gladsaxe.dk

GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK gladsaxe.dk

INDHOLD

Forord ...... 2 Arkitektoniske udfordringer ...... 4 Vision for Gladsaxe ...... 5

Byrum og byliv ...... 6 Eksempler og kvaliteter ...... 8 Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 14 Boligområder ...... 16 Eksempler og kvaliteter ...... 18 Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 32 Erhvervsområder ...... 34 Eksempler og kvaliteter ...... 36 Redaktion: Frederik Springborg og Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 46 Anders Christiansen, By- og Miljøforvaltningen, Off entlige bygninger ...... 48 Dorthe W. Brogaard, Niras A/S Eksempler og kvaliteter ...... 50 Fotos: Maria Crammond, Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 62 Dorthe W. Brogaard, Det grønne ...... 64 Jørgen Weber (luftfoto), Eksempler og kvaliteter ...... 66 By- og Miljøforvaltningen Oplag: 400 stk. Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 74 Tryk: Gladsaxe Kommune Kulturarv og bevaring ...... 76 År: 2011 Eksempler og kvaliteter ...... 78 Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 86 Gladsaxe Arkitekturpolitik kan fås i bogform ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. Kommende byomdannelser ...... 88 Eksempler og kvaliteter ...... 90 Arkitekturpolitikken kan også ses på kommu- Udfordringer, Mål og Vi vil ...... 94 nens biblioteker og på gladsaxe.dk Handlingskatalog ...... 96 Arkitekturscreening ...... 98 Arkitekturguide ...... 102

GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 1 gladsaxe.dk FORORD

Gladsaxes arkitekturpolitik kan medvirke til at skabe en bedre og bredere forståelse af arkitektonisk kvalitet.

Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Gladsaxe Kom- munes arkitekturpolitik. Den har været lang tid undervejs, og det har været nødvendigt, fordi arkitektur er noget, mange af os har en holdning til, men samtidig noget, der er svært at tale om. Arkitekturpolitikken gør op med smagsdommeri – at noget enten er grimt eller smukt – og introducerer en ræk- ke temaer, der gør det nemmere at sætte ord på arkitektur.

På en workshop om arkitektur i Gladsaxe, afholdt i Bagsværd Kirke i 2009, fi k kommunens borgere, erhvervsliv og politi- kere selv muligheden for at bidrage aktivt med at kortlægge værdierne i vores by. Resultaterne fra workshoppen har siden fungeret som en rød tråd i tilblivelsen af arkitekturpolitikken.

Arkitekturpolitikken favner bredt. Den beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål, om hvordan vores by skal udvikle sig, til de små, men vigtige detaljer, når vi udskifter vinduer eller bygger carport.

Med arkitekturpolitikken har Gladsaxe fået et fælles vær- digrundlag og et fælles sprog, som kan bruges, når borgere, bygherrer eller kommunen skal debattere byen og arkitektu- ren på en saglig måde.

Arkitekturpolitikken er først og fremmest en visuel invitation til at se de fi ne kvaliteter, vi har i Gladsaxe – kvaliteter, som kan inspirere til at sætte fokus på arkitekturen ved kom- mende byggerier.

Karin Søjberg Holst Borgmester BAGSVÆRD BYMIDTE 2 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 3 gladsaxe.dk

ARKITEKTONISKE VISION FOR GLADSAXE UDFORDRINGER Gladsaxe er mangfoldig og oplevelsesrig. Her er grønt, tæt, åbent, lukket, roligt og levende. Her er harmonisk og sammensat, charmerende og skævt. De fysiske omgivelser udgør rammen om Her er plads til alle, hele livet. Derfor skal arkitektur og planlægning i Gladsaxe vores liv. Og når rammen er smuk, velplan- give plads til mangfoldighed. En bevidst mangfol- lagt og attraktiv at opholde sig i, giver det dighed, som tager udgangspunkt i de lokale vær- dier, og hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed øget livsværdi, både for den enkelte borger og og livskvalitet går hånd i hånd. Det gælder både for for samfundet. Arkitektonisk kvalitet handler byens planer og helt ned i detaljen. om at skabe gode og smukke rammer for byens borgere og erhvervsliv. Arkitekturpolitikken skal bruges i dialogen med fremtidige bygherrer, arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter. Men i høj grad også i dialogen med byens borgere og som Gladsaxe står over for væsentlige forandringer i de kom- inspiration til at tænke nyt, smukt og bæredygtigt. mende år. Store byomdannelsesområder skal planlægges og udbygges, og mindre områder i byen ønskes bebygget. I eksisterende bebyggelser er der pres på at ombygge og modernisere byens huse og virksomheder, så de lever op til nutidens standard. Udfordringer som klimaforandringer og ønsket om en bæredygtig byudvikling stiller samtidig nye krav til arkitekturen og arbejdet med både planlægning, fornyelse og udvikling af Gladsaxe.

Derfor har vi brug for at tydeliggøre de kvaliteter vi sæt- ter så højt i vores kommune. At bo i Gladsaxe er ikke det samme som at bo i København eller Rødovre. Gladsaxe har sin helt egen identitet, og den vil vi gerne beholde, udvikle og styrke. Med arkitekturpolitikken ønsker vi at sætte fokus på netop disse værdier og sætte nye retninger og mål for vores arbejde med Gladsaxes arkitektur.

LEGEPLADS I VÆREBROPARKEN

4 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 5 gladsaxe.dk BYRUM OG BYLIV

Et levende byliv har betydning for byens borgere og byens erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at der skabes de rette rammer, hvor bylivet kan udfoldes i et mangfoldigt og smukt bymiljø.

Det er det sammensatte og lokale byliv, der præger byens gader og pladser i Gladsaxe. Her er mange forskellige slags byrum med forskellige arkitektoniske udtryk og funktioner. Nogle steder, som for eksempel Rådhuspladsen er byrum- met nøje planlagt og udformet med høje krav til design og materialer. Andre steder, for eksempel arealerne foran de lo- kale indkøbscentre er først og fremmest skabt med henblik på at afvikle trafi k eller parkering, og byder derfor sjældent på store arkitektoniske oplevelser.

Fælles for alle byens mødesteder uanset størrelse og funk- tion er dog, at de udgør en vigtig del af vores hverdag og dagligt opleves af både byens borgere og dem, der passerer gennem Gladsaxe. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde på at øge kvaliteten i byens rum. Blandt andet ved at stille krav til kvalitet og design af for eksempel belægninger, belysning, skilte, byinventar og beplantning. Designmanualen for Gladsaxe Kommune indeholder retningslinjer for, hvordan disse temaer skal indgå i indretningen af Gladsaxe byrum og gader.

Byggerier, som opføres langs byens gader og pladser, har stor betydning for de nære omgivelser og herved også det liv, der skabes i byens rum. Derfor er det vigtigt at bygge- riet både arkitektonisk og funktionelt tænkes sammen med det sted, det opføres. Både på byens eksisterende torve og pladser og på de mere uformelle mødesteder foran butiks- centrene, ved stationerne og langs vejene.

6 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 7

■ BAGSVÆRD BYMIDTE ■ gladsaxe.dk

W Den åbne plads Rådhuspladsen er byens formelle plads. Den er præsentabel og indrettet, så der er en fi n sammen- T Stationerne hæng mellem Rådhuset Livet ved stationerne og omgivelserne. Åb- spejler dagens puls. I ningen af en ny adgang myldretiden er stedet til bibliotekscafeen har præget af en hektisk ak- skabt nyt liv på pladsen tivitet, og på andre tider og bedre sammenhæng af døgnet er her næsten med de omgivende byg- mennesketomt. Stations- ninger. områderne skal kunne rumme denne vekselvirk- ning - både funktionelt og æstetisk.

RÅDHUSPLADSEN BUDDINGE STATION

8 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 9 gladsaxe.dk

W Handelen T Skilte og facader Søborg Hovedgade er der Der har traditionelt Byens ansigt tegnes masser af liv, blandt an- været en slags symbiose blandt andet af de faca- det på grund af de mange mellem det attraktive der, som vender ud mod butikker langs gaden. byliv og et blomstrende byens rum og gader. Der- Skiltene på butiksfaca- handelsliv. Bylivet udspil- for har det stor betyd- derne udgør derfor en ler sig med butikkerne ning, at stueetager, som væsentlig del af facadens som kulisse, og handelen vender ud mod byens udtryk. Her er det vigtigt, lever af bylivets købe- aktive torve og gadestrøg, at skiltene ikke domi- kraft. har udadvendte og åbne nerer facaden og det facader som signalerer samlede gadebillede. liv og aktivitet. Her på

Skitning

SØBORG HOVEDGADE SØBORG HOVEDGADE

10 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 11 gladsaxe.dk

W Byinventar Bænken på den nye plads hårde granitbelægning og Bænke, borde, fl askecon- ved Vilhelm Bergsøes bænkens bløde form. tainere, skraldespande Allé er med sin bløde med videre udgør byens form med til at give plad- Beplantning møblement. Ud over sen en venlig og afslappet Beplantningen er med deres funktion er byens karakter. til at skabe stemning på inventar med til at skabe pladsen og sammenhæng et arkitektonisk udtryk. Belægning med gadens øvrige rum. Derfor er det vigtigt, at Pladsen er med små ni- I trafi kerede byrum de indtænkes allerede i veauspring opdelt i fl ere som Søborg Hovedgade den tidlige skitsering af mindre rum. Der er et er vejtræer og anden byens rum. fi nt samspil mellem den beplantning vigtig for, hvordan bylivet opleves.

W Belysning Belysningen har også stor betydning for, hvordan et byrum fungerer og opleves. Belysningen skal både skabe tryghed og overblik for de gående og for den øvrige trafi k. Samtidig skal belysnin- gen være med til at give oplevelser og stemninger i byens forskellige rum. Lamperne bør have et udseende, der er smukt både om dagen og om aftenen. Eksemplet her er fra Rådhusparken. NY PLADS VED VILHELM BERGSØES ALLE RÅDHUSPARKEN

12 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 13 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Der er behov for flere steder, hvor det ■ Planlægningen af byens rum skal sikre ■ Arbejde for en endnu bedre og tidli- ■ Foretage en løbende evaluering af de levende byliv med plads til alle kan rammerne for et levende og mangfol- gere dialog med grundejere og fremti- byrum, vi etablerer. Hvad fungerer udfolde sig. digt byliv. dige bygherrer, så byens rum og byliv godt, og hvor er der brug for at ændre bliver indtænkt i alle større fremtidige i de eksisterende byrum, så de funge- ■ Gladsaxes mange veje, busterminaler, ■ Gladsaxes byrum skal udformes med projekter. rer bedre. stationer og andre tekniske anlæg er fokus på æstetik, funktion og komfort, væsentlige elementer i byens rum. så de både bliver gode at opholde sig i ■ Have særlig fokus på byliv i de kom- ■ Arbejde kvalitativt med byens rum i og smukke at se på. mende helhedsplaner og lokalplaner. en bred forstand, så der også sikres Blandt andet ved at sikre gode møde- smukke veje, parkeringsarealer med ■ Der skal være sammenhæng mellem steder og opholdspladser, hvor det er videre. bygningers udformning og anvendelse, relevant og muligt. og de byrum, de indgår i.

BUSTERMINALEN VED VÆREBRO CENTRET

14 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 15 gladsaxe.dk BOLIGOMRÅDER

Gladsaxe rummer en bred vifte af forskellige boligbebyggelser. Boligerne er af meget blan- det karakter og type, lige fra den eksklusive palævilla med søudsigt til det sociale bolig- byggeri i mange etager.

Udbygningen af Gladsaxes boligområder strækker sig over mere end 100 år. I 1940’erne, hvor de første boligforeninger blev skabt, tog boligbyggeriet for alvor fart. Denne bygge- aktivitet varede indtil begyndelsen af 1970’erne. De boliger, som er opført i løbet af denne 30-årige periode, har sat det største arkitektonisk aftryk på det, vi i dag oplever som karakteristisk boligbyggeri i Gladsaxe.

Bebyggelserne fra før 1940 består primært af åben lav bebyggelse. Fra 1940 og indtil slutningen af 1950’erne er det rækkehusbebyggelser der præger udbygningen, og fra 1950'erne og frem er det parcelhusbyggeriet og etagebygge- riet, som dominerer.

I boligområderne fi ndes derfor bebyggelser fra fl ere forskel- lige stilperioder fra de seneste 100 år. Denne variation af byggerier fra forskellige tider og arkitektoniske strømninger er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter, og man kan sige, at udtryk som forskellighed og variation er samlende begre- ber for boligbyggeriet i Gladsaxe.

Denne vekslen mellem nyt og gammelt, mellem åbent og fortættet, og mellem højt og lavt skal vi værne om og fortsat udvikle og forfi ne.

16 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 17

■ HELMSVEJ, BAGSVÆRD ■ gladsaxe.dk Stort og småt Forskellige huse fortæller forskellige historier. De store herskabelige vil- laer udtrykker autoritet og rigdom gennem den pompøse arkitektur. Den lille fornuftige bungalow derimod signalerer må- T 30’ernes bungalow dehold og hverdagshygge. Man kan stadig fi nde Det er en stor kvalitet, at eksempler på bunga- Gladsaxe rummer begge lowhuse fra 30’erne, dele. der har bevaret deres oprindelige udseende. De karakteristiske huse er kendetegnede ved den næsten kvadratiske grundplan og det fl ade pyramidetag. Boligerne er ofte relativt små.

SØVEJ 15, BAGSVÆRD S Patricier villaen I kvarteret omkring Bagsværd Sø fi nder man mange eksempler på store villaer fra begyn- delsen af 1900-tallet. Her kommer de sortglaserede tegl til deres ret, hvor de bringer tyngde og autori- tet til husets arkitektur.

RYBJERG ALLE 52, MØRKHØJ

18 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 19 Rækkehuse Kvaliteten i rækkehusbe- byggelserne ligger både i de enkelte huses detaljer og proportioner, og i hu- senes indbyrdes samspil og den rytmiske genta- gelse. Hvert hus er en del af en samlet helhed.

Bebyggelserne Poppel- krogen og Ved Brand- dammen er fi ne eksem- pler på, hvordan disse kvaliteter skaber smukke kig og spændende rum imellem husene.

Ensartethed Det kan have store kon- sekvenser for bebyggel- sens samlede indtryk, når man foretager udvendige ændringer på rækkehu- sene. Dette gælder blandt andet ved udskiftning af vinduer og tagbelægning eller ved opførelse af havestuer.

Mange af boligerne er relativt små, hvilket ofte har udløst et behov for udvidelser og tilbygnin- ger, som kan være i kon- fl ikt med bebyggelsens ensartethed.

POPPELKROGEN, BAGSVÆRD BRANDDAMSVEJ, GLADSAXE

20 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 21 gladsaxe.dk

W Gavlhusene Husenes markante gen- tagne gavlfacader giver bebyggelsen karakter. De enkelte huse har med tiden fået forskellige far- ver og materialer, hvilket har givet en fi n variation uden at bryde med ensar- tetheden. Det er med til at skabe liv og samtidig harmoni i gadebilledet.

En balancegang God arkitektur handler blandt andet om balan- cen mellem variation og ensartethed. Her byder de mange rækkehusom- råder i Gladsaxe på store udfordringer.

X På Lauggårds Allé er rækkehusenes oprin- delige udtryk stort set bevaret. Bebyggelsen LAUGGÅRDS ALLE, SØBORG har en velproportioneret rytme og ensartethed, som bidrager til, at områ- det opleves harmonisk og velplejet.

X På Marienborg Allé er bebyggelsens oprinde- lige ensartethed gennem tiderne blevet brudt ved et individuelt valg af døre og vinduer. Med det tilfældige kan der nogen- gange opstå en særlig, livsbekræftende charme. VANDTÅRNSVEJ, SØBORG MARIENBORG ALLE, SØBORG

22 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 23 gladsaxe.dk

W Energirenovering T Karrebebyggelse Dickenshus på Søborg Søborg Hovedgade er et Hovedgade er et eksem- af de få steder i Gladsaxe, pel på en vellykket ener- hvor man fi nder høj og girenovering, hvor der er tæt karrebebyggelse med taget hensyn til bygnin- lejligheder i 4 og 5 etager gens arkitektur. Nyt tag direkte ud mod gaden. og udskiftning af vinduer Her er det Høje Søborg har givet beboerne bedre på Søborg Torv. varmeøkonomi og min- dre trafi kstøj.

SØBORG HOVEDGADE XX, SØBORG HØJE SØBORG, SØBORG TORV

24 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 25 gladsaxe.dk

W Høje Gladsaxe T Facaderenovering Høje Gladsaxe er opført I 1990 blev facaderne i i perioden fra 1963 til 68 Høje Gladsaxe renoveret og tegnet af arkitekterne af byggetekniske årsager. Hoff og Windinge. For- Sydsidens åbne altaner uden de fem markante blev lukket, og betonen boligblokke på toppen af blev indkapslet i den bakken består bebyggel- nuværende grå og lyseblå sen af tolv lavere stænger, pladebeklædning. der i rette vinkler zik- Høje Gladsaxe er et vel- zakker ned af skråningen lykket eksempel på, hvor- mod den fredede natur i dan man kan renovere Gyngemosen og Utter- med respekt for bygnin- slev Mose. Mod øst ligger gens arkitektur. center- og institutions- området.

Landmark Høje Gladsaxe tager med sin arkitektur udgangs- punkt i den funktiona- listiske tankegang, hvor man opfatter boligen som en maskine til at bo i.

Arkitekturen skal afspejle det moderne samfund og er en hyldest til den indu- strielle tidsalder. Motivet for den 16 etagers høje bebyggelse er et ønske om at friholde mest mu- ligt af byggegrunden som et grønt område.

Bebyggelsen fremstår som et landmark, der med sin genkendelige profi l markerer sig langt uden for kommunegræn- sen.

HØJE GLADSAXE

26 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 27

■ HØJE GLADSAXE ■ gladsaxe.dk

W Form og materialer Formen og materialeval- T Småbygningerne Ved Stengården Station get udtrykker en ung- Når vi taler om arkitek- er opført ungdomsboliger dommelig frækhed, og tur, er det ofte hoved- i to etager. Bygningens tilfører området dynamik huset, vi fokuserer på. runde form åbner sig og ved at bryde med tradi- Carporte, udestuer, danner port mod gaden tion og vanetænkning. haveskure og drivhuse og stationsområdet. For- har også stor betydning bipasserende bliver budt for helhedsindtrykket. velkommen til et kig ind Ofte er de små bygninger i det indre gårdrum, som meget tydelige fra vejen. er husets sociale om- Andre gange ligger de drejningspunkt. Husets nænsomt gemt væk, så materialer, den rå beton det ikke betyder så me- og metalpladerne, giver get, hvordan de ser ud. associationer til industri- en – atypisk for boliger i På boligen herunder er Gladsaxe. carporten indarbejdet som en let og elegant konstruktion, der er smukt proportioneret til boligen.

KOLLEGIET STENGÅRDEN

SKOVBRYNET 57, BAGSVÆRD

28 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 29 gladsaxe.dk

W Fremtidens bolig T Lavenergihuse På en umulig hjørne- Gladsaxe almennyttige grund har arkitekterne Boligselskab har planer skabt et spændende om at nedrive række- enfamiliehus, der ligger husbebyggelsen Bytoften som en boomerang på for i stedet at opføre 114 grunden. Huset udstråler nye og mere tidssvarende en stor glæde til formgiv- boliger. Bebyggelsen op- ning og design og er et føres som lavenergihuse, godt eksempel på, at bæ- og der arbejdes med redygtig arkitektur ikke opsamling af regnvand i behøver at være kedelig. en permanent sø på fæl- lesarealet.

MAGLEGÅRDS ALLE 131, SØBORG SKITSEPROJEKT FOR BOLIGBEBYGGELSEN BYTOFTEN

30 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 31 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Både i parcelhusområderne og ■ I rækkehusområderne skal vi tilstræbe en ■ Gennemføre en registrering af alle ■ Sætte fokus på hvordan tilbygninger i de større boligbebyggelser vil fornuftig balance mellem variation og ens- rækkehusområder med henblik på og energirenovering kan udformes i der i de kommende år være artethed, hvor til- og ombygninger altid sker en kortlægning af deres kvaliteter og større boligbebyggelser, så de arki- behov for energirenovering. med respekt for bebyggelsens værdifulde originalitet. tektoniske værdier og sammenhænge fællestræk. ikke ødelægges. ■ Byggesjusk og konstruktions- ■ Udvikle og styrke den arkitektoniske fejl i det eksisterende byggeri ■ Vi vil udbrede forståelsen for de arkitektoni- kvalitet i boligbebyggelserne gennem ■ Udarbejde vejledende informations- giver øget risiko for indekli- ske detaljer, og betydningen af at bygge med planlægning og dialog med kommen- materiale om arkitektur i boligområ- maproblemer. udgangspunkt i den enkelte boligs stilart og de bygherrer. der. de omgivelser, den er en del af. ■ Gladsaxe skal have sunde boliger, der kan imødekomme et mangfoldigt boligbehov for alle, hele livet.

VÆREBROPARKEN

32 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 33 gladsaxe.dk ERHVERVSOMRÅDER

Gladsaxe rummer tre store erhvervskvarterer med hver deres identitet. Samlet giver de tre områder plads til alle, lige fra de helt store globale virksomheder til de små lokale hånd- værksmestre.

Erhvervslivet etablerede sig på et meget tidligt tidspunkt i Gladsaxe i takt med, at de trafi kale forbindelser blev udbyg- get. Således blev Gladsaxe Industrikvarter allerede etableret i 1930’erne som landets første og største industriområde. Siden blev Bagsværd Erhvervsområde anlagt i 1950’erne og Mørkhøj Industriområde i midten af 60’erne, da de øvrige områder var udbygget.

De tre områder er forskellige og har hver især sin identitet. Gladsaxe Erhvervskvarter er udbygget efter en plan tegnet af Vilhelm Lauritzen. Området består af byggerier i forskel- lige stilarter, størrelse og alder. Enkelte af områdets bygnin- ger har særlig kulturhistoirsk værdi, blandt andet den gamle Tobaksfabrik, som er et af områdets mest kendte byggerier.

Mørkhøj Erhvervskvarter, som det hedder i dag, er udbygget på baggrund af en detaljeret planlægning og klare retnings- linjer for blandt andet udforming af områdets forarealer, parkeringsarealer og skiltning. Området fremstår som et meget homogent område med relativ lave bygninger, som er trukket tilbage på grunden. Langs vejene er anlagt brede grønne arealer, der skaber en fi n åbenhed. De større virksomheder ligger i midten, mens de mindre ejendomme ligger i kanten som overgang til beboelsesområder.

Bagsværd Erhvervskvarter domineres i dag i den sydlige del af Novo Nordisk og Novozymes. En del af Novos arealer er planlagt og tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og er et fl ot eksempel på dansk industriarkitektur. Den nordlige del består primært af mindre erhvervsdrivende i en blandet og noget nedslidt bebyggelse.

34 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 35

■ ØSTMARKEN 8-10, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER ■ gladsaxe.dk

Kontorbyggeri medarbejders trivsel og Bygningens arkitektoni- Et kontor er en ar- dermed også for virk- ske udtryk er også med bejdsplads, hvor mange somhedens produktivi- til at signalere virksom- mennesker tilbringer tet. Her spiller adgang til hedens identitet. en stor del af livet. De dagslys, et sundt inde- fysiske rammer har stor klima og afbalanceret betydning for den enkelte akustik en stor rolle.

INTERIEUR FRA ENIRO, SYDMARKEN 44B

W Nyt liv i TV-byen S Fra fabrik til kontor Ved at bevare bygningens Vilhelm Lauritzens høj- Bygningen, som indtil for grundelementer har man hus fra 1970 blev et ikon få år siden var en nedslidt samtidig bevaret nogle for TV-byen. For få år maskinfabrik, er ved en arkitektoniske kvaliteter siden frafl yttede DR byg- gennemgribende ombyg- og kulturhistoriske spor, ningen og overlod de 14 ning og renovering blevet som giver bygningen etager til revisionsfi rmaet indrettet som kontor- identitet og karakter, der Ernst&Young, der har bygning og domicil for kan komme virksomhe- tilført huset nyt liv. Ud- Eniro. Det indre rum er den til gode. vendig står bygningens blevet ryddet, og man facade med den karakte- har etableret et svævende ristiske solafskærmning dæk med arbejdsplad- som oprindeligt, men ser. Det karakteristiske indvendigt er der sket en shedtag er bevaret, som renovering i en moderne giver mulighed for et tidsånd. stort indtag af dagslys.

KONTORHUSET I TV-BYEN 36 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 37 gladsaxe.dk

W Industriens bygninger T En by i byen Den specialiserede Omkring 4000 men- produktion i store dele af nesker arbejder i Novo Novo Nordisks virksom- Nordisk i Bagsværd. hedsområde giver sig til Arne Jacobsen tegnede udtryk i bygningernes i 1959 foruden master- volumen og funktion. planen disse lave labo- Her materialiseret i en ratoriebygninger med synlig silo i 3 etagers murede facader. Der er højde. Arkitekturen som en nærmest landsbyagtig ingeniørkunst. stemning i gaderummet.

NOVO NORDISK, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER

38 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 39

■ NOVO NORDISK ■ gladsaxe.dk

Lys og skygge W Trappen, der snor T Skodderne, der udgør En fl ot detalje kan være sig frit uden på facaden, hele denne facade, er med til at få en bygning er i sig selv ikke særlig styret med en automatik, til at skille sig ud fra interessant, men når som åbner og lukker, alt mængden. Den kan fange skyggen falder på den efter hvor kraftigt dags- vores opmærksomhed og lyse gavl, tegner der sig lyset falder. Det giver et gøre os nysgerrige for at en smuk, skulpturel fi gur. spændende spil i facaden, se sammenhængen. Denne detalje tilfører som ustandselig ændrer den anonyme bygning en sig med solens og skyer- overraskende poesi. nes placering på himlen.

BRUDELYSVEJ 32, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER

40 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 41

■ NOVO NORDISK ■ gladsaxe.dk

Ankomst X Forarealer Det er ved ankomsten, Forarealerne er virksom- man får det første ind- hedernes velkomstplads. tryk af virksomheden. Det er derfor af meget Derfor er det vigtigt for stor betydning at være mange virksomheder at bevidst om forarealernes markere adgangspartiet, udseende, hvis man som så virksomheden præ- virksomhed vil gøre et senterer sig bedst muligt. godt indtryk på sine kun- Dette er ikke kun til der eller medarbejdere. glæde for virksomhedens gæster men for alle, der I Mørkhøj Erhvervskvar- færdes i området. ter blev der i planlægnin- gen af området fastlagt bestemmelser med henblik på at få forarea- W Hos Novozymes træ- lerne til at fremstå åbne der man via en gangbro og grønne. på elegant vis hen over et forsænket grønt gård- rum til hovedindgangen af glas. BRUDELYSVEJ 32, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER

W Hos Velux er adgangs- partiet kommet til udtryk på lidt mere afdæmpet manér som en hævet glasmellembygning, hvor materialevalget og den Hegn enkle arkitektur er med Indimellem er der brug til at give bygningen et for at afskærme forarea- eksklusivt præg. ler med hegn eller anden markering. I de tilfælde er det vigtigt at overveje, hvordan hegnet kan ud- formes eller afskærmes med beplantning, så det skæmmer omgivelserne mindst muligt. SMØRMOSEVEJ 16, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER GENERATORVEJ, MØRKHØJ ERHVERVSKVARTER

42 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 43 gladsaxe.dk

Parkering Virksomhedernes behov for parkeringsarealer i tilknytning til erhverv er stigende, særligt i de om- råder, hvor der sker en omdannelse af de gamle industri- og lagerfunk- tioner til kontorer med mange arbejdspladser.

Parkeringsarealerne er som oftest meget synlige i bybilledet. Det er derfor af stor betydning, hvor meget plads de optager, og hvordan de udformes i en bymæssig og landska- belig sammenhæng.

I tættere bebyggede områder kan det være nødvendigt at etab- lere parkeringshuse eller underjordisk parkering for at få frigjort arealer til andre funktioner. Udvalgte steder kan man med fordel tillægge parkeringsarealerne fl ere bymæssige funktioner, som kan skabe liv uden for almindelig arbejdstid.

PARKERINGSPLADS VED NIELS FINSENS ALLE, SØBORG P-HUSET PÅ SMØRMOSEVEJ, BAGSVÆRD ERHVERVSKVARTER

44 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 45 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Fokus på erhvervsområdernes arkitek- ■ Sikre en forskønnelse af Gladsaxes ■ Styrke dialogen med bygherre om at tur, skiltning og hegning i forbindelse erhvervsområder. fokusere på arkitektonisk kvalitet i med byomdannelse. fremtidige erhvervsbyggerier. ■ Gladsaxes erhvervsområder skal i hø- ■ Bearbejdning af parkeringsarealer i jere grad indgå som dele af en mang- ■ Stille krav til hegning, skiltning og erhvervsområder. foldig by og udvikles med nye landska- belysning i erhvervsområderne, så de belige og bymæssige sammenhænge fremstår smukkere og mere imøde- og fællesarealer, der gør dem attraktive kommende. både at arbejde i og bo ved siden af. ■ Udarbejde vejledende retningslinjer for parkering i erhvervsområderne.

VANDTÅRNSVEJ 83, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER

46 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 47 gladsaxe.dk OFFENTLIGE BYGNINGER

I Gladsaxe er der tradition for, at de offent- lige bygninger er af god kvalitet. Det gælder både skoler, institutioner, rådhuset og sports- og kulturanlæg.

Gladsaxe Rådhus er bare én af de off entlige bygninger, vi er stolte af i Gladsaxe. Bygningen, som er tegnet af arki- tekten Vilhelm Lauritzen, har været med til at sætte en høj standard for efterfølgende off entlige byggerier i kommunen. Blandt andet for kommunens mange folkeskoler, hvoraf fl ere har mere end 50 år på bagen. Selv om bygningerne er bygget om adskillige gange, har de i store træk bevaret deres oprindelige arkitektoniske træk. Det vidner om en gennem- tænkt og robust arkitektur, som har vist sig at være holdbar, selv mange år efter at byggerierne er opført. Det vidner også om en særlig vilje til at løse vanskelige bygningsmæssige udfordringer uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Kirkerne er en anden og betydningsfuld del af det off entligt tilgængelige byggeri. Kun én af kommunes kirker, Gladsaxe Kirke, er mere end 100 år gammel. De øvrige kirker er op- ført i takt med befolkningsudviklingen, og mange af dem er fra 1950’erne ligesom skolerne. Som et særligt eksempel på smuk kirkearkitektur kommer vi naturligvis ikke uden om Jørn Utzons kirke i Bagsværd.

Sport og kultur vægtes højt i Gladsaxe Kommune. Det betyder, at der er fokus på at sikre både smukke og funk- tionelle rammer for idrættens og kunstens udfoldelser. I de senere år har det endvidere været et ønske at skabe bedre sammenhæng mellem aktiviteterne inde i bygningerne og deres omgivelser. Svømmehallen i Bagsværd er et eksempel på, hvordan det er lykkedes at skabe et fi nt samspil mellem bygningen og det omgivende landskab.

48 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 49

■ GLADSAXE RÅDHUS ■ gladsaxe.dk

Skoler En stor del af Gladsaxes off entlige bygningsmasse er opført eller påbegyndt i 1950’erne, heriblandt en stor del af skolebyggeriet.

Vilhelm Lauritzen Den kendte danske arki- tekt, Vilhelm Lauritzen, har blandt andet været arkitekt på Stengård Skole, Mørkhøj Skole, Marielyst Skole og Vad- gård Skole.

Vilhelm Lauritzen havde i en periode fra midten af 30’erne et nært sam- arbejde med Gladsaxe Kommune. Efter råd- huskonkurrencen, som han vandt i 1936, udførte han en række store byg- geopgaver, som har haft stor betydning for den arkitektoniske standard i kommunen.

Foruden de nævnte skoler har Vilhelm Lau- ritzen stået for Gladsaxe Rådhus, TV-huset i Gyngemosen, Gladsaxe Sportsanlæg og dispo- sitionsplanen for Høje Gladsaxe bebyggelsen. MARIELYST SKOLE, SØBORG STENGÅRD SKOLE

50 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 51 gladsaxe.dk

FRA KIRKESALEN

Bagsværd Kirke S Inde X Ude Bagsværd Menighedsråd Den storslåede arkitektur Den udvendige facade indgik i 1966 en aftale kommer allermest til adskiller sig fra de fl este med den verdenskendte udtryk i det højloftede af samtidens kirkebyg- BAGSVÆRD KIRKE, TAXVEJ 16, BAGSVÆRD arkitekt Jørn Utzon om kirkerum, hvor de store gerier ved sin næsten at bygge en kirke på den krumme betonskaller og fabrikslignende arkitek- smalle, rektangulære det højtsiddende lysind- tur. Facaderne er ydmyge grund på Taxvej ved Bag- tag giver mindelser til og opført i materialer, sværd Hovedgade. Bag- himlens skyer. der ikke på nogen måde sværd Kirke blev opført i virker prangende. perioden 1973-76.

52 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 53 gladsaxe.dk

Idrættens bygninger Gladsaxe Sportsanlæg er udvidet med nye faci- liteter, siden de første boldbaner blev anlagt i 1930'erne.

Alene i kraft af størrelsen og den specialiserede anvendelse fremstår de enkelte haller og tribuner Gladsaxe Idrætsanlæg hver især som markante GLADSAXE IDRÆTSANLÆG bygninger.

GLADSAXE SKØJTEHAL

W Bagsværd Svømmehal Bagsværd Svømmehal ligger på kanten af et lille natur område med videre forbindelse til Smørmosen. Bygningens facade er udformet som en glasskærm, der spejler de grønne omgivelser.

BAGSVÆRD SVØMMEHAL GLADSAXE STADION

54 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 55 gladsaxe.dk

Tekniske anlæg Sendemasten og vand- Vi ser dem hver dag, men tårnene på Vandtårnsvej tænker ikke nødvendigvis er meget iøjnefaldende på dem som en del af tekniske anlæg, hvor især byens arkitektur. Glad- formgivningen af vand- saxe gennemskæres af forsyningens bygninger trafi kårer, og i tilknytning udfordrer med en ander- til disse er der opført ledes og unik arkitektur. mange tekniske bygnin- ger og anlæg.

VANDTÅRNE PÅ VANDTÅRNSVEJ

W Udformningen af støjskærmene i forbin- delse med udvidelsen af motorring 3 er blevet et meget markant element i Gladsaxe. Glasskærmene er elegante og lette at se på og et designmæssigt løft af motorvejsvejan- lægget.

STØJSKÆRME LANGS HILLERØDMOTORVEJEN

56 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 57

■ SENDEMAST, VANDTÅRNSVEJ ■ gladsaxe.dk

Stofl ighed og materialer Det har stor betydning for den arkitektoniske kvalitet, når der er kælet for detaljen i byggeriet. Valget af materialer, der patinerer på en smuk måde, og som har den rette stofl ighed, kan have afgørende betydning for arkitekturen. I Gladsaxe er der mange off entlige bygninger, hvor dette er lykkedes.

X Murværk Den sekskantede skor- sten på Blaagaard Semi- narium fremtræder som en skulptur mod himlen.

W Glaspartier Billedet til venstre er fra BLAAGAARD SEMINARIUM Mørkhøj Skole. Her er en fi n detaljering med opdeling af tynde og brede sprosser og smalle hvidmalede kanter mel- lem glaslisten og karmen.

X Kobber På Vandtårnsvej ligger Københavns Vandforsy- nings store vandreser- voir. Adgangen til det underjordiske anlæg sker gennem smukt bearbej- dede kobberdøre, der pa- tinerer med den særlige

grønne farve. KØBENHAVNS VANDFORSYNING, VANDTÅRNSVEJ

58 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 59

■ MØRKHØJ SKOLE ■ gladsaxe.dk

Bæredygtighed I fremtiden må vi for- nedsivning af regnvand Gladsaxe er en bæredyg- vente fl ere og voldsom- på egen grund. tig kommune. Derfor er mere regnskyl. Derfor det afgørende, at frem- kan det blive nødvendigt Det kan betyde, at der tidens byggeri har fokus at se på, hvordan man i forbindelse med nyt på bæredygtige løsninger, kan reducere de vand- byggeri stilles krav til hvad enten det handler mængder, der ledes til hvor meget af en grund om energi, vandafl edning kloaknettet. For ek- der må belægges med for eller materialer. sempel ved at sikre god eksempel asfalt og fl iser.

X Bagsværd Skole På den nye Bagsværd Skole er der lagt vægt på at skabe et bæredyg- tig byggeri med et lavt energiforbrug. Herud- over opføres byggeriet med grønne tage, som dels reducerer behovet for afl edning af regnvand, og dels sikrer køling af bebyggelsen.

PROJEKTFORSLAG AF DEN NYE BAGSVÆRD SKOLE

60 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 61 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Gladsaxe står over for nyopførelse og ■ I Gladsaxe er der tradition for, at de ■ Sikre høj arkitektonisk og bygnings- renovering af flere skoler og andre of- offentlige bygninger opføres i en høj mæssig kvalitet i alle skalaer. fentlige bygninger. arkitektonisk kvalitet. Denne tradition ■ Give plads til eksperimenterende og skal bevares og udvikles. ■ Energibesparende foranstaltninger og nytænkende arkitektur, blandt andet bæredygtighed vil spille en væsentlig ■ Gladsaxes offentlige bygninger skal ved at udskrive arkitektkonkurrencer i rolle i fremtidige byggerier. være kendetegnet ved at have sam- forbindelse med større planlægnings- menhæng mellem bygning og uderum eller bygningsprojekter. og god tilgængelighed for alle. ■ Arbejde med tilgængelighed som et ■ Gladsaxe Kommune skal med det designparameter. kommunale byggeri gå foran og sætte ■ Fremme bæredygtige løsninger, hvor en høj standard for nytænkende arki- det er muligt. tektur, byrumsdesign og bæredygtig- hed.

BLAAGAARD SEMINARIUM

62 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 63 gladsaxe.dk DET GRØNNE

Gladsaxe er rig på smukke grønne områder. De fungerer som attraktive åndehuller i en tæt by og giver mulighed for et levende og varieret friluftsliv.

Også i forhold til de grønne områder byder Gladsaxe på en mangfoldighed ud over det sædvanlige. Her er både store skove, søer, vilde naturområder, moser, parker og grønne plejede områder i forbindelse med boligbebyggelserne.

I den nordlige del af kommunen er det især Bagsværd Sø, Aldershvile Slotspark, Radiomarken og Hareskoven som by- der på smuk natur og rekreative oplevelser. Mod syd ligger Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen med rige mulighe- der for naturoplevelser og gåture på områdets mange stier. Mod vest dominerer Smør- og Fedtmosen med sin mere vilde natur, og langs nogle af kommunens store veje ligger haveforeningerne som grønne perler på en snor. Herudover rummer Gladsaxe fl ere parker, forter, mindre naturområder og grønne oaser. Alle sammen grønne områder, som sikrer mulighed for rekreative oplevelser og landskabeligt modspil til de bebyggede områder. Områder som vi skal værne om, binde sammen og styrke, hvor det er nødvendigt.

Langs byens veje og i de bebyggede områder er det sær- lig vigtigt at være opmærksom på det grønnes betydning. Træer og grønne hække kan for eksempel have en afgørende betydning for, hvordan en vejstrækning eller et byrum op- leves. I Gladsaxe er der allerede tradition for at føre en grøn politik i de bebyggede områder. Det har blandt andet har resulteret i, at fl ere af kommunens villaveje fremstår smukke og grønne. Denne tradition skal styrkes og føres ud i livet i endnu fl ere af Gladsaxes byområder.

64 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 65

■ HØJE GLADSAXE PARKEN ■ gladsaxe.dk

T Villavejene X De åbne forhaver Villavejene i Gladsaxe er Mange forhaver er et særligt sted. Her er der omhyggeligt anlagt, så fred og ro, og alle steder boligen præsenterer sig ser man grønne træer og smukt fra gaden. buske danne afskærm- Flisegangen her til højre ning mod vejarealet. Den leder på en venlig og grønne indramning af det uformel måde den be- off entlige rum er med til søgende frem til husets at gøre det til en ople- hoveddør. velse at færdes i villaom- råderne.

GRØNNEMOSE ALLÉ, SØBORG

66 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 67

■ SKOVBRYNET 3, BAGSVÆRD ■ gladsaxe.dk

T Naturen som præmis Det anses som meget attraktivt at opholde sig i bygninger tæt på natur- områder. Men samtidig forpligter det. Der skal tages størst muligt hen- syn til omgivelserne, og arkitekturen skal tilpasse sig nænsomt og respekt- fuldt.

X Gyngemose Park På TV-byens frafl yttede arealer er der skabt en hel ny bydel med nye bo- liger omgivet af fredede naturområder. Området er tæt bebygget, men det indeholder også nogle fi ne landskabelige træk, som binder husene sam- men.

SKOVALLEEN 33B, BAGSVÆRD

68 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 69

■ GYNGEMOSE PARKVEJ 10-16, MØRKHØJ ■ gladsaxe.dk

T En aktiv by for byen, at de grønne De mange grønne om- områder benyttes og råder tiltrækker men- integreres i bylivet. Det nesker, der vil udfolde sig er også vigtigt at skabe udendørs. Omkring disse rammerne for, at denne steder opstår der nogle aktivitet kan fastholdes aktiviteter, som knytter og udvikles. naturoplevelsen med livet i byen, for eksempel roning, løb og cykling. Det er en stor kvalitet

W Kolonihaver Der er en stærk tradition for kolonihaver i Glad- saxe. De små haver med tilhørende fritidshuse er en værdifuld kvalitet for den del af befolknin- gen, som bor i lejlighed. Samtidig udgør koloni- haverne en væsentlig del af kommunens samlede rekreative områder.

KOLONIHAVEHUS ROERE PÅ BAGSVÆRD SØ

70 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 71 gladsaxe.dk

X Overgange og sammenstød I Gladsaxe er de grønne områder aldrig langt væk. Det gør at man ofte vil opleve nogle markante overgange i byen mellem det urbane og natur- elementerne. Langs de store veje og jernbanen fungerer det grønne fl ere steder som overgang til de bebyggede områder. Her ved Skovbrynet Station indrammes skov- beplantningen af jernba- nebroens betonkonstruk- tion. Kontrasterne støder sammen og overrasker øjet.

VED SKOVBRYNET STATION

72 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 73 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Bevare og styrke grønne forbindelser ■ Gladsaxe skal fortsat have en grøn ■ Have fokus på at integrere det grønne ■ Arbejde for at villa- og rækkehusom- og sammenhænge i og mellem byens profil, især i byens mange boligområ- i udformningen af byggerier og byrum, rådernes grønne forhaver og hække rum. der. for eksempel i form af grønne tage og bevares, blandt andet gennem infor- facader, parkeringsarealer, vejtræer mation og dialog med grundejerne. ■ Plankeværker og befæstelse af forha- ■ Gladsaxes naturværdier og grønne med videre. ver har betydning for vejenes udse- områder skal fortsat kendetegne kom- ■ Undersøge hvordan lokal afledning ende. Det er en udfordring at sikre de munen og bindes endnu bedre sam- ■ Stille krav om landskabsbearbejdning af regnvand og klimatilpasning kan grønne vejprofiler, som er karakteristi- men. af grønne områder i forbindelse med indarbejdes som en del af landskabs- ske for Gladsaxes villaveje. omdannelsesprojekter og større byg- bearbejdningen, så der samtidig opnås ■ I planlægningen skal de landskabelige gerier. landskabelige og rekreative oplevelser. værdier sikres og styrkes. ■ I nye som eksisterende bebyggede områder skal der arbejdes bevidst med landskabet og sikres smukke fri- og fællesarealer.

BOLDSPIL I HØJE GLADSAXE PARKEN

74 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 75 gladsaxe.dk KULTURARV OG BEVARING

De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Derfor er det vigtigt at bevare og udvikle de bebyg- gelser og miljøer, som har kulturhistorisk værdi.

Gladsaxe har udviklet sig fra at bestå af fi re små landsbyer til én moderne by. Derfor rummer Gladsaxe eksempler på mange tiders arkitekturstrømninger og kulturhistoriske miljøer. Det viser sig både i form af bevaringsværdige enkelt bygninger og større samlede bebyggelser. Flere af byggeri- erne repræsenterer en særlig byggeskik eller en periodes bolig- eller bebyggelsesideal.

Der ligger en udfordring i at kunne imødekomme borgernes ønsker om at energirenovere og ombygge bevaringsværdige bygninger, så de lever op til nutidens standarder. Det er vig- tigt at både bevaring og bæredygtighed tilgodeses i et godt og fornuftigt samspil.

Kendetegnet for Gladsaxe er, at byen hele tiden er i foran- dring, og at nyt møder gammelt. Denne vekselvirkning vil vi gerne bevare og styrke. Det betyder, at nye bebyggelser og udformning af byens rum med fordel kan have et nuti- digt udtryk, når blot det sker med en bevidst holdning til, hvordan de kulturhistoriske træk i området respekteres og styrkes ved mødet med det nye.

I Kommuneatlas for Gladsaxe fra 1998 er alt bevaringsvær- digt byggeri fra før 1940 registreret. Herudover fremgår de bevaringsværdige bebyggelser og kulturmiljøer af Kommu- neplan 2009 og kommunens lokalplaner.

76 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 77

■ MØRKHØJGAARD, MØRKHØJ BYGADE ■ gladsaxe.dk De gamle villaer Den første større villa- udstykning fandt sted i 1898 i Søborg. Mange af de tidlige huse var præ- get af datidens normer T Detaljer fra Landsforeningen for Den gamle hoveddør Bedre Dansk Byggeskik. på Runebergs Alle 11 Husene var enkle og er smukt restaureret. velproportionerede, ofte Når et bevaringsværdigt symetriske murede huse hus istandsættes, er det i 1½ etage med valmede vigtigt, at det gøres med teglstenstage. forståelse for værdien af de arkitektoniske detaljer. W Mønstervilla I et forsøg på at præge samtidens byggeri i en positiv retning opførte Søborg Forskønnelses- forening i 1916 denne mønstervilla tegnet af arkitekt K.T. Seest. Det lille das i hjørnet af gården er i dag nedlagt, og huset har fået en diskret tilbygning mod havesiden, men ellers har bygningen i store træk bevaret sit originale udseende. K.T. Seest har også bidraget med fl ere andre velproportionerede vil- laer i Søborg.

TEGNINGER AF RUNEBERGS ALLÉ 41, SØBORG RUNEBERGS ALLÉ 11, SØBORG

78 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 79 gladsaxe.dk

Parkbebyggelser T Søndergård Park De gule teglstensmure og T Skoleparken Rækkehusbebyggel- Flere af de store almene Søndergård Park er tegltagene uden udhæng Skoleparken er en sens store vinduespar- boligbebyggelser i Glad- udformet som en blan- og gesimser er et fornemt velproportioneret og tier trækker lyset og de saxe er fornemme repræ- ding af dobbelthuse og eksempel på den særlige harmonisk bebyggelse. grønne omgivelser ind i sentanter for vores fælles rækkehuse i et åbent danske udgave af funk- Den varierede haveplan boligen. Den tilbagetruk- kulturarv. I kommune- parklandskab. tionalismen. De mange griber fat i bebyggelsen ne åbne glasfacade og planen og i Gladsaxe gavle og brudte tagfl ader og spiller op til husenes den fremskudte lukkede Kommunes kommune- giver bebyggelsen lands- stramme form på en gavl anslår en rytme i be- atlas er de bevaringsvær- bypræg. poetisk måde. byggelsens modernistiske dige boligbebyggelser arkitektur. udpeget.

SØNDERGAARD PARK, BAGSVÆRD SKOLEPARKEN, STENGÅRD

80 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 81 gladsaxe.dk

Tobaksfabrikken kede i 2010 var virksom- I begyndelsen af heden en af Gladsaxes 1950'erne blev House of store arbejdspladser. De Prince A/S opført som tre oprindelige admi- et samlet bygningskom- nistrationsbygninger pleks i røde tegl. Produk- og produktionshallen tionshallens shedtag er med den karakteristiske konstrueret, så de store tagform er tildelt høj nordvendte vinduer giver bevaringsværdi i kom- optimalt dagslys i hallen. muneatlasset. Indtil produktionen luk-

TOBAKSFABRIKKEN, GLADSAXE ERHVERVSKVARTER TEGNING AF TOBAKSFABRIKKEN

82 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 83 gladsaxe.dk

T Historiske spor i byen udvalgte bygninger er Ofte kan gamle byg- ikke bevaringsværdige i ninger, som har udtjent traditionel forstand, men deres oprindelige formål blot velegnede historiske genanvendes til nye repræsentanter, der kan funktioner. I helhedspla- indgå i det fremtidige nen for Bagsværd Bypark bymiljø. er der udpeget et antal Illustrationen er en eksisterende bygninger, fotocollage, der stammer som kan genanvendes fra tegnestuen Vand- og derved viderebringe kunstens idéoplæg til stedets historie og iden- helhedsplanen. titet til den nye bydel. De

MØRKHØJGAARD, MØRKHØJ BYGADE S Fredede bygninger gen, mens bevaring Der er kun meget få af bevaringsværdige fredede bygninger i Glad- bygninger kun går på det saxe. Mørkhøjgård er en ydre. Hertil kommer, at af dem. Der er forskel på bestemmelser omkring om en bygning er fredet bevaringsværdige byg- eller bevaringsværdig. En ninger er langt mindre fredning omfatter som restriktive end ved fre- regel både det indvendige dede bygninger. og det ydre af bygnin-

ILLUSTRATION FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK 84 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 85 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Der ligger en udfordring i at sikre de ■ Kvaliteten og værdierne i kommunens ■ Informere om kommunens bevarings- ■ Sikre bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske værdier i de områder, bevaringsværdige bygninger og bebyg- værdige bygninger og andre bygninger spor gennem lokalplanlægningen og der forandres. gelser skal sikres. med kulturhistorisk værdi, herunder ved en opdatering af Kommuneatlas hvordan de kan omdannes i overens- Gladsaxe i forbindelse med omdannel- ■ Der er et stigende pres på at ombygge ■ Kulturarven kan og skal bruges aktivt stemmelse med deres oprindelige sesprojekter. og energirenovere bevaringsværdige som en levende del af byen, blandt an- stilart og arkitektur. bygninger. det ved at synliggøre kulturhistoriske ■ Sætte fokus på, hvordan vi i højere spor og fortællinger. grad kan synliggøre og udvikle kultur- historiske spor og fortællinger som en del af Gladsaxes særlige identitet.

KØBENHAVNS VANDFORSYNING, VAND- TÅRNSVEJ 86 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 87 gladsaxe.dk KOMMENDE BYOMDANNELSER

Gladsaxes nedslidte erhvervskvarterer træn- ger til fornyelse. Det åbner mulighed for nye, spændende, tætte byområder med et varieret udbud af både boliger, erhverv og institutio- ner.

Gladsaxe Erhvervskvarter gennemgår i disse år en større byomdannelse. De gamle industrier og værksteder forsvin- der og erstattes af kontordomiciler. Omdannelsen og for- nyelsen er hidtil hovedsagelig sket i området ved Gladsaxe Trafi kplads, hvor nedslidte bygninger er erstattet af domi- ciler og ved Gladsaxevej, hvor pladskrævende detailhandel har lokaliseret sig.

I forventning om, at der etableres en højklasset kollektiv trafi kforbindelse i Ring 3, er der mulighed for omdannelse i de nedslidte erhvervsområder, som ligger langs trafi kforbin- delsen. I 2010 blev der off entliggjort en fælles byvision for Ringbyen − omdannelsesområdet langs Ring 3.

Intentioner for Ringbyen er at skabe nye varierede, bæ- redygtige, tætte og moderne bydele med byliv omkring standsningsstederne på den kollektive trafi kforbindelse. Forudsætningen for at skabe byliv er, at der bygges tæt og nogle steder også relativt højt. Men fortætningen skal gen- nemføres med omtanke og dygtighed, så man tilfører nye byarkitektoniske kvaliteter, og samtidig bevarer de kvalite- ter, forstæderne allerede har.

Byvisionen er grundlaget for Helhedsplan Gladsaxe Ringby 2011, der skal fastlægge retningslinjer for den videre plan- lægning.

Byomdannelse kræver god planlægning med fokus på byliv, mangfoldighed og arkitektonisk kvalitet.

88 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 89

■ GLADSAXE ERHVERVSKVARTER ■ gladsaxe.dk

Byomdannelse De gamle erhvervskvar- terer er under omdan- nelse. Nogle steder sker det i hastigt tempo, an- Bagsværddal dre steder kommer det DIAGONAL til at tage fl ere år. Men KØBMANDSBYEN faktum er, at områderne glidende er ved at ændre T Nye byrum karakter. THORASMINDES PLADS I byomdannelsesområ- derne er der mulighed for at skabe nye, gode Grusgraven KØBMANDENS PLADS W Bagsværd Bypark byrum. Blandt andet Helhedsplanen for ved at sikre, at der er Bagsværd Bypark lægger en god sammenhæng KONTORBYEN Krogshøjvej der op til, at der i vid mellem byrummene og HØJHUSETS PLADS udstrækning skal bygges den omgivende bebyg- videre på områdets ek- gelse. I Bagsværd Bypark sisterende struktur. Ved introduceres en hoved- at bevare dele af den be- gade for lette trafi kanter, stående bygningsmasse, Diagonalen. Det er her kan man fastholde den det off entlige liv i bydelen JERNHANDLERENS forskellighed, der i dag PLADS udspilles, og hvor store Vadstrupvej kendetegner området, DIAGONAL og små begivenheder og giver det dets puls. udfoldes.

BRONZESTØBERENS PLADS BOLIGBYEN

`DET RUSTNE SKURS` Laurentsvej PLADS

VIDENSBYEN

PIGENS PLADS

DIAGONAL VÆRKERBYEN Brudelysvej

BAGSVÆRD BYPARK ILLUSTRATION FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK 90 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 91 Gladsaxe Erhvervskvarter I Gladsaxe Erhvervskvar- ter ser vi, at en del af de ældre småindustrier efter- hånden viger pladsen for de nye, store kontordo- miciler, der skyder frem. Området fremstår i dag som et kludetæppe af forskelligartet arkitektur, som hver især fortæller historien om kvarterets udvikling og identitet. Det er sundt for byen, at der sker en udvikling, men det er samtidig vig- tigt at værne om stedets ånd.

Med en ny helhedsplan for Gladsaxe Erhvervs- kvarter vil områdets mu- ligheder blive kortlagt. GLADSAXE ERHVERVSKVARTER NOVO NORDISK A/S, VANDTÅRNSVEJ

92 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 93 gladsaxe.dk

SÆRLIGE UDFORDRINGER MÅL VI VIL...

■ Erhvervskvartererne i Gladsaxe og ■ I forbindelse med de kommende ■ Gladsaxes erhvervsområder skal ud- ■ Gennemføre en helhedsorienteret Bagsværd er under omdannelse og byomdannelser er det vigtigt at ar- vikles efter sammenhængende planer, planlægning, hvor arkitektonisk kva- fornyelse. Områderne vil med tiden bejde bevidst med udformningen af der sikrer en både funktionel og visuel litet, funktioner, forbindelser, byrum, indeholde flere og mere blandede byrum, der kan skabe gode vilkår for helhed i området. landskabelige værdier og grønne træk funktioner end i dag, og de vil få større et levende byliv. vægtes højt, og hvor der sikres sam- sammenhæng med den øvrige by. I menhæng mellem erhvervsområderne denne proces er der behov for at holde og den øvrige by. særligt fokus på arkitektur, byrum ■ Have fokus på sammenhængen mel- og byliv. Nye blandede funktioner og lem nye byområder og de eksisterende større sammenhæng med omgivel- byområder. Blandt andet ved at sikre serne stiller store krav til kvarterernes gode forbindelser mellem nyt og gam- udformning på alle niveauer. melt og ved at sikre en arkitektonisk bearbejdning, der binder nyt og gam- melt sammen. boliger boliger tilbygning, dansesal boliger ekst. beplantning kvartershus, torvehal kontorerhverv KØBMANDENS PLADS tilbygning, overligger - 2 etg. ny ombygget ekst. hus værksteder, musikskole, koncerthus,værksteder, teater grønne tage kontorerhverv DIAGONAL forareal amfi GØGLERENS PLADS

SNITTEGNING FRA HELHEDSPLANEN FOR BAGSVÆRD BYPARK 94 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 95 gladsaxe.dk

HANDLINGSKATALOG BYGNINGSPRÆMIERING EVALUERINGER HVORDAN FREMMER VI ARKITEKTUREN? Bygningspræmiering er en fi n måde I takt med omdannelsen af de tre at belønne borgere og bygherrer, som store byudviklingsområder og andre vælger at udføre byggerier i en høj større byggerier vil vi følge udviklin- Gladsaxe Kommune ønsker udover at være myndighed og arkitektonisk kvalitet til glæde for alle gen, og se om de ønsker vi har til de rådgiver at inspirere borgere og bygherrer til at sætte fokus byens borgere. konkrete projekter også indfries. Kun på den arkitektoniske kvalitet. Derfor vil vi løbende tage ak- gennem målrettet evaluering kan vi tuelle temaer og problemstillinger op i forbindelse med den lære, hvad der er med til at skabe at- daglige administration, i det omfang de viser sig relevante. RÅDGIVNING OG traktive, smukke byrum og byggerier, Herudover vil vi sætte fokus på: INSPIRATIONSHÆFTER og hvad vi skal undgå i fremtidige projekter. Ind imellem kan der være behov for KONKURRENCER at rådgive og inspirere borgere og I forbindelse med større byomdan- bygherrer om særlige temaer, som BEVARING AF KULTURMILJØER nelsesprojekter og byggerier vil vi berører den arktitektoniske kvalitet i OG BEVARINGSVÆRDIGE arbejde med arkitektkonkurrencer for vores bygninger. Det kan for eksempel BYGNINGER at få opgaven belyst fra fl ere og gerne dreje sig om, hvordan man kan gøre nye vinkler. Det kan være i form af sin bolig mere bæredygtig, udbygge I Kommuneatlas for Gladsaxe og i idékonkurrencer, parallelle opdrag, sin bolig i tråd med den lokale byg- Kommuneplan 2009 er der udpeget eller andre former, der sikrer en geskik og så videre. en række bevaringsværdige byg- afklaring af de muligheder, de enkelte ninger. Vi vil løbende følge op på projekter rummer. udpegningerne og supplere disse med STRATEGIER OG MANUALER udpegninger af bebyggelser, som er opført efter 1940. I de områder, som BAGSVÆRD KOSTSKOLE Gladsaxe arbejder strategisk med indeholder bevaringsværdige kul- BORGERINDDRAGELSE byforskønnelse og byudvikling. Blandt turmiljøer vil dette fokus have særlig ARKITEKTUREN SOM andet gennem helhedsplaner, design- I forbindelse med større udviklings- bevågenhed i byggesagsbehandlingen, manualer og forskønnelsesstrategier projekter, byomdannelse og lignende UDFLUGTSMÅL lokalplanlægningen med videre. er det helt afgørende, at der skabes en som for eksempel Smukke Gladsaxe. I Gladsaxe har vi mange arkitektur- god proces mellem kommunen, byg- Denne helhedstænkning skal fortsat perler, som er værd at vise frem. Det herrer og borgere. Det er borgernes være i fokus og indarbejdes i fremtidi- ARKITEKTONISK LÆRING gælder både de kendte byggerier som by, og det der bygges her har indfl y- ge lokalplaner, konkurrenceprogram- for eksempel Utzons kirke i Bag- delse på borgenes hverdag. Derfor er mer med videre. I skoler, børnehaver med videre kan sværd, men også de mere anonyme en god dialog et nødvendigt udgangs- arkitekturen sættes på skemaet i eksempler på smukke bebyggelser punkt for at skabe en by, alle kan være lighed med musik og billedkunst. På som for eksempel Søndergård Park glade for og stolte af at vise frem. den måde vil arkitektur blive et emne, og Enghavegård Skole. Med guidede som man vil bære med sig senere i ture, arkitekturbrochurer eller udstil- livet. linger kan vi sætte endnu mere fokus på de værdier, vi allerede har.

96 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 97 gladsaxe.dk

ARKITEKTURSCREENING ARKITEKTURSCREENING Prioritering Sag: Høj Dato: Mellem En god dialog skaber fælles forståelse for Sagsbehandler: Skal ikke vurderes Det er vigtigt, at projektet forholder sig til følgende emner: Hvordan forholder projektet sig til de arkitekturen i Gladsaxe. Kryds de relevante emner af. relevante emner: = relevant. = tilfredsstillende. = skal undersøges nærmere. =ikke tilfredsstillende. Kulturhistorie (Hvorfor er emnet relevant z) (Bemærkninger z) I forbindelse med udvikling af nye byområder eller ved Stedets identitet Bevaringsværdier større byggerier ønsker Gladsaxe Kommune, at der skabes Kulturspor / kulturmiljø en god dialog mellem de involverede bygherrer og kommu- Forholdet til omgivelserne nen. Dialogen skal sikre, at der tidligt i processen tages hånd Indplacering om de byrumsmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Byrum Friarealer ET NYT DIALOGREDSKAB Opholdskvalitet Rumforløb og stiforb. Til det formål har Gladsaxe Kommune udviklet et enkelt Landmark og metodisk redskab – en arkitektur screening. Arkitektur Skala screeningen har til formål at synliggøre væsentlige kvaliteter Ubebyggede arealer i et givent område og belyse de muligheder og begrænsnin- Terrænregulering ger, det givne område rummer med udgangspunkt i områ- Hegning dets særlige identitet. Bygningernes udformning Formsprog Arkitekturscreeningen er ikke en facitliste over, hvad der er Åbenhed / lukkethed god arkitektur. Den skal alene sikre, at der sættes fokus på Detaljer Materialer arkitekturen i en gensidig drøftelse mellem kommunens for- Stoflighed og farver valtninger og bygherre. Og at der tidligt i processen skabes Tekn. detaljer / install. et fælles billede af, hvad Gladsaxe Kommuner forventer, at Sol og skygge det fremtidige projekt tager højde for. Hermed sikres en klar Skiltning og tydelig dialog allerede fra start, hvilket kan spare både tid Belysning og penge. Bæredygtighed Energiforbrug SÅDAN VIL VI BRUGE ARKITEKTURSCREENINGEN Regnvand Genanv. materialer Det er kun projekter af en vis størrelse, der vil blive scree- Grønne tiltag net. I praksis vil screeningen foregå ved, at kommunens + ÷ involverede forvaltninger sætter sig sammen og vurderer de arkitektoniske og planmæssige bindinger i forhold til det sted, projektet ønskes opført. Det kan ske efter, at en byg- Relevant Undersøges

98 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 99 gladsaxe.dk

herre har henvendt sig til kommunen med et ønske om nyt byggeri, eller før en konkurrence, et udbud eller lign.

Efter screeningen tager kommune og bygherre en dialog om de emner, som har arkitektonisk betydning og som vurderes vigtige at få belyst. Herefter går bygherre og arkitekt videre med projektet og med at belyse, hvordan de konkret vil arbejde med de emner, som er udpeget som særlig rele- vante. Dette vil foregå i en tæt dialog mellem kommune og bygherre (forhåndsdialog). Du har mulighed for at få adgang til en forhåndsdialog om projektet ved at henvende dig til By- og Miljøforvaltningen.

Vil du vide mere, kan du læse om skemaet og processen på kommunens hjemmeside gladsaxe.dk

ANDRE PLANER SOM HAR BETYDNING FOR ARKITEKTUREN

Gladsaxe Kommune arbejder med arkitektur på mange ANSØGNING OM BYGGETILLADELSE niveauer. I lokalplanerne fastsættes krav til for eksempel be- byggelsens udformning og omfang. I kommuneplan 2009 er At søge om byggetilladelse kan især ved større projekter fastlagt rammer for de enkelte byområder og opsat klare mål være en uoverskuelig proces. Før man sender sin ansøgning for, hvordan for eksempel Ringbyen i Gladsaxe Erhvervs- til kommunens byggesagsafdeling, skal man blandt andet kvarter, Bagsværd Bypark og Buddinge by skal omdannes. I forholde sig til bygningsreglementet og lokalplaner. Ansøg- kataloget Smukke Gladsaxe er præsenteret en række forslag ningen skal indeholde de nødvendige oplysninger inden til forskønnelse af byens rum, og i Designmanual for Glad- sagsbehandlingen kan påbegyndes. For at lette dette arbejde, saxe fi ndes retningslinjer for for eksempel skilte og facader. kan du fi nde hjælp til ansøgnigen på kommunens hjemme- I Kommuneplan 2009 og i Kommuneatlas for Gladsaxe er side gladsaxe.dk endvidere udpeget bevaringsværdige bebyggelser og kultur- miljøer. Desuden har kommunen udgivet en vejledning om På hjemmesiden kan du også søge digitalt via et link, som grønne forhaver i villaområderne. guider dig igennem hele ansøgningsprocessen. Det vil fremgå af en tjekliste, om projektet overholder lovgivningen, Læs mere og fi nd de nævnte planer og dokumenter på og om du sender det rigtige materiale til kommunen. Den gladsaxe.dk digitale løsning henter automatisk de relevante informatio- ner om lokalplan, bygningsreglement og eventuelle restrik- tioner, der gælder for dit projekt og din adresse. Det sparer både dig og kommunen for tid og ressourcer.

100 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 101 gladsaxe.dk

ARKITEKTURGUIDE

Ti eksempler på arkitektoniske perler i Gladsaxe. 9 1. BAGSVÆRD KIRKE 6. VILLAER I SØBORG 8 Opført 1973-1976 Opført 1912-22 Arkitekt Jørn Utzon Arkitekt K. T. Seest Taxvej 16, Bagsværd F.eks. Runebergs Allé 3, 7, 11, 12, 35-37, 41, Søborg 1 7 7. SKOLEPARKEN 2. HØJE GLADSAXE 3 Opført 1963-1968 Opført 1953-1955 Arkitekt Hoff og Windinge Arkitekt Hallberg og Bo Høje Gladsaxe Halbjørnsvej og Josteinsvej, Bagsværd

3. SØNDERGÅRD PARK 8. BAGSVÆRD KOSTSKOLE 5 Opført 1948-1957 Opført 1915 10 Arkitekt Hoff og Windinge Arkitekt Aage Lønborg-Jensen Ibsvej og Ketilsvej, Bagsværd Skovalléen 32, Bagsværd

4. HØJHUSET I TV-BYEN 9. ALDERSHVILE PAVILLONEN 6 Opført 1964 Opført 1917-1919 2 Arkitekt Vilhelm Lauritzen Arkitekt Carl Th onning Gyngemose Parkvej 50, Slotsparken 30, Bagsværd 4 Mørkhøj

5. RÅDHUSET 10. TOBAKSFABRIKKEN

Opført 1937 Opført 1951-1952 Arkitekt Vilhelm Lauritzen Arkitekt Hans Rahlff Rådhus Allé 7, Buddinge Tobaksvejen 4, Gladsaxe Erhv.

102 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 103