November 2007, 17. årgang, nr. 3 Nyheder, information2007 og debat for studerende og ansatte Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

TEMA Brændpunkter

Iran Darfur Hans Ø

1 KANDESTØBEREN Kandestøberen 2007 Den søde juletid… Indhold Leder Elisabeth Steiner og Lasse Laustsen [email protected]

Leder: Den søde juletid... 3 Fredag eftermiddag - men ikke en hvilken som helst fredag eftermiddag. Det er nemlig den første fredag i november, hvorfor samfundsfaglig kantine, som traditionen byder det, hjemsøges af en Udfordringsstafet: Brems Knudsen vs. Damgaard 4 usædvanlig stor skare af ølhungrende studerende, der får dollartegnene i fredagsbars-hadende Tema: Brændpunkter 7 cafe-indehaveres øjne til at rotere hurtigere end sovjetiske gymnastikpiger kunne slå flik-flak til morgentræning under Den Kolde Krig. Med andre ord: Juleøllen er på trapperne… Brændpunkt - en subjektiv opfattelse 8

Kampen om Hans Ø og Nordpolen 10 Det hyggelige aspekt i denne begivenhed skal bestemt ikke forklejnes, men hen ad kl. 19.00, når indgangskøen næsten kan nå Bartholins Allé, og menneskemængden i kantinen får en sydeu- Darfur - offer for stormagtspolitik 12 ropæisk strand i højsommeren til at ligne en øde slette, synes juleøllens lyksaligheder ikke så Irans fremtid 14 ligefremme. Traditionens tvang er imidletid kun lige skudt igang. Snart, hvis ikke det allerede er sket, bombarderes vi med de krav den efterhånden fuldstændigt kommercialiserede jul stiller til os via tilbudsaviser. I disse belæres vi om de småkager, vi skal Erhversmesse 2007 16 huske at bage til den horde af julefrokoster med gamle og nye bekendtskaber, man fra midten af Hvor skal vi hen? 18 november og året ud skal huske at pleje, de gaver vi bør give til familie og kæreste osv. Samtidig indsocialiseres vi gennem studiet i den sædvanlige julepanik, der består af lige dele årstidsspeci- Undersøgelse af nye stole 22 fikke krav til ens sociale gøren og laden toppende med juledagen, og på den anden side den Karaktergivning: roulette eller konsistens? 24 klassiske eksamenspanik, hvor vi som studerende har en forunderlig evne til at køre hinanden helt ud på hysteriets overdrev. Wammens kamp mod et “sort proletariat” 28 Altså er der tale om en tilbagevendende tilstand af massehysteri, der potentielt omfatter alle de Den gode historie fra faglig dag 30 vågne timer i ens døgn. I år har Fogh så oven i hatten givet os en tidlig julegave i form af et eft- erårsvalg. Dermed kickstartes den ovenfor beskrevne proces, idet vores kære studie nærmest Statskunskab nu på fransk III 34 indbyder til, at vi alle – forskere som studerende - forfølger vores ”15 minutes of fame” frem til Interview: Morten “Morten” Østergaard 36 d. 13/11. Det være sig som kommentator, spindoktor eller kampagnehjælper.

Nat på borgen 40 Det må fra en udenforståendes synsvinkel virke temmelig besynderligt, at vi år efter år vælger at Plan B: Årets familiespil 42 hoppe med på denne lemming-effekt, som jo ikke kun er et IFSK-fænomen , men stort set gen- findes overalt i samfundet. Man kunne f.eks. sprede sammenkomster med diverse gamle kam- Terrorhjørnet med terrXXXXX 44 meratskaber ud over hele året, så ens krop ikke hvert år udgøres af lige dele sylte, julekål og sild Nyt fra PB 46 med karrysalat, når afslutningen på december nås. Tilsvarende kunne man overveje at vise de Publikationer, specialer og personalia 47 personer, man holder af, at det forholder sig således, på forskellige tidspunkter af året i stedet for at koncentrere denne akt, der unægtelig herved får karakter af overstadighed, til slutningen Redaktionelt 49 af november og december! KAleNDerEN 50 Men måske tjener massehysteriet et andet og mere fundamentalt formål. Det er vel ikke utænke- ligt, at den påtagede juletravlhed, og hvad der følger i kølvandet på denne, kan ses som en art Tryk: Møllegårdens Grafisk, Fårvang eskapisme. Gennem de mange traditioner, som vi sammen med ikke mindst handelsbranchen 87 57 30 72 · www.mgrafisk.dk bekræfter hinanden i at skulle overholde, opnår vi en slags indre fred, idet vi i den benævnte halvanden måneds tid ikke selvstændigt skal tage stilling til vores liv og færden. Dette er så at sige gjort for os af traditionens betontvang!

Derfor kan du, kære Kanden-læser, muntre dig med dette nummers tema om “verdens brænd- punkter”, før traditionens hvirvelvind også rammer dig og sender dig ud på juletidens verdens- fjerne motorvej.

2 3 Kandestøberen 2007

konflikt mellem regering og opposition. I den være et forslag om et mistillidsvotum til re- Udfordringsstafetten aktuelle situation drejer det sig specielt om geringen eller en minister. Denne definition mulighederne for at kontrollere regeringens siger af gode grunde ikke noget om medlem- gøren og laden i henseende til den danske mernes motiver for at udøve kontrolvirk- deltagelse i angrebet på Irak somhed. Men det ville være i 2003. Det første spørgsmål naivt at tro, at de alle sigter Introduktion til stafetten!!!!! lyder således: ”Er det ikke et “jo, der er et demokratisk prob- på at realisere folkestyrets problem, at der – i en situa- lem! Paradoksalt nok er den ædleste værdier om kontrol Denne gang udfordrer Tonny Brems Knudsen Erik Damgaard med spørgsmål omhandlende den ge- tion med en de facto flertal- med den udøvende magt. parlamentariske kontrol svag- nerelle parlamentariske kontrol med danske regeringer. sregering – ikke er anden Men det gør måske heller demokratisk kontrol med est, når der er mest brug for ikke så meget. Det finurlige Kære Erik Kære Tonny dansk militær magtanven- den (nemlig under flertalsre- er nemlig, at knap så ædle Tak for din udfordring, der nok kan give an- Der hersker udbredt enighed om, at angrebet delse, end vælgernes dom på geringer, der kan selv)” motiver for kontrolvirk- på Irak i marts 2003 var et brud på et af de ledning til lidt hovedbrud. Men lad mig valgdagen, hvor alle andre somhed meget vel kan have mest centrale principper i FN’s charter og forsøge med et bud på besvarelse af de spørgsmål også skal vejes?” som et biprodukt, at kon- folkeretten, nemlig forbudet mod militær stillede spørgsmål. Udgangspunktet er, hvad Denne tilforladelige formul- trollen faktisk finder sted. magtanvendelse. Danmark har sammen der ligner en dobbelt konstatering: På den ering kunne i princippet gælde for ikke blot Folketinget har et stort antal kontrolinstru- med resten af koalitionen antagelig gjort ene side er der udbredt enighed om, at Dan- militær magtanvendelse, men også alle mu- menter til rådighed, så som forespørgsler, § sig skyldig i international aggression. Men mark sammen med den øvrige koalition an- lige andre spørgsmål. Betragtningens kerne 20 spørgsmål, udvalgsspørgsmål, samråd den danske regering mener ligesom dens tagelig har gjort sig skyldig i international synes at være, om en regering er baseret på med ministre og udvalgshøringer med inter- parlamentariske grundlag ikke, at der er aggression ved at overtræde FN’s og folker- et fast flertal eller den lever under de mere esserede sagkyndige. I et bredere perspektiv ’noget at komme efter’. Er det ikke et problem, ettens forbud mod militær magtudøvelse. På usikre vilkår, en mindretalsregering typisk kommer hertil mulige kontrolinstrumenter at der – i en situation med en de facto den anden side mener et parlamentarisk må affinde sig med. Dansk Folkepartis rolle i som særlige undersøgelseskommissioner, flertalsregering - ikke er anden demokratisk flertal bestående af de to regeringspartier og forhold til VK-regeringen gør det rimeligt at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, Ombuds- kontrol med dansk militær magtanvendelse, deres støtteparti, at der ikke er noget at tale om en ”de facto flertalsregering” i mange mandsinstitutionen og sågar (kan det end vælgernes dom på valgdagen, hvor komme efter. Undertegnede, der hverken er henseender. Partier og medlemmer i opposi- hævdes) journalister, massemedier og inter- alle andre spørgsmål også skal vejes? Bør jurist eller folkeretsekspert, ved ikke om den tion til en regering har typisk synspunkter på esseorganisationer. I et historisk perspektiv grundloven ændres, således at den forbyder første konstatering holder vand i byretten parlamentarisk kontrol, der er forskellige fra kan to hovedtendenser identificeres i denne dansk deltagelse i international aggression eller højere retsinstanser, men den anden regeringspartiernes. Det gælder uanset, hvil- forbindelse: Der er indført flere og flere kon- (med tilhørende domstolskontrol)? Bør et konstatering om folketingsflertallets ke konkrete partier, der er i regering og op- trolmidler, og de eksisterende midler anven- mindretal i folketinget kunne iværksætte afvisende holdning er i hvert fald korrekt. position, hvilket er dokumenteret i talrige des i stigende grad, hvilket også er veldoku- ersøgelseskommissioner eller høringer? Mere undersøgelser. Medlemmer af regeringspar- menteret. populært formuleret: Er Tamil-sagen (som På denne baggrund formulerer udfordringen tier bakker fx op om ministrene, medens op- fik parlamentariske konsekvenser) ikke det nogle alvorlige og væsentlige spørgsmål. For positionspartier kritiserer ministre. Hertil Umiddelbart kunne man på denne baggrund rene vand ved siden af angrebet på Irak (som mig at se vedrører de overordnet betragtet en kommer så medlemmer af støttepartier, der i mene, at det ikke skorter på anvendelige ingen har fået)? vekslende omfang bakker op og kritiserer. parlamentariske kontrolmuligheder i Dan- Med venlig hilsen Om den parlamentariske kontrol så opfattes mark. Selv om det nok er rigtigt, giver det os Tonny som tilfredsstillende kan afhænge af flere ikke svaret på udfordringens første faktorer, herunder: Hvad forstås ved kontrol? spørgsmål. Sat på spidsen er svaret snarere: Hvilke kontrolmidler er til rådighed? I hvilken jo, der er et demokratisk problem! Paradok- grad anvendes de? salt nok er den parlamentariske kontrol svagest, når der er mest brug for den (nemlig Kontrol kan defineres som aktiviteter, der under flertalsregeringer, der kan selv) og VS. udøves for at skaffe indsigt i situationer og omvendt stærkest, når der er mindst brug for begivenheder på diverse ministerområder den (nemlig under sårbare mindretalsreger- med henblik på at konstatere, om alt er i or- inger). Det er sjældent attraktivt at kritisere den og efter bogen, og som kan følges op partifæller i regeringen. Dette ræsonnement med sanktioner, dersom alt ikke findes at gælder uanset arten og antallet af kontrolmi- Udfordreren Den udfordrede være i orden. I værste fald kan sanktionen dler og deres anvendelse. Måske er der tale

4 5 Kandestøberen 2007

> > > TEMA om et ægte dilemma, vi må leve med, for dersøgelseskommissioner eller høringer?” flertallet skal jo også have rettigheder. Ellers Efter de gældende regler er dette ikke muligt. giver det hele ikke megen mening. Loven om undersøgelseskommissioner kræver, at arbejdet omfatter ”nærmere Udfordringens andet spørgsmål lyder: ”Bør bestemte forhold af almenvigtig betydning” grundloven ændres, således at den forbyder og siger udtrykkeligt, at en kommission skal dansk deltagelse i international aggression nedsættes, hvis Folketinget vedtager en (med tilhørende domstolskontrol)?” Et mod- beslutning derom. Regeringen kan ikke afvise spørgsmål kunne som udgangspunkt være, en sådan flertalsbeslutning i Folketinget, men Brændpunkter >> om dette ikke allerede er tilfældet i dag. et mindretal er altså ikke nok. Høringer i ud- Grundloven (§ 19) siger jo, at regeringen ikke valgsregi forudsætter også et flertal derfor. uden Folketingets tilslutning kan anvende militære magtmidler mod nogen fremmed I Tyskland kan et mindretal på en fjerdedel af stat. Der er dog den undtagelse, at regerin- Forbundsdagens medlemmer forlange ned- gen uden Folketingets samtykke kan anvende sættelse af et undersøgelsesudvalg med militære magtmidler til forsvar mod et væb- henblik på tilfælde af påståede regerings- net angreb på riget eller danske styrker. Men forseelser eller –forbrydelser. I praksis styres udfordringens spørgsmål synes at forud- arbejdet dog af et flertal i Forbundsdagen, og Hans Ø sætte, at der herudover findes en form for ofte bliver resultatet en flertalsrapport samt ”international aggression”, som end ikke et en eller flere mindretalsrapporter. Man kan parlamentarisk flertal kan autorisere. I stedet sige, at udvalgene da fungerer som arenaer skal en retsinstans (Højesteret?) på en eller for spillet mellem parlamentariske aktører. anden måde tage stilling til, om konkrete in- Derfor er institutionen måske ikke så frugt- ternationale engagementer er retsgyldige. En bar, som man umiddelbart kunne antage. Jeg sådan bemyndigelse forekommer ret vold- vil tro, at en lignende konklusion ville blive som, selv om den naturligvis må ses i lyset af, resultatet, hvis man åbnede for mindretal- hvordan en ”international aggression” defi- srettigheder med hensyn til oprettelse af un- neres. Her er et spillerum for politisk-juridis- dersøgelseskommissioner i Danmark. ke diskussioner, der bør føre til en afklaring, Iran inden man skrider til ændringer af grund- Med venlig hilsen loven. Erik

Udfordringens tredje spørgsmål er: ”Bør et mindretal i folketinget kunne iværksætte un-

> > > Darfur

Følg med i decemberudgaven af Kanden, hvor Erik Damgaard sender semestrets sidste udfordring afsted. udfordringer

6 7 Kandestøberen 2007 BRÆNDPUNKT - EN SUBJEKTIV FORSTÅELSE PRAKTIKANTER SØGES til forårssemestret 2008 TEMA: Brændpunkter

Elisabeth Steiner [email protected]

Til foråret 2008 har NIRAS Konsulenterne brug for 1-2 dygtige praktikanter. Brændpunkt. Et populært begreb, som modstridende parter og interesser, der er in- Praktikanter er en vigtig del af vores virksomhed og er for dig en mulighed for medierne oftere og oftere benytter i volveret i konflikten. at arbejde med spændende og alsidige opgaver i et fagligt inspirerende miljø. deres dækning af verdens konflikter. Det For det andet skal konflikten være geografisk er netop nogle af verdens brændpunkter, fikseret. Et brændpunkt forbindes med ét Du bliver en del af ”holdet” og kommer til at stifte bekendtskab med alle dele som Kandestøberen i dette nummer vil specielt område i verden, en geografisk loka- af konsulentarbejdet. Det drejer sig om: rette fokus mod. Som indledning til dette tion. Derfor kan hverken terrorisme, tema virker det derfor relevant at forsøge miljøproblemer eller HIV&AIDS betegnes som at besvare spørgsmålet: hvad er et brændpunkter; selvom alle tre emner udgør Deltagelse i både proces- og analyseopgaver. brændpunkt ? væsentlige konflikter kan de ikke knyttes til Deltagelse i researcharbejde, herunder dataindsamling og dataanalyse. et bestemt sted. Deltagelse i tilbudsskrivning, herunder udvikling af undersøgelsesdesign, ”Begrebet brændpunkt er hentet fra naturv- Georg Sørensen mener, at det ”alligevel er samt i et markedsføringsforløb idenskaben, hvor det beskriver det fænomen, svært at afgøre, hvilke konflikter, der kan at stråler samles i ét punkt, hvor tempera- Kundekontakt, herunder deltagelse i kundebesøg. betegnes som brændpunkter. Det er ikke turen stiger. Derfor bruges begrebet i social- Deltagelse i interne arrangementer, herunder kontormøder og afdelings- nok, at en konflikt er formuleret og fikseret i og samfundsvidenskaben om tilspidsede et geografisk punkt, for konflikten skal også møder, samt sociale arrangementer. konflikter – konflikter, der er brudt ud.”. få mediernes, politikernes og befolkningens Således definerer Georg Sørensen, professor opmærksomhed. Derfor er brændpunkter i international politik og økonomi ved IFSK, Hvad forventer vi? foranderlige – de kan miste prædikatet og begrebet brændpunkter og understreger, at omverdens fokus kan fjerne sig, hvis en Vi forventer, at du har de fleste af nedenstående kompetencer og erfaringer: ”det er ofte mediernes, politikernes og be- konflikt løses, nedtrappes eller forekommer folkningens subjektive opfattelse, der afgør, At du er fagligt kompetent og har et højt ambitionsniveau hvorvidt en konflikt kan bære prædikatet uvæsentlig i forhold til andre konflikter.”. At du er god til at formidle komplicerede problemstillinger både mundtligt brændpunkt.”. Derfor er det som oftest ’hy- Fokus flyttes – fra Darfur til tsunami og skriftligt pede’ konflikter, der får betegnelsen brænd- Er god til at tænke analytisk og har gode metodiske kompetencer punkt. Et eksempel på brændpunkters forander- At du er fleksibel med hensyn til arbejdstid og kan overholde deadlines lighed sås tydeligt i vinteren 2004, hvor de Sørensen lægger vægt på medierne, der er danske medier havde rettet fokus mod konf- At du er udadvendt, udfarende og har nemt ved at samarbejde helt afgørende for, om en konflikt kan defi- likten i Darfur. Der var arrangeret et stort neres som brændpunkt: ”Det er hyppigt me- støttearrangement og konflikten blev taget dierne, der konstruerer et brændpunkt, og de Praktikperiode og ansøgningsfrist op i den politiske debat. Dette ændrede sig gør det ud fra, hvor godt en konflikt opfylder Praktikperioden har en varighed på fem måneder med start den 4. februar dog pludseligt, da tsunamiens bølger nyhedskriterierne - aktualitet, væsentlighed, hærgede Asien. Straks blev fokus flyttet fra 2008. Ansøgningsfristen er fredag den 9. november 2007. Praktiksamtaler identifikation og sensation.”. Darfur til Asien, hvor tragedien berørte dan- afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen. ske statsborgere, og herved opfyldte medi- Selvom et brændpunkt langt hen udspringer ernes nyhedskriterier endnu bedre. Samtidig af en subjektiv opfattelse, så er der alligevel er Darfur blevet en ”lav-intensitets-konflikt” Ansøgningen sendes til Mette Okkels på [email protected]. Du er nogle forhold, som skal gøre sig gældende der synes at blive ved og ved; dermed bliver for, at en konflikt kan gives brændpunk- også velkommen til at ringe til Mette Okkels og høre nærmere om den i mindre grad en tilspidset konflikt, et tsprædikatet. stillingen på telefon 8732 3217. brændpunkt. Brændpunkter kommer og går ifølge medierne. Men begrebet er så uklart, at En formuleret konflikt, der er geografisk man selv må vurdere karakteren af den konf- fikseret likt der ligger bag.

For det første må konflikten være tilspidset – i den sammenhæng skal det være klart, hvilke 9 8 Læs mere om NIRAS Konsulenterne på www.niraskon.dk Kandestøberen 2007 Kampen om Hans Ø og Nordpolen

TEMA: Brændpunkter

Anne P. Knudsen [email protected]

Selvom Danmark ser ud til at være den lille spiller i kampen mod Canada, USA og Rus- Men hvordan kan det være, at en så lille til- land om Hans Ø og Nordpolen, så tyder de seneste satellitfotos på, at danskerne står syneladende ubetydelig ø kan skabe så rimelig godt. Hvis Danmark får kontrol over dele af Arktis, kan det måske betyde store mange diskus-sioner? økonomiske fordele og endda en ændret politisk strategisk rolle for Danmark i verdens- Det skyldes for det første, at der i under- grunden ved Hans Ø formentligt gemmer sig samfundet. store mæng-der af olie og andre naturres- udover Danmark og Canada meldt sig ind i sourcer. Derudover kan øen muligvis også kampen, som forventes afgjort i FN omkring blive en strategisk vigtig ø, når isen i Nord- Selv om de store opdagelsesrejsers tid er land, skabt uenigheder mellem den danske 2023-24, når alle beviser er fremlagt. vestpassagen smelter på grund af den globale forbi og mængden af uopdaget land er og canadiske stat. De to stater blev dengang opvarmning, og der derved bliver dannet en skrumpet bety-deligt ind, så kan spørgsmål enige om at være uenige og gjorde Hans Ø til I forhold til Ruslands rolle kommenterer lek- kortere søvej mellem Europa og Asien. Men om territorielle grænser stadig sætte sindene ingenmandsland. tor Mette Skak, at ”det er vigtigt for Rusland udover de økonomiske interesser mener pro- i kog. Det er i dette spil, at vi formentligt at blive taget alvorligt som stormagt, det fessor Nikolaj Petersen også, at de tradition- kommer nærmest på et brændpunkt med reel mener de, at kappestriden om Nordpolen elle suverænitetsinteresser gør sig gældende, dansk deltagelse og betydning: Kampen for kan bruges til”. Men også i denne sag for- Konfliktløsning med sprut hvilket blev understreget af den canadiske Hans Ø og Nordpolen. For både Hans Ø og ventes det, at en FN-afgørelse vil blive fulgt, Efterfølgende har danskere og canadiere på premierminister, Stephen Harper, tidligere Nordpolen gør det sig nemlig gældende, at f.eks. tror Mette Skak, at ”Rusland formelt skift hejst deres flag på øen og efter på året. Han sagde, at Canada vil øge den der er uløste grænsespørgsmål. Dette kan bliver nødt til at respektere en FN-afgørelse. sigende overkommet uenighederne militære tilstedeværelse i Arktis og dermed skabe diskussioner, da der nu, i modsætning Men Rusland vil presse citronen og gøre sine på en fin måde: Når canadierne sikre den canadiske suverænitet i området. til tidligere, skal mere end et flag til at af- krav og interesser klart – den russiske rejste fra øen, efterlod de en gøre sagerne. forhandlingsstil er at mase på af al kraft og flaske Canadian Club Whisky, Den sidste udvikling i sagen tyder dog godt ikke vige en tomme, førend det viser sig, at hvorimod danskerne efterlod for Danmark, da de nyeste satellitfotos har Konflikten om Hans Ø modparten ikke lader sig skræmme”. Det sig en flaske Gammel forbedret chancerne for et dansk ejerskab af kunne altså tyde på, at der i denne kon-flikt At det ikke er nok at plante et flag er lidt Dansk, når de havde været Hans Ø. Sagen skal endeligt afgøres i FN og muligvis er en risiko for, at stormagterne ærgerligt set fra dansk side. Danskerne var forbi og hejst Dannebrog. vil formentligt blive fulgt af begge lande. Så kommer i konflikt. nemlig de før-ste til at hejse et flag på den hvorvidt disse politiske uenigheder kan ud- kolde Hans Ø, som ligger i Kennedy-kanalen vikle sig til mere, er nok svært at forestille mellem Canada og Grønland. Denne kun 1,2 Canadierne tager kampen op sig. Ingen udsigter til en ny international orden km2 store ø har siden 1973, hvor der skulle Men den venskabelige tone hørte op, da den Men ligegyldigt hvordan sagerne ender, så trækkes en grænse mellem Canada og Grøn- canadiske forsvarsminister Bill Graham i forestiller lektor Tonny Brems Knudsen sig Konflikten om Nordpolen sommeren 2005 slog et smut forbi øen en dog ikke, at det kan føre til en ændret dansk uge efter, at canadiske soldater havde hejst Hvordan striden om Hans Ø ender, kan yder- plads i den internationale orden. Derimod det canadiske flag. Epi-soden førte til, at den ligere få betydning for konflikten omkring kan det ifølge Tonny Brems Knudsen dog danske stat gav en diplomatisk reprimande ejerskabet af Nordpolen. Også i denne kamp godt være, at et ejerskab af Hans ø kan få en til Canadas ambassadør i Kø-benhavn, og har håbet om store mængder olie formentligt strategisk, politisk eller økonomisk betydn- siden har de to NATO-partnere forsøgt at betydning for de in-volverede landes ønsker ing for Danmark i fremtiden. På baggrund af løse striden på en række møder. om ejerskabet. Både Rusland og USA har disse fremtidsudsigter kan det muligvis be- dre forstås, hvorfor den danske stat regner med at bruge 100 mio. kr. på undersøgelser, der skal under-bygge dansk ejerskab i de “...det er ikke nok at plante arktiske egne. et flag, hvilket er ærgeligt set fra dansk side.”

10 11 Kandestøberen 2007 Darfur – offer for stormagtspolitik

TEMA: Brændpunkter

Julian Sejr [email protected]

I Sudan er kampen mellem oprørsstyrker fra Darfurprovinsen og den regeringsstøttede på. Modsat mange vestlige lande, som stiller Generelt har man kunnet sige, at klimaet er Janjaweed militis fortsat i gang, og forklaringerne på dette er mange, men ikke alle er krav om demokrati eller overholdelse af forandret i FN-regi. Efter Irak-krigen har interne. menneskerettigheder i forbindelse med han- mange lande, især ikke-vestlige lande såsom delsaftaler, har Kina valgt intet at gøre ved Kina og Rusland, i Sikkerhedsrådet haft større denne problemstilling. skepsis til måden at føre udenrigspolitik på. Yderligere har Kina generelt været imod hu- USA’s krig mod terror har gjort, at man har Konflikten i Sudan er egentlig ikke markant mand, der skal samarbejde med den Afrikan- manitær intervention, hvilket Kina ser som et mistet tilliden til denne aktør inden for FN anderledes end de fleste andre afrikanske ske Union, som allerede befinder sig i områ- forsøg på vestlig misbrug via indblanding i organisationen, og desuden har USA heller borgerkrige. Landet har efter det koloniale det. interne statsanliggender. Kina ikke mange ressourcer, som kan britisk-egyptiske styre været kastet ud i ad- foretrækker mellemstatslig konf- deltage i FN-regi, eftersom man skillige borgerkrige – oftest har grunden for liktløsning – hvad det som sagt USA’s krig mod vælger at bruge størstedelen af FN og Kinas rolle i Sudan terror har gjort, at disse hovedsageligt været spændinger mel- også er blevet til i den endelige FN- krigsmidlerne på operationer, der Den humanitære katastrofe man har mistet til- lem de forskellige folkeslag, som igen har resolution. liden til denne ak- går uden om Sikkerhedsrådets og bruddene på menneske- været af enten etnisk eller religiøs art. For det tredje har Kina fået en øget tør inden for FN beslutninger. rettighederne kunne have Hvad der dog markerer den store forskel fra skepsis siden 11/9, Irak-krigen og organisationen FN er ifølge Tonny Brems Knudsen ført til en FN-resolution andre afrikanske borgerkrige er, hvordan helt overordnet krigen mod terror, knap så robuste som førhen og vil meget tidligere, end det omfanget af konflikten har udviklet sig siden som de anser for en form for vest- i fremtiden køre på et lavere blus. egentligt skete. En sådan 2003, hvor konflikten mellem oprørere fra lig værdiimperialisme og derudover De kan ikke længere foretage hu- resolution ville kræve, at man Darfurprovinsen og den regeringsstøttede også en ulovlig krig. manitære interventioner på samme plan, for pressede Kina til at acceptere nomadiske milits har medført over 200.000 FN vil i en sådan situation nok være nødsaget en mulig resolution i Sikker- døde samt flere millioner på flugt. Herudover Hvad der har været et internt statsanliggende til at fremtvinge samtykke fra det lands re- hedsrådet, der omhandlede en accept af in- har inddragelsen af nabolandene gjort, at i Sudan, er altså eskaleret i en sådan grad, at gering, hvor man ønsker at forhindre en terventionen. Kinas krav var, at så længe in- konflikten er yderligere eskaleret. verdenssamfundet ikke har kunnet ignorere konflikt. terventionen er i samhørighed med den konflikten. Desværre for de mennesker, der Derved vil hele ideen med en mulig interven- sudanske regering, vil de være med. Prob- De vestlige medier har dækket Darfur lige fra er ramt af borgerkrigen og de dertil følgende tion forringes, idet lande som ikke vil have lemet ved denne resolution er derved, at den starten, og disse har især påpeget de for- humanitære problemer, er der gået storma- ekstern indblanding, kan få frit spil, hvis det sudanske regering har kunnet trække tiden i brydelser mod menneskeheden, som finder gtspolitik i konflikten - Darfur er blevet et er det scenarium, de reelt ønsker, og derved forhold til muligheder, hvorpå FN kunne sted dernede. Dette har gjort det til en yderst offer i et større internationalt politisk spil. kan holde til det eksterne pres. agere i landet. prekær sag for FN, hvorpå der har været pres Hvad der vil ske i Sudan og især i Darfur- for at forhindre en eskalering i konflikten. provinsen vil tiden vise. Her i november 2007 At Kina har været årsagen til denne lang- Kofi Annan havde tilmed gjort forhåbninger skal der komme en udmelding fra FN om, trækning af udformningen af en mulig reso- om, at man kunne gennemføre en løsning in- hvad der sker med implementeringen af res- lution skyldes ifølge Tonny Brems Knudsen, den udgangen af sin tid som generalsekretær. olutionen. Og så vil vi se, om brændpunktet lektor på statskundskab, tre faktorer: Dette skete dog ikke, men Sikkerhedsrådet Darfur omsider vil kunne slukkes af det in- Kina har nationale interesser i Sudan, idet de har siden fået ved- ternationale samfund. taget resolution 1769 har store olieaftaler med den nuværende re- i juli 2007. Denne gering og samtidig ikke stiller nogen krav til Darfurprovinsen og den regeringsstøt- tillader en interven- gengæld. Dette er en såkaldt cool cash ind- tede nomadiske milits har medført stilling til måden at anskaffe sig ressourcer tionsstyrke på 26.000 over 200.000 døde samt flere millioner

på flugt. Herudover har inddragelsen Kofi Annan havde gjort forhåbninger om en af nabolandene gjort, at konflikten er løsning inden udgangen af sin tid som gener- yderligere eskaleret. alsekretær. Dette skete dog ikke.

12 13 Kandestøberen 2007 Irans fremtid – et reelt alt ernativ til teokrati og amerikansk invasion? TEMA: Brændpunkter

Payam Zamani

Hvis USA’s og dets allieredes reelle motiver var at mindske terrortruslen mod den vest- hedins terrormærkat kommer fra en kamp valgte man at indfryse Mujahedins midler lige verden, så kan det til stadighed vække en vis undren, at man valgte et forebyggende imod en diktator og de eksterne interesser, efter 11-9-2001, for derefter at blive blok- angreb mod Irak og ikke Iran. Vogternes Råd, med deres kransekagefigur Ahmedinejad, der holdt ham ved magten. Til eret i denne handling af EU- tider kostede disse bombe- domstolen, der i sin rede- er reaktionære fundamentalister, mens Sad -dams Irak var sekulært og tættere på vest- sprængninger i storbyer gørelse efterlyste en mangel lige samfundsstandarder. Hvad angår masseødelæggelsesvåben, har Iran mindst den civile ofre, men angrebene på gennemskuelighed i samme kapacitet, som Irak besad under Saddam. Endvidere er det alment kendt, at Iran var aldrig rettet mod civile. måden, hvorpå terrorlisten finansierer terrororganisationer i Palæstina, Libanon og Irak, mens Saddam alene af Siden hen har kampene fort- sammensættes. ideologiske og religiøse årsager, aldrig ville kunne have indgået et samarbejde med ek- sat – nu med præstestyret sempelvis Al Qaeda eller andre ekstremistiske organisationer. som fjenden. Prisen for dette På trods af at Mujahedin med har været henrettelser og årene har bevæget sig mere tortur af mange af Mujahed- og mere mod højre, og nu Denne korte artikel vil stille spørgsmålstegn Oppositionsgruppen hedder ”Folkets Muja- ins støtter og medlemmer. også åbent erklærer sig som ved, om der er sammenhæng mellem den på hedin ”1 og er en politisk organisation, der tilhængere af den fri marked- den ene side opflammende retorik imellem har dannet et eksil-parlament. Organisation- søkonomi og forsøger at eft- Forhandlinger imellem vesten og Iran vestlige ledere og Iran, og på den anden side en blev dannet i 1965 af unge middelklas erligne vestlige paroler om kamp mod terror, merkantile og geopolitiske interesser. Det er -sestuderende fra universiteter og udgøres i Det sørgelige i denne sag er, at Mujahedin i valgte USA at bombe Mujahedins stillinger i højst sandsynligt, at USA ikke ønsker, at Iran dag af intellektuelle, forskere, kunstnere, og stedet for at blive støttet i deres kamp, ifølge det sydlige Irak og arrestere deres ledere, da får et affyringsklart atomsprænghoved, men unge militær officerer, der fra en base i Irak toprådgivere i Clinton-administrationen og de invaderede Irak i 2003. Artiklen indledtes som artiklen vil forsøge at illustrere, er det fører en militær kamp mod regeringen i Iran. New York Times, er blevet gjort til forhan- med spørgsmålet, om man i virkeligheden mere uklart, hvorvidt man i løbet af de sidste Organisationen er meget atypisk ledet af en dlingskort imellem USA, EU og Iran. Da USA i ønskede demokrati i Iran? Hvis det iranske 28 år har ønsket et andet regime i landet. De kvinde ved navn Maryam Rajavi, og dens 1997 ønskede at styrke bånd til de reform- styre skal væk, hvorfor så benytte en aspekter, som ikke belyses i vores medier, er, politiske program har altid betonet sekular- venlige fundamentalister i Iran, satte man demokratisk opposition som forhandling- at Irans kapitalistiske præster i virkeligheden isme, demokrati, lighed mellem kønnene og derfor Mujahedin på terrorlisten som en form skort over for et diktatorisk regime? Uanset har været garant for stabile olieleverancer og rettigheder for minoritets- og religiøse grup- for Goodwill. Ifølge BBC har Iran i 2003 tilbudt hvilke problematiske aspekter, der måtte køb af militærudstyr, samtidig med at deres per. Det ideologiske grundlag forkaster enh- at mindske støtten til Hamas og Hezbollah til være ved Mujahedin, så ønsker organisation- retorik for vestens ledere har muliggjort en ver form for fundamentalisme og tager end- gengæld for vestlig støtte til at bekæmpe en frie valg, hvilket vil sige, at folket gives politik baseret på frygt. videre afstand til marxismen. Derimod har Mujahedin. Angiveligt skulle vice-præsident muligheden for at fjerne dem igen ved det Mujahedin altid haft en socialistisk orienter- Cheney have afvist dette, hvilket efterfølgende valg. ing, og lederne har altid præsenteret sig som virker u -middelbart mystisk taget Den Iranske opposition de tre organisationers placering på For at forstå disse konflik- muslimer. ter i verdens brændpunk- Slutteligt kan to pointer terrorlisten i betragtning. I hvert Hele denne mistanke om merkantile og ikke ter, må man ikke lade sig derfor opstilles: For det demokratiske interesser, som bestemmende Disse karakteristikker er ikke noget, vi i ves- fald er blacklisting politisk omt- tilfredsstille af dekorativ første må man for at forstå for forholdet mellem vesten og Iran, er baser- ten normalt forbinder med en terror organi- vistet i både USA og EU. I 2000 var retorik, da der ofte kan disse konflikter i verdens være en stor diskrepans et på den manglende fokus og støtte til den der således 200 medlemmer af brændpunkter, ikke lade sig sation – men ikke desto mindre er Mujahedin mellem denne og virkelige iranske eksil- opposition, der har eksisteret kongressen, der underskrev en placeret på både USAs og EUs terrorliste. Ar- motiver. tilfredsstille af dekorativ re- lige siden den islamiske revolution i 1979. gumenterne for denne blacklisting skal findes erklæring, som støtter op om Muja- torik, da der ofte kan være Der er i denne artikel ikke plads til at belyse i de væbnede attentater, som organisationen hedins sag. Ligeledes har flere sen- en stor diskrepans mellem alle aspekter af denne oppositions dagsor- begik mod det amerikanskstøttede Shah- atorer og Europaparlaments- denne og virkelige motiver. den og historiske konflikter, men jeg vil styre og amerikanske borg- medlemmer kritiseret Frankrig for at gøre For det andet eksisterer der i den konkrete forsøge at skabe et overblik over nogle cen- ere og virksomheder i landet Irans beskidte arbejde, da indenrigsminister Iran-case både et alternativ til de fundamen- trale aspekter. i denne periode. Dvs. Muja- (nu præsident) Sarkozy valgte at arrestere talistiske teokrater i Iran og til en amerikansk Mujahedin-folk, der opererede fra Paris. I EU invasion af landet.

1) Der er ingen sammenhæng imellem Mujahedin fra Iran og de fundamentalistiske afghanske Mujahediner, Maryam Rajavi, leder af 14 der udgjorde modstandskampen mod den sovjetiske in- 15 ‘Folkets Mujahedin‘ vasion i 1979 Kandestøberen Erhvervsmesse 2007

Erhvervsmesse

Nikolaj T. Rævdal [email protected]

Kandidatforeningen åbnede 4. oktober og chips. Andre valgte at være opsøgende 2007 op for erhvervsmesse, hvor 16 for- gennem en mere direkte henvendelse til de skellige offentlige og private arbejdsp- studerende, og flot udsmykning af stande er altid et godt blikfang. Jeg fik mig nogle lader deltog. Der var lagt op til, at man Vil du være med til at sætte dagsordenen?--- uformelle samtaler med en række af de 16 kunne få et indtryk af de muligheder, en fremmødte arbejdspladser, hvilket jeg fandt cand.scient.pol. uddannelse giver på ar- rigtig indbringende. Jeg fik en idé om, hvor- bejdsmarkedet. dan en hverdag som færdig uddannet kunne forme sig. Jeg blev meget overrasket, da jeg mødte op i kantinen torsdag d. 4. oktober. Væk var de fine nye stole og borde, der var stillet opi løbet af sommerferien, og i stedet erstattet af Telefoninterviewere søges stande, hvor 16 forskellige arbejdspladser havde taget opstilling. Disse arbejdspladser omfattede både private og offentlige organi- Som interviewer i Rambøll Management er du med Vi tilbyder: sationer, hvor hovedvægten i høj grad lå på offentlige organisationer, og hertil 3-4 fra til at sætte dagsordenen i medierne. Mange af de det private erhvervsliv. undersøgelser, vi foretager påvirker den offentlige  Godt arbejdsmiljø og indblik i en debat. international virksomhed Indtryk  Udbytte Studierelevant erfaring i blandt andet Jeg havde på forhånd udset mig nogle en- Arbejdsopgaverne består af gennemførelse af tele- kelte af de fremmødte organisationer, som Jeg synes det generelle indtryk af messen interviewteknik udstrålede en professionel udførelse på flere foninterviews med virksomheder og privatpersoner. jeg fandt interessante i forhold til min frem-  Mulighed for seriøs sparring og coaching tidige statskundskaber karriere. Samtidig fik niveauer. Endvidere følte jeg, at man fik en Du ringer og stiller spørgsmål ud fra et foruddefine-  Et højt fagligt niveau jeg også hørt, hvad en række af de andre or- hel del information med hjem i forhold til, ret spørgeskema. Der er ikke tale om telefonsalg.  ganisationer kunne tilbyde med hensyn til hvad man kan se frem til at bruge sin uddan- En reference for fremtiden nelse på. Man kan også se et besøg på mes- kommende jobmuligheder, praktik og studie sen som en mulighed for at få åbnet øjnene jobs. Dermed fik jeg udvidet min viden om, Interviewjobbet kræver, at du er: Der er mulighed for at arbejde dag og aften samt i hvilke muligheder der er som cand.scient. op for en række nye områder og felter, hvor pol. man kan drage nytte af en cand.scient.pol. weekenden. Arbejdstid er fra 10-37 timer om ugen Det eneste problematiske ved messen er ten-  Fleksibel eller efter aftale. densen til en enorm akkumulering af papir Der var stor forskel på, hvordan de forskel-  God til at tale med alle slags mennesker lige organisationer og virksomheder valgte at fra de forskellige organisationer, som ofte  gøre netop deres felt interessant over for de ender hjemme i ens skraldespand eller på en Engageret og initiativrig Arbejdssted: Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus N hylde, hvor man tænker de nok skal finde ny- studerende. Der var nogle, der havde valgt  Har mod til at udfordre egne den klassiske fremgangsmåde, hvor de tte på et eller andet tidspunkt. Dette over- kommunikations- og overtalelsesevner Eventuelle spørgsmål kan rettes til lokkede interesserende til ved at byde på slik skygger dog ikke det samlede indtryk af en vel gennemført messe. Katrine Nissen Hansen på 8944 7885.

Søg via www.ramboll-management.dk/job

En af boderne ved årets er- hvervsmesse 16 Kandestøberen 2007 Hvor skal vi hen? - Politik med (mer)værdi

KLUMME: Hvor skal vi hen?

Bjarke Tarpgaard Hartkopf [email protected]

I andet interview i serien ”hvor skal vi hen?” efterlyser forhenværende Idehistorie-in- To af tidens største politiske struktor her på instituttet Alex Young Pedersen en værdidebat. Altså netop en rejseplan tænkere Karl Marx og John for hvor vi skal hen. Locke er stor inspirationskil- de for Alex Young Pedersens

Med hovedfag i Idehistorie og et snarligt vis humanistiske studier, som man brænder tænkning. overstået sidefag her fra instituttet har Alex for, eller skal man gå efter det som samfun- Young Pedersen en stærk teoretisk baggr- det umiddelbart har brug for her og nu for at und. Med udsyn fra sin altan på 7. etage i fremme konkurrenceevnen, forstået i en Brabrand problematiserer han med både snæver og kortsigtet økonomisk forstand. Marx og Locke i baghovedet udbytningen i Dette pres kan have den langsigtede kon- samfundet. Overordnet advarer han primært sekvens, at mennesker kommer til at træffe mod en ensretning af holdninger og menin- forkerte valg, og at de så må gøre valgene ger i samfundet: om senere, eller det kan føre til identitetskris- man jo bare se på de enorme overskud som lyder måske naivt og banalt, men de struk- ”Det er en ensretning som har at gøre med er, som alt andet lige ikke vil gavne danske virksomheder og multinationale sel- turer vi lever under, er jo menneskeværk.Der- den måde som vores samfund er indrettet på, konkurrenceevnen og fornyelsen af vort sam- skaber fremviser i deres årsregnskaber. Eks. for ligger det også i menneskers hænder at og de udfordringer som vi hele tiden får tu- fund i det lange løb, men nærmere være en Med 15000 ansatte havde Danske Bank et ændre dem. Udbytningen vil, så længe vi lever det ørerne fulde af, at vores velfærdssamfund effektivitets- og kvalitetsforringelse. En kon- overskud efter skat på 12,5 milliarder i 2005. under den kapitalistiske samfundsorden, ikke står overfor. Det skaber et netværk sekvens som jo egentligt går stik Do the math! Hvor kommer den bringes til ophør. Spørgsmålet af måder folk ser hinanden på, “Det er det økono- imod selve intentionen bag effek- merværdi fra? Den bliver jo skabt er blot om den kan formind- måder folk bedømmer hinanden på, miske rationale, tivitetskravet. Kravet er meget af nogen eller noget, så det er Ingen strukturer er så faste, skes eller sættes til at arbejde at de ikke kan ændres via som genererer nogle forventninger der slår igennem præcist og rammende blevet klart, at der finder en udbytning for os og ikke omvendt. Og det helt ned på individ- bevidste handlinger. Lige- til fremtiden, som egentlig kommer udtrykt af videnskabsminister Hel- plan i de valg vi sted, og at den er mere eller min- som alle ”sandheder” er er et politisk spørgsmål, ikke et til at være meget lig hinanden.” træffer.” ge Sander i sloganet Fra tanke til dre skjult for os i hverdagen, det historisk kontingente. Det økonomisk. Konkret kræver det faktura, som måske hellere skulle var jo netop en af Marx's pointer, lyder måske naivt og ban- at politik sættes over økonomi, alt, men de strukturer vi le- Og denne ensretning udspringer have valgt Danske Banks slogan - at det kapitalistiske samfunds ud- også på globalt plan. Men det ver under, er jo menneskev- altså af de udfordringer som vi Gør det du er bedst til” bytning er mindre gennemskuelig ærk vil også kræve en politisk mødes med, eller som den enkelte mødes end tidligere produktionsmåder. demokratisk holdningsændring med? Du ligger ikke skjul på, at du i høj grad er Set i det lys at det simpelthen no- og nogle visioner, og det er det inspireret af Marx. Men ser du også en ud- get vrøvl når folk fra bl.a. CEPOS jeg mener der mangler i dag. ”Der er i hvert fald en udfordring som vi alle bytning i samfundet som det er nu? går imod omfordeling, de ønsker endda mere Problemet er, at politik bliver ligegyldigt, hvis sammen står overfor, og det er en udfordring omfordeling bare med omvendt fortegn.” det kun handler om justeringer og effektiv- om at være en effektiv, omstillingsparat og ”Jeg vil mene, at det er et faktum at der findes itet. Vi mangler rejseplaner for hvilken retning kompetenceudviklende forbruger i et både udbytning og social udstødning i sam- Men kan man så også afhjælpe denne udbyt- vores velfærdssamfund skal bevæge sig i, der markedsgjort samfund som konkurrerer med fundet i dag. F.eks. er det at være arbejdsløs ning strukturelt? rækker længere end næste valgperiode.” andre lande om at kunne finansiere den forbundet med meget lav social anseelse, fremtidige velfærd. Det er det økonomiske fordi du ikke passer ind i den fremherskende ”Ingen strukturer er så faste, at de ikke kan Hvilke visioner er det så man burde stræbe rationale, der slår igennem helt ned på indi- noget for noget-tænkning eller workfare- ændres via bevidste handlinger. Ligesom alle efter? vidplan i de valg vi træffer. Studievalg er et tænkningen om man vil. Det er social ud- ”sandheder” er historisk kontingente. Det oplagt eksempel; skal man vælge eksempel- stødning. Med hensyn til udbytningen kan

18 19 Kandestøberen

”Det kunne være en vision om at skabe et om religiøs tolerance, som selv er udtryk for samfund, hvor der er mulighedsbetingelser en religiøs forestilling om et to-sværds regi- for at man kan skabe sig en tilværelse, der mente – det verdslige og det åndelige: I dit ikke er afhængig af markedskræfterne. Større indre følger du din gud, men i alle ydre for- lighed ville være med til at skabe et mere dy- hold overholder du den gældende lov. Her er namisk samfund - ikke omvendt, ulighed sk- jeg nok lidt protestantisk farvet, som Locke aber derimod et statisk samfund, hvor sam- også var det, men jeg har svært ved at se, at Juledag fundets bund blot reproducerer sig selv. Det det skulle kunne fungere på andre måder. handler om at få et samfund, hvor folk basalt Lad det så være min snæversynethed. Faktum set føler, at de har de samme mu- er jo nok nærmere at religion altid ligheder, ligeværd og beretti- vil spille en rolle i samfundet på “Jeg mener, at man gelse. må praktisere sin den måde, at det kan være med til Onsdag d. 5. december Jeg er klar over, at visionerne ikke religion så meget at flytte normer i et givent sam- bliver gennemført ved en revolu- man vil, så længe fund; folk begynder at handle på tion, hvilket jeg også er glad for. man overholder nye måder. Og religion kan aldrig De skal ændres gennem en kon- landets love” holdes ude af politik, for hvis poli- stant bevidstgørelse af hvad der tik basalt set handler om værdier, 14:00 - Juletale er på færre, og hvordan vi ændrer så vil religiøse værdier jo spille tingene. Det der er brug for er nogle klare med.” Barerne åbner visioner, så vi igen kan kende forskel på de politiske partier, og så politik igen kan få be- Er det så også okay at bruge en skriftfunda- 16:00 - 1. forestilling af årets Julerevy tydning for alle. Det er egentlig en stille mentalistisk religiøs argumentation? Billetsalg: 28. til 30. nov. demokratisk revolution og en reel politisk 18:00 - 2. forestilling af årets Julerevy kamp.” ”Jeg har svært ved at se, at man skulle kunne udelukke dem fra en samfundsmæssig debat. kl. 12:00-12:30 i kantinen Den Marxistiske tilgang tilsidesættes dog når Hvilken vægt man skal tillægge religiøse ar- Barerne lukker det gælder religionens rolle i samfundet. I gumenter, er op til det fora hvori det bliver Vil du være hjælper? tråd med den tidligere advarsel om ensret- ytret. Og i en politisk debat vil et religiøst ar- 21:00 - Årets store julefest ning i samfundet lader Alex sig her inspirere gument nok ikke vinde særlig stort gehør, af den liberalistiske tradition: men det betyder da ikke, at de ikke er Så skriv en mail til: ”Jeg mener, at man må praktisere sin religion velkomne. Vi har jo ytringsfrihed i Dan- så meget man vil, så længe man overholder mark.” landets love. Det er jo John Locks forestilling [email protected] Hovedsponsor for Juledagen 2007 IFSK ”Hvor skal vi hen?” er en artikelserie med interviews her i kandestøberen, som har ladet sig inspirere af barnet på bagsædet, der insisterer på at få at vide hvor vi skal hen, og PÅ hvornår vi er der. Hvad er problemet i den overordnede samfundsudvikling? Hvad kan

man gøre ved det? Og hvad skal man egentlig tro om det hele? JUL

20 Kandestøberen 2007

Komfort Denne kategori må siges at være en helt essentiel kategori, idet denne netop kan være forskellen på succes eller fiasko. Anmeldelse: Samfundsfaglig Kategorien dækker selvfølgelig over, hvorvidt det er muligt at have en pige siddende på låret til fredagsbar eller endnu be- kantine har fået nye stole dre til en fest. Personligt tegner der sig desværre et fiasko- præget billede, da jeg måler mere en 180 cm. Folk, som er højere end 180 cm, vil således blive udsat for hårde fysiske pinsler, hvis man vil have en pige siddende på lårene, og man Anmeldelse siger jo ikke nej til en pige fra IFSK. Stolene giver nemlig ikke

Af Daniel Brath støtte længere end til halvt ud på låret, hvilket medfører, at [email protected] den kendte og hyppigt anvendte ”Pige på låret teknik” ikke kan anvendes af en stor del af fyrene. Jeg synes faktisk, det nærmer sig diskrimination af den del af befolkningen, der Noget af det første, der sprang mig i øjnene på dette semester, var vores nye stole i Langbenede fyre kan få prob- måler mere end gennemsnittet - temmelig uretfærdigt at vi kantinen. Denne artikel vil derfor søge at udføre en autoritativ og videnskabelig analyse skal begrænses på en sådan måde! Spørgsmålet bliver som lemer, når den søde pige af benævnte stole. Stolene er blevet analyseret ud fra følgende parametre, som vel ikke følge heraf, om der vil opstå institutionelle ændringer i form uden stol går med på det blandt akademikere af vores niveau behøver videre introduktion: af ændrede positionsmønstre mellem piger og fyre: Skal vi kække forslag om en plads - Anvendelighed (”spil-smart-effekten”) fyre til at sidde på lårene af pigerne!? på låret... - Udseende (J”jo dyrere desto bedre”) - Komfort (”pige på låret muligheder”) Holdbarhed - Holdbarhed (”dansesikkerhed”) En vigtig og velkendt kategori, som de fleste studerende kan forholde sig til. Vi har således alle stået deroppe. Samtidig med at man råber med på en eller anden sang, som man kun kan om- Anvendelighed kvædet af, tænker man panisk over, hvornår stolen under en bryder sammen, og resten af ens Det er jo ingen hemmelighed, at kantinen udover at være føde- øl ender på fyren ved siden af. Og som om dette ikke var nok, hjemsøges den lettere alkohol- gang for store tanker også er et godt sted at tjekke Aarhus iserede masse mellem ens ører desuden af tanken om, at man qua den beskrevne opstilling Universitets smukkeste piger ud (pigerne fra IFSK red.). Her risikerer et semester på intensivafdelingen på Skejby Sygehus. ”Dansesikkerhed” er en velkendt spiller ”spil-smart-effekten” derfor en vigtig rolle. For lige at få men alligevel overset parameter, som de ansvarlige for udvælgelsen af stole tydeligvis ikke har en helt klar forståelse af begrebet vil jeg bede læseren fores- taget med i betragtning. Vores nye stole er måske mere stærke i konstruktionen, men de tille sig Jørgen Poulsen sidde og gynge nede i Søauditoriet - det virker samtidig også mere ustabile. Evnen til at fjedre er således på en og samme tid både en er ikke dette jeg tænker på!! Nej, begrebet dækker over posi- fordel og ulempe, og der vil således være overhængende fare for, at stolen vælter under dig, tionen, hvor fyrene forsøger at se super seje, rå og lækre ud når du i din 220HK brandert sætter liv og lemmer på spil for en fællessang. Jeg vil derfor, set i (ikke fordi Jørgen Poulsen ikke gør dette), samtidig med at de lyset af at fareniveauet til festerne må siges at være steget betydeligt, allerede nu opfordre til, holder øje med pigerne i kantinen. I denne kategori skal stolene at der til alle fester i kantinen skal være samaritter tilstede for at tilse tilskadekomne. Ved Rus- have stor ros, ikke nok med, at man ser total sej ud, når man festen gik man i den modsatte retning og gjorde det forbudt at danse på borde og stole. En stor langsomt glider ned i sædet, men også fordi stolene giver mu- fejltagelse og bestemt noget, der vil lægge en dæmper på festlighederne - endnu et slag for lighed for at lave vippe-stilen, som også er en klassisk opstill- ”forbuds Danmark” er slået, hvor skal det stoppe? Spil-smart-effekten! Her ing inden for ”spil-smart-kategorien”. Alt dette bidrager til, at demonstreret ved en ruti- stolene giver især fyrene stor ”spil smart kvalitet” og i høj grad Konklusion lægger op til mange timers overvågning i diverse usunde sid- neret udøver af den ædle Som det fremgår af ovenstående analyse, falder de nye stole bestemt ikke i min smag. De har depositioner. kunst! allerede medført danseforbud på stole, og så dumper de desuden med bravur i kategorierne ud- seende og holdbarhed (selvom de måske egentlig er særdeles holdbare). Endelig dumper stolene også i komfort kategorien, da de decideret opdeler fyrene i dem ”med muligheder” og dem ”uden Udseende muligheder”. Den eneste kategori, hvor stolene er en smule acceptable, er i kategorien anvende- Sort plastik var noget af det første, som aftegnede sig på min nethinde efter en lang ferie! lighed, hvor de scorer højt i min bog, da de giver gode forudsætninger for at ”spille smart”, hvilket Første tanke var, at IFSK var blevet koloniseret af vores ”uudklækkede lærervenner” fra den må siges at være et afgørende element i den overordnede bedømmelse af stolene. anden side af Randersvej. Det umiddelbare indtryk af stolene ledte således mine tanker i ret- Det enkeltstående positive karaktertræk ved de nye stole gør således, at stolene ud fra en høj fyrs ning af noget, der generelt hører et kedeligt og tomt forsamlingshus til (ingen henvisning til subjektive og særdeles normative betragtninger med nød og næppe kan bestå en prøve i basale lærerseminariet her!). Jeg må nok sige, at jeg havde foretrukket stole med lidt større ekstrava- hverdagsfunktioner. Når man derimod vurderer funktionaliteten i forhold til festlige lejligheder, gance, vi er jo trods alt (selvfede) dem, som skal ud og styre dette land. Det kan vel ikke være ryger stolen til gengæld ”under nedrykningsstregen”! rigtigt, at vi skal nøjes med sorte plastikstole!

22 23 Kandestøberen 2007 Karaktergivning: Rou lette eller konsistens?

indtil nu blevet afsluttet med ugeeksaminer el.lign.). Og det bemærkelsesværdige er, at der ikke Karaktergivning er sket nogen ændring i niveauet for gennemsnittene som følge af den forøgede anvendelse af intern censur – der gives med andre ord lige så gode (eller dårlige) karakterer nu som før! Rune Stubager [email protected] Ser vi dernæst på afvigelserne inden for de enkelte fag, er der lidt større spredning i feltet. Men på dette punkt dækker tabellen over betydelige forskelle mellem de enkelte fag: Mens hver retter Der er intet, der kan ophidse stemningen, som tvivl om grundlaget for de karakterer, der således i nogle fag i gennemsnit skal rette 16-18 opgaver, er tallet i andre fag helt op til 78. Dette følger som belønningen for eksamenslæsningen efter hvert semester, og det med god får den konsekvens, at der kan opstå væsentligt større forskelle imellem de enkelte rettere i de grund. Gennem tiden har mangen en skummel konspirationsteori således haft sit ud- første fag, alene fordi det at rette færre opgaver betyder, at den enkelte retters gennemsnit bliver mere følsomt over for enkelte meget gode eller dårlige opgaver. De resultater, der viser sig i ta- spring i diskussioner ved opslagstavlen, hvor listerne med de magiske tal bliver slået op. bellen – fx for Offentlig forvaltning – afspejler i betydeligt omfang denne mekanisme. Og blandt instituttets undervisere er karaktergivningen også et emne, der kan optage sindene. Fra underviserside er vurderingen af resultaterne af den samlede analyse således, at karaktergi- vningen ved instituttet i al væsentlighed foregår på en betryggende måde. Som nævnt vies emnet også stor opmærksomhed blandt underviserne, og det er hensigten at følge situationen og rette Nu er det i udgangspunktet altid godt med en ag, der undervises af instituttets egne ansatte op på, hvad der måtte forekomme af alvorlige afvigelser – og det før, de sætter sig spor på op- vis skepsis over for, om de små tal nu også (dvs. Økonomi er undtaget). Der ses her bort slagstavlen. Således arbejdes der blandt retterne i de enkelte fag hele tiden med tiltag, der sikrer har en så determinerende betydning for in- fra de meget få tilfælde, hvor karakterer æn- ensartethed i bedømmelserne, hvilket fx udmønter sig i anvendelsen af både for- og eftercensur. dehavernes videre færd i verden, som nogen dres efter klager samt fra syge- og reek- Med præsentationen af undersøgelsens resultater på denne plads er det håbet at øge gennem- måske tror (utallige er eksemplerne på, at det saminer uden for de ordinære terminer. Un- sigtigheden på dette væsentlige punkt, således at alle kan forvisse sig om, at der altså er tale om ikke er tilfældet), men det er ikke til at kom- dersøgelsen omfatter karakterer givet efter konsistens snarere end roulette i karaktergivningen. me uden om, at de vies en ikke ubetydelig undervisning gennemført i årene 2004, 2005 opmærksomhed, disse tal. Dette var fx også og 2006 (dvs. for fag i efterårssemesteret er tilfældet i Kandestøberen sidste efterår, og karaktererne først givet i det følgende kalen- Tabel 1: Karaktergennemsnit og maksimale afvigelser herfra for enkelte rettere, 2006. da året 2006 samtidig indebar en vis forø- derår). For ikke at drukne læserne i tal, vil jeg gelse af anvendelsen af intern censur på holde mig til at afrapportere tallene fra 2006. Fag Karaktergennemsnit Maksimal afvigelse grunddelsfagene, blev det ved Studielederens Disse vises i Tabel 1, hvor det for hvert fag er Metode 8,1 0,5 mellemkomst besluttet at skaffe et overblik opgjort, hvad det overordnede karaktergen- over situationen. Formålet var dobbelt: for nemsnit var, samt hvor stor den maksimale Politisk teori og idehistorie 8,0 0,1 det første at undersøge, hvor stor en spredn- afvigelse mellem dette gennemsnit og gen- ing, der er i karaktererne mellem de forskel- nemsnittet for de enkelte rettere var. Sociologi 8,2 0,1 lige fag og mellem de enkelte rettere inden for de enkelte fag, og for det andet at under- Og hvad kan vi så lære af tallene: For det International politik 8,2 0,6 søge, hvorvidt der er sket nogen ændring i første må man sige, at der er en endog meget niveauet med den øgede anvendelse af intern beskeden forskel på gennemsnittene for de Komparativ politik 7,9 0,1 censur. Undersøgelsen blev foretaget af un- enkelte fag – og de forskelle der er, er ikke dertegnede med god hjælp fra Erik Neder- signifikante. Over tid (resultaterne ikke vist) Offentlig politik 8,2 0,4 gaard Hansen, og jeg vil i det følgende rede- er de eneste tendenser, at International poli- Offentlig forvaltning 8,1 0,8 gøre for de væsentligste resultater. tik ligger en smule højere end de øvrige fag (men forskellen er altså ikke signifikant i Først lidt om undersøgelsen: Datagrundlaget 2006), og at Komparativ politik synes at ligge er de offentliggjorte lister med karakterer lidt lavere, hvilket muligvis skyldes, at dette Note: Se tekst vedr. datagrundlaget. efter de ordinære eksaminer i de karakter- fag er det eneste med en 6 timers skriftlig bedømte forelæsningsbaserede grunddelsf- eksamen (alle andre fag i undersøgelsen er

24 25 ��� ���������� ��������������� ������������ ���������� ��������� ����� ������ �������������������

��������� ����������������������������� �������������������������������������������� �������������������� ����������� ����������������������������������������� ���������� ������ �������������������������� �!�������"���� �������������������������������� ���� �� ������"��������������������������������� ������������ �������������������������������"����� � ����������������� �������������������� � ������������������� #���������$

�������%������&���������'����'���� ����������������� ���� ������������"��"����������() *+( � !"�#$!��� �������� ��"����� Kandestøberen Amnesty International søger Wammens kamp mod et praktikanter ”sort proletariat” Har du lyst til at blive praktikant i verdens største menneskerettighedsorganisation? Så har du nu chancen.

Interview med Nicolai Wammen Amnesty International i Århus søger 4 nye praktikanter til foråret 2008. Du får mulighed for at Af Anne P. Knudsen [email protected] afprøve dig selv i en arbejdssammenhæng, hvor andre forventer noget af dig. Du får erfaring i at arbejde som en del af et stort internationalt netværk. Desuden får du god mulighed for at afprøve dine kompetencer, selvstædighed, kreativitet og meget mere i et uhøjtideligt miljø på kontoret i Århus. ”Hele Århus, inklusive Aarhus Univer- kan støtte op om helhedsplanen. Nicolai sitet, må stå sammen i kampen mod Wammen fortæller videre, at i modsætning til ghettodannelser med et sort proletariat i Aarhus Universitet, virker både Teknisk Skole og SOSU-uddannelserne ret interesserede i Praktikant til formidling af menneskerettigheder f.eks. Brabrand”. Dette var borgmester at lægge dele af skolen i Bra-brand. Frontløber i Amnestys menneskerettighedsundervisning Nicolai Wammens ord til Faglig Dag. Men Markedsføre foredrag og lave opsøgende aktiviteter hvad mener han egentlig med det og Hvorfor bruge ordet ”sort proletariat”? Udvikle og afholde foredrag hvorfor vælge at bruge et så negativt Ifølge diskursteorien fastlægges betydning Give input til videreudvikling og forbedring af foredragsområdet ladet ord om en befolkningsgruppe? og mening gennem sproget. På den baggr- und kan det virke mærkeligt, at Nicolai Wam- Aarhus Universitet vil muligvis hjælpe men vælger at koble befolkningen i Brabrand Praktikant for Youthnetværket og Lokalforeninger I kampen mod ghettodannelser har Århus med et så negativt ladet begreb som et ”sort Servicering af og kontakt til eksisterende grupper samt oprettelse af nye i Jylland og Kommune sammen med Brabrand Bolig- proletariat”. Man kunne i diskursteoriens lys på Fyn forening fremlagt en helhedsplan, som over opfatte dette som en hjælp til en ”anti-ind- Planlægning og gennemførsel af arrangementer for youth-grupper en årrække skal omdanne Gellerup og Toves- vandrer” diskurs, hvor indvandrere kobles til Mobilisering af youth og lokalforeninger i forbindelse med aktivitetspakker høj fra udsatte boligområder til en attraktiv negative ting. bydel. I senere snak herom siger Nicolai Wammen, Borgmester Nicolai Wammen synes, at det at ”Man er århusianer, lige meget hvilken Praktikant for events og Amnestygrupper hudfarve og religiøs opfattelse man har. Men ville være spændende, hvis Aarhus Univer- Overordnet ansvar for koordinering af arrangementer i Århus (temaaftener, FN-mærkedage, det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at sitet ville støtte op om helhedsplanen, hvor- kulturarrangementer, SPOT-festival m.m.) hvis der ikke gøres noget, så er der en risiko for han har bragt sagen frem for Aarhus Uni- Oprettelse og servicering af Amnestygrupper for, at der dannes et ”mørkt proletariat”, altså versitets ledelse. Nicolai Wammen forestiller Ansvar for uddannelse af nye aktive sig eksempelvis, at universitet kan lægge ak- en underklasse bestående hovedsageligt af tiviteter og arbejdspladser i området, men etniske minoriteter, i områder som f.eks. Gellerup”. Nicolai Wammen mener ikke, at det var der umiddelbart ikke særlig stor op- Kommunikationspraktikant han sætter nogle i bås ved at omtale hele bakning til. Det skyldes, at universitetets le- Ansvarlig for lokalt PR og pressekontakt i forbindelse med events gruppen som et muligt ”sort proletariat”, men delse ønsker, at universitetet skal ligge på et Skrive nyhedsbreve og evt. artikler understre-ger samtidig, at det er vigtigt at samlet ”campus”. Vedligeholdelse af tekst på hjemmesiden fokusere på de positive aspekter i stedet for Men bestyrelsen vil dog gerne se på, hvilke Udvikling og implementering af e-undervisning muligheder der er for, at Aarhus Universitet de negative. Valgløfter om opbakning til helhed- splanen Send din ansøgning til Amnesty International, Mejlgade 50, Baghuset, 1. sal, 8000 Århus C eller via mail: [email protected] helst inden den 15. november 2007, men fristen er fleksibel. Nicolai Wammen ser derfor også positivt på Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Sofie Schousboe på telefon 86 19 84 77. flere udtalelser i løbet af valgkampen, hvor både Helle Thorning-Schmidt og Karen Jes- persen har givet udtryk for, at de er parate til at støtte helhedsplanen økonomisk. Om det kun er løfter, bliver interessant at se, men Ni- Læs mere om alle praktikstillingerne på www.amnesty.dk colai Wammen vil uanset den nye regerings partifarve prøve at holde dem fast på løfterne En del af borgmesterens plan har bl.a. været mu- og søge et tæt samarbejde for at løfte dette 28 ligheden for at lægge dele af Universitetet i Gellerup- område. parken Kandestøberen 2007 Den gode historie skal være usagt. Om det var fordi Villy tonen sober. Håbet om at finde en god og fra faglig dag Søvndal gemte krudtet til en konfettidis- let fordøjelig historie, måtte jeg se fors- kussionen på Borgen, eller fordi Ågerup au- vinde. Men intet er jo som bekendt skidt, tomatisk kom i defensiven pga. egen møde- uden det er godt for noget. Reportage: Faglig Dag disciplin (eller mangel på samme), kan der kun gisnes om. Et godt afbræk Af Rasmus Præst [email protected] Slukøret måtte jeg forlade debatten og finde At jeg ikke blev vidne til en gang usagligt nye steder at opsøge noget smuds. mudderkast, må jeg nok tage som et tegn på, at faglig dag kørte business as usual. Politologiske Playboys Dette er på ingen måde ment negativt. To hovedingredienser til en god og letbenet historie er ifølge moderne nyhedskriterier Det oplagte sted at finde skandaler ville Fa- glig dag levede i høj grad op konfrontation og kendte mennesker. Med udsigt til begge dele troppede undertegnede være at tage til debat- ten, hvor til traditionen om generelt op til faglig dag med forventning om at kunne støve nogle spændende komponenter op, Morten Messer- gode arrangementer, hvor schmidt deltog. det faglige niveau var som kunne blive til en interessant historie. Danmarks svar på relativt højt. Faglig Paul Potts med dag er med andre Det er onsdag, det er efterår, det er koldt. fremtiden bør have. Debatten blev en fuser kroniske mo- ord et rigtig fint Der er en stille summen i kantinen. Gratis for de personer, der var mødt op for at torikproblemer supplement til rundstykker og kaffe fortæres, gårsdagens overvære en omgang usagligt mundhug- i højre arm den daglige un- runde i Champions League vendes og et par geri, der let kunne omsættes til en interes- var dog dervisning, da morgenfriske politologer finder Fernet sant historie. Tonen mellem debattørerne næsten lidt debatterne Branca frem fra tasken. Der er lagt i ovnen blev holdt lettere jovial, og den mest ag- for let løsning og fore- til en dag på IFSK, der er lidt anderledes end gressive tone blev primært ført af ordstyre- i min søgen efter en dragene træk- normalt. ren over for spørgerne, der kom med mere b e g i v e n h e d , ker tråde ud i den Anledning til indtagelsen af den italienske eller mindre begavede indlæg fra salen. der kunne virkelige verden, skarntyde og de andre levnedsmidler var Hvorfor den store konfrontation udeblev blive en men med ud- den årligt tilbagevendende faglige dag. Igen god histo- gangspunkt i i år havde Politologisk Forening og Statsrå- rie. Han vil jo stof som vi det lagt sig i selen og strikket et interessant nok alligevel IFSK’ere fornøjer program sammen. I år var temaet: Danmark komme igen til os med årets rester- – Hvor er vi på vej hen? Det var med en vis næste år. Alter- ende 364 dage. En- forventning, undertegnede havde set frem nativet var at tage este traditionsbrud i år til dagen, da der var programsat flere de- ned og se Svenning var, at der ikke var Dalgaard, der også i syltetøj til rundstyk- batter, som havde potentiale til at udvikle PF’s Samling af politolo- sig til noget, der med en journalistspires det forløbne år havde kerne, men det hører giske playboys talte en del øjne kunne blive rigtig interessant. Debat- gjort sig uheldig be- vist til i småtingsafdelin- terne involverede nemlig flere kendte per- mærket med ureglemen- prominente navne til Faglig Dag. gen. soner med meget modstridende holdninger. teret brug af diverse krop- Så det må konstateres, Der var med andre ord udsigt til verbale slemmer. Han skulle at der ikke var nogle konfrontationer mellem kendisser – det debattere det snævre emne Danmark, EU og gode historier at berette om fra faglig dag, kunne ikke være bedre… Verden med SF’s tidligere formand Holger hvis man ser på dagen gennem nyhedskri- K. Nielsen, samt det socialdemokratiske teriebrillerne, men det er på bundlinjen nok De høflige drillerier hotshot Jeppe Kofod og sidst, men ikke meget godt, for det kunne tages som et Første debat, hvor der var udsigt til en gang mindst vores egen Georg Sørensen. Scenen tegn på, at der er en vis faglig substans i velkvalificeret mudderkast var en debat var altså sat til en verbal infight mellem en faglig dag. mellem Villy Søvndal og Martin Ågerup Direktøren for den liberale tænketank CEPOS kvartet af politologiske playboys. (direktøren for CEPOS, red.), der omhan- lagde vejen forbi Faglig Dag til en duel på ideer Igen måtte jeg til min store skuffelse erfare, dlede, hvilken type velfærdsstat Danmark i at det saglige niveau blev holdt højt og med Villy Søvndahk

30 31 Stem på din lokale liste på statskundskab STEM PÅ STUDENTERRÅDETS LISTER Politologisk Studenterforum TIL UNIVERSITETSVALGET

Christian Jølck N.C. Selchau-Mark Mikkel Krogsholm Jonas R. Elsborg Anna Bager Mikael Bomholt ASB Historie Statskundskab Statskundskab, 9. sem. Statskundskab, 3. sem. Statskundskab, 3. sem. STUDENTERRÅDETS MÆRKESAGER ER:

Vores politiske mærkesager er: - Stærkere studiemiljø - Bevarelse af fredagsbarerne - Ekstern censur på - Billige boliger til alle bachelordelen studerende - Fuld merit for praktik - Øget fokus på svage - Øget skriftlighed på Ronni Mikkelsen studerendes vilkår bachelordelen Medicin Sarah K. Pedersen - Bedre fysisk studiemiljø Statskundskab, 3. sem. Studenterrådet stiller op til Universitets- bestyrelsen d. 19.-22. november 2007. Studenterrådet er den eneste liste, der kan og vil repræsentere de studerendes interes- Politologisk studenterforum stiller op ser bredt i Universitetsbestyrelsen. til universitetsbestyrelsen, akademisk Se mere på www.stem-sr.dk råd og studienævnet politologisk studenterforum støtter studenterrådets spidskandidater til universitetsbestyrelsen S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Kandestøberen 2007

man ’shoppe’ rundt mellem alle fagene for at mærksom på, at man ikke får valgt fag, der Statskundskab – nu på finde de fag, man synes er mest spændende. ligger samtidig. Så i alt har jeg valgt 6 fag (4 Derefter indskriver man sig og får de fag, ETCS hver) - 4 på fransk og 2 på engelsk. man ønsker - ikke noget med lodtrækning fransk! III Undervisning på fransk her. Dog er det ikke helt så simpelt og service- Undervisningen minder på nogle punkter om minded, som det lyder. De fag, der starter undervisningen på IFSK. Har kun den klas- efter 14 dages valgperiode, kan man ikke få siske forelæsning, hvor man tager noter som en forsmag på, før man vælger. De skal en gal. Må indrømme, at det er noget af en Serie om udvekslingsophold vælges ud fra titel og en kort skriftlig in- udfordring både at lytte og tage noter, men Johanne Sofie Roelsgaard Bang troduktion. Desuden skulle man tro, at der gør det for dels at fastholde tankerne, dels at [email protected] var den samme procedure på forårssemes- træne i at skrive fransk, da de fleste ek- teret, men dem, der bliver et helt år, skal samener er skriftlige. Heldigvis er det meget ligeledes vælge fagene for forårssemesteret nemt at få lov til at låne noter af franskmæn- samtidig med at fagene for efterårssemes- dene, som jeg så vil bruge til eksamenslæs- Der er ikke meget, der kan konkurrere sation sælger sandwich, ingen lækker park, teret vælges. Hvorfor denne facon kan kun ningen. et lille bibliotek med få læsepladser mv. Det med fornemmelsen af at lære et nyt forklares ud fra en fransk logik. Desuden er forelæsningerne præcis to timer lyder nok værre end det er, for det er med sprog. Især ikke når man har skullet Men valgsystemet gjorde, at jeg gik til en – dvs. intet akademisk kvarter. Det er heller forvænte århusianske øjne, jeg vurderer ste- danne sig en hel ny hverdag og klare masse forskellige fag de første 14 dage og ikke sikkert, at der er en pause, hvilket vari- det. Dette betyder, at jeg kun er på univer- var meget forvirret omkring, hvilke fag jeg erer meget fra time til time. Virker ikke spe- mange af livets forskellige facetter på en sitetet i forbindelse med undervisningen. skulle vælge, og det betød, at jeg fik lavet cielt pædagogisk, da min koncentration tager slags volapyk, man kun langsomt bliver Systemet med at vælge fag er en del an- mange forskellige kombinationer for mit en pause i løbet af sådanne to timer. Dog er bedre til. Derfor er det virkelig en sejr, derledes end i Århus. De første 14 dage kan fagvalg, inden jeg kom frem til den endelige det blevet nemmere at bevare koncentra- når tanken i hovedet rent faktisk også er kombination. tionen i to timer, hvorved det nok til en vis det, der kommer ud af munden. Der er nemlig mange fag, der lapper ind over grad er en vanesag. hinanden, så man skal ligeledes være op- Derudover er der ikke et egentligt pensum. Efter ca. 1½ måned i det nordfranske er spro- Man får udleveret en bibliografi, og så skal get kommet meget mere på plads. Har opnået man selv vurdere, hvad man skal læse. Meget store forbedringer, men der er stadig lang vej frustrerende og uoverskueligt, da det er endnu, før jeg er flydende. Det tror jeg dog meget svært at vide, hvor man skal begynde ikke, jeg opnår i denne omgang – det er jeg og ende. Desuden kan man først låne bøger ikke længe nok i Frankrig til samt mine kund- med hjem, når man har fået sit studiekort, skaber, før jeg kom, var for dårlige. hvilket jeg først fik midt i oktober. Dog er det Det har en gevaldig betydning, at jeg nu, 4 muligt at læse bøgerne på biblioteket. Men dage om ugen, har forelæsninger på fransk, de har kun et eksemplar af hver bog, så det og stort set kun taler fransk med de andre er ikke sikkert, man kan finde de bøger, man udvekslingsstuderende. Så efter en måned gerne vil. med forelæsninger forstår jeg meget mere Da jeg ikke bruger lige så meget energi på samtidig med, at jeg faktisk er i stand til at studiet her som i Århus, betyder det, at jeg tage noter, der giver mening. har mere fritid. Derfor har jeg besøgt mange forskellige byer nær Lille. F.eks. ligger Paris 1 Universitetet time væk med TGV, mens Bruxelles kun lig- Lige så flot en fransk by kan være - lige så ger 35 min væk. Desuden arrangerer ’Les kedelig kan forstæderne være. Instituttet IEP Rats’ (studenterorganisation red.) mange (Institut d’etudes politiques) har til huse i så- Franskmændene er generelt venlige og der forskellige ting – alt fra fester, over udflugter til bl.a. EuroDisney til billige billetter til oper- dan et kvarter, og selve bygningerne er ikke Indgangen til IEP. Giver et meget godt billede af rest- kræves ikke megen overtalelse før man som særligt prangende og ligner en gammel fab- aen. Så der er nok at lave. Det er bare om at en af bygningen. Normalt er trappen fyldt med stu- udvejsllingsstuderende kan få lov at låne riksbygning. Der er ikke en rigtig kantine, vælge. derende. men et fællesrum, hvor en studenterorgani- noter!

34 35 Kandestøberen 2007 ger på forvaltningen, så derfor kunne jeg hurtigt gennemskue embedsmændenes fork- erte beregninger” Interview: Morten ’Morten’ Derudover har han anvendt faget interna- tional politik til at analysere internationale Østergaard forhold, hvilket interesserer ham meget. Han har f.eks. engageret sig i Europarådets kamp for bådflygtninges vilkår og er netop vendt Interview hjem fra en rejse til Sicilien, hvor han med Af Jonas Toxvig Sørensen egne øjne oplevede flygtningenes kummer- og Nikolaj Thomsen Rævdal [email protected] lige vilkår. I første omgang koncentrerer han [email protected] sig dog om sin nye post som radikal næstfor- FN’s tidligere generealsekretær Boutros mand. Morten Østergaard er cand.scient.pol. fra IFSK, og i sommer blev han ny næstformand Boutros-Ghlai, der var et forbillede for den Næstformand for De Radikale for Det Radikale Venstre, hvilket gør ham til en af de højest placerede statskundskabere unge Morten Østergaard. I kølvandet på Margrethe Vestagers ud- i dansk politik. I dette interview fortæller han bl.a. om, hvad han har brugt statskund- nævnelse til formand for folketingsgruppen, skab til i praksis, og hvordan man bliver næstformand allerede som 31-årig. Gymnasiet i Risskov var i det hele taget med blev en dengang relativt ukendt Morten til at forme den kommende politiker, for if- Østergaard udnævnt til de radikales nye ølge Morten Østergaard var det allerede i næstformand. Årsagen er ifølge ham selv, at samfundsfag, at han ”for første gang stiftede han er integrationsordfører, hvilket har stor bekendtskab med den socialliberale ideologi, betydning for de radikale, og desuden er der som trak mig i retning af Der Radikale Ven- stor respekt omkring ham internt i folket- stre”. Men før han blev politiker skulle han en ingsgruppen. Desuden nævner han tillid som tur på ’statsministerskolen’ i sin hjemby en central faktor, for ”dengang Margrethe Århus – nemlig IFSK. Vestager var Undervisningsminister, var jeg ofte til kaffe i ministeriet, og derfor har jeg et Statskundskab i praksis godt og tillidsfyldt forhold til hende”. Altså Morten Østergaards udgangspunkt for at må artiklens budskab til spirende unge studere statskundskab var ikke, at han ville statskundskabere være, at både substans og være politiker, men derimod en drøm om en- ’networking’ er centralt, hvis man har ambi- ten internationalt arbejde eller et arbejde tioner om at ende i toppen af dansk politik. som offentlig embedsmand. Konsekvensen Politisk set går Morten Østergaard meget op i af disse drømme var, at han koncentrerede radikale mærkesager såsom en anstændig sig mest om fag inden for offentlig forvalt- udlændingepolitik, en grøn skattereform Morten Østergaard er et af de eksempler aviser og andre medier ynder at trække frem, ning på overbygningen, så hvis du er en af de samt ansvar til den enkelte ansatte i den of- når snakken falder på IFSK som “magtens rugekasse”. studerende, der ikke ved, hvad man skal bru- fentlige sektor. Samtidig lægger han vægt på, ge offentlig forvaltning til i praksis, så gør du at ”der skal skabes et rum for nye politiske Vi møder en veloplagt Morten Østergaard på Interessen for politik klogt i at læse næste afsnit i denne artikel. muligheder over midten”. Om dette betyder studiestartsmessen, hvor han som de Morten Østergaards interesse for politik blev Den unge statskundskabers første job var radikal støtte til Fogh eller Thorning som ny radikales spidskandidat i Århus er godt i skabt allerede i gymnasiet, hvor han til et som konsulent inden for digital forvaltning statsminister kan Kanden dog trods talrige gang med at kapre vælgere til det kommende spørgsmål om sit drømmejob svarede, at han hos Dafolo. I dette job brugte han mange af forsøg ikke lokke ud af den velformulerede folketingsvalg. Han kunne dog ikke sige nej ville være Generalsekretær for FN. Dette svar teorierne fra offentlig forvaltning i praksis og medievante næstformand. til at deltage i et interview med sit gamle in- var med til at give ham det øgenavn, som den som projektleder, der tog rundt i offentlige Det afgørende for de radikale efter Morten stitutblad, og med sit kendskab til statskund- opmærksomme læser allerede har spottet i organisationer for at optimere forvaltningen. Østergaards mening er, at de får politisk ind- skab ved han helt sikkert, at der findes mange overskriften, der altså ikke skyldes hverken I Folketinget har Morten Østergaard ligeledes flydelse på en kommende regering, men han potentielle radikale stemmer på studiet. Der- tastetræghed, eller at skribenterne ser dob- haft brug for sine forvaltningskundskaber. indrømmer dog, at som sagerne står i øjeb- for gjorde vi et forsøg på at lukke messens belt. Grunden er derimod, at Morten Øster- Eksempelvis nævner han engang, hvor Fin- likket, så ligner det mere radikal støtte til støj fra knasende kager, overbevisende gaards gymnastiklærer, efter at have hørt ansministeriets embedsmænd ud fra egne Thorning frem for Fogh. Spørgsmålet er så, sælgere og løbende fadølshaner ude, for i navnet på den daværende Generalsekretær, beregninger betegnede et radikalt finanslovs- om den nye radikale kurs vil resultere i, at stedet at høre Morten Østergaards historie Boutros Boutros-Ghali, fra da af kaldte den forslag som uansvarligt: ”Jeg vidste dog, at Morten Østergaard følger i Auken og Haard- om statskundskab i praksis og ikke mindst unge FN-drømmer for Morten ’Morten’ det var en forkert påstand, og samtidig kend- ers fodspor som den næste minister fra sit liv i toppen af dansk politiks centrum. Østergaard. te jeg til det politiske pres, regeringen læg- IFSK?

36 37 Brug din stemme godt

En stemme på Troels Lund Poulsen ������������� ������������� ������������� ������������� - politisk ordfører for Venstre - er en stemme på ung indflydelse: ��� ��� ��� ��� Hænder og hoveder til alle opgaver Fuld integration af alle med indvandrerbaggrund God og fleksibel offentlig service Styrket indsats mod klimaforandringer

Vælg Troels Lund Poulsen

       Yngste kandidat for Venstre

i Østjyllands Storkreds 

 Se mere på www.lundpoulsen.dk



 

Alle vælgere i Hedensted, Horsens, Skanderborg, Odder, Århus, Samsø, Favrskov, Randers,

 Syddjurs og Norddjurs kommuner kan stemme personligt på Troels Lund Poulsen 

� �� www.lundpoulsen.dk  ��� ��� ���������������������������� ���������������������������� ������� ���������������������������� ����������������������������

Kandestøberen 170x240.indd 1 30/10/07 10:40:40 Kandestøberen 2007 Christian Thulesen Dahl Christian Thulesen Dahl var som taget ud af en Nat på Borgen! Bond film. Det er ifølge kandens ekspert i psykologi, ganske sik- Kanden på ekskursion kert, at han ofte står Af Allan Birkmose, Anders Ziegler Kusk, foran spejlet og siger; Lasse Laustsen, ”my name is Dahl, og Sune Stenum-Jensen Kring Thulesen Dahl!”. Da det Kristen Touborg imidlertid ikke var ’Chris- Kandens dækning af ”Borgen” under kulturnatten i København er så småt gået hen og Hos SF var der blæst til kamp imod den siddende reger- tiansborg Royal’ der var blevet en institutionaliseret begivenhed a la Dronningens nytårstale. Som kandens tro- ing. Således blev vi klar over, at Touborg ofte befandt temaet, måtte vi i denne faste, og store, læserskare selvfølgelig er klar over, er det således tredje gang, at turen sig i denne positur, når der i Folketingssalen skulle omgang afstå fra at give går forbi, eller rettere sagt igennem, magtens, i Dansk sammenhæng, ypperste koncen- stilles kritiske spørgsmål til statsministeren. Men på ham topkarakter. trationspunkt (det var jo f.eks. herfra, at beslutningen om at sende Sælen – Danmarks trods af det uden tvivl akkurate sigte, er det bare ikke Karakter: 10 ubetinget farligste, og eneste!, u-båd – til golfen under Irakkrigen, blev truffet). vildt farligt at være iklædt en rød skjorte, når man skal vælte en regering. Truckkæden i bukserne trak i øvrigt ikke op! Kristian Jensen Vanen tro er det imidlertid ikke politiske ligegyldigheder, f.eks. i form af et kommende valg, der Karakter: 9 er interessant for undertegnede skribenter, men derimod på hvilken måde Danmarks spidser Sidste års 13-tal, folketingets absolut mest fotogene tager sig ud i den velkendte og modedikterende Charlies Angels positur, der i øvrigt ifølge un- og velklædte storcharmør Kristian Jensen, var som avngivne kilder, i stor stil praktiseres blandt Folketingets medlemmer uafhængigt af Kandens altid i topform, da Kanden lagde vejen forbi Venstres tilstedeværelse. Øvelse gør jo som bekendt mester! partilokale. Således udbrød skatteministeren som For en god ordens skyld vil vi som følge af valgudskrivelsen advare om, at kandens karaktergivn- det første, ”Charlies Angels - jeg har ventet på jer”, ing af politikernes fotogenheds-formåen med stor sandsynlighed vil medføre, at læserens stem- samtidigt med at han med tydelig rutine foldede meafgivelse d. 13/11 sættes andetsteds end beregnet. En magt vi som kandens skribenter anerk- hænderne i en form, der ville være en Dessert Eagle ender og accepterer at være i besiddelse af. Det er nu en gang vores lod som socialiserende (Israelsk superpistol) værdig! Hele tre forskellige trendsættere. Vi vil dog henlede opmærksomheden på det faktum, at Kanden som apolitisk blad portrætter blev det til, inden Kandens udsendte med ved karakterbedømmelsen ikke tager højde for politisk orientering, hvorfor vi ikke kan klandres eskorte måtte forlade borgen som følge af en epi- for efterfølgende bivirkninger som følge af regeringssammensætningen, og den deraf førte poli- sode med et lyssværd og en masse karameller… tik! Med denne orientering begiver vi os videre til artiklens egentlige formål – at give læseren Karakter: 11 mulighed for at vælge, hvor stemmen skal placeres ved det kommende valg.

Pia Kjærsgaard Lars Barfoed Danmarks ukronede dronning var svær at overtale, Som det også var tilfældet sidste år, var hvilket måske til dels skyldtes Lasses partisantørklæde, Lars Barfoed bare klar til at være Charlies der formentligt ikke er en beklædningsgenstand hos Angel. Der er ingen tvivl om, at manden den typiske DF’er. Med slet skjult mistro indvilgede Pia kan lide at have våben i hånden, men det er imidlertid i at lade os trænge igennem ringen af PET’ere, med Lars som det er med De konservative. hvorefter vi på typisk dansk facon gav håndtryk – noget Lille og ufarlig! der lettede stemningen en del. Desværre var Pia ikke Karakter: 8 udstyret med det sædvanlige kæmpekors om halsen, Line Barfod hvilket trak en smule ned under bedømmelsen. Karakter: 10 Line Barfods potentiale som dødbringende Charlies Angel må siges at være markant Helge Adam Møller lav. På trods af to års erfaring i ’gamet’ er ”Det er en potentielt farlig situation,” råbte den tidligere der ikke meget frygtindgydende over hen- jægersoldat, da vi uden at advare viste ham, hvorledes des pistolføring, der på kapitulerende vis hænderne skulle formes som en sigtende pistol. Et ligeså godt kunne have været i følgeskab splitsekund efter undveg Sune med nød og næppe en med sætningen ”hey, vi fra Enhedslisten tribbel slag combo fra manden, der om muligt er sejere synes lige pludselig ikke længere, at reli- end B.S. Christiansen. Kunne man forestille sig en tv-serie gion er opium for folket”. Hvor var As- a la ’Bubber og B.S. i Afrika’, med titlen ’Barfod og H. A. i maar?? Folketinget’? Kun det nu hedengangne 13-tal er stort Karakter: 7 40 nok! 41 Karakter: 13 Kandestøberen 2007 Årets familiespil – idehistorie for begyndere

Klumme Maren Bach Grønbæk [email protected]

Som ny studerende på IFSK kan man opleve at afstanden til familien vokser. Dette sker ikke bare, fordi man fysisk er flyttet hjemmefra, men også fordi man mentalt bevæger sig ind i en anden verden. Man får ny viden og bruger begreber som tidligere blot var svære fremmedord. Selv om ET ANDERLEDES VALG det er nyttigt at lære de rigtige fagtermer, er der dog også en værdi i at kunne kommunikere med almindelige mennesker. Derfor introducerer Plan B ”Idehistorie for begyndere.” Dette spil kan man spille sammen med sin familie, når man er hjemme på besøg. I starten kan bruge det som normalt memory, men under- vejs kan man begynde at fortælle om personer og begreber. Derved får man trænet sin egen viden og ens familie kan få et billede af, hvad man laver.

Litteraturvidenskab, biologi, statskundskab, økonomi eller noget helt femte. Alle uddannelser kan bruges, hvis blot du har drive, lederevner og er dygtig til det, du laver. Fra første dag kommer du til at arbejde med topledelsen i verdens største og mest spændende virksomheder. Dine kolleger er unge, blandt de bedste inden for deres felt, og trives med et højt tempo og internationale udfordringer.

Tag et anderledes valg og bliv managementkonsulent hos McKinsey.

Hør mere om det optimale springbræt til en karriere i det private erhvervsliv, når vi den 6. december besøger Aarhus Universitet. Tilmelding til arrangementet foregår på www.oekonomiskforening.dk, og der er et begrænset antal pladser.

Idehistoriespillet kan klippes ud og benyttes som memoryspil - man kan evt. selv udvide med flere tænkere. www.mckinsey.dk

42 43 Kandestøberen 2007 Terrorhjørnet med terrxxxxx Men samtidige europæiske kilder rapporterer om noget, der kan tolkes som assassinerne Terrorklumme Ordet “assassin” menes både at kunne stamme led af fæ-nomenet bedre kendt som ”at få af [email protected] fra hash og Al-Hassan. - klummeskribenten er fråderen på”. En europæisk udsending tilbag- anonymiseret grundet erapporterede i 1175: ”de spiser svinekød voldsomme trusler men dets helt præcise etymologiske baggr- imod muslimernes påbud”. Forklaringens und er der ikke enighed om. Endnu en defini- styrkes af følgende historie om assas-sin- tionsduel tænker du, kære læser. Jep! Tilmed Vores rejse igennem terrorismens derfor starten på assassinernes terrorvirk- ernes rekrutteringsmetode. De bortførte en sjovere en af slagsen. skræmmende og forunderlige verden somhed med Hassan Al-Sabbâh som leder. store og stærke mænd, som blev røget godt skæv så de faldt i søvn. Derefter førte man stopper denne gang ved det andet tilfæl- Der er to plausible forklaringer på ordet as- Al-Sabbâh, hvis idolplakat sandsynligvis ham ind i en overdådig have fyldt med vin og de af terrorisme efter den tidlige jødiske sassin: Hashhovedet eller Hassans drenge. hang på unge Bin Ladens teenageværelse, var jomfruer, hvor sidst-nævnte kærligt tog sig terrorisme. Assassinerne udmærker sig Tager vi sidst-nævnte først, så er påstanden, selvsagt frygtet i Mellemøsten, men selv til af rekrutten. Når hele forestillingen var over- at lederen Hassan Al-Sabbâh formodentlig ved at være det første tilfælde af mus- Europa nåede hans rygte som en brutal bjer- stået og rekrutten igen var ædru, overbeviste blev kaldt Al-Hassan, hvilket i europæiske limsk terrorisme og genstand for utrolig ghersker. Med udgangspunkt i Alamut-fæst- man vedkommende om, at han havde været i øren er blevet til assassin. Argumentet er, at paradis i en kort stund. Såfremt de stak-kels spændende teori, hvoraf hash spiller en ningen, i de bjergrige områder nord for Te- assassin fonetisk er tættere på Al-Hassan heran og en række andre bjergfæstninger, rekrutter ønskede mere af den søde vin og besynderlig vigtig rolle. end på hashish (hash på arabisk), der ifølge spredte assassinerne skræk og rædsel i store jomfruerne, var løsningen enkel: Martyrdøden den anden fløj i denne vigtige etymologiske dele af Mellemøsten. Men i mod-sætning til er indgangsbilletten til paradis med de 72 De engelskkyndige ved måske, at assassin er debat gemmer forklaringen. Det er sådan, at de tidlige jødiske terrorister, så blev assass- skønne jomfruer – hvis man altså er til sådan det engelske ord for en lejemorder – mere assassinerne skulle være glade for stærk to- inerne altid fanget, når de udførte deres ter- nogle. om etymo-logien bag ordet nedenunder. As- bak. Inden aktionerne skulle de ryge sig roraktioner i form af knivdrab ved offentlige sassinerne kan dog ikke reduceres til blot at skæve, hvilket skulle være hemmeligheden fora som til fredagsbøn og andre helligdage. Uanset om det er den ene eller anden forklar- være lejemordere. Le-jemordere yder blot en bag deres villighed til mar-tyrdøden. Forklar- Dette var en bevidst strategi, da martyrdom- ing, der er den rigtige, så skabte Hassan Al- tjeneste der købes, mens assassinerne havde ingen har nogle huller og bærer præg af at men dels blev dyrket af assassinerne af mere Sabbâh altså verdens første statsdannelse, et politisk projekt. være udviklet af nørder, der aldrig blev invit- eller mindre ædle grunde(se nedenunder) hvor raison d’etre var at sprede terror. Fra en eret til de rigtig sjove fester i gymnasiet. In- række borge spredt i Mellemøsten blev shiit- Religiøst tilhørte assassinerne den shia- gen, der er så skæv, orker at bevæge sig læn- ter, sunnier og kristne myrdet af mere eller muslimske sekt ismaillitter, der kendetegnes gere end til den nærmeste falafelmand, og mindre skæve martyrer indtil Mongolerne ved kun at an-erkende de første seks af tolv slet ikke tværs over ørkenen på en kamel for gjorde deres indtog i Mellemøsten i slutnin- imamer. Mellemøsten og Islam er nu engang at dolke en eller an-den vantro. gen af 1200-tallet. I næste klumme vil vi rette Mellemøsten og Islam, og også dengang gik vores terrorlup mod hinduistisk terrorisme. sådan noget ikke stille for sig. I starten af det første årtusind var den arabiske verden ind- Terrorquizzen: Det rigtige svar på den sidste quiz var Udenrigsministeriet. Mohammed Atta delt i to. I Bagdad sad de sunni muslimske er ansat som receptionist på den danske ambassade i Saudi Arabien. Den mest kreative forklar- abbasider og i Cairo de shiitiske fatimider. ing for denne ansættelse kom fra Rasmus Juul. ”Udenrigsministeriet har tydeligvis fulgt med Med døden af fatimide-kaliffen (øverste re- den seneste udvikling inden for new public management, siden de har ansat en ekspert i løst ligiøse leder) al-Mustansir i 1094 startede en organiserede net-værk. Det tyder på, at Udenrigsministeriet er i gang med at omstrukturere bitter arve-strid. Indtil da havde ismaillit- deres organiserings-form.” terne været på fatimidernes side, men da de Denne udgaves terrorquiz: Hvor mange kilo kunstgødning må jeres helt egen terrorguide ifølge ikke mente at arvtageren var den rette start- PET købe, før jeg risikerer aflytning og overvågning? ede de en modstandskamp imod Cairo, der Alamut-fæstningen nord for Teheran ud-gjorde ikke blot var politisk, men også religi-øs. udgangspunktet for assassinerne. Sjovt link Altså udviklede en gruppe ismailliter under En selvmordsterrorist bekendelse: “Achmed – the dead terrorist” på www.youtube.com/ Hassan Al-Sabbâh sig til terrorister, hvor de watch?v=MugQDD2FcKQ fra de-res borger i bjergene førte en kamp på Hashhoveder eller Hassans drenge? to fronter imod sunni-kalifatet i Bagdad og Det pudsige ved ordet assassin er, at forsk- Læs mere om assassinerne i shia-kalifatet i Cairo. Året 1094 markerer ere er enige om, at ordet stammer fra Mel- Lewis, Bernard (1967), The Assassins, London: Weidenfeld & Nicholson lemøsten og blev introduceret af korsfarerne, Rapoport, David C. “Fear and Trembling: Terrorism in Three Religious Traditions,” American Po- litical Science Review, 78, No. 3, 1984, 655-77.

44 45 Kandestøberen 2007

Bibliografisk Nyt v/Jørgen Elklit & Birgit Kanstrup

......

Bačlija, I., & Johannsen, L. (2007). Komo Zaupamo?: Recipročnost zaupanja med političnimi eli- tami in državljani v Sloveniji in izbranih srednjeevropskih državah. Teorija in Praksa, XLIV(1-2), Midt i en klunketid! 103-121.

...... Politologisk Bogformidling Maria Heickendorff Jakobsen, M. L. (2007). Many Goals - One Performance Measure!: An assessment of the impact of -på foreningens vegne DRG and activity based financial management on efficiency and quality in the Scandinavian health [email protected] care systems. I Permanent Study Group on Public Sector Financial Management. (s. 1-24). Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. I et nummer af Kandestøberen, som unægte- Det kan derfor virke helt befriende at kon- lig kommer til at handle om jul, er det statere, at Politologisk Bogformidling stadig ...... naturligvis oplagt for PB at hoppe med på er et non-profit foretagende, som har til Odgaard, L. (2007). The Balance of Power in Asia-Pacific Security: U.S.-China Policies on Regional slæden og fortælle noget om vores julebar til formål at holde priserne nede for de studer- Order. The Korean Journal of Defense Analysis, 19(1), 29-46. IFSK’s legendariske juledag den 5. december, endes skyld - til trods for at tidsånden umid- ...... berette om den kombinerede hyttetur/jule- delbart kræver et ”sexy” image og en marked- frokost den 30. november eller informere om sorienteret strategi. Odgaard, L. (2007). China: Security Cooperation with Reservations. I: Global Security Governance: det store bogudsalg den. 7. december fra kl. Competing Perceptions of Security in the 21st Century. (s. 199-218). London: Routledge. 9-15. I PB befinder man sig således et sted, hvor ...... titlen på bogen ”Midt i en klunketid” stadig Odgaard, L. (2007). China’s Premature Rise to Great Power. Audit of the Conventional Wisdom, Imidlertid har der længe lydt en sagte hvisken henviser til en indretningsmæssig detalje, og 07-07,1-3. i krogene; PB’s faste side i Kandestøberen er hvor kaffen bliver skænket uden så meget lidt for informativ, ja nærmest støvet og næs- pjat. Umoderne? Måske, men så ved du i det ...... ten kedelig. Nu er vi jo en bogformidling – mindste, at semesterhylden stadig vender Odgaard, L. (2007). National Threat Perception: Survey Results from China. U.K.: GARNET Working endog en politologisk én af slagsen. Det lig- mod mokka! Paper No. 18.3, GARNET Project JERP 5.3.2.. ger derfor også i kortene, at det nok ville være en hård opgave at ”brande” PB, som en ...... exceptionel up-beat, fresh og fremme-i- Odgaard, L. (2007, Feb.). Chinese foreign policy in Northeast Asia: Taiwan, Japan, Korea. Paper skoene-forening. Men når Herning-firmaet fremlagt ved International Studies Association (ISA) 48th Annual Convention, Chicago, USA. JBS (mere eller mindre succesfuldt) gør ...... forsøget på at connecte med de urbane trendsetting youngsters gennem en kam- Petersen, M. B. (2007, 24-10-2007). Evolution. Vores holdninger blæser i vinden. Politiken. pagne, hvis grundlæggende præmis er ...... afklædte kvinder kun iført boksershorts i tvivlsomt design, så kan PB vel også være Serritzlew, S., & Mortensen, P. B. (2007). Medierne set fra rådhuset I: Nye kommunalvalg?: Konti- med på beatet! nuitet og forandring ved valget i 2005. (s. 191-204). Odense: Syddansk Universitetsforlag...... Man kunne tænke sig et scenario, hvor den Skaaning, S. E. (2007, Oct.). From Each According to His Need, To Each According to His Ability: berømte PB-kaffe blev præsenteret, som en An Exploration into the Causes of Post-Communist Corruption. Paper fremlagt ved Die Leistungs- customized (der er valgfri sukker og fähigkeit von Demokratien: DVPW AK Demokratieforschung, Lüneburg, Tyskland. mælkepulver) trendkaffe, håndlavet på old- school kaffemaskine med det formål at skabe ...... et wake-up frontal angreb på de unge og Togeby, L. (2007). Integration og social kapital I: Social kapital som teori og praksis. (s. 141-166). moderne statskundskabsstuderende med Fredriksberg: Forlaget Samfundslitteratur. max street appeal. Om dette ville penetrere vores målgruppe, udvide ”brand”-kendskabet til PB og ikke mindst skabe positiv omtale af foreningen, er nok usikkert. Vi ses i PB og på pol-bog.dk.

46 47 Kandestøberen 2007 Personalia Redaktionelt

Thomas Pedersen er bevilget orlov uden løn fra sin ansættelse som lektor for perioden 1. septem- ber 2007 – 31. august 2008.

Michael Bang Petersen er ansat som adjunkt for perioden 1. september 2007 – 31. august 2010.

Line Thomsen har opsagt sin stilling ved Studienævnet pr. 1. december 2007.

Nye specialer

Jürgensen, Larissa D., De asiatiske-europæiske møder (ASEAM) og dette forums betydning for de politiske relationer mellem EU og Asien: Et ny-institutionalistisk perspektiv.

Schriver, Jesper Bach, Taxameterstyring på de danske grundskoler. En analyse af de teoretiske argumenter for anvendelsen af taxameterstyring, problemet med manglende troværdighed og de budgetmæssige effekter af forskellige grader af troværdighed.

Studenterredaktionen bestående af: Kristian Brårud Larsen, Johan Langlet, Jeppe Thvilum, Orhan Gökcen, Mette Grønvald Nielsen, Lasse Lausten, Elisabeth Steiner, Peter Fisker, Søren Konnerup, Anne P. Knudsen, Line Bækgaard, Husk at afgive stemme til årets Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Jonas Toxvig, Sebastian Frandsen, Julian Sejr, Steffen Juul underviser og årets forsker sen- Krahn Fraværende på dagen: Rasmus Præst, Morten Andersen, Amit Sharma, Bjarke B. Petersen, Louise est mandag den 26.november kl. Jørgensen, Anders Ziegler Kusk, Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, Dorthe B. Mikkelsen, Anne Harre

20.00. KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00. E-mail: [email protected] eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN er tillige tilgængelig på internettet på adresse: www.ps.au.dk/kanden Næste Deadline: Ultimo oktober 2007. Send din nominering til: [email protected]

>> i fællesredaktionen

Rasmus Brun Pedersen Lars Thorup Larsen

Birgit KanstrupBirgit

Gitte Sommer Harrits

48 49 Kandestøberen 2007

Kalenderen Tirsdag den 13. november:

FOLKETINGSVALG Vi går ud fra at instituttet ligger tyst Fredag den 23. november hen på denne dag, hvor hele mand- skabet sandsynligvis trækker I de blå Onsdag d. 5. december 19. - 22. november: arbejdsbukser og kommenterer val- TIMBUKTU gdagens fremskriden. Valg på AU Juledag med revy på Svenskerhiphop til op over begge Valg til de styrende or- Sted: din lokale valgurne. IFSK ører. Det bliver BOMBEN! ganer på AU. Man stem- 20.00 på Voxhall mer på www.au.dk/valg. Vi klæder instituttet ud Her kan du også finde fra top til tå, og alle såv- stemmesedlerne el foreninger som in- struktorer leger med, når dine velkendte kon- torer leger bar for en eftermiddag. Oplev blandt andet kandens S ø n d a g “medieluderbar” og bliv d. 2. december opvartet af din instruk- tor. Årets revy går I Første søndag i advent luften hele to gange, og – husk at tænde et lys I Onsdag den 14. november ud på natten kan du sik- adventskransen. kert ikke komme ude- Fredag den 16. nom en lille brandert I november ErhvervsPhD - Inspirationsmøde selskab med kantinen for virksomheder og forhistorisk.

Electronica Hør om mulighederne for at an- sætte en ErhvervsPhD forsker. Så er der nyt til alle Måske møder du din kommende electronica fans. Af- forsker? tenens program I pAKHUSET er spæk- 14.00 i Aulaen, Handelshøjsko- ket med computer- len. musik lavet på Com- modore 64 eller Fredag den Amiga. Zvook Mesc- alin, The Artificial 16. november Limbs og Snake & Jet’s Amazing Bullet Onsdag den 14. november Fredagsbar band er blandt navnene Etnografisk fredagsbar 21:00, pAKHUSET Spanking New Music Tour: – ja, de kan også, de etnografer. Stik dog Spleen United (DK) Beta S næsen forbi! 3RD Tsunami Agency & MTV Præsenterer : Spleen United (DK) Beta Satan Etnografisk institut kl (DK) + Special Guest Kærlige musikalske klaps i vente, når tre danske rock- 13 elektroniske hybridbands tager på mini-tour i det danske. 20.00 på Train 50 51