Nu NORDEN

Nr. 1 ● januar 2006 Opgaverne i Nordisk Råd står i kø i 2006 REJS! i Norden MF Ole Stavad (S), der ved års- skiftet overtog præsidentskabet 28 sider til at tage ud – for Nordisk Råd, forudser et rejsetilbud for enhver pris arbejdsrigt år med mange politiske muligheder for at nå nye resultater, bl.a. i projekt "Det grænseløse Norden", siger præsidenten ved årsskiftet. Se side 3

Formandskabets resultater 2005 i ministerrådet Struktur- og strategi-forandringer på flere områder blev gennemført i 2006, da Dan- mark var formand for Nordisk Ministerråd. Se side 7

JAZZ i Norden

Har forestillingen om naturen som en del af det nordiske udtryk og- så gyldighed for nordisk ? Lone Døssing ser på spørgsmålet og cite- rer en amerikansk jazz- musiker for at sige, at N. H. Ø. P. "alle musikere sender lyde ud, men I nordboer venter på at høre ekkoet komme tilbage". Se side 4 Islændinge bortført!

Slavehandelen er et af de Over Øresund for at redde svensk filmserie grummeste kapitler i his- torien. I godt 300 år var Den danske filminstruktør Jorn Faurschou blev kaldt salget af slaver fra Euro- til Sverige for at bjerge Skandinaviens største filmse- pa til Nordamerika en rie nogenside i land. Det gav ham et lærerigt indblik i vigtig indtægtskilde for svenske skuespilleres arbejdsmåde i forhold til dan- slavehandlere i Afrika og ske. Danske skuespillere er meget mere frie, og det en skamplet i vor kulturs historie. Slave- kan blive for meget af det gode, siger han. Se side 8. handlerne førte med vold mennesker bort til ukendte skæbner. Læs også anmeldelsen af den nye spillefilm om Lille Eero, et af de 70.000 finske krigsbørn i Sverige, Terje Tveito fortæller herom. Se side 12. instrueret af svenskeren Klaus Härö. Se side 4. I

N

D nu NORDEN Hvad sker der egentlig

H på Frederiks Bastion? UDGIVER: Foreningen NORDEN Malmøgade 3 Vil du modtage oplysninger på e-post 2100 København Ø O om kulturaktiviteterne på Frederiks Bas- Tlf. 3542 6325 | Fax 3542 8088 tion? Så send os venligst din e-post- [email protected] adresse til [email protected] – så www.foreningen-norden.dk L vil du jævnligt blive opdateret om seneste nyt! ANSVARSH. REDAKTØR D Aktiviteterne på Frederiks Bastion gen- Ole Oxholm nemføres som led i projektet Norden i [email protected] Fokus, der finansieres af Nordisk Minis- terråd. Projektet præsenterer nordisk DESIGN & LAYOUT kunst, kultur og samfundsdebat i de nor- Nikolaj Arenbrandt diske hovedstæder. [email protected] Vel mødt på Frederiks Bastion – Nordisk TRYK Kulturcenter på Christianshavns Vold, A/S Dagbladet Politiken Tryk Refshalevej 80, 1432 København K.

OPLAG 17.000 REJS I NORDEN

ISSN-NUMMER 2006 0901-4950 REJS! i NORDEN

Foreningernes rejsetilbud 2006 ESTLAND FINLAN D FÆRØERN E NORDEN Nu udkommer i marts, juni, 28 sider midt i bladet – lige til at tage ud GRØNLAND ISLAN D LETLAN D oktober og december. LITAUEN NORGE POLEN RUSLAND SVERIGE SYDSLESVIG Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Foreningen NORDENs holdning JANUAR 2006

Indlæg, læserbreve, arrangements- omtale m.v. til NORDEN Nu 4 En nordisk tone i skandinavisk jazz modtages pr. e-post eller på diskette Lone Døssing om nationalt musikalsk traditionsstof med print af teksten vedlagt. Redaktionen forbeholder 7 Det nordiske samarbejde 2005 sig ret til at forkorte indlæg Generalsekretær Per Unckel gør status Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919 8- Over sundet for at redde svensk filmserie har arbejdet for øget Heidi Korsgaard om filminstruktøren Jorn Faurschou samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser 11 Den bedste af (flere) mødre MOTTO: KENDSKAB GIVER VENSKAB Jakob Buhl om en ny spillefilm om en finnedrengs skæbne

Næste udgave af NORDEN Nu 12 Islandske borgere bortført til Algeriet som slaver Slaveriet ramte også Norden. Det fortæller Terje Tveito om Marts 2006 Norden har noget at byde på

mandskabet for Nordisk råd, hvor jeg blev måder skiftet karakter siden murens fald for valgt til præsident for 2006 på sessionen i 15 år siden. Siden da er både Sverige og Reykjavik. Finland blevet medlemmer af EU. Norge og Island er såkaldt EØS-lande, der deltager i Det nordiske samarbejde rummer fortsat store dele af EU-samarbejdet. masser af politiske muligheder. Vi holder fast i det tætte inden-nordiske samarbejde Vi fortsætter det tætte samarbejde med de om kultur, miljø, retspolitik og en lang tre Baltiske lande og samarbejdet med rus- række øvrige traditionelle nordiske samar- serne spiller en stadig større rolle. Alt det bejdsområder. Vi fortsætter også i Nordisk havde været utænkeligt før murens fald. Råd som pådrivende for hele tiden at nå . endnu flere resultater med "Det grænseløse Jeg har en ambition om, at Nordisk Råds Af MF Ole Stavad (S), Norden". Der er faktisk nået rigtig mange årlige session skal gøres til et Nordisk Top præsident for Nordisk Råd 2006 resultatet siden vi satte temaet højt på møde, hvor vi sætter den nordiske dagsor- dagsordenen på jubilæumssessionen i 2002 i den og virkelig bruger de muligheder, som orden som global vinderregion. Sam- Helsingfors. et tæt nordisk samarbejde skaber grundlaget N. arbejdet omkring Østersøen. Nordens for. Allerede i dag viser store internationale rolle og muligheder i hele det arktiske sam- Der er dog fortsat meget der mangler at undersøgelser, at alle fem nordiske lande hø- arbejde, som også omfatter Rusland, USA blive løst. Det gælder både for mennesker, rer til i den internationale topklasse. Vi har og Canada. Vore selvstyrende områder - der bor og arbejder på tværs af vore lande- noget at arbejde videre på. Vi har et fanta- Grønland, Færørene og Åland - ønsker en grænser, men også for at virksomheder let stisk udgangspunkt med de samfundsmodel- mere selvstændig rolle i det nordiske samar- og ubesværet kan fungere på tværs af græn- ler, vi har valgt i Norden, som også klarer bejde. Opgaverne står nærmest i kø, for at serne og være "nordisk virksomheder". sig bedst i en globaliseret verden der stiller blive behandlet. Der er temaer nok at tage enorme krav om fleksibilitet og hurtig om- fat på, da Danmark 1. januar overtog for- Samarbejdet i Nordisk Råd har på mange stilling. Vi har noget at byde på.

Kultur-citat: Noget om kultur, kunst og forvaltning

ven Erik Werner, dansk komponist: "Kul- det. I den ånd startede Julius Bomholt Om Erik Moseholm, se også artiklen side 4. S. tur er det givne, kunst anfægtelse af det kunstlovgivningen og kulturministeriet. givne. Kultur er kollektiv, kunst individuel. Hvor kultur er vaner, er kunst udfordring af Dengang betjente embedsværket kunstnerne. disse vaner, det vil sige uvaner. Hvor kultur Op til i dag har embedsværket fået stadig efterspørger kvalifikation og kompetence, in- større magt i forhold til kunstnerne, for sisterer kunst på livsformer hinsides trivielle "kulturministre forgår, mens embedsværket kompetencer og kvalifikationer. Kunst kan består". kun sanses, ikke forstås eller forklares. Uden sansning ingen indsigt". Begge citater er fra den samme kronik i Jyl- landsposten af Erik Moseholm i anledning Erik Moseholm, dansk kontrabassist og af de nordiske kulturministres beslutning komponist: "Med indsigt kan man opleve om den omlægning af Nordisk Råds kultur- mangfoldighed. Den kan ikke systematise- politik. Det betyder ifølge kronikøren ned- res. Systematisering er kunstens værste læggelse af kunstneriske faggrupper, mere fjende. Kunstnere har visioner. Administra- magt/indflydelse til politikerne og deres em- torer har systemer. Kunstneren formidler bedsmænd på bekostning af kunstnerisk mangfoldighed. Administratoren søger ens- indsigt, og at kunstnerisk kvalitet får mindre retning og centralisering. Hvis kunstnere betydning i vurderingen af projekttilskud skal have bedre vilkår må administrationen etc. undgå bedreviden og underordne sig ind- sigtsfulde fagfolk på kunst- og kulturområ- Maleri af ukendt kunster

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 3 En nordisk tone i skandinavisk jazz

"Alle musikere sender lyde ud, men I nordboer venter på at høre ekkoet komme tilbage"

Af Lone Døssing, cand.mag. i musik

år man tænker på jazz forbindes dette Lars Gullin kansk, og hans musik blev med et nedsæt- N. .normalt med USA, og for sit indre to- Det var dog i høj grad gennem den svenske tende udtryk kaldt for "fäbodsjazz ", hvilket ner der måske billeder og lydstumper frem barytonsaxofonist Lars Gullin (1928 - slet og ret bedst kan oversættes som "bon- af de store amerikanske musik-ikoner som 1976), at forestillingerne omkring en nor- dejazz". Det var med andre ord den ameri- Louis Armstrong, Billie Holiday, Charlie disk tone i jazzen for første gang kom til kanske jazz, der på dette tidspunkt fremstod Parker, John Coltrane og Miles Davis, for udtryk. Lars Gullin arrangerede og kompo- som det eneste ideal og som en repræsen- blot at nævne nogle få. Jazzen har jo sit ud- nerede originale temaer, som gennem deres tant for den mest oprindelige og "autentiske spring i USA og hele den afro-amerikanske stærke melodiøsitet og sangbarhed ofte blev jazz ". Størstedelen af samtidens nordiske musiktradition, men indenfor de sidste par sat i forbindelse med de svenske folkemelo- jazzmusikere var da også mest optagede af årtier har man også kunne høre blandings- dier. Her kan nævnes kompositioner som at spille swing eller bebop. former af jazz og national folkemusik både i Danny's Dream (Lars Gullin Quartet, Europa og i Norden. 1954), Laburnum Vulgare (Lars Gullin En- Jan Johansson semble, 1954) eller Ma (Lars Gullin En- semble, 1956). Den svenske jazzpianist Jan Johansson Sverige som forgangsland (1931 - 1968) var en musiker, der også be- Denne interesse for nationalt musikalsk tra- Specielt Danny's Dream vakte opsigt, da det skæftigede sig med den hjemlige folklore. ditionsstof er ingenlunde ny, men et fæno- var første gang nogen for alvor forsøgte at Mest kendt blev han for sine lyriske for- men, der i stigende grad har kunne høres, blande jazzens tonesprog med en atmosfære tolkninger af de svenske folkemelodier, der og som især har domineret det 19. og 20. af svensk folkemusik. Nummeret modtog bl.a. udmøntede sig i udgivelsen af album- århundredes musikalske landskab. Kaster prisen "Gyllene Skivan" for årets bedste met Jazz på svenska. man et historisk tilbage på Norden og på jazzindspilning i 1954, som var en musikpris Det var især melodierne Visa från Utan- blandingsformen jazz og folkemusik, er det nystiftet af det svenske jazztidsskrift Orkes- myra og Emigrantvisa, der blev populære, især Sverige, der har været toneangivende. ter Journalen. og som med tiden nærmest er blevet opfat- Dette kom bl.a. til udtryk allerede i 1951, tet som identiske med Jan Johanssons musik da den amerikanske jazzsaxofonist Stan og med konceptet jazz og folkemusik. Me- Getz indspillede den svenske folkemelodi lodimaterialet fra pladen er hovedsageligt "Ack Wärmeland Du Sköna " i forbindelse Fäbodsjazz hentet fra folkemusikantologien Svenske med et pladeprojekt med den svenske pia- At blande folkemusik og jazz var et udtryk, Låter, som indeholder folkemusikalsk tradi- nist Bengt Hallberg. Denne indspilning blev som på dette tidspunkt ikke var kendt eller tionsstof, der strækker sig helt tilbage til en forløber for den tendens til at beskæftige anerkendt indenfor jazzen og bestemt ikke 1700-tallet. sig med folkemusikken, som på daværende af musikkritikerne. I 1950'erne blev Lars tidspunkt var under udvikling i Sverige. Gullins musik beskyldt for at være u-ameri-

4 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 Albummet udkom i 1963 og fik en stor opsøgte Jan Garbarek Norsk Folke- neret af det samiske nationalinstrument - gennemslagskraft hos det svenske publikum musiksamling ved Universitet for at runebommen, som er en religiøs kultisk og senere også i det øvrige Norden. Det kan studere og lytte til gamle optagelser af den shamantromme, der hovedsageligt blev brugt f.eks. nævnes, at i slutningen af 90'erne har norske folkemusik og valgte den norske fol- af noaiden (vismanden) til at bringe sig selv Jazz på svenska solgt over 200 000 eksem- kemusiker Thorvald Tronsgårds indspilning eller andre i trance. Også fadnoen, en slags plarer som LP eller CD, og den er netop af nummeret Saulokk (Fårelokk) som inspi- primitiv obo, blev anvendt. blevet udsendt i en digitalt opdateret ud- rationskilde til indspilningen af nummeret gave. Det er Jan Johanssons to sønner, der Lokk. står bag udgivelsen, som også indeholder Tradition og fornyelse optagelser med musikernes samtaler mellem Noget af det ældste vokale melodistof En af de mest kendte joikere i moderne numrene. Yderligere interesserede kan også indenfor den norske folkemusik er bl.a. sammenhæng er den samiske kunstner Mari have glæde af at se Troldkarlen, en film om lokksangen, der var en form for brugsmusik, Boine, der har medvirket på flere af Jan Jan Johansson fra 1999 instrueret af den som knyttede an til det norske sæterbrug. Garbareks pladeprojekter op gennem danske filminstruktør Anders Østergaard. Lokksangen fungerede som en slags musik- 90'erne. står som en central alsk kalderåb og blev brugt til at lokke kvæ- figur omkring fornyelse af joken, da hun har Folkemusikkonceptet vedblev at være en del get hjem om aftenen hovedsageligt fremført blandet joiken med afrikanske og sydameri- af Jan Johanssons musikalske udtryk gen- af kvinder i et højt stemmeleje, da den kanske stilelementer og med genrer som nem hele hans karriere, og senere medvir- skulle kunne høres på lang afstand i fjel- rock og jazz. Hun har haft en del medieom- kede han i albummet Adventures in jazz dene. tale, specielt fordi hun gennem sin musik and folklore fra 1965. Siden beskæftigede har søgt at markere en national samisk han sig også med folkemusik fra andre En anden pladeudgivelse, der beskæftiger sig identitet og forsøgt at skabe opmærksomhed lande. Her kan nævnes Jazz på ryska fra med den norske folkemusik, er albummet omkring undertrykkelsen af den samiske 1967, og Jazz ungerska og Musik genom Rosensfole fra 1988, som blev indspillet i kultur. fyra seklar, der begge udkom i 1968 kort før samarbejde med den norske folkevisesanger hans alt for tidlige død. Agnes Buen Garnås. Agnes Buen Garnås er Jan Garbarek interesse for joiken er også en kunstner, der er dybt forankret i den kommet til udtryk gennem samarbejdet med norske folkemusik tradition, da hun er op- samen og joikeren Ingor Àntte Àilu Gaup, Norge og Jan Garbarek vokset i Buen-slægten fra Telemarken, som der i forhold til Mari Boine mere står for Den norske jazzsaxofonist Jan Garbarek er især er blevet kendt igennem de to harding- den traditionelle joik. Han medvirker bl.a. i nok en af Nordens største nulevende jazz- erfele-udøvere Hauk og Knut Buen. albummet i nummeret musikere med internationalt format og den His eyes were suns, hvor han joiker en tra- musiker, der i dag træder tydeligst frem i ditionelt.. forbindelse med en diskussion omkring en Den samiske joik nordisk tone, idet han har inddraget norsk Jan Garbarek blev i 80'erne især inspireret Det er imidlertid ikke kun gennem inddra- folkevisestof og brugt folkloristisk stof fra af den samiske musikkultur og anvendte i gelsen af folkemusikken, at Garbareks musik etniske minoritetsgrupper i en stor del af sin denne periode joiken i flere af sine kompo- er blevet betegnet som nordisk. Samtidig musik. sitioner. Joiken er en vokal musikform, der har norske og internationale medier i deres udspringer fra den samiske folkemusik og Det var specielt i begyndelsen af 70'erne, at fungerer som en integreret del af den interessen for den norske folkemusik for al- antikke samiske shaman-religion. Melodisk vor kom til udtryk - især gennem hans ar- er joiken enkelt opbygget, bestående af fire bejde med den svenske pianist Bobo Sten- til fem toner (pentaton), og en af de son, som med gruppen Jan Garbarek - Bobo almindeligste vokale effekter er bl.a. at an- Stenson Quartet udgav en række Lp'er i vende glidetoner, der sættes an nedefra. N. H. Ø. P. tidsrummet fra 1974 - 1979. Tidligere havde joiken ofte en social funk- I albummet Dansere fra 1976 findes num- tion. Det kunne være at mindes nogen eller meret Lokk, der er inspireret af den norske give udtryk for følelser, mens andre kunne lokksang. I forbindelse med indspilningen af lovprise naturen. Joiken blev ofte akkompag- karakteristik af hans klang ofte anvendt ud- this mystical connection with existence at på at høre ekkoet komme tilbage". Dette tryk, som forsøger at indfange en national- the same time as I recognized my nature as stemmer også overens med Palle Mikkel- karakter eller en nordisk tone, idet de skild- something indefinably northern - pure nor- borgs univers, hvor udtrykket kan beskrives rer musikken som værende specielt urnorsk thern air; the powerfull darkness and the som søgende og meditativt. eller besidde en særlig lyrisk urkraft. crystical-clear undimmed light, this Nordic feeling of nature is today for me one of the En anden af vores store jazzmusikere, den most precious things in my life" ( Per Nør- nu desværre afdøde bassist Niels Henning Hvordan beskrives den nordiske gård: Dear Mister Sibelius, i Nordic Sound, Ørsted Pedersen (1946 -2005) lod sig også tone? no. 3 s.4, 1997, København). inspirere af den danske sangtradition i en Skal man forsøge at karakterisere de mange del af sin musik. Mest kendt i den folke- ytringer, der er fremkommet omkring et Denne forestilling om naturen som en del musikalske sammenhæng er nok hans ind- nordisk udtryk i Jan Garbareks musik, sam- af det nordiske udtryk har lighedstræk med spilning af nummeret I skovens dybe stille ler udsagnene sig hovedsageligt omkring de de sammensmeltninger omkring natur og ro i en duo- indspilning med den ameri- klanglige aspekter og musikkens karakter. nationale forestillinger, som også var frem- kanske pianist Kenny Drew, en indspilning, Det er primært lyden og det æstetiske ud- herskende i 1800-tallets nationalromantik, der nærmest fik et folkeligt gennembrud. tryk anmelderne hæfter sig ved, og det er og som var et dominerende fænomen i pe- Fortolkningerne af den danske folkemusik specielt gennem Jan Garbarkes tone, at as- riodens landskabsmalerier, hvor det nordiske kom også til udtryk gennem det årelange sociationerne til det nordiske udtryk frem- lys som begreb opstod. Mediernes fiksering samarbejde med barndomsvennen, pianisten kommer. Stemningen i musikken beskrives omkring lyset og landskabet er tilsynela- Ole Kock Hansen, i deres bearbejdelser af ofte som melankolsk med udtryk som ren- dende de samme naturmæssige identifika- salmer og folkemelodier. I 1991 modtog færdig, klar, enkel, lyrisk, smuk og poetisk tionsobjekter, der blev anvendt under natio- Niels Henning Ørsted Pedersens Nordisk Dette har også fået nogle anmeldere til at nalromantikken som symbol på et nationalt Råds Musikpris som den første musiker sætte spørgsmålstegn ved, om Jan Garbareks udtryk. Det kunne derfor give mening at udenfor det klassiske miljø. musik overhovedet kan kaldes for jazz. Såle- forstå disse naturassociationer som historisk, des betegnes albummet I took up the Runes kulturelt betinget. Det nyeste skud på stammen indenfor det som perifert relateret til jazz. I en omtale af nordiske univers er den færøske sangerinde Eivör Pálsdottir, som bl.a. er dybt inspireret bemærkes det, at Jan Garba- Danmark/Mikkelborg og NHØP rek ikke længere spiller jazz i ordets op- af de færøske ballader og salmer. Af anmel- rindelig forstand, specielt fordi den menes Også i Danmark har vi jazzmusikere, der dere beskrives hun som en færøsk naturkraft at have mistet flere og flere elementer, som har beskæftiget sig med den nationale fol- med en særpræget, stærk sopranstemme, der forbindes med den amerikanske jazztradi- kemusik og som har et musikalsk udtryk, åbner op for mytiske forestillinger om natu- tions mere traditionelle parametre som der adskiller sig fra den amerikanske jazz- rens urkraft! Skulle denne beskrivelse have "swing" og "groove". Det skal i den forbin- tradition. Her er det væsentligt at nævne vakt interesse kan Eivor Pálsdottir bl.a. hø- delse også nævnes, at størstedelen af Jan trompetisten Palle Mikkelborg, der har be- res i albummet Trøllabundin, som udkom i Garbareks pladeudgivelser er udkommet på væget sig på kryds og tværs i mange musik- marts 2005 som et resultat af hendes sam- det tyske pladeselskab ECM, hvis musikal- alske genrer fra klassisk over jazz til rock, arbejde med Danmarks Radios Big Band. ske profil især har udskilt sig fra den ameri- og hvis musikalske univers er af spirituel og kanske jazztradition. meditativ karakter. I 2001 modtog Palle Mikkelborg Nordisk Råds Musikpris, og i den forbindelse udtalte han omkring en Naturassociationer nordisk tone: "Jeg har tænkt en del over, PS: December2005-udgaven af Nordic Størstedelen af de billeder eller associatio- hvad den nordiske tone er. Det er svært for Sounds, der udgives af Nomus (Nordisk ner, som anmelderne anvender, når de skal mig selv at forklare. En amerikansk musiker Musik Komité) under Nordisk Ministerråd, beskrive den nordiske tone, er primært be- talte engang om forskellen på folk fra hek- har i flere artikler nordisk jazz på program- hæftet med forestillinger omkring nordiske tiske steder og så fra Norden, at alle musi- met, bl. a. en land-for-land-gennemgang. Se naturfænomener, såsom nordlyset eller ud- kere sender lyde ud, men I nordboer venter også www.nordicsounds.org. sagn om store øde vidder i form af brede, åbne nordiske landskaber. Denne stærke til- knytning til naturrelaterede indtryk er tilsy- neladende et fænomen, som ofte har været anvendt i et forsøg på at beskrive en nor- disk identitet.

Således har den klassiske komponist Per Nørgård i sin tidlige periode bl.a. skrevet til den finske komponist Jean Sibelius: "I felt Fra venstre: Lars Gullin, Jan Johansson, Palle Mikkelborg og Jan Garbarek

6 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 Det nordiske samarbejde 2005

ed udgivelsen af dette nummer af Nordisk Ministerråd har taget et fælles an- M_ _NORDEN Nu er det danske for- svar med CBSS (Østersøstaternes Råd) for mandskab for Nordisk Ministerråd slut. at drive samarbejdet i det såkaldte Northern Danmark overtager dog fra årsskiftet for- Dimension. Samarbejdet omfatter først og mandskabet for Nordisk Råd med Ole Sta- fremmest Østersølandene og skal fremme vad (S) som præsident. IT-udviklingen. Ministerrådet har sammen med de nationale forskningsråd og Nord- Samarbejdet har under det danske formand- Forsk udlyst 30 millioner kr. til forskning skab været præget af en stræben efter at og internetteknologi (Nordunet3). modernisere og fokusere ministerrådets arbejde til en struktur tilpasset et nyt inter- Arbejdet med en nordisk konvention om nationalt og europæisk miljø. Nogle af sam- udlevering af lovovertrædere mellem de nor- arbejdets højdepunkter: diske lande er færdigt. Konventionen har færre afslagsgrunde end EU´s Arrestordre Samarbejdsministrene har udviklet en ny og vil medførehurtigere udlevering. struktur for ministerrådet om centrale sam- arbejdsområder. Disse områder vil blive De nordiske landes alkoholpolitiske samar- varetaget i 11 ministerråd inklusive samar- bejde har resulteret i en WHO-resolution bejdsministrene. Samarbejdet på andre om- om bekæmpelse af alkoholmisbrug. I det råder vil foregå uformelt. Den nye struktur nordiske initiativ indgår skatte- og folkeud- indføres i 2006. dannelsestiltag. Socialministrene har taget initiativ til et samarbejde for at øge det nor- Kulturministrene har reformeret samarbejds- diske influenzaberedskab. Et fælles nordisk strukturen på kulturområdet for at forstærke projekt for at modvirke pornografisering af mulighederne for fornyelse med respekt for det offentlige rum er igangsat. kulturens frihed og selvstændighed. Refor- merne gennemføres i 2006 og 2007. En skatteportal og en næringsportal er op- rettet for at fremme medborgernes og virk- Per Unckel, generalsekretær i Nordisk Ministerråd. Nye principper for samarbejdet med Est- somhedernes mobilitet på tværs af de nor- land, Letland og Litauen er etableret. Det diske grænser. Portalerne kan nås via Hallo tidligere bistands-prægede samarbejde er Norden (www.hallonorden.org). I Øresunds- udviklet til partnerskab på ligeværdige vil- regionen lanceres en "digital arbejdsformid- kår. Bl.a. er fremmet et nordisk/baltisk sam- ling", som gør det let og hurtigt at opsøge Samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd, arbejde på uddannelses- og forskningsområ- arbejde i både Danmark og Sverige. På sigt Østersøstaternes Råd, Barents Rådet og det. skal det blive muligt i alle de nordiske Arktisk Råd er udbygget. En tydeligere ar- Også for samarbejdet med Nordvestrusland grænseregioner. Et fælles nordisk "pillepas" bejdsfordeling efterstræbes for at øge den er nye retningslinier vedtaget. De konkreti- er vedtaget. samlede gennemslagskraft af de fire organi- seres i et særskilt Ruslandsprogram med sationer. Et nyt nordisk arktisk samarbejds- hovedvægt på kundskabsopbygning. En satsning på "Ny nordisk mad" er indledt program påbegyndes. Det arktiske samar- af ministrene for fisk, jord, skov og levneds- bejde får øget styrke. Den økonomiske Det nordiske forskningssamarbejde er ud- middel. Mad forudsættes at blive en vigtig støtte til det vestnordiske samarbejde for- bygget. Den samnordiske forskningsinstitu- konkurrencefordel for de nordiske lande. stærkes. tion NordForsk har indledt sit arbejde. Mi- Miljøministrene har fordybet samarbejdet nisterrådet har indledt et samarbejde med om miljøteknologi, og den reviderede stra- Ovenstående højdepunkter er sammendraget EU-Komissionen for at udvikle regionale tegi om bæredygtig udvikling har trådt i af et papir fra generalsekretær Per Unckel, perspektiver indenfor Lissabon-processen. kraft. Nordisk Ministerråd.

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 7 På bare fem dage solgte filminstruktør Jorn Faurschous første afsnit af Wallander-krimi-serien 18.000 eksemplarer i Sverige. Dermed havde den danske instruktør slået alle tidligere salgs- og hitlistere- korder og til fulde udført det job, han var blevet hyret til - han var kaldt til Sverige for at redde Skandinaviens største filmprojekt no- gensinde. I arbejdet med den store filmserie fik Jorn Faurschou ind- blik i svenske skuespilleres måde at arbejde på, og han oplevede større forskelle, end han havde troet. Også i Norge har Jorn Faurs- chou arbejdet med film.

Her fortæller han om de tydelige forskelle, der er mellem de skandi- naviske landes filmarbejde, og hvorfor det er så svært med nærvær på film på de kolde breddegrader.

Over Sundet for at redde svensk

Af Heidi Korsgaard Foto: Lars Høgsted

an er en af mændene bag DRs succes- budet, og snart sagde han ja til den svenske havde netop brug for fred og ro. Når jeg H. serier Taxa, Rejseholdet og Ørnen. udfordring. havde spist, gik jeg hjem og arbejdede vi- Sidstnævnte har han lige fået den aner- dere med næste dags optagelser, så det var kendte pris Emmy for i New York. Sin an- - Jeg følte mig beæret. Her skulle Dan- meget intenst. den af slagsen. Jorn Faurschou har tydelig- mark komme og redde en svensk filmserie!, vis masser af medvind, men sådan har det siger Jorn Faurschou og griner. - I begyn- Men at Ystad var mere end blot en svensk ikke altid været. Faktisk fik Jorn Faurschou delsen var det ekstra sjovt, fordi de havde provinsby, oplevede Jorn Faurschou ofte. En afslag på sin ansøgning til Filmskolen, da hørt så meget om DRs successerier, så jeg gang imellem rullede tyske turistbusser ind han i sin tid søgte ind, men viljen var der i blev behandlet som den store guru og i gaderne, og ud kom en flok læseglade så høj grad, at han rejste til Los Angeles frelser, når jeg kom til optagelserne. Jorn tyskere, der ville gå i den populære krimi- for at gøre noget ved filmdrømmene. Siden Faurschou griner endnu mere. Som han nalinspektør Kurt Wallanders fodspor. Selv har han støt og roligt arbejdet sig op på sidder der, virker han selv helt afslappet, samme kriminalinspektør som Jorn Faurs- filmprisernes podium. helt nede på jorden og uden skyggen af chou var ved at gengive på film. stjernenykker, og han foretrak da også den Succesen med Rejseholdet førte ham i ok- periode, der hurtigt fulgte, hvor alle på - Svenskerne kan jo det der med gode kri- tober 2004 til Sverige, hvor han havde sine filmholdet var mere jævnbyrdige. Det skete, miforfattere. Jeg tror, det hænger sammen første møder med svenske filmfolk. De var da det blev hverdag for filmoptagelserne i med, at de er bedre til at fordybe sig. De strandet med et kæmpe-filmprojekt til 190 Ystad. mennesker, der bor halvdelen af året i millioner kroner og kunne ikke forstå, mørke, bliver påvirket på en særlig måde af hvorfor den første film, de havde produce- det øde, tror jeg. De finder en speciel inspi- ret, efter manuskript af den ellers meget I Wallanders spor ration i det. Og så har svenskerne den der populære krimiforfatter, Henning Mankell, Optagelserne til krimiserien foregik oftest i Strindberg-tradition, som jeg også synes, ikke gik så godt, som de havde håbet. De Ystad, hvor de fleste af Henning Mankells man fornemmer. Svenske krimiforfattere får svenske filmfolk havde brug for en erfaren handlinger udspiller sig. Her boede Jorn både det politiske og sociale aspekt med, og filmmand. En der kunne lave et nyt kon- Faurschou, mens der blev filmet. de sætter spørgsmålstegn ved det svenske cept til de resterende 12 film, som skulle - Jeg har været på ALLE restauranter samfund. produceres, og en som kunne instruere de uden undtagelse i den by. Der sker ikke så to første af filmene. Jorn Faurschou fik til- meget andet, men det var fint, for jeg

8 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 filmserie

Jorn Faurschou oplevede hurtigt, at der fordrede dem til at lege og danse, og det var Overrask mig! trods den korte afstand mellem Danmark meget grænseoverskridende for nogen. Sven- - De overrasker! Lød mit svar, fortæller Jorn og Sverige var stor forskel på den måde, skerne er meget i kontrol, og de har svært Faurschou, og det er det, det handler om. skuespillerne arbejdede på. ved at løsrive sig fra det, de har lært. Overrask instruktøren! Til en læseprøve tog jeg derfor nogle gange en bunke af de der Meget arbejdsomme, ikke impulsive og mi- - Danske skuespillere er meget mere frie, gratis postkort fra cafeer med og en stak nus spontanitet - det var de ord, Jorn Faurs- nogle gange så frie, at de begynder at dis- kunstbøger - fordelte det i rummet, og bad chou hurtigt kom til at forbinde med de kutere manuskriptet og replikkerne. Det kan dem så kigge på det og finde inspiration, svenske filmfolk. Her stod han med sit eget næsten blive for meget i den retning også. når de gik i stå i en replik. Så fangede de instruktørsystem, som han kalder det, Når det sker, er det, som om skuespillerne verden omkring sig, og jeg så pludselig sammensat af forskellige instruktørers måde forsøger at være deres egen instruktør, og skuespillere, der arbejdede ud fra en farve at arbejde på. Et system med meget psyko- det går ikke. Hvis en skuespiller begynder at eller en stemning - det forbedrede skuespil- terapeutisk indsigt og forståelse for karakte- se sig selv udefra, bliver samarbejdet mellem let meget - skuespillerne blev mere frie, og ren. Overfor stod en række "stive" svenske instruktør og skuespiller brudt, og magien det er det, vi skal lære i Skandinavien. At skuespillere, der kunne deres replikker til ug. forsvinder. finde ind til et oprigtigt nærvær. Danskerne er på vej, men amerikanerne mestrer det Jorn Faurschou udfordrede desuden igen og Svensk kontra dansk virkelig. De er ikke bange for at vise store igen skuespillerne med spørgsmål, så de følelser eller for at slå ud med armene, og - Jeg kan godt lide at udfordre skuespil- kunne lære deres karakterer endnu bedre at de tør bruge omgivelserne omkring sig. Det lerne, så de finder helt ind til den karakter, kende. Det kunne være spørgsmål som: gør skuespillet mere oprigtigt. de skal spille. Mange svenske skuespillere "Hvordan ville karakterens verden se ud, tror, at de spiller deres rolle bedst, hvis de hvis han vågnede op en morgen, og der var At lave fejl er en anden af Jorn Faurschous går hjem og lærer deres replikker udenad og sket et mirakel?" Og selv om svenskerne forslag til at løse op for de stive skandina- kan hvert trin til perfektion, men det synes nogle gange var ved at få nok, kunne de vers skuespil. Ifølge Jorn Faurschou kan en jeg ikke, der kommer gode film ud af. Der- ikke styre deres nysgerrighed, og så lød fejltagelse være en gave i forklædning, for for bad jeg dem gå hjem og finde noget spørgsmålet den anden vej til instruktøren: fejl skaber kommunikation og kan åbne op musik, som de blev glade af, og som de tro- "Hvad er det, de gør, de danske skuespillere, for nye kreative oplevelser. Så hvis en skue- ede, deres karakter ville kunne lide. Jeg op- siden de kan lave så gode film?" spiller laver en fejl, er JornFaurschou hurtig

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 9 Jorn Faurschous på settet.

til at vende den til noget positivt, som han det til at være instruktør på den, sagde jeg ja. og skuespilleren får en god dialog ud af. Indtil videre har Jorn Faurschou dog rigeligt Dermed bliver skuespillet bedre. at se til. Han har netop været på et to-ugers cruise til USA for at skrive et manuskript I forbindelse med en filmoptagelse til til en dansk film, og Sverige har han heller Ørnen i Norge, stødte han på udfordringer, ikke sluppet. Han er med i udviklingen af der ikke kun handlede om skuespillet. en stor svensk tv-serie, hvor blandt andre Pernille August er på skuespillerlisten. Et tv-serie uland - Det er spændende at arbejde med film på Broderlandene er ifølge Jorn Faurschou så tværs af landegrænserne i Norden. Hvis forskellige, at han vil dele dem op i i-lande man kun arbejdede med film i Danmark, og ulande, når det handler om tv-serier. ville man også bare blive alt for tyk! Jorn Fakta - At optage noget til et afsnit af Ørnen i Faurschou griner højt og fortsætter: - Der De første tre af de 12 Wallander- Oslo var helt anderledes. Det var meget er så meget luksusmad på danske filmopta- sjovt, for det var nærmest filmhistorisk. gelser - i Sverige sparer de. Nej, spøg til film kan købes på DVD. Norge er som dansk tv-teater var for 20-25 side - det gælder med filmjob, som med alt år siden. Alting gik meget langsomt, og muligt andet, om at have hjertet med. Jeg er De følgende film bliver udgivet i produktionen var tung - der var slet ikke glad for Wallander-serien, og den sælger Danmark i løbet af i år. den dynamik, vi finder i Danmark og Sve- fortsat godt. Nu håber jeg bare, at den ny- rige. I Norge har de jo ellers virkelig gode vundne pris sætter nyt liv til mini-serier. jazzmusikere og forfattere, så de kan noget Det er ikke bare til glæde for dansk film, Læs mere om Jorn Faurschou: kreativt, og de kloge filmfolk siger da også, når vi vinder priser, men også for resten af www.faurschou.dk det er på vej deroppe. Der skal snart gang i Skandinavien. en spændende tv-serie. Hvis jeg fik tilbud-

10 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 Den bedste af (flere) mødre

70.000 finske børn kom under krigen mellem Finland og Sovjetunionen i perioden 1939-1944 i pleje i Sverige, 5000 kom til Danmark. Nogle få desuden til Norge

Af Jakob Buhl Cand. phil. i nordisk filologi Fra Den bästa av mödrar

er har tidligere i NORDEN Nu været Den lille skånske familie bærer på en hem- erne har givetvis også været folk med rela- D. omtale af finnebørnene under krigen melighed, som i lang tid belaster forholdet tioner til Finland på den ene eller anden mod de angribende sovjetrussere, bl. a. i for- mellem Eero og hans skånske fostermor måde. bindelse med den danske bogudgivelse, Signe, men så sker der en ny udvikling, som Marianne Larsens og Jesper Boysens "Fin- bryder op i de skånske relationer. Vil den også kunne berøre folk uden? Det nebørn", som Foreningen NORDENs tror jeg. Filmen beskriver ikke bare et speci- Landskontor forhandler. En anden bogudgi- Eeros mor er sammen med en tysk soldat elt kapitel i Nordens historie, et kapitel dog velse er finsk-svenske Sinikka Vesterbergs og vil tage til Tyskland med ham. Eeros også andre bør stifte bekendtskab med, men "En gång krigsbarn" fra 1998. adoption forberedes efterfølgende. Men det også almenmenneskelige relationer og for- kommer til at gå anderledes, så Eero skal hold. Nu er der også kommet en rigtig biograf- hjem alligevel. Eero vil ikke hjem til en film om emnet: "Den bästa av mödrar" mor, som han ikke ved om hun elsker ham. Jeg har selv gennem ti år af min skolegang ("Den bedste af mødre"), instrueret af sven- Hvor hører han egentligt hjemme? Endnu haft et finnebarn som lærer. Jeg kunne skeren Klaus Härö, der tidligere har vundet en tårevædet afsked. Fra den ene mor til i filmen genkende mange ting fra hans his- priser for "Elina - som om jag inte fans", en den anden og vice verca. torie. Det samme gælder i forhold til klart anbefalelsesværdig film om en lille Sinikka Vesterbergs bog. Jeg var heller ikke finsksproget pige i det nordlige Sverige. Længe, længe efter dukker gemte og retur- ret gammel, da min mormor fortalte om det nerede breve frem, som Eero først åbner, da gods på Lolland, hvor hendes sydfynske for- Et barns dilemma han rejser til begravelse i Skåne og der ældre, mine oldeforældre, arbejdede. Greve- I "Den bästa av mödrar" følger vi lille Eero. modtager dem. Breve han selv har returneret sønnen, den ældste, omkom som dansk fri- Eeros far dør i krigen, men Eero skal nok 60 år tidligere. villig i kampen for Finlands frihed. Som både reparere huset og forsvare sin mor jagerpilot blev han skudt ned over Det mod de sovjetrussiske bombemaskiner! Disse breve afklarer i høj grad de uafklarede karelske Næs. En officiel finsk mindesten er forhold til hans biologiske finske mor. De at finde på kirkegården i Halsted lidt uden Flere af disse hændelser opleves som flash nutidige samtaler, han fører med hende, er for Nakskov. Der er vel egentlig tale om backs igennem filmen, som også har et nu- skildret i sort-hvid. selve gravstenen. tidigt omdrejningspunkt omkring Eeros samtaler med sin biologiske mor som vok- Det smukke skånske landskab leder mest af Dertil kommer mine egne oplevelser med sen. alt tanken hen på Danmark. Nogle uudtalte Finland og finlændere, derunder mange pri- forskelle mellem Sverige/Skandinavien og vate bekendtskaber. Så naturligvis ser jeg Lille Eero bliver imod sin vilje anbragt hos Finland rammes også ganske præcist og kan ikke en sådan film som en fuldstændig neu- en familie i Skåne. I begyndelsen handler placeres under rubrikker som vilje, attituder, tral iagttager. Men jeg mener at kunne an- alt for ham om, hvornår han skal hjem. fremtoning og mimik. befale filmen som en skildring af menneske- lige relationer og af et temmeligt traumatisk Da Eero i radioen hører om, hvordan rus- Vi oplever i filmen gode og troværdige kapitel i Nordens historie. Men det er en serne bomber Helsingfors, forsøger han at skuespillerpræstationer. smuk og også en meget sentimental film. komme sin mor til undsætning på en tøm- Dette sidste underbygges og forstærkes i høj merflåde, han selv har bygget nede ved Os i dag grad af lydsiden, af landskabsbillederne og stranden. En knægt fuld af sisu, som også Grand-biografen i Stockholm var fuld og af skuespillernes fremtoning. antydet ovenfor. Han bliver forkommen red- dens store sal var taget i brug. Folk var ty- IBilleder m.v.: det i land af to svenske soldater. deligvis rørte. Mange blandt biografgæng- www.denbastaavmodrar.com/svenska

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 11 Islandske borgere bortført til Algeriet som slaver

Slaveriet - en mørk side i historien -

En av de mørkeste sidene av vår vestlige historie er slavehandelen. Fra 1500-tallet ble salget av afrikanske slaver til koloniene i Nord-Amerika en viktig inntektskilde i de koloniene europeerne opprettet i Afrika. En av de som har beskrevet denne slavehandelen er den danske forfatteren Thorkild Hansen (1927-89) i triologien "Slavernes kyst" (1967), "Slavernes Av Terje Tveito skibe" (1968) og "Slavernes øer" (1970). Thorkild Hansen fikk Nordisk Råds sland ble hjemsøkt av nordafrikanske litteraturpris for "Slavernes skibe, Slavernes øer" i 1971. Islavehandlere i 1627, da det som islen- dingene mente var tyrkiske sjørøvere kom til Grindavik og Vestmannaøyene og tok Det er anslått at det i løpet av 350 år ble sendt ca 30 millioner slaver til med seg nær 400 islendinger, kvinner, menn Amerika, særlig fra Vest-Afrika, og de fleste sjøfartsnasjoner, også nordiske, og barn, og førte de til Algerie. En av de som ble tatt var presten Olafur Eigilsson, var aktivt med i denne trafikken. På 1700-tallet begynte en mer bevisst å og han skrev senere "En kort Beretning om de tyrkiske Sørøveres onde medfart og om- bekjempe slaveriet i den vestlige verden, men først i 1815 erklærte gang da de kom til Island i 1627". Wienerkongressen forbud mot slavehandel. I 1833 vedtok det britiske Dette er en interessant og grufull historie parlamentet forbud mot slavehandel, og i 1848 fulgte Frankrike opp med om den katastrofen som rammet folkene i lignende forbud. I 1926 vedtok Folkeforbundet en internasjonal anti- Island, men samtidig er det en fortelling om hva han opplevde under det dramatiske slaveri-konvensjon, som FN senere har fulgt opp. året da han reiste rundt i Europa på veg til København for å få kongen til å betale lø- sepenger for de islendingene som var Denne handelen med mennesker er en skamplett på vår vestlige kultur fanget. Han registrerer lokale klededrakter, matskikker og de ulike folkeslagene han og utnyttelsen av forsvarløse forårsaket store menneskelige lidelser og møtte. Han forteller om misshandel og tragedier. Mindre kjent er det at også folk i Norden ble tatt som slaver og vold, om byer han ser, og ikke minst om sin tvil og tro på om Gud ville hjelpe han ført til fremmede land. ut av slaveriet.

12 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 ramte også Norden

"Skar de døde i stykker og derav mennene for seg. Først skulle kongen velge hadde deres største lyst" sine fanger, og han hadde rett på hver åt- tende. Mellom disse var den 11 år gamle Han forteller at folket på Vestmannaøyene sønnen til presten, mens han selv, konen og hadde fått nyss om hva som tidligere hadde de to andre barna ble satt i fengsel. Der hendt i Grindavik, og at tre utenlandske kom det to skippere, en tysk og en dansk, skip var på veg østover. Mandag 16. juli som selv var fanger, og tok dem med til en 1627 så folket de tre skipene utenfor land, "tyrkisk" storherre. Senere ble presten skilt og at tre store båter ble satt på sjøen. I bå- fra konen og barna, og han fikk ikke snakke tene var det også engelske sjøfolk som mer med dem. Selv ble presten ført fram hadde vist sjørøverne veien til Island. De for en "tyrker" som krevde at han skulle kom i land, og det hele skjedde så fort at reise til København og be kong Christian ingen kunne rømme. De omringet husene betale løsepenger for konen og barna hans, i og drev folkene fram til kirken og til de alt 1200 daler. "Danske huse" på øyen. De som ikke kunne mennene, som hadde vært med skipet, ga gå så fort som sjørøverne ville, slo de i hjel Senere fikk han vite at tjenestejenten som han om lag 5 riksdaler i små stykker gull og og "skar de døde i stykker, og derav hadde var tatt sammen med familien nå var solgt sølv. deres største lyst", forteller presten. til en mann i Jerusalem for 1000 riksdaler, og hun var ført dit for å bli gift med en Livorno var en stor by med hus i tre høy- Både presten Olafur Eigilsson, konen hans, kristen mann. der, forteller han. Der var 13 kirker, og to barna og en tjenestejente ble tatt og ført var særlig store, bygget i grønn marmor og bort til de "Danske huse". Her ble de slått dekorert med gull og sølv inne. Han kunne og misshandlet. Røverne sette fyr på preste- Til København for å be om løse- se hvordan folk gikk til skriftemål, der den gården og da en gammel kone og et lite penger som "bliver skriftet giver munken en viss barn på to år ikke klarte å følge med fort sum penger, da forlader han ham de synder nok, tok røverne og kastet dem på ilden. Den 20. september ble presten hentet og som han endnu agter at bedrive", Presten forteller at på Vestmannaøyene ble ført til et italiensk skip. Han fikk med seg 242 personer tatt. Han hadde ikke tall for et reisepass der det ble fortalt at han skulle Reisen fortsatte så med en ny båt til Gen- hvor mange som ble slått i hjel, men han til København på et oppdrag for kongen, og ova og derfra til Marseille i Frankrike. Her mener at i alle fall 35 personer døde. Rø- at ingen måtte slå han i hjel. På reisen kom hadde han store vanskeligheter med å finne verne brente alle husene, og samlet fangene de til Sardinia og Malta, og deretter til Liv- husly, men ble tilsnakket av en kvinne som for å føre dem om bord på de tre skipene. orno i Italia, der de måtte vente utenfor på talte islandsk. Hun fortalte at hun selv sjøen i 6 dager. De ble samlet i et hus langt hadde blitt røvet, men hadde senere kom- fra byen for å bli undesøkt om de hadde Fangene fraktet til Algerie met seg til Marseille. En tysk kjøpmann gav smittsomme sykdommer, og dette syntes han mat og han ble værende i byen i 8-9 Den 19. juli heiste røverne seil og sette kur- presten var fornedrende da de måtte kle av dager. Da kom det en hollandsk skipper sen sørover på en reise som tok flere uker. seg, og denne "mester fra staden beså dem som lovet å ta han med til Holland, og å Den 9. august kom de til Spania og møtte under hænderne og nedenom de små tar- hjelpe han fram til Danmark. Etter et opp- der andre sjørøverskip som hadde vært ute merne, så vel kvinde- som mandfolk". hold i Vlieland i Holland, kom han endelig for å røve og myrde de kristne. Da de gikk til Helsingør i Danmark. Her møtte han gjennom Gibraltarstredet ble fangene fra Da de kom til Livorno fikk han mat av de Peter Jacobsen som hadde vært fogd på Grindavik satt i land, og etter ennå noen engelske som hadde vært med skipet fra Al- Vestmannaøyene i syv år. dager kom de fra Vestmannaøyene fram til ger, og senere fikk han bo hos en norsk byen Alger, der røverne hørte hjemme. mann som holdt til i byen. Presten hadde Her ble fangene solgt, kvinnene for seg og ingen penger, men de engelske og tyske

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 13 Til venstre: Forsiden til den danske udgave af beretningen om "De Tyrkiske Søe-Røveres onde Medfart og Omgang" etc, skrevet af den islandske præst Oluf Eigilssen, på islandsk Olafur Eigilsson. Til højre øverst: Forsiden af den nye bog på dansk af Jens Riise Kristensen, fra Forlaget Ørby. Derunder: Der er stadig spor efter korsarernes overfald på Vestman- naøerne, bl.a. en mindesten for åpræsten og salmedigteren Jón Thorsteinsson. Foto: Peter Borup

Til København og venner fangene som ble løst fra slaveriet. Hun var i København. På hjemmesiden www.oerby. Den 28 mars kom han til København og til gift på Island da hun ble røvet, men i Kø- dk finnes nettopp "beretningen om de tyr- venner som tok godt i mot han. Den 8. benhavn på veien hjem til Island, ble hun kiske sørøveres onde medfart og omgang", april fikk han møte både kong Christian, gravid med den unge teologistudenten Hall- som presten skrev da han var vel hjemme i dronningen og prinsen. Det ble likevel ikke grimur Peturssón, som var satt til å friske Island. noe av løsepengene, og etter noen uker i opp den rette lutherske lære mellom de fri- København fikk han skyss hjem til Vest- kjøpte islendingene. På mange måter er dette en både merkelig mannaøyene. "Og ender jeg så denne bedrø- Dette mente danskene var hor, og de to ble og uhyggelig historie. De islendingene som velig historie, som kan være sømmelig tids- sendt hjem til Island. Der ble både Hallgri- ble revet bort fra sine kjære og fra hjemlan- fordriv", skriver han til slutt. mur og Gudridur berget av at ektemannen det gikk nok en tragisk skjebne i møte, slik hennes var død, og de slapp straff. også de flere millioner afrikanere som ble Av de islendingene som ble tatt i 1627 ble Hallgrimur Pétursson ble senere den mest solgt til Amerika gjorde. De som etter 35 senere kjøpt fri, og 27 av disse kom se- kjente salmedikteren på Island. mange år i utlegd ble frigitt og kom seg nere hjem igjen til Island 10 år etter. Mel- hjem igjen, var nok merket av dette for li- vet. Presten forteller at han møtte både dan- lom de som etter hvert ble frikjøpt fra sla- Norden - et område der slaver veriet i Nord-Afrika var det også nordmenn sker og nordmenn som hadde vært røvet, så og dansker. Mange ble likevel værende i ut- ble hentet Norden var nok et område der slaver ble legd som slaver, og noen ble også omvendt Etter hvert er det kommet fram mer kunn- hentet av sjørøvere, i første rekke fra til muslimsk tro. skaper om denne slavehandelen med nord- Middelhavsområdet. boere. En av de som har gransket historiene rundt dette er islendingen Þorsteinn Hel- Tyrker-Gudda og salmedikteren gasson. Presten Olafur Eigilsssons fortelling Hallgrimur Pétursson om sine opplevelser er også nå blitt bok Gudridur Simonardóttir, også kalt "Tyrker- skrevet av dansken Jens Riise Kristensen; Gudda", er den mest kjente av de islandske "Barbariet tur retur", utgitt av Forlaget Ørby

14 NORDEN nu | Nr. 1 | Januar 2006 NORDEN aktiv på erhvervsmesse i Kalundborg

oreningen NORDEN i Vestsjællands amt gå ind i nordisk arbejde og være med til at I skrivende stund kender vi ikke resultatet F. har - som måske andre - nogle pletter på (gen-)etablere en lokalafdeling. af anstrengelserne, men der var stor interesse landkortet, hvor der ingen lokalafdeling er. Endvidere havde vi inviteret de fem nuvæ- fra publikum, og mange kontakter blev Da vi i forsommeren læste i pressen, at der i rende borgmestre til en uforbindende snak knyttet. Der var selvfølgelig også mange Kalundborg - som er en af de bare pletter - på NORDENs stand om venskabsbysamar- spørgsmål som f. eks.: hvad er Foreningen skulle være en erhvervsmesse, undersøgte vi bejdet - naturligvis med den lumske bag- NORDEN? Og der var mange, der blev mulighederne for at få en stand der. Messen tanke også at få pressen med. klogere! Så bare kom i gang, når lejlighed var på privat basis og indbød såvel erhvervs- gives! liv som kommunale og andre offentlige in- stitutioner samt kultur- og foreningslivet.

Det viste sig at være en bæredygtig ide, og tingene faldt på plads efterhånden ved brug af mange timer, velvillige råd og vejledning fra landskontoret, en bilfuld materiale (bl.a. nye plakater) samme sted fra og en hånd- fuld mennesker fra amtsstyrelsen til at stå på standen i de to dage messen varede. Vi brugte pressen meget (Ugeavis og Kalund- borg Folkeblad) og havde fornøjelsen af en flot foromtale og opfølgning bagefter. Amts- kredsen havde naturligvis sendt brev til medlemmerne i området om at NORDEN ville være med på messen samt til alle sko- lerne i de fem kommuner i Nordvestsjæl- land, som bliver til én (Kalundborg). Vi havde - både i brevene og i pressen - gjort Borgmestre diskuterer venskabsbysamarbejde i den kommende storkommune Kalundborg. Fra venstre: Borg- opmærksom på, at vores intention med del- mester Jørgen Arnam-Olsen, Gørlev Kommune, Viceborgmester Ole Bundgaard, Høng Kommune, Foreningen NORDENs amtsformand Hans Lambæk Nielsen, Sorø, 1. viceborgmester Trols Birk Kristofferen, Kalundborg Kom- tagelse først og fremmest var at få kontakt mune, og borgmester Henning Fougt, Hvidebæk Kommune. Borgmester Geert Larsen, Bjergsted Kommune, del- med de mennesker, som kunne tænke sig at tog også i drøftelserne.

Plakatpræmie til skoleklasse I Tørring-Uldum

klasse på Rask Mølle Skole i Tørring-Ul- Adm. direktør Ole Simonsen, Telia Stofa a/s, Danmark 6. dum vandt 2. præmien i Telia/Soneras overrækker diplom og pengepræmie fra Telia/Sonera til konkurrence om at male/tegne/designe en to repræsentanter fra 7. klasse på Rask Mølle skole. plakat, som skulle beskrive fremtidige mo- bile tjenester. Der deltog 41 skoler i konkurrence fra de nordiske lande og Litauen (der vandt 1. præmien). Med 2. præmien modtog skoleklassen i Tør- ring-Uldum skr. 5.000.- Det gjorde indtryk på juryens medlemmer, at plakaten var et resultat af et reelt gruppe- arbejde, hvor alle klassens elever havde del- mellem den danske skole og dens nordiske taget, og at den også illustrerede venskab partnere."

Nr. 1 | Januar 2006 | NORDEN nu 15 Foreningen NORDEN 2006 Foreningen NORDENs Malmøgade 3. Nu 2100 Kbh. Ø. NORDEN

MEDLEMSBEVIS Medlemstilbud Foreningen NORDENs bogsalgskatalog Foreningen NORDENs bogsalgskatalog med omtale af over 60 bøger eller mindre publi- kationer revideres løbende. Noget bliver ud- solgt, andet kommer til. Kataloget kan rekvi- Foreningen NORDENs reres fra landskontoret. Det er gratis. For BOGSALG Svenske og norske turistforeningers år- 2006 alle bøger tillægges eksped.-gebyr kr. 10.- & bøger, udvalgte geografiske områder. porto. Se iøvrigt bogsalgskataloget

Pris 25 kr.

MADKULTUR I NORDEN – EN ANTOLOGI Bogen er en kogebog, men med indledende afsnit om bl.a. kød, brød, frugt og grønt i en nordisk historisk sammen- hæng. Bogen er fremstillet og udgivet af en af For- eningen NORDENs medlemsforeninger. Bogen om nordisk madkultur kan købes igennem Foreningen NORDENs Landskontor for 140 kr.- + porto og forsendelse. Natur i Nord Et pragtværk, flot og rigt illustreret. Medlemspris. kr. 200.- Nordisk litterturtidsskrift 2005 ikke-medlemmer kr. 400.- Det er gratis for medlemmer.

Medeltida kyrkoarkitektur i Norden En smuk lille bog (78 sider) med en over- Läsfeber sigt, der sammenfatter fire nordiske lan- Af Torgny Karstedt. Bogen om des udvikling på den tid, da de politiske lysten til og besværlighederne ved forhold og kirken gjorde området til en at læse. Bogen indeholder varme enhed. Mange billeder. Guldtryk og kir- og humoristiske beretninger i prosa ketegninger på forsiden. Pris 10 kr. og vers. 96 sider, svensk. Pris 10 kr.

Vandrehjemskort 2006 Litteratur i Nord Foreningen NORDENs Landskontor ud- En antologi med uddrag steder vandrehjemskort for hele 2006 ved fra alle nominerede bøger henvendelse til landskontoret, Maj-Britt til Nordisk Råds litteratur- Skovbro Hansen, se side 2. pris 2005. Kortet koster 70 kr. pr. person for hele Medlemspris. kr. 25.- året plus adm.

DK skilt til bilen Pris 10 kr.

Kontakt: Foreningen NORDENs Landskontor, Malmøgade 3, 2100 København Ø. Tlf. 3542 6325, e-post: [email protected]