Lille Langebro Lille Langebro 2 3 4 5 Forord

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Lille Langebro Lille Langebro 2 3 4 5 Forord Lille Langebro Lille Langebro 2 3 4 5 Forord I disse år er Københavns Havn under forvand- fra den ene eller den anden side, er Lille ling fra industrihavn til rekreativ havn. Langs Langebro nu et godt alternativ til de to andre havneløbet bliver der åbnet nye kulturtilbud og havnebroer i nærheden, nemlig Knippelsbro nye attraktive opholdssteder. Københavnerne og Langebro, som foruden mange tusinde får havnen tilbage, og det skaber behov for cyklister også benyttes af biler. gode forbindelser både på langs og på tværs Som en ren cykel- og gangbro under- af vandet. støtter Lille Langebro den positive udvikling i Siden 2001 har Københavns Kommune København, hvor stadig flere cykler hver dag. haft en cykel- og gangbro ved Langebro i Som en grøn og bæredygtig cykelby ved kommuneplanen. I 2014 besluttede forenin- vandet arbejder København hele tiden på gen Realdania at give cykel- og gangbroen at gøre byen endnu mere attraktiv for byens i gave til Københavns Kommune og dermed cyklister og skabe flere og bedre forbindelser. bidrage til at udvikle en bæredygtig by og Lille Langebro er en del af denne udvikling, og Lille Langebro, der en attraktiv ramme for livet og trivslen i broen styrker en del af de grønne cykelruter. forbinder Vester hovedstaden. Voldgade og Christians- havn i København, blev For de mange cykelpendlere og fod- Realdania By & Byg indviet i sommeren 2019. gængere, som hver dag skal krydse havnen August 2019 6 7 Visionen Tilgængeligheden Visionen Lille Langebro er Københavns nye cykel- og Det er visionen, at Lille Langebro skal: gangbro. En bro, som med sin placering midt • Styrke bylivet og havnefronten “Lille Langebro er en del af det byudviklings- i det gamle København skal bringe byen og • Skabe nye forbindelser havnen tættere på hinanden. En bro, som • Styrke København som cykelby projekt, som vi satte i gang med BLOX, og skal bidrage til at udvikle tilgængeligheden • Tilpasse sig det unikke sted i København og gøre byen til et godt sted at • Skabe nye oplevelser som havde det formål at binde byen og van- opholde sig og bevæge sig i. En bro, der kan • Være tilgængelig og tryg for alle det bedre sammen. Det er derfor dejligt at bidrage til at styrke de rekreative kvaliteter på langs og på tværs af havnen. Realdanias datterselskab, Realdania By & se, hvordan broen trækker københavnerne Lille Langebro er også en elegant bro, som Byg, har været bygherre på projektet, og det både københavnerne og byens mange turister er vurderingen, at Lille Langebro dagligt vil ned til havnepromenaden, og hvordan plad- kan nyde godt af. Som en graciøs bue forbin- blive brugt af op imod 10.500 cyklister og der den hovedstadens to bydele, og med dens fodgængere. Som forbindelse mellem byens serne omkring BLOX summer af liv.” linjeføring henover havnen efterlader den et flot centrum og Christianshavn skal broen aflaste Realdanias adm. direktør, Jesper Nygård vandspejl foran BLOX og et flot vue til byens Langebro, som på hverdage benyttes af flere mange historiske bygninger og anlæg. end 40.000 cyklister. 8 9 Historien Historien Voldgade med Langebrogade. Broen skulle En bro over havneløbet mellem Vester Vold- sikre, at fæstningsbyens soldater kunne “Lille Langebro er en del af havnens gade og Christianshavns Vold er langt fra en komme fra den ene bastion til den anden. ny opfindelse. Allerede for 350 år siden blev Den simple træbro blev ombygget flere transformation. Den forstærker hav- der bygget bro på dette sted. Men hvor det gange, men eksisterede helt frem til slutningen dengang var hestevogne, trækheste og folk til af 1800-tallet. nen som et rekreativt sted, og sam- fods, som bevægede sig hen over en simpel I 1903 blev der bygget en ny bro ca. 120 men med arrangementer og oplevel- træbro, er det i dag jernheste, som suser hen meter sydligere end den hidtidige. Broen, der over en elegant svingbro. var en lang svingbro med to gennemsejlings- ser ved BLOX vil de mange brugere Den første bro blev bygget i slutningen af åbninger, fik navnet Christian IX’s Bro, og den 1600-tallet, på samme tid som Kong Christian havde ud over gående og hestevogne også af broen være med til at skabe liv på den IV begyndte at udbygge hele det fæst- plads til både jernbanetrafik og sporvogne. ningsanlæg omkring København, som stadig Stigende skibstrafik og stigende trafik en del af havnen, som tidligere lå lidt ses så tydeligt i byens struktur. på broen udfordrede dog hurtigt broens øde hen og mest var præget af biler.” Gamle kort viser, hvordan træbroen kapacitet. dengang forbandt Rysensteen Bastion I 1930 blev der derfor anlagt en ny bro med Realdania By & Bygs projektchef, Peter Fangel Poulsen og Kalvebod Bastion, dvs. forbandt Vester én stor oplukkelig klap og en betonklods som 10 I over 350 år har der Tegningen viser en af 11 været broer på dette de første Langebroer, sted i København. Fra placeret mellem 1903-1930 sikrede en Vester Voldgade lang svingbro, at både og Langebrogade. I gående, hestevogne, perioden 1690-1903 tog og sporvogne lå der forskellige kunne krydse havnen. træbroer på denne placering. Langebro blev indviet i 1954, og i 2019 blev Lille Langebro åbnet som cykel- og gangbro. kontravægt. Broen var egentlig tænkt som en For at styrke bylivet yderligere har Køben- midlertidig løsning, mens en ny og større Lan- havns Kommune formuleret tre fokusområder: gebro skulle bygges. Bedre forhold for fodgængere, bedre opholds- Men flere forhold – blandt andet 2. verdens- steder og et bredt og mangfoldigt udbud af krig – gjorde, at denne midlertidige Langebro aktiviteter og arrangementer i byen. endte med at stå helt frem til 1954, hvor den Både Lille Langebro og BLOX, der er nuværende Langebro blev indviet på stræk- opført af Realdania på byens gamle Bryg- ningen mellem H.C. Andersens Boulevard og husgrund, bidrager til at styrke bylivet. Med Amager Boulevard. enestående udsigt til Slotsholmen med Christiansborg og aftensolen mod vest giver Omgivelserne hele området gode rammer for det liv, der I mange år lå Københavns Havn lidt øde hen og udfolder sig i og omkring BLOX med bl.a. var forbeholdt biler og tung trafik. Men i de sene- Dansk Arkitektur Center, café, legeplads og ste år har havnen undergået en stor forvandling fitnesscenter. fra øde havnekant til attraktiv vandkant. Samtidig er både broen og BLOX på Havnen har fået nyt liv og har udviklet sig alle sider omgivet af smukke kulturhistori- til et rekreativt område med mennesker og ske bymiljøer, unikke bevaringsværdier og musik, aktiviteter og arrangementer, og ud- moderne arkitektur. viklingen fortsætter. Især Inderhavnen er i dag en stor attraktion for byens borgere og for de besøgende. 12 13 Placeringen “Vi har lagt vægt på at skabe en bro Omgivelserne havnefronten i dag et af Københavns store At bygge bro i et område, som både er præget aktiver; et startskud til nyt liv og nye aktiviteter. med et let, arkitektonisk udtryk, som af historisk tyngde og hastig udvikling, kræver Denne forandring er Lille Langebro med til at grundige studier af omgivelserne. Med sin styrke. med sin kurvede S-form giver en placering, konstruktion og fremtoning skal Med sin placering indskriver broen sig behagelig hældning for cyklister, broen tilgodese mange behov. i den eksisterende by med dens blanding Placeringen af Lille Langebro nord for af nye og gamle bygninger og broer, og samtidig med, at der er plads til, at den historiske Langebro blev fastlagt efter samtidig genskaber broen en rekreativ, grøn grundige analyser i hele området og efter og historisk forbindelse, der strækker sig fra havnebusserne kan sejle under. dialog med borgergrupper, interessenter og Ørstedsparken via Vester Voldgade til Christi- lokaludvalg. anshavns Voldanlæg og videre ud til Holmen. En kompleks ingeniøropgave Den er placeret samme sted, som den Samtidig er den også i sig selv en arkitek- med innovative løsninger og oprindelige Langebro lå fra slutningen tonisk oplevelse – både til lands, til vands og af 1600-tallet og frem til begyndelsen af fra luften – og med sin placering skaber den millimeterpræcision.” 1900-tallet. Men i modsætning til dengang, en åben og uforstyrret vandoverflade foran hvor havnefronten var en stopklods, der BLOX og frit rum omkring de mange historiske Realdania By & Bygs adm. direktør, Peter Cederfeld markerede, at hér stoppede byen, så er bygninger i området. De drejelige fag sikrer, at broens højde kan holdes på et minimum, så fodgængere og cyklister altid har flot udsigt over havnen. Fra luften ses tydeligt, hvordan Lille Lange- bro snor sig henover vandet. Markeringerne under broen angiver gennemsejlingen. Udtrykket kvalitet i byrummet og en stærkere sammen- fodgængere og cyklister har flot udsigt I tidernes morgen var en bro ensbetydende hæng mellem voldanlægget og havne- over havnen. med en retlinet forbindelseslinje: i dag er vari- promenaden. Broens øverste stålkonstruktion fremstår i ationerne mange. Ny teknologi, nye materialer en let og elegant lys farve, mens den nederste og nye byggemetoder har skabt helt andre Konstruktionen konstruktion har et mere mørkt udtryk, der arkitektoniske og tekniske muligheder. Broen spænder over 175 meter og har på midten spiller sammen med vandoverfladen. Broens Da arkitektforslaget til Lille Langebro blev en permanent gennemsejlingshøjde på 5,40 rækværk i børstet rustfrit stål er et fintmasket præsenteret, beskrev dommerkomitéen broen meter, så havnebusser og andre mindre både net, som giver et luftigt og transparent udtryk. som “en enkelt kurvet linje”: En graciøs, spændt kan passere. Når store skibe skal igennem hav- Der er to slags lys i broens gelænder – bue, der binder byen sammen og giver plads til nen, åbnes broen fra et kontroltårn ved Langebro. både lys, der peger indad og oplyser gang- og at sejle under og igennem. Indeni hver af broens dragere er der cykelstierne, og lys, der peger udad og dermed Med sin sammensmeltning af ingeniørkunst placeret hydrauliske cylindre.
Recommended publications
  • Udviklingsplan Udviklingsplan
    Finansministeriet Finansministeriet UDVIKLINGSPLAN Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: 33 92 63 00 Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret og brugernes ønsker og behov. Til dette formål E-mail: [email protected] for nogle af de mest betydningsfulde danske udarbejder og reviderer styrelsen løbende www.ses.dk slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave udviklingsplaner for slottene og haverne. at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og nyttiggøres i dag En udviklingsplan må ikke forveksles med og for fremtiden. en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i udviklingsplanen, bliver løbende CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er en grundlæggende forpligtelse, at anlæg- taget op til revision og gennemførelsen afhænger gene bevares, så kommende generationer kan af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes opleve dem som autentiske, velbevarede anlæg aktuelle tilstand, økonomi etc. med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Det er samtidig en forpligtelse at sikre anlæggene Udviklingsplanerne fastlægger strategier synlighed og tilgængelighed for offentligheden for havens bevaring, udvikling og nyttiggørelse og understøtte de rekreative, turistmæssige og forholder sig til og imødegår forskellige og identitetsbærende potentialer, som denne problematikker i relation hertil. På den måde del af kulturarven repræsenterer. sikres et gennemarbejdet perspektiv for den videre udvikling. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at statens slotte og haver fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Finansministeriet SEPTEMBER 2006 UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG SEPTEMBER 2006 INDHOLD CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG . 4 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG . 8 HISTORIEN . 12 EN DEL AF FÆSTninGSRinGEN . 24 CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG I DAG . 28 BEBYGGELSE . 30 TRÆER . 32 GRÆS OG KRAT . 34 VANDOMRÅDERNE . 36 STIER OG ADGANGSFORHOLD . 38 NATURKVALITETER .
    [Show full text]
  • Det Historiske Hjørne V/ Jørgen Villadsen W2C3 Grønnegårds Havn
    Det historiske hjørne v/ Jørgen Villadsen W2C3 Grønnegårds Havn. ”Christiansbro er den nye eksklusive del af Christianshavn, der ligger fra Knippelsbro og ned til Christianshavns kanal.” hedder det i Skanskas reklamemateriale for byggeriet Enhjørningen. Det materiale vi modtog ved den første information om byggeriet. Jeg vil i det følgende prøve at give en beskrivelse af området fra Arilds tid og til i dag, hvor det indrammes af Torvegade, Overgaden neden Vandet, Hammershøj Kaj og havnepromenaden langs kontorbygningerne. Oprindelig var området et lavvandet sumpet område mellem Amager og Sjælland, hvor sejlbare render lå over mod fiskerlejet Havn på Sjællands kyst. På nogle små øer byggede Absalon borg i 1167. Der hvor Christiansborg i dag ligger. Det ældste billedmateriale fra omkring 1580 og samtidige skriftlige kilder viser at forsyninger med fødevarer til København fra Amager foregik ved en primitiv færgefart mellem Revsholm på Amager og Københavns havn ved nuværende Højbro Plads. (Skovserkonens stade.) Københavns havn var på denne tid kun vandet mellem Slotsholmen og København. Nuværende Frederiksholms kanal og Gl. Strand. Der var dog et yderligere sejlløb i forlængelse af Gl. Strand, Bremerholm dyb. Det er fyldt op i dag og findes kun i gadenavnene, Dybensgade, Bremerholm og Holmens bro. I 1556 forærer Christian den III Københavns borgere Grønnegårds havn . Et område der svarer til grundene hvorpå Enhjørningen, Løven og Elefanten er placeret. Dengang var området først og fremmest vand omgivet af lidt sumpet land mod øst. Havnen blev brugt som vinterhavn for Københavns handelsskibe, der her kunne ligge i læ for vejr og vind, når de var lagt op for vinteren.
    [Show full text]
  • The Launch of the Harbour Circle, 29 May Program
    PROGRAM FOR THE LAUNCH OF THE HARBOUR CIRCLE, 29 MAY 1 11:00-17:00 7 10:00 TO 17:30 COPENHAGEN BICYCLES LAUNCH OF THE HARBOUR CIRCLE – THE DANISH EXPERIENCE The official inauguration of the Harbour Circle will take place at the northern Begin your cycling experience at the Copenhagen Bicycles store, end of Havnegade from 11:00-11:30. Copenhagen Major of Technical and Environ- which offers bikes for hire. Knowledgeable guides look forward mental Affairs Morten Kabell and Director of the Danish Cyclist Federation Klaus to showing you around on bike rides along the Harbour Circle Bondam will hold speeches. Bring your bike or rent one locally and join them starting at 11:00. The store also offers support services such as when they inaugurate the Harbour Circle with a bicycle parade starting from Havnegade and continuing over the bridges of Knippelsbro, Cirkelbroen and compressed air for your bike tires and a cloth to wipe your bike Bryggebroen before returning to Havnegade via Kalvebod Brygge and Christians clean. Do like the Danes – and hop on a bike! Brygge, a route totalling 7km. Havnegade will be a celebration zone with on-stage NYHAVN 44, 1058 COPENHAGEN music and deejay entertainment in addition to bicycle concerts, bicycle stalls and www.copenhagenbicycles.dk bicycle coffee and food vendors. The event is hosted by Master Fatman on his cargo bike. Come and join the party! HAVNEGADE, 1058 KØBENHAVN K 2 11:30-16:30 BIKE PARADE 8 11:00-17:00. OPEN HOUSE AT ALONG THE HARBOUR CIRCLE FÆSTNINGENS MATERIALGÅRD/BLOX After the initial bike parade there will be regular departures of Learn more about the BLOX project – the new home of the Danish Architecture cycling teams all day from Havnegade along the new route.
    [Show full text]
  • Planning and Promotion of Cycling in Denmark - Study Trip April 28-30, 2019
    Planning and Promotion of Cycling in Denmark - Study Trip April 28-30, 2019 The study includes lectures about Odense, Copenhagen and Gladsaxe (a Copenhagen suburb, entitled "This Year's Bicycle Municipality" by Danish Cyclists' Federation 2016). Besides lectures there will be plenty of bicycle trips in and outside Copenhagen, some of them on bicycle super highways, others in combination with public transport, all of which will enable the participants to experience Danish cycling themselves. The study trip offers several opportunities for formal and informal discussions. Sunday, April 28, 2019 (optional) 19:30-21:00 Evening get together. Monday, April 29, 2019 08:30-10:00 Bicycle excursion in central Copenhagen, passing Dronning Louises Bro (Europe’s busiest bicycle street) and other high- level bicycle facilities, ending at Cyklistforbundet (Danish Cyclists’ Federation). 10:00-11:00 Klaus Bondam, director of Cyklistforbundet (Danish Cyclists' Federation) and former Mayor of Traffic in Copenhagen: How to campaign for cycling in a bicycle friendly environment. 11:00-12:00 Bicycle excursion to Islands Photo: Jens Erik Larsen Brygge via the iconic Cykelslangen and Bryggebroen. 12:00-13:00 Lunch 13:00-14:00 City of Copenhagen, Bicycle Program Office: Promotion of cycling in Copenhagen, current strategy and main inputs and outcomes. 14:00-14:45 Sidsel Birk Hjuler, manager of project "Supercykelstier": Cycle Superhighways in the Capital Region, challenges and results. 14:45-15:00 Coffee break 15:00-16:00 Troels Andersen, senior traffic planner from Odense Municipality: Odense City of Cyclists, planning, public relations and realization. 16:00-16:15 Jens Erik Larsen and Thomas Krag: Reflections on the day’s excursions and introduction to the last part.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Københavns Havn
    Fyr: Ind- og udsejling til/fra Miljøstation Jernbanebroen Teglværksbroen Alfred Nobels Bro Langebro Bryghusbroen Frederiksholms Kanal/ Sdr. Frihavn Lystbådehavn Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 7 m. Frihøjde 2 m. Slotsholms kanal er ikke tilladt, når NORDHAVNEN Sejlvidde 17 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 35 m. Sejlvidde 9,4 m. besejles fra syd de to røde signalfyr blinker Knippelsbro Ind- og udsejling til Indsejlingsrute J Frihøjde 5,4 m. Langelinie havnen til Sdr. Frihavn Sejlvidde 35 m. vinkelret på havnen FREDERIKSKA Lystbåde skal sejle Amerika Plads HAVNEHOLMEN øst for gule bøjer ENGHAVEBRYGGE Chr. IV’s Bro Nyhavnsbroen en TEGLHOLMEN Midtermol SLUSEHOLMEN Frihøjde 2,3 m. Frihøjde 1,8 m. Langelinie KALVEBOD BRYGGE Sejlvidde 9,1KASTELLET m. SLOTSHOLMEN ederiksholms Kanal r F AMAGER FÆLLED Amaliehaven Nyhavn NORDRE TOLDBOD ISLANDS BRYGGE Chris tianshavns Kanal kanal retning Sjællandsbroen Slusen Lille Langebro DOKØEN Indsejling forbeholdt Frihøjde 3 m. Max. bredde 10,8 m. Frihøjde 5,4 m. NYHOLM Sejlvidde 16 m. Max. længde 53 m. Sejlvidde 35 m. CHRISTIANSHAVN REFSHALEØEN erhvervsskibe HOLMEN (NB Broerne syd Herfra og sydpå: for Slusen max. 3 m. Bryggebroen ARSENALØEN Ikke sejlads for sejl i højden). Se slusens Den faste sektion åbningstider på byoghavn. Frihøjde 5,4 m. dk/havnen/sejlads-og-mo- Sejlvidde 19 m. Cirkelbroen Trangravsbroen Al sejlads med lystbåde torbaade/ Svingbroen Frihøjde 2,25 m. Frihøjde 2,3 m. gennem Lynetteløbet Sejlvidde 34 m. Sejlvidde 9 m. Sejlvidde 15 m. Christianshavns Kanal Inderhavnsbroen sejles nord - syd Frihøjde 5,4 m. Sejlvidde 35 m. PRØVESTENEN Lavvande ØSTHAVNEN VELKOMMEN TIL Erhvervshavn – al sejlads er forbeholdt KØBENHAVNS HAVN erhverstrafikken Velkommen til hovedstadens smukke havn.
    [Show full text]
  • Broer Der Inviterer Til Byliv Og Grøn Transport
    SYNOPSIS - Dansk Brodag 2017 Dansk Brodag Broer der inviterer til byliv og grøn transport Marie Kåstrup Programleder, Cykelprogrammet, Københavns Kommune Cand.mag., Københavns Universitet, 2007 [email protected]; +45 26770757; www.kk.dk/cyklernesby Marie er ansvarlig for den strategiske udvikling af Københavns cykelindsats, herunder dokumentation og formidling om de unikke cykeltiltag i byen. Hvert år kommer op mod 60 delegationer til byen for at høre mere om blandt andet de mange cykelbroer i København som er genstand for både lokal og international bevågenhed. I de seneste ti år er der anlagt en række cykel- og gangbroer i København, primært langs Københavns Inderhavn. Broerne bidrager til at binde byen sammen for cykler og fodgængere, idet Havnen udgør en større barriere for fremkommeligheden mellem Indre by og Amager. Med cykel- og gangbroerne får cyklister og fodgængere en rejsetidsfordel sammenlignet med biltrafikken, men broerne tjener også som en unik byrumsoplevelse i sig selv. Flere af broerne, eksempelvis Cirkelbroen og Cykelslangen, har et markant arkitektonisk udtryk i sig selv og har opnået ikonisk status som symbol på København. Den sanselige oplevelse det giver at gå eller cykle henover broerne er også af en helt særlig karakter, idet fraværet af trafikstøj og henholdsvis vandspejlet nedenfor og himmelrummet overfor giver et enestående udsyn i en ellers tætbebygget by. På Inderhavnsbroen er der således indtænkt opholdspladser som en integreret del af broens design, for at invitere brugerne til at stoppe op og nyde udsigten. At broerne er en god investering viser beregninger for Bryggebroen (2006), som indgik som case for en samfundsøkonomisk metode til at værdisætte investeringer i cykeltiltag i 2008.
    [Show full text]
  • Broåbningspolitik for Broerne I Københavns Havn
    BroåBningspolitik for broerne i Københavns Havn Marts 2011 indhold Forord Forord 4 Vand som herlighedsværdi og som en Københavns Kommune vil gerne un- integreret del af byens rum og byliv derstøtte en mangfoldig udnyttelse er i stigende grad vigtige elementer af Københavns Havn, blandt andet Vision og formål 5 i udviklingen af København som en ved i endnu højere grad at sammen- attraktiv by at bo og leve i. tænke byliv og havneliv. Broåbnings- politikken er derfor formuleret med Baggrund 7 Havnelivet er en vigtig del af Køben- målsætningen om at imødekomme havns identitet og byliv. Men havnen så mange interesser som muligt. er både en forbindelse for de sejlen- Også hvor der er tale om interesser, rammer og forudsætninger 11 de og en barriere mellem bydelene. som til tider er modsatrettede, når Broerne over byens vand skal bidrage hensynet til sejlernes hurtige og be- politikkens principper 17 til målsætningerne om at udvikle by- kvemme adgang til havet skal balan- livet og byens fysiske sammenhæn- cere med cyklisternes ønske om at ge på langs og på tværs af havnen og komme let og trygt gennem byen. Evaluering af politikken 29 til de konkrete mål om at være ver- dens første CO2-neutrale hovedstad Det er ikke desto mindre en klar for- og verdens bedste cykelby. ventning, at broåbningspolitikken vil politikkens ikrafttræden 32 understøtte og afveje disse interes- Anvendelsen af Københavns Havn ser på en robust og holdbar måde, har ændret sig, i takt med at byen som sender Københavns Havn et Fakta om broerne i københavns havn 33 har udviklet sig ned mod havnen.
    [Show full text]
  • Copenhagen Canals
    MIN. MINUTES TO THE GOBOAT BASE MIN. Approximately the time it takes to sail straight back to GoBoat. COPENHAGEN 30 MIN TO BASE NO STOPPING It is prohibited to stop in areas marked CANALS MIN. with this sign out of respect for our MIN. neighbours. SERVICE NO: +45 40 26 14 64 MIN. RED MARKING It is prohibited to sail in areas marked with red because of shallow water and known to be a restricted area. KYSSETRAPPEN SHALLOW WATER! INDERHAVNSBROEN The yellow buoys indicate shallow water. Please keep a distance! QUIET ZONE S KAYAKBAR We kindly ask you to keep the noise STREET FOOD MARKET level to a minimum in the quiet zone. ONE WAY TRAFFIC KNIBBELSBRO 40 MIN TO BASE The arrows mark the direction of the CHRISTIANSHAVN BÅDUDLEJ. trafficinthecanals.Itisprohibitedand dangerous to sail in the direction against thetraffic. LANGEBRO TRAFFIC LIGHT Do not sail through the canal when faced with a red light. Position the boat at the side of the canal and wait for yellow light. GREEN ISLAND ISLANDS BRYGGE MIN. ISLANDS BRYGGE KULTURHUS FISKETORVET BRYGGEBROEN BLOX Culture center - a magnet for urban life, architecture, design and new ideas . 30 MIN TO BASE AMALIENBORG Amalienborg is the main residence of the Danish Royal Family. TEGLVÆRKET Oasis in the sourthern part of the MIN. harbour with beach, bar, music and MOORING PICNICMIN.TOILET foodmarket. MIN.MIN. MIN. THE OPERA 1 HOUR TO BASE The national opera house of Denmark. MIN. AALBORG MIN. UNIVERSITET MOORING CHRISTIANIA Mooring spaces where you are Freetown & autonomous neighbourhood TV2 MIN. allowed to dock.
    [Show full text]
  • TRAFIKKEN I KØBENHAVN Trafiktal 2009 - 2013 2 INDHOLD
    TRAFIKKEN I KØBENHAVN Trafiktal 2009 - 2013 2 INDHOLD SIDE 3: Forord 5: Trafikudviklingen i København i 2013 6: Biltrafik 8: Kollektiv trafik 10: Cykeltrafik 11: Trafiksikkerhed 13: Trafikken gennem kommunegrænsen og søsnittet 1970-2013 15: Tællinger i kommunegrænsen ÅDT (årsdøgntrafik) 18: Trafikken gennem søsnittet kl. 08-09 mod centrum 1970-2013 19: Tællinger i søsnittet ÅDT (årsdøgntrafik) 21: Andre faste tællinger ÅDT (årsdøgntrafik) 37: Kort over trafikstrømme på veje med > 5000 køretøjer ÅDT (årsdøgntrafik) i 2004 38: Trafikarbejdet for køretøjer 1989-2013 39: Kort over trafikstrømme på veje med > 2000 cykler og knallerter i tidsrummet kl. 06-18 i 2004 40: Trafikarbejdet for cykler 1989-2013 41: Døgn-, uge- og årsvariation for køretøjer og cykler 42: Køretøjernes fordeling, en hverdag kl. 07-19 43: Tællinger fra Frederiksberg Kommune ÅDT (årsdøgntrafik) 44: Fodgængertællinger 1985-2013 46: Alfabetisk register med sidehenvisning 51: Oversigtskort med tællestationernes beliggenhed ISSN. 1904-9552 FORORD 3 TRAFIKKEN I KØBENHAVN indeholder, udover data for Cykler og knallerter årene 2009-2013 fra de trafiktællinger, der foretages efter Antallet af cykler og knallerter varierer efter sæson og påvir- et fast program i Københavns Kommune, også tal for den kes eventuelt også af vejrforhold. Tallene svarer til det antal, tunge trafik, bilejerskab, den kollektive trafik, trafiksikker- der kører på en normal forårs- og efterårsdag - de to årstider, hed og fodgængere. Desuden findes data for trafiktællinger i hvor de faste tællinger foregår. Generelt udgør knallerter ca. Frederiksberg Kommune. 1 % af cykel- og knallerttallene. Trafiktællinger Omregningsfaktorer Tabellerne med tælleresultaterne indeholder den beregnede Ønsker man for køretøjer at kende hverdagsdøgntrafikken årsdøgnstrafik (ÅDT) for køretøjer, cykler og knallerter (ÅDT (HVDT = den gennemsnitlige trafik på et hverdagsdøgn) kan = den gennemsnitlige trafik pr.
    [Show full text]
  • Kulturtårnet På Knippelsbro 2020 – 2023
    Ansøgning om driftsmidler Kulturtårnet på Knippelsbro 2020 – 2023 København, juni 2019 Ansøgning om driftsmidler Kulturtårnet på Knippelsbro 2020 – 2023 1. KORT RESUME 2 2. STATUS OG STRATEGI FOR KULTURTÅRNET 3 KULTURTÅRNETS FØRSTE ÅR 3 KORT OM KULTURTÅRNET 3 ØKONOMI 3 STRATEGI FOR 2020- 2023 4 3. EVENTS VI ER SÆRLIGT STOLTE AF 5 BRYSTERNES MAGT 5 VINTERJAZZ 2019 5 VÆK JULEMANDEN 5 KULTURNATTEN 2018 5 PODCAST FESTIVAL 2019 5 DINNER IN THE DARK 5 TAPAS OG NATURVIN 5 ANDRE EVENTS 6 4. ANSØGNING OM DRIFTSMIDLER 7 ÅRLIGT DRIFTSBUDGET 2020 - 2023 7 5. AKTIVITETSPLAN FOR KULTURTÅRNET 9 OFFENTLIG ÅBENT MED UDSTILLINGER 9 RADIOBIOGRAFER 9 TOWER TALKS 9 KØBENHAVNSKE FESTIVALER 9 KULTURTÅRNETS ANDRE KULTURELLE AKTIVITETER 10 BILAG: BILLEDER FRA EVENTS I TÅRNET 11 BILAG: PRESSEOMTALE 13 1 København, juni 2019 1. Kort resume - Foreningen Kulturtårnet på Knippelsbro ansøger Københavns Kommune om 300.000 kr. i årlig driftsstøtte fra år 2020 til 2023. - Kulturtårnet har fra år 2016 til 2019 modtaget 400.000 kr. årligt i driftsstøtte fra Københavns Kommune. - Driftsstøtten anvendes til at understøtte en fast række af kulturelle oplevelser i det ikoniske brotårn på Knippelsbro, herunder udstillinger, radiobiografer, Tower Talks og deltagelse i kulturelle festivaler i København. Driftsstøtten bidrager ydermere til, at entrébilletter til Kulturtårnet holdes nede på en 20’er for voksne og 10 kr. for børn. - Kulturtårnet har siden åbningen i juni 2017 opnået stor opmærksomhed omkring foreningens aktiviteter i og omkring tårnet. Foreningens arbejde både med renovering af brotårnet og afvikling af kulturelt program er sidenhen blevet belønnet med en række priser, herunder Politikens Årets Sted i byen 2018, Christianshavns Lokaludvalgs Anerkendelsespris og Københavns Kommunes Bygningspræmiering.
    [Show full text]
  • STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN Lokalplan Nr
    RETTELSESEKSEMPLAR NR. 4. 04-09-08 STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN Lokalplan nr. 446 Borgerrepræsentationen har den 10. februar 2011 vedtaget lokalplanen Lokalplanen er bekendtgjort den 22. marts 2011 Indhold I. Redegørelse for lokalplan nr. 446 Baggrund .........................................................................3 Formål ............................................................................3 Vinderforslagene til broerne ...........................................4 Lokalplanområdet og kvarteret .......................................6 Sejlads ........................................................................... 13 Cykeltrafik ..................................................................... 15 Lokalplanens indhold .................................................... 15 Kommuneplan 2005 og forslag til kommuneplan 2009 .................................................. 16 Fredninger ..................................................................... 16 II. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan 2005 .......................................................17 Forslag til Kommuneplan 2009 .......................................17 Lokalplaner ....................................................................17 Bropolitik ...................................................................... 18 Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet ............................ 19 Kystnærhedszonen ........................................................ 19 Miljøforhold .................................................................
    [Show full text]
  • Broerne I Københavns Havn
    Administrationsgrundlag for broåbning for BROERNE I KØBENHAVNS HAVN 1 INDHOLD FORORD Forord 2 Vand som herlighedsværdi og som en integreret del af byens rum og byliv er i stigende grad vigtige elementer i Vision og formål 3 udviklingen af København som en attraktiv by at bo og leve i. Baggrund 4 Havnelivet er en vigtig del af Københavns identitet og byliv. Rammer og forudsætninger 6 Men havnen er både en forbindelse for de sejlende og en barriere mellem bydelene. Broerne over byens vand skal Administrationsgrundlagets principper 8 bidrage til målsætningerne om at udvikle bylivet og byens fysiske sammenhænge på langs og på tværs af havnen og Evaluering af administrationsgrundlaget 14 til de konkrete mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad og verdens bedste cykelby. Administrationsgrundlagets ikrafttræden 14 Anvendelsen af Københavns Havn har ændret sig i takt Fakta om broerne i Københavns Havn 16 med, at byen har udviklet sig ned mod havnen. Tidligere industri- og havnearealer er blevet omdannet til bæredyg- tige bykvarterer, der udnytter det store potentiale for liv og aktiviteter langs vandet samtidigt med, at tidligere havne- relaterede erhverv er under afvikling og havnen i stigende grad udnyttes bymæssigt og rekreativt med vandbusser og taxier, sejlskibe, motorbåde, kajakker, robåde og turbåde. Københavns Kommune vil gerne understøtte en mangfoldig udnyttelse af Københavns Havn, blandt andet ved i endnu højere grad at sammentænke byliv og havneliv. Admini- strationsgrundlaget for broåbning er derfor formuleret med målsætningen om at imødekomme så mange interesser som muligt. Også hvor der er tale om interesser, som til tider er modsatrettede, når hensynet til sejlernes hurtige og bekvemme adgang til havet skal balancere med cykli- sternes ønske om at komme let og trygt gennem byen.
    [Show full text]