når man er gode venner og har en åbenhjertig samtale, hvilket jeg tror de fleste af Begrundelse os har forstået på statsministeren at vi har, også tager emner op, som er kontroversielle, men Jeppe Kofod (S): som er højt prioriterede for Danmark. Er det no- De Forenede Nationer blev som bekendt opret- get, ministeren vil medvirke til? tet i ruinerne efter afslutningen af anden ver- denskrig. Udgangspunktet var et ønske om at (Kort bemærkning). sikre fred og sikkerhed globalt. At verden anno Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tør- 2005 ser anderledes ud end 1945, ændrer ikke næs): ved det grundlæggende ønske om at sikre fred, Jeg er helt enig med fru Margrethe Vestager i, at stabilitet og udvikling globalt. Behovet for et vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at stærkt og effektivt FN er således uforandret. bringe det her på dagsordenen. Jeg vil gerne på- Begivenhederne gennem de sidste 10-15 år vi- tage mig i alle de forskellige sammenhænge, ser imidlertid med al ønskelig tydelighed, at der hvor jeg har mulighed for at komme til orde, at er brug for et styrket og reformeret FN. På det hæve fanen for lige præcis det her punkt. Hvis sikkerhedspolitiske område formåede FN ikke i ikke Danmark i fællesskab med de nordiske lan- tide at afværge den største katastrofe i 1990'erne de holder fokus på det her tema, vil jeg frygte, at med folkemordet i Rwanda med over 800.000 det ikke får den prioritering, som vi fra dansk . omkomne, de gentagne væbnede konflikter på side og et enigt Folketing mener det skal have. Balkan samt eksempelvis senest den militære in- Derfor vil jeg gerne her give et tilsagn om, at tervention i Irak. jeg alle de steder, hvor jeg overhovedet har mu- På baggrund af bl.a. disse begivenheder bad lighed for det, selvfølgelig vil rejse det her tema. FN's generalsekretær, Kofi Annan, et såkaldt højniveaupanel om at udarbejde en række for- Hermed sluttede forhandlingen. slag til reformer af FN. Sammen med anbefalin- gerne fra 250 eksperter, der har arbejdet med de Fjerde næstformand (): såkaldte 2015-mål, som vi lige har diskuteret, Som tidligere meddelt vil afstemningen om de dannede denne rapport baggrunden for Kofi fremsatte forslag til vedtagelse blive foretaget i Annans egen reformplan med titlen »In larger mødet tirsdag den 7. juni 2005. Freedom«. Jeg ser frem til, at vi i dag får en god og kon- struktiv debat om, hvilke prioriteter den danske regering vil have, forud for at FN forhåbentlig senere på året vedtager de største reformer siden organisationens grundlæggelse. 3858 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

Besvarelse og reproduktiv sundhed og rettigheder og en in- tensivering af kampen mod hiv/aids. Det drøf- Udenrigsministeren (Per Stig Møller): tede man jo netop med bistandsministeren. Jeg vil gerne starte med at takke for forespørgs- Udviklingsministeren har i besvarelse af F 12 len. Debatten giver os mulighed for at drøfte uddybet de udviklingspolitiske aspekter, hvor- FN's rolle i opretholdelsen af en international for jeg her vil begrænse mig til de udenrigspoli- fred og sikkerhed, sådan som forespørgeren tiske prioriteringer. nævnte, og naturligvis ikke mindst Danmarks Verden har ændret sig siden FN's oprettelse i muligheder for at bidrage dertil. 1945. Truslerne mod international fred og sik- Sidste års forespørgsel fandt sted på et gan- kerhed opgøres i dag ikke så meget i truende ske kritisk tidspunkt. Vi stod dengang midt i en verdenskrige og konflikter mellem stater. Beho- valgkamp for at blive valgt ind i FN's Sikker- vet for erkendelse af vores tids trusler og der- hedsråd. Det lykkedes os. Det var et vigtigt år med en ny tilgang til kollektiv sikkerhed er for os. Og i år er et vigtigt år for FN, der står åbenbar. Alene inden for de seneste 5 år har ter- midt i forberedelserne af et topmøde, som, hvis roraktioner som de, der ramte New York, Ma- det står til generalsekretæren, kan blive epoke- drid og Beslan, tydeliggjort selv magtfulde lan- gørende. Det er så også det, hr. Jeppe Kofod hå- des sårbarhed. ber på, og som jeg også håber på. I samme periode har mere end 40 lande været Kofi Annan har med sin rapport »In larger inddraget i væbnet konflikt. Mere end 20 millio- Freedom« fremlagt et forslag til gennemgriben- ner mennesker er dræbt af hiv/aids, 1 milliard de reformer af FN's principper og værdier samt mennesker lever fortsat for under 1 dollar om organisatoriske struktur. Medlemslandene skal dagen, og 20.000 mennesker dør hver dag af fat- tage endelig stilling til reformplanen på topmø- tigdom. det i New York den 14.-16. september, hvor jeg Alt i alt er der tvingende grunde til at gøre op formentlig selv vil deltage sammen med udvik- med vores hidtidige forståelse af, hvad der ud- lingsministeren og miljøministeren. gør trusler mod fred og sikkerhed. Vi må nå Kl. 17.40 frem til den fælles erkendelse af udfordringer- Generalsekretæren omtaler 2005-topmødet nes karakter og omfang og sikre den politiske som et San Francisco-moment med reference til vilje til at handle derefter. FN-pagtens underskrivelse i San Francisco den Et nyt sikkerhedsbegreb skal anerkende, at 26. juni 1945. Udgangspunktet er, at FN, bl.a. set fattigdom, sygdom og miljønedslidning er glo- i lyset af terrorangrebene den 11. september 2001 bale trusler, der truer befolkningernes sikkerhed og truslerne fra fejlslagne stater, fundamentalt og frihed, ligesom krig, masseødelæggelsesvå- må moderniseres. ben og terrorisme gør. På den baggrund har regeringen følgende Regeringens forberedelse af FN's 2005-top- prioriteter for at styrke og reformere FN: for det møde bygger på en grundtanke om effektiv første en konsekvent gennemførelse af 2015-må- multilateralisme. Der er behov for at styrke FN lene med særlig vægt på Afrika, den har vi nok gennem reformer og modernisering, så organi- drøftet; for det andet en styrkelse af FN's freds- sationen bliver et effektivt instrument. Målsæt- opbygningskapacitet, herunder at etablere en ning om effektiv multilateralisme kan kun nås fredsopbygningskommission; for det tredje en gennem en topmødeerklæring baseret på den styrkelse af FN's samlede indsats mod terroris- rette balance mellem udviklingsspørgsmål, sik- me; for det fjerde en effektivisering af FN's ind- kerhedspolitik og mennèskerettighedsspørgs- sats på menneskerettighedsområdet, herunder mål, en balance, der genfindes i det danske omdannelsen af Menneskerettighedskommissi- udenrigspolitiske fokus på sammenhængen onen til et Menneskerettighedsråd; for det femte mellem sikkerhed og udvikling. en opbygning af en mere enstrenget struktur på Danmark vil i processen frem til topmødet fo- miljøområdet bl.a. ved at etablere en FN-særor- kusere på de elementer, der kan samle FN's ganisation for miljø, UNEO i stedet for UNEP; medlemslande og opbløde eventuelle spændin- for det sjette en modernisering og reformering af ger mellem landene i Nord og Syd og mellem FN, herunder en styrkelse af den internationale forskellige kulturkredse. Topmødet bliver kun retsorden og af Sikkerhedsrådet; og så for det en succes, hvis alle finder, at resultatet også syvende en sikring af kvinders og mænds lige fremmer deres vilkår. adgang til grundlæggende rettigheder, seksuel Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3859

I kraft af Danmarks omfattende udviklings- En anden af regeringens hovedprioriteter er politiske engagement, medlemskabet af Sikker- at styrke FN's indsats mod terrorisme, samtidig hedsrådet og formandskabet for FN's komité for med at den bygger på respekt for menneskeret- terrorbekæmpelse står vi virkelig godt placeret i tighederne og fundamentale frihedsrettigheder. forhandlingerne frem til topmødet. Regeringen ønsker at skabe det bredest mulige Regeringen ønsker at styrke FN's kapacitet til internationale samarbejde i kampen mod terro- at forebygge og håndtere konflikter og genop- risme. bygge bæredygtige samfundsstrukturer i sam- Generalsekretæren har fremlagt to forslag på menbrudte stater eller stater ramt af store huma- terrorismeområdet: For det første en overordnet nitære problemer, altså vi ønsker at styrke FN's strategi mod terrorisme med indsatser til både fredsopbygningskapacitet. forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme på Det er, som jeg sagde i min tidligere tale, lang og på kort sigt. Strategien har potentiale til nemlig dybt forstemmende, at så mange løste at inddrage hele FN-systemet i indsatsen mod konflikter, især i Afrika, viser sig at være uløste terror og vil gøre FN i stand til at bistå de lande, og derfor bryder ud igen inden for få år efter der nok har viljen, men mangler evnen til at yde fredsslutningen. En af mulighederne for at styr- en indsats mod terror i deres egne lande. ke FN's indsats er at oprette en fredsopbyg- Det er en god strategi og næppe tilfældigt, at ningskOnimission. Dermed skabes et forum, der den passer ganske godt overens med den dan- kan samle et udvalg af de lande, der er medlem- ske. For jeg har noteret mig, at konklusionerne mer af henholdsvis Sikkerhedsrådet, og fra det dansk-britiske seminar om styrkelse af ECOSOC, relevante FN-organisationer, store do- FN's rolle i terrorbekæmpelse, som blev holdt i norer, Verdensbanken og troppebidragsydende København den 18. februar i år, har efterladt , lande. synlige fingeraftryk. Det drejer sig eksempelvis Lande og aktører, der er relevante i de kon- om behovet for at inddrage alle FN-aktører, her- krete landekonfliktspecifikke situationer, der be- under på udviklingsområdet. handles i kommissionen, bør deltage i kommis- For det andet foreslår generalsekretæren en sionens arbejde i fornødent omfang. Sammen definition af terrorisme. Den danske regering skal de sikre en bedre sammenhæng i de inter- støtter vedtagelsen af denne definition. Den vil nationale indsatser, udvikle fælles landespeci- sende et vigtigt politisk signal om, at terror- fikke strategier for institutionsopbygning og handlinger ikke kan retfærdiggøres uanset moti- postkonfliktgenopbygning. Dermed kan FN's vet. Samtidig vil en definition bidrage positivt til fredsoperationer planlægges inden for rammer- bestræbelserne på at vedtage en generel konven- ne af en større helhed, sådan at indsatserne på tion om terrorisme. De netop afsluttede for- det humanitære, fredsbevarende og udviklings- handlinger om en konvention om nuklearterro- politiske område samtænkes og koordineres. risme er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Fra dansk side gøres en stor indsats for at sik- Jeg vil i denne sammenhæng nævne, at ikke- re forslagets gennemførelse. Den konkrete ud- spredning af masseødelæggelsesvåben, som jo møntning skal føre til et så relevant og effektivt er et af de danske prioritetsområder under sik- organ som muligt ved at inddrage udviklings- kerhedsrådsmedlemskabet, også vil blive for- landene, især de afrikanske lande, der ofte ram- fulgt på 2005-topmødet. Ikke mindst nu, hvor mes af konflikterne, i forslagets videreudvikling den netop overståede konference i New York om og ved at involvere Sikkerhedsrådets medlem- ikkespredning af atomvåben desværre endte mer, der fastlægger de konkrete mandater for de uden resultat, er det vigtigt at forfølge dette fredsbevarende indsatser. spørgsmål i andre internationale fora. Danmark Kl. 17.45 vil særlig arbejde for at forhindre ikkestatslige Danmark har derfor afholdt seminarer både i aktørers, herunder terroristers, adgang til mas- New York og i Afrika. I sidste uge afholdtes på seødelæggelsesvåben i henhold til sikkerheds- dansk foranledning og under dansk ledelse en rådsresolutÍon 1540. tematisk debat om fredsopbygning i Sikkerheds- Kampen mod terrorisme skal også balancere rådet. Denne debat viste bred opbakning fra Sik- med respekten for menneskerettighederne. Vi kerhedsrådets øvrige medlemmer og, hvad der stopper jo typisk terroristerne for at beskytte glædede mig meget, ikke mindst fra Verdens- vore menneskerettigheder og vil derfor ikke op- banken til forslaget. hæve vore menneskerettigheder i kampen mod terrorisme. Derfor er fremme af respekten for , - 3860 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) menneskerettigheder og herunder effektivise- de overordnede principper for styrkelse af den ring af FN's indsats et af regeringens centrale internationale retsorden. Frem herimod vil vi af- prioritetsområder. holde en række arrangementer både i Danmark FN's Menneskerettighedskommission har i de og New York for at holde temaet i fokus. senere år mistet troværdighed og er blevet I Sikkerhedsrådets løbende arbejde med in- stærkt politiseret. Begge dele har skadet kom- ternational retsorden vil et hovedtema for Dan- missionens position som FN's centrale organ til mark være opgør med straffrihed. Sikkerhedsrå- fremme og beskyttelse af menneskerettigheder- dets henvisning af situationen i Darfur til Den ne overalt i verden. Det har tillige været en Internationale Straffedomstol var et reelt gen- hæmsko for kommissionens arbejde, at den kun nembrud for domstolen, og her indtog Danmark mødes én gang årligt i samlinger af 6 ugers va- sammen med særlig vores europæiske partnere righed. Reelt har arbejdet således været dikteret en aktiv og resultatorienteret rolle under intense af kalenderen snarere end af behovet for at skri- forhandlinger, som førte til et godt resultat, de ind over for akutte krænkelser af menneske- nemlig at ICC er kommet i gang. rettighederne. Den 24. maj afholdt vi i Sikkerhedsrådet en Disse ting vil generalsekretærens forslag om høring under det danske formandskab om Den at oprette et Menneskerettighedsråd kunne rette Særlige Domstol for Sierra Leone. Den pådøm- op på. Regeringen finder derfor, at en opgrade- mer de horrible overgreb, der blev begået under ring af Menneskerettighedskommissionen til et borgerkrigen i slutningen af 1990'erne, men den Menneskerettighedsråd vil udgøre et væsentligt mangler endnu at få udleveret den tidligere libe- skridt i retning af at effektivisere menneskeret- riske præsident Charles Taylor, som sidder i Ni- tighedsarbejdet i FN. geria og er sigtet for forbrydelser mod menne- Også i den internationale miljøforvaltning er skeheden. der behov for reformer. Ud over FN's miljøpro- Et andet hovedtema for Danmark er forhol- gram, UNEP, har vi ca. 500 internationale miljø- det mellem sanktioner og menneskerettigheds- eller miljørelaterede aftaler, hvoraf 20-30 er glo- beskyttelse. Målrettede sanktioner er et uvur- bale. Sekretariater og statspartsmøder er spredt derligt instrument i Sikkerhedsrådets værktøjs- rundt i verden. Ikke mindst for udviklingslande- kasse, når det drejer sig om at bekæmpe terroris- ne er det vanskeligt at holde trit med dette store me og lægge pres på beslutningstagere i kon- regel- og mødeapparat, når den hjemlige imple- fliktsituationer. Men bagsiden af medaljen er, at mentering samtidig skal sikres.. individer risikerer at blive sat på sanktionslister Der er derfor brug for en mere integreret på et bevismæssigt tyndt grundlag og har svært struktur og en klar arbejdsdeling på det operati- ved at komme af listerne igen. Derfor vil vi bi- onelle niveau, som skal overlades til udviklings- drage med løsningsforslag, så retssikkerheden organisationerne. I den forbindelse støtter rege- forbedres. ringen, at der etableres en FN-organisation for Reglerne for magtanvendelse fylder meget i miljø, en såkaldt United Nations Environment debatten. Danmark støtter generalsekretærens Organization, UNEO. Det er regeringens ambiti- ønske om en klarere fælles forståelse af det inter- on, at der på 2005-topmødet igangsættes en pro- nationale samfunds forpligtelse til om nødven- ces, der kan føre til de ønskede reformer. digt at bruge magt for at beskytte civilbefolknin- Ingen ansvarlige stater vil udtale sig imod gen. Det drejer sig om tilfælde, hvor der begås den internationale retsorden, folkeretten, som folkedrab, etnisk udrensning og grove menne- det bærende tværgående princip for de aktører, skerettighedskrænkelser, og mange stater har der agerer på den internationale scene. vist sig ude af stand eller er uvillige til at beskyt- Kl. 17.50 te deres egne befolkninger. Vi må erkende, at verden har forandret sig Hvor og hvornår indtræder så forpligtelsen meget i løbet af blot den seneste generation. Re- til at beskytte befolkningen? geringen ser således behov for at styrke forståel- Generalsekretæren lægger op til at fastlægge sen af og opbakningen til de grundlæggende nogle generelle principper for magtanvendelse, principper i den internationale retsorden. Derfor som Sikkerhedsrådet bør gennemgå, inden der forbereder jeg et særligt initiativ, der skal være træffes beslutning. Det handler om truslens al- med til at bringe os videre. vor, om en afklaring af formålet med en militær Danmark vil under næste års formandskab aktion, om hvorvidt andre metoder ud over mi- > for Sikkerhedsrådet lægge op til en drøftelse af litær indgriben vil kunne afværge truslen, om Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3861 indsatsen er proportional med den forestående og flere stater. Derfor er der behov for, at FN trussel, og om der er en rimelig chance for suc- også på det område her er parat til at gøre sit an- ces. Principperne stemmer ganske godt overens svar gældende. med de overvejelser, som Sikkerhedsrådet alle- Kl. 17.55 rede gør sig i dag. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at det er Danmark vil arbejde for, at der gøres et forsøg afgørende for os, at man generelt set støtter Kofi på at skabe bredere forståelse og fælles vurde- Annans anbefalinger i rapporten »In larger Free- ringer af de trusler, verdenssamfundet står over dom«, som også ministeren er inde på; den sam- for. Når der skal træffes beslutning om magtan- mentænkning, der er af sikkerhedstrusler, både vendelse, er spørgsmålet om Sikkerhedsrådets de bløde og de hårde, at vi får en fælles forståel- legitimitet helt afgørende. Derfor lægger vi vægt se af, at de sikkerhedstrusler, vi har, er nogle, vi på, at Sikkerhedsrådet i fremtiden kommer til at deler alle sammen, og at vi derfor alle sammen afspejle verden af det 21. århundrede og ikke har et ansvar for at agere imod dem. Jeg er glad verden af 1945. for, at ministeren også understregede, at det På grund af de store uenigheder om Sikker- også er et synspunkt, Danmark støtter. hedsrådets udvidelse, som der rent faktisk er, vil Når det gælder brugen af magt, vil jeg også det være væsentligt at drøfte spørgsmålet i et se- gerne kvittere for det, som ministeren sagde, parat spor, således at andre lige så væsentlige re- med hensyn til de initiativer, man som medlem formtiltag ikke tages som gidsel. af Sikkerhedsrådet vil tage fra dansk side. Gene- Jeg vil i EU, hvor vi skal drøfte sagen her i ju- ralsekretæren har jo foreslået i rapporten, at der ni, og hvor jeg har arbejdet for en fælles EU- vedtages en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der holdning til reformforslagene, plædere for, at vi netop beskriver nogle af de principper, som mi- ikke gør spørgsmålet om Sikkerhedsrådet til det nisteren var inde på: Hvornår kan magt med eneste spørgsmål, vi diskuterer, så det står i ve- fordel anvendes i hvilke situationer? Det er no- jen for alle de andre væsentlige reformforslag. get, som jeg synes er meget vigtigt, og jeg mener Jeg håber, at vi kan lave hele pakken, men i egentlig, at Danmark burde støtte, at der vedta- hvert fald skal vi sikre alt, hvad vi kan sikre, og ges sådan en resolution. vi må så leve med, at det nok kommer til at tage Så vil jeg gerne gå til det, at Danmark jo er lidt længere tid med Sikkerhedsrådet. medlem af FN's Sikkerhedsråd og spiller en stor rolle. Jeg noterede med stor glæde, at man i fe- bruar måned fra alle fem nordiske lande sendte Forhandling et brev med anbefalinger til generalsekretæren med mange af de ting, som også ministeren var Jeppe Kofod (S): inde på. Jeg skal opfordre til, at ministeren på . Jeg vil gerne indlede med at takke udenrigsmi- lignende vis søger at få bred opbakning til nogle nisteren for en, synes jeg, meget, meget fin rede- af de ideer og de ting, som ministeren nævnte i gørelse og nogle rigtig fornuftige og gode priori- talen, også blandt de andre nordiske lande, når teter, som vi fra Socialdemokraternes side fuldt det gælder anbefalinger af den rapport, der nu ud kan støtte i forhold til reformer og styrkelse ligger foran os fra Kofi Annan. af FN. Jeg synes, det vil være helt på sin plads, at Tiden begrænser jo, hvad man kan komme man ikke bare over for Kofi Annan, men også ind på i ordfører talen, og derfor vil jeg netop over for resten af verdenssamfundet og i EU ar- gribe fat i det, som ministeren var inde på til al- bejder for de prioriteter, som er fællesnordiske. lersidst, nemlig forholdet om, hvornår man kan Danmark er jo fællesnordisk kandidat og med- bruge magt, og også det forhold, som jeg er fuld- lem af FN's Sikkerhedsråd. stændig enig med udenrigsministeren i, at der Så vil jeg gerne sige, at vi her om et øjeblik skal sættes under et meget klarere pres: at man fremsætter et forslag til vedtagelse, og jeg vil skal kunne leve op til ansvaret om at beskytte gerne beklage, at vi ikke kan få en bred enighed mennesker, som er truet af grundlæggende om det forslag til vedtagelse. Jeg synes, det ville overgreb, som vi desværre har set det i mange være rigtig fornuftigt, at vi i så vigtig en sag, situationer. som den, at Danmark som medlem af FN's Sik- Jeg tror, at der alene i 1990'erne døde 3,6 milli- kerhedsråd spiller en afgørende rolle, har nogle oner mennesker i interne konflikter og borger- fornuftige prioriteter og fører en aktivistisk FN- krige og ikke i traditionelle konflikter mellem en politik, kunne stå bredt sammen i Folketinget. 3862 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

Det vil jeg gerne beklage, og jeg vil egentlig også (Kort bemærkning). gerne efterlyse, hvad det præcist er, som mini- Pia Christmas-Møller (KF): steren har imod det forslag til vedtagelse, som vi Hr. Jeppe Kofod betonede selv betydningen af, vil fremsætte her om et øjeblik. Jeg vil gå til at Danmark er centralt placeret som medlem af fremsættelsen af forslaget til vedtagelsen. FN's Sikkerhedsråd. Det er en forpligtende posi- Jeg skal på vegne af Socialdemokraterne, Det tion, vi har der, og derfor kan jeg ikke forstå, Radikale og SF fremsætte følgende: hvorfor hr. Kofod fremsætter et forslag til vedta- gelse, som rent faktisk vil bringe Danmark i en ualmindelig dårlig situation. Forslag til vedtagelse Hr. Kofod er jo fuldt bevidst om, at netop for- muleringen om, at vi skal støtte principperne for »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindel- brug af magt, sådan som de er fremlagt af Kofi se med FN's topmøde at arbejde for Annan, med henblik på at få vedtaget en resolu- - at videreudvikle sammentænkningen af sik- tion, der har forpligtende virkning for landene, kerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattig- er et problem. Netop dette med den juridiske dom, hiv/aids m.v., konflikter, herunder om forpligtelse er et problem af flere årsager, bl.a. af naturressourcer, samt terrorisme og spred- den årsag, at disse principper er et skønt miks af ning af masseødelæggelsesvåben effektivt be- juridiske og politiske principper. Derfor kan kæmpes i en ny global forståelse mellem nord man ikke prøve dem juridisk. Det er altså et pro- og syd, blem i sig selv. - at opgradere FN's fredsopbygningskapacitet. Dernæst har det ikke en jordisk chance for at En Fredsopbygningskommission vil være komme igennem i FN's Sikkerhedsråd, da ingen central for at fremme sammenhængen mel- faste repræsentanter vil støtte det. Så hr. Kofod lem politiske, militære, humanitære og bi- beder om, at vi ikke kan få en bred vedtagelse standsmæssige indsatser i konfliktområder, her i dag. Det er hamrende ærgerligt. - at styrke FN's samlede indsats mod terroris- me, der bygger på respekten for menneske- (Kort bemærkning). rettigheder og fundamentale frihedsrettighe- Jeppe Kofod (S): der, Jeg vil gerne sige til De Konservatives ordfører, - at styrke den internationale retsorden og at at det, jeg har taget udgangspunkt i, det, jeg har støtte Kofi Annans forslag om, at FN's Sikker- holdt mig til, er generalsekretærens egne anbe- hedsråd vedtager en resolution, der behand- falinger til reformer, som står i rapporten »In lar- ler principperne for brug af magt og forplig- ger Freedom«, som jeg kan forstå regeringen ge- ter landene til at følge disse, nerelt støtter. Jeg vil gerne sige, at der i punkt - en effektivisering af menneskerettighedsom- 126 i hans anbefalinger står sort på hvidt, at han rådet, herunder især opgradere Menneskeret- anbefaler Sikkerhedsrådet at vedtage en resolu- tighedskommissionen til et menneskerettig- tion, der beskriver nogle af de overvejelser, der hedsråd, er bag det meget alvorlige forhold, det er, når - en reform af Sikkerhedsrådet, således at dets man skal træffe beslutning om at anvende magt. sammensætning bedre reflekterer verden af i Jeg forstår ikke, at det skulle være noget pro- dag, blem, at det er sådan, at den danske regering på- - at eventuelle fortsatte uenigheder om Sikker- lægges at arbejde for at støtte Kofi Annan i det hedsrådet ikke blokerer for andre lige så væ- her tilfælde. Det kan jeg simpelt hen ikke se sentlige reformtiltag, hvad der skulle forhindre, for det er utrolig vig- - at styrke FN-Sekretariatets interne ledelses- tigt, som Kofi Annan også er inde på, og som og kontrolmekanismer.« ministeren også er inde på, at man f.eks. er for- (Forslag til vedtagelse nr. V 34). pligtet til at beskytte mennesker mod overgreb. Det er jo noget af det, som kan blive reflekteret i Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): sådan en resolution, og det er der stærkt behov Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagel- for. se: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i for- Vi så det i 1990'erne, vi ser det i Darfur i øje- handlingen. blikket: Der er grundlæggende overgreb på Kl. 18.00 mennesker, titusinder af mennesker har mistet livet. Derfor vil jeg gerne sige til De Konservati- Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3863

ves ordfører, at jeg ikke forstår, hvorfor man (Kort bemærkning). ikke i dette tilfælde kan støtte et så fornuftigt Troels Lund Poulsen (V): forslag fra generalsekretæren. Det burde man . Jeg synes, det er trist, at den socialdemokratiske kunne gøre. ordfører nu vil have en polemisk debat her i Fol- ketingssalen om et meget vigtigt emne, nemlig (Kort bemærkning). Danmarks medlemskab af FN's Sikkerhedsråd. Pia Christmas-Møller (KF): Derfor undrer det mig også, at den socialdemo- Det er altså et problem, når ordføreren for det kratiske ordfører bevidst har valgt at tage kon- største oppositionsparti ikke kan forstå, at det er frontationen ved at anvende det ord. et problem at pålægge den danske regering at Hvad er det, der gør, at Danmark skal lide et fremme synspunkter i Sikkerhedsrådet, som nederlag i FN's Sikkerhedsråd ved at foreslå no- ikke giver nogen mening. Altså, når man vil lave get, som på forhånd er dødt? Er det Socialdemo- en forpligtelse på nogle principper, som ikke kratiets holdning, at man bare skal foreslå noget alene har juridisk karakter, så bevæger man sig i FN, hvor man bliver løbet ned, og hvor man over grænsen for, hvad der overhovedet giver ikke har nogen chance for at få det gennemført? mening. Det er problemet, vil jeg sige til hr. Ko- Er det virkelig det, som Socialdemokratiet øn- fod. sker? For hvis det er det, så er det da ikke en Kofi Annans principper støtter regeringen og særlig seriøs måde at lave politik på i det danske Det Konservative Folkeparti. Det skal der over- Folketing. hovedet ikke herske nogen som helst tvivl om, Kl. 18.05 men det kan man gøre på flere måder. Det behø- ver ikke nødvendigvis være i form af en resolu- (Kort bemærkning). tion, som har juridisk bindende karakter. Det er Jeppe Kofod (S): det, der er problemet, og det har vi prøvet at for- Jeg vil gerne bede Venstres ordfører om at læse klare hr. Kofod, ved jeg. Så jeg forstår ikke, hvor- det, vi rent faktisk har skrevet i vores forslag til for han er så indædt med hensyn til lige præcis vedtagelse. Der står, at vi gerne vil, at den dan- den formulering, for det er der, vandene skiller. ske regering arbejder for at støtte Kofi Annans forslag om at fremlægge en resolution. Vi har (Kort bemærkning). ikke sagt i vores forslag til vedtagelse, at Dan- Jeppe Kofod (S): mark skal fremlægge en resolution i FN's Sikker- Hvis det virkelig er sådan, at regeringen støtter hedsråd. Det står der ikke noget om. de principper, som Kofi Annan har fremhævet i Det, der står her, er, at Kofi Annan meget for- anbefalingerne, forstår jeg ikke, hvorfor den nuftigt siger, at vi er nødt til at få ned på papir, ikke også støtter Kofi Annans forslag, som det hvad det er for nogle principper, der er for mag- står sort på hvidt i generalsekretærens anbefa- tanvendelse. Det kan ske igennem en resolution. linger. Det er jo der, kæden springer af. Det kan Det er et meget fornuftigt forslag fra generalse- kun være, fordi man fra regeringens side har en kretæren, og det beder vi bare i al stilfærdighed anden dagsorden, der går ud på, at man måske den danske regering om at arbejde for. vil forbeholde sig retten, hvilket vi hørte, Ven- Jeg noterede, hvad udenrigsministeren sagde, stre kom ud med for nogle uger siden, til at og jeg er fuldstændig enig i, at Danmark skal handle uden om FN's Sikkerhedsråd, og at man fremme en international retsorden, der også om- skulle fokusere på den debat. fatter, at man f.eks. har forpligtelse til at beskytte Vi ønsker at støtte generalsekretæren i, at mennesker mod overgreb. man, når der er trusler, kan håndtere de trusler Så jeg forstår ikke, at man ikke kan læse, hvad inden for FN, for det er på den måde, man hånd- der egentlig står i vores forslag til vedtagelse. terer trusler mest effektivt i en moderne verden. Det er der opbakning til i verdenssamfundet, Og (Kort bemærkning). jeg forstår ikke, at regeringen så ikke kan støtte Troels Lund Poulsen (V): det meget fornuftige forslag, Kofi Annan er Jeg kan udmærket læse og høre, hvad hr. Jeppe kommet med. Kofod har fortalt fra Folketingets talerstol. Det er der slet ingen problemer i. Men så vil jeg gerne bede hr. Jeppe Kofod om at uddybe, hvorvidt Kofi Annan kan fremsætte det her forslag for FN's Sikkerhedsråd. Det vil 3864 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) jeg først og fremmest gerne have en forklaring Nogle gange viser spejlet et ikke særlig kønt bil- på. I det tilfælde, at Kofi Annan ikke fremsætter lede, men det er værd at huske på, at det ikke er det forslag, vil hr. Jeppe Kofod jo helt sikkert spejlets skyld. vende tilbage til det danske Folketing og forlan- Trusselsbilledet har ændret sig og bliver sta- ge, at Danmark så gør det. dig mere kompliceret og mangeartet. Sikkerhe- Hvad er det så, hr. Jeppe Kofod ønsker at op- den trues således af globale trusler som fattig- nå? Ikke andet, end at Danmark kommer til at dom, hiv/aids så vel som masseødelæggelses- lide et nederlag i FN's Sikkerhedsråd. Vi er vel våben og terrorisme. ikke interesserede i, at Danmark som land med Hvis FN fortsat skal være et effektivt instru- et 2-årigt medlemskab af FN's Sikkerhedsråd ment med hensyn til at sikre fred og stabilitet, er skal lide et nederlag på det her punkt, hvor vi det således nødvendigt, at FN rustes til at imø- ved, at der er faste medlemmer af FN's Sikker- degå dette trusselsbillede, og det kræver en styr- hedsråd, som ikke ønsker at støtte det syns- kelse og en reform af organisationen. punkt, som Kofi Annan har givet udtryk for. Med rapporten »In larger Freedom« har FN's Men kan Kofi Annan fremsætte det her for generalsekretær, Kofi Annan, således også frem- FN's Sikkerhedsråd? lagt et forslag til, hvordan man kan styrke og re- formere FN. Danmark har vist et stort engage- (Kort bemærkning). ment i FN, hvor bistandsområdet og den aktive Jeppe Kofod (S): deltagelse i krisestyring og fredsbevarende ope- Jeg synes, det er en mystificeret debat, vi har be- rationer særligt har været en dansk mærkesag. væget os ind i. Jeg tror, og det er meget, meget Venstre lægger stor vægt på, at Danmark fort- vigtigt, at jo flere lande der støtter Kofi Annan, sat bevarer sin aktive og engagerede profil især hans rapport og hans anbefalinger, desto større på de nævnte områder, men også i forhold til sandsynlighed er der for, at der en fælles forstå- menneskerettigheder, konfliktløsning og huma- else af, hvornår man kan anvende magt. Og en nitær indsats. af Kofi Annans anbefalinger er et forslag om, at Venstre lægger klart vægt på, at Danmark der skal laves en resolution i Sikkerhedsrådet, som en naturlig forlængelse af vores aktive der behandler principperne for brug af magt. udenrigspolitik er med til at præge FN's arbejde Hvis Danmark støtter det, og hvis andre lan- og udvikling, og Venstre finder, at Danmarks de støtter det, er der altså mulighed for, at de medlemskab af Sikkerhedsrådet i perioden principper bliver skrevet ned og formuleret. Det 2005-2006 giver rigtig gode muligheder herfor. synes vi er meget fornuftigt. Jeg kan simpelt hen Venstres målsætning om at styrke og reforme- ikke forstå, at det skulle være kontroversielt for re FN baserer sig derfor på bl.a. tre mærkesager, Venstre og den danske regering at støtte general- som jeg vil nævne her i dag: en sammentænk- sekretæren i den bestræbelse. ning af den politisk-militære-humanitære bi- Det kan da godt være, der ikke er lande nok, standsmæssige indsats i konfliktområder, en der støtter det her princip og det her forslag. Så styrkelse af indsatsen mod terrorisme og spred- falder det. Men det, at regeringen skal arbejde ning af masseødelæggelsesvåben og en aktiv for at støtte Kofi Annan, burde være en naturlig- indsats for at gennemføre reformprocessen. hed, og jeg synes ikke, at argumentationen fra , Kl. 18.10 Venstre hænger sammen. Danmark bør arbejde for, at planlægningen og gennemførelsen af FN's fredsbevarende ope- Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): rationer indgår i en større helhed, således at Tak til ordføreren. Jeg vil give ordet til den næste FN's indsatser humanitært, fredsbevarende og ordfører, hr. Troels Lund Poulsen. på det udviklingspolitiske område så vidt mu- ligt sammentænkes og koordineres. Troels Lund Poulsen (V): Det er den sammenhængende indsats, vi øn- Tak for muligheden for at have en vigtig debat sker for det danske forsvar i det 21. århundrede, her i Folketinget i dag om FN og FN's rolle. og denne holdning bør også indgå i de sikker- FN har en vigtig rolle at spille i forbindelse hedsfora, hvor Danmark deltager internationalt. med international fred og sikkerhed, og den rol- Forudsætningen for, at dette kan ske, er jo le skal FN blive ved med at spille i fremtiden. bl.a., at helheden kan formuleres i de mandater, FN er på mange måder et spejl af det internatio- der bliver givet. Mandaterne skal så at sige af- nale samfund og den virkelighed, vi lever i. spejle den virkelighed, der er. FN skal ikke hav- (484) Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) . 3865 ne i situationer, hvor mandatet er utilstrækkeligt Lad mig så også i forbindelse med den sene- og vi er vidner til overgreb mod den civile be- ste debat, som den socialdemokratiske ordfører folkning i det pågældende land. ønskede at have, sige, at det, som jo er interes- Endvidere forudsættes et effektivt samarbej- sant i forhold til forslaget til vedtagelse af rege- de mellem de relevante aktører internt i FN-sy- ringspartierne og Dansk Folkeparti, er, at der stemet og mellem FN og de eksterne aktører. ikke står - fra FN's generalsekretærs side - at Med hensyn til indsatsen mod terrorisme er man skal forpligte, men at man skal guide. Det det først og fremmest Venstres klare holdning, at er det, der står i punkt 126, og det er det, som er terrorisme i alle dens afskygninger er helt uac- interessant, når man diskuterer, hvordan fremti- ceptabelt og skal bekæmpes med lovlige midler. den skal være for FN, og de ting, der skal arbej- En effektiv indsats mod den internationale des for. For selvfølgelig har vi alle sammen en terrorisme kræver en indsats i flere spor og an- interesse i at sikre, at FN fremstår som en hand- vendelse af alle egnede instrumenter. lekraftig og stærk organisation, men man skyl- På linje med regeringens politik og hvad der at referere generalsekretæren korrekt, når udenrigsministeren har redegjort for, ønsker man bruger hans citat. Venstre at skabe et bredt internationalt samar- Lad mig derfor læse følgende forslag til ved- bejde i kampen mod terrorisme og finder derfor, tagelse op på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti at FN's indsats på området skal styrkes. og Det Konservative Folkeparti: Venstre mener, at kampen mod terrorisme skal tage sit udgangspunkt i resolution 1373, der pålægger alle lande at bekæmpe terrorisme i alle Forslag til vedtagelse dens former. Venstre bifalder derfor også strate- gien, som Kofi Annan har fremlagt, mod terro- »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindel- risme, idet strategien er at inddrage hele FN-sy- se med FN's topmøde at arbejde for stemet og dermed mangeartede instrumenter, - at videreudvikle sammentænkningen af sik- og at sørge for at bistå de stater, der ikke selv- kerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattig- stændigt har mulighed for at leve op til resoluti- dom, hiv/aids m.v., konflikter, herunder om on 1373. naturressourcer, samt terrorisme og spred- Lad mig til sidst knytte et par bemærkninger ning af masseødelæggelsesvåben effektivt be- til om Sikkerhedsrådets autoritet og legitimitet. kæmpes i en ny global forståelse mellem Det er som bekendt sådan, at autoriteten og Nord og Syd, magtfordelingen i dag reflekterer en anden tid, - at opgradere FN's fredsopbygningskapacitet. reflekterer den tid, hvor Sikkerhedsrådet blev En fredsopbygningskommission vil være cen- skabt i 1945. Venstre mener derfor, at der bør ar- tral for at fremme sammenhængen mellem bejdes for aktivt at reformere FN's Sikkerheds- politiske, militære, humanitære og bistands- råd, således at Sikkerhedsrådet i højere grad af- mæssige indsatser i konfliktområder, spejler det reelle magtforhold i verden i dag. - at styrke FN's samlede indsats mod terroris- Venstre mener derfor, at kredsen af permanente me, der bygger på respekten for menneske- medlemmer skal udvides og gøres mere repræ- rettigheder og fundamentale frihedsrettighe- sentativ. der, Venstre mener således, at Danmark skal ar- - at styrke den internationale retsorden særlig bejde aktivt for at styrke og reformere FN, så or- på grundlag af generalsekretærens rapport, ganisationen kan imødegå nutidens trusselsbil- »In Larger Freedom <<, herunder med hensyn lede med handlekraft og effektivitet. til spørgsmålet om principperne for Sikker- Jeg har ikke mulighed for at komme ind på hedsrådets bemyndigelse til magtanvendelse, alle områder i forhold til den danske indsats, - en reform af Sikkerhedsrådet, således at dets men føler mig fuldt dækket ind af det udmærke- sammensætning bedre reflekterer verden af i de indlæg, som udenrigsministeren netop har dag, holdt fra Folketingets talerstol. - at eventuelle fortsatte uenigheder om sikker- Men lad mig samtidig også anbefale dem, der hedsrådsreformer ikke blokerer for andre lige måtte have lyst til at læse Venstres samlede bud så væsentlige reformti1tag på en FN-politik, at se vores nye FN-oplæg, som - at styrke FN-Sekretariatets interne ledelses- sammenhængende beskriver, hvor vi skal bevæ- og kontrolmekanisme.« ge os hen. (Forslag til vedtagelse nr. V 35). 3866 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): ordfører i Socialdemokratiet, hr. Mogens Lykke- Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagel- toft, udtale i Jyllands-Posten, at den mulighed se: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i for- ville han ikke afskrive sig. handlingen. Derfor må jeg konstatere, at Socialdemokrati- Kl. 18.15 et er delt i det her spørgsmål. Hr. Mogens Lyk- Der er flere, der har bedt om ordet for korte ketoft mener én ting, fru en an- bemærkninger, først fru Mette Gjerskov. den ting, hr. Jeppe Kofod en tredje ting. Jeg kan henvise fru Mette Gjerskov til den ar- (Kort bemærkning). tikel, der var i Jyllands-Posten, hvor hr. Mogens Mette Gjerskov (S): Lykketoft var citeret for at sige, at han var enig i, Der kan ikke herske nogen tvivl om, at vi Social- at man ikke skulle afskrive sig den mulighed. demokrater ønsker et stærkt og et styrket FN, Men ellers vil jeg bare opfordre fru Mette Gjer- fordi vi faktisk mener, at FN er vores eneste skov til at læse oplægget i sit samlede omfang, værn mod, at stærke lande skalter og valter med for det vil give en større forståelse for en del af resten af verden. det politiske grundlag for det oplæg. Derfor undrer det mig også, at hr. Troels Lund Poulsen bruger netop denne uge på at rej- (Kort bemærkning). se debatten om, hvorvidt man skal kunne gå i Steen Gade (SF): krig uden om FN og lave aktioner uden om FN. Det med at læse Venstres oplæg i sammenhæng Det er da at svække FN, netop når vi taler om re- var da interessant, for det var ikke muligt i over former lige nu. Var det nu, det var relevant at en uge efter, at det var lanceret i pressen. Så det rejse den diskussion, spørger jeg hr. Troels Lund har vist været mest for pressens skyld og i hvert Poulsen om. fald ikke for at styrke FN, det er blevet lanceret. Men jeg vil spørge hr. Troels Lund Poulsen: (Kort bemærkning). Hvorfor er det egentlig, at Venstre ikke kan gå Troels Lund Poulsen (V): med til at arbejde for, at man i Sikkerhedsrådet Ja, det var det, vil jeg svare fru Mette Gjerskov. får vedtaget principper, som netop kunne løse Det var nu, det var relevant at rejse den debat, de problemer, som FN stod og står over for efter bl.a. i det lys, at man i september måned disku- forløbet med Irakkrigen? terer fremtidens FN og har et topmøde, hvor Jeg håber da, vi er enige om, at det forløb ikke man diskuterer reformprocessen i FN. Derfor vil var ret godt, at der var nogen, der gik i krig - det ikke give nogen mening at have en debat ef- USA - uden at processen i FN blev ført til ende. ter september måned; det skylder vi Folketinget Det håber jeg da vi er enige om var forkert. Det at have før september. er jo derfor, Kofi Annan har lagt op til, at vi skal have gjort noget ved det, og så siger Venstre, at (Kort bemærkning). det vil de ikke være med til at støtte. Det undrer Mette Gjerskov (S): mig lidt. Jeg tænker bare på den argumentation, hr. Troels Lund Poulsen kom med over for den socialde- (Kort bemærkning). mokratiske ordfører før, om, at vi, når vi nu skal Troels Lund Poulsen (V): have så fremtrædende en rolle i Sikkerhedsrå- Jeg er helt enig med hr. Steen Gade i, at der var det, også skal rette ind og opføre os ordentligt et FN-mandat i forhold til Irak, hvis det er den og gøre en masse pæne ting. Skulle vi så ikke debat, hr. Steen Gade vil have. også tage at rette ind i forhold til FN og bakke Derfor vil jeg så også sige, at hvad angår re- op om FN i stedet for at rejse diskussionen om, formprocessen i FN, er det jo ret vigtigt at slå hvordan vi kan underminere FN på et tids- fast, at FN står over for nogle udfordringer. Ven- punkt, hvor FN i høj grad har brug for at gå styr- stre gør også meget klart i det oplæg, hr. Steen ket ud af hele diskussionen i efteråret, og hvor Gade nævner, at FN er en hjørnesten i dansk Kofi Annan har brug for at få et stærkt mandat? udenrigspolitik og betoner også vigtigheden af, at man har en effektiv organisation og et effek- (Kort bemærkning). tivt FN. Troels Lund Poulsen (V): , Kl. 18.20 Jo, og derfor var jeg også så fortrøstningsfuld og Hvad angår den polemiske bemærkning fra så glad, da jeg så den reelle udenrigspolitiske hr. Steen Gade om, hvorvidt det tog en uge at Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3867

lægge det på hjemmesiden: Det har sådan set (Kort bemærkning). hele tiden været meningen, at det skulle lægges Jeppe Kofod (S): på hjemmesiden på et bestemt tidspunkt, og nu Først til beroligelse for hr. Troels Lund Poulsen er det jo til offentlig beskuelse. Man kan down- kan jeg sige, at der er fuldstændig enighed mel- loade det når som helst. lem de forskellige socialdemokrater i spørgsmå- Så hvis det er det, han vil have en debat om, let om FN-reformen. Vi kom faktisk med et me- så kan jeg berolige hr. Steen Gade med, at det get omfattende oplæg for 2% år siden, som jeg ikke var noget mediestunt over hovedet. Men bl.a. var i spidsen for; hr. Mogens Lykketoft var jeg er da selvfølgelig glad for på vegne af Ven- med til at skrive det. Det er bare for, at hr. Troels stre, at det er lykkedes at få en international og Lund Poulsen ikke render rundt i en vildfarelse også en dansk debat om en del af det, som står i om, at vi er uenige. Vi er overhovedet ikke ueni- Venstres bud på en FN-politik. ge. o Men det, som det lader tilbage, og det angår Så vil jeg bare anbefale hr. Troels Lund Poul- spørgsmålet, som vi også kredsede om, til hr. sen at læse det, som Kofi Annan rent faktisk Jeppe Kofod, er, at Venstre ikke synes, at det er skriver her, nemlig at man anbefaler, at Sikker- fornuftigt at bede om at få et nederlag i FN's Sik- hedsrådet diskuterer, under hvilke principper kerhedsråd, og det, som hr. Jeppe Kofod aldrig der kan bruges magt, og at man opfordrer Sik- fik svaret på, var netop, at Kofi Annan jo ikke kerhedsrådet til at vedtage en resolution, der be- fremsætter det her forslag. Én ting er, at det står i skriver de her ting, bl.a. for bedre at kunne be- hans oplæg, men han fremsætter det ikke selv. skytte mennesker mod overgreb, som vi desvær- re har set gennem 1990'erne. Det er meget, me- (Kort bemærkning). get, meget fornuftigt. Steen Gade (SF): Jeg går ud fra, at uanset hvilken resolution Nu snakker hr. Troels Lund Poulsen helt uden- der behandles i Sikkerhedsrådet, så binder den om. Det, der er kernen i det, og det, som jeg vil medlemslandene. Hvad enten det er om terro- bede hr. Troels Lund Poulsen svare på, er, om risme eller om brugen af magt, må det være ens. han er enig i, at det ville være godt at få vedtaget en sådan resolution. Eller, ønsker han bare, at vi (Kort bemærkning). kan komme i en lignende situation som sidst, Troels Lund Poulsen (V): hvor der var nogle, der gik i krig, uden at forlø- Det glæder mig da, at den socialdemokratiske bet i FN var færdigbehandlet? ordfører er enig med hr. Mogens Lykketoft. Jeg tillod mig blot i et svar til Socialdemokratiets fru (Kort bemærkning). Mette Gjerskov at understrege det, som hr. Mo- Troels Lund Poulsen (V): gens Lykketoft havde sagt til Jyllands-Posten, Hvis jeg forstår hr. Steen Gade korrekt, går som var en helt anden udlægning end den, som spørgsmålet også på, hvorvidt det med en reso- hr. Jeppe Kofod giver udtryk for. Men der er jo lution kan sikres, at der i al fremtid vil kunne ingen uenighed, der er jo ingen uenighed i den opnås enighed om, hvordan FN skal agere. Der her debat. må jeg blot konstatere, at hvad angår Kosovo, Jo, jeg tror, at der er den uenighed, at hr. Jep- nåede man jo ikke frem til nogen løsning i FN's pe Kofod vil pålægge Danmark at fremsætte en Sikkerhedsråd. Der valgte man jo uden et FN- resolution, som ingen gang på jord har. Derom mandat og med kraftige advarsler fra Kofi An- er vi uenige. Men vi er fuldstændig enige om, at nan som generalsekretær at foretage en aktion. vi skal arbejde for at styrke FN. Vi er også fuld- Det kan også blive nødvendigt fremover. Det stændig enige om, at man skal have en diskussi- er da selvfølgelig, fuldstændig som udenrigsmi- on, og man skal også, som udenrigsministeren nisteren allerede har gjort rede for i dag, vigtigt, har været inde på, opstille en lang række kriteri- at man har en drøftelse i FN's Sikkerhedsråd om er for, hvornår der eventuelt kan bruges magt i de principper og de ting, der ligger til grund, forbindelse med en humanitær katastrofe eller hvis man vil anvende magt. Det er vi da helt eni- lignende. ge om. Men derfor er der da stadig væk en for- skel på at have en drøftelse om det i Sikkerheds- (Kort bemærkning). rådet og så skulle lave en resolution, som vi ved Jeppe Kofod (S): ikke har nogen gang på jorden. ' , Nu tror jeg, at jeg kun siger det allersidste gang. Vi pålægger ikke Danmark at komme med en re- 3868 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) solution i FN's Sikkerhedsråd. Prøv at læse, mark ind i i Irak, nu skal godkendes med tilba- hvad der rent faktisk står i forslaget til vedtagel- gevirkende kraft? Er det det, der er meningen? se. Det, vi pålægger regeringen, er at støtte gene- Er det den krig, som FN's generalsekretær, Kofi ralsekretær Kofi Annan i hans ønske om, at Sik- Annan har kaldt ulovlig, der nu skal godkendes kerhedsrådet diskuterer brugen af magtanven- med tilbagevirkende kraft? Er det derfor, vi skal delse, og at man når til enighed om, at der skal høre på de udtalelser, som er kommet fra ordfø- fremlægges en resolution, der beskriver brugen reren i dagspressen? af magt. Det er det, vi pålægger regeringen. Jo flere FN-medlemslande der har den hold- (Kort bemærkning). ning, desto bedre og større styrke vil FN få, og Troels Lund Poulsen (V): desto nemmere og bedre og mere effektivt kun- Det var sådan set blot en oplysning, også til hr. ne FN arbejde med hensyn til brugen af magt, Rune Lund om, at FN til tider kan være i den si- også i situationer, hvor det er nødvendigt, og tuation, at der ikke kan opnås enighed, fordi et hvor FN har svigtet tidligere. land sidder og blokerer for at nå frem til en løs- Så jeg synes ikke, vi skal diskutere på et for- ning. Er det sådan, at der i en meget lang årræk- kert grundlag, på den måde at hr. Troels Lund ke har været en situation, hvor der ikke nås frem Poulsen siger noget, som jeg ikke mener. Jeg har til nogen løsning, kan man spørge, om man så helt klart og tydeligt forklaret, hvad det er, vi ikke også burde overveje, om der kan handles i har skrevet, og derfor er det ærgerligt, synes jeg, stedet for at sidde på hænderne. at vi ikke kan nå til enighed. Jeg havde gerne set Der kan jeg så notere mig, at det mener hr. en bred vedtagelse på det område her. Rune Lund ikke er tilfældet. Jeg er glad for, at Kl. 18.25 man handlede, også uden om FN, i forbindelse med konflikten i Kosovo. Det var nødvendigt. (Kort bemærkning). Det skal selvfølgelig altid være undtagelsen og Troels Lund Poulsen (V): aldrig nogen sinde reglen. Men man skal have Jeg er helt enig med hr. Jeppe Kofod i det. Jeg mulighed for også at handle, selv om FN kan havde også gerne set en bred enighed om det sidde i en fastlåst situation, hvor man så må si- her meget vigtige spørgsmål. ge, at vi her har en særlig forpligtelse til at gøre Men hr. Jeppe Kofod skylder Folketinget et noget internationalt. svar på, hvorvidt Kofi Annan kan fremsætte et forslag i Sikkerhedsrådet. Det er jo medlemslan- (Kort bemærkning). dene, der kan det. Derfor giver det heller ikke Rune Lund (EL): nogen mening at sige, at man skal støtte Kofi Nu må jeg sige, at konflikten i Kosovo faktisk er Annans forslag, når Kofi Annan ikke kan frem- et utrolig dårligt eksempel, for, grunden til, at sætte det forslag. Når vi derudover ved, at der man begyndte at bombe dengang, var, at serber- er medlemslande, også permanente medlems- ne ikke ville leve op til Rambouilletdiktatet, som lande, som ikke ønsker, at det her skal fremsæt- bl.a. indebar, at NATO-tropper skulle kunne tes, er vi jo i en situation, hvor det ikke giver no- færdes frit overalt, ikke bare i Kosovo, men i gen mening. hele Serbien. Det ville være en de facto-besættel- Skal vi så bede om at få et nederlag? Så ken- se af hele området. Intet land ville kunne god- der jeg jo den socialdemokratiske ordfører godt kende en sådan aftale. nok til at vide, at han ved den næste forespørg- Men serberne sagde nej til Rambouillet, og så selsdebat vil spørge, hvad Danmark så har gjort begyndte bomberne at falde. Det var, da bom- for at leve op til det forslag til vedtagelse, som berne begyndte at falde, at folkemordet startede. man har vedtaget her i Folketinget. Bomberne startede folkemordet. Den ulovlige krig uden FN-mandat var med til at sætte gang i (Kort bemærkning). folkemordet, så det er et usædvanlig dårligt ek- Rune Lund (EL): sempel, der kommer her fra ordføreren fra Ven- Nu har Venstres ordfører jo været ude i pressen stre. og udtalt sig om, at der skal kunne føres krig, Jeg vil sige, at vi sådan set synes, at det for- uden at der nødvendigvis ligger et FN-mandat. slag til vedtagelse, der er fremsat af Socialdemo- Så bliver jeg nødt til at spørge: Er det, fordi ord- kraterne, De Radikale og SF, er vældig godt, føreren gerne vil have, at den ulovlige krig, som men vi har også fra Enhedslistens side fremsat regeringen og Dansk Folkeparti stemte Dan- Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3869

vores eget forslag til vedtagelse, som vi synes er (Kort bemærkning). mere skarpt, og... Margrethe Vestager (RV): Jeg takker for svaret og vil så henlede ordføre- Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): rens opmærksomhed på den sidste del af Tiden er udløbet. spørgsmålet, nemlig spørgsmålet om Venstres forslag til ret til præventive angreb uden man- Rune Lund (EL): dat. Jeg skal beklage, hvis jeg opsummerer Ven- Det må jeg så fremsætte ved den næste korte be- stres politik forkert, men sådan som jeg hørte mærkning. udenrigsministeren, var det ikke en del af rege- ringens politik. Derfor er det interessant at vide, (Kort bemærkning). om det er noget af Venstres politik, som vi snart Margrethe Vestager (RV): kan se som regeringens politik, eller hvilken sta- Under alle omstændigheder er det vel ikke for tus forslaget har. meget sagt, at der er meget stor forskel på det, som var situationen i Kosovo, og det, som var si- (Kort bemærkning). tuationen i Irak, og også på situationen i Sikker- Troels Lund Poulsen (V): hedsrådet i de to forskellige situationer. Det tror Den status, Venstres politik har, er, at det helt og jeg er meget afgørende at holde fast i i diskussio- aldeles er Venstres politik. Det blev i den forbin- nen her. delse sagt, at hvis der er en situation, hvor FN i Men det, jeg vil spørge om, er nu mere, om en årrække har været handlingslammet, hvor Venstre er dækket af udenrigsministerens svar FN i en årrække har haft sanktioner og resoluti- på redegørelsen, hvad angår nogle af de mar- oner, som ikke virker, kan man komme i en situ- kante synspunkter, som Venstre har haft, sådan ation, hvor enten et land eller personer kan sige, som jeg i hvert fald via pressen har forstået det, at man bliver nødt til internationalt at forholde som, at man ønsker ret til ikke humanitære ind- sig til, hvorvidt man skal handle eller ej. greb, men præventive angreb uden mandat. Det Det er dér, Venstre klart har sagt, at man kan hørte jeg ikke udenrigsministeren nævne, lige- komme i en situation, ligesom vi så i Kosovo, som jeg omvendt i Venstres forslag til vedtagelse hvor det kan være nødvendigt at handle, uagtet heller ikke så det, som udenrigsministeren, sy- at det selvfølgelig altid skal være undtagelsen, nes jeg, meget udmærket lagde stor vægt på, aldrig reglen. Det her er ikke Bushdoktrinen, det nemlig oprettelsen af et menneskerettighedsråd. her er derimod at tage et klart ansvar for, at der Det synes jeg er nogle mærkelige inkonse- handles internationalt. kvenser i forholdet mellem regeringen og Ven- stre. Derfor vil jeg gerne vide, om Venstre er Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): dækket af udenrigsministerens svar. Tak til ordføreren. Jeg vil give ordet til den næste ordfører, hr. Søren Espersen. (Kort bemærkning). Troels Lund Poulsen (V): Søren Espersen (DF): Jeg kan berolige den radikale ordfører med, at Ja tak. De fleste er opdraget med den forestil- Venstre altid er dækket af udenrigsministeren, ling, at FN er sådan den faste og urokkelige klip- så der er ikke nogen konflikt på det område. pe i en forblæst verden, hjørnestenen i arbejdet Men det, som er vigtigt at understrege, er, at for at undgå kriser og krige landene imellem, også jeg netop i min ordførertale nævnte menne- stedet, hvor de fattige hjælpes frem, og stedet, skerettighedsområdet. hvor intolerance og had skal bekæmpes. Nu er det sådan, at man desværre ikke kan Det ligger således dybt forankret i os alle opregne alle de initiativer, man vil tage, i et for- sammen, at FN er af det gode. Overlad det til slag til vedtagelse. Dertil er der nogle begræns- FN, siger man. Vi vil gerne være med, hvis det ninger i Folketingets forretningsorden. er i FN-regi. Vi har med os selv besluttet, at bare Hvad angår Irak og Kosovo: Det er helt rig- et flertal i FN's generalforsamling træffer, en be- tigt, at det er to forskellige situationer, for i Irak slutning, er det pr. definition en klog og fornuf- var der et FN-mandat. Det har vi diskuteret me- tig beslutning. Jo flere vi er, desto klogere bliver get her i Folketinget. I Kosovo var der intet FN- vi. mandat. Desværre er i mine øjne meget af FN facade. Kl. 18.30 Et eksempel på det er, at det FN, som efter kri- 3870 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) gen blev stiftet som en reaktion på de tysk- Nej, vi har stadig hårdt brug for, at den reelle østrigske nazisters krig mod anstændighed og FN-magt også fremover kommer til at ligge i et civilisation, i dag er blevet den førende leveran- stærkt Sikkerhedsråd, og at der fortsat er fuld dør af antisemitisme, af intolerance og af for- vetoret til verdens førende lande. For vores skelsbehandling over for det jødiske folk og det skyld må denne kreds af permanente medlem- jødiske folks hjemland. mer gerne udvides til også at omfatte Japan, Når Pakistans FN-ambassadør på vegne af 56 Brasilien, Indien og måske Tyskland, netop fordi medlemslande kan udtale, at ordet antisemitis- de nævnte lande på mange områder er blevet me ikke har noget at gøre med jøder, fatter man blandt verdens førende lande. vel rækkevidden af den pinlighed og skamløs- Det, som det her i vores øjne drejer sig om, er hed, der også desværre er kendetegnet for FN- vel, at FN's Sikkerhedsråd skal afspejle det reelle systemet. billede af magten i verden. Dermed også være Jeg vil give flere eksempler på den måde, sagt, at enhver verdensdel ikke nødvendigvis hvorpå den jødiske stat i FN-systemet hetzes og behøver at være repræsenteret i FN's Sikker- diskrimineres: hedsråd. Når FN's Menneskerettighedskommission Vi ser fra Dansk Folkepartis side frem til, at har møder og Israel som det eneste land nægtes Danmark i den kommende fremtid vil kunne adgang; når FN's generalforsamling vedtager en medvirke til en fornuftig modernisering af FN, resolution, der sidestiller zionisme med racisme; og vi har tillid til, at udenrigsministeren og den når Israel af FN er blevet fordømt - jeg har slået danske regering vil kunne bidrage positivt her- det op - 321 gange, mens araberne aldrig er ble- til. vet fordømt; når brochurer på FN's racismekon- ference i Durban i 2001 udstillede krumnæsede Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): jøder med giftige hugtænder og bloddryppende Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til den næste hænder pyntet med svastika; når en fjerdedel af ordfører, fru Pia Christmas-Møller. FN's resolutioner igennem 40 år om brud på menneskerettighederne har drejet sig om Israel, Pia Christmas-Møller (KF): mens der aldrig i FN's historie er forekommet Vi er i disse år udstyret med en klartseende, visi- nogen resolutioner om undertrykkelse af 1,3 onær og modig generalsekretær for FN, og godt milliarder kinesere, om 1 million kvindeslaver i for det. Kofi Annan har set, at en styrkelse af Saudi-Arabien, om racismen i Zimbabwe, om FN's handlekraft forudsætter mærkbare refor- det iranske retssystem med korsfæstelse, stening mer på en række områder. Han har også set, at og amputationer; når der ikke nogen sinde er alternativet til reformer ikke er status quo, men vedtaget resolutioner vedrørende forholdene i en svækkelse af FN's funktion som fælles plat- Syrien, Sudan, Bahrain, Egypten, Yemen, Paki- form for en global retsorden og ditto håndhæ- stan, Malaysia eller Mali. Men man har haft tid velse. nok til Israel. Hans stærke og ukuelige engagement i arbej- Jeg har tilladt mig at fremhæve eksemplet FN det er tydeligvis drevet af visionen om en inter- og Israel for at dokumentere, at der virkelig er national retsorden, og så har han modet til at brug for en reformering af FN-systemet. udfordre den uholdbare situation. Risikoen ved Vi har med interesse studeret det oplæg, som passivt at konstatere den begrænsede handle- generalsekretær Kofi Annan har fremlagt. Jeg er kraft er jo, at troværdigheden går fløjten og for- ikke blevet overbevist om, at det nødvendigvis vitring og opløsning bliver det langsigtede re- rummer de redskaber, der skal til for at få gen- sultat. indført anstændigheden og civilisationen, som Men lige så konstruktivt indholdet af reform- er gået fløjten. Således noterer jeg, at der lægges oplægget er, lige så velvalgt timingen er, lige så op til at gøre generalforsamlingen stærkere, og risikofyldt er selve initiativet også. Det skal man med de sigende eksempler, jeg lige har fremhæ- ikke være blind for. Falder reformforsøget på vet i forbindelse med Israel, var det dog en gulvet med et brag, kan fiaskoen i sig selv sætte skrækkelig tanke. Tænk, hvis generalforsamlin- fart i en negativ udvikling. At generalsekretæren gen i årenes løb havde haft magt til at gennem- er fuldt bevidst om, at det er ved hjælp af en høj føre alle sine vanvittige resolutioner. satsning med indbygget risiko, at FN kan kom- Kl. 18.35 me videre, er der ingen grund til at betvivle, tværtimod. Det skal vi andre også tage højde for, Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3871

når vi efter en grundig debat skal konkludere, sation. Det er i det hele taget efter vores opfattel- hvor og hvordan vi fra dansk side skal bruge se af kolossal betydning, at topmødet resulterer i kræfterne. en erklæring med et fremadrettet indhold, og at Der er i dag intet alternativ til FN. Det er den dette indhold har den rette balance mellem ud- uomtvistelige kendsgerning for alle de kræfter, viklingsspørgsmål, sikkerhedspolitik og menne- der drømmer om og arbejder for opbygningen skerettigheder; og at omfanget er tilstrækkelig af en international retsorden. Kofi Annans ud- ambitiøst. spil er et både ambitiøst og realistisk bud på re- Derfor er det, at Det Konservative Folkeparti former, som kan bringe FN's organisation, her- giver helhjertet opbakning til generalsekretæ- under magtstrukturer, i bedre overensstemmel- rens bestræbelser på at reformere FN. se med de faktiske magtforhold i verden anno 2005. (Kort bemærkning). Selvfølgelig er det meget spændende at dis- Rune Lund (EL): kutere, hvordan den ideelle magtdeling kunne Jeg vil gerne benytte lejligheden til på vegne af se ud, hvordan Sikkerhedsrådet ideelt skulle Enhedslisten at fremsætte følgende: sammensættes, og hvordan verden ville se ud, hvis man afskaffede vetoretten. Men den diskus- sion må ikke blive så luftig, at jordforbindelsen Forslag til vedtagelse mistes og reformprocessen dermed risikerer at blive afsporet, endnu inden den overhovedet er »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindel- kommet i gang. se med FN's topmøde at arbejde for I Det Konservative Folkeparti lægger vi vægt - at tænke verden som en helhed, hvor alle på, at den realisme og afbalancering af modstå- mennesker er lige, en verden, hvor global om- ende interesser, som karakteriserer Kofi Annans fordeling og global retfærdighed er løsningen udspil, bliver fastholdt. Det skal ikke være no- på problemer som fattigdom, hiv/aids, krig, gen hemmelighed, at vi mener, at bla. Japan og sult, nød, terrorisme og løsningen af konflik- Tyskland bør have sæde i Sikkerhedsrådet, og at ter i forhold til naturressourcer - en fredsop- det kunne være særdeles hensigtsmæssigt med bygningskommission vil være et element nogle krav for anvendelsen af vetoretten. F.eks. heri, forekommer det ganske rimeligt som et mini- - at sociale rettigheder får en markant og cen- mum at kræve en begrundelse for et veto. tral plads, f.eks. retten til arbejde, Men når det er sagt, er det lige så vigtigt for - at styrke den internationale retsorden ved at os at slå fast, at sammensætningen af Sikker- sikre, at de nuværende regler skal overholdes, hedsrådet kun er ét element, og at uoverkomme- og at nye regler på ingen måde kan blive en lig uenighed om det spørgsmål ikke må spærre godkendelse af den ulovlige Irakkrig med til- for mulige fremskridt på andre områder. bagevirkende kraft, Det gælder en målrettet gennemførelse af - at styrke FN's samlede indsats mod terroris- 2015-målene, det gælder etableringen af Freds- me, herunder specielt mod alle former for opbygningskommissionen, det gælder en styr- statsterrorisme, kelse af den fælles kamp mod terrorisme, og det - en effektivisering af menneskerettighedsom- gælder ikke mindst kampen for menneskerettig- rådet, herunder at opgradere Menneskerettig- hederne, som i den grad har brug for en organi- hedskommissionen til et menneskerettig- satorisk omorganisering og opprioritering. hedsråd og , Kl. 18.40 - en reform af FN; herunder Sikkerhedsrådet, Vi kan fra konservativ side fuldt og helt støtte hvis mål er lighed mellem landene.« generalsekretærens forslag om at opgradere og (Forslag til vedtagelse nr. V 36). forny slagkraften på menneskerettighedsområ- det. Ideen om at etablere et permanent menne- Hvad synes ordføreren om det forslag? skerettighedsråd til erstatning for den tilsande- de og udvandede Menneskerettighedskommis- (Kort bemærkning). sion har vores fulde støtte. Pia Christmas-Møller (KF): Der kan også argumenteres overbevisende Det har indtil flere sympatiske træk i sig, men for, at der i forbindelse med den internationale sammensætningen af forslaget til vedtagelse har , miljøforvaltning etableres en særlig FN-organi- en sådan karakter, at det er aldeles urealistisk, 3872 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

og det ville egentlig være spild af de danske Venstre og. Konservative kan se fornuften i at kræfter, om vi gav det forslag flertal. støtte det her forslag bredt.

(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). , Rune Lund (EL): Pia Christmas-Møller (KF): Det var nok det svar, jeg havde forventet. Det er jo det, der er så meningsløst: at vandene Jeg kan sige, at vi fra Enhedslistens side fak- skal skille her. Vi er jo enige om principperne, tisk synes, at det forslag, der ligger fra Socialde- det fremgik af udenrigsministerens besvarelse, mokraterne, De Radikale og SF på mange måder og det fremgik af mit indlæg. Vi er enige om er rigtig godt, og vi kunne sådan set også stem- principperne, vi arbejder på principperne, og vi me for det. Vi synes bare, vi havde et behov for vil støtte Kofi Annan alt det, vi overhovedet lige at præcisere noget yderligere, f.eks. med kan, for at fremme disse principper. Men vi vil hensyn til den ulovlige krig i Irak. Men vi synes altså ikke gøre det på en måde, hvor de er dømt også, at dette forslag er vældig fornuftigt. til fiasko, til nederlag, og det er jo det, hr. Kofods forslag lægger op til. Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): Det er det, der virkelig er så forbitrende ær- Ja tak. Jeg tror ikke, der var et spørgsmål til ord- gerligt. Det sker, præcis fordi hr. Kofod lægger føreren, men ordføreren har et svar. en juridisk forpligtelse ind, oven i købet i en strammere udgave end den, Kofi Annan lægger (Kort bemærkning). op til. Det er dømt til fiasko, det er et håbløst Pia Christmas-Møller (KF): mandat at udstyre den danske regering med i Jo, for det giver mig jo anledning til endnu en den position, vi har i øjeblikket. Derfor er vi gang at appellere til den ansvarlige del af oppo- nødt til at afvise Socialdemokratiets forslag. sitionen: Kan vi dog ikke finde frem til bred Kl. 18.45 enighed? Det ville være utrolig stærkt, når Dan- mark nu har den enestående position som med- (Kort bemærkning). lem af Sikkerhedsrådet, at vi i fællesskab kunne Jeppe Kofod (S): møde op med en klar prioritering til fordel for Jeg vil gerne sige til den konservative ordfører, Kofi Annans bestræbelser på at revitalisere og at der ikke ligger nogen juridisk forpligtelse. forny slagkraften i FN. Det er hamrende ærger- Når man vedtager en resolution i FN's Sikker- ligt, at der skal gå indenrigspolitisk slagsmål i så hedsråd, vedtager man en resolution, der har vigtig en sag. den gyldighed, som en resolution har i FN's Sik- kerhedsråd. (Kort bemærkning). Vi vil gerne give opbakning til det, som Kofi Jeppe Kofod (S): Annan foreslår, og De Konservatives ordfører Det er jeg fuldstændig enig med Konservatives lagde meget vægt på, at vi skulle yde fuld op- ordfører i, og jeg håber ikke, at der går inden- bakning til Kofi Annan og hans reformforslag. rigspolitisk slagsmål i den her sag. Derfor er det Det er vi fuldstændig enige om. Derfor er det mig fortsat en gigantisk gåde, hvorfor man ikke oven i købet fremhævet i afsnittet om brug af kan støtte det meget fornuftige forslag til vedta- magt i det her forslag, at man skal samle opbak- gelse, som næsten fra ende til anden minder om ning til, at der kommer en resolution, der beskri- regeringspartiernes eget forslag, men dog giver ver, hvilke principper der er for brug af magt. mere eksplicit opbakning til Kofi Annan i et en- Det er et forslag fra generalsekretæren, og det kelt tilfælde, der handler om det alvorlige for- bør vi kunne bakke op i fællesskab bredt i Folke- - hold med hensyn til principper om brug af tinget, hvis vi virkelig mener, at de reformfor- magt. slag, som Kofi Annan har lagt på bordet, er for- Jeg forstår simpelt hen ikke, at man vil bloke- nuftige. re for den brede enighed. Jeg synes egentlig, det Jeg kan simpelt hen ikke få øje på, hvad det er er et fornuftigt forslag, og jeg lyttede meget nøje for en juridisk diskussion, som De Konservati- til, hvad udenrigsministeren sagde i udenrigs- ves ordfører er inde på. En resolution i Sikker- ministerens tale. Der er jeg fuldstændig enig, og hedsrådet er en resolution og har en gyldighed, jeg synes, at det fuldstændig dækker det, som uanset om den er vedtaget på den ene eller den også vores forslag indbefatter. Så jeg håber, at anden måde. (485) Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3873

(Kort bemærkning). følger af sikkerhedsrådsresolutioner. Den er vel Pia Christmas-Møller (KF): ikke mere juridisk, end den plejer at være. Det er fuldstændig korrekt, at en resolution ved- Derfor synes jeg, at vi kunne diskutere det taget af Sikkerhedsrådet har en gyldighed og en her på et lidt andet niveau end at svinge det helt juridisk rækkevidde, uanset hvad. Det er rigtigt. op, hvis den ansvarlige del af regeringen så på, Jeg kunne godt forestille sig, at man gav tilslut- hvad det handlede om, og ikke på, hvad andre ning til en resolution, som indeholder det, som går rundt og tænker på med hensyn til man- Kofi Annan lægger op til, og med formandens dat/ikkemandat i forbindelse med anvendelse tilladelse vil jeg tillade mig at citere formulerin- af magt. gen på engelsk: »intention to be guided«. Det er ordene, og det vil altså sige, at det er med den (Kort bemærkning). intention at blive vejledt af disse principper. Pia Christmas-Møller (KF): Det kunne man godt forestille sig. Det ville Nu er den samme regering faktisk temmelig an- stadig væk være bindende, men man ville efter- svarlig, vil jeg gerne indlede med at sige som lade sig et åbent spørgsmål: Hvad er det egent- punkt 1. Punkt 2, så er det faktisk, netop fordi vi lig, der bindes med? Og det er jo det, der er pro- forsøger at agere ganske ansvarligt, at vi ikke blemet med de her principper. Det er principper, kan give tilslutning til lige præcis den her for- der mestendels har politisk karakter, og derfor mulering. Vi har udfoldet ganske betydelige be- bliver det til sidst alligevel en politisk bedøm- stræbelser på at opnå et solidt forslag til vedta- melse, om de er overholdt eller ikke overholdt. gelse, der kunne skabe bredt flertal her i dag, og Men det kunne man godt forestille sig. vi har faktisk givet buddet på, hvordan man Men der gør hr. Kofod sig skyldig i at stram- kunne fremme disse principper på en juridisk me yderligere op ved at bruge formuleringen forsvarlig måde. Det fremgår jo af lige præcis forpligter landene, så ikke alene begrebet resolu- det forslag til vedtagelse, som vi har fremsat. tion indgår i hr. Kofods forslag, men også ordet Jeg vil gerne for fru Margrethe Vestagers og forpligter. eventuelt andres skyld lige læse den pind op, Så der er virkelig lagt op til en juridisk bin- som omhandler lige nøjagtig dette tema. Det er ding af noget, man ikke meningsfuldt kan binde det punkt i vores forslag til vedtagelse, der ly- juridisk, fordi det er politiske principper, som der, som følger: man nødvendigvis ifølge sagens natur må afgø- »- at styrke den internationale retsorden, sær- re politisk. Det er problemet. Og så er der det lig på grundlag af generalsekretærens rapport virkelige liv: Der er ikke nogen i Sikkerhedsrå- »In Larger Freedom«, herunder med hensyn til det, der vil støtte et sådant tiltag. Derfor er initi- spørgsmålet om principperne for Sikkerhedsrå- ativet dømt til fiasko, og derfor ville vi i virkelig- dets bemyndigelse til magtanvendelse«. heden, hvis vi fulgte hr. Kofods idé her i dag, Det er jo præcis de principper, som Kofi An- være med til at undergrave de principper, som nan lægger op til, som vi gerne vil have sat fo- vi i virkeligheden i fællesskab støtter. kus på med henblik på at fremme disse princip- per, men vi vil gøre det på en konstruktiv måde. (Kort bemærkning). Man kan tilslutte sig vores forslag, så har man Margrethe Vestager (RV): løst problemet. Må jeg så ikke appellere til den ansvarlige del af Kl. 18.50 regeringen om at få en egentlig diskussion af, hvad det er, i stedet for at kaste en masse ord op . (Kort bemærkning). foran os om juristeri og det ene og det andet. Det Margrethe Vestager (RV): er vel altid sådan, at det er en politisk bedøm- Jeg synes altid, det er vanskeligt sådan at få melse, der er udslagsgivende. Det er jo det, hele fuldtroværdighed på, at man har strakt sig diskussionen om Irakmandatet handler om. Det langt, når det, man har strakt sig til, er at sige, at er den politiske bedømmelse. andre kan tilslutte sig ens forslag, men det er så Der er et flertal her, som har foretaget den po- en vurdering af, hvordan de her ting forhandles. litiske bedømmelse, at det mandat var tilstræk- Hvis det springende punkt er spørgsmålet keligt. Det er der en politisk uenighed om. Så- om at forpligte til, tror jeg ikke, der er nogen, der dan er det vel med en resolution. Den forpligtel- har et problem med at stryge de ord. Det, som er se, der lægges op til, er vel den forpligtelse, der meget afgørende, er, at der bliver en diskussion i Sikkerhedsrådet, og at man gør det i en form, 3874 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

som man kan genkende som værende de prin- sådan set bare for at få en afklaring af det. Så vi cipper, som noget, der vedtages i Sikkerhedsrå- kan sagtens fjerne ordet forpligter. det, gøres efter. Og den måde, ting vedtages på i Men så forstod jeg, at så var fru Pia Christ- Sikkerhedsrådet, sker nu engang i en resolution. mas-Møllers argument et andet end det, som gik Derfor er der sådan set ikke noget som helst ho- på, at hun havde gjort sig meget vred over, at kuspokus i det. der stod ordet forpligter. Når det nu bliver fjer- Men det, som er meget afgørende, er, at det net, har fru Christmas-Møller et nyt argument. ikke er noget, som nogen hånligt kunne kalde Er det egentlig ikke sådan, at den indenrigs- for sådan en løs rundbordsdiskussion om, hvor- politik, der er i den her sag, er, at Venstre er dan man gør eller ikke gør, men at netop det an- uenig i det, der står i punkt 126? Jeg ved godt, at svarlige organ i resolutionens form tager stilling man ikke kan spørge De Konservatives ordfører til, hvordan det her skal håndteres i fremtiden, om det, men er det ikke korrekt - så kan jeg fordi det giver så stor anledning til politisk strid. spørge på den måde - at De Konservative er enig i alt, hvad der står i anbefaling 126 fra Kofi (Kort bemærkning). Annan? Pia Christmas-Møller (KF): Jeg synes, det sidste indlæg fra den radikale ord- (Kort bemærkning). fører var særdeles konstruktivt. Det må jeg sige. Pia Christmas-Møller (KF): Det afgørende for regeringspartierne og for Vi støtter de principper, som Kofi Annan har Det Konservative Folkeparti er, at vi på en kon- lagt frem. Jeg vil gerne understrege, for at der struktiv måde får så mange som muligt på den ikke er nogen, der skal gå forvirrede herfra, at internationale scene, og særlig dem, der sidder Det Konservative Folkeparti mener, at tiden er ved beslutningsknapperne, til at forholde sig ak- til, at vi satser alle kræfter på at styrke FN's be- tivt og helst positivt til disse principper, sådan slutningskraft. som de er fremført og formuleret af Kofi Annan. Men når det er sagt, skal vi jo ikke afskære os Det kan man gøre på forskellige måder, bl.a. ved retten til på et eller andet tidspunkt ude i fremti- at bede Sikkerhedsrådet om at diskutere disse den at tage hånd om en humanitær katastrofe et principper, forholde sig til dem og måske også eller andet sted i en situation, hvor FN måtte udtale sig om dem. være handlingslammet, sådan som vi så det i Men vi har ingen interesse i at rejse sagen på Kosoyo. Der vil vi naturligvis reservere os retten en måde, hvor vi får de faste og permanente til at tage den moralske forpligtelse på os, præ- medlemmer imod os fra start. Det giver ingen cis som den daværende SR-regering gjorde det, mening, så er det selvmål, så har vi ikke frem- ingen tvivl om det. met sagen, så har vi faktisk gjort det modsatte. Men vores satsning er at opbygge et stærkt Det er det, vi risikerer, hvis vi følger oppositio- internationalt system via FN, som er handlekraf- nens forslag i dag. tigt, og som kan tage hånd om den slags situati- Hvis man følger regeringspartiernes forslag, oner. Det er prioriteringen, benhårdt. fremmer man den fælles sag. Det er lige præcis først og fremmest ordet forpligter, der er hoved- (Kort bemærkning). problemet her. Det er jeg nødt til at sige. Det har Steen Gade (SF): været fremme i adskillige timer over for opposi- På den ene side siger fru Pia Christmas-Møller, tionens hovedforhandler. Jeg er ked af, at det at man bakker Kofi Annan fuldstændig op. På ikke har været fru Margrethe Vestager, der har den anden side vil man ikke være med til det været forhandler. forslag, som vi andre har fremsat på et meget vigtigt område. Det er jo den konklusion, jeg (Kort bemærkning). kommer til. Steen Gade (SF): Jeg kan også læse, og jeg kan også forstå, Man kan blive forvirret, men måske ikke nød- hvad der står på engelsk i punkt 126. Og nu er vendigvis på et højere niveau, over det her juri- formuleringen om det der med forpligtelse jo ta- steri. get ud. Så må det jo være på plads, eller hvad? Hvis vi fjerner ordet forpligter, vil resolutio- Eller er der i virkeligheden en anden dagsor- 홢 nen jo være akkurat lige så forpligtende. Det er den? ! Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3875

(Kort bemærkning). til grund eller Venstres forslag til grund eller et Pia Christmas-Møller (KF): hvilket som helst partis forslag til grund. Tvært- Der er ikke nogen skjulte dagsordener her. Der imod tror jeg, det er helt afgørende, at vi har en er tale om en oprigtig bestræbelse på at fremme fælles tilgang til det for at give den danske dags- disse principper på en konstruktiv måde, hvor orden den stærkest mulige stemme. vi ikke beder om et nederlag. Det, som er meget afgørende som værdi- Sagen er, at oppositionens forslag skærper grundlag, er, at menneskerettigheder står helt Kofi Annans forslag, som i forvejen har proble- centralt som grundlag for reformerne. Dermed mer med at nyde fremme i Sikkerhedsrådet, for- er også sagt, at vi varmt støtter omdannelsen af di ingen af de permanente medlemmer vil give komiteen til et egentligt menneskerettighedsråd det tilslutning. Det er, fordi Kofi Annan har for- med deraf følgende langt stærkere placering. Li- muleret det som en resolution. Alene det er altså geså anser vi det for helt afgørende, at man sør- en anstødssten i forhold til de faste medlemmer. ger for, at menneskerettigheder er grundlaget Det forhindrer ikke, at man kunne arbejde for for de ting, man gør for at bekæmpe terrorisme disse principper på anden måde, også få Sikker- og for at opbygge fred. hedsrådet til at forholde sig aktivt til disse prin- Jeg skal ikke komme ind på alle de forskellige cipper på anden måde. Problemet er den juridi- dele, der er i reformarbejdet - det er i sagens na- ske binding, der ligger primært selvfølgelig i en tur næsten altomfattende - men bare med stor formulering, der går på en forpligtelse, men glæde konstatere, at vi i meget, meget vid ud- også i selve resolutionsbegrebet. Kofi Annans strækning er dækket af udenrigsministerens formulering er i sig selv et problem for et ikke svar på forespørgslen. Vi fandt, at den både var ubetydeligt antal lande. vidtrækkende og ordentlig i sin prioritering og i Kl. 18.55 sin gennemgang af det, der er afgørende. Der- med er også sagt, at vi finder, at det vil være me- Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): get ærgerligt, hvis ikke vi kan samles om en fæl- Tak til ordføreren. Jeg vil give ordet til den næste les dagsorden.. ordfører, fru Margrethe Vestager. Jeg skal dog nævne nogle få ting. En ting er, at det er helt afgørende for os at fastholde, at for- Margrethe Vestager (RV): buddet mod magtanvendelse er en hjørnesten i Det er meget afgørende for Det Radikale Ven- FN. Kun selvforsvar kan forsvare magtanven- stre, at hele spørgsmålet om reformer af FN delse uden Sikkerhedsrådets accept. Derfor er kommer allerhøjest op på Danmarks dagsorden det helt afgørende i lyset af de sidste 10-20 års i forhold til den internationale indsats. Det er af- diskussioner om netop magtanvendelse, at der gørende, fordi det, som er hjørnestenen og sker en direkte og fokuseret diskussion af, hvad grundlaget for en international retsorden, er FN det egentlig er, der skal til, for at Sikkerhedsrå- og FN's evne til at fungere. FN må have legitimi- det vil autorisere, at man bruger magt, altså at tet, Sikkerhedsrådet må udtrykke global legiti- der foreligger en accept. mitet, og det må være fuldstændig klart, at den- Dermed er også sagt, at det Sikkerhedsråd, ne legitimitet underbygges af den handlekraft, som bør tage beslutninger efter de retningslinjer, man har i FN, ligesom det selvfølgelig under- må være et reformeret Sikkerhedsråd, som brin- bygges af det værdigrundlag, man har i FN. 1 ger FN ind i det 21. århundrede og i overens- Dermed er jo også sagt, at en FN-reform selvføl- stemmelse med den globale kontekst, som man gelig er et spørgsmål om effektivitet og evnen til er i. For hvis man vil have en global legitimitet, at gøre tingene på den bedste og billigste måde, kræver det også en global repræsentativitet, at men det er i sandhed i langt højere grad et man faktisk repræsenterer dem, man taler for. spørgsmål om at kunne nå FN's mål på en mere Derfor må Sikkerhedsrådets medlemskreds ud- hensigtsmæssig måde. vides, og der må være flere permanente med- I Det Radikale Venstre har vi arbejdet længe lemmer. Et reelt EU-medlemskab er måske nok med spørgsmålet om FN-reformer, og vi har la- urealistisk i dag, men det er helt afgørende, at vet vores eget forslag, som kan findes på vores EU sikres en stærkere rolle i FN, ligesom det er hjemmeside. Men jeg tror ikke, at det i forhold afgørende, at vi i EU tager et stærkere medan- til at fremme formålet, nemlig at sikre en FN-re- svar for det, der foregår i vores region, men na- form, som er effektiv, er hensigtsmæssigt at læg- turligvis også på globalt plan. ge nødvendigvis Det Radikale Venstres forslag Kl. 19.00 3876 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

Det, som derudover er helt centralt, og som vi - at styrke FN's samlede indsats mod terroris- dog glæder os over også findes i V's og K's og me, der bygger på respekten for menneske- DF's forslag til vedtagelse, er, at kampen mod rettigheder og fundamentale frihedsrettighe- terror og kampen mod spredning af masseøde- der, læggelsesvåben stadig væk ses i lyset af menne- - at styrke den internationale retsorden og at skerettighederne og har det som grundlag. støtte Kofi Annans forslag om, at FN's Sikker- Når det er afgørende, er det jo, fordi sikker- hedsråd vedtager en resolution, der behand- hed og udvikling er to sider af den samme sag. ler principperne for brug af magt, Når sikkerhed og udvikling går hånd i hånd, og - en effektivisering af menneskerettighedsom- når man ser kampen mod terror og spredning af rådet, herunder især opgradere Menneskeret- masseødelæggelsesvåben også i lyset af menne- tighedskommissionen til et menneskerettig- skerettighederne, får man muligheden for at hedsråd, danne en alliance mellem Syd og Nord, som kan - en reform af Sikkerhedsrådet, således at dets skabe en mere sikker og mere retfærdig verden. sammensætning bedre reflekterer verden af i Det er bestemt ikke noget, som er gjort hurtigt; dag, det er bestemt ikke noget, som er enkelt. - at eventuelle fortsatte uenigheder om Sikker- Men Nords krav om reformer af Sikkerheds- hedsrådet ikke blokerer for andre lige så væ- rådet og styrket samarbejde mod terror og sentlige reformtiltag, spredning af masseødelæggelsesvåben må nød- - at styrke FN-Sekretariatets interne ledelses- vendigvis kombineres med øget udviklingsbi- og kontrolmekanismer.« stand og nemmere adgang til markederne i (Forslag til vedtagelse nr. V 37). Nord for produkter fra Syd. Når det er så afgørende, er det, fordi det dels Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): har værdi i sig selv, dels fordi det samlet set kan Det af hr. Jeppe Kofod, fru Margrethe Vestager gøre, at vi får en fremdrift. Både Nord og Syd og hr. Steen Gade fremsatte forslag til vedtagelse bør tage ansvar for at nå målene, og man kan er taget tilbage. Ønsker nogen at optage det? vise det ved at sikre en egentlig FN-reform, der (Ophold). Da det ikke er tilfældet, er det bortfal- tager ejerskab for udviklingen og sørger for, at det. hver yder sit. Der er i stedet af fru Margrethe Vestager, hr. Vi vil gerne bidrage til den konstruktive dis- Steen Gade og hr. Jeppe Kofod fremsat følgende kussion her i dag ved i hvert fald at fjerne en af forslag til vedtagelse: (se foran). Også dette for- de barrierer, der har været for en samlet vedta- slag indgår herefter i forhandlingen. gelse. Derfor kan jeg på vegne af forslagsstiller- ne trække vores første forslag til vedtagelse til- (Kort bemærkning). bage og i stedet fremsætte følgende: Troels Lund Poulsen (V): Jeg har et spørgsmål, for jeg har haft lejlighed til at læse det meget klare papir fra Det Radikale Forslag til vedtagelse Venstre fra den 27. marts 2004, som omhandler fremtidens FN. Der er der sådan set bare et lille »Folketinget opfordrer regeringen til i forbindel- banalt spørgsmål, som jeg ikke helt kan få til at se med FN's topmøde at arbejde for passe, men det kan fru Margrethe Vestager nok - at videreudvikle sammentænkningen af sik- konkretisere. Der står følgende, og jeg læser op: kerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattig- Giv FN mulighed for i akutte tilfælde, hvor dom, hiv/aids m.v., konflikter, herunder om medlemsstaterne svigter, at engagere anerkend- naturressourcer, samt terrorisme og spred- te private militære firmaer i fredsbevarende ope- ning af masseødelæggelsesvåben effektivt be- rationer. kæmpes i en ny global forståelse mellem Kunne fru Margrethe Vestager ikke prøve at Nord og Syd, give en lidt større uddybning af, hvad Det Radi- - at opgradere FN's fredsopbygningskapacitet. kale Venstre her tænker på, hvad det er for nogle En fredsopbygningskommission vil være cen- private firmaer, man skal engagere, og hvorfor tral for at fremme sammenhængen mellem det er nødvendigt? Hvorfor er det ikke bedre at politiske, militære, humanitære og bistands- sørge for, at det er lande, der bidrager til de kon- mæssige indsatser i konfliktområder, flikter, som vi ser rundtomkring i verden? Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3877

(Kort bemærkning). gen diskussion af dem, selve det indholdsmæs- Margrethe Vestager (RV): sige, men snarere en funderen på, hvad det er, Vi ser meget nødigt, at landene bidrager til kon- dér skal til, og hvad det er for nogle midler, vi flikterne, for lige at sætte det på plads. skal.have til rådighed. Men det er klart, at jeg er enig med hr. Troels Jeg har i mit første svar angivet meget klart, Lund Poulsen i, at det absolut bedste er, at det er hvad det er for et hierarki af midler, vi synes er landene, der tager ansvar for at gå ind og lave nødvendige, nemlig fælles internationale briga- den nødvendige fredsskabelse eller fredsbeva- der, at landene i koalition kan gøre noget, men at ring. Herom kan ingen tvivl herske. man i akutte nødstilfælde kan være nødt til at Det, vi har konstateret som et problem, er ha- falde tilbage på andre løsninger, fordi der kan stigheden, hvormed man kan foretage den ind- være så store og principielle ting på spil, f.eks. sats. Vi ved godt, at det er et meget kontrover- folkemord, at der kan være et behov for at gøre sielt forslag, men vi synes, det er vigtigt, at man andre ting end det, som vi umiddelbart ville i højere grad målretter sine midler mod de ting, tænke på. man gerne vil løse, og derfor også tager nogle diskussioner af, hvad det så er, der skal til, for at (Kort bemærkning). man kan komme derhen. Kristian Pihl Lorentzen (V): Vores foretrukne middel til konfliktløsning og Det er et interessant aspekt, vi har fat i her, for til den militære indsats, som måtte blive nød- det er klart, at vi er nødt til at have nogle midler vendig, hvis man kom dertil, er naturligvis en til at gå ind og løse nogle internationale konflik- fælles indsats, eller at vores Internationale Bri- ter, også når der er et FN-mandat. Men aspektet gade gøres anvendelig til formålet. her om, at private firmaer skulle kunne levere Jeg synes, det kan være nødvendigt at have militære styrker, kommer noget bag på mig, selv en diskussion af, om man skal gøre andre ting, om jeg godt nok sporadisk har hørt om det radi- hvis man står i en akut situation, og man ikke kale oplæg. kan skaffe det til veje, som man gerne vil. Det Mener fru Margrethe Vestager ikke, det er hænger selvfølgelig også sammen med diskussi- vigtigt, at enhver form for militære styrker er onen om, hvorvidt man har midler til at foretage under demokratisk kontrol? Og hvis ordføreren en sådan intervention og har et beredskab til at er enig i det, hvordan vil man sikre en demokra- kunne gøre det. tisk kontrol af privat lejede lejesoldater, som skal Vi tror, at man kan gøre mange ting, inden virke for FN? man når dertil, men vi synes, det er væsentligt at have diskussionen af det. (Kort bemærkning). Kl. 19.05 Margrethe Vestager (RV): Jeg synes, det er en forbilledlig indsats, som ord- (Kort bemærkning). føreren gør, da jeg kan forstå, at hr. Troels Lund Troels Lund Poulsen (V): Poulsen føler sig begrænset af de to korte be- Måtte jeg forstå det sådan på den radikale ordfø- mærkninger. Jeg kan forstå, at Dansk Folkepar- rer, at der skal foreligge et FN-mandat, og at tis ordfører ikke tidligere er stødt på det radikale man så, om jeg så må sige, udliciterer den mili- forslag, men jeg synes, det er al ære værd, at tære opgave til private lejesoldater? Og hvad er man tager netop denne diskussion op ud af den det for nogle private lejesoldater, Det Radikale store mængde af forslag, Det Radikale Venstre Venstre tænker på, og hvad er det for nogle an- har om at reformere FN. erkendte firmaer, der har lejesoldater, som man Jeg tror, det er helt utvivlsomt, at man, uanset kan købe ind til at løse konflikter? Det synes jeg hvilke midler man bruger, vil sørge for, at der er vi mangler at få et svar på. demokratisk kontrol med den indsats, der gøres, uanset hvilket middel der konkret er. Det anser (Kort bemærkning). jeg for en given ting. Margrethe Vestager (RV): Nu er mit markedskendskab til lejesoldater ret (Kort bemærkning). begrænset, for ikke at sige fuldstændig ikkeeksi- Kristian Pihl Lorentzen (V): sterende. Jeg skal lige korrigere: Jeg er Venstremand og Det, som jeg synes er lidt mærkeligt i ordføre- ikke medlem af Dansk Folkeparti, men jeg er rens spørgsmål, er, at der sådan set ikke er no- , også en af de nye, så ordføreren er undskyldt. 3878 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13)

Men jeg synes stadig væk, at der er lidt dob- den verdenskrig og med øje for at undgå den beltmoral i det her, når Det Radikale Venstre er tredje og med udgangspunkt i de magtforhold, meget tilbageholdende med at lave militære in- der var på den tid. terventioner, og så findes der altså et forslag, Det er godt, at vi har fået rapporten, og der er hvor De Radikale går ind og foreslår, at man kan brug for at nyvurdere det meste. Jeg synes fak- anvende private organisationer til at løse sådan tisk, at rapporten lægger op til en meget stor nogle opgaver. Så jeg synes, at der er et dilemma runde af nyvurderinger. Derfor kan det jo være i det her. rigtigt, som udenrigsministeren sagde, at vi ikke må lade det, at noget af det bliver svært, og at (Kort bemærkning). der er særlig fokus på, hvem der skal sidde i Sik- Margrethe Vestager (RV): kerhedsrådet, lukke af for at fortsætte mange af Det er jeg utrolig ked af. Det var bestemt ikke på de andre initiativer, der ligger her. nogen måde med vilje, at jeg tog fejl af det politi- . Kl. 19.10 ske tilhørsforhold, det beklager jeg over for Ven- Jeg synes, det er vigtigt, at vi, når vi har en stres ordfører. tid, som vi har nu, en globaliseret verden, da sat- Til gengæld er det så en misforståelse at tro, ser meget på regionale repræsentanter og på en at Det Radikale Venstre har en tilbageholdenhed måde lige så stille begynder en nyfortolkning af, over for militære midler, hvis man er nået dertil hvordan FN skal være, og hvordan verden kun- og andre muligheder er udtømt. ne styres på en mere fornuftig måde med regio- Vi har en fuldstændig nøgtern vurdering af, nale samarbejder. I Europa har vi EU, der er re- at sådan som verden er, kan det være nødven- gionalt samarbejde i Sydamerika, der er regio- digt at have militære midler til rådighed. Det er nalt samarbejde i Afrika, og så har vi FN, som i bl.a. derfor, at vi er en af fadderne til SHIRBRIG stigende grad skal knytte sig til det regionale. og den internationale ændring af hele strategien Man kan jo i rapporten se en del af den måde for Danmarks forsvar, som vi har været med i at tænke på, men det må også være på den må- forsvarsforlig om netop af samme grund. de, vi skal tænke, hvad angår de lande, der skal Derfor synes vi, det er vigtigt, at man har en ind i FN's Sikkerhedsråd. uhildet diskussion af, hvordan man sørger for, at Jeg synes også, det er en vigtig diskussion at man har de midler til rådighed, som FN skal få presset de lande, der har vetoret, til at gå ind i bruge, så den demokratiske beslutning, som et en diskussion om regler for, hvornår de bruger Sikkerhedsråd må tage, faktisk kan bringes til den, altså begrænsninger i brugen af vetoret. Det udførelse. kan ikke være noget, vi holder mund med. Jeg. Det er derfor, vi siger, at den legitimitet, som synes, at vi må sige det, også fordi det faktisk er Sikkerhedsrådet må have, selvfølgelig må un- diskussioner, der kan føres i England, og de har derstøttes af handlekraft. Vi mener, det naturlige vetoret. Men de har nemlig indset, så vidt jeg er, at landene stiller op, og at vi har internationa- har forstået den engelske udenrigsminister, at le brigader, men vi synes også, at man kan kom- da de alligevel ikke bruger den, kunne de egent- me i den helt ekstreme situation, hvor andet kan lig godt begynde at diskutere begrænsningerne i være nødvendigt. Det er, fordi FN må kunne brugen af vetoret. Det er ikke, fordi jeg er så ban- handle i forhold til sine beslutninger for ikke at ge for Englands vetoret, for de bruger den ikke miste sin legitimitet over for de ekstreme over- ret meget, men jeg synes faktisk, det kunne være greb, vi faktisk ser rundtomkring på kloden. godt,, at der blev taget initiativer her. Så synes jeg, det er vigtigt at styrke FN i nogle Første næstformand (): år i de her tider, hvor USA's dominans i verden Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ord- er så total. Det betyder netop, at det bliver en førerrækken med hr. Steen Gade. model, hvor man styrker FN, og hvor også USA er med. Det er jo et ekstra særligt argument for Steen Gade (SF): også at få FN-maskinen gjort effektiv, så de ar- Jeg vil gerne sige tak til udenrigsministeren for, gumenter om ineffektivitet og alt muligt andet, synes jeg, en god beskrivelse og nogle gode som man somme tider bruger fra USA's side - synspunkter, som jeg var enig i meget langt hen nogle gange med rette, men nogle gange også ad vejen. For FN trænger faktisk til reformer og lidt med urette - kan blive fjernet. har gjort det længe, fordi konstruktionen er Det er vigtigt at bruge det til mødet i septem- , tænkt og konstrueret i en helt anden tid efter an- ber til at forsøge på at indgå en ny pagt mellem Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) 3879

Nord og Syd og så starte en proces, der skal vare tryk, at det kunne ske, og at FN i øvrigt kaldte længere. sine tropper hjem. Der var jo nogle tropper, men Definitionen af terrorisme synes jeg er vigtig de blev sendt hjem, fordi man ikke skulle blande at få lavet, og så ville jeg især lægge vægt på ci- sig. vilsamfundene. Jeg synes, at der er for lidt med . Kl. 19.15 om civilsamfundene i Kofi Annans udspil. Da Man kan vel heller ikke, netop når vi snakker det jo er kerneområder og vel også noget, vi selv om det her, lade være at tænke på, hvad der sker lægger meget vægt på i Danmark, synes jeg i Darfur, og hvorfor vi ikke griber ind i Darfur. godt, at vi kunne arbejde videre med det. Jeg ser Det er lige præcis derfor, at Kofi Annan har lavet faktisk også tankerne om på sigt at opbygge et det forslag, som hedder 126, men det siger rege- parlamentarisk organ knyttet til FN i den sam- ringspartierne nej til at vedtage at vi skal arbejde menhæng. for gennemføres. Det er jeg ked af. Så vil jeg lægge vægt på opbygningen af en miljøorganisation, og at vi får sat fokus på men- Første næstformand (Svend Auken): neskerettighederne. Det sagde ministeren noget Hr. Rune Lund som ordfører. om, og jeg synes bare, at det er helt afgørende. Det råd kan blive fantastisk, det kan også være, Rune Lund (EL): at det ikke bliver til noget særligt, men det kan Reformering af FN handler først og fremmest gøres til noget fantastisk. Hvis jeg hæver mig om, hvorvidt vi ønsker en stærk global organisa- lidt over dagligt vande, vil jeg prøve at sige: Det tion og en international og kollektiv retsorden, skal blive det råd, som i de næste 10-20 år skal som alle er forpligtet på, og som ingen ér hævet være med til at presse demokrati igennem i re- over. Det ønsker vi selvfølgelig meget i Enheds- sten af verden for dem, der ikke har demokrati listen. Vi mener faktisk, det er på tide, at den in- endnu. Akkurat ligesom vi havde afkolonise- ternationale retsorden styrkes især efter den se- ringsudvalget efter anden verdenskrig, skal det neste tids oplevelser med amerikansk enegang her blive det råd, som kan skabe den proces i og tilsidesættelse af FN's Sikkerhedsråd. verden. Det er sådan en ageren og andre landes støtte Det sidste er det, vi har diskuteret så meget i dertil, som i høj grad er med til at svække og un- dag, nemlig uenigheden om magtanvendelse, derminere hele FN-systemet og den internatio- og at man i FN-systemet skal gå i gang med at nale retsorden. Her tænker jeg især på den dan- følge Kofi Annans forslag om, at Sikkerhedsrå- ske regerings ukritiske støtte til USA's enegang det vedtager en resolution, som vedtager prin- uden om Sikkerhedsrådet i forbindelse med cipper og en forretningsorden, der skal følges, Irak. hvis man bruger magt. Det lyder jo meget smukt, når man siger, at Det er jo noget, Kofi Annan har tænkt, fordi FN skal spille en rolle, at beslutninger skal være han med rette synes, at den måde, som det fore- forankret i FN-sporet osv., når der i realiteten er gik på, da Irakkrigen blev startet, var forkert og tale om en afsporing, hvor man i alle vigtige si- var med til at underminere FN. Så kommer han tuationer på forhånd har underlagt sig den ame- med det her forslag. Derfor er jeg i dag ked af, at rikanske linje. regeringspartierne ikke vil være med til lige Udfordringen ligger ikke i nedfældningen af præcis at nævne det her. Jeg tror, det skyldes, at de fine hensigter, men derimod i implementerin- Venstre vil prøve at blive ved med at have me- gen af dem. FN's generalsekretær, Kofi Annan, get, meget stort råderum i retning af at kunne gå har fremlagt et på mange måder ganske udmær- i krig uden et FN-mandat. Jeg tror, at det er det, ket og rigtig godt forslag til reformer. Især kan der ligger bag, og det synes jeg ér et helt forkert det støttes, at FN forholder sig til de ændrede signal. magtforhold i verden og således gør Sikkerheds- Jeg synes, at det er vigtigt at undgå to farer. rådet mere repræsentativt. Vi finder det dog sta- Den første er at undgå en ny beslutning, ligesom dig uholdbart i Enhedslisten, at visse udvalgte Irakkrigen blev besluttet, hvor processen i FN's lande skal kunne besidde vetoret, og det synes Sikkerhedsråd blev kortsluttet. Men der er også også problematisk med permanente sæder i en en anden fare, nemlig at FN bliver handlings- omskiftelig verden. lammet. Det var, som da verden så på myrderi- Der har i debatten herhjemme og i udlandet erne i Rwanda. Jeg har været nede og se nogle af været en hel del spørgsmål om, hvorvidt det mindesmærkerne, og det gør et dybt, dybt ind- skal være tilladt at gå i krig uden FN-mandat el- 3880 Torsdag den 2. juni 2005 (F 13) ler ej. Venstres hr. Troels Lund Poulsen har bl.a. Den nuværende kultur skal ændres til en været ude med synspunkter om, at det skal være forebyggelseskultur. Der må sættes initiativer i muligt at gå i krig uden FN-mandat. Til det vil gang, som mere målrettet kan forebygge spiren- jeg godt sige: Enhedslisten vil aldrig nogen sin- de konflikter, der bl.a. udspringer af ressource- de bakke op om en sådan ændring, der i realite- mangel, undertrykkende regimer og global ulig- ten vil kunne gøre hele det internationale retssy- hed. stem til én stor junglelov. Vi skal have mere ulandsbistand, og vi skal Enhedslisten vil i stedet styrke den internatio- give de fattige lande bedre adgang til vores mar- nale retsorden ved at sikre, at de nuværende keder. Gældsslettelse og lignende initiativer skal regler skal overholdes, og at nye regler på ingen på dagsordenen. Vi må også fokusere mere på måde kan blive en godkendelse af den ulovlige sociale rettigheder og på de enorme økonomiske Irakkrig med tilbagevirkende kraft. uligheder, der eksisterer i dag. Diskussionerne om fremtidens FN består Enhedslisten vil et stærkt FN, som kan gribe også i en diskussion om definitionen af terroris- ind over for denne verdens uligheder og være me, og her må man sige, at det er helt afgørende, en global faktor i retning af konfliktforebyggelse at en definition på terrorisme også inkluderer og udjævning af den eksisterende sociale og statsterrorisme. Det skal ikke accepteres, at sta- økonomiske ulighed. ter for deres egen fordels skyld definerer mod- Enhedslisten vil en mere retfærdig verden, standere som terrorister uden selv at blive stillet hvor alle mennesker på jorden kan leve i vær- til ansvar for egne forbrydelser. Derfor er stats- dighed, fri for terrorisme, herunder statsterroris- terrorisme også terrorisme, og derfor skal stats- me, sult og undertrykkelse. Det kræver selvføl- terrorisme også defineres som sådan. gelig vilje og handling, og det kræver, at vi i Ve- Et stærkere FN kræver også, at der indføres sten vil være villige til at give slip på den økono- klare formelle regler for inddragelse af civilsam- miske og politiske dominans, vi i dag besidder i fundet - det er her, Kofi Annans tanker godt verdén. kunne kræve en stærkere profil - det vil sige ik- Det er derfor, at jeg i Enhedslistens forslag til kestatslige organisationer og folkelige bevægel- vedtagelse har lagt vægt på nogle punkter, som ser. Der skal etableres og sikres fælles regler for ikke har været særlig meget fremme i nogen af civilsamfundsdeltagelse i alle FN's organer som de andre forslag til vedtagelse, nemlig 1) at styr- en modvægt til den rent statslige repræsentati- ke de sociale rettigheder, 2) at nuværende regler on. om militære aktioner skal sikre, at de nuværen- FN's menneskerettighedsorganer skal også de regler bliver overholdt og 3) at en definition tildeles øgede ressourcer. Et menneskerettig- af terrorisme også skal inkludere statsterroris- hedsråd er en god løsning, og man kan i den me. sammenhæng eventuelt sikre, at menneskeret- tighedsorganisationer som Amnesty Internatio- (Kort bemærkning). nal eller Human Rights Watch, Memorial eller Troels Lund Poulsen (V): andre menneskerettighedsorganisationer har Det var et spørgsmål til hr. Rune Lund om, hvor- privilegeret adgang og ret til at rejse sager ved vidt det var en fejl, at man lavede aktionen i Ko- dette menneskerettighedsråd. Bare som en idé sovo uden et FN-mandat, for hr. Rune Lund var for at styrke menneskerettighederne yderligere. jo inde på, at det var en meget stor fejl, hvis man En af vores tids største trusler mod menne- overhovedet kunne tillade at lave en aktion skeheden udgøres også af sult, fattigdom, miljø- uden et FN-mandat. katastrofer, sygdomsepidemier og lignende, og hvis vi virkelig ønsker at bekæmpe disse trusler, (Kort bemærkning). er vi nødt til at fokusere mere på forebyggelse. Rune Lund (EL): Forebyggelse er utrolig vigtig at tænke ind i hele Ja, jeg mener, at det var en fejl. Jeg mener, at den diskussionen om reformer af FN. aktion, som man lavede i Kosovo, rent faktisk Kl. 19.20 betød, at man skubbede til en tilspidset situati- Også terrorismen, som af mange i Vesten bli- on, så man fik et folkemord, som ellers ikke ville ver betegnet som den største trussel, har sine være opstået. For hvad skete der? Man bombede politiske og sociale årsager, som forebyggelse serberne på grund af Rambouilletdiktatet. Et kan gøre noget ved. diktat om, at hvis ikke de efterlevede det, ville man starte med at smide bomber. Et diktat, som (486) Torsdag den 2. juni 2005 (B 85) 3881 bl.a. indeholdt, at der skulle kunne være NATO- Forhandling soldater i hele Serbien. Så skete der det, at det ville serberne ikke. Det ville være en de facto-be- Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tør- sættelse. Så begyndte NATO at bombe, og så næs): startede folkemordet. Socialdemokraterne har fremsat et forslag til fol- Da man endelig forhandlede en fredsaftale på ketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret plads med serberne, lignede den endelige freds- indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt ver- aftale til forveksling det, som serberne oprinde- dens fattigste. Forslaget lægger op til at øge den lig havde fremlagt som alternativ til Rambouil- eksisterende indsats med en ekstra bevilling på i let. alt 1 mia. kr. i årene 2006 til 2009. Det her er ikke en støtte til Milosevic, men Kl. 19.25 simpelt hen en forklaring på, hvad fakta var i Jeg vil gerne indlede med at takke Socialde- den situation. mokraterne, fordi de med deres forslag giver Folketinget lejlighed til at drøfte et emne, der (Kort bemærkning). ligger regeringen meget på sinde, nemlig Dan- Troels Lund Poulsen (V): marks bidrag til den globale kamp mod hiv/- Tak for det. Det kan man jo diskutere meget. Jeg aids. er bestemt ikke enig i den fremstilling, hr. Rune Hiv/aids-epidemiens gennemgribende kon- Lund kommer med. Men hvad var Enhedsli- sekvenser for udviklingen i en række af verdens stens alternativ til Kosovo og Milosevic? Hvad fattigste lande bliver stadig tydeligere. Millioner var det, man skulle have gjort fra det internatio- af mennesker smittes hvert år med hiv; millioner nale samfunds side? af mennesker dør hvert år af aids, og millioner af børn bliver forældreløse hvert år som følge af (Kort bemærkning). epidemien. Epidemien underminerer produkti- Rune Lund (EL): onen i landbruget, færre mennesker får tilstræk- Man skulle have givet plads til de forhandlinger, kelig ernæring, og skolelærere og sundhedsper- som allerede var i gang. Der var masser af mu- sonale dør hastigere, end nye kan uddannes. ligheder for at finde en politisk løsning, hvilket Dagens drøftelse kommer som kulminatio- bl.a. blev bevist ved, at den endelige fredsaftale, nen på en særdeles aktiv periode. For lidt over et man kom frem til, til forveksling lignede det al- år siden drøftede Folketinget den danske hiv/- ternativ, som serberne havde til Rambouilletaf- aids-indsats. I opfølgningen på den drøftelse talen. foretog man i Udenrigsministeriet en gennem- gang af Danmarks bidrag til bekæmpelse af Hermed sluttede forhandlingen. hiv/aids i udviklingslandene i perioden 2001- 2004. Resultatet af gennemgangen blev præsen- Første næstformand (Svend Auken): teret i september 2004.1 opfølgningen på Copen- Som tidligere meddelt vil afstemning om de hagen Consensus-konferencen tidligere på året fremsatte forslag til vedtagelse først finde sted nedsattes en ekspertgruppe, der fik til opgave at på mødet på tirsdag, den 7. juni 2005. følge op på drøftelserne på hiv/aids-området. Med afsæt i gennemgangen og anbefalingerne fra Consensus-ekspertgruppen har vi nu udarbejdet en ny strategi for Danmarks støtte til bekæmpelse af hiv/aids i udviklings- landene - en strategi, jeg præsenterede for 2 må- Den næste sag på dagsordenen var: neder siden. 18) Første behandling af beslutningsforslag nr. Vi er gået grundigt til værks med bred invol- B 85: vering af en lang række af de partnere, vi samar- Forslag til folketingsbeslutning om en målret- bejder med. Den nye strategi lægger op til, at vi tet og fokuseret indsats til bekæmpelse af fortsat skal fokusere på bekæmpelsen af hiv/- hiv/aids blandt verdens fattigste. aids bredt i den danske udviklingsindsats. Det Af Jeppe Kofod (S) m.fl. gælder bistanden til uddannelsesområdet, til (Fremsat 28/4 2005). transportsektoren og til støtten til udviklingen af den private sektor samt i sundhedssektorbi- Forslaget sattes til forhandling. standen.