Strandtudsen i Nationalpark Vadehavet
FAGLIG RAPPORT #1 2016 Faglig rapport: Strandtudsen
Undersøgelse af strandtudsens forekomst i Nationalpark Vadehavet 2014 -15
RAPPORT UDGIVET AF: Projektansvarlig: John Frikke Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, Feltarbejde, fotos og rapportering udført af: tlf. +45 7254 3634, www.nationalparkvadehavet.dk, Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, www.ravnhoj.dk , i 2014 og 2015 [email protected] Forsidefoto: Kvækkende strandtudse. Foto: Jørgen Olesen/Colourbox Øvrige fotos: Jesper Tofft / Ravnhøj Consult, Biopix/J.C. Schou Tofft, J. & J. Frikke 2016: Strandtudsen i Nationalpark Vadehavet (s. 2 og s. 33), John Frikke (s. 20) – Udbredelse, antal, levesteder og en vurdering af artens status og Design og layout: KIRK & HOLM forvaltning. Nationalpark Vadehavet, Faglig rapport No. 1, 2016. Tryk: Rosendahls, Esbjerg
2 Nationalpark Vadehavet
Strandtudsen i Nationalpark Vadehavet
Udbredelse, antal, levesteder og en vurdering af artens status og forvaltning
INDHOLD:
1. Indledning______4 1.1 Formål og baggrund 4 1.2 Om strandtudsen generelt 5 1.3 Om strandtudsen i Vadehavsområdet 6
2. Forekomst og udbredelse i Vadehavet______8 2.1 Feltundersøgelser i 2014 og 2015 8 2.2 Undersøgelser i 2014 8 2.2.1 Registrering ved aften/natlytning i første halvdel af maj 8 2.2.2 Registrering af yngel ultimo juni 9 2.3 Supplerende undersøgelser i 2015 10 2.4 Lokaliteter på fastlandet 10 2.4.1 Margrethe Kog / Tøndermarsken 11 2.4.2 Tjæreborg-området 11 2.4.3 Myrtue, Ho Bugt 13 2.4.4 Broeng/Sønderbøl og engene ved Ho Bugt 14 2.4.5 Skallingen 14 2.5 Lokaliteter på øerne 16 2.5.1 Rømø 16 2.5.2 Mandø 19 2.5.3 Fanø 21 2.5.4 Langli 25
3. Samlet konklusion for feltundersøgelserne 2014-2015______26
4. Anbefalinger og forslag til forvaltning og effektmålinger______30 4.1 Særlig forvaltning af bestande i og omkring grusgrave 30 4.2 Forslag til pleje af ynglesteder på øerne og Skallingen 30 4.3 Effektmåling af iværksatte plejetiltag 32
5. Forslag til formidlingsaktiviteter______33
6. Litteratur og kilder______34
7. Bilag:______35 Bilag 1: Oversigt over lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser i 2014 35 Bilag 2: Oversigt over lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser i 2015 37 Bilag 3: Kort over de enkelte lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser i 2014-2015 39
3 Faglig rapport: Strandtudsen
1. Indledning
1.1 FORMÅL OG BAGGRUND er kun foretaget få systematiske undersø- af strandtudsen som en karakteristisk, Strandtudsen er en karakterart for gelser på Mandø, Fanø, ved grusgravene og på nationalt og europæisk plan sårbar Vadehavet på samme måde som sæler, en ved Tjæreborg samt spredte oplysninger af art. Det er første gang at strandtudsen er lang række vandfugle, strandengsplanter mere tilfældig karakter. genstand for en samlet undersøgelse og en række smådyr er det. Samtidig er i Vadehavet. arten omfattet af EU’s habitatdirektiv, som Nationalpark Vadehavet har som en del af omhandler naturtyper og arter, der kræver sit arbejdsområde at sætte fokus på truet Det er tanken at rapporten skal danne særlig beskyttelse. Denne opgave ligger natur i området, og vil bl.a. ‚arbejde for at baggrund for både en formidlingsindsats hos myndighederne. undersøge mulighederne for at beskytte omkring arten og et forvaltningsprojekt sårbare naturtyper og arter, og påbegynde i samarbejde med interessenter som Strandtudsen forekommer sandsynligvis eller understøtte særlige projekter med kommunerne, Naturstyrelsen og private på alle fire vadehavsøer (status på Langli er dette for øje’ (Plan for Nationalpark lodsejere med henblik på at forbedre dog usikker) samt visse steder på fastlands- Vadehavet 2013-2018). artens ynglesteder, og dermed artens kysten. Den har således en ret vid udbredel- beskyttelsesstatus. se, men det konkrete kendskab til forekom- På den baggrund har Nationalpark sten har hidtil været meget begrænset. Der Vadehavet fået iværksat en undersøgelse
Voksen strandtudse på stranden ved Fanø Bad den 14. maj 2015. Artens særlige kendetegn, den tynde, lyse rygstribe, ses tydeligt.
4 Nationalpark Vadehavet
1.2 OM STRANDTUDSEN GENERELT kropslængde på op til 8 cm, og hunnerne Stemmen høres kun i form af hannens Strandtudsen (Epidalea calamita) har er størst. Hudfarven er generelt gråligt højlydte kvækken i yngletiden, som lyder i europæisk sammenhæng en vestlig sandfarvet, men kan variere fra grågul for at lokke hunner til. Lytning efter udbredelse og findes fra Portugal og til grågrøn. Ofte er de ret plettede med kvækkende strandtudse-hanner er den Irland i vest og herfra østpå til Polen og de lysere og mørkere partier. De små vorter i letteste måde at registrere arten på, da baltiske stater. De nordligste forekomster huden kan være røde eller rødbrune, men den som nævnt fra étårsalderen er et findes i Skagen i Danmark, i Bohuslän på det forstyrrer ikke helhedsindtrykket af natdyr, som kun sjældent ses om dagen. den svenske vestkyst samt i Letland og lyst gråt. Disse farver giver en camoufla- Stemmen, der lyder som en snurren Estland. I Danmark forekommer den en del gefordel i de tørre og sandede levesteder. – kan sammenlignes lidt med den lyd der steder langs kysterne, særligt i Nordjylland Det helt sikre kendetegn er dog en mere opstår, når man trækker neglen hen over og ved Limfjorden, langs den jyske eller mindre tydelig lys (oftest lysegul), tænderne på en kam. Når der er flere end vestkyst, på småøer i Kattegat, Lillebælt og smal rygstribe, der begynder over snuden 6-8 hanner, der kvækker samtidig, kan Det Sydfynske Øhav, men også spredt ved mellem øjnene og fortsætter ned langs det på afstand være meget vanskeligt at kysterne af de østlige øer og Bornholm. hele ryggen. Dette gælder både unge give en præcis bedømmelse af antallet I indlandet findes den i praksis nu kun få og voksne dyr. Et andet karakteristisk man hører. Ind i mellem kvækker tudserne steder omkring grusgrave, som med deres kendetegn er, at den løber i stedet for kortvarigt om dagen, men ellers er hoved- nøgne sandflader og periodiske vandsam- at hoppe, dvs. at bagbenene bevæges reglen, at kvækningen begynder omkring linger kan erstatte de oprindelige, naturlige skiftevis fremad i stedet for sætvist som eller efter solnedgang og fortsætter biotoper som heder og sandede bakker hos andre tudser og frøer. I skyndingen med kortere pauser til lidt efter midnat. med fugtige afgræssede enge. Sådanne kan den minde om en mus, der smutter Herefter kan der være lange pauser, mens ‚absolutte marginaljorder’ findes stort set af sted. der ofte kvækkes igen mere intensivt sidst ikke længere i det danske landskab. på natten før solnedgang. Strandtudsen lever af insekter, edder- I forholdsvist stille vejr med kun en svag til Strandtudsen er gået meget tilbage i kopper, orme og larver, som den fanger let vind kan denne kvækken høres op til udbredelse og antal de seneste mange år, på dens vandringer om natten. Kun dyr to km væk i medvind. og da dens bevaringsstatus fortsat ikke er under et år, det vil sige i deres første god, er den beskyttet af både naturbeskyt- sommer, er aktive om dagen. Efter første Hannerne kvækker i helt lavt vand, hvor telsesloven, bekendtgørelsen om fredede overvintring bliver de til nat-dyr. de står med strakte forben for at få plads arter og EU’s habitatdirektiv. I sidstnævnte til kvækkeposen, som i den rette vinkel sammenhæng er der tale om en såkaldt Fra æggene lægges i lavt, varmt vand, i forhold til vandoverfladen giver den „bilag IV-art”. går der oftest 30-40 dage til haletudserne kraftige resonans. Når hunnerne efter er blevet til små tudser på 8-10 mm, nogle dages kvækken indfinder sig, parrer Som navnet siger, hører strandtudsen til som går på land og ånder ved lunger; i dyrene sig og hunnen lægger æg på bun- tudsefamilien, der i Danmark desuden haletudse-stadiet ånder de ved gæller. I den af de lidt dybere partier af vandhullet. omfatter den meget udbredte skrubtudse den første tid opholder de små tudser sig Man mener, at kun halvdelen af de voksne og den meget sjældne grønbrogede tudse, tæt på ynglestedet, men efter nogle uger hunner lægger æg hvert år, så en del der er en østlig art. Den kendes dels på spreder de sig i terrænet. Man mener, at hanner vil være til overs. Som følge heraf sit udseende, dels på sin stemme. De strandtudsen i naturen kan blive op til 10- vil den reelle bestand af voksne hunner voksne dyr (mindst 3-4 år gamle) har en 12 år, og de er kønsmodne som 3-4-årige. være dobbelt så stor som det antal, der
5 Faglig rapport: Strandtudsen
indfinder sig på ynglepladserne. Tællinger ved Tjæreborg og Kjelst/Broeng i bunden gennemgås disse oplysninger frem til og af kvækkende hanner synes dog fortsat at af Ho Bugt. med 2013 for de forskellige delområder være den mest brugbare vej til en måling i Vadehavet i korte, summerende afsnit. af bestandens størrelse og udbredelse. Ynglestederne er næsten altid meget De følges af mere fyldige afsnit med lavvandede bredder af tidvise/periodiske beskrivelser af de konkrete resultater af Det nok mest interessante ved strand- vandhuller, småsøer, forårsoversvøm- feltundersøgelserne i 2014 og 2015. tudsens levevis er, at der på de fleste melser på enge eller andre midlertidige lokaliteter findes flere ‚tidspopulationer’, vandsamlinger. Arten er specielt tilpasset De enkelte bestande på øerne er i som er ‚genetisk indstillede’ til at yngle sådanne steder, der hurtigt varmes op, princippet isolerede, men da strandtudsen i forskellige perioder. På stort set alle så de små haletudser under gode forhold tåler saltvand, er det sandsynligt, at der lokaliteter kan de første dyr – afhængig af kan udvikles til at gå på land som små fra tid til anden svømmer eller skyller temperaturen – høres fra sidst i april eller tudser på kun 30-40 dage. De lavvandede dyr fra den ene ø til den anden – og fra i første halvdel af maj. Disse dyr tilhører ynglesteder kan dog tørre for hurtigt øer til fastlandet og omvendt. Dette kan én tidspopulation, som altid yngler tidligt. ud, så ynglen går til. Desuden kan fugle give blodfornyelse og forhindre indavl i Når der så i juni opstår en periode med hurtigt æde en masse haletudser, som bestandene. regnvejr kommer en ny ‚population’ frem nemt ses på en lys, sandet bund. Sådanne for at yngle. Det samme kan ske helt hen steder vil til gengæld oftest kun have me- Mod syd er der forekomst af strandtudse i juli. Det er altså ikke de samme dyr, der get få rovinsekter, som ellers ville æde løs på de tyske vadehavsøer Sild, Amrum og blot yngler to gange, men forskellige dele af haletudserne. Som en følge af særlige Föhr, mens der ikke er kendte bestande af den samme lokale bestand. Det vil sige, levesteder, varierer ynglesuccessen hos på fastlandet før vi når helt ned til at unger af forældre, der kvækker i juni, strandtudsen meget fra år til år (Fog et al. Ejdersted-halvøen. Mod nord er bestanden også selv vil kvække i juni. 1997, Adrados 2012 og egne erfaringer). ved Skallingen, og sandsynligvis også ved Broeng, formentligt sydlige udløbere Er det en meget tør sommer, så yngle- 1.3 OM STRANDTUDSEN af et større udbredelsesområde, der fra stederne tørrer ud, vil de sent ynglende I VADEHAVSOMRÅDET kystzonen stedvist rækker et stykke ind dyr undlade at kvække og yngle. Denne Der findes ikke egentlige rapporter i landet i de militære skydeterræner ved særlige yngleadfærd kendes ikke fra andre eller andet skriftligt materiale om Oksbøl og længere nordpå til Kærgård, danske frøer og tudser, og anses for at strandtudsens forekomst i hele det danske Filsø, Henne og Nymindegab. Bestanden være en særlig tilpasning til de ofte meget Vadehavsområde før denne rapport. Men ved Tjæreborg er måske isoleret i forhold lavvandede og ustabile ynglesteder. Hvis spredte kilder giver dog muligheder for at til de andre fastlandsbestande. det ene hold mislykkes med yngleproces- sammenstykke et billede af den hidtidige sen på grund af udtørring, kan andet hold forekomst. Disse kilder er f.eks. (se også have mere held med sig, hvis der er vand kildefortegnelsen i afsnit 6): nok. • Rapport med resultater af en lands- Strandtudsen er generelt tilknyttet en dækkende atlasundersøgelse af padder jordbund med ingen eller pletvis lav og krybdyr i årene 1976 - 1986 (Fog, vegetation og åbne sand- og grusflader Skov- og Naturstyrelsen 1993). i naturtyper som strand, klit, strandeng • Bogen ‚Nordens padder og krybdyr’, eller hede. Generelt set, er der tale bl.a. med udbredelseskort (Fog m.fl., om magre jordbundstyper med spredt Gads Forlag 1997) plantevækst, men den kan dog også trives • National forvaltningsplan for strandtudse i lerede kystområder. (Adrados, Naturstyrelsen 2012 og 2015) • Spredte oplysninger i arkiver i Esbjerg, De magre og sandede jorder på vade- Fanø og Varde Kommuner havsøerne og Skallingen, hvor de fleste • Enkeltobservationer indtastet på hjem- arealer ligger hen som natur eller kun mesider på internettet (fx dofbasen.dk) er ekstensivt udnyttede til græsning, er • Oplysninger fra enkeltpersoner derfor særdeles egnede landbiotoper. Som nævnt kan grusgrave udgøre alternative I det følgende hovedafsnit om strandtud- levesteder, og det ses i vadehavsregionen sens forekomst i vadehavsområdet
6 Nationalpark Vadehavet
Strandtudser i parringsstilling (‚amplexus’), lokalitet M2, Mandø den 11. maj 2014
7 Faglig rapport: Strandtudsen
2. Forekomst og udbredelse i Vadehavet
2.1 Feltundersøgelser i 2014 og 2015 op til 8-10 dage forinden (vurderet ud fra tid til at man kunne nå at dække et større Målet med undersøgelsen var en kort- hørte dyr på lokaliteter udenfor Vadehavet). område, inden kvækningen gik i stå. lægning, og så vidt muligt, en vurdering Dermed kom undersøgelsen lidt sent i af strandtudsens bevaringsstatus på gang, men dog ikke senere, end at der Nogle ynglelokaliteter var problematiske relevante lokaliteter i og i tilknytning til er indsamlet et omfattende og brugbart at besøge. Dels på grund af vanskelige Nationalpark Vadehavet. Det er første materiale. De knappe tidsmæssige færdselsforhold på enge med dybe grøfter gang, at der laves en sådan koordineret ressourcer betød dog, at feltarbejdet også og mange pigtrådshegn, hvor det selv undersøgelse af arten i hele Vadehavet. måtte foregå på aftner, der vejrmæssigt med pandelampe var forbundet med en ikke var optimale. Kvækningen begyndte vis fare at færdes i mørke om natten. Dels I maj-juni 2014 blev der således foretaget typisk omkring kl. 21:30. Flere aftner i på grund af stor risiko for at forstyrre de undersøgelser af hovedparten af de første halvdel af maj var præget af regn mange ynglende engfugle, som findes potentielle ynglelokaliteter for strand- og til dels kraftig blæst fra nordvest, som mange steder. Det gælder f.eks. stranden- tudsen, såvel på fastlandet som på øerne. vanskeliggjorde lytning og præcis lokalise- gene på Rømø Nørreland og de fuglerige Feltarbejdet var delt i to – en registrering ring. Ved kraftig blæst kan man kun høre koge på Mandø. ved aften/natlytning i første halvdel af maj dyrene over korte afstande mod vinden, og en efterfølgende eftersøgning af yngel hvorfor man bør lytte med vinden, hvor Planlægningen og udvælgelsen af de og en vurdering af ynglestedernes tilstand man til gengæld ofte kan høre dyrene områder og lokaliteter der skulle under- i sidste halvdel af juni, på de lokaliteter, på op til et par km’s afstand. Således kan søges tog afsæt i kendte områder, hvor hvor der hørtes kvækkende strandtudse man i vindsiden dække ret store områder der tidligere er konstateret strandtudser. -hanner i maj. fra en vis afstand, omend den præcise Følgende områder blev i forlængelse heraf lokalisering af kvækkelokaliteterne nogle undersøgt nærmere i felten: Da det i 2014 ikke lykkedes at få gange kan være problematisk. indsamlet et dækkende materiale for alle Margrethe Kog: Besøgt den 6. maj delområder, blev der foretaget suppleren- Når blot temperaturen er over 8-9 grader Rømø: Besøgt den 7. - 9. maj de undersøgelser i 2015. Disse var dog kvækker hannerne, så de er også aktive Skallingen og Ho Bugt: Besøgt den 10. - 11. maj langt overvejende baseret på én lytning på på kølige og blæsende aftner og nætter. Mandø: Besøgt den 11. - 12. maj udvalgte lokaliteter og ingen eftersøgning Kvækningen stilner dog meget af, eller Fanø: Besøgt den 13. - 15. maj af yngel senere på sommeren. stopper helt, efter midnat, og de kvæk- Tjæreborg: Besøgt den 15. maj kende hanner kan holde lange pauser 2.2 UNDERSØGELSER I 2014 mellem kvækkeperioderne. Tilsvarende Af kortet i bilag 3 ses alle undersøgte stopper kvækningen helt, hvis tempera- områder i Vadehavet samt en angivelse 2.2.1. Registrering ved aften/nat- turen falder til f.eks. kun 6-8 grader efter af de lokaliteter, hvor der blev fundet lytning i første halvdel af maj midnat. Modsat varer kvækningen ved i kvækkende strandtudser. Registreringen af tudserne foregår ved længere tid på meget lune nætter. lytning efter kvækkende hanner, og I de tilfælde, hvor lokaliteterne ikke var sidenhen søges efter yngel på de fundne Disse forhold betyder, at der på mindre godt kendte i forvejen, blev de besøgt ved kvækkelokaliteter. I dette tilfælde blev un- gode (= kølige og/eller blæsende) aftner dagslys inden aften/natlytning, så der så dersøgelsen påbegyndt den 6. maj, hvor kun var kort tid til at registrere de kvæk- vidt muligt var et overblik over adgangs- dyrene sandsynligvis havde været aktive i kende hanner – og i flere tilfælde for kort forhold og et kendskab til steder, hvor der
8 Nationalpark Vadehavet
ville være sandsynlighed for at konstatere Dette kan have afholdt en række hanner de flestes vedkommende kunne man på kvækkende hanner. På øerne gav flere lo- fra at kvække/yngle, da forholdene ikke udtørringsgraden se, at det var sket nogen kale personer gode råd om lokaliteter og har været de rette. Samtidig kan det være tid forinden, og at der kun var få steder, færdselsmuligheder. Dagen efter lytningen forklaringen på, at der visse steder på hvor der kunne være gået yngel på land i blev de enkelte kvækkelokaliteter, der Rømø og Fanø blev hørt færre dyr end ugerne forinden. blev fundet aftenen og natten før, opsøgt forventet, d.v.s. i forhold til erfaringer fra og fotograferet, og tegnet mere præcist tidligere år. Det skal dog nævnes, at der Der blev kun meget få steder fundet ind på kort. Desuden blev der taget noter ikke er foretaget analyser af saltindholdet, yngel, hvilket må ses som tegn på en omkring levestedets udseende/topografi men det var dog karakteristisk, at vandet dårlig ynglesæson. Årsagerne hertil er for- og tilstand samt antal dyr m.v i alle søer og oversvømmelser på f.eks. mentligt tidlig udtørring af de ofte meget det sydlige Rømø og på Halen på Fanø lavvandede ynglesteder og en omfattende Flere forhold gør, at man snarere må smagte salt. forekomst af hundestejler. Sidstnævnte er betegne undersøgelsen i 2014 som en sandsynligvis kommet ind på engene og ‚screening’ end en egentlig undersøgelse 2.2.2 Registrering af yngel ultimo juni til vandhullerne med vinterens storme. af de potentielle levesteder for strand- Anden fase af feltarbejdet havde fokus på tudsen: eftersøgning af yngel og en vurdering af ynglestedernes tilstand. Kun de lokaliteter, • De vejrmæssige forhold var i en del hvor der i maj blev hørt kvækkende tilfælde ikke særligt gode, hanner, blev genbesøgt i juni for en efter- • de tidsmæssige rammer rakte kun til søgning efter yngel og for en vurdering et enkelt besøg pr. lokalitet, og af lokaliteternes egnethed i forhold til • det kan være tilfældigt, om man hører udtørring, tilgroning m.v Denne fase blev dyrene. Især hvor der er under 10 afviklet i dagene 19. – 23. juni – og kun hanner, da de ofte kan holde pauser ved dagslys. på 20 minutter eller mere, som der generelt set ikke var tid til at afvente. I vandhullerne blev der kigget efter nyforvandlede, små tudser langs bredder- Derfor kan en del kvækkesteder med ne, og der blev i en del tilfælde fisket med få dyr være oversete, og den samlede net efter haletudser. Små, nyforvandlede bestand undervurderet. En anden faktor, tudser er faktisk umulige at se, hvis ikke som kan have haft en begrænsende effekt de bevæger sig. Sidder de helt stille, eller på antallet af kvækkende dyr, er salthol- har de gemt sig i et lille hul eller tæt op ad digheden på ynglelokaliteterne. På grund en jordklump, opdages de normalt ikke. af de kraftige storme i efteråret 2013 og Deres størrelse er kun 8-11 mm. vinteren 2013/14 skyllede der sand- synligvis særligt meget saltvand ind på Tidspunktet var formentligt rigtigt valgt, strandengene med de lavvandede pytter idet der blev fundet både store haletudser og småsøer, som er tudsernes sædvanlige og små tudser. Mange lokaliteter var ynglesteder. Mere end i ‚normale år’. dog udtørrede på tidspunktet, og for
9 Faglig rapport: Strandtudsen
Fanø, lokalitet F7, 2.3 SUPPLERENDE UNDER- mod vest og syd til Mosevrå og Nyeng. I Bjerges Leje ved Søn- SØGELSER I 2015 de følgende afsnit omtales de supplerende derho. En flere ha stor oversvømmelse, Da det blev vurderet, at data fra 2014 for undersøgelser i 2015 – område for område som tørrede ud midt en række lokaliteter var ufuldstændige på – efter omtalen af resultaterne for 2014. på sommeren, Ca. 10 grund af dårlige vejrforhold, tidspunkter I afsnit 3 gives en samlet konklusion for hanner hørtes her den 14. maj 2014 for lytning m.v., blev det besluttet, at en undersøgelserne i 2014 og 2015. (foto 15. maj 2014). del lokaliteter skulle genbesøges i 2015. Hertil kom et besøg på Langli, som ikke I det følgende gennemgås de enkelte blev besøgt i 2014. En anden god grund delområder. Først en sammenfatning af til at foretage den supplerende undersø- tidligere undersøgelser og observationer, gelse var også, at der i 2014 kunne have og derpå resultater af feltundersøgelserne været et specielt lavt antal kvækkende i 2014 og 2015. hanner på grund af de nævnte vinter- oversvømmelser, som havde ført fisk 2.4 LOKALITETER PÅ FASTLANDET og saltvand ind i lavninger og småsøer i Følgende lokaliteter på fastlandet ved engene. Derfor kunne en sammenligning Vadehavet blev undersøgt: med eventuelle fund i 2015 give et bedre grundlag for vurderinger og konklusioner. • Margrethe Kog • Grusgrave i Tjæreborg-området Følgende lokaliteter blev genbesøgt i 2015: • Området ved Myrtue Hele Rømø og Fanø samt Tjæreborg- • Broeng/Sønderbøl Grusgrave og området og Broeng ved Ho Bugt, som blev engene ved Ho Bugt udvidet med kystzonen fra Kjelst Enge og • Skallingen
10 Nationalpark Vadehavet
Udover de her beskrevne lokaliteter vides 2.4.2 Tjæreborg-området ning, udsætning af fisk m.v. har lukket det, at også Ballummarsken har været mulighederne for strandtudsen. beboet af strandtudser. I atlasunder- Oplysninger om tidligere forekomst søgelsen fra 1976-1986 blev den Dette område ligger på kanten af mar- Det skal endvidere nævnes, at der fore- registreret på såvel forlandet som i sken, og et morænelandskab med sand- ligger en observation af 10 dyr i Darum marsken bag Ballumdiget. Siden foreligger og grusformationer, der strækker sig Enge i april 2002, ligesom der omkring der ingen oplysninger. Det må formodes, næsten helt ud til Vadehavets havskabte 2005 blev hørt et kor af strandtudser fra at forekomsten er uddød en gang efter landskab. Der er i en lang årrække gravet de lavvandede pytter i forvaltningsom- 1980, men hvornår vides ikke. råstoffer flere steder, og strandtudserne rådet ved Sneum Digesø i Allerup Enge har benyttet periodiske lavvandede på nordsiden af Sneum Å (J. Vahl. pers. 2.4.1 Margrethe Kog / Tøndermarsken vandsamlinger i disse graveområder medd.). Det er noget sydligere end de som ynglesteder. Det er karakteristisk, kendte lokaliteter i området, og der er så Oplysninger om tidligere forekomst at dyrene kun har benyttet de enkelte vidt vides ikke senere observationer fra I atlasundersøgelsen fra 1976 til 1986 blev lokaliteter i kort tid. Fra tid til anden har disse områder. arten rapporteret fra hele fem kvadrater markoversvømmelser i området også væ- (5 X 5 km) i Tøndermarsken, både i ret benyttet som kvække-og ynglesteder. selve kystregionen og længere inde i den De tidligere observationer blev alle gjort i inddigede marsk (kogene). Disse fund nogle km’s omkreds fra Tjæreborg. gentages i ‚Nordens Padder og Krybdyr’ (Fog m.fl. 1997) og i Naturstyrelsens Langt de fleste observationer stammer forvaltningsplan fra 2012 (Adrados 2012). fra områdets mange grusgrave, som i pe- Reelt foreligger der dog ingen konkrete rioder byder på gode forhold, men som oplysninger fra tiden efter atlasunder- ofte gror hurtigt til, når de ikke længere søgelsen, hvorfor man må gå ud fra, at er i brug. I flere af søerne er der udsat arten er uddød før 2000. fisk, som strandtudsen kun dårligt lever sammen med. De konkrete ynglesteder Feltundersøgelsen 2014 er oftest helt lavvandede periodiske Der blev lyttet forgæves under gode søer, for når grusgrave retableres, er forhold om aftenen den 6. maj. Siden de tilbageladte søer oftest dybe, og er der rettet henvendelse til biologer og således uegnede for strandtudsen som andre, der kender arten, og som har ynglesteder. færdedes i området i mange år, og ingen af disse kender til forekomst af strand- Arten har formentligt optrådt i området tudse. Delstaten Slesvig-Holsten udgav gennem mange år, men blev ikke i 2005 et atlas over padder og krybdyr registreret i atlasundersøgelsen 1976-86 (Klinge & Winkler 2005), der er baseret og nævnes heller ikke i bogen fra 1997 på observationer i perioden 1991-2004, (Fog m.fl. 1997). Det skyldes sandsyn- og her foreligger ingen oplysninger om ligvis ingen eller utilstrækkelige under- strandtudseforekomster på fastlandet søgelser. I et arkivmateriale fra Esbjerg i områderne lige syd for grænsen ved Kommune foreligger data om et stort Tøndermarsken. Faktisk skal man helt til antal observationer fra 2002 til 2013. Ejdersted, før man finder strandtudser, Der er tale om en lang række lokaliteter, men den er velkendt fra vadehavsøerne især grusgrave i og omkring Tjæreborg. I Sild, Amrum og Föhr. maj 2002 registrerede Amphi Consult 62 hanner fordelt på otte lokaliteter. Konklusion Arten er uddød i området. Det kan være I 2009 blev der hørt 74-94 hanner fordelt sket før 1990, og under alle omstæn- på otte lokaliteter (J. Vahl pers. medd.). I digheder før 2000. Det vides ikke om 2013 blev der hørt ca. 60 hanner fordelt bygningen af Det Fremskudte Dige i 1979 på to kvækkesteder (J. Frikke, pers. kan have spillet en rolle. medd.). Næsten alle disse lokaliteter har kun været benyttet i kort tid før tilgro-
11 Faglig rapport: Strandtudsen
Grusgrav ved Krogsgårdvej, Tjæreborg, den 11. maj 2014. Set mod nord. Der blev den 15. maj om aftenen hørt ca. 20 hanner i den sydlige ende af graven med de laveste vandstande.
Samme grusgrav ved Tjæreborg, sydlige ende under udtørring den 22. juni 2014. 15 strandtudseunger blev fundet her.
12 Nationalpark Vadehavet
Feltundersøgelse 2014 Roborghus og Tradsborg uden resultat. stedet. Disse er generelt set konkurrenter Der blev lyttet i området om aftenen den Måske fandt lytningen her sted lige lovlig til strandtudsens yngel, mens de endnu er 15. maj, hvor der blev hørt ca. 20 hanner sent i forhold til den lokale bestands haletudser. fra en færdiggravet grusgravssø ved ynglecyklus og kvækkeperiode. Krogsgårdvej. Denne var under opfyld- Feltundersøgelse i 2015 ning, men en henvendelse fra national- Ved andet besøg den 22. juni var Grusgravene ved Krogsgårdvej blev parkens sekretariat til Esbjerg Kommune vandstanden på kvækkelokaliteten genbesøgt den 8. maj 2015. Der hørtes fik stoppet opfyldningen lige før det gik sunket en del, men forholdene så ellers 15-20 hanner i den vestlige grusgrav, helt galt. Myndighedsansvaret overgik ved rigtigt gode ud med udbredte sand- og parallelt med fundene i 2014. Desuden lovændring til Region Syddanmark pr. 1. slamflader til fouragering for nye tudser. I blev områderne mod kysten fra Måde juli 2014. Ejere af området, NNC Roads/ mellem de eksponerede flader fandtes en Enge til Roborghus besøgt uden resultat. NCC Contractors har i november 2014 række vandpytter med 10-20 cm vand, Grusgravområdet ved Tradsborgvej ca. oplyst, at de flere år tidligere har udarbej- hvilket faktisk er ganske ideelle forhold 2,5 km VNV for Krogsgård blev også det en bevaringsplan for strandtudsen i for strandtudsen. Imidlertid blev der trods besøgt. Der blev ikke hørt strandtudser området, og at denne er blevet diskuteret en grundig eftersøgning kun fundet i selve grusgravene (hørt her i 2013, J. med Esbjerg Kommune, men endnu ikke 10-15 nyforvandlede tudser koncentreret Frikke, pers. medd.), men en lille flok på godkendt. Sagens status er uafklaret og på kun to m2. Disse var ganske små, og 3-5 hanner kvækkede i en vandsamling ligger i skrivende stund (juli 2016) hos lige gået på land, hvilket tyder på, at bag et hus i krydset Tradsborgvej/Nørre- råstofmyndigheden Region Syddanmark. årsagen til det meget lave antal unger marksvej. ikke kan være udtørring, men må have Samme aften, den 15. maj 2014, blev været andre faktorer. Der blev også set Konklusion for Tjæreborg-området der lyttet i områderne ved Måde, Novrup, yngel af skrubtudse og butsnudet frø på En noget isoleret forekomst, som efter alt at dømme er levedygtig, hvis der hele tiden er aktiv råstofindvinding i området, som tager hensyn til arten og/eller, at bestanden forvaltes bevidst ved anlæg og pleje af ynglesteder. Efterhånden som grusgravningen ophører, vil der være behov for målrettede tiltag, hvis bestanden skal bevares på sigt. Fundet af kvækkende dyr ved Tradsborgvej i 2015 viser, at de potentielt kan dukke op flere steder omkring Tjæreborg, hvis der opstår egnede ynglesteder. Det forudsætter dog, at der er voksne dyr til stede i området.
2.4.3 Myrtue, Ho Bugt Da der var formodninger om en mulig forekomst i området ved Myrtue og Myrthuegård Naturcenter på sydsiden af Ho Bugt, blev området lyttet igennem den 10. maj 2014. Men uden resultat. Arten blev eftersøgt aktivt i 2009, men også uden resultat (J. Vahl pers. medd.). Efterfølgende har der været optaget kon- takt til ansatte på stedet. Nogle af disse har arbejdet i området i 20 år, og har i den periode aldrig set, hørt eller hørt om Nyforvandlede forekomst af strandtudse. Konklusionen unger af strandtud- er derfor, at arten ikke findes i området, se, Krogsgårdvej, Tjæreborg den 22. skønt den forekommer på nordsiden af juni 2014. Ho Bugt kun tre km derfra.
13 Faglig rapport: Strandtudsen
Mulighederne for indvandring skulle være Sidste tilgængelige observation før 2015 Der er behov for en nærmere undersø- til stede, og området som sådan vurderes er fra 2012, hvor der blev hørt to kor på gelse før konkrete bevaringsinitiativer kan at være egnet. Men måske mangler der hver 25-30 dyr i to grusgravssøer samt set foreslås. Småsøer og oversvømmelser på periodiske søer og tidvise vandansam- haletudser i en 3. grusgrav i området ved strandengene langs Ho Bugt er muligvis linger med kun få rovinsekter og ingen Broeng og Sønderbøl. for salte de fleste år. Forekomsten i fisk. grusgravene står formodentlig i forbindel- Feltundersøgelse 2014 se med forekomsten i det militære terræn Konklusion for Myrtue Området blev lyttet igennem den 10. mod nordvest. Aktuelt ingen forekomst, men området maj uden resultat. Men da der i årene har et potentiale for indvandring af forinden blev hørt adskillige dyr, er der Der ses et behov for en slags lokal strandtudser. efter al sandsynlighed stadig en bestand forvaltningsplan, som har som mål at i området. Bestanden har utvivlsomt sin bevare bestanden. Dette kan ske ved 2.4.4 Broeng/Sønderbøl og engene base i grusgravene, og i visse år høres anlæg og pleje af lavvandede, lysåbne ved Ho Bugt strandtudserne også i oversvømmelser ynglesteder i samarbejde med ejere og og vandsamlinger ude i engene. Efter alt indvindingsfirmaerne i grusgravområdet Oplysninger om tidligere forekomst at dømme var vejrforholdene skyld i, at samt andre lokale lodsejere. Som et forsøg Ved Broeng og Sønderbøl mellem Ho dyrene ikke var aktive ved besøget den kunne der også anlægges ynglesteder Bugt, Oksbøl og Billum findes et moræne- 10. maj 2014. omkring Mosevrå og Ho for at binde område med et større kompleks af grus- lokalbestandene ved Broeng og Skallingen grave, både aktive og færdigbehandlede. Feltundersøgelse i 2015 sammen. Her findes en bestand af strandtudser som Undersøgelsen i 2015 blev udvidet til at måske er mere eller mindre isoleret. Det er omfatte kystzonen med især strandenge 2.4.5 Skallingen dog sandsynligt, at den står i forbindelse fra Broeng-området og ud til Mosevrå og Dette område er den sydligste del af et med bestanden ved Skallingen, der ligger videre til Nyeng. Der blev fundet kvæk- sammenhængende udbredelsesområde ca. 7 km mod sydvest, og med bestande kende dyr tre steder den 11. maj. i kystzonen, der rækker op til Nyminde- på de militære skydeterræner nord og vest gab og videre nordpå. Kun de dele af for Oksbøl. På strækningen Nyeng og langs kystzonen Skallingen, der hører med til Nationalpark indad til Mosevrå blev der ikke hørt Vadehavet er undersøgt. For nogle år tilbage blev der hørt kvækkende tudser, men på det militære strandtudse på lokaliteter beliggende område vest for Oksbøl og nord for Vejers Oplysninger om tidligere forekomst nær Mosevrå (2005) og Nyeng (2007). Havvej blev der på afstand hørt en større Forekomst i området (og længere nordpå Det er således muligt, at en mere grundig gruppe på mindst 20-30 hanner i en langs vestkysten) har været kendt gennem undersøgelse med en række besøg i lavning på heden. længere tid, og er dokumenteret i det samlede område kan dokumentere litteraturen. Fra 2005 foreligger endvidere en sammenhængende bestand langs I selve grusgravområdet blev der hørt en observation fra Nyeng nordøst for Ho Bugt i området mellem Skallingen en gruppe på 10-15 hanner i en lille og Skallingen (på overgangen til delområdet og Kjelst Enge ved Broeng. Ud fra en opfyldningstruet vandsamling bag en gård ved Ho Bugt). overordnet betragtning må det på det nu- lige syd for Blåvandvej ved Oksbøl. Des- værende vidensgrundlag vurderes, at der uden blev der hørt en gruppe på ca. 10 Feltundersøgelse 2014 er potentiale for en sammenhængende hanner ved de sydligste grusgrave tæt på Der blev lyttet i området den 10. maj, og bestand, men at området måske mangler kysten, hvor der i en del år har været en der blev hørt kvækkende hanner på fem de rette ynglesteder: Lavvandede og fiskesø. Dyrene blev hørt på afstand, og konkrete lokaliteter, tre i den sydlige ende hen på sommeren udtørrende søer uden stedet kunne ikke lokaliseres helt præcist, (S1, S2 og S3) og to længere nordpå (S4 regelmæssig oversvømmelse af saltvand. men der var eventuelt på strandengen og S5). Desuden blev der set to vandrende ned mod Ho Bugt de kvækkede. hunner på vejen ud til Hyrdehuset. Der foreligger ingen skriftlige oplysninger Eventuelle forekomster syd for Hyrdehuset fra før 2007, hvor der blev set eller hørt Konklusion for Broeng/Sønderbøl og kan være overhørt på grund af blæst på 20 strandtudser i engen ved Mosevrå, engene ved Ho Bugt optællingstidspunktet. men det er kendt, at arten tidligere er hørt Om end der kun foreligger få oplysninger i området (J. Vahl pers. medd.). I 2008 og der kun blev hørt ret få dyr, er det Dagen efter blev kvækkelokaliteterne blev arten hørt både i grusgravene og fra åbenbart, at der findes en lokal bestand besøgt ved dagslys og fotograferet. Tre lavvande områder i engene ved Kjelst. som er baseret på de stedlige råstofgrave. af kvækkelokaliteterne var små og meget
14 Nationalpark Vadehavet
lavvandede med en vandstand på bare 10-20 cm, og beliggende i lavninger mellem de lave klitter. To havde lidt dybere vand. Der blev hørt 5-10 hanner pr. loka- litet, nogle steder kunne dette præciseres til 5-6 og 6-8, hvor afstanden til kvæk- kestedet var kort. Dyrene var ikke til at se, da de sad godt gemt i græsset langs bredderne. I alt 30-50 hanner. Enkelte lokaliteter i den midterste og sydligste del af Skallingen kan være oversete. Med henblik på at supplere observationerne fra den 10. maj blev området besøgt en aften i ugen efter af en lokal og stedkendt observatør, men ingen strandtudser blev hørt (B. Jakobsen, pers. medd.).
Skallingen, lokalitet S1, set mod NV den. 11. maj 2014. Otte hanner hørtes her den 10. maj.
Samme lokalitet helt udtørret den 22. juni 2014. Lavningen kunne med fordel uddybes.
15 Faglig rapport: Strandtudsen
Det er karakteristisk, at alle fundne kvækkelokaliteter ligger i de lidt højere dele af terrænet mellem klitterne vest for vejen til Hyrdehuset. Her er der kun oversvømmelse fra havet i mere ekstreme tilfælde, så saltholdigheden er derfor generelt lavere end i de ‚pander’ (lavvan- dede, vegetationsløse småsøer med stejle kanter), som findes i stort antal i de lavere, centrale dele af Skallingens strandengs- områder. Panderne står ofte i forbindelse med tidevandsrenderne (loerne) i den ydre del af strandengen, så de modtager både salt og fisk fra havet. Strandtudserne foretrækker altså de højere beliggende og mere ferske vandsamlinger, skønt de ofte tørrer ud før haletudserne kan nå at forvandle sig til små tudser.
Ved sommerbesøget den 22. juni var tre af fem lokaliteter udtørret, og så ud til at have været det i flere uger. På to lokali- teter var der stadig lidt vand, men der sås Skallingen, lokalitet S2 lidt syd for ingen haletudser eller unger, og det ene sommerhusene. Her hørtes 5-6 hanner den 10. sted var der fisk (hundestejler). maj 2014. Stedet var helt udtørret den 22. juni samme år. Konklusion for Skallingen Alt tyder på, at Skallingen rummer meget fine terrestriske levesteder for strandtud- 2.5.1 Rømø fotografering. De undersøgte lokaliteter sen, men at området kun huser en for- Oplysninger om tidligere forekomst fremgår af kort 12, 13 og 14 i bilag 3. holdsvis svag/lille bestand. Dette hænger I følge atlasundersøgelsen fandtes Generelt blev der hørt betydeligt færre sandsynligvis sammen med mangel på strandtudsen på næsten hele øen, end forventet, især på de vidtstrakte eng- egnede ynglesteder. En uddybning af de dog kun visse steder i den østlige del, i og strandengsområder ved Nørreland og fundne kvækkesteder med en afskrabning perioden 1976-86 (Fog 1993). Denne Juvre samt omkring og syd for Lakolk, på bare 20-30 cm vil formentlig give forekomst gentages i ‚Nordens Krybdyr og hvor der tidligere er hørt ‚mange kor’ af betydeligt bedre ynglesucces. Padder’ (Fog m.fl. 1997) og Naturstyrel- strandtudser. sens forvaltningsplan fra 2012. Siden fore- 2.5 LOKALITETER PÅ ØERNE ligger kun en række enkeltobservationer Nord for Vesterhavsvej mod Lakolk, Følgende lokaliteter/delområder på øerne på internettet frem til og med 2013, langt blev der kun hørt strandtudser på tre i Vadehavet blev undersøgt: flest fra Stormengene på sydøen og fra lokaliteter. Fra nord blev der fundet en Lakolk-området. Der er kun oplysninger kvækkelokalitet med 10-12 hanner ved en • Rømø – nord, midt og syd om ganske få observationer fra nordøen oversvømmelse lige neden for diget nær • Mandø – hele øen (Rømø Nørreland m.v.) på internettet, den offentligt tilgængelige udkigspost til • Fanø – nord, midt og syd men dog nogle mundtlige oplysninger. det militære område i Juvre (R1). Længere • Langli – nordlige del mod syd, i området ved forlængelsen af Feltundersøgelse 2014 Thadesvej mod vest ud over strandenge- Rømø og Fanø blev undersøgt i både Øen blev besøgt i dagene den 7.-9. maj. ne, findes i de laveste områder en lang 2014 og 2015, mens Mandø blev lyttet Der blev lyttet på den nordlige halvdel række lavvandede, naturlige småsøer med igennem en enkelt aften/nat i 2014 og af øen om aften den 7. maj, og på den stejle, til dels lodrette kanter (pander). Langli blev besøgt en aften i 2015. sydlige halvdel den 8. maj. Lokaliteterne De fleste af disse står ikke i forbindelse blev rutinemæssigt besøgt om dagen med grøfter, som fører overskudsvandet med henblik på at få lavet beskrivelser og ud til loerne, og dermed til havet. Ved
16 Nationalpark Vadehavet
ekstraordinære højvander og storme Juvre, Rømø, lokalitet skyller havvand – og dermed fisk – ind R1, vandfyldt klitlav- ning, 10-12 hanner hørt i disse søer, men den efterfølgende den 7. maj 2014. sommer kan de tørre ud, så fiskene dør. Så i det omfang der ikke er mange fisk (trepigget hundestejle og evt. kutlinger) og kun meget lav saltholdighed, vil disse lokaliteter kunne fungere som ynglesteder for strandtudse. I tidligere år er der således hørt mange i dette område, men der blev i maj 2014 kun fundet én kvækkelokalitet med 5-7 hanner (R2). I engene ud for Bolilmark Sommerhusområde blev der hørt 3-4 hanner i en lille oversvømmelse nær en grøft (R3).
Umiddelbart vest og sydvest for Lakolk Sommerhusområde blev der hørt tre små grupper af kvækkende hanner – alle på steder, hvor der var slået tagrør og/eller afgræsset af galloway-kreaturer. Dette viser, at netop afgræsset tagrør kan være en udmærket ynglelokalitet, dog var der netop i to af de tre delområder så lavt vand, at de hurtigt tørrede ud. De tre grupper bestod af henholdsvis 2, 5 og 5 hanner (R4, R5 og R6). Naturplejen i lav- ningerne mellem klitterne i dette område, hvor tagrør, lysesiv og andet bides ned, bør generelt set være en klar fordel for tudsernes ynglemuligheder.
De græssede enge syd for Småfolks- vej – Rømø Sønderland – huser flere småsøer, som i de fleste somre tørrer ud, og som derfor generelt kan tilfredsstille strandtudsens krav. Dette gælder især de nordligste, som ligger længst væk fra saltvandsindstrømningen gennem havrendingen i klitterne længere mod syd.
Samme lokalitet helt udtørret den 20. juni 2014. Uddybning foreslås.
17 Faglig rapport: Strandtudsen
Under lytning om aftenen den 8. maj blev golfbaneområdet i ynglesammenhæng at yngel kan have forladt området. Hale- der hørt kvækkende dyr i to vandsam- er sekundært for strandtudsen. tudser enten spist eller døde som følge af linger, hhv. 3 og 5-8 hanner (R 7 og R8). udtørring. På den afgræssede Spidsbjerg Hede Den 19.-20. juni blev alle de i maj fundne sydøst for engområdet står der gerne kvækkelokaliteter på Rømø gennemgået Kvækkestedet ved Thadesvej (R2) var ikke meget vand i maj, og her blev der hørt igen med henblik på en eftersøgning af udtørret, men der blev trods ret grundig en gruppe på 5-8 hanner (R9). yngel og en generel vurdering af lokalite- eftersøgning langs bredderne, ikke fundet ternes tilstand. Hvor der var vand, blev der yngel. Der blev set og fanget fisk i de fleste Mellem naturområderne ved Spidsbjerg fisket med net. Tidspunktet blev afpasset pander og grøfter. Hede og Rømø Sønderland nord for det efter at der skulle være store haletudser på øst-vest-gående dige (‚Fløjdiget’) og åbent vand og små nyforvandlede tudser Kvækkestedet ved Bolilmark (R3) var ikke Stormengene ved øens sydvestlige hjørne, i bredzonerne, hvor de holder til de første helt udtørret, men der blev ikke set eller blev der ikke hørt strandtudser. Det skyl- par uger efter landgangen. Siden spredes de fanget yngel. Der var fisk. des sandsynligvis, at der ikke er egnede længere væk fra opvækststedet. ynglevandhuller i landbrugsområdet langs Ved Lakolk Sommerhusområde var R4 Rimmevej, dvs. området mellem forekom- En gennemgang fra nord mod syd helt udtørret, mens der blev fundet vand sterne på midt-Rømø og sydspidsen af afslørede følgende: i R5 og R6. Begge steder var der dog fisk øen. Området er drænet, og derfor ret og saltvand, og der blev trods for en del tørt, og der dyrkes korn, majs og græs. Kvækkestedet ved Juvre (R1) var fuldstæn- fiskning ikke fundet haletudser eller set digt udtørret, og det er ikke sandsynligt, yngel på land. Strandtudseforekomsten på øens sydspids – Stormengene og golfbanen i Havneby Kog – er tilsyneladende ret isoleret fra de nærmeste dyr ved Spidsbjerg, som ligger knapt fire km længere mod nord.
Ved Stormengene blev der set og hørt strandtudser i dels en oversvømmelse (R10) og dels ved en noget større vand- flade med nedgræsset rørskov (R11). Begge lokaliteter ligger i det højere beliggende område mellem lave klitter, og det er igen betegnende, at tudserne tilsyneladende undgår de lavere liggende vandsamlinger og småsøer, da disse sandsynligvis er for salte. Som nævnt for andre steder, gælder dette nok i særlig grad for 2014, hvor flere storme under det foregående efterår og den foregående vinter bragte saltvand ind over områderne. Der blev registreret henholdsvis syv og tre kvækkende hanner her.
I golfbaneområdet umiddelbart øst for Stormengene blev der hørt i alt 10 hanner, der dog var fordelt på en række vandfla- der (R12). På golfbanen findes et system af søer og grøfter mellem vandhullerne, og da de er permanent vandfyldte, er der sandsynligvis en fiskebestand her som reducerer tudsernes ynglesucces. Det er dog ikke undersøgt, men det vurderes, at
18 Nationalpark Vadehavet
På engene ved Sønderland var kvækkeste- Dermed blev alle fund af kvækkende større antal end i 2014, mens der fortsat det R7 helt udtørret, og i en nærliggende strandtudser gjort i øens midt-vestlige tilsyneladende kun er svage forekomster sø, hvor æglægning kunne have fundet klit- og engzone, der fra nord strækker sig på øens nordlige dele, dvs. nord for sted, blev der kun fanget hundestejler. R8 fra Juvre i en svag vestlig bue, faktisk en Vesterhavsvej. Konkrete tal fremgår af er et ret stort og uoverskueligt levested, halvmåneagtig form, via Lakolk og sydpå tabellen i bilag 2. Området ved Kromose som blev fundet delvist udtørret, men gennem Sønderland til Rømø Golf ved blev besøgt uden resultat. stadig med masser af hundestejler. Havneby. Efter undersøgelsen indløb der Nyforvandlet yngel kan være overset. oplysninger om, at der i tidligere år er hørt Konklusion for Rømø Lokaliteten på Spidsbjerg Hede (R9) var kvækkende dyr i området ved Kromose Den 7.-8. maj 2014 blev der registreret i helt udtørret. på østkysten. Det er dog ikke lykkedes at alt 65-76 kvækkende hanner fordelt på 12 lokalisere dette sted mere præcist. lokaliteter. Den 8. maj 2015 blev der regi- På Stormengene var kvækkelokaliteten streret 114-138 hanner. Dette er generelt R10 helt udtørret, men et dybt, gravet drik- Feltundersøgelse 2015 en del mindre end forventet. Det vurderes, kevandshul holdt stadig en del vand. Der Under gode vejrforhold blev hele Rømø at årsagerne til den lavere bestand i 2014 blev fisket uden resultat. R11 er ligesom R8 gennemlyttet den 8. maj om aftenen. kan ligge i naturlige svingninger, men dog et stort vandhul, og det er uoverskueligt Der blev hørt dyr de samme steder som i nok netop i 2014, at en række normalt at gennemgå hele bredzonen minutiøst. 2014, og kun på Nordrømø ved Museum anvendte lokaliteter ikke blev besat af Området var delvist udtørret, og yngel Kommandørgården ved Toftum blev der kvækkende hanner på grund af for man- kan nemt være overset. I vandhullerne på fundet en lille ny forekomst i forhold til ge fisk og for høj saltholdighed i vandet. golfbanen blev der ikke fisket. 2014. På midt- og sydøen blev der hørt Det markant højere antal kvækkende dyr i 2015 (gælder dog ikke for nordøen) taler for, at en del dyr opgav at yngle i 2014. Det viser også, at der kunne mangle nogle lidt højere beliggende ynglesteder uden den store risiko for indtrængning af salt og fisk. Et forvaltningstiltag kunne således være, at man som forsøg anlægger nogle ynglevandhuller lidt længere fra kysten i de højere beliggende terræner.
2.5.2 Mandø Oplysninger om tidligere forekomst Strandtudsen blev registreret på Mandø i atlasundersøgelsen 1976-1986, og er angivet fra øen i både Fog m.fl. 1997 og Adrados 2012. I et arkivmateriale fra Esbjerg Kommune foreligger der desuden data fra en undersøgelse i 2002 foretaget af Amphi Consult for det daværende Ribe Amt. Da blev der kun hørt 9 hanner fordelt på 4 lokaliteter. Siden foreligger kun få, meget spredte observationer af typisk kun ét dyr ad gangen.
Lakolk, Rømø, lokalitet R4, slået og græsset klitlavning. To hanner hørt den 7. maj 2014, men helt udtørret den 23. juni. Holdes vegetationen nede kombineret med en let ud- dybning, vil stedet sikkert være velfungerende.
19 Faglig rapport: Strandtudsen
Strandtudse fundet vandrende på strandengen på den nordlige del af Mandø i begyndel- sen af august 2007.
kvækkende hanner. På grund af de store mængder af ynglende ande- og vadefugle var det ikke forsvarligt at bevæge ind i selve området midt om natten, hvorfor de helt præcise kvækkesteder ikke kunne fastslås.
Endelig blev der hørt en lille gruppe på 2-4 hanner et sted syd for Halevej. De blev hørt på afstand, men da jeg nærmede mig, holdt de inde. Det konkrete sted blev desværre ikke fundet, heller ikke dagen efter i dagslys (M8).
I alt blev der således registreret 95-116 kvækkende hanner den 11. maj. Det er 10 Feltundersøgelse 2014 I de inddigede dele af Mandø (Mandø gange så mange som der blev observeret Mandø blev lyttet igennem aften og nat Bykog og Gl. Mandø Kog) blev der hørt i 2002. den 12. maj, og der blev hørt strandtudser kvækkende dyr mindst 4 steder: over næsten hele øen, både i naturlige og Kvækkelokaliteterne M2-M7 blev genbe- menneskeskabte biotoper. I den sydlige del ligger et kompleks af flere søgt den 19. juni med følgende resultater: klæggrave omkranset af rørskov (M1). I Mandøs vestlige, høje del med klitter Her blev der på afstand hørt omkring 5-6 M2: Det ene af de to vandhuller var netop blev der først og fremmest set og hørt hanner først på aftenen. Men det præcise udtørret, og på bunden blev der fundet strandtudser ved to små, delvist tilgroede sted blev ikke fundet, da dyrene var tavse, 4 nyforvandlede strandtudser. I det andet vandhuller i klitten nord for møllen. Det er da stedet blev opsøgt igen ved midnat. vandhul var der stadig en del vand. Her oplyst, at disse for en del år tilbage blev Mod nordvest og lidt inden for det blev der ikke set eller fanget yngel, men oprenset af det daværende Ribe Amt, nordlige dige ligger en mindre, kunstig sø der sås yngel af butsnudet frø, og i øvrigt netop med henblikpå at forbedre forhol- med en ø og nogle periodiske oversvøm- en del rovinsekter. dene for strandtudsen, men de er nu atter melser på de tilstødende marker (M6). På under tilgroning med tagrør. Her blev der nogen afstand fra syd blev der hørt, hvad M3: Næsten udtørret, ingen yngel set set/hørt i alt 35-40 hanner (M2), hvilket der vurderes til 30-40 hanner. Men det var eller fanget. er den største koncentration på så lille desværre ikke muligt at køre nærmere til et areal i hele undersøgelsen. Heriblandt stedet, da der lå så mange sovende får på M4: Udtørret. sås 6 par i parringsstilling – også kaldet bærmevejen, at man ikke kunne komme ‚amplexus’. frem! M5: Omkring 15 haletudser fanget. Var tæt på forvandling. I nogle vandhuller/pander bevokset med I det lave engfugleområde i den nordligste star på det nordlige forland nedenfor del af Gl. Mandø Kog, findes et system M6: Lavvandet, mudret sø undersøgt med klitten hørtes på tre lokaliteter (M3, M4 af lavvandede grøfter og småsøer (M7). net, men intet resultat. Formentlig kraftig og M5) henholdsvis 6-8, 3 og 4-5 hanner. Spredt i dette område blev der hørt ca. 10 prædation fra vandfugle her.
20 Nationalpark Vadehavet
M7: En del udtørret, kun få cm vand der foreligger en lang række oplysninger Mandø, lokalitet tilbage i flere af grøfterne. Et stykke fra perioden siden da. I 2002 blev der M5, foto fra den 12. maj 2014. Ret dybt af grøftesystemet gennemgået uden foretaget en kortlægning af Amphi vandhul, haletudser resultat, også her mulighed for en kraftig Consult – et materiale, der nu ligger i fundet her den 19. prædation. Esbjerg Kommune, som varetager natur- juni. og miljøopgaverne på Fanø. Da blev arten Konklusion for Mandø fundet rigtigt mange steder, men oftest Mandø har en rimelig god bestand af kun med få dyr hvert sted. I alt 132 han- strandtudser, som blev hørt over næsten ner på kvækkelokaliteter samt omkring 20 hele øen. Omkring halvdelen af lokaliteterne vandrende hanner på stranden mod vest. er gravede og således menneskeskabte. Det I forhold til undersøgelsen i 2014, blev vurderes, at der er en kraftig prædation fra den hørt rigtigt mange steder i klitrækken måger, vadefugle og svømmeænder på de mod vest, f.eks. ved Rindby Strand og åbne enge, specielt ved M6 og M7. Det vil Skifterne. Her blev arten ikke registreret være en god idé at oprense nogle af de hø- i 2014. jest beliggende, tagrørsbevoksede lavninger i klitområdet ved og nord for møllen. Feltundersøgelse 2014 Fanø blev besøgt i dagene den 13.-15. Nærmere sonderinger kan vise yderligere maj. Om dagen blev der som i de øvrige muligheder for anlæg af ynglesteder. områder foretaget besigtigelser, taget noter og fotograferet. Om aftenen og 2.5.3 Fanø natten den 13. og 14. maj blev øen Oplysninger om tidligere forekomst gennemlyttet – henholdsvis den nordlige I atlasundersøgelsen 1976-1986 blev og den sydlige del. strandtudsen fundet over hele øen, og
21 Faglig rapport: Strandtudsen
Fanø NV, lokalitet F3, ca. 30 hanner hørt den 13. maj 2014, flere i en nærliggende oversvømmelse.
Strandtudsen er udbredt over det meste På den nordvestlige del af Fanø ligger en nogle vandfyldte grøfter (F5). Området af øen. Her følger en gennemgang af strimmel strandeng mellem de høje klitter er delt i to lave områder adskilt af en klit lokaliteter med observerede, kvækkende og selve stranden. Det er reelt en forlængel- med flere bunkere. Under besøget her hanner, begyndende med den nordlige del se af området Grønningen (se nedenfor). Ud registreredes 10 kvækkende hanner: Syd af øen og afsluttende med Sønderho- for den såkaldte ‚udsigtsbunker’ i yderste for bunkerne to hanner i en vandfyldt området. klitrække ligger den fugtigste del af dette grøft. Ved bunkerne to hanner i et dybere strandengsområde (F3). Her blev der hørt gravet vandhul, formentligt et tidligere På golfbanen ved Fanø Bad blev der hørt i alt 35-40 hanner fordelt på to vandsam- drikkevandshul til kreaturer. Og ca. 150 m et enkelt dyr (F1). Det vurderes umiddel- linger med ca. 150 m afstand i mellem nord for dette sted blev der fundet seks bart, at vandhullerne på golfbanen er – vel 20-30 hanner i den sydligste og 5-6 hanner i en vandfyldt grøft. sekundære ynglesteder, da de fleste ser hanner i den nordligste vandsamling. ud til at være permanente, og derved har På den østlige halvø, Halen, vurderedes de også en større mængde af rovinsekter I den centrale, lave del af den nordligste forholdene umiddelbart at være gode etc. strandeng på Fanø, Grønningen, findes for strandtudsen, da der findes en lang på begge sider af en lang gennemgående række vandhuller i området (F6). Men På forstranden udfor Fanø Bad, fra kanal et stort antal saltpander (F4). De står der blev kun hørt én eneste han. Alle nedkørslen til stranden og nordpå, ligger ikke i forbindelse med kanalen, men kan søer og vandsamlinger i området var ret en større, delvis rørbevokset strandeng blive overskyllet ved storm, og således få eller meget salte, og det kan have været (F2). Det meste af området er ret tørt, tilført nye bestande af fisk. Der blev her grunden til at der ikke blev hørt flere. men ind mellem er der også en del små registreret omkring 15 kvækkende hanner, vandsamlinger, hvoraf de fleste af de der var spredt på en række af vandhuller- På hele den midterste del af øen fra Rind- sydligste er ret dybe. De kunne fungere ne. Men på grund af kraftig blæst og regn by og ned over plantagerne til området som ynglelokaliteter. Der blev under var kvækkeaktiviteten lav og uregelmæs- i syd ved Havside Bjerge og Gammeltoft besøget hørt strandtudser over et flere sig, så det reelle antal hanner i området Bjerge, blev der slet ikke hørt noget. tusind m2 stort område. De kvækkende kan udmærket have været større. Flere hanner sad spredt, både i kanten af de ville kvække på en god aften, det vil sige Ved Bjerges Leje Sommerhusområde umid- dybere vandområder (‚strand-pools’) og i med lunere og mere stille vejr. delbart nordvest for Sønderho, findes en kun 5-15 cm dybt vand på fugtige steder stor klitlavning, der om foråret er fyldt med i åben, lav rørskov. Det blev vurderet, at Nord for Nordby Havn, ligger et strand- vand, ofte med op til flere ha vandflade (F7). der var 40-50 hanner i området. engsområde med nogle få vandhuller og Her blev der hørt omkring 10 hanner.
22 Nationalpark Vadehavet
Fanø Bad, lokalitet F2. Dybere ‚strandpools’ med ferskvand. Her blev der hørt en del hanner først i maj 2014, men ingen yngel fundet i juni. Måske pga. masser af hunde- stejler.
Samme lokalitet F2, få meter nordligere. En del hanner hørt kvække den 13. maj 2014 i lav, åben rørskov med omkring 10 cm vand i bunden.
23 Faglig rapport: Strandtudsen
Ved klit- og engområdet Hønen ved et udmærket yngelsted, men dette kunne ved østkysten umiddelbart nord for Sønderho blev der hørt 3-5 hanner i et ikke fastslås. Sønderho by. Samme aften blev der hørt åbent område i rørskoven (F8), mens ‚et større antal’ ved Hønen, lokalitet F8. der ikke blev hørt nogle i et mere åbent, F8 Hønen, Sønderho: Lokaliteten Samme sted blev der hørt omkring 10 lavvandet søområde på en afgræsset udtørret, ingen yngel set. dyr den 5. juni og 5-8 dyr den 18. juni. strandeng nær ved. Den 25. juni blev alle potentielle områder F9 Sønderho Strand: Delvist udtørret ved Sønderho og omegn besøgt igen, Ved Sønderho Strand lige syd for og ingen yngel fundet. Kan være overset. men uden resultat. Dog blev der samme Odensekolonien blev der hørt tre hanner Yngel af butsnudet frø set. Dette viser, at aften set 7 dyr, heraf 3 kvækkende, på i et åbent område i rørskoven (F9). Nord der ikke her var for meget salt i vandet. en i forhold til 2014 ny og lidt nordligere for nedkørslen til Sønderho Strand ligger beliggende lokalitet, nemlig ved udløbet en afgræsset strandeng med vandhuller, Feltundersøgelse i 2015 af et vandløb på Fanø Strand ca. 500 som umiddelbart så egnet ud, men ingen Fanø blev lyttet igennem om aftenen/ m nord for den nye Sønderho Strandsø strandtudser blev hørt her. natten den 14.-15. og den 15.-16. maj. (lokalitet F11). Som i 2014 var forholdene for registrering De således i alt ni registrerede kvække- ikke særligt gode, og det blev køligt De konkrete data fremgår af tabellerne i lokaliteter blev genbesøgt den 23. juni ved midnat, så kvækningen ophørte bilag 1 og 2. med følgende resultat: stort set lidt efter kl. 24. Ved Fanø Bad, lokalitet F2, blev der således lidt over kl. Konklusion for Fanø F1 golfbanen: Stadigt vandfyldt, ingen 24 blot hørt én kvækkende han, mens en Strandtudsen er udbredt over det meste af yngel set. eftersøgning med lygte ved nogle strand- øen med hovedvægt mod nord og nord- pools gav 16 hanner, der blot sad tavse vest. Andre områder med forekomster er F2 stranden ved Fanø Bad: En del vand i vandkanten. Der sås ingen hunner eller Rindby-Halen samt Sønderho. Bestandene i de dybere strand-pools, men ingen yngel par, hvilket viser at æglægningen ikke var er primært bundet til de kystnære klitter set. Til gengæld store mængder gået i gang endnu. På nordøen (nord for og strandenge, mens der kun er hørt af hundestejler. vejen Nordby-Fanø Bad) så det samlet set kvækkende dyr to steder længere inde ud til status quo sammenlignet med 2014, på øen, ved Rindby og Bjerges Leje. Der F3 strandeng NV, ved udsigtsbunker: og der blev ikke fundet nye lokaliteter. På mangler sandsynligvis egnede ynglesteder Nordlige vandsamling udtørret, sydlige midtøen kunne der derimod registreres i de indre dele af øen, og det på trods af, vandsamling holdt stadig noget vand. markant flere dyr end i 2014, hvor der at der midt på øen findes flere klitsøer, Mange hundestejler og ingen yngel set. kun hørtes én på Halen. I 2015 blev der hvoraf de mere temporære er potentielt hørt 9-18 hanner fordelt på 3 lokaliteter egnede. Således blev der ved denne F4 Grønningen: En del vandhuller udtør- på Halen og desuden en større gruppe undersøgelse ikke hørt strandtudser inde ret, men langt fra alle. Fisk en del steder, på formodentlig mere end 20 kvækkende på øen mellem Rindby og Sønderho- men ikke i alle vandhuller. Forholdene så dyr længere inde på øen i en vandsamling området i hverken 2014 eller 2015. således rimeligt gode ud flere steder, men ved en gård med kreaturer ved Rindbyvej. der blev ikke set yngel. Disse kan være Dette viser, at det kan være utilstrækkeligt På østkysten er der kun fundet forekom- overset. kun at optælle i et enkelt år. ster ved Halen, og ellers slet ikke, selvom også områder på den østlige side af øen F5 nord for Nordby: De to kvækkesteder På sydøen hørtes ved besøget den 15. fra Sønderho til Halen (Albuebugten) blev fra maj i grøfter var helt udtørrede, mens maj kun 2 kvækkende hanner ved Bjerges besøgt. I klitzonen syd for Rindby Strand der blev fundet yngel i det gravede, Leje, og det var nok for sent på aftenen, og sydpå til Skifterne m.m. blev der i dybere vandhul – ca. 20-30 haletudser som også var kold. På 2014-lokaliteterne undersøgelsen i 2002 hørt dyr mange i vandet og ca. 15 små nyforvandlede vest for Sønderho hørtes intet. steder, mens der slet ingen blev hørt i tudser i den mudrede bredzone. 2014. I 2015 dog som nævnt ovenfor Fra lokale er der bidraget med følgende fandtes nogle få dyr ved et vandløb på F6 Halen: Ikke besøgt oplysninger (Per Kjær pers. medd.), som veststranden. Det kan hænge sammen kan supplere billedet af forekomsten på med udtørring og tilgroning med tagrør F7 Bjerges Leje, Sønderho: Delvist Sydfanø: m.v. Bestanden i et stort område mellem udtørret. Den meget lange bredzone med Rindby til lidt nord for Sønderho må vegetation gjorde det vanskeligt, at finde Der blev i slutningen af april hørt ‚mange på det foreliggende grundlag anses for yngel. Lokaliteten kan således have været dyr’ på et ikke nærmere lokaliseret sted meget tynd.
24 Nationalpark Vadehavet
2.5.4 Langli undersøgtes ved dagslys for yngel og om Oplysninger om tidligere forekomst aftenen blev der lyttet efter kvækkende Da Langli i dag er ubeboet og samtidig dyr. Imidlertid blev der hverken set et lukket reservat, er oplysninger ikke let haletudser (fra 1. kvækkeperiode) eller tilgængelige. Flere observatører, der for hørt kvækkende hanner under besøget. mere end 20 år siden var tilknyttet den Det undersøgte område fremgår af kort tidligere feltstation på Langli og bosatte nr. 15 i bilag 3. på øen i perioder, har oplyst, at det var al- mindeligt at høre strandtudserne kvække Konklusion for Langli hen under aften (bl.a. L. M. Rasmussen, Det må således konstateres, at der pers. medd.). Men de seneste mange år trods tilstedeværelsen af flere egnede er der ikke oplysninger om overnatninger levesteder ikke findes bevis for en aktuel i den rigtige periode, og observatører forekomst. Øen har de seneste årtier der har besøgt øen om dagen, har ikke været under tilgroning med høje urter bemærket strandtudsen. som fx Strandmælde. At der ikke blev set/hørt strandtudser under besøget den Feltundersøgelse 2015 19. juni behøver dog ikke betyde, at Området blev af både praktiske og vejr- arten er uddød på Langli. Forekomsten mæssige grunde ikke undersøgt i 2014, må betegnes som usikker. Undersøgelser men omkring anden kvækkeperiode i vanskeliggøres udover praktiske forhold juni 2015 lykkedes det at få gennemført med at komme til øen også af, at de store en eftersøgning på øens nordlige del kolonier med skrigende måger gør det De potentielle levesteder for strandtudsen natten til den 19. juni (H. Knudsen in litt.). vanskeligt at lytte, selv om natten. på Langli findes fortrinsvis på den nordlige del En række vandhuller og vandsamlinger af øen.
25 Faglig rapport: Strandtudsen
3. Samlet konklusion for feltundersøgelserne i 2014 og 2015
Dette er den første samlede undersøgelse Undersøgelsen blev foretaget ved at bestandens størrelse, men dog et rimeligt og fremstilling af strandtudsens forekomst opsøge de potentielle ynglesteder i første godt billede af artens udbredelse i natio- i det danske Vadehav. Den viser, at der er halvdel af maj i både 2014 og 2015, nalparken. To til tre besøg under forskellige levedygtige bestande på Rømø, Mandø og metoden bestod i at lytte sig frem til vejrforhold, og på det optimale tidspunkt og Fanø samt på Skallingen, som udgør eventuelle forekomster af kvækkende på døgnet (kl. 22-24) på hver lokalitet i den sydligste del af et samlet udbredel- strandtudsehanner efter solnedgang. I kvækkeperioden, ville have givet et mere sesområde langs den jyske vestkyst, dvs. anden halvdel af juni 2014 blev alle regi- præcist resultat. Derfor bør man nærmere i hvert fald op til Ringkøbing Fjord. Viden strerede kvækkelokaliteter opsøgt igen for betegne undersøgelsen i 2014 som en om en aktuel forekomst på øen Langli er at kigge efter yngel i form af haletudser og ‚screening’ end en egentlig undersøgelse. mangelfuld. Tidligere kendte forekomster /eller nyforvandlede, små tudser. Samtidig Men med de supplerende data fra 2015 i Tøndermarsken og ved Ballum er efter alt blev der taget noter om lokaliteternes blev der dog opnået et rimeligt godt billede at dømme uddøde mellem 1980 og 2000. tilstand, grad af udtørring, forekomst af af strandtudsens forekomst i Nationalpark En noget isoleret bestand på fastlandet fisk m.v. I 2015 blev kun nogle få lokalite- Vadehavet. Der må dog tages visse ved Tjæreborg vurderes som sårbar, og ter på Fanø genbesøgt i juni. forbehold og især følgende: det samme gælder en bestand nord for Ho Bugt i Broeng og Sønderbøl. Denne Undersøgelsens rammer rakte kun • Det optimale tidspunkt for registrering lokalbestand står dog måske i forbindelse til et enkelt besøg pr. lokalitet pr. år i af det højeste antal hanner kan variere med forekomster på Skallingen og de kvækkeperioderne, hvilket generelt set har fra lokalitet til lokalitet afhængig af lokale bestande nordvest for Ho Bugt. genereret noget usikre data vedrørende lokale traditioner i bestanden, lokalklima som vandtemperatur, lævirkning, solindstråling, vanddybde m.v.
• Det ret kølige, blæsende og regnfulde vejr under en del af feltarbejdet har begge år utvivlsomt haft indflydelse på tudsernes kvækkeaktivitet. Således at denne har været reduceret i form af lange pauser og kortere kvækkeperio- der, ligesom aktiviteten aftog betydeligt
Fanø, lokalitet F4, Grønningen. Kvækkelokalitet i vandhul med stejle bredder, en såkaldt ‚saltpande’. Foto fra 14. maj 2014.
26 Nationalpark Vadehavet
s arde
S a n en s er re r
an
e
and
S r
Oversigtskort med markering af de undersøgte områder og de konkrete fund af strandtudser i 2014-15.
Undersøgte områder
Fund af strandtudse er
Nationalpark Vadehavets afgrænsning
27 Faglig rapport: Strandtudsen
efter midnat. Blæsten – og dermed • Skallingen: Ca. 30-50 hanner på fem åben, sandet bredzone vil man ofte kunne dårlige lytteforhold – kan også have lokaliteter i 2014. tælle antallet af kvækkende hanner med betydet, at nogle forekomster ikke er lygte. blevet registreret. • Rømø: Ca. 65-76 hanner på 12 lokaliteter i 2014, mod 114-138 i 2015. Selvom der måske således har været samlet • Visse lokalområder på Fanø og Rømø 100-200 flere hanner på ynglestederne, var vanskeligt tilgængelige og beliggen- • Mandø: Ca. 95-116 hanner på otte end der blev registreret, er det stadig ikke de langt fra offentlig vej, så kvækkende lokaliteter i 2014. nogen stor bestand. Det er ikke nemt at dyr her blev måske ikke registreret. forklare, hvad grunden til den forholdsvis • Fanø: Ca. 116-136 hanner på ni begrænsede bestand kan være. Måske • Feltundersøgelsen viste, at der lokaliteter i 2014 og et mere upræcist er det en kombination af et stedvist stort sandsynligvis (skønnet, ikke målt) antal på nok mellem 150 og 200 hanner prædationstryk fra fisk og vandfugle samt var en ret stor saltholdighed i mange i 2015. Heraf 95-120 på nord- og hyppig indtrængning af saltvand. Er denne ellers umiddelbart egnede ynglesteder midtøen (nord for Fanø Klitplantage) antagelse rigtig, har vi en situation, hvor i 2014, ligesom der rigtigt mange og et løst skøn på over 50 hanner i området byder på rigtigt gode landbioto- steder var en stor koncentration af området ved Sønderho. per og mere marginale ynglesteder. fisk (langt overvejende tre-pigget hundestejle, men nogle steder også • Langli: 0. På længere sigt kan strandtudsen måske ni-pigget hundestejle, kutlinger og være én af de arter, der er afhængig af rejer). Dette kan have sammenhæng Se også tabellerne i bilag 1 og 2. lavtliggende levesteder ved Vadehavet, med de omfattende overskylninger som i lyset af klimaændringerne kan blive med saltvand af de lave kystområder Det svarer til i alt 246-318 registrerede trængt tilbage. Det kan ske ved et generelt i forbindelse med storme i efterår og hanner i 2014 og 224-328 i 2015, hvor stigende vandspejl i havet og en større vinter 2013/2014. Det har sandsynligvis Mandø og Skallingen dog ikke blev be- hyppighed af storme, der skyller saltvand betydet, at dyrene en del steder har søgt. Korrigerer vi for det ved at indregne ind over strandenge og klitter. undladt at yngle, og hannerne har 2014-tallene for disse to lokaliteter, får derfor ikke kvækket. Således vurderes vi et samlet tal for 2015 på 370-514 Der vides ikke meget konkret om størrelsen det ud fra erfaringer fra tidligere år, registrerede hanner. Det er ikke mange og betydningen af vandfugles prædations- at antallet af kvækkelokaliteter - og for så stort et område som det samlede tryk på tudsernes ynglesucces og i sidste kvækkende hanner totalt - nogle steder danske Vadehav med øer og tilgrænsende ende de lokale bestandes trivsel. Men det var specielt lavt i netop 2014. Dette fastland. Det er en meget lavere tæthed er påfaldende, at der på en del af kvæk- gælder især på Rømø og Fanø. end der f.eks. blev registreret på det kelokaliteterne blev set store mængder af nordlige Als i 2014 (J. Tofft pers. medd.). vadefugle, måger og svømmeænder, som De undersøgte områder og de fundne Og dog må de meget naturprægede æder forskellige smådyr i det lave vand, og kvækkelokaliteter remgår af oversigtskortet åbne og magre terræner med lav sikkert også små strandtudser. Det vides på side 27 og af detailkortene i bilag 3. vegetation i strand-, klit-, strandengs- og også, at krager og stære kan gå rundt Lokalitetsnavne med antal dyr fremgår af engområder ved Vadehavet vurderes som ved bredderne og tage haletudser i store bilag 1 og 2. En samlet opgørelse af de værende særdeles gode landbiotoper, mængder, når de opholder sig helt inde registrerede, kvækkende hanner i årene hvor tudserne tilbringer hele deres liv ved bredden, hvor vandet er varmest. Så 2014-2015 ser således ud: bortset fra nogle få dage/uger i den årlige der er gode grunde til at tro, at fugle yder yngleperiode. et stort tryk på strandtudserne i de mere • Tjæreborg: Ca. 15 hanner på én lysåbneåbne lokaliteter, især på stran- lokalitet i 2014 og 20-25 hanner på Omend det registrerede antal hanner denge, hvorimod trykket sikkert er noget to lokaliteter i 2015. ganget med to ikke kan sættes lig med mindre i delvist rørbevoksede lavninger bestanden af voksne dyr, er det en godta- mellem klitter. • Myrtue-området: 0. get metode at tage antallet af kvækkende hanner som udtryk for bestandsstørrelse • Broeng og Sønderbøl: 20-25 hanner og udbredelse. Men ikke alle hanner fordelt på to lokaliteter og 20-30 hanner kvækker på én gang. De kvækker på Selvom ved det militære øvelsesterræn mod skift (tidsmæssigt forskudt), og antallet af strandtudserne ofte fær- des på ganske lavt vand, nordvest i 2015. hanner vil derfor reelt være større, end det kan de være vanskelige man lytter sig frem til. På steder med en at få øje på.
28 Nationalpark Vadehavet
29 Faglig rapport: Strandtudsen
4. Anbefalinger og forslag til forvaltning og effektmålinger
4.1 SÆRLIG FORVALTNING AF BE- arbejde, være behov for en pleje og ved- STANDE I OG OMKRING GRUSGRAVE ligehold af egnede, lysåbne ynglesteder Selvom der er brug for mere viden om med års mellemrum. Det kan bl.a. ske ved lokalbestandene ved Tjæreborg og oprensning og afskrabning af bredzoner Broeng, er der næppe tvivl om, at selve eller etablering af nye, små lavvandede grusgravene er af essentiel betydning for ‚sidesøer’ i det nærmeste opland til selve artens eksistens og overlevelse i områder- grusgraven. ne. Det vurderes nemlig, at henholdsvis Måde Enge og engene langs Ho Bugt kun Det foreslås derfor, at der som tidligere har sekundær betydning som yngleloka- nævnt foretages supplerende lytninger liteter, blandt andet på grund af relativt over to aftner i hvert af de to grusgrav- hyppige oversvømmelser og indtrængning områder, og at det dermed indsamlede, af saltvand til de potentielle levesteder. supplerende materiale samt yderligere besigtigelser kan danne baggrund for Det vurderes derfor, at den langsigtede udarbejdelse af lokale bevaringsplaner bevaring af de lokale bestande er for strandtudsen. I praksis kan det være afhængig af, at der i grusgravene til som en del af nogle reviderede/nye stadighed er gode yngelmuligheder. Det efterbehandlingsplaner, der indeholder foreslås derfor, at der i samspil med ejere et integreret naturhensyn – også i bredere af grusgravene, indvindere og Region forstand. Syddanmark (råstofmyndighed) samt Varde og Esbjerg Kommuner udarbejdes Ved Tjæreborg er der initiativer omkring planer for, hvordan strandtudsen bedst en ny efterbehandlingsplan, og der er kan bevares på disse lokaliteter. Disse kan opstået en dialog mellem firmaet NCC bl.a. understøttes af, at der stilles krav om Contractors og Region Syddanmark om naturhensyn i de efterbehandlingsplaner, forholdene. Status er i skrivende stund som indvinderne skal udarbejde for de (juli 2016) ukendt. enkelte råstofprojekter. som har mindst risiko for påvirkning af 4.2 FORSLAG TIL PLEJE AF YNGLE- saltvand og fisk. Samtidig bør der ses Strandtudsen er afhængig af en vis STEDER PÅ ØERNE OG PÅ SKALLINGEN på den potentielle risiko for en for tidlig aktivitet i grusgravene, og yngler oftest i Med udgangspunkt i ovennævnte udtørring, så ynglen går tabt. Det vil na- forholdsvis varme, lavvandede dele med problemstillinger med tilsyneladende ret turligvis svinge fra år til år med mængden begrænset vegetation og helst ingen svage bestande flere steder samt hyppig af nedbør, men det er tilfredsstillende og forekomst af fisk. De grusgravssøer, som indtrængning af saltvand m.v. anbefales i overensstemmelse med artens generelle eksisterer efter endt gravning, er som det, at der gøres en indsats for at forbedre biologi, at de fleste ynglesteder i de fleste hovedregel dybe og kolde, ligesom bred- eksisterende ynglelokaliteter og for even- år holder vand så længe, at ynglen kan nå derne ofte gror til og fisk ofte indvandrer. tuelt også at etablere nye levesteder. at gå på land. Det svarer til primo juni for Derfor vil der i en efterbehandlet grusgrav, Det foreslås i første omgang, at der satses 1. kvækkeperiode og ultimo juli for anden som ikke længere ‚slides’ af maskiners på de lidt højere beliggende lokaliteter, kvækkeperiode.
30 Nationalpark Vadehavet
Nyanlæg af såkaldte ‚skrab’, dvs. lavvan- dede småsøer eller ‚pytter’, som ofte tørrer ud i løbet af sommeren, bør tilsvarende forsøgsvist anlægges i lidt højere belig- gende områder, hvor saltvand kun i mere ekstreme situationer trænger frem. Det kan f.eks. ske i lave klitter, og de anlægges ved afskrabning af 20-40 cm af vegetationsla- get i de fugtigste områder. De nyskabte vandflader behøver blot at være i størrelsen 50-500 m2. Bredderne bør etableres med et meget fladt anlæg (f.eks. 1:6 - 1:8), da lavvandede zoner spiller en afgørende rolle i parringsspillet. Hannerne kvækker kun på 2-3 cm dybt vand.
Retablering og etablering af gode levesteder for strandtudsen kan nogle steder også ske ved at hæve vandstanden i strandenge, enge og klitlavninger – f.eks. ved lukning af grøfter. Det er ikke nærmere undersøgt, hvor denne metode evt. kunne komme i spil.
I det følgende præsenteres en række forslag, hvoraf nogle er mere konkrete end andre. Listen er ikke udtømmende, Fanø, lokalitet F5, For eksisterende, kendte lokaliteter og nøjere overvejelser er nødvendige før ved bunkers nord for foreslås en uddybning af vandhullerne endelig udpegning af egnede steder. Nordby. Et ganske lille vandhul under ved en ‚afskrabning’ af 15-30 cm mudder udtørring den 23. og sand af lavningens bund. Derved vil Skallingen: juni 2014. Der var en sådanne steder, som f.eks. på Skallingen, Det foreslås at kvækkelokaliteterne S1, pæn ynglesucces her. hvor der kun var 10-20 cm vand i S2 og S3 uddybes efter retningslinjer som begyndelsen af maj, generelt have større beskrevet herover. M.h.t. yderligere lokali- chance for at holde vand til det tidspunkt, teter er nærmere sonderinger i landskabet hvor ynglen kan gå på land. Der må nødvendige. Det kunne både være syd og tages forbehold for, at det nogle steder nord for S1, S2 og S3, med særligt fokus kan være så sandet, at vandet under alle på højere beliggende lavninger i klitterne omstændigheder trækker væk hurtigt. i den vestlige del af Skallingen.
31 Faglig rapport: Strandtudsen
Rømø: muligheder for skrab i den smalle klitzone nyanlagte lokaliteter tages i brug af Nord for Vesterhavsvej: umiddelbart vest og sydvest for Mandø by. strandtudsen som ynglested. Der er gode Det foreslås at kvækkelokaliteten R1 chancer for, at der netop i de første år uddybes. I og ved den inderste klitrække Ved en fortsat og eventuelt forstærket for- uden mange prædatorer (fisk og rovinsek- fra området omkring Thadesvej og Toftum valtningsindsats for de betydelige bestande ter) vil være en god ynglesucces. Sommerhuse og sydpå til Bolilmark af engfugle i Gl. Mandø Kog med anlæg af Sommerhusområde, findes der flere steder fladvandede områder, vil der kunne skabes Ved sådanne effektmålinger kunne man lavninger i klitten eller i græsarealer, hvor nye lokaliteter for strandtudserne, om end evt. springe kvækkeperioden over, og der kunne nyanlægges skrab. Nogle det formodes at netop de mange vand- nøjes med at tjekke for æg og haletudser arealer her er statsejede. fugle skaber et markant prædationstryk på 1-2 uger efter kvækkeperioden. En tudsernes yngel. lidt mere ambitiøs plan kunne være, at Lakolk-området syd for Vesterhavsvej og følge udviklingen på lokaliteterne, eller Rømø Sønderland: Fanø: blot nogle af dem, 2-4 gange i løbet af Den nuværende afgræsning af klit- Nordøen: sæsonen, dvs. inkl. mindst ét besøg i lavningen med rørskov ud for Lakolk I de indre, sydlige dele af Grønningen samt kvækkeperioden På denne måde opnås Sommerhusområde er i sig selv gavnlig for i området ved golfbanen kunne der anlæg- et bedre indblik i hvorledes udviklingen strandtudsen. Men området tørrer tidligt ges småsøer med et tidvist frit vandspejl. forløber i forhold til prædation og ud, og græsningen kunne suppleres med De nuværende søer på golfbanen tørrer udtørring - og dermed om plejeprojektet en afskrabning af rørskoven et par steder næppe helt ud, og huser formentlig en virker efter hensigten. (f.eks. kvækkelokalitet R4) og eventuelt større mængde af rovinsekter. lokale vandstandshævninger. Midt på øen: Ude på engene på Rømø Sønderland Skrab kunne overvejes i lave områder på kan der næppe gøres så meget, men Halen og på Sandflod Hede samt ved små skrab kunne anlægges i lavninger Rindby Strand og Klit. på Spidsbjerg Hede (R7) og måske også i lavninger mellem Småfolksvej og Kirkeby Sydøen: Plantage. Anlæg af skrab på fugtige steder i klitterne omkring og nordvest for Bjerges Sydligste Rømø: Leje samt ved Sønderho Strand nord for Man kunne foretage en oprensning og nedkørslen til stranden. afskrabning af kvækkelokaliteten R10. 4.3 EFFEKTMÅLING AF Mandø: IVÆRKSATTE PLEJETILTAG Her foreslås i første omgang kun en Der bør i første ynglesæson efter en oprensning og let uddybning af de eventuel iværksættelse af genopretnings- udtørrende, rørbevoksede lokaliteter nord aktiviteter foretages en effektmåling. Det for møllen ved M2 og M3. En nærmere vil som minimum sige en undersøgelse af, sondering kunne måske pege på yderligere i hvilket omfang de plejede henholdsvis
32 Nationalpark Vadehavet
5. Forslag til formidlingsaktiviteter
Det er oplagt, at der i kølvandet på en midlingsinstitutionerne. Andre emner, status for denne særlige art i National- som f.eks. natravnens og vadefuglenes park Vadehavet følges op med en for- natsang kunne inddrages i sådanne midlingsindsats om strandtudsen og dens ture (sivsanger, stor kobbersneppe, særlige biologi og krav til levesteder. Her stor regnspove, vibe, rødben m.fl. er angives en række foreløbige forslag: i perioder aktive om natten).
• Pressemeddelelser/avisomtaler på • Generel inddragelse af strandtudsen Voksne strandtud- opfordring (direkte henvendelse til i formidlingsarbejdet, f.eks. ved ser søger fortrinsvist journalister) ved udgivelsen af status- foredrag, andre publikationer, føde i de helt vegetationsløse dele rapporten og f.eks. i forbindelse med Nationalparkmagasinet, Skiltning i af deres levesteder. konkrete projekter (gravko i arbejde naturen m.v. Foto: Biopix/J.C. m.v.). Schou
• Et særligt opslag eller en artikel på nationalparkens hjemmeside ledsaget af fotos og lydfil.
• Udgivelse af folder med information om strandtudsen og dens levesteder – med fotos, kort m.v.
• Produktion af infotavler i plakatstør- relse, som kunne hænges op i alle formidlingsinstitutioner i Vadehavs- området. Kan suppleres af QR-kode med lydfil på mobiltelefon, som kan aktiveres.
• Produktion af en film om strandtudsen og dens liv i Nationalpark Vadehavet.
• Informationstavler ved særligt gode og tilgængelige levesteder i nationalpar- ken.
• Tilrettelæggelse af særlige temature om strandtudse i samarbejde med Vadehavets FormidlerForum og for-
33 Faglig rapport: Strandtudsen
6. Litteratur og kilder
Litteratur: Håndbog om dyrearter på habitatdirekti- Adrados, L.C. 2012: Forvaltningsplan. vets bilag IV (Faglig rapport fra DMU nr. Beskyttelse af strandtudsen og dens 635, 2007) levesteder i Danmark. – Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Kbh. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrel- sen: Bekendtgørelse om fredning af visse Abrados, L.C. & A. Eskesen, 2014: dyre- og plantearter og pleje af tilskade- Strandtudse – Biologi og forvaltning. kommet vildt. https://www.retsinformati- – Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen on.dk/Forms/R0710.aspx?id=176458 og Amphi Consult. Arkivalske kilder: Adrados, L.C. 2015: Forvaltningsplan for Materiale fra arkiver i Esbjerg/Fanø og strandtudsen – Beskyttelse og forvaltning Varde Kommuner – modtaget i 2014. af strandtudsen (Epidalea calamita) og dens levesteder i Danmark. Naturstyrelsen, Primært materiale fra undersøgelser Miljø- og Fødevareministeriet 2015. gennemført af det tidligere Ribe Amt. http://naturstyrelsen.dk/media/180809/ strandtudse_181215.pdf Observationer indtastet på internettet på www.dofbasen.dk Fog, K. 1993: Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. – Miljø- Personlige oplysninger: ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Kbh. Der er modtaget personlige oplysninger og hjælp fra følgende personer: Jens Vahl, Fog, K., A. Schmedes & D. Rosenørn de Bent Jakobsen, Martin Iversen, Preben Lasson 1997: Nordens padder og krybdyr. Clausen, Kent Olsen, Martin Reimers, – Gads Forlag, Kbh. Jens Hjerrild Hansen, Marco Brodde, Jens Thalund, Niels Knudsen, Lars Maltha Frisenvænge, J. 1995: Strandtudsen (Bufo Rasmussen, Knud Fredsøe, Ole Thorup, calamita) – vagabonden i vor hjemlige Ole Amstrup, Henrik Knudsen, Per Alnor paddefauna. – i: Bringsøe, H. & H. Graff Kjær og Bodil Kristensen. Alle takkes for (red.): Bevarelsen af Danmarks padder og deres indsats. krybdyr. – Nordisk herpetologisk Forening, Køge.
Klinge, A. & C. Winkler 2005 (red.): Atlas der Amphibien und Reptilien Schleswig-Holsteins. LANU, Flintbek.
34 Nationalpark Vadehavet
7. Bilag
Bilag 1. Oversigt: lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser i 2014
LOK. LOKALITETS NAVN OBS.DATO ANTAL DYR BEMÆRKNINGER OBS.DATO BEMÆRKNINGER NR 1. BESØG (HANNER) 1. BESØG 2. BESØG 2. BESØG
R1 Rømø, Juvre 7.-9.5 10-12 hanner 20.6. Helt udtørret, ingen obs.
R2 Rømø Nørreland 1 7.-9.5 5-7 hanner Meget larm fra 20.6. Ingen dyr observeret, delvist fisk vadefugle
R3 Rømø Nørreland 2 7.-9.5 3-4 hanner 20.6. Ingen dyr observeret, delvist fisk
R4 Lakolk 1 7.-9.5. 2 hanner 20.6. udtørret
R5 Lakolk 2 7.-9.5. 5 hanner 20.6. Ingen obs., fisk
R6 Lakolk 3 7.-9.5. 5 hanner 20.6. Ingen obs., fisk
R7 Rømø Sønderland 1 7.-9.5. 3 hanner 19.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs.
R8 Rømø Sønderland 2 7.-9.5. 5-8 hanner 19.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs.
R9 Rømø, Spidsbjerg hede 7.-9.5. 5-8 hanner 20.6. Helt udtørret, ingen obs.
R10 Rømø, Stormengene 1 7.-9.5. 7 hanner 20.6. Delvist udtørret, ingen obs.
R11 Rømø, Stormengene 2 7.-9.5. 3 hanner 20.6. Delvist udtørret, ingen obs.
R12 Rømø Golf 7.-9.5. 10 hanner fordelt på flere steder 20.6. Ikke udtørret, ikke fisket
M1 Mandø syd, sø m. rørskov 11.-12.5 5-7 hanner Antal noget usikkert, 19.6. Ikke undersøgt uregelmæssig aktivitet
M2 Mandø, møllen, klitten 11.-12.5 35-40 hanner 6 par i parring 19.6. Delvist udtørret, 4 unger set
M3 Mandø, nedenfor klitten 1 11.-12.5 6-8 hanner 19.6. Butsnudet frø set
M4 Mandø, nedenfor klitten 2 11.-12.5. 3 hanner 19.6. Udtørret, ingen obs.
M5 Mandø, norddiget 11.-12.5. 4-5 hanner 19.6. 15 haletudser set sydende
M6 Mandø, NST-område vest, 11.-12.5. 30-40 hanner Tal noget usikkert, hørt 19.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs. sø med ø på afstand
M7 Mandø, NST-område øst, 11.-12.5. 10 hanner Fordelt i de opstemmede 19.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs. flere lave kanaler kanaler over et større område
M8 Mandø, s.f. Halevej 11.-12.5. 2-4 hanner Ikke præcist lokaliseret, hård blæst
35 Faglig rapport: Strandtudsen
Fortsat fra forrige side
LOK. LOKALITETS NAVN OBS.DATO ANTAL DYR BEMÆRKNINGER OBS.DATO BEMÆRKNINGER NR 1. BESØG (HANNER) 1. BESØG 2. BESØG 2. BESØG
F1 Fanø, golfbanen 13.-15.5. Én han 22.6. Ikke udtørret, ingen obs.
F2 Fanø, Strandeng direkte 13.-15.5. 40-50 hanner Fordelt på en række 23.6. Delvist udtørret, mange fisk, ved stranden, Fanø Bad egentlige huller samt ingen obs. oversvømmet lav rørskov
F3 Fanø, Grønningen NV v. 13.-15.5. 35-40 hanner Fordelt på to våde 22.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs. udsigtsbunkeren områder i egen med ca. 150 m mellemrum
F4 Fanø, Grønningen nord 13.-15.5. 15 hanner Fordelt på adskillige 23.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs. omkring kanalen vandhuller („pander”), vanskelige at lokalisere pga. den hårde blæst og regn)
F5 Fanø, strandeng nord for 13.-15.5. 10 hanner Fordelt på et gravet 23.6. To kvækkesteder udtørret, et havnen vandhul ved bunkerne, vandhul med max. 15 unger + og 2 større pytter ved ca. 20 haletudser tilgroede grøfter
F6 Fanø, Halen 13.-15.5. Én han Saltvand i alle søer i Ikke besøgt området
F7 Fanø, Bjergesleje, Søn- 13.-15.5. 10 hanner Stor oversvømmet 23.6. Delvist udtørret, ingen obs. derho klitlavning
F8 Fanø, Hønen, Sønderho 13.-15.5. 3-5 hanner Åbning i rørskov 23.6. Helt udtørret, ingen obs.
F9 Fanø, Sønderho Strand 13.-15.5. 3 hanner Åbning i rørskov – i 23.6. Ikke udtørret, unger af langstrakt rørbælte butsnudet frø set langs yderste klitrække
T1 Tjæreborg, grusgrav ved. 15.5. 20 hanner I den vistnok eneste 22.6. Delvist udtørret, 15 unger set, Kroggårdsvej lavvandede grusgrav + yngel af skrubtudse og i området – truet af butsnudet frø opfyldning.
S1 Skalllingen syd 1 10.-11.5. 8 hanner 22.6. Helt udtørret, ingen obs.
S2 Skallingen syd 2 10.-11.5. 5-6 hanner 22.6. Helt udtørret, ingen obs.
S3: Skallingen syd 3 10.-11.5. 5-10 hanner 22.6. Helt udtørret, ingen obs.
S4 Skallingen nord 1 10.-11.5. 5-10 hanner 22.6. Delvist udtørret, fisk, ingen obs.
S5 Skallingen nord 2 10.-11.5. 5-10 hanner 22.6. Delvist udtørret, ingen obs.
36 Nationalpark Vadehavet
Bilag 2. Oversigt: lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser 2015
LOK. LOKALITETS NAVN OBS.DATO ANTAL DYR BEMÆRKNINGER OBS.DATO ANTAL DYR NR 1. BESØG (HANNER) 1. BESØG 2. BESØG (HANNER)
R1a Rømø, Toftum 8.5. 4-6 hanner Kunne ikke lokaliseres præcist (øst f. museet)
R1b Rømø, Juvre 8.5. „kor hørt” Hørt på afstand, tavst tættere på
R2 Rømø Nørreland 1 8.5. 5-8 hanner
R3 Rømø Nørreland 2 8.5. 0
R4 Rømø, Lakolk 1 8.5. 5-6 hanner Fordelt på to lavninger med ca. 50 m i mellem
R5 Rømø, Lakolk 2 8.5. 15-20 hanner Groft skøn, hørt på afstand
R6 Rømø, Lakolk 3 8.5. 15-20 hanner Groft skøn, hørt på afstand
R7 Rømø Sønderland 1 8.5. 10-15 hanner Groft skøn, hørt på nogen afstand
R8 Rømø Sønderland 2 8.5. Ikke besøgt
R9 Rømø, Spidsbjerg hede 8.5. 5-8 hanner
R10 Rømø, Stormengene 1 8.5. 15 hanner En del mere vand end i 2014
R11 Rømø, Stormengene 2 8.5. 15 hanner En del mere vand end i 2014
R12 Rømø Golf 8.5. 20 hanner fordelt på flere steder
F1 Fanø, golfbanen 14.5. en han Østlige del af golfbaneområdet
F2 Fanø, Strandeng direkte ved 14.5. 16 hanner Fordelt på en række egentlige huller stranden, Fanø Bad samt oversvømmet lav rørskov. Kun én blev hørt, resten set med lygte
F3 Fanø, Grønningen NV v. 14.5. 35 hanner Fordelt på to våde områder i engen med udsigtsbunkeren ca. 100 m mellemrum
F4 Fanø, Grønningen nord 14.5. 4-8 hanner Fordelt på to vandhuller („pander”), omkring kanalen med ca. 400 m mellemrum
F5 Fanø, strandeng nord for 14.5. 7 hanner Fordelt på 2 større pytter ved havnen oversvømmede grøfter
F6a Fanø, Halen 1 15.5. 5-10 hanner Lavandet sø i klitlavning
F6b Fanø, Halen 2 15.5. 2-3 hanner Drikkevandshul ved markvej ud mod Skideneng
F6c Fanø, Halen 3 15.5. 2 hanner Lille vandsamling på lav eng
37 Faglig rapport: Strandtudsen
Fortsat fra forrige side
LOK. LOKALITETS NAVN OBS.DATO ANTAL DYR BEMÆRKNINGER OBS.DATO ANTAL DYR NR 1. BESØG (HANNER) 1. BESØG 2. BESØG (HANNER)
F6d Rindby 15.5. 20-30 hanner Større vandsamling ved kreaturhold, Rindbyvej
F7 Fanø, Bjergesleje, Sønderho 15.5. 2 hanner Stor oversvømmet klitlavning 25.6 0
F8 Fanø, Hønen, Sønderho 20.4. „større kor” Åbning i rørskov 5.6. 10 hanner 18.6. 5-8 hanner
F9 Fanø, Sønderho Strand 15.5. 0 Åbning i rørskov – i langstrakt rørbælte 25.6.: 0 langs yderste klitrække
F10 Fanø, Nord for Sønderho 20.4. „større kor” Ikke præcist lokaliseret 5.6. + 25.6. 0 ved lejrskole
F11 Vandløb n.f. Sønderho 25.6. 7 dyr i alt Vandsamling ved udløb af vandløb på Strandsø stranden
T1 Tjæreborg, grusgrav ved. 8.5. 15-20 hanner I den vistnok eneste lavvandede grus- Kroggårdsvej grav i området – truet af opfyldning.
T2 Vandhul ved Tradsborgvej/ 8.5. 3-4 hanner I vandfyldt lavning bag en ejendom Nørremarksvej
B1 Broeng, grusgrav nord 11.5 10-15 hanner Vandfyldt hul ved gård lige syd for landevejen til Ho (truet af opfyldning)
B2 Broeng, ved sydligste 11.5. 10 hanner Ikke præcist lokaliseret, måske ved grusgrav ved strandengen fiskesø
B3 Mosevrå Kirke/Gedbjerg 11.5. 20-30 hanner Ved klitlavning nord for vejen til Vejers
38 Nationalpark Vadehavet
Bilag 3. Kort over de enkelte lokaliteter med fund af kvækkende strandtudser i 2014-15.
Bemærk: Skallingen og Mandø blev kun Nr. 8: Undersøgelsesområdet Fanø midt undersøgt i 2014. Der er kun udarbejdet med konkrete fund 2015 kort for 2015 i de tilfælde, hvor der var væsentlige ændringer i forhold til 2014. Nr. 9: Undersøgelsesområdet Fanø syd med konkrete fund 2014 (lokalitetsnumre som S1, S2, S3 etc. henviser til tabeller (bilag 1-2) og tekst) Nr. 10: Undersøgelsesområdet Fanø syd med konkrete fund 2015 Nr. 1: Undersøgelsesområdet Tjæreborg med konkrete fund 2014 Nr. 11: Undersøgelsesområdet Mandø med konkrete fund 2014 Nr. 2: Undersøgelsesområdet Tjæreborg med konkrete fund 2015 Nr. 12: Undersøgelsesområdet Rømø nord med konkrete fund 2014 Nr. 3: Undersøgelsesområdet Ho Bugt – Mythuegård og Broeng/Sønderbøl Nr. 13: Undersøgelsesområdet Rømø midt m.v. 2014 med konkrete fund 2014
Nr. 4: Undersøgelsesområdet Ho Bugt Nr. 14: Undersøgelsesområdet Rømø syd med konkrete fund 2015 med konkrete fund 2014
Nr. 5: Undersøgelsesområdet Skallingen Nr. 15: Undersøgelsesområdet på Langli, syd med konkrete fund 2014 nordlige del (uden fund)
Nr. 6: Undersøgelsesområdet Skallingen Fotos af alle kvækkelokaliteter findes i nord med konkrete fund 2014 Nationalpark Vadehavets arkiv.
Nr. 7: Undersøgelsesområdet Fanø nord- midt med konkrete fund 2014
39 Faglig rapport: Strandtudsen
Kort 1: Undersøgelsesområdet Tjæreborg med konkrete fund 2014
Kort 2: Undersøgelsesområdet Tjæreborg med konkrete fund 2015.
40 Nationalpark Vadehavet
Kort 3: Undersøgelsesområdet Ho Bugt 2014 – Mythue-området og Broeng/Sønderbøl m.v.
Kort 4: Undersøgelsesområdet Ho Bugt 2015 med konkrete fund.
41 Faglig rapport: Strandtudsen
Kort 5: Undersøgelsesområdet Skallingen syd med konkrete fund 2014
Kort 6: Undersøgelsesområdet Skallingen nord med konkrete fund 2014
42 Nationalpark Vadehavet
Kort 7: Undersøgelsesområdet Fanø nord-midt med konkrete fund 2014
Kort 8: Undersøgelsesområdet Fanø midt 2015 med konkrete fund.
43 Faglig rapport: Strandtudsen
Kort 9: Undersøgelsesområdet Fanø syd med konkrete fund 2014
Kort 10: Undersøgelsesområdet Fanø syd med konkrete fund 2015
44 Nationalpark Vadehavet
Kort 11: Undersøgelsesområdet Mandø med konkrete fund 2014
Kort 12: Undersøgelsesområdet Rømø nord med konkrete fund 2014.
45 Faglig rapport: Strandtudsen
Kort 13: Undersøgelsesområdet Rømø midt med konkrete fund 2014.
Kort 14: Undersøgelsesområdet Rømø syd med konkrete fund 2014
46 Nationalpark Vadehavet
Kort 15: Undersøgelsesområdet Langli 2015 (uden fund)
47 Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected]
48