Regionplan 2001-2013

Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej

Tillæg til Regionplan 2001-2013

Fyns Amt Maj 2003 Tillæg til Regionplan 2001-2013 Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej

Udgiver Fyns Amt Amtsgården Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Tlf& 65 56 10 00

Titel Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej& Tillæg til Regionplan& Maj 2003

Udarbejdet af Fyns Amt og Odense Kommune i samarbejde med RAMBØLL, rådgivende ingeniører, Møller & Grønborg, arkitekter og planlæg- gere AS, Cowi samt Tetraplan&

Grundkort © Kort- og Matrikelstyrelsen

Ortofotos Geoplan

Tryk Delta Grafisk, Århus

Oplag 800 stk&

Gengivelse af rapporten helt eller delvist er tilladt med kildeangivelse& Indhold

Forord 5

1. Retningslinier 7

2. VVM 9

2.1 Opsummering 10

3. Ikke-teknisk resumé 13

3.1 Baggrund 13 3.2 Planforhold 13 3.3 Vejprojektet 15 3.4 Trafik 17 3.5 Konsekvenser for lokaltrafikområderne 22 3.6 Trafiksikkerhed 23 3.7 Trafikarbejde 23 3.8 Anlægsøkonomi 24 3.9 Virkning på landskabet 26 3.10 Virkning på miljøet 46

4. Væsentligste undersøgte alternativer 49

5. Indkomne idéer og forslag 51

6. Offentlighedsfasen 55

Bilag:

Bilag 1 Oversigtskort med linieføring 65 Bilag 1 Oversigtskort med vejnavne 67

VVM-redegørelse (særskilt rapport)

3 4 Forord

Formålet med dette regionplantillæg er at fastsætte retningslinier for etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej - øst for Odense By.

Anlæg af Ring 3 er aktualiseret af byudviklingen i den sydøstlige del af Odense med etablering af erhvervsområdet Tietgenbyen, den fortsatte udbygning af detailhandelscentret i Odense SØ, Rute 9s udbygning til motorvej m.v. For at afvikle den øgede trafik i den østlige del af Odense er der behov for udbygning af det overordnede vejnet. Amtsrådet har igangsat anlæg af Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborg- vej.

Etableringen af Ring 3 syd for Nyborgvej medfører, at flere kommuneveje i Åsum, Bullerup og Seden-området får en betydeligt øget trafik. Denne trafik vil gennem årene øges i takt med udbygningen af erhvervsområdet Tietgenbyen, den øvrige byudvikling i den østlige og sydøstlige del af Odense og den almindelige trafikvækst.

Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej vil aflaste kommunevejene gennem Bullerup, Seden og Åsum for en stor gennemkørende trafik mellem Kertemindevej og Nyborgvej.

I henhold til planlovgivningen skal der som en forudsætning for etablering af nye større vejanlæg, som der her er tale om, udarbejdes forslag til regionplanretningslinier ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM).

Sagen har været i foroffentlighed i perioden 7. december 2000 - 25. januar 2001. I denne periode indkom 57 skriftlige henvendelser, fra henholdsvis grundejerforenin- ger, arbejdsgrupper og enkelte husstande. Der er nærmere redegjort for henvendel- serne i kapitel 5.

Amtsrådet har vedtaget forslaget til regionplantillæg på møde den 2. september 2002.

En ny overordnet vej nord om Åsum er ikke omfattet af forslaget til regionplantillæg fordi Odense Kommune har vurderet, at realisering af denne vej ikke er aktuel på nuværende tidspunkt.

Fyns Amt har arbejdet med et hovedforslag for Ring 3, hvor Ring 3 føres frem til Kertemindevej mellem Seden Syd og Bullerup. Der er endvidere arbejdet med en li- nieføring, hvor Ring 3 føres sydøst om Bullerup-Agedrup og tilsluttes Kertemindevej umiddelbart øst for Agedrup. Herudover er der arbejdet med 2 alternativer, som er foreslået i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Ring 3 får i disse alternativer et mere vestligt forløb.

Det skal bemærkes, at projektet, der ligger til grund for VVM-redegørelsen region- plantillægget, er et forprojekt. I det videre projekteringsarbejde kan der ske tilpasnin- ger og justeringer af projektet.

Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i år 2004.

Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse har været offentligt fremlagt i perioden 10. oktober - 5. december 2002. Der er indkommet 131 indsigelser til plan- forslaget i denne periode. En væsentlig del af indsigelserne omhandlede fordele og ulemper ved at vælge henholdsvis hovedforslaget og det østlige alternativ øst om Agedrup.

Fyns Amt har på møde den 5. maj 2003 vedtaget regionplantillægget endeligt.

5 6 1. Retningslinier 1

1. Ring 3 kan etableres mellem Ny- • at generne fra støjen minimeres borgvej i denne vejs km ca. 6,0 og mest muligt, herunder at det inden Kertemindevej i denne vejs km 7,6 dørs støjniveau i sove- og op- med en principiel linieføring som vist holdsrum ikke overstiger 30 på kortbilag 1. dB(A).

2. Vejanlægget kan udføres i etaper. • at støjniveauet ved mindst én af facaderne på boliger og ved boli- 3. Ved Kertemindevej reserveres areal, gernes primære opholdsarealer der sikrer mulighed for valg mellem ikke overstiger støjgrænsen på 55 rundkørsel og toplanskryds. dB(A).

4. Der skal anlægges forsinkelses- 7. Som følge af det ændrede trafik- bassiner, som sikrer, at vejafvan- mønster på Kertemindevej etable- dingen sker med en maksimal til- res støjbegrænsende foranstaltnin- strømning til vandløbene på ger langs Kertemindevej på vejens 1 l/sek/ha vejareal, svarende til nor- sydlige side på strækningen mellem mal afstrømning fra landbrugsarea- Lunden og Ring 3, som sikrer at de ler. tilstødende områder syd for Kerte- mindevej ikke belastes med trafik- 5. Langs Ring 3, herunder ramper ved støj ud over nedennævnte støj- tilslutningsanlæg, skal der etableres grænser: støjbegrænsende foranstaltninger, som sikrer, at de tilstødende områ- • For boliger: 55 dB(A) der ikke belastes med trafikstøj ud- • For liberale erhverv: 60 dB(A) over nedennævnte støjgrænser: • For rekreative nærområder (kolonihaveområder): 55 dB(A). • For boliger: 55 dB(A). • For liberale erhverv: 60 dB(A). 8. Hvor Ring 3 krydser åbne vandløb, • For rekreative nærområder samt ved Ring 3´s km ca. 5.300 og (kolonihaveområder): 55 dB(A). km ca. 6.240, skal der etableres faunapassage med passende ud- Der er ikke fastlagt støjgrænser for formning for mindre pattedyr og pad- trafikstøj for øvrige rekreative områ- der. der. 9. Under anlægsarbejdet træffes nor- 6. Der kan i særlige tilfælde, f. eks. ved male forholdsregler til minimering af enkeltliggende ejendomme med gener (støv, støj og vibrationer) ved støjfølsom anvendelse, accepteres nabobebyggelse. en overskridelse af de under ret- ningslinie 8 nævnte støjgrænser, så- fremt det sikres,

7 1

8 2. VVM

I henhold til Planlovens samlebekendt- anlæggets betydelige virkninger på gørelse skal der som forudsætning for omgivelserne, herunder navnlig virk- etablering af nye veje med mindst 4 kø- ningerne på befolkning, fauna, flora, respor udarbejdes forslag til regionplan- jord, vand, luft, klimatiske forhold, retningslinier ledsaget af en redegø- den arkitektoniske og arkæologiske relse, der indeholder en særlig vurde- kulturarv, landskabet og offentlighe- ring af anlæggets virkning på miljøet dens adgang hertil samt en beskri- (VVM). velse af de som en mulig følge af 2 anlæggets miljøpåvirkninger, afledte VVM-redegørelsen er en beskrivelse af socioøkonomiske forhold. de påvirkninger på miljøet, som er en følge af, at vejanlægget etableres det 4. En beskrivelse af anlæggets såvel pågældende sted. kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: VVM-proceduren er en følge af et EU- direktiv fra 1985 - ændret ved direktiv • Påvirkning af overflade- og fra 1997, og er indarbejdet i Planloven grundvandssystemer og samlebekendtgørelsen (bekendtgø- relse nr. 428 af 2. juni 1999). • Luftforurening

VVM-redegørelsen skal indeholde ne- • Støjbelastning denstående oplysninger i relation til Planlovens samlebekendtgørelse - bi- • Beskrivelse af, hvilke metoder, lag 3: der er anvendt til forudberegnin- gen af virkningerne på miljøet. 1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelses- 5. En beskrivelse af de foranstaltnin- behovet under bygnings- og drifts- ger, der tænkes anvendt med hen- faserne, herunder angivelse af an- blik på at undgå, nedbringe og om lægget på kortbilag i relevante mål- muligt neutralisere de skadelige forhold. virkninger på miljøet.

2. En oversigt over de væsentligste al- 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag ternativer og alternative linieføringer, af ovennævnte oplysninger. som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at an- 7. En oversigt over eventuelle mangler lægget ikke gennemføres (0-alterna- ved oplysningerne og vurderingen af tivet) samt oplysninger om de vigtig- miljøpåvirkningerne. ste grunde til valget af løsnings- model under hensyn til virkningerne Idet Ring 3 forventes anlagt som en 2- på miljøet. sporet vej, og der ønskes mulighed for på længere sigt at udbygge vejen til 4 3. En beskrivelse af de omgivelser, kørespor, har Fyns Amt vurderet, at an- som i væsentlig grad kan blive berørt læg af Ring 3 forudsætter et region- af det ønskede anlæg, beskrivelse af plantillæg med VVM-redegørelse.

9 2.1 OPSUMMERING færreste gener. Anlægsøkonomisk er hovedforslaget også at foretrække. Nedenstående skema giver en oversigt over de vurderede alternativer og deres Udfra en samlet afvejning findes hoved- effekter. forslaget som det vejprojekt, der bedst løser den primære opgave, at tilveje- Trafikalt er der ikke den store forskel bringe en god infrastruktur i den østlige mellem alternativerne. Især fremtræder del af Odense. hovedforslaget og den østlige linieføring med stort set samme effekter. Miljø- mæssigt medfører hovedforslaget de 2

Tabel 2.1. Oversigt over de vurderede alternativer og deres effekter.

10 2

Tabel 2.1. Oversigt over de vurderede alternativer og deres effekter. (fortsat)

11 2

12 3. Ikke-teknisk resumé 3.1 BAGGRUND Anlæg af Ring 3 er aktualiseret af byudviklingen i den sydøstlige del af Odense med etablering af erhvervsområdet Tiet- genbyen, den fortsatte udbygning af detailhandelscentret i Odense SØ, Rute 9s udbygning til motorvej m.v. For at afvikle den øgede trafik i den østlige del af Odense er der behov for udbygning af det overordnede vejnet. Amtsrådet har igangsat anlæg af Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej.

Ring 3 mellem Nyborgvej og Kerte- mindevej vil aflaste kommunevejene gennem Bullerup, Seden og Åsum for en stor gennemkørende trafik mellem Kertemindevej og Nyborgvej. 3 Ring 3 på strækningen Nyborgvej til Kertemindevej vil indgå i det overordnede vejnet i Odense og som den nord- østlige del af Ring 3 omkring Odense By.

I forbindelse med planlægning af Ring 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej er det vurderet, at Ring 3 bør føres videre mod nord med tilslutning til Kertemindevej. Figur 3.1. Det overordnede vejnet i Odense. Den planlagte udbygning af Ring 3 tager udgangspunkt i Ring 3s tilslutning til Nyborgvej fra syd, som fastlagt i Regionplantillægget for Etablering af Hovedforslaget og alternativer er be- Såfremt der vælges et af de vestlige al- Ring 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej og nævnt som: ternativer vil projektet komme væsent- Niels Bohrs Allés forlængelse til motor- ligt i konflikt med naturinteresser og vej E20, Fyns Amt, juli 2001. • Hovedforslag fredningsinteresser omkring Odense • Alternativ Ø, Den østlige linieføring Ådal. Den nye vejstrækning mellem Nyborg- • Alternativ V1, Vestlig linieføring med vej og Kertemindevej vil fuldt udbygget tilslutning til Kertemindevej Ring 3 indgår ligeledes i Odense Kom- komme til at indeholde 4 spor. Der vil • Alternativ V2, Vestlig linieføring med munes vejplan i henhold til kommune- dog ske en etapedeling ved anlæg af tilslutning til Vollsmose Allé. planens hovedstruktur, og etablering af vejen, således at der i første omgang hovedforslaget i den byggeliniesikrede anlægges de 2 vestlige spor. Udbygnin- Ring 3 har været medtaget i Fyns Amts korridor vil derfor være i overensstem- gen til 4 spor vil først ske, når behovet regionplan i en årrække, hvorfor der i melse med kommuneplanen samt de er til stede. VVM-redegørelsen forhol- en lang række andre regionplanforhold gældende lokalplaner og byplanved- der sig til den fulde udbygning, hvor er taget hensyn til, at vejstrækningen på tægter i området. Da vejstrækningen vil vejstrækningen mellem Nyborgvej og et tidspunkt vil blive anlagt. krydse en del eksisterende veje og stier, Kertemindevej anlægges som en 4- skal der dog planlægges nogle ændrin- sporet vej. Etablering af vejstrækningen vil derfor ger i det lokale vej- og stinet. ikke stride mod regionplanretningslinier, 3.2 PLANFORHOLD såfremt det vælges at gennemføre Herudover vil Ring 3 berøre områder hovedforslaget. Dog skal etablering af beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og Der er i forbindelse med udarbejdelse vejstrækningen koordineres med en påvirke natur og dyreliv i området. Det af VVM-redegørelsen set på en række planlagt, men endnu ikke etableret skal i VVM-redegørelsen vurderes, forskellige alternativer for, hvorledes naturgasledning, som skal forløbe langs hvilke afværgende foranstaltninger der strækningen mellem Nyborgvej og med Ring 3. eventuelt kan etableres, for at be- Kertemindevej skal forløbe jf. figur 3.2. grænse disse påvirkninger. Hvis derimod linieføringen øst om Bul- VVM-redegørelsen indeholder beskri- lerup/Agedrup vælges, vil vejanlægget velser af en række alternativer, hvor der være i konflikt med regionplanretnings- er gjort mest ud af hovedforslaget. linier om naturhensyn og kulturhistorie og bl.a. forløbe tæt på Ræveskoven.

13 3

Figur 3.2: Udvalgte interesseområder

14 3.3 VEJPROJEKTET I det følgende vil hovedforslaget, alternativ Ø og alternativ V1 og V2 blive gennemgået m.h.t. linieføringer, krydsninger, længde og tværprofiler, vej- tilslutninger m.v. Der er for alle alternativer regnet med et tværprofil med 4 spor, som vist på figur 3.3. Figur 3.3: Tværprofil for Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej.

Hovedforslaget For tilslutningen til Kertemindevej er der udarbejdet 2 forslag: Hovedforslaget er ud fra en samlet vurdering i VVM-redegørelsen udpeget til • Etablering af en 2-sporet rundkørsel at være den bedste løsning for Ring 3s • Etablering af et 2-planskryds, hvor forløb nord for Nyborgvej. Derfor er Ring 3 føres over Kertemindevej, og denne løsning i det følgende beskrevet der etableres ramper mellem Ring 3 3 mere detaljeret end de øvrige alternati- og Kertemindevej. ver. I begge tilfælde afbrydes Borsvinget og Fra Ring 3s tilslutning ved Nyborgvej, Bullerupvej ved Kertemindevej. De to hvor Ring 3 føres under Nyborgvej og forslag indebærer forskellige løsninger med rampetilslutninger i et såkaldt for cykeltrafikken langs Kertemindevej. ruderanlæg, forløber linieføringen mod Bullerupvej foreslås via en ny lokalvej nord frem til Rævegyden. Herfra fort- nord for Kertemindevej givet forbindel- sætter linien i en stor kurve, så vejen se til Kertemindevej i krydset Kerte- drejer lidt mod vest og med tilslutning til mindevej/Lunden. Linieføringen for Figur 3.4: Hovedforslaget Kertemindevej i krydset Kertemindevej/ denne nye lokalvej er dog ikke fastlagt Bullerupvej. nærmere på nuværende tidspunkt, idet denne løsning ikke forventes at skulle Linieføringen er med mindre afvigelser etableres de første år. identisk med det projekt, der lå til grund for den byggeliniesikrede vejkorridor. 1. etape I en 1. etape anlægges kun de to vest- Ved Åsum nord etableres et tilslutning- lige spor. Her kan der være to forskel- sanlæg til Ring 3. Dette tilslutningsan- lige løsninger med hensyn til tilslutnin- læg er placeret således, at det kan ger af lokalvejnettet, idet den nye lokal- hænge sammen med en evt. senere vejsforbindelse fra Lunden til Ræve- realisering af planerne for den nye vej gyden, Gartnervænget og Rågelundvej nord om Åsum. Mellem Lunden og enten føres over Ring 3 eller tilsluttes Ring 3 anlægges en ny forbindelsesvej. Ring 3 i en rundkørsel. Tilsvarende kan Den nye lokalvej vil desuden vejbetjene Lunden syd for Bullerup i en 1. etape Rævegyden, Gartnervænget og Råge- evt. tilsluttes Ring 3 i en rundkørsel. lundvej øst for Ring 3, der alle afbrydes Ved Kertemindevej sker tilslutning til ved skæringen med Ring 3. Rågelund- det eksisterende signalregulerede vej foreslås dog overført som sti- kryds. Borsvinget afbrydes men forbindelse, og der etableres en lokalvej Bullerupvejs tilslutning opretholdes. fra Rågelundvej mod nord til Gartner- vænget.

Skovmålvej afbrydes. Her kan etableres en stibro i overensstemmelse med Odense Kommunes stiplanlægning.

15 Den østlige linieføring, alternativ Ø Alternativ V1 og V2 vil fra Nyborgvej kunne følge hovedforslaget frem til Linieføringen følger hovedforslaget til Rågelundvej. Krydsningen af Gartner- nord for Gartnervænget, hvor vejen via vænget vil ske efter samme principper en kurve bøjer af mod øst nord om som for hovedforslaget. Herfra føres Ræveskoven med tangering af skovbry- vejen mere mod vest, så den forløber net. I en kurve føres vejen syd og øst parallelt med Svendsagervej frem til om Agedrup med tilslutning til Kerte- Kertemindevej. mindevej ca. 200 m øst for bebyggelsen i Agedrup. Vejen er beliggende ca. 20 Idet Ring 3 er planlagt som en højklas- m fra den sydøstligste parcelhusgrund i set vej, er det ikke realistisk at lade Agedrup. Tilslutningen til Kertemindevej Ring 3 forløbe ad Svendsagervej, da sker på strækningen mellem Agedrup det vil medføre omfattende ændringer i og Vester Kærby. adgangsforholdene til ejendommene langs Svendsagervej, herunder også Der er regnet med samme løsninger for boligområdet Seden Syd. Svendsager- lokalveje og tilslutningsanlæg ved Å- vej er med hensyn til opbygning og vej- Figur 3.5: Den østlige linieføring, alter- sum som i hovedforslaget. tilslutninger ikke af en standard, der i nativ Ø. nævneværdigt omfang kan anvendes i Ring 3 skal krydse Vejrup Å og umid- en ny Ring 3. delbart herefter krydses Holevvej. Holevvej opretholdes for trafik og føres Eneste mulige linieføring vil være vest 3 over Ring 3. Af hensyn til det flade land- for Svendsagervej mellem Svendsager- skab m.v. tilstræbes Ring 3 placeret så vej og Odense Å. 4-5 ejendomme vest langt nede i terrænet, som det er muligt for Svendsagervej vil blive berørt. under hensyntagen til passagen over Vejrup Å. Der vil være behov for stikrydsning ved Havegårdsvej og for planlagt sti mellem Ved Holevvejs overføring over Ring 3 Odense Å sti og Seden syd. rykkes Holevvejs linieføring lidt mod øst for at give plads til opbygning af vej- Der kan peges på to muligheder for til- dæmningen under hensyn til eksiste- slutning til Kertemindevej: rende ejendomme og deres adgangs- forhold. a) Ring 3 tilsluttes Kertemindevej så tæt ved krydsningen af Odense Å Agedrupvej føres over Ring 3, evt. som som muligt med henblik på, at give stiforbindelse. mulighed for, at Ring 3 på sigt føres videre mod nord gennem ådalen, nord om kolonihaveområdet og De vestlige linieføringer, alternativ V1 boligbebyggelsen Hindehøjen med og V2 henblik på sammenkobling med den kommende vej over Odense Kanal. En vestlig linieføring af Ring 3 er fore- Tilslutningsanlægget kan i givet fald slået, bl.a. begrundet med en forventet tage højde for en fremtidig udbyg- bedre aflastning af Ring 2 end de øv- ning til et kryds, hvor Ring 3 føres rige alternativer og med mulighed for en under Kertemindevej. I første om- mere direkte sammenknytning til den gang tilsluttes Ring 3 i niveau til V1 planlagte vejforbindelse over Odense Kertemindevej. Kanal (Ring 2). Linieføringen drejer via V2 en kurve mod vest fra hovedforslaget b) Svendsagervej afbrydes ved ca. 200 m syd for Rågelundvej, herefter Kertemindevej, således at Ring 3 til- krydser vejen Gartnervænget ca. 130 m sluttes i nuværende kryds mellem nærmere Åsum by. Efterfølgende kryd- Kertemindevej og Strandvejen i Se- ses Lunden, og vejen forløber i en af- den stand af 30-60 m sydvest for Svends- agervej for til sidst at dreje i en kurve Alternativet med tilslutning til Kerte- mod øst med tilslutning til Kerteminde- mindevej benævnes V1. Figur 3.6: De vestlige linieføringer, al- vej i det eksisterende signalregulerede ternativ V1 og V2. kryds med Svendsagervej. Et alternativ til tilslutningen til Kerte- mindevej øst for Odense Å er at føre Som alternativ hertil kan vejen via en Ring 3 over Odense Å ca. 400-500 m kurve drejes mod vest over Odense Å syd for Havegårdsvej og til tilslutning til med tilslutning til Vollsmose Allé. Vollsmose Allé. Dette alternativ benæv- nes V2.

16 3.4 TRAFIK Det østlige alternativ medfører en aflastning af en længere strækning af De trafikale konsekvenser af hovedfor- Kertemindevej, til gengæld giver hoved- slag, øvrige projektalternativer og 0-al- forslaget en lidt større aflastning af vej- ternativ er vurderet ved hjælp af nettet omkring Åsum. Odense Kommunes og Fyns Amts fæl- les trafikmodel. Der er anvendt en prog- Med hensyn til trafikarbejde er der et nosesituation for år 2015, til at belyse lille plus til det østlige alternativ i forhold hvordan vejnettet belastes i fremtiden til hovedforslaget, modsat har hoved- på baggrund af den planlagte byudvik- forslaget et lille plus i forhold til det øst- ling og forventede trafikudvikling. lige alternativ med hensyn til trafiksikkerhed. I betragtning af den usikkerhed, Ved 0-alternativet, hvor Ring 3 ikke an- der er ved denne type modelbereg- lægges nord for Nyborgvej øges trafik- ninger, må hovedforslaget og det øst- mængden væsentligt på Staupudevej, lige alternativ samlet set betragtes som Åsum Bygade og Lunden gennem hen- ligeværdige. holdsvis Åsum og Bullerup. De vestlige alternativer giver modsat Både hovedforslaget og det østlige al- hovedforslaget og de øvrige alternativer ternativ løser problemet med den gen- ingen aflastning af Lunden gennem nemkørende trafik i Åsum og Bullerup. Bullerup. Trafikøkonomisk er det også Trafikken på den nye ringvej bliver ca. de vestlige alternativer, der i forhold til 3 9.000 12.000 biler i døgnet. de øvrige alternativer giver det dårligste resultat.

Figur 3.7. Eksisterende forhold, talt trafik år 2001.

17 Oversigtsskema Hovedforslaget og det østlige alternativ For Svendsagervej bemærkes, at giver stort set de sammen ændringer i hovedforslaget medfører en betydelig I det følgende præsenteres trafik- trafikmønstrene på vejnettet. Trafikken reduktion af trafikken på Svendsager- beregningerne for 0-alternativet (hvor på den nye ringvej vil være ca. 9.000 vej, mens det østlige alternativ omvendt Ring 3 ikke anlægges), hovedforslaget, 12.000 biler i døgnet med den største medfører en betydelig stigning i trafik- det østlige alternativ og de vestlige al- trafik på delstrækningen nord for mængden. ternativer. Nyborgvej. Der er en lille aflastning af Ring 2, og en betydelig aflastning af På Åsumvej og Åsum Bygade giver Alle trafikberegninger og -sammenlig- Lunden, Åsum Bygade, og Staupude- hovedforslaget en lidt større reduktion ninger er foretaget for prognosesitua- vej, samt en mindre aflastning af af trafikken end det er tilfældet for den tionen år 2015. Alle trafikmængder, der Åsumvej. I situationerne med en fuldt østlige linieføring. omtales i dette afsnit angives derfor udbygget vejplan med Kanalforbin- som årsdøgntrafik niveau 2015 med delsen og en ny vej nord om Åsum Det vestlige alternativ har nord for mindre andet er angivet. øges trafikken på Ring 3, og samtidig Åsum kun en trafik i størrelsesorden vil der være en yderligere aflastning af 3.500 biler og alternativet aflaster ikke Tabel 3.1 viser trafiktal på udvalgte ste- Åsum. Lunden gennem Bullerup, hvor der der på vejnettet for 0-alternativet, tværtimod beregnes en stigning i trafik- hovedforslaget det østlige alternativ og Den mest betydende forskel mellem ken. Herudover er der mange ligheder et vestligt alternativ. De vestlige alterna- hovedforslaget og det østlige alternativ med mønstrene i trafikbilledet for tiver er med hensyn til trafikmønster vil være på Kertemindevej. Det østlige hovedforslaget og det østlige alternativ. m.v. stort set ens, og de er i dette afsnit alternativ giver en aflastning på Kerte- derfor behandlet under ét. For hvert af mindevej på hele strækningen mellem På de efterfølgende figurer er resulta- 3 alternativerne er også angivet bereg- Ejbygade og Brolandvej, mens hoved- terne af trafikberegningerne vist på ningsresultater for en udbygning af det forslaget alene giver en aflastning på trafikstrømkort for henholdsvis 0-alter- overordnede vejnet svarende til den strækningen vest for Bullerupvej. På nativet, hovedforslaget, det østlige al- gældende vejplanlægning, dvs. med strækningen mellem Lunden og Ring ternativ og det vestlige alternativ. bl.a. en vejforbindelse over Odense Ka- 3s tilslutning vest for Bullerup vil trafik- nal og en ny vej nord om Åsum. ken øges, fordi biler fra øst, der i 0-alternativet vil køre ad Lunden mod syd, i stedet kører ad Kertemindevej og Ring 3.

18 3

Tabel 3.1. Beregnet biltrafik pr døgn i år 2015 niveau på udvalgte strækninger. I kolonnerne Fuld udb. er angivet trafikken efter udbygning af vejnettet med Kanalforbindelsen og Åsumvejs forlægning nord om Åsum.

19 0-alternativ

Figur 3.8 viser årsdøgntrafik niveau 2015 for 0-alternativet, hvor Ring 3 ikke er etableret.

0-alternativet svarer til den nuværende situation, idet besluttede, men endnu ikke gennemførte projekter, er medtaget. Dvs. Rute 9s udbygning til motorvej, Ring 3 mellem Ørbækvej og Ny- borgvej, samt Niels Bohrs Alles forlæn- gelse til E20 øst for Fraugde indgår i 0- alternativet.

Projekter, hvor planlægningsundersø- gelser ikke er afsluttede, er ikke medtaget i 0-alternativet. Det betyder f.eks. at projektet Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej ikke indgår i 0-alternativet.

Det er generelt i 2015 prognosesitua- 3 tionen - og derfor også i 0-alternativet, forudsat at der i år 2015 er en fuld udbygning af det nye erhvervsområde syd for Nyborgvej, og at boligområderne Seden Syd og Bullerup Syd er fuldt ud- byggede jf. afsnit 2.3.2. Den betydelige trafik gennem Åsum, hvor trafikken er mere end fordoblet skal ses i lyset Figur 3.8. 0-alternativ 2015. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau 2015. Bredden på heraf. stregerne modsvarer trafikvolumen. Hvis Ring 3 blev anlagt mellem Ørbæk- vej og Nyborgvej med dagens trafik- mønster i området, vil dette imidlertid også i sig selv medvirke til at trafikken gennem Åsum øges, men ikke så meget som angivet i 0-alternativet. Bereg- ninger for denne situation viser en stigning på ca. 50 %.

Hovedforslag

Hovedforslaget tiltrækker i forhold til alternativ Ø og alternativ V den største trafikmængde til Ring 3 specielt på strækningen nord for tilslutningsan- lægget ved Åsum. Trafikmængden på Ring 3 syd for Kertemindevej vil være ca. 10.000 biler i døgnet ved hovedforslaget og nord for Nyborgvej vil trafikmængden være ca. 11.500 biler i døgnet.

Placeringen af tilslutningen af Ring 3 til Kertemindevej har betydning for trafik- mængden nær ved tilslutningen. Ved Kertemindevej vest for Lunden vil trafikmængden ved hovedforslaget være næsten 20.000 biler i døgnet. Den store øgning af trafikmængden her skyldes at Ring 3 tiltrækker den trafik, der i dag kører ad Lunden mod syd. Figur 3.9. Hovedforslaget. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau 2015. Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen.

20 Den østlige linieføring, alternativ Ø

Trafikmængden på Ring 3 i den østlige linieføring vil være ca. 9.000 biler i døg- net på strækningen omkring Agedrup. Syd for Åsum vil der køre godt 12.000 biler i døgnet. På Kertemindevej er der en aflastning, også på strækningen mellem Borsvinget, Lunden og Bro- landvej.

Figur 3.10. Østlig linieføring. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau 2015. Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen.

De vestlige linieføringer, alternativ V1 og V2

Der er også foretaget trafikberegninger for to vestlige linieføringer af Ring 3, en linieføring med tilslutning til Kerte- mindevej øst for Odense Å og en linie- føring med en bro over Odense Å og tilslutning til Vollsmose Allé i stedet for Kertemindevej. De to vestlige linie- føringer viser sig at være stort set ens med hensyn til trafikmængder og derfor vil dette afsnits trafikberegninger i ho- vedtrækkene være dækkende for begge de vestlige linieføringer.

Figur 3.11. Vestlig linieføring. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau 2015. Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen.

21 3.5 KONSEKVENSER fartdæmpende foranstaltninger på gennem Åsum er der foretaget bereg- Staupudevej. ninger for: FOR LOKAL- TRAFIKOMRÅDERNE Gartnervænget øst for Ring 3 vil dog få 1) En vejlukning af Åsumvej vest for afbrudt den naturlige sammenhæng Åsum med etablering af bussluse og De forskellige linieføringsalternativer med Åsum. Det tilsvarende gør sig gæl- passage for cyklister. har forskellige konsekvenser for bebyg- dende for Rågelund. Til gengæld vil 2) En lukning af Staupudevej syd for gelserne og lokalvejnettet omkring den Rågelundvej i Åsum få en betydelig Åsum. nye ringvej. mindre trafik, end det er tilfældet i dag. Det er forudsat, at Ring 3 er gennemført Seden og Bullerup berøres navnlig af For det østlige alternativ er det navnlig helt til Kertemindevej. Det viser sig, at hovedforslaget, idet Borsvinget og på sammenhængen mellem Agedrup og affødte ændringer i trafikmønstret vil sigt også Bullerupvej afbrydes ved Ring Vester Kærby, der kan blive berørt, være nogenlunde de samme for hoved- 3s tilslutning til Kertemindevej. Det navnlig hvis Agedrup afbrydes som vej- forslaget og for det østlige alternativ, jf. medfører en vis omvejskørsel for forbindelse ved Ring 3. tabel 3.2 og 3.3. biltrafikken mellem de to bysamfund i forhold til situationen i dag. Endvidere Trafiksanering i Åsum I tilknytning til ovennævnte kan det be- berøres bybuslinien, således at betje- mærkes, at lukning af Åsumvej ved ningen af Borsvinget må påregnes op- Anlæg af Ring 3 kan give mulighed for Odense Å for almindelig biltrafik, tilsy- givet. yderligere trafiksaneringstiltag i Åsum neladende giver den største effekt i med henblik på at reducere den gen- Åsum. Det vil imidlertid også være den 3 Åsum vil få gavn af alle de vurderede nemkørende, uvedkommende trafik, løsning, der er forbundet med størst alternativer. Det er fortrinsvis trafikken, som stadig vil være der frem til evt. omvejskørsel for ture til og fra Åsum. der i dag benytter Lunden, som vil få etablering af den planlagte nye vej nord Frem for en egentlig lukning af Åsumvej gavn af Ring 3. Den trafik, der benytter om Åsum. Gennem Åsum vil der indtil kan man overveje en fartdæmpning Åsumvej og Staupudevej mellem da fortsat være en vis trafik mellem med yderligere bump eller lignende, der Nyborgvej og Odense, vil være mere til- Kertemindevej og Odense Øst og mel- kan afvise noget af den gennemkø- bøjelig til fortsat at køre gennem Åsum. lem Nyborgvej og Odense Øst. rende trafik uden at den lokale trafik får Hvis Åsum også skal aflastes for denne en væsentlig omvejskørsel. trafik, vil det kræve yderligere foran- For at illustrere konsekvenserne for det staltninger. Det kan f.eks. være en af- omkringliggende vejnet ved en trafiksa- For lukningen af Staupudevej bemær- brydelse af Åsumvej eller yderligere nering med det formål yderligere at kes, at tiltaget stort set kun giver en re- nedbringe den gennemkørende trafik duktion af trafikken på Staupudevej.

Tabel 3.2. Eksempler på trafiksanering af Åsum efter gennemførelse af hovedforslaget. Trafiktal er årsdøgntrafik år 2015.

Tabel 3.3. Eksempler på trafiksanering af Åsum efter gennemførelse af det østlige alternativ. Trafiktal er årsdøgntrafik år 2015.

22 3.6 TRAFIKSIKKERHED Beregninger vedr. trafiksikkerhed baseret på trafik- og miljømodellen viser, at både hovedforslaget og de beskrevne alternativer kan give en trafiksikker- hedsmæssig gevinst med 4 - 5 sparede personskadeuheld pr år.

3.7 TRAFIKARBEJDE Tabel 3.4. Ændringer i antal personskadeuheld pr år i forhold til 0-alternativet. Der er gennemført beregninger af det samlede trafikarbejde og tidsforbrug med trafikmodellen for Odense Kom- mune for 0-alternativet, hovedforslaget og de øvrige alternativer pr år i år 2015 niveau. For de vestlige alternativer, der i trafikalt henseende er nogenlunde ens, er anvendt tal for linieføringen med tilslutning til Kertemindevej øst for Odense Å. Tabel 3.5. Ændring i trafikarbejde og tidsforbrug i forhold til 0-alternativet for de en- 3 Tabel 3.5 viser hovedtal for beregnin- kelte alternativer. For alle alternativer er der tale om at gevinsten i tidsforbruget gerne, som ændringen i trafikanternes mere end opvejer den øgede omkostning i form af flere kørte km på vejnettet. samlede antal kørte km og tidsforbrug på vejnettet i forhold til 0-alternativet.

Den østlige linieføring viser sig trafik- økonomisk at være lidt mere fordelagtig end hovedforslaget.

Resultaterne er udtryk for, at en del trafikanter til og fra Nordøstfyn ved den øst- lige linieføring både får en stor tids- gevinst og en gevinst i form af færre kørte km. For hovedforslaget er der flere trafikanter, der benytter Ring 3. Det betyder, at mange trafikanter får en mindre tidsbesparelse, der dog sammen- lagt ikke er så stor, som for det østlige alternativ.

23 3.8 ANLÆGSØKONOMI 1. etapeløsningen påregnes kapacitets- mæssigt at være tilstrækkeligt frem til For at anskueliggøre hovedforslaget og 2015. Hvis trafikstigningerne herefter alternativernes projektstørrelser er der fortsætter i samme takt som forudsat foretaget et overslag for de samlede frem til 2015 vil det blive aktuelt at over- anlægsomkostninger. Anlægsomkost- veje en udbygning til 4 spor. ningerne er vurderet for hovedforslaget og for det østlige alternativ. Der er set på to forskellige princip- løsninger for 1. etape: Anlægsoverslagene omfatter de samlede anlægsudgifter i prisniveau 2002 I: En højklasset løsning med 2-plans- inkl. udgifter til arealerhvervelse, projek- kryds ved Åsum og etablering af tering og tilsyn, men ekskl. moms. niveaufrie skæringer med eksiste- Overslagene omfatter strækningen fra rede veje, der skal opretholdes som Nyborgvej inkl. de to nordvendte ram- vejforbindelser på tværs af Ring 3. per i ruderanlægget til og med tilslut- Ingen cykeltrafik og ingen langsom- ningsanlæggene ved Kertemindevej. kørende trafik (traktorer, landbrugsmaskiner m.v.) på strækningen. Ha- Der tilstræbes koordinering af jord- stighedsbegrænsning på 90 km/t arbejder mellem Ring 3 og Odense svarende til en motortrafikvej. Kommunes forlængelse af Niels Bohrs Allé. II: En løsning med kryds med skæ- 3 rende veje i niveau, hvor de ikke af- 1. etape brydes. Ingen cykeltrafik på stræk- ningen. Hastighedsbegrænsning på Både hovedforslaget og det østlige al- 80 km/t. Såfremt der på delstræk- ternativ er opdelt i en 1. etape med de ninger tillades kørsel med traktorer, to vestlige spor og en senere udbyg- landbrugsmaskiner m.v. med henvisning til 4 spor. ning til mangelfuld udbygning af lokalvejnettet, bør overvejes en la- vere hastighedsbegrænsning

Tabel 3.6. Anlægsoverslag. Overslaget forudsætter en 1. etape løsning med anlæg af 2 spor og efterfølgende udbygning til 4 spor. Der er set på to forskellige principper for 1. etape løsninger. I tabellen er udgiften til 1. etapeløsninger fremhævet. Heri er i alle alternativer indeholdt en udgift til stibro eller stitunnel ved Skovmålvej, samt udgift til lokalvej mellem Lunden og Ring 3. Disse udgifter afholdes af Odense Kom- mune. Stianlægget ved Skovmålvej er ikke en forudsætning for ibrugtagning af Ring 3 og vil derfor ikke nødvendigvis være en del af 1. etape.

24 Hovedforslaget Usikkerhed

Det fremgår af overslagene, at en 1. Overslaget baserer sig på et skitsepro- etape løsning med kryds i niveau (rund- jekt. Frem til projektets gennemførelse kørsler) er ca. 14 mio. kr. billigere end kan mange forskellige forhold påvirke en 1. etapeløsning med niveaufrie skæ- den endelige pris for vejanlægget. Usik- ringer. Med henblik på den fulde udbyg- kerheden kan f.eks. knytte sig til: ning til 4 spor vil det dog være billigst at etablere niveaufrie skæringer fra star- • Konjunkturer, markedsforhold ten, idet den samlede løsning så bliver • Nye lovkrav, miljøkrav m.v. ca. 7 mio. kr. billigere end ved en 1. • Projektudvikling, nye anlægs- etapeløsning med rundkørsler. teknikker • Uforudseelige geotekniske forhold, Ved Kertemindevej vil en løsning med blødbund, grundvandstilstrømning 2-planskryds være ca. 8 mio. kr. dyrere • Arkæologiske og kulturhistoriske in- end en løsning med en 2-sporet rund- teresser. kørsel. Samfundsøkonomisk vurdering Den østlige linieføring, alternativ Ø Samfundsøkonomisk vil anlæg af Den østlige linieføring er på grund af hovedforslaget være den bedste løs- den længere vejlængde generelt dyrere ning i og med, at den trafikale og miljø- 3 end hovedforslaget både for 1. etape mæssige gevinst er i samme størrel- udgave og for løsningen med 4 spor. sesorden for alternativerne. Derfor vil det forhold, at anlægsudgiften for De vestlige linieføringer, alternativ hovedforslaget er ca. 20 mio. kr. mindre V1 og V2 end anlægsudgiften til den østlige linie- føring blive afgørende for den sam- Der er ikke udført anlægsoverslag for fundsøkonomiske forrentning. de vestlige linieføringer. Det skønnes umiddelbart, at det vestlige alternativ med tilslutning til Kertemindevej vil være lidt dyrere end hovedforslaget, idet strækningen er lidt længere. Der kan dog være usikkerhed om, hvor meget en krydsløsning ved Kertemindevej vil berøre Odense Å. Løsningen med tilslutning til Vollsmose Alle skønnes at blive betydeligt dyrere, idet vejen skal krydse Odense Å.

25 3.9 VIRKNING PÅ LANDSKABET

Generelt Visualiseringsmetoderne er behæftet med en vis usikkerhed, der stammer fra unøjagtigheder i terrænopmåling, Analysemetode fotostandpunkternes position mv.

I dette kapitel redegøres for vejliniernes Detaljer i form af broer, underføringer, virkning på landskabet og byen. Afsnit- belysning, skilte, støjskærme mv er tet er baseret på landskabelige vurde- endnu ikke projekteret, og fremstår der- ringer udført af arkitektfirmaet Møller & for i en foreløbig form eller er udeladt. Grønborg. I senere projektfaser vil der kunne ske forskydninger i traceet. Tegninger og vi- Afsnittet er illustreret med kort, tegnin- sualiseringer kan derfor ikke anvendes ger og computer-visualiseringer. På til at afgøre eksempelvis hvilke ejen- visualiseringerne er det valgt at vise domme, der berøres direkte af forsla- nyanlæggene med terrænskråninger i gene. Tilsvarende kan der ske justering en rå jordfarve. Dermed er anlæggets af højden på afgravninger og påfyldnin- form tydeliggjort og uden slørende be- ger langs vejen samt på udformning af voksning. Som supplement er nogle vi- tilslutningsanlæg, sti- og fauna- 3 sualiseringer desuden vist med græs- passager m.v. klædt terræn og markant ny træ- bevoksning.

26 Landskab

Landskabets dannelse

Den sidste istid efterlod et næsten fladt landskab, som strækker sig fra Lange- skov mod nordvest til Odense Fjord. Ismasser og smeltevand bevægede sig fra sydøst mod nordvest og dannede brede smeltevandsfloddale, hvis dimen- sioner her fik karakter af hedeslette. Ældre morænedannelser, bestående af ler, blev slebet til flade holme, som blev omgivet af smeltevandsaflejringer med bugtede vandløb, herunder Vejrup Å og Pilebæk.

Landskabsdannelsen er i dag sløret af bebyggelse og bevoksning, men aflæ- selig. Sydligst i området er det store flade og åbne morænebakkedrag, der 3 når en højde på 27 m. Mod vest falder Figur 3.12. Geologiske forhold (Per Smed). terrænet brat mod Odense Å. Mod nord falder det gradvist og går mellem Ås Randmorænelandskab Åsum og Bullerup over i den store sam- Hedeslette (sandur) Prikrækker Ekstramarginal smeltevandsfloddal menhængende hedeslette syd for er skematiske højdekurver. Kunstigt tørlagt areal Odense Fjord. Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund. Aktuelle linieføringsforslag

Landskabet i dag Morænelandskab fra sidste istid, Byområde overvejende sandbund. Hovedparten af området er præget af ældre by- og landskabselementer. Den gamle bevaringsværdige landsby Åsum ligger indhyllet i store træer tæt ved Odense Å. Levende hegn i markskel- lene udgår som stråler fra byen. Mellem 2 af strålerne er der udbygget med væksthuse.

Områdets vestlige del afgrænses af Odense Å, delvis omgivet af enge.

Seden Syd er et nyt blandet boligom- råde under langsom udbygning. Bul- lerup og Agedrup er tæt bebygget med især parcelhuse. Figur 3.13. Små skovagtige bevoksninger vest for Ræveskoven set fra Lundsgård Den øvrige del af området er dyrket mod syd. De karakteristiske bevoksninger danner landskabsrum som vil blive øde- land med mange levende hegn og små- lagt af større vejanlæg. skove, med Ræveskoven som den stør- ste. De delvist regulerede vandløb Vejrup Å og Pilebækken gennemskærer det flade terræn mellem Ræveskoven og Agedrup.

Området er mod syd og nord afgrænset af retliniede indfaldsveje til Odense. Lokalvejene ud fra Åsum er ligeledes overvejende retliniede. Øst for Agedrup løber et stort højspændingstracé.

Landskabets karaktergivende elementer er sårbare over for indpasning af et stort vejanlæg. Det gælder specielt småskove, levende hegn, vandløb og bevaringsværdig bebyggelse. Figur 3.14. Levende hegn mellem Åsum og Bullerup. Områdets levende hegn og diger giver landskabet karakter og kan være følsomme over for større gennembryd- ninger.

27 Linieføring Det østlige alternativ

Det østlige alternativ er i den sydlige Generelt del sammenfaldende med hovedforslaget. Nordøst for Åsum drejer vejen Ring 3 er en højklasset vej med store mod øst og følger Ræveskoven i en af- kurveradier og niveaufrie kryds. Vejen gravning. Herefter passeres et jævnt anlægges på sigt med 4 spor, men i før- småskalalandskab med to vandløb, ste omgang etableres en 2-sporet vej i drejer øst om Agedrup og tilsluttes de 2 vestlige spor. Kertemindevej i niveau.

Hovedforslaget De vestlige alternativer

Ring 3 føres - i forlængelse af den pro- De vestlige alternativer er i den sydlig- jekterede Ring 3 - under Nyborgvej og ste del sammenfaldende med hoved- retliniet i en lang afgravning i bakkedra- forslaget, men drejer i afgravning mod get øst for Åsum, videre vest for Ræve- vest og tangerer det nordlige Åsum. skoven i en afgravning og følger terræn mellem Seden Syd og Bullerup. Alternativ V1 løber herefter på en lav dæmning på langs ad Odense Ådal og Ud for boligområderne etableres støj- tilsluttes Kertemindevej. Alternativ V2 volde. Vejen tilsluttes Kertemindevej i krydser Odense Å på en dalbro og til- 3 en rundkørsel eller i et 2-planskryds, sluttes Vollsmose Allé. som vil medføre anlæg af markante ramper.

Rågelundvej Ny lokalvej Evt. Lunden Kerteminde Jernbane Nyborgvej stioverføring overføring sti vejoverføring stien Kertemindevej

0 3,5 4 5 6 7 8 9 km Figur 3.15. Længdeprofil, Ring 3 nord, hovedforslag. Rundkørsel ved Kertemindevej. Højder er 20 doblet.

Rågelundvej Ny lokalvej Evt. Lunden Kerteminde Jernbane Nyborgvej stioverføring overføring sti vejoverføring stien Kertemindevej

0 3,5 4 5 6 7 8 9 km Figur 3.16. Længdeprofil, Ring 3 nord, hovedforslag. Toplanskryds ved Kertemindevej. Højder er 20 doblet.

Vejrup Å Stioverføring Rågelundvej Ny lokalvej Sti Jernbane Nyborgvej stioverføring overføring underføring Holevvej Kertemindevej

0 3,5 4 5 6 7 8 9 10 km Figur 3.17. Længdeprofil, Ring 3 nord, østlige alternativ. Højder er 20 doblet.

28 j eve ind tem Ker

Agedrupvej

Seden Syd 3 V1 ØSTLIGE ALTERNATIV

HOVEDFORSLAG

Holevvej

V2 Lunden Svendsagervej Vollsmose Allé VESTLIGE ALTERNATIVER

Odense Å

Åsumvej

Rågelundvej

Staupudevej

Nyborgvej

Figur 3.18. Linieføringer og delområder, mål 1:25.000.

29 Område 1 Åsum Hovedforslaget Foto 3 Linieføringen Gartnervænget

Strækningen er en fortsættelse af den projekterede Ring 3, som vil blive underført og tilsluttet Nyborgvej. Hoved- Rågelundvej forslaget føres retliniet mod nord i en Stibro lang, op til 4 m dyb afgravning gennem bakkedraget, knap en kilometer øst for Foto 1 Åsum. Igennem væksthusområdet ligger vejen på en knap 2 m høj dæmning. Væksthus- Ring 3 område I delområde 1 er alternativ Ø sammenfaldende med hovedforslaget.

Anlægget

Tilslutninganlægget ved Nyborgvej udformes som et ruderanlæg med to rund- Nyborgvej 3 kørsler, et enkelt og let opfatteligt an- læg. Ved Rågelundvej etableres en stibro. Gartnervænget afbrydes. 0 0,5 1 km Industriområde Foto 2 Landskabet Figur 3.19. Linieføringen for hovedforslaget, område 1, mål 1:20.000. Landskabet er stort og åbent agerland med levende hegn, der udgår fra Åsum, som ligger skjult på skråningen ved Odense Å. Rågelundvej ligger højt, som Afværgeforanstaltninger en markant retliniet vej med stynede popler. Fra vejen er der udsigt mod syd. I senere projektfaser bør optimering af vejens indpasning i landskabet overve- Det nuværende væksthusområde ligger jes, fx kan der langs vejen plantes le- som et bånd af forskelligartede bygnin- vende hegn med karakter som områ- ger mellem to levende hegn. Hvis det dets eksisterende hegn. store areal udlagt til væksthuse øst for Ring 3 tages i anvendelse vil Sammenfattende vurdering landskabsbilledet ændres markant. Området i øvrigt er udlagt til almindeligt Vejen skærer sig ned i det store bakke- jordbrug. drag øst for Åsum, men er til gengæld ikke særlig synlig fra vest og øst. Oplevelsen af vejen Vejen og landskabet er skalamæsigt i harmoni, men vejen er på tværs af nu- På grund af sit lavtliggende profil vil ve- værende hegn og veje. Der er god af- jen være delvis skjult fra omgivelserne, stand til Åsum. Vejen opsplitter området men især set fra Nyborgvej og stibroen med væksthuse, også visuelt, fordi ve- på Rågelundvej vil den udgøre et stort jen her ligger på dæmning. skår i landskabet. Vejen er fri af andre landskabselementer og af Åsum. Skalamæssigt er vejen i harmoni med landskabet. Gennem væksthusområdet vil vejen være synlig og dominerende.

Trafikanternes landskabsoplevelse vil være begrænset af jordskråninger, men der vil være mulighed for udsyn over landskabet mod syd, som dog er udlagt til industri og andre erhvervs- formål. Passagen af det nuværende væksthusområde vil opleves som en kontrast til strækningen iøvrigt.

Figur 3.20. Rågelundvej set mod øst. Vejen afbrydes af Ring 3 og der etableres en stibro. Foto 1.

30 Åsum Gartnervænget Nuværende vækshusområde

Udlagt væksthusområde

Ring 3

Nyborgvej 3

Figur 3.21. Visualisering af hovedforslagets passage øst for Åsum, set mod nord. Foto 2.

Figur 3.22. Gartnervænget set mod øst. Vejen danner rygrad i det nuværende væksthusområde. Foto 3.

Figur 3.23. Skitse af Ring 3 på dæmning over Gartnervænget, som afbrydes. (Foto 3/visualisering).

31 Område 2 Ræveskoven Hovedforslaget

Linieføringen Skovmålvej Ring 3 føres i en stor vestvendt kurve gennem den flade bakke vest for H. C. Andersen Skov Foto 5 Ræveskoven i en op til 5,5 m dyb afgravning.

Anlægget Lunden Nord for vækshusområdet etableres Foto 7 tilslutningsanlæg til en ny lokalvej til Lunden, med mulighed for senere Rævegyden videreførsel i en ny vej nord om Åsum.

Ved Skovmålvej etableres en stibro. Gartnervænget Landskabet 3 Foto 4 Delområdets landskab er smukt og har- Foto 6 monisk, præget af småskove og levende hegn på en let bølget, dyrket 0 0,5 1 km flade. De få landejendomme er beva- ringsværdige og indgår i landskabsbilledet. Den nordøstlige del af området Figur 3.24. Linieføring for hovedforslaget, område 2, mål 1:20.000. er i kommuneplanen udlagt som bynært landskab. Vest for Lunden er planlagt etableret et rekreativt areal, H. C. An- dersen Skoven.

Oplevelsen af vejen

Vejen er placeret lavt i terrænet og er dermed ikke dominerende set på afstand. Tilslutningsanlægget med ramper og den nye lokalvej til Lunden vil dog markere sig visuelt. På tættere hold er vejanlægget et markant skår i terræ- net, og vil være en barriere i brugen af det bynære landskab. Vejen ligger dog i god afstand til Ræveskoven.

Trafikanterne på vejen vil nord for vækshusområdet få kortvarig udsigt over landskabet. Figur 3.25 . Nordøst for Åsum er der et langt kik mellem 2 af strålerne i stjerne- udstykningen. Ring 3 vil passere på tværs bagest i billedet. Foto 4. Langs resten af strækningen er udsigten begrænset eller hindret af afgravningsskråninger.

Afværgeforanstaltninger

Vejens profil kan overvejes justeret i senere projektfaser, men hensynet til det smukke landskab taler for vejens lave placering i terrænet. En overført faunapassage vil visuelt kunne bryde den lange afgravning. Beplantning, særligt omkring tilslutningsanlægget, kan forbedre den landskabelige indpasning. Lokalvejen til Lunden bør sænkes, så dæmningsanlæggene reduceres.

Figur 3.26. Skovmålvej set mod øst. Vejen afbrydes af Ring 3 og der etableres en stibro. Foto 5.

32 Ny lokalvej Rævegyden RæveskovenRing 3 Gartnervænget

3 Figur 3.27. Visualisering af Hovedforslaget og den nye vej til Åsum set mod nordøst. Foto 6.

Ring 3 Stibro Ræveskoven

Figur 3.28. Visualisering af Hovedforslaget mellem småskove og levende hegn vest for Ræveskoven. Foto 7.

Sammenfattende vurdering

Trods Ring 3s lave længdeprofil i forhold til eksisterende terræn opsplitter og dominerer vejen de smukke landskabsrum med markante småskove og levende hegn. Vejen berører dog ikke Ræveskoven direkte. Den nye lokalvej på dæmning og tilslutningsan- lægget vil være uharmonisk.

33 Område 3 Bullerup Foto 9 Hovedforslaget indevej Linieføringen Kertem

Ring 3 forløber næsten retlinjet og S e Lunden vandret gennem det flade terræn syd d e og vest for Bullerup frem mod tilslutnin- t a i l gen ved Kertemindevej. s k i t s e Anlægget Foto10 Seden Syd Lunden forlægges og føres over Ring 3 på en dæmning, som står i forbindelse med støjvolde på begge sider af Ring 3 Byzone mellem Lunden og Kertemindevej. Voldanlæggenes sider mod de omlig- gende boligkvarterer tænkes udformet Foto 8 Ny adgangsvej og anvendt rekreativt som beskrevet på Byzone de følgende sider. 3 Kertemindestien overføres på bro. H. C. Andersen Skov Tilslutningen til Kertemindevej sker en- 0 0,5 1 km ten i en rundkørsel eller i 2 plan med ramper. Figur 3.29. Linieføring for hovedforslag med tilslutning i 1 plan, område 3, 1:20.000. Landskabet Afværgeforanstaltninger Landskabet er fladt og præget af nyere Foto 9 byvækst, men iblandet enkelte gamle Omhyggelig terrænmodellering og be- velbevarede huse og gårde. Odense plantning kan mildne indtrykket af vejen Fjords nærhed fornemmes ikke direkte. og støjvoldene.

Boligområdet Seden Syd er under ud- Vurdering

bygning, og boligenklaverne ligger som Vejen med de omgivende støjvolde vil S e

øer i det flade terræn. Mod øst er lidt være uharmoniske i det flade landskab d e t ældre, tæt bebyggede boligkvarterer og vil udgøre et markant opdelende ele- a i l Foto 11 s med haver der grænser op til det ment i Bullerups og Seden Syds nuvæ- k i t s grønne areal, der er udlagt til Ring 3. rende og fremtidige boligområder. En e Store dele af arealet anvendes i dag re- tilslutning i 2 plan til Kertemindevej vil kreativt. medføre yderligere terrænopbygninger, der vil opleves som markante fremmed- Et nord-syd gående højspændingstracé elementer, bl.a. fra Kertemindevej. er netop nedtaget. Ved Kertemindevej er et stort signalreguleret kryds. Der er dog plads til stede til at udforme og beplante voldanlæggene, så de kan Oplevelsen af vejen tilføre boligområderne rekreative vær- dier, se de følgende sider. Ring 3 vil fra boligområderne være skjult bag støjvoldene. Voldene vil æn- Figur 3.30. Alternativ 2-plansløsning, dre det nuværende åbne og flade land- mål 1:20.000. skab og opdele boligområderne. Set fra de overførte veje og stier vil vejen opleves som et stort teknisk element i landskabet.

Fra vejen vil man kun opleve støj- voldene, dog vil den overførte rampe i 2-plans tilslutningen ved Kertemindevej give trafikanterne udsigt over omådet. Rampen i sig selv vil virke som en uharmonisk brat stigning i kontrast til Ring 3s øvrige jævne forløb.

Figur 3.31. Det udlagte areal til Ring 3 fremtræder som en grønning langs et tæt bebygget område. Set mod sydøst. Foto 9.

34 Ny lokalvej Rundkørsel Kertemindevej Bullerup Ring 3 Seden Syd

Stibro

3 Figur 3.32. Visualisering af Hovedforslaget med rundkørsel i niveau ved Kertemindevej, set mod nordøst. Foto 8.

Ny lokalvej 2-plans kryds Kertemindevej Bullerup Ring 3 Seden Syd

Stibro

Figur 3.33. Visualisering af Hovedforslaget med tilslutning i 2 plan ved Kertemindevej, set mod nordøst. Foto 8.

35 Boligområdet ved Bullerup Etplansløsning

Den visuelle oplevelse både som trafi- Kertemindevej kant på vejen og som beboer i området vil ændre sig radikalt ved anlæg af den nye vejstrækning til krydset med stibro Kertemindevej.

Vejanlæggets bredde samt de formede støjvolde på begge sider betyder at bebyggelserne rykker ganske tæt på vej- boligkvarter anlægget. stibro Princippet i formgivningen af vold- anlæggene er det, at anlægget set fra område udlagt til AA trafikantens synsvinkel skal være en- boligbebyggelse kelt i sin hovedform og beplantningen skal blot skabe mindre variationer i de oplevede sekvenser frem mod krydset. Set fra vejen fremtræder voldene no- 3 genlunde ensartede på begge sider. støjvold Derimod er den landskabelige behandling meget forskellig på voldenes yder- sider d.v.s. mod bebyggelserne. Den meget faste bygningskant på østsiden appellerer til en blødere landskabs- behandling af voldene, der således kan inddrages til nærrekreativt område for boligerne. Ring 3 Mod vest er bebyggelsesmønsteret endnu ufærdigt, men bebyggelsen har karakter af øer uden nogen overordnet struktur. Her benyttes voldene til at gribe fat om bebyggelserne og dette understøttes af en præcis beplantning. nedgravet Disse bebyggelsers friarealer vender gasledning bort fra vejen, hvorfor voldene udmær- ket kan danne ryg for bebyggelserne.

Figur 3.34. Planskitse af boligområdet ved Bullerup og Ring 3.

Støjvold Ring 3 Bro for hovedsti Rampe .

Vold hældning inderside 1:2 Vold hældning yderside 1:5/var.

Figur 3.35. Snit A - A ved stibro over Ring 3.

36 Kertemindevej Bullerup Stibro Ring 3 Seden Syd

3 Figur 3.36. Visualisering af hovedforslaget med etplans tilslutning ved Kertemindevej, set mod sydøst. Foto 9.

Figur 3.37. Mulig fremtidig bevoksning.

Kertemindestien

Figur 3.38. Nuværende grønning vest for Bullerup, set mod nord. Foto 10.

Stibro Rampe

Figur 3.39. Skitse af grønt område mellem støjvold og boligområde. (Foto 10/visualisering)

37 Boligområdet ved Bullerup Toplansløsning

Løsningen med toplanstilslutning til landskab. Især den overførte sydgå- Anlæggets dynamiske karakter, som Kertemindevej vil være en markant og ende rampe til Ring 3 vil markere sig. muliggør forholdsvis hurtig og glidende omfattende ændring i området. De store terrænopbygninger er frem- trafikafvikling, nødvendiggør omfat- mede i det ellers flade landskab, der tende skiltning og belysning, som vil Anlægget opleves især fra Kerteminde- omgiver Kertemindevej. forstærke det tekniske præg. vej, hvor tilslutningsanlægget vil ud- gøre et nyt grønt, men teknisk præget

rampe 3 Kertemindevej

AA Ring 3

boligbebyggelse

boligområde

stioverførsel

støjvold støjvold nedgravet gasledning

Figur 3.40. Planskitse af toplansløsning ved Kertemindevej.

Ring 3 rampe over boligbebyggelse støjvold rampe Kertemindevej rampe boligbebyggelse

Figur 3.41. Principsnit A - A , 2-plansløsning

38 Kertemindevej Ring 3 BullerupSeden Syd

3 Figur 3.42. Visualisering af hovedforslaget med toplans tilslutning til Kertemindevej, set mod sydøst. Foto 9.

Figur 3.43. Mulig fremtidig bevoksning.

Figur 3.44. Krydset mellem Kertemindevej og Borsvinget set mod øst. Foto 11.

Figur 3.45. Skitse af tilslutningsanlæg i 2 plan set fra Kertemindevej mod øst. (Foto 11/visualisering).

39 Det østlige alternativ

Foto 18 Linieføringen

Linieføringen er sammenfaldende med ej hovedforslaget frem til området sydvest ev nd for Ræveskoven, hvor linien føres i en mi rte østvendt kurve vest og nord for skoven, Ke som tangeres. Herefter passerer den i en nordvendt kurve øst om Agedrup Foto 17 frem til Kertemindevej. Vejen ligger i op til 4,5 m dyb afgravning ud for Ræve- Agedrupvej skoven, hvorefter den i store træk følger det flade terræn frem til Kertemindevej. Friareal

Anlægget Byzone Foto 15 Foto 14 Der etableres broer med banketter for faunaen ved Vejrup Å og Pilebæk. Foto 16 Holevvej overføres på en dæmning. Foto 13 Agedrupvej afbrydes, men føres over Holevvej 3 som sti på en dæmning. Ud for bolig- området i Agedrup etableres en støjvold frem til Kertemindevej. Foto 12 Landskabet Lunden 0 0,5 1 km Landskabet ved Ræveskoven er beskrevet i forbindelse med delområde 2. Figur 3.46. Linieføring for det østlige alternativ, område Ø, mål 1:30.000. Mellem Ræveskoven og Agedrup er landskabet næsten fladt, og med en lille skala som skyldes tæt bevoksning med varierede levende hegn. Vejrup Å og Pilebæk skærer sig delvis uregulerede ned i terrænfladen. Vandløbenes forløb aflæses på afstand på grund af frodig De frodige og uforstyrrede områder beplantning. Dog kan støjvolden ud for bevoksning. Dele af området er udlagt langs Vejrup Å og Pilebækken vil æn- boligområdet formes og beplantes med til bynært landskab. dre karakter. henblik på rekreativ anvendelse for beboerne. Den oprindelige landsby Agedrup frem- Overføringen af Agedrupvej som sti på træder stadig karakterfuld med enkelte dæmning vil være uharmonisk og tæt bevaringsværdige bygninger. på landsbyen. Sammenfattende vurdering Middelalderkirkens omgivelser er fre- Mellem Agedrup og Kertemindevej vil Trods det lave længdeprofil i forhold til dede. Kirken er synlig fra øst og nord- vejen opleves tydeligt og vil forstyrre eksisterende terræn opsplitter og domi- øst, mens den fra øvrige vinkler er helt miljøet i landsbyen og udsigten fra kir- nerer vejen de smukke landskabsrum eller delvis skjult af bebyggelse og be- ken. Støjvolden ud for parcelhus- med markante småskove. Ræveskoven voksning. området vil være et fremmedelement i berøres direkte. det flade landskab. Den visuelle forbin- Oplevelsen af vejen delse til det åbne land mistes. Vejen belaster småskalalandskaberne sydøst for Bullerup og Agedrup, herun- Uanset vejens lavtliggende profil ud for Trafikanterne vil kun få begrænset ople- der Vejrup Å og Pilebæk. Vejen passe- Ræveskoven vil den være meget bela- velse af landskabet. Gennem det rer tæt forbi Agedrup kirke. Boligområ- stende for oplevelsen af skovbrynet og smukke område ved Ræveskoven lig- det i den østlige del af Agedrup mister for skovens rekreative og naturmæs- ger vejen dybt. Langs resten af stræk- den visuelle forbindelse til det åbne sige kvaliteter. ningen er landskabet visuelt ret lukket. land. Overføringerne af småveje på På en kort strækning vil der dog blive dæmninger vil være uharmoniske i På strækningen frem til Agedrup vil ve- udsyn mod Agedrup Kirke. landskabet. jen normalt på afstand være skjult af bevoksning, men tæt på vil den virke Afværgeforanstaltninger som et uharmonisk stort anlæg i små- skalalandskabet. Linien passerer gennem sårbare land- skaber og de uheldige landskabelige Overføringen af Holevvej på dæmning konsekvenser kan næppe afværges vil virke markant og uharmonisk i land- væsentligt med terrænmodellering eller skabet og være belastende for vejens naboer.

40 Figur 3.47. Ræveskoven er en varieret og attraktiv løvskov. Foto 12.

Figur 3.48. Småskove, levende hegn og Ræveskoven danner markante landskabsrum. Set fra Skovmålvej mod sydøst. Foto 13.

Figur 3.49. Det østlige alternativ vil, selv om vejen ligger i afgravning, opsplitte landskabsrummet og dominere Ræveskoven. (Foto 13/visualisering)

4-sporet vej i afgravning

Figur 3.50. Principsnit af det østlige alternativs passage vest om Ræveskoven.

41 Ræveskoven Skovmålvej Stibro Vejrup Å Holevvej Ring 3

3 Figur 3.51. Visualisering af det østlige alternativ ved Ræveskoven og Vejrup Å, set mod nordvest. Foto 14.

Figur 3.52. Vejrup Å ved krydsningspunktet med det østlige alternativ. Foto 15.

Vejrup Å

Figur 3.53. Holevvej løber gennem det flade landskab mellem Bullerup og Holev. I baggrunden mellem træerne løber Vejrup Å. Set mod vestnordvest. Foto 16.

Figur 3.54. Holevvej krydser Ring 3 på en dæmning, som lokalt vil virke voldsom. (Foto 16/visualisering)

42 Agedrupvej Stibro Ring 3 Agedrup Kirke

3 Figur 3.55. Visualisering af det østlige alternativ ud for Agedrup. Set mod nordvest. Foto 17.

Kertemindevej Støjvold Agedrup

Figur 3.56. Visualisering af det østlige alternativ ud for Agedrup. Set mod øst. Foto 18.

Figur 3.57. Mulig fremtidig bevoksning på støjvolden og i rundkørslen.

Boligområde Evt grønt område Støjvold Ring 3

Figur 3.58. Principsnit i støjvold ud for boligområde.

43 De vestlige alternativer Kertemindevej

Linieføringen

Linien er sammenfaldende med hoved- V1 forslaget frem til Rågelundvej øst for Åsum. Herfra føres vejen i en lang vest- Byzone vendt kurve tæt forbi Åsum og videre i Lunden et parallelt forløb med Odense Ådal frem til Kertemindevej. Alternativ krydses Odense Ådal og vejen tilsluttes V2 Vollsmose Allé. Vejens længdeprofil er Foto 19 ikke fastlagt, men det skønnes at den vil ligge i afgravning ved Åsum og på en Svendsagervej Vollsmose Allé lille dæmning langs Odense Ådal.

Anlægget Rævegyden Odense Å Der er ikke taget stilling til skærende veje og stier mv. Passage af Odense Å 3 bør ske på en dalbro. Landskabet

Landskabet ved Åsum er beskrevet under delområde 1. Odense Ådals stør- relse og Vollsmosebebyggelsernes 0 0,5 1 km markante byfront giver området en stor skala, som kan være egnet til indpas- Figur 3.59. Linieføringer for de vestlige alternativer, område V, mål 1:30.000. ning af et vejanlæg. Imidlertid er Odense Ådal et biologisk og landskabeligt værdifuldt og sårbart område. Sammenfattende vurdering og på langs i ådalen. Alternativ V2 krydser ådalen i en uharmonisk spids Oplevelsen af vejen De vestlige alternativer er skalamæs- vinkel. Begge linier er er meget bela- sigt harmoniske, set i forhold til dal- stende for Odense Ås landskabelige og Vejen vil opleves som værende meget strøget langs Odense å og Vollsmoses rekreative værdi. tæt på det nordøstlige Åsum. Set fra markante byfront, men er meget tæt på området ved Odense Å vil vejen være ødelæggende for landskabsoplevelsen. Mest belastende er alternativ V2 der krydser ådalen, hvilket tilmed sker i en uheldig spids vinkel.

Afværgeforanstaltninger

Et lavt profil, der reducerer vejens syn- lighed kunne afværge nogle af de visuelle konsekvenser.

En bro over Odense Ådal bør udformes som en åben bro i hele dalens bredde, for af reducere den visuelle barrierevirkning på langs i dalen.

Figur 3.60. Odenses byfront set fra Figur 3.61. Ortofoto med de vestlige alternativer indtegnet, mål 1:30.000. Svendsagervej mod vest. Foto 19.

44 Sammenfatning

Hovedforslaget

Den sydlige del af linien gennem bakkedraget ved Åsum medfører et langt skår i landskabet. Til gengæld er vejen ikke synlig fra øst og vest.

Ved væksthusområdet ligger vejen på dæmning og er dermed visuelt dominerende.

Vest for Ræveskoven ligger linien i afgravning, som opsplitter det smukke Figur 3.62. Visualisering af hovedforslaget med etplans tilslutning til Kertemindevej, landskab. Ræveskoven berøres dog set mod sydøst. Foto 9. ikke direkte.

Liniens nordlige del gennem byområdet er belastende for de nærmeste beboere i Bullerup og Seden Syd. Støjvoldene vil 3 mildne anlæggets påvirkning i lokalom- rådet, men vil dog være uharmoniske i forhold til det flade kystnære landskab og Odense Ådal, specielt i kombination med 2-plansløsningens rampeanlæg.

Vejlinien er bedst muligt tilpasset områ- dets hovedgeometri. Hovedforslaget medfører således færrest mulige gener - set i forhold til alternativerne. Figur 3.63. Visualisering af hovedforslaget med toplans tilslutning til Kerteminde- Det østlige alternativ vej, set mod sydøst. Foto 9.

Det østlige alternativ følger hovedforslaget øst om Åsum. Vejen føres i afgravning tæt forbi Ræveskoven, og er meget belastende for skoven og landskabsrummene. Videre øst om Bullerup og Agedrup gennemskæres et ret uforstyrret småskalalandskab, der bl.a. indeholder to vandløb, og linien er desuden tæt på Agedrup Kirke. Bolig- området i Agedrups østlige del vil blive belastet ef vejens nærhed og miste den visuelle forbindelse til det åbne land.

Vestlige alternativer Figur 3.64. Visualisering af det østlige alternativ ud for Agedrup. Set mod øst. Foto De vestlige alternativer er ikke under- 18. søgt på niveau med hovedforslaget og det østlige alternativ, eksempelvis foreligger der ikke længdeprofiler eller stillingtagen til broudformning.

Det vurderes at de vestlige alternativer ligger meget tæt ved Åsums nordlige udkant og at forløbet langs Odense Ådal, trods landskabets store skala, vil være belastende for ådalens landskabelige og rekreative værdi.

45 3.10 VIRKNING PÅ kunne gennemføres, hvis der sker æn- idet vejvand indeholder en del miljø- dring af fredningsbestemmelserne, el- fremmede stoffer. Denne forurening be- MILJØET ler af afgrænsningen af området. grænses ved at lede vejvandet gennem bassiner. Uanset hvilket alternativ, der I det åbne land vil nye vejstrækninger To arealer ved Agedrup Kirke er omfat- vælges, vil påvirkningen på overflade- påvirke biologiske, landskabelige, kul- tet af kirkeomgivelsesfredning. Disse vand og vandløb fra vejvand blive stort turhistoriske og rekreative værdier. arealer vil blive berørt ved gennemfø- set den samme. Da det østlige alterna- Samtidig vil trafik på vejanlæg påvirke relse af det østlige alternativ. tiv dog er længere end de øvrige alter- miljøet og de mennesker, der bor og nativer og dermed medfører, at der bli- færdes her ved øget støj-, luft-, lys- og Kulturhistorie ver mere vejvand, vil dette alternativ vandforurening m.m. Til gengæld vil mil- dog påvirke overfladevand og vandløb jøet langs de veje, der aflastes for trafik, De kulturhistoriske interesser, der vil mere end de øvrige alternativer. blive forbedret. blive berørt af Ring 3, er kirkebeskyt- telseszoner og fredninger, beskyttede Jordforurening Natur diger, fredede og bevaringsværdige bygninger samt arkæologiske interes- Fyns Amt har ikke registreret jord- De væsentlige naturområder, som Ring ser og fortidsminder. forureninger i de områder, som de for- 3 vil berøre, er de levende hegn, jord- skellige alternative vejføringer berører. diger og vandløb, som vejen vil krydse, De samlede kulturhistoriske interesser og for nogle alternativers vedkommende påvirkes mindst ved etablering af Ræveskoven og Odense Ådal. hovedforslaget. Dog vil vejen komme tæt på landsbyen Åsum, som herved 3 Hovedforslaget berører ikke meget vig- afskæres fra den lille lund i ejerlavet tige naturområder, og der kan i et vist Ræveskoven. Vejen vil gå tæt på 2 fre- omfang kompenseres for de påvirkede dede bygninger, og på en del af stræk- naturområder og for vejens barriere- ningen er der en stor koncentration af effekt for dyrelivet, ved etablering af bopladsfund. Det østlige alternativ vil erstatningsbiotoper og faunapassager. berøre området omkring Agedrup Kirke kraftigt. Vejen kommer tæt på 3 fortids- Det østlige alternativ vil forløbe tæt på minder, og der er mange arkæologiske Ræveskoven og krydse 3 vandløb, bl.a. fund på en del af vejstrækningen. De Vejrup Å, og denne linieføring vil med- vestlige alternativer vil komme tæt på føre en væsentlig større påvirkning på Åsum og berøre beskyttelseszonen natur og dyreliv end hovedforslaget. De omkring Åsum Kirke samt komme tæt to vestlige alternativer V1 og V2 vil bl.a. på en gård med stor bevaringsværdi. være i konflikt med en planlagt fredning af Odense Ådal. Ejendomsforhold

Uanset valg af alternativ vil Ring 3 blive Uanset hvilket alternativ, der vælges, vil en væsentlig barriere for de rådyr og an- en del landbrugsejendomme blive op- dre større dyr, der færdes i området. Det delt på en uheldig måde. kunne være ønskeligt som afværge- foranstaltning at etablere en fauna- Ved hovedforslaget vil 2 boliger i den passage for større dyr ud for Ræve- byggeliniesikrede korridor blive nedre- skoven. Ring 3 ligger på denne stræk- vet. Ved en evt. 2-plansløsning ved ning i afgravning. Der vil i givet fald blive Kertemindevej vil yderligere et stuehus tale om at etablere en overført fauna- nord for Kertemindevej blive berørt af passage, der skal have en betydelig projektet. størrelse for at kunne forventes at blive anvendt. Merudgiften skønnes at ville Ved den vestlige linieføring vil 1-2 boli- blive i størrelsesorden 10 20 mio. kr. ger blive nedrevet. En sådan faunapassage er ikke medtaget i projektet. Grundvand

Udfra naturhensyn foretrækkes hoved- De 4 alternativer ligger alle udenfor forslaget, fordi linieføringen her ikke be- områder med særlige drikkevands- rører meget vigtige naturområder, og interesser og vandværkers egentlige fordi der via faunapassager og erstat- indvindingsoplande. Dog ligger der ningsbiotoper til dels kan kompenseres nogle boringer til brug for gartneri- og for de påvirkede naturområder og ve- markvanding ret tæt på de foreslåede jens barriereeffekt på dyrelivets spred- vejføringer. Der kan derfor blive behov ningsmuligheder. for at flytte nogle af disse boringer, idet de kan ligge, hvor Ring 3 skal anlæg- Fredninger ges.

Der foreligger et forslag til fredning af Overfladevand Odense Ådal. Alternativ V1 og V2 vil delvis forløbe indenfor områder, der Afvanding af veje vil medføre en vis foreslås fredet. Disse alternativer vil kun virkning på overfladevand og vandløb,

46 Ressourcer og affald

Forbrug af ressourcer og affaldsmæng- der er udelukkende opgjort for hovedforslaget og for alternativ Ø. Da alternativ Ø er noget længere end hovedforslaget, vil ressourceforbruget og af- faldsmængden blive noget større ved alternativ Ø end ved hovedforslaget. Tabel 3.7. Overslag over forbrug af jord. Ses der på jordforbruget ved anlæg af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemin- devej fremgår dette af tabel 3.7.

Tabellen viser, at der sammenlignet med hovedforslaget er et mindre jordoverskud i det østlige alternativ. Jord- overskuddet påregnes afsat til Odense Kommune til anvendelse ved etablering af Niels Bohrs Allés forlængelse. Ses der på, hvorledes affaldet skal bort- 3 skaffes, fremgår dette af tabel 3.8.

Affaldsproduktionen af sand, grus og muldjord/rabatjord genanvendes.

Overholdelse af bestemmelserne i de kommunale regulativer om kildesorter- ing, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil imidlertid sikre, at langt størstedelen af affaldsproduk- Tabel 3.8. Oversigt over afhændelsessted. tionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern, og metal vil blive genanvendt.

Luftforurening og klima

Nye vejanlæg medfører en vis luftforurening i form af emissioner fra bilernes udstødning. I tabellen vises ændrin- gerne af udledningen af emissioner og drivhusgassen CO . 2 Tabel 3.9. Beregning af procentvis ændring af emissioner af CO , NO , HC og par- 2 x Den samlede luftforurening og udled- tikler pr. år i år 2015 i Odense Kommune i forhold til 0-alternativet. ning af drivhusgasser påvirkes af det samlede antal kørte kilometer og vari- erende hastigheder på vejnettet. Der er udført beregninger af hvor stor udledning af kvælstofilter (NO ), kulbrinter x (HC), drivhusgassen CO og partikler, 2 etablering af Ring 3 vil medføre.

Da trafikmængden på den kommende Ring 3 ikke overstiger trafikmængderne i de mest befærdede kryds i Odense området vurderes, at de kommende EU grænseværdier for kvælstofilter, bezen, bly og svovldioxid kan overholdes for den planlage Ring 3. Det forventes også at være tilfældet for de såkaldte små partikler, men her mangler generelt målinger til underbygning af en nær- mere vurdering.

Det vurderes, at uanset valg af alternativ er projektet for Ring 3 stort set neu- tral med hensyn til udledning af luftforurening, påvirkning af klima m.v.

47 Trafikstøj Lyspåvirkninger

Ved anlæg af nye veje kan boligområ- Uanset hvilket alternativ, der vælges, vil der og andre støjfølsomme arealan- boligområderne langs vejen blive be- vendelser blive udsat for trafikstøj. Re- skyttet mod lyspåvirkninger fra kørende gionplanen og kommuneplanen fast- biler p.g.a. støjvoldene. Der vil ikke blive lægger, at boligområder langs nye veje etableret vejbelysning langs Ring 3. ikke må udsættes for trafikstøj, der overstiger 55 dB(A). Socioøkonomiske forhold

I forbindelse med etablering af Ring 3 Vejprojekters miljøeffekter kan medføre vil der blive etableret støjvolde, som socioøkonomiske konsekvenser for sikrer, at ingen boligområder belastes større samlede befolkningsgrupper. De med vejtrafikstøj over 55 dB(A). Dog er miljøeffekter, der i denne forbindelse har der i samtlige alternativer enkeltliggen- betydning, omfatter primært: de boliger, der vil blive udsat for støj over 55 dB(A). Ved disse boliger for- • Barrierevirkning ventes det, at der i dialog med ejerne • Støjpåvirkning findes frem til støjreducerende foran- • Visuelle effekter staltninger, der kan sikre at regionplan- Figur 3.65. Hovedforslag med rund- ens retningslinier vedr. støj fra nye veje Barrierevirkningen får stor betydning, kørselsløsningen ved Kertemindevej. overholdes. hvor landbrugsejendomme gennemskæ- 3 res af veje, samt hvor beboere i et om- På figur 3.65 og 3.66 vises resultaterne råde får længere afstande til faciliteter i for hovedforslaget og det østlige alter- et tilstødende område, f.eks. ved at nativ i form af støjbelastningen i 5 skærende veje lukkes for trafik. Uanset dB(A) intervaller. hvilket alternativ, der vælges, vil der op- stå nogle barrierevirkninger i området Det gælder generelt for alle alternativer, omkring Ring 3. Disse barrierevirkninger at ændringerne i støjniveauet langs det vil dog blive søgt begrænset, idet der eksisterende vejnet er relativt små. Dog etableres et fintmasket gang- og vil der i Åsum og langs Lunden i Bul- cykelstinet med niveaufri skæringer med lerup i alle tilfælde være tale om en for- Ring 3. Barrierevirkninger for landbrugs- bedring, hvor størrelsen af forbedringen ejendomme, der vil blive delt af Ring 3, kan være afhængig af udformningen af vil blive kompenseret ved jordfordeling. lokalvejnettet i området. Støjpåvirkninger og visuelle effekter Stigninger på det eksisterende vejnet samt bevidstheden om nærhed til en vurderes kun i to tilfælde at være så større vej har stor betydning for ejen- store, at de er hørbare. domspriserne. I forbindelse med etablering af Ring 3 løses støjproblemerne For hovedforslaget medfører overflyt- ved etablering af støjvolde. De visuelle ningen af trafik fra Lunden til Ring 3, at effekter vil bestå i, at de boliger der lig- der kommer en relativ stor trafikstigning ger nærmest Ring 3 vil få ændret udsig- Figur 3.66. Det østlige alternativ. på Kertemindevej på strækningen mel- ten enten ved direkte udsigt over vejen lem Lunden og Ring 3. 4 boliger vil få eller ved udsigt til de omgivende støj- en stigning på 2 dB(A) 2½ dB(A). For- volde. holdet kan afhjælpes ved etablering af en støjskærm eller støjvold langs Kertemindevej.

For den vestlige linieføring med tilslutning til Vollsmose Allé (V2) vil overflyt- ningen af trafik til Vollsmose Allé med- føre en mærkbar stigning i støjniveauet for en enkelt boligblok ved Vollsmose Allé.

48 4. Væsentligste undersøgte alternativer

Som led i udarbejdelsen af VVM er en Den østlige linieføring den tætte beliggenhed i forhold til række alternativer vurderet nærmere. I Odense Ådal og en evt. krydsning af projektafsnittet er der redegjort for Den østlige linieføring vil i forhold til ådalen et sted, hvor ådalen er omfattet hovedforslaget, en alternativ linieføring hovedforslaget være en bedre løsning af et fredningsforslag. De vestlige alter- øst om Bullerup og Agedrup og 2 for Munkebo- og Kertemindeområdet. I nativer findes derfor ikke at kunne op- veatlige alternativer med en linieføring sammenhæng med Åsumvej og evt. en fylde ønskerne til funktionen af Ring 3. nord for Åsum, der nogenlunde følger forlægning af Åsumvej nord om Åsum, Svendsagervej. kan den have funktion som en supple- De vestlige alternativer er ikke under- rende radial indfaldsvej til Odense, og søgt på samme detaljeringsniveau som Udgangspunktet for valg af disse alter- dermed give en aflastning af Kerte- hovedforslaget og det østlige alternativ. nativer er Ring 3s tilslutning til Nyborg- mindevej. Såfremt det besluttes at pege på en af vej fra syd. Placeringen af tilslutningen de vestlige linieføringer, bør denne gø- er fastlagt i Regionplantillægget for Samtidig vil en ny vej i denne linieføring res til genstand for en supplerende Etablering af Ring 3 fra Ørbækvej til dog have mindre karakter af en ringvej. VVM-vurdering, evt. som en udbygning Nyborgvej og Niels Bohrs Allés forlæn- Svendsagervej vil formentlig komme til eller et tillæg til denne redegørelse. gelse til Motorvej E20, Fyns Amt, juli at betjene en del af den trafik, der kan 2001. Linieføringerne for alternativerne flyttes fra Ring 2 til en østlig ringvej. Det Øvrige alternativer er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 og vil også være vanskeligere at etablere linieføringerne og miljøpåvirkninger er en god sammenhæng med en kom- Der har tidligere været fremsat forslag beskrevet i rapporten. mende vejforbindelse over Odense Ka- om en østligere linieføring af Ring 3, nal. hvor Ring 3 ikke anlægges i forlæn- 0-alternativ gelse af Rute 9, men med udgangs- Vejteknisk vil der blive tale om mindre punkt i den planlagte motorvejstilslut- Hovedforslaget og alternativerne er kurver, og det vil efter vejreglerne være ning til E20 sydøst for Fraugde Kærby holdt op mod et 0-alternativ, der beskri- nødvendigt at pålægge hastighedsbe- (dvs. hvor Niels Bohrs Allé nu tilsluttes ver situationen, hvis vejnettet ikke ud- grænsning som følge af manglende motorvejen). Nyborgvej skæres tæt ved bygges. For 0-alternativet skal bemær- oversigt på en delstrækning. Vejrup Å, og linieføringen forløber vi- kes, at der med årene vil blive tale om dere mod nord, hvor den passerer en betydelig trafikbelastning gennem Miljømæssigt er den østlige linieføring Rågelund, Bæksskov og Holev delvist 4 Åsum og Bullerup via Staupudevej, mere problematisk end hovedforslaget, parallelt med en højspændingsledning, Åsum Bygade og Lunden. 0-alternativet bl.a. på grund af at den kommer tættere og tilsluttes Kertemindevej mellem Age- vil næppe være et acceptabelt alterna- på Ræveskoven, og fordi den ved skæ- drup og Vester Kærby. tiv, og der kan sættes spørgsmålstegn ringen af vandløb og skærende lokal- ved, om det reelt er muligt at acceptere veje er vanskelig at indpasse naturligt i Denne linieføring er også vurderet i for- et 0-alternativ uden udbygninger og re- landskabet. arbejdet til regionplantillægget for Ring guleringer af det eksisterende vejnet 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej og Niels gennem Bullerup og Åsum. Anlægsøkonomisk er en østlig liniefø- Bohrs Allés forlængelse. Det er konklu- ring ca. 13-21 % dyrere end hoved- deret, at der i forhold til hovedforslaget Hovedforslaget forslaget, hovedsageligt fordi der er tale med Ring 3 ført frem til Kertemindevej i om en længere vejstrækning. den byggeliniesikrede vejkorridor, er Hovedforslaget med en linieføring, der tale om en dårlige løsning i forhold til stort set følger den byggeliniesikrede De vestlige alternativer ønskerne til Ring 3s trafikale funktion. vejkorridor, er udfra en samlet afvejning det forslag, der bedst giver den nødven- De vestlige alternativer er ikke tilstræk- På baggrund af de tidligere vurderinger dige forbedring af infrastrukturen og kelig tiltrækkende for størstedelen af er det valgt ikke at undersøge dette al- samtidig medfører de færreste miljø- den trafik, der vil i dag vil benytte Lun- ternativ yderligere. mæssige gener. Det skal bemærkes, at den, Åsum Bygade og Staupudevej Ring 3 også med denne løsning vil gennem Åsum, hvilket også afspejles i Der er i alt indkommet 57 breve med være en forbedring for trafikken mellem vurderingen af trafikale konsekvenser ideer, forslag og øvrige bemærkninger. E20 og Munkebo- og Kertemindeom- og afledte miljøforhold. I forhold til det De indkomne ideer, forslag og bemærk- rådet. naturmæssige er det problematisk med ninger er opdelt i en række hovedgrup- per.

49 4

50 5. Indkomne idéer og forslag

5.1 FASTHOLDELSE AF Hvis Ring 3 etableres i den oprindelige 5.3 FORLÆGNING AF linieføring, vil den gennemskære områ- RING 3 TIL OPRINDELIG LINIEFØRING det på en skæmmende måde, og de AF RING 3 nødvendige støjvolde vil få en drama- SVENDSAGERVEJ tisk effekt. Det er foreslået, at Ring 3 føres ad den Det er fremført, at den oprindelige linie- nuværende Svendsagervej. føring for Ring 3 bør fastholdes, idet En østlig linieføring tilgodeser bedre denne linieføring har været kendt i en trafikken til Østfyn. Svar: årrække, og at folk bl.a. har handlet bo- På baggrund af forslag om at lade Ring liger i tillid hertil. Hvis Ring 3 ikke etab- Det er dog også fremført, at såfremt 3 fortsætte mod Kerteminde ad Svends- leres i den oprindelige linieføring bort- Ring 3 etableres i den foreslåede alter- agervej er det valgt at undersøge et al- falder muligheden for at forbinde Ring 3 native linieføring øst om Agedrup, vil ternativ med denne linieføring benævnt med en forbindelse over Odense Kanal. vejen skulle krydse 3 åer, og at natur- Alternativ V - se afsnit 4 Ikke-teknisk re- områder omkring Ræveskoven og sumé. Det er dog også fremført, at etablering Vejrup Å vil blive ødelagt. Denne linie- af Ring 3 i den oprindelige linieføring vil føring vil bliver længere end den oprin- 5.4 FÆRDIGGØRELSE AF skabe en fysisk og psykologisk barriere deligt planlagte linieføring, og vejen vil RING 3 FRA ØRBÆKVEJ - mellem Seden Syd og Bullerup, og her- hermed blive dyrere at etablere, og den ved umuliggøre en optimal udnyttelse vil berøre et større antal ejendomme. KERTEMINDEVEJ PÅ EN af skole- og institutionskapaciteten i GANG området. Ring 3 øst om Agedrup vil få uoversku- elige konsekvenser for lokalsamfundet Det er fremført, at Ring 3 på stræknin- Svar: øst for Agedrup og medføre afbrydelse gen Niels Bohrs Allé - Nyborgvej ikke Forud for anlæg af en vej som Ring 3, af kirkevej, skolevej m.m. Børn fra Ve- har stor trafikal betydning, før hele som på sigt forventes at få 4 kørespor, ster Kærby som går i skole i Agedrup strækningen til Kertemindevej er gen- skal der udarbejdes et regionplantillæg skal krydse en befærdet vej enten via nemført. Derfor bør strækningen fra med en VVM-vurdering. I denne VVM- en gangbro eller en tunnel. Det er Niels Bohrs Allé til Nyborgvej ikke etab- vurdering skal der vurderes alternativer, uhensigtsmæssigt at etablere stitunnel leres før strækningen Nyborgvej - og konsekvenserne af disse alternativer ved krydsningen ved Agedrupvej, og Kertemindevej. I modsat fald bør der skal belyses, for at få det bedst mulige herved lukke Agedrupvej for biltrafik. være forbud mod tung trafik gennem grundlag at træffe den endelige beslut- Åsum. ning ud fra. Ring 3 øst om Agedrup vil ikke blive en ringvej omkring Odense, men derimod Det er også fremført, at Staupudevej Fyns Amt har bl.a. valgt at belyse et en ny hovedvej til fordel for Munkebo bør lukkes indtil Ring 3 er etableret helt hovedforslag svarende til den bygge- og Kerteminde. til Kertemindevej. liniesikrede linieføring for Ring 3, et alternativ øst om Bullerup/Agedrup og Hvordan skal Ring 3´s krydsninger Svar: mere vestlige forløb. med Markhaven/Holevvej og Agedrup- Med baggrund i Amtsrådets budgetlæg- vej/Smedegyden udformes? ning for de kommende år, er der lagt op Det indgår ikke i Fyns Amts eller til at hele Ring 3 mellem Ørbækvej og 5 Odense Kommunes vejplaner, at der Der bør etableres beplantninger vige- Kertemindevej gennemføres som et 2- skal ske en videreføring af Ring 3 nord pladser og andet, så vejen tilpasses sporet vejanlæg i perioden frem til år for Kertemindevej. Forbindelsen til omgivelserne. 2007. Der påregnes kun et kort tids- kanalforbindelsen skal ske ad Kerte- mæssigt slip (1-2 år) mellem ibrugtag- mindevej og Ejbygade. Der bør sikres sammenhæng mellem ning af strækningen Ørbækvej til Vester Kærby, Lerhusene, Holev og Nyborgvej og strækningen Nyborgvej til 5.2 ETABLERING AF RING 3 Bækskov til Bullerup/Agedrup ved etab- Kertemindevej. lering af en niveaufri skæring med Lun- ØST OM AGEDRUP den. I den periode, hvor Ring 3 er gennem- Det er fremført, at en vejplan fra ført til Nyborgvej, men ikke helt til 1960erne ikke kan betragtes som et Det er blevet foreslået, at såfremt der Kertemindevej, vil trafikken gennem seriøst grundlag for etablering af Ring vælges en østlig linieføring, skal Ring 3 Åsum forøges, med mindre der foreta- 3, men at der må tages udgangspunkt i, føres længere mod øst ud for Agedrup ges andre foranstaltninger med henblik hvordan de nuværende boligområder end i den linieføring Fyns Amt har fore- på at lede trafik væk fra Åsum. tilgodeses bedst muligt. Området Age- slået. drup, Bullerup og Seden Syd udgør i Stigningen vil dog ikke være så stor, dag et samlet boligområde, som vil Svar: som angivet i VVM-redegørelsen for år blive ødelagt, hvis den oprindelige linie- Fyns Amt har bl.a. valgt at belyse et al- 2015, hvor der angives en fordobling af føring fastholdes, og der udtrykkes be- ternativ øst om Bullerup/Agedrup. Ved trafikken på Staupudevej i forhold til da- kymring for stigende trafikstøj og luftfor- tilslutning til Kertemindevej vil der være gens situation. Stigningen vil være min- urening. Hvis Ring 3 derimod føres øst nogen frihedsgrad med hensyn til pla- dre, dels fordi den generelle trafik- om Agedrup vil det være muligt at cering af tilslutningsanlæg. En tilslut- stigning ikke forventes at være så stor i undgå nærhed til tæt boligbebyggelse. ning øst for Vester Kærby vil dog ikke år 2005 som i år 2015, dels fordi det være realistisk. Se i øvrigt svar til punkt nye 400 ha store erhvervsområde om- 1 ovenfor. kring Niels Bohrs Alle ikke vil være fuldt

51 udbygget, som forudsat i trafikbereg- 5.6 RING 3´S TILSLUTNING 5.9 ETABLERING AF ningerne for år 2015. En stigning på ca. TIL KERTEMINDEVEJ STATION FOR DEN 20 - 30% i forhold til dagens niveau vil være mere realistisk. Det er foreslået, at Ring 3 skal udmun- KOLLEKTIVE TRAFIK de i Kertemindevej i en rundkørsel i det Det er foreslået at etablere en station 5.5 NY VEJ NORD OM nuværende lyskryds Borsvinget/ for den kollektive trafik øst for Agedrup, ÅSUM Bullerupvej, og at vejen føres videre til hvorfra den kollektive trafik til henholds- Havnegade. Hvis vejen senere føres vis Odense og Østfyn kan koordineres. Det er fremført, at det er vigtigt, at Ring over Odense Kanal tilgodeses trafikken 3 suppleres med en forlægning af til Beldringe Lufthavn og Otterup. Svar: Åsumvej. Hvis denne vej ikke etableres Etablering af en ny busterminal for den vil Åsum stadig blive belastet med gen- Svar: kollektive trafik ved Kertemindevej ind- nemkørende trafik. Staupudevej kan Det indgår ikke aktuelt i hverken Fyns går ikke i FynBus planlægning for de lukkes for gennemkørende trafik, og Amts eller Odense Kommunes vejpla- kommende år, og det vurderes, at det Staupudevej, Lunden og Svendsagervej ner, at der skal ske en videreføring af ikke er det rigtige sted at lokalisere en kan så omdannes til cykelveje. Ring 3 nord for Kertemindevej. Forbin- ny busterminal. Derimod kan en buster- delsen til den planlagte Kanalforbin- minal nærmere Odense Sydøst ved Det er dog også fremført, at den nye delse vil således skulle forløbe via skæringen af Ring 3/Rute 9 og Ørbæk- vej nord om Åsum findes betænkelig, Kertemindevej og Ejbygade. vej komme på tale på et sted, der ligger idet den vil krydse Odense Å, som er bedre placeret i forhold til en betjening særligt beskyttelsesområde og udpeget 5.7 FAUNA OG af både Nordøstfyn, Østfyn og Sydøst- til at være omfattet af Natura 2000 net- MENNESKEPASSAGER fyn. værk. Der savnes i øvrigt en begrun- delse for denne vej. Vejen vil medføre Det er foreslået at etablere tilstrække- Odense Bytrafik har oplyst, at Odense forurening og støj, og boligerne i områ- lige fauna- og menneskepassager, og Bytrafik heller ikke har interesse i etab- det vil falde i pris. at fauna- og menneskepassager adskil- lering af en kollektiv trafikterminal ved les. Menneskepassager bør indpasses i Kertemindevej. Det foreslås, at vejen nord om Åsum det eksisterende stinet. ikke etableres nu, men afventer Ring 5.10 DELING AF 3´s ibrugtagning, og at der herefter bli- Svar: GARTNERVÆNGET ver foretaget trafikberegninger forud for Der påregnes etableret faunapassager etablering af vejen. for mindre dyr. Disse faunapassager Ring 3 vil dele Gartnervænget, hvilket skal etableres som rørunderføringer un- kan blive et problem for gartnerne i om- Det er foreslået, at tilslutte Svendsager- der Ring 3 - se afsnit herom i Ikke-tek- rådet, som samarbejder om transport vej til Ring 3, og forbedre Svendsager- nisk resumé. og overvågning af hinandens anlæg. 5 vej bl.a. med cykelstier, hvorved etablering af en ny vej nord for Åsum kan Der vil herudover blive etableret niveau- Svar: undgås. frie stier for mennesker over Ring 3 Gartnervænget vil blive delt af Ring 3. med udgangspunkt i Odense Kommu- Der vil dog fortsat være en vejforbin- Svar: nes hovedstiplan, som den fremgår af delse mellem Gartnervænget øst for Den nye vej nord om Åsum indgår i Kommuneplanen for Odense Kom- Ring 3 og Gartnervænget vest for Ring Odense Kommunes Vejplan, som den mune, 2000 - 2012. Herudover er der 3. Vejforbindelsen vil ikke være så di- fremgår af Kommuneplan 2000 - 2012 påregnet mulighed for etablering af en rekte som i dag, men til gengæld vil der 5 for Odense. Odense Kommune har op- sti, der kan forbinde den nye H. C. An- være en forbedret adgang til det over- lyst, at kommunen ikke har aktuelle pla- dersen Skov med Ræveskoven. ordnede vejnet. ner om anlæg af denne vej. Som følge heraf omfatter det offentliggjorte forslag 5.8 VEJANLÆGGENES 5.11 ETABLERING AF til regionplantillæg for Ring 3 ikke ret- DELING AF GÅRDE FORTOVE I ÅSUM ningslinier for den nye vej nord om Åsum. Det er fremført, at Ring 3 vil dele nogle Det er foreslået, at der anlægges for- landbrugsejendomme, hvilket kan umu- tove i Åsum By. Den fremlagte VVM-redegørelse tager liggøre en fremtidig landbrugsmæssig højde for, at den planlagte vej nord om drift. Svar: Åsum kan realiseres, men det er ikke Etablering af fortove i Åsum By er ikke en forudsætning for anlæg af Ring 3. Svar: et forhold der vedrører etablering af Ved etablering af Ring 3 og tilstødende Ring 3. Såfremt Odense Kommune på et se- veje, vil en del landbrugsejendomme nere tidspunkt ønsker at realisere den blive skåret over. En del af problemerne Odense Kommune har oplyst, at anlæg nye vej nord om Åsum med en ny hermed kan muligvis løses ved en jord- af fortove i Åsum ikke indgår i kommu- krydsning af Odense Ådal, vil det forud- fordeling. Der fastlægges ikke endelige nens planer, hvor landsbyernes karak- sætte, at der udarbejdes et særskilt løsninger for den enkelte ejendom, idet ter søges fastholdt. regionplantillæg med tilhørende VVM- det forudsættes at disse forhold først redegørelse for dette vejanlæg. forhandles på plads efter et mere detaljeret vejprojekt, der skal lægges til bag- Svendsagervej vil via den nye lokalvej grund for liniebesigtigelse, ekspropria- mellem Lunden og Ring 3 få forbindelse tion m.v. til Ring 3. Det indgår desuden i Odense Kommunes stiplanlægning, at der skal etableres en stiforbindelse langs Svendsagervej.

52 5.12 BEPLANTNING AF STØJVOLDE Det foreslås, at der plantes skov på støjvoldene.

Svar: Det vil være naturligt at beplante støj- voldene, og både udformning og beplantning af støjvolde vil blive behandlet nærmere i den efterfølgende projek- tering med henblik på en god tilpasning til landskab og evt. nabobebyggelse. 5.13 KABELLÆGNING AF EKSISTERENDE HØJSPÆNDINGSLEDNING

Der er stillet spørgsmål ved, om de eksisterende højspændingsledninger i området vil blive kabellagt i forbindelse med etablering af Ring 3.

Svar: Det indgår ikke i projektet at nedgrave højspændingsledninger. Fyns Net, som ejer højspændingsledningen mellem Seden Syd og Bullerup har imidlertid sløjfet denne højspændingsledning i foråret 2002. Master og ledninger er fjernet. 5.14 VEJPROJEKTET BØR OPGIVES Det er fremført, at hele vejprojektet bør opgives, og at pengene i stedet bør anvendes til at forbedre den kollektive trafik.

Svar: Hvis Ring 3 ikke anlægges vil det bl.a. medføre, at der med årene bliver en be- 5 tydelig regional trafik på lokalvejnettet gennem Åsum og Bullerup, jf. vurderingen af 0-alternativet i VVM-redegørel- sen. Denne trafik kan vanskeligt flyttes til det overordnede vejnet. F.eks. vil en flytning af trafikken til Ring 2 med tiden give betydelige problemer med trafikaf- viklingen på Ring 2. Det vurderes derfor, at en udbygning af den kollektive trafik ikke vil kunne imødegå det kon- krete behov for udbygning af vejnettet i den østlige del af Odense.

53 5

54 6. Offentlighedsfasen

Forslag til regionplantillæg har været of- f. Forbud mod lukning af eksisterende Opdelingen af området vil bl.a. gøre det fentligt fremlagt i perioden 10. oktober veje sværere for borgerne at benytte idræts- 5. december 2002. Der indkom i alt 131 g. Tilslutning til Lunden faciliteter, og det idrætslige, sociale og indsigelser og bemærkninger til projek- kulturelle netværk i området ødelæg- tet. En væsentlig del af indsigelserne Øvrige emner ges. En enkelt peger på risikoen for omhandlede fordele og ulemper ved at a. Det lokale stinet øget kriminalitet blandt unge, hvis for- vælge henholdsvis hovedforslaget og b. Undladelse af etablering af Ring 3 eningslivet i området mistrives. det østlige alternativ øst om Agedrup, c. Afståelse af vejadgang som er beskrevet i VVM-redegørelsen. d. Opdeling af landbrugsejendom Svar: e. Forbud mod lukning af eksisterende For bilister mellem de 3 bysamfund vil Indsigelserne berørte følgende emner: veje der blive en vis omvejskørsel, men da der vil blive etableret gang- og cykel- Hovedforslaget stier med niveaufrie skæringer med Indsigelser fra offentlige Ring 3, er det hovedsagelig bilister, der a. Hovedforslaget har været kendt myndigheder m.m. vil mærke denne barrierevirkning ved at længe der bliver tale om en vis omvejskørsel. b. Opdeling af byområder 1. Odense Kommune Derfor vurderes det, at sameksistensen c. Nedrivning af boliger 2. Langeskov Kommune i form af idrætsliv, samt det sociale og d. Nedtagning af højspændingsledning 3. Kerteminde Kommune og Munkebo kulturelle netværk i området vil blive e. Anlægsøkonomi Kommune opretholdt. f. Lukning af kommuneveje 4. Fødevareministeriet, Struktur- g. Ændring af busruter direktoratet c. Nedrivning af boliger h. Afstand til boliger og institutioner 5. Odense Bys museer Det fremføres, at etablering af hoved- i. Videreudbygning af Seden Syd 6. Danmarks Naturfredningsforening forslaget vil medføre, at der nedrives j. Støjpåvirkning 7. DONG boliger, hvorimod det østlige alternativ k. Ændring af rundkørsel 8. Friluftsrådet kan gennemføres uden nedrivning af l. Sammenkædning med kanal- boliger. forbindelse m. Lunden som smutvej HOVEDFORSLAGET Svar: n. Risiko for flere ulykker Etablering af hovedforslaget vil med- o. luftforurening a. Fastholdelse af hovedforslaget føre, at eksisterende boliger vil blive p. H. C. Andersen Skoven Hovedforslaget har været kendt siden nedrevet. I en første etape vil det dog q. Forringelse af ejendomsværdier 1960érne. For at folk skal have tillid til kun være hovedbygningen til land- r. Tilslutning til Kertermindevej med en planlægningen bør hovedforslaget fast- brugsejendommen Lunden 8, der nedri- 2-plans løsning holdes, ellers vil det være en falliterklæ- ves. Denne bolig står tom. I en senere ring for det offentlige planlægnings- fase, hvor krydset Ring 3/Kertemindvej Det østlige alternativ system. skal udbygges, forventes det være nød- vendigt med yderligere nedrivning af a. Støj- og støjvolde Svar: mindst en bolig nemlig ejendommen b. Trafikbetjening af Nordøstfyn Det er korrekt at linieføringen svarende Bullerupvej 86. Såfremt det til den tid c. Påvirkning af lokalområdet Bullerup/ til hovedforslaget har været kendt vælges at udforme krydset som et Agedrup/Vester Kærby længe og byggeliniesikret siden 1973. toplanskryds, vil også hovedbygningen d. Påvirkning af Naturområder Linieføringen er medtaget i gældende til landbrugsejendommen Kerteminde- e. Påvirkning af Agedrup Kirke med regionplan, kommuneplan og i de lokalvej 250 blive berørt, så nedrivning kan omgivelser planer, der støder op til byggeliniesik- komme på tale. Boligerne på Lunden 8 f. Flytning af problemer fra hoved- ringen for Ring 3. I forbindelsen med og Bullerupvej 86 har siden 1973 været linieføringen VVM-undersøgelsen har det dog været omfattet af tinglyste byggelinier for Ring g. Ændring af Holevvejs linieføring naturligt at undersøge og vurdere alter- 3, således at ejerne har været bekendt h. Afbrydelse af Skovmålsvej nativer, herunder de alternativer, der er med at boligerne eventuelt skal nedri- i. Tilkørselsmulighed fra både debatteret i foroffenlighedsfasen. Fyns ves. I forbindelse med gennemførelsen Bullerup, Kertemindevej og Lunden Amt finder dog fortsat hovedforslagets af 1. etape af Ring 3 de to vestlige 6 j. Fald i ejendomspriser linieføring som den bedste løsning, idet spor, vil byggeliniesikringen blive revi- k. Uheldsrisiko ved krydsende dyr denne linieføring udfra en samlet over- deret med udgangspunkt i det aktuelle ordnet vurdering er den løsning, der projekt. De vestlige alternativer økonomisk, miljømæssigt og trafikalt er den bedste. Fyns Amt tillægger det d. Nedtagning af højspændingsled- a. Vurdering af realisme også vægt, at linieføringen har været ning planlagt længe, således at planlægnin- Det fremføres at hovedforslaget modar- Et østligere alternativ gen for naboområderne har taget højde bejder højnelse af miljøet, som bl.a. for- for vejens placering. bedres ved nedtagning af en højspæn- Åsum dingsledning. a. Vejforholdene ved Gartnervænget b. Opdeling af byområder øst for Ring 3 En moderne Ringvej skal være en om- Svar: b. Det lokale vejnet fartsvej, som ikke opdeler byområder. Højspændingsledningen langs hoved- c. Hurtig etablering af vejen Hovedforslaget medfører, at Seden, Se- forslagets linieføring er nedtaget i for- d. Gennemførelse af Ring 3 i en etape den Syd, Bullerup og Agedrup bliver bindelse med en sanering af højspæn- e. Placering i terrænet skåret fra hinanden. dingsnettet. Nedtagning af højspæn-

55 dingsledningen vurderes som en sættes desuden spørgsmål ved, om Fyns Amt er enig i, at vejnettet i Bulle- landskabsmæssig forbedring, også krydset Lunden/Bullerupvej kan afvikle rup er udformet således at trafikken fra selvom Ring 3 etableres som hoved- den øgede trafik i dette kryds, der kom- Borsvinget og Hammeren i den vestlige forslaget. mer når Borsvinget lukkes. Bl.a. vil luk- del af Bullerup i nogle tilfælde med for- ningen af Borsvinget medføre mere in- del kan benytte Mellemhaverne mod e. Anlægsøkonomi tern trafik i Bullerup i Mellemhave- Kertemindevej. Ved lukning af Borsvin- Det fremføres, at bl.a. ekstraudgifter til området. get ved Kertemindevej vil denne trafik udbygning af Kertemindevej ikke er øges. Odense Kommune har oplyst, at medtaget i VVM-redegørelsen, hvorfor Svar: man vil følge udviklingen og i samar- hovedforslaget ikke er billigere end det Det er også Fyns Amts vurdering, at bejde med beboerne vurdere mulighe- østlige alternativ som oplyst i VVM-re- Ring 3 vil medføre nogle ændringer i der for at minimere en eventuel øget degørelse og planforslag. Endvidere trafikmønstrene i Seden og Bullerup. gennemkørende trafik via Mellem- har det været påpeget, at Odense Kom- For biltrafikken mellem Seden og haverne. munes udgifter til ændringer af lokal- Bullerup vil der for nogle af de ture, der vejnettet ikke er medtaget. Det fremfø- i dag kører ad Borsvinget til Kerte- g. Ændring af busruter res, at det østlige alternativ er billigst mindevej, blive tale om en vis omvejs- Lukning af Borsvinget medfører en for- når overslagene korrigeres for disse kørsel. Det gælder fortrinsvis turene til ringelse af busbetjeningen til Bullerup, forhold. og fra den vestlige del af Bullerup. For hvilket bl.a. forhindrer ældre i at deltage trafikanter på stinettet vil der ikke være i forskellige aktiviteter, og det bliver Svar: tale om væsentlige ruteændringer. umuligt for familier uden bil at besøge Det er korrekt, at der ikke i anlægsover- hinanden udenfor samme sogn. Der slaget har været medtaget udgift til ud- Det skønnes, at der i den vestlige del af foreslås en ændring af busruten, så bygning af Kertemindevej til 4 spor. Seden kan blive en begrænset trafik- bussen kører ad Kertemindevej, ind i Kertemindevej er byggeliniesikret med forøgelse på Bullerupvej, hvis Bullerup- Bullerup, rundt i Bullerup By og videre henblik på en udvidelse til 4 spor. På vej lukkes mod Kertemindevej. Det for- ad Lunden til Agedrup. strækningen mellem Lunden og Ring 3 udsættes dog, at Bullerupvej i så fald vil Ring 3 projektet (hovedforslaget) får en anden tilslutning til Kerteminde- Svar: medføre en trafikstigning. Denne trafik- vej øst for Seden, og at denne tilslut- Fyns Amt er enig i, at lukning af Bor- stigning vil bevirke at tidspunktet, hvor ning til den tid bl.a. kan betjene nær- svinget i en årrække vil medføre en for- det vil være aktuelt at udbygge Kerte- genbrugsstationen. I en første etape, ringelse af busbetjeningen i den vest- mindevej til 4 spor fremskyndes. En ud- hvor det kun er de to vestlige spor af lige del af Bullerup. Odense Bytrafik har bygning mellem Ring 3 og Lunden en Ring 3, der skal tilsluttes Kerteminde- vurderet, at stoppestederne på Bor- ca. 1 km lang strækning kan ske i vej, forventes ikke en lukning af svinget må nedlægges. De maksimale nordsiden af Kertemindevej, således at Bullerupvej, og dermed heller ikke æn- gangafstrande til nærmeste busstoppe- haverne syd for Kertemindevej ikke be- dringer i trafikmønstret i Seden. sted vil derved øges fra ca. 600 m til ca. røres. Omkostningen vil være ca. 13 1200 m. Fyns Amt finder dog, at det på mio. kr (prisniveau 2002, inkl. arealer- sigt kan være muligt at omlægge busru- hvervelse, ekskl. moms). Det kan være Ved lukning af Borsvinget vil den trafik, terne i området, eventuelt i forbindelse et diskussionsemne, om en del af den- der i dag benytter Borsvinget til og fra med den planlagte byudvikling i Seden ne udgift bør tillægges hovedforslaget Kertemindevej, skulle køre via Lunden. Syd og Bullerup Syd. Der kan dog ikke i som en meromkostning. Her vil trafikken fordele sig hhv. mod dag angives en tidshorisont for hvornår nord til Kertemindevej og mod syd til disse muligheder kan blive aktuelle. Det kan endvidere oplyses, at der ikke i Åsum (med forbindelse til bl.a. Ring 3 de samlede overslag er medtaget udgif- mod syd og Åsumvej mod Odense). h. Afstand til boliger og institutioner ter til en evt. ny lokalvej nord for Kerte- Lunden vil samlet set blive aflastet for Hovedforslaget vil medføre, at Ring 3 vil mindevej. Vejens linieføring og udform- trafik. Belastningen nærmest krydset vil forløbe tæt på boliger, ældrecenter ning er ikke endeligt fastlagt, ligesom være stort set uændret i forhold til 0-al- samt en børnehave i Seden Syd. tidshorisonten er meget usikker. Skulle ternativet, men der vil blive tale om en vejen anlægges i dag med en køre- stigning i forhold til dagens situation. Svar: banebredde på omkring 5 m skønnes Denne stigning skal også ses i lyset af, Hvor Ring 3 passerer boligområder, vil en udgift i størrelsesorden 5 mio. kr. at der er planlagt en udbygning af et nyt der blive etableret støjvolde, som sikrer boligområde syd for Bullerup. Det kan at bolig- og institutiionsområder ikke bli- Øvrige kommunale følgeudgifter til æn- med tiden blive nødvendigt at etablere ver belastet med trafikstøj, der overskri- 6 dringer af vej- og stinettet er medtaget yderligere et tilfartsspor på Lunden i der de vejledende støjgrænser for støj- overslagene i VVM redegørelsen, her- krydset ved Kertemindevej, således at følsom arealanvendelse, som bl. a. bo- under bl.a. stibro ved Skovmålvej og der bliver både et venstresvingsspor og lig- og institutionsområder. En omhyg- lokalvej mellem Lunden og Ring 3. et kombineret højre- og ligeudspor. I gelig udformning og beplantning af støj- forbindelse med en udbygning af Kerte- voldene vil mildne indtrykket af vejen og Fyns Amts Vejvæsen har vurderet, at mindevej til 4 spor, kan en ombygning støjvoldene set fra boligområderne. selvom hovedforslaget tillægges mer- af krydset til en rundkørsel desuden omkostninger på baggrund af ovenstå- overvejes. i. Videreudbygning af Seden Syd ende dvs. maximalt 18 mio. kr. vil Seden Syd er ikke færdigudbygget, og hovedforslaget ikke blive dyrere end det Det fremføres, at en lukning af 2 kom- etablering af Ring 3 som hovedforslaget østlige alternativ. muneveje, som forbinder Seden med vil fjerne folks lyst til at bo i Seden Syd, Bullerup/Agedrup, vil ødelægge samek- hvorfor områdets betydning som bolig- f. Lukning af kommuneveje sistensen af disse 3 bysamfund, det bli- område i fremtiden vil blive mindre. Lukningen af kommunevejene Borsvin- ver sværere for borgerne at benytte get og Bullerupvej ved Kertemindevej idrætsfaciliteter, og det idrætslige, so- vurderes af nogle, at ville medføre en ciale og kulturelle netværk i området øget trafik i Seden og Bullerup. Der ødelægges.

56 Svar: ken på de overordnede veje Ring 3 og Svar: Idet der bliver etableret støjvolde, som Kertemindevej. Lunden vil ved etableringen af Ring 3 beskrevet ovenfor, vurderes det, at om- blive aflastet for trafik, således den vil rådet stadig vil være et attraktivt bolig- Etablering af en tunnel til biler under få mindre karakter som smutvej for område. Da linieføringen for hoved- rundkørslen vil kræve en rampe på ca. gennemkørende trafik, end det er tilfæl- forslaget har været byggeliniesikret si- 180 m´s længde på begge sider af det i dag. den 1973, har muligheden for etablering rundkørslen, hvilket vil medføre ekspro- af Ring 3 på dette sted i øvrigt været priation af ca. 8 ejendomme og med- n. Risiko for flere ulykker kendt før Seden Syd blev påbegyndt. føre store udgifter til omlægning af Hovedforslaget vil medføre flere ulyk- Det fremgår af lokalplanen for Seden naturgasledning, fjernvarmeledninger ker, idet folk vil krydse Ring 3 til fods, i Syd, at området grænser til den kom- m.m. Tunnelen vil komme til at ligge stedet for at benytte de nye gangbroer. mende Ring 3. delvis under grundvandsspejlet. Etable- Odense Kommune har oplyst, at man ring af en tunnel under grundvandsspej- Svar: ikke forventer at etableringen af Ring 3 let vil kræve en midlertidig eller perma- Fyns Amt er opmærksom på risikoen for vil gøre det vanskeligere at sælge byg- nent grundvandssænkning. Afhængig af ulykker ved krydsning af Ring 3 og gegrunde i området, såfremt Ring 3´s li- jordens beskaffenhed kan det medføre Kertemindevej andre steder, end der for nieføring (hovedforslaget) bliver som sætninger, der i værste fald kan skade vejanlægget er forberedt for. Ved udar- vist i kommuneplan og lokalplanerne for bygninger omkring grundvandssænk- bejdelsen af detailprojektet vil Vejvæse- de nye byudviklingsområder. ningen. Disse forhold vil blive under- net i samarbejde med Odense Kom- søgt nærmere, såfremt der skal arbej- mune søge at tilrettelægge stinettet så- j. Støjpåvirkning des videre med et tunnelprojekt. Det vil ledes, at så få som muligt fristes til at Støj har stor indvirkning på menneskers være lidt lettere at føre en stitunnel un- krydse uhensigtsmæssige steder på helbred. der Kertemindevej øst for rundkørslen, vejnettet. I et vist omfang vil støj- idet rampen så kun skal have en voldene forhindre gående i at krydse Svar: længde på ca. 100 m. Dette vurderes at Ring 3. Fyns Amt har stor forståelse for, at der koste 4-5 mill. kr under forbehold for er støjgener i forbindelse med vejanlæg forudsætningerne for en grundvands- o. luftforurening og vejtrafikken. Derfor er der også i Re- sænkning. En stibro vil formentlig være Etablering af Ring 3 som hovedforsla- gionplanen - med udgangspunkt i Miljø- en anlægsteknisk og økonomisk mere get vil medføre luftforurening, som bl.a. styrelsen vejledende støjkrav fastsat hensigtsmæssig løsning. vil gå ud over en børnehave, og sund- retningslinier for trafikstøj, der gælder hedsudgifter til allergikere og astmati- ved etablering af nye veje. Disse ret- I en første etapeløsning forudsættes, at kere vil stige voldsomt. ningslinier er også medtaget i region- fodgængere og cyklister kan krydse plantillægget. For at forebygge støjge- Kertemindevej i det signalregulerede Svar: ner etableres støjvolde eller på anden kryds ved Ring 3/Kertemindevej. Når I VVM-redegørelsen er luftforureningen måde støjafskærmning, således vej- krydset på et tidspunkt skal ombygges fra vejtrafikken behandlet. Det vurde- trafikstøjen ved boliger ikke overstiger afhængig af trafikudviklingen skal res, at hverken nuværende eller kendte en døgnmiddelværdi på 55 dB(A). der ses nærmere på mulighederne for fremtidige grænseværdier for luftforure- stitrafikanter på tværs af Kertemindevej. ning overskrides. Udformningen og pla- k. Ændring af rundkørsel ceringen af vejnettet medfører desuden, Det foreslås, at den rundkørsel, der l. Sammenkædning med kanalforbin- at der ikke er risiko for ophobning af skal etableres, hvor Ring 3 skal ud- delse luftforurening, som det f.eks. kan være munde i Kertemindevej udformes, så Hovedforslaget blev oprindeligt kædet tilfældet i smalle gaderum i byområder også Borsvinget og Bullerupvej kan til- sammen med en fast forbindelse over med høj og sammenhængende bebyg- sluttes. Odense Kanal. Denne sammenhæng er gelse i begge vejsider. imidlertid ændret. Dette taler for det øst- Der er også forslag om, at der etableres lige alternativ fremfor hovedforslaget. p. H. C. Andersen Skoven en tunnel til biler under rundkørslen. Der er brugt mange ressourcer på at Denne tunnel skal forbinde Bullerup og Svar: etablere H. C. Andersen Skoven. Seden, der hvor Bullerupvej og Borsvin- Det er korrekt, at der tidligere har været Hovedforslaget vil bevirke, at skoven get i dag munder ud i Kertemindevej. planer om at forlænge Ring 3 nord for bliver mindre attraktiv på grund af støj den nuværende Kertemindevej. På det og forurening fra trafikken. Den foreslåede nye forbindelsesvej tidspunkt var der samtidig planer om en nord for Kertemindevej kan spares, hvis forlægning af Kertemindevej nord om Svar: 6 et af ovenstående forslag vedtages. Seden. Der var dog tale om samme pla- Fyns Amt er enig i, at passagen af cering af Kanalforbindelsen krydsnin- H.C.Andersen Skoven i en afstand af Svar: gen af Odense Kanal, som der er peget ca. 150 m fra skoven, i nogle tilfælde Rent geometrisk kan det lade sig gøre på i Regionplanen og Kommuneplanen kan være en gene for den rekreative at tilslutte Borsvinget og Bullerupvej til for Odense i dag. Det er Fyns Amts op- udnyttelse af den østligste del af sko- rundkørslen ved at øge diameteren på fattelse, at hovedforslaget giver en ven nærmest Ring 3. Fyns Amt finder rundkørslen for at opnå den nødven- bedre sammenhæng til Kanalforbindel- dog ikke, at forholdet skal være afgø- dige afstand mellem de tilsluttede veje. sen end den østlige linieføring. rende for linieføringen af Ring 3. Fyns Amt kan imidlertid ikke anbefale løsningen, da den vil medføre kapaci- m. Lunden som smutvej q. Forringelse af ejendomsværdier tetsmæssige problemer i rundkørslen. Hovedforslaget medfører en overbelast- Hovedforslaget medfører en forringelse Fyns Amt er desuden betænkelig ved ning af Kertemindevej, hvilket medfører, af ejendomsværdierne og umuliggør de trafiksikkerhedsmæssige risici ved at Lunden vil blive brugt som smutvej. salg af byggegrunde i området. sammenblanding af lokaltrafik og trafik-

57 Svar: gelsen af trafikvejnettet, som både f. Flytning af problemer fra hoved- Det kan ikke udelukkes at Ring 3 med- Kertemindevej og Ring 3 indgår i, at linieføringen fører et fald i ejendomsværdierne i om- lede den gennemkørende trafik, herun- Etablering af det østlige alternativ i ste- rådet. Idet denne linieføring har været der også lastbiltrafikken uden om det for hovedforslaget vil blot flytte pro- kendt siden starten af 1970´erne, må byområderne. blemer fra beboerne i Seden Syd og det dog forventes at ejendomspriserne i den vestlige del af Bullerup til beboerne en vis udstrækning har taget højde for c. Påvirkning af lokalområdet i Agedrup. den kommende vej. Muligheden for salg Bullerup/Agedrup/Vester Kærby af byggegrunde i området bør derfor Lokalområdet Bullerup/Agedrup og Ve- Svar: heller ikke påvirkes væsentligt af, at vester Kærby har en naturlig og historisk Det vurderes, at det østlige alternativ vil jen nu kommer. Derfor forventes det sammenhæng. Den østlige linieføring give nogenlunde samme påvirkninger til ikke, at etablering af Ring 3 vil gøre det vil afskære Vester Kærby fra lokalsam- nabobeboelser, som etablering af vanskeligere at sælge byggegrunde i fundet hvad angår skole, indkøb, idræt hovedforslaget. området, såfremt Ring 3´s linieføring og kirke. Postudbringningen i den øst- (hovedforslaget) bliver som vist i kom- lige del af sognet vil muligvis skulle va- g. Ændring af Holevvejs linieføring muneplan og lokalplanerne for de nye retages af Munkebo Postkontor, hvilket Det østlige alternativ medfører, at byudviklingsområder. kan medføre at Bullerup Postkontor luk- Holevvej skal føres over Ring 3 på en 4 ker, og at området vest for Ring 3 skal m høj dæmning, hvilket vil ødelægge r. Tilslutning til Kertemindevej med betjenes fra Vollsmose Postkontor. udsigten i området, bl.a. fra ejendom- en 2-plansløsning men Holevvej 38. Hvis Ring 3 føres over Kertemindevej, Svar: vil dette medføre en del støj og luftfor- Som projektet er skitseret i det frem- Svar: urening for de nærmeste naboer. lagte regionforslag giver det østlige al- Etablering af niveaufri skæringer mel- ternativ kun få ændringer af lokalvej- lem Ring 3 og de lokale veje vil med- Svar: nettet. Agedrupvej foreslås dog lukket føre, at de lokale veje nogle steder skal Støjberegningerne viser, at det er muligt som vejforbindelse ved skæringen med hæves, og dette vil påvirke udsigten fra at overholde regionplanens retningsli- Ring 3. Via en stibro vil forbindelsen ejendomme i området, og I enkelte til- nier for vejtrafikstøj både ved en løs- dog blive opretholdt for cyklister og fod- fælde også adgangsforholdene. ning i et plan, f.eks. en rundkørsel, og gængere, mens biltrafikken henvises til for den skitserede toplansløsning. Kertemindevej. Ved overføringen af Holevvej ved skæ- ringen med det østlige alternativ er tre d. Påvirkning af naturområder ejendomme væsentligt påvirket uhel- DET ØSTLIGE Ræveskoven og Vejrup Å er sande digt. Bl.a. vil boligen på Holevvej 38 få værdier for et godt lokalområde. Vejrup en vejdæmning meget tæt på vindu- ALTERNATIV Å er lagt tilbage til det oprindelige for- erne. Såfremt der skal arbejdes videre løb. Gennemførelse af den østlige linie- med denne løsning, finder Fyns Amt, at a.Støj- og støjvolde føring vil være en stor belastning for na- der om muligt bør tilstræbes en mere Det østlige alternativ vil medføre en be- turen, idet den østlige linieføring går tæt skånsom løsning dette sted, gerne i tydelig støj ved en række boliger i Age- forbi Ræveskoven og passerer Vejrup Å samarbejde med ejere og beboere af drup, og boligerne vil derved falde i og vil påvirke naturområderne væsent- de berørte ejendomme. værdi. ligt. Linieføringen harmonerer ikke med retningslinier for Natura 2000 områder. h. Afbrydelse af Skovmålvej Svar: Såfremt Skovmålvej kun føres over Linieføringen for det østlige alternativ er Svar: Ring 3 som en stibro, vil dette medføre lagt således, at det er muligt at dæmpe Det østlige alternativ vil give en større at en række beboere kun kan komme til vejtrafikstøjen ved hjælp af støjvolde, påvirkning af naturen end hovedforsla- deres ejendomme ad en privat fælles- således at regionplanretningslinierne get, bl.a. fordi 3 vandløb krydses, og vej via Langeskov Kommune, hvilket vedr. støj kan overholdes. vejen vil forløbe tæt op ad Ræve- findes uheldigt. skoven. b. Trafikbetjening af Nordøstfyn Svar: Trafikken til Lindø, Hindsholm, Munke- e. Påvirkning af Agedrup Kirke med Der vil blive tale om en begrænset bo og Kerteminde vil få en bedre trafik- omgivelser omvejskørsel for 2 boliger. Fordelene forbindelse, og når Lindøterminalen ud- Gennemførelse af den østlige liniefø- ved at føre Skovmålvej over Ring 3 som 6 vides, vil den tunge trafik blive ført ring vil medføre en stor belastning for en vejbro vil ikke stå mål den øgede udenom boligområder, såfremt det øst- Agedrup Kirke, idet vejen går rundt om anlægsudgift. Forholdet gælder også lige alternativ vælges frem for hoved- Agedrup Kirke og forstyrrer gudstjene- hovedforslaget. forslaget. ster og kirkegårdsbesøg. Linieføringen harmonerer ikke med fredningen af Kir- j. Fald i ejendomspriser Svar: kens omgivelser. Etablering af det østlige alternativ vil Ved trafikberegningerne til brug for medføre, at ejendomspriserne i Age- VVM-undersøgelsen er der regnet med Svar: drup vil falde. en vækst i trafikken på Kertemindevej Agedrup Kirke er omgivet af en kirkebe- ved grænsen mellem Odense og Mun- skyttelseszone.Det østlige alternativ vil Svar: kebo Kommune på ca. 40% i perioden forløbe tæt på Agedrup Kirke, Ring 3 vil Det må forventes, at gennemførelse af frem til 2015. Det er Fyns Amts vurde- forløbe i kirkebeskyttelseszonen, og det østlige alternativ medfører, at ejen- ring, at der derved er taget højde for den tværgående vej Agedrupvej vil blive domspriserne i den østlige del af Age- trafikudviklingen i det nordøstfynske hævet. Agedrup Kirke vil herved blive drup falder, idet denne linieføring ikke område, herunder også konsekven- berørt af denne linieføring. tidligere har været kendt, og at købere serne af udbygningen af Lindøtermi- til ejendomme derfor har handlet i tillid nalen. Det er hensigten med fastlæg- til de gældende planer.

58 k. Uheldsrisiko ved krydsende dyr planlægningen snarest muligt, så bl.a. Bag ved Ræveskoven ligger der en JBJ-Ost kan opnå en byggetilladelse. mindre skov, benævnt Rådyrenes skov, hvor mange rådyr holder til. Når Svar: disse rådyr i panik flygter ud af skoven, Fyns Amt er enig i, at de vestlige alter- f. eks. når der kommer mennesker, kan nativer ikke giver en optimal løsning, og rådyr blive til stor fare for trafikken på at begge linieføringer er problematiske i Ring 3, såfremt den østlige linieføring forhold til natur og rekreative interesser vælges. omkring Odense Å. Derfor er de vestlige alternativer heller ikke belyst i Svar: samme omfang som hovedforslaget og Vejvæsenet har i slutningen af 2002 i det østlige alternativ. De er imidlertid forbindelse med en ny plan fra Miljø- vurderet i VVM-redegørelsen, idet de ministeriet vurderet den aktuelle indsats har været bragt i forslag i foroffentlig- i forhold til uheld med dyr. hedsfasen. For så vidt angår udbyg- ningsplaner for JBJ-Ost, der er i konflikt I perioden 1997-2001 har politiet regi- med en af de vestlige linieføringer, har streret i alt 59 uheld med påkørsel af Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg på dyr på landevejene i Fyns Amt. Hoved- mødet den 23. januar besluttet ikke at parten af påkørslerne rammer løsgå- nedlægge forbud mod byggeriet efter ende hunde, heste og kreaturer, mens Vejlovens bestemmelser. antallet af påkørt vildt kun udgør 15 uheld i perioden. Antallet af påkørte vilde dyr forventes dog at være langt ET ØSTLIGERE højere, men Vejvæsenet har ikke tal herfor. Hertil kommer også et ukendt ALTERNATIV antal uheld i forbindelse med manøvrer for at undgå påkørsel af dyr. Der er fra flere sider stillet forslag om en mere østlig linieføring end det øst- Der er opsat advarselstavler for dyre- lige alternativ med følgende begrundel- vildt på 39 strækninger på landevejs- ser: nettet. Denne skiltning er gennem årene justeret efter behov. Ydermere er 1. En ringvej bør placeres tilstrækkeligt der på en række strækninger monteret langt udenfor bebyggede områder, vildtspejle på de hvide reflekspæle. En- for ikke at genere borgere med støj. delig har en række lodsejere i egen in- 2. Hvis Ring 3 hovedsageligt skal be- teresse opsat vildthegn. tjene trafikken til Nordøstfyn, bør vejen placeres længere mod øst end Det vil også være tiltag af ovennævnte det østlige alternativ. Den forventede type, der kan være relevant det pågæl- trafikudvikling bl.a. fra Lindø Termi- dende sted nordvest for Ræveskoven. nalen betyder, at der er brug for en En egentlig overført faunapassage, som bredere vej, og denne vej bør etable- eksemplificeret i selve VVM rapporten res i lige linie fra Munkebo til motor- Nyborgvej. Linieføringerne er skitseret i for så vidt angår hovedforslaget, vurde- vejen i et tyndt befolket område. nedenstående skitser, og svarer efter res at være så dyr, at gevinsten ikke 3. Et østligere alternativ vil komme Fyns Amts vurdering til forslagene, der står mål med omkostningerne. længere væk fra naturområder, bl.a. er stillet. Ræveskoven. 4. Et østligere alternativ vil også For begge linieføringer er der tale om DE VESTLIGE komme længere væk fra Agedrup en tilslutning til Kertemindevej mellem Kirke og derved ikke påvirke kirken Vester Kærby og Agedrup. En tilslutning ALTERNATIVER og dens omgivelser så markant. øst for Vester Kærby vurderes ikke rea- 5. Ved at placere vejen længere mod listisk at inddrage i overvejelserne på a. Vurdering af realisme øst vil der ikke være så mange be- grund af merudgiften til den noget læn- De vestlige alternativer er ikke realisti- boere der vil blive påvirket af vej- gere vejstrækning og etablering af 6 ske, da de ikke giver den optimale løs- anlægget. broer ved Geels Å og kommunevejene ning og desuden ødelægger naturvær- 6. Når vejen trækkes længere væk fra Kærbygade/Lerhusene og evt. dier ved Odense Å. Disse 2 alternativer beboede områder vil der ikke opstå Radbyvej. bør derfor tages ud af planlægningen så mange farlige situationer for hurtigst muligt. bløde trafikanter. Linieføringsforslagene blev ved udar- 7. Gartnervænget vil ikke blive delt, så- bejdelsen af VVM-redegørelse for Ring En eksisterende virksomhed JBJ-OST, fremt der vælges en linieføring, der 3 syd for Nyborgvej sammenlignet med der ligger i linieføringen for det vestlige forløber øst om Gartnervænget. hovedforslaget og det østlige alterna- alternativ V1 vil gerne udvide produk- tive, der er medtaget I den aktuelle tionsbygningerne. Der er ikke opnået Svar: VVM-redegørelse. Begge linieførings- byggetilladelse med henvisning til at To mere østligt beliggende linieføringer forslag giver en mindre aflastning af udvidelsen ligger i linieføringen for det for Ring 3 har tidligere været behandlet vejnettet I Odense-området end det øst- vestlige alternativ V1. De vestlige alter- i forbindelse med VVM for Ring 3 syd lige alternativ. Både for de trafikale kon- nativer må anses som urealistiske og for Nyborgvej, idet de har været rele- sekvenser og anlægsøkonomien har disse alternativer bør derfor tages ud af vante i forhold til vurderingen af den det betydning, at forbindelsesvejen til mulige skæring mellem Ring 3 og Åsum, Lunden og en senere forlægning

59 af Åsumvej nord om Åsum bliver læn- Svar: gere og dyrere end for det østlige alter- Fyns Amt er indstillet på at arbejde med nativ. Det ene af alternativerne vil be- alternative muligheder for vejløsninger røre et højt målsat naturområde ved omkring Gartnervænget og Rågelunds- Rågelund og Vejrup Å, medens det an- vej. det alternativ berører et mindre fred- skovsareal øst for Gartnervænget ved Omkring det fremlagte planforslag skal Åsum. nævnes, at det tager udgangspunkt i at Rågelundsvej afbrydes ved Ring 3 og i I regionplantillægget Etablering af Ring stedet vejbetjenes mod nord til 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej og Niels tilslutningsanlægget nord for Åsum. Bohrs Allés forlængelse til motorvej Derved opnås en fredeliggørelse af E20 er skæringen med Nyborgvej lagt Rågelundsvej og Ryttervej gennem fast. Det betyder også, at når Ring 3 er Åsum samt en adgangsvej til det plan- planlagt som en højklasset vej, må Ring lagte væksthusområde syd for Gartner- 3 nord for Nyborgvej nødvendigvis tage vænget. Bortfalder forudsætningen om udgangspunkt i denne skæring. Derfor at Rågelundsvej skal sikres forbindelse har det ikke været aktuelt med en mere mod nord til Gartnervænget kan der pe- detaljeret behandling af ovennævnte ges på flere muligheder. østlige alternativer i den aktuelle VVM- redegørelse. Skitserne viser eksempler på mulige alternativer til løsningen vist i plan- Ring 3/Nyborgvej være at foretrække Åsum forslaget. ud fra rent anlægsøkonomiske kriterier. Tilslutninger længere mod øst på a. Vejforholdene ved Gartnervænget Der er peget på to muligheder for en Nyborgvej vil medføre behov for etable- øst for Ring 3 forbindelse fra Gartnervænget mod ring af ny rundkørsel eller kanalisering- Flere henvendelser, herunder også æn- nord til det planlagte tilslutningsanlæg sanlæg på Nyborgvej, og disse løsnin- dringsforslag, angår lokalvejnettet øst nord for Åsum. ger vil derfor blive noget dyrere end de for Ring 3 ved Gartnervænget og Råge- førnævnte. lundsvej. Her er der for både hovedfor- For Rågelundsvej kan der være tale om slaget og den østlige linieføring skitse- enten at bibeholde en vejforbindelse ret en løsning, hvor Gartnervænget og over Ring 3 ved etablering af en vejbro Rågelundsvej lukkes ved Ring 3. Ved eller en vejforbindelse til Nyborgvej. Rågelundsvej anlægges dog en stibro. Den billigste løsning vil være etablerin- Rågelundsvej og Gartnervænget vej- gen af en vejbro ved Ring 3. Dernæst betjenes i stedet via ny lokalvej parallelt kunne en løsning med en ny vejforbin- med Ring 3 til tilslutningsanlægget nord delse til den østlige rundkørsel ved for Åsum, hvor der også opnås forbindelse til lokalvejen til Lunden.

Gartneriet Vestdal berøres væsentligt af lokalvejsløsningen, der medfører at en del af en væksthus må nedrives. Endvi- dere har Fyns Amt nedlagt et forbud mod en planlagt udvidelse af gartneriet på det areal, der ønskes udnyttet til den nye lokalvej, i henhold til §36 i Vejloven.

Det foreslås, at Rågelundsvej overvejes vejbetjent til Nyborgvej og at vejforbindelsen mellem Gartnervænget og til- slutningsanlægget til Ring 3 rykkes mod øst i naturlig forlængelse af den østlig- 6 ste del af Gartnervænget. Et andet forslag vedr. samme problematik går på, at der ikke anlægges en forbindelse mellem Gartnervænget til Ring 3 men alene er vejforbindelse til Rågelundsvej b. Det lokale vejnet Svar: og Nyborgvej med en østligere liniefø- Ring 3 bør føres under Rågelundsvej, I det fremlagte forslag er Rågelundsvej ring i forhold til den skitserede liniefø- så Rågelundsvej ikke afbrydes. Åsum- foreslået afbrudt som vejforbindelse ved ring i projektet. En indsigelse går på, at vej og Staupudevej bør også holdes krydsningen med Ring 3. Der etableres Rågelundsvej ikke bør lukkes ved Ring åbne, så Aasum ikke ender som mu- dog en stibro. Denne løsning vil med- 3, idet dette vil være uheldigt for er- seum. føre en fredeliggørelse af især Rytter- hvervsudviklingen i Åsum, hvor er- vejen i Åsum. hvervsvirksomhederne vil få en trafikalt set dårligere beliggenhed.

60 c. Hurtig etablering af vejen f. Forbud mod lukning af eksiste- Svar: Ring 3 fra Nyborgvej til Kertemindevej rende veje Fyns Amt finder ikke, at det på på læn- bør etableres så hurtigt som muligt for Der er vedtaget en lov, der forbyder at gere sigt vil være muligt at undvære at aflaste Staupudevej og Svendsager- lukke gamle veje, og Rågelundsvej er Ring 3. Tværtimod er Ring 3 mere nød- vej. Staupudevej må lukkes straks og en gammel Rigsvej til Nyborg fra 1500 vendig nu end nogensinde før på grund permanent. Der er ingen væsentlig for- tallet. af etablering af Odense Svendborg skel på hovedforslaget og det østlige al- motorvejen. Lukninger af dele af vejnet- ternativ, hvorimod de vestlige alternati- Svar: tet samtidig med udbygning af eksiste- ver må vurderes som udelukket. I henhold til Naturbeskyttelseslovens § rende vejnet løser ikke vejstrukturen i 26 er anlagte veje og befæstede stier i forhold til byudviklingsområderne. Fyns Svar: det åbne land åbne for færdsel til fods Amt er derfor af den opfattelse, at første Fyns Amt påregner at kunne etablere 1. og på cykel. Der er dog ingen forbud etape af Ring 3 bør realiseres nu. etape af Ring 3 mellem Nyborgvej og mod lukning af eksisterende veje. I Kertemindevej dvs. de to vestlige dette tilfælde vil der blive etableret en c. Afståelse af vejadgang spor så vejen kan åbnes for trafik i gang- og cykelbro over Ring 3, så det I/S Aasumgaard mister en tinglyst vej- 2006. Såfremt denne tidsplan holder vil kun er biltrafik der lukkes for. Biltrafik adgang til matr. nr. 8 m, og skal endvi- det kun være ca. 1 år senere en åbnin- reguleres ikke efter naturbeskyttelses- dere afgive jord til en ny lokalvej. Dette gen af Ring 3 syd for Nyborgvej. loven. kræves kompenseret. Odense Kommune har med hensyn til en evt. lukning af Staupudevej oplyst, at g. Tilslutning til Lunden Svar: kommunen er indstillet på, f.eks. i en Den nye lokalvej mellem Ring 3 og Lun- Det forudsættes, at de berørte lodsejere forsøgsperiode, at lukke Staupudevej et den er uhensigtsmæssig, idet vejen lig- sikres de nødvendige vejadgange i for- passende sted. ger hen over ejendommen Rævegyden bindelse med detailprojektering og 26, hvilket er unødvendigt. Hvis ekspropriationsproces, og at der sker d. Gennemførelse af hele Ring 3 i en tilslutningsvejen flyttes 300 m længere fastsættelse af erstatningsbeløb. etape mod nord vil området blive skånet for Ring 3 bør etableres hurtigst muligt og trafikstøj og støjbegrænsende foran- d. Opdeling af landbrugsejendomme gerne i en etape for at aflaste Staupu- staltninger. Flere lodsejere har gjort opmærksom devej og Svendsagervej. Såfremt Ring på, at Ring 3 vil skære nogle landbrugs- 3 ikke etableres i en etape, vil der Svar: ejendomme, hvilket vil forringe eller komme mere trafik på skolevejen fra Der er ved placeringen af tilslutningsan- endog umuliggøre en fortsat erhvervs- Åsum til Seden, og skolevejen vil blive lægget ved Åsum arbejdet med en mæssig drift af disse ejendomme. farlig at færdes på. række forskellige hensyn. Den valgte placering, der er vist i VVM-redegørel- Svar: Svar: sen, tilgodeser dels en større afstand til Strukturdirektoratet har anbefalet, at der Fyns Amt påregner at etablere Ring 3 bebyggelserne ved Rævegyden, og ve- som afværgeforanstaltning bliver gen- fra Nyborgvej til Kertemindevej i umid- jen kan herved indgå i en senere for- nemført en jordfordeling i området. delbar fortsættelse af Ring 3 fra Ørbæk- lægning nord om Åsum By. Fyns Amt vil gerne medvirke til at der vej til Nyborgvej. Det kan dog ikke ude- gennemføres en jordfordeling i området lukkes, at den sydlige del af Ring 3 vil som afværgeforanstaltning for den de- blive færdig før den nordlige del. ØVRIGE EMNER ling af landsbrugsejendomme, som vej- anlæggene medfører. e. Placering i terrænet a. Det lokale stinet Ud for Rævegyden 6 bør Ring 3 graves Det lokale stinet bør justeres, så bebo- 6 m ned i terrænet, og den jord der gra- ere i området bliver mindre generet af INDSIGELSER FRA ves op bør anvendes til støjvolde. stierne. Bl. a. bør cykelstien syd for ejendommen Hvenekildeløkken 80 ryk- OFFENTLIGE Svar: kes mod syd for ikke at genere denne MYNDIGHEDER M.M. Det er ikke realistisk af grave Ring 3 ejendom. væsentligt mere ned i terrænet, end det 1. Odense Kommune er skitseret i det fremlagte projekt. Hvor Svar: Odense Kommune har anbefalet meget vejen kan graves ned bestem- Odense Kommune har oplyst, at stien hovedforslaget, og bemærker at både mes bl.a. sammenhæng til skærende er medtaget i lokalplan 3-560 for Seden hovedforslaget og det østlige alternativ veje, herunder evt. tilslutningsramper, Syd, at stien er etableret, og at der i øv- vil medføre en opdeling af lokalområ- 6 vandløb, der skal underføres, grund- rigt er bygget syd for stien, hvorfor der der, og at hovedforslaget har været vandsspejl, eksisterende tekniske an- ikke er planer om at flytte stien. byggeliniesikret I mere end 30 år. læg, herunder naturgasledninger, fjern- Odense Kommune henstiller, at der af varmeledninger, hovedkloakledninger b. Undladelse af etablering af Ring 3 hensyn til det flade landskab ved Bul- m.v. Hovedforslaget for Ring 3 på Det er foreslået at undlade at etablere lerup og Seden arbejdes for, at Ring 3 strækningen mellem Nyborgvej og Ring 3 og i stedet forbedre de eksiste- tilsluttes Kertemindevej i en rundkør- Kertemindevej er i det fremlagte projekt rende veje. F.eks. kan en del små veje sel, når tilslutning til det signalregule- foreslået placeret, så der samlet set er lukkes for gennemkørende trafik, hvor- rede kryds ikke længere kan afvikle tra- et jordoverskud på 195.000 m³, efter ved trafikken ledes til de større veje. fikken tilfredsstillende, så der udeluk- etablering af støjvolde. For den østlige Ved forskydning af folks arbejdstider kende er mulighed for tilslutning af Ring linieføring ved Agedrup vil krydsningen kan bolig/arbejdpladsstrafikken fordeles 3 til Kertemindevej i niveau, og at det af Vejrup Å og Pilebækken begrænse i et større tidsrum, hvorved vejene undgås at berøre eksisterende bebyg- mulighederne for at lægge Ring 3 læn- bedre kan tage trafikken, og der kan gelser ved placering af rundkørslen. gere ned i terrænet på denne dels- spares en del penge. trækning.

61 Svar: 3. Kerteminde Kommune og Mun- planområdet. For at afklare eventuelle Fyns Amt vurderer, at hverken en rund- kebo Kommune fortidsminders udstrækning, vil det kørsel, en større udbygning af signal- Både Kerteminde Kommune og Mun- være hensigtsmæssigt at foretage en anlægget eller et toplans-kryds vil være kebo Kommune peger på den østlige li- arkæologisk forundersøgelse forud for muligt uden at ejendommen Bullerupvej nieføring. start af anlægsarbejdet. 86 nordøst for krydset nedrives. Et toplans-kryds, som skitseret i VVM-rede- Kerteminde Kommune fremhæver bl.a. Svar: gørelsen, vil desuden berøre bygninger at den østlige linieføring vil give en god Umiddelbart efter at arealerne er eks- på ejendommen Kertemindevej 250, trafikløsning for Kerteminde Kommune, proprieret, etablerer museet søgegrøfter der er en landbrugsejendom med gård- idet det herved bliver lettere at komme for på denne måde at afgrænse rele- butik. I den forventede 1. etape for fra Kerteminde til motorvejen, hvilket er vante områder for nærmere undersø- Ring 3 med anlæg af de to vestlige spor afgørende for Kerteminde Kommunes gelser. frem til det eksisterende kryds ved udvikling. Den østlige linieføring vil fun- Bullerupvej/Kertemindevej påregnes in- gere som omfartsvej for Odense, uden 6. Danmarks Naturfredningsforening gen af ejendommene dog væsentligt at gennemskære Odenses østlige by- Der er ikke behov for at etablere Ring 3. berørt. dele. Det henstilles derfor, at Fyns Amt Tiden er løbet fra dette projekt, som vurderer VVM-redegørelsen ud fra ikke er bæredygtigt, idet flere veje med- Alle tre krydsløsninger vurderes at regionens samlede interesser. fører mere trafik og herved også øger kunne udformes, så den nødvendige CO²-udledningen. Det bør derfor analy- kapacitet til afvikling af trafikken er til Det østlige alternativ giver en næsten seres grundigt om der er behov for Ring stede. Sikkerhedsmæssigt og trafik- direkte forbindelse fra Munkebo til Mo- 3. Hovedforslaget er det forslag, der afviklingsmæssigt skal fortrinsvis peges torvejen. Der er en del tung trafik og medfører de mindste forstyrrelser af på en rundkørsel eller et toplans-kryds, persontrafik til og fra Lindø og Lindø- naturområderne. som skitseret i VVM-redegørelsen. terminalen, og denne trafik må beteg- Disse løsninger er også de mest areal- nes som regional trafik. De aktuelle pla- Svar: krævende. ner om udvidelse af Lindøterminalen Fyns Amt finder ikke at Ring 3 er et støtter valget af det østlige alternativ. overflødigt projekt. Tværtimod er Ring 3 Toplans-krydset vil give den bedste tra- mere nødvendig nu en nogensinde før fikafvikling. Blandt ulemperne er, at der Svar: på grund af den igangværende byudvik- er tale om et større landskabeligt ind- Fyns Amt har forståelse for Munkebo og ling i Odenses østlige og sydøstlige by- greb, og at løsningen vil være dyrere Kerteminde kommuners synspunkter. dele og på grund af etableringen af end løsningen med en rundkørsel. Ved Det er imidlertid Fyns Amts opfattelse, Odense Svendborg motorvejen. Fyns sikringen af et toplans-kryds som at hovedforslaget er den linieføring, der Amt er i øvrigt enig med Naturfred- skitseret i materialet vil der skulle ske samlet set giver den bedste regionale ningsforeningen i vurderingen af hoved- en betydelig udvidelse af det nuvæ- vejløsning i Odense området. Hoved- forslaget som det forslag, der medfører rende byggeliniepålæg nord for Kerte- forslaget hænger bedre end den østlige de mindste forstyrrelser af naturom- mindevej mod øst, bl.a. således at ejen- linieføring sammen med den øvrige råderne. dommen Kertemindevej 250, der ikke i planlagte udbygning af ringvejene om- dag er omfattet af byggelinier, pålæg- kring Odense, bl.a. en fremtidig vej- 7. DONG ges bindinger. forbindelse over Odense Kanal. Det be- DONG har en naturgasfordelingsled- mærkes desuden, at også hovedfor- ning i området gående fra Højby til En rundkørsel vil være et mindre ind- slaget vil være en forbedring for store Fynsværket. Ring 3 vil krydse gas- greb i forhold til omgivelser og land- dele af trafikken til og fra Nordøstfyn. ledningen flere steder og over en lang skab. Løsningen kan desuden bedre strækning forløbe tæt på ledningen være flexibel i forhold til en evt. tilslut- Fyns Amt vurderer endvidere, at de med tilhørende installationer. Der skal ning af Bullerupvej i rundkørslen fra trafikprognoser, der ligger til grund for derfor foretages undersøgelser af, hvor- nord, såfremt det fremtidige trafik- VVM-redegørelsen, tager højde for den dan ledningen skal sikres. Ledningen mønster bliver således, at dette vurde- fremtidige trafikudvikling i Munkebo og skal muligvis forstærkes eller omlæg- res at være muligt. Kertemindeområdet, herunder også en ges, hvilket medfører store omkostnin- øget trafik til Odense Havns Lindø- ger. Forud for stillingtagen til hvordan Fyns Amt ønsker fortsat at sikre areal til terminal. ledningen skal sikres, skal der foreta- eventuel senere 2-plansløsning ved ges en sikkerhedsanalyse baseret på Ring 3´s tilslutning til Kertemindevej. 4. Fødevareministeriet, Struktur- de faktiske forhold. Der bør tages videst 6 direktoratet muligt hensyn til ledningen ved fastlæg- 2. Langeskov Kommune Uanset hvilken linieføring der vælges, gelse af linieføringen, og DONG ønsker Hovedforslaget foretrækkes. Den øst- vil en del landbrugsejendomme blive snarest muligt et møde med Fyns Amt. lige linieføring vil forløbe gennem delt af vejen. Det anbefales derfor, at Langeskov Kommune på en mindre der som afværgeforanstaltning bliver Svar: strækning. Langeskov Kommune har gennemført en jordfordeling i området. Fyns Amt har tidligere haft kontakt med ikke udlagt arealer til byudvikling eller DONG angående krydsning af denne ændret anvendelse indenfor det pågæl- Svar: naturgasledning. Fyns Amt vil indkalde dende område. Fyns Amt vil gerne medvirke til at der DONG til et ledningsejermøde for hele gennemføres en jordfordeling i området strækningen. Svar: som afværgeforanstaltning for den de- Langeskov Kommunes synspunkter er ling af landsbrugsejendomme, som vej- 8. Friluftsrådet tilgodeset ved, at Fyns Amt har vedta- anlæggene medfører. Det østlige alternativ berører en række get regionplanretningslinier for etable- beboere, og giver nogle konsekvenser, ring af hovedforslaget. 5. Odense Bys Museer som beboerne ikke har haft chance for Der er registreret fund fra stenalderen at kende, da de bosatte sig i området. indenfor og i umiddelbar nærhed til

62 Det formodes, at trafikken fra Ring 3 mod Odense er større end trafikken fra Ring 3 til Kerteminde og Munkebo, hvorfor der vil blive en forøget belastning på et længere stykke af Kerte- mindevej, såfremt det østlige alternativ vælges. Den østlige linieføring op ad Vejrup Ådal og Ræveskoven er i strid med regionplanretningslinier for Natura 2000-områder. En ringvej kan ikke vurderes som et anlæg i mindre omfang, og vejen vil forringe dyre- og plantelivet, og harmonerer ikke med kirkefrednin- gen for Agedrup Kirke.

Svar: En VVM-redegørelse skal indeholde en oversigt af de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. Den øst- lige linieføring er det alternativ, som Fyns Amt finder er væsentligste alternativ til hovedforslaget. VVM-redegørel- sen redegør for trafiktal for de forskellige alternativer, samt for de påvirknin- ger vejanlægget medfører for naturom- råder, beboere, det fredede område ved Agedrup Kirke m.m

63 6

64 Oversigtskort med linieføring Bilag 1

B I L A Mål 1:25.000 G

65 B I L A G

66 Oversigtskort med vejnavne Bilag 2

B I L A G

67 68