GODE STEDER for JOLLESEJLERE * * * K14

”NH 1 på arbejde på fjorden igen.” Foto fra TS-blad april 2006. * * * * TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * * * ULF BRAMMER * * * 2014 * * ISSN 0905-1535

K 14 Nakskov Fjord s 2

INDHOLD

0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER

1 N for Sjæll. 129 Odden – Hundested - Gilleleje

2 ISEFJORDEN 116 Holbæk Fjord - 117 118 Roskilde Fjord

3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige

4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige

5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige

6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved

7 BØGESTRØMMEN 161 Stege Bugt –Ulvsund - Storstrømmen

8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs

9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved - 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør

10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord

11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde

12 SMÅLANDSFARV. 160 N – Askø – Femø – Fejø - SYD 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn

13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F – Nysted

14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov

KILDER

Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2010. Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådet's ERFA-gruppe. 2012, m. GPS positioner.

K 14 Nakskov Fjord s 3

JOLLESEJLADS

Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB.

Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyst og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder. Det er også for at få de erfarne jollesejlere ud i andre farvand, end det velkendte.

14 kapitler er skrevet med disse FORBEHOLD: A. Du har mindst en bestået DUELIGHEDS PRØVE! B. Man sejler ikke, før alle ombord har accepteret at ’du’ er fører af fartøjet. C. Skibets fører påtager sig ansvaret for, at søvejsreglerne gennemføres.

NU er du velkommen til at sejle som TS-skib og din besætning kan være tryg.

Du er en erfaren jollesejler? Du har sejlet meget i jolle de sidste 3 år? Har du været omhyggelig med vedligeholdelsen? Er dine reflekser i orden ved hurtige manøvrer? Har du check’et dig selv med søvejsreglerne?’ TS-skib.dk’ har sådan en prøve!

Disse kapitler er en slags huskeseddel sammen med søkortet/søsportskortet. Det handler ikke om vore fartøjer, mere om strømhvirvler og store sten, om de steder, som er en oplevelse værd. De fleste oplysninger er ført a’jour gennem kontakt til TS-medlemmer i de nævnte områder. Steder med jollelaug er nævnt. Prøv at kontakte dem!

Kan du traile? Med en trailer kommer man vidt omkring, ser nye steder. Kender man sin båd, er det fristende med en ferietur til nye destinationer.

Man får en fornemmelse for, hvor meget der faktisk foregår i det lille land med de fordums store maritime traditioner. Vi taler om kystkultur, og det er glædeligt at se, hvordan vi – på trods af nutidens økonomiske og politiske forhold – alligevel kan dyrke glæden ved at færdes på vore farvande. Mon ikke der hos mange af os rumsterer minder om vovelig færd for 1000 år siden?

Tak for hjælpen til jer, der bidrog til disse sider! Og TAK til Egon & Sorte Per.

Forsidebilledet: AXEL og MARCUS NOER på Øresund efter en Pokaldyst. Foto: Per Stibolt 2008.

K 14 Nakskov Fjord s 4

Noget om de praktiske ting

Det er meningen, at TS-medlemmer selv skal printe de ønskede sider ud - med tekst på begge sider. I en jolle skal alt kunne tåle vand, derfor bør man laminere papiret med en billig laminerings-varme-presse. Der er ikke brugt tid på havne. Foruden ’De gode steder’, handler teksten om adgang til at proviantere, om adgang til toilet OG om mulighed for at finde et sted at sove. Hvis det ikke er bekvemt at sove i sin jolle, nævnes en hel del primitive lejrpladser og nogle campingpladser. Hoteller er ikke omtalt. Derimod nævnes flere togstationer.

Husk at TS-Årbogen bør findes ombord, så du kan kontakte en lokal TS’er - eller læse om de TS-skibe du møder.

Det helt nye og moderne er – at man med en i-phone eller GPS-modtager kan finde primitive teltpladser og shelters nær kysten. 10 foreninger er gået sammen med Naturrådet om at oprette, vedligeholde og bruge disse pladser efter formlen: Kontakt stedets person – i visse tilfælde. Max. 25 kr. pr. person, pr. nat, pr. telt. Max 2 á 3 døgn. Tag dit affald med ved afgangen! Se detaljer i ’Det grønne Felt’ i hvert kapitel.

Man rejser uden at blive ruineret, man får kontakt med naturen og lærer mere om vort land og det at sejle.

Sidetal. Hvert kapitel har sit eget sidetal fra 1 og opefter. Kun de ulige sidetal markeres øverst med ’Kapitel nr. navn og et ulige sidetal’, så man kan holde orden.

TS-Pinsestævne Ebeltoft 2005 ”Thomas Højrup med familie.” Foto: UB.

Der er adgang til næsten alle danske kyster, døgnet rundt, færdsel kun til fods. Hvis man vil blive nogle timer på et bestemt sted – ”tage ophold” - skal det være mindst 50 m fra nærmeste beboelsesbygning.

Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden.

Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred i perioden 1/9 til 31. maj.

Hunde må gerne være på stranden. De skal holdes i snor fra 1/4 til 30/9 = hele sommeren.

K 14 s 5 www.ts-skib.dk/Fartøjer/Joller

Nakskov Fjord for jollesejlere

Søkort 144 – eller Søsportskort.

Af Ulf Brammer. Du har ofte hørt om den! I teorien – måske? Men dén fjord er super for en, der sejler jolle. Mange lune bugter, hvor man kan sejle lige ind på stranden, eller ankre op og vade i land. Masser af strande uden sten. Og øerne? – Fredelige små og én stor - det vender vi tilbage til. Er du typen - der kan li’ at sejle på ferie nogle dage eller mere – er denne perle lige noget!

Kommer du sejlende N-fra - som beskrevet i kapitel 12 – er Tårs Gl. Havn et godt sted at lægge ind. Her skal man holde udkig efter færgen til og fra . Undgå opankring v. færgens vendeplads! Gl. Tårs kan også besejles om natten: Der styres mod Færgehavnens ledefyr (F. R. 14m 8M) Når to hvide ledefyr bag Tårs Gl. Havn ses om Bb. – og står over ét, styres der hårdt bagbord kurs 346°. De 2 hvide ledefyr holdes over ét - helt ind i Gammelhavn. Havnen har 45 pladser – 2013 pris: 125 kr. GPS - 54° 52,6’N, 11° 01,4’E.

Tårs har været færgehavn siden Middelalderen. Nu ligger der et par huse langs vejen. Havnen bliver holdt pænt i orden. Man har fået sejlrende på 2 m dybde, ny mole, gode toiletter. Udenfor er der en primitiv lejr nr. 917 – Niels Andersen, tlf. 5493 1361, bedst kl. 12-13 til telt og en god badestrand. Nord for Tårs finder man Aktivitetscenter Frederiksdal. Der er mange vandhuller med den sjældne løvfrø og grønbrogede tudse.

Videre til Nakskov, er det sikrest at sejle S-på, med Enehøje om Bb. indtil man kan følge den gravede rende videre ind de 7 sm til Nakskov Havn. Med mindre man er udrustet til ALBUEN – med vand, proviant og telt.

Kører du med trailer, så kør til Nakskov. Kør helt ind til Nakskov By og følg skiltene til ’Havn’. Kun ét sted, er der vejbro over vandet, dér drejer man til venstre og følger skiltene til ’Langø’. Der er små 8 km til fiskerihavnen. Der er mest plads til din bil og traileren hos fiskerne. Besøg Langø Havne Café!

Primitiv lejr nr. 928, finder man inde på land, 100 m fra havnen mod SV. GPS 54° 81.324’ 11° 01.546’. Bag Langø Skole. Man må benytte havnens toilet og bad. Det er muligt at proviantere. Er man i bil og har cykler med - kan man vælger at campere på Albuen Strand Camping. En god plads, der ligger SV for Langø, ved Ydø. Her kan man cykle de ca. 5 km. til Albuen og Fyret.

På søkortet kan du se de store områder med 1 meter vand. Det giver netop frie områder til jollesejlads. Desuden er der de løb, som postbåden følger. Postbåden er jo altid en mulighed for dem, der vil gøre fjorden på én dag.

NAKSKOV FJORD er et stort FUGLERESERVAT. Den korrekte betegnelse er ’Vildtreservat’. Fjorden og Indrefjord skal vi respektere og vise hensyn til at ’vandfuglenes’ kan få fred til at yngle og hvile sig. Det hele er ét stort fourageringsområde for tusindvis af fugle. – Alle former for jagt er forbudt.

FUGLERESERVAT I Bekendtgørelse Nr. 11331 af 15-05-2000 er der omfattende og minutiøse regler. Motordrevet sejlads med højere hastighed end 8 knob er forbudt. Dog ikke i sejlrender. Kort sagt – det er forbudt at drille, chikanere, rende efter eller sejle efter ænder, gæs eller svaner. Det er vigtigt at respektere de områder, hvor fuglene bygger reder og har travlt med at få ungerne på vingerne. Se Bilag 1.

K 14 s 6

Før 15. juli er færdsel forbudt på øerne Dueholm, Smedeholm og Rommerholm. Også på Albuen - den nordlige del, sydkysten og Tangen. Visse dele af Enehøje. Disse forbud tilsidesættes ved redningsopgaver (§ 12, 3.)

I årene før 1940 var der store kolonier af hættemåger og terner. De er forsvundet p.gr.a. ræve, løse hunde, mår og respektløse turister. I dag trives ’vandfugle’, så som ænder, gæs og svaner. Og yderst på Albuen – Gul Engmyre. De bor i alle tuerne, har stalde under sandet og holder bladlus, som må suge saft af græsrødderne. En tue kan indeholde o. 25.000 gule myrer.

Primitive teltpladser. Danmark er blevet forsynet med over 1.000 primitive pladser, til én á to overnatninger hvert sted. Du anskaffer bogen ”OVERNATNING I DET FRI”. Udgivet af Cyklistforbundet, tlf. 33 32 31 21. Der er et kort over alle pladser. I teksten er der korte beskrivelser af hvert sted + GPS koordinater. Disse koordinater kan indtastes direkte på din GPS-modtager eller smartphone og du kan se, hvor pladsen er. ELLER man finder en plads i nærheden på www.maps.google.dk Med en I-phone gå man på nettet: www.teltpladser.dk . Der er få enkle regler: Aftal med ejeren (nogle steder), max 25 kr. per person og pr telt og pr døgn, følg reglerne på netop dét sted. Tag dit affald med, når du fortsætter. En flot ordning arrangeret af Naturstyrelsen, prøv www.udinaturen.dk .

Kompasretninger skrives med stort, f. ex.: ’NV’ og ’E’ for øst. Iflg. Kort og Matrikelstyrelsen.

Forkortelser: TS - Træskibs Sammenslutningen. . www.ts-skib.dk TS-havn - Frihavn for de fartøjer, der bærer årets mærkat og jomfruvimpel. Lok.md. - Den valgte TS-Lokalmand M/K i pågældende egn. Kan tilkaldes hvis du har større problemer. Lok. TS’er - TS medlem som ofte er i området og som måske kan ’gi’ en hånd med’.

TS-lok.md. er Benny Jacobsen, tlf. 28 23 40 80.

POSTBÅDEN - - sejler fra Nakskov Havn kl. 9. Returnerer ved 14-tiden. På søndage sejles der ikke. Postbåden, sejler endnu den daglige postrute i perioden 1. juni - 31. august. Pladsbestilling hos Nakskov Turistbureau anbefales - tlf. 54 92 21 72- e-mail: [email protected].

På Albuen er der normalt én lille times ophold. Der sejles ekstra i perioden mandag – fredag fra 24. juni – 31. august af hensyn til deltagerne på Ø-lejeren på Vejlø.

FORBEREDELSER. På adressen http://www.nakskovfjord.dk finder du en grundig gennemgang af alskens oplevelser på landjorden. Naturvejledning f.eks. Fløjtetudser + et væld af viden er tilgængeligt på nettet. Hvis det er OK at overnatte primitivt i land, så medbring et telt, der er nemt at få op at stå! Bliv fortrolig med GPS – koordinaterne via I-phone-systemet. En forklaring er forsøgt forklaret ’I det grønne felt’ ↑.

Denne TS-artikel drejer sig mest om sejlads på fjorden – om at finde de gode steder for jollesejlere.

ULYKKEN Den 13. Nov. 1872 ramte Danmarkshistoriens største naturkatastrofe , Lolland og Nakskov Fjord. Ved Lollands SV-kyst ramte stormfloden og oversvømmede store områder. Vandstanden nåede en gennemsnitshøjde på 3,5 m over daglig vande. Ca. 80 mennesker druknede, flere tusinde husdyr forsvandt og mere end 500 skibe forliste. Langsomt efter ulykken – efter sorgen og de store problemer med at få dagligdagen i gang igen - fik man sat gang i et storstilet digebyggeri. I løbet af få år blev der bygget diger fra de sumpede steder ved Vester Ulslev, vest for Nysted og hele vejen syd om, forbi Rødby op til Ydø og ind i Nakskov Fjord. Fortsættes -

K 14 Nakskov Fjord s 7

- I fjordens sydlige del er følgende øer blevet inddæmmet til fast land: Langø, Bogø, Bondeholm, Store Vejlø, Stensholm, Stensø, Fredsholm, Færgelandet, Mellemlandet og Stubbelandet. Diget slutter ved Nakskov Rensningsanlæg.

SEJLADSANVISNINGER Der er især to ting jollesejlere skal passe på ved fjordsejlads: Skov langs bredden og høje klinter – her er man udsat for ’faldvinde’. Pludselige og kraftige vindstød! STEN. Hold konstant udkig efter store sten. Ved grundt vand - i medvind - bør udkiggen stå foran masten og gi’ signal!

Ved hvert område er der kortfattede anvisninger på, hvordan man bedst kan navigere til land. I TS MODTAGER VI GERNE jeres erfaringer! Send dem til TS-kasserer Egon Hansen (se i et hvert TS-blad s. 2).

NAKSKOV FJORD - VESTLIGE og SYDLIGE DEL. Hvis man lægger ud fra Langø, er det mest naturligt at slå et slag rundt i det lavvandede Søndernor, for derefter at styre nordligt, styre mod Albuen Havn med Hornfiskenakke om Bb. På Sandodde kan man til Stb. se flere strandede og tilsandede sømærker – en demonstration af naturens kræfter. Om Bb. passerer man to lodshuse, hvor 4 familier holdt til. Her ses også Nakkehusene! Så kommer fyret og ’Udkiggen’. I bunden af Albue Havn er der flere broer man kan anløbe. Ved den største ligger Sejlklubbens ensomme pavillon og en omhyggelig vejviser – ikke at forglemme. Klubhuset kan lejes af Nakskov Sejlklub.

ALBUEN. ”Når det stormede og skibe gik på grund, rykkede Albuen Bjærgelaug ud for at redde besætning, ladning og skib.” Fiskere og lodser og deres mandskab havde en biindtægt, desuden passede de fyret og havde vagttørn i ’Udkiggen’. Selvfølgelig skulle deres børn også gå i skole. Det røde hus blev opført og brugt som skolestue.

Lidt Historie. Siden tidlig middelalder tog man mange sildefangster her ved Albuen. Folk boede hele sæsonen på Albuen. Hele Lolland var dækket af skov, man kunne kun komme til Nakskov med skib. Den gang dominerede Hanse-købmændene handelen i store dele af Nordeuropa, f.eks. helt op til Bergen. Nakskov by var ofte udsat for konkurrence, sørøveri og andre former for overfald. Derfor sørgede kong Hans og efter ham Chr. IV at lukke indsejlingen ved Slotø med en voldsom ankerkæde. ALLIGEVEL lykkedes det en Hanse-skipper at fange en fisker, ved at pine og plage ham, fik de ham til at vise den hemmelige vej uden om spærringen. Hvorefter byen atter blev hærget. Senere fik Valdemarerne bugt med købmændene sydpå. (Fortalt af Ann Karin & Torben. 2013.)

Albuen er det yderste af Nakskov Fjord mod vest, formet af strøm og sand.

K 14 Nakskov Fjord s 8

SKOLESTUEN. Også kaldet Universitetet!

’Kystudkiggen’ er altid et besøg værd. Her er åbent hele året, så madpakken kan nydes i tørvejr, mens man har en storslået udsigt. I nødstilfælde kan man overnatte her. Staten ejer den centrale del af Albuen. Resten er ejet af private. På statens areal er der borde, bænke og grillpladser. Ved fyrtårnet ligger et muldtoilet uden vand, da der ikke er drikkevandsbrønde på Albuen. Der findes heller ikke skralde- spande på Albuen, da skraldevognen har ret svært ved at komme derud – derfor tager man sit affald med sig på den videre færd.

Et fyr – er en advarsel. Udkig året rundt – er en efterretning!

K 14 Nakskov Fjord s 9

Man kan leje Lodshuset for et par dage. Medbring alt! Her er Ekspeditionen 2012. Benny–Torben-Jens W og Hoppe.

LODSHUSET. Den ene del kan lejes, den anden del benyttes af naturvejlederen. Det lejes efter aftale med Nakskov Turistbureau. På dette unikke sted ved fyret kan man slå telt op – kun én nat! Benytte muldtoilet og tage alt sit øvrige affald med tilbage. Fra anløbsbroen og videre mod SØ til Sandodden, må man ikke færdes i perioden 15. marts til 15. Juli. I den periode skal fuglene ha’ fred. De forskellige arter fodrer og kæmper for at få ungerne på vingerne.

Nakskov Sejlklub har en ensom pavillon på Albuen – ved den store bro – efter aftale med klubben kan man låne nøglen. Tlf. 54 92 21 72

YDØ (måske dialekt for ’Den yderste ø’?) er et sandet område i den sydligste del af Søndernor. Her ligger en campingplads. Du / man må meget gerne undersøge, om det er muligt at søsætte en jolle fra en trailer? Svaret bedes sendt til TS-kasserer Egon Hansen.

LANGØ er omtalt i indledningen – den er Vestlollands største fiskerihavn. De sælger også til private! Går man fra havnen ind mod land, kan man til højre finde et shelter – varme noget mad og sove en nat. Det bør nok bookes hos Lisbeth Petersen tlf. 5494 4324. Kirkens klokketårn er ret særpræget, inspireret af sømærker og båker. Går man i stedet til landevejen og til venstre ad Stendyssevej, kommer man ud til en meget gammel stendysse fra Jægerstenalder og en flot udsigt. Langø Bådelaug har indført en ny teknik ved bådenes vedligehold. Siden 2008 har man krævet af bådejerne, at kobber bundmalingen fjernes med lauget’s slibemaskine og støvsuger med pose.

BOGØ BUGT er også vildtreservat. Vil du sejle her er det bedst – første gang – at følge renden! Se næste afsnit! Bugten er et vigtigt yngleområde for mange fuglearter. Vis hensyn ved at være stille, sejle langsomt, kun for sejl – så fuglene ikke skræmmes op – med lidt tålmodighed – kan man måske se en stor havørn. På Bogø ligger en stor gård fra digebygningstiden i 1876. Den hedder Store Riddersborg. Slå det op på Google – og du vil se, at man kan indlogere sig luxuriøst og yderst behageligt.

Her er et løb for mindre både: RENDEN ved STORE VEJLØ SKOV. Ved det grønne og det røde Flash Fyr med 5 blink – som ligger nærmest ’skilteskoven’ ved Barneholm og Kuddeholm, vælger du at sejle stik syd efter længdegraden 30° 3’ 9’’ minutter – måske lidt til sb i forhold til kysten. Det er forbudt at gå i land på øerne. Forbi Kåreholm – som er 1 m høj – og ned til Smedeholm, som er ret våd. Måske videre til Bondeholm, som er ’begravet’ under diget.

K 14 Nakskov Fjord s 10

PÅ STORE VEJLØ er der en stor skov og ’Lille Vejlø Skov’. Sidstnævnte vender ud mod Bogø Bugten. På land, er der utroligt stille. Der er sjældent folk, da der ikke er veje hertil. Men list rundt og nyd det. Undgå at forstyrre dyrene. Der er sjældne træarter så som Benved, Naur, Kornel, Vildpære, og Skovlind. I området med nordmandsgran gemmer der sig flere mindre gravhøje. Plus en ’Jættestue’, der er blevet åbnet for nylig. I øvrigt betyder ”vejle” – et kystnært vådområde.

ENEHØJE er det andet interessante område i fjorden. Anløb mod broen fra vest. Den lange ø’ er blevet et yndet udflugtssted. Gåture med pragtfulde scenerier og masser af natur. Øen er ubeboet og forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen. Højeste punkt: 16 m o.h. (Wikipedia).

Anduvning af Enehøje. Man kommer fra SV. Anløbsbroen ligger midt på øens V-side. Der er god ankerplads S-for, ca. under den høje signalmast.

Nordspidsen er lukket for færdsel i yngletiden fra d. 15. marts til 15. juli. I 2004 blev der er udsat dådyr, de trives godt. Man kan overnatte på øen i et shelter. Der er overdækkede bord-bænke og ét muldtoilet. Arkæologiske fund antyder, at der allerede omkring 12.000 f.Kr. var rensdyrjægere på øen.

Det nye Shelter på Enehøje. (Foto: Skov & Nat.St.)

Her er et løb for mindre både: SOFIE-RENDEN. Den finder man V for Enehøje. Den sydlige begyndelse er ved BY – N kompasafmærkningen og en rød bøje i sigtelinien af to ’over ét’ båker på Enehøje. Sejl i en afstand ca. ¼ sm fra land, eller følg 2 m kurven. Der er én snæver passage ved Hvide Grund, lidt før Enehøje’s nordspids.

NAKSKOV FJ. – NORDLIGE og ØSTLIGE DEL. Hele kysten fra Tårs til Nakskov er fuld af små, beskyttede havne: Gl. Tårs - en ’rigtig’ havn med havnefoged osv., Sletnæs – et gl. fiskerleje. – er en god jollehavn. Der var tidligere mange udskibninger fra Nakskov Ladegård til værftet på Slotø. Også Skallehoved på Hellenæs har et leje på S-siden af spidsen.

Ved indløbet til Nakskov Havn efter Kuddeholm - finder man Hestehovedet’s Marina med rampe og campingplads. I selve havnen, før Plutøen ligger Bådelauget Rosnæs.

K 14 Nakskov Fjord s 11

NAKSKOV BY er TS-havn. Strømforholdene i Østersøen gør, at der hele tiden aflejres sand på ’hjørnet’. Sådan et hjørne kalder fiskerne for en ’nakke’. I gammel tid var det hele vokset til med skov- ”Nakkeskov’’. Fjorden gav læ og man sejlede til Lindelse og fortsatte til fods til købstaden.

Generelt var Nakskov et udsat sted, grundet tyske og vendiske erobringstogter og brand. Derfor anlagde Kong Hans – ca. 1510 - et lille skibsværft med fæstningen Engelsborg på øen Slotø, for på den måde at værne byen imod angreb udefra.

NAKSKOV VÆRFT i havnen S-side, eksisterer ikke mere. 1913 grundlagde skibsbygmester Richard Rasmussen et træskibsværft. Netop i de år blev loven ændret, så man kunne starte aktieselskaber, samtidig blev det interessant med skibe af jern. Det så H. N. Andersen og sammen skibsbygmesteren og Nakskov kommune, ændrede man værftet til Nakskov Værft A/S. 1918 byggede man både træskibe og stålskibe. 1927 byggede de masterne til langbølgesenderen i Kalundborg (De er ved at blive pillet ned her i 2012). 1934 byggede de Jutlandia. 1965-87 DSB-færger. Værftet stoppede 1987. Vestas byggede vindmøller en tid i 2000-tallet.

Vi følger Postbådens rute fra Nakskov Havn og mod N. Først passeres PLUTØEN, er et hyggeligt ’Klondyke-område, hvor selvbyggere og produktionsskolen holder til, ved en mere eller mindre selvbygget jollehavn. Her vil en hvilken som helst jollesejler være meget velkommen! Det var herfra artiklens forfatter blev sejlet rundt i fjorden. Det er her vores TS-lokalmand Benny Jacobsen holder til, sammen med ’Foreningen Plutøen Bevaringsværft’, ’Produktionsskolen’, NAKSKOV I samt ’Jagten EMANUEL’ og ’Lolland Kystkulturcenter’ - der er under forberedelse.

Ulrik Larsen, skipper på EMANUEL af Rødbyhavn.

Skipper Ulrik står for renoveringen af Plutøens gamle bådeværft sammen med en flok flittige unge mennesker i 2013. De har base på TS-jagten EMANUEL af Rødbyhavn. Og sejler ofte på mindre togter med det store jagtriggede skib.

K 14 Nakskov Fjord s 12

BRÆNDEVINS-STENEN. Når man sejler ud fra Nakskov Havn - og har passeret Hestehovedet Lystbådehavn om Stb. og venter til dér, hvor Kuddeholm er passeret, er det gammel skik - at man stopper ud for stenen i vandskorpen og med løftet snapseglas højtideligholder, ”- at nu drikker vi ikke mere, før vi kommer i land”! En tradition som fiskerne har holdt i flere hundrede år. Og som vi også overholdt i juni 2012.

BARNEHOLM lige S for indsejlingen til Nakskov Havn. Her har Vikingeskibsmuseets dykkere og fundet rester af stenalder bopladser.

HER fra styrer vi nordover og følger afmærkningerne.

SKALDEHOVED på Hellenæs var udskibningssted for Chr. IV. Store mængder træ til værftet blev slæbt gennem skovene og søsat her, for at blive flådet over til Slotø. Også mandskabet skulle fragtes på arbejde og hjem igen.

SLOTØ.

Slotø set fra N. Th. anløbsbroen. Bagved ses ruinerne. Foto: UB.

Sejladsanvisninger Øen anløbes til broen på den østlige side af Nordspidsen Øen er privat, men det tillades at man – under et kortere ophold – undersøger de sidste ruiner fra Chr. IV’s værft for de store krigsskibe. Beboerne beder pænt om, at man IKKE efterlader nogen form for affald! I skibsværftets tid blev orlogsskibene oplagt her i fjorden. Øen var bevæbnet med kanoner. Der blev holdt udkig fra tårnet. Der var mest tyk mur ud mod Østersøen. Det var kun skibenes skrog, der blev rejst her. Når skrogene kunne holde vand, blev de slæbt enten til Altona ved Elben eller til Christianshavn for aptering.

I trekanten syd for Slotø med øerne Dueholm og Munkeholm frarådes sejlads, dels er det fuglereservat, dels er der store sten mellem østre og vestre sejlrende. Brug Lübecker- renden og hovedløbet. Nævnes senere.

LINDELSE var fra gammel tid et fiskerleje og udskibningssted til Slotø. Nu er det en lille og hyggelig jollehavn, med de bevarede fiskerhuse længere oppe. I land mellem de to skover er der bygget omtalte dige med en sluse. Bag diget gik der tidligere en kroget fjordarm helt op til Branderslev.

I NV-lig retning ligger Nakskov Ladegård. Det var kongens forsyningsdepot. Folkene på gården har gennem mange hundrede år, sørget for forsyninger: Korn, kød, våben etc. Kort sagt alt, hvad en konge bestilte, når han kom rejsende – især i krigstid var der travlt. I 1600-tallet kunne man sejle dertil. Hellenæs Skov er et dejligt sted at gå ture.

K 14 Nakskov Fjord s13

SLOTØ. Voldsomme ruiner fra 1600’tallet. Med udkigstårn og tykke mure, for at beskytte de nye skibs-skrog på beddingen den gang.

Anløbsbroen til Vejlø. Et hold fra Ø-lejren venter på Postbåden.

VEJLØ Området rundt om øen er natur-reservat – derfor sejler man stille og roligt. Ingen råber højt! Vis særligt hensyn til ænder, der er ude og træne med ællingerne! Smid ikke affald over bord! Øen er privat, man accepterer korte ophold på stranden, mindst 50 m fra beboelsen. Historisk set, har der været mennesker her altid. Nogle stensætninger vurderer man er fra bronzealderen. Der holdes stadig Ø-lejr i juli og august.

Videre mod NV sejler de lidt større skibe vest om ad Nørredyb, mens de mindre kan smutte øst om Vejlø i grundt farvand.

ROMMERHOLM ligger mellem Vejlø og Enehøje. Træerne er hærget af skarvkolonien, der er en udmærket strand af løbe an til.

Der er et løb for mindre både: LÜBECKER-RENDEN går N-over mellem Enehøje og Slotø. Begynder ½ sm øst for Ramasfyret (F.WG. 3m 8/8M) fra de to rød og grøn flash 5 sek. bøjer i hovedløbet. Renden løber V om Slotø lige til anløbsbroen på Vejlø – kurs 22° Ø.

K 14 Nakskov Fjord s 14

SLETNÆS. Joller kan udmærket benytte de to broer fra de tidligere to fiskelejer. Fiskeri har været meget brugt her i fjorden

TÅRS Gl. HAVN. Her skal man holde udkig efter færgen til og fra Spodsbjerg. Ved kraftig vestlig vind, forventes lavere vandstand. Undgå opankring v. færgehavnens vendeplads! Kan besejles om natten: Der styres mod Færgehavnens ledefyr ’F, R.’ Når to hvide ledefyr om Bb. står over ét, styres der hårdt bagbord kurs 346°. De 2 hvide ledefyr holdes over ét - helt ind i Gammelhavn.

3 km nord for Tårs ligger godset Frederiksdal.

KILDER: Skov- og Naturstyrelsen: www.nakskovfjord.dk

Nakskov Turistbureau. Tlf. 54 92 21 72. www.visitlolland-falster.com

Camping Albuen Strand. Tlf. 5494 8762 www.albuen.dk

Ulrik Larsen, Produktionsskolen EMANUEL af Rødbyhavn. [email protected]

L Lars Hansen, FRK STORM, Plutøen. [email protected]

Egne notater. [email protected]

Benny Jacobsen TS-lok.md. Tlf. 2823 4018. 4900 Nakskov. [email protected] Har er meget aktiv omkring bugserbåden NAKSKOV 1.

TAK Benny - for gode råd og historier. Også varm tak til Lars og Ulrik.

Fra UB.

Chr. IV.

15 BILAG 1

På havnekontoret ved molen i Nakskov - Maritimt Logistikcenter – har de en udmærket brochure – hvor omslaget – i nødsfald - er et brugbart kort at orientere sig efter.

SLUT. Ver. 09-02-2014.