Udskriftsdato: 3. oktober 2021

2019/1 BTL 19 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)

Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. oktober 2019

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen)]

1. Ændringsforslag Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-7.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offenliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

3. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme for de af Enhedslisten under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslagene bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag og ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme for de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslagene bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af beskæf- tigelsesministeren stillede ændringsforslag og ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Et tredje mindretal i udvalget (ALT) vil stemme for de af Enhedslisten under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Hvis ændringsforslagene om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag og stemme for lovforslaget ved 3. behandling. , , Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk- ninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten Den 31. januar i år vedtog Folketinget økonomiske forbedringer for de pensionister, der har indtægter ud over folkepensionen. Der blev indført en skattefri seniorpræmie og større fradrag i indtægten, før der blev beregnet pension. Og allerede nu – ikke engang et år efter – får vi et nyt lovforslag, hvor man både

2019/1 BTL 19 1 forhøjer seniorpræmien fra 30.000 kr. til 42.000 kr. og indfører en ny »anden seniorpræmie« på 25.000 kr. Og herudover bliver fradragene ved beregning af pension yderligere forhøjet. Forhøjelsen af seniorpræmien og den nye seniorpræmie skønnes at koste 359 mio. kr. i 2025, og det skønnes, at der vil være 19.900 modtagere af seniorpræmien. De større indtægtsfradrag skønnes at ville koste efter skat 188,2 mio. kr. i 2019, og 139,9 mio. kr. i 2025. Men regeringen skønner samtidig, at kun ca. 375 flere folkepensionister vil fortsætte med at arbejde som følge af forslaget om forhøjelse af seniorpræmien og den nye seniorpræmie. Samtidig viser ministerens svar på udvalgets spørgsmål, at der vil være en overrepræsentation af højtlønnede borgere med videregående uddannelser, som opfylder kravene til at modtage seniorpræmier. Vi synes ærlig talt, at de penge kunne bruges meget bedre end til at give de bedre stillede folkepensionister endnu bedre vilkår, samtidig med at der ikke bliver nogen forbedring for de folkepensionister, der ikke har anden indtægt end pensionen. Da Enhedslisten går ind for ægtefælle- og samleveruafhængighed, kan vi støtte den del af forslaget, som giver større fradrag både i ægtefællers og samleveres indtægt og i pensionistens egen arbejdsind- tægt. Enhedslisten vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin endelige stilling til det samlede lovforslag.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT): a Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet og almin- delig førtidspension m.v. (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension)« omfattende §§ 1, 2 og 4. B. »Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie (Forøgelse af skattefri seniorpræmie)« omfattende § 3 og § 4, stk. 1 og 2. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 4

2) I stk. 2 udgår »,jf. dog stk. 6, 12 og 15«. [Konsekvensændring]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, RV, KF, NB og LA): c Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 3

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1 ændres i stk. 3, 1. pkt., »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 2«. [Korrektion af henvisning]

2019/1 BTL 19 2 4) Nr. 3 affattes således:

»3. § 3, stk. 1, affattes således: »Første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr.«« [Præcisering af bestemmelsens indhold]

5) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 2, ændres »Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. for personer, jf. § 1, stk. 3.« til: »Anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.« [Præcisering af bestemmelsens indhold]

Til § 4

6) I stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, nr. 2-4«. [Korrektion af henvisning]

7) I stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 2, nr. 2«. [Korrektion af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører herefter forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension. Det andet lovforslag (B) vedrører herefter forøgelser af den skattefri seniorpræmie.

Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 3 Der er tale om korrektion af en henvisning.

Til nr. 4 Der er tale om en præcisering af bestemmelsens indhold.

Til nr. 5 Der er tale om en præcisering af bestemmelsens indhold.

Til nr. 6 Der er tale om korrektion af en henvisning.

Til nr. 7 Der er tale om korrektion af en henvisning.

4. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

2019/1 BTL 19 3 Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftgelsesministeren sendte den 23. august 2019 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 25 (Folketingsåret 2018-19, 2. samling). Den 2. oktober 2019 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besva- relse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Nils Sjøberg (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) (EL) Christian Juhl (EL) Mira Issa Bloch (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) (V) (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) (KF) (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 48 Nye Borgerlige (NB) 4 , Danmarks Liberale Parti (V) 43 Liberal Alliance (LA) 3 Dansk Folkeparti (DF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Radikale Venstre (RV) 16 Siumut (SIU) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 14 Sambandsflokkurin (SP) 1 Enhedslisten (EL) 13 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 12 Uden for folketingsgruppe (UGF) 1 Alternativet (ALT) 5

2019/1 BTL 19 4