Politisk Kronik 2. Halvår 2010

Politisk kronik 2. halvår 2010

Lars Bille, Lektor Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Den 23. juni bragte BT en historie om, at Hel- mere i skat samtidig med, at hun åbenbart le Thorning-Schmidts mand ikke betalte skat byggede sin private økonomi på, at hendes i Danmark. Han havde siden januar 2009 væ- mand undgik dansk beskatning. Det gjaldt for ret ansat som direktør i World Economic Fo- Venstre om at smede, mens jernet var varmt. rum i Geneve, hvor han også boede og betalte skat. Nogle eksperter betvivlede i BT lovlig- Det blev endnu varmere, da BT’s gravear- heden i det forhold, fordi hans familie boede bejde den 29. juli kunne afsløre, at hun i en i Danmark, og hvor han også opholdt sig i email til Justitsministeriet i forbindelse med weekender. Helle Thorning-Schmidt benæg- en ansøgning om, at hendes mand kunne tede, at de havde gjort noget, der var i strid blive medejer af deres hus, havde oplyst, at med reglerne. Skatteeksperterne var imidler- han var i Danmark hver weekend fra fredag tid uenige om den konkrete fortolkning af de til mandag hele året rundt. Dette var et større gældende regler, så der var nogle gråzoner i antal dage, end det hun havde fortalt pres- en sag af den karakter. For hurtigt at få sagen sen, nemlig at han havde været i Danmark 33 lukket, og for ikke at være i nærheden af dis- weekender om året. Antallet af dage i Dan- se gråzoner, besluttede ægteparret at indbe- mark var en afgørende brik i vurderingen af, tale hans skat i Danmark med tilbagevirkende hvor beskatningen skulle ﬁ nde sted. Dermed kraft for hele 2009 samt at bede Skat om en var der nu kommet en ny dimension ind i sa- bindende afgørelse af, om de havde handlet gen: Havde hun givet urigtige oplysninger til korrekt. myndighederne. Det er i givet fald strafbart. Venstres Ungdom meldte hende og hendes Meningsmålinger viste, at hendes trovær- mand til politiet for at give urigtige oplysnin- dighed hos vælgerne omgående blev svæk- ger til myndighederne. ket mærkbart, og at Lars Løkke Rasmussen havde overhalet hende i spørgsmålet om, Hun afbrød omgående sin sommerferie den hvem vælgerne foretrak som statsminister. 30. juli og fortalte det store presseopbud i an- Det undrede ikke Venstre politiske ordfører komsthallen i Kastrup, at hun havde begået Peter Christensen, som fandt, at danskerne en meget stor fejl ved at være sløset med de selvfølgelig reagerede voldsomt mod Helle oplysninger, hun have givet til Justitsmini- Thorning-Schmidt, som stod for en politik, steriet, at det ikke var en bevidst fejl for at der indebar, at alle danskerne skulle betale snyde, og at der ikke var en økonomisk ge-

52 vinst for hende og hendes mand i denne sag. sættes ned. Nu krævede den at få udleveret Det troede regeringspartiernes talsmænd ikke det materiale, der lå til grund for hendes be- et sekund på. Hendes troværdighed hos væl- regninger, beregninger som tilsyneladende gerne faldt yderligere. gav oppositionen ret i dens påstand om, at de private hospitaler var blevet forgyldt i årevis. Den 16. september meddelte ægteparrets re- visor, at han havde modtaget Skat’s afgørelse. Den 13. maj 2009 var der spørgetime i Folke- Konklusionen var, at Stephen Kinnock var tinget om sagen, og her svarede Lene Esper- frifundet i skattesagen, da han ikke var skat- sen, at beregningerne hvilede på et grundigt tepligtig i Danmark for indkomstårene 2007, arbejde, som var lavet af den konservative 2008 og 2009. Sagsfremstillingen var på ni folketingsgruppe som led i et større sund- sider, men ægteparret valgte kun at offentlig- hedsudspil. Med andre ord: Det var et internt gøre selve konklusionen, med den begrundel- partiarbejde, som oppositionen ikke havde se, at fremstillingen indeholdt mange private krav på at få stillet til rådighed. oplysninger, som de ikke havde lyst til at dele med hele Danmark. Helle Thorning-Schmidt I september 2010 udkom bogen Projekt føjede den kommentar til, at hun syntes, det Løkke skrevet af Tanja Frederiksen og Sigge havde været mærkeligt at se, at skattemini- Winther Nielsen. I den påstod de, at en af steren og departementschefen havde blandet Lene Espersens særlige rådgivere havde bedt sig og haft holdninger til sagen. Det fandt hun en embedsmand i hendes ministerium om at ikke virkede korrekt. stoppe al korrespondance med Sundhedsmi- nisteriet om spørgetimen og slette den hid- Friﬁ ndelsen afholdt ikke Venstres skattepoli- tidige mailkorrespondance om spørgetimen. tiske ordfører Mads Rørvig fra at fastholde, Korrespondancen var dog ikke blevet slettet, at når hun talte dage på den måde, som hun men alene fremkomsten af disse oplysninger havde gjort, var man spekulant, et synspunkt såede tvivl om, hvorvidt Lene Espersen hav- som den politiske ordfører Peter Christen- de talt sandt. Pressen gravede derfor videre. sen også fastholdt. BT’s Chefredaktør Peter Brüchmann var overrasket over dommen, Den kunne berette om et notat med talepunk- ønskede hende tillykke med medvinden og ter, som Lene Espersen havde fået stillet til stod i øvrigt ved bladets artikler og forsider rådighed af Sundhedsministeriet, og som hun og fortrød ingenting. havde lænet sig op under spørgetimen. Hun havde altså fået oplysninger fra ministeriet Sagen om det offentliges overbetaling for de og ikke kun fra den konservative folketings- patienter, som de private sygehuse overtog gruppe. Den 29. september måtte hun derfor fra de offentlige sygehuse for at ventetidsga- indrømme, at hun ikke havde svaret på det, rantien kunne overholdes, blussede voldsomt hun var blevet spurgt om i Folketingssalen. op i det tidlige efterår. I marts 2009 havde Hun fastholdt, at hun ikke havde vildledt Fol- udenrigsminister og formand for Det Kon- ketinget, men nok at hun kunne have svaret servative Folkeparti Lene Espersen udtalt, klarere på, hvor hun havde fået sin viden fra. at der skulle skrues ned for de gyldne haner. Taksterne til privathospitalerne kunne sænkes Ifølge ministeransvarlighedsloven kan en mi- med 25 procent. nister straffes, såfremt vedkommende giver Folketinget urigtige eller vildledende oplys- Oppositionen havde tidligere prøvet at få ninger eller under Folketingets behandling af Sundhedsministeriet til at udlevere interne en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig beregninger om , hvor meget taksterne skulle betydning for tingets bedømmelse af sagen.

53 Sagen havde altså en meget alvorlig karakter. des afgang. Den 4. november besluttede alle Ordet rigsretssag blev nævnt. Oppositionen partierne i ﬁ nansudvalget – altså inklusive ville have sat en uvildig undersøgelse i gang, Det Konservative Folkeparti – at tildele Lene en undersøgelse som nødvendigvis også måt- Espersen en næse i Pinocchio-klassen, idet te omfatte statsminister Lars Løkke Rasmus- udvalget udtalte, at det var stærkt kritisabelt, sens rolle i hele forløbet. Dansk Folkeparti at hendes svar i maj 2009 var så upræcist, at ville vente med at tage stilling til, hvad der det ikke var i tråd med ministeransvarligheds- videre skulle ske i sagen, indtil et samråd i loven. Det er det tætteste, man kan komme på ﬁ nansudvalget havde fundet sted. at udtale mistillid uden at gøre det.

Det var en noget forpjusket partiformand, der Næsen, kritikken af hende fordi hun i foråret bød velkommen til De Konservatives lands- 2010 på grund af ferie havde meldt afbud til rådsmøde den 2.-3. oktober. Trods en time- et møde, hvor USA’s udenrigsminister Hilary lang tale uden manuskript, hvor hun sagde, at Clinton deltog og – viste det sig senere for- partiet ville gå til valg på, at efterlønnen skul- kerte – påstande om, at hun deltog mindre i le afskaffes, topskatten og selskabsskatten ministermøderne i EU end tidligere udenrigs- sættes ned og den offentlige sektor slankes – ministre, svækkede hende alvorligt. Når der- alle konservative mærkesager – var stemnin- til lægges det for en partiformand alvorlige gen mat. Meningsmålingerne var i bund, og faktum, at hendes parti havde en historisk lav tilliden til hende var stærkt svindende både tilslutning i meningsmålingerne, blev hun af blandt de konservative tillidsfolk og blandt sit bagland kritiseret for ikke at profi lere kon- vælgerne. servative mærkesager godt nok. Medierne be- gyndte at berette om et stigende pres på Lene I et forsøg på at få lukket sagen hurtigt sendte Espersen for at få hende til at træde tilbage Lene Espersen et undskyldende brev til Fol- som partiformand. ketingets præsidium. Forgæves. Det hjalp heller ikke, at det også kom frem, at Rigsrevi- Den 24. august fremlagde fi nansminister sor Henrik Otbo trods gentagne rykkere ikke Claus Hjort Frederiksen regeringens forslag havde fået alt relevant materiale fra Sund- til dens første egentlige sparefi nanslov. For- hedsministeriet, først og fremmest en omfat- slaget bød ikke på overraskelser, da de fl este tende rapport om takster på privathospitaler- af besparelserne allerede var aftalt i det sene ne, inden han afsluttede sin undersøgelse. Det forår med Dansk Folkeparti i forbindelse med var beregninger derfra, Lene Espersen havde forliget om genopretningspakken og fra rege- brugt, og som rigsrevisor altså ikke fi k stil- ringens aftaler med regionerne og kommu- let til rådighed i tide. Statsrevisorerne udtalte nerne. Der var afsat 10 milliarder kroner til den 13. oktober – denne gang i enighed – at brug over de næste tre år på sygehuse, akut- dette forløb havde været særdeles utilfreds- indsats, udsatte grupper, bedre uddannelse stillende. Intet under, at sagen var kommet til og mere forskning. Pengene skulle skaffes at fylde næsten det hele under åbningsdebat- gennem offentlige besparelser og ompriorite- ten i Folketinget. ringer. I alt opererede forslaget med et minus på knap 79 milliarder kroner på de samlede Den 29. oktober var Lene Espersen til et to offentlige fi nanser, hvoraf staten tegnede sig timer langt samråd i fi nansudvalget. Det for omkring 52 milliarder kroner. bragte ikke noget nyt frem. Bagefter erklæ- rede Dansk Folkepartis gruppeformand Kri- Finanslovsforhandlinger kunne ikke helt føl- stian Thulesen Dahl, at sagen trods alt ikke ge drejebogen fra de tidligere år. Regeringen var alvorlig nok til, at partiet ville kræve hen- havde mistet sit fl ertal alene med Dansk Fol-

54 keparti, da Per Ørum Jørgensen i maj havde ne. Det samme gjaldt Det Radikale Venstre, forladt De Konservative for i juni at melde fordi partiet ikke kunne få gennemført et af sig ind i Kristendemokraterne. Det betød, at dets hovedkrav om en reform af efterlønnen. foruden Dansk Folkeparti skulle enten han, Dansk Folkeparti var ikke indstillet på at støt- Liberal Alliance eller en af de to andre løs- te en sænkning af selskabsskatten, som især gængere i Folketinget – Christian H. Hansen, De Konservative ønskede. I stedet ville par- som i januar havde forladt Dansk Folkeparti tiet blandt andet frigøre et par milliarder kro- og som derefter forsøgte at danne et nyt parti, ner fra erhvervsstøtteordninger og bruge dem Fokus, og Pia Christmas-Møller, som alle- til støtte for iværksættere og små virksomhe- rede i december 2007 havde brudt med De der og til momsfritagelse for turisterhvervet. Konservative – gå med i et forlig for at have Begrundelsen var, at det erhverv var spredt de nødvendige 90 mandater. Det var nemlig over hele landet, inklusive udkantsdanmark, utænkeligt, at Socialdemokraterne, Sociali- og desuden havde mange arbejdspladser også stisk Folkeparti eller Det Radikale Venstre for dem, der ikke var så højtuddannede. trods den økonomisk krise aktivt ville med- virke til et stort bredt forlig med maksimalt et Liberal Alliances hovedkrav var en fjernelse år til næste folketingsvalg. af multimedieskatten, iværksætterskatten og en nedsættelse af selskabsskatten, men mulig- Det stod i hvert fald helt klart, da Socialde- hederne for at komme igennem med de krav mokraterne og Socialistisk Folkeparti den 6. blev stærkt forringet, da Dansk Folkeparti og september for første gang nogensinde frem- Kristendemokraterne fandt sammen om helt at lagde et fælles fi nanslovsudspil. Det viste afvise skattelettelser. Begge partier var mere som forventet, at afstanden mellem dem og optaget af at hjælpe yderområderne og af at regeringen var stor. Det politisk interessante rette op på, at der i forhold til forrige år var ved udspillet var, at det byggede på en revide- kommet 700 millioner kroner mindre ind i ret udgave af Fair Forandring og det på trods satspuljen. Formålet med den pulje var at af, at Helle Thorning-Schmidt ved fremlæg- hjælpe de socialt udsatte. Da Liberal Alliance gelsen af den plan i august 2009 havde er- den 5. november fortsat fastholdt alle sine klæret, at den ville der ikke blive ændret et krav, og regeringen ikke ville imødekomme komma i. dem alle, var partiet endegyldigt ude af fi nans- lovsforhandlingerne. Det borgerlige samarbej- Nu havde de to partier overtaget genopret- de holdt ikke. Hermed var det Kristendemo- ningspakkens fastfrysning af skattesatserne kraternes eneste repræsentant i Folketinget, og dermed øget skatteindtægterne med 7 Per Ørum Jørgensen, der sammen med Dansk milliarder kroner ud over de skattestignin- Folkeparti kunne sikre regeringen et fl ertal. ger, der allerede var annonceret i planen. De ekstra penge skulle bruges til at forhøje be- Hans krav var, at der skulle nedsættes en skæftigelsesfradraget og hæve pensioner og værdikommission for danske værdier, at der kontanthjælp. Denne revision karakteriserede skulle sættes en dato på en motorvej mellem regeringen som et løftebrud og en ren tilstå- Herning og Holstebro, at antallet af hospice- elsessag: de to oppositionspartiers svar på pladser skulle hæves fra 200 til 250, samt at krisen var øgede skatter og afgifter og øgede der tilførtes satspuljen yderligere midler. Det offentlige udgifter. var relativt beskedne, men realistiske krav, som regeringen ikke havde problemer med Efter blot et enkelt møde med regeringen at imødekomme. Kristendemokraterne havde erklærede begge partier, at de herefter opfat- en interesse i at demonstrere, at partiet over- tede sig som værende ude af forhandlinger- hovedet fandtes endnu og i øvrigt var ansvar-

55 ligt nok til at blive indvalgt i Folketinget ved Med den aftale på plads og med Per Ørum næste valg, et valg som i øvrigt gerne skulle Jørgensens melding om, at den ikke afspej- komme så sent som overhovedet muligt. lede Kristendemokraternes udlændingepoli- tik, men at de tog den til efterretning, indgik Som sædvanligt stillede Dansk Folkeparti Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk nye krav til udlændingepolitikken, blandt Folkeparti og Kristendemokraterne fi nans- andet om en 28-årsregel for familiesammen- lovsforliget den 8. november. føring med dispensationsordning i stedet for den gældende 24-årsregel. Det stillede også Regeringen indgik desuden nogle aftaler, krav om indførelse af et optjeningsprincip, så hvor andre partier også var med. Et bredt et- udlændinge fra lande uden for EU skulle have årigt forlig blev indgået om besparelser i po- betalt skat i Danmark i syv år, før de fi k ret litiet, Det radikale Venstre var med i et forlig til danske social- og sundhedsydelser, om en om at øge renoveringsrammen for den almene undersøgelse af hvad indvandringen kostede boligsektor på fem milliarder kroner over de samfundet samt om øget toldbemanding ved næste tre år, og partierne bag globaliserings- de danske grænser. forliget fra 2006 (dvs. alle på nær Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) blev enige om Den 7. november indgik regeringen og Dansk fordelingen af 1,4 milliarder kroner fra glo- Folkeparti en ny udlændingeaftale. Den baliseringspuljen til forskning og udvikling. gjorde op med det hidtidige system for æg- Derimod lykkedes det ikke for regeringen at tefællesammenføring, hvor ægtefæller som forhandle en reform af SU-systemet på plads, hovedregel kunne komme til Danmark, hvis en reform der sigtede mod at få de studerende ellers vedkommende var fyldt 24 år og parret hurtigere igennem deres uddannelse og der- opfyldte tilknytningskravet. Dette krav blev ved være med til at forbedre statsfi nanserne. skærpet og suppleret med et system, hvor der skulle optjenes point på sprogkundska- Det viste sig allerede dagen efter indgåelsen ber, færdiggjort uddannelse, erhvervserfaring af forliget, at der var uenighed mellem rege- og bosættelse uden for et udsat boligområde ringen og Dansk Folkeparti om den konkrete (ghetto) for at få sammenføring, også selvom forståelse og udmøntning af de principper, man var fyldt 24 år. Personer under 24 år der var aftalt om pointsystemet. De måtte der- kunne, hvis de var særligt kvalifi cerede, sam- for forhandle videre om den præcise udform- menføres selvom de ikke var fyldt 24 år. ning af lovforslaget, alt mens en række af de konservative kredsformænd tilkendegav, at Det aftaltes også, at den økonomiske garanti, nu var grænsen nået. Et par enkelte medlem- der skulle stilles af herboende, hævedes fra mer af Venstre folketingsgruppe skabte usik- 50.000 kroner til 100.000 kroner, og at han/ kerhed om deres stemme, men valgte til sidst hun havde en fast tilknytning til arbejdsmar- at følge partidisciplinen. kedet. Hensigten var, at de, der ikke opfyldte kvalifi kationskravene og det skærpede til- En ikke uvæsentlig hensigt med udlændinge- knytningskrav, ikke kunne få ægtefællesam- aftalen havde været at skabe splid i opposi- menføring uanset parternes alder. Det indgik tionen, ikke mellem regeringen og dens støt- endvidere i aftalen, at der skulle gennemfø- teparti. Det første lykkedes også. Ledelserne i res en undersøgelse af, hvad indvandringen Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kostede det danske samfund, og at der skulle forholdt sig foreløbig afventende med hensyn ske en styrket indsats mod socialt bedrageri. til deres stillingtagen. Deres begrundelse var, Indførelsen af et optjeningssystem for at få at det var umuligt at tage stilling til et point- ret til sociale ydelser blev sendt i udvalg. system, som forligspartierne ikke engang

56 selv var enige om. Det afholdt dog ikke frem- Oppositionen stod splittet og regeringen kun- trædende folkesocialister, socialdemokrater ne i en kommende valgkamp igen trække det og fagforeningsfolk fra med det samme at kort, der sagde, at vælgerne ikke kunne være tage klar afstand til aftalen. sikre på hvilken udlændingepolitik, der ville blive ført af en ny regering. Det kort havde Det lykkedes for Villy Søvndal at få partiets i tidligere valgkampe været effektfuldt. Men landsledelse og folketingsgruppe til foreløbig aftalen kunne også risikere at give bagslag for at acceptere den henholdende linje, som han regeringsblokken. En meningsmåling viste, havde en aftale med Socialdemokraterne om at omkring halvdelen af vælgerne foretrak at følge. De to partier stod sammen. Derimod S-SF’s model og en anden viste, at omkring var der ingen tøven fra de to andre oppositi- 60 procent af vælgerne var enig med Helle onspartier. Det Radikale Venstre og Enheds- Thorning-Schmidt i, at den danske udlændin- listen erklærede straks, at de var modstandere gepolitik nu var strammet tilstrækkeligt, og af pointsystemet og ville stemme nej til af- at der derfor ikke var behov for at gøre mere talen. på det område.

Den 17. november blev forligspartierne eni- Mod årets slutning rykkede efterlønsspørgs- ge om detaljerne i den endelige aftale. Den målet endnu højere op på den politiske dags- udenlandske ægtefælle skulle optjene 120 orden. Dansk Folkepartis gruppeformand point, hvis vedkommende var under 24 år og Kristian Thulesen Dahl erklærede den 17. 60 point hvis ægtefællen var over 24 år for december, at partiet stadig ikke var indstillet at få lov til at bosætte sig i Danmark med sin på at forringe vilkårene for efterlønnere, men danske ægtefælle. Det var et detaljeret sy- at det var villig til at diskutere ændringer, stem med mange pointkategorier spændende som gjorde det attraktivt at blive hængende fra 120 point for en PhD eller kandidatgrad på arbejdsmarkedet. Det fi k De Konservative i Danmark eller et af 20 højest placerede til atter at gå i offensiven for en afskaffelse universiteter i verden over 40 point for uden- af ordningen. En meningsmåling viste, at et landsk erhvervserfaring i to et halvt år ud af fl ertal af vælgerne nu var positivt stemt for en de seneste tre til 10 point for aktiv deltagelse afskaffelse af efterlønnen for alle under 40 år. i globale humanitære organisationer. I Venstre var der fl ere og fl ere, som krævede – Socialdemokraterne og Socialistisk Folke- også offentligt – at partiet skulle gå til valg på parti besluttede, at de ikke ville stemme for liberale reformer herunder et opgør med ef- regeringens model. I stedet opstillede de de- terlønnen. I en annoncekampagne i aviserne res egen. I den var kravene til personer under på årets sidste dage skrev statsminister Lars 24 år de samme som i regeringens model. For Løkke Rasmussen, at det med kun halvdelen personer over 24 skulle man blot opfylde to i arbejde og en faldende olieproduktion var af fem krav om erhvervserfaring, uddannelse nødvendigt at være åben for reformer. Det eller sprogkundskaber. Det Radikale Venstre blev tolket som et varsel om, at efterlønnen og Enhedslisten ville heller ikke vide af dette ville blive et centralt tema i den valgkamp, pointsystem. De var principielle modstandere der ville komme senest i begyndelsen af no- af selve tanken om et pointsystem. vember 2011.