Etniske Minoritetskilder I U N D E R F O L K E T I N G S V a L G E T 2 0 1 9

Etniske minoritetskilder i U N D E R F O L K E T I N G S V A L G E T 2 0 1 9

M a j a A d j o a B a i d o o , 5 5 5 3 1 S i g n e K a a l u n d J e n s e n , 5 7 0 8 7 R e b e c c a H o l c k R o s e n b e r g , 5 7 8 7 8 A n n - S o p h i e G r e v e M ø l l e r , 5 8 2 4 7 M a g n u s J e n s i n g H u n e , 5 7 2 6 2 H a n a n E l R r a m i , 5 8 2 1 7

” F O E L R K O , V E D R E R ” V R E K I R P O I S R Æ M I K S M E R E E R E R N F A T E R T R A Å B E T M N I U S E K L S O D A R I M M N M I M S T R A I N K U E R K A B R O L A S V P I T E O R F O E R E S R T S E S E S D E A N T M M U K A T L A ” A L T E N O N I S N F O H Æ T T D R M A N R O I K E , N G E G S L L E R K V I K R E R N N D E A E T E ” R M E F T I N D I K ” D K E - V A V E S N D T L I G B R I N A G G G R U N , D E R I K K E I A R B E J D E ” ” M E N N E S K E R P Å F L U G T H A R B R U G F O R H J Æ L P , O G D A N M A R K S K A L O G S Å T R Æ D E T I L ”

, E S Y N V I N D K E K ” M I S F U N D I S L A S A M D E T S K E L A F D A N R D E D E T E T E Æ G E L Æ D L P R Ø R K S K A ” T I K K E S O M

Vejleder: Anne Sofie Ellesøe Olsen Journalistik, K1 Anslag: 143.260

Roskilde Universitet Forår 2019 Indhold Problemfelt ...... 3

Problemformulering ...... 4

Litteraturgennemgang ...... 6

Begrebsafklaring ...... 11

Metode ...... 12

Valg af programmer ...... 12

Kvantitativ indholdsanalyse ...... 13

Fremgangsmåde ...... 15

Framing ...... 17

Udvælgelse af fortolkningspakker ...... 18

Validitet og reliabilitet ...... 21

Kvalitetsvurdering ...... 23

Teoriafsnit ...... 23

Ferruh Yilmaz (1999) ...... 24

Stig Hjarvard (1995) ...... 26

Bradley W. Gorham (2010) ...... 28

Mediernes demokratiske rolle ...... 29

Analyseafsnit...... 31

Kvantitativ indholdsanalyse ...... 31

Kvalitativ indholdsanalyse ...... 35

Udlændingepolitikken bliver set som krav i valgkampen ...... 36

Etniske minoriteter som ressource eller byrde ...... 38

Etniske minoriteter som trussel ...... 42

Etniske minoriteter som ofre ...... 44

Udlændingedebatten og -politikken under kritik ...... 47

Opsummering ...... 51

Diskussion ...... 52

DR’s demokratiske rolle i forhold til repræsentation af etniske minoriteter ...... 52

Alternative strategier ...... 55

Konklusion ...... 58

Litteraturliste ...... 59

Tidsskrifter og rapporter ...... 59

Bøger ...... 60

Avisartikler ...... 60

Internettet ...... 61

Bilagsliste ...... 61

Problemfelt

I længere tid har etniske minoriteter været i mediernes og den politiske dagsordens sø- gelys. Senest har debatter som burkaforbud, dårlig integration, børnene på Sjælsmark og udrejsecentret Lindholm fået massiv mediedækning. Men til trods for, at etniske minoriteter fylder så meget i mediebilledet, har størstedelen af danskerne et forkert billede af, hvordan integrationen har udviklet sig siden valget i 2015. Det skriver Zetland om i en artikel, hvor de beskriver, at “[n]år tallene viser, tingene går fremad på konkrete områder, tror de fleste, det går ned ad bakke” (Zetland, 15/5/2019). Så selvom etniske minoriteter optager en stor del af den politiske debat, eksisterer der stadig en dyb kløft mellem de faktiske forhold og befolkningens opfattelse af, hvordan det går med de etniske minoriteter. Hvorfor dette er tilfældet, og hvilken rolle medierne spiller i denne opfattelse, er netop nogle af de spørgsmål, som vi i dette projekt gerne vil undersøge. Med tiden har flere undersøgelser vist, at etniske minoriteter er underrepræsente- rede i mediebilledet, samtidig med at de oftest bruges i sammenhænge, som relaterer sig til deres etniske ophav (Hussain, O’Connor & Yilmaz, 1997; Jørndrup, 2017). De bliver ifølge artiklen fra Zetland ikke fremstillet som borgere, der kæmper med de samme problemer eller har de samme drømme som alle andre i samfundet, men bliver puttet ned i særlige kasser, som gør, at de virker afvigende og markant anderledes end alle andre (Zetland, 15/5/2019). En af mediernes vigtigste samfundsmæssige roller er at formidle verden omkring dem. Med udgangspunkt i mediernes egen selvforståelse fungerer de som et spejl, der afspejler både de politiske aktører og den offentlige opinions holdninger (Hjarvard, 1995:50). Dog kan dette, ifølge Hanne Jørndrups undersøgelse fra 2017, medføre, at når medierne “spejler verden”, er de samtidigt med til at konstruere en bestemt opfattelse af verden. Hun skriver nemlig, at: “medierne ikke blot spejler samfundsforhold og begiven- heder i nyhedsbilledet, men at de også aktivt medvirker til at sætte bestemte problematikker på dagsordenen” (Jørndrup, 2017: 30). Det er derfor relevant at undersøge, hvordan denne afspejling af virkeligheden er med til at påvirke opfattelsen af etniske minoriteter. Vi i projektgruppen finder denne problematik særlig interessant, og derfor vil vi gerne undersøge den med henblik på, hvorfor det forholder sig sådan. Vi har valgt at tage udgangspunkt i folketingsvalget, hvor vi midt i kampens hede vil undersøge repræsenta- tionen af etniske minoriteter i DR’s dækning af Folketingsvalget 2019. Vi har netop valgt

3 at dykke ned i DR’s nyhedsdækning, idet vi forestiller os, at de demokratiske værdier så- som repræsentation af borgerne udtrykkes stærkere i public-service medier. Dette kommer blandt andet til udtryk, når DR lægger vægt på public-serviceloven, som netop frem- hæver ytringsfrihed og samfundsinformation, og at de arbejder i “folkets tjeneste”, som de beskriver det på deres hjemmeside (DR, 09.12.2015). Ud fra samme argumentation som valget af public service-medie, forestiller vi os ligeledes, at medierne i den stærkeste demokratiske begivenhed, Folketingsvalget, vil have fokus på repræsentationen af væl- gerne. I DR’s beskrivelse af deres valgdækning lægger de netop vægt på vælgerne og at bringe valget tættere på danskerne. Folketingsvalget 2019 er desuden en særlig interessant case, da udlændinge- og integrationspolitikken ser ud til at blive et af de helt store emner på grund af ufravigelige krav på området og to nye, yderligtgående partier, Stram Kurs og Nye Borgerlige. Spørgsmålet er nu, om det er alle typer af vælgere, der kommer til orde under DR’s Folketingsvalg 2019, og hvilke emner de forskellige vælgere får lov til at udtale sig om.

Problemformulering

Ud fra ovenstående overvejelser har vi valgt at besvare følgende problemformulering: Hvordan er etniske minoriteter anvendt og fremstillet i DR’s tv-dækning af Folketingsval- get 2019, og hvorvidt viser dette en efterlevelse af mediernes demokratiske rolle? a. Hvordan er mediedækningen af etniske minoriteter tidligere blevet dækket af forsk- ningslitteraturen, og hvad efterlader det af ubesvarede områder?

Vi vil først og fremmest vise, hvordan forskningsfeltet på området ser ud. Denne empiri består af i alt seks forskellige kilder, hvoraf de flest navnlig har en diskursanalytisk tilgang. Formålet er at sætte vores projekt i kontekst til den forskning, der tidligere er blevet lavet. Derved tjener litteraturgennemgangen som en form for retfærdiggørelse af netop vores placering på feltet, da vi bygger videre på allerede eksisterende – og noget af den nyeste – viden. b. På hvilken måde har etniske minoriteter deltaget i DR’s programmer TV-avisen og Aftenshowet i løbet af Folketingsvalgets første 14 dage, og hvordan bliver de fremstillet?

Den kvalitative og kvantitative del i problemstilling b giver os en todelt tilgang i analysen, hvor vi både kan forholde os til udvælgelsen gennem kildekodningen, der primært vil be- stå af en deskriptiv fremstilling af vores kodning samt en sammenligning med tidligere studier, som har haft samme fokus på kildebrug. I fremstillingen vil vi arbejde med en kvalitativ fortolkning gennem fortolkningspakkerne. Til at åbne de forskellige fortolkningspakker – og i et højere perspektiv den generelle diskurs, der kan udledes heraf – vil vi anvende en række operationaliserede begreber. Disse begreber fra Bradley Gorham, Ferruh Yilmaz og Stig Hjarvard vil klæde os på til at granske i, hvordan etniske minoriteter er fremstillet i vores undersøgelse gennem hhv. begreber, der har et afsæt i det soci- ologiske og mediemæssige forskningsfelt. c. Hvorvidt efterlever DR i deres valgdækning mediernes demokratiske rolle forstået som repræsentation af den offentlige diskurs gennem Hjarvard (1995), Yilmaz (1999) & Gorham (2010)?

Endelig samler vi i diskussionsdelen op på de tendenser og mønstre, vi støder på i litteraturgennemgangen og i analysen. På baggrund af udledninger herfra vil diskussionen basere sig på en grundlæggende diskussion af, hvorvidt DR lever op til deres obligationer som public service-medie – både ud fra egne målsætninger om repræsentation og at skildre forskelligheden i samfundet samt ud fra et teoretisk blik, om ikke at reproducere en stereotypisk eller etnificeret og distancerende forestilling af den undersøgte gruppe. Ef- terfølgende vender vi mulige løsningsforslag til, hvordan dækningen skal ske fremover. Visuelt overblik af projektdesignet kan findes i nedenstående figur:

Litteraturgennemgang

Dette afsnit giver et overblik over udvalgt empiri, der har været på forskningsfeltet for de danske mediers dækning af etniske minoriteter fra 1990’erne og frem til i dag. Der er taget udgangspunkt i at beskrive studiernes hovedresultater og metodiske overvejelser. Denne gennemgang vil således illustrere projektets placering i litteraturen om danske mediers håndtering af etniske minoriteter som stofområde og som kilder både i forhold til projektets problemformulering og metode.

En benævnelsesværdig medieforsker, som har udgivet flere studier om etniske minoriteters repræsentation i de danske medier, er nuværende lektor i kommunikation ved Tu- lane Universitet i USA Ferruh Yilmaz. I 1997 udgav han i samarbejde med Mustafa Hus- sain og Tim O’Connor et studie af danske nyhedsmediers diskurs om etniske minoriteter for Nævnet for Etnisk Ligestilling (Hussain, O’Connor & Yilmaz, 1997). Studiet kritiserer de trykte medier for at reproducere en diskurs af etniske minoriteter som distanceret fra det danske fællesskab blandt andet gennem en overvægt af negative historier omhandlende etniske minoriteter. Nyhedshistorier, hvori etniske minoriteter indgår, omhandler

6 således afgrænsede og stereotype emner såsom integration, kriminalitet og vold. Denne diskurs ser de også hos læserne, som har en opfattelse af problemerne omhandlende etniske minoriteter, hvilket ifølge forskerne netop viser en afspejling af mediernes diskurs. Samtidigt fremhæver forskerne, at de to største public service-medier DR og TV2 præ- senterer det mest negative nyhedsbillede, og at etniske minoriteter som socialt margina- liseret gruppe har en begrænset adgang til medierne som direkte kilder (Ibid.: 50-90; 175-250). Hussain, O’Connor og Yilmaz’ studie baserer sig på tre områder: Public service-medierne, den trykte presse og den offentlige diskurs. I analysen af public service-mediernes nyhedsdækning af etniske minoriteter anvendes der en kvantitativ indholdsanalyse, hvor medieindholdet kortlægges ud fra emne og hyppighed i omtalen af etniske minoriteter. Denne analyse suppleres med en diskursiv analyse, hvor det fremhæves, at ”måden” hvorpå etniske minoriteter omtales er i fokus. En diskursanalyse er samtidigt benyttet i analysen af en række kvalitative interviews, der er foretaget i studiet, af medieforbru- gerne, som beskrives som majoriteten i modsætning til de etniske minoriteter. I forsker- nes tilgang til studiet er der den opfattelse, at både mediernes repræsentation og forsker- nes undersøgelse er bestemt af subjektive fortolkninger. Samtidigt har studiet et ontolo- gisk perspektiv, hvor omverdenen tillægges et kognitivt udgangspunkt for meningsdan- nelse, hvor fælles værdier og normer samt hverdagserfaringer bestemmer forståelsen eller fortolkningen af medieindholdet (Ibid., 12-14). I 1999 udgiver Ferruh Yilmaz en artikel i Politica, hvor han karakteriserer mediernes fremstilling af etniske minoriteter i forhold til majoritetsbefolkningen. I denne artikel konkluderer han blandt andet, at den sociale distance mellem de to grupper bliver force- ret af mediernes repræsentation. Her fremhæver han, at mens de etniske minoriteter bliver fremstillet som en homogen gruppe, der tilskrives bestemte kulturelle og fysiske kvaliteter, bliver majoritetsgruppen repræsenteret mere nuanceret i forhold til holdninger, kulturer og udseende. Yilmaz benytter sig af en diskursanalyse, der ligesom Hussain, O’Connor & Yilmaz (1997) har fokus på diskurs som “en social handling, hvorigennem der konstrueres en formålsbestemt version af virkeligheden” (Yilmaz, 1999: 178). Yilmaz undersøger blandt andet TV2’s informationschefs udtalelser om mediets fremstilling af etniske minoriteter med en retorisk tilgang, hvor han har fokus på deres argumentation for mediernes valg. Han benytter sig her af Toulmins (1958) argumentationsmodel. Der

7 findes flere ligheder mellem Yilmaz’ artikel i 1999 og studiet af forskergruppen i 1997, og Yilmaz henviser i sin artikel også til studiet (Ibid.: 178-180; 183-186).

I 2007 publicerer professor i kommunikation ved Roskilde Universitet Rikke Andreassen en kortlægning af danske nyhedsmediers dækning og omtale af etniske minoriteter. Denne kortlægning udgives i en bog med titlen Der er et yndigt land. Andreassens under- søgelse fokuserer på tre emner, som medierne har dækket, om etniske minoriteter: Ind- vandrerkvinder som undertrykte individer, debatten om tørklædebæring og etniske mi- noritetsmænd som kriminelle og seksuelt aggresive. Hun konkluderer således, at disse tre stereotyper, som reproduceres i de undersøgte mediers nyhedsdækning, påvirker befolkningens forestillingen af den danske nationale identitet. Denne bliver således implicit fremhævet som positiv i kraft af det negative billede, der bliver portrætteret af etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande. Ligesom Hussain, O’Connor & Yilmaz (1997) fremhæ- ver Andreassen, at etniske minoriteter i medierne repræsenteres som en homogen gruppe. Andreassen konkluderer desuden, at de stereotype fremstillinger af etniske minoritetskvinder og -mænd i medierne har en funktion som en omvendt afspejling af danske værdier, der knyttes til den selvopfattede nationale identitet. Den undertrykte indvandrerkvinde står således i modsætning til ligestilling som national identitetsværdi og den seksuelt aggressive unge (minoritets-)mand står i modsætning til seksuel frigørelse (An- dreassen, 2007: 25ff.; 238ff.). Andreassens undersøgelse begår sig på avisartikler fra nogle af de største dagblade: Politiken, Information, Berlingske Tidende, Ekstrabladet og Jyllands-Posten. Derudover benytter hun sig også af nyhedsindslag fra TV Avisen fra både TV2 og DR. Undersøgelsen strækker sig over 1970 til 2007, men der fokuseres på 1990’erne og frem. Derudover baserer Andreassens konklusioner sig på en opfattelse af race og køn, som sociale konstruk- tioner, der på denne måde bestemmes i sociale sammenhænge. Bogens fokus ligger desuden på at formidle, hvordan nyhedsindholdet afspejler forestillingen af etniske minoriteter (Ibid.: 16-21). Et anderledes fokus er fremlagt i kandidatspecialet af Dembin & Petersen (2007) fra Roskilde Universitet. Her går problemformuleringen på at undersøge etniske minoriteter som kilder og disses mulighed for at “øve indflydelse på den politiske og offentlige dagsorden” (Dembin & Petersen, 2007: 17) gennem medierne. På trods af et anderledes un- dersøgelsesfokus trækker specialet på samme empiri. Specialet har dog et entydigt fokus 8 på de skriftlige medier, og de undersøger således dagbladene Politiken, Berlingske Ti- dende og Jyllands-Posten gennem en kvantitativ kodning af artiklernes kildebrug. Denne empiri kobles i linje med problemformuleringens fokus til demokrati- og agenda-setting- teori, der leder frem til konklusionen. Specialet konkluderer således, at den manglende repræsentation af etniske minoriteter som kilder i medierne udelukker disse fra sam- fundsdebatten og deres evne til at øve indflydelse på den offentlige dagsorden. Specialet konkluderer desuden, at selv i “indvandrerrelateret” nyhedsstof er etniske minoriteter som kilder underrepræsenteret (Ibid.: 22-25; 96f.).

Lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet Hanne Jørndrup har ligesom Dembins & Petersens speciale i 2007 også fokus på de etniske minoriteter som kilder. I 2017 udgiver Jørndrup en kortlægning af etniske minoriteters repræsentation som kilder i en omfattende række af danske medier - både skriftlige og tv gennem 2016. Der skelnes mellem gratisaviser, formiddagsblade, landsdækkende dagblade, regionalaviser og tv-nyheder. Jørndrup fremhæver desuden mediernes rolle som formidlere af virkeligheden, hvilket hun påpeger, ikke er tilfældet som vist rapporten rent statistisk ud fra andelen af indvandrere benyttet som kilder og andelen af indvandrere i den danske befolkning. Derudover finder hun også, at etniske minoriteter som kilder er overrepræsenteret i nyhedsstof omhandlende indvandring og integration, kriminalitet og religion. I over halvdelen af tilfæl- dene optræder etniske minoriteter som erfaringskilder, som i Jørndrups udgivelse defineres som borger uden portefølje. Udgivelsen er en fortsættelse af en lignende undersø- gelse udført under ledelse af Jørndrup i 2012. Undersøgelsen er ligesom Dembin & Peter- sens (2007) speciale baseret på kildekodning, hvor tre problemstillinger er undersøgt, herunder hvor ofte etniske minoriteter optræder som kilder, under hvilket emnestof, og som hvilken kilderolle etniske minoriteter optræder (Jørndrup, 2017: 3; 13f.; 17; 29f.). Den nyeste publikation, som vi i denne litteraturgennemgang medtager, er en artikel af Jostein Gripsrud fra 2019 omhandlende et skandinavisk projekt, hvor den offentlige diskurs (forstået som mediernes diskurs) om indvandrere sammenlignes mellem Norge, Sverige og Danmark i tidsperioden mellem 1970 og 2016. Artiklen indeholder baggrun- den for undersøgelsen og de foreløbige resultater. Artiklen konkluderer således først og fremmest, at de skandinaviske lande har en “opsigtsvækkende” forskellig diskurs, når det kommer til indvandringsproblematikken. Danmark har således mellem de tre lande den

9 mest negative vinkling, når det kommer til nyhedshistorier indvandring. Artiklen frem- hæver dog, at andre europæiske medier er generelt mere negative i deres diskurs end de skandinaviske. Artiklen foreslår en sammenhæng mellem den offentlige diskurs om indvandring og de respektive landes immigrationspolitik. Artiklen af Gripsrud har et teoretisk fokus på forestillinger om nationer sat i kontekst til blandt andet globalisering, den offentlige sfære og national bias i den offentlige mening. Derudover sættes begrebet om nationer i forhold til etnicitet i en diskussion om, hvordan en nation bestemmes af historiske og kulturelle sammensætninger. Hvor tidligere studier (Hussein, O’Connor & Yilmaz, 1999; Yilmaz, 1997; Andreassen, 2007) har betragtet etnicitet som et socialkon- struktivistisk fænomen, anskuer dette studie begrebet i en historisk kontekst, hvorfor de skandinaviske landes historiske udvikling i forhold til omverdenen, socioøkonomisk kontekst og indvandringspolitik er et fokusområde for artiklen (Gripsrud, 2019: 1f.; 6; 13ff.).

Litteraturgennemgangen viser os, at den danske forskning på området af mediernes fremstilling og repræsentation af etniske minoriteter har haft en del overensstemmelser i deres tilgang til feltet. For det første anskuer de fleste projekter etnicitet som socialt sammensat af diskurser forstået som social handling. Kun det sidstnævnte projekt har en anderledes tilgang i deres komparative studie. Derudover er kvantitative indholdsanaly- ser ofte blevet brugt til at kortlægge og diskutere mediernes anvendelse af etniske minoriteter i nyhedsindholdet, hvor flere af disse analyser er suppleret med diskursive analyser af indholdet. Litteraturgennemgangen viser desuden, at der tilbage fra 1990’erne og frem til i dag stadig hersker en grundlæggende problematik om mediernes tilgang til etniske minoriteter som kilder og som stofområde, idet de dels anskues som en homogen gruppe til forskel for den nationale forestilling om fællesskab og dels underrepræsente- res i mediernes nyhedsbillede. Dette projekt placerer sig i forhold til den tidligere empiri i stil med mange af projek- terne i feltet. Vi arbejder således også med etnicitet som en diskursiv social konstruktion, der for det første reproduceres af medierne og har betydning for den øvrige befolknings forestilling om etniske minoriteter. Derudover baserer dette projekts undersøgelse sig også på både kvantitativ kortlægning og en mere tekstnær analyse for at komme omkring problematikkerne, der også i den tidligere litteratur har været fokus for etniske minoriteters repræsentation. Ligesom Hussain, O’Connor & Yilmaz (1999), Dembin & Petersen

(2007) og Jørndrup (2017) undersøger vi konsekvensen af mediernes fremstilling og anvendelse af etniske minoriteter i en demokratisk forstand. Der, hvor projektet bidrager med ny viden, der konstruktivt kan supplere feltet, er, at vi ønsker at gå i dybden med public service-medierne som demokratisk funktion. Derudover tager vores empiri udgangspunkt i valgdækningen af folketingsvalget 2019 og giver derfor endnu et demokratisk fokusområde, som ikke tidligere er undersøgt i konteksten til etniske minoriteter.

Begrebsafklaring

I dette projekt benytter vi samlebetegnelsen ’etniske minoriteter’ for kilder og emner i nyhedshistorier, der omhandler muslimer, indvandrere, efterkommere, migranter og flygtninge. Dette er dels grundet praktiske årsager og dels grundet en generel kognitiv opfattelse af disse som en homogen gruppe i medierne, da vi netop er interesseret i at undersøge, hvordan dette udfolder sig i valgdækningen som kontekst. De juridiske begreber og definitioner for de forskellige minoritetsgrupper er således irrelevante for under- søgelsen. Det er konkluderet af flere studier, at netop denne række af minoriteter anses som en homogen gruppe i mediernes dækning og deraf af seernes opfattelse. Det viser blandt andet Hussain, O’Connor & Yilmaz (1997), Yilmaz (1999) og Andreassen (2007), jf. Litteraturgennemgang. Dette projekt drager derudover også inspiration fra Andreassen (2007), idet vi koder og analyserer de etniske minoriteter som kilder ud fra hendes begreb synlige minoriteter (Andreassen, 2007: 11f.). Med det menes, at disse personer har en udseendemæssig distinktion fra majoritetsbefolkningen, som enten kommer til syne gennem hudfarve, navn, bæring tørklæde, m.m. Argumentation for dette ligger igen i ovennævnte fokus på etniske minoriteter som de opfattes i mediedækningen og af seernes opfattelse. Denne kodning er desuden både mulig og væsentlig, eftersom projektets undersøgelse baserer sig på tv- udsendelser, hvor netop den udseendemæssige synlighed gør sig gældende. Dette betyder også, at nogle kilder vil blive kodet og analyseret som en etnisk minoritet, selvom denne person og i juridisk forstand ikke ville betegnes som hørende inde under denne gruppe. Dette gælder for eksempel politiker og folketingsmedlem Mattias Tesfaye, der af udseendemæssige årsager kan give den opfattelse hos seerne, at han kan karakteriseres under denne gruppe. Vi benytter dog en meget snæver definition af kilde- begrebet, idet vi udelukkende koder kilder, der er direkte citeret. Dette er igen grundet

11 undersøgelsens empiri som værende tv-udsendelser. Personer af etnisk minoritet, der er omtalt eller skriftligt citeret, som gør sig gældende i Aftenshowet, er således ikke medta- get i kodningen eller analysen. Vi er opmærksomme på, ligesom Yilmaz (1999) selv fremhæver i hans artikel, at vi ved at bruge samlebetegnelsen ’etniske minoriteter’ er med til at reproducere selvsamme ”os og dem”-forhold, der hersker i den offentlige diskurs, som vi kritiserer (Yilmaz, 1999: 199). Igen må der henvises til, at projektet tager udgangspunkt i en af tidligere litteratur påvist problemstilling om mediernes dækning og den deraf gængse forestilling om gruppen, der betegnes etniske minoriteter, og at det netop er denne forestilling, vi afdækker og undersøger. Det skal desuden nævnes, at vi også benytter os af en samlebetegnelse for integrations- og migrationspolitik og debatten om denne politik samt etniske minoriteter: Udlæn- dingepolitik og udlændingedebatten. Dette er af rent praktiske årsager. Der vil i projektet dog være undtagelser, hvor vi adskiller begreberne såsom integration, “økonomiske migranter” og flygtninge, hvis denne adskillelse selv fremhæves af kilderne. Her kan der nemlig netop være en analysemæssig interessant distinktion i kildernes retorik.

Metode

Vi har i dette projekt valgt at kode og lave en framinganalyse af udvalgte indslag fra Af- tenshowet og TV Avisen 21.30 for at belyse, hvordan kilder med anden etnisk baggrund bliver anvendt og fremstillet i DR’s valgdækning. Derved laver vi både en kvalitativ indholdsanalyse og kvantitativ indholdsanalyse, da de er med til at komplementere hinanden. Dette gør vi, da vi ønsker både at få et overordnet blik over, hvor meget og hvordan etniske minoriteter bliver anvendt (kvantitativ indholdsanalyse), og samtidigt ønsker vi flere fortolkende forståelser for den måde etniske minoriteter er fremstillet samt under- søge den nyhedsframe, der er opstået omkring minoritetsgruppen (kvalitativ indholdsanalyse).

Valg af programmer

Valget er landet på netop disse to programmer, da vi gerne vil belyse flere forskellige aspekter af valgdækningen. Derudover vælger vi kun at udvælge én af DR’s nyhedsudsen-

12 delser om dagen, fordi vi gerne vil undgå indslag, der går igen, da det kan forstyrre kildekodningen og den videre framing. Vi vælger TV Avisen 21.30-nyhedsudsendelsen, da det er en af de længere udsendelser samt den seneste, hvilket giver os mulighed for at få så meget af dagens nyheder med. På baggrund af tilsendte gennemsnitstal i 2018 fra DR hæfter vi os også ved, at flere ser 21.30-udsendelsen, 477.000 seere, end 18.30’eren med 417.000 seere, og at den sene udsendelse dermed har større gennemslagskraft ved at nå ud til flere (Bilag 4). Ved både at undersøge Aftenshowet og TV Avisen har vi to programmer, som begge bliver brugt til at dække valget, men på forskellige måder. TV Avisen dækker nyheder, og ifølge mediet er deres målgruppe “voksne”, mens hensigten med programmet er at “oplyse” (Ibid.). Aftenshowet karakteriserer DR som deres “journalistiske talkshow”. Programmet hører under kategorien “aktualitet og debat”, mens hensigten er at “informere”. Derudover indeholder Aftenshowet indslaget “Uenige sammen”, som er borgere, der får lov til at kommentere på partilederne, men også stiller direkte spørgsmål til politikerne samt får lov til at reagere. Derfor tilbyder de forskellige typer af formidling om valget, hvilket kan medføre forskellige fremstillinger af etniske minoriteter. De to programformater differentierer sig ved, at journalister/redaktører i TV Avisen har bestemt - lige med undtagelse af de små live-interviews - hvilke kilder der skal op- træde, og hvad kilderne skal udtale. Det er gjort ved at udvælge, lige præcis hvilke inter- viewbidder der skal bruges i de forskellige indslag. Derimod har journalister og redaktø- rer i Aftenshowet bestemt, hvilke kilder der skal optræde, men de kan ikke kontrollere, hvad kilderne skal udtale i løbet indslaget. Vi har ikke tænkt os at lave en komparativ analyse mellem disse to tv-programmer, men forsøger at få et mere helhedsorienteret billede af DR’s anvendelse og fremstilling af etniske minoriteter.

Kvantitativ indholdsanalyse

I projektet har vi besluttet at benytte kvantitativ indholdsanalyse og tager udgangspunkt i bogen Kvantitativ indholdsanalyse skrevet af Mikkel Fugl Eskjær og Rasmus Helles (2015). Den kvantitative indholdsanalyse er en videnskabelig metode, der kan benyttes til kodning, kvantificering og systematisk analyse (Eskjær & Helles, 2015: 10). I dette projekt er der benyttet kodning, hvorefter resultaterne er blevet analyseret med udgangspunkt i tre hypoteser, som beskrives senere i kapitlet. Det særlige ved denne metode er den kvantitative tilgang til indholdsanalysen:

“Dvs. at denne tilgang til indholdsanalyse kvantificerer kommunikationsind- holdet, hvad enten dette er tekst, lyd eller billeder. Med andre ord oversættes budskaber og kommunikationsindhold til koder med henblik på at foretage beregninger (...)” (Ibid.: 10).

Ydermere har den kvantitative indholdsanalyse til forskel fra en kvalitativ indholdsanalyse til formål at danne en fortolkning af tekster eller billeder med opmærksomheden rettet mod “at afdække en større sammenhæng mellem mediernes indholdsunivers og den sociale virkelighed, de kommunikere om og indgår i” (Ibid.: 17). Med den kvantitative indholdsanalyse kan man be- eller afkræfte hypoteser, hvor der skelnes mellem manifest indhold og latent indhold. Med manifest indhold kodes der efter indholdselementer, der er entydigt identificerbare, som i dette projekt blandt andet er “Er der brugt kilder?” (Bilag 1). Endvidere menes der med latent indhold: “Det, som i dag- ligdagssproget ofte omtales som ‘dét, der står mellem linjerne’. Altså dét, som ikke bliver sagt direkte, men alligevel opleves som en del af kommunikationens budskab” (Eskjær & Helles, 2015: 13). I dette projekt er det latente indhold blandt andet, om etniske minoriteter er portrætteret positivt negativt eller neutralt (Bilag 1). Ifølge den klassiske litteratur om kvantitativ indholdsanalyse bliver der kun kodet efter manifest indhold. Dette er sandsynligvis, både fordi latent indhold kan være mere besværligt at kode, og fordi metoden historisk set har forsøgt at understrege dens objektivitet. Det er gentagende gange blevet argumenteret for, at hvis indholdsanalysen skal være systematisk og skal bruges til statiske beregninger, kan der ikke herske tvivl om, hvorvidt noget har været til stede i teksten eller ej. Derfor kan det også påvirke undersøgelsens reliabilitet, hvis ikke kodningen har været objektiv. Dog er der noget af den senere litteratur, som ikke har lagt lige så meget fokus på, at kvantitativ indholdsanalyse udelukkende består af manifest indhold, men derimod har påpeget, at metoden også er blevet brugt til propagandastudier, hvor det jo ofte er de underliggende betydninger, som er interessante at undersøge (Eskjær og Helles, 2015: 14). Holsti (1969) har defineret metoden som “any technique for making inferences by objectively and systematically identifying specified characteristics of mes- sages” (Holsti 1969: 14 i Eskjær & Helles, 2015: 15). Dermed mener han, at når indholdet kan defineres, identificeres og kodes systematisk, kan det sagtens bruges i en kvantitativ indholdsanalyse. Derudover kan der også måles på, hvorvidt andre ville komme frem til samme resultat eller ej. Derfor er det ikke vigtigt, om indholdet er latent eller manifest,

14 men derimod om kodningen kan repliceres, og at der kan drages valide konklusioner (Es- kjær & Helles, 2015: 15). Derudover kan der også argumenteres for, at hvis man udelukkende undersøger det bogstavelige og eksplicitte i kommunikationen, kan det begrænse kommunikationens “rigdom og variation” (Ibid.). For netop at være sikker på at vores latente indhold ville kunne repliceres, har vi for eksempel været flere til at vurdere, hvorvidt vores kilder var fremstillet positivt, negativt eller neutralt.

Fremgangsmåde Eskjær og Helles mener, at et grundlæggende og vigtigt element i den kvantitative indholdsanalyse er at have en klar plan for fremgangsmåden. De har derfor opstillet fire punkter, som er vigtige at afgøre, inden kodningen finder sted (Eskjær & Helles, 2015: 41f):

1. Hvad man vil med sin analyse (problemstilling) 2. Hvad man skal analysere (sampling) 3. Hvordan der skal analyseres (kodning) 4. Hvad man vil opnå med sine resultater (analyse)

Derfor planlægger vi ud fra fire punkter, hvordan kodningen skulle fungere. Først og fremmest udarbejder vi problemformuleringen: Hvordan er etniske minoriteter anvendt og fremstillet i DR’s tv-dækning af Folketingsvalget 2019?, så vi inden kodningen ved præ- cist, hvad formålet med vores analyse er. Ydermere opstiller vi nogle hypoteser, der er opstået på baggrund af læst teori og litteratur, hvilket fører til følgende tre hypoteser:

1. Vi forventer, at etniske minoriteter som kilder er underrepræsenteret 2. Vi forventer, at etniske minoriteter overvejende anvendes i historier om udlæn- dingestof 3. Vi forventer, at etniske minoritetskilder er negativt fremstillet i historierne

Det er blandt andet vist af Jørndrup (2017) og Dembin & Petersen (2007), at etniske minoriteter i de danske nyhedsmedier er underrepræsenteret som kilder i forhold til andelen af indvandrere i befolkningsstatistikken. Derudover viser blandt andre Jørndrup (2017), at etniske minoriteter som kilder oftest optræder i stof omhandlende integration og indvandring. Desuden præsenterer Andreassen (2007) tre stereotyper om etniske minoriteter, der kan udledes af mediernes nyhedsindhold, der også viser en overvægt af 15 historier, hvor etniske minoriteter omtales i forbindelse med deres religion og kultur i betragtning som udlændinge. Den sidste hypotese er gentagende gange blevet påvist i den tidligere litteratur fra 1990’erne (Hussain, O’Connor & Yilmaz, 1997) og frem til i dag (Gidsrup, 2019). Vi vil i analysen af kodningsresultaterne således be- eller afkræfte hypoteserne og på denne måde også påvise en adskillelse eller overensstemmelse med tidligere resultater på området. Efter vi med problemformuleringen og hypoteserne har et klart formål med kodningen, beslutter vi os så for, hvad der skulle kodes og hvilken periode (sampling). Da vi øn- sker at finde ud af, hvordan kilder med anden etnisk baggrund bliver anvendt i DR’s valg- dækning, og fordi vi befinder os midt i valgkampen, koder vi fra valget blev udskrevet den 7. maj og 14 dage frem til den 21. maj. Det har resulteret i, at der i alt er 95 valgrelaterede historier i TV Avisen 21.30 og Aftenshowet. Derudover er vi klar over, at der stadig er to uger tilbage af valgkampen, men for at vi kan nå også at fortolke og behandle dataene, har vi begrænset os til de første to uger. Det er derfor værd at have in mente, at nogle temaer kan have haft mere fokus i starten af valgkampen, men muligvis ikke får ligeså meget op- mærksomhed i slutningen af valgkampen. For eksempel kan man forestille sig, at de to nye partier Stram Kurs og Ny Borgerlige, har fået mere opmærksomhed i starten af valgkampen, da det er første gang de stiller op til folketingsvalget. Som tidligere nævnt har vi valgt Aftenshowet og TV Avisen 21.30, hvor vi koder de historier og indslag som har med folketingsvalget 2019 at gøre. Derefter udformer vi de kategorier (kodning), vi koder efter, med udgangspunkt i vores hypoteser og problemformulering. Først og fremmest koder vi, om der bliver brugt kilder, og om de kilder er med anden etnisk baggrund samt temaet for indslaget. Hvis ingen af kilderne er med anden etnisk baggrund, slutter kodning der, da vi kun er interesseret i at undersøge, om personer med anden etnisk baggrund er til stede i DR’s valgdækning, samt hvordan kilder med anden etnisk baggrund bliver brugt. Hvis der derimod bliver brugt kilder med anden etnisk baggrund, koder vi efter 1) kildetype (part, ekspert, erfaring) 2) profession 3) om kilden bliver portrætteret positivt, negativt eller neutralt. Grunden til, at der kodes efter netop disse kategorier, er, at disse informationer netop kan være med til at belyse, om personer med anden etnisk baggrund bliver brugt i valgdækningen, i hvilken kontekst, og hvordan de bliver anvendt. Sidst håndterer vi vores fundne data (analyse) og drager slut- ninger ud fra vores resultater, teori samt tidligere studier. Ved at følge Eskjær og Helles

16 fire punkter er det med til at sikre projektets validitet. Det går netop ud på sammenhæn- gen mellem problemformulering, det indsamlede data og konklusionen (Olsen & Peder- sen, 2015: 192f.). Ved hele tiden at sørge for, at hvert punkt er med til at understøtte problemformuleringen, skabes der en sammenhæng og sikrer dermed, at projektet for- mår at måle og undersøge det, som er med til at besvare problemformuleringen.

Framing

I dette projekt benytter vi os ydermere af Framing: Til afklaring af et spredt paradigme skrevet af Robert M. Entman og oversat af Stig Hjarvard (2015). Framing beskriver, hvordan en kommunikerende tekst, som i dette projekt er, hvad der bliver sagt i tv-indslagene, udøver magt. “Framing-analyse belyser den præcise måde, hvorpå den menneskelige bevidsthed påvirkes gennem overførsel af information fra et ’sted’ (eksempelvis tale eller roman) til bevidsthed” (Entman, 2015: 116). Ved en framinganalyse går det ud på at ud- vælge og fremhæve aspekter af erfaringsverdenen og derefter belyse dem i den kommu- nikative tekst, som i vores tilfælde er tv-dækningen (Ibid.).

De indslag, hvor etniske minoriteter bliver nævnt, laver vi en framinganalyse af. I framinganalysen tager vi udgangspunkt i Entmans fire funktioner. For det første definerer vi problemet, hvor vi identificerer i indslaget, hvilket problem omhandlende etniske minoriteter, der fremhæves. Derefter diagnosticerer vi årsagen til problemet. Her er vi opmærk- somme på, om en årsag til problemet er specifikt sagt af personen eller personerne, der fremhæver problemet i indslaget, eller om en forståelse af problemet hvorfra en implicit forståelse af årsagen kan udledes. Ud fra de to førstnævnte funktioner udleder vi de moralske vurderinger, som udtrykker et bestemt menneskesyn eller opfattelse af udlæn- dinge, etniske og religiøse minoriteter i en samfundsrelevant kontekst. Til sidst identificerer vi, hvilke løsningsforslag personen eller personerne kommer med til problemet. Her er der igen ikke altid eksplicit udtrykt et løsningsforslag, men denne kan ofte udledes gennem beskrivelsen af problemet. Sommetider er der ikke mulighed for at identificere et løsningsforslag, og der er derfor ikke beskrevet et i framinganalysen. For at identificere ovennævnte funktioner har vi samtidigt en tekstnær tilgang til indslagene. Vi bruger derfor Stephen Toulmins (1958) argumentationsmodel til at analysere, hvordan kildernes ordvalg og udtryk har betydning for forståelsen af framinganalysens fire funktioner. Ifølge Toulmins model vil et argument formes af en påstand, et belæg og 17 deraf kan udledes en hjemmel, der forstås som en overordnet “regel”, der findes i sam- menhængen mellem påstand og belæg, men som kun eksisterer i det konkrete argument, der analyseres. Derudover tilknyttes også styrkemarkører, dvs. ord som lægger vægt til en ytring, der har betydning for forståelsen af udtalelsen (Toulmin, 1958: 92ff.; 44ff.). Vi tilføjer med udgangspunkt i vores framinganalyse af Entmans fire funktioner yderligere endnu et lag, der skal bruges til at overskueliggøre analysen. Med inspiration fra Mark Ørsten og Nete Nørgaard Kristensen (2006: 35ff.) tematiserer vi de forståelser, vi har udledt af analysen i en række fortolkningspakker. På denne måde kan vi gruppere forskellige udtalelser, som alligevel afspejler en bestemt fremstilling af etniske minoriteter og en bestemt anvendelse af etniske minoriteter som kilder. Tematiseringen kan så- ledes være med til at forklare, hvordan framingen i medierne skaber en bestemt forestilling af etniske minoriteter som enhed (og som uden for fællesskabet). Ørsten og Kristen- sen inddrager Madsen (2000) til at redegøre for fortolkningspakker, der bliver forklaret som, at det “(...)handler om at se mediediskursen som bestående af en lang række af fortolkningspakker, der har til hensigt at give mening til et bestemt emne eller problem (Kri- stensen & Ørsten, 2006: 35). De fortolkningspakker vi har udformet i projektet, kan derfor siges at udgøre TV Avisen og Aftenshowets diskurs om etniske minoriteter i den af- grænsede tidsperiode.

Udvælgelse af fortolkningspakker Når vi først har lavet framing-analyser for alle indslagene i TV Avisen og Aftenshowet ved at fokusere på Entmans fire funktioner, begynder vi at sammenligne hvert enkelt indslag. Fortolkningspakkerne er netop udelukkende konstrueret ud fra framinganalysen, men vil senere i analysen blive koblet sammen med teori. Mens der i flere af indslagene har været op til flere problemer, årsager, moralske vurderinger og løsningsforslag, har det været i vores interesse at fokusere på mere generelle temaer, når vi har samlet indslagene i fortolkningspakkerne. I denne proces er det umuligt, at der ikke går nuancer fra hver indslag tabt, og derfor træffer vi også flere metodiske afgørende beslutninger, da disse skulle fordeles. Særligt spiller Aftenshowets format ”Uenige Sammen” en vigtig rolle, når vi laver framing-analyserne, og igen, når vi konstruerer fortolkningspakkerne. I modsætning til TV Avisen, hvor én kilde oftest har fået taletid en ad gangen, og hvor det på baggrund af

18 denne opsætning har været lettere at opstille sammenhængende problemer, årsager, moralske vurderinger og løsningsforslag, er det anderledes udfordrende med ”Uenige Sam- men”. Her har tv-studiet nemlig været genstand for (til tider hede) politiske diskussioner, hvor præmissen om de fire funktioner langt fra altid er ens, snarere tværtimod - bedst eksemplificeret af Rasmus Paludans og Mimi Jakobsens verbale ”kamp”, hvor sidst- nævnte bliver anklaget for at være et ‘nazisvin’. Derfor har vi truffet den beslutning, at vi i flere tilfælde deler indslagene i ”Uenige Sammen” op. Således er framing-analysen opdelt for eksempel Mimi Jakobsen og Rasmus Paludan opdelt, og dette muliggør, at vi kan tematisere disse frames forskelligt. På denne måde opstår der altså flere analyser fra samme indslag, end tilfældet ville have været, hvis vi griber det an, ligesom vi gør i ny- hedsudsendelserne. Ved at gøre, som vi gør, opstår der nogle vanskeligheder i selve fortolkningspakkerne, da eksempelvis to af tre indslag i pakken Etniske minoriteter som ressource eller byrde fremstår fragmenterede, da vi kun baserer vores analyser ud fra den ene part af diskussionen i debatten, som muligvis fortjener at blive behandlet med hensyn til begge parters argumenter, så helhedsforståelsen ikke går helt tabt for læseren. Dels giver dette alligevel mening, fordi den overordnede framing bliver skarpere i de enkelte elementer. Det bliver altså nemmere at definere de fire funktioner klart og tydeligt. Der- udover går der ikke stadig ikke nogen indslag “tabt” - forstået på den måde, at vi natur- ligvis tager hensyn til og inddrager begge holdninger i fortolkningspakkerne. I analyseafsnittet, hvor vi berører fortolkningspakkerne, berører vi endvidere, hvordan indslagene i de seks fortolkningspakker på den ene side er udtryk for samme tema- tikker, mens de også på andre kanter adskiller sig ret meget fra hinanden. Vi tager således udgangspunkt i framinganalysen for at inddele indslagene under de seks fortolkningspakker, hvoraf det ofte af problemidentificeringen kan udledes det tema, som indslaget omhandler. Samlet set er vi endt med at have 25 elementer fordelt på fem fortolkningspakker:

• Udlændingepolitikken som krav i valgkampen • Etniske minoriteter som ressource eller byrde • Etniske minoriteter som ofre • Etniske minoriteter som trussel • Udlændingedebatten og -politikken under kritik

Som det også fremgår af fortolkningspakkerne, omhandler flere problemidentificeringer etniske minoriteter som gruppe. Der er desuden på trods af visse forskelle i indslagenes problemidentificering mening i at opdele dem i disse fortolkningspakker, fordi de medvirker til at præsentere et bestemt billede af etniske minoriteter i DR’s nyhedsbillede under valgkampen, hvilket er essentielt for at besvare problemformuleringen. Nuancerne i indslagene under fortolkningspakkerne bliver håndteret i analysen. Derudover er det valgt at inddele to fortolkningspakker ud fra henholdsvis italesæt- telsen af etniske minoriteter og politik omhandlende etniske minoriteter. Førstnævnte er præsenteret i fortolkningspakken Udlændingedebatten og -politikken under kritik. Denne fortolkningspakke tillader, at vi kan analysere på de problemer, som det af kilderne frem- hæves, tilhører retorikken om etniske minoriteter. Det er desuden en interessant fortolkningspakke, fordi den indeholder en diskussion om retorik, der også er fremlagt i vores teori herunder af Yilmaz (1999), og som er rammesættende for debatten om etniske minoriteter som samfundsgruppe, dvs. som henholdsvis trussel, ressource, byrde eller offer, jf. fortolkningspakkerne. En andet frame, som vi har valgt at inddele efter i fortolkningspakkerne, er Udlændingepolitikken som krav i valgkampen, og den omhandler således heller ikke emner om etniske minoriteter som samfundsgruppes påvirkning på Danmark. Det optræder i flere indslag, at indholdet i udlændingepolitikken bliver forhandlet om og opstillet som krav til sammensætningen af en kommende regering. Nedenstående diagram viser, hvordan elementerne i henholdsvis TV Avisen 21.30 og Aftenshowet har fordelt sig i de forskellige fortolkningspakker:

Validitet og reliabilitet

Ved brugen af den kvantitative og kvalitative indholdsanalyse, er det væsentligt at diskutere samt sikre validiteten og reliabiliteten af indsamlingen af empirien. I dette afsnit fokuserer vi på resultaternes eksterne validitet, som refererer til resultaternes generaliser- barhed og stabilitet forstået som den tidsmæssige reliabilitet og eksterne reliabilitet for- stået som muligheden for at gentage undersøgelsen og opnå samme resultater. Det er valgt at fokusere på disse tre dele, da vi også gennem metodeafsnittet har forholdt os til resultaternes validitet og reliabilitet i kontekst til de enkelte metodedele. Netop ved at gennemgå vores metode i forhold til analysen og indsamlingen af empiri er vi med til at sikre resultaternes reliabilitet (Schjødt, 2017a.; Schjødt, 2017b.; Olsen & Pedersen, 2015: 192f.).

I dette projekt har vi valgt udelukkende at beskæftige os med DR som medie. Dette har en kvalitet som valid, idet det stemmer overens med undersøgelsens fokus på public service-mediet. Derimod kan vi ikke generalisere vores resultater til også at gælde for TV2, som er det andet store public service-medie i Danmark. Selvom de som public service- medie besidder visse sammenlignelige kvaliteter, vil journalisterne på de respektive re- daktioners subjektive valg og fravalg, som dels er bestemt af redaktionernes forskellige kulturer og publikumsforestillinger (Willig, 2010; Willig, 2011), resultere i forskellige udfald i produktionerne. Vores projekter må derfor afgrænse sig fra at konkludere på andre public service-medier end DR’s fremstilling og anvendelse af etniske minoriteter. Derudover må samme argumentation gælde - dog i modsat funktion - når det kommer til validiteten for DR’s andre tv-udsendelser, der behandler emner om og kilder, der er, etniske minoriteter. Ud fra Willig (2010; 2011) må vi forudsætte, at der på mediet og nyhedsredaktionen hersker en dominerende nyhedsproduktionskultur og publikumsfo- restilling, der er med til at forme journalistens valg og fravalg i nyhedshistoriens udfald, og som vil gå igen hos journalisterne på samme medie og redaktion. Dog må vi også inkludere et forsigtighedsprincip i at kunne generalisere vores resultater som valide i forhold til resten af DR’s tv-udsendelser, idet journalisten også selv holder en vis autonomi i forhold til produktion og publikumsforestillinger (White, 1950). Her må vi også forholde os til de to programmer, som vi i projektet har udvalgt at undersøge. I betragtning af at vi medtager et “strikst” nyhedsprogram, TV Avisen, og et

21 talkshow, Aftenshowet, der ikke overholder et typisk nyhedsformat, kan vi sikre en vis repræsentativitet i resultaterne, da vi kan sammenligne resultaterne fra begge programmer. I forhold til validiteten af vores resultater som gældende for alle DR’s platforme må vi også her inkludere et forsigtighedsprincip. Selvom vi kan argumentere for, at DR besidder en generel kultur og forestilling, som påvirker nyhedsproduktionen på tværs af redaktioner, må vi også forholde os til, at tv, radio og skrift produceres ud fra forskellige kriterier. For tv gælder det for eksempel, at det visuelle billede bliver en fortællemetode i sig selv. Derudover har kilderne ofte ikke mange ord i forhold til skrift, fordi indslagene er tidsmæssigt begrænsede. Det kræver derfor også af kilderne, at de er kortfattede og tydelige. Dog ved vi også gennem et overblik over DR’s udgivelser fra de tre platforme, at DR’s redaktioner “låner” nyhedshistorier fra skrift, tv og radio, og at nogle af vores resultater vil derfor gå igen for flere platforme.

I forhold til den tidsmæssige reliabilitet har det, at vi kun afdækker de to første uger af Folketingsvalget, indflydelse på resultaternes stabilitet. I perioden efter vores undersø- gelsesperiode fylder emner såsom klimadebatten meget i medierne, hvilket ikke kommer til udtryk i vores resultater på grund af den tidsmæssige begrænsning. Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i programmet ”Uenige sammen” har der i den efterfølgende periode også været andre politikere på besøg. Dette kan også have en effekt på undersøgel- sens stabilitet, da politikere, hvis politiske mærkesager omhandler andre emner end ud- lændingepolitik, ikke er repræsenteret eller fremgår i undersøgelsens resultater. Man kan derudover også argumentere for, at undersøgelsens resultater kan se anderledes ud, hvis undersøgelsen finder sted uden for valgkampen. Dette beror blandt andet på, at der under en valgkamp er større fokus på politik og politikere, end der vil være i den normale mediedækning. Politikere har derfor en større mulighed for at påvirke og udnytte mediernes dagsorden og funktion, og der er derfor også en større sandsynlighed for at problemstillinger, som optager de respektive politiske partier og politikere, kommer til syne i medierne. Det er dog vigtigt at understrege, at denne undersøgelse netop tager udgangspunkt i, hvordan etniske minoriteter bliver fremstillet og anvendt under valgkampen 2019, hvilket ikke kan undersøges, hvis man tog udgangspunkt i en periode uden for valget eller en anden valgkamp.

Selvom vi har prøvet at styrke undersøgelsen eksterne reliabilitet ved at diskutere kategoriseringen af kilder i kodningen med hinanden, bygger undersøgelsen stadig på subjektive fortolkninger. Dette betyder, at hvis undersøgelsen blev foretaget af andre, vil resultaterne se anderledes ud i kraft af, at de har en anden livsverden. Vi har dog forsøgt at gøre op med den subjektive fortolkning ved at gøre kodningsprocessen gennemsigtig i vores fremgangsmåde som beskrevet i vores metodeafsnit, således at man kan forstå, hvordan og hvorledes kodningen finder sted.

Kvalitetsvurdering

Ved at benytte den kvantitative indholdsanalyse giver det os mulighed for at besvare, hvordan og om kilder med anden etnisk baggrund er blevet benyttet i DR’s dækning af valgets to første uger. Ved at benytte os af kildekodning kan det give os et overordnet overblik og dermed hjælpe os til at be- eller afkræfte vores hypoteser. Fordi vi har udformet hypoteserne ud fra tidligere undersøgelser, kan vi sammenligne vores resultater for at understøtte den eksterne reliabilitet. For yderligere at undersøge, hvordan etniske minoriteter bliver fremstillet i DR’s valgdækning, bruger vi framinganalysen til at udarbejde en kvalitativ indholdsanalyse, der giver os mulighed for at arbejde mere tekstnært. Ved at bruge denne metode kan vi undersøge, hvordan DR framer etniske minoriteter, selv når de ikke optræder som kilde. Fordi vi havde en hypotese om, at etniske minoritetskilder var underrepræsenteret, var det relevant for os også at benytte en metode, hvor vi netop kunne analysere på de historier, der ikke brugte kilder med anden etnisk baggrund for også at undersøge, hvordan de bliver omtalt og fremstillet, når de ikke er til stede. På denne måde understøtter den valgte metode besvarelsen af projektets problemformulering og tilhørende problemstillinger, samtidigt med at resultaterne kan blive vurderet ud fra de betingelser, som er lagt af metoden.

Teoriafsnit

For at få nogle teoretiske værktøjer til at undersøge fremstillingen af etniske minoriteter i DR’s TV Avisen og Aftenshowet, drager vi på teori fra henholdsvis Yilmaz (1999), Hjar- vard (1995) og Gorham (2010), som vi redegør for i nedenstående afsnit. Hvor Yilmaz har fokus på etniske minoriteter i danske medier, beskæftiger Gorham sig med stereoty-

23 per i medierne. Man kan finde flere ligheder i betydningen af Yilmaz’ og Gorhams begreber, omend de er relateret til forskellige kontekster. Det er væsentligt at fremhæve her, at Yilmaz (1999) går igen fra litteraturgennemgangen. Vi vil i teoriafsnittet udelukkende beskæftige os med Yilmaz’ operationaliserede begreber, hvorimod vi i litteraturgennemgangen fokuserer på hans undersøgelse og dennes resultater. Man skal desuden være op- mærksom på, at Yilmaz’ begreber er knyttet til hans undersøgelse, og vi vil derfor i analysen også tage forbehold for empiri, der ikke stemmer overens med Yilmaz’ empiriske fund knyttet til begreberne. Endvidere belyser Hjavard både medier i samspil med be- slutningstagere og offentligheden, og mediers interne tredobbelte funktion, der giver os indblik i, hvordan etniske minoriteter kan placere sig som felt i medierne.

Ferruh Yilmaz (1999)

I følgende afsnit vil vi gøre rede for Ferruh Yilmaz’, lektor ved Tulane University, tekst “Konstruktionen af de etniske minoriteter: Eliten, medierne og ”etnificeringen” af den danske debat” fra 1999. Teksten handler om, hvordan etniske minoriteter bliver skildret i medierne, og Yilmaz forklarer desuden de bagvedliggende årsager. Afsnittet har til for- mål at skabe et teoretisk grundlag, som kan bruges til analysen med henblik på fortolkningspakkerne.

I teksten tager Yilmaz udgangspunkt i, hvordan etniske minoriteter konstrueres i den danske debat. Her beskriver han, at den grundlæggende præmis for at debattere etniske minoriteter i den offentlige debat, er, at der konstrueres to grupper, hvor den ene gruppe står i opposition til den anden . De to grupper eksisterer i en binær modsætning, således at der konstrueres et ”os og dem”. I denne kontekst refererer ”os” til samfundet, og ”dem” til de etniske minoriteter, som eksisterer uden for samfundet (Yilmaz, 1999: 180). Disse forestillinger er konstrueret og opretholdt gennem majoritetens etnificerende diskurs (Ibid.: 186). Før man overhovedet kan tale om en gruppe, kræver det dog, at gruppen afgrænses. Dette gøres blandt andet gennem kategorisering, som betyder, at gruppen betegnes af nogle karakteristika, som generaliseres, således at de gør sig gældende for alle individer i gruppen (Ibid.: 184). På denne måde kan man fremhæve det, som gør, at gruppen adskiller sig fra det omgivende samfund (Ibid.: 180). Yilmaz forklarer dog, at når der er tale

24 om etniske minoriteter, har man med en gruppe at gøre, som ikke eksisterer, før den bliver konstrueret. I forlængelse af dette beskriver Yilmaz, at konstruktionen af gruppen er baseret på rodfæstede forestillinger om, hvad ”de” i gruppen har tilfælles med hinanden til forskel fra ”os”. Dette er ikke funderet på ”logisk sammenhængende forestillinger, men på ”et sæt af fragmenterede og til tider inkonsistente argumenter, stereotypier, metaforer og antagelser”, som tilsammen udgør en diskurs, der kan fortælle om ”dem” og deres ”væ- sen” (Ibid.: 180). Ifølge Yilmaz er den binære modsætning mellem de to grupper ikke en harmløs konstruktion, da den har store konsekvenser for samfundshierarkiet, fordi den netop konstruerer en virkelighed, hvor subjektets position bliver defineret før subjektet (Ibid.: 180).

”Diskursen begrænser andre måder at kategorisere mennesker på. Den samme diskurs konstruerer et indforstået „os” i modsætning til „dem”, hvor „vi” kommer til at stå for normen, mens „de” beskrives som afvigere” (Ibid.: 180-181).

Ved at beskrive ”os” som normen og ”dem” som afvigere, mener Yilmaz, at der skabes et hierarkisk magtforhold, hvor dem, som tilhører samfundet, bliver tilgodeset på grund af deres etnicitet, og dem, som står uden for samfundet, er underordnede i kraft af, at de kommer fra et andet sted (Ibid.: 181). De etniske minoriteter bliver således konstrueret som en kategori, der danner grundlaget for, hvordan man skildrer etniske minoriteter. Det er med til at danne debattens præmisser, og alle parter, som deltager i debatten, er derfor nødt til at grunde deres holdning ukritisk på dette grundlag. Yilmaz mener, at når man tager udgangspunktet for debatten for givet, så kan man kun forholde sig til, hvorvidt man portrættere etniske minoriteter negativt eller positivt (Ibid.: 181). Ligeledes er kategoriseringen med til at karakterisere kendetegn for hele gruppen. Yilmaz forklarer, at hvis en etnisk minoritet foretager en voldelig handling, tilknyttes volden hans væsen, kultur, religion, opvækst og respektløshed for det danske, hvorimod det modsatte er gæl- dende, hvis personen, som udfører den voldelig handling, er etnisk dansk. I dette tilfælde vil volden blive set som en afvigelse eller en undtagelse og netop tilskrives ikke hans kultur, religion, opvækst og respektløshed for danske værdier (Ibid.: 181). Ifølge Yilmaz skyldes dette, at danskere afetnificeres, og individets handlinger afspejler dermed individet selv og ikke en bestemt gruppe. I denne kontekst bliver danskere således opfattet som moderne individer, der selv kan vælge deres identitet, hvorimod de etniske minoriteter er fanget i de karakteristika, som beskriver hele gruppen (Ibid.185). 25

I konstruktionen af de etniske minoriteter er mediernes rolle blandt andet, at de i kraft af deres virke medvirker til at formidle en bestemt virkelighed, samtidigt med at de også er med til at konstruere den, eftersom de udvælger et bestemt udsnit af virkeligheden, som de vælger at skildre. I teksten bruger Yilmaz’ begrebet etnificering til at forklare den dominerende konstruktion af etniske minoriteter. Etnificering sker gennem diskursive strategier, som er med til at kategorisere og partikulere etniske minoriteter ved at tildele dem en række egenskaber, der ikke kun har til formål at beskrive det enkelte individ, men hele gruppen gennem generalisering (Billig, 1985 i Yilmaz, 1999: 183f.). Ens etniske ophav kommer derfor til at diktere alle aspekter af ens liv, fordi den anses for væ- rende en ufravigelig karakter. Når en generalisering derimod ikke kan forklare egenskaber, som afviger sig gruppens fællestræk, bruger man partikuleringsstrategien. Strategien gør diskursen fleksibel, da afvigende adfærd på grund af strategien kan bortforklares som undtagelser for reglen eller fordanskning. Den etniske minoritets identitet bliver dermed fastlåst i en fastlagt kategori, og de forskelle, som ikke passer ind i forestillingen, bliver partikuleret som noget andet (Ibid.: 185).

Stig Hjarvard (1995)

I bogen Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati afdækker Stig Hjarvard, professor inden for Instituttet for medier, erkendelse og formidling, mediernes rolle i det politiske demokrati. I teksten beskæftiger han sig med, hvordan medierne, offentligheden og de politiske aktører gensidigt påvirker hinanden i den offentlige debat, og hvilke konsekvenser medieudviklingen har for det politiske demokrati. Denne tekst vil bruges til den videre analyse med henblik på fortolkningspakkerne.

Hjarvard forklarer, at medierne på grund af deres virke som ansvarlige for repræsenta- tion af politiske aktører og opinion (se Mediernes demokratiske rolle) kan sætte den politiske dagsorden. De bestemmer ikke, hvad folk skal mene om et givent emne, men hvilke emner folk skal have en holdning til. På denne måde er de med til at definere, hvilke emner der er relevante at tale om, og hvilke emner man politisk bør træffes beslutninger om (Ibid.: 48). Medierne er dog ikke alene om at have indflydelse på dagsordenen. Beslut- ningstagerne og den generelle offentlighed har også holdninger til, hvad der bør være på dagsordenen (Ibid.: 49). Disse tre dagsordener er alle med til at påvirke den måde, hvorpå opinionen bliver dannet, hvilket illustreres i nedenstående figur. 26

Figur 1: Hjarvard, 1995: 49

Et eksempel på hvordan de tre dagsordener gensidigt påvirker hinanden, kan ses i den måde, hvorpå medierne prøver at påvirke beslutningstagerne ved at stille dem til ansvar for hvad, de tror, er offentlighedens prioriteringer. Hertil kan beslutningstagerne bruge medierne til at prøve på at ændre den generelle offentligheds dagsorden (Ibid.: 50). I forhold til de andre dagsordener har mediernes dagsorden dog en tredobbelt funktion, da medierne både fungerer som modspiller, spejl og kanal. Mediernes dagsorden er en modspiller, fordi den prøver at påvirke de andres dagsorden, et spejl, fordi den afspejler de andres synspunkter, og en kanal, fordi de andre dagsordener kan kommunikere med hinanden gennem medierne (Ibid.: 50). Denne tredobbelte funktion bliver udnyttet af beslutningstagerne blandt andet i forbindelse med folketingsvalg. Her forklarer Hjarvard, at beslutningstagerne aktivt prøver at få mediernes dagsorden til at omhandle de synspunkter, som de formoder, at de har tilfælles med den generelle offentlighed (Ibid.: 50). ”At få valget til at handle om miljø snarere end betalingsbalance, eller indvandrere snarere end socialforsorg har betydning for det endelige stemmetal. Påvirkning af et valgs tema(er) kan være lige så afgørende for et partis gennemslagskraft som selve fremførel- sen af synspunkter. Eller sagt mere præcist: Hvilke temaer, der kommer på dagsordenen, bliver udslagsgivende for, hvor let det dernæst bliver at få adgang til medierne, og hvor favorabel en dækning man kan opnå” (Ibid.:50). Ifølge Hjarvard er denne udnyttelse af mediernes dagsorden problematisk for den offentlige debat, idet mediernes indhold går fra at være en egentlig debat til en profilering og bekræftelse af bestemte synspunkter. Den offentlige debat bliver således et selvfor- stærkende ekkorum, og synspunkter, som ikke passer ind i mediebilledet, ender med at blive fejet til siden (Ibid.:51).

Bradley W. Gorham (2010)

Teksten “Consideration of Media Effects: The Social Psychology of Stereotypes: Implica- tions for Media Audiences” (2010) af Bradley W. Gorham, medieprofessor ved Syracuse University, handler om, hvordan og hvorfor medier reproducerer stereotyper, og hvordan vi fortolker dem. I nedenstående tekst redegør vi for begreberne stereotyper (‘stereotypes’), skema (‘schema’), priming og ind- og udgrupper (‘In- and out groups’), der er anvendt i Gorhams tekst, og som senere bliver anvendt i vores analyse.

Gorham redegør for psykologerne Hamilton og Troliers (1986) definition af stereotyper som værende en kognitiv struktur, der indebærer ens viden, overbevisning og forventninger til en bestemt gruppe af mennesker (Gorham, 2010: 94). Gorham belyser, hvordan stereotyper er konstrueret i vores bevidsthed og dermed fungerer på samme måde som andre af bevidsthedens strukturer. De kognitive strukturer bliver kaldt skema og hjælper os til at kategorisere verden ved at inddele objekter, events og mennesker efter basale karakteristika, som vi oplever (Ibid.: 95). På den måde er stereotyper et skema over mennesker, som vi bedømmer til at tilhøre en bestemt social gruppe. Endvidere strukturerer skema ikke kun vores viden om ting, men også vores forventninger, fordi vi laver en forventning til mennesker ud fra, hvad kategorien normalt indebærer (Ibid.: 95). Det forklarer Gorham som primed, der dækker over objekter, som aktiverer vores skema. De objekter, som bliver primed, er med til at forstærke og aktivere det skema, vi har for en bestemt gruppe, og vi er derfor også mere villige til at forvente og respondere på primede grupper, fordi de mere forståelige for vores egen forventning til omverdenen (Ibid.). Udover at stereotyper opdeler mennesker efter sociale grupperinger i vores bevidsthed giver stereotyper også en forklaring på den sociale gruppes normer og handlen (Ibid.: 97). I teksten inddrager Gorham teorien for indgrupper og udgrupper. Førstnævnte er kendetegnet ved grupper af folk, som vi identificerer os med eller oplever at tilhøre, hvorimod sidstnævnte er den kategori af mennesker, som vi ikke finder, er ligesom os. De op- fattelser vi danner os om menneskers opførsel er ofte forudindtaget til at favorisere indgrupper, som vi kan identificere os med og forstå. Ligesådan skelner vi også imellem god opførsel i de to grupper, hvor positiv opførsel for mennesker i indgrupper vil blive for-

28 klaret af interne faktorer, hvorimod god opførsel for mennesker i udgrupper bliver for- stået som et resultat af eksterne faktorer. Endvidere peger Gorham på de ydre strukturer, der former stereotyper. I teksten står der:

“Cultural stereotypes of minority groups tend to reflect the biases and the his- tories of the majority, such that the people being stereotyped are reduced to a few characteristics that are socially relevant for understanding the groups place in society” (Ibid.: 98).

Ifølge Gorham kan minoritetsgrupper påtage sig de stereotyper, som majoriteten pålæg- ger dem. Det er en ubevidst handling, der sker, hvorved majoritetens syn bliver det gæl- dende (Ibid.). Endvidere diskuterer Gorham, hvordan medierne repræsenterer minoritetsgrupper ud fra det kognitive skema, priming og ind- og udgrupper. I sin tekst begrebsliggør Gorham stereotyper ud fra socialpsykologers teori, men diskuterer også den betydning, som stereotyper har i mediebilledet. Han peger på teoretikeren Devines teori om, at fordi stereotyper er så gennemtrængende i medierne og i vores hverdagsliv, bliver stereotyperne en form for indlejret, hvorved stereotyper fra bestemte grupper automatisk bliver primed og aktiveret (Gorham, 2010: 96). Ud fra forsøg har De- vine undersøgt, at næsten alle mennesker danner stereotyper, men forskellen ligger i, at mennesker med en lav tærskel af fordomme bruger en form for “controlled kognitive pro- cessing” for at undertrykke automatisk udløste stereotyper (Ibid.). Samtidigt viser Devi- nes studier, at stereotyper ubevidst kan blive udløst, men hvis mennesker besidder ka- paciteten, kan de arbejde imod dem (Ibid.: 51).

Mediernes demokratiske rolle

Det er i flere studier, jf. Litteraturgennemgang, vist, at medierne har en kognitiv indflydelse på befolkningen. Nyhedsmediers rolle i at “afspejle(r) virkelige hændelser” har såle- des en påvirkning på seernes opfattelse af disse hændelser og situationen omkring disse. (Andreassen, 2007: 9; 14f.). Med dette in mente vil vi i dette afsnit opsummere flere af de beskrevne forskere og teoretikeres syn på mediernes demokratiske rolle som del af et repræsentativt system.

Ifølge Stig Hjarvard (1995) er medierne en integreret del af det politiske liv, da moderne massemedier blandt andet er en forudsætning for et demokratisk samfund. Der eksisterer derfor et gensidigt forhold mellem den politiske arena og massemedierne, da massemedierne gennem deres struktur og udtryksformer er med til at påvirke de politiske pro- cesser, samtidigt med at medierne bliver påvirket strukturelt og indholdsmæssigt på baggrund af de politiske institutioner (Hjarvard, 1995: 18). Dette hænger blandt andet sammen med, at en af mediernes roller i den demokratiske politiske proces er, at de både er ansvarlige for, at politiske aktører og opinionen er repræsenteret i mediebilledet. De politiske aktører bliver repræsenteret ved at få lov til at udtale sig både direkte og i bear- bejdet og kontrolleret form, således at deres politiske budskaber kommer til syne i medierne. Opinionen bliver repræsenteret ved også at få lov til at udtrykke deres forskellige synspunkter gennem medierne. Repræsentationen af opinionen adskiller sig dog fra re- præsentationen af politiske aktører, da den er medieret og har en symbolsk karakter (Ibid.: 30). Ifølge Yilmaz (1999) er en vigtig hjørnesten af mediernes selvforståelse, at de formidler det, som foregår ude i samfundet. De beskriver virkeligheden ud fra en tilstræbt objektivitet, som både præger den måde, hvorpå de udvælger historier og udformer dem (Yilmaz: 1999: 182). Yilmaz mener dog ikke, at medierne konstruerer virkeligheden ud fra nogle objektive kriterier, da virkeligheden bliver skabt på baggrund af en række fælles antagelser og sociale værdier om, hvordan tingene hænger sammen. Disse antagelser er dog ikke synlige eller noget, man lægger mærke til, da de deles af fællesskabet og derfor ofte er underforståede. Dette er netop også derfor nogle versioner af virkeligheden virker som faktuelle og mere sandsynlige end andre, fordi deres ideologiske og historiske karakter er maskeret, idet fællesskabet er enige om deres sandhed (Ibid.: 183). Ligesom det i ovenstående afsnit af Gorhams begrebsforståelse bliver beskrevet, at vi ubevidst kan påtage et syn præget af stereotyper, beskriver Gorham endvidere, hvordan stereotyper influerer medierepræsentationen. Han beskriver, hvordan medierne med stereotypisk indhold ubevidst kan påvirke læsernes eller i dette projekt seernes for- ståelse for medieindholdet, hvorved vi kan opdage, at vi opfatter indholdet på en måde, der ikke nødvendigvis stemmer overens med vores oprindelige idealer (Gorham, 2010: 100). Han belyser problematikken i, at stereotyper om (etniske) minoriteter oftest er negative, hvorved stereotyper repræsenteret i medierne politisk set har negative konsekvenser for disse minoriteter og samtidigt kan få majoriteten til at stå godt i forhold til. 30

Eftersom medierne har så stor en indvirkning på vores hverdagsliv, har den negative re- præsentation af minoriteter stor indvirkning, da et enkelt medlem af en bestemt social gruppe kan aktivere stereotyper. Objektivitetsidealet i nyheder, som dermed bliver anset som “sandheden”, er problematisk, fordi det medfører, at stereotyper repræsenteret i medierne bliver indlejret. Ifølge Gorham er der behov for at gentænke mediestrømmen, fordi medierepræsentationen af minoriteter dermed er en del af roden til fordomme og diskrimination, da stereotyper i medierne influerer på selv folk, der ikke har en høj grad af fordomme i forvejen (Ibid.: 101). Dette projekt arbejder ligesom Hjarvard også med en forståelse af mediernes demokratiske rolle som værende repræsentativ både i forhold til politiske forhold og den offentlige mening. Ligesom Yilmaz og Gorham forudsætter vi i projektet også, at medierne, redaktionerne og journalisterne på trods af at arbejde ud fra en tilstræbt objektivitet bliver udfordret i dette gennem subjektive til- og fravalg, som blandt andet er bestemt ud fra et kulturelt bestemt majoritetsfavoriserende syn og et indlejret stereotypisk syn. Det betyder også, at repræsentativiteten som mediernes demokratiske funktion bliver udfordret. Netop dette vil blive taget op i diskussionen.

Analyseafsnit

I nedenstående afsnit redegør vi for vores kodningsresultater i en kvantitativ indholdsanalyse. Med indholdsanalysen undersøger vi, om de tre hypoteser, som vi opstillede i metodeafsnittet, holder stik, og sammenligner kodningens resultater med resultater fra tidligere undersøgelser. Efterfølgende kommer afsnittet om vores kvalitative indholdsanalyse.

Kvantitativ indholdsanalyse

I valgperiodens to første uger fra den 7. maj til den 21. maj 2019 har Aftenshowet og TV Avisen tilsammen haft 95 valgrelaterede historier i løbet af 20 udsendelser. 20 ud af de 95 historier handlede om udlændingestof, hvilket betyder at 21,1 procent af de valgrelaterede historier har handlet om udlændingestof.

Figur 2: Udviklet af projektgruppen

Med kodningen vil vi nu forsøge at be- eller afkræftet vores tre hypoteser samt sammenligne det med tidligere undersøgelsers resultater. Først undersøger vi, hvor ofte kilder med etnisk minoritet optræder i de 95 valgrelaterede historier. Kodningen viser, at etniske minoritetskilder optræder i otte ud af 95 historier, og at der i alt er ni kilder med anden etnisk baggrund.

Figur 3: Udviklet af projektgruppen

I fire ud af de otte historier, hvor en etnisk minoritetskilde optræder, er det den socialde- mokratiske politiker Mattias Tesfaye, der er kilden. Ses der derfor bort fra Mattias Tes- faye som etnisk minoritetskilde, bruges der kun etniske minoritetskilder i fire historier i TV Avisen 21.30 og Aftenshowet i løbet af valgperiodens første to uger. Derfor kan vi ud fra vores kodningen udlede, at personer med etnisk minoritet kun bliver brugt som kilde i 8,4 procent af de kodede historier. Hvis ikke Mattias Tesfaye bliver betragtet som en

32 etnisk minoritetskilde, vil procentdelen blive halveret, og dermed vil kilder med etnisk minoritet kun være benyttet i 4,4 procent af alle de valgrelaterede historier. Derfor kan kodningen, uanset om vi tæller Mattias Tesfaye med eller ej, bekræfte vores hypotese om, at etniske minoriteter som kilder er underrepræsenteret. I Jørndrup (2017) kortlægges, hvor meget indvandrere og efterkommere fylder i nyhedsbilledet. Med de resultater, som kodningen viser, ser det ikke ud til, at der er sket en ændring siden undersøgelsen i 2017. Jørndrups resultater viser, at selvom 12,3 procent af den danske befolkning består af indvandrere eller efterkommere i 2016, optræder de kun som fire procent af nyhedskilderne (Jørndrup 2017: 6) Uden Mattias Tesfaye finder vi også, at det kun er i 4,4 procent af historierne, hvor der bliver benyttet kilder med etnisk minoritet, og ifølge Danmarks statistik er antallet af indvandrere og efterkommere faldet til at bestå af 11,2 procent af den danske befolkning (dst.dk). Derved er antallet af etniske minoriteter i Danmark faldet, men brugen af dem som kilder viser stadig en underrepræsentation. Som en del af kodningen bliver det også undersøgt, hvad etniske minoriteter udtaler sig om, når de optræder som kilde. Kodningen viser, at kun to kilder med anden etnisk baggrund får lov til at udtale sig om andet end udlændingestof. Det viser sig derfor at etniske minoritetskilder i 75 procent af tilfældene udtaler sig om udlændingestof.

Figur 4: Udviklet af projektgruppen

Mattias Tesfaye, som er ordfører for Socialdemokratiet, er brugt som kilde til at tale om udlændingepolitik generelt, arbejdsløse udlændinge og Sjælsmark. Kun når emnet om tidligere pension til nedslidte berøres, får Mattias Tesfaye mulighed for at udtale sig om

33 andet end udlændingestof. Vores kodning viser derfor, at selv en kilde som Mattias Tes- faye, der som politiker besidder posten som udlændinge- og integrationsordfører, men også har to andre ordførerposter, og derfor burde udtale sig om forskellige politiske problematikker, i overvejende grad bliver brugt til at udtale sig om udlændingestof. Den anden etniske minoritetskilde optræder i cirka fire sekunder som en del af en voxpop, der undersøger, hvad borgere vil gå op i under valgkampen. Det vil altså sige, at kun i to af de valgrelaterede historier får kilder med etnisk minoritetsbaggrund lov til at udtale sig om andre politiske emner end udlændingestof. I undersøgelsen af Dembin & Petersen (2007) viser det samme resultat sig, idet de viser, at etniske minoritetskilder både er underre- præsenteret og bliver enmemæssigt oftest benyttet i indvandrererelaterede historier. Dog viser det sig også, at selv i indvandrerrelaterede historier er etniske minoriteter som kilder begrænset. Dette viser sig også i vores kodning, hvor der er 20 historier om udlæn- dingestof, men etniske minoriteter bliver kun brugt i otte af disse historier (fire hvis ikke Mattias Tesfaye tælles med). Derfor bekræfter kodningen hypotesen om, at etniske minoriteter i overvejende grad anvendes i historier, der omhandler udlændingestof. Derud- over kan vi af kodningen også udlede, at selv i historier om udlændingestof bliver etniske minoritetskilder typisk ikke brugt til at udtrykke deres holdninger og meninger. Sidst viser det sig i kodningen, at hypotesen, der baserer sig på, at etniske minoritetskilder er negativt fremstillet, bliver afkræftet.

Figur 5: Udviklet af projektgruppen

Der var ingen af de kodede kilder, som blev fremstillet negativt. Derimod viser det sig, at ud af de ni etniske minoritetskilder, som bliver brugt i de otte historier, bliver fem fremstillet som neutrale og fire som positive. Dog er det her vigtigt at pointere, at i fire ud af de fem neutralt fremstillede kilder, er der tale om Mattias Tesfaye. Da vi ikke har kodet, om hans politiske ståsted er fremstillet negativt eller positivt, vil han som politiker typisk blive fremstillet som neutral. Dette kan betyde, at antallet af neutralt fremstillet kilder ikke er retvisende, da det i 80 procent af tilfældene er den samme kilde, som er blevet brugt i forskellige historier. Ydermere optræder to af de positive kilder i samme historie, og der kan derved stilles spørgsmålstegn ved, om de bør kodes som én positiv enhed, da historien de indgår i, er en positiv nyhedshistorie, der omhandler Billund Kommune, som er glade for kommunens integrerede flygtninge (Bilag 1). I tidligere undersøgelser har det vist sig, at de fleste historier omhandlende etniske minoriteter er negativt framet. Vi har i denne kodning ikke undersøgt selve historierne, men derimod, hvordan de anvendte minoritetskilder bliver fremstillet. Så selvom kilderne ikke er negativt fremstillet, kan vi ud fra vores kodning ikke udelukke, at der overordnet findes en negativ fremstilling af etniske minoriteter i DR’s dækning generelt. Derfor kan det diskuteres, om projektets fokus på valgdækningen i DR kan have indflydelse på, hvordan etniske minoriteter bliver fremstillet i og med, at udlændingedebatten har fyldt meget i den kodede del af valgkampen. Senere i vores framinganalyse, viser det sig også, at de fleste historier handler om etniske minoriteter som trussel eller byrde og derved negativt framet. Derfor afkræfter vores kodning hypotesen om, at etniske minoritetskilder bliver negativt fremstillet, dog kan de stadig indgå i en historie, som er negativt framet, da vi kun i denne del af analysen har kigget på, hvordan kilderne som individ bliver fremstillet og ikke i hvilken kontekst. Derudover afdækker vores kodning ikke de historier, hvor der ikke er blevet brugt etniske minoritetskilder, men som omhandler etniske minoriteter, og derfor kan det diskuteres om kodningens resultat er retvisende for den måde folk med etnisk minoritet overordnet bliver fremstillet i nyhedsbilledet.

Kvalitativ indholdsanalyse

Som beskrevet i metodeafsnittet har vi valgt at inddele vores kvalitative indholdsanalyse i fem forskellige fortolkningspakker. Første pakke belyser, hvordan udlændingepolitik bliver et centralt emne i valgkampen, andet afsnit omhandler etniske minoriteter som værende henholdsvis ressource eller bryde, tredje afsnit undersøger etniske minoriteter 35 som trussel, fjerde afsnit belyser etniske minoriteter som ofre og til sidst udfolder vi, hvordan udlændingedebatten og -politikken er under kritik i det politiske spektrum.

Udlændingepolitikken bliver set som krav i valgkampen Denne pakke er konstrueret med fokus på at behandle Socialdemokratiet og det pres fra begge fløje, der bliver lagt på partiet, som meningsmålingerne viser, bliver regeringsdan- ner (Voxmeter.dk, 2019). Her er det altså særligt interessant at rette fokus mod, hvordan de etniske minoriteter bliver omtalt i denne politiske kamp. Denne fortolkningspakke indeholder indslagene Udlændinge højt på dagsordenen – fokus på Socialdemokratiets forhandlingsposition på udlændingeområdet, Statsministerkandidater i direkte TV-duel, S fastholder hård udlændingekurs og Mange krav til S fra rød blok, som alle er bragt i TV Avisen. I klippene er det hovedsageligt professionelle kilder i skikkelse af væsentlige politiske ansigter og stemmer, der får lov til at komme til orde.

Generelt for fortolkningspakken er, at Socialdemokratiet og partiets politiske ståsted på udlændingeområdet er i centrum. Framingen i alle indslagene er overordnet ens med et fokus på at afdække, hvilken situation landets – hvis man skal tro meningsmålingerne – største parti befinder sig i, når det handler om udlændingepolitik (Ibid.). Generelt adresserer indslagene forskellige udfordringer med etniske minoriteter i et perspektiv af ud- lændingepolitikken. Fælles er desuden, at de handler mest af alt om politisk tovtrækkeri og ultimative krav til Socialdemokratiet. Ifølge Hjarvard har medierne den magt, at deres indhold påvirker seeren til at forme en bestemt holdning i forhold til den viste tematik (Hjarvard, 1995: 50). I dette tilfælde kan man argumentere for, at DR’s manglende ind- dragelse af etniske minoritetsstemmer fører til et manglende oplysningsgrundlag, når borgerne skal sætte sit kryds den 5. juni. Mange krav til S fra rød blok, som handler om Socialdemokratiets klassiske støttepar- tier, Radikale Venstre (B), Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (F), og deres krav til lempelser på udlændingeområdet. B, F og Ø’s politikere får i højere grad mulighed for at lufte deres utilfredshed på blandt andet flygtninge og børnene på udrejsecentret i Sjælsmark, mens Mattias Tesfaye åbner for en løsning (Bilag 2: 2-4). I dette indslag skal det også med i betragtningen, at de omtalte flygtninge fremstilles i en passiv rolle. For det første bruges der flere arkivbilleder fra Sjælsmark, der også går igen i andre af indslagene

36 for hele perioden, vi har undersøgt. Med anvendelse af Yilmaz’ begrebsapparat er det noget, der kan være med til at skabe et ’os’ og ‘dem’-forhold, da de omtalte flygtninge kun er nogle, der bliver talt om og filmet, men hvis stemme ikke bliver hørt (Yilmaz, 1999: 180f.). Et andet sted i indslaget, når der bliver snakket om kvoteflygtninge, bliver der igen brugt arkivbilleder – denne gang fra et tætbefolket sted, som flygtningene lever i (Bilag 2: 11). Lignende billeder bliver også brugt senere i indslaget, hvor man kan se de beskedne forhold, de lever under, og en gruppe mennesker, som udfører hårdt fysisk arbejde under en brændende sol. Igen bliver der snakket om en overordnet gruppe, der er genstand for en politisk debat, men politikerne eller DR som medie differentierer ikke mellem de forskellige flygtninge eller inddrager dem aktivt. I sidste ende kan det medvirke til, at seeren dels får et forsimplet eller mangelfuldt indtryk af flygtningeproblematikken, mens gruppens manglende mulighed for at udtrykke sig enten danner en distancerende og passiv offerrolle eller gør, at indslaget i sidste ende går i glemmebogen hos seeren. Med udgangspunkt i Yilmaz, som mener, at skildringen af etniske minoriteter altid vil have en positiv eller negativ framing, vil disse eksempler med genbrugte arkivbilleder altså føre til en unuanceret forståelse af den undersøgte gruppe (Yilmaz, 1999: 179f.). I de andre indslag får de etniske minoriteter heller ikke meget taletid - snarere tværti- mod. Udlændinge højt på dagsordenen – fokus på Socialdemokratiets forhandlingsposition på udlændingeområdet handler kort sagt om, hvor meget – eller lidt – Socialdemokratiet og Venstre har til fælles i udlændingepolitikken med fokus på ”borgmesterkæder” og ”særlige partimæssige forpligtelser” (Bilag 2: 4f.). Den eneste gang, der er fokus på den afgrænsede gruppe, er, når Britt Bager (V) tager afstand til Socialdemokratiet, da de vil løfte integrationsydelsen og loftet for kontanthjælp. Det faktum, at der kun bliver talt om den etniske minoritets én gang i indslaget, siger flere ting. Først og fremmest, at Venstre og Socialdemokratiet åbenlyst kæmper en strategisk kamp om at hverve stemmer, og i dette indslag bruger de deres kræfter på at positionere sig. Ifølge Hjarvard bruger politiske aktører medier som kanaler, og i dette tilfælde er det TV Avisen, der medierer de to partiers budskaber, som i højere grad handler om et politisk spil end kernen i sagen, selve integrations- og udlændingepolitikken (Hjarvard, 1995: 50). Normalt ville partierne med hver deres ideologiske udgangspunkt oftest afbalancere hinanden, men i dette tilfælde deler de grundlæggende samme opfattelse af udlændingepolitikken og dens retning. Ifølge Hjarvard kan denne enighed blandt politikerne ses som en udnyttelse af mediernes dagsorden, og den er problematisk for den offentlige debat, idet mediernes indhold går 37 fra at være en egentlig debat til en profilering og bekræftelse af bestemte synspunkter. Den offentlige debat bliver således et selvforstærkende ekkorum (Ibid.). Den ene kommentar fra Bager, der adresserer ”indvandrergruppen”, tyder på en generaliserende og forsimplende logik. Ved at kritisere Socialdemokratiet for at ville løfte integrationsydelsen og hæve loftet for gruppen på kontanthjælpsydelse indikerer hun, at Venstre vil gøre det modsatte. Det kan der være flere forskellige årsagsforklaringer til. Én er, at partiet generelt ikke vil løfte sociale ydelser overhovedet. En anden forklaring er, at partiet ikke vil hæve niveauet på områder, der vedrører personer uden dansk statsborgerskab. Hvis det sidste er tilfældet, ligger der meget muligt et økonomisk ræsonnement bag – at det ikke kan betale sig at tage imod denne brogede gruppe af etniske minoriteter. Dermed bliver gruppen kategoriseret med Yilmaz’ ord (Yilmaz, 1999: 183f.). De bliver skåret over én kam som en gruppe, der udelukkende er en last. Ved at anvende Gorham på Bagers ovenstående udtalelser kan man sige, at hun pålægger gruppen en stereotypisk opfattelse a la ”det kan ikke betale sig at støtte dem økonomisk, fordi de kommer alligevel ikke til at gavne os”, eller, ”det er vigtigere at støtte danske statsborgere finansielt, før der skal tæn- kes i at løfte ydelsesniveauet for folk med anden etnisk baggrund på integrationsydelse” (Gorham, 2010: 95). Opsummerende kan det altså udledes, at de fire indslag, alle fra TV Avisen 21.30, virker til at have en entydig mission om at afdække de krav på udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet står overfor på begge sider af det partipolitiske spektrum. Af samme årsag er der anvendt mange professionelle kilder i form af særligt partiledere - og i stedet er der blevet sparet på lægpersoner, som dårligt nok får en stemme indført i de fire indslag. Der bliver således slet ikke interviewet andre etniske minoritetskilder end Mattias Tesfaye, der er på scenen i kraft af sit ordførerskab hos Socialdemokratiet, og hvis man skal forholde dette faktum i samspil med to anvendte teoretikere, Yilmaz og Gorham, er denne skæve eller manglende repræsentation med til at skabe endnu længere distance mellem etniske minoriteter og etniske danskere, hvis man da kan lave en sådan skelnen (Yilmaz, 1999: 180; Gorham, 2010: 96-98).

Etniske minoriteter som ressource eller byrde I denne fortolkningspakke finder man indslagene fra TV Avisen Billund- Vil beholde flygtninge og fra Aftenshowet Seerne stiller spørgsmål til Rasmus Paludan og Pernille Vermund svarer på spørgsmål fra seerne. Alle indslag i pakken handler om historier, hvor etniske 38 minoriteter bliver set som en ressource for det danske samfund. Den journalistiske vinkling bygger altså på en præmis om, at udlændinge er til gavn for Danmark og ikke bør ses som en byrde for samfundet.

I indslaget Billund - Vil beholde flygtninge ser man eksempelvis, hvordan de etniske minoriteter med deres arbejdskraft bidrager til de lokale virksomheder og medvirker til øko- nomisk vækst til kommunen (Bilag 2: 5f.). I indslagene fra Aftenshowet hører man ligeledes to studerende med etnisk minoritetsbaggrund, som kommer til at bidrage til samfundet i fremtiden på grund af deres studie (Bilag 3: 3f.; 6f.). Selvom indslagene indgår i den samme fortolkningspakke, er det dog vigtigt også at fremhæve de elementer, som gør, at de adskiller sig fra hinanden. Ud over at indslagene hver især handler om forskellige problematikker, er der også forskelle på indslagenes syn på etniske minoriteter. For kommunen og virksomhedsejerne i indslaget fra TV Avisen vil det være et tab af god arbejdskraft, hvis man hjemsender flygtninge og asylansøgere. Man hører blandt andet en lagerchef i en stålvirksomhed udtale:

”Hvis de mennesker tager hjem til Syrien af den ene eller den anden årsag, så mangler vi ti gode medarbejdere på et område, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft" (Bilag 2: 6).

Ud fra ovenstående citat kan det udledes, at flygtninge og asylansøgere er til gavn for kommunen og virksomhederne, da de er ”gode medarbejdere”, som tager de jobs, andre ikke vil have. Det vil være et tab, hvis man sendte dem hjem, fordi det vil føre til manglende arbejdskraft. I indslaget ser man eksempelvis Nora Jalal, som oprindeligt er uddannet jordemoder, men på grund af hendes flugt fra krigen i Syrien er hun nødt til at tage et job som ufaglært. Man ser i indslaget hendes daglige gang, hvor hun uniformeret åbner, tømmer og smider kasser ud. Selvom hun har uddannet sig til et job, som giver hende andre kompetencer, end dem hun bruger i dag, er hun glad for sin tilværelse (Bilag 2: 5). Dermed kan man med udgangspunkt i lagerchefens udtalelse og Nora Jalal som kilde argumentere for, at indslaget placerer etniske minoriteter i en gruppe, der er ”til overs” i forhold til den dansk etniske gruppe, og det skaber et hierarkisk magtforhold mellem de etniske minoriteter og majoriteten.

Hvis man holder fast i den positive framing, udtaler en repræsentant for Venstre i kommunen, at deres eneste interesse er at gøre det, som er ”mest naturligt og bedst for kommunen” (Ibid.: 6). Dette er dels med til at understøtte lagerchefens udtalelse og indikerer, at de etniske minoriteter bidrager til samfundet, hvad enten man opfatter framingen af den etniske minoritetsgruppe som udnyttelse af arbejdskraft eller som en ordning, der kommer begge parter til gode. Dette bliver også bakket op af den syriske flygtning Rezgar Hussein, som udtrykker, at han synes, det er ”forkert” og ikke ”menneskeligt at presse på denne måde”, da han ikke ved, hvor han skal rejse hen (Ibid.). Indslaget handler derfor generelt set om menneskesynet på flygtninge. På den ene side har flygtninge opbygget sig en tilværelse i landet, og derfor ville det være forkert at sende dem hjem igen. Den anden side kommer til udtryk i en udtalelse fra integrationsministeren, som siger, at flygtninges ophold i landet er midlertidigt, og “når man ikke længere har beskyttelsesbehov, så skal man selvfølgelig rejse hjem og hjælpe til at genopbygge sit land” (Ibid.: 7). Til forskel fra indslaget i TV Avisen handler indslagene fra Aftenshowet generelt om muslimer, og hvorvidt deres religiøse overbevisning er en hindring for deltagelse i det danske, demokratiske samfund. Denne antagelse bygger på Rasmus Paludans ord, som analyseres i fortolkningspakken Etniske minoriteter som trussel. Foreneligheden mellem de etniske minoriteters kultur og den danske kultur er også gældende i indslaget fra TV Avisen, da man i en voxpop hører fra en ældre kvinde, Anne Marie Horsbøll, sige, at de etniske minoriteter “har svært ved at indordne sig vores kultur” (Ibid.: 5), hvilket er med til at tegne et billede af etniske minoriteter som anderledes, idet de ikke passer ind i “vores kultur” (Ibid.: 5). Det er dog ikke det bærende element for indslaget. I begge indslag fra Aftenshowet ser man to deltagere, som bliver defineret ud fra deres etniske ophav og religiøse overbevisning. Deltagerne mener ikke, at deres religiøse overbevisning eller etniske ophav har indflydelse på deres deltagelse i demokratiet. Med udgangspunkt i Ras- mus Paludans udtalelser om at hjemsende muslimer, handler det ene indslag om, hvem der i Paludans optik må blive i Danmark (Bilag 3: 3f.). Det andet indslag omhandler derimod et tørklædeforbud, hvor deltageren udtrykker, at tørklædet er en del af hendes identitet, og noget ”hun værner om”, og det påvirker ikke hendes engagement eller bidrag til samfundet (Ibid.: 6f). Alle tre indslag har til fælles, at etniske minoriteter bliver set som en gruppe, der eksisterer uden for samfundet. Dette ses blandt andet i diskussionen om, hvorvidt man bør integrere flygtninge, når forudsætningen for deres ophold er, at det er midlertidigt, og at 40 de skal rejse tilbage, når forholdene i deres hjemlande er forbedrede. Det ses også i forhold til, hvorvidt religiøse overbevisninger og religiøse beklædninger er en stopklods for demokratisk deltagelse. Man taler for så vidt om etniske minoriteter som en gruppe, der ikke er en integreret del af samfundet, men som en gruppe, der stadig er behov for at integrere. Med udgangspunkt i Yilmaz ligger forklaringen i, at grundpræmissen for at debattere etniske minoriteter, er, at de defineres som en gruppe, som står i opposition til majoriteten (Yilmaz, 1999: 180). Dette kan sidestilles med Gorhams ind- og udgrupper (Gorham, 2010: 97). De to grupper antages at have forskellige interesser og derfor være de i konflikt med hinanden. I denne sammenhæng bliver majoriteten anset som værende normen i samfundet, hvorimod de etniske minoriteter afviger fra normen (Yilmaz, 1999: 181). Indslagene bygger således på, at de etniske minoriteter er defineret på baggrund af deres etnicitet, hvilket blandt andet kommer til udtryk, idet at deres deltagelse i program- merne er bundet op på deres etniske ophav. Grundpræmissen er ikke kun med til at danne rammerne for at debattere etniske minoriteter. Den er også med til at bestemme, hvordan vi omtaler etniske minoriteter. Selvom historierne i denne fortolkningspakke bygger på historier, som er med til at por- trættere etniske minoriteter i et positivt lys, er det værd at bemærke, at udgangspunktet baserer sig på, hvorvidt de er en ressource eller en byrde for samfundet. Dette hænger sammen med en af Yilmaz’ pointer, hvor han argumenterer for, at der kun er to mulighe- der, når man debatterer etniske minoriteter, og det er at skildre dem positivt eller negativt (Ibid.). Det stærkeste eksempel på denne skildring ses i indslaget fra TV Avisen, hvor selve også rubrikken Billund- Vil beholde flygtninge er med til at indikere indslagets positive vinkling foruden lagerschefens udtalelser (Ibid.). Ligeledes kan man i indslagene fra Aftenshowet sige, at når deres etniske ophav eller religion bliver fremhævet samtidig med, at man fremhæver deres status som studerende, bliver de indirekte vinklet positivt med udgangspunkt i deres etniske baggrund. Ifølge Yilmaz bliver etniske minoriteter etnificeret gennem kategorisering af den, som en gruppe der afviger fra resten af samfundet. Gennem kategoriseringen bliver gruppen tildelt nogle egenskaber, som karakteriserer og afspejler alle individer i gruppen. Hvis et individ, ligesom det er tilfældet i indslagene i Aftenshowet, derfor afviger fra disse egenskaber, bliver det karakteriseret som en afvigelse. Alle tre indslag i denne fortolkningspakke opretholder derfor konstruktionen af to grupper, hvor etniske minoriteter står i opposition til det resterende samfund. Selvom 41 vinklingen af etniske minoriteter er positiv i indslagene, baserer den sig stadig på, hvad Yilmaz argumenterer for er debattens præmisser, hvor man kun kan tale om, hvorvidt etniske minoriteter bliver skildret positivt eller negativt. Hverken en positiv eller en negativ portrættering, vil derfor føre til en nuanceret skildring, så længe det tager udgangspunkt i den nuværende debats præmisser.

Etniske minoriteter som trussel I dette afsnit undersøger vi, hvordan etniske minoriteter bliver framet som en trussel. Valgkampen byder på debat om at lukke Europas ydre grænser, passe på Danmarks græn- ser og sende udlændinge retur. Det ser vi i de ni indslag, fire fra TV Avisen: Udlændinge højt på dagsordenen, Venstre ønsker folkeafstemning, Socialdemokratiet fremlægger samlet økonomisk plan og Billund - Vil beholde flygtninge (Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kritiserer) og fem fra Aftenshowet: Med Rasmus Paludan, Mimi Jakobsen og Henrik Qvortrup, Seerne stiller spørgsmål til Rasmus Paludan, Er Pernille Vermund blevet overhalet højre om?, Pernille Vermund svarer på spørgsmål fra seerne, og Spørgsmål til Uffe Elbæk, som bliver analyseret herunder. Etniske minoriteter som trussel er således den største af vores fortolkningspakker, hvilket er interessant, da etniske minoriteter i vores analyse dermed i højeste grad bliver framet negativt som en trussel.

I dette afsnit vil vi først argumentere for, at etniske minoriteter bliver fremstillet som en økonomisk trussel for Danmark. Som titlen så klart påpeger, så er udlændingedebatten i fokus i indslaget Udlændinge højt på dagsordenen, hvor Pernille Vermund fra Nye Borger- lige og Rasmus Paludan fra Stram Kurs diskuterer udlændingepolitik. For det første an- vender Vermund ordet “migranter”, der “strømmer ind over vores grænser” (Bilag 2: 2). Når Vermund tager det ord i brug, kan det pege på, at hun ser migranter som en økono- misk trussel, da migranter er et begreb, der også bruges om mennesker, der indvandrer som følge af fattigdom (Videnskab.dk, 14/11/2015). Et af de krav Vermund derfor vil stille til migranterne i Danmark, er, at de skal kunne forsørge sig selv. Med det som et krav kan det udledes, at der ligger en formodning om, at migranter ikke forsørger sig selv økonomisk i dag og derfor bliver set som en økonomisk byrde. Ordet migranter bliver også brugt af Lars Løkke Rasmussens i Venstre ønsker folkeafstemning, hvor Løkke Ras- mussen ønsker, at Danmark skal blive en del af det europæiske forsvarssamarbejde. I den

42 kontekst siger Løkke Rasmussen, at det vil være i Danmarks interesse at "(...)holde mi- grationspresset i ave(...)" (Bilag 2: 8). Med udtalelsen ser Løkke Rasmussen altså et behov for at begrænse antallet af migranter, der dermed udgør en trussel mod Europa. På samme måde - dog omhandlende flygtninge - berører Uffe Elbæk i Spørgsmål til Uffe El- bæk, at Europas ydre grænser skal styrkes da “vi har alt, alt, alt for mange mennesker på flugt” (Bilag 3: 11). Det kan udledes, at Elbæk ser de mange mennesker på flugt som en byrde for Europa, da han understreger vigtigheden af europæisk samarbejde for at takle situationen. Hos Socialdemokratiets forkvinde Mette Frederiksen udgør kvinder med ‘ikke-vestlig baggrund’ en økonomisk trussel, idet “alt for mange” af dem ikke er at finde på arbejdsmarkedet, som hun udtaler i Social- demokratiet fremlægger samlet økonomisk plan (Ibid.: 9f.). Her ses det, hvordan negative stereotyper regenereres gennem medierne (Gorham, 2010: 95). Frederiksen laver lig- hedstegn mellem kvinder med ‘ikke-vestlig baggrund’ og arbejdsløshed, hvilket bidrager til diskursen om, at indvandrerkvinder er en (stereo)type, der ikke gider at arbejde og dermed er en økonomisk trussel for Danmark. Paludan fremhæver udlændinge som en økonomisk trussel i indslaget Seerne stiller spørgsmål til Rasmus Paludan, da han lægger vægt på, at “friske, stærke mænd fra Somalia og andre steder i Afrika” (Bilag 3: 4) ikke skal have økonomisk hjælp, da pengene i stedet skal gå til ældreplejen i Danmark. Dermed udledes det af argumentet, at de afrikanske indvandrere får penge fra systemet, hvilket har konsekvenser for andre befolkningsgrupper, og samtidigt udleder “friske” og ”stærke”, at det altså er mennesker, der er i stand til at arbejde, hvilket kan give et billede af, at de ”tager” penge fra statskassen. Denne udtalelse genererer en stereotyp (Gorham, 2010: 94) om, at indvandrere ikke gider at arbejde, og de ses derfor som en økonomisk trussel for samfundet. Overordnet set taler alle fem indslag ind i Yilmaz’ teori om “os- dem” (Yilmaz, 1999: 180). Dermed styrkes denne skildring i alle fem indslag og er med til at opretholde diskursen om etniske minoritetsgrupper. I dette afsnit vil vi argumentere for, at etniske minoriteter også bliver fremstillet som en kulturel trussel for Danmark. I indslaget Med Rasmus Paludan, Mimi Jakobsen og Henrik Qvortrup er udlændinge som en kulturel trussel at anskue i Rasmus Paludans udtalelser. Det kommer til udtryk ved, at Paludan skelner mellem en “æreskultur”, der er muslimsk, og hvor “vold og verbal fornedring” er et karaktertræk i en muslimsk kerneidentitet (Bi- lag 3: 1ff). Denne udtalelse viser, hvordan etniske minoritetsmænd ligesom i Rikke An- dreassens undersøgelse bliver fremstillet som kriminelle, hvilket er med til at opretholde 43 det stereotypiske billede af en mand med anden etnisk baggrund som kriminel. Indslaget er også med i analysen Udlændingedebatten og -politikken under kritik, hvor vi diskuterer Paludans kulturdefinitioner. Yderligere udtaler Paludan i indslaget Seerne stiller spørgs- mål til Rasmus Paludan, at de muslimer, der “(...)elsker de danske love og værdier”, er velkomne i Danmark (Ibid.: 3). Dermed kan de etniske minoriteter, der ikke følger dette ideal, der skal til for at være i Danmark ifølge Paludan, ses som en kulturel trussel. I indslaget Er Pernille Vermund blevet overhalet højre om? fremstiller Vermund udlændinge som en direkte kulturel trussel, idet hun fremhæver, at udlændinge fra muslimske lande udgør et samfundsmæssigt problem i form af at udfordre ”danske værdier” og ”fælles- skab” (Ibid.: 5). Samtidig lægger hun vægt på, at ”folk fra muslimske lande” er overrepræ- senteret i kriminalstatistikkerne, hvilket kan indikere, at mennesker med en bestemt kulturel baggrund er farlige, idet de begår mere kriminalitet (Ibid.: 5f.). I indslaget Pernille Vermund svarer på spørgsmål fra seerne belyser Vermund de problematikker, hun finder, at tørklæde som muslimsk symbol har i Danmark. Tørklædet og kvinder, der bruger tør- klæder, bliver framet som en kulturel trussel, idet tørklædet ifølge Vermund repræsente- rer et kvindesyn, der ikke stemmer overens med de danske værdier. Samtidig inddrager Vermund en historisk kontekst, da hun udtaler, at tørklædet går imod den ligestilling, som kvinder i det danske samfund har tilkæmpet sig (Ibid.: 6f.). Dermed kan det udledes, at kvinder, der bærer tørklæde ikke samtidig kan gå ind for danske idealer, hvorved tørklæ- det er en trussel i sig selv. Her ses det tydeligt, hvordan Pernille Vermund netop framer etniske minoritetskvinder som den undertrykte indvandrerkvinde, der står i modsætning til ligestilling som national identitetsværdi. I de indslag, vi har analyseret i dette afsnit, kan vi altså se, at etniske minoriteter bliver framet som en trussel af enten økonomisk eller kulturel art. Vi har dog bidt mærke i, at etniske minoriteter ofte ikke får plads til at kommentere eller indgå i den kritik, de udsættes for. Dermed kan det påstås, at der ofte ikke er et genmæle tilstede fra etniske minoriteter, hvilket er en pointe, vi vil tage op i diskussionen.

Etniske minoriteter som ofre I denne fortolkningspakke kan man udlede fra indslag i TV Avisen 21:30 og Aftenshowet, at etniske minoriteter – nærmest i omvendt funktion af fortolkningspakken etniske minoriteter som trussel – bliver omtalt som ofre. Interessant er det, at indslagene viser for-

44 skellige udlægninger af, hvad etniske minoriteter er ofre af, og hvordan denne fremstilling bliver brugt under valgkampen. Indslagene, som vil gennemgås i dette afsnit, er fra TV Avisen LA og K vil hjælpe Sjælsmark og fra Aftenshowet Er Stig Grenov manden, der skal føre Kristendemokraterne videre?, Pia Olsen Dyhr svarer på spørgsmål fra seerne og Lars Løkke Rasmussen svarer på spørgsmål.

En kontekst, hvor etniske minoriteter bliver fremhævet som ofre, er i forhold til asylcentret i Sjælsmark. Problematikken om Sjælsmark bliver i indslagene ikke uddybet, fordi det i medierne har været en stor sag, som har kørt i længere tid. For overblikkets skyld præsenteres sagen kort her. På asylcentret i Nordsjælland opholder udlændinge sig, som er blevet afvist asyl, hvor både voksne og børn har ophold på asylcentret. Kritikken går blandt andet på, at forældre mister en omsorgsgivende evne, idet de ikke må lave mad til deres børn. Det er altså familieretten, der kritiseres for ikke at overholdes på asylcentret i Sjælsmark (Politiken, 29/10/2017). I Aftenshowet under valgkampen benyttes denne kritik også af politikerne til at fremhæve deres holdninger til behandlingen af etniske minoriteter og udlændingepolitikken. Under indslaget Er Stig Grenov manden, der skal føre Kristendemokraterne videre? kommer formand for Kristendemokraterne Stig Grenov ind på problematikken. Han fremhæver her, at de etniske minoriteter, der befinder sig på asylcentret, lever under forhold, der ikke er acceptable. Han udtaler således, at “(...)det er simpelthen ikke værdigt, at vi behandler mennesker på den måde” (Bilag 3: 5). I framinganalysen er det vist, at den moralske vurdering, der kan udledes fra Stig Grenovs fremstilling af problemet, baserer sig på et menneskesyn, hvor lighedsprincippet er i fokus gennem værdighedsaspektet (Ibid.: 5). Samme moralske vurdering kan udledes af Pia Ol- sen Dyhrs henvisning til samme sag i indslaget Pia Olsen Dyhr svarer på spørgsmål fra seerne. Hun udtaler i den kontekst, at “livet er forfærdeligt” (Ibid.: 8) for børnene på asylcentret i Sjælsmark. I indslaget fremhæver hun desuden, at udlændingepolitikken, hvor hun blandt andet sammenkæder forholdene på Sjælsmark, kan “vise mere hjerte” og være mere “menneskelig” (Ibid.: 8f.). På denne måde kommer de “menneskelige” værdier i spil igen i fremstillingen af etniske minoriteter. Både Stig Grenov og Pia Olsen Dyhr benytter sig af problematikken på asylcentret i Sjælsmark til at argumentere for en lempeligere udlændingepolitik. Anderledes forholder det sig i indslaget LA og K vil hjælpe Sjælsmark, hvor forholdene på asylcentret ikke sættes i denne kontekst. Mere interessant i dette ind-

45 slag i forhold til fortolkningspakken er redaktionen på TV Avisens valg af billeder. I indslaget ser vi et klip af en far, der smører mad på gulvet til sin søn. Kritikken af Sjælsmark, som går på familieværdier, bliver her illustreret i billeder af DR’s dækning. Nedenstående afsnit vil også argumentere for, at netop familieværdier har en interessant funktion i forbindelse med denne fortolkningspakke. I indslaget Lars Løkke Rasmussen svarer på spørgsmål, som også behandles under fortolkningspakken Udlændingedebat og -politikken under kritik, men hvor der i stedet fokuseres på Lars Løkke Rasmussens svar, bliver den dengang værende statsminister spurgt af den økologiske landmand Trine Sund Kammersgaard om Venstres udlændingepolitik. Spørgsmålet går således på “Hvornår har du selv, været mest i tvivl, hvornår du og Ven- stre var gået for langt i udlændingepolitikken, for at bevare magten?” (Ibid.: 9). Allerede her kan det udledes, at spørgsmålsstilleren, Trine Sund Kammersgaard, ser de etniske minoriteter som ofre for en udlændingepolitik, der for det første er ”gået for langt” (Ibid.: 10), og for det andet er del af et politisk magtspil. Trine Sund Kammersgaard fortsætter med at kritisere udlændingepolitikken i indslaget. Det er med denne fortolkningspakkes formål interessant at fokusere på, hvilke ord hun bruger for at kritisere denne politik. I indslaget siger Trine Sund Kammersgaard: “(…) familier […] splittes ad, og børn bliver erklæret ikke integrerbare og bliver deporteret” (Ibid.: 10). Her er det interessant, at hun fokuserer på familier og børn og altså ikke refererer til gruppen, som udlændingepolitik- ken omhandler, som etniske minoriteter. Det stemmer altså ikke overens med, hvad Yilmaz (1999) ser i sin undersøgelse af diskursen i medierne, hvor han viser en etnificering af etniske minoriteter. Dette viser i stedet en afetnificering, hvor der ikke refereres til etniske minoriteter gennem de kvaliteter, der normalt bruges om denne gruppe. Fami- lier og børn tilhører netop associationer, der er uden etnisk tilknytning. Det ses også gennem denne retorik, at indslagene under denne fortolkningspakke forholder sig til problematikker omhandlende etniske minoriteter med en ”menneskelig” værdi. Det er således det menneskelige og lighed i behandlingen af mennesker, der er i fokus. Afetnificeringen bidrager til at illustrere denne værdi og dette princip. Familieværdier som en fælles as- sociation og et afetnificeret begreb kan således også kobles til Gorhams teori om “indgrupper”, hvor indgrupper netop er den, vi selv identificerer os med (Gorham, 2010: 98). I indslaget Pia Olsen Dyhr svarer på spørgsmål fra seerne er der et andet interessant perspektiv, hvor etniske minoriteter ikke fremstilles som ofre for en hård linje i udlændin-

46 gepolitikken, men fremstilles som ofre for en etnisk minoritetskultur. Formanden for So- cialistisk Folkeparti udtaler, at der er “nogle etniske minoritetskvinder, der ikke har de samme rettigheder som etnisk danske kvinder i forhold til at kunne vælge deres egen ægtefælle” (Bilag 3: 8f.). Interessant er det her, at hun benytter sig af ordet rettigheder, der normalt associeres med juridiske tilstande. Der er i dansk kontekst ikke nogen juridiske rettigheder, der adskiller etniske minoriteters og etnisk danskes mulighed for at vælge egen ægtefælle. Herfra må man da udlede, at Pia Olsen Dyhr refererer til en kultur inden for etniske minoriteter, der ikke tillader, at etniske minoritetskvinder kan vælge deres egen ægtefælle. Denne sammenhæng kan sammenlignes med Rikke Andreassens (2007) undersøgelse af danske mediers fremstilling af etniske stereotyper, hvor hun finder, at “Den undertrykte indvandrerkvinde” går igen (Andreassen, 2007: 25ff.). Den undertrykte indvandrerkvinde er således et offer for sin egen kultur, som ofte fremhæves i forbindelse med tørklæde- og niqab-debatten, hvor etniske minoritetskvinders bæring af tørklæde fremhæves som en undertrykkelse af kvinderne gennem deres kultur eller religion. I indslaget med Pia Olsen Dyhr bruges samme argumentation til at fremstille etniske minoritetskvinder som ofre for en kultur, der i hendes udtryk ikke afspejler “danske vær- dier” (Bilag 3: 9). Stereotyper såsom Andreassens Den undertrykte indvandrerkvinde kan også sættes i kontekst til Gorhams teori, hvor netop minoriteters karakteristika bliver pålagt denne gruppe af majoriteten. Den forventning, som majoriteten har til etniske minoritetskvinder, er således påvirket af denne fremstilling af etniske minoriteter som ofre for en kultur, der adskiller sig fra majoritetens (Gorham, 2010: 98). I denne fortolkningspakke ser vi altså både eksempler på etnificering og afetnificering gennem fremstilling af etniske minoriteter som ofre for dels deres egen kultur og dels en hård, dansk udlændingepolitik. Selvom denne fremstilling blandt andet benyttes til at argumentere for en lempeligere udlændingepolitik, bedre forhold for afviste flygtninge eller lige rettigheder, kan man stadig ud fra Yilmaz påstand om, at positive historier ikke er “vejen frem” i forhold til at skabe et balanceret mediebillede, argumentere for, at fremstillingen af etniske minoriteter som ofre ikke fjerner de stereotype forventninger til etniske minoriteter, som medierne skaber hos seerne.

Udlændingedebatten og -politikken under kritik I denne pakke indgår indslagene fra TV Avisen: Første partilederrunde og Udlændinge højt på dagsordenen og fra Aftenshowet: med Rasmus Paludan, Mimi Jakobsen og Henrik 47

Qvortrup, Lars Løkke Rasmussen svarer på spørgsmål og Er medierne ude af trit med valgkampen? Under valgkampe er mudderkast ikke et uset fænomen, og i denne valgkamp er udlændingedebatten under kritik for hård retorik. I denne fortolkningspakke vil vi illustrere, hvilke argumentationer der kan udledes af indslagene, som omhandler kritik af den hårde tone i udlændingedebatten og -politikken. Det vil således give os et nuanceret billede af, hvordan retorikken omhandlende etniske minoriteter udspiller sig i de un- dersøgte indslag.

Et interessant perspektiv i indslagene under denne fortolkningspakke er, at en række partier tager afstand til en del af retorikken om etniske minoriteter med et demokratisk ræsonnement. Først og fremmest kommer det til udtryk i Første partilederrunde, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen tager afstand fra Nye Borgerlige og Stram Kurs. Han afviser at danne regering med de to partier, da han ikke vil have et regeringsgrundlag, der “gå[r] imod grundloven og forbyde[r] religionsfrihed” (Bilag 2: 1). I Udlændinge højt på dagsordenen tager politikerne Britt Bager fra Venstre og Mattias Tesfaye fra Socialdemo- kratiet ligesåvel afstand fra Rasmus Paludan og Stram Kurs. Først og fremmest bruger Bager ordene “frihed” og “fællesskab” som værdigrundlag for sin egen politik, og siger, at Stram Kurs’ politiske overbevisninger ligger langt fra disse. Dernæst siger Bager, at Palu- dan er repræsentant for noget, der “mere eller mindre er en etnisk udrensning” (Ibid: 2ff.). Det kan også give reference til Anden Verdenskrig, hvor der netop fandt en etnisk udrensning sted, hvilket det kan diskuteres, at Tesfaye senere i afsnittet også refererer til, da han siger, at det er bedsteforældres pligt at informere om, hvad Europa bygger på. Idet han siger ‘bedsteforældre’, henviser han til en nulevende generation, der netop op- levede Anden Verdenskrig. Dermed kan kommentaren være en implicit henvisning til nazismens retorik. Endvidere kommenterer Tesfaye på, at Paludan vil forbyde islam som værende “fuldstændig vanvittig” (Ibid: 3). Når Tesfaye bruger ordet “vanvittig” refererer det til, at Paludans politik ikke er sund fornuft og dermed er ude af trit i den politiske diskussion. Med kommentarer som “etnisk udrensning” og “vanvittig” om Paludans politik i modsætning til værdier som “religionsfrihed”, “fællesskab” og “frihed” tager henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet afstand fra Stram Kurs. Et af de indslag, som er med i vores framing-analyse, der har fået meget omtale i valgkampen, er Aftenshowets med Mimi Jakobsen, Rasmus Paludan og Henrik Qvortrup, hvor

48 en diskussion spidsede til. Først og fremmest kan det udledes, at Jakobsen laver en kob- ling mellem Paludans politik og nazismen, da hun siger at Paludans retorik minder om noget, “der skete i 30erne” (Bilag 3: 1). Eftersom nazismen blomstrede i Europa i 1930’erne, og at Paludan fører en udlændingepolitik, hvor der bliver foretaget restriktio- ner for bestemte grupper af udlændinge (Stram Kurs, u.d.), er det nærliggende at tro, at Jakobsen refererer til nazisme. Herefter bliver Jakobsen kaldt for et “nazisvin” af Paludan, som han begrunder med, at “dem som ønsker at ødelægge danskere og Danmark, som er muslimer, dem sidder hun her og forsvarer” (Bilag 3: 1). Først og fremmest er Paludan ikke positiv omkring den nazistiske ideologi, da han bruger “svin” som et skældsord mod Jakobsen. Derudover vælger Paludan i udtalelsen at kategorisere “muslimer” som en bestemt homogen gruppe. Endvidere beskylder Jakobsen Paludan for, at hans retorik er “ødelæggende” for debatten. I Jakobsen og Paludans dialog sker der altså en dobbelthed, da debatten om udlændinge på den ene side bliver kritiseret for at minde om nazismens retorik, mens den samtidig bliver kritiseret for at trække på denne historiske kontekst som ikke værende legitim. Som debatten fortsætter, laver Paludan en definition på mus- limers kultur og danskeres kultur. Førstnævnte har en “æreskultur”, hvorimod danskere har en “værdighedskultur”, som han ikke definerer yderligere. Paludan siger, at i æres- kultur er “(...)vold og verbal fornedring er meget afgørende” (Ibid.: 2), hvorved han finder det nødvendigt at have en retorik, der er lig denne. Idet en æreskultur indebærer vold og verbal fornedring ligger det som en modsætning til værdighedskulturen i Danmark. Vi bider mærke i Paludans kulturdefinitioner, fordi de ved første øjekast begge kunne have en positiv klang, idet både “værdighed” og “ære” kan konnotere noget positivt. På den anden side, kan æreskultur associere til æresdrab, der tidligere har været sat i forbindelse med radikal islam i danske medier, hvorved der sker en priming, som Gorham an- vender. Altså kan æreskultur blive en del af det skema, vi kategoriserer etniske minoriteter i. Yderligere er det interessant, at Paludan vælger at bruge muslimer som en modsæt- ning til danskere, da det første betegner en gruppe med en religiøs overbevisning og den anden gruppe med et nationalt tilhørsforhold. I den opdeling kan det påstås, at der implicit ligger en opdeling i, at man ikke kan være muslim samtidigt med, at man er dansker. Der sker altså en opdeling af kulturer, som Yilmaz teoretisk redegør som en kategorisering (Yilmaz, 1999: 184). Det betyder, at i stedet for, at det enkelte menneske har nogle karaktertræk, foregår der en generalisering, hvor mennesket i stedet karakteriseres som 49 en del af en gruppe, hvor alle individer i gruppen deler de samme karakteristika (Billig, 1985 i Yilmaz, 1999: 183-184). Det er en pointe, der også stemmer overens med Gorhams teori om stereotyper, som finder, at stereotyper bliver konstrueret i vores bevidsthed som et skema over kognitive strukturer (Gorham, 2010: 95). Endvidere sker der med Pa- ludans retorik og kulturdefinitioner en opdeling i, hvad “de” (etniske minoriteter) har til- fælles til forskel fra “os” (danskere) (Yilmaz, 1999: 180). Et andet indslag, hvor udlændingedebatten bliver kritiseret, er i Lars Løkke Rasmus- sen svarer på spørgsmål, hvor statsministeren har en korrespondance med en seer, Trine Sund Kammersgaard. Hun kritiserer Venstres udlændingepolitik og siger, at man “ikke længere ser det enkelte menneske” (Bilag 3: 10). Idet ligger, at der altså er sket et skift i Venstres politik, hvor der bliver foretaget en form for generalisering, fordi man ikke har det enkelte menneske for øje. Samtidig ytrer Kammersgaard, at den politik Venstre fører i dag, ligger langt fra hendes “menneskesyn” og den “frihed”, hun tidligere associerede Venstre med. Vi bider mærke i, at hun bruger “menneskesyn”, fordi hun fjerner fokus fra, at debatten handler om etniske minoriteter til, at det handler om mennesker, som det også tidligere i analysen er fremhævet. I Kammersgaards ord er frihed og forskellige heller ikke værdier, hun ikke længere finder hos Venstre. Idet hun kritiserer en mangel på frihed, kan det indikere, at retorikken om udlændinge har rykket sig fra det demokratiske. Det bliver dermed også til en demokratisk debat. Løkke Rasmussen kommenterer udlændingedebatten med, at han er irriteret over, at etniske minoriteter “(...)ligesom bare er nede i en gryde, hvor vi taler om alting på en og samme tid” (Ibid.: 10). Endvidere siger Løkke, at vi taler om udlændinge, som er de “en grå masse af mennesker, der kun skaber problemer” (Ibid.: 10). På den måde bekræfter han Kammersgaards tese i, at udlændin- gedebatten ikke har øje for det enkelte menneske, men at der sker en generalisering. Det kan derfor diskuteres om Løkke med denne kommentar forsøger at afetnificere den “store grå masse af mennesker”, men uanset kommentaren, taler denne retorik stadig ind i Yilmaz teori om “os” og “dem”. Ifølge Yilmaz er diskursen om “os” og “dem” ikke logisk baseret, men er diskursivt formet ud fra blandt andet bestemte stereotyper og antagelser (Yilmaz, 1999: 180). Det samme kan siges at ligge bag Løkke Rasmussens kommentar. Etniske minoriteter bliver altså pålagt bestemte karaktertræk uden at se menneskene bag. Det kan diskuteres, om der ligger en dobbelthed i Løkke og Kammersgaards debat, idet Kammersgaard anklager Løkkes politik for ikke at se det enkelte mennesker, mens Løkke samtidigt selv ytrer, at der bliver talt om en “grå masse af mennesker” (Bilag 3: 10). 50

Hvor Kammersgaard taler om Venstres politik, taler Løkke om retorikken om mennesker med anden etnisk baggrund, som også understøtter den kritiske framing om udlændin- gedebatten. I Er medierne ude af trit med valgkampen? med panelet bestående af blandt andet chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen og Lars Løkke Rasmussen er der enighed om, at udlændingedebatten fylder for meget i mediernes valgdækning. Det medfører, at borgerne ikke bliver hørt, fordi debatten tager fokusset, viser en ny rapport, som diskussion i studiet baserer sig på. Selvom Poul Madsen forsvarer sig selv, er der en frustration hos deltagerne, der kommer til syne ved, at en borger, der optræder i en video, siger: “Da der er meget fokus på for eksempel indvandring, så kommer det jo også til at fylde og lyde som om det et større problem end det er, ikke, og det kan man godt blive lidt træt af” (Bilag 2: 11). Ytringen taler ind i framingen om, at indvandrere bliver set som et problem, hvilket skyldes, at der bliver fokuseret for meget på indvandring. Da der efterfølgende bliver lagt vægt på, at medierne fejler deres etiske journalistiske ansvar, bliver en del af ansvaret for det store fokus på etniske minoriteter placeret hos medierne. Man kan påstå, at mediernes fokus skyldes, at medierne følger den politiske dagsorden (Hjarvard, 1995: 50), som det kan udledes af paneldebatten i Aftenshowet. De fem indslag, som vi i dette afsnit har analyseret på, viser, at der sker en konflikt i udlændingedebatten. På den ene side foregår der en negativ framing af udlændinge i den offentlige debat, som kan understøttes af Yilmaz teori. Yilmaz argumenterer for, at par- terne i debatten ikke har for øje, at der sker en kategorisering, hvorved de ukritisk taler ind i den diskurs (Yilmaz 1999: 181). Samtidigt er der i debatten, som vi analyserer, en kritik tilstede af den negative framing og en efterlysning efter en mere nuanceret udlæn- dingedebat.

Opsummering

I den kvantitative indholdsanalyse har vi bekræftet i forlængelse af flere tidligere under- søgelsers udledning (Hussein, O’Connor & Yilmaz, 1997; Dembin & Petersen, 2007; Jørn- drup, 2017), at etniske minoriteter som kilder er underrepræsenteret i DR’s valgdæk- ning. Derudover har vi bekræftet, at etniske minoriteter som kilder næsten udelukkende får lov at udtale sig om emner såsom indvandring, integration og religion, som Jørndrup

(2017: 6) også konkluderer. 75 % procent af de kodede kilder med etnisk minoritetsbaggrund udtaler sig således om dette stofområde. Vi har dog afkræftet hypotesen om, at etniske minoriteter som kilder bliver fremstillet negativt i medierne. I den kvalitative indholdsanalyse har vi vist, hvordan etniske minoriteter i DR’s valg- dækning bliver kategoriseret som en økonomisk eller kulturel trussel for Danmark, en ressource for samfundet og ofre for en hård udlændingepolitik eller deres egen kulturs begrænsninger. Derudover har vi vist, at etniske minoriteter som del af udlændingepoli- tikken under valgkampen er blevet anvendt til at stille krav til Socialdemokratiet. Til sidst har vi vist, at udlændingedebatten og -politikken, herunder retorikken om etniske minoriteter, er kritiseret for at gå ud over den demokratiske og legitime måde at diskutere etniske minoriteter. I langt størstedelen af indslagene har vi vist en negativ framing samt et “os og dem”-forhold med relation til Yilmaz (1999).

Diskussion

Vi har igennem projektet belyst problemstillingerne med henblik på manglen af etniske minoriteter i medierne, og måden de bliver framet på. I nedenstående diskussionsafsnit diskuterer vi først i afsnittet “DR’s demokratiske rolle og public serviceforpligtelser i forbindelse med anvendelsen af etniske minoritetskilder”, hvorvidt DR, som en public service-kanal, lever op til sin demokratiske forpligtelse og repræsentere alle befolkningsgrupper. Dernæst diskuterer vi i “Alternative strategier”, hvordan man på sigt kan gøre op med den kategorisering, etniske minoriteter i dag oplever i medierne.

DR’s demokratiske rolle i forhold til repræsentation af etniske minoriteter

Ud fra projektets kodningsresultater kan vi se, at henholdsvis Aftenshowet og TV Avisen i den udvalgte periode bruger etniske minoritetskilder i 4,4% (uden Mattias Tesfaye) af de valgrelaterede historier (Bilag 1). Det er et resultat, vi i nedenstående afsnit inddrager, da vi ud fra kvantitativ og kvalitativ empiri, Jørndrups undersøgelse samt anvendt teori fra Hjarvard, og Yilmaz, diskuterer, hvorvidt DR lever op til deres demokratiske rolle og public service-forpligtelse. Yilmaz (1999) inddrager den tidligere informationschef på TV 2 Anders Krarups svar på en undersøgelse fra 1996, der viste, at historier om etniske minoriteter overvejende var negative. På vegne af TV 2 udtaler Krarup:

“Det er ikke sådan, at vi pr. uge, pr. måned eller pr. kvartal skal forsøge at dække hele samfundet og alle dens debatter. Vi må tage udgangspunkt i den debat, der faktisk foregår” (Yilmaz, 2006: 179).

Krarup forsvarer hermed, at debatten er, som den er, og det kan formodes, at han lægger det dagsordensættende ansvar over på politikerne. Dog kan medierne ifølge Hjarvards teori ikke være fuldstændig ansvarsløs for debatten i samfundet, da de er med til at bestemme, hvad og hvem der får lov til at tale eksempelvis under en valgkamp, som dette projekt undersøger. Mediernes egen opfattelse, som det også ses ud fra Krarups ovenstå- ende citat, er, at de blot er et spejl af samfundet (Hjarvard, 1995: 98; Jørndrup, 2017: 27). Hjarvard belyser, at medierne med sin tredelte funktion blandt andet skal fungere som et ‘spejl’, hvor de afspejler de stemmer, der er i samfundet. Det kan dog diskuteres, at der opstår en problematik, hvis mediernes kun formår at varetage en afspejlende funktion, da medierne ifølge Hjarvard også fungerer som modspiller og talerør. Eftersom Jørn- drups undersøgelse viser, at forholdsvis få etniske minoriteter får adgang til medierne, lige så vel som vores kvantitative kodning, viser, at kun 4,4 procent (uden Mattias Tes- faye) er til stede i de valgrelaterede historier, kan det diskuteres, at medierne og i dette tilfælde DR ikke lever op til deres demokratiske funktion og rollen som ‘talerør’, idet etniske minoriteter ikke er ligeligt repræsenteret i medierne. En vigtig pointe i Krarups citat samt pointen fra undersøgelsen Dem vi taler om er netop, at medierne kun ser sig selv som en spejlende funktion, idet han siger, at de “tager udgangspunkt i den debat der faktisk foregår” (Yilmaz, 2006: 179). Hvis præmissen om, at medierne og herunder særligt DR i de valgte programmer i projektets valgte periode, blot afspejler samfundet, må det antages, at når der skal vælges kilder med anden etnisk baggrund, bør der stræbes efter at opnå et antal, der afspejler 53 samfundet. Eftersom den faktuelle procentfordeling af etniske minoriteter med ikke- vestlig baggrund i Danmark ligger på 11,2 procent (dst.dk) og vores kodningsresultat viser, at 4,4 procent (uden Mattias Tesfaye) etniske minoritetskilder var repræsenteret under valgkampen, stemmer billedet ikke overens med det at være et ‘spejl’. Med dette in mente kan det diskuteres, hvorvidt DR lever op til deres demokratiske rolle, når der ikke optræder et retvisende antal af etniske minoritetskilder i valgdækningen. På den anden side skal der tages højde for, at dette projekt undersøger de to første uger af valgdæknin- gen. Det betyder, at vi ikke ved, om det samlede billede af DR's mediedækning (for eksempel på et år) viser en kvantitativ repræsentation af etniske minoriteter, som stemmer overens med befolkningsfordelingen. Der kan endvidere argumenteres for, at DR eksempelvis i valgkampen stadig kan nå at leve op til at afspejle samfundet retmæssigt i henhold til antal valgte kilder med etnisk minoritetsbaggrund. Dog kan der med afsæt i Jørndrups forholdsvis nye undersøgelse fra 2017 Dem vi taler om samt vores egen undersøgelse, argumenteres for, at dette højst sandsynligt ikke er tilfældet.

Hvis der derimod ses nærmere på, hvordan de etniske minoritetskilder bliver fremstillet, når de bliver brugt som kilder, kan det igen diskuteres, hvorvidt DR lever op til den demokratiske rolle i samfundet. I analysen fandt vi to kilder, som var fremstillet i en positiv kontekst. Men her ville Yilmaz argumentere for, at det er problematisk at kategorisere historier som henholdsvis positive eller negative. For at kunne kategorisere en historie skal holdningen i samfundet nemlig identificeres, og “[d]ét forudsætter, at holdninger manifestere sig som statiske indhold i sproglige eller kognitive strukturer” (Yilmaz, 1999: 79). Det lader til, at journalister gennem tiden generelt opfatter og vinkler det, at indvandrere der “tager de jobs danskerne ikke vil have, som et positivt træk ved indvandrere”, som var tilfældet i de positive indslag (Ibid.: 179). Det er i hvert fald påfaldende, at vi i dette projekt står med nøjagtig den samme problemstilling i et eksempel henholdsvis i TV-Avisen fra 2019 som Yilmaz i 1999. Der kan, ud fra Yilmaz’ teori, argumenteres for, at når personer med anden etnisk baggrund portrætteres, som dem, der tager de job, danskerne ikke vil have, er det på baggrund af en problematik, hvor etniske minoriteter bliver opfattet som andenrangsborgere samt et spørgsmål om, hvorvidt etniske minoriteter er en byrde for samfundet eller ej (Ibid.: 180). Dette kommer dette til at bekræfte anta- gelsen om, at etniske minoriteter er en byrde for samfundet, da “(...)argumenter mod en bestemt antagelse [...] i sagens natur [er] nødt til at acceptere antagelsens definition af, 54 hvad der diskuteres som problem” (Ibid.: 180). Derved portrætteres de etniske minoriteter i dette indslag med en opretholdende negativ framing. Derfor kan det diskuteres, at DR ikke lever op til deres demokratiske rolle ved at opretholde en overvejende negativ diskurs, hvor der reproduceres en bestemt stereotyp af etniske minoriteter i samfundet. Ligesom vi startede afsnittet ud med at diskutere, hvorvidt DR udelukkende varetager en afspejlende funktion, kan det diskuteres om DR, som en public service-kanal, bør have et ansvar for at gøre op med stereotypiske fremstillinger i forsøg på at varetage deres demokratiske rolle. Hvis DR blot skal afspejle samfundet, hvilket indebærer bestemte diskurser og stereotyper, som allerede eksisterer om etniske minoriteter, kan der argumenteres for, at DR lever op til deres demokratiske rolle om at afspejle samfundet. Dog står der i public ser- vicekontrakten, at DR blandt andet skal “(...)tilbyde en bred samfundsmæssig dækning og afspejle mangfoldigheden af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der findes på tværs af Danmark og i de forskellige rigsdele.” (kum.dk). Men DR er i følge vores kodning og framing i den valgte periode i henholdsvis TV-Avisen og Aftenshowet med til at opretholde et stereotypisk billede af etniske minoriteter, der hverken er mangfoldigt eller al- sidigt. Afslutningsvis kan der argumenteres for, at DR på grund af deres demokratiske rolle som public service-kanal bør have et ansvar for at gøre op med de negative diskurser og stereotyper i samfundet.

Alternative strategier

I vores analyse viser der sig et tydeligt billede af, at der gennem årene ikke er sket den store forandring i forhold til, hvordan kilder med anden etnisk baggrund er benyttet i nyhedsbilledet jf. litteraturgennemgangen. Det kan dog stadig diskuteres, om omfanget af de negative historier er nok til at ændre den måde, samfundet tænker, om personer med anden etnisk baggrund. Som Yilmaz påpeger, er det i princippet underordnet, om historierne er positive eller negative, så længe etniske minoriteter stadig bliver kategoriseret som en samlet gruppe, der dermed danner præmissen for debatten. Derfor er det relevant for os at diskutere, hvad man på længere sigt kan gøre for at bryde med den kategorisering, medierne i dag lader til at fastholde gennem deres fremstilling og anvendelse af etniske minoriteter.

Yilmaz foreslår en alternativ strategi, der skal være med til at “mainstreame” etniske minoriteter for dermed at bryde med kategoriseringen (Yilmaz 1999: 190). For at gennem- føre denne mainstreaming deler han den op i to underkategorier. Først skal man stoppe behandlingen af etniske minoriteter som et specifikt stofområde, og derefter skal man synliggøre etniske minoritetskilder i andre stofområder (Ibid.). I vores projekt så vi kun et enkelt tilfælde, hvor en etnisk minoritetskilde fik lov til at udtale sig om andet end ud- lændingestof. Derudover fik Mattias Tesfaye, som udgør halvdelen af de etniske minoritetskilder, kun en gang lov til at snakke om pension. Derfor formår DR i de to første uger af valgkampen ikke at bruge etniske minoriteter som “almindelige borgere”, som Yilmaz mener, er nødvendigt for at bryde kategoriseringen. I forhold til at afdække etniske minoriteters holdninger som borgere til forskellige emner kan man dog argumentere for, at denne problematik ikke udelukkende eksisterer for etniske minoriteter. Hjarvard frem- hæver, at medierne ofte følger den politiske dagsorden eller repræsenterer den offentlige opinion gennem, hvad de forestiller sig den offentlige dagsorden er. Almindelige borgere som kilder, der får lov til at forholde sig til politiske problemstillinger og løsninger, er således begrænset i mediebilledet. På den måde er det ikke nødvendigvis et problem, der er begrænset til etniske minoriteter, men et generelt repræsentationsproblem af den almindelige borger (Hjarvard, 1995: 48-50; Lewis m.fl., 2004: 162f.) Derudover var der en del fokus på udlændingestof, som dermed også er med til at opretholde etniske minoriteter som et selvstændigt stofområde. Dette fremgår af brugen af udlændingedebatten og- politikken, som især også kommer til udtryk, når etniske minoriteter bliver set som et ultimativt krav i valgkampen. På den anden side kan man derimod diskutere, om idet mediernes rolle er at formidle virkeligheden, så afdækker de vel ‘bare’ det, som rører sig i samfundet. Dette kan understøttes af Hjarvard, som siger, at medierne er ansvarlige for at repræsentere den offentlige opinion og de politiske aktører (Hjarvard, 1995: 48). Hvis det således er en offentlig framing, som eksisterer i medierne på baggrund af mediernes repræsentation af den offentlige og politiske opinion, kan man argumentere for, at det ikke er mediernes problem at løse, men en større samfundsmæs- sig problematik. Som vores analyse viser, er det ofte udtalelserne fra politikere og borgere, der fremstiller etniske minoriteter i et bestemt lys. Denne argumentation gør sig især gældende i Aftenshowet, hvor journalister og redaktører i minimal grad har mulighed for at styre kildernes udtalelser. Det er altså ikke nødvendigvis en opgave medierne alene skal løfte, men en opgave der skal løses i fællesskab i den offentlige diskurs. Her er 56 det dog vigtigt at fremhæve, at medierne i deres dækning udvælger et udsnit af virkeligheden, som de vælger at afdække. Samtidig argumenterer Jørndrup (2017: 29f.) for, at medierne i deres formidling af virkeligheden er med til at konstruere denne gennem til- og fravalg af emner, kilder, m.m. Det er netop denne udvælgelse, som skaber rammerne for konstruktionens eksistens, fordi den formidler en virkelighed, som fastlåser etniske minoriteter i kategoriseringen. Det kommer blandt andet til udtryk, når Hjarvard forklarer, at medierne ikke bestemmer, hvad folk skal mene om et givent emne, men hvilke emner de skal mene noget om (Ibid). Medierne har derfor en dagsordensættende magt, som både er med til at bevare kategoriseringen, samtidig med at den også kan medvirke til at styrke den.

Udover at DR ikke benytter og behandler etniske minoriteter som kilder, får de ofte heller ikke lov til at forsvare sig eller sige deres mening, når der optræder en kritik af dem som gruppe. Man kan derfor argumentere for, at det første skridt for at undgå, at vi snakker om dem i stedet for med dem, er, at vi overordnet bruger flere kilder med anden etnisk baggrund. Selvom dette stadig vil være med til at opretholde stereotyperne og kategoriseringen af etniske minoriteter, vil det måske i første omgang hjælpe med at skabe en eller anden form for udvikling i, hvordan etniske minoriteter bliver brugt. Jf. vores litteraturgennemgang har der over en længere periode, været fokus på netop denne problematik. Dog kan det diskuteres om ændringerne, som Yilmaz foreslår, er for omfattende, eftersom undersøgelsernes konklusioner gentagende gange påviser det samme. Derfor kan det overvejes, om man i stedet skal ændre på dette gradvist. Denne gradvise ændring kan med tiden fører til det, som, Yilmaz mener, vil gøre op med den nuværende skildring af etniske minoriteter. Ved at tale med etniske minoritetskilder i stedet for at tale om dem i nyhedshistorier, vil journalisterne nemlig kunne opbygge en relation til dem, som kan ændre på den måde, hvorpå de bliver skildret i dag. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at diskutere nyhedskriteriernes væsentlig- hed i forhold til portrættering af etniske minoriteter i mediebilledet. Disse kriterier bruges i det daglige arbejde og er med til at forklare, hvorfor en given historie er nyhedsvær- dig (Willig, 2011:60). Her er konfliktkriteriet et af de mest udbredte kriterier, og det kan blandt andet bruges som et værktøj til at udarbejde en historie (Ibid.: 62). Med udgangspunkt i Kramhøft skriver Ida Willig (2011), at kriteriet kan bruges til at finde ud af, hvordan man kan gribe en historie an, da det at finde konflikten og formidle historien ud fra 57 kriteriet kan virke mere håndgribeligt end at vinkle den ud fra et andet kriterium (Ibid.). Man kan derimod argumentere for, at kriteriets udbredelse i det journalistiske arbejde er med til at skabe grobund for konstruktionen og kategoriseringen af etniske minoriteter som en afgrænset gruppe. Dette skyldes, at præmissen for kriteriet er, at der er to parter, der står i modsætning til hinanden, og derfor er de i konflikt. Derfor er det væsentligt at belyse, at konfliktkriteriet kan medvirke til at skabe et usagligt og unuanceret billede af etniske minoriteter, og derfor bør man overveje at nytænke kriteriet.

Konklusion

I dette projekt kan vi på baggrund af de første 14 dage af DR’s dækning af folketingsvalget i 2019 i henholdsvis TV Avisen og Aftenshowet udlede, at kilder med etnisk minoritetsbaggrund er underrepræsenteret, ligesom gruppen som helhed bliver tildelt en særlig betydning, der stiller sig i kontrast til den etniske majoritet. Udover at være underrepræ- senteret viser kildekodningen, at gruppen bliver oftest anvendt som kilder i historier om udlændinge- og integrationspolitik. Med afsæt i vores teoretikeres begreber og pointer kan vi derudover udlede af den kvalitative indholdsanalyse, at den undersøgte gruppe bliver fremstillet som en afgrænset gruppe af samfundet med særlige træk og kompetencer, der står i modsætning til majoriteten. Ifølge Ferruh Yilmaz (1999) og Bradley Gorham (2010) kommer det til udtryk ved, at der bliver skabt et “os-dem”-forhold mellem de etniske grupper ved at kategorisere, etnificere og (re)producere stereotypiske billeder. Et- niske minoriteter bliver fremstillet overvejende negativt i forhold til deres påvirkning på blandt andet dansk økonomi, kultur og arbejdsmarked. Vi har vist i analysen, at på trods af en række positive historier omhandlende etniske minoriteter, bliver disse stadig frem- hævet som en gruppe, der er anderledes end majoriteten. Ved at anvende Stig Hjarvard (1995) kan vi udlede, at det muligt at skabe sådan en dagsorden navnligt for politikere, da medier som DR i vores tilfælde bruges som en modspiller, spejl og en kanal, når politiske budskaber skal medieres. DR’s forpligtelse som public service-medie bliver kritiseret i diskussionen. Med udgangspunkt i analysen samt en historisk litteraturgennemgang, hvoraf størstedelen af kilder har sammenlignelige til- gange til feltet med en antagelse om, at etniske minoriteter anvendes som en diskursiv social konstruktion, udfolder kritikken sig. Den rettes særligt mod DR og mediets forplig-

58 telser som public service-aktør, der i vores undersøgelse ikke formår at fremme mangfol- dighed og at repræsentere befolkningsgrupper ligeligt. Diskussionen bliver rundet af med at give bud på, hvordan DR kan ændre praksis – blandt andet ved enten at have et større fokus på at repræsentere flere etniske minoritetskilder, at bryde med tankegangen om at behandle den konstruerede gruppe som et særskilt stofområde og endelig ved at gen- tænke nyhedskriterier blandt nyhedsmedier.

Litteraturliste

Tidsskrifter og rapporter

Dembin, Pola R. & Sami Don Petersen, 2007. “De usynlige indvandrere – En analyse af tre danske dagblades kildebrug”. Roskilde Universitet. Entman, Robert, 2015 (oversat af Stig Hjarvard). “Framing: Til afklaring af et spredt paradigme”. MedieKultur. Gripsrud, Jostein, 2019. ”Comparing public discourse on immigration in Scandinavia: Some background notes and preliminary results”. I: Javnost - The Public: Journal of the European Institute for Communication and Culture. Vol. 26, nr. 2, s. 121-137. Hjarvard, Stig, 1995. “Nyhedsmediernes Rolle I Det Politiske Demokrati”. Medieudvalget Jacobsen, L. & Rosenthal, R., 1966. “Teachers’ Expectancies: Determinants Of Pupils’ IQ Gains”. I: Psychological Reports. Jørndrup, Hanne, 2017. “Dem vi taler om- Etniske minoriteter i danske Nyhedsmedier”. I: Roskilde Universitet og foreningen Ansvarlig Presse. Lewis, Justin, Karin Wahl-Jorgensen & Sanna Intorn, 2004.”Images of Citizenship on Tel- evision News: constructing a passive public”. I: Journalism Studies, Vol 5 nr. 2. s. 153-164. White, David M., 1950. “The Gatekeeper. A case study in the selection of news”Journalism Quarterly Vol.27(4). S. 63-71. Willig, Ida. (2010). “Constructing the Audience”. I: Northern Lights, vol. 8, s. 93-114. Yilmaz, Ferruh, 1999. ”Konstruktionen af de etniske minoriteter - Eliten, medierne og “etnificeringen” af den danske debat”. I Politica, bind 31.s. 177-191.

Bøger

Andreassen, Rikke, 2007. Der er et yndigt land: Etniske minoriteter og danskhed i medierne. København, Tiderne skifter Eskjær, M. og Helles R., 2015. Kvantitativ indholdsanalyse. Frederiksberg C, Samfundslit- teratur. Gorham, Bradley W., 2010. ” Considerations of Media Effects: The Social Psychology of Stereotypes: Implications for Media Audiences”. I Houston, Akil D. Beyond Blackface: Af- ricana Images in US Media. Kendall Hunt Publishing. S. 93-101. Hussain, Mustafa, Tim O’Connor & Ferruh Yilmaz, 1997. Medierne, minoriteterne og majoriteten – en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Køben- havn, Nævnet for Etnisk Ligestilling. Kristensen, Nete N. & Mark Ørsten, 2006. Krigen i medierne, medierne i krig. Frederiksberg C, Forlaget Samfundslitteratur. S. 34-35. Olsen, Poul B. & Kaare Pedersen, 2015. “Kapitel 10: Kvalitetsbeskrivelse”. I: Problemori- enteret projektarbejde. København, Samfundslitteratur. Toulmin, Stephen E.,1958. The Uses of Argumentation. New York, Cambridge University Press. Willig, Ida, 2011. “Kulturproduktion og nyhedshabitus”. I: Bag nyhederne - værdier, idealer og praksis. Frederiksberg C, Samfundslitteratur. Willig, Ida, 2011. “Nyhedsarbejde”. I: Bag nyhederne - værdier, idealer og praksis. Frede- riksberg C, Samfundslitteratur.

Avisartikler

Altinget (13.05.2019).”Ny måling: Den grønne dagsorden tager suveræn førsteplads”, Erik Holstein Politiken (29/10/2017).” Børns Vilkår: Forholdene på Sjælsmark er kummerlige", Olav Hergel. Videnskab.dk (14/11/2015).”Migranter og flygtninge – hvad er forskellen?”, Stine Ren- drup Johansen. Zetland. (15/5/2019). “Hvordan går det med etniske minoriteters kriminalitet? (Hint: anderledes, end hvad 81 procent af danskerne tror)”, Hakon Mosbech.

Internettet https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/public-service (Besøgt den 22/05/2019) https://dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark?fbclid=IwAR3XW_QJoueUJGFXJfx6Tug8KDpKCsVMvajxRicz4dta- XiCYDqFH8G1PA7w https://kum.dk/kulturpolitik/medier/tv/dr/ (Besøgt den 23/05/2019) https://stramkurs.dk/vores-politik/udlaendinge/ (Besøgt den 03/05/2019) http://uim.dk/gennemforte-stramninger-pa-udlaendingeomradet (Besøgt den 04/07/2019) https://voxmeter.dk/meningsmalinger/ Besøgt den 05/07/2019

Bilagsliste

Bilag 1 Kodeskema

Bilag 2 DR1 TV Avisen 21:30, (07/05/2019: 08:10):Første partilederrunde DR1 TV Avisen 21:30, (07/05/2019: 26:14) Udlændinge højt på dagsordenen DR1 TV Avisen 21:30, (08/05/2019: 19:18) Billund - Vil beholde flygtninge DR1 TV Avisen 21:30, (10/05/2019: 16:43) LA og K vil hjælpe Sjælsmark DR1 TV Avisen 21:30, (15/05/2019: 17:35) Venstre ønsker folkeafstemning DR1 TV Avisen 21:00, (19/05/2019: 02:43) Statsministerkandidater i direkte TV-duel DR1 TV Avisen 21:00 (20/05/2019: 07:33) Socialdemokratiet fremlægger samlet økono- misk plan DR1 TV Avisen 21:00 (20/05/2019:20:25) S fastholder hård udlændingekurs DR1 TV Avisen 21:00 (20/05/2019:21:00) Mange krav til S fra rød blok

Bilag 3 DR1 Aftenshowet, (08/05/2019: 02:39) Rasmus Paludan, Mimi Jakobsen og Henrik Qvor- trup DR1 Aftenshowet, (08/05/2019: 32:34) Seerne stiller spørgsmål til Rasmus Paludan

DR1 Aftenshowet, (09(05/2019: 4:10) Er Stig Grenov manden, der skal føre Kristende- mokraterne videre? DR1 Aftenshowet, (13/05/2019: 02:45) Er Pernille Vermund blevet overhalet højre om? DR1 Aftenshowet, (13/05/2019: 20.54) Pernille Vermund svarer på spørgsmål fra seerne DR1 Aftenshowet, (14/05/2019: 17:00) Pia Olsen Dyhr svarer på spørgsmål fra seerne DR1 Aftenshowet, (16/05/2019: 19:03) Lars Løkke Rasmussen svarer på spørgsmål DR1 Aftenshowet, (16/05/2019: 30:21) Er medierne ude af trit med valgkampen? DR1 Aftenshowet, (20/05/2019: 23:30) Spørgsmål til Uffe Elbæk

Bilag 4 Mailkorrespondance fra DR