Hovedkontrakt

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hovedkontrakt Hovedkontrakt Marts 2009 2 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser HOVEDKONTRAKT mellem Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K (i det følgende benævnt Trafikstyrelsen) Og Arriva Tog A/S Skøjtevej 26 2770 Kastrup CVR.nr.: 12245904 (i det følgende benævnt Operatøren) om passagertrafik udført som offentlig service i Midt- og Vestjylland 3 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser Indhold 1 Indledende bestemmelser 7 1.1 Definitioner 7 1.2 Fortolkningsprincipper mv. 7 1.3 Betydningen af aftaleudkast vedrørende tredjemænd 7 1.4 Ændringshåndteringsprocedure 7 1.4.1 Ændring af Kontrakten, formkrav 8 1.5 Sideordnede udbud I 8 2 Ydelser 9 2.1 Operatørens ydelser 9 2.2 Ydelser der stilles til Operatørens rådighed 9 2.3 Ophør 9 3 Tid 10 3.1 Forberedelsesperiode 10 3.2 Driftsstart 10 3.3 Varighed og udløb 10 4 Økonomi 11 4.1 Betaling 11 4.2 Trafikstyrelsens tilskud til Operatøren 11 4.3 Tilskud for drift 11 4.3.1 Regulering af tilskud ved udløsning af option på kontraktforlængelse 11 4.3.2 Regulering af tilskud ved udløsning af option på supplerende trafikering Århus-Viborg, Option A 12 4.3.3 Regulering af tilskud ved udløsning af option på trafikering Tønder- Niebüll 12 4.3.4 Regulering af tilskud ved udløsning af option på Totimersfrekvens på alle strækninger 12 4.3.5 Regulering af tilskud ved udløsning af optioner ændring af trafikomfanget, Option E 12 4.3.6 Optioners forhold til Kontrakten 13 4.3.7 Regulering af tilskud ved udløsning af option på nyt materiel 13 4.4 Regulering af tilskud 13 4.4.1 Afgiftsændringer 13 4.4.2 Ændring i taktstrukturer og principper for deling af indtægter mv. 14 4.4.3 Pristalsregulering 14 4.4.4 Regulering af tilskud ved manglende togkm-produktion 14 4.5 Bod og bonus 14 4.5.1 Dagbøder 15 4.6 Diverse indtægter 15 4.7 Betalingsbetingelser 15 5 Operatørens garanti mv. 16 5.1 Sikkerhedsstillelse 16 5.2 Operatørens hæftelse for underleverandører 16 5.3 Konsortiedeltageres hæftelse 16 4 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser 5.3.1 Ændring i stab af nøglepersoner 16 5.3.2 Etablering af organisation 16 6 Misligholdelsesbeføjelser 17 6.1 Operatørens misligholdelse 17 6.1.1 Mangler ved Operatørens ydelser 17 6.1.2 Afhjælpning 17 6.1.3 Udskydelse af driftsstart 17 6.1.4 Forholdsmæssigt afslag 18 6.1.5 Ophævelse 18 6.2 Erstatning 18 6.3 Force majeure 19 6.4 Forsinkelse i relation til forberedelsesperioden samt driftstart 19 6.5 Trafikstyrelsens misligholdelse 19 6.5.1 Trafikstyrelsens misligholdelse af betalingsforpligtelser 19 6.5.2 Anden misligholdelse fra Trafikstyrelsens side 19 6.5.3 Erstatning 19 6.5.4 Force majeure for Trafikstyrelsen 19 6.5.5 Fordringshavermora 20 7 Afsluttende juridiske bestemmelser 21 7.1 Myndighedskrav 21 7.2 Arbejdsklausul 21 7.3 Informationspligt 21 7.4 Inspektion 21 7.5 Tavshedspligt 22 7.6 Overdragelse 22 7.6.1 Trafikstyrelsens overdragelse 22 7.6.2 Operatørens overdragelse 22 7.7 Samarbejde 23 7.8 Tvistigheder 23 7.8.1 Forhandling 23 7.8.2 Mediation 23 7.8.3 Voldgift 23 7.9 Kontrakteksemplarer 24 7.10 Lovvalg 24 7.11 Underskrift og datering 24 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Definitioner Bilag 2 Trafik Bilag 2, app. 2.1 Trafikeringsomfang, basis Bilag 2, app. 2.2 Trafikeringsomfang, optioner Bilag 2, app. 2.3 Køreplanlægningsprincipper Bilag 3 Materiel Bilag 3, app. 3.1 Aftale om leje af MR/MDR togsæt 5 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser Bilag 3, app. 3.2 Aftale om leje af DSBs eftersynshal i Struer Bilag 3, app. 3.3 Aftale om hjulafdrejning i Århus Bilag 3, app. 3.4 Aftale om leje af vaskehal i Århus Bilag 3, app. 3.5 Aftale om leje af DSBs forsyningsanlæg i Struer Bilag 3, app. 3.6 Aftale om benyttelse af visse dele af DSBs forsyningsanlæg i Es- bjerg Bilag 3, app. 3.7 Aftale om benyttelse af DSBs vaskeanlæg i Esbjerg Bilag 3, app. 3.8 Aftale om benyttelse af visse dele af DSBs forsyningsanlæg i Århus Bilag 3, app. 3.9 Aftale om benyttelse af DSBs vaskehal i Århus Bilag 3, app. 3.10 Aftale om benyttelse af DSBs olieforsyningsanlæg Bilag 3, app. 3.11 Priser for leje og benyttelse Bilag 4 Overdragelse af Materiel Bilag 4, app. 4.1 Aftale om overdragelse af togsæt Bilag 5 Stationer Bilag 5, app. 5.1 Aftale om leje af stationer Bilag 5, app. 5.2 Aftale om leje af velfærdslokaler Bilag 6 Personale Bilag 7 Salg og passagerservice Bilag 7, app. 7.1 Åbningstider på stationer Bilag 7, app. 7.2 Bestemmelser for medtagelse af cykler i tog Bilag 7, app. 7.3 Rejsekortet Bilag 7, app. 7.4 Bestemmelser for forretningsbetingelser Bilag 7, app. 7.5 Bestemmelser for kompensation til togpassagerer Bilag 7, app. 7.6 Bestemmelser for handicapservice Bilag 7, app. 7.7 ”Rejseplanen” – beskrivelse af arbejdsproces Bilag 7, app. 7.8 Tilskud til særlige rabatter Bilag 7, app. 7.9 Fribefordring af værnepligtige Bilag 7, app. 7.10 Bus & Tog Samarbejdet Bilag 7, app. 7.11 Takststigningsloft Bilag 7, app. 7.12 Fordeling af billetindtægter mellem Operatøren og DSB Bilag 7, app. 7.13 Modeller til opgørelse af effekten af ændringer i takststrukturer og indtægtsdeling 6 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser Bilag 8 Servicemål Bilag 9 Forberedelsesperioden Bilag 10 Operatørkontrakter Bilag 10, app. 10.1, Operatørkontrakt mellem operatøren og Banedanmark Bilag 11 Organisation, samarbejde og rapportering Bilag 12 Ophør Bilag 13 Tilbudsliste Bilag 14 Udkast til anfordringsgaranti Bilag 15 Operatørens løsningsforslag Bilag 16 Spørgsmål-svar 7 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser 1 Indledende bestemmelser 1.1 Definitioner En række begreber i Kontrakten er defineret i bilag 1. Kontrakten udgøres af denne Hovedkontrakt med bilag 1 til 16, inklusiv appendiks. 1.2 Fortolkningsprincipper mv. Ved udarbejdelsen af Kontrakten er der udfoldet store bestræbelser på at undgå modstrid mellem de enkelte bestemmelser, og Kontrakten skal forstås og fortolkes ud fra en formodning om, at der ikke er modstrid. Såfremt der alligevel konstateres modstrid, gælder følgende fortolkningsprincipper forud for dansk rets almindelige fortolkningsprincipper: − Hovedkontrakten gælder forud for bilagene. − Bilag 1- 12 og 14 og 16 (med tilhørende appendiks) gælder forud for bilag 13 og 15. − Bilag 13 gælder forud for bilag 15. − Operatøren kan ikke påberåbe sig, at det, der fremgår af bilag 13 og 15, medfører, at krav eller beskrivelser i de øvrige dele af Kontrakten ikke skal eller kan opfyldes (jf. dog næste pind, 2. punktum). Det, der fremgår af de øvrige dele af Kontrakten, kan kun medføre, at det anførte i bilag 13 og 15 ikke opfyldes, såfremt dette udtrykkeligt er angivet i de øvrige dele af Kontrakten. − De af tilbudsgiver udfyldte compliancelister gælder forud for de øvrige dele af tilbudsgivers tilbud. Operatøren kan således kun undlade at opfylde et krav, hvis Operatøren ved afkrydsning i den relevante complianceliste udtrykkeligt har markeret, at kravet ikke eller kun delvist opfyldes. Såfremt Operatøren i sit tilbud (bilag 13 og 15) har taget et (evt. skjult) forbehold, men Operatøren ud for det pågældende krav i compliancelisten har markeret "Krav opfyldt", skal kravet således opfyldes. Henvisning til nærværende Hovedkontrakt eller til en bestemmelse deri omfatter og- så de til Hovedkontrakten hørende bilag, der er relevante for den pågældende be- stemmelse. 1.3 Betydningen af aftaleudkast vedrørende tredjemænd Det forhold, at nærværende Kontrakt indeholder aftaler eller udkast til aftaler mellem Operatøren og tredjemænd medfører ikke, at Trafikstyrelsen på nogen måde er part i de pågældende aftaleforhold, og Trafikstyrelsen hæfter navnlig ikke for disse tredje- mænds aftaleforpligtelser. Operatøren kan således ikke undskylde en misligholdelse af Kontrakten med, at tredjemand har misligholdt sin aftale med Operatøren. 1.4 Ændringshåndteringsprocedure Det må forventes, at der indtil ophøret af Kontrakten på Trafikstyrelsens initiativ kan blive behov for at ændre i omfanget af ydelserne, herunder ved udvidelser, ind- skrænkninger og bortfald samt ved, at egentlige nye ydelser tilføjes. Tilsvarende kan der, på begge parters initiativ, blive behov for at justere eller ændre ved ydelserne, og måden hvorpå ydelserne leveres. 8 Hovedkontrakt Indledende bestemmelser Parterne accepterer, at sådanne ændringer må forventes at være en forudsætning for den optimale gennemførelse af Kontrakten, og at der i et vist omfang løbende mellem parterne bør aftales sådanne ændringer. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte ydelser er der søgt taget højde herfor ved at beskrive tænkelige behov for ændringer, hvem der kan forlange ændringerne og i givet fald konsekvenserne af ændringerne. De i Kontrakten indeholdte eksempler er ikke udtømmende beskrevet. Ved en parts fremsættelse af et ændringsønske er den anden part derfor forpligtet til, inden for rimelig tid og senest inden 20 arbejdsdage, at afgive skriftligt tilkende- givelse af de vilkår, som ændringen kan gennemføres på. En part kan alene afvise at gennemføre en ændring, såfremt parten kan godtgøre en saglig og loyal grund her- for, f.eks. at den pågældende ændring på de tilbudte vilkår vil påføre parten et tab. Ændringer, forhandlinger vedrørende gennemførelse af ændringer og vilkårene herfor skal ske under overholdelse af de udbudsretlige regler samt de EU-retlige principper for medlemsstaternes betaling for offentlig servicetrafik og om muligt på grundlag af de i forvejen med nærværende Kontrakt fastlagte opgavefordelinger, prissætninger - herunder enhedspriser - og andre principper, og således at konsekvenserne af æn- dringerne står i forholdsmæssigt forhold til indholdet af ændringerne. Såfremt det trods ihærdige forsøg fra begge parters side ikke viser sig muligt at opnå enighed om en ændring, da fortsætter nærværende Kontrakt på uændrede vilkår. 1.4.1 Ændring af Kontrakten, formkrav Kontrakten kan kun ændres ved skriftlig aftale underskrevet af parternes dertil be- myndigede repræsentanter. Alle ændringer af Kontrakten skal udformes som fortløbende nummererede tillæg til Kontrakten. 1.5 Sideordnede udbud I Under udbudsprocessen afgav ARRIVA Tog A/S tilbud på at gennemføre togtrafikken baseret på 2 forskellige krav til det rullende materiel (sideordnet udbud I og II).
Recommended publications
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • RENEWABLE ENERGY FUTURE the Green Road from Denmark to the World Nordic Folkecenter for Renewable Energy 18-21 June 2017
    RENEWABLE ENERGY FUTURE The Green Road from Denmark to the World Nordic Folkecenter for Renewable Energy 18-21 June 2017 2017 Edition World leader in renewable energy Population Ambitious energy policies, high investments in 5.6 million innovation and a strong grass-root movement have put Denmark at the top of the world ranking for Wind power 42% of the electricity renewable energy penetration. The energy consumption in 2015 transition started back in the 70s and has resulted in 5,242 MW (2017) the highest integration of wind power in the world, approx. 900 W/person high shares of combined heat and power (CHP) plants, reduction in energy consumption, creation of District heating 63% of all households thousands of jobs, decreased CO2 emissions and 95% of all consumers in the city many social benefits. The national target is now of Copenhagen transforming the whole energy system into 100% renewable energy by 2050. 58% supplied by renewable energy Highly decentralized electricity system High citizen participation and ownership 1 What you cannot find in the books… This study tour is designed so that you can make the most of your renewable energy visit to Denmark. Meet the energy experts, researchers, companies and communities that are making the energy transition happen. Get to know the history as well as the main topical issues. Participate in discussions and debates that will path the future. Find out and experience what you cannot find in books and articles. Malmö Central Station – Folkecenter: 5.5 hours by train Copenhagen Central Station
    [Show full text]
  • The Case 2015 Following New Tracks
    The Case 2015 Following New Tracks DSB Today For almost two years, Stig Pastwa has been the CFO and part of the Executive Board of in the rail infrastructure in Denmark, which will result in disruptions in scheduled traffic, one of the most important companies in Denmark. DSB is the backbone of the Danish and this will further increase the importance of managing customer expectations. transportation system, and a company that is vital for providing society with the neces- sary mobility to enable a dynamic and efficient job market. Mr. Pastwa has experienced Operating a railway in today’s Europe has the unique feature that it is typically, when a rough period and during the next couple of years, DSB will face one of the most chal- viewed alone, a bad business case for the actual railway company. However, railway op- lenging periods of its 130-year-old history. The political demand for passenger growth eration has some very significant synergies, which make it very beneficial for society as is extremely ambitious, the customers’ demands are ever increasing, and the reputation a whole. An efficient railway system is crucial for a modern European society, and there- of DSB in the Danish population is less than perfect. fore European governments typically subsidize the railway companies heavily. This has resulted in a complex ownership structure for DSB, which means it must navigate within From chaos to turnaround the limitations of a highly political environment, while remaining focused on operational It has been three years since a radical shift occurred in DSB. At that time, DSB was in a efficiency and customer satisfaction.
    [Show full text]
  • Sustainable Agriculture
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 FLF Alm.del Bilag 335, KEB Alm.del Bilag 370, ULØ Alm.del Bilag 182 Offentligt th 6 International Conference Sustainable Agriculture for Food, Energy and Industry “Økologisk bæredygtigt landbrug infor Regional fødevarer, energiand Globalog industri Context“ “Økologisk bæredygtigt landbrug for fødevarer, energi og industri“ th 10 event in a series of local “Fossil- Energy-Free-Thy” conferences 6th International Conference on Sustainable Agriculture for Food, Energy and Industry in Regional and Global Context Chief patron Carsten Hansen, Minister of Housing, Urban and Rural Affairs Organised by: Nordic Folkecenter for Renewable Energy International Council for Sustainable Agriculture (ICSA) In collaboration with: Our Sponsors and Supporters (tbc): Merkur Bank WCRE, World Council for Renewable Energy Thisted Municipality, Landbo Thy, Agricultural Association Region North Solar Super State Association National Ass. for Ecological Agriculture Ministry of Development Ministry of Agriculture Ministry of Rural Districts Energi Nord Sparekassen Thy Aage V. Jensens Fond Image credits (in order of appearance): NASA; Andrzej Barabasz; Preben Maegaard; Jürgen from Sandesneben; Folkecenter; Anna Krenz Ladies and Gentlemen, Our motto: Energy for the Agriculture; Energy from the Agriculture - Poverty and Energy poverty is the trigger for hunger and not vice versa. Agriculture is the foundation of all cultures, economic advancement and human dignity. Global food production has increased manifolds, mainly from the increased yields resulting from new crop varieties, greater inputs of fertilizer, water and pesticides, and other technologies. Lack of sufficient energy supply always leads to lack of development. In countries and regions with shortage of energy the population suffers most.
    [Show full text]