Danmarks stemme Første kvartal 2010

I sin nytårstale sagde statsminister på flere niveauer og mellem forskel- Lars Løkke Rasmussen bl.a.: “Dan- lige slags aktører, og at det er stadig mark yder en stor indsats i Afghani- vanskeligere at skelne mellem in- stan, også for vores egen sikkerheds denrigs- og udenrigspolitik. skyld. ... Terrortruslen mod Dan- Mens de politiske partier var eni- mark er nemlig stadig markant.” Få ge om at fordømme angrebet på timer senere blev statsministerens Westergaard, havde de forskellige ord sat i relief, da Jyllands-Postens bud på, hvordan terrortruslen mod tegner Kurt Westergaard blev udsat Danmark bedst bekæmpes. SF ville for et drabsforsøg af en 28-årig trække de danske tropper ud af Af- mand med somalisk baggrund, der ghanistan og i stedet bruge pengene trængte ind i Westergaards hus be- på at bekæmpe terrorisme i lande væbnet med økse og kniv. som Yemen og Somalia, mens Dansk Efter PET’s opfattelse var drabs- Folkeparti tværtimod ville blive i Af- forsøget terrorrelateret, selv om ter- ghanistan indtil al-Queda dér var roren ikke havde sit udspring i Af - nedkæmpet, og man havde fået fat ghanistan. Den 28-årige mand, der på Osama bin Laden. tilsyneladende handlede på eget ini- Daværende udenrigsminister Per tiativ, havde ifølge PET tætte forbin- Stig Møller ville både blive i Afgha- delser til den somaliske terrororga- nistan og sætte ind på andre områ- nisation al-Shabaab samt al-Qaeda- der. Per Stig Møller understregede ledere i Østafrika, ligesom han var at han internationalt ville arbejde under mistanke for at have været in- for mere udviklingsbistand, mere volveret i terrorrelaterede aktiviteter udviklingssamarbejde og mere hu- under ophold i Østafrika. manitær hjælp, så regeringerne i de Westergaard nåede at låse sig inde udsatte lande kunne fremvise resul- i sit sikrede badeværelse og slap såle- tater for deres befolkninger. des uskadt fra angrebet, men episo- den bekræftede, at terror er en del Klimakommissæren... af vores virkelighed – uanset om det skyldes karikaturtegningerne eller Tirsdag den 9. februar godkendte ej. Episoden understregede også, at Europa-Parlamentet den ny Europa- international politik i dag udspilles Kommission, der skal sidde frem til

112 udenrigs 1·2010 Første kvartal 2010

31. oktober 2014. Inden man nåede … og klima- og energiministeren så vidt, måtte kommissærkandidater- ne til ‘eksamen’ i Parlamentet – en Dagen efter at Connie Hedegaard proces der traditionelt har været for- var til eksamen i Bruxelles, mødtes bundet med en vis dramatik. Såle- Danmarks klima- og energiminister, des også i år, hvor Bulgariens kandi- , med sine europæiske dat, Rumiana Jeleva, endte med at kolleger til to dages uformelle drøf- blive dumpet af Parlamentet. telser i Sevilla. Også hun holdt fa- Den slags problemer mødte den nen højt og nægtede at slække på danske kandidat ikke. Der var næ- ambitionerne. sten kun lovord til overs for Connie I Dagbladet Information sagde Lyk- Hedegaard, der annoncerede, at ke Friis at “alle i Sevilla var enige hun om fem år gerne ville se Euro- om, at COP15 var et wake up-call for pa som den mest klimavenlige re - EU”. … “Det giver stof til eftertanke gion i verden. Hun lagde bl.a. op til, at registrere den ny verdensorden. at EU kunne gøre mere på tran s- Når de nye store økonomier marke- portområdet, inden for lastbiltrafik- rer sig, som det skete i København, ken og i forhold til shipping, og hun indebærer det, at EU’s indflydelse understregede behovet for at gøre daler. Der er risiko for en G2- eller landbrugspolitikken mere grøn og G5-verden, hvor EU ikke er så syn- sagde, at modernisering af sektoren lig”. … “Vi må se i øjnene, at det kunne blive en eksportfordel for ikke er EU, der sidder på reserver- EU. Connie Hedegaard indrømme- ne, og derfor er det afgørende, at vi de, at hun var skuffet over, at bliver endnu mere ambitiøse med COP15 ikke mundede ud i en skrift- vedvarende energi og energieffekti- lig aftale, men hun ville ikke ind - visering og med at mindske afhæn- rømme sit eget eller den danske re- gigheden af fossil energi. Efter gerings medansvar for det pauvre COP15 skal vi altså ikke lade os ram- resultat. me af klimadepression, men tværti- Til kritiske spørgsmål fra bl.a. bri- mod begynde at gøre mere. Nu pe- tiske Chris Davies og danske Dan ger pilen på os selv”. Jørgensen svarede hun: “Det er ikke Tiden vil vise, om virkeligheden så fair at hænge dem, som har gjort lever op til ambitionerne. mest for at ændre på situationen, ud for det, som nogle lande nægtede at Udenrigspolitisk vagtskifte levere”. Miljøudvalgets formand, ty- skeren Jo Leinen, sluttede høringen Den 23. februar kom den længe med at rose Connie Hedegaard for ventede regeringsrokade, der bl.a. hendes direkte form og hendes ev- bød på både en ny udenrigsminister ner til at løfte opgaven. og en ny udviklingsminister. udenrigs 1·2010 113 DANMARKS STEMME

Efter godt otte år på posten måtte bejdsprogram, lagde den ny uden- Per Stig Møller sige farvel til uden- rigsminister i løbet af sine første tre rigspolitikken. Hans embedsperiode uger på posten ud med at markere har været karakteriseret af en aktivi- sig på netop dette område. stisk udenrigspolitik, men trods kon- Med hensyn til forbeholdene vil flikter, terror og krig – Danmark har , når den tid kommer, siden januar 2002 haft soldater i Af- have dem til afstemning samlet. I et ghanistan, og fra 2003 til 2007 var interview til Berlinske Tidende siger der danske soldater i Irak – har hun at de danske EU-forbehold et udenrigsministeren gennem årene udtryk for, at danskerne tidligere var ifølge meningsmålinger været en af skeptiske over for at integrere sig i regeringens mest populære mini- EU. “Derfor tror jeg også, at den stre. dag de skal til afstemning, er det en Samtidig har Per Stig Møller med afstemning, der skal have én over- sin ‘Køreplan for Fred’ også bidra- ordnet overskrift. Det er, om Dan- get til fredsprocessen i Mellemøsten. mark vil være helt og fuldt med i det Han har haft utallige møder med le- europæiske samarbejde”. derne i Mellemøsten, og det kom På sit første EU-udenrigsminister- ham til gavn, da han under karika- møde i Cordoba gav Lene Espersen turkrisen i 2005 og 2006 skulle rede klart udtryk for sin fulde opbakning trådene ud for Danmark. Tidligere til EU’s ny udenrigschef Cathrine udenrigsminister Ashton og den fælles europæiske beskriver ifølge Berlingske Tidende udenrigstjeneste. Per Stig Møllers afgang som et tab Hun frygter, at hvis EU ikke lærer for dansk udenrigspolitik: “Han er at tale med én stemme, så vil Euro- den af EU’s udenrigsministre, der pa blive løbet over ende af Kina og har den længste anciennitet, og han de øvrige asiatiske kraftcentre og har et stort personkendskab. Og det gang på gang tabe, både når det betyder meget i en omstillelig ver- gælder arbejdspladser og vigtige den”. værdipolitiske områder og kampen Udenrigsministeriet blev overdra- for frihedsrettighederne. get til Lene Espersen, der selv siger, På andre områder er den nye at udnævnelsen opfylder en drøm udenrigsminister mere diplomatisk. hun har haft, siden hun var 17. Som Den svenske rigsdag vedtog i første udenrigsminister kommer hun til at halvdel af marts en resolution, der beskæftige sig med de overordnede fordømte Tyrkiets folkemord på ar- spørgsmål, og skønt løfterne om en menierne i 1915; men der kommer afstemning om de danske EU-forbe- ikke en lignende dansk stillingta- hold ikke var med i Lars Løkke gen. Ifølge Lene Espersen og rege- Rasmussens og Lene Espersens ar- ringen er det ikke en politisk opgave

114 udenrigs 1·2010 Første kvartal 2010 at vedtage en officiel, statslig udlæg- nent bl.a. for at kunne koncentrere ning af historien – et synspunkt der Danmarks udviklingsbistand yderli- i øvrigt er bred politisk enighed om. gere om Afrika syd for Sahara.

Ny udviklingspolitisk linje I Profetens skygge

På posten som udviklings- og bi- Denne rundtur slutter, hvor den standsminister blev Ulla Tørnes af- startede: I Profetens skygge. I slut- løst af Søren Pind. Få dage forinden ningen af februar indgik Politiken havde U-landsnyt.dk offentliggjort forlig med otte organisationer, der VK-regeringens udkast til en ny hævder at repræsentere 94.923 af overordnet strategi for dansk u- profeten Muhammeds efterkomme- landsvirke, der skal afløse SR-rege- re. I den trykte udgave og i online- ringens 16 år gamle strategi ‘Part- udgaven undskylder Politiken den nerskab 2000’ fra 1994. krænkelse, som en række muslimer Udkastet lægger bl.a. op til, at har følt. I erklæringen hedder det Danmark særligt skal fokusere på 5 bl.a.: “Det har aldrig været Politikens politiske prioriter: Demokrati, men- hensigt med genoptrykningen af ka- neskerettigheder, god regerings- rikaturtegningen at krænke musli- førelse og korruptionsbekæmpelse; mer i Danmark eller andre steder. ligestilling og kvinders muligheder; … Vi undskylder over for alle, der er sikkerhed og udvikling; vækst og be- blevet krænket af vores beslutning skæftigelse; samt miljø, energi og om at genoptrykke karikaturtegnin- klima. Desuden skal bistanden i gen”. højere grad bidrage til at udvikle ud- Undskyldningen vakte stort postyr viklingslandenes private sektor, spe- i Danmark og blev skarpt kritiseret cielt landbruget i Afrika. af såvel medier som politikere fra Søren Pind skriver på sin blog, at Dansk Folkeparti til SF. Kun de Ra- han agter at forelægge strategien for dikales syntes at Folketinget inden sommerferien. det var helt i orden, at Politiken hav- Her kan man desuden læse, at “Det de ‘valgt dialogens vej’. I Mellem- vil være en strategi, der først og sidst østen var reaktionerne tilsyneladen- tager sit udgangspunkt i, at virkelig de mere beherskede. fattigdom består i den manglende Tilbage står så spørgsmålet: Er ter- evne til at gøre noget ved sin egen rortruslen mindre i dag, end den situation”. Konkret har udviklings- var ved årets begyndelse? ministeren i et interview på DR1 gi- vet udtryk for, at han vil droppe ind- Brita Vibeke Andersen er cand. scient. til flere danske programsamarbejds- pol., fuldmægtig i Det Udenrigspolitiske lande uden for det afrikanske konti- Selskab og redaktør af Udenrigs. udenrigs 1·2010 115