Udskriftsdato: 26. september 2021

2011/1 BSF 10 (Gældende) Forslag til folketingsbeslutning om »Sund Vækst«

Ministerium: Folketinget Fremsat den 8. november 2011 af (V), (V), Tina Nedergaard (V), (KF) og (KF)

Forslag til folketingsbeslutning om »Sund Vækst«

Folketinget pålægger regeringen at videreudvikle oplægget »Sund Vækst« om offentlig-privat samarbejde til styrkelse af innovations- og udviklingsvilkårene for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder i en tæt dialog med hospitaler, universiteter og professionshøjskoler.

2011/1 BSF 10 1 Bemærkninger til forslaget

»Grøn vækst«-strategien er udviklet på et område med danske styrkepositioner og stærkt voksende mar- keder og »Sund Vækst«-strategien udspringer på samme måde af det forhold, at den danske lægemiddel- og medicoindustri er helt fremme i frontlinjen internationalt, samtidig med at der kan forventes stærkt voksende afsætningsmuligheder i store dele af verden. På store nye markeder, bl.a. i BRIK-landene, oplever befolkningerne en markant velfærdsfremgang, som skaber velbegrundede forventninger om et længere og bedre liv, også blandt de voksende middel- klasser. Længere liv betyder flere borgere med kroniske sygdomme som diabetes, gigt, hjertesygdomme osv., som borgerne forventer at kunne leve med. Det giver uanede eksportmuligheder for medicin, velfærdsteknologi og alle andre tænkelige sundhedsprodukter, hvor Danmark i forvejen står meget stærkt. Derfor er sundhedsområdet herhjemme ikke blot udgifter, men også indtægter. Lægemiddeleksporten er vokset så kraftigt, at den nu er et af Danmarks allervigtigste eksportområder. Forslagsstillerne vil gerne sikre, at forårets intensive dialog mellem ministerier, industri, forskere og hospitaler fortsættes og intensiveres, ligesom »Sund Vækst« bør udvides til også at dække professionshøj- skolerne. Det handler ikke om at give industrien økonomisk støtte, men om at åbne døre og udnytte oplagte muligheder for et offentlig-privat samarbejde om forskning, udvikling og afsætning – bl.a. i forbindelse med forestående gigantiske hospitalsinvesteringer og udstrakte brug af telemedicin. Forslagsstillerne opfordrer også regeringen til at benytte det danske EU-formandskab til at fremme »Sund Vækst«, da det er en fælleseuropæisk interesse, at den kliniske forskning ikke forsvinder til asiatiske og oversøiske markeder. Forslaget er ikke udgiftskrævende.

Indsatsområder og initiativer i »Sund Vækst« 1. Styrkelse af rammerne for den kliniske forskning. – Revideret lov for de videnskabsetiske komiteer. – Én elektronisk indberetning til lægemiddelforsøg. – Onestop-shops for forskerstøtte. – Bedre anvendelse af offentlige sundhedsdata til forskning. 2. Udnyttelse af erhvervspotentialet i de kommende sygehusinvesteringer og professionshøjskoler. – Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation. – Bedre videndeling og erfaringsopsamling. – Bedre mulighed for sundhedsinnovation i fremtidens sygehusvæsen. – Handlingsplan for telemedicin. 3. Øget anvendelse og ibrugtagning af innovative velfærdsløsninger. – Styrket indsats for standardisering på sundheds- og velfærdsområdet. – Øget offentligt indkøb af prækommercielle løsninger. – Skattekreditter til forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. VK-regeringens udspil »Holdbar vækst«. – Smidigere udbudsregler og forenkling af EU-udbudsdirektiverne. – Ny Fond for Velfærdsteknologi gennem omprioritering af ABT-fonden. – Værktøjskasse til velfærdsinnovation. 4. Øget eksport af sundheds- og velfærdsløsninger. – Bekæmpelse af tekniske handelshindringer og styrket vejledning om EU-regler. – Fokus på sund vækst under EU-formandsskabet. – »Building China Health« – virksomhedsnetværk om Kinas sundheds- og velfærdsprojekter.

2011/1 BSF 10 2 – Born Global-konference i 2011 om sundheds- og velfærdsløsninger. 5. Styrket markedsføring og tiltrækning af udenlandske investeringer på sundheds- og velfærdsområdet. – Etablering af offentlig-privat konsortium om markedsføring af danske velfærdsløsninger. – Udarbejdelse af en fælles informationsmateriale om Danmark som sund vækst-laboratorium. – Styrket indsats for tiltrækning, fastholdelse og integration af udenlandsk, højtuddannet arbejdskraft og internationale studerende. – Markedsføring- og investeringsaktiviteter i forbindelse med e-health week 2012 og afholdelse af World of Health IT-konference i København.

2011/1 BSF 10 3 Skriftlig fremsættelse

Bertel Haarder (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om »Sund Vækst«. (Beslutningsforslag nr. B 10)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

2011/1 BSF 10 4