nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 26

Mandagmorgen

Politik

Bendtsens manddomsprøve: De Konservative mod A.P. Møller

Olie. De historiske bånd mellem A.P. Møller og de Konservative sætter på sin hidtil største prøve - Hans vælgere nærer næsegrus beundring for hans modpart i olieforhandlingerne, Mærsk Mc-Kinney Møller - Men tidligere toppolitikere peger på, at partitilhørsforholdet kan vendes til en fordel

Den konservative leder, Bendt Bendtsen, kommer • De Konservative prioriterer fortsat skattelettelser under dobbelt beskydning, når han skal tackle sin hid- meget højt - og en øget Nordsø-indtjening kan bi- til største udfordring som minister: forhandlingerne drage til finansiering. med A.P. Møller om en større statslig andel af oliemil- liarderne i Nordsøen. Når forhandlingerne om kort tid • Forhandlinger om A.P. Møllers eneretsbevilling har går ind i den afgørende fase, skal økonomi- og er- gennem tiderne haft en tendens til at lande på hvervsministeren som regeringens chefforhandler va- statsministerens bord. I så fald bliver det ikke retage statens interesser til det yderste. Men samtidig Bendtsen, men , der kom- eksisterer der et historisk tæt forhold mellem forhand- mer under dobbelt-ild. lingsmodparten og Det Konservative Folkeparti. I det konservative bagland er rederiet i årevis blevet betrag- • A.P. Møller har en langsigtet interesse i, at Social- tet med næsegrus beundring, og de konservative væl- demokratiet også kan tiltræde aftalen, så der skabes gere er den vælgergruppe, som nærer størst ærefrygt så meget politisk ro om sagen, at den f.eks. ikke bli- for Mærsk Mc-Kinney Møller. ver et tema i en kommende valgkamp.

Ekstra Bladets chefredaktør, den tidligere konservative Bryder forhandlingerne sammen, kan det partileder Hans Engell, er ikke i tvivl om, at Bendt blive meget ubehageligt for Bendtsen at Bendtsen står foran et meget afgørende forhandlings- læse Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. forløb: “På den ene side vil han blive klemt af opposi- Hans Engell, chefredaktør, Ekstra Bladet tionen. På den anden side vil A.P. Møller givetvis for- ” søge at bruge den enorme goodwill, rederiet har - ikke mindst blandt konservative vælgere, hvor det nærmest De kilder, Ugebrevet har talt med, er enige om, at bliver betragtet som en national helligdom. Bryder presset på den konservative leder bliver enormt. Kam- forhandlingerne sammen, kan det blive meget ubeha- pen med den største danske virksomhed ligner da geligt for Bendtsen at læse Berlingske Tidende og Jyl- også en ulige match. Men der er samtidig bred enig- lands-Posten. Men indgår han en solid olieaftale, som hed om, at de nære bånd ikke nødvendigvis er en tilfører statskassen et stort antal milliarder, og som ulempe - og at andre forhold kan komme til at spille en Mærsk erklærer sig tilfreds med, vil det være et betyde- større rolle i det afgørende forhandlingsspil. En række ligt skulderklap til Bendt Bendtsen. Han har kort sagt elementer peger i Bendtsens favør: meget at vinde og meget at tabe,” siger Hans Engell. Jens Bilgrav-Nielsen, tidligere energiminister i • Det er tidligere set, at “politiske venner” har nem- KVR-regeringen, er enig i, at det fra samfundets syns- mere ved at overbevise det store rederi om, at det punkt kan være risikabelt med en konservativ forhand- bør gå på kompromis. lingsleder. Men han påpeger, at det ikke nødvendigvis

26 | Nr. 28 | 25. august 2003 nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 27

Mandagmorgen

er en ulempe: “Det kan vise sig at være en fordel, at indvindingsgraden i de eksisterende felter og selvføl- han er konservativ. For det er tit sådan, at det er nem- gelig udviklingen i olieprisen og dollarkursen, som er mere at forstå en klar besked fra vennerne end fra afgørende for fortjenestens størrelse. dem, som man betragter som fjender,” siger han til Alt i alt skaber det en meget kompleks forhand- Ugebrevet. lingssituation, hvor staten bærer en stor risiko for at sælge for billigt, mens A.P. Møller tilsvarende risikerer En meget kompleks forhandlingssituation at købe for dyrt. At der er store økonomiske og sam- Det er kun godt to år siden, der sidst var større politisk fundsmæssige interesser på spil, fremgår af femårs- røre om A.P. Møllers bevilling. Det havde flere årsager. prognosen for produktionsværdien og dens virkning For det første viste et servicetjek i Skatteministeriet, at på den danske betalingsbalance og statskasse. Selv om den særlige kulbrinteskat, hvis formål er at opsuge ek- der er tale om faldende kurver, drejer det sig om bety- straordinært høj fortjeneste på olie- og gasindvindin- delige beløb. Se figur 1. gen, ikke virkede - og aldrig ville komme til det. For Hvor stor en forhandlingsusikkerhed, der er tale det andet var der - foranlediget af daværende energi- om, kan man få et indtryk af ved at se på Energistyrel- minister - sonderinger med rederiet om, sens tidligere prognoser for olieproduktionen. I 1990 hvad der skulle ske med koncessionen, når den ud- vurderede man f.eks., at produktionen i 2002 ville løber i 2012. Se Ugebrevet nr. 26, 2001. blive 6,8 millioner kubikmeter. Den blev - ved vi nu - Det blev dengang understreget, at der ikke var tale 21,5 kubikmeter, altså næsten tre gange så meget. Der- om egentlige forhandlinger, men kun sonderinger af, for var det heller ikke overraskende, at parterne for to hvorvidt tiden var moden. Det var den ikke. Ifølge Uge- år siden havde svært ved at finde et fælles forhand- brevets oplysninger fordi der i begge lejre var betydelig lingsgrundlag, selv om investeringshorisonten i Nord- usikkerhed og uenighed om, hvad udgangspunktet for søen er så lang, at det allerede da var begrænset, hvor forhandlingerne skulle være. mange år A.P. Møller kunne tillade sig at vente. At bevillingen udløber, betyder umiddelbart, at A.P. Møller og de udenlandske partnere i Dansk Under- En benhård og påholdende forhandler grunds Consortium (DUC) - Shell og Texaco - skal Principielt er situationen ikke meget anderledes i dag. stoppe enhver indvinding af olie og gas den 8. juli Til gengæld gør det en politisk forskel, at regeringen 2012. I tillæg til den oprindelige eneretsbevilling fra har skiftet farve, og at der - foranlediget af Dansk Fol- 1962 er der dog underskrevet en fælles protokol, der keparti - ligger en enstemmig beslutning fra Folketin- fastslår, at staten “i god tid” inden udløbet skal for- handle med A.P. Møller om en ny koncession. Da der ikke er knyttet nærmere betingelser til denne Milliarder på spil forhandling, må det forstås på den måde, at en for- Nøgletal for de samlede olie- og gasaktiviteters handling skal finde sted - og at staten først har mulig- økonomiske betydning, mia. kr. hed for at “sælge” A.P. Møllers nuværende olie- og na- 35 Mia. kr. Samfundsøkonomisk produktionsværdi turgasfelter til andre selskaber efter et forhandlings- 30 sammenbrud. I så fald kan staten købe de boreplatfor-

me mv., som DUC i årenes løb har stillet op - evt. til en 25 pris, der fastsættes ved voldgift. Da hele udstyret til den tid formentlig vil være afskrevet, er der dog næppe 20 tale om voldsomme beløb. 15 Betalingsbal. løbende poster Det store spørgsmål er, hvor meget olie og gas der Statens indtægter ved olie- og gasudvinding til den tid vil være tilbage. Kan staten og A.P. Møller 10 ikke blive enige om en forlængelse af koncessionen, vil rederiet og dets partnere formentlig forsøge at for- 5 * cere indvindingstempoet for at få de sidste milliarder 03 04 05 06 07 med. Dertil kommer hele usikkerheden om, hvor Figur 1: Selv om kurverne er for nedadgående, er produktions- værdien og de samfundsøkonomiske virkninger på betalings- meget olie og naturgas der i øvrigt er tilbage i området. balance og statsbudget voldsomme.

Den vurdering drejer sig både om chancerne for at Note*: For år 2003-2007 er der regnet med 25 USD pr. tønde. gøre nye fund, de teknologiske muligheder for at øge Kilde: Energistyrelsen.

Nr. 28 | 25. august 2003 | 27 nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 28

Mandagmorgen

get, der pålægger regeringen at indlede drøftelser med A.P. Møller. Til gengæld fik det betydning for, at de Ra- A.P. Møller med henblik på at sikre staten “en større dikale året efter pegede på Poul Schlüter som andel af værdierne i forbindelse med den nuværende statsminister. Som Niels Helveg Petersen udtrykker og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i det, var Schlüters bistand til den socialdemokratiske Nordsøen” - og herunder drøfte en mulig forlængelse mindretalsregering med til at overbevise de Radikale af koncessionen ud over 2012. om, at han havde statsministerformat: “Det forløb Regeringen skal fremlægge en redegørelse om for- skabte tillid i den radikale gruppe, fordi det viste, at handlingerne inden 1. oktober. At forhandlingsmod- Schlüter var parat til at tage bredere samfundshensyn parten er en borgerlig regering, betragtes givetvis som og ikke bare tilgodeså snævre partipolitiske hensyn til et plus i rederiet, der mange år efter bataljerne i be- sine egne.” gyndelsen af 80’erne afskyede Socialdemokratiet. Til Andre forløb i Schlüters regeringsperiode står i et gengæld er man næppe begejstret for udmeldingen fra mindre forsonende skær. Et af de mere markante kom Folketinget. Da Svend Auken sonderede terrænet for først for dagens lys, da Nyrup overtog statsminister- to år siden, var der - på grund af radikal tøven - end posten i 1993. Anledningen var EU-Kommissionens ikke samme fodslag internt i regeringen. storstilede bestræbelser på at liberalisere energimar- Hvad enigheden er værd, når det kommer til styk- kedet. Blandt de mange initiativer var et direktivfor- ket, er til gengæld et åbent spørgsmål. Al tidligere er- slag om efterforskning og produktion af olie og natur- faring viser, at rederiet er en benhård og påholdende gas, der på en række områder var i strid med den da- forhandler, og at en regering skal kunne true med værende danske politik på området. både bål og brand, før der er udsigt til et tilfredsstil- Direktivforslaget havde på det tidspunkt allerede lende resultat. Da daværende energiminister Poul flere gange været til behandling i Ministerrådet, hvor Nielson i 1981 forhandlede den aftale på plads, der den konservative industri- og energiminister Anne Bir- brød A.P. Møllers monopol på eftersøgning og indvin- gitte Lundholt repræsenterede de danske farver. Da ding, skete det først efter et dramatisk sammenbrud, den nye regering tog over, viste det sig, at hun kun hvor Anker Jørgensen-regeringen truede med tvangs- havde fået forhandlet to ting på plads: Dels en udsæt- lovgivning - og rederiet truede med sagsanlæg i milli- telse af vedtagelsen og dels en dansk undtagelse, som ardklassen. favoriserede A.P. Møller. Ifølge aftalen skulle de nye Dengang agerede de Radikale parlamentarisk sik- udbudsregler nemlig ikke gælde for det område, som kerhedsnet. At Dansk Folkeparti vil vise en tilsvarende A.P. Møller besad i 2012, hvis rederiet fik fornyet kon- standhaftighed, forekommer tvivlsomt. Ikke mindst i cessionen. betragtning af, at et tvangsindgreb næppe skal gennemføres med regeringen, men derimod med op- positionen. Hvis Bendt Bendtsen er af Schlüters støbning og ikke af Anne Birgitte Lundholts, Schlüter trodsede de tætte bånd så kan hans partibaggrund meget vel vise sig at De Konservatives tætte bånd til A.P. Møller er legenda- være en fordel. riske. I 70’erne og begyndelsen af 80’erne var de bl.a. ” Jens Bilgrav-Nielsen, tidligere energiminister (R) personificeret af landsretssagfører Kristian Mo- gensen, der i mange år var et indflydelsesrigt medlem af såvel partiets hovedbestyrelse som A.P. Møller-rede- Den opdagelse førte til en større opstandelse i den riernes bestyrelser. Derfor gjorde det også et dybt ind- daværende fireparti-regering, som nærmest beskyldte tryk på den daværende radikale leder, Niels Helveg Pe- Anne Birgitte Lundholt for landsforræderi. Hele poin- tersen, at Poul Schlüter i 1981 - midt under de dramati- ten i det oprindelige opgør med A.P. Møller var jo at ske forhandlinger mellem S-regeringen og A.P. Møller undgå, at et enkelt selskab havde særrettigheder. I ste- - talte rederiet, og sin egen gruppe midt imod det skulle der være fri konkurrence, så staten kunne og bl.a. gennemtrumfede et konservativt kompromis- spille flere aktører ud mod hinanden for at få den forslag, der indebar, at rederiet skulle afstå sin eneret bedst mulige pris - i form af efterforskningsaktivitet, til hele den danske undergrund. indvindingstempo, fordeling af overskuddet mv. Pro- Forslaget fik ingen umiddelbar betydning, da der blemet blev ikke mindre af, at olie- og gasfelterne i det kort efter blev indgået forlig mellem regeringen og sammenhængende område, som A.P. Møller bevarer

28 | Nr. 28 | 25. august 2003 nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 29

Mandagmorgen

frem til 2012, dengang som nu tegner sig for langt den Fordelen ved statsdeltagelse er, at det offentlige får største del af produktionen og de fremtidige reserver. en viden og en indsigt, der giver bedre kort på hånden Det viste sig også, at rederiet meget aktivt havde i forvaltningen af landets ressourcer og bedre mulig- lagt pres på Lundholt for at få undtagelsen igennem. hed for at kontrollere de store olieselskaber. Fordelen A.P. Møllers påstand var, at genforhandlingsbestem- for selskaberne er, at det ikke påvirker forrentningen melsen kun kunne opfyldes af den danske stat, hvis af deres investeringer, hvis det statslige selskab delta- forlængelsen af koncessionen kunne ske uden om EU- ger på lige fod. Det forudsætter selvfølgelig, at det reglerne. statslige selskab er med fra begyndelsen og har bidra- Sagen endte på statsministerens bord, og efter dra- get med sin andel af investeringerne. Det vil selvsagt matiske trusler om at nedlægge dansk veto fik den nye ikke være tilfældet i denne sag, men “prisen” for den energiminister, Jann Sjursen, udvidet undtagelsen, så statslige deltagelse kunne så passende være en forlæn- direktivet ikke kom til at gælde for A.P. Møllers rest- gelse af koncessionen. areal - uanset om det blev A.P. Møller eller et andet sel- Det er ikke noget enkelt regnestykke. Men model- skab, der drev efterforskningen og indvindingen vide- len har den fordel, at den eliminerer alle andre risici. re. For i det videre forløb deles DONG, A.P. Møller og de Det skete dog ikke uden sværdslag i Folketingets øvrige partnere i DUC om både risiko og gevinster. Europa-udvalg, hvor regeringen blev beskyldt for at Skattevejen er ikke mindre kompliceret, selv om have en skjult dagsorden: At gennemføre “en sociali- den - i modsætning til statsdeltagelse - ikke kræver sering” ad bagdøren ved selv at overtage området og A.P. Møllers accept. For enten skal man til at lappe på favorisere f.eks. det statslige selskab DONGs deltagel- den nuværende utilstrækkelige kulbrinteskat, eller se i den efterfølgende olie- og gasproduktion. også skal man iværksætte det helt nye skattesystem, som et embedsmandsudvalg under den tidligere rege- Statslig deltagelse eller skat ring har foreslået. Ideen er at indføre en såkaldt neu- Man kan stadig opleve ekkoer af den diskussion i dag. tral kapitalindkomstskat, der beskatter den overnor- F.eks. når Dansk Folkeparti understreger, at den øgede male forrentning af selskabernes investeringer og indtjening til staten ikke skal komme fra en statslig bedst kan sammenlignes med statsdeltagelse: Staten deltagelse i DUC, men via øget skattebetaling, og når dækker sin del af underskuddet og tager sin del af tidligere energiminister Svend Auken (S) taler for det overskuddet. Ifølge Skatteministeriets egne beregnin- modsatte synspunkt. Siden først på sommeren, hvor ger ville det have forøget statens indtægter i perioden Bendt Bendtsens udsendte en meget ordknap presse- 1984 til 2000 med godt 14 milliarder kr. Se figur 2. For- meddelelse om, at forhandlingerne var gået i gang, er der ikke sivet noget ud om forløbet - ikke engang om ministerens forhandlingsmandat til sine embeds- Statens foræring til A.P. Møller mænd. Pressemeddelelsens formulering om, at drøf- Provenu ved faktisk og ny olie- og naturgasbeskatning

telserne sker med henblik på at øge statens “provenu”, 14 Mia. kr. åbner for begge muligheder. 12 Umiddelbart står regeringen i et ideologisk dilem- ma. På den ene side taler skattestoppet imod en skat- 10

teløsning. På den anden side har de borgerlige partier 8 i årevis kæmpet mod statsligt engagement i denne 6 sektor. Og da det fortsat er tanken, at det statslige olie- selskab DONG ad åre skal privatiseres, er der ikke 4 megen ide i at gøre selskabet til indkomstkanal. Det 2 hører også med til billedet, at A.P. Møller i sonderin- 0 gerne med Auken vægrede sig ved denne mulighed. 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 Det er ellers almindelig praksis i Nordsø-området, og Provenu ved ny beskatning rederiet har ved generhvervelser af en række konces- Provenu ved den faktiske beskatning sionsområder, som man på grund af 1981-aftalen var Figur 2: Havde man indført et tilsvarende skattesystem fra 1984- 2000, var statens indtægter blevet øget med godt 14 mia. kr. blevet tvunget til at afstå, accepteret en statslig delta- gelse på 20 pct. Kilde: Skatteministeriet.

Nr. 28 | 25. august 2003 | 29 nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 30

Mandagmorgen

delen ved denne nye skatteform er - ligesom statsdel- tighed og ved Bendt Bendtsens dobbeltrolle som ho- tagelse - at den er neutral i forhold til investeringer før vedforhandler og konservativ leder: Er han parat til at og efter skat. Ulempen er, at systemet ikke er gængs bruge tommelskruerne? Ifølge Gallup mener 98 pct. af praksis og derfor kan komme til at virke som en barri- hans vælgere, at “Mærsk Mc-Kinney Møller er et men- ere for interesserede selskaber. neske og en erhvervsleder, som Danmark har grund til Hvad DUC foretrækker, kan ingen være i tvivl om. I at være stolt af”. den sammenhæng ligner det næsten en tanke, at kon- Samme Gallup-undersøgelse - der blev bragt i Ber- sortiet for første gang i mange år har “valgt” at betale lingske Tidende i forbindelse med skibsrederens runde kulbrinteskat i 2002. fødselsdag i sommer - rummer dog også nogen trøst for ministeren: 48 pct. af de konservative vælgere Har Bendtsen tommelskruerne klar? mener trods alt også, at de nuværende forhandlinger Uanset hvilken løsning regeringen satser på, er det bør føre til større skattebetaling fra A.P. Møller. Men de letsindigt at tro, at A.P. Møller helt frivilligt skulle afle- konservative vælgere er de mest splittede. Se figur 3. vere et betydeligt antal milliarder til staten. Og skulle Jens Bilgrav-Nielsen pointerer, at det ikke behøver det blive tilfældet, kan man med sikkerhed gå ud fra, at være et handicap for en forhandlingsleder at være kon- beløbet er mindre, end andre selskaber ville være para- servativ: “En konservativ minister, der taler lige ud af te til at betale. Det er i den sammenhæng, man kan posen til A.P. Møller, kunne godt tænkes at få et bedre stille spørgsmålstegn ved Dansk Folkepartis standhaf- samspil i forhandlingerne. Og man kunne forestille sig, at de Konservative i opposition kunne være endnu mere tilbøjelige til at vælge det mest A.P. Møller-venli- K-vælgere elsker Mærsk ge synspunkt,” siger han. Danskernes holdning til Mærsk Mc-Kinney Møller* Bilgrav-Nielsen fremhæver - ligesom Niels Helveg Spm.: Mærsk Mc-Kinney Møller er et menneske og en Petersen - Poul Schlüter som et eksempel på, at kon- erhvervsleder, som Danmark har grund til at være stolt af? servative ledere ikke nødvendigvis lader sig binde af Alle 89 4 7 det tætte forhold: “Dengang var det formentlig endnu

Dansk F. 89 7 4 mere kontroversielt, at en konservativ leder gik imod

Konservative 98 2 A.P. Møllers interesser. Fra min egen tid som energi- Venstre 96 22 minister husker jeg også Schlüter som en statsmini- R/CD/Kr. F. 90 3 7 ster, der i forbindelse med mine forhandlinger med re-

Soc.dem. 94 2 4 deriet var parat til at stille samfundets krav over A.P. SF/Ø 61 21 18 Møllers. Hvis Bendt Bendtsen er af Schlüters støbning 0 20 40 60 80 100 og ikke af Anne Birgitte Lundholts, så kan hans parti- Enig Ved ikke Uenig baggrund meget vel vise sig at være en fordel. Men er Spm.: I de kommende forhandlinger om beskatningen af det modsatte tilfældet, ser det ikke så godt ud.” olien i Nordsøen bør A.P. Møller gruppen ende med at betale en højere skat? Svend Auken er også bekymret over de tætte bånd Alle 61 17 22 mellem regeringen og A.P. Møller. Men han mener, at den alvorligste svækkelse er, at den nuværende rege- Dansk F. 61 21 18 ring har nedprioriteret energiområdet: “Bendtsen har Konservative 48 29 23 så mange retter på sin tallerken, at det i forvejen kan Venstre 52 28 20 blive svært at holde styr på. Han har bolig, søfart, er- R/CD/Kr. F. 62 12 26 hverv, pengeinstitutter osv. Med placeringen af Energi- Soc.dem. 72 10 18 styrelsen som én blandt ni-ti styrelser og SF/Ø 75 11 14 0 20406080100 nedskæringerne på personaleområdet har regeringen Enig Ved ikke Uenig forringet sin forhandlingsposition,” siger han.

Figur 3: Konservative vælgere er den gruppe, der nærer størst Han mener dog ikke, at der er nogen grund til at beundring for skibsrederen og er mest splittede i spørgsmålet være overdrevent pessimistisk: “Min fornemmelse er, om, hvorvidt de nuværende forhandlinger skal føre til, at rederiet kommer til at betale en højere skat. at skibsrederen gerne vil have den sag på plads, inden han trækker sig tilbage. Og når man har passeret de Note*: Undersøgelsen er baseret på telefoninterview i perioden 23/6 til 29/6- 2003 med 1.009 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år eller mere. 90, må man tænke i de baner, for selv om han tilsyne- Kilde: Berlingske Tidende og Gallup. ladende er ved godt helbred, er han jo også et menne-

30 | Nr. 28 | 25. august 2003 nr.27_side_26-31.qxd 22-08-2003 17:25 Side 31

Mandagmorgen

ske. Jeg tror, han nødig vil trække sig tilbage midt i en “Den partistøtte, Mærsk har givet til de Konservati- politisk storm. Derfor vil det også være en fordel for ve og andre politiske partier, er jo nede i en størrelses- rederiet, hvis man ender med en aftale, som også So- orden, hvor man lige kan anskaffe sig en velfungeren- cialdemokratiet kan godkende.” de kopimaskine. Det er ikke beløb, der på nogen måde er med til at finansiere centrale partiaktiviteter. Det tætte forhold er langt mere et spørgsmål om den psy- Når det gælder Mærsk-koncernen, er det kologi, der ligger i, at en konservativ vicestatsminister som om, den opfattes som en velgørende geråder i offentligt slagsmål med Mærsk-koncernen. idealistisk virksomhed. For når det gælder Mærsk, har konservative vælgere en Hans Engell, chefredaktør, Ekstra Bladet form for irrationalitet, der sætter almindelige er- ” hvervsmæssige målestokke ud af kraft. I andre sam- menhænge gør man sig ingen illusioner om, at det pri- Ifølge Hans Engell taler en række forhold for, at mære formål for erhvervsvirksomheder er at tjene Bendt Bendtsen ikke vil lade sig presse i bund: “God- penge. Men når det gælder Mærsk-koncernen, er det kender Socialdemokratiet ikke aftalen, kan det blive et som om, den opfattes som en velgørende idealistisk meget væsentligt tema under en kommende valg- virksomhed.” kamp: Oppositionen kan sige, at her har regeringen Som Bendt Bendtsen sagde til Børsen, da dagbladet foræret et stort antal milliarder væk til Mærsk-koncer- udkom med et særtillæg i anledning af skibsrederens nen - penge, der kunne være brugt til at forbedre det 90 års fødselsdag: “Hr. Møller er den danske drøm og danske velfærdssystem. Dertil kommer, at Bendtsens en ledestjerne for hele det danske erhvervsliv - den politiske hovedkrav fortsat er personskattelettelser. største erhvervsmand nogensinde i Kongeriget.” Og med det meget begrænsede økonomiske råderum i de næste mange år vil en finansiering være afhængig af Poul Albret | [email protected] en væsentlig forøgelse af olieindtægterne.” Referencer - Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2002. På den anden side advarer Engell mod at undervur- - Skatteministeriet: Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget, oktober 2001. dere partiets tætte bånd til Esplanaden, selv om de ikke er af økonomisk art:

Nr. 28 | 25. august 2003 | 31