Årsberetning 2 0 0 1

Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET

INDHOLD

Indledning ...... 5

1 Tema ...... 7

2 Forskning ...... 16 2.1 Forskningsårsværk ...... 16 2.2 Forskningsprofil...... 17 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter ...... 17 2.4 Forskningsrelaterede aktiviteter...... 25 2.4.1 Publikationer ...... 25 2.4.2 Seminarer ...... 36 2.4.3 Nationalt og internationalt forskningssamarbejde ...... 43 2.4.4 Zeuthen Lectures ...... 48 2.4.5 Workshops og konferencer afholdt ved ØI ...... 48 2.4.6 Konferencer og symposier ...... 49 2.4.7 Redaktionsvirksomhed ...... 50 2.4.8 Refereevirksomhed ...... 51 2.4.9 Foredragsvirksomhed ...... 53 2.4.10 Faglige og administrative hverv m.m...... 55 2.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejde ...... 57 2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer ...... 59

3 Bachelor og kandidatuddannelse ...... 60 3.1 Økonomistudiet ...... 60 3.1.1 Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP ressourcer ...... 62 3.1.2 Studiestatistik ...... 63 3.1.3 ISPU seminarer ...... 63 3.1.4 Afsluttede specialer ...... 63 3.1.5 Translokationsfester for kandidater ...... 75 3.1.6 Studenterpriser ...... 75 3.2 Matematik-økonomi-studiet ...... 75 3.2.1 Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet ...... 76

4 Forskeruddannelse ...... 77 4.1 Indskrevne ph.d.-studerende over året ...... 77 4.2 Ph.d.-forsvar ...... 82 4.3 Oversigt over ph.d.-studerendes6 udlandsophold ...... 83 4.4 Ph.d.-kurser ...... 84 4.5 Priser til ph.d.-studerende ...... 84 4.6 Andet ...... 84

3 5 Stillinger, personale og personalepolitik...... 86 5.1 Stillinger og medarbejdere ...... 86 5.2 Personalepolitik ...... 91

6 Biblioteket ...... 93

7 Administration ...... 94 7.1 Administration ...... 94 7.2 EDB ...... 94 7.3 Lokaler ...... 95

8. Økonomiske rammer ...... 96

4 Indledning

Forskningen og undervisningen ved Økonomisk Institut er blevet styrket via flere tiltag i 2001 og aktivitetsniveauet har også i år været højt.

Det er en målsætning for Instituttet at være et internationalt velrenommeret universitets- institut. En ny international ”ranking” i 2001 af universitetsinstitutter inden for økonomi viste, at Økonomisk Institut på Københavns Universitet i de seneste år har bevæget sig ganske væsentligt opad ranglisten, der er baseret på publikationsaktiviteter. For yderli- gere at styrke forskningspositionen har Instituttet i 2001 vedtaget en ny publikations- politik vedrørende forskningspublikationer, herunder vedtaget direkte at understøtte publikationsmålsætningerne gennem Instituttets lønpolitik.

Det har fortsat været muligt at opslå og besætte videnskabelige stillinger. Henrik Jensen, der arbejder inden for området pengeteori, tiltrådte et professorat i juli. Der er endvidere tiltrådt 2 nye lektorer, Henrik Hansen og Pascalis Raimondos-Møller. Desuden er der kommet flere nye internt og eksternt finansierede ph.d.-studerende, herunder flere “Ma- rie Curie“ ph.d.-studerende fra udlandet.

Forskningen er også styrket betydeligt via nye eksternt finansierede projekter. I foråret blev der etableret et nyt større eksternt finansieret forskningsnetværk, EPRU-netværket, med deltagelse af to eksterne forskningsgrupper, flere ministerier og Nationalbanken. Formålet er at styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om praktiske økonomiske problemstillinger. I efteråret blev Center for Anvendt Mikroøkonometri (CAM) etableret ved Instituttet. Centeret er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond med en bevilling på 27 mio. kr. over fem år. Centre for Industrial Economics (CIE) har fået en ny 4-årig bevilling i forlængelse af en tidligere bevilling. Dertil kommer flere mindre bevillinger (under 1. mio. kr. pr. projekt) til en række forskellige projekter.

I 2001 var Instituttet vært for “Young Economists Meeting“, hvor flere hundrede unge økonomer deltog i en vellykket konference. Årets “Zeuthen Lectures“, hvor professor Phillipe Aghion holdt tre meget livlige forelæsninger om “Competition and Growth“, var også særdeles vellykkede.

I 2001 blev der optaget 234 studerende, og der er i alt indskrevet 1879 studerende på Økonomistudiet. Optaget er desværre fortsat faldende, og tilsvarende er STÅ-produktio- nen vigende. Studiet og Instituttet arbejder målrettet på at vende denne udvikling. I 2001 blev arbejdet med en ny omfattende studiereform afsluttet, og reformen blev vedtaget af Fakultetsrådet. Studienævnet og lærerne er nu i fuld gang med at implementere nyska- belserne. Reformen indebærer bl.a. en styrkelse af empiriske metoder (økonometri) og af erhvervsøkonomi på bachelordelen og en øget “modulopdeling“, så der i flere fag afvikles eksamen efter et halvt år i stedet for efter et helt år. Der er også gennemført forskellige tiltag til forbedringer af informationerne om studiet, herunder har studiet fået

5 Indledning en ny hjemmeside. Kandidatproduktionen på 188 i 2001 ligger stadig på et relativt højt niveau, men må forventes at falde fremover som følge af det lavere optag. Efterspørgs- len efter færdige kandidater er fortsat meget stor, så der er ingen problemer med at afsætte kandidaterne fra studiet - tværtimod kan efterspørgslen p.t. ikke imødekommes.

Instituttet havde planlagt en Masteruddannelse i Modern Economics (MME), som et ét- årigt efteruddannelsestilbud til personer med nogle års erhvervserfaring og en kandidat- uddannelse i økonomi. Da uddannelsen skulle søsættes i starten af 2001, viste det sig imidlertid, at der ikke var en tilstrækkelig efterspørgsel efter denne type længerevarende efteruddannelse for personer, der i forvejen har en kandidatgrad i økonomi. Uddannel- sen bliver derfor ikke realiseret og Instituttet overvejer nu andre muligheder i lyset at de erfaringer, der blev indhentet i processen omkring MME.

På det administrative område har der i 2001 været fokuseret på en fortsat effektivise- ring, herunder på en fortsat udbygning af den elektroniske administration og informa- tion. Instituttet har i samarbejde med Fakultetet gennemgået procedurer m.v. i relation til økonomistyring, hvilket bl.a. har resulteret i et langt mere tilfredsstillende forløb omkring regnskabsaflæggelse. Arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen er fortsat i 2001 og forventes afsluttet medio 2002.

Årsberetningen indeholder hvert år et særligt tema med aktuel relevans for faget. Dette års emne er “IT i undervisningen“. Instituttet vedtog medio 2001 en IT/EDB-plan, der omhandler både forsknings-, undervisnings- og administrationssiden. Af planen fremgår det, at IT i undervisningen, herunder lærernes IT kompetence skal være et særligt fokus- område for faget i 2002, og dette lægger temaartiklen op til. I slutningen af året var der valg til styrende organer og til lederposterne. Der sker ingen ændringer på lederposterne, idet både den nuværende ph.d.-studieleder Christian Schultz, studieleder Peter Erling Nielsen og institutleder Troels Østergaard Sørensen fortsætter i den kommende valgperiode, der startede 1. februar 2002.

Årsberetningen for 2001 er opbygget på samme måde som for 2000. Det er hensigten at give et billede af det ganske betydelige aktivitetsniveau, som karakteriserer Instituttet og Økonomistudiet. Trods fortsat faldende studentertilgang og dermed faldende interne ressourcer, er der samlet set tale om en positiv udvikling i relation til forsknings- og undervisningsaktiviteterne. Det skyldes bl.a. entusiastiske videnskabelige og administra- tive medarbejdere, der alle har arbejdet for at udvikle og styrke faget og Instituttet.

København, maj 2002

Troels Østergaard Sørensen Institutleder

6 1 Tema

IT i undervisning

Af Studieleder Peter Erling Nielsen

IT i forskning og administration

Økonomer var blandt de første, der anvendte IT i forskningen. I slutningen af 1960erne arbejdede økonometrikerne på bl.a. Økonomisk Institut med de første primitive estimationsprogrammer, som ofte var udarbejdet af den enkelte medarbejder selv. Pro- fessor Ellen Andersen, der dengang arbejdede med at opstille og estimere ADAM-mo- dellen, var den drivende kraft. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for udviklin- gen af både forskning og undervisning, at hun omkring 1970 sammen med Danmarks Statistiks Forsknings- og Udviklingskontor fik mulighed for at ansætte et stort antal stu- denter, der blev kastet ud i forskellige former for edb-baseret økonometrisk arbejde.

I slutningen af 1970erne fik Samfundsvidenskab og Jura sin egen terminal, Indre By terminal (IBT) – I Vandkunsten, dvs. i bygningen med Afdelingen for empirisk økonomi.

Udviklingen fik et skub fremad, da IBM i 1984 donerede Universitetet en 1130-data- mat, som i det væsentligste fungerede som terminal til de store main frame-maskiner på NEUCC og RECKU. IBT fik ansvaret for udstyret og flyttede til Studiegården. Senere blev IBT til Center for Anvendt Datalogi (CAD), som blev gjort til et institut under Det Sam- fundsvidenskabelige Fakultet. Torben Warnich-Hansen blev, efter en periode som lektor ved Økonomisk Institut, leder af Centeret.

På det tidspunkt havde man også opstillet mindre skærmterminaler på Økonomisk og Statistisk Institut til brug for medarbejderne. Estimations- og beregningsarbejde blev nu lettet af, at man kunne få sine resultater tilbage på IBT, men procedurerne var langt mere tidskrævende end det, man oplever i dag. Det administrative personale var kommet i gang med tekstbehandling via terminaler til en mikrodatamat.

Overgangen til pc’ere begyndte i 1987-88. På det tidspunkt var især statistikerne i front, og de brugte SAS, som i de daværende udgaver egnede sig bedst til kørsel på main- frame. Skrive- og regnearbejde overgik efterhånden til de enkelte medarbejdere. I løbet af de følgende 14 år har den forskningsorienterede brug af IT ved Økonomisk Institut udviklet sig kraftigt – medarbejderne er i dag veludstyrede med såvel stationære som bærbare computere, programmellet er til enhver tid “state of the art“, server- og mailsystemerne er velfungerende og hjemmesiderne er funktionelle og velbesøgte.

Parallelt hermed har man på den administrative side – i tillæg til det omtalte system af hjemmesider – udviklet et intranet og et omfattende database- og økonomistyringssystem.

7 Tema

Hertil kommer, at institut og studium er aktive deltagere i de systemer, der i fællesskab etableres centralt på Københavns Universitet: Fønix (studenterdatabase m.v.), SIS (Studie- informationssystemet) - se http://www.sis.ku.dk - og Portalen (et aktuelt projekt der skal etablere en hjemmeside-struktur, der automatisk tilpasses brugeren). Det samlede bil- lede er, at Økonomi på Københavns Universitet er ganske langt fremme i forhold til danske og udenlandske samarbejdspartnere.

Det forhold, at medarbejderne er erfarne IT-brugere er naturligvis et godt udgangspunkt for anvendelsen af moderne teknologi i undervisningen.

Undervisning i IT

I slutningen af 1960erne etableres undervisningen i Datamatik – som var studiets beteg- nelse for anvendt datalogi. Ildsjælene var ekstern lektor Poul Svejstrup og undervisningsassistenterne Torben Warnich-Hansen og Svend Bang. I de indledende fa- ser havde man adgang i aftentimerne til GIER-maskinerne på H.C. Ørsted Instituttet.

Fra midten af 1980erne har IBT/CAD varetaget en lang række opgaver i relation til Økonomisk Institut og de økonomistuderende. De videnskabelige medarbejdere ved Centeret har ansvaret for Datamatik-undervisningen og et særligt introducerende kursus på studiets 1. år. Det er endvidere Centerets opgave at understøtte IT-anvendelsen i en lang række fag: statistik, økonometri, operationsanalyse, matematik osv. På IT-området er sammenhængen mellem undervisning og forskning meget tæt. Økonometrikere, stati- stikere og økonomer får mulighed for i deres undervisning at bruge rigtige data – dvs. eksisterende data hentet fra forskningsprojekter og databanker – i deres undervisning, hvilket så afleder et behov for, at de studerende udstyres med det programmel, der anvendes i forskningen. IT gør undervisningen virkelighedsnær og realistisk, hvilket bli- ver tydeligt, når man iagttager den drejning, der i de seneste ti år er sket i de studeren- des valg af emner for opgaver - specielt specialer.

CAD stiller for tiden 74 pc’ere til rådighed for de studerende og driver – både for stude- rende og institutmedarbejdere - servere til brug for web, databaser, mail og filoverførsel. Da de allerfleste studerende er i besiddelse af en hjemmecomputer (ofte med netadgang), så forventes det, at den fremtidige udbygning vil bestå i at vedligeholde og udskifte den nuværende bestand af computere i CAD’s brugerrum – snarere end at udvide kapacite- ten - og at udvikle server- og web-kapaciteten. Selvom vi er veludstyrede med IT-kapaci- tet, har vi stadig udækkede behov. Det har høj prioritet at få etableret et stort undervisnings- lokale med pc’ere til omkring 100 studerende. Formålet vil være at gøre undervisningen i f. eks. økonometri og statistik endnu mere ”hands-on” – det bør kunne blive et led i undervisningen at udføre realistiske estimationer.

Endelig er Centeret drivende kraft i drift af styresystemer og en lang række andre pro- grammer og systemer, som institutterne ønsker anvendt i forskningen, undervisningen og administrationen.

8 Tema

Den beskrevne IT-oprustning har været kostbar. I en ganske lang årrække har IT i brede- ste forstand lagt beslag på op mod 10 pct. af de samlede bevillinger afholdt af Økono- misk Institut og Økonomisk Studienævn.

IT i undervisningen

1. Hvad vi mener med det

Det er et særkende ved vores udvikling, at IT-oprustningen i så høj grad har taget ud- gangspunkt i forskning og administration. Andre uddannelsesinstitutioner har bevæget sig anderledes. Oplagte eksempler på alternative strategier findes på institutioner med tradition for fjernundervisning. Ved Open University, UK, Stanford, USA, Massey, New Zealand og i et vist omfang også Lund, Sverige er ”IT i undervisningen” streamede video’er, hjemmesider med pdf-filer med undervisningsmateriale, web-konferencer osv. Dette er noget, der erstatter tidligere tiders lukkede tv-net og udsendelse af materiale pr. almindelig post – altså fjernundervisning, hvis begrundelse findes i, at afstande og job- / familiesituation gør fysisk fremmøde vanskeligt eller umuligt. Det er muligt, at dette i fremtiden også bliver relevant for os, men vores startpunkt er, at de studerende fysisk er til stede i undervisningslokalerne, således at ”IT i undervisningen” er en udbygning af, hvad vi ellers foretager os.

På Økonomistudiet har ”IT i undervisningen” udviklet sig organisk. Først blev forsknings- redskaberne taget i brug i undervisningen, herefter sikrede vi os, at de studerende fik solide IT-færdigheder, og nu har vi i de seneste 5 – 6 år arbejdet på at anvende IT- redskaberne som pædagogiske hjælpemidler.

Underviseren mødes med kravet om at beherske medierne. Men effektiv brug af IT i undervisningen kræver ikke blot, at lærerne forstår at benytte programmerne, men i høj grad også, at undervisningsmaterialet tilpasses de nye muligheder. Et eksempel er situa- tionen i faget Erhvervsøkonomi på 1. år, hvor Excel benyttes i stort omfang. Når de studerende for alvor behersker brugen af regneark, så kan eksemplerne gøres mere rea- listiske, og det bliver inden for rækkevidde at inddrage data fra konkrete virksomheds- regnskaber, Fondsbørsen osv. Underviseren kommer hurtigt i den situation, at undervisningsmaterialet skal gennem en total revision. Samtidig kræver undervisning baseret på regneark, at forelæsere og holdlærere skal have forudsætninger og udstyr til at vise deres hold, hvordan man gør. Heraf afledes behovet for computere og projekto- rer i lokalerne og velfungerende websider til vejledning, litteratursøgning, opgaveskrivning og afholdelse af eksamen. Selvom vi som udgangspunkt er tilhængere af nærundervisning – de studerende er til stede på universitetet - så kommer undervisningen til at indeholde elementer af fjernundervisning.

2. Web

9 Tema

Det er uden diskussion praktisk at etablere kursushjemmesider, hvilket på Økonomi- studiet foregår via det studieadministrative system (SIS) - ofte med links til andre hjemme- sider. Da SIS nu er vores lektionskatalog og studiehåndbog, så har alle fag en SIS-side. I standardversionen gives oplysninger om fagenes udbudsfrekvens, tid, sted, pensum og eksamensform. Dette kan så udvides, så kursushjemmesiden udover administrative op- lysninger også bringes til at indeholde links til underviserens personlige hjemmeside eller til særligt oprettede sider. Her kan så indlægges detaljerede oversigter, links til data, litteratur osv. og pensum og supplerende læsning i form af pdf-dokumenter. I en række tilfælde indlægges også slide-shows o.l. i form af PowerPoint-præsentationer, som har været anvendt i undervisningen.

3. Evaluering – i bred forstand

Vi står over for at skulle benytte IT ved evalueringen af undervisningen. Siden slutningen af 1960erne er (i princippet) al undervisningsaktivitet blevet evalueret to gange pr. undervisningsforløb. 6 uger inde i et forløb har vi udsendt interne evalueringsskemaer, hvor de studerende besvarer en række spørgsmål, som skal gøre det muligt for undervi- seren at foretage øjeblikkelige tilpasninger – kan alle høre og se, er pensum tilgænge- ligt, er der problemer med undervisningsformen osv.? Denne evaluering skal give feed- back til underviseren med henblik på øjeblikkelige justeringer – interne evalueringer går ikke videre til studieadministrationen. Mod slutningen af et forløb afholdes en ekstern evaluering, som har stor interesse for læreren, men som først og fremmest er beslut- ningsgrundlag for Institut og Studienævn – skal der ændres på forhold vedrørende be- manding, pensum, IT, lokale osv. Ekstern evaluering har betydning for ansættelser; her- under eventuel genansættelse af eksterne undervisere og forfremmelser af interne med- arbejdere. Evaluering er vigtig, men vanskelig. Det er vigtig at stille de relevante spørgs- mål, men det er også afgørende for evalueringens validitet, at der spørges på en måde, der kan forstås af de studerende. Det har været et problem for studiet, at de studerendes incitament til i slutningen af en undervisningstime at benytte 15 min. på at svare ordent- ligt på de mange spørgsmål, ikke ser ud til at være særlig udtalt. Det er derfor vores håb, at netbaserede evalueringer vil give mere ro og seriøsitet om processen. Derfor er der indkøbt et softwareprogram til formålet, “Inquisite“. Det er i forlængelse heraf inte- ressant, at programmet med det samme er blevet anvendt til et uforudset formål, nemlig til at etablere en dialog om et konkret undervisningsforløb. En underviser kan f. eks. ønske svar på, hvordan de studerende har vurderet gennemgangen af et bestemt tema, og fremsender sine spørgsmål via Inquisite.

4. Litteratur og data

Biblioteket på Økonomisk Institut er veludstyret med IT-udstyr til litteratursøgning, og der er investeret betydeligt i abonnementsordninger, der muliggør downloading af tidsskrifts- artikler, officielle publikationer osv. Dette har stor betydning for forskningen, men benyt- tes også i stort omfang af studerende. På tilsvarende vis er der etableret adgang til en

10 Tema lang række databanker, surveys m.v. Den bedste måde at danne sig et indtryk af omfan- get og mulighederne på ved at besøge www.econ.ku.dk/library

5. Death by PowerPoint?

I løbet af de sidste par år er et stort antal (større) undervisningslokaler blevet udstyret med netforbindelse, ligesom der er blevet indkøbt et antal stationære og bærbare pro- jektorer. Det betyder, at vi som nævnt kan inddrage f. eks. økonometriske og statistiske programmer i undervisningen, man kan arbejde med databaser og andet materiale til rådighed på nettet, og det er muligt at vise slides i PowerPoint eller andre programmer.

På Økonomistudiet har der – som mange andre steder – været en debat om formålstjenlig- heden af dette. Nogle har set PowerPoint-præsentationer som noget, der styrkede lærer- styringen i undervisningen. I diskussioner om universitetsundervisning sigtes det ikke helt sjældent til, at brug af (gammeldags) tavle og kridt virker mere aktiverende, da de stu- derende så kan følge med i, hvordan figuren eller udledningen bliver til. Omvendt er alle vel enige om, at præsentationsprogrammerne har den fordel frem for tavle og kridt, at materialet – filerne – er bestandige. Før eller efter undervisningen kan filerne placeres på kursushjemmesiden og dermed være til glæde for de studerende. Det er afgørende, at alle undervisere sætter sig grundigt ind i, hvordan de pæ-dagogiske hjælpemidler kan bruges, og så herudfra træffer et kvalificeret valg på baggrund af viden og personlig erfaring. I praksis kræver dette pædagogisk efteruddannelse på et højt niveau.

En hybridform mellem gammeldags tavle og præsentationsprogrammerne er det netop indkøbte Tool-tribe, der som omtalt er et software, der muliggør overførsel af tekst m.v. fra et write-board (der skrives med en almindelig tuschpen) via en pc og en projektor til en skærm. Pointen er, at det skrevne kan gemmes, redigeres og vises igen – via projektor eller på en hjemmeside.

6. IT i interaktiv undervisning – Conferencing and Moderating

På Økonomistudiet er der tradition for én-vejs-kommunikation. Store forelæsningshold tillader ikke megen diskussion i timerne, og selv på relativt små hold – hvad enten disse er øvelser knyttet til forelæsninger eller er specialiseret undervisning på kandidatstudiet – er det svært at få en diskussion i gang. Mange studerende er utrygge ved at udtale sig og måske mindre interesserede i at afsløre middelmådige grader af forberedelse. ”Det er bedre at læreren gennemgår og regner, for vi spilder jo tiden, hvis vi skal høre på andre studerende”, er et udsagn, som blev fremsat for nylig i en diskussion om årsa- gerne til alvorlige problemer på et af de centrale fag på bachelorstudiet. Man kan sam- tidig konstatere, at der ved en række undervisningsforløb – f. eks. BA-projekter, økono-

1 Open University i Storbritannien er langt fremme med conferencing og moderating. Se Robin Mason: Using Communications Media in Open and Flexible Learning, 2. udg. London 2000 og Gilly Salmon: E-Moderating, The Key to Teaching and Learning Online, 3. udg. London 2001.

11 Tema miske øvelser og skrivning af specialer – er et ønske om løbende vejledning uden for fastsatte undervisnings- og vejledningssessioner. Almindelige e-mails er glimrende til at løse opgaven, og bruges i et kolossalt omfang, men det kunne i mange sammenhænge være nyttigt, at de studerende diskuterede med hinanden og med underviseren på en måde, så alle kunne læse med

Ved conferencing (Online Teaching)1 forstås en undervisningsform, hvor de studerende og underviseren har en netbaseret platform til rådighed. Man kan se dette som en udvi- delse af funktionaliteten af de omtalte kursushjemmesider, således at de omtalte adresse- lister, materialesamlinger, links osv. udvides med et interaktivt vindue, hvor alle delta- gere kan placere debatindlæg med spørgsmål og svar. Nogle omtaler dette lidt nedla- dende som “chat” – kendt og berygtet fra Internettet – og lighedspunkterne er der, selvom det er vigtigt at understrege, at “conferencing” foregår asynkront, således at der er tid til omtanke, inden et indlæg besvares.

Hvis man ved hjælp af conferencing får de studerende aktiveret, så burde læringens kvalitet forøges. Men debat mellem de studerende indbyrdes er ikke tilstrækkeligt; moderating er et afgørende supplement. Herved forstås undervisende, vejledende og kommenterende indlæg fra lederen af konferencen, altså underviseren. Og det rejser selvsagt en række nye spørgsmål. Hvis der er tale om en ny, stor og ekstra aktivitet, så bliver det mere tidskrævende, og dermed dyrere for studiet, at drive en given undervis- ningsaktivitet. Nogle vil sige, at moderating i relation til store forelæsninger er helt ude- lukket. Det vil også blive indvendt – og rent faktisk har conferencing med blandet held været forsøgt i en hel del fag i et par år – at de studerende (heller) ikke kan overkomme nogen ekstra indsats og ikke ønsker at benytte de nye muligheder.

Conferencing og moderating er anvendt konstruktivisme – det læringssyn, som alle er tilhængere af, men som mange har svært ved at praktisere. Det er svært at overbevise de studerende om, at de skal læse selvstændigt, regne opgaver og diskutere med hinan- den, men selvstændig, lyst-betonet læring er det eneste bæredygtige.

Det er formentlig rigtigt, at moderating af store konferencer – ved forelæsningerne på BA-studiet deltager op mod 250 studerende – er en tung opgave. Men det er ikke op- lagt, at alle skal have et individuelt svar. Vi er ikke sikre på, hvordan denne opgave skal gribes an, men vi arbejder på at finde løsninger. Men umiddelbart forekommer det, at øvelser og holdundervisning med et behersket deltagertal er et mere lovende udgangs- punkt for e-learning. Der skal eksperimenteres og indhøstes erfaringer, men det kunne være en mulighed, at e-learning på sigt erstattede noget af tilstedeværelsesundervisningen.

I øjeblikket er der to egentlige konferencesystemer til rådighed2 på Økonomistudiet.

2 Der savnes ikke udbydere på markedet for konferencesystemer. For en oversigt over internationale produk- ter, se http://collaborate.shef.ac.uk/egrp.htm. Blandt mange andre kan nævnes danske i-group og nor- ske Fronter.

12 Tema

Det ene er Blackboard, som produceres af en virksomhed i Microsoft-gruppen. Det er et software, der er simpelt at bruge, men dets anvendelse indebærer visse begrænsnin- ger. På studiet stiller vi derfor en mere avanceret løsning til rådighed i form af en hjemme- side-skabelon – baseret på http://www.econ.ku.dk/sloth/Gametheory.htm - som kan til- passes særlige behov i fagene. Endelig er vi på vej med et specialsystem, der skal an- vendes til uploading og downloading af opgaver, projekter, resumeer af specialeopgaver osv. Man kan diskutere, hvor struktureret og styret en sådan udvikling skal være. På sigt kan omkostningerne ved at betjene sig af mange systemer nødvendiggøre begrænsninger, men i den undersøgende og afprøvende fase, som IT-brugen på Økonomistudiet nu befinder sig i, bør man forsøge at gå langt i forsøget på at tilfredsstille opståede behov. Intet tyder på, at den teknologiske kompleksitet har generet studerende og undervisere.

Fjernundervisning?

En række universiteter verden over udbyder fjernundervisning, og man finder enkelte tilløb her i landet. I nogen tilfælde har udgangspunktet som nævnt været behovet for at (efter-)uddanne personale, der, på grund af store afstande og arbejdsmæssig situation, ikke havde mulighed for at møde frem på en uddannelsesinstitution. I andre tilfælde kan fjernundervisning være begrundet med ønsket om at ”eksportere” særligt fremragende kurser og undervisningsforløb. Et antal amerikanske og britiske universiteter tilbyder kom- plette BA-forløb som fjernundervisning. På sigt vil der være en konkurrence, men vi vil formentlig især mærke denne på markedet for efter-/videreuddannelse, hvorfor det sand- synligvis giver mest mening at overveje netbaseret fjernundervisning i denne sammen- hæng. Men, hvor hybridformen – netstøttet undervisning – er på vej til at blive en realitet, så findes der i dag næppe noget fast koncept for, hvordan total fjernundervisning skal foregå. Det er tilsyneladende især svært at finde gode eksempler på, hvordan det anven- des i økonomiundervisningen.

Hjælp og støtte til undervisere

At bruge IT som pædagogisk hjælpemiddel kræver hjælp. I startfasen samarbejdede Økonomisk Institut med Centrum for Informationsteknik i Utbildningen, CITU og Universitetspedagogisk centrum, UPC, begge på Lunds Universitet. CITU stod bl.a. for de første kurser i PowerPoint og Blackboard. Det var en god begyndelse, men det blev hurtigt klart, at opgaverne var af et sådan omfang, at der måtte etableres en efteruddannelsesenhed på Københavns Universitet. Opgaven gik til Det Samfundsviden- skabelige Fakultets Pædagogiske Center, der efterfølgende har undervist i forskellige undervisningsprogrammer og den tekniske håndtering af pc’ere og projektorer i undervisningslokalerne (det sidste i samarbejde med CAD). I tillæg til dette har enkelte medarbejdere deltaget i kursusforløb andre steder på Københavns Universitet eller hos private virksomheder.

13 Tema

Pædagogisk Center råder over et veludstyret undervisningslokale - Tøndesalen – som muliggør anvendelse af ægte interaktiv undervisning i IT-brug.

Der har dog vist sig at være en række praktiske forhindringer. Mange af de mindre un- dervisningslokaler har ikke netforbindelser, og netop i disse måneder får vi mange hen- vendelser fra holdundervisere på BA-studiet og forelæsere på kandidatstudiets mindre fag, som gerne vil i gang med at bruge IT. Vi har som nævnt bærbare projektorer, men forbindelse til nettet mangler. Universitetets (”Indre By Områdets”) tekniske administra- tion har gjort en god indsats for at afhjælpe manglerne, men der er lang vej endnu! Et andet problemer knyttet til brugen af lokaler, der tilhører andre enheder på Københavns Universitet, eller som ejes af andre. I mange tilfælde råder man over fremragende ud- styr, som bare ikke uden videre kan kommunikere med medarbejdernes materiale på CADs servere. Sådanne problemer kan løses, men desværre sker det ofte for sent i for- hold til medarbejdernes forventninger! Man kommer ikke uden om at indrømme, at den første generation af IT-ildsjæle undervejs har mødt mange overraskelser og hindringer.

Man kan trods alt ofte løse de tekniske problemer, og der er sjældent mangel på udstyr og programmel. Det grundlæggende problem er at skaffe medarbejderne adgang til efteruddannelse og kvalificeret diskussion af relevant didaktik og pædagogik. Som tidli- gere nævnt har vi et samarbejde omkring Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pæda- gogiske Center, men der eksisterer ikke nogen fast og fælles IT-pædagogik og – didak- tik. Vi er derfor i nogen grad henvist til at prøve os frem og sammenholde dette med udenlandske erfaringer. Robin Mason og Gilly Salmon, Open University, UK, er undervisere ved et medarbejderseminar på Økonomisk Institut om Conferencing and Moderation, den 10. september 2002. Undervisningen bliver eksemplarisk i den forstand, at alle medarbejdere efterfølgende inviteres til at deltage i en net-konfe- rence, hvor man kan diskutere netundervisning.

Opsamlingen af viden og diskussion af erfaringerne foregår i ISPU, som er Instituttets og Studiets Pædagogiske Udvalg.

IT til eksamen

På Økonomistudiet anvendes IT i et meget stort omfang af de studerende. Stort set alle er i besiddelse af deres egen pc, som benyttes ved al løbende opgaveskrivning – alle bruger pc hele tiden. Man kan bare ikke gøre det til eksamenerne, som man har ganske mange af på Økonomistudiet.

Kun i de tilfælde, hvor vi har valgt at benytte “tag-hjem“ prøver, er der mulighed for at benytte IT. Disse eksamener har været en succes, og det er ikke utænkeligt, at de udbredes yderligere. Men vores politik er at diversificere eksamensbrugen. Også i fremtiden vil der være 4-timers prøver uden brug af hjælpemidler, og det er naturligvis utilfredsstil- lende, at man ikke kan bruge IT her. Det er forkert, at man ikke til eksamen kan arbejde, som man plejer, dvs. betjene sig af tekstbehandling, regneark og det specialprogrammel,

14 Tema som økonomistuderende er flasket op med, og som færdige kandidater benytter i deres erhvervsarbejde.

Flere steder på universitetet – som i gymnasieskolen og på Aarhus Universitet - beder man de studerende medtage egen computer til eksamen. Men de praktiske vanskelighe- der er store, de nødvendige kontrolprocedurer er stærkt tidskrævende, web er ikke til- gængelig, og man kan ikke forudsætte, at alle er i besiddelse af det samme specialprogrammel. Ved denne form for IT til eksamen reduceres pc’en til en form for skrivemaskine. Det er måske bedre end ingenting, men ikke godt nok i relation til Økonomi- studiets behov.

Universitetet burde stille computere til rådighed for eksamen, men givet antallet af stu- derende og eksamener, så ville der blive tale om en stor investering. Den løsning, som Økonomistudiet satser på, er som nævnt indretning af et IT-lokale med plads til op til 100 studerende. Det kunne vi have megen glæde af i det daglige, og når semestret var slut, kunne det bruges ved eksamen.

Forskning og undervisning i økonomi, statistik og økonometri er IT-tunge aktiviteter. I Finansloven for 2002 var der afsat en pulje på 400 mio. kr. til fremme af IT-formål på universiteterne. Tilsyneladende gik alt til teknik og naturvidenskab. Det er ret og rime- ligt, at disse området tilgodeses, men det er trist og ubegribeligt, at de bevilgende myn- digheder ikke accepterer, at Økonomi har samme behov som DTU og de naturvidenska- belige fakulteter.

Vores mål

Der gives en udmærket undervisning på Økonomistudiet. På en række punkter har den gennemførte studiereform gjort uddannelsen bedre, men der er stadig åbenbare proble- mer med at motivere, fastholde og engagere de studerende. Hertil kommer, at Økono- misk Institut vil få nye opgaver som f. eks. efter- / videreuddannelse, formentlig med elementer af fjernundervisning.

Vi skal derfor skaffe os mulighed for at bruge mere IT i undervisningen, hvilket kræver fortsatte investeringer i materiel og pædagogisk uddannelse af medarbejderne.

Målet er derfor, at alle undervisere inden udgangen af år 2002 på kvalifice- ret grundlag skal tage stilling til deres brug af IT. Men selv, når det er sket, bliver der næppe tale om fastlæggelse af noget fælles paradigme. Underviserne behøver ikke gribe tingene an på samme måde, og der vil hele tiden være nye muligheder at tage stilling til.

15 2 Forskning3

Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betydeligt omfang og bliver i dette kapitel beskrevet fra såvel input- som outputsiden. Inputsiden illustreres med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse på fagområder samt opgørel- ser over eksternt finansierede aktiviteter. Outputsiden illustreres med publikations- aktiviteterne, redaktionsvirksomhed, refereevirksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse i eksternt bedømmelsesarbejde, deltagelse i eksterne faglige og administrative hverv, deltagelse i netværk og centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminar- aktiviteter, workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. De enkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men fremgår af Køben- havns Universitetet Årbog 2001 - www.econ.ku.dk/inf.

2.1 Forskningsårsværk

De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, er vist i tabel 2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, der har været til rådighed korrige- ret for tidsanvendelse til undervisning, administration m.v., som opgøres i Instituttets ”normregnskab”.

I 2001 blev der anvendt i alt 25,2 årsværk til forskning ved Instituttet inklusive centre, fordelt på 13,3 internt finansierede årsværk (53%) og 11,9 eksternt finansierede årsværk (47%). Af de eksternt finansierede årsværk udgør frikøb af interne medarbejdere ca. 46 %. Udviklingen gennem de seneste år, hvor en stigende andel af forskningsaktiviteterne finansieres via eksterne midler, er fortsat i 2001.

Opgjort med udgangspunkt i ”normregnskabet” har professorer, lektorer og adjunkter i 2001haft mulighed for gennemsnitligt at bruge 40% af deres normerede arbejdstid til forskning, hvilket ligger lidt under niveauet i 2000. Som det fremgår af noterne til tabel 2.a, beregnes forskningstiden residualt. Den residualt opgjorte forskningstid er selvføl- gelig ikke et helt præcist mål for den faktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde for, at noget forskning foregår i fritiden, at den enkelte medarbejder ikke præcist anven- der den tidsressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser for- udsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højde for, at enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekter anvender nogen tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forskning. Trods disse forbehold

3 I det følgende anvendes forkortelserne: CAM: Centre for Applied Microeconometrics CIE: Centre for Industrial Economics DERG: Development Economics Research Group EPRU: Economic Policy Research Unit IFPRI: The International Food Policy Research Institute TEAM: Transport Economics and Decision Models TRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy

16 Forskning viser tabellen, at det gennemsnitligt set har været muligt at allokere tidsressourcer til forskningen i et pænt omfang.

2.2 Forskningsprofil

Instituttets forskning har traditionelt været opdelt i følgende 8 hovedområder:

1. Økonometri og empirisk økonomi 2. Teoretisk og anvendt statistik og demografi 3. Mikroteori og generel ligevægtsteori 4. Makroøkonomi, herunder pengeteori og international økonomi 5. Offentlig økonomi og regulering 6. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi /-politik 7. Økonomisk historie og teorihistorie 8. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi.

Områderne er kort beskrevet på Instituttets hjemmeside, og de enkelte medarbejderes forskningsprojekter er beskrevet i Instituttets bidrag til Københavns Universitet Årbog 2001.

Til yderligere belysning af Instituttets forskningsprofil er der for professorer, lektorer og adjunkter i tabel 2.b lavet en oversigt over fordelingen af forskningstid på hovedkate- gorier i Journal of Economic Literature (JEL) klassifikationssystemet for artikler.

Tabellen, der er baseret på individuelle indberetninger, viser, at områderne mikroøkonomi, makroøkonomi og empiriske metoder (økonometri/statistik) hver udgør ca. 15 % og tilsam- men dækker ca. 50 % procent af forskningsaktiviteterne. Sammenlignet med tilsvarende opgørelse for 1998, er der sket en mindre forskydning fra mikro- mod makroøkonomi. Disse tre områder udgør også hovedstammen i bachelor studiet i økonomi. Siden 1998 er områ- det “vækst og økonomisk udvikling“ (udviklingsøkonomi) vokset fra godt 3% til godt 7 % af den samlede forskning, hvilket bl.a. afspejler DERG’s aktiviteter.

2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter

Nye eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet i 2001

Titel: Centre for Applied Microeconometrics (CAM) Projektperiode: 2001-2006 Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond Bevilling: Kr. 27.032.346 Formål: Centre for Applied Microeconometrics (CAM) (Center for Anvendt Mikroøkonometri) blev etableret i september 2001 i tilknytning til Københavns Universitets Økonomiske Institut. Centeret er baseret på en 5-årig bevilling på ca. 27 millioner kr. fra Danmarks Grundforskningsfond. CAM støtter forskning inden for områder af anvendt mikroøkonometri

17 Tabel 2.a Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" 2001. i alt i alt Undervis- Forsker- Admini- Forskning5 Andet7 ekskl. orlov8 inkl. ning3 uddannelse4 stration6 orlov orlov A. Internt finansierede ÅV: A1 Professorer, lektorer adjunkter (P,L,A)1 16,0 1,4 11,4 3,4 0,3 32,3 3,9 36,2 A2 Gæste-professorer, -lektorer, forskningsassistenter og -adjunkter2 0,1 0,0 1,9 - - 2,0 - 2,0 Internt finansierede ÅV i alt 16,1 1,4 13,3 3,4 0,3 34,3 3,9 38,2 B. Eksternt finansierede ÅV: B1 Forskningsfrikøb (P,L,A)9 - - 5,5 - - 5,5 - 5,5 B2 Eksternt finansierede medarbejdere10 - - 6,5 - - 6,5 - 6,5 Eksternt finansierede ÅV i alt 0,0 0,0 11,9 0,0 0,0 11,9 - 11,9 I alt A + B 16,1 1,4 25,2 3,4 0,3 46,3 3,9 50,1 I alt interne medarbejdere A1+A2+B1 16,1 1,4 18,7 3,4 0,3 39,8 3,9 43,7 I alt A1+B1 16,0 1,4 16,8 3,4 0,3 37,8 3,9 41,7 I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov) 42% 4% 45% 9% 1% 100% - -

1 Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidssopgørelse (normregnskabet). 2 Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling under hensyn til konkrete undervisningsopgaver. 3 Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver. 4 Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-ÅV, der har været brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater. 5 Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed. 6 Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (2,55 ÅV) + ledelsesadministration, der ikke normkrediteres (0,8 ÅV). Fald i ÅV på 0,3 ÅV til administrative formål fra 2000 til 2001 skyldes primært en ændring i periodiseringen af normregnskabet. 7 "Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/ prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV. 8 Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (1,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,83 ÅV). 9 Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 1,85 ÅV. 10 Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 3,16 ÅV. Tabel 2.b Forskningsområder 2001: "Journal of Economic Literature" klassifikation1

Uvægtet2 Vægtet2 Område Professorer Lektorer Adjunkter I alt Professorer Lektorer Adjunkter I alt % % A. General Economics and Teaching 0,00 2,00 0,00 1,22 0,00 0,00 0,00 0,00 B. Methodology and History of Economic Thought 8,85 0,00 0,00 2,80 7,99 0,00 0,00 3,24 Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 7,46 6,13 0,00 6,10 5,59 6,08 0,00 5,49 Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics 10,00 15,92 16,67 14,10 9,68 20,43 11,64 15,51 D. Microeconomics 20,38 12,06 6,67 14,31 23,84 10,75 5,69 15,72 E. Macroeconomics and Monetary Economics 16,92 8,93 33,33 13,25 19,83 7,38 48,28 15,08 F. International Economics 5,62 3,80 16,67 5,32 4,75 0,69 14,22 3,21 G. Financial Economics 2,31 3,14 0,00 2,64 0,91 1,77 0,00 1,31 H. Public Economics 6,15 2,60 0,00 3,54 9,09 1,95 0,00 4,71 I. Health, Education and Welfare 0,0 8,1 0,0 5,0 1,1 11,8 0,0 6,7 J. Labor and Demographic Economics 3,1 12,0 16,7 9,5 4,1 12,2 11,6 8,9 K. Law and Economics 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 L. Industrial Organization 3,1 1,8 0,0 2,1 2,2 2,2 0,0 2,1 M. Business Administration and Business Economics: Marketing; Accounting 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 N. Economic History 7,7 4,0 0,0 4,9 4,6 3,4 0,0 3,7 O. Economic Development, Technological Change and Growth 0,0 12,7 10,0 8,5 0,0 12,6 8,5 7,3 P. Economic Systems 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Q. Agricultural and Natural Ressource Economics 0,0 3,6 0,0 2,2 0,0 4,6 0,0 2,5 R. Urban, Rural and Regional Economics 0,8 3,2 0,0 2,2 0,7 4,1 0,0 2,5 Z. Other Special Topics 7,7 0,0 0,0 2,4 5,7 0,0 0,0 2,3 I alt pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt årsværk 3,97,41,212,46,99,01,116,9 1 Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (13), lektorer (25) og adjunkter (3)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic Literatures grupper. 2 Uvægtet angiver fordelingen af årsværk såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere har mere forskningstid til rådighed end andre i 2001 bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning, og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning. Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger. Forskning og ønsker at skabe et forum for dansk og international forskning inden for dette felt. Centerets forskningsplan omfatter:

- Adgang til danske registerdata - Husholdningernes forbrugsadfærd - Selvstændige immigranter i Danmark - Evaluering af den danske arbejdsmarkedspolitik - Kointegration i paneldata - Økonometriske metoder for ikke-lineære paneldata modeller - Mobilitet og løndannelse på arbejdsmarkedet - Arbejdsudbud og arbejdsløshedsunderstøttelse

Centeret er vært for udenlandske og danske gæsteforskere, finansierer og uddanner for- skere (ph.d.-studerende) og afholder internationale og danske videnskabelige konferen- cer og workshops. Centeret udarbejder en selvstændig årsberetning.

Titel: EPRU-Netværket (Economic Policy Research Unit) Projektperiode: 2001-2006 Projektleder: professor Peter Birch Sørensen Bevillingsgiver: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Danmarks Nationalbank. Bevilling: kr. 8.320.000 Formål: Samarbejdets formål er at:

- Styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om praktiske økonomisk-politiske problemstillinger.

- Øge interessen for at forske i anvendelsesorienterede problemstillinger og styrke forskningens aktive bidrag til beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik.

- Yde et bidrag til at øge interessen for at påbegynde og fuldføre en uddannelse i økonomi.

Centeret udarbejder en selvstændige årsberetning.

Titel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm and Competition – New perspectives and empirical evidence (CIE) Projektperiode: 2001-2005 Projektleder: professor Christian Schultz Bevillingsgiver: SSF Bevilling: kr. 2.200.000 Formål: Centre for Industrial Economics (CIE) (Center for Industriøkonomi) består af for- skere fra Universiteterne og Handelshøjskolerne i København og Aarhus samt den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen. Hertil kommer nogle tilknyttede udenlandske forskere. Centeret forsker bredt indenfor industriøkonomi. Forskningen centrerer sig om konkurrence- politik, kartelteori, corporate governance, incitamenter og information, forskning og ud-

20 Forskning vikling samt regulering og auktioner. Forskningen er teoretisk såvel som empirisk. Cente- ret afholder en seminarrække, hvor førende udenlandske (og danske) forskere præsente- rer deres arbejder, workshops og finansierer konferencedeltagelse og rejser for medlem- merne. Centeret udgiver en discussion paper serie. Centeret har fået en 4-årig bevilling i 2001 (i forlængelse af en tidligere 5-årig bevilling).

Titel: ESF Network: Market Integration, Market Performance and Welfare Projektperiode: 2001-2004 Projektleder: professor Karl Gunnar Persson Bevillingsgiver: European Science Foundation Bevilling: kr. 637.500 Formål: Globalisering er resultatet af en lang historisk proces, men historien har ikke oplevet en kontinuerlig udvikling mod den globale økonomi. Dette netværk undersøger informationsteknologiens rolle på lokale markeders tilpasning til verdensmagten. Der fokuseres på 1) informationsteknologiens rolle i de lokale markeder; 2) udviklingen af markedsinstitutioner og deres effekt på markedsefficiens; 3) velfærdskonsekvenser af markedsintegration; 4) globali-seringspolitiske økonomier.

Titel: Criminal Behavior, Crime Carriers and the Labor Market Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Torben Tranæs Bevillingsgiver: SSF Bevilling: kr. 610.000 Formål: Projektets mål var at kortlægge, hvilken indflydelse direkte såvel som indirekte sanktioner har på kriminel adfærd og kriminelle karriereforløb.

Titel: Young Economists Meeting Projektperiode: 2001 Projektleder: professor Birgit Grodal Bevillingsgiver: SSF samt private sponsorer Bevilling: kr. 400.000 Formål: Afholdelse af konferencen “6th Spring Meeting for Young Economists” ved Øko- nomisk Institut, Københavns Universitet. Konferencens sigte var at give yngre økonomer mulighed for at mødes, præsentere og diskutere deres forskningsprojekter.

Titel: Forskeruddannelsesnetværk Projektperiode: 2001 Projektleder: professor Birgit Grodal Bevillingsgiver: Undervisningsministeriet Bevilling: kr. 300.000 Formål: Dansk Forskeruddannelsesnetværk i Nationaløkonomi har til formål at højne forskeruddannelsen i nationaløkonomi gennem et samarbejde om forskeruddannelses- aktiviteter mellem de økonomiske institutter ved Aarhus Universitet, Københavns Univer- sitet, Odense Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Handelshøjskolerne

21 Forskning i København og Aarhus. Netværket har i 2001 afholdt diverse ph.d. kurser ved universi- teterne i København og Aarhus og har afholdt en fælles workshop for de danske ph.d. studerende i nationaløkonomi.

Titel: Trængsel Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Birgitte Sloth Bevillingsgiver: Transportrådet og Cowi Bevilling: kr. 84.000 Formål: Som led i et større projekt om måling af trafikal trængsel og trængselsomkostninger i Storkøbenhavn opstilles teoretiske modeller for omkostninger, der tager hensyn til, at trængsel ikke blot påvirker rejsetiderne, men også øger sandsynlighederne for forsinkel- ser, således at rejsetiden for en given tur bliver usikker.

Titel: Seed Money Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Finn Tarp Bevillingsgiver: Nord/Sydsatsningsområder Bevilling: kr. 75.000 Formål: Formålet med projektet er at foretage et indledende studie af tilgængelige kilder (såvel allerede publicerede studier som primær data) inden for forebyggelse af HIV/ AIDS i udviklingslande. Projektet har således til hensigt at forberede et forventet efterføl- gende to årigt post.doc studie omhandlende økonomiske og empiriske analyser af fore- byggende indsatser over for HIV/AIDS i udviklingslande, herunder især i Afrika syd for Sahara.

Titel: Master i økonomi Projektperiode: 2001 Projektleder: lektor Peter Erling Nielsen Bevillingsgiver: ELU Bevilling: kr. 37.500 Formål: Udvikling af Masteruddannelse.

Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igangsat før 2001

Projekterne er nøjere beskrevet i Instituttets Årsberetninger for tidligere år. Yderligere in- formation kan fås ved henvendelse til projektlederne.

Eksternt finansierede centre Centre for Applied Microeconometrics (CAM) Projektperiode: 2001- 2006 Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond

22 Forskning

Economic Policy Research Unit (EPRU) Projektperiode: 1998-2003 Projektleder: centerdirektør, professor Peter Birch Sørensen Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond Deltagende institutioner: Handelshøjskolen i København.

Centre for Industrial Economics (CIE) Projektperiode: 1995-2001 (projektperioden er blevet forlænget med et år) Projektleder: centerkoordinator, professor Christian Schultz Bevillingsgiver: SSF og Erhvervsministeriet Deltagende institutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolerne i København og Aar- hus, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Syddansk Universitet.

Development Economics Research Group (DERG) Projektperiode: 1996-2001 Projektleder: centerleder, lektor Finn Tarp Bevillingsgiver: Rådet for Ulandsforskning Deltagende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Øvrige eksternt finansierede projekter

Titel: Transportøkonomi og beslutningsmodeller (TEAM) Projektperiode: 1998-2001 Projektleder: lektor Birgitte Sloth

Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM) Projektperiode: 1998-2001 Projektleder: professor Martin Browning

Titel: Matematisk økonomi Projektperiode: 1998-2001 Projektleder: lektor Mich Palle Tvede

Titel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismer. Empiriske anven- delser og økonometriske metoder Projektperiode: 1998-2002 Projektleder: professor Katarina Juselius

Titel: Danske Bank Professorat Projektperiode: 1998-2003 Bevillingshaver: Økonomisk Institut. Stillingen varetages af professor Niels Thygesen.

23 Forskning

Titel: Forskningsaftale med International Food Policy Research Institute (IFPRI) Projektperiode: 1999-2001 Projektleder: lektor Finn Tarp

Titel: Information Flows, Integration and Efficiency of International Commodity Markets, 1850-1900 Projektperiode: 1999-2001 Projektleder: professor Karl Gunnar Persson

Titel: Dynamisk Økonomisk Teori (DET) Projektperiode: 1999-2004 Projektleder: professor Karl Vind

Titel: Child Health and Nutrition in Sub-Saharan Africa Projektperiode: 2000-2001 Projektleder: lektor Rasmus Heltberg

Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understanding Europe’s Role in the Global Economy Projektperiode: 2000-2003 Projektleder: professor Peter Birch Sørensen

Titel: Forskerophold for gæsteforsker Hiroshi Yamada Projektperiode: 2000-2001 Projektleder: lektor Hans Christian Kongsted

Titel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency Problems and Incentive Pay for Managers, 1882-1925 Projektperiode: 2000-2002 Projektleder: lektor Ingrid Henriksen

Titel: Procurement and Regulation of Public Transport (TRIP) Projektperiode: 2000-2003 Projektleder: lektor Birgitte Sloth

Titel: Improving Human Research Potential (Marie Curie Training Site) Projektperiode: 2000-2004 Projektledere: institutleder Troels Østergaard Sørensen og professor Christian Schultz

24 Forskning 2.4 Forskningsrelaterede aktiviteter

2.4.1 Publikationer

Temaartiklen i Instituttets Årsberetning 2000 var: ”Forskningskvalitetssikring og publikationspolitik ved Økonomisk Institut”. Med udgangspunkt i temaartiklen blev der i september afholdt en intern temadag om Instituttets publikationspolitik. Drøftelserne førte frem til, at Instituttet vedtog en revideret publikationspolitik for forskningspublikationer, hvor der lægges vægt på publicering i de bedste internationale tidsskrifter og udgivelse af monografier på velanskrevne internationale forlag, jf. www.econ.ku.dk/inf for en be- skrivelse af publikationspolitikken. Den valgte publikationspolitik er efterfølgende blevet understøttet med en lønaftale mellem tillidsrepræsentanter og institutledelsen om resultatløn relateret til nøjere specificerede publikationstyper. Det er målsætningen, at publikations- politikken og de tilknyttede lønaftaler skal bidrage til fortsat kvalitetssikring af forsknin- gen og yderlige styrke Instituttets internationale forskningsomdømme.

Tabel 2.c viser udviklingen i antallet af publikationer fordelt på hovedkategorier. Det samlede antal publikationer er faldet fra 2000 til 2001. Det skyldes primært et fald i antallet af ”working papers”, medens antallet af endelige publikationer svarer til ni- veauet for 2000. Antallet af fremmedsprogede refereeede tidsskriftartikler er faldet svagt fra 2000 til 2001, men ligger ca. 30 procent højere end i 1998 og 1999.

Tabel 2.d viser fordelingen af de fremmedsprogede publikationer på JEL-områder for de samme personer, som indgår i tabel 2.c samt for ph.d.-afhandlinger. Denne tabel illustrerer således Instituttets forskningsprofil målt fra outputsiden. Sammenholder man tabel 2.b og 2.d, finder man, at der fra outputsiden kræves flere års observationer. I forhold til 2000 bemærkes specielt i tabel 2.d, at der har været en betydelig publikations- aktivitet inden for området microeconomics. Der kan også noteres en betydelig større andel af publikationer inden for området ”Q” end i 2000, men det modsvares et tilsva- rende fald inden for området ”P”. Dette afspejler dog blot, at disse områder er nært beslægtede, og ikke, at der er sket et større skift fra et til et andet forskningsområde.

Publikationsliste

Albæk K.: Hvem består politstudiet? Nationaløkonomisk tidsskrift 139(2), s. 208-222, Kbh. 2001.

Andersen E.B.: Accountability Defined, i: Statistics, Science, and Public Policy v. Society, Science, and Education, s.101-104, Private print., Kingston, Ontario, 2001.

Andersen E.B.: Concerns about Funding of Universities, i: Statistics, Science and Public Policy v. Society, Science, and Education, s.135-138, Private print., Kingston, Ontario,. 2001.

Andersen E.B.: Some Simple ML Estimators in Stochastic Differential Equations. Discussion Paper 01-10, 12 s., Kbh. 2001.

25 Forskning

Tabel 2.c Antal ØI-publikationer fordelt på kategorier 1998-20011.

Type 1998 1999 2000 2001 Bog fremmed sprog 1 4 4 3 nordisk sprog 5 6 5 2

Bidrag bog/antologi fremmed sprog 21 25 17 18 nordisk sprog 3 4 7 4

Redigerede værker fremmed sprog - -10 nordisk sprog --12 Zeuthen Lectures 1 1 1 0 Tidsskriftsartikler fremmed sprog ref2 25 24 37 34 ej ref4 7 1 2 nordisk sprog ref1 0 0 1 ej ref6 4 0 2 Nationaløkonomisk Tidsskrift 4 9 5 5 ØI-publikationer3 Discussion papers 23 24 20 11 CIE discussion papers4 13 10 8 2 EPRU working papers4 29118 Blåt memo 1010 Undervisningsnoter 4 4 4 0 Ph.d.-afhandlinger og Disputatser5 10 4 15 5

Andre Working Papers6 11 15 21 24 I alt 135 150 159 123 Formidlende bidrag: Bidrag til Leksika7 87 80 34 63 Avisartikler m.v. - 9 22 21 I alt inklusive formidlende bidrag 222 239 215 207

1 Opgørelsen er baseret på KU's PUF (Publikations- og forskningsregistrering).Tabellen viser antal publika- tioner uanset antallet af medforfattere på den enkelte publikation. Publikationslisten (ekskl.formidlende bidrag) findes i diverse numre af Københavns Universitet Årbog og i årsberetninger fra og med 1999. 2 Tidsskriftsartiklerne er opdelt i artikler der er anonymt refereeede (ref), og artikler der ikke er det (ej ref). 3 I ØI's publikationer indgår Instituttets egne serier samt serier ved forskningscentre. 4 Der er i tabellen kun opregnet de arbejdspapirer fra CIE og EPRU, hvor mindst én af forfatterne er ansat ved ØI. EPRU har i alt udgivet 22 working papers i 1998, heraf 13 siden september 98, hvor EPRU blev knyttet til ØI, 25 i 1999, 23 i 2000 og 17 i 2001. CIE har i alt udgivet 20 discussion papers i 1998, 15 i 1999, 13 i 2000 og 6 i 2001. 5 Ph.d.-afhandlinger angiver afhandlinger som er publiceret, og ikke antallet af forsvarede afhandlinger. 6 Arbejdspapirer udgivet i andre institutioners discussions papers serier, redigerede værker (til og med 1999), kongresberetninger og diverse rapporter. 7 Hovedsageligt bidrag til Den Store Danske Encyklopædi. Indgår i PUF fra 1998.

26 Tabel. 2.d Publikationer 2001: "Journal of Economic Literature" klassifikation1.

Område Professorer Lektorer Adjunkter Phd.-afh. I alt A. General Economics and Teaching 0 11,1 0 0 6,3 B. Methodology and History of Economic Thought 00000,0 Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 10,9 5,6 0 10 7,8 Ce Mathematical and Quantitative Methods: empirics 10,1 7,9 0 0 8,1 D. Microeconomics 25,4 18,5 0 30 21,9 E. Macroeconomics and Monetary Economics 17,4 6,9 0 0 10,2 F. International Economics 2,2 0,9 0 20 2,9 G. Financial Economics 0 0 0 20 1,6 H. Public Economics 14,5 1,9 0 10 7,0 I. Health, Education and Welfare 00000,0 J. Labor and Demographic Economics 2,9 3,7 0 0 3,1 K. Law and Economics 00000,0 L. Industrial Organization 1,4 3,7 0 10 3,4 M. Business Administration and Business Economics: Marketing; Accounting 00000,0 N. Economic History 4,3 0 0 0 1,6 O. Economic Development, Technological Change and Growth 0 13,9 0 0 7,8 P. Economic Systems 00000,0 Q. Agricultural and Natural Resource Economics 0 22,2 0 0 12,5 R. Urban, Rural and Regional Economics 0 0,9 0 0 0,5 Z. Other Special Topics 10,9 2,8 0 0 5,5 I alt pct. 100,0 100,0 0,0 100,0 100,0

1 Opgørelsen er baseret på de interne medarbejderes publikationer i bøger og tidsskiftsartikler. Der er ikke medregnet arbejdspapirer, undervisningsnoter eller formidlende bidrag. Forskning

Andersen E.B.: Peer Review: The Conspiracy, i: Statistics, Science, and Policy: Science and the Public Trust, s. 55-59, Queen’s University, Kingston, Ontario, 1999.

Andersen T.B.: Finansiel udvikling og økonomisk vækst. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(1), s. 77-93, Kbh. 2001.

Bengtsson C.L.: Voters, Politicians and Game Theory: Some Theoretical and Empirical Results. (Rød serie nr.75). [125] s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.

Braila P., Wampach C.: Undiversifiable Returns in a CAPM Economy. Discussion Paper 01-08, 20 s., Kbh. 2001.

Browning M., Collado D.M.: The Response of Expenditures to Anticipated Income Changes: Panel Data Estimates. American Economic Review 91(3), s. 681-692, Nashville 2001.

Browning M., Crossley T.F.: Unemployment Insurance Levels and Consumption Changes. Journal of Public Economics 80(1), s.1-23, Amsterdam 2001.

Browning M., Crossley T.F.: The Life-Cycle Model of Consumption and Savings. Journal of Economic Perspectives 15(3), s. 3-22, Nashville 2001.

Browning M., Lechene V.: Caring and Sharing: Tests Between Alternative Models of Intra- Household Allocation. Discussion Paper 01-07, 41 s., Kbh. 2001.

Crossley T.F., Cobb-Clark D.: Gender, Comparative Advantage and Labor Market Activity in Immigrant Families. Discussion Paper (CEPR, Australian National University) 433, 21 s., Canberra 2001.

Crossley T.F., MacDonald J.T., Worswick C.: Immigrant Benefit Receipt: Sensitivity to Choice of Survey Years and Model Specification. Journal of Human Resources 36(2), s. 379-397, Madison 2001.

Dalgaard C-J.L., Hansen H.: On Aid, Growth and Good Policies. Journal of Development Studies 37(6), s. 17-41, Southgate 2001.

Dalgaard C-J.L., Hansen H.: On Aid, Growth and Good Policies, i: Changing the Con- ditions for Development Aid: A New Paradigm?, s. 17-41, Frank Cass, London 2001.

Dalgaard C-J.L., Kreiner C.T.: Is Declining Productivity Inevitable? Journal of Economic Growth 6(3), s. 187-203, Dordrecht 2001.

Dalgaard C-J.L., Vastrup J.: On the Measurement of Sigma-convergence. Economics Letters 70(2), s. 283-287, Amsterdam 2001.

28 Forskning

Ejarque J.M., Cooper R.: Exhuming Q: Market Power vs Capital Market Imperfections. NBER Working Paper 8182, 21 s., Cambridge, Mass. 2001.

Grodal B., Dierker E., Dierker H.: Objectives of an Imperfectly Competitive Firm: A Surplus Approach, i: Economics Essays: A Festschrift for Werner Hilden- brand, s. 59-83, Springer, Berlin 2001.

Grodal B., Dierker H., Dierker E.: Small Income Effects Destroy the Constrained Efficiency of All Equilibria in Finance Economies with Production. Discussion Paper 01-11, 13 s., Kbh. 2001.

Grodal B., Ellickson B., Scotchmer S., Zame W.: Clubs and the Market: Large Finite Economies. Journal of Economic Theory 101(1), s. 40-77, Orlando, Florida, 2001.

Grodal B., Vind K.: Walras Equilibrium with Coordination, i: Economics Essays: A Festschrift for Werner Hildenbrand, s. 127-142, Springer, Berlin 2001.

Grodal B.: Review of Mandler, M.: Dilemmas in Economic Theory. Persisting Foundational Problems in Microeconomics. Journal of Economics 74(2), s. 104-109, Wien 2001.

Gunnarsson J.: Industrial Policy & European Regions: An Institutional Approach with Empirical Evidence from the Baltic Rim. 128 s., Akademisk Forlag, Kbh. 2001.

Hansen H., Dam N.A., Olesen H.C.: Forbrugsbestemmelsen i ADAM, i: Symposium i anvendt statistik 2001, s. 207-220, Danmarks Statistik og Økonomisk Institut, KU, Kbh. 2001.

Hansen H., Tarp F.: Aid and Growth Regressions. Journal of Development Economics 64(2), s. 547-570, Amsterdam 2001.

Hansen H., Warne A.: The Cause of Danish Unemployment: Demand or Supply Shocks? Empirical Economics 26(3), s. 461-486, Heidelberg 2001.

Hansen H.O., Längerich K.: Modeling External Migration, Reproduction, Firm: Citizenship and Ethnic Differentials in Labor Supply, i: Symposium i anvendt stati- stik 2001, s. 11-21, Danmarks Statistik og Økonomisk Institut, KU, Kbh. 2001.

Heltberg R.: Impact of the Ivory Trade Ban on Poaching Incentives: A Numerical Example. Ecological Economics 36(2), s. 189-195, Amsterdam 2001.

Heltberg R.: Determinants and Impact of Local Institutions for Common Resource Ma- nagement. Environment and Development Economics 6(2), s. 183-208, Cambridge 2001.

Heltberg R., Tarp F.: Agricultural Supply Response and Poverty in Mozambique. WIDER Discussion Paper 2001/114, 18 s., Helsinki 2001.

29 Forskning

Hjorth-Andersen C.: A Model of Translations. Journal of Cultural Economics 25(3), s. 203-217, Boston 2001.

Hoffmann A.N.: Imperfect Competition, Multinational Firms, and Economic Policy. (Rød serie nr.72). vi, 216 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.

Hougaard J.L., Peleg B., Thorlund-Petersen L.: On the Set of Lorenz-maximal Imputations in the Core of a Balanced Game. International Journal of Game Theory 30(2), s. 147-165, Berlin 2001.

Hougaard J.L., Thorlund-Petersen L., Østerdal L.P.: Mængderabatter. Ledelse & Erhvervs- økonomi 2/2001, s. 109-122, Kbh. 2001.

Hougaard J.L., Thorlund-Petersen L.: Mixed Serial Cost Sharing. Mathematical Social Sciences 41(1), s. 51-68, Amsterdam 2001.

Hougaard J.L., Tvede M.: The Existence of Maximal Elements: Generalized Lexicographic Relations. Journal of Mathematical Economics 36(2), s. 111-115, Amsterdam 2001.

Hougaard J.L., Tvede M.: Benchmark Selection: An Axiomatic Approach. Discussion Paper 01-06, 20 s., Kbh. 2001.

Hougaard J.L., Tvede M.: The Existence of Maximal Elements: Generalized Lexicographic Relations. Discussion Paper 01-05, 9 s., Kbh. 2001.

Jensen H.: Optimal Degrees of Transparency in Monetary Policymaking. EPRU Working Paper 2001-01, 25 s., Kbh. 2001.

Jensen H.: Inflation Aversion and Equilibrium Activity in Jensen (1993). 3 s., (e-publika- tion) 2000.

Jensen, H.: Optimal Degrees of Transparency in Monetary Policymaking: The Case of Imperfect Information about the Cost-Push Shock. 7 s., (e-publikation) 2001.

Jensen H.: Explaining an Inflation Bias without Using the Word “Surprise“. 9 s., (e-publi- kation) 2000.

Jensen H., Berger H., Schjelderup G.: To Peg or Not to Peg? A Simple Model of Exchange Rate Regime Choice in Small Economies. Economics Letters 73(2), s. 161-167, Amsterdam 2001.

Jensen N.-E., Linde P.: Symposium i anvendt statistik 2001. 305 s., Danmarks Statistik og Økonomisk Institut, KU, Kbh. 2001.

Juselius K., Hendry D.F.: Explaining Cointegration, Part II. The Energy Journal 22(1), s. 75-120, Cleveland, OH 2001.

30 Forskning

Juselius K., Johansen S.: Controlling Inflation in a Cointegrated Vector Autoregressive Model with an Application to US Data. Discussion Paper 01-03, 41 s., Kbh. 2001.

Juselius K.: European Integration and Monetary Transmission Mechanisms: the Case of Italy. Journal of Applied Econometrics 16(3), s. 341-358, Bognor Regis 2001.

Juselius K.: Unit Roots and the Demand for Cigarettes in Turkey: Pitfalls and Possibilities. Discussion Paper 01-02, 18 s., Kbh. 2001.

Keiding H., Fristrup P.: Strongly Implementable Social Choice Correspondences and the Supernucleus. Social Choice and Welfare 18(2), s. 213-226, Berlin 2001.

Keiding H.: Existence of Cooperative Equilibria in Strategic Form Games, i: Approximation, Optimization and Mathematical Economics, s. 191-204, Physica-Verlag, Heidelberg 2001.

Keiding H., Peleg B.: Stable Voting Procedures for Committees in Economic Environments. Journal of Mathematical Economics 36(2), s. 117-140, Amsterdam 2001.

Kleven H.J., Kreiner C.T.: The Role of Taxes as Automatic Destabilizers in New Keynesian Economics. CESifo Working Paper 399, 12 s., Munich 2000.

Kleven H.J., Kreiner C.T.: On the Optimality of Joint Taxation with Household Production. CESifo Working Paper 605, 22 s., Munich 2001.

Krarup S.: Can Voluntary Approaches ever be Efficient? Journal of Cleaner Production 9(2), s. 135-144, Exeter 2001.

Krarup S.: Can Voluntary Approaches be Environmentally Effective and Economically Efficient? i: Environmental Voluntary Approaches: Research Insights for Policy-Makers, s. 51-63, Fondazione Eni Enrico Mattei, Milano 2001.

Krarup S.: When Auditing is Part of Voluntary Agreements - And the Risk of Collusion. SØM publication 41, 38 s., AKF Forlaget, Kbh. 2001.

Kreiner C.T., Kyhl S.: Pay-Per-View Broadcasting of Outstanding Events: Consequences of a Ban. International Journal of Industrial Organization 19(3-4), s. 589-609, Amsterdam 2001.

Kreiner C.T.: Anmeldelse af Jesper Jespersen: Introduktion til makroøkonomisk teori. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(1), s. 103-105, Kbh. 2001.

Kreiner C.T.: På vej mod en ny økonomi? Samfundsøkonomen 4, s. 4-9, Kbh. 2001.

31 Forskning

Lassen D.D., Alt J.E., Skilling D.: Fiscal Transparancy, Gubernatorial Popularity, and the Scale of Government: Evidence from the States. EPRU Working Paper 2001-16, 41 s., Kbh. 2001.

Lau M.I.: Choice over Time: Individual Discount Rates and Dynamic Life Cycle Models. (Rød serie nr.74). 186 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.

Lester J.: Essays in Capital Structure Theory and Financial Markets. (Rød serie nr. 76). 133 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.

Leth-Petersen S.: Micro Evidence on Household Energy Consumption. 66 s., AKF Forla- get, Kbh. 2001.

Leth-Petersen S., Togeby M.: Demand for Space Heating in Apartment Blocks: Measuring Effects of Policy Measures Aiming at Reducing Energy Consumption. Energy Economics 23(4), s. 387-403, Amsterdam 2001.

Mortensen J.B., Kærgård N., Nielsen S.B.: Dansk økonomi. Forår 2001. 359 s., Det Økonomiske Råd, Kbh. 2001.

Mortensen J.B., Nielsen S.B., Andersen T.M.: Dansk økonomi. Efterår 2001. 331 s., Det Økonomiske Råd, Kbh. 2001.

Mortensen J.B., Andersen P., Nielsen H.Ø.: Bæredygtighed, økonomi og velfærd. 186 s., Det Strategiske Miljøforskningsprogram, Aarhus 2001.

Mortensen J.B., Andersen P.: Bæredygtighed, økonomi og velfærd: teori og praksis, i: Bæredygtighed, økonomi og velfærd, 11-27 s., Det Strategiske Miljø- forskningsprogram, Aarhus 2001.

Mortensen J.B., Amundsen E.S.: The Danish Green Certificate System: Some Simple Analytical Results. Energy Economics 23(5), s. 489-509, Amsterdam 2001.

Mortensen J.B., Hasler B.: Natur på auktion, i: Grænser i landskabet, s. 243-256, Odense Universitetsforlag, Odense 2001.

Mortensen J.B.: Naturforvaltning, prioritering og samfundsøkonomi, i: Wilhjelmudvalgets konference om natur, velfærd og økonomi. Christiansborg, den 16. januar 2001, s. 34-39, Skov- og Naturstyrelsen, Kbh. 2001.

Mortensen J.B.: Seminarindlæg: Velfærdsøkonomi, naturbeskyttelse og bio-logisk mang- foldighed. Tidsskrift for landøkonomi 188(3), s. 202-210, Kbh. 2001.

Nielsen C.P., Anderson K., Robinson S., Thierfelder K.: Estimating the Global Economic Effects of GMOs, i: The Future of Food: Biotechnology Markets and Policies in an International Setting, s. 49-74, Johns Hopkins University Press, Baltimore, MD 2001. 32 Forskning

Nielsen C.P., Anderson K.: GMOs, the SPS Agreement, and the WTO, i: The Economics of Quarantine and the SPS Agreement, s. 305-331, Centre for International Economic Studies, Adelaide 2001.

Nielsen C.P., Anderson K.: Biotechnology, Trade, and Welfare: The Case of GMOs, i: Trade and Agriculture: Negotiating a New Agreement?, s. 403-432, Cameron, London 2001.

Nielsen C.P., Anderson K.: GMOs, Trade Policy, and Welfare in Rich and Poor Countries, i: Quantifying the Impact of Technical Barriers to Trade: Can it be Done?, s. 155- 184, University of Michigan Press, Ann Arbor 2001.

Nielsen C.P., Anderson K.: Global Market Effects of Alternative European Responses to Genetically Modified Organisms. Weltwirtschaftliches Archiv 137(2), s. 320-346, Kiel 2001.

Nielsen C.P., Robinson S., Thierfelder K.: Consumer Attitudes Towards Genetically Modified Foods: The Modelling of Preference Changes. Working Paper (Danish Institute of Agricultural and Fisheries Economics) 1/01, 49 s., Kbh. 2001.

Nielsen C.P., Robinson S., Thierfelder K.: Genetically Modified Foods, Trade, and Developing Countries. TMD Discussion Paper (IFPRI) 77, 50 s., Washington, D.C. 2001. Nielsen C.P., Thierfelder K.,: Genetic Engineering and Trade: Panacea or Dilemma for Developing Countries. World Development 29(8), s. 1307-1324, Oxford 2001.

Nielsen C.P.: Social Accounting Matrices for Vietnam: 1996 and 1997. Working Paper (Danish Institute of Agricultural and Fisheries Economics) 8/01, 62 s., Kbh. 2001.

Nielsen C.P.: Vietnam, i: Global Trade Assistance and Production: The GTAP 5 Data Base, s. 11/G/2-11/G/7, Center for Global Trade Analysis, Purdue 2001.

Nielsen H.B.: An I(2) Cointegration Analysis of Price and Quantity Formation in Danish Manufactured Exports. Discussion Paper 01-01, 20 s., Kbh. 2001.

Nielsen P.E.: Reformen af økonomistudiet i København. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(2), s. 223-230, Kbh. 2001.

Nielsen S.B., Keuschnigg C.: Public Policy for Venture Capital. EPRU Working Paper 2001- 06, 24 s., Kbh. 2001.

Nielsen S.B., Raimondos-Møller P., Schjelderup G.: Formula Apportionment and Transfer Pricing under Oligopolistic Competition. EPRU Working Paper 2001-05, 20 s., Kbh. 2001.

33 Forskning

Nielsen S.B., Raimondos-Møller P., Schjelderup G.: Tax Spillovers under Separate Accounting and Formula Apportionment. EPRU Working Paper 2001-07, 29 s., Kbh. 2001.

Olsen L.W., Andersen E.B.: The Life of Georg Rasch as a Mathematician and as a Statistician, i: Lecture Notes in Statistics: Essays on Item Response Theory, s. 3-24, Springer-Verlag, New York 2001.

Olsen L.W., Kreiner S.: Rasch Lectures. In Honor of Georg Rasch’s 100 Years Birthday on the 21st of September, 2001. 120 s., Copenhagen Business School, Kbh. 2001.

Persson K.G.: The Force of Tradition, i: Living Social and Economic History, s. 279-293, Economic History Society, Bristol 2001.

Raimondos-Møller P., Keen M., Lahiri S.: Tax Principles and Tax Harmonization under Imperfect Competition: A Cautionary Example. CESifo Working Paper 518, 12 s., Munich 2001.

Raimondos-Møller P., Nielsen S.B., Schjelderup G.: Formula Apportionment and Transfer Pricing under Oligopolistic Competition. CESifo Working Paper 491, 20 s., Munich 2001.

Raimondos-Møller P., Nielsen S.B., Schjelderup G.: Tax Spillovers under Separate Accounting and Formula Apportionment. CEPR Discussion Paper 2831, 34 s., Lon- don 2001.

Roy J., Datta D.: Undercut-Proof Subgame Perfect Equilibrium of a Pricing Game. Discussion Paper 01-04, 15 s., Kbh. 2001.

Schultz C.: Transparency and Tacit Collusion. CIE Discussion Paper 2001-04, 27 s., Kbh. 2001.

Schultz C., Lambertini L.: Price or Quantity in Tacit Collusion? CIE Discussion Paper 2001-05, 7 s., Kbh. 2001.

Schultz C., Sjöström T.: Local Public Goods, Debt and Migration. Journal of Public Economics 80(2), s. 313-337, Amsterdam 2001.

Skytte K.: Topics on Electricity Trade. (Rød serie nr. 73). 163 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.

Sloth B., Jensen M., Whitta-Jacobsen H.J.: Evolutionary Learning in Signalling Games. Games and Economic Behavior 34(1), s. 34-63, San Diego 2001.

Sørensen P. B.: Do We Need Tax Coordination? i: Er zal geheven worden!, s. 299-309, Kluwer, Deventer 2001. 34 Forskning

Sørensen P.B.: The Future of Company Taxation. EPRU Analyse 20, 9 s., Kbh. 2001.

Sørensen P. B.: International Tax Coordination: Regionalism versus Globalism. EPRU Working Paper 2001-08, 31 s., Kbh. 2001.

Sørensen P. N., Ottaviani M.: Information Aggregation in Debate: Who Should Speak First? Journal of Public Economics 81(3), s. 393-421, Amsterdam 2001.

Sørensen P. N., Ottaviani M.: The Strategy of Professional Forecasting. Discussion Paper 01-09, 29 s., Kbh. 2001.

Tarp F., Arndt C., Schiller R.: Grain Transport and Rural Credit in Mozambique: Solving the Space-time Problem. Agricultural Economics 25(1), s. 59-70, Amsterdam 2001.

Tarp F., Arndt C.: Who gets the Goods? A General Equilibrium Perspective on Food Aid in Mozambique. Food Policy 26(2), s. 107-119, Amsterdam 2001.

Tarp F., Bautista R., Robinson S., Wobst P.: Policy Bias and Agriculture: Partial and Gene- ral Equilibrium Measures. Review of Development Economics 5(1), s. 89-104, Ames, Iowa 2001.

Tarp F., Heltberg R., Simler K.: Public Spending and Poverty in Mozambique. WIDER Discussion Paper 2001/63, 33 s., Helsinki 2001.

Tarp F., Heltberg R., Dava G., Matusse C., Simler K.: The Robustness of Poverty Profiles Reconsidered. Discussion Paper (IFPRI: Food Consumption and Nutrition Division) 124, 48 s., Washington, D.C. 2001.

Tarp F., Jensen H.T.: On the Choice of Appropriate Development Strategy: Insights from CGE Modelling of the Mozambican Economy. WIDER Discussion Paper 2001/146, 24 s., Helsinki 2001.

Tarp F., Rand J., Roland-Holst D., Huong P.L., Thanh V.T.: 1999 Social Accounting Matrix for Vietnam. 81 s., The Gioi Publishers, Hanoi 2001.

Tarp F., Rand J.: Business Cycles in Developing Countries: Are They Different? CREDIT Research Paper (University of Nottingham) 01/21, 34 s., Nottingham 2001.

Thygesen N., Gros D., Jimeno J., Monticelli C., Tabellini G.: Testing the Speed Limit for Europe: 3rd Report of the CEPS Macroeconomic Policy Group. 99 s., Centre for European Policy Studies, Bruxelles 2001.

Thygesen N., Lorenzen H.P.: The Relation Between the Euro and the Dollar. CEPS Re- search Report 26, 97 s., Bruxelles 2001.

Thygesen N.: Inflation and/or Exchange-Rate Targets for Monetary Policy, i: Monetary Theory and Policy Experience, s. 97-113, Palgrave, Basingstoke 2001.

35 Forskning

Tranæs T., Lentz R.: Job Search and Savings: Wealth Effects and Duration Dependence. EPRU Working Paper 2001-10, 37 s., Kbh. 2001.

Tranæs T., Lentz R.: Job Search and Savings: Wealth Effects and Duration Dependence. CESifo Working Paper 461, 30 s., Munich 2001.

Tranæs T.: Raiding Opportunities and Unemployment. Journal of Labor Economics 19(4), s. 773-799, Chicago 2001.

Tvede M.: Strong Optimality in OG Economies: Convergence. Journal of Mathematical Economics 35(3), s. 419-425, Amsterdam 2001.

Ølgaard A., Kærgård N.: H. Winding Pedersen 19. marts 1907 - 24. marts 1999 [ne- krolog]. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(1), s. 1-16, Kbh. 2001.

2.4.2 Seminarer

En oversigt over udvikling i seminaraktiviteter de sidste 6 år fremgår af tabel 2.e.

Der arrangeres både seminarer i egentligt institutregi samt af institutmedar-bejdere i relation til eksternt finansierede centre eller større forskningsbevillinger på Instituttet.

I 2001 blev der afviklet følgende seminarer ved Instituttet:

Tabel 2.e Seminarer 1996-2001.

1996 1997 1998 1999 2000 2001 Institutseminarer1: ØI-seminarer 6158493031252 EPRU-seminarer - - 8 35 29 26 CAM-seminarer3 -----12 CIE-seminarer - 16 5 23 14 7 DERG-seminarer -23434 KAMS-seminarer4 - -382 - TEAM-seminarer4 - -341 - TRIP-seminarer3 -----3 Seminarer i alt 61 76 71 104 80 77

1 Seminarerne arrangeres af institutmedarbejdere med tilknytning til forskellige centre/forskningsprojekter. 2 Heraf 3 seminarer i serien "Institut Seminars", 18 seminarer i serien "Theory Seminars", 1 seminar i serien "Econometric Seminars" og 3 seminarer under Zeuthen Lectures 2001 3 Nye seminar serier i 2001: CAM og TRIP seminarer. 4 Udgåede seminar serier i 2001: KAMS og TEAM seminarer.

36 Forskning

ØI-Seminarer 9. februar: Omar Licandro (FEDEA, Madrid): “Vintage Human Capital, Demographic Trends, and Endogenous Growth”

22. maj: William Easterly (World Bank): “The Middle Class Consensus and Economic Development”

23. maj: Christian Groth (University of Copenhagen): “Too Little or Too Much R&D?”

ØI-Econometrics Seminarer 27. februar: Peter Reinhard Hansen (Brown University): A Powerful Test for Data Snooping (The one who mines data may hit fool’s gold. How can we tell?)

ØI-Theory Seminarer 15. januar: Jean Gabszewicz (Core): “TV-Broadcasting – Competition and Advertising”

22. januar: Jean-Philippe Médecin (CERMSEM, Université Paris I): “Existence of General Equilibrium for Spatial Economies”

14. februar: Hervè Crés (HEC School of Management, Jouy-en-Josas): “Majority Stable Production Equilibria: A Multivariate Mean Shareholders Theorem”

19. marts: Piero Gottardi (University of Venice): “Efficient Competitive Equilibria with Adverse Selection”

26. marts: Peghe Braila (University of Copenhagen): ”Endogenous Endowments and the CAPM”

30. marts: Philippe Aghion (Harvard University, UCL and CEPR): “Capital Markets and the Instability of Open Economies”

2. april: Uwe Dulleck (University of Vienna): “On Doctors, Mechanics and Computer Specialists or Where are the Problems with Credence Goods?”

25. april: Tayfun Sönmez (Koç University and University of Michigan): “Improving Efficiency of On-Campus Housing: An Experimental Study”

37 Forskning

30. april: Konstantinos Serfes (SUNY at Stony Brook): “Risk Sharing versus Incentives: Contract under Agent Risk- Preference Heterogeneity”

12. juni: Mukul Majumdar (Cornell University):“Estimating the Invariant Distribution of some Random Dynamical Systems”

24. august: Chiaki Hara (University of Cambridge): “The Anonymous Core of an Exchange Economy”

17. september: Guillermo Owen (Naval Postgraduate School, Monterrey): “Centrality and Power in Social Networks. A Game Theoretic Approach”

1. oktober: Fernando Vega-Redondo (University of Alicante): “On the Evolution of Individualistic Preferences: Complete versus Incomplete Information Scenarios”

22. oktober: Mordecai Kurz (Stanford University): “Endogenous Fluctuations and the Role of Monetary Policy”

5. november: Douglas A. Hibbs (Göteborg University): “Biogeography and Long-Run Economic Deve-lopment”

12. november: Leonidas C. Koutsougeras (University of Manchester): “Arbitrage and Equilibrium in Strategic Securities Markets”

10. december: Yves Balasko (Universities of Geneva and Paris I): “Theoretical Perspectives on Three Issues of Electricity Economics”

17. december: Flavio Toxværd (London Business School): “Strategic Merger Waves: A Theory of Musical Chairs”

EPRU Seminarer 17. januar: Dieter Bös (University of Bonn): “Anarchy, Efficiency, and Redistribution“

2. februar: Carl-Johan Dalgaard (Institute of Economics): “On Aid, Growth and Good Policies”

16. februar: Wilhelm Kohler (Johannes Kepler University of Linz): “A Specific-Factors View on Out-sourcing”

38 Forskning

22. februar: Torben M. Andersen (EPRU and University of Aarhus): “Product Market Integration, Wage Dispersion and Unemployment”

2. marts: Joao Ejarque (University of Copenhagen): “Credit Constraints of Labor Market Rigidities? Can Labor Markets Explain the Empirical Failure of the Q-Theory of Investment?”

9. marts: Martin Kolmar (University of Konstanz): “Residence-Based Capital Taxation: Why Information is Voluntarily Exchanged and Why It is Not”

16. marts: Wolfgang Eggert (University of Konstanz): “Information Sharing and Multiple Nash Equilibria in Asymmetric Capital Tax Competition”

23. marts: Jon Strand (University of Oslo): “Tax Distortions, Household Production and Black-Market Work”

30. marts: Paolo Pesenti (Federal Reserve Bank, New York): “International Dimensions of Optimal Monetary Policy”

27. april: Morten Bennedsen (Copenhagen Business School): “Control Dilution and Distribution of Ownership”

3. maj: Constantinos Syropoulos (Florida International University): “Rules for the Disposition of Tariff Revenues, Preferences over Trade Policy, and the Determination of Common External Tariffs in Customs Unions”

1. juni: Lars Haagen Pedersen (DREAM, Statistics Denmark): “Fiscal Sustainability and Generational Burden Sha- ring in Denmark“

15. juni: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (EPRU): “Keynesian Business Cycles“

20. juni: Michael M. Hutchison (EPRU): “A Cure Worse Than The Disease? Currency Crises and the Output Costs of IMF-Supported Stabilization Programs“

7. september: Alessandro Balestrino (University of Pisa): “Quantity Controls in Imperfectly Competitive Economies”

39 Forskning

14. september: Ronald B. Davies (University of Oregon): “Gradualism in Tax Treaties with Irreversible Foreign Direct Investment”

21. september: Andreas Haufler and Ian Wooton (Göttingen University & University of Glasgow): “Tax Coordination and Foreign Di- rect Investment”

2. oktober: Lars Calmfors (IIES, Stockholm): “Nominal Wage Flexibility, Wage Indexation and the EMU”

5. oktober: Henrik Jacobsen Kleven (EPRU): “Joint versus Individual Taxation and the Theory of the Allocation of Time”

12. oktober: Knud Jørgen Munk (Katholieke Universiteit Leuven): “What Determines the Optimal Commodity Tax Structure from an Intuitive Point of View?“

26. oktober: Jacob Svensson (IIES, Stockholm): “Explaining Leakage of Public Funds”

2. november: Birthe Larsen (Copenhagen Business School): “Stick, Carrot and Skill Acquisition”

9. november: Carl-Johan Dalgaard (EPRU): “Total Factor Productivity Revisited: A Dual Approach to Levels-Accounting”

30. november: Thorvaldur Gylfason (University of Iceland): “Education, Social Equality and Economic Growth: A View of the Landscape”

7. december: Wolfgang Eggert (EPRU): “Contests with Size Effects”

14. december: Anders Sørensen (CEBR): “Inter-Industry Wage Differentials and Productivity Growth”

CAM Seminarer 15. februar: Pedro Mira (CEMFI, Madrid): “Swapping the Nested Fixed Point Algorithm: A Class of Estimators for Discrete Markov Decision Models”

26. april: Barbara Sianesi (Institute for Fiscal Studies, London): “An Evaluation of the Active Labour Market Programmes in Sweden” 40 Forskning

26. juni: Alok Johri (McMaster University): “Labour Market Dynamics in RBC Models”

27. september: Eric Smith (Essex University): “Temporary Employment in the Presence of Re-Advertising”

11. oktober: Guglielmo Weber (University of Padua): “Is There a Retirement Consumption Puzzle in Italy?”

25. oktober: Orazio Attanasio (University College London): “The Empirical Implications of Limited Commitment: Evidence from Mexico”

1. november: Martin Browning (Københavns Universitet): “Nonparametric Demand Analysis“

8. november: Søren Johansen (Københavns Universitet): “The Interpretation of Common Trends, Impulse Responses and Cointegrating Coefficients in a Cointegrated VAR Model”

22. november: Tom Crossley (Københavns Universitet og McMaster University): “Training after Job Loss?”

29. november: Anders Holm (Københavns Universitet): “How Effective Is the Danish Policy in Returning Long- Term Sick-Listed Employees to Work?”

6. december: Krishna Pendakur (Simon Fraser University): “Semiparametric Estimation of Demand Systems”

17. december: Allan Würtz (Aarhus Universitet): “Using Markets to Predict Beliefs Compared to Polls”

CIE Seminarer 8. februar: Ken Binmore (University College London): “Big Money Auctions”

9. april: Zvika Neeman (The Hebrew University of Jerusalem): “Markets Versus Negotiations: The Emergence of Centralized Markets”

26. april: Rune Stenbacka (Swedish School of Economics and Business Administration): “Equilibrium Unemployment with Credit and Labour Market Imperfections”

41 Forskning

10. maj: Gilat Levy (London School of Economics): “Strategic Consultation in the Presence of Career Concerns”

13. juni: Tomas Sjöström (Pennsylvania State University): “Is Grameen Lending Efficient? “

8. november: Toke Aidt (University of Cambridge and Jesus College): “Policy compromises: corruption and regulation in a dynamic democracy”

15. november: Claes Bengtsson (Danish Ministry of Finance): “The Danish 3G Auction”

DERG Seminarer 22. maj: William Easterly (World Bank): “The Middle Class Consensus and Economic Development“

2. november: Nikolaj Malchow-Møller (University of Aarhus): “Off-farm Activities by Agricultural Households in Nicara- gua: Exploiting Comparative Advantages or Fighting Agricultural Problems?“

14. november: Rasmus Heltberg (University of Copenhagen): “Analysing Inequality Using Income Re-gressions: Viet- nam 1992-97“

28. november: Peter Hjertholm (Det Kgl. Bibliotek): “Theoretical and empirical foundations of HIPC debts sustainability targets“

TRIP Seminarer 13. marts: Stef Proost (Katholieke Universiteit Leuven): “Urban Road Transport”

18. september: Anne Kaag Andersen (AKF): “Commuting, Teleworking and Transport”

23. oktober: Torben Holvad (University of Oxford ): ”Regulering af Kollektiv Trafik i Europa”

42 Forskning

2.4.3 Nationalt og internationalt forskningssamarbejde

Gæsteforskere Instituttet har en stor international kontaktflade, hvilket bl.a. afspejles i det store antal internationale forskere, som besøger stedet i kortere eller længere tid.

I 2001 har 82 gæster besøgt Instituttet i kortere eller længere tid, jv. tabel 2.f. De fleste gæster af kortere ophold har tilbragt ca. én uge på Instituttet.

Tabel 2.f Gæster ved Økonomisk Institut 1997-2001.

1997 1998 1999 2000 2001

Antal (i alt ved Instituttet)1 64 59 102 86 82 Heraf inviteret af: ØI -39435142 CIE - 6 19 13 5 DERG -91631 EPRU - 5 24 19 17 CAM ----17

Opholdets varighed: 1-12 måneder 12 16 19 24 22 under en måned 52 43 83 62 60

1 Først fra 1998 opgøres gæster ved centre separat fra gæster ved ØI.

Gæster inviteret og finansieret af Instituttet

Følgende gæster har været ansat ved Instituttet i mindst én måned i 2001 Thomas F. Crossley, lektor, York Univ., Canada (1.8.-31.12.) Jaideep Roy, forskningsadjunkt, SUNY at Stoney Brooks, NY, USA (1.1.-30.6.) Chrysopeghe Braila, forskningsadjunkt, CORE Univ., Belgien (1.1.-31.8.) Sule Alan, forskningsadjunkt, McMaster Univ., Canada (1.8.-31.12.)

Gæster inviteret på frisemester Julian Manning, lektor, Norwegian School of Management, Oslo, Norge (25.11.-31.12.) Jean-Phillipe Medecin, forskningsadjunkt, Duke Univ., NC, USA (1.1.-31.1.) John Kennes, forskningsadjunkt, PACE Univ., NY, USA (1.1-31.3.) Sule Alan, forskningsadjunkt, McMaster University, Canada (5.1.-29.3.) Toke Aidt, forskningsadjunkt, Univ. of Cambridge, England (8.10.-20.12.) Boom, Jan-Tjerd, ph.d.-studerende, Rijksuniversitetet i Grooningen, Holland (1.1.-11.6) Mauriuzzo, Franco, ph.d.-studerende, University of Venice, Italien (1.1.-30.6.)

43 Forskning

Murto, Pauli Matias, ph.d.-studerende, Helsinki Universitet, Finland (3.9.-3.11.) Nese, Gjerdmund, ph.d.-studerende, Stiftelsen f. Samfunns-Næringslivs forskning, Ber- gen, Norge (3.9.-17.12.)

Gæster med forsknings/kulturstipendiater Hiroshi Yamada, lektor, Hiroshima Univ., Japan (1.1.-30.11.)

Ph.d.-studerende under Marie Curie Training Site Scheme Susanne Kremhelmer, Univ. of Munich, Tyskland (1.1.-16.2.) Delia Ionascu, Charles Univ., Prague, Cerge-EI, Tjekkiet (1.9.-31.12.) Tarja Viitanen, London School of Economics, England (1.12.-31.12.) Juan de Dios Moreno-Ternero, Univ. of Alicante, Spanien (1.12.-31.12.)

Instituttet har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster Jean Gabszewicz, Core Univ., Belgien (13.1.-16.1.) Omar Licandro, Madrid, Spanien (9.2.) Hèrve Crés, HEC, Paris, Frankrig (15.2.-18.2.) Peter Reinhard Hansen, Brown Univ., USA (27.2.) Debabrata Datta, Univ. of Calcutta, Indien (13.3.-2.4.) Piero Gottardi, Dipt.di Scienze Economiche, Venedig, Italien (17.3.-20.3.) Fabio Braggion, Northwestern Univ., Illinois, USA (19.3.-1.4.) Shekar Aiyar, Brown Univ., USA (28.3.-3.4.) Phillipe Aghion, Harvard Univ. UCL and CEPR, USA (30.3.-2.4.) Uwe Duleg, Dept. of Econ. Univ.of Vienna, Østrig (30.3.-2.4.) Tayfun Sonmez, Koc Univ. & Univ. of Michigan, USA (25.4.-26.4.) Konstantinos Serfes, Sony at Stoney Brooks, USA (27.4.-1.5.) Knick Harley, Freie Univ., Berlin, Tyskland (18.5.-20.5.) Egbert Dieker, Univ. of Vienna, Østrig (12.8.-29.8.) Hildegaard Dierker, Univ. of Vienna, Østrig (12.8.-29.8.) Joseph Abdou, Univ. de Paris I (Sorbonne), Frankrig (13.9.-20.9.) Fernando Vega-Redondo, Univ. of Alicante, Spanien (29.9.-2.10.) Guillermo Owen, Naval Postgraduate School, Monterey, Californien, USA (15.9.-18.9.) Daniel Raff, Wharton School, Univ. of Pennsylvania, USA (5.10.-6.10.) Yves Balasko, Univ. of Geneva, Schweiz (8.10.-19.10.) (6.12.-13.12.) Mordecai Kurz, Stanford Univ., California, USA (15.10.-25.10.) Douglas Hibbs, Göteborg Univ., Sverige (5.11.-6.11.) Astrid Kunze, IZA (Institute for the study of Labour), Bonn, Tyskland (5.11.-12.11.) Leonidas Koutsougeras, Univ. of Manchester, England (10.11.-17.11.) Thorvald Gylfason, Univ. of Reykavik, Island (28.11.-30.11.)

Gæster inviteret og finansieret af EPRU

Følgende gæster har været ansat ved EPRU i 2001 Dieter Bös, professor, Univ. Bonn, Tyskland (8.1.-10.2.) Constantinos Syropoulos, lektor, Florida International Univ., USA (1.5.-1.6.) (sabbatical)

44 Forskning

Michael Hutchison, professor, Univ. of California, Santa Cruz, USA (15.6.-30.6) Wolfgang Eggert, adjunkt, Univ. Konstanz, Tyskland (1.9.-31.12.) Helga Kristjansdottir, forskningsassistent, Univ. of Iceland, Island (1.10.-31.12.)

EPRU har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster Wilhelm Kohler, Johannes Keppler Univ. Linz, Østrig (12.2.-10.3.) Wolfgang Eggert, Univ. Konstanz, Tyskland (4.3.-18.3.) Martin Kolmar, Univ.Konstanz, Tyskland (4.3.-18.3.) Jon Strand, Oslo Univ., Norge (22.3.-24.3.) Paolo Pesenti, Federal Reserve Bank, New York, USA (30.3.) Peter Christoffersen, McGill Univ., Montreal, Canada (1.8.-15.8.) Alessandro Balestrino, Università degli Studi di Pisa, Italien (1.9.-14.9.) Ronald B. Davies, Univ. of Oregon, USA (10.9.-22.9.) Andreas Haufler, Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland (15.9.-22.9.) Ian Wooton, Univ. of Glasgow, Skotland (17.9.-23.9.) Stephen Turnovsky, Univ. of Washington, Seattle, USA (28.9.-3.10.) Lars Calmfors, IIES, Univ, of Stokholms, Sverige (28.9.-3.10.) Jakob Svensson, IIES, Stokholms Univ., Sverige (26.10.)

Gæster inviteret og finansieret af CAM

CAM har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster

(Finansieret af bevilling fra SSF) Valérie Lechene, Oxford University, England (26.1.-30.1.) Thomas F. Crossley, York University, Canada (27.1.-6.2.) Pedro Mira, CEMFI, Madrid, Spanien (14.2.-16.2.) Annamaria Lusardi, Dartmouth College, Hanover, NH, USA (19.3.-23.3.) Hamish Low, University of Cambridge, England (26.3.-27.3.) Barbara Sianesi, Institute for Fiscal Studies, England (26.4.-29.4.) Alok Johri, McMaster University, Canada (25.6.-26.6.) Yoram Weiss, Department of Economics, Tel Aviv, Israel (7.7.-14.7.) P.A. Chiappori, University of Chicago, USA (10.7.-15.7.)

(Finansieret af bevilling fra Grundforskningsfonden) Eric Smith, University of Essex, England (26.9.-29.9.) Ian Crawford, Institute for Fiscal Studies, England (3.10.-6.10.) Guglielmo Weber, Univ. di Pàdova, Italien (9.10.-12.10.) Laura Blow, Institute for Fiscal Studies, England (15.10.-19.10.) Orazio Attanasio, Univ. College London, England (25.10.-26.10.) Bo Honoré, Princeton Univ., USA (26.10.-31.10.) Astrid Kunze, IZA, Bonn, Tyskland (5.11.-13.11.) Krishna Pendakur, Simon Fraser Univ., Canada (30.11.-7.12.)

45 Forskning

Gæster inviteret og finansieret af CIE

CIE har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster Ken Binmore, University College London, England (8.1.-9.1.) Zvika Neeman, The Hebrew Univ. of Jerusalem, Israel (7.4.-12.4.) Rune Stenbacka, Swedish School of Economics and Business Administration, Finland (26.4.-29.4.) Gilat Levy, London School of Economics, England (8.5.-12.5.) Tomas Sjöström, Pennsylvania State Univ., USA (9.06.-14.06.)

Gæster inviteret og finansieret af DERG

Følgende gæster har været ansat ved DERG i mindst én måned i 2001 Jayatilleke S. Bandaralage, lektor, Griffith Univ., Australien (19.4.-21.7.) (sabbatical)

Forskningsophold i udlandet

Som led i det internationale forskningssamarbejde, besøger medarbejdere en række uden- landske institutioner. Dette fremgår af den række foredrag, som holdes ved disse; jf. afsnit 2.4.9. Desuden har en række medarbejdere ansat ved Instituttet været på længe- revarende forskningsophold i udlandet:

Joao Ejarque: Universidade Nova de Lisboa, Portugal og University of Virginia, USA (1.9.-31.12.) Henrik Jensen: European Central Bank, Frankfurt (1.10.-1.12.) Katarina Juselius: European University Institute, Firenze og European Central Bank, Frankfurt (1.1.-15.7.) (28.10.-21.12.) Torben Tranæs: Penn State University, USA (1.6.-31.12.)

Netværk og centre

Det nationale og internationale forskningsarbejde styrkes også ved, at de fleste medar- bejdere indgår i forskellige netværk og centre, som har til formål at fremme samarbejds- mulighederne blandt medarbejderne og deres kolleger i ind- og udland.

Karsten Albæk er medlem af Canadian International Labour Network.

Martin Browning er Research Associate ved “Institute for Fiscal Studies“ (London), Re- search Fellow ved University College London, Research Associate ved AKF, København, Research Associate ved SFI, København, samt International Fellow ved Cemmap, Lon- don.

Mette Ejrnæs er medlem af “Centre for Research in Social Integration and Marginalization”, Handelshøjskolen Aarhus.

Birgit Grodal er formand for netværket “Danish Doctoral Program in Economics” og medlem af Dansk Forskeruddannelses Netværk i Finansiering (begge sponsoreret af Forsker- akademiet).

46 Forskning

Frank Hansen er medlem af “Research Group in Mathematical Inequalities and Applications“, Victoria University, Australien.

Hans Oluf Hansen er medlem af “Central and Eastern European Demographic Network”, Dept. of Economics, Tübingen University, Germany samt International Union for The Scientific Study of Population (IUSSP), Committee on AIDS, Paris, France.

Christian Hjorth-Andersen er formand for styregruppen for netværket “Nordisk kultur- politik under forandring”.

Henrik Jensen er Research Fellow ved “Centre for Economic Policy Research“, London.

Hans Keiding er leder af Øresundscenter for Sundhedsøkonomi 2000-2003, der er et forskningscenter finansieret af Forskningsrådene, samt tilknyttet Institut for Folkesundhed- svidenskab, KU.

Hans Christian Kongsted er medlem af netværket “Macroeconomic Transmissions Mechanisms in Europe. Empirical Applications and Econometric Methods“, samt med- lem af “Centre for Economic and Business Research“, København.

Claus Thustrup Kreiner er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich.

Jørgen Birk Mortensen er projektleder og bestyrelsesmedlem i centrene “Samfund, Øko- nomi & Miljø” (SØM) og “Miljø og samfundsøkonomi - analysemetoder, modeller og regnskaber” (AMOR) under det strategiske miljøforskningsprogram. Endvidere deltager han i centret “Grænser i landskabet”.

Lina Wøhlk Olsen er medlem af “The Forum of Rasch Measurement in Marketing“, the Vienna University of Economics and Business Administration Department of Marketing.

Pascalis Raimondos-Møller er Research Fellow ved “Centre for Economic Policy Research”, London, Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich og external Fellow ved Leverhulme Centre for Research on Globalisation and Economic Policy, Not- tingham.

Christian Schultz er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich.

Peter Birch Sørensen er medlem af forskernetværket “CESifo Research Network”, University of Munich, og koordinator af netværkets aktiviteter indenfor forskningsområdet Offentlig Økonomi.

Niels Thygesen er medlem af CEPS Macroeconomic Policy Group, Centre for European Policy Studies, Bruxelles.

Torben Tranæs er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich.

47 Forskning

2.4.4 Zeuthen Lectures

I 2001 var professor Philippe Aghion årets Zeuthen Lecturer. Titlen på årets Zeuthen Lectures var: Competition and Growth. Undertitlerne på de tre forelæsninger var: Competition and Growth: a Divorce between Theorists and Empiricists? - 21. november 2001. Reconciling the Theory with the Evidence: a New Model, its Predictions and its Policy Implications - 23. november 2001. Reconciling the Evidence with the Theory: Towards a New Econometrics of Endogenous Growth - 26. november 2001.

Årets Zeuthen Lectures Workshop Zeuthen Workshop on Competition and Growth - 24.-25. november 2001. Arrangør: lektor Christian Groth.

2.4.5 Workshops og konferencer afholdt ved ØI

8.-10. januar: “DET” (Dynamic Economic Theory), v. professor Karl Vind. Finansieret af SSF bevilling.

22.-24. januar: “23. Symposium i Anvendt Statistik”, v. lektor Niels Erik Jensen. Finan- sieret af Danmarks Statistik og ØI.

31. marts -1. april: “Young Economist Meeting 2001", v. professor Birgit Grodal, ad- junkt Mette Ejrnæs og adjunkt Per Svejstrup (KVL). Finansieret af SSF bevilling samt pri- vate fonde.

18. maj: Sound Economic History Seminar. “Peasant vs. Capitalist Farming: Implications for Alternative Paths to the Modern World”, v. professor Karl Gunnar Persson og gæste- professor Knick Harley. Finansieret af ØI.

10.-11. juni: “DET (Dynamic Economic Theory), Workshop on Learning”, v. lektor Bir- gitte Sloth og lektor Peter Norman Sørensen. Finansieret af SSF bevilling.

5. oktober: Sound Economic History Seminar. “Beyond markets and hierarchies. Towards a New Synthesis of Business History”, v. professor Karl Gunnar Persson og gæstelektor Daniel Raff. Finansieret af ØI.

Øvrige arrangementer afholdt på ØI 26. september: Socialøkonomisk Samfund: “Rationalitetsantagelsen i økonomisk teori”, v. professor Niels Kærgård.

48 Forskning

Workshops/konferencer afholdt ved EPRU 18.-20. maj: “The Nordic International Trade Seminars - 2001", v. lektor Pascalis Raimondos-Møller m.fl, Københavns Universitet.

22.-23. juni: CEPR/EPRU workshop: “The Analysis of International Capital Markets - Understanding Europe’s Role in the Global Economy“, v. professor Peter Birch Sørensen m.fl., Københavns Universitet.

28.-30. september: CEPR/EPRU konference: “Dynamic Aspects of Public Expenditure”, v. professor Peter Birch Sørensen m.fl., Københavns Universitet.

Workshops/konferencer afholdt ved CAM 27. april: “Evaluation Methods”, v. professor Martin Browning, Københavns Universitet.

Workshops/konferencer afholdt ved CIE 22.-23. maj: Intern CIE workshop, v. professor Christian Schultz. Afholdt på LO-skolen, Helsingør.

15.-16. juni: ”78th EAAE Seminar”. Afholdt på KVL. Samfinansieret af KVL/CIE m.fl.

Workshops/konferencer afholdt ved DERG 2. marts: Research Workshop: Social Capital in the Theory and Practice of Development, Københavns Universitet, v. lektor Finn Tarp og lektor Rasmus Heltberg.

18. maj: DERG møde, v. lektor Finn Tarp. Afholdt på Scanticon, Holte.

2.4.6 Konferencer og symposier

En række medarbejdere ved Instituttet har desuden været arrangører og medarrangører af forskningsarrangementer udenfor Instituttet.

Erling B. Andersen har arrangeret workshop i anledning af professor Georg Rasch’s 100 års fødselsdag, september, Handelshøjskolen i København.

Birgit Grodal var medarrangør og medlem af programudvalgskomiteen for SAET’s kon- ference, juli, Ischia.

Christian Hjorth-Andersen var medarrangør af forskningskonference, “Nordisk kulturpolitik under forandring“, juni, København.

Sine Grenaa Jensen var medarrangør af konferencen “Young Dynamic Scientists - Mod- elling“, juli, Forskningscenter Risø, af konferencen “La Energía en México: una visión estu- diantil“, september, Universidad Nacional Autonoma de México, af konferencen “Young

49 Forskning

Dynamic Scientists - Energy and environment modelling“, oktober, samt af konferencen “La restructuration des industries énergétiques, Conférence de l’Association des Economistes de l’Energie Section Etudiants“, oktober, Universitetet Paris IX-Dauphine (CGEMP), Paris.

Katarina Juselius var arrangør af konferencen “Bridging Economics and Econometrics: Empirical Applications and Econometric Methods“, juni, Firenze.

Jørgen Birk Mortensen var medarrangør af konferencen “Management and Economics”, Kaunas, maj, Lithauen. Pascalis Raimondos-Møller var medarrangør af “European Research Workshop in Inter- national Trade“ (ERWIT), juni, London.

Christian Schultz har arrangeret en ph.d.-workshop for Dansk Forskeruddannelsesnetværk (DDPE), november, Rungsted.

Birgitte Sloth har været medlem af programkomiteen for Econometric Societys europæi- ske møde, Lausanne, september, og medlem af programkomiteen for Trafikdage, Aal- borg Universitet, september. Endelig var hun arrangør af TRIP-workshop, november, Rung- sted.

Peter Birch Sørensen var arrangør af CESifo konferencen ”Public Sector Economics” på IFO-instituttet, maj, München.

2.4.7 Redaktionsvirksomhed

En række medarbejdere bidrager aktivt til det internationale videnskabelige miljø gen- nem redaktionelt arbejde ved en række forskellige fagtidsskrifter:

Martin Browning er i redaktionsudvalget for Journal of Economic Literature og medre- daktør af Econometrica.

Frank Hansen er redaktør for tidsskrifterne Mathematical Inequalities and Applications, Journal of inequalities in Pure & Applied Mathematics, og Advances in Nonlinear Variational Inequalities.

Ingrid Henriksen er nationalredaktør af Scandinavian Economic History Review og med- lem af redaktionsudvalget for European Review of Economic History.

Christian Hjorth-Andersen er redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift og medlem af redaktionskomiteen for Journal of Cultural Economics.

Henrik Jensen er i redaktionsudvalgene for Scandinavian Journal of Economics og Atlantic Economic Journal.

50 Forskning

Hans Keiding er i redaktionsudvalgene for Journal of Mathematical Economics, Social Choice and Welfare og International Journal of Game Theory.

Claus Thustrup Kreiner er redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Anders Milhøj er konsulent for området statistik ved Det Danske Nationalleksikon.

Jørgen Birk Mortensen er medredaktør af Social Sciences, Lithauen.

Karl Gunnar Persson er redaktør af Zeuthen Lecture Book Series, MIT Press.

Christian Schultz er redaktør af Scandinavian Journal of Economics og i redaktionsudvalget for The Manchester School.

Peter Birch Sørensen er redaktør af tidsskriftet Finanzarchiv, og medlem af redaktionskomiteerne for tidsskrifterne German Economic Review, International Tax and Public Finance, Fiscal Studies, CPB Report og Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Peter Norman Sørensen er i redaktionsudvalget for Macroeonomic Dynamics.

Finn Tarp er i redaktionsudvalgene for Journal of International Development og Øko- nomi og Politik.

Niels Thygesen er medlem af redaktionsudvalgene for Weltwirtschaftliches Archiv, Economie Internationale, og Open Economies Review. Endvidere er han redaktør af den måned- lige artikelserie ”European Economies”, Project Syndicate, Prag.

2.4.8 Refereevirksomhed

Udover redaktionsvirksomhed bidrager medarbejderne til det internationale publikations- miljø gennem bedømmelse af artikler for en lang række fagtidskrifter - såkaldt refereevirksomhed. Medarbejderne fungerer således som rådgivere for redaktørerne af tidskrifterne, i forbindelse med disses beslutning om en given artikel bør publiceres eller ej. Nedenfor angives de fagtidskrifter medarbejderne har været referee for i 2001:

Karsten Albæk: International Journal of Manpower, Labour Economics og Scandinavian Journal of Economics.

João M. Ejarque: The Review of Economic Studies og Journal of Economic Dynamics and Control.

Mette Ejrnæs: Review of Economic Studies.

Birgit Grodal: Econometrica og Scandinavian Journal of Economics.

51 Forskning

Christian Groth: Scandinavian Journal of Economics.

Jan Gunnarsson: Scandinavian Journal of Management.

Frank Hansen: Mathematical Reviews.

Henrik Hansen: Economica.

Rasmus Heltberg: Ecological Economics, World Development, Land Economics og World Institute for Development Economics (WIDER).

Christian Hjorth-Andersen: Nationaløkonomisk Tidsskrift og Journal of Cultural Economics.

Jens Leth Hougaard: International Journal of Game Theory, Journal of Economic Dynamics and Control og European Journal of Operational Research.

Henrik Jensen: American Economic Review, Atlantic Economic Journal, ECB Working Paper Series, Economica, Economics of Governance, European Economic Review, Jour- nal of Economic Dynamics and Control, Journal of Money, Credit, and Banking, Journal of Public Economics og Scandinavian Journal of Economics.

Katarina Juselius: Empirical Economics, Journal of Empirical Finance, the Journal of Re- gional Sciences og European Economic Review.

Hans Christian Kongsted: Energy Journal.

Claus Thustrup Kreiner: Journal of Economics og Scandinavian Journal of Economics.

Jørgen Birk Mortensen: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Karl Gunnar Persson: Explorations in Economic History.

Pascalis Raimondos-Møller: Review of International Economics, Review of Development Economics og Scandinavian Journal of Economics.

Christian Schultz: European Economic Review, Rand Journal, Scandinavian Journal of Economics, The Manchester School, Journal of Public Economics og Journal of Public Economic Theory.

Birgitte Sloth: Econometrica, Games and Economic Behavior, Scandinavian Journal of Economics og International Game Theory Review.

Peter Birch Sørensen: Journal of Public Economics, International Tax and Public Finance, National Tax Journal og Scandinavian Journal of Economics.

Peter Norman Sørensen: American Economic Review, Journal of Economic Theory, The RAND Journal of Economics, European Economic Review, Economic Theory, Scandinavian

52 Forskning

Journal of Economics, Economica, Rationality and Society og European Economic Asso- ciation Summer Meetings, Cambridge University Press.

Finn Tarp: World Development, Journal of Development Economics, Journal of African Economies, The Journal of Development Studies, Journal of International Development og Nordic Institute of Asian Studies, Ashgate Publishing.

Torben Tranæs: Scandinavian Journal of Economics og Games and Economic Behavior.

Mich Tvede: Journal of Economic Theory.

Karl Vind: The Annals of Applied Probability.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Theory og Macroeconomic Dynamics.

2.4.9 Foredragsvirksomhed

Medarbejderne har i løbet af 2001 holdt videnskabelige foredrag ved en række eksterne institutioner (såvel danske som udenlandske) og ved forskellige workshops og konferen- cer.

Karsten Albæk: præsenteret papir ved Society of Labor Economics, Austin, Texas.

Erling B. Andersen: indlæg ved Workshop i anledning af professor Georg Rasch’s 100 års fødselsdag; Seminar på Imperial College, London; Conference om Statistics, Science and Public Policy på Herstmonceux Castle, England.

Martin Browning: gæsteforelæsninger ved Young Economists Meeting, København Uni- versitet; Nordic Econometrics meeting, Sandbjerg; Arne Ryde Symposium, Lund University; Econometric Society European Meetings, Lausanne.

João M. Ejarque: præsenteret papir ved NBER summer meeting, National Bureau of Economic Research, Cambridge, USA; Society for Economic Dynamics, Stockholm, Sweden.

Birgit Grodal: gæsteforelæsninger på CORE, Belgien; Lunds Universitet; foredrag på DET’s workshop, Lyngby; European General Equilibrium Workshop, Mastricht; workshop Firms and Markets, University of Birmingham; SITE, Stanford University.

Christian Groth: præsenteret papir ved Econometric Society World Congress, Lausanne.

Frank Hansen: præsenteret papir ved Tokyo Science University, Tokyo, Research Institute for Mathematical Sciences Kyoto, Kyoto Institute for Economic Research, Kyoto.

53 Forskning

Hans Oluf Hansen: præsenteret papir ved Symposium on Applied Statistics, Københavns Universitet og Danmarks Statistik; ESPE konference, Athens; Folketingshøring, Fælles- salen, Christiansborg, København, arrangeret af Teknologirådet.

Rasmus Heltberg: konferenceoplæg på Annual Meeting of the Development Economics Study Group, Nottingham, UK; WIDER Conference on Poverty and Growth, Helsinki; 74th EAAE Seminar, Wye.

Ingrid Henriksen: præsenteret papir ved 4th Conference of the European Historical Economics Society, Oxford.

Jens Leth Hougaard: præsenteret papir ved Conference of the Society for the Advancement of Economic Theory, Ischia; Seventh European Workshop on Efficiency and Productivity, Oviedo.

Henrik Jensen: foredrag ved European Economic Association’s Meetings i Lausanne; fore- drag ved European Central Bank, Frankfurt.

Hans Keiding: præsenteret papir ved LACEA2001, Montevideo.

Hans Christian Kongsted: foredrag ved Centre for Economic and Business Research (CEBR), København og Université de Metz, Frankrig.

Claus Thustrup Kreiner: foredrag ved konference om Medieøkonomi, Aix-en-Provence, Frankrig.

Klavs Lindeneg: præsenteret papir ved CUP (Social Cost-Benefit Analysis).

Jørgen Birk Mortensen: præsenteret papir ved Naturforvaltning, velfærd og økonomi, Christiansborg; Dansk Energipolitik, Nationaløkonomisk Forening; foredrag ved “Ma- nagement and Economics - Conference“, Kaunas, Lithauen; foredrag ved det norske forskningsråds konference om “Miljø, energi og teknologi”, Hankø; konference om Wilhjelm-udvalgets rapport, Christiansborg; Naturforvaltning, biodiversitet og økonomi, Ingeniørforeningen; konference om bæredygtig udvikling, Christiansborg.

Pascalis Raimondos-Møller: præsenteret papir ved CESifo Conference on Public Economics, Munchen; konferencen “Globalization and Marginalization, Bergen; CEPR/EPRU Conference, Københavns Universitet; Annual Conference of the European Trade Study Group, Brussels; institutseminar, University of Mainz, Mainz; Nordic Public Economics Meeting, Uppsala.

Christian Schultz: præsenteret papir på EEA konference, Lausanne; ASSET konference, Kreta; Universiteterne i Tel Aviv, Helsinki og Bologna.

Birgitte Sloth: indlæg på Trafikdage 2001, Aalborg Universitet; gæsteforelæsning ved Stockholm School of Economics.

54 Forskning

Peter Birch Sørensen: forelæsninger ved årsmødet i German Economic Association og ved internationale konferencer i Haag og Mons; givet seminarer i EU-Kommissionen i Bruxelles, OECD-sekretariatet i Paris og ved universitetet i Louvain-la-Neuve; fremlagt papirer på videnskabelige konferencer i London og Stockholm og på årskongressen i International Institute of Public Finance.

Peter Norman Sørensen: præsenteret papir ved seminarer ved Universitat Pompeu Fabra, Barcelona; CORE, Louvain; Aarhus Universitet.

Finn Tarp: gæsterforelæsning ved World Institute of Development Economics Research (WIDER), Helsingfors; Københavns Universitet, Danmark; National Economics University (NEU), Hanoi, Vietnam; Central Institute of Economic Management (CIEM), Hanoi, Vietnam.

Niels Thygesen: foredrag på IFO-konference, München; indlæg på ESFRC møde, Mad- rid; foredrag på Euro-50 Group konference, Berlin; indlæg på møde i Economic and Monetary Affairs Committee, European Parliament, Strassbourg; foredrag på konference om integrationsforskning i Sverige, Mölle; indlæg på det hollandske finansministeriums konference om finansiel regulering, Haag; indlæg på seminar om Euroen, Caisse Parisienne de Réescompte, Paris; indlæg på Euro-50 Group konference om Euro-Dollarkursen, Washington D.C.; indlæg på Europaparlamentets konference om Euroen; indlæg på Danske Banks Kronberg møde om udsigterne for europæisk økonomi, Frankfurt.

Torben Tranæs: præsenterede papir ved AEA’s vintermøde, New Orleans.

Mich Tvede: præsenterede papir ved Society for the Advancement of Economic Theory konference, Ischia, Italien; 18th Latin American Meeting of the Econo-metric Society, Buenos Aires.

Karl Vind: Forelæsning ved Lund Universitet.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: præsenterede papir ved Society of Economic Dynamics konference i Stockholm og ved EEA-konferencen i Lausanne.

2.4.10 Faglige og administrative hverv m.m.

Som det fremgår af ovenstående sker formidlingen og profileringen af Instituttets viden- skabelige arbejde gennem offentliggørelse af bøger eller artikler i fagtidsskrifter, forskning- sarrangementer, redaktionsvirksomhed mv. En del af formidlingen sker endvidere i form af medarbejdernes deltagelse i forskellige udredningsaktiviteter, råds- og udvalgsarbejde.

Martin Browning er den danske leder af det EU-finansierede initiativ “Survey of Health, Ageing and Retirement (SHARE)“.

Birgit Grodal er Fellow i Econometric Society, offentlig repræsentant i Nykredit A/S, med- lem af Konkurrencerådet, medlem af Revisorkommissionen, medlem af Forsknings- ministeriets rådgivende gruppe vedrørende EU programmet “Udvikling af det menne-

55 Forskning skelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase“, medlem af “External Advisory Group“ concerning Social Science for EU, medlem af Undervisningsministerens Idé og Perspektivgruppe vedrørende taxametersystemet for de videregående uddannel- ser, medlem af Högskoleverkets bedømmergruppe for vurdering af grund- og forsker- uddannelsen i nationaløkonomi i Sverige. Desuden er hun formand for Econometric Society’s udvalg vedrørende the Future Organisation of the European Meetings of the Econometric Society and the European Economic Association, medlem af Standing Committee for the European General Equilibrium Workshops samt medlem af Academy of Finland’s evalueringsgruppe for Centres of Excellence.

Ingrid Henriksen er bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Økonomisk og Social Histo- rie og medlem af Jernbaneklagenævnet.

Christian Hjorth-Andersen er medlem af Folkeuniversitetets Styrelse, medlem af Erhvervs- ministeriets Forbrugerforskningsudvalg samt offentlig repræsentant i Alm. Brand Bank. Henrik Jensen er offentlig repræsentant i bestyrelsen for SHB Liv.

Stine Grenaa Jensen er studentermedlem af The IAEE Council.

Anders Milhøj var medlem af Forsikringsrådet (rådet blev nedlagt i juni).

Jørgen Birk Mortensen er formand af Det Økonomiske Råd. Han er medlem af Wilhjelm- udvalget for udarbejdelse af national handlingsplan for naturforvaltning og biodiversitet, herunder formand for underudvalg om velfærd og økonomi. Har er endvidere formand for energiforskningsprogrammet Energi og Samfund, dansk medlem af fagkollegiet i det nordiske energiforsknings-program Energi og Samfund, og medlem af styrelsen for det norske forskningsråds program “Samfunnsfaglige studier av energi, miljø og teknologi“.

Karl Gunnar Persson er medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes selskab.

Christian Schultz er medlem af Konkurrencerådet, og medlem af bestyrelsen for Lønmod- tagernes Dyrtidsfond.

Birgitte Sloth er medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Det tvær- rådslige Miljøforskningsudvalg, bestyrelsen for Danmarks Transportforskning, program- komiteen for Det Agrare Landskab, og revisor for Social Økonomisk Samfund. Endvidere er hun medlem af følgegruppen for Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund samt suppleant for de sagkyndige medlemmer af Konkurrencerådet.

Peter Birch Sørensen er medlem af Group of Economic Analysis, etableret af EU- Kommissionsformand Romano Prodi’s Group of Economic Policy Advisers, medlem af den danske regerings udvalg om Skat og Internationalisering 2001, medlem af bestyrel- sen for Nationaløkonomisk Forening samt medlem af Voksenuddannelsesrådet.

56 Forskning

Troels Østergaard Sørensen er medlem af “Danmarks Statistiks forskningsudvalg”, med- lem af “Socialforskningsinstituttets rådgivende forskningsudvalg” samt medlem af besty- relsen for DREAM-modellen i Danmarks Statistik.

Finn Tarp er medlem af Rådet for Ulandsforskning (RUF), medlem af Rådet for Internatio- nalt Udviklingssamarbejde, medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi, medlem af African Economic Research Committee (AERC), medlem af Udenrigsministeriets ud- valg vedrørende socialt og miljømæssig bæredygtig udvikling, medlem af IFPRI’s forskningsevalueringskomité for 2020 initiativet, IFPRI Associate og medlem af Euro- pean Union Development Network (EUDN).

Niels Thygesen er formand for OECDs Economic Development and Reviews Committee, Paris; medlem af Academic Panel, Economic and Monetary Affairs Committee, Euro- pean Parliament, Luxembourg; medlem af European Shadow Financial Regulatory Committee, Rotterdam; medlem af Euro-50 Group, Paris; medlem af Advisory Committee, Confindustria, Rom; medlem af Jury for the Bentinck Prize, London; medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, medlem af Fremtidsrådet samt medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Europaforskning.

2.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejde

Udover de i ovennævnte afsnit omtalte udadvendte videnskabelige arbejder er en vigtig ekstern faglig aktivitet deltagelse i forskellige bedømmelsesarbejder. Disse arbejder spænder fra censuropgaver ved eksamener til deltagelse i bedømmelsesudvalg ved besættelse af videnskabelige stillinger ved andre institutioner.

I relation til bedømmelsesarbejde, fremgår årets eksterne aktiviteter endvidere af føl- gende.

Erling B. Andersen har været i bedømmelsesudvalg vedrørende professorat ved Oslo Universitet og lektorat ved Handelshøjskolen i København.

Henrik Jensen har været 1. opponent på ph.d.-afhandling ved Oslo Universitet, i be- dømmelsesudvalget vedrørende ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, opponent på ph.d.-afhandlinger ved Stockholms Universitet og Handelshøjskolen i Stockholm. Des- uden har han været i bedømmelsesudvalg vedrørende lektorat ved Odense Universitet.

Katarina Juselius var officiel opponent på ph.d.-afhandling ved University of Jönköping, og officiel opponent på ph.d.-afhandling i Valencia, Spanien. Endvidere var hun sag- kyndig ved bedømmelsen af et docentur ved Stockholms Handelshøjskole.

Hans Christian Kongsted har været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.- afhandling ved Handelshøjskolen i København, og medlem bedømmelsesudvalg vedrø- rende ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet.

57 Forskning

Claus Thustrup Kreiner har været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.- afhandling ved Aarhus Universitet.

Jørgen Birk Mortensen har deltaget i bedømmelse af seniorforsker ved Risø samt lektor- ansøgere ved Syddansk Universitet.

Christian Schultz har været medlem af to bedømmelsesudvalg vedrørende professorater ved Aarhus Universitet, og et udvalg vedrørende professorat ved Helsinki’s Universitet. Endelig har han været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende et adjunktur og et lektorat ved Odense Universitet.

Birgitte Sloth har var medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende 2 ph.d.-afhandlinger ved Stockholm School of Economics, og medlem af udvalg til seniorforskerbedømmelse ved Risø. Tabel 2.g Eksterne fagkyndige bedømmelsesopgaver 20011

Stillingskategori Professorer Lektorer I alt Medlemskab af censorkorps2 42327 Censorarbejde antal censorarbejde 3 12 15 antal institutioner3 369 antal medarbejdere 3 8 11

Ph.d. og doktorafhandlinger antal afhandlinger 6 5 11 antal institutioner4 6410 antal medarbejdere 2 3 5

Videnskabelige stillinger antal stillinger 9 3 12 antal institutioner5 628 antal medarbejdere 4 2 6

1 Det er kun bedømmelsesopgaver der er afsluttet i 2001, som medtages.

2 Handelshøjskolerne i København og Aarhus, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Roskilde Universitetscenter, Økonomistudierne i Danmark. 3 Handelshøjskolerne i København, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter. 4 Lunds Universitet, Aarhus Universitet, Oslo Universitet, Stockholms Universitet, Handelshøjskolen i Stockholm, Universitet i Jønkøping, University of Valencia. 5 Aarhus universitet, Oslo Universitet, Syddansk Universitet, Risø, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Stockholm, University of Helsinki.

Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger.

58 Forskning

2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer

I 2001 stillede Økonomisk Institut følgende prisopgaver:

A Decentraliseringsprocessen på det private arbejdsmarked - en teo- retisk undersøgelse af konsekvenserne for løn og beskæftigelse.

B Diskutér udviklingen i euro/dollar kursen siden etableringen af den fælles europæiske valuta i januar 1999.

C Der ønskes en redegørelse for den økonometriske analyse af kointegrerede variabler i paneldata.

Der blev ikke uddelt guld- eller sølvmedalje i 2001. Der har ikke ved faget været tradi- tion for overvældende mange besvarelser af prisopgaver.

Instituttet har ikke indstillet personer til æresdoktorater i 2001 og har i en længere år- række ikke benyttet sig af denne mulighed.

59 3. Bachelor og kandidatuddannelse

Økonomisk Studienævn har ansvaret for bachelor- og kandidatuddannelser i økonomi og for de tilhørende side- og bifagsuddannelser.

3.1 Økonomistudiet

I 2001 optog studiet i alt 234 studerende (heraf sommeroptag 198 og vinter-optag 36) og nåede en kandidatproduktion på 188. Optaget er således fortsat faldende, mens produktionen af færdige antal kandidater udvikler sig posi-tivt. Det sidste er glædeligt, og må tilskrives en vis afkortning af den gennemsnitlige studietid og navnlig en betydelig nettotilgang til kandidatstudiet af stude-rende med bachelorgrader fra andre universite- ter end Københavns Universitet. Tilgangen til vores egen bacheloruddannelse er fortsat utilfredsstillende. En omfattende reform af bacheloruddannelsen har fået virkning fra 1. september 2001. Alle kurser er blevet gennemgået, der lægges øget og tidligere vægt på anvendelsesorientering, nye eksamensformer er indført, eksamener gennemføres i en jævn strøm i stedet for efter de enkelte år og valgfriheden er øget. Dette, sammenholdt med en fortsat pædagogisk oprustning og øget brug af IT, forventes at gøre studiet mere tiltrækkende og reducere frafaldet. Frafaldet er, på trods af en vis forbedring, stadig for højt. Optaget pr. februar 2002 tegner dog positivt. De senere års udvikling fremgår af Figur 1.

Figur 1 Optag og kandidatproduktion

Vinteroptag Sommeroptag Kandidatproduktion 300

200

100

0

1995 1997 1999 2001

60 Bachelor og kandidatuddannelse

Udviklingen i STÅ-produktionen (Figur 2) er, på trods af de senere års negative udvik- ling i optaget på BA-studiet, kun faldet beskedent i det forløbne år. Dette skal ses i sammenhæng med udviklingen i kandidatproduktionen, men også i den omstændig- hed, at fag på Økonomistudiet læses af et stigende antal sidefags-, merit- og gæste- studerende.

Figur 2 STÅ-produktion 1998 - 2001.

1200,0

1000,0

800,0

600,0

400,0

200,0

0,0 1998 1999 2000 2001

Internationaliseringen fortsætter. I årets løb er kredsen af Socrates samarbejds-partnere udvidet med Bern og Tilburg Brabrant. Sammen med kolleger har studielederen besøgt en række universiteter i Australien og New Zealand, hvilket har udvidet samarbejdet inden for COPRISS.

Økonomisk Studienævn støtter udgivelsen af studenterbladet ”Polit’en”, driften af ”Polithuset”, studentercaféen ”Cafelitten” og andre faciliteter og aktiviteter blandt de studerende.

61 Bachelor og kandidatuddannelse

3.1.1 Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP ressourcer

Tabel 3.a Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer 1999-2001.

Årsværk Antal Timer Omkostning, t. kr 1999 Hjælpelærere 38 7.283 1.332 Undervisningsass. 93 23.780 4.731 Eksterne lektorer 35 12.697 2.645 Ph.d.-stipendiater 14 1.185 245 DVIP i alt 180 44.945 8 .954 Formidlingskonsulent 0,4 671 194 IT-vejledere 1,73 2.847 340 Studentermedhjælp 5,76 - 1.209 TAP i alt 7,89 - 3.518 1 .743 I alt 180 48.463 10 .697 2000 Hjælpelærere 28 5.908 1.093 Undervisningsass. 76 18.655 3.753 Eksterne lektorer 35 14.830 3.122 Ph.d.-stipendiater 17 2.532 515 DVIP i alt 156 41.925 8 .483 Formidlingskonsulent 0,4 671 268 IT-vejledere 1,59 2.677 311 Studentermedhjælp 6,57 - 1.184 TAP i alt 8,56 - 3.348 1 .763 I alt 156 45.273 10 .246 2001 Hjælpelærere 34 7.034 1.320 Undervisningsass. 74 15.797 3.298 Eksterne lektorer 42 14.084 3.143 Ph.d.-stipendiater1 12 1.951 548 DVIP i alt 162 38.866 8 .309 Formidlingskonsulent 0,8 1.342 418 IT-vejledere 1,71 2.640 336 Studentermedhjælp 4,92 8.251 944 TAP i alt 7,43 - 12.233 1 .698 I alt 162 51.098 10 .007

1 Sammenlignes timetal og udgifter til ph.d.-stipendiater mellem 2000 og 2001 ses, at timetallet er faldet med ca. 550 timer fra 2000 til 2001, mens udgiften er vokset med ca. 30.000 kr. Dette skyldes bl.a., at 386 timer er medtaget i timeopgørelse for 2000, men først bogført i Studienævnets regnskab for 2001.

62 Bachelor og kandidatuddannelse

3.1.2 Studiestatistik

Tabel 3.b Optag, STÅ, studenterbestand og kandidatproduktion 1997-2001.

1997 1998 1999 2000 2001 Optag 440 429 315 261 234

Antal studenterårsværk (STÅ) 1022 1021 999 957 942 Studenterbestand, iflg. opgørelser pr. 1. oktober 2001 2167 2121 2018 2006 1879 Kandidatproduktion 189 202 162 168 188

1 Tabellen er for samtlige år revideret i forhold til tidligere årsberetninger på baggrund af nye opgørelser fra KU´s Statistikkontor baseret på FØNIX.

3.1.3 ISPU seminarer

I 2001 blev der ved Instituttets og Studienævnets Pædagogiske Udvalg (ISPU) afholdt følgende seminarer:

5. marts: ISPU seminar: Studieleder Henrik Sørensen (Aarhus Universitet): ”Studiereformen i Aarhus”

4. september: ISPU seminar: Birgitte Sloth og Peter Erling Nielsen (Københavns Universitet): ”Veje til pædagogisk udvikling og Økonomisk Instituts normsystem”

3.1.4 Afsluttede specialer

Andersen, Christian Jervelund: En økonometrisk undersøgelse af ricardiansk ækvivalens i Danmark. Vejleder Hans Christian Kongsted.

Andersen, Christina Brun: Kommunernes rolle i velfærdssamfundet - siden kommunal- reformen i 1970. Vejleder: Henrik Christofferesen.

Andreasen, Kasper Mahon: Evaluation of Danish Mutual Funds. Vejleder: Finn Østrup.

Arndt, Leise: En kundeafgangsanalyse for et forsikringsselskab. Vejleder: Hans Bay.

Baltzer, Kenneth Thomas: Property Rights and the Use of Natural Resources. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.

Bastholm, Lotte: The Euro-Dollar Exchange Rate. Focus on Volatility. Vejleder: Niels Thygesen.

63 Bachelor og kandidatuddannelse

Bay, Sisse: Benchmarking af de danske vandforsyninger - En anvendelse af Data Envelopment Analysis. Vejleder: Hans Keiding.

Bech, Peter Galthen: Usikkerhed i omkostningseffektivitetsanalyser. Vejleder: Hans Keiding.

Bjørnbak, Birgitte: Korruption & social kapital. Vejledere: Pascalis Raimondos-Møller og David Dreyer Lassen.

Boenæs, Frederik Sveel: Værdiansættelse af virksomheder. Vejleder: Hans Keiding.

Boota, Ferhan Choudary: Analyse af Novo Nordisk i globalt perspektiv. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Bosteen, Anders: Påvirker finansielle institutioner den økonomiske vækst? - En teoretisk oversigt med empiriske perspektiveringer. Vejleder: Jesper Rangvid.

Brage, Ebbe: Borgerpræference opfyldelse - og FOCJ modellen. Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.

Bruhn, Svend Erik: Offentlig sagsbehandling i et teoretisk perspektiv - en systematisk analyse af ventetider. Vejleder: Jon Stene.

Cederlund, René: En statistisk analyse af kvindelige medlemmer af HK’s holdning til familiepolitiske emner. Vejleder: Erling B. Andersen.

Christensen, Jens Ruskov: Markedsmagt i den skandinaviske elsektor. Vejleder: Torben Tranæs.

Christensen, Jens Skov: Økonomisk udvikling og urbanisering i Afrika: En teoretisk og empirisk analyse. Vejleder: Finn Tarp.

Christiansen, Henrik Claus: Metoder til virksomhedsvurdering. Vejleder: Thomas Plenborg.

Christoffersen, Anja: Seigniorage og inflation i Public Finance. Vejleder: Henrik Jensen.

Clausen, Cilla Harpsøe: Det italienske arbejdsmarked. Vejleder: Torben Tranæs.

Clement, Marie: Fastlæggelse af brugerafgift for Øresundsbroen - en teoretisk og empi- risk analyse af flere alternative scenarier. Vejleder: Knud Jørgen Munk.

Dahl, Stephan Nicholas: En sammenlignende undersøgelse af visse indeksdannende variable i velfærdsundersøgelserne fra 1976 og 1986 ved hjælp af stimodeller med latente variable. Vejleder: Erling B. Andersen.

64 Bachelor og kandidatuddannelse

Dalby, Michael Rønning: Danmarks Handelspotentiale - En analyse af potentialet i Cen- tral- og Østeuropa med vægt på Polen og Baltikum. Vejleder: Niels Thygesen.

Damm, Lars Piil: Den asiatiske krise. Vejleder: Niels Thygesen.

Daza, John: Kapitalindstrømningen til Latinamerika. Vejleder: Finn Østrup.

Dul, Agnar A.: Årsrapportering i den offentlige sektor belyst ved danske og færøske for- hold. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.

Eberholst, Jacob: Det repræsentative demokratis oprindelse. Vejleder: Jacob Alsted.

Eckhoff, Dorte Vibe: Videnregnskabet - fremtidens organisationsværktøj? Vejleder: An- ders Rosdahl.

Erichsen, Thomas: Strategiske effekter ved at anvende videnbaserede systemer i den fi- nansielle sektor - Belyst ud fra case. Vejleder: Preben Melander.

Eriksen, Lars: International koordinering af kapital- og energibeskatning. Vejleder: Peter Birch Sørensen.

Eriksen, Lars Peter: Performanceevaluering af investeringsafdelinger. Vejleder: Peter Er- ling Nielsen.

Falkenberg, Arne: Ældreforsørgelsen i samfundsøkonomien. Vejleder: Axel Mossin.

Find, Anders: Strategi og venturekapital i dotcom-miljøet. Vejleder: Anders Rosdahl.

Fischer, Anne Julie: En stianalyse af SFI’s Fritidsundersøgelser. Vejleder: Erling B. Ander- sen.

Fogh, Rune: Analyse af aktieselskabers konkurs med anvendelse af Data Mining Værktø- jer. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Frederiksen, Erik Ahrenkiel: IMF’s stabiliseringsprogrammer i Afrika Syd for Sahara. Vej- leder: Rasmus Heltberg.

Gammelgaard, Poul Dreier: Over- og underreaktioner på aktiemarkedet. Vejleder: Frank Hansen.

Gammeltoft, Martin Rune: Potentielt positive effekter af produktkopiering for producen- ten. Vejleder: Peter Møllgaard.

Gharyei, Mohammad Hassan: Politiske og økonomiske reformer og økonomisk udvik- ling - Iran som et casestudie 1900-2000. Vejledere: Hector Estrup og Ali Ara Rahigh-Aghsan. 65 Bachelor og kandidatuddannelse

Gotsæd-Petersen, Kim: Strategiske alliancer. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Graven, Jacob: Befolkningsudviklingen, pensionssystemet og de offentlige finanser. Vej- leder: George W. Leeson.

Gregersen, Tina Aki: Teknologi & organisation. Vejleder: Anders Rosdahl.

Grønlykke, Mikkel Buch: Initial Public Offerings - Characteristics of Short-Run and Long- Run Performance. Vejleder: Hans Keiding.

Gydesen, Mads: Stokastisk varighed på realkreditobligationer. Vejleder: Henrik Olejasz Larsen.

Hamann-Hansen, Thomas: REITs - Hvor er de nu? En analyse af udviklingen i REITs og deres performance. Vejleder: Jens Lunde.

Hammerby, Eva: Et sundhedsregnskab for Danmark. Vejleder: Hans Keiding.

Hansen, Dorthe Pernille: The Digital Divide. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Hansen, Jesper: Er der et økonomisk argument for en børsnotering? - Børsintroduktioner ud fra optimal kapitalstruktur. Vejleder: Hans Keiding.

Hansen, Thomas Silkjær: Udlicitering - Forbedres allokering og produktion herved. Vej- leder: Niels Jørgen Mau Pedersen.

Hansen, Thomas Vinge: Giver EU’s konkurrencelovgivning økonomisk mening? Vejle- der: Torben Tranæs.

Harder, Claus: Rentestrukturteori med praktiske anvendelser. Vejleder: Frank Hansen.

Harr, Thomas: Bad Loans and Liquidation: The Case of Japan. Vejledere: Henrik Jensen og Birgitte Sloth.

Heding, Toke: Credit Risk in Financial Markets. Vejleder: Frank Hansen.

Heidtmann, Carsten: Kreditrisikomodeller - kvantificering og styring af kreditrisiko på porteføljeniveau. Vejleder: Henrik Olejasz Larsen.

Helweg-Ovesen, Martin: Teori om virksomheden: Kontrolrettigheder og gældsforpligtelser. Vejleder: Torben Tranæs.

Henriksen, Anna: Prioritering af ventelister til hospitalsbehandling. Vejleder: Hans Keiding.

Hertz, Ellen Merete: Vindkraftsudbygningen i Danmark - en samfundsøkonomisk vurde- ring. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen. 66 Bachelor og kandidatuddannelse

Hessner, Morten: Prisstabilitet. Vejleder: Henrik Jensen.

Hirslund, Maria: Når det “grå guld“ falmer - kan integration af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked afhjælpe de arbejdsmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning. Vejleder: George W. Leeson.

Hoff, Tomas Munksgard: Markedsmagt i den skandinaviske elsektor. Vejleder: Torben Tranæs.

Holm, Julie Christine: „Hedge funds“ og stabiliteten på de finansielle markeder. Vejle- der: Henrik Jensen.

Holten, Carina Line: Fusioner i netværksindustrier. Vejleder: Peter Møllgaard.

Hougs, Erik: Incitamenter i vidensøkonomi. Vejleder: Peter Norman Sørensen.

Hvidt, Anders: En diskussion af Shareholder Value. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Hyldebrandt-Larsen, Mette: Affaldspolitik i Danmark. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.

Jakobsen, Søren: Hvad er bestemmende for kursen på internetaktier. Vejleder: John Frederik- sen.

Jensen, Henrik Holm: De økonomiske konsekvenser af reduktion af CO-2-udslippet i transportsektoren - en AGL analyse. Vejleder: Knud Jørgen Munk.

Jensen, Jens Steen Ravn: Børsintroduktion og afnotering - En anvendelse af Real Options- teori. Vejleder: Hans Keiding.

Jensen, Leif Skov: Effektivt lederskab. Vejleder: Anders Rosdahl.

Jensen, Morten Busk: Strategi i Den nye Økonomi. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Jensen, Niels Konstantin: Nyere valutakursmodeller. Vejleder: Niels Thygesen.

Jespersen, Martin: De finansielle markeder i de østeuropæiske EU-ansøgerlande. Vejle- der. Thomas Alslev Christensen.

Johansen, Morten Helsted: Managing Short-Term Financial Flows: the Tobin Tax and the Developing Countries. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Johne, Niels Kristian: Nedsparing af boligformuen - eller hvordan man kan spise mur- sten. Vejleder: Jens Lunde.

Jönsson, Christian Holm: e-learning i de største danske virksomheder. Vejleder: Jan Gunnarsson. 67 Bachelor og kandidatuddannelse

Jørgensen, Christine Bergstedt: Executive Options. Vejleder: Frank Hansen.

Jørgensen, Jakob Viskum Vestergård: Economics as Discourse and the Significance of Foucaultian Governmentality Analysis. Vejleder: Hector Estrup.

Jørgensen, Kim: Analyse af Corporate Governance mekanismer. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Jørgensen, Niels Rune: Investeringer og EU´s strukturfonde - mål og resultater: - Casestudy med de spanske regioner. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.

Kamper, Helle: Fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet som løsning på den sti- gende ældreforsørgeropgave. Vejleder: Bjarne Hastrup.

Kharazmi, Leila Eileen: “Hedge funds“ og stabiliteten på de finansielle markeder. Vejle- der: Henrik Jensen.

Kjerulf-Jensen, Bjørn: Organisation og teknologi. Vejleder: Anders Rosdahl.

Knudsen, Jacob Hübertz: Indeholder aktieanalyser informationsværdi - En empirisk un- dersøgelse af den private investors muligheder for at outperforme det danske aktie- marked ved at handle på basis af konsensusanbefalinger. Vejleder: Jesper Rang- vid.

Koefoed-Hansen, Kasper: Grønne certifikater på elmarkedet - danske og internationale perspektiver. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.

Kreiborg, Jesper: Den fleksible organisationsform. Vejleder: Anders Rosdahl.

Kristensen, Simon Højmose: Produktivitetsanalyser ved hjælp af Data Envelopment Analysis (DEA). Vejleder: Jens Leth Hougaard.

Kristoffersen, Luise Bastholm: Produktivitetsanalyse ved DEA-metoden - en teoretisk og empirisk tilgang. Vejleder: Hans Keiding.

Kyhn, Thomas: EU’s konkurrencepolitik: Analyse af vertikale begrænsninger. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.

Kaae, Kristian Helms: Credit Risk and Regulation. Vejleder: Niels Thygesen.

Lakjuni, Marion Sofie á: Årsrapportering i den offentlige sektor belyst ved danske og færøske forhold. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.

Langmack, Jesper: Risikopræmier ved værdifastsættelse af aktier. Vejleder: Ole Søren- sen.

68 Bachelor og kandidatuddannelse

Larsen, Jens Bisgaard: Analyse af “in-sample“ og “out-of-sample“ volatilitets forecast med henblik på anvendelsen i risikostyring. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Larsen, Jim Allan: Noise Traders in Financial Markets. Vejleder: Niels Thygesen.

Larsen, Lotte Engbæk: Omfordeling i den danske velfærdsstat. Vejleder: Axel Mossin.

Larsen, Morten Marott: Transport af varer og personer i en rumlig anvendt generel ligevægts- model. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.

Larsen, Peter Bruijn: Økonomiske reformer i Ægypten. Vejleder: Jacob Alsted.

Larsen-Seul, Thorsten: Kultur og organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.

Lauritsen, Gunnar Regin Røndal: Monetære transmissionsmekanismer i udvalgte EU- lande. Vejleder: Hans Christian Kongsted.

Legarth, Johanne Vase: International handel og indkomstudligning. Vejleder: Hans Keiding.

Ligaard, Andreas Hammarbro: Risikostyring af ikke-finansiel virksomhed. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Lind, Jesper: Asymmetriske effekter af den fælles pengepolitik i ØMU’en. Vejleder: Niels Thygesen.

Linaa, Jesper Gregers: En RBC-analyse for en lille åben økonomi med udgangspunkt i danske konjunkturer siden 1971. Vejleder: Claus Thustrup Kreiner.

Lykke, Morten: Pengepolitik og aktivpriser. Vejleder: Jesper Rangvid.

Madsen, Marlene Rosemarie: Industridistrikter i Det Tredje Italien. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Madsen, Martin Marott: Endogent uddannelsesvalg og endogen vækst - analyseret i den dynamiske AGL-model DREAM. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.

Madsen, Sune: Valutakursstrategi før indtræden i ØMU’en - med særligt henblik på Estland, Ungarn og Polen. Vejleder: Niels Thygesen.

Mehlsen, Sune: En varighedsanalyse af sammenhængen mellem boligform og arbejdsmarkedstilknytning. Vejledere: Mette Ejrnæs og Hans Christian Kongsted.

Menck, Henrik Duvander: Styring af renterisiko i et pengeinstitut. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

69 Bachelor og kandidatuddannelse

Mens, Christian Simon: Børsintroduktion og afnotering - En anvendelse af real options- teori. Vejleder: Hans Keiding.

Merchebach, Tine: Efficiency Wages. Vejleder: Torben Tranæs.

Michelsen, Martin Bay: ØKO-mærkning og bæredygtigt fiskeri. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.

Moesgaard, Rune Thorbjørn: Implementering og regulering af et marked for vedvarende energi. Vejleder: John Frederiksen.

Mortensen, Jens Christian: Kommunal erhvervspolitik: Rammer, teori og praksis. Vejle- der: Niels Jørgen Mau Pedersen.

Morthorst, Steen: Prissætning af digitale informationsgoder. Vejledere: Mich Tvede og Jens Leth Hougaard.

Mystek, Arthur: En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport. Vejleder: Hans Keiding.

Møller, Klaus: Konsekvenser af gæld og gældseftergivelse for udviklingslande. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Nielsen, Iben Kamp: Et sundhedsregnskab for Danmark. Vejleder: Hans Keiding.

Nielsen, Jesper Rohde: Betydningen af asymmetrisk information for projekter under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism. Vejleder: Jørgen Birk Morten- sen.

Nielsen, Lars: En analyse af aktiveringsindsatsen og ledighedsforløbene i dagpenge- perioden. Vejleder: Karsten Albæk.

Nielsen, Martin: De danske UMTS-licenser - i et auktionsteoretisk perspektiv. Vejleder: John Frederiksen.

Nielsen, Martin Reimer: Strategisk ledelse. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Nielsen, Morten Granzau: Endogent uddannelsesvalg og endogen vækst - analyseret i den dynamiske AGL-model DREAM. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.

Nielsen, Niels-Kenneth: Effekter af aktivering på det danske arbejdsmarked. Vejleder: Karsten Albæk.

Nielsen, Ronny Ulrik: Operations Scheduling - Optimering af lead times for Danapak Flexibel A/S. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

70 Bachelor og kandidatuddannelse

Nilausen, Lau: Udlicitering og asymmetrisk information. Vejleder: Peter Norman Søren- sen.

Obers, Helle Lunde: Road Pricing. Vejleder: Christian Hjorth-Andersen.

O’Connor, Edward Eldrige: Statistisk analyse af levetider med baggrund i OECD’s Health database 2000. Vejleder: Anders Milhøj.

Odgaard, Thomas: Ejerboligpriser, det private forbrug og fordelingseffekter. Vejleder: Jens Lunde.

Olsen, Jacob Ingemann: Økonomiske aspekter af borgerkrige og voldelige interne kon- flikter. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Olsen, Jesper: Strategisk aktieanalyse og prisfastsættelsesmetoder - med anvendelse på Vodafode. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Olsen, Linda: Benchmarking i den offentlige sektor. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.

Olsen, Tine Skov: Indenlandske finansielle markeder og økonomisk vækst i U-lande. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Overbeck, Mads: Design af organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.

Pedersen, Bjørn Agertved: e-handel. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Pedersen, Lina Maria: En stianalyse af SFI’s Fritidsundersøgelser. Vejleder: Erling B. An- dersen.

Pedersen, Nicolai Bech Wittendorf: International beskatning af kapitalindkomst. Vejle- der: Jørgen Søndergaard.

Pedersen, Rune: Valg af valutakursregime i de nyere økonomier. Vejleder: Niels Thygesen.

Pedersen, Torben: Structural Barriers and Growth in the European Union. Vejleder: Tho- mas Alslev Christensen.

Petersen, Louise Dürke: Spillet om telesektoren - En teoretisk analyse af markedet for telekommunikation. Vejleder: Birgitte Sloth.

Pilegaard, Stine: Risk and Regulation of Financial Conglomerates. Vejleder: Henrik Olejasz Larsen.

Pirmo, Thomas: En økonomisk analyse af en dansk koncerns implementering af ny produktionsstrategi. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

71 Bachelor og kandidatuddannelse

Poulsen, Marlene Marianne Hougaard: Executive Options. Vejleder: Frank Hansen.

Poulsen, Mikkel Ulf Ward: Risikostyring af ejerboliginvesteringen. Vejleder: Jens Lunde.

Poulsen, Pernille Winther: EVA - Et værktøj til styring af værdi- og vækstorienterende virksomheder. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Probst, David Malthe: Udviklingslande i væbnet konflikt. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Rachlitz, Anette: Produktivitetsanalyse ved DEA-metoden - en teoretisk og empirisk til- gang. Vejleder: Hans Keiding.

Rai, Sudhanshu: Financial Intermeditation and its Impact on Economic Development in India. Vejleder: Christian Friis Bach.

Rasmussen, Kaspar: F&U med særligt henblik på patentkapløb. Vejleder: Peter Møllgaard.

Ritter, Christian: Prisfastsættelse af internet virksomheder. Vejledere: Mich Tvede og Jens Leth Hougaard.

Roed, Peter Ulrik: EU’s strukturpolitik. En analyse af EU’s strukturfonde. Vejleder: Tho- mas Alslev Christensen.

Rommer, Hans: Regional vækst i innovativ industri. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Ryding, Susanne: Liberal borgerløn - utopi eller økonomisk mulighed? Vejleder: Jørgen Søndergaard.

Salfelt, Jakob Andreas Hegnet: Implementering af et dansk DRG-system i sygehusvæse- net. Vejleder: Hans Keiding.

Schaumann, Anja Freil: The Distributional Consequences of Pollution Taxes - and the Role of Revenue-Recycling. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.

Schjerning, Anette: Trafikvækst - Analyse af østvest trafikken i Danmark m.h.p. at vurdere Storebæltsbroens betydning. Vejleder: Hans Bay.

Schmidt, Camilla Dolberg: Arbejdsstyrke og indvandringspolitik. Vejleder: Axel Mossin.

Schultz, Trine Sennecker: Curbing Corruption in the Third World - the Role of Wage Incentives. Vejleder: Finn Tarp.

Sell, Lea: Fattigdom i velfærdsstaten. Vejleder: Axel Mossin.

Simonsen, Casper: Hvad er bestemmende for kursen på internetaktier? Vejleder: John Frederiksen.

72 Bachelor og kandidatuddannelse

Skov, Marie: Motivation i organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.

Skytte, Kamilla Hammerich: Eurosamarbejdet - udvikling og perspektiver. Vejleder: Tho- mas Alslev Christensen.

Solander, Jacob Christian Engelberg: Udlicitering af kommunale opgaver - Lige eller ulige konkurrencevilkår? Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.

Sorgenfrei, Peter Theo: Internet, e-Business, and the Commercial Finance Industry. Vejle- der: Hans Keiding.

Stoustrup, Mads: International diversifikation på aktiemarkedet - med særligt henblik på en dansk investor. Vejleder: Niels Thygesen.

Strøm, Sune: Implementering og regulering af et marked for vedvarende energi. Vejle- der: John Frederiksen.

Sugiyama, Mai: Demographic and Economic Consequences of AIDS Epidemic in Uganda. Vejleder: George W. Leeson.

Svanholt, Jens Jakob: Pengepolitik og aktivpriser. Vejleder: Jesper Rangvid.

Søltoft, Kaspar: Virksomhedsovertagelser i et procesperspektiv. Vejleder: Anders Rosdahl.

Sørensen, Bjørn Rothaus: Sammenhænge mellem den nye industriøkonomi og pris- fastsættelsen af aktier. Vejleder: Peter Møllgaard.

Sørensen, Nicolai Carøe: Kan markedet forudse ECB renteændringer? - en teoretisk og empirisk opgave der via rentespreads undersøger markedsdeltagernes evne til at afkode ECB’s signaler. Vejleder: Jesper Rangvid.

Saabye, Niki Bjarne: Indeholder aktieanalyser informationsværdi - En empirisk undersø- gelse af den private investors muligheder for at outperforme det danske aktie- marked ved at handle på basis af konsensusanbefalinger. Vejleder: Jesper Rang- vid.

Tengvad, Rasmus: Arbejdsudbud og beskatning - en mikroøkonometrisk analyse på danske paneldata. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.

Trolle, Anders Bjerre: Time-Varying Expected Excess Returns on Danish Stocks. Vejledere: Peter Erling Nielsen og Hans Christian Kongsted.

Truszczynski, Maciej: The Warsaw Stock Exchange from a Globalization Point of View. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

73 Bachelor og kandidatuddannelse

Vakgaard, Camilla: Organisationskultur. Vejleder: Anders Rosdahl.

Vestergaard, Benn: Skatteprogression, imperfekt arbejdsmarked og endogent uddannelses- valg i en CGE - model. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.

Vigsø, Dorte: Fastlæggelse af brugerafgift for Øresundsbron - en teoretisk og empirisk analyse af flere alternative scenarier. Vejleder: Knud Jørgen Munk.

Villemoes, Christel Elisabeth: Eurosamarbejdet - udvikling og perspektiver. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.

Vinding, Thomas: Nyere valutakursmodeller. Vejleder: Niels Thygesen.

Vinther, Kristian Goth: Credit Risk and Regulation. Vejleder: Niels Thygesen.

Vinther-Madsen, Lars: Teorier om innovationer og økonomisk vækst. Vejleder: Christian Groth.

Vogelius, Maria: Benchmarking af de danske vandforsyninger - En anvendelse af Data Envelopment Analysis. Vejleder: Hans Keiding.

Von Wenckheim, Nicolai Wenck: Risikopræmier ved værdifastsættelse af aktier. Vejleder: Ole Sørensen.

Wardum, Gilli: En økonomisk analyse af en dansk koncerns implementering af ny produktionsstrategi. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Wieth-Klitgaard, Charlotte: Den østdanske elsektor efter elreformen - konkurrence og prisdannelse på de nye markeder. Vejleder: Klavs Lindeneg.

Ziade, Mehdi: Mergers and Acquisitions in Denmark - An Empirical Analysis of Long- Run Returns between 1983 and 1996. Vejleder: Ole Sørensen.

Ørneborg, Lise: International diversifikation på aktiemarkedet - med særligt henblik på en dansk investor. Vejleder: Niels Thygesen.

Østergaard, Per: Initial Public Offerings - Characteristics of Short-Run and Long-Run Performance. Vejleder: Hans Keiding.

74 Bachelor og kandidatuddannelse

3.1.5 Translokationsfester for kandidater

Der er blevet afholdt to Translokationsfester for kandidater, d. 17. maj og d. 22. novem- ber.

3.1.6 Studenterpriser

Euroclear-Prisen 2000. Førstepladsen i Euroclear priskonkurrencen 2000 gik for andet år i træk til en økonomistuderende ved Københavns Universitet. Prismodtageren var stud.polit. Hans Peter Lorentzen. I denne anledning modtog Økonomisk Institut et bety- deligt beløb som, sammen med tilsvarende midler fra 1999, har gjort det muligt at uddele stipendier til studerende, der vil studere finansielle og monetære emner ved nord- amerikanske og europæiske universiteter. Overrækkelsen fandt sted i Bruxelles d. 30.1. 2001.

Mikael Kristiansen Prisen. Prismodtagere: stud.polit. Michael Ritter Christiansen og stud.polit. Niels Arne Dam. Overrækkelsen fandt sted i Udenrigsministeriet d. 16.3.2001.

Euroclear-stipendier. Prismodtagere: stud.polit. Lars Denkov, stud.polit. Christin Kure Kinnberg og stud.polit. Hans August Lund. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 14.5.2001.

Flemming og Judy Heilmann stipendiet. Prismodtager: stud.polit. Christin Kure Kinnberg. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 16.5.2001.

McKinsey-prisen. Prismodtager: stud.polit Mikkel Gregersen. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 21.6.2001.

Socialøkonomisk Samfund uddelte Zeuthen Prisen for årets bedste artikel baseret på et speciale ved Økonomistudiet. Prisen blev tildelt Louise Dürke Petersen for artiklen: “En teoretisk analyse af det asymmetriske telemarked”. Specialet hed: “Spillet om telesektoren: teoretisk analyse af markedet for telekommunikation”. Overrækkelsen fandt sted på In- stituttet d. 29.11.2001.

3.2 Matematik-økonomi-studiet

Matematik-økonomi-studiet hører under Studienævn for Matematiske Fag, hvoraf et med- lem er valgt blandt matematik-økonomi-underviserne fra Økonomisk Institut. Økono- misk Institut bidrager desuden til studiet med undervisning i økonomiske fag på BA- og kandidatstudiet.

I 2001 har studienævnet gennemført en intern evaluering af studiet. Den viser, at studiet generelt fungerer godt, og at de studerende er tilfredse med det udbudte studieforløb,

75 Bachelor og kandidatuddannelse men evalueringen har naturligvis også udpeget forhold, der kan forbedres. Som konse- kvens heraf har studiet gennemført en række forbedringer i vejledningen af de stude- rende, blandt andet i form af specielle matematik-økonomi-møder for førsteårsstude- rende og særlig vejledning ved overgangen fra BA- til kandidatstudiet.

Økonomisk Instituts matematik-økonomi-undervisere søger løbende at foreslå kurser til studiets kandidatdel, der svarer til de matematik-økonomi-studerendes særlige interes- ser, og i 2001 er det lykkedes at opnå en højere søgning til sådanne kurser end tidli- gere. Samtidigt har underviserne på BA-delen fortsat den særlige indsats for at motivere de studerende til at lave BA-projekter inden for økonomi.

Tabel 3.c Matematik-økonomi-studiet 1995-2001. Optag og kandidatproduktion.

År 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Optag 48444329404626 Kandidatproduktion 18 18 27 33 16 28 12

3.2.1 Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet Vejledt af lærere ved Økonomisk Institut.

Hussain, Mansoor: Term Structures of Credit Spreads. Vejleder: Frank Hansen.

Koch, Andreas: Business Cycles as a Branching Process. Vejleder: Mich Tvede.

Nørfjand, Pia: Metafor og Virkelighed i økonomisk teori. Vejleder: Hector Estrup.

76 4 Forskeruddannelse

Udviklingen i antal stipendiater og tildelte ph.d.-grader fremgår af tabel 4.a.

Tabel 4.a Ph.d.-stipendiater og tildelte ph.d.-grader 1996-2001.

Stipendiater 1 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Internt finansierede 1. Kandidatstipendiater 0 1 0 0 0 0 2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning 19 16 11 13 18 17 3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning 2 ---323 I alt 19 17 11 16 20 20 Eksternt finansierede 1. Kandidatstipendiater 0 3 3 2 1 1 2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning 13 7 13 17 19 18 3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning 2 ---011 I alt 13 10 16 19 21 20 4. Tildelte ph.d.-grader 2498128

1 Tabellen angiver antal stipendiater pr. 31.december de pågældende år. 2 I 1999 blev en ny 4+4 ordning indført, hvor man indskrives før afsluttet kandidateksamen, som et supplement til 5+3 ordningen, hvor man indskrives efter afsluttet kandidateksamen.

Tabellen angiver antal ph.d.-stipendiater pr. 31. december det pågældende år inklusiv stipendiater, der har fået forlænget deres indskrivning.

I 2001 startede 2 nye internt finansierede ph.d.-studerende og 4 nye eksternt finansie- rede ph.d.-studerende.

4.1 Indskrevne ph.d.-studerende over året

Efterfølgende listes såvel indskrevne stipendiater ultimo året samt stipendiater, der har været indskrevet over året, men hvis ansættelse er ophørt før d. 31.12.2001. I 2001 har der over året været indskrevet 22 interne ph.d.-studerende og 25 eksternt finansierede ph.d.-studerende, heraf 1 kandidatstipendiat.

77 Forskeruddannelse

Internt finansierede ph.d.-studerende4

Mette Jessen Knudsen, Nord-syd-satsningsområdet, Københavns Universitet. 1.10.96- 31.3.2002 Handelsliberalisering og økonomisk struktur (professor Hans Keiding)

Claus Pörtner, Nord-syd-satsningsområdet, Københavns Universitet, 1.11.96-31.10.2001 On the Relation between Population and Economic Development (lektor Finn Tarp)

Martin Hasforth Harms, 1.7.97-31.12.2001 Adam Smiths samlede værker og deres betydning for økonomisk teori og politik samt liberalistisk ideologi (professor Hector Estrup)

Jacob Lester, 1.1.98-12.1.2001 Generel ligevægt med ufuldstændige aktiv-markeder (professor Birgit Grodal)

Peter Seeward, 1.8.98-31.1.2002 En tværfaglig og teoretisk analyse af det dynamiske samspil mellem institutionel politisk økonomi og økonomisk politik (professor Niels Thygesen)

Jacob Nielsen Arendt, 1.1.99-31.12.2001 Lønmobilitet. Økonometrisk analyse af overgangssandsynligheder (lektor Karsten Albæk)

Carl-Johan Dalgaard, 1.2.99-31.1.2002 Economic Growth and Income Distribution (lektor Christian Groth)

Martin Junker Nielsen, 1.2.99-31.1.2002 Capital Structure, Investments, and Industrial Organisation (professor Birgit Gro- dal)

Mette Lunde Christensen, 1.7.99-30.6.2002 Aggregeringsproblemet i efterspørgselsteorien: Teori & Empiri (professor Birgit Grodal)

Martin Junge, 1.7.99-30.6.2002 Reconciliation of Empirical Work on Cross Sections and Time Series (professor Martin Browning)

Andreas Koch (4+4-ordning), 1.7.99-30.6.2003 Konjunkturteori - Mikrochok og Makrosvingninger (lektor Mich Tvede)

4 Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, indskrivningsperioden, projekttitel og vejleder i parentes.

78 Forskeruddannelse

Søren Gaard, 1.8.99-14.8.2002 Labour Market Dynamics (lektor Karsten Albæk)

Thomas Harr (4+4-ordning), 1.12.99-30.11.2003 En teoretisk analyse af bankernes rolle i finansielle kriser (professor Henrik Jensen og lektor Birgitte Sloth)

Paul Lassenius Kramp, 1.12.99-30.11.2002 Sammenhængen mellem finansielle og reale markeder (lektor Mich Tvede)

Lina Wøhlk Olsen, 1.12.99-30.11.2002 Statistikeren Georg Rasch (lektor Anders Milhøj)

Edith Madsen, 1.6.2000-31.5.2003 Cointegration in Panel Data Models (professor Martin Browning)

Henning Tarp Jensen, 1.6.2000-31.5.2003 CGE modellering med fokus på husholdningsadfærd og den finansielle sektor (lek- tor Finn Tarp)

Heino Bohn Nielsen, 1.7.2000-30.6.2003 Konjunkturudvikling og prisdannelse i en lille åben økonomi (lektor Hans Christian Kongsted)

Jacob Louis Weisdorf, 1.12.2000-30.11.2003 Fra stagnation til vækst: Økonomisk og demografisk udvikling i et meget langt tidsperspektiv (lektor Christian Groth) Thomas Barnebeck Andersen, 1.12.2000-30.11.2003 The Financial Sector in the Transition to the Market (lektor Finn Tarp)

Steen Winther Blindum (4+4-ordning), 1.9.2001-31.8.2005 Mikroøkonometri og matchmodeller for arbejdsmarkedet (lektor Karsten Albæk)

Jesper Linaa, 1.12-2001-30.11.2004 Imperfections in Dynamic Stochastic General Equilibrium Models and the Length of Business Cycles (lektor Claus Thustrup Kreiner)

Eksternt finansierede ph.d.-studerende5

Uffe Nielsen, DERG, 1.9.96-31.8.2001 Sammenhænge mellem fattigdom og miljø-forringelse (lektor Jørgen Birk Morten- sen)

5 Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, finansieringskilde, indskrivningsperioden, projekttitel og vejleder i parentes. 79 Forskeruddannelse

Henrik Meyer, RISØ, 1.3.97-31.7.2001 Macroeconomic Aspects of Climate Change Mitigation in Developing Countries (lektor Jørgen Birk Mortensen)

Toke Ward Petersen, Danmarks Statistik og Forskerakademiet, 1.2.98-31.8.2001 Topics in Applied General Equilibrium Analysis (lektor Lars Haagen Pedersen)

Klaus Skytte, RISØ, 1.3.98-28.2.2001 Markedsimperfektioners betydning for Nordeuropas tilpasning til et konkurrence- præget elmarked (professor Birgit Grodal)

Søren Arnberg, AKF, 1.4.98-31.01.2002 Evaluation and Design of Environmental Regulation of Danish Agriculture (profes- sor Martin Browning)

Ninette Pilegaard Glud, Transportrådet, 1.7.98-30.6.2002 Transportøkonomi og beslutningsmodeller (lektor Birgitte Sloth)

Tim Bedsted, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forskning og Udvikling på Ældreområdet, 1.9.98-31.8.2001 Sundhedsøkonomisk analyse af demens med specifik fokus på anvendelse af options- teoretiske modeller (professor Hans Keiding)

Peter Rørmose Jensen, Danmarks Statistik og Forskerakademiet, 1.9.98-31.8.2002 Omkostninger ved miljøpolitik (lektor Jørgen Birk Mortensen)

Kasper Pasternak Jørgensen, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forskning og Udvikling på Ældreområdet, 1.9.98-28.2.2002 Sundhedsøkonomisk analyse af efterspørgselsprognoser i forbindelse med innovative lægemidler (professor Hans Keiding)

David Dreyer Lassen, EPRU, 1.10.98-31.12.2001 Political Economy and Public Finance (professor Christian Schultz)

Signe Krarup, AKF, 1.11.98-30.4.2002 Voluntary Agreements in Energy Regulation (lektor Birgitte Sloth)

Kristian Schultz Hansen, Dansk Bilharziose Laboratorium, 1.1.99-30.6.2002 Setting Priorities for the Health Care Sector. An Assessment of a Priority Setting Instrument Applied to Zimbabwe (professor Hans Keiding)

Anne Møller Danø, Forskningsrådene/AKF, 1.6.99-14.3.2003 Health, Unemployment and Marginalization from the Labour Market (professor Martin Browning)

80 Forskeruddannelse

Martin Kaae Jensen, Matematisk Økonomi/Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 1.6.99-31.5.2002 Dynamisk mikroteori med henblik på anvendelse i vækst-teoretiske sammenhænge (professor Birgit Grodal)

Henrik Jacobsen Kleven (4+4-ordning), EPRU, 1.6.99-31.5.2003 Macroeconomics and Public Finance (professor Peter Birch Sørensen)

Kim Rose Olsen, RISØ og Forskerakademiet, 1.6.99-26.10.2002 The Participation of Developing Countries in International Environmental Agreements (lektor Jørgen Birk Mortensen)

Søren Leth-Petersen, AKF, 1.9.99-31.8.2002 Household Demand for Electricity and Natural Gas (professor Martin Browning)

Chantal Maria Pohl Nielsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, 1.9.99- 31.8.2002 Macroeconomic Consequences of Public Sector Deficits in Sub-Saharan Africa (lektor Finn Tarp)

Lars Pico Geerdsen, Socialforskningsinstituttet, 1.10.99-30.9.2002 Marginalization Processes in the Danish Labour Market (professor Martin Browning)

Ole Kveiborg, (kandidatstipendiat), Danmarks Miljøundersøgelser og Forskerakademiet, 1.11.99-15.5.2002 Prissætning af vejtransport (lektor Klavs Lindeneg)

Stine Grenaa Jensen, RISØ og Forskerakademiet, 1.4.2000-16.10.2003 Design og regulering af energimarkeder (lektor Birgitte Sloth)

Lars Peter Østerdal, Øresundscenter for Sundhedsøkonomi, 1.5.2001-30.4.2004 Mekanismer og markeder i sundhedssektoren (professor Hans Keiding)

Morten Marott Larsen, AKF, 1.9.2001-31.8.2004 Policy and Project Appraisal at Regional Level (lektor Birgitte Sloth)

Jesper Johannes Kühl, RISØ, 1.10.2001-30.9.2004 The Consequences of Special Institutional Characteristics for Environmental Pro- grams and Policies in Developing Countries, in Particular with Respect to Common Resources (lektor Rasmus Heltberg)

Thomas Qvortrup Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1.12.2001-30.11.2004 Search Behavior and Active Labor Market Policies in CGE-models (professor Peter Birch Sørensen)

81 Forskeruddannelse 4.2 Ph.d.-forsvar

9. februar: Martin Kjeldsen-Kragh Vintage Capital and Replacement Echoes (Hans Keiding) Bedømmelsesudvalg: Lektor Christian Groth, Københavns Universitet (formand) Lektor Christian Ghiglino, University of Geneva, Schweiz Professor Omar Licandro, FEDEA, Madrid, Spanien

10. maj: Anders Hoffmann Imperfect Competition, Multinational Firms and Economic Policy (Niels Thygesen) Bedømmelsesudvalg: Lektor Lars Haagen Pedersen, Danmarks Statistik (formand) Professor Anthony Venables, London School of Economics, England Lektor Peter Møllgaard, Handelshøjskolen i København

22. juni: Klaus Skytte Topics on Electricity Trade (Birgit Grodal) Bedømmelsesudvalg: Lektor Torben Tranæs, Københavns Universitet (formand) Professor Catherine Waddams, University of East Anglia, Norwich, England Professor Eirik S. Amundsen, University of Bergen, Norge

7. september: Morten Igel Lau Choice Over Time: Individual Discount Rates and Dynamic Life Cycle Models (Peter Birch Sørensen) Bedømmelsesudvalg: Lektor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet (formand) Professor Bernd Raffelhüschen, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, Tyskland Professor Erling Steigum, Norwegian School of Management BI, Norge

23. november: Claes Bengtsson Voters, Politicians and Game Theory, Some Theoretical and Empirical Results (Christian Schultz) Bedømmelsesudvalg: Professor Hans Keiding, Københavns Universitet (formand) Professor Ignacio Ortuño-Ortin, University of Alicante, Spanien Professor Otto H. Swank, Erasmus University Rotterdam, Holland

30. november: Jacob Lester Essays in Capital Structure Theory and Financial Markets (Birgit Grodal) Bedømmelsesudvalg: Lektor Peter Norman Sørensen, Københavns Universitet (formand) Professor Kristian R. Miltersen, Odense Universitet Professor Suresh Sundaresan, Columbia University, USA 82 Forskeruddannelse

10. december: Claus Pörtner Children and Household Behaviour in Developing Countries (Finn Tarp) Bedømmelsesudvalg: Professor Martin Browning, Københavns Universitet (formand) Professor Mark M. Pitt, Brown University, USA Professor John A. Strauss, Michigan State University, USA

13. december: Anders Tauber Lassen Essays in Finance: An International Term Structure Model and Optimal Choice and Asset Prices in a Monetary Economy (Niels Thygesen) Bedømmelsesudvalg: Lektor Frank Hansen, Københavns Universitet (formand) Lektor Michael Christensen, Handelshøjskolen i Aarhus Professor William Perraudin, Birkbeck College, London, England

4.3 Oversigt over ph.d.-studerendes6 udlandsophold

Finansieret af Økonomisk Institut

Jensen, Henning Tarp: Ophold ved International Food Policy Research Insti- tute (IFPRI), Washington, USA (07.01.01 - 14.12.01)

Mette Knudsen: Ophold ved El Colegio de México, México (01.09.00-30.04.01)

Junge, Martin: Ophold ved CEMFI, Madrid, Spanien (01.11.01 - 31.01.02)

Madsen, Edith: Ophold ved Cambridge University, England (25.09.01 - 31.03.02)

Carl-Johan Dalgaard: Brown University, Providence, USA (04.04.01-05.05.01)

Finansieret af eksterne bevillinger

Søren Gaard: Northwestern University, USA. Finansieret af Fulbright Kommisionen, Tuborgfonden og Sasakawa International Fellowship Foundation (01.09.00-28.06.01)

Thomas Harr: Universitat Pombeu Fabra, Barcelona. Finansieret af Euro- clear legat (03.01.01-30.06.01)

Paul Lassenius Kramp: University of Minnesota, USA. Finansieret af Tuborg- fondets Erhvervsøkonomiske Pris (15.08.01-26.03.02)

6 Ph.d.-studerende med arbejdsplads ved Instituttet.

83 Forskeruddannelse

Edith Madsen: University of Cambridge, England. Finansieret af Marie Curie Stipendium (24.09.01-31.03.02)

4.4 Ph.d.-kurser

Lectures on “Regulation of Public Utilities”, professor Peter Birch Sørensen og professor Christian Schultz Finansieret af: Økonomisk Institut. 24.-26. januar Forelæser: professor Dieter Bös

Policy Analysis in Models with Monopolistic Competition and Nominal Inertia, professor Christian Schultz og professor Niels Thygesen Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 6.-14. marts Forelæser: professor Dale W. Henderson

Social Capital in the Theory and Practice of Development, professor Finn Tarp og lektor Rasmus Heltberg Finansieret af: Forskningsstyrelsen. 18.-29. juni Forelæsere: professor Pranab Bardhan, professor Jean-Philippe Platteau, pro- fessor Marcel Fafchamps, Associate Professor Eliana La Ferrara og Senior Economist Vijayendra Rao

Uncertainty, Decision Theory, professor Karl Vind Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 3.-7. september Forelæser: professor Karl Vind Topics in new Growth Theory: Institutions, Trade, Development and Human Capital, pro- fessor Birgit Grodal og ph.d.-studerende Martin K. Jensen Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 19.-21. december Forelæser: professor Antonio Ciccone

4.5 Priser til ph.d.-studerende

Paul Lassenius Kramp modtog Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris. Ph.d.-studieop- hold ved University of Minnesota. Prisoverrækkelsen fandt sted d. 19.6.2001.

4.6 Andet

De første 4+4 studerende på Økonomi har succesfuldt færdiggjort første del af studiet. De fortsætter planmæssigt, og ordningen synes at fungere godt indtil videre.

84 Forskeruddannelse

Økonomisk Institut er blevet udnævnt til Marie Curie Training Site af EU og har i den forbindelse modtaget de første udenlandske ph.d.-studerende. Det har bidraget til at internationalisere og styrke ph.d.-miljøet på Instituttet. De to Europæiske netværk Insti- tuttet deltager i, QED og EGDE, har bidraget til studenterudvekslinger mellem de delta- gende universiteter, og der er blevet afholdt ”jamborees”.

Der har været afholdt en række forskerkurser, ligesom der har været en workshop i det danske netværk, DDPE.

De ugentlige pizza-seminarer er blevet fin-tunet med discussants og udgør fortsat en god ramme omkring ph.d. miljøet på Instituttet.

85 5 Stillinger, personale og personalepolitik

Institutleder: Troels Østergaard Sørensen Viceinstitutleder: Karl Gunnar Persson Institutadministrator: Pia Schnedler-Meyer

Institutbestyrelsen Troels Østergaard Sørensen (formand) Birgit Grodal (VIP) Christian Hjorth-Andersen (VIP) Anders Milhøj (VIP) Karl Gunnar Persson (VIP) Charlotte Blomqvist (TAP) Grethe Mark (TAP) Øssur Kalsø Hansen (stud.) Simon Schou Jakobsen (stud.)

Studieleder: Peter Erling Nielsen Ph.d.-studieleder: Christian Schultz

Prodekan: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Der har i efteråret 2001 været afholdt valg til posterne: institutleder, studieleder, ph.d.- studieleder samt til Institutbestyrelse og Studienævn. Alle ledere er blevet genvalgt. Så- vel ledere og Institutbestyrelse er valgt for perioden 1. februar 2002 til 31. januar 2005.

5.1 Stillinger og medarbejdere

Professorer Andersen, Erling B. Browning, Martin Estrup, Hector Grodal, Birgit Hjorth-Andersen, Christian Jensen, Henrik (tiltrådt 1.7.2001) Juselius, Katarina Keiding, Hans Persson, Karl Gunnar Schultz, Christian Sørensen, Peter Birch Thygesen, Niels Vind, Karl Damkjær Lektorer

86 Stillinger, personale og personalepolitik

Albæk, Karsten Albæk, Svend (orlov til 31.12.2001) Estrup, Jørgen (orlov til 31.12.2001) Groth, Christian Gunnarsson, Jan Hansen, Frank Hansen, Hans Oluf Hansen, Henrik (tiltrådt 1.6.2001) Heltberg, Rasmus Henriksen, Ingrid Hougaard, Jens Leth Jensen, Niels-Erik Kongsted, Hans Christian Kreiner, Claus Thustrup Lindeneg, Klavs Milhøj, Anders Mortensen, Jørgen Birk Mossin, Axel Nielsen, Peter Erling Raimondos-Møller, Pascalis (tiltrådt 1.7.2001) Sloth, Birgitte Sørensen, Peter Norman Sørensen,Troels Østergaard Tarp, Finn (orlov fra 1.6.2001) Tranæs, Torben Tvede, Mich Palle Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen

Adjunkter Ejarque, João Miguel Gil Ejrnæs, Mette Liansheng Wang (fratrådt 31.7.2001)

Øvrige forskningsmedarbejdere - ansat ved ØI

Gæsteforskere finansieret af ØI

Lektorer Crossley, Thomas F.

Forskningsadjunkter

87 Stillinger, personale og personalepolitik

Alan, Sule Braila, Chrysopeghe Roy, Jaideep

Gæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillinger under ØI7

Professorer Hutchison, Michael (EPRU) Johansen, Søren (SSF) Nielsen, Søren Bo (EPRU)

Lektorer Raimondos-Møller, Pascalis (EPRU) (overgået til fastansættelse ved Instituttet 1.7.2001) Yamada, Hiroshi (Kulturstipendiat - Rektorkollegiet)

Forskningsadjunkter Eggert, Wolfgang (EPRU) Kovsted, Jens (DERG)

Forskningsassistenter Kristjansdottir, Helga (EPRU) Larsen, Mette Lien (CAM) Lilleør, Helene Bie (EPRU) Lund, Palle Gedsø (EPRU) Rand, John (DERG)

Ansættelser og fratrædelser

Professor Henrik Jensen tiltrådte pr. 1.7.2001 et professorat, der var opslået inden for økonomisk teori og dennes anvendelser. Medlemmer af bedømmelsesudvalget: Professor Birgit Grodal (Københavns Universitet) Professor Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet) Professor Ariel Rubinstein (Tel Aviv University) Professor Karl Ove Moene (Universitetet i Oslo) Professor Torsten Persson (Institute of International Economic Studies)

Professor Henrik Jensen afholdt tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Targeting Rules ver- sus Instrument Rules in Monetary Policy”, 9. november 2001. Henrik Hansen tiltrådte pr. 1.6.2001 et lektorat, der var opslået inden for økonomisk teori eller dennes anvendelser med særlig vægt på det danske samfunds økonomiske

7 Forkortelser jf. side 16.

88 Stillinger, personale og personalepolitik struktur og politik. Pascalis Raimondos-Møller tiltrådte pr. 1.7.2001 et lektorat, der var opslået inden for økonomisk teori eller dennes anvendelser eller inden for statistik med et samfundsvidenskabeligt sigte. Medlemmer af bedømmelsesudvalget: Professor Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet) Professor Christian Schultz (Københavns Universitet) Professor Christian Hjorth-Andersen (Københavns Universitet) Professor Peder J. Pedersen (Aarhus Universitet) Professor Henrik Horn, (Stockholms Universitet).

I 2001 var der opslået et eller flere adjunkturer i økonomi. Adjunkturerne er blevet besat pr. 1. januar 2002 med adjunkt David Dreyer-Lassen og adjunkt Carl-Johan Dalgaard samt pr. 1. februar 2002 med adjunkt Helle Sørensen.

I 2001 fratrådte følgende: lektor Svend Albæk, lektor Lars Haagen Pedersen og adjunkt Liansheng Wang.

Orlov

Professor Katarina Juselius 3 mdr. orlov grundet ansættelse ved European University Institute i Firenze. Lektor Svend Albæk fuld orlov grundet ansættelse ved EU-kommissionen. Lektor Jørgen Estrup fuld orlov grundet medlemskab af Folketinget og efterfølgende an- sættelse ved FN. Lektor Finn Tarp 7 mdr. orlov grundet ansættelse som seniorforsker/projektkoordinator for Asien Studier i Hanoi, Vietnam.

Derudover har en række medarbejdere afholdt barsels- og forældreorlov svarende til 1, 04 ÅV.

Frikøb

Professor Martin Browning frikøbt 6 mdr. af bevilling af SSF og 2 mdr. af Danmarks Grundforskningsfond. Professor Katarina Juselius frikøbt 7 mdr. af bevilling fra SSF. Professor Hans Keiding frikøbt 50% hele året af Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. Professor Christian Schultz frikøbt 4,5 mdr. af CIE. Professor Peter Birch Sørensen frikøbt 50% hele året af EPRU. Professor Niels Thygesen frikøbt hele året af Danske Bank Professorat. Lektor Hans Christian Kongsted frikøbt 60% i 2 mdr. af SSF bevilling og 40% i 2 mdr. af CAM samt 100% i 1 måned af CAM. Lektor Claus Thustrup Kreiner frikøbt 3 mdr. af EPRU. Lektor Jørgen Birk Mortensen frikøbt 6 mdr. af en bevilling fra Det strategiske Miljøprogram. Lektor Pascalis Raimondos-Møller frikøbt 1,5 mdr. af EPRU. Lektor Birgitte Sloth frikøbt 1 md. af en bevilling fra TRIP og 2 mdr. af SSF bevilling.

89 Stillinger, personale og personalepolitik

Lektor Torben Tranæs frikøbt 4 mdr. af SSF bevilling. Lektor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen frikøbt 25% hele året, som prodekan af Det Sam- fundsvidenskabelige Fakultet.

Medarbejderpriser

Socialøkonomisk Samfund uddelte Undervisningsprisen Den Usynlige Hånd. Prisen blev tildelt lektor Claus Thustrup Kreiner, som bedste underviser på studiet på baggrund af indstillinger fra studerende. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet, 29. november 2001.

Medarbejderarrangementer

Instituttet afholdte d. 4. oktober 2001 en årlig temadag. Temaet var “Kvalitetssikring og publikationspolitik“. Temadagen har været medvirkende til, at Instituttet i 2001 har ved- taget en publikationspolitik, der er relateret til en lønaftale om resultatløn. Temadagen blev afholdt på kursuscentret Scanticon Comwell i Holte.

Teknisk-administrativt personale

Institutadministrator Pia Schnedler-Meyer Institutadministrative medarbejdere Andersen, Aase Bengtsson, Hanne Blomqvist, Charlotte Corydon, Thomas (tiltrådt 1.1.2001) Eriksson, Karin Florin, Jette (fratrådt 31.3.2001) Geil, Edda Greir, Tine (tiltrådt 21.5.2001) Kovsted, Anne Vibeke8 Lundgaard, Rigmor Saavedra, Mirtha C. Lise Trillot9 (4.1.01-26.7.01) Vestergaard, Pia Lund Wagner, Anne-Marie10 (15.1.2001-30.9.2001)

8 Fuldmægtig Vibeke Kovsteds ansættelse som henholdsvis centeradministrator for DERG (18,5t/uge) og fuldmægtig ved Instituttet (15t/uge) er blevet forlænget til 30.6.02. 9 Lise Trillot har været ansat som vikar i perioden 4.1.01 til 26.7.01. 10 Anne Marie Wagner har været ansat i en midlertidig stilling som overassistent ved Instituttet i perioden 15.1.01 til 30.9.01.

90 Stillinger, personale og personalepolitik

Bibliotekarer Hansen, Henriette Aabo Ring, Vibeke

Centeradministratorer Børven, Inge (CAM) (tiltrådt 1.11.2001) Kovsted, Vibeke (DERG) Mark, Grethe (EPRU)

Studentermedhjælpere Der er ligeledes ved Instituttet ansat 12 studentermedhjælpere, der primært varetager en række serviceopgaver i edb-kontoret, kopi- og servicecentret, biblioteket og receptio- nen. Derudover er der ansat et antal studentermedhjælpere, der varetager beregner- opgaver for lærerne. Endvidere er en DVIP ansat til varetagelse af opgaver med edb- udvikling af administrative programmer. Der har i alt været beskæftiget 5,60 årsværk.

5.2 Personalepolitik

Arbejdet med et større arbejdsmiljøprojekt for Institutadministrationen er fortsat i 2001. Arbejdsmiljøprojektet omfatter 15 indsatsområder :

- Synliggørelse af organisations- og ledelsesstrukturer (afsluttet marts 2000). - Lønpolitik for TAP´ere (afsluttes i 2002). - Lokallønsforhandlinger – synliggørelse af procedurer (afsluttet dec. 2000). - TAP´ernes rolle i SU, bestyrelse og Fakultetsråd (behandles indirekte under øvrige temaer). - Tillidsrepræsentantens rolle (afsluttet okt. 2000). - Dialog, samarbejde og beslutningsprocesser (afsluttet nov. 2001). - Arbejdstid (udgået). - Information til VIP om TAP-kompetence (afsluttet jan. 2001).

Endvidere er emnerne ledelse, sekretærgrupper og selvstændighed, faglighed, kommu- nikation, TAP identitet, synliggørelse af kompetencer og god service blevet behandlet under temaet ”Dialog, samarbejde og beslutningsproces”.

Arbejdsmiljøprojektets temaer er nu alle afsluttede med undtagelse af tema ”Lønpolitik for TAP´ere”, som Institutadministrationen og ledelsen fortsat arbejder med. Det har været nødvendigt at stille arbejdet i bero midlertidigt pga. lokallønsforhandlinger og gennemførelse af valg på lederposter i 2001. Der har været lagt et betydeligt arbejde i projektet fra både medarbejderes og ledelsens side. Projektets tidsplan har derfor også over tid måttet tilpasses til Instituttets øvrige arbejdsopgaver og ressourcer. Arbejdsmiljø- projektet afsluttes med en klimaundersøgelse og evaluering i første halvdel af 2002.

91 Stillinger, personale og personalepolitik

Der har endvidere været gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse med henblik på af- dækning af eventuelle problemstillinger i relation til det fysiske arbejdsmiljø ved alle institutter under Københavns Universitet ledet af Arbejdsmiljøudvalget, under ”Indre By”. Instituttet har efterfølgende fulgt op i form af at sikre medarbejderne forbedringer af lys, møbler m.v., hvor dette har været nødvendigt.

Instituttet har i 2001 etableret en Kvikskranke for at forbedre såvel den interne service som information og service overfor studerende og gæster.

Der har været afholdt medarbejdersamtaler for professorer, lektorer og Institutadministration i det første halvår af 2001.

Efteruddannelse

I 2001 har efteruddannelse af medarbejdere i Institutadministrationen særligt sigtet mod forankring af administrative rutiner via intern oplæring, hvorfor kursusaktiviteten generelt har været mindre i 2001. Kursusaktiviteten har primært omfattet kurser indenfor web- design, Front Page, indkøbsportal, sprog og nyt fraværssystem. Kurser mhp. oplæring af nye medarbejdere samt sikring af, at nye medarbejdere gennemfører KU´s generelle et- årige sagsbehandleruddannelse, er ligeledes fortsat.

Desuden deltog begge bibliotekarer i universitetsbibliotekarernes studietur til Malmø, med besøg på Malmö Stadsbibliotek og Malmö Högskola.

Arbejdet med at uddanne fagets undervisere i brug af IT i undervisningen er fortsat i 2001 i regi af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, der med etableringen af Tøndesalen nu råder over moderne faciliteter til undervisning af interne og eksterne medarbejdere i IT-brug.

92 6 Biblioteket

En væsentlig arbejdsindsats for biblioteket har i det forløbne år været registrering af instituttets egne publikationer. Publikationslisterne på Instituttets hjemmeside har fået nyt design med online adgang til discussion papers og memoer. Der er etableret maillister med alert om nye udgivelser som erstatning for de tidligere udsendelser af arbejds- papirer, og alle arbejdspapirer tilmeldes nu den internationale portal IDEAS, i under- afdelingen EconPapers. Adgang til søgning i EconPapers (http://econpapers.hhs.se) fin- des via bibliotekets hjemmeside under working papers. Der er adgang til at se statistik for benyttelsen af såvel seriens, som de enkelte forfatteres egne papirer ved at gå ind under institutionen: University of Copenhagen i EconPapers.

Indrapportering til PUF-databasen har været en anden stor opgave. Fra årsskiftet overtog biblioteket indlæggelsen af medarbejdernes publikationer i PUF basen. Samtidig er der foregået et løbende samarbejde omkring videreudviklingen dels af PUF basens almene brugerflade, dels af det output, som instituttet kan trække fra basen.

Der er anskaffet et indkøbsmodul til online registrering af tidsskrifter og til kontrol med indkøb af bøger i bibliotekets mikromarc base. Modulet er taget i brug i årets løb og alle tidsskrifter er nu registreret i bibliotekets katalog, således at man straks kan se, når et tidsskriftnummer er modtaget.

93 7 Administration

7.1 Administration

Som en konsekvens af implementeringen af Instituttets Intranet ”ØI Informationssystem”, jf. afsnit 7.2, har Institutadministrationen i 2001 arbejdet med at sikre ajourføring og kontrol af alle data i relation til de administrative systemer, forbedre kommunikation om institutarrangementer, mødevirksomhed m.v., så mulighederne i det ny system udnyttes optimalt.

Instituttet har i foråret 2001 deltaget i en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen om- kring økonomistyring på henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter, som et af 2 udvalgte institutter på KU. Endvidere har Instituttet indgået i en af Fakultetet nedsat ar- bejdsgruppe omkring forbedring af personale- og økonomistyring generelt. Dette har medvirket til, at en lang række problemstillinger både i relation til Fællesadministrationen, Fakultetet og på Instituttet er blevet afklarede og løst i videst mulige omfang.

Institut for Statskundskab har pr. 1. august 2001 implementeret Økonomisk Instituts administrative database ADMIN2. Institut for Statskundskab samt Institut for Folkesund- hed tager endelig stilling til et fortsat samarbejde med Økonomisk Institut i 2002 om- kring ADMIN2.

Studieadministrationen har i 2001 særligt haft fokus på arbejdet med at implementere studiereformen. Arbejdet med at oprette kursushjemmesider og at styrke undervisernes IT-færdigheder fortsætter.

7.2 EDB

Som led i Instituttets generelle edb/it-politik er der også i 2001 sket en løbende opgradering af hard- og software. Derudover er der gennemført en udvidet hjemlånsordning af bær- bare pc’er for både VIP- og TAP-medarbejdere. Ordningen sikrer alle VIP-medarbejdere mulighed for at anvende pc’er til undervisningsbrug, ved rejser og til eksterne forsknings- og formidlingsopgaver. En række TAP-medarbejdere har i relation til denne nye hjemlåns- ordning indgået en uddannelsesaftale med henblik på at erhverve sig et pc-kørekort.

Instituttets intranet ”ØI Informationssystem” er blevet implementeret i 2001, hvilket sik- rer alle medarbejdere og gæster adgang til central information om personaleforhold, institutarrangementer, møder, udvalg, lokale regelsæt samt meddelelser fra institutledelsen. Intranettet henter alle oplysninger om personaleforhold, undervisningstider, udvalg m.v. fra Instituttets administrative database ADMIN2, og udvalgte oplysninger fra ØI Infor- mationssystem og ADMIN2 videreføres eksternt til Instituttets hjemmeside.

94 Administration

Endvidere er kontor- og lager faciliteterne for Instituttets Edb-kontor blevet udvidet med 2 lokaler og renoverede, således at kontorfaciliteterne nu er hensigtsmæssigt indrettede og moderniserede.

7.3 Lokaler

Den planlagte udflytninger af de andre fag på Fakultetet til Kommunehospitalet er endnu ikke endeligt afklaret.

I Rømersgade 17 har Universitetet lejet ”Bethesdas Storesal”, med plads til 450 stude- rende. Salen er nyistandsat og er et velkomment bidrag til løsning af manglen på store forelæsningslokaler i ”Indre by”. I forbindelse med etableringen af CAM er et stort undervisningslokale på 3. sal på Bispetorvet blevet ombygget til et mindre seminar- lokale og et ”kontorlandskab” med 8 arbejdspladser. Instituttet har endvidere for egne midler foretaget bygningsvedligeholdelse og udskiftet ældre inventar i et betydeligt om- fang.

Studiet har behov – både til undervisning og eksamen - for et lokale udstyret med ca. 100 computere. I løbet af 2001 blev forholdene for studerende, der udarbejder specia- ler og andre større skriftlige opgaver, forbedret ved, at der i ”Polithuset” er blevet indret- tet 8 nye arbejdspladser.

95 8. Økonomiske rammer

Økonomis (Institut samt Økonomisk Studienævn) bevillinger, indtægter, udgifter og op- sparing fremgår af tabel 8.a fordelt på Institut og Økonomisk Studienævn.

Tabel 8.a Regnskabs- og formueoversigt for Instituttet og Økono- misk Studienævn 2001.

Institut Studienævn i alt Bevillinger og indtægter Taxameter 23.329.477 Forskning og forskeruddannelse 24.090.524 Undervisningsaktiviteter udbudt på andre fakulteter 2.614.195 Åben uddannelse og internationaliseringstaxameter 495.538 "Udmøntning Flerårsaftale" 1.100.000 Diverse salg og brugerbetaling 656.642 Taxametre eksternt finansierede ph.d. 805.133 Administrationsbidrag eksterne projekter 418.344 Øvrige bevillingsreguleringer og indtægter1 -1.620.872 Bevillinger og indtægter Økonomi 51.888.981 Indtægter fordelt på Institut og Økonomisk Studienævn 38.988.981 12.900.000 2 51.888.981 Udgifter 36.881.739 12.616.933 49.498.672 Opsparing 2.107.242 283.067 2.390.309 Formue primo 01 Ordinær 4.026.002 -97.880 3.928.122 Projektkonti3 6.244.406 6.244.406 Formue i alt primo 01 10.270.408 -97.880 10.172.528 Opsparing 01 Ordinær 2.107.242 283.067 2.390.309 Projektkonti3 2.548.490 2.548.490 Opsparing i alt 01 4.655.732 283.067 4.938.799 Formue ultimo 01 Ordinær 6.133.244 185.187 6.318.431 Projektkonti3 8.792.896 0 8.792.896 Formue ultimo 01 i alt 14.926.140 185.187 15.111.327

1 Økonomis bevilling reguleres for interne overførsler til henholdsvis Center for Anvendt Datalogi -2.093.000 kr., brugerbetaling for eksamensadministration, der varetages af Fakultetet -321.348 kr., lønkompensation ph.d.-studerende fra studienævn 264.228 kr., indtægt for varetagelse af prodekan- hverv 110.562 kr. samt reguleringer i forhold til regnskab for 2000 på i alt 418.696 kr. 2 Heraf bevilling 12.900.000 kr. og salgsindtægter fra Cafélitten 175.853 kr. 3 Indtægter på projektkonti stammer fra annuumstilskud fra eksternt finansierede projekter samt frikøb.

96 Økonomiske rammer

Af regnskabet for 2001 fremgår det, at Instituttet har haft en opsparing på ca. 2.1 mio. kr. og at Økonomisk Studienævn har haft en opsparing på ca. 300.000 kr. Økonomi har på denne baggrund haft en samlet opsparing på i alt ca. 2.4 mio. kr. inklusiv ind- tægter fra supplerende mindre virksomhed. Instituttet har endvidere haft en opsparing på projektkonti via frikøb og annuumsbidrag på ca. 2.5 mio. kr.

Diagram 8.a Indtægter, forbrug og opsparing 1997-2001.

60 mio

50 mio

40 mio

30 mio

20 mio Indtægter i alt Forbrug Opsparing 10 mio

1997 1998 1999 2000 2001

97