Arkitekturpolitik Samlet A5(14.02.2011

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Arkitekturpolitik Samlet A5(14.02.2011 gladsaxe.dk GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK gladsaxe.dk INDHOLD Forord ................................................................................................................................... 2 Arkitektoniske udfordringer ............................................................................................ 4 Vision for Gladsaxe ...................................................................................................... 5 Byrum og byliv .................................................................................................................... 6 Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 8 Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 14 Boligområder ...................................................................................................................... 16 Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 18 Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 32 Erhvervsområder ................................................................................................................ 34 Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 36 Redaktion: Frederik Springborg og Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 46 Anders Christiansen, By- og Miljøforvaltningen, Off entlige bygninger .......................................................................................................... 48 Dorthe W. Brogaard, Niras A/S Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 50 Fotos: Maria Crammond, Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 62 Dorthe W. Brogaard, Det grønne ........................................................................................................................... 64 Jørgen Weber (luftfoto), Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 66 By- og Miljøforvaltningen Oplag: 400 stk. Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 74 Tryk: Gladsaxe Kommune Kulturarv og bevaring ....................................................................................................... 76 År: 2011 Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 78 Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 86 Gladsaxe Arkitekturpolitik kan fås i bogform ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. Kommende byomdannelser ............................................................................................. 88 Eksempler og kvaliteter .............................................................................................. 90 Arkitekturpolitikken kan også ses på kommu- Udfordringer, Mål og Vi vil ........................................................................................ 94 nens biblioteker og på gladsaxe.dk Handlingskatalog ................................................................................................................ 96 Arkitekturscreening ........................................................................................................... 98 Arkitekturguide .................................................................................................................. 102 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 1 gladsaxe.dk FORORD Gladsaxes arkitekturpolitik kan medvirke til at skabe en bedre og bredere forståelse af arkitektonisk kvalitet. Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Gladsaxe Kom- munes arkitekturpolitik. Den har været lang tid undervejs, og det har været nødvendigt, fordi arkitektur er noget, mange af os har en holdning til, men samtidig noget, der er svært at tale om. Arkitekturpolitikken gør op med smagsdommeri – at noget enten er grimt eller smukt – og introducerer en ræk- ke temaer, der gør det nemmere at sætte ord på arkitektur. På en workshop om arkitektur i Gladsaxe, afholdt i Bagsværd Kirke i 2009, fi k kommunens borgere, erhvervsliv og politi- kere selv muligheden for at bidrage aktivt med at kortlægge værdierne i vores by. Resultaterne fra workshoppen har siden fungeret som en rød tråd i tilblivelsen af arkitekturpolitikken. Arkitekturpolitikken favner bredt. Den beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål, om hvordan vores by skal udvikle sig, til de små, men vigtige detaljer, når vi udskifter vinduer eller bygger carport. Med arkitekturpolitikken har Gladsaxe fået et fælles vær- digrundlag og et fælles sprog, som kan bruges, når borgere, bygherrer eller kommunen skal debattere byen og arkitektu- ren på en saglig måde. Arkitekturpolitikken er først og fremmest en visuel invitation til at se de fi ne kvaliteter, vi har i Gladsaxe – kvaliteter, som kan inspirere til at sætte fokus på arkitekturen ved kom- mende byggerier. Karin Søjberg Holst Borgmester BAGSVÆRD BYMIDTE 2 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 3 gladsaxe.dk ARKITEKTONISKE VISION FOR GLADSAXE UDFORDRINGER Gladsaxe er mangfoldig og oplevelsesrig. Her er grønt, tæt, åbent, lukket, roligt og levende. Her er harmonisk og sammensat, charmerende og skævt. De fysiske omgivelser udgør rammen om Her er plads til alle, hele livet. Derfor skal arkitektur og planlægning i Gladsaxe vores liv. Og når rammen er smuk, velplan- give plads til mangfoldighed. En bevidst mangfol- lagt og attraktiv at opholde sig i, giver det dighed, som tager udgangspunkt i de lokale vær- dier, og hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed øget livsværdi, både for den enkelte borger og og livskvalitet går hånd i hånd. Det gælder både for for samfundet. Arkitektonisk kvalitet handler byens planer og helt ned i detaljen. om at skabe gode og smukke rammer for byens borgere og erhvervsliv. Arkitekturpolitikken skal bruges i dialogen med fremtidige bygherrer, arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter. Men i høj grad også i dialogen med byens borgere og som Gladsaxe står over for væsentlige forandringer i de kom- inspiration til at tænke nyt, smukt og bæredygtigt. mende år. Store byomdannelsesområder skal planlægges og udbygges, og mindre områder i byen ønskes bebygget. I eksisterende bebyggelser er der pres på at ombygge og modernisere byens huse og virksomheder, så de lever op til nutidens standard. Udfordringer som klimaforandringer og ønsket om en bæredygtig byudvikling stiller samtidig nye krav til arkitekturen og arbejdet med både planlægning, fornyelse og udvikling af Gladsaxe. Derfor har vi brug for at tydeliggøre de kvaliteter vi sæt- ter så højt i vores kommune. At bo i Gladsaxe er ikke det samme som at bo i København eller Rødovre. Gladsaxe har sin helt egen identitet, og den vil vi gerne beholde, udvikle og styrke. Med arkitekturpolitikken ønsker vi at sætte fokus på netop disse værdier og sætte nye retninger og mål for vores arbejde med Gladsaxes arkitektur. LEGEPLADS I VÆREBROPARKEN 4 GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ■ ARKITEKTURPOLITIK 5 gladsaxe.dk BYRUM OG BYLIV Et levende byliv har betydning for byens borgere og byens erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at der skabes de rette rammer, hvor bylivet kan udfoldes i et mangfoldigt og smukt bymiljø. Det er det sammensatte og lokale byliv, der præger byens gader og pladser i Gladsaxe. Her er mange forskellige slags byrum med forskellige arkitektoniske udtryk og funktioner. Nogle steder, som for eksempel Rådhuspladsen er byrum- met nøje planlagt og udformet med høje krav til design og materialer. Andre steder, for eksempel arealerne foran de lo- kale indkøbscentre er først og fremmest skabt med henblik på at afvikle trafi k eller parkering, og byder derfor sjældent på store arkitektoniske oplevelser. Fælles for alle byens mødesteder uanset størrelse og funk- tion er dog, at de udgør en vigtig del af vores hverdag og dagligt opleves af både byens borgere og dem, der passerer gennem Gladsaxe. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde på at øge kvaliteten i byens rum. Blandt andet ved at stille krav til kvalitet og design af for eksempel belægninger, belysning, skilte, byinventar og beplantning. Designmanualen for Gladsaxe Kommune indeholder retningslinjer for, hvordan disse temaer skal indgå i indretningen af Gladsaxe byrum og gader. Byggerier, som opføres langs byens gader og pladser, har stor betydning for de nære omgivelser og herved også det liv, der skabes i byens rum. Derfor er det vigtigt at bygge- riet både arkitektonisk og funktionelt tænkes sammen med det sted, det opføres. Både på byens eksisterende torve og pladser og på de mere uformelle mødesteder foran butiks- centrene, ved stationerne og langs vejene. 6 GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK GLADSAXE KOMMUNE ARKITEKTURPOLITIK 7 ■ BAGSVÆRD BYMIDTE ■ gladsaxe.dk W Den åbne plads Rådhuspladsen er byens formelle plads. Den er præsentabel og indrettet, så der er en fi n sammen- T Stationerne hæng mellem Rådhuset Livet ved stationerne og omgivelserne. Åb- spejler dagens puls. I ningen af en ny adgang myldretiden
Recommended publications
  • Til Andreas Keil, MB E-Mail
    KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til 30. januar 2019 Andreas Keil, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0000199 Dokumentnr. 2019-0000199-14 Kære Andreas Keil Tak for din henvendelse af d. 16. januar 2019, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. virk- somhedspraktikker. De spørgsmål, du har stillet, er oplistet nedenfor med forvaltningens svar angivet efter hvert spørgsmål. Vi har notatet igennem behandlet dine spørgsmål ud fra en forudsæt- ning om, at du spørger til alle virksomhedspraktikker. Vi har således ikke opdelt opgørelserne i målgrupper (jobparate borgere, aktivitetspa- rate borgere mv.), men i stedet udarbejdet opgørelser for alle borgere samlet set. Virksomhedspraktikker gives ofte med forskelligt formål, da borgerne i de forskellige målgrupper har forskellige behov. Spørgsmål 1 Hvilke virksomheder ansætter ledige i ordinære job efter virksomheds- praktik, og hvilke virksomheder ansætter ikke virksomhedspraktikan- ter efter endt praktik? Der ønskes en oversigt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan ikke se, hvilke virk- somheder der ansætter ledige efter virksomhedspraktik. Det vil kræve et manuelt opslag i e-indkomst i hver enkelt borgersag. Forvaltningen har i stedet udarbejdet en oversigt, der viser de virk- somheder, der har haft borger(e) i virksomhedspraktik, som er blevet ordinært ansat i samme branche i 2. måned efter endt virksomheds- praktik. Oversigten er opgjort for alle borgere samlet og altså ikke op- delt på målgrupper. Oversigten er afgrænset til virksomhedspraktikker i perioden juli 2017-juni 2018. Oversigten siger således ikke noget om, hvorvidt borgeren er blevet ansat i et ordinært job i samme virk- somhed, som han/hun var i virksomhedspraktik i.
    [Show full text]
  • Albertslund Jazzklub ES Musisk Rum På Herstedøster Skole. K:150
    Albertslund Jazzklub E S Musisk Rum på Herstedøster Skole. K:150 / M: 60 / G: 95 21 64 93 50 Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund Amager Jazzklub E S Amager Kulturpunkt, Loftet, Øresundsvej 4, K:150 / M: 50 / G: 80 32 97 01 17 2. sal. 2300 S Madbest. 32 97 01 17 Ballerup Jazzklub E Baghuset, Sct. Jacobsvej 12 750 Ballerup. K:150 / M: 80 / G: 120 44 66 46 66 Forhøjet ved særarrangementer Brøndby Jazzklub E S Rheumhus, Albjergparken 4, K: 180 / M: 50 / G:100 43 42 89 97 2660 Brøndby Strand Brønshøj Jazz Club E S Pilegården, Brønshøjvej 17 K: 100 / M: 50 / G: 80 39 65 31 49 2700 Brønshøj. Ejegod Jazzklub E S Teatersalen, Kingoskolen, K: 200 / M: 50 / G: 90 47 33 55 31 Strandstræde 28, 3550 Slangerup. Farum Jazzklub E S Ellegården, Staunsholtvej 168, K: 100 / M: / G: Variabel 23 96 01 71 3520 Farum Fredensborg Jazzklub S Restaurant Fredensborghusene, Bakkedraget 43, Entre incl. jazzmenu 200 48 48 52 25 Billettlf. Fredensb. Bogghandel 48 48 01 73 Jazz alene 70 Gilleleje Jazzklub E S Møllegården i Gillelejehallen K: 400 / M: 00 / G: 120 48 30 26 77. Spisn. 28 85 05 83 Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje. Medl. entresamarbejde 80 Gladsaxe Jazzklub E S Telefonfabrikken, Telefonvej 8, K: 150 / M: 50 / G: 80 28 18 62 31 2860 Søborg Herlev Jazz Club E S Herlev Medborgerhus, K: 100 / M: 50 / G:100 44 91 53 52 Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Holbæk Jazzklub Musikhuset Elværket K: 120 / M: / G: Variabel Gasværksvej 9, 4300 Holbæk Stud. 60.
    [Show full text]
  • Videoklubs Videotek
    GFV Videotek index Ajourført pr. 27. august 2020 Regler for GFV Gladsaxe Film- & Videoklubs Videotek A: Indhold Videoteket er en digitaliseret samling af: 1. Film- og videoproduktioner præsteret af GFV Gladsaxe Film- & Videoklubs medlemmer i forbindelse med klub-, gruppe- og enkeltmandsproduktioner. 2. Andre film- og videoproduktioner, som skønnes af værdi for medlemmerne. 3. Hovedformålet med videoteket er al sikre materiale til studie- og undervisningsformål internt i klubben. 4. Videotekets indhold må aldrig udnyttes kommercielt. B: Ophavsret og forevisning Samlingen er beskyttet i henhold til de gældende regler om ophavsret. Det betyder at en del af de arkiverede produktioner ikke kan fremvises offentligt uden risiko for at krænke andres rettigheder. Disse produktioner bør kun benyttes ved interne medlemsmøder, i studieøjemed m.m. C: Kopier C.1: Til klubmedlemmer Klubmedlemmer som har deltaget i en produktion (for eksempel opført som medlem af videoteamet),har ret til at tage en digital kopi til eget, privat brug fra videoteket. Kopien er kun til eget privat brug. Det er ikke tilladt at videregive kopi til andre. Medlemmet hæfter personligt for følgerne – for eksempel ophavsretlige krav, hvis kopien ikke behandles med den nødvendige omtanke. Ønskes videoteksmateriale vist ved arrangementer udenfor klubben, skal det på forhånd forelægges for bestyrelsen for GFV. C.2: Til opdragsgiver Den forening, virksomhed eller person som en produktion er lavet for, kan rekvirere yderligere kopier mod omkostningsdækning. .3 Til lokalhistoriske arkiver m.m. Modtager af kopimaterialet forpligtes til at respektere de gældende begrænsninger i henhold til ophavsret m.m. Modtageren hæfter for alle krav for krænkelse af ophavsret m.v. i forbindelse med udlån, kopiering, salg o.s.v.
    [Show full text]
  • Spildevandsplan, 2011-2015, Gladsaxe Kommune
    gladsaxe.dk Spildevandsplan Gladsaxe Kommune 2011-2014 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk Telefon: 39 57 58 51 E-mail: [email protected] Foto: Gladsaxe Kommune Layout: Grafia ApS Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 30 September 2011 Forord En af de store udfordringer i den fremtidige spilde- – også selvom man vandsplanlægning er konsekvensen af klimaforan- kun håndterer en del dringerne, som blandt andet betyder hyppigere og af sit regnvand selv. kraftigere skybrud. Det vil vi fortsætte med, og vi vil også Et stort problem i dag er, at regnvand transporte- via kampagner, infor- res i ledninger fælles med spildevandet. Belastnin- mation og vejledning gen på kloakkerne er derfor enorm, når vi har de hjælpe de borgere og store skybrud. Så jo mere regnvand vi kan fjerne virksomheder, der fra fællesledningerne, jo mindre risiko vil der være overvejer at gå i gang. for, at borgerne får vand i kælderen og at urenset spildevand løber over og forurener vores søer og På det forsyningsmæssige område har vi en vision vandløb. om, at separatkloakere vandet fra vejene i løbet af de næste 50 år. Det vil have stor betydning, da vej- At få så meget regnvand som muligt væk fra kloak- vandet udgør den anden halvdel af det regnvand, kerne, vil være et af de vigtigste indsatsområder der i dag havner i kloakken. Udfordringen handler i de kommende år. Det kan ske på flere måder, og om, hvor vandet skal ledes hen og hvor meget det kræver både en indsats på det tekniske, forsynings- skal renses. Hvilke vandområder har vi, hvor vi mæssige plan og en frivillig indsats fra borgere og kan lede det til, og kan vi lave meget store faski- virksomheder.
    [Show full text]
  • That Jazz Jazz That All
    KLUB SPILLESTED PRISER Albertslund Jazzklub E S Kantinen, Albertslund Rådhus K:150 / M: 75/ G: 100 43 43 40 40 Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund Amager Jazzklub E S Amager Kulturpunkt, Loftet, Øresundsvej 4, K:250 / M: 60 / G: 120 32 97 01 17 2. sal. 2300 S Madbest. 32 97 01 17 Ballerup Jazzklub E Baghuset, Sct. Jacobsvej 12 2750 Ballerup. K:150 / M: 80 / G: 120 ALL THAT JAZZ 30 24 36 66 Forhøjet ved særarrangementer Basin Street Club, E S På Havnen 20, 7130 Juelsminde, 20 12 57 27 K: 150 -250 / M: 100 / G: 150 Brøndby Jazzklub E S Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum, K: 180 / M: 50 / G:100 43 54 70 72 2660 Brøndby Strand Brønshøj Jazz Club E S Pilegården, Brønshøjvej 17 K: 100 / M: 60 / G: 100 39 65 31 49 2700 Brønshøj. Ejegod Jazzklub E S Teatersalen, Kingoskolen, K: 200 / M: 50 / G: 90 47 33 55 31 Strandstræde 28, 3550 Slangerup. Farum Jazzklub ES Ellegården, Staunsholtvej 168, 3520 Farum K: 100. Entré variabel 21 60 88 54 Fredensborg Jazzklub S Restaurant Fredensborghusene, Bakkedraget 43, Entre incl. jazzmenu 250 48 48 52 25 Billettlf. Fredensb. Bogghandel 48 48 01 73 Jazz alene 100 Gladsaxe Jazzklub E S Telefonfabrikken, Telefonvej 8, K: 150 / M: 50 / G: 100 28 18 62 31 2860 Søborg Herlev Jazz Club E S Herlev Medborgerhus, K: 100 / M: 50 / G:100 44 91 53 52 Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Hot House i Malmø E S www.hothousejazz.se Jazz Club Saint Louis S Restaurant Det Gyldne Steakhouse K: 150/ M: 100/ G: 125 20 15 16 65 Algade 22 E, 4760 Vordingborg.
    [Show full text]
  • LTK Publicering
    Udviklings- og Strategiudvalget den 10-09-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 10. september 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse 1. Medlemmerne var til stede, undtagen: Dorete Dandanell (F) og Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende. Endvidere deltog: Direktør Ulla Agerskov Centerchef Pernille Kvarning Udvalgssekretær Louise Angelo Udviklings- og Strategiudvalget den 10-09-2013, s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Turismeaktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013 3 . 02 Liv i byen 5 . 03 Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2013 7 . 04 Kortlægning af iværksætter- og vækstaktiviteter 9 . Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 10-09-2013, s.3 1. Turismeaktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013 . Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget anmodede den 11. juni 2013 udvalget om en orienteringssag om ”turismeaktiviteter” i Lyngby-Taarbæk Kommune. I det følgende gives en kort redegørelse for ’turismeaktiviteterne’ i Kommunen, herunder en afgrænsning af turismeerhvervet og af henholdsvis lokale, regionale og nationale ”turismeorganer”. De primære turisterhverv tæller omkring 150 lokale virksomheder, heriblandt velkendte attraktioner i kommunen jf. brochuren omtalt nedenfor, samt kommunens restaurationer, kulturtilbud og overnatningsmuligheder. Aktiviteterne for turister er beskrevet i en brochure udarbejdet i forbindelse med afviklingen af VM i kano- og kajakroning på Bagsværd Sø den 20.-22. september 2013. Turistbrochuren (bilag) kan findes på hjemmesiden: https :// sites .google .com /a/kano -kajak .dk /canoemarathon /home /i-m-a-fan /touristguid e, og er også udgivet på engelsk. Brochuren beskriver ’turismeaktiviteter’ inden for følgende kategorier: • Shopping og spisesteder • Kunst og kultur • Slotte og parker • Natur og motion • Friluftsbade og svømmehaller • Forlystelser.
    [Show full text]