Undringsdreven Innovation I Vejle Kommune En Empirisk Rapport Og Bilag Til Bogen at Møde Verden Med Undren (Hansen, 2018) Hansen, Finn Thorbjørn

Aalborg Universitet

Undringsdreven innovation i Vejle Kommune En empirisk rapport og bilag til bogen At møde verden med undren (Hansen, 2018) Hansen, Finn Thorbjørn

Creative Commons License Ikke-specificeret

Publication date: 2018

Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA): Hansen, F. T. (2018). Undringsdreven innovation i Vejle Kommune: En empirisk rapport og bilag til bogen At møde verden med undren (Hansen, 2018).

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: October 08, 2021 Undringsdreven innovation i Vejle Kommune

Finn Thorbjørn Hansen

Undringsdreven Innovation i Vejle Kommune Undringsdreven Innovation i Vejle Kommune

Layout: Jan Søholm Knudsen

Open Access Document, August 2018

ISBN 978-87-970819-0-7 Indholdsfortegnelse

Forord...... 9 1. Kort om formålet og baggrund for denne rapport...... 12

1.1.1. At gentænke innovation ud fra en filosofisk og eksistentiel tilgang...... 12

1.1.2. Baggrund: De fire V’er - Viden, Vækst, Velfærd og Væren...... 13

1.1.3. Rapportens opbygning...... 20

1.2. En særlig type aksionsforskning...... 20

1.2.1. Aktionsforskning og –læring på fænomenologisk grund...... 22

1.2.2. Et konkret eksempel på, hvordan man har arbejdet med undringsværkstedet i Vejle...... 25

1.2.3. Undringsværkstedet fem momenter kort fortalt ...... 28

1.2.4. Fænomenologiske ‘snapshots’ og indkig i piloternes livsverden...... 33

1.3. Fem udvalgte undringseksperimenter i Vejle Kommune + et muligt ...... 36

1.3.2. Tre filosofiske sonde-indflyvninger over Center for Specialundervisning for Voksne...... 43

1.3.3. Eksempler på spørgelandskaber som undringsdronerne overfløj...... 48

1.3.4. Undringsdreven innovation i praksis – nye undervisningsdyder bliver (op)fundet...... 52

1.3.5. Filosofisk vejledning på topleder- og iværksætter-niveau...... 57

1.3.6. Når den foretagsomme iværksætter lærer at gå fra gøre- til være-mode...... 62

1.3.7. Undringsværksteder med æstetiske og nonverbale toner...... 66

1.3.8. InnovationsTrioen i byudviklingsprojekt...... 69

1.3.9. Mon InnovationsTrioen kan ændre Vejle Kommunes mødekulturer i fremtiden?...... 79

1.4. Overordnede erfaringer som piloterne gjorde sig med UI i Vejle Kommune...... 81

1.4.1. Udvikling af personlige kompetencer og faglig identitet i forhold til UI...... 83

1.4.2. Udvikling af faglig arbejdsglæde, stolthed og en følelse af dybere mening på arbejdspladsen og i teambuilding...... 86 1.4.3. Udvikling af en særlig eksistentiel dannelse og filosofisk modstandskraft...... 89

1.4.4. Erfaringen af UIs mangesidige anvendelsesmuligheder i Vejle Kommune...... 93

1.4.5. Opkvalificering af hverdagsinnovationen i Vejle Kommune...... 95

1.4.6. Fra problemorientering til undren og om hvad en sokratisk samtalekultur i en kommune kan bestå af...... 97

1.4.7. Uden ledelsens opbakning vil UI ikke kunne udbredes i Vejle Kommune...... 98

1.5. Vejle-modellen for undrings- og visdomsdreven innovation...... 103

1.5.1. Undringshjulet ...... 106

1.5.2. Undringsseismografen – et middel til at facilitere kreative nybrud og undren i en organisation...... 109

1.6. Hvordan kan Vejle-modellen og de andre UI-tiltag blive implementeret i Vejle Kommune: Konklusion og perspektivering...... 114

1.6.1. Hvordan kunne en version 2.0 af Vejle Kommunes undringsdrevne innovation se ud?...... 117

1.6.2. Vergantis fortolkningslab som ’the missing link’ til erhvervslivet ...... 118

1.6. 3. Responsible Innovation’ og undringsdreven innovation må forbindes...... 122 Jeg er så bange for menneskers ord. Alt hvad de udtaler er så klart: Dette er en hund, og dette er et hus, Og begyndelsen er her, og afslutningen er derovre.

Deres mening skræmmer, deres spottende-drillerier Og de ved alt, hvad der kommer og har været. Ingen bjerge forundrer dem længere, deres ejendomme og haver grænser direkte op til Gud.

Jeg vil altid advare og kæmpe: Bliv væk. Det er et under for mig at høre tingene synge. Men når de rører dem: størkner tingene og bliver stumme. De dræber tingene for mig

Rainer Maria Rilke, Selected poems, 2011, p. 7, min oversættelse

Forord

Denne rapport ”Undringsdreven innovation noget nyt – både forskningsmæssigt og i i Vejle Kommune” er en rapportering fra et praksis – hvordan man kan arbejde med ’ek- aktionsforsknings- og udviklingsprojekt i sistentiel og ansvarlig innovation’ og såkaldt Vejle Kommune, der forløb i tidsperioden fra ’humanistisk og eksistentiel resiliens’ ud fra 2014-2016. PProjektet blev - sammen med en undrings- og visdomssøgende innovati- innovationschef Lene Lawaetz - oprindelig onstilgang. initieret af konsulent for Kunst & Erhverv, Eva Sommer. De kommer begge fra Vejle Hovedpointen i bogen er, at hvis man for Kommunes innovationsafdeling, også kaldet alvor vil vække medarbejdere og lederes en- Spinderihallerne. I 2013 blev underteg- gagement, forundringsparathed og undrings- nede kontaktet og spurgt om jeg ville lede sans (og dermed øge deres innovationskraft), et egentligt forsknings- og udviklingspro- så må de lære at få øje på de delikate, fine og jekt, hvis formå var at undersøge, hvorledes oftest oversete underfulde øjeblikke midt i man kan fremme en mere eksistentiel og hverdagen. Og ledere og medarbejdere må meningssøgende tilgang til innovation og ud- lære at være i et sprog, et nærvær og i en viklingsprocesser i offentlige organisationer tænkning, der igen gør det muligt at høre – med Vejle Kommune som case. som den tyske digter Rainer Maria Rilke så smukt udtrykker det – ”tingene synge”. Resultatet af dette forskningsprojekt kan man i dag finde i bogen At møde verden med For mødet med det eksistentielle og me- undren: Dannelse, innovation og orga- ningsgivende ligger på grænsen af vores nisatorisk udvikling i et værensfilosofisk sprog og bevidsthed; det eksistentielle er perspektiv (Hans Reitzels forlag, 2018) af uudsigeligt og kan kun tilnærmes på indi- undertegnede. I denne bog præsenteres som rekte vis. Poeten/kunstneren og filosoffen/ 10

sokraten har dog et sprog, et kunstnerisk Nærværende empiriske og erfaringsbeskri- og filosofisk nærvær og en spørgeretning/ vende rapport ’Undringsdreven innovation lytning, som hjælper os til at få gehør for i Vejle Kommune’ skal ses og bør læses som denne tavse og alligevel sigende værensdi- et appendiks eller bilag til denne bog. Alle mension i vores arbejdsliv og liv som sådan. litteraturhenvisninger i denne rapport finder Gennem undringsværksteder, Wonder Labs man i bogen At møde verden med undren. og undringsbaserede dialog- og refleksions- Derfor er en referenceliste ikke taget med former kan man vække en sådan værensop- her. Nærværende rapport er råmaterialet mærksomhed og gehør for det eksistentielt til bogens kapitel 5 ”Den undrende organi- meningsgivende. sation i praksis”, der bygger på uddrag og opsummeringer fra rapporten. I udtalelsen fra bogens Peer Review skriver professor i pædagogik, Aslaug Kristiansen, Man vil således ved læsning af rapporten fra Agder Universitet i Norge bl.a.: finde flere eksempler og mere udfoldet end i bogen, hvordan piloterne i aktionsforsk- ”Forfatteren har med denne bog [At møde ningsprojektet helt konkret arbejdede og verden med undren, FTH] stillet sig selv en eksperimenterede med forskelige undrings- vanskelig opgave. Han artikulerer temaer, former i praksis, og man vil kunne læse flere som næsten er på grænsen af hvad sproget udsagn fra deres evalueringer. Der vil også tilbyder, men det klarer han på en rigtig være en udførlig beskrivelse af, hvordan en fin måde ved at benytte gode og træffende proces forløb i et undringsværksted med en metaforer, litterære og filosofisk udvalgte af piloterne som fortæller. Ligesom det også tekster og mere praktiske eksempler og cita- ret detaljeret og praksisnært bliver rapporte- ter. Jeg opfatter dette som en god guidning ret, hvordan man arbejdede med de såkaldte gennem et vanskeligt ”terræn”. ’undringsdroner’ og med InnovationsTrioen: Klods Hans, Poeten og Sokrates. Sidstnævnte Det er imponerende at se, hvordan forfat- trio kan også ses som en beskrivelse af, hvor- teren formår at trække linjer fra avanceret dan man konkret når fra wicked problems filosofi til den praktiske hverdag, som vi alle til delicate problems i innovationsprocesser. er del af. Det har været en interessant rejse. Hvad wicked og delicate problems er, er ud- Det er en meget rig bog, som vækker mange viklet og beskrevet i indledningskapitlet for tanker – en spændende bog.” bogen At møde verden med undren. 11

I bogen At møde verden med undren finder man heller ikke en så detaljeret og konkret Finn Thorbjørn Hansen gennemgang af de fem momenter i undrings- værkstedet. Ligesom man heller ikke vil finde en så praksisnær beskrivelse af, hvordan vi At møde verden konkret udførte disse ’Wonder Labs’ eller hvordan Undringshjulet skal forstås i praksis med undren og hvilke faciliteringsroller, der ligger i den udviklede model ”Undringsseismografen”. Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et Sidstnævnte model kan benyttes, når man vil vær ensﬁlosoﬁsk perspektiv samle eller åbne op for de kreative og innovative kræfter i en undrende organisation.

I håbet om, at disse tilføjelser og praktiske uddybninger også kan være til yderligere inspiration, uploades denne rapport som Open Access-dokument på: http://vbn. aau.dk/da/publications/undringsdreven- innovation-i-vejle-kommune(58fb5e51- 2e9d-455e-aebc-71479b51e74b).html hans reitzels forlag

Finn Thorbjørn Hansen

Professor, Ph.d., Center for Dialog og Or- ganisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, juni 2018. 12

1. Kort om formålet og kunne skabe innovation ud fra et menings- baggrund for denne rapport søgende og eksistentielt perspektiv. Kunne man tænke sig en slags ny ’filosofisk orga- 1.1.1. At gentænke innovation ud fra en nisation’, som noget andet end den længe filosofisk og eksistentiel tilgang brugte systemiske ’lærende organisation’? Formålet med projektet var at undersøge, hvorledes man grundlæggende kan gentænke organisatorisk udvikling og innovationsprocesser ud fra en eksistentiel, meningssø- gende og filosofisk tilgang.

I Vejle Kommune såvel som i landets offentlige organisationer bredt sagt har spørgs- mål om medarbejderes og mellemledernes trivsel, faglige stolthed og arbejdsglæde i stigende grad blevet forbundet med medarbejdernes søgen eller længsel efter ’det meningsfulde arbejdsliv’. Megen stress, angst, følelse af manglende motivation og engagement (se Prætorius (2013) synes også at I 2013 henvendte Vejle Kommune sig til mig, forbinde sig med overordnede eksistentielle idet de på baggrund af min forskning og sær- og meningssøgende spørgsmål og ønsker om lig bogen At stå i det åbne. Dannelse gennem en ’dybere mening’ eller at leve et mere ind- filosofisk undren og nærvær (Hans Reitzel, holdsrigt liv, hvor følelsen af at gøre noget 2010) så en mulighed for et godt samarbejde. stort og meningsfuldt ikke bare for én selv Et 2-årigt finansieret forskningssamarbejde men samfundet og verden som sådan står blev etableret i 2013 med det ønske, at jeg højt på dagsordenen. At lede og motivere ud skulle lede projektet i samarbejde med syv fra The Big Whys har længe været et diskute- kommunale medarbejdere og mellemle- ret emne (se fx Sinik, 2009). dere (kaldet ’piloterne’ i projektet) fra Vejle Kommune + en praktikant-studerende fra Det nye ville således være at undersøge – te- Anvendt Filosofi fra Aalborg Universitet. De oretisk såvel som empirisk og særligt gennem otte piloter var: et aktionsforskningsprojekt – hvordan man 13

Mads Bo Kristensen, ph.d. og chefkonsulent i Uddannelse & Læring;

Ulla Laursen, souschef for CSV Vejle (Center for Specialundervisning for Voksne);

Kirsten Dyrendal Zeberg, tidligere afdelingsleder på Center for Dagtilbud,

Jens Brodersen, tidligere afdelingsleder for døgnområdet;

Camilla Jørgensen, arkitekt og projektudvikler ved Teknik & Miljø;

Lars Henrik Nielsen, innovationspsykolog og -konsulent i Spinderihallerne;

Eva Sommer, udviklingskonsulent og ansvarlig for Kunst & Erhverv under Spinde- rihallerne. Hun var også Vejle Kommunes interne koordinator for dette projekt;

Mette Køhlert, praktikant i Spinderihallerne under forløbet og senere specialestuderende fra Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet. 1.1.2. Baggrund: De fire V’er I det følgende vil de i rapporten blot blive - Viden, Vækst, Velfærd og Væren nævnt ved deres fornavn. Da jeg blev inviteret af Vejle Kommune i 2013 til at stå for aktionsforskningsprojektet ’Undringsdreven innovation i Vejle Kom- mune’, var det i en opbrudstid. Man havde i denne periode blandt de kommunale topche- 14

fer og kommunale politikere intense drøftel- Spinderihallerne udmærker sig særligt ved ser om, hvilken ny fremtidsvision og bæ- at være et udviklings- og innovationsmiljø rende værdier, som man ville sætte for Vejle for folk og skabt af folk, som er optaget af at Kommunes videre udvikling og velfærd. arbejde i krydsfeltet og samspillet mellem erhverv, design og kunst. Som der står på I det tidligere visionsudspil havde overskrif- hjemmesiden om stedet: ten været ”Viden, Vækst og Velfærd”, og under disse markørbegreber havde man så Spinderihallerne og Kedelbygningen tilby- udfoldet, hvordan man strategisk og i praksis der dig et kreativt virksomhedsmiljø med ville igangsætte og udfolde denne vision for ca. 80 virksomheder, der brænder for at yderligere vækst og velfærd i kommunen. indgå i et fagligt og forpligtende fællesskab. Nu kiggede man igen fremad og på idé- og Derudover tilbyder vi månedlige rådgiv- visionsseminarer for kommunale topchefer nings- og udviklingstilbud, adgang til et og politikere havde man sat det overordnede stort virksomhedsnetværk, Café, fællesa- spørgsmål: ”Hvad er Vejles sjæl eller DNA?” realer samt mulighed for at låne eller leje mødelokaler, fotoatelier, værkstedsfacilite- I Vejle Kommune har man, som jeg kort har ter mv. Virksomhederne i Kedelbygningen været inde på, et særligt og ganske unikt har et skarpt fokus inden for teknologi, udviklings- og innovationsmiljø, kaldet Spin- design, leg & læring. Virksomhederne derihallerne i midtbyen, hvor mindre videns- i Spinderihallerne arbejder mere bredt og kulturvirksomheder og det offentlige mø- inden for forretningsudvikling, kreativitet, des på kryds og tværs og sammen forsøger de design og kunst. at skabe vækst og forretningsudvikling. Dette http://www.spinderihallerne.dk/bliv-lejer/ sted kan ses som Vejle Kommunes lokomotiv i forhold til udvikling og innovation. 15

Spinderihallerne rummer således et dyna- innovationsindsats på en måde, så man i misk virksomhedsmiljø med mange for- højere grad kunne medtænke en værens- og skellige kreative virksomheder, kunstnere, mellemmenneskelige/sociale dimension i en række viden- og kulturinstitutioner og innovationstiltagene og i strategi- og organi- et kommunalt udviklingsteam, der sammen sationsudvikling generelt i Vejle Kommune. skaber forretningsudvikling gennem net- værk, samarbejde, videndeling og brug af Det ekstra V er for Væren skulle uddybe og hinandens kompetencer. kvalificere, hvad man fremover ønskede at fokusere på i den fremtidige Videns-, Vækst- Ud af de mange aktiviteter, som det kommu- og Velfærds-udvikling, hvor borgernes og de nale udviklings- og innovationsteam under kommunale ledere og medarbejderes ople- Spinderihallerne står for, er der særlig én velse og forståelse af dybere meningsfuldhed funktion, som har dette forskningsprojekts blev sat i centrum. interesse. Det kommunale udviklingsteam skal, som der står: ”… fungere som ud- Væren bliver i dette udviklingsnotat i første viklings- og inspirationsenhed for Vejle omgang knyttet til de sociale relationer og Kommune inden for innovation, strategi- til ’social innovation’ (jf. Darsø, 2011). Men og organisationsudvikling.” Det er således dernæst var de blevet optaget af den forsk- inden for dette regi, at aktionsforsknings- og ning, jeg bedrev inden for undringsbaseret udviklingsprojektet ”Undringsdreven inno- dialoger og professionsudvikling og ville vation i Vejle Kommune” skal lokaliseres. gerne vide mere om mulighederne af eventuelt også at inddrage mere filosofiske og eksi- I et internt visionsnotat fra innovationskon- stentielle tilgange til forståelsen af velfærd, sulent Eva Sommer, fra Spinderihallerne, der social innovation og til innovationsprocesser havde overskriften ”Et ekstra ’V’ i Vejle Kom- generelt. De var særlig faldet over mine be- munes vision”(Eva Sommer, August 2013), skrivelser af ’ikke-viden’ som et undrings- og foreslår hun, at Vejle Kommune tilføjer et værensfelt, der ikke må forveksles med en ekstra V for Væren, når det gælder udviklin- psykologisk og kreativt-nysgerrigheds-ori- gen af Vejle Kommunes innovationstiltag. enteret tænkning, som man finder feltet for ’ikke-viden’ beskrevet i Diamantmodellen Det, som Eva Sommer og hendes leder Lene hos Darsø (2011). Lawaetz var optaget af, da de tog kontakt til mig, var, hvorledes man kunne nytænke og De var sig således bevidste om, at én ting er arbejde med Vejle Kommunes overordnede at skabe en rammesætning og et tillidsrum 16

på det mere psykologiske og emotionelle plan organisation eller nyere ideer om ’skabende imellem ledelse og medarbejdere, eller med- organisationer’, der primært trækker på arbejdere imellem, når der skal arbejdes med teorier om ’relationel ledelse’ og forandrings- innovationsprocesser, hvor man skal turde ledelse ud fra en systematisk eller social- sætte sig på spil. Noget andet er at ’stå i det konstruktivistisk tilgange (se fx Hersted & åbne’ på det mere tanke- og idémæssige plan, Gergen, 2013) eller innovations- og kreativi- hvor man mødes i reelle undringsfællesska- tetsprocesser, der arbejder ud fra kognitive ber og åbne sokratiske samtaler om dét, der (Hansen & Byrge, 2013) og socio-kulturelle virkelig betyder noget (det værdimæssige, og konstruktivistiske innovationsmodeller etiske, eksistentielle, meningsgivende). (Tanggaard, 2008; Bager et. Al. 2011; Saras- vathy, 2012; Kirketerp, 2012). I sidstnævnte tilfælde er der med andre ord ikke tale om kun at blive på det relationelle I stedet for blev spørgsmålet i projektet: og processuelle plan (det psykologiske plan), Hvordan vil en ’filosoferende organisation’ men også og i særdeleshed (når tilliden og eller ’den undrende organisation’ se ud? Eller de sociale og anerkendende fællesskaber mere præcist: Hvorledes vil en innovation, er etableret) at mødes og gå i dialog på det strategi- og organisationsudvikling se ud, indholdsmæssige og eksistentielle plan (det hvis man også medinddrager en sådan filoso- filosofiske plan). ferende og undrende tilgang til skabelsen af gode innovative samtaler og samtalekulturer Aktionsforsknings- og udviklingsprojekt fik i offentlig ledelse og organisationskultur? derfor til formål at undersøge, hvorledes en Hvad er da en filosofisk organisation? Hvad sådan filosofisk og undringsbaseret tilgang gør den og kan den? Hvordan er den forskel- kunne kvalificere og uddybe deres forståelse lig fra den organisation vi har i dag? Hvor- af værensdimensionen i innovationsproces- dan bliver man en filosofisk organisation? ser i offentlig regi. Hvad skal man gøre for at blive det? Hvorfor skulle man være en filosofisk organisation? Visionært formuleret ønskede de i 2013 med denne undersøgelse og udviklingsproces at Det var den slags spørgsmål, som blev stillet skabe en ny forståelses- og innovationsmo- af Spinderihallernes chef og de innovati- del, der ikke - som megen lærings- og orga- onsfolk, der var inddraget i opstarten af nisationsteori har været centreret om i årtier aktionsforskningsprojektet. I dag har Vejle – kun tænker ud fra ideen om Den lærende Kommune et nyt visionskort. Fem år er gået. 17

Nu taler de ikke længere om Viden, Vækst Væksten skal nemlig være bæredygtig. Den og Velfærd – men om ”Vejle med Vilje”1 med handler om både økonomi og livskvalitet. nøgleord som samskabelse, hverdagsinno- Det vil sige viden, velfærd og modstands- vation og bæredygtig vækst og om Vejle som dygtighed over for de sociale og miljømæs- en resilient city. sige forandringer, som det moderne liv kan byde på.2 Når man i de nye visionspapirer taler om hverdagsinnovation, handler det om, som Læg mærke til fremhævelsen af, at når man i der står, ”at gribe vinden” og om stolthed og Vejle Kommune taler om bæredygtig vækst, nysgerrighed. De opfatter hverdagsinnova- så handler det både om økonomi og livskva- tion, som en af Vejle Kommunes’ stærkeste litet. De ønsker at finde og skabe en balance ressourcer og forstår derved grundlæggende, eller et samspil, der kan imødegå de sociale at innovation skal ske ’fra-neden’ blandt og miljømæssige forandringer og udfordrin- almindelige folk og ude i hverdagen, hvor ger. Når der i teksten står ”modstandskraft”, livet sker og problemer opstår og muligheder så knytter det sig tæt til et tredje centralt ses. At gribe vinden er her en metafor for en begreb i Vejle Kommunes overordnede Klods Hans kompetence, nemlig at gribe øje- vision, nemlig begrebet ”resiliens” og idealet blikket og de forhåndenværende chancer og om at blive en ’recilient city’. Jeg skal komme opståede muligheder. (Om ’Klods Hans-In- tilbage til det lige om lidt. novation’ mere generelt, se kapitel 3 i At møde verden med undren (Hansen, 2018)). Endelig er det fjerde nøgleord: samskabelse. Med det begreb synes Vejle at give et bud på, Når der tales om bæredygtig vækst hvordan denne hverdagsinnovation og ud- lægges trykket på, at Vejle Kommune viklingen og realiseringen af en bæredygtig ser sig selv som en af Danmarks førende vækst kan ske i Vejle Kommune. iværksætterbyer, der ønsker at arbejde innovativt og samtidigt bæredygtigt på alle Samskabelse handler om, at vi gerne vil områder. Som der står: gøre tingene sammen – det offentlige, det private, uddannelse og forskning. Vi sam- Engang handlede det alene om industri- arbejder med alle, der vil – i Trekantområ- produktion. I dag omfatter innovationen det, nationalt og internationalt. Det hand- også erhverv, velfærd og de folkelige fælles- ler om at involvere borgere, foreninger skaber, som vi hele tiden udvikler sammen. og det øvrige civilsamfund, og sammen

1 https://www.vejle.dk/om-kommunen/udvikling-med-vilje/byraadets-vision-vejle-med-vilje/ 2 Fra Vejle Kommunes hjemmeside: https://www.vejle.dk/media/4724/endelig-vision-vejle-med-vilje-net.pdf 18

udvikler vi vores velfærd. Det handler om grad er en del af det 21. Århundrede. Der at etablere partnerskaber mellem vores tales om stressfaktorer som høj arbejdsløs- virksomheder og læringsmiljøer, hvor hed, ineffektiv offentlig transport, stigende samarbejdet skaber ideer, erkendelser og vold i et afgrænset område eller kronisk muligheder. (ibid.) mangel på mad og vand. Der er, fortæller Vikram Singh, som er en centralt placeret I Vejle knytter man gerne begrebet sam- leder af projektet 100 Resilient Cities, stor skabelse tæt til begrebet livskvalitet. Som interesse for, hvorledes Vejle som resili- kommunaldirektøren lægger op til i hans tale ens-laboratorium vil gribe disse eller andre fra 2016, præciseres forståelse af begrebet lignende udfordringer an. Først og fremmest livskvalitet som noget, der har med fordi Vejle tidligere har udmærket sig som et særligt innovativt sted, men også fordi Vejle ”… hvem vi er, og hvad det er for et kald som byrepræsentant for den nordiske kultur vi har – som kommune og som enkelt- og velfærdsstat internationalt set måske personer – og hvordan vi kan skabe en ny også kan tilvejebringe nye ideer, som andre mening og en ny form for livskvalitet – for udvalgte storbyer San Fransico, Rotterdam, os som organisation, men ikke mindst for Rom og Barcelona kan finde inspiration i. borgerne.” (Niels N. Ågesen, se kapitel 3 i At møde verden med undren). Arbejdet med resiliens i Vejle er, som der står i oplæg på deres hjemmesiden3, koncen- Med Vejle som resilient city er der skabt treret omkring 4 strategiske indsatsområder: ekstra motivation for at tænke stort og ud af boksen og længere end til blot lokale pro- • Den Samskabende By: Hvordan styrker vi blemstillinger. I 2014 blev Vejle by, som den borgernes lyst til at bidrage til udvikling af eneste by i Norden, udnævnt til én af de 100 vores samfund? udvalgte byer i verden, der skulle arbejde med at blive en resilient city. Den rige Rocke- • Klima Resiliens: Hvordan imødekommer feller Fond havde sat sig for at finde 100 byer vi klimaudfordringer og udvikler nytæn- i verden, som blev udset til at være særligt kende løsninger? velegnede til at være levende by-eksperimenter for, hvordan man som by kan blive mere • Social Resiliens Hvordan styrker vi integra- modstandsdygtige over for de fysiske, sociale tionen af indvandrere og socialt udsatte? og økonomiske udfordringer, der i stigende

3 https://www.vejle.dk/om-kommunen/udvikling-med-vilje/resiliente-vejle/ 19

• Smart City Hvordan sikrer vi, at alle bor- Kommune trænes ledere ”…ikke i at give gere får glæde af digitaliseringens mulig- svarene. Lederne skal i stedet stille kraft- heder? fulde spørgsmål til medarbejderne”. Det handler i HR og personale sammenhænge Kort fortalt betyder det, at der vil blive taget om, som der videre står, at skabe ”… robuste en lang række initiativer, som kan skabe arbejdsfællesskaber med robuste individer i nye partnerskaber (co-creation) mellem det en robust organisation”. offentlige og det private omkring bl.a. anven- delse af bæredygtige ressourcer, vedvarende Et nøglebegreb til opnåelse af, hvad HR-af- energi og såkaldt ’grøn mobilitet’. Desuden delingen sigter efter, nemlig ”Trivsel, vil man arbejde for en større social og økono- Arbejdsglæde og Faglig Stolthed” er tillid. I misk sammenhængskraft i kommunen og for en ”… tillidsbaseret organisation, der lever at skabe det bedste afsæt for de kommende op til værdierne om tillid, har alle mulighe- generationer. Når der tales om ’social inno- der for at udvikle og turde være innovative. vation’ og ’social resiliens’, lægges der særlig Lave prøvehandlinger og opnå resiliens”. vægt på nogle Lederen forventes at kunne agere i og initiere tre forskellige rum: Handlingens rum, Fordy- …sociale udfordringer, som kan få en nega- belsens rum og Afgørelsens rum. I Fordybel- tiv indvirkning på livskvaliteten og velfær- sens rum arbejder med den i Vejle i dag og i fremtiden. Analysen peger på en øget risiko for polarisering. … såkaldte wicked problems, der ikke alene Der er flere udsatte grupper og øget ind- kalder på handling men en fordybende dia- vandring (…) Der er angivet en voksende log, hvor der sammen skabes mening. En kløft og tab af social samhørighed mellem måde herpå er at være andre steder, fx på grupper i samfundet på tværs af økono- et kursusophold eller have ekstern bistand misk status, kultur og lokal identitet. Vi har til at udfordre til fordybelse og undring. derfor brug for en helhedsorienteret tilgang (ibid) til at støtte borgernes udvikling af resiliens. (Vejles Resiliensstrategi, s. 21) Jeg har i mit forskningsarbejde med Vejle Kommune, og særlig med Spinderihaller- Og i en lille pjece, der fulgte med rapporten nes leder og de otte piloter i aktionsforsk- Vejles Resiliensstrategi med titlen ”Resiliens ningsprojektet – men også i dialogen med og HR – i et nordisk lys”, står der, at i Vejle kommunaldirektøren og direktøren for Vejle 20

Kommunes Børn & Unge, der sad i projek- undringsdreven innovation i en kommunal tets styregruppe, mærket, hvordan disse organisation. Dernæst beskrives, hvad man ideer og idealer og visioner om samskabelse under projektforløbet benævnte som ’Vej- og resiliens i stigende grad har fyldt sta- le-modellen’ for undringsdreven innovation. dig mere, også når de skulle relatere sig til Endelig foretages en kort perspektivering via relevansen og brugen af den undrings- og den italienske innovationsforsker Roberto visdomssøgende innovationstilgang i deres Verganti (’Meaning-driven Innovation’) og kommunale arbejde. den engelske innovationsforsker Richard Owen (’Responsible Innovation’). Undersø- Derfor har jeg i bogen At møde verden med gelsens konklusion kan ikke ses uafhængigt undren også valgt at skrive et afsluttende og at det større teoretiske og filosofiske arbejde, perspektiverende kapitel, hvor jeg reflekte- som disse erfaringer fra praksis gav anled- rer over, hvorledes Vejle Kommunes tale om ning til. Derfor må man læse den endelige samskabelse, social innovation og resiliens konklusion i bogen At møde verden med kan tænkes og videreudvikles nu i lyset den undren: Dannelse, innovation og orga- undringsbaserede innovationstænkning. nisatorisk udvikling i et værensfilosofisk Man kunne også spørge: Hvordan vil sam- perspektiv (Hansen, 2018), som nærværende skabelse og resilens blive forstået og prakti- rapport som sagt er et bilag til. seret, hvis det ekstra V for Væren bliver med- tænkt? Svaret er, hvad jeg i bogen beskriver Det kan derfor anbefales, at man ved læsning som ’humanistisk og eksistentiel resiliens’ og af rapporten enten har læst bogen, eller har modellen: Resiliens-Stjernen. den liggende ved siden af, da de teoretiske henvisninger i rapporten bygger på teori og 1.1.3. Rapportens opbygning henvisninger, der uddybes i bogen. I det følgende skal vi først kort se beskrevet den valgte forskningstilgang til det empiriske studie i feltet. Dernæst vil der blive præsen- 1.2. En særlig type teret fem udvalgte undringseksperimenter aksionsforskning (’Wonder Labs’), som piloterne gennem- førte i projektperioden. Så følger piloternes Hvordan giver man en organisation et blik evaluering og erfaringer af, hvordan de på for ’det underfulde’ i dens hverdag? forskellige niveauer og kontekster oplever at deltage i undringsbaserede samtaler og Når man konkret vil starte med at gøre med- 21

arbejdere og ledere i en kommunal organi- bogen, let størkne til og blive til klæbrige vi- sation eller institution rede til at arbejde i en densaflejringer og stivnede meningsskorper. ’undrende organisation’ og med undrings- Vi bliver videnssikre og bedrevidende i vores baserede dialoger og undrings- og visdoms- professionalitet, og mister da vores forun- søgende innovationsprocesser er der en dringsevne og forundringsparathed. Vi kan formidlingsudfordring. For hvordan pæda- da ikke få adgang til at forstå og har da ikke gogisk og kommunikativt får man formidlet en dømme- og handlekraft, der knytter sig til bedst, hvorfor en sådan undringstilgang til det, jeg i bogens kapitel 3 beskriver praxis. arbejdslivet og organisatorisk tænkning kan være relevant for ikke kun de ’smarte inno- vationskonsulenter’ og højtflyvende ledere, men også for den almindelige medarbejder og mellemleder?

En af de pædagogiske modeller4, som blev brugt under træning af pilotgruppen i aktionsforskningsprojektet var – som pilotgruppen valgte at kalde den – ’skallemanden’. Eva Sommer gav med sin fine streg skallemanden dette udtryk (se figuren til højre).

Som man kan se, handler modellen om, at vi i vores hverdag tænker og handler igennem et lag af viden og meninger. Hvad jeg i bogen At møde verden med undren (kapitel 2) kalder ’de ontiske lag’, der omslutter den foretagsomme og kognitive bevidsthed. Dette lag knytter sig specifikt til det jeg bogens kapitel 3 om innovation også kalder den problem- løsnings- og funktions-orienterede praksis. ’Skallemanden’, udviklet af Finn Thorbjørn Men disse vidensformer og meninger kan, Hansen og pilotgruppen i Vejle med tegning som det bliver udviklet i kapitel 2 og 3 i af Eva Sommer

4 Denne model med disse videns- og refleksionslag blev oprindelig udviklet i et sideløbende aktionsforskningsprojekt At innovere med hjertet, som jeg ledte på sygepleje- og pædagoguddannelsen på VIA University College (Hansen et al., 2017) og kan også findes benyttet i bogen At undre sig ved livets afslutning (Hansen, 2016). 22

Det vil sige de begivenheder, handlinger gang, så deres opmærksomhed i stigende og aktiviteter, der er en værdi i sig selv og grad blev rettet mod værens-, visdoms- og opleves som i sig selv dybt meningsgivende undrings-dimensionen i deres arbejdsliv og i og værdifulde. Disse gyldne øjeblikke5 deres liv som sådan? (værensåbninger) og frirum fra instrumentel nyttetænkning er de øjeblikke, som den 1.2.1. Aktionsforskning og –læring på undrende organisation næres af. De er så fænomenologisk grund at sige iltet i det blod, der løber i en sådan Når man arbejder som filosofisk aktionsfor- organisationsform. sker, som jeg gør i denne slags rekvirerede og praksisbaserede forskningsprojekter, handler Så hvilke videns- og meningslag er man det om at skabe et fælles undersøgelses- og aktuelt ’sat af’, og hvor mange lag må man undringsfelt sammen med en mindre pilot- igennem for at se praxis-øjeblikke i hverda- gruppe af praktikere og professionelle fra gen og til at slippe ud i det åbne og ud til det dette felt, denne professionspraksis og orga- underfulde i hverdagen, der taler til os? nisation. I aktionsforskning handler det, som det ofte bliver fremhævet (Heron & Reason Når pilotgruppen i dag vil fortælle om 2001; Hansen, 2017a), ikke om at forske på relevansen og brugen af undringsbaserede mennesker men om at forske med mennesker. dialoger og undrings- og visdomssøgende innovation i deres arbejde benytter de gerne Jeg skal ikke her gå i dybden eller i detal- denne ’skallemands-model’. jer med, hvad aktionsforskning er, og hvad filosofisk aktionsforskning og den særlige Modellen benyttede jeg mig også af, da jeg sokratiske og fænomenologisk-orienterede første gang mødte pilotgruppen. Den blev aktionsforskningstilgang mere specifikt kan brugt som optakt til den ’aktion-ind-i-feltet’, bruges til. Det har jeg skrevet om andre steder som de forestående aktionsforskningspro- (Hansen, 2017a, 2017b) og også benyttet i an- jekt den gang havde til formål at igangsætte. dre sammenhænge f.eks. inden for design- og For hvorledes kunne jeg bedst hjælpe til og hospiceprofessionen (Hansen, 2014, 2016). skabe plads for, at en sådan ’opblødning’ af piloternes vidensaflejringer og størknede Hvad jeg dog gerne her vil understrege er, at meningsskorper kunne ske? Hvorledes det overordnede formål med en fænomeno- kunne jeg intervenere på en måde, så jeg fik logisk-orienteret og filosofisk aktionsforsk- sat nogle dannelses- og læringsprocesser i ning og den aktionslæring, der også følger

5 Begrebet ”gyldne øjeblikke” må ikke her forveksles med den forståelse af ”gyldne øjeblikke”, som Hildebrandt og hans to medforfatter (Larsen, Hildebrandt & Beckett, 2015) taler om. Når de beskriver det, de kalder ”MeningsMeto- den”, så er det i en typisk konstruktivistisk og noget instrumentel sprogform. Der tales om ”meningsforhandlinger”[- som om mening i dybere eksistentiel og ontologisk forstand er noget vi kan forhandle os til!], og om at MeningsMeto- den kan give ”…handlingsanvisende svar på, hvordan I særligt skaber mening”(ibid., s. 19) og om at man skal fokusere på ”…det lokale menings-DNA, som beskriver grundstrukturerne i, hvordan medarbejdergruppen skaber mening for brugerne”(ibid. s, 54-55). Deres håndbog henviser til Den lærerende organisation og til Positiv psykologi som deres væsentligste teoretiske ressourcer. 23

med som en ekstra bonus for piloterne i disse bærer eller omslutter den livsverden, som processer, er at få piloterne til at lytte til de- praktikerne tænker og handler ud fra. Disse res egen praxis ud fra erfaringens inderside. essays – hvis de er tilstrækkelig bearbejdede og har fået den tilstrækkelige refleksions og Hvis jeg kom som en almindelig kvalitativ ’gærings’-tid6 – kan derfor også bruges som forsker (Kvale & Brinkmann, 2009) med en en slags ’praxis-vinduer’ eller ’fænomenolo- optager og papirblok for at interviewe pilo- giske snapshots’ i forhold til at spotte forhold terne i projektet én og én eller som gruppe, og væremåder i feltet, der kan have særlig ville jeg først og fremmest få adgang til deres interesse, når man vil åbne sig for denne artikulerede og tænkte refleksioner over egen professionspraksis eksistentielle og værens- praksis. I så fald ville der være en tendens til mæssige dimensioner. at jeg kun ville få lov at høre om deres ’ydreside-erfaringer’ eller som Merleau-Ponty Jeg skal i næste afsnit præsentere nogle af ville sige, jeg ville da ”…flygte fra eksistensen de ’praxis-vinduer’ eller fænomenologiske til universet af sagte ting…” (Merleau-Ponty, indkig i piloternes måder at se og opleve 2009, s. xviii). Eller jeg ville– i Heideggers innovationsmuligheder i deres praksis fra et terminologi – kun få adgang til deres ontiske inderside-blik. perceptioner og tanker og ikke de ontologiske indtryk og erfaringer. Men inden da, kort om det overordnede design af dette ’sokratiske og fænomeno- De benyttede undringsværksteder blev logisk-orienterede aktionsforskningspro- benyttet som en slags ’fænomenologiske jekt’(jf. Hansen, 2017a). sonder’ eller som det i bogen At møde verden med undren blev kaldt: ’undringsdroner’. Aktionsprojektet var overordnet set designet De skulle give den udenforstående iagtta- ud fra følgende FIE-proces: ger mulighed også for at se praktikernes livsverden fra deres inderside. Udviklingen af essayene i undringsværkstederne er dels skriveøvelser til at få piloterne til at tænke på en mere fænomenologisk og filosofisk Forbindelse Indtryk Emergens undrende måde, men det er også essays, der kan give – i bedste fald – mere almene indsigter i den værensdimension, som tavst

6 I Vejleprojektet har der ikke – som i Anker Fjord Hospice-projektet (Hansen, 2016) – været den samme tid til at dvæle og arbejde med essayene over længere tid (op til et helt år på Anker Fjord). Hvis man således forskningsmæs- sigt vil benytte sig af essayene fra undringsværkstederne som en fænomenologisk empiri, må disse have haft tid til tilstrækkeligt at ’modne sig’. I nærværende projekt bruges de derfor ikke som stringent fænomenologisk empiri, men som første indfølere på, hvorledes disse piloters ’væren-i-innovations-situationer’ tog sig ud for dem. Om den mere omstændige gærings- og modningsproces for fremkaldelse af fænomenologisk empiri, se Van Manen (1990 2014). 24

F.I.E.-proces er et begreb, som legeforsker undringsbaserede dialoger af i egen praksis. Ann Charlotte Thorsted har udviklet (Thor- sted, 2011, 2013) og handler om, hvorledes Ud af disse sokratiske ’refleksions- og dan- man først må komme i og også faktuel-em- nelsesrejser’ gennem undringsværkstedets pirisk kontakt og forbindelse med feltet, for fem momenter kom der nogle mindre essays, dernæst at agere med feltet på måder, så som hver pilot skrev. Hvert essay var opbyg- forsker og praktikerne som medundersøgere get strukturelt ud fra de fem momenter. Jeg i projektet kan komme under indtryk af, skal i næste afsnit give ét grundigt eksempel hvad der fænomenologisk set er på færde i på det. feltet. Emergens er den del af processen, hvor forsker og praktikerne som medundersøger I Emergens-fasen (E) ’fløj’ piloterne så ud i eksperimenterer med feltet inspireret dels verden for nu selv at afprøve forskellige og af de fænomenologiske indtryk men også af dem selv specialdesignede undringseks- at konkrete aktioner af mere legende eller perimenter (Wonder Labs), som de tænkte sokratisk-undrende karakter. måske kunne være relevant inden for deres kontekst og arbejdsfunktion. Det kom der ca. I forbindelses-fasen (F) var jeg således ude 20 eksperimenter ud af. I afsnit 1.2. skal jeg at følge nogle af praktikerne (piloterne) dér, præsentere fem af disse undringseksperimen- hvor de arbejder. Gennem observationer og ter mere indgående. forskellige interviewformer, både af almindelig kvalitativ karakter (Kvale & Brinkmann, Endelig afsluttes aktionsforskningsprojektet 2009) men også via såkaldte sokratiske forsk- med en evaluerings- og interviewrunde, hvor ningsinterviews (Hansen, 2015b), fik jeg en piloterne blev spurgt om, hvad de så havde første fornemmelse af de praksisser og fag- fået ud af projektet og undringseksperimen- og selvforståelser, der var i spil der. terne og hvor deres tanker, behov og ønsker i dag er for, hvorledes man kan arbejde I Indtryks-fasen (I) blev piloterne introdu- konkret med undringsdreven innovation ceret til ’undringsværkstedet’ som en ’akti- (frem over UI) i en offentlig kommune . Disse on-ind-i-feltet’, og gennem diverse øvelser og udtalelser finder man i afsnit 1.3. samtaler fik de kendskab til de fem momenter i undringsværkstedet (se kapitel 3 i At møde Parallelt med F.I.E.-processen løb der også en verden med undren). Så godt, at de følte sig teoretisk forskningsproces, hvor de gjorte er- i stand og motiveret til selv at prøve lignende faringer og mødte tanker løbende blev reflek- 25

teret i forhold til den forskningsmæssige ’sta- kan også blot nøjes med at bede deltagerne te-of-the-art’ på området (hvilke erfaringer medbringe en fortælling, hvor de var i en og tanker synes at være ’guld-i-mulden’, altså situation, der særlig havde gjort et indtryk på indsigter og spørgsmål som også forsknings- dem, uden at de helt kunne forklare, hvorfor mæssigt – og ikke kun udviklingsmæssigt for eller hvad det lige nærmere var der var på den lokale projektgruppe – var interessante).

I denne teoretiske parallelproces blev der foretaget innovations- og organisationsteore- tiske samt filosofiske og idéhistoriske studier af væsentlige grundbegreber og problemstilling, der knytter sig til ideen om undrings- og visdoms-søgende innovation. I bogen At møde verden med undren er disse perspekti- ver udfoldet.

1.2.2. Et konkret eksempel på, hvordan man har arbejdet med undringsværkstedet i Vejle Som lovet oven for skal jeg nu give ét eksempel på en undringsværkstedsproces, hvor vi følger én af piloternes fænomenologiske og hermeneutiske refleksions- og skrive-øvelser. Dernæst kommer der tre korte beskrivelser spil der. af tre andre eksempler på ’praxis-vinduer’ eller ’fænomenologiske snapshots’ fra piloter- I det hele taget skal de fortællinger man mø- nes hverdag i Vejle Kommune, hvor der har der møder op med til et undringsværksted så været noget på spil, som i deres øjne havde vidt muligt være ’åbne fortællinger’ og ikke noget med innovation at gøre. ’lukkede fortællinger’. Lukkede fortællinger er fortællinger, hvor fortælleren tydeligvis Undringsværkstedet startede med, at grup- har fortalt denne historie mange gange før og pen aftalte hvilke tema man overordnet ville allerede fået en pointe, og et svar og forkla- fokusere på og undersøge. Sådan behøver ring på det skete. En åben fortælling derimod et undringsværksted ikke at starte. Man er en fortælling, hvor man medbringer en 26

erfaring, som man stadig er lidt forundret tisk-iagttagende og forklarings-søgende (og over eller som rumsterer i én som et indtryk, problemløsnings-søgende) ydreside-forhold der bare ikke vil forsvinde. Man ved netop til det skete. I så fald lægger fortælleren op til ikke, hvorfor denne historie har gjort så stort en almindelig faglig supervisions-situation, et indtryk på én, man har ikke nogle forkla- hvor det fortalte bliver til en case, som man ringer og svar på den eller løsningsforslag. fagligt vil reflektere over i gruppen. Derfor ønsker man ærligt og interesseret at undersøge den og også få andre til at under- Man må gå anderledes til værks, når søge den sammen med én. man vil finde ind til det fænomenologisk interessante i en fortælling og levet erfaring. Den første forhindring eller udfordring, som Her må man forsøge indledningsvist at man ofte kan opleve i undringsværkstedet, lægge det almindelige teoretisk-informerede når en fortælling skal fortælles frem, er, at og funktions-orienterede fagsprog og man ikke har sproget til at få inderside-er- analysebriller fra sig (det objektiverende faringen – de levende indtryk i erfaringen 3.-persons-perspektivet og det blik på virke- – tydelig nok frem. Typisk vil professionelle ligheden, som jeg i kapitel 1 i bogen At møde i en professionspraksis benytte sig af deres verden med undren kaldte for ’dokumenta- vanlige professionelle fagsprog og jargon. risk realisme’. Men gør man det, vil man komme i et analy- Der er ikke tale om en rapportering eller udredning for det skete. Det man i stedet for skal indstille sig på, er at blive en god fortæl- ler, som da man som ung fortalte historier for andre rundt om bålet, eller historier for sine børn. ”Der var engang…-tonen” skal findes. Forbilledet for fortællerstilen er ikke vi- denskabsmandens nøgtern og registrerende beretning men poetens eller novellistens sanselig-stemte og dragende fortællinger.

Når deltagerne fanger denne stil bliver de ofte ivrige og slår tonen om, så man rigtig kan høre, at nu er de fortællere, der rigtig vil fortælle en god historie. Også dette niveau – som jeg i bogen i kapitel 1 kaldte ’narrativ 27

konstruktivisme’ – har sine udfordringer. dede på under projektforløbet. Fortællingen For problemet er jo, at man kan blive så er i forkortet og anekdoteform følgende: optaget af at fortælle, hvad man gerne vil for- tælle, at man kommer til at stille sig i vejen Jeg sidder som leder i en gruppe og er i for, hvad livet – i det pågældende øjeblik, en situation, hvor jeg gerne vil facilitere altså selve livsindtrykket – selv vil fortælle. og skabe rum for en kreativ og innovativ Der er således en ’fortælling-i-fortællingen’, stemning i lokalet og i gruppen, som jeg der er livets egen unikke fortælling. Det, som er sammen med. Den dag er der en mand det altså gælder om at få musikalitet for, er i gruppen, som fortæller om sin idé. Jeg at kunne høre – ikke hvad man selv, som lytter, smiler venligt og nikker og viser fortæller vil fortælle, men hvad det er, som imødekommenhed og kommer med op- livet vil fortælle os mennesker fra denne le- muntrende bemærkninger ”Aj, hvor godt vede erfaring. Hvilken praktisk visdom ligger – sikken en god idé”. Jeg føler inden i mig gemt i denne unikke fortælling, som fortælle- en boblende opmærksomhed og mærker ren har medbragt? I bogen, kapitel 1, kaldte musklerne i kroppen føles lettere og let- jeg dette lag i fortællingen og det virkelig- tere. Jeg mærker, at det er en rar følelse hedssyn for ’lyrisk realisme’. Når man det og situation at være i. Manden er meget niveau, vil man forundret begynde at lytte til begejstret og inspireret og kommer med ’det sigende’ i den fortælling, man er ankom- endnu en ny idé. Jeg lytter med interesse met med. Man kommer da i en Jeg-Du-rela- og nikker fortsat opmuntrende. Med ét tion til og dialog med det livsfænomen, som opdager jeg, at de andre i gruppen omkring man prøver at forstå. os sidder rundt om os med tomme blikke. Har jeg brugt for meget tid på ham og hans Denne bevægelse fra en dokumentarisk (3. ideer? Bryder de sig ikke om hans ideer? Persons-perspektiv) over et konstruktivistisk Måske skulle vi nok også komme tilbage og eksistentialistisk (1. Persons-perspektiv) til til den planlagte dagsorden? Jeg føler mig et lyrisk og fænomenologisk ramthed af livet nu anspændt i kroppen, alt føles tungere, selv, som talte det nu til én som en gådefuld og tænker inde i sig selv ’Hvordan kan jeg dialogpartner (2. Persons-perspektiv) er en runde af på hans ideer samtidig med, at afgørende bevægelse i den dannelsesproces jeg viser min støtte til hans forslag?” Så da og ’nedsynking’ i den levede erfaring, som der manden holder en pause, skynder jeg mig skal til i den slags undrings-processer. at takke ham for ideerne, og spørger om han vil formulere ideerne på skrift som et Eksemplet, jeg skal komme med, er fra den oplæg til ledergruppen. Han bliver med ét arbejdsplads som Kirsten D. Zeberg arbej- tavs, ser beklemt på mig og svarer: ”Pyha, 28

det har jeg svært ved. Jeg er ordblind.” Jeg X (fx en erfaring af kontakt med et barn) og bliver først overrasket, men svarer med et lille personlige undren (fx hvad er i grunden smil: ”Det skal du ikke spekulere på. Det håb?) mødes af Menneskehedens Store For- er jo indholdet, der tæller, og det kan jeg tælling og Undringer over fænomenet og be- sagtens læse i det, du skriver.” Han smiler grebet håb. Hvilke med- og modfortællinger lettet og svarer, at så skal han nok skrive kan den lille fortælling og undren spejle og ideerne ned til mig. pejle sig i, både bekræftende og negerende?

SKUMBADET – det MØRKEKAMMERET – det KATEDRALEN - det MY WAY – det eksistentielle LANDING – det phronesiske fænomenologiske moment hermeneutiske moment dialektiske moment moment moment I undringsværkstedet skal man som beskre- 4. det eksistentielle mo-

vet i bogen At møde verden med undren ment, hvor fortælleren gennem fem momenter: bliver spurgt hvem og hvor han eller hun selv er i mø-

1.2.3. Undringsværkstedet fem momenter det med de Store Idealer,

SKUMBADETkort fortalt – det MØRKEKAMMERET – det KATEDRALEN - det MY WAY – det eksistentielleTanker LANDING og – det phronesiskeUndringer? Og hvordan vedkom- fænomenologiske momentAt dykke ned i enhermeneutiske levet erfaring moment At fortolke dialektiskedet levede. moment At se minmoment egen lille historie i At findemoment mig selv i det tænkte At lande i egen praksis fra (arbejds)livet. Hvilke værdier ligger bag? lyset af de store fortællinger og sagte. Hvem er jeg selv i alt igen. Hvilken praktisk Hvad kalder på mig?1. Hvad det fænomenologiskeKunne det være fra kunst og kultur. mendedette? selv levervisdom disse har vi opnået? store ord og tanker i længes jeg efter? anderledes? Hvordan gøre verden bedre nu? Hvad skal første skridt moment, hvor man lærer at eget liv? være? SKUMBADET – det MØRKEKAMMERET – det KATEDRALEN - det MY WAY – det eksistentielle LANDING – det phronesiske fænomenologiske moment hermeneutiskese moment eller høredialektiske det moment forunder moment- moment

lige i en givet livserfaring og 5. det phronesiske moment,

livsindtryk; der betyder, at fortælleren

SKUMBADET – det AtMØRKEKAMMERET dykke ned i en levet© –Finn det erfaring Thorbjørn KATEDRALENAt Hansen fortolke (2017) det - det levede. og hans 5 fasede MYAt WAY semodel min – det egenfor eksistentielle undringsværksted lille historie i LANDINGAt med finde tegninger –mig det selv phronesiske i afdet Eva tænkte Sommer At lande i egen praksis fænomenologiske moment frahermeneutiske (arbejds)livet moment. dialektiskeHvilke værdier moment ligger bag? momentlyset af de store fortællinger momentog sagte. Hvem er jeg selv i alt igen. Hvilken praktisk går fra en jeg-position til Hvad kalder på mig? Hvad Kunne det være fra kunst og kultur. dette? visdom har vi opnået? længes jeg efter? anderledes?2. det hermeneutiske mo- 41 - - Hvordan gøre verden bedre en vi-position, hvor der nu nu? Hvad skal første skridt være?

ment, hvor man lærer at se el- bliver spurgt til, hvilken al- At dykke ned i en levet erfaring At fortolke det levede. At se min egen lille historie i At finde mig selv i det tænkte At lande i egen praksis fra (arbejds)livet. Hvilke værdierler ligger lytte bag? efterlyset af de de store fortællingerfilosofiske og sagte. Hvem oger jeg selv i alt menigen. Hvilken og praktisk praktisk visdom kan vedkommende Hvad kalder på mig? Hvad Kunne det være fra kunst og kultur. dette? visdom har vi opnået? længes jeg efter? anderledes?værdimæssige grundantagel- ogHvordan hendes gøre verden bedre kollegaer i gruppen lærer af denne nu? Hvad skal første skridt være? © Finn Thorbjørn Hansen (2017) og hans 5 fasede model for undringsværksted med tegninger af Eva Sommer ser, menneskesyn og værdier, lille fortælling og undren? På hvilken måde At dykke ned i en levet erfaring At fortolke det levede. At se min egen lille historie i At finde mig selv i det tænkte At lande i egen praksis fra (arbejds)livet. Hvilkesom værdier tavst ligger bag? bliver lyset af taget de store fortællinger for livetog- 41sagte. - i Hvemden er jeg levede selv i alt igen. Hvilken praktisk må vi i praksis ændre på vores arbejdsgange, Hvad kalder på mig? Hvad Kunne det være fra kunst og kultur. dette? visdom har vi opnået? længes jeg efter? anderledes? Hvordan gøre verden bedre erfaring og fænomenologiske fortælling ognu? Hvad skal første skridtsamtaleformer eller værensmåder for bedre være? © Finn Thorbjørn Hansen (2017) og hans 5 fasede model for undringsværksted med tegninger af Eva Sommer hvilken filosofisk undren der opstår i fortæl - at kunne leve med visdom-i-praksis?

leren, når der spørges til- 41disse - antagelser; SKUMBADET – det MØRKEKAMMERET – det KATEDRALEN - det MY WAY – det eksistentielle LANDING – det phronesiske fænomenologiske moment hermeneutiske moment dialektiske moment moment moment

- 41 - moment, hvor fortællerens ’lille personlige fortælling’ om

At dykke ned i en levet erfaring At fortolke det levede. At se min egen lille historie i At finde mig selv i det tænkte At lande i egen praksis fra (arbejds)livet. Hvilke værdier ligger bag? lyset af de store fortællinger og sagte. Hvem er jeg selv i alt igen. Hvilken praktisk Hvad kalder på mig? Hvad Kunne det være fra kunst og kultur. dette? visdom har vi opnået? længes jeg efter? anderledes? Hvordan gøre verden bedre nu? Hvad skal første skridt være?

- 41 - 29

Som overskrift for hendes fortælling valgte og en særlig dialog med manden. Samtidig Kirsten: ’Sådan kvæler man en god idé!’ var et andet ’heat of the moment’-øjeblik, da Hun oplevede (set i eftertankens lys), at hun oplevede de andre gruppemedlemmers der i denne situation skete noget negativt tomme blikke. Det var i dette spændings- og hæmmende for idéudviklingsprocessen felt mellem boblende opmærksomhed og og i det hele taget for det fælles innovative forunderlig lethed, og en nagende følelse af rum i gruppen. Hvad skulle hun have gjort ineffektivitet og krav om kontrol og orden, at i stedet for? Hun havde i denne mand stødt hun følte sig nu. Som leder har hun et ansvar ind i nogle innovative ressourcer, som hun for, at der er styr på tingene og tiden; at folk fremover godt ville værne om. Måske ligger føler sig trygge og i professionelle hænder der langt mere visdom gemt hos folk, der er med klare dagsordener, og hvor alle får mu- stille, der ikke tør sige noget i de veltalendes lighed for at komme til orde. På den anden og ’lærdes selskab’? Hvordan kunne hun side var der noget ved dette øjeblik, før det fremover undgå at stoppe og kvæle sådanne blev stoppet af de tomme blikke, som var så idémæssige lyspunkter eller inspirationsøje- forunderligt tiltalende og meningsgivende blikke? Hvordan kunne hun måske også i for hende. Hun kunne virkelig godt tænke fremtiden inddrage de andre i gruppen noget sig at kunne være mere i disse boblende mere? Og hvad var det der skete, da hun skabende øjeblikke og samtaler, som hun mærkede denne forunderlige boblen og let- beskrev som kernen i det at være innovativ. hed i hende, da hun var i den opmuntrende og imødekommende samtale med manden? Det fænomenologiske moment endte ved for- undringsspørgsmålet: ”Hvad skal der til for, Efter at hun havde fortalt historien til de an- at jeg kan være med i den her skabelse?” dre deltagere i undringsværkstedet og om de tanker og spørgsmål, som hun umiddelbart I det hermeneutiske rum i undringsværkste- knyttede på denne historie og de hovedind- det gik gruppen og hun så i gang med sam- tryk hun havde fra dem, og de andre havde men at undersøge, hvilke temaer og antagel- stillet nogle opklarende spørgsmål for helt at ser, der synes at være på spil og tavst blive kunne se situationen for sig og mærke den taget for givet i denne fortælling og i hendes inden i, dvælede de sammen et stykke tid umiddelbart efterfølgende refleksioner over ved ’the heat of the moment’ i historien. Det fortællingen bagefter. var hér, at Kirsten følte denne forunderlige lethed, og at hun var i et nærvær og møde Gruppen noterede sig bl.a. følgende antagelser: 30

• En god leder faciliterer ideer, der kommer er det kvalificerende ledernærvær?” op og er åben og imødekommende. Det første spørgsmål kunne have en klang af • Når man tvinger en person til at skrive en at være et retorisk pseudo-spørgsmål, hvis idé ned på papir, dør ideen (i hvert fald hun egentlig ikke stillede spørgsmål ved det, hvis personen ikke er vant med at skrive men så det som svaret. Det gjorde hun ikke i eller usikker på det (fx en ordblind) dette tilfælde. Det var et spørgsmål for hende, fordi hun også så, at der af og til kunne være • Man skal tage manden alvorligt ’når in- mening i, at en leder også kunne forholde sig novationsilden brænder’ – men også den neutral og distanceret i situationen. faglige dagsorden og de andre i situationen Under disse to spørgsmål lå også et dybere, • En leder bevarer overblik for helheden og som kom op, da hun præciserede hendes to faglighed – og lader sig ikke gribe og fx lege spørgsmål. For hun undrede sig oprigtigt i øjeblikket over, hvad det vil sige at ”være i nærværet”? Hendes erfaring var at i sådanne øjeblikke • Dagsordens logik skaber mere effektivitet i ”kommer ligesom tingene til én”. Men hvor- driftslogikken end improviserede samtaler dan være nærværende over for det, som kom- og legeprocesser mer til én – at observere eller se på sit eget nærvær (holde øje med det) og så samtidig • Dagsorden skaber tryghed – og det var være i det?! Lader det sig overhovedet gøre? vigtigt i dette tilfælde, da medarbejderne Og hvordan drage de andre med ind i dette var nye. blik eller nærvær? Kan man som leder det – lede til et fælles nærvær? Hvorvidt disse antagelser så var ’sande’ eller stadig meningsfulde for Kirsten blev så disku- I undringsværkstedets tredje moment – det teret i gruppen. Den overordnede grundan- sokratisk-dialektiske moment – skal man tagelse, som Kirsten positivt synes at tale for, søge væk fra personens og gruppens nuvæ- var at en leder skal kunne og skal turde være rende meningshorisont og ud til nogle større nærværende tilstede i samtalen med hendes kunstneriske og filosofiske himmelstrøg medarbejdere. Hendes filosofiske undrings- eller meningshorisonter. For at finde en vej spørgsmål blev: ”Er det gode lederskab betin- ud af den meningshorisont, som Kirsten og get af at være tilstede og nærværende? Hvad gruppen hidtil havde bevæget sig inden for, 31

Undringsdreven innovation

At tænde den ‘ﬁlosoﬁske eros’

Meningshorisont 1 Meningshorisont 2

Den lyriske impuls Den sokratiske impuls

Indtryk F H S Fænomenologiske moment E Hermeneutiske moment P Sokratisk-dialektiske moment Udtryk Eksistentielle moment

Kaldet/Duet Phronesiske moment

© Finn Thorbjørn Hansen (2015 Vejle-projektet) begyndte man i gruppen på sokratisk vis at subjektivt eller noget eksistentielt og almen- spørge kritisk-muntert og dialektisk (kunne menneskeligt? det modsatte synspunkt ikke også have noget på sig?) og undrende til hendes begreb om Disse mange filosoferende og kritiske-un- ledernærvær og også de antagelser, som man drende spørgsmål ledte så til nogle overord- i gruppen havde taget for givet. nede filosofiske temaer:

Kan man f.eks. skelne mellem et godt le- • Væren – hvad er det? delsesnærvær og et dårligt? Hvordan vil et dårligt ledernærvær se ud, hvis det ikke blot • Hvilken betydning har etik og tillid i nær- er mangel på nærvær? Hvad er det i grunden værs-relationen? en leder skal være nærværende overfor for? Nærvær er vel ikke nødvendigvis i sig selv po- • Når man taler om ’følgeskab ud i det sitivt? Hvordan undgår man at nærvær bliver ukendte og nye’, hvad kan man da for- et tomt begreb? Hvad er det som ’kommer til stå ved følgeskab mellem en leder og en mig’ i nærværet? Er nærvær noget privat og medarbejder? Går de sammen eller den ene 32

foran den anden? Går de med et mål for (2001 [1906]) af digteren Rainer Maria øje, eller står de improviserende i det åbne? Rilke, fordi han så smukt beskriver det endnu ikke skabte, kimen til det muliges • Hvordan lader man ’det nye(kimen)’ kommen komme/vokse stille og nænsomt frem? Hvordan finder vi/åbner vi for det ’kvalifi- • Aksel Sandelmose om Janteloven med om- cerede nye’? vendt tegn: Du skal tro, at du ER noget.

Herfra blev der så spurgt til menneskehe- • Vikingernes særlige Ting og samtaleform dens Store Fortællinger og Undringer. Hvilke (den ligeværdige cirkel og dialog omkring visdomstraditioner, religiøse fortællinger, et problem) digtere, kunstnere, myter, eventyr, skønlitte- ratur, musik, film, teaterstykker eller filosofi- • Metaforen ’Mælkebøttebørn’ fordi her så ske tanker og bøger kom gruppens medlem- man en person, der som en viljestærk mæl- mer på, når de prøvede at forbinde sig med kebøtte brød igennem asfalten – også den Kirstens lille fortælling og lille personlige ordblinde fik lov til at shine i en innovativ undren? Hvilke ’gaver’ ville de komme med samtalepraksis som kunne være til inspiration til at tænke fra en større meningshorisont? I det fjerde rum i undringsværkstedet - Hjer- terummet eller den eksistentielle refleksion – Der kom forskellige gave-ideer: og som i modellen for Sekskanten (se senere) er den sidste kant, skulle hun reflektere over, • Eventyret om Klods Hans fordi han formår hvor og hvem hun selv var i alle disse mange at gribe øjeblikket og være nærværende tanker og undringer. Hvad sad hun tilbage og autentisk og ærligt til stede over for det med som vigtigt og som noget hun gerne ville som sker og er gå videre med? På det spørgsmål svarede hun: ”Jeg er berørt af, at han kommer til • Heideggers syn på Væren (fra Væren og tid at spænde ben for sig selv. Det vil jeg gerne (2007 [1927]). hjælpe til med ikke sker. Men – hvem er jeg, der kan tilbyde en sådan hjælp?” • Bubers syn på mødet og Jeg-Du-relationen (fra Jeg og Du (1997 [1923]) Hvilket førte til det sidste femte moment – det phronesiske moment eller Gernings- • Tekststykker fra Breve til en ung digter stedet i undringsværkstedet – hvor hun og 33

gruppen til allersidst bliver spurgt om, hvil- Som vi skal se i næste afsnit gennemførte ken praktisk visdom hun og gruppen har lært hun nogle undringseksperimenter med disse af denne ’dannelserejse’ gennem undrings- spørgsmål for øje. værkstedet, og hvilke konkrete tiltag, ’store gerninger’, og forslag til forandringer i egen 1.2.4. Fænomenologiske ‘snapshots’ og praksis, som hun nu er blevet inspireret til. indkig i piloternes livsverden Dette var blot ét eksempel på en konkret un- Hun fortalte da, at hun særlig var blevet dringsværkstedsproces og på et ’praxis-vin- opmærksom på og inspireret af hendes ople- due’ eller fænomenologisk snapshot af en velse af ’lethed’ i øjeblikket, hvor hun og den inderside-erfaring af et øjeblik fra en hver- idé-skabende mand havde været optaget af dag, hvor der var noget på spil, der havde et samtalen. Denne ’lethed’ fascinerede hende potentiale for nytænkning og innovation i sig. og undrede hun sig fortsat over. Kunne man, spurgte hun forsøgsvist og innovativt, mon Hver pilot kom igennem en sådan proces, arbejde i fremtiden med en ny form for ’le- og hver pilot fremkaldte et sådan fænomen- delse med lethed’? Kunne man skabe møder ologisk-ladet inderside-blik. Lad mig blot og teamsamtaler, hvor man for en stund give tre eksempler på sådanne fænomenolo- dropper dagsorden-logikken og i stedet for giske vinduer, som henholdsvis Mads, Lars følge ’Carpe Diem-logikken’? og Eva fik kaldt frem (fremkaldt som i et fænomenologisk mørkekammer) fra deres Hun overvejede hvorvidt det kunne etableres erindringer af noget, som havde gjort ind- via en forventningskontrakt med medar- tryk. I det følgende er disse indtryk gengivet bejderne, som muliggjorde en sådan leder- som opsummeringer: rolle og et sådant ’innovations-ansvar’ for en leder. Hendes ønske var at skabe nogle Det negative som inspirationskraft for undringseksperimenter på hendes arbejds- innovationsprocesser (Mads): plads og med hendes medarbejdere, hvor Mads dykkede ned i en arbejdserfaring, man, som hun sagde, ”…kan værne om og hvor en leder fik stoppet en ellers kreativ og drage omsorg for det blafrende lys eller innovative stemning med en meget kritisk og spæde kim. Hvordan træder jeg i et forhold skeptisk tilgang til, hvad medarbejderne kom til væren og den anden, så vi sammen ser på med af ideer. Det interessante ’sokratiske fænomener og den andens unikke adgang til kontrapunkt’ (den overraskende vending) verden?” i hans filosoferen blev, at måske kan ’det 34

negative’ bruges positivt i innovationspro- Kan skamskabelse på sigt lede til værdige cesser? Som han spurgte: ”Skal innovations- møder og samskabelse? (Lars): samtaler altid kun næres af det positive og Lars beskrev en situation til et møde, hvor en anerkendende? Hvorfor er vi dog så bange udefrakommende gæst er blevet inviteret til for det negative innovationssamtaler?” Selv at komme med et oplæg i den interne kom- kommer han fra en systemisk læringstra- munale gruppe. Den dag er folk åbenbart dition hvor idealet om de ’anerkendende mere optaget af sig selv og egne projekter, fællesskaber og dialoger’ står centralt. Men for folk omkring bordet fortsætter med at igennem undringsværkstedet blev han tale som om Lars og gæsten ikke var kommet optaget af at vende sagen om, og spurgte: ind i rummet. Indtil der bliver stille – pin- ”Hvorfor skal man indgå i noget, der væk- ligt stille – en slags ”død stilhed”, tænker ker modstand hos ’en? Kan man måske i den Lars bagefter. Chefen giver fagter til, at de negative energi finde positiv energi, energi skal starte mødet. Men der er fortsat ingen, til nytænkning? Hvilken form for fællesskab der byder gæsten velkommen eller hilser på omkring innovationsprocesser kan rumme hende. Lars bliver flov og skamfuld over den det negative?” Han så i denne tankegang et manglende høflighed og interesse. Stilheden opgør med humanistisk psykologi og positiv fortsætter, der bladres hos flere deltagere i psykologi (og lignende coaching-tilgange) og de fremsendte papirer, og efter en tid med blev i Katedralen optaget af Nietzsches syn fortsat stilhed tager gæsten selv ordet og be- på Hinsides godt og ondt og hvad ’det onde’ gynder at introducere sig selv. Da leverandø- er og af Faust-myten af Goethe og Thomas ren er kommet med sit oplæg, taler folk hen Mann, hvor hovedpersonen allierer sig over bordet (og hende) og nogle går derefter med ’det dæmoniske’ og opnår enestående med mobile løftet op som undskyldning. Lars skabelseskraft. Mads ender med at spørge: har en ubehagelig følelse i maven og tænker: ”Skal innovationsprocesser altid foregå i ”Hvordan mon det er at være gæst i Vejle samskabelse og fællesskabet? Er vi i Vejle Kommune?” Det får Lars til at filosofere over, Kommune mere proces- og resultat-orien- hvad det vil sige at behandle hinanden med terede og mere optaget af at skabe gode og respekt og ordentlighed. Og om selve rum- anerkendende relationer mellem medarbej- mets indretning (de tomme reoler i mødelo- derne og ledere end af at nytænkning med kalet, de intetsigende farver..) også kan have indhold?” haft indflydelse på folks måder at være på i det øjeblik? I og for sig var situationen ubehagelig og urovækkende, tænker Lars, men 35

samtidig var der over hele situationen også sig morsom over, og som de andre fjoget noget mærkværdigt absurd. Som var man griner med på. Hun oplever det som en inviteret til te-selskabet i Alice i Eventyrland ”ufrihed trængt sammen på et lille lummert (en Stor Fortælling som han benytter sig af sted”, eller, spørger hun: ”Er det en form i hans essay, hvor Påskeharen på absurd vis for dumhed?”. Ved dumhed mener Eva ikke fejrer sin ikke-fødselsdag). Alice oplever også uvidenhed eller fravær af intellektuelle ev- en uhøflighed i det selskab og beslutter sig ner. Dumhed i den forstand, som Eva i dette derfor for bare at gå. Lars spekulere på, hvor- essay filosofere over, er den form for ’ond for han ikke rejste sig i protest dengang, eller dumhed’(jf. filosoffen Hannah Arendt – Stor trådte i karakter som den ’hofnar’, han selv Fortælling som Eva benytter sig af), som den oplever sig som i kraft af hans ofte brugte tyske nazist Adolf Eichmann blev anklaget rolle i kommunen som den humoristiske og for, fordi han ikke kunne tænke og etisk be- skævt-tænkende innovationspsykolog. Var dømme selv og selv ville stå til ansvar for det, der her tale om et absurd ’ikke-møde’? Var han havde sagt og gjort som øverste SS-of- han selv ’ikke-tilstede’? Lå det skamfulde ficer i Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig. også der, spørger han eftertænksomt og kan Sat på spidsen: Kan der også ske en ’eich- denne ’skamskabelse’ måske sikrer at de mannisering’ af vores egen arbejdsformer, fremover undgår den form ikke-ordentlig således at der opstår en sløvhed over for, og uhøflig samskabelse? Lars ender med at hvad der er etisk rigtigt og ordentlig og med- spørge, om der kan ligge et positivt innovati- menneskeligt at gøre? ”At være et ordentligt onspotentiale i skamfølelsen? En ny impuls menneske og en ordentlig medarbejder er til at orientere sig fremover ud fra en etisk at turde sige fra, når det er nødvendigt. (…) motivation og længsel efter ordentlighed. At kunne sige fra kræver mere end et skarpt intellekt, der kan gennemskue, hvad der Kan man lære af ’ond dumhed’? (Eva) foregår; det kræver også kontakt til hjertet Evas oplevelse minder om Lars’, idet også og til kroppen.” Kan der, spørger hun, i en hun er til et kommunalt møde, hvor hun for hektisk og såkaldt mødeeffektiv arbejds- mærker en mangel på invitation og høflig- situation opstå en stumhed eller følelsesløs- hed, af ikke at blive set og mødt, men blot hed, som sneglen, der til sidst helt trækker indordne sig under den dagsorden og ’tone’, følehornene til sig. Hvordan undgår vi som som er i rummet. Hun bliver direkte vred, ledere og medarbejdere i offentlige organisa- da samtalen på et tidspunkt handler om en tioner denne ’onde dumhed’? Hvordan lærer person, som en ledende figur i lokalet gør vi at stille ’gode dumme spørgsmål’ til syste- 36

mer og adfærd, som bryder den ’onde dum- dan de ville tilrettelægge et undringseksperi- hed’? Klods Hans og Forrest Gump bliver for ment på deres egen arbejdsplads og hvem de Eva fiktive forbilleder, der også tænkte med ville inddrage og afprøve det på. Min eneste kroppen og hjertet. Men samtidig finder hun opfordring til dem var, at de gik sammen også i den græske myte om Perseus lære- to-og-to således, at man dels kunne inspirere rig. Han huggede hovedet af den onde heks hinanden og bruge hinanden som dialog- og Medusa, hvis blik kunne forstene alt levende, sparringspartner, men dels også for at have der kiggede det i øjnene. Perseus smider ikke en observatør med, når man udførte eksperi- hovedet væk bagefter, men sætter hovedet mentet. (det onde blik) i sit bælte. Når han hviler sig, lægger han forsigtigt hovedet på et leje Opgaven var at udvikle et design for, hvad af fugtige planter og kildevand. Da sker det for et Wonder Lab de ville igangsætte, forunderlige, ifølge myten, de smukkeste begrunde hvorfor, og bagefter komme med koraller vokser frem og nymferne kommer et observations- og refleksionsnotat af de strømmende til for at besmykke sig. Denne indtryk og reaktioner, som de set hos de Store Fortælling handler for Eva om, hvor- involverede deltagere og hos dem selv som dan man også må lære at bære ”det uhyrlige facilitatorer. med sig”. Så hendes undringsspørgsmål endte med at blive: ”Kan man bruge ’dum- Der blev alt i alt foretaget 20 undringsekspe- heden’ i en kreativ sammenhæng? Kan selv rimenter (Wonder Labs) i Vejle Kommune i den ’onde dumhed’ være værdigfuld? Den løbet af foråret og efteråret 2015. Overordet ’gode dumhed’ er en slags kreativt ben- set kan disse undringseksperimenter place- spænd. Lige inden den ’onde dumhed’ ligger res på følgende områder og niveauer: der vel noget godt? Kan man trævle sig ned 1. Ledelsesudvikling: på a) topniveau til det?” (Eva-Lars-Lene) og b) mellemni- veau (Ulla, Kirsten)

1.3. Fem udvalgte undringseksperimenter i 2. Fag- og professionsudvikling (Ulla, Vejle Kommune + et muligt Kirsten, Jens, Mads Bo, praktikant Mette) Der blev som sagt eksperimenteret de to 3. HR-aktiviteter/medarbejderud- år fra 2014-2016 med mange forskellige vikling: her bl.a. filosofiske vejled- udformninger af undringsdreven innovation ningssamtaler med iværksættere (UI). Det var helt op til piloterne selv, hvor- 37

i Spinderihallerne, Trivsel, Faglig det, idet hun dels personligt oplevede sig selv Stolthed & Arbejdsglæde-initiati- i en ny lederrolle (som mere sikker i at turde ver og generelt skabelse af inspire- slippe den måske lidt for stramme kontrol og rende og udviklingsorienteret fæl- styring af samtalen, hun tidligere havde be- les samtalekulturer (Eva og Lars) nyttet sig af) og dels af en ny og mere fortro- 4. Innovationsforløb med borgerind- lig form for samtale medarbejdere imellem dragelse i byudviklingsprojekt på (ny social sammenhængskraft). I afsnittet filosofisk-inspireret vis (Camila, 1.3.2. ”Udvikling af faglig arbejdsglæde, Mette praktikant). stolthed og en følelse af dybere mening på arbejdspladsen og i teambuilding” giver hun Eksempelvis blev der på Center for Dag- en beskrivelse af resultatet. tilbud inden for socialpsykiatrien i foråret 2015 gennemført et undringsværksted, hvis På Vejle Kommunes afdeling Uddannelse formål var at undersøge, hvorledes en sådan & Læring gennemførte Mads Bo Kristensen undringsorienteret tilgang kunne skabe flere undringsværksteder med fire kollegaer nye former for faglig supervisionssamtaler på hans afdeling med det formål at under- i grupper og værdirefleksioner i de ’faglige søge, på hvilken måde den undringsoriente- sparringsteams’. Det stod afdelingsleder Kir- rede tilgang kunne kvalificere faglig udvik- sten Dyrendal Zeberg for. Resultatet af dette ling, og hvad han kalder ”faglig innovation forsøg var positivt, som Kirsten beskriver af rollen som konsulent”. Som han notere sig 38

2. Tre filosofiske Drone-indflyvinger over i et procesnotat for sig selv bagefter: ”Denne Center for Specialundervisning for Voksne gang rykkede det! Det var helt tydeligt, at mine kolleger så meningen både med den 3. Undringsværksted og filosofisk vejledning undrende tilgang og meningen med at gå til på politiker-, topleder- og iværksætterni- netop dette tema med undring.” veau 4. Lege- og kropsbaserede undringsforsøg af Tegn på dette var bl.a., at hans kollegaer ty- undervisere på CSV deligvis var betaget af disse undringsproces- 5. InnovationsTrioen i byudviklingsprojekt ser, da de bl.a. sagde ”Det burde være noget, vi gav os tid til månedligt” og ”Sjovt at jeg Samt afslutte med et muligt undringseks- nu ser på dén faciliteringsaktivitet på en periment, som ikke blev gennemført men helt ny måde!”. Mads så efter disse undrings- som vi havde et dagseminar og workshop eksperimenter nye muligheder for faglig omkring i slutningen af forskningsprojektet. udvikling og udvikling af professionsidentitet Formålet var at undersøge, hvordan denne også i tilknytning til faciliterings-kompe- InnovationsTrio bestående af Klods Hans, tencen og faciliteringsuddannelsen i Vejle Poeten og Sokrates også kunne indgå som Kommune. Også i afsnit 1.3.5. vil man håndfaste figurer (tre små figurer i en slags finde Mads’ refleksioner over, hvad disse innovations ’toolbox’, som Spinderihallernes undrings- og visdomssøgende dialog- og FabLab7 skulle udvikle), der altid skulle ligge innovationsprocesser kan give i en offentlig ude ved møderummene i Vejle Kommune. organisation. På denne konkrete måde kunne man måske styrke i de enkelte mødelokaler den kreative Der blev også afprøvet undringsværksteder og innovative samtale- og mødekultur på på skoler, bl.a. i forbindelse med en vær- afdelingerne. diproces på Bredsten-Gadbjerg Skole, som skolens ledelse og bestyrelse havde inviteret 1.3.1. Wonder Bar og ’sekskanten’ Lars og Eva til at facilitere. Hvordan kan man på en let, hurtig og intro- ducerende måde fortælle, hvad UI går ud på I det følgende skal vi samle os om fem eksem- overfor folk og medarbejdere i Vejle Kom- pler på gennemførte undringseksperimenter mune (eller borgere generelt), som ikke har samlet under følgende fem overskrifter: noget forhåndskendskab til innovation og 1. Wonder Bar og Sekskanten, slet ikke til filosofi, og hvad UI er?

7 https://fablab.vejle.dk 39

Det var det spørgsmål og den udfordring, grundantagelser i de levede erfaringer. som Lars Henrik og Eva havde sat sig for at Denne innovation af undringsværkstedet har undersøge og eksperimentere med. De ved de senere i øvrigt benyttet ofte og med god fra mange andre undervisnings- og facilite- succes i deres arbejde i Spinderihallerne og rings-sammenhænge, at bliver et oplæg for ude i kommunen.I beskrivelsen af undrings- ’langhåret’ og akademisk i facon vil folk i værkstedet i bogen At møde verden med kommunen meget let stå af. Derfor ønskede undren i kapitel 2 er det denne reviderede de at finde en måde, der på en sjov, legende model af Eva og Lars Henrik, som er taget og tankevækkende måde kunne præsentere med. grundideerne bag og metoden i at udføre UI-processer. Sekskanten ser sådan ud:

Lars Henrik og Eva havde i første omgang taget undringsværkstedets fem momen- 1. Overskrift ter til sig, men havde dernæst på kreativ til fortællingen vis omdirigeret nogle af metaforerne, der benyttes i det originale undringsværksted 6. Eksistentiel refleksion 2. Forundringsspørgsmål (undringsværksted classic), og der var også tilføjet en ekstra ’kant’, således at deres ”SEKSTANTEN” 3. Antager og undringsværksted, når de præsenterede 5. De store fortællinger 8 grundlæggende værdier det hed ’sekskanten’ I stedet for at tale om undringsværkstedets første moment som 4. Filosofiske ’det fænomenologiske mørkekammer’ og undringsspørgsmål det andet moment som ’det hermeneutiske lønkammer’9 – fandt de det mere sigende (og lettere at formidle) at tale om første moment som Skumbadet (fordi man sænker sig ned i den levede erfaring for at mærke det forunderlige, som ligger gemt i denne livserfaring) og det andet moment som Mørkekammeret (fordi de oplever, at det først rigtig er her, at de nye filosofiske tanker bliver fremkaldt på baggrund af de ’negativer’, som er de fundne

8 Denne ’sekskant-model’ var dog ikke noget de to udviklede alene, men en model, der voksede frem på et trænings- seminar i undringsværkstedet i 2014, hvor alle piloter og undertegnede deltog. 9 Undringsværkstedet bliver i dets oprindelige form (Hansen, 2014, 2015, 2016) beskrevet ud fra fem metaforer: Det fænomenologiske mørkekammer, Det hermeneutiske lønkammer, Katedralen, Hjerterummet og Gerningsstedet – som henholdsvis repræsenterer det fænomenologiske, hermeneutiske, sokratisk-dialektiske, eksistemtielle og det phronesiske moment. (se også senere praksisnære beskrivelse af et konkret undringsværkstedsforløb i Vejle-projektet. 40

Som man kan se er der ikke de store revoluti- Det var denne sekskant-model, som blev onerende forskellige til undringsværkstedets benyttet i det undringseksperiment, som Eva momenter, men der er kommet en tilføjelse og Lars Henrik valgte at kalde Wonder Bar. og udtaget et moment. Efter at have fortalt Wonder Bar er i sit design netop formet om- fortællingen så levende og sanseligt som kring et bar-koncept. En kommunal afdeling muligt og fundet ’the heat of the moment’ i – Økonomi & Arbejdsmarkedsforvaltningen, fortællingen og zoomet ind på det, skal man Vejle Kommune. – inviteres af Eva og Lars til finde en sigende overskrift for fortællingen, at komme til ’fyraftens-møde’ i Wonder Bar som var oplevelsen og historien en anekdote lige før at denne afdeling skal gå på sommer- for noget mere almenmenneskeligt med en ferie. De har aftalt det med afdelingens leder, visdom i sig. Dernæst skal man søge efter det som de først havde forhørt sig ved da de fik forunderlige i denne erfaring, dét, som berø- ideen om Wonder Bar. Den idé fandt han sjov rer én mest eller som man oplever særlig er og interessant, og da det netop skulle være ’på spil’ i denne erfaring. Derefter ligner det sådan lidt festligt og ’på-vej-til-sommerfe- undringsværkstedets tre andre momenter: rie-arrangement’, han selv havde tænkt sig, det hermeneutiske moment, hvor man søger så fandt han kombinationen af Wonder Labs de almenmenneskelige temaer, der berø- legende, lettere skøre opsætning, og Wonder res i fortællingen og hvilke grundlæggende Labs mere seriøse bud på en ny innovati- antagelser, der tages for givet i den levede onstilgang – spændende. Det ville han gerne erfaring og fortælling. Herfra begynder så den prøve, og han ville også gerne selv som leder sokratiske og kritisk-undrende spørgen til ’stå for’ med at være den, der kom med en disse antagelser og værdier, som leder til per- konkret fortælling. sonens filosofiske undringsspørgsmål. Dette spørgsmål bliver undersøgt i Katedralen, hvor personens lille personlige fortælling og personlige filosofiske undren møder menneskehedens Store Fortællinger og Undringer over det valgte tema eller antagelse. Endelig har man i Sekskanten slået den eksistentielle refleksion sammen med den phronesiske, idet man overordnet her spørge til, hvad personen på baggrund af de forudgående refleksioner så nu er nået frem til på et mere eksistentielt niveau. Hvad betyder noget nu? Hvad finder man vigtig at gøre og ændre i praksis nu? 41

Procesbeskrivelse:

Så scenen for Wonder Lab blev sådan her: I den ene ende af lokalet var placeret en opstillet bar, hvor Lars stod og serverede nogle særlige ’wonder-drinks’. Han var iført bartendertøj med hvid skjorte og butterfly. Foran baren, uden i rummet, stod ca. seks cafeborde med stole omkring, og på disse borde stod der et til lejligheden fint udskåret bordkort. Det skulle forestille en driks-menu på den ene side, og havde en lille velkomst- og introduktionstekst til undringsprocessen på den anden side. Ved hver plads var der også placeret fire drinks i små alkoholfrie shots-glas hver med sin farve og smo- thie-smag. Der stod på drinkskortet, at den klare væske skulle hensætte personen først i en afslappet stemning, der kunne lukke af for ’gøre- og problemløser-kværnen i baghove- det’. Den røde væske handler om at mærke efter, hvor i den levede erfaring, der særlig var noget der havde gjort et indtryk (det fænomenologiske moment). Den gule shots innovation er ved at vise sekskanten på en symboliserede den kritiske sans (det herme- flipover og ved at fortælle om de fire væsker, neutiske moment). Den fjerde og sidste drink som skulle drikkes undervejs men i den rette var grøn og denne farve skulle symbolisere rækkefølge. Det morede tydeligvis folk og håbet om den grundlæggende undren og interessen var fokuseret og stærkt tilstede tavse indsigt en sådan kan føre til. i rummet. Da Eva havde lavet introen, og første væske var indtaget, rejste deres afde- Først startede Eva med kort at byde folk lingsleder sig op, og gav en fortælling fra en velkommen – ca. 25 medarbejdere med tidligere arbejdsplads, hvor han kom ud i afdelingslederen var spændt mødt op og de en rådgivningssituation, som havde efter- sad nu ude ved bordene. Dernæst gav hun en ladt ham forvirret og undrende. Dette blev kort præsentation af, hvad undringsdreven fortællingen, den levede erfaring, som folk 42

nu skulle mærke sig ind på og finde det for- Efterrefleksionen på processen: underlige i. Anden drinks blev drukket. Jeg sad ved en af bordene og i den gruppe kunne • Medarbejderne oplevede Wonder Lab jeg høre, hvordan de lyttede sig ind på, hvad generelt som en sjov og meget anderledes der særlig havde gjort indtryk på dem fra måde at have samtaler på. De synes, at som historien. Og de forsøgte også at holde deres et festligt fyraftensmøde før sommerferien problemløsnings- og forklarings-tendenser havde det været rigtig godt. Med filosofi i lommen, selvom det også var svært ikke at forstod de nu noget med frirum og at det ville forklare eller løse det, som forvirringen er legalt af fordybe sig og at det er en slags og undringen havde handlet om. Da der var ’evaluering’, der har med deres værdier at gået ca. 15 minutter, drak man det tredje gøre. De syntes også det var svært og lidt glas for nu at markere et sceneskift. Nu blev grænseoverskridende (hvilket nogle syntes dialogen indstillet kritisk-spørgende på de var godt og forfriskende, mens andre var grundantagelser og værdier, der blev taget lidt tøvende og usikre over for det). Derfor for givet i afdelingslederens fortælling. Også følte de, at de måtte lære mere og kende det optog dem meget ude ved det bord, jeg lidt bedre til, hvad det vil sige at filosofere, sad ved. De forsøgte virkelig at prøve at være hvis de skulle gøre det igen. filosoferende. Endelig efter ca. 15 minutter med dette hermeneutiske moment, annon- • Medarbejderne foreslog, at man næste cerede Eva, at nu skulle de tage det sidste gang kunne lave en drejebog, så det ude fjerde glas og skåle. Sidste runde handlede ved bordene blev tydeligt for enhver, hvor så om at man i gruppen valgte den undren, og hvad man skulle gøre i processen som de i fællesskab synes var den mest spændende. Det var ikke helt let for dem, • Medarbejderne foreslog også at man kunne observerede jeg. De havde mere en tendens koble nogle eksempler fra deres hverdag til at ville svare på nogle af de filosofiske og (ud over afdelingslederens fortælling) og så overordnede spørgsmål, der var blevet rejst kort vise, hvordan man spørger filosofisk undervejs. Seancen sluttede med, at Lars og ned til værdierne og antagelserne under Eva spurgte til, hvad de havde nået frem til erfaringen. ude i grupperne og kort, hvad de selv mente, at en sådan UI-proces, her i pixiudgaven, • Afdelingslederen foreslog at man også måske kunne bruges til, hvis den fik ordent- brugte lidt mere tid på at forælle, først ved lig tid og rum på deres arbejdsplads. en kort definition og dernæst med et ek- 43

sempel, hvad filosofi er, og hvad det vil sige og lavet en filosofisk analyse af disse. Hvad at filosofisk undre sig (til forskel fra at være man også kunne beskrive som ’et filosofisk nysgerrig eller søge forklaringer). virksomhedsportræt’. Med denne analyse vil • Afdelingslederen så Wonder Lab som et man bedre kunne eksemplificere og gøre filo- interessant og lærerigt indspark, som han sofitilgangen relevant for medarbejderne og godt kunne se brugt mere også på hans ledelsen på denne afdeling eller virksomhed. afdeling. Men, man skulle måske gå mere forsigtig frem hér, fordi man på en øko- Generelt var konklusionen for Eva og Lars, at nomi- og markedsanalyse-afdeling også øvelserne (de fire glas) oplevedes som mere har med mennesker som er vant med og motiverende og relevante, når de kobles op dygtige til at arbejde med systemer og på personlige erfaringer. I denne Wonder procedure. Men kreativitet og innovation Bar arbejdede medarbejderne udelukkende kan jo også have sin plads på en økono- med afdelingslederens fortælling. Det ville, miafdeling, som han sagde, så en sådan mente de, være bedre, hvis der var kommet undrings-orienteret tilgang til dialoger og levende erfaringer på bordet fra alle eller refleksioner kunne nok også være godt at flere medarbejdere. Men det ville kræve en prøve dér i en ’mild form’. noget anden tidsramme end den, som var blevet givet til denne Wonder Bar. Lars og Eva foreslog selv bagefter, at de kunne lave illustrative tegninger på plancher 1.3.2. Tre filosofiske sonde-indflyvninger i rummet, der på en sjov måde viste nogle over Center for Specialundervisning for ’dogmer’ (i Lars Von Triers ånd) for, hvilke Voksne dyder og antidyder, der ligger bag god filoso- I dette undringseksperiment deltog jeg selv feren. Man kunne også indlede med en kort på lige fod med Eva Sommer og Ulla Laur- demo, så de så konkret, hvordan man kan sen. Vores spørgsmål og ønske var at finde gøre det. ud af, hvordan man kan lave små indledende ’undrings-sonderinger’ i udvalgte faggrupper Jeg foreslog bagefter, at man næste gang – i Vejle Kommune. Hvordan kan man forbe- inden man udfører en Wonder Bar på eller rede en gruppe kommunalansatte medarbej- for en kommunal afdeling – først selv har dere i en afdeling til overhovedet at begynde været ude på denne afdeling og foretaget at tænke på at filosofere og undre sig? nogle observationer både af stedet men også af deres skriftlige kommunikationsmaterialer For mange mennesker vil den filosofiske 44

måde at tænke på og undre sig på være Eller sagt med en anden meget benyttet ukendt eller meget fremmedartet i forhold grundmodel i aktionsforskningsprojektet – til, hvordan man er vant til at arbejde og De fire stemmer i professionsudvikling (kapi- tænke på arbejdet. Så hvis UI ikke kun skal tel 3 i At møde verden med undren) – så var være for de få og ’særligt interesserede’, for målet at få medarbejderne og deres mellem- folk der allerede arbejder med innovation leder til ikke kun at høre Systemets, Fagets eller som uddannelsesmæssigt er ’gearet’ til og deres egen Personlige Stemme – men at anlægge en filosofisk tilgang, hvordan får også Sagens stemme. Altså at få dem ind i, vi så ’hul igennem’, så manden på gulvet, hvad der i modellen beskrives som det højre den almindelige kommunale medarbejder nederste undringsfelt for ”det, vi ikke ved, at eller mellemleder finder UI interessant og vi ikke ved, men er – eller kaldes til at blive”. relevant i hans eller hendes arbejde? Kan vi med andre ord på forskellige måder Her benyttede vi os af ’skallemands-model- prikke hul på disse størknede meningsskor- len’ (jf. s. 19) hvor vi dér spørger om, hvor per og vidensaflejringer? Og hvordan kunne mange lag vi skal igennem for at nå ud til man gøre det på en pædagogisk og helst også det underfulde, samt hvilke undringsdyder, legende måde tæt knyttet til deres hverdag, vi bør følge for at blive filosoferende og vis- så de føler sig trygge og i gang med noget domssøgende. Begge oplæg fandt de tyde- sjovt, vedrørende og interessant? ligvis interessant og forståelig, da det førte til mange interesserede spørgsmål og en Vores idé blev at lave et slags ’drone-an- længere dialog om, hvad f.eks. forskellen er greb’ af tre bølger på disse såkaldt størk- på undring og nysgerrighed eller at filosofere nede vidensskaller som omgav den udvalgte og det at evaluere på noget. faggruppe. Da ordene ’tre angrebsbølger’ og ’drone-angreb’ lød en tand for krigerisk, Så grundtanken var, at for at kunne få folk valgte vi i stedet for at kalde interventionerne gjort rede til at blive et ’undrende team’ eller (som aktioner-i-feltet) for ’de tre drone-ind- et ’undringsteam’, må der gå nogle forbere- flyvninger’. dende runder forud, hvor vi forsøger at optø eller blødgøre medarbejdernes hårde skal Disse tre ‘indflyninger’ fik navnene: eller kerne af faglige og professionelle ’sik- • Undringsstafetten kerheder’ og ’bedrevidenheder’- hvad jeg tid- • Undringskædebrevet ligere beskrev som den professionelles vi- • Undringssafarien densaflejringer og størknede meningsskorper og maveintuitioner. 45 46

Ideen til Undringsstafetten er inspireret undersøge, om vi måske med en lignende af den danske erhvervsfilosof og ph.d. Pia ’stafet-ordning’ kunne skabe de føromtalte Lauritzen. I 2009 skriver hun en artikel i ’huller i videns- og meningsskallerne’ og Ledelse i dag (Lauritzen, 2009), hvor hun måske også i personalet et begyndende ’un- kort fortæller om hvad hun benævner som drings-mindset’. ”Stafetanalysern” 10. I artiklen fortæller hun, hvordan hun gennem denne analyseform Vores problemstilling var jo denne: Hvordan kan afdække en virksomheds interne ’spør- kan vi bedst få en gruppe medarbejdere til ge-svar-horisonter’ og dermed også, hvad der at undre sig? Hvordan kan vi varme dem rør sig og er af værdier, antagelser og forstå- op til at begynde at undre sig over deres elser af f.eks. roller, relationer, magtforhold, egne værdier og antagelser, så vi bedre kan samarbejdsformer, temaer og ledelsestyper, arbejde med UI? Var vi dukket op med et som ud fra medarbejdernes egne spørgs- undringsværksted og havde vi forsøgt at få mål-svar-reaktioner tegner sig. en medarbejdergruppe igennem et intenst forløb, hvor alle skulle arbejde med essays og Det er ikke denne analyse, vi benyttede. Vi forskellige fænomenologiske og hermeneu- fandt blot ideen som den kort blev beskrevet tiske skrive- refleksions- og samtaleøvelser af Pia Lauritzen i 2009 for inspirerende og – som piloterne i aktionsforskningsprojektet søgte dernæst at udtænke, hvordan vi måske havde gjort – så var vi sikre på, at det ikke kunne arbejde med en ’undringsstafet’. Vores var blevet en succes for denne gruppe. Dertil formål var ikke – som den originale stafeta- er denne 5-moment-proces for tids- og res- nalyse – først og fremmest at undersøge sourcekrævende. Derfor var der behov for en en virksomheds eller afdelings kulturer og anden tilgang. relationer og antagelser. Vores ønske var at

10 Se: http://pialauritzen.dk/erhverv 47

Vi lod os altså inspirere af Pia Lauritzens ar- Eva og jeg. Her blev særlig ’skallemandsmo- tikel fra 2009, men udvidede også stafetten dellen’, ’Sekskanten’ og beskrivelsen af de med et kædebrev og en safari. syv undringsdyder (se At møde verden med undren, kapitel 2) benyttet i det pædagogisk Undringsstafetten, som vi udviklede den, var oplæg. Og dertil naturligvis også, hvad disse opbygget på følgende måde: tre drone-indflyvninger var for noget.

Center for Specialundervisning for Voksne Af praktiske grunde blev de 23 medarbejder (CSV) i Vejle Kommune, hvor pilot og Ulla inklusiv Ulla som mellemlederen, delt op i Laursen er souschef, ville godt være prø- tre undergrupper, hvor inden for der så løb vested for disse ’drone-indflyvnings-for- tre undringsstafetter. I alt kom der således søg’. CSV er et sted for enten unge med 23 spørgsmål og 23 svar. Det hele forløb over udviklingshæmning, unge med autisme to måneder med en introcafe på 2 timer, fjor- eller unge med multihandicaps. Kunne ten dage hvor undringsstafetten løb mellem man, spurgte Ulla, måske få særlig gavn af gruppens deltagere på internettet, et andet en undrings-orienteret måde at tænke og cafemøde også af to timers varighed, hvor re- praktisere pædagogik på sådant et sted? Skal sultatet – dvs. oversigten over spørgsmålene medarbejderne og underviserne netop ikke og Eva og mine kommentarer og spørgsmål være særlig i stand til at tænke ud af boksen, dertil – blev fremlagt og spørgsmålene fælles og være mentalt fleksible og åbne for grund- diskuteret (hvilke spørgsmål finder vi i grup- læggende andre måder at være i og forstå pen vigtigst?). verden på, når de har med den slags unge at gøre? Kunne undrings-drevne samtaler Dernæst fulgte så undringskædebrevet måske blive en kvalificering af medarbejder- som foregik også ca. over 14 dage, som igen gruppen på CSV, og kunne man måske også blev samlet op af Eva og jeg på det tredje håbe på nogle mindre innovationer inden cafémøde. Endelig blev de bedt om at gå ud for deres pædagogiske tænkning, hvis de lod i deres praksis med deres mobilkamera for sig inspirere til at filosofere mere på denne at fange en hverdagsforundring og –undren undrende måde i deres hverdag? in situ. Disse undrings-snapshots skulle de så medbringe til den afsluttende fernisering, Første droneindflyvning bestod af en un- hvor de hver skulle fortælle om de to bille- dringsstafet, hvor personalet (ca. 23 medar- der, de havde valgt at tage. bejdere) først blev introduceret kort til UI af 48

Tilsammen gav det mellemlederen såvel som undre sig og blive undrede i deres hverdag og dem, der i fremtiden eventuelt ville starte at skabe en ny samtalekultur og måske også en innovationsproces på Center for Special- arbejdsholdning på CSV, der var endnu mere undervisning af Voksne, en stor rigdom af (om muligt) motiverende, udviklende og erfaringer og indsigter i denne specifikke indsigtsgivende for medarbejderne. konteksts udfordringer og muligheder, og hvad medarbejderne i dette særlige undervis- 1.3.3. Eksempler på spørgelandskaber som ningsmiljø er optaget af. Man fik med andre undringsdronerne overfløj ord et kig ind bag den uudtalte menings- og Jeg skal kort nævne nogle af de spørgsmål, værdihorisont, som ligesom ’satte himlen’ som disse droneindflyvninger fik skabt, og over disse medarbejderes faglige forståelse nogle af de reaktioner som medarbejderne og menneskesyn. kom på disse undringseksperimenter.

Havde man startet med en kvantitativ De fik tre opgavetekster (her skrevet med spørgeskemaundersøgelse eller diverse blåt), som knyttede sig til hver enkelt dro- kvalitative interviewrunder med personalet neflyvning, altså en for undringsstafetten, ville man meget let risikere, at det kun var en for Undringskædebrevet og en for Un- forskerens/interviewerens eller ledelsens dringssafarien. Den første opgave lød: spørgehorisont, der var blev tænkt og spurgt indefra. Dermed ville man med stor sandsyn- Undringsstafetten: lighed ikke have fået de ’inderside-erfaringer’ og ’insider-spørgsmål’, og det ”wonder-land”, 1) Formuler et (brændende?) spørgsmål som denne gruppe medarbejdere stod i. som du personligt synes er vigtigt at stille og forholde sig til, hvis man skulle igang- Nu var opgaven som sagt ikke først og sætte til et innovations- eller udviklings- fremmest at få indsigt i medarbejdernes projekt på din arbejdsplads. Du skal se dig særlige problemstillinger og udfordringer og selv som berørt og en del af et sådan nyt hvilke indsigter og ressourcer, de hver især projekt. Hvem i din afdeling/institution og sammen sad inde med. En sådan kultur-, eller kreds af relevante samarbejdspartnere ressource- og problemscanning er ikke ho- vil du gerne sende spørgsmålet til? Stafet- vedsigtet med disse tre filosofiske droneind- ten vil foregå anonymt og du skal derfor flyvninger. Hovedformålet – og håbet - var sende dit spørgsmål og hvem spørgsmålets som sagt at få gjort dem bedre i stand til at modtager skal være til forskningsleder 49

dertil, at man egentlig forstår en autist?” Finn Thorbjørn Hansen, der vil fungere som mellemmand. ”I forhold til de autistiske: For hvis skyld er det, at vi prøver at stable en relation på Her kom der som sagt 23 spørgsmål og 23 benene? Er det fordi vi som mennesker ikke svar. Eksempler på en stafet-linje af spørgs- kan udstå synet af et ensomt menneske? El- mål fra den første gruppe var: ler er det fordi det er godt for den autistiske person?” ”Er der overensstemmelse mellem det vi ser som det bedste for eleven, og det eleven selv ”Kan man kræve at ansatte skal være ser som det bedste for sig selv, både på kort ’ildsjæle’? Er det ikke nok at være lønmod- og på langt sigt?” tager, som gør sit job? Hvad dækker ordet ildsjæl over?” ”Hvad er egentligt ’et godt liv’ for en ung elev, der er i gang med sin ungdomsuddan- Undringskædebrevet: nelse på CSV?” Efter andet cafémøde besluttede man sig ”Er det egentligt muligt at vi som personale for at fortsætte i de tre undringsgrupper, kan påvirke eleverne i en sundere retning i som var opstået under undringsstafetten. forhold til kost/motion uden at overskride Det betød, at hver gruppe (på ca. 7 personer elevernes personlige frihed?” hver, hvilket gjorde samtalen i gruppen mere mulig) skulle finde frem til ét tema, som de i ”Hvordan kan/skal jeg egentlig tackle ’vre- undringskædebrevet sammen ville gå videre de’ i den pædagogiske praksis? – Min egen med. Alle havde på det tidspunkt fået alle og elevernes – og skal vi forsøge at elimine- spørgsmål-svar at se for hver enkelt gruppe, re ’vrede’ i vores arbejdsliv?” således at de sammen kunne reflektere over nogle fælles træk og grundantagelser, der Nogle i de andre stafet-linjer var optaget af synes at ligge i de forskellige spørgsmål og spørgsmål som: svar for hver stafetlinje.

”Kan vi som STU-personale finde gejsten og Alle blev på cafémøde 2 bedt om i hver af fællesfølelsen gennem dette undringsforløb?” gruppen at finde stafettens 1) kerneværdi, 2) filosofiske spørgsmål og 3) længsel. Hvad er ”Kan man (som ikke-autist) nogensinde nå den centrale grundantagelse i deres fælles 50

stafet-tænkning? Hvad ønsker de grunlæg- fællesskaber og sociale kompetencer. Men da gende at spørge til i forhold til de antagelser? sociale kompetencer og fællesskaber måske Og hvilken dybere længsel ligger der bag mere høre til blandt ikke-autistiske menne- dette filosfiske spørgsmål? Det sidste var sker, blev deres filosofiske spørgsmål: ”Er vigtigt, for som én af underviserne/medar- selvvalgt ensomhed en social kompetence? I bejderne sagde, ”vi kommer ligesom dybere, gruppe to formulerede man ikke en længsel. eller det rykker tættere på os selv, ikke, når vi ikke bare stiller filosofiske spørgsmål (for I gruppe 3 blev kerneværdien også fælles- der kunne jo være så mange) men også selv skab. Det filosofiske spørgsmål lød: Er fæl- skal forholde os til, hvad vi i disse spørgs- lesskab egentlig en kerneværdi i ’et godt liv’? mål egentlig længes efter.” Man kunne også Længslen var: ”Længslen efter at alle tilhører sige, at hér ser vi et praktisk eksempel på, en flok.” Den anden opgavetekst knyttende hvorfor det giver mening at tale om, at den sig til kædebrevet lød: filosofiske undren er tæt knyttet til, hvad vi dybest set længes efter og holder af, altså, 2) Efter det andet cafémøde fandt vi frem hvad vi i sidste instans elsker og har kærlig- til et fælles tema, som gruppen efter un- hed til. dringsstafetten nu vil gå videre med sammen. Med det valgte tema som horisont I gruppe 1 analyserede man sig ned til en eller ramme, vil vi nu bede jer igangsætte kerneværdi, som synes at ligge som en tavs en ny spørg-og-svar runde, denne gang antagelse i den meningshorisont som omgav struktureret som et kædebrev, så I kan føl- deres spørgsmål og svar. Det var værdien: ge med i, hvad der tidligere er blevet spurgt Livsduelighed. om og svaret på. Tanken er, at du skal meditere eller filosofere over det foregåen- Det filosofiske spørgsmål blev: ”Er det egent- de spørgsmål/svar og også forsøge at læse lig værdifuldt for eleven, at vi arbejder med mellem linjerne, hvad er det egentligt, der deres selverkendelse?” er på spil her? Hvilke implicitte antagelser, hvilke værdier bliver taget for givet? Og når Og længslen blev: ”En længsel efter at mine du fornemmer at være nået ind til ”kernen” elever ikke skal støde mod en mur, når formulerer du et svar, som igen giver dig STUén er færdig.” anledning til at formulere et nyt spørgsmål. Send begge dele til Finn med navnet på I gruppe 2 blev kerneværdien: udvikling af den, der skal modtage dit spørgsmål. 51

Resultatet af disse tre parallelt kørende kæde- selv at kunne svare (pga handicap) skal de breve blev igen en række spændende spørgs- hjælpes? mål og svar, som man senere mødtes om ved det tredje cafémøde. Her var processen den, Efter at jeg havde stillet dem en række at efter at grupperne hver især havde nået sokratiske spørgsmål, valgte de følgende frem til deres afsluttende fælles undrings- spørgsmål som det, de gerne ville gå videre spørgsmål, skulle jeg som ’sokraten’ udefra med: ”Hvad er egentlig vores forpligtelse stille dem nogle sidste drillende undrings- som personale i forhold til elever, der vælger spørgsmål. Her gik jeg efter de antagelser eller at være alene?” nøglebegreber, som de synes at tage for givet i deres samtaler rundt omkring det valgte og For gruppe 3 blev processen lidt anderledes, afsluttende fælles undringsspørgsmål. idet jeg trak mig ud af rollen som ’sokraten’ og overlod den til en anden person Gruppe 1 sluttede deres kædebrev af med fra en af de to andre grupper. Det gjorde følgende spørgsmål: ”Kan vi i grunden vide jeg af pædagogiske grunde for at de kunne noget om det gode?” Er ordet/begrebet begynde at tage ejerskab og opnå en egen selverkendelse dækkende for det, vi gerne vil føling med, hvad det vil sige sokratisk at give vores elever? ’supervisere’ eller ’sparre’ eller give ”sokratisk feedback”(Hansen, 201711). Gruppe 3 Mine sokratiske opfølgningsspørgsmål den afsluttende kædebrevs-spørgsmål blev: ”Er dag til denne gruppe var: ”1) Hvad er i grun- fællesskab et fællesskab, hvis ikke der er den selverkendelse? 2) Hvornår ved vi om en plads til alle? Hvad er definitionen af ’det person har en ’rigtig’ selverkendelse? Og 3) gode fællesskab’? Retter kærlighed sig mod Kan vores ’rose-pædagogik/anerkendende andre mennesker og danner det så grundlag tilgang modvirke, eller give misvisende bille- for fællesskab?” De sokratiske spørgsmål der af, selverkendelsen?” der blev vendt mod gruppe 3 fra de andre to grupper var: ”Er livskvalitet lig med fælles- Gruppe 2 havde følgende to afsluttende skab? Snylter man på andres fællesskab ved undringsspørgsmål i enden af kædebrevet: blot at være til stede? Er fællesskab en form 1) Hvad er egentlug sociale kompetencer og for samhørighed?” hvem skal definere dem? 2) Kræver det en vis grad af selvstændighed for at fravælge socialt samvær? Dem, der ikke er i stand til

11 Denne artikel om ’sokratisk feedback’ finder man ikke som reference i bogen At møde verden med undren. Artiklen finder man i: Hansen, F.T. (2017). Sokratisk og poetisk feedback. In: Trillingsgaard, A. (red.),Feed - back gentænkt. Kbh.: Dansk Psykologisk forlag, s. 201-216. 52

Undringssafari: taget et undringsbillede af nogle forårsa- nemoner med underteksten: ”Alenehed: Den tredje og sidste opgavetekst som grup- Vi har alle brug for at høre til. For nogle pen fik nu for at gøre klar til Undringssafa- kan alenehed være en kvalitet, et bevidst rien løs sådan her: valg, men forudsætter en stærk identitet. Er alenehed forbundet med ensomhed?” På 3) Som en sidste og tredje drone-indflyv- vedkommendes forundringsbillede så man ning vil vi nu bede jer sætte billeder på en stenterrasse hvor en påskelinje havde nogle af de temaer, længsler og forundrin- kæmpet sig op igennem en sprække i disse ger som I har opdaget og fremkaldt un- fliser. Underteksten var: ”Ensomhed: Det dervejs. Du bedes tage ét billede med din kræver stærk vilje og mod at bryde igennem mobil, som du forbinder med noget for- ensomhed. Hjælp og opmuntring fra andre i underligt eller underfuldt i din hverdag på sådanne situationer, har været en god støtte arbejdet. Og et andet billede fra jeres hver- for at komme oven på igen.” dag som du undrer dig over. Print disse to billeder ud og medbring dem til det sidste Alle tre grupper havde på ferniseringen også cafemøde/fernisering. Skriv en enkelt samlet deres filosofiske hovedspørgsmål, sætning under hvert billede som udtrykker, deres kerneværdi og deres længsel og lige- hvad der er det underfulde i billedet og som brugt dette visuelt til at spænde en ny hvad det er der undrer dig. Billederne hæn- meningshorisont op i mellem disse. Så man ges op et stykke tid et sted i jeres hus eller nu udfra denne nye meningshorisont, hvilke afdeling, hvor de er synlige for alle. nye ideer kunne man da se for sig, blev så spørgsmålet. Og grupperne skrev så nogle På selve ferniseringen, på det tredje og sidste ideer neden under denne ’meningshimmel’. cafémøde, havde alle taget fotos eller fundet Det blev en fin dag, hvor folk lyttede og var fotos og lavet en slags collage med billeder meget optaget af, hvad grupperne sagde. og ord, som udtrykte hvad de – mange på humoristisk vis – så som en hverdagsforun- 1.3.4. Undringsdreven innovation i praksis – dring og en filosofisk undren. Én havde f.eks. nye undervisningsdyder bliver (op)fundet taget et billede af en opslagstavle hvor der På dette tidspunkt af processen – ca. to må- med sprittus stod ”Fravær” og havde sat en neder henne – var en større del af gruppen undertekst under billedet, hvorpå der stod: med de 23 medarbejdere og deres mellemle- ”Nogle gange er jeg helt tom. Andre gange der tydeligvis blev optaget af det at filosofere. er vi rigtig mange J.” En anden havde En af dem, underviser Piet Lacor, stillede 53

sig f.eks. sammen med to af hans kollegaer komponist og skriver sange og musik, sendte fra CSV op på Innovations Sommerskolen kort tid efter undringssafarien en meget fin i august 2015 og beskrev i meget rosende beskrivelse af, hvordan han så forbindelsen vendinger, hvad de havde lært og oplevet mellem de syv undringsdyder (se At møde under disse undringsøvelser. Piet, der er en verden med undren, kapitel 2) og de musiske ældre og erfaren herre inden for hans fagfelt attituder, som det kræver for at kunne tænke sagde: ”Efter alle de år i branchen har jeg kreativt og skabe musik. Han sendte således virkelig oplevet at blive tændt igen!” Og en følgende inspirerede tolkning af de syv un- af hans kollegaer Anders Krintel, der også er dringsdyder (her i lettere forkortet form):

De syv Fortolket af komponist og underviser Anders Krintel, april 2015 i forhold til at skabe ny musik (eller i forhold til at åbne sig for ‘det musiske’ sokratiske dyder i mellemmenneskelige relationer:

”Jeg kan kun skabe, hvis jeg holder af det jeg skal skabe! Holder jeg ikke af det, bliver det sjælsforladt og utroværdigt. KÆRLIGHED Kærlighed gør det vedkommende. Det findes ikke endnu [mødet med ideen/musikken], men jeg skal holde af det som et ufødt barn.”

”Jeg skal skabe en klangskulptur – et lydbillede. Der skal være stilhed for, at jeg kan høre den musik, der endnu ikke findes. STILHED/TAVSHED Det er roen til at lytte efter ’musen’, der giver klarhed til at skrive. Jeg skal have ydre og indre ro for at ane musikken, inden den kan tone frem.”

”Jeg er den lille her. Jeg må leve med, at der er en muse der afleverer det her til mig. Jeg må ikke tro, at jeg kan komponere på kommando. Det kommer, når det kommer. Heri ligger der en YDMYGHED uudtalt taknemmelighed. Men den er der. Man har en tak-fø- lelse, når man får ideen eller når fingene på klaveret får sig følt frem til noget rigtigt.” 54

”Jeg leger ofte – prøver af, indtil der dukker noget frem af det uorganiserede. Det er ekstremt nøgent og blufærdigt. Vil HUMOR/LEG absolut helst være alene. Det endelige stykke må man gerne smile af – det må gerne virke legende let, men vejen derhen er dybt alvorlig.”

”Jeg skal selvfølgelig kunne blotte mig og turde investere noget i det færdige – man skal kunne høre, at der er noget af det, MOD vi kalder sjæl. Ellers er melodien kunstnerisk utroværdig. Jeg skal turde være simpel, flabet eller syret, hvis det er vigtigt for helheden.”

”Jeg må fastholde troen på, at noget må komme. Når ’den’ rammer, skal alt andet lukkes ude. Verden må ikke forstyrre, og jeg SELVDISCIPLIN må ikke lade mig forstyrre. Jeg skal holde forbasket godt fast i det, jeg er i, og ikke lade verden komme brasende med alle dens ulidelige mellemværender. Det skylder jeg.”

”Jeg skriver oftest til andre. De skal føle sig godt modtaget i musikken og jeg skal tro på, at vi kan dele musikken som ven- VENSKAB ner – at lytter/bruger vil tage imod det skrevne/klingende med venlighed. Ellers kan det slet ikke skrives.”

Denne fine musiske omfortolkning af de syv dyder som dyder for kreativitet i det hele ta- undringsdyder kom som sagt lige efter, at get! Som komponist kunne han, fortalte han, ferniseringen og undringseksperimentet på genkende disse dyder i hans eget arbejde, CSV var afsluttet i april 2015. Men på det når han komponerede sange og musik. andet cafémøde fik Anders – inspireret af mit oplæg den dag om de syv undringsdyder Så gruppen reflekterede den dag også over, – den idé, om man ikke også kunne se disse hvorvidt en sådan kunstnerisk fortolkning 55

af dyderne også kunne forstås i forhold til med, at spørgsmålene meldte sig: ’Hvorfor ’undervisnings-kunsten’. Altså, at den også gør vi, som vi plejer? Hvad kan vi skrotte? i undervisningen af deres elever kræves Hvorfor er det egentlig, at vi er her? Hvad kærlighed, stilhed, ydmyghed, osv. Når er egentlig læring? Hvad kan vi gøre an- undervisning ideelt set skulle gå fra teknik derledes?’ Vi går ofte rundt og tænker, at og håndværk til kunst, kunne man så lære af vi har den samme forståelse af meningen disse syv dyder? med vores jobs. I undringsprojektet løftes vi op i et megaperspektiv, hvor rummet og Deres leder Ulla Laursen skrev senere i 2016 tiden til undring muliggøres. Det kræver en et refleksionsnotat over hele forløbet med de anden tænkning af os. Det giver det bedste tre undringseksperimenter – undringsstafet- arbejdsmiljø. Det er superfedt! ten, kædebrevet og safarien – Ulla har sidenhen tænkt videre – også in- Med indførelsen af undringsstafetten, hvor spireret af de syv undringsdyder – og brugt hver enkelt medarbejder gav sin, i første disse til en slags guideline eller specialpæ- omgang, ’hemmelige’ tilkendegivelse af, dagogiske manifesto for, hvordan de på CSV hvad ’det gode liv’ måtte være for en ung kan arbejde anderledes i deres pædagogiske på STU, skabte vi et nyt rum med mulig- tilgang. Hendes innovation beskrev hun i hed for at sprudle noget mere samtidig deres årsskrift på følgende måde: 56

Kærlighed: ”Vi møder dig (eleven) i øjen- Humor/leg: ”Du lærer, mens du leger. Du højde. Du bliver ikke målt og vejet i forhold er ikke til skolastiske initiativer. Ofte har din til dine kammerater. Du er helt unik. Som ”skolevej” været med mange bump under- du var det, da du kom ud af din mors liv. Du vejs. Ikke fordi at du ikke også lærer af livets er et under; en helt speciel skabninger, og vi bump, men du skal mærke at livet ikke kun vil møde dig lige her, lige hvor du står. Vi vil er op ad bakke. At øve sig i at styrke sin krop støtte dig i alt, der er svært, og vi vil juble og sine evner og at øve sig i fællesskabet med sammen med dig, når du opnår dine sejre og kammerater og personaler bliver en lettere succeser i livet. Vores fag - specialpædago- øvelse, når humor og leg er faste ingredien- gikken - kan få dig til at lykkes.” ser i din hverdag.”

Stilhed/tavshed: ”Du kan ikke tale; du Mod: ”Dit liv kræver mod. Mod til at prøve kan ikke bevæge dig. Men i dine øjne ser jeg noget nyt, som du aldrig har prøvet før. Mod at vi har kontakt. Jeg kan se at du er glad; til at prøve noget af det, som tidligere blev jeg kan se at du er ked af det; jeg kan se at en fiasko for dig. Mod til at lade nogen af os du vil fortælle mig noget. Med dine øjne og hjælpe dig. Mod til at få tillid til dine kam- din mimik fortæller du mig om dig selv. Stil- merater og de mennesker, du er i blandt. Vi heden er vores bedste rum og redskab til at på vores side skal også vise dig mod til at føre kommunikere. Vi er til stede sammen; her i dig med der ud, hvor vi engang imellem ikke samme rum. Vi har et liv sammen.” lige kan bunde, men sammen svømmer vi tilbage til fast grund under fødderne - inden Ydmyghed: ”Vi er ydmyge i mødet med dig. vi sammen igen udfordrer nye muligheder Vi ved ikke, hvad der er bedst for dig, men du for dig.” viser os din personlighed og sammen skaber vi de bedst tænkelige udviklingsbetingelser Selvdisciplin: ”Det er ofte svært for dig at for dig. Vi vil hjælpe dig med at indtage 1. nå de mål, der er beskrevet i din plan. Så i pladsen i dit eget liv. Jo flere personer vi mø- samværet med dig arbejder vi med dit selv- der li’som dig, jo mere ydmyge bliver vi over billede og din selvtillid, og forhåbentlig mun- for vores opgaver. Vi møder mange, der som der det ud i den selvdisciplin, der er nødven- dig, er udfordret med din krop, dine evner dig for dig for at bearbejde den modstand, og dine muligheder i livet, men du viser os, du mærker, når tingene bliver rigtig svære. hvordan det gode liv kan leves på mange for- Selvdisciplin skal du også kunne mærke skellige måder.” blandt de personaler, der omgiver dig her 57

hos os. Vi står hele vejen sammen med dig På et møde i det kommunale innovationsråd om at du lykkes med det, du gerne vil.” i 2014, hvor målet på dagsordenen officielt var, at man skulle drøfte, hvorledes man Venskab: ”Det er i bund og grund det vig- kunne fremme flere arbejdspladser og et hø- tigste for dig, mens du er her hos os, at du jere indbyggertal i Vejle Kommune, valgte mærker venskab og fællesskab med de per- Lene at overraske dem. I stedet for den soner, der er omkring dig. Rigtige venskaber sædvanlige runde og form for drøftelse af holder ved, også når du ikke er under uddan- mulige udfordringer og ideer til løsninger, nelse hos os mere. Venskaber fordrer at du startede hun med at fortælle om handicap- både giver noget af dig selv og er parat til at chef Kirsten Bundgaard fra Vejle Kom- modtage fra andre. Ind imellem er det svært mune, der sammen med nogle designere med venskaber. Derfor hjælper vi dig på vej fra Designskolen i Kolding havde modtaget til at være en god ven.” Kommunernes Landsforenings prestige- fyldte Årets Innovationspris i 2013. 1.3.5. Filosofisk vejledning på topleder- og iværksætter-niveau Det projekt kendte de godt. ”Hvilket bræn- Undringsværkstedet – her i form af Sekskan- dende spørgsmål tror I, at hun havde?” ten – blev også afprøvet på toplederniveau spurgte hun dem så. Det vidste de ikke. Lene og blandt kommunale politikere samt på fortalte da – som hun havde hørt fra pilot- iværksættere i Spinderihallerne. gruppen – at Kirstens oprindelige spørgsmål havde været: ”Kan mennesker være så han- a) På politisk niveau: dicappede, at de ikke kan elskes af nogen?” I Vejle Kommune Innovationsråd var inno- Det kom bag på dem. De blev helt stille. Men vationschef Lene Lawaetz hurtig til at lade så lyste én af dem op og udbrød ”Hold da op, sig inspirere af den undrings-orienterede det var et godt spørgsmål! Førte det til det måde at skabe kreative og innovative samta- fine projekt? Hold da op.” lefora. Kort tid efter, at hun havde hørt om nogle af grundprincipperne bag måden at Lene ville gerne havde Innovationsrådets facilitere sokratiske dialoggrupper (Hansen, medlemmer til at finde og åbent fortælle, 2000, 2015), havde hun udvalgt sig nogle af hvilke mere eksistentielle eller ’store spørgs- disse principper og ’omdøbt’ dem i forhold mål’, de selv sad inde med. Hun vidste også, til, hvad hun intuitivt fandt relevant i den at hvis den slags spørgsmål og samtale skal kontekst, som hun arbejdede i. blive en realitet, må man først være i et rum, 58

hvor man har tillid til hinanden, og så skal der Det købte medlemmerne i Innovationsud- også nogle spilleregler til. valget, så Lene valgte dernæst at præsentere tre Dogme-regler for, at et sådant rum for Lene fortsatte da med at tale om Klods Hans ikke-viden kan opstå – her inspireret af mine som innovationshelt, og at han jo var modsat tanker om facilitering af sokratiske dialog- de ”skriftkloge”, men at man må have tillid grupper og undringsværksteder, som hun til, at hvad der af andre i første omgang skrev op på en flipover. I et interview jeg bliver bedømt som ’dumt’ eller uinteressant, senere havde med hende uddybede hun disse faktisk kan gå hen og blive starten på radikal punkrer, som man kan se i nedenstående nytænkning. citater.

Også som politiker må man indrømme, at 1. Det gode spørgsmål er bedre end man ikke altid helt er fagligt hjemme i de det gode svar! problemer og sager, som de skal drøfte og foretage politiske beslutninger i forhold til. 2. Hjælp hinanden med at holde den Hun talte også om Darsøs Diamantmodel og røde tråd! feltet for ikke-viden (Darsø, 2011). At den innovative leder og politiker også skal turde at ”Hvis der er én, der har et undringsspørgs- stå en stund i feltet for ikke-viden. Ellers vil mål, så gælder det om at gøre dette spørgs- man blot gentage og genopfinde, hvad man mål endnu bedre og mere spændende, og gå allerede ved i forvejen. ned i det.”

3. Lyt højere, lyt med hjertet!

”Lyt til det (højere) manden siger, og ikke lukke ned og tænke ”det siger han nok, fordi at…”. Nej, han siger det, fordi han oprigtigt er nysgerrig på og undrende over ”Hvor- dan kan det egentlig være, at…?”, eller som Kirsten Bundgaard: ”Kan man virkelig elske et menneske, der er 100% handicappet? Det er hverken negativt eller positivt at spørge sådan, det er blot spændende.”(fra interview med Lene Lawaetz, 2014) 59

Derefter sagde Lene, at der godt nok står på Hun var på det tidspunkt af kommunaldirek- dagsordenen, at nu skal vi tage en runde og tøren blevet stillet i udsigt, at hun kunne søge fortælle, hvorfor vi er her, men hun kunne Vejle Kommunes overordnede chefstilling godt tænke sig at høre, om der er nogle, der for Vejle Kommunes erhvervsudvikling. Det sidder og brænder inde med et spørgsmål. betød, at hun så måtte trække sig fra hen- Skriv det ned, når de andre snakker. Ikke et des mere kreative og hands-on-ledelsesstil spørgsmål som ”Hvordan løser vi…xx?” men i Spinderihallerne, som hun havde nydt og mere et ”Hvorfor-spørgsmål” eller ”Kan vi praktiseret siden 2007. Ville hun det? Ja, måske…?”-spørgsmål. hvad ville hun i grunden? Nu, hvor Spinde- rihallerne var kommet op at stå (hendes mål Det kom der så en række gode spørgsmål ud da hun startede som innovationschef i 2007), af, nogle bedre end andre, men alle havde hvad skulle den nye vision og hendes nye spørgsmål og alle havde mange spørgsmål, lederrolle så være? og de havde på det møde derfor ikke tid til at gå i dybden med dem. Senere tog Lene så Hun havde mange gange før prøvet ledelses- disse spørgsmål med i et forretningsudvalg coaches og deltaget i erhvervspsykologiske for at se, hvilke der kunne være interessante samtaler omkring hendes værdier og ledel- at arbejde videre med. Hun tilføjer i inter- sesstil, men hun fornemmede, at der denne viewet til mig, hvor hun fortæller om denne gang skulle noget andet til. Hun valgte derfor episode i Innovationsudvalget, at ”… må- at prøve, hvad filosofisk vejledning kunne ske kunne denne øvelse have været endnu tilbyde, her i form af undringsværkstedets bedre, hvis man først havde lært lidt mere Sekskant-version, som hendes to nære om, hvordan man arbejder med undren og medarbejdere Eva Sommer og Lars Henrik stiller spørgsmål.” Nielsen havde god øvelse i og viden om. b) På toplederniveau Over flere samtalerunder – hvori jeg deltog Lene var et år senere i 2015 indstillet på at i en af dem som observatør – fik hun vendt tage ’undringsmedicinen’ selv. Hun var på og drejet hendes tvivl og spørgsmål, kerne- det tidspunkt i en professionel såvel som værdier og længsler. Gennem Sekskantens personlig krise og ved et vejkryds, hvor hun samtalebevægelser fik de Lene til at tænke skulle gøre op med sig selv, hvad hun i grun- over levede erfaringer, grundantagelser i de den ville med Spinderihallerne og sig selv drømme og visioner og bekymringer, som som topleder i Vejle Kommune. hun omtalte. Igennem disse samtaler blev 60

det klarere for hende, hvad der virkelig betød af mig på spil. Jeg synes ikke, at der bliver noget for hende, og hvilken type leder hun er, skabt det frirum, hvor du på en eller anden og hvad der betyder noget for hende. Senere måde sætter dig selv fri. Altså, jeg er vildt beskrev hun dette forløb på følgende måde: optaget af – altså jeg er meget begejstret for det her… Det er også fordi, at jeg op- De forsøgte at hjælpe mig med at mærke levede nogle erhvervsledere for fire uger efter. Altså, jeg skulle ikke presses ud i at siden, hvor jeg satte mig selv på spil og finde løsninger på noget som helst. Jeg hvor Lars Henrik kørte en undringsproces fik lov til at være i et rum, hvor jeg kunne med os. (ditto) ’padle rundt’ så længe jeg ville, indtil jeg mærkede, hvor jeg fandt den udvej, hvor Vi skal vende tilbage til Lenes senere op- jeg kunne komme videre. Det var ikke levelse med disse erhvervsledere, men her som f.eks. coaching. Det er på ingen måde vende os mod den undringssamtale, som noget for mig. Der får jeg lov til at spille Lars Henrik og Eva havde med hende i skuespil lige med det samme. Der sidder Spinderihallerne. Efter det fænomenologiske jeg og analysere på, hvad det er, de gerne og hermeneutiske moment fik de i det tredje vil høre. Jeg føler lidt det er, som når man moment hende også på nogle inspirerende tager de der tests i Alt for damer, hvor man sideways i kraft af deres samtaler omkring kan regne den ud. Men dét her [filosofisk menneskehedens Store Fortællinger (jf. det vejledning, FTH], der bliver du simpelthen tredje moment i undringsværkstedet). nødt til at få fat i dig selv. Der kan du ikke styre samtalen. (Lene Lawaetz, 13.5.2016) I dette moment blev Lene særlig optaget af den italienske roman og senere spillefilm Le- Lene har også erfaringer med psykolog- oparden instrueret af Luchino Visconti. Den samtaler, og ser også hér, hvor meget den handler om, hvorledes en aristokrat med filosofiske undringssamtale adskiller sig fra stor kulturel lidenskab, viden og generøsitet en psykologisk hjælpesamtale: og velvilje blandt hans folk må se sig væltet af tronen på umærkelig vis igennem den Jeg synes, at der er forskel i forhold også nye moderne og tekniske verden (moderni- til den psykologiske samtale. Det kommer teten med det industrielle massesamfund selvfølgelig an på, hvor dygtig psykologen og massemedier). Denne film fandt hun er, men jeg synes generelt, at i den psyko- inspirerende at tale om i lyset af hendes logiske samtale, er der mere en fortolkning egen arbejdssituation og syn på, hvad hun 61

allermest vil engagere sig i. Jeg skal ikke gå ind til nu havde holdt allermest af og troet nærmere i detaljer her, men resultatet over på og de værdier, der lå dér [i arbejdet med det halve år, hvor de filosofiske vejlednings- Spinderihallerne, FTH]. samtaler foregik med hende,var, at Lene blev afklaret og vældig tilfreds med hendes valg Konkret fortalte hun om en episode, hvor og nye ståsted. hun i den rolle [som ny erhvervsdirektør, FTH] skulle stå foran en masse erhvervs- Det førte senere til, at hun fortalte om hen- folk, men hvor hun følte sig grundlæggende des erfaringer med disse undringssamtaler forkert i situationen. Hun oplevede, at hvad i et erhvervsledernetværk, hvor der kom ca. hun kunne og stod for, ikke kunne komme tredive ledere på højt niveau med direktø- til udfoldelse i sådanne sammenhænge. Hun rer fra LEGO og andre store virksomheder i følte sig, som hun udtrykte det, ”…som Klods Trekantsområdet. Hun fortalte grinende i in- Hans men ingen ville Klods Hans eller bruge terviewet med mig, at i det selskab følte hun ham til noget…”. For at blive accepteret sig umiddelbart som en Klods Hans, men da skulle hun blive ligesom dem, oplevede hun. Lars Henrik satte en gruppeundringsproces i Det var en ubehagelig følelse, fortalte hun. gang med disse erhvervsdirektører ud fra Le- nes fortælling, så skete der noget for hende Det var historien fra Lene, som de tredive overraskende. ”Det var helt fantastisk at op- erhvervsledere så i undringsværksteder i leve dem blive opslugt sammen med mig i de mindre grupper, som Lars ledede bagefter, her undringer!” (Lene Lawaetz, 13.05.2016) skulle drøfte og undrer sig over sammen. Lars Henrik præsenterede kort undrings- Hun havde taget udgangspunkt i den samme værkstedets faser: Hvilke indtryk havde de fortælling, som hun havde arbejdet med fået med sig fra fortællingen? Hvilke værdier tidligere hos Eva og Lars Henrik. Historien og grundantagelser så de i fortællingen? handlede kort fortalt om hendes spekulati- Hvilke store fortællinger kunne de knytte på oner og kvaler over, om hun skulle vælge at hendes fortælling og antagelser? Og hvad var sige ja til den øverste stilling som erhvervsdi- det, som de selv blev forundret og undrende rektør i Vejle Kommune eller fortsætte som over? Hvilken praktisk visdom så de i denne innovationschef i Spinderihallerne. Pludselig historie og disse undringer? skulle hun altså tage stilling til, om hun ville gå ind i den nye rolle og i spil på en anden Disse spørgsmål tog erhvervslederne fat i bane, og om hun ville hun forlade det, hun med stort engagement, og til sidst blev de 62

alle bedt om hver på et stykke pap at skrive vis! Jeg fik også bagefter mails fra dem. De ét forundringsspørgsmål (ikke et svar!), som sagde, at det havde været så lærerigt at få startede: ”Det forunderlige er….”, som de lov at komme ind i det ’rum’ sammen med så skulle skrive videre på. Da det var gjort mig. (Lene Lawaetz, 13.5.2016) skulle de give det til Lene bagefter. Og så sluttede processen. Der var således ikke no- Hun fortæller i interviewet i 2016, at i dag, et get med, at Lene først skulle læse disse sedler år efter hun første gang prøvede en filosofisk og bagefter svare eller begrunde noget. Hun vejledningssamtale, er hun helt afklaret med, fik blot disse forundringsspørgsmål med hvad hun vil, og hvor hun vil være som chef hjem. – nemlig i en fornyet og revitaliseret udgave som innovationschef for Spinderihallerne. Lene slutter beskrivelsen af den samlede Og, at det var den filosofiske vejledning og proces både med Lars Henrik og Eva og med disse undringsværksteder der var de afgø- mødet med undringsværkstedet sammen rende faktorer for, at denne afklaring skete. med erhvervsfolkene på følgende måde: 1.3.6. Når den foretagsomme iværksætter De undringsspørgsmål jeg fik fra dem, efter lærer at gå fra gøre- til være-mode at de havde hørt historien var fantastiske! Mette Ullersted er cand.mag. i dramaturgi Der blev jeg igen bekræftet i, at den følelse, og tidligere dramalærer og har arbejdet som jeg havde første gang af, nemlig i, hvad som kommunal innovationskonsulent der er mig og ikke mig. Og mødet med tidligere, før hun gik selvstændig. Hun var dem efter den aften – og jeg har lige været en af de første iværksættere, der startede sammen med dem igen – var utroligt. De en en-mands-virksomhed under taget af kom simpelthen hen til mig én efter én og Spinderihallerne, da Spinderihallerne blev hilste, og jeg følte mig båret af kærlighed af oprettet for ca. 10 år siden, og er derfor i den klub. Det har jeg aldrig nogensinde følt dag en af ’de gamle erfarne iværksættere’ på før. Så den sårbarhed, som jeg viste ved at stedet. stille mig op og fortælle om den oplevelse, som jeg havde haft, og at de kunne få lov til Mette hørte om projektet om undringsdreven at sidde åbent og komme igennem denne innovation og om undringsværkstedet og undringsproces – køre igennem de her blev interesseret i at prøve det. Eva og Lars faser – det var, som nogle af dem sagde til Henrik ville gerne se, om man også blandt mig bagefter, noget af det største de hav- Spinderihallernes iværksættere kunne gøre de oplevet i deres liv. Det sagde de, enkelt brug af ’filosofisk vejledning’ som en ny måde 63

at coache eller sparre disse iværksættere. måde at arbejde på – den altid energiske, Derfor fik de arrangeret en filosofisk vejled- kreative, morsomme, hit-and-run-facilitator ning med en entreprenør i form af to sessi- – også kunne blive trættende for hende selv, oner, to forskellige dage med ca. 14 dages ”for overfladisk”,som hun sagde. Hun følte mellemrum og modelleret over Sekskanten. sig, som hun udtrykte det, ”spist af alt det jeg skulle levere”. Mette fortæller, at hovedårsagen til, at hun gerne ville prøve en filosofisk vejledning, Hun fortæller om et konkret eksempel, som var fordi hun på det pågældende tidspunkt hun også brugte som hendes fortælling i un- følte sig lettere udbrændt i sit arbejde og, dringsværkstedet med Eva og Lars Henrik. som hun udtrykte det, oplevede sig som ”i et Hun fortæller, hvordan hun som performer hamsterhjul, der drøner af sted”. Det skyldes og facilitator på ydresiden giver den hele ikke, at hun ikke brød sig om sit arbejde, armen ude blandt de kursister og ledere, hun men at hun ikke kunne sige fra i forhold til skal facilitere, med højt humør, opfindsom- de mange bolde, som hun hele tiden fik og hed og tempo, men at hun så f.eks. fandt sig følte sig forpligtet til at gribe og spille videre selv på et toilet støttende hoved mod væggen med. ”Det var ikke mig der styrede virksom- og var rigtig træt indvendig. Som Eva og Lars heden, men i virkeligheden virksomheden, Hernik muntert talte om i undringsværkste- der styrede mig.” Men dertil også, at hendes det som en overskrift for toiletoplevelsen: 64

”Mette møder sig selv på toilettet” eller ger, men foldede blot tingene mere ud. Og ”Sårbarhed på lokum”. Så grundoplevelsen når hun selv ’kom til’ at tale om, hvad hun så var: Derinde ved lederne skal hun være på og kunne gøre, så hjalp de hende til at komme være skarp og ikke vise sårbarhed, men uden væk fra den løsningsorienterede måde at for synsvinkel bliver hun træt og sårbar. tænke på. Altså, at man godt i en filosofisk vejledning kan undersøge og undre sig over Det, som Mette oplevede som anderledes noget, uden at skulle handle på det. og nyt for hende med filosofisk vejledning, i forhold til de erfaringer hun tidligere har I denne proces, var der en uge imellem første haft ved at være i coachingforløb, var, at Eva og anden filosofisk vejledningssession. I mel- og Lars Henrik også snakkede med; at de lemperioden valgte Mette selv at tage ud i en også var i spil og kom med historier (”Gud, skov for at tænke mere over de ting, der var det minder mig om engang…”), men uden at blevet talt om ved første session. Her reflek- de overtog og gjorde sig selv til centrum for terede hun bl.a. over hendes egne grundan- samtalen. tagelser og værdier og ’dogmer’ (f.eks. ”ikke

Tværtimod, på grund af disse ’med-historier’, følte Mette, at de ”… var med mig, mere end at de bare var nogen, der sad på den anden stol og nikkede”. Dertil oplevede hun, at hun godt kunne sige ting om f.eks. hendes far ”…uden at der ligesom gik psykolog i den.” Hun oplevede det som ”dejligt befriende”. Hun kender godt, hvordan det er at være til psykolog og hvordan man dér lærer at håndtere visse ting og reaktioner. Men hun beskrev det som en ”lettelse”, ikke at skulle gå af den psykologiske eller terapeutiske allé, når hun var i den filosofiske vejledning.

Eva og Lars Henrik spurgte mere ind til ord og begreber som f.eks. ”Hvad betyder, at noget er tungt?” eller ”Hvad vil det egentlig sige at være inden for rammen?” De ledte, som hun opsummerede, ikke efter forklarin- 65

at være udviklingsdoven” og at ”man har Et centralt emne i den anden session blev en forpligtelse til at gribe og gøre noget ved at skelne mellem at gøre og at være. Hun udviklingsmuligheder” og at ”man altid skal oplevede, at i det iværksættermiljø, som hun gøre sit bedste”) i hendes arbejde. oplevede i Spinderihallerne på daværende tidspunkt [2015, FTH], blev det at gøre Det var særlig den sidste grundantagelse, opfattet som langt vigtige end det at være. som hun valgte at arbejde videre med i den ”Men jeg længtes sådan efter situationer, anden session med Eva og Lars Henrik. hvor jeg ikke var i handling men bare i For hvad vil det sige – at ’gøre sit bedste’? væren – hvor jeg bare var. Jeg var helt syg I forhold til hvad? Da de kom til de Store efter situationer, hvor jeg bare kunne få lov Fortællinger talte Mette med Eva og Lars til at være, bare sanse!” om den store Vækstfortælling i den moderne verden, at man skal vækste, og udvikle sig Når Eva og Lars Henrik så spurgte, hvor og og gribe de chancer der kommer – endda hvornår hun oplevede det at være, så henvi- lidt begærligt på sin egen vidensudviklings ste Mette til hendes kolonihavehus. For når vegne. I Spinderihallerne f.eks. er de, fortalte hun sad derude, kunne hun pludselig igen Mette, ”fuldstændig gennemsyret af en så- mærke hendes krop. Det var en nydelse og dan udviklingstanke”. Og nu var hun, sagde dyb glæde for hende. Den oplevelse kunne hun, ved at få kvalme over denne evige og hun have, når hun var i væren og ikke skulle selvfølge udviklingsiver, at vi hele tiden skal noget. Den følelse oplevede hun ikke, når videre og videre og udvikle og udvikle – men hun performede og var i gøre-mode. Når hun til hvad og hvorfor? For er al den tale om faciliterede hendes kreative processer brugte udvikling også bæredygtig og sundt for men- hun også hendes kropsfornemmelser, men neskesjælen? Men hvem hylder det stabile og hun ’brugte’ dem som redskaber på men- bæredygtige og langsomme, spørger hun? Og nesker og deres følelser og relationer. Det med bæredygtig mener hun her, menneske- vil sige, at hun hele tiden havde noget for ligt bæredygtigt. med dem hun var sammen med og også med hendes egne følelser og krop. Hendes følelser Jeg oplevede jo på det tidspunkt, at det liv og egen krop blev til en slags instrument for jeg førte, ikke var bæredygtigt som menne- hende. I kolonihavehuset derimod fik de helt ske. Jeg kunne ikke blive ved med at være deres egen værdi tilbage og var igen ’mål- der [i denne udviklingsiver, FTH]. Jeg var løse’. ved at kaste op, og havde lyst til at blive postbud. En af de indsigter, som hun bagefter talte om, at hun havde fået med fra samtalerne 66

i den filosofiske vejledning, var netop hvor som gjorde, at hun blev klogere på, hvad det denne værensdimension var i hendes ar- egentlig var, de talte om. bejdsliv og personlige liv, og om hun kunne blive i stand til engang imellem at slippe 1.3.7. Undringsværksteder med æstetiske og taget og ’gøre-modet’. Det blev vigtigt for nonverbale toner hende at lære blot at lade folk være og selv Min tidligere filosofistuderende fra Anvendt blot være i det, som skete, og så se hvor det Filosofi på Aalborg Universitet, Mette Køh- førte hende og gruppen hen. ”Altså, mere lert, blev tilknyttet aktionsforskningsprojek- ’wisdom to the group’ end mig der skal tet Undringsdreven innovation i Vejle Kom- trække…Step back og lad vær med hele tiden mune i efteråret 2015 som praktikant med at ville trække det hele.” særlig tilknytning til Center for Specialun- dervisning for Voksne med Ulla Laursen som Overordnet set beskrev hun for det første vært. I foråret 2016 fortsatte hun men som den filosofiske vejledningsproces som et sted, specialestuderende med fokus nu også på der først og fremmest forstærkede hendes Teknik og Miljøafdelingen i Vejle Kommune længsel. Her specifikt længslen efter væ- og med undringspilot og teamkoordinator rensdimensionen. og projektudvikler Camilla Jørgensen som vært. Her forsøgte hun sammen med Ulla og Og det synes jeg var interessant, fordi det Camilla at gennemføre nogle undringsekspe- er jo mig der bestemmer i min virksomhed. rimenter. Hvorfor gør jeg det så ikke [giver plads til denne væren og længsel, FTH]? Det er Jeg skal i det følgende kort beskrive det faktisk mig, der bestemmer i mit liv. Jeg undringseksperiment, som hun stod for i har en god økonomi, jeg kan gøre, hvad jeg efteråret 2015 på CSV. Her får vi nemlig til- vil – hvorfor gør jeg det så ikke? (ler) føjet en interessant ny vinkling på, hvordan undringsværkstedet også kan drage fordel For det andet oplevede hun, at et særligt ken- af at benytte sig af nonverbale, kropslige detegn ved den filosofiske vejledning var, at og æstetiske og legende tilgange (se også Eva og Lars Henrik ikke fik hende til at lede Thorsted, 2013 og Play Lab i bogen At møde efter svar, som pegede hen på, hvordan hun verden med undren, kapitel 3). skulle handle på ting, men at de i stedet for spurgte ind bagved spørgsmålene hele tiden. Mettes Køhlerts overordnede spørgsmål til Det vil sige stillede spørgsmål til spørgsmå- undringsværkstedets nuværende form var, lene (”Vi åbnede ligesom døre baglæns”), om det først og fremmest tilgodeser den 67

kognitive og verbale side af den menings- og fortæller Mette (Køhlert, 2017, s. 64-67) hur- undringsdrevne innovationsproces? Kunne tigt en let stemning i rummet, nogle klukker man ikke også mere konsekvent arbejde med og andre fniser, man taler sagte. Mette beder ikke-kognitive og non-verbale undrings- og dem arbejde i stilhed, hvilket de så gør – om værensformer i undringsværkstedet? Hvor- end der engang imellem høres en fnisen og dan undgår man de mange ord, der så let en kort hvisken. Efter at den første har mo- kan stille sig i vejen for den genuine undren? delleret den anden, bytter de. spørger hun (Køhlert, 2017). Efter denne stille modelleringsrunde skal Hendes forsøg foregik en mandag eftermid- underviserne præsentere deres forskellige dag på CSV, hvor Ulla og tre undervisere kropslige udtryk for, hvad ’specialundervis- deltog. Hun beder dem starte med at skrive ning’ er for gruppen. Anne f.eks. fortæller en historie fra deres hverdag ned på et papir. om, at hun sidder i en situation sammen med Det skal være en historie, som har gjort et en ekstrovert og udad-reagerende (nogle særligt indtryk på dem og med udgangs- gange voldsomt og aggressivt) elev, som hun punkt i begrebet ’specialundervisning’. I kon- forsøger at få til at falde til ro. Mens Anne centreret stilhed gør de det, og bagefter læser fortæller, viser hun med den anden partner de deres historier højt. Mette spørger ind som kropsfigur, hvad der er på færde. med den kritiske, drillende ’sokrat-attitude’, hvilket fastholder dem i den samtalende og Mette skriver bagefter i sit observationsnotat: ordfyldte dialog. Anne fortæller, hvordan hun bevæger sig, Men dernæst introducerer Mette næste fase og at der er flere bevægelser, som hun har som en leg, de skal deltage i. Hun beder tænkt over, at hun gør, men som ”…også underviserne gå sammen to-og-to og med beskytter min egen krop”. Midt i hendes udgangspunkt i den levede erfaring, som strøm af ord, opdager hun: ”Så er der de netop har skrevet og talt om, skal de nu hånden, det har jeg aldrig tænkt over at jeg bruge deres partner som var den anden en gør…” Anne fortsætter med at fortælle om, stor klump modellervoks. Opgaven er, at hvordan hendes hånd og øjenkontakt med de skal modellere den anden, som de selv eleven, er med til at få eleven til at slappe oplever at ’specialundervisning’ er – med af. ”Det giver dem min ro. Og så snart vi er udgangspunkt i egne oplevelser i praksis, der, så er jeg helt rolig…”Anne er intens i altså med udgangspunkt i den netop fortalte hendes måde at snakke på, langsom, det er historie. De går i gang, og der spreder sig, som om hun er tilstede i situationen, som 68

hun taler om. Rummet, som vi fysisk be- Mette spørger derfra, om de måske kunne finder os i, fyldes af den langsomhed og ro, have gået videre og forbundet disse kropslige som Anne taler om. (Mette, 2017, s. 67) undringer og søgeprocesser med de verbale undringer gennem et sokratisk undringsfæl- De andre i gruppen viser også deres kropsfi- lesskab, hvor de f.eks. havde spurgt Anne og gurer og giver deres refleksioner derover. Til hinanden, hvad der så nærmere kan forstås slut på eftermiddagen spørger Mette dem, ved ”sikkerhed”, nu hvor hendes afsluttende hvad der særlig står frem fra denne øvelse. nye erkendelse jo havde været ”…så ved jeg, Her fremhæver Anne, at hun nu er blevet at nu er jeg sikret”. mere bevidst om, hvad det er for et professionelt, nærværende kropssprog, som hun i Mette konkluderer i hendes speciale, at en hendes hverdag på CSV åbenbart benytter sig sådan kropsfænomenologisk og legende til- af, og det har nu fået hende til at tænke over, gang – illustreret ved dette eksperiment – vil at hendes handlinger gør, at ”... så ved jeg, at kunne anvendes som indgang eller som en nu er jeg sikret.” Det var en ny erkendelse for begyndelse til det fænomenologiske moment hende, som hun nu også kunne mærke helt i undringsværkstedet – og dermed også – set nede i kroppen. Den betød noget for hende, i lyset af det aktionsforskningsprojekt hun fik da hendes arbejde med disse udareagerende lov at deltage i – som en mulig begyndelse til unge også sommetider kan føles utrygt. den undrings- og visdomssøgende innovation generelt. Det er klart, at hun dermed også Mette vil her sige (Køhlert, 2017, s. 67-70) – knytter an til legeforsker Ann Charlotte Thor- med udgangspunkt i Merleau-Pontys krops- steds legende tilgang til innovation og orga- fænomenologiske tilgang (Merleau-Ponty, nisationsudvikling, som jeg også beskriver i 2009) – at vi med denne leg, stilhed og bogen At møde verden med undren i kapitel kropsliggjorte erfaringer får fat i ”kroppens 3 og ellers er udfoldet i Thorsted (2013). tid”, og at i de stille, legende og kropslige skulpturøvelser er de deltagende i, hvad Mer- leau-Ponty (1999) kalder for ”værensfælles- skaber”. Men når de så med ord skal forsøge at beskrive og ligesom gøre noget, fortolke og ville noget med disse erfaringer, så træder de deltagende over i, hvad Merleau-Ponty (1999) kalder for ’gørensfællesskaber”. 69

1.3.8. InnovationsTrioen i går og småsnakker med dem de kender. byudviklingsprojekt Spænding og lidt nervøsitet fylder min Det er mandag aften, en rigtig dansk krop, jeg er forventningsfuld, men en for- sommeraften i midten af juni, hvor solen ventning om hvad? stadig står klart på himlen, men hvor man lige skal have en trøje over skuldrene for at Første stoppested er ind i en lille ”lom- skærme for den kølige brise, som af og til me”, hvor vi er omringet af træer, buske og kommer forbi. med græs under fødderne. Professor Finn Thorbjørn Hansen, fra Aalborg Universitet, Vi står på parkeringspladsen – borgere tager ordet. Han gentager, at aftenens tema samt nogle af projektets interessenter er er fællesskaber og at han nu vil instruere mødt op – ca. 25 deltagere i alt. Teknik og til, hvad det er for en filosofisk vandretur, Miljøafdelingen i Vejle Kommune har invi- som vi skal ud på. Jeg fornemmer på hans teret på vandretur i området ”Ny Rosborg”, stemme og kropssprog, at han også er me- hvilket er et område i udkanten af Vejle, get spændt på, hvordan dette lille ekspe- hvor der i de kommende år skal bygges riment skal forløbe. Alle lytter tavst og inte- en ny bydel. Det overordnede formål med resseret til instrukserne. Finn deler os op i arrangementet er, at borgere er inviteret 3-mandsgrupper og udleverer en lille, sort til en lidt utraditionel idéudviklings- og pose til alle. Finn fortæller, at der i posen innovationsproces, hvor en filosofisk og un- ligger der tre figurer: Poeten, Sokraten og dringsorienteret tilgang skal afprøves. Vil Klods Hans. en sådan tilgang kunne give nogle spæn- dende nye ideer til, hvordan fremtidens Hvis man trækker Poeten skal man fortælle Rosborg-område (dets natur og nye boli- om en oplevelse, der har gjort stort ind- ger) kunne se ud? tryk – et fællesskab som har berørt én, og man skal dertil give et lyrisk og metaforisk Jakob Østergaard, som er medarbejder udtryk for, hvad det er for noget, som man i Teknik- og Miljø, byder velkommen og særligt længes efter i fællesskaber. Sokra- fortæller, at vi de næste par timer skal ud ten skal lytte og dernæst komme med so- på en ’filosofisk vandretur’, hvor temaet kratiske (nysgerrige, kritiske og undrende) er fællesskaber. Vi går hen til første post spørgsmål til de antagelser og værdier, som for at få yderligere information. Der er en Poeten synes at tage for givet. Sammen skal stemning af ”hvad mon der skal ske?”, folk Poeten og Sokrates derefter samtale om, 70

hvad der er ’det gode fællesskab’, og hvilke som sagt Poet. Hun slår ud med armene værdier de sætter højest i den forbindelse. og siger: ”Jamen, jeg tænker jo som en Klods Hans skal til sidst, efter at de to an- poet!...”. Herefter fortæller hun med glæde dre har snakket, komme med sine umid- i stemmen, om de fællesskaber hun opleve- delbare ideer og lyst til at komme i gang, de, hvor hun boede før, samt fællesskabet og komme med et konkret bud på, hvad og det nye sted hun er flyttet hen. Gerda giver hvordan man her-og-nu kunne gøre noget udtryk for, at for hende handler det om, at på baggrund af de ideer og længsler. have gode relationer til de mennesker hun omgiver sig med: ”det skaber tryghed og Jeg rykker tættere på mine to nye ”lege- ’nærer hjertet’”, som hun siger. kammerater”. Vi præsenterer os for hinanden, griner lidt spændt, nysgerrigt og for- Vi når nu til næste etape af legen. Jeg kan ventningsfuldt og kigger ned i poserne. Jeg godt mærke, at jeg har lidt brug for at har sommerfugle i maven, som flyver rundt ”styre slagets gang”, kan ikke give mig helt om en god fornemmelse. Gerda trækker det hen i blot at være i samtalen, som jeg ellers lille kort med Poeten, Peter får Sokrat-kor- gerne vil – tankerne er for mange. Peter tet og jeg Klods Hans. har trukket kortet med Sokraten og vælger at spørge ind til Poetens længsel – ”hvori Legen starter og vi begynder at gå videre består din længsel?” og derefter beder han på vandreruten. I første runde er Gerda hende præcisere den. Gerda svarer, at hun 71

gerne vil lære af andres erfaringer og per- sendt ud på en ny filosofisk vandretur, nu spektiver ved at snakke med mennesker, med dét spørgsmål. Efter andet stoppested som er forskellig fra hende selv (alders- bytter vi også roller. mæssigt, socialt og kulturelt). Sokraten spørger videre ind til, om der er grænser Peter, som nu er Poet, fortæller om det for fællesskabet? Herefter løsner samtalen bofællesskab, som han er en del af. De bor i sig lidt, og vi snakker alle tre om, hvad det hvert deres hus, der er fællesområder og de gode fællesskab er, og hvad der sker i et spiser sammen 4 dage om ugen. Han har fællesskab. boet der siden 1988, og han nyder at kunne vælge, hvornår han vil være alene, og hvor- Pludselig opdager jeg, at vi næsten er ved når han gerne vil være sammen med andre næste post, og jeg melder mig ind som – og at der ikke er langt til venner. Han for- Klods Hans. Ud fra samtalens åbne og tæller om det på en rolig og afrundet måde. imødekomne energi, foreslår jeg, at man som idé til at skabe den form for sponta- Jeg har nu rollen som Sokrates og spør- ne fællesskaber, som Poeten efterlyser, ger ind til, hvad der for ham er det gode i kunne sætte nogle bænke op i det nye dette fællesskab? Peter svarer, at der altid Rosborg-område og jeg fortsætter: ”… og er nogen at snakke med – nogen er ”blot” måske kunne hver bænk, have nogle navne til en kop kaffe og andre har han været på eller sjove eller kloge citater som fx ’Tæn- ferie med. Peter fortæller, at det handler kebænken’ eller ’Kyssebænken’ eller ’Tal om tryghed og nærvær – det er vigtigt, ud-bænken’”. Bænkene skal stå et sted, og fortsætter: ”Jeg er bange for at blive hvor folk fra nærmiljøet naturligt kommer ensom”. Gerda nikker bekræftende, sådan forbi. Man kunne også selv tage initiativ til har hun det også. Stemningen er fortrolig, at imødekomme folk, ved at tage nogle krus der er et nærvær, en interesseret lytten, og og en kande kaffe med, og på den måde på en eller anden måde en genkendelighed invitere folk til at sætte sig. De andre synes mellem os – det hele føles meget naturligt. umiddelbart om den idé og vi går videre til Vi er alle tre kærligt tilstede i samtalen. andet stoppested. Gerda og vi andre har glemt ’legens regler’, da Gerda taler med som både en Sokrat og På det andet stoppested hører vi først på en en Poet, selvom hun egentlig burde have person, der ved noget om bofællesskaber. tiet og lyttet, ind til hun som Klods Hans ”Hvilke nye ideer til fællesskaber, når vi skulle være kommet med hendes ideer. taler boligbyggeri, kunne gruppen forestille Men samtalen optager os alle. Det er som sig?” spørger han til sidst. Igen bliver vi om ordene hæftes sammen og forbindes til 72

hinanden, der er ingen barrierer, vi har lyst imens vi går hen af asfaltvejen, med høje til at fortsætte snakken og lader os ikke di- træer på den ene side og en stor, øde, ind- strahere af, at de andre grupper mere eller hegnet fodboldbane, som pletvist er dæk- mindre er gået i opløsning og folk omkring ket af vandpytter, på den anden. Herefter os går og hyggesnakker. Vi snakker videre slutter vores samtale og vi takker hinanden om, hvad ensomheden er for en ’ting’. for en god tur.

Terrænet ændrer sig, det er smalt, ujævnt Efter dialogen med Peter og Gerda, stod jeg og bakket, og vi må gå på række. Stilheden tilbage med en fornemmelse af, at vi som indfinder sig mellem os, i et par minutter er mennesker glædes og næres ved samtaler, vi i vores egne tanker. Vi går gennem krat- for ellers var vi ikke blevet ’i den’ på afte- tet, og på ’den anden side’ finder vi sam- nens vandretur. Der var udfordringer nok men igen i vores lille treenighed. Samtalen undervejs, hvor vi ”bare kunne have stop- vender tilbage og tager en drejning, da pet”, men der var noget som holdt os sam- Gerda bemærker, hvor gode vi som men- men. Vi var tre forskellige mennesker, som nesker er til at tale, og at vi let kan glemme aldrig har mødt hinanden før. Og pludselig, at være i stilheden. Hun bemærker: ”alt det på ganske kort tid blev vi filtret ind i en skønne det kan bringe med sig, og hvor nærværende, fortrolig og tankefuld samta- er det givende og betydningsfuldt blot at le, hvor det ene ord tog det andet. Hvad er være fysisk tilstede”. Samtalen fortsætter det, der sker i sådanne situationer? Var det omkring dette, men får efterfølgende også samtalen om fællesskaber – gode, kærli- en ny retning – denne gang om kommuni- ge fællesskaber, men også fællesskabets kation og de sociale medier. Her kommer grænser og mørke sider, som var skabende vi ind på fordele og ulemper ved de sociale for vores lille, intime fællesskab i gruppen? medier; hvordan de er med til at gøre det Var det dialogen og ordene som prægede os lettere at ’mødes’ på kryds og tværs af ver- og som smittede af på situationen, hvor vi den, når vi, gratis, kan være i kontakt både blev taget af nuet? Eller var det måske selve via Facebook, Skype etc. Men, i vores lille ’set up-et’ for den filosofiske vandretur, gruppe, bliver vi også enige om, at denne altså den øvelse, som Finn Thorbjørn Han- udeblivelse af den fysiske kontakt mellem sen havde sendt os ud på? Godt nok gik mennesker, kan komme til at betyde et rollerne – Poeten, Sokraten og Klods Hans stigende afsavn på nærhed, tætte relationer – lidt efter lidt i opløsning undervejs. Men og i sidste ende muligvis føre til ensomhed. det var måske også tilsigtet? Altså, at de tre Antagelserne og forforståelserne er mange, figurer og rollerne blot skulle benyttes som 73

forberedelse til, eller en ankomst til, at vi er en del af, når vi er i dialoger. Og hvis vi kom ind i den slags selvforglemmende og gør, hvilken betydning kan disse kropslige fælles undringer – ja i de ’Undringsfælles- indtryk så have for såvel filosofiske samta- skaber’, som han taler om? (Hansen, 2015) lepraksisser og innovationsprocesser? Når der aktuelt tales om ’undrings-baseret in- Var der måske dertil et element af leg i novation’ (Hansen et al., 2017) og om legen kraft af de roller og regler, som blev givet som veje til radikal innovation i organisa- os og i kraft af den uvanthed – ståen i det tioner (Thorsted, 2013), på hvilken måde åbne – som vi pludselig stod i sammen, indgår da ’det kropslige element’? men som også fik os til at le og opleve øvelsen som sjov og interessant? Har legen Denne levede erfaring blev impulsen og også betydning for det filosoferende og disse efterfølgende undringer blev de innovative moment? initierende spørgsmål som ledte til nær- værende speciale. I det følgende skal jeg Det er muligt. Men måske var der også kort sætte disse erfaringer ind i en teoretisk noget andet på spil. For omgivelserne og kontekst for at vise, inden for hvilke posi- vores kroppes bevægelser og vandringen tioner at jeg vil belyse og undersøge disse i dette landskab gjorde også noget ved os. spørgsmål. Via denne første korte ’state-of- Var det naturen, som legede med os, da the-art’ ledes jeg til min egentlige problem- vi i slutningen af turen var ’tvunget til’ at formulering, eller bedre: undringsspørgs- tie for en stund, mens vi banede os op af mål for dette speciale. bakker og igennem kratte? Var det inspi- rationen og skønheden i naturen, luften og Ovenstående beskrivelse af en ’filosofisk himlen, træerne og åen vi så og mærkede? vandretur’ og af InnovationsTrio-øvelse med Prikkede naturen til os og mindede os om, Klods Hans, Poeten og Sokrates i det nye at der også er en anden måde at være til byudviklingsprojekt Ny Rosborg har Mette på, end den talende? En kropslig, sanse- Køhlert skrevet. Hun fungerede dengang i lig-stemt tilstedeværelse? 2015 og 2016 som praktikant og ’med-under- søger’ i aktionsforskningsprojektet. Teksten Jeg bliver ved denne oplevelse og erfaring indgår i hendes i dag afsluttede kandidatspe- nysgerrig på, om vi som sansende væse- ciale på Anvendt Filosofi (Køhlert, 2017). ner kan blive præget og inspireret både af naturen og de kropslige relationer og I denne levende beskrivelse får vi som læsere stemtheder, som vi mennesker også altid en god sanselig fornemmelse for, hvad en 74

”Filosofisk vandretur” kan være og hvad den et nyt rum at gå ind i, som jeg ikke rigtig undringsbaserede InnovationsTrio handler har været i, hvor jeg hele tiden før har væ- om, og hvorledes den udføres i praksis. ret i ’Nu føler jeg’ og ’Nu gør jeg’, så ser vi og så trumler vi… Mette Køhlert giver med hendes refleksioner over erfaringen nogle fine sanselige indblik I bogen At møde verden med undren blev i, hvorledes værensdimensionen og det un- denne erfaring og dette eksperiment en drende også på et kropsligt og æstetisk-san- vigtig kilde til det, som senere på et teoretisk seligt niveau (her som naturoplevelsen og det plan bliver beskrevet som henholdsvis Klods særlige menneskelige nærvær og fortrolighed Hans Innovation, Poet Innovation og Sokrat der opstod) kan træde frem og blive en slags Innovation (se kapitel 3 i bogen). vigtig, stille men sigende ’tredje samtalepart- ner’ i undringsdialogen. Sammen, som vi I dette femte og sidste undringseksperiment, skal se, kan Klods Hans, Poeten og Sokrates der her skal omtales, var målet mere kon- ses som grundmetaforer for den treklang, kret at få knyttet borgerinddragelse på den der må være tilstede, når man vil skabe undrings- og visdomssøgende innovation. undrings- og visdomssøgende innovation i Kunne man finde en model og nogle lettil- offentlige organisationer. Eller som innova- gængelige metoder til at inddrage borgerne i tionschefen Lene Lawaetz i det afsluttende f.eks. større byudviklingsprojekter med den interview med hende i 2016 sagde: undrings- og visdomssøgende tilgang for øje?

Nu kommer vi ind på Klods Hans, Poeten I samarbejde med undringspilot Camilla og og Sokrates fordi det er jo dér, hvor jeg jo hendes arbejdsudvalg (+ Mette Køhlert der også er blevet mere bevidst om, at Klods fulgte med som både observatør og deltager) Hans skal snakke noget mere med Poeten tilknyttet et særligt byudviklingsprojekt, der og Sokrates. For i virkeligheden har Klods kørte i foråret 2016, udviklede jeg et for- Hans været ude og ride rundt og tænkt ’Det slag til, hvordan man kunne gøre det. Dette er skide sjovt det hele og vi læser det hele byudviklingsprojekt ”Rosberg-projektet” var til med alt muligt og det kører derud ad i 2016 et fyrtårnsprojekt i Vejle Kommunes og vi kan det hele!’ (…) Altså, jeg synes, at resiliens-strategi. Her ønskede man at un- jeg har lært rigtig meget af det her. Også i dersøge, hvorledes man på nye måder kunne forhold til ’naturkraften’[at følge hendes inddrage borgerne, så der kom gode rammer intuition og mavefornemmelse, FTH] og for samtaler og idéudvikling omkring ’det Klods Hans. Jeg synes, at det har givet mig gode liv’ i området. 75

Jeg kaldte metoden for InnovationsTrioen, hvor trioen bestod af idealfigurerne: Klods Hans, Poeten og Sokrates. Det var som sagt en model og fremgangsmåde, som jeg havde udviklet under inspiration af mit teoretiske arbejde. I bogen At møde verden med undren, bliver som sagt Klods Hans, Poeten og Sokrates brugt som metaforer for tre forskellige innovationstilgange og måder at tænke og være på. Mit spørgsmål var derfor: Kan man i praksis implementere disse idealfigurer i et konkret innovationsprojekt? Hvor- dan kunne disse tre tilgange bringes i spil f.eks. i det aktuelle byudviklingsprojekt, der skulle igangsættes for et større område ved Rosborg, et naturområde tæt ved Vejle, som de lokale politikere gerne ville have ideer og forslag til fra borgerne i Vejle?

Almindeligvis ville Vejle Kommunes afdeling for Teknik & Miljø havde igangsat et infor- nogle modeller, hvoraf InnovationsTrioen er mationsmøde og dertil eventuelt udsendt den ene og Undringshjulet (se afsnit 1.5.1) nogle spørgeskemaundersøgelser, lavet en den anden. Sidstnævnte model fik senere idékonkurrence eller indkaldt og interviewet tilnavnet Vejlemodellen, om end det i dag nogle særlige interessegrupper af borgere. er lidt misvisende, da det er den samlede Altså, hvad man normalt forstår ved ’bru- palet af forskellige tilgange til undringsdre- gerdreven innovation’. Med Camilla som ven innovation, der udgør Vejlemodellen for teamkoordinator og projektleder for Rosborg undringsdreven innovation. byudviklingsprojekt og med hendes særlige indsigt i undrings- og visdoms-søgende inno- Som man allerede har læst i indledningen til vation, var det oplagt at prøve denne tilgang dette afsnit, så bestod undringseksperiment af her. Hendes kollegaer på projektet fandt om InnovatiobsTrioen egentlig af tre filoso- det interessant, og ville gerne prøve det, fiske vandringer mellem tre info-stationer så i løbet af foråret 2016 blev der udviklet sat ud på en rute i Rosborg området. Ideen 76

var – som Mette Køhlert levende beskriver spil i Poetens drømme, længsler og visioner/ i hendes fortælling fra én af de tre gange, syn på ’et bedre, sandere og skønnere liv’? hvor InnovationsTrioen blev afprøvet af ca. 40 borgere i Rosborgområdet – at man i tre- I dag tænker jeg, at begge bevægelser – enten mands-grupper skulle foretage en filosofisk ’Klods Hans-Poeten-Sokrates’ eller ’Poe- vandring. På denne filosoferende vandretur ten-Sokrates-Klods Hans’ – er mulige og i naturområdet skulle de i grupper af tre relevante innovationsbevægelser at fore- personer skiftes til at bære rollen enten som tage. Det afhænger meget af situationen og henholdsvis Klods Hans, Poeten eller Sokra- den konkrete kontekst. Hvis f.eks. man har tes. Jeg skal ikke gentage den nærmere be- med en gruppe borgere, der allerede ivrigt skrivelse heraf, da disse tre roller og hvad der og selvinitieret har mødt op med en række skete, er fint beskrevet i Mettes fortælling. konkrete ideer og problemløsningsforslag, så vil bevægelsen ’Klods Hans-Poeten-Sokrates’ Det, som vi overvejede, da vi planlagde kunne uddybe og kvalificere de umiddelbare undringseksperimentet, var rækkefølgen af ideer, som borgerne er mødt op med, og må- de tre innovationsfigurer. Skulle Klods Hans ske skabe nye fællesskaber og visioner, som først gå på og tale, så tre-mands-gruppen ingen af borgerne i starten havde overvejet. startede ud med de hurtige og umiddelbare ’lets-do-it!’-ideer, for dernæst at dvæle poetisk og sokratisk ved de længsler og grundantagelser, der lå under Klods Hans S umiddelbare og praksis-orienterede ideer og problemløsnings-initiativer?

Eller, var det en bedre idé at starte ud med Poeten, således at man fra starten fik fat i en konkret levet erfaring, som man nedsænkede sig i, for ikke for hurtigt at løbe frem til mulige løsningsforslag? Og inden Klods Hans så at sige blev sluppet løs på problemstillingen, skulle Sokrates da inden da også have været Sokraten inden over, og spurgt undrende ned til de filosofiske antagelser, som synes at være på S 77

Omvendt, hvis initiativet kommer fra deskov på det fremtidige Rosborgområde. kommunens medarbejdere, så kunne man Hun manglede et sådant sted at gå hen med med fordel starte ’Poeten-Sokrates-Klods hendes hund. Og hun havde mange prakti- Hans’-bevægelsen, fordi man så bedre har ske forslag til, hvordan man konkret kunne muligheden for at starte i de levede erfarin- komme i gang. Og var utålmodig efter bare ger på en fordomsfri (dvs. på en ikke allerede at gøre det. Let’s do it! stod skrevet i hendes svar- og løsnings-givende) måde, og dertil attitude. Hun repræsenterede med andre få borgerne til at tænke ’med højt til lof- ord Klods Hans i denne gruppe. tet’ og ud fra ’The Big Whys’, således at de kommende ideer og forslag måske også har Da nu Poeten blev bragt i stilling, begynd- medtænkt ikke kun de helt nære og snævre te Poeten at spørge Klods Hans til hendes interesser og konflikter, men også de mere levede erfaring af, hvad det vil sige at gå tur almenmenneskelige, kulturelle og samfunds- med sin hund i en skov. Hvad er det for en mæssige forhold og udfordringer (jf. hvad stemning og følelser, der forbinder sig med der i bogen At møde verden med undren en sådan oplevelse? Beskriv hvad du ople- bliver beskrevet som ’eksistentiel og ansvar- ver, når du er sammen med din hund, og lig innovation’.) de stemninger du holder af der. Og beskriv også din glæde ved naturen? Hvordan er det Et eksempel: fra etablering af hunde- at være i naturen på den måde du kan lide skov til nytænkning omkring skabelse det? Hvad lå der egentlig i denne længsel ef- af smukke oplevelser og menneskelige ter en hundeskov? Og da Klods Hans måtte fællesskaber svare på disse stemnings-søgende spørgsmål fra Poeten, fik hun som Klods Hans mulig- Et eksempel på, hvordan det gik på en af hed for at dvæle i disse ’jeg-går-tur-i-sko- de filosofiske vandringer, som Camilla var ven-med-min-hund’-oplevelser, og hvad det en del af, var en Klods Hans-Poeten-Sokra- betød for hende. tes-bevægelse. Her skulle de finde på en idé, der kunne skabe mere fællesskab blandt I disse beskrivelser dukkede det så op, at borgerne i det nye Rosborgområde. Klods Hans også selv nød at gå i naturen, ikke blot for at lufte hunden men for at nyde Der var én i gruppen, som havde, synes hun, roen og glæden ved at være ude i naturen. en rigtig god idé til det. Hun kunne nemlig Dertil også de møder og hyggelige samtaler godt tænke sig, at man fik oprettet en hun- som hundeejere ofte får med andre hunde- 78

ejere, også selv om man ikke kender dem Så bag hundeskovsoplevelsen lå der altså personligt. Og, fandt de frem til, det var nogle dybere og mere almenmenneskelige måske især disse møder med andre menne- (og ikke kun for hundeejere) længsler efter sker, og denne ro fra hektiske gøremål og fællesskab, nære og meningsfulde samtaler larm og jag i byen og naturglæden, som nok og en fælles glæde ved naturoplevelser. In- var det væsentligste. Nu Klods Hans tænkte novationsTrioen udvidede altså perspektivet, over det. gav det større dybde og fremkaldte et fælles engagement i denne tre-mands-gruppe. Det Da Sokrates så skulle på banen, spurgte kunne måske have ført til, at gruppen var han til de grundantagelser, som både Klods kommet op med nye ideer om ’morgenvan- Hans og Poeten synes at have taget for givet drere for pensionister’ og ’daggrysvandrere i deres samtale og beskrivelser. Og samtalen for dem som arbejder’, eller ideer om måned- var da gledet hen på spørgsmål om, hvad lige samtalesaloner eller samtale-picknics ’ro’, ’glæde’, ’gode samtaler’, ’skønhed i natu- ude i naturen med kulturelt indhold – hvor ren’, ’fællesskaber’ og ’ensomhed’ i grunden det skønne fra naturen bliver parret med det er. Og hvad det er de sammen mest længes skønne fra kulturen. efter, når de er i naturen og sammen med andre mennesker. Det ledte dem til at tale Beskrivelsen af de tre figurkort, som hver tre- om muligheden for at skabe nye fællesska- mands-gruppe fik udleveret, den gang hvor ber, der indeholdt de værdier, som de var det fælles tema var ’det gode fællesskab’ og nået frem til, men som ikke kun var interes- hvor bevægelsen var: ’Poeten-Sokrates-Klods sante for hundeejere eller kunne findes i en Hans’ – lød sådan her: hundeskov. InnovationsTrio omkring ‘det gode Camilla fortæller, at hvor hundeejeren i fællesskab’ I Rosborgområdet første omgang, fornemmede hun, ikke rigtig mødte nogen interesse for forslaget om en Poeten er den person, der tager udgangs- ’hundeskov’, fordi de to andre ikke selv var punkt i noget, han eller hun har oplevet og hundeejere, så var de ved afslutningen af den selv erfaret som meget meningsfuldt. Noget, filosofiske vandring kommer langt tættere på der har gjort et stort indtryk og som han el- hinanden og på en ny fælles idé om at skabe ler hun har følt sig berørt af. Så her spørger gode samtale- og mødesteder i naturen og vi ham eller hende, der er Poeten: ”Kan du det nye Rosborgområde. tænke på et gyldent øjeblik, hvor du oplevede et godt og meningsfuldt fællesskab? Hvor- 79

dan føltes det? Hvilke stemning var du i? Men den overordnede evaluering fra arbejds- Hvad kaldte på dig i de øjeblikke? Og så for- udvalget for Rosborgprojektet under Vejle tæller Poeten om det, giver nære levende og Kommunes afdeling for Teknik & Miljø var sanseligstemte beskrivelser, og taler også positiv. Man udtrykte efter forsøgene, det om, hvilke drømme og længsler han forbin- sidste i august 2016, at det havde været nogle der med disse oplevelser.” sjove og interessante nye måder at inddrage borgerne på, og at de med denne metode Sokrates lytter efter de grundantagelser og havde fået adgang til erfaringer og samtale- værdier, som Poeten tager for givet, og spør- emner, som de ellers ikke med de metoder, ge nysgerrigt og undrende og muntert-pro- de ellers brugte, havde kunne få. vokende til disse antagelser: ”Hvad mener du med det ord? Hvorfor det? Kunne det være 1.3.9. Mon InnovationsTrioen kan ændre anderledes? Hvad ville være en vild tanke? Vejle Kommunes mødekulturer i fremtiden? Hvad undre du dig egentlig over nu?” Dertil blev man i den interne projektgruppe på Teknik & Miljø afdelingen enige om, at de Klods Hans lytter til Poeten og Sokrates, fremadrettet godt ville benytte sig af møde- og ud fra det, får han inspiration og lyst til og samtaleformer på deres arbejdsmøder, at kreativt at skabe noget nyt. Han tænker i som var inspireret af undringsværkstedet. handling og med det samme ud fra de muligheder der er her-og-nu. Han spørger: ”Hvad Konkret fik Mette Køhlert i efteråret 2016 nu hvis…Kunne det ikke være sjovt at prø- mulighed for at videreudvikle på dette i hen- ve…Hvordan kunne vi gøre det, når…Kom, des specialeforløb tilknyttet denne afdeling lad os gå igang!” (Køhlert, 2017). Og som den sidste workshop i forskningsprojektet, som jeg ledte, arbej- Resultatet af disse filosofiske vandringer og dede vi med forskellige modeller og koncep- denne InnovationsTrio var forholdsvis gode, ter for, hvordan disse tre figurer kunne ud- rapporterer Camilla Jørgensen og Mette vikles til en slags ’brætspil’ eller ’innovations Køhlert tilbage. Nogle blev tydeligvis grebet toolkit’, smart og handy, så alle møderum af disse samtaleformer og fandt dem inspi- i Vejle Kommune naturligvis har disse tre rerende og inddragende. Andre oplevede det figurer på bordet, og på brættet disse spørgs- som lidt luftigt og havde svært ved helt at se, mål, som knytter sig til hver figur. hvad det kunne bruges til – de ville hellere i gang med at få løst de konkrete problemer, Ideen var og er, at man til almindelige møder som de var mødt op med. i kommunen, hvor man godt vil arbejde med 80 81

problemer ud fra en mere legende, skæv, log- og refleksionsform, og det særlige ved undrende og innovativ måde benytter bare den undringsdrevne innovation og dens de første fem minutter af mødet med, at de mulige relevans i forhold til deres kommu- tre tankefigurer kommer i spil, og hver figur nale arbejde. Dengang var det opsummeret i får da lov at kaste sit lys på den valgte pro- følgende pinde: blematik inden man går til den almindelig planlagte dagsorden. Dét vil – hvis det bliver • Undringsdreven innovation skaber mere en vane og udbredt tilgang i Vejle Kommune ejerskab og lyst til at bære innovationspro- – kunne være medvirkende til udvikling af cesser i fællesskab en ny og mere innovativ mødekultur i kommunens mange afdelinger! • Undringsdreven innovation trækker på en eksistentiel klangbund og skaber en ny I afsnit 1.5. ”Vejle-modellen for undrings- og eksistentiel forandringsparathed visdomsdreven innovation” kan man også finde InnovationsTrioen indbygget i en • I undringsdreven innovation knyttes vi til større ramme for, hvorledes man kan gå til ‘The Big Why’s’ større kommunale projekter med borgerinddragelse. • Undringsdreven innovation kan være en 1.4. Overordnede erfaringer som piloterne slags ‘menings-tjek-in’ på vores arbejdsliv, men det kan også skabe en eksistentiel blu- gjorde sig med UI i Vejle Kommune færdighed, som vi må tage hensyn til

I nærværende rapport har vi løbende stødt på udtalelser fra piloterne om, hvad de • Vi kan nå flere gennem undrings-dreven oplevede og så af muligheder med UI i Vejle innovation Kommune. Her skal jeg samle mere op på de mest overordnede erkendelser og erfaringer, • Undringsdreven innovation er en konkret som pilotgruppen gjorde sig i forlængelse af tilgang til at arbejde specifikt med det, som dette aktionsforskningsprojekt. Darsø og Hansen beskriver som ikke-viden i innovationsprocesser På en midtvejsevaluering i december blev piloterne i projektet spurgt, hvad de så som • Der er forskel på visions- og design-innova- det særlige ved den undringsdrevne dia- 82

tion på den ene side og så undrings-dreven • UI kan skabe nye former for faglig supervi- innovation på den anden side sion

• Undrings-dreven innovation knytter sig til • UI er et nyt filosofisk og brugbart værktøj i en eksistentiel længsel innovation!

• Undrings-dreven innovation er et nyt og • Overraskende så bredt UI kan bruges i en kærkomment værktøj og ‘benspænd’ i kommunal organisation forhold til de mange andre eksisterende værktøjer og tilgange til innovation • En forunderlig forudsætning for UI er en slags ’filosofisk trøst’ eller ’filosofisk tillid til • Undringsdreven innovation fremmer en verden’ fordybelse og langsomhed, som godt kan lade sig gøre i de sammenhænge piloterne • Spørgsmål, der er blevet brændende nu: konkret arbejder i til daglig ’Hvordan realiserer vi den ’potentielle undren’ i vores arbejdshverdag?’

• Vi får nye dimensioner frem i vores værdi- Samlet set har jeg valgt at dele deres tilbage- og fagforståelse gennem undringsdreven meldinger fra 2014 og 2016 op i følgende 7 innovation temaer:

I det følgende skal disse udsagn blive uddy- • Udvikling af personlige kompetencer og bet og også suppleret med de svar, som de faglig identitet i forhold til UI senere kom med under den afsluttende eva- lueringsrunde i juni 2016. Her fremhævede • Udvikling af faglig arbejdsglæde, stolthed de følgende nye punkter: og en følelse af dybere mening på arbejdspladsen og i teambuilding Hvad ser I som det særlige i undrings-dreven innovation? • Udvikling af en særlig eksistentiel dannelse og filosofisk modstandskraft • Der opstår en særegen ’lethed’ i dialogen og fællesskaber omkring UI-processer • Erfaringen af UIs mangesidige anvendelsesmuligheder i Vejle Kommune 83

• Opkvalificering af hverdagsinnovationen i en god kollega) ved min side. Jeg havde jo Vejle Kommune takket nej over for skolen til at køre den ”klassiske” værdiproces, men lovet jeg • Fra problemorientering til undren og om derimod ville komme med et andet forslag, hvad en sokratisk samtalekultur i en kom- nemlig den filosofiske tilgang. Selvom jeg mune må bestå af havde gjort alle klart, at jeg ikke havde svaret på, hvad vi skulle efterfølgende, fandt • Hvorfor UI er så anderledes og derfor også jeg modet i den filosofiske metodes strin- vanskelig at implementere i en almindelig gens og proces til at lade det spørgsmål om kommunal organisation den videre proces stå åbent, indtil ledelsen og bestyrelsen selv havde prøvet metoden, Jeg tager hvert tema for sig i det følgende, og vi på den baggrund kunne tage fat om og har af pladshensyn forsøgt kun at refe- den videre proces i fællesskab. (Lars Hen- rere til de mest karakteristiske udtalelser fra rik, fra refleksionsnotat, 2015) pilotgruppens medlemmer under de valgte temaer. Lars Henrik ser også et udviklingspoten- tiale i den undringsorienterede dialogform i 1.4.1. Udvikling af personlige kompetencer forhold til udvikling af Medarbejder og Ud- og faglig identitet i forhold til UI viklings-Samtaler (MUS) i Vejle Kommune. Personligt oplevede Vejle Kommunes inno- Især når det gælder en kritisk opmærksom- vationspsykolog Lars Henrik Nielsen efter hed på såkaldte ’rotter’ (begreb for emner, projektet, at han kan ’mestre’ UI i den for- antagelser og dagsordner, der smutter med stand, at han nu føler sig vel i den undrings- ind i samtalen uden at de rigtig bemærkes): orienterede refleksions- og dialogform, og oplever, at han i dag har det nødvendige mod Thomas Milsted (tidl. ledere af Center for til at ’stå i det åbne’. Stress), kalder det for rotter, når emner eller områder, som ikke hører hjemme i f.eks. I forbindelse med et konkret undringsværk- en MUS-samtale eller udviklingsproces, sted, som han faciliterede for en gruppe af alligevel bliver sneget ind af bagvejen. Det bestyrelsesmedlemmer og ledelsen på en kan naturligvis være både udviklende og folkeskole, noterede han sig følgende: festligt nok, når noget sker utilsigtet, men i langt de fleste tilfælde krydses den etiske Min egen læring er, at jeg godt kan stå ”i grænser for, hvad der er rimelig at kræve det åbne” med den filosofiske metode (og af ledere og medarbejdere. (…) Her adskil- 84

ler den undrende tilgang sig fra f.eks. de for Specialundervisning for Voksne (CSV) klassiske psykologiske eller organisatoriske især i træningsperioden med de andre piloter processer ved netop at træne vores evne og i undringsværkstederne en personlig og fag- kompetencer til at kunne stille spørgsmål lig udvikling: frem for at søge svar, hvilket er en særdeles effektiv ”rottefælde”, når organisationen og Min personlige ”undringsrevolution” skete medarbejdere bliver ’invaderet af rotter’(s- i den første sammenhæng, hvor jeg selv miler). (Lars Henrik, interview i 2015) blev introduceret til og skulle arbejde med den undrende tilgang. Det slog benene væk Derudover oplever Lars Henrik, at UI også under mig – på den gode måde. Jeg miste- kan give en særlig energi (være motiverende de mit solide fodfæste og tumlede rundt i og fremme arbejdsglæde) i kraft af, at den så ”et nyt land”, hvor jeg blev berørt og for- grundigt får deltagerne til at arbejde med, andret af at arbejde med mine egne og de hvad de finder meningsfuldt og vigtig i tilvæ- øvrige undringspiloters på en gang profes- relsen. I den forstand vurderer Lars Henrik, sionelle og personlige undringshistorier. der har en faglig baggrund som erhvervs- og Jeg blev rykket ud af min vante fagprofes- innovationspsykolog, og er uddannet af Lotte sionelle tænkemåde og ageren og blev pla- Darsø, at UI er et vigtigt nyt redskab i værk- ceret i et nyt tankeunivers til stor personlig tøjskassen for organisations- og medarbej- tilfredsstillelse og glæde ift. udførelsen derudvikling generelt: af mit job i Vejle Kommune og min egen trivsel og arbejdsglæde. Det var afgjort i Men andre ord er min læring lige så meget, dette første forløb [i træningsperioden med at denne metode er noget, som mangler i undringsværkstederne, FTH], at jeg tabte den værktøjskasse de fleste organisationer i mit hjerte til den undrende tilgang! (Ulla – dag begriber og angriber deres (udviklings) refleksionsnotat i 2015) processer med. Sagt lidt populistisk, så er den filosofiske undren en fantastisk ’rotte- Hun oplevede dertil, at en sådan undrings- gift’, hvis både procesleder og deltagere er tilgang kan fremme en fælles forståelse for, parate til at prøve kræfter med en ny måde hvad meningen med professionen er, og en at have dialog på. (Lars Henrik (ibid)) indsigt i kollegaers syn på egen faglighed, og det opleves, fortæller hun, som meget værdi- På det personlige plan oplevede Ulla Laur- fuldt for arbejdsmiljøet. sen, der som bekendt er souschef på Center 85

Vi går ofte rundt og tænker, at vi har den At undre sig kræver således noget af medar- samme forståelse og mening med vores bejderne, en særlig villighed eller parathed job. I undringsprojektet blev vi løftet op i til at stå i det åbne, og lade spørgsmålene et metaperspektiv, hvor rummet og tiden voksne og udvikle sig frem for hurtigt at søge til undring blev muliggjort. Det kræver en svar: anden tænkning af os. Det giver det bedste arbejdsmiljø. Det er superfedt! (Ulla ibid.) I projektet med undringsstafetten sammen med mine 23 kollegaer var det sværere Men, som hun også understregede, un- at nå en ”jublende succes”, hvilket heller dringsdrevne dialoger og innovationspro- ingen havde stillet i udsigt. Som deltager i cesser skal og kan kun ske i ’fredstid”; det et undringsprojekt er det essentielt, at de kræver ro, tid og mod af medarbejderne: involveredes mindset er indstillet til denne arbejdsform, hvor SVARET ikke ligger Et undringsprojekt skal foregå ” i fredstid”. klar efter dagens indsats. Faktisk skal man Hvis en medarbejder ikke kan finde tid til være indstillet på IKKE på noget tidspunkt undring, hvis dagligdagens gøremål fylder at finde SVARET. En undringsproces er en alt, så bliver det en stor udfordring at kom- proces, der aldrig slutter. Vi kan nærme os me i ”undringsmood” og svært at mærke nogle anskuelser, som for en stund giver undringen som ”en gave” til sit arbejdsliv. mere mening end andre; blot for at opdage (Ulla, ibid.) at med yderligere undring viser livet sig igen i en ny form og med et andet indhold. Det er en proces og evne, siger hun, der ikke Udbyttet af dette forløb blev således for- er lige let for alle. Det er især svært for dem, skelligartet og kan måske forstås med Kier- der er vant til faste rammer og dagsordener: kegårds citat: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til Vi oplevede, at det at undre sig – at være i et bestemt Sted, først og fremmest maa rummet for undring – ikke bekom alle lige passe paa at finde ham der, hvor han er, let. Leder vi efter eksakte svar og løsninger, og begynde der.” (Ulla, ibid.) kan opholdet i undringsrummet føles op ad bakke, og vi sporede da også en modstand Via undringsdrevne dialoger og refleksioner blandt kollegaer, der ynder faste dagsor- får man ikke ’styr på tingene’ og man kan denspunkter med ”tjek”, når punkterne er således ikke krydse tjeklister af. Men det ska- nået. (Ulla, ibid.) ber, ser hun, et andet ’flow’ og nye og mere 86

kreative og tankevækkende tanker, spørgs- Hun fremhæver, at UI kan være pædagogisk, mål og ideer. faglig og personlig udviklende for eleverne på CSV: I undringsrummet fik vi ikke ”tjek” på noget. I undringsrummet gives ingen en- Vi skal som personale turde undre os sam- degyldige svar – tværtimod. Men at være men med vores elever. Vores elevgruppe i undringsrummet og undringsuniverset har som tidligere nævnt ofte andre forud- giver et andet flow og nye indgange til den sætninger for at lære. Og at arbejde med vanlige tænkning. (Ulla, ibid.) den undrende tilgang kan blive den nøgle eller den kanal, der åbner op for zonen til Hendes vurdering som faglig leder af hendes nærmeste udvikling for den enkelte elev. gruppe på Center for Specialundervisning (Ulla, ibid.) af Voksne efter, at hun over en periode af ca. to måneder havde arbejdet med denne Hun tænker, at UI kan give en anden mulig- undrings- og visdomssøgende innovation hed for at samtale og reflektere sammen med og dialoger via de tre former for ’Drone-ind- eleverne på CSV på en mere ligeværdig og flyvninger’ var, at denne tilgang kan bryde gensidig (dialogisk) måde: med den professionelles vanetænkning og skråsikkerhed. Hun vurderer, at et resultat I undringsuniverset gives der mulighed for af et undervisningspersonales møde med og at reflektere sammen med de unge elever. træning i undringsdrevne dialoger og UI vil Vi bliver enige om, at vi godt må være være, at de får et mere nuanceret syn på ’det uenige, og vi giver hinanden plads til at gode liv’, og det også kan gøre underviserne beskrive vores nuværende ståsted i livet. visere og klogere på deres eget såvel som (Ulla, ibid.) kursisternes liv: 1.4.2. Udvikling af faglig arbejdsglæde, Vores elever vil møde personaler, der i stolthed og en følelse af dybere mening på højere grad kan nuancere ”det gode liv”. At arbejdspladsen og i teambuilding være i undringsrummet er en dejlig måde Kirsten Dyrendal var som tidligere nævnt at blive klog og viis på – for én selv og til under aktionsforskningsprojektet fra 2014- gavn for de mennesker, vi møder i vores 2016 afdelingsleder på Center for Dagtilbud arbejdsliv. (Ulla, ibid) inden for socialpsykiatrien i Vejle Kommune. Hun har i denne periode – som et led i hen- 87

des egne faglige refleksioner over, hvad det delig faglige supervisionstilgang. Det har, vil sige at være en god leder – været optaget tænker hun, noget med at fokus flyttes fra af, hvorledes hun selv kunne være mere til- personen, der har problemet, til fortællingen stede, autentisk og nærværende og også mere fra livet, og den visdom, der kan ligge for alle legende og improviserende (jf. afsnit 1.2.2, s. i rummet omkring denne fortælling. 23-26). I hendes afsluttende evaluerings- og refleksionsnotat skriver hun, at hun oplever, En grund til det [at de opfattede den un- at den undrende dialogtilgang kan skabe en dringsorienterede dialog som bedre end ny slags fælles kultur og en anden måde at gå den faglige supervision, FTH] var, tror jeg, til hinandens faglighed på: at vi arbejder os ud af og væk fra, at det er fortællerens fortælling. Nej, det bliver til På vores center arbejder man meget alene vores fortælling. Der, hvor vi i tre-mands- og der praktiseres ’ledelse på distance’, grupper reflekterer sammen over, hvad man har mao. ikke så meget ledelse på, så der kunne være en fælles overskrift for man kommer let til at lukke sig om sig selv. fortællingen – altså ud fra modellen For- Så når man sidder i disse faglige sparrin- tæller-Genfortæller-Fornemmer – dér sker ger, så kommer man meget let til at ’glatte skiftet. Nu bliver det til vores materiale. hinanden med hårene’ og fx sige: ’Du er (ibid.) så dygtig’ eller ’Jeg kan godt genkende det du siger’ og ’Det er rigtig godt’ – og det er Det første skridt er at komme væk fra det også godt nok at sige det, men hvis noget problem- og personcentrerede. Det næste den fjerde gang faktisk ikke virker, så skal skridt er at komme i dialog med det, som for- man måske tænke på at gøre noget andet. tællingen vil fortælle, altså at rykke fokus til Og der tænker jeg, at den her metode [den et fælles fokus på sagen eller den fælles vis- undrings-orienterede tilgang, FTH], og dom, der måtte ligge i denne levede erfaring. måde at gå til det på, gør at man får en Det sker interessant nok, fortæller Kirsten, anden lethed og legende tilgang ind over. i kraft af den sokratisk-legende facon, som (Kirsten, fra refleksionsnotat i 2015) undringsværkstedet er ledet af i andet og tredje moment af undringsværkstedet. Som Kirsten fortæller, at på det sidste undrings- hun fortæller: eksperiment, som hun faciliterede for nogle af hendes medarbejdere, var evalueringen fra Men dertil også at vi kommer til at lege dem, at det var meget bedre end den almin- med vores materiale. Der sker noget, 88

når man gennem refleksionerne gør sig Det har givet mig et nyt fokus og nyt syn på uafhængig af fortællerens fortælling. Så tingene. Det har været en tur rundt om mig sker der noget andet og noget nyt end i selv og ind i mig selv, som har givet mig et en typisk faglig supervision. I en faglig nyt blik udad. (…) Den søgen, der ligger her supervision vil man forholde sig til, hvad i undringsprocessen, er ikke noget specifikt det var for en faglighed som fokusperso- og fastlagt. Det er noget, der opstår under- nen benyttede sig af. Hvad virkede, hvad vejs. Og lige præcis den mening, der opstår virkede ikke? Og man lægger måske låg i det, som jeg har opnået undervejs, er no- på alt det, der ikke rigtig virker. Især hvis get særligt, fordi den har gået den anden vej jeg sidder som kollega og skal give nogle rundt. Altså, jeg har ikke opfattet den som vinkler på sagen, så kan jeg godt være målrettet. (Jens, fra interview i 2014) forsigtig og i stedet komme med noget helt andet og gøre mig nogle helt andre over- Jens var således optaget af, at mening ikke vejelser – fordi man er bange for ellers, er noget, som man kan tænke sig til eller at ens refleksioner vil virke ukærlige og selv beslutte sig for, men snarere noget han for kritiske. Men i den sokratiske og kri- igennem undringsprocessen møder, erfarer tisk-drillende undringssamtale kommer og kommer i dialog med. Det var ikke en dialogen til at virke på en kærlig måde og indadvendt psykologisk ’kend dig selv og dine en ordentlig måde. (…) Den kritisk-kær- værdier’-bevægelse, understregede han, men lige tilgang bliver mulig, fordi vi ikke går en indefra-og-ud-bevægelsen hvor man nok efter den enkelte og vurderer ham eller tog udgangspunkt i egne levede erfaringer hende, men vi er sammen optaget af den og meningsfyldte indtryk, men retningen sag, vi undrer os over sammen. Det gør en var hele tiden mod det almenmenneskelige forskel.” (Kirsten ibid.) og ’vise’ i det oplevede. Hvilket også skabte et andet fællesskab omkring disse livs- og Jens Brodersen, der i den første del af akti- arbejdshistorier fra praksis. onsforskningsprojektet også var leder af en socialpsykiatrisk afdeling inden for døgno- Eva Sommer og Lars Henrik Nielsen pegede mrådet, fremhæver, at den undrings-orien- på, at de undringsdrevne dialoger også kan terede tilgang har skabt et fokusskift i hans opleves som meningsfulde og brugbare, når faglige tænkning og syn på tingene på hans de konkret arbejder med rådgivning af krea- arbejde. Særlig fokusskiftet fra en primært tive iværksættere i Spinderihallerne: målstyret tænkning til en menings-søgende og menings-emergerende opmærksomhed: 89

Vi finder det meningsfyldt at tilbyde un- er det egentlig, at vi er her? Hvad er egent- dringsværkstedet/filosofisk vejledning som lig læring? Hvad kan vi gøre anderledes? en del af en tilbudsvifte til både start ups og (Ulla, refleksionsnotat i 2015) etablerede virksomheder i og udenfor vores egne iværksættermiljøer. At undre sig i Hun oplevede, at den undringsorienterede fællesskab giver først og fremmest mening. dialog- og refleksionsform hjalp dem til at Det opleves som en slags fyldthed, som står rejse disse spørgsmål til deres egen faglighed i modsætning til den lurende tomhed, der og professionspraksis samtidig med, at det måske bare er en præmis i et højtspeciali- øgede hendes og hendes medarbejderes moti- seret, moderne arbejdsliv. (Eva, interview i vation. Hun sammenligner med den facilita- 2015) oruddannelse, som mange mellemledere har været på i Vejle Kommune og siger, at hun Hun og Lars Henrik havde bl.a. haft en oplever, at der med UI er noget andet på spil, nogle filosofiske vejledningssamtaler med der har med livsholdning at gøre, og som er nogle iværksætterne på Spinderihallerne (se noget andet end den værktøjstilgang, som de afsnit 1.3.6. om undringseksperimentet med har fået tilbudt på facilitatoruddannelsen. iværksætter Mette Ullersted) og deraf havde de lært, hvordan denne undrings-oriente- Hvor facilitatoruddannelsen således er en rede tilgang kan hjælpe nogle ellers lettere ”værktøjskasse” med gode værktøjer til at udbrændte eller stressede iværksættere med bygge nyt eller reparere på det bestående, at genfinde en arbejdsglæde, meningsfylde tænker jeg at den undrende tilgang er en (”en slags fyldthed”) og et nyt værdimæssigt måde at anskue og tage livet til sig på – ståsted i deres arbejde. herunder arbejdslivet. (Ulla fra refleksionsnotat i 2015) Ulla Laursen fra CSV fremhæver også denne fornyede arbejdsglæde som et resultat af 1.4.3. Udvikling af en særlig eksistentiel hendes arbejde med undringsorienterede dannelse og filosofisk modstandskraft dialoger med hendes medarbejdere: I midtvejsevalueringen talte Jens Brodersen om en slags ’eksistentiel forandringsparat- Vi skabte et nyt rum med mulighed for hed’, som han mente, at man kunne dannes at sprudle noget mere samtidig med at til igennem disse undrings-søgende dialog- spørgsmålene meldte sig: Hvorfor gør vi og innovationsprocesser: som vi plejer? Hvad kan vi skrotte? Hvorfor 90

Selvom vi tager afsæt i os selv, i mig selv, så Jeg tænker, at et andet potentiale i denne kan det godt føre til noget nyt, der over- tilgang er det hurtigere ejerskab, jeg får til skrider, hvad jeg i min lille horisont selv processen [den undrings-drevne innova- kan se. For jo flere af os, der tager afsæt i os tionsproces] i forhold til andre processer, selv, og det, som er dem, eksistentielt set, som jeg har deltaget i. De andre processer og tør bringe det i spil, jo større er sand- har handlet om noget udefra, som jeg skal synligheden for at den bølge, vi gerne vil bidrage til. Det er en tvungen opgave, som skabe, også ruller hen over det landskab, jeg skal løse noget i. Her i den undrings- den skal være i. For mig er god innovation drevne tilgang er det en opgave, hvor jeg med andre ord et spørgsmål om, hvilket selv byder ind med noget, og det er det, startsted man tager. Og så kan mødet med der ligger i mig, som jeg skal gå vejen med, det helt anderledes, der ligger uden for som skal fordre noget nyt. Jeg tager mao. min lille horisont, også lade sig gøre. I den et andet ejerskab tidligere i processen, og undrings-drevne innovation opmuntres vi dermed har jeg også en større interesse i jo til at spørge kritisk og undrende til vores at bære det videre. I det øjeblik jeg har en egne antagelser. Vi tør undre os og undre interesse i at bære det videre – og andre får os ind i hinanden, og det skaber mødet den samme oplevelse – så er der mange, med det anderledes. Der er en personlig der bærer fremfor, at jeg oplever, at inno- eller eksistentiel forandringsparathed vation er noget, der bliver trukket igennem i denne undringsproces, som skaber en et system eller en organisation. Her der- anden type forandringsparathed end i de imod går vi selv vejen, så det noget, der almindelige former for innovationsproces- bliver båret frem af os selv. (Jens, ibid.) ser. (Jens, interview i 2014) Det er Eva Sommer enig i. Det personlige Disse eksistentielle dannelsesprocesser ejerskab i den undringssøgende innovations- kommer først og fremmest i stand, når vi proces kommer af, siger hun, at man altid ikke blot forbliver i egne levede erfaringer og starter ud fra egne levede erfaringer og ikke meninger men søger det universelle og store andres. Men, tilføjer hun, så handler det i disse umiddelbare erfaringer og meninger. dernæst om – sammen med den anden eller Dertil kommer også, fortsætter han, at en de andre i undringsdialogen – at forbinde undrings-dreven innovation også kan skabe sig med noget tredje og almenmenneskeligt i mere ejerskab og lyst til bære innovations- form af ’The Big Whys’: processerne. 91

Vi bliver bedt om at tage udgangspunkt i en Men disse undringsfællesskaber kan også levet erfaring af noget, som var vigtigt for skabe en fornyet menneskelig sammen- os. Det er vel dér, at det personlige kommer hængskraft og fortrolighed, hvis man ind. Dernæst bliver det til noget andet, det en gang imellem foretager sådanne ’me- udvikler sig. Den historie du startede med, nings-check-in’ på vores arbejdsplads, fore- er lige pludselig ikke længere din men en slår Eva: fælles eller noget ’tredje’. Det særlige ved den undrings-drevne innovationstilgang Altså, undringsdreven innovation har med er, at det forbinder sig med noget uden livet som sådan at gøre, altså både det liv for, altså med noget ’tredje’, med noget der som manifesterer sig på arbejdet men også ligger et andet sted end i det personlige, det alle mulige andre steder. Det er de der psykologiske eller sociale rum. Det har jo ’absoluter’ i livet, som det handler om. Det noget med den dybere eksistentielle me- er jo ikke noget, at vi er vant til at tage i ning at gøre – the Big Why. Det er dér, at vores mund, når vi går på arbejde. Det er jo vi kommer ud. Vi starter måske med noget, ligesom religion. Det har vi også berørings- der er personligt, men det ender et andet angst over for, når vi pludselig begynder at sted. Og det kommer jo også konkret videre tale om de store spørgsmål: om det Sande, og ud i Spinderihallerne og ud til Vejle det Gode og det Skønne. Og som en af vo- Kommunes forskellige afdelinger, hvor de res kollegaer sagde: ’Kan man tillade sig at derude også begynder at forholde sig til the bede ens medarbejdere om at forholde sig Big Why. (Eva, fra interview i 2014) til sådanne nogle spørgsmål og størrelser på jobbet?’ Det tænker jeg er meget ander- Begynder man så at indgå i disse undrings- ledes med den undrings-drevne innovati- fællesskaber omkring ’The Big Whys’, vil on. Vi kan blive næsten blufærdige, fordi vi man også skulle tage hensyn til folks ”eksi- er ikke vant til det. (…) Men det er vigtigt at stentielle blufærdighed”, som Eva vælger at spørge: ’Hvorfor gør jeg og vi det her?’ Og kalde det. Denne blufærdighed opstår, når så kan det jo godt være – hvis det spørgs- folk skal til at forholde sig til livets ”abso- mål får lov at stå lidt – at vi så finder ud luter”, altså til, hvad Døden, Livet, Kærlighe- af, at f.eks. ens job faktisk ikke giver nogen den, Selvet, Venskab, Livsmening, Livsglæde, dybere mening. Det skal være på en anden etc. er. måde, eller vi opdager at det giver mening, men af en helt anden grund end man først havde troet.” (Eva, interview i 2015) 92

Der kan således følge en eksistentiel blu- en slags trøst eller en fylde at stå på rent færdighed med i disse undringsorienterede personligt, at jeg kan tænke, at selvom vi dialoger, som man må tage hensyn til og står her og er dybt uenige, og selvom vi rent respektere som facilitator af disse dialoger. sprogligt ikke når hinanden i situationen – Man må drage omsorg for, at der forinden er så ved jeg, tænker jeg, at der nedenunder skabt i rummet og blandt deltagerne et tilpas eller derude et sted, så ligger der noget, trygt og fortroligt og tillidsfuldt forhold, som som vi kan mødes omkring. Det er er en i øvrigt ofte næsten automatisk opstår, hvis fælles længsel efter noget andet, efter det, facilitatoren formår at være der selv tilstede som det her handler om. Det ved jeg. Det er på en kærlig, humoristisk og legende måde, jo den personlige erfaring, vi har gjort os, hvor man samtidig også selv går forrest, når når vi har lavet undringsværksteder, Lars man skal begynde at filosofere og sætte egne Henrik og jeg, at det åbner sig altid… Også grundantagelser i og på spil. selvom alle sidder lidt nervøse i starten og tænker ’Den her historie, den er da vist lidt Sårbarhed, åbenhed og ægte undren smitter for tynd’ eller ’Er der noget kød på den?’ ganske enkelt. Og sker det, så kommer denne eller ’Kan vi komme nogle vegne?’ Ja! det karakteristiske mærkværdige ’lethed’ og ’filo- sker, altså. Dét er det magiske. Det åbner sofisk trøst eller tillid’, som flere af undrings- sig faktisk. Det er jo det, vi har oplevet hver piloterne har omtalt og igen og igen vendt gang, at det gjorde. Deraf kommer den der tilbage til. Således også Ulla, Eva og Kirsten: trøst eller tillid. Det er måske sådan troen- de har det? De er sikker på, at der er noget Vi fik et rum til at sige tingene på en anden derude eller deroppe, som de altid kan læne måde. Vi kunne opløse vanlige tankefore- sig ind i. Og det er lidt den der fornemmel- stillinger og arbejde med en ny form for se, som jeg har fået sådan personligt – no- lethed. Vi turde i højere grad sætte os selv i get at læne sig ind i, eller noget mere solidt spil og stille os ud i det åbne for at se, hvad at stå bagved, eller hvordan jeg nu skal beder sker. (Ulla, refleksionsnotat den i 2015) skrive det…” (Eva, refleksionsnotat i 2015)

Personligt står det lysende klart for mig, Det, som jeg blev optaget af ved den un- at undringstilgangen gør en forskel. Men dringsorienterede tilgang og som jeg godt det er jo ikke nok. Men det er vigtigt, at jeg kan lide, er den der lethed, der er over at har denne vished. …det er som om det har gå ind i noget, som ellers kan opleves som … skabt sådan en eller anden … nærmest lidt tungt. Overført til min hverdag så den 93

lethed, som vi har kunne skabe her i un- og ny bevidsthed om vores professionelle dringsværkstedet, den har jeg også kunne virke til at kunne se og møde vores unge skabe hjemme os mig selv, altså på min elever, som de unikke mennesker, de er. arbejdsplads. Jeg kan mærke den lethed og (Ulla, refleksionsnotat i 2015) uærbødighed til hinandens tekster [essayene, FTH] samtidig med, at der er en respekt 1.4.4. Erfaringen af UIs mangesidige over for dem, der har skrevet de tekster og anvendelsesmuligheder i Vejle Kommune gjort sig nogle tanker. Det, som jeg får øje Undervejs i aktionsforskningsprojektet på, er, at det skaber fællesskab. Det, som vi blev det tydeligt, hvor mange steder, at den formåede i de samlinger, som jeg har lavet, undringsorienterede dialog og innovati- jeg har jo haft tre, var at en sag bliver en onstilgang kunne blive og være relevant at fælles sag med en lethed. (Kirsten, refleksi- inddrage. Der blev talt om ledelsesudvik- onsnotat i 2015) ling på top- og mellemlederniveau, fag- og professionsudvikling, HR-aktiviteter og Èn ting er at tale om den eksistentielle MUS-samtaler, inspirations-events, møde- dannelse, som deltagerne selv må arbejde og samtalekultur i en organisation, by-, med eller oplever sker med dem, når de går skole- og erhvervsudvikling, nye former for engageret og helhjertet ind i disse sokratiske borgerinddragelse. undringsfællesskaber. Så får de øje på indsigter i og om dem selv, som de ikke Ideerne var således mange, og en del af havde tænkt over før. dem blev faktisk, som vi har set afprøvet. På det afsluttende evalueringsseminar i 2016 Noget andet er, at disse dannelsesprocesser udtalte arkitekt og projektleder, Camilla Jør- også kan gøre underviserne mere seende og gensen fra Teknik & Miljø-afdelingen i Vejle forstående, eller åbne, over for de unikke Kommune: personligheder og mennesker, som de har med at gøre i deres arbejde. Som f.eks. på Det, som umiddelbart falder mig ind, er CSV, hvor også non-verbale måder at undre bredden. Når man ser, hvor mange forskel- sig sammen på blev prøvet af. Ulla fortæller: lige niveauer, som den undrings-drevne innovations-tilgang kan benyttes til, og også Undring er også at undersøge verden på ny. hvordan den bredt kan bruges i forhold til I stilhed og med tegninger og modellering vores forskellige fagligheder. Hold da op, af hinanden fandt vi ind til en berørthed hvor er det bredt, fra eksternt til internt, 94

fra uddannelse til MUS-processer. Jeg har Ph.d. og uddannelseskonsulent Mads Bo fået et godt overblik over dets muligheder Kristensen fra Uddannelse & Læring i Vejle nu. Jeg har til gode at prøve af ude i praksis. Kommune er også overrasket over, hvor an- Der ligger en udfordring at gøre det forstå- vendelig og relevant denne tilgang kan være eligt og lægge fagtermerne fra os. Vi har inden for mange forskellige steder i Vejle måske vænnet os til ordene gennem vores Kommunes arbejde. Han fremhæver særlig øvelser, men når vi over for ikke-øvede, på den frugtbare langsommelig og fordybelses- en halv time skal fortælle om det, så må der evne, som den undrings-orienterede dia- noget andet til. (Camilla fra interview den logform fremkalder, og tror, at den fint kan 1.6. 2016) få en gang på jorden i Vejle Kommune som organisation, hvis vel at mærke de rigtige Camilla får ovenfor også gjort opmærksom rammer bliver givet for det i fremtiden. på, at der endnu er et godt stykke vej at gå, hvis man skal få udbredt disse undringstil- Der er en langsommelighed og en fordy- gange og gjorte undringserfaringer og kom- belse, som kan lade sig gøre, også ind i en petencer i Vejle Kommune som organisation. sammenhæng som vores, eller min. Denne Dels er der behov for flere afprøvninger, dels tilgang kan finde sin plads med de rigtige ligger der et stort formidlingsarbejde foran rammer. Det har gjort indtryk, at vi fra ikke for Vejle Kommune, hvis de ønsker at ud- at vide ret meget om det til, at vi nu kan brede UI på de kommunale arbejdspladser. se, hvor og hvordan denne undringstilgang Hvilket jeg skal komme tilbage til i afsnit 1.5 kan bruges ind i vores arbejde. (Mads Bo, i og 1.6. interview i 2015) 95

Mads Bo ser en udviklingsmulighed med UI dier), hvis hans eller hendes identitet en – særlig set i forhold til en kritisk vurdering gang imellem blev underlagt en undrende af nye foki og tiltag i en organisation som samtale? At vi gik på undringscafé eller tog Vejle Kommune. Den undrings-orienterede på Wonderbar sammen? (Mads Bo, inter- tilgang kan hjælpe ledere og medarbejdere til view i 2015) at stille de mere grundlæggende og meningsgivende spørgsmål: Selv svarer han, at enhver organisatorisk og faglig udvikling og forandring og innovation Jeg oplevede, at undringen kan være en i en vis forstand forudsætter en forudgående ”kritisk” stemme på et arbejdsfelt, der er undren, der er knyttet til hverdagen. Menin- under konstant udviklingspres. Hvert år gen med denne forandring vil først for alvor kommer der nye, store foki – både i afde- ‘fæste sig i ledere og medarbejdere’, hvis de lingen og på skolerne. Hvad er der på spil har været igennem en undringsproces om- i de nye tiltag – for den enkelte konsulent, kring disse forandringstiltag knyttet tæt til for afdelingen? Hvordan kan vi forstå deres egen hverdag. tiltagene? Hvad vil vi med dem? Hvordan møder vi og andre dem? Hvad er potentia- Forandring: Ethvert nyt projekt, hver ny lerne? Hvori ligger det uudsagte? (Mads større aktivitet, hver ny større lovændring Bo, ibid.) forudsætter en undring/en undringsproces for at hver enkelt og institutionen kan 1.4.5. Opkvalificering af handle meningsfuldt i relation til det nye hverdagsinnovationen i Vejle Kommune tiltag. (Mads Bo i refleksionsnotat i 2016) Mads Bo er i sit arbejde optaget af, at der bag professionsidentiteten (og dens kompeten- Mads Bo blev ikke kun optaget af, at styrke cer, f.eks. facilitering) ligger dybe personlige oplevelsen af meningsfulde tiltag og foran- og samtidig almenmenneskelige færdighe- dringer gennem undringsprocesser. Han der, vidensniveauer og værdier. Mads er udviklede under projektet selv nogle tanker, derfor fagligt interesseret i, om det at undre som han samlede under begrebet ’potentiel sig på denne filosoferende måde, vil kunne undren’. hjælpe ham i hans arbejde som uddannelseskonsulent i Vejle Kommune. I hverdagen, så han, ligger der overalt potentialer til forundring og undren. Det var Hvad ville det betyde for konsulentens han gennem undringsværkstederne og hans kompetencer (viden, færdigheder, vær- egne undringslaboratorier blevet meget mere 96

opmærksom på nu. Det er, sagde hans erfa- Det kunne f.eks. være en undren over, at ring ham, imidlertid svært at få øje på disse det er de samme ting, der opstår igen og potentielle undringsmuligheder i hverdagens igen. Så i den sammenhæng og organisati- hektiske og målrettede aktiviteter. on, som jeg indgår i, sidder vi alle sammen med en potentiel undren. Der er bare ikke Jeg tror, jeg vil sige det på denne måde: plads til at undre sig. Altså ikke nødvendig- Jeg oplever engang imellem en ’potentiel vis plads til at handle på denne undren, for undren’, men som ikke bliver til mere. Det det kan man godt gøre, men lige præcist er måske også det, som gør, at jeg måske at give sig tid til at undre sig over, hvad ikke er en ’fuldbåren undrer’. Altså, at jeg det nu er, der gør, at vi hele tiden lander ikke tager mig tiden til det altid. I fredags de samme steder. Ud fra en pragmatisk var jeg sammen med kollegaer, som jeg tænkning er det meget tidsrøvende at bruge gennemgik en proces med. Vi havde et så meget tid på den slags gentagelser, og personalemøde, et slags kompetenceud- det er jo det, vi gerne vil undgå. Så der er viklingsmøde. Og her var der nogle mod- to ting i det her: Der er altså i hverdagen – sætninger og konflikter mellem forskellige hvis man gav sig tid til det – nok at kunne faggrupper. Vi bliver uddannet sammen, undre sig over. Og det andet det er spørgs- men vi har alligevel nogle forskellige inte- målet: Hvad er det, som vi helt konkret resser og nogle forskellige mål. Og der – på kan gøre for at få en sådan undren i gang? dette kompetenceudviklingskursus – var (Mads, interview i 2015) der masser af potentiale for undren i virkeligheden, som vi ikke lod os berøre af, eller Èn af de ting en kommunal konsulent eller ikke gav os tid til. (ibid) leder kan gøre, er at gøre som de gjorde på Center for Specialundervisning for Voksne, Mads Bo fremhæver, at grunden til at man da de via forskellige ’droneindflyvninger’ (det ikke rigtig standser op og giver sig tid til at filosofiske stafet- og kædebrev og fotosafari) undres, er fordi man ikke reelt giver rum og fik blødgjort og brudt igennem nogle af de opmærksom til denne undren. Men faktisk, skaller af størknede meningsskorper og understreger han, vil en sådan undren tæt videns-selvfølgeligheder, der havde lagt sig knyttet til hverdagen også set ud fra en ren som en hinde omkring medarbejdernes hver- pragmatisk synsvinkel kunne være værdifuld dagsblik. og spare dem for at gentage fejlagtige eller ikke hensigtsmæssige handlinger og arbejds- Deres souschef Ulla Laursen fortæller såle- gange. Hvad kunne en sådan undren konkret des, hvordan de opkvalificerede deres evne til handle om? at tænke nyt og innovativt over egen hverdag 97

og arbejdsliv via disse undringseksperimen- handler i hverdagen. Herudfra blev hun op- ter og undringsprocesser. mærksom på, hvilke begreber der er vigtig for hende. (Mette Køhlert, interview i 2016) I det undringseksperiment, som vi lavede på min arbejdsplads [CSV] med de begre- 1.4.6. Fra problemorientering til undren og ber, som bare sådan til daglig flyver om- om hvad en sokratisk samtalekultur i en kring os om ’det gode liv’ og ’fællesskab’, kommune kan bestå af da opdagede vi, at vi bare mener noget Der skete, oplevede undringspiloterne i vidt forskelligt allesammen. Vi bruger alle projektet generelt, et ryk i deres egen faglige sammen de samme ord, men mener noget forståelse fra en primært problemorienteret meget forskelligt. Det var helt tydeligt efter tilgang til deres arbejde og i deres arbejdsstil den proces, som vi var igennem der. Det fø- – og til en nyorientering mod en anden tids- rer til en interessant kritisk refleksion over opfattelse (værensfornemmelse) og eksisten- de begreber, som vi bruger. Men det fører tiel indsigt i undringens betydning for faglig også til, at hvis man nu snakker om ‘det udvikling og deres professionsidentitet. gode liv’, så må vi blive bedre til at uddybe, hvad det så er, vi vil med vores sted og med Ulla Laursen oplevede eksempelvis det som de unge vi arbejder med. Vi ser nu, at der noget særligt, at det på hendes arbejde blev kan være så mange dimensioner i det, og både legalt og fagligt værdifuldt at komme man får derfor nye dimensioner frem ved at og forblive i en undren. Hun fremhæver arbejde på den her sokratiske måde, som vi særlig det nye tempo og værdien af langsom- ikke får ellers.” (Ulla, interview i 2015) hed, der fulgte arbejdet med den filosofiske undren: Min på det tidspunkt i 2016 specialstu- derende fra Anvendt Filosofi fra Aalborg Det særlige for mig har været, at bevæge Universitet, Mette Køhlert, der som bekendt mig ned – ja, ned, det er nok fordi jeg er fulgte denne gruppe undervisere på CSV un- påvirket af den der Teori U [Scharmer, der sit ophold i Vejle Kommune, fremhæver 2007, FTH] – i den der undringsfase, og så også, hvordan undringen var med til at kva- at det er legalt at blive i den undren. Det er lificere en ny opmærksomhed og refleksion faktisk rigtig godt at være der og arbejde over deres hverdagstænkning og konkrete dér i et stykke tid, inden man bevæger sig handlinger. et andet sted hen. Det gode ved det, tror jeg, har noget at gøre med tempoet. Der er Undringen gjorde Anne (og de andre pilo- en eller anden langsommelighed i det – det ter) opmærksomme på, hvordan de egentlig er ikke sådan bare lige svar på rede hånd. 98

Jeg er også vant til at arbejde med pro- forsket sproget og mit eget sprog omkring blemløsninger og der skal komme løsnin- nogle ting. Jeg tror, at det, jeg vil tage med ger på bordet her-og-nu. Her er der tid til mig, er dels at man kan snakke om ting på at undre sig og at angribe fænomenet på en anden måde og dels at lære at gå bag- mange måder. (Ulla, interview i 2015) om nogle ting. Især det ’hermeneutiske moment’ [i undringsværkstedet, FTH] har Overordnet set mener hun, at UI-tilgangen været spændende. (Mads, interview i 2014) på sigt kan og vil skabe en ny sokratisk samtale- og refleksionskultur på CSV, hvis flere Når Mads Bo her fremhæver særligt ’det her- bliver inddraget og lære tilgangen at kende: meneutiske moment’ i undringsværkstedets fem momenter, så er det fordi, at det er hér, Vi er på CSV på ingen måde oplært ellert at den sokratiske spørgekunst og undrings- udlært i den undrende tilgang. Men ved at form bliver udfoldet. For her er det jo, at give plads til kontinuerlig undring kan vi man kritisk-dialektisk, muntert-drillende og give plads til at opbygge en ny og spænden- undrende går efter de grundantagelser og de kultur blandt personalet og på arbejds- bagvedliggende og tavse værdier, som tages pladsen, hvor spørgsmål ikke nødvendig for givet i fortællingen og de sagte og i de besvares men åbner op for ny forundring. handlinger vi gør i vores hverdag. (Ulla, ibid.) 1.4.7. Uden ledelsens opbakning vil UI ikke Mads Bo, der som sagt til daglig arbejder kunne udbredes i Vejle Kommune med læring og dannelse i skoleområdet og Det særegne ved den filosofiske undrings- selv har en også akademisk baggrund med en samtale og undringsværkstedet er som sagt phd.-grad, er optaget af den særlige sprog- at fokus flyttes fra den problemløsnings-ori- lighed, som en sådan sokratisk samtalekultur enterede til den undrende tilgang. Men det kan frembringe og også forudsætter. Det er kan så få den betydning, at det kan være specifikt det sokratiske element i undrings- svære at ’sælge’ denne tilgang til kommunale værkstedets ’hermeneutiske moment’, som medarbejdere og ledere (eller til kommunens han har fundet givende: interessenter, f.eks. virksomhedsledere), der primært og i udgangspunktet har været vant Det, der har gjort indtryk på mig, har til og fortsat tænker ud fra en problemløs- været, at vi har arbejdet med et nyt sprog. nings-orienteret måde, som jo er ’normalen’ i Jeg har oplevet undringsprocessen som en en professionel og effektiv organisation. meget sproglig disciplin, hvor vi har ud- 99

Eva Sommer har en glimrende briller-meta- og i det sprog, som vi taler om det på. En for for denne udfordring: kunstnerisk/poetiske medarbejder går til arbejdet eller opgaven på en æstetisk måde Endnu en ”særlighed” ved den undrende – ikke forstået som smag eller stil, men på tilgang er, at den ikke tager udgangspunkt en åben og søgende måde, der ikke stopper i et problem eller en mangel. Den er mere ved de nyttemål, der måtte være define- som et par kraftige briller, der får mine ret for opgaven. Fælles for den filosofisk øjne op for dele af verden, som jeg enten undrende og kunstneren er en længsel, havde glemt eller aldrig kendt. Og det er som transcenderer det nyttige og det for- ikke kun en fordel. Det er svært at sælge målstjenelige. Begge tilgange er jo en pest briller til normaltseende. Der er ikke noget for organisationen, der måler sin succes oplevet problem, så hvorfor skulle jeg så på, om man når sine definerede mål eller bruge tid og ressourcer på det? Det er også ej – og en gave til den organisation, der vil svært at sælge briller til trængende, hvis tænke nyt og opdage nye meningshorison- brillerne ikke korrigerer for mit specifikke ter for sit arbejde. (Eva, ibid.) problem. Og mod dem – alle mine problemer, har jeg øvrigt allerede et rigeligt Eva mener, at UI i sidste instans må kræve et udvalg af briller; her et par anerkendende, holdningsskifte, et mentalt skifte må til, da der et par coachende, her mine vilde brain- den undrings- og værensorienterede tilgang, storms-briller, her min smagfulde design- fordrer en grundlæggende anden måde at brille, her mine firkantede og funktionelle tænke på. Hvordan kan man få en sådan effektivitetsbriller. (Eva Sommer – refleksi- tænkning i spil generelt i Vejle Kommune, onsnotat i 2015) spørger hun?

Eva ser en lighed mellem den kunstnerisk/ En filosofisk og undrende tilgang er en kreative medarbejder/virksomhedsleder og måde at tænke på, er det ikke? Ja, det er så den filosofiske undringstilgang. Måske er måske i virkeligheden at tænke. Med alt det primært over for dem, at UI vil kunne hvad vi har, forstand, følelse, fornuft og bruges, spørger hun: forestillingsevne. I stedet for at lade visse dele af mig blive hjemme, når jeg går på Måske vil jeg ha’ succes med at sælge mine arbejde, sådan som en forhastet fortolkning undre-briller til dem, der i forvejen er åbne af Ts historie [en af de iværksættere hun for en kunstnerisk/poetisk tilgang. Jeg ser har haft filosofiske vejledningstimer med i mange ligheder både i måden at tænke på Spinderihallerne, FTH] kunne lægge op til, 100

så forudsætter den undrende organisation med undren, som kan skabe plads til en væ- hele mennesker og medarbejdere. Hvordan rens- og undrings-orienteret måde at forstå arbejder en organisation, Vejle Kommune dannelse, professionalitet, innovation og hen mod det? (Eva, ibid.) organisationsudvikling.

Der lå således en stor og uforløst udfordring Men selvom dette arbejde og disse resultater og opgave tilbage og ventede på at blive nu foreligger i 2018, så kræver det fortsat taget op, ved afslutningen på det 2-årige en omstilling i måden at tænke arbejdsliv og aktionsforskningsprojekt Undrings-dreven ikke mindst ledelse på, hvis UI skal få mu- Innovation i Vejle Kommune’ i slutningen af lighed for at udbrede sig i Vejle Kommune 2016. Det havde nemlig aldrig været menin- og gå fra at være et isoleret forsknings- og gen, at UI kun skulle være for de få udvalgte udviklingsprojekt med dets prøvehandlin- kreative ressourcestærke medarbejdere ger – og til at det bliver til et nyt overordnet og ledere, der allerede er filosoferende og tiltag og en del af Vejle Kommunes ledelses- ’poetisk-kreative’ i deres arbejdsform og strategi. Det kræver en bevidst beslutning mindset. på øverste ledelsesniveau, på det politiske niveau, hos kommunaldirektøren såvel som Den undrende organisation må således ikke hos innovationschefen i Spinderihallerne! I gå hen og blive et elitært projekt, men et Resiliens-Stjernen i bogens afsluttende kapi- projekt og udviklingsinitiativ, der formår at tel kapitel 5 tilbydes, som man kan læse, en kvalificere hverdagsinnovationen og Klods overordnet strategisk model for, hvorledes Hans-tænkningen i den nuværende organi- man kan arbejde med undrings- og visdoms- sation med yderligere to dimensioner: det fi- søgende innovation i offentlige kommuner. losoferende og poetiske, Sokrates og Poeten. Vil man tænke grundlæggende idealet Forskningsprojektets empiriske resultater om Den undrende organisation ind i den og den efterfølgende analyse og teoretiske nuværende ledelsesstrategi og struktur og i perspektivering, som man i dag finder i de nye indsatsområder (f.eks. i forbindelse bogen At møde verden med undren (Han- med videreudviklingen af Vejle Kommunes sen, 2018) giver således nogle både konkrete resiliens-strategi), så må man, er min vurde- praktiske bud på, hvordan man kan udbrede ring, i gang med den ny runde, hvor resulta- og arbejde ’ikke-elitært’ med de filosofiske tet af forskningsprojektets resultater bliver undringsprocesser i en organisation, ligesom drøftet på det øverste ledelsesniveau i Vejle vi også får tilbudt nogle nye begreber og Kommune. Eventuelt også som et væsentlig forståelsesrammer i bogen At møde verden mod- og medspil til en måske lidt for pro- 101

duktivitets- og resultatet-orienteret organi- sker og opgaver vi møder i vores job. (Ulla, sations- og drift-tænkning. Først da vil Vejle refleksionsnotat i 2016) Kommune kunne træde frem som en radikalt nytænkende innovationskommune. Men i anden omgang ser hun også hvilke muligheder og en chancen Vejle Kommune, For ser vi på nogle af de indsigter og erfarin- nu har fået for at gribe de nye indsigter og ger, som pilotgruppen er kommet med, efter virkelig skabe en ny motiverende og me- at de over de to år har arbejdet med UI, så nings-givende organisation, der kan fremme tyder det på, at der er et åbenlyst potentiale arbejdsglæde og meningsfuldhed blandt dens for at inddrage UI i Vejle Kommunes inno- ledere og medarbejdere. vationstænkning på rigtig mange forskellige niveauer. Ulla Laursen ser dog i første om- Omvendt; hvis vi har prøvet og mærket, gang nogle store udfordringer i at udbrede hvad undring eller en undrende tilgang kan ideen om Den undrende organisation i Vejle bidrage med i vores dagligdag og job, så er Kommune: det min erfaring, at jeg/vi kan ende med at blive nærmest ”lykkelig” i vores job; eller i I en travl hverdag kan det være forløsende, det mindste få et nyt og anderledes tanke- når nogen bare kommer med SVARENE, univers, som kan anvendes i udviklingen af vel vidende, at det RIGTIGE SVAR kun en organisation. (…) kan anvendes i en specifik og tidsafgræn- set sammenhæng. Når et undringsprojekt Ulla Laursen peger lige frem på, hvor visio- folder sig ud som et tidskrævende og svært nært det vil være at indføre tanken om Den afslutteligt forløb, vil deltagelse i projektet undrende organisation i Vejle Kommune: for nogen være en udfordring, som de gerne havde været foruden. Dette har at gøre En indførelse af ”Den Undrende Organi- med nutidens krav til personaler, ledere sation” i Vejle Kommune vil frigøre store og systemer, som kvalitativt og effektivt er resurser blandt alle ansatte i Vejle Kommu- underlagt nogle forhold, som kun i begræn- nes organisation. Den Undrende Organisa- set omfang gør det muligt at ”hengive sig i tion vil være en driftig organisation, hvor undringens univers”. Vel kan vi planlægge specielt potentialer hos de ansatte og bor- og organisere ”tid og rum til undring” i en gere i kommunen vil frigøres i form af nye organisation. Optimalt vil det dog være, løsningsforslag, nye ideer, nye måder at hvis alle medarbejdere var ”inficeret” med drive kommunens institutioner på og nye undringens virus, og at vi kontinuerligt un- måder at leve sit liv på. Jeg tænker at Den drer os i vores daglige tilgang til de menne- Undrende Organisation vil kunne være et 102

solidt fundament for en kommune, der til mere innovativ arbejds-, møde- og samtale- stadighed skal være på forkant med de bor- kultur i Vejle Kommune, så tror han, at den gere og de fællesskaber, der skal være, for undrende tilgang bedre end de nuværende at alle borgere – små som store – unge som andre innovationsgange vil kunne nå flere og gamle – udfordrede som ikke udfordrede – altså ikke kun de allerede udvalgte og inno- får en 1. plads i deres eget liv. (Ulla, ibid.) vationstændte medarbejdere og ledere. Først og fremmest fordi UI har blik for erfaringer Mette Køhlert, der jo tæt fulgte undrings- og indsigter knyttet til det eksistentielle og eksperimentet på Center for Specialunder- visdomsorienterede, der som oftest ligger visning af Voksne, så, hvordan underviserne under det – for den pragmatiske, anerken- arbejdede med disse undringsprocesser. Hun delsessøgende og problemløsningssøgendes opfordrer til, at disse undringsprocesser i – synliges grænser. fremtiden bliver en fast og naturlig del af ar- bejdsstrukturen og arbejdskulturen på CSV: En begrundelse for at benytte sig af undrings-dreven innovation kan være, at jeg Det vil være godt, hvis det blev prioriteret tror, at vi faktisk kan nå nogle flere. Jeg ind i deres hverdag [på CSV, FTH], såle- tror, at vi kan få flere i spil, fordi meget af des at der afsættes og skemalægges x antal det, der bliver ekskluderet i innovations- timer pr. måned til at lave undringsfæl- sammenhænge er tit det, der ikke må tales lesskaber. Jeg vil tro, at hvis denne pilot- om, men som er eksistentielt meget vigtigt gruppe fortsætter med ”fastlagt undring”, for folk. Det kunne f.eks. være, at man og får forankret tankegangen og dermed siger: ’Hvorfor skal vi nu forny det her, bruger det i hverdagen overfor deres andre når det nu går så godt?’ I mit eget essay så kollegaer, så vil der være flere, som bliver vi, at der ligger et tabu i forhold til at være nysgerrige på det, og det vil begynde at negativ og have en negativ indstilling til det sprede sig. (Mette Køhlert, refleksionsnotat produkt, vi er i gang med at udvikle. Meget i 2016) bliver fejet af bordet fra starten, og det gør, at kvinden i min historie blev forhindret i Et andet argument, som innovationskonsu- at deltage i processen. Så måske er denne lent fra Uddannelse & Læring i Vejle Kom- innovationstilgang også en innovation, der mune, Mads Bo Kristensen, kommer med kan tage nogle tabuer op. (Mads, refleksi- for indførelsen af UI, er, at det i dag er hans onsnotat i 2016) overbevisning, at hvis man vil udbrede en 103

1.5. Vejle-modellen for den dét rum, hvor du går ind i et rum, hvor undrings- og visdomsdreven du simpelthen ikke ved, hvad der kan ske. innovation Og det er dér, vi skal ind! (Lene Lawaetz, innovationschef i Spinderihallerne, inter- Under forløbet med aktionsforskningspro- view i 2014.) jektet blev der talt om, hvilken ’Vejle-Model’ som projektet måske ville ende ud med. Fra Vi har nu set, at Vejle-tilgangen til innova- starten af projektet har Lene Lawaetz og Eva tion hidtil har været primært præget af en Sommer ofte spurgt: ”Hvad kunne blive ”vo- hverdagsinnovationstilgang knyttet til Klods res Vejlemodel”? Lene Lawaetz siger: Hans-metaforen: ’Vi gør det bare! Vi følger det, vi brænder for, bagefter tænker vi over Lige siden jeg startede med at udvikle Spin- det!’ derihallerne, har min vision egentlig været at skabe et rum for utænkelige tanker. Det Samtidig har der også – fra Lene, Eva og ville jeg i 2007. Der ville jeg, at vi skulle også kommunaldirektørens side – været et skrive denne vision ned: ”Spinderihallerne, ønske og et håb om, at med forskningspro- de skaber rum for de utænkelige tanker”. jektet ’Undringsdreven innovation i Vejle Det er dét vi gør! Det ville jeg. Og jeg har Kommune’ ville man måske kunne skabe en prøvet af flere omgange og få den med i kombination af denne ’just do it!’-innovatør- vores vision og vores strategi. tilgang med en mere eftertænksom og me- ningssøgende tilgang, der kunne give Klods Det er meget sjovt, fordi ind til videre så har Hans et vist mod- og medspil, så resultatet mine medarbejdere ikke kunne forholde af innovationsprocessen også kunne få en sig til et sådant rum. Det har for dem været dybde af mere eksistentiel værdi. for svært at styre efter. De har ikke rigtig kunne forholde sig til det. Det, jeg i dag Centralt i denne søgen efter et nyt ståsted kan se, er, at det er først nu, at jeg kan tage har været Lenes vision om, at hun og Spinde- snakken med Eva igen, fordi nu er hun jo rihallerne skulle skabe ”rum for de utænke- selv der, og er gået ind og er den her driv- lige tanker”. I bogen At møde verden med kraft i projektet. Jeg tror, at det du [Finn undren og med nærværende rapport har vi Thorbjørn Hansen] arbejder med, og det jeg nu fået kvalificeret, hvad der kan forstås ved tænkte, da jeg sagde, at jeg ville skabe rum et sådant rum og præciseret og nuanceret, for utænkelige tanker – det er i virkelighe- hvad ’ikke-viden’ er eksistentielt og fæno- 104

menologisk set, og hvorledes man i praksis Tilsammen udgør Vejles nye innovations- kan bevæge sig frem mod ’undringsfeltet for tilgang – som den altså her er blevet udvik- ikke-viden’. let – en ny undrings- og visdomssøgende innovation, der adskiller sig fra de tekno- Det vigtigste kendemærke ved, hvad vi godt logi-, bruger-, design- og samarbejds- og kunne kalde ’Vejlemodellen’ – som er blevet meningsdrevne innovationsformer, som yderligere bekræftet og konkret afprøvet og man ellers aktuelt ser benyttet i Danmark og set udfoldet igennem de mange undrings- internationalt. eksperimenter, der blev foretaget i Vejle Kommune fra 2014-2016 – er følgende tre Konkret og metodisk finder man Vejles forhold. nye innovationstilgang beskrevet gennem InnovationsTrioen: Klods Hans, Poeten og Innovation i Vejle Kommune er særlig, Sokrates, samt en række andre undrings- fordi man her: metoder (f.eks. Wonder Bar, Sekskanten og Undringsdronerne), som blev udviklet under fastholder, at god innovation er hverdags- aktionsforskningsprojektet. innovation, der starter fra neden, fra en lyst til at handle og fra den konkrete prak- Når det er sagt, vil jeg i det følgende alligevel 1 sis og via modet til at handle også selvom præsenterer en samlet og udvidet form for man ikke ved, hvor det vil føre til (Klods Vejlemodel, der også medtænker borgerind- Hans) dragelse og sætter InnovationsTrioen ind i et lidt større format, end pilotgruppen hidtil bevidst trækker på en værensdimension, har tænkt den. 2 og hvad hjertet kalder én til at gøre (Poeten) Under arbejdet med Vejle Kommunes Teknik & Miljø afdeling i forbindelse med det større bevidst løfter diskussionen og dialogen byudviklingsprojekt omkring Rosborgområ- mellem ledere, politikere, medarbejdere, det i Vejle blev der, som allerede beskrevet, interessenter og borgere ved at skabe et udviklet en særlig borgerinddragelsestilgang, filosofisk undringsrum, hvor man sam- der tog udgangspunkt i den undrings- og 3 men spørger til det vise i det man tænker visdomssøgende innovationstilgang, også og gør, og hvor man også i fællesskab kaldet InnovationsTrioen. bevæger sig d i det åbne og utænkelige (Sokrates) 105

Men der blev i forlængelse af diskussio- 3. Smart City: ”Teknologi og data giver mu- nen om, hvordan en overordnet model for lighed for at …” (Resiliens) undrings- og visdomssøgende innovation kunne se ud i Vejle Kommune også arbejdet 4. Fællesskaber: ”Mangfoldigheden skaber med en model i større format, hvor Vejles kvalitet ved at…” (Resiliens) nye overordnede resiliens-strategi skulle tænkes med.12 5. Samarbejde: ”Vi kan skabe merværdi sammen med …” (Resiliens) Undringspilot, arkitekt og projektleder på byudviklingsprojektet Rosborgområdet 6. Fremtiden: ”I 2050 er Rosborg kendeteg- Camilla Jørgensen havde i samarbejde med net ved …” (Tidshorisont) hendes kollegaer på Teknik & Miljø afdelingen i første omgang skitseret en progressi- 7. Nu og her: ”I morgen kan vi gå i gang onsmodel for en workshop til inddragelse med…” (Tidshorisont) af borgerne, som var bygget op omkring 10 punkter og som de også knyttede an til resili- 8. Kvaliteter: ”Merværdi skabes ved at …” ens-strategien. (Værdi)

Målet var således at få borgerne til at idéud- 9. Realisering: ”Investorer i området skal vikle i forhold til Rosborgområdet i lyset have …” (Værdi) af Vejles overordnede resiliens-strategi. Konkret ville man have dem igennem nogle 10. Resume: ”Vi præsenterer” (Resultater) overvejelser, som inddragede forholdet til resiliens-temaerne: Klima, Smart City, De ti punkter var sat ind i en åben cirkel (jf. Fællesskabet og Samarbejde. Samlet set den man kan se nedenfor) med tre overskrif- bestod idéudviklingsprocessen af følgende ti ter rundt om denne cirkel, således at ud fra punkter: punkt 1 stod der med stort: ”Hvad brænder du for…. – Metoden”. Ud fra punkt 2-5: 1. Undring: ”Jeg kommer fordi…” (Motiva- ”Hvad længes du efter …. Emnerne.” Ud tion) fra punkt 6-10: ”Hvad vil du, der skal ske… Opfølgning.” 2. Klima: ”Energi og vand kan bidrage til…” (Resiliens) I det Undringshjul, som jeg nedenfor ud-

12 https://www.vejle.dk/om-kommunen/udvikling-med-vilje/resiliente-vejle/om-100-resilient-city/ 106

viklede til Vejle Kommune, finder man en Det spørgsmål, som tydeligvis er overset, lignende skabelon – den åbne cirkel med en eller som Liedtka & Ogilvie (2011) ikke har progression. Men jeg ønsker med denne mo- fundet væsentlig at stille i deres designdrevne del at udvide undringsdimensionen, således innovationsmodel, er ’the Big Why’-spørgs- at den går forrest og langsomt og omhygge- målet. Man vil ved nærmere kendskab til ligt baner vejen for de senere overvejelser deres forskningstilgang og metoder også se, over, hvorledes man kan inddrage de forskel- at de opererer på det ontiske (og problemløs- lige resiliens-temaer, som Vejle Kommune ningsorienterede) og ikke med det ontologi- har sat op som pejlemærker i deres resili- ske (og mysterium-orienterede) niveau, som ens-strategi. Endelig har jeg downgraded på dette forskningsprojekt og bogen At møde realiseringsfasen fra punkt 7-10, således at verden med undren er ledet af.13 disse punkter dækkes i det sidste punkt 7 i Undringshjulet. Når de således taler om What is?, er blikket rettet mod problemidentificering og det, som 1.5.1. Undringshjulet empirisk kan afdækkes, og som synes væ- Undringshjulet er desuden inspireret af den sentligt ud fra nogle bestemte kriterier (f.eks. faseopdeling, som de to amerikanske inno- demokratisk underskud, større lighed eller vationsforskere Liedtka & Ogilvie (2011) har mere effektive produktionstilgange). udviklet, når de kort fortalt skelner mellem faserne: Når jeg derimod taler i nedenstående model for What is? som det første punkt i Un- • What is? (analyse af de gældende betingel- dringshjulet (også kaldet ’Mødet’), er det ser og forhold på stedet samt framing og ikke kun det ontiske niveau, jeg går efter problemdefinering) men i høj grad også det ontologiske og fæno- menologiske Hvad er? – Hvad viser der sig, • What if? (den kreative søge- og ideudvik- også på det eksistentielle og værensmæssige lings-proces, ideation, reframing) niveau? Her finder man i de fænomeno- • What wows? (hvad gør indtryk, hvad ryk- logiske og sokratiske interviewforme og ker af ideer? Proto-testing) observationstilgange (jf. min gennemgang af FIE-processen og hvad fænomenologisk ak- • What works? (hvad virker? Hvordan får vi tionsforskning er, afsnit 1.2.1.) således nogle det konkret til? Fra idé til marked, realisa- andre tilgange, der kan åbne for disse mere tion) værensmæssige (ontologiske) erfaringer.

13 For en nærmere beskrivelse og kritik af denne designdrevne innovationstilgang, se (Hansen, Herholdt & Routzen, 2017, s. 104-113) 107

Når Liedtka & Ogilvie (2011) taler om What I den undrings- og visdomssøgende innova- if? er blikket rettet mod mulige kreative løs- tion er wow-oplevelsen knyttet til, om man ningsforslag på det problem, som de ønsker formår at skabe kontakt til en dybereliggende at få til at forsvinde. Når jeg derimod ud fra eksistentiel længsel og meningsfuldhed i den undrings- og visdomssøgende innovati- menneskers liv, som de ellers har overset. onstilgang taler om What if? er det med filo- Det er således en anden wow-fornemmelse af soffens og kunstnerens stemmer. Sokrates og mere ærbødig, stille og grundlæggende eksi- Poeten er ikke optaget af et konkret problem, stentiel karakter (Verganti ville sige ”Innova- og hvordan man kan løse det. Deres What tion by Heart”, se kapitel 3 i At møde verden if? er rettet et andet sted hen som: Hvad nu med undren), som vi her går efter. hvis verden så helt anderledes ud? Hvad nu hvis mennesket blev forstået på en ny måde? Denne eksistentielle og værensmæssige Hvad nu hvis f.eks. skønhed var det højeste wow-oplevelse vil man i modellen finde ideal i et samfund? beskrevet i punkt 3 og 4, altså i Forundrings- værkstedet og i Play Room. I Undringshjulet har jeg dog løftet disse filosofiske og kunstneriske What if-spørgsmål The Big Why-spørgsmål – Why? (eller til det, jeg kalder Forundringsværkstedet, What makes me wonder?) - har Liedtkas & Play Room og Undringsværkstedet. Jeg har Ogilvies innovationsmodel som sagt ikke et nemlig gerne ville give plads den form for særskilt punkt for i deres model. Det finder ikke-instrumentel og kreativ tænkning, som man derimod i nedenstående Undringshjul Klods Hans Innovation-tilgangen repræsen- under punkt 5. terer. Derfor finder manWhat if?-spørgsmå- let placeret i punkt 2 for Klods Hans-innova- I punkt 6 har jeg tilføjet et særligt rum tion i Undringshjulet. for spørgsmål, der skal få deltagerne til at forholde sig til fremtiden og deres organi- I Liedtkas & Ogilvies innovationsmodel, hvor sation set i lyset af resiliens-temaerne, og de taler om What wows?, fokuseres der på hvad de overordnet sammen opfatter som det, der positivt overrasker og begejstrer en visdomsorienteret måde at forandre og kunderne eller forbrugerne. Eller hvorvidt forny deres organisation på. Jeg henviser til produktet skaber en wow-effekt hos dem, ’Resiliens-stjernen’ som et ledelsesstrategisk som økonomisk set skal tjene på produktet. redskab, som man kan lade sig inspirere af i punkt 6. Hvad denne resiliens-stjerne er, 108

Meningshorisont 1

2. Dialog med Klods Hans © Finn Thorbjørn Hansen og Vejle Kommune 2016 Handler ud fra de muligheder der er her-og-nu Hvad har du lyst til eller brænder for at gøre? Hvad synes du, at vi bare skal gøre? Hvilken idé har du? Hvorfor vil det rykke at gøre det her? 3. Forundrings- WHAT IF? værksteder (Poeten) 1. Mødet Hvis du skulle lytte højt og med hjertet, Observationer hvilken dybere længsel forbinder du så Analyser af materialer og med denne idé? Hvilke værdier er ‘Go for it - Let’s just do it!’ udtryk for værdier, visioner længslen et udtryk for? og mål. Hvad plejer organisation Kom med en konkret at gøre?Hvad vil og ønsker de? fortælling (indtryk fra Hvad vil det betyde for dem, hverdagen) hvor du hvis det blev realiseret? (op)levede denne Hvad kan vi? (kompetencer) Find det for- værdi. underlige Hvad ligger lige for af muligheder? og underfulde (Ressourcer) Se efter og oplev det skønne Hvad er tilladt? (betingelser) i erfaringen. WHAT WOWS? og forunderlige i det WHAT IS (already?)? almindelige liv 4. Play Room Skab et æstetisk udtryk af det Menings- 5. Undrings- værkstedet (Sokrates) Problemhorisont Hvad vil vi? Hvad er udfordringen/problemet? horisont 2 Hvilke antagelser og værdier bliver der taget for givet i fortællingen og artefakt? Hvad forstår man egentlig ved..? Hvorfor mener man det? Kunne det være anderledes? 7. Realisering Opsøg det, du ikke har tænkt før Nye åbninger, selv! Opsøg jeres fælles ‘ikke-viden’. Kilde: Den Undrende I morgen kunne vi så gå i gang Lad de Store Fortællinger tale med. Organisation (Hansen, 2017) med...idégenerering/brainstorm nye ståsteder Hvor løfter de jer hen? Hvad siger inviterede ‘kritiske Hvad er jeres fælles ﬁlosoﬁske venner’ til hovedidé? Hvad siger undren nu? brugerne/borgerne? Hvilken praktisk visdom har vi Udførelse af prototype, lært af denne undren? 6. Wonder Labs i egen organisation afprøvning og evaluering WHY? (Den Vise Innovator) WHAT WORKS?

Hvis vores egen hverdag og arbejdsliv og organisation nu skal ses i lyset af denne visdom, hvad kunne så være stort at være med til? Hvordan vil organisationen og vores afdeling så se ud i 2050? Hvad kunne være en god og ‘resilient’ idé? Hvilke merværdi er da tilført til organisationen og ikke mindst til samfundet og livskvaliteten af menneskelivet? WHERE IS THE WISDOM IN OUR LIVES? Forbind jer til RESILIENS-STJERNEN

‘Gå på jagt efter antagelser og selvfølgeligheder Meningshorisont 3 - og se efter ‘stjernelyset i sprækkerne’ ‘Det vi længes efter og som kalder på at blive til’ © Undringshjulet finder man beskrevet i det afsluttende kapitel ter: Problemhorisont (Hvad vil vi? Hvad er 5 i At møde verden med undren. udfordringen/problemet), Meningshorisont 1, Meningshorisont 2, Meningshorisont 3 og I punkt 7 samler jeg den mere almindelige Nye åbninger, nye ståsteder. ideation og de idéudvikings- og iværksæt- ter-processer, hvor også brugerne og bor- I starten i innovationsprocesser vil man gerne bliver involveret. typisk ankomme med en problemorienteret tilgang. I undrings- og visdomssøgende Til hver af de syv punkter i Undringshjulet innovation handler det som sagt om at vende har jeg udvalgt nogle lede-spørgsmål (se den problemorienterede tilgang til undren figuren). og til en mysteriumsøgende tilgang. Men for at komme i kontakt med værensdimen- Som man også vil se, har jeg rundt om den sionen og det forunderlige og underfulde i åbne cirkel-model sat fem hovedoverskrif- hverdagen og i den konkrete problemstil- 109

ling, som deltagerne er mødt op med (at gå reelt og konkret eksisterer i vores store såvel fra ordinary og wicked problems til delicate son nære lokale verden. problems, jf. At møde verden med undren), handler det i første omgang om at undersøge At tænke disse udfordringer med udgangs- og afdække den bagvedliggende meningsho- punkt i den berørthed og undring, vi har risont, som problemet og hverdagen almin- hentet fra Meningshorisont 2, skaber et nyt deligvis forstås på baggrund af. Punkt 1 og 2 ståsted, en ny mulig horisont. Og dette nye knytter sig til denne meningshorisont. ståsted og nye åbning vil særlig blive fremkaldt og tydeliggjort igennem bevidst, ansvar- Meningshorisont 2 er den fremmede (”out- lig fælles handling. Man må således ikke blot landish”) meningshorisont, som vi via mødet blive ved de store tanker (Sokrates) og følelser med poeten, kunsten, de Store Fortællinger (Poeten), men også handle (Klods Hans) og og filosoffen løftes ud til. Fra dette sted ser det meget konkret og med de forhåndenvæ- vi på vores oprindelige meningshorisont 1 på rende midler og muligheder, der giver sig i en ny måde. Punkt 3-5 knytter sig til denne øjeblikket det pågældende sted. Nu gør Klods meningshorisont 2. Hans ’sit job’ – det han særlig er god til – men nu i lyset af eller med inspiration fra Sokrates Meningshorisont 3 er den nye emergerende og Poetens indsigter og indfald. Derfor kalder endnu ikke sete horisont, som man aner, og jeg ham på dette sted for Den vise Innovator. som først og fremmest kaldes frem via de Denne konkrete afprøvnings- og realiserings- længsler, som både ligger bag problemorien- fase finder man i punkt 6 og 7 i Undringshju- teringen og handlingsforslagene i Menings- let. horisont 1, og i de kunstneriske og filosofiske spørgsmål, som man er optaget af i Menings- 1.5.2. Undringsseismografen – et middel til horisont 2. at facilitere kreative nybrud og undren i en organisation I Meningshorisont 3 bliver man også opfor- Nu kunne man så spørge, om der til hver af de dret til at forholde sig til, hvorledes vi håber fire nævnte horisonter knytter sig forskellige og ønsker, at verden og vores fælles fremtid faciliteringsroller? Ligesom Lotte Darsø væl- kan og skal blive. Meningshorisont 3 knytter ger at tale om fire forskellige facilitatorroller sig således til en eksistentiel længsel forstået i hendes Diamantmodel (Darsø, 2011), kan vi som ledetråd samt til en etisk refleksion over da også udpege nogle roller, som må være i de konkrete globale, kulturelle, samfunds- spil i en organisation, når man vil arbejde ud mæssige og menneskelige udfordringer, som fra idealet om Den undrende organisation? 110

For at svare til det vil jeg gerne vende tilbage og tanken (logos) er i tættest kontakt med til modellen for Skallemanden (se afsnit denne menings- og værenskraft i eksisten- 1.2.). Denne model skulle illustrere, at man sens midte. som professionel leder og medarbejder i en organisation, og som almindelig menneske Derfor er de også de første til at mærke ud- generelt, altid vil være indlejret i og omgivet brud eller se det nye komme – inden andre af en række videns- og meningslag og videns- på ’klodens’ eller organisationens overflade regimer. Disse vil ofte være af en vis størknet har bemærket det. Det er jo netop i bruddene form, idet vi over tid har en tendens til at og de mulige sprækker i organisationens blive for ’verdens-vante’ og bedrevidende i ’størknede vidensaflejringer og meningsskor- vores tilgang til verden, os selv og andre. per’, at et nyt forundringslys kan skinne igennem og vække og ægge til nytænkning og Således vil der også være forskellige arbejds- innovation. roller i en organisation – Akademikeren, Strategen, Teknologen, Projektlederen, Hvor Klods Hans får lederne og Proceskonsulenten og Kommunikationseks- medarbejderne i en organisation til at spørge perten – som kan størkne til og miste for- nysgerrigt: ’Hvad nu hvis?’ og modigt sige: bindelsen til den indre menings- og væren- ’Lad os prøve det!’ - får Poeten ledere og med- skilde (’meningsplasma’), som Den undrende arbejdere i Den undrende organisation til organisation er drevet af. intuitivt at mærke efter i deres hjerter og til at høre efter, hvad situationen og øjeblikket Ser man på nedenstående model for Un- kalder dem til, og hvad de selv længes efter. dringsseismografen er Den undrende organisations indre kerne den ubestemme- Med Sokrates opfordres de til at lytte til lige og udefinerbare ’meningsplasma’, som deres samvittighed og til, hvad de tankemæs- hele tiden bobler og bliver til i eksistensens sigt anser for at være det Sande, det Gode, midte. Omkring denne levende varme kerne det Skønne og det Retfærdige (altså visdom- af det underfulde og meningsgivende finder mens fire hjørnesten, jf. Kirkeby (2009)), og vi de tre innovationsidealer: Klods Hans, ikke mindst til, hvad det er, som undslipper Poeten og Sokrates. De står som idealfigurer, den menneskelige tanke, og som man kunne eller som ’innovations-seismografer’, fordi de kalde livets eller visdommens egen tavse hver især på henholdsvis området for hand- stemme. Som man kan se uddybet i bogen ling (ethos), følelse og vitalitet (pathos, bios) At møde verden med undren, er det først 111

innovationskræfter – Klods Hans, Poeten og Sokrates – må ikke forstås sådan på modellen, at det kun er lederen, der kan tænke som Sokrates, kun kommunikationsmedarbejde- ren og proceskonsulenten, der kan føle som Poeten – og projektlederen der kan handle opfindsomt som Klods Hans. Inderskiven med de tre figurer kan på modellen også dre- jes, således at alle tre retninger i organisationen måde kan udfordres på logos (tanke), bios (følelser) og ansvarlig handling (ethos).

I den mest stivnede form for handling finder vi Teknologen eller Teknokraten. Han eller hun har helt mistet forbindelsen til den spontane og intuitive dømme- og handlekraft, og har i stedet udskiftet denne forbindelse med nogle regelfaste og automatiserede metoder og procedure og teknikker. Overfor teknokraten som type er et vigtigt spørgsmål at stille i Den undrende organisation derfor, hvorledes man kan arbejde med teknikere og fremmest, når vi er i en grundlæggende og administratorer i organisation, således at filosofisk undren, at vi er tættest på at kunne disse ikke ender i disse ’forstenede’ former? ane eller høre denne ’stemme’. Det samme gælder Projektlederen, der også Af modellen for Undringsseismografen kan først og fremmest er et handlingens menne- man så se aftegnet, hvordan hver af de tre ske, der hurtigt vil nå de opsatte mål, men tilgange for handling, følelse og tanke kan ri- som let kan blive for stærkt optaget af blot at sikere at størkne til, hvis ikke man bestræber følge de regler og mål og metoder og mål- sig på at holde forbindelsen til lederens eller sætninger, som en gang er blevet givet fra le- medarbejderens ’indre Klods Hans, Poet delsen eller som allerede ligger i systemerne eller Sokrates’. Og, hvilket er vigtigt, de tre i organisationen. Spørgsmålet er her: På 112

hvilken måde må arbejdskulturen ændres, så filosoferende leder, der har ro og højt og vi får hul igennem ned til de innovative, kre- højt nok til loftet (eller generøsitet, jf. Kir- ative og eksistentielle energier i eksistensens keby, 2017) til at kunne til at kunne dvæle og hverdagens midte, således at disse forste- og inspirere andre til at dvæle ved ’the Big ninger ikke sker? Hvorledes kan vi konkret Why’-spørgsmål. vække ’den indre Klods Hans’ i Teknologen og Projektlederen? Skabes denne kontakt Idealet er her Den Vise Leder. En sådan leder vil man få, hvad jeg kalder Den Inspirerede er ikke blot visionær ud fra et samfunds- Medarbejder. mæssigt og globalt perspektiv (som f.eks. når man vil tænke lederskab med blik for FNs 17 Går vi til Sokrates som idealfigur for tænk- globale mål, jf. Hildebrandt et al. 2016). Han ning med forbindelse til eksistensens midte, eller hun vil også være ’åndfuld’ med blik finder vi også her nogle ’hæmmere’ eller og forståelse for også at inddrage værens-, arbejdsroller, som let kan stille sig i vejen for forundrings- og visdomsdimensionen i en levende og visionær tænkning. Det gælder menneskelivet som et ’fyrstespejl’ (Kirkeby, Akademikeren, hvis denne er for opsat på at 2009) og retningsgiver for, hvad der er det følge allerede givne teorier og evidensbase- rette at gøre i en organisation. ’Eksistentiel rede vidensformer og ’data’. Og det gælder og ansvarlig innovation’, som den er beskre- Strategen, der er for opsat på at være den vet i At møde verden med undren, bygger strategisk dygtige leder, der har forudset og netop på en sådan tænksomhed eller ’ånd- forudberegnet alt (eller forsøger at gøre det) fuld’ taktfuldhed over for det underfulde og og dermed hele tiden har et allerede fastlagt eksistentielt væsentlige og meningsgivende mål for øje. midt i den organisatorske hverdag og i livet som sådan. Her bliver spørgsmålet: Hvilken ledelseskul- tur skal næres og opbygges, således at man Endelig er der Poeten, der jo repræsente- fastholder blikket for det eksistentielle og rer den mere følelsesmæssige og intuitive vise i de tiltag og visioner, som man måtte dimension i arbejdet i en undrende organisa- have som leder? Hvordan får vi vækket ’den tion. Her er det det stemte udtryk og respek- indre Sokrates’ i Akademikeren og Strate- ten for, at hvis man vil sige og udtrykke nogen, så de faste dagsordener og fint udreg- get om det mest væsentlige og meningsfulde nede planer lægges lidt til siden til fordel i livet, så kan det kun gøres på indirekte og for at den tænksomme, improviserende og nænsom vis. 113

Problemet med Proces-konsulenten (f.eks. Den Sjælfulde Kommunikator. Lotte Darsø-inspirerede konsulenter) kan være (men behøver ikke!), at han eller hun Lotte Darsø har fire roller for facilitering af føler sig for sikker i sin psykologisk-informe- innovation i hendes ’innovationsdiamant’: rede eller f.eks. systemiske metodetilgang, Vidensdetektiven, Hofnarren, Gartneren og også selvom fokus jo her er på det relatio- Konceptudfolderen. nelle og følelsesmæssige. De risikerer nemlig at miste den levende og dialogiske kontakt til Førstnævnte er god til at granske data, viden ’det væsentlige’, fordi metoderne og diverse og tal og stille kritiske og skeptiske hvor- kompetencekurser i empati- og nærværs-tek- for-spørgsmål til de data og de udsagn om, nikker altid vil komme for sent i forhold til hvordan verden, samfundet eller en organi- det, som sker og vil siges. sation er. Denne rolle minder om den dygtige analytiker og videnskabsmand. Tilsvarende kan kommunikationsmedarbej- deren og især Kommunikationseksperten Hofnarren er også god til at stille spørgsmål, i organisationens PR- eller HR-afdelingen, der umiddelbart kan forekomme dumme let også blive for sikre i deres ord, slogans, eller som vilde og ikke-seriøse men som kan brandings og kommunikationsmodeller og – hjælpe med at få få fat i det, som folk bræn- teknikker, således at det sjælfulde forsvinder der for. Gartneren er optaget af at opbygge (jf. digterens Rainer Maria Rilkes beklagelse psykologisk set gode relationer mellem over de mennesker, der forhindrer ham i at deltagerne og i at skabe et trygt, respektfuldt høre ”tingene synge” – se indledningsdigtet i og anerkendende rum mellem deltagerne, så rapportens start). de har psykologske ressourcer til at turde arbejde med det uvisse og anderledes sammen. Så hvorledes skabes en kommunikations- kultur i en organisation, der har sans for det Endelig bestræber Konceptudfolderen sig på uudsigelige og utænkelige, og som formår – at komme ind bag ordene, således at ordene hele tiden nænsomt og legende, kæmpende og begreberne bag en idé eller et koncept kan og ’hjerte-lyttende’ – at pege hen imod det stå klarere frem for hver enkelt og for grup- underfulde og værdige, det værdifulde og pen. Der gøres bl.a. ved brug af metaforer og menneskeligt væsentlige, midt i hverdagen æstetiske og kunstneriske metoder med det og det hektiske og mål- og effektivitets-sty- formål at få udfoldet og udtrykt en ellers tavs rede arbejde? Her indsætter jeg idealet om viden. (Darsø, 2011, s. 72-76) 114

Hofnarren og Konceptudfolderen ligner og Der er også forskel på Konceptudfolderen og er alligevel forskellig fra Sokrates og Poeten. Poeten. Godt nok henviser Darsø til kunst- Darsø skriver ikke, at Hofnarren skal skabe neriske metoder, som Konceptudfolderen undren og undringsfællesskaber, eller spe- nogle gange vil benytte sig af, men det er da cifikt gå efter de filosofiske grundantagelser som et middel til en idéudvikling og prototy- og forholde sig sokratisk-dialektisk til disse. ping. Dermed gøres poesien eller kunsten til Hofnarren ligner til en vis grad Humoristen, et middel eller instrument for noget andet. som jeg beskriver i kapitel 2 i At møde ver- Konceptudfolderen opererer da – for at den med undren, men der er en kanevalsk og benytte distinktionerne praksis og praxis, overraskende pludselighed over Hofnarrens som udviklet i kapitel 1 i At møde verden med udbrud, handlinger og knivskarpe og farlige undren – inden for en innovations-praksis og kommentarer og spørgsmål, som ikke helt ikke –praxis, hvor sidstnævnte jo ser kunsten har den ærbødighed og nænsomhed, der lig- som en værdi i sig selv. Poeten i Den un- ger i idealet om Humoristen versus Ironike- drende organisation vil således træde til side ren. Hofnarren vil også gøre sit yderste for at for, at værensdimensionen – det underfulde i få Sandheden frem. Sokrates som idealfigur sig selv – får lov at tale. Her må metoderne så for Den undrende organisation er først og at sige lægges i ’våbenhuset’, inden man træ- fremmest optaget af at forløse mysteriet og der ind i ’kirkerummet’ – hvis dette rum her de Store Spørgsmål, der ligger i den organi- forstås som det åbne og undringsladede felt. satoriske og arbejdsmæssige hverdag. 1.6. Hvordan kan Vejle- Egentlig ligner Hofnarren mere Klods Hans modellen og de andre UI-tiltag end Sokrates, fordi Hofnarren ligesom Klods Hans har denne fanden-i-voldske og im- blive implementeret i Vejle pulsdrevne facon over sin tænkning. Nok er Kommune: Konklusion og Sokrates som idealfigur for den undrings- og perspektivering visdomssøgende innovation også drilsk og vild i tanken, men det er på en anden syste- Organisatorisk set har det været svært at matisk søgende og tankemæssig måde, der overføre undringsdreven innovation til Vejle knytter an til specifik filosofien og den sokra- Kommunes afdelinger. Det har også undring- tiske dialektik samt ikke mindst den filosofi- spilot og innovationskonsulent og -psykolog ske undren, der der er den inspirerende muse Lars Henrik Nielsen konstateret efter projek- for den filosofiske spørgekunst. tet. Som han siger:” 115

To ting gør indtryk på mig i dag. Den ene er Én af de udfordringer, der er ved den un- organisatorisk, den anden er på det person- drings- og visdomssøgende innovationstil- lige plan. Organisatorisk har jeg oplevet, at gang, er, når man skal gå fra den opståede det her projekt omkring filosofisk undren forundring og undren i innovationsgruppen har været som sådan en nyskabt, nyfødt og til, at disse forundringer og undringer kan baby, som har været svær at præsentere for blive omsat til ideer og koncepter og proto- vores organisation. Det har været sådan, at typer. Hvordan får man vist relevansen og alle har sagt: ’Neej, hvor spændende, hvor værdien af den undringsorienterede tilgang er den sød’, men når man så har forsøgt for en organisation eller de borgere, som at give den videre, så har der været en innovationsprocessen oprindeligt blev startet berøringsangst. Standard-citatet fra HR for at hjælpe. er: ’Det er enormt spændende. Vi forstår det bare ikke.” Og jeg har været optaget af, En mulig vej at gå fra undringsøjeblikket til hvorfor de bare ikke forstod det. Måske er en realisering af nye ideer, der kan skabe det grundlæggende fordi, at det har noget værdi i en praksis, er at udvide det femte rigtigt svært at formidle. Jeg tænker, at må- moment i undringsværkstedet. I det femte ske har vi knækket en del af nøden i vores moment handler det jo om at reflektere over, ’Skallemands-tegning’. Nu begynder vi at hvilken praktisk visdom, som deltagerne have et apparat [han smiler], et ‘propagan- da-apparat’, så folk begynder at sige, ’Nåh, det er dét, det handler om’ – men det har virkeligt gjort indtryk på mig, hvor svært det har været i den her organisation. Fra at de har klappet i deres hænder til, at de tog afstand, fordi de ikke forstod eller ville for- stå. Og det har vi også oplevet i vores Styre- gruppe på forskellig måde. Jeg tror ikke at det har været ond vilje, jeg tror bare, at det har været svært for os at formidle, hvad det i virkeligheden organisatorisk gik ud på.

(Lars Henrik Nielsen, fra interview i 2015) 116

mener, at de har lært af de undringer og ind- hvor denne særlig lethed, som hun ople- sigter, som de har hentet hjem fra undrings- vede var så befriende og opløftende under værkstedet eller undringseksperimenterne de sokratiske undringer, viser sig (eller ikke (Wonder Labs). viser sig) i hendes eget konkrete arbejde og i hendes ledelse. Eller det kunne være un- Spørgsmålet, der står for nu, må være: dringspilot Eva Sommer, der som opmærk- Hvilke forandringer tænker man i den en- somhedspunkt har sat oplevelsen af, hvad kelte afdeling, at der må gøres (strukturelt, ’filosofisk trøst og tillid’ kan være i en driftig organisatorisk, ledelsesmæssigt, værdimæs- og meningssøgende gruppe af iværksættere. sigt, samtalemæssigt, arbejds- og mødekul- Hvor viser den sig? Og hvilke betingelser turen, etc.) for, at værdien af de nye indsigter synes at fremme og hæmme denne type trøst og undringsåbninger, som man har udvundet eller tillid i hverdagen og i professionelt fra undringsprocesserne, kan få værdi også i arbejde? hverdagen og arbejdslivet bagefter? En anden måde at implementere UI-tilgan- Udvidelsen kan bestå i, at man beder grup- gen i Vejle Kommune kunne være at invitere pens deltagere om at gå tilbage i egen praksis en afdelingsleder og dennes medarbejdere til med et selvvalgt undringsspørgsmål og op- et visionsseminar, hvor man spørger til, hvad mærksomhedspunkt. der vil være kendetegnende for en organisation og en ledelse, der er orienteret af f.eks. Undringsspørgsmålet kunne f.eks. være, denne særlige ’lethed’, som Kirsten taler hvilken betydning stilhed kan have for at om, eller den ’filosofiske trøst’, som Eva er fremme mere meningsfulde og innovative optaget af. samtaler. Opmærksomhedspunktet kunne så være, at man specifikt ønsker at se efter, Det er klart, at man som undringspilot og hvor og hvordan denne stilhed viser sig og facilitator af en sådan UI-proces da først må bevidst kan sættes i spil, når samtaler på ens give deltagerne indsigt i, hvad man så forstår arbejdsplads får en mere innovativ karakter ved denne særlige lethed eller filosofiske og retning. trøst. Men ved at lade lederen og de andre kollegaer sidde for en stund (evt. to-og-to) Eller det kunne f.eks. være, at undringspi- og reflektere over, hvad der vil ske, hvis man lot Kirsten Dyrendal Zeberg efter hendes konkret lod disse værdier eller fænomener undringsværksted vil undersøge, hvordan og få fylde og få betydning i ledelsen og i ar- 117

bejdsgangene, så ville der komme langt flere 1.6.1. Hvordan kunne en version 2.0 af Vejle stemmer i spil. Og dermed også muligheden Kommunes undringsdrevne innovation se ud? for flere nuancer og praktiske tilgange og Der har været mange forslag i spil omkring, ideer vil opstå i forhold til, hvordan man rent hvordan en Version 2.0 af ’Undrings-dreven faktisk og måske endda i morgen kan ændre Innovation i Vejle Kommune’ kunne startes, på noget eller starte en ny udviklingsproces i efter at prøvehandlingerne med de forskellige gruppen på afdelingen. undringseksperimenter blev afsluttet i 2016 for Version 1.0. Der har været forslag til, Men som undringspilot Lars Henrik Nielsen gør opmærksom på i ovenstående citat, har • hvorledes denne tilgang kan implemente- der virkelig ligget en stor udfordring i bare res i HR-afdelingen f.eks. som en ny vej til at få formidlet til kommunens medarbej- MUS-samtaler og som introduktionsforløb dere, hvad undren er, og hvad den særlige for nyansatte medarbejdere værensdimension er, og hvorfor det kan fremme innovation. Ikke desto mindre har • eller som trækplaster til rekruttering af der på hver af de wokshops, der blev afholdt nye kreative og visionært tænkende ledere på Vejle Kommunes Innovationsskole i og medarbejdere til Vejle Kommune august i projektperioden 2014-2016 været et stort fremmøde alle tre år. • hvorledes UI kan styrke motivation, trivsel og arbejdsglæden for kommunens medar- Ikke desto mindre står der nu en ny udfor- bejdere via forskellige former for undring og venter på at blive taget op af ledel- dringssøgende workshops og seminarer, sen i Vejle Kommune – både på kommunalt som medarbejder- og samarbejdsudvalget plan i kommunaldirektørens regi, hvis denne (det såkaldte HovedMED og FagMED) undrings- og visdomssøgende innovations- kunne være med til at udvikle videre på. tilgang skal blive udbredt til Vejle Kommune som organisation. Men det gælder også på • hvordan man – via tilrettelagte undrings- afdelingsplan for innovationschefen Lene værksteder med skoleledere og folkesko- Lawaetz, hvis hun som leder vil have denne lelærere – kan forstærke dannelsesdi- innovationstænkning til at fylde mere og mensionen i udviklingen af strategier for blive levedygtig som en naturlig del af Spin- undervisning og læring på folkeskoleom- derihallerne i fremtiden. rådet. 118

• hvordan man kan styrke Vejle Kommunes rollerne (enkeltvis eller i to-mandsgrup- resiliens-strategi via UI ved også at tænke per) og vender tilbage med nye tanker og i nye resiliensforståelser som humanistisk ideen efter de ca. 10. min. Kunne det blive og eksistentiel resiliens (se kapitel 5 i At en udbredt ting, ville det sandsynligvis møde verden med undren) skabe muligheden for en anden og mere innovativ mødekultur i Vejle Kommune • at Vejle Kommunens overordnede ledelsesstrategi fremover kan lade sig inspirere • Endelig er der i skrivende stund forud fra modellen Resiliens-Stjernen (jf. slag oppe om at knytte den undrings- og kapitel 5). visdomssøgende innovationstilgang til erhvervsudvikling i Vejle Kommune med • hvordan man må udvikle interne kurser i Vergantis meningsdrevne innovations- undringsbaserede dialoger og undringstilgang og ’fortolkningslaboratorier’ som værksteder for nye ’undringspiloter’ på bindeled eventuelt suppleret med Ann Vejle Kommunes mange forskellige afde- Charlotte Thorsteds Play Lab og koncept linger og institutioner, hvis denne tænk- om ”Den legende organisation”(Thorsted, ning skal udbredes. 2013). Jeg skal kort omtale dette i afsnittet neden for. • at man bør få udviklet i FabLab en smart lille æske kaldet en ’UndringsTi- Der er således nok af ideer og forslag til, meOut’-box, hvori der ligger tre sjove hvorledes man kan arbejde med en videre- figurer af Klods Hans, Poeten og Sokrates førelse af de erfaringer, tanker og resultater, (designet og lavet via 3D-printer i Spin- som de otte oprindelige undringspiloter og derihallernes Fab Lab). I boksen skal også undertegnede i samarbejde har afprøvet og ligge en kort introduktion og evt. et lille gennemført i 2014-2016. bræt, hvor de tre figurer kan stilles på en innovationscirkel med forskellige temaer 1.6.2. Vergantis fortolkningslab som ’the (fx ’resiliens-stjernen’). Ideen er så, at alle missing link’ til erhvervslivet afdelinger i alle mødelokaler har denne I At møde verden med undren finder man i lille InnovationsTrio med ude til møderne, kapitel 3 teoretiske refleksioner over lig- så de kan hjælpe til, når der trænges til en heder og forskelle mellem meningsdreven ”UndringsTimeOut” på ca. 10 minutter. innovation og undrings- og visdoms-søgende Folk omkring bordet skal da gå ind i én af innovation. Her diskuteres ligheder, forskelle 119

og forbindelser. På Aalborg Universitet har man sideløbede med forskningsprojektet i Vejle Kommune samarbejdet med Roberto Verganti og Åsa Öberg (en svensk innovationsforsker, der arbejder tæt sammen med Verganti og selv også har udviklet en lignende tilgang kaldet ”meaning-striving Innovation”, som er mere designer og kreativ i sin form end Vergantis business- orienterede version. Sidst Verganti besøgte Wonder Lab14 på Aalborg Universitet var i marts 2017, hvor netop forbindelsen mellem Wonder Lab og hans Interpreters Lab blev diskuteret. Og ved udgivelsesdagen den 5. September 2018 for bogen At møde verden med undren, vil Åsa Öberg bl.a. kommente- rer på bogen og forskningsprojektets resultater på en afsluttende innovationskonference i Vejle og dagen efter også på Aalborg Univer- sitet på et forskningsseminar. Verganti har også deltaget på videokonference under et af Vejle Kommunes Innovationsskoler i tilknytning til projektet Meningsdreven innovation i Vejle Kommune.

Der blev endvidere i pilotgruppen tænkt tanker om, hvordan ikke kun Wonder Labs men også Plays Labs (Thorsted, 2013) ville kunne være en mulig kvalificering og videreudvik- ling af, hvad Verganti kalder for Menings- fabrikken og Fortolkningslaboratoriet. Via Wonder og Play Lab tilbydes, som jeg har gjort rede for i kapitel 3 og 4 i bogen, et an-

14 Wonder Lab er et selvstændigt undrings-laboratorium, som jeg leder, der er en af de fire labs iDialogue Labs, som organisatorisk er knyttet til Center for Dialog og Organisation ved Aalborg Universitet. Se: http://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/cdo/dialogue_labs/wonder_lab/ 120

det sprog og en anden mere fintunet tilgang Ud fra de opstillede dogmeregler, der på en til at arbejde med de mere eksistentielle di- letforståelig måde skulle sætte mindset’et for mensioner i de menings- og undringsdrevne denne formiddag under overskrifterne: innovationsprocesser. Hvorvidt dette kan udvikles og i højere grad flettes sammen er i 1. Det er forbudt at brainstorme! skrivende stund et spørgsmål, som Verganti, Öberg, Thorsted og undertegnede arbejder 2. Det er forbudt at have ja-hatten på! videre med. 3. Det er forbudt at tænke-ud-af-boksen! I august 2017 – på Vejle Kommunes Innova- tions Sommerskole – afprøvede Eva Som- – og via en kort intro til, hvad en fænomen- mer og jeg en praktisk 2-timers model, hvor ologisk og sokratisk refleksion er, startede Wonder Lab og Interpreters-Lab blev forsøgt gruppen med at dykke ned i et ’wicked tænkt sammen (se Sommer & Hansen, 2017). problem’.15

Kort fortalt bestod processen i, at delta- Undervejs blev de ledet ned til de levede gerne med udgangspunkt et ’wicked pro- erfaringer og forundringer, antagelser og blem’ (f.eks. hvad gør vi med UdkantsDan- længsler, der tavst var knyttet til dette mark-problematikken?) fik arbejdet sig ned wicked problem. Derfra forvandlede man så til et ’delicate problem’. Det gjorde man først disse wicked problems til ’delicate pro- igennem et mindre undringsværksted, hvor blems’ eller levende mysterier via de sokra- man i grupper på ca. fire personer, arbejdede tiske undringsrefleksioner. med de to første momenter: det fænomeno- logiske og hermeneutiske moment.

Indtryk fra et Wonder Lab arrangement på Aalborg Universitet 121

Det betød, at man i løbet af én time be- dish interpreters” og kritisk reflektere over gyndte at se på det oprindelige problem ud værtsgruppens fremlagte antagelser om- fra en ny meningshorisont og med nogle nu kring et oprindeligt wicked problem. synliggjorte grundantagelser, som før havde dannet rammen for den gamle meningsho- Under denne runde skulle værtsmedlem- risont. merne i de enkelte grupper tie stille og blot lytte til de to udefrakommendes tanker og Da man var nået dertil gik næste del af kritik, for så til sidst at gå i dialog med dem. processen ud på, at træde ind i Vergantis fortolkningslaboratorium. Hver gruppe Den sidste del af de to timer i denne works- skulle sende to gruppemedlemmer på besøg hop bestod i, at grupperne blev samlet som i én af de andre grupper. Der kom således de oprindelig var, således at de to tilbage- en rokeringsrunde i stand, hvilket så betød, blevne i gruppe kunne fortælle de to hjem- at hver gruppe nu havde fået to nye ude- kommende, hvad de ’fremmede’ havde givet frakommende medlemmer i deres gruppe. af kritik og talt om. Disse skulle agere som Vergantis ”outlan-

15 En mere detaljereret beskrivelse af denne proces kan man finde i den udgivelse, alle deltagerne fik på Vejles Innovations Sommerskole 2017, en lille bog kaldet Hands On Metodebogen (Nielsen & Madsen, 2017). Heri bidrager Eva Sommer og undertegnede med kapitlet: Meningsdrevet innovation, s. 34-42, hvor vi taler om de tre forskellige kreative benspænd. 122

Endelig afsluttede man med at optegne den stentiel betydning for deltagerne – men som nye meningshorisont og vision, som man ikke har synderligt relevans og værdi for, nu så på det oprindelige wicked problem ud hvad der alment set er ansvarligt at gøre. fra, og præsenterer denne vision for alle i plenum. Det kunne f.eks. være: ”For os betyder det meget, at vi gør noget, vi føler er menings- Dette var naturligvis blot en pixi-udgave af, fuldt for os”. Et sådant ønske er der naturlig- hvorledes man på sigt og i forbindelse med vis ikke noget galt med i udgangspunktet og erhvervsudvikling i Vejle Kommune kunne mange vil måske tænke sådan, når de hører udvikle mere avancerede dialog- og refleksi- ordet ’eksistentiel innovation’. For ordet ’det ons- og undringsformer, hvor både Won- eksistentielle’ bliver ofte associeret med ’per- der Lab (og Play Lab) spiller sammen med sonlig udvikling’, ’selvrealisering’ eller med Vergantis Fortolknings Lab. dybe private samtaler om de store livspørgs- mål – altså noget man har lidt for sig selv. Men hér ligger der et nyt forsknings- og ud- viklingsarbejde og venter, således at man i Men mødet med ’det eksistentielle’ bliver fremtiden kan blive bedre til at slå bro imel- i bogen At møde verden med undren ikke lem Wonder Lab, Play Lab og Fortolknings- forstået som noget, der knytter sig hverken laboratorier i kontekst af erhvervsudvikling til individuel eller kollektiv selvrealisering i Vejle Kommune. eller til aflukkede private eller ’terapeutiske’ samtaler om eksistentielle forhold! I så fald 1.6. 3. Responsible Innovation’ og har man forstået det eksistentielle alt for undringsdreven innovation må forbindes psykologisk eller ’psyko-centrisk’. Til sidst blot en kort eftertanke. I bogen At møde verden med undren er det en afgø- Det eksistentielle i en værensfilosofisk rende pointe, at den eksistentielle tilgang til forståelse handler netop ikke om, at menne- innovation, der som noget nyt udvikles der, sket skal ’finde ind i sig selv’ – psykologisk altid også bør holdes tæt sammen med et forstået via f.eks. bestemte psykologiske begreb om ansvarlig innovation. metoder eller selvhjælpsprogrammer. Mødet med det eksistentielle handler derimod om Man kan jo i princippet godt forestille sig, at ’at finde ud af sig selv’ og ind i den forunder- en gruppe medarbejdere og deres leder på en lige levende og gådefulde verden og liv, vi afdeling sammen dykker ned i et valgt emne, blot er en lille del af! erfaring eller spørgsmål, der er af stor eksi- 123

At møde det eksistentielle bliver da et møde Jeg skriver dette, fordi begrebet ”eksistentiel med det underfulde, en såkaldt ’transcen- og ansvarlig innovation” – som er grund- denserfaring’’, hvor vi overskrider, hvad betegnelsen for, hvad jeg i bogen At møde vores lille private og kognitive jeg kan fatte verden med undren forstår som målet for og bemestre (cope). I stedet vækkes vores ”undrings- og visdomssøgende innovation” eksistentielle selv, der netop er en grænse- i organisationer – netop handler om denne eksistens mellem hvem jeg som menneske kærlige omsorg og ærbødighed for ikke bare i grunden er (alle er en gåde for sig selv, os selv eller for det ’produktive og nytteori- som Kierkegaard siger), og hvem det andet enterede samfund’ men for livet som sådan menneske, eller denne fugl, dette blad, denne i al dets herlige unyttighed. ’Unyttig som en solstråle på stenen, denne situation, dette rose!’ Sådan vil vi med en forstærket forun- konkrete og unikke liv, kalder mig til at gøre, dringssans heldigvis – og gud ske tak og lov tænke og være. for det – finde ’roser’ og livsfænomener og øjeblikke af samvær og livsfylde og værens- Det eksistentielle i en værensfilosofisk for- åbninger, som ikke umiddelbart er nyttige og stand har altså at gøre med, hvad dialogfilo- ’brugbare’ – men som på forunderligvis taler soffen Martin Buber (1997) kalder et Jeg- til os, drager os, og tænder vores længsel Du-møde, hvor både Jeget (det eksistentielle efter et smukkere, rigere, visere, og kærligere selv) og Duet (mødet med livsfænomenet liv sammen. eller den Anden) står frem som et grundlæg- gende mysterium for os. Men højstemte taler af den slags er ikke nok. Det klinger godt i folk, der har læst huma- Undrings- og forundringssansen holder vo- niora på universitetet eller andre humani- res evne til at se det underfulde – mysteriet stisk-orienterede professionsuddannelser. – i hverdagen i live. Og i denne evne ligger Men disse flotte idealer kan også høres hule der også en etik – en kærlig og ærbødig og og opleves som langhårede, hvis ikke der stille omsorg for alt liv. Om at tage vare på bag disse ord følger konkret handling og en det, som det er – eller som kæmper og stræ- realisme, der faktisk tager de konkrete pro- ber efter (fortsat) at leve og blive til. Noget blemer og udfordringer, som der er i dagens den tyske læge, musiker, teolog, filosof og Danmark eller verden op. nobelpristager Albert Schweitzer (1875-1965) kaldte ’ærbødighed for livet selv’(Schweitzer, Jeg har således stor respekt for f.eks. det fine 1969). arbejde, som ingeniører og professionelle folk, der ikke er uddannede ’humanister’, 124

har gjort, inden for den disciplin, der kaldes Også af den vej, tror jeg, at Vejle Kommune ’”Responsible Innovation” (Owen, Bessant & vil kunne styrke de to ekstra takker i Res- Heintz, 2013; Stilgoe, Owen & Macnaghten, iliens-Stjernen, som jeg i bogen At møde 2013). verden med undren kalder for ’humanistisk og eksistentiel resiliens’. Her finder man forslag til udvikling af en form for ’etiske fortolkningslaboratorier’, hvor folk (lidt ligesom Vergantis outlantish interpreters) med vidt forskellige bag- grunde (eksperter, borgere, børn, kunder, kommunalansatte, unge, filosoffer, gamle, kunstnere, etc.) bliver spurgt, hvorvidt et nyudviklet produkt eller innovation også er ansvarligt at tilføre verden.

Derved får man udvidet refleksions- og døm- mekrafts-rummet til at blive flerstemmigt eller polyfonisk, således at det ikke kun er de begejstrede teknologi- og opfindernøder eller profit-søgende forretningsfolk eller stemmesøgende politikere, der kommer til at bestemme, hvilke nye opfindelser og innovationstiltag, der er meningsfuld og ansvarligt at sætte i verden.

Så også hér ligger der et nyt forsknings- og udviklingsprojekt og venter: Hvordan kan vi i praksis i Vejle Kommune få udviklet ikke kun Wonder Labs, Play Labs og Interpreters Labs, der kan bygge bro til erhvervslivet i kommunen, men også Wonder, Play Labs og Interpreters Labs, der arbejder med etiske fortolkningslaboratorier, som f.eks. Owen & Co. er talsmænd for.

126

Denne rapport ”Undrings-dreven innovation i Vejle Kommune” er en praksisnær erfaringsrapport med fokus på de konkrete nye innovationsprocesser og -praksisser, der blev udviklet under aktionsforskningsprojektet i Vejle Kommune fra 2014-2016.

Rapporten skal ses som et bilag til bogen At møde verden med undren: Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv (Hans Reitzel, 2018) skrevet af professor Finn Thorbjørn Hansen som afslutning på dette forskningsprojekt i Vejle.