VÆRDIPROGRAM STRAND SENIORKOLLEGIE Udviklet af fsb, Realdania, Seniorbo København & innovationsbureauet FUTU, 2018

SEMI-PRIVAT INDE

SEMI-PRIVAT UDE

SEMI-OFFENTLIG

PRIVAT

OFFENTLIG INDHOLD

INTRO 3

KONCEPT 4

PROFIL 7

FUNKTIONER & ZONER 14

DESIGNPRINCIPPER 30

NÆSTE SKRIDT 32

Seniorbo København, Foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 2 INTRO

Dette værdiprogram skal lægge fundamentet for METODE INDHOLD at boligorganisationen fsb får et nyskabende se- Værdiprogrammet er udviklet via en solid Vi har her samlet interessenternes mange input i ét niorbofællesskab med fokus på det tætte, aktive involverings­pro­ces med beboergruppen Seniorbo koncept, og oversat konklusionerne til arkitektfaglige hverdagsfællesskab. Amager Strand Seniorkolle- København, Realdania, boligorganisationen fsb og retningslinjer og visualisereringer. Programmet er gie skal rumme ca. 23 boenheder og skal qua sin deres tilknyttede arkitekt, lokale videnspersoner og inddelt i 5 kapitler: gennemtænkte karakter understøtte en åben, imøde- eksterne eksperter. De involverede har bidraget kommende kultur med et unikt naboskab og bynært væsentligt til at indkredse de aktiviteter og værdier, Koncept fællesskab, i og omkring bofællesskabet. Målet med som kendetegner et vellykket seniorbofællesskabs­ Profil programmet er, at det skal sætte retning på fælles- miljø. Funktioner og zoner skabet. Samtidig kan programmet fungere som Designprincipper eksempel på, hvordan man udvikler et urbant senior- Vores designdrevne tilgang til arbejdet betyder, at Næste skridt bofællesskab á i morgen, som bygherrer landet over vi har brugt metoden co-creation (’samskabelse’ på kan bruge som inspiration til planlægning og byggeri dansk) til løbende at prototype og teste forslag og af endnu flere gode, urbane seniorbofællesskaber. pointer. Således har de involverede været aktive God læselyst! medskabere af den analytiske proces, og med til at formgive programmets temaer og konklusioner. BAGGRUND Co-creation er en metode hentet fra designerens Baggrunden er, at parterne Realdania, boligorganisa- måde at udvikle på: Hvor empati, åbenhed og tionen fsb og Seniorbo København er gået sammen helheds­tænkning er bærende. Co-creation sikrer høj om at udvikle rammerne for et nyt seniorbofællesskab kvalitet og præcision i databearbejdning, fordi teser i et bymiljø. Realdania arbejder for at skabe livs­ testes på tværs af interessenter. kvalitet for alle gennem det byggede miljø, og har i den forbindelse fokus på at udvikle nye seniorbofæl- De mange interessenter er involveret på forskellig vis; lesskaber, der kan skabe tættere sociale bånd blandt via beboeropgaver, hvor seniorer har beskrevet og fo- ældre og dermed øge deres livskvalitet. Boligorga­ tograferet, på workshops og hjemmebesøg, observa- nisationen fsb ønsker at udvikle et seniorbofælles­ tion og rundtur i Sundparken, samt løbende dialog og skab som en del af en fortætning i en eksisterende styregruppemøder. Vi har undervejs opsamlet input boligbebyggelse i Sundparken, København S. For og omsat disse i specialdesignede redskaber, som in- efterspørgslen er stigende og et velfungerede se- teressenterne så har arbejdet videre med. Vi har bl.a. niorbofællesskab kan tilføre området værdi. Seniorbo brugt idé- og kortlægningsværktøjet ”RADAR” til at København er en gruppe seniorer på ca. 25 personer, udvikle årshjul med aktiviteter, og indkredset væsent­ der i nogle år har arbejdet på at få etableret et se- lige værdier i et seniorbofællesskab med det visuelle niorbofællesskab i hovedstadsområdet. De tre parter rating-værktøj ”RATING - 10 TRINSSKALA”. Un- har valgt Innovationsbureauet FUTU til at udvikle dervejs har vi inspireret interessenterne med trends værdiprogrammet. og eksempler på markante byggerier fra udlandet, for at stimulere nytænkning og fremtidssikring.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 3 KONCEPT

Amager Strand Seniorkollegie skal på én gang være FREMTIDSBLIK og at give noget videre, faktisk meget mere cool end fremtidsorienteret og lokalt forankret. Det skal være Hvor de oprindelige bofællesskaber fra 1970’erne var at eje en masse fysiske ting. fleksibelt i sin indretning og økonomisk, socialt og ideologiske eksperimenter, drevet af datidens rebeller miljømæssigt bæredygtigt. der gjorde op med det etablerede samfunds normer Jo mere vi pakker os ind i storbyens glas, asfalt og og værdier, er fremtidens seniorbofællesskab inspi­ anonymitet, desto mere længes vi efter naturen og reret af megatrends som delekultur, bæredygtighed det nære. Flere og flere vil storbyens liv og mange ”Vi vil gerne være en bæredygtig model til fremtidens og urbanisering. tilbud, men vi vil have naturen med ind i byens rum fælleskab i byen. Hvor der er plads til forskellig­ og helt ind i bygningerne. heder, som spiller en rolle i lokalsamfundet. Et sted, I takt med at teknologien bliver mere usynlig og der føles menneskeligt og, hvor den enkelte oplever naturligt integreret i vores liv, hjem og kroppe, Således peger Amager Strand Seniorkollegie frem sig inkluderet. Hvor vi trives, glædes og er aktive. ­bliv­­er vi mere optagede af autencitet, nærvær og i tiden: Fordi det er en boligform, der i levet liv og Hvor vi har hele regnbuen af følelser; dybde, om- det mellemmenneskelige. Ser vi på fremtidens ­fysis­­ke rammer viser, at fællesskab, naboskab og det sorg, kærlighed i praksis, engagement og et fysisk genera­tioner (dem der er teenagere og unge i dag) at leve bæredygtigt og deles om meget giver tryghed, styrkende fællesskab” er tilgængelighed, oplevelser, miljøbevidsthed og livsglæde og livskvalitet. Ikke blot for dig som individ, Bud på fremtidsvision fra medlemmer af Seniorbo deleøkonomi centrale værdier. For nutidens såkaldte men for dine medmennesker og den omverden, vi København ’first movers’ er kvalitet og det at være en del af noget alle er en del af.

Amager Strand Seniorkollegie / Sundparken Foto: Kjeld Madsen / Dragør Luftfoto ApS

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 4 AMAGER STRAND Begrebet Collegium Urban Senior Sharing SENIORKOLLEGIE Kollegiebegrebet får måske nok tankerne vendt mod Amager Strand Seniorkollegie bliver ikke elitært og Sundparkens nye seniorbofællesskab kan med fordel ungdommen og studietiden. Men faktisk rækker ordet hentyder ikke til at beboerne har en særlig akademisk planlægges med inspiration fra det moderne kollegie langt tilbage i tiden. Kollegie betyder i sin oprinde- baggrund; et kollegie i dag er også for håndværkere / i byen. Med fokus på motivering til hverdagsfælles­ lige form ’sammenslutning’ eller ’arbejdsfællesskab’, lærlinge. Seniorkollegiet er et varmt, åbent og globalt skab, delekultur og netværk i byen. Samt plads til at og kommer fra det latinske ord collegium. Før 1849 orienteret hjem for seniorer, som er nysgerrige på hygge sig i det private, der skal designes efter indivi- var et dansk kollegie en rådgivende forsamling, hinanden og på verden omkring sig. Et hjem, der duelle og skiftende behov, og i volumen være mindre, der ­behandlede sager og gjorde indstillinger til den sprudler og giver sammenhold. end standardlejligheden til seniorer. ­danske konge. I 1849 blev enevælden så afløst af ministerialsystemet, som vi kender i dag, med Nybyg ­ansvarshavende ministre, der står på mål for diverse beslutninger. ”Jeg ønsker mig hverdage med nærvær. Nogle at Med et nybyggeri som udgangspunkt, ser vi en spæn- snakke med, nogle der følger mig, nogle familie­ dende mulighed for at ’restarte’ kollegie­tanken og I dag betyder et kollegie et ”boligkompleks hvor lignende relationer” designe nogle nytænkende fysiske rammer præcist Medlem af Seniorbo København målrettet et åbent fællesskab for seniorer i en almen studerende bor til leje, bestående af enkeltværelser, boligselskabskontekst i byen anno 2020. Ligesom det fællesfaciliteter og evt. mindre lejligheder” eller ”kreds nybyggede som udgangspunkt giver større frihed ift. af personer der udøver en fælles magt, eller som har rum og konstruktioner. Amager Strand Seniorkollegie et fagligt fællesskab”, her citeret fra ordnet.dk. bliver et eksempel på, hvordan kollegiebegrebet kan genopfindes til en ny tid og en ny målgruppe.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 5 ”Fremtidens smarte boliger kan illustreres ud fra tre ”Fælleskøkkener er et middel til at forebygge en- ”Et kollegium er en bebyggelse, hvor studerende bor paradigmer: Det bæredygtige hjem afspejler frem- somhed. Den primære madlavning skal foregå på sædvanligvis i små enkeltværelser, og hvor ca. 10-20 tidens grønne løsninger, med fokus på genanvende- fælleskøkkenet. Ensomheden skulle forebygges studerende deler et køkken (og i ældre kollegier også lighed for at minimere ressourceforbrug. Det emotio- ved kollegiets udformning, der er opbygget som bad). I nogle tilfælde har den enkelte studerende nelle-intelligente hjem afspejler behovet for socialt en dynamisk spiral der skal tvinge de unge rundt eget køkken. Alt efter størrelse har et kollegium et velvære og samvær, samt en kontinuerlig tilpasning på fællesområderne og på den måde få dem til at eller flere køkkener. Et kollegium er mere end blot af boligen til beboerens humør. ­komme hinanden ved.” en boligform, og der er et stærkere fællesskab og I det effektive hjem er alle enheder i hjemmet fuldt Arkitekt Mikkel Sejer Christoffersen, ­sammenhold blandt alumner, end der i en andels- integrerede, og de monitorerer og optimerer husets om Bikuben Kollegiet eller ejerforening.” energiforbrug, indeklima, osv.” Wikipedia PFA, Det gode liv i den 3. alder, 2017 “Huset fortæller i sig selv, hvad meningen med det er: fællesskab. Man kan gå hele vejen rundt på alle ”Der er grobund for et sprudlende studiemiljø med etager. Ingen gange ender blindt, ingen døre er masser af fysiske og kulturelle muligheder på Refs­ låste. Huset vender ikke ryggen til noget som helst. haleøen til de mange studerende. Én Urban Rigger ­Beboerne kan hen over den runde plads i midten se, indeholder 12 lejligheder. Der er grundlæggende 2 hvad de andre laver i deres køkkener, på terrasserne typer lejligheder; de øverste (9 stk.) beliggende på ­ og i opholdsstuerne. Og hvis det ser interessant ud, 1. sal (ca. 24 m2), og de nederste (3 stk.) i stueplan kan de gå derover.” (ca. 27 m2) Udover lejlighederne, indeholder en Forfatter Pernille Steensgard, om Tietgenkollegiet Urban Rigger indbydende fællesarealer, som skal bidrage til det sociale studieliv ombord på riggeren.” Home, om ’den perfekte studie ø’ i København Rettigheder til foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 6 PROFIL

Profilen på Amager Strand Seniorkollegie handler Bæredygtighed er et markant træk, og begrebet om: Hverdagsfællesskab, Mad og Bæredygtighed. skal forstås bredt Økonomisk bæredygtighed forstået sådan, at helt Hverdagsfællesskabet står i centrum almindelige mennesker – singler såvel som par – ­har Her bor mennesker, der gerne vil dele, give og mod- råd til at bo i og være en del af seniorbofællesskabet, tage. Med hinanden og med andre. Beboerne deler helt fra den friske og aktive seniortid til alderdommens ting, rum, pligter, oplevelser, glæder og sorger med mere rolige tilværelse. hinanden. De deler mere, end det traditionelle senior- bofællesskab. De åbner gerne hverdagsfællesskabet Miljømæssig bæredygtighed i de fysiske rammer og op og inviterer indenfor; der er plads og hjerterum livet, der leves. Bevidsthed om at mindske miljøbe- til pårørende og venner, og ofte også til naboer og lastningen er indflettet i forbrug, transport, materialer, andre interesserede byboere. affaldshåndtering, livsstil og evnen til at være delvist selvforsørgende. Der er naturligt fokus på det grønne, Vi skal lave en struktur, så fællesskabet fremmes. lokale og sunde. Der genbruges og repareres, helt på Fx bør man komme direkte ind i fællesområderne, linje med begrebet cirkulær økonomi, hvor ressourcer når man kommer hjem.” indgår i et lukket kredsløb og bruges igen og igen, Medlem af Seniorbo København modsat det gammeldags ’brug & smid væk’.

Social bæredygtighed i beboernes hverdagsfælles­ Maden samler os skab, så der både er plads til at være naturligt fælles Maden og måltidet samler fællesskabet, og står som om meget og til at det er helt okay at trække sig den centrale aktivitet, der definerer stedet. Der er og være tilpas alene og privat. Den sociale bære­ et bredt og mangfoldigt fokus på måltidet, som dét dygtighed er også udadvendt: Seniorbofællesskabet element der tilfører hjemmet livsglæde, sundhed, integrerer sig markant i lokalområdet, skaber aktivt sammenhængs­kraft og hyggelige relationer: Det synergi og tilfører unik værdi. handler om madens kvalitet, madlavning og spisning i fællesskab, fælles indkøb og opvask, og for no- ”Hvis der var nogle værksteder, så kunne man jo gle også om dyrkning af maden, i fællesskab eller sagtens forestille sig at der var nogen udefra, der individuelt. Måltidet er også en anledning til at åbne kunne være en del af dem … ” fællesskabet op og invitere ind. Medlem af Seniorbo København

”Vi har talt om at der kunne være plads til flere når man spiser, at vi kan lukke op så andre kan være med f.eks. så folk udefra kunne købe en billet til ­ mad eller eftermiddagskaffe… ” Medlem af Seniorbo København Fælles spisning på 1. workshop med Seniorbo København, Foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 7 VÆRDIER Amager Strand Seniorkollegies værdisæt ligger i tre spænd. Hvert spænd indeholder to værdier, der på sin vis er hinandens ying & yang. Værdierne forstærker hinanden indbyrdes: Det er nemlig på grænsen til ’det andet’, at en identitet eller kultur fremstår klarest. De tre spænd skaber den mangfoldighed og dynamik, der gør at senior- bofællesskabet bliver et rart og spændende sted at bo, besøge og være nabo til.

Bæredygtighed er et tværgående element, der kan komme til udtryk i alle værdierne.

Hverdagsfællesskab Fælles - hver for sig Fællesskabet er indlejret i hverdagslivet. Beboerne Fællesskabet giver plads til privatliv og forskellighed. hører naturligt til i det fælles. Hverdagsfællesskaber Det er hjem for stærke senior-individer med egne #1VÆRDISPÆND er gennemgående i livet der leves – de er spontane meninger, interesser og behov. og planlagte, ude og inde, kort og lang tid, med højt Derfor kan beboerne trække sig uden at få dårlig og lavt tempo, med alle og med nogle. Nøgleord: samvittighed. Nøgleord: Passivt samvær, ro & fordy- Fælles om dagligdag, hjemmeliv, fritidsaktiviteter og belse, naboskab og positiv alene-tid. om kerneaktiviteten: Maden og måltidet. ”Plads til privatliv er meget vigtigt. Man skal først ”Vi er et voksenfælleskab, hvor det daglige fælles­ være noget for sig selv, før man kan være noget for skab er som det daglige brød” andre.” Medlem af Seniorbo København Medlem af Seniorbo København

Foto: Realdania/Leif Tuxen

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 8 Tryghed og Tillid Delekultur og lokalsynergi Beboerne tager sig af hinanden, for fællesskabet er Seniorkollegiet er i aktiv dialog med lokalområdet støttende og opbyggende. I hverdagen agerer de og gør en positiv forskel - som et aktiv for andre. De #2VÆRDISPÆND som storfamilien, hvor alle bidrager med det, de nu deler udadtil og lukker andre ind. Beboerne er en del kan. Deres relationer er vendt mod hinanden, og af netværkssamfundet og deler aktiviteter, materialer, de rummer hinandens forskelligheder. De har en faciliteter og rum med (mange) andre end dem selv. fortrolig­hed, noget særligt kun de deler. Gensidig I byen er vi alle hinandens naboer. Nøgleord: Åben, tillid giver trygge beboere, der tør være sig selv i det frivillig, tilgængelig, immaterialisme, spontan og pop- fælles hjem. Nøgleord: Stærke relationer, fortrolighed up. og hjemlighed. ”Vi har en masse kompetencer og overskud til at gøre ”Det er vigtigt at vide at man kan få og give hjælp, at noget godt og være noget godt for andre.” man hører til.” Medlem af Seniorbo København Medlem af Seniorbo København

Aktivt samvær Plads til at blive ældre Aktivitetsniveauet er højt. Beboerne bruger og er Diversitet i beboernes alder og ønsket om at bo medskabere af byens tilbud. De er: Kulturforbrugere længst muligt i fællesskabet gør, at nogle beboere #3VÆRDISPÆND og arrangerer selv events, både hjemme og ude. lever et mere stille liv. Her nydes byliv og aktiviteter Naturelskere og bruger Amager fælled, strand & hav, lidt på afstand, der er oftere behov for at trække sig kajak og vinterbadning, cykler. Politisk aktive, som og være passivt samværende. Nøgleord: Hensynta- laver demoer og frivilligt arbejde. Nøgleord: Ungdom- gen, sårbarhed og selvhjulpenhed, velfærdsteknologi melig friskhed, social energi, sundheds og fuld knald og sansestimulering i hjemlige rammer. på den 3. alder i det urbane. ”Det bekymrer mig, at vi jo alle bliver ældre og kan vi ”Vi er jo fulde af energi, og har lyst til at gøre hinan- så fortsat være så aktive?” den glade” Medlem af Seniorbo København Medlem af Seniorbo København

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 9 GODT NABOSKAB Dette afsnit handler om naboskabets kendetegn i seniorbofællesskaber, historisk set og set med fremtidsbriller. Generelt kan naboskab i seniorbofællesskaber anskues som en skala, hvor det fælles fylder mere og mere i dagligdagen:

Det traditionelle naboskab – klassikeren op Det udvidede naboskab - nytænkningen af det Det familieære naboskab - fremtidens urbane gennem historien klassiske naboskab naboskab

”vi deles om et fælleslokale eller -hus, hvor nogle ”vi deles om et fælleslokale eller -hus, hvor vi mødes ”vi er fælles om vores hjem, hverdagsaktiviteter og laver noget sammen ugentligt og vi spiser sammen næsten dagligt” oplevelser, men der er også plads til at trække sig” 5-6 gange årligt” Sådan er nogle få seniorbofællesskaber i Danmark Sådan bliver Amager Strand Seniorkollegie Sådan er de fleste seniorbofællesskaber i Danmark

Privat Privat Privat Privat Privat bolig bolig bolig bolig bolig

Privat Privat bolig bolig Privat Fælleshus Privat Privat Fælleshus Vores fælles bolig Privat bolig bolig / lokale hjem bolig Privat Privat bolig bolig Privat bolig Privat bolig

KLASSIKEREN UDVIDELSEN FREMTIDEN

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 10 NABOSKABET I SENIORKOLLEGIET Fysiske rammer Åbenhed Naboskabet i Amager Strand Seniorkollegie bliver Beboernes næsten-familiære relationer stimuleres af Det gode, familieære naboskab er også kendeteg- mere markant, og kommer til at udvide begrebet na- seniorkollegiets fysiske rammer, som er planlagt ’med net ved sin åbenhed: Seniorkollegiets beboere er boskab i seniorbofællesskaber. For her er udgangs­ omvendt fortegn’: Her er fundamentet det fælles. nærværende og opmærksomme byboere, der er i punktet det fælles, hvorefter det private kobler sig på, Fællesarealerne er superoptimerede og konstant i dialog med områdets beboere og besøgende. Invi­ som et vigtigt sted du lader op og samler energi til det brug: De er en integreret del af hjemmet, og karakte­ terer ind, deler ud og er en del af andres fællesskaber sociale og udadvendte. riseres af en hjemlighedsfølelse på linje med privat- og faciliteter. Her udleves delekulturen og den urbane boligen. Hverdagen er præget af såvel aktivt som lokalsynergi i større skala. Lidt som kollegiet eller storfamilieboligen, hvor kernen passivt samvær. af hjemmet er det fælles, og de individuelle rum nok er vigtige og afgørende for beboernes trivsel og livs- Beboerne er som udgangspunkt fælles om praktiske glæde – men dog ikke dét, der karakteriserer hjem- ting, ofte måltidet og en hel del oplevelser hjemme/ met stærkest. ude. Der er naturligt plads til privat­liv, for beboerne er nok markant sociale, men også stærke individualister. Så selvfølgelig kan man trække sig og spise et måltid alene eller bare være selv med kæresten, bogen eller børnebørnene. Ligesom der er plads til at være sig selv på fælles­arealerne, fx via nicher og små lommer i det fælles. Seniorbofællesskabet Jystrup Savværk Foto: Realdania/Leif Tuxen

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 11 UDFORDRINGER Dette afsnit formidler seks risikoelementer ved Amager Strand Seniorkollegie, som de fysiske rammer kan arbejde for at modvirke.

Ubalance mellem det individuelle og det fælles Uenighed om hvad et fællesskab er Vi lukker os om os selv Fællesskabet må aldrig blive omklamrende, ligesom De fælles rammer skal både invitere til planlagt og Grænser og overgange til mennesker og faciliteter det heller ikke må blive ekskluderende. spontant samvær, og til at det er helt okay at være sig omkring seniorkollegiet er afgørende. Ligeså er selv, i privaten og på fællesarealerne. bevidstheden om hvordan besøgende – venner, ”Vi skal være særligt opmærksomme på balancen familie, fremmede – inviteres ind og opholder sig på mellem det individuelle kontra det fælles. Hvor mange ”Vi skal være opmærksomme på, at vi er et bofæl­ seniorkollegiets arealer. gange skal vi fx kunne spise sammen om ugen og les­skab og ikke et kollektiv - der skal være plads til hvor mange gange om ugen er der forventning om at privatliv”’ ”Det er en bekymring, at vi er os selv nok og ikke i man spiser med?” ”Det kan være en udfordring at anerkende, at vi stand til at åbne op overfor lokalområdet” ”Det er vigtigt at arkitekturen understøtter såvel opfatter forskelligt, hvad der er problematisk i forhold ”Hvordan vi får et godt samspil med den eksisterende ­fællesskab som privathed” til fællesskabet. Har vi fx fælles normer for maden, boligforening?” rengøring, mødeaktivitet osv.?”

Konflikter og kliker Aldring og inaktivitet Dårlige fysiske rammer Transparens, tryghed og en rummelig stemning med Seniorkollegiet skal rumme såvel højt som lavt akti- De fysiske rammer skal være fleksible fx have flere ’højt til loftet’ og plads til forskellighed er vigtig for det vitetsniveau. Rammerne skal omfavne og udfordre lag eller skydedøre, udstråle rummelighed og kvalitet gode liv i seniorkollegiet. beboerne gennem hele deres liv i boligen. samt give plads til aktivitet, ro og hygge.

”Udfordringen er helt klart samarbejdet og gruppe- ”Det bekymrer mig, at vi jo alle bliver ældre – og kan ”Boligerne må godt være små, men det er vigtigt at dynamikken med fare for klikedannelse, isolation og vi så fortsat være så aktive?” der er forskellige størrelser” mobning” ”Vi skal også vedkende os, at vi er gamle” ”Vil vi føle pladsen bliver for trang? Er der god plads ”Det er vigtigt at man indtænker, hvordan vi kan til aktiviteter? Bliver der god plads i fælleslokalerne?” ­und­gå at beboere føler sig ensomme” ”Fleksibilitet i de fysiske rammer er vigtigt, fx tilføje et rum, hvis man har brug for det, uden at flytte vægge”

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 12 SENIORBO SOM MÅLGRUPPE Ældre og sårbare Materiale-minimalister Beboerne er karakteriseret ved diversitet i alder, De er (eller bliver) også ældre, mere sårbare beboere, Behovet for privatboligens omfang er forskelligt. baggrund, civilstatus og køn. Nogle er par, nogle er der skal tages hensyn til og støttes i at være selv­ Flere er materiale-minimalister og ser sig selv trives i singler. Flere vil ændre civilstatus over årene – miste hjulpne trods svækket helbred, mentalt og fysisk. Med fællesbad, fællesstue, fælleshave og fælleskøkken - en ægtefælle eller ønske at kæresten flytter ind tiden vil rehabilitering, hjemmehjælp og genoptræning med minimal privat plads. Andre ønsker sig lidt mere (eller ud). Ingen har hjemmeboende børn. Lige nu fylde mere for flere. Byggeriet skal understøtte fortsat egen plads; privat lille køkken, bad, altan, en hel lille er der flest kvinder; pt er kun 8 ud af 24 medlemmer læring og sansestimulering af beboerne, og hjælpe lejlighed osv. mænd. Ønsket er dog en ligelig fordeling af mænd og til med at de holder sig friske og har høj livskvalitet kvinder. Den skæve kønsfordeling med flest kvinder længst muligt. De fysiske rammer må gerne udfordre ”Måske skal vi have et fælles handicaptoilet, så vi kan er en generel udfordring ved seniorbofællesskaber. eller overraske beboerne, og nudge til bevægelse blive boende i bofællesskabet længst muligt?” En udfordring er således at lave et seniorbofælles­ (mental, fysisk) og opmærksomhed. Medlem af Seniorbo København skab der kan tiltrække usædvanlig mange mænd, ­så målgruppen med tiden bliver lige mange M/K. Aldersspredning I forhold til alder er målet, at beboerne har en jævn Engagerede byboere fordeling over alderstiår 50-59, 60-69 og 70+, Beboerne er udadvendte og engagerede byboere, med mindst 5 i hver aldersgruppe. Pt er de fleste der vil hinanden og fællesskabet i højere grad end i ­Seniorbo Kbh. mellem 60 og 69 år, aldersgen­ det klassiske seniorbofællesskab. Flere er stadig i nemsnittet er 63,9 år. Kun 5 er under 60 år og 5 over lønnet arbejde og/ eller arbejder frivilligt. 70 år. Det er således afgørende, at bofællesskabet (også) designes til mennesker, der er 10 år yngre De er tidstypiske byboer, der interesserer sig for og 10, 20, 30 år ældre end de nuværende seniorer i det forebyggende, sunde liv og er meget i fysisk og beboergruppen. For at opnå en mere jævn aldersfor- mental bevægelse via arbejde, sport, natur og kultur. deling og undgå et bofællesskab hvor alle beboerne Mange af dem har boet i bofællesskab eller kollektiv bliver gamle på samme tid, anbefaler Seniorbo Kbh. tidligere – både som unge og voksne. På mange selv, at man fremadrettet forfordeler folk under 60 år måder peger deres livsstil mere i retning af ung- ved optagelse af nye medlemmer. domskollegiet end plejehjemmet. Sociale individualister ”Vores seniorliv skal være den mest spændene del af For alle er omdrejningspunktet i seniorkollegiet de vores liv” fælles faciliteter og hverdagens sociale aktiviteter. Medlem af Seniorbo København ­Beboerne er værdidrevne og ser den fælles ramme som en vej til det bæredygtige, sunde og gode liv – uden ensomhed. Som moderne individualister for- venter de personligt tilpassede rammer, skræddersy- et til egne behov og interesser, der i øvrigt forandrer sig over tid.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie Foto: Realdania/Leif Tuxen 13 FUNKTIONER & ZONER

Projektets overordnede formål er at udvikle et Generationsmix arkitektonisk og konceptuelt bud på et moderne Planen er, at Sundparken skal rumme de nuværende seniorbofællesskab med cirka 23 bo-enheder, som lejligheder til ældre (som pt. udgør Danmarks største udfordrer traditionelle fællesarealer og –aktiviteter. ældre almenboligforening), Amager Strand Seniorkol- Nedenfor ses først et overblik over lokalområdet, til legie og et nyt plejehjem. For at forstærke Sundpar- forståelse af omgivelserne og de mange muligheder ken som et typisk bymiljø med varieret liv, aktivitet, for synergi. generationsmix og godt naboskab, kan der med fordel gøres noget aktivt for, at området ikke bliver Kloge valg giver lokal synergi et sted kun for seniorer og ældre. En afledt effekt af Formålet med overblikket er, at det ligger fundamen- at indtænke børn og unge som brugere i området – i tet for at tage kloge til- og fravalg ift. seniorkollegiets og/eller lige udenfor seniorbofællesskabet – er, at faciliteter. Så ressourcer kan udnyttes maksimalt, og byggeriet bliver et lokalt aktiv og skaber unik værdi så synergien til nærområdet sikres. I nærområdet omkring sig. ligger fx allerede en delehave, hvor Sundparkens nuværende beboere har blomster- og køkkenhave. Involver lokalområdet Det er oplagt at udvide den, så også de nye senior- Vi anbefaler, at lokalområdets interessenter invol- bofællesskabsbeboere kan indgå her. veres i en videre dialog om hvilke faciliteter der vil tilføre særlig værdi til lokalområdet, og for hvem? In- Børn og unge volver naboer & beboere, udvalg & foreninger, børne- Tæt på ligger flere legepladser, børnehaver, fritids­ & ungeaktører og evt. også det lokale erhvervsliv i at hjem og skoler. Dét matcher godt med de kommende få taget kloge til- og fravalg. beboeres ønske om at lave noget samfundsnyttigt for børn og unge, fx lektiecafé. I det hele taget er de nye FUTU anbefaler - involvér de yngste borgere seniorbofællesskabs-beboere meget orienteret mod FUTU vil gerne gøre opmærksom på, at in- ungdommen, og flere vil også gerne have godt besøg volveringen af børn og unge selv (og ikke kun af store og små børnebørn. voksne repræsentanter fra fx skole og klub) altid bidrager med nytænkning og helt andre idéer, Det er derfor oplagt at indtænke faciliteter til en end dem vi voksne kommer på. Dét er vores meget yngre målgruppe, end dem der skal bo der: oplevelse, efter mere end 6 års erfaring i at in- Faciliteter til børn, børnebørn og andre yngre borge- volvere børn & unge i udviklingsforløb. Derfor vil re, der kan lokkes lidt længere ind i Sundparken. De vi på det varmeste anbefale at involvere områ- mindste borgere og ungdommen er allerede tæt på, dets unge borgere i den fortsatte planlægning af både om dagen og i fritiden. Børnefamilier, unge og byggeriet og realiseringen af ny lokal synergi. børnehaver/fritidshjem/skoler.

Øverst - Holstebro byrumsprojekt - Foto: Realdania/Schul + Okra Midterst - Seniorbofællesskabet Färdknäppen i Sverige, Foto: Peter Wiwe Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie Nederst - Foto: Realdania/Leif Tuxen 14 AKTIVITETER & FACILITETER I LOKALOMRÅDET Sundby på Amager

TRANSPORT BRN & UNGE Metro & Bus Børnehaver 1 Metrostation 33 Børnehuset Giraffen SUNDPARKEN 2 Busstoppested 34 Sundpark Børnehave Vuggestue 57 35 Sundkirkens Menighedsbørnehave KULTUR & FORENINGER 59 36 8 Religion Hjems Børnehave 53 22 50 14 3 48 51 Kirke / moske Skoler 21 41 49 13 37 Lergravsparkens Skole 1 30 Kulturhuse 24 38 Den grønne Friskole 16 4 Loftet (Kulturhus for seniorer) 60 5 Amager Kulturpunkt 39 Filipskolen (skole SFO) 52 6 Kvarterhuset Legepladser 7 Casa Brasil Tropicalia (kuturhus) 40 Bredegrund 31 12 8 TAP1 (Eventhus) 41 Lergravsparken legeplads 23 19 42 Legepladsen i Rødegårdsparken 6 31 32 Koncerthuse 47 AMAGER STRAND 9 20 37 31 Amager Bio 38 52 SENIORKOLLEGIE Ungdomshuse/ fritidshem 36 31 52 10 15 56 DR Koncerthus 45 32 31 43 Fritidshjem Marengovej 61 1 54 44 Social Smilehullet Fritidshjem Klub 31 52 11 31 3 2 7 Aktivitetscentret Sløjfen 45 Fritidshjemmet Pløkken 1 34 31 44 31 12 Kofoeds Skole 46 Ama’r Children’s Culture House 1 52 42 11 2 2 31 52 13 47 Sundpark billardlokale Maritime Ungdomshus 32 32 14 Sundpark Festsal 31 SUNDPARKENS ANDRE FACILITETER 10 43 39 Foreninger 31 40 35 48 Læsestue 31 3 15 Sundby Sejleforening 4 33 27 49 5 46 16 Mødelokale 9 Haveforeningen Sundparken 31 50 Vaskeri 52 17 Lokal Kolonihaveforening 25 51 Gæsteboliger 31 18 17 1 Foreningen Amager Seniorer 31 3 19 Amager Strand Sejlinstittution FSISKE AKTIVITETER & SUNDHED 62 20 Kolonihaven Havelyst Fitness 18 52 Fitnescenter 3 PARKER & NATUROMRÅDER 53 Sundpark motionsrum 21 58 22 Kløvermarken Svømning 23 Søstjernen 54 Frankrigsgade Svømmehal 32 24 Lergravsparken 55 Søbad 26 25 Sundby Kirkegård 56 Det Kolde Gys (vinterbadeklub) 28 26 Englandsparken Idræt 29 27 57 Fodboldfabrikken (indendørsbaner) 52 28 Kastrup fort 58 Sundbyøsterhal Oversigten kan bruges som 29 Park Tiøren 59 Kløvermarken Idrætsanlæg prioriteringsværktøj ift. at tage smarte til- og 55 30 Sundparkens Bistader 60 1 Amager Stadium fravalg i byggeprogram og byggefase, og sikre synergi 61 Sundby Kajakklub MAD & DRIKKE til lokalområdet. Hvad findes i forvejen tæt på? 31 Supermarked/ kiosk Hospital Hvad kan med fordel tilføres området? 32 Cafe/ bar 62 Amager Hospital

0 500 m Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 151 km FUNKTIONSDIAGRAM Overblik over zoner Diagrammet er resultatet af en “bottom-up” proces og dermed en ønskeliste ift. funktioner, rum og behov.

OFFENTLIG Karakter AREALER INDE / UDE I involveringsprocessen har beboerne givet forskel- ”Her er helt åbent” lige bud på karakterer. alle …?

FUTU anbefaler SEMI-OFFENTLIG FUTU anbefaler dét, der særligt understøtter se- AREALER INDE / UDE niorkollegiets profil og matcher de seks værdier. ”Her er vi i dialog med omverdenen” mig, mine bofæller, vores gæster og andre fra nærområdet … ?

SEMI-PRIVAT SENIORKOLLEGIET INDE / UDE

”Her er fælles” mig, mine bofæller og vores gæster … ?

PRIVAT PRIVAT BOLIG INDE / UDE

”Her bestemmer jeg” mig og mine gæster … ?

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 16 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM OFFENTLIG Privat zone SEMI-OFFENTLIG Diagrammet er resultatet af en “bottom-up” proces og dermed en ønskeliste ift. funktioner, rum og behov. SEMI-PRIVAT

PRIVATbolig i Seniorkollegiet PRIVAT 23 stk Forskellige størrelser Til èn person / par

Soveværelse Badeværelse Fælles Alrum/ Flexibel zone SEMI-PRIVAT

Ekstra værelse The køkken / køkken (bolig til par)

Spisestue Ankomst / Exit (plads til 10 pers, fx. åbent ifm køkken) Altan (med/uden)

Stue Meget opbevaringsplads

Kontorplads

Fælles stor entre Trappe/elevator

FUTU anbefaler - privatbolig Karakter - privatbolig I involveringsprocessen har der i beboergruppen været Gode bæredygtige materialer, trægulve, gode lys- forskellige holdninger til fordeling af det fælles/private, fx forhold, udsyn, god akustik og lydisolering. ift. altaner og opvaskemaskiner. Fleksibel opdeling af rum, integreret opbevarings- FUTU anbefaler at prioritere fællesarealer. Dvs. fælles al- plads. Hvide vægge fra start. taner med private zoner og mindre privat bolig med fransk Nemt at vedligeholde og rengøre. altan og mindre køkken, inspireret af kollegietanken.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 17 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM OFFENTLIG Semi-Privat zone SEMI-OFFENTLIG Fællesareal i Seniorkollegiet Diagrammet er resultatet af en “bottom-up” proces og SEMI-PRIVAT dermed en ønskeliste ift. funktioner, rum og behov.

PRIVAT Overdækket cykelparkering / aflåst SEMI-OFFENTLIG Vaskeri/rengøringsrum

Badeværelse / Gæstelejlighed / værelse Handicapvenligt Hobby/cykelværksted / SEMI-PRIVAT uopvarmet INDE Fælles stor entre Industrikøkken Trappe/elevator

Ankomst / Exit Spiseplads til 40-50pers Nicher Privathed/ gæster Alrum/ Flexibel zone Køkken- & prydhave Hobbyværksted / små projekter / Bibliotek / Læserum Film / tv /klub rum opvarmet

Stue Motionsrum / inde

PRIVAT Drivhus med ophold Privat Nicher bolig Privat SENIORKOLLEGIE Privat Privathed/ bolig PRIVATBOLIG bolig gæster 23 stk Forskellige størrelser Altan / Terrasse / Tagterrasse Til èn person / Til par

Nicher SEMI-PRIVAT OFFENTLIG Privathed / UDE gæster

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 18 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM Semi-Privat zone Fællesareal i Seniorkollegiet

Karakter - Seniorkollegiets fællesareler Træk naturen ind og fællesskab ud i naturen. Legende og hjemlig indretning. God akustik og generel hensynstagen til funk­ tionsnedsættelser. Sol og skygge - inde & ude. Bæredygtige løsninger og naturmaterialer, f.eks. træ. Plads til affaldssortering. Fleksibel ift. rumstørrelser/gruppedynamik. Nemt at vedligeholde / rengøre. Motionsrum / inde er f.eks. til yoga, så der skal være plads til redskaber/måtter. Det opvarmede hobbyværksted er til projekter som f.eks. at sy, medieværksted, spille musik, tegne/male, forskellige klubber inden for kultur/ politik.

FUTU anbefaler - Seniorkollegiets fællesareler Der kan med fordel tænkes i gode fælles ba- defaciliteter og nedprioritere størrelsen på det private badeværelse, ift. seniorkollegiets profil. Stor fælles entre med opbevaring - så når man træder ind i fællesområdet er man hjemme. Indarbejd sansestimulering i arkitekturen, rum, overflader, uderum og i relationer mellem men- nesker. Sanserne forringes når vi passerer de 50 år og er en tungtvejende grund til mistrivsel hos ældre. Sanserne kan trænes og holdes ved lige.

Involvering fra processen, Fotos: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 19 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM OFFENTLIG Semi-Offentlig zone SEMI-OFFENTLIG SEMI-OFFENTLIG Diagrammet er resultatet af en “bottom-up” proces og INDE dermed en ønskeliste ift. funktioner, rum og behov. SEMI-PRIVAT

PRIVAT Gæstelejlighed

Hobbyværksted / små Café projekter / opvarmet Bålplads

Toilet Hobby/cykelværksted / SEMI-OFFENTLIG uopvarmet UDE Vand / Vandpost / kilde Fælles køkkenhave m. Sundparken

Overdækkede Drivhus Udekøkken Cykelstativer

OFFENTLIG Motionsrum /ude Nicher, Oaser, Køkken- & prydhave læ- & gårdrum

SEMI-PRIVAT Terrasse/ Tagterrasse

Hønsehus

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 20 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM Semi-Offentlig zone

Karakter - Semi-offentlig zone Det uopvarmede hobbyværksted skal være råt - hvor der kan arbejdes med f.eks. cykelrepera- tion, lave ting af træ, omplante osv.

FUTU anbefaler - Semi-offentlig zone I involveringsprocessen har der i gruppen været forskellige holdninger til prioritering af f.eks. cafe, hønsehus og forpligtende havearbejde. FUTU anbefaler en senere involveringsproces ift. når projektet bliver mere konkret. FOTO Indarbejd sansestimulering i arkitekturen, rum, overflader, uderum og i relationer mellem men- nesker. F.eks. duftende planter, krydderurter & bær, lyde i vind/vand, forskellige belægninger, høje bede så man ikke skal bukke sig.

Øverst - Seniorbofællesskabet Färdknäppen i Sverige, Foto: Peter Wiwe Nederst - Rettigheder til foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 21 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM OFFENTLIG Offentlig zone OFFENTLIG SEMI-OFFENTLIG Diagrammet er resultatet af en “bottom-up” proces og INDE dermed en ønskeliste ift. funktioner, rum og behov. SEMI-PRIVAT

PRIVAT

SEMI-PRIVAT Biografsal Bænk

Butik/café til Cykelstier til parallelcykling økologiske vare

OFFENTLIG Boulebane UDE Bibliotek

Bordtennis

Udekøkken SEMI-OFFENTLIG Cykel parkering

Motionsrum / ude

Køkken- & prydhave Oase

Terrasse

Hønsehus / Bier

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 22 FUNKTIONS- & RUMDIAGRAM Offentlig zone

Karakter - Offentlige zone FUTU anbefaler - Offentlig zone Indbyd til bevægelse og sansestimulering. Om- Udendørs offentlig Affaldssortering/nudging. råde som egner sig til fitness/undervisning. Arbejd med fleksibelitet ift. arkitektur, overgange Sol og skygge. og zoner så Seniorkollegiet indbyder til fælles- Lydisolering ift. vej. skab med Sundparken og hele lokalområdet. Indbyd til ophold af alle aldre / godt naboskab. God belysning om aftenen/nat ift. tryghed.

Involvering fra processen, Foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 23 OVERGANGE Flexbilitet og grænser Åbenheden er i det fysiske rum planlagt med øje for sikkerhed og hierarki: Så overgangen til kvarteret og menneskene udenfor seniorkollegiet er anlagt bevidst og med nøje hensyntagen til, at Amager Strand Seniorkollegie nok er et åbent hjem, men jo også et hjem med privatliv og værdier, der skal passes på. Markante overgange, der angiver en skarp grænse, og flydende overgange med mere bløde grænser, er indtænkt i såvel inde- som uderum.

Hobby/ cykelværksted Hobby/ cykelværksted

SEMI-PRIVAT OFFENTLIG SEMI-PRIVAT SEMI-OFFENTLIG FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL FÆLLESAREAL OFFENTLIG OFFENTLIG AREAL OFFENTLIG AREAL

Her er porten lukket, og værkstedet afgrænset til beboerne i seniorkollegiet Her er porten åben, og værkstedet inviterer til at andre fra lokalområdet kan bruge det

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 24 OVERGANGE Åbenhed

Tydelige grænser - Lukket fællesskab Fleksible overgange - Åbent fællesskab

Fælles tagterrasse

PRIVAT BOLIG

Privat altan SEMI-PRIVAT PRIVAT Transport FÆLLESAREAL BOLIG og gang- arealer

Fælles altan SEMI-OFFENTLIG PRIVAT PRIVAT BOLIG BOLIG FÆLLESAREAL

Fællesrum Hobby/cykelværksted

SEMI-PRIVAT OFFENTLIG SEMI-OFFENTLIG OFFENTLIG FÆLLESAREAL OFFENTLIG AREAL FÆLLESAREAL OFFENTLIGE AREAL

Traditionelt alment boligbyggeri / kollegie i byen Konceptdiagram for det udadvendte Seniorkollegie, hvor fællesskab og åbenhed ift. omverdenen er prioriteret

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 25 privat altaner OVERGANGE Forskellen mellem det traditionelle boligbyggeri og et udadvendt seniorkollegie PRIVAT BOLIG

SEMI-PRIVAT FÆLLESAREAL

PRIVAT BOLIG Tydelige grænser - Lukket fællesskab Traditionelt alment boligbyggeri / kollegie i byen. Fra 1. sal og op

Fælles altan

SEMI-OFFENTLIG PRIVAT FÆLLESAREAL BOLIG SEMI- PRIVAT FÆLLESAREAL

Fælleskøkken/ alrum

Fleksible overgange - Åbent fællesskab SEMI- SEMI- PRIVAT Konceptdiagram for det udadvendte Senior- OFFENTLIG PRIVAT FÆLLESAREAL kollegie, hvor fællesskab og åbenhed ift. FÆLLESAREAL BOLIG omverdenen er prioriteret. Fra 1. sal og op

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 26 AKTIVITETER FOR AMAGER STRAND SENIORKOLLEGIE Aktiviteterne er inddelt i tre tidsperspektiver, samt i 4 zoner; Privatboligen / Semi-private fællesarealer / Semi-offentlige fællesarealer / Offentlige arealer. Kortlægning af aktiviteter og inddeling i zoner giver overblik over, hvordan livet leves i seniorbofællesskabet, og danner grundlag for at definere præcise designprincipper.

DØGN Aktiviteter i Amager Strand Seniorkollegie fordelt på døgnet

DGN PRIVAT SEMI-PRIVAT SEMI-OFFENTLIG OFFENTLIG

Alene, Kæreste/ ægtefælle, Nær (Nye) Bofæller, Voksne børn, Børnebørn, Beboere i plejehjemmet, Venskabs- Børn, unge, Områdets børn, unge, HVEM familie, Børnebørn, Voksne børn, Børnegrupper (vuggestue, børnehave, grupper/ netværk, Områdets børn, voksne, Lokale beboere Venner/ veninder skole), Beboere i plejehjemmet, Gæster, unge, voksne, Lokale beboere, Venskabsgrupper/ netværk Beboere i Sundparken

Spise morgenmad i egen lejlighed, Læse avis, Fælles morgenmad “Early bird” Fælles yoga/ morgengymnastik Morgendukkert i Øresund / MORGEN Drikke kaffe på egen altan, Vinterbadning, Løbe en tur på Læse avis stranden alene/ sammen

ingen input fra workshop Skrive i skriveværksted Fælles yoga/ morgengymnastik, ingen input fra workshop FORMIDDAG Cykelværksted åbent, Fodre høns

MIDDAG Frokost i egen lejlighed Fælles frokost Hobby: Sy, male, cykel mv. ingen input fra workshop

Middagslur Besøg af familie/ kæreste/ venner Sidde i haven/ tagteressen, Havearbejde Indkøb EFTERMIDDAG Hobby: Sy, male, cykel mv., Lektiecafé hos Seniorbo for børn/ unge/ voksne, Madholdet går i gang

ingen input fra workshop Fællesspisning/gæster er velkomne, ingen input fra workshop Egne aktiviteter ude af huset AFTEN Nogle er i fællesstuen strikker, ser TV, spiller spil

NAT Sove Der er stille ingen input fra workshop ingen input fra workshop

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 27 UGE Aktiviteter i Amager Strand Seniorkollegie fordelt på ugen

UGE PRIVAT SEMI-PRIVAT SEMI-OFFENTLIG OFFENTLIG

Alene, Kæreste/ ægtefælle, Nær (Nye) Bofæller, Voksne børn, Børnebørn, Beboere i plejehjemmet, Venskabs- Børn, unge, Områdets børn, unge, HVEM familie, Børnebørn, Voksne børn, Børnegrupper (vuggestue, børnehave, grupper/ netværk, Områdets børn, voksne, Lokale beboere Venner/ veninder skole), Beboere i plejehjemmet, Gæster, unge, voksne, Lokale beboere, Venskabsgrupper/ netværk Beboere i Sundparken

ingen input fra workshop Fællesspisning - nogle af dagene fast, Kor i Seniorbo, Dansaften, Klub: Literatur/ Filmklub, Frivilligt arbejde: lokalt HVERDAG Rengøring/ vedligehold af fællesarealer, læse, strikke, foto, Lektiecafé hos råd, politik, miljø, humanitært, Ordne haver/ tagteresse/ altan, Filmaften Seniorbo for børn/ unge/ voksne, Fælles Besøge veninder/venner, Indkøb, i hjemmebio, Fællesmøde, Henter /passe motion fx. Yoga, Fitness, gymnastik, Lønarbejde børnebørn, Planlægning af madplan afspænding, boldspil

Besøg af venner/familie Læser en bog, Fællesspisning Fælles motion fx. Yoga, Fitness, gymnastik, I byen: (Biograf / Musik / Teater, EEKEND Lave mad i egen lejlighed Madgruppemøde, Gæster til middag i afspænding, boldspil, Cykelværksted, Fælles udflugt, Besøger familie/ fællesrum Musik/ litteraturcafé, Fælles motion kæreste/ venner

”Mon ikke 2/3 spiser sammen, mens 1/3 er ude eller ” Vi har talt om (men ikke besluttet) at lave mad hos sig selv? Fællesspisning - hvis vi har 23 lejlighe­ 4-5 gange om ugen, og at hver person spiser der - er nok 4 dage om ugen?” med 3 gange ugentligt. Det bliver 15 til spisning i Medlem af Seniorbo København gennemsnit ved 5 dage om ugen. En dag om ugen vil vi dog tilstræbe, at alle spiser med, så vi alle mødes. Samt til fællesmøde en gang om måneden. Så fælleskøkken og fælles spisestue skal have kapacitet til 30-35 personer ved 23 lejligheder (der er jo også par og måske et par gæster).” Medlem af Seniorbo København

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 28 ÅR Aktiviteter i Amager Strand Seniorkollegie fordelt på året

ÅR PRIVAT SEMI-PRIVAT SEMI-OFFENTLIG OFFENTLIG

Alene, Kæreste/ ægtefælle, Nær (Nye) Bofæller, Voksne børn, Børnebørn, Beboere i plejehjemmet, Venskabs- Børn, unge, Områdets børn, unge, HVEM familie, Børnebørn, Voksne børn, Børnegrupper (vuggestue, børnehave, grupper/ netværk, Områdets børn, voksne, Lokale beboere Venner/ veninder skole), Beboere i plejehjemmet, Gæster, unge, voksne, Lokale beboere, Venskabsgrupper/ netværk Beboere i Sundparken

ingen input fra workshop Drikker the på fællesterrasen, Bolig- Havedag, Fastelavns arrangement Langtidsferie/ rejse sammen i FORÅR forening Generalforsamling, Fælles 6-8 uger, eekendtur påskefrokost, Ordne cykler/ skur, fælles tagterasse, hønsehus

Gæster på egen altan + ryger lidt Familiedag Sommerfest hvor vi inviterer naboer, Folkemødet på Bornholm, Bruge SOMMER Læse på egen altan Havearbejde strand og sejle, Sammen til fx: jazz/ opera, Cykeltur

ingen input fra workshop Tour de chambre Havearbejde, Høste i haver eekendtur, Svampetur, Åben EFTERÅR fordragsrække, Storby ferie 1 uge, Arbejdsrejse i 2 mdr i verden

ingen input fra workshop Fælles aktiviteter hygge Juletrælsfest for børn/ børnebørn/ Nytårskur, Skitur - med flere fra VINTER Nogle holder jul/ nytår sammen venner, Julefrokost, Årlig ”fødselsdag” fællesskabet, eekendtur fra indflytning”

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 29 DESIGNPRINCIPPER

Nedenfor ses 20 designprincipper, som med fordel kan bruges som inspiration til udviklingen af Amager Strand Seniorkollegie.Flere principper er naturligvis overlappende. Principperne står ikke i prioriteret rækkefølge.

NABOSKAB BÆREDYGTIGHED AKTIVT HVERDAGSLIV 1. Måltider og mad – rum til at give mad fokus og 6. Delekultur - indtænk synergi mellem beboerne 10. Sund livsstil – masser af aktivitet inde og ude, fx lade det være centralt samlingspunkt, fx indu­ og mellem bofællesskabet og områdets faciliteter cykle/motion strikøkken og mennesker. 11. Kulturliv i byen – mange er ude af huset/områ- 2. Social bæredygtighed – et åbent seniorkollegie 7. Genanvende ressourcer - fx opsamle regnvand, det, både til hverdag og i weekender med plads til at invitere ind, og til at udleve et affaldssortere, reparere, up-cycle aktivt medborgerskab 12. Multikulturel atmosfære – stemninger og mate- 8. Naturmaterialer – bambus, miljøvenligt træ mv rialer inspireret af globalt udsyn og aktivt rejseliv 3. Hverdagens fællesskab fylder meget, bl.a. i spisesituationer 9. Det grønne – fx have / tagterrasse / altan, både 13. Fleksibelt værksted – plads til kreative hobbies dyrke og nyde, plads til både samvær og at være og klubber (sy, foto, skrive, yoga), dagligdags 4. Konversation – rum til samtalen, med hinanden sig selv. NB! Ønsket om altan er modsatrettet; reparationer + småprojekter og med andre, med mange og med få, fx små nogle beboere ønsker sig meget deres egen lommer altan, mens andre har et stort ønske om at der ikke skal være private altaner, fordi de prioriterer 5. Gæster – både alle dem vi kender (familie & ven- et grønt fællesareal. FUTU vurderer at prioritering ner), og alle dem vi inviterer ind udefra. Fælles af grønne fællesarealer passer bedst til seniorkol- gæsteværelse. legiets profil og værdier, mens fx franske altaner kan trække lys, luft og det grønne ind i privatboli- gen.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 30 FYSISKE RAMMER 14. Små boliger – meget fællesplads, mindre privat- 17. Minimal vedligeholdelse - nem at gøre rent, 19. Hensynsfuld, inviterende og tilgængelig - til bolig (kollegietanken). både i privat boligen og på fællesarealerne. mennesker med funktionsnedsættelse og til ude- Undgå lister som skal tørres af og højskabe med frakommende besøgende, nem wayfinding 15. Smart opbevaring – integreret, intelligent, mo­ støv på - luk dem af mod loft. duler. Fx fælles opbevaring til støvsuger (udtræk 20. Nudgning og sansestimulering - byggeriet fra lejligheder?) og andre redskaber, som ikke be- 18. God akustik - især på fællesarealer. Mange skal udfordre målgruppen så tilpas meget, at alle høver at fylde i det private. Opbevaring som også ældre får hørenedsættelse og har svært ved at sanser stimuleres naturligt. For de fleste forrin- har andre formål, f.eks. som rumdelere. være en del af et fællesskab, hvis de ikke kan ges sanserne, når vi passerer de 50 år og der er høre godt og hvis akustikken er forstyrende. Når risiko for at livskvaliteten nedsættes. Det er derfor 16. Fleksibilitet - rum- og boligstørrelser, rumdis­ man bor så tæt er det vigtig med støjdæmpning vigtigt at pleje og træne alle sanser, når man ponering. Plads til forandring – skiftende behov. - ift. sikring af privatliv og i private nicher/zoner i bliver ældre. At miste sanserne er en tungtvejen- Klog rumdisponering ift. forskellige behov i fællesarealer. de grund til mistrivsel hos ældre, men forskning fællesarealer/privatbolig - plads til et spænd mel- viser at sanserne kan trænes og holdes ved lige. lem højt aktivitetsniveau med gæster og udad- Sansestimulering kan indarbejdes i arkitektur, vendte aktiviteter, og plads til ro og fordybelse, rum, overflader, uderum og i relationer mellem passivt samvær og positiv alene-tid. mennesker. Det kan f.eks. være duftende planter, krydderurter & bær, lyde i vind/vand, forskellige belægninger/materialer man kan røre ved og se på, balance osv.

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 31 NÆSTE SKRIDT

Med værdiprogrammet i hånden, kan bygherre og I udbudsfasen og samarbejdet mellem bygherre og Med tiden, når sidste mursten er lagt og Ama­ den tilknyttede arkitekt nu udvikle et byggeprogram, arkitekt om at lave et detaljeret rumprogram, kan ger Strand Seniorkollegie er blevet hverdag, kan der tager udgangspunkt i en tydelig defineret profil for værdiprogrammet også bruges som en inspiration og værdiprogrammet også bruges som benchmark til at Amager Strand Seniorkollegie. En profil, der er tjekliste, der skærper opmærksomheden på mål- vurdere livet i seniorbofællesskabet. Hvad er status gruppens behov og på synergien til lokalområdet. på værdierne, beboerne drømte om? Udleves senior- • formgivet med hjælp fra fremtidige beboere Dermed er værdiprogrammet med til at skitsere en bofællesskabets profil i hverdagen; er de fælles om • social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig vigtig ramme for det kreative, praktiske, tekniske og maden, lever de bæredygtigt, har de et hverdagsfæl- • udviklet med blik for vor tids byliv, samfund og økonomiske arbejde, der ligger frem mod det færdige lesskab? Er de, hvor de vil være med fællesskabet, kultur byggeri. naboskabet og det levede liv? Er de tilfredse og • balanceret mellem lokalområdets mikromiljø og trives? globale fremtidstrends Værdiprogrammet kan også bruges af Seniorbo København – de fremtidige beboerne i Amager Slutteligt håber vi også, at værdiprogrammet kan Værdiprogrammet er med til at sikre sammenhæng Strand Seniorkollegie – som en fælles ideologisk inspirere andre bygherrer, arkitekter og seniorer, der mellem dét liv beboerne drømmer om af få og de overenskomst, de kan tage frem, når de bliver in- ønsker at etablere nye urbane seniorbofællesskaber. fremtidige fysiske rammer, der skal støtte op om det volveret i store og små beslutninger, der skal tages Målet må være, at vi får bygget mange flere gode og gode liv, fællesskab og naboskab. undervejs i planlægningen og indretningen af det nye varierede seniorbofællesskaber i Danmark, til glæde byggeri. for fremtidens seniorer, naboer og byer – og dermed for os allesammen.

Sundparken på Amager, Foto: FUTU

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 32 KONTAKT

fsb Realdania Seniorbo København FUTU Forvaltningskonsulent Projektchef Kontaktperson Lotte Nystrup Lund, partner - strateg, Anders Fajers Mette Margrethe Elf Dorthe Bak [email protected] / +45 4280 1866 + 45 3376 8259 +45 4048 94 10 + 45 2424 8852 www.fsb.dk www.realdania.dk Ann Harpøth Thor, partner - arkitekt, [email protected] / +45 4085 1866

FUTU er et designdrevet innovations- bureau med speciale i design, co-crea­ tion og strategi. Uanset om vi designer et byggeri, et koncept, produkt eller en service, er vores kerneydelse at udvikle med ­brugeren i centrum. Vi leverer helstøbte løsninger via solid involvering, viden om fremtidstrends og forening af analytisk og kreativ tænkning.

www.FUTU.dk

Værdiprogram / Amager Strand Seniorkollegie 33