Søren Espersen): Se Af Fastfrysningen Af Niveauet for Ngo-Bistan- Hr
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
(249) Onsdag den 27. februar 2008 (B 25) 1985 deltidsbeskæftigede med supplerende dagpen- Det næste punkt på dagsordenen er: ge. 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25: Kl. 16:48 Forslag til folketingsbeslutning om ophævel- Anden næstformand (Søren Espersen): se af fastfrysningen af niveauet for ngo-bistan- Hr. Thomas Adelskov. den. Kl. 16:48 Af Jeppe Kofod (S) m.fl. Thomas Adelskov (S): (Fremsættelse 12.12.2007). Det kan jeg sådan set godt et eller andet sted være enig i. Det var så bare heller ikke det, jeg Kl. 16:50 spurgte om. Jeg foreslog ikke, at det skulle være Forhandling for dem, der havde frigørelsesattester, at man la- vede den forskel, som ministeren taler om. Jeg Anden næstformand (Søren Espersen): taler om alle arbejdsgivere, der har en medarbej- Forhandlingen er åbnet. der ansat, som skal have supplerende dagpenge. Ministeren for udviklingsbistand. Efter 1 måned eller efter den første dag eller ef- Kl. 16:50 ter 3 måneder - det var måske rimeligt, at man Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tør- sagde, det skulle være efter 3 måneder - skal alle næs): arbejdsgivere, der har en medarbejder eller flere Jeg vil gerne på regeringens vegne starte med at medarbejdere, der skal have supplerende dag- opfordre Folketinget til at afvise det fremsatte penge, pr. medarbejder betale en afgift på 1.000 beslutningsforslag. Det er imidlertid vigtigt kr., 1.500 kr. eller 2.000 kr., hvis regeringen synes samtidig at understrege, at grundlaget for afvis- det er i orden, for så ville arbejdsgiveren skulle ningen ikke er mangel på forståelse for flere af tage stilling til, om man helst vil betale en afgift forslagsstillernes synspunkter. Det er ingenlun- eller fuld løn til medarbejderen. de tilfældet. På den måde fik vi måske egentlig fat på de Regeringen er således enig i, at de danske der virksomheder, som jeg er enig med beskæfti- ngo'er er vigtige partnere, når det gælder kon- gelsesministeren i at vi ikke kan have udnytter takten til og samarbejdet med civilsamfundets vores dagpengesystem. Men vi undgik så også organisationer i udviklingslandene. Det skal der at ramme de mange, der er fuldstændig afhæn- ikke herske nogen tvivl om. Regeringen er sam- gige af det supplerende dagpengesystem. tidig enig i behovet for at støtte udviklingen af Kl. 16:49 et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i udvik- Anden næstformand (Søren Espersen): lingslandene. Erfaringen viser, at de mange sto- Ministeren. re udfordringer, som vi står over for i udvik- Kl. 16:49 lingsarbejdet, kun kan tackles gennem et frugt- Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frede- bart samarbejde mellem stat, civilsamfund og riksen): også erhvervslivet, hvor det er relevant. Udvik- Man kan også indvende imod en afgift, at det, at lingen af et levende og mangfoldigt civilsam- vi indfører en afgift, ligesom blåstempler, at man fund i udviklingslandene er efter min bedste så nu som arbejdsgiver har ret til at benytte sig overbevisning derfor en væsentlig forudsætning af supplerende dagpenge. Ved at man indfører for langsigtet fattigdomsbekæmpelse og demo- en betalingsordning, kan man sige: O.k., så be- kratiudvikling. høver jeg ikke at indrette arbejdet på en anden Regeringen er derimod ikke enig i, at ngo-bi- måde, for nu har jeg betalt for det. Jeg vil gerne standen i dag udgør en mindre del af den bilate- det til livs, at der i nogle tilfælde er en uheldig rale bistand i forhold til niveauet i 2001. Det er alliance mellem arbejdsgiver og lønmodtager den ikke af den simple grund, at det ganske en- om, at det er a-kassen, der betaler gildet. kelt ikke er rigtigt. Som det fremgår af mit svar Kl. 16:49 til Udenrigsudvalget på spørgsmål 36 af 31. de- Anden næstformand (Søren Espersen): cember 2007, så udgjorde ngo-bistanden ca. 10 Der er ikke flere spørgsmål? Nej. Så er spørgs- pet., helt præcist 10,4 pet., af den bilaterale bi- målet sluttet, og hermed er spørgetiden afslut- stand i 2001. 12006 var den en anelse højere, tet. nemlig ca. 11 pct., helt nøjagtig 11,1 pct. På det finanslovforslag for 2008, som regeringen netop har fremsat, afsættes der set i forhold til finans- 1986 Onsdag den 27. februar 2008 (B 25) loven for 2007 yderligere 50 mio. kr. direkte til målsætninger. Jeg er således heller ikke enig bistand gennem de danske ngo'er. med forslagsstillerne i, at det eneste sagliggø- Det er ikke noget, vi gør, fordi vi har en opfat- rende er, at der pr. automatik kanaliseres en telse af, at ngo-bevillingen partout skal vokse større andel af bistanden gennem de danske med samme hastighed som den samlede udvik- ngo'er. Dette spørgsmål kan som sagt ikke ses lingsbistand. Regeringen ønsker ikke på forhånd isoleret, men skal ses i nøje sammenhæng med, at lægge sig fast på, at bevillingerne til og gen- hvad vi vil opnå i forhold til strategien, og der- nem de danske ngo'er skal følge en bestemt stig- med også, hvilke andre instrumenter der er til ningstakt, uanset om denne er større, mindre el- rådighed i forhold til at styrke civilsamfundet i ler den samme, som stigningen i den samlede vores samarbejdslande. Vi skal derfor også have udviklingsbistand. Der skal ikke være nogen den opdaterede strategi på plads, hvilket sker i automatik i bevillingerne til en bestemt type af løbet af foråret, inden vi går ind i yderligere bistand, for det ville stå i vejen for regeringens overvejelser om eventuelt at kanalisere flere udtrykte målsætning om kontinuerligt at arbej- midler gennem danske organisationer. de for, at den danske udviklingsbistand er så ef- Kl. 16:55 fektiv som overhovedet muligt. Lad mig i øvrigt benytte lejligheden til at Den danske støtte til civilsamfundet i udvik- knytte nogle bemærkninger til de to problem- lingslandene tager afsæt i den såkaldte civilsam- stillinger, som forslagsstillerne særlig fremhæ- fundsstrategi, der blev fremlagt i Folketinget i ver. oktober 2000, sammen med den samlede strategi Jeg er enig i, at vi skal finde måder at styrke for dansk udviklingspolitik, »Partnerskab 2000«. den danske indsats i skrøbelige stater eller skrø- Som det er flere bekendt, så pågår der i øjeblik- belige situationer som f.eks. den krise, vi i øje- ket en omfattende opdatering af denne strategi, blikket oplever i Kenya. Regeringen er i gang hvor de problemstillinger, som rejses af forslags- med at udarbejde et sæt principper for den dan- stillerne til beslutningsforslaget, også indgår. ske indsats, og de vil også komme ind på ci- Opdateringen foregår bl.a. i tæt dialog med de vilsamfundets rolle i demokratiserings- og stabi- danske ngo'er, som i høj grad har bidraget med liseringsprocesser. Et levende og effektivt ci- konstruktive og meget kvalificerede bidrag til vilsamfund er en forudsætning for effektive og processen, hvilket også kom til udtryk på ngo- demokratiske stater, der kan dække befolknin- træffet, som blev holdt i Udenrigsministeriet gens behov for serviceydelser, udvikling og sik- den 19. januar, hvor også flere medlemmer af kerhed. Folketinget deltog aktivt i drøftelserne. Det vil For samarbejdet med de danske ngo'er gæl- jeg i øvrigt gerne benytte lejligheden til at takke der, at det er mit mål, at den opdaterede ci- for. vilsamfundsstrategi skal bidrage til at skabe Fokus i strategien er og skal også være ci- bedre vilkår for at gennemføre aktiviteter i net- vilsamfundet i udviklingslandene. Det er samti- op skrøbelige situationer. Fleksibilitet og ny- dig en global strategi, som bredt finder anven- tænkning er nøgleord, når det gælder de danske delse i dansk udviklingspolitik. Det gælder i for- organisationers involvering. Jeg er enig med for- hold til den bistand, som vi giver direkte, og den slagsstillerne i, at de danske organisationer kan bistand, der kanaliseres gennem de danske or- spille en rolle, ikke alene med hensyn til at dæk- ganisationer. Vi skal derfor også løbende vurde- ke den lange række af basale behov i sådanne si- re, hvorledes vi mest effektivt bidrager til at op- tuationer, men også i forhold til træning i f.eks. fylde strategiens målsætninger. For de danske medborgerskab, menneskerettigheder og demo- organisationer gælder det således, at de til sta- kratiforståelse i et ofte meget svagt civilsam- dighed må tydeliggøre og videreudvikle deres fund. Vi skal i sådanne situationer forstå at ud- roller og forventet bidrag til civilsamfundet i ud- nytte ngo'ernes komparative fordele bedst mu- viklingslandene. Det må tydeliggøres, hvordan ligt. Det er udfordringen, som vi står over for. organisationerne tilfører bistandsarbejdet værdi, Den anden problemstilling, som forslagsstil- skaber resultater og styrker det lokale ejerskab. lerne fremhæver, vedrører harmoniserings- Det giver derfor efter min opfattelse ikke me- spørgsmålet, som den bl.a. kommer til udtryk i ning bare ukritisk at kanalisere flere midler gen- Pariserklæringen. Jeg er enig i, at vi fra dansk nem de danske organisationer. Niveauet for dis- side skal bidrage til, at civilsamfundet i udvik- se organisationers deltagelse skal ses i nøje sam- lingslandene inddrages og får en reel stemme i menhæng med strategien og de heri opstillede udviklingen af nationale planer. Vi skal sikre, at Onsdag den 27. februar 2008 (B 25) 1987 nationale udviklingsplaner udspringer af en de- ske effektive ngo'er frem for de store multilate- mokratisk proces, hvor borgere gennem civil- rale organisationer. Men uanset om det er dan- samfundet ikke blot orienteres, men også har ske ngo'er eller multilaterale organisationer, skal reel mulighed for at påvirke de forudgående po- pengene fordeles ud fra et princip om, at de skal litiske processer og politiske forhandlinger. Vi følge effektiviteten. Vi skal have mest mulig bi- arbejder derfor fra dansk side også på sammen stand for pengene, og vi skal have bistand, der med andre donorer, at civilsamfundet både i passer ind i de prioriteter, som regeringen og vore egne lande og i udviklingslandene inddra- Folketinget er blevet enige om.