Dalai Lama Som Politisk Termometer

DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

MARCUS HENGLEIN DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

Indholdsfortegnelse

1. Problemformulering 3

2. Indledning 4

3. Den historiske baggrund 5

4. Politisk aktantmodel 6

5. Logos–analyse 8

6. Etos–analyse 9

7. Det politiske termometer 11

8. Skakmat – Konklusion 12

Litteratur 14

Bilag A. Foreign Minister Yang Jiechi Meets the Press (03/09/09) 16

2 af 17 1. Problemformulering

At analysere udviklingen i forholdet mellem Danmark og Kina, herunder den danske Kina-politik, set i forhold til Dalai Lamas adskillige besøg til Danmark gennem tiden med særligt vægt p˚adet seneste besøg i 2009, belyst ved især en analyse af den danske statsministers og den kinesiske udenrigsministers rationelle argumenter og troværdighed samt en perspektivering til Lamaens udenlandske besøg.

Life is a kind of Chess, with struggle, competition, good and ill events - Benjamin Franklin DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

2. Indledning

Form˚aletmed opgaven er at undersøge, hvordan forholdet mellem Kina og Danmark har ud- viklet sig efter Dalai Lamas besøg i 1988, 1991, 1996, 2000, 2003 og senest i 2009 med særlig vægt p˚asidste besøg samt hvilke konsekvenser det har haft for Danmark-Kina-politikken. Min problemformulering har ændret sig siden det første udkast for at give opgaven mere dybde samt speciﬁcere det danskfaglige aspekt bedre. Det er ogs˚aværd at bemærke, at historiedelen er væg- tet højere end danskdelen. Min opgave er stringent opdelt med hvert taksonomisk niveau for sig, og hvert niveau forløber nogenlunde kronologisk.

Forholdet mellem det lille, vestlige land og den enorme industrination er netop det, som gør denne opgave interessant. Danmark har mange forbindelser til Kina, politiske s˚avel som økonomiske. Det ses bl.a. ved en stor samhandel og diskussioner om miljøet og menneskerettigheder, hvor Danmark (og andre vestlige lande) forsøger at presse Kina i en bestemt retning. De mange kulturelle forskelle gør dog, at der tit opst˚arknuder som forværrer dette forhold. Et af dem er spørgsm˚aletom Tibet og Dalai Lama, som jeg vil forsøge at undersøge nærmere i min opgave. Herunder vil jeg primært kigge p˚a logos og etos, som er to af Aristoteles tre appelformer inden for retorik, og dette vil jeg benytte mig af i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var vært for Dalai Lamas besøg i 2009, og den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi, der kritiserede besøget (af grunde jeg vil vende tilbage til).

4 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

3. Den historiske baggrund

I 1951 besatte det kommunistiske Kina Tibet og ni ˚arsenere (1959) flygtede den 14. Dalai La- ma, Tenzin Gyatso, til Indien (Braagaard 18.03.2010). I 1959 fremlagde FN Resolution 1353 (XIV), der krævede basale menneskerettigheder til det tibetanske folk. I 1961 fremlagde FN Re- solution 1723 (XVI), der krævede, at alle handlinger, der fratog tibetanerne deres rettigheder, skulle ophøre. Danmark stemte i begge tilfælde for (Tibet 18.03.2010). Fire ˚arsenere blev Re- solution 2079 (XX) fremlagt (Parliamentary og Centre 18.03.2010), hvis indhold var meget lig R1723 (XVI), men her stemte Danmark blankt, og det var startskuddet for den Danmark–Kina- politik, man ser i dag. Dalai Lama mødtes med Folketingets Udenrigsudvalg (men ikke regerin- gen) i Danmark i 1988 (Damkjær 18.03.2010). I 1991 mødtes han med udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen. Mødet endte med en bilateral støtte fra Danmark til den tibetanske eksilregering (Tibetkomtité18.03.2010). Et ˚arsenere, i 1992, indførte Kina officielt sin et-Kina-politik (House 18.03.2010), der g˚arud p˚aat samle og fastholde alle ’fragmenter’ af Kina (Taiwan, Tibet, Macau, Hong Kong mv.). I 1996 – alts˚afire˚arefter indførelsen af et-Kina-politikken – afholdt den danske udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, et møde med Dalai Lama, fordi statsministeren, Poul Nyrup Rasmussen, ikke kunne afse tid til et møde (Tibetkomtité18.03.2010). Statsmini- sterens beslutning mødte stor kritik i Folketinget. Han mødtes dog kortvarigt med Dalai Lama i Kastrup Lufthavn fire ˚arsenere (2000) (Dagblad 18.03.2010). I ˚ar2003 mødtes statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Dalai Lama til et møde p˚aMarienborg (Eriksen 18.03.2010), men fem ˚arsenere (2008) indgik Danmark og Kina et omfattende, strategisk partnerskab (Comprehensive Strategic Partnership, forkortet CSP), hvori der st˚ar,at Danmark opfordrer til styrket dialog med henblik p˚aen løsning, der sikrer tibetanernes menneskerettigheder, kultur og religion (Bei- jing 18.03.2010b), dog inden for rammerne af den danske et-Kina politik (som jeg vil uddybe senere). Desuden lægger den vægt p˚astyrkelse af den politiske dialog, men igen kun inden for rammerne af et–Kina politik (Beijing 18.03.2010a). D. 29. maj 2009 afholdt Dalai Lama et privat møde med statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og efterfølgende med udenrigsminister, Per Stig Møller (Bahl 18.03.2010). Kineserne var ikke begejstrede for dette og fire danske ministres besøg i Kina blev udskudt eller aflyst kun to uger efter mødet, og dansk erhvervsliv mødte h˚ard modvind i den periode(Politiken 18.03.2010b). Under klimatopmødet (seks m˚anedersenere i december 2009), en uge før forhandlingerne var afsluttet, stemte KF, V, RV, S og SF for at sende en verbalnote til Kina, der understregede 1) at man fortsat støttede den kinesiske et-Kina politik og 2) at Danmark modsatte sig tibetansk selvstændighed. DF og Ø stemte imod (Udenrigsmi- nisteriet 18.03.2010b) (DR 18.03.2010). I størstedelen af tilfældene, hvor Dalai Lama har besøgt Danmark, har konsekvenserne været vrede fra Kinas side.

5 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

4. Politisk aktantmodel

For at forst˚amagtspillet og forholdet mellem Danmark og Kina, vil jeg først analysere aktanterne (Holmboe 2006)

Lars Løkke Rasmussen er aktanten, der giver objektet (m˚alet)sine rammer: at vedligeholde den strategiske samarbejdsaftale med Kina, samtidig med at Kina giver Danmark lov til at have besøg af hvem som helst. Subjektet, alts˚a hovedpersonen, Danmark, arbejder sig hen mod m˚alet og f˚ar hjælp af CSP–aftalens klare rammer (samt verbalnoten fra 2009) samt europæisk og amerikansk kritik af den kinesiske kritik. Modstanderne, der forhindrer Danmark i at opn˚adette m˚al,er den egentlige konflikt mellem Kina og Tibet, herunder følgende nøglepersoner: Wen Jiabao (kinesisk premierminister), Yang Jiechi (kinesisk udenrigsminister), Hu Jintao (kinesisk præsident), men ogs˚aDalai Lama (Tibets eksilleder). Aktanterne kan bidrage til at forst˚a,hvordan den danske Kina-politik har varieret gennem ˚arene.For den danske Kina-politik har varieret i perioder, omend selve rammerne har været fastlagt. I 1959 stemte Danmark for R1353 (XIV), men i 2009- 2010 ser vi, at Danmark har taget skarp afstand fra Tibets selvstændighed. Mønsteret er, at politikken er blevet strammere og strammere og dertil finder jeg følgende grund: I 1959 var der meget lidt handel med Kina, da det var mere lukket dengang. Fra 1988 og opefter er handlen steget voldsomt (Statistik 18.03.2010). I 1988 udgjorde Kinas BNP pr. indbygger kun 6,5% af det niveau, det ligger p˚ai dag, og i dag er det den næststørste økonomi i verden (Udviklingstal 18.03.2010). Kinas økonomiske autoritet intensiveres, som jeg vil vende tilbage til, da dette styrker deres etos. P˚adet politisk-diplomatiske omr˚adeser vi, at Kina overtog Taiwans plads i FN’s Sikkerhedsr˚adi 1973 (About 18.03.2010), men ogs˚aat Kina – trods det faktum – har fortsat deres h˚ardepolitik over for befolkningen mht. deres straffelov og deres m˚adeat fortolke love p˚a (86 18.03.2010). Det var først i 1992, at de indførte deres et-Kina politik (Slate 18.03.2010). Danmark har desuden i perioder udvist kritik – trods konsekvenserne – over for Kina, bl.a. ifb. 6 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER med Dalai Lamas møde i 1991 med Uffe Ellemann–Jensen og den bilaterale støtte til Tibets eksilregering. Faktum er, at Danmark (bortset fra sm˚audsving) har styrket sit forhold til Kina og lagt større afstand til Tibet. Men i 2009 blev det ellers stærke forhold mellem Danmark og Kina sat p˚aprøve.

7 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

5. Logos–analyse

I forbindelse med Dalai Lamas besøg i 2009, argumenterede Danmark for og Kina imod og disse argumenter vil jeg undersøge i en simpel argumentanalyse. Jeg har sidestillet boksene for at undersøge, hvor der er en konﬂikt.

Lars Løkkes Rasmussens ar- Yang Jiechis argument gument: P˚astand Jeg kan godt have et besøg af Da- Lars Løkke kan og m˚aikke have lai Lama besøg af Dalai Lama Belæg Det er et privat møde Dalai Lama er en separatist, der vil adskille Tibet fra Kina Hjemmel Et privat møde ændrer intet ved Et møde med en separatist, der Danmark–Kina politikken, eller har andre holdninger, end dem de rammer der er fastlagt i CSP. der er fastlagt i CSP, kan skade venskabet mellem DK og Kina Rygdækning Sarkozy, Merkel, Bush og Obama Dalai Lama har ifølge Yang Jie- har ogs˚ahaft et møde med Dalai chi selv udmeldt, at han vil skabe Lama et “Stor–Tibet”

I det underliggende belæg (hjemmelen), ser jeg, at der er en konﬂikt, som ogs˚ap˚avirker resten af argumentet, hvor Løkke p˚ast˚ar,at et privat møde ikke p˚avirker forholdet mellem Danmark og Kina, da Kina og Danmark allerede har en fastlagt aftale (CSP). Jiechi mener dog det modsatte, at Dalai Lama kan skade forholdet mellem Danmark og Kina, fordi Dalai Lama spreder forkerte signaler og ønsker at skabe et “Stor–Tibet.” Det bemærkes, at Jiechi frygter, at Dalai Lama kan skade venskabet, men ikke nødvendigvis, at det vil ske. S˚arent retorisk er det alts˚aikke et slagsm˚al,der tilsyneladende kan afgøres alene ved rationelle argumenter, selvom det danske argument er væsentligt stærkere ift. det kinesiske, da det kinesiske er bundet op p˚ascenarier, der kunne være tilfældet, men ikke er det.

8 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

6. Etos–analyse

Ifølge Klaus Kjøller er der ﬁre faktorer, der afgør ens evne til at overtale andre: ærlighed, idealisme, identitet og kompetence, hvor de tre førstnævnte kan sammenfattes som troværdighed. Det er derfor kun de tre første parametre, jeg vil undersøge, da det er mest relevant i denne sammen- hæng (Kjøller 2008). Disse, mener jeg, har en forbindelse til det retoriske udtryk, etos (Jørgensen og Onsberg 2007), med særlig henblik p˚adet politisk-diplomatiske aspekt. Etos-dannelsen sker desuden ud fra økonomiske forhold, som jeg vil vende tilbage til. Derudover er det i denne sam- menhæng nødvendigt at isolere Danmark–Kina-konﬂikten og skære andre faktorer fra. Jeg vil nu prøve at rangsliste hhv. Lars Løkkes etos (over for Kina) og Yang Jiechis etos (over for Danmark) p˚aen skala fra 1 til 3, hvor 1 er det værste og 3 er det bedste.

Lars Løkke (over for Kina) Yang Jiechi (over for DK) Ærlighed 3 – Danmark har ikke ry for ma- 1 – Kina manipulerer med tal, nipulere med tal for at f˚asig selv bl.a. med antallet af dødsstraffe, til at fremst˚abedre offentlige finanser mv. Desuden s˚avar der OL i Beijing, hvor de bevidst fjernede alle hjemløse for at f˚asig selv til at fremst˚abedre. Idealisme 2 – Danmark er interesseret i be- 1-2 – Kina er ikke interesseret i vare sin suverænitet, som er fint at miste “en fjerdedel af sit are- idealistisk. De ønsker dog ogs˚a al” og Jiechi bruger en noget- at beholde deres CSP-aftale med for-noget-argumentation over for Kina, da der er penge i det, og Tyskland i det vedhæftede pres- det er en anelse mindre ideali- semøde. De siger, at de trods alt stisk. er interesseret i at hjælpe Tibet. Identitet 1 – Alle Danmarks politik- 3 – Kina har siden invasionen ker har, som en konsekvens af Tibet kørt den samme politik. af vores demokrati, svinget Ikke kun Tibet-politikken, men med tiden. Vigtigst af alt har deres finanspolitikker har heller Danmark–Kina-politikken været ikke haft store udsving meget usikker og som regel be- tinget af det økonomiske forhold mellem DK og Kina.

(Holm 2001) P˚aden politiske side fører Danmark alts˚a,men det der ydermere forhøjer Kinas etos er deres økonomiske greb om Danmark, som belyses ved en stor samhandel: en import p˚a 28.580 mio. kr. og en eksport p˚a11.466 mio. kr. (2009), men ogs˚aat danske virksomheder først er begyndt at g˚aud p˚adet kinesiske marked, nu hvor markedet er ved at ˚abnesig(Erhvervsbladet 9 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

18.03.2010). Kinas permanente sæde i FN’s sikkerhedsr˚adog det faktum, at de blev medlem- mer af WTO i 2001 (Udenrigsministeriet 18.03.2010a) betyder ogs˚a,at Kina har en vis politisk indﬂydelse p˚averden. Det giver Kina gode kort p˚ah˚anden,og det p˚avirker ikke kun Danmarks Kina-politik, men ogs˚aandre landes Kina-politik, og de politikker har igen indﬂydelse p˚aDan- marks politik. EU (selvom det ikke er et land, men en union af lande) har ved det tolvte EU–Kina møde meldt ud, at de støtter et-Kina-politikken og herunder har Frankrig, Storbritannien og USA ogs˚aeksplicit meldt ud, at de støtter den (Udenrigsminsisteriet 18.03.2010). Strømningerne i verden tillægger alts˚aKina en vis autoritet, som Danmark sandsynligvis ogs˚aer p˚avirket af. Trods det har Dalai Lama besøgt adskillige af landenes statsoverhoveder i tidens løb, herunder Angela Merkel (2007), Nicolas Sarkozy (2008), George W. Bush (2007) og Barack Obama (2010), s˚ader er ikke tale om en etos, der kan diktere hvad som helst – endnu.

10 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

7. Det politiske termometer

Kina har alts˚aen stor indflydelse p˚aDanmark, og den indflydelse styrkes af mange andre vestlige lande. Men Danmark er uanset hvordan man vender og drejer det ikke stærk p˚aetos-siden, om end stærk p˚alogos-siden. Det bestyrkes ogs˚ai, at der efter mødet skete to ting: Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte efterfølgende til et pressemøde i Bruxelles meddelte, at han ikke var buddhist (Ejstrup 18.03.2010) og s˚aledesikke havde brug for et nyt møde med Dalai Lama, som jeg fortolker som en afstandtagen til Dalai Lama. Derudover var der verbalnoten, der blev sendt til Kina under klimatopmødet, der helt officielt lagde afstand til Tibet, da den eksplicit modsatte sig tibetansk selvstændighed (og dermed modsætter sig enhver form for autonomi).

Jeg vil nu perspektivere problemstillinger i to retninger: en intern og en ekstern (ift. Danmark) og i den rækkefølge. Først vil jeg forsøge at sætte to synspunkter op mod hinanden, nemlig den opdeling af synspunkter, man finder i de danske politiske partier. Dansk Folkeparti og En- hedslisten stemte for ikke at sende verbalnoten til Kina. DF har 25 mandater, og Enhedslisten har fire mandater, hvilket sammenlagt svarer til 16,1% af Folketingets pladser. I en spørgerunde beder Frank Aaen udenrigsminister, Per Stig Møller, om at redegøre for indholdet (Udenrigs- minsisteriet 18.03.2010). Selvom stilen er meget formel, viser Frank Aaen sin utilfredshed ved at stille dette meget banale spørgsm˚almed det ˚abenlyse svar (nemlig at Danmark holder sig til sin nuværende Kina-politik). Enhedslisten har fremlagt beslutningsforslag, B 39: Om at give Tibet taleret i FN (Enhedslisten 18.03.2010) og Frank Aaen skriver meget eksplicit p˚aEnhedslistens hjemmeside, at de g˚arind for tibetansk selvstyre (Aaen 18.03.2010). I den anden ende af spek- tret finder man Dansk Folkeparti, der ligeledes stemte imod. Partiformand, Pia Kjærsg˚ard,har skrevet blogindlægget, Et studie i hykleri (Kjærsg˚ard18.03.2010), hvor hun især er kritisk over for oppositionspartierne for at have været positive over for Dalai Lamas besøg i 2009, men trods det modsætte sig Tibets selvstændighed i verbalnoten fra 2009. Pia Kjærsg˚ard,og til en vis grad ogs˚aFrank Aaen, benytter sig af den tredje appelform, patos, til at p˚avirke sin vælgergruppe samt dem, der er kritiske over for deres eget partis beslutning. Det ses især ved den meget sub- jektive og meget kritiske tilgang til de partier, der stemte imod. Det er alts˚ainteressant her at bemærke, at hvor Lars Løkke Rasmussen m˚aappellere med vægt (eller for at være mere præcis: Kinas vægt), m˚ade kritiske appellere til følelserne. Det hænger sammen med, at det som regel kan være mere fornuftigt med en aggressiv, følelsesladet strategi, n˚arman er i offensiven, for at skabe opmærksomhed og debat.

Indledningen til det andet perspektiv ﬁnder man i den debat, der igen blussede op, da Dalai Lama i 2010 besøgte Barack Obama, den amerikanske præsident (Politiken 18.03.2010c). Det er interessant at bemærke, at USA–Kina forholdet bærer mange af de samme præg, som det danske Kina-forhold, selvom præmisserne er forskellige. USA er lederen p˚averdensmarkedet, deres politiske ideologier er meget forskellige fra Kinas og de kulturelle forskelle mellem vest

11 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER og øst er trods alt betydelige. Kina og USA taler dog det samme sprog p˚aet punkt: penge. USA’s og Kinas økonomi er tæt forbundne. Den kinesiske yuan er praktisk talt bundet op p˚aden amerikanske dollar (Ritzau 18.03.2010b), og Kina ejer mange af USA’s statsobligationer (Ras- mussen 18.03.2010). Selvom USA ikke har de bedste kort p˚ah˚anden,s˚aer samarbejdet mellem de to lande meget vigtigt for dem begge. Barack Obama udtalte d. 17 november, 2009, at USA respekterer Kinas suverænitet s˚avel som deres territoriale integritet, samt at de har genbekræftet deres stærke tilknytning til en et–Kinas-politik. Men d. 18 februar 2010 havde han alligevel et møde med Dalai Lama. Det udløste stor protest fra Kina, hvor bl.a. Ma Zhaoxu (talsmanden for udenrigsministeriet i Beijing) udtalte, at “Kina udtrykker kraftig utilfredshed og stærk mod- stand mod dette møde” og forventer samtidig, at USA vil tage initiativet til at genetablere et sundt forhold mellem de to lande.30 De to situationer, Danmark–Kina og USA–Kina, kan bedst beskrives som hhv. et David–Goliat og et Goliat–Goliat forhold, hvor der ikke er nogen tvivl om, at USA sidder med bedre kort p˚ah˚andenend Danmark. Danmark har brug for Kina, men Kina har ikke brug for Danmark. Det er ogs˚adisse argumenter, som Claus Stubbe Østergaard (lektor i international politik ved Arhus˚ Universitet) fremhæver, n˚arhan argumenterer for, at regeringens beslutning (at modsætte sig tibetansk selvstændighed) var det rigtige valg (Ritzau 18.03.2010a). “Det ville være alt for risikabelt, b˚aderent politisk og for erhvervslivets muligheder i Kina. . . ”, udtaler han.

8. Skakmat – Konklusion

Dalai Lama er den brik i spillet, der, afhængig af situationen, kan sætte op til ﬂere spiller p˚a markedet (inklusiv Tibet) skakmat. Bevæger man synspunktet væk fra det snævert bilaterale til at være gældende i ﬂere bilaterale sammenhænge, ser man ogs˚abrugen af Dalai Lama som et termometer for forholdet mellem Vesten (herunder Danmark) og Kina, ligesom temperaturen ogs˚akonstant blev m˚altunder den kolde krig. Da min problemstilling tager udgangspunkt i Danmark, vil min vurdering gøre det liges˚a.Dalai Lama er midlet, som b˚adeKina og Danmark bruger til at fastcementere deres suverænitet. Det er ligesom at spille skak: for at vinde spillet, skal man kontrollere s˚amange felter som muligt, og midt p˚abrættet st˚arDalai Lama og siger, at han godt kunne tænke sig felterne A4-A6, som det tibetanske folk oprindeligt ejede, om end han stadig gerne vil være en del af skakbrættet. Det presser, i min vurdering, Kina til at føre en aggressiv et–Kina-politik, hvoraf konsekvensen er, at Danmarks ret til at mødes med hvem som helst skades. Konsekvensen afspejles i, at Lars Løkke efterfølgende meddeler følgende: “Fremover vil Danmark ’nøje overveje’ Kinas reaktion, før man inviterer Dalai Lama. (DR 18.03.2010)” Jeg vurderer, at trods statsministerens rationelle argumenter, den strategiske samarbejdsaftale fra 2008 og det faktum at Danmark ikke siden 1961 har støttet et selvstændigt Tibet , s˚avejer Kinas argumenter s˚atungt, at selvom deres p˚astandom at Dalai Lama vil skabe et Stor–Tibet strider imod Lamas eget udsagn om, at Tibet stadig vil være en del af Kina (Politiken 18.03.2010a), s˚a 12 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER er det stadig Kina, der har et overskud af brikker p˚abrættet, og det bliver udnyttet. Samtidig m˚a man ogs˚ase det fra kinesernes synspunkt: n˚arKina nu betragter Dalai Lama som en separatist, s˚amener de næppe, at det er religion, Dalai Lama vil diskutere med statsoverhovederne.

Til min konklusion vil jeg igen referere til Klaus Kjøller, der har opsat Reglen om det svageste led, der lyder: Ens forhold til modstanderen (den, der p˚avirkes) er aldrig stærkere end det svageste af de to b˚and,der er mellem en selv og modstanderen 1) Ens interesse i at f˚asin vilje med modstanderen. 2) Modstanderens interesse i at f˚asin vilje med en. Min konklusion lyder, at modstanderens (Kinas) interesse i at f˚asin vilje med os (Danmark) er stærkere. I 1959 og 1961 var Danmark “rebelske” (ift. i dag) og stemte bl.a. for de to førnævnte resolutioner, men tiderne har ændret sig. Kina er den næststørste økonomi i verden, og de fører en benh˚ard,konservativ og kompromisløs politik, der ogs˚ap˚avirker resten af verden (EU, USA, mv.), der igen p˚avirker os. Det overvældende ﬂertal i Folketinget, der stemte for at sende verbalnoten og statsministerens efterfølgende udtalelser viser, at Danmark er blevet mere føjelige, og at det er usikkert, at vi fremtiden f˚arbesøg af Dalai Lama igen. I den originale tekst, slyngede David en sten mod Goliat, der dræbte Goliat p˚astedet. I virkeligheden har Goliat grebet stenen og kastet den tilbage i hovedet p˚aDavid, der de næste mange ˚arsandsynligvis vil lide under migræne.

13 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

Litteratur

Radio 86. Amnesty: Kina har rekord i dødsstraf. http://www.radio86.dk/kina-i-dag/ nyheder/9724/amnesty-kina-har-rekord-i-dodsstraf, 18.03.2010. Frank Aaen. Tibetansk selvstyre. http://www.enhedslisten.dk/tibetansk-selvstyre, 18.03.2010. About. United nations security counsel. http://geography.about.com/od/ politicalgeography/a/securitycouncil.htm, 18.03.2010. Mikkel Bahl. Dalai lama er landet i københavn. http://politiken.dk/indland/ article721253.ece, 18.03.2010. Amb Beijing. Danmarks kina-politik. http://www.ambbeijing.um.dk/da/menu/InfoOmKina/ DanmarksKinapolitik/, 18.03.2010a. Amb Beijing. Joint statement between denmark and china. http://www.ambbeijing.um.dk/ NR/exeres/9E42AC3A-4E76-4B40-A8D6-31D63D899DF8.htm, 18.03.2010b. Natali Braagaard. Situationen i tibet: Fra 1910 til nu. http://nyhederne.tv2.dk/article/ 11114594/, 18.03.2010. Kristeligt Dagblad. Kina advarer mod dalai lama-besøg. http://www.kristeligt-dagblad. dk/artikel/316427:Udland--Kina-advarer-imod-Dalai-Lama-besoeg, 18.03.2010. Ole Damkjær. Analyse: En ubelejlig gæst. http://www.berlingske.dk/danmark/ analyse-en-ubelejlig-gaest, 18.03.2010. DR. Danmark imod selvstændigt tibet. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/12/09/ 205416.htm, 18.03.2010. Steﬀen Ejstrup. Løkke: Jeg er ikke buddhist. http://politiken.dk/politik/article856929. ece, 18.03.2010. Enhedslisten. Beslutningsforslag b39. http://www.enhedslisten.dk/node/527 og http:// webarkiv.ft.dk/?/Samling/19951/udvbilag/URU/B39_bilag2.htm, 18.03.2010. Erhvervsbladet. Novo nordisk: Kina kan blive største marked. http://www.erhvervsbladet. dk/boersnyt/novo-nordisk-kina-kan-blive-stoerste-marked-dir, 18.03.2010. Torsten Ellermann Eriksen. Løkke: Møder dalai lama privat. http://www.dr.dk/Nyheder/ Politik/2009/05/26/151042.htm, 18.03.2010. Mette Holm. Kina – Fra kejserherredømme til kapitalisme. Frydenlund, 2001. Ellen Holmboe. Fortællemodeller i ﬁktion, politik og journalistik. Dansklærerforeningens Forlag, 2006. White House. Joint press statement by president obama and president hu of china. http://www.whitehouse.gov/the-press-office/ joint-press-statement-president-obama-and-president-hu-china, 18.03.2010. Charlotte Jørgensen og Marete Onsberg. Praktisk argumentation. Nyt Teknisk Forlag, 2007.

14 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

Pia Kjærsg˚ard. Et studie i hykleri. http://www.danskfolkeparti.dk/Et_studie_i_hykleri. asp, 18.03.2010. Klaus Kjøller. Manipulation – En h˚andbog. Borgen, 2008. Tibetan Parliamentary og Policy Research Centre. Resolution 2079 (xx). http://www.tpprc. org/documents/resolutions/united_nations/UN_1965.pdf, 18.03.2010. Politiken. Dalai lama: Jeg elsker kina. http://politiken.dk/udland/article908223.ece, 18.03.2010a. Politiken. Kina hævner dansk møde med lama. http://politiken.dk/politik/ article807885.ece, 18.03.2010b. Politiken. Kina oprørt over dalai lama-møde. http://politiken.dk/udland/article905081. ece, 18.03.2010c. Annegrethe Rasmussen. Usa og kina. http://www.information.dk/215479, 18.03.2010. Ritzau. Ekspert: Alt for risikabelt at provokere kina. http://politiken.dk/politik/ article856186.ece, 18.03.2010a. Ritzau. Kina er for afhængig af dollaren. http://www. dr.dk/Templates/NewsArticle.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID= {1CC44155-AE68-4888-AE7F-4ADCC98BE9B8}&NRORIGINALURL=/Nyheder/Penge/2008/ 10/06/062902.htm%3F&NRCACHEHINT=Gues, 18.03.2010b. Slate. What is the one–china policy? http://www.slate.com/id/1005379/, 18.03.2010. Danmarks Statistik. Varer fra kina, 1. ﬁgur: ”samhandel med kina”. http://www.dst.dk/OmDS/ BagTal/Arkiv/2009-02-10-Varer-fra-Kina.aspx, 18.03.2010. Free Tibet. United nations resolutions on tibet. http://www.freetibet.org/about/ united-nations-tibet, 18.03.2010. Tibetkomtit´e. Tibet i det storpolitiske spil. http://www.tibetkomite.dk/tibet/politik/ Politik.html, 18.03.2010. Udenrigsministeriet. Hvorfor er det vigtigt, at kina og rusland er med i wto? http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Handelspolitik/WTOOgDohaRunden/ OfteStilledeSpoergsmaal/10HvorforErDetVigtigtAtKinaOgRuslandErMedIWTO.htm, 18.03.2010a. Udenrigsministeriet. Verbalnote til de kinesiske myndigheder. http://www.um.dk/nr/exeres/ e0ef02f0-269b-433e-8ff1-6b41782c18c4, 18.03.2010b. Udenrigsminsisteriet. Udenrigsministeriet: Spørgsm˚al42. http://www.ft.dk/dokumenter/ tingdok.aspx?/samling/20091/almdel/uru/spm/42/svar/680096/788638/index.htm, 18.03.2010. Udviklingstal. Udvikling i bnp pr. indbygger. http://www.udviklingstal.dk/51.htm, 18.03.2010.

15 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

Bilag A. Foreign Minister Yang Jiechi Meets the Press (03/09/09)

Uddrag fra http://www.china-embassy.org/eng/zmgx/t541340.htm

The cooperation between China and Europe has to tackle a lot of important issues like the financial crisis and climate change. Last year, many Europeans were puzzled that China cancelled the EU-China Summit in December because French President Sarkozy was going to meet the Dalai Lama. There is a lack of understanding in Europe that China would suspend this important cooperation at any time, even in crisis, when a European leader meets the Tibetan religious leader for a chat or for tea. How do you respond to that? Czech, the EU presi- dency, has proposed a new EU-China Summit in May in Prague. Will China take part in the Summit and is the date fixed? Minister Yang: The China-EU Summit had to be postponed at the end of 2008. The responsibility does not lie with the Chinese side. And I believe people are clear about the cause of it. People in Europe know well the classic philosophy of ancient Greece. I believe they have very good logic. The Dalai side still insists on establishing a so-called ”Greater Tibet”on a quarter of China’s territory. They want to drive away the Chinese armed forces on the Chinese territory and ask all non-Tibetans who have lived there for generations to move out. You think this person is a religious figure? Will Germany, France or indeed any country allow a quarter of its territory to be separated from it? Please keep in mind that China always supported Germany’s cause of reunification. Dalai is by no means merely a religious figure. He is a political exile. Our differences with him are not over religious issues, human rights, ethnic issues or culture. The real issue is whether we should defend China’s unity and prevent Tibet from being separated from China’s territory. In developing their relations with China, other countries should not allow Dalai to visit their countries or allow their territories to be used by Dalai to engage in separatist activities for ”Tibet independence”. I think it is an integral part of the norms governing international relations. This is not doing a favor to China. What we hope is that all countries, when handling this issue, will follow the principles that they say they have always pursued. I hope they will respect the norms governing international relations, international law as well as China’s Constitution and the Law on Regional Ethnic Autonomy. Let me draw your attention to the fact that the upcoming China-EU Summit was not proposed by the Czech Republic alone. This decision to have a China-EU Summit in the first half of this year was made between Premier Wen Jiabao and 16 af 17 DALAI LAMA SOM POLITISK TERMOMETER

EU leaders during Premier Wen’s visit to the EU headquarters early this year. I don’t think it will be a big problem to ﬁnalize a date for the China-EU Summit.

17 af 17