Farumsagens Opkomst Bind 2 · Farumsagens Opkomst

FARUM-KOMMISSIONEN · Bind 2

Farumsagens opkomst Bind 2 · Farumsagens opkomst

Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 [email protected]

ISBN: 978-87-92904-00-3 ISBN: 978-87-92904-01-0 (e-udgave) Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

BIND 2

Kapitel 3 Farum-sagens opkomst

Indholdsfortegnelse

3. Farum-sagens opkomst 3

3.1. Generelt om Farum Kommune 3

3.2. Medieomtale 4 3.2.1. Landsdækkende medier 8 3.2.1.1. 1990 8 3.2.1.2. 1991 11 3.2.1.3. 1992 14 3.2.1.4. 1993 18 3.2.1.5. 1994 26 3.2.1.6. 1995 35 3.2.1.7. 1996 38 3.2.1.8. 1997 46 3.2.1.9. 1998 51 3.2.1.10. 1999 83 3.2.1.11. 2000 104 3.2.1.12. 2001 137 3.2.1.13. 2002 190 3.2.2. Lokale medier og kritikere 196 3.2.2.1. Farum Avis og Frederiksborg Amts Avis 196 3.2.2.2. Læserbreve mv. 199 3.2.2.3. Forklaringer 206

3.3. Sammenfatning og vurdering 212

- 1 -

3.3.1. Mediernes rolle 212 3.3.2. Lokale kritikere 213

- 2 -

Kapitel 3

3. Farum-sagens opkomst

3.1. Generelt om Farum Kommune Farum Kommune opstod efter kommunalreformen i 1970 ved samling af nogle mindre land- kommuner. Ved kommunalreformen i 2007 blev kommunen sammenlagt med Værløse Kommune til den nye Furesø Kommune.

Farum Kommune var omkranset af Stenløse Kommune mod vest, Allerød Kommune mod nord, Birkerød Kommune mod øst og Værløse Kommune mod syd.

Kommunen havde oprindelig en kraftig befolkningstilvækst hjulpet frem af navnlig bedre transportmuligheder for pendlere og en generel økonomisk udvikling, som tillod flere at flytte i bedre boliger beliggende i landlige, naturskønne omgivelser. Farum Kommune hørte til de steder i Nordsjælland, hvor også andre end højtlønnede kunne finde en bolig, ligesom kommunen var kendt for gode kommunale servicetilbud. Der var en forholdsvis høj befolknings- andel af henholdsvis personer med videregående uddannelse og med udlændingebaggrund.1

Farum Kommune havde i 2002 et indbyggertal på 18.8542. Med et areal på 22,69 km2 gav det en høj befolkningstæthed på 831 indbyggere pr. km2. Heraf boede 96 % i bymæssig bebyggelse, nemlig Farum by, Stavnsholt mod øst og Bregnerød mod nord.

En mere subjektiv beskrivelse af Farum Kommune kunne tage sit udgangspunkt i det indtryk kommissionen fik ved i 2003 at gå rundt i kommunen og drage umiddelbare indtryk - et råd-

1 En meget betydelig del af arbejdsstyrken pendlede ud og ind, henholdsvis 70,6 % og 65,9 %. Efter ejerforhold boede 48,6 % i ejerbolig og 33,4 % i almennyttige boliger. Andelen af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse var på 18,8 %, mens 34,6 % havde en videregående uddannelse. Der var pr. 10.000 indbyggere 234 udlændinge fra vestlige lande og 597 fra ikke vestlige lande. Beskatningsgrundlaget var pr. indbygger 159.555 kr. og efter udlig- ning 139.131 kr. (Efter indenrigsministeriets nøgletal for 2002). 2 Mod 17.313 i 1993 og 18.737 i 2006 før sammenlægningen med Værløse Kommune pr. 1. januar 2007. Den ny Furesø Kommune havde efter sammenlægningen 37.624 indbyggere. - 3 -

hus og institutioner, der virkede pæne og velholdte, men ikke prangende, en flot skulpturpark, meget flotte sportsfaciliteter, et stationstorv, en stor karakteristisk bebyggelse i dansk arkitek- tur, men også med sociale problemer (Farum Midtpunkt) og pæne villakvarterer nær sø og skov. En generel beskrivelse af Farum Kommune kunne også tage udgangspunkt i f.eks. vide- oer og andet informationsmateriale udarbejdet af Farum Kommune i 2001, som klart signale- rer stolthed over kommunens resultater, herunder i sammenligning med andre kommuner lokalt og på landsbasis - en mønsterkommune. Nogle vil hellere se på økonomien - nøgletal og regnskabstal - drift og balance, herunder med bl.a. en ikke helt let afvejning af aktivernes direkte og afledede værdi i forhold til gældsbyrden.

Generelt vedrører kommissionens undersøgelse legaliteten af kommunens virke inden for de frihedsgrader, det kommunale selvstyre giver - ikke de trufne politiske valg.

3.2. Medieomtale Efter kommissoriet skal kommissionen ”undersøge og redegøre for det samlede begivenheds- forløb, som knytter sig til de beskrivelser og påstande, der er fremkommet i medierne og den offentlige debat, om en lang række kritisable forhold vedrørende Farum Kommune. Kommis- sionen kan også medtage ”andre forhold, som er af sådan karakter, at de må anses for at høre med i en redegørelse om forholdene vedrørende Farum Kommune”.

I dette afsnit beskrives medieomtalen i perioden fra 1990 til februar 2002 med udgangspunkt i de landsdækkende medier. I afsnit 3.3. omtales borgerhenvendelser til myndighederne. De samme borgere har typisk været aktive deltagere i den offentlige debat.

Medieomtale og borgerhenvendelser til myndighederne vil i øvrigt blive inddraget i beretningens emneopdelte kapitler.

Forud for Peter Brixtoftes afgang som borgmester og byrådsmedlem i Farum Kommune den 13. maj 2002 havde der siden den 6. februar 2002 været en intensiv medieomtale ført an af B.T.-journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen. B.T. bragte således den 6. februar 2002 på forsiden sammen med billede af Peter Brixtofte følgende udsagn: ”Drak for 150.000

- 4 -

kr. på et døgn”, ”Købte vin til 8.750 kr. pr. flaske” og med flere siders omtale inde i avisen. Artiklerne blev i den følgende tid fulgt op af B.T. og de øvrige landsdækkende medier.

Det på mange måder centrale forløb fra 6. februar 2002 og frem vedrørende Peter Brixtoftes sygemelding, indledning af en politimæssig undersøgelse og indenrigsministerens indgriben, hvorefter kommunen fra 19. februar 2002 blev ”sat under administration”, er i almindelighed betegnet som tidspunktet for Farum-sagens start eller opkomst.

Det var imidlertid langt fra den første kritiske medieomtale, men nok den første som alle kunne have en mening om. Skønt rejser og repræsentation er en af de mindre budget- og regn- skabsposter kan disse udgifter for en politiker være meget følsomme, da de umiddelbart er lette at forholde sig til og let kan skade politikerens almindelige troværdighed. Udgifter til rejser og repræsentation kan et langt stykke forsvares som lovligt afholdt til et kommunalt formål og med betydelig frihed til at vælge niveauet i den enkelte kommune, men efter det fremlagte bilagsmateriale lød det for de fleste som noget, der ikke kunne forsvares, hvortil kom ”andre sager” omtalt i senere artikler. Ingen kunne dengang med sikkerhed vide, om beskyldningerne ville holde efter prøvelse hos tilsynsmyndighederne og domstolene. Først mere end syv år efter satte Østre Landsret ved dom af 6. oktober 2009 endeligt punktum i straffesagen mod den tidligere borgmester og ordførende direktør, men stormen var rejst og myndig- hedernes reaktion afventedes.

Størstedelen af medieomtalen i undersøgelsesperioden var - ikke overraskende - i lokalpressen: Farum Avis og Frederiksborg Amts Avis. Nogle emner fandt vej til de landsdækkende medier. Det gjaldt både positiv og negativ omtale vedrørende den førte politik i kommunen, hvor man på mange områder søgte at gøre tingene anderledes end set hidtil eller var blandt de første til at gøre tingene anderledes. Megen presseomtale tog udgangspunkt i de informationer, kommunen selv formidlede, f.eks. i pressemeddelelser fulgt op af interviews. Det har utvivlsomt for denne medieomtale af forhold i Farum Kommune også haft betydning, at borgmester Peter Brixtofte i hele undersøgelsesperioden var en i offentligheden kendt person, både som borgmester i Farum, medlem af Folketinget og som debattør i medierne og med flere bogudgivelser.

- 5 -

Kommissionen har ikke foretaget nogen statistisk opgørelse, men efter gennemgang af navnlig Infomedias artikler og de to lokalavisers artikler i undersøgelsesperioden er der rimeligt grundlag for at betegne omtalen i medierne for overvejende positiv frem til 1998/1999, hvorefter kritikken bliver mere omfattende. Skønnet kompliceres af, at de landsdækkende medier i meget vidt omfang blot gentager de samme historier. Ikke mindst de kritiske historier med omtale af tilsynsmyndighedernes indgriben fik omtale. Emner som aktivering og pensionistrejser fik megen både positiv og kritisk omtale.

Ofte har flere end de citerede aviser skrevet om de enkelte emner. Nogle aviser har dog været toneangivende for enkelte emner.

Ekstra Bladet skrev således i februar 1990 om kommunens repræsentationsudgifter og i den forbindelse om byrådsmedlemmers og pressens adgang til at se bilag.

I begyndelsen af 1990’erne omtalte navnlig Det Fri Aktuelt SiD’s kritik af kommunens akti- veringsindsats og udlicitering af driftsafdelingen. Der var herudover en del omtale af arbejds- forholdene i kommunen efter personalereduktioner. Medier i almindelighed omtalte bortvis- ningen af en psykolog efter en kritisk tale ved en kommunaldirektørs afskedsreception.

Fra 1998-1999 skrev sportsjournalister på Ekstra Bladet om idrætssatsningen og stadionbyggeriet i Farum og omtalte herunder Peter Brixtoftes mulige habilitetsproblemer som både borgmester og formand for boldklubben under overskrifter som ”Kasketkarl”, mens er- hvervsjournalister på Berlingske Tidendes Erhvervssektion beskæftigede sig med økonomien vedrørende stadionbyggeriet samt spørgsmål om deponering ved salg af rensningsanlægget og andre emner vedrørende Farum-modellen.

I mediebilledet havde det formentlig betydning, at Jyllands-Posten med en ny Københavns- sektion opdyrkede lokalstof i konkurrence med ikke mindst Berlingske Tidende, der indtil da nok var den landsdækkende avis, der havde mest omtale af forhold i Nordsjælland, herunder Farum. Både Ekstra Bladet og B.T. dækkede sporten udførligt. Begge blade, men navnlig B.T., indtog i slutningen af undersøgelsesperioden en meget aktiv rolle også på andre områder end sport. Information gik meget ind på emner vedrørende aktivering og beslutningsprocesser i kommunalbestyrelsen. Det Fri Aktuelt dækkede også disse emner samt kritik vedrørende

- 6 -

udlicitering og Farum-modellen. Politiken bragte navnlig i slutningen af forløbet mange artikler.

Det bemærkes i øvrigt, at journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen sammen skrev bogen ”Brixtofte - Historien om en afsløring” (2002). Senere overtog Morten Pihl dækningen af Farum-sagen som journalist på Jyllands-Posten, ligesom han udgav bogen ”Højt at flyve - Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange” (dec. 2009).1 Peter Brixtofte udgav selv bogen ”Med hjertet” (jan. 2003), der fremtræder både som en biografi og en imø- degåelse af ikke mindst kritikken i B.T. og med kritik af andre aktører. Også andre udgav bø- ger om emnet.2

Kommissionen har læst de udgivne bøger, der må anses for en del af medieomtalen nævnt i kommissoriet.

Kommissionen finder, at det har væsentlig betydning for eftertidens bedømmelse af forløbet, at mediebilledet frem til februar 2002 gentegnes med opregning af både positive og negative momenter. Det var det virkelighedsbillede borgere, politikere og myndigheder stod med. I dette forløb var Peter Brixtofte en meget aktiv med- og modspiller. Derfor er der medtaget mange citater og debatindlæg fra bl.a. Peter Brixtofte. Det er udsagn fremsat i samtidig med begivenhederne. De er ikke afgivet under vidneansvar, men det citerede synes i almindelighed korrekt gengivet set i sammenhæng med de synspunkter, Peter Brixtofte i øvrigt har givet udtryk for, bl.a. under kommissionens afhøringer. Tidligere indenrigsminister Thorkild Si- monsen (S) har under sin forklaring for kommissionen - uopfordret - forklaret således om samtidens bedømmelse af Peter Brixtofte:3

”Vidnet ønskede at komme med nogle indledende bemærkninger om hvordan Peter Brixtofte blev opfattet i samtiden og forklarede i den forbindelse, at da vidnet blev indenrigsminister, blev Peter Brixtofte betragtet som en af de mest populære borgmestre i Europa. Peter Brixtofte fik opkaldt en gade efter sig i Tyrkiet. Peter Brixtofte gjorde en stor indsats på flygtningeområdet, og han var en stor mand i dansk politik. Havde det ikke været for to færinger, kunne han let have endt med at sidde i vidnets stol som indenrigsminister. Peter Brixtofte var

1 Jakob Priess-Sørensen havde som sportsjournalist før artiklerne i februar 2002 skrevet i B.T. om kommunens idrætssatsning. Morten Pihl, der blev ansat på B.T. i juni 2001, havde ligeledes - til dels sammen med andre - skrevet flere artikler om de politiske/økonomiske forhold i Farum Kommune. 2 Jf. litteraturoversigten i kapitel 1.5. 3 316-189,b2 - 7 -

derfor bestemt ikke en, man som indenrigsminister satte sig op imod. Han blev slet ikke betragtet som den person, som i dag sidder i fængsel.”

3.2.1. Landsdækkende medier

3.2.1.1. 1990 Udgifter til repræsentation og i den forbindelse byrådsmedlemmers og pressens adgang til at se bilag spillede allerede ved undersøgelsesperiodens start en rolle i medieomtalen. Forløbet er navnlig omtalt som sagen om ”de mærkede breve” og ”bilagsfesten”. Det var i februar 1990 Ekstra Bladet, der i første omgang skrev kritisk herom,1 i februar 2002 var det B.T.2

Politiken skrev den 22. februar 1990 under overskriften ”Venstreløve vakler” med underrubrik ”Politiken bringer et portræt af den 40-årige venstre borgmester fra Farum Peter Brixtofte - Peter Brixtofte, Farums økonomiske mirakelmand, er i modvind”.3

Berlingske Tidende skrev den 25. februar 1990 under overskriften ”Fejden i Farum” med underrubrikken ”De politiske bølger går atter højt i Farum. Beskyldninger både mod og fra Ven- stres succes-borgmester, Peter Brixtofte. Sagen drejer sig om »mærkede breve« og om be- holdningen i kommunens kasse.”4 Avisen fulgte emnet op den 27. februar 1991 under overskriften ”Peter Brixtofte slår hårdt ned på »politiske insidere«” med underrubrikken ”På et gruppemøde i aftes krævede Venstres byrådsgruppe deres egen partifælle, Lisbet Jacobsen, ekskluderet af partiet. Samtidig afbrød man samarbejdet med de konservative.”5 Den 28. februar 1990 skrev Berlingske Tidende under overskriften ”Færre i byråd efter kritik af pengeforbrug” med underrubrik ”Venstre i Farum vil reducere antallet af byrådsmedlemmer, efter at kommunen er blevet kritiseret for at bruge for mange penge på repræsentation. Partiet bebu- der samtidig yderligere skattelettelser.”6

1 Tórun Ellingsgaard og Jaku-Lina Elbøl Nielsen, ”Brixtofte, Spillet om magten” (2002), side 76-84 beskriver forløbet. Ekstra Bladet bragte således den 14. februar 1990 en artikel af Christian Harbou, ”Brixtofte smider om sig med dyre fester” med omtale af kommunens repræsentationsudgifter. Et brev af 15. februar 1990 fra borgmesteren om aflysning af en planlagt færgetur til Oslo for byrådsmedlemmer m.fl. blev i hvert fald til nogle by- rådsmedlemmer individuelt mærkede med henblik på at finde kilden. Ekstra Bladet skrev om sagen dagen efter i artikel ”Farum aflyser frådsetur” og den 19. februar 1990 ”Brixtofte grebet i spionage”. 2 Se afsnit 3.2.1.13. 3 257-1,b9. Af Niels Nørgaard. 4 257-1,b11. Af Flemming Steen Pedersen. 5 257-1,b12. Af Flemming Steen Pedersen. 6 257-1,b13. Af Flemming Steen Pedersen. - 8 -

Berlingske Tidende skrev den 13. marts 1990 under overskriften ”Brixtofte inviterer til bilagsfest” med underrubrik ”Farums borgmester inviterer hele byrådet på bilagsgennemgang og middag på kommunens regning. Oppositionen beskylder ham for at trække bilagssagen i langdrag.” Artiklen blev fulgt op den 14. marts 1990: ”Oppositionen i Farum: bilag skal på bordet”, 15. marts 1990: ”V i Farum: forlig med S ophævet” og den 11. maj 1990: ”Peter Brixtofte lukker bilagsstriden” med underrubrikken ”Venstres byrådsgruppe i Farum gennem- trumfede på et lukket byrådsmøde en flertalsbeslutning om, at bilagsstriden, der har kostet skatteyderne 78.000 kr., er afsluttet. »Det finder vi os ikke i,« siger oppositionen.”1

Ekstra Bladet skrev 14. marts 1990 under overskriften ”Bilags-fest a la Brix” om borgmesterens tilbud om gennemgang af repræsentationsbilag i tilknytning til et byrådsmøde, den så- kaldte bilagsfest.2 Emnet blev fulgt op den 12. maj 1990 ”Skjulte vinkøb til 42.000" med underrubrik ”Brixtofte gør nu oppositionen til syndebuk i Farum-skandalen”.3 Bladet skrev den 29. maj 1990 ”Der er van Gogh i hønsehuset” med underrubrik ”Peter Brixtofte godkender denne velhavervilla som ”hønsehus” for nær ven” i en sag vedrørende borgmesterens ind- grebsret i forhold til udvalgsarbejde.4

Politiken skrev den 20. marts 1990 under overskriften ”Farum vil af med gælden” bl.a.:5

”Farum vil helt af med den gæld på godt 113 millioner kroner, som kommunen slæber rundt på i dag. Inden år 2000 skal gælden være betalt, fremgår det af en stor plan for de næste ti år, som borgmester Peter Brixtofte (V) offentliggjorde den 19. marts 1990. Planen, 'Farum mod år 2000', afslører også, at skatteprocenten de næste ti år skal falde med mindst 0,2 procentpoint om året. Det vil, hvis den flot opsatte plan holder, giver en skatteprocent på 16,5 i år 2000. Peter Brixtofte vil have borgerne til at betale for flere af de ydelser, der i dag er gratis. Som eksempel nævner borgmesteren, at aftenskolehold fremover skal betale for de kommunale lokaler, de låner. Men der skal også skæres kraftigt ned på antallet af ansatte i kommunens administration. For et par år siden var der 210 ansatte, det tal vil Peter Brixtofte have ned på 140. Oppositionen er i øvrigt utilfreds med, at den store rapport først kom dem i hænde på samme dag, som pressen og offentlig- hedden fik den at se. Kommunisten Bent Jensen er ked af, at et så stort værk, der er lavet af kommunens administration, ikke er sendt til politikerne i bedre tid, så også oppositionen kunne stille begavede spørgsmål til rapporten.”

1 257-1,b20-21 og 29. Af Kaj Skaaning. 2 853-4,b87. Af Christian Harbou. 3 853-4,b91. Af Christian Harbou. 4 853-4,b93. Af Christian Harbou 5 257-1,b25 - 9 -

Berlingske Tidende skrev den 30. juni 1990 ”Farum sætter skatten ned igen næste år” med underrubrikken ”Det borgerlige flertal i Farum kommune enedes i går om at nedsætte kommuneskatten i 1991 med 0,7 procent. Skattelettelsen finansieres gennem mandskabsreduktio- ner, skolenedlæggelse og strammere vilkår for kontanthjælp. I fremtiden skal indvandrere kunne tale dansk for at få udbetalt hjælpen.”1

Avisen skrev videre den 4. august 1990 ”Farum skærer ned på ansatte” med underrubrikken ”Farums politikere vil foreslå deres ældre ansatte i administrationen en fratrædelsesordning samtidig med, at 43 medarbejdere har fået deres stillingsbetegnelse ændret til »afviklingsstil- ling«. Ingen medarbejdere bliver afskediget.”2

Endelig skrev avisen den 28. august 1990 under overskriften ”Privatiser spildevand” bl.a.:3

”Som den anden kommune i landet overdrager Farum Kommune ved nytår driften af sit renseanlæg i Stavnsholt til private firmaer. Ingeniørfirmaet I. Krüger skal fremover i samarbejde med entreprenørfirmaet H. Hoffmann & Sønner drive anlægget …”.

Ekstra Bladet skrev den 14. september 1990 under overskriften ”Brixtofte på spanden” bl.a.:4

”Økonomien i det nordsjællandske skatte-paradis, Farum, er på det nærmeste kaotisk. Farum-administrationen, med jordskredsborgmester Peter Brixtofte (V) i spidsen, har i 1989 brændt alt for mange penge af. Udgifterne til administration har været større end indtægterne, eksempelvis i form af skatter. Af regnskabet for 1989, som netop er kommet, fremgår, at kommunen umiddelbart har manglet 22,5 mill. kroner for at få tingene til at løbe rundt. Allerede på side tre i regnskabet kan man læse, at kommunen har haft et 'forbrug af likvide aktiver' på helt nøjagtig 22,563 mill. kroner. Det betyder, at kommunen har måttet tære på sin formue. Den skattelettelse, som Brixtofte forærede kommunens borgere samme år, har altså ikke været modsvaret i besparelser. Snarere tværtimod. Hvis Brixtofte skulle have balance i regnskabet i 1989, skulle kommuneskatten have ligget over det niveau, han overtog med borgmesterstolen i 1986. SÅDAN LIGGER LANDET. Regnskabet ser således ud: År for år sætter Brixtofte skatten ned i Farum. Fra 20,5 procent i 1986 til 19,0 procent i 1989. Samme år, 1989, er kommunen nødt til at gribe i kassen og hente 22,5 mill. kroner - ellers balancerer regnskabet ikke. I Farum svarer 22,5 mill. kroner til 1,4 skatteprocent. Hvis kommunen i stedet for at slide på sin formue havde valgt at opkræve tilstrækkeligt meget i skat, så skulle skatteprocenten op fra 19,0 til 20,4 procent. Brixtoftes skattelettelse til borgerne i

1 257-1,b39. Af Lars Emtekær. 2 257-1,b44. Af Kaj Skaaning. 3 257-1,b47. Af Kaj Skaaning. 4 257-1 - 10 -

valgåret 1989 blev altså finansieret fuldstændig ved at bruge af kommunens formue. Og mere til. Går man længere ind i regnskabet, kan man se, at Brixtofte også solgte jord for omkring 15 mill. kroner i 1989. Det var en kærkommen saltvandsindsprøjtning til den slunkne kommunekasse. Allerede tidligere på året påviste Ekstra Bladet at saldoen i kommunekassen var negativ. Man kan kun gætte på, hvad Farum-borgerne skulle betale i skat, hvis ikke Brixtofte havde haft mulighed for at sælge ud. Skatten var i hvert fald kommet til at ligge et godt stykke over de 20,5 procent. …”

Berlingske tidende skrev den 8. september 1990 under overskriften ”Smidighed i Farum”:1

”Farum kommune går langt i bestræbelserne på afbureaukratisering og smidiggø- relse af administrationen. Det seneste tiltag, rådhusreform 2, rummer en udvidelse af rådhusbutikken, der skal færdigbehandle 75 procent af alle kommunale henvendelser. »Hver borger får sin kommunale rådgiver i butikken,« siger borgmester Peter Brixtofte (V). »Borgerne kan nøjes med een afregning med kommunen. Det er dobbeltadministration, når folk skal styrte rundt på forskellige kontorer og betale skat et sted, hæve boligsikring et andet og søge børnetilskud et tredje.« Den forenklede administration betyder, at rådhusets medarbejderstab i 1992 kan reduceres med 24 til 134. »Der bliver tale om naturlig afgang, og vi styrker samtidig bemandingen af rådhusbutikken. Reformen kræver efteruddannelse af de ansatte, der skal håndtere lovgivning og edb på flere områder, når forvaltningerne centrali- seres,« siger Per Christensen, chef for edb-området.« ”

B.T. skrev den 14. december 1990 ”Brixtofte: Jeg kan godt klare to jobs” om dobbelthvervet som borgmester og det netop opnåede valg til Folketinget.2

3.2.1.2. 1991 Politiken skrev den 4. marts 1991 under overskriften ”Stop for lån af kloakpenge” bl.a.:3

”Kommunernes trafik med at låne af borgernes indbetalte kloakpenge til andre aktiviteter huer ikke indenrigsminister Thor Pedersen (V). Han overvejer at lægge bom mellem de kommunale kassebeholdninger og kloakfonde. Det fremgår af et svar fra Thor Pedersen til Folketingets kommunaludvalg. Det er almindelig kommunal praksis at sætte fondspengene i cirkulation - akkurat som Farum Kommune har gjort det. Men det har givet problemer i nogle kommuner, hvor pludselig både kloakfond og kasse var tomme…”

1 257-1,b59. Af ”hil” 2 257-1,b66. Af Erling Andersen 3 257-2,b1 - 11 -

Ekstra Bladet skrev den 9. juni 1991 ”Peter-panik holder udsalg”.1

Berlingske Tidende skrev den 9. juni 1991 ”Kommunalt ansatte må løbe stærkt” med underrubrikken ”Sagsbehandlingen i Farum kommune er lagt om - men det er ikke ubetinget en succes. Upersonlig behandling og lettere at snyde i skat - det er hvad borgerne nu oplever. Omstilling i det offentlige.”2

Politiken skrev den 24. juni 2001 under overskriften ”Billigst at ansætte de ledige” om kommunens beskæftigelsesindsats.3

Avisen skrev samme dag under overskriften ”Borgere siger nej til stor-byggeri” om indsigelser vedrørende udvikling af stationsområdet.4 Ekstra Bladet skrev om samme emne under overskriften ”Farums tante Møge kæmper mod øjebæ” bl.a.:5

”Salget af grundene ved stationen, som er de sidste ledige i centrum, vil efter Ekstra Bladets oplysninger indbringe Farums slunkne kommunekasse omkring 10 millioner kr. Til gengæld skal bygherren, PenSam, så have lov til at bygge i vejret.”

B.T. skrev den 30. juni 1990 under overskriften ”Uden dansk nul bistand” om kommunens beskæftigelsesindsats.6 Mange medier tog emnet op, eksempelvis Weekendavisen den 12. juli 1991 under overskriften ”Jobjægere” med underrubrikken ”Gesjæft. Den kommunale jobjæ- ger er en gevinst for de lokale skatteborgere og for de unge ledige - og han sparer samtidig staten for et millionbeløb.”7 Berlingske Tidende skrev den 20. august 1991 under overskriften ”SiD sender elever til Brixtoftes indvandrer-skole” bl.a.:8

”Jan Rinder, formand for SiDs Birkerød-Farumafdeling: »Uddannelse og undervisning er nødvendig for alle ledige. Derfor er vi også enig med Peter Brixtofte i, at ledige indvandrere, som ikke taler dansk, skal have undervisning. Vi siger uden betænkeligheder til dem: Skal I have dagpenge, skal I også gå til dansk«.”

1 257-2,b13. 2 257-2 b14. Af Birthe Lauritsen. 3 257-2,b17. 4 257-2,b17 5 257-2,b19 6 257-2,b20 7 257-2,b26. Af Ulrik Høy. 8 257-2,b34. Af Sej Clausen. - 12 -

Berlingske Tidende skrev den 12. juli 1991 under overskriften ”Oprør mod Brixtofte” med underrubrikken ”Der var ikke stole nok, da Farum-borgere i aftes stiftede et ”demokratisk vagtværn” mod borgmester Peter Brixtofte (V)” om oprettelse af Farum Borgerforening. I artiklen hed det bl.a.: 1

”… især et omstridt stationsbyggeri og planer om at nedlægge det kommunale brandvæsen, der har fået folkene bag det »demokratiske vagtværn« til at råbe vagt i gevær. »Lokalpolitik er stendød i Farum. Vi lider under et parti regime (Venstre, red.), som træffer de fleste beslutninger hen over hovedet på folk. Et regime, som Brixtofte kører enevældigt ved hjælp af sine håndsoprækkere i byrådet,« siger Morten Sandfeld. Han tilføjer: »Peter Brixtofte er med al sin privatisering reelt i gang med at sælge Farum Kommune, så der er penge i kassen, inden han forsvinder fra borgmesterposten. Kommunekassen er jo simpelthen drænet for penge efter de urealistiske skattelettelser, som han vandt valget på.« Peter Brixtofte siger, at han tager dannelsen af den ny forening helt afslappet. »Jeg tror faktisk slet ikke, der er folkelig baggrund for den. Den vil dø ud. Og så er det i øvrigt noget sludder, at kommunekassen er drænet. Der er 50 mill. kr. i kassen. Initiativtagerne ved simpelthen ikke, hvad de snakker om. Siden jeg blev borgmester i 1985 er hver familie gennemsnitligt gået 10.000 kr. ned i skat. Og beslutningerne i Farum kan ikke være mere demokratiske, end de er.«

Avisen bragte en artikel om samme emne den 13. juli 1991: ”Brixtofte: Venstrefløj manipulerer i Farum” med underrubrikken ”»Den lokale venstrefløj manipulerer med Farums borgere,« siger borgmester Peter Brixtofte om nystiftet borgerforening. »Partifarven er ligegyldig; bare de kæmper for sagen,« siger en af foreningens støtter”.2

Jyllands-Posten skrev den 12. juli 1991 under overskriften ”Kommuner sorterer tilflyttere efter løn” bl.a.:3

”… Farum, Herlev og Ishøj kommuner kræver, at tilflytteres indtægt skal være 3,3 gange større end huslejen. På denne konto afviser Farum Kommune hver tiende ansøger til en almennyttig bolig. Ifølge de københavnske forstadskommuner er det nødvendigt at bruge kravene for at sikre, at tilflytterne har råd til boligerne. Kontorchef Birthe Lehmann, Boligministeriet, siger, at kommunerne overtræder loven, som ganske vist åbner mulighed for at kommunerne kan afvise tilflyttere på grund af ringe økonomi. Men tal på 3 til 3,3 gange huslejen er ikke tilladt. Kommunerne skal i stedet foretage en konkret vurdering af den enkeltes økonomi, siger kontorchef Birthe Lehmann. Indenrigsministeriet, der er opmærksom på problemet, har skrevet til Farum Kommune for at få den til at stoppe den ulovlige gangemetode.”

1 257-2,b26. Af Erik Bjørn Møller. 2 257-2,b29. Af Kaj Skaaning. 3 257-2,b29 - 13 -

Politiken skrev den 2. september 1991 under overskriften ”Låne-eventyr er slut” bl.a.:1

”12 millioner kroner har Farum Kommune stille og roligt krattet ind til kommunekassen uden anden indsats end at flytte kommunens lån fra danske kroner til D-mark. …

- Hvis vi får gevinst, er der ingen, som takker os. Taber vi, bliver vi hængt ud, siger Peter Brixtofte, som derfor er til sinds at følge en meget forsigtig lånepolitik. De 12 tjente millioner og en lang række besparelser er i øvrigt grunden til, at Farum på tirsdag offentliggør budgettet for 1992 med en skattesænkning for ottende år i træk. Skatten sættes ifølge forslaget ned med 0,1 procent til 17,8. Pengene er hentet ved en skolenedlæggelse, et stort fald i anbringelser af børn uden for hjemmet, færre mennesker på bistandshjælp og en administrationsreform på rådhuset, som betyder færre ansatte.”

Berlingske Tidende skrev den 23. oktober 1991 ”Socialformand i Farum væltes” og Politiken samme dato ”Person-strid i byråd” om byrådsmedlem Poul E. Gustafssons (K) fratræden som formand for socialudvalget.2

Berlingske Tidende skrev den 19. december 1991 ”Farum: Private skal gøre rent” med underrubrikken ”Privatisering For første gang i Danmark overtager et privat selskab vedligeholdelsen af en hel by. Farum kommune sparer 40 procent af udgifterne til veje og gartneropgaver ved at privatisere vedligeholdelse af veje, parker, sportsanlæg o. lign.”3

3.2.1.3. 1992 Berlingske Tidende skrev den 18. januar 1992 ”SiD og Farum i livtag om vejfolk” med underrubrikken ”Farums kommunes privatisering af vejafdelingen i aftale med Jydsk Rengøring A/S er en virksomhedsoverdragelse, mener SiD, og så forsvinder kommunens fordele”.4 Poli- tiken skrev om samme emne den 2. februar 1991: ”Fagforening vil hive kommune i retten”.5 Der fulgte en del medieomtale, herunder artikel i Berlingske Tidende den 28. marts 1992 ”Tilsynsråd ser på privatiseringssag” med underrubrikken ”Rengøring Tilsynsrådet i Frede- riksborg Amt skal vurdere, om Farum Byråd har handlet korrekt i forbindelse med privatiseringen af kommunens driftsafdeling.”6

1 257-2,b36 2 257-2,b42f 3 257-2,b56. Af Bodil Jessen. 4 257-3,b2. Af Sejr Clausen. 5 257-3,b4 6 257-3,b13. Af Marchen Jersild. - 14 -

Politiken bragte den 26. februar en artikel ”Farum tjente fedt på unge arbejdsløse”.1 Berling- ske Tidende skrev den 27. februar 1991 om samme emne under overskriften ” Farum-ordning aldrig godkendt” med underrubrikken ”Overenskomst Farum Kommune og SiD er røget ind i en ny strid - denne gang om udlejning af ledige bistandsklienter til private virksomheder. Det viser sig, at kommunens praksis ikke er godkendt af Arbejdsmarkedsnævnet.”2 B.T. skrev om samme emne den 11. marts 1992 ”Brixtofte beskyldes for lovbrud” om kritik fremsat af Lilli Gyldenkilde (F).3

Berlingske Tidende skrev den 23. maj 1992 ”Politikere vil af med tilsynsråd” med underrubrikken ”Misbrug - Tilsynsrådene misbruges hyppigt af politiske mindretal i rent kommunal- politiske stridigheder og bør nedlægges, mener medlem af Tilsynsrådet i Københavns Amt. Peter Brixtofte (V) er enig.” bl.a.:4

”… Peter Valenius (S), der er en af de fire folkevalgte fra Københavns Amtsråd i Tilsynsrådet i Københavns Statsamt, foreslår lige ud, at tilsynsrådene nedlægges. …

Han bakkes 100 pct. op af Venstres politiske ordfører, Peter Brixtofte, der som borgmester i Farum har måttet stå model til et hav af klager fra politiske modstandere. Men kun i ét ud af 26 tilfælde har Tilsynsrådet kunnet give klageren ret. Det var da Brixtofte flyttede et byrådsmøde uden først formelt at aflyse det oprindelige møde og dernæst indkalde ekstraordinært til det næste. »Lad os for Guds skyld få tilsynsrådene nedlagt. De hører jo enevældens tid til, og samtidig bliver de misbrugt som et led i den politiske kamp. Det er rent pjat,« siger Peter Brixtofte.

Klager for domstolene Brixtofte mener ligeledes, at klager fremover bør henvises direkte til domstolene. Også Skævinges borgmester, Finn Hansen (kons.), der er medlem af Tilsynsrådet i Frederiksborg Statsamt, mener, at tilsynsrådene misbruges. »Over halvdelen af sagerne hører slet ikke hjemme hos os, og kun i 1-2 pct. af sagerne får klagerne ret. Men rådene bør af hensyn til demokratiet ikke nedlægges,« siger Finn Hansen. Han foreslår i stedet, at tilsynsrådene opkræver betaling for klager. Hvis klagerne får medhold, skal de have pengene tilbage, mener han.”

1 257-3,b10 2 257-3,b11. Af Erik Bjørn Møller. 3 257-3,b12 4 257-3,b16. Af Erik Bjørn Møller. - 15 -

Berlingske Tidende skrev den 30. maj 1992 ”Farum-borgmester truer SiD med injuriesag” med underrubrikken ”Beskæftigelse Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), truer SiD med injuriesag i forbindelse med kritik fra fagforeningen af Farums beskæftigelsespolitik.”1

Berlingske Tidende skrev den 27. august 1992 under overskriften ”Tilsynsråd skal se på an- sættelse” om beskæftigelseskonsulent Lars Bjerregaard Jensens deltagelse i socialudvalgsmø- der mv.2 Politiken skrev den 30. august 1992 ”Kommunes brug af privat firma en kostbar sag” med underrubrikken ”Tidligere ansat startede sin egen konsulentvirksomhed”.3

I et indlæg i Politiken den 30. august 1992 under overskriften ”Ingen sag fra Brixtofte” gik forbundsformand i SiD Hardy Hansen ind i kritikken af kommunens beskæftigelsesindsats.4

Samme avis skrev den 14. september 1992 under overskriften ”Ok til grundsalg” at tilsynsrå- det havde fastslået, at kommunen ikke handlede ”ulovligt, da den solgte Stationspladsen midt i byen til Pen-Sam. Også selv om grunden ikke var udbudt i offentligt licitation.”5

Berlingske Tidende skrev den 1. oktober 1992 under overskriften ”Farum og Gladsaxe sætter skatten ned” bl.a.:6

”… I Farum reduceres skatten fra 17,8 til 17,7 pct., mens grundskylden sættes ned fra 7,7 til 6,9 promille. Samtidig stiger prisen for vuggestue og dagpleje, mens børnehaver og fritidshjem bliver billigere. S, V og Kons. står bag budgetforliget i Farum.”

Berlingske Tidende skrev den 1. oktober 1992 under overskriften ”Arbejdstilbud gav faste job og flere penge til Farum” med underrubrikken ”Beskæftigelse Farum kommunes beskæftigel- sespolitik trækker de ledige væk fra offentlig støtte og giver økonomisk overskud i kommunen.” om resultaterne af Kommunernes Revisionsafdelings undersøgelse.7 Avisen skrev videre den 12. november 1992 ”Ingen næse til Farum” om tilsynsrådets udtalelse vedrørende Lilli Gyldenkilde (F)s kritik.8

1 257-3,b16. Af Marchen Jersild. 2 257-3,b23 3 257-3,b23 4 257-3,b24 5 257-3,b27 6 257-3,b28 7 257-3,b29. Af Keld Nissen. 8 257-3,b30 - 16 -

Den 19. november 1992 omtalte medierne, at Peter Brixtofte skulle være skatteminister. I et portræt i Politiken den 20. november 1992 med overskriften ”Mr. Magt” hed det bl.a.:1

”Modstanderne hjemme i Farum stepper rundt hinsides injurielovgivningen, når de skal beskrive den allestedsnærværende Brixtofte. Tilhængerne - og den flok har han møjsommeligt og arbejdsomt øget i sine syv borgmesterår - er i næsegrus og uselvisk beundring.

Faktisk falder fokus hurtigt på følelser i stedet for fakta, for hverken venner eller fjender kan føre det endegyldige sandhedsbevis for, at Farum Kommunes service og økonomi er bygget op på lånte penge og smarte finesser eller omvendt: at Brixtofte er kommet gående over vandet og har realiseret det sande effektivi- seringseventyr. …

Brixtofte elsker at se sig selv som selve personificeringen af, at en kommune kan drives effektivt og rationelt, uden at det skader den udadvendte service. Farum har på en lang række områder fornuftig service til tiden og til en menneskelig pris. Ingen ventelister til daginstitutioner, antallet af børn anbragt uden for hjemmet er bragt gevaldigt ned, de ledige kommer i arbejde hver og en. Metoderne kan diskuteres. …”

Berlingske Tidende skrev den 23. november 1992 under overskriften ”Skiftedag på Farum rådhus” med underrubrikken ”Politik. 36-årig viceborgmester skal overtage borgmesterposten efter Peter Brixtofte og sætte nye ideer i søen” om Flemming Oppfeldts overtagelse af borgmesterposten.2

Berlingske Tidende skrev den 11. december 1992 under overskriften ”SiD angriber Farum for privatisering”3 og Politiken den 12. december 1992 ”SiD-trussel om krig mod privatisering” om kommunens udlicitering af den sidste del af kommunens driftsafdeling.4 Berlingske Ti- dende skrev en leder den 15. december 1992 ”Bedst og billigst” som udløste et indlæg den 17. december 1992 fra byrådsmedlem Lars Carpens (V): ”Bedst og billigst i Farum Kommune”. Steen Johansson, SiD svarede igen den 22. december 1992: ”Misforstået privatisering”.5 Avi- sen omtalte herefter den 29. december 1992 under overskriften ”Licitation undersøges” SiD's henvendelse til Konkurrencerådet.6

1 257-3,b36 2 257-3,b38. Af Sejr Clausen. 3 257-3,b40. Af Marchen Jersild. 4 257-3,b40 5 257-3,b42,44 og 45. 6 257-3,b45 - 17 -

Berlingske Tidende skrev den 13. december 1992 under overskriften ”Taberne skal reddes”:1

”Farum vil nu som en af de første kommuner i landet lave aktivitetskontrakter med kontanthjælpsmodtagere, der ikke mere er til rådighed for arbejdsmarkedet. Holder de ikke aftalen, kan de miste kontanthjælpen. »Det er et forsøg på at hjælpe folk ud af en håbløs situation, inden førtidspension er den sidste udvej,« siger borgmester Flemming Oppfeldt (V). Kontanthjælpsmodtagerne skal forpligte sig til f.eks. at lære dansk, hvis der er tale om en person, der ikke kan sproget, eller til at lade sig behandle mod spiritusmisbrug, hvis det er problemet.

Den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere tæller i Farum ca. 100. Bistands- loven giver kommunerne ret til at tage kontanthjælpen fra en person, der ikke følger sin læges eller sin kommunes krav.

»Meningen er ikke, at hammeren skal falde hårdt og hurtigt, men at folk, der i dag helt er overladt til passivitet, selv skal begynde at tage ansvar for deres tilværelse, og dermed forsørge sig selv ved almindeligt arbejde«, siger Flemming Oppfeldt.

Der er bred politisk tilslutning til projektet. Kontanthjælpsmodtagere, får allerede nu anvist et job eller en uddannelsesplads. Dermed har Farum Kommune i år undgået en udgift til kontanthjælp på otte mill. kr.”

Politiken skrev den 21. december 1992 under overskriften ”Borgmester truer politiker med politi” om byrådsmedlem Poul E. Gustafsson (K)’s udvandring fra socialudvalgsmøder, hvori beskæftigelseskonsulenten deltog.2

3.2.1.4. 1993 Debatten om kommunens udlicitering af den sidste del af kommunens driftsafdeling fortsatte i Berlingske Tidende med indlæg den 1. januar 1993 skrevet af byrådsmedlem Lisbeth Jacob- sen (UP): ”Farum ramt af privatiseringsdille”, samme dato af byrådsmedlem Lars Carpens (V): ”Farum valgte den billigste løsning” og den 11. januar 1993 af samme: ”Brandslukning”, 14. januar 1993 af Charlotte Prip (SiD): ”Når politikere privatiserer for enhver pris”, 25. januar 1993 af byrådsmedlem Lisbeth Jacobsen (UP) ”Brandslukning og troværdighed” og 9. februar 1993 af byrådsmedlem Lars Carpens (V): ”Ulogisk påstand om Farum-budget”.3

Berlingske Tidende bragte den 21. januar 1993 et indlæg skrevet af Jørgen B. Schmidt, Soci- aludvalgsformand i Lyngby-Taarbæk kommune: ”Peter Brixtofte god til at markedsføre sig

1 257-3,b41. Af ”Sej”. 2 257-3,b43 3 257-4,b1-4, 7 og 9 - 18 -

selv”. Borgmester Flemming Oppfeldt (V) svarede herpå den 31. januar 1993: ”Farum Kom- mune bør komme i Guinness Rekordbog” med underrubrikken ”Hvis Farum byråd til september vedtager endnu en skattelettelse for 1994, så er det tiende år i træk, at skatten sættes ned.” Byrådsmedlem Poul. E. Gustafsson skrev også et indlæg den 10. februar 1993: ”Farum kommune slår rekord i opfindsom bogføring” med underrubrikken ”Vi har betalt mill. i moraren- ter, fordi der ikke var penge til at betale regningerne. Samtidig viste prognosen, at vi i 1992 ville have en kassebeholdning på 106 mill. Den blev 16,5 mill.”1

Berlingske Tidende skrev den 21. januar 1993 ”Brixtofte bliver borgmester igen”2

Avisen skrev den 12. februar 1993 ”Tilsynsråd skal se på Farum-sag igen” med underrubrikken ”Kontanthjælp. Arbejdsminister Jytte Andersen har bedt Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om at genoptage en sag fra Farum. Kommunen er beskyldt for at leje bistandsklienter ud.” vedrørende kritik rejst af rejst af Lilli Gyldenkilde (F).3

Politiken skrev den 1. januar 1993 under overskriften ”Farum dropper job-krav” bl.a.:4

”… Socialudvalget i Farum Kommune har i et svarbrev til Tilsynsrådet erkendt, at bistandsloven ikke giver lov til, at kommunen kun betaler kontanthjælp til ledige, der underskriver en såkaldt aktivitetsaftale, skriver Frederiksborg Amts Avis. Kommunens såkaldte arbejdskontrakter betyder for eksempel, at nogle ledige skulle lade sig behandle mod alkohol- eller stofmisbrug, hvis de ville have penge. Ved at indrømme at kommunen ikke kan tvinge ledige til at skrive under på arbejdskontrakterne, undgår Farum en næse fra Tilsynsrådet.”

Berlingske Tidende bragte den 7. marts 1993 et indlæg skrevet af byrådsmedlem Poul E. Gustafsson (K): ”Den kommunale revision slap”.5 Politiken skrev den 20. marts 1993 ”Brixtofte sætter sig igen på tronen” om Peter Brixtoftes tilbagevenden som borgmester og Hüseyin Tas som ny viceborgmester.6 I den følgende tid havde Ekstra Bladet flere artikler om sidstnævnte, herunder den 18. marts 1993: ”Brixtofte raser: indvandrer-hetz” og 23. marts 1993: ”Skattesag mod viceborgmester”.7

1 257-4,b5, 8 og 10. 2 257-4,b7 3 257-4,b7. Af Marchen Jersild. 4 257-4,b13 5 257-4,b15-17. 6 257-4,b21. Af Hanne Fall Nielsen. 7 257-4,b26 og 32. Af Jens Røgind. - 19 -

Politiken skrev den 20. marts 1993 ”Kommuner må ikke byde ved licitationer” bl.a.:1

”… På baggrund af en konkret sag fra Farum Kommune, hvor 11 ansatte i kommunens driftsafdeling har budt på et udliciteret arbejde, konstaterer Konkurrencerådet, at et sådant tilbud 'må anses for en fiktion ud fra den betragtning, at en kommune ikke kan slutte kontrakt med sig selv'.

Konkurrencerådets afgørelse er i modstrid med et cirkulære fra Finansministeriet fra februar 1992, hvor det slåes fast, at 'den udbydende institution må - uanset udbudsformen - selv afgive tilbud på den udbudte opgave'.

Med henvisning til cirkulæret skriver Konkurrencerådet, at 'dette ikke kan være bindende for Rådets fortolkning af udtrykket 'tilbudsgivning' i licitationsloven'”

Ekstra Bladet skrev den 25. apri1 1993 ”Borgmester fik gaver i trillebør” og ”Kommunen stjæler vore jobs” om kommunens relationer til Jysk Rengøring. Kommunens beskæftigel- sesindsats blev fulgt op den 26. april 1993: ”Tamiler udlånes til nabo” og ” Brixtofte udlejer slavearbejdere” samt 29. april 1993: ”Pædagog får tophyre af Brixtofte” om ansættelse af Lars Bjerregaard Jensen som beskæftigelseskonsulent.2

Politiken skrev den 10. juni 1993 under rubrikken ”Mest om navne”:3

”Peter Brixtofte kortvarig skatteminister og langvarig Venstre-borgmester i Farum er stolt.

Hans kommune er - næsten og måske - verdensmester i at formulere klare politiske mål og gennemføre omstillinger. I hvert fald er Farum blandt de 10 kommuner verden over, der er nomineret til en pris på 1,2 millioner kroner fra Carl Bertelsmann Fonden.

Den endelige vinder findes i september. De ni øvrige nominerede er kommuner fra New Zealand, Canada, USA, Finland, Holland, Schweiz, England, Tyskland og Holland.”

Berlingske Tidende skrev den 29. juni 1993 ”Farum vinder sag” med underrubrikken ”Be- skæftigelse Farum er frifundet i voldgiftssag om strid med SiD om kontanthjælpsmodtagernes lønninger. Nu må SiD stoppe sin hetz, mener borgmester Peter Brixtofte.”4

1 257-4,b30. Af Steen Valgreen-Voigt. 2 257-4,b38-41. Af Jens Røgind. 3 257-4,b46 4 257-4,b49. Af Marchen Jersild. - 20 -

Ekstra Bladet skrev den 11. august 1993 under overskriften ”Valgforbund vil vælte Brixtofte” bl.a.:1

”… Et valgforbund spændende fra en udsmidt Venstre-kvinde og en tidligere konservativ over CD og Socialdemokratiet til SF er gået sammen med et eneste formål for øje: At vælte Peter Brixtofte.

Ved sidste kommunalvalg fik Brixtofte personligt et fantomvalg i Farum.

Af Venstres 5.095 stemmer var de 4.212 kryds sat ved Brixtoftes navn.

Sådan fik Venstre-borgmesteren - og folketingsmedlemmet - Brixtofte 12 af parti- fællerne med i byrådet. Det er et komfortabelt flertal i en kommunalbestyrelse med 21 medlemmer.

Nu vil tre partier, S, SF og CD samt de to lister, Borgerlisten og Medborgerlisten, sætte en stopper for Brixtoftes magt. …

Fra Borgerlisten kommer to frafaldne borgerlige. Lisbet Jacobsen, som tidligere var med Brixtoftes, men røg ud i 1990, og den tidligere konservative Poul E. Gustafsson. …”

B.T. bragte den 31. august 1993 et indlæg fra Peter Brixtofte: ”Det offentlige kan skam godt”:2

”I Farum arbejder byrådet målbevidst for at sikre borgerne bedre service og lavere skatter. Det er kendt, at vi på 10. år nedsætter skatterne, i alt fra 21,3 pct. til 17,5 pct. i indkomstskat, og fra en grundskyld på 19 promille til nu seks promille. Det er nok mindre kendt, at vi samtidig bl.a. har pladsgaranti i dagpleje og daginstitutioner, mange gode ældreegnede boliger, en velfungerende døgnpleje, dag- centre med spændende aktiviteter og et meget anerkendt plejehjem, så mange undervisningstimer i skolerne, at et Farum-barn efter 10 år i skolen - i forhold til landsgennemsnittet - har modtaget mere undervisning svarende til et ekstra skoleår, samt fine idræts- og fritidstilbud af høj standard.

Og jeg kunne blive ved. Alt dette kan lade sig gøre, fordi vi bruger ressourcerne med omtanke. Nogle eksempler: Vi har således formindsket antallet af medarbejdere på rådhuset fra 210 til 140. Vi har sikret arbejde til alle arbejdsløse bistandsmodtagere. Gennem en meget aktiv børnepolitik har vi drastisk nedbragt antallet af børn uden for hjemmet. Derudover har vi medvirket til, at mange virksomheder er flyttet til kommunen, og antallet af arbejdspladser er øget med 40 pct. på få år. Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi vi har dygtige medarbejdere. Det offentlige kan altså godt - hvis det vil.”

1 257-4,b52. Af Elisabeth Svane. 2 257-4,b53 - 21 -

Berlingske Tidende skrev den 4. september 1993 under overskriften ”Peter Brixtofte får næse af tilsynsråd” om privatiseringen af kommunens driftsafdeling:1

”… Ifølge afgørelsen har Brixtofte »klart overtrådt sine beføjelser«, ligesom det var ulovligt, at han lavede en aftale med Jydsk Rengøring udenom byrådet. Tilsynsrådet slår også fast, at Brixtofte handlede uden det tilstrækkelige beslut- ningsgrundlag, og at det var uberettiget, da han afviste at diskutere sagen i byrådet. Selv om Peter Brixtoftes sololøb med Jydsk Rengøring kendes ulovligt, er aftalen fortsat juridisk bindende, fordi firmaet ikke kunne vide, at Peter Brixtofte handlede uden byrådets tilladelse.

Den omstridte aftale mellem Peter Brixtofte og Jydsk Rengøring lød blandt andet på, at firmaet årligt skulle udføre arbejde for kommunen for 400.000 kr. efter regning. Nogle måneder tidligere havde et flertal i byrådet givet borgmesteren bemyndigelse til at indgå en nærmere aftale med firmaet om at overtage nærmere beskrevne opgaver. Men borgmesteren gik for langt, da han indgik aftalen om uspecificeret arbejde for 400.000 kroner. Sagen burde være forelagt byrådet, og man burde have præciseret, hvilke serviceydelser, kommunen skulle have.

»Tilsynsrådet har en anden opfattelse af de juridiske spidsfindigheder, og det tager jeg til efterretning, for det har ikke jordisk betydning,« siger Peter Brixtofte. »Jeg glæder mig over, at selve aftalens indhold er lovligt, og at den endnu står ved magt.«”

Også andre medier omtalte afgørelsen.

Berlingske Tidende skrev den 7. september 1993 ”Hans eget lille kongerige” om kommunens deltagelse i Bertelsmann-pris konkurrencen.2 Den 9. september 1993 skrev avisen under overskriften ”Farum blev næstbedst” med underrubrikken ”Prisoverrækkelse. Farum kommune er ikke verdens bedste, men blandt verdens ti bedste kommuner, har den tyske »Bertelsmann Fond« afgjort.” bl.a.:3

”… De to kommuner, der blev kåret som verdens bedste, når det gælder demokrati og effektivitet i forvaltningen, er Christchurch i New Zealand og Phoenix i Arizona i USA. De øvrige syv kommuner blev ikke rangordnet. »Jeg er selvfølgelig stolt af, at vi har fået dette diplom,« siger Farums borgmester gennem otte år, Peter Brixtofte, der indrømmer, at han fik tårer i øjnene, da han med diplomet i hånden blev hyldet af de 700 mennesker i den fyldte konferencesal. »Det er dejligt at få så stor en anerkendelse af det, man har kæmpet for, og diplomet vil anspore os til at forsøge at gøre det endnu bedre,« siger Peter Brixtofte, …

1 257-4,b58. Af Marchen Jersild. 2 257-4,b60-62. Af Marchen Jersild. 3 257-4,b63. Af Marchen Jersild. - 22 -

…

Priserne og diplomerne uddeles af den tyske »Bertelsmann Fond«, dannet af den tyske rigmand Reinhard Mohn, hvis koncern blandt andet ejer ugebladet Stern, avisen Die Zeit og tv-stationen RTL. Hvert år uddeler fonden 300.000 D-mark til »enestående ideer, der former og videreudvikler demokratiske samfund.«”

B.T. skrev om samme emne den 9. september 1993 under overskriften ”Farum delte tredje- pladsen” bl.a.:1

”…»Det var nok den største aften i min tid i Farum Kommune,« sagde Peter Brixtofte. »Det er et flot skulderklap til alle i Farum Kommune, at vi har fået et internationalt diplom for demokrati og effektivitet.« Peter Brixtofte var inviteret til at tale om »effektivitet og demokrati i det lokale selvstyre«.

Skatten ned

I sin tale gjorde borgmesteren rede for, hvordan kunststykket at sætte skatten ned i Farum igennem ti år - samtidig med at services niveauet er steget - er lykkedes. Skatten i Farum er sat ned fra 21,3 pct. i 1984 til 17,5 i 1994. Det svarer til 15.000 kr. pr. familie, eller 20 pct. af kommunens indtægter …”

Weekendavisen skrev den 15. oktober 1993 under overskriften ”Peter den Gode, den Onde og den Grusomme” med underrubrikken ”Fup og Farum. Peter Brixtofte har placeret Farum som mønsterkommunen i danskernes bevidsthed. På amerikansk maner hilser, smiler og klapser han ude i byen. Bag Rådhusets lukkede døre hersker han med frygten som våben.” bl.a.:2

”… Tidligere og nuværende ledere beskriver samstemmende hans ledelsesstil som »management by fear« - ledelse gennem frygt. Alle kræver anonymitet men udtaler sig enslydende: Den ene dag er man i kridthuset. Den næste dag får man et los. Og man ved aldrig hvorfor. Han tåler ikke at blive sagt imod. Men hvis man ikke siger ham imod, mister han totalt respekten for en. Han spiller den ene chef ud mod den anden. Og tillader ingen at vokse sig stor. Han lugter tendenser til magtkoncentrationer på flere hundrede meters afstand. Og slår til. …

Der sker ikke meget i Farum uden at Brixtofte ved besked. Ifølge flere tidligere og nuværende chefer i forvaltningen har Brixtofte sine meddelere rundt omkring i systemet. Magten over de lokale medier er total. Brixtoftes partifælle, den tidligere viceborgmester Flemming Oppfeldt, sidder på Farum Avis. Her lanceres Brixtoftes listesamarbejde på en fremtrædende plads, mens oppositionens samarbejde må nøjes med en plads langt inde i avisen. Rasende læserbreve, der kritiserer samarbejdet står længere fremme i avisen end selve nyheden om

1 257-4,b64. Af Flemming Hansen og Anders-Bo Larsen. 2 257-4,b68. Af Arne Notkin. - 23 -

samarbejdet. Det lokale dagblad, Frederiksborg Amts Avis, er også en Venstre- avis så det betyder noget. Brixtofte er altid omhyggelig med at servere sine borgmesterhistorier for den lokale presse før eller samtidig med at han lancerer dem i den øvrige presse, hvor Brixtofte også har gode kontakter. Ekstra Bladet sviner ham til - »Giver millionordre til nabo« - hvilket giver ham anledning til at klynke som den forfulgte uskyldighed. »Jeg vidste, der måtte komme en personhetz«, siger han til B.T., som konsekvent roser Farum borgmesteren til skyerne. Han er god til at udsende pressemeddelelser, hvor han serverer sin version af en historie. Får han en påtale fra Tilsynsrådet men ingen straf udlægger han afgørelsen som en sejr. Man er på tynd is, hvis man tager avisernes ukritiske optryk af Brixtoftes pressemeddelelser for gode varer. …

[om Bertelsmann]

At Farum i det hele taget kunne blive nomineret af en dansk universitetslektor må tilskrives Brixtoftes PR-egenskaber. I forhold til fondens kriterier er valget af Farum ren komik. Blandt andet kræver fonden, at kommunes folkevalgte ikke udsætter administrationen for detaljeret politisk overvågning og at beslutningerne uddelegeres. I Farum har Brixtofte sine fingre nede i al ting. Han tilsidesætter beslutninger truffet af forvaltningen og selv beslutninger truffet af hans egne udvalgsformænd. Han har ved flere lejligheder brugt en undtagelsesparagraf i forvaltningsloven til at ændre allerede trufne beslutninger. Om stort og småt… …”

Politiken skrev den 19. oktober 1993 under overskriften ”Ellemann topper borgmestrenes hitliste” bl.a.:1

”..Venstrefolkene i kommunerne ser massivt og beundrende op til deres landspolitiske leder - og maner på dette felt den megen snak om forskellen på Venstre på rådhus og Christiansborg i jorden. Skal Venstreborgmestrene pege på et kommunalt idol, går Farums borgmester Peter Brixtofte tit igen. …”

Berlingske Tidende skrev den 30. oktober 1993 om sommerhusområdet Trevang ”Farum udnytter hul i planlov” med underrubrikken ”Sommerhuskaos. Statens magt til at sige nej til helårsbeboelse i sommerhuse udfordres nu af Farum, der på egen hånd giver beboere dispensationer. »Vore afgørelser kan ikke omstødes af højere myndigheder, kun af domstolene,« siger planudvalgsformand Regner Møller.” Avisen skrev videre den 3. november 1993 under overskriften ”Farum skyder nyt hul gennem sommerhuslov” med underrubrikken ”Sommer- huskaos Tilsynsrådet indkaldes til hastemøde for at give tvangsbøder til Farums politikere. Men sommerhusbeboere er sikrede: Hverken miljøminister eller tilsynsråd kan ændre, at de nu må bo hele året i deres huse.” og den 4. november 1993 ”Auken vil give bøder” med un-

1 257-4,b73. Af Hanne Fall Nielsen. - 24 -

derrubrikken ”Sommerhuskaos. Miljøministeriet beder tilsynsrådet undersøge alle muligheder for at idømme byrådsmedlemmer i Farum bøder for at overtræde ministeriets vejledning”.1 Avisen skrev flere artikler om emnet under overskrifter som ”Farum vil prøve at bremse Til- synsrådet”, ”Amtmand kræves fyret” og ”Brixtofte overvejer sagsanlæg”.2

Ekstra Bladet skrev den 10. november 1993 under overskriften ”Vis os brevet Brixtofte” om socialdemokratiske byrådsmedlemmers kritik,3 og Peter Brixtofte skrev i B.T. den 11. november 1993 et indlæg ”Farum overgiver sig ikke”. Miljøminister Svend Auken (A) skrev et indlæg i Berlingske Tidende den 12. november 1993: ”Brixtofte sår urimelig tvivl om statens rolle i Trevang”. Avisen skrev videre den 12. november 1993: ”Farum klar til at gå til Høje- steret”. Peter Brixtofte skrev et indlæg den 16. november: ”Aukens indgreb i Trevang ulovligt”. Den 20. november 1993 skrev avisen: ”Farums advokat: Staten bryder loven”. Avisen bragte den 20. november 1993 et nyt indlæg fra miljøminister Svend Auken (A): ”Brixtofte taler mod bedre vidende i Trevang-sagen” og den 21. november 1993 en artikel: ”Amtmand: Lad retten tale i Farum-sag”.4

I artiklen ”Farum klar til at gå til Højesteret” hed det bl.a.:5

”En anerkendt ekspert i forvaltningsret, professor og dekan for det juridiske fakultet ved Københavns Universitet, Steen Rønsholdt: »Det er Farums soleklare ret at gå til domstolene. Hvis de ikke føler, de kan opnå en rimelig behandling gennem ministerierne, er det eneste måde at få en uafhængig vurdering.« Rønsholdt kan ikke på stående fod huske andre eksempler, hvor en kommune har stævnet staten.”

Berlingske Tidende skrev den 17. november 1993 under overskriften ”Borgmester Brixtofte befæstede positionen” bl.a.:6

”Venstre i Farum, der i forvejen havde et solidt flertal i byrådet, forbedrede i går sin suveræne førerposition. Ligesom sidst stemte omkring 53 procent af vælgerne på partiet. Men Venstres valgforbund med blandt andet De Konservative og Farum Listen betyder, at partiet får hele 10 ud af byrådets nu 15 pladser mod 13 ud af 21 pladser ved sidste valg. Socialistisk Folkeparti fik med sine tre pladser i byrådet også et væsentligt bedre valg end sidst.

1 257-4,b76 og 79. Af Poul Middelboe. 2 257-4,b84-85 3 257-4,b86. Af Elisabeth Svane. 4 257-4,b88-90,91,97, 98, 101-102. Avisens artikler var skrevet af Poul Midselboe. 5 257-4,b91 6 257-4,b99 - 25 -

… borgmester Peter Brixtofte … blev ved sidste kommunalvalg den næststørste stemmesluger i landet med 33,9 procent af alle mulige stemmer i kommunen. Denne gang fik han lidt færre personlige stemmer, nemlig 29,8 procent. I de otte år, Peter Brixtofte har været borgmester, først i samarbejde med de konservative, siden med totalt venstre-flertal, har Farum ført en meget markant politik. Det har blandt andet betydet skattesænkninger fra 20,5 pct. i 1986 til 17,7 pct. i år, pasningsgaranti til alle børn, op til en trediedel mindre personale på rådhuset og salg af kommunale grunde i stor stil. Med kommunalvalget i år ændrer Farum byråd struktur fra at have 21 medlemmer til 15. Udover Venstre og SF kommer Socialdemokratiet i byrådet med to mandater.”

3.2.1.5. 1994 Under den fortsatte omtale af Trevang-sagen skrev byrådsmedlem og formand for Planudval- get, Regner Møller Form (V) et indlæg i Berlingske Tidende den 27. januar 1994: ”Trusler og chikane fra tilsynsråd” med omtale af handlingsforløbet i forhold til tilsynsrådet og med føl- gende kommentar:1

”… Hele ovennævnte handlingsforløb er groft krænkende for mig og en klar personlig chikane fra Tilsynsrådets formands side, fordi han ikke har kunnet få sin vilje i en sag, som han af miljøministeren eller Miljøministeriets embedsmænd er beordret ud i. Skal en folkevalgt politiker finde sig i en sådan behandling fra en tilfældig embedsmand, der repræsenterer den sidste rest af enevælden i Danmark? Man er retsløs. Man kan klage til indenrigsministeren. Ak ja. Det er jo i realiteten regeringen, der har sendt Tilsynsrådets formand i byen i denne sag; tror man så, jeg ville få ret? Dette er et eksempel på, at det ikke blot er Folketinget, som Miljøministeriets embedsmænd manipulerer med, men også de folkevalgte i kommunerne.”

Statsamtmand Jørgen Harder Rasmussen afviste kritikken i et indlæg den 1. februar 1994: ”Trevang-sagen” og skrev bl.a.:2

”… Det ville have været pligtforsømmelse fra min side at undlade at gå ind i Trevang-sagen, efter at Planudvalgets formand offentligt og gentagne gange havde udtalt, at han agtede at give dispensationer, som jeg måtte skønne var uden hjemmel i loven.

Derfor åbnede jeg sagen ved at sende ham en vejledende udtalelse om min forståelse af loven. Som tilsynsmyndighed vil vi meget hellere vejlede forud end reagere efterfølgende på fuldbyrdede lovbrud. Dette gjorde jeg på eget initiativ, uden tilskyndelse fra hverken miljøminister eller miljøministerium. Det hjalp ikke så meget og det samlede Tilsynsråd måtte derfor skride ind. Et tilsynsråd består af

1 257-5,b1 2 257-5,b3 - 26 -

4 medlemmer valgt af Amtsrådet blandt dets medlemmer og af statsamtmanden som formand. Alle afgørelser og beslutninger i denne sag er truffet af et enigt råd. Man kan klage til Indenrigsministeriet over et tilsynsråds afgørelse. Det står i den kommunale styrelseslov. Det er det, kommuner normalt gør, hvis de er uenige med deres tilsynsråd. Det ønsker Planudvalgets formand ikke. De formelle afgørelser har Farum Kommune i stedet indbragt for Østre Landsret. Det sker af og til, og det er da altid betryggende at få en domstolsafgørelse. Men det tager nogen tid.”

Avisen fortsatte sin omtale af Trevangsagen i marts, april og juni 1994.

Ekstra Bladet skrev den 3. marts 1994 under overskrifterne ”Hun sled sig ihjel” og ”Flere ansatte skal ud” om arbejdsmiljøet på rådhuset.1 I den første artikel hed det bl.a.:

”… De ansatte på rådhuset i Farum er i øjeblikket udsat for kraftige nedskæringer. På få år er antallet af ansatte reduceret fra 210 til 140. Og borgmester Peter Brixtofte har tænkt sig at skære endnu dybere med sparekniven. Hans mål er at spare fem stillinger væk om året. - Kommunens spareiver er gået for vidt, siger HK'ernes tillidsmand på rådhuset, Bent Nedergård. - Vi kan simpelt hen ikke klare mere. Der bliver lagt et enormt pres på de ansatte, og jeg taler hver eneste dag med folk, der har stress, ondt i maven og har svært ved at sove på grund af deres arbejde. - Vi kan ikke få vikarer, når folk bliver syge eller skal på barselsorlov. Og der bliver heller ikke ansat afløsere, når de ansatte er på orlov eller efteruddannelse…”

I den anden artikel hed det bl.a.:

”Borgmester Peter Brixtofte nægter at tro, at arbejdsmiljøet på Farum Rådhus har noget med NNs tidlige død at gøre: - Det er en fuldstændig usmagelig sammenblanding af en personlig tragedie og en faglig sag, siger han til Ekstra Bladet.

- HK forsøger at bruge det til at skaffe flere stillinger på rådhuset. Men sådan bliver det ikke. Tværtimod.

- Der skal spares fem stillinger her om året. Og sådan bliver det ved med at være så længe, jeg er borgmester. Peter Brixtofte hævder, at der er så mange ansatte i Farum kommune i forhold til indbyggertallet, at han bliver til grin, når han fortæller sine jyske kolleger det.

- Vi har indført ny teknologi og gennemgået de enkelte arbejdsgange. Derfor er der plads til at skære flere stillinger væk, siger han.

1 257-5,b6. Af Peter Rasmussen. - 27 -

- Hvis nogen af de ansatte mener, at de har for meget at lave, gennemgår vi gerne arbejdsgangen en gang til. Jeg vil gerne tage mig af konkrete henvendelser om for stort arbejdspres.

- Men en bred kritik fra HKs side, om at deres medlemmer er overbebyrdede i Farum, giver jeg ikke en pind for.

- Jeg bliver ved med at skære i personalet, indtil der kun er mig og min sekretær tilbage, koketterer Peter Brixtofte.”

Berlingske Tidende bragte den 6. marts 1994 et indlæg skrevet af det senere byrådsmedlem for Venstre, Berit Torm: ”Børnene står for skud” med kritisk af at reducere af antallet af vuggestuepladser. Formanden for børneudvalget, Lars Carpens (V) svarede i et indlæg den 14. marts 1994: ”Alle børn bliver passet”.1

Politiken skrev den 12. august 1994 under overskriften ”Farum sænker skatten igen”:2

”Skatten i Farum Kommune nord for København får traditionerne tro endnu et lille hop ned. For 11. år i træk lægger borgmester Peter Brixtofte (V) op til skattenedsættelse. Denne gang på 0,2 procent, så skatten i 1995 for Farum- borgerne bliver på 17,3 procent. Forklaringen på skattenedsættelsen er ifølge borgmesteren fortsatte besparelser i den kommunale administration samtidig med, at indbyggertallet i Farum er vokset, og der dermed er blevet flere om at dele skattebyrden.”

I august 1994 omtalte medierne kommunens fyring af psykolog Ulla Andersen, der ved en kommunaldirektørs afskedsreception i 1994 holdt en kritisk tale om arbejdspladsen med titlen ”Rygtet om Borgmesterens nye Ideer”, der var en fri fortolkning af H.C. Andersens ”Kejse- rens Nye Klæder”. Indenrigsministeriet fastslog i 1997, at Ulla Andersen ikke havde overskredet grænserne for sin ytringsfrihed, jf. bind 5, kapitel 7.3

B.T. skrev den 19. august 1994 ”Jeg bragte bare rygter til torvs” med underrubrikken ”Fyret for at gøre grin med Brixtofte” og ”Talen, der kan koste hende jobbet” 4, mens Ekstra Bladet

1 257-5,b8 2 257-5,b21 3 257-5, b25f 4 257-5,b21-23. Af Andreas Karker. - 28 -

samme dato skrev ”Brixtofte finder sig ikke i humor”.1 Politiken skrev ”Munter tale gav fyre- seddel”2 og Berlingske Tidende ”Fyret for at genere Brixtofte”.3

B.T. fulgte op dagen efter den 20. august 1994: ”Psykologen ved at drukne i sympati” og ”Brixtofte skræmmer folk til tavshed”.4 Ekstra Bladet skrev ”Jeg siger ikke undskyld” og ”Borgmesteren på ærten”.5 Politiken skrev ”Farumansatte presses” og leder ”Chik chikane”.6

Berlingske Tidende skrev ”Eventyr om mudderklat”, ”Besparelser øger presset på ansatte” og ”Brixtofte er ubøjelig” med underrubrikken ” Fyring. Afskedigelsen af psykolog Ulla Ander- sen i Farum Kommune var ulovlig, mener en ekspert i ytringsfrihed”.7 I sidstnævnte artikel hed det:

”Afskedigelsen af psykolog Ulla Andersen i Farum Kommune i onsdags var ulovlig, mener en ekspert i ytringsfrihed. Ulla Andersen blev fyret, fordi hun ved en afskedsreception for kommunaldirektøren holdt en tale, der ironiserede over borgmester Peter Brixtofte (V) og hans politik. »Offentligt ansatte er som alle andre mennesker omfattet af Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed og alene begrænset af tavshedspligt om konkrete sager. I denne sag kan jeg slet ikke se, at der er overtrådt noget som helst, for hun har ikke røbet noget overhovedet,« siger ekspert i ytringsfrihed, lektor, cand. jur. Knud Aage Frøbert, Danmarks Journalisthøjskole, til Ritzaus Bureau.

Ren teori

»Det er ren teori. Det har han ikke forstand på. Sådan nogle teoretikere gider jeg ikke at høre på«, siger Peter Brixtofte. Peter Brixtofte begrunder afskedigelsen med, at Ulla Andersen var illoyal over for kommunen. Knud Aage Frøbert mener, at kravet om loyalitet kan stilles til chefer inden for det offentlige, men at menige medarbejdere som en psykolog gerne må kritisere deres arbejdsgiver. »Det har han fuldstændig misforstået. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre«, siger Peter Brixtofte.”

Aviserne bragte adskillige indlæg i den følgende tid, herunder skrev Politiken den 21. august 1994 ”Ombudsmand følger fyring” og dagen efter ”Tilsyn følger fyring i Farum”.8 Den 2. september 1994 omtalte medierne, at kommunen havde ændret fyringen til en advarsel.

1 257-5,b24. Af Peter Rasmussen. 2 257-5,b25. Af Hanne Fall Nielsen. 3 257-5,b26. Af Keld Nissen. 4 257-5,b27. Af Andreas Karker. 5 257-5,b28. Af Peter Rasmussen. 6 257-5,b30-31 7 257-5,b32-33. Sidstnævnte artikel skrevet af Keld Nissen. 8 257-5,b36-37. Af Henrik Groes-Petersen. - 29 -

I et indlæg i Weekendavisen af 24. august 1994 skrev Jørgen Grønnegaard Christensen, professor i statskundskab under overskriften ”Når magt korrumperer” med underrubrikken ”Peter Brixtofte. Farum-borgmesteren afslører sig selv som en succesrig politiker, som ikke tåler magten” et kritisk indlæg om Peter Brixtofte i anledning af dennes håndtering af Ulla Ander- sen-sagen, men også med anerkendelse af den kommunale indsats: 1

”…Farums vanskeligheder gav ham chancen for et politisk gennembrud. Det gjorde han rigtigt godt. For en kommune i økonomiske vanskeligheder er en fortrinlig platform for en politiker, som for det første vil demonstrere handlekraft, for det andet vise, at han ikke viger tilbage fra at anvende skrappe og ukonventionelle politiske løsninger. I modsætning til så mange andre politikere med hang til skrappe løsninger, fik Brixtofte også en chance for at iværksætte dem. Situationen tilsagde drastiske og uortodokse tiltag, og alle de interesser, der normalt blokerer herfor, var lammede. Der var altså frit slag for Brixtofte. Det er til overflod lykkedes. Ikke alene har Brixtofte og hans politiske flertal rykket Farum bort fra afgrunden. De har også gennemført politiske ændringer, som er interessante, perspektivgivende og lovende for alle, der tror på, at kommunernes opgaver kan løses på mere end en måde. Det hører med til billedet af den succes, som Farum kommune er på denne udmærkede standard, at Brixtoftes personlige kreativitet har en del af æren for, at det faktisk er lykkedes. Alligevel kammer den over for borgmesteren. … …

Den dynamiske, idérige og handlekraftige politiker, der repræsenterer et parti med succes på såvel lands- som lokalplan fører sig i stigende grad frem som en brovtende proprietær. Han ved, hvad der skal gøres. Han ved, at han har ret. Han tåler ikke modsigelse og forlanger derfor ubetinget lydighed af sine undergivne. Han har selv tænkt de tanker, som skal tænkes og har derfor ikke brug for yderligere informationer for slet ikke at tale om lidt tid til eftertanke. …

Hans adfærd og reaktionsmønster minder betænkeligt om det, som man kan iagt- tage hos ledende politikere i autoritære systemer. Ikke nok med, at de ikke tåler kritik og modsigelse. De ejer heller ikke længere evnen til at lægge øre til ytringer, som selvfølgelig er velbegrundet kritiske, men som samtidig kunne indeholde et værdifuldt råd, som mindre magtfuldkomne politikere begærligt ville lægge øre til. Hvis sådanne kritiske ytringer fik blot et minimum af eftertanke hos modtageren, kunne de hjælpe ham eller hende ud af mangen penibel situation. I autoritære systemer er det underordnet. Det rammer på den korte sigt ikke magtmennesket selv. Det går højst ud over alle andre i hans/hendes nære eller fjerne omgivelser. Under demokratiske forhold er det anderledes. Ninn-Hansens eksempel burde tjene til skræk og advarsel for alle andre små potentater, som tror, at deres magt kun er begrænset af den kortsigtede personlige og politiske opportunitet. Kommunal- politik er ikke landspolitik. Det er set før, at en sognekonge på lang sigt har kun-

1 257-5,b48 - 30 -

net bevare sin magt trods åbenlyse misbrug af den. Det er det farlige ved de stabi- le flertals lokalpolitik.”

Berlingske Tidende skrev den 9. september 1994 ”SiD taber sag mod Brixtofte” med underrubrikken ”Klagesag. For tredje gang er Farum Kommune frikendt i sag om løn til bistandsklienter, der får arbejde”.1

Berlingske Tidende bragte den 11. september 1994 et indlæg fra Peter Brixtofte: ”Fakta om Farum distraherer TV”, der besvaredes den 18. september 1994 af redaktionschef Jørgen Høj- bjerg: ”TV-Avisen opfinder ikke historier”.2

Sagen om psykolog Ulla Andersen blev på ny omtalt i bl.a. Berlingske Tidende den 18. september 1994 under overskriften ”Psykolog klager over kontrol” med underrubrikken ”Over- vågning Psykolog Ulla Andersen er efter trusler om fyring vendt tilbage til sit arbejde i Farum Kommune, men hun føler sig chikaneret af ledelsen. Ulla Andersens fagforening har bedt om en forklaring.”3 Ulla Andersen opsagde i oktober sin stilling, hvilket bl.a. blev omtalt i B.T. den 29. oktober 1994 under overskriften ”Jeg finder mig ikke i chikane”.4

Ekstra Bladet skrev den 7. oktober 1994 ”Brixtoftes folk flygter” med underrubrikken ”Til- lidsfolkene i Farum klager deres nød til Arbejdstilsynet.”:5

”…

Nu arbejder tillidsfolkene på Farum Rådhus på at samle dokumentation for dårligt psykisk arbejdsmiljø. De håber at få kolleger til at stå frem med deres kritik på et møde med Arbejdstilsynet i slutningen af november, så tilsynet kan gribe ind og forbedre forholdene.

- Det er et problem, at de kolleger, som i deres nød kommer til mig, ikke tør klage offentligt over det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Der er jo det ved det, at kritik i sig selv kan forværre klimaet for den, der klager, erkender Bent Nedergaard.

Fra 210 til 70

Peter Brixtofte … …

1 257-5,b76. Af Sejr Clausen. 2 257-5,b77 og 81. 3 257-5,b82. Af Keld Nissen. 4 257-5,b88. Af Kim Bové. 5 257-5,b84 - 31 -

Jeg ved, det er rigtigt, at vi kan klare os med 70. Jeg har selv beregnet det.

- Hvorfor er stemningen så dårlig ude hos dig? - Er det så underligt? Når jeg går ud og siger, at de skal være 70 - kan du så ikke forstå, at alle føler, at jeg siger, at de laver for lidt.

- Gør du ikke det? - Nej. Jeg siger, at arbejdsgangene er forkerte.

- Hvornår er I nede på 70? - Med det tempo, vi nu er oppe i, vil det ikke vare så længe. …

- Hersker du i Farum ved hjælp af frygt? - Det er der nogen, der siger. Men altså det er da klart, jeg har politiske modstandere, for Satan! - Også blandt personalet?

- Ja. Det har jeg haft i mange år.”

Berlingske Tidende skrev den 7. oktober 1994 under overskriften ”Turde ikke tale højt om klager”:1

”Hvis arbejdsklimaet på Farum Rådhus ikke bliver bedre i løbet af de kommende to måneder, vil Arbejdstilsynet tage en klagesag fra medarbejderne på rådhuset op til ny vurdering. Det er beskeden til borgmester Peter Brixtofte (V), efter at tilsynet gik forgæves, da det forleden var tilkaldt for at give chefer og medarbejdere råd om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre. »Af frygt for mulige konsekvenser turde medarbejderne desværre ikke stå frem med deres klager, da de havde chancen,« siger HKernes tillidsmand, Bent Nedergaard. Arbejdstilsynet var tilkaldt, efter at samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg har drøftet arbejdsklimaet.”

Politiken skrev om samme emne den 30. november 1994 ”Arbejdstilsyn løs på rådhus” med underrubrikken ”Det psykiske arbejdsmiljø undersøges” bl.a.:2

”…Arbejdstilsynet vil i løbet af det kommende halve år hjælpe Farum kommune med at afdække, om der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på rådhuset.

Samarbejdet mellem tilsynet og kommunen blev aftalt, da Arbejdstilsynet i går for tredje gang besøgte Farum kommune.

På mødet blev det besluttet at nedsætte en gruppe på fem-seks personer, der nærmere skal vurdere, om der som hævdet af tillidsrepræsentanterne er et stresset og psykisk dårligt arbejdsmiljø i forvaltningen, oplyser Kaj Nielsen, psykolog i Arbejdstilsynet, til Ritzau.

1 257-5,b85 2 257-5,b94 - 32 -

- I dag har vi faktisk ikke noget grundlag for at tage stilling til, om der er et belastende psykisk arbejdsmiljø på rådhuset ... …

Efter Arbejdstilsynets besøg udsendte direktionen i Farum Kommune en pressemeddelelse, hvori det understreges, at det efter direktionens mening ligger helt uden for Arbejdstilsynets kompetence at blande sig i normeringsspørgsmål. For endnu en gang at få det fastslået, vil kommunen nu henvende sig til Kommunernes Landsforening.

Den reaktion stiller Kaj Nielsen sig uforstående overfor.

- Vi har i dag overhovedet ikke sagt noget om, at vi ville blande os i normeringen eller noget i den retning. Vi interesserer os kun for, om der er en sammenhæng mellem de krav, der bliver stillet, og de muligheder medarbejderne har for at udføre dem.

Men om man f.eks. ændrer på kravene eller på antallet af medarbejdere for at løse et givet problem, blander vi os ikke i, siger Kaj Nielsen. …”

B.T. skrev herefter den 23. december 1994 ”Bland jer udenom vores arbejdsmiljø”:1

”Farum Kommune nægter nu at samarbejde med Arbejdstilsynet. Hvis tilsynet vil undersøge det psykiske arbejdsmiljø i kommunen, må det tvinge undersøgelsen igennem. Sådan lød beskeden fra ledelsen i Farum Kommune til Arbejdstilsynet på et møde onsdag. »Vi er meget overraskede over afvisningen. Det er højst usædvanligt, at kommunen ikke har en mere åben holdning til, at vi hjælpe med at vurdere, om der er noget galt. Især fordi vi på et møde i november var blevet enige med kommunen om et samarbejde,« siger psykolog Kaj Nielsen, Arbejds- tilsynet kreds Københavns Amt.

Flere medarbejdere i kommunen har over for Arbejdstilsynet tilkendegivet, at der er ansatte, der er belastet af det psykiske arbejdsmiljø. Det samme har de ansattes sikkerhedsrepræsentant i nogle samtaler med Arbejdstilsynets tilsynsførende i området. Ledelsen på rådhuset benægter imidlertid hårdnakket, at det skulle være tilfældet. »Det er jo oppe i tiden, at man nu skal undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Jeg kan da ikke sige mig fri for tanken om, at Arbejdstilsynet vil undersøge en kommune som i forvejen har stor medieopmærksomhed,« mener ordførende direktør i kommunen, Leif Frimand.”

Berlingske Tidende skrev den 23. december 1994 om samme emne under overskriften ”Farum slipper ikke for Arbejdstilsynet” med underrubrikken ”Arbejdsmiljø Kommunen vil ikke

1 257-5,b94. Af ”kark”. - 33 -

samarbejde med Arbejdstilsynet i en sag om de ansattes arbejdsmiljø. Men tilsynet fastholder, at Farum Kommune trænger til et serviceeftersyn på det psykiske arbejdsmiljø.” bl.a.:1

”Den lokale kreds har opbakning fra Direktoratet fra Arbejdstilsynet. I øjeblikket er kredsen i gang med at skrive et brev til Farum Kommune, hvor tilsynet slår fast, at der skal en uvildig instans ind og vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Leif Frimand fastholder over for Ritzau, at der ikke er problemer med det psykiske arbejdsklima. Han mener, at de faglige organisationer bruger det psykiske arbejdsmiljø i deres faglige kamp mod nedskæringen i stillingsnormeringen i den Venstre- dominerede kommune. Samtidig antyder Leif Frimand, at ved at blande sig i Farum Kommunes anliggender kan få medieopmærksomhed. »Det er jo oppe i tiden, at nu skal man undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Jeg kan da ikke sige mig fri for tanken om, at Arbejdstilsynet vil undersøge en kommune, som i forvejen har stor medieopmærksomhed«, siger Leif Frimand. …”

Jyllands-Posten skrev den 13. november 1994 under overskriften ”Mirakel-mageren” med underrubrik ”Farum Kommune var for to år siden finalist i kampen om at blive verdens bedste kommune. Borgmester Peter Brixtofte har triumferet ved tre valg i træk, fordi han hvert år sænker skatten. Et kig bag tallene viser, at den er helt gal i Farum”. Det hedder bl.a.:2

”Statsautoriseret revisor Jens Thomsen, der som partner i KPMG C. Jespersen og leder af firmaets afdeling for offentlig revision, har stået for analysen, mener, at Peter Brixtofte gjorde det rigtige, da han i 1986 første gang satte skatten ned. Og det gik godt helt frem til 1990.

Så hoppede kæden af.

”Skulle den fornuftige økonomiske strategi være fulgt, burde skatten siden 1990 være sat op i stedet for ned”, siger Jens Thomsen.

Hans konklusion støttes af flere førende eksperter i offentlig forvaltning.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet fastslår, at ”der ligger en bombe under Farums økonomi”.

”Problemet er, at den gæld, der skal betales af de kommende generationer, er skjult for borgerne, siger professor Poul Erik Mouritzen, Odense Universitet.

Med andre ord: Tingene hænger ikke længere sammen. …

Peter Brixtofte afviser kritikken kategorisk. Han er demokratisk valgt, og hvert fjerde år står det en hver frit for at vippe ham - hvis de kan.

1 257-5,b98 2 302-14,b24-26. Af Lars From og Mikkel Thastum. - 34 -

Revisionsrapporten kalder han ”rent sludder” og ”gakgak”.

”Sådan kan man ikke gøre det op”, siger han.

”Rapporten har jo slet ikke medregnet vore bygninger, kloakker og lignende. Hvis man vil sammenligne os med et firma, skal man også regne det med. Jeg kan ikke acceptere de konklusioner, der drages på baggrund af rapporten.””

Politiken tog emnet op den 14. november 1994 under overskriften ”Farum lever på store lån” med underrubrikken ”Revisor afslører hul i økonomi”.1

Peter Brixtofte svarede på den rejste kritik i Frederiksborg Amts Avis i artikel ”Tag det helt roligt” med underrubrik ”Peter Brixtofte svarer på revisions-kritik” og rådhusdirektionen i artikel samme sted ”Farum lever ikke på lån” med underrubrikken ”Rådhusdirektionen går i rette med kritik”.2

3.2.1.6. 1995 Omtalen af det psykiske arbejdsmiljø fortsatte. B.T. skrev den 18. januar 1995 under overskriften ”Sandheden frem om Brixtofte” bl.a.:3

”… Kommunen smækkede før jul med døren og løb fra en aftale om at samarbejde med Arbejdstilsynet. Hvis tilsynet ville undersøge noget i kommunen, måtte de tvinge det igennem med loven i hånden, lød det fra kommunen. Det sker nu, men tilsynets repræsentanter har ikke haft problemer med at udføre deres arbejde. »Vi er blevet rimeligt modtaget. Vi er blevet fulgt rundt af repræsentanter for ledelsen, men hvis ansatte ønskede at snakke med os under fire øjne, har det ikke været noget problem. Der har ikke været nogen stemning af, at folk ikke turde sige noget til os,« siger psykolog Kaj Nielsen, Arbejdstilsynet, kreds Københavns Amt.”

Om kommunens forslag om at overtage Arbejdsformidlingen skrev B.T. den 6. februar 1995 ”Brixtoftes kommune vil overtage AF”, Politiken den 7. februar 1995 ”Peter Brixtofte får hug” og Berlingske Tidende den 8. februar 1995 ”Slagvare fra Farum”.4 Der var herefter en del medieomtale, bl.a. skrev Berlingske Tidende den 26. februar 1995 ”Systemknuseren fra Allerød” med underrubrikken ”Lars Bjerregaard gjorde op med det sociale system og satte

1 257-5,b92. Af Peter Mose. 2 302-14,b11. Datoen fremgår ikke af de fundne avisudklip på kommunens sag. 3 257-6,b4. Af Andreas Karker. 4 257-6,b8-9 - 35 -

folk i arbejde. En provokation, der i snart 15 år har skabt et utal af sager og klager. Men nu efterlignes han overalt. Selv er han blevet landets eneste beskæftigelseskonsulent, der er placeret i en kommunal direktion”.1 Samme avis bragte den 7. marts 1995 en artikel ”Farum får en kold skulder” med underrubrikken ”Beskæftigelse Arbejdsminister Jytte Andersen (A) skyder nu Farum Kommunes plan for en total afskaffelse af arbejdsløsheden i sænk.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Politikerne i Farum får ikke mulighed for at bevise, at de kan afskaffe kommunens ledighed inden udgangen af 1997. Arbejdsminister Jytte Andersen (S) afviser at give kommunen særstatus med ret til at drive egen arbejdsformidling og få udbetalt et tilskud på 30 mill. kr., der svarer til kommunens andel af det regionale arbejdsmarkedsråds ressourcer. Ifølge en endnu ikke vedtaget ti-punkts plan lover Farum at afskaffe arbejdsløsheden i løbet af højst fire år. Kommunen forpligter sig til at formidle kontakt imellem en virksomhed og én af de 700 dagpengemodtagere senest 48 timer efter, et ledigt job slås op. Til gengæld skal enhver ledig på et hvilket som helst tidspunkt tage et hvilket som helst anvist arbejde, en uddannelse eller behandling. Og hvis det nægtes, kan kommunen smække kassen i og give vedkommende karantæne. …”

Berlingske Tidende skrev den 25. april 1995 ”Klage blev afvist” med underrubrikken ”Dob- beltrolle. Statsadvokaten for Sjælland vil ikke realitetsbehandle en klage over Hillerøds poli- timester, der har afvist en anmeldelse af statsamtmand Jørgen Harder Rasmussen. Sagen ender nu hos rigsadvokaten” vedrørende sommerhusbebyggelsen Trevang. Anmeldelsen var indgivet af formanden for Planudvalget, Regner Møller (V).3

Weekendavisen skrev den 19. maj 1995 ”Skrækeksemplet Farum” med underrubrikken ”Ud- liciteringer. I Venstres mønsterkommune, Farum, er resultatet af privatiseringerne blevet dy- rere og dårligere service. Det røde Ålborg bruger derimod markedsmekanismerne sindigt og sparer penge uden forringelser.”4

Politiken skrev den 23. august 1995 med Ritzau som kilde under overskriften ”Farum sænker skatten”:5

”For 12. år i træk vil Farum Kommune nedsætte kommuneskatten. Det fremgår af borgmester Peter Brixtoftes (V) budgetforslag for 1996. Efter budgettet bliver der

1 257-6,b12-14. Af Olav Hergel og Michael Kristiansen. 2 257-6,b16. Af Hans Larsen. 3 257-6,b20. Af Hans Larsen. 4 257-6,b23-25. Af Jens Maigård. 5 257-6,b31 - 36 -

tale om en skattelettelse fra 17,3 til 17,2 procent, og samtidig nedsættes grundskylden fra 6,9 til 6,0 promille. Ifølge Farum Kommune kan skattelettelsen tilskrives færre udgifter til administration, til kontanthjælp og til opgaver, der er blevet udliciteret. Til gengæld er udgifterne til børnepasning vokset som følge af kommunens pladsgaranti.”

Flere aviser omtalte i september 1995 Peter Brixtoftes nye bog ”Forandring kræver mod”, bl.a. Politiken den 10. september 1995 under overskriften ”Verden skal ligne Farum”.1

Berlingske Tidende skrev den 15. september 1995 under overskriften ”Nøgletal anfægter Fa- rums ry” med underrubrikken ”Nøgletal Peter Brixtofte, der år for år driver skatten ned i Fa- rum Kommune, må konstatere, at hans kommunes serviceniveau ifølge Indenrigsministeriets nøgletal ligger under gennemsnittet. Brixtofte anfægter ministeriets nøgletal” bl.a.:2

”… Med hensyn til kommunal gæld ligger Farum også over landsgennemsnittet. Pr. indbygger er den kommunale gæld 9.991 kroner. Landsgennemsnittet er 8.222 kr. »Vi har et højt investeringsbudget, derfor har vi lånt mange penge,« forklarer Brixtofte og kalder det »nonsens«, når nogle beskylder ham for at låne penge for at kunne sætte skatten ned.”

Den 9. oktober 1995 indledte B.T. med artiklen ”Warum Farum?” en omfattende artikelserie om Farum med henvisning til, at Peter Brixtofte i sin nye bog ”meget gerne ser, at hans kommune bliver model for hele landet. »Farum-staten« er Peter Brixtoftes bud på et fremtids- Danmark”.3 Den 10. oktober bragtes artiklerne ”Forældre betaler mere for mindre”, ”Farum reddet af opsvinget”, ”Det mener de i Farum” og ”Brixtoftes bur-børn”. Den 11. oktober ”76- årig måtte bo hos datter i seks uger”, ”Betaler kun 4.000 af på lån til 185 mio.”, ”Det mener de i Farum”, ”Her er det mig der bestemmer” om byrådsmøder, og ”Topchef vil ikke ansætte Brixtofte”. Den 12. oktober ”Mor fik 2.000 kr. til sort dagpleje”, ”Brixtofte: Erhvervs-toppen er for sart” og ”Vi vil have vores børn passet, Peter” med uddrag af Peter Brixtoftes besvarel- se af telefonsamtaler på B.T. Den 13. oktober ”Undersøger påstande om tilskud til sort dagpleje”. Den 14. oktober ”Han er grov men god” og ”Han knuser problemerne” om Lars Bjer- regaard Jensen. Den 15. oktober ”Farum ligger i vermouth-bæltet”, ”Det mener man i Farum”, ”S'erne vil ikke udryddes”, ”Farums forvandling”, ”Far kan jo klare det selv” og ”Det mener de i Farum”. Den 27. oktober ”Hæv skatten og giv vores burbørn plads”.4

1 257-6,b34-36. Af Lars-Bo Larsen. 2 257-6,b45. Af Jens Langergaard. 3 257-6,b54 4 257-6,b54-73. Af Andreas Karker, Michael Aae, Birgitte Grue, Niels Ole Qvist og Maggie Svarstad. - 37 -

Berlingske Tidende skrev den 1. november 1995 under overskriften ”Forældre kræver flere daginstitutioner” bl.a.:

”… Farums ordførende direktør, Leif Frimand, siger, at der i øjeblikket er en kolossal tilstrømning af nye børnefamilier. Derfor har administrationen lagt flere forslag frem, som skal sikre, at kommunen fortsat kan leve op til sin pasningsgaranti. Ét forslag går ud på en midlertidig merindskrivning af et mindre antal børn. På længere sigt er det meningen at udbygge institutionerne. …”

3.2.1.7. 1996 Politiken skrev den 6. januar 1996 under overskriften ”Lovligt at bo i sommerhusområde” 1 med underrubrikken ” Farum Kommune vandt vigtig sag mod tilsynsmyndighed”, bl.a.:

”Farum Kommune i Nordsjælland vandt i går en vigtig retssag over sin tilsynsmyndighed om et sommerhusområde, kaldet Trevang. Dommen er samtidig en sejr over miljøminister Svend Auken (S), der har forsøgt at nedlægge veto mod kommunens dispensationer.

To ud af tre dommere ved sagen i Østre Landsret mener, at kommunen har handlet lovligt ved for to år siden at give beboerne i Trevang ret til at bo i området året rundt.

Dommen er en sejr for det kommunale selvstyre, og den kan bruges principielt af landets øvrige 274 kommuner, mener formanden for Farum Kommunes plan- udvalg, Regner Møller (V).

- Nu kan vi heldigvis fortælle vores borgere i Trevang, at alt er i orden.

De får lov til at bo hele året, og det skal centralmagten ikke blande sig i. På samme måde kan andre kommuner nu få lov til at bestemme selv over deres sommerhusområder, siger han.

AUKEN NEDLAGDE VETO

Striden om sommerhusene i Farum Kommune begyndte i efteråret 1993, da miljøminister Svend Auken (S) nedlagde veto mod Farum Kommunes beslutning om at gøre Trevang med 147 boliger til helårsbebyggelse.

Dette veto nægtede kommunen at rette sig efter, og i 1994 greb Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt ind og meldte Farums borgmester, Peter Brixtofte (V) og fem politikere i planudvalget, til politiet. Kommunen svarede igen ved at stævne tilsynsrådet:

1 257-7,b1. Af Johnny Hundt. - 38 -

- Vi ville ikke finde os i, at borgerne skulle vente og ikke vide, om de var købt er solgt. Kommunen havde jo meddelt 25 grundejere, at de godt kunne regne med status som helårsbebyggelse. Derfor tog vi retssagen, siger Regner Møller.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Svend Auken, der er på rejse til Indonesien.

DOMMENS BETYDNING

I Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet oplyser vicedirektør Ole Christiansen, at han vil undersøge, om landsrettens afgørelse har principielle aspekter.

- Efter en første gennemlæsning af dommen ser det ud til, at den er meget konkret forbundet til det pågældende sommerhusområde og den forhistorie, der knytter sig til sagen, siger han til Ritzaus Bureau.

Dette synspunkt deles ikke af stiftsamtmand Jørgen Harder Rasmussen, formand for tilsynsrådet. Han vurderer, at afgørelsen er principiel. Han oplyser, at han på mandag tager kontakt til Miljøministeriet for at drøfte sagens videre forløb.

- Farum har da fået mere ret end Tilsynsrådet. Men jeg synes, at meget taler for, at sagen skal videre til Højesteret, siger Jørgen Harder Rasmussen.

Han bemærker, at dommen er delt - to mod en, at retsformanden er i mindretal og endelig at to dommere giver forskellige begrundelser for samme standpunkt, nemlig at Farum Kommune lovligt kunne bruge paragraf 40 i planloven til at give dispensationer i 'særlige tilfælde'.”

I Ekstra Bladets omtale samme dag ”Sommerhusfolket vandt” hed det bl.a.:1

”- Det er en stor sejr for den lille mand, sagde borgmester Peter Brixtofte i går til Ekstra Bladet. - Denne sag fastslår, at det er de enkelte kommuner, der har adgang til at dispensere til helårsbeboelse i sommerhusområderne - og det får betydning for tusindvis af sommerhusejere. - Samtidig viser sagen, at bureaukratiet ikke er selvskreven vinder. En gang imellem er det faktisk fornuften, der sejrer.” …

Kommunen udtog stævning mod Tilsynsrådet. - Det var vi nødt til, siger Regner Møller. - Det var en utålelig situation, at de 29 familier skulle gå i uvished om, hvorvidt de var købt eller solgt. Og i går faldt afgørelsen så. Landsretten mener, at Farum kommune var i sin gode ret, da sommerhus-folket fik lov til at bruge deres huse, som de vil. - Det er den største sejr for det kommunale selvstyre i nyere tid, siger Peter Brixtofte. - Resterne af enevælden, repræsenteret ved Statens Tilsynsråd og Miljøministeriet har lidt et eklatant nederlag. - Nu forventer jeg, at

1 257-7,b3. Af Peter Rasmussen. - 39 -

Tilsynsrådet giver beboerne en undskyldning for den langvarige usikkerhed, de har måttet leve med, siger Peter Brixtofte. …”

I B.T.s omtale samme dag ”Brixtofte vandt over Auken” hed det bl.a.:1

»En begmand af dimensioner. Men også et kærkomment bevis på, at det lader sig gøre at vinde over statsmagten.« Farum-borgmesteren og Venstre-politikeren Peter Brixtofte var næsten ikke til at skyde igennem. Glæde, lettelse, indignation på grænsen af vrede. Alle tonefald var i brug, da han i går fra Oslo skulle kommentere sin sejr i landsretten over Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og miljøminister Svend Auken. …

»Det er den største sejr for det kommunale selvstyre i nyere tid. Hermed har enevældet, repræsenteret ved Statens Tilsynsråd og Miljøministeriet, lidt et eklatant nederlag. Hvad ligner det også, at tilsynsrådet sidder og træffer domstolslignende afgørelser. Vi administrerer efter loven i Farum. Men faktisk har tilsynsrådet med denne sag forsøgt at lægge sig både over Folketinget og over Justitsministeriet,« forklarer Peter Brixtofte, der mest af alt ønsker landets tilsynsråd nedlagt. »Vores samfund er fuldstændig overreguleret. Det er da helt utroligt, at man har truet med at anlægge en straffesag imod os politikere i Farum, blot fordi vi hjælper nogle borgere ud af en knibe. Det er ganske ufatteligt, at voksne mennesker kan finde på at bruge statens penge, de i forvejen overbebyrdede domstole osv. til den slags. Jeg er forarget og ikke bleg for at kalde det misbrug,« lyder det fra Farum-borgmesteren, der også opfordrer statsamtmand og formand for Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, Jørgen Harder Rasmussen, til at overveje sin stilling….”

Den 16. januar 1996 omtalte flere medier kommunens 48-timers jobgaranti, herunder Det Fri Aktuelt under overskriften ”Job-garanti på bistanden”:2

”Alle bistandsklienter i Farum kommune vil blive sat i arbejde inden for 48 timer. Målet er at få alle sendt ud i ordinære job, men folk, som har problemer med f. eks. sprog, vil i første omgang blive aktiveret for deres bistandshjælp. 'Vi ved, at folks arbejdsevne forringes for hver dag uden arbejde, derfor har vi indført jobgarantien, siger Flemming Oppfeldt (V), udvalgsformand.”

Berlingske Tidende skrev den 23. januar 1996 under overskriften ”Farum udfordrer atter Au- ken” med underrubrikken ”Sejrsrus. Farum Kommunes helårsdispensationer til 29 sommerhusejere i Trevangsområdet står ved magt. Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har opgivet at anke en opsigtsvækkende landsretsdom” bl.a.:3

1 257-7,b4. Af Hanne Rasmussen. 2 257-7,b8. Af DFA. 3 257-7,b11. Af Hans Larsen. - 40 -

”Der er lagt op til en ny konfrontation mellem Farum Kommune og miljøminister Svend Auken (S) om det omstridte sommerhusområde Trevang. Byrådet offentliggør i næste måned et kommuneplanforslag, der vil tillade helårsbeboelse i samtlige af kvarterets sommerhuse. … »Vi har besluttet at stoppe sagen; den har varet længe nok. Dommen ankes ikke, da det er sandsynligt, at Højesteret når frem til samme resultat. Derudover er der også hensynet til beboerne,« siger Tilsynsrådets formand, statsamtmand Jørgen Harder Rasmussen. Peter Brixtofte glæder sig over tilbagetoget: »Det er en stor og endelig sejr for det kommunale selvstyre. Det er første gang i danmarkshistorien, at en kommune har stævnet et tilsynsråd og vundet sagen,« siger han. …”

Berlingske Tidende skrev den 25. januar 1996 under overskriften ”150 nye børnepladser i Farum” med underrubrikken ”Dagsværk. Farums borgmester Peter Brixtofte sikrede i går, at kommunen kan leve op til sin pladsgaranti. I løbet af få timer blev en omfattende udbyg- ningsplan søsat”:1

”En stigende forældrekritik af merindskrivning i Farums børneinstitutioner og en skrantende pasningsgaranti blev i går for meget for borgmester Peter Brixtofte (V), der i løbet af formiddagen strikkede en børnepakke sammen, som skaffer 150 nye institutionspladser over to år. Ved middagstid blev kommunens børneudvalg orienteret om planen til seks millioner kroner, og 3.000 breve med detaljerede beskrivelser af de kommende års investeringer blev med taxi sendt ud til institutionerne, så også forældre med halvdagsplads nåede at få et eksemplar. Borgmesterens lynindgreb kom dagen efter, at Socialdemokratiet foreslog, at Farum i lighed med en række andre nordsjællandske kommuner suspenderer sin pasningsgaranti i et par måneder, fordi 14 børn i øjeblikket er på venteliste til en vuggestueplads.

»Da jeg mødte på mit arbejde besluttede jeg mig for at handle. En rigtig borgmester gider ikke høre mere vrøvl om den pasningsgaranti. For mig er garantien alfa og omega, og et løfte er et løfte,« siger Peter Brixtofte om baggrunden for sin »operation dagsværk«. Børneudvalgsmedlem Helene Lund (S) blev meget overrasket, da hun blev underrettet om børnepakken. Og hun kritiserer Brixtoftes fremgangsmåde. »Farum er den eneste kommune i landet, hvor der er indført borgmesterbeslutninger. I stedet for at børneudvalget og forældre- repræsentanter diskuterede problemerne og i fælles forståelse kunne nå frem til en løsning, tager Peter Brixtofte pludselig sagen i egen hånd. Og så går det stærkt, siger hun. På trods af de ekstra udgifter til nye institutioner håber Peter Brixtofte, at der fortsat bliver råd til en gradvis nedsættelse af kommuneskatten. »Men pladsgarantien kommer før skattelettelser,« siger han. Problemerne med at opfylde pladsgarantien skyldes, at langt flere børnefamilier end ventet er flyttet til Farum i det seneste år.”

1 257-7,b12. Af Hans Larsen. - 41 -

Berlingske Tidende skrev den 2. februar 1996 under overskriften ”Farum vil give lokalpoliti- kerne mere magt” med underrubrikken ”Nærhed Farum Kommune udvider nu antallet af politiske fagudvalg markant. Det sker samtidig med en reduktion af det administrative personale på rådhuset”:

”Byrådet i Farum er ved at lægge sidste hånd på en ny plan, der skal styrke den politiske ledelse i kommunen på embedsmændenes bekostning. Formålet er at gøre sagsgangene mere overskuelige for både politikere og ansatte på rådhuset. Ifølge den såkaldte »flade struktur«, som indholdet i planen kaldes på populært dansk, skal antallet af politiske fagudvalg udvides fra fem til ni. Det betyder, at samtlige arbejdsområder i kommunen får hver deres bestyrelse med fem byrådsmedlemmer. Strukturændringen sker samtidig med, at flere og flere kommuner slår de stående udvalg sammen eller afskaffer dem helt.

Imod strømmen

Men Farums borgmester Peter Brixtofte (V) mener, at det er en udvikling, som gør arbejdet mere besværligt. »Vi går imod strømmen og indfører politikerstyre. Kommunerne er den vigtigste faktor i den offentlige sektor, og det er derfor en klar fordel, at politikerne får lettere ved at overskue deres ansvar.« Ud over økonomiudvalget, som ikke er et fagudvalg, oprettes vej- og trafikudvalget, forsynings- og ejendomsudvalget, plan- og miljøudvalget, førskoleudvalget, skole- og fritidshjemsudvalget, idræts- og fritidsudvalget, kulturudvalget, socialudvalget samt erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Den nye struktur, som ventes indført fra 1. marts, skal også afspejles på rådhuset, hvor der skal tyndes ud i antallet af forvaltningschefer med overordnede ansvarsområder. I stedet skal der udnævnes én chef for hver af de ni arbejdsområder. Samtidig er det fortsat planen at reducere antallet af ansatte på rådhuset i bestræbelsen på at gøre administrationen i Farum Kommune til landets billigste i forhold til indbyggertallet. »Det er ikke meningen, at politikerne nu skal til at være sagsbehandlere, men samspillet mellem politikere og embedsmænd skal være tættere, så sagsbehandlerne hele tiden er klar over, hvad politikerne vil,« siger Peter Brixtofte.”

Berlingske Tidende skrev den 11. april 1996 ”Ældre garanteres plejehjemsplads” med underrubrikken ”Omlægning Antallet af plejehjemspladser og ældreboliger i Farum udvides nu markant. Det sker for at komme et ældreboom i forkøbet.” om opførelsen af det nye plejecenter Lillevang mv.1

Det Fri Aktuelt bragte den 21. maj 1996 et indlæg skrevet af Uffe Ellemann-Jensen, formand for Venstre, vedrørende valg til bydelsråd i København: ”Lad det blive som i Farum”. Det hed bl.a.:2

1 257-7,b20. Af Hans Larsen. 2 257-7,b23 - 42 -

”I Farum, hvor Venstre har rent flertal i kommunalbestyrelsen, er skatten væsentlig lavere end i København, og den bliver sat ned år for år. Alligevel er der ingen venteliste til børneinstitutioner. Alligevel har de ældre garanti for en pleje- bolig i samme øjeblik, de har brug for den. Og naturligvis er administrations- udgiften pr. indbygger væsentlig lavere end i København. Som det er gået i Farum, kan du nu sikre, at det kommer til at gå i Valby, på Nørrebro og Østerbro, og på sigt i alle københavnske bydele.”

B.T. skrev den 1. juli 1996 ”Brixtofte frygter skattestigning” med underrubrikken ”For første gang i 12 år tør Farums borgmester Peter Brixtofte ikke love at sætte skatten ned næste år. Udligningsordningerne og lavere kompensation for skattereformen betyder, at han ligefrem kan blive nødt til at hæve skatten”:1

”… »Jeg vil gerne sætte skatten ned næste år, som jeg plejer. Men jeg kan ikke gå på vandet. Det har aldrig været sværere at få det til at hænge sammen, end det er nu,« siger Peter Brixtofte, der også er Venstres skattepolitiske ordfører. At sætte skatten ned hvert år har ellers nærmest været Peter Brixtoftes politiske mission. Men nu gør de kommunale udligningsordninger det uhyre svært at få skatten længere ned i Farum - der i flere år har tiltrukket flere og flere børnefamilier på skatteflugt fra København.

»Vi har tabt, hvad der svarer til én skatteprocent i bloktilskud og udligningsordninger. Så jeg kan ikke udelukke noget som helst lige nu. Det er det vanskeligste budgetår nogensinde. Jeg vil kæmpe som en løve for at finde yderligere besparelser, men det bliver svært. Vi regner som gale, og jeg holder ikke ferie, før vi har fundet en løsning. Udgangspunktet er ellers godt. Vi har 60 mill. i kassen ved årets udgang. Uden et fald i bloktilskuddet havde det set fint ud de kommende år. Der mister vi ca. 20 mill., og det svarer nogenlunde til en skatteprocent,« siger Brixtofte. Han mener, at Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen ikke kunne blive bedre efter omstændighederne.

Kommunerne skal betale »Men det er tydeligt, at det er kommunerne, der skal betale for skattereformen. Og vi bliver ramt hårdt af udligningsordningerne. Kommuner, der opfører sig fornuftigt, skal betale til kommuner, der opfører sig ufornuftigt. Vi har f.eks. fået vores arbejdsløshed ned på fem pct. - og skal nu betale mere til kommuner, der ikke har gjort noget for at få folk i arbejde,« siger Peter Brixtofte. Et sted, der kan spares, er på børnepasningen. Det har ellers i flere år været én af de dyre poster på Farums budget, men nu er fødselstallet begyndt at falde, og der er tomme pladser i børneinstitutionerne. Farum er skattemæssigt den tredje-billigste kommune i hovedstadsområdet efter Hørsholm og Lejre. Hørsholm har allerede bebudet, at skatteprocenten sættes op. Farums skatteprocent er 17,2 mod et landsgennemsnit på 19,9. Grundskylden i Farum er 6 mod et landsgennemsnit på 12.”

1 257-7,b32. Af Andreas Karker. - 43 -

Det Fri Aktuelt skrev den 3. september 1996 ”Brixtofte må sætte skatten op”.1

Berlingske Tidende skrev samme dato ”Skattesmæk til Farum-borgere” med underrubrikken ”Regning. Borgerne i Farum præsenteres næste år for en markant skattestigning på 1,7 procentpoint. Borgmester Peter Brixtofte (V) foreslår nye fire-årige budgetaftaler mellem kommunerne og regeringen.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Ifølge Brixtofte skyldes budgetproblemerne, at kommunen rammes hårdt af regeringens skattereform, en ændret udligningsordning, og at den indkasserer færre skattekroner og statstilskud end lovet af regeringen.

»Vi må tage opvasken for finansminister Mogens Lykketoft. Regeringen har givet borgerne en række løfter på det kommunale område, men er rendt fra regningen,« siger Peter Brixtofte, som mener, at det lokale selvstyre trues af en lind strøm af pålagte opgaver.

…[Mogens Lykketoft] tilføjer, at aftalen om kommunernes økonomi i 1997 ikke kan begrunde én eneste krones skatteforhøjelse og henviser til mødet i går med Kommunernes Landsforening. »En skatteforhøjelse på 1,7 procentpoint er udtryk for, at sæbeboblen er bristet i Farum; man har skubbet nogle problemer foran sig i en lang årrække,« siger Mogens Lykketoft.”

I B.T.’s artikel samme dato under overskriften ”Lykketoft hoverer” afviste Peter Brixtofte Mogens Lykketofts bemærkninger:3

»Er sæbeboblen måske ikke også bristet i Hørsholm, på Frederiksberg - og i alle de socialdemokratiske kommuner, der klager deres nød. Men jeg vil være ærlig over for borgerne. Og jeg vil ikke gå tiggergang hos regeringen som andre kommuner gør for tiden,« siger Brixtofte.”

Avisen skrev samme dato ”Lykketoft løber fra regningen” med underrubrikken ”»Regeringen er den fejeste nogensinde og prøver at ødelægge det kommunale selvstyre,« siger Peter Brix- tofte. Efter 13 år med skattenedsættelser hvert år hæver han skatten i Farum næste år med 1,7 pct.” I B.T.’s leder den 3. september 1996 ”Trixtofte” hed det bl.a.:4

”… I 13 år har Brixtofte sat skatten ned, samtidig med at han har sat sig på flere og flere af byrådspladserne i Farum. Og denne tilsyneladende succes har

1 257-7,b39-40. Af Emilie Normann. 2 257-7,b40. Af Hans Larsen. 3 257-7,b41 4 257-7,b43 - 44 -

borgmesteren Brixtofte i den grad brugt til at markedsføre folketingspolitikeren Brixtofte. ... Det er naturligvis hele denne landspolitiske overbygning på Farum- historien, der får Mogens Lykketoft til hoverende at tale om, at nu er boblen bristet. Sandheden om Brixtoftes indsats i Farum er imidlertid, at manden hævet over enhver tvivl i en årrække rationaliserede og pillede en masse overflødigt kommunefedt fra. Han har helt sikkert også tilført diskussionen om blandt andet aktivering af arbejdsløse og bistandsmodtagere ny vitalitet. Men visionen om den evigt faldende skatteprocent blev i de senere år til en mani for Brixtofte. Skønt der ikke længere var basis for det, maste han fortsat skatteprocenten ned. Brixtofte blev til Trixtofte. Sidste år blev det kun til en promille i nedsættelse. Men ned kom den. Nu er det imidlertid slut. Lykketoft og virkeligheden har indhentet miraklet i Farum. Skatten stiger, og »jeg kan jo ikke trylle«, siger en frustreret Brixtofte. Dertil er kun at sige: Det skal du heller ikke - mere.”

Politiken skrev den 8. september 1996 under overskriften ”Skatten op i 115 lokal-samfund” bl.a.:1

”115 af landets 275 kommuner regner med at sætte skatten op næste år, selv om de har lovet regeringen at lade være. Kun seks kommuner har økonomi til at sætte skatten ned … …

77 af de skattestigende kommuner kan entydigt pege på det reducerede bloktilskud som årsagen til, at deres borgere må lidt mere til lommerne end i år. 37 kommuner finder hovedårsagen i stigende udgifter til børn og unge … …

23 kommuner hæver skatten med en hel procent, og fire kommuner er gået endnu højere: Højest hopper Hørsholm med en skattestigning på to procent til 15,5, Farum stiger med 1,7 til 18,9 procent, Hundested hæver med 1,6 og ender på 21,3 procent og endelig regner Hvalsø med en stigning på 1,1 til 21 procent. …

Den samlede stigning for kommunerne bliver på 0,2 procent.”

Som en mere enkeltstående, men indholdsmæssigt alvorlig sag bragte DR den 4. december 1996 i en udsendelse ”Rapporten” en historie om kommunens mulige positive særbehandling af en navngiven erhvervsdrivende, der omvendt skulle have givet Venstre tilskud. Udsendel- sen indeholdt udtalelser fremsat af tidligere byrådsmedlem, Poul E. Gustafsson (K). Efter sag anlagt af borgmesteren og kommunen blev Poul E. Gustafsson i den anledning idømt bøde for

1 257-7,b49. Af Hanne Fall Nielsen. - 45 -

1 injurier. Ekstra Bladet skrev herom den 5. december 1996 under overskriften ”Hænges ud i tv for korruption” bl.a.:2

”Usædvanlig barsk tv-udsendelse beskylder Venstres kronprins Peter Brixtofte for at være i lommen på forretningsmand, der er dømt som ågerkarl og bedrager.

En fjernsynsudsendelse på DR 1 begik i aftes karaktermord på en af partiet Venstres mest fremtrædende figurer.”

I et indlæg i Berlingske Tidende den 6. december under overskriften ”Guide til Jersilds ofre” svarede Peter Brixtofte igen på tv-udsendelsen.3 Berlingske Tidende skrev samme dato: ”Vred Brixtofte overvejer sag mod Jersild” med underrubrikken ”Erstatning. Farums borgmester langer voldsomt ud efter tv-reporter efter udsendelsen »Rapporten«, hvor han blev beskyldt for at have modtaget »en form for bestikkelse«. Jens Olaf Jersild imødeser »med sindsro« en injuriesag”.4 Avisen skrev dagen efter: ”Byggesag i Farum tages op på ny”.5 Også andre medier omtalte sagen og opfølgningen herpå i et antal artikler i december 1996 - maj 1997.

3.2.1.8. 1997 Jyllands-Posten skrev den 8. januar 1997 under overskriften ”Brugerbetaling for Internet på Farum Bibliotek” bl.a.:6

”Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt vil ikke skride ind mod brugerbetaling for Internet på Farum bibliotek. Det havde Statens Bibliotekstjeneste ønsket. Nu venter begge parter på ny lovgivning til efteråret om betaling for ydelser på bibliotekerne.

Fra 1. april i år indførte Farum kommune en betaling på 30 kr. i timen for at biblioteksbrugere kunne koble sig på Internet...”

Berlingske Tidende skrev den 5. marts 1997 ”Venstre i Farum lægger tal på bordet” med underrubrikken ”Opgør. Partiet bryder nu med ét af sine principper ved at offentliggøre parti-

1 80-1 og 2. Hillerød rets dom af 3. oktober 1997 som stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 15. december 1998. Tv-udsendelsen vedrørte navnlig den såkaldte ”Hønsehussag”, der ligger før undersøgelsesperioden. Sagen er også behandlet af Folketingets Ombudsmand (175-27) og tilsynsrådet (175-28). Pressenævnet var også inddraget, 257-8,b12-15. 2 257-7,b52. Af Anders-Peter Mathiasen og Hans Mortensen. 3 257-7,b56 4 257-7,b53. Af Hans Larsen. 5 257-7,b57. Af Hans Larsen. 6 257-8,b2. Af Niels Mulvad. - 46 -

regnskaberne for de tre seneste valgår. Regnskaberne spiller en central rolle i sag om borgmester Peter Brixtoftes hæderlighed”, jf. DR's udsendelse ”Rapporten” den 4. december 1996.1

Berlingske Tidende skrev den 1. januar 1997 ”Ansatte må godt kritisere” med underrubrikken ”Ytringsfrihed. Offentligt ansatte har i vidt omfang ret til at kritisere deres arbejdsplads, uanset at medarbejderne er underlagt en loyalitetspligt. Det fastslår Indenrigsministeriet på baggrund af en konkret sag fra Farum Kommune.” I omtalen af afgørelsen vedrørende Ulla An- dersen sagen hed det bl.a.:2

”Ministeriet fastslår på godt dansk, at offentlige myndigheder ikke må anvende disciplinære midler for at lukke munden på en ansat, der deltager i den offentlige debat. Eller for at afskrække andre fra at udtale sig. Og selv om de ansatte har en loyalitetspligt over for deres arbejdsgiver, kan det ikke i sig selv begrunde, at en offentlig myndighed forsøger at begrænse selv stærkt kritiske udtalelser om arbejdspladsen. Undtaget er dog udtalelser om særlige forhold inden for medarbejderens eget arbejdsområde.”

Berlingske Tidende skrev den 4. april 1997 vedrørende grundejere i sommerhusområdet Tre- vang ”Dom koster Farum dyrt” med underrubrikken ”Millionlån. 152 grundejere i Farum Kommune kan nu se frem til at modtage en godtgørelse på 11.500 kroner for deres udgifter til kloakering. Det er konsekvensen af en højesteretsdom,3 som går Farum Kommune imod. I alt må Farum Kommune betale en nettoregning på godt 1,4 millioner kroner.”4

Ekstra Bladet skrev den 20. april 1997 under overskriften ”Aktindsigt er ren chikane”:5

”Farums kommunaldirektør mener, at sociale klienter kun søger aktindsigt for at chikanere sagsbehandlere og andre ansatte. »Afslaget om aktindsigt er begrundet i, at Farum Kommune er af den opfattelse, at Deres anmodning alene har til hensigt at udøve repressalier/chikane fra Deres side.« Så definitivt var svaret, da bistandsklient NN søgte aktindsigt i to sagsbehandleres personalemapper i Farum…

Ordførende direktør i Farum Kommune Leif Frimand bekræfter, at han rent logisk ikke kan se, at der kan være andet formål end chikane og repressalier, hvis en social klient søger aktindsigt i en ansats personalemappe. … Hvis NN ønsker at kende de ansattes kvalifikationer, kan hun jo bare spørge dem selv eller sende en anmodning om en redegørelse til kommunalbestyrelsen, … Jeg er ked af, at hun

1 257-8,b6. Af Hans Larsen. 2 257-8,b6-7. Af Hans Larsen. 3 Højesterets kendelse af 13. marts 1997, sag 372/1996, trykt i Miljøretlige Afgørelser og Domme 1997 s. 839. 4 257-8,b8. Af Hans Larsen. 5 257-8,b9. Af Helle Kastholm Hansen. - 47 -

finder det fornærmende, men så må hun jo klage til borgmesteren, fastslår han. Leif Frimand tilføjer, at Farum vil bevare denne praksis indtil justitsministeren er færdig med at overveje om der skal ske ændringer i offentlighedsloven.”

Det Fri Aktuelt skrev den 28. april 1997 ”Ny kommunal førstekvinde” om byrådsmedlem Helen Lund (F)'s kandidatur til KL's bestyrelse.1

Berlingske Tidende skrev den 15. juli 1997 ”Farum kræver indført lokale flygtningestop” med underrubrikken ”Belastning Den danske flygtninge- og indvandrerpolitik har spillet totalt fal- lit, mener Farums borgmester Peter Brixtofte (V)”.2

B.T. skrev den 27. juli 1997 under ”Noter”, at Peter Brixtofte skrev på en vejledning for by- rådskandidater forud for kommunalvalget i november under titlen ”På borgerens side” med eksempler fra 40-50 Venstre-kommuner på, hvordan tilværelsen kan gøres bedre for borgerne.3

Avisen skrev videre den 31. juli 1997 ”»Kasketfolket« skal gi' os trygheden igen” med underrubrikken ”Peter Brixtofte vil have mere tryghed i Farum, der hærges af hærværk og graff[itimalere] pladserne nu bemandes. »Vi begik en kæmpebrøler, da vi afskaffede stations- betjente, parkbetjente etc.,« siger han.”4 Avisen skrev om samme emne med Ritzau som kilde den 13. august 1997 under overskriften ”Privat vagtværn i Farum”:5

”Farum byråd vedtog tirsdag aften enstemmigt at ansætte det private vagtværn Falck-Securitas til at døgn-patruljere i byen. Beslutningen er taget, efter at kommunen gennem flere måneder har været plaget af stigende vold og hærværk, skriver Politiken. »Jeg ved ikke, hvad pokker vi ellers skulle gøre,« siger Farums borgmester Peter Brixtofte (V) til avisen.”

Også Berlingske Tidende omtalte emnet den 14. august 1997: ”Private vagter holder opsyn” med underrubrikken ”Forsøg Farum er den første kommune, der lejer servicevagter for at fo- rebygge hærværk”.6 Avisen skrev videre den 3. september 1997 ”Brixtofte: De tjener selv deres løn hjem” med underrubrikken ”Tryghed. Antallet af hærværkstilfælde i Farum Kom-

1 257-8,b10. Af Ole Krohn og Arne Hardis. 2 257-8,b17. Af Hans Larsen. 3 257-8,b17 4 257-8,b18. Af Birgit Eskholm. 5 257-8,b19 6 257-8,b19. Af Sejr Clausen. - 48 -

mune er raslet ned, efter at byrådet har hyret Falck-Securitas til at patruljere i kommunen. Vægternes primære opgave er at være synlig i bybilledet på alle tider af døgnet.”1

Berlingske Tidende skrev den 27. august 1997 ”Nyt selskab skal stå for bygninger” med underrubrikken ”Ny idé. Den traditionelle forvaltning af kommunale ejendomme dur ikke, mener Farums borgmester. Han vil i stedet oprette et ejendomsselskab, der skal styre udgifterne og opkræve husleje.”2

Medierne dækkede udførligt behandlingen af injuriesagen mod Poul E. Gustafsson i slutningen af september 1997.

Aktuelt skrev den 4. oktober 1997:3

”FRIFUNDET: Farums Venstre-borgmester, Peter Brixtofte, blev i dag pure frifundet for de beskyldninger om korruption og bestikkelse, han var hevet i retten for. Farums tidligere konservative viceborgmester, P. E. Gustafsson, havde beskyldt Brixtofte for at have modtaget 50.000 kroner i bestikkelse af en lokal byggematador. Men retten idømte i stedet P. E. Gustafsson 15 dagbøder af 150 kroner for bagvaskelse og 10.000 kroner i erstatning til Farum Kommune. P. E. Gustafsson har anket sagen til Østre Landsret.”

Ekstra Bladet skrev den 2. november 1997 ”Målet er champions league”. I artiklen hed det bl.a.:4

”Stadionfaciliteterne i Farum er beskedne. 350 kan krybe ind på siddetribunen. Men det vil blive ændret, lover Brixtofte. - Kommer vi opad i divisionerne, skal fodbolden og dets publikum naturligvis have bedre forhold. Idræt er den bedste investering, man kan gøre. En plejehjemsplads koster det samme som et par fodboldbaner, så gæt på hvad vi satser på? Champions League.”

Berlingske Tidende skrev den 19. november 1997 under overskriften ”Bykongens kanonvalg” med underrubrikken ”Farums venstreborgmester Peter Brixtofte havde med egne ord et kanonvalg i går. For tredje kommunalvalg i træk fik Venstre over halvdelen af stemmerne og atter absolut flertal.”:5

1 257-8,b21. Af Hans Larsen. 2 257-8,b20. Af Sejr Clausen. 3 257-8,b35 4 257-8,b41. Af Svend Hermansen. 5 257-8,b47. Af Kirsten Sørrig. - 49 -

”… For tredje år i træk gik over halvdelen af alle stemmer til Venstre, som dermed også får absolut flertal i byrådet i de kommende fire år, hvor partiet får 11 af de i alt nitten pladser. SF og Socialdemokratiet havde også begge et godt valg. SF bliver næststørste parti med fire mandater, hvoraf lektor Helene Lund er sikret, mens socialdemokratiet får tre pladser og afdelingschef Hans Carl Nielsen er sikret. De konservative får advokat Per Edrén ind efter ikke at have været repræsenteret i byrådet i de sidste fire år…”

B.T. skrev samme dato under overskriften ”Jubel hos Peter Brixtofte”:1

”Selv om Venstre gik lidt tilbage i Farum, kan borgmester Peter Brixtofte alligevel bryste sig af, at hans parti vandt et mandat i byrådet. Det skyldes, at Farum byråd er udvidet fra femten til nitten pladser. Ifølge egne oplysninger fik Peter Brixtofte omkring 4.000 personlige stemmer. Derved bevarer partiet sit absolutte flertal med elleve ud af nitten pladser i byrådet.”

Berlingske Tidende skrev den 29. november 1997 ”Farums børnehaver sat til salg” med underrubrikken ”På aktier: De fleste af Farum Kommunes ejendomme skal drives af et aktieselskab, dog skal 23 daginstitutioner sælges og derefter lejes af kommunen”.2

Politiken skrev om samme emne den 3. december 1997 ”Udsalg i Farum”.3 Berlingske Ti- dende skrev videre om emnet den 18. december 1997: ”Stor fortjeneste på salg af daginstitutioner” med underrubrikken ”I kassen: Farum Kommune har solgt 23 daginstitutioner for 104,4 mio. kr. Institutionerne var vurderet til 33 mio. kr. Hørsholm Kommune har solgt 10 institutioner for 47 mio. kr.”4

Aktuelt skrev den 29. december 1997 ”Minister stopper salg af daginstitutioner”.5 B.T. skrev samme dag ”Stop for fidus-salg af børnehaver”.6

Aktuelt skrev den 29. december 1997 under overskriften ”Nye strenge krav til indvandrere”:7

”Farum opretter som den første kommune en selvstændig forvaltning, der skal sikre, at alle indvandrere og flygtninge skaffer sig et arbejde og kan forsørge sig selv. Den nye forvaltning skal i positiv forstand 'mandsopdække' alle indvandrere

1 257-8,b48. Af ”tenna + bie”. 2 257-8,b48. Af Sejr Clausen. 3 257-8,b49. Af Hanne Fall Nielsen og Henrik Groes-Petersen. 4 257-8,b49-50. Af Hans Larsen. 5 257-8,b51. Af Thomas Garlov. 6 257-8,b51-52. Af ”km” 7 257-8,b52 - 50 -

og flygtninge. 'Metoden bliver, at de skal hjælpes på vej og møde en række krav, de ikke kan slippe udenom, indtil integrationsprocessen er lykkedes for hver enkelt,' siger Farums borgmester, Peter Brixtofte, til Berlingske Tidende.”

3.2.1.9. 1998 Berlingske Tidende skrev den 8. januar 1998 under overskriften ”Farum nedlægger forvaltning” med underrubrikken ”Millionbesparelse: Farum Kommune lukker sin tekniske forvaltning som konsekvens af, at alle driftsopgaver er blevet udliciteret. I stedet opretter kommunen en ny udliciteringsafdeling med få administrative medarbejdere”:1

”Farum Kommune har ansat landets første udliciteringschef og nedlagt sin tekniske forvaltning. Kommunen har dermed nået målet for en omfattende udliciteringsproces og scoret en milliongevinst i besparelser. I de seneste år er alle forvaltningens driftsopgaver, bl.a. renovation, rensningsanlæg, veje og grønne områder, gradvist blevet udliciteret til private, mens antallet af administrative medarbejdere i teknisk forvaltning er blevet reduceret ved naturlig afgang. »Da den tekniske direktør for nylig fik nyt job, var tiden inde til at lukke forvaltningen. De fem administrative medarbejdere, som efterhånden var tilbage, overføres i stedet til den nye udliciteringsafdeling,« siger Farums borgmester, Peter Brixtofte (V).

Det er den tidligere Hafnia-direktør Jørgen Frederiksen, der som udliciteringschef får ansvaret for at aflønne de private firmaer. Desuden skal udliciteringsafdelingen tjekke kvaliteten af det udførte arbejde. »Den samlede besparelse er 22 mio. kr. årligt. Og det svarer til én skatteprocent i Farum,« siger Peter Brixtofte. Da teknisk forvaltning kørte på sit højeste, var der ansat 44 medarbejdere. Brixtofte forklarer desuden den store besparelse med, at de private firmaer er bedre til vedligeholdelse, og at firmaerne leder arbejdet mere effektivt. Desuden har de private entreprenører en stordriftsfordel, da de kan udnytte maskiner og andet materiel i forbindelse med arbejdsopgaver for andre kunder.”

B.T. skrev den 8. januar 1998 ”Alle elsker Brixtofte” med underrubrikken ”Farums Venstre- borgmester, Peter Brixtofte, er en succes. Borgerne i Farum elsker ham - også indvandrerne, selv om han sætter dem i arbejde og tvinger dem til at lære dansk. Succesen rækker dog ikke til at få drømmen opfyldt om engang at blive formand for Venstre efter Uffe Ellemann- Jensen.”2

Berlingske Tidende skrev den 3. februar 1998 under overskriften ”Farum vil købe eksperter udefra” med underrubrikken ”Ambitioner: Farum uddelegerer nu som den første kommune i

1 257-9,b1. Af Hans Larsen. 2 257-9,b2. Af Birgit Eskholm. - 51 -

landet det overordnede økonomiske ansvar til et privat rådgivningsfirma. Kommunen plan- lægger også at udlicitere arbejdsopgaver i et hidtil uset omfang”:1

”For første gang hyrer en kommune nu et privat rådgivningsfirma til at varetage den overordnede økonomiske planlægning. Farum har kontraktansat den tidligere chef for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Palle Mikkelsen, som ny økonomichef for fire år. Palle Mikkelsen, der i dag leder Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, skal fremover stå for al økonomisk-analytisk arbejde i kommunen, og bl.a. være med til at gennemføre moderniseringer og udliciteringer i et hidtil uset omfang. Byrådet har netop fremlagt et fireårigt arbejdsprogram, der i høj grad gør op med traditionel kommunedrift. Farums borgmester Peter Brixtofte (V) lægger ikke skjul på formålet: »Om fire år skal Farum være landets bedste kommune; gældfri og med den laveste skatteprocent. Jeg er godt klar over, at det kan lyde som pral, men man skal have lov til at sætte sig nogle mål. Vores økonomi er så overbevisende gennemanalyseret, at jeg godt tør sige: Sådan bliver det,« siger han. Det er ikke alene det økonomiske ansvar, som uddelegeres til private. Kommunen vil inden for alle forvaltningsområder købe sig til ekspert- bistand frem for selv at ansætte højt specialiserede medarbejdere. »Vi ønsker at lade de dygtigste private firmaer konkurrere om arbejdsopgaver for os. Vi kunne godt fortsætte med at ansætte højtuddannede eksperter, men erfaringsmæssigt ved vi, at hver gang det virkelig tæller, er vi alligevel nødt til at købe konsulentbistand,« siger Peter Brixtofte. Byrådet har opstillet 62 programpunkter, som fagudvalgene skal i gang med at konkretisere. Det drejer sig bl.a. om frit valg mellem privat og offentlig hjemmehjælp. Frit valg på børnepasningsområdet og administrativ hjælp til borgere, der opretter private pasningsordninger. Bedre udnyttelse af lokaler på fritidshjem og skoler. F.eks. med halvdagsbørnehaver på fritidshjemmene om formiddagen. Idrætstilbud til børn og unge i fritiden. Styrkelse af eliteidrætten, og en øget borgerindsats mod kriminalitet i samarbejde med et privat vagtselskab.”

Aktuelt skrev den 18. marts 1998 under overskriften ”AB rykker til Farum” med underrubrikken ”AB er klar til at flytte sin hjemmebane fra Gladsaxe til Farum, når et nyt stadion står klar i sommeren 1999”:2

”Venstres driftige Farum-borgmester Peter Brixtofte er sammen med Farum Boldklub klar til at gøre Farum Idrætspark til et moderne fodboldstadion, og han har fået Superligaklubben AB med på ideen. Et nyt stadion med kapacitet til 12.000 siddende tilskuere skal inden for et godt års tid opføres i Farum, og det lokale Danmarksseriehold, der har gode muligheder for avancement, skal dele banen med AB. Fra sommeren 1999 flytter akademikerne fra de vante rammer i Gladsaxe Idrætspark nogle kilometer nordpå til Farum Idrætspark. 'I de planer, vi har set, kommer der til at være to overdækkede siddetribuner med en samlet kapacitet på 12.000. Hvad der skal ske med enderne bag de to mål, er ikke klart endnu.' …

1 257-9,b4. Af Hans Larsen. 2 257-9,b9. Af Nicolai Kampmann. - 52 -

…

Udbygningen af Farum Idrætspark kommer til at koste i omegnen af 50 millioner kroner og vil hovedsageligt blive finansieret af private investorer. Det er endnu ikke bestemt, om AB går ind og påtager sig en del af finansieringsbyrden. Parkens administrerende direktør, Bo Gjetting, vil medvirke som konsulent under opførelse af det ny stadion, og det er også planen at oprette et elitecenter i tilknytning til stadion med udbygning af en fodboldskole.”

Berlingske Tidende skrev samme dag ”En epoke er slut: AB rykker til Farum” med underrubrikken ”Superliga-stadion: Farum Kommune bygger nyt stadion og har sikret sig, at AB vil spille sine hjemmekampe dér. Parken kommer til at stå for driften”. I artiklen hed det bl.a.:1

”… Men Gladsaxe Idrætspark er ikke tidssvarende, og kommunen har ikke ønsket at modernisere faciliteterne. Derfor har vi givet et bindende tilsagn til Farum Kommune om, at AB lejer sig ind på det ny stadion,« siger ABs formand, Denis Holmark. Planerne for Farum Idrætspark beløber sig til mellem 60 og 70 millioner kroner, som man satser på at få fra fonde og andre investorer. Den årlige drift anslås at koste omkring fem millioner kroner, og en stor del af denne skal AB betale for i form af husleje. »Det er ikke aftalt endnu, hvor meget vi skal betale. Det er indlysende, at vi kommer til at betale mere end vi gør i Gladsaxe for øjeblikket, men tingene hænger jo sammen med, at der så heller ikke er så mange faciliteter,« siger Denis Holmark. Den daglige drift i Farum skal lægges i hænderne på Parken, der også medvirker som konsulent på hele opførelsen. Der er dog ikke aktuelle planer om, at Parkens moderselskab, Gefion, skal ind som investor i forbindelse med byggeriet. Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), står i spidsen for planlægningen. Udover sit borgmester job og posten som medlem af Folketinget er Brixtofte også formand for Farum Boldklubs erhvervsforening, og den har i det seneste år trukket mange sponsorer til klubben. Der er fart på Farum, som nu skal spille i bufferrækken om oprykning til 2. division. Ambitionen er at få Farum i Superligaen ligesom AB. …”

Berlingske Tidende skrev den 25. marts 1998 ”Medlemmer vil beholde AB i Gladsaxe ” med underrubrikken ”Fodbold: Aktive medlemmer af ABs amatørafdeling arbejder for at gennem- føre et mistillidsvotum til klubbens bestyrelsesformand. Borgmesteren har bedt samme formand om et møde. Ingen vil miste superligaklubbens hjemmekampe til Farum”. Avisen skrev videre den 29. marts 1998 ”Kommunen vil ikke opgive AB” med underrubrikken ”Aktion: Gladsaxe Kommune vil ikke slippe Superligaholdet AB til Farum uden kamp. Kommunen kan indfri ABs krav om udbygning af tribune og sponsorlounge i år 1999. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, mener borgmesteren”.2

1 257-9,b10. Af Lars Werge og Steen Ankerdal. 2 257-9,b13. Af Mads Steffensen. - 53 -

B.T. skrev den 30. marts 1998 ”AB bliver i Gladsaxe” med underrubrikken ”Opgiver storstadion i Farum”.1

Politiken skrev den 2. april 1998 ”Ambitiøs kommune vil til tops”. I artiklen hed det bl.a.:2

”Borgmester Peter Brixtofte vil gøre Farum til fodboldmekka. 'Farum Boldklub kommer i Superligaen - jeg ved det, for vi har besluttet os til det'. … Foreløbig er et nyt stadion, hvor superligaklubben AB dog alligevel ikke skal leje sig ind, den væsentligste satsning på vejen mod den danske fodbold top. Farum Boldklub er rykket op i de sidste tre år og spiller i den kommende sæson i den såkaldte Kvalifikations-række - en række med otte hold, hvoraf fire rykker op i 2. division. Peter Brixtofte har længe gået med planer om at bygge et stadion til 'sit kommende superligahold'. De sammenbrudte planer med AB begyndte da Peter Brixtofte mødte formanden for ABs bestyrelse Denis Holmark i et fly fra Kastrup til Tirstrup. De to gamle Gladsaxe-drenge sad tilfældigvis ved siden af hinanden og udvekslede superligaambitioner. …

FORMAND FORARGET

Aftalen vakte imidlertid Gladsaxe Kommune, der med en feberredning og lovning på store investeringer, hentede AB hjem igen. - Men der har ingen problemer været i Farum omkring det ny stadion. Klubben er med på planen, og den gik enstemmigt igennem kommunalbestyrelsen, forsikrer Peter Brixtofte. Idyllen i kommunalbestyrelsen overdriver borgmesteren dog en smule. Han var selv midt i kampen om næstformandsposten i Venstre, da der på dagsordenen ved byrådsmødet tirsdag 17. marts stod fire lakoniske linier om stadionplanerne. Brixtofte var ikke til stede i salen, da han bad medlemmerne tage stilling til noget, som de intet vidste om. Der var ingen bilag til stadionforslaget, og hverken Brixtofte eller embedsmænd til at svare på spørgsmål. Formanden for kommunens Byplans- og Miljøudvalg Eric Christensen (SF) kalder Peter Brixtoftes fremgangsmåde forargelig. - Ingen vidste noget om det stadionudvalg, som Peter Brixtofte foreslog at nedsætte - ikke engang hans egne partifæller. Men da alle i Byrådssalen er interesseret i et nyt stadion, så stemte alle for at lade et udvalg se på mulighederne. Hvad vi ikke vidste var, at alle beslutninger allerede var taget af Peter Brixtofte 'himself', siger Eric Christensen. Dagen efter sendte Farum Boldklub og AB en pressemeddelelse ud om det ny stadion. Venstre har absolut flertal i Farum Byråd, så selv om Peter Brixtofte ikke fortalte om planerne inden afstemningen, så kan de næppe væltes. Kun massiv modstand i befolkningen kan rokke stadionplanerne. Det ny stadion skal som det gamle ligge midt i et villakvarter, og i sidste uges udgave af Farum Avis raser flere beboere mod beslutningen. - Det er jo klart, at der bliver trafik, støj og parkeringsproblemer, siger Eric Christensen. - Jeg er ikke imod et nyt stadion, men det er utroligt, at jeg ikke bliver taget med på råd om beliggenheden, og hvordan vi klarer de indlysende problemer. Som formand for Byplans- og Miljøudvalget kunne det jo være, at jeg havde et par gode ideer, siger Eric Christensen.

1 257-9,b15. Af Lars Westh Jacobsen. 2 257-9,b16. Af Lars Halskov og Lars Bøgeskov. - 54 -

STADION KLAR I 1999

Men Peter Brixtofte har tænkt på alt: - Der bliver masser af parkeringspladser, og beboerne får bedre trafikforhold, end de har nu. Ingen behøver at være bange for stadionplanerne, siger Peter Brixtofte. Parkens marketingchef Jørgen Jacobsen er konsulent på bygningen af det ny stadion, som vil koste 60-70 millioner kroner. Peter Brixtofte regner med, at udgiften til renter, afdrag og andre omkostninger i så fald vil ligge omkring syv millioner kroner om året - plus udgiften til de trafikale omlæggelser. - Men syv millioner er jo intet i forhold til de sociale goder, som et nyt stadion kan tilføre byen. Elite skaber bredde. Og bredde betyder flere unge i idrætsklubberne og færre unge i misbrug og kriminalitet, siger Peter Brixtofte. - Tænk på at et barn i hjemmepleje koster en halv million kroner om året. Det ny stadion vil altså koste det samme som pasningen af 14 børn uden for hjemmet. Det er ikke meget på et kommunalt budget, og pengene er som social udgift givet godt ud, siger Peter Brixtofte. Stadion-projektet skal ligge klart 1. juni, og umiddelbart efter skal spaden stikkes i jorden for første gang. Fra 1. juni 1999 skal der så spilles divisionsfodbold på Farum Stadion med plads til 10- 12.000 tilskuere. Den økonomiske oprustning i Farum skyldes ikke blot kommunen. Også en ny erhvervsklub, Farum Erhvervsklub, står bag superliga- satsningen. Formand i Farum Erhvervsklub er Peter Brixtofte. - Hvert medlem betaler 15.000 kroner om året. Der er 60 virksomheder i klubben, og det giver omkring en million kroner om året. Når Farum rykker op i rækkerne hæver vi det årlige beløb, og jeg har netop skrevet ud til virksomhederne i hele Nordsjælland for at give dem chancen for at være med i klubben. Det vil med tiden give klubben penge til at satse hårdere, siger Peter Brixtofte. På det seneste har Farum Boldklub købt fem spillere. … Klubben har i gennemsnit 1.000 tilskuere til hjemmekampene, men håber at satsningen vil trække fodboldinteresserede til fra hele Nordsjælland, når klubben rykker mod Superligaen.”

Jyllands-Posten skrev den 13. juni 1998 under overskriften ”Farum tvinger sygemeldte i arbejde”:1

”… Formålet er ifølge kommunen at få de sygemeldte væk fra passive ydelser og tilbage på arbejdsmarkedet. Ordningen forarger formanden for Folketingets Socialudvalg, Villy Søvndal (SF). Han mener, at kommunen handler ulovligt og vil rejse sagen over for socialministeren. …

Leif Frimand, der er ordførende direktør i Farum Kommune, opfatter ikke kommunens ordning som ulovlig. Han ser den derimod som en hjælp til folk om at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en længerevarende sygdomsperiode. ”Der er ingen grund til, at der går politik i, at vi beder folk om selv at hjælpe til med at komme væk fra offentlig forsørgelse,” siger Leif Frimand. Kommunen vurderer, at mindst fem personer ikke har fået sygedagpengene, før de mødte op i kommunens Produktionshus.

1 257-9,b17. Af Søren Kragh Petersen. - 55 -

Holdningen er, at hvis borgerne vil modtage offentlige ydelser, så har det offentlige ret til modkrav.”

Jyllands-Posten skrev den 2. juli 1998 under overskriften ”Columbus i gang med leverancer til kommuner”:1

”Columbus IT Partner har med onsdagens tocifrede millionordre til Farum Kommune sparket døren ind til den første af landets 275 kommuner, som skal have nye EDB-systemer i forbindelse med årtusindskiftet. Columbus har ydermere lagt bud ind hos en lille håndfuld kommuner og venter svar inden for de næste tre-fire måneder, oplyser Karsten Ørneborg Thomsen, adm. direktør i Columbus IT Partner Danmark.

”Ordren til Farum Kommune drejer sig om et tocifret millionbeløb. Det er mit indtryk, at nogle kommuner har ventet på den første, som gik ud og handlede med en anden end Kommunedata. Det er nu sket, og jeg tror, at en masse andre vil følge trop,” siger Karsten Ørneborg Thomsen til Reuters Finans onsdag. Kommunedata har tidligere haft stort set monopol på levering af EDB-løsninger til den kommunale sektor. På grund af EU kan private leverandører nu også blande sig.”

Politiken skrev den 8. juli 1998 under overskriften ”Skatteydere skal betale Farum-fidus”:2

”Kommune privatiserer rensningsanlæg. Farum Kommune har opfundet en ny privatiseringsmetode, der vil koste skatteydere over hele landet penge, mens kommunen selv sikrer sig flere hundrede millioner kroner. På et lukket byrådsmøde besluttede kommunen i fredags at sælge et af kommunens rensningsanlæg og hele det tilhørende kommunale afløbssystem til det private firma Hoffmann/Krüger-Farum for et trecifret millionbeløb. Farum skal til gengæld de næste 20 år betale et årligt beløb for driften af anlægget, hvorefter kommunen køber det tilbage.

- Jeg har aldrig tidligere hørt om en så kreativ model, som den Farum Kommune nu anvender. Skatteborgerne kommer til at betale en del af gildet, og hvis modellen breder sig, så bliver det umuligt for staten at styre kommunernes økonomi, siger rådgivende skatterevisor Christen Amby. Han mener, at Farum- modellen svarer til, at kommunen tager et kæmpe lån med statsstøtte, og betaler det tilbage over 20 år. Dels slipper Farum Kommune uden om de snærende økonomiske bånd i aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra juni i år, og dels opnår kommunen, at aktieselskabet Hoffmann/Krüger-Farum får en skattemæssig afskrivning på investeringen, som kommunen ikke selv havde fået. Firmaet slipper dermed billigere i skat.

- Virksomheden får elimineret sin skat i de næste ti år, siger Christen Amby, efter at have set Hoffmann/Krüger-Farums regnskab igennem for Politiken.

1 257-9,b18 2 257-9,b18. Af Jakob Elkjær. - 56 -

BØRNEHAVER SOLGT

Farum Kommune bragte sig sidst i søgelyset med kreative privatiseringsprojekter i december sidste år, hvor kommunen solgte 23 børnehaver til et privat selskab på den betingelse, at de skulle lejes tilbage til kommunen. På den måde fik kommunen 104 millioner kroner i kassen. Ordningen blev efterfølgende stoppet af indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), der mente, at Peter Brixtofte havde udnyttet et smuthul i reglerne. Farum fik dog lov til at beholde de 104 millioner kroner. Kontorchef i Indenrigsministeriet Niels Jørgen Mau siger, at han aldrig tidligere har set sager om kommuner, der sælger rensningsanlæg til private virksomheder. Han mener, at Farum skal deponere alle pengene fra salget i banken, som en sikring mod at pengene går til forbrug. - Men jeg vil ikke udelukke, at kommunen har en anden opfattelse, siger Niels Jørgen Mau.

MILJØVENLIG HANDLING

Borgmester Peter Brixtofte er da også lodret uenig. - Vi skal ikke deponere én krone. Dette område er undtaget fra bekendtgørelsen om lån, men vi sætter da pengene i banken alligevel. Vi har lavet en stærk og miljøvenlig privatisering, som jeg vil opfordre andre kommuner til at følge efter, siger Peter Brixtofte. SFs skatteordfører Aage Frandsen rejser nu sagen i Folketingets Skatteudvalg. …”

Emnet gav anledning til megen medieomtale. Aktuelt skrev den 9. juli 1998 under overskriften ”Arvesølvet pudses” med underrubrikken ”Kritikerne har ikke fattet en pind, når de beskylder Farum for at begå kommunal selskabstømning: 'Vi får blot arvesølvet pudset', siger borgmester Peter Brixtofte” om anvendelsen af salgsindtægten:1

”De 400 millioner har kommunen foreløbig købt obligationer for. Nogle af pengene skal bruges til at sænke spildevandsafgiften med 10 procent, til glæde for de 7-8000 husstande i Farum. Men langt de fleste penge bliver dog brugt til at stive likviditeten af med. Der er ingen planer om at bruge dem til drift.”

Aktuelt skrev samme dato ”Farum sælger til overpris” med underrubrikken ”Det private konsortium Hoffmann/Krüger har købt Farums rensningsanlæg for 400 millioner, men har forpligtet sig til om 20 år at sælge det tilbage til kommunen for kun 40 millioner kroner. Det ly- 2 der som en dårlig forretning”.

Berlingske Tidende skrev den 9. juli 1998 ”KL advarer mod salg af offentlig ejendom” med underrubrikken ”Privatisering: Farum Kommune har solgt et rensningsanlæg og sit kloaknet

1 257-9,b19-20. Af Mikael Mølgaard og Claus Christoffersen. 2 257-9,b20. Af Mikael Mølgaard og Claus Christoffersen. - 57 -

til et privat firma, som får en skattegevinst ud af aftalen. Hvis andre kommuner følger efter, vil det føre til regeringsindgreb, vurderer KL-formand”.1

Jyllands-Posten skrev samme dato ”Farum sælger rensnings-anlæg”.2

Politiken skrev samme dato under overskriften ”Bombe i Farum-modellen” bl.a.:3

” Salg af renseanlæg vil undergrave økonomiaftalen siger kommunernes formand Det bliver umuligt for staten at styre kommunernes økonomi, hvis Farum Kommunes nye kreative privatiseringsmetode griber om sig. I sidste ende kan samfundsøkonomien løbe løbsk. Formanden for Kommunernes Landsforening, Odenses borgmester Anker Boye (S), advarer direkte om, at borgmester Peter Brixtoftes nye opfindelse kan undergrave den nye aftale mellem regeringen og kommunerne om en stram økonomi. …

Problemet er, at det vil fylde kommunekasserne med penge her og nu. - Det er ikke meningen, at man skal lave sådan en trafik, som Farum nu gør, siger Anker Boye. - Hvis det griber om sig, så vil det undergrave den aftale, vi har lavet med regeringen, siger han og forudsiger, at eventuelle modtræk mod modellen vil blive drøftet mellem regeringen og kommunerne, når de skal have deres næste møde om aftalen. Et andet særkende ved Farum-modellen er, at aktieselskabet Hoffmann/Krüger-Farum får en skattemæssig afskrivning, når det køber anlægget. Det er vel at mærke en afskrivning, som kommunen ikke selv havde fået. Dermed slipper firmaet billigere i skat, og skatteydere over hele landet kommer indirekte til at bidrage til Farum-modellen. …

Skatteministeriets departementschef Peter Loft sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om der er tale om et reelt salg, eller om arrangementet rent skattemæssigt er en kulisse. - Skattevæsenet vil nu se på, om der måske i virkeligheden blot er tale om et lån til Farum. Hvis firmaet ikke løber en rigtig erhvervsmæssig risiko, så har ejendomsretten kun skiftet hænder på papiret, og så vil afskrivningerne i selskabets skat ikke blive godkendt, siger Peter Loft. Han mener, at arrangementet kan minde om de såkaldte sale-and-lease-back arrangementer, som Folketinget greb ind over for i 1980erne. Specielt ligner det, fordi Farum Kommune allerede har forpligtet sig til at købe anlægget tilbage til en bestemt pris om 20 år. …

Borgmester Peter Brixtofte (V) fremhæver flere fordele ved Farum-modellen: De penge, som kommunen tjener i første omgang, er øremærkede til at renovere kloakker og udbygge rensningsanlægget. Det er til gavn for miljøet. Samtidig får kommunen et bedre overblik over de kommunale budgetter, og slipper for

1 257-9,b21. Af Flemming Steen Pedersen. 2 257-9,b22-23. Af Jesper Stein og Torben Benner. 3 257-9,b23-24. Af Jakob Elkjær. - 58 -

ubehagelige overraskelser de næste 20 år. Og så får borgerne glæde af, at vandafgiften bliver sat ti procent ned.”

Avisen skrev samme dag i en leder ”Alkymi i Farum” med underrubrikken ”Brixtofte laver guld af spildevand” bl.a.:1

”… Borgmesteren vil sætte de mange penge i banken og øremærke dem til renovering og udbygning af spildevandssystemet, og borgerne belønnes med ti procent reduktion i vandafgifterne. Men facit er også, at Farum samtidig sætter sig ud over de skrappe begrænsninger i den kommunale økonomi, som alle landets kommuner er forpligtet til efter aftale med finansminister Mogens Lykketoft. Samt at skattefidusen i hele arrangementet bliver en ekstra byrde for skatteyderne i alle andre kommuner.

Nu er det jo ikke første gang, borgmester Brixtofte finder guld i Farums undergrund. For få år siden blev han kendt for at holde skatteprocenten nede ved at bruge den kloakfond, som borgerne havde indbetalt til systemets vedligehold. Nu har Brixtofte igen penge til kloakkerne, og når de skal tilbagekøbes om 20 år, ja så hedder borgmesteren næppe Brixtofte. I december solgte Farum Kommune 23 børnehaver for 104 millioner kr. og lejede dem derefter. Den trafik stoppede indenrigsminister Thorkild Simonsen. Vi går ud fra, at han også bremser kloak- skattefidusen, før den breder sig…”

Berlingske Tidende skrev den 10. juli 1998 under overskriften ”Kloak som handelsvare” bl.a.:2

”Må en kommune sælge et kloaknet med tilhørende rensningsanlæg? Farum Kommune har i hvert fald for 400 mio. kr. solgt sit anlæg til et privat konsortium med tilbagekøbsret om 20 år for 40 mio. kr. En handel, som straks har udløst forargede kommentarer fra regeringen. … Men principielt er det et interessant spørgsmål, om et kloaknet er så meget anderledes end andre anlægsværdier. Ingen har hørt synderlige protester imod, at kommuner minimerer kapitalbindinger ved at leje biler, bygninger og kontorudstyr eller privatiserer forskellige opgaver, f.eks. renovationsvæsenet. Og havde Farum Kommune med et privat firma aftalt, at det skulle installere og drive et kloaknet med tilhørende rensningsanlæg i et nyt område, ville der næppe have været politisk opstandelse. Kernen i diskussionen kan derfor indkredses til, om transaktionen er baseret på sund driftsøkonomi hos såvel køber som sælger. Hvis det som oplyst er rigtigt, at den private køber kan få økonomi i handelen alene ved at være mere effektiv end kommunen, så er der ingen grund til at have ondt af Farums nytænkning.”

1 257-9,b24. Af redaktionen. 2 257-9,b25 - 59 -

Politiken skrev den 10. juli 1998 ”Farum-fidus splitter Venstre”.1 B.T. skrev om samme emne den 11. juli 1998 ”Brixtofte skaber uro i venstre”.2

Aktuelt skrev den 11. juli 1998 under overskriften ”Farums kloakker lugter” med underrubrikken ”Farum-borgmester Peter Brixtofte er en mester i kommunal kreativitet. Hans seneste tryllekunst med spildevandsanlæg viser, at der er mange muligheder at jonglere rundt med” bl.a.:3

”Når Brixtofte og Farum Kommune i den grad hører til de journalistiske traumer i dansk presse, så skyldes det en usædvanlig kommunal kreativitet, som på den ene side afprøver de mest liberalistiske ledelses- og forretningsmodeller, vi endnu har set i den kommunale sektor, og som samtidig har gjort Farum til foregangs- kommune på integrationspolitikken, aktivering af bistandsklienter, beskæftigelses- indsats og en række andre områder.”

B.T. skrev den 11. juli 1998 ”Nu sælger jeg også skolerne”. I lederen samme dato med overskriften ”Farums fiduser” hed det bl.a.:4

”… Bare det er gennemskueligt, og de gode borgere i Farum véd, at det, det dybest set drejer sig om, er spekulation af præcis samme art som den, der i det almindelige marked gør nogle rige og andre fattige. Her er vi ved det centrale: Det kan godt være, at borgmester Brixtofte er en spiller, selv om man da ikke helt kan frakende ham en heldig hånd i mange spørgsmål. Men skal det kommunale selvstyre være andet og mere end værn om gamle vaner, så er det under alle omstændigheder kun godt, at de kommuner, der har lyst til at prøve nye måder at få tingene gjort på, også får lov til at kaste sig ud i eksperimenter. Gevinsten er deres egen, hvis det går godt, øretæverne ligeså hvis det går galt. Men for det danske samfund som helhed kan det kun være en gevinst at få gennemprøvet nye muligheder - nye fiduser indbefattet.”

Berlingske Tidende skrev den 12. juli 1998 ”Kommunal skattefidus griber om sig” med underrubrikken ” Skolesalg: Den rige nordsjællandske kommune Hørsholm følger Farums eksempel og vil sælge sine skoler, inden Folketinget eventuelt griber ind. Også idrætshallerne kan blive sat til salg, mener borgmester Hanne Falkensteen (K)”.5

1 257-9,b25-26. Af Jakob Elkjær og Jakob Nielsen. 2 257-9,b27 3 257-9,b26-27. 4 257-9,b28. Af Andreas Karker og Per Børding. 5 257-9,b29. Af Jesper Termansen. - 60 -

Jyllands-Posten skrev den 12. juli 1998 ”Farum-model dyr for statskassen” med underrubrikken ”Udlicitering. Stor uenighed om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sælge ud af kommunale anlæg, som Farum har gjort. Næste planlagte salg i Farum gælder fire skoler”.1

Politiken skrev samme dato under overskriften ”Peters Verden” bl.a.:2

” … Der er nok nogen, der bliver overrasket over, hvor længe vi har forberedt det her. Det har stået på gennem et år, med teknikere, jurister og det hele. Tanken om at sælge ud af de kommunale bygninger har rumsteret i Peter Brixtoftes hoved længe. Men den tog fart, da Hørsholm Kommune for et års tid siden solgte sine daginstitutioner. - Så tænkte vi, at for fanden, det var da en god idé, så det gjorde vi selvfølgelig også. Og så satte vi os ned og kiggede på hele vores infrastruktur og sagde, hvorfor skal vi overhovedet eje bygninger. Er det ikke sjovere at have en milliard i obligationer i banken?

… Som vores regnskab ser ud i dag, er det slet ikke gjort op, hvilke aktiver vi har. De er sat til nul. Man kigger kun på lån og det, man har i banken. Derfor kan det på papiret være ligegyldigt, om man lader det hele forfalde. Det er en systemfejl, simpelt hen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ofrede betydelig flere midler på vores infrastruktur. Borgmesteren erkender, at han selv har været med til at udskyde vedligeholdelse af bygninger i det uendelige, fordi det som han påpeger er nemmere at udskyde vedligeholdelsen til næste år, end det er at fyre fire skolelærere. Derfor er der i årevis ikke gjort nok for at vedligeholde hospitaler, skoler, plejehjem og så videre.

… Vi har solgt vores daginstitutioner med velberådet hu. Vi fik straks istandsat for otte millioner af udlejeren, og vi har sikret os, at de holder dem i ordentlig stand. Vores personale og forældre er da fløjtende ligeglade med, hvem der ejer daginstitutionen. De synes kun, det er fint, at bygningerne kommer i bedre stand, siger Peter Brixtofte.

… Netop forholdet til staten er den anden grund til, at Peter Brixtofte finder det strengt nødvendigt for kommunerne at gå nye veje. - Staten lægger en større og større byrde over på kommunerne. Man siger hele tiden til kommunerne, at de ikke må sætte skatten i vejret eller låne penge, men hver gang fru Petersen ikke kan blive indlagt eller få sit barn passet, siger staten, at det også er for dårligt.

… Man er nødt til gøre op med sig selv, om man vil have det kommunale selvstyre eller ej. … Endelig ser Brixtofte en tredje grund til, at det er bedre at lade private firmaer stå for den kommunale drift - kvalitetskontrollen bliver bedre. Det har han oplevet i Farums tekniske forvaltning, hvor mange opgaver nu er udliciteret og kontrolleret af kommunens egne folk. Før kontrollerede de sig selv.

- Jeg garanterer for, at det gjorde de ikke nær så nidkært, som de gør det nu. Man får altså fjernet det indspiste. … Men at de mange kreative Farum-ideer også er

1 257-9,b32. Af Torben Benner. 2 257-9,b33. Af Jakob Nielsen. - 61 -

en slags provokation, indrømmer han gerne. - Men tag nu det, vi er i gang med omkring rensningsanlægget. Jeg har flere gange skrevet til ministerierne og gået til pressen med, at vi ønsker en regnskabs- og budgetreform for kommunerne. Det har ikke givet nogen debat. Nu har vi pludselig fået den debat, der måske gør, at vi til sidst får en reform. … ”

Avisen skrev samme dag ”Lovindgreb skal stoppe Farum-fidus” om indenrigsminister Thor- kild Simonsen (A)'s reaktion og ”Farums skolesalg skaber usikkerhed” om bl.a. lærernes reaktion og ”Brixtoftes butik” om forløbet generelt.1 I artiklen ”Farums skolesalg …” hed det bl.a.:

”… Folketingsmedlem og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at han i begyndelsen var bange for, at der var tale om 'en smart fidus' fra Farum-borgmesterens side. - Hvis det hele havde til formål at komme uden om regeringens aftale med kommunerne og skaffe sig en fordel på andres bekostning, ville jeg også være betænkelig. Men jeg er blevet overbevist om, at sådan hænger det ikke sammen. Formålet er at overlade anlæggene og driften og vedligeholdelsen til nogen, der har forstand på den slags, siger Bertel Haarder og tilføjer

…- Det som Brixtofte gør, er at lade folk, der har forstand på bygninger og anlæg, tage sig af det. Så kan skoleforvaltningen koncentrere sig om, at børnene lærer noget. Det er der meget sund fornuft i. Bertel Haarder mener, at det er afgørende, at nye og fornuftige initiativer ikke blokeres af den aftale, der hvert år indgås mellem staten og KL om kommunernes økonomi. - Hvis det er sådan, at Brixtoftes model ikke passer ind i regeringens aftaler med kommunerne, så synes jeg, at regeringen skulle lave de aftaler om. Så er det nemlig kommuneaftalerne, det er galt med, siger han.”

Aktuelt skrev den 13. juli 1998 på side 1 under overskriften ”S i Farum siger god for skolesalg” bl.a.:2

”Byrådsmedlem Poul Winckler (S) siger til Aktuelt, at det for ham ikke er helligt, at kommunen ejer visse bygninger - for eksempel skoler. Det vigtige er, at kommunen fastholder ansvaret for selve de ydelser, borgerne får, siger Winckler, …”

Samme dag skrev avisen på side 5 ”S-støtte til Brixtoftes udsalg” med underrubrikken ” Det er i orden med regeringsindgreb, hvis Farums salg af bygninger skader samfundsøkonomien, siger byrådsmedlem Poul Winckler (S)”.3

1 257-9,b33f. Af henholdsvis Rasmus Emborg og Per Knudsen. 2 257-9,b37. Af Anja Bertelsen og Jens Ringberg. 3 257-9,b40. Af Jens Ringberg. - 62 -

Samme dag skrev avisen under overskriften ”Farum fidusen” bl.a.:1

”Nu truer indenrigsministeren med et indgreb over for Farum-fidusen og har fået velsignelse til at gøre det fra formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye i Odense. Men det bliver sandt at sige en ganske kompliceret affære og en interessant balancegang mellem det kommunale selvstyre og den overordnede økonomiske rammestyring af den offentlige økonomi, som har været praktiseret i de senere år.”

Avisen bragte endvidere en artikel ”Farum-fidus rokker ved kommuneaftale” med underrubrikken ”Flere borgerlige borgmestre mener, at Farum-fidusen er lidt for smart. De har forstå- else for, at et regeringsindgreb kan blive nødvendigt”.2 I artiklen omtaltes blandede reaktioner fra jyske borgmestre.

Berlingske Tidende skrev den 13. juli 1998 under overskriften ”Skoleforening advarer mod privatisering” med underrubrikken ”Udsalg: Flere kommuners ønske om salg af kommune- skoler skaber utryghed hos Birgitte Bjerregaard, lederen af Landsforeningen Skole og Sam- fund” bl.a.:3

”… Også partifæller til Peter Brixtofte har givet udtryk for, at Brixtoftes forsøg på salg af kommunal ejendom er uacceptabel. Blandt andre den tidligere formand for kommunerne, borgmester Evan Jensen, Lejre og borgmester Erik Fabrin, Sølle- rød. Men den opfindsomme borgmester får også støtte i egne rækker. Venstres medlem af Folketingets finansudvalg, Svend Heiselberg, sammenligner det med statens salg af aktier i Tele Danmark og Københavns Lufthavn. »Det, der sker i Farum Kommune nu, er præcist det som langt flere kommuner burde have gjort. I stedet for at politikerne rundt om i kommunerne driver offentlig virksomhed, burde de koncentrere sig om at administrere og forvalte borgernes penge bedst muligt,« siger Svend Heiselberg.”

B.T. skrev den 13. juli 1998 ”Han ødelægger det det for os andre”4, mens Information skrev ”Drillepinden” og ”R: Brixtofte har en pointe”.5

Berlingske Tidende skrev den 14. juli 1998 ”Flere kommuner sælger arvesølvet” med underrubrikken ”Farum-fidus: Andre kommuner end Farum har kastet sig over ideen med at sælge

1 257-9,b38 2 257-9,b39 3 257-9,b40. Af Jesper Termansen. 4 257-9,b43. Af Tenna Nielsen. 5 257-9,b45-46. Af henholdsvis Jørgen Steen Nielsen og Niels Rohleder. - 63 -

ud af de kommunale institutioner og derefter leje sig ind hos de private ejere. Indenrigsmini- steren håber, at indskærpelse af regler vil stoppe »spekulation«.” I artiklen hed det bl.a.:1

”… indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) … understreger, at lånereglerne for kommunerne bør udelukke, at de opnår klækkelige gevinster. Det skyldes, at kommunerne skal deponere den gevinst, som ligger ud over, hvad staten tillader kommunen at låne. Hvis en kommune med en sådan låneramme - f.eks. på 30 mio. kr. - sælger skoler for 200 mio. kr., skal de 170 mio. kr. altså deponeres. Dog har kommunerne været fritaget for krav om deponering på børnehave-området. Det skyldtes ønsket om at øge antallet af børnepasningspladser. Men da bl.a. Farum og Hørsholm sidste år så fidusen ved at sælge egne institutioner, medførte det også her et krav om deponering. »Hvis man sælger, skal pengene være til rådighed dag og nat. Sådan er det på alle de områder, der er finansieret over skatten, f.eks. skoler, børnehaver, idrætshaller og sygehuse. Jeg tror ikke, at de, der anbefaler privat overtagelse af kommunale bygninger, er opmærksomme på disse regler. Man kan sådan set godt sælge - men fidusen er væk,« siger ministeren. Derimod gælder reglerne - bl.a. af hensyn til miljøet - ikke for f.eks. rensningsanlæg, der er brugerfinansieret. Og et lovindgreb her kan meget nemt »skade mere end det vil gavne,« mener Thorkild Simonsen. Han vil nu indskærpe reglerne for at forhindre, at flere kommuner »spekulerer« i at sælge ejendomme på det skattefinansierede område. »Vi vil kræve dokumentation for, at kommunerne deponerer hele beløbet ved et salg,« understreger indenrigsministeren.”

Avisen skrev samme dag ”Brixtoftes model splitter partierne” med underrubrikken ”Brudfla- der: Farum Kommunes salg af et rensningsanlæg og planerne om yderligere salg af offentlige bygninger skaber dyb splittelse på alle fronter. Regeringspartierne har intern uenighed, men også i Venstre er der store meningsforskelle.”2, ”Farums borgmester kom først - igen” med underrubrikken ”Farum-fidus: Rensningsanlæg, skoler, børnehaver, plejehjem og idrætshaller. Alt kan sælges - og Farums kontroversielle borgmester Peter Brixtofte (V), går atter forrest. Men der er ikke tale om en lukrativ skattefidus, fastslår rapport.”3 og ”Farum som frontlø- ber”.4

Information skrev den 14. juli 1998 ”Kommunernes gevinst skal i banken”.5 Jyllands-Posten skrev samme dato ”Grænseløst ambitiøs” med underrubrikken ”Borgmester Peter Brixtofte afsøger igen grænserne for det kommunale selvstyre. Senest er Farums kommunale rens- ningsanlæg blevet solgt og nu er det skolernes tur. Gennem 12 år har Farum-borgmesteren sat

1 257-9,b50. Af Erik Bjørn Møller. 2 257-9,b50-51. Af Frans Rønnov. 3 257-9,b51. Af Erik Bjørn Møller. 4 257-9,b53 5 257-9,b55-56. Af Rasmus Helveg Petersen. - 64 -

dagsordenen for udvikling af den kommunale sektor med lige dele ideologi og godt købmand- skab”.1

Den omfattende medieomtale fortsatte. Herunder skrev Aktuelt den 16. juli 1998 under overskriften ”Fem kommuner har solgt ud før Farum” bl.a.:2

”Det er ikke kun Farum Kommune, der har solgt ud af de kommunale bygninger for at få penge i kommunekassen og forbedre serviceniveauet. I al ubemærkethed har fem kommuner og et enkelt amt i de seneste par år solgt bygninger for 187 millioner kroner, viser en rapport fra Indenrigsministeriet om den kommunale låntagning, der udkom for nylig. Storstrøms Amt og de fem kommuner Holeby, Hørsholm, Nyborg, Aalborg og Sydthy har solgt lige fra specialbørnehaver, ældreboliger og daginstitutioner til private eller selvejende institutioner.”

I et debatindlæg i Politiken den 18. juli 1998 under overskriften ”Farum: Det er muligt loven må skærpes” skrev indenrigsminister Thorkild Simonsen (A) bl.a.:3

”… Der er ikke generelt noget suspekt eller betænkeligt ved at leje lokaler i stedet for at købe eller bygge selv.

… Jeg mener altså ikke, at man kan anbefale generelle begrænsninger i kommunernes muligheder for at beslutte, om de vil eje eller leje. Et lidt andet spørgsmål er, om kommuner skal kunne sælge de bygninger, de hidtil har anvendt, med henblik på fortsat at anvende dem som lejere. Hvis formålet med sådan en disposition udelukkende er at opnå en øjeblikkelig økonomisk gevinst, forekommer det ikke indlysende, at kommunerne skal have den mulighed. Det er ikke godt, hvis der i lovgivningen ligefrem er incitamenter for kommunerne til at handle kortsigtet.

… Et egentligt forbud mod salg i disse tilfælde tror jeg ikke på. Det vil være meget vanskeligt at påvise, hvad der er den egentlige grund til, at en kommune sælger. En regulering må ske i form af en fjernelse af de økonomiske incitamenter. Det vender jeg tilbage til. Det næste spørgsmål, sagen fra Farum rejser, er, om kommunernes mulighed for at sælge deres ejendomme rummer en fare for økonomien. Risikerer vi, at de kommunale udgifter løber løbsk, hvis kommunerne pludseligt skaffer sig en masse kontanter ved ejendomssalg? Det gør vi nok ikke.

… Når kommunerne ikke har løst alle deres økonomiske problemer ved at sælge deres ejendomme, er det fordi kommunale ejendomsudsalg ikke i sig selv løser nogen problemer. Kommuner, der lejer i stedet for at eje, er omfattet af reglerne om kommunernes adgang til at optage lån. En lejeaftale bliver simpelt hen

1 257-9,b56. Af Mette Bock. 2 257-9,b73. Af Claus Christoffersen. 3 257-9,b104 - 65 -

betragtet som et lån. Det kan måske umiddelbart lyde mærkeligt, men formålet med reglerne er netop at sikre, at kommunerne handler økonomisk forsvarligt, og ikke vælger at leje i stedet for at købe for på den måde at kunne bruge de sparede penge til forbrug. Kort fortalt er konsekvensen af, at en lejeaftale bliver betragtet som lån, nemlig den, at kommunen skal deponere et beløb, der svarer til værdien af de lokaler eller den bygning, der lejes. Der er derfor næppe grund til den helt store ængstelse for et kommunalt overforbrug, som nogle har givet udtryk for. De gældende regler har taget højde for situationen. Og der bliver løbende holdt øje med, at reglerne er gode nok. Et udvalg under Indenrigsministeriet har i april måned afgivet en betænkning om den kommunale låntagning, der bl.a. netop behandler de tilfælde, hvor en kommune sælger en ejendom og derefter indgår en lejeaftale om benyttelsen af den. Udvalget har været specielt opmærksomt på risikoen for utilsigtet likviditetsskabelse. Bortset fra et forslag om en ændring af reglerne om beregningen af det beløb, der skal deponeres, har udvalget imidlertid ikke fundet, at der er grund til at ændre reglerne. På grundlag af sommerens debat vil jeg imidlertid i den kommende tid nøje følge diskussionerne rundt omkring i kommunalbestyrelserne. Viser det sig, at der er grund til at tro, at de gældende regler om deponering ikke er tilstrækkelige til at forhindre rent finansielt begrundede salg/leje-dispositioner, må deponeringsreglerne strammes, f.eks. ved skærpede betingelser for tilbagebetaling af den deponerede kapital og for frigivelse af renterne af det deponerede beløb. Der har også været et tredje aspekt i Farum-sagen, nemlig spørgsmålet, om der sker en utilsigtet anvendelse af skatte- lovgivningens regler om afskrivning. De skattemæssige konsekvenser af den særlige Farum-ordning er slet ikke klarlagt på nuværende tidspunkt, men hvis det skulle vise sig, at skattelovgivningen giver mulighed for, at der kan ske en over- væltning af en kommunes udgifter på andre kommuner eller på skatteborgerne generelt, så skal den mulighed naturligvis stoppes.

… Jeg har straks efter omtalen af Farum-sagen bedt kommunen om en redegørelse for hele aftalekomplekset. Når jeg har fået den, vil jeg naturligvis gennemgå sagen, for at den kan indgå i overvejelserne om, hvorvidt der er anledning til justeringer af gældende regler. Det vil også være hensigtsmæssigt med en orientering af de politiske partier. Men uden et sikkert grundlag for at foreslå regelændringer bør man efter min opfattelse ikke komme med alt for håndfaste udmeldinger om spørgsmål, der berører et kerneområde af det kommunale selvstyre. …”

Politiken skrev den 14. juli 1998 under overskriften ”Brixtofte privatiserer budgetterne” bl.a.:1

”… I begyndelsen af året fik økonomen Palle Mikkelsen overdraget nøgle- funktionen som kommunens økonomichef - uden at blive fast ansat endsige tjenestemand. Han aflønnes på time-basis… …

1 257-9,b60. Af Henrik Groes-Petersen. - 66 -

Palle Mikkelsen, der i 1992 fratrådte en stilling som forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og året efter stiftede sit eget firma, har i de senere år bistået Peter Brixtofte med en række opgaver. Mikkelsen betegner sig selv som 'pennefører' på en handlingsplan i 62 punkter, som borgmesteren fremlagde i januar og fik vedtaget i kommunalbestyrelsen. Palle Mikkelsen vedgår gerne, at Farum ved aftalen med ham har privatiseret udarbejdelsen af budgetoplægget: - Det kan man sige, siger han og peger på, at kommunen dermed er gået et skridt videre end alle andre. Han mener, at kommunerne må sætte sig ud over kun at søge bistand uden for rådhuset, når det gælder løsningen af tekniske eller juridiske problemer. - Når det drejer sig om tekniske forhold, kan vi godt have en teknisk direktør i kommunen. Men vi skal alligevel ud og hyre konsulenter, når vi skal have lavet noget stort. Når det drejer sig om økonomi, kan vi lige så godt gøre det samme. Lave fodarbejdet på hjemmebane, men købe ekspertisen ude i byen. Det gør man på alle områder. Det eneste nye er, at nu gør man det også på det økonomiske, siger Palle Mikkelsen. …

Hvorfor er det en fordel at have en konsulent som økonomichef frem for en fast ansat? - Det er det, fordi en kommune med 18.000 indbyggere kan ikke - hvis man vil lave noget nyt - have ekspertise omkring både licitationer, EU-ret, bloktilskud og udligningsordninger. Det er der ikke kapacitet til i en kommune af den størrelse. Så man køber det ude i byen… Han mener, at kommunerne med fordel kan skære ned på antallet af fast ansatte i administrationen og i stedet hyre folk fra opgave til opgave. - I stedet for at have nogle fastansatte, der kan have svært ved at følge med, så køb dem, der er brug for, når der er behov for dem. …”

Jyllands-Posten skrev om samme emne den 16. juli 1998 ”Den politiske kuglestøber” et por- træt af Palle Mikkelsen. I artiklen hed det bl.a.:1

”… Selv karakteriserer Palle Mikkelsen sig som problemknuser. Et faktum er det i hvert fald, at han har forbedret Farum Kommunes økonomi med det kontroversielle råd om at sælge kommunens rensningsanlæg til en privat virksomhed. Paradoksalt nok siger han i samme åndedræt, at regeringen må gribe ind - men ikke med en hovsaløsning - hvis for mange kommuner vil efterabe Farum. Konfronteret med dobbeltheden lyder hans svar, at det, der er klogt at gøre for den enkelte husholdning, ikke nødvendigvis er det for samfundsøkonomien…”

Den 16. juli 1998 bragte Politiken et debatindlæg skrevet af byrådsmedlem Bent Jensen (V), formand for børneudvalget med overskriften ”Vi hader Farum og deres succes”.2

Jyllands-Posten skrev den 23. juli 1998 under overskriften ”Farum-modellen frikendes” bl.a.:3

1 257-9,b78. Af Else Boelskifte. 2 257-9,b83. 3 257-9,b123 - 67 -

”Trods voldsom kritik vil Skatteministeriet ikke gribe ind over for kommunernes frasalg af daginstitutioner, rensningsanlæg og biblioteker efter den såkaldte Farum-model.

Ministeriet finder ikke, at de nuværende skatteregler giver virksomhederne skatte- fordele af en størrelsesorden, det er værd at gribe ind overfor. ”Der er ikke store skattemæssige problemer i Farum-modellen. Det har været fremme, at bunden vil gå ud af statskassen, hvis mange kommuner sælger fra, men de beregninger, vi har gennemført indtil nu, viser, at der ikke er basis for skattemæssige stramninger,” siger ministeriets departementschef, Peter Loft: ”I de første år efter salget vil skattebelastningen for den private køber selvfølgelig være mindre, fordi bygningerne kan afskrives, men til gengæld bliver skatten større de senere år….”

Information skrev den 24. juli 1998 under overskriften ”En deponeret agurk” bl.a.:1

”Departementschef Peter Loft, Skatteministeriet, blev i går i Jyllands-Posten citeret for følgende forsøg på udglatning: 'Der er ikke store skattemæssige problemer i Farum-modellen. Det har været fremme, at bunden vil gå ud af statskassen, hvis mange kommuner sælger fra, men de beregninger, vi har gennemført indtil nu, viser, at der ikke er basis for skattemæssige stramninger.' Denne beroligelse er foruroligende. Den kloge embedsmand gør først helt korrekt opmærksom på, at den private køber i de første år vil spare i skat, fordi den store investering kan afskrives. Men omvendt bliver skatten større sidst i forløbet, fremhæver han så. Problemet er, hvilken finansminister, der har tid til at vente så længe. Hvis Farum-modellen trods den skærpede deponering virkelig skulle danne skole for et massivt udsalg af kommunal ejendom, kan det hurtigt føre til en årrække med betydelige milliardtab for statskassen. Alene i de kommunale rensningsanlæg ligger der kommunale værdier på et par hundrede milliarder kr. Bliver udsalget heraf virkelig sat på samlebånd sammen med salg af skoler, plejehjem mv. kan det ikke undgå at føre til en længere årrække (der rækker ud over denne regerings levetid), hvor statskassen får mærkbare indtægtsproblemer.”

Berlingske Tidende skrev den 25. juli 1998 ”Stop for Farum-fidusen” med underrubrikken ”Indgreb: Kommunerne tvinges nu til at deponere et beløb, der svarer til den indtægt, en kommune har fået ved at sælge en kommunal ejendom. Det vil tage luften ud af den såkaldte Fa- rum-fidus, fordi det hindrer kommunerne i at bruge de penge, de kan få ind ved at sælge ejendomme, på andre ting”.2 Avisen skrev samme dag ”Indgreb splitter V og S” med underrubrikken ”Reaktion: Kommunernes Landsforening tager pænt imod indgrebet mod Farum- fidusen. Aalborgs socialdemokratiske borgmester skælder ud. Venstre er splittet” og en leder: ”Indgreb mod kommunalt udsalg”.3

1 257-9,b127. Af Jacob Mollerup. 2 257-9,b124. Af Frans Rønnov. 3 257-9,b125-126. Artiklen var skrevet af Frans Rønnov. - 68 -

Politiken skrev blandt flere artikler den 24. juli 1998 ”Tre gange lovgivning for Peter Brixtof- te”.1

Aktuelt skrev den 28. juli 1998 under overskriften ”Farum-model skydes i sænk”:2

”… En af landets førende skatteeksperter, advokat Tommy V. Christiansen, skyder nu Farum-modellen i sænk. Han siger til Børsen, at skattemyndighederne normalt ikke vil godkende afskrivninger på leasing-projekter, hvor der er tilbagekøbspligt, og dermed falder Farum Kommunes projekt med salget af Stavnsholt Rensningsanlæg til jorden.

Afskrivning og skattefradrag indgår som et afgørende element for at få finansieringen af rensningsanlægget til at hænge sammen.”

Politiken skrev den 30. juli 1998 ”Kommunal genbrugsplads solgt for 11 mill. kr.” I artiklen omtaltes kommunens 62-punkts handlingsplan ”Fremtidens Kommune”. Under deloverskrif- ten ”Tavse borgere” hed det:3

”Således var også tilbuddet om at bygge et superstadion og lokke superligaklubben AB til Farum en direkte konsekvens af handlingsplanen. Den blev udsendt i december og husstandsomdelt til alle Farums borgere. Uden at det i øvrigt ifølge Peter Brixtofte førte en eneste borgerkommentar med sig.”

Avisen skrev samme dag ”Farum dropper Kommunedata”. I artiklen hedder det bl.a.:4

”Hele den edb-mæssige side af kommunen - lige fra borgervendte skærme på biblioteket til den mere langsigtede udvikling af programmer - er lagt i hænderne på et privat firma, Colombus/Damgaard Data. - Det er på høje tid, at nogen tør gøre op med monopolvirksomheden Kommunedata.”

Jyllands-Posten skrev om samme emne den 31. juli 1998 ”Farum fortsætter udsalg”.5 Politiken skrev den 31. juli 1998 under overskriften ”SF i Farum vred på Brixtofte”:6

”Borgmesteren hører ikke byrådet i centrale spørgsmål, lyder kritikken Farums borgmester Peter Brixtofte (V) kører totalt sololøb. Det øvrige felt - byrådet - er nærmest ikke med i løbet. Sådan karakteriser byrådsmedlem Lene Herdel (SF) det

1 257-9,b138-139. Af Jakob Elkjær og Jacob Nielsen. 2 257-9,b144 3 257-9,b145. Af Hanne Fall Nielsen. 4 257-9,b146. Af Hanne Fall Nielsen. 5 257-9,b147 6 257-9,b148. Af Hanne Fall Nielsen. - 69 -

politiske samarbejde. Helt konkret undrer hun sig over, at kommunens øvrige politikere og partier ikke har været inddraget i sommerudsalget i Farum. Kommu- nen har for eksempel afsat både rensningsanlæg, kloaknet og genbrugsplads i løbet af et par måneder.

- Vi bryder os ikke om de langtrækkende udliciteringer og salg. De 20-årige kontrakter med private virksomheder binder kommunen langt ind i fremtiden. Til den tid er der jo næppe ret mange af de nuværende politikere, som sidder i byrådet. Det er urimeligt i forhold til vores efterfølgere, mener Lene Herdel, som ikke har noget imod Brixtoftes trang til at være på forkant med den kommunale udvikling.

- Det er bare betænkeligt, at han er så meget på forkant, at det hver gang betyder lovindgreb eller nye regler. Dermed kan landets øvrige kommuner alligevel ikke bruge nogen af de ideer, vi afprøver her, siger hun. SFs mest pågående kritik går dog på, at Brixtoftes fornyelsesbibel - en 62-punkts handlingsplan - ikke hidtil har været politisk behandlet på et byrådsmøde. Den kommer først på i august.

- Vi er langtfra enige i alle punkterne, og derfor er det uanstændigt, at en stor del af planen nærmest er gennemført, før vi får den politisk behandlet, siger Lene Herdel, som ikke mindst angriber planens første punkt - løftet om Farum som landets laveste skattekommune.

- Det er for os at se ikke et mål i sig selv at få skatten i bund. Borgerne vil gerne have service og er måske ikke så bange for at betale for den, som Brixtofte tror, siger Lene Herdel.”

B.T. bragte den 13. august 1998 et indlæg fra Peter Brixtofte ”Hvorfor blev de så sure” om Farum-modellen.1

Politiken skrev den 15. august 1998 ”Fogh: Farum-ideen er god”.2 Ifølge artiklen støttede Anders Fogh Rasmussen (V) salget af kommunale bygninger og gav udtryk for, at det glæ- dede ham

”utrolig meget at se debatten om Farum-modellen. Det har netop været en sommerdebat med et spændende og perspektivrigt politisk indhold…

- Med den model rejser der sig en virkelig debat om, hvordan vi kan give borgerne en bedre service for de samme eller færre penge. I det hele taget er der behov for, at kommunerne tænker nye tanker om, hvordan vi får mere ud af pengene.”

Berlingske Tidende skrev den 3. september 1998 under overskriften ”Farum gør klar til nyt stort udsalg” med underrubrikken ”Tilbud: Uro blandt politikere efter endnu en licitation over

1 257-9,b157. 2 257-9,b158. Af Christine Cordsen. - 70 -

kommunale bygninger. Trods nye regler er det stadig fordelagtigt for en kommune at sælge og leje tilbage, mener borgmester Peter Brixtofte”:1

”…Men det kan fortsat betale sig for kommunerne at sælge og tilbageleje bygninger, hvis salgspris og lejevilkår er gode nok, mener Peter Brixtofte. De fire skoler, svømmehallen og kulturhuset sendte han i licitation 18. august, efter at de nye regler fra Indenrigsministeriet var trådt i kraft. »Det indebærer en række administrative og andre fordele, at opgaver vedrørende bygningsdrift varetages af andre,« lyder begrundelsen i kommunens bekendtgørelse om salget. Sagen om salg af kommunale bygninger startede i fjor. Først var det Hørsholm Kommune, der solgte 11 daginstitutioner for 50 mio. kr. Farum fulgte i kølvandet og solgte 23 daginstitutioner for 104 mio. kr. Kommunernes nettogevinst på salg/leje-aftalerne opnås bl.a. i form af renteindtægter, når salgssummen investeres i obligationer.”

Jyllands-Posten skrev om samme emne den 3. september 1998 under overskriften ”Farum Kommune sælger skoler”:2

”Knap er kritikken af borgmester Peter Brixtofte (V) forstummet efter salget af et kommunalt rensningsanlæg, før Farum Kommune holder udsalg af en stor del af sine ejendomme. I går var det sidste frist for at give tilbud på fire skoler, én svømmehal og ét kulturhus. Og allerede i morgen skal afgørelsen falde.

Mens borgmesteren holder sine kort tæt til kroppen og ikke ønsker at udtale sig om salget forud for fredagens møder om indkomne tilbud og budgetter, siger 1. viceborgmester, Per Edrén (K), at han forventer, at salget vil indbringe op mod 500 mio. kr. Det vil yde et væsentligt bidrag til, at kommunen får den ønskede kassebeholdning på 1 mia. kr. inden årets udgang. Viceborgmesteren kalder salget fornuftigt og lufter muligheden for mindre skattelettelser som en af side- gevinsterne ved udsalget. SF's kommunalbestyrelsesmedlem, Eric Christensen, kritiserer både formål og fremgangsmåde, og kritikken vil formentlig udløse SF's nej til salget. ”Vi kan ikke deltage i dette hastværk med at sælge ud af de kommunale ejendomme. Jeg mener, at Peter Brixtoftes (V) fremgangsmåde i denne sag er uanstændig, fordi vi som opposition kun har modtaget en mundtlig orientering om salget, før ejendommene blev udbudt for 14 dage siden. Tilmed får vi kun to dage til at vurdere køberne og deres tilbud. Vi har ikke nogen som helst mulighed for at foretage en sober gennemgang af sagen,” siger Eric Christensen. Han kritiserer også flertallet i kommunalbestyrelsen og Peter Brixtofte for ikke at have lavet en grundigere beregning af konsekvenserne af salget. ”Jeg har kun hørt om forventningerne til, hvad et salg kan indbringe. Ikke et ord om eventuelle fremtidige konsekvenser. Derfor regner jeg med, at SF siger klart nej,” siger Eric Christensen, der ikke kan se formålet med en pengetank på 1 mia. kr. i en kommune af Farums størrelse.

Mindre skattelettelse

1 257-9,b164. Af Sejr Clausen. 2 257-9,b164. Af Per-Henrik Goosmann. - 71 -

”Det er heller ikke et mål i sig selv at have 1 mia. kr. Formålet med salget er at få økonomisk råderum, som kan skabe mulighed for en mindre skattelettelse på 0,2 pct. samtidig med, at vi kan få nye ejere til at vedligeholde ejendommene bedre, end vi har kunnet gøre,” siger 1. viceborgmester Per Edrén (K).”

Aktuelt skrev om samme emne den 5. september 1998 under overskriften ”Sensommerudsalg i Farum” med underrubrikken ”Farum Kommune har tjent 518 millioner på at sælge fire skoler, en svømmehal og et kulturhus - og Peter Brixtofte lover, at der hverken er risiko eller ma- gi bag handlen.” bl.a.:1

”… De næste 20 år ejer Finansieringsinstituttet for Industri og Handel samt entreprenørgiganten Skanska Jensen et kulturhus, en svømmehal og fire skoler i Farum. De 518 millioner kroner anbringes i statsobligationer, der skal finansiere en årlig leje på godt 50 millioner kroner, som kommunen fremover skal betale for at bruge bygningerne. Pengene kommer dels fra afkastet på obligationer, dels ved løbende at sælge 'lidt' ud af værdipapirerne. …

IHF og Skanska Jensen er ganske enkelt bedre til at drive skolerne, svømmehallen og kulturhuset. Langsigtet planlægning og professionel drift genererer et større overskud. Og jeg kan garantere for, at de nye ejere tjener penge på aftalen, ellers havde de holdt sig væk, som borgmesteren forklarede. …

Selv om de mange rare millioner for salget af skolerne, kulturhuset og svømme- hallen også resulterer i en skattenedsættelse på 0,4 procentpoint, så så Lene Herdel slet ikke glad ud. Hun og de tre andre SF'ere havde da også stemt nej til at sælge. 'Ikke af principielle grunde, men fordi det er umuligt at overskue konsekvenserne,‘ forklarede Lene Herdel. SF'erne var først blevet præsenteret for tilbuddet fra IHF og Skanska, 36 timer før handlen blev afsluttet. Og Peter Brixtofte havde ifølge SF'erne afvist deres bekymringer og krav om bedre tid til at sætte sig ind i handlen - og dens konsekvenser: 'Vi aner ikke, hvad det betyder for næste generation, at byrådet har bundet sig op på en aftale 20 år frem i tiden,' sagde Lene Herdel, der kaldte aftalen 70 procent fakta og 30 procent tro…”

B.T. skrev samme dato ”Scorer formue på skoler”. I artiklen hed det bl.a.:2

»Nu har jeg scoret en lille milliard kr. ved at lave en antipinsepakke for borgerne i Farum,« sagde en yderst veltilfreds Peter Brixtofte, efter han i går på vegne af sin kommune havde solgt fire skoler, en svømmehal samt et kulturcenter. »De seks enheder indbringer 518 mio. kr., og da vi i forvejen har fået 400 mio. kr. for rensningsanlægget, så nærmer vi os milliarden. Penge, der i højeste grad kommer borgerne til gode.« … »Vi sænker indkomstskatten næste år med 0,4 procent fra 18,9 procent til 18,5 procent, og dermed bliver vi den sjette - eller syvende billigste kommune i Danmark. Samtidig falder for eksempel vandafgiften med 10

1 257-9,b168. Af Mikael Mølgaard. 2 257-9,b169. Af Anders-Bo Larsen. - 72 -

procent, og erhvervslivet i kommunen får tilsvarende lettelser. Jo, vi har det dejligt i Farum.« …

Peter Brixtofte forventer, at salgssummen på de 518 mio. kr. vil give en renteindtægt, der er ca. otte mio., kr. større end kommunens udgifter til at leje bygningerne. …”

Politiken skrev samme dag under overskriften ” Farum sælger ud” bl.a.:1

”… Som start på samarbejdet har Skanska Jensen indvilget i at renovere skolerne for 39 mill. kroner. Den samlede, årlige udgift for kommunen på det nye arrangement, der gælder fra 1. oktober, bliver dels godt 47 mill. kroner for at leje bygningerne tilbage, dels 10,4 mill. kroner til det private vedligeholdelsesfirma. Ind i kassen kommer et tilsvarende beløb - nemlig en seks procents renteindtægt på de 518 mill. - ca. 31 mill. kroner. Dertil kommer muligheden for hvert år at bruge fem procent af salgsprisen - det er ca. 26 mill. kroner. Pengene ud og ind af Farums kasse går stort set lige op, men Farums borgmester regner alligevel med at få lidt håndører på otte mill. ekstra kroner ud af handlen. Disse penge kommer hovedsageligt, fordi kommunen nu sparer sin egen vedligeholdelse af bygningerne. - Men det er såmænd ikke så meget pengene, som driver værket. Det er troen på, at vi får en bedre standard på skolerne på denne måde. Vi får råd til at bruge mere til vedligeholdelse, fordi vi får penge i kassen, siger Peter Brixtofte, som også regner med at afvikle en stor del af kommunens gæld på godt 200 mill. kroner i de kommende år. … …

Jeg er glad for, at der kun findes én Farum Kommune. Det er det eneste, jeg vil sige i forbindelse med aftalen, siger Thorkild Simonsen. Borgmester Anker Boye (S), formand for Kommunernes Landsforening, er ikke så betænkelig ved, at aftalen udhules. Mere bekymret er han for bevægelsesfriheden, hvis en kommune indgår 20-årige kontrakter. - Kommunerne indskrænker deres fleksibilitet ved at binde sig til bestemte løsninger 20 år frem i tiden. Det er lige nøjagtig det modsatte, kommunerne har brug for nu og i de kommende år, siger kommune- formanden. Selv føler Brixtofte sig ikke hverken stiv eller i konflikt med aftalesystemet. - Jeg går jo ikke ud og brænder pengene af, men afvikler i stedet gæld. At sælge til private er jo netop fleksibilitet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi har startet en revolution. Direktør Lars Johansen, FIH, vil ikke kommentere den konkrete handel, men kun principielt sige, at virksomheden lige så gerne finansierer skoler som industribygninger og kontormaskiner. - Men jeg tror nu ikke, der ligger et kæmpemæssigt marked i kommunerne og venter på os. Sådan blæser de politiske vinde ikke i øjeblikket, siger han.”

1 257-9,b172. Af Hanne Fall Nielsen. - 73 -

Jyllands-Posten skrev samme dag under overskriften ”Skatten ned efter udsalg i Farum” bl.a.:1

”SF's fire byrådsmedlemmer stemte imod salget, mens Socialdemokratiets tre medlemmer undlod at stemme. De to partier mener, at salget er blevet hastet igennem byrådet, og at vedtagelsen af en handlingsplan i 1997 - som Peter Brixtofte mener gør salget muligt - kun er en handlingsplan, og ikke hele kommunalbestyrelsens godkendelse af salg af alle Farums ejendomme. Samtidig med aftalen med FIH sendte Peter Brixtofte dokumentation for salget af det omdiskuterede rensningsanlæg til indenrigsminister Thorkild Simonsen (S). Men Thorkild Simonsen er stærkt utilfreds med Brixtoftes materiale og svar. ”Jeg er meget, meget vred over, at jeg ikke har modtaget kontrakten på salget af rensningsanlægget. Og til min forundring ser jeg nu, at Brixtofte har solgt skolerne i dag. Jeg er meget utilfreds og vil nu anmode om at få kontrakter på det hele,” siger Thorkild Simonsen.”

Samme dag skrev Ekstra Bladet ”Farum sælger skolerne”2 og Information ”Brixtofte sælger ud.” 3

Debatten fortsatte i medierne, herunder i Information den 7. september 1998 ”Farum kører efter opskriften” med referat af bl.a. Palle Mikkelsen. Avisen skrev samme dag ”Brixtofte beskyldes for enevælde” om bl.a. kritik fra Helen Lund (F).4

Avisen skrev den 8. september 1998 under overskriften ”Brixtofte skal udlevere kontrakt”:5

”Indenrigsminister Thorkild Simonsen insisterer på at se den kontrakt, der ligger til grund for Farum borgmester Peter Brixtoftes udsalg af kommunens rensnings- anlæg. Med henvisning til den kommunale styrelseslovs paragraf 63, som pålægger kommuner og tilsynsråd at skaffe de oplysninger til veje, som en minister måtte efterspørge, skal kontrakten ligge på ministerens bord inden onsdag i denne uge. Hidtil har Farums borgmester nægtet af udlevere kontrakten, fordi 'der er tale om hemmelige papirer og forhandlinger foregået bag lukkede døre.' …”.

Berlingske Tidende skrev samme dag under overskriften ”Nervekrig i sag om Farum-kontrakt” med underrubrikken ”Hit med den: En ekspert understreger, at indenrigsminister Thor-

1 257-9,b171. Af Per-Henrik Goosmann og Gitte Redder. 2 257-9,b170. Af Thomas Müller. 3 257-9,b170. Af Manja Sørensen. 4 257-9,b174. Af Ina Kjøgx Pedersen. 5 257-9,b176. Af Manja Sørensen. - 74 -

kild Simonsen (S) ifølge lovgivningen har krav på at se den udliciterings-kontrakt, som Farum Kommune hidtil ikke har udleveret til ministeren.” bl.a.:1

”… »En paragraf i Lov om Kommunal Styrelse siger klart og uden forbehold, at ministeren har krav på at se kontrakten,« siger professor i offentlig ret Claus Haagen-Jensen, Aalborg Universitet. Det er paragraf 63, der fastslår, at »en kommune skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold hhv. i kommunen og inden for Tilsynsrådets virkeområde.« Flere andre retseksperter, der ikke ønsker at udtale sig offentlig i den varme sag, henviser alle til den samme paragraf. Alligevel mener Peter Brixtofte, at ministerens krav er »urimeligt«: »Vi har allerede givet ministeren en flot og meget omfattende redegørelse. Her står alt, hvad han behøver at vide, og derfor ser jeg ikke noget sagligt belæg for, at han kræver at få mere at vide. Jeg kan kun se hans indblanding som utidig og ren politisk nysgerrighed eller mistænksomhed over for noget, der helt igennem er lovligt.« Farum-borgmesteren undrer sig også over, at ministeren går direkte og udenom Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt med sit krav. Men Tilsynsrådet kan blive næste instans i sagen …”

Politiken skrev om emnet samme dag ”Farum og minister i kontraktkrig”, herunder:2

”… Ministeren satte i går borgmesteren stolen for døren og forlanger - senest i morgen - kontrakten på salget af kommunens rensningsanlæg udleveret. - Jeg har ikke fået det, jeg skal bruge: en kontrakt på salget. Jeg undrer mig og spørger mig selv, om der overhovedet er en kontrakt

… Replikken fra Farums Peter Brixtofte er også hvas: - Hvem tror han egentlig han er, denne Thorkild Simonsen. Enevældig konge eller medlem af Farum Byråd? Hvis der er sket fejl, eller hvis nogen er utrygge ved vores fremgangsmåde, så har vi et Tilsynsråd til at tage sig af den slags sager. Indenrigs- ministeriet er ikke i første instans tilsynsmyndighed for en kommune, siger Brixtofte, som medgiver, at han ikke har en decideret kontrakt med Hoffmann- Krüger. - Ministeren har fået vores udbudsmateriale - i alt 700-800 sider. Han har fået at vide, at vores aftale med firmaet lever op til udbudsmaterialet. Yderligere kan vi ikke fortælle, når det handler om en privat virksomhed, siger Peter Brixtofte, som dog regner med at svare Indenrigsministeriet onsdag. Men indenrigsministeren er lige så sikker i sin sag: - Naturligvis kan jeg forlange alt udleveret. Også oplysninger om private firmaer. At give oplysninger til et ministerium er jo ikke det samme som at offentliggøre dem, svarer Thorkild Simonsen og henviser til den kommunale styrelseslovs paragraf 63, som pålægger kommuner og amter at skaffe de oplysninger til veje, som en minister måtte efterspørge …”

1 257-9,b175. Af Sejr Clausen. 2 257-9,b177. Af Hanne Fall Nielsen. - 75 -

Information skrev den 9. september 1998 ”Udlicitering kan koste offentlig indsigt” med bl.a. referat af cand. jur. Knud Aage Frøbert, der pegede på, at ”offentligheden mister muligheden for at følge med i opgaver, der kommer på private hænder, enten i form af privatisering eller udlicitering som i Farum” og Aage Frandsen (F), der ”kalder det for yderst problematisk og et grundlæggende demokratisk problem, at offentlighedens mulighed for aktindsigt begrænses ved privatiseringer og udlicitering.”1

Berlingske Tidende skrev den 11. september 1998 ”Forsoningens dag” med underrubrikken ”Indrømmelse: Indenrigsminister Thorkild Simonsen har nu set fortrolige papirer, der overbe- viser ham om, at Farum havde lov til at sælge byens kloaksystem. Nu er det Miljøministeriet og Skatteministeriet, der vil se papirer i sagen.” I artiklen hed det bl.a.:2

”… Brixtofte sagde undskyld, fordi han har beskyldt Thorkild Simonsen for at have haft »politiske motiver« til at grave i sagen. Til gengæld kom ministeren med noget, der lignede en indrømmelse af, at han trak blank lovlig hurtigt. »Jeg reagerede på ordet skattefidus, da jeg første gang læste om sagen,« sagde han og forklarede, at der »ikke var taget hensyn til, at firmaet jo også skal betale skat.« Thorkild Simonsen forsikrede også, at Indenrigsministeriet ikke vil blande sig i, hvilke partnere landets kommuner handler med, og da han blev spurgt, hvad han selv mener om handelen i Farum, svarede han: »Det er uvedkommende, hvad jeg mener.« Herefter er det nu Skatteministeriet og Miljøministeriet, der skal i gang med at nærlæse sagens akter. Ved mødet i Indenrigsministeriet blev det aftalt, hvordan proceduren skal foregå, og Peter Brixtofte er overbevist om, at sagen også her vil ende med blå stempler. Han forsikrede i går, at indtægter fra kloaksalget ikke bliver brugt til at nedsætte kommuneskatten med. Det ville nemlig være ulovligt at sammenblande indtægter fra skatteopkrævning med indtægter fra de såkaldt brugerfinansierede områder som vand og kloak mv. …”

Jyllands-Posten skrev om emnet samme dag ”Forsonings-møde mellem Brixtofte og Simon- sen”.3 Politiken skrev ”Farum-fidus blåstemplet”4. Aktuelt skrev under overskriften ”Blåøjet” en kommentar til Brixtoftes opførsel og andre avisers brug af ord som ”forsoning og blåstem- pling”.5

1 257-9,b179. Af Peter Møhring. Der henvises herom til bind 14, kapitel 23. 2 257-9,b181. Af Sejr Clausen. 3 257-9,b182. 4 257-9,b183. Af Rasmus Emborg. 5 257-9,b183 - 76 -

Information skrev den 15. september 1998 ”Et dynamisk sted” om Produktionshuset og be- skæftigelsesindsatsen.1

Politiken skrev den 16. september 1998 ”Farum i udbrud med ny skole” med omtale af, at byrådet havde vedtaget at oprette en ny sprogskole under navnet ”International Skole i Fa- rum”. Det hed bl.a.:2

”Så snart lederstolen er besat, vil Farum orientere sine nabokommuner om den nye skole og tilbyde undervisningspladser mod betaling. Ifølge Hüseyin Tas dog uden profit, idet Undervisningsministeriet på forhånd har fastsat en pris per undervisningstime på 50 kroner. Formanden for Farums integrationsudvalg lægger ikke skjul på, at Farum ønsker at være først, størst og bedst - også på dette område. Derfor vil kommunen ikke overtage den allerede eksisterende sprogskole fra Dansk Flygtningehjælp. - Vi ønsker vores egen skole, som vi selv kan påvirke og styre, også politisk, siger venstremanden. Dermed varmer Farum Kommune tilsyneladende op til at tilkæmpe sig den eftertragtede titel som centerkommune. Den indebærer, at man har det overordnede ansvar for administrationen, pædagogikken og overenskomsterne med de forskellige sprogskoler i amtet. …”

Information skrev den 22. september 1998 under overskriften ”Venstre til kamp for udlicitering” bl.a.:3

”Vore byrådsmedlemmer må lære af de gode eksempler fra de kommuner, der udliciterer, siger Venstre, der sætter landsoffensiv i gang. Venstre vil mobilisere sine byrådsmedlemmer i en offensiv for mere kommunal udlicitering. Partiets 1.500 byrådsmedlemmer skal lære af kommuner som Farum og Græsted-Gilleleje at udlicitere en stor del af kommunens aktiviteter, forklarede partiets næstformand, Lars Løkke Rasmussen, der også er folketingsmedlem og amtsborgmester i Frederiksborg Amt, der er gået i spidsen med planer om udlicitering af dele af sygehusvæsnet …”

Aktuelt skrev om samme emne den 23. september ”Undervisning i udlicitering”.4

1 257-9,b189-191. Af Ina Kjøgx Pedersen. 2 257-9,b189. Af Mona Samir Sørensen. Som følge af ny integrationslov bliver opgaven 1. januar 1999 lagt ud i kommunalt regi. 3 257-9,b189 Af Morten Jastrup. 4 257-9,b197 - 77 -

Information skrev den 22. september 1998 ”Farum-model svær at overskue” om § 20- spørgsmål fra Søren Kolstrup (EL) til miljøministeren og undervisningsministeren angående konsekvensen af udlicitering af skoler og rensningsanlæg.1

Politiken skrev den 27. september 1998 ”Farum kræver ulovligt gebyr” om kommunens krav om 10.000 kroner for at udlevere udbudsmateriale i forbindelse med deltagelse i en edb-lici- 2 tation.

Information skrev den 1. oktober 1998 ”Det forår hvor alt gik grassat” om ophør af samarbejdet mellem SF og Venstre.3

Berlingske Tidende bragte den 2. oktober 1998 to artikler om sale-and-lease-back: ”Klam fidus” med underrubrikken ”Usikkerhed: En ny konsulentrapport skaber usikkerhed om fidusen i det såkaldte »sale-and-lease-back« arrangement, som både Farum og Hørsholm Kom- mune har kastet sig ud i” og ”Advarsel mod Farum-modellen” med underrubrikken ”Pas på pengene: Landets kommuner skal være forsigtige med at gå i Farums fodspor i de såkaldte sale-and-lease-back arrangementer. Hvis de bruger løs af millionerne, ender de med at stå tilbage med et kæmpe underskud, siger en ny rapport fra Lyngby-Taarbæk”.4 I den første artikel hed det bl.a.:

”Rapporten, der er lavet af ejendomsselskabet Nordania, som er ejet af Den Danske Bank, fastslår, at ordningen er »særdeles risikabel«, og at det »i de fleste tilfælde vil føre til, at den samlede aftale bliver underskudsgivende for kommunen«. Advarslen lyder særligt på, at en renteændring kan vende hele forretningen på hovedet og gøre investeringen til et økonomisk mareridt. Men den rokker også ved selve fundamentet i sale-and-lease-back filosofien. Hvis kommunen bruger løs af de millioner, der årligt frigives fra salget af bygningerne, så ender kommunen med en kæmpe gæld.”

Avisen bragte den 3. oktober 1998 en rettelse:5

”Af Berlingske Tidendes artikler i går om kommunale »sale-and-lease-back« arrangementer fremgår det, at Nordania Leasing har udarbejdet den omtalte rapport. Nordania har alene leveret regneeksempler til Lyngby-Taarbæk

1 257-9,b196. Af Peter Møhring. 2257-9,b200. Af Sune Aagaard Pedersen og Andreas Fugl Thøgersen. 3 257-9,b203-205. Af Ina Kjøgx Pedersen. 4 257-9,b205. Af Ole Hoff-Lund. 5 257-9,b207 - 78 -

kommune, som derefter har udarbejdet rapporten. Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), præciserer, at regneeksemplerne ikke kan bruges til at beskrive Farum kommunes nylige salg af bygninger, da den såkaldte Farum-model er baseret på andre rentevilkår end de omtalte eksempler.”

Avisen skrev videre samme dato ”Leasing koster i andre kommuner” med underrubrikken ”Usolidarisk: Farum og Hørsholms udsalg af kommunale bygninger betyder, at en del af regningen sendes videre til landets øvrige kommuner. Det skyldes, at momsen af den leje, som kommunerne betaler til de private firmaer, deles kollektivt mellem de 275 kommuner.”1

Politiken skrev samme dato om emnet ”Konservativ advarsel mod Farum-trick”.2

Information skrev den 3. oktober 1998 under overskriften ”Ny mystik om Farum-fidus”:3

”Dobbelte meldinger fra Brixtofte om Farum-modellen. Kan penge bruges to gange? Tilsyneladende kan de i Farum. Borgmester Peter Brixtofte har i et debatindlæg skrevet, at de penge, der kommer ind ved et salg af byens skoler, svømmehal m.m. skal trække renter i tyve år, indtil kommunen køber skolerne tilbage for 10 procent af prisen. Det bliver en god forretning på lang sigt. Samtidig skriver han, at han vil bruge de samme penge næste år. Det er en god forretning på kort sigt. Forvirret? Så er De ikke ene.

PENGENE BRUGES

Farum Kommune har solgt byens skoler m.m. for 518 millioner kroner. Pengene skal deponeres. Fem procent frigives fra deponering hvert år. Sådan er loven. Men i et debatindlæg i Farum Avis tirsdag beskriver Peter Brixtofte, hvordan salget bliver en god forretning på kort sigt: 'Kommunen modtager straks 518 millioner kr., der placeres i obligationer. Forrentning heraf samt årlig frigiven deponering på fem pct. af 518 mio. kr. giver kommunen i alt 56,9 mio. kr. om året, dvs. et likviditetsoverskud på 13,3 mio. kroner i det første år.' Brixtofte har altså tænkt sig at bruge fem procent af købssummen om året. Hvis man ikke regnede de frigivne penge fra salget med i det regnskab, ville det betyde, at Farum Kommunes kassebeholdning næste år ville miste knap 13 millioner kroner som følge af salget.

PENGENE BRUGES IKKE

I samme debatindlæg har Peter Brixtofte i tabelform opstillet et regnskab, der viser, at salget af skolerne også er en god forretning på lang sigt. I denne tabel indgår der renteindtægter af de 518 mio. kroner, kommunen fik for skolerne.

1 257-9,b208. Af Ole Hoff-Lund. 2 257-9,b212. Af Henrik Groes-Petersen. 3 257-9,b211. Af Morten Jastrup. Farum Avis bragte foruden Peter Brixtoftes debatindlæg et indlæg fra Poul Winckler (A), Helen Lund (F) (V) og Morten Pflug Larsen (V) (sag 447-9,f12,b6,f13,b1,f14,b5-6). - 79 -

Brixtofte regner med at kunne få 620 mio. kr. i rente over 20 år. Men det forudsætter, at de 518 millioner får lov til at trække renter i samtlige tyve år. Alt i alt giver salget et overskud på 51 millioner, regner Farums borgmester sig frem til. Hvis Farum Kommune bruger de frigivne fem procent af salgssummen om året, som Brixtofte andetsteds forklarer, at han vil, vil kommunen over de 20 år kun få omkring 300 millioner i renteindtægter. Så vil salget give et underskud på omkring 250 millioner kroner.

FORKLARING

Farum Kommunes økonomiske rådgiver, Palle Mikkelsen, mener, at der er god ræson i tallene. 'Det er klart, at henter man hurtigt pengene hjem, vil det altid give underskud. Det er ikke underligt.' De tal, Peter Brixtofte oplyser, tyder på, at det er nødvendigt at bruge pengene, der frigives. Ellers vil kommunen opleve et tab i likviditet næste år? 'Selvfølgelig vil vi bruge nogle af pengene. Købesummen vil være afviklet efter 20 år. Nemlig. Ellers får vi både skolerne og de 518 millioner.' Hvordan kan I så regne med, at renterne over 20 år vil blive 620 millioner kr. Hvis I bruger pengene, får I vel ikke så mange renter ind? 'Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Er der så ikke noget galt med regnestykket? 'Nej. Man låner nogle penge til den samme rente, man får ind. Så det må ende i nul. Det er logisk,' siger Palle Mikkelsen. Humlen ved Farum-modellen er, siger Palle Mikkelsen, at kommunen efter tyve år får nogle skoler, der er som nye, fordi kommunen i kontrakten med de nye ejere forpligter sig til at bruge ekstra mange penge på vedligeholdelse. Men det samme kunne opnås, hvis byrådet bestemte sig for at bruge de 200 millioner på vedligeholdelse over de næste 20 år uden at sælge skolerne. 'Det ville være en lige så god forretning som salget. Hvis de gør det nu. Men typisk har man jo i kommuner sagt: Hvor er der penge at spare? Vi udskyder udgifterne, og to år senere viser der sig svamp i huset, og det koster det femdobbelte.'”

Information bragte samme dag en artikel efter interview med Peter Brixtofte under overskriften ”I tænker ikke på helheden”, hvori det bl.a. hed:1

”… Hvad skal en borgmester? 'Vi har en speciel konstruktion i Danmark, og den indebærer, at hvis du tager højtideligt, hvad der står i styrelsesloven, så er du både byrådets politiske leder og øverste administrative chef. Ikke alle udfylder den funktion i praksis, men jeg er i virkeligheden nok borgmester efter lovens bogstav.'

Hvordan? 'Jeg har f.eks. aldrig kunnet acceptere, hvis en chef under mig ikke ville være med til at gennemføre det, byrådet besluttede. Når borgerne stemmer, bestemmer de også, hvilken vej, vi skal køre. Som Leif Frimand siger: Loyaliteten starter, når man er uenig med sin chef. Det er nemt nok at være loyal, når man er enig.'

1 257-9,b208. Af Ina Kjøgx Pedersen. - 80 -

Intern uenighed er vel frugtbar ... 'Det er noget andet. Vi har masser af diskussioner, hvor vi får vendt tingene, men når man konkluderer, at nu går vi dén vej, så gør vi altså det.' …”

Information skrev den 7. oktober 1998 ” Amterne advarer mod Farum-model”:1

”Formanden for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Kresten Philipsen (V), advarer amter og kommuner mod at benytte partifællen Peter Brixtoftes model med at sælge ud af fast ejendom for at opnå en hurtig forbedring af økonomien. 'Det er naivt at tro, at man kan klare sine økonomiske problemer ved at sælge ud af fast ejendom for derefter at leje det igen. Det har en positiv virkning på kort sigt, også i Farum, men ikke på lang sigt,' siger amternes formand til DR-Radio Syd. 'De der giver sig af med den slags må være meget sikre på, at de selv vil holde op i politik relativt hurtigt,' siger han. Udtalelsen falder efter Sønderjyllands amtsråd mandag aften sagde nej til et forslag fra Fremskridtspartiet om at sælge amtsgården i Aabenraa.”

Aktuelt skrev om samme emne den 7. oktober 1998 ”Amtsformand er imod Farum-model”.2 Ekstra Bladet skrev den 8. oktober 1998 under overskriften ”Brixtofte’s drenge i Australien” med underrubrikken ”Skal studere australsk fodbold i 16 dage”:3

”V-borgmester Peter Brixtoftes højrehånd i Farum, formanden for idræts- og fritidsudvalget, partifællen Henrik Jerger, er netop nu på studietur i Australien. Studieturen varer 16 dage. Emnet: Australsk fodbold. Jerger ledsages af formanden for Farum Idrætsunion Gitte Rust og områdechef Thorvald Marcussen. Det er - foreløbig - en gåde hvem, der har bevilget pengene til fodbold-studieturen.

Idræts- og fritidsudvalget har ikke givet pengene fri. Økonomiudvalget ej heller. Og sagen har ikke været behandlet i det samlede byråd. …”

Berlingske Tidende skrev den 5. november 1998 ”Farum giver hjemme-PC til alle ansatte” med underrubrikken ”Farum Kommune har som den første kommune i landet tilbudt samtlige medarbejdere en gratis PC med Internet-adgang - tilbuddet gælder også dagplejere og skole- pedeller.”4 Også andre aviser skrev om emnet.

1 257-9,b213. Af Manja Sørensen. 2 257-9,b213 3 257-9,b213 Af Jan Kjærgaard. 4 257-9,b219. Af Marianne Fajstrup. - 81 -

Politiken skrev den 1. december 1998 ”Farum vil privatisere igen” om planer om at privatisere og flytte tre fritidshjem. Et nybyggeri ”skal indeholde tre separate fritidshjem - Mosehuset, Valmuen og Regnbuen - der alle skal være under ISS' ledelse.”1

Berlingske Tidende skrev den 10. december 1998 ”Farum har ansvaret for brud på aftale om kommunale udgifter” med underrubrikken ”Opdagelse: Kommunernes overskridelse af aftalen med regeringen om at holde væksten på én procent næste år skyldes i høj grad Farums omstridte salg af kloakker og skoler. Opdagelsen redder landets kommuner fra sanktioner fra finansminister Mogens Lykketoft (S).” I artiklen hed det bl.a.2

”… Nu afslører en nærmere granskning, at Farum-arrangementerne alene tegner sig for de 120 mio. kr. ud af de 370 mio. kr. på landsplan. Det skyldes, at kommunens husleje til køberne af de kommunale ejendomme indgår som driftsudgifter - og tæller med i regnestykket om væksten i kommunerne. Det betyder dermed også, at kommunerne under ét er væsentligt tættere på at overholde aftalen med regeringen, end det hidtil har fremgået.

… Ingen i hverken Finansministeriet, Indenrigsministeriet eller Kommunernes Landsforening ønsker at kommentere oplysningerne - men uofficielt udtrykker flere borgmestre harme over Farum-kollegaen Peter Brixtoftes ansvar for det samlede billede af aftalebruddet. Brixtofte selv tager derimod sagen afslappet. »Det er da lidt morsomt. Liden tue ... Men det er også rart at få afklaret, for så er der ingen grund til at komme med sanktioner mod kommunerne. Det her skyldes jo rent bogholderi. Men det understreger behovet for at få et nyt regnskabs- og budgetsystem. Det nuværende er forældet,« siger Peter Brixtofte.”

Politiken omtalte emnet den 16. december 1998 under overskriften ”Farum-model er en bombe” med udtalelser fra Anker Boye.3

Information skrev den 16. december 1998 under overskriften ”Brixtofte lod sig ikke bestik- ke”:4

”Den tidligere konservative viceborgmester i Farum Poul Erik Gustafsson blev tirsdag i Østre Landsret idømt 15 dagbøder à 150 kr. for injurier mod Farum Kommune og dennes borgmester Peter Brixtofte (V). Gustafsson blev dømt for i tv-udsendelsen Rapporten på DR 1 at have beskyldt borgmesteren og hans embedsmænd for bestikkelse. Både byretten og nu Landsretten fandt ikke belæg for beskyldningerne. Begge retter mener, at der er tale om en grov beskyldning

1 257-9,b222. Af Birgitte Hannibal. 2 257-9,b223. Af Erik Bjørn Møller. 3 257-9,b226. Af Hanne Fall Nielsen. 4 257-9,b225. Af Manja Sørensen. - 82 -

mod en borgmester og hans embedsmænd', og at sigtelserne langt overstiger grænserne for ytringsfriheden. Samtidig var det en skærpende omstændighed, at udtalelserne blev fremsat i en tv-udsendelse.”

Landsrettens endelige dom i sagen blev bredt omtalt i medierne.

Jyllands-Posten skrev den 17. december 1998 under overskriften ”Privat firma skal pleje æl- dre” om Lillevang bl.a.:1

”For første gang i Danmark bliver genoptræning og dagcenterfunktioner for ældre overladt til et privat firma. Jydsk Rengøring A/S får 12 mio. kr. for at lave mad, gøre rent og passe og genoptræne ældre borgere i Farum Kommunes nye ældrecenter. …”

3.2.1.10. 1999 Medierne bragte flere artikler om relationer mellem kommunen og Farum Boldklub A/S, herunder en artikel i Ekstra Bladet den 6. januar 1999 med overskriften ”Stud. bold” om ansæt- telse af fem fodboldspillere i kommunen.2 Aktuelt skrev den 8. januar 1999 under overskriften ”Borgmesteren og boldklubben” med underrubrikken ”Det er kommunens opgave at hjæl- pe Farum Boldklub til at blive børsnoteret og spille sig i superligaen, siger borgmester Peter Brixtofte. Det kan være svært at se grænsen mellem kommunal støtte og fodboldbusiness i Farum”.3

Berlingske Tidende skrev den 21. januar 1999 ”Farum Boldklub bag idrætshjem” med underrubrikken ”Aktive børn: I et forsøg på at få byens børn til at interessere sig mere for idræt har Farum Boldklub sammen med kommunen etableret et idrætsfritidshjem med base i boldklub- bens klubhus”.4

Avisen skrev videre den 23. januar 1999 ”Brixtofte fik og gav” om, at Peter Brixtofte, i forbindelse med at han af Erhvervssammenslutningen G-1930 blev valgt som årets politiker, be- kendtgjorde, at kommunens 2.500 skolebørn ville få en af kommunen betalt computer,5 og

1 257-9,b226-227. Af Peter Kronsted. 2 257-10,b2. Af Mads Glenn Wehlast og Troels Christensen. 3 257-10,b6-7. Avisen bragte samme dag artiklen: ”Kommuner forgylder top-fodbolden” om kommunal støtte til superliga-klubberne. 4 257-10,b7. Af Roberto Zacharias. 5 257-10,b9. Af Lis Lipschitz. Emnet blev omtalt i flere aviser. - 83 -

den 29. januar 1999 under overskriften ”I Farum skal man sidde godt” med underrubrikken ”Regelbrud: Farum Kommune brød sandsynligvis EUs licitationsregler, da der skulle vælges leverandør til kommunens nye stadion. Kernen i sagen er 2.500 stadionstole - fire gange så dyre som VIP-stolene i Parken - der blev personligt håndplukket af borgmesteren Peter Brix- tofte.”1

Berlingske Tidende bragte yderligere artikler om stadionbyggeriet, sponsorater og habilitet. Den 8. februar 1999 bragtes en artikel under overskriften ”Tilsynsråd skal tjekke Brixtofte” med underrubrikken ”Kulegravning: Tilsynsrådet skal nu undersøge, om der er en for kraftig sammenblanding af interesser mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. Byens borgmester Peter Brixtofte står i spidsen begge steder. Også Konkurrencestyrelsen undersøger forbindelsen mellem kommunen og et stadion-projekt.”2 Berlingske Tidende skrev endvidere om emnet den 9. februar 1999 ”Brixtofte mellem to stole.”3

Ekstra Bladet tog den 6. februar 1999 emnet om borgmesterens habilitet og sponsorater op i artikler under overskrifterne ”Kasket Karls gode tilbud” og ”Brixtoftes kasketter” og den 9. februar 1999 ”Kasket-Karl får på hatten” om tilsynsrådets involvering.4

Politiken bragte den 9. februar 1999 et indlæg under overskriften ”Farum skal forklare sig”:5

”Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt krævede i går, at Farum Kommune - og ikke mindst borgmester Peter Brixtofte (V) - kommer med en redegørelse over forbindelserne mellem kommunen og Farum Boldklub. Det er amtsrådsmedlem Georg Miksa (S), der som medlem af Tilsynsrådet har bedt rådet om at tage sagen op af egen drift med henblik på at undersøge, om der har været for tæt sammenhæng mellem de firmaer, der har fået ordrerne på udbygning af Farum Stadion, og de virksomheder, der er sponsorer for boldklubben.”

Berlingske Tidende skrev den 11. februar 1999 under overskriften ”Farum Kommune vil udlicitere sig selv” og med underrubrikken ”Privat kommune: Som den første kommune i landet vil Farum nu udlicitere rådhusopgaver til privat firma, som skal »låne« de kommunale tjene-

1 257-10,b12. Af Michael Grønnegaard samt to yderligere artikler. 2 257-10,b19. Af Michael Grønnegaard og Lars Abild. 3 257-10,b20. Af Lars Abild. 4 257-10,b18-19,21. Af henholdsvis Mads Glenn Wehlast og Finn Stilling. 5 257-10,b22 - 84 -

stemænd. En række kommuner ventes at følge efter”1 og den 11. februar 1999 ”Fodboldspon- sor leverer 70 kopimaskiner i Farum”.2

Berlingske Tidende skrev dernæst den 20. februar 1999 ”Farum stadion-udbud ulovligt” med underrubrikken ”Ulige konkurrence: Farum Kommune risikerer nu en erstatningssag i sagen om Danmarkshistoriens dyreste stadionstole til ombygningen af »Farum Park«. Konkurrence- styrelsen fastslår, at kommunen har overtrådt reglerne ved at pege på en bestemt producent af stole.”3 Ekstra Bladet samme dato omtalte afgørelsen som ”Næse til Kasket Karl” og med bl.a. følgende omtale:4

”- Peter Brixtofte burde stå uden for fodboldklubben, siger Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen efter Konkurrencestyrelsens påtale. Farums fodboldglade borgmester Peter Brixtofte handlede i klar strid med EU-reglerne, da han og Venstre-politikere udformede vilkårene til prestigeprojektet om Farum Park - stadionbyggeriet på Farum Stadion. Det har Brixtofte nu fået at vide fra Konkurrencestyrelsen, der udtaler sig stærkt kritisk over for kommunens projektbeskrivelse til EU-udbuds-materialet. …”

I artikler den 21. og 22. februar 1999 under overskrifterne ”Farum A/S” og ”Farums forny- else” fortsatte Berlingske Tidende sin kritik af borgmesterens dobbeltrolle, sponsorater mv.5 Ekstra Bladet bragte den 26. februar 1999 en yderligere artikel om sponsorater ”Farum scorer stor-sponsor” om Kinnarps.6

I en debatkronik i Berlingske Tidende den 1. marts 1999 med overskriften ”Familien Farum” skrevet af Peter Brixtofte anbefalede han Farum-modellen til resten af landets kommuner. I artiklen blev gennemgået, hvad der var opnået i Farum og med bl.a. bemærkninger til omtalen i Berlingske Tidendes erhvervssektion.7

Ugen efter kom der en meget kritisk omtale af Farum-modellen. Børsens Nyhedsmagasin bragte således den 8. marts 1999 på forsiden et billede af Peter Brixtofte vist som kortspiller og med teksten ”Sidste stik - Bybossen fra Farum, Peter Brixtofte, spiller højt spil med 1,6

1 257-10,b24. Af Erik Bjørn Møller. 2 257-10,b26. Af Lars Abild og Michael Grønnegaard. 3 257-10,b26. Af Lars Abild og Michael Grønnegaard. 4 257-10,b27. Af Mads Glenn Wehlast. 5 257-10,b28-30. Af henholdsvis Lars Abild og Michael Grønnegaard og af redaktionen. 6 257-10,b28 og 32 Af Mads Glenn Wehlast. 7 257-10,b33-34. - 85 -

mia. skattekroner. Hvem bliver vinderen?” og inde i bladet en længere artikel med overskriften ”Brixtoftes Milliardgambling” med kritik af Farum-modellen bl.a. ledsaget af beregninger om kommunens tab ved rentefald.1 Artiklen blev herefter omtalt i andre medier, således i Ak- tuelt den 9. marts 1999: ”Farum-model kan blive dyr” og i Politiken den 9. marts 1999: ”Fa- rum-model kan koste milliardbeløb”.2

Aktuelt skrev den 13. marts 1999 ”Farum vil investere formue” om landets første kommunale investeringsforening, Farum Invest.3 Ekstra Bladet omtalte den 20. marts 1999 Peter Brixtof- tes nye bog ”Fremtidens kommune” under overskriften ”Lynkursus for dumme borgmestre”4, mens Politiken dagen efter omtalte bogen under overskriften ”Farum som forbillede”.5

Berlingske Tiden bragte den 26. marts 1999 en artikel under overskriften ”Minister stopper Farum-model” med underrubrikken ”Indgreb: Salg af bl.a. et rensningsanlæg var ikke en re- gulær handel, men et lån, mener Thorkild Simonsen. Peter Brixtofte kalder det et indgreb mod kommunernes selvstændighed.”:6

”Da Farum Kommune sidste år solgte et rensningsanlæg og byens kloakker til en privat virksomhed for 400 mio. kr., var det ikke en regulær handel. Det var i virkeligheden en smart måde at omgå låneregler. Derfor skal handelen enten gå tilbage eller gevinsten båndlægges. Det fastslår indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) i en afgørelse, der kommer helt bag på borgmester Peter Brixtofte (V). »Indenrigsministeren godkendte projektet i fjor, og den nye afgørelse holder ikke en meter. Men han vil nu gribe så dybt ind i kommuners ret til at disponere, at sagen kan ende ved domstolene,« siger Peter Brixtofte. Sagen rejste sidste sommer et politisk stormvejr. Handelen blev kaldt »Farum-modellen«, og det endte med, at der blev indført nye, stramme regler for, hvordan kommunerne skal forvalte pengene, når de sælger deres ejendomme og anlæg på kontrakter med ret til at købe dem tilbage.

Men Thorkild Simonsen vurderede også den konkrete sag, og hans afgørelse blev udlagt som en blåstempling af handelen. Det var det ikke, forklarer man nu i Indenrigsministeriet. Det er ikke salget i sig selv, der gribes ind overfor, men vilkårene, og her er de sædvanlige regler om salg ikke blevet fulgt. Det skyldes tre forhold: Kommunen har ret til at købe anlægget tilbage når som helst. Den har pligt til at købe det tilbage efter 20 år. Og køberen, aktieselskabet FIH, har i

1 267-2,f1. Af Peder Bjerg, Lars Ole Løcke og Jens Peter Skaarup. Artiklen er nærmere omtalt i bind 13, kapitel 21.6.2. 2 257-10,b37 3 257-10,b38 4 257-10,b40. Af Marianne Nielsen. 5 257-10,b41. Af Claus Paaske og Jakob Elkjær. 6 257-10,b42. Af Sejr Clausen. - 86 -

kontrakten fraskrevet sig et ejeransvar. Derfor er der ikke tale om en normal handel, lyder konklusionen.”

Forløbet omtaltes nærmere i avisens artikel samme dag ”Brixtofte klar til retssag mod Simon- sen” med underrubrikken ”Farum-modellen: »Det ligner en straffeekspedition, fordi vi gør tingene anderledes,« siger Farums borgmester om Thorkild Simonsens nye kritik af Farum Kommunens omstridte salg af rensningsanlæg og kloakker”.1

Herefter fulgte yderligere mange artikler i forskellige medier om samme emne frem til forliget med ministeriet i august 1999 vedrørende deponering og om Farum-modellen generelt.

Erhvervs Bladet skrev således den 26. marts 1999 ”Farums borgere sparer 63 millioner om året” med underrubrikken ”Siden 1985 har borgmester Peter Brixtofte reduceret antallet af kommunalt ansatte fra 212 til 92”. I artiklen tog Peter Brixtofte til genmæle mod kritikken af Farum-modellen. Det hed bl.a.:2

”… Nu er økonomer Gud hjælpe mig begyndt at spekulere i, hvordan Farum Kommune skal få det til at løbe rundt om 20 år. Sådan lyder Peter Brixtoftes sarkastiske kommentar til, at lærde folk ud i det økonomiske kritiserer ham for at have sat Farum Kommunes økonomiske fremtid på spil ved at sælge rensnings- anlægget og kloakvæsenet. …

Der findes ikke kun betonsocialdemokrater. Der findes også beton-venstrefolk. For, selvom der er mange Venstre-styrede kommuner i dette land, kniber det åbenbart noget med at komme i gang med privatisering og udlicitering for alvor. Viljen til at tænke nyt og gå nye veje er åbenbart ikke stor. - Det samme gælder økonomerne. De er vanetænkere. Ikke mindst socialistiske økonomer har altid haft svært ved at forstå det frie markeds principper. De leder hele tiden efter en taber. De kan ikke forstå, at vi f. eks. kan indgå en aftale med FIH (Finansierings- instituttet for Industri og Håndværk) om, at de køber vores rensningsanlæg, vedligeholder det i 20 år og sælger det tilbage til os for 10 pct., mens vi betaler en fast lejepris i de 20 år for deres ydelse. Betonøkonomerne mener, at enten må vi tabe penge, eller også må FIH. - Sikke noget vrøvl. Vi har bare fundet nogle, der er dygtigere til at drive og vedligeholde det, end vi selv er. Vi går ud fra, at FIH hyrer nogle private virksomheder til at klare opgaven. Det bliver gjort billigere, end vi har kunnet gøre det. - Vi ved nøjagtigt, hvilken lejeudgift vi har i de næste 20 år. Vi kender tilbagekøbsprisen, og vi skal ikke år efter år hen og finde penge på budgettet til nye udgifter på et rensningsanlæg, som ikke længere er vores. - Og sådan er det hele vejen igennem med alt andet, hvad vi har udliciteret eller privatiseret. Økonomerne glemmer også helt at regne med det, vi kan kalde

1 257-10,b43. Af Sejr Clausen. 2 257-10,b43. Af Claus Kallerup. - 87 -

borgernes egenkapital. Nemlig de penge, vi lader blive i borgernes lommer i stedet for at kræve dem op i skat. - Siden, jeg blev borgmester, har vi reduceret antallet af medarbejdere i Farum Kommune fra 212 medarbejdere til 92. Målet er at komme ned på 40 medarbejdere. I alle andre kommuner eller offentlige sammenhænge slås de med stadigt stigende personaleudgifter for at klare opgaverne. - Havde vi ikke gjort noget drastisk og skulle have opkrævet skatter og grundskyldspromille på linie med alle andre kommuner i landet, skulle Farums borgere have været af med 63 mill. kr. mere om året i skatter og grundskyldspromille. De penge lader vi blive i borgernes lommer. ...

Vi er blevet beskyldt for at spille hasard med borgernes penge. Men hvad med de kommunale ledelser, der sidder og holder hånden over et ineffektivt system? Hvis penge spiller de hasard med? Borgernes? Har borgerne ikke krav på at få en bedre service for de penge, de betaler? - Så lad det private erhvervsliv, hvor den sunde konkurrence holder firmaerne til ilden, klare de opgaver, det kan klare. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, siger Peter Brixtofte. Han ved også og har prøvet på sin egen krop, hvor den første og største modstand kommer fra. Fra de kommunale chefer.

… - De er bange for at miste magt. De tror, at magt er ensbetydende med at have 100 mennesker under sig. Det må da være ligeså interessant at forhandle med og indgå bæredygtige kontrakter med private firmaer og bagefter have kontrollen med, om de overholder aftalerne. - I Farum har vi f. eks. ikke længere nogen chef for Teknisk Forvaltning. Vi har en udliciteringschef, siger Peter Brixtofte. - Der er mange skeptikere. Men dem vil vi da også gerne hjælpe. Derfor lægger vi fra begyndelsen af april Farum Kommunes økonomi ud på Internet og opdaterer oplysningerne hver måned. Så kan alle de kloge hoveder selv følge med i, om deres dommedagsprofetier bliver til virkelighed. …”

Berlingske Tidende skrev den 27. marts 1999 ”En udfordring med risiko” med underrubrikken ” Gode penge: Peter Brixtofte skabte politisk opstandelse, da han sidste år solgte byens kloakker. Den fremgangsmåde har indenrigsministeren nu grebet ind imod.”1

B.T. skrev den 6. april 1999 under overskriften ”Brixtofte undersøges”:2

”Der har været kritiske røster fremme om, at borgmester Peter Brixtofte har for mange kasketter på i Farum, hvilket har fået tilsynsrådet i Frederiksborg Amt til at kigge på sagen. Tilsynsrådet undersøger, hvorvidt Farum Kommune med Brixtofte i spidsen er tilstrækkelig uafhængig af de leverandører, der i stor stil støtter det private aktieselskab Farum Boldklub. Tilsynsrådet skal også undersøge, om EUs regler er overtrådt i forbindelse med valget af leverandører til stadion-

1 257-10,b45-46. Af Sejr Clausen. 2 257-10,b50. Af ”JHS”. - 88 -

projektet Farum Park. Dén sag bliver i forvejen gransket af en anden offentlig myndighed, Konkurrencestyrelsen.

»Hvis tilsynsrådet har noget at påpege, vil vi selvfølgelig tage det til efterretning. Der skal ikke være noget der,« siger Brixtofte. Og så er der endelig sagen om de 2.500 stole til Farum Park. En leverandør føler sig snydt, da han havde tilbudt stolene til den halve pris af det beløb, som Farum Kommune købte dem for. Brixtofte forsvarer sig med, at man ikke kunne få lov til at se stolene.”

Berlingske Tidende skrev den 12. april 1999 ”Kommune renset for skattetænkning” med underrubrikken ”Farum-model: Farums kontroversielle borgmester, Peter Brixtofte (V), har fået solide drag over nakken for at spekulere i skat og derved påføre andre kommuner ekstra udgifter. Nu viser det sig, at Farums kreative model ikke spekulerer i skat og kun har ringe betydning for statskassen.” I artiklen citeres adm. direktør Lars Johansen, FIH:1

”… »Der er mange, der har forsøgt at sige, at hemmeligheden ved det her er, at Farum Kommune, der ikke er skattepligtig, sælger til én, som er skattepligtig og som har et stort skattemæssigt overskud og derfor kan bruge fradraget. Det er ikke tilfældet. Det har intet med skat at gøre,« siger Lars Johansen. Normalt kan Lars Johansen ikke udtale sig om enkelte kundeforhold, men han forklarer, at enhver skatteekspert ville kunne få den oplysning ved at gennemgå det offentligt tilgængelige EU-udbud. »Sådan som EU-udbuddet på rensningsanlægget er sammensat, er der ikke nogen mulighed for at lave skattefradrag på det. Derfor har vi naturligvis heller ikke et fradrag på det,« siger han. Indenrigsministeriet stoppede i slutningen af marts Farum-modellen. Årsagen havde dog intet med skattetænkning at gøre. En embedsmand oplyser, at det skete, da man opfatter arrangementet som et lån og ikke en regulær handel...”

Den 1. august 1999 skrev Berlingske Tiden om et nyt emne under overskriften ”Kommune vil betale ældres charterferie” om pensionistrejserne kaldet velfærdsrejser.2 Også dette emne gav anledning til særdeles megen presseomtale. I en artikel i samme avis den 3. august 1999 under overskriften ”Venstres topfolk undsiger Brixtofte” tog Lars Løkke Rasmussen som Venstres næstformand afstand fra idéen om skattebetalt pensionistrejser.3 Jyllands-Posten bragte den 4. august 1999 to artikler ”Massivt flertal for ældre-ferie” og ”Baglandet kritiserer Brixtofte”.4

Berlingske Tidende skrev den 5. august 1999 om udliciteringen af administrative funktioner til Business Services ”Private flytter ind på Farum rådhus” med underrubrikken ”Privat råd-

1 257-10,b51. Af Lars Abild og Michael Grønnegaard. 2 257-10,b64 (og 95f). Af Frans Rønnov. 3 257-10,b75. Af Jens-Martin Ipsen. 4 257-10,b82-83 - 89 -

hus: Farum Kommune byder en privat virksomhed indenfor på byens rådhus - virksomheden skal bl.a. stå for opkrævning af kommunale afgifter.” I artiklen hed det bl.a.:1

”… Ifølge borgmester Peter Brixtofte (V) vil Farum Kommune spare 20 pct. på de opgaver, der nu er udliciteret. 13 medarbejdere i opkrævningsafdelingerne bliver berørt af aftalen, og de fortsætter på uændrede vilkår som ansatte i kommunen. Når det private firma og Farum Kommune har fundet sammen, er det ifølge Peter Brixtofte, fordi udliciteringen ligger i »forlængelse af kommunens ønske om at koncentrere ressourcerne til direkte borgerkontakt.« Aftalen er lavet for otte år, men på en sådan måde, at den ikke forhindrer byrådet i at ændre aftalen efter en valgperiodes udløb.”

Jyllands-Posten omtalte emnet dagen efter under overskriften ”Firma skal opkræve skat skatter i Farum” samt i oversigt over antal ansatte overgået fra offentlig til privat regi i Farum Kommune”.2 Avisen bragte i den anledning den 20. august 1999 et debatindlæg af Kim Si- monsen, formand for HK/Kommunal: ”Udlicitering kræver debat”.3

Ekstra Bladet skrev den 9. august 1999 ”Han er nr. 1” med gennemgang af Indenrigsministe- riets ”Kommunale nøgletal” 1999.4 Politiken skrev om samme emne den 11. august 1999 ”Skattekroner under lup”.5

Den 12. august 1999 skrev Aktuelt under overskriften ”Brixtofte får støtte fra borgen”:6

”SUCCES: Den politiske hetz mod Farums Venstre-borgmester Peter Brixtofte må stoppe - Farums borgere får nemlig ifølge Indenrigsministeriets nøgletal mest for skatten, når det gælder folkeskole, kultur, sport og børnepasning. Den støtte kommer fra gruppefællen Inge Dahl-Sørensen, som både sidder i Folketingets kommunaludvalg og kommunalbestyrelsen i Søllerød. Her har Venstre-borgmester Erik Fabrin, kritiseret Farum for at tilbyde alle folkepensionister to ugers årlig solferie. Også Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen har lagt afstand til Peter Brixtofte.”

Den 16. august 1999 skrev Ekstra Bladet under overskriften ”Brixtofte sponserer ny mester” med underrubrikken ”Farum Kommune poster penge i Charlotte Aagaard” bl.a.:7

1 257-10,b85. Af ”sc”. 2 257-10,b98-99 3 257-10,b117 4 257-10,b103-104. Af Nils-Chr. Nilson. 5 257-10,b105-107. Af Hanne Fall Nielsen. Artiklen omtaler ”skatteprocenten i forhold til service” i bl.a. Værlø- se Kommune og generelt (Værløse 0,86, Farum 0,73). 6 257-10,b107 7 257-10,b109. Af Fl. Thor Madsen. - 90 -

”- Nej, nej, jeg er ikke og skal ikke ansættes på kommunen. Jeg har bare fået Farum Kommune som personlig sponsor, og det er jeg meget glad for. Den nybagte danske mester i tennis, 22-årige Charlotte Aagaard, der tidligere i år skiftede fra Værløse til Farum Tennis klub, optrådte ved DM for første gang i en trøje med Farum Byvåben påtrykt. - Det hele er rimelig nyt. Jeg har talt med borgmester Peter Brixtofte, og vi blev hurtigt enige om et samarbejde, der betyder, at jeg af kommunen får økonomisk støtte til rejser til turneringer og træningslejre. Der er sat et beløb på støtten, men hvor længe aftalen skal løbe har vi ikke endeligt aftalt. Det var første gang, jeg spillede med byvåbnet på trøjen, så det gav altså bonus første gang.

… Farum Tennis Klub har ingen problemer med kommunens samarbejde med Charlotte Aagaard. - Jeg kender ikke så meget til det. Men da vi ikke har nogle sponsorer på vort spilletøj, er der ingen problemer fra vores side, siger formand Ole Helms. …”.

Berlingske Tidende skrev 17. august 1999 ”Brixtofte-model var for smart” med underrubrikken ”Kloak-salg: Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) tog det afgørende stik hjem i omstridt sag om salg af Farums kloaksystem, men økonomisk beholder kommunen skindet på næsen”.

Berlingske Tidende bragte den 18. august 1999 to artikler om emnet, dels ”Strid fortsætter om Farum-model” med underrubrikken ”Uafgjort: Peter Brixtofte afviser, at han gjorde noget forkert, da han solgte byens kloaksystem. ”jeg har ikke anerkendt, at det var for smart,” siger han., dels ”Milliongevinst på Farum-idé” med underrubrikken ”OK-model: Hørsholm Kom- mune har sin egen variant af Farum-modellen, og det har været en god forretning for byen.”1

Om samme emne skrev Information den 18. august 1999 ”Komisk rens”2 og Jyllands-Posten ”Aftale på plads i kloaksag i Farum.”3

Politiken skrev den 7. september 1999 under overskriften ”Kommunerundspørge: Skattehop i Farum” bl.a.:4

”… »Vi lægger op til en skatteforhøjelse på 1,4 procent, og jeg er stolt, når jeg siger, at pengene skal gå til øget service. De andre kommuner, som holder sig artigt på måtten, er med til at udhule velfærdssamfundet. Det kan jeg ikke holde

1 257-10,b113-114. Af Sejr Clausen. 2 257-10,b115. Af Jacob Mollerup. 3 257-10,b116. Af Anja Bertelsen. 4 257-10,b131. Af Hanne Fall Nielsen. - 91 -

ud at se på, så vi går den modsatte vej«, siger Peter Brixtofte, … Det er ikke mindst de ældre, som ifølge Brixtofte trænger til et løft. Dels på udebane, hvor kommunen bevilger godt syv millioner kroner til kurophold under sydlandske himmelstrøg, dels på hjemmebane, hvor antallet af ældreboliger og plejecentre skal øges. Et varmtvandsbassin i det kommende idrætscenter er også planlagt med tanke på de ældre, ligesom kommunen indfører gratis influenzavaccination til alle pensionister.

Skatteforhøjelsen giver Farum Kommune ekstra 37 millioner kroner, og en del af pengene går også til de yngre årgange. Alle skolebørn får en pc til hjemmebrug og der bliver desuden udbygget med idrætsfaciliteter. »Vi har ingen gæld og penge i kassen, så vi kunne godt have klaret os ved at tære på likviditeten for eksempel. Men jeg mener, det er mere rigtigt at kræve pengene ind nu og her og ikke stifte øget gæld til vores efterkommere«, siger Peter Brixtofte, som i øvrigt holder grundskyldspromillen nede på lovens minimum på seks. … Skatteprocenten ligger formentlig fast på 19,9 fra år 2000 og en årrække frem.”

Berlingske Tidende omtalte emnet samme dato under overskriften ”Skatten stiger hos Brixtof- te” med bl.a. følgende udtalelse fra Peter Brixtofte:1

”Han afviser samtidig, at det er kommunens stærkt omdiskuterede udliciteringer og salg af ejendomme, der har fået økonomien til at stramme til.

»Det sker alene, fordi vi bevidst har valgt at gøre kommunens service over for børn, unge og ældre til noget af det bedste, man har i landet,« ”

Den 17. september 1999 omtalte mange medier kommunens uddeling af 1.700 computere til skoleelever.2

B.T. skrev den 24. september 1999 under overskriften ”Her er mit smukke stadion” bl.a.:3

”… Finansieringen af det 200 mio. kr. dyre stadion, som om halvandet år er færdigt med 11.000 siddepladser i et helt lukket stadion, sker også efter en helt egen »Farum-model«. Farum Park opføres og ejes af finansieringsselskabet FIH, som udlejer stadion til kommunen. Den lejer det videre ud til fodboldklubben til en lavere leje. »Der er et element af støtte i det her - præcis som ved de traditionelle konstruktioner, hvor kommunen ejer stadion og lejer det ud. Men vores model er lovlig. Det har vi undersøgt,« bedyrer Brixtofte. Aftalen går over 20 år, og pengetanken FIH, som for tiden er omsværmet af flere bejlere, kan ikke bare sælge Farum Park hen over hovedet på brugerne. »Farum Boldklub skal have tilbuddet først, står der i aftalen,« fortæller han …”

1 257-10,b129. Af Sejr Clausen. 2 257-10,b137 3 257-10,b140. Af Klaus Moe. - 92 -

Jyllands-Posten skrev samme dato under overskriften ”Farum nyt kraftcenter” bl.a.:1

”Harald Nielsen var med til at sætte det hele i gang. Det var ham, der for nogle år siden sagde, at hvis vi mente noget, skulle vi også have de rette faciliteter. Ellers kunne vi godt glemme det. Det råd har vi så fulgt,” siger Peter Brixtofte. Arkitekt er Gert Andersson, der bl.a. også har tegnet Parken og Odense Stadion. Han betegner Farum Park som det mest moderne stadion herhjemme. I tilknytning til stadion opføres et konferencecenter med 35 værelser og et bowlingcenter, der skal være det økonomiske fundament i den daglige drift. Desuden vil Farum Kommune opføre flere kommunale institutioner i områder, der skal benytte anlægget. Foruden stadion huser det også en svømmehal, inden- og udendørs tennisbaner og et kampsportscenter. …

”… Farum skal være idrættens kraftcenter, og Farum Boldklub den førende i Nordsjælland,” siger Peter Brixtofte. Foruden en sponsorlounge med plads til 300 mennesker bliver der i den moderne hovedtribune indrettet lokaler, der kan lejes af kommunens borgere til fester og lignende. … Som borgmester kritiserer Peter Brixtofte andre kommuner for manglende vilje til at satse på idrætsbyggeri og for at undervurdere betydningen af sådanne faciliteter. ”Det er investeringer, der lønner sig. Eksempelvis koster det samfundet en halv mio. kr. om året at placere et barn uden for hjemmet. Det er det samme, som klubben får i tilskud fra kommunen. De rette idrætstilbud kan forhindre mange unge og til dels også ældre i at belaste det sociale system. Men det er som om, at al idrætsbyggeri i Danmark nærmest er gået i stå,” siger Peter Brixtofte.”

Berlingske Tidende bragte den 2. oktober 1999 en artikel under overskriften ”Forbunds-boss advarer mod Farum” og med underrubrikken ”Fallitbo: Brixtoftes kreative V-flertal styrer kynisk Farum Kommune mod økonomisk ruin. Det mener Poul Winckler, formand for For- bundet af Offentligt Ansatte og S-politiker i Farum. Han advarer folk mod at flytte til kommunen.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Farum Kommune som et skattebilligt velfærds-paradis er en illusion. Derfor gør folk klogest i at flytte andre steder hen, hvis de vil undgå afstraffelsen for Venstre-borgmester Peter Brixtoftes økonomiske glidebanepolitik mod afgrunden. Det mener Poul Winckler, formand for én af fagbevægelsens sværvægtere, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), og medlem af en mere ydmyg socialdemokratisk tremands-gruppe i Farum Kommunalbestyrelse. Han beskylder borgmester Peter Brixtofte og hans Venstre-flertal for bevidst tilsløring af, at det kommunale udsalg af skoler, rensningsanlæg, kloakker, daginstitutioner og rådhus er en tikkende bombe under økonomien.

1 257-10,b142. Af Jan B. Jensen. 2 257-10,b144. Af Jens-Martin Ipsen. - 93 -

Med hjælp fra sine økonomiske medarbejdere i FOA gennemhegler Poul Winckler i dag på debatsiderne i Berlingske Tidende Farum-udgaven af kommunalfinansiel nytænkning. … …

Jeg erkender, at der er tale om et advarselsråb, fordi det politiske flertal mod bedre vidende gennemtrumfer alt for optimistiske budgetforudsætninger. Jeg er født pragmatiker og ikke særlig sart, men jeg vil have et ordentligt materiale at tage stilling ud fra.« Hvorfor har du sat FOA-økonomer til at gennemgå Farum Kommunes budgetter for dig? »Fordi jeg ikke selv kan gennemskue tallene, og fordi borgmesterkontoret ikke har svaret på mine spørgsmål.« …”

Poul Winckler skrev i sit debatindlæg under overskriften ”Farums finanseventyr” med underrubrikken ”Advarsel til alle kommunalpolitikere mod at indføre Farum-model”:1

”Mange har længe undret sig over, hvordan det hele kan hænge sammen i Farum Kommune. En lav skatteprocent samtidig med store investeringer og nye servicetilbud til, og i de seneste år kombineret med udsalg af, skoler, daginstitutioner, ja selv kloakker til gengæld for enorme lejeudgifter. Hvordan kan enderne nå sammen? Svaret er: Det hænger ikke sammen! I hvert fald ikke på bare lidt længere sigt. Regningen for de kreative eksperimenter bliver dyr. Første store rate forfalder allerede næste år: Budgetforslaget for år 2000 indeholder en skattestigning på 1,4 pct. og besparelser for 10 mio., i alt 47 mio. kr. (ud af et budget på godt 500 mio. kr.).

Nogle vil sikkert mene, at der bare er tale om en naturlig tilpasning til en kommunaløkonomisk balance. For det siger sig selv, at når man forærer computere til alle kommunens ansatte og skolebørnene, køber nye skolemøbler, etablerer en skulpturpark, bygger et idræts- og kulturcenter og tilbyder alle pensionisterne en charterrejse - ja så koster det selvfølgelig noget. Men det er desværre ikke hele historien - langtfra. Det er meget svært at gennemskue borgmesterens budgetforslag for år 2000 med tilhørende økonomiske oversigter og tabeller, når oversigterne i forslaget ikke viser, hvad det nuværende budget er, eller hvad regnskabet var for sidste år. Og når man ikke opdeler på udgifter og indtægter, men kun oplyser netto-udgiften og trækker alle huslejeudgifterne ud af driftsbudgetterne og sætter dem på formueposterne. Det er urimelige arbejdsvilkår for folkevalgte, der har et stort ansvar. Så præcist hvor alvorligt et økonomisk uføre Farum er ude i, ved jeg ikke, men jeg har i min egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem stillet forvaltningen en række opklarende spørgsmål, der forhåbentlig kan afdække sagen. Det er dog lykkedes mig at finde hovedårsagen til de kommende års problemer i »Farum-modellen«, hvor kommunen sælger sine ejendomme og lejer sig ind hos de nye ejere. Der er ikke længere tvivl i mit sind om, at Farum Kommune er hårdt belastet af de højere netto-driftsudgifter, som sale-and-lease-back modellen har medført. Det betyder højere skat allerede i år 2000. Den officielle begrundelse for skattestigningen er, at udligningsordningen vil belaste Farum Kommune voldsomt de kommende år. Men det er ikke rigtigt,

1 257-10,b145-146. - 94 -

idet skatteindtægterne stiger med et endnu større beløb. Jeg selv og flere andre har i årets løb forsøgt at påvise, hvordan Farum-modellen er urentabel, idet de forhøjede driftsudgifter til »huslejebetaling« hos de nye »ejere« langsomt æder det salgsprovenu op, som kommunen har sat til forrentning i obligationer. Det skyldes meget banalt renteforskellen mellem indtægts- og udgiftssiden. Ligesom der er en højere rente på lån end på indskud i banken. Og Farum-modellen er blot et lån, der skal betales tilbage. Det har Indenrigsministeriet fastslået. Den private virksomhed, der har lånt Farum pengene, forventer selvfølgelig et højere afkast, end hvis pengene stod på en bankbog. Det stigende underskud på »ejendoms- og formueforvaltningen« nødvendiggør stadig stigende driftsindtægter. Besparelserne stiger derfor med 10 mio. hvert år de næste fire år. I år 2003 skal der findes for 40 mio. kr. besparelser. Mange af Farums borgere vil nok flytte fra kommunen i takt med, at risikoen stiger i de kommende år. Men det er ikke alle, der har mulighed for at flytte, og det er vel heller ikke rimeligt, at borgerne i det hele taget skal løbe den risiko, der er forbundet med dette kommunale finanseventyr. Jeg håber, at der snart byder sig en uvildig instans eller ekspert, der kan undersøge denne sag til bunds. I mellemtiden vil jeg tillade mig at advare alle landets kommunalpolitikere mod »Farum-modeller«.”

Avisen skrev den 3. oktober 1999 under overskriften ”FOA-bos anklages for fravær” med underrubrikken ”Budgetstrid: Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), tager til genmæle efter beskyldninger fra FOA-formand Poul Winckler (S). Anklagerne skyldes uvidenhed, bl.a. fordi Winckler ofte bliver væk fra møderne, lyder det fra Brixtofte”:1

”…

Netop hjemvendt fra en rejse til Canada lyder den første reaktion fra borgmester Peter Brixtofte: »Jamen, det er så groft. Han må se syner. Han ved ikke, hvad han snakker om. Sagen er, at han har en uhyggelig høj fraværsprocent, som jeg tidligere har advaret ham imod. Hans angreb baserer sig jo udelukkende på uvidenhed, og advarslen om at holde sig væk fra Farum er en underlødig udtalelse, som samtidig er en kraftig undervurdering af Farums borgere,« siger Farum-borgmesteren. Han finder det også stærkt kritisabelt, at forbundsformanden sætter egne økonomer i FOA til at støtte sig i sit arbejde i Farum byråd ved at kulegrave kommunens økonomi. »Venstre har da også mange medlemmer [af] FOA, og jeg forstår ikke, hvorfor deres kontingent skal gå til Poul Wincklers partipolitiske arbejde i Farum. Jeg gad nok vide, hvad ledelsen i FOA siger til det,« siger Peter Brixtofte. Borgmesteren understreger, at Farums økonomi har det godt. Kommunen er gældfri og har masser af penge i kassen, pointerer han. »Han er jo selv glad for at bo i Farum, så jeg forstår det ikke. Vi ligger jo nummer ét på listen over service, når man kigger på Indenrigsministeriets nøgletal. Og så forstår jeg slet ikke, at han giver Farum-modellen skylden for det. Han har jo selv stemt for den,« siger Peter Brixtofte. Han påpeger også, at Poul Winckler er bekendt med tal og prognoser for kommunens økonomi i årene fremover - hvor intet ifølge Brixtofte tyder på kollaps.”

1 257-10,b146-147. Af Erik Bjørn Møller. - 95 -

Peter Brixtofte skrev endvidere et indlæg i Berlingske Tidende den 5. oktober 1999 under overskriften ”Én gang til om Farum” med underrubrikken ”Forbundsformand - og lokalpoliti- ker - Poul Winckler har svært ved at kapere Farum-modellens succes”:1

”Farum har nul i gæld, landets største kassebeholdning, det bedste serviceniveau og den laveste skat i forhold til serviceniveauet. Det er fire kendsgerninger, der fremgår af Indenrigsministeriets nøgletal. Da det nuværende VK-styre overtog Farum efter Socialdemokratiet, var skattetrykket langt højere end i dag - det lå helt i toppen - serviceniveauet var dårligt, gælden var voldsom og kommunen var sat under administration. Også det kommer forbundsformand Poul Winckler ikke ind på i sit debatindlæg i lørdags. Dengang sad forbundsformand (Forbundet af Offentligt ansatte = FOA) Poul Winckler og trak i trådene i Socialdemokratiets bagland i Farum.

I dag er Poul Winckler, når tiden tillader det, gruppeformand for Social- demokratiet i Farum Byråd. I den egenskab har han stemt for Farum-modellen, for mange udliciteringer og for det samlede budget, idet der blev indgået forlig mellem VK og Socialdemokratiet om budgettet for 1999. I bund og grund tror jeg, at lokalpolitikeren Poul Winckler er glad for byen og godt ved, at Farums økonomi er bomstærk - også i fremtiden. Lokalpolitikeren Poul Winckler ved nemlig godt, at vi har et helt nyt tidssvarende plejehjem, en god ældrepolitik med valgmuligheder, skolebygninger og daginstitutioner, der er ved at blive sat i tip- top-stand, et rensningsanlæg og et kloaksystem, der er fornyet, og et idræts- og kulturliv, der er helt i top. Selv vejene, der oftest forsømmes, er ved at blive sat i tip-top-stand. Mens andre kommuner derfor skal se frem til store investeringer i fremtiden - også en slags gæld - har vi heller ikke i Farum på dette punkt et problem. Men lokalpolitikeren Poul Winckler har sit eget FOA-problem. Ikke mindst fordi vi i Farum har opnået de gode resultater gennem udlicitering og en rationalisering af den offentlige administration. Hvordan skal det forklares i FOA og i Socialdemokratiet på landsplan, at de i Farum har råd til en høj service, bl.a. fordi de udliciterer og effektiviserer den offentlige administration? Der er kun én måde: Det er at sætte spørgsmålstegn ved, om det hele nu også holder om 20 år og 30 år. Det kan man nemlig altid gøre. Selvom vi har fine prognoser for Farums økonomi 20-25 år frem, kan man da altid lave sine egne forudsætninger for udviklingen. Det har forbundsformanden så sat sine FOA-medarbejdere til at bruge deres kostbare tid på, selvom mange Venstre-FOA-medlemmer må undre sig over, hvorfor kontingentet skal gå til at drive lokal partipolitik i Farum. Vi har nemlig modtaget mange mærkelige spørgsmål fra FOA - desværre præget af helt forståelsesmæssige fejl. Det er jo ikke så underligt, da det vel ikke er kommunaløkonomiske eksperter, der er ansat i FOA. De har i hvert fald slet ikke deltaget i nogen møder i Farum. De spørgsmål bliver altid - om end med en vis undren - besvaret. Tilbage bliver resultatet, at vi nok igen får et fornuftigt forlig med de socialdemokratiske lokalpolitikere i Farum, for alle ved jo så, at det går rigtig godt. Og vi ved også alle sammen, at et er, hvad der bliver sagt inde i FOA.

1 257-10,b150 - 96 -

Et andet er, hvad der foregår i Farum. Farum-borgerne tager det derfor helt roligt. Det er nemlig nu engang ikke FOA, der skal styre Farum, men Farum-borgerne gennem deres lokalpolitikere.”

Berlingske Tidende skrev samme dato ”Brixtoftes drømme” med underrubrikken ”Visioner: Tilknytningen af badminton-spilleren Peter Rasmussen er blot et led i borgmester Peter Brix- toftes planer om at gøre Farum til Danmarks sportsmekka.”1 B.T. skrev samme dato under overskriften ”Verdensmester bliver kommunal-arbejder” bl.a.:2

”…»Kultur og idræt er noget af det vigtigste for et samfund til at skabe fællesskab. En god fritidspolitik er også den bedste socialpolitik, og jeg arbejder for at få flere idrætsfaciliteter til Farum,« siger Brixtofte, der ikke vil sætte et beløb på aftalen med badminton-stjernen, men nøjes med at fastslå, at prisen »svarer til ganske få vuggestuepladser« …”

Også andre aviser skrev om emnet.

Berlingske Tidende skrev den 9. oktober 1999 under overskriften ”Næse til Peter Brixtofte”:3

”Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), havde ikke styr på kasketterne og de juridiske paragraffer, da byrådet traf beslutning om et stort stadionprojekt i Farum. Derfor har han fået en »næse« fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt. Beslutningen om stadionprojektet blev truffet under omstændigheder, hvor der kunne rejses tvivl om, hvorvidt Peter Brixtofte handlede som borgmester eller som formand for byens fodboldklub. Afgørelsen er truffet, efter at Tilsynsrådet har bedt Farum Kommune forklare, hvordan sagsbehandlingen var, da kommunen solgte sit stadion og derefter lejede det tilbage. Dermed fik kommunen køberen til at betale en udvidelse af tribunen. Beslutningen blev gennemført med Peter Brixtofte i borgmesterstolen, og Tilsynsrådet siger nu, at det efter en »samlet vurdering« af hans interesser i udfaldet af sagen har været omstændigheder, der kunne vække »tvivl om hans upartiskhed«. Tilsynsrådet har også undersøgt, om der kunne sættes spørgsmål ved, om boldklub-sponsorer blev favoriseret, da kommunen indkøbte kopimaskiner og 900 computere til kommunens ansatte. Tilsynsrådet konstaterer, at der ikke kan gøres indvendinger over for disse arrangementer. Undervejs i sagen har et tidligere byrådsmedlem, Lis Jacobsen (S), kritiseret nogle af de dispositioner, som Tilsynsrådet nu har taget stilling til. »Når det bliver mere og mere almindeligt, at kommunerne udliciterer og laver leasing- og andre forretningsmæssige aftaler, er det vigtigt, at både politikere og borgere holde godt øje med, hvad det er for interesser, der kan komme i spil,« siger hun. Før beslutningen om stadionprojektet havde Brixtofte indhentet en advokat- vurdering om, hvorvidt han ville være inhabil, hvis han deltog i beslutningen. Det ville han ikke være, konkluderede advokaten, og det tog byrådet til efterretning.”

1 257-10,b151. Af Marco de los Reyes. 2 257-10,b152-153 3 257-10,b159. Af Sejr Clausen. - 97 -

Politiken omtalte samme dato under overskriften ”Provokatør i modvind” Peter Brixtoftes hverv som formand for Folketingets Skatteudvalg og skatteordfører:1

”Og lokalt fejler populariteten stadig ikke noget, selv om skeptikere helt op i Venstres top frygter, at de mange eksperimenter en dag vil give økonomisk bagslag. Gang på gang har de i hvert fald haft svært ved at finde en grimasse, der kan passe til de stadigt mere fantasifulde forslag fra Farum.”

Berlingske Tidende bragte den 10. oktober 1999 et debatindlæg af Jens Kirchmeier-Andersen og Bjarne Zetterström, formand og næstformand for Socialdemokratiet i Farum: ”Kom til sagen, Brixtofte!” med underrubrikken ”Peter Brixtofte glider af på det politiske og retter i stedet et uberettiget personangreb på Poul Winckler”. I indlægget hed det bl.a.:2

”… Winckler indrømmer, at der er forhold i budgetforslaget, som han ikke forstår. Det er da en indrømmelse! Som forbundsformand med rutine i budgetforhandlinger og overenskomstforhandlinger er Winckler næppe det byråds- medlem, der har de ringeste forudsætninger for at forstå materialet. Der er en vis risiko for, at der i byrådet er andre medlemmer, som ikke er helt så åbne til at indrømme egne begrænsninger i forståelsen af budgetforslaget. Som borgmester burde Brixtofte opfatte det som sin forpligtelse at give byrådsmedlemmerne de bedste arbejdsforhold og forelægge materiale, som man umiddelbart kan forholde sig til. I stedet ser vi et budget, som er uigennemskueligt og uforståeligt. Uden sammenligningstal med tidligere år og indeværende år. Brixtofte ynder jo at fremhæve, at kommunen skal drives som en forretning. Forretninger og virksomheder er omfattet af Årsregnskabsloven. Den fastslår, at indtægter og udgifter skal opføres hver for sig - de må ikke blandes sammen i nettotal. Men her kan Brixtofte ikke leve op til sine forretningsidealer. Farum Kommunes budget indeholder nettotal, der gør det umuligt at gennemskue de bagvedliggende indtægter og udgifter. Det er bl.a. disse nettotal, som Winckler i et brev til forvaltningen 21. september har bedt om at få specificeret - indtil nu ubesvaret. Det er samme spørgsmål, Winckler rejser i sit debatindlæg 2. oktober. Men Brixtofte glider af på det politiske og retter i stedet underlødige og uberettigede personangreb på Poul Winckler…”

Jyllands-Posten skrev den 12. oktober 1999 ”EU: Farum snød med udlicitering” om overhol- delse af EU's udbudsregler, da kommunen i 1998 solgte rensningsanlæg og kloaknet.3

Også andre aviser skrev om emnet.

1 257-10,b159. Af Nina Lauritsen. 2 257-10,b160 3 257-10,b164. Af Torben Benner og Nina Z. Munch-Andersen. - 98 -

Weekendavisen skrev den 15. oktober 1999 ”Hvad er problemet?” med underrubrikken ”Inte- gration. Farums nye lokalformand for Dansk Folkeparti satser stort på næste kommunalvalg. Men han vil ikke føre valgkamp på »de fremmede«.” I artiklen omtales integrationspolitikken i Farum.1

Jyllands-Posten skrev den 16. oktober 1999 under overskriften ”Skruen strammes” om skattestigninger bl.a.:2

”… Den absolutte topscorer over stigning i kommuneskat er Farum Kommune, hvor Venstres Peter Brixtofte er borgmester. … ”Brixtoftes problem er, at han i en lang periode har sat skatten ned, foruden han har brugt alle muligheder for udlicitering, derfor har han ikke andre muligheder nu,” mener Mariann Fischer Boel. Sådan ser Socialdemokratiet ikke på det: ”Det er provokerende, at Farum sætter skatten op og samtidig udvider den offentlige service, eksempelvis med pensionistrejser,” siger Jan Petersen. Brixtofte selv tager situationen med sindsro: ”Jeg ser skattestigningen som en investering i fremtiden. Vi kan ikke bare se på, mens skoler, kloakker og plejehjem forfalder. Vi har valgt at gøre noget ved tingene nu, i stedet for at stå med en kæmperegning om nogle år. Så jeg har ikke dårlig samvittighed tværtimod”, siger han. Farum Kommune har ellers i år haft en af de laveste skatteprocenter i landet. Men den glorværdige plads som nummer syv på listen er nu tabt. I år 2000 må kommunen nøjes med en plads som nummer 36.”

Flere aviser omtalte en høring i Farum den 27. oktober 1999 vedrørende aktivering, som var arrangeret af Landsorganisationen af Arbejdsledige. Jyllands-Posten skrev den 28. oktober 1999 ”Ledige føler sig ydmyget”3 og Politiken skrev samme dato ”Protest mod lavt lønnet aktivering”.4

Den 29. oktober 1999 skrev medierne, at partierne bag forsvarsforliget var nået frem til, at bl.a. Farum Kaserne skulle nedlægges.

Berlingske Tidende skrev den 2. november 1999 ”1.500 ældre i Farum på kommunal charter- tur” med underrubrikken ”Rekreation: 1.500 har meldt sig til en rekreationsrejse til »Sydens

1 257-10,b166. Af Ina Kjøgx Pedersen. 2 257-10,b168. Af Dorte Kuula og Jette Elbæk Maressa. 3 257-10,b172-173. Af Helle Ib. 4 257-10,b173. Af Lise Bondesen. - 99 -

sol.« Det er så mange, at Farum Kommune er kommet på hårdt arbejde med at skaffe pladser nok.”1

Avisen skrev videre den 23. november 1999 ”Farum og Team Danmark i fælles satsning” med underrubrikken ”Eliteidræt: Borgmester Peter Brixtofte og Team Danmark indleder samarbejde. Første projekt er en beachvolley-hal. Farum begynder at ligne et nordsjællandsk sportsmekka.”2

Ekstra Bladet skrev den 25. november 1999 under overskriften ”Peters kup” med underrubrikken ”Farum snupper Danish Open” om, at badmintonturneringen Danish Open skulle af- vikles i Farum i oktober 2000.3

Politiken skrev den 26. november 1999 under overskriften ”Nybegynder rækker mod stjernerne” med underrubrikken ”Det er for Farum-borgernes skyld, at borgmester-flaben Peter Brixtofte sætter alt ind på at skaffe topidræt til byen. Borgmesteren spår, at Farum i løbet af et par år er Superligaens offensive hold. »Men alt kan gå galt, jeg er jo nybegynder«, siger han.” bl.a.:4

”… Men hvorfor alle de penge til sport? En af landets laveste skatteprocenter har borgmesteren netop måttet hæve til 19,9 procent, hvilket dog stadig er lavt i forhold til landsgennemsnittet. Borgernes ekstra indbetaling går hovedsageligt til pensionistrejser, gennemrenovering af byens ældre huse og så sport. »For det første er sport billig. At afholde Danish Open koster eksempelvis Farum Kommu- ne en million kroner. Det er nul og niks i forhold til kommunens andre udgifter - en million betyder ingenting for kommunekassen, men er noget som Farum- borgerne vil tale om og kan være stolte af«, siger Peter Brixtofte. Og netop fællesskab og følelse af samhørighed i kommunen er Brixtoftes hovedmotivering for at være den kommune i Danmark, som satser mest på idræt. Eliten skal skabe samhørighed over hækken, give folk noget at tale om, skabe fælles interesser og lidenskaber i kommunen. Bredde-sporten skal samtidig skabe fællesskab på banerne og i hallerne. »Vi lever jo i en tid, hvor vi hver sidder ved vores computer, har meget spredte funktioner i arbejdslivet og mindre tid i hjemmet. Vi kender hinanden dårligere end tidligere i kommunen. Det vil jeg gerne gøre noget ved, og idræt kan virkelig mange samles om. I fremtiden skal naboerne mødes på stadion eller i hallen, hvor de altid vil have noget at tale om. De skal mødes på gaden og have Farums orienteringsløbere, badmintonspillere og fodboldhold at tale om. I Farum Park nyder også sutterne det nye liv omkring stadion. Sport nedbryder de sociale grænser, for alle forstår fodbold, ingen er eksperter mere end

1 257-10,b176. Af Sejr Clausen. 2 257-10,b176. Af Marco de los Reyes. 3 257-10,b191. Af Mads Glenn Wehlast. 4 257-10,b201. Af Lars Bøgeskov. - 100 -

andre«, siger Peter Brixtofte, der også pointerer, at eliten, eksistensen af stjerner, er grundlaget for en stor bredde. »Jeg vil gerne have, at stjernerne kan blive en del af dagligdagen i Farum. Stjernerne skal kaste glans over klubberne, og skabe interesse«, siger han. Den pengebevidste borgmester er naturligvis heller ikke blind for, at resultater fra byens atleter og afholdelse af idrætsarrangementer skæpper i kassen. Sidste Danish Open i Vejle gav en omsætning til byens hoteller og butikker på over 41 mio. kroner. »Pengene kommer ind igen. Og udover penge og fællesskab, så skaber eliteidrætten prestige. Husene vil stige i Farum, når boldklubben er i Superligaen«, siger Peter Brixtofte, der med pegefingeren oppe endnu engang pointerer. »Men husk nu - vi er også den kommune i landet, som satser flest penge på kulturen. Det har nemlig helt samme effekt som idrætten. Det skaber fællesskab, profil og stolthed til kommunen«.”

Berlingske tidende skrev den 26. november 1999 ”Skattekroner i Danish Open” med underrubrikken ”Satsning: Danish Open bliver verdens største turnering. Måske under et andet navn. Farum Kommune giver et tilskud på én million kroner om året, hvilket mødes med kritik.”1 Ekstra Bladet skrev samme dato under overskriften ”Peters fjerpragt” med underrubrikken ”Farum skyder to millioner i Danish Open og bygger kæmpehal” bl.a.:2

”… 15 ud af 19 byrådsmedlemmer har stemt for, at kommunen de kommende to år spytter to millioner kroner i Danish Open, som dermed får seks-stjernet status. Det bringer dansk badminton op i sværvægtsklassen blandt verdens største turneringer. Kun OL, grand prix-finalerne samt Korea Open kan måle sig med stævnet i Farum, hvor Peter Brixtofte også netop har hyret eksverdensmester Peter Rasmussen. Farum-borgmesteren mener, at kommunens sponsorat i sidste ende kan betyde besparelser på det sociale budget og yder gerne en million om året, hvis gevinsten er, at flere af Farums børn og unge begynder at dyrke badminton. …”

B.T. skrev samme dato under overskriften ”Brixtofte på Banen” med underrubrikken ”Ver- dens største badmintonturnering i Farum” bl.a.:3

”…»Hver turnering vil koste os én mio. kr. Det er, hvad det koster at anbringe to børn uden for hjemmet. Så hellere skabe aktivitet og få flere penge ind i Farum Badminton,« sagde Peter Brixtofte, da aftalen blev præsenteret ved et pressemøde i går. Den nye multihal koster op mod 40 mio. kr. og vil stå klar i september. Bliver borgerne nu ikke sure over det dyre projekt? »Det kan jeg ikke forestille mig. I vor kommune vil man gerne se aktiviteter. Nu får man alle de danske stjerner bragt lige til døren, og der er taget højde for, at der kan komme flere nye medlemmer ind i den lokale klub.«…”

1 257-10,b194. Af Marco de los Reyes. 2 257-10,b195. Af Charlotte Pedersen. 3 257-10,b195. Af Jørgen Beyerholm. - 101 -

Jyllands-Posten skrev under overskriften ”Dansk satsning” bl.a.:1

”…”1 million kroner om året svarer jo blot til to tvangsanbringelser uden for hjemmet. Et sundt idrætsmiljø omkring vores nye hal vil let tjene de penge ind,” siger Brixtofte ...”

Om samme emne skrev Information den 26. november 1999 ”Sportsfolk”2 og Politiken ”Badminton: Dansk turnering verdens største”.3

Ekstra Bladet skrev den 27. november 1999 under ”Dagens debat” Brixtoftes sprogblomst”:4

”Farums borgmester Peter Brixtofte har undertiden en anelse svært ved at styre sit blomstrende sprog. I anledning af, at Farum Kommune har sponseret Dansk Badminton Forbund med 1 million kroner, så præmiesummen ved Danish Open kan komme op på 250.000 dollar, udtaler han ifølge Jyllands-Posten: '1 million kroner om året svarer jo blot til to tvangsanbringelser uden for hjemmet. Et sundt idrætsmiljø omkring vores nye hal vil let tjene de penge ind.'

Vi er nærmest målløse og kan egentlig kun finde på at stille Brixtofte det klassiske spørgsmål: Hvad er højest? Rundetårn eller et kanonskrald?”

I en artikel i Berlingske Tidende den 29. november 1999 i sportssektionen under overskriften ”Brixtofte, millionen og det dårlige eksempel” hed det bl.a.:5

”… Senest er badminton kommet på programmet i Farum, idet Brixtofte med en kommunal donation på én million kroner til kontante præmier har trukket Danish Open i badminton til Farum i efteråret 2000. I allerhøjeste grad er det et spørgsmål, om det er en kommunal opgave at fylde professionelle danske og udenlandske ketsjer-artisters lommer med skattekroner. Af respekt for det kommunale selvstyre og demokratiet overlades den diskussion til byrødderne og borgerne i Farum.

Netop dér springer kæden af, for der er ingen demokratisk debat i Farum, der er bare valg hvert fjerde år. I det lys bliver den entreprenante borgmester Brixtofte til det dårlige demokratiske eksempel: Millionbevillingen til Danish Open, der blev lanceret på et pressemøde i sidste uge, er nemlig først på dagsordenen i Farum Kommunes økonomiudvalg i morgen! Dér har Peter Brixtofte flertal, ligesom i kommunalbestyrelsen. Det flertal må groft sagt - lige som SFeren Helene Lund og de øvrige partiers folk - læse i avisen for at erfare, hvad borgmesteren nu vil have

1 257-10,b197. Af Steen Rudi Thomsen. 2 257-10,b196. Af Jørn Kring. 3 257-10,b198. Af E. Trier Hansen. 4 257-10,b199 5 257-10,b199-200. Af Steen Ankerdal. - 102 -

dem til at stemme for. At det sker, nærer kritikken af borgmesteren for at køre kommunen som sin egen chokoladebutik…”

Artiklen blev besvaret i et debatindlæg af Peter Brixtofte den 3. december 1999 under overskriften ”Farums eksempel” med underrubrik ”Danish Open-aftalen i Farum er et godt eksempel på, hvordan bredden, eliten og en kommune klarer at arbejde godt sammen”.1

B.T. skrev den 8. december 1999 under overskriften ”Nu vil han også i Håndboldligaen” efter interview med Peter Brixtofte bl.a.:2

”… »Om fem år har vi et hold i kvindernes bedste liga. Det er ikke bare pop. Det er helt seriøst,« lover Venstre-manden, der også har lanceret store planer for Farums fodboldhold, og senest har været med til at stable verdens største badmintonturnering på benene. Med spillested i Farum forstås. …

»Modsat af hvad folk tror, er det ikke mig, der sætter tingene i gang. Klubberne skal selv starte udviklingen nedefra. Men når de kommer med planer og ideer, støtter vi dem naturligvis. Håndboldklubben får allerede et anseeligt beløb, og der er en god udvikling på vej. Kvinderne ligger i øjeblikket i Danmarksserien og er på vej op. Det ligger lidt tungere med herrerne,« siger Peter Brixtofte. Til oktober står en opvisningshal med plads til 3.000 tilskuere klar i kommunen. Og dermed er rammerne til noget større på plads. »Jeg glæder mig, til vi får vores store opvisningshal klar. Vi skal have landskampe til Farum. …”

Information bragte den 23. og 24. december 1999 tre artikler om kommunens afslag på aktindsigt i sager om udlicitering under overskrifterne ”Offentlighed”, ”Ingen adgang: Farum er hemmeligstemplet” og ”Flertal kræver åbenhed”, sidstnævnte om Folketingets reaktion.3

I den første artikel opregnedes udliciteringerne således:

”… Farum kommune har udliciteret eller overdraget følgende offentlige opgaver til private firmaer: *Driften af store dele af børnehaver, fritidshjem og ungdomsklubber *Hele driften af skoler, svømmehal og kulturhus *Pasning og pleje af samtlige ældre på plejecentre *Dele af hjemmeplejen (frivalgsordning) *Administrative rutineopgaver på rådhuset (bogholderi, lønudbetaling, udbetaling af overførselsindkomster mv.) *Rådhusets kantine *Brandslukning *Al drift og udbygning af rensningsanlæg *Al ren- og vedligeholdelse af veje og grønne områder *Al vedligeholdelse af regnvandsbassiner *Al vedligeholdelse af

1 257-10,b203-204. 2 257-10,b206. Af Kim Mikkelsen. 3 257-10,b211-214. Af Berit Mühlhausen. - 103 -

pumpestationer *Al vedligeholdelse af spildevandsledninger, kloakker og brønde *Al drift af genbrugsstation *Al renovation, storskrald og haveaffald” …

I Ekstra Bladets artikel den 29. december 1999 under overskriften ”Privatiser plejehjem” med underrubrikken ” Plejehjemsskandalen fra Odder splitter Anders Foghs Venstre-tropper” om tilsynspligt med plejehjem og udlicitering hed det bl.a.:1

”- Fordelen er, at det nu er Farum Kommune - altså det offentlige - der kontrollerer et privat selskab. Tidligere var det kommunen, der førte tilsyn med sig selv. Det bliver noget forfærdelig indspist noget, siger Peter Brixtofte, der samtidig glæder sig over, at plejehjemmet, efter det er blevet privatiseret, er sluppet af med en masse af det, han kalder ”faggrænse-fnidder”. Altså at sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre kun tager sig af de problemer, der knytter sig til lige præcis deres speciale. …

- Tidligere kunne man få indtryk af, at beboerne kun kunne få hjælp, hvis det lige passede ind i personalets skema, og hvis det var i et bestemt tidsrum. Nu kører det på en måde, så plejehjemmet er indrettet efter beboernes behov, siger Peter Brixtofte. Venstres kommunale førstemand Ejgil W. Rasmussen tager kritikken med knusende ro. Landmanden fra Gedved er ikke sådan at imponere. - Ifølge den sociale servicelov er vi i forvejen forpligtet til at lave servicedeklarationer, der beskriver kvaliteten på plejehjemmene. Det bliver løbende indberettet til Socialministeriet, siger han. Ejgil W. Rasmussen tilføjer, at der altid vil opstå fejl, og sager vil dukke op, uanset om plejehjemmene er drevet af kommunen eller et privat selskab. - Så længe der er mennesker involveret, vil der ske fejl. Og uanset hvor mange kvalitetsmål man sætter op, vil der altid være et svagt led i kæden. Jeg har svært ved at forstå, at de svage led forsvinder, fordi man udliciterer, siger han.”

3.2.1.11. 2000 Berlingske Tidende skrev den 4. januar 2000 en artikel under overskriften ”KL vil afskaffe Tilsynsråd” med underrubrikken ”Kontrol: For at undgå risikoen for politiske afgørelser i tilsynsrådene, der skal føre tilsyn med byrådspolitikere, kræver kommunerne nu rådene nedlagt. »De hører fortiden til,« mener KL.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Landets kommuner går til kamp mod de regionale tilsynsråd, der med påbud, næser og dagbøder skal kontrollere, at kommunerne overholder de juridiske spilleregler. I et oplæg til Indenrigsministeriets såkaldte klagereformudvalg, der skal kulegrave og forenkle det kommunale klagesystem, kræver Kommunernes Landsforening (KL) nu, at tilsynsrådene slet og ret nedlægges. I stedet bør det

1 257-10,b214. Af Jens Aagaard Poulsen. 2 257-11,b1. Af Erik Bjørn Møller. - 104 -

være Indenrigsministeriets opgave at kontrollere kommunerne, mener KL. Vælger indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) at følge opfordringen, vil det fjerne en væsentlig opgave fra statsamternes stiftamtmænd, der er formænd for landets 14 tilsynsråd. Men det er i højere grad de fire amtspolitikere i hvert enkelt af tilsynsrådene, som kommunerne er blevet trætte af.

»Vi ved, at rådene sidder og følger, hvad der sker i kommunerne - reelt af politiske grunde. På samme måde oplever vi, at tilsynsrådene bruges som led i den politiske magtkamp i kommunerne. Det er ofte modstandere af borgmesteren, der rejser sagerne. Formelt gør de det af saglige grunde - reelt af politiske. Rådene er altså ikke nogen garant for, at sager ikke rejses eller afgøres af politiske årsager,« siger Søllerød-borgmester Erik Fabrin (V). …

Farum-borgmester Peter Brixtofte (V), der har uofficiel danmarksrekord i tilsynsrådssager - omkring 20 - går også ind for at nedlægge rådene. »Hvis nogle politikere ikke får deres vilje i byrådet, så klager de jo bare automatisk til tilsynsrådet. Det er utidssvarende, at der skal sidde fire politikere og vurdere andre politikeres beslutninger. Men jeg mener, at opgaven bør lægges over til domstolene,« siger Peter Brixtofte...”

Aktuelt skrev om samme emne den 5. januar 2000 under overskriften ”Kommunalt i opbrud” med underrubrikken ”Det vil være katastrofalt helt at stryge det organ, der skal holde øje med den kommunale magts forvaltning - der er desværre lidt for mange eksempler på, at tilsynsrå- dene har spillet en alt for afgørende rolle.” I artiklen nævnes bl.a. Farum Kommune.1

Jyllands-Posten skrev den 6. januar 2000 under overskriften ”Klubbagmændenes profit og profilering” med underrubrikken ”Topklubberne er blevet til nyttige instrumenter i hænderne på sponsorer, ambitiøse erhvervsfolk og politikere” bl.a.:2

”… Vi skal ikke anfægte eksempelvis Farum-borgmesteren Peter Brixtoftes ærlige interesse i fodboldspillet og motivet til at beklæde formandsposten i klubben samt den åbenlyse favorisering af elitesportsfolk ved kommunale ansættelser. Men næppe mange vil være i tvivl om, at borgmesterens voldsomme engagement i klubben, stadionbyggeri og andre store sportsarrangementer vil kaste adskillige stemmer af sig i den politiske verden …”

Berlingske Tidendes bragte artiklerne samme dato ”Job sikrer integration i kommuner” og ”Her fodres svinehunden ikke”. I den første artikel hed det bl.a.:3

1 257-11,b2. Af Redaktionen. 2 257-11,b3 3 257-11,b4. Henholdsvis af Michael Bjerre, Olav Hergel og Christian Jensen og af Olav Hergel. - 105 -

”… Peter Brixtofte (V), siger, at der er fuld beskæftigelse blandt kommunens udlændinge, og han kalder Farum en »international kommune uden integrationsproblemer«. Anden viceborgmester Helene Lund (SF), der normalt er en af Brixtoftes skarpeste kritikere, siger: »Jeg er ikke meget for at fremhæve Farum, for jeg er så træt af den borgmester. Men lige på det her område er det rosværdigt, hvad vi har lavet og fortsat laver. Vi har ingen indvandrerproblemer,« siger hun ...”

I mediedebatten om integrationsindsatsen blev Farum hyppigt inddraget med positiv omtale, navnlig med udgangspunkt i sprogundervisning og aktivering.

I en artikel i Aktuelt den 7. januar 2000 ”Farums flyvetur til elitens top” med underrubrikken ”Borgmester Peter Brixtofte vil gøre Farum til et Mekka for eliteidræt, fordi der er brug for flere helte i hverdagen til at skabe fællesskab. Han giver staten en skideballe for en elendig idrætspolitik” hed det bl.a.:1

”… Farum Kommune, der har profileret sig med en af landets laveste skatteprocenter, har sat skatten op for at finansiere blandt andet satsningen på idræt. 'Jeg kan ikke dokumentere, at vi får pengene igen, men som det er i dag er det gennemsnitlige tilskud til en fodboldspiller på 2000 kroner i forhold til et barn anbragt uden for hjemmet koster 500,000 kroner.' Peter Brixtofte mener selv, at det er en rimelig sammenligning. 'Efter min overbevisning er den bedste forebyggende socialpolitik, at der findes en ordentlig idræts politik. En kommune, der ikke har det, vil også have store sociale problemer,' siger borgmesteren, der mener, at Farum er det bedste eksempel på den udvikling - og giver dermed også sit indspark til den integrationsdebat som omegnskommunerne i disse dage diskuterer med regeringen …”

Berlingske Tidende bragte den 10. januar 2000 en artikel under overskriften ”Svensk entre- prenør vil presse priserne i Danmark” og med underrubrikken ”Konkurrence: Skanska Jensen i Danmark, der har et af verdens største entreprenørselskaber i ryggen, vil udvikle det danske marked efter svensk og amerikansk mønster - som projektudvikler, administrator og vicevært - og presse priserne fra underleverandørerne i bund.” I artiklen hed det bl.a.:2

”… I Farum Kommune er Skanska gået ind og har overtaget renovering, drift og administration i 20 år af flere skoler, et kulturcenter og en svømmehal. Niels Otto Andersen siger, at entreprenøren traditionelt altid er blevet betragtet som skurken. »Det er vi altså selv skyld i, men det vil vi gerne ud af. Den visionære entreprenør, tror jeg, på længere sigt skal forberede sig på at kunne tilbyde markedet, en bruger af en ejendom, en total garanti. Vi skal levere for eksempel

1 257-11,b11. Af Anne Mette Svane. 2 257-11,b16. Af Ole Andersen. - 106 -

arbejdslokaler til en virksomhed og samtidig garantere for disse lokaler i 20 år, herunder en garanti for højere driftsomkostninger. Men så vil vi også stå for vedligeholdelsen,« siger Niels Otto Andersen…”

Information skrev den 17. januar 2000 under overskrifterne ”Farum-modellen breder sig” og ”En god forretning” om, at 25 kommuner var på vej til at sælge deres folkeskoler.1 Avisen fulgte op den 20. januar 2000 med en artikel under overskriften ”KL advarer kommuner mod Farum-model” og med underrubrikken ”Det er risikabel spekulation, når flere små kommuner sælger skoler og leaser dem tilbage for at få rentegevinst. Formanden for KL, Anker Boye, advarer mod metoden.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Det er risikabel spekulation for borgernes penge, når flere og flere små kommuner går ind i såkaldte sale-and-lease-back arrangementer for at finansiere om- og tilbygninger til deres folkeskoler. Det siger statsautoriseret revisor, Inge Nilsson, fra firmaet Skatteinform til Information. Ved et sale-and-lease-back arrangement sælger en kommune eksempelvis sine skoler til et leasingselskab for derefter at lease dem tilbage i håb om en rentegevinst, som kan finansiere om- og tilbygninger til skolerne … …

Kæmpe renterisiko

»Det er klart en måde at skaffe penge på for kommunen. Men det er også en kæmperisiko for borgerne,« siger Inge Nilsson: »Kommunalbestyrelserne aner simpelthen ikke, hvad de gør. Det gør mig meget nervøs, det her« siger hun med henvisning til den risiko, kommunalbestyrelserne løber for rentetab. De fleste aftaler laves sådan, at pengene for salget af skoler sættes ind på en spærret konto, der trækker en rente, der er bedre end den rente, kommunen skal betale hos leasingselskabet. Men det kan ifølge Inge Nilsson ændre sig: »De løber en renterisiko. Og den kan være meget stor. Hvis du går 25 år tilbage, så har renten ændret sig 20 procent. Så det kan være meget dyrt.« Også formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye, advarer kommunerne mod at hoppe på vognen: »Det er en betænkelig vej at gå. Man skal være overordentlig varsom med at binde sig til de lange aftaler. Det er en kortsigtet finansiel forbedring, som medfører en langsigtet binding. Det er ikke metoder, jeg vil anbefale i den kommune, hvor jeg er borgmester. Men jeg kan ikke forhindre, at nogen kommuner gør det,« siger han.

Borgerne betaler

Inge Nilsson gør også opmærksom på, at aftalerne er dyre at indgå for kommunerne. Og det er penge som ikke kommer ind igen: »Hvem betaler alle omkostningerne for det her? Der er kun kommunerne til det. Det er jo dyre aftaler.

1 257-11,b20 og 21. Af Jesper Knudsen. 2 257-11,b26. Af Jesper Knudsen. - 107 -

Der skal overdrages ejendomme, betales stempler, betales konsulenter og advokater. …”

Jyllands-Posten skrev den 21. januar 2000 en artikel under overskriften ”Bykonge: Næse til borgmester”:1

”Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har fastslået, at Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), tilsidesatte både love og retningslinjer, da han i fjor vragede to egnede kandidater til stillingen som ny inspektør på Stenvadskolen hvorefter han hurtigt og bag ryggen på skolens bestyrelse ansatte sin egen kandidat. ”Brixtofte har fejlet til UG. Han har undladt at høre på skolebestyrelsen og har ikke fulgt lovgivningen,” siger Skævinge Kommunes borgmester, Finn Palle Hansen (K). Han er medlem af tilsynsrådet, som skal sikre, at kommuner og forvaltninger overholder lovgivningen. ”Sådan kan man ikke opføre sig, når nye folk skal ansættes,” konstaterer Finn Palle Hansen.

Ifølge Folkeskoleloven har skolebestyrelser ret og pligt til at blive hørt ved nyansættelser.

Uegnede til Farum

Det vakte stor undren hos de ni medlemmer af skolens bestyrelse, da de i sommer efter enig indstilling af to kvalificerede ansøgere til jobbet - måtte erfare, at Peter Brixtofte ikke fandt de to personer egnede til at arbejde i Farum Kommune. En holdning han efterfølgende ikke har kunnet begrunde eller uddybe over for skolens bestyrelse. I stedet ansatte Brixtofte en person, der ikke søgte stillingen i første omgang. Formanden for Stenvadskolens bestyrelse, Gy Larsen, føler sig sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer udsat for magtmisbrug - ikke mindst fordi Farum Kommunes skolechef, Ole Gundestrup, var med til alle ansættelsessamtaler og havde rost skolebestyrelsen for at arbejde ansvarsfuldt og seriøst. Peter Brixtofte, der sammen med en gruppe af Farums pensionister er på Gran Canaria, ryster på hovedet over tilsynsrådet. ”Stenvadskolen har fået Danmarks bedste skoleinspektør, og det skal skolen være glad for. Hvad der står i den afgørelse, har ikke nogen betydning for noget som helst - det er fuldstændig ligegyldigt,” siger Peter Brixtofte.”

Også andre aviser omtalte sagen.

Der var i januar 2000 rigtig mange artikler og indlæg i anledning af den første pensionistrejse til Gran Canaria den 19. januar 2000. I de landsdækkende medier var omtalen blandet. Mange var særdeles begejstrede, særligt i debatindlæg. Andre rejste kritik af det kommunale formål

1 257-11,b33. Af Mikael Baden. - 108 -

og spørgsmål om markedsføring og profilering. Samtidig blev der rejst kritik af forholdene på plejehjemmet Lillevang.

Der var i medieomtalen fra 19. - 22. januar 2000 overskrifter som ”Freddie på ferie med Brix- tofte Tours”, ”Brixtoftes ældre-togt”, ”Tak for turen”, ”Go' Idé Peter”, ”Her går det godt”, ”I Brixtoftes paradis”, ”Kurrejse i blitzlys”, ”Morgennissen sørger for musik”, ”Ediths store kurbade dag”, ”Ældre på ferie: Ellevilde pensionister”, ”Forfatter under palmerne”, ”Skåååålllll, Brixtofte”, ”Flyde-ferie”, ”Ferie for velhavere” og ”Lind strøm af sponsorga- ver”.1

Jyllands-Posten skrev herunder den 20. januar 2000 ”Ældrepolitik: På kommunens regning”.2 B.T. skrev den 23. januar 2000 ”Venstre til Brixtofte” om kritik af pensionistrejser fra bl.a. venstre-borgmestre og bragte samme dag Peter Brixtoftes svar under overskriften ”Brixtofte: Kritikken er noget pjat”.3

Aktuelt skrev den 22. januar 2000 ”Vrede over forholdene på Brixtoftes plejehjem” om navnlig kritik af antallet af medarbejdere i forhold til de plejekrævende og senil-demente på plejehjemmet Lillevang drevet af Jysk Rengørings Senior-Service. Politiken skrev samme dato ”Hun kom ikke med på rejsen ...” med underrubrikken ”Tværtimod er de svageste ældre i Farum udsat for svigt i det daglige på grund af for lave normeringer, mener de pårørende. Peter Brixtofte erkender, at der er problemer og arbejder også på en tur for de ældre demente.”4 Jyllands-Posten skrev den 23. januar 2000 ”Pensionisterne og bykongen” med underrubrikken ”Det er nærmest ideel lykke. Pensionisterne nyder den kommunalt betalte solferie, og borgmesteren nyder opmærksomheden, der bliver den glade giver til del” samt ”Gamle Danmark: behandling af demente i Farum kritiseres” med underrubrikken ”Mens Farums stærke gamle soler sig med borgmesteren på Gran Canaria, undersøger embedslægen hård kritik af forholdene for meget svage demente på et af kommunens plejehjem, der er udliciteret til Jydsk Rengøring”.5 Aktuelt skrev den 25. januar 2000 ”Politisk forfølgelse fnyser Brixtof- te” med underrubrikken ”Borgmesteren i Farum kalder Lillevang et af verdens bedst drevne

1 257-11,b22,24,25,26,28,30,32,33,34,35,39,40,43 2 257-11,b27-28. Af Else Boelskifte. 3 257-11,b45. Af Kim Barren. 4 257-11,b42-43. Af Hanne Fall Nielsen. 5 257-11,b46 og 47-48. Artikler af henholdsvis Else Boelskifte og af Simon Andersen og Mikkel Hertz. - 109 -

plejehjem”.1 Jyllands-Posten skrev den 29. januar 2000 ”Embedslæge kritiserer plejecenter i Farum”.2 Aktuelt skrev den 1. februar 2000 ”Læge strammer op på Lillevang” med underrubrikken ”Brixtoftes plejehjem skal indføre skriftlige vejledninger og stramme op på arbejds- rutinerne.”3

Der blev også i medierne rejst spørgsmål om beskatning for deltagere i pensionistrejserne, men de var skattefri.

Jyllands-Posten skrev den 26. januar 2000 ”Håndbold: Ajax måske til Farum”.4 B.T. skrev videre herom den 29. januar 2000 under overskriften ”Amerikanske tilstande”:5

”… Sidste skud på Farums sportsstamme er udset til at være håndbold. Med Venstre-borgmesteren som mellemmand har københavner-klubben Ajax og Farum Håndbold Forening holdt det første møde om en fælles eliteoverbygning. Og den umiddelbare fordel er til at se for begge parter: Den hæderkronede klub Ajax, med dame- og herrehold i den næstbedste række, kan slippe væk fra umulige forhold i Bavnehøjhallen og få spilletid i den ny multihal, som Farum Kommune bygger.

Omvendt får Peter Brixtofte puttet arrangementer i den store hal til 3.000 tilskuere, der står klar i oktober. Lige her og nu er badminton-turneringen Danish Open det eneste trækplaster til million-investeringen. Ajax-flirten kan reelt blive en parallel til de velkendte amerikanske flytninger af et helt hold fra den ene ende af landet til den anden - alt efter hvor midlerne og rammerne er. …

Med et klubsamarbejde vil Brixtoftes by desuden skyde en genvej til eliten i dansk håndbold. … Farum Håndboldforenings bedste herrer kæmper i dag i serie 3, mens kvinderne i et samarbejde med Værløse spiller i Danmarksserien under navnet Team Furesøen. Ad naturlig vej vil det tage år at kæmpe sig frem i toppen af dansk håndbold. Men med et Ajax-samarbejde vil det kunne ske allerede fra det kommende efterår. »I Ajax overvejer vi i øjeblikket vores situation. Det er ingen hemmelighed, at Farum har en stor flot hal stående klar til efteråret, som de selvfølgelig gerne vil bruge til noget ud over Danish Open. Og der er lang vej til, at vi når det samme niveau i Københavnsområdet,« siger Henrik Fugmann, eliteudvalgs-formand i Ajax. Selv om en sportsglad borgmester frister med fremragende faciliteter, skal Ajax nu overveje, hvad man vil. Det samme skal Farum Håndbold Forening. Det vakte nogen undren, at borgmester Peter Brixtofte

1 257-11,b56. Af Sidsel Boye. I artiklen hedder det bl.a.: ”Den kritik, der er kommet frem er udtryk for politisk forfølgelse,” siger en vred Brixtofte med henvisning til, at en af de mest direkte kritikere er Bjarne Zetterström, medlem af Socialdemokratiet.” 2 257-11,b69. Af Simon Andersen og Mikkel Hertz. 3 257-11,b89. Af Sidsel Boye. 4 257-11,b59. Af Jan B. Jensen. 5 257-11,b66. Af Lars Westh Jacobsen. - 110 -

for nylig begyndte at gå til håndbold i Stavnsholthallen, der bliver nabo til den kommende multihal. Nu kender medlemmerne forklaringen - men de skal også tage stilling til, om man vil frem i dansk håndbold med den raketfart, byens borgmester ønsker. »Jeg kan selv have mine tvivl, om det er det rigtige, men omvendt kan vi ikke vende kinden til. Sådan er virkeligheden - og Ajax skal ikke føle sig som paria i denne sag. De skal da være velkomne,« siger Farum-klubbens næstformand Jan Brandi. …”

Politiken bragte den 28. januar 2000 en artikel under overskriften ”Højt Farumspil med stadion” med underrubrikken ”Farums borgmester Peter Brixtofte pumper en kvart milliard skattekroner i nyt stadion til den lokale fodboldklub. Om 20 år kan klubben, som Brixtofte er formand for, købe stadionet for 15-20 millioner kroner, mens kommunen risikerer at hænge på regningen. I artiklen hed det:1

”Der er lagt op til højt spil, når Farums førstedivisionshold igen løber på banen efter vinterpausen. Inden for de næste par sæsoner skal de lokale fodboldhelte forvandle sig til et af Danmarks bedste hold, ellers lurer en regning på flere hundrede millioner til de 18.000 skatteborgere i Farum Kommune. Venstres fodboldglade borgmester Peter Brixtofte har nemlig satset stort på at give klubben et nyt stadion, som vil koste kommunen mere end 250 millioner kroner over de næste 20 år. En del af pengene hentes hjem via den leje, Farum Boldklub skal betale for at bruge stadion, men aftalen er konstrueret, så fodboldklubben kun kommer til at betale en meget lille andel af udgifterne til byggeriet.

Det viser beregninger fra statsautoriseret revisor Inge Nilsson, som er skatteekspert og statsautoriseret revisor i rådgivningsfirmaet Skatteinform, der har gennemgået regnskaberne for Politiken. Alligevel kan klubben, som Brixtofte er formand for, købe Farum Park til en tiendedel af byggeprisen om 20 år. Det er erhvervsbanken FIH, der formelt har købt grunden af kommunen og nu opfører et moderne stadion. Byggeriet af de to første tribuner er sat til 150-160 millioner kroner. Når de tages i brug til efteråret, skal Farum Kommune betale omkring 15 millioner kroner om året i leje i de næste 19 år. Lejen stiger, hvis kommunen som planlagt udvider kapaciteten til 12.000 tilskuere. Ifølge lejeaftalen med kommunen er det alene omsætningen fra driften af stadion, samt et sportshotel og konferencefaciliteter i forbindelse med Farum Park, der afgør, hvor meget Farum Boldklub A/S skal betale. »Hvis klubben driver hotellet og konferencecenteret bedre end de professionelle i branchen, kan de måske årligt aflevere to-tre millioner til kommunen. Skulle det lykkes, vil der stadig mangle 12 millioner kroner, som Farum hænger på. Reelt er der tale om, at boldklubben har et sugerør nede i kommunens kasse«, siger Inge Nilsson. Oplysningerne kommer som en stor overraskelse for flere byrådsmedlemmer: »Jeg har det direkte dårligt, når jeg hører det her. Vi har ikke fået at vide, at der var en afgørende ændring i forhold til den Farummodel, som tidligere er blevet benyttet - nemlig at det er klubben, som køber stadion tilbage«, siger Bo Finsen, SF. Det var i går ikke muligt at træffe Peter Brixtofte, men borgmesterens chefrådgiver Leif Frimand fastholder, at alle

1 257-11,b65. Af Peter Grønborg, Nina Kragh og Bo Søndergaard. - 111 -

oplysninger har været lagt frem for byrådet. »Der er ikke nødvendigvis balance mellem det, kommunen har af udgifter, og det man får af indtægter. Det fastsættes ud fra almenvellets interesser«, siger han. Der er vel grænser for, hvor meget man kan forære en privat virksomhed som klubben af hensyn til almenvellet? »Sådan tror jeg ikke, det har været tænkt i forbindelse med byrådets beslutning. Der har man tænkt, at man skaber nogle faciliteter for en boldklub, der har nogle behov«.”

Jyllands-Posten bragte den 29. januar 2000 to artikler, dels ”Dobbeltrolle: Brixtofte mistænkt for at favorisere sponsor” med underrubrikken ”Benzinfirmaet Metax fik lyngodkendt byggeri i Farum Kommune og blev derefter storsponsor i Farum Boldklub. Peter Brixtofte er både borgmester og formand for boldklubben”, dels ”Sagsbehandling: Tanken tæller i Farum” med underrubrikken ”Planudvalgsformanden i Farum Kommune mener, at tilladelsen til en ny Metax-tank blev givet efter reglerne.”1

Jyllands-Posten skrev den 30. januar 2000 ”Farum: Aftalt spil” med underrubrikken ”Farum Kommune med borgmester Peter Brixtofte og Farum Boldklub med formand Peter Brixtofte hænger sammen. Spillere bliver ansat i kommunen, sponsorer får opgaver samme sted. Og kommunen sikrer klubben store indtægter ved at lade den drive det ny stadion, en ny multihal og tre ungdomsinstitutioner. Eksperter tvivler på, at det er lovligt.” I artiklen hed det bl.a.:2

”…

Men fodbolddrømme koster penge. Og her kan kommunen bruges - og bliver det i stor stil. Det lægger Venstre-borgmester Brixtofte i øvrigt ikke skjul på. Han har flere gange sagt, at fodboldklubbens ve og vel også er en opgave for kommunen. Konsekvensen er en voldsom sammenblanding af kommunens og fodboldklubbens interesser. Med fodboldklubben som en sikker økonomisk vinder og i nogle tilfælde kommunens skatteborgere som de reelle økonomiske garanter. …

Direkte i klubkassen Kort og godt er situationen for boldklubben den, at den aldrig kan komme til at aflevere mere end en aftalt procentdel af de indtægter, der er forbundet med driften af Farum Park. Resten går direkte i klubkassen. Kommunen derimod - har en fast økonomisk forpligtelse over for ejeren, FIH. Kommunen skal betale mindst 15 millioner kroner om året til FIH, og den endelige regning til skatteborgerne afhænger af, hvad Farum Boldklub kan generere af indtægter på driften af stadionfaciliteterne. Men indtil Farum Park er i drift, forbliver beløbet spekulationer. Det eneste, der er sikkert er, at Farum Boldklub kun kan tjene penge på ordningen ... …

1 257-11,b67- 68. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. 2 257-11,b74-76. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. - 112 -

Slangen i paradiset Eneste slange i paradiset er, hvorvidt hele konstruktionen er lovlig. Det betvivler professor i forvaltningsret, Steen Rønsholdt. ”Det forekommer mig tvivlsomt, om Farums Kommunes dispositioner er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten,” siger han. Kommunalfuldmagten handler om, hvad kommunen må bruge sine midler til. ”En af de ting, de ikke må bruge dem til, er støtte af private virksomheder. Og når jeg siger, at det er tvivlsomt er det fordi, at kommunerne gerne må støtte sport og idræt. Det er midt i den gråzone, denne konstruktion befinder sig,” siger Steen Rønsholdt. Kommunaldirektør i Farum, Leif Frimand, er imidlertid sikker på, at aftalerne er i orden. ”Kommunen betragter Farum Bold- klub som en del af sig selv. Der er ingen byer, der får gode fodboldklubber, uden at der er et samspil mellem klub og kommune,” siger han….”

I artiklen omtales også sponsorater med bl.a. Kinnarps og Metax og kommunalt ansatte fodboldspillere.

I en anden artikel samme dato under overskriften ”Farums stadionprojekt i modvind” hed det:1

”En lejeaftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S om driften af byens ny storstadion, Farum Park, kan være ulovlig. Aftalen sikrer i praksis fodboldklubben - hvor Farums borgmester Peter Brixtofte (V) sidder som formand - mod økonomiske tab, hvis ikke klubben tjener op mod 15 mio. om året på billetindtægter og drift af et tilknyttet konferencecenter. Alligevel har Farum Boldklub A/S lov til at købe stadion tilbage om 20 år af ejeren, erhvervsbanken FIH, til en tiendedel af byggesummen på ca. 150 mio. Farum Kommune og dens skatteborgere bærer altså alene risikoen for et årligt millionunderskud, og kommunen kan dermed have gjort sig skyldig i ulovlig støtte til en privat virksomhed, mener professor dr. jur. i forvaltningsret, Steen Rønsholdt.

”Det forekommer mig tvivlsomt, om Farum Kommunes dispositioner er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten,” siger han. Kommunalfuldmagten regulerer, hvad landets kommuner bruger pengene til. De må ikke støtte privat virksomhed.””

Politiken skrev den 30. januar 2000 under overskriften ”Farummodel under lup”:2

”Farum-borgmester Peter Brixtoftes (V) storstilede stadionprojekt lander nu på indenrigsminister Thorkild Simonsens (S) bord. Ministeren skal i samråd om kommunernes samarbejde med professionelle foldboldklubber, og kommunal- udvalgets formand Knud Erik Kirkegaard (K) vil i den forbindelse stille spørgsmål om Farums særprægede udlejning af det lokale fodboldstadion. Peter

1 257-11,b76. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. 2 257-11,b77. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. - 113 -

Brixtofte, der også er formand for Farum Boldklub A/S og ejer aktier i klubben, har benyttet sin såkaldte Farum-model ved at sælge stadion til erhvervsbanken FIH, hvorefter kommunen lejer anlægget tilbage for 15 mio. kr. om året. Om 20 år kan kommunen så ifølge aftalen købe stadion tilbage for en tiendedel af anlægsprisen.

Men Brixtofte har tilføjet modellen en ekstra finesse, der forgylder hans fodboldklub. Han fremlejer nemlig stadion for en årlig leje på et par mio. kr. til klubben, som får ret til at købe det til samme lave pris, som kommunen skal betale. Den nye Farum-model er skræddersyet til at omgå den bekendtgørelse, der regulerer kommunernes mulighed for at låne penge. Efter et længere slagsmål om Peter Brixtoftes salg af Farums rensningsanlæg ændrede Indenrigsministeriet reglerne, så kommunerne nu skal deponere et beløb, der svarer til værdien af det, der sælges og lejes tilbage. Farum Kommune mener ikke, det er nødvendigt at deponere pengene for salget af stadion, da kommunen ikke er den egentlige lejer. Men underkender Indenrigsministeriet kommunen, skal Brixtofte finde 150 mio. kr. i et i forvejen presset budget.”

I en anden artikel samme dag under overskriften ”Stadion-eventyr kan blive dyrt” med underrubrikken ”Farum Kommune sætter 150 millioner kroner på højkant i forsøget på at omgå In- denrigsministeriets regler. Hvis ministeriet afviser kommunens fortolkning af loven, må borgmester Peter Brixtofte gribe dybt i kommunekassen” hed det bl.a.:1

”… Steen Rønsholdt, der er professor i offentlig forvaltning, kan ikke umiddelbart vurdere, om Farum har fundet et hul i de nye regler om kommuners låntagning. Men han mener, de kommunale tilsynsmyndigheder skal tage fat i Brixtoftes stadionfidus. »Tilsynsrådet kan og bør tage sagen op af egen drift. Klubben får jo lov til at købe stadion utrolig billigt, og så er der jo tale om kommunal støtte til en privat virksomhed. Det er jo helt oplagt, at aftalen allerede nu kan siges at være af stor værdi for Farum Boldklub«, siger Steen Rønsholdt. Lektor i forvaltningsret Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole siger, at Indenrigsministeriet bør melde klart ud om kommunernes mulighed for at støtte professionel fodbold. »Ministeriet vil nok mene, at der er klare linier - men så skulle de undersøge de konkrete eksempler fra steder som Aalborg, Silkeborg, Brøndby og Farum, hvor man opererer med vidt forskellige modeller. Indenrigsministeriet kan jo godt lægge en linie for Tilsynsrådene. Ministeriet siger, at kommunerne skal leje stadioner ud til markedsprisen, men så må man pinde ud, hvad man mener med markedspris. Det er meget væsentligt«, siger Oluf Jørgensen, som kalder de nuværende regler »uklare og uværdige«.”

Samme dato bragte Politiken endvidere artikler med overskrifterne ”Badmintonambassadø- ren” (om ansættelse af badmintonspilleren Peter Rasmussen som idrætskonsulent),2 ”Fod-

1 257-11,b77-78. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. 2 257-11,b83. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. - 114 -

boldnæser til Brixtofte”1 (om sager i Konkurrencestyrelsen og tilsynsrådet vedrørende stadionbyggeri mv.) og ”Stadiongave kan give skattesmæk”2 (om Farum Boldklub A/S risikerer en skatteregning, hvis lejevilkår indeholder en gave).

Politiken bragte den 31. januar 2000 en artikel under overskriften ”Drømmenes teater” med underrubrikken ”Farums borgmester Peter Brixtofte vil gøre det lokale fodboldhold til et af landets bedste og han er ikke bange for at bruge kommunekassen og borgmesterkæden i for- søget på at gøre sin store drøm til virkelighed. Men det kan ende med at blive et dyrt mareridt for kommunens borgere”. I artiklen hed det bl.a.: 3

” …

Og som kronen på værket har borgmester Brixtofte skabt det storstilede stadionprojekt der, som Politiken har beskrevet de seneste dage, har karakter af en regulær gave til flere hundrede millioner kroner, som skal betales af skatteyderne. Modtageren af gaven er boldklubben ved formand Peter Brixtofte. …

Klubbens leje af Farum Park er alene afhængig af omsætningen i aktieselskabet, og beregninger et revisionsfirma har lavet for Politiken viser, at kommunen i de første par år skal være heldig for at indkassere to-tre millioner kroner i årlig leje. Der er da heller ikke budgetteret med lejeindtægter på kommunens budget for i år. Derimod optræder der en udgift på ni million kroner i leje til erhvervsbanken FIH, som står for opførelsen af Farum Park. Fra næste år stiger den årlige leje til 15 millioner kroner, når næste fase af stadionplanerne er gennemført. Altså skal kommunen finansiere det resterende beløb på 12-13 millioner kroner. Samtidig har Brixtofte fået gennemført, at Farum Boldklub A/S om 20 år har ret til at købe Farum Park for en tiendedel af den samlede anlægspris, som kan blive på langt over 200 millioner kroner. Prisen kendes først, når den videre byggeplan er endeligt besluttet, men Brixtoftes plan er at bygge et fuldt moderniseret stadion med 12.000 pladser, som han selv har kaldt for en miniudgave af Manchester Uniteds berømte Old Trafford - også kaldet The Theater of Dreams, drømmenes teater.”

Endvidere omtales bl.a. sponsorater med Metax og Kinnarps og kommunalt ansatte idræts- folk.4

1 257-11,b84. Af Bo Søndergaard. 2 257-11,b80. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. 3 257-11,b81-83. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. 4 257-11,b79. Af Flemming Steen Pedersen. - 115 -

Berlingske Tidende skrev den 31. januar 2000 under overskriften ”Stadionsag i Tilsynsråd” og med underrubrikken ”På banen: Et ambitiøst og kreativt stadionbyggeri til 150 mio. kr. i Farum granskes nu nærmere af både tilsynsråd og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S):”

”Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt kommer nu til at granske finansieringen af et storstilet byggeri i Farum, som skal udstyre den nordsjællandske kommune med et topmoderne fodboldstadion til 150 mio. kr. Medlem af tilsynsrådet, amtsråds- medlem Georg Miksa (S), vil i dag drøfte med formanden for tilsynsrådet, statsamtmand Christian Trønning, om der er grundlag for at tage sagen op i rådet. Også indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) inddrages i sagen, efter at formanden for Folketingets kommunaludvalg, Knud Erik Kirkegaard (K), har stillet spørgsmål om arrangementet bag stadionprojektet.

Det sker, efter at det ambitiøse stadionbyggeri - der har formanden for Farum Boldklub A/S, borgmester Peter Brixtofte (V), som en af de drivende kræfter - er blevet beskyldt for at være på kant med loven. Det er erhvervsbanken FIH, der har købt stadiongrunden af kommunen for 24 mio. kr. og som skal stå for byggeriet af »Farum Park«. Kommunen har så forpligtet sig til at betale omkring 15 mio. kr. i årlig leje af anlægget. Stadion lejes imidlertid videre til Farum Boldklub A/S, der ifølge Politiken kun skal betale det, som den kan tjene på at sælge billetter og øl til kampene og drive et konferencecenter ved siden af - næppe mere end to-tre mio. kr. om året. Desuden får Farum Boldklub A/S lov til at købe stadion tilbage om 20 år for 15 mio. kr. Det er ifølge Steen Rønsholdt, professor i offentlig forvaltning, »utroligt billigt« - »og så er der jo tale om kommunal støtte til en privat virksomhed«, påpeger han og opfordrer tilsynsrådet til at tage sagen op. Kommunen har fået grønt lys for arrangementet fra jurister og revisorer, men ifølge Georg Miksa er der noget, der tyder på, at »tingene ikke er adskilte«. »Vi må ind og se, om kommunalfuldmagten er overtrådt eller ej,« siger Georg Miksa.”

Jyllands-Posten skrev den 1. februar 2000 under overskriften ”Sponsorstøtte: Tilsynsrådet går ind i Farum-sag” med underrubrikken ”Rådet vil have undersøgt, om borgmester Peter Brix- tofte har favoriseret virksomheder, der efterfølgende har meldt sig som sponsorer for Farum Boldklub A/S” bl.a.:1

”… Et atypisk forløb

”Disse sager viser mildest talt et noget atypisk begivenhedsforløb, som vi skal have belyst,” siger Christian Trønning, der er formand for tilsynsrådet i Frederiksborg Amt. På et møde mandag besluttede man derfor at undersøge tre forhold, som Brixtofte og byrådet i Farum nu skal besvare: En eventuel sammenhæng mellem lyngodkendelsen af Metax-benzinstationen i Farum og det

1 257-11,b85. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. - 116 -

faktum, at Metax få måneder senere blev storsponsor i fodboldklubben. En eventuel sammenhæng mellem indkøbet hos Kinnarps og det faktum, at møbel- firmaet kort efter blev hovedsponsor i fodboldklubben. Og om den fordelagtige lejeaftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S kan betragtes som en gave. I så fald skal boldklubben betale et større tocifret millionbeløb i skat hvilket i givet fald vil underminere økonomien i klubben.

Lejeaftale undersøges

”Vi skal have belyst lejeaftalen for at se, om den årlige leje er for lav, og der reelt er tale om en gave,” siger Christian Trønning om den aftale, der reelt sikrer Farum Boldklub A/S mod økonomiske tab. I stedet er det højst sandsynligt Farums skatteborgere, der efterlades med en millionregning uden at kunne købe stadion tilbage om 20 år af bygherren, erhvervsbanken FIH. I stedet får Farum Boldklub denne tilbagekøbsret. Konkurrencestyrelsen og tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har begge tidligere kritiseret borgmester Peter Brixtoftes handlinger i forbindelse med stadion-projektet henholdsvis for at favorisere en bestemt leverandør, der var sponsor i fodboldklubben, og for at være inhabil i byrådets behandlinger af byggeri og salg af Farum Park. …”

Samme dag bragte avisen en artikel ”Politikerne kan få millionregning” om lejeaftalen med Farum Boldklub A/S var så fordelagtig for fodboldklubben, at der reelt er tale om en gave.1

Politiken bragte den 1. februar 2000 en artikel under overskriften ”Tilsynsrådet går ind i Fa- rumsag” med underrubrikken ”Tilsynsrådet lægger en hård linje i sagen om Farum Kommu- nes stadionprojekt og kræver forklaring af byrådet. Undersøgelsen skal vise, om den professionelle fodboldklub reelt får en gave til flere hundrede millioner kroner. I så fald kan medlemmerne af byrådet risikere store bøder”:2

”De kommunale tilsynsmyndigheder skruer bissen på over for Farum og borgmester Peter Brixtofte. Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt vil ikke vente på, at der bliver klaget over Farums storstilede stadionprojekt, men går nu selv ind i sagen. I går sendte Tilsynsrådet tre breve til byrådet i Farum, som skal gøre rede for en række konkrete sager, hvor kommunen mistænkes for at favorisere Farum Boldklub A/S og klubbens sponsorer. Statsamtmand Christian Trønning har taget det usædvanlige skridt, efter Politiken i et par dage har beskrevet, hvordan Farum Kommune pumper flere hundrede millioner kroner i et nyt stadion til Farum Boldklub A/S. …”

1 257-11,b87. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. 2 257-11,b89. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard. - 117 -

Også andre medier fulgte sagen op, herunder Ekstra Bladet den 1. februar 2002: ”Tilsynsrådet går ind i Farum-sag” om stadionbyggeri og lejeaftale og Aktuelt samme dato: ”Tilsynsrådet ser på Farum-stadion” om lejeaftale og gaveelement i forhold til Farum Boldklub A/S.1

Berlingske Tidende bragte den 2. februar 2000 under overskriften ”Glade ansigter” med underrubrikken ”Solskinsrejse: Farums ældre er glade, og det giver lyst til kampen mod pessimi- ster og misundelige”, et indlæg af skrevet af Peter Brixtofte, der imødegik den rejste kritik.2

Den 3. februar 2000 bragte Politiken en artikel ”Ny strid i Farum” om SF's henvendelse til tilsynsrådet om fremlejevilkårene for multihallen.

Jyllands-Posten bragte den 4. februar 2000 en artikel ”Farum-byggeri i gang uden tilladelse” om start på opførelse af multihal før endelig lokalplan.3 Politiken bragte samme dag et debat- indlæg: ”Lillevang er et godt sted at bo” skrevet af en sygehjælper og en plejehjemsassistent på Lillevang.4

Politiken skrev den 6. februar 2000 under overskriften ”I tiden: Farums spanske medie-cirkus” om mediedækningen af pensionistrejserne bl.a.:5

”… »Det var lidt af et mediecirkus«, siger Leif Frimand. »Men pensionisterne var gode til det. Jeg hørte f.eks. en sige til en journalist, at dén historie havde hun lige fortalt til en anden journalist, så nu måtte hun hellere fortælle en anden historie, så de ikke fik den samme«. Leif Frimand, der sørgede for, at alle pressefolkene i løbet af ugen fik en god middag på kommunens regning, er generelt meget tilfreds med mediedækningen fra Gran Canaria. Også selv om nogle journalister hjemmefra, f.eks. Aktuelt og Politiken, satte fokus på kommunens gamle og svage, der ikke var med på turen, men blev udsat for svigt i det daglige. »Der har primært været positive historier, og medierne har skrevet meget pænt og meget objektivt«, siger Leif Frimand, der ikke kan opgøre, hvor stor pressedækningen har været. Kommunen samler nemlig ikke på presseklip. Den er så vant til at få massiv presseomtale, siger Leif Frimand.”

1 257-11,b87-89. Forholdene på Lillevang var omtalt i flere artikler. 2 257-11,b91-92 3 257-11,b93. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. Tilsynsrådet fandt siden, at bestemmelserne ikke var overtrådt. 4 257-11,b94 5 257-11,b98. Af Pernille Tranberg. - 118 -

Berlingske Tidende skrev den 6. februar 2000 i sportssektionen under overskriften ”Farum, fifleriet, traditionen og det individuelle talent” bl.a.:1

”… Manøvrerne omkring det nye stadion, der er solgt til FIH-banken, der lejer det tilbage til kommunen, som på favorable vilkår viderelejer det til Farum Boldklub A/S, der har Peter Brixtofte som bestyrelsesformand, er muligvis juridisk holdbart, fordi den entreprenante Farum-bykonge har fundet et hul i de regler, der blev lavet for at stoppe hans udsalg af kommunale veje, renseanlæg m.m. Men der er på bundlinjen tale om fifleri og anløben tankegang efter modellen: Alt, hvad der ikke er forbudt, er tilladt. Og i øvrigt helliger alle midler borgmesterens mål, at Farum Boldklub A/S skal blive flagskib i dansk fodbold - dette »årtusindes Brøndby«. Den går altså bare ikke med kommunen som sponsor og økonomisk støttepædagog i så udtalt grad, som det sker i Farum. Det handler ikke om jantelov, men om mangel på anstændighed, fordi Peter Brixtofte og hans folk jo udmærket ved, at manøvrerne med stadion og ansættelse af spillere i kommunen er omgåelse af de regler, der gælder for en kommunes virke i forhold til private firmaer som fodboldaktieselskabet. At andre kommuner også betragter det lokale superliga-hold som et kommunalt kæledyr, er der masser af eksempler på. …”

Information skrev den 10. februar 2000 ”Regeringen støtter Farum mod EU” om en klage fra firmaet BioBalance, der mente, at reglerne blev overtrådt, da Farum Kommune i 1998 udliciterede driften af kommunens rensnings- og kloakanlæg.2

Jyllands-Posten skrev den 11. februar 2000 ”Politik: Enevælden i Farum” med underrubrikken ”Peter Brixtofte er Farum. Intet slipper uden om chefen og ti dages kritik af et stadionprojekt, mangel på demokrati og mistanke om sponsor-fusk afvises som lillepolitik og ond tro.”3

Politiken bragte den 14. februar 2000 artikler under overskrifterne ”Kold luft på Farum Råd- hus” med underrubrikken ”Striden om Peter Brixtoftes stadionplaner har ødelagt samarbejdet i Farum Byråd, hvor personangrebene flyver gennem luften, og oppositionen beskylder borgmesteren for at føre dem bag lyset” og ”Det er enten-eller” med underrubrikken ”Farums borgmester Peter Brixtofte vil skabe en storklub, og så betyder det ikke så meget, hvad Inden- rigsministeriet, revisorer, Pol Pot-nostalgikere og andre skeptikere mener om hans projekt.”4

1 257-11,f2,b96. Af Steen Ankerdal. 2 257-11,f2,b101 3 257-11,f2,b106-108. Af Mikael Baden og Chr. Thye-Petersen. 4 257-11,b109-111. - 119 -

Jyllands-Posten skrev den 15. februar 2000 under overskriften ”Cykling: Ole Ritter vælger Farum” bl.a.:1

”Borgmester Peter Brixtofte er ved at lægge endnu en sten til sit sportsimperium i Farum kommune. Denne gang er det et cykelløb, der skal profilere den nordsjællandske kommune. Peter Brixtofte skal på onsdag mødes med bl.a. Ole Ritter for at forhandle de sidste detaljer på plads i et samarbejde omkring et af de nye danske motionsløb, Ritter Classic. Planen er, at 2000-udgaven af det 110 kilometer lange løb skal have start og mål i Farum. …”

B.T. skrev den 20. februar 2000 en artikel under overskriften ”Brixtofte får Ajax” om sam- menlægning af håndboldklubben Ajax med Farum Håndbold Forening.2

Jyllands-Posten skrev den 28. februar 2000 under overskriften ”Columbus fortrænger Kom- munedata” bl.a.:3

”De kommunale forvaltningerne i Farum og Vejle har droppet kommunernes eget selskab, Kommunedata, som leverandør af et nyt EDB-system til styring af bistandsydelser. Ordren er i stedet gået til det børsnoterede EDB-selskab Columbus IT Partner, der dermed har fået et gennembrud på levering af IT-systemer på det kommunale område. En lang række kommuner har godt nok tidligere købt systemer uden om Kommunedata, men ikke software der i den grad går ind i hjertet af den kommunale forvaltning. Ifølge de to borgmestre - Peter Brixtofte i Farum og Flemming Christensen i Vejle - har den manglende konkurrence på området, gjort Kommunedatas systemer både for dyre og dårlige.

Peter Brixtofte har selv været stærkt involveret i IT-projektet, og Farum indgik allerede for nogle år siden en udviklingsaftale med Columbus IT Partner. Det nye system til at styre Farums bistandsydelser er den første del. I Vejle vedtog man i efteråret 1999 en IT-handlingsplan ved navn Rådhus 2000, der skal give borgerne øget service. Bistandssystemet er første skridt på vejen mod det døgnåbne elektroniske rådhus på Internet. Både Kommunernes Revision og Registertilsynet har godkendt sikkerheden i systemet.”

B.T. skrev den 29. februar 2000 ”Næste stop basketball” og 1. marts 2000 ”Brixtoftes vision for Farum” om muligheden for udover håndbold også at få basketball og volleyball som elite- idræt til Farum.4

1 257-11,b112 Af. Jan B. Jensen. 2 257-11,b118. Af Jakob Priess-Sørensen. 3 257-11,b125. Af Søren Kragballe. 4 257-11,b127 og 135. Henholdsvis af Jakob Priess-Sørensen og af Jens Nicolaisen. - 120 -

I løbet af 2000 bragtes i øvrigt i medierne et stort antal artikler om kommunens idrætssats- ning, herunder omtale af kendte sportsfolk, der blev tilknyttet Farum (”idrætsambassadører” mv.) og et vellykket gennemført Danish Open i badminton i efteråret 2000. Eksempelvis skrev B.T. den 7. juni 2000 ”Brixtofte får Mette som sportskonsulent” om tilknytning af

”… Danmarks bedste svømmer, Mette Jacobsen, som nyt medlem af Farum Svømmeklub, hvor hun også skal virke som sportskonsulent. En stilling den tidligere verdensmester i badminton, Peter Rasmussen også har i den driftige kommune. Derudover skal Mette Jacobsen også være sportsambassadør for Farum Kommune. Aftalen løber foreløbig over tre år. …”1

Men udover megen positiv omtale kom der også her kritik, således i Ekstra Bladet den 15. juni 2000: ”For doven” om den faktiske værdi i forhold til kommunens samlede udgifter ved ordningen. Det hed bl.a.:2

”… vi nærmer os en årlig lønudgift på 1,4 millioner. Spørgsmålet er, hvad vi får for dem? Der er jo ingen handlingsplan for, hvad de skal lave, og hvad bredden får ud af det? Nej - det er et spørgsmål om, at borgmester Peter Brixtofte er placeret tre skridt højere end paven og vil sole sig i kendte navne, fnyser Bo Finsen, SF'er og byrådsmedlem i Farum. …

Der er ikke lavet en detaljeret handlingsplan, men der er hensigtserklæringer, som skal føres ud i livet af vores skoleinspektør, klubberne og [NN]. - Alt kan jo gøres bedre, men bare vent og se, når vi taler sammen om tre år. Så vil du kunne se, hvordan antallet af de unge i klubberne er steget, og hvordan de sociale problemer er blevet færre. Jeg vil gerne have mange flere sportsfolk, konstaterer Peter Brixtofte….”

Jyllands-Posten skrev den 28. september 2000 under overskriften ”Ambassadører: Farum- sportsstjerner under lup” med underrubrikken ”Socialdemokratiet og SF i Farum kræver at få klar besked om kommunens kontrakter med en række kendte sportsfolk. Senest har borgmester Peter Brixtofte (V) tilbudt OL-deltageren Pernille Svarre en attraktiv stilling”:3

”Farum vil gerne være landets førende idrætskommune. Som et af mange tiltag har kommunen med borgmester Peter Brixtofte (V) i spidsen derfor indgået kontrakter med en række topidrætsfolk. Svømmestjernen og OL-deltageren Mette Jacobsen, badmintonspilleren Peter Rasmussen, tennisspilleren Frederik Fetterlein og roeren Mette Bloch er allerede på lønningslisten som Farums idræts- ambassadører, og senest er verdensmesteren i moderne femkamp, OL-deltageren

1 257-11,b262 2 257-11,b276. Af Charlotte Pedersen. 3 257-11,b396. Af Asger Westh. - 121 -

Pernille Svarre, blevet tilbudt en kontrakt. Desuden har Farum lavet sponsor- og konsulentaftaler med bordtennisspillerne Martin Monrad og Michael Maze, den danske mester i tennis, Bob Borella, samt svømmeren Charlotte Aagaard. Sportsfolkenes aftaler med kommunen vækker bekymring hos SF og Socialdemokratiet, der nu ønsker at få oplyst, hvad aftalerne konkret går ud på, og hvad de betyder økonomisk for kommunen.

”Vi er aldrig blevet præsenteret for en arbejdsbeskrivelse i byrådet. Borgmesteren fortæller blot, når der er ansat en sportsstjerne. Så vi ved dybest set ikke, hvad der foregår. Jeg ved heller ikke, hvor mange idrætsambassadører, der efterhånden er ansat. Rygterne svirrer om, at de får op mod 400.000 kr. om året, så vi vil gerne høre, hvad de laver for pengene,” siger Eric Christensen (SF). SF vil rejse spørgsmålet på det næste møde i økonomiudvalget. ”For byens skyld og som byrådsmedlemmer har vi et ansvar. Vi gider ikke længere læse om ansættelserne i avisen. Vi vil vide, hvad der foregår,” siger Eric Christensen.

Forlanger redegørelse Socialdemokratiet i Farum mener, at kontrakterne med idrætsambassadører har taget overhånd. Mellem første- og andenbehandlingen af budgettet har man derfor bedt om at få en redegørelse af deres ansættelsesforhold. Formand for Socialdemokratiets byrådsgruppe, Poul Winckler: ”Jeg mener, at vi er ved at være ude på et skråplan. Borgmesteren burde involvere byrådet, når der er tale om så store lønniveauer,” siger han. Poul Winckler har svært ved at se, at idræts- ambassadørerne har nogen værdi. ”De bliver jo kun ansat, så Farum kan blive kendt i ind- og udland, og jeg ved ikke, hvad de gør for byens unge idrætsudøvere. En del af idrætsambassadørerne bor jo ikke engang i Farum,” siger han.

Berømthedernes by 1. viceborgmester Per Edrén (K) mener, at det er i orden, at kommunen køber sig til opmærksomhed. ”Sportsfolkene skaber en positiv interesse for det lokale idrætsliv og fungerer som idoler for de unge. Hvis der bor berømte mennesker i en by, tror jeg, at det har en afsmittende effekt, og det kunne egentlig lige så godt være på andre områder end idræt,” siger Per Edrén. ”Om de får 200.000 eller 300.000 kr. er for mig lige meget. Jeg tror ikke, at man direkte kan måle en effekt af deres arbejde. Det er et spørgsmål om goodwill og positiv opmærksomhed i idrætslivet,” siger han. Ifølge administrerede direktør Jørgen Larsen, Farum Kommune, har aftalen med sportsfolkene allerede haft en effekt. ”Bordtennis- klubben har fået flere medlemmer. Team Danmark har lavet et elitecenter for svømning i Farum, og der er flere centre på vej til byen,” siger han. Udviklingschef Stefan Krüeger koordinerer idrætsfolkenes arbejde: ”Halvdelen af dem bor eller er på vej til at flytte til Farum, og det er meningen, at de skal rundt på skoler og til klubber og holde foredrag og deltage i træningen. Hvis man kigger snævert på det, kan jeg godt forstå, at det vækker opmærksomhed. Men deres arbejde er et lille led i et større projekt med kæmpe muligheder for det lokale idrætsliv,” siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Brixtofte.”

- 122 -

Jyllands-Posten skrev den 2. marts 2000 ”Farum-modellen: Flertal klar med indgreb mod Fa- rum-modellen” med underrubrikken ”Indenrigsminister Karen Jespersen (S) fremskynder en kulegravning af ”sale and lease back”-aftale.” I artiklen hed det bl.a.:1

”Et flertal i Folketinget er parate til at gribe ind over for de kommuner, der sælger deres bygninger og lejer dem bagefter. Det sker, hvis en kulegravning viser, at borgerne er udsat for en risiko for at deres kommuner taber penge. I går morges bad indenrigsminister Karen Jespersen (S) sine embedsmænd, om at fremskynde arbejdet med en kulegravning af hele området. ”Jeg har indskærpet, at arbejdet skal ligge færdigt hurtigst muligt. Vi skal være garanter for, at borgerne ikke taber penge på, at kommunerne indgår den slags aftaler. Men det er en afvejning i forhold til kommunernes frihed,” siger Karen Jespersen. Hun har et flertal i Folketin- get bag sig, hvis hun i løbet af foråret vil fremsætte et lovforslag, der begrænser kommunernes muligheder for at lave lejeaftalerne.”

Venstrefløjen er klar. SF og Enhedslisten siger, at der er behov for et indgreb. ”Vi er imod fiktive handler, og vi er nødt til at have ordnede forhold. Samfundsmæs- sigt er systemet uforsvarligt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at forhindre det,” siger SF's kommunalordfører, Kristen Touborg. Hans kollega hos Enhedslisten, Frank Aaen, er enig: ”Under alle omstændigheder skal den trafik stoppes. Det kan godt være, at enkelte kommuner scorer på det, men for den offentlige sektor som helhed er det en merudgift. Vi vil meget gerne støtte et indgreb fra ministerens side,” siger Frank Aaen. Formanden for Folketingets kommunaludvalg, Knud Erik Kirkegaard (K), mener, at princippet omkring lejeaftalerne er godt, men han ser gerne, at retningslinjerne indskærpes over for kommunerne, og han hilser det vel- komment, at der kommer en kulegravning af området fra Indenrigsministeriet. ”Kommunerne må ikke komme ud i noget spekulativt, og derfor er det glimrende, hvis Indenrigsministeriet kan forklare de her regelsæt, så især mindre kommuner ikke kommer i klemme i forbindelse med aftalerne. De små kommuner ved måske ikke, hvad de kaster sig ud i, når de indgår aftalerne,” siger Knud Erik Kirkegaard. Venstre er skeptisk.

Derimod er Venstres Else Winther Andersen, hvis partifælle borgmester Peter Brixtofte nærmest har opfundet modellen, skeptisk. ”Vi ved jo, at regeringen er imod denne ordning. Derfor kan man frygte, at kulegravningen vil vise, at dette ikke er godt for kommunerne. Men lad os nu vente og se,” siger hun. I Finansmi- nisteriet er begejstringen over kommunernes opfindsomhed til at overse. ”Hvis 100 kommuner laver sale and lease back-arrangementer, så har vi et problem. Så vil man formentlig afholde flere udgifter, end det er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening,” siger afdelingschef i Finansministeriet, Christian Kettel Thomsen. …”

B.T. skrev den 3. marts 2000 under overskriften ”Farum-model kulegraves”:2

1 257-11,b144. Af Carsten Ellegaard og Jette Elbæk Maressa. 2 257-11,b149 - 123 -

”Den nyudnævnte indenrigsminister Karen Jespersen overvejer nu et lovindgreb mod den såkaldte Farum-model. Foreløbig har hun bedt en række eksperter om hurtigt at kulegrave fænomenet. Farums borgmester Peter Brixtofte fortalte i går i B.T., hvordan det nye, 200 mio. kroner dyre stadion i kommunen opføres af pengetanken FIH, som derefter lejer anlægget tilbage til kommunen. Derved slipper kommunen bl.a. for at belaste de meget snævre rammer for at låne, som kommuner er underkastet. Modellen er også anvendt på en lang række andre anlæg i Farum Kommune - også eksisterende anlæg, så kommunen får rente- indtægter af de penge, den får ind ved salget.

Disse renteindtægter overstiger ofte den lejeudgift, kommunen skal betale for at leje anlægget af de nye ejere. Nu har 100 af landets 275 kommuner henvendt sig til firmaet …, som har specialiseret sig i at skrue sådanne ordninger sammen. Både regeringen og formanden for Kommunernes Landsforening, Brixtoftes partifælle Kresten Philipsen, advarer om, at kommunerne risikerer tab, hvis renteniveauet stiger. Der skal ifølge Karen Jespersen formentlig en lovændring til, hvis hun skal gribe ind over for modellen.

For Tilsynsrådet

»Man kunne måske sige, at kommunerne måtte selv om det. Men det er jo i den sidste ende kommunerne, det går ud over, hvis det her giver underskud,« siger Karen Jespersen. I forvejen har en række SFere landet over indbragt deres kommune for Tilsynsrådet, fordi de mener, den ulovligt støtter de private selskaber, som driver professionel fodbold. Det drejer sig foruden Farum bl.a. om Aalborg, Ølstykke og Brøndbyerne.”

Aktuelt skrev den 3. marts 2000 under overskriften ”Ingen støtte til prof-klubber” med underrubrikken ”Indenrigsminister Karen Jespersens melding er klar: Ifølge loven må offentlige midler ikke bruges til at støtte professionelle foldboldklubber”:1

”Indenrigsminister Karen Jespersen var klar i sin konklusion efter samrådet i Fol- ketingets Kommunaludvalg med hensyn til offentlig støtte af professionelle fodboldklubber. ”Loven siger, at man ikke må støtte professionelle fodboldklubber, som er private virksomheder direkte eller indirekte ved for eksempel sale and lease back aftaler,” siger indenrigsministeren.

… Her rammer hun lige ned i sagen om Farum Kommunes stadionstøtte til den lokale fodboldklub. Denne sag ligger i øjeblikket hos Tilsynsrådet for Frederiks- borg Amt, og Tilsynsrådenes muligheder beskrev indenrigsministeren således: 'Som kommunal domstol kan Tilsynsrådet sanktionere således: Kommunen kan pålægges at deponere større beløb eller tildeles bøder'.

Indenrigsministeren vil nu iværksætte en undersøgelse af støtteordningernes omfang. Hun siger: 'Vi foretager nu en grundig undersøgelse af problemets omfang for at sikre os, at kommunerne ikke kommer til at skylde penge væk senere ved at

1 257-11,b150. Af Anders Paaskesen. - 124 -

indgå 'sale and lease back aftaler'. Indenrigsministeren påpegede også, at kommunens låntagning og udlejning skal følge det almindelige markedsniveau. …”

Jyllands-Posten skrev den 8. marts 2000 under overskriften ”Offentlig IT: Øget kamp om kommunal EDB”:1

”EDB-leverandørerne ruster sig til stormløb på de danske kommuner, der står over for store investeringer i IT. Columbus IT Partner forventer inden årets udgang at have en fuld kommunal EDB-løsning kørende i Farum. ”Vi vil først virkelig markere os på det kommunale marked, når Farum kun kører på vores systemer og ikke på Kommunedatas,” siger adm. direktør Lars Andersen, Columbus IT Partner. I december sidste år tog Farum de første EDB-systemer med arbejdsmarkedsløsninger i brug. Columbus har indgået en samarbejdsaftale med CSC om at erobre kommuner sammen. CSC skatteprogrammer og driftsmiljø supplerer EDB-løsningerne fra Columbus…” ...

For kommunale IT-forhandlere bliver udvalget større, når de første samlede alternativer til Kommunedata er på plads.”

Berlingske Tidende skrev den 16. marts 2000 ”Told og Skat strides med Farum om udlicitering” med underrubrikken ”Privatisering: Told og Skat mener, at Farum Kommune ulovligt har udliciteret sine sekretariater for skatteankenævn og vurderingsråd. Peter Brixtofte afviser Told og Skats krav som politiske.”2

Jyllands-Posten skrev den 5. maj 2000 ”Farum vil købe en bid af Værløse” om overdragelse af Værløse Kommunes andel af Furesøbad til Farum, der herefter renoverede søbadet under navnet Farum Marina.3

B.T. skrev den 15. maj 2000 ”Brixtofte vil have Grand Prix til Farum” om kommunens ønske om, at Melodi Grandprix i 2001 blev afholdt i Farum Arena (Mulithallen).4

Aktuelt skrev den 24. maj 2000 ”Kunst: Skulpturen i naturen” med underrubrikken ” Borgme- ster Peter Brixtofte indvier på lørdag Farum Internationale Skulpturpark” om Farum Skulp- turpark, Fredtofteparken.5

1 257-11,b158. Af Flemming Svith. 2 257-11,b164. Af Jens-Martin Ipsen. 3 257-11,b209. Af Peter Kronsted. 4 257-11,b229. Af Annette Nyvang. 5 257-11,b237. Af Elisa Nielsen. - 125 -

Jyllands-Posten skrev den 29. maj 2000 under overskriften ”Regeringen vil stoppe Farum- model”:1

”Kommunernes drøm om at sætte skoler og andre kommunale bygninger i stand ved at sælge bygningerne og leje dem tilbage igen stoppes nu effektivt. En rapport, som Indenrigsministeriet udsender i dag, konkluderer, at det såkaldte sale- and-lease-back system er økonomisk risikabelt, fordi det er indbygget i aftalerne, at kommunerne spekulerer i forskellen mellem den korte og lange rente. Når en kommune sælger en bygning, skal den nemlig deponere salgssummen - det sker til den lange rente, hvorimod lejen til leasingselskabet betales med den korte rente. Gevinsten - som er forskellen mellem de to rentesatser - stryger kommunen selv. Og kommunerne håber ad den vej at skaffe penge til eksempelvis renoveringer af skoler. Beregninger fra blandt andre Kommunernes Landsforening (KL) har imidlertid vist, at selv minimale udsving i rentesatserne kan give et ganske andet billede - så bliver kommunen taberen.

Tilfreds formand Systemet er blot en anden måde at låne penge på, hævder både Amtsrådsforenin- gen og KL, som længe har anbefalet, at det stoppes. Derfor glæder formanden for KL, Anker Boye, sig over, at regeringen nu vil følge rådet. ”Den slags finansie- ringsmuligheder ad bagdøren skal stoppes,” siger han. Kilder tæt på regeringen siger til Jyllands-Posten, at indenrigsminister Karen Jespersen (S) vil følge rappor- tens anbefalinger om at betragte sale-and-lease-back arrangementerne som et lån. Det betyder, at aftalerne skal godkendes i Indenrigsministeriet, og at de skal holdes inden for den låneramme, som regeringen og KL forhandler sig frem til.

Kritiske borgmestre Systemet med at sælge kommunale bygninger og leje dem tilbage igen er en variant over den såkaldte Farum-model - hvor Venstre-borgmesteren Peter Brixtofte blev berømt på at sælge kommunens rensningsanlæg. Siden er modellen bredt sig til både socialdemokratiske og radikale kommuner. Til gengæld har flere Venstre- borgmestre sagt fra, fordi de i lighed med rapporten fra Indenrigsministeriet er nået frem til, at sale-and-lease-back er en risikabel investering for skatteydernes penge. En undtagelse er Assens, som har solgt fire skoler, fem daginstitutioner og et rådhus. Borgmester Hans Ole Hansen (V) har tidligere erklæret, at det udelukkende er sket for rentespændets skyld. Amtsrådsforeningens formand, Kresten Philipsen (V), hører også til dem, som mener, at systemet skal stoppes. ”Der er ingen grund til at lave fittelitfut bare for at låne penge på en anden måde,” siger han.”

Aktuelt skrev den 30. maj 2000 under overskriften ”Farligt: Minister stopper Farum-model”:2

”Den omstridte sale-and-lease-back model, som blandt andet Farum har praktiseret, bliver sat under administration fra næste uge. Det slog indenrigsminister Karen Jespersen (S) fast i går. Fremover skal alle aftaler, der indebærer metoden,

1 257-11,b238. Af Jette Elbæk Maressa. 2 257-11,b239 - 126 -

godkendes af Indenrigsministeriet, før de kan blive til noget. Meningen med sale and lease back er, at man scorer en renteindtægt på de penge, man får ind ved salget af for eksempel skoler. Men Karen Jespersen finder det alt for farligt, at kommunerne spekulerer med skatteydernes penge. Hun peger på, at kommunernes indtægt er helt afhængig af, at der ikke kommer udsving i renten.”

Berlingske Tidende skrev den 30. maj 2000 ”Vrede over minister-indgreb” med underrubrikken ”Kommunalt: Kommunerne er rasende over kommende indgreb fra indenrigsminister Karen Jespersen. Indgrebet vil stoppe de omdiskuterede sælg-og-lej-tilbage arrangementer, men kommunerne mener, at det er regeringen selv, der har presset kommunerne til spekulation.” I artiklen hed det bl.a.:1

”… Sælg-og-lej-tilbage arrangementer opstod i kommunerne for et par år siden, da Farum Kommune lancerede modellen ved at sælge kommunens rensningsanlæg til et finansieringsselskab, for derefter at leje rensningsanlægget tilbage. Fidusen er opstået, fordi kommunerne får afslag på låneansøgninger hos regeringen, men samtidig har behov for midler til bl.a. skoleudvidelser. Farum- modellen fik regeringen til at stramme op ved at kræve, at kommunerne skulle deponere salgsbeløbet. Herefter har fidusen bestået i, at kommunerne spekulerer i forskellen mellem den lange og den korte rente. Kommunen sælger bygninger, f.eks. skolebygninger, til et finansieringsselskab. Salgsbeløbet skal deponeres, men rentegevinsten - til den lange rente - indkasserer kommunen. Kommunen lejer derefter - til den korte rente - bygningerne hos finansieringsselskabet. Ofte indgår modernisering og renovering af bygningerne i kontrakterne. Risikoen for skatteborgerne er, at man ikke ved, hvordan den korte og lange rente vil udvikle sig i fremtiden.”

Politiken skrev den 30. maj 2000 under overskriften ”Regeringen stopper Farum-modellen”:2

Kommunerne møder op til dagens forhandlinger hos finansminister Mogens Lykketoft (S) med et krav om at få to mia. kr. ekstra til at bygge nye skoler og renovere gamle skoler for til næste år. Det vil være en fordobling af det nuværende budget. Kommunernes formand kæder kravet sammen med regeringens stop for den såkaldte Farum-model, som flere kommuner har brugt til at skaffe penge til folkeskolen. »Når regeringen påtager sig ansvaret for at stoppe den slags, så må regeringen også påtage sig ansvaret for at finansiere kommunernes anlægsudgif- ter«, siger formanden for Kommunernes Landsforening, KL, Odense-borgmester Anker Boye (S). »Der er et stort behov for penge til anlæg, og det er jo det, der får nogle kommuner til at tænke kreativt. Jeg mener, at pengene skal skaffes ad for- døren og ikke gennem en kattelem«, siger Anker Boye, som derfor også erklærer sig enig i regeringens stop for brug af »sale-and-lease-back«, den såkaldte Farum- model. Indenrigsminister Karen Jespersen (S) meddelte i går, at hun fra næste uge vil indføre stop for kommunernes brug af »sale-and-lease-back«, så modellen

1 257-11,b240. Af Bodil Jessen og Erik Bjørn Møller. 2 257-11,b241 - 127 -

fremover kun kan bruges i ganske særlige tilfælde og kun efter dispensation fra Indenrigsministeriet.

»Der er to problemer med modellen. Dels er den en trussel mod samfundsøkono- mien, fordi det øger likviditeten. Dels træffer man dispositioner, som låser borgerne og de kommunale politikere i mange år fremover og indebærer en renterisiko«, siger Karen Jespersen. Stoppet kommer på baggrund af en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. konkluderer, at der er en stor økonomisk risiko ved »sale-and-lease-back«, fordi arrangementet bygger på spekulation i renten. Kommunen sælger f.eks. en skole og deponerer salgssummen til den lange rente, mens lejen til leasingselskabet baseres på den korte rente. Forskellen mellem de to rentesatser får kommunen. Modellen er døbt Farum-modellen, fordi den blev opfundet af Farum-borgmester Peter Brixtofte (V). »Vi skal ikke fjerne den mulighed for kommunerne. Staten skal ikke blande sig i det kommunale selvstyre, og hvis der er en risiko, må det være de lokale politikeres ansvar«, siger politisk ordfører Ulla Tørnæs (V). …”

Berlingske Tidende skrev den 31. maj 2000 ”Brixtofte: Indgreb er ulovligt” med underrubrikken ”Sælg-og-lej: Farum-borgmester Peter Brixtofte (V) mener, at regeringens indgreb mod kommunale sælg-og-lej-tilbage-aftaler er i strid med den ukrænkelige ejendomsret. Borgme- steren stoler ikke længere på egen organisation (KL). ”I artiklen hedder det bl.a.: 1

”Til trods for regeringens haste-indgreb mod kommunernes såkaldte sælg-og-lej- tilbage-aftaler med deres ejendomme opfordrer Farums borgmester Peter Brixtofte (V) kommunerne til ufortrødent at fortsætte med deres salgsplaner. Farum-borgmesteren, der opfandt den omdiskuterede Farum-model, mener nemlig, at regeringens lynindgreb kolliderer med grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed. Og derfor kan regeringen aldrig nogensinde bestemme, hvad kommunerne gør med deres ejendomme, mener han. »Hvis regeringen gennemfø- rer dette indgreb, så er det i strid med grundloven. Ejendomsrettens ukrænkelig- hed gælder jo også for kommunerne. Så derfor kan man betragte indgrebet som ren ekspropriation,« siger Peter Brixtofte.

Han mener, at kommuner, der opererer med planer om salg af ejendomme bør være »fløjtende ligeglade« og blot føre planerne ud i livet. Og ender det i en retssag, står kommunerne til at vinde over staten, mener han. »Jeg er Danmarks fø- rende ekspert i det her, og regeringens indgreb er simpelthen helt uanstændigt. Man sammenligner disse aftaler med lån, som kommunerne ellers kan tage. Men der er ikke tale om lån,« siger Brixtofte. …”

Herefter citeres andre venstreborgmestre og kritik af indgrebet og af KL’s rolle.

”… Også V-næstformand Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor forståelse for synspunkterne: »Det er jo ikke en naturlov, at kommunerne skal være medlem af

1 257-11,b243. Af Erik Bjørn Møller. - 128 -

Kommunernes Landsforening - eller at amterne for den sags skyld skal være medlem af Amtsrådsforeningen.« »Og jeg forstår godt, at borgmestrene er sure og deprimerede over forløbet, når oven i købet deres egen organisation stiller sig først i køen for at foreslå, at en minister stjæler et vigtigt stykke værktøj fra deres værktøjskasse,« siger Lars Løkke Rasmussen. Han har som amtsborgmester i Frederiksborg Amt tidligere kritiseret Amtsrådsforeningen for ligeledes at opfordre regeringen til at stoppe de kreative aftaler. KL-formand Anker Boye mener derimod ikke, at Brixtofte behøver overveje en ny forening i stedet for KL: »Jeg varetager kommunernes interesser benhårdt, og det er klart, at hvis regeringen siger nej til flere lån til kommunerne, så er billedet et andet…”

Debatten om indgrebet og Farum Kommunes evt. udtræden af KL fortsatte i bl.a. Jyllands- Posten den 1. juni 2000 under overskriften ”KL forundret over Brixtoftes trusler.”1 Berlingske Tidende skrev den 1. juni 2000 under overskriften ”Juridisk tvivl om indgreb” med underrubrikken ”Sælg-og-lej: Regeringens indgreb mod kommunale salgs-aftaler strider mod den kommunale styrelseslov, påpeger ekspert. Derimod kolliderer det ikke med ejendomsrettens ukrænkelighed:”2

”Indenrigsminister Karen Jespersen (S) kan ikke bare med et pennestrøg på en be- kendtgørelse nægte landets kommuner at sælge deres ejendomme for herefter at leje dem tilbage igen. Det kræver efter alt at dømme et flertal i Folketinget for en lovændring, hvis ministeren vil bremse kommunernes omstridte salg af deres ejendomme. Sådan lyder det fra kommunalretseksperten, advokat og dr. jur., Mogens Heide-Jørgensen, i kølvandet på regeringens bebudede indgreb mod kommunernes tiltagende brug af den omdiskuterede model, der skal frigøre penge til at renovere især skoler med. Han anser det for »i bedste fald« at være overor- dentligt usikkert, om den kommunale styrelseslov overhovedet har hjemmel til indenrigsministerens indgreb.

»Efter min mening må indenrigsministeren søge Folketingets bemyndigelse til at indføre et almindeligt forbud mod kommunale sale-and-lease-back arrangementer. Bemyndigelsen må erhverves ved lovændring..,« lyder det i et nyt notat fra Mogens Heide-Jørgensen til Farum Kommune om sagen. Han fastslår derimod, at han ikke har taget stilling til borgmester Peter Brixtoftes påstand om, at regeringens indgreb også er i strid med grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed. Det har derimod professor i forvaltningsret ved Århus Universitet, Jens Peter Christensen. Og han er ikke i tvivl: »Det lyder noget vidtløftigt. Det er da rigtigt, at hvis man kun læser den første sætning i grundlovens paragraf 73, så taler den om ejendomsrettens ukrænkelighed - og den gælder også for kommuner, ligesom for private. Men resten af bestemmelsen handler jo netop om, hvordan ejendomsretten kan krænkes. Og det kan den, hvis der er tale om et indgreb af generel karakter. Så beskyttes ejendomsretten ikke af grundlovens bestemmelser. Men hvis kommunerne vil begunstige advokatstanden, skal de da bare lytte til

1 257-11,b245. Af Carsten Ellegaard. 2 257-11,b247 - 129 -

Brixtofte. Men det vil ikke være klogt - med mindre man vil brænde de berømte skatteborgeres penge af,« siger professor Jens Peter Christensen.”

Berlingske Tidende skrev den 7. juni 2000 under overskriften ”Farum Kommune udfordrer indenrigsministeren”:1

”Farum Kommune udfordrer nu indenrigsminister Karen Jespersens (S) forsøg på at sætte en stopper for kommunernes såkaldte sale-and-lease-back arrangementer. »Farum har ikke aktuelle planer om at benytte arrangementet. Men opstår der behov for det, har vi ikke tænkt os at overholde indenrigsministerens lånebekendtgø- relse,« siger Farums økonomidirektør, Martin Vith, efter samråd med borgmester Peter Brixtofte (V). »Så må vi tage en retssag, men den er vi også 100 procent sikre på at vinde,« siger Martin Vith. Farum mener således, at Karen Jespersens formulering af bekendtgørelsen ligger uden for styrelseslovens bemyndigelse. En tolkning, kommunen har fået opbakning til i en juridisk rapport fra advokat Mogens Heide Jørgensen.

Udfordringen kommer samtidig med, at Peter Brixtofte har sat sig i spidsen for et internt opgør i Kommunernes Landsforening (KL). Han overvejer at melde Farum Kommune helt ud af Kommunernes Landsforening - direkte foranlediget af den aktive rolle, som KLs formand, Odenses borgmester Anker Boye (S), har spillet i forbindelse med indgrebet mod sale-and-lease-back arrangementerne - populært kendt som Farum-modellen. KLs formand Anker Boye har dog tidligere manet til tålmodighed hos de kritiske borgmestre. »For det første vil indgrebet ikke udelukke muligheden for sale-and-lease-back. Det vil bare ske under styring fra regeringen. Dernæst er det min opfattelse, at regeringen anerkender, at landets kommuner har en anstrengt økonomi, og at det er en fælles opgave for både regeringen og kommunerne,« har han sagt.”

Jyllands-Posten skrev den 16. juni 2000 under overskriften ”Nye næser til borgmester Brix- tofte”:2

”Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), har igen fået drøje hug fra tilsynsrådet for at bøje regler og paragraffer en tand for meget i sit embede. Fire af fem rejste sager mod Peter Brixtofte er endt med, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har uddelt større eller mindre næser til den kontroversielle borgmester. Tilsynsrådet skal sikre, at landets kommuner og forvaltninger overholder lovgivningen, og det er ikke sket i en stribe tilfælde. Bl.a. konkluderes det i en sag, at borgmesteren gentagne gange har tilsidesat reglerne i Styrelsesloven i forbindelse med udlevering af dagsordener til byrådets medlemmer. En af sagerne handler om mulig favorisering af benzinfirmaet Metax, som fik en usædvanlig hurtig sagsbehandling i en byggesag og senere blev storsponsor i byens fodboldklub, hvor borgmester Peter Brixtofte er formand.

1 257-11,b264 2 257-11,b277. Af Mikael Baden. - 130 -

Her handlede byrådet ifølge tilsynsrådet ulovligt ved at lukke dørene til byråds- salen, da sagen blev drøftet. Om der har fundet favorisering sted er endnu uklart, da tilsynsrådet har bedt om flere oplysninger. I to andre sager er en journalist og en borger fra Farum blevet nægtet aktindsigt i forskellige sager. Det havde kommunen ikke lov til at nægte, siger tilsynsrådet.

Mange sager om Farum Klagesagerne mod den lille kommune fyldte halvdelen af dagsordenen på tilsyns- rådets møde. Om det siger formanden for rådet, stiftsamtmand Christian Trønning: ”Jeg kan konstatere, at det er usædvanligt mange sager set i forhold til, at der er 19 kommuner i Frederiksborg Amt.” Oven på afgørelsen lod Peter Brixtofte gennem sin sekretær forstå, at tilsynsrådets kritik ingen praktisk betydning får for Farum Kommune. Imidlertid skal kommunen og Peter Brixtofte efterkomme tilsynsrådets påbud. ”Ellers vil konsekvensen i sidste ende blive dagbøder til de ansvarlige i byrådet, ”siger statsamtmand Christian Trønning.”

Emnet blev samme dato fulgt op i Politiken under overskriften ”Næse til nølende Brixtofte” med underrubrikken ”Farums borgmester får hård kritik af Tilsynsrådet på grund af hemme- lighedskræmmeri og udemokratisk forvaltning”:1

”Lukkede møder, lynbehandling af sager, og alt for sen udlevering af dagsordenen til byrådsmøder har i årevis været almen praksis for Farums borgmester Peter Brixtofte. Men i går fik den kontroversielle borgmester et kraftigt hak i tuden af Tilsynsrådet i Frederiksborg Statsamt, som kræver, at kommunen skal holde op med at overtræde styrelsesloven. Flere byrådsmedlemmer har længe klaget over urimelige arbejdsvilkår, som gør dem ude at stand til i tide at sætte sig ind i sagerne, og giver Brixtofte mulighed for at få tingene, som han vil. »Jeg mener, at vi nu har fået medhold på nogle centrale punkter. Jeg har tidligere klaget til Tilsyns- rådet over, at reglerne om lukkede byrådsmøder er blevet vildt misbrugt i Farum. Det har betydet, at borgerne ikke har kunnet få indsigt i byrådets arbejde. Nu går jeg da ud fra, at Brixtofte vil begynde at overholde loven«, siger viceborgmester Helene Lund (SF).

Tilsynsrådets kraftige irettesættelse af Brixtofte kommer, efter at rådet har behandlet en række sager, hvor den kontroversielle borgmester mistænkes for at favorisere virksomheder, som siden er blevet sponsorer for Farum Boldklub A/S, hvor Brixtofte er formand og aktionær. Benzinfirmaet Metax fik haste godkendt en tankstation i byen uden at byrådet blev involveret på trods af, at godkendelsen krævede flere dispensationer fra reglerne. Men Tilsynsrådet har endnu ikke fået nok oplysninger af Farum Kommune til, at det kan tage stilling til, om Metax har fået en særlig behandling mod at blive sponsor for Brixtoftes hjertebarn, Farum Boldklub A/S. Det samme gælder sagen om Farum Stadion, som Brixtofte lod bygge og solgte efter den sædvanlige Farum-model blot med den forskel, at det er Farum Boldklub A/S og ikke kommunen, som kan købe stadionet tilbage om 20 år. Boldklubben betaler en symbolsk leje for stadion, og Tilsynsrådet skal afgøre, om den fordelagtige lejeaftale kan betragtes som en kommunal gave til klubben. I

1 257-11,b279. Af Nina Kragh. - 131 -

så fald kan boldklubben risikere en skatteregning på omkring 45 mio. kr. Sagen vil formentlig først blive behandlet ved rådets næste møde 22. september. »Jeg kan kun sige, at i Frederiksborg Amt er det højst usædvanligt, at der er så store problemer forbundet med at få udleveret materiale. Men jeg synes, at det er værd at bemærke, at vi denne gang er kommet med en ret skarp udtalelse til Farum Kommune«, siger statsamtmand og formand for Tilsynsrådet Christian Trønning. Peter Brixtofte ville i går ikke selv tale med pressen om Tilsynsrådets hårde kritik at hans byrådspraksis. I stedet havde borgmesteren, som tidligere har understreget, at han aldrig underlægger sig afgørelser fra Tilsynsrådet, bedt sin sekretær om at bringe denne kommentar: »Tilsynsrådets partipolitiske udtalelser får ingen praktisk betydning i Farum Kommune«. Til det siger Helene Lund: »Det er jo bare for at lyde smart, han siger det. Han burde skamme sig. Men hvis tingene ikke ændrer sig, må vi jo gå tilbage til Tilsynsrådet«. Hvis Brixtofte ikke tager Tilsynsrådets afgørelser til efterretning, kan det give dagbøder eller gå videre med sagen til In- denrigsministeriet. Og det har tidligere - i forbindelse med Farum-modellen - fået Peter Brixtofte til at følge reglerne.”

Emnet blev samme dato også fulgt op af Aktuelt under overskriften ”Tilsynsråd: Brixtofte atter på gale veje”.1

B.T. skrev den 16. juni 2000 under overskriften ”Brixtoftes danselærer” om tidligere DR- sportsjournalist Poul-Erik Andersson:2

”… - Indtil 31. oktober 2001 er jeg Peter Brixtoftes pressechef og tager mig af Farum Kommune og Farum Boldklub, som Brixtofte jo er formand for. Jobbet er utrolig alsidigt. Jeg har f.eks. arrangeret pressemøde med svømmepigen Mette Jacobsen, der sammen med sin mand og træner, Jens Glavind, er flyttet fra Nak- skov til Farum. I fremtiden er det meningen, at byens borgere skal kunne trække på Mettes store svømmeviden.

Samtidig bliver hun også byens astma-ekspert. Han er svært tilfreds med det nye job, som han kombinerer med danse- og andre sportsprogrammer til DK4.”

Jyllands-Posten skrev den 16. juni 2000 under overskriften ”Indenrigsministeren roser Farum for indvandrerpolitik” efter ministerens besøg i Farum:3

”Indenrigsminister Karen Jespersen (S) er imponeret over de resultater som Fa- rums social- og integrationspolitik viser. Det gav hun udtryk for, da hun onsdag besøgte den nordsjællandske kommune og borgmester Peter Brixtofte (V), skriver Frederiksborg Amts Avis. ”Farum er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at ændre f.eks. plejen på vore plejecentre. Og med sin politik på integrationsom- rådet kan Farum Kommune rumme flere indvandrere end andre kommuner, uden

1 257-11,b278 2 257-11,b278. Af Pernille Marott. 3 257-11,b278 - 132 -

at det skaber problemer. Som jeg betragter det, skal andre kommuner spidse ører over for de gode resultater, som Farum lægger frem,” sagde indenrigsministeren. Under besøget i Farum nåede indenrigsministeren bl.a. at se Farum Park, byggeriet af Farum Hallen og Den Internationale Skulpturpark. Hun var også på virk- somhedsbesøg hos MilCom, hvor hver femte medarbejder har anden etnisk baggrund end dansk.”

Aktuelt skrev samme dato ”Vi kan lære af Brixtofte” med underrubrikken ”Farum har bragt antallet af ledige indvandrere kraftigt ned, og det får nu Karen Jespersen til at rose byens borgmester. Andre kommuner kan lære af Peter Brixtofte.”1 Integrationsindsatsen blev i øv- rigt jævnligt omtalt med inddragelse af Farum.

Politiken bragte den 3. juli 2000 et debatindlæg af folketingsmedlem Inge Dahl-Sørensen (V) under overskriften ”Kommuner: Der spændes ben for en liberal udvikling”. I artiklen omtaltes bl.a. udliciteringer. Om sale-and-lease-back hed det:2

”Modstanden eksisterer dog også på andre områder. Med Farum som foregangs- kommune har i alt 10 danske kommuner gennemført såkaldte sale and lease back- arrangementer. Man sælger kommunale bygninger og anlæg og leaser dem tilbage. Det har på fordelagtig måde skaffet penge til andre formål, penge som ellers skulle lånes, og også vedligeholdelsesmæssigt er det en fordel. Pr. 1. juni skal disse arrangementer hver for sig godkendes af indenrigsministeren, og ikke alene salgsprovenuet men også rentegevinsten skal bindes, og der er indført andre re- striktioner. Indgrebene er i strid med det kommunale selvstyre. Juristerne er uenige om, hvorvidt de er i strid med gældende lovgivning - måske også grundlovens princip om kommunalt selvstyre. Derfor kan der være kommuner, som blæ- ser på de nye regler, og afventer en stævning. Det skal jeg ikke blande mig i, men jeg finder, at indgrebene ligesom de andre benspænd f.eks. over for udlicitering, er udtryk for en diktatorisk og reaktionær holdning, som ikke kan accepteres i vore dage, og som i hvert fald en kommende borgerlig-liberal regering må se at få afskaffet.”

Information skrev den 25. juli 2000 ”Farum mørklægger bistandsaftale” med underrubrikken” Tilsynsrådet finder det i orden, at Farum ikke vil afsløre aktiveringsaftale med erhvervslivet” om Landsorganisationen af Arbejdslediges forsøg på at få aktindsigt i Produktionshusets aftaler med private virksomheder.3 Bladet skrev videre om emnet den 29. juli 2000 under overskriften ”Brixtofte: Vi overholder loven” med underrubrikken ”Farums borgmester mener, at

1 257-11,b281. Af Torben K. Andersen. 2 257-11,b278 3 257-11,b310. Af John Henriksen. - 133 -

det er noget bureaukratisk fnadder at kræve aktindsigt i kommunens aktiveringsaftaler med private firmaer.”1

Jyllands-Posten skrev den 10. august 2000 ”Tøven: Byråd tager bøde-trussel med ro” med underrubrikken ”Venstres flertal i byrådet i Farum Kommune bøjer sig ikke for Tilsynsrådets trusler om dagbøder. Kommunens advokat skal nu undersøge, om rådet overhovedet kan tvinge byrådet til at udlevere akterne i en sag om køb af to ejendomme.”2

Jyllands-Posten skrev den 16. august 2000 ”Pensionistrejser fri for skat” om Ligningsrådets afgørelse vedrørende beskatning af de gratis pensionistrejser.3

Jyllands-Posten skrev den 5. september 2000 ”Kommuner: Farum vil forlade KL” med underrubrikken ” Farum Kommune i aften tage det første skridt til at melde sig ud af Kommunernes Landsforening i protest mod kommunernes manglende indflydelse på egen økonomi.” I artiklen hed det:4

”Mogens Lykketoft (S) bestemmer det hele, og kommunerne bestemmer ingenting. Det mener Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), der er på vej ud af Kommunernes Landsforening (KL) i protest mod den økonomiske aftale, KL har lavet med regeringen. Kritikken rettes især mod KLs formand Anker Boye (S). ”Siden Anker Boye kom til, har vi mistet hele vores indflydelse. Det er suverænt Mogens Lykketoft, der bestemmer det hele, og derfor ser vi også en lang række kommuner, som er meget pressede til næste år,” siger Peter Brixtofte.

Byrådet i Farum skal i aften førstebehandle budgettet for næste år, og her bliver udmeldingen ifølge Peter Brixtofte vedtaget. KL har dog en mulighed for at holde på den sjællandske kommune. Hvis foreningen inden andenbehandlingen af Fa- rums budget, som finder sted i starten af oktober, tager initiativ til at genforhandle aftalen med regeringen, vil Farum overveje at blive. ”Anker Boye må vise sig som et mandfolk og gå ud og kræve et par milliarder mere til kommunerne. Forudsæt- ningerne for aftalen har jo fuldstændig forandret sig,” forklarer Farum-borgmesteren. KL-formand Anker Boye siger til TV-Avisen, at han godt er klar over, at mange kommuner slås med økonomien. Han vil være villig til at kontakte finansminister Mogens Lykketoft, hvis problemerne bliver for store.

Mindre indflydelse Et andet medlem af bestyrelsen, borgmester i Søllerød Erik Fabrin (V), er stærkt kritisk over for Farums initiativ. ”De handler jo i direkte modstrid med deres in-

1 257-11,b316. Af John Henriksen. 2 257-11,b338. Af Asger Westh. Vedrørende ejendomme i Farum bygade. 3 257-11,b348 4 257-11,b364. Af Jesper Laursen. - 134 -

tentioner. Man får ikke mere indflydelse, hvis man står uden for, og hvis de vil have en stærkere decentral kommunal styring, så må de styrke kommunernes forening. Brixtofte vil have et stærkere kommunalt fællesskab, men det får man jo ikke ved at melde sig ud,” siger Erik Fabrin, der mener, at Peter Brixtofte bringer hele aftalesystemet i fare ved sin udmelding. ”Systemet bygger jo på, at begge parter leverer varen. Hvis KL ikke har opbakning hos kommunerne, har regeringen jo ingen interesse i at forhandle med os, og så beslutter de det hele uden om os,” siger Erik Fabrin. Den tanke vækker ingen bekymring hos Peter Brixtofte. ”Vi har jo ingen indflydelse i forvejen, så vi kan lige så godt lade Folketinget vedtage de økonomiske rammer for kommunerne ved en lov. På den måde får de også hele ansvaret for de elendige forhold, der for eksempel er for de ældre rundt om i kommunerne. Jeg vil i hvert fald ikke være med til at tage ansvaret for noget, jeg ikke har den ringeste indflydelse på,” understreger Peter Brixtofte. Farum Kommune betaler i øjeblikket en halv million kroner til KL, og dem mener Peter Brixtofte ikke, at han får noget for. ”Vi kan sagtens klare os selv. Vi har en meget lav skat, men alligevel et af landets højeste serviceniveauer, så vi har ikke brug for KL. Det er penge lige ud af vinduet,” siger Peter Brixtofte.”

Emnet gav anledning til megen medieomtale, herunder i Politiken den 6. september 2000: ”KL har klemt Farum” med underrubrikken ”Farum Kommune er blevet begrænset i sin ud- foldelse af Kommunernes Landsforening, mener lektor. Begrænsningen blev i går returneret med første skridt mod udmeldelsen.” I artiklen hed det bl.a.:1

”»Det kan godt være, at Farum en gang imellem skal bremses, men KL har nok misforstået sin opgave, hvis foreningen selv vil gøre det«, siger lektoren fra statskundskab, som har begået en p.hd.-afhandling om aftalesystemet mellem kommuner og stat. Han vurderer ikke, at Farums protest vil følges af flere kommuner. Selv om der er bred modstand mod den stramme aftale, som KL indgik med regeringen i juni, er det ikke afgørende for kommunernes medlemskab af KL, siger Blom Hansen. »Det er i langt højere grad den daglige service og konsulentbistand, som kommunerne kan hente hos KL i forbindelse med lovfortolkning og konkrete spørgsmål, som taler for et medlemskab«, sige han. Brixtoftes trussel om udmel- delse ser ud til at blive en enegang…”

Jyllands-Posten anmeldte den 30. september 2000 under overskriften ”Politik: Hul i betonen” Peter Brixtoftes nye bog ”Et opgør med 13 tabuer”, om navnlig udlicitering og privatisering og bl.a. anbefaling af reduktion af kommunernes antal fra da 275 til 100.2 Samme avis skrev den 11. oktober 2000 under overskriften ”Enstemmigt: Budgetforlig i Farum” om budgettet for 2001, men med oplysning om, at SF og Socialdemokratiet tog” forbehold for de økonomi-

1 257-11,b374. Af Hanne Fall Nielsen 2 257-11,b399. Af Axel Pihl-Andersen. - 135 -

ske forudsætninger, der ligger bag brugen af sale-and-lease-back eller den såkaldte Farum- model.”1

Berlingske Tidende skrev den 27. oktober 2000 ”Farum sender syge på kurrejse” med underrubrikken ”Farum Tours A/S: Farum Kommune udvider nu sine rejsetilbud til byens pensionister til også at omfatte alvorligt syge borgere” om, at kommunens tilbud om rejser til pensionister fra 2001 udvidedes til personer med ”en kritisk eller livstruende sygdom” og uanset al- der.2

Berlingske Tidende skrev den 28. oktober 2000 ”Team Danmark-center til Farum” med underrubrikken ”Planer: Team Danmark er på vej til at flytte eliten i tennis, judo, squash og taekwondo til Farum. Tennis-spillerne forlader måske K.B. Hallen allerede til sommer.”3

Ekstra Bladet fulgte op den 15. december 2000 under overskriften ”Farum løber med eliten” med underrubrikken ” Team Danmark har opsagt tennisaftale med K.B. og Frederiksberg Kommune - judo, orienteringsløb og triatlon flytter også til ny elite-landsby i Farum.”4

Jyllands-Posten skrev den 30. oktober 2000 om afviklingen af Danish Open i badminton i Farum Arena ”Det kan ikke gøres meget bedre.”5

Politiken skrev den 3. november 2000 ”Stadionaftale droppet” med underrubrikken ”Farum Boldklub A/S får alligevel ikke lov til at købe byens storstadion til lavpris. Tilsynsrådet un- dersøger stadig sagen.” I artiklen hed det bl.a.:6

”… »Tilbagekøbsretten blev sløjfet i juni ved et byrådsmøde, fordi man mente, at det ingen betydning havde, om det var kommunen eller boldklubben, der om 20 år stod som ejermand af stadion. Ingen ved, hvordan stadion ser ud om 20 år, og hvor store udgifter der er forbundet med vedligeholdelse af det. Derfor blev vi enige om, at det ikke nødvendigvis var en fordel for klubben at eje Farum Park. For klubben må det vigtigste være, at den kan være sikker på at stå for driften af stadion«, siger ordførende direktør i Farum Kommune Leif Frimand, der understreger, at det ikke er på grund af omgivelsernes kritik, at aftalen nu er blevet

1 257-11,b414 2 257-11,b438. Af Jeanette Munk Laursen. 3 257-11,b442. Af Marco de los Reyes. 4 257-11,b487-488. Af Troels Christensen. 5 257-11,b446. Af Sten Rudi Thomsen. 6 257-11,b454. Af Nina Kragh og Bo Søndergaard. - 136 -

droppet. »Det tror jeg, at vi havde gjort under alle omstændigheder«, siger Frimand. Ikke desto mindre ændrede Farum stadionaftalen, samtidig med at Brixtofte modtog flere næser af Tilsynsrådet for hemmelighedskræmmeri og udemokratisk forvaltning. Dem modtog han med en bemærkning om at: »Tilsyns- rådets partipolitiske beslutninger ingen praktisk betydning får for Farum Kom- mune«. … For en uge siden blev Leif Frimand, hvis titel i alle andre kommuner end Farum ville være kommunaldirektør, ansat som konstitueret direktør i Farum Boldklub A/S. Frimand erkender, at denne yderligere forvikling mellem kommunen og boldklubben er kontroversiel. »Det er kun midlertidigt, og fordi den hidtidige formand, Ib Bolvig, har ønsket at træde tilbage af personlige årsager. Imens er nogen nødt til at tegne klubben udadtil. Jeg er klar over, at der er ting i mit job i kommunen, jeg er nødt til at holde mig fra, mens det står på. Det er kun kommet i stand for at give klubbens bestyrelse luft til at finde en ny direktør, og det håber vi sker i løbet af januar«, siger Leif Frimand.”

Ekstra Bladet skrev den 15. december 2000 ”Minister jagter ulovlige tilskud” med underrubrikken ”Karen Jespersen lover redegørelse efter samråd i Folketinget om kommuners øko- nomiske støtte til professionelle fodboldklubber.”1

Peter Brixtofte skrev den 26. december 2000 et indlæg i Politiken under overskriften ”Mit år 2000: Peter Brixtofte: Sporten er en god samfundsinvestering” med underrubrikken ”Farums satsning på idræt er et positivt skub til en god samfundsudvikling, skriver Farums borgmester. Han betegner også satsningen som en milepæl i kommunens udvikling.”2

3.2.1.12. 2001 Jyllands-Posten skrev 4. januar 2001 ”Farum vil købe en bid af nabokommune” med underrubrikken ”Farum Kommune forhandler med Forsvarets Bygningstjeneste om at købe Farum Kaserne og forsvarets øvelsesterræn, der for størstedelens vedkommende ligger i nabokom- munen Allerød”. I artiklen hed det bl.a.:3

”Ordførende direktør i Farum Kommune, Leif Frimand, siger, at planen er at placere 1000 nye boliger på kasernens område. ”Det er et meget attraktivt område, og det vil slutte byen fint af. Men det er klart, at så mange nye borgere nok også vil give os behov for at udbygge nogle af vores faciliteter, for eksempel skolerne,” tilføjer han.”

1 257-11,b489. Af Lars Jørgensen. 2 257-11,b502. 3 257-12,f1,b3. Af Susanne Sayers. - 137 -

Ekstra Bladet skrev den 5. januar 2001 under overskriften ”Net-noter: Brixtoftes IT-planer forsinket”:1

”I 1998 meddelte Farums borgmester Peter Brixtofte (V) til alles overraskelse, at han ville flytte kommunens computer-systemer fra Kommunedata til Columbus IT Partner. Nu meddeler Farum Kommune, at de gerne vil vente lidt - helt præcist i tre måneder - med at skifte. Det er angiveligt Columbus IT Partner, der er blevet lidt forsinkede i leverancerne af de nye kommunale systemer.”

Jyllands-Posten skrev også herom den 6. januar 2001 under overskriften ”Farums IT-projekt forsinket”:2

”Farums storstilede IT-projekt, der skal gøre kommunen uafhængig af Kommune- data, er blevet forsinket nogle måneder. Kommunedata skulle have stoppet sin drift af Farums IT-systemer ved årsskiftet, men kontrakten er nu forlænget til 1. april. Både Farum Kommune og Columbus IT Partner, der skal levere de nye IT- systemer, peger på Kommunedata som årsag til forsinkelsen. ”Kommunedata har været med til at forsinke projektet. Der har været problemer med at få vores egne data,” siger økonomidirektør Martin Vith, Farum Kommune.

For blandt andet at kunne udbetale bistand, boligstøtte eller dagpenge er Farum Kommune nødt til at have en række informationer om kommunens borgere, der ligger i Kommunedata. Kommunen ejer data, men arbejdet med at trække data ud er så omkostningsfuldt, at Farum benytter sig af en anden og mere besværlig metode. ”Vi trækker nu selv data ud direkte fra computerskærmen,” siger økonomidirektør Martin Vith. Adm. direktør Michael Gaardbo, Columbus er endnu mere skarp i kritik af konkurrenten. ”Kommunedata er den primære grund til at projektet er blevet forsinket. Det er besværet med at få data ud af Kommunedata, der tager tid,” siger han. Kommunedata, der fuldstændigt sidder på driften af kommunernes IT-systemer, vil ikke vedkendes kritikken. ”Vi har efterlevet alle aftaler. Vi melder hus forbi. Vi har netop bestræbt os på at få det til at fungere,” siger direktør Erik Juel Sørensen.”

Jyllands-Posten skrev den 8. januar 2001 under overskriften ”Stordriftsfordele ved at udlicitere”:3

”Thorkild Præstegaard er ikke i tvivl: I løbet af de kommende år vil vi se langt mere udlicitering af kommunernes administration, end vi gør i dag. Som kommu- nechef i Deloitte & Touche Business Services står han i spidsen for en stor del af Farum Kommunes administration, som revisionskoncernen overtog for halvandet år siden. …

1 257-12,f1,b3 2 257-12,f1,b4. Af Flemming Svith. 3 257-12,f1,b5. Af Axel Pihl-Andersen. - 138 -

25 job i Farum I Farum har Deloitte & Touche overtaget administration for, hvad der svarer til 25 fuldtidsjob, og det gælder blandt andet en del af rådhus-administrationen, boghol- deriet, løn, administrationen af incasso, ejendomsområdet og de kommunale vur- deringer. ”Vi kan gøre det mere effektivt, fordi vi både løser kommunale opgaver og opgaver for erhvervslivet. Vore lønfolk bliver f.eks. generelle specialister, der kan klare flere opgaver på én gang. På den måde udnytter vi deres kvalifikationer 100 pct. og skaber samtidig nogle spændende arbejdspladser,” mener Thorkild Præstegaard. I afdelingen i Farum har Deloitte & Touche Business Service 55 ansatte, hvoraf de 25 blandt andet er beskæftiget med offentlige opgaver. Desuden har revisionsvirksomhedens underafdeling yderligere afdelingskontorer i Slagelse, Silkeborg, Esbjerg og Odense. …

Grænsen for udliciteringen går ved deciderede myndighedsopgaver, og her er helt klare retningslinjer mellem Farum og Deloitte & Touche. ”Vi kan ikke give tilladelse til et byggeri eller afgøre, hvorvidt en pensionist skal have et tillæg eller ej. Men vi kan sagtens deltage i sagsbehandlingen, der fører frem til beslutningen.” …”

Information skrev den 9. januar 2001 under overskriften ”Papir-mangel i Farum”:1

”Borgmester Peter Brixtofte indgår kun mundtlige aftaler med virksomheder, der får udført opgaver af kommunens aktiverede. Det er klart ulovligt, mener forvaltningsekspert.

Farum kommune indgår udelukkende mundtlige aftaler med de virksomheder, der får udført opgaver af kommunens aktiverede bistandsklienter. Derfor er der ikke noget at søge aktindsigt i ...

Det fremgår af et brev, som borgmester Peter Brixtofte (V) har skrevet til Folke- tingets Ombudsmand. Anledningen er en klage fra Landsorganisationen af Ar- bejdsledige. Den har ønsket aktindsigt i materiale om de indtægter, kommunen har haft i to forskellige aktiveringsprojekter.

Men der er altså ingen dokumenter, aftaler eller mødereferater i Farums kommunale journaler om de to projekters indtægter.

Den totale mangel på papir sker dels for spare tid og ressourcer, dels »af hensyn til et praktisk og smidigt samarbejde« med de forskellige virksomheder, skriver borgmester Brixtofte til Folketingets Ombudsmand, og tilføjer:

»Det ville være helt ude af proportion hvis hver enkelt opgave, hvor stor eller lille den er, skulle dokumenteres ved en skriftlig kontrakt.«

1 257-12,f1,b9. Af Ulrik Dahlin. - 139 -

Men det synspunkt er afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole, for- valtningseksperten Oluf Jørgensen, helt uenig i:

»Efter min mening er det klart ulovligt og klart uacceptabelt,« siger han.

»En myndighed skal kunne dokumentere, hvad den laver herunder aftaler med private firmaer. Det er et ganske elementært krav, som ikke kan siges at kræve særlig mange ressourcer.«

Oluf Jørgensen uddyber sin kritik: »Kommunen siger jo, at den har indgået aftalerne med de private virksomheder. Det er altså bare det at få aftalerne skrevet ned, som resterer og det kan næppe siges at kræve mange ressourcer.«

Virkelig forbløffende Oluf Jørgensen undrer sig også over, hvordan kommunen sikrer sig, at aftalerne overholdes, når de nu ikke er skrevet ned:

»Det er virkelig forbløffende, det må jeg sige. Skriftlighed har især to formål: Det ene er at sikre, at aftalerne overholdes, og det andet er at sikre demokratiet.«

Hvordan sikres demokratiet? »Det er et grundlæggende element i demokratiet, at borgerne kan kontrollere, hvilke aftaler en myndighed som her en kommune indgår på borgernes vegne,« siger Oluf Jørgensen.

Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige Erling Frederiksen siger, at organisationen tidligere har fået lukket aktiveringsprojekter, fordi de gennem aktindsigt har kunne påvise, at konkrete projekter fungerede konkurrenceforvridende: »Vi havde i foråret et eksempel fra Frederiksværk kommune, hvor firmaet Expandet i alt betalte 3.200 kroner om måneden for, at i gennemsnit ti aktiverede bistandsklienter ordnede deres rawlplugs,« siger Erling Frederiksen.

Det er det regionale arbejdsmarkedsråd, der kan vurdere, om et konkret aktive- ringsprojekt virker konkurrenceforvridende.

Superbillig arbejdskraft »Det samme havde vi så tænkt med Farum kommune, altså at søge aktindsigt i, hvor meget virksomhederne betaler for at få gjort arbejdet,« siger Erling Frederiksen.

Landsorganisationen for Arbejdsledige vil have lukket alle de projekter, hvor private virksomheder »udnytter systemet til at få superbillig arbejdskraft, som er helt uden rettigheder,« forklarer formanden.

»Teoretisk kan man da godt forestille sig, at de virksomheder, som Farum har indgået de her mundtlige aftaler med, betaler en anstændig pris. Men når man ikke kan se kommunen efter i kortene, så bliver man nemt mistænksom.«

- 140 -

»Man kan forestille sig så meget, måske at virksomhederne til gengæld for en lav pris støtter andre af kommunens aktiviteter som f. eks. kommunens sportsklub- ber.« …”

Berlingske Tidende skrev den 13. januar 2001 under overskriften ”Tilsynsrådet: Ulovlig udlicitering i Farum”:1

”Det vakte stor opsigt, da byrådet i Farum i sommeren 1999 besluttede at udlicitere sekretariatsfunktionerne på de to områder. Nu har Tilsynsrådet i Frederiks- borg Amt erklæret kontrakten mellem Farum Kommune og revisionsfirmaet Deloitte & Touche Business Service A/S for ulovlig. Ifølge Tilsynsrådet er kommunen forpligtet til at lade de pågældende opgaver udføre i eget regi. Rådet fastslår, at »myndighedsopgaver ikke kan overlades til private uden lovhjemmel, og da en sådan lovhjemmel ikke foreligger, er det ikke lovligt, at Farum Kommune har overladt til Deloitte & Touche at varetage disse opgaver«.

Tilsynsrådet har ikke mulighed for at suspendere eller annullere Farums kontrakt med revisionsfirmaet, men opfordrer parterne til at »genforhandle kontrakten og foretage de fornødne ændringer«. »Der kan opstå modstridende interesser, når et privat firma udlåner medarbejdere til f.eks. vurderingsrådet og indstiller sager til afgørelse i rådet. Derfor skal det være kommunalt ansatte, der varetager opgaverne,« siger Georg Miksa (S), medlem af Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, til Ritzau.

Bindende afgørelser. De opgaver, som sekretariatet skal løse for vurderingsrådet, må ifølge Tilsynsrå- det betragtes som myndighedsopgaver, fordi der er tale om at træffe bindende af- gørelser om ejendomsværdien af en borgers eller en virksomheds faste ejendom. Om skatteankenævnets opgaver hedder det, at de kan have en væsentlig indflydelse på borgernes retsstilling, f.eks. når der skal tages stilling til anmodninger om henstand eller udarbejdes udtalelser til Landsskatteretten eller landsretten. Derfor mener Tilsynsrådet, at heller ikke den opgave kan overlades til en privat virksomhed. Tilsynsrådets afgørelse hilses med alt andet end tilfredshed i Farum Kom- mune. »Farums udlicitering er lovlig og i fuld overensstemmelse med regeringens anbefaling. Regeringen har gennem skatteministeren anbefalet, at skatteankenæv- nenes sekretariatsopgaver kan overdrages til private,« hedder det i en kommentar fra kommunens direktion. Kommunen godtager ikke Tilsynsrådets argumentation med, at den, der er sagsforberedende, også er den reelt besluttende. »Det er en voldsom underkendelse af, at det er de folkevalgte, der træffer beslutningerne, og helt i strid med demokratiets grundprincipper,« hedder det videre. Hvis Tilsynsrå- det fastholder, at udliciteringen er lovstridig, vil direktionen anbefale over for by- rådet, at afgørelsen ankes til Indenrigsministeriet.”

Afgørelsen blev omtalt i flere medier.

1 257-12,f1,b19 - 141 -

Berlingske Tidende bragte den 19. januar 2001 et debatindlæg fra Peter Brixtofte under overskriften ”Alle usaglige midler bruges” med underrubrikken ”Udlicitering: Trist for Danmark, at også statsministeren i politisk armod beskytter et offentligt monopol mod konkurrence”. I indlægget rettes udfald mod tilsynsrådet, jf. konkret den ovenfor refererede afgørelse.1

”… Vi i Farum er tordnende ligeglade med, hvad Tilsynsrådet mener. Hvis Til- synsrådets ulovligheder bliver lige så markante som i tilfældet med vore borgere i det tidligere sommerhuskvarter Trevang bliver de stævnet for domstolene. Så længe de tåbelige afgørelser ingen betydning har i praksis, vil vi blot smile lidt overbærende ad den juridiske uvidenhed, der har samlet sig et sted i vort amt. For Danmark er det trist, at udlicitering, der vitterlig kan give vort land store økono- miske fordele, nu skal lægges for had og bekæmpes også af et døende Tilsynsråd. Men på længere sigt kan ingen, hverken statsministeren eller de følgagtige tilsyns- råd, stoppe udviklingen imod bedre service og lavere omkostninger, der opnås ved konkurrence og nedbrydelse af det offentlige monopol.”

Jyllands-Posten skrev den 22. januar 2001 ”Skat Til Debat: Moms-millioner skaber splid mellem kommuner” med underrubrikken ”Et indviklet spil om momspenge i forbindelse med udliciteringer sender millioner af kroner rundt mellem kommunerne. Taberne er de kommuner, der næsten ikke udliciterer. Men den helt store vinder er staten.” I artiklen hed det bl.a.:2

”Borgerne i resten af landet må hvert år sende 40 mio. kr. til Farum for at betale moms af de mange opgaver, som Farum enten har udliciteret eller i dag får løst via særlige sale-and-lease-back aftaler. Alene i Ballerup må borgmester Ove E. Dalsgaard (S) hvert år udskrive næsten en halv million i ekstra skattekroner for at betale Farums momsudgifter. Og det er borgmesteren godt træt af. Forklaringen er, at den moms, der pludselig bliver pålagt, når en opgave går fra at være kommunal til at være privat, ikke bliver betalt af den enkelte kommune, men af en særlig momspulje, som alle amter og kommuner betaler til i fællesskab ud fra deres befolknings- og indkomstgrundlag.

Derfor betaler de øvrige kommuner den altovervejende del af de 25 procent i moms, når en kommune beslutter sig for at udlicitere. Ove E. Dalsgaard mener, ligesom en række andre borgmestre og Kommunernes Landsforening, KL - at systemet med den kommunale momsudligning er uholdbart. …

I Farum erkender økonomidirektør Martin Vith, at systemet giver store uligheder mellem kommunerne, ligesom han bekræfter, at landets øvrige kommuner er med til at betale for Farums omfattende udlicitering og brug af sale-and-lease-back arrangementer:

1 257-12,f1,b26. 2 257-12,f1,b32. Af Lars From og Axel Pihl-Andersen. - 142 -

Et ekstremt eksempel ”Men vi er et ekstremt eksempel. Hvert år får vi således refunderet for ca. 75 mio. kr. i moms, hvoraf vi dog selv bidrager med 35 mio. kr. Det er dog ikke derfor, at vi udliciterer,” siger Martin Vith. …”

Berlingske Tidende skrev den 22. januar 2001 ”Farum tabte miljøsag” med underrubrikken ”Vandkvalitet: Farum Kommune skal senest om fem år ophøre med at lede spildevand ud i Furesøen, fastslår Miljøklagenævnet. Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), overvejer at indbringe afgørelsen for en domstol.”1

Berlingske Tidende skrev den 25. januar 2001 ”Farum til kamp mod tilsynsråd” med underrubrikken ”Ulovligt: Farum-borgmester Peter Brixtofte (V) truer med retssag, efter at tilsynsrå- det har dømt udlicitering af administrativt personale ulovlig. Farum er den eneste kommune, der nogensinde har vundet retssag over tilsynsråd.” med bl.a. følgende indhold:2

”… I alt er omkring 20 kommunalt ansatte fra Farum udliciteret til det private firma - men tilsynsrådets afgørelse omfatter kun de få medarbejdere, der udfører sekretariatsopgaver for skatteankenævnet og vurderingsrådet. Netop disse opgaver er såkaldte myndighedsopgaver, mener et 4-1-flertal i tilsynsrådet - og det betyder, at opgaverne skal løses af det offentlige selv. »Det er jo helt gakgak. Vi har en kontrakt med Deloitte & Touche - og den agter vi at overholde. Vi vil da ikke følge en ulovlig afgørelse fra tilsynsrådet. Og hvis de fremturer, så kan vi mødes i retten,« siger Peter Brixtofte. Han hæfter sig bl.a. ved, at en arbejdsgruppe under Skatteministeriet tidligere har peget på udlicitering som en løsning på problemet med inhabile kommunale skattefolk, der skal fremlægge kommunens syn på klagesager fra borgerne i skatteankenævnene: »Vi har bare gjort det, som staten tidligere har anbefalet alle kommuner at gøre. Nu siger man så, at det er ulovligt, og at vi skal genforhandle kontrakten - men det har vi ingen planer om,« siger Peter Brixtofte. Og han har selvtilliden i orden. Farum Kommune er nemlig den eneste herhjemme, der hidtil overhovedet har vundet et retsopgør mod et tilsynsråd - der skal sikre, at kommunerne overholder landets love. Det skete, da kommunen midt i 90erne fik landsrettens ord for, at kommunen - trods tilsynsrådets afgørelse om det modsatte - var på juridisk sikker is, da den gav borgere lov til at bo helårligt i deres sommerhuse. Ifølge medlem af tilsynsrådet, Georg Miksa (S), er rådet »nødt til at skride ind«, hvis kommunen ikke efterlever påbuddet fra tilsynsrådet. »Men nu har vi først bedt om et svar fra Farum - og derefter må vi så tage stilling til, hvad der skal ske,« siger han. …”

Politiken skrev den 17. februar 2001 under overskriften ”Farum skal svare”:3

1 257-12,f1,b33. Af Hans Larsen. 2 257-12,f1,b42. Af Erik Bjørn Møller. 3 257-12,f2,b24. Af Nina Kragh. - 143 -

”Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har bedt Farum Kommune om at svare på i alt 11 spørgsmål om kommunens aftaler med private virksomheder om arbejdsopgaver, som virksomhederne får udført af kommunens aktiverede personer. Ombudsmandens henvendelse til Farum, efter at Landsorganisationen for Ar- bejdsledige har klaget over, at Farum Kommune har nægtet at give oplysninger om kommunens aftaler med de private firmaer. Landsorganisationen ønsker ifølge formanden disse oplysninger, for at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Frede- riksborg Amt kan vurdere, om aftalerne mellem Farum Kommunes Produktions- hus og de private virksomheder, som får udført arbejde, er konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder.”

Flere medier skrev herom, herunder Jyllands-Posten den 21. februar 2001 under overskriften ”Aktivering: Kritisk eftersyn af lediges aktivering”, hvori Lars Bjerregaard Jensen er citeret:1

” … Ifølge Lars Bjerregaard, der er chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsforvalt- ningen i Farum, har kommunen aftaler med fire-fem virksomheder.

Gensidig tillid ”De ringer, når de har brug for hjælp, og vi laver mundtlige aftaler fra gang til gang i fuld tillid til hinanden. De ledige bliver ikke udnyttet. De får deres kontant- hjælp og en aktiveringsydelse (11,20 kr. i time, red.), men jeg så da gerne, at der var en fast projektløn. Det havde været langt lettere at administrere,” siger han. Lars Bjerregaard er også leder af Produktionshuset - den lokale arbejdsformidling i Farum med 48 timers jobgaranti. Af de ledige, der sluses ud herfra, får mange ifølge Lars Bjerregaard fast arbejde i det lokale erhvervsliv. ”Hovedformålet for os er at få folk i arbejde og integrere dem i en virksomhed. Vi hjælper, så godt vi kan, med de redskaber, der nu er til rådighed, og de private virksomheder påtager sig et stort socialt ansvar,” siger han. …”

B.T. skrev den 19. februar 2001 under overskriften ”Børne-pasning” med underrubrikken ”Smart pengemaskine eller en god idé”:2

”… I Farum går man gerne helt nye veje - og som et led i driften af Farum Bold- klub A/S hører også tre fritidsinstitutioner, der skal bidrage positivt til den ambiti- øse klubs regnskab. Det er fremtiden, mener Peter Brixtofte, der håber at eksem- plet kan rive »jerntæppet« ned mellem kommunerne og forenings-Danmark. »Selvfølgelig skal den give overskud.« Ordene er Peter Brixtoftes, og som enhver anden forretning mener borgmesteren og klubformanden, at institutionerne Idræt- ten 1, 2 og 3 skal give overskud, men der er ikke tale om en væsentlig indtægts- kilde.

Begrænser vanskeligheder

1 257-12,f2,b34. Af Asger Westh. 2 257-12,f2,b28. Af Brian Haagen Hansen. - 144 -

»Formålet er først og fremmest at forene de unges fritidsaktiviteter med kommunens tilbud om pasning. Institutionerne er finansieret af penge, der alligevel skal bruges til pasning, og klubben bidrager så med en professionel ledelse og faciliteter. I Farum Boldklub er der så tilknyttet et fritidshjem og en fritids- og ung- domsklub, hvor idrætten er udgangspunktet i pasningstilbuddet. Det begrænser i mine øjne en masse vanskeligheder og tabt arbejdskraft,« siger Brixtofte. Ifølge manden med guldkæden er det en tommelfingerregel, at fem procent af børnepas- ningens omsætning på omkring 10 millioner kroner gerne skal være overskud. Og hvis skatteborgerne stiller sig tvivlsomme over for sammenblandingen af midlerne, kan de med Brixtoftes ord »finde et andet sted at få børnene passet«. Han ser ingen problemer i sammenblandingen af en privat virksomhed og kommunale opgaver. »Det må gerne give overskud at passe børn, når det samtidig skaber fleksibilitet i den kommunale forpligtelse til at tilbyde pasning og støtte af forenings- livet. Det kombinerer vi ved at have vores fantastiske idrætsambassadører jævn- ligt på besøg. Desuden omfatter boldklubben også en håndbold- og basketball- klub. Det giver nogle muligheder for de unge til at kombinere deres pasningstil- bud,« siger Brixtofte. …”

Samtidig bragtes en artikel under overskriften ”Farum Boldklub: For børn og bold”.

B.T. bragte den 20. februar 2001 en artikel under overskriften ”Uanstændigt” medunderrubrik ”Viceborgmester sur over Brixtoftes planer”:1

”Sjældent kan tavshed larme så meget. Men det gjorde den, da B.T. i går kontak- tede Farums viceborgmester Helene Lund fra SF for at få hendes reaktion på, at Farum Boldklub med Peter Brixtofte i spidsen har børnepasning på indtægtslisten. Efter overraskelsen havde lagt sig, blev tavsheden brudt: »Det har aldrig været en del af aftalen,« lød det kontant fra Helene Lund, inden hun fik faxet artiklerne hjem, så hun på tryk kunne se, Peter Brixtoftes kontante udmelding »... at selvføl- gelig skal den give overskud« om Farum Boldklubs pasningsinstitutioner, Idræt- ten 1, 2 og 3. »Jeg er målløs over, det skulle være officiel politik at tjene penge på børnepasning. Det har aldrig været aftalen.

Det er jo helt uanstændigt at lægge op til, at de penge, kommunen betaler til bør- nepasning, skal gå til profit for en fodboldklub. Det her chokerer mig altså. At sige at en fodboldklub skal tjene penge på vores børn, det kan jeg næsten ikke bære. Det kommer i den grad bag på mig,« sagde hun, efter hun havde gennem- læst artiklerne, hvor Peter Brixtofte forklarede, at han ikke kan se noget forkert i at forvente et overskud på børnepasningen på omkring fem procent i forretningen Farum Boldklub A/S. Modsat byens borgmester og klubformand mener Helene Lund, at der er voldsomme problemer forbundet med at forvente overskud på bør- nepasning.

Betaler for meget

1 257-12,f2,b31. Af Rosa Dehn Callesen. - 145 -

»De får ikke mere tilskud pr. barn, end vi giver vores kommunale institutioner. Og hvis man kan tjene penge på det, så er det enten, fordi vi betaler for meget i tilskud generelt - eller fordi man sparer på kvaliteten. …

… Helene Lund, der er ved at være godt og grundigt træt af sin borgmesters brændende ønske om at gøre Farum til sportens navle. »Det er sædvanlig proce- dure her i byen. En typisk situation, at du ringer og spørger til noget specifikt, og jeg dårligt ved, hvad der foregår. Vi får intet at vide, før vi selv begynder at grave i sagsmapper. Det er desværre noget, vi ikke bruger så meget i kommunen,« mener viceborgmesteren. …

Ingen brudte løfter Men den hårde kritik fra viceborgmesteren og de faglærte pædagoger kølner ikke Peter Brixtoftes begejstring for ideen, og han forkaster, der er tale om brudte løf- ter. »Det er det mest naive, jeg længe har hørt. Selvfølgelig skal sådan en forretning da give overskud for et privat firma. Det ved hun (Helene Lund, red.), og hun taler imod bedre vidende. Det er helt legitimt at tjene penge på børnepasning, og der bliver ikke slækket på kvaliteten - vi er bare bedre til at bruge ressourcerne,« lyder det fra Farums borgmester Peter Brixtofte.”

Jyllands-Posten skrev den 21. februar 2001 under overskriften ”Kritik af afgørelse i spilde- vandssag” med underrubrikken ”Teknik- og miljøudvalget i Frederiksborg Amt protesterer i et brev til Miljøklagenævnet over nævnets beslutning om at forbyde Farum Kommune at ud- lede spildevand i Furesøen. Amtet mener, at afgørelsen er udtryk for en forældet miljøstrate- gi”, hvori det bl.a. hedder:1

”…”Men Miljøklagenævnets afgørelse hviler på en miljøstrategi, der var moderne i 60erne og 70erne,” siger Georg Miksa (S), formand for teknik- og miljøudvalget i Frederiksborg Amt. ”Dengang byggede man lange udløbsledninger og høje skor- stene ud fra fortyndingsprincippet. I dag ville amtet aldrig foreslå en lang ledning ud til Øresund til spildevandet. I dag bygger vi på bedst tilgængelige teknologi, som betyder en effektiv rensning på stedet. Det er den samme strategi, Agenda 21 og EU's vandrammedirektiv bygger på, og som også lå til grund for Miljøstyrel- sens afgørelse,” siger han.”

Jyllands-Posten bragte den 26. februar 2001 en artikel under overskriften ”Stadionaftaler i søgelyset” med underrubrikken ”For superligaklubberne er der mange penge at spare gennem en god stadionaftale med kommunen. Men den er ulovlig, hvis den fungerer som camoufleret støtte til en erhvervsvirksomhed”, hvori det bl.a. hed:2

1 257-12,f2,b35. Af Asger Westh. 2 257-12,f2,b42. Af Frits Christensen. - 146 -

”… Men er de lokale aftaler om brugen af det kommunale stadion - og/eller i nogle tilfælde også kommunale træningsanlæg - nu også lovlige? Det begyndte Folketings-politikere at stille spørgsmålstegn ved for et års tid siden, stærkt pro- vokeret af en såkaldt sale-and-lease-back aftale i Farum Kommune, hvor Farums professionelle fodboldafdeling lejer sig ind på det kommunalt opførte, men nu privatiserede stadion Farum Park. ”Farum-sagen er forholdsvis kompliceret, fordi den kræver en del undersøgelser, inden tilsynsrådet kan komme med en udtalelse. Det var i øvrigt tilsynsrådet, der tog den op af egen drift efter diverse avisartikler, men efterfølgende fik vi også deciderede klager,” siger sekretariatschef Hanne Ege fra tilsynsrådet i Frederiksborg Amt.”

Avisen skrev samme dato under overskriften ”Ulovlig støtte: Politisk jagt på ulovlig støtte” med underrubrikken ”Ud af 14 sager verserer de otte stadig i amternes tilsynsråd, der kun har påvist ulovlig støtte til en professionel virksomhed i et enkelt tilfælde” bl.a.:1

”… viser en undersøgelse foretaget af Jyllands-Posten, at foreløbig 14 sager enten er blevet indbragt for amternes tilsynsråd eller er taget op ved tilsynsrådenes egen drift. Kun i en enkelt sag har det lokale tilsynsråd slået ned på en ulovlig aftale, hvor kommunen har ydet indirekte støtte til en professionel klub. Tilfældet er fra Kolding, hvor Vejle Amts tilsynsråd pålagde Kolding Kommune at opkræve leje af KIF-håndbolds professionelle afdeling for brug af KIF-hallen. I fem andre sager i Brøndby, Silkeborg, Viborg, Randers og Århus kommuner har de lokale til- synsråd afvist klagesager. Af verserende, uafklarede sager er der foruden Farum også sager i følgende kommuner: Gladsaxe, Køge, Aalborg, Århus, Vejle, Hor- sens og Fredericia.”

Jyllands-Posten skrev 7. marts 2001 under overskriften ”Kommuner vælger af mangel på bedre” bl.a.:2

”Mangel på alternativer fastholder Kommunedatas (KMD) monopol på det kommunale IT-marked. KMD laver EDB-løsninger til Kommunerne, og på mange af systemerne er næsten samtlige landets kommuner kunder. …

… Farum Kommune, der har skiftet til Columbus IT Partner, begrunder skiftet med, at KMD's løsninger ikke giver mulighed for god borgerservice. ”Det er utroligt vigtigt med et helhedsorienteret syn på borgeren. Hvilke konsekvenser sagsbehandlingen i en forvaltning får for borgeren i andre forvaltninger, så vi kan komme uden om kassetænkning. Det kan KMD's systemer ikke,” siger jurist og informationschef Sidse Ægidius, Farum Kommune. ...”

1 257-12,f2,b44. Af Frits Christensen. 2 257-12,f3,b13. Af Flemming Svith. - 147 -

Avisen skrev dagen efter under overskriften ”System fra Kommunedata giver dobbeltarbejde” bl.a.:1

”Kommunedatas EDB-systemer forhindrer forskellige kontorer i kommunerne i at udnytte de samme data. Borgerne kan blive nødt til at sende flere breve med de samme oplysninger til landets kommuner. Det giver både borgere og kommuner dobbeltarbejde ...

… Ifølge en undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet på baggrund af svar fra 123 kommuner, mener 70 pct. af dem, at større konkurrence på det kommunale IT-marked vil betyde bedre service for borgerne. ”Jeg tror på, at den frie konkurrence også kan være en fordel for os. Det vil øge ambitionsniveauet i markedet. Med vores position vil det også give os flere kontrakter. Derfor har vi også lavet vores nye datapolitik, som er markedets mest åbne,” siger Lars Monrad-Gylling. Farum Kommune er i gang med en udskiftning af KMD's EDB-systemer, og en af begrundelserne for udskiftningen er, at systemerne fra KMD ikke spiller sammen, så det er muligt at betjene borgeren.”

Jyllands-Posten skrev den 13. marts 2001 under overskriften ”Økonomi for lukkede døre” med underrubrikken ”Regnskabet for Farum Kommune er henvist til den lukkede dagsorden, når byrådet samles i aften. Socialdemokratiet og SF forsøger til det sidste, at få det flyttet til den åbne del af mødet”, hvor kritik fra Helene Lund refereres:2

”Hun er bekymret over en stigende tendens til, at punkter på kommunalbestyrelsens møder bliver flyttet væk fra de ordinære åbne møder. Det er første gang, at kommunens regnskab skal på lukket møde, og det sker efter et år, der blandt andet har budt på de omstridte byggerier Farum Park og Farum Arena.”

Jyllands-Posten skrev den 19. marts 2001 under overskriften ”Særpleje: Strid om Farum- fritidshjem” med underrubrikken ”Byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (S) har regnet ud, at det koster skatteyderne i Farum omkring en million kroner ekstra om året, at kommunen har udliciteret tre fritidshjem, hvoraf det ene drives af den lokale fodboldklub. Venstre afviser beregningerne” bl.a.:3

”Det koster Farums Kommunes skatteborgere et sted mellem en halv og halvan- den million kroner om året, at tre af kommunens fritidshjem er udliciteret til private. Det mener det socialdemokratiske byrådsmedlem i kommunen, Sabine Kirchmeier-Andersen, som har regnet på tallene i kommunens budget. Hun har sammenlignet driftstilskuddet til de tre private fritidsinstitutioner, Valmuen, Mo- sehuset og Idrætten, med pengene, som går til de kommunale fritidshjem. ”Man

1 257-12,f3,b14. Af Flemming Svith. 2 257-12,f3,b19 3 257-12,f3,b23. Af Thomas Frederiksen. - 148 -

kan have en mistanke om, at de udliciterede institutioner får mere i tilskud, så det sikres, at de bliver en succes,” siger det socialdemokratiske byrådsmedlem.

Farum Boldklub tilgodeses Sabine Kirchmeier-Andersen hæfter sig særligt ved, at Idrætten ifølge hendes regnestykke får over 36.000 kroner i støtte fra kommunen pr. barn. Det står i kontrast til de kommunale fritidshjem, som modtager mellem 5.000 og 10.000 kroner mindre i støtte. Idrætten drives af den professionelle fodboldklub, Farum Boldklub A/S, som den sportsglade borgmester Peter Brixtofte er formand for. Institutionen har, som navnet antyder, en særlig profil med at få børn til at dyrke idræt. Det socialdemokratiske byrådsmedlem bifalder initiativet, men hun undrer sig over, at det skal udføres af en privat virksomhed. ”Jeg kan ikke se, hvad formålet er med at udlicitere. Man kunne lige så godt etablere et samarbejde med en kommunal institution og give dem de samme penge,” mener hun.

”Ren fantasi” Formanden for skole- og fritidshjemsudvalget i Farum Kommune, Flemming Oppfeldt (V), påpeger, at de offentlige institutioner bliver støttet mere, end det fremgår af budgettet. Han henviser til, at de kommunale fritidshjem får penge fra en anden post i budgettet og samlet koster 1,7 millioner kroner mere i forhold til Kirchmeier-Andersens beregning. Flemming Oppfeldt kalder Sabine Kirchmeier- Andersens regnestykke ren fantasi og fortæller, at der eksisterer en kontrakt med både Farum Boldklub A/S og ISS, der driver de to øvrige udliciterede fritidshjem, hvor det fremgår, at kommunen betaler 29.766 kroner for hvert barn på de tre private institutioner. ”Jeg kender ikke den kontrakt, men jeg har bedt om at få lov til at se den. De kontrakter holdes som regel ret tæt ind til kroppen. Men det er underligt, at budgettet siger noget andet,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Hun har taget sagen op i Farum Kommunes skole- og fritidshjemsudvalg …”.

Jyllands-Posten skrev den 22. marts 2001 artiklerne ”IT-leverandører: Kommunedatas monopol under pres” og ”IT-leverandører: KMD under pres” med underrubrikken ”Kommuneda- ta har gennem en årrække haft en monopolstilling, når det gjaldt levering af datasystemer til landets kommuner. Men flere kræfter arbejder nu på at ændre dette forhold.” I den første artikel hed det bl.a.:1

”… Columbus IT-partner vil i morgen i Farum Kommune, efter lang tids forsinkelse, demonstrere det første samlede alternativ til Kommunedatas EDB-systemer. Det udfordrer Kommunedatas monopollignende status.

Ny mulighed for at kommunerne næsten gratis kan trække sine egne data ud af Kommunedata. Hvis en kommune vil bruge andre EDB-leverandører end Kom- munedata kræver det, at kommunen får en kopi af sine egne data i Kommunedata. Omkostningerne har mange kommuner fundet for høje. Nu har Columbus udviklet et program, der næsten gratis tapper Kommunedatas store servere for kommunens data…”

1 257-12,f3,b27. Af Flemming Svith. - 149 -

I den anden artikel hed det bl.a.:1

”Billigere snitflader Brovst Kommune har i en lang årrække kørt deres egne systemer og dermed ud- vekslet data med KMD. ”Snitfladerne er blevet billigere hen af vejen. Det koster nu kun 5.000-10.000 kr. at anskaffe en snitflade og 2000-3000 kr. at vedligeholde den årligt, og det er ikke dyrt,” siger kommunaldirektør Carl Stefan Bauditz, Brovst Kommune. Farum Kommune, der er ved at skifte til Columbus, finder imidlertid stadig priserne urimeligt store. ”For de systemer, hvor udvekslingen af informationer med andre kommuner sker ofte, er KMD’s prissætning for høj,” siger informationschef Sidse Ægidius, Farum Kommune.”

Jyllands-Posten skrev den 26. marts 2001 ”Notat sår tvivl om kommuners udbudspligt” bl.a.:2

”Hovedparten af landets kommuner er på kant med EU-lovgivningen. Det fremgår af et notat, som Farums borgmester har bedt en ekspert i offentlig kontraktstyring om at udarbejde. ”Der er ingen tvivl om, at kommunerne bryder EU-reglerne, når de ikke går ud i licitation med deres IT-systemer,” siger borgmester Peter Brixtofte (V). Han vil bede Konkurrencestyrelsen om at tage affære. ”Jeg vil re- degøre overfor Konkurrencestyrelsen, der skal gribe ind over for landets kommuner, hvis de ikke udbyder deres IT-systemer i licitation,” siger Peter Brixtofte.”

Berlingske Tidende skrev den 26. marts 2001 under ”Penge og Job”:3

”Farum dropper datafirma. Columbus IT partner har fået Farum Kommune til at skifte Kommunedata ud med en ekstern leverandør, skriver Columbus IT Partner i en pressemeddelelse. Første del af den nye IT løsning - version 1 - som Columbus har udviklet er nu klargjort og vil blive taget i brug i løbet af april. »Det er bedre systemer, og det er billigere systemer, og det må udkonkurrere Kommunedatas systemer,« sagde Farums borgmester Peter Brixtofte ved pressemødet.”

Politiken skrev den 26. marts 2001 ”Håndbold: Brixtofte i Håndboldligaen” med underrubrikken ”Håndboldfusionen Ajax-Farum rykkede op i den bedste række med mindst mulig mar- gin. Nu gælder det danmarksmesterskabet og Champions League, lover venstreborgmesteren Peter Brixtofte.”4

B.T. skrev den 30. marts 2001 ”Umoralsk” med underrubrikken ”Socialministeren ind i sag om Farums børnepasning” hvorefter formanden for Folketingets socialudvalg, Villy Søvndal

1 257-12,f3,b28. Af Flemming Svith. 2 257-12,f3,b31. Af Flemming Svith. 3 257-12,f3,b33 4 257-12,f3,b34. Af Andreas Kraul. - 150 -

(F), har sendt et spørgsmål til socialminister Henrik Dam Kristensen (A) på baggrund af B.T.s artikel den 19. februar 2001.1

Jyllands-Posten skrev den 30. marts 2001 under overskriften ”Nyt IT-projekt skal sikre effektiv sagsbehandling”:2

”FARUM Nu skal det være slut med at vade fra kontor til kontor, når man som borger i Farum vil fremlægge sin sag for kommunen. På mandag lancerer kommunen et nyt IT-system, der samler alle relevante oplysninger om borgerne i centrale databaser, så den enkelte medarbejder på rådhuset kan yde en såkaldt total- rådgivning. Målet er at øge fleksibiliteten og sikre en hurtigere og bedre service for borgerne.”

Jyllands-Posten bragte den 31. marts 2001 flere artikler om Farum: ”Offensiv: Der er gået sport i Farum”3, ”Salg: Mange varer på hylderne”4, ”Nabokommunerne satser mere på idræt- ten” med underrubrikken ”Farums sportslige oprustning har sat gang i idrætsdiskussionen i nabokommunerne, hvor der er blevet sat penge af til sportsbyggeri”5 og ”Fremskridt i Fa- rum”6.

Berlingske Tidende skrev den 31. marts 2001 under ”Penge og Job”:7

”Farum får penge fra IT-salg Farum Kommune skal have 300.000 kroner hver gang softwarefirmaet Columbus IT Partner sælger sit IT-system til en anden kommune. Pengene er betaling for Fa- rums bidrag til udviklingen af det nye system, skriver Computerworld Online i går. Samtidig kræver Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), at Kommunernes Landsforening sælger Kommunedata for at skabe fri konkurrence på det kommunale IT-marked, hvor han selv har dannet en alliance med Columbus IT Partner. Alliancen betyder, at Farum Kommune tjener penge hver gang Columbus sælger sit system til en kommune.”

Jyllands-Posten skrev den 26. april 2001 ”Samarbejde: Valgforbund klar til skift i Farum” med underrubrikken ”Med krav om åbenhed og bekymring over kommunens økonomi som

1 257-12,f3,b38. Af Rosa Dehn Callesen og Anne Aarestrup. 2 257-12,f3,b40 3 257-12,f3,b41. Af Steffen Dam, Thomas Frederiksen og Mads Rømert. 4 257-12,f3,b43. Af Steffen Dam. 5 257-12,f3,b44. Af Mads Rømert. 6 257-12,f3,b45-46. 7 257-12,f3,b47 - 151 -

fælles-nævnere vil Socialdemokratiet, SF, de radikale og to lokale lister lave et teknisk valgforbund i Farum. Målet er at vælte borgmester Brixtofte (V).”1

Information skrev den 28. april 2010 ”Succes-kampagne mod Farum” med underrubrikken ”De arbejdslediges landsorganisation har fået Matas og McDonald’s til at opsige samarbejdet med Produktionshuset i Farum”2. Også andre medier skrev herom.

Jyllands-Posten skrev den 4. maj 2001 under overskriften ”Farum-aftale for tilsynsråd”:3

”Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) vil bede Tilsynsrådet for Frederiks- borg Amt vurdere lovligheden af Farum Kommunes aftale med Farum Boldklub A/S om at drive fritidsinstitutioner for kommunen. Henrik Dam Kristensen skriver i et svar til Folketingets socialudvalg, at Tilsynsrådet skal undersøge, om kommunen på den måde understøtter den professionelle fodboldklub, som den sportsglade borgmester Peter Brixtofte (V) er formand for. Peter Brixtofte har tidligere oplyst, at omsætningen på 10 mio. kroner gerne skulle give et overskud på fem procent. Formanden for Folketingets socialudvalg, Villy Søvndal (SF), har kaldt det dybt umoralsk, hvis børnepasningen skulle finansiere sideaktiviteter. Henrik Dam Kristensen skriver i svaret, at kommunen skal påse, at tilskuddene til den såkaldte puljeordning og forældrebetaling alene anvendes efter formålet, dvs. til pasning af børn i puljeordningen.”

Information skrev den 18. maj 2001 ”Farum-svar ikke godt nok” med underrubrikken ”Farum har ikke besvaret ombudsmandens spørgsmål om indholdet af kommunens mundtlige aftaler med private firmaer om aktivering af ledige.”4 Jyllands-Posten skrev samme dag ”Tommel- skruer på Brixtofte” med underrubrikken ”Svar fra Farum Kommune om Produktionshuset er så mangelfuldt, at ombudsmanden igen må rykke for oplysninger.”5

Jyllands-Posten skrev den 22. maj 2001 om en sag om lukkede dagsordener ”Lukkethed: Borgmester meldes til politiet” med underrubrikken ”Åbenhedskomiteen anmelder nu Farums borgmester Peter Brixtofte (V) til politiet for at have givet urigtige oplysninger til Tilsynsrå- det i Frederiksborg Amt.”6

1 257-12,f4,b14. Af Asger Westh. 2 257-12,f4,b18. Af Lars Mogensen. 3 257-12,f5,b8 4 257-12,f5,b21. Af Asger Westh. 5 257-12,f5,b21 6 257-12,f5,b22 - 152 -

Jyllands-Posten skrev den 24. maj 2001 ”Team Danmark: Kampsport rykker til Farum” med underrubrikken ”Nyt idrætsbyggeri skal sikre plads til eliten i judo, jiu-jitsu, taekwondo og karate i Team Danmarks nye elitelandsby”.1

Jyllands-Posten skrev den 2. juni 2001 under overskriften ”Plan for redning af Furesøen skal gennemføres” med underrubrikken ”Miljøklagenævnet har fortrudt sit nej til fortsat spilde- vandsudledning i Furesøen. Nævnet mener, at den planlagte redningsaktion for søen vil være nok til at redde sømiljøet”:2

”For første gang nogensinde har Miljøklagenævnet ændret holdning i en sag. For få måneder siden skrev nævnet i et udkast til en afgørelse, at Farum Kommunes udledning af renset spildevand til Furesøen skal være standset senest 2005. Men i den endelige afgørelse har nævnet netop bestemt, at udledningen alligevel kan fortsætte. Foreløbig frem til 2009. ”Vi har kigget nærmere på de restaureringspla- ner for Furesøen, som foreligger. Og vi er nu blevet overbeviste om, at søen ved hjælp af kunstig iltning kan få den ønskede forbedring af vandkvaliteten, også selv om der fortsat udledes renset spildevand til søen,” siger ankechef Gorm Møller fra Miljøklagenævnet.

Politiken skrev den 5. juni 2001 under overskriften ”Farum forkorter ventelister” med underrubrikken ”Kommunen finder hospitalet med den korteste ventetid til sine borgere, men overvejer også en forsikringsordning”:3

”Farumborgere med udsigt til måneder i køen til hospitalsbehandling kan hente hjælp hos kommunen, som samtidig overvejer at udvide servicen med en forsikringsordning i stil med Trehøjes. Endelig er Farum parat til om nødvendigt at betale for borgernes behandling på privathospital, selv om det er i strid med syge- husloven. »Vi er helt opmærksomme på, at det ikke er helt lovligt - det er faktisk forbudt for kommuner - at betale behandling på privathospital, men vi har truffet en politisk principbeslutning om at hjælpe borgere, som er kommet i klemme i systemet«, siger socialudvalgsformand Marianne Helslev (V). Tilbuddet til borgerne i Farum har eksisteret en måneds tid, og hidtil har kommunen ifølge udvalgsfor- manden ikke haft foden på den forkerte side af loven for de ca. 20 borgere, som har gjort brug af det nye tilbud. …”

1 257-12,f5,b24. Af Jan B. Jensen. 2 257-12,f6,b3. Af Susanne Sayers. 3 257-12,f6,b4. Af Hanne Fall Nielsen. - 153 -

Jyllands-Posten skrev den 9. juni 2001 under overskriften ”Økonomi: Regnskabsrykker til Farum” med underrubrikken ”Indenrigsministeriet har bedt Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt vurdere, om Farum Kommunes behandling af årsregnskabet for 1999 er lovlig”:1

”Lukketheden i Farum Kommune er igen kommet i søgelyset. På baggrund af en artikel i JP København i marts om Farum Kommunes behandling af årsregnskabet for 2000 for lukkede døre, har Folketingets Kommunaludvalg bedt indenrigsminister Karen Jespersen (S) om at oplyse, hvornår kommunens årsregnskab for 1999 og 2000 er godkendt, og hvorvidt det er sket på åbne byrådsmøder, som loven fo- reskriver. Regnskabet for 1999 skulle have været afsluttet for et år siden, men er endnu ikke blevet behandlet i byrådet. Det har tre gange været på en lukket dagsorden i byrådet, men er hver gang taget af, før det skulle behandles.

2. viceborgmester i Farum, Helene Lund (SF), er meget betænkelig ved hele for- løbet. ”Jeg har ikke været ude for noget lignende i de 16 år, jeg har siddet i byrå- det. Vi kender 1999-regnskabet i store træk, men jeg har stillet spørgsmål til det i byrådet, som jeg ikke kan få svar på, og forlangt det over på en åben dagsorden tre gange. Jeg kan ikke tolke det på andre måder, end at man ikke ønsker at svare mig, eller at man har noget at skjule,” siger hun.

Mangelfuldt regnskab I Kommunernes Revisionsafdelings revision af Farum Kommunes regnskab for 1999 påpeges både det sene afleveringstidspunkt, samt at status- og mellemreg- ningskontierne ikke er afstemt. Heri fremgår det blandt andet, at man senere vil foretage opfølgning af, at afstemningerne er foretaget. Revisionen hæfter sig også ved, at der mangler at blive deponeret knap 21 mio. kr., og at regnskabet ikke indeholder en oversigt over de leasingaftaler, som kommunen har indgået. ”Lea- singaftalerne indebærer i flere tilfælde en forpligtelse 20 år frem, og som sagerne står nu, har vi ikke overblik over, hvor vi står økonomisk,” siger byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (S). ”Det er bestemt ikke betryggende for borgerne, at revisionen ikke kan få indsigt i kommunens økonomi,” siger hun.

Kigges efter i kortene Indenrigsministeriet har nu bedt tilsynsrådet for Frederiksborg Amt vurdere, hvorvidt Farum Kommune har overholdt regnskabs-reglerne…”

B.T. skrev den 13. juni 2001 under overskriften ”Rivegilde på byrådsmøde: Brixtofte i strid modvind”:2

”Enevælde. Rod i regnskaberne. Og mangelfuld - og til tider slet ingen - information. Sådan fungerer Farum kommune under borgmester Peter Brixtofte. Det mener viceborgmester Helene Lund, der er medlem af Farum byråd for SF. »Noget forfærdeligt vrøvl«, mener Farums bykonge Peter Brixtofte. »Når man blot sidder med hænderne i skødet, som SF gør, er det klart at man bliver sur når tingene fak-

1 257-12,f6,b6. Af Asger Westh. 2 257-12,f6,b9. Af Kim Ege Møller og Anne Aarestrup. - 154 -

tisk kører forrygende,« siger han. Peter Brixtofte bryster sig af, at han i sin borg- mestertid har vendt byens økonomi, fra at være sat under administration til at have, hvad han selv kalder, »Danmarks største pengekasse«. Den bugnende pengekasse og det høje service-niveau, som Farum kommune kan fremvise, vil Helene Lund ikke anfægte. Til gengæld er hun langt fra tilfreds med den måde, der føres politik på. Enevældig hersker »Herude er demokratiet erstattet med ene- vælde. Peter Brixtofte kan ikke forstå, hvorfor vi (SF, red.) ikke bare kan acceptere alt, fordi han siger, at det går godt. Det er simpel arrogance fra hans side, for han har jo flertal, så kan det jo også være lige meget, hvad vi mener,« siger Helene Lund og kritiserer, at kun få andre end Brixtofte ved, hvad der virkelig fo- regår i kommunen. Den skarpe ordveksling kommer efter tirsdagens byrådsmøde, hvor de seneste to års regnskaber blev behandlet på samme møde. Og hvor landets sidste kommunale regnskab for 1999 blev godkendt og sendt videre i systemet - med en forsinkelse på knap et år. Der måtte henstillinger til fra Indenrigsministe- riet og Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, før regnskabet endelig blev taget op. To gange tidligere har det været på dagsordenen, men begge gange er det blevet taget af igen. »Det her regnskab har været lidt af en føljeton. Men jeg håber, at det er sidste gang, der skal gå så lang tid,« sagde Helene Lund på byrådsmødet. Farum sidst på banen »Regnskabet for 1999 er blevet aflagt og gennemgået efter alle lovens regler,« lyder Brixtoftes kommentar. …”

B.T. bragte den 14. juni 2001 to artikler om Alf Blume: ”Borgeren mod Brixtofte” og ”Dan- marksmester i klagesager”.1 I sidstnævnte artikel hedder det bl.a.:

”Peter Brixtofte er en meget sikker vinder i opgørelsen af klagesager til landets tilsynsråd. I kraft af Farums beskedne størrelse, enorme antal klagesager, vinder Brixtofte klart den tvivlsomme ære som borgmester for den kommune, hvor borgerne klager mest over kommunen. Og det går stærkt i Farum. Alene på byråds- mødet tirsdag aften måtte Peter Brixtofte indkassere to klagesager fra utilfredse borgere og politiske modstandere. En af dem, der igen sendte en Brixtofte-sag til Tilsynsrådet, er Bo Finsen, der er byrådsmedlem for SF. »Jamen, det er jo den eneste mulighed, vi har for at holde øje med ham,« siger Bo Finsen. Den sag, han sendte til Tilsynsrådet under byrådsmødet, handlede om, at Farum har besluttet at opføre en ekstra tennishal i kommunen. »Men ingen aner, hvordan den beslutning er truffet, af hvem og hvorfor, - det vil vi gerne have svar på - og når Brixtofte nægter at svare os, må vi jo sende sagen til Tilsynsrådet,« siger Bo Finsen. Bo Finsen har været medlem af Farum byråd siden 1995. Men nu er det slut, til efter- året genopstiller han ikke til byrådet.

Kaldes mavesur

»Det er jo ikke arbejdet værd - vi sidder som et meget lille mindretal, der gider bruge tid på at holde lidt øje med, hvad der foregår. Derfor bliver vi kaldt mave- sure, men der er altså ikke så underligt, når man tænker på, hvordan de (Venstre, red.) behandler os,« siger Bo Finsen. I Venstre tager man kritikken roligt. »Det er da meget muligt, at vi har mange tilsynsrådssager, men vi vinder altså også de fle-

1 257-12,f6,b10-11. Af Kim Ege Møller og Anne Aarestrup. - 155 -

ste af dem,« siger byrådsmedlem Flemming Oppfeldt (V). Han er ikke just imponeret over SFs engagement i byrådsarbejdet de seneste fire år. »Vi har inviteret dem til møder, forsøgt at lade dem komme meget tæt på beslutningerne, - men de bakker altid ud, klager til Tilsynsrådet og beskylder os for ikke at træffe beslutningerne ordentligt,« siger Flemming Oppfeldt. Han fastslår, at økonomien i Farum er så god som aldrig før. »Blandt andet i kraft af et budget, som SF selv var med til at støtte. Men det virker, som om at det eneste, de kan profilere sig på nu, er at de kan klage til Tilsynsrådet,« siger Flemming Oppfeldt. Han erkender, at det sommetider går meget stærkt i Farum, men det skal man ikke være bekymret over, siger han. »Man skal betragte Farum som en fornyer i den kommunale politik - vi gør mange ting på nye måder - og det kan godt være svært for nogle at følge med i,« siger Flemming Oppfeldt. I 2000 blev der klaget over Farum kommune 21 gange. …”

B.T. skrev samme dag under overskriften ”Eliten tvinges” med underrubrikken ”Unge idræts- folk skal samles i tre Team Danmark-byer” bl.a.:1

” Kuppet i Farum Farum har i de seneste år investeret 500-600 millioner kroner i nye idrætsanlæg, med fodboldstadion, håndboldhallen og den udvidede svømmehal som de store poster. Brixtofte anslog, at de Team Danmark-relaterede driftsudgifter beløber sig til 5-6 mio. kr. årligt, når tennis og kampsportsanlæg står færdig. »Men det er svært præcis at sige, hvad Team Danmark-aftalen koster, for de nye anlæg kommer jo også kommunens borgere til gode,« sagde borgmesteren - begejstret for byrådets tilslutning. Den var nu ikke absolut, for en af to socialdemokrater og de fire SF’ere følte sig »kuppet« af borgmesterens flertal. Fordi de ikke fik klar besked om de økonomiske forpligtelser ved Team Danmark-aftalen, før Brixtofte kørte den gennem sit byråd i Farum. …

10-årig kontrakt I Farum stiller kommunen nye og moderne faciliteter til rådighed for svømning, tennis, kampsport, orienteringsløb og triatlon. Roerne samt kano og kajak skal til at tage de få kilometer fra rocentret ved Bagsværd sø til Farum for at blive testet og få idrætsmedicinsk behandling. En 10-årig kontrakt, der også indebærer adgang til mellem 50 og 100 nye ungdomsboliger, blev i går underskrevet med Fa- rums idrætsglade borgmester Peter Brixtofte.”

Ekstra Bladet skrev om samme emne den 14. juni 2001 under overskriften ”Farum snupper eliten” med underrubrikken ”Brixtofte indgår aftale med Team Danmark om at blive elitelandsby for seks sportsgrene” bl.a.:2

”Et sted mellem 500-600 millioner kroner er inden for de seneste få år investeret i at få Farum placeret solidt på sportens Danmarkskort. Borgmester Peter Brixtofte (V) har gjort det for borgernes penge, men har også fået Finansieringsinstituttet

1 257-12,f6,b12. Af Steen Ankerdal. 2 257-12,f6,b13. Af Mads Glenn Wehlast. - 156 -

for Industri og Håndværk med i en aftale, så Farum Kommune på rekordtid er blevet synlig, når det handler om placeringen af et utal af elitesportsgrene. Nu kan Brixtofte tilmed prale med, at kommunen har lavet en aftale med Team Danmark om at blive elitelandsby for seks sportsgrene de kommende ti år. - Vi vil yde vores bidrag til, at de danske elitefolk får optimale forhold i Danmark. Men jeg tror og håber ikke, at det stopper ved denne aftale. Forhåbentlig kan vi få flere sportsgrene til kommunen. Måske badminton og bordtennis, siger Peter Brixtofte, der har et flertal i byrådet bag sig til at bruge mindst fem-seks millioner kroner om året på at vedligeholde Team Danmark-aftalen.

KRAGELUND JUBLER Foreløbig handler aftalen om judo/jiu-jitsu, orienteringsløb, svømning, taekwondo, tennis samt triatlon, som elitemæssigt bliver samlet i Farum. - De penge vi bruger kommer ind mange gange igen. De forbedrede anlæg er nemlig også til gavn for Farums borgere, tilføjer Brixtofte, der tilmed er parat til at bygge boliger til de unge sportsfolk. - Vi bygger 150-200 boliger, hvor udøverne kan bo. Fore- løbig har Team Danmark sat sig på 50 lejligheder. Men ønsker de at få 100, kan de få det, siger han. Direktøren for Team Danmark Preben Kragelund smilede over hele femøren, fordi han mener, Farum kan blive den bedste af de tre elite- landsbyer i landet. De to andre ligger i Århus og Brøndby. …”

Jyllands-Posten skrev den 14. juni 2001 ”Farum udvider vagtpatrulje” med underrubrikken ”Farum Kommune vil udbygge en aftale med Falck Securitas, så vagtselskabet fremover også skal patruljere ved private boliger og i byens industrikvarter. Politiet finder det ærgerligt, at det er nødvendigt.”1 Avisen skrev samme dato ”Farum Produktionshus under nyt pres” hvorefter Arbejdsmarkedsrådet nu skulle behandle en klage indgivet af Landsforeningen for Ar- bejdsledige om konkurrenceforvridning.

Jyllands-Posten skrev den 15. juni 2001 under overskriften ”Idrætsby: Elitelandsby i Farum” med underrubrikken ”Farum Kommune er nu officielt udnævnt til landets første landsby for elite-idrætsudøvere. Den økonomiske del af aftalen med Team Danmark møder dog kritik” bl.a.:2

”Der var stor glæde, da Team Danmark og Farum Kommune i onsdags kunne præsentere en overordnet aftale for den såkaldte Team Danmark landsby. Aftalen betyder, at Farum sammen med Brøndby og Århus bliver hjørnesten i Team Danmarks arbejde for at skabe optimale forhold for landets bedste idrætsfolk. Elitelandsbyen i Farum bliver den første af sin slags og kommer i første omgang til at omfatte kampsportsgrenene judo, jiu-jitsu, karate, taekwondo samt oriente- ringsløb, svømning, tennis og triatlon. Aftalen er dog blevet mødt med kritik og skepsis i byrådet af SF og Socialdemokratiet. SF stemte imod udkastet til aftalen,

1 257-12,f6,b13. Af Asger Westh. 2 257-12,f6,b16. Af Asger Westh. - 157 -

mens Socialdemokratiet stemte for med det forbehold, at den endelige aftale kommer til godkendelse i byrådet.

”Det er et brandgodt initiativ og godt for byen, men midt i jublen skal vi ikke glemme økonomien,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen (S). Aftalen indebærer, at Farum Kommune stiller faciliteter gratis til rådighed for Team Danmark og sørger for at vedligeholde dem, så de kan bruges på eliteniveau. Omvendt vil Team Danmark leje kontorer i byggeriet. ”Aftalen bygger på gensidige forpligtelser, men vi vil gerne vide, hvad de økonomiske konsekvenser er for kommunen,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Farum Kommune vil blandt andet sikre plads til eliten i judo, jiu-jitsu, taekwondo og karate ved at udvide det nuværende kampsportscenter. Udvidelsen vil også komme tre lokale klubber til gode, men Team Danmark vil ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen få førsteret til faciliteterne. Ud over en ny sal skal byggeriet indeholde et moderne center til styrketræning samt kontorfaciliteter til Team Danmark og de specialforbund, der flytter deres eliteak- tiviteter til Farum. Byggeriet skal efter planen være klar til brug inden for et år, og på sigt er det planen, at roerne samt de bedste atleter i kano- og kajak også skal tilknyttes idrætslandsbyen, hvor de kan trække på Team Danmarks medicinske stab, diætist og uddannelsesvejleder.

Sportshotel De første aktive er allerede flyttet til Farum, og Team Danmark kommer til at råde over 35 lejligheder i et nyt kollegium, der ventes klar til efteråret. Desuden vil at- leterne få tilbudt bolig i et nyt sportshotel, der skal opføres tæt på idrætsanlægget. Team Danmark og Farum Kommune håber, at elitelandsbyen vil være fuldt udbygget i sommeren 2002, hvor ca. 100 udøvere dagligt vil være tilknyttet. …”

Information skrev den 15. juni 2001 under overskriften ”Produktionshus i Farum mister kunder” med underrubrikken ”Aktiveringsprojektet Produktionshuset i Farum stopper for nye virksomheder på grund af chikane fra Landsorganisationen af Arbejdsledige” bl.a.:1

”Vi har såmænd rigeligt at lave, og vi får rigtig mange forespørgsler fra virksomheder, men vi er nødt til at sige, at de risikerer at blive udsat for chikane fra Landsorganisationen af Arbejdsledige,« fortæller Lars Bjerregaard, leder af Pro- duktionshuset i Farum.

»Så indtil der bliver mere ro om sagen, og indtil lovgivningen bliver mere klar, så stopper vi med at tage flere virksomheder ind.« …

»Det vi gør, det gør man mange andre steder i landet,« forklarer Lars Bjerregaard. »Vi har siden 1987 haft en godkendelse fra Arbejdsmarkedsnævnet til at lave be- skæftigelsesprojekter med produktion til afsætning. Hvorfor skal virksomheder, der gør en indsats for det rummelige arbejdsmarked, hænges ud i pressen?«

1 257-12,f6,b17. Af Ulrik Dahlin. - 158 -

Lars Bjerregaard anfører, at »det er lykkedes ret flot« for Farum kommune at få arbejdsløsheden blandt kommunens indvandrere bragt ned. Undersøgelser viser, at kun 20 procent kommer tilbage til kontanthjælp. Så Landsorganisationen af Ar- bejdsledige burde i stedet henvende sig til Folketinget og til social- og arbejdsmi- nisteren, mener Lars Bjerregaard.

»Hvis der skal være en projektløn, sådan som der var i gamle dage, så er det ikke noget, Farum kommune kan beslutte,« siger han. …

Erling Frederiksen fra Landsorganisationen af Arbejdsledige er »glad for«, at Farum kommune har lagt mærke til deres kritik.

»Og det er et forsøg på at give aben videre at forsøge at rette fokus mod Folketin- get. Intet forhindrer Farum i at give deres bistandsklienter bedre forhold.« …”

B.T. skrev den 19. juni 2001 under overskriften ”Brixtofte fester for millioner” med underrubrikken ”Overskrider repræsentationskonto med to millioner to år i træk” bl.a.:1

”… På budgettet for år 2000 havde Farum kommune afsat i alt 1.821.000 kroner til repræsentation. … Men i regnskabet for 2000 lyder den endelige regning på 4.100.000 kr. Peter Brixtofte har altså brugt over 2.277.000 kroner mere, end han måtte.

Det samme skete i 1999. Her havde kommunen afsat 1.777.000 kroner til repræ- sentationsudgifter, men regningen til Farums borgere endte på 3.818.000 kroner, altså 2.041.000 for meget. …

Uden om byrådet Det store overforbrug kan få alvorlige følger for den karismatiske borgmester. Overskridelser af den størrelsesorden skal nemlig godkendes af byrådet i form af en tillægsbevilling. Men det er ifølge en række byrådsmedlemmer aldrig sket, hverken i 1999 eller i 2000. Derfor har flere byrådsmedlemmer nu indklaget Peter Brixtofte for tilsynsrådet. »Brixtofte bruger kommunens kasse som en blanko- check, og det går altså ikke,« siger 2. viceborgmester Helene Lund (SF).

Revisor på sagen Hun er rystet over de enorme udgifter og vil nu bede kommunens revisorer om kritisk at undersøge, hvor mange penge, der er brugt uden byrådets godkendelse, og hvad pengene er brugt til. Peter Brixtofte (V) afviser kritikken og mener, at SFs anklager om, at de mange repræsentationspenge er brugt ulovligt er »en storm i et glas vand«. »Dette her handler såmænd bare om, at Farum de sidste par år har modtaget gæster fra hele verden og fra hele Danmark. Alle vil se, hvor godt vi rent faktisk gør det her i Farum. Det har desværre kostet lidt ekstra, men det er altså småpenge i det store kommunale regnestykke,« siger Peter Brixtofte.

1 257-12,f6,b21. Af Kim Ege Møller. - 159 -

Får ikke svar Han advarer SF mod at starte valgkampen til efterårets kommunalvalg på økono- misk uansvarlighed. »SF havde engang sammen med Socialdemokratiet flertallet her i Farum - og den slags ansvarlighed skal ingen ønske sig igen,« siger Peter Brixtofte. Men det lukker ikke munden på SF i Farum. »Vi aner ikke, hvad de mange penge fra Brixtoftes repræsentationskonto er blevet brugt til, for når vi spørger, får vi ikke svar,« siger Bo Finsen, der er byrådsmedlem for SF. »Men selvom pengene skulle være blevet brugt på uventede gæster, så er det alligevel ikke godt nok, at pengene aldrig er blevet bevilget i byrådet. Dermed overtræder Brixtofte nemlig styrelsesvedtægtens regler om, at byrådet skal godkende alle væ- sentlige udgifter - og et par millioner til repræsentation er i hvert fald en væsentlig udgift,« siger Bo Finsen. …”

B.T. skrev samme dato under overskriften ”Brixtoftes regninger” med underrubrikken ”Brix- tofte er måske blandt venstrefolk noget af det nærmeste, vi kommer en traditionel dansk bykonge, der sædvanligvis har været socialdemokrat.” bl.a.:1

”… Indtil Brixtofte måtte forklare sig bedre, vil vi holde ham i sigtelinie og umiddelbart mene, at budgetterne taler om overskridelser, som ingen ansvarlig borgmester burde acceptere – slet ikke, hvor han selv har et hovedansvar for posterne.”

Jyllands-Posten skrev den 19. juni 2001 under overskriften ”Frisag: Politi afviser sag mod Brixtofte” med underrubrikken ”Hillerød Politi mener ikke, at der er grundlag for at indlede en efterforskning af Farums borgmester Peter Brixtofte (V), der for nylig blev meldt til politiet af Åbenhedskomiteen i Gladsaxe.” om offentliggørelse af dagsordenpunkter til byrådsmø- der.2

B.T. skrev den 20. juni 2001 under overskriften ”Brixtoftes gavebod” med underrubrikken ”Farum Boldklub lejer stadion, multihal, hotel og restaurant for sølle én million om året” bl.a.:3

”Farum Boldklub, der tilfældigvis har Farums borgmester, Peter Brixtofte, (V) som formand, behøver ikke bekymre sig om økonomien de næste mange år. Tak- ket være en meget god kontrakt med Farum Kommune kan boldklubben de næste 20 år råde over det nybyggede Farum Park, der er et stadion med plads til 12.000 tilskuere, den helt nye multihal Farum Arena samt over et helt nybygget spiller- hotel, restaurant og fitness-center m.v. Lejeudgiften for et så stort anlæg ville normalt være på adskillige millioner, men Farum Kommune forventer kun at få én million kroner i leje fra Farum Boldklub. Det fremgår af Farums budget for 2001.

1 257-12,f6,b21. Af Erik Meier Carlsen. 2 257-12,f6,b24. Af Asger Westh. 3 257-12,f6,b25. Af Kim Ege Møller. - 160 -

Rådhuset opkøbt Farum Park og Farum Arena er i dag ejet af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk - der faktisk ejer store dele af kommunen. Tidligere har selskabet op- købt kommunens rensningsanlæg, et par skoler sågar byens rådhus. Alle de bygninger lejer kommunen nu tilbage igen - også Farum Park & Farum Arena. Ingen, måske bortset fra Peter Brixtofte selv, ved, hvad kommunen nøjagtigt betaler for at leje Farum Park og Farum Arena, fordi det ikke direkte kan aflæses af kommunens regnskaber. Men en af Peter Brixtoftes tidligere partifæller, Lars Wismann, der er økonom, har gennemgået Farum Kommunes uhyre indviklede aftale med Farum Boldklub. Hans undersøgelse viser, at Farum Kommune betaler Finansie- ringsinstituttet 40 millioner kroner om året for at leje Farum Park og Farum Arena. De to anlæg har, ifølge Lars Wismann, tilsammen kostet næsten 500 millioner at opføre. Dermed koster det Farums skatteborgere 39 millioner om året eller over 2.000 kr. om året pr. Farum-borger at støtte Farum Boldklub.

Brixtofte & Brixtofte Kontrakten mellem Farum Kommune og Farum Boldklub er reelt en kontrakt mellem Peter Brixtofte og Peter Brixtofte, men for at undgå anklager for at være inhabil lod Peter Brixtofte sin viceborgmester, Per Edrén, underskrive kontrakten for Farum Kommune. Viceborgmesteren erkender, at kommunen med den meget fordelagtige lejekontrakt yder et enormt tilskud til Farum Boldklub. »Men det er der altså ikke noget usædvanligt i. Mange kommuner yder store tilskud til deres idrætsklubber - vi har bare valgt at yde tilskud ad denne her vej,« siger Per Edrén. Han vil ikke kommentere de beregninger, som økonomen Lars Wismann er nået frem til. »Jeg er træt af at skulle høre Lars Wismanns beregninger af alt muligt,« siger Per Edrén til B.T. Den enorme støtte til boldklubben vækker harme i SF i Farum. »Jeg synes, at dette ligner en massiv støtte, der bare er godt maskeret,« siger Bo Finsen, der selv er medlem af idræts- og fritidsvalget i Farum. Bo Finsen tvivler på, at Farums borgere er klar over, hvor stor støtten til boldklubben reelt er.

Sportsligt storhedsvanvid »Men den satsning, vi har lavet på sportsområdet, har også taget overhånd. Vi har opført et stadion med 12.000 siddepladser til et fodboldhold, der hidtil har samlet højest 3.000 tilskuere til en kamp,« siger Bo Finsen. Han mener, at borgmester Brixtofte har fået »sportsligt storhedsvanvid« med opførelsen af de gigantiske projekter i Farum. Bo Finsen undrer sig også over, at samtlige de firmaer, der støtter formand Peter Brixtoftes Farum Boldklub, også er at finde blandt de firmaer, der er leverandører til borgmester Peter Brixtoftes Farum Kommune. »Jeg kan ikke bevise det, men det ligner mere end bare en tanke, at der er det sammenfald,« siger Bo Finsen.”

Berlingske Tidende skrev den 20. juni 2001 under overskriften ”Budgettet skrider for Peter Brixtofte” med underrubrikken ”Politik: De sidste to år er repræsentationskontoen i Farum

- 161 -

Kommune levet overskredet med flere millioner kroner. SF kalder borgmester Peter Brixtof- tes håndtering af sagen uansvarlig.” bl.a.:1

”… Ifølge såvel SF som Venstre i Farum Byråd har rådet ikke godkendt budget- overskridelserne og givet tillægsbevillinger, som reglerne siger i Styrelsesloven. SF kalder måden Peter Brixtofte styrer sin kommune på for udemokratisk. »Borgmesteren bruger bare penge uden at have fået det bevilget af byrådet, og så skal byrådet efterfølgende godkende det i et regnskab. Byrådsmedlemmerne kan reelt kun konstatere, at pengene er brugt. Vi har ikke haft en dyt indflydelse, som vi burde,« tilføjer byrådsmedlem Bo Finsen(SF). I noterne til budgettet for år 2000 står blandt andet, at merudgifter under posten »Repræsentation i øvrigt« skyldes »deltagelse i jubilæer og fødselsdage for borgere, firmaer og ansatte«. Men den begrundelse køber Helene Lund ikke. »Selvfølgelig koster det ikke en million kroner ekstra at deltage i fødselsdage og jubilæer. Jeg gætter på, at det har noget at gøre med alt det show, der skal laves i kommunen. Det kan da godt være, at det er meget godt for kommunen at betale det kvindelige håndboldlandshold 40.000 kroner for at komme og spille. Men det nytter ikke noget, hvis pengene ikke er bevilget,« siger hun. Farums borgmester Peter Brixtofte synes ikke, at det er mange penge, når budgettet på repræsentationskontoen sammenlagt skrider med over to millioner kroner om året. »Vi er åbne over for alle gæster i hele verden, og det koster penge. Vi er selvfølgelig lidt gæstfrie, men sådan er det. Vi kan ikke sige, at vi ikke har råd til at modtage flere borgmestre,« siger Peter Brixtofte, som er vred over at kommunen bliver hængt ud for at være gæstfri. Under posten »Repræsentationsudgifter i øvrigt«, der blandt andet dækker over gaver til borgere og receptioner for ansatte i kommunen, er der en post, der hedder »øvrige repræ- sentationsudgifter«. Budgettet er her overskredet med ikke mindre end 750.000 i forhold til det oprindelige budget på 130.000 kroner. Da Berlingske Tidende bad Peter Brixtofte om at specificere, hvad posten »øvrige repræsentationsudgifter« dækker, fik vi dette svar. »Du starter med SF for at få deres udlægning, og derefter begynder du at undersøge sagen. Jeg har ikke mere at snakke med dig om. Kan du have det godt,« sagde Peter Brixtofte, hvorefter han smækkede røret på. Ber- lingske Tidende ville gerne have haft en kommentar fra borgmesteren til den måde, han får vedtaget overskridelser af budgetterne på. Men det var ikke muligt.”

Jyllands-Posten skrev den 21. juni 2001 under overskriften ”Peter Brixtofte overskrider gæ- stebudget” bl.a.:2

”Farum Kommune har overskredet budgettet med 58 millioner kroner, og heraf er der alene på repræsentationskontoen brugt mere end dobbelt så meget som budgetteret. ”Det er problematisk - det er en ganske alvorlig overskridelse,” mener viceborgmester Helene Lund (SF), som må konstatere, at netop denne del af budgettet markant er overskredet for andet år i træk. I år blev der brugt mere end to millioner kroner mere på gæster, mad og drikke, og overforbruget i fjor var på samme niveau. ”Det kan så undre, at det sker to år i træk med de samme begrundelser, når man nu vidste, hvor stort et tilløbsstykke Farum åbenbart er. Så burde

1 257-12,f6,b26. Af Malene Haakansson. 2 257-12,f6,b26. Af Thomas Frederiksen. - 162 -

man vel have budgetteret med det,” påpeger Helene Lund, der fortsat vil følge sagen.

På trods af sin titel som viceborgmester føler Helene Lund ikke, at hun bliver informeret om, hvad der sker i Farum. ”Det er virkelig surt i øjeblikket. Tidligere glædede jeg mig, når jeg skulle til møder, nu er det noget, jeg skal tage mig sammen til,” siger hun om møderne i byrådet og slår fast, at det er meget få mennesker, som har en reel indsigt i, hvad der sker i Farum. Hun føler, at de eneste, der virkelig ved, hvad der foregår i kommunen, er borgmester Peter Brixtofte (V) og muligvis et par ledende embedsmænd. Sabine Kirchmeier-Andersen, der er leder af Socialdemokratiet i Farum Byråd, føler sig også magtesløs i forhold til borgmesteren og majoriteten af Venstre-folk i byrådet. ”Det har jeg det dårligt med,” siger hun om rådvildheden og den massive lukkethed fra borgmesteren, der ifølge de to oppositionsledere med sit politiske flertal gennemtrumfer, hvad han har lyst til. Overskridelsen af budgettet er blot det seneste eksempel på, hvordan oppositionen føler sig sat uden for døren. Det er tidligere især sket, når det gælder kommunens markante satsning på sport. Jyllands-Posten forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Farums borgmester Peter Brixtofte. …”

Avisen skrev samme dato under overskriften ”Overskridelse: Handlingslammet opposition i Farum” med underrubrikken ”S og SF kan fra sidelinjen se, at borgmester Peter Brixtofte (V) har brugt langt flere penge til fest, mad og gaver, end der var budgetteret med. Men også i denne sag føler oppositionen sig sat ud på et sidespor over for en lukket kommune og borgmester.” bl.a.:1

”Balancegang ”Det er en svag situation, når et ministerium eller et tilsynsråd ikke kan gribe ind. Problemet er, at Brixtofte hele tiden går balancegang,” siger Sabine Kirchmeier- Andersen. Hun frygter, at borgmesterens mange projekter vil koste byens skatteborgere mange penge i fremtiden, og peger allerede nu på en kortfristet gæld på 285 millioner kroner. …”

Avisen skrev endvidere samme dag under overskriften ”Borgernes vagthund” med underrubrikken ”Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts irettesættelser af Farum Kommune preller ofte af, uden at det får konsekvenser. Formanden mener, at rådet lever op til rollen som kontrol- myndighed” bl.a.:2

”…

Manglen på åbenhed og Brixtoftes omgåelse af den kommunale styrelseslov har gennem længere tid været udsat for kritik af både oppositionen i Farum og de folk, der klager til tilsynsrådet. Men uden de store konsekvenser. Rådet, der i

1 257-12,f6,b27. Af Thomas Frederiksen. 2257-12,f6,b28. Af Asger Westh. - 163 -

princippet er borgernes vagthund, er gentagne gange blevet kritiseret for at være uden bid. Tilsynsrådets formand Christian Trønning kan ikke kommentere de verserende sager, men oplyser, at tilsynsrådet i regnskabssagen først er blevet op- mærksom på problemet efter henvendelsen fra Indenrigsministeriet. ”Vi tager sager op på grundlag af de henvendelser, vi får fra borgere og andre, og vi er for- pligtede til at vurdere informationerne. Vi foretager en vis sortering af bagateller, og vi har selv taget sager op på baggrund af avisartikler. Men vi er ikke forplig- tede til at fare ud med bål og brand hver gang, vi læser noget,” siger han. Kritik- ken af tilsynsrådet går også på den langvarige sagsbehandling. Således har en sag om lovligheden af den økonomiske konstruktion i Farum Park været mere end et halvt år undervejs. ”Jeg kan godt forstå, at sagsbehandlingen kan virke langsom. Men det er ofte komplicerede sager med megen jura og økonomi, og det er vigtigt at følge spillereglerne og få tingene ordentligt belyst,” siger Christian Trønning. En anden kritik, der ofte rettes mod tilsynsrådet, er, at dets afgørelser har samme effekt som en løftet pegefinger. ”Jeg mener, at vi lever op til den rolle, som vi har i forhold til styrelsesloven. Men sanktionsmulighederne er ret begrænsede. Vi kan påtale konkrete ulovligheder, men vi kan ikke gå ind og afsætte et helt byråd. Jeg synes, at vi skulle have nogle sanktionsmuligheder, men vi skal også give politikerne plads til at arbejde,” siger Christian Trønning, der ikke mener, det smitter af på rådets arbejde, at fire af medlemmerne er politikere.

Ændring på vej En ny betænkning om tilsynsrådene, der endnu ikke har været fremsat som lovforslag i Folketinget, lægger op til en ændring af rådenes sammensætning, så medlemmer ikke længere kan være politisk valgte. Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander i forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, mener, at det vil styrke tilsynsrådene. ”De har en funktion i dag, men gennemslagskraften er begrænset. De kan give næser til en kommunalbestyrelse, men hvis en borgmester eller kommune er ligeglad med en afgørelse, bliver det svært. Det er kun i meget specielle sager, rådet kan gøre ansvar gældende,” siger han. ”I sidste ende er det et spørgsmål om lov og ret, og tilsynsrådenes afgørelser skal være juridiske og ikke præget af politiske hensyn. Jeg tror, at en sådan ændring vil betyde, at til- synsrådenes afgørelser vil få større præcedens. Men det ændrer dog ikke så meget ved de kommuner, der ikke vil rette sig efter dem,” siger Oluf Jørgensen.”

B.T. skrev den 22. juni 2001 under overskriften ”Storm på Brixtoftes elite-landsby” bl.a. om interview med Kirsten Algreen-Ussing, formand for Lokallisten i Farum:1

”… Kirsten Algreen-Ussing hæfter sig ved, at Team Danmark landsbyen, hverken fremgår af lokalplanen og aldrig er blevet drøftet i byens fritids-idrætsudvalg. Først dagen før pressemødet, hvor projektet blev præsenteret, blev byrådet orienteret. … Kirsten Algreen-Ussing vil også gerne vide, hvad det store projekt, der rummer brug af byens nye stadion, multihal, svømmehal og ungdomsboliger, egentlig vil koste kommunen… …

1 257-12,f6,b29. Af Kim Ege Møller. - 164 -

… By- og Boligministeriet har bedt Kammeradvokaten undersøge, om opførelsen af Farum Park og Farum Arena, til sammenlagt næsten 500 millioner kroner, overholder EUs regler om licitation. »Det er faktisk første gang, vi har valgt at føre sådan en sag, men vi mener, at Farum har brudt reglerne,« siger konsulent Marianne Larsen i By- og Boligministeriet. Peter Brixtofte selv har ikke ønsket at tale med B.T. om Team Danmark.”

Samme dag bragte avisen et indlæg fra Hans Erik Enevoldsen under overskriften ”Evindelige brokkerier”.1

Jyllands-Posten skrev den 22. juni 2001 under overskriften ”Farlig kispus” om dagsordner og lukkethed. Det hed bl.a.:2

”… Farum Kommune har med Peter Brixtofte i spidsen på flere områder opnået bemærkelsesværdige resultater ved at strømline forvaltningen og gøre op med va- netænkningen. Det kan og vil andre kommuner sikkert lære en del af. På andre områder leger man med ilden og udnytter loven lige til stregen og måske lidt over. Det bør andre holde sig fra. Der må advares stærkt mod konsekvenserne af at fort- sætte den farlige kispus med tilsynsrådets kritiske afgørelser og de almindelige spilleregler for det kommunale selvstyre, som længe har fundet sted i Farums borgmester- og direktionskontorer. På længere sigt vil den rastløse og gesjæftige borgmester dermed i al sin fuldkommenhed undergrave demokratiet. Er det også en beklagelig fejl? Eller er det fuldt bevidst? Hvor meget skal der mon til, før de tilsyneladende sødt slumrende Farum-borgere vågner og ser virkeligheden i øj- nene?”

Ekstra Bladet skrev den 24. juni 2001 ”Brixtofte har solgt Furesøbad” med underrubrikken ”Køberen er (igen) Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk”.3

Jyllands-Posten bragte den 24. juni 2001 en kronik skrevet af Kurt Jacobsen, Farum med overskriften ”Sagt på en søndag: Magtmisbrug og partiet Venstre” og underrubrikken ”Kurt Jacobsen har med stor interesse noteret sig Anders Fogh Rasmussens stærke og rigtige angreb på socialdemokratisk magtmisbrug. Det får ham til at spørge partiformanden, om hans hold- ninger om magtmisbrug, vennetjenester og sammenspisthed også gælder, når det er hans egne partikammerater som Peter Brixtofte, det handler om.”4 Peter Brixtofte imødegik kronikken i

1 257-12,f6,b30. Se afsnit 27.1.2.2. 2 257-12,f6,b30. Af Redaktionen. 3 257-12,f6,b31. Af John Mynderup. 4 257-12,f6,b32. Kurt Jacobsen er medforfatter til ”Hvidbogen” omtalt i bind 16, kapitel 26. Han skrev yderligere bl.a. i B.T. den 25. juli 2001: ”Brixtofte har genindført enevælden” (257-12,f7,b50). - 165 -

et indlæg i avisen den 2. juli 2001 under overskriften ”Debat: Magtmisbrug og Venstre: Be- vidste misforståelser”1 og Kurt Jacobsen svarede den 14. juli 2001.2

B.T. skrev den 25. juni 2001 under overskriften ”Praleblad vækker forargelse i Farum” med underrubrikken ”Bladet »Kultur & Service« er aldrig godkendt af byråd eller økonomiudvalg” bl.a.:3

”Et lækkert magasin på 52 sider, i fire farver og trykt på tykt, glittet papir. I maga- sinet kan man læse interview med kendte sportsstjerner og kulturpersonligheder, der hylder byen Farum for sit fremragende arbejde for byens borgere. Bladet sendes seks gange om året ud til samtlige Farums borgere, for bladet udgives nemlig af Farum Kommune selv. Udgivelsen af det flotte magasin var hovedårsagen til, at Farums borgere sidste år fik en ekstraregning på 1,4 millioner kroner til den kommunale information, det viser regnskabet for Farum Kommune for år 2000. Ekstraudgiften på 1,4 millioner er aldrig blevet bevilget, hverken af byrådet i Farum eller af byens økonomiudvalg. Det siger Farums viceborgmester Helene Lund (SF).

»Det er simpelthen forargeligt. Vi har aldrig nogensinde godkendt, at det blad skal laves, og vi har aldrig fået at vide, hvad det egentlig koster. Og jeg sidder endda i økonomiudvalget,« siger Helene Lund. Helene Lund forudser, at ekstraregningen for dette års brochurer nemt kan blive meget større, fordi det flotte og dyre magasin ikke er lagt ind i budgettet.”

B.T. skrev den 30. juni 2001 under overskriften ”Noget for noget” med underrubrikken ”Brix- tofte kræver sponsorkroner af leverandører til Farum Kommune” bl.a.:4

”Samtlige ledere af Farum kommunes 20 institutioner var i sidste uge indkaldt til en præsentation af nogle nye, store ismaskiner. Alle institutionerne kunne få en ismaskine til en værdi af minimum 15.000 kr. hver, uden beregning - maskinerne betales direkte af kommunen, blev der sagt. Om kort tid melder ismaskine-firmaet sig som ny sponsor i Farum Boldklub. Det fortæller kilder til B.T. For hvis du tegner et sponsorat i Farum Boldklub, står porten åben for en god handel, eller en givtig aftale med Farum kommune. Vil du ikke tegne et sponsorat, må du finde et andet sted at sælge. Det fortæller flere af Farum kommunes leverandører til B.T. De vil ikke have deres navn i avisen, af frygt for at miste Farum kommune som kunde.

B.T. har undersøgt listen over leverandører af varer og tjenesteydelser til Farum kommune. Den liste er stort set identisk med listen over sponsorer i Farum Bold-

1 257-12,f7,b2 hvilket i øvrigt medførte et indlæg den 6. juli 2001 fra en tredjepart under overskriften ”Trovær- dighed?” om relevansen af at inddrage kritikerens politiske fortid (257-12,f7,b8). 2 257-12,f7,b14 3 257-12,f6,b35. Af Kim Ege Møller. 4 257-12,f6,b39. Af Anne Aarestrup og Kim Ege Møller. - 166 -

klub. Hvis først medlemskabet af Farum Boldklubs sponsorloge er betalt, bliver livet betydeligt lettere i Farum. B.T. erfarer at firmaer der har ønsket ændringer i lokalplanen eller særlige tilladelser, har haft påfaldende let ved at overbevise kommunen. Entreprenørselskabet Skanska er storsponsor i Farum Boldklub. For nylig stod selskabet for ombygningen af en del af byens skoler.

To slags kontrakter Ingen af Farum kommunes mange leverandører ønsker at stå frem. Men kilder siger til B.T., at når borgmester Brixtofte indgår en skriftlig leveringskontrakt, ind- går han også altid en mundtlig sponsorkontrakt med firmaet. På den måde er antallet af sponsorer i Farum boldklub A/S fordoblet over de seneste år - formentlig til glæde for klubben og for klubbens aktionærer. En af de storaktionærer er i øv- rigt Peter Brixtofte selv. Den stort set identiske liste over sponsorer til boldklubben og leverandører til kommunen taler sit eget tydelige sprog. For Peter Brixtofte er det ikke blot pris og kvalitet, der kigges på, når en ny leverandør skal tjene penge på Farum kommune. Vi ville gerne have spurgt borgmester og fodboldformand Peter Brixtofte, om hans forklaring på det påfaldende sammenfald, - men Peter Brixtofte er bortrejst og ønsker ikke, at tale med B.T.”

Jyllands-Posten omtalte den 30. juni 2001 under overskriften ”Farum hives i klagenævn” indbringelse af spørgsmål om manglende EU-udbud omkring bygge- og anlægsarbejdet på Fa- rum Park og Farum Arena for Klagenævnet for Udbud.1

B.T. bragte den 3. juli 2001 et indlæg under overskriften ”B.T.s kritik af Brixtofte forfej- let”, skrevet af Colette Brix, formand for Dansk Erhvervssammenslutning.2 I indlægget hed det bl.a.:

”På lederplan har B.T. forleden svinget sig op til at gøre Peter Brixtofte til et problem for V-formand Fogh Rasmussens troværdighed. Argumentationen er baseret på udokumenterede »historier« om borgmester Brixtofte, som B.T. m.fl. har »af- dækket«, og som lederskribenten finder sætter kommunen i et mere og mere ma- fiotisk (?) skær. Jeg har to år i træk kåret Brixtofte til Årets politiker. Det er sket efter nøje overvejelser og undersøgelser, som har godtgjort, at Brixtofte er en tro- værdig politiker, som opnår resultater, løser problemer - og i øvrigt tør sige sandheden, selv om den er ilde hørt. Personligt kan jeg godt li’, at Brixtofte sætter loven om den sunde fornuft over den evindelige strøm af skriverier, som dagligt strømmer ud fra papirmøllerne omkring Christiansborg og deres lokale aflægger i Hillerød.

Nok så væsentligt er det dog, at det kan et stort flertal af Farums borgere også godt li’. Derfor, kære B.T.: Tillad mig at anbefale, at I overlader historieskrivning til historikere og brok til brokhoveder, og koncentrer jer lidt mere om facts. Det

1 257-12,f6,b40 2 257-12,f7,b2. Dansk Erhvervssammenslutning (DESA) er en interesseorganisation for små selvstændige erhvervsdrivende inden for handel, service og industri. Colette Brix var 2001-2011 medlem af Folketinget (DF). - 167 -

vil styrke jeres troværdighed hos læserne - og det kan vel næppe skade i et stadig mere konkurrencebetonet mediesamfund, hvor ingen kan spå om, hvor lang tid aviser endnu kan slippe for at betale moms i lighed med alle andre erhvervsdrivende.”

Ekstra Bladet skrev den 11. juli 2001 under overskriften ”Sparket ud af Brixtofte” med underrubrikken ”Stjernekok røg, da Farums bykonge ikke kunne få dyre vine og mad fra et køkken i byggerod”:1

”Der blev ikke sparet på noget, da Farum Boldklub med bykongen Peter Brixtofte i spidsen for godt to uger siden indviede det luksuriøse Farum Marina på Furesøens idylliske bred. Ifølge stedets daværende chefkok blev regningen på omkring 325.000 kroner. Hovedparten af denne regning lød på vin, hvoraf den bedste i restauranten sælges for 4000-5000 kr. pr. flaske. Vinen, der ikke optræder på stedets vinkort, stammer fra et særligt 17 grader varmt glasskab, der på stedet omtales som 'Peters vinskab'. Det har kostet boldklubben, hvor borgmester Brixtofte er formand, mellem 25 og 30 millioner kroner at renovere det gamle Furesø Bad til et nyt center med luksusrestaurant.

Men allerede et par uger efter den glamourøse åbning er der grus i maskineriet, og den stjernekok, der blev hyret til at bestyre restauranten, er allerede væk. Reelt presset ud, fordi han nægtede at bøje sig for Brixtoftes tyranni. Ifølge kokken Allan Schultz drives stedet nemlig egenhændigt af Brixtofte, der blander sig i alt - selv menuens sammensætning. …

… Umiddelbart efter indgangen til den nyistandsatte restaurant står 'Peters vinskab' med mindst et halvt hundrede flasker, som ifølge inspektøren har kostet 1000-1200 kroner i indkøb og sælges for 4000-5000 kroner i restauranten. Hvem køberne er, kan han ikke gøre rede for, men det er ikke almindelige middagsgæ- ster, siger han.

SELVFØLGELIG HAR JEG VINSKAB - Ja jeg har mit eget vinskab. Jeg er formand for boldklubben og dermed for restauranten. Så det er der intet unaturligt i. Vi får indimellem specielle gæster, som ønsker en speciel vin, siger Peter Brixtofte. - Men det er vin, som jeg får til ind- købspris, så den er ikke så dyr. - Vi har fået oplyst, at den koster 1000-1200 i ind- køb? - Det tror jeg ikke på. Men det er ikke mig, der køber ind. Så jeg kender ikke prisen, siger Brixtofte.

KENDER JEG IKKE NOGET TIL Mens han altså vedstår sig vinskabet afviser Brixtofte til gengæld at han har haft kontroverser med Allan Schultz. - Jeg har kun mødt manden et par gange. Han er en kanondygtig kok. - Han siger, at du pressede på for at få køkkenet åbnet, selv om det ikke var klart. - Det kender jeg ikke noget til. Den slags har jeg ikke noget med at gøre. Det er direktør Jørgen Lindhardt. Restauranten var åben i tirsdags.

1 257-12,f7,b9. Af Hans Mortensen og Jens Aagaard Poulsen. - 168 -

Og vi fik glimrende mad fra Farum Park, som vi også ejer. - Hvis han er en glimrende kok, hvorfor holder han så op efter et par uger? - Det har noget at gøre med hans personaleforbrug. Han havde alt for mange mennesker med. - I stedet for hans folk har du blandt andet hyret piger fra Baltikum? - Det er udvekslingsan- satte fra Vilnius, som vi samarbejder med. De er kanondygtige og kunderne er vilde med dem, siger Farums borgmester.”

Avisen bragte den 12. juli 2001 artiklen ”Politiet pudses på Brixtofte” med underrubrikken ”Vil undersøge brugen af baltiske piger på bykongens restaurant Farum Marina” om arbejdstilladelser.1

B.T. skrev den 13. juli 2001 under overskriften ”Brixtofte blæser på byggeforbud” med underrubrikken ”Farums borgmester trodser Naturklage-nævnet” om opførelse af ungdomsboliger.2 B.T. skrev videre dagen efter under overskriften ”Farumbyggeri ulovligt finansieret” med underrubrikken ”Ungdoms-boliger må ikke forbeholdes eliteidræts- folk”.3 B.T. og andre medier fulgte emnet om ungdomsboliger op i adskillige artikler. Herunder skrev Berlingske Tidende den 20. juli 2001 under overskriften ”Brixtofte kalder afgørelse ulovlig” med underrubrikken ”Afvisning: Naturklagenævnet og Farum Kommune ligger i krig i spørgsmålet om opførelsen af 62 ungdomsboliger i udkanten af Farums erhvervsområde. Farum Kommunes advokat truer Naturklagenævnets medlemmer med retssag.”4

B.T. skrev den 26. juli 2001 under overskriften ”Farum Boldklubs direktør sigtet” med underrubrikken ”Brixtoftes fodboldklub havde ulovligt ansat litauiske piger” en artikel hvoraf bl.a. fremgik, at direktør Jørgen Lindhardt påtog sig det fulde ansvar for ansættel- se af to litauiske piger på Farum Marina.5 Flere medier skrev herom.

B.T. bragte den 1. august 2001 to artikler, henholdsvis ”Færdig med Brixtofte” og ”Nu smuldrer det for Brixtofte”. I den sidste artikel hedder det bl.a.:6

1 257-12,f7,b11. Af Jens Aagaard Poulsen og Hans Mortensen. 2 257-12,f7,b11. Af Anne Aarestrup og Kim Ege Møller og Morten Pihl. 3 257-12,f7,b13. Af Anne Aarestrup og Kim Ege Møller og Morten Pihl. 4 257-12,f7,b32-33. Af Marlene Sørensen og Thomas Qvortrup. 5 257-12,f7,b52. Af Anne Aarestrup og Kim Ege Møller og Morten Pihl. 6 257-12,f8,b1. Sidste artikel er skrevet af Anne Aarestrup og Kim Ege Møller og Morten Pihl. Også andre medier skrev herom. - 169 -

”Jeg vil ikke være med til at overtræde reglerne. Derfor stemte jeg ikke for ungdomsboligerne, og derfor kunne jeg heller ikke længere være formand for plan- og miljøudvalget i Farum.« Sådan siger Lars Gram, der er et af Peter Brixtoftes Ven- stremedlemmer i Farum Byråd. Lars Gram er den anden fremtrædende Venstre- mand i Farum, der på bare to dage klart melder fra over for Peter Brixtofte og byggeriet af 59 boliger til unge Team-Danmark idrætsfolk samt unge ansatte i Fa- rums industrivirksomheder. ...

I går meddelte det tidligere Venstre-byrådsmedlem i Farum, juristen Regner Møller (V), at han mente, at byggeriet af ungdomsboligerne var ulovligt. Regner Møller ville derfor ikke længere være bestyrelsesmedlem i Farumsødal Boligsel- skab, der bygger de omstridte ungdomsboliger. …

Lars Gram har i tre år været formand for plan- og miljøudvalget i Farum. Men i dette forår blev det for meget. »Der er simpelthen for mange regler, som ikke bliver fulgt. Man giver dispensationer efter skøn, ligesom ved ungdomsboligerne. Det er ikke efter reglerne, og det vil jeg ikke være med til længere,« siger Lars Gram. Lars Gram har nu taget den ultimative konsekvens af sin modstand mod Farums tvivlsomme byggerier. Til efteråret forlader han byrådet. »Det er simpelthen en generel ulyst til at være med og en ulyst til at være byrådspolitiker.« … Det er den enorme satsning på sport og idræt, der efter Lars Grams mening har fået det til at gå for stærkt i byen. Farum har på rekordtid og for enorme summer etableret sig som en af Nordsjællands betydeligste sportsbyer. »Men den satsning er alene Brixtoftes. Det har aldrig været diskuteret politisk, om Farum skulle have den rolle. Det er Brixtoftes idé, og det er ham alene, der har kørt det her projekt. Det har han til gengæld gjort godt, hvis altså man er enig med ham,« siger Lars Gram. … Men partifællernes stærkt kritiske udmeldinger får ikke Brixtoftes tale- rør Flemming Oppfeldt (V) til at ryste på hånden. »Det er da trist, at der er to Venstre-folk, der er imod, men der er altså også socialdemokrater, der er for byggeriet, så det kan man ikke bruge til så meget,« mener han. »Det byggeri skal fort- sættes, selv om staten hele tiden dummer sig ved at forsøge at stoppe det. Det er pinligt for staten,« siger Flemming Oppfeldt. …”

Også andre medier skrev herom.

B.T. skrev den 3. august 2001 under overskriften ”Brixtofte: Ingen kan stoppe byggeriet” med underrubrikken ”Tilsynsrådet: »Stop eller få tvangsbøder«” bl.a.:1

”… Flemming Oppfeldt mener, at to af de tilsynsrådsmedlemmer, der stemte for afgørelsen om, at byggeriet er ulovligt, var inhabile i sagen. Den ene er den konservative borgmester Finn Hansen fra Helsinge. Flemming Oppfeldt mener, at han er inhabil, fordi han tidligere har udtalt sig negativt om byggeriet. Den anden er socialdemokraten Georg Miksa. »De mente, at jeg var inhabil, fordi jeg stemte imod dem i en sag for fem år siden, det er noget pjat! Men det er selvfølgelig et forsøg på at stoppe mig,« siger Georg Miksa.”

1 257-12,f8,b6. Af Kim Ege Møller og Morten Pihl. - 170 -

En række medier skrev om, at kommunen ikke ville efterkomme afgørelsen fra tilsynsrådet om at stoppe byggeriet af ungdomsboligerne og om tilsynsrådets medlemmers habilitet, herunder blev Georg Miksa og Finn Hansen ifølge en artikel i Ekstra Bladet samme dag under overskriften ”Brixtofte blæser på næse” ifølge Peter Brixtofte betegnet som ”dybt politisk og retligt inhabile”.1

B.T. skrev i øvrigt den 2. august 2001 under overskriften ”Brixtoftes pensionister til Tyrkiet” at pensionistrejserne nu gik til henholdsvis Gran Canaria og Tyrkiet.2

Ekstra Bladet skrev den 4. august 2001 ”Brixtofte henter Dupont i Lyngby” bl.a.:3

”På fem år har Lyngby FC's sponsor- og marketingchef René Dupont fået banket klubbens sponsorindtægter i vejret fra 3,5 millioner kroner til nu 14 millioner. Det beløb placerer Lyngby FC på en 4. plads i Superligaen med hensyn til sponsorkroner. Trods sin succes har René Dupont valgt at kvitte jobbet og søge nye ud- fordringer…”

Politiken skrev den 6. august 2001 under overskriften ”Farum bygger boliger på kaserne” med underrubrikken ”Med udsigt til 4.000 nye skatteborgere i kommunen lægger borgmester Peter Brixtofte (V) op til en lavere skat i 2002.” bl.a.:4

”… Så meget optimisme binder borgmesteren i fremtiden for Farum Kaserne, at han i de forestående budgetforhandlinger lægger op til at sætte skatten ned med 0,3 procentpoint til 19,6 procent i 2002. Skattenedsættelsen skal ses på baggrund af, at Farum tog et skattemæssigt højdespring i 2000, da skatten steg med 1,4 procentpoint. Den gennemsnitlige kommuneskat i år ligger på 20,6 procent.”

B.T. skrev 14. august 2001 under overskriften ”Kræver Karen i samråd om Farum” med underrubrikken ”Klaus Hækkerup bekymret over Brixtoftes dobbeltrolle”, om spørgsmål fra Klaus Hækkerup (A) til indenrigsminister Karen Jespersen om relationerne mellem kommunen og boldklubben.5

Berlingske Tidende skrev den 14. august 2001 under overskriften ”Peter Brixtofte udvider Farum” med underrubrikken ”Befolkningsvækst: 3.750 nye borgere og en ekstra årlig skatte-

1 257-12,f8,b7-8. Af Mads Bregenov-Pedersen og Ole Birk Olesen. 2 257-12,f8,b4. Af Kim Ege Møller og Morten Pihl. 3 257-12,f8,b14. Af Vagn Nielsen. 4 257-12,f8,b27. Af Hanne Fall Nielsen. 5 257-12,f8,b41. Af Kim Ege Møller & Morten Pihl. - 171 -

indtægt på 130 mio. kroner bliver resultatet af Farum Kommunes nye store satsning. Om fem år står der 1.500 nye boliger med tilbehør på grundene ved den snart nedlagte Farum Kaser- ne” bl.a.:1

”… Kommunen har opkøbt den snart nedlagte Farum Kaserne, og øvelsesterræn- net for omkring 162 millioner kroner. I alt er kommunen nu blevet ejer af 233 hektar militærjord, hvor de 32 hektar skal huse 3.750 nye Farumborgere, som for- venteligt vil spytte 130 millioner kroner mere i kommunekassen hvert år.

Samtidig satser kommunen også på at udbygge erhvervslivet og på den måde give byen 1.000 nye arbejdspladser. Investeringer som i alt løber op i mellem tre en halv og fire milliarder kroner. Det er borgmesterens plan. Det er også borgmesterens plan at sælge den nyerhvervede jord til 300-350 millioner kroner og altså score 200 millioner alene på videresalg af grundene til mulige investorer og byg- herrer. …”

Vejle Amts Folkeblad skrev den 17. august 2001 under overskriften ”Brixtofte vil ikke vente på Tilsynsrådet”:2

”Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), vil ikke vente på en afgørelsen fra Til- synsrådet, før han går videre med de omstridte planer om at tegne en kommunal sygeforsikring for Farums borgere. - Vi underskriver aftalen alligevel. Tilsynsrå- det kan ikke afgøre, om ordningerne er lovlige, fordi selve ideen med sygeforsik- ringen er en kritik af amternes håndtering af sygehusvæsnet, og Tilsynsrådet er en amtslig institution, så de er dybt inhabile i den her sag, siger Peter Brixtofte (V), der er overbevist om, at forsikringsordningerne er lovlige. Afgørelsen, om forsikringsordningerne er lovlige, ligger i første omgang hos Tilsynsrådet for Ringkø- bing Amt. Rådet skal træffe en principiel afgørelse ud fra Trehøje Kommunes for- sikringsplan - og den afgørelse kan trække ud. …

… Vi har intet ønske om at indgå en ulovlig aftale, så vi kommer til at vente på Tilsynsrådets afgørelse, og det betyder ærgerligt nok en forsinkelse, siger Frank Pedersen fra Codan, der har fået forelagt Peter Brixtoftes ønske om at underskrive aftalen med det samme. Sundhedsminister Arne Rolighed (S) har tidligere udtalt, at han anser forsikringerne for ulovlige, fordi kommunerne blander sig i et amts- ligt anliggende. Sundhedsministeren afventer nu Tilsynsrådets afgørelse.”

Ekstra Bladet skrev den 17. august 2001 under overskriften ”Korthuset ramler med et stort brag” med underrubrikken ”Århus-borgmesteren kalder Brixtofte uansvarlig, og Vejles borgmester sammenligner hans metoder med mafiaens.” bl.a.:3

1 257-12,f8,b51. Af Signe Damgaard Jepsen. 2 257-12,f8,b94 3 257-12,f8,b96. Af Lars Werge. - 172 -

”… Begge borgmestre mener, at Farum-kongens brug af sporten for at gøre reklame for Farum er ude af proportioner. Flemming Christensen anerkender, at Farum på den måde får PR - men han finder metoderne dybt uansvarlige.

… Der er ingen diskussion om, at Brixtofte er dygtig til at profilere en lille, ube- tydelig kommune. Det er så op til en diskussion, om skatteborgernes penge skal bruges til det. - Der er reklame i det, og det giver et image, men jeg tror ikke på, at det kan omsættes i penge som i et almindeligt firma, siger Flemming Christensen til Ekstra Bladet. …”

Den vejlensiske borgmester kender udmærket til det forhold, at en fodboldklub forsøger at presse de lokale politikere til at støtte sporten. …

Flemming Knudsen har lige som Peter Brixtofte et stort hjerte for sporten. … Det er helt fint, at han er engageret, men man skal ikke blande tingene sammen. At man som borgmester samtidig er formand for fodboldklubben, det kan jeg ikke lide, siger Knudsen. Flemming Knudsen har noteret, at Farum blæser på en instans som tilsynsrådet, der er kommet med den ene henstilling efter den anden til Brixtofte og kompagni. - Brixtofte blæser jo på tilsynsrådet, og der forstår jeg simpelthen ikke, at man i Indenrigsministeriet ikke blander sig og sætter en stopper for Peter Brixtofte. - Jeg kan i bund og grund simpelt hen ikke forstå, at han kan slippe godt fra alle de ting, som han går og laver, siger Flemming Knud- sen…”

Peter Brixtofte svarede den 19. august 2001 i en artikel under overskriften ”De har intet for- stået” med underrubrikken ”Peter Brixtofte svarer igen på jysk borgmester-kritik og kalder det for valg-dunder”:1

”…

- De er jo dumme. I Vejle har man et hold med stolte traditioner, men rammerne er ikke særlig gode. Det så jeg selv, da Farum spillede 1. divisionskamp derovre i foråret. Og i Århus har man nogle flotte rammer, men byen har ikke stillet sig bag AGF og risikerer vel egentlig i værste fald at stå med et flot stadion og en fodboldklub, der er gået konkurs, siger Brixtofte. - Vi har satset på sport. …”

Politiken skrev den 19. august 2001 ”Brixtofte bryder banen” med underrubrikken ”Danmark har alt for mange anonyme borgmestre, som ikke mestrer politisk lederskab. Derfor er Farums kontroversielle førstemand sund for det øvrige kommunestyre, vurderer en forsker. Men må- ske ikke så sund for borgerne i Farum, tilføjer en anden.”2

1 257-12,f8,b110. Af Lars Werge. 2 257-12,f8,b112-114. Af Hanne Fall Nielsen. - 173 -

Jyllands-Posten skrev den 21. august 2001 om ungdomsboligbyggeriet under overskriften ”Byggesag: Historisk politianmeldelse i Farum” med underrubrikken ”For første gang nogensinde har Naturklagenævnet anmeldt en sag til politiet. Hillerød Politi har dermed modtaget to anmeldelser mod byggeselskabet Farumsødal. Politiet skal desuden efterforske en politianmeldelse mod borgmester Peter Brixtofte (V).”1 Der var udførlig omtale i medierne. Avisen skrev videre den 24. august 2001 under overskriften ”Ungdomsboliger: Farum blæser på af- gørelse” med underrubrikken ”Selv om Naturklagenævnet nu har truffet en klar afgørelse om, at Farum Kommune skal standse opførelsen af 59 ungdomsboliger, fordi de opføres ulovligt, fortsætter byggeriet med en dispensation.”2 Ekstra Bladet skrev samme dato under overskriften ”Brixtofte opgiver at vinde byggesag” med underrubrikken ”Farums borgmester vil lov- liggøre omstridt byggeri” ved at lave ny lokalplan.3 Berlingske Tidende skrev ”Ulovligt Fa- rum-byggeri fortsætter”, og Politiken skrev ”Farum trodser klagenævn”.4 Samtidig skrev Poli- tiken, at Indenrigsministeriet dagen før havde fastslået, at to medlemmer af tilsynsrådet ikke havde været inhabile.

Jyllands-Posten skrev den 25. august 2001 ”Svend Auken går ind i Farum-sag” med underrubrikken

”Striden mellem Farum Kommune og Miljø- og Energiministeriet spidsede fredag eftermiddag til, da ministeren personligt gik ind i sagen. Han har bedt Kammer- advokaten og ministeriets landsplan-afdeling finde en vej til at stoppe byggeriet.”5

Peter Brixtofte skrev et debatindlæg i Jyllands-Posten den 25. august 2001 under overskriften ”Farum kan vise vejen” om at undgå skattestigninger og serviceforringelser i budget 2002:6

”… Denne ambition er for mange kommuner nærmest umulig at opnå. Men at det kan lade sig gøre, dokumenterer Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 2001. En nærlæsning af Indenrigsministeriets digre værk med lange tabeller afslører nemlig en interessant historie: Den kommune, der har landets højeste serviceniveau tilhører samtidig den tiendedel af kommuner, der har den laveste skat. Desu- den har kommunen en meget høj kassebeholdning og ingen gæld. Historien skal findes på siderne om Farum Kommune.

1 257-12,f8,b119. Af Carsten Ellegaard og Asger Westh. 2 257-12,f8,b126. Af Carsten Ellegaard og Asger Westh. 3 257-12,f8,b125. Af Morten Pihl. 4 257-12,f8,b127. Af Thomas Qvortrup. 5 257-12,f8,b129. Af Carsten Ellegaard og Jacob Kaare Sørensen. 6 257-12,f8,b130 - 174 -

Ministeriets tabelsamling indeholder også forklaringen på denne enestående historie. Et meget lavt personaleforbrug kombineret med markant lave udgifter til passiv forsørgelse samt udlicitering af en lang række serviceydelser. Personalefor- bruget er således 25 procent under landsgennemsnittet, hvilket blandt andet hæn- ger sammen med, at Farum Kommune anvender meget få ressourcer på administration. Som tallene også dokumenterer, sker dette uden at gå på kompromis med kvaliteten. De meget lave udgifter til passiv forsørgelse skyldes en effektiv be- skæftigelsespolitik, der sikrer arbejde til alle, samt en meget velfungerende integrationspolitik. Farum har en stor andel af almennyttigt boligbyggeri, hvilket andre steder giver sociale problemer og en dårlig integration af indvandrere og flygtninge. Men da vi ikke har de problemer i Farum, sparer vi op mod 60 mio. kr. om året på denne konto. Endelig er Farum den kommune i landet, der suverænt udliciterer mest. Ifølge tallene udliciterer Farum tre en halv gange mere end gen- nemsnitskommunen. …”

Borgmester Uffe Thorndal, Hørsholm Kommune kommenterede indlægget i Jyllands-Posten den 28. august 2001 under overskriften ”Brixtofte overdriver”:1

”BORGMESTER Peter Brixtofte præsenterer i et indlæg i lørdags nogle synspunkter omkring Farum Kommune baseret på Indenrigsministeriets nyligt udgivne redegørelse om de kommunale nøgletal 2001. Brixtofte fremhæver, at Farum Kommune kan vise vejen (for alle os andre). Det er imidlertid noget af en over- drivelse. Farum Kommune er bestemt en kommune, der er interessant, og som på en række områder fremtræder velorganiseret. Det er også korrekt, at Farum topper Indenrigsministeriets liste, når kommunerne rangordnes efter det umiddelbare og fejlbehæftede skat/service forhold. I denne opgørelse er Hørsholm Kommune den næsthøjest placerede kommune.

Imidlertid indeholder denne opgørelse konsekvenserne af finansieringssammen- hænge, som ikke er baseret på beskatning. Farum Kommune har formentlig landets mest komplicerede finansieringsforhold. Korrigerer man for det, viser Inden- rigsministeriets oversigt over det beregnede skat/service forhold imidlertid, at Hørsholm Kommune også her er nr. 2 af landets 275 kommuner, mens Farum Kommune falder helt ud af Top 10-listen. Ser vi nærmere på nøgletallene, så er det vurderingen her i Hørsholm, at vi med vor produktivitet og effektivitet vil kunne levere samtlige ydelser i Farum Kommune så meget billigere, at skatten i Farum ville kunne sænkes med 0,4 pct.”

Jyllands-Posten bragte den 26. august 2001 artiklerne ”Brixtofte: Jongløren” og ”Boliger: Fa- rum skal vokse”. I sidstnævnte artikel hedder det om købet af Farum Kaserne bl.a.:2

”… Det er et kæmpescoop, hvor vi får vendt noget negativt nemlig lukning af ka- sernen til noget meget positivt med 4000 nye glade borgere, der vil styrke kommunens økonomi,” siger Peter Brixtofte. Farum Kommune har for nylig købt ka-

1 257-12,f8,b141 2 257-12,f8,b132 og 134. Af Axel Pihl-Andersen og Chr. Thye-Petersen. - 175 -

sernen og øvelsesterrænet af staten, og borgmesteren vurderer, at kommunens samlede udgifter ved købet bliver på omkring 200 mio. kr., mens indtægterne, i første omgang fra grundsalg, hurtigt kan komme op på en halv mia. kr. ”Derfor er vi også i stand til at sænke skatten med 0,3 procentpoint. Det er et fantastisk projekt, som vi har arbejdet hårdt for, og med 4000 nye indbyggere over en årrække vil vi øge kommunens skatteindtægter med 25 procent svarende til 130-150 mio. kr.,” forudser Peter Brixtofte.”

B.T. skrev den 29. august 2001 ”Auken banker Farum på plads” med underrubrikken ”Mil- jøministeriet har overtaget kontrol med byggeplads” hvorefter Miljøministeriet havde overtaget tilsynsbeføjelsen fra kommunen og stoppet opførelsen af ungdomsboligerne.1 Miljømini- sterens indgreb gav anledning til omfattende presseomtale, herunder om evt. sag anlagt af kommunen mod ministeriet. B.T. skrev herom den 31. august 2001 under overskriften ”Eks- perter bakker Brixtofte op” med underrubrikken ”Auken kan ikke gribe ind i kommunale anliggender”.2 B.T. skrev den 5. september 2001 ”Brixtofte fik sin vilje” med underrubrikken ”Et enigt byråd stemte for ny lokalplan, der kan sætte gang i det omstridte byggeri.”3 I artiklen hedder det bl.a.:

”… Statslige bureaukrater Byrådet skulle derudover tage stilling til stævningen af Auken og en udtalelse til Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, der har krævet en forklaring fra Farum Kom- mune. Byrådet vedtog med 13 stemmer for, fem imod og en undlod, at stævne miljø- og energiministeren. »Jeg glæder mig til endnu engang at banke de statslige bureaukrater,« fastslog Peter Brixtofte og henviste til sagen fra 1996 om et som- merhusområde i Farum, som kommunen vandt. Ligeledes blev det med 12 stemmer for, seks imod og en udeladt vedtaget at sende en udtalelse til Tilsynsrådet. Den fastslår, at Farum Kommune ikke er i stand til at besvare rådets tidligere henvendelse grundet Aukens indgriben. Til det sagde Brixtofte: »De har uretmæssigt taget kompetencen fra os. Derfor kan vi ikke tage stilling til hykleriet fra Tilsyns- rådet.«”

DR bragte den 4. september 2001 i udsendelsen ”Profilen” et interview med Peter Brixtofte i ”den varme stol”.

Ekstra Bladet skrev den 5. september 2001 ”Familien Farum: Brixtoftes skræk slår til igen” med underrubrikken ”Krav om stop for nyt byggeri omkring Farum Kaserne og Rørmosegård efter fund af den store vandsalamander”:4

1 257-12,f8,b142. Af Mikael Børsting og Morten Pihl. 2 257-12,f8,b153. Af Rikke Pedersen. 3 257-12,f9,b15. Af Rikke Pedersen. 4 257-12,f9,b17. Af John Mynderup. - 176 -

”Borgmester Peter Brixtoftes skræk, den tidligere eliteidrætsmand og pensione- rede lærer Alf Blume har slået til igen. Det er ikke mange dage siden, at hans modstand imod byggeriet af ungdomsboligerne i Farum resulterede i et totalt byg- gestop. Denne gang har naturmennesket Alf Blume fra Farum Midtpunkt fundet den store vandsalamander lidt uden for Farum by. Den er så sjælden, at EU har krævet, at den beskyttes på alle måder. Blume kræver derfor, at alle byggeplaner droppes. Det sensationelle fund af den store vandsalamander i netop det område af Farum kan betyde, at Peter Brixtofte og et stort flertal i byrådet må stoppe alt planlagt bolig- og erhvervsbyggeri i og omkring Farum Kaserne, Rørmosegård og den såkaldte Compaq-grund…”

Jyllands-Posten skrev den 7. september 2001 under overskriften ”Ungdomsboliger: Tilsynsrå- det melder Farum-politikere til politiet” med underrubrikken ”Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt tog i går den dramatiske beslutning at anlægge sag mod Farums byråds-medlemmer. Borgmester Peter Brixtofte (V) mener, at tilsynsrådets medlemmer er til grin.” bl.a.:1

”… Der er i alt indgivet fire anmeldelser til Hillerød Politi i forbindelse med byggeriet. Ud over ministeriet og Tilsynsrådet har også Naturklagenævnet og en borger i Farum meldt sagen til politiet. … Farum Kommune har på sin side svaret igen mod de mange anmeldelser med en beslutning om at anlægge sag mod miljø- og energiminister Svend Auken (S), fordi han har overtaget tilsynet med byggeriet og dermed sendt kommunen ud på et sidespor.”

Berlingske Tidende bragte den 9. september 2001 artiklerne ”Ekspert: Farum er for lukket” med underrubrikken ”Ingen adgang: Demokratiet og den kommunale åbenhed har trange kår i Farum. Det fastslår forvaltningsekspert bl.a. på baggrund af oplysninger om, at en tredjedel af alle punkter, der behandles i byrådet, behandles bag lukkede døre.” og ”Farum Romanum” med underrubrikken ”Juristen om Brixtoftes Farum: Systemet er ikke gearet til at håndtere den disrespekt og anarkistiske opførsel. Den politiske modstander om Brixtofte: Problemet er, at han er kommet til et sted, hvor han ingen grænser har. Indvandreren om Brixtofte: Han er Danmarks dygtigste borgmester. Berlingske Tidende tegner et portræt af system-Danmarks ultimative udfordrer. Er det ham, der er problemet. Eller er det os.”2

I et debatindlæg i Jyllands-Posten den 24. september 2001 skrev Lars Wismann under overskriften ”Boldklub med milliardstøtte” med underrubrikken ”Argumentet om, at eliten er for-

1 257-12,f9,b26. Af Carsten Ellegaard. 2 257-12,f9,b34. Af Olav Hergel og Thomas Qvortrup. - 177 -

udsætningen for breddeidrætten, er lige så udokumenteret og hul, som den var det i den hedengangne DDR-stat, men det er en helt anden historie.”1

Kristeligt Dagblad skrev den 27. september 2001 ”Farum vil fortsætte ungdomsbolig-byggeri” med underrubrikken ”Farum Kommune afviser afgørelser fra adskillige myndigheder.”2 Berlingske Tidende skrev samme dag ”Auken bakkes op i Farum-sag” med underrubrikken ”Fuld stop: Miljø- og energiministeren fik i går fuld opbakning fra Folketingets miljøudvalg til sin beslutning om at stoppe byggeriet af 59 ungdomsboliger i Farum for knap en måned siden. Byggeriet standses endeligt i morgen.”3

Berlingske Tidende skrev den 2. oktober 2010 ”Usikkerhed om Farums økonomi” med underrubrikken ”Revision: For andet år i træk har Farum Kommune overskredet fristen for indsen- delse af kommunens regnskab og revisionens bemærkninger til tilsynsmyndighederne. Den seneste revisionsrapport var spækket med skrappe bemærkninger.”4

”Farum Kommunes kortfristede gæld voksede sidste år eksplosivt til knap 300 millioner kroner, men ingen ved om kommunens økonomi er under kontrol. Med mindre end to måneder til kommunalvalget holder venstreborgmester Peter Brixtofte nemlig på revisionsrapporten for år 2000. Det er Socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i Farum, Sabine Kirchmeier-Andersen, stærkt utilfreds med: »Til trods for at jeg gentagne gange har anmodet om at få kommunens aktuelle økonomiske status oplyst, er dette ikke sket. Den økonomi- ske situation er mørkelagt og unddraget al kontrol,« siger Sabine Kirchmeier- Andersen.

Hun er bange for, at kommunen er på vej mod økonomisk ruin. »Kommunen har ikke kunnet overholde budgetaftalerne de seneste to år. Der er et årligt underskud på driften på 100 millioner kroner, og Brixtofte er for længst begyndt at bruge af de deponerede midler, vi har fået ind for salg af ejendomme,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der undrer sig over, at der er så meget »hemmeligheds- kræmmeri«. »Hvis alt er i orden, som Brixtofte siger, hvorfor bliver tingene så ikke lagt frem? Hvad er det, som revisorerne har bemærket, og som vi ikke må se?« spørger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Ikke første gang Det er ikke kun socialdemokraten, der ikke kan få indsigt i kommunens økonomi. Ifølge reglerne skulle Farum Kommune have sendt regnskab for år 2000 samt revisionens bemærkninger videre til tilsynsmyndighederne med udgangen af sep-

1 257-12,f9,b62. 2 257-12,f9,b64 3 257-12,f9,b64. Ritzau. 4 257-12,f10,b1. Af Thomas Qvortrup. - 178 -

tember. Dette er ikke sket, og revisionsrapporten har end ikke været behandlet i byrådet og er heller ikke på økonomiudvalgets dagsorden i dag. Det er ikke første gang, at Farum Kommune afleverer kommunens regnskab for sent. Regnskabet for 1999 kom først tilsynsmyndighederne i hænde mere end et halvt år efter fri- stens udløb. Revisionsrapporten dengang indeholdt adskillige skrappe bemærk- ninger om kommunens regnskabsførelse. Rapporten gjorde blandt andet opmærk- som på, at deponeringsreglerne ikke var overholdt, og at det var umuligt at vurdere kommunens reelle likviditet. I den forbindelse indskærpede indenrigsminister Karen Jespersen (S) reglerne og tidsfristerne for regnskabsaflæggelse over for Fa- rum Kommune. …”.

Peter Brixtofte svarede igen i et indlæg den 4. oktober 2001 under overskriften ”Farum Kommune i særklasse” med underrubrikken ”Bogholderiteknisk: Det er helt til grin, når nogle prøver at se bort fra de positive økonomiske realiteter i kommunen.”:1

”I en række artikler senest den 2. oktober har journalist Thomas Qvortrup forsøgt at skabe usikkerhed om Farum Kommunes økonomi ved helt enøjet og ukritisk at viderebringe udtalelser fra et socialistisk medlem af Farum Byråd. I den anledning nogle facts om Farum Kommunes økonomi, som dokumenterer, at den er i absolut særklasse. Det er ligeledes af samme grund, at Indenrigsministeriets økonomiske nøgletal placerer Farum på en suveræn førsteplads. Ifølge Indenrigsministeriet er Farums serviceniveau 26 procent bedre end den gennemsnitlige kommunes, og skatten målt i forhold til serviceniveauet er 33 procent lavere.

1. Kommunens likviditet, dvs. obligationsbeholdningen m.v., med modregning af kortfristet gæld, lå et godt stykke over en halv milliard kr. 2. Kommunens langfri- stede gæld er lig med nul. 3. Kommunen har erhvervet og betalt ejendomme for 175 millioner kr., der ved videresalg forventes at indbringe 800-1.000 millioner kr. i nær fremtid. 4. Budgetforslag for 2002-2005 viser, at den samlede likviditet ved årets udgang vil udgøre mere end 600 millioner kr. I den forbindelse kan det understreges, at likviditeten renset for det, man kalder deponering, vil ligge på omkring 100 millioner kr., og til næste år vokser tallene til henholdsvis 830 millioner og 340 millioner kr. En budgetfremskrivning frem til 2025, som alle i Farum har kendskab til, viser endvidere, at der i alle årene er mere end en halv milliard kr. i kontant reserve. Den dag, bygninger kan tilbagekøbes for 10 procent af an- skaffelsessummen, er der 20 gange så mange penge i kassen, som der er brug for. 5. Farum Kommune har samtidig renoveret og moderniseret alle bygninger og anlæg og står derfor i dag med en splinterny infrastruktur, hvor andre kommuner i de kommende år kommer til at afsætte store beløb.

Afslutningsvis kan det understreges, at der derfor er et sundt økonomisk fundament under et meget højt serviceniveau og i forhold hertil et meget lavt skatte- tryk. De små problemer omkring noget bogholderiteknisk, der hænger sammen med overgangen til et nyt økonomisk system, har ingen realøkonomisk betydning for kommunen overhovedet. Det er derfor helt til grin, når nogle prøver at se bort fra de positive økonomiske realiteter i kommunen.”

1 257-12,f10,b2 - 179 -

Berlingske Tidende skrev den 10. oktober 2001 under overskriften ”Brixtofte undsiges af par- tifælle” med underrubrikken ”Mistillid: Farum Kommunes økonomi er så uigennemskuelig, at en af borgmester Peter Brixtoftes egne partifæller i går valgte at undlade at stemme for budgettet for 2002.”:1

”Selv om Farum Kommunes venstreborgmester Peter Brixtofte helt åbenbart ikke bryder sig om at høre, at der er tvivl om kommunens økonomi, er det præcis, hvad der er. Endda i hans egen byrådsgruppe. Partifællen Lars Gram gik imod Peter Brixtofte og resten af Venstres gruppe i aftes, da Farum Byråd behandlede budgettet for 2002. Lars Gram vil ikke lege med mere. »Offentligheden, byens borgere og byrådets medlemmer er igennem lang tid blevet dårligt informeret. Med budget 2002 er det nået til et niveau, hvor jeg personligt må sige fra. Der er lagt et røgslør ud over kommunens økonomi, og eksakte tal oplyses kun modvilligt,« sagde Lars Gram, der på ingen tid havde fået den fulde opmærksomhed fra de mange fremmødte tilhørere.

Lars Gram undlod at stemme, mens SF og socialdemokraten Sabine Kirchmeier- Andersen stemte imod budgettet. Men selv om hun og SF's Helene Lund er Brix- toftes politiske modstandere, var deres kritik af den økonomiske situation i Farum langt fra lige så stærk, som den kritik, der lød fra Lars Gram i de ellers så veldi- sciplinerede egne rækker: »Regnskabet for ’99 blev fremlagt til godkendelse med en revisionsprotokol fyldt med belastende anmærkninger - flere måneder for sent og på en lukket dagsorden. Regnskabet 2000 indeholder betydelige, uforklarede overskridelser i forhold til bevillingerne. Der er igen anmærkninger i revisions- protokollen, og revisionen anfører oven i købet, at nogle af de forhold, som blev påtalt ved sidste års revision endnu ikke er i orden,« sagde Lars Gram og tilføjede: »I årets 10. måned har byrådet endnu ikke på noget tidspunkt fået fremlagt en regnskabsrapport. Som byrådsmedlem har jeg ingen mulighed for at vide, hvor vi står.« Borgmester Peter Brixtofte modargumenterede på intet tidspunkt Lars Gram, men valgte i stedet blot at ryste på hovedet af partikollegaen, der allerede i august måned valgte at trække sig fra formandsposten i plan- og miljøudvalget. Ved samme lejlighed besluttede han ikke at genopstille ved kommunalvalget. Dengang gjorde han det stille, fordi han ikke ønskede at lave ballade. I går skær- pede han tonen betragteligt. Lars Gram mindede om, at lejeudgifterne under den såkaldte »Farum-model« er steget betragteligt og nu andrager hele 175 mio. kr. årlig. »Lejeudgiften til Farum Arena er tre-fire gange højere end byrådet har godkendt. Hvad skyldes overskridelsen? Det er ikke oplyst. Den samlede udgift til Fa- rum Park er steget betragteligt. Det er der ikke ofret én bemærkning på hverken i budgettet eller i byrådssalen. Oversigten over de faste lejeudgifter er central for bedømmelsen af Farums økonomi. Administrationen af byggeregnskaberne fore- går i snævre cirkler og blandt politikerne tror jeg kun, det er borgmesteren, der kender indholdet. Og det på trods af, at der er tale om en anlægskapital i milliard- klassen,« sagde Lars Gram. Allerede i sidste uge sagde Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Sabine Kirchmeier-Andersen, i Berlingske Tidende, at hun ikke kan overskue kommunens økonomi. Det gentog hun i går, hvor hun endnu engang sagde, at Brixtofte har overskredet budgetterne i ’99 og 2000. »Kommunens øko-

1 257-12,f10,b5. Af Thomas Qvortrup. - 180 -

nomi hviler på et urealistisk budget, og jeg kan ikke stemme for det, da jeg ikke ønsker at spille hasard med borgernes fremtid. Udgifterne er løbet løbsk. Vi er simpelthen nødt til at slå bremserne i nu, før det er for sent,« sagde Sabine Kirchmeier-Andersen. Peter Brixtofte selv roste gentagne gange Farums økonomi i skyhøje vendinger: »Vi har landets sundeste økonomi. Det ved alle, der vil vide det.« Da Berlingske Tidende i sidste uge forsøgte at få svar på to centrale spørgs- mål om kommunens økonomi, valgte Brixtofte at smide røret på efter denne korte salut: »Nej, ved du hvad! Farvel min ven!«

Peter Brixtofte svarede igen i Berlingske Tidende den 12. oktober 2001 under overskriften ”Røgslør”:1

”Det er en besynderlig form for journalistik, som Thomas Qvortrup praktiserede i onsdagens udgave af avisen. I artiklen om Farums budget 2002 kommer to personer til orde med en ensidig kritik. Ikke et ord om budgettets indhold eller det brede forlig, der netop var indgået. Journalisten havde i forvejen bestemt sig for sin smalsynede vinkel, og det skulle budgettets skattenedsættelser eller service- forbedringer ikke forhindre. Berlingskes læsere fortjener dog bedre: Tre ud af by- rådets fire partier stemte for et budget, der nedsætter skatteprocenten fra 19,9 til 19,6. Samtidig nedsættes dækningsafgiften på erhvervslivet fra 7 til 6 promille. Forliget fastfryser forældrebetalingen til pasning af børn mellem 0 og 6 år på niveauet for 2001, hvilket reelt er udtryk for en takstnedsættelse. På skoleområdet afsættes der midler til at fremme sundheden blandt børnene og forbedre vilkårene for de bogligt svage elever. Desuden forbedres lærernes IT-efteruddannelse. På hjemmehjælpsområdet afsættes flere timer for at forbedre kvaliteten og trygheden for de ældre.

Kulturområdet, som i forvejen er højt prioriteret i Farum, styrkes yderligere, bl.a. gennem etablering af et børnekulturhus. Og Farum Internationale Skulpturpark udbygges. Endelig afsættes der midler til oprettelse og drift af et ungdomsråd med henblik på at styrke de unges inddragelse i den demokratiske proces. Med budget 2002 forbedres Danmarks højeste serviceniveau. Skattenedsættelsen betyder, at Farum bliver en af landets 20 billigste skattekommuner. Samtidig har kommunen landets sundeste økonomi uden gældsætning og med en kassebeholdning, der ifølge prognoserne ikke kommer under 500 mio. kr. på noget tidspunkt. I en hver- dag med katastrofer og krig burde der være plads til en solstrålehistorie i ny og næ. Derfor håber jeg, at journalistens røgslør over de gode historier er en enkelt- stående smutter og ikke udtryk for den generelle redaktionelle linie på en i øvrigt god avis. ”

Berlingske Tidende fortsatte sin dækning den 16. oktober 2001 under overskriften ”Kritikken af Farum vokser” med underrubrikken ”Styring: Farum har brugt så mange millioner kroner

1 257-12,f10,b7 - 181 -

ekstra i 2000, at revisorerne nu påpeger, at budgettet ikke kan bruges til at styre kommunens aktiviteter. Borgmesteren sagde i sidste uge, at Farum har ”landets sundeste økonomi””.:1

”Byrådsmedlemmers kritik af den svært gennemskuelige økonomi i Farum Kom- mune og overforbruget af penge bliver nu bakket op af Kommunernes Revision. Det forsinkede regnskab for 2000 er netop blevet revideret, og i revisionsrapporten bliver det påpeget, at der bliver brugt langt flere millioner i Farum end budgetteret. Underskuddet for 2000 skulle være endt på 84 mio. kr., men det blev 53 mio. kr. større. På den baggrund skriver revisionen, at Farums budget ikke kan bruges som et styringsredskab. Ligeledes mangler der fortsat retningslinjer til at styre udviklingen.

»Som følge af den manglende retningslinje for budgetstyringsprincipper, har vi ikke foretaget gennemgang af foretagne budgetopfølgninger med videre, men de samlede merudgifter på 53 mio. kr. i forhold til det budgetterede underskud på 84 mio. kr. viser, at budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter,« skriver revisionen.

Med de sparsomme oplysninger, vi har presset ud af forvaltningen, kan vi se, at budgettet bliver igen i år overskredet med et større tocifret millionbeløb, Som tidligere beskrevet i Berlingske Tidende er det andet år i træk, at Farum Kommune indsender sit regnskab for sent, og det medfører således også, at revisionsrapporten bliver forsinket. Farum Kommune har gjort et stort nummer ud af at sælge aktiver som rådhuset og rensningsanlægget for så at leje dem igen. Nu vil revisionen være helt sikker på, hvor store forpligtigelser, Farum Kommune har. Der skal laves økonomiske oversigter, som skal underskrives af ledelsen. »Det er således nødvendigt også at angive størrelsen af de samlede leje- og leasingforpligtigel- ser,« står der i revisionsrapporten. »Oversigten skal tillige omfatte de forventede udgifter vedrørende igangværende anlæg, der efter færdiggørelsen skal leases af kommunen eller andre, med hvem der er indgået drift af institutioner eller lignende.« Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Sabine Kirchmeier-Andersen, siger: »Igen i år er der mange bemærkninger fra revisorerne, og det er utrygt, at vi ikke kan bruge budgettet som et styringsredskab. Med de sparsomme oplysninger, vi har presset ud af forvaltningen, kan vi se, at budgettet bliver igen i år overskredet med et større tocifret millionbeløb. Økonomien er løbet løbsk og budgettet er ikke en pind værd. Det er meget beklageligt.« På grund af ferie var det i går ikke muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Brixtofte (V). I sidste uge på by- rådsmødet forklarede han, at Farum Kommune har landets sundeste økonomi.

Andre medier tog også emnet op. Jyllands-Posten skrev den 17. oktober 2001 ”Budget: Ny kritik af Farum Kommune” med underrubrikken ”Farum kritiseres nu for at have brugt milli-

1 257-12,f10,b7. Af Lars Abild.

- 182 -

oner af kroner uden godkendelse i byrådet. ”Det er ikke rimeligt,” siger byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (A). Men Flemming Oppfeldt (V) afviser alle anklager”.1

B.T. skrev samme dato ”Brixtofte i panik før valget” med underrubrikken ”Farums borgmester inviterer borgerne på rådhuset” og to dage efter ”Brixtofte fylder sine vælgere med løgn” med underrubrikken ”Farums bykonge i nye problemer”.2 Byretsmedlem Berit Torm (V) svarede igen i et indlæg den 21. oktober 2001 under overskriften ”Hvem har et problem?”3

Jyllands-Posten bragte den 22. oktober 2001 tre artikler om kommunens it-problemer: ”Opgør om IT-problemer”, ”Kære Peter: Fortroligt notat udleveret ved fejl …” med underrubrikken ”Seks borgere fik ved et tilfælde udleveret strengt fortrolige interne notater fra Farum Kom- mune. Notaterne afslører store problemer med kommunens nyindkøbte EDB-system. ”Intet mindre end katastrofalt,” siger viceborgmester Helene Lund (F).” og ”It: Columbus og Farum i opgør” med underrubrikken ”Farum Kommunes IT-afdeling har sat spørgsmålstegn ved Co- lumbus IT-Partners evne til at levere funktionsdygtig software til den sidste del af kommunens ambitiøse It-projekt.”4 I den første artikel hed det:

”Farum Kommunes IT-afdeling har sat spørgsmålstegn ved EDB-leverandøren Columbus IT Partners evne til at opfylde sidste del af kommunens ambitiøse IT- projekt. En leder i IT-afdelingen betegner i to breve det børsnoterede selskab som totalt upålideligt, og hovedaktionær Michael Gaardboe stemples som desperat. Brevene er ved en fejltagelse havnet i rådhusets informationsstandere sammen med materiale om danske kommuner og topfodbold. Sagen drejer sig om den sidste software til Farums IT-systemer, som de to partnere er blevet uenige om. Sa- gen blev fredag løst med deltagelse af Peter Brixtofte selv, som gik ind på at løse Columbus fra de sidste opgaver. Columbus IT Partner, hvis børskurs er styrtet det seneste år, har satset hårdt på at komme ind på det kommunale marked med projektet i Farum Kommune som murbrækker.”

B.T. skrev den 22. oktober 2001 under overskriften ”Ny undersøgelse mod Brixtofte” med underrubrikken ”Konkurrencestyrelsen blandes nu ind i sag mod Farums borgmester”.5

Den 27. oktober 2001 skrev Jyllands-Posten og B.T. henholdsvis ”Auken trækker sig ud af Farum” og ”Auken opgiver Farum-sag” om, at ministeriet havde trukket sin tilsynsmyndighed

1 257-12,f10,b8. Af Jacob Kaare Sørensen. 2 257-12,f10,b11 og 13. Af Morten Pihl. 3 257-12,f10,b15. 4 257-12,f10,b16-19. Af henholdsvis Jacob Kaare Sørensen og af Niels Sandøe. 5 257-12,f10,b20. Af Morten Pihl. - 183 -

over Farum Kommune tilbage vedrørende ungdomsboligerne, efter at ny lokalplan var sendt til høring. Kommunen ville overveje, om der fortsat skulle føres retssag.1

Politiken skrev den 31. oktober 2001 ”Farum fyrer ISS” med underrubrikken ”Farum Kom- mune fyrer ISS fra driften af fire børneinstitutioner i kommunen. Borgmester Peter Brixtofte er utilfreds med ISS' arbejde og har modtaget stribevis af klager fra ophidsede forældre. ISS kan blive tvunget til helt at droppe satsningen på institutionsområdet, siger ekspert.”2 Også andre medier skrev herom.

B.T. skrev den 1. november 2001 ”Brixtofte kysser sig gennem PR-film” med underrubrikken ”Borgmesteren fører sig frem i film betalt af Farums skatteborgere.”3

Berlingske Tidende skrev den 15. november 2001 ”Brixtofte skal forklare underskud i Farum” med underrubrikken ”Manglende millioner: I dag skal Farums borgmester forklare kommunens økonomiudvalg, hvorfor underskuddet i år bliver knap 50 mio. kr. dårligere end budget- 4 teret. »Kritisabelt,« siger et byrådsmedlem fra Venstre.”

B.T. skrev den 17. november 2001 ”Farum Kommune betaler løn for boldklubben”.5 B.T. skrev videre den 20. november 2001 ”Brixtoftes flertal i Farum i fare”.6

Jyllands-Posten skrev den 21. november 2001 under overskriften ”Kommunevalg: Brixtofte fastholder markant flertal i Farum”:7

”Peter Brixtofte (V) sidder fortsat solidt og urørlig på tronen i Farum Kommune. Kritikken af kommunens økonomi, de mange prestigefyldte investeringer og lukketheden har ikke skræmt borgerne, der i går viste en uforbeholden støtte til bykongen. Venstre beholder 11 mandater, og selv uden De Konservatives enkelte mandat fastholder Peter Brixtofte således sit absolutte flertal blandt byrådets 19 pladser. ”Det er meget tilfredsstillende, og jeg er dybt taknemlig for dette resultat. Det betyder meget for den linie, vi har kørt i Farum på udlændingeområdet, spor-

1 257-12,f10,b21 2 257-12,f10,b21. Af Peter Suppli Benson og Bjørn Lambek. 3 257-12,f11,b3. Af Morten Pihl. 4 257-12,f11,b27. Af Lars Abild. Der henvises til kritik fra Lars Gram (V) og i øvrigt citeres Sabine Kirchmeier- Andersen (A). 5 257-12,f11,b29-30. Af Morten Pihl. 6 257-12,f11,b30. Af Morten Pihl. 7 257-12,f11,b31. Af Jacob Kaare Sørensen. - 184 -

ten, beskæftigelsen og inden udlicitering. Det sender et klart signal til Folketin- get,” siger Peter Brixtofte.

Ved redaktionens deadline så det ud til, at Borgerlisten kom ind på bekostning af et mandat fra enten SF eller Socialdemokratiet. Oppositionens leder Helene Lund (SF) var tilfreds med sit eget partis resultat, men skuffet over, at det ikke lykkedes at vælte Peter Brixtofte. ”Jeg er meget ked af, at Venstres massive flertal i byrådet bliver bevaret, for det betyder, at bananrepublikken i Farum fortsætter ufortrødent. Det er dybt bekymrende for demokratiet og for kommunens fremtid. Men jeg hå- ber da, at Venstres nye kandidater vil holde landets love. Det ville være rart,” siger hun. Den store fremgang på landsplan kom ikke Dansk Folkeparti vil gode. Det lykkes ikke partiet at samle nok stemmer til en plads i byrådet.”

Politiken skrev i en leder den 24. november 2001 under overskriften ”Brixtofte” og underrubrikken ”Oplagt integrationsminister” bl.a.:1

”Meget kan man sige om Brixtofte, som på mange måder er Venstres egentlige og eneste ideolog (hvorfor den afideologiserede Fogh Rasmussen i valgkampen har holdt sig langt væk fra ham), men i integrations Politiken viser han vejen frem. Det er ikke uden grund, at Brixtofte fik over 50 procent af stemmerne i indvandrer-højborgen Farum Midtpunkt, for han har sørget for, at i Farum får de nye danske arbejde, de lærer sproget, får fritidstilbud til børnene - bliver integreret, simpelthen. Brixtofte er, som han siger i dagens interview, stolt af at have 75 nati- onaliteter i kommunen, han stiller krav og giver muligheder, og indvandrerne kvitterer ved at stemme på ham. Vejen frem i dansk integrationspolitik er at over- føre Farum-modellen til landsplan. Brixtofte ville være et columbusæg af en integrationsminister, en superliberalist, som kan spænde denne ideologi for løsninger af indvandrernes problemer helt uden frygt og fordomme.

EN SÅDAN udnævnelse ville tilmed have store taktiske fordele for Anders Fogh Rasmussen. Han ville få neutraliseret en af de virkelig brølende venstreløver. Han ville få en integrationsminister, som kunne formidle de løsninger og det samarbejde om udlændingepolitikken, som er nødvendigt. Og ude i Farum ville de slippe for alle Brixtoftes økonomiske fiksfakserier, alt mens Farums integrationspolitik blev hele landets. Kort sagt ville alle parter have alt at vinde ved sådan en udnævnelse.”

Avisen bragte samme dag en meget lang artikel: ”Med ansigtet til musikken - Portræt: Peter Brixtofte” med underrubrikken ”Han mener, man skal stå ved det, man gør. Slås med åben pande - også når øretæverne står i kø. Han er en fremtrædende Venstrepolitiker men har kun foragt tilovers for fremmedfrygt og vanetænkning. Vi har fulgt Farums borgmester, Peter

1 257-12,f11,b32. Af redaktionen. - 185 -

Brixtofte, i en periode frem til valget, hvor han for fjerde gang i træk fik absolut flertal.”1 I artiklen hed det bl.a.:

” … Får Brixtofte efter 16 år ved magten igen absolut flertal? Har kritikken overhovedet haft nogen effekt på de 18.000 borgere i kommunen, som de seneste fire år har været fast gæst i avisernes overskrifter? Får Farums svar på Lucky Luke mandat til at fortsætte de kommende fire år? …

[Peter Brixtofte] »Jeg er stolt af pensionistrejserne, plejehjemmene og selvfølgelig af vores sportssatsning, ligesom jeg er stolt af, at alle er i arbejde. Og at vi kan vise alle i Danmark, at de godt kan pakke deres udlændingediskussion sammen. Det er jo kun et spørgsmål om, at man lærer vores sprog og får et arbejde, at bør- nene får undervisning og ordentlige fritidstilbud. Jeg kan ikke holde det ud, når man taler om yderligere stramninger i reglerne om familiesammenføringer …

»En borgmester skal måles på det, han gennemfører, og meget af det, der er gen- nemført her i Farum, ville enhver socialdemokratisk borgmester være stolt over, og jeg ville med glæde stemme på sådan en socialdemokratisk borgmester. Her- ude har vi fået gennemført masser af socialdemokratiske mærkesager, og det synes nogen i partiet er et problem. Det synes jeg ikke«, siger Hans Carl Nielsen. …

»2.094 til Venstre? Shit«, siger Helene Lund, og hun ved nu, hvorfor Brixtofte i et stykke tid har været sikkerheden selv. Også i den kommende byrådsperiode kan han og Venstre gøre lige, hvad der passer dem. De kan inddrage de øvrige partier i beslutningerne, men de kan også lade være. Det har vælgerne vidst inden valget, men det har ikke skræmt dem væk fra Venstre.

»Folk er lidt betaget af hans cowboymentalitet. Herude i Farum gør vi, hvad der passer os. Men der er heller ingen tvivl om, at folk er nervøse for økonomien. Hvis valgtemaet kun havde været, hvorvidt tingene går rigtigt for sig herude, så havde han ikke fået flertal.

Spørger man folk, hvorvidt det er muligt for andre end Brixtofte at rydde op i Fa- rum, så er svaret nej«, siger Helene Lund.

Hvad sker der, hvis han forsvinder fra Farum? »Så bliver vi sat under administration. Jeg håber, den nye regering ikke vil finde sig i det her«, siger Helene Lund. Hun hentyder til manglende regnskaber, og at byrådsmedlemmerne har svært ved at få de oplysninger, som de har krav på ifølge styrelsesloven.

Hun nævner det stort anlagte kaserneprojekt som et af de seneste eksempler på, hvor lidt byrådsmedlemmerne egentlig ved.

1 257-12,f11,b33. Af Carsten Andersen. - 186 -

»I budgettet for 2001 står der, Farum skal have 300 mio. kr. i indtægter fra projektet, så det er egentlig på tide, der sker noget, men jeg ved ikke, om kommunen har solgt så meget som en kvadratcentimeter«, siger hun. …

Mange har om Brixtofte og Farum spået, at sæbeboblen på et eller andet tidspunkt må briste. At borgmesteren umuligt kan fortsætte med at holde alle sine bolde i luften, og at korthuset en dag risikerer at vælte for ham. Men foreløbig står han solidt. Trods politisk uvejr, og i Brixtoftes inderkreds er man ikke i tvivl om, hvorfor han kan gøre det, han gør, uden at blive væltet af modstandere og medier. Han gør, hvad han siger. Der er ingen dækhistorie at afsløre.…”

Fyns Stiftstidende skrev den 11. december 2001 under overskriften ”Brixtofte i ny strid med Tilsynsråd”:1

”Farum Kommunes kontroversielle borgmester, Peter Brixtofte (V), har lagt sig ud i en ny strid med Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, som kræver, at kommunen deponerer et stort millionbeløb som sikkerhed for den specielle økonomiske konstruktion omkring Farum Park og Farum Arena. Det er særlige krav til den kendte Farum-model, sale and lease back, som gør, at kommunen skal deponere et beløb svarende til værdien af aftalen, hvis ikke kommunen får dispensation af In- denrigsministeriet.

Men Farum Kommune og Peter Brixtofte er ikke sådan at bide skeer med, og han lod i dag sin sekretær stå for oplæsning af den kortfattede kommentar til Tilsyns- rådets afgørelse: - Hele sagen er det rene pjat uden nogen realiteter. Det er en bogholderiteknisk diskussion, hvor Farum Kommune som sædvanlig vil få ret til sidst, lød kommentaren. Brixtofte uddyber ikke videre, hvad ”til sidst” betyder, men det står dog klart, at han som sædvanlig vil være klar til at gå rettens vej for at få ret. For Farum Kommune mener nemlig, at konstruktionen omkring Farum Park og Farum Arena ikke er en sædvanlig sale-and-lease-back aftale.”

I en omfattende medieomtale skrev B.T. samme dato ”Regning på 580 mio. til Brixtofte” med underrubrikken ”Tilsynsrådet sender chokregning til Farum”.2 Berlingske Tidende skrev den 12. december 2001 ”Brixtofte atter på kollisionskurs” med underrubrikken ”Farum: Tilsyns- rådet er igen efter Farum. Hvis ikke borgmesteren får en dispensation fra Indenrigsministeriet, skal kommunen deponere knap 600 mio. kr. Brixtofte ser ingen problemer.” bl.a.:3

”… Ifølge beregninger fra det tidligere medlem af byrådet for Venstre, projektchef Lars Wismann, bliver der tale om knap 600 mio. kr.

1 257-12,f12,b6. Ritzau. 2 257-12,f12,b6. Af Morten Pihl med Lars Wismann som citeret kilde. 3 257-12,f12,b8. Af Lars Abild. - 187 -

Et stort beløb i forhold til de knap 25 mio. kr., der i øjeblikket ligger i kommunens kasse. Det var B.T., der i går skrev om Tilsynsrådets afgørelse og Lars Wismanns beregninger. De blev ikke imødegået af Brixtofte selv. Igennem sin sekretær lod han meddele: »Hele sagen er det rene pjat uden nogen realiteter. Det er en bogholderiteknisk diskussion, hvor Farum Kommune som sædvanlig vil få ret til sidst.« Byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (S) mener, at det er noget sjusk, at borgmesteren ikke allerede på forhånd har sørget for at få en dispensation, hvis det var det eneste problem: »Jeg er sikker på, at dette dækker over noget langt værre. Der bliver brugt masser af millioner i Farum, og det bliver ikke bedre af, at vi end ikke har dem i kassen, før de er spenderet på nye projekter. Jeg er ked af, at denne sag ikke dukkede op før valget, da noget tyder på, at skattestignin- gerne nu er på vej.« Hun er nu spændt på, om Peter Brixtofte kan få en dispensation hos den nye indenrigsminister, partifællen Lars Løkke Rasmussen. Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra ham.”

Jyllands-Posten skrev samme dato under overskriften ”Politik: Brixtofte i ny strid med til- synsrådet” bl.a.:1

”Vi er altså ikke brugere af anlæggene, og betingelserne er sådan som vi ser dem at man skal være både lejer og bruger, og det er vi ikke. Derfor mener vi, at kommunen på det her felt ikke skal opfylde kravet om deponering” Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og Farums borgmester Peter Brixtofte er uenige om kommunens finansiering af Farum Park og Farum Arena … …

Hvis kravet om deponering skal opfyldes, vil det betyde, at kommunen skal sætte et stort millionbeløb til side. Ifølge Hans Jørgen Brink er regnskaberne ikke endeligt på plads endnu, men han mener på den anden side, at det nok ikke er helt forkert at sige 580 mio. kr., som B.T. skriver tirsdag. …”

B.T. skrev den 12. december 2001 under overskriften ”Brixtofte sigtet for pligtforsømmelse” med underrubrikken ”Anklages for ikke at have kontrol over pengene”:2

”Peter Brixtofte og hans byrådskolleger i Farum er igen kommet i søgelyset for at forsømme deres pligter. Denne gang er det økonomisk rod i kommunen og manglede styring af økonomien, der giver panderynker hos tilsynsmyndighederne. Politiet i Hillerød behandler allerede en sag, hvor Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har meldt Peter Brixtofte for pligtforsømmelse ved ikke at efterleve Natur- klagenævnets krav og stoppe det ulovlige byggeri af 59 ungdomsboliger i Farum. Peter Brixtofte er endnu ikke afhørt, men han har fået at vide af politiet, at han er sigtet.

Alvorlig tvivl

1 257-12,f12,b9. Ritzau. 2 257-12,f12,b12. Af Morten Pihl. - 188 -

Nu udtrykker tilsynsrådet i en ny afgørelse »alvorlig tvivl« om, hvorvidt Peter Brixtofte og de øvrige af byrådets medlemmer lever op til deres pligter. Bekym- ringen går på oplysningerne i en stærkt kritisk revisionsrapport, der påpeger, at kommunen brugte 53 mio. kr. mere end budgetteret i 2000 uden de nødvendige bevillinger, at budgetstyringen ikke duer, og at der ingen kontrol er af penge- strømmene i kommunen. Byrådet har lovet at rette op på tingene, men det er endnu ikke sket. Trods den alvorlige bekymring finder tilsynsrådet ikke fuldt til- strækkeligt grundlag for at gribe ind »på nuværende tidspunkt«. Med andre ord: Bliver der ikke strammet op, vil tilsynsrådet gribe ind.

Store problemer Sabine Kirchmeier-Andersen, socialdemokratisk medlem af byrådet i Farum, har ført an i kritikken af rodet i den kommunale administration af økonomien og pres- ser på for at få strammet op. »Jeg må tage borgmesterens manglede vilje til at tage hånd om problemet og følge ordentligt op på kommunens økonomi som udtryk for, at der er noget virkelig alvorligt galt, og at der er ting, han gerne vil skjule,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

EDB ude af balance »Der er store problemer med Farum-modellen (sale-and-lease-back aftalerne om blandt andet Farum Park og Farum Arena, red.), der er kæmpe problemer med lønudbetalinger til kommunens ansatte og med indkrævning af penge fra borgerne. Hele kommunens edb-system synes at være ude at balance,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen”

Fyns Stiftstidende skrev den 15. december 2001 under overskriften ”Peter Brixtofte klar til retssag om sygeforsikring”:1

”Farums borgmester Peter Brixtofte (V) er igen på kollisionskurs med sit parti. Denne gang gælder det sygeforsikringer, skriver Berlingske Tidende. Selv om en ny aftale mellem Dansk Folkeparti og Venstre fastslår, at private forsikringer ikke bliver lovlige, vil Brixtofte stadig forsikre Farum Kommunes borgere mod lange ventelister, og han er parat til at føre sagen til domstolene. - Vi fortsætter bare som om, intet var hændt. Hvis det kommer så vidt, lader vi domstolene afgøre det. Domstolene er det eneste juridiske organ i Danmark, som jeg har respekt for, siger Peter Brixtofte. Han mener, at hjælp til syge mennesker aldrig kan blive ulovligt.”

Flere medier skrev herom, herunder Berlingske Tidende den 17. december 2001: ”Farum betaler ulovligt for syge” med underrubrikken ”Lovbrud: Farum Kommune har længe ulovligt betalt for syge borgeres behandling på privathospital. En ordning, som regeringen først vil gøre lovlig til foråret. Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt kender ikke noget til sagen.”2

1 257-12,f12,b19. Ritzau. 2 257-12,f12,b25. Af Signe Damgaard Jepsen. - 189 -

3.2.1.13. 2002 Ekstra Bladet skrev den 7. januar 2002 under overskriften ”V-borgmestre bag Brixtofte” med underrubrikken ”Regeringen skal ikke blande sig i den enkelte kommunes økonomi” bl.a.:1

”- Skattestoppet skal selvfølgelig respektere det kommunale selvstyre, som vi jo slås for i Venstre. Regeringen kan ikke blande sig i, hvordan kommunerne bruger deres penge. Sådan sagde Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), i går til Ekstra Bladet. Og i det synspunkt bakkes han op af andre Venstre-borgmestre. …”

Ekstra Bladet skrev den 13. januar 2002 under overskriften ”Fodbold: Farums bagmand - In- terview: Michael Henriksen” med underrubrikken ”Storaktionær Michael Henriksen har det sidste halve år indtaget en magtfuld rolle i den ambitiøse klub” bl.a.:2

”Peter Brixtofte er kendt som manden, der tager hurtige og impulsive beslutninger. Men når det handler om Farum Boldklub, har han fået en bremseklods. Nav- net er Michael Henriksen. Farums stærke mand! - Det er helt sikkert mig, der i mange sammenhænge siger 'hertil og ikke længere'. Man kan godt kalde det en bremseklods. Men vi skal tænke på økonomien i alt, hvad vi foretager os. Der skal være sammenhæng i tingene, forklarer Michael Henriksen. … …

Inden den nordsjællandske klub hentede Rene Dupont som salgs- og marketingchef, var det faktisk Michael Henriksen, der tegnede de fleste sponsorater, fordi han via sin containervirksomhed har et stort kontaktnet. Årligt poster han selv en halv million kroner i klubben, der med sponsor-indtægter på 15 millioner får flere superligaklubber til at skæve misundeligt til den nordsjællandske oase...”

Ekstra Bladet skrev den 15. januar 2002 under overskriften ”Manchester Brixtofte”:3

”Når Peter Brixtofte siger, at Farum skal være lige så stor som verdens mægtigste klub - Manchester United - trækker de fleste på smilebåndet. Problemet er blot, at den magtfulde bykonge og formand for fodboldklubben mener, hvad han siger. I aften viser TV2 den første af to portrætudsendelser - 'Peter af Farum' - hvor bykongen fortæller om de store visioner, han har med fodboldklubben. - Nu må I godt grine, men vi havner på niveau med Manchester United.

- I løbet af fem år er vi i Champions League. Vi har en omsætning på 250 mio., 800 fuldtidsansatte, 500 mio. i egenkapital og et solidt overskud, hvor vi får for- rentet vores egenkapital, siger Peter Brixtofte i udsendelsen, hvor han er fanget i en situation under et foredrag til en række forretningsfolk. Han tilføjer så:

1 257-13,f1,b5. Af Hans Bjerregaard. 2 257-13,f1,b13. Af Mads Glenn Wehlast. 3 257-13,f1,b17. Af Klaus Egelund. - 190 -

- Vi bliver en stor virksomhed i underholdningsindustrien med filialer i både Litauen, Kroatien, Israel og Tyrkiet, lyder ordene fra den visionære Farum- borgmester, …”

B.T. skrev samme dato om samme emne under overskriften ”Formanden skruer op. Farum som Man. United” bl.a.:1

”… I et TV-portræt, som TV 2 sender i aften, fatter Peter Brixtofte mikrofonen og lufter sine visioner. Farum Boldklub A/S skal på sigt være en international koncern. »Nu må I gerne grine: Vi skal på niveau med Manchester United. Med hoteller, restauranter, med underholdningsfaciliteter,« siger den stærkt fodboldinteresserede borgmester.

Og planerne skal ikke bare føres ud i livet nord for København. Satellitklubber i Kroatien, Litauen, Tyrkiet og Israel er planer, som Peter Brixtofte tumler med. »Det er vi i dag allerede i fuld gang med at undersøge mulighederne for,« siger han. I TV-portrættet viser han tydeligt meget stolt rundt i det idræts-mekka i Farum, som kritikerne mener, skatteborgerne i høj grad er med til at finansiere i en uigennemskuelig pengestrøm mellem kommune og fodboldklub. Det bremser ikke formanden for Farum Boldklub Om fem år har vi en omsætning på 250 mio. kr., ca. 800 fuldtidsansatte, og vi ligger helt fremme overalt.« Peter Brixtofte har talt sig varm: Og vi har en egenkapital på en halv mia. kr., og vi har et solidt overskud, der forrenter egenkapitalen. Det er en vision for de næste fem år.« ”A/S. »

Avisen bragte den 15. januar 2002 et interview med Michael Henriksen under overskriften ”Brixtoftes vagthund” med underrubrikken ”Michael Henriksen har været med til at bygge Farum op fra bunden og styrer i dag den ambitiøse klub fra kullisen”:2

”»Brixtofte er verdens dygtigste politiker, men det er jo ikke ensbetydende med, at han også er verdens dygtigste fodboldformand. Det er i beskedenhed her, at jeg kommer ind i billedet.« … Selv vil Michael Henriksen allerhelst kendes og gen- kendes som Peter Brixtoftes måske vigtigste sparringspartner, når det gælder Farum Boldklub. »Peter er et politisk geni med metervis af visioner og brugbare ideer. Bare kig dig omkring i Farum. Mens Peter kører blot et par hundrede meter på Hillerød-motorvejen, kan han inden afkørslen til Farum C. have fået en hel spand med nye ideer. Og så er det, at blandt andre jeg har det med at drible en tur på tværs og sige hallo - kan vi nu også få det her regnestykke til at hænge ordentligt sammen,« forklarer Michael Henriksen sin coachende funktion i og omkring Farum Park, hvor han siden september har vikarieret som adm. Direktør ...”

1 148-5,b6. Af ”JTL”. 2 148-5,b7. Af Steen Uno. - 191 -

Jyllands-Posten skrev den 17. januar 2002 ”Farum: Brixtofte får million-gevinst”:1

”Borgmester Peter Brixtofte (V) kunne i går efter et ekstraordinært byrådsmøde se frem til at lægge 150 mio. kr. i Farums kommunekasse, efter at byrådet vedtog at sælge grundene ved Rørmosegård og Hjortefarmen nord for Slangerupvej til type- husfirmaet Lind & Risør A/S fra Taastrup, skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag. ”Vi er meget tilfredse med handlen, der betyder, at vi kan forvente, at der op- føres cirka 440 ejerboliger i området. Byggeriet kommer til at bestå af kæde- og rækkehuse,” udtaler ordførende direktør Leif Frimand, Farum Kommune. Kom- munen købte grundene for 50 mio. kr. og har ifølge Leif Frimand haft forskellige udgifter på cirka 25 mio. kr. Da Lind & Risør A/S betaler 225 mio. kr. for områ- det, er gevinsten 150 mio. kr. i Farum Kommunes favør. …

Der var i alt seks tilbudsgivere på grundene, og salget er samtidig start-skuddet til salget af byggefelterne på den nærliggende Farum Kaserne. …”

Berlingske Tidende skrev den 23. januar 2002:

”Minister smækker kassen i for Brixtofte” med underrubrikken ”Ungdomsboliger: Den nye regering spænder ben for 59 omstridte ungdomsboliger i Farum. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) nægter nemlig at udbetale op mod 16 millioner kroner i forventet statstilskud.”

Peter Brixtofte svarede igen den 24. januar 2002: ”Brixtofte: Politisk chikane” med underrubrikken ”Strid: Peter Brixtofte (V) kalder det politisk chikane fra topembedsmand, at regeringen bremser penge til boliger. »Han skal bare overholde loven,« siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen”. Avisen bragte herudover bl.a. en artikel den 27. januar 2002: ”Brixtofte til kamp mod forskelsbehandling” med underrubrikken ”Støtte: Ballerup fik øje- blikkelig støtte til sine ungdomsboliger. Efter otte måneder fik Farum en lang næse. Men sagerne er fuldstændig ens og afslører, at Farum udsættes for statslig forskelsbehandling, mener borgmester Peter Brixtofte (V).”2 Sagen med ungdomsboligerne blev igen bredt omtalt i medierne.

B.T. skrev den 6. februar 2002 under overskriften ”Farum er lukket land” bl.a.:3

”Peter Brixtofte har konsekvent nægtet at give B.T. aktindsigt i sine astronomiske repræsentationsudgifter. Alligevel kan B.T. i dag blotlægge hans systematiske misbrug af Farum-borgernes skattekroner. B.T. har gravet store bunker af restau-

1 257-13,f1,b20. Af ”jpk”. 2 257-13,f1,b26-27 og 30-31. Af Erik Bjørn Møller. 3 148-5,b15 - 192 -

rationsregninger på titusindvis af kroner frem. Vi lægger dem åbent frem i dag og i morgen, så offentligheden kan se, hvordan bykongen ødsler borgernes skattekroner bort på dyr vin ad libitum og dækker over det med falske fakturaer. Allerede i sommer søgte B.T. - i henhold til offentlighedsloven - aktindsigt i Peter Brixtoftes repræsentationskonto. Baggrunden var, at der i budgettet for 2000 var afsat 1.821.000 kr. til repræsentation. Men regningen kom til at lyde på 4.100.000 kr. - et overforbrug på 2.279.000 kr., mere end dobbelt så meget som budgetteret.

Året før, i 1999, var billedet det samme. Her var der afsat 1.777.000 kr. til repræ- sentation, men regningen løb op i 3.818.000 kr. - et overforbrug på 2.041.000 kr. eller mere end det dobbelte af det beløb, der var afsat i budgettet. Straks Peter Brixtofte havde nægtet B.T. aktindsigt, klagede vi til Tilsynsrådet for Frederiks- borg Amt. Nu, efter et halvt år, har Tilsynsrådet med statsamtmand Christian Trønning i spidsen stadig ikke truffet en afgørelse. Tilsynsrådet har for lang, lang tid siden sendt B.T.s klage til udtalelse hos Peter Brixtofte, der imidlertid ikke har gidet svare. Dermed er den ene måned efter den anden gået, uden at der er sket noget som helst. Tilsynsrådet har intet gjort for at rykke borgmesteren, selv om rådet er bekendt med, hvordan han trækker sager i langdrag. Først for nylig, da B.T. gjorde Tilsynsrådet opmærksom på, at sager om aktindsigt ifølge Folketin- gets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, skal prioriteres før andre sager, fandt rådet det betimeligt at rykke Peter Brixtofte for et svar.”

Avisen bragte samme dag artiklerne ”Brixtofte flygtede” med underrubrikken ”B.T. fandt Peter Brixtofte på Bregnerød Kro”, ”Opposition: Det er jo svindel”, ”Brixtofte tjener: Det er korrupt” med underrubrikken ”Peter Brixtofte bruger mange penge i Farum Boldklubs restaurant - regningen sendes til skatteborgerne”1 og ”En uværdig borgmester” med underrubrikken ”Det er vores opfattelse, at Brixtofte omgående må træde tilbage. Han er ikke værdig til jobbet - ja, han har højst sandsynligt begået kriminalitet.”2.

I de følgende dage og måneder fulgte B.T. artiklerne op også med andre emner, og alle medier tog sagerne op.

Eksempelvis skrev Kristeligt Dagblad den 7. februar 2002 under overskriften ”Bykonge under pres” med underrubrikken ”Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), i sit livs største politiske krise”:3

”Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), er kommet ud i sit livs største politiske krise. Dagbladet B.T. kunne i går fortælle, at Peter Brixtofte ved nogle lejligheder har spist og drukket for op til 150.000 kroner i døgnet. Regningerne er ifølge B.T.

1 148-5,b16-19. Af Jakob Priess-Sørensen og Morten Pihl. 2 148-5,b20. Af Kristian Lund. 3 257-13,f2,b1. Ritzau. - 193 -

efterfølgende blevet omskrevet til såkaldte dagmødearrangementer for at dække over borgmesterens private luksusforbrug og er derefter blevet betalt af kommunekassen.

I går opfordrede Farums viceborgmester, Per Edrén (K), Peter Brixtofte til hurtigst muligt at indkalde til et ekstraordinært møde i økonomiudvalget.

Per Edrén, der også er formand for advokatforeningen i Hillerød Retskreds, siger, at Peter Brixtofte befinder sig i en meget alvorlig situation, og at sagen risikerer at ende hos politiet.

Politiet i Hillerød kan imidlertid ikke se, at der på baggrund af oplysningerne i B.T. er grundlag for at indlede en efterforskning mod Peter Brixtofte . - Vi må vente og se, om der eventuelt kommer en anmeldelse fra den, der måtte være forurettet. Det må være kommunalbestyrelsen, der i givet fald må rette henvendelse til politiet, siger vicepolitimester Inge Wilsbech Andersen.

Peter Brixtofte sagde i en kortfattet pressemeddelelse i går, at han fastholder, at de anførte udgifter har været afholdt i Farum Kommunes interesse.”

Jyllands-Posten skrev samme dato ”Pengeforbrug: Farum frygter nye afsløringer” med underrubrikken ”Socialdemokratiet og venstrefløjen i Farum frygter, at beskyldningerne mod Fa- rums borgmester Peter Brixtofte (V) kun er toppen af isbjerget”:1

”Beskyldningerne om, at Farums borgmester Peter Brixtofte (V) angiveligt skulle have begået omfattende svindel med bilag, giver næring til spekulationerne om, hvorvidt der foregår tvivlsomme transaktioner i Farum. Med SF og Social- demokratiet i spidsen har oppositionen i Farum adskillige gange forsøgt at få indsigt i kommunens økonomi og borgmesterens forbrug. Dog uden det store held, da Peter Brixtofte har et suverænt flertal i ryggen i byrådet. ”Den store forskel er, at vi nu har fået syn for sagn og set fysiske beviser for, at der er lavet fup med regninger og bilag,” siger Helene Lund (SF) på baggrund af en række artikler i dagbladet B.T., der sår alvorlig tvivl om Peter Brixtoftes embedsførelse. ”Jeg håber, at flertallet i byrådet nu vil tage et medansvar og sørge for, at alle forhold bliver undersøgt,” siger hun. Sabine Kirchmeier-Andersen (S) frygter som Helene Lund, at man kun har set toppen af isbjerget. Hun mener, at der bør laves en revisionsundersøgelse af alle forbindelser og leasingaftaler mellem Farum Kommune og Farum Boldklub, som Peter Brixtofte er formand for og har aktier i. Boldklubben driver Farum Park, Farum Arena og Farum Marina. ”Det er rystende oplysninger, der er kommet frem. Jeg er overrasket over, at der tilsyneladende er begået så lodret bedrageri. Men vi har råbt og skreget op om forholdene i Farum i lang tid, uden at vi har kunnet råbe nogle højere instanser op. Vi aner hverken, hvilke indtægter kommunen har fra boldklubben, eller hvor mange ansatte i kommunen, der arbejder for boldklubben. Alle forholdene bør undersøges til bunds,” siger hun. Farums 1. viceborgmester Per Edrén (K) mener, at Peter Brixtofte skal have en fair trial. ”Jeg vil ikke drage forhastede konklusioner, og vi

1 257-13,b32. Af Asger Westh. - 194 -

må ikke dømme manden, før han er blevet hørt. Men jeg er bekymret, og det tyder på, at nogle har svindlet og fusket med bilag. Det er tåbeligt,” siger Per Edrén. Bent Jensen (V) tager beskyldningerne mod sin partifælle med ro. ”Vi undrer os som alle andre, hvad der er foregået. Men borgmesteren er jaget vildt hele året, og jeg oplever primært situationen som nogle tidligere ansatte i kommunen, der forsøger at få skovlen under ham,” siger han. ”Man kan diskutere om Peter Brixtoftes og kommunens repræsentationskonti er for store. Men ud fra de oplysninger, der er kommet frem, kan jeg ikke se, at bilagene skulle stamme fra borgmesterens private forbrug. Indtil andet er bevist, er manden uskyldig. Men hvis der virkelig er tale om svindel, kan vi selvfølgelig ikke leve med det,” siger Bent Jensen. Paul H. Wachtell (T) mener, at Peter Brixtofte bør erklære sig inhabil, når økonomiudvalget skal behandle sagen om de omstridte bilag.

Politianmeldelse ”Men at bede Peter Brixtofte om midlertidigt at træde tilbage er for dramatisk. Vi forlanger, at kommunen og borgmesteren overholder loven, og det skal vi også gøre selv. Der er ikke rejst sigtelse mod Peter Brixtofte, og selv om beskyldningerne ser alvorlige ud, må vi have sagen ordentligt belyst i økonomi- udvalget. Men hvis der er begået en kriminel handling, har vi som udvalgs- medlemmer en skærpet forpligtigelse til at melde det til politiet,” siger Paul H. Wachtell. Politiet i Hillerød har på baggrund af oplysningerne i B.T. ikke fundet anledning til at indlede en efterforskning mod Peter Brixtofte. Ifølge vicepolitimester Inge Wilsbech Andersen er det kommunalbestyrelsen, der i givet fald må politianmelde Peter Brixtofte, hvis der er formodning om et strafbart forhold. SF overvejer en anmeldelse. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Farum Kommunes administrerende direktør Jørgen Larsen eller ordførende direktør Leif Frimand.”

Der har, som eksemplerne viser, i hele undersøgelsesperioden været kritisk medieomtale. Ef- ter B.T.s artikler i februar 2002 kom der særdeles megen kritisk omtale i medierne. Dette ef- terforløb er ikke refereret i dette kapitel, der har fokus på Farum-sagens opkomst, men også senere medieomtale har indgået i kommissionens undersøgelse, jf. kommissoriets reference til kritisk medieomtale i punkt 1.2.

Journalist Morten Pihl har som vidne indkaldt af forsvaret afgivet forklaring i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen (”hovedsagen”). Det fremgår bl.a., at han blev ansat1

”14. juni 2001 ved BT’s Samfunds- og Erhvervsredaktion. Allerede den 20. s.m. søgte han første gang om aktindsigt i repræsentationskonti i Farum, idet den store forskel mellem den bevilgede repræsentation på 1,8 mill. kr. og den faktiske repræsentation på 4 mill. kr., slog ham. Han fik afslag på sin anmodning og fik i

1 238-99,f2,b548. Se i øvrigt fra forklaringen i kapitel 7 under omtale af Jørgen Lindhardt. Her er også journalist Jakob Priess-Sørensens forklaring medtaget. Endvidere henvises til kapitel 20 om aktindsigt. - 195 -

det hele taget flere gange i gennem sommeren og efteråret 2001 afslag på sine anmodninger om aktindsigt underskrevet i flere tilfælde af både Brixtofte og Frimand Jensen. Sluttelig har tilsynsrådet den 25. april 2002 fastslået, at kommunens gentagne afslag på aktindsigt var ulovlige og truede med dagbøder, og herefter fik vidnet aktindsigten. Allerede fra sommeren 2001 har vidnet og to andre journalister fra BT skrevet om Brixtoftes forvaltning i Farum. Denne sag har i de følgende år været vidnets hovedbeskæftigelse, selv om han også har lavet andet. Han bestrider ikke, at han efterhånden er blevet personligt engageret i sagen, idet hans retsfølelse krænkes af, at en fremtrædende repræsentant for et parti, som holder på lov og orden, selv kunne handle, som Brixtofte gjorde. Han anerkender ligeledes, at han i tiden op til valget i november 2001 skrev kritisk og indgående om Brixtofte i håb om, at Brixtofte ville miste flertallet ved valget. Han anerkender endelig, at indenrigsministerens afgørelse i foråret 2002 om at suspendere Brixtofte som borgmester var, som anført i vidnets egen bog, en kæmpelettelse for ham, idet han på det tidspunkt selv havde talt med flere byrådsmedlemmer og direkte spurgt dem, om de ville begære en suspension; man kan sige, at denne sags udgang var gavnlig for hans faglige stolthed.”

3.2.2. Lokale medier og kritikere

3.2.2.1. Farum Avis og Frederiksborg Amts Avis Farum Avis og Frederiksborg Amts Avis’ lokalsider bragte i undersøgelsesperioden løbende omtale af forhold i Farum Kommune. Farum Avis, nu Furesø Avis, udgives af Furesøens Me- diecenter A/S. Flemming Oppfeldt (V) var oprindeligt redaktør og stifter af bladet og i øvrigt aktionær.1 Frederiksborg Amts Avis var oprindeligt et venstreblad, men siden 1976 uafhæng- igt af politiske partier.2

Begge aviser blev udsat for kritik af den art, der typisk rettes mod lokale aviser, nemlig at de er tæt forbundne med lokal politik og lokale interesser og derfor ikke forholder sig kritisk til, hvad de viderebringer.

Weekendavisen skrev bl.a. om lokalpressens rolle i en artikel den 15. oktober 1993 under overskriften ”Peter den Gode, den Onde og den Grusomme”:3

”… Der sker ikke meget i Farum uden at Brixtofte ved besked. Ifølge flere tidligere og nuværende chefer i forvaltningen har Brixtofte sine meddelere rundt

1 Stiftede Farum Nyt i 1976 samt Værløse Nyt og Allerød Tirsdag i 1990. Fusionerede virksomhederne til Fure- søens Mediecenter A/S. Kilde: wikipedia. 2 Avisen blev i 1992 overtaget af Dagbladet Ringsted. I 2008 fusionerede Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis' udgiverselskab med avisen Sjællandske til Sjællandske Medier. Kilde: wikipedia. 3 257-4,f1,b68 af Arne Notkin. - 196 -

omkring i systemet. Magten over de lokale medier er total. Brixtoftes partifælle, den tidligere viceborgmester Flemming Oppfeldt, sidder på Farum Avis. Her lanceres Brixtoftes listesamarbejde på en fremtrædende plads, mens oppositionens samarbejde må nøjes med en plads langt inde i avisen. Rasende læserbreve, der kritiserer samarbejdet, står længere fremme i avisen end selve nyheden om samarbejdet. Det lokale dagblad, Frederiksborg Amts Avis, er også en Venstre- avis, så det betyder noget. Brixtofte er altid omhyggelig med at servere sine borgmesterhistorier for den lokale presse før eller samtidig med at han lancerer dem i den øvrige presse, hvor Brixtofte også har gode kontakter. Ekstra Bladet sviner ham til - »Giver millionordre til nabo« - hvilket giver ham anledning til at klynke som den forfulgte uskyldighed. »Jeg vidste, der måtte komme en personhetz«, siger han til B.T., som konsekvent roser Farum borgmesteren til skyerne. Han er god til at udsende pressemeddelelser, hvor han serverer sin version af en historie. Får han en påtale fra Tilsynsrådet men ingen straf udlægger han afgørelsen som en sejr. Man er på tynd is, hvis man tager avisernes ukritiske optryk af Brixtoftes pressemeddelelser for gode varer. …”

I Politikens artikel den 6. februar 2000 under overskriften ”I tiden: Farums spanske mediecirkus” hedder det om mediedækningen af pensionistrejserne bl.a.:1

”»Man kan ikke sige andet end, at succesen er hjemme. (...) de danske journalister har kun kunnet lave positive historier med pensionisterne. (...) Humøret er langt bedre, gnisten i øjnene er blevet til en flamme, de har fået nogle venner og sammen vil de ud og opleve noget«. Klip fra en reportage i Farum Avis efter kommunens første, skattebetalte pensionist tur til Gran Canaria. Ud over 48 pensionister var der 22 pressefolk fra otte forskellige medier med på rejsen. De fleste af pressens repræsentanter betalte selv for rejsen og berettede positivt om turen. Den ansvarshavende redaktør på den lokale, privatejede avis, René Espersen, kom dog med kvit og frit på kommunens regning. Hans positive redaktionelle omtale var noget mere værd end, hvad kommunen betalte for hans rejse og ophold, så der er stor tilfredshed.

Normalt betaler Farum Kommune en halv million kroner om året for to hele sider i den lokale ugeavis - eller knap 5.000 kr. pr. avisside - hvor der leveres kommunal information til byens borgere.

BILLIG REKLAME Ordførende direktør Leif Frimand siger, at kommunen lige så godt selv kunne have skrevet Gran Canaria-artiklen i Farum Avis. »Vi er ikke blinde for den reklame, vi har fået«, siger Leif Frimand. »Vi forventer generelt, at Farum Avis også er kritisk, men den har begge dele i sig«. René Espersen afviser, at kommunen selv kunne have skrevet historien, og at der er tale om det, branchen kalder 'luderjournalistik'. »Der var ikke noget at kritisere på rejsen, det var en veltilrettelagt tur, som man ikke kunne sætte en finger på. Det kunne andre medier heller ikke. Hvis der havde været noget at kritisere, havde jeg gjort det«, siger

1 257-11,b98 af Pernille Tranberg. - 197 -

han. »Desuden var jeg kritisk over for pressens forhold«. I artiklen skriver han, at arrangørerne havde glemt at sørge for optimale forhold for pressen, f.eks. moderne elektroniske faciliteter. René Espersen understreger, at Farum Avis, der er gratis og når ud til kommunens 18.000 borgere, er den avis, der har skrevet mindst om turen til Gran Canaria. Andre medier brugte noget mere spalteplads end Farum Avis, siger han. Der var da også kamp om de gode menneskehistorier. …”

Den faktiske gennemgang af artikler og læserbreve i de to aviser har omfattet et meget betydeligt materiale.

Navnlig i perioden op til kommunalvalget den 20. november 2001 indeholdt Frederiksborg Amts Avis og Farum Avis et stort antal artikler og læserbreve om kommunens økonomi.

Frederiksborg Amts Avis skrev herunder den 1. november 2001 under overskriften. ”Venstre- kritik af Brixtofte” med underrubrikken ”Lars Gram (V) utilfreds med redegørelse om øko- nomi”:1

”På tirsdagens byrådsmøde havde den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Sabine Kirchmeier-Andersen, anmodet om, at et punkt om status af Farum Kommunen økonomi blev taget på dagsordenen. Det udløste en længere debat, hvor en stor del af byrådsmedlemmer gav deres besyv med.

Borgmester Peter Brixtofte (V) fortalte blandt andet, at der sidste år havde været langt flere udgifter end forventet - i alt ca. 52 millioner kroner til blandt andet lærer, børn, daginstitutioner og hjemmehjælp. Han nævnte også, at der var store udgiftsområder i det indeværende år, men at økonomien var meget bedre end budgetteret.

Sabine Kirchmeier-Andersen var utilfreds med, at der var brugt 52 millioner kroner uden at der foreligger tillægsbevillinger, men borgmesteren svarede, at når man havde fastlagt et serviceniveau, så leveres varen uanset hvad, og der udstedes ikke tillægsbevillinger, men foretages budgetreguleringer:

Brixtoftes partifælle Lars Gram mente ikke, at han kunne kommentere de tal borgmesteren havde gennemgået.

- Som sædvanlig har vi fået en mundtlig orientering, og ingenting er fremlagt på papir. Vi har i lang tid holdt kortene tæt til kroppen omkring økonomien. I begyndelsen troede jeg, det var for at narre oppositionen, tilsynsrådet og indenrigsministeriet. Men det er efterhånden gået op for mig, at det er for at narre os alle sammen - byrådet, min egen byrådsgruppe og byens borgere, sagde Lars

1 447-27,f11,b1. Af jpr. Se i øvrigt bind 13, kapitel 22 og bind 14, kapitel 23. - 198 -

Gram, der i sidste måned undlod at stemme for budget 2002, da han mente, at der manglede væsentlige oplysninger.”

Artikler og læserbreve er i øvrigt allerede efter omfang alene benyttet og evt. refereret under beretningens enkelte emner. I det foregående afsnit er der flere eksempler på, at de landsdæk- kende medier har taget et emne op, efter at det havde været omtalt i lokalaviserne.

3.2.2.2. Læserbreve mv. Omtalen af forhold i Farum i lokalaviserne bærer præg af, at mange borgere deltog i debatten i form af læserbreve mv. Nogle, der mente at have fundet kritisable forhold, rettede også henvendelse til tilsynsrådet og andre myndigheder.

I et resumé udsendt til kommunens borgere i et brev af 12. oktober 2001 underskrevet på by- rådets vegne af borgmester Peter Brixtofte, oplyses det, at der i 2000 og 2001 var i alt 32 til- synsrådssager:1

”Hovedparten af sagerne består af klager fra en gruppe af borgere. Således står seks borgere bag knap to tredjedel af samtlige Tilsynsrådssager.”

Peter Brixtofte har forklaret, at ”Farum Kommune blev ”frikendt” af tilsynsrådet i et utal af sager. 80 % af sagerne var klager fra Alf Blume og Lars Wismann. Alf Blume var SF'er og Lars Wismann var meget konfliktskabende …”.2

Efter Alf Blumes og Lars Wismanns faktiske rolle og under navns nævnelse i forbindelse med flere emner i beretningens enkelte kapitler omtales disse to kritikere, men med bemærkning om at også andre rejste kritik.3

Alf Blume blev kendt som den aktivistiske skolelærer med tilknytning til SF og Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig kom med klager og indsigelser på miljø- og planområdet, herunder vedrørende byggeplanerne i den nye Farum Nordby. Alf Blume rettede bl.a. henvendelse til tilsynsrådet februar 2000 vedrørende mulig magtfordrejning i forbindelse med tilladelse til etablering af en Metax-tank, oktober 2000 vedrørende dispensation fra lokalplan

1 963-19,f3,b1. Jf. i øvrigt kapitel 20. 2 316-251,b10 3 Herunder medforfattere til den senere hvidbog om tilsynets rolle, jf. bind 16, kapitel 26. - 199 -

til opførelse af lysmaster til Farum Park, juni 2001 om ligestilling og udbudsredegørelse, juli 2001 vedrørende udbudsform for ungdomsboliger og september 2001 om inhabilitet hos medlemmer af Farum Byråd som følge af aktiebesiddelse i Farum Boldklub A/S. Sammen med SF’s byrådsgruppe gik Alf Blume også ind i tilsynsrådssagen om stadionbyggeri og multihal.

B.T. skrev den 14. juni 2001 under overskriften ”Borgeren mod Brixtofte”:1

”I Farum sidder der en mand med en sag. Han har nærmest gjort borgmester Peter Brixtofte og hans ledelse til sin mærkesag og er en af de borgere, der har været med til at gøre Farum til den kommune i landet med flest klagesager i forhold indbyggertal. Og flere af de sager, der lander på Tilsynsrådets bord, har hans fin- geraftryk. Alf Blume er tidligere lærer, men på grund af slidgigt er han gået på førtidspension og har derfor tid til at grave sig ned i sagerne og bide sig fast. Hans primære kritik går på, at borgmesteren har et habilitetsproblem ved, at han sidder som formand for Farum Boldklub A/S og også er aktionær i klubben.

Pensionsopsparing »Her i Farum kalder vi det Brixtoftes pensionsopsparing. At han som borgmester sidder og profiterer af alle de aftaler, der bliver vedtaget mellem kommunen og Farum Boldklub. Og min væsentligste anke er sådan set, at han deltager i alle de politiske beslutninger,« siger han. Fire af Venstres byrødder er sponsorer i boldklubben, og det er efter Blumes mening et problem. »Mit indtryk er, at de beslutninger, der træffes i Farum kommune træffes ikke i byrådet, men i stedet i bold- klubbens sponsorforening, men jeg mener, at politikken skal tilbage på rådhuset,« siger han.

Utilfreds klike I 1999 udtalte Tilsynsrådet, at man mente, at Peter Brixtofte på grund af sit for- mandskab i Farum Boldklub A/S, er inhabil i behandlingen af sager om aftaler med Farum Boldklub, og at han ikke burde have deltaget i flere af de nu afsluttede sager omkring blandt andet salg og leje af stadion. Peter Brixtofte selv giver ikke meget for kritikken. »Det er den samme lille klike af venstreorienterede, der klager hver gang. Og vi er faktisk stolte over alle sagerne, for vi er samtidig den kommune, der har vundet flest sager over Tilsynsrådet, og de, vi ikke har vundet, har været baseret på latterlige detaljer,« mener borgmesteren. …”

Blandt mange debatindlæg kommenterede Alf Blume bl.a. kommunens forhold til tilsynsrå- det.2

1 257-12,f6,b10 2 257-11,b78 i Politiken den 30. januar 2000 ”Respektløst, Brixtofte” (257-11,b78) og i Jyllands-Posten den 21. maj 2001: ”Debat: Drift af institutioner: Lov og ret i Farum” (257-12,f5,b23). - 200 -

Lars Wismann var medlem af Venstres Vælgerforening i Farum og sad i bestyrelsen frem til oktober 1999. Lars Wismann havde oprindelig givet udtryk for sin meget klare støtte til den førte politik i Farum, men fremsatte herefter internt i vælgerforeningen kritik, der blev opfattet som illoyal. Lars Wismann blev derfor ekskluderet. Eksklusionen blev endeligt vedtaget på vælgerforeningens generalforsamling i januar 2000.

Lars Wismanns kritik omfattede spørgsmål om kommunens generelle økonomi, deponerings- pligt, udbudspligt og i særdeleshed kommunens engagement med Farum Boldklub A/S og FIH ligesom han i øvrigt påstod, at der var en øget lukkethed i byrådsarbejdet. Disse emner gav anledning til indlæg eller omtale i både lokale og landsdækkende medier, og de blev af Lars Wismann meget vedholdende fulgt op i forhold til tilsynsmyndighederne, jf. navnlig bind 13, kapitel 21.6.4.4.2. I lokalpressen var der i øvrigt læserbrevsindlæg om mange både små og store emner. Lars Wismann stillede op til kommunalvalget i 2001, men opnåede ikke valg.1

Mens Lars Wismann fortsat havde en positiv holdning til Farum-modellen mv., bragte Ber- lingske Tidende den 18. juni 1996 et indlæg af Lars Wismann under overskriften ”Farums succes er ikke opreklameret politikergas” med underrubrikken ”Hemmeligheden bag Farum Kommunes succes er en evig stræben imod at gøre tingene bedre og billigere, og det er ufatteligt, at andre kommuner ikke blot kopierer, hvad man har udrettet i Farum”.2

Farum Avis bragte i uge 30 i 1998 følgende indlæg fra Lars Wismann:3

”Farum modellen! …

Det er mere end et svendestykke! Byrådets salg af kommunens aktiver, senest renseanlægget, er det rene mester- stykke. Ud fra en økonomisk beregning vil salget af børnehaver, renseanlæg og kloaker få vidtrækkende positive konsekvenser for borgerne i Farum.

Da aftalerne om salget er sket for lukkede døre, har jeg selv måtte beregne nettofordelen. Med et salg for 500 mill. kr. aktiver giver det en nettofordel på op til 250 mill. kr. i nutidsværdi. Omregnet betyder det, at over de næste 20 år har Farum omkring 25 mill. mere hvert eneste år at gøre godt med.

1 Lars Wismann stillede op på sin egen ”Borgerlig Liberal Farumliste”. 2 257-7,f1,b29-30. 3 447-9,f6,b5. Lars Wismanns forklaring om det ændrede standpunkt er gengivet nedenfor. - 201 -

Dette beløb svarer til ca. 1 procentpoint på kommuneskatten. Er der tale om svindel og humbug i stil med de store selskabstømmer sager? Svaret må være et klart nej!

Det hele foregår indenfor de gældende loves rammer. Københavns Kommune har i samme stil over de sidste 100 år sikret sig hjemfaldsret på ejendomme for mere end 3-5 mia. kroners værdi. Det handler om at optimere efter gældende lov til fordel for kommunens borgere.

Ingen vil jo heller rynke øjenbryn over de lønmodtagere, der med lys og lygte leder efter alle mulige fradrag såsom, fagforeningskontingent, A-kasse, befordring, børnebidrag, velgørenhedsbidrag og meget mere. Ingen vil stille det frem som asocialt, at benytte skattelovene indenfor de muligheder der findes.

Når Farum-modellen har fået så meget omtale, så er det fordi, vi har et byråd, der tør tage markante beslutninger, der får det til at runge.

Jeg ville ønske, at andre kommuner især klynkekommunerne, der pudsigt nok oftest er socialdemokratiske, ville kopiere Danmarks dygtigste borgmester på de områder, hvor han er i “Ronaldo-klassen”.

Vi ved alle, at Farums høje serviceniveau ikke er kommet af sig selv. Vi ved også, at byråd de vælges, hvorimod fodboldspillere de sælges.

Var det modsat, så ville vi risikere, at man i et svagt øjeblik kunne fristes til at indkassere en formue på at sælge det geniale byråd til højeste bud!”

Efter at Lars Wismann var udtrådt af vælgerforeningens bestyrelse, bragte Farum Avis i uge 40 i 1999 følgende indlæg om samme emne:1

”Leasingforpligtelser de næste 20 år! …

Når Farum Kommune nu har 500-700 mill. i kommunekassen, så skyldes det, at kommunen har indgået nogle finansielle kontrakter.

Skoler, kloakker, rensningsanlæg m.m. er i en 20-årig periode “solgt” til et dansk pengeinstitut. Som bekendt driver pengeinstitutter forretning ved at låne penge ud, og det er netop, hvad der er sket. Ved et påtvunget frivilligt forlig har Farum Kommune vedkendt sig at “salget” af kommunens aktiver de facto er lån for ca. 1 mia. kr.

Til gengæld så skal vi over de næste 20 år betale ca. 1,8 mia. kr. i leasingydelser. Dette er, hvad der på godt dansk er kendt under begrebet en sale and lease back forretning. Såfremt, at Farum Kommune aflagde regnskab som enhver anden

1 447-10,f37,b7-8. Smh Børsens Nyhedsmagasin i marts 1999.

- 202 -

virksomhed, så ville man i regnskabet kunne læse sig til, hvad virksomhedens samlede leasingforpligtelser beløber sig til.

Det er dog en oplysning som Byrådet foretrækker at hemmeligholde for borgerne i Farum. Til gengæld så er jeg helt overbevist om, at cand. polit. Morten Pflug Larsen kan bekræfte, at mine beregnede leasingydelser ikke er helt ved siden af de faktiske. Udover leasingydelser, der alene vedrører de finansielle forretninger, så betales der særskilt for de driftsmæssige udgifter der vedrørende de “solgte” aktiver. Driften skulle der jo også have været betalt for såfremt, at man ikke havde “solgt”.

Men nu har vi jo, skal vi bare sige, 700 mill. i kommunekassen. Disse penge blev ved salgene investeret i 30 årige 6 % realkreditobligationer. Desværre for Farum kom der et kursfald i juni-august måned 1999, hvorfor vi allerede i dag har haft et formuetab på ca. 35-49 mill. kr. Dette beløb svarer pudsigt nok præcis til de 1,4 %- points som kommuneskatten stiger i år 2000.

Men renterne af de mange obligationer vil jo lune i de kommende 20 år. Holdes formuen intakt giver den ca. 42 mill. kr. i renter til gengæld bliver 1. års leasingydelse kr. 67 mill. Så mangler vi sådan ca. kr. 25 mill. det første år. Men leasingydelsen vokser med ca. 2,5 % p.a. indtil den i år 20 udgør kr. 110 mill.

Men det er også Indenrigsministerens skyld. Han har nemlig ødelagt hele regnestykket for Farum, fordi han har tvunget os til “frivilligt” at indgå denne urimelige deponeringsaftale, som borgmester Peter Brixtofte endnu ikke har haft tid til at skrive om i Farum Avis. Var vi ikke blevet ramt af denne form for “socialdemokrati-røveri” så kunne vi nemlig have brugt af formuen, så vi kunne have sat skatterne ned også i år 2000.

Pengeinstituttet ville også kunne have afskrevet på de ejendomme de “købte”, men som de ifølge Indenrigsministeraftalen nu alligevel ikke har købt, fordi der er tale om sale and lease back. Ja - jeg kan godt forstå, hvis de fleste læsere synes at det er kompliceret.

Men Per Edrén gør det jo ikke nemmere, når det er et konservativt/(u)liberalt ønske med de mange byrådsmøder, der holdes for lukkede døre. Farums finansielle kontrakter er “langhåret stof” selv for de allermest durkdrevne regnearksnørder, projektchefer og andet økonomisk godtfolk.

Men det er slet ikke så svært, når man trygt stoler på ledelsen! Farum Kommune låner 1 mia. kr. Ifølge Morten Pflug Larsen er der ingen skatteoptimering i arrangementet. Pengene betales tilbage over de næste 20 år. Farum Kommune har gjort en fantastisk god forretning, også selv om der skal betales stempelafgift, lånesagsgebyr, marginal, kurtage og mange andre ting.

Som jeg ser det, så har man indgået et arrangement, hvor der ingenting skabes. Ud af ingenting kommer der ingenting - andet end omkostningerne ved at udføre alle disse transaktioner. Så kan man selvfølgelig koble af og stole på Morten Pflug Larsens trygge formaninger om Byrådets stramme styring af økonomien, hvorefter kommuneskatten stiger med Danmarksmesterrekord i år 2000.

- 203 -

Man kunne også tage en tur ud på det nye storstadion Sankt Petersborg, hvis man ønsker at blive bekræftet i sin tro om den stramme styring af økonomien.

Vi må da håbe at den budgetmæssige overskridelse her ikke overstiger de kunstneriske højder, der gjorde sig gældende med de flotte stenskulpturer. Men hvem kan vide sig sikker i disse tider? Man kunne jo også bare føle sig tryg i de fornemme budgettal, der rækker frem til år 2025. Hvordan man overhovedet kan budgettere længere frem end til næste byrådsvalg, der afholdes om 2 år, skal jeg ikke gøre mig klog på.

I øvrigt hvorfor skulle Farum Kommune dog akkumulere en kassebeholdning på kr. 5 mia. i år 2025. Vi opkræver vel ikke skatter for at pure sammen som en anden Joakim von And. Men det kan Morten Pflug Larsen sikkert forklare langt bedre end jeg, der går rundt og troede, at man alene opkrævede skatter for at dække de løbende driftsudgifter. Jo det er meget meget spændende, hvad der foregår her i Farum.

Og så glem ikke, at skatten er steget fra 18,4 % i 1990 til 19,9 % i år 2000. I Farum er det blevet borgerlig politik først at socialisere og umyndiggøre borgerne (et Anders Fogh Rasmussen udtryk), hvorefter man hæver indkomstskatterne. Der var engang hvor Peter Brixtofte erklærede, at kommunen som en familie skulle sætte tæring efter næring - det skrev han mange bøger om.

Men når man nu er glad for at bo i Farum, når børnene har det godt i skolen, i daginstitutionerne, når der bor så mange venlige interessante mennesker her i kommunen, så flytter man jo ikke bare teltpælene. Så skidt med de 1,8 mia. i leasingforpligtelser så længe vi stadig har 5-700 mio. kr. i kommunekassen, et superligastadion og et Folkestyre i særklasse!”

Jyllands-Posten bragte den 24. september 2001 følgende indlæg af Lars Wismann:1

”Boldklub med milliardstøtte - Argumentet om, at eliten er forudsætningen for breddeidrætten, er lige så udokumenteret og hul, som den var det i den hedengangne DDR-stat, men det er en helt anden historie. …

SIDEN FEBRUAR måned 1997, da det mislykkedes for borgmester Peter Brixtofte (V) at få superligaklubben AB til Farum, er den kommunale støtte til Farum Boldklub A/S nærmest eksploderet. I samme periode har Venstre i Farum haft absolut flertal sammen med Det Konservative Folkeparti. Peter Brixtofte ser intet problem i samtidig at være storaktionær i Farum FC A/S samt dette private aktieselskabs bestyrelsesformand. MED BUDGETTET er det nu offentligt, hvordan støtten er strikket sammen. Den kommunale støtte har i alt fire elementer, som er følgende: Farum Kommune har ladet opføre alle de store forretnings- og idrætsanlæg ved hjælp af finansiel leasing, hvor kommunen er den økonomiske garant for de årlige leasingydelser på 50.365.000 kr. årligt i 20 til 30 år.

1 257-12,f9,b62 - 204 -

Til gengæld modtager kommunen en budgetteret, omsætningsbestemt årlig fremleje på 1 mio. kr. om året fra Farum Boldklub A/S. Leasingydelsen udgør ifølge lejekontrakten imellem Farum Kommune og financier Finansierings- instituttet for Industri og Håndværk 1,96 pct. pr. kvartal. Den offentlige støtte udgør derfor ca. 49,3 mio. kr. om året. Den samlede opførelsessum på anlæggene har været ca. 642 mio. kr. fordelt på Farum Park med 427 mio. kr., bestående af et fodboldstadion med plads til 11.000 tilskuere, et konferencecenter til 1800, et 4- stjernet hotel med 36 dobbeltværelser, en restaurant Zepp, et privat fitnesscenter på 1300 kvm; Farum Arena med opvisningshallen 161,9 mio. kr. med plads til 3500 tilskuere samt restaurant mm.; Farum Marina med 52,6 mio. kr., et søsportscenter, hvor den største investering har været en restaurant med plads til 350 spisende gæster. Farum Kommunes kommunale driftsstøtte til de nu private anlæg Farum Park, Farum Arena og Farum Marina på tilsammen 7,3 mio. kr. pr. år. Den snart uigennemskuelige kommunale støtte i form af personale/betalings- idrætsudøvere. Mest kendte er Farum Kommunes idrætsambassadører, f.eks. Mette Jacobsen, Frederik Fetterlein og Peter Rasmussen, der tilsammen modtager 1,25 mio. kr. årligt. Fodboldspillere, hjælpetrænere, massører i alt ca. 35 andre deltidsansatte spæder indtægten op ved mere eller mindre proforma deltidsjobs i Farum Kommune. Det sidste element er sponsorstøtten til Farum Boldklub A/S på ca. 13 mio. kr. om året. DET ER IKKE nogen tilfældighed, at der er en nærmest identisk sammenhæng imellem sponsorerne og de største leverandører til Farum Kommune. Det er nærliggende at antage, at Farum Kommune i stedet for en rabat har sikret Farum Boldklub A/S en sponsor. Det er da også symptomatisk, at ingen af de kommunale anlæg finansieret af FIH A/S har været udbudt i EU-licitation. Besynderligt, da Venstre er fortaler for licitationer blot ikke i Farum, hvor licitationsgraden er rekordlav, da alle kontrakter gives i lukkede private udbud. Lægger man alle posterne sammen, giver det en årlig kommunal støtte på ca. 70,8 mio. kr. svarende til ca. 10 pct. af det kommunale skatteprovenu i Farum for år 2002. Over 20 år giver det langt over 1 mia. kr. Hvorvidt det overhovedet er lovligt at give denne massive kommunale støtte til en privat virksomhed som Farum Boldklub A/S, har været under undersøgelse af tilsynsrådet siden februar måned 2000. Tilsynsrådet ønsker ikke at meddele, hvornår man er færdig hermed. De manglende EU-licitationer er af kammeradvokaten under indbringelse for Klagenævnet for EU-udbud. Den kommunale driftsstøtte og eliteidræts- ambassadørerne er så vidt vides ikke indbragt noget sted. FARUM BOLDKLUB A/S har sikret sig en fremlejekontrakt på helt usædvanlig gunstige forhold, samtidig med at denne er fredet i 20 år. Begynder man at forstå, hvorfor lønningerne for professionelle fodboldspillere vokser med nærmest eksplosiv kraft, og hvorfor andre private fodboldklubber, som Lyngby FC har svært ved at matche Farum FC, så ligger forklaringen i den kommunale støtte. Argumentet om, at eliten er forudsætningen for breddeidrætten, er lige så udokumenteret og hul, som den var det i den hedengangne DDR-stat, men det er en helt anden historie.”

Jyllands-Posten bragte den 8. september 2000 i sin Københavns sektion to artikler, henholdsvis på side 1 ”Farum anklager kritisk borger for chikane” med underrubrikken ”På baggrund af tre begæringer om aktindsigt og personlige rykkere beskylder Farum Kommune tidligere Venstremand for at drive telefonterror og chikanere medarbejderne på rådhuset.” og på side 5

- 205 -

”Aktindsigt: Borger og borgmester i kamp” med underrubrikken ”Med sin stædige kamp for aktindsigt og åbenhed er den tidligere Venstre-mand Lars Wismann blevet et irritationsmo- ment for Farum Kommune og borgmester Peter Brixtofte (V). Politikere på sidelinjen mener, at der er tale om et personligt opgør.”1 Sagerne om aktindsigt er omtalt i bind 12, kapitel 20.3.5.

Blandt læserbrevsskribenter med positive indlæg om byrådets dispositioner i undersøgelses- perioden kan nævnes Hans Erik Enevoldsen.2 Set i forhold til borgernes stemmeafgivning har Hans Erik Enevoldsen i et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 29. april 20033 om mulig samling af den da opsplittede Venstre Vælgerforening bl.a. skrevet, at det blev spændende at se,

”om en fælles Venstre-liste får nogle stemmer, når Peter Brixtofte ikke er med på kandidatlisten. Uden Peter Brixtoftes personlige stemmer ville Venstre for tiden kun kunne mønstre tre-fire byrådsmedlemmer. De personlige stemmer blev afgivet på trods af Lars Wismann og Alf Blume. Over 4000 var uenig med Lars Wismann og Alf Blume. …”

Hans Erik Enevoldsen gav i øvrigt i læserbreve udtryk for, at man ved blot at fokusere på kri- tikpunkter overså de mange positive forhold, man havde opnået i Farum, og skrev herunder et 4 indlæg i B.T. den 21. juni 2001 under overskriften ”Evindelige brokkerier” bl.a.:

”Vore skoler bliver holdt fint i stand i modsætning til andre kommuners skoler. Vi renser vort spildevand, så det kan drikkes før udledningen til Furesøen. Vi har pasningsgaranti og pladsgaranti. Vi behandler flygtninge og indvandrere bedre end normalt. Farummodellen anbringer kommune og borger side om side. Derved får vi mulighed for at gøre alle ting bedre end sædvanligt. Vi har lov til at være stolte af, at den store interesse for at besøge Farum har medført overskridelse af repræsentationsbudgettet. Småpenge i forhold til de fremviste værdier.”

3.2.2.3. Forklaringer Der er om emnet afgivet en række vidneforklaringer.

1 257-11,f1,b380-381. Af Asger Westh. 2 Fra 2005 engageret i Velfærdspartiet stiftet af Peter Brixtofte m.fl. 3 184-81,b16 (og 447-14.f18,b1 vedrørende dato). 4 257-12,f6,b30 - 206 -

Vidnet Lars Wismann har om forløbet i vælgerforeningen og læserbreve mv. forklaret:1

”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet cand. merc., og statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE. Han har arbejdet i den finansielle sektor i 25 år, hvor han er specialiseret i finansiering af investeringsejendomme. Vidnet var medlem af Venstres vælgerforening i Farum 1995 til 2000. Han var herunder bestyrelsesmedlem, men udtrådte af bestyrelsen i oktober 1999 efter at det på baggrund af indenrigsminister Thorkil Simonsen og Farum Kommunes første aftale om deponering gik op for ham, at finansiel leasing ikke kun ved salg, men også ved finansiering af nyopførelser var omfattet af lånebekendtgørelsen.

Foreholdt bogen ”Spillet om magten”2 ad ”Med jævne mellemrum blev Brixtofte mindet om usikkerheden ved sale-and-lease-back arrangementerne…” forklarede vidnet, at det er en helt korrekt gengivelse, og at vidnet gjorde opmærksom herpå ved enhver given lejlighed, herunder ved møder i partiforeningen. Adspurgt om hvad reaktionen var herpå, forklarede vidnet, at de fleste sad med ”lammeører” og kikkede ned i bordet, fordi borgmesteren jo sagde, at kommunen var gældfri, og at det var som at leje et sommerhus. Vidnet mente, at sale-and-lease-back arrangementer med tilbagekøbsmulighed svarede til lånefinansiering af nye anlæg. Adspurgt om Peter Brixtofte forholdt sig til dette, forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at Peter Brixtofte er lynende intelligent og godt var klar over, at vidnet havde ret, men Peter Brixtofte sagde til vidnet, at han skulle klappe i. Det var vidnet ikke god til. Mogens Hovgaard skrev så sent som i januar 2002, at kommunen var gældfri. Vidnet skrev i avisen, at Mogens Hovgaard var matematiklærer og burde kunne finde ud af at lægge to tal sammen. Kommune- kassen var tom, da man skulle betale lønninger.

Ad ”Det er beskæmmende, at der foregår så meget i det skjulte i kommunen…”3 forklarede vidnet, at gengivelsen er korrekt. Han fik 5 minutters taletid på mødet. Vidnet havde før oplevet, at borgmesteren ikke overholdt tidsgrænser, og derfor satte han uret til. Der var ingen debat eller spørgsmål, og man gik direkte til afstemning efter vidnets indlæg. Borgmesteren var på det tidspunkt formand for Farum Boldklub A/S. Vidnet blev ekskluderet, fordi formanden Jens Hoffmeyer

1 316-201 2 Tôrun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen: Brixtofte, Spillet om magten (2002) side 175: ”Med jævne mellemrum blev Brixtofte mindet om usikkerheden ved sale and lease back arrangementerne af Lars Wismann, som var medlem af Venstres bestyrelse. Han arbejdede til daglig med køb og salg af store ejendomme i firmaet Keops med adresse på Rådhuspladsen, og lige siden rensningsanlægget og skolerne blev solgt, havde han skrevet læser- breve, der stred imod Brixtoftes udlægning af sagen. Lars Wismann benyttede også møderne i Venstres bestyrelse til at fortælle, at Farum Kommune var dybt gældsat til FIH og bad flere gange borgmesteren om at lade være med at bilde borgerne noget andet ind. Han pointerede, at Farum Kommunes borgere på grund af Brixtoftes sale and lease back-arrangementer ville blive tvunget til at betale omkring 80 millioner kroner hvert eneste år de næste 20 år.” (65-3). 3 Tôrun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen: Brixtofte, Spillet om magten (2002) side 217: “Det er be- skæmmende, at der foregår så meget i det skjulte i kommunen: Lukkede døre og lukkede dagsordener, samt at man ikke åbent vedstår den massive støtte, som kommunen yder fodboldklubben, hvis formand er identisk med borgmesteren,” indledte Wismann. “Og det er beskæmmende, at Farums borgere vedvarende bliver oplyst om, at Farum Kommune er gældfri, når den i virkeligheden er dybt gældsat, blandt andet til FIH,” fortsatte han. Han afsluttede sin tale med en svada til hele partiforeningen, som han beskyldte for tandløshed og sekterisk medløbe- ri: “Venstre i Farum har udviklet sig til en nærmest religiøs bevægelse. Hvor bevægelsen er Peter Brixtofte, hvor politisk debat og indflydelse, inden beslutningerne tages, ikke er til stede.”” (65-3). - 207 -

havde modtaget et anonymt brev (smædeskrift), og det er korrekt, at vidnet udtalte sig som citeret. Adspurgt om vidnet diskuterede det med nogen, forklarede vidnet, at han havde diskuteret sin opfattelse med Jens Hoffmeyer, der sagde, at vidnets udlægning var forkert, og at borgmesteren sagde, at kommunen var gældfri. Så tog partiforeningen den nemmeste beslutning. Alle Venstres byrådsmedlemmer var til stede, og der var ingen, der stillede spørgsmål. Alle indtog den holdning, at det ikke var finansiel leasing, blot kommunen lejede bygningerne. ….

Adspurgt om vidnets aktivitet som læserbrevsskribent bemærker vidnet, at han bare er flittig. Nogen har sammenlignet ham med en ”pitbull terrier”; den giver aldrig slip. Vidnet kørte sagen, indtil sandheden kom frem.

Foreholdt Farum Kommunes leasingaftaler med FIH, jf. indlæg i Farum Avis (uge 30, 1998)1 forklarede vidnet, at det er korrekt, at vidnet gav udtryk for begejstring, men indlægget er skrevet 1998, hvor vidnet troede, at der forelå et lejeforhold, og at udlejer var afskrivningsberettiget. Vidnet forklarede, at han som skatteekspert var klar over de store økonomiske fordele ved skatteudskydning, og at der var en fordel i forskellen på afkastet på henholdsvis 6 % og 8 %. Den 3. august 1999 vendte det hele på grund af Thorkil Simonsens og Peter Brixtoftes deponeringsaftale. Når der ikke er nogen mulighed for afskrivning, var der ikke nogen økono- misk fordel. Skatteelementet var væk. Aftalen betød, at vidnet ændrede holdning. Vidnet tror ikke, at Peter Brixtofte dengang havde overskuet konsekvenserne af aftalen, men bare gerne ville have ro og fred.

Foreholdt Farum Avis2 og adspurgt hvor vidnet havde oplysningerne fra, forklarede vidnet, at han fik lejeaftalen fra Konkurrencestyrelsen, der kom til at sende den til ham. Peter Brixtofte var ved at gå ud af sit gode skind over, at vidnet havde fået tilsendt lejeaftalen. Det var en ren foræringslejekontrakt til Farum Boldklub A/S, hvor Peter Brixtofte var formand. Udlejeren udleverede gratis vand etc., og det var absurd. Vidnet er også ekspert i ejendomme. Aftalen var omsæt- ningsbaseret, og f.eks. var kælderetagen udlejet til Consul Fitness A/S, og Farum Boldklub A/S kunne beholde 40 % af lejen. Aftalen var konciperet af den ”knivskarpe” erhvervsadvokat Per Edrén, der jo var konservativt byrådsmedlem. Vidnet kan godt forstå, at Peter Brixtofte ikke var begejstret for, at han fik den lejekontrakt udleveret, selvom der muligt var pligt hertil efter reglerne om aktindsigt.

Foreholdt vidnets indlæg i Jyllands-Posten den 24. september 20013 og adspurgt om hvor han havde tallet på 7,3 mio. kr. fra, forklarede vidnet, at tallet på de 7,3 mio. kr. pr. år havde han selv udregnet ved at beregne en leasingydelse ud fra et 30-årigt annuitetslån. Tallet 1,25 mio. kr. årligt for idrætsambassadører fremgik af kommunens budget, hvor der stod, at f.eks. idrætsambassadør Frederik Fetterlein fik 250.000 kr. i løn for aldrig at møde op, men det var bevilget. Tallet i alt ca. 35 andre deltidsansatte havde været omtalt i vælgerforeningen og andre steder. At

1 447-9,f6,b5. 2 447-14,f35,b4. Indlæg i Farum Avis, uge 15, 2003 under overskriften ”Indtægt 2,60 kr. pr. tilskuer i Farum, Park”. 3 257-12,f9,b62. Citeret ovenfor. - 208 -

idrætsudøverne havde proforma deltidsjob var en kendsgerning. Idrætsambassa- dører fik tjenestefri med løn fra kommunen for at udføre arbejde for boldklubben. Det var alment kendt i bestyrelsen og kom også frem i byrådets spørgetid. Tilsynet af fodboldanlægget og renholdelse af anlægget var en kommunal opgave, og det er det i øvrigt fortsat. Der var en lang række folk, der fik tjenestefri med løn til at varetage arbejdet i boldklubben. F.eks. fejemanden fik tjenestefri for at trykke plakater for boldklubben. Det var et kommunalt arbejde at fremvise stadion. Adspurgt af advokat Kønig om hvem stadion tilhørte, forklarede vidnet, at på det tidspunktet var stadion overdraget til boldklubben gennem lejekontrakten, men det var omtvistet, hvem det tilhørte, Farum Kommune eller FIH.”

Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:1

”Farum Kommune blev ”frikendt” af tilsynsrådet i et utal af sager. 80 % af sagerne var klager fra Alf Blume og Lars Wismann. Alf Blume var SF'er og Lars Wismann var meget konfliktskabende, senest i ejendomsmæglerforeningen.”

Vidnet Kirsten Bjerregaard (tilsynsrådet) har om sagsantallet vedrørende Farum Kommune forklaret:2

”Der var mange klager. Navnlig Lars Wismann og Alf Blume var flittige brev- skrivere, og der var megen presseomtale.” Vidnet Morten Pflug har forklaret:3

”Adspurgt om debatten i Farum Avis med Lars Wismann medio 1999 og om hvorledes vidnet forholdt sig til prognosen i 25-års-oversigten, forklarede vidnet, at han på daværende tidspunkt troede på, at 25-års-oversigtens prognose var korrekt. Der blev bygget et stadion med en leasingudgift på 10 mio. kr. pr. år, og der var 1 mia. kr. i kassen, så vidnet kunne ikke se, hvad Lars Wismanns problem var. Lars Wismanns tone og form gjorde, at man ikke gad læse hans indlæg. Det virkede som om, Lars Wismann havde et stort behov for at promovere sig. Han blev på byrådsmøderne opfattet som et underholdningsmæssigt moment i stedet for som seriøs. Det var en skam, for han er intelligent. Den gang var der ingen alarmklokker, der ringede.”

Vidnet Mogens Hovgaard Nielsen har forklaret:4

”Vidnet læste alle Lars Wismanns indlæg i Farum Avis meget grundigt. Han læste alle indlæg. På spørgsmål om Lars Wismanns indlæg dengang ikke gav ham anledning til bekymring og anledning til at bede om oplysninger i kommunen, svarede vidnet, at han efterfølgende må give Lars Wismann ret på flere punkter,

1 316-251,b10 2 316-170,b2 3 316-229,b11 4 316-220,b5 - 209 -

men Lars Wismann var ikke ”verdens bedste formidler”. Han blev i hele kommunen betragtet som ”lidt speciel” og hans indlæg som ”en historie i sig selv”. Sådan var opfattelsen også i både Venstre og i byrådet som sådan, og derfor blev substansen overset. Vidnet skrev også selv jævnligt indlæg i avisen som formand for Venstres byrådsgruppe.”

Vidnet Flemming Birger Oppfeldt har forklaret:1

”Foreholdt vidnet Lars Wismanns indlæg i Farum Avis (uge 40, 1999) vedrørende leasingforpligtelser2 og adspurgt om udvalgene interesserede sig for, at de samlede leasingforpligtelser ikke fremgik af regnskabet … forklarede vidnet, at det gjorde man i høj grad, og det var også derfor, byrådet på budgetkonferencen i 1998 havde bedt om 25-års-oversigter over kommunens økonomi i hele perioden. I bunden af 25-års-oversigten var der et par linjer om tilbagebetaling.”

Vidnet Lars Gram har forklaret:3

”Han har læst Lars Wismanns indlæg løbende. Indlæggene blev diskuteret i Venstre-gruppen. Peter Brixtofte beroligede Venstrefolkene med, at det, Lars Wismann skrev, ikke havde noget på sig. Vidnet gik ikke selv ind i detaljerne.”

Vidnet Hüseyin Tas har forklaret:4

”Adspurgt hvordan vidnet opfattede og reagerede på Lars Wismanns indlæg om økonomi, leasingforpligtelser mv., forklarede vidnet, at han havde læst artiklerne, men han tog dem ikke alvorligt. Lars Wismann var blevet smidt ud af Venstre, og det var vidnets opfattelse, at han ville hævne sig. Lars Wismann stillede op til byrådet to gange og fik 5-10 stemmer.”

Vidnet Ketty Elinor Træholt har forklaret:5

”Forespurgt vidnets opfattelse af og reaktion på Lars Wismanns indlæg om økonomi, leasingforpligtelser i medierne forklarede vidnet, at hun forsøgte at læse hans indlæg, men altid gik i stå. På bestyrelsesmøderne i Venstre i Farum, som foregik lørdag formiddag, var Lars Wismann trættende at høre på. Hvis der til mødet var afsat 3 timer, talte Lars Wismann i 2 ½ time. Lars Wismanns indlæg, herunder om leasingforpligtelser, gjorde hende ikke nervøs for udviklingen. Hun syntes ikke, at Lars Wismanns udsagn havde så stor værdi. Det var umuligt at fæstne sig ved dem. Han kørte alle trætte.”

1 316-217,b10 2 447-10, f37,b7-8 3 316-225,b4 4 316-226,b4 5 316-219,b5 - 210 -

Vidnet Erik Fuchs har forklaret:1

”Adspurgt om vidnets opfattelse af Lars Wismanns indlæg i medierne om økonomi, leasingforpligtelser mv., og hvorledes vidnet reagerede herpå, forklarede vidnet, at han betragtede Lars Wismann som ”en særlig mand” sådan sagt i spøg, og at han måske var ”lidt for klog - overklog”, og blot skrev bare for at gøre sig interessant.

Foreholdt vidnet Lars Wismanns indlæg i Farum Avis vedrørende kommunal økonomi og leasingforpligtelser2 (uge 40, 1999) forklarede vidnet, at det indlæg havde han ikke forholdt sig til. Han var holdt op med at læse indlæg, når der stod Lars Wismann. Han tror mange Farum-borgere havde det på samme måde. Forespurgt af kommissionen om Lars Wismanns fortid i Venstre forklarede vidnet, at Lars Wismann ”også gjorde sig ud til bens”, da han var i Venstres Vælgerforening.”

Vidnet Per Edrén har forklaret:3

”Adspurgt hvordan vidnet opfattede og reagerede på Lars Wismanns indlæg om økonomi, leasingforpligtelser mv. forklarede vidnet, at Lars Wismann var og er et særligt menneske. Vidnet bestræbte sig på ikke at læse Lars Wismanns indlæg eller de mange mails, som Lars Wismann sendte ham. Vidnet var nok ikke den eneste, der havde den opfattelse af ham.”

Vidnet Poul Winckler har forklaret:4

”Vidnet læste Lars Wismanns indlæg om kommunens leasingforpligtelser mv. uden at hæfte sig særligt ved dem, men med tanken ”nå det var Lars Wismann”. Vidnet havde selv tidligere gjort opmærksom på leasingboblen, og der var jo mange, der fik ret, da kommunens økonomi kollapsede.”

Vidnet Hans Carl Nielsen har forklaret:5

”Adspurgt om hvordan vidnets reaktion og opfattelse af Lars Wismanns indlæg om økonomi og leasingforpligtelser var, forklarede vidnet, at efter at have læst syv af Lars Wismanns indlæg og have oplevet Lars Wismanns optræden i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmøder stoppede han med at læse Lars Wismanns indlæg. Det var lykkedes Lars Wismann at optræde på en sådan måde, at han ikke blev taget alvorligt. Vidnet tog således ikke Lars Wismann alvorligt, og han ville ikke bruge tid på Lars Wismanns indlæg.”

1 316-218,b6 2 447-10,f37,b7-8 3 316-228,b8 4 316-231,b8 5 316-221,b10 - 211 -

Vidnet Birgit Helene Lund (F) har om klager til tilsynsrådet forklaret:1

”Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om Alf Blume fra SF også har klaget, forklarede vidnet, at han ikke var medlem af byrådsgruppen. Alf Blume gik sine egne veje, og de var ikke altid enige, men hvis Alf Blume klagede i natursager og plansager, så klagede SF ikke i samme sag. Alf Blume var også medlem af Danmarks Naturfredningsforening og var meget inde i disse sager.”

Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:2

”Vidnet mener, at alle byrådsmedlemmerne med sikkerhed har været klar over, at der var et kolossalt stort vinforbrug. Det var også almindelig kendt i Farum. Lars Wismann havde lavet en valgplakat, hvor der stod, at der blev drukket vin for 4 mio. kr. eller deromkring. I byrådets spørgetid spurgte Lars Wismann om mange ting, og han sluttede altid med at sige ”skål”.”

3.3. Sammenfatning og vurdering

3.3.1. Mediernes rolle I kommissoriets pkt. 1.2. er som genstand for undersøgelsen angivet ”de beskrivelser og på- stande, der er fremkommet i medierne og den offentlige debat, om en lang række kritisable forhold vedrørende ”Farum Kommune”. Folketinget har således ønsket at få rede på i hvilket omfang, der er hold i kritikken.

Mediernes rolle som sådan i Farum-sagen er derimod ikke angivet som et selvstændigt emne, men mediebilledet i samtiden kan ikke fralægges betydning for forståelsen og vurderingen af de dispositioner, byrådspolitikere og andre foretog, jf. kommissoriets pkt. 1.2, 2. afsnit.

Kritisk medieomtale kan medføre alvorlige konsekvenser for dem, kritikken vedrører. I mange tilfælde kan kritikken dog ved nærmere eftersyn vise sig at bygge på et ufuldstændigt kendskab til faktum og den retlige ramme, her for kommunens virke, eller i overvejende grad at være udtryk for politiske holdningsforskelle. Straffelovens injuriebestemmelser sætter grænserne for ytringsfriheden. Medieansvarsloven og de presseetiske regler opstiller rammer for journalistens virke.

1 316-245 2 316-242 - 212 -

Skal pressen i praksis leve op til rollen som ”den fjerde statsmagt” er det afgørende, at den generelt opleves som samvittighedsfuld og troværdig. Jo mere sensationspræget og overfla- disk pressedækningen er, jo lettere vil den kritiserede i offentligheden kunne have held med at afvise også en berettiget kritik som ”hetz”.

Det er en ringe kunst for både medier og kritikere at vurdere et forløb i bagklogskabens lys. Det er mere interessant at undersøge, hvilke oplysninger der faktisk var kommet frem under forløbet, og at se på hvorledes byrådspolitikere, borgere og myndigheder reagerede herpå. Kunne og burde man have handlet anderledes?

Som beskrivelsen af medieomtalen viser, var der allerede forholdsvis tidligt i de landsdæk- kende medier rejst kritik bl.a. vedrørende risikomomenterne i Farum-modellen og vedrørende relationerne mellem kommunen og Farum Boldklub A/S. Det er ikke antageligt og er vel heller ikke gjort gældende, at byrådsmedlemmerne overordnet set savnede kendskab til kritikken, men man havde vanskeligt ved at forholde sig kvalificeret til den. Kritikken fik således ikke nogen større gennemslagskraft hverken i byrådet eller i offentligheden, men den skabte nogen opmærksomhed hos myndighederne - både i faktiske handlinger og ved registrering i form af avisudklip på tilsynssagerne.

Udtalelser og indlæg fra byens borgmester og øvrige politikere, herunder pressemeddelelser, er citeret og trykt i lokalpressen og jævnligt også med en opfølgende journalistisk behandling, herunder med indhentelse af kommentarer. Derimod har der kun sjældent været plads til så- kaldte baggrundsartikler eller artikler, hvor journalisten selv har taget et emne op til kritisk gennemgang. Der er imidlertid tale om journalistik inden for de rammer og med de begræns- ninger, der typisk gælder for lokalaviser og i øvrigt med rigtig mange læserbreve.

3.3.2. Lokale kritikere Aktive borgere, der bl.a. skriver læserbreve, beder om aktindsigt og klager til myndighederne er en væsentlig del af den demokratiske proces. Også borgmesteren og øvrige politikere fulgte med i debatten og blandede sig i den - ligeledes som enhver aktiv politiker forventes at gøre det som en del af den demokratiske proces.

- 213 -

For tilsynsmyndighederne gælder, at de kan tage sager op på eget initiativ eller efter henvendelse fra borgere eller andre myndigheder. Borgeren har således ikke krav på, at en sag tages op. Der udøves et skøn over henvendelsens lødighed og relevans i forhold til myndighedens kompetenceområde. Omvendt har tilsynsmyndighederne en selvstændig handlepligt. Denne kan meget vel være baseret på de oplysninger, der fremkommer i pressen. I de sagsakter, som kommissionen har indhentet fra myndighederne er der således fundet adskillige avisudklip, der dokumenterer, at man har fulgt med og i nogle tilfælde også på den baggrund har rejst sager.

Kommission har indsamlet et meget betydeligt materiale fra Farum Avis og Frederiksborg Amts Avis. Mange har i tidens løb deltaget i debatten med både positiv og negativ omtale af kommunens dispositioner. Blandt de lokale Farum-borgere, der navnlig blandede sig i debatten og rettede henvendelser til myndighederne, var som nævnt Alf Blume og Lars Wismann.

Der kan anlægges bl.a. statistiske betragtninger om en ringe medholdsprocent i klagepunkter rejst over for tilsynsmyndighederne. For kommissionen er det - ud over en selvstændig vurdering af tilsynsmyndighedernes indsats - mere interessant at se på i hvilket omfang, kritikken faktisk var berettiget. Sådanne statistiske betragtninger, måden hvorpå en kritik fremføres og imødegås, samt politiske anskuelser mv. kan imidlertid have væsentlig betydning for om kritikken i samtiden bliver taget alvorlig af ikke blot byrådsmedlemmer og tilsynsmyndigheder, men også af borgerne i almindelighed som vælgere.

- 214 -