Morænefl ade

Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest.

Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydøst.

Den sydøstlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt sydvest for Kullerup, retning mod nordøst.

Nøglekarakter smeltevandsslette. Imod nord og syd grænser karakterom- rådet op til dyrkede moræneflader hvor terrænet er min- Enkelt til sammensat jordbrugslandskab i bølget terræn dre kuperet. med transparent afgrænsede middelstore markfelter betin- get af bevoksning på diger og mindre skovområder samt Størstedelen af karakterområdet ligger i kommunerne af spredtliggende gårde. og Ullerslev mens de perifere dele af karakterom- rådet dækker mindre områder af kommunerne Ørbæk, og . Beliggenhed og afgrænsning

Geografisk strækker karakterområdet sig fra Nyborg i øst Landskabstype hvor det afgrænses af kysten ud mod Store Bælt til Langeskov i vest hvor det afgrænses af Langeskov- Yngre morænelandskab/Dyrket/Klasse 2

2 Ullerslev Moræneflade

Naturgrundlag Landskabskarakteren

Bogstavkode: Agf (Morænelandskab fra sidste istid, moræne- Landskabskarakteren er især betinget af markfelter, ler, bølget) bevoksede diger, mindre skovområder og middelstore gårde. Det er endvidere karakteristisk for området at Geomorfologi mindre landsbyer ligger med indbyrdes kort afstand Dannelsesmæssigt dækker Ullerslev moræneflade en større spredt i området. sammenhængende moræneflade fra sidste istid. I nordøst ligger et mindre markant og usammenhængende randmo- Markfelterne i området er middelstore og afgrænses rænestrøg over Skalkendrup og Juelsberg. Omkring transparent af bevoksningen på digerne, de spredtlig- Såderup findes en lille lokal randmorænebakke. gende mindre skovområder og middelstore gårde. Disse forhold skaber tilsammen et middelskala land- Jordtype skab med transparent afgrænsede rumlige forhold. Den dominerende jordtype er moræneler. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden Ferskvandsdannelser forekommer spredt i området. omkring udskiftningen, hvilket afspejles i landsbystruk- turer, de udflyttede gårde og det dyrkede agerland. Terræn Terrænet er let bølget til jævnt, dog lokalt med tendens til Omkring og øst for Regstrup fremstår landskabska- storbakket især i regionens sydøstlige hjørne syd for rakteren med en større skala betinget af større mark- Kullerup og Lamdrup mark og omkring Såderup. I områ- felter. I den kystnære del af karakterområdet betinger det syd for Kullerup ligger områdets højeste punkt på udsigter over havet en let variation i karakteren og får 56m.o.h. området til at fremstå let afvigende fra den øvrige del af karakteromådet. Kompleksitet Der er ingen markant variation mht. jordtyper og terræn I den østlige del af området langs kysten ved Storebælt findes udsigt over havet. De visuelle ople- Hydrologi velsesmuligheder, som knytter sig til denne udsigt Å løber langs den sydvestlige grænse af området. understreges af kystnære skovområder og småskala Desuden findes der diverse små vandløb og drængrøfter i feriehusområder, som f.eks. Nordenhuse, der ligger regionen. Vandhuller og små søer forefindes; Vommesø adskilt i mindre klynger langs og helt tæt ved kysten. (ca. 15 ha) og Flødstrup Sø (ca. 4,5 ha) er de største. Indenfor regionen findes en række drænede arealer, såsom Området omring Regstrup fremstår med en større Bjerne Mose vest for Såderup, der er potentielt vådeområ- skala og mere åbne landskabsrum end den øvrige del de ifølge Vandmiljøplan II. af karakterområdet. Bevoksningen på digerne domi- neres af stynede popler, hvilket i samspil med den større skala og mere åbne rumlige forhold skaber et Arealanvendelse mere enkelt landskabsbillede. I den sydøstlige del af landskabskarakterområdet fra Dyrkningsform Vindinge mod Såderup fremstår karakteren mere Karakteren i området er domineret af intensivt jordbrug varieret og med mindre skalaforhold betinget bl.a. af med dyrkede marker og middelstore gårde. mere kuperede terrænforhold. Lokalt omkring Såderup er terrænet markant mere kuperet og de I den sydøstlige del af karakterområdet har jordbruget et skalamæssige forhold så meget mindre at området delvist ekstensivt præg, som primært er betinget af græs- kommer til at fremstå som kontrasterende i forhold til sende dyr, som er tilknyttet fritids eller deltidsbrug. den øvrige del af karakterområdet.

Bevoksningsstruktur Overordnet set fremstår karakterområdet uforstyrret De dyrkede flader afgrænses af jorddiger med sporadisk af tekniske anlæg. Dog påvirkes den centrale del af bevoksning samt af mindre løvskovsområder, som ligger karakterområdet af motorvej og jernbane, om gen- spredt i området. Bevoksningen på digerne består af en nemskærer området i øst-/vestgående retning. Visuelt bred vifte af løvtræsarter. På registreringstidspunktet var er påvirkningen af disse tekniske anlæg lokal mens især syren, tjørn og poppel fremtrædende arter. den lydmæssige påvirkning må forventes at have en større radius. Pga. det bølgede terræn begrænses Mindre samlinger af frugtplantager præger karakteren af den visuelle påvirkning fra to højspændingsledninger, området lokalt nord for Ullerslev samt nord for Lamdrup. som gennemskærer området fra sydøst til nordvest.

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Bebyggelsesmønster Tre steder i karakterområdet findes mindre samlinger af Bebyggelsesmønsteret domineres af spredtliggende mid- vindmøller. Deres tilstedeværelse påvirker kun karakteren delstore gårde og landsbyer. Det er karakteristisk at lands- lokalt. byerne ligger med en indbyrdes kort afstand på omkring 2 km. Især landsbyerne Regstrup, Korkendrup, Urup og Kullerup har overordnet set bevaret deres oprindelige Landskabskarakterens oprindelse struktur, typisk med store flerlængede gårde der endnu er i funktion, tilknyttet landbruget. Derimod har især Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden Ullerslev, og bredt sig ud i det omkring- omkring udskiftningen, som afspejles i de udflyttede liggende landskab. Aunslev og Hjulby er tilnærmelsesvis gårde, det dyrkede agerland og strukturen af landsbyerne. vokset sammen. Nyborg ligger i karakterområdets østlige Som beskrevet tidligere har landsbyerne Regstrup, Korken- del som områdets og Østfyns største by. drup, Urup og Kullerup i hovedtræk bevaret deres oprin- delige struktur i forhold til de historiske kort fra midten Langs kysten findes mindre samlinger af fritidshuse. af 1800-tallet og de flerlængede gårde er stadig i land- Skabohuse og Nordenhuse findes også på de historiske brugsmæssig funktion. Landsbyernes placering med ind- kort fra 1860 som mindre samlinger af huse mens den byrdes kort afstand og de hyppigt forekommende middel- resterende del af bebyggelsen langs kysten er kommet til store gårde, som ligeledes på historiske kort kan følges til- efterfølgende. bage til midten af 1800-tallet, afspejler jordens høje boni- tet. Som for landsbyer generelt i Danmark må landsbyer- nes placering antages at have deres oprindelse markant Kulturhistoriske mønstre og anlæg længere tilbage i tiden end udskiftningen På baggrund af Som beskrevet under bebyggelsesmønster har en række af endelsen –rup i landsbynavnene må de tidligere nævnte landsbyerne endnu deres oprindelige struktur, med gårde, landsbyers placering antages at have deres oprindelse som stadig er i landbrugsmæssig funktion. Deres placering omkring Vikingetiden (800-1000 e.kr.). med indbyrdes kort afstand, må antages at være betinget af jordens høje bonitet. Rumlig og visuelle forhold Udskiftningsmønstre i det åbne land fremstår ikke mar- kant i området, selvom mark-, hegns- og bebyggelsesstruk- Landskabskarakteren er især betinget af det bølgede ter- tur naturligvis er betinget af begivenhederne omkring udskift- ræn, de dyrkede marker, som afgrænses af sporadisk ningen og i overordnede træk kan følges tilbage til denne tid. bevoksede diger og mindre skovområder samt de middel- store spredtliggende gårde. Hovedgården Skovsbo, som ligger ved karakterområdets nordlige grænse, fremstår med hovedgård, driftsbygninger Den sporadiske bevoksning på digerne, som afgrænser de og parkanlæg som et markant kulturhistorisk anlæg med middelstore markfelter, skaber et middelskala landskab tilhørende ejerlav. med transparent afgrænsede landskabsrum. De små skov- områder samt variation i artssammensætningen i bevoks- Herregården Juelsberg, som ligger i karakterområdets øst- ningen på digerne får området til at fremstå lettere sam- lige del nær Nyborg, fremstår ligeledes med hovedbyg- mensat. ning, driftsbygninger og parkanlæg som et markant kul- turhistorisk anlæg. Skovbrynet, som ligger syd for hoved- De dyrkede markfelter betinger den dominerende struk- gården understreger karakteren af hovedgårdslandskab. tur. De linieformede diger med bevoksning er imidlertid også af stor betydning for karakteren. Overordnet betinger Tekniske anlæg de karaktergivende elementer et landskab uden markant Især den centrale del af karakterområdet er påvirket af mønster. Dette er især betinget af at de bevoksede diger tekniske anlæg idet jernbane og motorvej gennemskærer har varierende orientering mens småskove og gårde ligger området fra Nyborg i øst til Langeskov i vest. Visuelt spredt uden at følge et overordnet mønster. påvirker disse anlæg kun området lokalt. Det må imidler- tid antages at der knytter sig en del støjgener til disse ele- I den sydøstlige del af karakterområdet, som strækker sig menter. fra Vindinge i øst til Såderup i vest er terrænet mere bak- ket, skalaen mindre og den rumlige afgrænsning mere luk- To højspændingsledninger gennemskærer området pri- ket. Markfelterne er af middel skala hyppigst med lukkede mært fra sydøst til nordvest. Højspændingsledningernes rumlige afgrænsninger hvor mindre gårde og husmands- påvirkning af karakteren begrænses imidlertid af de ter- steder ligger spredt. Lokalt omkring Såderup er terrænet rænmæssige forhold, som delvist afskærmer udsynet til markant mere kuperet og de skalamæssige forhold så dem. meget mindre at området kommer til at fremstå som kon- trasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet.

4 Ullerslev Moræneflade

Omkring og øst for Regstrup fremstår landskabskarakte- Omkring landsbyerne Vindinge, Skellerup, Rynkeby og ren med en større skala betinget af større markfelter. Aunslev samt byerne Ullerslev og ved den sydvestlige del Bevoksningen på digerne domineres her af stynede popler, af Nyborg findes ikke bebyggede byzoneområder, som er hvilket giver et mere enkelt landskabsbillede. Endvidere lokalplanlagt. findes fra dele af området udsigt over Store Bælt. Byvækstretning – Regionplanforslag 2005 Nær kysten domineres karakteren af udsigten over havet På nordsiden af Ullerslev samt ved industriområdet ved samt bebyggelsesstrukturen, som består af mindre huse og Nyborgs sydvestlige område findes områder udpeget som fritidsbeboelser. byvækstretning.

Som beskrevet ovenfor under tekniske anlæg gennemskæ- res den centrale del af karakterområdet af motorvejen og Landskabskvalitetsvurdering jernbanen. Visuelt påvirker disse anlæg kun karakteren lokalt. Det må dog forventes at der knytter sig en del støj- Vurdering af karakterstyrke gener til de to tekniske anlæg. Karakteristisk To højspændingsledninger gennemskærer området fra syd- Størstedelen af karakterområdet med undtagelse af de neden- øst mod nordvest. Pga. det bølgede terræn påvirker de for beskrevne områder kun synsfeltet i dele af området. Det samme gælder for tre De karaktergivende elementer og deres samspil i form af mindre samlinger af vindmøller, som ligger spredt i områ- spredtliggende middelstore gårde og tætliggende landsbyer det. i et middelskala jordbrugslandskab fremstår generelt tyde- ligt og kun med moderate ændringer i forhold til land- skabskarakterens oprindelse. Landskabskarakterens tilstand, nøgle- funktioner og udviklingstendenser Størstedelen af området fremstår således som karakteristisk.

Nøglefunktioner Karaktersvagt Landskabskarakteren er betinget af landbruget. Dens fort- Mellem Avnslev og Hjulby satte eksistens er således betinget af landbrugets funktion. Langs vejen mellem de to byer er bebyggelsesgraden steget Karakteren er især præget af de middelstore gårde uden markant siden midten af 1900-tallet. Ved gennemkørsel af markante tekniske anlæg tilknyttet. Ønskes karakteren området opleves de to byer tilnærmelsesvist som sammen- bevaret er bedriftsstørrelsen en af de afgørende faktorer. hængende. Landskabskarakterens oprindelse er således Endvidere er styning af popler i markskel og pleje af udvisket markant. Karakterområdets karakteristika, som syrenhegn vigtig for karakteren. er betinget af spredtliggende landsbyer og middelstore gårde kan på baggrund af landsbyernes sammenvoksede Udviklingstendenser fremtoning ikke erkendes i området. Disse forhold betin- Der er under feltarbejdet ikke registreret umiddelbare ger tilsammen at området vurderes som karaktersvagt. tegn på nært forestående udvikling i området. Det er dog nærliggende at antage, at også denne del af Fyn vil påvir- Kontrasterende kes at den generelle tendens til intensivering af især svine- Omkring Såderup brug, som foregår. Lokalt omkring Såderup er terrænet markant mere kupe- ret end det er i den øvrige del af karakterområdet. Skovrejsningsområde – Regionplanforslag 2005 Terrænet er storbakket og bevoksningen meget tæt og I karakterområdets østlige del er udpeget et større sam- hyppig, hvilket betinger et småskala landskab med små menhængende skovrejsningsområde. Det strækker sig fra lukkede landskabsrum. Vejen gennem området er meget Vindinge i syd til Skalkendrup i nord og fra Nyborg i øst snoet og går forbi små og store gårde og huse, et lokalt til Kullerup og Nederby i vest. vandhul, igennem lukkede rum og forbi udsigtskiler mod vest/sydvest, hvilket får området til at fremstå meget varie- Endvidere er det nordvestlige hjørne af karakterområdet ret. Tilsammen får disse forhold området til at fremstå omkring Rynkeby del af et større sammenhængende skov- kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterom- rejsningsområder, der strækker sig mod nord. rådet.

Bymønsterby – Regionplanforslag 2005 Kysten ud til Storebælt fra Skabohuse i syd til Brandskov og Landsbyerne Vindinge, Skellerup, Ullerslev, Rynkeby og Sølyst i nord Aunslev er udpeget som bymønsterbyer. Bebyggelsen i dette område domineres af mindre huse og fritidsbebyggelser, der ligger i mindre samlinger langs Eksisterende byzone, lokalplanlagt – Regionplan 2005 kysten. Disse bebyggelser skaber i samspil med bevoks-

5 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

ning og skovområder, der afgrænser den landskabelige intakthed i området. sammenhæng ind i landet, et småskala landskab. Denne lille skala understreges af kontrasten i de vide udsigter Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- over Storebælt. Bebyggelsesform og de rumlige visuelle de elementer er god; bebyggelse og bevoksning, fremstår forhold i området får det til at fremstå som et kontraste- uden tegn på forfald. rende delområde. Området er friholdt for forstyrrende landskabselementer. Således er både landskabskarakteren og de visuelle oplevel- Vurdering af visuelle oplevelsesmulig- sesmuligheder, som knytter sig til området fri for forstyr- heder rende tekniske anlæg.

Visuelle oplevelsesmuligheder Skovsbo, Bremerskov og Urup Den kystnære del af karakterområdet fra Skabohuse i syd til Strukturen af de karaktergivende elementer i området i og Brandskov og Sølyst i nord omkring landsbyen Urup, hovedgården Skovsbo og Fra denne del af karakterområdet findes udsigt til Bremerskov fremstår uden markante ændringer i forhold Storebælt. Nær kysten suppleres de oplevelsesmuligheder, til de oprindelige forhold, som afspejles på det historiske som dette betinger af kystnære skovområder og småskala kort fra midten af 1800-tallet. Intaktheden er således god feriehusområder. Mod syd strækker området med visuelle i denne del af karakterområdet. oplevelsesmuligheder sig ind i landet mod Regstrup. Dette skyldes at udsigtsfeltet til Storebælt strækker dig ind Bevoksede diger, gåde, hovedgården og skoven, der udgør i dette område. Landskabet omkring Regstrup er endvide- de karaktergivende landskabselementer i denne del af re karakteriseret ved at have åbne og enkelte rumlige og karakterområdet, fremstår i god vedligeholdelsesmæssig visuelle forhold betinget af store markfelter og dominans tilstand uden tegn på forestående forfald. af stynede popler på digerne. Dette betinger i samspil med udsigtsfeltet over Storebælt en visuel landskabsople- Området er generelt friholdt for forstyrrende landskabs- velse. Området vurderes på baggrund af disse forhold at elementer. Dog kan højspændingsledningen, som passerer indeholde visuelle oplevelsesmuligheder. nord om Bremerskov og en række vindmøller mod vest erkendes lokalt i området. Dette har dog ikke nogen mar- kant forstyrrende effekt på karakteren af området, som Tilstand fremstår uforstyrret.

God Middel Omkring Regstrup Størstedelen af karakterområdet Intaktheden af de karaktergivende elementer er god i Landskabskarakteren, har som tidligere beskrevet, sin området omkring Regstrup. Strukturen af landsbyen og oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Dette afspejles det omkringliggende landskab, herunder ejerlavet til i strukturen af landsbyerne de middelstore spredtliggende Regstrup, er stort set uændret i forhold til den oprindelige gårde og de intensivt dyrkede marker, som adskilles af form, som kan aflæses på de historiske kort fra midten af bevoksede diger. Denne oprindelse erkendes forholdsvist 1800-tallet. Det samme gælder for den nordlige del af tydeligt i langt størstedelen af karakterområdet. Ved at ejerlavet til herregården Juelsberg, som ligger syd for sammenholde de historiske kort med de nutidige forhold Regstrup. fremgår det imidlertid at der har fundet en del ændringer sted siden midten af 1800-tallet og især siden midten af De karaktergivende landskabselementer, bevoksede diger, 1900-tallet. Disse ændringer er sket ved øget bebyggelses- gårdene i området og det intensivt dyrkede agerland frem- tæthed i det åbne land, landsbyer er vokset, en del står i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Dog trænger de hegn/diger er blevet fjernet og frugtplantager er blevet stynede popler, som er hyppige i denne del af karakterom- etableret i dele af området. Disse forhold betinger en mid- rådet, til at blive stynet, hvis de ønskes bevaret. del intakthed af landskabskarakteren.

Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder, De karaktergivende elementer fremstår i god vedligehol- som knytter sig til området øst for Regstrup, fremstår delsesmæssige tilstand. Dog vil udeblivende styning af uforstyrret og roligt. poplerne i de delområder hvor disse er markante medføre ændringer i landskabskarakteren. Deres vedligeholdelses- Kyststrækningen ud mod Storebælt mæssige tilstand kan derfor beskrives som mindre god. De Landskabet langs kyststrækningen ud mod Storebælt er sporadisk bevoksede diger hvor bl.a. syrener dominerer i karakteriseret ved en lille skala betinget af bebyggelses- forårsmånederne kan forventes at ændre karakter hvis ikke form og bevoksning. Bebyggelsesgraden er steget en del der foretages pleje som forfordeler syrener frem for andre siden starten af 1900-tallet, hvilket betinger en begrænset arter.

6 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Karakteren er generelt uforstyrret af større tekniske anlæg er sårbart overfor etablering af markante landskabselemen- eller andre forstyrrende landskabselementer. Dog strækker ter som f.eks. beplantning eller større tekniske anlæg. to højspændingsledninger sig igennem karakterområdet fra sydøst mod nordvest og samlinger af vindmøller på De visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til kyst- tre, findes enkelte steder i området. Selvom det bakkede strækningen ud mod Storebælt, er sårbare overfor yderli- terræn betinger at disse tekniske anlæg kun erkendes gere etablering af sommerhusområder langs kysten, da lokalt i området har de lokalt forstyrrende indvirkning på netop vekselvirkningen mellem bebyggede, skovbevoksede landskabskarakteren. og åbne strækninger er af betydning for landskabsoplevel- sen. Dårlig Den centrale del af karakterområdet nær jernbane, motorvej og byudvikling omkring Ullerslev og Avnslev/Hjulby Generelt er intaktheden af landskabskarakteren i denne del af karakterområdet middel. Sporadisk byudvikling vest for Ullerslev, mellem Avnslev og Hjulby samt vest for Nyborg ved Pilshuse forstyrrer imidlertid intaktheden af landskabskarakteren lokalt.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- de elementer er generelt god.

Landskabskarakteren forstyrres af jernbane og motorvej, som gennemskærer området i øst-/vestgående retning. Visuelt er forstyrrelsen lokal mens den støjmæssige påvirk- ning antages at påvirke hele den centrale del. Den spora- diske byudvikling, som er nævnt ovenfor, forstyrrer yderli- gere landskabskarakteren visuelt.

Samlet vurderes tilstanden af den centrale del af området som dårlig.

Sårbarhed

Sårbarheden af landskabskarakteren er generelt lav idet de karaktergivende landskabselementer, i form af bevoksede diger og dyrkede marker, let kan regenereres. Yderligere vil bevoksning og det bakkede terræn flere steder have afskærmende virkning.

Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger imidlertid en vis sårbarhed i dele af området.

Landbyerne Regstrup, Korkendrup, Urup og Kullerup har som tidligere beskrevet bevaret deres oprindelige struktur og de flerlængede gårde, som ligger i landsbyerne, er sta- dig i landbrugsmæssig funktion. Ved udbygning af disse landsbyer vil landskabskarakterens intakthed mindskes yderligere.

Endvidere knytter en vis sårbarhed til den meget velholdte hovedgård Skovsgård, som ligger ved karakterområdets nordlige grænse omgivet af stendige og gamle høje løvtræ- Registreringspunkt: er. X :604082 Y : 6137272 Besigtelsesdato: 30.05.2005 Udsigten til Storebælt og dermed de visuelle oplevelses- Niveau: Regionalt - Fyn muligheder, som knytter sig til området øst for Regstrup Besigtelsesteam: BMT/SGJ

7 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Mu kebo Skattely KERTEMINDE BUGT K ræby ER Kerteminde  TE MIN DE nd KERTINGE NOR FJO RD

Kærby Kertinge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

ov Hundslev

Rynkeby Mullerup slev Langtved Frydenlund Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Nordenhuse

ærby Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

Tarup Kullerup Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

00 2,52,5 55 Kogsbølle kilometerkilometer

Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade

8 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder

K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE und KERTINGE NOR FJO  RD

Kærby Kertinge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse kov Hundslev

Rynkeby Mullerup arslev Langtved Frydenlund Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

ærby Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

Tarup Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle 00 2,52,5 55 kilometerkilometer

Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade

9 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE  und KERTINGE NOR FJO RD

Kærby Kertinge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse kov Hundslev

Rynkeby Mullerup arslev Langtved Frydenlund Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

ærby Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

Tarup Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle 00 2,52,5 55 kilometerkilometer

God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade

10 Ullerslev Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed

KERTEM ND UG K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE  und KERTINGE NOR FJO RD

Kærby Kertinge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

kov Hundslev

Rynkeby Mullerup arslev Langtved Frydenlund Kissendrup Rudskovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

ærby Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

Tarup Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle 00 2,52,5 55 kilometerkilometer

Sårbart område Byflade

Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen © 1992 KD.86.1023

11