David Cronenberg Og Skriften På Kødet

akademiskkvarter Volume 01 • 2010 academic quarter

Carnografi David Cronenberg og skriften på kødet

From the very beginning, or perhaps before it, the skin is the tablet on which the world is writing the shape that the individual will take. Steven Connor: The Book of Skin

The skin is in the service of writing; for what is being touched, handled, or scratched into being is the flesh made word. Janet Beizer: Ventriloquized Bodies

Claus Krogholm (f. 1960), ph.d. Har bl.a. redigeret Ruinøs modernitet (2000) og Fotografiske dialekter (2006). Redigerer i øjeblikket antologi om Marshall McLuhan. Har skrevet om Per Olov Enquist, Michael Strunge, Pablo Llambías, Johs. V. Jensen, Walter Ben­ jamin, David Lynch, Quentin Tarantino m.m.

Carnography (from latin “carnis” meaning “meat” Ordet carnography blev angiveligt anvendt før­ and Greek grajh (grafi) "writing") is a neologism ste gang i 1984 i Time Magazine som en beskri­ for writing, films, images, or other material that velse af David Morrels roman First Blood (1972) contains gratuitous amounts of bloodshed, violence – der nok er bedst kendt som forlæg for filmen and/or weaponry. It is named by analogy to por­ af samme navn med Sylvester Stallone i rollen nography (although it is often mistaken for a port­ som John Rambo. Det bruges i dag som kate­ manteau of "carnage" and "pornography", this is not gori blandt andet af bloggeren Jahsonic, der strictly the case), and is sometimes referred to as også står bag The Art and Popular Culture En­ "violence porn". cyclopedia, hvor ovenstående definition stam­ The mere depiction of violent acts, or of their re­ mer fra. Under den kategori skriver Jahsonic sults, does not necessarily qualify a film as carno­ om bl.a. Gustave Doré, Georges Bataille og graphy, just as the mere depiction of sex acts does Michael Haneke. I definitionen – der ikke er not necessarily qualify a film as pornography. (The særlig præcis – står der, at det ikke er skildrin­ Art and Popular Culture Encyclopedia). gen af voldelige handlinger alene, der kvalifi­

Volume 01 113 114 Carnografi Claus Krogholm Claus Volume 01 Det var som det havde været i livet; der Det var som det havde været fø­ var intet tegn at se til den bebudede havde lelse af udsoning; det, alle andre fundet i maskinen, det fandt officeren tæt sammen, ikke; hans læber var presset hans øjne stod åbne og havde samme og udtryk som i livet. Blikket var roligt overbevist, gennem panden gik spidsen jernpig (Kafka, 1984: 140). af den store Kafkas fortælling ender som bekendt Kafkas fortælling ender som bekendt med, den svinder bort. Georges Bataille mente som Georges den svinder bort. eller il­ forklarelse tilsvarende bekendt at se en berømte – eller berygtede – lumination i det en snit”: tusinde de gennem ”døden billede af hvor den dømte kinesisk henrettelsesmetode, på sådan en måde, at dødensnittes med knive dømte, derindtræder så sent som muligt. Den samt af, har fået begge arme skåret allerede dele af brystkødet, er endnu i live fjernet store på fotografiet. Hans ansigt er vendt op, ogi og udtryk ser Bataille på en gang lidelse hans (Bataille, en form for forklarelse ekstase som 1972: 162). at officeren indtager den dømtes plads i ma­ i hans skinen. Den tekst, der bliver indskrevet Da den forsknings­ kød, er: ”Vær retfærdig!” ­ ansigt efter henrettel betragter hans rejsende sen, ser han ingen forklarelse: Kafkas fortælling kan læses som en lignelse om på der bygger den gamle og den ny orden, om indsigt i en esoterisk viden forestillingen en indsigt der kun opnås, gennem kroppen; når ”forstanden svinder bort”. I den moderne erfa­ har vi glemt den gamle viden; vi verden gennem forstanden, intellektet, ikke gen­ rer tale om en Der synes at være nem kroppen. præmoderne, sakral form for illumination, der quarter

academic , så kunne det være Franz urskrift, så kunne det være

Men hvor bliver manden så stille om­ Men hvor bliver manden så stille svinderkring den sjette time! Forstanden begyn­ bort selv hos den dummeste! Det det der omkring øjnene. Herfra breder til at sig. Et syn, der kunne forlede én skerlægge sig med op under harven. Der at bare jo ikke noget, manden begynder tyde skriften, han spidser munden, som lytter han. De så, det er ikke let at tyde mand vores med øjnene; men skriften Det koster her tyder den med sine sår. ganske vist meget arbejde, han bruger læse. Men så inden han kan seks timer, og ka­ fuldstændig harven ham spidder ster ham i graven, hvor han klasker ned ­ på blodvandet og vattet. Så er retshand gra­ og soldaten, lingen forbi, og vi, jeg ver ham ned (Kafka, 1984: 123-24). Skulle man forsøgsvis udpege noget som udpege noget som Skulle man forsøgsvis Der er tale om en form for illumination gen­ med vanskelig at læse Skriften er kødet. nem øjnene, men tydes gennem kødet, når forstan­ Kafkas ”In der Strafkolonie” (skrevet 1914, men (skrevet Kafkas ”In der Strafkolonie” i 1919). Som først man offentliggjort nok ved, den i en fangelejr i en ikke nærmere så foregår bestemt koloni, hvor den gamle kommandant der med nålehar opfundet en sindrig maskine, på huden – og i kødet – af den skriver straffen (som det hedder dømte. En forskningsrejsende officer. en af forklaret maskinen får Kafka) hos straf, sin Den dømte kender ikke på forhånd som den gradvist, efterhånden men erfarer og kød. Efter maskinen bearbejder hans krop seks timer sker der noget: carnografiens cerer cerer noget som carnografi. Spørgsmålet er, hvad er. det så

kvarter akademisk

Rouge 115 Carnografi Crimes of the Crimes of Claus Krogholm Claus Volume 01 – der frembringer radikale forandrin­ radikale frembringer der – – derDet er som oftest kødet – the New Flesh fra på huden allerede har fokus Cronenberg tilskriver hele virkningen teleportationen; alt­ tilskriver hele virkningen at at erindre, teknologien. Det er dog værd så af teknologien, penetreret han også er blevet sig ind har boret ved et uheld da en mikrochip Og det er netop på det sted, i ryggen på ham. gang viser sig i form af at insektet for første Det er vokser frem. der nogle stride, nye hår, af altså gennem teknologien, penetreringen ­ – fore huden, nålene i kødet, at illuminationen ført ind stillingen om noget nyt – først bliver Men selv da det går op for Seth i kroppen. Brundle, hvad der er sket, er der en form for ”I’m becoming something that ne­ forklarelse: Brundlefly. becoming... I’m before. existed ver Prize orDon’t you think that’s worth a Nobel der peger two?” Det er ikke en illumination, men orden; bagud mod en præmoderne, sakral en posthuman fremtid. mod fremad Men huden hos Cronenberg. bliver fremhævet I The Fly er huden spiller også en central rolle. tek­ og natur menneske, hvor grænseflade, den gennem bryder nologi mødes. Teknologien den humane grænseflade – Seths hud – i form ­ Det sker udefra. Det modsva af mikrochippen. der bryder gennem huden af insekthårene, res indefra. Huden bliver grænsefladen mellem teknologi (mikrochip) og natur (insekt); den ­ og frem bliver stedet, hvor de to fusioneres re­ er Mennesket Brundlefly. nye: det bringer duceret til at være den flade, hvorpå de to ge­ koder – teknologiens digitale og naturens netiske – skrives. starten. I hans anden spillefilm – Future (1970) – er det en hudsygdom – Malady ger af mennesket. Årsagen til sygdommen er kosmetik opfundet af en mad dermatologist, ­ cess, quarter

(1983). Der er intet, der intet, er Der (1983). academic

I’m beginning to think that the very pro­ I’m beginning to think that the very cess of being taken apart and put back being put through together is like – coffee ­ pro purifying a somehow It’s filter. a it’s purified me, it’s cleansed me, and I’ll tell you, I think it’s going to allow me to been potential I’ve the personal realize neglecting all these years that I’ve been obsessively pursuing goal after goal […] that however subjectively, I will say now, human teleportation – molecular deci­ -formation – and re mation, breakdown it makes a man a purging, is inherently king! Hos David Cronenberg finder vi hyppigere­ flesh. ”Long live til kødet i form a new ferencer be­ religiøse the New Flesh” lyder den næsten i Videodrome sværgelse men der er en hos Cronenberg, er entydigt form­ gennem fusionen af men for forklarelse kød og uorganisk, neske og teknologi, organisk Kafka og ”In og metal, som er beslægtet med Seth oplever (1986) der Strafkolonie”. I The Fly en åbenbaring, da han er blevet ge­ Brundle med en flue. netisk fusioneret Han er på dette tidspunkt endnu ikke klar over, at der er en flue involveret i processen, men Kød og hud værende og dermed obskøn (Zizek, 1991: 146). 1991: (Zizek, obskøn dermed og værende men stof­ åndelig og metafysisk, Ikke længere carnografisk. er gud obskøne Den kød. som lig er gået tabt i den moderne sekulære verden. verden. er gået tabt sekulære i den moderne ­ Zizek har påpeget, Men som Slavoj så er pro ikke nødvendigvis Guds fra­ blemet hos Kafka nær derimod at Gud er blevet alt for men vær,

kvarter akademisk ­ 116 Carnografi Claus Krogholm Claus Volume 01 Crash (1996) er det hele filmen, derbliver I Skriften på huden ­ hyppigt tema hos Cronen Skrift er et mindre – igen rolle den spiller en afgørende Men berg. – teleportationen – i The Fly. Selve processen fusio­ bliver genetisk – hvor Seth uforvarende neret med en flue, errepræsenteret i form af udfolde sig på compu­ ser processen skrift. Vi – kødet – bli­ kroppen skærm, hvordan terens og forvandlet i sine bestanddele ver nedbrudt gennem me­ skrift, der kan overføres til koder, ­ flesh. Da Seth ind diet og genfortolkes som new er det i processen, hvad der er gået galt ser, og igen er ved at gennemspille forløbet på ny, ­ og kødet afkodet som skrift proji det kroppen på ceret skærmen (teknologi), der fører til er kendelsen. Der er altså tale om to parallelle grænseflader: huden og computerskærmen. til tematikken i The Det er væsentligt i forhold i det hele taget. Der Fly – og hos Cronenberg er ikke kun tale om, at menneske og insekt garet. Dels viser hans egen transformation sig Dels viser hans egen transformation garet. – ”a rash” – som hanførst som en hudirritation nye det pirrer dermed og bearbejder distræt kød. overflade og dermed en form for generalise­ besættelse er den samme erotiske hud. Der ret bilers og hud menneskers af metal, og krop af af biluheld er analog til lakering. Besættelsen ar Kroppens ar. optagetheden af kroppens af huden i kommer af metallets penetrering og Ballard biluheld. I en central scene får ’ar’ tatoveret Dermed på kroppen. Vaughan – og der bli­ ophæves det ’tilfældige’ – uheldet er parallelver tale om en skrift på huden, der tato­ peger Samtidigt Kafka. hos så vi den, til . mod Eastern Promises veringen frem

­ ­ new flesh new quarter

(1983), hvor begrebet begrebet hvor (1983), academic

Videodrome Videodrome The Brood (1979) er der tale om en radikal

I Rabid (1977) er det en ny form for ­ plastikki form for psykoterapi, udviklet af dr. Raglan Raglan af dr. form for psykoterapi, udviklet Psychoplasmics’,of Institute Somafree ’The på traumer ved hvor patienterne bearbejder deres dem ud på huden. Det viser sig at projicere som udslet, men hos en enkelt patient bliver radikalt. Hendes traumer ma­ det langt mere ikke – som nifester sig som ’børn’ – the brood ud­ fødes på normal vis, men gennem store posninger på huden. De har derfor ikke nogen navle; det mærke på huden, der på samme tid fra forbindelsen til og adskillelsen markerer der Navlen er en indskrift på huden, moderen. 1998: både betegner fødsel og død (Bronfen, I 10). med driver evolutionen. Hos Cronenberg er er med driver evolutionen. Hos Cronenberg ­ også et re evolution ikke kun naturlig, men 80f). 1997: (Rodley, kultur og teknologi af sultat I der ska­ udviklet på ”The Keloid Clinic”, rurgi, får Hudtransplantationerne forandringer. ber tilsig udvikler patienterne at konsekvens, som an­ fra blod have må der vampyrer, for form en for at overleve. De udvikler et kanylelig­ dre i armhulen, hvorigennem de kan nende organ ofre. suge blod fra deres ­ fra ”The Institute of Neo-Ve Antoine Rouge, nereal Disease”. Sygdommen beskrives i fil­ men cancer’; som en form for ’creative et ud­ be- opfattet som en generel tryk der er blevet værk: sygdommen er skrivelse af Cronenbergs dødbringende; men på den ene side destruktiv, Det kreativ. på den anden side også skabende, oger sygdomme, der skaber mutationer der dan Nicki Brand brænder sig selv med en ci­ en med brænder sig selv Nicki Brand dan introduceres, spiller huden også en rolle. Dels en rolle. huden også spiller introduceres, ­ til den sado-masochisti indvies protagonisten nydelse, der er en medvirkende faktor for ske flesh, ved at iagttage, hvor udviklingen af new

kvarter akademisk ­ ­ 117 Liebes­ Carnografi A History of History A Claus Krogholm Claus Volume 01 ­ vory v zakone (”Thie Dead Ringers er det de identiske tvillinger ­ te direkte er hud og skrift Eastern Promises I med lighed i er Eastern Promises The Fly, hvor insektet gradvist blev foldet ud, og den rolle skriften spiller skriften spiller og den rolle Eastern Promises der. Medlemmer af tatoveringer. i form matiseret ne af den russiske mafia ves in Law”, våbenbrødre) har deres identitet som ta­ på kroppen og livshistorie indskrevet om, der for den indviede beretter toveringer, hvor de stammer fra, hvad de har hvem de er, og hvor degjort, hvor de har siddet fængslet Rykkeser i placeret demafiaens op hierarki. i i ind på kroppen hierarkiet, bliver det skrevet En stjerne på brystet form af nye tatoveringer. en stjerne påover hjertet vidner om loyalitet; for nogen. at man ikke knæler knæet signalerer, historie, en en tilsyneladende ligefrem Violence genrefilm der spiller på publikums­ fortrolig go right, go left, I ”I konventionerne. med hed ”chauf- I go straight ahead – that’s it”, forklarer tager Sådan Mortensen). (Viggo Nikolai føren” Ni­ ligesom men ud, også sig historie filmens end “The Driver”, så er kolai er andet og mere som den først ikke så ligefrem, Eastern Promises så Cronenberg, hos altid Som af. indtryk giver handler det også om det eksistentielle: hvad Og som altid menneske? vil det sige at være så viser det sig også, at mennesket ikke kan for flere er Der identitet. en essens, én som klares el­ af mere i forhold der eksisterer identiteter, man udfoldet eller indfoldet. Det så ler mindre i mens mennesket tilsyneladende svandt bort. Men i filmens slutning – denstragiske ­ at men mindre, ikke desto sig det viste – tod ­ indfoldet i Brundle nesket fortsat eksisterede I fly. ­ frem Elliot og Beverly Mantle, der i realiteten Elliot er indfoldet et menneske, hvor står som quarter

(1992), hvor forfatterens/ academic

(2002) spiller skriften en rolle i form i rolle en skriften spiller (2002) Spider I Skriften spiller naturligvis også en central en central Skriften spiller naturligvis også af ”Spiders” dagbogsnotater. Der er tale om en af ”Spiders” dagbogsnotater. selvopfundet skrift, der skrives i alle retninger, Det og som derfor er ulæselig for alle andre. en ind­ er en skrift, der lukker sig om sig selv, den vige for betydning må skrift hvor foldet ­ skrift-lig-hed. Det er skriftens materiali rene end dens betydning, der er tale om tet snarere betydningsløs skrift, Det er dog ikke en her. da den netop betyder for ”Spider”, men be­ tydningen er indfoldet i skriften og kan kun ikke har adgang gennem en kode, vi udfoldes til. Lad mig minde om, at skriften heller ikke var læselig med øjnene i Kafkas ”In der Straf­ kolonie”, men blev tydet gennem huden og kødet. Skriften folder sig først ud på huden og mod i kødet. Dermed peger Spider også frem kunstnerens relation til skriften er direkte te­ til skriften er direkte relation kunstnerens i drejning Det får en cronenbergsk matiseret. gennem skri­ er medieret og med, at relationen Skri­ vemaskinen og dermed igen teknologien. medie, menvemaskinen er dog ikke et neutralt skriften. mod grænseflade sanselig og taktil en Papiret er den passive modtagerflade, mens -erotisk skrivemaskinen bliver den sanseligt grænseflade, hvor det er forfatterens berørin­ maskinen til at frembringe der stimulerer ger, bliver skrift og skabe kunst. Skrivemaskinen dermed­ zone, der i realite en form for erogen ten får karakter af hud. rolle i Naked Lunch rolle bliver fusioneret til et nyt væsen: Brundlefly Evolutionen er tek­ – altså naturlig evolution. så høj grad om, at sig i lige nologisk. Det drejer med fusioneres der det er natur og teknologi, medie og med huden som mennesket som grænsefladen, hvor koderne – bits og dna– skrift. mødes i en generaliseret

kvarter akademisk

­ 118 Carnografi Claus Krogholm Claus Volume 01 ­ i Ta Anna er interesseret ­ krop det er håndskriften I 70). 2003: Tatianas dagbog er som “Spiders” notater er som “Spiders” notater dagbog Tatianas er naturligvis til kroppen Skriftens forhold der kun som håndskrift – Tatianas dagbog og – Tatianas der kun som håndskrift – og som tatoveringer. Nikolais meddelelse ulæselig skrift. med en umiddelbart skrevet Anna er derfor og på russisk, Den er skrevet der kan tyde skriften afhængig af en person, Stepan, og oversætte. Det kan hendes onkel søger hun men da han i første omgang nægter, Semyon, der viser sig hjælp hos restauratøren i dagbogen, da han at have en særlig interesse Hanszakone. v vory af lederen virkeligheden er i – ikke på oversættelse formidles mundtligt skrift. Da Stepan alligevel indvilger i at over oversættel­ sætte, så er det også som mundtlig der så skriver ned på en­ Annas mor, for se af på grund gelsk (da Stepan ikke kan skrive sin gigt). Der er altså tale om en skrift, der al­ bliver læselig. Det er selvfølgelig ikke til­ drig er et strengt fældigt, at det er en dagbog. Det om iden­ personligt skrift, der er et vidnesbyrd altså en død persons iden­ I dette tilfælde titet. til til skriften er forholdet titet. ”Forholdet som Roland Barthes har påpeget kroppen.”, (Barthes, pen, der sætter spor. ny­ den er nøglen til det tianas identitet, fordi fødte barns identitet, men kommer derigennem Det af en for hende ukendt verden. på sporet er igen mafiaen, der er indfoldet i skriften. at det ikke er skriften i dagbogen, er, Ironien der ender med at fælde Semyon. Men det er skrift, nemlig hans dna. alligevel kroppens Her også centralt, når vi taler om tatoveringer. ­ Ta sat på kroppen. der er er der tale om spor, at kroppen tilhørsforhold; toveringer markerer har tatoveringer hi­ Derfor en anden. tilhører krimina­ forbundet med ofte været set storisk mennesket er skabt i Hvis litet og afvigelser. A History of A quarter

er be­ Eastern Promises academic

Et iøjnefaldende træk ved Eastern Promises ­ emigran det de russiske er Eastern Promises mærkelsesværdig mærkelsesværdig som mafiafilm ved, at der pi­ revolver, – skydevåben eneste et findes ikke udelukkende bliver Der filmen. i – gevær stol, ­ Anna fortæller Nikolai om Tatia kniv. brugt na, at hun var en pige, der døde på hospitalet. siger Nikolai. ”Some­ did birth”, you ”I thought hun. times birth and death go together”, svarer Kniven bliver i dette tilfælde selve essensen af til drab, men Kniven bliver brugt dette forhold. datter kan at Tatianas for, er også afgørende blive født ved kejsersnit. Der er heller ingen mo­ bruges derimod men filmen, i computere foregår Mundtlig kommunikation biltelefoner. ­ teknologi, men skrift optræ med tidssvarende (2005)) af – ny er teknologi fraværet i Violence identitetsspørgsmålet. – og i det hele taget ved Cronenbergs film i det i film Cronenbergs ved taget hele det i og – (Spider 21. århundrede (2002) og versa. vice og udfoldet er denne når Beverly, i I Ma­ har indfoldet Rusland i London. der ter, fiaen er så indfoldet i emigrantmiljøet i form ­ og re af udadtil lovlydige foreninger sociale ­ FSB-agenter in Og endelig er der stauranter. filtreret i mafiaen, hvor FSB er KGBs afløser, men underforstået at KGB blot er indfoldet i i de to kvin­ FSB. Der er en variation af temaet Den gra­ og Tatiana. Anna der (Naomi Watts) ­ red barn bliver hendes men dør, vide Tatiana tager det har aborteret, tidligere Anna, der det. to bliver ud­ nyfødte barn til sig. Ingen af de men spejler hinanden: den foldet som mødre, anden dødene levende med et dødt barn, den der er ind­ med et levende barn. Barnet er det, af identi­ foldet i dem begge, men udfoldelsen teten som mor – fødslen – finder ikke sted. i hvert fald, at det Filmens slutning indikerer kun kan ske som en imaginær udfoldelse.

kvarter akademisk ­ 119 Carnografi Claus Krogholm Claus Volume 01 Det bliver særlig signifikant i to scener. I den I scener. to i signifikant særlig bliver Det Den anden scene er det meget omtalte op­ er, more enduring, than the soft, vulnerable than the soft, vulnerable enduring, more er, 2003: 83). flesh.” (Connor, et lig af vejen. Først skaffe første skal Nikolai han, fjerne tænder vil og han, fingre forklarer naturligvis igen med identi­ på liget. Det har tet at gøre. Et lig kan identificeres på tænder og fingeraftryk.Vi hvordan ser, han klipper affingrene liget, men ikke at tænderne bliver trukket ud. Vægten er altså lagt på fingrene. Ud over fingeraftryk så er fingre naturligvis for skriften; man kan ikke skri­ også afgørende identi­ at håndskriften, i er Det fingre. uden ve teten kan aflæses. Ifølge Michel Serres sidder Der 21). 2009: (Serres, fingerspidserne i sjælen for ’flyder’ sjælen med over i skriften, når vi er et sikkertskriver i hånden. Fingeraftrykket er om identitet. Som sanseorgan vidnesbyrd tid kanhuden speciel derved, at vi på samme ­ Øjnene kan ikke se, at de ser; øre og føle. røre Men når vi rører at de hører. ne kan ikke høre, Når vi hud, kan vi føle, at vi føler. egen vores rører os selv med fingerspidsen, folder vi os ind i os 2009: selv 22). har(Serres, Uden fingre klip­ Derfor overflade. ren er men sjæl, ingen vi pes fingrene af den døde; som overflade kan han faktisk liget Nikolai bruger skrives på (og er fingre uden men meddelelse), en sende at til han frataget muligheden for selv at skrive. gør i det tyrkiske bad, hvor den nøgne Niko­ lai bliver overfaldet af to knivbevæbnede tje­ vis Når han er nøgen, er han på sin tjenere. ­ eksistens. Det er krop rene til den reduceret Når overfalds­ pen, når den er mest sårbar. ­ hand knive, så med er bevæbnede mændene at dræbe For nærvær. fysisk om også det ler fysisk tæt på ofret. med kniv skal man være at knivene nok ser har påpeget, Cronenberg ­ ­ ­ ­ ­ Eastern hvor hu­ quarter

academic

Roland Barthes taler om to typer af skrift. af skrift. Roland Barthes taler om to typer ­ sylens skrift, den der fore Der er den hårde, pen i et mi­ tages med mejsel, skriverør eller Det er en neralsk eller vegetabilsk materiale. den indskrift. ”Indskriftens betydning er på ikke kan tages tilbage, skrevne at det side, ene [...], og på den an­ bogstavet er irreversibelt ensomt, den side at skriften gælder for evigt, (Bar på afstand af enhver læsning” i sig selv, kering af, at man tilhører en anden end Gud; en anden kering af, at man tilhører I 82). 2003: (Connor, mærke dyrets jvf. tilhørsfor om vidner tatoveringerne Promises hierar og placeringen i holdet til vory v zakone sig sin familie og er kiet. Nikolai må afsværge selv for død, før han kan få de afgø- sig klære ikke tilhører krop Hans tatoveringer. rende ­ til broderska ham, men er overgivet længere owntheir bear marked one the make bet.”To theiras possible forth as literally show to signs, the them to own character is at once to reduce them to thecondition of a sign, and to degrade 2003: 75). (Connor, conditions of a body.” thes, 2003: 75). På den anden side er der den bløde, penslens skrift, den der skrives med kærteg­ kuglepen eller tuschpen, der snarere ­ ner materialet. Det er en skrift, der er reversi I Eastern bel, som kan slettes og skrives på ny. ser vi denne type skrift i dagbogen; Promises skrift. Tatoveringerne det er en forgængelig ­ Ta er derimod sylens skrift; de er irreversible. beset ikke på huden, toveringer skrives ret ind under men under huden. Blækket føres et som huden med en nål. Skriften er skrevet sår (der jo på græsk hedder trauma), den lægger sig som en beskyttende hinde over skriften, som dermed bliver ’evig’. ”In mark­ ­ hard is it that indicates law the flesh, the ing ­ krop der påføres er mærker, Guds billede, så af skaberværket og en mar pen, en skænding

kvarter akademisk ­ 120 Carnografi Claus Krogholm Claus fiction præg. Men præg. -fiction Volume 01 er i den Eastern Promises Den indre erfaring, Rhodos: Den indre ­ ved teksten og Varia Lysten Ventriloquized Bodies: Narratives Ventriloquized og science og hi-tech tioner over skriften, Rævens Sorte Bibliotek: København, 2003. København, 1972. of Hysteria in Nineteenth-Century France, 1994. York, New Cornell University Press: , der , der Det gælder også for Eastern Promises Litteratur Barthes, Roland, Bataille, Georges, jektet udefra gennem teknologi, videnskab, lo­ jektet udefra gennem Identitet osv. cancer”), (”creative sygdom ven, i mødet mellem natur er noget, der opstår og grænsefladen,(”flesh”) hvor og kultur, mø det finder sted, er i høj grad huden. Det er en grænseflade, der er taktil og stoflig, ikke ån­ delig og metafysisk. Identitet er i høj grad no­ get materielt. ­ Cronen af forlængelse tematisk klar, ligger i fleste de fra sig adskiller Den film. øvrige bergs håndværk. på vægten lægge at ved film andre knive, der erDet er håndskrift, tatoveringer og for og værktøj frem i fokus. Det er redskaber moderne teknologi. til de tidli­ forstand påfaldende lo-tech i forhold films gere redskaber sig stadig om, hvordan det drejer for identite­ og teknologi er determinerende for hvad det vil sige at være ten, og dermed menneske – at eksistere. ­ ”That’s Heidegger in a nutshell” (David Cro nenberg). Beizer, Janet, Beizer, ­ ­ quarter

) rummer History of Violence A academic

med bliver brugen af knive sidestillet med af knive sidestillet med med bliver brugen al­ ”It’s siger videre: håndskriften. Cronenberg -tattoo knives to re using their most like they’re Nikolai and change his identity by changing Affairs”, the marks on his skin.” (“Foreign 2007). Dermed bliver der nærmest tale om en palimpsest stam­ form for palimpsest. Begrebet pergament. på skrev man hvor tid, den fra mer når der var Det var et kostbart materiale, og at skrabe man brugte mangel på pergament, ­ så perga den gamle skrift bort med en kniv, altså Man gjorde på ny. mentet kunne bruges men der blev skrift reversibel; den irreversible muligt at rekonstruere det er tilbage, så spor der igen pe­ den oprindelige skrift. Dermed er ­ hos Cronen på identitetsproblematikken get mange identiteter ligger som skjult Hvor berg. skrift under den, der fremtræder på overfla­ den? Identitet fremstår som et overfladefæ­ er som nomen. Den er ‘skin deep’. Identiteten un­ identiteter er andre en palimpsest, hvor der den der aktuelle på overfladen; men den kan skri­ væk, så der kan altid skrabes eller skæres overfladen. eller huden på identiteter nye ves at det vi ser på er, Pointen hos Cronenberg overfladen – skrevet ind på huden – altid er den aktuelle identitet. Der er et utal af poten­ vil kunne aktualiseres. der identiteter, tielle ­ til at blive Brundle har potentiale Seth Brundle Tom Stall (i fly. også Joey Cusack. Men pointen er også, at det indre potentielle ikke kun er en urealiseret, identitet. Der er ikke tale om en simpel for trængningslogik. Det potentielle er i kødet, i end i psyken. Potentialet det materielle, snarere er i lige så høj grad noget, der påskrives sub­ ­ kni der er faktisk tale om eksotiske ud, men Det linoleum. lægger når man man bruger ve, Der bruger. håndværkere er altså knive, som

kvarter akademisk 121 Carnografi Claus Krogholm Claus Volume 01 An Introduction - An Introduction Looking Awry (http://artandpopularculture.com) , September/October 2007. Comment, September/October , Culture Popular to Jacques Lacan through Massachu­ Cambridge, The MIT Press: setts, 1991. Web Encyclopedia The Art and Popular Culture Jahsonic (http://jahsonic.wordpress.com) , “Foreign Affairs”, i Film Affairs”, Amy, “Foreign Taubin, Zizek, Slavoj, ­ quarter

The Knotted Subject – Hys­ The Knotted Subject The Book of Skin, Cornell The Five Senses – A Philosophy The Five Senses – A academic

, Princeton Univer teria and its Discontents Princeton, 1998. sity Press: faber and faber: London, 1997. of Mingled Bodies, Continuum: London, 2009. ­ fortællinger, Gyldendals Tranebø og andre ger: København, 1984. University Press: New York, 2003. York, New University Press: , Bronfen, Elisabeth Connor, Steven, Connor, Serres, Michel, , on Cronenberg Chris (ed.), Cronenberg Rodley, , “I fangekolonien”, i DommenKafka, Franz, “I fangekolonien”,

kvarter akademisk