(1025a) Skriftlig redegørelse (R 10) 8193
Skriftlig redegørelse I Belarus er OSCE atter til stede med interna- tionalt personale efter en de facto afvikling af (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den den tidligere mission fra belarussisk side. Gen- er modtaget) nem pres fra USA og EU-lande lykkedes det kort før nytår at nå til enighed med de belarus- Redegørelse af 22/4 03 om Organisationen for siske myndigheder om grundlaget for en ny Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). mission. (Redegørelse nr. R 10). Til trods for internationalt pres lykkedes det ikke at nå til enighed om en fortsættelse af Udenrigsministeren (Per Stig Møller): OSCE's Bistandsgruppe i Tjetjenien. Der arbej- des fortsat på at finde en løsning. Resumé Det hollandske OSCE-formandskab i 2003 er EU's og NATO's udvidelser har betydning for dynamisk og velforberedt. OSCE, der grundet sin brede medlemskreds og omfattende sikkerhedsbegreb er et oplagt forum OSCE i det nye Europa for dialog, som kan medvirke til at imødegå nye Beslutningerne om at udvide NATO og EU æn- skillelinier. drer Europakortet politisk og sikkerhedspoli- Porto-ministerrådsmødet i december 2002 be- tisk og har derfor også stor betydning for den sluttede at udarbejde en strategi for sikkerhed eneste pan-europæiske sikkerhedsorganisation, og stabilitet i det 21. århundrede samt at styrke OSCE. OSCE favner som den eneste europæiske OSCE's håndtering af trusler ved at afholde en organisation alle lande i Europa, Nordamerika, årlig sikkerhedskonference med deltagelse af de Kaukasus samt de fem centralasiatiske republik- relevante internationale organisationer. ker, hvilket giver OSCE en særlig rolle som fo- Øget samarbejde, herunder ikke mindst mel- rum for dialog. OSCE har en vigtig normdan- lem OSCE og EU, er en dansk prioritet. Det dan- nende funktion og spiller en væsentlig rolle i ske EU-formandskab var med til at give samar- forbindelse med at imødegå nye skillelinier i bejdet et kvalitativt løft gennem flere møder og hele OSCE-området. bedre kontakt mellem OSCE og EU både om I en verden deri stigende grad udf ordres af konkrete emner som Centralasien og generelt komplekse og grænseoverskridende problem- vedr. terrorbekæmpelse og menneskerettighe- stillinger kan ingen organisation håndtere ud- der. fordringerne alene. Dette var baggrunden for, at Arbejdet indenfor OSCE's tre dimensioner: deltagerstaterne på OSCE-topmødet i Istanbul i den politisk-militære, den menneskelige og den 1999 vedtog Platformen for Kooperativ Sikkerhed økonomisk-miljømæssige er under udvikling med hénblik på at styrke det internationale sam- med en øget fokusering på at inddrage aspekter arbejde om konfliktforebyggelse, krisestyring og fra alle tre dimensioner i håndteringen af trusler. post-konflikthåndtering. Siden har OSCE konti- 12003 er fokus på handel med mennesker, nar- nuerligt arbejdet for at fremme arbejdsdelingen kotika og våben. imellem de forskellige internationale aktører un- Indenfor den menneskelige dimension er fo- der hensyn til deres respektive mandater og kus bl.a. rettet mod minoriteter (Roma/Sinti), li- komparative fordele på basis af OSCE's værdi- gestilling, tolerance samt på dansk foranledning normer. Senest var der på Ministerrådsmødet i tortur. Porto i december 2002 enighed om at gennemfø- OSCE's Parlamentarikerforsamling åbnede et re en årlig sikkerhedskonference med henblik på at forbindelseskontor i Wien, hvilket ventes at styr- drøfte indsatsen overfor de nye sikkerhedstrus- ke samarbejdet mellem OSCE's regerings- og ler. parlamentarikerdel yderligere. På det konkrete plan har OSCE gennem sine Feltmissionerne er et vigtigt redskab i OSCE's 17 feltmissioner et tæt samarbejde med de øvrige værktøjskasse, og Balkan er fortsat den region, internationale organisationer, herunder FN, EU, hvor OSCE er stærkest til stede i felten. OSCE's Europarådet samt NATO. OSCE's største og tilstedeværelse på Balkan målrettes i takt med mest omfattende feltmissioner har været på Bal- en fortsat stabilisering og EU's øgede engage- kan. I takt med EU's øgede aktivitetsniveau i re- ment. Samtidig øges ressourcerne gradvist i gionen søger OSCE en reduceret og mere mål- Centralasien og det sydlige Kaukasus bl.a. som rettet tilstedeværelse for OSCE på Balkan. Sam- led i OSCE's øgede fokus på terrorbekæmpelse. tidig øger OSCE sit engagement i Centralasien, 8194 Skriftlig redegørelse (R 10) herunder ikke mindst som følge af prioriterin- gen på ministerrådsbeslutningen vil foregå i gen af terrorbekæmpelse. OSCE er, i modsæt- en arbejdsgruppe under ledelse af den danske ning til f.eks. EU fysisk til stede i alle fem cen- OSCE-delegationschef i Wien. Arbejdsgruppen tralasiatiske republikker i form af feltmissioner har til opgave at udarbejde et udkast til OSCE- og har et netværk af kontakter til såvel myndig- strategien, der vil skulle vedtages på minister- heder som civilsamfund og indblik i de udfor- rådsmødet i december 2003. Det endelige strate- dringer, regionen står overfor. Også OSCE's til- gidokument vil danne rammerne om OSCE's stedeværelse i det sydlige Kaukasus er blevet øget nye sikkerhedspolitiske rolle. i 2002, hvor OSCE ligeledes har feltmissioner i Desuden vedtog man i Porto at afholde en år- alle tre lande. lig sikkerhedskonference med henblik på at drøfte OSCE's årsbudget på 1,5 mia. kr. dækker ud- indsatsen overfor sikkerhedstrusler, herunder gifterne til feltmissioner i 17 lande, sekretariat indsatsen mod terrorisme, udvalgte våbenkon- og andre institutioner. Danmarks bidrag til trolemner, konfliktforebyggelse, politiaktivite- OSCE udgjorde 27,5 mio. kr. i 2002. Hertil kom- ter m.v. Sikkerhedskonferencen vil være en ram- mer 2 mio. kr. til konkrete OSCE-projekter på me for en styrket dialog om sikkerhed ikke kun landeniveau, herunder bl.a. work-shops om indenfor OSCE men også mellem OSCE og de hvidvaskning af penge, retshjælp til minoritets- relevante internationale og regionale organisa- grupper samt medierådgivning. Herudover tioner. FN, NATO og EU ventes at deltage i de støtter Danmark OSCE ved sekundering af eks- årlige møder. Den første sikkerhedskonference perter, primært til organisationens missioner i finder sted i Wien den 25.-26. juni 2003. felten. 12002 var der således 12 udsendte til Ko- Endvidere vedtog deltagerstaterne i Porto et sovo, Bosnien, Makedonien (FYROM), Tjetjeni- anti-terrorisme charter, og man gennemgik op- en, Georgien og Tadjikistan. Endelig sekunderer følgningen på OSCEs terrorismehandlingsplan Danmark også løbende valgobservatører, der fra ministerrådsmødet i Bukarest december samarbejder med valgobservatører fra OSCE's 2001. Parlamentariske Forsamling. I Porto blev det også besluttet at styrke den økonomisk-miljømæssige dimension gennem udar- Ministerrådsmødet i Porto: OSCE i et Europa under bejdelsen af et nyt strategidokument for denne forandring dimension, herunder med anbefalinger og for- Hovedtemaet på OSCE's ministerrådsmøde i slag til nye forpligtelser på området. Det årlige Porto d. 6-7. december 2002 var OSCE's rolle i store møde indenfor den økonomisk-miljømæs- europæisk sikkerhed og stabilitet. Baggrunden sige dimension, Det Økonomiske Forum, der var dels det ændrede europæiske politiske og holdes i Prag vil i 2003 have temaet: »Handel sikkerhedspolitiske landskab, dels et stærkt øn- med mennesker, narkotika og små og lette vå- ske fra især SNG-deltagerstaterne om at øge fo- ben: nationale og internationale økonomiske ef- kus på de sikkerhedspolitiske spørgsmål. På fekter«. Emnet er valgt på forslag fra det hol- SNG-side har det været opfattelsen, at OSCE i landske OSCE-formandskab, der i 2003 har gjort for høj grad har fokuseret på de menneskeretlige ulovlig handel med mennesker, narkotika, vå- aspekter af OSCE-samarbejdet og ikke viet de ben m.v. til et af prioritetsområderne for sit for- politisk-militære og økonomisk-miljømæssige mandskab. Emnet har endvidere god sammen- aspekter tilstrækkelig opmærksomhed. hæng med ministerrådsmødets beslutning in- I Porto blev der opnået enighed om en række denfor den menneskelige dimension om at styrke beslutninger indenfor den politisk-militære di- OSCE's indsats til bekæmpelse af menneskehan- mension. På baggrund af et amerikansk-russisk del, herunder at øge fokus på de økonomiske initiativ vedtog deltagerstaterne retningslinierne aspekter af menneskehandel. OSCEs beskæfti- for udarbejdelsen af en OSCE-strategifor sikker- gelse med et emne som ulovlig menneskehandel hed og stabilitet i det 21. århundrede. Fokus er rettet illustrerer, at organisationen har en speciel rolle mod at udbygge OSCE's evne til at håndtere de at spille, eftersom alle aspekter af problemet nye sikkerhedstrusler, primært terrorisme, ba- kan belyses indenfor OSCEs brede sikkerheds- seret på organisationens komparative fordele, begreb. Endvidere tilsikrer den brede medlems- hvilket specielt er OSCE's brede sikkerhedsbe- kreds, at både afsender- og modtagerlandene for greb og den store medlemskreds, herunder det den ulovlige handel er repræsenteret på lige fod. sydlige Kaukasus og Centralasien. Opfølgnin- Skriftlig redegørelse (R 10) 8195
OSCE og EU: kvalitativt løft i samarbejdet medvirkede til at skabe en større sammenhæng EU-udvidelsen vil betyde, at EUs medlemsstater mellem de forskellige indsatsområder og inter- vil udgøre næsten halvdelen af OSCE's 55 delta- nationale instrumenter, som EU har til rådighed, gerstater. Dermed får EU endnu større mulighe- hvorved EU's menneskerettighedspolitik mar- der for at benytte OSCE aktivt og sikre synergi keres klarere. Indenfor terrorbekæmpelse blev mellem EUs egen indsats og OSCEs. Gennem ikke mindst et tættere samarbejde på politiom- OSCE vil EU i højere grad kunne fremme egne rådet, hvor OSCE har erfaring og ekspertise, pri- mål og dermed bidrage til at fremme et frit, de- oriteret, hvilket hang tæt sammen med udvik- mokratisk og mere integreret OSCE-område. Et lingen af et tættere OSCE-EU-samarbejde i for- forstærket samarbejde mellem OSCE og EU og en hold til Centralasien. styrkelse afEU's profil i OSCE var derfor det dan- ske EU-formandskabs hovedprioritet på OSCE- Rusland i OSCE området. Ruslands rolle i OSCE er vigtig, fordi Rusland Gennem en markant styrkelse af mødeaktivi- er en central europæisk partner. Den russiske teten og besøgsudvekslingen mellem de to orga- entusiasme overfor OSCE-samarbejdet har vari- nisationer blev der i anden halvdel af 2002 skabt eret over de seneste år. Rusland har fundet, at et kvalitativt løft i samarbejdet mellem EU og OSCEs store fokus på menneskerettigheds- OSCE og en større gensidig forståelse i de to or- spørgsmål har skygget for udvikling af den po- ganisationer. EUs Høje Repræsentant talte til litisk-militære dimension og den økonomisk- OSCEs Permanente Råd i Wien, og for første miljømæssige dimension. Kravet om en anden gang havde EUs ambassadørtroika fra den Poli- balance i OSCEs arbejde har ikke været til at tiske og Sikkerhedspolitiske Komité i Bruxelles tage fejl af. Hertil kommer, at menneskerettig-. møder i Wien med OSCE-formandskabet og hedsarbejdet - herunder via arbejdet i OSCEs OSCEs generalsekretær. Desuden deltog en ræk- feltmissioner - efter russisk opfattelse har ført til ke ledende OSCE-medarbejdere for første gang ensidig kritik af situationen i Rusland (Tjetjeni- i EU-møder i Bruxelles med henblik på at frem- en) og det øvrige SNG. me mulighederne for øget samarbejde. Samtidig Ruslands kritiske holdning kom klarest til øgedes kontakterne også mellem OSCE's mis- udtryk i forbindelse med forhandlingerne i slut- sioner ude, EU-landenes ambassader samt EU- ningen af 2002 om en forlængelse af mandatet Kommissionens repræsentationer i de enkelte for OSCE's Bistandsgruppe i Tjetjenien. Det lykke- lande. Der blev desuden afholdt en række fæl- des ikke at nå til enighed om et nyt mandat for lesmøder mellem de enkelte arbejdsgrupper i Bistandsgruppen, som derfor blev lukket ved EU, herunder med deltagelse af cheferne for de udgangen af året. Rusland lagde vægt på, at Bi- relevante OSCE-missioner. Der blev også gjort standsgruppen alene skulle beskæftige sig med en stor indsats for på projektniveau at styrke humanitær bistand, tilbagevenden af flygtninge, samarbejdet, herunder bane vej for øget koordi- social rehabilitering m.v.. Rusland ønskede så- nering og EU-finansiering af visse OSCE-projek- ledes ikke, at Bistandsgruppen skulle fortsætte ter, specielt i Centralasien. med at monitere og rapportere om menneskeret- Indsatsen for at forbedre samarbejdet mellem tighedssituationen i Tjetjenien. Rusland har EU og OSCE gav god mulighed for at skabe sy- imidlertid udtrykt interesse for fortsat at arbejde nergi. Dette blev specielt tydeligt i forhold til sammen med ODIHR og andre OSCE-institutio- Belarus. Efter at det i OSCE-regi havde vist sig ner. Det hollandske formandskab for OSCE un- umuligt at opnå belarussisk tilsagn om en fort- dersøger derfor mulighederne for en form for sat OSCE-tilstedeværelse i landet, blev der OSCE-tilstedeværelse i Tjetjenien. I forbindelse blandt 14 EU-lande og støttet af USA opnået med folkeafstemningen om en ny forfatning i enighed om at indføre visumrestriktioner over- Tjetjenien d. 23. marts 2003 besluttede ODIHR for præsident Lukashenko og en række fremtræ- at udsende en mindre ekspertmission til Tjetje- dende støtter. Belarus har nu givet tilsagn om at nien på selve valgdagen. ville acceptere en fortsat OSCE-tilstedeværelse i Indenfor den politisk-militære og økonomi- landet. ske dimension har Rusland fremlagt en række På menneskerettighedsområdet sås en stær- forslag til styrkelse af OSCE, herunder forslag kere EU-profil under Gennemgangskonferen- til et OSCE-strategidokument om trusler mod cen i september i Warszawa og andre møder sikkerhed og stabilitet i Europa i det 21. århund- under OSCE's Menneskelige Dimension. Dette rede, der blev fremsat i fællesskab med USA. 8196 Skriftlig redegørelse (R 10)
OSCE's Parlamentariker forsamling OSCEs institutioner, herunder Kontoret for Den Parlamentariske Forsamling (PA) spiller en Demokratiske Institutioner og Menneske-rettigheder væsentlig rolle dels som bindeled mellem natio- (ODIHR), Højkommissæren vedr. Nationale Mindre- nale parlamenter og OSCE, dels som det forum, tal (HCNM) og Repræsentanten for Frie Medier hvor nationale parlamentarikere fra OSCE-om- (RFOM), overvåger, rådgiver om og bistår del- rådet kan udveksle erfaringer om udvikling af tagerlandene i overholdelsen af deres OSCE-for- demokratiske institutioner og principper. pligtelser. Aktiviteterne spænder fra juridisk Åbningen af PA's forbindelseskontor i Wien pri- rådgivning vedr. mindretalsvilkår over valgob- mo 2003 var et vigtigt led i et styrket samarbejde servation, tidlig varsling af interne konflikter og med de øvrige OSCE-institutioner og de perma- rapportering om pressecensur. OSCEs feltmissio- nente nationale OSCE-delegationer i Wien. Selv ner bidrager med projektbistand relateret til den om det foreliggende udkast til samarbejdsaftale menneskelige dimension. Projekterne spænder mellem PA og OSCEs regeringsdel endnu ikke vidt - fra støtte til kapacitetsopbygning i retsvæ- er blevet underskrevet, er en række konkrete senet over menneskerettighedstræning af politi- samarbejdsinitiativer, herunder PA's mulighed og fængselspersonale til støtte til civilsamfunds- for at kommentere OSCE's budget, trådt i kraft. udvikling. Sammenhængen og komplementariteten mel- Gennemgangen af deltagerstaternes overhol- lem PA's og regeringsdelens arbejde blev illu- delse af deres OSCE-forpligtelser under den stret på PA's sommersession i Berlin i juli 2002. menneskelige dimension finder sted på en ræk- Den parlamentariske fokus på OSCE's rolle i ke årlige møder og seminarer, hvor der er mulig- den internationale terrorbekæmpelse var et vig- hed for at påtale evt. manglende overholdelse og tigt element i OSCEs øvrige beskæftigelse med påvirke deltagerstater til en forstærket indsats. emnet. OSCE's journalist- og demokratipris gik Der tilstræbes bred deltagelse af NGOer, eksper- i år til journalisten, Friedrich Orter (Østrig) og ter og repræsentanter fra OSCEs institutioner og Pavel Sheremet (Belarus). Under vintermødet i fra andre internationale organisationer. Det store Wien i februar 2003 var fokus rettet mod OSCE's årlige gennemførelsesmøde om deltagerlandenes rolle i den nye europæiske sikkerhedsarkitektur efterlevelse af deres forpligtelser finder sted i forberedelse af sommersessionen i Rotterdam hvert efterår i Warszawa, hvor ODIHR har sit den 5.-9. juli 2003. Samtidig modtog den russi- sæde. Endvidere arrangerer ODIHR et årligt se- ske journalist, Anna Politkovskaja, OSCE's jour- minar over et emne af særlig interesse for OSCE. nalist- og demokratipris, for sit arbejde til for I maj 2003 sættes fokus på kvinders deltagelse i menneskerettigheder og mediefrihed i ikke politik og økonomi. Endelig afholdes tre årlige mindst Tjetjenien. supplerende møder af 1-2 dages varighed i Wien, PA's. medlemmer har herudover deltaget i en med henblik på at udforske aktuelle temaer på række valg- og feltmissioner, herunder senest i OSCEs dagsorden. I april 2003 bliver der afholdt forbindelse med præsidentvalget i Armenien i et møde om Roma/Sinti. De to øvrige supple- februar/ marts 2003. Derudover fortsatte PA's rende møder i 2003 planlægges afholdt i juli og ad-hoc komité for Belarus arbejdet med at vurdere november og vil vedrøre hhv. religions- og tros- den demokratiske udvikling i landet. Det blev i frihed og forebyggelse af tortur, hvilket bl.a. pri- februar 2003 besluttet genoptage Belarus i PA ef- oriteres på dansk foranledning. Hertil kommer ter længere årrækkes udelukkelse på grund af to konferencer om anti-semitisme og tolerance uenighed om det belarussiske parlaments sta- og racisme, der finder sted i juni og september tus. 2003. Et fælles træk ved møderne i 2003 er rettig- hedsperspektivet med fokus på minoriteter og Den Menneskelige Dimension andre traditionelt særligt udsatte grupper. OSCEs fælles værdisæt og forpligtelser inden for Gennemførelsesmødet i 2002 fandt sted på demokrati- og menneskerettighedsområdet er grundlag af nye møderegler, der betød, at den en helt central del af OSCE. EU's udvidelse og generelle gennemgang af deltagerstaternes for- udviklingen i de nyere demokratier i øst samt pligtelser overfor OSCE var indskrænket til én den nye sikkerhedspolitiske dagsorden i forbin- uge, bestående af en række hovedemner: demo- delse med bekæmpelse af terrorisme sætter i sti- kratiske institutioner, retsstatsprincipper, tole- gende grad sit præg på den menneskelige di- rance og ikke-diskrimination, fundamentale fri- mension. hedsrettigheder samt humanitære emner. Her- ved blev den anden uge frigivet til debat om et Skriftlig redegørelse (R 10) 8197 par udvalgte aktuelle emner, i 2002 menneske- valg således erklæret ugyldigt to gange grundet handel og valg. for lav valgdeltagelse. I Montenegro blev der af- Ændringerne af gennemførelsesmødets spil- holdt parlamentsvalg i både april og oktober, leregler førte til væsentlige forbedringer, herun- idet der blev udskrevet nyvalg, da det ikke lyk- der en tydeligere fokusering på og bedre adgang kedes at samle et flertal efter parlamentsvalget i til for deltagerne at fremkomme med konkrete april. Derudover blev der også gennemført præ- anbefalinger. Formatet for mødets anden del sidentvalg to gange i Montenegro, hvor valget gav mulighed for friere drøftelse af udvalgte te- som i Serbien måtte gå om som følge af for lav maer, hvilket samtidig tildelte ODIHR en mere stemmedeltagelse. Samtlige valg blev gennem- styrende rolle. Revisionen af mødeformen hav- ført med støtte fra ODIHR. Samtidig har OSCE de ligeledes en gavnlig virkning ved at bremse fortsat uddannelse af en multietnisk politistyrke senere års tendens til vigende deltagelse af de og støtte til udviklingen af demokratiske institu- store internationale interesseorganisationer som tioner og overholdelse af menneskerettigheder- Amnesty International, Human Rights Watch ne. Der arbejdes også med kapacitetsopbygning mfl. til brug for national retsforfølgning af krigsfor- Ligesom på tidligere gennemførelsesmøder brydelser. I det sydlige Serbien/Presevo arbej- havde EU-landene på forhånd aftalt en arbejds- des der over en bred front på tillidsskabende deling ved at udarbejde koordinerede indlæg foranstaltninger, der skal bidrage til at dæmpe om de forskellige emner. Danmark havde i 2002 de etniske spændinger, herunder specielt gen- ansvaret for at udarbejde og koordinere et ind- nem øget integration af albanerne og socio-øko- læg om bekæmpelse af tortur. I tilslutning til at nomisk udvikling. I Kosovo var OSCE ansvarlig afgive et EU-indlæg herom, afholdt Danmark på for gennemførelse af lokalvalget i oktober. Det national basis, i samarbejde med International er forventningen, at Kosovos myndigheder i Rehabilitation Council for Torture Victims fremtiden selv skal afholde valg, herunder par- (IRCT), et særligt møde om tortur i margen af lamentsvalget i 2004. Da organiseret kriminalitet gennemførelsesmødet. EU's indlæg og anbefa- er blandt de største trusler mod Kosovos demo- linger blev offentliggjort på mødets officielle krati, fortsætter OSCE polititræningsprogram- hjemmeside og blev oversat til russisk mhp. at met - indtil videre er 5.500 politifolk blevet ud- imødekomme de mange russisktalende deltage- dannet - og har iværksat styrkelse af andre of- re. Det danske EU-formandskab afgav endvide- fentlige myndigheder, herunder støtte til de nye re EU's åbnings- og afsluttende indlæg i ple- kommunalbestyrelser, der blev valgt i efteråret. num. Flere medlemslande afgav desuden korte OSCE står også for efteruddannelse af domme- nationale ekspertindlæg om emner af særlig in- re. teresse, eksperter fra Danmark afgav herunder I Makedonien (FYROM) afholdtes parlaments- korte indlæg om bekæmpelse af hhv. tortur og valg i september med støtte fra ODIHR. Valget menneskehandel. Som ved tidligere møder gav forløb positivt og den efterfølgende fredelige og især emnerne nationale mindretal og religions- relativt hurtige regeringsdannelse giver håb om frihed anledning til skarpe debatter og defensi- en yderligere normalisering af det politiske mil- ve indlæg fra stater under kritik. jø. OSCE's vigtigste opgaver er en fortsat støtte til en forbedret situation i de etnisk-albanske OSCE's felttilstedeværelse områder bl.a. gennem fremme af samarbejdet I Serbien og Montenegro (indtil den 4. februar mellem politi og civilbefolkning og uddannelse 2003 Forbundsrepublikken Jugoslavien) har af yderligere 500 etnisk-albanske politifolk pr. OSCE bidraget til de forfatningsændringer, der 1. juli 2003.1 forbindelse med den regionale kon- banede vejen for den nye statsdannelse. Samti- ference om grænsesikkerhed i maj 2003 - Ohrid- dig bistår OSCE både Serbien og Montenegro konferencen - har OSCE tilbudt at bidrage med med udarbejdelsen af deres respektive forfatnin- en øget indsats i form af træning af grænsepoliti, ger, der skal vedtages inden seks måneder efter fremme af samarbejde mellem grænsemyndig- dannelsen af den nye stat Serbien og Montene- hederne og opbygning af institutioner på natio- gro. 12002 blev der også afholdt en række valg, nalt og regionalt niveau. OSCE's bidrag vil finde som OSCE var involveret i. Valgenes gennem- sted på baggrund af OSCE's missioner i regio- førelse levede generelt op til de internationale nen. valgstandarder, men var præget af lav valgdel- I Bosnien-Herzegovina gennemførte myndig- tagelse. I efteråret blev det serbiske præsident- hederne - med rådgivning fra ODIHR - for før- 8198 Skriftlig redegørelse (R 10) ste gang selv parlamentsvalget i oktober, der Udviklingen i Belarus er et klart eksempel generelt levede op til de internationale valg- på fordelene ved et tættere samarbejde mellem standarder. Dette er ikke mindst muliggjort af OSCE og EU. OSCE's politik overfor Belarus OSCE's mangeårige støtte til styrkelse af myn- blev bakket op af EU og styrkede dermed dighedernes kapacitet til gennemførelse af valg. OSCE's position ved offentligt at understrege, På demokratiseringsområdet fokuseres bl.a. på at manglende fremskridt i forhandlingerne om træning af lokale politikere, herunder m.h.p. et nyt mandat også havde konsekvenser for Be- kommunalvalgene i 2004. På menneskerettig- larus' forhold til EU. For EU har samarbejdet hedsområdet har OSCE i samarbejde med den med OSCE om menneskerettigheder og demo- Høje Repræsentant og UNHCR udarbejdet en krati betydning med henblik på at bringe Be- strategi med henblik på at accelerere gennemfø- larus nærmere til opfyldelsen af EU's krav til relsen af ejendomsloven, hvilket vil kunne lette Belarus. flygtninge/internt fordrevnes tilbagevenden. På I Moldova bistår OSCE's mission myndighe- uddannelsesområdet har OSCE endvidere over- derne med konfliktløsning, dels gennem en øko- taget den overordnede koordinerende rolle i for- nomisk fond til støtte for tilbagetrækning og de- hold til de internationale aktørers indsats på struktion af (russisk) ammunition fra Transnie- området. Der vil bl.a. blive fokuseret på lighed strien, dels ved demokratiudvikling, herunder og adgang til uddannelse. særligt spørgsmålet om den fremtidige statsret- I Albanien er den internationale fokus rettet lige status for regionen Transniestrien. De politi- mod etableringen af en retsstat. OSCE bidrager i ske forhandlinger herom blev genoptaget i for- den forbindelse med overvågning af menneske- året 2002 efter en længere pause, men gik i stå rettighedssituationen, kapacitetsopbygning af igen i efteråret 2002 som følge af transniestrisk politiske institutioner (specielt parlamentet), modstand. EU har med henblik på at lægge pres støtte til civilsamfundet og til reformer på rets- på de transniestriske myndigheder primo 2003 området. OSCE er også aktiv i forhold til forbed- indført visa-restriktioner for en række af de ring af grænsesamarbejdet i forhold til Kosovo øverste repræsentanter fra de transniestriske og Makedonien (FYROM). myndigheder. Der er visse tegn på fremskridt i I Kroatien er OSCE's indsats koncentreret om de atter genoptagne forhandlinger, og der har de serbiske flygtninges tilbagevenden og gener- også været visse fremskridt i tilbagetrækningen hvervelse af ejendom, støtte til reform af dom- af det russiske militærudstyr. stolssystemet, samt støtte til udarbejdelse af en I Ukraine bistår OSCE myndigheder og ci- ny minoritetslov. vilsamfund med projektbistand indenfor poli- Den politiske situation i Belarus udvikler sig i tisk og social udvikling. Den politiske situation stadigt mindre demokratisk retning. OSCE's Bi- i Ukraine har været anspændt siden parlaments- stands- og Monitoreringsgruppe, der har haft til valget i marts 2002, hvilket i nogen grad må ven- opgave at bistå de belarussiske myndigheder tes at fortsætte indtil præsidentvalget i 2004. med at fremme demokratisering og overholdel- Samtidig udestår der fortsat gennemførelse af se af OSCE-forpligtelserne, har fra begyndelsen reformer og sikring af grundlæggende rettighe- haft vanskelige arbejdsbetingelser. Dette forvær- der på en række områder, herunder særligt på redes i 2002, da de belarussiske myndigheder retsområdet og adgangen for og til frie og uaf- undlod at forlænge de internationale medarbej- hængige medier. Begge områder som OSCE's deres visa efterhånden som de udløb, hvorved kontor for projektkoordinering beskæftiger sig Gruppens arbejde reelt ophørte i oktober 2002, med. da den sidste internationale medarbejder måtte OSCE's indsats i Georgien præges af en række forlade Belarus. Den ensidige belarussiske de uløste konflikter, herunder Abkhasien og Sydosse- facto afvikling af gruppen medførte, at 14 EU- tien, der fortsat truer stabiliteten i området og lande og USA indførte visum-restriktioner over- landets enhed. OSCE har bl.a. til opgave at over- for præsident Lukashenko og syv af dennes mi- våge grænsen mellem Georgien og Rusland/- nistre. Den 30. december 2002 opnåedes enighed Tjetjenien. Grænseovervågningsmissionen, der mellem Belarus og OSCE om et nyt mandat for indtil d. 1. marts 2003 blev ledet af den danske en OSCE-tilstedeværelse i Belarus per 1. januar brigadegeneral Hee, har bidraget til at stabilise- 2003, hvis kernemandat fortsat er monitering af re situationen i grænseområdet og dermed for- og rapportering om menneskerettighedssitua- bedret relationerne mellem Georgien og Rus- tionen i Belarus. land. EU yder finansiel støtte til de georgiske Skriftlig redegørelse (R 10) 8199 grænsevagter, der beskytter OSCE's ubevæbne- Turkmenistan og Uzbekistan), hvor ODIHR gen- de observatørkorps. OSCE-overvågningen er se- nemfører en række projekter til træning og ud- nest blevet udvidet til også at dække grænsen dannelse af fængselsbetjente og grænsevagter, mellem Georgien og Rusland/Ingusjetien, og udvikling af civilsamfund, styrket overholdelse grænsen mellem Georgien Rusland/Dagestan. af menneskerettighederne, øget respekt for OSCE's mission i Armenien er koncentreret kvinders og minoriteters rettigheder samt valg- om støtte til civilsamfundet, udarbejdelse af lov- observation. OSCE's politirådgiver bidrager til givning om en ombudsmandsinstitution og træ- uddannelse af politi i Kirgizistan, og projektet ning af journalister. ODIHR overvågede afhol- ventes senere udvidet til Tadjikistan. delsen af præsidentvalget, der fandt sted ultimo OSCE's hovedindsatser i Centralasien er sam- februar/primo marts og konkluderede, at valge- let indenfor demokratisering, menneskerettigheder nes gennemførelse generelt ikke levede op til de og bekæmpelse af terrorisme. Tidligere var OSCE's internationale valgstandarder. ODIHR vil ligele- projekter hovedsageligt vægtet indenfor fremme des overvåge parlamentsvalget den 25. maj af demokrati og menneskerettigheder, men i de 2003. OSCE's mission i Azerbajdjan udfører op- seneste år vægtes også projekter, der dæmmer gaver, der svarer til opgaverne i Armenien. Også op for sikkerhedsmæssige problemer som f.eks. i Azerbajdjan ventes OSCE gennem ODIHR at narkotika- og våbensmugling og anden organi- overvåge præsidentvalget i efteråret 2003. seret kriminalitet, der ikke blot kan destabilisere OSCE's Minsk-gruppe, der ledes i fællesskab af landene i regionen, men også finansiere terroris- USA, Rusland og Frankrig, bistået af personlige me. repræsentanter udnævnt af OSCE-formandska- I efteråret og vinteren 2002 rettedes fokus bet, har siden 1992 søgt at bidrage til en politisk særligt mod Turkmenistan, idet 10 OSCE-stater i løsning af konflikten omkring Nagorno-Karabakh, december besluttede at iværksætte den såkaldte (en armensk enklave i Azerbajdjan som siden Moskva-mekanisme, der muliggør indhentning af 1988 har ønsket en sammenslutning med Arme- information om menneskerettighedskrænkelser nien). Til trods for en række forslag fra Minsk- i et land og udsendelse af eksperter til det på- gruppen er der ikke opnået gennembrud i for- gældende land. Baggrunden var regeringens handlingerne om en aftale om en politisk status hårdhændede reaktion på et attentatforsøg mod for Nagorno-Karabakh og de fordrevnes mulig- præsidenten. heder for at vende tilbage. Fremskridt i situatio- nen ventes først at kunne ske efter gennemførel- sen af præsidentvalget i Azerbajdjan i efteråret 2003. Hermed slutter redegørelsen. OSCE har missioner i alle fem centralasiatiske re- publikker (Kazakhstan, .Kirgizistan, Tadjikistan, 8200 Tirsdag den 29. april 2003 (D)
7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 136: Forslag til lov om ændring af lov om social ser- vice. (Magtanvendelse og andre indgreb i selv- 86. møde bestemmelsesretten - særlige døråbnere, fast- holdelse og flytning). Tirsdag den 29. april 2003 kl. 13.00 Af socialministeren (Henriette Kjær). (Fremsat 29/12003. Første behandling 6/2 2003. Betænkning 10/4 2003. Anden behandling 22/4 Dagsorden 2003).
1) Spørgsmål til ministrene. 8) Tredje behandling af lovforslag nr. L 106: (Spørgetimen). Forslag til lov om markedsføring af sundheds- ydelser. 2) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løk- indkaldelse af stedfortrædere for folketings- ke Rasmussen). medlemmerne (Fremsat 5/12 2002. Første behandling 23/1 Troels Lund Poulsen (V) og 2003. Betænkning 9/4 2003. Anden behandling Søren Søndergaard (EL). 22/4 2003).
3) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. 9) Anden (sidste) behandling af beslutnings- forslag nr. B 110: 4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 160: Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Forslag til lov om ændring af skattestyrelseslo- associeringsaftalen mellem De Europæiske Fæl- ven. (Bindende ligningssvar fra kommunerne). lesskaber og deres medlemsstater på den ene Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand). side og Chile på den anden side. (Fremsat 19/2 2003. Første behandling 27/2 Af udenrigsministeren (Per Stig Møller). 2003. Betænkning 9/4 2003. Anden behandling (Fremsat 14/3 2003. Første behandling 26/3 22/4 2003. Tillægsbetænkning 23/4 2003). 2003. Betænkning 11/4 2003).
5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 161: 10) Anden (sidste) behandling af beslutnings- Forslag til lov om ændring af lov om Statens forslag nr. B 75: Kunstfond. (Ophør af igangsætningsstipendier). Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). ratifikation af De Forenede Nationers havrets- (Fremsat 19/2 2003. Første behandling 12/3 konvention af 10. december 1982 tillige med den 2003. Betænkning 2/4 2003. Anden behandling dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anven- 24/4 2003). delse af konventionens kapitel XI samt Dan- marks tiltrædelse af aftale af 23. maj 1997 om 6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 134: privilegier og immuniteter for Den Internationa- Forslag til lov om ændring af lov om social ser- le Havretsdomstol og protokol af 27. marts 1998 vice. (Frit valg af dagtilbud til børn over kom- om privilegier og immuniteter for Den Internati- munegrænser m.v.). onale Havbundsmyndighed. Af socialministeren (Henriette Kjær). Af udenrigsministeren (Per Stig Møller). (Fremsat 29/1 2003. Første behandling 6/2 2003. (Fremsat 24/12003. Første behandling 6/2 2003. Betænkning 10/4 2003. Anden behandling 22/4 Betænkning 8/4 2003). 2003). 11) Anden (sidste) behandling af beslutnings- forslag nr. B 63: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en pulje til ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner. Af Ritt Bjerregaard (S) m.fl. (Fremsat 7/1 2003. Første behandling 25/2 2003. Betænkning 23/4 2003). (1026) Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8201
12) Anden behandling af lovforslag nr. L 180: 17) Første behandling af beslutningsforslag nr. Forslag til lov om ændring af lov om anvendel- B 158: sen af De Europæiske Fællesskabers retsakter Forslag til folketingsbeslutning om, at regerin- om økonomiske forbindelser til tredjelande. gen venter med at besvare den amerikanske an- (Skærpelse af eksportkontrollen med udførslen modning om opgradering af Thuleradaren, ind- af produkter med både civil og militær anven- til en ny forsvarsaftale til afløsning af forsvarsaf- delse (dual use-produkter)). talen af 1951 er aftalt mellem Grønland, Dan- Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt mark og USA. Bendtsen). Af Kuupik Kleist (IA) og Lars-Emil Johansen (Fremsat 12/3 2003. Første behandling 28/3 (SIU). 2003. Betænkning 24/4 2003). (Fremsat 22/4 2003).
13) Anden behandling af lovforslag nr. L 172: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og af museumsloven. (Ændringer som følge af Danmarks ratifikation af De For- enede Nationers havretskonvention af 10. de- Den første sag på dagsordenen var: cember 1982 m.v.). 1) Spørgsmål til ministrene. Af miljøministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 27/2 2003. Første behandling 12/3 2003. Betænkning 23/4 2003). Spørgetimen
14) Anden behandling af lovforslag nr. L 125: Formanden: Forslag til lov om universiteter (universitetslo- Til at besvare spørgsmål i spørgetimen er i dag yen). til stede statsministeren, justitsministeren, in- Af videnskabsministeren (Helge Sander). denrigs- og sundhedsministeren og socialmini- (Fremsat 15/1 2003. Første behandling 24/1 steren. 2003. Betænkning 10/4 2003). Til statsministeren er anmeldt følgende ho- vedspørgere: 15) Anden behandling af lovforslag nr. L 126: 1. Keld Albrechtsen Forslag til lov om ændring af forskellige love på 2. Anne Baastrup Undervisningsministeriets område. (Konse- 3. Villy Søvndal kvensændringer i forbindelse med universitets- Til justitsministeren er anmeldt følgende ho- reformen). vedspørgere: Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs). 4. Elisabeth Arnold (Fremsat 15/1 2003. Første behandling 24/1 5. Jesper Langballe 2003. Betænkning 10/4 2003). Til indenrigs- og sundhedsministeren er an- meldt følgende hovedspørgere: 홢 16) Forespørgsel nr. F 29: 6. Birthe Skaarup Forespørgsel til statsministeren og udenrigsmi- 7. Sophie Hæstorp Andersen nisteren [om det amerikanske missilskjoldpro- Til socialministeren er anmeldt følgende ho- jekt og Thuleradaren]. vedspørger: Af Søren Søndergaard (EL) og Villy Søvndal (SF) 8. Lotte Bundsgaard. m.fl. Er der flere, der ønsker at tilmelde sig som (Forespørgslen anmeldt 7/1 2003. Fremme af hovedspørgere? (Ophold). Det ikke tilfældet. forespørgslen vedtaget 14/1 2003). Jeg vil allerede her annoncere, at jeg maks. gi- ver mulighed for to medspørgere. Hvis vi skal komme helskindet igennem det her inden for 1 time, er det nok nødvendigt. Jeg giver først ordet til hr. Keld Albrechtsen. 8202 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm)
Spm. nr. US 110 bruge bestemte sundhedsskadelige stoffer. Der er ikke tale om, at danske myndigheder f.eks. Keld Albrechtsen (EL): udsteder et forbud mod at bruge de pågældende Det er på baggrund af, at Politiken i søndags op- stoffer. lyste, at Europa-Kommissionen har sendt Dan- Det er derfor, at der efter min opfattelse alene mark en såkaldt åbningsskrivelse, altså truer er tale om et indgreb i ytringsfriheden, endda med at trække Danmark for EF-Domstolen, for- ministres ytringsfrihed. Derfor håber jeg, at di der skal føres en dansk kampagne til be- statsministeren vil tilkendegive meget klart, at grænsning af brugen af visse kræftfremkalden- hvis der alene fra dansk side er tale om en kam- de og hormonforstyrrende stoffer. pagne med en opfordring, vil det være fuld- Nu er jeg klar over, at statsministeren næppe stændig utilstedeligt, hvis Europa-Kommissio- er inde i detaljerne i denne sag, men det, jeg ger- nen på det grundlag indleder en retssag mod ne vil spørge statsministeren om, er: Er statsmi- Danmark. nisteren enig med mig i, at vi ikke kan acceptere en situation, hvor Europa-Kommissionen truer Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): med at slæbe Danmark for retten, alene fordi en Jeg ville gerne kunne gå ind i en mere dybtgåen- dansk regering har nogle synspunkter, hvor de diskussion om det, men hr. Keld Albrechtsen man her vil opfordre til at lade være med at bru- må forstå, at når ikke jeg har haft lejlighed til at ge bestemte giftige stoffer? sætte mig ind i sagen, vil det være betænkeligt Europa-Kommissionens angreb er rettet alene at gå dybere ind i den. mod ytringsfriheden, og det forekommer mig, at Jeg må med al respekt for hr. Keld Albrecht- kæden simpelt hen er hoppet af nede i Bruxelles. sen og hr. Keld Albrechtsens dybe indsigt i tin- Det håber jeg at statsministeren vil være med til gene sige, at det er min erfaring, at det ikke er al- at understrege i meget klar tekst. tid, at hr. Keld Albrechtsens beskrivelse af en sag er fuldt dækkende og retvisende. Så at føre Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): debatten alene på hr. Keld Albrechtsens fremstil- Jeg kan bekræfte over for hr. Keld Albrechtsen, ling ville jeg finde betænkeligt. at jeg bestemt ikke kender detaljerne i den sag Jeg vil tillade mig at kunne vende tilbage til og i hvert fald skal have lejlighed til at dykke sagen, når jeg har haft lejlighed til at studere den nærmere ned i det, før jeg kan give konkrete nærmere. svar. Kl. 13.05 Normalt vil det jo være sådan, at åbningsskri- velser relaterer sig til formodninger om eller på- Keld Albrechtsen (EL): stande om, at et land har krænket de EU-regler, Nu bedrøver det mig noget, at statsministeren der gælder, og ikke alene er baseret på det, som kan stå og sige, at det ikke er altid, at det, jeg si- hr. Keld Albrechtsen kalder ytringsfriheden. ger, giver en retvisende beskrivelse af en sag, Derfor ville jeg tvivle på, at sagen forholder men jeg kan da kvittere med at sige, at jeg da sig, som hr. Keld Albrechtsen beskriver den. også har oplevet, at det samme har kunnet være Men jeg må falde tilbage på min indledende be- tilfældet med de redegørelser, som statsministe- mærkning om, at jeg altså ikke kender detaljerne ren har givet. Det kan vi jo så have en større dis- i sagen og skal have lejlighed til at sætte mig ind kussion om. i den, før jeg kan give et mere uddybende svar. Jeg må nu ikke desto mindre sige, at jeg var temmelig rystet over at læse det her i Politiken, Keld Albrechtsen (EL): og hvis det, der fremgår af Politikens dækning, Nu har vi andre jo også det problem, at vi heller er en korrekt beskrivelse af sagen, står vi i den ikke har fået noget at vide om sagen, for regerin- situation, at EU simpelt hen vil blande sig i, gen har ikke orienteret nogen om den. Så det hvad vi må sige, hvad en dansk regering må si- eneste, vi ved, er det, der stod i Politiken i søn- ge, og hvad vi må opfordre folk til at gøre eller dags. Det er jo i sig selv beklageligt. Men det er lade være med at gøre. Det er da helt ude i ham- et spørgsmål, som jeg vil rejse over for miljømi- pen, at man alene kan få den tanke i EU. nisteren. Jeg vil også spørge statsministeren, om han Som sagen fremstilles i Politiken, er der altså vil understrege, at der ikke kan blive tale om, at tale om, at der her er en kampagne, hvor forbru- EU på nogen tænkelig måde skal have lov til at gere og virksomheder opfordres til at undlade at begrænse ytringsfriheden og heller ikke mini- Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8203 stres ytringsfrihed i Danmark eller i det hele ta- før og efter regeringsdannelsen, fuldt på linje get nogen steder. med det, som justitsministeren har sagt ved gen- tagne lejligheder. Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Det er jo nemt at bekræfte. Europa-Kommissio- Anne Baastrup (SF): nen har ingen adkomst til at begrænse nogens Vil statsministeren så afsløre her i Folketingssa- ytringsfrihed. len, hvad statsministeren rent faktisk mener om I øvrigt kan jeg ikke føje mere til, hvad jeg al- en ændring af politikredsene? Er statsministeren lerede har sagt. indforstået med, at man går i gang med at over- veje det? Hermed sluttede spørgsmålet. Nu har der været en større høringsproces, og . jeg kan forstå, at det tager ret lang tid, før man tilsyneladende i regeringen bliver enig om Poli- Spm. nr. US 111 tikommissionens forslag eller noget, der ligner. Vil statsministeren holde fast i, at Venstre ikke Anne Baastrup (SF): vil være med, eller at statsministeren ikke vil Nu har vi jo ved flere lejligheder oplevet, at være med? statsministeren leger overminister. Senest i nyt- årstalen, hvor justitsministeren jo blev noget Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): overrasket over statsministerens udspil omkring Som det er ganske normalt i den type sager, sid- rockerkriminalitet, som blev fulgt op af Venstres der regeringen i øjeblikket og overvejer de kom- ordfører. missionsbetænkninger, der er kommet. Jeg vil derfor godt høre statsministeren, om De er faktisk genstand for ganske grundige det er korrekt forstået, at statsministeren også le- overvejelser i regeringen. Vi har forskellige ele- ger overminister over for en konservativ mini- menter inddraget i disse overvejelser, og når re- ster, når det drejer sig om Politikommissionens geringen har sluttet sine overvejelser, vil justits- forslag om ændring af politikredsene. ministeren også offentligt redegøre for, hvad re- Jeg har således forstået på en tilhører til et geringens konklusioner er blevet. større arrangement, som statsministeren var til i Jylland for et stykke tid siden, at statsministeren Formanden: der har sagt, at Politikommissionens forslag, så- Fru Lissa Mathiasen som medspørger. ledes som det er fremlagt, ikke under nogen om- stændigheder bliver gennemført i den periode, Lissa Mathiasen (S): hvor statsministeren er statsminister. Jeg vil da godt sige tak for de svar, der er kom- Jeg vil godt høre, om det er sådan, at vi i Rets- met indtil nu, men det er jo ikke, fordi de oply- udvalget fortsat kan arbejde med Politikommis- ser så forfærdelig meget. sionens udspil eller noget, der ligner, eller om Ministeren siger her, at man sidder og over- statsministeren bare vil hive gulvtæppet væk vejer. Så vil jeg godt spørge: På baggrund af de under justitsministeren en gang til. kommissionsrapporter og på baggrund af de hø- ringssvar, der ligger, agter regeringen så at kom- Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): me med udspil? Eller er det sådan; som det for- For det første vil jeg gerne rette den misforståel- lyder udeomkring, at man slet ikke vil bruge se, som fru Anne Baastrup gjorde sig skyld i, dem som grundlag, men til gengæld agter at nemlig at justitsministeren ikke skulle have haft igangsætte nogle helt nye undersøgelser, som , noget kendskab til indholdet af nytårstalen. skal danne grundlag for det? Selvfølgelig var justitsministeren ikke blot orien- Det har også noget at gøre med den tidster- teret om, men også fuldt indforstået med det, jeg min, vi taler om. Man har sat tingene i stå, både sagde i min nytårstale. når vi taler om politiet og i forhold til domstole- For så vidt angår Politikommissionens be- ne. Hvornår agter man at komme med noget? Er tænkning og betænkningen om retskredsene her det på baggrund af de kommissionsudspil og i landet, er de udtalelser, jeg er kommet med ved høringssvar, der ligger, eller agter man at sætte forskellige lejligheder om den sag, i øvrigt både noget nyt i værk? Kl. 13.10 8204 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): færdelig lang tid, før vi kan redegøre for, hvad Som jeg har sagt flere gange, både før vi danne- konklusionen er blevet, men vi skylder jo det ar- de regering, og i øvrigt også ved forskellige mø- bejde, der er blevet gjort, at vi også kigger or- der rundtomkring i landet efter at vi har dannet dentligt og grundigt på det. Det er det, regerin- regering, så er de kommissioner, der er blevet gen har gjort. nedsat til at kigge på politikredse og retskredse osv., ikke denne regerings ansvar. Det er ikke os, Formanden: der har sat arbejdet i gang, og vi forbeholder os Fru Anne Baastrup for et sidste spørgsmål. ret til at se fuldstændig frit og ubundet på de kommissionsbetænkninger, og det gør regerin- Anne Baastrup (SF): gen i øjeblikket. Skal jeg forstå det således, at regeringen agter at Vi har ganske mange elementer inddraget i komme med et udspil, inden Strukturreform- vores overvejelser, og jeg kan ikke føje mere til, kommissionen er færdig, således at vi i hvert hvad jeg allerede har sagt. Når disse overvejel- fald ved, hvad det er, vi har at rette os efter, for ser i regeringen er afsluttet, vil justitsministeren der er jo også rygter om, at man udsætter det selvfølgelig også offentligt redegøre for, hvad hele til efter Strukturkommissionens arbejde, så- konklusionen er blevet. ledes at man kan se det hele i sammenhæng? Hvad er regeringens strategi? Anne Baastrup (SF): Det er en ekstrem form for foragt, statsministe- Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): ren her viser befolkningen, der er meget optaget Den vil fru Anne Baastrup få redegjort for den af, hvad der kommer til at ske, og viser politiet, dag, hvor regeringen er færdig med sine overve- der er fuldstændig lammet i forhold til udviklin- jelser. Som jeg sagde før, tror jeg ikke, at det va- gen af de forskellige politikredses arbejdsmeto- rer så forfærdelig lang tid, og så vil det selvføl- der, udviklingen af bygninger m.v. gelig blive offentliggjort, hvorledes regeringen Alt står stille, for alle venter på et resultat. Ju- vil gribe denne sag an. stitsministeren har jo ikke mulighed for at gå ud og sige, at hun synes, at man skal arbejde videre Hermed sluttede spørgsmålet. i retning af Politikommissionens overvejelser, når statsministeren også her siger, præcis som refereret af de fremilende jyske hjemmelsmænd, Spm. nr. US 112 at statsministeren ikke mener, at det, der lægges op til nu, kan bruges. Villy Søvndal (SF): Hvornår får vi en afslutning på det her sags- Nu skal vi til føljetonen om forholdet mellem forløb, således at vi kan gå ud fra, at vi har 54 Statsministeriet og Udenrigsministeriet eller politikredse, og således at folk kan komme i måske mellem statsministeren og udenrigsmini- gang med at arbejde fornuftigt igen? steren. Der er et ganske interessant interview i dag i Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jyllands-Posten. Jeg læser bare lige overskriften Jeg må tage kraftigt afstand fra udtrykket: »for- på artiklen, de første 3 linjer som mellemrubrik, agt for politiet og befolkningen«. Tværtimod er hvor der står: det dyb respekt over for både det arbejde, der »Dansk udenrigspolitik tegnes ikke længere har fundet sted, og over for befolkningen, at re- af Udenrigsministeriet, men af Statsministeriet, geringen forholder sig frit til det, der er kommet, fastslår Venstres politiske ordfører, Jens Rohde.« og inddrager forskellige elementer. Nu må man sige, at var det bare en ung Ven- Det, regeringen er meget optaget af, er jo net- stremand, der ikke havde været igennem de før- op, at vi får et fremtidens politi, som kan leve op ste kurser og sådan noget, kunne man måske til de opgaver og udfordringer, som vil være i de forstå det, men det her er Venstres politiske ord- kommende år. Og her er det altså, at regeringen fører, og derfor må man vel antage, at det er er meget optaget af opgaverne, der skal løses, og clearet i regeringens top. så må strukturen blive et resultat af de opgaver, Derfor bare spørgsmålet: Er statsministeren der skal løses, og ikke den modsatte vej rundt. enig i hr. Jens Rohdes konklusion, at det er Stats- Det er disse overvejelser, regeringen er i gang ministeriet og ikke Udenrigsministeriet, der teg- med i øjeblikket. Jeg tror ikke, at der går så for- ner dansk udenrigspolitik? Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8205
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): selv, at Udenrigsministeriet jo altid vil være det Sådan kan man jo slet ikke beskrive en regerings centrale omdrejningspunkt i enhver regerings politik. En regering er et kollektiv; en regering er udenrigspolitik. et fællesskab, hvor politikken netop føres i fæl- Danmark har en topprofessionel og meget lesskab. Så udenrigspolitikken er ført af regerin- dygtig udenrigstjeneste, som har høstet respekt gen, og så vil der være forskellige ministerier, og anerkendelse i andre lande. Det er Udenrigs- der har ansvaret, afhængig af hvad det så er for ministeriet, som har udført et meget fortjenst- sager, vi taler om. fuldt arbejde under det danske formandskab og Det er klart, at Udenrigsministeriet vil være i forberedelserne af det danske formandskab. det ministerium, der i hovedsagen har ansvaret Derfor vil Udenrigsministeriet været et centralt for de udenrigspolitiske temaer, der kommer op. omdrejningspunkt i udenrigspolitikken. Når der så er tale om EU-topmøder f.eks., er det Men som jeg beskrev det før, er moderne premierministrene og statsministrene. I andre udenrigspolitik noget, der breder sig over så sager er der også andre ministerier, der er invol- mange områder, at man ikke kan sige, at det veret. Det gælder ikke mindst i EU-politikken. bare er ét ministerium, der har ansvaret. Der er Kl. 13.15 faktisk ganske mange ministerier involveret i et Man kan slet ikke gøre det så enkelt op, at det lands udenrigspolitik. er det ene ministerium eller det er det andet mi- nisterium. Det er regeringen som gruppe, som Formanden: kollektiv, der fører landets udenrigspolitik. Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Villy Søvndal (SF): Keld Albrechtsen (EL): Jeg prøver bare at afdække rækkevidden af hr. Man kan vel sige, at den rivalisering, der er mel- Jens Rohdes udsagn og derfor tak for det forelø- lem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, i bige svar. hvert fald har én fordel: at der bliver større Jeg forstår det sådan, at statsministeren med åbenhed om de sager, der derved i højere grad det, han siger, tager afstand fra hr. Jens Rohde, kommer til offentlighedens kendskab. for hr. Jens Rohde er slet ikke så nuanceret, som Bortset fra det vil jeg godt spørge statsmini- statsministeren er. Han siger tværtimod: steren, om det ikke i virkeligheden er korrekt, »De tider, da Danmarks udenrigspolitik blev hvis vi ser historisk på det, at der aldrig har væ- tegnet af Udenrigsministeriet, er forbi og kom- ret en større - i hvert fald ikke siden enevældens mer aldrig tilbage.« dage - magtkoncentration i nogen regering og i Det er dog et stærkt udsagn fra en mand i den det administrative apparat, end der er under alder i forhold til arbejdsfordelingen i regerin- den nuværende statsminister. gen. Derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Er Der er ikke skygge af tvivl om, at den serie af det statsministerens agt, er det er en del af stats- ydmygelser, som statsministeren indledte over ministerens arbejde at bygge dansk administra- for udenrigsministeren i filmen om facaden bag tion op efter samme model som Tony Blair, pre- statsministeren, ser ud til at fortsætte. Er det en mierministeren i England, har gjort? fejl? Er det, fordi hr. Jens Rohde har fejlfortolket Statsministeren er jo inspireret af Blair på statsministeren og troet, at der nu var fri jagt ef- mange områder, har jeg ladet mig fortælle. Man ter udsendelsen? Er det sådan, at statsministe- kunne jo frygte, at statsministeren også er det på ren nu er nødt til at sige til hr. Jens Rohde, at der det her område, og at han i virkeligheden stiler ikke er så fri jagt alligevel, som hr. Jens Rohde i imod at ændre den danske administration, såle- dag opfattede det i Jyllands-Posten? Er det så- des at alt skal styres fra statsministerens kontor. dan statsministeren skal forstås? Man kunne i hvert fald få den mistanke, også når man ved, at statsministeren har haft så man- Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): ge lange samtaler med mr. Blair. Jeg har overhovedet ikke været involveret i hr. Jens Rohdes udtalelser til Jyllands-Posten. Jeg Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): beskriver bare situationen, som den er, nemlig at Jeg kan ikke på nogen som helst måde bekræfte regeringens udenrigspolitik - i øvrigt såvel som hr. Keld Albrechtsens fremstilling af tingene. regeringens politik på andre områder - føres af Den må stå fuldstændig for hr. Keld Albrecht- regeringen i fællesskab. Men det siger da sig sens egen regning. 8206 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm)
Villy Søvndal (SF): Villy Søvndal (SF): Jeg siger tak for svaret, hvor statsministeren sag- Jeg takker for svaret. Det er jo rart, at man und- de, at udenrigstjenesten får ros i andre lande. går at drage for vidtgående konklusioner på Skal man lægge noget særligt i den formulering, baggrund af løsrevne sætninger. Det skal man jo statsministeren anvendte, nemlig at det er i an- altid være forsigtig med. dre lande, at udenrigstjenesten får ros? Tv-udsendelsen tegnede i øvrigt et billede af, Statsministeren nævnte heller ikke udenrigs- at det reelt var statsministeren, der fik udvidel- ministeren. Skal man lægge noget særligt i det, sen på plads, og at udenrigsministeren spillede eller ville det være at overfortolke statsministe- en meget beskeden birolle, kan man vist godt rens udsagn? Det er det ene, jeg godt vil spørge sige uden at genere nogen. Jeg vil spørge stats- om. ministeren: Er det en rigtig beskrivelse af udvi- Det andet, jeg godt vil spørge om, er, at hr. delsesforhandlingerne, at det var statsministe- Jens Rohde i øvrigt i samme interview fortsæt- ren, der spillede hovedrollen og var den dyna- ter: miske og den, der fik ting til at ske, og at uden- »I virkeligheden er det jo Danmark, der tidli- rigsministeren sådan stod svagt ved siden af? Er gere har haft en særordning med et meget stærkt det en rigtig beskrivelse både af udsendelsen og Udenrigsministerium - bl.a. i kraft af tidligere af virkeligheden? udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.« Kl. 13.20 Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Kan man ud fra hr. Jens Rohdes udsagn tilla- Lad mig først understrege, at den pågældende de sig at slutte modsætningsvis, nemlig at når tv-dokumentarfilm jo ikke er min film, men der i dag ikke er noget særlig magtfuldt Uden- Danmarks Radios film, klippet og redigeret af rigsministerium, har det at gøre med, at hr. Uffe Danmarks Radio på Danmarks Radios ansvar. Ellemann-Jensen ikke længere er udenrigsmini- Den giver ikke et dækkende billede af det ster, og at vi har fået en anden udenrigsminister? samlede arbejde, der er gjort i forbindelse med Det ligger næsten implicit i udtalelsen fra hr. udvidelsen af EU. Det foregiver den heller ikke Jens Rohde, eller vil det være for vidtgående? at gøre. Det, den pågældende medarbejder på Danmarks Radio ønskede, var at følge statsmi- Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): nisteren, følge mig, under det danske formand- Det, hr. Villy Søvndal her siger, er ikke bare en skab, og det betyder derfor, at den pågældende overfortolkning, men en decideret fejltolkning af film sætter fokus på min del af indsatsen. alt, hvad jeg har sagt. Hvis der havde været lavet en film, som hav- Jeg sagde ikke blot, at vi har en dygtig og pro- de sat fokus på udenrigsministerens eller andres fessionel udenrigstjeneste, der er anerkendt og arbejde i forbindelse med udvidelsen, var det respekteret i udlandet. Jeg tilføjede også en ros det, der var blevet beskrevet i dokumentarfil- af det arbejde, som Udenrigsministeriet og men. Sådan må det jo være. Det er Danmarks udenrigsministeren har gjort under det danske Radios valg og ikke mit valg. formandskab og i forberedelsen af det danske formandskab. Derfor må jeg fuldstændig afvise Hermed sluttede spørgsmålet. hr. Villy Søvndals fejltolkninger af, hvad jeg har sagt. Formanden: Jeg har allerede kort tid efter afslutningen af Så er det spørgsmål til justitsministeren, og den det danske formandskab for EU haft lejlighed til første spørger er fru Elisabeth Arnold. direkte over for en meget bred kreds af medar- bejdere i mange forskellige funktioner at sige tak for det meget, meget store og fortjenstfulde ar- Spm. nr. US 113 bejde, som de har gjort før og under det danske formandskab. Elisabeth Arnold (RV): Jeg vil gerne spørge justitsministeren om udvik- Formanden: lingen i den sag, der er opstået omkring Statsad- Hr. Villy Søvndal for et sidste spørgsmål. vokaten for Sjælland, hvor en politikreds, nem- lig Frederikssund Politikreds, viser sig at have haft overtrædelser af retsplejeloven, at have haft en stor ophobning af sager, som ikke er blevet Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8207 opklaret, som oven i købet har betydet, at der er stændig klart, er selvfølgelig, at sagen skal un- personer, som er sluppet for tiltale, fordi deres dersøges. Det betyder selvfølgelig også, at det, sager er blevet forældede. der skal undersøges, er anklagemyndighedens Jeg vil gerne høre, hvad justitsministeren har tilsyn med Politimesteren i Frederikssund, og tænkt sig at gøre i den anledning. det drejer sig naturligvis også om Justitsministe- riets kontakter med ham. Justitsministeren (Lene Espersen): Jeg synes, at fru Elisabeth Arnold forsøgte at Jeg takker fru Elisabeth Arnold for spørgsmålet. give et billede af, at det sådan alene var Frede- Det er jo en sag, som er foregået i slutningen rikssund Politikreds, men det er ingenlunde det, af 1990'erne under den tidligere regering, og jeg der er meningen. Meningen er sådan set at give finder det selvsagt på ingen måde tilfredsstillen- en samlet fremstilling af forløbet. Jeg har tilken- de, at straffesager har kunnet ligge ubehandlet. degivet, at man selvfølgelig vil oversende den så længe, at man alene af den grund har måttet fremstilling til Folketinget, når den foreligger. slutte sagerne. Det er klart krænkende for almin- Det er naturligvis også klart, at jeg deler den delige menneskers retsbevidsthed, at den slags opfattelse, som fru Elisabeth Arnold har, at vi ting har foregået. må have en sikkerhed for, at der så bliver taget Derfor har jeg også taget skridt til, at Justits- hånd om det de steder, hvor Statsadvokaten ministeriet sammen med Rigsadvokaten gen- ikke fører det tilsyn, som man forventer. Derfor nemgår sagen og udarbejder en samlet fremstil- vil vi naturligvis i det videre forløb også gøre os ling af forløbet. Den fremstilling vil naturligvis overvejelser om, hvorvidt man bedre kan kom- blive oversendt til Folketingets Retsudvalg, så munikere ud, hvad retningslinjerne er, for sagen Folketinget også har mulighed for at orientere er jo den, at hvis retningslinjerne var blevet sig om, hvordan tingene kunne gå så galt, som fulgt, var den her sag ikke endt, som den gjorde de gjorde i Frederikssund. i 1990'erne. Kl. 13.25 Elisabeth Arnold (RV): Elisabeth Arnold (RV): Der er altså noget, som er lidt uklart i forbindel- Nu er det jo overhovedet ikke sådan, at jeg anty- se med tidsforløbet, må jeg sige til justitsministe- der, at det er noget, der kun er sket i denne rege- ren. rings tid. Der står udtrykkeligt i det, der foreligger fra Jeg er som alle andre blevet meget forbløffet nyhedsbureauerne, at det seneste eftersyn i Fre- over, at de regler, som vi alle sammen har vedta- derikssund skete i december 2000 - dvs. knap et get, om, at Statsadvokaturen skal holde øje med år, før den nye regering trådte til - så der må politikredsene, ikke er blevet overholdt; og at være konstateret nogle uregelmæssigheder. det simpelt hen ikke er sket i det omfang, som Hvis det her skal have nogen sammenhæng reglerne siger at det skal ske. Det er således iføl- med det, der bliver vist i pressen, må der være ge Statsadvokatens rapport 2 år siden, der har konstateret nogle uregelmæssigheder allerede i været kontrol af Frederikssund Politikreds. Så december 2000, ellers kan alle disse ting, der har det er bare udtryk for en generel interesse for,, ligget siden 1990'erne, jo ikke have kunnet få lov hvordan vores politi virker, at jeg spørger på til at gå upåagtet hen i så lang tid. Det er den ene den måde. ting. Derfor vil jeg også gerne spørge justitsmini- Den anden ting er, at jeg synes, det er meget steren, om hun kan sørge for, at ikke blot Frede- vigtigt, at vi kan få en garanti fra ministeren for, rikssund Politikreds bliver kortlagt, men at vi at vi har et dækkende billede af, hvordan tilstan- også får en klarhed over her i Folketinget, at så- den er i alle landets politikredse, inden vi be- dan noget er enestående, at det ikke sker i nogen gynder forhandlingerne om et nyt politiforlig. som helst andre politikredse. Kan vi være sikre på det? Justitsministeren (Lene Espersen): Til det første, som fru Elisabeth Arnold var inde Justitsministeren (Lene Espersen): på: Min pointe var sådan set også, at det her Det er klart, at der er to aspekter i den ene sag. først og fremmest er ting, der har fået lov at skri- Den sag, som medierne her beskæftiger sig de op igennem 1990'erne. Det er ikke ting af nye- meget med, er en sag, der havde sit forløb i slut- re dato. Tværtimod er det det modsatte, der gør ningen af 1990'erne. Det, der for mig er fuld- sig gældende, men det vil fremstillingen natur- 8208 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) ligvis kunne give et fyldestgørende og dækken- den kan få et overblik over, om der er ting, der de svar på. skal justeres. For så vidt angår det andet spørgsmål, vil jeg Kl. 13.30 meget gerne tage initiativ til, at vi får det over- Men i bund og grund drejer det sig om, at vi i blik, som fru Elisabeth Arnold efterlyser, så vi dag har et system, som, hvis det var velfunge- har en sikkerhed for, at de procedurer og regler, rende, skulle forhindre, at den her slags ting vi har i dag, for, hvorledes tilsyn skal fungere, overhovedet foregår. Derfor tror jeg, at det klo- bliver fulgt, så vi ikke igen kommer i den situati- geste, før man drager forhastede konklusioner on, at der bliver lavet et servicetjek på det forud om, at der skal laves nye regler, nok er at afvente for forhandlinger om politiets fremtidige økono- fremstillingen, men naturligvis også at sikre et mi. overblik over, at tingene generelt fungerer, som de skal i forbindelse med statsadvokaternes til- Formanden: syn. Så det tilsagn vil jeg gerne give fru Elisa- Så er det et sidste spørgsmål til fru Elisabeth Ar- beth Arnold. nold. Hermed sluttede spørgsmålet. Elisabeth Arnold (RV): Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får en slags ajourføring af reglerne og får klarhed over, hvor- Spm. nr. US 114 dan reglerne skal være, men jeg bad nu faktisk om at få at vide, hvilke resultater disse eftersyn Jesper Langballe (DF): har givet rundtomkring i landet. For en måned siden, den 31. marts, stillede jeg Det kan jo ikke nytte noget, at vi laver et nyt justitsministeren et § 20-spørgsmål, et endnu politiforlig, hvor vi dimensionerer politistyr- ubesvaret spørgsmål, der drejede sig om, hvor- ken, giver retningslinjer for, hvordan de skal for- vidt justitsministeren som landets øverste ankla- dele deres patruljeringsaktiviteter, hvis der i vir- gemyndighed vil tage initiativ til at retsforfølge keligheden er andre politikredse i landet, som de herboende mellemøstlige asylanter, som har har lige så mange problemer, som de har i Frede- bragt sig ind under straffelovens forræderibe- rikssund. stemmelse ved at melde sig til krigstjeneste på Vi er jo nødt til at have et retvisende billede Saddam Husseins side mod det land, som giver af, hvordan politikredsene fungerer i forhold til dem asyl, og som selv er krigsførende nation. deres opgaver, inden vi begynder at forhandle Straffelovens § 102 er fuldstændig klar, de om et nyt politiforlig. Kan ministeren garantere, står til op til 16 års fængsel, og det er også fuld- at sådan et billede vil foreligge? stændig klart, at justitsministeren har den mu- lighed at rejse sagen. Justitsministeren (Lene Espersen): Mit tillægsspørgsmål er: Finder justitsmini- Jeg tror sådan set ikke, at der er nogen uenighed steren det rimeligt med et sådant smøleri fra Ju- om substansen. Det, jeg forsøger at sige til fru stitsministeriets side i en sag af dog betydelig Elisabeth Arnold, er jo, at vi ikke har et fuld- principiel rækkevidde? stændig tilsynsløst samfund i dag, hvor politi- kredse kan få lov at ophobe sager i årevis, der så Justitsministeren (Lene Espersen): forældes. Jeg ved ikke, om der er tale om en misforståelse, Der er jo sådan set i dag procedurer, der med- men der er i hvert fald afgivet en besvarelse til fører, at statsadvokaterne har en forpligtelse til hr. Jesper Langballe på et spørgsmål, der drejer at føre tilsyn. Såfremt statsadvokaterne ikke sig præcis om det, som hr. Jesper Langballe her magter den opgave, må de gå til Rigsadvokaten, taler om. der så i sidste ende kan gå til højere instans, så- Jeg vil gerne over for hr. Jesper Langballe me- fremt man finder at ressourcerne ikke er til- get klart understrege, at jeg lægger overordent- strækkelige. lig stor vægt på, at personer, der måtte have be- Jeg har to pointer: For det første skal denne gået forbrydelser mod statens selvstændighed sag undersøges, og der skal komme en klar og sikkerhed efter bestemmelserne i straffelo- fremstilling af, hvorledes det kunne gå så galt. vens kapitel 12, retsforfølges for disse forbrydel- Det andet er naturligvis, at vi i forhold til fremti- ser. (1027) Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8209
Så kommer vi til det mere procesagtige og det For så vidt angår det andet spørgsmål, vil jeg konkrete. I det enkelte tilfælde skal der selvføl- fastholde, at sager af delme karakter naturligvis gelig foretages en vurdering af, om der er vil ende på mit skrivebord i Justitsministeriet. grundlag for retsforfølgning, og det vil bero på Men i første omgang er det politi og anklage- en almindelig strafferetlig vurdering. Den vur- myndighed, der må foretage en konkret vurde- dering foretages i første omgang af politiet og af ring af sagen og vurdere, hvorvidt der gøres et anklagemyndigheden. Men det er selvsagt klart, ansvar gældende i forhold til straffelovgivnin- at når vi har at gøre med sager af den her karak- gen. ter, så er det sager, der på et senere tidspunkt vil Men jeg deler fuldt ud hr. Jesper Langballes ende på mit bord, inden en endelig afgørelse bli- politiske vurdering af denne her sag. Det er en ver truffet. Men i første omgang er det politi og beslutning, der blev truffet af et flertal i Folketin- anklagemyndighed, der skal foretage en konkret get. En beslutning, som jeg personlig var meget, strafferetlig vurdering i de enkelte tilfælde. meget, meget stolt over, at Danmark deltog i, Så jeg vil blot sige til hr. Jesper Langballe, at nemlig at sikre, at Saddam Hussein blev sat fra der er hjemmel i lovgivningen til at gøre det i de sit diktaturregime i Irak. konkrete tilfælde, hvor det er relevant, men der Men jeg vil også fastholde, at de regler, der er må man altså afvente, at politi og anklagemyn- i dag i straffeloven, herunder også om, at det er dighed får forberedt de strafferetlige tiltag, der politi og anklagemyndighed, der i første om- skal foregå. gang foretager den konkrete vurdering, er en rigtig måde at fordele arbejdet på. Jesper Langballe (DF): Jeg glæder mig til at se justitsministerens svar. Jesper Langballe (DF): Hvor det er blevet af, er temmelig mystisk. Lov- Ja, lad os ikke kævles mere om, hvor det for- sekretariatet kender det ikke og siger, at det svundne svar er blevet af. Det vil jo vise sig. åbenbart må være blevet væk, mens Justitsmini- Men til justitsministerens forsikring - med det steriet er blevet ved med at forsikre, at nu ville forbehold, at jeg forstår det bedre, når jeg får jeg snart få svar. Men hvad der er sket, er altså læst svaret - så forstår jeg justitsministeren så- noget mystisk. dan, at det jo lander på justitsministerens bord Jeg vil godt alligevel lige trække mit spørgs- på et tidspunkt; Det gør det vel under alle om- mål op, for sagen er jo, at det her drejer sig om stændigheder, uanset om justitsministeren over- en retlig opfølgning af en beslutning, som stats- hovedet foretager sig noget eller ej. Men jeg må ministeren med stor handlekraft fik et flertal af altså foreløbig tolke justitsministerens svar så- Folketinget til at indgå i, nemlig at melde sig i dan, at justitsministeren overhovedet ikke som solidaritet med USA og Storbritannien. Det må medlem af regeringen og som øverste offentlige så være temmelig indlysende, at man her har et anklager mener at have noget initiativansvar i af de særlige, principielle tilfælde, hvor det ikke denne sag? bare er overladt til politimestrene at rejse tiltale, men hvor justitsministeren som landets øverste Justitsministeren (Lene Espersen): offentlige anklager kan tage initiativet. Det er Jamen jeg henholder mig sådan set til, hvad jeg egentlig det, mit spørgsmål først og fremmest allerede har svaret hr. Jesper Langballe under går på. vores tidligere drøftelser herinde i salen i dag. Jeg mener, at når det drejer sig om, hvorvidt Justitsministeren (Lene Espersen): man i et enkelt tilfælde vurderer, at der er Hvis vi først skal gøre det rent praktiske færdigt grundlag for retsforfølgning, så skal der en al- omkring besvarelsen af spørgsmålet, så er der mindelig strafferetlig vurdering til, og jeg finder afsendt en besvarelse af det spørgsmål, der hed- det altså mest formålstjenligt, at det er politiet der S 2689 og er fra hr. Jesper Langballe, og det og anklagemyndigheden, der foretager den vur- blev afsendt i forbindelse med en stribe andre dering i første omgang. spørgsmål, der havde forbindelse til andre be- svarelser af samme karakter. Jeg skal beklage, Keld Albrechtsen (EL): hvis det er forsvundet et eller andet sted i syste- Jeg tolker ministerens melding sådan, at mini- met, men det blev afsendt den 23. april. steren har den opfattelse, at kriminalsager skal Kl. 13.35 behandles efter bogen, og jeg vil godt spørge, om ikke det vil være dybt betænkeligt, hvis en 8210 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) justitsminister begyndte at tage hensyn til ind- Der har jo været en lang diskussion også her i holdet i forhandlinger med hr. Jesper Langballe, Folketinget og blandt Folketingets partier om før justitsministeren eventuelt besluttede at gå den mulighed, som man har bevaret i vores sy- ind i en kriminalsag? Det ville bestemt ikke være stem i dag, at justitsministeren som øverste an- efter bogen, sådan som jeg kan se det. Det ville klagemyndighed selv kan rejse tiltale i sager. være en dyb sammenblanding af den lovgiven- Min egen opfattelse er altså den, at selv om vi de og den udøvende magt på en helt utilstedelig har at gøre med sager, der drejer sig om straffe- måde, så vidt jeg kan bedømme det. lovens kapitel 12, og som derfor efter omstæn- Men jeg hører også i ministerens svar, at hun dighederne alligevel vil ende på mit bord, så er ikke vil lade sig påvirke af hr. Langballe i forbin- det rigtige og konkrete i den her sag i første om- delse med konkrete beslutninger om, hvem der gang at overlade til politi og anklagemyndighed måtte skulle tiltales, eller hvem dér ikke skal til- at overveje, om der i de enkelte tilfælde er tales. Det er jeg glad for, for jeg synes, det er grundlag for retsforfølgning. ubehageligt og pinligt at se hr. Jesper Langballes optræden i en sådan sag. Hermed sluttede spørgsmålet.
Justitsministeren (Lene Espersen): Jeg ved ikke, om man kan få de stridende parter Spm. nr. US 115 til at mødes et eller andet sted på midten. Men sagen er i dag den, at det er politi og anklage- Formanden: myndighed, der i første omgang foretager en Første hovedspørger er fru Birthe Skaarup. vurdering og i den forbindelse også ser. på, om der er grundlag for en retsforfølgning. Birthe Skaarup (DF): Hr. Jesper Langballe har fuldstændig ret i, at I den senere tid har der været en del debat om når det drejer sig om straffelovens 12. kapitel, så respekt for de fundamentale grundværdier på vil den slags sager ende på mit bord, inden der landets sygehuse. Jeg rejser spørgsmålet, fordi tages endelig stilling. Men jeg mener, at det er jeg vil høre, om ministeren vil kommentere, om den rigtige arbejdsfordeling, at det er politi og det har sin rigtighed, at bl.a. sygehusets perso- anklagemyndighed, der foretager den konkrete nale skal finde sig i nedvurdering af deres arbej- vurdering. de på hospitalerne af etniske grupper. Jeg vil også godt høre, hvordan ministeren Formanden: sikrer sig, at det ikke sker. Hr. Jesper Langballe for et sidste spørgsmål. Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Jesper Langballe (DF): Rasmussen): I anledning af spørgsmålet fra hr. Keld Albrecht- Det kan naturligvis ikke have sin rigtighed, at sen, som tydeligvis ikke har sat sig ind i sagens det dygtige personale på landets sygehuse skal principielle aspekter, men improviserer et eller finde sig i en nedvurdering af deres arbejde, andet, vil jeg gerne spørge justitsministeren: Har uanset om den kommer fra mennesker, der i al rigsadvokat Henning Fode ret, når han siger, at almindelighed er ubehøvlede, eller om den det normalt er politimestrene, der rejser ankla- kommer fra mennesker af en særlig etnisk op- ger og rejser tiltaler, men i særlige, principielle rindelse. Det er jo helt åbenlyst, at der skal stå tilfælde - og han tilføjede oven i købet: som det- respekt om det arbejde, der foregår på landets te - er der en mulighed for, at landets øverste sygehuse. anklagemyndighed, justitsministeren, kan rejse Jeg tror, at det, vi først og fremmest skal gøre i tiltale? Er den udtalelse af rigsadvokat Henning forhold til at sikre den respekt, er - og det giver Fode korrekt eller er den ukorrekt? spørgeren mig jo heldigvis lejlighed til at gøre Kl. 13.40 her i dag - at sende det meget klare signal, at det vil vi ikke finde os i. Det vil være ganske vanske- Justitsministeren (Lene Espersen): ligt at løse de problemer, der relaterer sig til god Jeg har ingen grund til at så tvivl om udtalelser, tone og god opførsel ved at skride til lovgiv- der måtte komme fra Rigsadvokaten, det vil jeg ning. gerne sige. Men jeg deler fuldt ud det synspunkt, fru Bir- the Skaarup har, at hvis man ønsker at lade sig Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8211 behandle i det offentligt finansierede danske sy- Desuden skulle vi meget nødig opnå norske gehusvæsen, må man også møde det personale, tilstande, hvor man på et norsk hospital, har væ- der arbejder på vore sygehuse, uanset deres køn ret nødsaget til at fjerne en tegning af en lille sød og andet, med respekt. gris, fordi det generede nogle muslimske patien- ter. Birthe Skaarup (DF): Kl. 13.45 Nu kom ministeren mig lidt i forkøbet, men jeg vil alligevel spørge, om man fra Folketingets Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke side kan udforme nogle regler til den gældende Rasmussen): sygehuslovgivning på det her område, og om Vi har fri, lige og gratis adgang til det danske ministeren vil gøre det. Jeg synes nemlig, at det sundhedsvæsen. Det er en helt grundlæggende er ganske uacceptabelt, at man fra visse grup- værdi, som både jeg og regeringen ønsker at pers side forlanger særbehandling. værne om, og det betyder, at mennesker, der op- holder sig lovligt i Danmark, og som er ramt af Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke en sygdom, vi behandler for, skal have adgang Rasmussen): til at blive behandlet i vores sundhedsvæsen. Jeg ville jo meget gerne gøre det til en pointe i Det hverken vil eller kan jeg så tvivl om. Der- min første del at svaret, at vi her taler om hold- for vil det være en meget uholdbar tænkning, ninger, som må mødes med stærke holdninger. hvis vi skal ud i lovgivning eller regeldannelse, Jeg tror, det bliver meget vanskeligt lovtek- der betyder, at man, hvis man har en bestemt et- nisk, lovgivningsmæssigt at løse op for de pro- nisk baggrund eller har en bestemt opførsel eller blemer, fordi vi jo også har en lægelov og et læ- har en dårlig hygiejne, der skræmmer folk væk, geløfte. Der vil opstå en række konkrete situatio- eller hvad det nu kan være, ikke kan behandles i ner, hvor en sundhedsperson vil stå i et konkret vores sundhedsvæsen. Det er ikke vejen frem. dilemma med en syg person, der skal i behand- Det, der er vejen frem i respekt for, at der er ling, og som har brug for akut behandling. Hvor grænser for politik, og at der er grænser for, går så grænsen mellem at redde den person eller hvor vi kan regeludstede, er markant holdnings- skride ind over for en - lad os nu sige det lige ud mæssigt at tilkendegive, at vi ønsker respekt for - ubehøvlet bemærkning? Hvor går så grænsen de fundamentale holdninger og værdisæt og for, hvor hensynet til almindelig takt og tone normer, der gælder i det danske samfund, og skal stå over hensynet til at redde en patient? det gælder også, når patienter møder dansk Det bliver et ganske vanskeligt dilemma. sundhedsvæsen. Jeg tror, at det, der er vores opgave som hold- ni.-iigspåvirkere i samfundet, er at give rygdæk- Birthe Skaarup (DF): ning til vores sygehuspersonale og sige herfra så Nu har Dagens Medicin kørt en række temaer klart, at det ikke kan misforstås, at man skal om det her område, og der er kommet mange møde det personale, der arbejder i det danske forskellige eksempler frem. Det er da klart, at offentlige sygehusvæsen, med respekt. Vi vil der er nogle helt konkrete dilemmaer inden for ikke finde os i andet. det her område, og jeg vil godt høre, hvad mini- steren mener om, at en patient vil have sit tør- Formanden: klæde på under en operation. Har vi ikke nogle Så er det fru Louise Frevert som medspørger. hygiejneregler her i Danmark inden for det dan- ske sundhedsvæsen, som vi skal håndhæve? Louise Frevert (DF): Så vil jeg i forlængelse af ministerens svar spør- Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ge ministeren, som jo meget finurligt kom med Rasmussen): nogle hensigtserklæringer, hvad ministeren helt Jeg tror sådan set, at jeg har svaret så klart på konkret har til hensigt at gøre for at dæmme op spørgsmålet her, som jeg magter. Der skal ikke for, at der ikke opstår en form for positiv særbe- være nogen tvivl om, at vi må have en forvent- handling af indvandrere? Kulturerne er jo så for- ning til danske patienter, uanset hvilken dansk skellige fra vores, at det mange gange kan virke patient vi så taler om, om, at de møder vores sy- både anstødende og støjgenerende på medpa- gehuspersonale med respekt, og at de følger de tienter, hvilket vi har set mange forskellige ek- instrukser, som det er nødvendigt at følge af sempler på. sygdomsbehandlingsmæssige årsager. 8212 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm)
Det er den holdning, som er regeringens, og for patientgrupper, der kommer, at her skal der som jeg gerne vil signalere her, og med det vil være respekt for et givent regelsæt. Det kan ske, jeg sådan set også gerne give rygdækning til det så de problemstillinger, som følger i kølvandet personale, som konkret ønsker at sige fra. på alkoholisme eller almindelig dårlig opførsel Jeg tror, at den her debat i høj grad også eller dårlig hygiejne eller tro på en anden religi- handler om en misforstået form for tolerance on, tages i forkøbet. nogle steder, hvor man lidt berøringsangst fin- Kl. 13.50 der sig i ting, man måske almindeligvis ikke vil- Jeg har også så meget tiltro til det sygehus- le finde sig i. Der synes jeg, at det signal, der personale, vi har i Danmark, at det godt kan måtte stå efter spørgsmålet her i dag, er, at vores samle en sådan opfordring op, uden at jeg ved at sundhedspersonale skal værne om respekt for leve op til nogle meget bestemte formkrav hen- almindelig god omgangstone og respekt for det, vender mig til landets sygehuse og beder dem der skal til, for at man professionelt kan behand- om at påtage sig den opgave. le. Det rygstød vil jeg gerne give det danske sy- gehuspersonale. Birthe Skaarup (DF): Nu siger ministeren, at ministeren har respekt Formanden: for personalet i arbejdssituationer, og det skal vi Fru Sophie Hæstorp Andersen som medspørger. naturligvis også have. Men hvordan tror mini- steren, at det personale føler, når det eksempel- Sophie Hæstorp Andersen (S): vis bliver mødt med foragt fra etniske minorite- Det interessante er jo imidlertid, at man allerede ter? på mange sygehuse og på mange afdelinger har Jeg vil godt høre ministeren, om personalet forsøgt sig med at lave regler for, hvordan man i kan bortvise en patient på baggrund af ekstreme de konkrete situationer skal opføre sig eller gø- forhold som ikke at overholde hygiejneregler el- re; hvad man vil finde sig i, når en situation op- ler ikke at have fornøden respekt for det perso- står, hvor etniske mennesker eller bare en gan- nale, der eventuelt skal operere eller pleje en pa- ske almindelig dansker opfører sig ganske util- tient. giveligt over for sundhedspersonalet. Det, der måske kan virke uforståeligt på både Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke spørgeren og også på mig som medspørger, er, Rasmussen): at man ikke kan udsende en generel opfordring Jeg er enig med spørgeren i, at det er et problem, til alle sygehuse, til hele sundhedsvæsenet, om hvis ikke man udviser respekt for hinanden. Det at lave regler, så man i hvert fald ikke har perso- er selvfølgelig utilgiveligt, hvis personalet på nale, der står i en situation uden at have ryg- danske sygehuse i konkrete situationer skal føle, dækning; står i en situation, hvor man ikke ved, at de ikke bliver mødt med respekt. hvad det er, man skal forholde sig til. Ligesom det er et problem, hvad der jo også Så kunne ministeren ikke give svar på, om er konkrete eksempler på, nemlig at folk, der ar- det er noget man vil overveje at gøre fra ministe- bejder i vores sundhedsvæsen, og som er af an- riets side; om ministeren vil være med til at op- den etnisk oprindelse, bliver mødt af despekt fra fordre til, at der kommer nogle generelle regler danske sygehuspatienter, som ikke vil lade sig på området. behandle af en læge, fordi lægen f.eks. bærer tørklæde. Det er et problem. Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Det er et problem, som vi generelt skal skride Rasmussen): ind over for, uanset om det vender den ene eller Jeg har det synspunkt, at man skal møde sine den anden vej. Det handler sådan set om hold- medborgere med forventninger, og det gælder ningspåvirkning, for vi slås altså her med et om- også, hvis man arbejder i sygehusvæsenet. råde, hvor det er svært at skride ind med sankti- Derfor forekommer det mig at være meget oner, fordi sanktionerne kan være ganske alvor- naturligt, som fru Sophie Hæstorp Andersen her lige. siger, at man lokalt på de enkelte sygehuse og de Det er nok en for voldsom sanktion, at en pa- enkelte afdelinger, hvor man står med de kon- tient i princippet skal risikere livet, medmindre krete problemstillinger, bruger lidt tid og lidt den patient bøjer af i forhold til de standarder, vi energi på at diskutere, hvordan man forholder sætter. Derfor er den løsning, der står tilbage, sig til det, og hvordan man vil manifestere over den, jeg nu har gentaget en række omgange: en Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) 8213 opfordring til dansk sygehuspersonale om at hjertestop, blodprop og vejrtrækningsproble- sige til og fra. Og der kan de regne med rygdæk- mer. Derfor kunne ministeren måske løfte sløret ning fra mig. for, hvordan vi får løst dét problem. Det er også det, som jeg ser den konservative Hermed sluttede spørgsmålet. partileder melder ud omkring: Hvordan får man løst det problem, at der bliver flere ældre, flere kroniske patienter, flere behandlinger og dyrere Spm. nr. US 116 medicin, hvis de 200 mio. kr. i hvert fald ikke i første omgang, som jeg hører det, er øremærket Sophie Hæstorp Andersen (S): det? Den konservative partileder, økonomi- og er- Kl. 13.55 hvervsministeren, har her i weekenden spillet ud med, at han ønsker, at der skal tilføres endnu Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke flere milliarder af kroner til sundhedsvæsenet i Rasmussen): takt med, at der bliver flere ældre og flere be- Må jeg ikke først sige, at når fru Sophie Hæstorp handlinger og dyrere medicin. Andersen bruger formuleringen »problem med Samtidig har ministeren jo meldt ud, at der de flere ældre«, så må jeg sige, at det er en for- nu tilføres 200 mio. kr. ekstra til sundhedsvæse- mulering, som jeg ikke vil nikke til. Hverken jeg net. Er det midler, som skal finansiere det, som eller regeringen iagttager det som et problem, at den konservative partileder har spillet ud med? der kommer flere ældre. Vi oplever ikke alder- dom som en sygdom, men som et privilegium, Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke man opnår, hvis man lever længe nok. Jo flere Rasmussen): der får det privilegium, desto bedre. Men det er Nu er jeg jo ikke den store matematiker, men det klart, at det udfordrer. forekommer mig, at der er en betydelig forskel Det er også i det lys, man skal se de 200 mio. på 200 mio. kr. og så et antal milliarder. Men det kr., for det er jo ikke rigtigt, at regeringens ind- forekommer mig også, at der er en stor forskel sats på sundhedsområdet alene er målrettet det på det tidsmæssige perspektiv, som ligger bag planlagte elektive område. Sandheden er jo, at regeringens beslutning om yderligere at tilføre med den model, der er skabt på de 1,5 mia. kr., 200 mio. kr. i indeværende år, og økonomi- og og den model, der nu videreføres i år, hvor der erhvervsministerens udmelding, som er et for- foreløbig er 700 mio. kr. til rådighed, er det i søg på at tegne et perspektiv for det danske princippet enhver form for meraktivitet på de sundhedsvæsen. danske sygehuse, der honoreres. Det er lige præ- Jeg må sige, at jeg langt hen ad vejen deler det cis denne kombination af flere ressourcer og en perspektiv, som økonomi- og erhvervsministe- meget stram model, der sikrer, at de kun kom- ren ruller ud, nemlig at der er en udfordring mer til udbetaling, hvis der præsteres noget for også på den lange bane i den danske sundheds- pengene. Dette har gjort, at regeringen sagt i al sektor, som er uafviselig. Men jo også, hvad jeg ubeskedenhed har kunnet opvise ganske impo- selv har hæftet mig ved, da jeg læste Jyllands- nerende resultater på sundhedsområdet. Posten i weekenden, altså perspektivet om, at vi må arbejde med en slags mangfoldighedsmodel, Lone Møller (S): hvor vi får flere aktører på banen i den danske Nu behøver ministeren sådan, set ikke at være sundhedssektor, sådan at det ikke kun bliver en matematiker for at svare på mit spørgsmål, men diskussion om at bruge stadig flere ressourcer, jeg har på sidelinjen i løbet af weekenden fulgt men i høj grad også meget praktisk bliver et for- mediernes debat. Jeg må tilstå, at det er meget søg på at bruge de ressourcer, der er i spil, bedst svært at finde ud af: Hvad er det for en politik, muligt. vi kan forvente på sundhedsområdet i den kom- mende tid af den siddende regering? Sophie Hæstorp Andersen (S): Venstre har i hvert fald i medierne ved en Det er jo selvfølgelig glædeligt, at ventelisterne ordfører givet udtryk for, at man ikke ønsker fle- er på vej ned, men presset på de akutte medicin- re penge. Økonomiministeren har sagt, at der ske afdelinger kan jo ikke gøres op i ventelister. skal milliarder til. Det kan godt være, at ministe- Her er det faktisk typisk de ældre, der kommer ren måske er lidt bange for det der alderdoms- med pludseligt og akut opståede diagnoser som begreb og siger, at det ikke er et problem, men 8214 Tirsdag den 29. april 2003 (Spm) kan ministeren så ikke konstatere her, at hoved- grad kunne regne med, at der er nogle penge, parten af patienterne, der er i vores sygehussen- som de kan disponere lidt mere langsigtet over, ge, er borgere over 65 år? Det er ikke et problem således at man ikke først skal til at foretage ge- at blive ældre, det er jeg da enig i, men det er vel valdige nedskæringer og så måske og måske en konstatering, at det er de ældre, der belaster ikke efterfølgende får nogle af pengene allige- vores sundhedsvæsen mest? Kan ministeren vel. Det er altså ikke ret god planlægning. Jeg vil ikke bekræfte det og så løfte fligen for, hvad re- høre ministeren, om ikke det giver stof til efter- geringen ønsker på sundhedsområdet? tanke. Kl. 14.00 Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Når fru Lone Møller spørger, hvilken politik re- Rasmussen): geringen vil føre i forhold til det danske sund- Den strategi, hr. Keld Albrechtsen her beskriver, hedsvæsen, så kunne jeg jo være fristet til at si- er jo den strategi, som den tidligere regering ge, at vi vil føre den politik, der virker. Det er fulgte slavisk år efter år med de nedslående re- det, vi har gjort til dato, nemlig en kombination sultater, man kunne opvise efter 9 års socialde- af at prioritere sundhedsområdet ressourcemæs- mokratisk ledelse. sigt med ret pæne vækstprocenter, flere penge, Det er jo sådan set baggrunden for, at den nye flere hårde kontanter, med et sæt spilleregler, regering har ønsket at tilføre sundhedsvæsenet der sikrer, at vi ikke bare har fokus på at bruge det dynamiske element, der består i, at man ude flere penge sådan passivt hen ad vejen, men at på den enkelte afdeling, der, hvor man gør en pengene bruges på en sådan måde, at det påvir- forskel - i virkeligheden hele forskellen - kan se ker arbejdsplanlægningen og kreativiteten. Det en sammenhæng mellem de ressourcer, man har understøtter en strukturdebat på sundhedsom- til rådighed, og den aktivitet, man præsterer. rådet, som også er en del af svaret på den udfor- Det er sådan set det, vi er i gang med: at ven- dring, der her ridses op. de kursen. Det skal så selvfølgelig ske i kombi- Det er den politik, regeringen har forfulgt til nation med, at man skal kunne have tillid til, dato. Det betyder, at ventetiden ikke længere, hvad det er for en økonomiramme, man har på hvis vi kan holde den kadence, vi har nu, er no- den lange bane. Derfor har vi også anmeldt over get tungt problem, når man ser det i kombinati- for Amtsrådsforeningen, at et af de hovedtema- on med, at patienterne også har en mulighed for er, vi skal diskutere i de forestående økonomi- at søge ud privat efter 2 måneder. Det er den lin- forhandlinger, netop er, hvordan vi tilfører je, regeringen fortsat vil forfølge. dansk sundhedsvæsen den form for takststy- ring, der sikrer dynamikken, i kombination med Keld Albrechtsen (EL): at vi også har en rammeøkonomi, der sikrer hen- Når man nu ser på forløbet inden for det sidste synet til den langsigtede planlægning. halvandet års tid, så kommer ministeren med Det er sådan set den balance, vi skal finde, og nogle penge. De bliver fordelt efter en bestemt som vi har søgt at introducere, og som vi forelø- nøgle hen over det sidste år ude i amterne, og big har haft ganske gode resultater med også i langt hen på året ved man ikke, hvilke penge Århus Amt. man har, og man ved ikke, hvad man kan dispo- nere efter. Så sker der en ny fordeling af pengene Sophie Hæstorp Andersen (S): med det resultat, at man f.eks. i Århus Amt i be- Det er selvfølgelig glædeligt, at man nu går over gyndelsen af år 2003 har været nødt til at foreta- til at prøve at lave en mere langsigtet planlæg- ge dramatiske nedskæringer, og ministeren må ning på området frem for at hoppe fra tue til tue, så til sidst indse, at han er nødt til at frigive frem for at hoppe fra den ene million til den næ- yderligere 200 mio. kr. ste million. Jeg synes ikke, at det virker som god planlæg- Det korte af det lange er vel egentlig, at Løk- ning. Det er sådan en stressfaktor, ministeren keposen lige nu vel er oppe på omkring 650 mio. indbygger i systemet, hvor man i amterne aldrig kr. for indeværende år, mens den sidste år var på ved, om man har nogle penge, eller man ikke 1,5 mia. kr. Herudover skal man lægge mærke har nogen penge. til, at den tidligere regering bevilgede 2,1 mia. Derfor ville jeg godt spørge ministeren, om kr., men at denne regering kun har fundet 1,5 ikke man kunne forestille sig, at amterne i højere mia. kr. til i år. På den baggrund er det svært at Tirsdag den 29. april 2003 (Orlov) 8215
se, at den udvikling, som ministeren taler så Den næste sag på dagsordenen var: stolt om, skal kunne fortsætte. 2) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og Jeg vil derfor afslutningsvis også spørge, om indkaldelse af stedfortrædere for folketings- ikke det trods alt er rigtigt opfattet, at de 200 medlemmerne mio. kr., som nu er blevet tilført ekstra, kun er Troels Lund Poulsen (V) og Søren Søndergaard øremærket til nedbringning af ventelister, og at (EL): der ingen penge er til dialysepatienter, diabeti- kere med hjerteproblemer, den blodpropramte Formanden: og alle de andre akutte patienter? Hr. Troels Lund Poulsen har søgt om orlov fra den 29. april 2003 at regne, og hr. Søren Sønder- Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke gaard har søgt om orlov fra den 5. maj 2003 at Rasmllssen): regne på grund af midlertidig udsendelse i of- Nej, det er bestemt ikke rigtigt opfattet. Det er fentligt hverv. sådan, at jeg i efteråret aftalte en model med am- Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det terne, som videreføres i år, og som betyder, at al som vedtaget, at der meddeles de pågældende meraktivitet, der ligger ud over det niveau, man orlov som ansøgt, og at stedfortræderne indkal- måtte forvente, at amterne kunne præstere med des som midlertidige medlemmer. (Ophold). Det den økonomi, der som udgangspunkt er til rå- er vedtaget. dighed, i princippet honoreres, uanset om det er Kl. 14.05 aktivitet på det ene eller det andet område. Derfor er det også helt forkert kun at fæstne sit blik på de 700 mio. kr., der er til rådighed i denne særlige pulje, for de 700 mio. kr. skal jo betragtes som toppen af et isbjerg. Under vand- overfladen er der i forvejen et betydeligt tocifret Den næste sag på dagsordenen var: milliardbeløb, et milliardbeløb, som i den øko- 3) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. nomiaftale vi indgik sidste år, blev udvidet med 850 mio. kr. som almindeligt bloktilskud. Formanden: I øvrigt ønsker jeg ikke at deltage i en stor Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget diskussion om tal. Jeg vil hellere have fokus på indstilling om, at 1. stedfortræder for Venstre i patienterne, og det, patienterne kan iagttage, er Vejle Amtskreds, direktør Jørgen Bastholm, god- et sygehusvæsen, hvor aktivitetsniveauet er kendes som midlertidigt medlem af Folketinget stærkt stigende, hvor ventetiderne falder dra- fra og med den 29. april 2003 i anledning af matisk, og hvor den enkelte patient nu har en Troels Lund Poulsens orlov, og at 1. stedfortræ- mulighed for at søge ud og lade sig behandle i der for Enhedslisten i Københavns Amtskreds, den private sektor, hvis man skal tåle at vente socialrådgiver Pernille Falcon, godkendes som mere end 2 måneder på behandling. midlertidigt medlem af. Folketinget fra og med den 5. maj 2003 i anledning af Søren Sønder- Hermed sluttede spørgsmålet. gaards orlov.
Formanden: Indstillingen sattes til forhandling. Vi bliver af tidsmæssige årsager nødt til at sprin- ge over spørgsmål til socialministeren, så her- Ingen bad om ordet. med er spørgetimen sluttet.
Afstemning
Udvalgets ovennævnte indstilling vedtoges en- stemmigt med 109 stemmer. 8216 Tirsdag den 29. april 2003 (L 160)
Den næste sag på dagsordenen var: Formanden: 4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 160: Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- Forslag til lov om ændring af skattestyrelseslo- ren. ven. (Bindende ligningssvar fra kommunerne). Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand). (Fremsat 19/2 2003. Første behandling 27/2 2003. Betænkning 9/4 2003. Anden behandling 22/4 2003. Tillægsbetænkning 23/4 2003). Den næste sag på dagsordenen var: Der var ikke stillet ændringsforslag. 6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 134: Forslag til lov om ændring af lov om social ser- Lovforslaget sattes til forhandling. vice. (Frit valg af dagtilbud til børn over kom- munegrænser m.v.). Ingen bad om ordet. Af socialministeren (Henriette Kjær). (Fremsat 29/12003. Første behandling 6/2 2003. Betænkning 10/4 2003. Anden behandling 22/4 Afstemning 2003).
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 109 Der var ikke stillet ændringsforslag. stemmer. Lovforslaget sattes til forhandling. Formanden: Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- Ingen bad om ordet. ren. Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 105 stemmer (V, S, DF, KF, SF og KRF) mod 7 (RV og EL). Den næste sag på dagsordenen var: 5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 161: Formanden: Forslag til lov om ændring af lov om Statens Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- Kunstfond. (Ophør af igangsætningsstipendi- ren. er). Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 19/2 2003. Første behandling 12/3 2003. Betænkning 2/4 2003. Anden behandling 24/4 2003). Den næste sag på dagsordenen var: Der var ikke stillet ændringsforslag. 7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 136: Forslag til lov om ændring af lov om social ser- Lovforslaget sattes til forhandling. vice. (Magtanvendelse og andre indgreb i selv- bestemmelsesretten - særlige døråbnere, fast- Ingen bad om ordet. holdelse og flytning). Af socialministeren (Henriette Kjær). (Fremsat 29/12003. Første behandling 6/2 2003. Afstemning Betænkning 10/4 2003. Anden behandling 22/4 2003). Lovforslaget vedtoges med 64 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 46 (S, SF, RV og EL). Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.