Noter, Shinju-an NOTER

1 Blandt andet har Shinju-ans nuværende Kyoto National Museum, der stadig beta- Thomson skriver i en turistguide fra 1911 Sekishu (1605-73) ved -templet Jiko- abbed, Yamada Sobin i samarbejde med ler en symbolsk leje for retten til at op- om Daitoku-ji, at set fra terrasserne mod in syd for Nara, som er fredet netop for Jon Carter Covell skrevet flere bøger om bevare foldevæggen under fugtighedskon- øst strakte der sig ubrudte, grønne mar- sit shakkei, kan man idag sidde og fanta- Shinju-an, ligesom der omkring det æste- trollerede betingelser. ker ned mod Kamo-floden, og at Hiei-san, sere om, hvor smukt her var for 30 år si- tiske, filosofiske og kulturhistoriske kom- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- Kyotos skytsbjerg, tårnede sig op bagved. den med Yamato-slettens ubrudte mosaik pleks, som Shinju-an er en levende del af, ji, Kodansha International, Tokyo, New Thomson, B.: A guide to the districts of af rismarker og fiskedamme indrammet af findes en omfattende litteratur. Med Shin- York & San Francisco 1974, p. 134. Kyoto, Nara and Yamada, Dai-Nippon disede lag af bjergrygge, mens man tæller ju-an som udgangspunkt ville jeg således Værre gik det Tenzui-ji - det største og må- Hotel, Kyoto 1911, p. 76. biler fra den firespors hovedvej, der nu kunne opnå en i mit synspunkt frugtbar ske mest storladne subtempel ved Dai- Hvor Shinju-ans have idag er helt lukket drøner tæt forbi. Det havde kun kostet om- dialogstilling mellem det konkrete og det toku-ji - opført af Hideyoshi i slutningen mod øst af store tætte træer, har man i Dai- tanken ekstra at lægge denne vej bagom. generelle, det historiske og det nutidige. af 1500-tallet med fusuma-udsmykninger toku-ji Hojo, der ligger umiddelbart syd for 5 Det her beskrevne møde fandt sted 05.06. 2 Suffikset -san er almindeligt benyttet sam- af Kano Eitoku (1543-90). Tenzui-ji ville Shinju-an, stadig bevaret shakkei-elemen- 1994. De indledende kontakter til Shinju- men med familienavnet i japansk til- og idag have været regnet som en kategori tet mod øst, selvom det virker lidt an- an blev etableret i løbet af oktober-novem- omtale, hvor anvendelse sammen med 1 kulturskat. Men i de svære år efter 1868, strengt. Det klippede budskads bag den ber 1994, og mit ophold varede fra 06.06. fornavn er forbeholdt meget nære, ufor- hvor det hidtidige økonomiske grundlag første hækkeafgrænsning har måttet vokse til 13.06. 1995. I den efterfølgende fem- melle relationer. I en række særlige relatio- fjernedes fra de buddhistiske templer, sig uforholdsmæssigt stort for at dække ugers periode kom jeg cirka hver anden ner, som f.eks. i familiesammenhænge og måtte templets abbed sælge både væg- over den moderne by (se Daitoku-ji Hojo dag på yderligere besøg i Shinju-an efter forholdet mellem lærer og elev, kan en malerier og bygninger. Ingen ved idag, shakkei ill. p. 284). Både Shinju-an og Dai- at have deltaget i zen-meditation ved række andre tiltaleformer dog tage over. hvor de er endt, eller om de overhovedet toku-ji ligger lige så meget højere end nabotemplet Ryosen-an. 3 I perioden fra Meiji-restaureringen i 1868 eksisterer. byen mod øst, at hvis man havde fasholdt 6 Jævnfør betragtningerne om opdragelses- frem til 1910 var det nye Japan med dets Ibid., pp. 44-45. højderne fra de traditionelle halvanden- mønstre i kapitlet Den japanske ABC. stats-shintoistiske orientering særdeles I ly af det moderne Japans voksende vel- eller toetages machiya-huse, ville det op- 7 Sato, K.: The Zen Life, (1972) Weatherhill/ uvenligt stemt overfor buddhismen. Dens stand er langt de fleste buddhistiske temp- rindelige shakkei have stået intakt. Tankosha, New York, Tokyo & Kyoto, 2. position og indflydelse i samfundslivet ler igen idag velkonsoliderede. Buddhis- Yamada Sobin fortæller i en samtale i Shin- paperback ed. 1984, pp. 140-41. indskrænkedes drastisk tillige med dens mens problem ligger derfor fremover sna- ju-an 18.11. 1997 med deltagelse af Yama- 8 Ikkyus ankomst til zen-mesteren Kaso So- økonomiske grundlag. Mange templer rere i den fremskridende sekularisering da Sobin, Hilary Adler Fenchel og Richard dons (1352-1428) tempel Zenko-an er måtte i disse år sælge ud af kunstgen- og det moderne japanske samfunds sta- Steiner på baggrund af fremsendte spørgs- gengivet i Bokusais optegnelser over Ik- stande og jordtilliggender for at klare sig dig noget fragmentariske frednings- og mål, at østmuren i Shinju-an er usædvanlig kyus levned, Ikkyu nempu, se note 129. igennem. Også fra moderne museums- kulturpolitik. lav netop for at indramme shakkei-udsig- Da Kaso så, at Ikkyu efter 5 dage stadig institutioner oplevede man pludselig et 4 Shakkei bliver på engelsk oversat til bor- ten optimalt. Så frem til 1930erne stod ventede foran tempelporten, sagde han: pres for at „sikre“ de utrolig mange kunst- rowed landscape. Man taler i shakkei om Higashiyamas blådisede bjergryg, der kul- giv ham en spand vand og brug så stave genstande, der var samlet i templerne gen- ikedori, eller capturing alive, at indfange minerer mod venstre i Hiei-san. Men umid- til at jage ham bort. Da Ikkyu efter dette nem århundrederne. Shinju-an gennem- eller indramme en udsigt i live. Se: delbart efter krigen skød en række hø- endda blev siddende udenfor, lod Kaso levede dog disse år uden ødelæggende Itoh, T.: Space & Illusion in the Japanese je huse op og blokerede for udsigten. ham komme ind. „Fra det første øjeblik indgreb. Men f.eks. en seksfløjet foldevæg Garden, (1973) Weatherhill/Tankosha, Shakkei-haverne har det hårdt i det kom de godt ud af det med hinanden, og af Kano Masanobu (1434-1530) blev i New York, Tokyo & Kyoto, 4. ed. 1983, moderne Japan. I en af de fornemste shak- Ikkyu blev Kasos discipel.“ Se oversættel- 1878 (tvangs-)overført til det dengang nye pp. 15-16. kei-haver, anlagt af te-mesteren Katagiri sen af Ikkyu nempu i:

387 Noter, Shinju-an

Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars Press, Chico California 1981, pp. 80-81. 9 Suzuki skriver om satori i essayet „On Satori - The Revelation of a New Truth in Zen ,“ at „der er ingen zen uden satori, der må opfattes som alfa og omega for zen-buddhisten.“ Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, First Series, Luzac & co. London 1927, pp. 215-16 (og 245). Satori bliver nøjere belyst i de følgende kapitler, Arbejdet i zendoen og Ikkyus living zen, ligesom det er en gennemgå- ende, omend underliggende dimension i den zen-æstetik og te-ceremoni, som dette case-studie søger at indkredse. 10 Suffikserne -an, -in og -do angiver et min- dre buddhistisk subtempel, hvor -ji an- giver et større hovedtempel. Sjældnere møder man -bo og -dera som suffiks for buddhistiske templer. Tilsvarende angiver suffikser som jingu, taisha og jinja for- skellige kategorier shinto-helligdomme. Navnet Dai-toku-ji betyder de store (dai) dyders/egenskabers (toku) tempel (ji) - på engelsk oftest oversat til Temple of Big Virtue. Daitoku-ji har yderligere et andet, mere formelt navn, Ryuho-san, Dragon Treasure Mountain. Alan Watts skriver om te (hvor te er den kinesiske udtale af samme skrifttegn som toku), at „In theistic terms, te is what hap- pens ‘by the grace of God’ as distinct from human striving, though without the im- plication of any supernatural intervention in the course of nature.“ Se: Watts, A.: Tao. The Watercourse Way, Pan- theon Books, New York 1975, p. 107. Dietrich Seckel redegør mere udførligt for baggrunden for de buddhistiske tempel- navnes suffikser i:

Shinju-ans portal i kara-yo, kinesisk stil, er den tredje portal i den sekvens, som ved formelle anledninger leder direkte frem til Shinju-ans hojo og sydhave. Trædestenene i haverummet foran følger samme 3-5-7-mønster som østhavens stenkomposition, se plan p. 248 388 Noter, Shinju-an

Seckel, D.: „ Names in hold til en officiel indvielse i 1325. sekten og ji-sekten, mens (1222- Der hersker tvivl om oprindelsen af ordet Japan“ in Monumenta Nipponica vol. 12 I løbet af byen Naras korte levetid som 82) grundlagde Nichiren-sekten, som soto i Soto-zen, om det gennem sine skrift- XXXX no. 4 1985, pp. 359-86. hovedstad, fik de buddhistiske templer en frem til det 19. århundredes nyreligiøse tegn refererer til tidlige zen-mestre på So- 11 Som med mange andre årstal fra den ja- voldsom indflydelse på det japanske sam- dannelser var den eneste buddhistiske to-zen-linjen, eller om det peger tilbage på panske middelalder findes der mange bud fund. For at dæmme op for dette, gav man sekt, der var opstået i Japan. Denne gene- det sted, hvor den sjette patriark, Hui- på Daitoku-jis første begyndelse. Daito ved etableringen af hovedstaden i Kyoto ration af buddhistiske sekter havde en bre- neng, på japansk kaldet Eno (638-713), til- etablerede i 1314 et lille sted kaldet Daito- i år 794 kun tilladelse til i selve byen at dere folkelig appel og orientering. bragte en stor del af sin læretid. Se: ku-an, skriver Covell & Yamada og angiver opføre de få templer, hvis tilstedeværelse Rinzai-zen blev introduceret i Japan i Sasaki, R.F.: „The History of the in starten på Daitoku-ji til 1319. Miura & var nødvendige for en hovedstads ceremo- 1191 af Myoan Eisai (1141-1215). Kort Rinzai (Lin-chi) Zen“ in Miura, I. & Sasa- Sasaki angiver, at Daito Kokushi holdt til nielle funktionsduelighed. Mange temp- efter bragte Dogen Kigen (1200-53) Soto- ki, R.F.: Zen Dust. The History of the Koan på stedet fra 1315. Andre kilder angiver ler blev i stedet lokaliseret langs fod- zen til Japan efter en Kinarejse i 1223-27. and Koan Study in Rinzai (Lin-chi) Zen, begge år som mulige. bjergene i en ring udenfor Kyoto, med et Den tredje zen-sekt, obaku-zen, blev intro- Hartcourt, Brace & World Inc., New York Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, dengang bredt bælte af rismarker mellem duceret af Ingen Ryuki (1592-1673) i det 1966, p. 166. Kodansha International, Tokyo, New York templerne og byen. 17. århundrede, efter at der i en lang pe- 16 I zen tillægges den linje af zen-mestre, & San Francisco 1974, pp. 28 og 319. 13 Buddhismens introduktion i Japan er ofte riode ikke var kommet nye sekter til. hvorigennem oplysningen er gået i arv fra Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi- sat i forbindelse med en delegation fra det Ifølge en opgørelse fra 1965 har de tre generation til generation stor betydning. story of the Koan and Koan Study in koreanske kongedømme Paekche i 552, zen-sekter tilsammen 9 mill. medlemmer Så selvom Daitoku-ji tilhører samme Rin- Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace & som blandt andet medbragte -skrif- fordelt på 23 undersekter, mens Nichiren- zai-zen sekt som de store zen-templer i World Inc., New York 1966, p. 233. ter og Buddha-figurer. Idag forbindes bud- buddhismen som den største sekt har om- Kamakura og Kyoto, der var organiseret Kenneth Kraft fastslår i sin bog om Daito, dhismens officielle introduktion dog med kring 26 mill. fordelt på 38 undersekter. i gozan-systemet (se note 116), repræsen- at de tidligste Daitoku-ji-biografier er me- hændelser allerede i 538. Se opstilling i: terede Daitoku-ji introduktionen af en get divergerende på dette område, men 14 Nara-buddhismen var en vifte af buddhi- Ibid., p. 271. anden linje af zen-mestre. bruger året 1319 med henvisning til en stiske former, hosso-, kegon- og ritsu- 15 Zen-agtige elementer havde været introdu- Hvor de store etablerede zen-templer in- diskussion heraf i Kato Shoshuns Kaku- sekterne samt kusha-, jojitsu- og sanron- ceret i Japan allerede i Nara-perioden denfor gozan-systemet kunne føre deres sho Daito-den no ido ni tsuite, p. 83. skolerne. Heraf uddøde kusha-, jojitsu- og (645-794), men havde ikke fundet gen- linje tilbage til P’o-an Tsu-hsien-skolen, Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early sanron-skolerne, eller rettere, de overle- klang. Som de andre af sin tids sektgrund- havde Daitoku-ji - ligesom Myoshin-ji, et , (1992) University of vede kun som akademiske traditioner. Se: læggere ønskede Eisai på ingen måde at andet af Kyotos store zen-templer, der blev Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. Lidin, O.G.: Japans Religioner, Politikens etablere en ny sekt - dette var tilhænger- grundlagt omtrent samtidigt - forbindel- 1997, pp. 66 og 225. Forlag, København 1985, pp. 86-94. nes værk. seslinje til Sung-yüan-skolen. Ofte angives 1325 som året for Daitoku- I begyndelsen af Heian-perioden (794- Rinzai-zen og Soto-zen er to store zen- Både P’o-an Tsu-hsien, på japansk kaldet jis grundlæggelse - det år, hvor zen-bud- 1192) blev de to esoteriske sekter, tendai strømninger i Japan. Både Rinzai- og So- Hoan Sosen (1136-1211) og Sung-yüan dhismen fandt vej til det kejserlige hof og shingon introduceret af henholdsvis to-zen lægger vægt på koan-arbejdet og Ch’ung-yüeh, på japansk kaldet Shogen efter en filosofisk dyst mellem zen og den Saicho (767-822) og Kukai (774-835). De , zen-meditation. Men hvor Rinzai- Sugaku (1139-1209) havde Mi-an Hsien- esoteriske buddhisme - den såkaldte So- fik begge meget hurtigt en central pla- zen vægter koan-træningen højest, sætter chieh, på japansk kaldet Mittan Kanketsu chu-debat, som omtales i hovedteksten i cering i det japanske samfund. Soto-zen praktisering af zazen højest. (1118-86) som mester, og begge linjer det følgende - hvori Daito var en af hoved- I årene efter årtusindskiftet blev en række Koan og zazen belyses yderligere i kapit- fører således videre tilbage til zen-me- skikkelserne. Samme år fik Daitoku-ji of- Amida-buddhistiske sekter introduceret, let Arbejdet i zendoen, pp. 251 ff. steren Rinzai. Se: ficiel anerkendelse fra kejserlig side - og hvor Ryonin (1073-1132), Honen (1133- Rinzai-zen har fået sit navn efter den ki- Akimatsu, T. & Yampolsky, P.: „Muroma- dermed en helt anden økonomisk situa- 1212), Shinran (1173-1263) og Ippen nesiske zen-mester Lin-chi I-hsüan, der chi Zen and the Gozan System“ in Hall, J.W. tion. Ifølge Daitoku-jis informationsfol- (1239-89) grundlagde henholdsvis yuzu på japansk kaldes Rinzai Gigen (d. 867) & Toyoda, T. (Eds.): Japan in the Muroma- dere fejrer Daitoku-ji sine jubilæer i for- Nembutsu-sekten, jodo-sekten, jodo shin- eller for det meste blot Rinzai. chi Age, University of California Press, Ber-

389 Noter, Shinju-an

keley, Los Angeles & London 1977, p. 314. og Buddhas sandhed ikke være to adskilte Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- delalder haft vidtstrakte jordbesiddelser. Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi- ting. Lotus-sutraen fastslår, at ‘hvad enten ji, Kodansha International Ltd., Tokyo, Men i 1333, hvor Daitoku-ji for en kort år- story of the Koan and Koan Study in man regerer verden eller taler om medita- New York & San Francisco 1974, pp. 27- række blev placeret øverst i det gozan- Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace & tion, bør man i alle tilfælde følge dhar- 28. system (se note 116), som indordnede alle World Inc., New York 1966, p. 504. maes vej (the True ).’“ Kenneth Krafts oversættelse er kortere, og Rinzai-zen-templer i et omfattende hierar- 17 Kobori, N.S.: „Zen and the Art of Tea,“ Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early Daitos svar lyder her: „En ottekantet møl- ki, blev Daitoku-jis jordtilliggender samti- (1972) Chanoyu Quarterly 55, 1988, pp. Japanese Zen, (1992) University of Ha- lesten, der farer gennem luften.“ dig øget til omkring 60 hektar. De bud- 8-9. wai’i Press, Honolulu, paperback ed. 1997. Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early dhistiske templer har altid været afhæn- Intetheden er her forstået i buddhistisk Denne opfattelse af magt som en størrelse, Japanese Zen, (1992) University of gige af tilknytningen til bestemte familier forstand som sunyata - et begreb, der står som må gennemlyses af spirituel „sand- Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. og indtægter fra de løbende klerikale akti- centralt i det buddhistiske univers. Sun- hed“ og indsigt, har altid stillet fordringer 1997, p. 69. viteter. Daitoku-jis jordtilliggender og øko- yata er og bliver ofte oversat med til den enkeltes menneskelige modenhed. 23 I den esoteriske buddhisme har alt manda- nomiske influx faldt dog markant senere enten void eller nothingness. Sunyata, Men i århundrederne efter Hanazono tråd- la-karakter - i det mindste det største og i århundredet. Collcutt opstiller et ind- intethed, er det omdrejningspunkt, der te sådanne idealer mere og mere i bag- omvendt - i et kosmogrammatisk verdens- tægtsregnskab for 1371, hvor Daitoku-jis knytter de af ydre fremtrædelsesform me- grunden for en mere primitiv opfattelse syn, der kan vække mindelser om kvante- samlede indtægt var på 433 kanmon, hvil- get forskelligartede buddhistiske sekter af magt som en realmagt, som gav ret til fysikeren Bohms „indfoldede orden,“ se: ket var ganske lavt i forhold til et tempel sammen. Kobori-san beskriver denne in- at forfølge rent personlige motiver. Nobu- Bohm, D.: Wholeness and the implicate som Tenryu-ji, oprettet af Muso Kokushi tethed pp. 257-58 ved note 63 og 64. naga og Hideyoshi, Momoyama-periodens order, Routledge & Kegan Paul, London, i 1339, som i slutningen af 1300-tallet hav- 18 Daito Kokushi hed i levende live Shuho (1568-1603) herskere, som bliver nær- Boston & Henley 1980. de en årlig indkomst på over 8.000 kan- Myocho. Daito nåede sit gennembrud til mere belyst i kapitlet Refleksioner i te- Yamasaki, T.: Shingon. Japanese Esoteric mon. En kanmon er en økonomisk en- satori under zen-mesteren Daio Kokushi rummet, spillede yderst bevidst på dette Buddhism, Shambhala, Boston & London hed, som nogenlunde modsvarer enheden (se næste note). Efter mange års forar- og brugte de religiøse institutioner i et 1988, p. 70 (pp. 68 ff.). koku, den mængde ris, der går til at brød- bejde udløstes Daitos satori i 1308 af en magtspil, der ledte til Edo-periodens neo- 24 Daitos efterfølgere har opholdt sig meget føde en person i et år. Et af den tids største nøgle, der faldt på gulvet. Både Daito og konfuciansk sekulariserede magthierarki. ved Daitos splintren af Koshos ottekan- zen-templer, Nanzen-ji, havde årligt om- Daio tildeltes posthumt titlen Kokushi, 21 Shochu-debatten fik sit navn efter sin tid, tede mandalaskrin, hvor han på typisk ab- kring 15.000 koku. Se: National læremester. Shochu-perioden (1324-26). Den fandt rupt zen-vis pegede på skrøbeligheden i Collcutt, M.: Five Mountains. The Rinzai 19 Daio Kokushi hed i levende live Nampo sted i kejserpaladset, og sådanne religiøse sådanne forklaringsmodeller for universet, Zen Monastic Institution in Medieval Ja- Jomyo. Han rejste 9 år til Kina hvor han debatter fordrede tilladelse af kejseren. skriver Kenneth Kraft, men påpeger, at pan, Harvard University Press, Cambridge studerede under en af Sung-dynastiets Disse debatter var almindelige i Østen, og Daito ved en samtidig eller umiddelbart Mass. & London 1981, pp. 264-65 og 271- sidste zen-mestre, Hsü-t’ang Chih-yü, på traditionen kan spores tilbage til Indien. efterfølgende lejlighed demonstrerede sin 72. japansk kaldet Kido Chigu (1185-1269). En tidlig forløber i 800-tallets Japan siges zen gennem billeder fra en af de konfuci- På Hideyoshis tid, i slutningen af 1500- I note 182 findes en oversigt over trans- at have varet i 17 døgn. anske klassikere Meng’tse, (372-289 f. Kr.). tallet, hvor Daitoku-ji var centralt place- missionslinjerne for zen-mestrene om- Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early ret i både det politiske og kulturelle liv, kring Daitoku-jis grundlæggelse. Japanese Zen, (1992) University of Ha- Japanese Zen, (1992) University of havde Daitoku-ji økonomisk set en ny 20 Givet har Daitos totale negligering af wai’i Press, Honolulu, paperback ed. Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. gylden periode. Landbesiddelserne nåede verdslig orden uden rod i dharmaen, den 1997, pp. 68-69. 1997, pp. 70-71. da 100 acres, ca. 43 hektar - hvilket sva- buddhistiske sandhed, chokeret kejser Kenneth Kraft angiver i Eloquent Zen året 25 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- rer til en mellemstor dansk bondegård. Hanazono. En måned efter hans første som 1325, hvor Yamada & Covell i Zen ji, Kodansha International Ltd., Tokyo, Covell & Yamada vurderer, at Daitoku-ji møde med Daito, skrev han i sin dagbog at Daitoku-ji daterer året til 1324. New York & San Francisco 1974, p. 28. på den tid havde 300 beboere - præster, nogle refleksioner over deres møde: 22 I denne sekvens er Shochu-debattens 26 De buddhistiske templer har aldrig som munke og akolytter. „Først og fremmest kan den verdslige lov dialog er direkte oversat fra: de kristne klostre i den europæiske mid- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-

390 Noter, Shinju-an

ji, Kodansha International, Tokyo, New York & San Francisco 1974, p. 46. Hvor en mellemstor dansk bondegård idag knapt kan ernære en dansk familie, kunne et tilsvarende område således - ud over at give mad og arbejde til adskillige landsbyer, hvis hovederhverv det var at dyrke de 43 hektar - levere et skattemæs- sigt overskud, der holdt en tempelhus- holdning på 300 i live. 27 Collcutt gennemgår i sin bog Five Moun- tains det middelalderlige zen-tempels op- bygning og skriver, at hvor hovedaksens strukturer i ganske stor udstrækning lagde sig op ad det Sung-kinesiske forbillede, så var fremkomsten af de mange tatto (Coll- cutt benævner dem tatchu) fra slutningen af det 13. århundrede et særligt japansk kendetegn. Collcutt, M.: Five Mountains. The Rinzai Zen Monastic Institution in Medieval Ja- pan, Harvard University Press, Cambridge Mass. & London 1981, p. 181. 28 Bjerget har mange konnotationer i bud- dhismen, og ofte omtales et givet tempel ligesom i tiltaleformen (se note 2) med suffikset -san, som „Bjerget.“ Oprindelig lå templerne højt oppe i bjergene, og mange har gennem tiderne nået deres en- delige gennembrud i bjergene, højt hævet over lavlandets fortættede almindelighed. Templets hovedportal tituleres således sanmon, bjergporten. Abbederne ved de enkelte templer titulerer ofte hinanden med [tempel-]san, så f.eks. Shinju-ans ab- bed Yamada Sobin hedder Shinju-san. Tilsvarende repræsenterer alteret eller den buddhistiske skulpturs basis Sumeru- bjerget, der ifølge indisk mytologi er ver- dens hovedakse. Den abbed, der grund- lægger eller invier et tempel, „åbner bjer- Udkragning af svungne tagflader i kara-yo, kinesisk stil, herover er det Daitoku-jis sanmon, genopført i 1525 efter brandene i 1400-tallet og fuldendt i to etager i 1589, se helhed ill. p. 245 391 Noter, Shinju-an

get“ - han gør kaizan og omtales for ef- Fang-hui, på japansk kaldet Yogi Hoe betegne den bygning, hvor templets hø- tertiden som Kai-san. (992-1049). Heri beskriver Yang-ch’i sit jeste abbed boede. Betegnelsen er opret- Seckel, D.: „Buddhist Temple Names in tempel som en yderst faldefærdig rønne holdt, men sidenhen er boligfunktionerne Japan“ in Monumenta Nipponica vol. med store huller i taget, hvor morgenlyset flyttet ud af hojo-længerne, der efterhån- XXXX no. 4 1985, pp. 360-61. får den rimfrost og de snekrystaller, der den fik en rent ceremoniel og repræsen- 29 Feng-shui hedder på japansk kaso. Kaso var faldet i køkkenet i nattens løb, til at tativ anvendelse. En sådan hojo bliver også kom til Japan med en koreansk munk i glimte som perler. betegnet en hondo. Se: 602, og allerede i 675 havde Japan et stats- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Omori, K.: „The Ryogin-an Hojo of the To- ligt departement for yin og yang, som bl.a. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, fuku-ji“ in Japan Architect 4/1964, p. 84. varetog en lang række lokaliseringsop- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Den tidlige te-arkitekturs karakteristika vil gaver og rumlige organiseringsopgaver. 1980, p. 193. i kapitlet Refleksioner i te-rummet blive Ching-Yu Chang giver i del 3 af hans arti- Navnet Shinju-an genlyder således af de mere indgående behandlet i lyset af det kelserie om det japanske rumkoncept et spartanske forhold for Ikkyu og hans følge zen-æstetiske kompleks, men det ligger i kort rids af kaso, dens introduktion i Ja- i årene forud for templets oprettelse, hvor øvrigt ud over denne afhandling at gen- pan og tilpasning til japanske forhold. sult, forarmelse og borgerkrigsagtige til- nemføre en fuld typologisering af Shinju- Chang, Ching-Yu: „Japanese Spatial Con- stande drev mennesker rundt i forarmede ans bygninger. ception 3“ in Japan Architect 6/1984, pp. landskaber. For symbolsk at mindes disse Adspurgt hvad der er den rigtige beteg- 60-62 (ialt 11 dele). år uden nogen form for ydre bekvemme- nelse for Shinju-ans hovedhal, hojo eller De geomantiske ideer har stadig en vis ligheder undlader man stadig den dag i hondo, svarer Yamada Sobin, at begge er udbredelse i det moderne Japan, og man- dag at tapetsere rispapir på et felt af køk- korrekte, men at den formelt korrekte ge arkitekter fortæller let beskæmmet, at kenets skydedør. betegnelse er kyakuden, gæstehal. de stadig idag må forholde sig til gode og Det er perler som Yang-ch’i Fang-huis, Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- dårlige retninger - for selvom ingen vil ved- som karakteriserer virkelige rigdom. tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- kende sig at tro på det, så er det vel ikke Og det var ud af steder som Shinju-an og chel og Richard Steiner på baggrund af direkte skadeligt at skele lidt til det geo- kredsen omkring Ikkyu, at wabi-æstetik- fremsendte spørgsmål. mantiske kompas. ken opstod - en æstetik, hvis fattigdom og 36 Toun-an, Den østlige Skys hytte, er opført 30 Te-ceremoniens æstetiske koder, som de forarmethed [rummede en rigdom, der] til Shinju-ans første abbed, Bokusai (1451- udspringer af zen-traditionen, belyses overgik [det verdslige livs] rigdom. Wabi- 92), og bliver i Zen at Daitokuji dateret grundigere senere i dette case-studie i æstetikkens udfoldelse forfølges gennem til 1491. Tekito-ken, De dryppende Is- kapitlerne Zen og kunstnerisk arbejde dette case-studie, og defineres i forskellig tappes hytte, er opført til Saigaku Joho, samt Refleksioner i te-rummet. kontekst i kapitlerne Zen og kunstnerisk Shinju-ans sjette abbed, og er i samme bog 31 Treib, M.: „Modes of Formality: The Di- arbejde og Refleksioner i te-rummet. anført med et spørgsmålstegn ved året stilled Complexity of Japanese Design“ in 34 Itoh, T.: The Gardens of Japan, Kodansha 1491. Saigaku indledte en tradition for Landscape Journal vol. XII no. 1 1993, p. International, Tokyo, New York & San Fran- fortløbende optegnelser i Shinju-an, og 4. cisco 1984, p. 134. han lagde grunden til en samling af bud- 32 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, 35 En hojo betyder direkte et rum, som af dhistisk litteratur, som med årene har vok- Kodansha International Ltd., Tokyo, New udstrækning er én jo i kvadrat, ca. 3 x 3 set sig ganske omfattende og idag har sit York & San Francisco 1974, p. 13. meter. Dets oprindelse føres helt tilbage særlige hus i baghaven. 33 Navnet Shinju-an betyder The Pearl Her- til den tidlige indiske buddhismes helgen Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- mitage, Perlehytten. Navnet refererer til Vimalkiri, der er højt skattet i zen-bud- ji, Kodansha International Ltd., Tokyo, et digt af den kinesiske abbed Yang-ch’i dhismen. I zen-sekten kom begrebet til at New York & San Francisco 1974, p. 191. Skrifttegnene for Shinju-an i Ikkyu Sojuns (1394-1481) kalligrafi

392 Noter, Shinju-an

Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s af materialerne fra den kejserlige udsigts- Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, post til Teigyoku-ken med vendingen: hvis Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul det forholder sig sådan. 1980, pp. 281-82. Covell, J.C.: „Kanamori Sowa and Tei- I Shinju-ans første år havde man en må- gyokuken“ in Chanoyu Quarterly 16 nedlig rotationsordning, hvor abbedpos- 1976, p. 9. ten gik på skift mellem fire (se p. 274 og Owa Sorin var en af Ikkyus store beundre- note 165). Bokusai døde i 1492 og Shinju- re og en af Shinju-ans tidlige mæcener. Se ans anden abbed, Bokushitsu Joboku, dø- slutningen af kapitlet Ikkyus living zen. de i 1495, så man har hurtigt haft brug for 40 Covell & Yamada skriver, at den have, som disse små aftægtsboliger og derfor sand- Shuko anlagde, mod syd var omkring 20 synligvis også bygget Tekito-ken i de al- fod, godt 6 meter, bredere. lerførste år af Shinju-ans historie. Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s 37 Se note 447 vedrørende Tsusen-ins og Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Teigyoku-kens oprindelse. Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Med udgangspunkt i Teigyoku-ken belyser 1980, p. 203. kapitlet Refleksioner i te-rummet, hvor- 41 Kare sansui-haven, den „udtørrede bjerg- dan en living zen som den, Ikkyu prak- vand“-have udkrystalliseredes i løbet af tiserede, kom til udtryk i te-æstetikken. Muromachi-perioden (1336-1568). Senere 38 Den portugisiske jesuittermunk, João Rod- kom der generelt mere plantemateriale i rigues (ca. 1561-1633), opholdt sig i Japan zen-haverne, lidt mos, nogle klippede fra 1577 til 1610. Han lavede omfattende azaleaer, enkelte træer osv. - som det også optegnelser af sine iagttagelser gennem skete i Shinju-an. 33 år og skriver, at han mange gange op- Murata Shukos østhave er allerede beskre- levede, at ikke bare enkeltbygninger, men vet i indledningen. Sydhaven belyses i hele byer blev flyttet. kapitlet På havearbejde i Shinju-an, og Cooper, M. (Ed. og overs.): This Island of roji-haven ved Teigyoku-ken bliver taget Japan. João Rodrigues’ Account of 16th- op som udgangspunkt for kapitlet Reflek- century Japon, Kodansha International, sioner i te-rummet. Tokyo & New York 1973, p. 87. 42 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, Rodrigues måtte i 1610 forlade Japan i Kodansha International, Tokyo, New York forbindelse med udvisningen af de kristne & San Francisco 1974, p. 72. og flyttede derefter til den portugisiske 43 Dette en-sides testamente er skrevet over Kina-enklave Macau. Rodrigues skrev frem samme læst som et en-sides testamente af til sin død på et stort bogværk om Japan, Honen (1133-1212), grundlæggeren af som rummer uvurderlige, meget detalje- jodo-shu, en af Japans Amida-buddhistiske rede iagttagelser. Store dele heraf findes sekter. Jodo-buddhismen er en troens, oversat i Coopers bog. nådens og påkaldelsens buddhisme, som 39 Covell udtaler sig først om disse genan- hurtigt fik stor folkelig udbredelse. Se vendelser af tømmeret som noget givet, note 137. men modificerer derefter om genbruget Selvom te-æstetikken således ofte forbin- Belægningsdetalje fra et subtempel ved Daitoku-ji

393 Noter, Shinju-an

des med zen-filosofien - det siges direkte 47 Det var dog te-mesteren Takeno Joo havde gulv i jordniveau med forhøjede, ji, Kodansha International Ltd., Tokyo, at zen og te er ét - så søgte Rikyu i sin zen- (1502-55), der første gang brugte termen tatami-flader langs hver langside. New York & San Francisco 1974, p. 32. baserede te en renfærdighed og hjertets wabi med æstetiske konnotationer. I ka- 51 Ikke blot Ryosen-an stod mange år og Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early renhed som Amida-buddhismens, og han pitlet Refleksioner i te-rummet belyses forfaldt efter Meiji-restaureringen. Templer Japanese Zen, (1992) University of understregede dette ved både i form og wabi mere indgående på baggrund af zen- som Nioi-an og Daiyu-an er også først Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. indhold at lægge sit en-sides testamente traditionen. Zen-inklinationen i Murata blevet genopført efter 2. verdenskrig, Nioi- 1997, p. 168. tæt op ad Honen. Se: Shukos te-ceremoni belyses pp. 322-25. an så sent som i 1973. 54 Dette gælder også i den esoteriske medi- Hirota, D.: „The Practice of Tea 4: The One- 48 Omkring det zen-æstetiske kompleks fin- Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- tationstradition. Yamasaki skriver i bogen page Testament Attributed to Rikyu. (Ri- des stadig idag en kerne af mennesker - tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- Shingon, at „Den mediterende erfarer ofte kyu ichimai kishomon)“ in Chanoyu zen-folk, kunsthåndværkere og te-menne- chel og Richard Steiner på baggrund af en strøm af minder, tanker og underbe- Quarterly 33 1983, p. 43. sker - som holder traditionen i dens man- fremsendte spørgsmål. vidst støj (subconscious stirrings), som 44 Se p. 319 ved note 335. ge aspekter i live. Selvom mange af zen- 52 Ruth Sasakis umiddelbare efterfølger luk- kan forstyrre koncentrationen. Mikkyo 45 Med no host - no guest står zen-dimensio- æstetikkens betydningsfulde frembrin- kede dog templet for udlændinge, så åben- [den esoteriske lære] lærer, at man ikke nen i Rikyus te klokkerent. Man måtte gelser indenfor arkitektur, havekunst og heden har ikke været kontinuert. Og selv- skal undertrykke sådanne forstyrrelser, da gennem fuldstændig tilstedeværelse tran- en lang række kunsthåndværk er sikret om Ryosen-an under Taiun-san igen har bestræbelserne på at undertrykke dem scendere alle distinktioner mellem sub- ved fredning, er det er ikke primært en døren på klem, så bliver det ikke drevet tenderer mod blot at afstedkomme flere jekt og objekt, som vært-gæst osv., hvilket museal samling af objekter, men en le- ifølge Ruth Sasakis intention, skriver Tim tanker.“ i Rikyus forståelse indebar en egotrans- vende tradition - en symbiose af form og Pallis, og det engelsksprogede bibliotek Yamasaki, T.: Shingon. Japanese Esoteric cendent, oplyst bevidsthedstilstand. Paral- brug, som gennem tiderne har affødt et har ikke været tilgængeligt siden hendes Buddhism, Shambhala, Boston & London lelt med zen-traditionens øvrige værktøjer omfattende æstetisk univers. død i 1967. 1988, pp. 101-02. var te-ceremonien en vej til at se ind i ens Shinju-an har et mindre jordtilliggende, og Pallis, T.: „Mary Farkas, ed., The Zen Eye: 55 Se om Hjerte-sutraen i begyndelsen af oprindelige (Buddha-)natur. lejeindtægterne er i det pladsknappe Ja- Collected Talks by Sokei-an“ (boganmel- kapitlet Ikkyus living zen, p. 261 samt Hirota, D.: „The Practice of Tea 5: The Zen pan anseelige, samtidig med, at templets delse) in The Eastern Buddhist n.s. vol. note 94 og 95. Tea Record. A Statement of Chanoyu as dagligøkonomi er lille, præget af små for- XXIX no. 2 1996, p. 291. 56 I zendoen går roshien, den mester eller Buddhist Practice“ in Chanoyu Quarterly brug og en stor grad af selvforsyning. Så Det hændelsesforløb, der ledte til, at Ruth person, der leder meditationen, tidvist 54 1988, pp. 58-59. Shinju-an har, til forskel fra en række an- Fuller Sasaki (1892-1967) blev den første rundt med en lang, flad stok. Hvis man 46 Rikyus udsagn er gengivet i Koshin ge- dre af Daitoku-jis tatto, kunnet overleve kvindelige og første udenlandske abbed dagdrømmer og synker hen, kan man be- gaki, Koshin Sosa’s Summer Writing, en uden at ty til masseturismen, der alt an- i Daitoku-ji, er nært forbundet med zen- de om at få et par opildnende slag, bukke tekst om te-æstetik forfattet af Rikyus ol- det lige indebærer omfattende forandrin- buddhismens tidligste historie i USA. Ruth sig forover, og roshien vil derefter med et debarn, Sen (Koshin) Sosa (1613-72). Se: ger i og forstyrrelser af et tempels daglig- Fuller Sasaki giftede sig i 1944 med Sasaki par velrettede svirp over ryggen gøre sit Hisamatsu, S.: „The Significance of the dag. Se kapitlet Shinju-ans dagligdag. Sokei-an (1882-1945), den første zen-me- til, at man ikke fortsat dagdrømmer. Forud Nampo Roku“ in Chanoyu Quarterly 52 49 Jeg er lidt i tvivl om Taiun-sans glose no ster med fast ophold i USA, og i 1949, efter og efterfølgende bukker roshi og adept re- 1987, p. 11. recognition, som i løbet af samtalen synes Sokei-ans død, vendte Ruth Fuller Sasaki spektfuldt for hinanden. Se: Te-ceremoniens udvikling til det, vi idag at have forskellige betydninger. Men gene- tilbage til Japan for at fortsætte zen-studi- Sato, K.: The Zen Life, (1972) Weatherhill/ forbinder med te-ceremoni, tilskrives ofte relt sigter han til en bevidsthedstilstand erne. Tim Pallis belyser historien forud for Tankosha, New York, Tokyo & Kyoto 2. triumviratet Murata Shuko (1422-1502), uden dualistiske forudsætninger - før be- Ryosen-ans tilblivelse grundigt i en anmel- paperback ed. 1984, ill. 71-75. Takeno Joo og Sen Rikyu. Hvor Rikyu var grebsliggørelse, før navns nævnelse. delse af bogen The Zen Eye: Collected 57 Dette gælder i højere grad Rinzai-sektens direkte discipel af Joo, så var der 1-2 ge- 50 Tim Pallis, som gennem mange år har haft Talks by Sokei-an (Weatherhill, Tokyo & templer, hvortil Daitoku-ji hører, end So- nerationer mellem Joo og Shuko. sin gang i Daitoku-ji, oplyste i en samtale New York 1993), se: to-zen-sektens. Soto-zen blev introduce- Den tidlige te-ceremonis lærer-elevforhold 25.11. 1996, at Ryosen-ans zendo oprin- Ibid., pp. 291-97. ret i Japan af Dogen (1200-53) i 1227, få er vist i et diagram i appendiks I, se p. 473. delig, som det er almindeligt i zendoer, 53 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- år efter at Eisai (1141-1215) i 1191 havde

394 Noter, Shinju-an

introduceret Rinzai-zen. Soto-zen har idag 60 Dette er en del af det første af ni punk- flere tilhængere end Rinzai. ter i Suzukis definition af satori, der afslut- Soto-sekten har i Japan levet mere til- ter essayet: „On Satori - The Revelation of bagetrukket, uden samme spektakulære a New Truth in Zen Buddhism“ i: rolle i japansk kulturliv. Den opbyggede Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, ikke samme nære relation til shogunat First Series, Luzac & co. London 1927, pp. eller hof, og den blev aldrig så direkte in- 244-45. volveret i samfundslivets magtsfære. Ek- 61 Dette tages op i kapitlet Refleksioner i te- sempelvis ligger Soto-sektens hovedtem- rummet, p. 322, i forbindelse med en dis- pel, Eihei-ji, ude i bjergene, langt fra det kussion af formens betydning (kanewari, verdslige livs labyrinter. temae) i teens vej. 58 Denne tendens til at bevare et formsprog, 62 Aum Shinrikyo er den bevægelse, som i når det først én gang er introduceret og foråret 1995, ledet af Asahara-san, formåe- etableret, er også tydeligt aflæselig i den de at sætte store dele af Japan i psykose- japanske arkitekturhistorie. Omori for- agtige tilstande gennem giftgasangreb bl.a. mulerer dette i: i Tokyos undergrund. Var målet dermed at Omori, K.: „The Reliquary Hall of the En- skabe omtale, lykkedes det over al forvent- kaku-ji“ in Japan Architect 5/1964, p. 85. ning. Aum Shinrikyo var gennem mange 59 De buddhistiske sekter uddyber deres for- måneder det mest omtalte mediefæno- skelligheder gennem århundrederne og men, med daglige baggrundsudsendelser udvikler af samme grundlag en kolossal på flere fjernsynskanaler. Men som Taiun- spændvidde af etablerede religionsformer. san at sætte lighedstegn mellem medita- Der findes i buddhismen et omfattende tion med lukkede øjne og Aum Shinrikyo register af , finger- og håndpositio- er noget af en tilsnigelse. ner med forskellig symbolik og påvirkning 63 Kobori, N.S.: „Zen and the Art of Tea“ af energistrømme. En er et kos- (1972) in Chanoyu Quarterly 55 1988, mogram, en visuel repræsentation af be- pp. 7 og 8. stemte guddomme eller et særligt aspekt 64 Ibid., p. 10. ved universet. Et er den lydlige 65 Sådanne optællinger skal nok tages med parallel til mandalaen. Shingon-buddhisme et gran salt, men oplysningen findes i betyder mantra-buddhisme, „det sande forordet til: ord,“ og den stadige fremsigelse af mantri- Cleary, T.: Dream Conversations. On Bud- ske lyde, sentenser og skrifter har stor be- dhism and Zen, (intro og overs. af Muso tydning i shingon-buddhismen. Se f.eks.: Kokushi: Muchi Mondo), Shambhala, Bo- Yamasaki, T.: Shingon. Japanese Esoteric ston & London 1994, p. xi. Buddhism, Shambhala, Boston & London Ifølge Kenneth L. Kraft havde Muso 1988, pp. 3-4 og 75-76. 13.145 disciple. 50 heraf udgør således Saunders, E.D.: Mudra. A Study of Sym- heller ikke nogen særlig stor andel. Musos bolic Gestures in Japanese Buddhist zen viste sig ikke særlig livskraftig, og Sculptures, (1960) Princeton University Musos dharma-linje synes at ophøre i lø- Press, Princeton NJ, paperback ed. 1985. bet af tre generationer, fortæller Haga i: Buddha omgivet af to bodhisattvaer, her i form af tre sten - en komposition af nyere dato ved Shinju-ans nabotempel, Daisen-in

395 Noter, Shinju-an

„Symposium: Japanese Zen, Karaki Jun- sidesliggende tempel havde været udsat Krageskriget omtales dog ikke i Ikkyu lation of the Sokku-roku Kaien-fusetsu, zo & Osaka Koryu. Haga Koshiro, mo- for overfald af røvere, var han den eneste, nempu, men figurerer i flere af Ikkyus Shambhala, Boston & London 1994, p. xiii. derator“ in The Eastern Buddhist n.s. vol. som ikke var løbet bort. En af røverne hav- digte. Ikkyus livsbane bliver nærmere be- Hakuins transmissionslinje kan via Shoju- X no. 2 1977, pp. 90. de løbet et spyd igennem ham, og mens lyst i næste kapitel, Ikkyus living zen. Dai- san føres tilbage til zen-templet Myoshin- Kraft, K.L.: „Muso Kokushi’s Dialogues in hans ansigt ikke havde fortrukket en mine, tos gennembrud til satori er beskrevet i: jis grundlægger Kanzan Egen (1277-1360), a Dream. Selections“ in The Eastern Bud- havde et dødsskrig kunnet høres milevidt Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, der var discipel af Daito Kokushi, og derfra dhist n.s. vol. XIV no. 1 1981, p. 76. derfra. Kodansha International, Tokyo, New York videre bagud gennem Daio Kokushi, Rin- Zen-mestre som Ta-hui (1089-1163) og Denne note findes ikke i det citerede, men & San Francisco 1974, p. 27. zai osv. til og Shakyamuni Hakuin (1686-1769), som på hver sin tid oplysningerne om Ganto stammer fra Den Hsiang-yen Chih-hsien, på japansk kaldet Buddha. Se diagrammer over zen-linjer i er kendt for at have videreudviklet bru- blaa Drage, se næste note. Kyogen Chikan, var oprindelig en af Hya- appendiks til: gen af koan i Rinzai-zen-traditionen, var 69 Hakuins her gengivne beretning er cite- kujos disciple, men fortsatte ved Hyakujos Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi- også blandt de mest succesfulde zen-me- ret fra: død under Kuei-shan Ling-yu, på japansk story of the Koan and Koan Study in stre. Hakuin skulle have ført mere end 90 Marcus, Aa.: Den blaa Drage, (1941) Gyl- kaldet Isan Reiyu (771-853). Hsiang-yens Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace & til satori og Ta-hui 94. Se: dendal, København, 3. ed. 1961, p. 92. beretning findes i Suzukis essay „On Sato- World Inc., New York 1966, pp. 488-510 Sasaki, R.F.: „The History of the Koan in Teksten stammer fra Hakuins bog Orate- ri - The Revelation of a New Truth in Zen (diagrammerne I, II, V, VII, VIII, IX og X). Rinzai (Lin-chi) Zen“ in Miura, I. & Sasa- gama. Samme sekvens findes oversat til Buddhism“ i: Samme essays som i ovenstående Zen ki, R.F.: Zen Dust. The History of the Koan engelsk i Suzukis essay „On Satori - The Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, Dust findes genudgivet i The Zen Koan, and Koan Study in Rinzai (Lin-chi) Zen, Revelation of a New Truth in Zen Bud- First Series, Luzac & co. London 1927, pp. men uden både appendiks og hele det Hartcourt, Brace & World Inc., New York dhism“ i: 227-28. oprindeligt meget omfattende noteappa- 1966, pp. 27 og 165. Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, I samme essay giver Suzuki afsluttende en rat, som udgør støstedelen af Zen Dust. 66 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s First Series, Luzac & co. London 1927, pp. generel definition af satori, opstillet i ni Miura, I. & Sasaki, R.F.: The Zen Koan. Its Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, 238-39. punkter. History and Use in Rinzai Zen, (1965) Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul 70 Zen-mesteren Dokyu Etan (1642-1721) Ibid., pp. 244-50. Hartcourt Brace & Company, San Diego, 1980, p. 34. ved templet Shoju-an i Nagano-ken var 74 Bancroft, A.: Zen. Direct pointing to reali- New York & London 1993. Definition og statistik på dette spørgsmål almindeligt kendt under navnet Shoju ty, Thames & Hudson, London 1979, pp. 77 „Visse definitivt feudale elementer kan er selvsagt vanskeligt, og man burde må- Rojin. 22-25. skelnes i den metode til koan-instruktion, ske holde sig helt fra det. Men uden at 71 Hakuins videre historie efter det første 75 Denne systematisering af Hakuin-zen blev som Hakuin skabte,“ skriver Sasaki: „Han have sagt for meget, kan man fastslå, at gennembrud er skrevet på baggrund af: fuldendt af et par af Hakuins disciple. Det levede midt i Tokugawa-perioden, en tid, hvor det moderne menneske er blevet så Bancroft, A.: Zen. Direct pointing to reali- forventes i denne tradition, at det tager 2- hvor alle aspekter af japansk kultur var dygtigt til så meget andet, så mangler det ty, Thames & Hudson, London 1979, pp. 3 år at føre det målrettede arbejde med stivnede i et rigidt, feudalt mønster. Det stadig at demonstrere sin formåen, hvad 22-25. en koan til den første satori-erfaring, og er derfor kun naturligt, at de forandringer, angår spirituel forløsning. 72 Se essayet: „On Satori - The Revelation of at det uddybende efter-satori arbejde der- som Hakuin lavede, selvom de måtte have 67 Joshu er den kinesiske zen-mester Chao- a New Truth in Zen Buddhism“ i: efter tager 10-15 år, skriver Sasaki i: været revolutionerende for deres tid, blev chou Ts’ung-shen, på japansk kaldet Joshu Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, Sasaki, R.F.: „The History of the Koan in tillempet, i det mindste i det ydre, til den Jushin (778-897). First Series, Luzac & co. London 1927, pp. Rinzai (Lin-chi) Zen“ in Miura, I. & Sasa- tid, hvori han levede. Og japanernes ær- 68 Ganto var en kinesisk zen-præst, Yen-t’ou 225-26 og 232-33. ki, R.F.: Zen Dust. The History of the Koan bødighed overfor tradition hvad form Ch’üan-huo, på japansk kaldet Ganto 73 Ikkyus gennembrud er beskrevet i Ikkyu and Koan Study in Rinzai (Lin-chi) Zen, angår har bevaret disse ydre former yderst Zenkatsu (828-87). Han var for Hakuin en nempu, en optegnelse over Ikkyus levned Hartcourt, Brace & World Inc., New York omhyggeligt.“ næsten mytologisk figur, som havde fi- (se note 129), som findes oversat i: 1966, pp. 28-29. Sasaki, R.F.: „The History of the Koan in gureret stærkt i Hakuins opdragelse i en Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars Press, 76 Waddell, N. (overs. og intro): The Essential Rinzai (Lin-chi) Zen“ in Miura, I. & Sasa- samurai-familie. Engang, hvor Gantos af- Chico California 1981, pp. 82-83 og 84. Teachings of Master Hakuin. A Trans- ki, R.F.: Zen Dust. The History of the

396 Noter, Shinju-an

Koan and Koan Study in Rinzai (Lin- chi) Zen, Hartcourt, Brace og World Inc., New York 1966, p. 30. makura-perioden. Det var ikke kun Dogen 78 Ibid., pp. 9 og 153-54. og Eisai, som besøgte Kina. Kontaktfladen 79 Ibid., p. 10. var ganske udbygget i de følgende århund- 80 Ta-hui Tsung-kao, på japansk kaldet Daie reder. Mange japanske munke søgte til Soko (1089-1163). Kina, ligesom en række kinesiske zen- 81 Ibid., p. 165. mennesker kom til Japan. Den formali- 82 Cleary, T.: Dream Conversations. On Bud- sering af zen, som kunne iagttages i Kina dhism and Zen, (intro og overs. af Muso allerede i Sung-tiden (960-1280) synes Kokushi: Muchi Mondo) Shambhala, Bo- med nogen forsinkelse at slå igennem i ston & London 1994, pp. 102-103. Japan. Dream Conversations er Muso Kokushis Selvom formaliseringen af zen-verdenen dialog med Ashikaga Tadayoshi (1306-52), og af hele samfundssystemet op gennem bror til Muromachi-periodens første sho- Kamakura- og Muromachi-perioden gun, Ashikaga Takauji (1305-58). Muso var (1192-1336 og 1336-1568) falder sammen rådgiver for fire på hinanden følgende med neokonfucianismens indførelse, er shoguner. Hans navn var, mens han levede, det måske forhastet at konkludere en for Muso Soseki, men han blev posthumt til- direkte sammenhæng. Man kan blot i den- delt titlen Kokushi, national læremester. ne periode iagttage en fremadskridende Muso var en af de centrale skikkelser i ud- organisering, hierarkisering og formalise- byggelsen af forbindelsen mellem gozan- ring af så godt som alle aspekter i samfun- institutionen og den verdslige samfunds- det - en proces, som når sit klimaks i Edo- magt, som i den tidlige Muromachi-peri- periodens (1603-1868) samfund, hvor ode udviklede sig til en næsten symbio- neokonfucianismen så at sige blev her- tisk alliance. I 1339 grundlagde Muso skende ideologi. Heri ligger en sekulari- templet Tenryu-ji, der fik en fremtrædende sering, ikke af det enkelte menneske el- plads indenfor gozan-systemet og blev en ler af samfundslivets overflade, men af af tidens toneangivende templer. Muso magtopfattelsen og samfundsstrukturen. anlagde et antal haver af stor betydning Formaliseringens aspekt af at beherske en for zen-havens udvikling, bl.a. ved Tenryu- given religiøs eller samfundsmæssig struk- ji og Saiho-ji. Se ill. til venstre af sten- tur under ændrede samfundsforhold fandt komposition ved Tenryu-ji. meget let sin retfærdiggørelse i konfucian- 83 Akimatsu, T. & Yampolsky, P.: „Muromachi ske mønstre uden nødvendigvis at repræ- Zen and the Gozan System“ in Hall, J.W. sentere disse mønstre fuldgyldigt. & Toyoda, T. (Eds.): Japan in the Muro- Hvor en struktur i startfasen ofte repræ- machi Age, University of California Press, senterer en optimal syntese af ånd og Berkeley, Los Angeles & London 1977, pp. form, så udvikler den med tiden sin egen 317-319. inerti, henfalder og kalder på reformato- 84 Neokonfucianske tekster nåede gennem rer. Dette henfald fra ånd til form har zen-templerne til Japan allerede i Ka- noget næsten naturlovsmæssigt over sig og kan i let forskellig iklædning spores overalt i det japanske kulturliv. Et såkaldt tørt vandfald i stenhaven ved Tenryu-ji, anlagt af Muso Kokushi (1275-1351) i 1339 397 Noter, Shinju-an

McMullin beskriver indgående denne se- riske udvikling tilbage fra zen-mesteren Instrukserne er minimale, det forventes, spektivet mistes, perverteres sodoens kularisering af alle samfundets institutio- Pai-chang Huai-hai, på japansk kaldet at man ud af situationen og et fuldt nær- arbejdsrum. ner, ikke mindst den buddhistiske, i: Hyakujo Ekai (720-817), to generationer vær i det, man til enhver tid foretager sig, 90 Hisamatsu Shin’ichi (1889-1980) var filo- McMullin, N.: Buddhism and the State in før Rinzai, som med sit udsagn: no work, er i stand til at gøre tingene korrekt. To sofistuderende, men brød allerede igen- Sixteenth-Century Japan, Princeton Uni- no eating ophøjede det daglige arbejde gange om året skifter man arbejdsopga- nem til satori i sine studenterår under sin versity Press, Princeton NJ 1984. til zen-buddhismens omdrejningspunkt. ver - men man ved først dagen før, hvilken første deltagelse i en lang december-ses- Temaet er gennemgående for McMullins Velmenende disciple ønskede ikke, at den ny funktion, man skal varetage. Alligevel shin ved Myoshin-ji. Han har gennem sit bog, men f.eks. i indledningen til kapitlet snart 80-årige Hyakujo skulle bebyrdes forventes det, at man, hvis man f.eks. har lange liv skrevet om zen-filosofi og zen- „Post-buddhist“ Japan pp. 264 ff. beskri- med praktisk arbejde, så de fjernede hans fået overdraget køkkentjenesten, fra før- æstetik i et forfatterskab, der er spæn- ver han overordnet buddhismens fald i redskaber. Hyakujo insisterede på at fort- ste dag præcist ved, hvordan man gør det dende, fordi han med sin baggrund som 1500-tallet. sætte sine daglige, praktiske sysler og gik - der er ingen organiseret eller formaliseret filosof og sit udsyn som oplyst zen-mester Herman Ooms har lavet nogle spændende i sultestrejke for at fremtvinge, at han videregivelse af erfaringer. Kan man ikke har søgt at formulere zen på en måde, der analyser af neoconfucianismens ophøjelse kunne genoptage sit arbejde: no work, no det, er kritikken hård og øjeblikkelig og åbner mod samtiden. Der findes ikke me- til statsideologi i årene omkring år 1600, eating. gør sit til, at man ikke laver unødvendige get biografisk materiale oversat til engelsk, og uden at afvise dens betydning fuld- Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, fejltagelser. Man får i „Teaching Without men Masao Abe giver et rids i: stændigt, påpeger han, at både buddhis- Third Series, Luzac & co. London 1934, pp. Teaching“ at vide, hvad man skal gøre, Abe, M. „Hisamatsu’s Philosophy of Awa- men og shintoismen blev tilført langt 301-46 (Hyakujo pp. 301-04). men ikke hvorfor eller hvordan. kening“ in The Eastern Buddhist n.s. vol. større ressourcer end neokonfucianismen. Personlige ejendele var reduceret til et Hori, V.S.: „Teaching and Learning in the XIV no. 1 1981, pp. 26-42. Man fik aldrig som i Kina neokonfuci- minimum - ét enkelt sæt klæder, et sæt Rinzai Zen Monastery“ in Journal of Ja- Kapitlet Zen og kunstnerisk arbejde, pp. anske templer og institutioner i større spiseskåle og spisepinde, en ragekniv og panese Studies vol. XX no. 1 1994, pp. 5 305 ff. introducerer Hisamatsus syv zen- udstrækning, og neokonfucianismens til- nogle få bøger. Privatrum var der ikke og 11-13. æstetiske karakteristika, som de er formu- delte rolle i processen er ifølge Ooms noget af. Man havde sin 90 x 180 cm tata- 88 Pallis, T.: Zen. Træning og tradition, Bor- leret i hans bog Zen and the Fine Arts. mere præget af senere (neokonfucianske) mi-måtte i zendoen, hvor man både sov gen, København 1990, pp. 68-69 og 71. 91 Kitahara, R.: „More Than Just An Encoun- historiefortælleres udlægninger. og mediterede. 89 Tim Pallis redegør for koan-træningen i: ter“ in The Eastern Buddhist n.s. vol. XIV Ooms, H.: „Neo-confucianism and the Ibid., pp. 306-07. Ibid., pp. 105-122. no. 1 1981, p. 119. Formation of Early Tokugawa Ideology: 87 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Victor Sogen Hori fortæller om en decem- 92 Inskriptionsteksten til Hakuins abebillede Contours of a Problem“ in Nosco, P. (Ed.): Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, ber-sesshin i det andet år af hans ophold lyder: Confucianism and Tokugawa Culture, Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul ved Daitoku-jis sodo, hvor han endnu ikke Princeton University Press, Princeton, NJ 1980, p. 148. havde løst sin første koan, at jikijitsuen The monkey is reaching for the 1984, pp. 27-61. På baggrund af 13 års ophold i Daitoku- for at opmuntre ham til gennembruddet moon in the water, Ooms, H.: Tokugawa Ideology. Early Con- jis sodo (1976-90) giver Victor Sogen Hori for hver dag slog ham flere og flere gange. Until death overtakes him he’ll structs, 1570-1680, Princeton University i artiklen „Teaching and Learning in the På fjerdedagen, da han havde modtaget never give up. Press, Princeton NJ 1985. Rinzai Zen Monastery“ et godt indblik i mere end 500 slag, holdt han op med at If he’d let go the branch and 85 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s livet i sodoen - hvordan ikke bare de må- tælle, men jikijitsuen fortsatte stadig mere disappear in the deep pool, Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, nedlige sesshin, men alle aktiviteter i dag- ihærdigt med kaisaku-stokken. The whole world would shine Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul ligdagen er organiseret, så de fører sodo- Hori, V.S.: „Teaching and Learning in the with dazzling pureness. 1980, p. 35. ens medlemmer dertil, hvor ny erfaring Rinzai Zen Monastery“ in Journal of Japan- 86 Suzuki gennemgår i essayet „The Medita- og indsigt opstår. Han karakteriserer grund- ese Studies vol. XX no. 1 1994, pp. 21-22. Denne oversættelse findes i: tion Hall, and the Ideals of the Monkish læggende tilstanden som „Teaching With- Den slags „opmuntringer“ fordrer en stor Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi- Discipline“ en lang række aspekter af ar- out Teaching,“ en tilstand, vi også vil mø- klarhed fra alle parter om, at målet er spi- story of the Koan and Koan Study in bejdet i sodoen (zendoen) og dets histo- de i kapitlet På havearbejde i Shinju-an. rituel frihed og udfrielse. I det sekund per- Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace &

398 Noter, Shinju-an

World Inc., New York 1966, p. 132. 93 Fremfor betegnelsen hondo og kyakuden har jeg i denne tekst brugt betegnelsen stemte sutraer. Sutra-recitationen har lige- seret omkring f.eks. Markus-evangeliet særdeles kortfattet. På sanskrit hedder den hojo om Shinju-ans hovedhal. Se note 35. som tekststudier iøvrigt en relativt beske- eller Paulus’ breve - det fælles fundament Prajnaparamitayai, Perfection of Wis- 94 Der findes indenfor buddhismen et om- den plads i zen-buddhismen, men netop til trods. dom, og kaldes også Hrdaya-sutra, Hjer- fattende volumen af hellige skrifter kaldet den meget kortfattede og fortættede Hjer- I den daglige morgen-recitation indgår te-sutraen, på japansk: Hannya Haramita sutraer, og de buddhistiske sekters for- te-sutra genfindes i alle japanske bud- udover sutra-tekster en lang række zen- Shin-gyo. Hjerte-sutraen er forfattet i In- skellighed er i høj grad karakteriseret igen- dhistiske sekter. Uden at parallellen skal tekster som f.eks. Daitos sidste ord. dien på et tidspunkt før 400 f.Kr. nem deres forskellige vægtning af be- føres for langt, ville en kristendom, der 95 To uddrag fra Hjerte-sutraen, der har en Hjerte-sutraen findes i to versioner, en kort primært tog form af Johannes-evangeliet vis plads i zen-templets ritualer. Den er med kun hovedteksten, som er den, der ligge meget langt fra en kristendom foku- med sine kun 262 kinesiske skrifttegn almindeligvis anvendes i japansk bud- dhisme, og en lidt længere, hvor samme tekst yderligere har en indledende og af- sluttende kommentar. Den korte version findes oversat til dansk i: Pallis, T.: Zen. Træning og tradition, Bor- gen, København 1990, p. 169-70. Den længere version findes på engelsk i: Müller, F.M.: Buddhist Texts, Part II, Delhi 1960, pp. 145-54. Suzuki stiller sig dog noget kritisk over- for detaljer i Müllers oversættelse, der stammer tilbage fra 1884. I essayet „The Significance of the Prajña-Paramita-Hri- daya Sutra in Zen Buddhism“ (pp. 189- 206) har Suzuki oversat den korte form fra en anden kilde end Müller og gengi- ver derudover både versioner på sanskrit og kinesisk. Ligeledes har Suzuki i en note medtaget den engelske oversættelse af de indledende og afsluttende kommentarer, som skiller den korte og den lange form af Hjerte-sutraen. Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, Third Series, Luzac & co. London 1934, pp. 192-93. Den her gengivne tekst stammer fra en fotokopieret oversættelse, jeg på et tids- punkt har fået foræret - desværre uden bibliografiske oplysninger. Den er givet- vis af nyere dato end ovenstående over- sættelser og mere ligefrem i sit engelske, selvom der kun er tale om små forskellig- Fusuma-malerier i den uformelle so-stil i „røgelsesrummet,“ det nordvestlige rum i Shinju-ans hojo, malet af Soga Jasoku II (1539-1616) ved templets indvielse i 1491 399 Noter, Shinju-an

heder i oversættelserne af den korte tekst. relativisme - er omdrejningspunktet i hele 1481) som hans mindetempel, ligesom Momoyama- og Edo-perioden så man i Sasaki & Miura skriver i den bibliografi- zen-buddhismens æstetiske og menneske- Daitoku-ji Hojo er indviet til Daitoku-jis Daitoku-ji at subtemplerne i stedet indvi- ske del af Zen Dust, at efter Hjerte-sutraen lige bestræbelse. grundlægger, Daito Kokushi (1282-1337). edes til højtstående verdslige personer er Kannon-sutraen den næstvigtigste i zen. 97 Madhu Khanna skriver, at forestillingen Hvor den tidlige buddhismes templer ty- eller familier. Se oversigt i: Kannon-sutraen findes oversat i: om verden som et væv (a web) af lyde er pisk var indviet til Buddha eller en række Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- Suzuki, D.T.: Manual of Zen Buddhism, et gennemgående tema i den tantriske tra- af buddhismens mange bodhisattvaer, så ji, Kodansha International, Tokyo, New (1950) Grove Press, New York 1960, pp. dition. „Saradatilaka [en tantrisk blev det typiske Muromachi-zen-tempel, York & San Francisco 1974, pp. 189-91. 30-38. sutra] beskriver det visionære verdenstræ som man kan iagttage det ved Daitoku-ji 101 Kannon (kinesisk Kuan-yin) repræsen- Kannon findes også repræsenteret i Shin- (lip taru) som sammensat af et komplekst (se note 182), indviet til en zen-mester. I terer et meget feminint aspekt af Buddha ju-an, se note 101. netværk af sanskrit-stavelser, som er de 96 Suzuki medgiver i ovennævnte essay det udbredende resonanser af kosmisk energi. paradoksale i, at en tekst som Hjerte-su- Hele universet ... er repræsenteret af et sæt traen, der er bygget mantra-agtigt op, skul- lydkombinationer i forskellige dele af le få den centrale plads i zen, den vitter- verdenstræet.“ ligt har. Hjerte-sutraen slutter, i Suzukis Khanna, M.: Yantra. The Tantric Symbol oversættelse af den korte form: of Cosmic Unity, (1979) Thames & Hud- „Therefore, one ought to know that the son, London 1994, p. 36. Prajñaparamita is the great Mantram of 98 F.eks. i Nichiren-buddhismen fremsiges en great wisdom, the highest Mantram, the særlig sekvens: namu myoho-renge-kyo peerless Mantram, which is capable of mantra-agtigt repeterende (bortset fra at allaying all pain; it is thruth because it is man i klassisk mantra-brug ikke fremsiger not falsehood: this is the Mantram pro- højlydt, men lader sit (personligt tildelte) claimed in the Prajñaparamita. It runs: mantra klinge som en indre klang). ‘Gate, gate, paragate, parasamgate, bo- Ved gentagen fremsigelse bliver det tyde- dhi, svaha!’ (O Bodhi, gone, gone, gone to ligt, at forskellige vokal- og konsonantkon- the other shore, landed at the other shore, stellationer resonerer i forskellige dele af Svaha!)“ kroppens klangsøjle, og ovennævnte na- Suzuki, D.T.: Essays in Zen Buddhism, mu-myo-ho-renge-kyo-sekvens resonerer Third Series, Luzac & co. London 1934, pp. trinvist oppefra og ned, fra kron-chakraet 195 og 192-93. over anja (det tredje øje) og hals-chakraet, Suzuki diskuterer dette tilsyneladende helt til bunden af kroppens klangsøjle. paradoks og fastslår, at denne inkorpo- Namu myoho-renge-kyo kan oversættes rering af elementer, man kun ville for- med: æret være lotus-sutraen (renge-kyo) vente at finde i esoterisk buddhisme, er med den gode lov. Nichiren lagde sig her- en udvikling, der fandt sted i Kina, længe med tæt op ad Amida-buddhismens påkal- før zen nåede til Japan. delse, namu Amida Butsu. Se note 137. Men skulle zen have ét enkelt mantra, Lidin, O.G.: Japans Religioner, Politikens hvad er så mere passende end Hjerte- Forlag, København 1985, p. 141. sutraens skrællen alt bort dertil, hvor blot 99 Se plantegning over Shinju-an i kapitlet intetheden står tilbage. Den transdualis- Shinju-an og Daitoku-ji p. 248. tiske negation - negationen af al dualistisk 100 Shinju-an er indviet til Ikkyu Sojun (1394- Landskab malet af den kinesiske maler Hsia Kuei i slutningen af 1200-tallet

400 Noter, Shinju-an

og bliver særlig i Kina og Japan ofte afbil- Jasoku II er udført i henholdsvis shin, gyo berømte kunstkendere, og en række ha- angivelse af hvem, der har malet hvilke det som kvinde. Kannon er i buddhismen og so - formel, semiformel og uformel stil ver og malerier tilskrives ham. Se note rum og vægge i Shinju-an. Se: medlidenhedens og medfølelsens skikkel- - med referencer til tre forbilleder fra den 197, 232, 235, 237 og 352. Ibid., pp. 196-97. se og fik en central plads i den japanske kinesiske Sung-tradition, henholdsvis Hsia Kano Masanobu (1434-1530) blev grund- 106 Muromachi-tidens (1336-1568) store sort- folkebuddhisme, som den udfoldede sig Kuei, Mu-ch’i og Yü-chien. læggeren af den Kano-skole, der særlig hvide fusuma-udsmykninger ligger i di- i Amida-sekterne. Tidligere blev Kannon Weigl, G.C.: „The Reception of Chinese indenfor verdslige udsmykningsopgaver rekte forlængelse af det sydlige Sung- efter indisk tradition ofte afbildet med Painting Models in Muromachi Japan“ in blev toneangivende i de følgende århund- dynastis (1127-1280) landskabstradition. tusinde arme og elleve hoveder. Monumenta Nipponica vol. XXXV no. 3 reder. Det var filosofisk stærkt afklarede billeder, Relationen mellem Ikkyu og kejser Go- 1980, pp. 270-71. I Zen at Daitoku-ji findes en plan med som afsøgte intethedens (wu, mu) udtryk. Komatsu belyses senere i dette kapitel. Det centrale rum, hvor sutra-recitationen 102 De tre rum er traditionelt tilskrevet Soga foregår, er i gyo-stil med Mu-ch’i som for- Jasoku II, og der er almindelig enighed om, billede (se Mu-Ch’i ill. p. 304) i kategorien at de stammer tilbage fra templets op- fugle og blomster, og billederne pp. 30 og førelse i 1491. Soga-skolen var tilknyttet 262-66 stammer derfra. Det sydvestlige Asakura-slægten, en daimyo-slægt med til- rum (se ill. p. 401) er et gæstemodtagelses- holdssted i Fukui, nord for Kyoto. Dens rum malet i shin-stil, med forbillede i Hsia første skikkelse, Bokkei Saiyo (aktiv 1451- Kuei (se Hsia Kuei ill. p. 400). Det nord- 73), var discipel af Ikkyu, og Asakura To- vestlige rum, kaldet røgelsesrummet (se shikage (1428-81) blev senere, da Ikkyu ill. p. 399), er i so-stil med Yü-chien som i 1474 fik til opgave at genopbygge Dai- forbillede (se Yü-chien ill. p. 417). toku-ji, en af templets økonomiske støt- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, ter. Men man ved meget lidt om den grup- Kodansha International, Tokyo, New York pe af malere, som dannede Soga-skolen, & San Francisco 1974, pp. 105-06. og Shimizu rejser ud fra en stilistisk ana- 104 Man kender ikke præcist den oprindelige lyse de åbne spørgsmål, om den Soga alder for Tsusen-in, men Yamada & Covell Jasoku II, som Shinju-ans fusuma er til- vurderer, at bygningen i hvert fald går til- skrevet, er samme person som maleren bage til før Soamis død i 1525, og muligvis Soga Sojo, eller om Soga Sojo udførte blot helt tilbage til pågældende palads’ op- nogle af Shinju-ans fusuma. Se: førelse i 1468. Se note 447. Shimizu, Y.: Tekst til katalognummer 87 in 105 Bokusai (1451-92) var blandt de absolutte Shimizu, Y. (Ed.): Japan. The Shaping of mestre i den uformelle splashed ink-tra- Daimyo Culture, Thames & Hudson, Lon- dition, hvor motiverne blev opbygget af don 1989, p. 148. virtuost beherskede, helt frisatte, flossede, Traditionen opregner fire generationer af splittede og udkrængede strøg - en eks- Soga-malere, Soga Jasoku I (Bokkei), Soga pressiv udtryksform, som Ikkyu selv dyr- Jasoku II (Sojo), Soga Jasoku III (Josen) kede, og som havde en umiddelbar bølge- samt Soga Jasoku IV (Soyo). længde med Ikkyus living zen. Bokusai var Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, da også Ikkyus første discipel, og han blev Kodansha International, Tokyo, New York senere, fra 1491 til sin død i 1492, Shinju- & San Francisco 1974, p. 105. ans første abbed. 103 De tre rum med fusuma-malerier af Soga Soami (d. 1525) var en af sin tids mest

Fusuma-landskaber i den formelle shin-stil malet af Soga Jasoku II i 1491 i receptionsrummet i det sydvestlige hjørne af Shinju-ans hojo 401 Noter, Shinju-an

Disse overvejende monokrome billeder kinesiske zen-mester Niao K’o (741-824). rendyrkede forenklingens kunst og ud- 110 Ibid., p. 37. viklede et omfattende register af pen- Mester Ryosen er endnu et navn for Daien selteknikker. De forskellige strøg havde Kokushi / Tetto Giko (1295-1369), en af navne som hestetand-strøg, skyhoved- Daitoku-jis tidlige zen-mestre. Ryosen lig- strøg, hampefiber-strøg, små øksehug- ger i dharma-transmissionslinjen tre gene- strøg, oksehår-strøg, søm trukket gennem rationer før Ikkyu og umiddelbart efter mudder-strøg, lotusblad-strøg osv. Daitoku-jis grundlægger, Daito Kokushi. Se Martha Boyer har oversat et essay af Li Lin- note 182. ts’an: „Skaberkraften i Kinesisk Landskabs- 111 Skriver Yamada Sobin i forordet til: maleri“ (1973). Heri gennemgår Li Lin- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s ts’an det kinesiske penselstrøgs historie. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Boyer, M.: Penselstrøg i kinesisk maleri, Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Køben- 1980, p. 7. havn 1980, pp. 160-91. Zen stod i T’ang-tiden renere og klarere 107 Denne oversættelse er den mest gængse end i Sung-tiden, hvor zen blev Kinas do- og mest fyndordsagtige. Man får en for- minerende buddhisme og derved præget nemmelse af, hvilke problemer, det rejser af den nære kontakt til samfundets mere at oversætte fra de kinesiske skrifttegn sekulariserede aspekter. Zen blev i Kina med deres ofte helt underforståede gram- efterhånden opblandet med elementer fra matiske struktur, når man ser den tilsva- både neokonfucianisme, esoteriske bud- rende oversættelse i Yamada & Covells dhisme og Amida-buddhisme. bog: „Let your actions be good and beau- 112 Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud tiful, not the opposite.“ Eller Sanfords ver- Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, sion: „Abjure all evil; Practise all good.“ University of Tokyo Press, Japan 1986, p. Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, 153. Kodansha International, Tokyo, New York 113 Kejserne blev i disse år indsat som meget & San Francisco 1974, p. 172. unge og havde særdeles travlt med at blive Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars forhenværende, mens de stadig var i live. Press, Chico California 1981, p. 183. Go-Komatsu var således allerede som 7- 108 Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud årig blevet kronet som kejser af det nord- Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, lige hof, og som 13-årig som kejser af hele University of Tokyo Press, Japan 1986, p. 35. Japan. Fem år efter Ikkyus fødsel fik Go- Se note 117 vedrørende Ikkyus Kyoun- Komatsu en søn. Dette lettede presset på shu. Ikkyu. Denne Ikkyus halvbror var kejser 109 Jeg har her kun medtaget dele af Ikkyus fra 1412 til sin død i 1428. egen introduktion til sit digt. Digtet fin- Aftalen om at lade kejsertitlen skifte mel- des i engelsk udgave med dets fulde in- lem det nordlige og det sydlige hof blev troduktion i: dog ikke overholdt, hvorfor det sydlige Ibid., pp. 35-36. hofs vasaller havde en stående anledning Po Chü-i levede 772-846. Fuglerede er den til at gå krig. Hasegawa Tohaku (1539-1616): fusuma fra Shinju-ans hojo-udvidelse i 1601, detalje

402 Noter, Shinju-an

Ikkyus mor var ikke kejserinde, men en hjem fra sin anden Kinarejse. Det var svag, havde gozan-systemet således en undertoner. Sproget er gennemtrængt af af de (ofte adskillige) ekstra kvinder, som samme Eisai, som i 1191 havde intro- omfattende både kulturel og politisk be- billeder og henvisninger til zen-traditio- figurerede omkring kejserne. Bokusai duceret Rinzai-zen i Japan efter hjem- tydning og var en vigtig del af den tids nen og den klassiske, kinesiske litteratur. udlægger i Ikkyu nempu (se note 129) komsten fra sin første Kinarejse. kommunikationsstruktur. Ikkyu kunne sit kinesiske og synes at have sagen som et jalousiforhold mellem kej- Buddhistiske templer omtales ofte som Som del af de stadige magtspil mellem hof behersket en stor del af de ca. 40.000 serinden og Ikkyus mor: „Den kvinde har bjerge (suffikset -san), som noget at vise og shogunat placerede kejser Go-Daigo i skrifttegn, som det kinesiske sprog omfat- sydlige sympatier,“ skulle kejserinden respekt. Go-zan betyder direkte oversat 1333 Daitoku-ji helt i toppen af gozan- ter. Endda har han indimellem anvendt have sagt: „I hvert ærme venter en kniv fem bjerge og var en rang, som Muro- systemet. Denne udpegelse stillede Dai- tegn, som ikke findes forud, ved at sam- for Hans Majestæt.“ machi-shogunatet efter kinesisk tradition toku-ji i en politisk yderst problematisk mensætte elementer fra andre tegn. Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars tildelte de fem største zen-templer. Men position, og under pres fra Ashikaga-sho- Ikkyus digte er tydeligvis ikke skrevet til Press, Chico California 1981, p. 73. efterhånden havde man fem gozan-temp- gunatet blev Daitoku-ji igen fordrevet fra udgivelse, men er blevet til i, af og til givne 114 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s ler både i Kamakura og i Kyoto. Disse gozan-systemet. I 1386 entrede Daitoku- situationer. I forhold til hvad Ikkyu må Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, rangtildelinger var stadige, politiske strids- ji igen gozan-systemet, nu med jissatsu- formodes at have skrevet gennem sit liv, Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul mål og en vigtig politisk handelsvare. status, men trak sig i 1431 definitivt ud af er det sandsynligvis et „tilfældigt“ udvalg, 1980, p. 301. Gennem årene har det skiftet en del, hvil- gozan-systemet. der har overlevet. Bokusai skriver i Ikkyu Den slags indgiftninger i den kejserlige ke templer, der var tale om. Ibid., pp. 93, 109-16, 125 og 270. nempu for året 1406, at Ikkyu satte sig for familie har en lang tradition i den japan- Collcutt har udarbejdet et diagram over Sanford angiver dog året for Daitoku-jis at skrive mindst et digt hver dag, og no- ske historie. I Momoyama-perioden søgte de skiftende gozan-templer (5 konstella- udtræden af gozan-systemet til at være get tyder på, at han sidenhen fastholdt både Nobunaga og Hideyoshi det samme, tioner) i perioden 1333-1386. Se: 1445 og skriver, at det i praksis var en dette. De digte, der findes i Kyounshu, op- og i Edo-perioden lykkedes det efter en Collcutt, M.: Five Mountains. The Rinzai opgradering, idet det gav templet en ræk- træder ofte i små serier, så han har tyde- del pres at få en Tokugawa-datter afsat til Zen Monastic Institution in Medieval Ja- ke formelle rettigheder som at bære pur- ligvis ofte skrevet flere på én dag. Men kejser Gomizunoo. Se note 450 og 531. pan, Harvard University Press, Cambridge purfarvede præstedragter. selv ét digt om dagen giver ca. 30.000 115 Selvom alle spor systematisk synes at være Mass. & London 1981, p. 110. Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars digte i løbet af Ikkyus livstid. blevet fjernet, og moderens identitet der- Gozan-systemet indordnede samtidig de Press, Chico California 1981, p. 48. I forhold hertil er de 1.060 digte, der er for er „forsvundet,“ taler meget for, at mange mindre templer i en omfattende 117 Der findes to hovedkilder til Ikkyus liv, bevaret i Kyounshu, kun en lille del, men Ikkyu rent faktisk var søn af kejser Go- hierarkisk struktur. Men hvor næste ni- med to radikalt forskellige indfaldsvinkler. de giver et levende indblik i hans liv. Komatsu. Det er dog en lang diskussion veau, kaldet jissatsu, ti templer, oprindelig Det ene er Ikkyu nempu, Ikkyus officielle Kyounshu findes ikke oversat i sin helhed, uden for denne sammenhængs rammer. i Kina havde rummet ti templer, så gik der biografi, affattet af Bokusai, Shinju-ans før- men nedenstående oversættelser dækker, Det her anslåede historiske rids af Ikkyus også her inflation i det japanske system, ste abbed (se note 129). Den anden er med mange overlapninger, tilsammen om- liv bygger primært på to værker, i hvilke og man nåede op på omkring 20. digtsamlingen Kyounshu. Disse giver to kring en tredjedel. størstedelen af det primære kildemateriale Under jissatsu-templerne figurerede sho- komplementerende billeder. Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud er oversat og diskuteret, se: zan-templerne. I de tidlige gozan-kon- Hvor Ikkyu nempu er en formel, faktuel Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars struktioner var der omkring 35 af disse, skildring af Ikkyus klerikale meritter i University of Tokyo Press, Japan 1986. Press, Chico California 1981. men midt i det 15. årh. var der omkring bred forstand uden antydning af den li- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s 250 shozan-templer spredt ud over det denskabelige, passionerede og intenst Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, meste af Japan. Hver af disse templer kun- nærværende Ikkyu, er Kyounshu en hud- Hollym International, Elizabeth NJ & Hollym International, Elizabeth NJ & ne have adskillige subtempler og tilknyt- løs skildring af hvad der rørte sig i Ikkyus Seoul 1980. Seoul 1980. tede templer, så gozan-systemet var en følelsesliv, og hvordan han bevægede sig Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars 116 Kennin-ji var Japans første zen-tempel. organisation af adskillige tusinde Rinzai- gennem verden. Han skrev tilsyneladende Press, Chico California 1981. Det blev indviet i 1202 med Eisai (1141- zen-buddhistiske tempelenheder. I en tid, om alle tilværelsens umiddelbare tildragel- Stevens, J.: Three Zen Masters. Ikkyu, 1215) som abbed, efter at han var vendt hvor shogunatets infrastruktur stadig var ser, men altid med komplekse over- og Hakuin, and Ryokan, Kodansha Interna-

403 Noter, Shinju-an

tional, Tokyo, New York & London 1993. dokumentere satori har forbillede i Rinzai omtale af Shinju-ans dagligdag i bogen at det er yderst vanskeligt at skære sekven- Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ik- (d. 866), som i sin tid brændte sit inka, Zen at Daitoku-ji), at successionen er ser ud af Bergs tekst. kyu, Shambhala, Boston & London 1995. da han fik det af sin mester. fortsat i Shinju-ans række af abbeder som 129 Ud over digtsamlingen Kyounshu (se no- 118 Akimatsu, T. & Yampolsky, P.: „Muromachi Stevens, J.: Three Zen Masters. Ikkyu, en ubrudt række af fuldbyrdede satori. te 117) findes en anden hovedkilde om Zen and the Gozan System“ in Hall, J.W. Hakuin, and Ryokan, Kodansha Inter- Dette er dog slet ikke givet, og den nu- Ikkyus levned, Tokai Ikkyu Osho nempu, & Toyoda, T. (Eds.): Japan in the Muro- national, Tokyo, New York & London 1993, værende abbed, Yamada Sobin, har mig ofte blot kaldet Ikkyu nempu. Den op- machi Age, University of California Press, p. 25. bekendt aldrig blot antydet, at det forhol- tegner år for år Ikkyus mere formelle, Berkeley, Los Angeles & London 1977, p. 121 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s der sig sådan. religiøse liv og levned. 329. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Ikkyu nempu tilskrives Bokusai (1451- Udover Enryaku-ji, Tendai-buddhismens Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, 92), der i Ikkyus sidste år var leder af det mægtige hovedtempel på Hiei-san, op- 1980, p. 37. Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul lille samfund af Ikkyu-disciple ved Shuon- regner McMullin Daitoku-ji og Tenryu-ji 122 Enryaku-ji havde gennem århundrederne 1980, pp. 287-88. an i Takagi og fra 1491 var Shinju-ans før- (Muso Kokushis tempel) som Muromachi- udviklet sig fra den græshytte, som tendai- 124 Ikkyus barndomsnavn var Sengikumaru. ste abbed. Bokusai var også en dygtig ma- tidens store pengeudlånere, se: buddhismens grundlægger Saicho (767- Som 5-årig, da han kom til Ankoku-ji, gav ler (se note 105 og ill. pp. 272 og 405), og McMullin, N.: Buddhism and the State in 822) i 785 havde opført på Hiei-san, til en Shogai Zenkan, Ikkyus første lærer, ham selvom man ikke ved så meget om hans Sixteenth-Century Japan, Princeton Uni- omfattende tempelby, der udgjorde ten- navnet Shuken. kunstneriske virke, så menes han at have versity Press, Princeton NJ 1984, p. 31. dai-sektens hovedkvarter med 3-4.000 Nishibe, B.: „Zen Monks and the Forma- skåret Ikkyu-figuren i Shuon-an, ligesom 119 D.T. Suzuki skriver i sin bog, Zen and præster og et stort antal munke og læg- tion of the Way of Tea“ in Chanoyu Quar- han synes at have været involveret i sam- Japanese Culture, at konfucianere stu- folk. Her havde tendai-sekten en stående terly 28 1981, p. 21. arbejder med keramikere. Se note 378. derede zen og zen-munke studerede kon- hær af bevæbnede munke, som ydede sit Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars Ikkyu nempu findes oversat i sin fulde fucianisme og langt hen ad vejen brugte til den ustabile situation. McMullin anslår, Press, Chico California 1981, p. 73. længde som kapitel 2 i: det konfucianske vokabularium. De mun- at omkring 3.800 templer gik op i flam- 125 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars ke, der bragte zen-buddhismen til Japan, mer og 20.000 mennesker blev dræbt, da Shambhala, Boston & London 1995, p. 28. Press, Chico California 1981, pp. 62-117. bragte dermed samtidig elementer af både Oda Nobunaga i 1571 totalt tilintetgjorde 126 Ibid., p. 47. 130 Ikkyu var på det tidspunkt 39 år. Ikkyu konfucianisme og taoisme med. Zen blev tendai-sektens hovedkvarter. 127 Ibid., p. 19. nempu-oversættelsen stammer her fra: således fra første færd modtaget opblan- McMullin, N.: Buddhism and the State in 128 Berg, S.: Crow with No Mouth. Ikkyu, Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud det med konfucianisme - hvilket på Ikkyus Sixteenth-Century Japan, Princeton Uni- 15th Century , Copper Canyon Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, tid vil sige neokonfucianisme. versity Press, Princeton NJ 1984, p. 149 Press, Port Townsend, Washington 1989, University of Tokyo Press, Japan 1986, p. Suzuki påpeger, at der i Sung-Kina var (pp. 145-51). p. 62. 22. stærke bestræbelser på samarbejdelse af 123 I Covell & Yamadas bog Unraveling Zen’s Berg er selv digter og kalder sine oversæt- 131 Olson, C.: „The Zen Clown Ikkyu. A Cross- zen, kegon-buddhisme, konfucianisme og Red Thread findes f.eks. en liste over suc- telser af Ikkyu-digte for „versioner.“ Hans cultural Study of a Symbol of Disorder“ in Laotse-taoisme til the Science of Tao, og cessionen fra Shakyamuni Buddha gen- gendigtninger bryder helt Ikkyus struktur, Journal of Dharma 13 1988, p. 162. at der siden konfucianismen nåede til nem Indien og Kina til Japan - frem til men opbygger en ny, hvori delene føjes 132 I Tokugawa-tiden opstod en lang række Japan har været en tilsvarende tendens til Ikkyu. Efter Ikkyu medtager listen Shinju- sammen til en helhed, hvor man kommer Ikkyu-historier, og Ikkyu optræder stadig at samarbejde de tre retninger: konfucia- ans abbeder fra Bokusai frem til Yamada helt ind under huden på Ikkyu som men- idag som tegneseriehelt og myte. nisme, buddhisme og shintoisme. Sobin idag. 28 led i Indien, 28 i Kina, og neske og zen-mand. Berg lader Ikkyu frem- Det er dog kun en brøkdel af disse fortæl- Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, foreløbig 21 i Japan. De første led af trans- stå inciterende og stærkt vedkommende. linger, der har historisk belæg i noget (1959) Princeton University Press, New mission eller succession i Indien ligger Når jeg trods den intense indlevelse og eksisterende kildemateriale. Men histori- York, 3. paperback ed. 1973, pp. 42-43, dog ikke på klippefast historisk grund. det umiddelbart nærværende sprogbrug erne fortæller meget om Edo-tidens inde- 47, 51 og 57. Uden at sige det direkte, så mere end an- ikke i større udstrækning har brugt Bergs stængte frihedsdrømme - mennesker for- 120 Ken’os praksis med at afvise at skulle tyder Covell med sit diagram (og i sin gendigtninger, hænger det sammen med, stod stadig mere af den situation, de var

404 Noter, Shinju-an

holdt fast i. Sanford skriver, at der eksi- das vestlige Paradis. Amida-buddhismen 1209). I sin korte form hedder den: Why sterer omkring 200 af disse eventyr fra er med dens betoning af påkaldelse, hen- can’t even the most enlightened person Tokugawa-tiden. Han har oversat nogle få givelse og et liv i stadig bøn - og med dens sever the red thread of passion? Både den af disse i: centrale placering af begreber som tro og korte og den lange version af Sung-yüans Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars nåde - umiddelbart den buddhistiske form, koan findes oversat i: Press, Chico California 1981, pp. 245-97. som ligger nærmest et kristent trosliv. Stevens, J.: Three Zen Masters. Ikkyu, 133 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, Amida kommer af sanskrit, Amitabha, Det Hakuin, and Ryokan, Kodansha Inter- Shambhala, Boston & London 1995, p. 17. uendelige lys’ Buddha. Hvor både zen- national, Tokyo, New York & London 1993, 134 Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud sekterne, de esoteriske sekter og sekterne pp. 22-23. Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, forud for Amida-buddhismen (under ét Som det fremgår af teksten til Bokusais University of Tokyo Press, Japan 1986, p. kaldet Nara-buddhismen) var ganske eli- Ikkyu-portræt (se p. 272) betragtede Ikkyu 109. tære af tilsnit, havde Amida-sekterne med sig som Sung-yüans eneste arvtager i Ja- 135 Sanford, J.H.: „ of the Heart. Two deres mere umiddelbart tilgængelige form pan. Covell & Yamada skriver i Unraveling Prose Works by Ikkyu Sojun“ i Monu- en bred appel og opbyggede i årene ef- Zen’s Red Thread, at Sung-yüan lavede tre menta Nipponica vol. XXXV no. 3 1980, ter deres etablering en rolle som Japans santengo, tre koan-agtige spørgsmål, hvor- pp. 280-81. folkebuddhisme. af ovennævnte, der rummer udtrykket the Ikkyu tilskrives ialt 9 prosatekster, men for 1381 3 8 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, red thread, er det tredje. Men i koan-sam- to no-spils vedkommende er tilskrivnin- Shambhala, Boston & London 1995, p. 45. lingen Mumonkan, The Gateless Barrier, gen lidt tvivlsom. I Zen-Man Ikkyu intro- 139 Yoneda, S.: Good Food from a Japanese en af zen-buddhismens vigtigste skrifter, ducerer Sanford Ikkyus prosa-arbejder, Temple, (2. ed. 1984) Kodansha Internatio- er Sung-yüans tredje spørgsmål udeladt. ligesom han, udover de to tidligere nævn- nal, Tokyo, New York & San Francisco Seksualitetens udfordring var for svær for te tekster, Amida Hadaka og Bukkigun, 1982, p. 33. de fleste at håndtere direkte. har oversat Gaikotsu, Skeletter (1457), i 1401 4 0 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, Sung-yüans santengo lyder: sin fulde længde. Shambhala, Boston & London 1995, p. 6. Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars 141 Gongai betyder Beyond words. Gongai 1) Even the most powerful master, why Press, Chico California 1981, pp. 197 ff. Sochu (1315-90) førte via Tetto Giko can’t he lift up his legs? 136 Synkretisme er en tendens til at sammen- (1295-1369) sin zen-linje tilbage til Dai- 2) Why can’t the enlightened master speak blande - eller en bestræbelse på bevidst toku-jis grundlægger, Daito Kokushi (1282- without using his tongue? at sammenarbejde - forskellige tros- og 1337). Se note 182. 3) Why can’t the most enlightened master tankesystemer. Synkretismen, som er gan- 142 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s disentangle „the red thread“ by stamp- ske fremherskende i det japanske bevidst- Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, ing upon it with his heel? hedsunivers, står i modsætning til en eks- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul klusiv-opfattelse, hvor grænserne omkring 1980, p. 104. Ikkyu skrev til hver af disse santengo et en given tanke eller idé trækkes præcist 1431 4 3 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, digt, der angav løsningen. Sung-yüans san- op og forstås i forhold til sine modsætnin- Shambhala, Boston & London 1995, p. 10. tengo og Ikkyus svardigte findes oversat ger. Det var dette digt, Ikkyu skrev efter sine og kommenteret i: 137 Denne stadige påkaldelse - namu Amida ti dage som abbed for Nioi-an. Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Butsu - var essensen af jodo-buddhismen, The red thread of passion stammer til- Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, det rene lands buddhisme. Kunne man bage fra en koan formuleret af den kine- Hollym International, Elizabeth NJ & blot én gang fremsige Amidas navn af rent siske zen-mester Sung-yüan Ch’ung-yüeh, Seoul 1980, pp. 80 ff. hjerte, var man sikret en genfødelse i Ami- på japansk kaldet Shogen Sugaku (1139- 144 Tilstandene ved Daitoku-ji har efter alt at Landskab malet af Bokusai (1451-92)

405 Noter, Shinju-an dømme ikke været så rådne som ved go- Muromachi Age, University of California dhism and Sex, Shambhala, Boston & Lon- Shuon-an kaldes idag ofte Ikkyu-ji. zan-templerne. Men Daitoku-ji var også Press, Berkeley, Los Angeles & London don 1990, p. 97. 165 Ikkyus ældste discipel, Bokusai (1451-92), Ikkyus linje, selvom han ikke boede der 1977, pp. 322-24. 153 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, blev den første abbed for det kombine- fast, og han følte sig tydeligvis på sin sær- Selv kejser Hanazono kritiserede åbent, Shambhala, Boston & London 1995, p. 61. rede Shuon-an og Shinju-an. Bokusai synes lige måde ansvarlig for at føre ånden og omend påvirket af Daito, Musos zen for 154 Cleary, T.: The Japanese Art of War. Under- allerede i Ikkyus sidste år at have været kraften i sin zen-linje videre. at være begrænset af doktrinens bånd standing the Culture of Strategy, Sham- leder af det lille samfund i Shuon-an, der Revsertraditionen har rødder helt tilbage (still bound by the rope of doctrine), bhala, Boston & London 1992, p. 118. i 1474 nåede op over 100 disciple. Den til zen-buddhismens tidligste dage i Kina. hvilket er en yderst hånlig omtale af en 155 Yamasaki, T.: Shingon. Japanese Esoteric anden abbed for Shuon-an og Shinju-an Mestrene var her ganske ligefremme i zen-mester. Buddhism, Shambhala, Boston & London var Bokushitsu Joboku (1451-95), som deres kritik af hinanden, som f.eks. den tid- Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early 1988, p. 44. modtog Ikkyus sidste formaning (se note ligere omtalte Ta-hui (1089-1163), der Japanese Zen, (1992) University of 156 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s 230). Den tredje abbed var Kesso Shokyu brugte enhver lejlighed til at præcisere Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, (1416-1500), som skaffede portrættet af Rinzai-zen og koan-arbejdets betydning 1997, pp. 155-56. Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Hsü-t’ang til Shuon-an (se note 183). Den gennem sin kritik af Soto-zens klyngen sig 145 Stevens, J.: Lust for Enlightenment. Bud- 1980, p. 267. fjerde var Sochin Joetsu (1442-1518), som til mokusho (silent illumination) zen. dhism and Sex, Shambhala, Boston & Lon- 157 Berg, S.: Crow with No Mouth. Ikkyu, stod for ledelsen af genopførelsen af Dai- Også Daito Kokushi (1282-1337), Daitoku- don 1990, p. 99. 15th Century Zen Master, Copper Canyon toku-ji. jis grundlægger, havde i sin tid været en 1461 4 6 S t e v e n s , J . : Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, Press, Port Townsend, Washington 1989, Denne rotationspraksis synes dog kun at benhård kritiker overfor Muso Kokushi Shambhala, Boston & London, 1995, p. 62. p. 67. have fungeret i de første år efter Ikkyus (1275-1351). Der var opblandinger af mik- 147 Stevens, J.: Lust for Enlightenment. Bud- 158 Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars død. I 1555 opstod der et skisma mellem kyo, esoteriske elementer, i Musos zen, og dhism and Sex, Shambhala, Boston & Lon- Press, Chico California 1981, pp. 95-96. Shuon-an og Shinju-an om hvilket tempel, den hævede sig ikke over, hvad man kun- don 1990, p. 101. 159 Ikkyu nempu for året 1443: „[Ikkyus] der var det vigtigste mindetempel for Ik- ne læse sig til, hånede Daito. 1481 4 8 S t e v e n s , J . : Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, Halvtredsindstyvende år, kakitsu 3, vands kyu. Dette blev afgjort ved en retssag, hvor Med sin rolle som rådgiver og vejleder for Shambhala, Boston & London 1995, p. 54. yngre broder, bjørnen“ (hvert år er i Ikkyu Shuon-an tabte. Siden den tid har hvert shogun Ashikaga Takauji (1305-58) og 149 Stevens, J.: Lust for Enlightenment. Bud- nempu tilsvarende benævnt). tempel haft sin abbed. broderen Tadayoshi (1306-52) stod Muso dhism and Sex, Shambhala, Boston & Lon- Ibid., p. 96. Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s midt i samfundets hvirvelstorme. Han fik don 1990, p. 86. 160 Ibid., pp. 99-100. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, f.eks. udvirket, at der efter Muromachi- Dogen Zenji (1200-53) var grundlæggeren 161 Det meste af hovedtemplet brændte ned, Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul periodens indstiftelse blev oprettet 66 af af Soto-zen-sekten i Japan. fremgår det af Ikkyu nempu: Kun badet, 1980, pp. 285, 277-81 og 313. de såkaldte Ankoku-zen-templer til at 150 Shido Mu’nan (1603-1676) ligger dharma- hovedporten samt subtemplerne Daiyu- 166 Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud varetage sjæleplejen for de faldne i krigs- mæssigt to generationer før Hakuin og an og Nioi-an stod tilbage. Daiyu-an var på Anthology. A Zen Poet of Medieval Japan, handlingerne forud. Det var i høj grad således 200 år efter Ikkyu. Mu’nan er her den tid stadig et relativt nyt tempel, op- University of Tokyo Press, Japan 1986, p. Musos indsats, der gav gozan-institutionen citeret fra: ført i 1439, og Yosos første handling var 158. den fremtrædende plads i det tidlige Mu- Stevens, J.: Lust for Enlightenment. Bud- at skille Daiyu-an ad for at bruge materi- The jeveled stem er synonym for penis. romachi-samfund. Det styrkede Rinzai- dhism and Sex, Shambhala, Boston & Lon- alerne til en tempelhal for Daitoku-jis 167 Hvor Mori ikke figurerer i Bokusais Ikkyu zens position i samfundet, men det næ- don 1990, p. 104. grundlægger, Daito. nempu, som primært belyser hans færden rede samtidig tendenserne til verdsliggø- Stevens refererer til: Tsuji, S.: „Treading Ibid., p. 100. som zen-menneske, så findes der i Kyoun- relse og formalisering. the Path of Zen“ in The vol. 162 Ibid., p. 185. shu omkring 20 digte, der kredser om Vedrørende Daitos kritik af Muso, se: LXIV no. 1 maj 1985. 163 Dette belyses nærmere i forbindelse med Ikkyus kærlighed til Mori. Akimatsu, T. & Yampolsky, P.: „Muro- 1511 5 1 Stevens, J.: Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, kapitlet Refleksioner i te-rummet. I Sanfords fortolkning mødes Ikkyu og machi Zen and the Gozan System“ in Hall, Shambhala, Boston & London 1995, p. 52. 164 Murata, J.: „The Main Hall of the Shuon-an Mori første gang i foråret 1471, hvor Ik- J.W. & Toyoda, T. (Eds.): Japan in the 152 Stevens, J.: Lust for Enlightenment. Bud- Temple“ in Japan Architect 9/1962, p. 77. kyu er 77 år, men hun skulle allerede dø

406 Noter, Shinju-an

Ikkyus dødsdigt fra 1481, affattet som traditionen byder i 4 x 4 skrifttegn. Tallet fire er både symbolsk og fonetisk forbundet med døden og med retningen vest. Digtet er monteret i en hænge- billedrulle og hænger idag (i kopi) i Shinju-ans hojo over åbningen til Ikkyus alter, se ill. p. 266. Digtets ordlyd findes i oversættelse i note 193 407 Noter, Shinju-an

få år efter. I Yamada & Covells version Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars idiosyncratic) af samtlige tekster i Kyoun- mødes Ikkyu og Mori første gang i 1467, Press, Chico California 1981, pp. 32-34 og shu. De sprænger alle digtets formelle og de blev fra deres andet møde i 1469 176-78. rammer og er mættede af parodier og afo- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s uadskillelige frem til Ikkyus død. Mori Covell & Yamada skriver om Gio Jotei, at rismer om Rinzai eller subtile referencer Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, overlevede Ikkyu med mere end tre årtier, han grundlagde et lille tempel i Sakai, til centrale læresætninger fra Daitos hånd. Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul fremgår det af optegnelser, der findes be- kaldet Shuun-an. Dette tempel blev i be- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, 1980, p. 103. varede i Shinju-an over donation af røgel- gyndelsen af 1500-tallet en del af Nanshu- Kodansha International, Tokyo, New York175 Står der i Ikkyu nempu. Det fremgår lige- sespenge fra deltagere i ceremonier ved ji - et zen-tempel under Daitoku-ji, som fik & San Francisco 1974, pp. 238-40. ledes, at en „Unmon hall,“ der efter al henholdsvis Ikkyus 10-, 13- og 33-års døds- en central placering i udviklingen af wabi- Det er dog ikke meget af dette, der hænger sandsynlighed er Ikkyus provisoriske Dai- dag. Hverken Moris fødsels- eller dødsdag te-æstetikken i løbet af 1500-tallet. Nambo ved i en engelsk oversættelse, så jeg har toku-ji i Sumiyoshi, blev overflyttet til det kendes præcist, men Covell & Yamada Sokei, den zen-præst, der nedskrev Sen kun medtaget et enkelt af Ikkyus hogo. D e rigtige Daitoku-ji i Kyoto i 1478, samme anslår hendes alder til at være midt i ty- Rikyus te-manual Namporoku, boede ved otte hogo er oversat og kommenteret i: år, hvor de første etaper af genopførelsen verne, da hun mødte Ikkyu første gang. Shuun-an. Se note 307 og 315. Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars af Daitoku-ji kunne indvies. Se: Hvor Yamada & Covell ser dobbeltpor- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Press, Chico California 1981, pp. 170-75. Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars trættet fra 1478 af Ikkyu og Mori (se ill. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, 174 Ibid., p. 106. Press, Chico California 1981, pp. 110 og p. 274) som en forevigelse af deres kær- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Tilsvarende synes Ikkyu også allerede i 114. lighed, så tolker Sanford det som et minde- 1980, pp. 269-70. 1430erne at have samlet ind til Tettos tem-176 Ibid., p. 115. portræt, der er blevet til efter Moris død. 1681 6 8 S t e v e n s , J . : Wild Ways. Zen Poems of Ikkyu, pel, hvilket Covell & Yamada udlægger177 Collcutt, M.: Five Mountains. The Rinzai Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars Shambhala, Boston & London 1995, p. 86. som grunden til, at han blev tilbudt po- Zen Monastic Institution in Medieval Ja- Press, Chico California 1981, pp. 162-168. 169 Ikkyu nempu, for årene 1462 og 1774, i: sten som abbed i Nioi-an. Covell & Ya- pan, Harvard University Press, Cambridge Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars mada påpeger, at Ikkyu også havde samlet Mass. & London 1981, pp. 193-94. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Press, Chico California 1981, pp. 106 og midler ind til opførelsen af Kasos minde-178 Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul 110. tempel Daiyu-an, der blev indviet i 1439. Japanese Zen, (1992) University of 1980, pp. 215-17 og 263-64. 170 Wa bi-begrebet tages op i kapitlet Zen og Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. Yderligere figurerer der i Ikkyus liv og kunstnerisk arbejde, pp. 305 ff., og dets 1997, p. 122. levned to skikkelser, som ofte gøres til udfoldelse i wabi-te-ceremonien i gene- henholdsvis Ikkyus søn, Gio Jotei (1426- rationerne efter Shuko belyses mere ind- 1506) og Ikkyus datter, Shoko, som Ikkyu gående i kapitlet Refleksioner i te-rum- skulle have fået med Mori. Selvom begge met, pp. 313 ff., hvor også Shukos te-ce- relationer er sandsynlige og meget i det remoni bliver yderligere behandlet. foreliggende materiale peger derpå, findes 171 Udfoldelsen af dette udtryk er hoved- der ingen definitive beviser. temaet i dette case-studies afsluttende ka- Gio Jotei var discipel under Ikkyu og blev pitler, Zen og kunstnerisk arbejde og Re- siden sammen med en anden af Ikkyus fleksioner i te-rummet. disciple, Murata Shuko, en af de tidlige te- 172 Arntzen, S.: Ikkyu and The Crazy Cloud mestre. Anthology. A Zen Poet of Medieval Ja- I et digt fra 1471 i anledningen af, at Ikkyu pan, University of Tokyo Press, Japan tildelte Shoko sit buddhistiske navn Ken- 1986, p. 31. gaku, kalder han udtrykkeligt Shoko for 173 Ikkyus otte hogo havde form af digte. tjener (attendant) og ikke datter. Sanford Yamada & Covell oversætter ikke disse gennemgår materialet om Jotei og Shoko i: hogo, men siger, at de er de særeste (most

Shih-k’o: Den anden zen-patriark i meditation, tuschtegning fra 900-tallets Kina

408 Noter, Shinju-an

179 Der findes i Shinju-an bevaret en brevveks- Tokusen-an, 1334-35 og 1479 15, hvil- ling mellem Sorin og Ikkyu forud for gen- 59 Gongai Sochu (1315-90) ket er godt 14 millioner, og et gennemsnit opførelsen af Daitoku-ji. De to breve fin- Nioi-an, ca. 1337 og 1478 på 32.768,fire dharma-arvinger tre per generation per gener giveration 3 gi- des oversat i: 60 Kaso Sodon (1352-1428) ver 4 15 eller ialt godt en milliard. Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Daiyu-an, 1439 og 1480 De 15 generationer i Shinju-ans dharma- Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, 61 Ikkyu Sojun (1394-1481) linje, fra Ikkyu til idag, lyder: Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul Shinju-an, 1491 1980, p. 248. 62 Bokusai / Motsurin Joto (1451-92), Shin- 180 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, Ovenstående liste er lavet på basis af: ju-ans 1. abbed Kodansha International, Tokyo, New York Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji,63 Saigaku Joha, Shinju-ans 6. abbed & San Francisco 1974, p. 16. Kodansha International, Tokyo, New York64 Kaan Sofu 181 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s & San Francisco 1974, pp. 189-91. 65 Getsugon Sogon Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi-67 Fuan Soken Hollym International, Elizabeth NJ & story of the Koan and Koan Study in68 Sankyu Sogen Seoul 1980, p. 249. Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace &69 Beppo Sokyo 182 I nedenstående liste er medtaget de zen- World Inc., New York 1966, pp. 488-510.70 Keio Soko mestre fra Ikkyus transmissionslinje, som Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars71 Donkei Sotoku er nævnt i dette case-studie. De kinesiske Press, Chico California 1981, pp. 69-11772 Taishitsu Soshin zen-mestres kinesiske navne er kursive- (oversættelsen af Ikkyu nempu). 73 Shodo Sokun ret. Ved de zen-mestre fra Daitoku-jis tid- Jeg spurgte i et brev Yamada Sobin om74 Seiko Soren lige historie, til hvem et særligt tempel er dharma-linjerne for tiden efter Ikkyu. Han75 Takuo Soryu indviet, er angivet det pågældende tem- svarede, at det ville blive meget omfat-76 Nanzan Soju pels navn, opførelses- og genopførelsesår. tende system og gav så den linje, der har77 Yamada Sobin (f. 1920), Shinju-ans nu- videreført Ikkyus tradition i Shinju-an. værende abbed 1 Shakyamuni Buddha (ca. 560-480 f.Kr.) Begrebet dharma-linje bruges lidt forvir- 29 Bodhidharma (d. ca. 532) rende både om videregivelsen fra genera- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, 39 Lin-chi I-hsüan, Rinzai Gigen (d. 866) tion til generation af fuldbyrdet satori, og Kodansha International, Tokyo, New York 41 Nan-yüan Hui-yung, Nanin Egyo (d. 930) som registrering af formaliserede lærer- & San Francisco 1974, pp. 189-91. 46 Yang-ch’i Fang-hui, Yogi Hoe (992-1049) elev-forhold, og Yamada Sobins liste er i Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- 49 Yüan-wu K'o-ch'in, Engo Kokugon (1063- den forbindelse det sidste - en beskrivelse tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- 1135) af lærer-elev-forhold. Jeg har ikke kunnet chel og Richard Steiner på baggrund af 51 Mi-an Hsien-chieh, Mittan Kanketsu (1118-86) finde informationer om hvor livskraftig fremsendte spørgsmål. 53 Sung-yüan Ch'ung-yüeh, Shogen Sugaku Ikkyus zen-gren var. Selv hvor der reelt var183 Der er ikke mange oplysninger tilgænge- (1139-1209) tale om gennemmbrud til fuld oplysthed lige om Daitoku-jis størrelse i de første år. 55 Hsü-t'ang Chih-yü, Kido Chigu (1185- lå det i Ikkyus og Ken-os tradition, at man Men i Daitoku-jis tidlige historie var Ho- 1269) ikke formaliserede eller dokumenterede jo-templet den centrale størrelse. Traditio- 56 Daio Kokushi / Nampo Jomyo (1235-1308) dette med inka. nen med at bygge subtempler tog kun Ryosho-ji, 1303, til Daitoku-ji i 1532-34 Selvom hver zen-mester kun skulle lykkes gradvist fart, og flyttede med tiden fokus 57 Daito Kokushi / Shuho Myocho (1282-1337) at føre nogle enkelte igennem til fuld- fra Hojo-templet til de enkelte subtempler. Daitoku-ji Hojo, 1324 og 1478 byrdet satori, bliver det i løbet af 15 gene- En optælling i 1368, hvor Daitoku-ji havde 58 Daien Kokushi / Tetto Giko / Ryosen (1295-1369) rationer til adskillige, blot to giver 2 to subtempler, siger, at der ved hele Dai-

15 eller Blommeblomstring, maleri, digt og inskrip- tion af Ikkyu Sojun (1394-1481) 409 Noter, Shinju-an

toku-ji var 191 munke, hvoraf langt de land, Vermont & Tokyo, 6. ed. 1983, p. 261. 193 Ikkyus dødsdigt lyder i Sanfords oversæt- det til Shuon-an. Mens billedet stadig var fleste var direkte knyttet til Hojo-templet. 191 Te-ceremonien gav impulser til så godt telse: i Kyoto havde lederen af samfundet i Shu- Kraft, K.: Eloquent Zen. Daito and Early som alle kunstarter. En helt ny arkitektur- on-an en drøm, hvori Ikkyu kom imod Japanese Zen, (1992) University of strømning, der benævnes sukiya-arki- In this vast universe ham. Da han fortalte det til Bokusai, der Hawai’i Press, Honolulu, paperback ed. tekturen, voksede frem af te-mestrenes Who understood my Zen? på det tidspunkt også var ved Shuon-an, 1997, p. 174. arbejde med rammerne for te-ceremonien. Even if Hsü-t’ang himself came back havde Bokusai haft nøjagtig den samme 184 Owa Sorin er et enkelt sted omtalt som Se kapitlet Refleksioner i te-rummet, der He would not be worth half a penny! drøm, men havde ikke turdet nævne det. guvernøren fra Omi. Både Sorin og Mori munder ud i en gennemgang af eksempler Samme dag ankom Hsü-t’angs portræt, figurerer til gengæld i en række dokumen- på den tidlige sukiya-arkitektur. Stevens, J.: Three Zen Masters. Ikkyu, fortæller Ikkyu nempu. Sådanne tildragel- ter fra Shinju-ans tidligste år, optegnelser 192 Denne oversættelse stammer fra: Hakuin, and Ryokan, Kodansha Inter- ser gav anledning til, at man opfattede over økonomiske bidrag, de såkaldte rø- Sanford, J.H.: Zen-Man Ikkyu, Scholars national, Tokyo, New York & London 1993, Ikkyu som Hsü-t’angs reinkarnation. gelsespenge, i forbindelse med Shinju-ans Press, Chico California 1981, p. 130. p. 57. Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s indvielse på Ikkyus 10-års dødsdag samt Sanford skriver, at digtet må have haft stor Hsü-t’ang er den kinesiske zen-mester, Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, for Ikkyus 13- og 33-års dødsdag samt en betydning for Ikkyu, da han lavede det i hvorfra Daitoku-jis dharma-linje udsprin- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul „Optegnelse over afdøde, der er æret ved en række variationer. Bokusais portræt ger (se note 182). I 1459 blev et kinesisk 1980, p. 143. Shinju-an,“ skriver Covell & Yamada i: regnes som et af de fineste portrætter i portræt af Hsü-t’ang med Hsü-t’angs egen Ikkyus dødsdigt ligger både i form og Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s den japanske maletradition. Billedet er inskription ovenover sat til salg, og Kesso indhold i forlængelse af en lang tradition. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, sandsynligvis først blevet monteret senere, Shokyu (1416-1500), der blev Shuon-ans Ikkyus afskrivning af Hsü-t’ang vækker Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul idet portrættet tydeligvis har været foldet tredje abbed, skaffede midler til at købe mindelser om Rinzais berømte killing the 1980, p. 263-64. sammen adskillige gange. Buddha: „hvis du møder en buddha, dræb 185 Rikyus forbindelse til Daitoku-ji og San- De fire lodrette rækker skrifttegn fra højre buddhaen, hvis du møder en patriark, mon-portalen belyses nærmere p. 336. udgør Ikkyus digt. Den femte lodrette linje dræb patriarken...... Hvis du møder dine 186 Miura, I. & Sasaki, R.F.: Zen Dust. The Hi- rummer Ikkyus signatur, mens tegnræk- forældre, dræb dine forældre. Hvis du mø- story of the Koan and Koan Study in ken længst mod venstre er en note fra Bo- der dine slægtninge, så dræb dine slægt- Rinzai (Lin-chi) Zen, Hartcourt, Brace & kusai, at Ikkyu betragtede portrættet som ninge. Så vil du for første gang opnå fri- World Inc., New York 1966, pp. 206 og en chinzo, et officielt portræt af den ty- gørelse, [du] vil ikke være indviklet i ting 235. pe, som zen-mestre ofte blev foreviget i. og vil frit kunne bevæge dig hvorhen, du 187 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, Ibid., pp. 130 og 190. ønsker at gå.“ Rinzai opfordrede hermed Kodansha International, Tokyo, New York Ikkyu så sig selv som den eneste virkelige selvfølgelig ikke til blodsudgydelser, men & San Francisco 1974, pp. 44-45 og 189- arvtager efter den kinesiske zen-mester ville hermed påpege, hvordan selv vores 91. Sung-yüan Ch’ung-yüeh og lod sig por- mest ophøjede forbilleder var en del af 188 En liste over Daitoku-jis tatto, med det trættere hele tre gange med samme hen- det net af forestillinger om os selv og formål at vise, hvilke malere, der i tider- visning til Sung-yüans zen som ved dette omverden, der holdt os tilbage fra fuld nes løb har udsmykket hvilke subtempler, portræt. oplysthed. findes i: Sung-yüan Ch’ung-yüeh ligger otte gene- Watson, B.: The Zen Teachings of Master Ibid., pp. 189-91. rationer før Ikkyu på Ikkyus dharma-linje Lin-chi. A Translation of the Lin-chi Lu, 189 Ibid., pp. 15-16. og bliver på japansk kaldet Shogen Su- Shambhala, Boston & London 1994, p. 52. 190 Murata, J.: „The Karamon of Daitoku-ji“ gaku (1139-1209). Det var Sung-yüan, der Rinzai Gigen er det japanske navn for den in Japan Architect 12/1963, p. 78. i sin tid havde vedkendt sig the red thread kinesiske zen-mester Lin-chi I-hsüan (d. Mosher, Gouvenor: Kyoto. A Contemplative of passion og seksualitetens uomgænge- 866). Det er således denne Lin-chi, som Guide, (1964) Charles E. Tuttle Co., Rut- lige enhed med livet, se note 143. den japanske Rinzai-zen-sekt fører sin Ryoan-ji med korridor tværs over sydhaven, udsnit af Hara Zuikos tegning fra 1780

410 Noter, Shinju-an

dharma-linje tilbage til. Se note 14 og 15. ken og roji-haven belyses grundigere i afviser dem begge som fejlagtige og da- hallen genopført med en længde på 12 194 Se om macha, p. 313 ff. kapitlet Refleksioner i te-rummet. terer haven i dens nuværende form som ken (ca. 22 m), og Kuitert påviser med 195 Jævnfør modsætningen mellem Ikkyus 197 De permanente materialer til trods står værende langt yngre. henvisning til haveforskeren Hisatsune, at living zen og gozan-formalismen som Ryoan-ji ikke klippefast uændret siden Bygningen foran haven angives i 1680erne haven efter branden i 1797 er opfyldt og beskrevet i det forudgående kapitel samt slutningen af 1400-tallet, skriver Kuitert. at være 8 ken lang (ca. 15 m), hvilket sand- ligger 80 cm højere end den oprindelige, diskussionen i Den japanske ABC. Tværtimod har den været omlagt ad flere synligvis var den oprindelige bygning. hvorfor stenene i den forbindelse må have 196 Sen Rikyus (1522-91) præcisering af en gange, og den nuværende have med 15 Men på to tegninger fra 1780 af Hara Zui- været fjernet og genindsat. Kun den store zen-funderet wabi-æstetik i sin te-cere- sten er først blevet til i slutningen af Edo- ko, hvoraf den ene findes på p. 410, er der sten langs bagmuren (se ill. p. 282) kan moni - herunder roji-haven, som er Momo- perioden, ved genopførelsen efter en tegnet en tagdækket, åben korridor tværs med sikkerhed dateres tilbage til slutnin- yama-periodens havemæssige nybrud - brand i 1797, der ødelagde alle bygninger over grusfladen. Og på en plan fra 1791, gen af 1400-tallet, idet den på bagsiden kan i dette perspektiv ses som en præci- - og dermed alle templets historiske op- der også viser korridoren, er bygningen har indgraveret navnene på to stenarbej- sering og bevidstgørelse af formløshedens tegnelser. angivet at være 13 ken (ca. 23½ m). Temp- dere. Den er placeret dybt, uden vigende æstetik netop i en tid, hvor det formløse Den første kendte beskrivelse af haven let synes således at have været ombygget former ved foden, som det var praksis i som æstetisk grundpille var under afløs- stammer fra 1660-62 og taler om 9 store og udvidet mellem 1680erne og 1780. Muromachi-perioden. De fleste af de an- ning af mere sekulariserede menneske-, sten. Af tre optegnelser fra 1680erne til- Ku i t e rt, W.: Themes, Scenes, and Taste in dre sten, skriver Kuitert, står så højt, at de kunst- og samfundssyn. skriver de to haven til sønnen efter Ryoan- the History of Japanese Garden Art, J.C. flyder - et måde at sætte sten på, som må Zen-æstetikkens kvalitet af formløshed be- jis grundlægger, Horikawa Masamoto Gieben Publisher, Amsterdam 1988, pp. henregnes til sen (late) Edo (1603-1868). lyses mere indgående i kapitlet Zen og (1430-73), mens den tredje nævner Soami 119-21 (pp. 114 ff.). Ibid., p. 121. kunstnerisk arbejde, mens wabi-æstetik- (d. 1525) som ophavsmand. Men Kuitert Efter branden i 1797 blev hovedtempel- Kunsten at placere sten mistede i løbet af

To illustrationer fra Miyako rinsen meisho zue, Berømte haver og steder i Kyoto, af Akisato Rito (1799). Til venstre Ryoan-ji (se note 197), til højre Nanzen-ji Hojo (se note 236). Det japanske rum undsiger sig både i den perspektiviske afbildningsform og i det oplevede rum en præcis størrelsesopfattelse. Sammenlign med fotografier af de samme haverum, pp. 282 og 286 411 Noter, Shinju-an

Edo-perioden populært sagt jordforbin- værende bygninger ind mellem de enkelte delsen. Jeg er dog ikke enig i Kuiterts af- sten, så godt man kunne. Man ser stadig læsning af stensætningen som sen Edo. idag totalrenoveringer af tempelbygnin- Selv i de få tilfælde, hvor enkeltsten er top- ger foregå umiddelbart op ad eksisterende tunge, har den gruppe, de tilhører, en haveanlæg, uden at de beskadiges derved. udpræget Muromachi-urokkelighed. Og 198 No-teatrets oprindelse føres tilbage til man kan i Sung-malerkunstens landskabs- Kan’ami Kiyotsugo (1334-85). Hans søn, kompositioner, hvorfra Muromachi-tidens Zeami Motokiyo (1363-1443) gav no-tea- stensætninger hentede inspiration, finde tret en stærk zen-dimension. No er, som tilsvarende konstellationer af drama i det Zeami praktiserede og skrev om det, en indre og ro i det ydre. Ryoan-ji har stadig, veldefineret, spirituel vej. sine forskellige faser til trods, en udpræ- Komparu Zenchiku (1405-68), Zeamis get Muromachi-karakter. svigersøn, der studerede zen hos Ikkyu, Shigemori Kanto - søn af Japans første fortsatte og uddybede denne zen-oriente- store haveforsker, Shigemori Mirei, der ring af no-teatret. midt i dette århundrede opmålte en stor Mens Kan’ami og Zeami ligger begravet del af den japanske havekunst - skriver, at i Shinju-an, ligger Komparu Zenchiku man ikke kan datere Ryoan-ji med sikker- sandsynligvis begravet ved Shuon-an - det hed. Men hvis den er blevet til i forbin- var i hvert fald hans udtrykte ønske. Der delse med templets opførelse i 1499, så hersker nogen usikkerhed om, hvorfor går den lidt forud for sin tid, idet dette Kan’ami og Zeami ligger begravet ved æstetiske udtryk generelt først udfoldede Shinju-an, der først blev opført i 1491. sig i begyndelsen af 1500-tallet. Men det stykke jord, som idag er Shinju- Shigemori, K.: Japanese Gardens. Islands ans gravplads, tilhørte før Onin-krigene of Serenity, Japan Publications Inc., Tokyo (1467-77) subtemplet Nioi-an, hvis histo- 1971, p. 188. rie går tilbage til ca. 1337. Shigemori påpeger, at anlæggelsen af en Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s indgangsport langs havens østende - der Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, underforstået skete samtidig med genop- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul førelsen efter branden i 1797, som Shige- 1980, p. 271. mori oplyser skete ved at overføre bygnin- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, ger fra templet Saigen-ji - klemmer havens Kodansha International, Tokyo, New York østlige 5-stensgruppe. & San Francisco 1974, p. 189. Ibid. 199 Gravstedet med den runde cirkel stammer Selvom Kuitert med sine nyinddragne fra Shinju-ans ellevte abbed, og har siden kilder gør det indlysende, at der har væ- været fælles gravsted for Shinju-ans abbe- ret flere stadier i Ryoan-ji-havens tilbli- der. Bokusai (1451-92) var, som Shinju-ans velse, så taler netop det forhold, at por- første abbed, selvskreven til at ligge be- talen klemmer østsiden af haven, for, at gravet ved Shinju-an, hvor han har sit eget man ved genopførelsen i 1797 ikke flyt- gravsted. I den mellemliggende periode, tede stenene, men passede de forhånden- hvor Shuon-an og Shinju-an havde fælles Shinju-ans moshaver er et kontinuum af billedlig skønhed - her en sekvens fra roji-haven ved Teigyoku-ken, se billedserien pp. 312-21

412 Noter, Shinju-an

abbed, lod abbederne sig, bortset fra Collcutt gennemgår de 32 afsnit i Rinsen Bokusai, begrave ved Shuon-an, hvor også kakun, Rinsen-jis ordensreglement i: Ikkyu ligger begravet. Ibid., pp. 149-65. 200 Udover attention, attention har den sorte 204 Lidin, O.G.: Japans Religioner, Politikens fugl, der er gennemgående figur i Huxleys Forlag, København 1985, p. 145. roman, udtryk som „her og nu, mand“ på 205 Sato, K.: The Zen Life, (1972) Weatherhill/ repertoiret. Tankosha, New York, Tokyo & Kyoto, 2. Huxley, A.: Ø, (1962) Ansgars Forlag, Kø- paperback ed. 1984, p. 111. benhavn 1981. 206 Pallis, T.: Zen. Træning og tradition, Bor- 201 Måske var det for Ikkyu et citat af Daito- gen, København 1990, p. 76. ku-jis grundlægger, Daito Kokushi (1282- 207 Chang Chung-yuan viser efterfølgende, 1337). I Daitos yuikai, hans „sidste be- hvordan Tao-sheng 100 år før Bodhidhar- læring,“ skriver han som afslutning på ma kom til Kina brugte eksempler og et første del: „Be attentive! Be attentive!“ begrebsapparat, som på én gang byggede Anden og sidste del afsluttes tilsvarende på den taoistiske tradition og foregreb med et dobbelt „Work harder! Work har- zen. Tao-sheng er citeret for at have skre- der!“ Stevens har oversat Daitos yuikai i: vet: Ord overfører ideer. Når ideer er Stevens, J.: Three Zen Masters. Ikkyu, blevet tilegnet, falder ordene bort ... Kun Hakuin, and Ryokan, Kodansha Inter- de, der kan tage fisken og glemme net- national, Tokyo, New York & London 1993, tet, er værdige til at søge Tao. p. 16. Fisken og nettet optræder som billede 202 Cleary, T.: Dream Conversations. On Bud- helt tilsvarende i en kommentar af Wang dhism and Zen, (intro og overs. af Muso Pi (226-249) til I Ching, Forvandlingernes Kokushi: Muchi Mondo) Shambhala, Bo- bog, skriver Chang Chung-yuan. Den ki- ston & London 1994, p. 103-04. nesiske jord var således gødet for zen- 203 Collcutt, M.: Five Mountains. The Rinzai buddhismens udfoldelse. Zen Monastic Institution in Medieval Ja- Chang Chung-yuan: Creativity and Tao- pan, Harvard University Press, Cambridge ism, The Julian Press, New York 1963, pp. Mass. & London 1981, pp. 159-60. 13-14. Rinzen-ji var oprindeligt en kejserlig re- 208 Denne danske udgave findes i: sidens, men blev i 1330erne omdannet til Pallis, T.: Zen. Træning og tradition, Bor- zen-tempel under Muso Kokushi, og Muso gen, København 1990, p. 105. har med Rinsen kakun givet et meget di- Hisamatsu Shin’ichis fundamentale koan rekte bud på en praktisk udfoldelse af sin lyder: Doshitemo ikenakereba, do suru zen-opfattelse. Rinsen-ji, der i 1300-tallet ka?, hvilket Masao Abe oversætter til „When var et større tempel, brændte ned til grun- you can do nothing, what do you do?“ den i Onin-krigene (1467-77) og blev al- Abe, M.: „Hisamatsu Shin’ichi, 1889-1980“ drig siden genopført i sin oprindelige in The Eastern Buddhist n.s. vol. XIV no. størrelse. Rinsen-ji er således idag et sub- 1 1981, p. 144. tempel ved et andet af Musos templer, 209 Dette er dog en noget forenklet opstilling, Tenryu-ji. idet man i det gamle Indien også havde Trædesten, tobi-ishi, i Teigyoku-kens roji leder forbi en stenlampe, ishi-doro. Det rullende, bløde mostæppe understreger roji-havens stilhed

413 Noter, Shinju-an

en størrelse som bhakti-yoga, en hen- har boet i templet siden de begyndte som 220 Takuan-pickles, se note 241. ji, Kodansha International, Tokyo, New givenhedens yoga, hvor dyder som at tje- akolytter i 11-12-års-alderen. Osho-san 221 På dette punkt forbinder te-ceremonien York & San Francisco 1974, p. 147. ne, at elske og at yde uegennyttigt blev (Yamada Sobin) var i juni 1995 75 år, So- sig meget direkte med zen praksis. Indlæ- , japansk zammai eller zanmaji, kultiveret som spirituel vej. shu-san var 42 år mens Sogo-san var 19 år. ringen af te-ceremonien er bygget op over er en indisk betegnelse for den endegyl- 210 Watts, A.: Tao. The Watercourse Way, Pan- Sogo-san går på Hanazono-universitetet, et meget stort antal temae, hvor te bety- dige oplysthed. Günter Nitschke define- theon Books, New York 1975, pp. 75-76. et universitet ved zen-templet Myoshin- der hånd, og mae er hvad der er umid- rer samadhi som: „‘Conjunction’ or ‘to- 211 Damsholt, S. (overs.): Laotse. Tao teh ching, ji, hvor zen-studierne har en meget høj delbart foran dig. Disse temae definerer tality’ ... [a] continuous paradoxical state Sankt Ansgars Forlag, København 1985, p. prioritet. Soshu-san arbejder ved Daitoku- en fortsat strøm af situationer indrettet på of mystical union of absolute emptiness 57. ji-templets hovedtempel, Daitoku-ji Hojo, onepointedness. Se p. 322. and fullness, the goal of all meditation and 212 Tekst nr. 43, 47 og 48 i: som ligger umiddelbart syd for Daitoku- 222 Cleary, T.: Dream Conversations. On Bud- yogic practice.“ Ibid., pp. 99, 103 og 104. ji, mens Osho-san arbejder hjemme. Op- dhism and Zen, (intro og overs. af Muso Nitschke, G.: The Silent Orgasm. From Reichelt (og dermed Damsholt) har i tekst retholdelsen af Shinju-ans hverdag stiller Kokushi: Muchi Mondo) Shambhala, Bo- Transpersonal to Transparent Consci- 43 og 48 oversat wu-wei til ikke-virksom- dog store fordringer til alle tre. ston & London 1994, p. 105. ousness, Taschen, Köln mv. 1995, p. 210. hed, fremgår det af: 218 Måske er det forandret siden, måske er det 223 Med reference til diskussionen i kapitlet 226 I det følgende kapitel, Zen og kunstnerisk „Selections from the Lao-Tzu (or Tao-te et udslag af romantiseringen af det asketi- Arbejdets ABC ligger en af de væsentlig- arbejde, kommer jeg i forbindelse med en Ching)“ in de Bary, Wm.T. et al. (Eds.): ske liv i klosteret, men hvor det af bogen ste hindringer for at tilføre vore arbejds- introduktion til Hisamatsu Shin’ichis syv Sources of Chinese Tradition, vol. 1, Zen at Daitoku-ji fra 1974 fremgår, at rum en dimension af onepointedness i zen-æstetiske karakteristika nærmere ind (1960) Columbia University Press, New Shinju-ans abbed spiste meget lidt og af det forhold, at formkraften er eksternali- på en kreativitetsopfattelse, hvor det krea- York & London, 4. ed. 1967, pp. 58-59. en mager diæt, så kunne jeg godt 20 år seret i det typiske A-arbejdsrum. tive ligger ikke i, men gennem kunstne- Selvom Laotse er taoismens hovedskikkel- senere konstatere anderledes spisevaner. 224 Dette er skrevet vel vidende, at det for rens person - i et Formless Self. se, findes der ikke fuld historisk evidens Menuen var stadig enkel og spartansk, nyligt er blevet påvist, at der findes en 227 Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, for hans eksistens. Men hvis han levede, men hver af de tre fastboende spiste mel- bakteriologisk forklaring på fænomenet (1959) Princeton University Press, New var det sandsynligvis fra omkring 604 f.Kr. lem næsten og godt dobbelt så meget som mavesår - hvilket med en klassisk natur- York 1973, pp. 23-24. 213 Watts, A.: Tao. The Watercourse Way, Pan- jeg. videnskabeligt funderet lægevidenskabe- 228 Bodhidharma svarede: The juniper tree in theon Books, New York 1975, p. 88. Jeg har siden vist mine dagbogsopteg- ligheds logik indebærer, at mavesår der- the front of the garden. Juniper-træet (et 214 Ibid., pp. 88-89. nelser til sinolog Else Glahn, der havde en med ikke er stress-betingede. træ af enebærslægten) er i Shinju-an blot Alan Watts skriver i en fodnote, at „all this del kontakt med Shinju-an i 60-erne og 70- Sådanne enten-eller-opstillinger er fejlag- erstattet med et fyrretræ. corrobates the view that the T’ang ma- erne. Det er på den baggrund ligeledes tige. Stress virker nedbrydende på krop- Ito oplyser videre, at det nuværende træ sters of Ch’an [kinesisk for zen] deplored hendes indtryk, at forholdene har ændret pens eget forsvarssystem. Stress og psy- blev plantet i 1932. the use of meditation exercises as a sig en del siden da - at det Shinju-an, jeg kisk ubalance betinger en kropslig kon- Itoh, T.: The Gardens of Japan, Kodansha means to the attainment of true insight mødte, ikke var så spartansk renfærdigt, dition, der giver sådanne mavesårsbak- International, Tokyo, New York & San Fran- (wu, or Japanese satori). I had further og ikke så gnistrende ikkyusk intenst som terier mulighed for at trives og folde sig cisco 1984, p. 134. confirmation of this view in private dis- dengang. ud. Sygdomsbilledet giver os en mulighed 229 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s cussions with D.T. Suzuki and R.H. Blyth, 219 Daikon er det japanske navn for de store, for at gribe korrigerende ind. Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, both of whom regarded compulsive ‘ach- hvide kinaradiser. Shiso er en mynteagtig Det må derfor betragtes som direkte sund- Hollym International, Elizabeth NJ & ing legs’ za-zen as a superstitious fetish urt, hvis blade bruges i det japanske hedsfarligt at bekæmpe et sygdomsfæ- Seoul 1980, p. 203. of modern zen practise.“ køkken - den findes i en grøn og en rød nomen med udspring i psykiske ubalan- 230 Shinju-ans dento er baseret på Ikkyus Ibid., p. 89. variant. Sansho er et buskagtigt træ, hvis cer med rent medicinske midler. Sådanne yuikai, Ikkyus „sidste meddelelse til sine 215 Ibid., p. 96. frø og spæde blade bruges i madlavnin- apparatfejlsbehandlinger leder blot til disciple.“ 216 Ibid., pp. 96-97. gen. Smagen ligger et sted mellem peber alvorligere sygdomsbilleder. Den blev kort før Ikkyus død overrakt til 217 Shinju-an har tre faste beboere, som alle og kapers. 225 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- en af Ikkyus disciple, Bokushitsu Joboku

414 Noter, Shinju-an

(1451-95), som blev Shinju-ans anden månehaven ved Sølvpavillonen. abbed. Ikkyus yuikai findes oversat i: Ibid., pp. 201-202. Ibid., p. 255. Shuko synes gennem sin te-ceremoni at 231 Jævnfør begreberne shizen, naturlighed, have haft forbindelse til shogun Ashikaga og mu-do, uden røre, som forstået ifølge Yoshimasa, der skabte Sølvpavillonen (se Hisamatsus syv zen-æstetiske karakteri- note 352). Kildematerialet er tyndt, men stika, se pp. 309 og 311. det er ikke alt, der ikke kan dokumen- 232 Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s teres, som ikke har fundet sted. Sølvpavil- Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, lonens have er ofte blevet tilskrevet So- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul ami, selvom der heller ikke er noget, der 1980, pp. 200-05. indicerer dette. Yderligere virker havens Det må understreges, at det her refererede typologi for mangerettet til at være ble- er spekulationer og af Covell & Yamada vet til på én gang. Specielt afviger den del er videregivet som antagelser, selvom så- af haven, som Covell & Yamada (hypo- danne antagelser netop på en klar fuld- tesevis) tilskriver Shuko, The Sea of Silver månenat fremstår som indlysende. Sand-haven (se ill. th.) - en stor, eleveret Men intet vides med bestemthed hverken sandflade med en keglestub foran, som om tilblivelsen af Ryoan-jis stenhave eller symboliserer månen over oceanet - i sin Sølvpavillonens sandhave. 5-3-7 komposi- udformning fra resten af haven. tionen i Ryoan-jis stenhave, som ofte for- En række kilder videregiver den antagelse, bindes med genopførelsen af Ryoan-ji i at denne del af haven opstod ved et til- 1499, ligger snublende nær Shukos 3-5-7 fælde omkring 130 år senere - af en sand- komposition fra 1491, og Shinju-ans øst- bunke, der lå læsset af, for siden at skulle have var frem til hojo-fløjens udvidelse i spredes på havestier. Dette må stå som 1601 væsentlig dybere. Ikkyu, Shukos zen- endnu et af de mange uafklarede spørgs- mester, var på venskabelig fod med både mål i havekunstens tidlige historie. Ryoan-jis abbed Giten Gensho, der havde Det er ofte sagt, at Muromachi-tiden var formidlet kontakten mellem Ikkyu og en zen-tid, og tiden er da også præget af kejser Go-Komatsu (Ikkyus far), og Ryoan- en stærk alliance mellem shogunat og zen- jis mæcen, Hosokawa Masamoto, så det institution. Men kun Ashikaga Yoshimochi ville ikke være unaturligt om Shuko var (1386-1428), Yoshimitsus efterfølger, hav- blevet spurgt. de noget dybere forhold til zen. Ingen af Ibid., pp. 204-05. Ashikaga-shogunerne nåede satori. Yoshi- Som det fremgår af diskussionen om Ryo- mitsus daglige buddhistiske praksis var an-ji i note 197, er det langt fra givet, at ikke zen, men shingon-buddhistiske ritu- Ryoan-ji havde nogen 5-3-7-komposition aler. Og den ottende shogun, Ashikaga fra begyndelsen. Og Shukos østhave ved Yoshimasa, der skabte Sølvpavillonen, Shinju-an virker mindre påtrængende end havde ingen zazen-erfaring, men hældte stensætningen ved Ryoan-ji. til Amida-buddhismen, fortæller Haga i: Covell & Yamada påpeger ligeledes mu- „Symposium: Japanese Zen, Karaki ligheden af, at det var Shuko, der anlagde Junzo & Osaka Koryu. Haga Koshiro, The Sea of Silver Sand-haven foran foran shogun Ashikaga Yoshimasas villa, Sølvpavillonen, som senere blev til zen-templet Ginkaku-ji. Se note 232 415 Noter, Shinju-an

moderator“ in The Eastern Buddhist n.s. anlagt i 794. I Joju-in synes stensætnin- Capital of Japan, (1956) The Ponsonby gakus uprætentiøse natur. Og han slutter vol. X no. 2 1977, pp. 86-87. gerne op ad haverummets bagvæg da også Memorial Society, Kyoto, rev. ed. 1966, p. fra flere samtidige kilder, at sten fra en 233 Varley, P.: „Purity and Purification in the at stamme tilbage fra Muromachi-peri- 155. anden have, der tilhørte Mibuchi-familien Nampo Roku“ in Chanoyu Quarterly 48 oden, og haven bliver ofte - igen uden En sammenligning af fotoet fra Nanzen- og er tilskrevet Soami (der også antages 1986, p. 16. nogen form for dokumentation - sat i for- ji Hojo p. 286 med illustrationen p. 411 at have udført Daisen-ins fusuma), blev 234 Efteråret inden var det største af fyrre- bindelse med Soami (d. 1525). fra Miyako rinsen meisho zue, Berømte flyttet til Daisen-in en gang mellem 1574 træerne i Shinju-ans ankomst-roji gået ud Treib, M. & Herman, R.: A Guide to the haver og steder i Kyoto (1799), af Akisato og 1582. Det ligger ikke præcist klart, på grund af et helt uregelmæssigt klima, Gardens of Japan, (1980) Shufunotomo, Rito, giver et indtryk af rummeligheden hvilke sten, det drejer sig om, men Kuitert hvorfor det visne træ var fjernet. Således Tokyo 2. ed. 1983, p. 168. i „det japanske perspektiv.“ vurderer, at netop nordøsthavens hoved- åbent for direkte sol det meste af dagen Nitschke, G.: The Architecture of the Ja- I det engelske resumé af Mori Osamus element, det tørre vandfald, var et oplagt havde sugi-mosset ikke optimale betin- panese Garden, Right Angle and Natural bog om Kobori Enshu, der regnes for et motiv for den kinesisk orienterede tusch- gelser. Det samme kunne iagttages i flere Form, Benedikt Taschen Verlag, Köln 1991, hovedværk om Enshu, står der omvendt, maler Soami, og at Daisen-ins nordøst-have af Kyotos berømte zen-haver. 3-400 år p. 302. at der findes dokumenter, der viser, at således kunne rumme elementer fra gamle træer havde måttet opgive efter en 236 Som de fleste store gozan-templer kom Enshu på foranledning af Suden (1569- Soamis hånd, selvom han forlængst var usædvanlig våd vinter og en efterfølgende Nanzen-ji aldrig rigtig til hægterne efter 1633), zen-præsten ved Konchi-in, fore- død ved stensætningens overflyttelse til usædvanlig varm og tør sommer (1994). Onin-krigene og levede en hensygnende stod (supervised) anlæggelsen af sydha- Daisen-in. I Shinju-ans ankomst-roji er der nu plan- tilværelse frem til begyndelsen af Edo. ven ved Nanzen-ji Hojo. Så muligvis er Ku i t e rt, W.: Themes, Scenes, and Taste in tet et nyt træ i stedet, men der vil gå lang Nanzen-ji Hojo fik i forbindelse med re- begge dele rigtigt: sydhaven er anlagt først the History of Japanese Garden Art, J.C. tid, før det igen fylder pladsen ud. 80 års konstruktionen af det kejserlige palads i i 1600-tallet og ændret sidst i århundre- Gieben Publisher, Amsterdam 1988, pp. grundtildannelse står forude, før det kan 1611 overdraget bygningen Seiryoden, det. I sin gennemgang af Enshu-projekter 110-13. overgå til almindelig vedligeholdelse, hvil- der stammede fra 1590, og hojo-haven har nævner Mori til gengæld ikke Joju-in med Daisen-ins sydhave er stadig idag en tom ket for et fyrretræ i en japansk have vil givet været bearbejdet ved denne lejlig- ét ord. grushave, ligesom i sin tid Shinju-ans syd- sige justering af alle nye skud i forsommer- hed. Kobori Enshu varetog som admini- Mori, O.: Kobori Enshu no sakuji, (Et stu- have. Heroverfor virker Daisen-ins smal- perioden og udtynding af de gamle nåle. strator og bygmester for shogunatet en die af Kobori Enshus arbejder) Nara Natio- le haverum langs hondoens nordøstlige 235 Rekonstruktionen af haven ved Joju-in er, lang række bygge-opgaver (se note 500) nal Research Institute of Cultural Pro- hjørne voldsomt overfyldt - havens tom- ligesom Nanzen-jis hojo-have (se note 236 og vides med sikkerhed nogle år efter at perties 1966, p. 4. hed er brudt eller af rent filosofisk-speku- og ill. p. 286), ofte tilskrevet Kobori Enshu have løst en tilsvarende opgave i et andet 237 Daisen-in opførtes i årene 1509-13 og lativ karakter. Flere zen-mennesker har (1579-1647). Haven rummer da også en af Nanzen-jis subtempler, Konchi-in. Selv- hondoen er en af de tidligst bevarede ek- også givet udtryk for, at de ikke indregner række Enshu-træk, men der findes - i en om det således ikke er usandsynligt, at sempler på den såkaldte shoin-arkitektur. den nordøstlige have blandt de ægte zen- tid og situation, som gennemgående er Enshu har været spurgt til råds, påpeger Haverne omkring Daisen-in er af kare haver. bedre dokumenteret end Muromachi- Kanto Shigemori, at haven med sine ele- sansui-typen, anlagt i sten og grus, og står Denne oplevelse af sammenstuvethed - at tiden - intet, der beviser Enshus med- menter stuvet op langs bagvæggen bag centralt i den japanske havekunsts histo- en række sublime haveelementer er klemt virken. Og med havens omfattende, næ- grusfladen - til forskel fra den typiske rie. De tilskrives ofte Daisen-ins første ab- sammen på det forkerte sted - passer godt sten overdrevne brug af små, tætklippede Muromachi-have, hvor stenene står i fla- bed, Kogaku Shuko (1465-1548), hvilket med at haveelementer, der kunne aktivere azalea-bolde, der helt bogstaveligt fylder den - er en havetype, der sandsynligvis har belæg i en biografi, der blev lavet om et langt større tomrum, på et tidspunkt i havens tomrum, er det sandsynligt, at ha- hører til Genroku-æraen (1688-1704) og ham i 1551, og der har givetvis været an- slutningen af 1500-tallet blev overført fra ven fik sin nuværende udformning en- dermed ikke kan tilskrives Enshu. lagt haver i forbindelse med hovedhallens Mibuchi-familiens have til Daisens-ins gang i Genroku-æraen (1688-1704). Shigemori, K.: Japanese Gardens. Islands færdiggørelse i 1513. snævre haverum. Joju-in er subtempel ved det hosso-bud- of Serenity, Japan Publications Inc., Tokyo Men at dømme fra andre samtidige kilder, Daisen-ins haver er yderligere beskrevet i: dhistiske tempel Kiyomizu-dera, hvis hi- 1971, p. 228. skriver Wybe Kuitert, matcher Daisen-ins Hvass, J.: „Minnen om Daisen-in“ in Ut- storie går tilbage til tiden før Kyoto blev Ponsonby-Fane, R.A.B.: Kyoto, The Old overdådige stensætninger slet ikke Ko- blick Landskap 3/1991, pp. 28-33.

416 Noter, Shinju-an

Yü Chien: Klar morgen i en bjerglandsby, tusch-maleri fra midten af 1200-tallet (udsnit)

417 Noter, Shinju-an

238 Om Aum Shinrikyo, se note 62. 241 Takuan-pickles er saltsprængte og mæl- lyttende ikke-virksomhed (wu-wei). 239 Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, kesyregærede daikon, kinaradiser, frem- 246 Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, Kodansha International, Tokyo, New York stillet i en proces, som blev opfundet af (1959) Princeton University Press, New & San Francisco 1974, p. 146. Daitoku-jis 154. abbed, Takuan Soho York 1973, p. 13. Zen at Daitoku-ji er, ligesom bogen Un- (1573-1645). Takuans levned havde man- Tenno Dogo er det japanske navn for den raveling Zen’s Red Thread. Ikkyu’s Con- ge paralleller til Ikkyus - han var også svær kinesiske zen-mester Tien-t’ai Te-shao troversial Way, angivet at være skrevet af at holde indenfor Daitoku-jis rammer. (748-807). Covell og Yamada. Men i begge bøger Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- 247 Pallis, T.: Zen. Træning og tradition, Bor- figurerer gentagne gange et covellsk ji, Kodansha International, Tokyo, New gen, København 1990, p. 112. fortæller-jeg - enkelte gange endog med York & San Francisco 1974, p. 150. 248 Da Taut stod på Katsura Rikyus måne- markeret uenighed. 242 Disse fem gokan no ge refleksioner fin- betragtningsbalkon, brød tårerne frem. At 240 Shinju-an er med sine lejeindtægter fra des meget forskelligt oversat. Specifikt i samme tradition havde frembragt Toshu- jordtilliggender ikke afhængig af sine forbindelse med Shinju-an fremstår de i gu-helligdommene i Nikko, overlæsset entréindtægter og havde måske bedre vi-form i: med ornament og iklædt stærke farver, økonomi ved at holde fuldstændig lukket. Ibid. blev forklaret med en teori om to strøm- Men bag myten om at være et lukket tem- Samme fem refleksioner findes i jeg-form me, repræsenteret i jomon- og Yayoi-kul- pel opretholder Shinju-an en begrænset i en lidt længere udgave i: turen, som definerede den japansk kulturs besøgsmulighed. F.eks. er en te-skole som Yoneda, S.: Good Food from a Japanese udtryksfelt. Taut skriver om sit andet be- Ura Senke årligt tilbagevendende gæst. Temple, (1982) Kodansha International, søg i Katsura, maj 1934 i: Et tempel som Daisen-in er omvendt af- Tokyo, New York & San Francisco, 2. ed. Ta u t , B . : Houses and Peoples of Japan, hængig af sine entré- og souvenirindtæg- 1984, p. 38. John Gifford Ltd. 1938, pp. 271-93. ter. Daisen-in var i årene efter Meiji-restau- 243 Ibid., pp. 33 og 42. Året før havde Taut, som noget af det før- reringen i 1868, hvor buddhismen fik fjer- Kaiseki-køkkenet, den yderst forfinede ste, han så i Japan, besøgt Katsura Rikyu. net en række af sine hidtidige indtægts- japanske kogekunst, der blev udviklet Allerede da havde han været rørt til tårer, muligheder, dårligere stillet rent økono- med te-ceremonien, har sit udspring i og skrev efterfølgende artiklen „Eternal misk. Daisen-in var derfor kort efter år- shojin-traditionen. Se kapitlet Refleksio- Katsura.“ hundredskiftet tvunget til at sælge sine ner i te-rummet, p. 315. Ito, T.: „Interpretations Vary; Katsura Re- fusuma-malerier af Kano Motonobu og 244 Dette udsagn stammer fra den kinesiske mains“ in Baba, S. (Ed.): Katsura, Shinken- Kano Yukinobu, ligesom man var tvunget lægdiscipel P’ang Chü-Shih, på japansk chiku-sha, Tokyo 1983, p. 5. til at pantsætte sine berømte fusuma, som kaldet Ho Koji (8. årh. e.Kr.) og findes Walter Gropius sagde i et interview efter er tilskrevet Soami (d. 1525), for at have gengivet i: sin Japan-rejse i 50erne lige ud: Unge arki- råd til at afholde ceremonierne i forbindel- Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, tekter, glem alt om Rom, rejs til Japan. se med 400-års dagen for grundlæggerens (1959) Princeton University Press, New Modstillingen af jomon- og Yayoi-kulturen død. De Soami-fusuma, man idag ser i York 1973, p. 16. bliver nærmere belyst i slutningen af ka- Daisen-ins hojo, er således kopier. Origi- 245 Gengivet i Chang Chung-yuan: Creativity pitlet Refleksioner i te-rummet, pp. 380 nalerne findes ved Tokyo National Muse- and Taoism, The Julian Press, New York ff. i forbindelse med behandlingen af Ka- um (Kano-brødrene) og Kyoto National 1963, p. 37. tsura Rikyu. Museum (Sesshu). The Humble Valley of the World er et bil- 249 Jævnfør betragtninger over kulturdialog- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- lede på ikke-bestræbelsen aldrig at søge ens potentiale i de indledende kapitler. ji, Kodansha International, Tokyo, New fremstående poster eller store præstatio- 250 Som allerede tidligere påpeget har den York & San Francisco 1974, pp. 102-03. ner, men at forblive i en tilstand af ydmygt japanske kultur en synkretistisk inklina- Kalligrafi af Hisamatsu Shin’ichi (1889- 1980) med tegnet for Butsu, Buddha

418 Noter, Shinju-an

tion. Dette afspejler sig snart sagt selvføl- kinesisk, man havde i Lo-yang indviet en gelig i det komplekse sæt af ideer og an- 27 meter høj statue af Lochana Buddha, tagelser, som den japanske formverden er Den universelle, kosmiske Buddha. indspundet i. Lidin, O.G.: Japans Religioner, Politikens 251 Shinran accepterede end ikke disciple - Forlag, København 1985, pp. 91 og 94-95. de var „venner i troen.“ Heller ikke Ho- 253 Begge Momoyama-periodens herskere, nen, Shinrans lærer, havde planer om at Oda Nobunaga (1534-82) og Toyotomi oprette en ny sekt, skriver Lidin: „Han Hideyoshi (1537-98) brugte flittigt den byggede aldrig noget tempel og organi- arkitektoniske iscenesættelse til at befæste serede heller ikke sine troende. Derimod og manifestere en statsdannelse, der på hævdede han, at alle de steder, nenbutsu den tid endnu var i sin vorden. De optræ- blev reciteret af troende, var templer.“ der begge i næste kapitel, Refleksioner i Lidin, O.G.: Japans Religioner, Politikens te-rummet, se pp. 337 ff. Forlag, København 1985, pp. 134 og 138. 254 Se note 193. Honen havde med sin helt enkle udlæg- 255 Pirsig, R.M.: Zen and the Art of Motor- ning af buddhismen, hvor troen, nåden og cycle Maintenance, (1981) Transworld nenbutsu-påkaldelsen (nenbutsu betyder Publishers, London 1974. at kalde på Buddha) stod i centrum, stor 256 Den buddhistiske terminologi er kun del- gennemslagskraft i de brede befolknings- vist oversættelig til dansk og kun delvist lag - alt for stor gennemslagskraft, mente oversat. Hele denne diskussion ville være de gamle, etablerede sekter. Honen blev lidt lettere på engelsk, hvor der efterhån- forvist fra Kyoto til Shikoku i 1207, men den er etableret en terminologisk tradi- fik dog lov til at vende tilbage nogle år tion. Der ligger dog i sprog med udspring senere. I 1227 blev alle hans tilhængere i en dualistisk kulturtradition næsten u- fordrevet fra Kyoto. Særlig tendai-sekten overstigelige hindringer i at beskrive et søgte at undertrykke disse nye trosbud- fænomen som zen, som systematisk søger dhistiske sekter, og den topbevæbnede at komme udenom dualistiske forviklin- sekt brændte det store Hongan-ji-tempel ger. Selv på kinesisk og japansk synes det af både i 1326 og 1465. daglige sprog at komme til kort. Hele Ibid., pp. 160. dette kulturelle kompleks kan siges at Ponsonby-Fane, R.A.B.: Kyoto, The Old være opbygget som et forsøg på at pege Capital of Japan, (1956) The Ponsonby direkte på virkeligheden - uden sprogets Memorial Society, Kyoto, rev. ed. 1966, pp. eller bevidsthedens mellemkomst. Som 270-71. Tao teh ching indledes: „Det Tao som kan 252 Det var kegon-buddhismen, der hermed benævnes er ikke det egentlige Tao. Det etablerede en position som statsreligion navn som kan nævnes er ikke det egent- - en position, som forskellige buddhistiske lige navn.“ sekter på skift skulle overtage op gennem Damsholt, S. (overs.): Laotse. Tao teh den japanske historie, helt frem til Meiji- ching, Sankt Ansgars Forlag, København restaureringen i 1868, hvor shinto tildeltes 1985, p. 57. denne rolle. Daibutsus forbillede var Mine forsøg hér på en indkredsning af Daitoku-jis hatto, doktrin- eller dharma-hal, med dens markant udkragede tage. Denne bygge- måde blev introduceret af zen-sekten, men anvendes i mange andre sammenhænge

419 Noter, Shinju-an

zen-æstetikken er således gjort med en Det synes at være samme neokonfuci- derne vestlig kunst, dertil står konceptet karakteristika formuleret. smertelig bevidsthed om opgavens næ- anske strømning, som med nogle århund- og den moderne kunstner selv gennem- Disse samtaler er spændende læsning, sten uoverstigelige, sproglige komplikatio- reders forskydning overtager kunst- og gående alt for meget i centrum. Men der- ikke mindst hvis man vil studere, hvordan ner. Jeg har afstået fra at gennemføre en kulturlivet både i Kina og Japan. Hisa- fra og til at slutte eller forvente, at det ikke et rationelt begrebsapparat som Paul Til- egentlig filosofisk diskussion af zen-æste- matsu går dog ikke særlig langt ind i dis- kommer til fuldt udtryk under nogen form lich’ støder sammen med zen-filosofiens. tikkens repræsentation af the Formless kussionen om hvordan og hvorfor, men i Vesten, er i underlig dissonans med Hisa- De tre samtaler er publiceret i The East- Self. Det ligger dels ud over mine evner, taler i generelle vendinger om, at zen i matsus eget udsagn om, at dette formløse ern Buddhist i forbindelse med udgivel- og dels er det i min forståelse af emnet et først Kina og siden i Japan blev ekstremt i zen på ingen måde er begrænset til zen. sen af den engelsk oversættelse af Hisa- åbent spørgsmål, om det fører til nogen formaliseret - og for Japans vedkommende Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, matsus bog Zen and the Fine Arts. uddybet forståelse. Man kommer hermed om, at te-ceremonien henfaldt til rent tids- (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, Hvor Zen and the Fine Arts først udkom snarere til at lægge en mur af sproglige og fordriv. p. 60. på engelsk i 1971 så forelå den japanske konceptuelle konstruktioner mellem 263 Hisamatsu understreger gentagne gange 264 Ibid., p. 25. udgave, Zen to Bijutsu i 1958, og bogen menneske og fænomen - og slår hermed i Zen and the Fine Arts at det kulturelle Murata Shuko (1422-1502), Takeno Joo synes at sammenfatte mange års tanker og kiler ned mellem noget fundamentalt uad- kompleks, som te-æstetikken udgør, er (1502-55) og særlig Sen Rikyu (1522-91) essays. Allerede i 1939 udkom Toyo-teki skilleligt. Derfor har jeg her, på min bag- unikt i verden. Dette føles lidt som en bliver yderligere belyst i det følgende Mu, Oriental Nothingness. Et kapitel her- grund af omfattende markstudier, littera- reaktion på en kunsthistorisk totaltydning, kapitel, Refleksioner i te-rummet. Disse fra, „Zen Geijutsu no Rikai,“ On the Un- turstudier og personlig refleksion, søgt at der med sin altindordnende årsag-virk- te-mestres relation er illustreret i et dia- derstanding of Zen Art, findes oversat. Og præsentere zen-æstetikken med en vis nings-logik fik reduceret Japan til en yder- gram p. 470. en række af de termer, der senere blev appel til den intuitive tilegnelse. lig lille kinesisk provins. Dette er ikke 265 Ibid., pp. 29 og 35. udviklet til de syv karakteristika, figurerer Der findes dog, særlig indenfor den så- særlig flatterende for den nationale selv- 266 Hisamatsu har i artiklen „The Nature of allerede her. Se: kaldte Kyoto-skole, solide gennemførelser følelse og svarer lidt til, hvis Danmark var Sado Culture“ gennemgået de samme syv Hisamatsu, S.: „On Zen Art“ in The Eastern af den filosofiske diskussion, se f. eks.: reduceret til blindtarm i et lidt mislykket karakteristika set specifikt i forhold til te- Buddhist n.s. vol. I no. 2 1964, pp. 32-33. Nishitani, K.: Religion and Nothingness, krydsningsforsøg mellem Grækenland og æstetikken (sado culture). Se: 271 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, University of California Press, Berkeley, Los Rom - eller til Tysklands nordligste pro- Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, Angeles & London 1982. vins. ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. p. 39. 257 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, Direkte adspurgt af Paul Tillich i en sam- 2 1970, pp. 9-19. 272 „Dialogues, East and West. Conversations (1971) Kodansha, Tokyo & New York tale i 1957, om han kunne give et eksem- 267 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, Between Dr. Paul Tillich and Dr. Hisamatsu 1982, p. 16. pel på et kunstværk fra den vestlige ver- (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, Shin’ichi. Part One“ in The Eastern Bud- 258 Se note 90. den, hvori dette formløse Selv kommer til p. 45. dhist n.s. vol. IV no. 2 1971, pp. 100-102. 259 Se ill. fra hovedstrukturerne på Daitoku- udtryk, må Hisamatsu svare, at det kan han 268 Ibid., p. 48. 273 For overskuelighedens skyld har jeg ind- jis hovedakse pp. 244-45 og 419. ikke. Han har kun set udtryk, der på over- 269 Ibid., p. 53. ledende for hvert karakteristikon lavet én 260 Murata Jiro gennemgår en række karakte- fladen kunne minde derom. Se: 270 „Dialogues, East and West. Conversations henvisning til Zen and the Fine Arts. Heri ristika for zen-stilen, med dens karak- „Dialogues, East and West. Conversations Between Dr. Paul Tillich and Dr. Hisamatsu er så anført sidetal for først den positive teristiske, komplekse udkragninger i tag- Between Dr. Paul Tillich and Dr. Hisa- Shin’ichi. Part Two“ in The Eastern Bud- og derefter den negerede definition. Yder- foden og stærkt svungne tagformer i: matsu Shin’ichi. Part One“ in The Eastern dhist, n.s. Vol. V no. 2 1972, p. 110. ligere henvisninger er opført efter behov, Murata, J.: „The Main Hall of the Shuon- Buddhist, n.s. vol. IV no. 2 1971, p. 103. Denne samtale er den anden af tre sam- men grundlæggende er denne tekst et for- an Temple“ in Japan Architect 9/1962, pp. Uden at ville gå dybere ind i den diskus- taler mellem Hisamatsu og Tillich i for- søg på at fremstille det kunstsyn, der frem- 76-81. sion, mener jeg, at hans rette svar kunne bindelse med Hisamatsus gæsteprofes- står af Hisamatsus syv zen-æstetiske karak- 261 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, (1971) have været, at det ønsker han ikke at se. sorat ved Harvard i efteråret 1957. teristika. Kodansha, Tokyo & New York 1982, p. 73. For givet er der ikke mange chancer for Af disse samtaler fremgår det, at Hisa- Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, 262 Ibid., pp. 7, 27 og 40. at møde det formløse Selv udtrykt i mo- matsu allerede på den tid havde sine syv (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982,

420 Noter, Shinju-an

pp. 29-30 (fukinsei) og 54-55 (mu-ho). Nancy Wey skriver i en artikel bygget op Jeg har medtaget både den japanske og omkring netop disse fusuma-malerier af den engelske benævnelse (i Tokiwas over- Hasegawa Tohaku, at „the ‘Maple Tree’ ... sættelse), og har søgt at indkredse den is striking for its exuberant colours; the danske betydning med et antal ord frem vigorous energetic tree trunk; and the for at påtvinge de syv karakteristika blot wild profusion of flowers and leaves.“ ét enkelt dansk ord. De japanske termer Wey, N: „The Zen ‘Maple Tree’ Painting of findes ikke i Zen and the Fine Arts, men the Chishaku-in“ in Oriental Art vol. XXIV derimod i en artikel fra 1970: no. 4 1978, p. 433. Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- Wey kommer ikke ind på Hisamatsus vin- ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. kel, men diskuterer disse fusuma-maleriers 2 1970, pp. 9-19. store umiddelbare forskellighed fra Hase- 274 Jeg vil ikke gentage dette ved hver af de gawas typiske monokrome arbejder, som syv karakteristikas negerede form, men for mere umiddelbart falder indenfor zen-gen- at Hisamatsus karakteristika giver fuld ren. Artiklen rummer mange gode infor- mening, skal negationen forstås som en mationer om Hasegawa Tohaku og en ræk- negation af dualismen - i dette tilfælde ke af hans øvrige arbejder, men en diskus- således en negation af dualismerne per- sion som den ovennævnte falder i Hisa- fekt-imperfekt og symmetrisk-asymme- matsus perspektiv fuldstændig til jorden. trisk. Tidligere kunne man opleve de originale Dette har mange paralleller til hvad Sonja fusuma i en særlig bygning ved Chishaku- Arntzen kalder Dialectic of Non-Duality, in. Idag er der sat plastic-coatede erstatnin- og hvad Ikkyu med mester Ryosen søgte ger op, belyst med frithængende lysstof- at pege på med udsagnet: Gør meget godt, rør - en forbrydelse mod både ahornbil- gør intet ondt. Se pp. 265-67. ledet, den smukke shoin-bygning og have- 275 Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- rummet udenfor, der mangler sin bagvæg, ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. når alle shoji-panelerne er taget bort for 2 1970, pp. 12-13. at man kan se erstatningerne on location. 276 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, 280 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, (1971) Kodansha, Tokyo & New York pp. 30-31 (kanso) og 55-56 (mu-zatsu). 1982, pp. 31-32 (koko) og 56-57 (mu-i). 277 Sado er samme ord som chado og be- 281 Ibid., p. 31. tegner - ligesom en tredje betegnelse, cha- 282 Ud over wabi og sabi nævner Hisamatsu noyu, varmt vand til te - teens vej. Suffik- i forbindelse med det tredje karakteristi- set -do er det kinesiske tegn for tao. kon begrebet shibui, en behersket, funk- 278 Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- tionel elegance. I beskrivelsen af det fjer- ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. de karakteristikon, naturalness, omtaler 2 1970, p. 14. Hisamatsu f.eks. igen sabi, med referen- 279 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, cer også til asymmetri. Han er ikke sær- (1971) Kodansha, Tokyo & New York lig eksplicit om disse tre størrelsers ind- 1982, p. 65. placering i de syv karakteristika, men jeg

I Omote Senkes roji-have må man for at entre den mellemste roji kravle igennem en naka- kuguri, den mellemste kravle-igennem-indgang. Se note 326 om Omote Senke 421 Noter, Shinju-an

tror i hans ånd at kunne sige, at wabi og overfor ikke-dualistiske udsagn og det sabi er karakteristika, som har dybe fæl- mindstemål af strukturel og analytisk kon- lestræk med alle disse syv zen-æstetiske sekvens, man med rimelighed kunne for- karakteristika og fuldgyldigt kan karak- vente af en afhandling. Én ting står klart: terisere måder, hvorpå det formløse Selv det danske sprog er gennemført dualistisk udtrykker sig. i sin inklination. Når de ikke indgår direkte i Hisamatsus 289 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, syv-foldige struktur, er det sandsynligvis (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, fordi disse termer i forvejen har en bred, pp. 33-34 (yugen) og 57-58 (mu-tei). folkelig anvendelse. Det er således over- 290 Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- hovedet ikke alt, der er betegnet wabi, ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. sabi eller shibui, som er udtryk for det 2 1970, p. 16. formløse Selv. Wabi og sabi vil i næste ka- 291 Selvom Zeami ofte bliver nævnt som no- pitel, refleksioner i te-rummet, blive ta- teatrets skaber, stod han på sin side i lære get op i et bredere historisk perspektiv. hos sin far. Det var dog med Zeami, at der 283 Ibid., pp. 32-33 (shizen) og 57 (mu-shin). gradvist kom en dybere zen-dimension 284 Ibid. ind i no-spillet - en udvikling, der blev ud- 285 Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- dybet med Zeamis svigersøn Zenchiku. Se ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. note 198 vedrørende forbindelsen mellem 2 1970, p. 15. Zeami, Zenchiku, Ikkyu og Shinju-an. 286 Ibid. En række af Zeamis skrifter findes over- Se yderligere oplysninger om Nampo- sat til dansk i: Zeami. Den hemmelige roku i note 307. tradition i no. Heri er yugen lidt håndfast 287 Wu-wei er beskrevet i kapitlet På have- oversat til enten fin fortryllelse eller (ung- arbejde i Shinju-an, p. 283. dommelig) ynde. Se: 288 Kan man kalde en bestræbelse, der er en Berg, M.: Zeami. Den hemmelige tradi- ikke-bestræbelse, for en inklination? Ellers tion i no, Odin Teatrets Forlag 1971, pp. bliver det disse på dansk ufordøjelige 239, 240 og 242. udsagn om et formløst Selv, der udtrykker Med udgangspunkt i Zeami gennemgår sig og på samme tid er det udtrykte, der Izutsu Toyo yugen i essayet „The Meta- ikke er det udtrykte, men dets ikke-udtryk physical Background of the Theory of hvor negeringen må forstås som ikke- Noh“: „Yu, the first component of the negativ, trans-dualistisk og ... word yugen, usually connotes faintness or Hundrede gange undervejs fortrød jeg at shadowy-ness, in the sense that it rather have påbegyndt dette halsløse projekt at negates the self-subsistent solidity of exi- udsætte en størrelse som Hisamatsus ka- stence, or that it suggests insubstantiality, rakteristika - som jeg efterhånden havde or more accurately the rarefied quality of en oplevelse af at have en vis intuitiv for physical concreteness in the dimension ikke at sige eksistentiel tilegnelse af - for of empirical reality. Gen, the second com- kombinationen af min begrænsede fatte- ponent of the word, mens dimness, dark- evne, det danske sprogs hjælpeløshed ness or blackness. It is the darkness cau- Tobiishi, trædesten, leder fra naka-kuguri videre frem gennem Omote Senkes mellemste roji

422 Noter, Shinju-an

sed by profundity; so deep that our physi- 297 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, cal eyesight cannot possibly reach its (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, depth, that is to say, the darkness in the p. 58. region of unknowable profundity.“ 298 Ibid., pp. 36 (sei-jaku) og 59 (mu-do). Izutsu, T. og Izutsu, T.: The Theory of Beau- 299 Ibid., p. 36. ty in the Classical Aesthetics of Japan, 300 Ibid., p. 59. Martinus Nijhoff Publishers, den Haag, Slutningen lyder direkte oversat: „kun ... Boston & London 1981, p. 27. når der er ingen form.“ Mere omskrevet I samme bog har Izutsu Toshihiko & Toyo kunne oversættelsen lyde: „kun ... når oversat fire tekster af Zeami, „The Nine man/noget hviler i det formløse.“ Stages,“ „The Process of Training the Nine 301 Ibid., p. 60. Stages,“ „Observations on the Discipli- 302 Dette skal dog ses i lyset af betragtninger- nary Way of Noh“ samt „Collecting Gems ne i kapitlet Den Japanske ABC om neo- and Obtaining Flowers.“ Disse fremtræ- konfucianismens indtrængen i og syste- der gennemgående anderledes indsigts- matiske A-gørelse af et arbejdsrum, som fulde end den førstnævnte oversættelse. oprindelig havde en prægnant C-inklina- Ibid., pp. 97-134. tion. Haga Koshiro giver ligeledes en række 303 Teen kom til Japan allerede med den før- eksempler på Zeamis brug af yugen (og ste buddhisme i det 6. århundrede. Det var mu-shin) i sit essay: en ganske kostbar blok-te, en form for te, Haga, K.: „The Wabi Aesthetic through the som man stadig kan finde i Tibet, Bhutan Ages“ in Varley, P. et Kumakura I. (Eds.): Tea og Nepal. Den blev ikke produceret i Ja- in Japan. Essays on the History of Chano- pan og fandt derfor aldrig nogen bredere yu, University of Hawaii Press, Honolulu anvendelse her, men blev drukket ved 1989, pp. 207-10. hoffet. Te-planten kom med zen-buddhis- 292 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, men til Japan i 1100-tallet, og teen blev (1971) Kodansha, Tokyo & New York hurtigt en populær drik. I det 15. og 16. 1982, p. 76. århundrede solgte man for små penge te 293 I Refleksioner i te-rummet, pp. 313 ff. er udenfor templerne. Shinju-ans te-rum, Teigyoku-ken, fra 1639 Teen dyrkes idag mange steder i Japan, modstillet Sen Rikyus te-rum, Tai-an, fra men den macha, som anvendes i te-cere- 1582-83. monierne, kommer fra nogle få plantager 294 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, i Uji-området, syd for Kyoto, hvor kvali- (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, teten og behandlingen af te-bladene gen- pp. 34-35 (daisuzoku) og 58 (mu-ge). nem århundrederne har været særlig fin. 295 Ibid., pp. 34-35. 304 Efter at gæsterne er kommet ind i te-rum- 296 Hisamatsu, S.: „The Nature of Sado Cul- met, bringes ilden ind i form af forglødede ture“ in The Eastern Buddhist vol. III no. trækul i en skål med aske, ilden bygges op 2 1970, p. 16. i ildstedet, ro, et metalkar i et forsænket Heri benytter Hisamatsu for det sjette ka- kvadrat i gulvet, og vandet sættes over i rakteristikon overskriften unworldliness. en jernkedel. Ildens indplacering i cere- Baiken-mon, Blommebetragtnings-portalen, markerer i Omote Senkes roji overgangen fra den mellemste til den inderste roji. Se plan p. 445

423 Noter, Shinju-an

monien varierer efter årstiden, men der nelser kun videregivet i helt snævre kred- findes temae, præcise forskrifter for hvor se. Først mod slutningen af århundredet, mange stykker trækul, af hvilke former og hvor te-ceremonien oplevede en Rikyu- træsorter, der medgår, ligesom der findes renæssance, vandt teksten en vis berøm- temae for alle andre forhold i te-rummet. melse. Rikyu stod da endegyldigt som den, Temae bliver nærmere defineret p. 322. der havde bragt wabi-te-ceremonien til Om temae forbundet med ilden, se: perfektion. Den Namporoku, der eksi- „Temae - Tea Procedure: Shozumi (ro)“ in sterer idag, blev samlet af te-manden Tachi- Chanoyu Quarterly 55 1988, pp. 50-64. bana Jitsuzan (1655-1708) i årene op til 305 Der er ofte tale om ganske små nuance- Rikyus 100-års dødsdag i 1691. Men den forskelle. F.eks. er noget af det, der skiller blev ikke udgivet, kun kopieret i fire ek- Ura Senke- og Omote Senke-skolerne, semplarer. Se: som begge fører deres tradition tilbage til Hirota, D.: „The Practice of Tea 3: Memo- Sen Rikyu, om man træder op i bygningen randa of the Words of Rikyu. Namporoku med venstre eller højre fod først, når man Book I“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, forud for ceremoniens begyndelse sam- pp. 31-32. les i et rum for herfra at bevæge sig ind Første del af Namporoku, der rummer en i roji-haven. samling af Rikyus udsagn om at drikke te, En typisk Ura Senke chakai-ceremoni findes sammen med dele af den post- findes gennemgået i tekst og billeder i: hume del af Namporoku oversat i: Kawashima, S.: „Midday Tea in the Ura- Ibid., pp. 33-47. senke Manner“ in Sen, S. (Ed.): Chanoyu. Første del findes ligeledes oversat i: The Urasenke Tradition of Tea, Weather- Izutsu, T. og Izutsu, T.: The Theory of Beau- hill, New York & Tokyo 1988, pp. 120-141. ty in the Classical Aesthetics of Japan, 306 Tsutsui, H: „The History of the Kaiseki Martinus Nijhoff Publishers, den Haag, Meal“ in Chanoyu Quarterly 78 1994, p. 8. Boston & London 981, pp. 135-58. 307 Namporoku (eller Nampo Roku) er en Tekster som Namporoku er typisk først form for kompendium over Rikyus te- blevet offentligt tilgængelige i moderne ceremoni, som er optegnet af zen-munken tid. De var tidligere betragtet som velbe- Nambo Sokei, en af Rikyus disciple. Sokei skyttede familiehemmeligheder, og indlæ- var præst ved Nanshu-ji i Sakai, hvor Rikyu ring udenfor familiens helt snævre kreds havde praktiseret zen siden sin barndom. foregik gennem det direkte eksempel, den Mens der ikke er tvivl om, at Namporoku stadige øvelse og den mundtlige videre- er et præcist udtryk for Rikyus syn på te- givelse. ceremonien, hersker der nogen tvivl om, Ofte angives Nambo Sokei at være uden hvor direkte Rikyu har været involveret kendt fødsels- og dødsår, men i et diagram i dens tilblivelse og udformning. Nampo- overmennesker, der har studeret te i for- roku har syv dele, hvoraf de første seks længelse af Ikkyu og Shuko, angiver bærer Rikyus segl, mens den sidste del er Covell & Yamada, at Nambo Sokei skulle skrevet i 1593, to år efter Rikyus død. være født ca. 1546. Op gennem 1600-tallet var disse opteg- Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Trædestenene leder gennem den inderste roji til Fushin-an, Uvishedens hytte (1646), opført af Sen Sosa (1613-72). Det nuværende Fushin-an er dog en rekonstruktion fra 1913

424 Noter, Shinju-an

Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, noyu, University of Hawaii Press, Hono- Hollym International, Elizabeth NJ & lulu 1989 p. 141. Seoul 1980, p. 270. Murai, Y.: „Furuta Oribe“ in Chanoyu 308 Ibid., p. 38. Quarterly 42 1985, p. 44. I „The History of the Kaiseki Meal“ findes Furuta Oribe, elev af Rikyu og efter Rikyus rekonstrueret et kaiseki-måltid (pp. 30- død den toneangivende te-mester, behand- 31), som Rikyu i 1591 serverede for Toku- les nærmere senere i kapitlet. I slutningen gawa Ieyasu (1542-1616), en af den tids af kapitlet præsenteres ligeledes te-pavil- højtstående feudalherrer, som senere skul- lonen Shokin-tei med dens kombination le blive den første shogun i Tokugawa- af det lille te-rum og mere rummelige, til- regimet. Dette måltid kan i al sin raffi- liggende rum. Se pp. 327 ff. og plan p. 459. nerede enkelhed være på en enkelt lille 311 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- bakke. Man forstår umiddelbart, hvad det shitsu 5. The Garden“ in Japan Architect var, Rikyu advarede mod skulle finde vej 5/1964, p. 79. til det lille te-rum i takt med fyrsternes 312 Nitschke, G.: The Architecture of the Ja- interesse derfor, hvis man sammenligner panese Garden, Right Angle and Natural med et andet måltid, der er rekonstrueret Form, Benedikt Taschen Verlag, Köln 1991, i samme artikel (pp. 15-19). Det blev ser- p. 171. veret 9 år tidligere for Oda Nobunaga 313 Sagde den kinesiske zen-mester Yung-chia (1534-82) og samme Tokugawa Ieyasu. For Hsuan-chüeh, på japansk kaldet Yoka hver kuvert medgik ved den lejlighed fem Genkaku (665-713), i en tid før formali- fulde, anrettede bakker plus desserten. seringen i zen. Udsagnet er gengivet i: Tsutsui, H: „The History of the Kaiseki Nishibe, B.: „Zen Monks and the Forma- Meal“ in Chanoyu Quarterly 78 1994, pp. tion of the Way of Tea“ in Chanoyu Quar- 7-46. terly 28 1981, p. 8. 309 Idet Namporoku ikke var nogen publi- 314 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- ceret bog, men optegnelser beregnet for shitsu 5. The Garden“ in Japan Architect videregivelse til en meget snæver kreds, 5/1964, p. 82. vandt Rikyus skrivemåde kun langsomt Se note 464 vedrørende Zencharokus op- indpas. Den fandt dog fra 1800-tallet vej rindelse. Zencharoku findes oversat til en- til litteraturen. gelsk i: Ibid., pp. 21, 25 og 29-32. Hirota, D.: „The Practice of Tea 5: The Zen 310 Rikyu selv brugte ikke noget tilliggende Tea Record. A Statement of Chanoyu as rum til sine måltider. Det var te-mesteren Buddhist Practice“ in Chanoyu Quarterly Furuta Oribe (1543-1615), der introduce- 54 1988, pp. 32-59. rede brugen af kusari-no-ma, et tilliggen- 315 Shuun-an var Nambo Sokeis residens ved de shoin-rum, hvis mere generøse propor- zen-templet Nanshu-ji i Sakai, et tempel tioner gav en friere ramme for måltidet. associeret til Daitoku-ji, og Nambo var den Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Chano- af Rikyus disciple, som samlede Rikyus yu“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea lære i Namporoku. in Japan. Essays on the History of Cha- Roji Seicha Kiyaku-afsnittet fra Nampo- Kig mod daime-måtten, hvorfra te-mesteren tilbereder teen. Fushin-an er en 3¾ tatami-måttes soan-chashitsu, en såkaldt græstækket te-hytte

425 Noter, Shinju-an

roku findes oversat til engelsk i: 1241) og Fujiwara no Ietaka (1158-1237) Omote Senkes roji-have er gennemgriben- P. 445 findes en planskitse over Omote Hisamatsu, S.: „The Significance of the er klassiske wabi-referencer og findes de rekonstrueret efter en brand i 1788, men Senkes roji med trædestenene indtegnet Nampo Roku“ in Chanoyu Quarterly 52 gengivet p. 344. den fremstår idag så tæt på Sotans tid, som samt planerne over Fushin-an og Zan- 1987, p. 13. 321 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- man overhovedet har oplysninger til. getsu-tei. Shuun-an er grundlagt af Gio Jotei (1426- shitsu 5. The Garden“ in Japan Architect Billedserien pp. 421-24 viser Omote Sen- Nitschke gennemgår i billede og tekst 1506) og har således forbindelser bagud 5/1964, p. 82. kes roji frem til Fushin-an. Det Fushin- Omote Senkes roji ganske grundigt i: til kredsen omkring Ikkyu. Se note 167. 322 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- an, der eksisterer idag (ill. pp. 424-26 og Nitschke, G.: The Architecture of the Ja- 316 Dharma er i buddhistisk sprogbrug en shitsu 6. Flowers in the Tearoom“ in Japan 428), er en rekonstruktion fra 1913 af Sot- panese Garden, Right Angle and Natural meget kompleks glose med mange for- Architect 7/1964, p. 83. ans søn Sen Sosas (1613-72) 3¾ tatami- Form, Benedikt Taschen Verlag, Köln skelligartede anvendelser. Den kommer af 323 Jævnfør refleksionerne over wu-wei i ka- måttes Fushin-an, som han skabte i 1646. 1991, pp. 168-77. sanskrit og betegner universets religiøse pitlet På havearbejde i Shinju-an samt lovmæssighed. Dharma kan også betegne kapitlet Zen og kunstnerisk arbejde om den samlede buddhistiske litteratur (i be- Hisamatsus syv zen-æstetiske karakteri- tydningen de hellige skrifter) eller som i stika. zen betegne den lære, en discipel modta- 324 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- ger af sin mester. Den discipel, som når shitsu 7. The Stepping-Stones“ in Japan satori, har modtaget sin mesters fulde Architect 8/1964, p. 88. dharma og betegnes som dharma-arving. 325 Tsukubai betyder direkte oversat „et sted, Zen lever i og med disse dharma-linjers hvor man må bøje sig ned,“ og dette steds fortsatte videreførelse. største sten, med dens vandfyldte hulhed 317 Furuta, S.: „The Philosophy of the Chashi- eller udhuling i toppen, benævnes chozu- tsu. Conclusion: The Tea Ceremony of Sen- bachi, hvilket direkte oversat betyder et no-Rikyu“ in Japan Architect 12/1964, p. 76. „hånd-vandbassin.“ Se: 318 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- Nitschke, G.: The Architecture of the Ja- shitsu 5. The Garden“ in Japan Architect panese Garden, Right Angle and Natural 5/1964, pp. 79 og 80. Form, Benedikt Taschen Verlag, Köln 1991, 319 De toneangivende te-mestre i te-ceremoni- p. 174. ens formative periode havde alle denne 326 Omote Senke er blevet til over en længere stærke zen-tilknytning. Se note 408 om periode, men de væsentligste træk kan Rikyus tilknytning til zen-verdenen. føres tilbage til begyndelsen af 1600-tal- 320 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- let. Sen Rikyus (1522-91) adoptivsøn, Sen shitsu 6. Flowers in the Tearoom“ in Japan Shoan (1584-1614), opførte omkring 1594 Architect 7/1964, p. 81. en 3 tatami-måtters te-pavillon på stedet Takeno Joo (1502-55) var den ene af Ri- samt et større te-rum, Zangetsu-tei, hvor kyus te-lærere - og den vigtigste. Det var dog begge senere er erstattet af nye byg- gennem Joo, at Rikyu blev sporet ind på ninger. Men Sen-familien har siden holdt soan-te-ceremonien. I appendiks I efter til på stedet, der ligger kun få hundrede dette case-studie findes et diagram over meter fra Daitoku-ji og Shinju-an. lærer-discipel-forholdet forud for Rikyu, Sen Sotan (1578-1658), Shoans søn, op- se p. 473. førte senere en række te-rum på stedet og De to digte af Fujiwara no Teika (1162- delte på sine gamle dage området i tre. Fushin-an har indbygget et tsukiage-mado, et såkaldt månevindue, i loftet. På billedet står det åbent, men det kan lukkes helt, eller en papirskodde kan trækkes for og diffusere lyset

426 Noter, Shinju-an

Sen Sotan og Sen-familiens udvikling be- definitivt at dokumentere eller afkræfte struktion af Tai-an med tsubo-no-uchi. Se: Tanko-Shinsha, Japan 1959, pp. 81-85 lyses nærmere senere i dette kapitel, p. en tidligere eksistens af en tsubo-no-uchi. Nakamura, T. (interviewet af Okamoto, (tegn.) og pp. 202-09 (fotos). 201 ff. „Beviset“ for dettes eksistens ligger såle- K.): „Reconstructing the Taian Tearoom“ Fotos og beskrivelse af Tai-an ved Myoki- 327 Kumakura, I.: „Rikyu and the Birth of des i et planrids over et te-rum i Rikyu-stil in Chanoyu Quarterly 81 1995, pp. 29-32. an findes i: Nijiriguchi“ in Chanoyu Quarterly 44 fra Hideyoshis opgivne borgprojekt, der Det Tai-an, der idag står ved Myoki-an, fin- Okamoto, S.: „Rikyu´s Tearoom, the Taian 1985, pp. 41-46. meget vel kunne være Tai-an med tsubo- des tegningsmæssigt godt belyst i: at Myokian“ in Chanoyu Quarterly 80 328 Tai-an er flere gange i dets 400-årige leve- no-uchi. Rikyu var på den tid te-mester for Sen, S., Murata, J. & Kitamura, D.: Cha- 1994, pp. 7-37. tid blevet gennemgribende restaureret, så Hideyoshi. Nakamura Toshinori har for shitsu. The Original Drawings and Pho- I Japanese Arts and the Tea Ceremony der findes ikke i det nuværende Tai-an nylig ved Zuiho-in, et af Daitoku-jis sub- tographic Illustrations of the Typical findes en folde ud-model af Tai-an og dens mulighed for gennem bygningsarkæologi templer, forestået opførelsen af en rekon- Japanese Tea Architectures and Gardens, tilstødende rum, se:

Asymmetrisk udskæring af en nijiri- Nijiri-guchi med et renji-mado, samme væg set udefra (tv.) og indefra (th.). En tilsvarende kombination kan ses ved Shokin-tei (p. 366). guchi, som det menes, Rikyu gjorde det Ved te-pavillonerne Fushin-an (p. 424) og Shoko-ken (p. 342) er nijiri-guchien i stedet kombineret med et shitaji-mado

427 Noter, Shinju-an

Hayashiya, T., Nakamura, M. & S. Haya- shiya: Japanese Arts and the Tea Ceremo- ny, (1974) Weatherhill/Heibonsha, New kura I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the York & Tokyo, 2. ed. 1980, pp. 144 ff. History of Chanoyu, University of Hawaii Planen over Tai-an p. 431 er udarbejdet på Press, Honolulu 1989, p. 51. Se også: baggrund af: Kumakura, I.: „Rikyu and the Birth of Architectural Beauty in Japan, Kokusai Nijiriguchi“ in Chanoyu Quarterly 44 Bunka Shinkokai, Tokyo 1955. 1985, p. 41. 329 Hosokawa Sansai (1563-1645) vides også 333 Tai-ans åbning er med sine 75,8 x 72,7 cm at have bygget et te-rum med tsubo-no- (h x b) lidt større end hvad, der hurtigt uchi, Shisobo, ved Todai-ji i Nara. Det var derefter blev konventionen (ca. 68 x 64 dog med sine 4¾ tatami-måtte væsentligt cm). Hvor den i sin tid må have virket større end Teigyoku-kens 2¾ tatami-måtte ekstremt lille, var den med senere tiders og noget anderledes organiseret. Sansai øjne en ganske stor nijiri-guchi til sit rum. var højtstående hærfører, først for Nobu- Rikyu gjorde selv i sine senere te-rum naga, siden for Hideyoshi og til sidst for nijiri-guchien mindre. Tokugawa Ieyasu. Han var en af Rikyus Sen, S., Murata, J. & Kitamura, D.: Chashitsu. nærmeste disciple og var kendt som den, The Original Drawings and Photogra- der mest direkte videreførte Rikyus for- phic Illustrations of the Typical Japanese mer. Sansai byggede i sit liv adskillige te- Tea Architectures and Gardens, Tanko- rum. Af disse har dog kun et enkelt, Sho- Shinsha, Japan 1959, pp. 81-85 og 115. ko-ken (1628), overlevet frem til idag (se Se tegning af dørudsnit p. 427. ill. p. 342). Shoko-ken er et 2¾ tatami-måt- 334 Chanoyu betyder teens vej og bruges på tes wabi-te-rum ved Koto-in, det subtem- linje med sado (det samme som chado). pel til Daitoku-ji, hvor Sansai havde sit oti- 335 Hirota, D.: „The Practice of Tea 3: Memo- um. Et planrids af de to te-rum findes i: randa of the Words of Rikyu. Namporoku Nakamura, S.: „The Tea Rooms of Hosoka- Book I“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, wa Sansai“ in Chanoyu Quarterly 18 1977, p. 33. pp. 15 (Shisobo) og 18-20 (Shoko-ken). Tanikawa oversætter samme sekvens me- 330 Med små regionale varianter er en tatami- re mundret, og jeg har i oversættelsen af måtte rundt regnet 0,9 x 1,8 m = 1,62 m Hirota skelet lidt dertil, men har søgt i hovedtrækkene at holde Hirotas struktur. 2 . Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, Dvs. at Teigyoku-kens areal udgør ca. 3,6 m2 Part 2“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, eller 4,5 m2 med tokonoma. Tai-ans areal pp. 15-16. er tilsvarende blot ca. 3,3 m2 og 4,0 m2 336 Nakamura, T. (interviewet af Okamoto, K.): med tokonoma. Hertil kommer for begge „Reconstructing the Taian Tearoom“ in te-rums vedkommende det bagvedliggen- Chanoyu Quarterly 81 1995, p. 55. de forberedelsesrum, kaldet mizuya. 337 Disse er dog idag udført i træ, ligesom Tai- 331 Se tekst p. 245-46 samt illustrationer pp. ans tokonoma-stolpe, toko-bashira, der 246-50. oprindelig var en paulownia-stamme 332 Kumakura, I.: „Sen no Rikyu: Inquiries med barken i behold, idag fremstår i af- into His Life and Tea“ in Varley, P. & Kuma- barket, glat ceder. Fushin-ans mizuya, vandhuset, som te-rummets lille tilliggende forberedelsesrum kaldes

428 Noter, Shinju-an

Tai-an, soan-chashitsu af Sen Rikyu (1522-91), menes oprindelig at være opført med tsubo-no-uchi ved en borg i Yamasaki i 1582-83. Men kort efter Rikyus død blev det genopført uden tsubo- no-uchi på den nuværende plads ved zen-templet Myoki-an. De små soan-chashitsu blev ved zen-templerne ofte opført som små annekser til de eksisterende bygningsstrukturer 429 Shinju-an, noter

Tai-an, den eneste bevarede soan-chashitsu af Sen Rikyu, havde oprindelig tsubo-no-uchi Tai-ans tokonoma er udført med rundede hjørner i bagvæggen

430 Shinju-an, noter

Ito, T.: „Sen Rikyu and Tai-an“ in Chanoyu (1964) Charles E. Tuttle Co., Rutland, Ver- Quarterly 15 1976, p. 15. mont & Tokyo, 11. ed. 1984, p. 142. 338 Shoin-zukuri betyder [bygning i] shoin- 340 Det ældst kendte, bevarede eksempel på stil, og shoin-bygningen var i Muromachi- en tokonoma, som er udformet til op- tiden samurai-klassens beboelsesform. hængning af billedruller, findes i shoin- Men fra midten af 1500-tallet vandt denne bygningen ved Reiun-in, et subtempel ved bygningsform bredere udbredelse i det ja- zen-templet Myoshin-ji. Færdiggørelsesåret panske samfund. Shoin-bygningen har sit kendes ikke med sikkerhed, men bygnin- navn efter den niche, kaldet tsuke-shoin, gen vides at være påbegyndt i 1526. man byggede ud under de store tagud- Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin hæng som en lille studereplads, for at have Style. Japanese Feudal Residences, (1981) bedre lys til at læse og skrive. Hvor denne Kodansha International & Shibundo, To- forbindelse til det funktionelle i samurai- kyo, New York & San Francisco, 2. ed. og klosterverdenen blev opretholdt igen- 1984, pp. 21, 56-57 og 59-63. nem en lang periode, blev tsuke-shoin-ele- 341 Furuta, S.: „Philosophical Aspects of the 1 roji mentet i repræsentative bygninger hurtigt Chashitsu“ in Chanoyu Quarterly 59 8 2 ishidoro, stenlampe af rent dekorativ karakter. 1989, p. 13. 3 tsukubai Te-mestrenes eksperimentelle arbejde 342 Nakamura, T. (interviewet af Okamoto, K.): 7 4 nijiri-guchi med de små rum for te-ceremoni virkede „Reconstructing the Taian Tearoom“ in 5 værtens måtte stærkt tilbage på shoin-bygningen og skab- Chanoyu Quarterly 81 1995, p. 50. 6 gæstens måtte te en særlig gren af shoin-arkitekturen, 343 Tanikawa har oversat en beskrivelse fra 7 ro, ildsted sukiya-shoin, som mod slutningen af det- Yoshino-perioden (1336-1392) af en cha 8 tokonoma te kapitel vil blive nærmere belyst. awase te-sammenkomst, hvor 100 men- 10 9 5 6 9 sado-guchi Ito Teiji gennemgår element for element nesker mødes til et overdådigt måltid, der 10 mizuya shoin-bygningens karakteristika og gradvi- blev indtaget med den bedste sake, hvor- se udvikling bort fra shinden-bygningen i: efter kostbarheder af alle slags blev båret Ito, T.: „The Development of Shoin-Style frem - kimonoer, fornem røgelse og parfu- Architecture“ in Hall, J.W. & Toyoda, T. me, poser med guldstøv, stabler af rustnin- 1 1 4 (Eds.): Japan in the Muromachi Age, Uni- ger og kunstfærdigt forarbejdede våben versity of California Press, Berkeley, Los - det ene bjerg af rigdomme mere overdå- 2 Angeles & London 1977, pp. 227-39. digt end det andet. Så spillede man om 339 Nageshi-markeringen synes allerede i rigdommene. Man skulle gætte, hvorfra shoin-bygningen at være overgået fra det den te, man drak, kom. Men selv vinderne konstruktivt betonede til et dekorativt tog intet med hjem selv. Kostbarhederne 2 3 betonet element, der overvejende havde blev fordelt blandt følget og de musikere, betydning for den æstetisk rette under- skuespillere og andre artister, der havde deling af vægfladen og blev anvendt selv stået for underholdningen. på steder, hvor den overhovedet ingen Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, konstruktive aspekter havde. Se: Part 1“ in Chanoyu Quarterly 23 1980, Engel, H.: The Japanese House. A Tradi- pp. 40-41. tion for Contemporary Architecture, 344 Furuta, S.: „The Philosophy of the Chashi- Plan over Tai-an, Årvågenhedens hytte, en 2-måtters soan-chashitsu af Sen Rikyu (1522-91)

431 Noter, Shinju-an

tsu. Conclusion: The Tea Ceremony of Sen- verdenshjørner, som leder fra mandalaens Daniel Kane har i „The Epic of Tea“ lavet arkaiske 4½ tatami-måttes te-rum med no-Rikyu“ in Japan Architect 12/1964, p. 75. ydre kvadrat - den materialiserede verden en aflæsning af myter og symboler i te- klassiske, kinesiske størrelser som I Ching, 345 Rikyus udsagn er gengivet i Koshin ge- - ind til essensen. Mandalaen og dens re- ceremonien og skriver, at „de ritualiserede Forvandlingernes bog, og Lo Shu, et nidelt gaki, Koshin Sosa’s sommerskriverier, en præsentation i arkitektur står mere cen- bevægelser, den foreskrevne rækkefølge „magisk“ kvadrat med rødder tilbage i tekst om te-æstetik af Rikyus oldebarn, Sen tralt i den esoteriske buddhisme end i zen, i procedurerne, den kodificerede adfærd, den tidlige taoistiske filosofi. Se: (Koshin) Sosa (1613-72). Se: men tankegangen - forståelsen af en byg- den styrede tale, den fysiske ramme, red- Kane, D.R.: „The Epic of Tea: Tea Cere- Hisamatsu, S.: „The Significance of the ning eller et rum som et kosmogram - skaberne og teens symbolske natur brin- mony as the Myhological Journey of the Nampo Roku“ in Chanoyu Quarterly 52 synes at have været almindeligt udbredt ger deltageren nær mytiske arketyper.“ Hero“ in Kyoto Journal Winter 1987, pp. 1987, p. 11. i den tids japanske kultur. Udover til mandalaen forbinder Kane det 13 (citat) og 15-17. 346 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- shitsu. Conclusion: The Tea Ceremony of Sen-no-Rikyu“ in Japan Architect 12/1964, p. 75. 347 Temae repræsenterer dermed i sit ud- gangspunkt en anden, mere zen-funderet forståelse end de formmæssige forhold, kanewari, som Furuta karakteriserer som det grundlæggende i adspredelses-te-kul- turen forud for wabi-te-ceremonien. Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- shitsu. Conclusion: The Tea Ceremony of Sen-no-Rikyu“ in Japan Architect 12/1964, p. 75. Det følgende afsnit om temae bygger i høj grad på en samtale med John McGee, Ura Senke 07.07. 1995. Se note 380. 348 I midten af gulvfladen lå et kvadrat af en halv måtte, og herudenom lå fire hele tatami-måtter. Svastika-symbolet er i bud- dhismen, hvad korset er i kristendommen. Svastika-symbolet er i nyere tid blevet plettet af Hitlers brug af det som hagekors, men det har rødder langt tilbage i den indiske kultur. Det venstre- og højrevendte svastika karakteriserer henholdsvis ven- stre- og højreveje fra den udkrystalliserede form til centrum, . De to mod- satrettede svastika lagt over hinanden genfindes i en stor del af de eksisterende yantra og mandalaer. De er repræsenteret ved de håndtag eller byporte i alle fire Ved roji-havens tsukubai renses hænder og mund symbolsk inden man entrer te-rummet gennem nijiri-guchien. Fjerde scene fra serien „Cha no yu“ af Toshikata Mizuno (1866-1903) 432 Noter, Shinju-an

Lo Shu er nært forbundet med feng-shui, stand og ser mesteren som den, der ken- parat. Ligesom zen-verdenens mu-shin varede objekter og på den uhåndterlige den kinesiske geomantik. Lo Shus repræ- der vejen. For det tredje bemærker Ya- har dyb genklang i wu-wei, har wabi-be- størrelse: indsigt, som følger af, at chano- sentation i arkitekturen findes indgående suraoka, at de principper, der manifeste- grebet dyb resonans i både den kinesiske yu stadig er en levende tradition. Der fin- belyst i en disputats af sinologen Lars rer sig selv i og gennem kunstens veje, for taoisme og en ikke-formaliseret zen. des idag mennesker, som gennem chano- Berglund. Kapitel 9 heri belyser „Numero- Kenko ikke begrænser sig til kunstens ver- 350 Pågældende kalligrafi af Yüan-wu K’o- yu stiller sig de samme æstetisk-eksisten- logical principles in town-planning, site den. De kan vejlede vores aktiviteter in- ch’in, på japansk kaldet Engo Kokugon tielle spørgsmål som i de formative år. planning and selected architecture.“ Berg- denfor politisk virksomhed, moral, religi- (1063-1135), findes gengivet p. 278. 352 Nishibe, B.: „Zen Monks and the Forma- lunds eksempler er dog alle kinesiske. on, studier og en lang række andre felter. 351 Hirota, D.: „The Practice of Tea 5: The Zen tion of the Way of Tea“ in Chanoyu Quar- Berglund, L.: The Secret of Lou Shu. Nu- Afsluttende lader Kenko det stå klart, at Tea Record. A Statement of Chanoyu as terly 28 1981, p. 23. merology in Chinese Art and Architec- i og med at kunstens vej udspiller sig i Buddhist Practice“ in Chanoyu Quarterly Shoin-daisu-te er en form for te-ceremoni, ture, Lunds Universitet 1990, pp. 236-293. denne i buddhistisk perspektiv imperma- 54 1988, pp. 32-59, citat p. 41. som udspiller sig i det formelle shoin-rum 349 Selvom dette case-studie tager udgangs- nente verden, ville det være dumt at bruge Se note 464 vedrørende Zencharokus med brug af en daisu, et særligt lille mø- punkt i Ikkyus living zen og dennes ud- et helt liv på forhold af denne verden. Man oprindelse. bel, der rummer de for te-ceremonien foldelse i kunstnerisk aktivitet, og selvom må gennem kunstens vej søge en dimen- Selvom der ikke findes nogen definitiv nødvendige redskaber. Noami var kunst- hans liv har været banebrydende, må det sion af Buddha-natur. dokumentation for, at Shuko (1422-1502) rådgiver for Ashikaga Yoshimasa (1436- understreges, at inklinationen mod at gøre Yasuraoka, K.: „On the Arts as Ways: Kenko og Ikkyu (1394-1481) overhovedet skulle 1490), og det menes at være gennem ven- spirituelle veje af al menneskelig aktivi- and Zeami“ in Chanoyu Quarterly 31 have mødt hinanden, er det almindeligt skabet med Noami og deres fælles inte- tet var en generel kulturel tendens i Muro- 1982, pp. 7-12. antaget, at det forholder sig sådan, som resse for te, at Shuko senere blev te-me- machi-tidens Japan, som ikke lader sig Et uddrag af Kenkos tekster findes over- den mundtlige overlevering fremstiller ster for Yoshimasa. afgrænse til te-ceremonien eller bestemte sat i Hagas essay, „The Wabi Aesthetic det. Og fra optegnelser af „røgelsespenge“ Noami var den første af tre Ami’er, Noami personkredse. F.eks. Zeami (1363-1443) through the Ages.“ Kenko omtaler heri i dokumenter, der findes bevaret i Shinju- (1397-1471), Geiami (1431-85) og Soami formulerede det at arbejde med no-teater taoistiske klassikere som sin yndlings- an, ved man, at Shuko har deltaget i min- (d. 1525). Ami-slægten var igennem tre som en spirituelt indrettet vej og foregreb, litteratur, og Haga skriver, at man må kon- deceremonier for Ikkyu. generationer ansvarlig for Muromachi- særlig med sit æstetiske begreb yugen, det kludere, at lærde i det middelalderlige Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s shogunernes kunstsamlinger og kunstind- zen-æstetiske kompleks. Se Zen og kunst- Japan har kendt til taoismen. Kenko synes Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, køb, og den havde gennem sin position nerisk arbejde, p. 305. ikke at have haft nogen direkte zen-til- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul en kolossal indflydelse på den japanske Digteren Yoshida Kenko (1283-1350), der knytning, hans (præ-)wabi-univers er i høj 1980, p. 205. kunstverden. Ud over at varetage disse op- i sin stræben mod buddhistisk udfrielse grad taoistisk inspireret. Kildematerialet fra den tids borgerkrigs- gaver var Ami’erne alle dygtige kunstnere, havde lagt sit verdslige liv bag sig, skrev Haga, K.: „The Wabi Aesthetic through hærgede Japan er i det hele taget ganske og f.eks. Soami er tillagt en række have- omkring 1330 Tsurezuregusa, Essays om the Ages“ in Varley, P. & Kumakura I. spinkelt. Teens første spæde udvikling til design, hvor det Sydlige Sungs landskabs- stilstand. Yasuraoka analyserer med ud- (Eds.): Tea in Japan. Essays on the Hi- wabi-te-ceremoni aftegner sig i universer billedtradition står klart igennem. Ami’- gangspunkt i disse essays Kenkos forstå- story of Chanoyu, University of Hawaii fjernt fra det etablerede, som ikke bekym- ernes kunstideal og kunstopfattelse var else af kunsten som en åndeligt funderet Press, Honolulu 1989, p. 217. rede sig om at dokumentere sig for efterti- udpræget kinesisk orienteret, så det er i vej, og opregner den i fire punkter: Hermed står vi igen som under diskussio- den. Og de mundtlige overleveringer blev høj grad på grund af disse menneskers For det første er begrebet kunst for Kenko nen af arbejdsattituderne i kapitlet På typisk først nedfældet i senere genera- virke, at der idag eksisterer en fornem særdeles vidtfavnende, og hans term for havearbejde i Shinju-an, dér, hvor det er tioner, med det usikkerhedsmoment, det samling af kinesiske Sung-malerier i Japan. kunst, geino, fastholder en oprindelig, vigtigt at fastholde, at taoismen og zen- indebærer. Billedet af te-ceremoniens tidli- Ami’erne forestod også shogunernes rum- bred betydning af menneskelig aktivitet, buddhismen har et endog meget stort ge udvikling er således en mosaik af over- udsmykninger og forberedelser til te-sel- formåen eller evne. For det andet ser Ken- gensidigt overlap - også fordi den oprin- leveringer, spredte fragmenter af doku- skaber, som netop på den tid havde beun- ko i sådanne menneskelige aktiviteter ek- delige living zen i sin udfoldelse i T’ang- mentarisk art, fortolkninger, der bygger dringen af kinesisk kunst som noget helt sistensen af en vej i taoistisk afledt for- tidens Kina brugte et taoistisk begrebsap- på kunstnerisk-filosofiske analyser af be- centralt. Selvom der er flere overleverin-

433 Noter, Shinju-an

ger end konkrete holdepunkter til at be- Haga, K.: „The Wabi Aesthetic through the Begrebet konomi, valgmønstrets og kon- Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- lyse Noamis og Shukos relation, var det Ages“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea stellationens kreativitet, som det institu- ese House, Traditional Sukiya Architec- således en del af Noamis job at holde sig in Japan. Essays on the History of Chano- tionaliseredes i Edo-perioden, behandles ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New orienteret i kunstverdenen og kalde en yu, University of Hawaii Press, Honolulu senere i dette kapitel, p. 347 ff. og 333 ff. York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, p. 83. skikkelse som Shuko til, hvis han så, at det 1989, pp. 197 (Shuko) og 205-06 (Kenko). 357 Teigyoku-ken har et månevindue, tsuki- 361 Der findes en tankevækkende analyse af kunne tilføre te-ceremonien noget nyt. 355 Hirota, D.: „The Practice of Tea 1: Heart’s age-mado, over sin tsubo-no-uchi. Det kan Jorge M. Ferreras, hvor han undersøger det Ami’ernes virke findes belyst i: Mastery: The Kokoro no fumi. The Letter netop anes bag træet på billedet p. 318, japanske rum gennem at illustrere samme Shimao, S.: „The Stewards of Art in Muro- of Murata Shuko to His Disciple Choin“ men ses på den udfoldede plan p. 327. På rum tegnet og fotograferet både front- machi Japan. Noami, Geiami and Soami“ in Chanoyu Quarterly 22 1979, p. 10. billederne af Fushin-an ved Omote Senke perspektivisk og diagonalt, dvs. med x- in Chanoyu Quarterly 84 1995, pp. 7-36. Shuko (1422-1502) brugte i sit brev til (pp. 424-26) ses et eksempel på et måne- perspektivets dobbelte forsvindingspunkt. 353 Shuko var ikke afvisende overfor kinesi- Choin en række termer for at indkredse vindue. Billederne taler for sig selv: Det japanske ske kunstobjekter, men vendte deres ob- den æstetik, som med Takeno Joo (1502- 358 Shokin-tei, en te-pavillon ved Katsura rum er tænkt og opfattet som en sum af jektkarakter og den tilhørende kunstob- 55) blev sammenfattet i begrebet wabi. Se Rikyu, er hovedemnet for dette kapitels frontperspektiviske flader, der tilsammen jekt-beundring ryggen. Af Shukos højest Hirotas analyse af Joos brev i: sidste del (se pp. 332 ff.). Shokin-tei har former et rum, hvor dets harmoni og uud- værdsatte redskaber til te-ceremoni var Hirota, D.: „The Practice of Tea 2: Takeno også et månevindue over daime-måtten, grundelighed tydeligvis bryder sammen der således flere af kinesisk oprindelse. Joo’s Letter on Wabi and Related Docu- selvom det ikke ses så tydeligt på fotogra- ved diagonal beskrivelse. I sin analyse af te-ceremoniens udvikling ments“ in Chanoyu Quarterly 23 1980, fierne, hvor det er lukket. Om Enshus Ferreras sammenligner derefter fotografier før Rikyu betegner Theodore Ludwig (pro- pp. 7-21. Hasso-no-seki, se: af specifikke japanske rum, som er taget fessor i teologi) Murata Shuko som „det Murai daterer omtrentligt Shukos brev til Nakamura, S.: „Kobori Enshu and Mittan“ af henholdsvis japanere og vesterlæn- afgørende vendepunkt“ i udviklingen af 1488 - dvs. ca. syv år efter Ikkyus død. in Chanoyu Quarterly 14 1975, pp. 7-19. dinge. Hvor de fleste af vesterlændingenes wabi-teen. Se: Murai, Y.: „The Development of Chanoyu: 359 Det gælder i udstrakt grad hans 2¾ tatami- fotografier var x-perspektiviske (og søgte Ludwig, T.M.: „Before Rikyu. Religious and Before Rikyu“ in Varley, P. & Kumakura I. måttes soan-chashitsu, Korin-an (1671) at indkredse rummets volumen), havde de Aesthetic Influences i the Early History of (Eds.): Tea in Japan. Essays on the History ved Jiko-in, og det gælder et 4½ tatami- fleste japanske fotografier frontal karak- the Tea Ceremony“ in Monumenta Nip- of Chanoyu, University of Hawaii Press, måttes shoin-influeret te-rum, han få år ter (og søgte dermed, frem for den kon- ponica, vol. XXXVI no. 4 1981, p. 386. Honolulu 1989, p. 21. inden opførte sammen med en shoin-læn- cise, rumlige redegørelse, at indfange fla- 354 Shukos udsagn stammer fra Zenpo Zatsu- 356 Dette at kopiere har en lang tradition i ge som forberedelse til et kejserligt besøg dekompositionen og dens abstrakte rum). dan af Komparu Zenpo (1454-1532) og japansk kultur, og samtidig med, at afsøg- ved det buddhistiske tempel Taima-dera. „Det ‘japanske synspunkt’ fremhæver gen- er blevet sindbillede på den antydningens ningen af nyskabelsens kreativitet ind- Se ill. p. 462. nem frontaliteten det komplekse samspil uudgrundelige dybde, som wabi-æstetik- snævredes i Edo-perioden, øgedes op- Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin mellem parallelle, autonome flader og ken anslår. Shukos udsagn har klare ek- mærksomheden på forskellige aspekter af Style. Japanese Feudal Residences, (1981) fremhæver variationen i teksturer og geo- koer af Kenko (se note 349), som i Tsure- kopiens og imitationens kunst. Indlæring Kodansha International & Shibundo, To- metriske mønstre,“ skriver Ferreras. zuregusa skrev: „Skal vi kun se på fuldt skete i udstrakt grad gennem imitation. kyo, New York & San Francisco, 2. ed. Ferreras, J.M.: „Frontal Perception in udfoldede kirsebærblomster, [skal vi] kun Koga Kenzo laver en spændende gen- 1984, pp. 188-91. Architectural Space“ in Yamasaki, M. (Ed.): betragte månen når det er skyfrit? At læn- nemgang af kopieringens kreative felt i sin Nakamura, S.: „Katagiri Sekishu and Ko- Process Architecture 25: Japan. Climate, ges efter månen mens man se regnen, at artikel om utsushi, imitationens æstetik. rin-an“ in Chanoyu Quarterly 23 1980, Space and Concept, Process Architecture, nedrulle bambusjalousierne og være uvi- Frem for at udtrykke sig selv kunne en pp. 30-33. Tokyo 1981, pp. 60-64. dende om forårets komme - dette berører maler f.eks. søge at udtrykke det malede 360 Arkitekturhistorikeren Ito Teiji skriver, at Min egen erfaring fra fotografiske registre- endnu dybere. Grene, der er lige ved at subjekts iboende kvalitet. den typiske skala er 1:20, og at okoshi-e- ringer af mange hundrede bygninger og blomstre eller haver, der er strøet med Koga, K.: „Utsushi. The Aesthetics of Imi- zu-modellen synes at være udviklet i den haverum fra den japanske arkitekturtradi- faldne blomsterblade fortjener snarere tation“ in Chanoyu Quarterly 67 1991, tidlige Edo-periode, selvom de idag ældst tion peger entydigt i samme retning. Det vores beundring ...“ pp. 8, 7-34. bevarede stammer fra sen Edo. arkaiske i rummet, rummets sjæl eller

434 Noter, Shinju-an

get bloddryppende billeder, der konstant Kanto Shigemori beskriver udviklingen af flyder hen over lærredet, og se det hele Edo-periodens tsubo-niwa yderligere i: rumlige kvalitet, indfanges og videregives som landskaber, så føres man fra kompo- Shigemori, K.: The Japanese Courtyard langt stærkere i det frontale billede, når sition til komposition i en opvisning af Garden. Landscapes for Small Spaces, det gælder langt de fleste traditionelle klassisk funderet kompositionskunst. (1981) Weatherhill, New York & Tokyo, 2. bygninger. Men de små chashitsu fra tiden Men Kurosawas virkelige storhed ligger ed. 1983, pp. 4-10. omkring år 1600 tager skridtet og defi- måske imellem alle disse gennemkom- Bogen skildrer 75 tsubo-niwa i både teg- nerer et rum af vægge, der så at sige løber ponerede billedtableauer. Han kommer, til ning, fotografi og opmålingstegninger i om hjørnerne - et rum for det bevægede forskel fra de fleste af de store Edo-par- stort mål med omfattende registreringer øjepunkt. Mange chashitsu-interiører har ker, ubesværet fra tableau til tableau - i et af plante- og stenmaterialer etc. således en oplevet harmoni, som ikke u- kontinuert forstået billedrum. Sætstyk- 366 Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- middelbart lader sig aflæse af opstaltens kerne er, som i de bedste roji-haver, trans- shitsu 4. The Window“ in Japan Architect frontale virkelighed. formeret ind i en kontinuert tilstand. 4/1964, pp. 79-80. Jeg har ikke systematisk talt perspektiv- En række af hans billedstudier forud for 367 Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin forhold op, men det er min klare fornem- Ran findes gengivet i: Style. Japanese Feudal Residences, (1981) melse, at også vestlig klassisk og moder- Kurosawa, A.: Ran. The original screen- Kodansha International & Shibundo, To- nistisk arkitektur i fagpressen for det me- play and storyboards of the Academy kyo, New York & San Francisco, 2. ed. ste bliver afbildet med frontperspektivi- Award-winning film, Shambhala, Boston 1984, p. 148. ske fotografier. Det er et alment accepteret & New York 1986. Dette vil blive nærmere belyst med Rikyus ideal at rette billeder op for styrtende lin-363 Itoh, T.: Space & Illusion in the Japanese Iro-tsuke-shoin, pp. 339 ff. jer. Herved fjernes billedet fra det på lo- Garden, (1973) Weatherhill/Tankosha, 368 Okamoto, S.: „Rikyu´s Tearoom, the Taian kaliteten oplevelige, men bringes nær- New York, Tokyo & Kyoto, 4. ed. 1983, pp. at Myokian“ in Chanoyu Quarterly 80 mere det abstrakte rum, hvori arkitekten 82-83. 1994, p. 35. komponerede sin facade. Selv når det364 Choandoki er en samling af overleverin- I Japanese Arts and the Tea Ceremony gælder dekonstruerede arkitekturprojek- ger om te, som er udgivet i 1640. læses daime-måttens betydning lidt ander- ter, har jeg ofte den fornemmelse, at foto- Furuta, S.: „The Philosophy of the Cha- ledes: Allerede Rikyu havde brugt daime- grafen i sit forsøg på at videregive den shitsu 7. The Stepping-Stones“ in Japan måtten, men som et ophøjet sted for gæs- dekonstruerede bygningskrop har søgt at Architect 8/1964, p. 87. ten, nær tokonomaen. Og selvom daime- rekonstruere en klassisk orden gennem365 at I Itos analyse af denne udvikling påpeger måtten efterfølgende blev regnet som ind- udvælge og afbilde et af de mange inter- han, at set fra te-havens synspunkt, så begrebet af soan-teen, så udviklede den fererende sæt koordinater som frontalt. glemte man i tsubo-niwaen fuldstændig sig mere og mere til den scene, hvorfra te- Selvom jeg således føler mig usikker på disse elementers betydning i rojien og mesteren underholdt sine gæster. holdbarheden i Ferreras’ kobling af vestlig gjorde dem til rent formale størrelser. I et te-rum som Hasso-no-seki (1627) af synsmåde og x-perspektivisk afbildning, Men, slutter han, til trods for disse ele- Kobori Enshu er daime-måtte og toko- så rokker det ikke ved hans analyse af den menters tab af deres oprindelige funktion noma placeret ved siden af hinanden, og Okoshi-e-zu, folde-model, af et te-rum frontale karakter i hovedstrømmen af den har udviklingen af disse tsubo-niwa be- transformationen til scene, med te-meste- ved Korin-an, subtempel ved Daitoku-ji. traditionelle japanske arkitektur. riget det omgivende miljø. ren som aktør og gæsterne som publikum, Korin-an blev opført i 1638 af te-me- 362 En filmskaber som Kurosawa arbejder i Itoh, T.: Space & Illusion in the Japanese en realitet. Se: steren Katagiri Sekishu (1605-74). sine film tydeligvis meget med billed- Garden, (1973) Weatherhill/Tankosha, Hayashiya, T., Nakamura, M. & S. Hayashi- Sekishu var meget optaget af Takeno Joo tableauer. I en film som Ran føres vi igen- New York, Tokyo & Kyoto, 4. ed. 1983, p. ya: Japanese Arts and the Tea Ceremony, (1502-55) og lavede ovenstående rum i nem et stort antal nøje bearbejdede kom- 85 (pp. 80-85). (1974) Weatherhill/Heibonsha, New York Takeno Joo-stil, et 4½ tatami-måttes positioner af stor skønhed. Kan man ab- rum uden tokonoma. strahere fra de fortættede, indimellem me-

435 Noter, Shinju-an

& Tokyo, 2. ed. 1980, pp. 107-09. ture“ in Shimizu, Y. (Ed.): Japan. The dents of Modern Japan, University of Som et kuriosum kan nævnes, at af de Enshus te-rum Mittan, der har et tilsva- Shaping of Daimyo Culture, Thames & Tokyo Press 1990, p. 13. mange hundrede dogu, som Fumai fik rende scenelayout af daime-måtte og toko- Hudson, London 1989, pp. 1-4. 375 Alle oplysninger om Matsudaira Fumai og samlet sammen i løbet af sit liv, var den noma, er afbildet pp. 352-53. Enheden koku, ca. 180 liter, blev dog først Mudagoto er baseret på: enkeltting, som Fumai satte højest, samme 369 De te-rum, der har overlevet fra te-cere- endeligt standardiseret under Hideyoshi Varley, P.: „Chanoyu from Genroku to kalligrafi af den kinesiske zen-mester moniens formative periode, er idag ofte (1537-98). Modern Times“ in Varley, P. & Kumakura, Yüan-wu, som i sin tid Ikkyu havde givet så beskyttede af fredningsbestemmelser, Oishi, S.: „The Bakuhan System“ in Na- I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the Hi- Shuko. Se ill. p. 278. at de kun yderst sjældent bliver brugt og kane, C. & Oishi, S. (Eds.): Tokugawa Ja- story of Chanoyu, University of Hawaii Problemet med at fastholde Vejen i dogu kun vises frem i særlige tilfælde. Dette kan pan. The Social and Economic Antece- Press, Honolulu 1989, pp. 177-80. har sandsynligvis eksisteret så længe som man fredningsmæssigt være uenig i, men disse forfinede små kammermusikalske værker ud af den simple byggetraditions sprøde materialer ville simpelthen ikke kunne holde til det moderne Japans om- fattende, indenlandske kulturturisme. 370 Coaldrake, W.H.: The Way of the Carpenter, Weatherhill, New York & Tokyo 1990, pp. 3-4. 371 Furuta, S.: „Philosophical Aspects of the Chashitsu“ in Chanoyu Quarterly 59 1989, pp. 26-28. 372 Haga, K.: „The Appreciation of Zen Scrolls“ in Chanoyu Quarterly 36 1983, pp. 7-25. 373 Hirota, D.: „The Practice of Tea 3: Memo- randa of the Words of Rikyu. Namporoku Book I“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, p. 35. 374 Tilbage i 14-1500-tallet blev betegnelsen daimyo brugt bredt om alle instanser, der besad jord, som andre brugte, således også om templer, der havde jordtilliggender. Men fra slutningen af 1500-tallet blev dai- myo en betegnelse for en japansk adels- mand med jordbesiddelser over 10.000 koku. Koku var den tids målestok for et områdes størrelse, og 1 koku angav den mængde ris, som et menneske fortærede på et år. Op gennem Edo-perioden (1603- 1868) var der omkring 250 daimyo. Se: Collcutt, M.: „Daimyo and daimyo cul- At udvælge og arrangere dogu, redskaber for vejen. Første scene fra serien „Cha no yu“ af Toshikata Mizuno (1866-1903)

436 Noter, Shinju-an

begrebet dogu. Det fortælles således, at Sung-tidens Kina. Se: det samvirke mellem zen-impuls, te-cere- ukunstlede klarhed er Kizaemon regnet Hotta Masamori, en rådgiver ved shogu- Stiggstedt, M.: Te som konst, Östasiatiska moni og kunsthåndværker, som i tiden fra for en af de fornemste Ido-skåle. Men natet, hørte om Hosokawa Sansais (1563- Museet, Stockholm 1996, pp. 64-87. Ikkyu og frem satte sit stærke præg på tilsyneladende bragte Kizaemon ulykke 1645) samling af te-redskaber og lod vide 378 Navnet temmoku henviser til et af Kinas japansk kultur. til alle, der ejede te-skålen. De fik bylder, gennem en mellemmand, at han gerne hellige bjerge, Tien Mu-bjerget, hvor teen Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s blev syge og en enkelt døde deraf. Mat- ville se Sansais dogu. Sansai, en af Rikyus blev drukket i templerne som medicin og Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, sudaira Fumai købte den i 1700-tallet for nærmeste disciple, indvilligede med glæ- mod døsighed under meditation. De ja- Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul en formue. Han fik bylder to gange, og de, og kort efter kom Masamori på besøg. panske temmoku-skåle betegnes Seto- 1980, pp. 199-200. hans kone plagede ham for at skille sig af Efter en god middag viste Sansai Masa- temmoku. Se: 379 Ido-skåle kan derfor groft sagt deles i to med den, men det år, han døde, gav han mori ind i et rum ved siden af, hvor hans Okuda, N.: „The Temmoku Teabowl“ in grupper: dem der var fremstillet før 1592, den videre til sin søn. Nu fik han bylder, våben og rustninger lå udstillet. Masamori Chanoyu Quarterly 26 1981, pp. 7-32. og dem, der blev fremstillet efter 1592, så den blev afleveret til familiens tempel, blev rød i hovedet, men holdt masken og På illustrationen p. 330 ses et eksempel bevidste om den japanske te-ceremonis Koho-an ved Daitoku-ji, hvor den er at inspicerede Sansais samurai-udrustning. på en temmoku-skål kaldet Mushiboshi, fordringer. finde den dag idag. Da mellemmanden få dage senere spurgte, der stammer tilbage fra Shinju-ans tidligste Hayashiya, S.: „Teabowls - Part I“ in Cha- Cort, L.A.: „The Kizaemon Teabowl Recon- hvorfor Sansai ikke havde vist Masamori år. Skålformens lille hulhed umiddelbart noyu Quarterly 55 1988, pp. 37-39. sidered: The Making of a Masterpiece“ in sine te-redskaber, svarede han, at han var under drikkekanten giver god fingerstøtte Ido-skålen blev efter 1592 en vare, der Chanoyu Quarterly 71 1992, pp. 17-19. blevet bedt om at vise sine dogu, og for og er et tilbagevendende karakteristikon måske udefra set i endnu højere grad end 380 John McGee, der er te-mester ved Ura en samurai betød dogu først og fremmest ved temmoku-skålen. før levede op til wabi-teens idealer. Men Senke, fortalte i en samtale 07.07. 1995 at ens udrustning. Masamori blev siden in- De kinesiske temmoku-skåle kendes til- den objektgørelse, der fulgte af den ny- der i forbindelse med den 50-års fødsels- viteret til en te-ceremoni, hvor han så bage til Sung-tiden og var oprindeligt ofte vundne forståelse af at fremstille et fint dag for Ura Senkes nuværende Iemoto, mange af Sansais te-redskaber. endnu spidsere og dybere i formen og og fornemt kunstværk, var i længden et husoverhoved, Sen Soshitsu (f. 1923), blev Tsutsui, H: „The Essence of Chanoyu Lies blev, når de blev brugt som te-skåle, ofte syndefald, der affødte slappe former. afholdt en udstilling med mere end 100 Precisely in What Isn’t Chanoyu“ in Cha- anvendt med en stand, hvori de stod. Se: Illustrationerne p. 191 viser en koreansk forskellige resultater af dette samarbejde. noyu Quarterly 32 1982, p. 59. Kohatsu, J.K.: Tekst til katalognumrene Ido-skål fra Yi-dynastiet (1392-1636), Tsu- Disse 10 familier laver henholdsvis raku, Sansai pegede med sin handling overfor 278-81 om Temmoku-te-skåle, in Shimizu, tsu-itsutsu, hvis navn stammer fra dens te-kedler i jern, papirbaserede lakarbejder, Masamori direkte på hans objektgørelse Y. (Ed.): Japan. The Shaping of Daimyo første ejer Tsutsui Junkei (1549-84). Nogle træbaserede lakarbejder, billedmontager, af dogu. Denne objektgørelse var øde- Culture, Thames & Hudson, London 1989, af disse tidlige te-skåle ville kunne fortælle bambusarbejder, stofposer til opbevaring læggende for Vejen, men lå latent både i p. 352. forrygende historier om hvordan de gen- af redskaber for te-ceremoni, porcelæn, den politiserende brug af te-ceremonien Poeten Socho (1448-1532) forærede i nem et halvt årtusinde har været feteret metalarbejder og møbelsnedkeri og fin- og i den objektgørelse, det indebærer at 1523 Shinju-an 50 temmoku-skåle, hvoraf af stadig nye ejermænd. Tsutsu-itsutsu des opregnede i: gøre dogu til genstand for beundring som de 35 stadig eksisterer idag. Temmoku- blev på et tidspunkt foræret til Hideyoshi. Itoh, T.: Space & Illusion in the Japanese kunstobjekt. Det var her, Fumais dogu- skålen synes således at have haft en vis En af Hideyoshis pager kom ved et uheld Garden, (1973) Weatherhill/Tankosha, klassifikation stillede sig i vejen for Vejen. udbredelse i årene omkring år 1500. til at slå den i stykker - men sammenlim- New York, Tokyo & Kyoto, 4. ed. 1983, 376 Kohatsu, J.K.: Tekst til katalognumrene I Shinju-an findes også en temmoku-skål, ningen af de fem skår har kun modnet pp. 75-76. 285-86 om Raku-te-skåle, in Shimizu, Y. som er fremstillet i Seto-området og som Tsutsu-itsutsus wabi-karakter, og skårede 381 Navnet raku stammer fra et segl, som (Ed.): Japan. The Shaping of Daimyo bærer Bokusais segl. Den må således være te-skåle ses ofte udbedrede med guldlak Chojiro fik tildelt af Hideyoshi som aner- Culture, Thames & Hudson, London 1989, fremstillet før Bokusais død i 1492. Denne eller samlede med metalkramper. kendelse for sin keramik. Raku-navnet pp. 357-58. temmoku-skål er det tidligst kendte ja- En anden Ido-skål, kaldet Kizaemon ef- blev siden overtaget som slægtsnavn, og Om raku-keramik, se p. 331 ff. pansk fremstillede te-redskab, og selvom ter en af dens mange ejere i det tidlige under ledelse af 14. generation Raku la- 377 I bogen Te som konst er der redegjort for man ved meget lidt om omstændigheder- 1600-tal, kom til Japan omkring midten ver familien den dag i dag raku-keramik te-ceremoniens redskaber og former i ne bag, så er den et tidligt eksempel på af 1500-tallet (se ill. p. 311). Med sin rå og med stort set samme teknik og formsprog

437 Noter, Shinju-an

som de første generationer på Rikyus tid. noyu Quarterly 59 1989, p. 33. findes bevaret i Ryoko-in (se ill. p. 332), in Japan. Essays on the History of Cha- Raku-keramikken blev forud for raku-seg- I Murais artikel, „A biografi of Rikyu,“ fin- er udført med en sirlig konturstreg, som noyu, University of Hawaii Press, Hono- let kaldt Soeki-gata no chawan, Soeki- des pp. 51-56 en kronologisk oversigt over et omrids - ikke som et volumen. lulu 1989, p. 140. formet te-skål (1586), efter Rikyus navn hændelser i og omkring Rikyus liv. 387 Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- 390 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, (1971) Soeki, eller blot imayaki, ny keramik383 Mere om Jurakudai senere i kapitlet, pp. noyu Quarterly 61 1990, p. 21. Kodansha, Tokyo & New York 1982, p. 94. (1587). Se: 338-39. 388 Dette citat stammer fra den syvende del 391 Ikeda, H.: „Oribe’s Shoe-shaped Teabowl“ Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- 384 Kumakura, I.: „Sen no Rikyu: Inquiries into af Namporoku, metsugo-delen, der blev in Chanoyu Quarterly 57 1989, p. 40. noyu Quarterly 61 1990, p. 55. His Life and Tea“ in Varley, P. & Kumakura nedskrevet to år efter Rikyus død. Se: Ikedas essay giver i episk form et glim- Raku-keramikken betegner på mange må- I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the Hi- Hirota, D.: „The Practice of Tea 3: Memo- rende portræt af Oribe. Oribes liv endte der en nyskabelse, både teknisk og form- story of Chanoyu, University of Hawaii randa of the Words of Rikyu. Namporoku i 1615 med en dødsdom for at have haft mæssigt, men den bygger videre på den Press, Honolulu 1989, p. 61. Book I“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, kontakt med Toyotomi-klanen, hvorom kinesiske fa-hua-tradition fra det østlige 385 Hayashiya, S.: „Teabowls - Part IV“ in Cha- p. 42. den sidste modstand mod Tokugawa-regi- Kina, som Chojiro eller én på hans værk- noyu Quarterly 59 1989, p. 48. Ludwig kommenterer dog, at kontrasten met var samlet. Og alle oplysninger om sted synes at have haft kendskab til. Se: Dette gjaldt ikke bare for raku-keramik- i Namporoku mellem wabi-teen og dens Oribe synes herefter systematisk at være Hayashiya, S.: „Teabowls - Part II“ in Cha- ken. Tanikawa påpeger, at der er et ty- antitese, teen som adspredelseskultur for fjernet. noyu Quarterly 56 1988, p. 34. deligt slægtskab i te-redskaberne fra de de velstillede, måske er trukket for kraf- Ibid., p. 53. 382 Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- kunsthåndværkere, der arbejdede sam- tigt op. Rikyu synes i samtidige optegnel- Igennem 6 år, fra 1585 og frem til Rikyus noyu Quarterly 61 1990, pp. 29-31, 42. men med Rikyu - skåle af Chojiro, te-be- ser over hans te-ceremonier at have væ- død, var forholdet mellem Rikyu og Oribe I det følgende taler jeg om Chojiro som holdere i lak af Seiami og jernkedler af Yo- ret mere kompleks og hans kunst mere ganske nært. Det siger måske lidt om kli- én veldefineret person, og det har tradi- jiro - som på tværs af faggrænser klart rummelig, end hvad Namporokus skarpt maet omkring Hideyoshi, at det efter Ri- tionelt været antaget, at hvor Chojiro var afspejler Rikyus æstetiske præferencer. optrukne wabi-puritanisme lader komme kyus dødsdom kun var Oribe og Hoso- første generation Raku, var Jokei (1561- Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, til udtryk. kawa Sansai, der turde tage afsked med 1635) anden generation, mens Nonko, Part 4“ in Chanoyu Quarterly 27 1981, Ludwig, T.M.: „Chanoyu and Momoyama: Rikyu. Relationen Oribe-Rikyu er yderli- også kaldet Kichibei Donyu (1599-1656) p. 37. Conflict and Transformation in Rikyu’s gere belyst i: var tredje generation. Men disse tidlige 386 Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- Tea“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Chano- skåle er ikke personligt signerede, og noyu Quarterly 61 1990, pp. 19-20. Tea in Japan. Essays on the History of yu“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea Rikyu arbejdede snarere sammen med et Jeg havde i nogle år den hypotese eller Chanoyu, University of Hawaii Press, in Japan. Essays on the History of Chano- værkstedsfællesskab end med en enkelt fornemmelse, at penslen som tegnered- Honolulu 1989, p. 73. yu, University of Hawaii Press, Honolulu person, så den tidlige Chojiro-keramik er skab kunne have haft sin rolle i udvik- Omvendt har Rikyu givet måttet medvirke 1989, pp. 137-42. resultatet af fem forskellige menneskers lingen af de asymmetrisk formede te-skåle, i en lang række arrangementer i kraft af Begivenhederne, der ledte til Oribes døds- (sam-)arbejde og fremtræder så forskel- som de dukkede op i samarbejdet mellem sin position som te-mester for Hideyoshi, dom, er grundigt behandlet i Murais Ori- ligrettet i form og teknik, at Chojiro-nav- Rikyu og Chojiro i løbet af 1580erne. Sær- selvom de kun havde lille genklang i hans be-portræt: net sandsynligvis dækker over flere perso- lig brugen af bambuspensler frembringer wabi-idealer. F. eks. har det sandsynligvis Murai, Y.: „Furuta Oribe“ in Chanoyu ner, der alle arbejdede i Chojiros hus. - hvis man bruger siden af penslen (ikke ikke været Rikyus kop te at skulle forestå Quarterly 42 1985, pp. 24-47. Hayashiya, S.: „Teabowls - Part II“ in Cha- spidsen) og simplificerer en tekop til en te-ceremonier i Hideyoshis stolthed, det 392 Hisamatsu præciserer, at han taler om noyu Quarterly 56 1988, p. 34. form af ganske få strøg - et formudtryk forgyldte te-rum, hvor alle dele, vægge, raku-keramik fra de tre første generatio- Fra og med Nonko, tredje generation Raku, med stærke mindelser om disse nye, tatami-måtter, redskaber osv., var forgyldte. ner (til og med Donyu) og skriver, at der mærkede Raku-familiens keramikere - i deformerede former. Se ill. th. 389 Sådanne redskaber indgik med selvfølge- senere er brændt meget raku, både ved hvert fald de i hver generation ledende - de- Men jeg har ikke kunnet finde belæg for lighed i Oribes te-ceremonier. Se: hovedværkstedet og ved Raku-sidegrene, res arbejder med et personligt raku-segl. denne hypotese i det, der er efterladt fra Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Chano- hvoraf det meste er værdiløst. Hayashiya, S.: „Teabowls - Part IV“ in Cha- Rikyu. Forlæg og skabeloner som dem, der yu“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, (1971)

438 Noter, Shinju-an

Kodansha, Tokyo & New York 1982, p. 95. 396 Mizuo, H.: „A Portrait of Hon’ami Koetsu“ odens fremvoksende konfucianske kunst- 393 Der findes en hel række kategoriseringer in Chanoyu Quarterly 34 1983, pp. 27- syn, som beskrevet i kapitlet Den Japan- af den keramik, Oribe deltog i udviklin- 28 og 43. ske ABC. gen af, som besværliggøres af skiftevis at 397 Det bliver ofte fremhævet, at den sorte 402 Illustrationerne pp. 307-08 viser tre af henvise til lokaliteter som Shino, Mino, glasur først blev rigtig flot, dyb, blank og Koetsus raku-skåle, Fuji-san, Otogoze og Karatsu osv., til te-mestre og til ler- og uudgrundelig med Nonko, tredje genera- Juo. Fuji-san er dels navnet på Japans hel- glasuregenskaber som Oribe Sort, Sort tion Raku - en glasur, der siden har været lige bjerg, Fujiyama, dels kan det læses i Oribe og Rød Oribe. Stort set alle potte- et af raku-keramikkens vigtigste kende- betydningen: ikke to af én slags. Hvor magerdistrikter lavede efterhånden deres tegn. I forhold hertil var den sorte glasur, Raku-familiens stadige forfinelse af raku- versioner af de skålformede kutsu-gata- som Rikyu og Chojiro brugte, lidt støvet keramikken sigtede mod at rendyrke et Ri- te-skåle, uden nødvendigvis at have nogen og mat i sin fremtræden, med en brunsort, kyu-inspireret produkt, så søgte Koetsu, direkte kontakt med Oribe. Et vist over- introvert tone, der i mine øjne i langt hø- som det ligger i Fuji-sans navn, at åbne blik kan fås i: jere grad er på bølgelængde med Rikyus det eksperimentelle rum mod det aldrig Hayashiya, S.: „Teabowls - Part II“ in Cha- wabi-te. Jeg kan ikke forestille mig Rikyu før sete. Den mørke del på Fuji-sans ne- noyu Quarterly 56 1988, pp. 46-52. glæde sig over en sådan selvbevidst blank- derste del er fremkommet ved en delvis Hayashiya, S.: „Teabowls - Part III“ in Cha- sort opmærksomhedspåkaldelse. reduceret (iltfri) afkøling, der i raku-tek- noyu Quarterly 58 1989, pp. 31-58. 398 I Japan er raku-traditionen stadig idag så nikken medfører stærke farveændringer. 394 Koga, K.: „Utsushi. The Aesthetics of Imi- snævert forbundet med Raku-familiens Hayashiya skriver om Koetsus keramik, at tation“ in Chanoyu Quarterly 67 1991, traditioner, at en keramiker som Hasegawa nogle af hans raku-skåle „har transcen- p. 22. Keiko måtte søge til England for at have deret alle begrænsninger.“ Hayashiya gen- 395 Man har længe antaget, at målet var at frirum til sit arbejde. Hun udforskede i sin nemgår elleve af Koetsus raku-skåle, her- etablere et kunsthåndværkersamfund - raku-keramik mulighederne i den reduce- iblandt Fuji-san og Otogoze, i: hvilket der rent faktisk var tale om. Men rede (iltfattige) brænding og afkøling - et Hayashiya, S.: „Hon’ami Koetsu - His Cera- alle, der flyttede til stedet, tilhørte samti- potentiale, der i raku-teknikken er stort. mic Works“ in Chanoyu Quarterly 14 dig Nichiren-buddhismen, og at dømme Men, fortalte hun under en udstilling af 1976, pp. 45-53, citat p. 35. efter de dokumenter, der findes bevaret sin keramik i København i april 1986, 403 Udstillingen var ved Nezu Institute for fra etableringsårene, synes Takagamine dette var stadig betragtet som en så stor Fine Arts, Tokyo, oktober 1994. Det er selv- først og fremmest at have været et reli- helligbrøde, at hun ikke kunne udstille sin følgelig urimeligt at generalisere et så giøst fællesskab. reducerede raku-keramik i Kyoto. komplekst emne alene på denne bag- Mizuo, H.: „A Portrait of Hon’ami Koetsu“ 399 Hayashiya, S.: „Teabowls - Part III“ in Cha- grund. Men det her skitserede mønster in Chanoyu Quarterly 34 1983, pp. 46-47. noyu Quarterly 58 1989, pp. 38-39. passer nøje med, hvad jeg generelt har Hayashiya, S.: „Hon’ami Koetsu - His Cera- 400 Mizuo, H.: „A Portrait of Hon’ami Koetsu“ kunnet iagttage ved en lang række sam- mic Works“ in Chanoyu Quarterly 14 in Chanoyu Quarterly 34 1983, p. 43. linger af te-skåle i Japan. 1976, p. 39. 401 Hon’ami Gyojyoki er et trebinds værk om 404 Tsutsui, H: „Like the flowers in the Field. Takagamine-samfundet, Koetsus indpla- Hon’ami-familien. Rikyu’s Flowers for Tea“ in Chanoyu cering i den tids højere samfundslag samt Hayashiya, S.: „Hon’ami Koetsu - His Cera- Quarterly 41 1985, pp. 10-11 og 16-18. hans samarbejde med Sotatsu er indgå- mic Works“ in Chanoyu Quarterly 14 405 Nobunagas interesse for te synes at stam- ende behandlet i Mizuos bog: 1976, p. 35. me tilbage fra 1568, hvor han under et Egne formstudier af te-skåle, udført med Mizuo, H.: Edo Painting: Sotatsu and Koetsus åbenhed overfor den mulighed, indtog til Kyoto sammen med shogun bambuspensel (1984-85). Havde de tidlige te- Korin, (1972) Weatherhill/Heibonsha, at mesterværker kunne opstå i nutiden og Ashikaga Yoshiaki (1537-97) modtog to skåles formverden rod i penselstrøget? New York & Tokyo, 2. ed. 1978, pp. 9-72. i fremtiden, må ses i forhold til Edo-peri- fornemme chaire, små te-beholdere til

439 Noter, Shinju-an

brug under te-ceremonien. Den ene fik lie opkøbte og videresolgte fisk og havde sters“ in (Sen, S. Ed.): Chanoyu. The Ura- I tiden efter Onin-krigene eksisterede der han af te-mesteren Imai Sokyu, som han en række fiskedepoter langs kysten. senke Tradition of Tea, Weatherhill, New mere end 250 daimyo-domæner. De lå i siden knyttede til sig resten af sit liv. Ef- Rikyu mødte allerede zen-verdenen som York & Tokyo 1988, pp. 20 og 35-36. stadige magtkampe og måtte til stadighed ter denne tid var Nobunaga entusiastisk 11-årig, hvor han startede som akolyt ved På baggrund af en række breve, heriblandt være rede til at beskytte deres territorier. te-menneske og ihærdig samler af redska- Nanshu-ji i Sakai. Han mødte også tidligt et brev fra 1545, hvori navnet Rikyu Soeki Få sluttede op om overordnede struktu- ber til te-ceremoni. te-verdenen, der på den tid havde en le- optræder, advokerer Kumakura imidlertid rer som shogunatet og det kejserlige hof. Haga, K.: „The Sen Family Tradition of Cha- vende interesse blandt Sakais handelsfolk. for en anden tolkning: at Rikyu allerede Først med Oda Nobunaga synes en for- do“ in Chanoyu Quarterly 29 1981, p. 8. Rikyu studerede først shoin-te under te- som 24-årig var tildelt sit navn Rikyu af skydning af situationen at finde sted og 406 Ud over Rikyu var både te-mestrene Imai mesteren Kitamuki Dochin (1502-62), og sine zen-mestre Dairin og Shorei, og at konturerne af et samlet Japan at tegne sig. Sokyu (1520-93), Tsuda Sogyu (d. 1591), to år senere begyndte han som 19-årig at Ogimachis brug deraf mere var en re- Men stadig havde Nobunaga ved sin død Furuta Oribe (1543-1615) og Yamanoue studere soan-te under Takeno Joo (1502- spektfuld gestus. i 1582 kun samlet 29 af 66 provinser. Soji (1544-90) tilknyttet. Nobunagas offi- 55). Både Dochin og Joo praktiserede zen Kumakura, I.: „Sen no Rikyu: Inquiries into I 1587 lykkedes det Hideyoshi at få de cielle te-mestre tjente ikke alene Nobu- under Dairin Soto (1480-1568), så Rikyu His Life and Tea“ in Varley, P. & Kumakura store sydlige øer Shikoku og Kyushu ind naga. Der er eksempler på, at generaler begyndte også zen-træningen under Dai- I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the His- under den samlede enhed, så efter over- som Hideyoshi lånte Nobunagas te-mestre rin. Rikyu fik som 18-årig tildelt sit bud- tory of Chanoyu, University of Hawaii vindelsen af Hojo-klanen i slaget om Oda- og udvekslede te-redskaber med dem. De dhist-navn, Soeki, af sin zen-mester Dairin Press, Honolulu 1989, pp. 36 og 62-63. wara kunne han derefter handle sig til blev et meget konkret udtryk for den auto- Soto, der havde grundlagt Nanshu-ji. Rikyu 409 de Bary, Wm.T. et al. (Eds.): Sources of rette med de sidste nordlige provinser. I ritet, Nobunaga udøvede overfor sine ge- fortsatte zen-studierne hos Dairins arvta- Japanese Tradition, (1960) Columbia Uni- 1592 kunne et samlet Japan således ind- neraler, skriver Murai, i: ger, Shorei Shukin (1504-83), der i 1558 versity Press, New York & London, 7. ed. lede et felttog mod Korea med en hoved- Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- blev abbed for både Nanshu-ji i Sakai og 1971, p. 321. styrke på 150.000 mand og 100.000 mand noyu Quarterly 61 1990, p. 29. Daitoku-ji Hojo. Senere igen studerede Sen 410 Taktik og forhåndenværende våben for i støttetropperne. Året efter måtte Hide- 407 Kumakura, I.: „Sen no Rikyu: Inquiries into Rikyu zen under Shukins efterfølger som den tids felttog gjorde langvarig belejring yoshi dog trække sig tilbage med uforret- His Life and Tea“ in Varley, P. & Kumakura abbed for Nanshu-ji og Daitoku-ji Hojo, af borge til en almindeligt forekommende tet sag. I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the Hi- Kokei Suchin (1532-95), mens Suchin om- scene. Æreskodekset bød dog, at man I vrede over den kinesiske kejsers afvis- story of Chanoyu, University of Hawaii vendt studerede te hos Rikyu. kæmpede foran. Trængte fjenden først ning af et udkast til en fredstraktat ind- Press, Honolulu 1989, pp. 35-36. Nanshu-ji er således et særdeles konkret ind, var sejren symbolsk vundet, og den ledte Hideyoshi i 1597 endnu et felttog 408 Rikyu koji, layman [koji], who puts keen- udtryk for den tids stærke forbindelseslin- besejrede tog ofte hellere sit liv end at mod Korea, uden bedre held end i 1592. ness [ri] to rest [kyu], blev for eftertiden jer mellem Daitoku-ji og handelsbyen overgive sig. Bådene lå i fast rutefart med samuraier til Sen Rikyu eller Sen no Rikyu, hvor det lille Sakai, te-ceremoni og lægmands-zen. Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin den koreanske slagmark den ene vej og ord no er en japansk genetiv: Rikyu af Sen- Rikyu brugte selv gennem store dele af sit Style. Japanese Feudal Residences, (1981) tilfangetagne koreanske kunsthåndvær- familien. Dette no var almindelig skik og liv navnet Soeki. Sen-navnet optræder Kodansha International & Shibundo, To- kere den anden vej. De mange koreanske brug i Japan frem til 1200-tallet, og man første gang, da han er 13 år, hvor han i et kyo, New York & San Francisco, 2. ed. keramikere medførte et varigt løft for den ser det stadig ofte brugt for at tilføre en dokument fra en shinto-helligdom omta- 1984, pp. 10-14. japanske pottemagertradition. skikkelse som Rikyu patos og ophøjethed. les som „mester Yoshiro, Sen.“ Rikyus Belejringen af Hojo-klanens borg ved Oda- Collcutt, M.: „Daimyo and daimyo culture“ Men hverken den Rikyu-forskning, som bedstefar på den mødrende side synes at wara, sydvest for det nuværende Tokyo, in Shimizu, Y. (Ed.): Japan. The Shaping udfolder sig omkring Ura Senkes Chado være Senami og dermed at etablere en varede i fire måneder, og Hideyoshi havde of Daimyo Culture, Thames & Hudson, Research Center, eller Sen-familien selv forbindelse bagud til den Ami-slægt (se en styrke på over 200.000 mand. London 1989, pp. 21-24. bruger no i Rikyus navn. note 352), der gennem generationer præ- „Heroes and Hero Worship“ in de Bary, 411 John McGee sagde i en samtale 07.07. Rikyu hed fra barn af Tanaka Yoshiro. Han gede kunst- og kulturlivet i Muromachi- Wm.T. et al. (Eds.): Sources of Japanese Tra- 1995, at Hideyoshi sjældent får megen blev født i 1522 i Sakai, en vigtig handels- tidens Japan. dition, (1960) Columbia University Press, anerkendelse for sit bidrag til te-æste- og havneby lige syd for Osaka. Hans fami- Sen, S.: „Lives of the Urasenke Grand Ma- New York & London, 7. ed. 1971, p. 322. tikkens udvikling, men ofte blot forbin-

440 Noter, Shinju-an

des med sin grusomhed og utilregnelig- ponica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 50-51. ponica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 55-58. hed. Hideyoshi havde dog som modspiller Hvor Rikyu var Hideyoshis foretrukne te- 419 Watsky, A.M.: „Commerce, Politics, and Tea. - som den kontante modpol, han var - sin mester og fungerede som nærtstående The Career of Imai Sokyu“ in Monumenta vigtige rolle i Rikyus formulering af wabi- personlig rådgiver langt ud over, hvad der Nipponica vol. XXXXX no. 1 1995, p. 62. teen, og gav ham et stort råderum i hans snævert vedrørte teens æstetiske univers, Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- æstetiske arbejde, til trods for at han ikke havde te-mesteren Imai Sokyu i sin tid haft noyu Quarterly 61 1990, pp. 23-24. altid kunne følge ham. Havde Rikyu ud- en tilsvarende rolle overfor Nobunaga, 420 Rikyus brev er klart sendt med Hideyoshis viklet sin wabi-te i fredstid, var den givet skriver Watsky, og te-rummets potentiale vidende, måske endda på Hideyoshis for- blevet en anden. som diplomatisk rum synes at være udvik- langende, idet Hideyoshi samtidig sendte 412 Soji døde derved. let allerede på Nobunagas tid. et brev til Shimazu, mindre høfligt, men Itoh, T.: „Kobori Enshu: Architectural Ge- Watsky, A.M.: „Commerce, Politics, and Tea. med samme budskab. nius and Chanoyu Master“ in Chanoyu The Career of Imai Sokyu“ in Monumenta Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Politi- Quarterly 44 1985, p. 22. Nipponica vol. XXXXX no. 1 1995, pp. 61- cal Role of Rikyu“ in Monumenta Nippo- 413 Når også Shakuhachi har overlevet til 65. nica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 53-55. vore dage, er det fordi te-mesteren Imai 417 Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Politi- Ved at genskabe muligheden for en frede- Sokyu limede den sammen med lak. cal Role of Rikyu“ in Monumenta Nippo- lig pagt, selvom Shimazu allerede havde Tsutsui, H: „Like the flowers in the Field. nica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 50-51. erklæret fortsat krig ved ikke at lykønske Rikyu’s Flowers for Tea“ in Chanoyu Qu- Bodart skriver i sin analyse af teens poli- den nyudnævnte kampaku med sin titel, arterly 41 1985, p. 16. tiske rolle i Muromachi-tiden, at man med demonstrerer Hideyoshi en pragmatisme Rikyu lavede under Odawara-felttoget stor rimelighed kan antage, at Rikyus or- og realitetssans, der gør det usandsynligt, også en tredje bambusvase, Yonaga. Den dre til at begå selvmord var forbundet at han har ønsket Rikyu død blot på grund havde to fulde led, med to brede åbnin- med politiske aktiviteter. Men mange af af en figur i Daitoku-jis Sanmon-portal. ger skåret. Disse tre, skriver Tanikawa, er de budskaber, der ville kunne bevise dette, 421 Denne teori er fremsat af Asao Naohiro og muligvis de første bambusvaser, der over- blev aldrig nedskrevet. Budbringere brag- diskuteres af Bodart i: hovedet er lavet, og de blev prototyper for te kun den personlige hilsen og en gave, Ibid., pp. 59. ff. de fleste bambusvaser, der siden er lavet. som typisk kunne være et te-redskab. Stra- 422 Nobunagas officielle begrundelse for ud- Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, tegisk vigtige oplysninger blev kun over- ryddelsen er gengivet i en tidlig biografi: Part 4“ in Chanoyu Quarterly 27 1981, bragt mundtligt, da det var for farligt at Hoan Nobunaga-ki kap. 4 in Dai-Nihon p. 37-38. have vigtige meddelelser nedskrevet. Shiryo. 414 Inoue, Y.: „Some Thoughts About Rikyu: Ibid., pp. 50 og 53. de Bary, Wm.T. et al. (Eds.): Sources of The Man, His Death“ in Chanoyu Quar- 418 Murai, Y.: „A Biography of Rikyu“ in Cha- Japanese Tradition, (1960) Columbia terly 39 1984, pp. 31-32. noyu Quarterly 61 1990, pp. 34. University Press, New York & London, 7. 415 Nishibe, B.: „Zen Monks and the Forma- Otomo Sorins brev er gengivet og belyst ed. 1971, pp. 314-16. tion of the Way of Tea“ in Chanoyu Quar- i mange sammenhænge, se f. eks.: Da tendai-præsterne blev klare over, hvad terly 28 1981, pp. 31-35. Kumakura, I.: „Sen no Rikyu: Inquiries der ventede dem, henvendte de sig til 416 Med sådanne udnævnelser fulgte også into His Life and Tea“ in Varley, P. & Kuma- Nobunaga med store pengegaver. Han udnævnelsen som administrator over et kura I. (Eds.): Tea in Japan. Essays on the afslog imidlertid at modtage dem. Han var givet område - med tilhørende ret til at History of Chanoyu, University of Hawaii kommet for at straffe og iværksatte få dage inddrive overskuddet. Press, Honolulu 1989, pp. 37-38. efter det store blodbad. Alt, der rørte på Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Poli- Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Poli- sig, blev skudt eller hugget ned, og alle tical Role of Rikyu“ in Monumenta Nip- tical Role of Rikyu“ in Monumenta Nip- 3.800 templer blev brændt af. Bjerget stod Portræt af Sen Rikyu malet af Hasegawa Tohaku (1539-1616) 441 Noter, Shinju-an

i flammer i fire dage, og selv de kvinder og børn, der i første omgang blot var til- fangetagne, blev halshugget. Nobunaga havde selv etableret fjendska- bet ved forud at fratage Enryaku-ji en del af dets besiddelser. Først herefter havde tendai-templet søgt alliance med de anti- Nobunaga kræfter, der stadig på den tid var ganske stærke. Enryaku-ji var ikke Nobunagas største modstander, men dets strategisk farlig beliggenhed i perfekt bagholdssituation overfor Kyoto, gjorde det svært for Nobunaga at frigøre tropper fra Kyoto-området. Afstraffelsen af En- ryaku-ji var derfor et kraftfuldt symbol: Alle, der ikke sluttede op om Nobunaga, ville blive tilintetgjort. McMullin, N.: Buddhism and the State in Sixteenth-Century Japan, Princeton Uni- versity Press, Princeton NJ 1984, p. 149 (pp. 145-51). 423 Bodart diskuterer dette forhold i „Tea and Counsel“ og påpeger, at Ishida Mitsunari (1560-1600), en ung og meget ambitiøs fra Hideyoshis inderkreds, som efter Rikyus død overtog pladsen som Hideyoshis høj- re hånd, havde alle motiverne til at få Rikyu fjernet. Der findes dog intet, der tyder på et åbent fjendskab mellem Rikyu og Ishida. Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Poli- tical Role of Rikyu“ in Monumenta Nip- ponica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 69-72. 424 Yashushi Inoue påpeger dog, at ingen af disse forklaringer yder Hideyoshi retfær- dighed, og at ingen af dem virker som sandsynlige grunde til at kunne udløse Hideyoshis beslutning. Inoue, Y.: „Some Thoughts About Rikyu: The Man, His Death“ in Chanoyu Quar- terly 39 1984, p. 33. Hvert år på Nobunagas dødsdag afholdes en ceremoni for Nobunaga ved Honno-ji, hvor han i 1581 blev lokket i baghold og sammen med sit følge tvunget til at tage sit liv. Efter dødsmessen er der historisk optog, hvori en række af de skikkelser, der tegnede magtkampen, genopstår

442 Noter, Shinju-an

Bodart påpeger, at historien med Ogin Inoue, der i sit forfatterskab tilbageven- ed. 1971, pp. 325-27. stammer fra te-verdenens forsøg på at dende siden 1951 har kredset om Rikyus 435 Mosher, Gouvenor: Kyoto. A Contempla- skabe en romantisk forklaring på Rikyus liv, karakteriserer Rikyus personlighed tive Guide, (1964) Charles E. Tuttle Co., død, og at allerede Rikyus oldebarn Sen med ordene most considerate og most Rutland, Vermont & Tokyo, 6. ed. 1983, p. Sosa afviste denne forklaring. Atter andre imprudent [blandt te-mestrene] og som 154. forsøg på forklaringer lyder, at Rikyu skulle en indominable character. 436 Jævnfør det tidligere omtalte møde mel- have forsøgt at forgifte Hideyoshi, at Rikyu Ibid., p. 28. lem Daio Kokushi og kejser Hanazono i skulle have konverteret til kristendom- 428 Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, 1314, forud for Daitoku-jis stiftelse, se men, at Hideyoshis og Rikyus æstetiske (1959) Princeton University Press, New kapitlet Shinju-an og Daitoku-ji, p. 243. præferencer var antagonistiske, eller at det York, 3. paperback ed. 1973, p. 288. 437 Mittwer, G. (overs.): „Anecdotes About Sen Oda Nobunaga (1534-82) forhold, at Rikyu skulle have været imod 429 Ooms, H.: Tokugawa Ideology. Early Con- Rikyu“ in Chanoyu Quarterly 65 1991, p. Hideyoshis felttog til Korea skulle have structs, 1570-1680, Princeton University 51. udløst Hideyoshis vrede. Men der findes, Press, Princeton NJ 1985, pp. 35-38. Filmen hed Rikyu (1989) og var den ene ifølge Bodart, ikke nogen dokumentation 430 Pater Frois’ Japan-beskrivelser findes over- af to spillefilm, som blev lavet op til 400- for sådanne forklaringer. Se: sat i Cooper, M.: The Crane, men er her året for Rikyus død. Bodart, B. M.: „Tea and Counsel. The Politi- citeret fra: 438 Berry, M.E.: Hideyoshi, Harvard University cal Role of Rikyu“ in Monumenta Nippo- Ooms, H.: Tokugawa Ideology. Early Con- Press, Cambridge-Massachusetts & Lon- nica vol. XXXII no. 2 1977, pp. 67-68. structs, 1570-1680, Princeton University don 1982, pp. 228-29. 425 Ingen te-mester fik sidenhen lov til at Press, Princeton NJ 1985, p. 36. Periodeangivelsen Momoyama-perioden spille samme tætte rolle overfor Hide- 431 Ibid., 38-39. (1568-1603) kommer af, at Hideyoshis yoshi, som Rikyu havde haft. 432 Disse var kirishian daimyo, kristne adels- Fushimi-borg lå ved Momo-yama, Fersken- Murai, Y.: „Furuta Oribe“ in Chanoyu folk, se: bjerget, og i daglig tale blev kaldt Momo- Toyotomi Hideyoshi (1537-98) Quarterly 42 1985, p. 34. Sen, S.: „Christianity and Chanoyu“ in yama-jo (hvor jo betyder borg). Således 426 Hideyoshis digt til Rikyu findes i Nampo- Chanoyu Quarterly 66 1991, p. 6. har de japanske epokeangivelser frem til roku og er gengivet i: 433 I 1614, hvor Tokugawa-regimet iværksatte 1868 alle navn efter det sted, hvorfra real- Hisamatsu, S.: „The Way of Tea and Bud- fuldstændig udryddelse af kristendom- magten udgik - Nara, Heian, Kamakura, dhism“ in Chanoyu Quarterly 74, 1993, men, blev Takayama Ukon bandlyst fra Muromachi (et distrikt i Kyoto), Momo- p. 24. Japan, og han døde i Manila. yama samt Edo (Tokyo). 427 Forfatteren Inoue ser i Hideyoshi og Rikyu Murai, Y.: „Rikyu’s Disciples“ in Chanoyu Placeringen af Jurakudai og Fushimi-bor- iscenesættelsen af en fundamental mod- Quarterly 66 1991, p. 16. gen er angivet på kortet p. 210. sætning mellem en magt-pragmatisk ver- Rodrigues’ iagttagelser af 1500-tallets Ja- 439 Hirai, K.: Feudal Architecture of Japan, den og et æstetisk univers - en modsæt- pan findes oversat til engelsk i: (1970) Weatherhill/Heibonsha, New York ning, som ikke behøvede nogen definitiv, Cooper, M. (Ed. og overs.): This Island of & Tokyo, 2. ed. 1980, p. 37. udløsende situation, men som i længden Japan. João Rodrigues’ Account of 16th- 440 Cooper, M. (Ed. og overs.): This Island of Tokugawa Ieyasu (1542-1616) uundgåeligt måtte føre til kollision. Rikyu century Japon, Kodansha International, Japan. João Rodrigues’ Account of 16th- måtte, i konsekvens af idealerne i hans Tokyo & New York 1973, p. 296. century Japon, Kodansha International, wabi-te, føre situationen dertil, at det uom- 434 Hideyoshis brev til Goas vicekonge er Tokyo & New York 1973, p. 116. Seglene fra de tre feltherrer, der førte Ja- gængeligt måtte ende, hvor det gjorde. Se: gengivet i: De dele af Coopers oversættelse, som pan fra et middelalderligt, buddhistisk Inoue, Y.: „Some Thoughts About Rikyu: de Bary, Wm.T. et al. (Eds.): Sources of direkte vedrører te-ceremonien og dens præget, borgerkrigshærget og splittet Ja- The Man, His Death“ in Chanoyu Quar- Japanese Tradition, (1960) Columbia æstetiske koder, findes også oversat som pan til en præ-moderne, samlet nation, terly 39 1984, pp. 28-33. University Press, New York & London, 7. del af essayet „The Early Europeans and præget af neokonfucianismen

443 Noter, Shinju-an

Tea.“ Heraf fremgår det, at Rodrigues fær- Cooper, M.: „The Early Europeans and gen til sin artikelserie om te-rummets tidli- turens træk således kan spores længere dedes i Japans højeste samfundslag. Rod- Tea“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea ge historie, at man allerede i 1502 kan fin- tilbage i bygningshistorien, definerer Na- rigues kom i marts 1591 til Hideyoshi som in Japan. Essays on the History of Cha- de ansatser til sukiya-stilen, og giver som kamura dog, samstemmende med Ito, tolk. Hideyoshi skulle have talt med ham noyu, University of Hawaii Press, Hono- eksempel en 6 tatami-måtters bygning, sukiya-stilen som den sammensmeltning i dagevis og opfordret ham til at blive i lulu 1989, p. 119. Kadoya, af Sanjonishi Sanetaka (1455- af soan- og shoin-arkitektur, som fandt Kyoto - hvorfor han blev til september.441 Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- 1537). Sanetaka tapetserede bl.a. udvalgte sted i forlængelse af Rikyus soan-te-rum. Selvom Hideyoshi mente, at der måtte ese House, Traditional Sukiya Architecture, vægstykker med karakami, kinesisk pa- Nakamura, T.: „Early History of the Tea- være klare grænser for den kristne tro, (1969) Weatherhill/Tankosha, New York, pir, hvilket senere skulle blive almindeligt house. Part 1“ in Chanoyu Quarterly 69 havde han tydeligvis stor nysgerrighed Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, pp. 45-50. både i soan-te-rum, sukiya- og shoin-byg- 1992, pp. 7-10. overfor det fremmede fra Europa. Nakamura Toshinori skriver i indlednin- ninger. Selvom mange af sukiya-arkitek- Nakamura, T.: „Early History of the Tea-

1 1 7

2 2 3 5 5 Iro-tsuke-shoin 4 Zangetsu-tei 4

1 tsuke-shoin 2 jodan, højeste niveau 7 3 chudan, mellemste niveau 6 4 gedan, laveste gulvniveau 5 ro, ildsted 6 tatami-belagt veranda 7 nijiri-guchi

Sen Rikyus Iro-tsuke-shoin med tre gulvniveauer, opført ved Jurakudai (ca. 1586) Zangetsu-tei, opført af Sen Shoan ved Omote Senke (ca. 1594) efter forbillede af Sen Rikyus Iro-tsuke-shoin ved Jurakudai, men med udeladelse af chudan, det mellemste niveau 444 Noter, Shinju-an

house. Part 4“ in Chanoyu Quarterly 72 Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin hovedkvarter i Kyoto. På jodan, øverste Nishi, K. & Hozumi, K.: What is Japanese 1992, p. 44. Style. Japanese Feudal Residences, (1981) gulvniveau sad Tokugawa Ieyasu alene i Architecture? Kodansha International, 442 Nivellering af gulvflader for at udtrykke Kodansha International & Shibundo, To- ophøjet majestæt. Kun i den ene side sad Tokyo, New York & San Francisco 1983, rangorden kendes tilbage til Heian-tidens kyo, New York & San Francisco, 2. ed. 19- en af Ieyasus nærmeste rådgivere, en højt- pp. 72-73. shinden-arkitektur, skriver Hashimoto. 84, p. 20. stående gejstlig, Gien (1558-1626). På Se note 458 samt den isometriske afbild- Men med magtens storladne iscenesættel- I bogen What is Japanese Architecture? chudan, mellemste niveau, fulgte en ræk- ning af Rikyus Iro-tsuke-shoin p. 444 tv. ser under Nobunaga og Hideyoshi fik er det beskrevet, hvordan Tokugawa-sho- ke højtstående daimyo, hvis interne orden 443 Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- nivelleringen nye fremtrædelsesformer, gunatet brugte gulvniveauerne til at mar- nøje afspejlede rang, alder og relation til ese House, Traditional Sukiya Architec- som Tokugawa Ieyasu naturligt overtog i kere rang-følge ved en given lejlighed, en shogunatet. På gedan, det laveste niveau, ture, (3. ed. 1982) Weatherhill/Tankosha, sin Nijo-iscenesættelse. audiens i 1603 i Nijo-borgen, shogunatets fulgte daimyo af lavere orden. New York, Tokyo & Kyoto 1969, pp. 45-50.

roji-haven, index g

8 haveporten 9 machiai, venteplads c 10 tsukubai f Fushin-an 11 naka-kuguri, ill. p. 421 3 e d 3 12 Baiken-mon, ill. p. 423 6 4 2 b 4 2 1 13 machiai, venteplads a Zangetsu-tei 14 sechin, toilet 3 1 5 3 15 tsukubai Zangetsu-tei 15

g c f Fushin-an indre roji d e 10 a b 12 14 9 1 tsuke-shoin a katana-kake 11 mellemste roji 13 2 jodan, forhøjet gulvniveau b nijiri-guchi 3 Almindeligt gulvniveau c tokonoma ydre roji 4 ro, ildsted d ro, ildsted 8 5 tatami-belagt terrasse e daime-måtte 6 træbelagt terrasse f sado-guchi g mizuya Plan over roji-forløbet i Omote Senke, som det fremstår idag, hvor det nuværende Fushin-an ligger øst for Zangetsu-tei. Se illu- strationer fra roji-haven og det nuværende Fushin-an, pp. 421-26 og 428 Plan over Zangetsu-tei ved Omote Senke, som det så ud i Edo-perioden, hvor Fushin-an lå syd for Zangetsu-tei 445 Noter, Shinju-an

I Itos bog, The Elegant Japanese House, som tilføjer den røde jernoxid. at forskellige kilder nævner både årene nen, har man stadig muligheder for at ud- er Iro-tsuke-shoin oversat med „The Co- Svarbrev fra Günter Nitschke 08.12. 1997 1592, 1593, 1597 og 1598. Kinryu-in ek- bygge Daitoku-ji, siger Yamada Sobin. lored Shoin.“ vedrørende Sen Rikyus Iro-tsuke-shoin. sisterer ikke idag, da det i begyndelsen af Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- Iro-tsuke-shoin bruges lidt forvirrende bå- 444 Lillehoj, E.: „The Early Kanamori Family Meiji-perioden blev indlemmet i subtemp- tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- de om navnet på Rikyus rum ved Juraku- and Tea“ in Chanoyu Quarterly 77 1994, let Ryogen-in. chel og Richard Steiner på baggrund af dai og som typebetegnelse for rum, der p. 38. Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku- fremsendte spørgsmål. er modelleret efter Rikyus Iro-tsuke-shoin. 445 Yoshishige var adoptivsøn, idet Nagachika ji, Kodansha International, Tokyo, New 447 I denne gestus ligger således en tidstypisk Tsuke-shoin er navnet på den niche, man mistede sin søn, der også havde tjent som York & San Francisco 1974, p. 190. respektfuldhed overfor det forhold, at byggede ud under de ofte dybe tagud- hærleder, ved det bagholdsangreb ved Lillehoj, E.: „The Early Kanamori Family Ikkyu (sandsynligvis) var søn af kejser Go- hæng for at få bedre lys til at skrive og Honno-ji i Kyoto i 1582, hvor også Nobu- and Tea“ in Chanoyu Quarterly 77 1994, Komatsu. I Zen at Daitoku-ji er der i et læse, som har givet navn til shoin-arki- naga og Nobunagas søn blev tvunget til p. 38. diagram over bygninger og subtempler i tekturen. Iro, skriver Günter Nitschke, kan at tage deres liv. Ved Meiji-restaureringen overgik Kana- Daitoku-ji (p. 191) angivet året 1583 for betyde alt fra „form,“ som f.eks. i Hjerte- Oplysninger om Kanamori-familien i de mori-familien til shinto, fortæller Yamada Tsusen-in samt navnet: kejserinde Ogima- sutraen (se note 94 og 95), over farve, til følgende afsnit baserer sig på Elizabeth Sobin. Kinryu-in lå umiddelbart vest for chi som „grundlægger.“ Dette stemmer sex. Ifølge Horiguchi, skriver Nitschke, Lillehojs artikel „The Early Kanamori Fa- Daitoku-jis hovedområde over mod Koho- umiddelbart med Nakarais videregivelse henviste betegnelsen iro-tsuke oprin- mily and Tea“ an, og Kinryu-ins grundareal er idag sta- af bygningen til Shinju-an på grund af deligt blot til behandlingen af søjle- eller Ibid., pp. 33-55. dig ejet af Daitoku-ji, men er lejet ud til dens kejserlige fortid. loft-elementer med sod. Det er Ito, hvis 446 Hvor Yamada & Covell angiver året 1591 det nærliggende gymnasium som tennis- Af samme bog fremgår det (p. 42), at Tsu- arbejde i høj grad bygger på Horiguchi, for Kinryu-ins indvielse, skriver Lillehoj baner. Så den dag en ny Ikkyu er på ba- sen-in var en gave fra kejser Ogimachi til

Zangetsu-tei ved Omote Senke set fra det forhøjede gulvareal, chudan. Se tegninger pp. 444-45 Zangetsu-tei ved Omote Senke, set mod chudan og tsuke-shoin. De små te-rums komplekse ar- kitektur fandt efterhånden indpas i shoin-arkitekturens større skala

446 Noter, Shinju-an

Nakarai i 1570. Tsusen-in var en del af de og Teigyoku-kens bygningsstruktur kan som med en række generelle principper Dette var blot kulminationen af en lang tidligere paladsbygninger og var blevet til muligvis føres helt tilbage til 1468 og kunne retfærdiggøre Ieyasus udrensning proces, hvor kejser og hof blev gjort en- overs, efter at Oda Nobunaga i 1569 havde dermed til tiden, hvor kejser Go-Tsuchimi- af den hellige magts sidste overlevende deligt til marionetter i magtpyramiden. iværksat en rekonstruktion af kejserpalad- kado (1442-1500) i 1474 bad Ikkyu om at modstandere. Selvom realmagten i adskillige århundre- set. Bygningens navn, Tsusen, De udøde- forestå genopførelsen af Daitoku-ji. Ooms, H.: Tokugawa Ideology. Early Con- der havde ligget hos shogunatet, var alle liges Sti, var Nakarais buddhist-navn, mens Covell, J.C.: „Kanamori Sowa and Teigyo- structs, 1570-1680, Princeton University love og bekendtgørelser siden tidernes suffikset -in angiver et lille indelukke og kuken“ in Chanoyu Quarterly 16 1976, Press, Princeton NJ 1985, pp. 52-53. morgen udgået fra kejseren. Men fra be- bruges om mindre templer eller mindre p. 9. 449 Selvom Sowa var gjort arveløs, mistede gyndelsen af Edo begyndte shogunatet at enheder inden for et større tempel. Det kan umiddelbart virke besynderligt, han ikke forbindelsen med familien og udstede regler direkte, og med et edikt fra Tsusen-in rummer idag fusuma-malerier at en bygningsstruktur bliver pakket bort synes tværtimod at have gjort meget for 1615 blev det slået fast, at den vigtigste af både Shinju-ans første abbed, Bokusai i en 70-årig periode, for derefter at blive te-kulturen i området omkring Takayama. aktivitet for kejser og hof var kulturelle (1451-92), Kano Masanobu (1434-1530) genrejst et andet sted. Men Yamada Sobin Kanamori-familien havde i 1586 fået til- aktiviteter som studiet af klassikerne, lidt og Soami (d. 1525). Sådanne malerier kan bekræftede, at det var tilfældet. Tsusen-in delt et stort len i dette område efter at te, lidt poesi, lidt havekunst og lignende flyttes - fusuma-skydedørenes højde er og Teigyoku-ken havde ligget sammen- Nagachika og Yoshishige i 1584 havde for systemet ufarlige sysler. standardiserede, og bredden af fagene kor- pakket i årene mellem Nobunagas rekon- nedkæmpet et oprør fra de nordvestlige Der havde længe været planer om af gifte responderer med tatami-modulet - men struktion i 1570 og genopførelsen i 1639. provinser - og Nagachika var dermed stra- Gomizunoo med Tofukumon’in (1607-78), Covell & Yamada vurderer, at Soamis bil- Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- tegisk vigtig som beskyttende puffer mod der var datter af den anden Tokugawa- leder qua deres relativt verdslige karakter tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- de nordvestlige provinser, som først un- shogun, Tokugawa Hidetada (1579-1632). stammer tilbage fra den oprindelige byg- chel og Richard Steiner på baggrund af derlagde sig Hideyoshi efter slaget ved Men planerne blev udskudt, først af slaget ning og dermed, at Tsusen-ins historie går fremsendte spørgsmål. Odawara. Sowa bragte keramikere og an- om Osaka 1615, siden af Ieyasus død i tilbage til før Soamis død i 1525. Den tidligere omtalte Momoyama-portal, dre kunsthåndværkere til området og var 1616. Ægteskabet var Gomizunoo inder- Covell, J. & Yamada, S.: Zen at Daitoku-ji, Kara-mon eller Higurashi-mon, kom til gennem sine aktiviteter som te-mester ligt imod, og han søgte at undvige ved at Kodansha International, Tokyo, New York Daitoku-ji i de første årtier af 1600-tallet, med til både at udvikle produkterne og få børn med en anden, men det ledte blot & San Francisco 1974, pp. 42, 103 og 191. hvor man fordelte de mange overdådige sørge for kundeunderlaget. til lovgivning rettet mod hoffets uterlige Seckel, D.: „Buddhist Temple Names in bygningsstrukturer fra Hideyoshis Juraku- Lillehoj, E.: „The Early Kanamori Family opførsel - og brylluppet blev gennem- Japan“ in Monumenta Nipponica vol. dai-palads, men blev først genrejst i 1887, and Tea“ in Chanoyu Quarterly 77 1994, trumfet. XXXX no. 4 1985, p. 361. 250 år senere. pp. 47-48. Den ambitiøse Tokugawa-familie havde Samtale i Shinju-an 18.11. 1997 med del- 448 Dette sidste opgør var i tynd forklædning 450 Gomizunoo (1596-1680) trak sig i raseri dermed fået en fod indenfor i kejserfami- tagelse af Yamada Sobin, Hilary Adler Fen- Tokugawa-regimets opgør med Toyotomi- tilbage som kejser i 1629 som reaktion på lien, og derefter kunne det ikke gå hurtigt chel og Richard Steiner på baggrund af slægten, Hideyoshis efterkommere, som Tokugawa-regimets stadige manipulato- nok med at få næste generation, der ville fremsendte spørgsmål. den sidste modstand måtte forventes at riske manøvrer. Shogunatet havde i 1627 være halv Tokugawa, indsat. Gomizunoos Shinju-ans te-rum Teigyoku-ken angives samle sig om. underkendt Gomizunoos ordination af og Tofukumon’ins første datter blev derfor ligeledes at have haft en fortid som udkigs- Toyotomi Ieyasu havde ved Hideyoshis fire præster ved Daitoku-ji. i 1629 udråbt som kejserinde Meisho post ved det kejserlige palads før 1570. død måttet sværge Hideyoshis purunge Få år inden havde Gomizunoo foreslået, (1623-1696). Hun var da kun 7 år. Covell skriver, at det palads, der blev re- søn, Hideyori (1593-1615), troskab, så at han fik en titel, der indebar en vis po- Mizuo, H.: Edo Painting: Sotatsu and Ko- staureret af Nobunaga i 1569-70 oprinde- selvom den militære overmagt var hævet litisk indflydelse, men hans forslag var ble- rin, (1972) Weatherhill/Heibonsha, New lig var opført i 1467-68, og at selvom det over enhver tvivl, krævede det en del ela- vet afslået, og hans underholdsbidrag var York & Tokyo, 2. ed. 1978, pp. 56-65. påhvilede Ashikaga-shogunerne, så blev stik i den gældende krigermoral at hånd- blevet klækkeligt forhøjet - her skulle ikke Usui, S.: A Pilgrim’s Guide to Forty-Six der efter Onin-krigens udbrud ikke spen- tere situationen med æren i behold. herske tvivl om hvem, der bestemte eller Temples, Weatherhill, Tokyo & New York deret mange ressourcer på at genrejse og Det blev Hayashi Razan (1583-1657), en hvem, der burde vise taknemmelighed og 1990, p. 65. vedligeholde kejserpaladset. Så Tsusen-ins af Japans tidlige neokonfucianske lærde, ellers holde sig i ro. Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat,

447 Noter, Shinju-an

Kodansha International, Tokyo & New tagelsesrum, som efter hendes død blev i den mellemliggende tid, men har kun- Svarbrev fra Günter Nitschke, 08.12. 1997 York 1977, p. 118. flyttet til Shugaku-in (se ill. pp. 448-49). net rekonstrueres ganske nøjagtigt. vedrørende Sen Rikyus Iro-tsuke-shoin. 451 Prinsessekarakteristikken optræder i et I dette sæt findes samme skål i to stør- Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- Horiguchi, S.: Rikyu no Chashitsu, Iwa- lille smædevers fra slutningen af Edo- relser, en lidt større til gæsten og en lidt ese House, Traditional Sukiya Architec- nami Shoten, Tokyo 1949, pp. 257-308. perioden, hvor fire te-mestre, Oribe, En- mindre til værten - endnu et billede på, ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New 459 Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- shu, Sowa og Sotan sammenlignes: hvordan en hierarkiseret bevidsthed i mid- York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, pp. 48- terly 46 1986, pp. 10-11. ten af 1600-tallet havde fået overtaget i te- 49. 460 Sen, S.: „Lives of the Urasenke Grand Ma- Oribe is disputatious, rummet. En sådan tydeliggørelse af for- Ito Teijis tekst og tegninger bygger på en sters“ in Sen, S. (Ed.): Chanoyu. The Ura- Enshu has refined beauty skelligheden mellem vært og gæst var i rekonstruktion foretaget af Horiguchi Su- senke Tradition of Tea, Weatherhill, New And a cutting blade. direkte modstrid med et af wabi-teens temi, en af Japans vigtigste forskere i su- York & Tokyo 1988, p. 38. Sowa is princess-like, maksimer, no host, no guest. Om Ninseis kiya-arkitektur, i bogen Rikyu no Cha- „... og hvis nogen skulle komme til at And Sotan is squalid. keramik og samarbejde med Sowa, se: shitsu, Rikyus te-rum. De isometriske af- spørge om Vejen, svarer han, at siden cha- Hayashiya, S.: „Teabowls - Part IV“ in Cha- bildninger samt planridsene over Rikyus noyu oprindelig udsprang af zen, hvorfor Når Oribe er disputatious henviser det til, noyu Quarterly 59 1989, pp. 38-39. Iro-tsuke-shoin samt planridsene over så lede nogen i nogensomhelst anden vej at han bevidst tydeliggjorde det designede 455 Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Chano- Zangetsu-tei (pp. 444-45) stammer lige- [end zen],“ hedder det i Chawa Shigetsu og det artificielle. Enshu drev den raffi- yu“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea ledes fra Horiguchis bog. Rikyus rum ved Shu, Te-fortællinger, der peger på månen, nerede skønhed, kirei-wabi, til det skarpt- in Japan. Essays on the History of Chano- Jurakudai er heri i sit fulde navn kaldet gengivet i: skårne, mens Rikyus barnebarn Sotan drev yu, University of Hawaii Press, Honolulu Iro-tsuke kokonoma shoin zashiki, hvor Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- wabi-æstetikkens enkelhed i livsførelse til 1989, p. 137. kokonoma angiver at det er et rum på 9 terly 46 1986, pp. (9 og) 30. sin yderste kosekvens (mere om Oribe, 456 Haga, K.: „The Sen Family Tradition of ma, modsvarende 18 tatami-måtter. Hori- Murai citerer Kawakami Fuhaku (1716- Enshu og Sotan senere i kapitlet). Chado“ in Chanoyu Quarterly 29 1981, guchi bygger sine rekonstruktioner på en 1807), grundlæggeren af Edo-senke (en Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Chano- pp. 8-9. beskrivelse fra 1692, kaldet Kokonoma gren af Sen-skolerne, som åbnede i Tokyo yu“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea 457 Der findes bevaret et brev fra Tokugawa zashiki no hona, „The original or main (Edo) i den sene Edo-periode) for at have in Japan. Essays on the History of Chano- Ieyasu med dato og måned, men uden år, song of the nine-ma zashiki,“ som findes sagt, at Sotan ikke skulle opfattes som yu, University of Hawaii Press, Honolulu hvor det meddeles, at Hideyoshi har be- i et værk fra 1692 kaldet Rikyu-ke no zu. nogen streng wabi-figur. Hans tilbagehol- 1989, pp. 142-43. sluttet sig for at give Rikyus konfiskerede dende fremtræden afspejlede snarere de 452 Hayashiya, S.: „Teabowls - Part IV“ in Cha- ejendom tilbage til Sen-familien. 1594 er svære betingelser under samfundets ge- noyu Quarterly 59 1989, p. 38. derfor det sandsynlige år. Se: nerelle udvikling. Se: 453 Lillehoj, E.: „The Early Kanamori Family Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- Murai, Y.: „A Brief History of Tea in Japan“ and Tea“ in Chanoyu Quarterly 77 1994, terly 46 1986, pp. 10-11. in Sen, S. (Ed.): Chanoyu. The Urasenke pp. 49 og 52. 458 Zangetsu-tei er ikke nogen eksakt kopi, Tradition of Tea, Weatherhill, New York Hayashiya skriver omvendt, at det var snarere en videreførelse af ideerne fra & Tokyo 1988, pp. 26-27. Sowa, der introducerede de stærkt farvede Rikyus iro-tsuke-shoin. Ito Teiji sammen- 461 Tanaka, S.: The Tea Ceremony, (1973) Ko- redskaber i te-rummet. Ninseis te-skål ligner i The Elegant Japanese House disse dansha International, Tokyo, New York & Urokonami (se ill. p. 340) skulle have væ- tidlige prototyper på sukiya-arkitektur. San Francisco 1982, pp. 49-50. ret en af Sowas favoritter. Shoans viderebearbejdelse fra ca. 1594 462 Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- Hayashiya, S.: „Teabowls - Part IV“ in Cha- rummer stort set samme elementer som terly 46 1986, pp. 18 og 24. noyu Quarterly 59 1989, pp. 38-39. Rikyus iro-tsuke-shoin, men det mellem- 463 Se også note 326 samt plan p. 445 og il- 454 Ninsei lavede som gave til Tokufumon’in ste gulvniveau, kaldet chudan, er udeladt. lustrationer pp. 421-26 af Fushin-an og et sæt te-skåle med gulddekorationer, der Det Zangetsu-tei, der idag står i Omote roji-haven ved Omote Senke. matchede dekorationerne i hendes mod- Senke, har dog været brændt ned to gange Navnene Omote og Ura Senke angiver

Te-skål af Ninsei i emalje-glasur, en gave til kejserinde Tofukumon’in 448 Noter, Shinju-an

Ichi-no-ma-rummet med væg- og fusuma-dekorationer i blå-guld rudemønster i kejserinde Tofukumon’ins (1607-78) modtagelsesbygning. Bygningen blev opført ved Nyoin-paladset i 1677 og få år efter flyttet til kejser Gomizunoos landsted, Shugaku-in, som Midterste villa. Bemærk slægtskabet til Ninseis te-skåle (ill. p. 448), der sandsynligvis er lavet specielt til dette rum 449 Noter, Shinju-an

henholdsvis Sen-familiens for- (omote) og 469 Murai oversætter wabu med to be wretch- 474 Som diskuteret i kapitlet Zen og kunst- En arkitekt som Kazuo Shinohara (se ka- bag- (ura) hus (-ke). Den tredje gren, Mu- ed (ulykkelig, stakkels), mens en række ja- nerisk arbejde pp. 305 ff. forud for gen- pitlet Boblearkitektur, pp. 126-28) har i shanokoji-Senke, ligger et lille stykke bor- panske ordbøger angiver betydninger som nemgangen af Hisamatsus syv zen-æste- tidligere faser af sit liv arbejdet meget ind- te langs en gade, der hedder Mushanokoji. to be worried (bekymret, besværet). tiske karakteristika. gående med nyfortolkningen af minka- 464 Zencharoku, Optegnelser om zen-te, er Murai, Y.: „The Development of Chanoyu: 475 Se Dennis Hirotas oversættelse af og kom- huset inden for dets eget betingelsessæt. udgivet i Tokyo i 1828 og stammer såle- Before Rikyu“ in Varley, P. & Kumakura I. mentar til Joos wabi-brev. I afsøgningen af noget oprindeligt stillede des fra en senere periode, hvor det histo- (Eds.): Tea in Japan. Essays on the History Hirota, D.: „The Practice of Tea 2: Takeno han sig tilbage på linje med de tidlige te- riske kildemateriale danner et langt mere of Chanoyu, University of Hawaii Press, Joo’s Letter on Wabi and Related Docu- mestre og skrællede mange af de mellem- finmasket net. Alligevel ved man ikke ret Honolulu 1989, p. 28. ments“ in Chanoyu Quarterly 23 1980, liggende århundreders æstetiserende og meget om dets forfatter, Jakuan Sotaku. 470 Murai, Y.: „A Brief History of Tea in Japan“ pp. 7-21. elegancesøgende lag bort. I senere faser Både sprog og indhold peger på et men- in Sen, S. (Ed.): Chanoyu. The Urasenke 476 Ibid., p. 23. har han fortsat denne fundamentale suki- neske, der er på én gang usædvanlig lærd Tradition of Tea, Weatherhill, New York 477 Itoh, T.: „The Essence of Japanese Beauty“ ya-bestræbelse indenfor det moderne sam- og dybt fortrolig med te-ceremonien. Alli- & Tokyo 1988, p. 22. in Chanoyu Quarterly 78 1994, p. 47. funds materialer og betingelsessæt. Shino- gevel er det ikke lykkedes at indplacere 471 De to digte findes i Nambo Sokeis Nam- 478 Ibid., p. 47. haras moderne huse, som TIT Centennial ham i nogen klerikal eller te-skolemæssig poroku og er oversat flere steder, bl.a. i: 479 Ibid., p. 56. Hall ligger således, både i ånd og form, tæt- sammenhæng. Varley, P.: „Purity and Purification in the 480 Ibid., p. 48. tere på Zencharokus sukiya-digt (se. p. Tsutsui tillægger dog Rikyus sønnesøn Sen Nampo Roku“ in Chanoyu Quarterly 48 481 Ibid., pp. 47-59. 346) end det meste, der idag bygges i tra- Sotan (1578-1658) store dele af Zencha- 1986, pp. 12-13. 482 Hirota, D.: „The Practice of Tea 4: The One- ditionel sukiya-stil. roku, og skriver, at fem af Zencharokus Tanikawa har oversat digtene i den tekst- page Testament Attributed to Rikyu. (Ri- 488 Den følgende sekvens om sakui, konomi ti kapitler stort set er identiske med en lige sammenhæng, hvori de indgår i Nam- kyu ichimai kishomon)“ in Chanoyu og mitate er i høj grad baseret på Itos tekst, Cha zen do-ichimi, der almindelig- poroku, i: Quarterly 33 1983, p. 43. tekst i: vis tilskrives Sotan. Tanikawa derimod ka- Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, 483 Haga, K.: „The Wabi Aesthetic through the Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- rakteriserer Jakuan Sotaku som redaktør Part 4“ in Chanoyu Quarterly 27 1981, Ages“ in Varley, P. & Kumakura I. (Eds.): Tea ese House, Traditional Sukiya Architec- (editor) af Zencharoku. pp. 45-46. in Japan. Essays on the History of Cha- ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- 472 Hjerte-sutraen, på japansk kaldet Hannya noyu, University of Hawaii Press, Hono- York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, pp. 57- terly 46 1986, p. 12. Haramita Shin-gyo, hedder på sanskrit lulu 1989, p. 198. 72. Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, Prajnaparamitayai, Perfection of Wis- 484 Ibid., p. 198. 489 Ibid., p. 68. Part 1“ in Chanoyu Quarterly 23 1980, dom, og kaldes også Hrdaya-sutra, Hjer- 485 Ibid., p. 198. 490 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, p. 43. te-sutraen. Se note 94 og 95. 486 Itoh, T.: „The Essence of Japanese Beau- (1971) Kodansha, Tokyo & New York 465 Tsutsui, H: „Sen Sotan“ in Chanoyu Quar- En lidt længere passage fra Hjerte-sutraen ty“ in Chanoyu Quarterly 78 1994, p. 58. 1982, p. 26. terly 46 1986, pp. 12-13. findes ved indledningen til kapitlet Ikkyus 487 Der har op gennem dette århundrede Konomi skrives i suffiks-form -gonomi, 466 Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, living zen, p. 261. eksisteret arkitekter med speciale i sukiya- som Enshu-gonomi, Rikyu-gonomi etc. (1959) Princeton University Press, New 473 Stryk, L.: „Preface“ in Berg, S.: Crow with arkitektur, ligesom der stadig findes en- 491 Itoh, T.: „The Essence of Japanese Beau- York 1973, p. 287. No Mouth. Ikkyu, 15th Century Zen Ma- kelte tømrerfirmaer, der viderefører suki- ty“ in Chanoyu Quarterly 78 1994, p. 52. 467 Sen, S.: „Lives of the Urasenke Grand Ma- ster, Copper Canyon Press, Port Town- ya-traditionen uden arkitekt. En række af 492 Kobori Enshus indgang Koho-an er vist på sters“ in Sen, S. (Ed.): Chanoyu. The Ura- send, Washington 1989, p. 11. de arkitekter, der hovedsagelig er kendt ill. p. 247. Sammenlign med belægnings- senke Tradition of Tea, Weatherhill, New De to digte er oversat af Lucien Stryk & for modernistisk arkitektur, har sideløben- detaljer ved indgangshaven til Katsura Ri- York & Tokyo 1988, p. 39. Ikemoto Takashi og har forud været pub- de bygget i sukiya-stil. Det gælder f.eks. kyus hovedbygning (ill. pp. 354, 356 og 468 Suzuki, D.T.: Zen and Japanese Culture, liceret in Zen, Poems, Prayers, Sermons, Kisho Kurokawa, og det gælder Togo Mu- 454), hvor samme tema findes bearbejdet (1959) Princeton University Press, New Anecdotes, Interviews, Swallow/Ohio rano, der er regnet for en af dette århund- i en lidt mere formal form. Katsura har tid- York 1973, pp. 287-88. University Press, 2. ed. 1981. redes største sukiya-arkitekter. ligere været tilskrevet Enshu, og netop

450 Noter, Shinju-an

detaljer som indgangshaven er i Enshu- 500 I en artikel af Ito Teiji findes en liste over gonomi, Enshu-stil, men det ligger idag henholdsvis Enshus mere formelle, fast, at Katsura er blevet til under direkte konventionsbunde bygmesteropgaver og ledelse af Hajijo-prinserne. hans uformelle sukiya-opgaver. Blandt de 493 Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japa- repræsentative opgaver kan nævnes et nese House, Traditional Sukiya Architec- palads for den abdicerede kejser Go-Yozei ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New (1571-1617), en borg ved Sumpu, hoved- York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, p. 65. tårnet ved borgen i Nagoya, reparationer Til gengæld fandtes et tilsvarende fæno- af fæstningsværkerne ved borgen i Osaka men indenfor malerkunsten. Allerede i samt en lang række opgaver ved Fushimi- Muromachi-tiden (1336-1568) klassifice- borgen. Blandt de mere uformelle opgaver rede man penselstrøg og malemåder ef- kan nævnes te-rummene Hasso-no-seki, ter de store Sung-mestre - og kunne f.eks. Mittan og Bosen, som alle regnes blandt bestille et værk i Hsia Kuei eller Ma Yüan- te-arkitekturens hovedværker. Inden for stil (to kinesiske malere, der var aktive om- havekunsten er det haver som Konchi-in kring 1190-1230, se ill. pp. 400 og 417). ved Nanzen-ji, samt Raikyu-ji og Daiichi- Weigl, G.C.: „The Reception of Chinese ji, der demonstrerer Enshus kunstneriske Painting Models in Muromachi Japan“ in nerve, og med deres frisatte, klippede Monumenta Nipponica vol. XXXV no. 3 former markerer sig fornemt i den japan- 1980, pp. 261 og 269-71. ske havekunst. 494 Hisamatsu, S.: „Zen. Its meaning for Mo- Itoh, T.: „Kobori Enshu: Architectural Ge- dern Civilization“ in The Eastern Bud- nius and Chanoyu Master“ in Chanoyu dhist n.s. vol. I no. 1 1965, p. 46. Quarterly 44 1985, pp. 31-36. 495 Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- Mittan og Bosen er afbildet pp. 352-53 og ese House, Traditional Sukiya Architec- 451. Grusfladen p. 12 og belægningsdetal- ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New jen p. 250 er fra Konchi-in. Indgangspor- York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, p. 60. talen og belægningsdetaljerne p. 247 er 496 Ibid., p. 57. fra Kobori Enshus retrætested, Koho-an. 497 Rimer, T.: „Ishikawa Jozan“ in Rimer, T. et De klippede haver ved Daiichi-ji og Rai- al.: Shisendo. Hall of the Poetry of Im- kyu-ji findes afbildet pp. 351 og 452. mortals, Weatherhill, Tokyo & New York Hvor der for mange af de officielle opga- 1991, pp. 6-8. ver findes god dokumentation for Enshus 498 Kato, S: „The Hall of the Poetry of Im- rolle, er der i nyere tid rejst berettiget tvivl mortals“ in Rimer, T. et al.: Shisendo. Hall om Enshu-tilskrivningen af en lang række of the Poetry of Immortals, Weatherhill, havedesign. Kun i få tilfælde som Konchi- Tokyo & New York 1991, p. 113. in og Koho-an er man på helt sikker 499 Enshus far medvirkede i så store opgaver grund. Enshu var sin tids store forbillede, som Fushimi-borgen (1593-1620) og kej- og hans var ry så stort, skriver Mori, „at serpaladset. de fleste af de berømte haver fra den tid- Nakamura, S.: „Kobori Enshu and Mittan“ lige Edo-periode har været tilskrevet ham, in Chanoyu Quarterly 14 1975, pp. 7-8. men med få undtagelser er de nu identi- Te-rummet Bosen af Kobori Enshu ved Koho-an (1644) i sukiya-shoin-stil. Nijiri-guchien er her blevet en udsigt

451 Noter, Shinju-an

ficeret som arbejder af hans disciple, her- under hans venner og slægtninge.“ Mori, O.: Japanese Gardens, Asahi Shim- bun-sha, Tokyo 1960, p. 30. Robert Cheetham skriver således, at do- kumenter i Daiichi-ji peger på, at templets klippede have sandsynligvis først er lavet samtidig med rekonstruktionen af templet 20 år efter Enshus død og sandsynligvis er forestået af Enshus barnebarn, som er nævnt flere gange i forbindelse med re- konstruktionen. Se på web-adressen: Cheetham, R.: „Entsu-ji“ in Japanese Gar- den Database: http://dolphin.upenn.edu/%7Echeetham/ jgarden/gardens/daichiji.html Raikyu-ji kan heller ikke med sikkerhed tilskrives Kobori Enshu. Men flere ting taler for, at han alligevel har været invol- veret. For det første er der udtalte lighe- der mellem haven ved Raikyu-ji og haven ved Konchi-in, der er en af de eneste af de mange haver med Enshu-tilskrivninger, man med sikkerhed ved, at han har skabt. For det andet blev det område, hvor Rai- kyu-ji ligger, efter slaget ved Sekigahara i 1600 overgivet til Kobori Enshus far, Masa- tsugu (1540-1604), sammen med Matsu- yama-borgen. Kobori Enshu var mæcen for Raikyu-ji, og under reparationer af Ma- tsuyama-borgen boede han en overgang i 1614 ved Raikyu-ji. Det er antaget, at han ved den lejlighed udformede haven. Shigemori, K.: Japanese Gardens. Islands of Serenity, Japan Publications Inc., Tokyo 1971, p. 206. Ovennævnte Mori Osamu tilskriver Rai- kyu-ji det samme barnebarn af Kobori Enshu, som udformede den klippede have ved Daiichi-ji, og skriver, at selvom det kan virke nærliggende at tilskrive disse to Den klippede have ved zen-templet Raikyu-ji er tilskrevet Kobori Enshu (1614), men er sandsynligvis udført af et af Enshus børnebørn (se note 500). Haven bygger op til et flot shakkei mod højre, hvor udsigtens bjergprofil spænder op mod de klippede former

452 Noter, Shinju-an

haver til Enshu, har Enshu efter al sand- Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin panese House, Traditional Sukiya Archi- angivet 1615 som det år, hvor Toshihito synlighed intet med deres design at gøre. Style. Japanese Feudal Residences, (1981) tecture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New påbegyndte arbejdet med at etablere sit Mori, M.: Kobori Enshu no sakuji, (Et Kodansha International & Shibundo, To- York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, p. 80. landsted ved Katsura. studie af Kobori Enshus arbejder) Nara kyo, New York & San Francisco, 2. ed. Tatami-måttens forløber var en stråmåtte, 510 Prins Toshihito (1579-1629) hed fra føds- National Research Institute of Cultural 1984, p. 148. der kunne rulles sammen, og langt op i len Kosamaru. Han var sjette søn af prins Properties 1966, p. 7 (English summary). Mittan opleves ældre end både 1640 og tiden var det denne type tatami-måtte, Yokoin Sanehito (1552-88), der var første De klippede azalea-haver ved Raikyu-ji og 1628, mere Muromachi-agtig og mindre man havde råd til i folkehusene. Se ill. p. søn af kejser Ogimachi. Toshihitos ældste Daiichi-ji har i deres inciterende moder- frisat end Enshus sene te-rum - og måske 342. storebror var kejser Go-Yozei (1571-1617). nitet meget til fælles. Og selvom de ikke opleves Mittan på sukiya-arkitekturens 508 Enshu-tilskrivelsen af Katsura skyldes i høj Hideyoshi adopterede i 1586 Toshihito og er Enshus eget design, er de udpræget præmisser som lidt umodent. Grænserne grad Yakahito (1703-67), den syvende installerede ham som prins af Hajijo. En Enshu-gonomi - skabt i Enshus ånd. Deres for hvad et rum var og kunne være, flyt- prins ved Katsura, som var en stor Enshu- overgang havde Hideyoshi store planer eksistens i japansk havekunst bunder i tede sig i årene omkring år 1600 ganske beundrer, skriver Naito. Ved begyndelsen med Toshihito - af et brev fra 1592 frem- Kobori Enshus forudgående tilsynekomst. hurtigt, og Mittan savner den friskhed og af dette århundrede blev det taget som går det, at mens Hideyoshis nevø Hide- 501 Itoh, T.: „Kobori Enshu: Architectural Ge- skarpskårne elegance, man kan møde i givet, at Enshu havde designet Katsura. tsugu skulle overtage ledelsen af Kina, nius and Chanoyu Master“ in Chanoyu kirei-sabi-te-rum fra 1630erne og 40erne. Allerede i 1927 offentliggjorde Toyama skulle Toshihito tage sig af Japan, mens Quarterly 44 1985, p. 10. Men som et af de tidlige eksempler på Eisaku det første opgør med Enshu-myten, Hideyoshi i ophøjet tilbagetrukkethed Nakamura, S.: „Kobori Enshu and Mittan“ sammensmeltningen mellem soan- og uden at det vandt større genklang. ville trække i trådene. Sådan skulle det dog in Chanoyu Quarterly 14 1975, pp. 8-9. shoin-elementer er Mittan interessant. Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, ikke gå. Se note 531. 502 Okakura, S.: The Book of Tea, (1906) Ko- 505 Nakamura, S.: „Kobori Enshu and Mittan“ Kodansha International, Tokyo & New Brevet var stilet til herskeren af Kina og dansha International, Tokyo, New York & in Chanoyu Quarterly 14 1975, pp. 12- York 1977, pp. 113-14. findes (delvist) oversat i: London, 1. paperback ed. 1991, pp. 102-03. 13 og 16. Tange & Gropius gør i deres Katsura-bog de Bary, Wm.T. et al. (Eds.): Sources of 503 Hayashiya, S.: „Kobori Enshu’s Chanoyu“ 506 Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin fra 1960 stadig udtrykkeligt op med dette Japanese Tradition, (1960) Columbia Uni- in Chanoyu Quarterly 44 1985, p. 38. Style. Japanese Feudal Residences, (1981) og understreger, hvad der idag er alment versity Press, New York & London, 7. ed. 504 Strengt taget findes der intet definitivt Kodansha International & Shibundo, To- antaget, at Toshihito og Noritada havde 1971, pp. 327-28. bevis for, at Enshu lavede dette rum, skri- kyo, New York & San Francisco, 2. ed. den centrale rolle i udformningen af Ka- Der findes i Naitos Katsura-bog et diagram ver Nakamura. Ud fra vægmalerierne da- 1984, p. 151. tsura. Blandt konsulenter, rådgivere og over Hajijo-prinsernes slægtsforhold. Se: terer han Mittan til at være opført om- 507 Tatami-måtten kendes ganske langt tilbage udførende synes en række af tidens føren- Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, kring 1628. i den japanske arkitekturhistorie, og dens de at have deltaget. Kodansha International, Tokyo & New Nakamura, S.: „Kobori Enshu and Mittan“ opfindelse tilskrives nogle gange Noami Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- York 1977, p. 140. in Chanoyu Quarterly 14 1975, p. 13. (1397-1471). Selvom der ikke findes no- panese Architecture“ in Gropius, W., Tange, 511 Prins Noritada (1619-62) hed fra fødslen Ito derimod angiver Enshus alder til at gen dokumentation derfor, kan man regne K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition and Takomaro, men blev i 1627 udnævnt til være 62, da han lavede Mittan, og dermed med, at det tidsmæssigt nogenlunde angi- Creation in Japanese Architecture, Yale kejserlig prins Noritada. Navnet Toshitada året til at være ca. 1643. Se: ver tiden for tatami-måttens oprindelse. University Press, New Haven 1960, pp. 15- ses også ofte brugt om Noritada. Itoh, T.: „Kobori Enshu: Architectural Ge- Tatami-måtten blev imidlertid først stan- 16. Prins Toshihito fik yderligere tre børn i sit nius and Chanoyu Master“ in Chanoyu dardiseret i Momoyama-perioden - en pro- 509 Kumakura, I.: „Kan’ei Culture and Cha- ægteskab med Tsuneko (d. 1669). En af Quarterly 44 1985, p. 36. ces, der modsvaredes af wabi-te-rummets noyu“ in Varley, P. & Kumakura I. Eds.: Tea dem, Ryosho (1622-93) blev præst. Han Hashimoto daterer Mittan til perioden og sukiya-arkitekturens systematiske leg in Japan. Essays on the History of Cha- flyttede i 1656 templet Manshu-in - et 1628-40 og skriver, at det viser spor efter med det modulerede rums mulighedsfelt. noyu, University of Hawaii Press, Hono- tendai-tempel med rødder tilbage til Sai- oprindelig at have været fritstående, men Det var, skriver Ito, først her, at tatami- lulu 1989, p. 148. cho (766-822), grundlæggeren af tendai- senere at være blevet indbygget i Ryoko- modulet fik funktionel vigtighed. I den informationsbrochure, der udleveres buddhismen i Japan - til dets nuværende ins shoin-længe, der stammer fra 1606-08. Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Ja- ved indgangen til Katsura Rikyu, er dog position umiddelbart nordøst for Kyoto.

453 Noter, Shinju-an

Ryosho lavede her en tilsvarende diago- 1640erne. Chu-shoin har tidligere været nal komposition som ved Katsura Rikyus tilskrevet Toshihito, men i forbindelse hovedbygning og tilføjede templet en med den gennemgribende renovering af række sukiya-shoin-længer. Katsura Rikyu i 1970erne kunne det fast- Usui, S.: A Pilgrim’s Guide to Forty-Six slås, at Chu-shoin stammede fra ca. 1641. Temples, Weatherhill, Tokyo & New York Shin-goten, Katsura Rikyus største fløj, er 1990, pp. 64-65. opført i slutningen af 1650erne og blev 512 Hvor det Katsura, der står idag, stort set let reorganiseret i forbindelse med kejser er identisk med det Katsura, som Noritada Mizunoos besøg i 1663. I den forbindelse efterlod, så hersker der nogen tvivl og blev sandsynligvis også de nuværende ind- usikkerhed om, hvilke dele af Katsura, der gangsforhold til hovedhuset etableret. stammer tilbage fra Toshihitos tid. Dog Chu-shoin blev ved samme lejlighed for- ligger det fast, at hovedbygningens første synet med shoji udenfor den veranda, der etape, Ko-shoin, er opført omkring 1620. løber hele vejen langs facaden, hvorved Ligeledes menes te-pavillonen Shokin-tei dens facadeudtryk blev bragt mere i slægt- at stamme tilbage fra 1620erne. Dokumen- skab med Shin-goten end med Ko-shoin. ter fra den tid omtaler ligeledes en te-pa- Selvom Shin-goten ofte sættes i forbin- villon, Chikurin-tei, Bambuslund-pavillo- delse med det kejserlige besøg, og tidli- nen. Den skulle have ligget på flodbrinken gere har været dateret derefter, rummer med udsigt over floden, men eksisterer den ingen officielle funktioner, men er ikke idag. indrettet til daglig livsførelse og rummer I omkring 10 år efter Toshihitos død i funktioner som arbejdsværelse, sovevæ- 1629 stod Katsura næsten ubenyttet hen relse, påklædningsrum osv. og forfaldt noget. Et kraftigt jordskælv hær- Mellem Chu-shoin og Shin-goten findes gede i 1629, og en voldsom taifun rase- en lille ekstra bygning til opbevaring af rede i 1632. Men Noritada blev i 1642 gift musikinstrumenter, som angives at være med Ofu (1619-62), datter af en indfly- opført i løbet af 1640erne (se c på planen delsesrig daimyo-familie, og Noritada sy- p. 357 og luftfoto p. 455). Både Toshihito nes fra omkring denne tid med ildhu at og Noritada var dygtige musikere. have arbejdet med videreudbygningen af „How Katsura has come to be“ in Baba, Katsura. S. (Ed.): Katsura, Shinkenchiku-sha, Tokyo Hovedbygningens næste fløj, Chu-shoin, 1983, pp. 209-13. stammer fra omkring 1641. I 1645 stod Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin således ikke bare hovedfløjen renoveret Style. Japanese Feudal Residences, (1981) og udbygget, også Shokin-tei var reno- Kodansha International & Shibundo, To- veret og havde fået påbygget en te-pavil- kyo, New York & San Francisco, 2. ed. 2 lon. Rundt omkring i den 69.400 m store 1984, pp. 174-79. parkhave anlagde Noritada yderligere te- Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, pavillonerne Geppa-ro, Shoka-tei og Shoi- Kodansha International, Tokyo & New ken. Haveanlægget menes således at have York 1977, p. 99. fået sin nuværende udformning i løbet af 513 I den japanske regntid, baiu, kommer der

Belægningsdetalje ved ankomsten til Ko-shoin i Enshu-konomi. Det er detaljer som disse, der gør, at Katsura Rikyu indtil for nylig har været tilskrevet Kobori Enshu 454 Noter, Shinju-an

i løbet af et par uger ganske store ned- kunne anlægge en have af respekt for sin børsmængder, og efter nogle dages kraftig mor, så findes der ingen tradition for at nedbør kan vandstanden i floderne stige gøre dette for sin hustru. Fujioka mener med adskillige meter. hermed at kunne udlede, at selv denne del 514 Numre i parentes henviser til kortet p. af Katsuras have, som regnes for den æld- 357. Visse af numrene findes også på kort- ste, først fik sin endelige form af Noritada, udsnittet p. 457. efter Toshihitos død. 515 Navnet Miyuki henviser til indgang eller Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace ankomst for yuki, den abdicerede kejser. 3“ in Japan Architect 12/1965, p. 93. Den nuværende Miyuki-portal er dog re- Diskussionerne om hvad, der skal tilskri- konstrueret af den syvende Hajijo-prins, ves Toshihito og hvad, der skal tilskrives Yakahito. hans søn, Noritada, har bølget frem og Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace tilbage gennem årene. Gennemgående er 1“ in Japan Architect 7/1965, pp. 89 og 91. der dog enighed om, at hvor det Katsura, 516 Yokoyama, T.: „Fence and Gates“ in Baba, der står idag, stort set modsvarer det Ka- S. (Ed.): Katsura, Shinkenchiku-sha, Tokyo tsura, som Noritada efterlod, så var det 1983, p. 103. Katsura, som Toshihito efterlod, mindre I Bruno Tauts bog ser man det nuværende omfattende og af mere enkel karakter. Sumiyoshi-fyrretræ som et lille, måske 15- Jeg vil ikke her gå ind i de mange detal- 20 år gammelt træ. Dette billede stammer jer i denne diskussion, men blot se på, sandsynligvis fra Tauts besøg i 1933-34. hvad de tilsammen opbyggede igennem Taut, B.: Houses and Peoples of Japan, de fire årtier, hvor Katsura gradvist tog John Gifford Ltd., London 1938, p. 272. form. Men det virker sandsynligt, at det 517 Denne bro mangler allerede på tegninger roji-forløb mod Shokin-tei, som vi netop af Katsura fra slutningen af 1600-tallet og nu følger, blev etableret samtidig med, at må formodes at have været tidligt bort- Noritada først i 1640erne renoverede Sho- taget, muligvis allerede i forbindelse med kin-tei og tilføjede bygningen et soan-te- anlæggelsen af roji-forløbet til Shokin-tei rum. Før den tid var haverummet omkring i 1640erne. Ama-no-hashidate primært orienteret mod Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace Shokin-tei og den cinnoberrøde bro. 3“ in Japan Architect 12/1965, pp. 92-93. 520 Hayashiyas udsagn om Enshus te-ceremo- 518 Yokoyama skriver, at denne sti op i bjer- ni er refereret mere fuldstændigt p. 352. gene, som idag kan virke lidt umotiveret, 521 Hayashiya, S.: „Kobori Enshu’s Chanoyu“ sandsynligvis i sin tid ledte frem til Chiku- in Chanoyu Quarterly 44 1985, pp. 38-39. rin-tei, som skulle have ligget på flod- 522 Fujioka bemærker, at forløbet af trædesten brinken med udsigt over floden. i denne del af Katsuras have gennemgå- Yokoyama, T.: „Outer Rest Pavilion“ in ende er for kompliceret til fortløbende at Baba, S. (Ed.): Katsura, Shinkenchiku-sha, nyde sceneriet, men at der undervejs er Tokyo 1983, p. 111. antydet særlige steder at stoppe op. Han 519 Ibid., p. 115. henfører derfor denne havesekvens til en Fujioka fremhæver, at hvor man naturligt ældre havetype med fikseret øjepunkt, Haverummet foran Shokin-tei. Ama-no-hashidate, Gudernes bro, en kæde af små forbundne øer, ses nederst i højre side, se plan p. 457

455 Noter, Shinju-an

som udtrykt i kare sansui-haven, og kon- sig ud før Toshihito påbegyndte Katsura Itoh, T.: Space & Illusion in the Japanese endelig en søn, Tsurumatsu, der straks i kluderer, at den ikke fuldtud kan hen- Rikyu, hvor meget af de nuværende have- Garden, (1973) Weatherhill/Tankosha, ånden var Hideyoshis arving. Kosamaru regnes til den kaiyu-type af promenade- damme, der stammer tilbage fra Heian- New York, Tokyo & Kyoto, 4. ed. 1983, pp. var derfor pludselig i vejen, så Hideyoshi haver, som med begyndelsen af Edo-perio- tiden osv. 15-16. erklærede ham året efter for prins To- den blev populær. Waley, P. (overs.): Tale of Genji. A Novel Ito gennemgår i Space & Illusion kapitel shihito af Hajijo i en ny kejserlig linje, og Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace in Six Parts by Lady Murasaki, (1935) for kapitel forskellige måder at indfange forsynede ham med et årligt underhold på 3“ in Japan Architect 12/1965, pp. 87-88. George Allen & Unwin, London 1957. udsigter i live - med søjler, med bygnings- 3.000 koku, en anseelig sum for en elleve- Både før og efter Ama-no-hashidate-se- 524 Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, elementer, med stenlamper, med horison- årig dreng. Se note 374 vedrørende koku. kvensen er forløbet frem mod Shokin-tei Kodansha International, Tokyo & New tale flader osv. Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, dog en bevægelse igennem haverummets York 1977, p. 125. 531 Allerede Nobunaga havde adopteret en af Kodansha International, Tokyo & New kompositoriske skiver, og både roji-haven Katsura-floden, der løber umiddelbart Toshihitos ældre brødre, og Nobunaga York 1977, pp. 85-87. og promenadeparken opererer bevidst forbi Katsura Rikyu, har mange navne. 5 søgte i 1581 at få kejser Ogimachi til at Men Tsurumatsu døde i 1591, og Hide- med ventepladser og udsigtspladser. Så km syd for Katsura løber den ud i Kamo- trække sig tilbage, så hans adopterede søn yoshi stod igen uden arving. Han følte sig fremfor at sondre mellem ældre og nye floden, hvis leje fører øst om Kyoto, og kunne blive kejser. Nobunaga nåede dog derfor tvunget til at skaffe sig en ny arving haverumstyper virker det rimeligere at se nord for Katsura hedder Katsura-floden i ikke at realisere dette inden sin død i og adopterede sin nevø Hidetsugu. Hide- denne strækning som en syntese, hvor et en sekvens Umezu-floden. Endnu højere 1582. yoshi trak sig formelt tilbage i 1592, over- dynamisk øjepunkt bringes til som en del oppe, hvor den løber gennem snævre Hideyoshi, der højt op i årene var barn- gav sin titel som kampaku til Hidetsugu af et dynamisk forløb at passere nogle fiks- bjergslugter, kaldes den Oi-floden. løs, adopterede i 1586 Kosamaru (Toshihi- og installerede ham i Jurakudai. punkter, hvor det (altså iagttageren!) kan 525 Shokin-teis langfacade er orienteret mod tos barnenavn). I 1589 fik Hideyoshi dog Da Hideyoshi i 1593 overraskende fik vælge at dvæle en stund. Måske ligger det nordvest, men for enkelhedens skyld vil endnu en søn, Hideyori, stod Hideyoshi sublime i denne havesekvens netop i den den blive omtalt som nordfacaden. Li- igen med en arving af blodets bånd - og koreograferede kadence eller rytme, hvor- geledes er nijiri-guchien rettet mod øst en overflødig, adopteret arving. Hidetsugu med forløbet gennemspilles, jævnfør kom- (nordøst) mens det, der er betegnet som blev derfor i 1595 sendt i eksil ved shin- mentaren om ma i slutningen af dette ka- vestfacaden, er orienteret mod sydvest. gon-buddhismens hovedtempel, Koya-san, pitel. Se planudsnit af roji p. 457, plan over og tvunget til at tage sit liv. Og det stor- 523 Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace Shokin-tei p. 459 og opstalter af soan-cha- ladne palads, Jurakudai, som Hideyoshi 1“ in Japan Architect 1965/7, p. 89. shitsuens interiør p. 461. havde bygget i 1587 og overgivet Hidetsu- Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, 526 Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, gu, da han i 1592 blev udnævnt til kam- Kodansha International, Tokyo & New Kodansha International, Tokyo & New paku, blev pillet fra hinanden og spredt York 1977, p. 129. York 1977, p. 103. for alle vinde. Hidetsugus børn og mere Fujioka skriver, at den centrale del af Ka- 527 Ibid. end 30 kvinder fra hans husholdning blev tsuras havedam med de to Midterøer (mel- 528 Ibid., p. 198. kørt rundt på vogne gennem Kyotos ga- lem Ko-shoin og Shokin-tei) kunne stam- 529 Nakamura, T.: „Early History of the Tea- der, inden de blev offentligt henrettet. Der me tilbage fra Heian-tiden. house. Part 1“ in Chanoyu Quarterly 69 måtte ikke herske skyggen af tvivl om, at Fujioka, M.: „The Katsura Detached Palace 1992, pp. 13-14. Hideyori var den retmæssige arving. 3“ in Japan Architect 12/1965, p. 96. 530 Shakkei bliver på engelsk oversat til bor- Ooms, H.: Tokugawa Ideology. Early Paul Waley har oversat Tale of Genji. Selv- rowed landscape. Man taler i shakkei om Constructs, 1570-1680, Princeton Univer- om handlingen i høj grad udspiller sig i ikedori, eller capturing alive, at indfange sity Press, Princeton New Jersey 1985, pp. et palads, beliggende langs Katsura-floden, eller indramme en udsigt i live. Hvor ike- 42-43. synes fortællingen ikke at rumme infor- dori er en gammel term, stammer termen Inden Hideyoshis død i 1598 havde alle mationer om, hvordan stedet konkret tog shakkei fra dette århundrede. Se: hans generaler måttet sværge den da kun Ama-no-hashidate, træsnit af Hiroshige Uta- gawa (1797-1858)

456 Noter, Shinju-an fem-årige Hideyori troskab. En sådan kon- forbindelser til det kejserlige hof. Han stellation uden reelt centrum kunne ikke stod hermed friere af Tokugawa-styret, holde i længden. Stridighederne kulmi- end hvis han var blevet gift med lady Sen. nerede med slaget ved Sekigahara i 1600, Hvor Tokugawa Ieyasu (1542-1616), den hvor den sejrende Tokugawa Ieyasu, en af første Tokugawa-shogun, synes at have Hideyoshis generaler, trods sin troskabsed udvist en blanding af frygt, jalousi og overfor Hideyori lagde grunden til Toku- skepsis overfor alt, som havde haft for- gawa-shogunatet, der formelt blev ind- bindelser til Hideyoshi, fik Toshihito se- stiftet i 1603. nere en vis mæglende rolle i det temmelig Slaget om Osaka i 1615, det sidste slag for- anspændte forhold mellem shogunat og ud for Edo-periodens 250-årige fredsperi- hof. Toshihito synes at have ydet sin ind- ode, havde som et af sine vigtigste mål en sats for at få ægteskabet mellem kejser 6 udslettelse af Hideyori og de sidste rester Gomizunoo og en anden af Tokugawa af Toyotomi-familien. Tokugawa-shogu- Hidetadas døtre, den vordende kejserinde 15 natet måtte systematisk skille sig af med Tofukumon’in (1607-78), i stand (se note 14 alle potentielle ansatser til opposition. 450). Og Toshihito opnåede således grad- Berry, M.E.: Hideyoshi, Harvard University vis en høj position overfor shogunatet. Press, Cambridge-Massachusetts & Lon- Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, don 1982, pp. 209-11 og 214. Kodansha International, Tokyo & New Set på den baggrund var Toshihitos skæb- York 1977, pp. 93-94 og 96-98. 12 6 ne mild. Han havde uden indflydelse der- Da senere Noritada skulle giftes, blev det på været hvirvlet ind i tidens magtkampe. ligeledes et fornuftsægteskab - med Ofu 12 Men han var - som en af de få, der havde (1619-62), en datter af en daimyo-familie stået nær Hideyoshi - kommet igennem fra Kanazawa-egnen. Men for at hun skulle det med livet i behold. være et passende parti for prins Norita- Prins Toshihito var 37 år, før han i 1617 da, blev hun forud adopteret af kejserinde 9 giftede sig, og 40 år før han fik børn - en Tofukumon’in, således at hun kunne være 11 usædvanlig høj alder på den tid. Han sy- en rigtig prinsesse. Noritada synes til gen- 9 nes at have indset, hvilken potentiel trus- gæld for ægteskabet at have fået store sel, enhver Hajijo-familie ville blive betrag- midler stillet til rådighed fra shogunatet, tet som i spillet om magten, og klogeligt så han ikke bare kunne sætte det allerede at have ventet med at stifte familie, til de da noget forfaldne Katsura i stand, men i sidste hoveder havde rullet og støvet hav- årene omkring brylluppet i 1642 kunne de lagt sig. udbygge stedet betragteligt. Efter slaget om Osaka var der en overgang Ibid., pp. 100-101. planer om, at han skulle giftes med Toku- 532 Ovenstående sekvens følger Tanikawas 6 Cinnober-broen gawa Hidetadas datter, lady Sen (1597- engelske oversættelse - men i en let om- 9 fyrreskoven 1666), der nu var enke efter Hideyori. Men skrevet form, hvorfor jeg ikke har sat tek- 10 Tromme-vandfaldet med sit ægteskab med Tsuneko (d. 1669) sten i citationstegn. En mere direkte over- 11 stenlampen ‘Natlig regn’ 12 Ama-no-hashidate blev han i stedet i 1616/17 giftet ind i Kyo- sættelse ville så at sige bryde sin egen 10 goku-familien, en daimyo-slægt med nære stemning. 14 Shirakawa-broen 15 tsukubai Roji-forløbet frem mod Shokin-tei, skala ca. 1:1200

457 Noter, Shinju-an

Tanikawa, T.: „The Esthetics of Chanoyu, 2, altså Part 2“ in Chanoyu Quarterly 25 1980, næsten 20 % større. pp. 10-11. Ibid.,efter p. 84. kyo-ma-systemet 128,1 m Ii Naosuke (1815-1860) var i slutningen 537 I minkaen, det simple folkehus, brugte af Edo-perioden en af de ledende fortalere man ikke de tykke målfaste tatami-måtter, for at åbne dørene efter to et halvt århund- som definerer den japanske sukiya-arki- redes isolation, men han nåede ikke at op- tekturs målsystem, men tynde primitive leve Meiji-restaureringen i 1868, idet han stråmåtter, som man kunne have med sig blev myrdet i 1860. rundt og rulle ud, hvor lejligheden bød sig. Ibid., p. 20. Se ill. p. 342. 533 Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, Idag finder man i de fleste modene lejlig- Kodansha International, Tokyo & New heder stadig et tatami-rum. Men hvor suki- York 1977, p. 120. ya-arkitekturens kyo-ma-proportionering 534 Ibid., pp. 122-23. er præget af en fuld afklarethed og sublim Se ill. p. 382, et billede, der er gennemsyret balance mellem det lodrette og det vand- af den tidlige Edo-periodes forestillinger rette, er disse moderne folke-tatami-rum om Heian-aristokratiets højbårne liv. gennemgående meget dårligt proportio- 535 Det japanske målsystem har mange paral- nerede. Samtidig med, at det lodrette mål leller til vort nu næsten forladte system er vokset (en dørhøjde på 181 cm er for af tommer, fod, alen og favne. I kapitlet lav for den moderne japaner), bruger man Measure gennemgår Engel det japanske ofte inaka-ma-systemets mindre måtter målsystem og giver en række eksempler og fusuma-vægge, hvor fire skodder mod- på, hvordan alle lodrette og vandrette mål svarer 1½ tatami-måttelængde - med det i facadeunderdelinger, hyldearrangemen- resultat, at tatami-rum i langt de fleste mo- ter, tsuke-shoin-elementer osv. bliver afledt derne boligbebyggelser har en lodret do- af grundenhederne. Selv dimensionerin- minans og urolig fremtræden helt uden gen af bærende søjler og deres affasnin- sukiya-arkitekturens klarhed, ro og under- ger følger foreskrevne proportioner. Se: spillethed. Man ser det dog som oftest Engel, H.: The Japanese House. A Tra- ikke, da rummene er fyldt med ejendele. dition for Contemporary Architecture, Sukiya-arkitekturen er frem til idag forble- (1964) Charles E. Tuttle Co., Rutland, Ver- vet kulturelitens sprog. mont & Tokyo, 11. ed. 1984, pp. 48-76. 538 Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Japan- 536 Ibid., pp. 77-85. ese House, Traditional Sukiya Architec- Mens tatami-måtten i kyo-ma-systemet bi- ture, (1969) Weatherhill/Tankosha, New beholder sin fulde størrelse, beskæres York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, p. 80. tatami-måtten i inaka-ma-systemet for at 539 Ibid. give plads til vægtykkelser etc. Heinrich 540 Målet med besøget var at belyse og regi- Engel har tydeliggjort forskelligheden ved strere shoin-bygningens indre, rumlige at tegne samme hus op efter begge prin- relationer samt dens relation til haven. Da cipper. Hvor det efter inaka-ma-systemet bygningens eksteriør skulle fremstå som er 108,2 m normalt af hensyn til de grupper af besø-

2 i grundflade, er samme hus Diagonalt kig gennem Shokin-teis to større rum til soan-chashitsuen

458 Noter, Shinju-an

gende, som ca. hver halve time passerede, son-kaku, opført i Kanazawa i 1883, i: vestfacade var det desværre ikke muligt at foretage Ibid., pp. 195-201. fuldstændig fjernelse af alle shoji og fusu- Et eksempel på en villa, der ligger mere ma. I den situation ville den diagonale i fortsættelse af Katsura Rikyus renfærdige hovedplan givet have haft en vis præg- udtryk, er de sammenbyggede pavilloner nans. Men selv i denne situation ville mas- Kikugetsu-tei og Shoen-kan, som idag står sive, lukkede elementer som musikrum- i Ritsurin-koen i Takamatsu. Det stammer 8 met og tokonomaernes bagvægge sand- fra Empo-æraen (1673-80) og dets grund- 7 synligvis bryde den diagonale åbenhed. plan viser samme diagonale gruppering 541 Udsigtsrummet løber ikke ubrudt hele af en række enkeltbygninger, som Katsura vejen rundt omkring Shokin-teis tre åbne Rikyu. I alle rummene løber shoji-åbnin- 5 facader. I hjørnet mod nordvest står det gerne, som i Shin-goten, helt ud til hjør- 6 meget store træ på siden. Hovedbygnin- nerne. Jeg tilbragte i 1985 det meste af en gen fornemmes således i den vestlige ud- eftermiddag i Kikugetsu-tei, hvor jeg åb- sigt som en del af baggrundens højre af- nede og lukkede fusuma og shoji, men slutning, mens den i den nordvendte ud- fandt også her kun frontale rumsammen- sigt opleves som en del af baggrundens hænge. venstre side. Fra Shokin-tei ser man aldrig Samme forhold kan iagttages i Rinshun- 9 10 4 hovedbygningen midt i noget haverum. kaku, et sukiya-kompleks, som idag står Shokin-teis nordøstlige hjørne har ikke på i Sankei-en i Yokohama. Også her er den 5 3 østfacade samme måde et stort træ på hjørnet. Men diagonale hovedkomposition sammensat her er hjørnet ganske simpelt ikke åbent, af - og resulterer hovedsageligt i - frontalt idet dette rums ydervægge kun har shoji- organiserede rumforløb. åbninger i de midterste to fjerdedele (se Ovennævnte projekter er illustreret i: ill. p. 460). Fra dette relativt lille rum for- Itoh, T. & Futagawa, Y.: The Elegant Ja- nemmes udsigten derfor heller ikke at panese House, Traditional Sukiya Ar- løbe om hjørnet. chitecture, (1969) Weatherhill/Tankosha, 542 Hashimoto, F.: Architecture in the Shoin New York, Tokyo & Kyoto, 3. ed. 1982, pp. 2 Style. Japanese Feudal Residences, (1981) 88-89 og 144-47 (Kikugetsu-tei og Shoen- Kodansha International & Shibundo, To- kan) samt pp. 46-47 (Rinshun-kaku). 1 Shirakawa-broen kyo, New York & San Francisco, 2. ed. Det diagonale layout, som Toshihitos søn 2 tsukubai 1 1984, p. 174. Ryosho i 1656 skabte ved Manshu-in (se 3 nijiri-guchi 543 Ser man f.eks. Hashimotos egne eksem- note 511), har heller ikke noget udpræ- 543 4 soan-chashitsu pler i bogen Architecture in the Shoin get diagonalt rumflow. 5 tokonoma Style på sukiya-arkitekturens udvikling i 544 Bruno Taut (1880-1938) forlod Tyskland 544 6 de blå-hvide fusuma Edo-perioden, synes udviklingen nærmest ved nazisternes overtagelse og kom til 7 ildsted for kudo chanoyu, at gå i stå. Senere i Edo-perioden ender Japan 3. maj 1933. Dagen efter besøgte 8 køkken- og anretterrum sukiya-arkitekturen i overlæssede patch- han Katsura Rikyu. Citatet stammer fra en 9 te-forberedelsesrum work-collager, som er alt andet end fri af artikel af Taut fra samme år: „Eternal Ka- 10 mizuya statussymbolik, dekoration og ornamen- tsura.“ tik. Se f.eks. et sukiya-kompleks som Sei- Ito, T.: „Interpretations Vary; Katsura Re- Plan over Shokin-tei, ca. 1:200 se plan af Shokin-teis soan-chashitsu p. 461

459 Noter, Shinju-an

mains“ in Baba, S. (Ed.): Katsura, Shinken- minus-felt, hvor den ene pol erklæres for chiku-sha, Tokyo 1983, p. 5. mindreværdig, er i sin primitivitet selvføl- 545 Efter Toshihito og Noritada var Hajijo-slæg- gelig ikke holdbar i længden. Japanske ar- ten udsat for megen ulykke. Noritada hav- kitekter i dette århundrede har da også fra de ingen børn, men adopterede en af Go- først at vedkende sig og adoptere vestlige mizunoos sønner som den tredje Hajijo- Yayoi-udtryk siden igen bevæget sig mod prins, prins Yasuhito (1643-65). Han døde det irrationelle, det legende, det kringle- dog allerede som 23-årig. Hajijo-slægten de og det kitschede - og gradvist kom blev kun videreført ved stadige adoptio- underkendelsen af Nikko-strømningen til ner, og familien uddøde med prinsesse Su- at stå i et lidt lattervækkende lys. mikos død i 1881. Katsura blev i 1889 ble- Man kunne indvende overfor Tanges ind- vet overgivet til den kejserlige familie og læsning af en yin-yang-agtig komplemen- har ikke siden været brugt som residens. taritet i jomon-Yayoi-modsætningen, at Naito, A.: Katsura. A Princely Retreat, også det apollinske og det dionysiske kun Kodansha International, Tokyo & New vinder den fulde forståelse og begrebs- York 1977, pp. 112-13 og 140. liggørelse igennem de to størrelsers mod- 546 Gropius, W.: „Architecture in Japan“ in stilling. Gropius, W., Tange, K. & Y. Ishimoto: Ka- Ligeledes udkrystalliserede Momoyama- tsura. Tradition and Creation in Japan- tidens polaritet mellem jomon og Yayoi ese Architecture, Yale University Press, sig - som eksemplificeret i modsætningen New Haven 1960, p. 8. mellem Hideyoshis storslåede iscenesæt- Walter Gropius besøgte Katsura Rikyu i telser og wabi-æstetikkens introspektive 1954, skriver Tange i forordet til: insisteren på det formløse - snarere til to Gropius, W., Tange, K. & Y. Ishimoto: Ka- selvberoende, næsten antagonistiske uni- tsura. Tradition and Creation in Japa- verser end til en gensidigt befordrende og nese Architecture, Yale University Press, befrugtende situation. New Haven 1960, p. vi. 551 Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- 547 Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- panese Architecture“ in Gropius, W., Tan- panese Architecture“ in Gropius, W., Tan- ge, K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition ge, K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition and Creation in Japanese Architecture, and Creation in Japanese Architecture, Yale University Press, New Haven 1960, Yale University Press, New Haven 1960, p. 23. pp. 17-18. Som tidligere berørt betegnede Nobu- 548 Ibid., p. 19. nagas Azuchi-borg en helt ny kategori af 549 Ibid., p. 20. udtryk, der sammenkædede den verdsli- 550 Taut og Gropius fandt i den nøgterne Ya- ge magt og position med den arkitekto- yoi-strøm genklang i den vestlige moder- niske iscenesættelse. Se pp. 337-38. nisme, mens de i jomon-strømmen mødte 552 Ibid., p. 30. alt det, de måtte vende sig mod i den Tanges jomon-begreb betegner her en kitschede, japanske form. En sådan tolk- basal råstyrke og næsten biologisk betin- ning af en kulturs udtryksregister i et plus- get selvopretholdelsesdrift, der, spejlet i

Shokin-teis nordøstlige rum, hvor shoji-skoddernes papir er ført helt til gulvet. Rummets shoji- hjørner er, til forskel fra det nordøstlige rum (se ill. p. 376), ikke-translucente 460 Noter, Shinju-an

den græske mytologi, synes mere beslæg- Efter stadion-anlæggene til de olympiske tet med Ares end med Dionysos - i hvert lege i 1964 arbejdede Tange i de næste fald i den arketype-fortolkning af de græ- mere end ti år stort set kun i udlandet. Det ske gudemyter, som Jean Shinoda Bolen, senmodernistiske formsprog, han excel- 9 psykiater og jungiansk analytiker, anlæg- lerede i efter „hjemkomsten“ i 70erne, er ger, se: gennemgående udmærket karakteriseret Bolen, J.S.: De indre guder. En ny mande- med Tanges egne ord om sukiya-arkitek- 7 psykologi, Gyldendal, København 1992, p. turen, som værende „struktur reduceret 240 ff. (Ares) og p. 312 ff. (Dionysos). til et spørgsmål om visuel tilfredsstillelse.“ 8 553 Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- Tanges to versioner af Sogetsu Art Center 6 panese Architecture“ in Gropius, W., Tange, fra henholdsvis 1955 og 1977 (se ill. p. K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition and 126) belyser denne udvikling ganske godt. Creation in Japanese Architecture, Yale 557 Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- 7 8 University Press, New Haven 1960, pp. 28- panese Architecture“ in Gropius, W., Tange, 9 30. K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition and9 9 4 554 Ibid., p. 30. Creation in Japanese Architecture, Ya l e 7 7 555 Boyd, R.: Kenzo Tange, George Braziller, University Press, New Haven 1960, p. 30. 6 New York & Prentice-Hall International, 558 Hisamatsu, S.: Zen and the Fine Arts, 5 London 1962, p. 15. (1971) Kodansha, Tokyo & New York 1982, 556 Selvom Tange selv tog afstand fra sin tra- pp. 75-76. dition med udsagn som: Hvis man kan 559 Hisamatsu selv afgrænser da heller ikke 10 10 spore japanske træk i mine bygninger, er zen-æstetikkens udtryk til et specifikt zen- 11 11 8 10 8 det fordi, jeg ikke har gjort mit arbejde univers. 3 3 godt nok (se kapitlet Den japanske ABC), 560 Tange, K.: „Creation in Present Day Ar- 3 så spiller bygningsudtrykkene i en række chitecture and the Japanese Tradition“ in af hans værker fra slutningen af 50erne, Boyd, R.: Kenzo Tange, Prentice-Hall Inter- 2 2 7 som f. eks. Kagawa Prefectural Govern- national & George Braziller, London & 7 ment Office i Takamatsu (1958), på struk- inc., New York 1962, pp. 114 og 116. Tan- turelle billeder fra det traditionelle, japan- ges essay er en forkortet udgave af en 7 8 7 1 ske træhus. Ligeledes har tagformerne artikel i Shinkenchiku 6/1956. både i hans olympiske bygninger (1964) 561 Furyu, at flyde med vinden, er sammen- 1 nijiri-guchi en fuld tatami-måtte og i forslaget til bebyggelse af Tokyo-bug- sat af skrifttegnene for vind (fu) og flow 2 tokonoma 1 måler 1,82 x 0,91 m ten (1961) (se ill. p. 133) stærke associ- (ryu) - og er dermed endnu et af disse 3 toko-bashira ationer til den japanske tradition. Tanges meget åbne, kontekstafhængige, japanske 7 4 daime-måtte 8 traditionelle motiver er for det meste begreber, som er svære at oversætte en- 5 ro, ildsted jomonske, med forbilleder i store, rene, kelt og direkte. Ikkyus liv står som en 6 naka-bashira 7 rå linjer fra Ise-helligdommene. Men f.eks. stærk eksponent for furyu. Covell & Ya- 7 shitaji-mado, se p. 466 i Tanges egen villa fra 1953 er der mange mada skriver, at det indgår i hvert tiende 8 renji-mado sukiya-referencer og endog en flirt med af Ikkyus digte i Kyounshu (se note 117), 9 tsukiage-mado en lavtsiddende åbning, der kun kendes og at det fordrer mere end 20 forskellige 10 fusuma fra soan-chashitsuens nijiri-guchi. engelske omskrivninger at oversætte Ik- 11 sado-guchi

Udfoldet plan af Shokin-teis te-rum, ca. 1:60 Se plan over Shokin-tei p. 459

461 Noter, Shinju-an

kyus brug af furyu i hans digte. De skri- ver ligeledes, at furyu er en slags paraply- begreb, der indbefatter begreber som wabi og sabi. Se: Covell, J. & Yamada, S.: Unraveling Zen’s Red Thread. Ikkyu’s Controversial Way, Hollym International, Elizabeth NJ & Seoul 1980, pp. 189-90. 562 Ibid., pp. 328-29. 563 Boyd, R.: Kenzo Tange, George Braziller, New York & Prentice-Hall International, London 1962, p. 20. 564 Tange, K.: „Tradition and Creation in Ja- panese Architecture“ in Gropius, W., Tange, K. & Y. Ishimoto: Katsura. Tradition and Creation in Japanese Architecture, Yale University Press, New Haven 1960, p. 22. 565 Günter Nitschke laver i essayet: „Ma: Pla- ce, Space and Void“ en glimrende gen- nemgang af skrifttegnet ma, som det ind- går i en række sproglige sammenhænge. Han rubricerer det i henholdsvis en-, to-, tre- og fire-dimensionale sammenhænge - med henholdsvis længde-, flade- og rum- angivelser og det fire-dimensionale, som Nitschke betegner The subjective realm. Nitschke, G: „Ma: Place, Space and Void“ in Kyoto Journal, no. 8 1988, pp. 33-39. Samme essay indgår i bogen: Nitschke, G: From Shinto to Ando. Studies in Architectural Anthropology in Japan, Academy Editions, Ernst & Sohn, London 1993, pp. 48-61. 566 Pilgrim, R.B.: „Ma. A Cultural Paradigm“ in Chanoyu Quarterly 46 1986, p. 53. 567 Keane, M.P.: Japanese Garden Design, Charles E. Tuttle, Rutland, Vermont & To- kyo 1996, p. 132. 568 Samtale 07.07. 1995 med John McGee, der er te-mester og leder af Ura Senkes inter- nationale afdeling i Kyoto.

Et 4½ tatami-måttes te-rum, tilskrevet te-mesteren Katagiri Sekishu (1605-73), som er bygget i direkte tilknytning til Taima-deras Naka-no- bo shoin-fløj forud for et kejserligt besøg. Med shoji i hele den ene side er rummet meget lyst, selv nijiri-guchien har fået shoji 462