Holte Idrætsforening 70 År

HOLTE IDRÆTSFORENING

70 ÅR 70 ÅR 70

Produktion & Tryk: Idon Grafisk.dk af Klaus Jacob Jensen Holte Idrætsforening 70 år

HOLTE IDRÆTSFORENING 70 ÅR

Redigeret af Klaus Jacob Jensen

Holte Idrætsforening 70 år

Introduktion

Jeg kom første gang på Rudegaard Stadion i efteråret 1972. Jeg var dengang 11 år, og min klassekam- merat og gode ven Henrik Lando havde lokket mig til at deltage i Erik Bye Andersens atletiktræning. Det blev startskuddet til mange år som aktiv i atletikklubben – indtil jeg i 1989 lagde atletikken på hylden og brugte nogle år på at stifte familie m.m. Da min ældste søn Christopher i 2006 viste sig at have interesse for atletik, førte det til at jeg kom oftere på Rudegaard Stadion og til at jeg meldte mig som redaktør af atletikafdelingens ranglister, som i dag kan findes på Holte Atletik’s hjemmeside.

Med udsendelse af ranglisten for 2016 tillod jeg mig at sende den til en lidt bredere kreds, hvilket resulterede i kontakt med en række ’Venner af Holte Idrætsforening’. Med udsendelsen opfordrede jeg Vennerne til at melde sig på banen, dersom de lå inde med historiske oplysninger om idrætslivet på Rudegaard, og den første, der meldte sig på banen var Jan Magnussen, som lå inde med det jubilæ- umsskrift, der i 1957 blev udgivet i anledning af Holte Idrætsforening’s 10 års jubiluæm. Det er et sjovt jubilæumsskrift, som alle interesserede bør læse – det kan rekvireres ved henvendelse til undertegnede.

Holte Atletik har for nylig opdateret sin hjemmeside og i den forbindelse ønskede atletikafdelingen, at Holte Atletik’s / Holte Idrætsforenings historie kunne gøres tilgængelig for en bredere kreds. Foran- lediget heraf og inspireret af 10 års jubilæumsskriftet meldte jeg mig til at skrive om Holte Atletik’s / Holte Idrætsforenings historie, og det har så resulteret i nærværende skrift. Jeg har i 2016/2017 inter- viewet en lang række ’Venner af Holte Idrætsforening’ med henblik på at få opsummeret foreningens historie – en historie, der hænger nøje sammen med den lokale befolkningstilvækst og den deraf føl- gende nødvendige gradvise udbygning af faciliteterne på og omkring Rudegaard Stadion.

Dette skrift er derfor blevet til en fortælling om idrætslivet på og i tilknytning til Rudegaard Stadion siden begyndelsen af forrige århundrede. Fortællingen afspejler de mange interviews jeg har haft og de skriftlige indlæg, jeg har modtaget fra afdelingerne. En væsentlig del af fortællingen om idrætslivet er det omfattende persongalleri, der knytter sig til Rudegaard, så der indgår også beskrivelser af de mange personer, som gennem omfattende frivillig indsats muliggjorde idrætslivet på Rudegaard Stadion.

Herfra en uforbeholden hjertelig tak til dem alle, som gennem årene har leveret kæmpe frivillig indsats til gavn for idrætten på og omkring Rudegaard.

Skriftet er ikke uden huller visse steder, og der skal såmænd nok også være unøjagtigheder og fejl i teksten, men det er mit inderlige håb at skriftet samlet set giver en god beskrivelse af det helt unikke miljø Rudegaard Stadion med tilhørende haller, skov og faciliteter skabte for rigtig mange borgere i de forgangne cirka 70 år. Skriftet er udgivet af undertegnede personligt, og eventuelle holdninger er derfor ikke udtryk for Holte Idrætsforenings holdning men alene for undertegnedes holdning.

Holte, 17/12/2017

Klaus Jacob Jensen

3 Holte Idrætsforening 70 år

Indholdsfortegnelse Introduktion ...... 3 Tak ...... 7 Holte Idrætsforening ...... 9 Rudegaard før 1947 ...... 9 Idræt i Holte før 1947 ...... 14 Stiftelse af Holte Idrætsforening ...... 21 1943 – Holtekollen ...... 24 1948 – Indvielse af Rudegaard Stadion ...... 26 1960 – Holte-hal I ...... 30 1965 – Atletikafdelingen køber Strönhult skole ...... 37 1973 – Lysløjpen anlægges ...... 41 1982 – Holte-hal II ...... 43 1990 – Rudegaard Stadion får kunststofbelægning...... 45 2020 – Holte-hal III ...... 46 Holte Idrætsforening ...... 47 Hovedforeningen ...... 47 Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Søllerød Kommune (SIS) ...... 51 Rudersdal Idrætsråd...... 51 Atletik ...... 52 Badminton ...... 68 Bueskydning ...... 71 Fodbold ...... 72 Gymnastik ...... 75 Håndbold ...... 76 Orientering ...... 84 Ski ...... 86 Svømning ...... 87 Volleyball ...... 88 Persongalleriet omkring Holte Idrætsforening ...... 91 Peter Møller Christensen Daell ...... 91 Anders og Helga Jensen ...... 91

4 Holte Idrætsforening 70 år

Frederik Ploug Dahlkild ...... 93 Ove P...... 94 Familien Glud Konradsen ...... 95 Lilli og Børge Hansen ...... 97 Holte Idrætsforenings æresmedlemmer ...... 98 Kildemateriale ...... 103

Holte Idrætsforenings medlemsblad nr. 10, Oktober 1953

Forside: Proprietær Luui’s Rudegaard som det tog sig ud, cirka 1907, postkort

Bagside: En collage bestående af

Stangspringer Jørgen Jensen på Rudegaard Stadion passerer overliggeren, mens hustru Gitte Busch og træner Jørgen Nielsen ser til. I baggrunden ses Rudegaard Stadions karakteristiske flagstang

Den officielle invitation til indvielsen af Rudegaard Stadion 13. juni 1948

Forsiden af HI-bladet april 1978, hvor Holtes herrer vandt sølv

Skihop på Holte-kollen februar 1955

Holte Idrætsforening 70 år

Tak Jeg har som anført haft fornøjelsen at interviewe en række af de personer, som var med til at skabe rammerne for at idrætten kunne udvikle sig på Rudegaard Stadion. I uddrag nævnes herunder hvem jeg har talt med.

Finn Glud Konradsen, som i år er fyldt 90 år og som fra sin bolig i Hillerød ved fem besøg har fortalt levende om sine mange spændende år på Rudegaard men også mere bredt i Søllerød som idrætspolitisk aktiv. Ind imellem besøgene har Finn bistået pr. mail ved besvarelse af mange spørgsmål fra undertegnede.

Ove Michael Pedersen (herefter ’Ove P.’) og samlever Aase Jensen har med begejstring fortalt om gamle dage på Rudegaard Stadion helt tilbage fra 1947. Det er tydeligt, at tiden var en anden i anden halvdel af forrige århundrede, hvor området omkring Rudegaard Stadion ikke var bebygget, som vi kender det i dag, men også at der var en helt særlig ånd til stede i tilknytning til idrætten på Rudegaard Stadion.

Asger Larsen har på sit advokatkontor på Østerbro med glød fortalt om ånden i Holte Atletik primært i perioden 1967-1968, og om hvad de år i Holte Atletik har betydet for hans virke som advokat.

Jørgen Skovgaard, som har kommet i Holte-hallerne siden 1961, har venligst udlånt til mig badminton jubilæumsskrifter, og han har uddybende berettet om badmintonafdelingens udvikling over fem årtier.

Carsten Loesch har bistået med redegørelse for Holte Idrætsforenings bestræbelser på at få en Holte-hal III på Rudegaard, og så har Carsten kompletteret teksten om badmintonafdelingen.

Jens Henrik Tiemroth, har bidraget med fyldige interviews på Café Emil i Holte og med omfattende materiale i form af Holte Idrætsforenings medlemsblade fra 1947 til efter 2000, og det har været en fornøjelse at lytte til Tiemroths uudtømmelige viden om alt omkring Rudegaard i perioden 1961 frem til cirka 2009.

Elo Wichmann og Stig Moerner har bistået med oplysninger om Holte Atletiks formænd

Peder Jensen har skrevet et indlæg om sine forældre, ægteparret Helga og Anders Jensen, som boede i den røde tjenestebygning mellem de to Holte-haller i mere end 30 år, og Peder har været meget hjælpsom pr. mail, når jeg har manglet oplysninger om personer.

Gitte Thranow (Engelbrecht), datter af Arner Engelbrecht, som i en lang årrække var aktiv og formand i gymnastikafdelingen for udlån af Arner Engelbrechts fantastiske avisudklip fra 30’erne og 40’erne samt for udlån af fotoalbum med virkelig gode fotos fra badmintonhallen på Grünersvej samt fra de omfattende aktiviteter på Rudegaard Stadion i 1950’erne.

Lokalhistorisk Museum i Nærum har bistået i særdeleshed med at stille arkivet til rådighed, her-under ikke mindst den lokale presse fra 1915 til i dag. Derudover har Lokalhistorisk Museum hjulpet med konkrete spørgsmål og med at finde fotos frem til at krydre skriftet.

Gert Bøgevig, min klasselærer fra Ny Holte Skole, fandt straks hele historien frem om orienteringsafdelingen, som han har været medlem af siden omkring 1960.

Karen Bonnesen har bidraget med et resumé over Holte Volleys imponerende rejse fra nærmest in- genting til mere end tre årtier med dominans særligt på spindesiden.

7 Holte Idrætsforening 70 år

Lars Bojsen Michalsik har skrevet afsnittet om håndboldafdelingens historie. Vibeke Hansen (Axel- sen, "Keeper") har været en stor hjælp med bidrag om håndboldkvinderne specielt fra 1960´erne og 1970´erne. Ydermere har der været vigtige input fra både Svend Jensen og Klaus Lorenzen.

Tak til Preben Wachmann Jensen (94 år) for samtaler om Holte Idrætsforening i gamle dage. Preben var i sine unge år aktiv og alsidig atlet og bl.a. deltager i Holte-rundt stafetterne i begyndelsen af 1940’erne. Preben var en del af grundstammen i den nyopstartede atletikafdeling (52.8 sekunder på 400 m i 1952 og 6.05 m i længde), og han bor i dag tæt på Rudegaard stadion. Preben ses ofte på stadion, hvor han nyder at gå en runde på anlægget.

Tak til Karna Poulsen (95 år), enke efter Holte Idrætsforenings formand (1964-69) Aksel Poulsen, som venligst har givet mig Aksel Poul- sens nål (foto), modtaget da han blev æresmedlem i Holte Idrætsfor- ening i 1969.

Jørgen Jensen har bidraget med omfattende materiale om sit liv på og omkring Rudegaard Stadion og om de knap 20 år, han var blandt Danmarks allerbedste stangspringere.

Magda Olsen, enke efter formand Aksel Olsen, har bidraget med udlån af Aksel Olsens noter fra sin formandsperiode.

Tak til Mikkel Sørensen for korrekturlæsning på afsnittet om atletikafdelingen og til Bror Christof- fersen, Peder Lykkeberg, Lars Bojsen Michalsik og Bent Anker Nielsen for bidrag og billedema- teriale til samme afsnit.

Gitte Rasmussen har venligst udlånt materiale til skriftet om Holte STAR og om sin afdøde legendariske mand Jørgen STAR Rasmussen.

Holte Atletik afholdt klubaften med cirka 50 tilhørere 21. marts 2017, og her havde jeg fornøjelsen at præsentere et uddrag af nærværende skrift for klubben. Formand Søren Bidstrup havde inviteret både atleter, forældre og enkelte gamle atleter til at deltage, og det var en fin aften for alle.

I forbindelse med atletikafdelingens indvielse af det renoverede atletikstadion 9. september 2017 var jeg inviteret til at orientere om nærværende skrift, og det var en fornøjelse at underholde de mere end 100 fremmødte både yngre og ældre medlemmer af atletikafdelingen om Holte Idrætsforenings spæn- dende historie.

Tak til alle for at bidrage med tekst, fotos og engagement. Jeg beklager at ikke alt modtaget materiale har kunnet medtages, men det har været en kæmpe fornøjelse at udarbejde skriftet.

Tak til Rudersdal Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg for at bidrage med støtte til omkostninger til tryk af dette skrift, og ikke mindst tak til de mange ’Venner af Holte Idrætsforening’, der generøst har støttet projektet økonomisk og derved muliggjort at Holte Idrætsforenings historie på denne måde kan udbre- des til mange.

Tak til min familie for tålmodighed med mig under udarbejdelsen af dette skrift.

8 Holte Idrætsforening 70 år

Holte Idrætsforening

Rudegaard før 1947 Nedenstående kort over Rudegaard fra 1889 viser, at Rudegaard på det tidspunkt var en firelænget gaard, og at der var bevoksning på de områder, hvor der i dag er etableret nye kunstbaner til fodbold på. Der er antydet tre små søer på området, og i dag ligger der som bekendt én sø, så landskabet er blevet bearbejdet siden 1889.

Gunnar Sandfeld (1908-1999) har skrevet et særdeles omfattende og rigt illustreret værk om Søllerøds historie – ’Søllerød – som det var engang’. Det er udgivet i seks bind – første bind i 1972 sidste bind i 1980. Sandfeld skriver om Rudegaard som følger:

I trekanten her mellem Frederiksborgvejen og Hørsholmvejen lå der på Frederik den Andens tid, d.v.s. i sidste halvdel af 1500-tallet, en skovridergård, som senere under Christian den fjerde blev benyttet som stutterigaard. Men den blev i 1661 nedbrudt og dens jorder sammen med de nedlagte landsbyer Rude og Tange’s jorder lagt ind under det gods som Sophie Amalie samme år havde oprettet: godset Dronninggaard. Dette gods forblev i kronens eje indtil 1772 da Christian den Syvende nådigst skænkede det til kammerherren W.D.W. von Staffeldt. Han solgte det imidlertid allerede i 1776 til forpagteren på Bredeværket Ole Svendsen, som igen i 1781lod det gå videre til Fr. de Coninck – dog med undtagelse af anneksgården. Rudegård (hvornår opført vides ikke men altså før 1781), som han solgte til hofagent Carl Heinrich Thal- bitzer (udskillelsen af Dronninggård godkendt af Rentekammeret 14. februar 1781). Thalbitzer døde allerede i 1786, og historien fortæller intet om hans korte virke som jorddrot, så det er vel kun den omstændighed, at han var den første ejer af den selvstændige Rudegaard, der har gjort, at man i vore dage har opkaldt den lille vejstump, som fra vejgaflen fører ind i Frede- rikslund skov, efter ham.

Jorderne, hvis grænser mod nord og vest nøjagtigt fulgte Søllerød sogns grænselinje, var sandede og stenede, og moserne bød kun på tarveligt tørveskær til gårdens eget brug. Det var derfor ikke underligt at ejerne ustandseligt skiftede. I 1832 kom gården på tvangsauktion

9 Holte Idrætsforening 70 år

og erhvervedes billigst af den højstbydende, sekondløjtnant Johs. M. Fischer Rist. Han flyttede aldrig derud, men det var ham, der erhvervede det trekantede areal i gaflen foran hovedbyg- ningen, så der kunne skabes en forhave mod syd.

I 1861 kom gården i proprietær Luui’s besiddelse, og da var den i en så forfalden tilstand, at han i 1868 lod den nedrive og i stedet lod opføre den lidet spændende og ret ordinære hovedbygning (red.: det er den bygning, der ses på notatets forside). Dog tør det vel formodes, at den oprindelig har haft en trekantet frontispice over midtrisalitten, og at den senere ejer, der har foretaget den skæmmende omdannelse af risaliretten til et stumpet og kluntet udsigtstårn med hæsligt balusterværk i cement omkring platformen.

Efter proprietær Luui’s død i 1878 skiftede gården atter ejer et par gange, indtil den i 1891 blev købt af grosserer H. Angel. Han drev gården med megen energi i en halv snes år, men begyndte så at udstykke gården til villabebyggelse. I 1915 solgte han det hele til grosserer Chr. Fode, der straks året efter (1916) rev selve gården ned – med noget besvær, for den var solidere, end man skulle tro – og derefter solgte den store dejlige grund, som strakte sig helt op til Rude skov, til grosserer G. Jorck. Jorck opførte snart en ny Rudegaard i en prægtig Gul- lasch-stil på grundens nordvestside ud mod Hillerødvejen og boede her, indtil han i 1926 – træt af mangeårig og særdeles bitter strid med sin nabo, kunstmaler Hugo V. Petersen (kaldt ”Rajah-maleren”) om et plankeværk m.m. og krænket over at dommene i retssagen dem imellem var gået ham imod, både ved landsret og ved højesteret – solgte den til grosserer P.M.Daell (Daells Varehus) og rystede Holteegnens støv af sine fødder.

Af Luui’s gamle gård var der intet spor tilbage; men en kæmpemæssig flagstang på pyramide- formet fod markerede stedet, hvor den havde ligget, og så vidt jeg ved, blev den stående her, indtil kommunen efter købet i 1940 af hele parkarealet begyndte anlægget af det store Rude- gaard stadion (indviet i 1948). Jorcks nye gårdaf 1916 fik til nabo i stedet for ”Rajah-maleren”, Holte-hal I (indviet i 1960).

På den plads hvor vejviseren stod, opstillede man i 1925 mindestenen for Kongevejens bygmester, den franske vejingeniør Marmillod.

Af forsidens postkort fra 1907 kan ses Luui’s Rudegaard, som blev nedrevet i 1916, hvorefter det nu- værende Rudegaard blev bygget af George Jorck (1865-1955) – søn af grosserer Reinholdt W. Jorck (1832-1909), som byggede og drev forretning i det, der i dag hedder Jorcks passage beliggende mellem Skindergade og Strøget.

10 Holte Idrætsforening 70 år

Kongevejens bygmester, franske Jean Rodri- gues Francois Marmillod, blev af den davæ- rende danske statsminister J.H.E. Bernstorff i 1764 hentet til Danmark for at bistå med at få etableret et væsentligt forbedret vejnet omkring København.

Marmillod etablerede Kongevejen i perioden 1764-1775 – dvs. strækningnen fra Vibens- hus over Lyngby, gennem Holte via Hørsholm til Fredensborg.

Marmillod forestod også etableringen af landevejen fra Roskilde til Damhuskroen, men da han i 1775 ikke havde modtaget sidste betaling for hans arbejde med etablering af Kon- gevejen til Fredensborg tog han tilbage til Frankrig. Kongevejen var en betalingsvej fra dens åbning i 1770’erne til 1916.

For helhedens skyld nævnes her, at Kongeve- jen mod Hillerød blev etableret i perioden 1792-1802 efter samme principper som Mar- millods Kongevej fra Rudersdal over Hørs- holm til Fredensborg, dvs. lige strækninger, hvor naturen måtte vige for vejføringen. Begge Kongeveje blev anlagt som såkaldte chausseer, dvs. med stenfundament og grøf- ter, se også foto på næste side.

Den oprindelige Kongevej blev anlagt af Frederik II i 1584 og gik fra København til Frederiksborg Slot. I 1587 kom forgreningen til Hørsholm til.

I Holte skulle betaling til Kongen falde ved ’Røjels bom’ – i det nuværende kongevejskryds ved rådhuset i Holte. Røjels bom er i 1851 malet af Andreas Juuel, og det kan i uddrag ses herunder med udsigt mod Geels bakke.

Holte Idrætsforening 70 år

Den røde bygning mellem de to eksisterende holte-haller menes opført omkring 1935-1939 uden tilknytning som sådan til Rudegaard. Fra 1947 var den røde bygning tjenestebygning for stadions inspek- tør Anders Jensen. Mellem den røde bygning og skoven lå en ejendom ejet af kunstmaleren Hugo V. Pedersen. Den købte og nedlagde kommunen på et senere tidspunkt og anlagde en græshåndboldbane, som senere blev asfalteret før Holte-hal II blev opført. Om vinteren overrisledes de asfalterede hånd- boldbaner, så man kunne stå på skøjter.

I december 1940 erhvervede Sognerådet Rudegaard med tilhørende jord af Dansk Kautions A/S som kort forinden havde erhvervet Rudegaard fra P.M. Daell – se levnedsbeskrivelse i afsnittet ’Persongalle- riet omkring Holte Idrætsforening’.

Sognerådet betalte 125.000 kr. for Rudegaard med tilhørende arealer i alt ca. 57.000 kvm., og fastslog samtidig, at det var tanken at der skulle etableres et ’stort moderne stadion’. Beløbet financieredes ved overtagelse af et lån på 48.000 kr. samt ved etablering af et nyt lån på de resterende 77.000 kr., som skulle afdrages over 24 år.

På fotoet herover ses hvordan Kongevejen skiltes omkring 1940 mod Hørsholm til højre og mod Hillerød til venstre. Rudegaard bygningen skimtes mellem træerne, og Marmillod’s mindesten ses midt i billedet. Vejbelægningen er chausse sten. I huset til venstre (’Købmandsgården’) boede Ernst Jensen (formand for orienteringsafdelingen 1957-1966) med sin familie inklusive børnene Aase (atletik), Jørgen (orientering, håndbold og atletik/stangspring), Svend (håndbold), Hanne (Gymnastik) og Lise (Gymnastik). Vejforgreningen gik under navnet ”Rudersdalsvinget” eller ”Rudersdal runddel”. Holte Idrætsforening lejede sig 1. april 1954 ind i Købmandsgårdens kiosk med det formål at tjene penge ved salg af is, chokolade og sodavand blandt andet til den tur Holte Idrætsforening gennemførte i 1955 til venskabs- byen Ekenäs i Finland (nærmere beskrevet i afsnittet om atletikafdelingen). Iskiosken bemandedes med lønnet personale i tiden fra 10-18 mens atletik- og orienteringsafdelingernes seniores på skift og uden

Holte Idrætsforening 70 år vederlag passede kiosken i tidsrummet 18-22. Købmandsgården måtte nedrives i 1956 da vejforgreningen skulle moderniseres, og salget af is og slik blev i den anledning flyttet til Rudegaard Stadions indgangsparti. Når man kom fra København på cykel mod nord kunne man købe is enten i ’Palles iskiosk’ på Geels bakke eller i iskiosken ved Rudegaard stadion. På fotoet herunder ses samme sted fotograferet mod syd – bemærk vejskiltene, som viser 50 km til Hundested og 20 km til Hillerød. I weekenden samledes cyklister på højen ved mindestenen og der blev drukket kaffe og set på biler og måske noteret nummerplader.

Ved siden af Rudegaard ligger Frydenholm, som før det blev til plejehjem var privat bolig for stifteren af Nordisk Fjer, Hans Ove Lange (1877-1961). Lange var direktør for Nordisk Fjer fra 1901 til sin død i 1961.

I 1947 indkøbte Sogneraadet ”tyskerbarakken” for 25.000 kr. fra et udsalg af tyskerbarakker fra Klø- vermarken. Tyskerbarakken er den brune bygning, der i dag ligger mellem Holte-hal I og Holte-hal II. Bygningen udgjorde omklædning og bad for alle idrætsudøverne på stadion, og især om vinteren var der fuld belægning på begge omklædningsrum og efter 1955 også i badstuen hver søndag, hvor også mange idrætsudøvere fra de Københavnske klubber benyttede huset som udgangspunkt for træning og orienteringsløb i Rude Skov. Badstuen blev opført på initiativ af blandt andre Anders Jensen efter Holte Idrætsforenings store tur til Ekenäs i Finland i juli 1955.

Den indkøbte og genopførte barak blev senere udvidet mod vest med en redskabsbygning og mod øst med en badstue og mandskabsrum for stadion personalet.

I perioden, indtil det nuværende vægtrum på Rudegård blev etableret, brugte atleterne et af de gamle omklædningslokaler i tyskerbarakken til vægttræning. Dog ikke uden lidt besvær. Der var ikke megen plads til at få stemt vægtstangen i vejret inden den stødte på loftet, hvilket kan bevidnes af Leif Zimsen og Peder Jensen, som begge brugte mange timer med vægtene i barakkerne.

Holte Idrætsforening 70 år

Idræt i Holte før 1947 Den første idrætsklub i Holte er formodentlig en tennisklub ved Nordbanen, der blev stiftet i juli 1912 og hvis videre skæbne ikke kendes. Holte Boldklub stiftedes første gang i 1918 og de spillede og trænede på banerne på Grünersvej bag Ny Holte Skole (som tog imod sine første elever i 1909).

Der var også andre idrætsgrene, som forsøgte at organisere sig i Holte eksempelvis Holte Skøjteløberforening, som i Søllerød Tidende 23. januar 1915 gjorde en indsats for at hverve medlemmer primært med henblik på skøjteløb på Vejle Sø.

Foreningen udtrykker i hvervekampagnen, at ”det kan ikke nok som anbefales baade ældre og yngre at dyrke denne sport sålænge der gives lejlighed dertil, den er både sund og fornøjelig, giver netop ældre den motion som de ellers i høj grad savner og som bidrager bedre til det daglige velbefindende end alverdens mediciner”, og det er jo så sandt, som det er sagt.

Foreningen oplyser at kontingentet er 2 kr. som et engangs- indskud og herefter 3 kr. for det første medlem af familien, 2 kr. for det næste medlem, o.s.v.

Holte Tennisklub stiftedes 30. juni 1921, og det må være den ældste stadigt aktive idrætsforening i Holte. Der er ikke så lang tid til den kan fejre 100 år.

Og som det kan ses af avisudklippet fra 22. april 1922 til venstre var der også i 1921 dannet Holte Bokseklub, hvis formål det var at dyrke boksesporten, ”dog ikke med Konkurrence for øje”.

Af samme artikel fremgår det også at man – på Sogneraadets anbefaling – i april 1922 havde lagt Holte Boldklub og Holte Bokseklub sammen i Holte Idræts Forening, så det var altså ikke første gang den betegnelse blev brugt, da den nuværende Holte Idrætsforening blev stiftet i 1947.

Der var også aktivitet på Furesøen, hvilket førte til at Yachtklubben Furesøen blev stiftet 12. juni 1927 og lidt senere – som en afstikker af Yachtklubben – Holte Roklub 24. april 1939. Holte Rideklub blev stiftet 13. maj 1936, så generelt blev der også før 1947 taget mange initiativer for at organisere kommunal idræt – og ikke alle foreninger overlevede.

Holte Idrætsforening 70 år

Man kan i Søllerød Tidende fra 1919-1921 læse at ”standen af banerne på Grünersvej er ringe”, og det fremgår af Søllerød Tidende 22. juli 1922, at Sognerådet ”allerede sidste år havde bevilliget 50.000 kr. til etablering af en Fodbold Bane med Omklædningsrum og frem for alt et Nødtørftshus”. Det fremgår også, at igangsæt- telse af arbejderne havde udløst protester fra de omkringliggende parceller, som gjorde at man overvejede at etablere idrætsanlægget i Frederikslund Skov – det kom som bekendt ikke til at ske.

Det ny idrætsanlæg på Grünersvej stod formodentlig klar enten sidst på året 1922 eller i løbet af 1923.

På området øst for den ældste del af Ny Holte Skole, hvor der i dag ligger den nye østfløj, blev der i 1936 bygget en buehal, primært tiltænkt til brug for badminton, men også med mulighed for gymnastik og tennis. Fra rejsegildet, som blev afholdt lørdag den 1. februar 1936 blev dette

foto bragt i Søllerød Tidende

Hallen blev indviet søndag den 3. maj 1936, hvilket er beskrevet i Søllerød Tidende den 8. maj 1936. Artiklen i Søllerød Tidende citeres i sin helhed herunder:

Holte Badminton-Hal aabnes

Under overværelse af en indbudt kreds indviedes sidste Søndag Kommunens nye Badminton Hal på Grünersvej. Hallen er opført efter et nyt princip med jernbeton Bue, der repræsenterer godt Dansk Arbejde. I den varme tid kan indblæses kold luft, hvorved denne fornyes 3 Gange i Timen, og Hallen byder med sine 5 Baner, sine omklædningsrum og Stryrtebad for Damer og Herrer og et mindre Klublokale – foruden Omklædningsrum og Bad til Tennisklubbens Medlemmer – de bedste Betingelser for fysisk Rekreation for Kommunens Beboere. Det er da heller ikke en helt ringe økonomisk Indsats Bygherren – Hr. Brandt – har gjort, idet Hallen har kostet ca. Kr. 80.000 at opføre. Efter at Hr. Brandt havde budt velkommen og rettet en tak til Sogneraad, til Aandens og Haandens Arbejdere, replicerede Hr. Gartner Lendal på Sogne- raadets vegne, Ingeniør Manniche i egenskab af Hallens Konstruktør og Skatteopkræver Werner Rasmussen på Sportens Vegne. Næste Taler, Hr. Faktor Christensen, glædede sig over den smukke Hal, men savnede et Fyndord på Væggen: Taleren nævnede flere i denne Art og vi bed mærke i følgende ”Mod Ondt i Ryggen og krogede Lemmer – i Badminton-Spillet man helt det glemmer”. Ingeniør Porsdal som næste Taler udtrykte sin Glæde som Formand for Tennisklubben [Red.: Holte Tennisklubs formand 1923-1936] over dette nye Fremstød til Gavn for Boldsporten. Da hver Tale sluttede med et Hurra, blev det til adskillige, inden Selskabet begav sig på rundgang for nærmere at bese Hallen. Imidlertid havde der indfundet sig en Talrig Forsamling af Kommunens Beboere for at overvære de til Kl. 15 bebudede Opvisningskampe i Badminton. Disse spilledes i raskt Tempo med Hr. Inspektør Dinesen som Dommer og Resultaterne blev flg.:

Holte Idrætsforening 70 år

Dame Single: 1 Sæt, Tonny Olsen – Bodil Riise (11-9) Herre Single: 1 Sæt, Poul Nielsen – Erik Kirchhoff (15-11) Mixed Double: 2 Sæt, Bodil Riise/Ib Olsen – Grete Riise/Olaf Christensen (15-9, 13-15) Herre Double: 2 Sæt, Ib Olsen/Poul Nielsen – Erik Kirchhoff/Olaf Christensen (14-15, 15-11)

Badmintonhallen blev som nævnt også brugt til gymnastik. Fra Arner Engelbrechts fotoalbum er dette bevidnet med følgende fotos fra gymnastikopvisning – angiveligt er begge fotos fra 1938. Arner Engelbrecht er nr. 3 fra venstre på fotoet til venstre, og han holder fanen på fotoet til højre. Viggo Theisen er holdlederen på begge fotos.

Holte Gymnastik- og Idrætsforening (HGI) blev stiftet 22. oktober 1936, og det blev en forening, som oplevede stærk stigende medlemstilgang. Foreningen beskrev i 1938 sit grundlag med følgende ordlyd – ”… Foreningens formål var fra starten udelukkende at arbejde for udbredelsen af interessen for gymnastik og at vække forståelse af gymnastikken betydning for såvel unge som ældre; dette søgte man at opnå ved at afholde to ugentlige gymnastikaftener om vinteren for såvel damer som herrer og ved deltagelse i konkurrencer. Foreningen er medlem af Dansk Idrætsforbund, Dansk Gymnastik-Forbund og Nordsjællands Håndbold-Union. Da foreningen var stifitet var den stillet overfor den samme vanske- lighed som så mange andre foreninger af lignende art er stillet overfor, nemlig vanskeligheden ved at skaffe penge til de fornødne udgifter. Når der skal skaffes penge til et sådant formål, har en forenings bestyrelse to veje at gå, den letteste er den at sætte kontingentet så højt, så det i det store hele kan dække de forekommende udgifter. Den vej har bestyrelsen for Holte Gymnastik og Idrætsforening ikke villet gå, idet den ønskede at sætte kontingentet så lavt, så selv mennesker med små indtægter ikke med rette kunne sige ’det har vi ikke råd til’. Ud fra den betragtning, at arbejdet med at fremme interessen for gymnastikken her i landet er mere lokaliseret i vor by og egn, er en sag som alle bør deltage i, både ældre og unge, såvel folk med store som med små indtægter, har bestyrelsen valgt den mere besværlige vej at fremskaffe de fornødne penge til sit arbejde ved hvert år at arrangere en sommerfest, for igennem dens eventuelle overskud at blive i stand til at fortsætte sit arbejde til gavn for ungdommen, ja til gavn for alle, der har forståelse for betydningen af et sundt og stærkt legeme.”

Altså – udgifterne til opretholdelse af foreningens aktiviteter skulle hentes dels ved et ikke for højt kontingent dels ved arrangementer, og eksempler på disse arrangementer i perioden 1938-1939 omfatter

• Sommerfesten på Jægerhuset 7. august 1938 med forudgående sportsstævne på Boldbanen ved Grünersvej. Sportsstævnet omfattede damehåndbold, herrehåndbold og en herrefodbold- kamp mellem Ballerup og Holte. På Jægerhuset åbnedes festpladsen med kanonsalut kl. 16,

Holte Idrætsforening 70 år

derefter koncert og gratis dans for børnene inden det store bal blev afholdt kl. 19-22. Aftenen sluttedes af med stort festfyrværkeri. • Foredrag ved gymnastiklærer Erik Flenstad Jensen 3. oktober 1939 med efterfølgende gymna- stiktræning ved gymnastiklærerinde Kirsten Bjarne og inspektør Hr. Løjtn. Viggo Theisen. • Stiftelsesfest 22. oktober 1938 med skuespil • Fastelavns- og pakkefest 12. februar 1939 på Hotel Ny Holte med tøndeslagning, pakkeauktion og Bal til kl. 2 (adgangskort kunne erhverves hos Købmand N.M. Skousbøll eller Malermester A. Hoffmann, senere æresmedlem i Holte Idrætsforening og hædret på sin 80-års dag i HI-Bladet i 1975) • Gymnastikopvisning 24. marts 1939 i Holte Badmintonhal (billetter kunne erhverves hos Boghandler M. Funch, Malermester A. Hoffmann (senere æresmedlem) eller Cigarhandler N.M.Skousbøll) • Faneindvielse og gymnastikopvisning i Holte Badmintonhal 3. maj 1939 med taler af Hr. Cand. Jur. Holbek, Hr. Provst Gunnar Sparsø og Hr. Rektor Oscar Schlichtkrull (rektor Holte Gymna- sium 1931-1945)) • Pokalstævne 6. august 1939 på boldbanerne ved Grünersvej med lodtrækning om en sprit ny Nimbus motorcykel med alle afgifter betalt, se lodseddel nr. 5500 herunder • H.G.I.’s andespil på Rudersdal Kro 4. november 1939 • H.G.I.’s og Holte Badmintonklubs Juleshow 10. december 1939 i Badmintonhallen med ’the shoe shine boys jazz-band’ og ingen ringere end skuespiller Ib Schønberg

Arner Engelbrecht overtog formandsposten i Holte Gymnastik- og Idrætsforening 13. april 1939 efter slagtermester Lauritzen.

Billetpriserne til arrangementerne var på det tidspunkt typisk 50-75 øre for voksne og 25 øre for børn.

Holte Gymnastik- og Idrætsforening gennemførte også opvisningsture og som eksempel kan nævnes turen i maj 1939 til Sønderjylland til Burkal Sogn arrangeret i samarbejde med ’Nordsjællands fadder- skab for Burkal Sogn’. 26 gymnaster blev transporteret i vognmand Sausts bus til Burkal, hvor der blev givet opvisning i Rens Efterskole og i skolen i Bov. Gymnasterne fik også oplevet Vadehavet og sønderjydsk kaffebord. Lokalt var det en ’dyrlæge Dahlkild’, der var kontaktperson – det var F.P. Dahlkild’s lillebror Arne Dahlkild.

Holte Idrætsforening 70 år

Og vognmand Kaj Frederik Saust (1892-1954) er Arner Engelbrecht’s svigerfar. Kaj Frederik startede sin vognmandsforretning da han i 1924 sammen med broderen Svend Saust overtog buskørslen mellem Holte og henholdsvis Skodsborg og Vedbæk. Det blev starten på det, der den dag i dag hedder de Blaa Omnibusser A/S. Interesserede bør læse Michael Sindings fulde historie i Søllerødbogen 2009.

Turen var igen et eksempel på hvordan idrætslivet udfoldede sig og lykkedes ved omfattende indsats af centrale lokale personer nært forbundet i et stærkt netværk.

I juni 1940 gennemførte Holte Badmintonklub, Holte Boldklub, Holte Gymnastik-og Idræts- forening, Holte Rideklub, Holte Roklub, Yacht- klubben ”Furesøen” og Holte Tennisklub en hel sportsuge med stort program for hver eneste dag 16-23. juni 1940. Det meget omfattende program indeholdt:

• Åbningstale ved Dr. Hebel • 9.1 km stafetløb ’Holte-rundt’ • Rideopvisning ved Holte Rideklub • Badmintonopvisning • Juniorfodboldkamp – Holte – AB • Tennis Einer Ulrich mod Helge Ploug- mann • Damehåndboldkamp Holte – Skodsborg • Seniorfodboldkamp – Holte – AB • Sportsshow på Fodboldbanen o Damestafetløb o Trebensløb for drenge o Tovtrækning for damer o Oldboys fodboldkamp • Kapsejlads på Furesøen • Kaproning på Furesøen • Afslutning i Badmintonhallen Gymnastikopvisning o o Samlet indmarch af alle deltagere o Uddeling af Holte-Rundt pokalen o Afslutningstale af formanden for sportsugen, J. Bergqvist

Det bemærkes, at Einer Ulrich på det tidspunkt var 44 år gammel. Einer Ulrich er Torben Ulrichs far, og Einer Ulrich er 28 gange danmarksmester, dobbelt deltager i Wimbledon 1926 og 1929, og 74 gange deltager i Davis-cup tennis. Den 12 år yngre Helge Plougmann havde otte danske tennismesterskaber i bagagen, så det var to celebre gæster, der optrådte i sportsugen.

Sportsugerne fortsatte på forskellig vis under krigen, hvor hele Holte må have stået på den anden ende i en hel uge. I glasmontren på 1. sal i Rudegaard ses præmier fra sportsugerne i Holte.

Den 28. februar 1942 arrangerede Holte Gymnastik- og Idrætsforening jazz-koncert med Leo Mathiesen på Hotel Ny Holte til en pris af 2,25 kr inklusive baltegn.

Holte Idrætsforening 70 år

Den 12. oktober 1942 kunne man se berømte Niels Bukh fra Ollerup give opvisning med ”15 Karle og 15 Piger”. I avisomtale nævnes blandt andet at ”Unge Danske Piger og Karle med Rygge så ranke, med Hovedet løftet så højt og med en Hud så skøn, brunet af den Fynske sommervind, vil for en Stund få Tilskuerne til at glemme den triste grå Verden vi for øjeblikket lever i”.

Endelig nævnes her et arrangement 28.februar 1943 på Hotel Ny Holte med deltagelse af Holtes idræts- klubber under overskriften ’Løjtnant Clauson-Kaas hvem ved hvad’. Til dette arrangement spillede den dengang 19-årige Bent Fabricius Bjerre koncert [Red.: Jeg skrev til Bent Fabricius Bjerre for at høre om han kunne huske noget fra denne koncert, og han svarede prompte, at det kunne han desværre ikke, men at det havde moret ham at gense programmet, og at han huskede de musikere han den aften spillede sammen med].

Samlet set kan det siges, at Holte Gymnastik- og Idrætsforening udøvede en meget høj aktivitet for at skaffe de fornødne midler til gymnastikforeningens mange aktiviteter.

Dette foto i meget fin kvalitet viser det vindende hold i Holte-rundt stafetløbet, som var en del af Holte Sportsugen 1941. Holte Gymnastik- og Idrætsforening vandt det år foran Roklubben. På fotoet er gen- kendt – fra venstre – nr. 2 Kaj Olsen (senere leder i SNIK atletik), nr. 3 Preben Wachmann Jensen (atletik), nr. 4 F.P.Dahlkild (som løb sidste tur), nr. 5 Jørgen Bach (senere leder i SNIK), nr. 6 formodentlig en Holm, nr. 7 Carsten Sjøgren, nr. 9 Kurt Wachmann Jensen (nu Kurt Markmann – storebror til Preben Wachmann Jensen og 96 år gammel i dag) og nr. 10 Jørgen Henriksen. Trofæet er skænket af Hr. Grosserer S. Chr. Fogh i 1940 specifikt til Holte-rundt stafetløbet som en vandrepokal, men det er desværre uklart hvor trofæet i dag befinder sig. Fotoet er taget ved tennisbanerne på Grünersvej.

Holte Idrætsforening 70 år

Badmintonhallen blev beslaglagt af tyskerne under 2. verdenskrig. Tyskerne brugte angiveligt hallen til fremstilling af faldskærme, og hallen blev ifølge rygterne udsat for sabotage for at sætte en stopper for tyskernes aktivitet i badmintonhallen.

I Søllerød Tidende, som på det tidspunkt har været underkastet censur (ifølge Jens Henrik Tiemroth foregik censuren fra D.N.S.A.P.’s villa på Vejlesøvej 41), er der ikke nævnt noget om faldskærmsfrem- stilling eller om tysk tilstedeværelse i hallen. Det er blot nævnt, at hallen brændte meget hurtigt ned. Artiklen er indsat herunder, og den er fra Søllerød Tidende torsdag den 6. maj 1943, så hallen brændte altså ned mandag den 3. maj 1943.

Holte Idrætsforening 70 år

Til venstre ses en sjov annonce for Rudegaard – der var tydeligvis højt aktivitetsniveau med dans og musik både torsdag, fredag, lørdag og søndag!

Annoncen er fra Søllerød Tidende 8. juli 1943 – den høje aktivitet fortsatte mange år derefter.

Stiftelse af Holte Idrætsforening Holte Idrætsforening (HI) blev stiftet mandag den 28. april 1947, og det markerede en sammenslutning af de to Holte foreninger ”Holte Boldklub” og ”Holte Gymnastik- og Idrætsforening”.

HI’s bestyrelse konstituerede sig som vist herunder med formand Svend Aage Remtoft, Næstformand og sekretær Ernst Schmidt-Petersen og Kasserer Hans Roepstorff suppleret med formændene for hver af de fem repræsenterede idrætsgrene.

Fotoet af den første bestyrelse herover er taget fra Fra Holte Idrætsforenings 10-års Jubilæumsskrift

Holte Idrætsforening 70 år

Svend Aage Remtoft var formand for HI i 9 år og hans store indsats for HI er beskrevet i 10 års Jubilæumsskriftet. De otte bestyrelsesmedlemmer fortjener at blive omtalt, og i tabellen herunder er indarbejdet en kort levnedsbeskrivelse.

Bestyrelsesmedlem Hvem var de? Svend Aage Remtoft Svend Aage (1899-1987) var født i Sundby.

Han spillede fodbold for Kjøbenhavns Boldklub og han blev dansk mester i fodbold i 1922 og i 1925, ligesom han spillede fire gange på det danske A-landshold i årene 1923 og 1924. Da han i 1956 afgik som formand for HI kastede han sin energi over Sjællands Boldspil-Union, som han var formand for i årene 1964-1968. Sven Aage blev Holte borger i 1934, da han opførte sin villa på Solbakken 29. I 1940 valgtes Sven Aage ind i Holte Gymnastik- og idrætsforenings bestyrelse.

Svend Aage var ’kontorist’.

Svend Aage var gift med Ida Remtoft, som i en årrække sad i Søllerød Kommunalbestyrelse for Konservativt Folkeparti.

Ernst Schmidt-Petersen Ernst repræsenterede gymnastikforeningen – på det tidspunkt den største af de fem foreninger. Ernst var sagførerfuldmægtig og også dygtig til badminton – eksempelvis klubmester i herre- double i 1942.

Hans Roepstorff Hans drev en forretning på Købmagergade med salg af skrivemaskiner, og han havde sit hjerte i fodboldafdelingen.

Kr. Kibæk Kr. Kibæk var en alsidig atlet med speciale i højdespring. Han var Atletik formand for atletikafdelingen i 2 år, hvorefter Vilhelm Hartmund overtog formandsposten.

Kibæk trænede sammen med Preben Wachmann Jensen og i HI-bladet fra januar 1948 kan det læses at Kr. Kibæk var udtaget af Dansk Atletik Forbund til ”Olympiade-træning”. Det blev dog ikke til olympisk deltagelse i London. I 1949 noteredes Kibæk for 3.30 m i stangspring, for imponerende 1.80 m i højdespring og for 11.7 sekunder på 100 m.

Kibæk optrådte også på Holte Boldklubs fodboldhold eksempelvis da Holte havde fint besøg fra Ystad (Holte’s venskabsby) i 1947, hvor Holte vandt 6-4, og Kibæk scorede et enkelt mål.

C.O. Vaaben-Hansen Vaaben-Hansen var formand for bueskydningsafdelingen. Han var (f. 1901) disponent og boede på Holte Stationsvej over købmand Steger. Bueskydning I 1961 tildeltes Vaaben-Hansen DIF’s ærestegn i guld for sine præstationer som bueskytte. Vaaben-Hansen var sekretær i Dansk Bue Skytte Forbund og kraftigt involveret i forbindelse med afholdelse af verdensmesterskabet i København i juli 1950

Kaj Rasmussen Kaj var formand for Fodboldafdelingen. Han boede på Kongevejen Fodbold overfor Ny Holte Skole og drev en købmandsforretning i et af de tre ens røde murstenshuse overfor Ny Holte Skole (ejet af familien Lilli og Børge Hansen gennem en årrække).

Holte Idrætsforening 70 år

Bestyrelsesmedlem Hvem var de? Arner Engelbrecht Arner Engelbrecht (1909-1977) er i Jubilæumsskriftet udnævnt Gymnastik som æresmedlem af HI sammen med Robert Petersen, Werner Rasmussen og Viggo Theisen.

Arner kom fra Højby, Odsherred og via et ophold på Ollerup til Holte, hvor han arbejdede som kommis i Holte Brugs inden han fik job som indkøber på Søllerød Rådhus. Arner blev overassistent og senere fuldmægtig i Søllerød Kommune, og Arner repræsen- terede ligesom Ernst gymnastiskforeningen.

Arner blev formand for Holte Gymnastik- og Idrætsforening allerede i 1939 og han var tilknyttet klubben og gymnastikken i mange år.

Da Arner flyttede til Holte lejede han et værelse på Søvej, hvor vognmand Saust hørte til.

Arner giftede sig i 1940 med vognmand Kaj Frederik Sausts datter Ruth Saust.

Mogens Nielsen Mogens brændte for håndbolden, og han spillede i 1946 Håndbold (da han spillede for HG) i alt 11 landskampe.

Mogens bror, Flemming Nielsen, ’Ming’, var også glad for håndbolden og tilbragte en stor del af sin tid på anlægget omkring Rudegaard – ikke mindst som halinspektør i en årrække.

Dannelsen af Holte Idrætsforening er bevidnet i Søllerød Tidende den 17. maj 1947 – artiklen vises i uddrag herunder.

Holte Idrætsforening 70 år

1943 – Holtekollen

På wikipedia findes en beskrivelse af Holtekollens historie, og den er præsenteret herunder, idet den er opdateret af Erland Kongsdal Pedersen i august 2017.

Holtekollen var et skihopanlæg i Geels Skov ved Holte. Anlægget var i brug i flere perioder mellem 1943 og 1980 og var flere gange arena for det danske mesterskab i skihop. Det var ejet af Københavns Skiklub og senere Holte Idræts- forenings skiafdeling. Navnet Holtekollen er inspireret af Holmenkollbakken i Oslo.

Skihopanlægget stod færdigt 27. februar 1943. Det bestod af tre hopbakker, hvoraf den største var en 40-meters-bakke. Til de internationale konkurrencer i årene 1946-52 blev der fragtet sne med tog fra Norge. I slutningen af 1940'erne havde nordmanden Birger Ruud bakkerekorden på den største bakke med 36 meter og rekorden blev i 1950 slået af Ole Geitsund, Norge, som sprang 37 meter.

I en skihopkonkurrence med stor international deltagelse lige efter Vinter-OL i Oslo i 1952 var der over 30.000 betalende tilskuere på Holtekollen. Der var deltagelse af hoppere fra Norge, Sverige, Finland, USA og Japan.

I 1956 og 1960 blev der afholdt danmarksmesterskab i skihop på Holtekollen. Til mesterskabet i 1960 brugte man afskrabet is fra Rødovre Isstadion som snedække på hopbakken. I 1963 blev der afholdt et kombineret løb i Holte, som bestod af 10 kilometer langrend samt hop på den mellemste bakke på Holtekollen.

Hopanlægget blev oprindeligt bygget af Københavns Skiklub (stiftet i 1938). Holte Idrætsforenings skiafdeling blev stiftet i 1955 og drev i praksis hopbakkerne, også før klubben overtog dem i juni 1963. Træstilladserne på hopbakkerne var da allerede i dårlig forfatning, og de blev revet ned i 1965.

De næste år blev der arbejdet på en ny, mindre hopbakke til Holtekollen, og etableret en endnu mindre bakke ved siden af. Til den opgave blev der tilkørt cirka 20.000 kbm jord dels fra byggeriet af Vejlesø- parken dels fra udvidelsen af Kongevejen over Geels Bakke. Hopbakkerne blev taget i brug i december 1969. 8. februar 1970 blev der igen afholdt dansk mesterskab i skihop på Holtekollen. Efter dette blev der kun brugt et midlertidigt opsat hopstillads på bakken, og først i 1979 blev der igen afholdt skihopkonkurrence på Holtekollen. I en konkurrence med deltagere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland blev der af kun 13-årige danske Nikolaj Blinkenberg Willadsen sat ny bakkerekord på den lille hopbakke med et hop på 11,5 meter. Tidligere på året havde Nikolaj sprunget 22,5 m under træning på den store bakke. Bakkerekorden på den store bakke havde Tom Klokholm med 25 m.

I februar 1980 blev der igen afholdt hopkonkurrence dog kun med danske skihoppere, og det blev det foreløbig sidste skihopstævne i Danmark.

Sidste gang det blev forsøgt at arrangere en hopkonkurrence på Holtekollen var i 1996 i forbindelse med Kulturbyåret, men arrangementet måtte aflyses grundet snemangel. Det midlertidige hopstillads på hopbakken blev stående og blev brugt som udsigtspunkt, indtil til det blev taget ned igen i 2006.

Holte Idrætsforening 70 år

De store danske hopnavne i fyrrene og starthalvtredserne var Mogens Balslev, Poul Elnegaard og den helt unge Jørgen Klokholm. Op i tredserne var Tom Klokholm det helt store hopnavn. Han skaffede adskillige danmarksmesterskaber til Holte IF/Ski.

Af yderligere kendte hoppere fra Holte IF/Ski kan nævnes Ove P., Ebbe Holm, Hans Knudsen, Lars Albertsen, Jens-Jørgen Albertsen, Hans Albertsen, Stig Hedstrøm og Claus Hansen.

Holtekollen bruges i dag som kælkebakke.

For Nikolaj Blinkenberg Willadsen blev det begyndelsen på et liv med ski, idet han som ung kastede sig over alpint skiløb. Nikolaj flyttede som 20-årig til Frankrig, hvor han i fire år forfulgte sine drømme om succes i alpint skiløb. Knæskader vanskeliggjorde karrieren, men med mange afbrud fortsatte Nikolaj også som veteran, og han høstede gennem tiderne næsten 100 podieplaceringer i alpint skiløb. Karrieren er nu indstillet på grund af knæproblemer, men Nikolaj står fortsat på ski og er nu træner for den unge generation af alpine skiløbere, herunder Nikolajs søn Joachim Blinkenberg Willadsen, som nu høster medaljer i de unge rækker.

Jens Henrik Tiemroth oplyser, at betalingen for sneen som blev fragtet til Holte fra Norge i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig var fødevarer, idet der på det tidspunkt var knaphed på fødevarer i Norge. Det var en slags ’food for snow’ program.

Erland Kongsdal Pedersen arbejder for tiden på at få Holte-kollens historie mere detaljeret beskrevet.

Holte Idrætsforening 70 år

1948 – Indvielse af Rudegaard Stadion

Før indvielsen af Rudegaard Stadion havde Holtes borgere adgang til idrætsanlægget på Grünersvej i tilknytning til Ny Holte Skole – alternativt idrætsanlægget på Rundforbi Sta- dion – indviet i 1934.

Med Sogneraadets køb af Rudegaard i 1940 havde man etableret grundlaget for etablering af et moderne sportsanlæg som ville kunne betjene den voksende befolkning i Ny Holte.

I Holte Idrætsforenings publikation nummer 8 af april 1948 kan følgende information om anlægget læses:

”Arbejdet er for største Delens Vedkommende udført som Beskæftigelsesforanstaltning med Tilskud fra Staten. Jordarbejdet, der blandt andet omfattede Flytning af ca. 20.000 kbm Jord, blev paabegyndt i Efteraaret 1941 og tillige med Dræningsarbejdet fuldført i Løvet af aaret 1942 og Foraaret 1943. I Eftersommeren 1943 og Foraaret 1944 blev de væsentligste Dele af Græsarealerne tilsaaet og siden har arbejdet stort set ligget stille på Grund af manglende Ar- bejdskraft. I efteraaret 1947 vedtog Sogneraa- det at fuldføre Anlægget uden at afvente Muligehden for at fortsætte det som en Beskæf- tigelsesforanstaltning, og forhaabentlig lykkes det uanset Vanskelighederne med at fremskaffe Materialer og kvalificeret Arbejdskraft at faa Ar- bejdet afsluttet i Løbet af Forsommeren 1948”

Aase Jensen, som boede lige ved stadion, husker, at hun og hendes søskende besigtigede arbejderne efter skoletid.

Den 13. juni 1948 blev det ny stadion indviet, og indvielsen er nøje beskrevet i Holte Idrætsforenings medlemsblad nr. 11 af juli 1948. Indvielsen startede med en Festgudstjeneste i Holte Kirke ved pastor Evald Christensen efterfulgt af en march med cirka 150 idrætsfolk, der gik fra byen mod stadion til afsluttende indmarch. Efter taler af Sognerådsformand, professor Andreas Gotfred Schneider [som Borg- mester Schneiders Vej senere er opkaldt efter (se herunder)], Formand Svend Aage Remtoft, Finans- minister H. C. Hansen og direktøren i Dansk Idrætsforbund, Axel Lundqvist, var der først gymnastikopvisning efterfulgt af atletikstævne med nordisk deltagelse. Indehaveren af den danske rekord i stangspring, Rudy Stjernild, vandt denne disciplin med 3.80 m foran Holtes Niels Bjerg med 3.50 m. Herfter var der damehåndbold, som Lundtofte vandt med 7-1 hvorefter Holtes håndboldherrer besejrede Lyngby Roklub med 5-4. Så var der bueskydning hvorefter arrangementet blev afsluttet med en fodboldkamp,

Holte Idrætsforening 70 år hvor Holte besejrede et udvalgt hold fra Søllerød Arbejder Boldklub og Vedbæk Boldklub med 3-0. Børge Stougaard fik ros for veludført speakergerning.

Flaget på den 30 meter høje flagstang, som stadig står på Rudegaard Stadion, blev hejst første gang i forbindelse med indvielsen.

Det ny stadion blev præsenteret som vist til venstre herunder i Holte Idrætsforenings medlemsblad af april 1948:

Af skitsen ses det, at løbebanerne i det sydlige hjørne blev anlagt lidt skævt, men det var, hvad der var muligt. Skævheden blev naturligvis udbedret, da der i 1990 blev lagt kunststofbelægning på stadion. Bemærk også, at søerne er vist større end de er i dag. Det skyldes, at da træningsbanen for ’Fodbold, Haandbold og Diskoskast’ skulle anlægges op mod skoven blev store mængder jord håndgravet fra skrænten og med trillebør kørt til søen, som dermed blev fyldt op til den størrelse den har i dag. Bemærk også området nord for Rudegaard ’Restaurant have’ og ’Reserveret til svømmebassin’.

Det er lykkedes at finde et foto, der viser udsigten fra balkonen over cafeteriaet mod atletikbanens første 100 m sving, og selvom det ikke er bedste kvalitet medtages det herover til højre.

Sportsugerne på Rudegaard Stadion I årene omkring 1940 afholdtes som tidligere omtalt årligt en sportsuge med omfattende program i en hel uge i træk, hvor byen stod på den anden ende mens der udøvedes flotte sportsaktiviteter rundt om i byen med det overordnede formål at skaffe økonomi til sporten samt at promovere sporten med henblik på at hverve nye begejstrede medlemmer. Da Holte Idrætsforening fik Rudegaard Stadion blev det oplagt at genoptage sportsugerne med udgangspunkt på Rudegaard Stadion. Fra Arner Engelbrechts fotoalbum er herunder bragt nogle selvforklarende stemningsbilleder fra sportsugerne i begyndelsen af 1950’erne – formodentlig 1953, hvor sportsugen afholdtes 6-7. juni.

Holte Idrætsforening 70 år

Der hvor den gamle spykastbane lå, blev der opstillet boder, hvor man kunne prøve lykken som det ses med tombola, eller fiskedam eller man kunne lad sig forfriske med en lys øl eller en sodavand

Brandvæsenet mødte op med køretøjer og mand- Fantasien var stor, når alsidigheden skulle sikres, skab og demonstrerede hvordan en brand i og der blev også plads til de lidt mindre sports- længdespringsgraven slukkes effektivt grene som f.eks. fægtning

Holte Idrætsforening 70 år

En sportsuge uden en fodboldkamp ville ikke gå, Og sågar boksning blev arrangeret – i 1953 med så naturligvis var der også fodbold. europamesteren Jørgen Johansen

Holte Idrætsforening 70 år

1960 – Holte-hal I

Som tidligere beskrevet nedbrændte badmintonhallen på Grünersvej i 1943. Den var primært anvendt til badminton men den anvendtes også til gymnastik og tennis. Uden hallen på Grünersvej stod Holte uden indendørs idrætsfacilitet og samtidig var der en betydelig tilflytning af nye borgere til Holte, så behovet for en ny idrætshal var til stede.

Holtehallen (ny Holte-hal I) blev placeret på et område som oprindeligt var tiltænkt til et udendørs svømmeanlæg (se skitsen på forrige side). Der skulle ifølge Finn Glud Konradsen forefindes skitseprojekt i farver udarbejdet i 1930’erne eller måske i 1940’erne, men det er ikke lykkedes redaktøren at finde dette skitseprojekt.

En ny hal skulle derfor etableres og for at muliggøre etableringen af Holte-hal I skulle der skaffes kapital. Til det formål oprettedes ved en sammenkomst på Holte Gymnasium 18. oktober 1947 H.I.’s Byggefond, som allerede den første aften, hvor der var 150 deltagere til stede, indsamlede 70,44 kr. H.I.’s Bygge- fond havde i 1957 rådighed over 3.500 kr, og i forbindelse med færdiggørelse af byggeregnskabet i 1960 bemærkes, at Byggefonden kunne bidrage med godt 4.000 kr. til financiering af udgifterne.

Mellem den gamle hovedbygning, Rudegaard, og den ny hal skulle etableres en bygning, som skulle indeholde omklædningsfaciliteter. Den blev omtalt som Omklædningsbygningen, og den stod færdig samtidig med Holte-hal I mod slutningen af 1959. Søllerød Kommune leverede Omklædningsbygningen, som i første omgang alene havde omklædningsfaciliteter på 1. sal, mens bygningen i terrænniveau var et stort rum, som blev benyttet til skydebane. Der var cirka fire skydebaner, og man skød fra der hvor herreomklædningsrummet i dag ligger, på skydeskiver der hvor vægtrummet i dag støder op mod Rudegaard.

Finn Glud Konradsen oplyser at skiftende haludvalg havde arbejdet med planer om den ny Holtehal og at der ikke var enighed om projektets realisering før et haludvalg i 1956 blev nedsat med Finn Glud Konradsen, Inger Mynster, manufakturhandler Axel Petersson, repræsentant Bent Munkager (håndbold, og far til senere landsholdspiller Thor Munkager) og overassistent Arner Engelbrecht.

Haludvalget opsummerede i notat dateret ’ultimo januar 1958’ resultatet af deres arbejde som følger:

• Forventet byggesum 235 tDKK, som skulle tilvejebringes ved lån fra pengeinstitutter (140 tDKK), et rentefrit lån fra DIF (40 tDKK), Tipsmidler (10 tDKK) og resten (45 tDKK) fra HI selv. Kommunegarantien stilles betinget af at HI selv kan tilvejebringe 45 tDKK. • Kommunalbestyrelsen havde givet tilsagn om garanti for lånet på 140 tDKK under forudsætning af, at HI selv stillede en grundkapital på de 45 tkr. Det skulle senere vise sig vanskeligt at skaffe et så stort beløb. Det var tanken at beløbet skulle skaffes ved murstenssalg, mærkatsalg og arrangementer. • Hallens drift, skønnet årligt ca. 32 tDKK, skulle finansieres gennem leje af hallen af HI’s foreninger samt af tennisklubben og badmintonklubben – ingen af disse var medlemmer af HI på det tidspunkt. • Der skal afholdes et stort show på Geels Kro den 8. februar 1958. [Red.:Konferencier var ingen ringere end Otto Leisner og Arne Honoré, og der var cirka 1.000 deltagere med til det arrangement]

Finansieringen var ikke helt på plads, ligesom kommunegarantien ikke var helt på plads, men det var der råd for. Finn Glud Konradsen husker forløbet nogenlunde som beskrevet herunder:

”Efter at have tiltrådt formandshvervet i HI's hovedbestyrelse i 1956 var der stadig nogen uro afdelingsformændene imellem, især omkring fordeling af kontingentpengene. Da jeg indkaldte

Holte Idrætsforening 70 år

til vistnok det tredje HB-møde i min formandstid, bad jeg om bemyndigelse til på HI's vegne at forhandle om bygning af idrætshal og hvor kommunen skulle stå for Omklædningsbygningen og HI for indgangsparti og idrætshal. Jeg fik bemyndigelsen, og nu havde vi et projekt - et fælles mål, og nu blev økonomifordeling ikke så vigtig mere.

Men jeg mødte modstand på rådhuset, hvor en stærk personlighed, landsretssagfører Erik Øigaard, dominerede økonomiudvalget, og han var absolut ikke sportsinteresseret (det ændrede sig, da han blev borgmester og hvor jeg fik et årelangt godt samarbejde med ham).

En lørdag formiddag var jeg i Holte Bank - her traf jeg bankdirektør Aarup, han inviterede mig ind på sit kontor, han fortalte at han ofte fulgte håndboldspillet på Grünersvej og også gik tur på stadion. Han udtrykte beundring for den store aktivitet, og han fulgte bestræbelserne på at få en idrætshal. Jeg fortalte om mine vanskeligheder med politikerne. Han besluttede så, at såsnart banken lukkede kl. 14 ville han køre ud til Øigaard og drøfte sagen (Holte Bank var også kommunens bank) og ringe til mig når han kom hjem. Først kl. 21.30 ringede telefonen. Han var budt på te og senere middag. Resultat: HI skulle selv skaffe et beløb 45.000, og hvad angik finansiering ’skulle vi nok finde ud af det’! Så gik det i gang med at sælge "mursten" a 5 kr., reklameshows etc.

En arkitekt Erling Paludan var gymnast, og entrepenør J.P.Christiansen blev anbefalet af Øigaard - som jeg nu var kommet på talefod med - til betonarbejdet. Det var hans andet projekt, og han byggede senere bl.a. Vejlesøparken og Hotel Marina i Vedbæk.

Skærtorsdag 1959 kl. 9 blev de første sten muret, og i løbet af sommeren blev taget lavet fra et flytbart stillads. Alt lavet af frivillig arbejdskraft undtagen gulvet, som krævede ekspertise. Jeg tror det var 4. oktober eller 4. november samme år, at en masse håndbolddrenge for første gang løb på banen.”

Der blev afholdt shows i flere omgange. Der var det ovenfor omtalte show 8. februar 1958 på Geels Kro, men også i 1959 blev der afholdt arrangementer med det formål at tilvejebringe økonomi for Holte- hal I. Herunder kan ses udvalgte annonceringer fra Søllerød Tidende.

Holte Idrætsforening 70 år

I Søllerød Tidende offentliggjordes løbende ’H.I.’ indsamlingstermometer’, som f.eks. den 14. februar 1958 udviste en samlet indsamling på 13.100 DKK.

I de lokale aviser blev der annonceret for at hverve hjælpere. Hallen skulle bygges ved at en entrepre- nør udførte fundamenter, gulv og betonarbejder. Ligeledes måtte en entreprenør rejse de store spær, der bærer hallens tag, men herefter var det hensig- ten at de resterende arbejder skulle udføres af frivillige, og det kom også til at ske. Den 13. marts 1959 bekræfter Søllerød tidende, at byggeriet nu endelig er i fuld gang

Skærtorsdag i påsken 1959 påbegyndte frivillige med at mure de mange sten op og så kom der skred i arbejderne således at hallen kunne færdiggøres ved årets udgang. Der blev afholdt rejsegilde 6. juni 1959.

Hallens indvielse blev markeret 30. januar 1960 med et stort indendørs idrætsstævne med atletik, gymnastik og håndbold.

Formand Finn Glud Konradsen kunne 25. april 1960 aflægge endeligt byggeregnskab for den nu indvi- ede og færdig byggede Holte-hal I, og den samlede byggesum blev opgjort nogenlunde som vist på næste side.

Holte Idrætsforening 70 år

Emne Navn Beløb (ca.)

Entrepriser Beton J. P. Christiansen 140.000 Tømrere Østerbro Trælasthandel, Jens Hansen & G. Christen- 90.000 sen, Carsten Nielsen Installationer 20.000 Tegl Frederiksholms tegl- og kalkværker 12.600 Øvrige entreprenører 61.500 Diverse administration 20.000 Rådgivere Ingeniør Johs. Jørgensen 6.000 Arkitekt Erling Paludan & Holger Næsted 9.400 Øvrige udgifter Bespisning m.m. af hjælpere 5.500 Total 365.000

Finansiering Realkreditlån, garanteret af Søllerød Kommune 343.000 Salg af mursten (ca. 2.200 stk. blev solgt) 11.000 Arrangementer til støtte af halbyggeriet 7.000 HI’s Byggefond 4.000

Byggesummen på de 365.000 kr. blev finansieret ved et realkreditlån på 343.000 kr. samt ved indtægter fra salg af mursten (11.000 kr.), diverse arrangementer og det indestående, der gennem årene var bygget op i HI’s Byggefond.

Der blev ført nøje regnskab med hvem, der solgte mursten, og det vil være på sin plads her at nævne nogle af sælgerne.

Regnskabsbogen forefindes på Lokalhistorisk Arkiv, og den blev ført af Finn Glud Konradsen.

Det ses, at der blandt sælgerne var mange af de, der i forvejen lagde en betydelig del af deres fritid på Rudegaard.

Sælger Solgte mursten Sælger Solgte mursten Werner Rasmussen 405 Holte Badminton 103 B. Frandsen 247 Rosa Hansen 100 Annelise Bülow Olsen 213 Emmy Hansen 78 Lili & Børge Hansen 212 Finn Glud Konradsen 68 Ove M. Petersen 130 F.P. Dahlkild 28 Arner Engelbrecht 107 Svend Aage Remtoft 10

Det kunne således konstateres, at byggeriet kom til at koste noget mere end de først estimerede 235.000 kr., ligesom finansieringen også blev anderledes end først tilsigtet, idet Søllerød Kommune måtte stille garanti for et væsentligt større beløb, da det dels ikke var lykkedes at skaffe de 45.000 kr, HI havde håbet af kunne bidrage med, dels endte med at blive noget dyrere end stipuleret af haludvalget. De nærmere omstændigheder fortaber sig i historien.

På næste side ses uddrag fra Søllerød Tidende omkring opfordring til at støtte murstenssalget fra en række fremtrædende lokale personer samt et foto fra dagene op til rejsegildet.

Holte Idrætsforening 70 år

HI-bladet Maj 1959 – livlig aktivitet

Holte Idrætsforening 70 år

Den ny Holte-hal I blev straks taget i brug og et eksempel ses her, hvor fra venstre Jørgen Grundtvig, Bent Anker Nielsen, Flemming Lind Jacobsen og Lars Dyrskjøtt træner starter uden fodtøj. Billedet er fra 1961.

To år senere førte træningen til et dansk mesterskab for 19-20 årige i 4x100 m med deltagelse af Bent Anker Nielsen, Lars Dyrskjøtt, Ole Møller Jensen og Palle Kousgaard.

På youtube kan man finde live optagelser fra træning i hallen med Anders Jensen – søg efter ”Holte atletik i 60’erne” med tale af Bent Anker Nielsen.

Det ny vægtrum blev taget i brug i omkring 1964/65 (de sidste finpudsninger blev foretaget i september 1970), og Leif Zimsen var drivkraften bag projektet – med hjælp fra Bent Worsøe og med tilskud på 35.000 kr. fra Søllerød Kommune

Vægttræningsbænke og ribber blev tegnet og udført af Mogens Thrane, som drev et motionscenter i Lyngby (hvor bl.a. Sven Ole Thorsen trænede i de tidlige 60’ere). Det ny vægtrum, som den dag i dag stadig benyttes flittigt, om end det er noget slidt, skulle erstatte de mere primitive og uop- varmede faciliteter, Holte Atletik havde benyttet i de nærved liggende barakker – ”tyskerbarrakkerne”. Tyskerbarakkerne er næmere beskrevet tidligere i dette skrift.

Leif (f. 1947) ses til venstre her i 1969, hvor han var i sit livs form i sin yndlings- disciplin diskoskast. Leif havde sjællandsk rekord og han var i Danmarks top-10 uaf- brudt i perioden 1965-1981.

Leif har gennem årene ydet en omfattende frivillig indsats med administration af Strönhult og i bestyrelsen for atletikafdelingen.

Holte-hal 1 blev slidt og i begyndelsen af 1980’erne blev det klart, at noget måtte gøres for at få reno- veret facaden og ikke mindst taget, som havde kondensproblemer, hvilket gav store problemer for afvikling af håndboldkampene. Formand David Hansen ses i pressen herunder fra 1. december 1980,

Holte Idrætsforening 70 år hvor en divisionskamp mod Stjernen måtte aflyses 20 minutter før kampstart med store omkostninger til følge for klubben.

I efteråret 1983 – kun et år efter opførelsen af Holte-hal II, men 3 år efter den aflyste håndboldkamp mod Stjernen – gennemgik Holte-hal I en større renovering at tag og facader, og herefter fremstod både Holte-hal I og Holte-hal II i fineste stand.

Holte Idrætsforening 70 år

1965 – Atletikafdelingen køber Strönhult skole

Om købet af skolen i Strønhult fortæller Finn Glud Konradsen:

”Anders Jensen havde været med et hold seniorer til atletikstævne i Randers. På hjemvejen viste det sig, at der var et mindre overskud, og Anders foreslog at det kunne være begyndelsen til at købe en ødegård i Skåne. Ideen om et træningscenter i Sverige blev fulgt op, og i to weekender havde man biler af sted for at finde et egnet sted. Jeg husker en telefon samtale med Anders en søndag aften, hvor han fortalte om, at det var svært at finde et egnet sted.

Der sker det mærkelige, at jeg dagen efter har kundebesøg i det firma i Frihavnen, hvor jeg var ansat [Fogh, Ræbild & Toft]. Et søskendepar - bror og søster - som havde arvet ’Brödrane Svensson’ i Lønsboda. Som skåninger sagde de ikke ret meget, men jeg underholdt dem og fortalte om vores forgæves forsøg. Det foranledigede ikke umiddelbart nogen reaktion. Men tirsdag eftermiddag ringer Svensson. Han havde talt med kommunalordförande Persson, og de havde en nedlagt skole, som de godt ville sælge for 24.500 kr. (kurs 133), og de meddelte adressen i Strønhult.

Søndag kørte Anders med Per Jensen [far til atletikudøver og indtil 2016 klubrekordindehaver på 100 m, Ole Møller Jensen] derover, og Anders ringer ved hjemkomst og meddeler, at det er det rigtige sted for Holte Atletik.

Jeg ringede til Svensson og Persson, og så kørte Ove P., min bror Ib og jeg derover en tirsdag og beså stedet. Vi var helt enige med Anders – det var et perfekt sted, så vi kørte til rådhuset i Lønsboda, betalte Persson et kontantbeløb og foreslog en skriftlig aftale om restbeløbet. Pers- son oplyste, at det ikke ville være nødvendigt, ’I går bare over gaden til Sparbanken - de er orienteret’.

Som et kuriosum oplyses supplerende, at da Per Jensen opdagede, at vandet i hanerne kom fra fællesbrønden med Lundh og at denne fællesbrønd bare lå 10-12 meter fra det gamle lokum kunne han ikke længere stå inde for ideen om køb af Strönhult uden omlægning af vandfor- syningen. Per Jensen var lektor ved Københavns Universitet med speciale i vandkvalitet, og han turde ikke lægge navn til dette.”

Forløbet må have været i det sene forår 1965. Prisen for Strönhult var 24.500 svenske kr., svarende dengang til cirka 33.000 danske kr. Dette beløb blev tilvejebragt dels ved ’popballer’ afholdt i vintrene dels ved Anders Jensen’s organiserede indsamling af flasker og aviser. Ifølge Søllerød Tidende [14. juli 1965] var der også ’venner af atletikafdelingen’, som havde lånt penge til financieringen – dette kan dog ikke genkendes af Finn Glud Konradsen, der dog mener at der var enkelte donationer fra venner af atletikafdelingen.

Holte Idrætsforening 70 år

Jeg har selv været i Strönhult sikkert mindst 20 gange – første gang i 1974 med min folkeskoleklasse – sidst i 2016 med gode venner og rødder solidt plantet på Rudegaard Stadion (se foto på næste side). Min klasselærer i 1974 var orienteringsløber Gert Bøgevig som via sin tilknytning til orienteringsklubben kendte stedet. Siden dengang har jeg været der såvidt muligt årligt på ophold af 2-4 dages varighed – det er et sted man uundgåeligt forelsker sig i, hvis man kan lide rå svensk natur, stilhed og en bygning med masser af plads.

Historiens vingesus præger også stedet med masser af nedlagte stenbrud – ikke mindst Hägghult – og uendelige stendiger, der fortæller om vanskelighederne ved at opdyrke jordene – et forhold der var medvirkende til den betydelige skånske emi- gration til USA for 100-140 år siden. Strönhult har i alle årene krævet vedlige- hold og administration.

Vandet fra den lokale vandboring skal med jævne mellemrum til test hos lokale myndigheder, og selvom det smager for- færdeligt (meget jernholdigt), skulle det sundhedsmæssigt være fint.

De mange brugere gennem årene samt naturens gang har slidt på stedet, som derfor nu trænger til en gevaldig opfriskning. Det gælder særligt taget, som er udtjent og bør udskiftes, men også installationer og sanitære forhold trænger til udskiftning. Gennem årene har først Peder Jensen siden Leif Zimsen i mange år stået for administrationen indtil familien Glud Konradsen overtog administrationen. Det er nu Finn Glud Konradsens døtre Hanne og Lene Glud Konradsen, der står for administrationen, og stedet kan bookes hos Hanne. Nevøen Lars Konradsen er kasserer.

Strönhult ejes fortsat af atletikforeningen, og vedtægterne for Strönhult blev i sin tid udarbejdet af advokat Asger Larsen, som pudsigt nok aldrig har besøgt Strönhult. Vedtægterne er siden ændret nogle gange og senest godkendt 15. august 2011 – interesserede kan læse vedtægterne på Holte Atletik’s hjemmeside.

Det oprindelige inventar i Strönhult kom langt overvejende fra Søllerød Kommunes skoler samt fra restauranten på Rudegaard. Det blev ordnet uden omfattende skriverier om det og selvom meget siden er blevet fornyet i Strönhult, er der også stadig mange møbler, som blev transporteret op fra kommunens skoler, når sådanne møbler blev i overskud. Der blev arrangeret en flyttevogn af Ove P., og så tog nogle af de frivillige kræfter fat – hentede møblerne og kørte dem til Strönhult.

Holte Idrætsforening 70 år

I 2007 bevilligede A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond en donation på 100.000 kr., hvilket gjorde at møbler og inventar kunne fornyes og stedet kunne males.

På facaden sidder et skilt, der understreger forbindelsen til Holte Idrætsforening. Skiltet er malet af Edwin Hansen. Edwin Hansen var en af de særligt flittige frivillige som også var en af de bærende kræfter i den frivillige indsats for at få bygget Holte-hal I. Han var medlem af bueskytteforeningen, indtil den blev nedlagt hvorefter han kastede sin energi over orienteringssporten. Han boede lige overfor stadion ved Rude Sø, og han drev et autolakeringsværksted (betegnet ”stemningscentralen”, fordi det var et rigtig hyggeligt sted at besøge) indtil lægen rådede ham til at stoppe den livstruende aktivitet. Han blev derefter ansat ved Anders Jensen og hjalp til med at holde Rudegaard Stadion.

Strönhult kan ikke omtales uden at nævne naboen – institutionen, manden og myten Lundh, som i rigtig mange år så efter stedet. Han var noget af det mest skånske man kunne forestille sig, og han kom altid over og hilste på, når man ankom til skolen. Lundh skulle altid orientere om varmeanlæggets luner, lidt om opvaskemaskinen og meget om god opførsel – det var en samtale man skulle tage sig lidt tid til, selvom Lundh ikke sagde mere end højst nødvendigt. Lundh havde et særdeles fast håndtryk, gik i træsko, kørte Saab, og det svenske flag hang altid ved indgangen til hans altid velholdte hus. Fru Lundh viste sig sjældent, men hun var der i alle årene. For nogle år siden måtte Lundh give op at blive boende, da hårde vintre vanskeliggjorde transport til indkøb m.m., og sidst jeg talte med Lundh (ca. 2012) oplyste han, at han og konen nu ville flytte til Lönsboda. Jeg tænker at Lundh på det tidspunkt har været cirka 85 år gammel. Leif Zimsen har i 2017 bekræftet, at Lundh stadig lever og bor i Lönsboda.

Herunder Strönhult stemning fra det kendte diabas stenbrud i Hägghult

Fra venstre, Hans Christian Poulsen (Holte Håndbold) (barnebarn af Johs. Poulsen, formand for Holte Tennisklub i en årrække efter 1936), hustru Pernille Poulsen, Karin Busch, Thomas Allan Nielsen (Holte Atletik), hustru Lone Holmbjerg Jensen, Klaus Jacob Jensen (Atletik og forfatter af dette skrift), Simone de Jong Frandsen (Holte Atletik), Stig Moerner (Holte Atletik) og søn Ask de Jong Moerner.

Holte Idrætsforening 70 år

I september 2017 blev der indgået en aftale med naboen, om at han overtager ejendommen pr. 1. januar 2018. Naboen påtænker at give stedet den renovering, det trænger til. Salget indbringer et mindre provenu til atletikafdelingen som muliggør, at atletikafdelingen kan tilbagebetale diverse gældsposter.

Ejendommen vil blive istandsat og efter indstandsættelsen vil det igen være muligt at booke og anvende Strönhult, men ejerskabet er ændret. Henvendelse fortsat til Hanne Glud Konradsen.

Holte Idrætsforening 70 år

1973 – Lysløjpen anlægges

Erland Kongsdal Pedersen har nøje beskrevet og dokumenteret hele historien om lysløjpen i ’Historien om Danmarks første lysløjpe’, dateret December 2016, og den kan findes på www.holteski.dk. Mere dokumentation kan findes i Søllerødbogen 2012, hvor Erland Kongsdal Pedersen og Ove P. sammen har skrevet artiklen ’En skiklub hopper ud i Holte’.

Historien gengives i uddrag her.

1972 Med Erik Clem og Ove P. i spidsen forsøger Holte Skiafdeling i 1972 at overbevise kommune og skovvæsen om, at der bør etableres en lysløjpe i Rude Skov.

Det lykkes og med frivillig indsats fra Skiafdelingen og andre afdelinger under Holte Idrætsforening blev der ryddet skov, så en lysløjpe på 2.5 km kunne etableres. Hjemme- værnet hjalp til med bortsprængning af rødder og sten.

1973 Lysløjpen blev etableret og indviet den 16. februar 1973 af skovrider J.U.Wedel-Heinen.

Løjpen blev belyst fra lamper monteret på en ledning, der var ophængt over samtlige 2.5 km. Ledningen var fastgjort til udvalgte træer undervejs, og for at beskytte træerne monteredes mellemstykker mellem ledning og træ.

Det var aftalt med skovvæsenet, at ledningerne skulle nedtages, når vintersæsonen var forbi for så at blive genopsat om efteråret.

1981 I november 1981 blev Rude Skov ramt af kraftig storm, hvilket betød, at 400 m af lys- løjpen blev ødelagt og efterladt uden træer til ophængning af ledningerne.

1981-84 Erik Clem og Ove P. bestemte sig for at lysløjpen skulle retableres ved opsætning af lygtepæle, som kunne bære ledningen og tilhørende lampeskærme. Der blev tilvejebragt financiering (355 tDKK) af Søllerød Kommune, Tipsmidlerne, Friluftsrådet, Holte Idræts- forening og Skiafdelingen og ved utrolig meget frivillig indsats lykkedes det at få genåbnet lysløjpen.

1984 Den 29. oktober 1984 blev den nye lysløjpe genåbnet af borgmester Birgitta Broberg.

2005 En ny storm 8. januar 2005 ødelagde igen lysløjpen, og igen trådte Ove P. til og sammen med sin gamle ven Ebbe Holm stod de i spdsen for at få retableret lysløjpen, så den for altid vil overleve de storme, der uundgåeligt passerer med væltede træer til følge. Der skulle nu etableres et koncept med ca. 1 m høje pullerter. Strømforsyningen skulle ned- graves og igen var der stor imødekommenhed fra myndigheder og diverse donatorer, således at en levedygtig lysløjpe kunne etableres.

2006 Den 6. december 2006 blev lysløjpen så igen indviet denne gang med formanden for Idrætsudvalget Erik Mollerup og distriksskovrider Henrik Vinther.

Holte Idrætsforening 70 år

2014 Kongeligt besøg på lysløjpen ved Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary og datteren Isabella.

2016 10-års jubilæum for den renoverede lysløjpe

Holte Idrætsforening 70 år

1982 – Holte-hal II

Behovet for udvidet indendørs halkapacitet var stigende og i 1978 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Søllerød Kommune og fra kommunens idrætsorganisationer for udarbejdelse af en behovsanalyse og et programoplæg til brug for planlægning af kommunens udbygning af idrætshaller på Rudegård og Rundforbi stadion. Behovsanalysen pegede på at der skulle etableres en ny Holte-hal med plads til cirka 1.000 tilskuere.

Håndboldafdelingens Knud Holsøe opsummerede situationen på forsiden af HI-bladet i marts 1978, hvor han dels anførte, at det kun var muligt at få en ny haltid ’efter midnat’ dels henviste til de mange valgløfter kommunens politikere havde givet op til kommunalvalget 1977 om, at der i hvert fald skulle bygges en ny Holte hal. Holsøe opfordrede hovedbestyrelsen til at gå i samlet trop ned på rådhuset og forlange valgløfterne indfriet.

Det stigende behov kom også fra andre afdelinger. Volleyafdelingen havde grundet manglende lofts- højde i Holte-hal I problemer særligt i forbindelse med holdkampe, men også i forbindelse med træning. Volleyafdelingen var en ny afdeling i fremgang, og det var yderst vanskeligt for den ny afdeling at tilkæmpe sig haltid til de mange nye medlemmer. Håndboldafdelingen havde stor succes og medlemstilgang og badmintonafdelingen havde problemer med at finde træningstider særligt til den yngre generation. Samtidig lagde den voksende atletikafdeling beslag på haltider.

I oktober 1979 vedtog kommunalbestyrelsen at ’fremme opførelsen af en ny hal i Holte-området til gavn for idrætten samme sted’. På det tidspunkt var den ny hals placering ikke fastlagt, og der fremkom forslag om at den kunne placeres i tilknytning til Ny Holte Skole eller i tilknytning til de eksisterende idrætsfacitiliteter på Rudegaard. Kun to kommunalbestyrelsesmedlemmer mente at den optimale placering var ved Ny Holte Skole, så det forslag blev stemt ned, bl.a. fordi de dertil knyttede parke- ringsmæssige udfordringer forekom betydelige. Den ny Holte-hal skulle således placeres på Rudegaard, og der blev også her set på forskellige løsninger. Blandt de forslag, der var på bordet var et forslag, der ville medføre forbindelse mellem Holte-hal I og den ny Holte-hal, men den løsning krævede nedrivning af Anders & Helga Jensens tjenestebolig. Det forslag kunne heller ikke vedtages, og den gamle tjenestebolig står der endnu.

I november 1981 forelå byggetilladelsen til Holte-hal II og byggeriet kunne gå i gang – se Søllerød Tidendes projektbeskrivelse på næste side.

Holte-hal II blev indviet 24. september 1982 ved et stort arrangement, hvor formanden for Søllerød Kommunes idrætsudvalg, Knud Schultz, borgmester Birgitta Broberg og HI’s formand Edel Schultz-Jør- gensen var hovedtalere. HI’s gymnastikafdeling, håndbold, badminton og volleyball stod for den sportslige underholdning, mens Vedbækgarden sørgede for at deltagerne var i den rette feststemning.

HI’s formand Edel Schultz-Jørgensen – ”Puk” – var HI’s primus motor i etableringen af Holte hal II, men også formanden for håndboldafdelingen Hans David Hansen lagde stor energi i at sikre Holte hal II’s opførelse.

I forbindelse med hallens officielle indvielse bragtes 28. september 1982 en reportage, som er indsat herunder.

Holte Idrætsforening 70 år

Søllerød Tidende bragte 10. februar 1981 ovenstående indlæg på forsiden.

Holte Idrætsforening 70 år

1990 – Rudegaard Stadion får kunststofbelægning

I 1970’erne og årene derefter blev landets atletikstadioner belagt med kunststof. I Søllerød Kommune fik Rundforbi Stadion først kunststofbelægning, og Holte Atletik, som var blevet danmarksmestre for herrehold 1978, 1983 og 1985, havde gennem en årrække lagt pres på Søllerød Kommune for også at få kunststofbelægning. Det var en kommunal kongstanke, at Rundforbi Stadion skulle være Søllerød Kommunes centralstadion, og det var flere gange på tale at sammenlægge SNIK’s atletikafdeling med Holte Atletik, men det kunne man ikke enes om. Den 10. maj 1989 kunne man læse i Søllerød Tidende, at nu havde Søllerød Kommune bevilliget 3.6 mio.kr. til renovering af Rudegaard Stadion.

Arbejderne gik i gang i foråret 1990, så Holte Atletik måtte henlægge stævner til andre stadioner, men til gengæld kunne Holte Atletik lørdag den 18. august 1990 indvie det nye flotte atletikstadion med afholdelse af østdanske ungdoms mesterskaber med ikke færre end 700 deltagere. Formanden for teknisk udvalg, Vibeke Peschard stod for den officielle overdragelse af stadion fra Søllerød Kommune til Holte Idrætsforening, og den store vinder i stævnet blev den dengang 14-årige Rikke Rønholt, som vandt ikke mindre end fem mesterskaber. Søllerød Tidende var som altid på pletten med fyldig reportage.

Det skal her supplerende og glædeligt nævnes, at Rudersdal Kommune har bevilliget midler (ca. 4 MDKK) til renovering af det efterhånden noget nedslidte Rudegaard Stadion, som har fået en tiltrængt rensning, reparation, forstærkning, udvidelse og genopmaling af kunststofbanerne. Ligeledes er de gamle sure våde skumgummimadrasser til højdespring og stangspring skiftet ud med nye moderne madrasanlæg. Arbejderne er gennemført i sommeren/efteråret 2017, og det nyrenoverede flotte stadion blev indviet ved et festligt arrangement 9. september 2017. I 2018 vil der også blive bygget et nyt redskabsrum ved siden af det eksisterende og propfyldte speakerhus.

Tak til Rudersdal Kommune.

Holte Idrætsforening 70 år

2020 – Holte-hal III

I anden halvdel af 1990’erne mærkede Holte Idrætsforening igen et stigende behov for mere hal kapa- citet. Samtidig viste befolkningsprognoser en kommende stigning i antal børn i kommunen.

Derfor blev der i 1998 iværksat en behovsanalyse, og på dette grundlag udarbejdede Holte Idrætsfor- ening i 1999 en ansøgning til Søllerød Kommune om en 7-baners ren badmintonhal. En Holte-hal III kun til badminton var billigere at bygge end en multihal. Med en ny badmintonhal ville Holte Badmin- tonklub kunne flytte tider fra Holte-hal I og II, hvilket ville gavne de øvrige foreninger i Holte Idræts- forening.

I en periode var der et seriøst arbejde i gang for at få bygget denne badmintonhal. Bl.a. tog Søllerød Kommune og Holte Idrætsforening på rundtur til tre badmintonhaller for at drøfte hallens udformning. Men i 2004 fik drøftelserne om kommunesammenlægning mellem Søllerød Kommune og Birkerød Kom- mune arbejdet med at få bygget en ny Holte-hal III til at gå i stå.

I 2008 ansøgte Holte Idrætsforening igen om en ny hal. Denne gang blev der efter ønske fra Rudersdal Kommune ansøgt om en multihal, og ansøgningen fik navnet ”De Grønne Haller”. Oplægget om "De Grønne Haller" blev præsenteret for Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget i april 2008. Desværre kom projektet aldrig videre.

I februar 2012 ansøgte Holte Idrætsforening igen om en ny hal på Rudegaard Stadion. Der kom dog desværre aldrig rigtigt en reaktion fra Rudersdal Kommune på denne ansøgning.

Behovet er ikke blevet mindre med ikrafttrædelse af den nye skolereform i august 2014, idet de længere skoledage reelt har gjort haltider før kl. 15.30 ubrugelige. Skolereformens reduktion i brugbar haltid skal ses i sammenhæng med, at Rudersdal Kommune i forvejen ligger meget lavt i Danmark målt på store idrætshaller pr. indbygger. Derudover er danskerne blevet mere idrætsaktive. Der er således reelt brug for betydelig mere halkapacitet.

Derfor ansøgte Holte Idrætsforening i august 2015 for fjerde gang kommunen om en ny Holte-hal III. Denne ansøgning blev præsenteret for kommunalbestyrelsen, og blev initialt positivt modtaget.

Fra ansøgningen i 2015 ses til venstre et forslag til hvordan en Holte-hal III kunne placeres mellem Holte-hal I og Holte-hal II.

September 2017 besluttede Rudersdal Kommune at bevillige 20 MDKK til en ny Holte-hal på Dronninggårdskolen. Hallen er tiltænkt placeret hvor de eksisterende tre haller i dag er placeret og indvielse kan for- ventes 2019/2020. Såfremt den beslutning udføres bliver der næppe nogen ny Holte- hal på Rudegaard Stadion.

Holte Idrætsforening foretrækker at en ny Holte-hal placeres i forbindelse med Rudegaard, og Holte Idrætsforening, støttet af Rudersdal Idrætsråd, har derfor i en pressemeddelelse rejst en række kritiske spørgsmål til Rudersdal Kommune. Tiden vil vise hvor en ny hal bliver bygget.

Holte Idrætsforening 70 år

Holte Idrætsforening

Hovedforeningen Det var fra starten Hovedforeningens opgave at repræsentere afdelingernes interesser overfor Sogne- rådet og senere Søllerød Kommune.

Hovedforeningen skulle administrere fordeling af hal-tider og af træningstider på Rudegaard Stadion. Ideen var oprindeligt, at hvis man var medlem af Holte Idrætsforening kunne man deltage i samtlige afdelingers træning og konkurrencer, men omkring 1955 blev det ændret, så man betalte kontingent til de afdelinger man ønskede at deltage i. Kontingentet i 1947 udgjorde per kvartal 6,00 kr. for Seniores, 4,50 kr. for Ynglinge og 3,00 kr. for Juniores.

Holte Idrætsforening var det organ kommunen forhandlede med, når der skulle bygges ny holte-hal, når lysløjpen skulle anlægges eller når der skulle lægges ny belægning på Rudegaard Stadion.

En anden vigtig opgave for Holte Idrætsforening var forpagtningen af Rudegård restaurant/cafeteria – en opgave som med årene blev mere og mere vanskelig og som til sidst endte med at cafeteriaet måtte lukke.

Søllerød Kommune støttede i en årrække cafeteria- ets drift men støtten ophørte omkring 2008, hvorefter økonomisk drift ikke længere var mulig.

Til højre ses annoncering efter ny forpagter i 1984, idet Erna Gravesen (med den berygtede hund Panda), efter mange års forpagtning af cafeteriaet stoppede som forpagter pr. 1. maj 1984 – en begivenhed, der førte til udveksling af en række særdeles skarpe kommentarer i HI-bladene i foråret 1984.

Annette Møller Nielsen overtog forpagtningen efter Erna.

Cafeteriaet har været forpagtet siden 1940’erne, og forpagterne i perioden 1963-2008 fremgår herunder:

• 1963-1968; Ulla Hansen (hustru til Vagn Hansen) • 1968-1970; Fru Christensen • 1970-1971; Mads Nielsen • 1971-1984; Erna Gravesen (og Panda) • 1984-1986; Preben og Annette Møller Nielsen • 1986-1988; Ole ’Cigar’ Hedetoft Christoffersen • 1988-1991; Henning Jønsson, bror til Ben Jønsson • 1991-1996; Gitte Rasmussen, enke efter Jørgen STAR Rasmussen • 1996-1998; Claus Skarby Jensen og Dennis Gellert Jensen • 1998-2000; Henning Jønsson

Holte Idrætsforening 70 år

• 2000-2002; Lene og Dennis Gellert Jensen • 2002-2002; Omar Basarca • 2002-2004; Henning Jønsson • 2004-2008; Preben W. Thorning

I 1981 overgik Holte-hal I til Søllerød Kommune. Dette ejerskifte hang nøje sammen med den forestå- ende etablering af Holte-hal II og det faktum at Holte Idrætsforening efter etablering af Holte-hal II ikke længere skulle være ejer af Holte-haller. I den forbindelse måtte vedtægterne for Holte Idrætsforening revideres, hvilket lykkedes efter omfattende inddragelse af alle afdelingerne i 1984 under formand Aksel Olsens ledelse.

Holte Idrætsforenings medlemsblade Gennem tiderne er der i Holte Idrætsforenings regi udgivet publikationer i flere omgange. Det første format var et magasin lidt større end A4-format, og første nummer udkom i 1947 og var på 4 sider, hvoraf cirka halvdelen var annoncer fra i alt 51 lokale virksomheder. På forsiden, som ses herunder til venstre, noteres Mogens Funchs Boghandel med telefonnummer 1119 – et nummer de stadig har (4542 1119) – og Mogens Funchs Boghandel blev gennem tiderne formodentlig den mest trofaste annoncør i Holte Idrætsforenings medlemsblade. I øvrigt bemærkes annoncør Edvin Hansen, Autolakering, Kon- gevejen 144, og at ansvarshavende redaktør var Sven Aage Remtoft, Solbakken 29. Ved formandsskiftet i 1956 skiftede bladet format – herunder forsiden på medlemsbladet april 1957 ved foreningens 10-års jubilæum – igen med Mogens Funchs Boghandel som annoncør.

Efter udgangen af 1960 kneb det med økonomien i medlemsbladet, så udgivelse af et fælles blad for alle medlemmer stoppede en periode. I perioden 1968-1988 udkom HI-bladet igen som et postomdelt blad med nyt fra Holte Idrætsforening og dens afdelinger. HI-bladet virkede samlende på Holte Idræts- forening, idet medlemmerne fik et godt indtryk af livet og aktiviteterne i de andre afdelinger.

Holte Idrætsforening 70 år

Sportsresultater, referater fra sportsture, festinvitationer og ikke mindst fotos indgik i HI-bladet, som medlemmerne glædede sig til at modtage. I 1988 kneb det med at få skrevet de fornødne indlæg og det, sammen med stigende omkostninger til bladet, gjorde at det legendariske HI-blad, som i dag ligger på mange lofter og samler støv, udkom for sidste gang i 1988. HI bladet fortjener at blive vist i uddrag i dette jubilæumsskrift, så herunder nogle udvalgte forsider fra HI-bladet.

Fra september 1968 – HI-bladets 1. årgang – Fra December 1974 nummeret demonstrerer Ni- ses de danske mestre på 4x400 m – fra venstre els Mou Lund fra sine evner – og han var et vigtigt Hans Henrik Sand, Jørgen Lond, Hans Bentsen element i det succesrige 1 divisions hold, som på og Stig Hessner – tiden 3:21.1 det tidspunkt lå på en 5. plads i Danmark

For at få økonomien til at løbe rundt måtte der indrykkes annoncer i HI-bladet, og blandt de flittigste annoncører skal her nævnes Mogens Funch’s Boghandel (igen), landinspektør Torben Greenfort (atletik og Holte Star), Tømrermester L. Schultz-Jørgensen, Sporten i Lyngby (Jørgen STAR’s butik), Holte Privatbanken, Skrivemaskiner ved Hans Jacobsen, Birkerød Trafikskole og Holte Bikuben. Tak til annon- cørerne, som muliggjorde et levende HI-blad i 20 år.

Holte Idrætsforening 70 år

Håndbolddameafdelingens 1. hold viser i januar Volleyballafdelingens herrehold lykønskes for at 1982 nye trøjer hvoraf det fremgår at de er være udnævnt til ’Årets Idrætsmænd’ i Det sponseret af en rigtig HI’er – Østerby Biler. Grønne Område – en titel tidligere tildelt Michael Foto – Preben B. Søborg. Berg (håndbold) og Peter Fut Jensen (atletik).

Holte Idrætsforenings formænd gennem årene er anført herunder:

• 1947-1956; Sven Aage Remtoft (fodbold) • 1956-1964; Finn Glud Konradsen (atletik/orientering/ski) • 1964-1969; Axel Poulsen (gymnastik) • 1969-1983; Edel Schultz-Jørgensen (’ Puk’) (gymnastik) • 1983-1993; Aksel Martinus Olsen (gymnastik) (1925-2016) • 1993-2009; Jens Henrik Tiemroth (atletik) • Siden 2009; Klaus Lorenzen (håndbold)

I Holte Idrætsforenings 70 årige liv har 11 afdelinger været medlem, og tidspunkterne for optagelse henholdsvis udtræden fremgår af tabellen herunder.

Afdeling Tidspunkt for opta- Tidspunkt for udtræ- Cirka medlemstal gelse den 2017 Atletik 1947 Fortsat medlem 125 Badminton 1959 Fortsat medlem 400 Bueskydning 1947 Ca. 1962 - Fodbold – Holte Bold- 1947 1966 - klub Fodbold – FC Holte 2003 Fortsat medlem 500 Gymnastik 1947 Ca. 2008 - Håndbold 1947 Fortsat medlem 240 Orientering 1956 1990 - Ski 1955 Fortsat medlem 400 Svømning 1973 1984 - Volleyball 1973 Fortsat medlem 175

Holte Idrætsforening 70 år

I alt 1.840 Holte Idrætsforening har markeret 10-års jubilæet med udgivelse af jubilæumsskriftet og afholdelse af et stort jubilæumsstævne på Rudegård Stadion.

Fotoet til højre viser et tæt pakket stadion fra 10-års jubilæet med perfekt opstregede cinders løbebaner, klargjort under Anders Jensens kom- mando. Såvel 40-års jubilæet som 50-års jubi- læet blev fejret ved festlig sammenkomst på Ru- degaard Restaurant.

Det samlede medlemstal i Holte Idrætsforening blev i 1948 opgjort til ca. 500, og af Aksel Olsens tale ved 40-års jubilæet i 1987 fremgår det at medlemstallet i 1987 udgjorde ca. 2.500. Af referat fra årlig generalforsamling i 1993 fremgår det at medlemstallet på det tidspunkt var ca. 1.800, og af oversigten herover fremgår det at de nuværende foreninger i dag har cirka 1.840 medlemmer.

Med kommunesammenlægningen i 2006 og den deraf følgende oprettelse af Rudersdal Idrætsråd overgik mange af de opgaver, Holte Idrætsforening havde varetaget til Rudersdal Idrætsråd, hvilket har haft den konsekvens at aktiviteterne i hovedforeningen er reduceret til et minimum.

Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Søllerød Kommune (SIS) Finn Glud Konradsen overlod i 1964 – efter Holte-hal I’s færdiggørelse og ibrugtagning – formandsposten til Axel Poulsen, og han tog en tiltrængt pause fra ledelsesarbejdet i HI. Godt et år senere blev Konradsen anmodet af den daværende formand for Teknisk Udvalg, fabrikant og senere borgmester, Holger Nordkild, Vedbæk, om at træde ind som formand for Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Søllerød Kommune – i daglig tale SIS. Formanden sad samtidig med i Søllerød Kommunes Idrætsudvalg sammen med de politisk valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer fra K (formand), V og S. Konradsen varetog i 11 år formandsposten i SIS, hvis opgave det var at koordinere hele kommunens idrætsaktivi- teter. Ifølge Konradsen var Nordkild’s kongstanke, at Rundforbi skulle være Søllerød Kommunes Centralstadion, og det var medvirkende årsag til at Rundforbi i 1977 fik kunststofbelægning på atletik- banerne – 13 år før Rudegaard Stadion fik det.

Rudersdal Idrætsråd Efter kommunalreformen i 2006 opstod der behov for en samlende organisation for den nye Rudersdal Kommune. Rudersdal Idrætsråd blev stiftet på repræsentantskabsmøde afholdt den 29. august 2006 på Mariehøjcenteret. I løbet af foråret 2007 nedlægges de to moderorganisationer Birkerød Idrætsunion og Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Søllerød Kommune og foreningernes medlemsskab køres videre i det nye Rudersdal Idrætsråd.

Første bestyrelsesformand var Jørn P. Madsen, og første næstformand var Jan Magnussen.

Fra 2007 fungerer Rudersdal Idrætsråd som koordinerende instans mellem foreningerne og de kommunale myndigheder.

Det er Rudersdal Idrætsråds opgave at varetage foreningernes interesser i forhold til de kommunale myndigheder og at fremme Ruderdal Kommunes idrætsliv.

Rudersdal Idrætsråd har i dag cirka 65 medlemmer og repræsenterer mere end 20,000 medlemmers interesser.

Holte Idrætsforening 70 år

Atletik Der har været dyrket atletik i Holte siden Holte Boldklub i 1923 inkluderede træning søndag morgen på banerne på Grünersvej med løb, kuglestød, spyd- og diskoskast. Som nævnt dyrkede man i Holte Gymnastik- og Idrætsforening fra slutningen af 1930’erne til Holte Idrætsforenings stiftelse i 1947 gymnastik om vinteren og ’Fri idræt’ om sommeren, hvor betegnelsen Fri Idræt dækkede over atletikkens discipliner. Hvis man ville dyrke mere organiseret atletik i Søllerød Kommune før 1947 måtte man tage til kommunens baner i Rundforbi – de blev indviet i 1936, 10 år efter kommunen havde erhvervet området til etablering af et for kommunen centralt sportsanlæg.

Fortællingen om Holte idrætsforenings atletikafdeling må tage udgangspunkt i beretningen om Anders og Helga Jensen. Anders Jensen var en bærende kraft og inspirationskilde i perioden fra 1947 til langt op i 1970’erne.

Anders blev en institution og helt afgørende for at atletikklubben udviklede sig fra næsten in- genting til en af landets bedste atletikklubber. Anders var træ- ner i atletikklubben fra 1947 til et stykke ind i 1970’erne, og han var i stand til at træne atleterne i samtlige discipliner.

To af Anders’ og Helgas fire børn, Peder (f. 1938) og Kirsten (f. 1941), blev begge dygtige kastere særligt i diskoskast, kuglestød og hammerkast. Lille- søster Rigmor stiftede også be- kendtskab med atletikken, men det varede ikke helt så længe som det gjorde for Peder og Kir- sten.

Herover ses Anders Jensen på stadion med to af sine disciple – Leif Zimsen og Jens-Henrik Tiemroth – begge omtalt andetsteds i dette skrift. Foto formodentlig fra 1963.

Anders Jensen var en streng vogter over cindersbanerne, som Anders havde ansvaret for at passe og som derfor stod knivskarpe og ventede på at blive brugt. I 1970’erne så man ofte Anders i forbindelse med aftentræningen iført træsko og med begge hænder solidt plantet i lommerne (som på fotoet ovenfor), besigtige træningen for at sikre sig, at atleterne opførte sig ordentligt. Hvis Anders konstaterede upassende opførsel, blev det påtalt i vendinger, der ikke var til at misforstå.

Anders og Helga boede i den røde tjenestebolig, som i dag er placeret mellem Holte-hal I og Holte-hal II – en bolig, som i dag huser en børnehave i stueetagen, mens orienteringsklubben holder til på 1. sal.

Anders’ datter Kirsten (1941) nåede i 1962 ud på 11.22 m i kuglestød – stadig nr. 4 på Atletikafdelingens rangliste over kvindelige kuglestødere og Kirsten har stadig klubrekorden i diskoskast for 18-årige, 19- årige og 20-årige kvinder. Hun kom i 1964 ud på 41.03 m i diskoskast – kun én kvinde har kastet længere end Kirsten i atletikafdelingens 70-årige historie.

Holte Idrætsforening 70 år

Peder Jensen nåede i 1962 ud på 44.41 m i diskoskast – nr. 6 på Holte Atletiks’s rangliste, og Peder var tillige en dygtig hammerkaster som i en årrække lå på danmarksranglistens top-ti.

Finn Glud Konradsen og Erik Bye Andersen sagde samstemmende om Anders og Helga Jensen, at de medbragte ’Ollerup-ånden’ til Rudegaard Stadion. Ollerup-ånden er måske bedst fanget i 10-års Jubi- læumsskriftets indledning ’Der er plads til alle i Holte’.

Anders Jensen modtog i 1962 Sjællands Atletik Forbunds ærestegn i guld og i 1968 Dansk Atletikfor- bunds ærestegn og Anders var naturligvis æresmedlem i Holte Idrætsforening. Helga Jensen modtog i 1960 Dansk Atletik Forbunds fortjensttegn i sølv.

Anders’ søn Peder Jensen tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom på Rudegaard Stadion og efter han lagde atletikken på hylden blev han ansat i Søllerød Kommune i forskellige stillinger til sidst med ansvar for kommunens idrætsanlæg. Peder Jensen har bidraget med et uddybende indlæg om Anders og Helga – det findes i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsforening’.

Atletikafdelingen bygges op Da Holte Idrætsforening blev stiftet i 1947 var atletikafdelingen meget lille. Stadion var ikke klart endnu, og atletik havde indtil da været dyrket på Rundforbi Stadion, så foreningen skulle bygges op fra bunden. Det tog dog fart, da Rudegaard Stadion blev indviet og Anders Jensen begyndte sin lange trænerkarri- ere.

Et holdfoto fra august 1953 ses herover, hvor Et af de første holdfotos, vi har kunnet finde, er Anders Jensen med stolthed viser sit 5x80 meter dette holdfoto fra 1954 med bl.a. Anders Jensen, stafethold frem med Jørgen Christensen, Torben Jørgen Nørgaard, Ib og Finn Glud Konradsen, Eberth, Flemming Bertore, Niels Chr. Holm, Frank Christensen, Frederik P. Dahlkild, Preben Anders Jensen og Per Arrøe Christoffersen. Wachmann Jensen og Flemming Andersen.

I begyndelsen af 1950’erne oplevede atletikafdelingen fin medlemstilgang, og der blev ydet flotte resultater, som blev nævnt i den lokale presse. Samarbejdet gennem foreningen Norden med andre nordiske byer førte til, at finske, norske og svenske atletikudøvere deltog i sommer stævner på Rudegaard Stadion blandt andet i 1953. Efter det stævne begyndte atletikafdelingen sammen med orienteringsafdelingen at planlægge en tur til finske Ekenäs sommeren 1955. Jan Magnussen, som deltog på turen,

Holte Idrætsforening 70 år og som ses på fotoet fra turen (hvid skjorte, nederste række, nr. 2 fra venstre) har skrevet nedenstå- ende beretning fra en uforglemmelig tur til Finland i dagene 4.-16. juli 1955. Fotoet er taget på færgen fra Stockholm til Åbo på vej derop.

”Hovedmålet for turen var at besøge Søllerød Kommunes venskabsby Ekenäs i Finland. For mange af deltagerne var det den første længere tur til udlandet. Deltagerne var tilknyttet Holte Idrætsforenings atletikafdeling samt orienteringsafdeling. Initiativtagerne var de gamle støtter og ledere i Holte Idrætsforening i samarbejde med Foreningen Norden.

Det økonomiske grundlag for turen blev skabt ved at en gruppe med stadioninspektør Anders Jensen i spidsen stod for indsamling af gammelt jern, klude, aviser og flasker. Ligeledes havde man solgt is og chokolade fra forretningen ved Rudersdalsvinget og på den måde gennem 1½ års arbejde indsamlet i alt 7.000 kr. Foreningen Nordens Søllerød afdeling supplerede med yderligere 500 kr, så samlet havde man indsamlet cirka halvdelen af udgifterne.

Turen foregik med tog bus og skib først gennem Sverige med overnatning i en skovhytte tilhø- rende en lokal idrætsforening. Efter de mange år som er gået er det væsentlige indtryk her fra de mange myg som overfaldt os under opholdet, så det var en befrielse at komme derfra igen. Derefter gik turen via Stockholm med båd til Åbo i Finland en fantastisk sejltur i dejligt vejr gennem skærgården. Fra Åbo med tog til Ekenæs, hvor vi blev indkvarteret på en skole, og hvor turens aktive højdepunkt var forskellige sportslige aktiviteter med den lokale idrætsklub.

Holte Idrætsforening 70 år

Turen fortsatte med tog til Helsingfors, hvor den største oplevelse var, da toget stoppede, og der blev placeret skodder for vinduerne. Vi skulle igennem den af Rusland stadig besatte zone ud for Porkalahalvøen. Da det var meget varmt og ventilation vist ikke endnu var opfundet, var det lidt af en prøvelse.

Et indtryk af Finland som de tusind søers land fik vi ved en heldagssejltur ind i landet, og her var vi også begunstiget af rigtig godt vejr. Efter et kort ophold i Helsingfors gik turen tilbage med båd til Stockholm og derfra med tog til København.

En fantastisk oplevelse, som stadig står som en stor og uforglemmelig oplevelse efter alle disse år.”

Blandt turens 47 deltagere turen var mange af de navne, man finder i dette skrift eller i Holte Atletik’s klubstatistikker – her nævnes Helga & Anders Jensen med børn Peder og Kirsten, Bror Christoffersen, Ernst Jensen med børn Jørgen, Lise og Aase Jensen, Niels Bjerg, Flemming Bertore, Leif Maigaard, Frederik og Birte Dahlkild med sønnerne Anders, Jørgen og Jens, Jan Magnussen, Denja Tarp, Hanne Vibeke Andersen og Ove P.

Igen var Søllerød Tidende på banen den 29. juli 1955 med en uddybende beskrivelse af turen, og i beskrivelsen kan man finde følgende supplerende oplysninger om turen:

• Søllerød Kommune dyrkede gennem Foreningen Norden (i en årrække ledet af Mogens Funch’s boghandel) sine venskabsbyer i Norden – Ekenäs i Finland, Ystad i Sverige og Haugesund i Norge • Ekenäs havde besøgt Holte Atletik i august 1953, og Ekenäs fyldte 50 år i 1955, hvilket blandt andet blev fejret med besøg fra Ystad og Holte i dagene 8.-12. juli 1955 • I forbindelse med turen havde Holte Atletik sat sig i forbindelse med Katrineholm Almänna Idrotts Klub i Sødermannsland og med Helsingin Naisurheilijat fra Helsinki

Atletikafdelingens tur til Ekenäs var med til at cementere sammenholdet i klubben, og det var en markant begivenhed i opbygningen af Holte Idrætsforenings Atletikafdeling. I årene efter turen til Finland fortsatte atletikafdelingens vækst og medlemstilgang og i 1959 førte det til at atletik-afdelingens herrehold for første gang kom i 1. division.

Holte Idrætsforening 70 år

Holte, Kolding, Århus 1900 og Gullfoss atletik-klubber mødtes på Rudegård Stadion til den afgørende holdmatch, hvor det skulle afgøres hvilke hold, der kunne rykke op i 1. division.

Ifølge reportagen fra Søllerød Tidende 9. oktober 1959 var der ’det meste af 1000 tilskuere, der havde fundet vej til det dejlige Rudegaard Stadion og selvom det var køligt, var der ingen, der fortrød besøget.’

Holtes’ bedste atleter, Jørgen Jensen, Jørgen Grundtvig, Jan Magnussen og Peder Jensen høstede store bifald – ikke mindst for sjæl- landske rekorder i diskos til Peder Jensen (43.24 m) og i højdespring til Jan Magnussen (1.86 m).

Som krydderi på historien og som direkte resultat af Holte Atletik’s oprykning måtte Sparta det år rykke ned.

Året 1959 blev også året hvor atletikafdelingen fik sin første senior danmarksmester i Jan Magnussen, som vandt højdespring med et spring på 1.85 m (væltespring i sandgrav). Det blev indledningen til godt 25 år hvor Holte Atletiks herrehold hvert år var med i toppen af dansk atletik. Første medalje høstede Holte Atletiks herrehold i 1966, hvor det blev til en sølvmedalje efter stærke Skovbakken.

Holte Atletik i 60’erne Anders Jensen havde samlet et hold unge atleter, som i 1963 vandt sjællandsmesterskabet for hold for 15-16-årige. Mesterholdet bestod af i bageste række fra venstre – Søren Henriksen, Per Storhaug, Hans Krøyer Christensen, Ib Frederiksen, Leif Zimsen, og i forreste række fra venstre – Klaus Mouritsen, Søren Buhl Andersen, Birger Låge Petersen. Peter Albrechtsen, Jørgen Teik Hansen og træner Anders Jensen.

Holte Idrætsforening 70 år

Asger Larsen kom til Holte i 1967. Han havde stillet op for Lyngby i en årrække forinden, men da Lyngby lå placeret i 3/4 division var der ikke meget sjov eller udfordring i at deltage i landsturningerne – det var for let at vinde. Asger Larsens far havde været dansk mester i 4x400 m (formodentlig i 1930’erne), og det var derfor naturligt for Asger at dyrke atletik. Asger husker at Anders om foråret arrangerede udtagelseskonkurrencer i sprintdisciplinerne, og det var sådan at nr. 1 og nr. 2 i disse konkurrencer så skulle repræsentere Holte Atletik i sprint den sæson, så det var om at være i form til udtagelseskonkur- rencerne. Ellers husker Asger Holte-ånden, hvor man hjalp hinanden og aldrig talte om penge. Skulle man købe hus fik man fat i Jørgen Lond, som arbejdede i entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz og dermed havde den nødvendige faglige kompentence, og havde man brug for et hurtigt lægeligt råd kunne man altid konsultere Ole Møller Jensen. Og den anden vej – hvis nogen fik brug for en advokat kunne Asger selv bidrage. Oftest bestod afregningen i et par flasker rødvin.

Asger nævnte, at Holte Atletik i de sæsoner Asger stillede op for Holte havde tilknyttet sprinteksperten Bjerregaard fra Dansk Atletik Forbund, som ydede specialtræning, hvor hvert delelement i sprinten blev analyseret med henblik på at hente en halv eller en hel tiendedel sekund, hvilket gjorde forskellen på at vinde og ikke at vinde. Asger er overbevist om, at den vindermentalitet det gav, var noget, Asger i sin efterfølgende professionelle karriere tog med ind i retssalene med godt udbytte til følge.

Atletikafdelingen oplevede i slutningen af 1960’erne en betydelig medlemsfremgang og tilstrømning af medlemmer fra andre klubber, bl.a. fordi miljøet var åbent og alle følte sig velkomne, og her kan nævnes Preben B. Søborg, Karl G. Skønnemann, Jørgen Lond, Peder Lykkeberg, Asger Larsen, Torben Rasmus- sen og Stig Hessner. Torben blev dels en fremragende langdistanceløber herunder vinder af det årlige Furesø-rundt løb, dels blev han ansat som stadionforvalter, og Torben holdt Rudegaard Stadion flot i mange år.

Holte Idrætsforening 70 år

Holte Atletik i 70’erne og 80’erne Atletikforeningen fik omkring 1970 yderligere forstærkning fra KIF på grund af uenighed om idrætssam- arbejdet med regimet i Sydafrika. I den sammenhæng nævnes Søren Wille, Ernst Ecks, Børge Møller og Erik Jarlnæs, hvor sidstnævnte for Holte satte dansk rekord på 400 m hæk (51.4 sek.) og blev dansk senior mester i samme disciplin 1970-1972. Kun to danske atleter har siden 1970 overgået Erik Jarlnæs rekord på 400 m hæk.

I 1973 blev der indført en landsdækkende holdturnering for ungdom til og med 16 år. Herunder ses – foreviget af Preben B. Søborg – Holtes danske mestre efter finalestævnet i Hvidovre: Fra øverst til venstre: Peter Vinkel, Michael Kjær, Johnny Vinkel, Mikkel Sørensen og Helge Seliger. Fra nederst til venstre: Træner Erik Bye Andersen, Henrik Lando, Lars Konradsen, Lars Bojsen Michalsik, Jens Lang- kilde, Lars Christoffersen og til sidst Per Gessner Hansen, som var starter ved finalestævnet.

Holte vandt også samme turnering i 1975 og i 1976 (1976 foto hænger i hallen til Holte-hal I) og atleterne fra ungdomsholdene 1973, 1975 og i 1976 kom sammen med de mange tilflyttede atleter til at udgøre grundstammen på de seniorhold, der senere vandt det danske seniormesterskab for herrer. Bag ungdomsholdene stod træner Erik Bye Andersen.

I efteråret 1976 fik atletikafdelingen forstærkning i diskoskast, idet Steen Hedegaard i en alder af 31 år efter endt uddannelse havde besluttet at sætte et år af til at give den en ekstra skalle med henblik på at slå den danske rekord i diskoskast. Det lykkedes, og Steen forbedrede sin personlige rekord med 9 meter og kastede 61.30m i 1977 – en rekord, der ikke er slået siden, og samme år blev Steen også dansk mester. Herefter tog Steen til USA, hvor han stadig bor.

Holte Idrætsforening 70 år

Holte Atletik’s herrehold vandt guld i 1978, i 1983 og sidst i 1985, hvor Sparta blev slået med ganske få points. Efter sejrene i 1983 og 1985 deltog Holte Atletik i Europa-cup – i 1984 var det i Milano og i 1986 var det i Lissabon. Det er lidt uklart, hvorfor Holte Atletik ikke deltog i Europa-cuppen i 1979, men det var formodentlig noget med økonomi.

Fra atletikafdelingens ’gyldne periode’ findes (med hjælp fra Heinrich Duholm og Peter Bistrups bog om Dansk Atletik gennem 100 år) en liste over herre holdets placering i landsturneringen:

1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 Opryk Nr. 5 Nr. 6 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 4 Nr. 4 Nr. 2 Nr. 4 Nr. 4

1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 Nr. 7 Nr. 3 Nr. 5 Nr. 4 Nedryk 2. div. Opryk Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1

1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 Nr. 4 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 1 Nr. 3 Nr. 6 Nr. 6

Leif Zimsen deltog på atletikafdelingens 1. hold i en årrække på 25 år med kun eet afbud – en rekord, som kun Mikkel Sørensen kan matche. Stemningen i klubben blev flittigt beskrevet i både de månedlige HI-blade og i årbøgerne, som i dag ligger på lofter hos mange nu pensionerede atleter. Herunder er vist fire årbogsforsider med Mikkel Sørensen i højdespring, med bronzeholdet fra 1976, med posering fra klubmesterskaber i kuglestød i 1977 og med vores stærke kvindehold fra 1978.

I 1975 vandt Holtekvartetten Johnny Vinkel, Mikkel Sørensen, Lars Bojsen Michalsik og Peter Vinkel danmarksmesterskabet i 4 x 400 m for juniorer. De havde mødt hinanden tilbage i 1963 i 4-6 årsalde- ren, idet de voksede op sammen og boede indenfor 100 m afstand i Rude Vangs kvarteret i Holte. Her i 2017 - 42 år efter - er deres tid 3 min. 27,6 sek stadigvæk officiel danmarksrekord for 18 årige.

Holte Idrætsforening 70 år

Herreholdet rykkede ud af første division i 1973 men kom tilbage igen allerede i 1976.

I hall’en i Holte-hal I hænger en række fotos fra diverse mesterskaber. Til venstre ses bronzeholdet fra 1976 – Bye’s vor- dende stjerner sammen med enkelte mere rutinerede atleter.

Bemærk holdets hammerkaster og kugle- støder Karl G. Skønnemann til venstre i mørkt – han kommer stadig den dag i dag på stadion fast stort set hver lørdag, hvor der løftes vægte og fortælles røverhistorier fra gamle dage.

Fremgangen fortsatte og efter bronze i 1976 og sølv i 1977 lykkedes det endelig for Holte Atletik at vinde seniormesterskabet for herrer i 1978, idet det lykkedes at slå Århusianske Skovbakken, som med internationale profiler som Tom B. Hansen og Jesper Tørring havde vundet mesterskabet de foregående 5 år i træk.

Det glade vinderhold ses herover på Århus stadion med den stolte formand Preben B. Søborg som frontfigur. Fra venstre ses Karsten Kærgård, Sten Mortensen, Keld Nielsen, Karl Skønnemann, Klaus Jacob Jensen, Rolf Køngerskov, Torben Rasmussen, Bjarke Dons, Martin Dahl, Jørgen Lond, Søren Jensen, Paul Højbjerg, Lars Bojsen Michalsik, Jørgen Jensen, Peter Fut Jensen, Thomas Allan Nielsen, Jens Langkilde, Leif Zimsen, Per Hansen og Mikkel Sørensen. Desuden deltog Lars Konradsen, Steen M. Hansen og Peter Vinkel på holdet.

Holte Idrætsforening 70 år

Herover udvalgte årbogsforsider fra 1980’erne – Simone Frandsen har afleveret spyddet – Frank Foli Andersen (dansk 400 m senior mester 1982) hviler ud efter en 400m, guldholdet fra 1983 og samme hold med supportere til Europa-cup i Milano 1984.

I 1984 fik atletikafdelingen forstærkning på 400 m ved af Jesper Carlsen, som skiftede fra Herlev til Holte og derefter 5 år i træk blev dansk seniormester på 400 m – han er stadig klubrekordholder på 400 m.

Herreholdene havde gennem årene megen støtte fra stærke supportere – her ses Lis og Bente Hansen (døtre af Lilli og Børge Hansen), fru Risnæs, fru Søborg og fru Zimsen i vild jubel og begejstring efter DM-sejren på Odense stadion i 1983.

Som så ofte før, foreviget af Preben B. Søborg.

Atletikafdelingens kvinder Det er vigtigt også at nævne og hædre Holte Atletik’s stærke kvinder, som i alle årene har været tilknyttet Holte Atletik, og klubbens kvinder har vundet mange individuelle mesterskaber og sat mange ungdoms- og seniorrekorder gennem tiderne. I klubbens tidlige år var Anders Jensens datter Kirsten Jensen markant i kastedisciplinerne, og hun blev flere gange sjællandsmester. Søstrene Kirsten og Lis Hansen (døtre af Lilli og Børge Hansen) videreførte en stærk linje i kastedisciplinerne i 60’erne. I årene 1963, 1964 og 1965 lykkedes det Holte Atletiks damehold at opnå en andenplads i Sjællands mesterskab for hold hvor Bente Norsker, Christa Jensen og Anders Jensens datter Kirsten Jensen var bærende kræfter. I 1966 indførtes en egentlig landsturnering for kvinder, hvor Holte blev nummer 5, året efter nr. 4 og i 1968 blev det til en skuffende nedrykning. Næste gang og indtil videre sidste gang Holtes kvinder optræder i 1. division er i 1994, hvor de ender på en fjerdeplads.

Simone Frandsen blev første danske kvinde, der kastede længere end 60 m i spydkast og hun blev dansk seniormester i spydkast syv gange i træk og dansk rekordholder i en årrække, idet hun i sin tid forbedrede den danske rekord ikke mindre end 10 gange. Simone deltog i internationale mesterskaber i 1980’erne, hvor også Birgitte Kulas Kristensen stillede op for Holte Atletik med flotte resultater og klubrekord i højdespring.

Holte Idrætsforening 70 år

Rikke Rønholt dyrkede ungdomsatletik i Holte i 1990’erne og hun nåede at sætte en række stadigt bestående klubrekorder i ungdomsrækkerne i flere discipliner inden hun forlod Holte Atletik i 1996 for at forfølge en international karriere, som var tæt på at udløse olympisk deltagelse på 800 m. Rikke Rønholt opnåede en flot 3. plads til junior Europa mesterskaberne i 1995 i Ungarn i 400 m hæk, mens hun stadig stillede op for Holte Atletik. Med Rikke Rønholt, Christina Madum og tilflyttede Vivian Krafft, Birgitte Cordes som grundstamme havde Holte Atletiks kvinder i midten af 90’erne stærkt hold, der som nævnt i 1994 blev nr. 4 i 1. division.

Holte Atletik i dag Også den generation pensioneredes og Holte Atletik havde herefter en periode hvor den kørte på ret lavt blus holdt i live på trænersiden af Søren Bidstrup med gode præstationer ind i mellem. I midten af nullerne meldte tidligere atlet og meget engagerede Karin Adelgaard sig på banen som ny ungdoms- træner med sin søn Mads, og det blev starten på en ny opblomstring, som er fortsat helt frem til i dag.

I juni 2008 var der fint besøg på Rudegaard Sta- dion, idet Kronprinsen som forberedelse til OL 2008 havde ønsket at se udvalgte udøvere træne unge mennesker i de discipliner, de skulle deltage i til OL.

Joachim B. Olsen trænede den formiddag cirka 15 inviterede unge fra Holte Atletik med Kronprin- sen som tilskuer – her ses de med Christopher H. Jensen, Waldemar Svejstrup og Mads Adelgaard.

Til sidst i arrangementet trænede Joachim også Kronprinsen som trods fin fysisk form måtte er- kende at en 7 kg kugle er tung at kaste rundt med.

Waldemar og Christopher træner stadig flere gange ugentligt på Rudegaard Stadion og begge har senere vundet medaljer ved Danmarksmester- skaberne for ungdom.

I året 2016 blev mere end 30 klubrekorder slået, og også i 2017 er der sat en lang række klubrekorder, så selvom klubben har 73 år på bagen, kan rekorderne heldigvis stadig slås.

I 10’erne skal fremhæves Helene Holm Gottlieb, som i 2016 på fornemste vis har overtaget Rikke Rønholt’s klubrekord på 800 m, og som er 5-dobbelt dansk ungdomsmester. Helene deltager i internationale stævner. I 2015 deltog Helene i ungdomsverdensmesterskaberne i Colombia og i 2017 deltog Helene i Europæiske ungdomsmesterskaber for kvinder op til 20 år, hvor Helene kom i finalen.

Holte Atletik har i dag 125 medlemmer, og for første gang i mange år stillede Holte Atletik i 2017 igen op i landsturneringen med et herrehold – det er et resultat af stigende medlemstilgang og rådighed over kvalificerede trænere, og redaktøren af dette skrift glæder sig til at følge holdets come-back.

Holte Atletik’s formænd gennem tiderne er opgjort som følger:

Formand Periode Kr. Kibæk 1947-1949 Vilhelm Hartmund 1949-1951 Frederik Ploug Dahlkild 1951-1959 Ib Glud Konradsen 1960 (3 måneder) Anders Jensen 1960-1963

Holte Idrætsforening 70 år

Formand Periode Jørgen Grundtvig 1963-1964 Anders Jensen 1964-1968 Peder Jensen 1968-1970 Bent Worsøe 1970-1973 Preben B. Søborg 1973-1978 Bjarke Dons 1979-1981 Preben B. Søborg 1982-1986 Jens Henrik Tiemroth 1986-1989 Ivar Askøe 1990-1991 Elo Wichmann 1992-1996 Simone Frandsen 1996-1997 Jesper Åndahl 1997-1999 Stig Moerner 1999-2007 Simone Frandsen 2007-2009 Søren Bidstrup Siden 2009

Stangspring i atletikafdelingen og Jørgen Jensen Dette skrift kunne indeholde detaljerede beskrivelser af de helt særlige miljøer, der opstod omkring enkelte discipliner eksempelvis løb, kast, sprint eller spring. Her er valgt at beskrive miljøet omkring stangspring, da det var særligt og i øvrigt meget tæt på at føre til olympisk deltagelse i Mexico i 1968.

Jørgen Jensen, som også fik navnet Jørgen ’Holte’ Jensen, er født i 1941, og han voksede op i ’Køb- mandshuset’ i Rudersdalsvinget med sine fire søskende Aase, Svend, Lise og Hanne.

Jørgen kom på Rudegaard Stadion fra tidlig barndom og allerede som 10- årig modtog Jørgen sit første diplom for flittig deltagelse i træningen, naturligvis signeret af Arner Engelbrecht. Det blev begyndelsen på 30 års aktiv idrætskarriere, som fortjener omtale i dette skrift.

Jørgens far, Ernst Jensen, var formand for Holte Idrætsforenings orienteringsafdeling i 1957-1966. Jørgen bor i dag i Birkerød ud til Rude Skov med hustru Gitte Busch, som Jørgen mødte i Holte Idrætsforening.

Jørgen blev mest af alt kendt for at være en af Danmarks bedste stangspringere – han var i Danmarks top-10 i mere end 20 år – sidste gang i 1979 i en alder af 38 år.

I den tid hvor Jørgen fik forbedret sin personlige rekord til 4.75 m gennemgik disciplinen stangspring en kæmpe teknologisk udvikling.Da Jørgen begyndte at springe stangspring sprang han med bambus- stænger eller stort set ubøjelige stålstænger, og man landede i en sandgrav fra godt 4 meters højde. Lidt senere blev landingsgraven forbedret til at være en kombineret skumgummi (leveret af Dan-Foam A/S, dengang ejet af Bent Anker Nielsens far) / halm madras og først senere i forbindelse med at stængerne blev fremstillet i bøjeligt glasfiber, kom der egentlige madrasser at lande i, som man kender det i dag. De første madrasser blev leveret af Dan-Foam A/S.

Jørgen var i 1961 på Europa’s juniorrangliste med et spring på 4.21 m. I 1962 begyndte springerne at anvende glasfiberstænger til stangspring i mange lande, men i Danmark var det i begyndelsen ikke tilladt, da Dansk Atletikforbund mente, at det vil blive erklæret ulovligt. Så snart det blev tilladt tog Jørgen fat i de nye stænger – atletikafdelingen købte stænger ind for 5.000 kr. – dengang mange penge for et sportsredskab og Jørgen begyndte at springe højere. De første stænger var ikke uden fejl og de knækkede for et godt ord til Anders Jensens store irritation. Til gengæld tiltrak klubbens

Holte Idrætsforening 70 år ejerskab over de dyre stænger flere af landets bedste stangspringere som f.eks. Jørgen Nielsen og Sten Mortensen.

I årene 1966-1968 skiftedes Jørgen og 10-kæmperen Steen Smidt Jensen til at øge den danske rekord – med få centi- meter ad gangen og den konkurrence var motiverende i sig selv. Jørgen havde rekorden på 4.62 m, 4.65 m og 4.70 m. OL-kravet til 1968 i Mexico var 4.80 m, og Jørgen sprang det år 4.70 m adskillige gange, men han nåede ikke at klare kravet – én gang på Østerbro stadion klarede Jørgen 4.80 m, men på vej ned i jubel over at have klaret den kvalifice- rende højde, kom han uheldigvis til at røre overliggeren, som derefter faldt ned.

Til gengæld klarede Steen Smidt Jensen kvalifikationen i 10-kamp, så Jørgen lånte sin stang til Steen Smidt, der så ved OL i 1968 i 10-kampen forbedrede den danske rekord til 4.85 m. Jørgen og Steen ses fortsat privat, så grunden blev her lagt for et livsvarigt venskab. Jørgen toppede fem år efter OL i 1968 med 4.75 m i 1973.

I 1970 dukkede Peter Fut Jensen op til træningen på Rudegaard Stadion, og i sit første år sprang han som 19-årig 3.80 m i stang. Det blev indledningen til endnu en 20-årig karriere med stangspring med bedste resultat 5.15 m opnået i 1980 – dansk rekord det pågældende år, hvor Holtes Paul Højbjerg Jørgensen også sprang fremragende 4.80 m.

Stangspringerkulturen var noget specielt i Holte over en 30 år lang periode lige fra Ove P. og Niels Bjerg allerede i 50’erne sprang 3.40-3.50 m til Peter Fut Jensen klarede 5.15 m i 1980. Jørgen blev i 1960 Dansk Atletik Forbunds disciplininstruktør i stangspring, hvilket yderligere forstærkede sammenholdet og kulturen omkring stangspring på Rudegaard Stadion. Sten Mortensen (4.70 m/1977), Jørgen Nielsen (4.30 m/1970), Jørgen Jensen (4.75 m/1973), Ove P. (3.70 m/1964), Paul Højbjerg Jørgensen (4.80 m/1980), Michael F. Gjørup (4.60 m/1982) var alle en del af dette specielle miljø – og flere kunne nævnes.

Persongalleriet omkring Holte Idrætsforenings atletikafdeling Erik Bye Andersen (f. 1946) – altid kaldt ’Bye’ – kom første gang på Rudegaard Stadion i 1960 inspireret af de olympiske lege i Rom og yderligere motiveret af klassekammeraten fra mellemskolen på Holte Gymnasium, Hans Krøyer Christensen. Bye blev student fra Holte Gymnasium i 1965 og han gennemførte herefter cand. mag. studiet med hovedfag i idræt og bifag i historie med dimission i 1973. Bye fik herefter ansættelse på Holte Gymnasium. Bye startede som træner i 1967/68 sammen med Otto Lund og Jørgen Nielsen, men han overtog kort tid derefter trænerjobbet som enetræner – og den funk- tion varetog Bye til 1977.

Bye var en ualmindelig engageret og dygtig træner på Rudegaard Stadion

Bye underviste i historie og gymnastik [Red.: jeg havde ham selv i begge fag da jeg gik på Holte Gymnasium 1976-79]. Bye var at finde på stadion de fleste dage i ugen, og Bye deltog selv i træningen om det så var løb i skoven, indendørs fodboldopvarmning, spydkast udendørs på grusbanerne på iskolde vinteraftener eller basket træning på Holte Gymnasium. Om aftenen blev der inviteret til filmforevis- ning, og vi så naturligvis atletik – slowmotion optagelser af nogle af verdens førende atleter med henblik på at forbedre teknikken. Bye var altid i godt humør og han havde (og har) et smittende og karakteristisk grin og smil.

Holte Idrætsforening 70 år

Rigtig mange skylder Bye en stor og uforbeholden tak for den tid, han brugte sammen med atleterne på Rudegaard Stadion og til stævner overalt i landet weekend efter weekend.

Bye stoppede som træner i 1977, da han stiftede familie, og da Holte Gymnasium lukkede i 1996 flyttede Bye til Vordingborg, hvor han underviste i en årrække på byens gymnasium. Nu er Bye gået på pension og han nyder sit otium med Ulla og som rundviser på lokale historiske slotte og herregårde i ny og næ, hvor han kan øse af sine 40 års erfaring som historielærer. Bye er fortsat vild med atletik, og han tager gerne en tur til et Golden League stævne i en europæisk hovedstad med gamle atletikvenner.

Da miljøet på Rudegaard Stadion i den periode var ualmindelig godt, havde det en selvforstærkende effekt, og det er i meget stor udstrækning Bye’s fortjeneste, at Holte Atletik blev danmarksmestre for herrer i atletik i 1978, 1983 og 1985. Blandt Bye’s talenter, som senere blev individuelle danmarks mestre kan nævnes Mikkel Sørensen, Simone Frandsen, Lars Michalsik, Lars Konradsen, Paul Højbjerg Jørgensen, Jens Langkilde og Klaus Jacob Jensen.

Bye var selv en meget alsidig atlet med præference for 400 m og 800 m løb, og ikke mindst var Bye altid til rådighed for holdturneringerne, hvor han stillede op i så forskellige discipliner som 400 m, 110 m hæk, stangspring og kuglestød for at skrabe flest mulige points hjem til Holte Atletik. Hvis det kunne give points til Holte Atletik stillede Bye op. Blandt de sportslige højdepunkter i Bye’s karriere nævner Bye selv 1.500 m løb på 1. holdet mod Tom B. Hansen og Gerd Larsen samt deltagelse i det 10x200 m hold, der omkring 1970 på Frederiksberg Stadion satte dansk rekord.

Preben Benny Søborg (1943-2013) kom til Holte i 1969 som habil hammer- og spydkaster med evner til at lede et atletikhold. Preben havde et særdeles stærkt og omfattende netværk i den danske idræts- verden. Preben boede i Søborg, men flyttede til Rude Vang og faldt for Holte Atletik så han, udover at være aktiv, også påtog sig at være formand for Atletikafdelingen i to perioder. Under Prebens formand- skab blev herreholdet danske seniormestre tre gange. Preben skaffede sponsorater til holdet og udvalgte atleter fik aftaler med tøjfirmaer. Og via sit store netværk i presseverdenen var Preben med til at skabe motiverende omtale i pressen af stort og småt.

Preben døde i 2014 efter nogle må- neders sygdom, og ved gravøllet efter Prebens bisættelse i Frederiks- berg Kirke (hvor flere hundrede deltog) holdt Lars Bojsen Michalsik ef- terfølgende en både sjov og rørende tale for alt for tidligt bortgangne Pre- ben.

Lars fremførte på fornemste vis, at verden var blevet kedeligere og mere grå uden Preben, for Preben var bestemt ikke kedelig. Han var en virkelig farverig og festlig person med et godt hjerte for venner og for atletikken.

Prebens karisma, smittende humør og kærlighed for kastedisciplinerne tiltrak og fastholdt en række atleter til Holte Atletik, herunder Karl G. Skønnemann, Torben Greenfort, Børge Møller, Benny Risnæs, Ebbe Scheibelein og Steen Hedegaard. På Rudegaard Stadion var der i perioden fra 1969 og cirka 20 år frem et meget stærkt miljø omkring kast, som ikke alene gjorde det til en uforglemmelig periode

Holte Idrætsforening 70 år for mange af klubbens kastere, men som også var medvirkende til at aktive udefra kom på stadion og trænede med. Preben gjorde det sjovt at dyrke atletik!

Preben ernærede sig som sportsfotograf med en særlig kærlighed for atletik, badminton og handicap- idræt. Prebens firma hed Sportsfoto, og alle, der dyrkede atletik i Holte i Prebens periode er fotograferet af Preben og har formodentlig hans fotos liggende i gemmerne på loftet, hvis ikke de hænger på væggen.

Wicki Hartwig (1951-2016) og Mik- kel Sørensen (1957) fortjener også særskilt omtale. Wicki og Mikkel kom første gang på stadion for mere end 50 år siden, og de har tilbragt endog særdeles mange timer gennem alle årene på Rudegaard.

I begyndelsen af 1970’erne løb Wicki en hurtig 100 m, og indendørs vandt Wicki et dansk mesterskab i 1972 i Ol- lerup i en speciel atletik trekamp be- stående af stående længdespring, dødløft og 60 m. I årene efter og helt frem til slutningen af 1990’erne var Wicki en trofast støtte og bærende kraft i organiseringen og planlægnin- gen af de fire årlige holdkampe for herreholdet.

Wicki blev i 1989 gift med Mikkel Sørensen, som er blandt de mest vindende atleter fra Holte Atletik. Mikkels karriere tog særlig fart efter han slog europamesteren Jesper Tørring i højdespring i en legendarisk konkurrence på Rudegaard Stadion i maj 1976 – se overskriften til højre. Mikkel havde spillet håndbold nogle år inden han fra 1976 udelukkende fokuserede indsatsen på atletikken.

Mikkel blev dansk seniormester 6 gange, og han var på landsholdet 13 gange. Mikkel var alsidig, og hans primære discipliner var 110 m hæk, længde, højde og 10-kamp. Mikkel er stadig indehaver af adskillige klubrekorder i disse discipliner. Endelig var Mikkel fast deltager og pointsluger på Holte Atletiks senior herrehold i samtlige landsturneringsmatcher i peroden 1972-1997 med kun eet afbud – en dedikation han deler med Leif Zimsen, som tidligere omtalt.

Wicki oprettede i 1985 et gymnastikhold, som hun var træner for i mere end 30 år. Wicki’s hold trænede (og træner stadig – nu under Mikkel’s ledelse) hver tirsdag indendørs om vinteren og udendørs om sommeren, og holdet er blevet en institution med mange trofaste, begejstrede deltagere, som helt sikkert i dag savner Wickis gode humør. Ulykkeligvis mistede vi Wicki til en ondartet cancer i 2016, og hun blev på mindeværdig vis bisat på kapellet i Lundtofte med flere hundrede deltagere.

Holte Idrætsforening 70 år

Søren Bidstrup (f. 1971) kom til Holte Atletik i begyndelse af 1980’erne og hans navn optræder første gang i årbogen 1984, hvor han er med i 400m, 1.500m og 1.000 m stafet (!). Senere slog Søren sig på stangspring i en årrække kulminerende med et spring på 4.10 m i 1991. Søren fortjener at blive frem- hævet i fortællingen om Holte Atletik, idet Søren i rigtig mange år har både været træner og formand for Holte Atletik og Søren har en stor del af æren for at Holte Atletik’s eksistens blev ”reddet” i en periode, hvor der var stort frafald i atletikken. Søren blev formand i 2009, hvor Karin Adelgaard med stor iver var begyndt som ungdomstræner, og Karin og Søren fik sammen sat nyt liv i klubben og mange unge fik lyst at være med i Holte Atletik.

Yderst fortjent modtog Søren i 2017 Rudersdal Kommunes idrætslederpris – tillykke med hæderen!

Pokaler På 1. sal på Rudegaard bygningen findes mon- trer med pokaler og medaljer helt tilbage fra begyndelsen af 1920’erne. Nogle pokaler er vundet i forbindelse med bestemte stævner/ aktiviteter mens andre er vandrepokaler. En enkelt vandrepokal omtales her – Maigaard pokalen, som blev skænket af Leif Maigaard til atletikafdelingen den 24. august 1964, og som tildeles en atlet som dels har præsteret et godt resultat dels har gjort noget for atletikforeningen. Leif Maigaard var angiveligt revisor og boede normalt i Køben- havn, men om sommeren boede han i et som- merhus på Thalbitzervej (hvor Frydenholm nu ligger), og hver dag kom han på stadion hvor han nød atletikken og etablerede et godt forhold til Anders Jensen. Maigaard hjalp til i den tidligere omtalte iskiosk i Købmandsgaarden og han deltog såmænd også i turen til Finland. Han ses på fotoet fra Finlandsturen lige over Anders Jen- sen.

Pokalen er uddelt hvert år i perioden 1964-1985, og de i pokalen indgraverede modtagere er (i kronologisk rækkefølge) Jørgen Jensen, Hans Bentsen, Hans Krøyer Christensen, Jens Henrik Tiemroth, Jørgen Nielsen, Erik Bye Andersen, Erik Jarlnæs, Leif Zimsen, Torben Rasmussen, Peter Damm, Peter Fut Jensen, Mikkel Sørensen, Bjarke Dons, Arne Talbot, Sten Mortensen, Karl Skjønnemann, Simone Frandsen, Johny Vinkel, Klaus Jacob Jensen, Frank Foli, Elo Wichmann og Henrik Glenner.

Ifølge Lars Bojsen Michalsik var pokalen tiltænkt Holtes stærke løber, Henrik Albahn i 1986, men hans navn er ikke indgraveret i pokalen. Henrik Albahn løb for Holte blandt andet en marathon i 1985 på tiden 2.13.47 – en tid der den dag i dag ville kvalificere til ethvert EM eller VM.

Holte Idrætsforening 70 år

Badminton Som tidligere omtalt brændte badmintonhallen på Grünersvej i 1943, hvilket havde stor betydning for badmintonspillet i Holte. Som det kan fornemmes af avisudklippene herunder, var badmintonklubben aktiv op til 1943 også med shows og hverve annoncer. Holte Badminton Klub fortsatte efter hallen nedbrændte med træningstider på Gl. Holte Skole, men medlemstallet var lavt – ca. 30-40 medlemmer.

Jørgen Skovgaard har haft sin gang på Rudegaard Stadion siden den nuværende badminton afdeling blev stiftet i 1959, og Jørgen har i samarbejde med den nuværende formand Carsten Loesch bidraget med tekst til dette afsnit om badminton i Holte Idrætsforening.

Holte Badmintonklub blev oprettet af Holte Idrætsforening i 1959 umiddelbart før Holte-hal I med sine 6 badmintonbaner blev indviet. Klubbens navn blev ”Holte Idrætsforening – Badmintonafdelingen”. Nav- net bestod indtil 2001, hvor klubben fik nye vedtægter, og navnet er i dag ”Holte Badmintonklub”. Den ny HI afdeling blev bl.a. tilknyttet Sjællands Badminton Kreds og Dansk Badminton Forbund (nu Bad- minton Danmark).

Klubben tiltrak fra starten en række lokale seniorer, der havde styrke nok til at spille klubben op gennem rækkerne sæson efter sæson. Som nyt hold måtte Holte starte i Serie 6, men allerede 7 sæsoner senere bankede holdet på døren til 3. division.

Holte Idrætsforening 70 år

Nok så vigtigt var det, at badminton-ide- alisterne Lilli og Børge Hansen fra starten tog ledelsen. Det udmøntedes i et fremragende ungdomsarbejde, der skulle komme til at strække sig over 22 år. Re- sultaterne udeblev da heller ikke.

Ungdomsafdelingen vrimlede med talenter og mange udviklede sig til så stærke spillere, at de kunne fortrænge en række ældre fra førsteholdet. En fødekæde af høj kvalitet var skabt. Det blev til mange sjællandske ungdomsmesterskaber og en del danske.

Sidstnævnte spillet hjem af Preben Boe- sen og Steen Skovgaard. Klubben havde i 60'erne og begyndelsen af 70'erne vind i sejlene.

Da 1. holdet i 1967 spillede sig i 3. division var 6 ud af 10 spillere hentet i egen ungdomsafdeling, og de talentfulde spillere behøvede kun 2 år i 3. division og 2 år i 2. division før holdet befandt sig i landets bedste række. Talentet rakte også til sejre i adskillige individuelle turneringer herunder såvel sjælland- ske mesterskaber som provinsmesterskaber.

Det blev aldrig til danske seniormesterskaber, da den danske elite som bekendt har verdensklasse, men et par spillere opnåede dog denne ære, efter de havde forladt Holte Badmintonklub. Det var Steen Skovgaard og Pernille Dupont, og de opnåede at vinde henholdsvis guld og sølv til verdens-mesterskaberne.

Det blev til 7 år i 1. division. Det var hårde og lærerige år. Talenter dukkede stadig op, men ikke i et antal der kunne sikre fortsat succes. Tilbud fra større klubber blev flere og bedre. På bare én sæson mistede Holte Badmintonklub 10 spillere, hvoraf ingen lå under 2. holds niveau. En rutschetur var en realitet, og den stoppede først, da det gennem 80'erne og 90'eme lykkedes 1. holdet at stabilisere sig i Danmarksserien.

Holte Badmintonklub blev i en periode det mest stabile Danmarksseriehold i landet, og lå således i 20 år i træk i Danmarksserien. Klubben havde i denne periode to seniorhold. Ungdomsafdelingen lå samtidig i dvale, og havde i 2008 ca. 80 ungdomsmedlemmer, hvoraf én var A-række spiller (der findes Eliterække, Mesterrække, A-række, B-række, C-række og D-række).

I 1992 lavede Holte Badmintonklub og SNIK Badminton en fælles overbygning for de bedste spillere i de to klubber. Overbygningen fik navnet ”Søllerød Badmintonklub”. Der var dog uenighed om bl.a. prioritering af penge mellem overbygningen og de underliggende klubber, og man valgte i 1996 at opløse overbygningen.

Martin Skovgaard og Carsten Loesch besluttede i 2007, at der skulle ske noget mere – både i ungdomsafdelingen og seniorafdelingen.

Martin Skovgaard gik ind i seniorarbejdet, og blev efterfølgende seniorformand. Én af de største spillere, som Holte tidligere havde måttet slippe til en storklub, var Anders Boesen. Han var i sin bedste periode rangeret som nr. 4 i verden. Anders blev i 2008 tilknyttet klubben som spillende seniortræner.

Holte Idrætsforening 70 år

Carsten Loesch fokuserede på at få gang i ungdomsafdelingen. Carsten blev cheftræner og træner i ungdomsafdelingen, og Martin Skovgaard gik ind som ungdomstræner. I et samarbejde med først ungdomsformand Helle M. Sommer, og efterfølgende ungdomsformand Merete Møller, som begge leverede et kæmpe stort stykke arbejde, voksede ungdomsafdelingen i perioden 2007 - 2014 fra 80 til 185 ungdomsmedlemmer. Desværre medførte den længere skolegang i forbindelse med folkeskolereformen et stort tab af ungdomsmedlemmer, idet 50 pct. af ungdommens træningstid pga. mangel på haltid i Ruderdal Kommune lå før kl. 16.

Det store ungdomsarbejde bar dog frugt, og der blev udviklet en masse elite- og mesterrækkespillere i ungdomsafdelingen. Én af disse udviklede ungdomsspillere er nu på senior 1. holdet, mens flere er på vej. Væksten fra to til fem seniorhold skyldes især dette store ungdomsarbejde.

I et samarbejde mellem Martin Skovgaard og Anders Boesen, blev flere gamle verdensstjerner bragt til seniorafdelingen. I dag rummer seniorafdelingen således fem tidligere top-5 spillere i verden, heriblandt Camilla Martin. Seniorarbejdet har båret frugt – både i form af antallet af seniorhold, og det spillemæs- sige niveau. I sidste sæson lå 1. holdet således i 2. division, 2. holdet i 3. division, 3. holdet i Danmarks- serien, 4. holdet i Serie 1 og 5. holdet i Serie 3.

Holte Badmintonklub har gennem alle årene været kendetegnet ved et glimrende socialt liv. Derfor vender tabte spillere tilbage, og som nævnt har det derudover været muligt at tiltrække tidligere verdensstjerner. Holte Badmintonklub råder således over Danmarks bedste veteranafdeling. Dette har bl.a. medført, at klubben de sidste tre år i træk har vundet Danmarksmesterskaberne for veteranhold. Det er også blevet til en række flotte individuelle resultater. Bl.a. har Carsten Loesch vundet DM, EM, All England, VM og OL for veteraner.

Et andet særpræg kan ses i, at klubben er arrangør af mange årlige individuelle turneringer både for ungdom og seniorer. Faktisk er klubben én af Danmarks største arrangører af badmintonturneringer, hvilket kan tilskrives et kæmpe arbejde fra især Martin Skovgaard. Da turneringerne er velrenommerede for deres tilrettelægning og organisation, samler de altid mange deltagere, og må ofte spilles i mange haller over en weekend.

Klubben har i en længere årrække ligget på mellem 350 og 400 medlemmer. Dette på trods af en generel nedgang i antallet af badmintonspillere i Danmark.

Der har igennem tiderne været følgende formænd for Holte Badmintonklub:

Formand Periode E. Momme 1959 - 1961 Børge Hansen 1961 - 1976 Jørgen Skovgaard 1976 - 1983 Henrik Krag 1983 - 1994 Henrik Neergaard 1994 - 1995 Martin Skovgaard (klubleder) 1995 - 1996 Jørgen Skovgaard 1996 - 1999 Carsten Loesch Siden 1999

Holte Idrætsforening 70 år

Bueskydning

Der har været dyrket bueskydning nogle år før Holte Idræts- forening blev stiftet – klubben blev stiftet i 1943 og den hed dengang Holte Bueskytte Laug.

Således var der 29. august 1946 stort stævne med deltagelse af den nykårede verdensmester fra Hørsholm, Ejnar Tang Hol- bek, på Grünersvej, hvor ’der var opstillet højttaleranlæg, så man kunne følge med i resultaterne undervejs’. Billetter til stævnet kunne købes ved indgangen på Grünersvej – 50 øre for Voksne og 25 øre for Børn.

Og i 1947 blev afholdt danmarksmesterskab i bueskydning i Holte. Oprindeligt havde man forestillet sig at det kunne afholdes på Grünersvej, men på grund af for stor tilmelding – i alt 80 skytter – måtte arrangementet flyttes til Rudegaard Sta- dion, som på det tidspunkt ikke var færdigt men stadig i byg- gerod.

Finn Glud Konradsen oplyser, at denne afdeling blev nedlagt i hans formandstid, dvs. i perioden 1956-1964. Det var vanskeligt at opnå træningstid, idet det af sikkerhedsmæssige årsager krævede ret meget plads, og stadion var i forvejen meget brugt.

Aase Jensen fortæller, at når bueskytterne trænede, var det i stadions bagerste nordlige ende, hvor de kunne opstille mål- skiverne op mod skrænten. Det betød så også at atletiktræ- ningen, som ofte omfattede intervaltræning op ad den stejle sti i samme hjørne af stadion, måtte tilpasses, idet det naturligvis ikke var tilladt at løbe på stien, når der var gang i buer og pile.

Formanden for bueskytteforeningen var C.O. Vaaben-Hansen, formodentlig indtil den lukkede. Kortvarigt var Preben Schleis- ner formand i 1954-1955

Holte Idrætsforening 70 år

Edvin Hansen, annoncør i HI-bladet og flittig deltager i bygningen af Holte-hal 1, var medlem af afdelingen for bueskydning, og han ses her på foto taget på Rudegaard Stadion fra 10-års jubilæumsskriftet udsendt i 1957.

I samme skrift beskrives afdelingens genvordigheder med at få ordentlige træningsforhold og medlemstilslutning ligesom formandens udtrykker ønske om afdelingens vækst, hvilket så ikke lykkedes.

Fodbold Der har gennem tiderne været flere fodboldklubber på Rudegaard Stadion, og hver af dem fortjener omtale.

Holte Boldklub Ifølge flere artikler, eksempelvis Erland Kongsdal Pedersens/Ove P.’s artikel i Søllerødbogen 2012 kan det lokalt organiserede idrætsliv i Holte By føres tilbage til bygningen af Ny Holte Skole i 1909 med de boldbaner, der i den forbindelse blev etableret på Grünersvej. Den første fodboldklub så dagens lys i juni 1912, og den hed Holte Idrætsforening. I 1918 stiftedes Holte Boldklub, som efter flere rekonstruk- tioner kom til at hedde Holte Boldklub af 1932 (stiftet 1. juni 1932) – en forløber for den i 1947 stiftede Holte Idrætsforening. I Søllerød Tidende 13. juli 1918 kan man læse, at fodboldklubben på det tidspunkt har 80 aktive medlemmer. Holte Boldklubs hjemmebane og træningsbane var banerne på Grünersvej.

Den 13. december 1966 trådte fodboldafdelingen ud af Holte Idrætsforening, idet den fusionerede med SNIK’s fodboldafdeling og blev til Søllerød Boldklub. Den 25. februar 2002 fusionerede Søllerød Boldklub med Vedbæk Boldklub idet foreningen Boldklubben Søllerød-Vedbæk (BSV) blev etableret. BSV fik øko- nomiske problemer i 2016, så den måtte lukke, men aktiviteterne er fortsat i nyt regi – ”BSV af 2016”, som træner og spiller på Rundforbi Stadion og på Vedbæk Stadion.

Holte Star Holte Star har aldrig været medlem af Holte Idrætsforening, men de har haft hjemme på Rudegaard Stadion i 50 år og de fortjener derfor også omtale i dette skrift.

Holte Star fyldte 40 år i 2007, og i den anledning bragtes en artikel i Lokalavisen, hvorfra i uddrag citeres om Holte Star:

I 1967 var der en samling ligesindede, med en interesse for fodbold, der fik ideen til at starte en fodbold forening lidt ud over det sædvanlige. Clubben var Holte Star og som det står i for- målsparagraffen for Holte Star handler det om "Clubbens formål er at fremme glæden ved fodbold uden at lægge afgørende vægt på konkurrencemomentet".

Mange af fodboldklubbens traditionelle arrangementer som skovtur, udlandsturneringer, tavle- vendingsfester mm er grundlagt af Jørgen Star Rasmussen, som med sin helt specielle indgang til livet, var med til at gøre Holte Star til noget helt specielt.

Holte Idrætsforening 70 år

Op gennem årene har skiftende formænd, efter Jørgen Stars alt for tidlige bortgang, søgt at videreføre Holte Star i Jørgens ånd. Ofte med en lidt skæv indgangsvinkel til det at spille fodbold.

Klubbens formål

Holte Stars formål kommer bedst til udtryk i club sangen, skrevet af Lille Palle, hvor der i om- kvædet synges at "I tredje halvleg er vi bedst...". Dette med at være bedst i tredje halvleg har Holte Star nu arbejdet på i 40 år, og efterhånden er vi blevet helt gode til det.

Senest manifesterede dette sig i den forgangne weekend, hvor 300 medlemmer og venner af Holte Star, var samlet til en jubilæums weekend bestående af reception fredag, fodbold turnering for 8 hold lørdag, afsluttet med en kæmpe jubilæumsfest lørdag aften….

Finn Glud Konradsen siger om Holte Star, at ”de spiller fodbold mest for sjov, og de taber ofte, men gerne medbringende mindst én kasse øl til omklædningsrummet. De sang og festede, Jørgen Rasmussen var en god ven – og han havde været aktiv i atletik, håndbold og især fodbold. Jørgen drev sportsfor- retningen ’SPORTEN i Lyngby’ med succes. STAR lavede megen fest, men de ville gerne spille kampene på Rudegård, men jeg ønskede ikke øl i omklædningsrum på Rudegård. Jørgen havde været populær elev på Holte Gymnasium.”

Bent Jønsson har supplerende oplyst, at Jørgen Star døde i 1981 af uhelbredelig sygdom, men at han i de 14 år han var en del af Holte STAR i den grad var et samlingspunkt, som blandt andet sørgede for at klubbens 5- og 10-års jubi- læum blev fejret.

Fem-års jubilæet blev ifølge det oplyste markeret med en decideret byfest med deltagelse af orkestret Kærne fra Århus, Ulla Pia og John Mo- gensen samt med både boksning og cykelløb i tillæg til den obligatoriske fodbold. Jørgen Star sikrede også at Holte STAR fik en venskabsklub i Hamburg – Protein United – som har ført til år- lige turneringer afholdt i Holland, Ungarn, Tysk- land, England, Polen og Danmark. Ved Jørgens død foranledigede hal inspektør Ming at der uden smålig skelen til lovgivning om flagning blev flaget på halv både den dag Jørgen døde (22. maj), og den dag Jørgen blev begravet.

Holte Idrætsforening 70 år

Jørgen Star spillede håndbold i sine yngre år med Jess Søderberg, Axel, Stumpe, David Hansen m.fl., og han var speaker til nogle af de meget livlige 1. divisons kampe, der blev spillet i Holte- hal 1 i slutningen af 1970’erne. Fotoet herover af Jørgen Star er fra 1979 i forbindelse med klubbens 10+2 års jubilæum.

Holte STAR afholdt 2. september 2017 en stor fest i anledning af klubbens 50 års jubilæum – igen med deltagelse af Lille Palle og i øvrigt med tale af borgmester Jens Ive.

Stemningsbillede til venstre fra festlighederne på Rudegaard.

Formand Periode Willy Gregor 1967-1967 Søren Larsen 1968-1968 Per Hammer 1969-1970 Jørgen STAR Rasmussen 1971-1981 Jørgen Glistrup 1981-1982 Bent Scheel 1982-1984 Henning Jønsson 1984-1987 Bent Jønsson 1987-2000 Flemming Scheel 2000-2004 Flemming Selchau 2004-2008 Peter Sejersen Siden 2008

FC Holte Min hustru kom i 1997 i mødregruppe med Mette Dahl Juelner. Mette’s mand Kresten Dahl Juelner og jeg havde således små børn i begyndelsen af nullerne, og vi kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var mulighed for de små for at spille fodbold på Rudegaard Stadion. Hvis vi ville spille fodbold måtte det foregå på Rundforbi Stadion, hvilket passede dårligt med logistikken i de to travle børnefamilier. Vi besluttede derfor at stifte ’FC Holte’ – Kresten stillede op som formand og træner, mens jeg påtog mig hvervet som kasserer, og stiftende generalforsamling blev afholdt 26. august 2003. Det viste sig, at FC Holte udgjorde et udækket behov, idet vi i løbet af meget kort tid havde tiltrukket rigtig mange medlemmer, adskillige hold, både drenge og piger, deltagende i turneringer, med sponsorer, trænere o.s.v. Kresten modtog Søllerød Kommunes idrætslederpris i 2004 som velfortjent anerkendelse for initiativet. Det var skønt at se at stadion nu igen blev brugt til gavn for de helt unge. Min ældste søn spillede fodbold nogle år, men mistede så interessen til fordel for atletikken, og andre overtog min kasserer post i FC Holte.

Det er en glæde at FC Holte i dag har tæt på 500 medlemmer, og at den trives i bedste velgående blandt andet på nye kunststofbaner på Rudegaard Stadion beliggende der, hvor der i 1950’erne blev udøvet bueskydning.

FC Holte er medlem af Holte Idrætsforening.

Holte Idrætsforening 70 år

Gymnastik Holte Gymnastik- og Idrætsforening er stiftet 22. oktober 1936, og grundidéen var, at man om vinteren kunne dyrke traditionel gymnastik og om sommeren såkaldt ’Fri Idræt’, hvilket var en forløber for den senere stiftede atletikafdeling.

Gymnasterne trænede i badmintonhallen (der nedbrændte i 1943), på Holte Gymnasium, og i Ny Holte Skoles gymnastiksal indtil Holte-hal I blev taget i brug i 1960.

Da Holte Idrætsforening blev stiftet i 1947 var Gymnastik afdelingen den største målt på medlemstallet og af aviserne fra perioden 1936-1960 fremgår det at gymnastikafdelingen i hele perioden var stor og meget aktiv med masser af gymnastik- opvisninger.

Formand Arner Engelbrecht udfyldte omhyggeligt hvert år di- plomer til flittige gymnaster. Til venstre ses Vibeken Axelsens (’keeper’) diplom fra sæsonen 1954-1955, signeret 20. marts 1955.

Holte Idrætsforening 70 år

Fotoet herover viser gymnastikholdet anno 1951. Ove P. bekræftede, at gymnastikafdelingen ikke var baseret på eliteidræt men på god, sund træning gennem vinteren til gavn for alle idrætter.

Fotoet til højre viser herregymnastik motions holdet fra 1956 med træner Viggo Theisen i mørkt træningstøj og Ove P. stående umiddelbart til venstre for Viggo.

Gymnastikafdelingen fik det svært fra midten af 1970’erne og fremad blandt andet da fitness-bølgen og Jane Fonda gymnastikken vandt frem, og afdelingen oplevede støt faldende medlemstal.

Gymnastikafdelingen stoppede sine aktiviteter i 2006 og overdrog i den forbindelse sin kapital til hovedforeningen med klausul om at hvis nogen indenfor en 5-årig periode skulle ønske at genopstarte en gymnastikafdeling, så skulle denne kapital stilles til rådighed for en sådan forening.

Den sidste formand for gymnastikafdelingen var Eskild Schjerning, og herunder findes en (desværre ukomplet) liste over gymnastikafdelingens formænd

Formand Periode Arner Engelbrecht (1939) 1947-1959 Edel Schultz-Jørgensen (’Puk’) 1960 Thorkild Bertelsen 1968-1970 Poul Sabroe 1972-1973 Hanne Justesen 1974-1988 Erik Kalf-Hansen 1988-???? Eskild Schjerning -2006

Håndbold Der blev spillet håndbold i buehallen øst for Ny Holte Skole allerede under 2. verdenskrig, men den brændte som nævnt ned i 1943, og derfor døde håndbolden i Holte noget hen, da faciliteterne ikke var til stede. Håndbold var dog med fra starten, da Holte Idrætsforening blev stiftet i 1947. Vintertræningen foregik i de første år på HG (Holte Gymnasium), mens kampene måtte henlægges til Helsingør, indtil en ny Holtehal var på plads. Blandt deltagerne fandtes Anders Jensen (som også trænede atletikafdelingen), Ove P. og Flemming Nielsen også kaldet Ming. Ming var bror til Mogens Nielsen, som sad i Holte Idrætsforenings først valgte bestyrelse, og han var senere halinspektør i Holtehallen i mange år. Der blev også trænet på Øverød Skole og på Ny Holte Skole på Grünersvej, og i begyndelsen havde klubben ét dame- og ét herrehold samt et ungdomshold. Efter 10 år rundede Holte IF’s håndboldafdeling i 1957 100 medlemmer.

Holte Idrætsforening 70 år

Det første ungdomshold, der vandt et kredsmesterskab til Holte tilbage i 1955.

En af spillerne på billedet er Ulrik Andersen, der flyttede til storklub- ben HG, hvor han spillede i en del år, og fik 2 A-landskampe.

Han vendte senere tilbage til Holte og spillede igen med på 2. divisionsholdet.

I håndboldafdelingens første rigtige årtier (50érne og 60érne) spillede både det bedste herre- og damehold altid divisionshåndbold, og herreholdet var i en del år med i toppen af 2. division (næstbedste række) og spillede efter sigende endda oprykningskampe til den bedste række, men det lykkedes aldrig at rykke op. Med på holdet var i perioder flere fodboldspillere bl.a. Aksel Sørensen (som spillede fodbold for både Søllerød og senere Lyngby) samt flere gamle HG-spillere eksempelvis som tidligere nævnt Ulrik Andersen, men også sportslegenden Knud Lundberg (som nåede at spille på fodbold-, håndbold- og basketballlandsholdet i den samme periode), der på hans ældre dage spillede i klubben i et par år. Når der var kamp om søndagen, kunne det ske, at fodboldspillerne nogle gange skulle spille fodboldkamp kl. 13 og håndboldkamp kl. 16. Andre markante spillere på holdet i 60érne var den senere skibsreder Jess Søderberg, Lasse Halskov og Leif Calundan. Fra 1963 hed målmanden på holdet David Hansen, og han var også med til at spille holdet op i 1. division i 1974. Senere fik han faktisk også nogle kampe i den bedste række. David var i mange år holdleder for herreholdet i 1.division og desuden formand for håndboldafdelingen i 14 år. Han ydede et stort arbejde for klubben og var bl.a. også involveret i arbejdet omkring etableringen af Holte-hal II. David var i øvrigt gift med Vibeke Axelsen fra dameholdet. Efter nogle års pause var hans sidste sæson som manager for klubben i 1995/96, hvor hans søn Lasse spillede med på holdet. I sæsonen 1964/65 blev herreholdet trænet af Bent Munkager, som 10 år senere også var træner for holdet, da de for første gang spillede i 1. division. I denne sæson debuterede også Svend Jensen og Helge Hansen, som siden blev solide spillere på herrernes førstehold gennem mange år.

I slutningen af halvtredserne og starten af tresserne oplevede Holte generelt en stor tilflytning af børnefamilier specielt i Paradis-kvarteret og det nybyggede Rude Vang-kvarter. Det resulterede i en stor tilgang til idrætten i Holte og også til håndboldafdelingen. I 1960 rykkede herreholdet i 2. division, og dameholdet rykkede op i 1967. Især dameholdet var funderet på egen avl gennem et Danmarksmester- skab (DM) for dame junior (U16) i 1961 og et DM for dame ynglinge (U18) i 1962. Damejuniorholdet vandt det på det tidspunkt uofficielle DM i Århus, hvor vinderne af de enkelte unioner fra København, Sjælland, Fyn, Bornholm og to fra Jylland deltog. Holte vandt alle 5 kampe med en samlet målscore på 35-9 og blev en suveræn vinder af titlen.

Holte Idrætsforening 70 år

Holtes damejunior, som vandt danmarksmesterskabet i 1961 i Århus. Stående øverst fra venstre ses: Anne Marie Kehlet (Sysser), Anni Olsen, Ulla Behrend, Vibeke Axelsen (Keeper) og Marianne Jørgensen. Siddende nederst til venstre ses: Lena Behrend, Karen Astrup og Lis Torp Petersen.

Det var de samme otte spillere, som også vandt danmarksmesterskabet for dameynglinge året efter i 1962. Holdet kunne endda have spillet ét år mere i ynglingerækken og sandsynligvis have vundet endnu et DM, men træneren Bent Munkager ville gerne udvide truppen med endnu en spiller - Marianne Bang - og da hun var førsteårssenior, måtte hele holdet rykke op. Retrospektivt en noget ærgerlig beslutning. Flere af spillerne måtte skaffe en lægeattest for at få lov til at spille senior-håndbold. Den yngste af spillerne, Vibeke Axelsen, var kun 14 år, da hun startede i damesenior-rækken i 1962. Hun spillede sin sidste kamp for Holte i marts 1988 - 26 år efter sin debut som seniorspiller.

78 Holte Idrætsforening 70 år

Her ses Holtes meget unge dameseniorhold i sæsonen 1964/65: Stående øverst fra venstre ses: Anne Marie Kehlet (Sysser), Vibeke Axelsen (Keeper), Marianne Jørgensen, Karen Astrup og Anni Olsen. Siddende nederst fra venstre ses: Lena Behrend, Ulla Behrend, Marianne Bang og Lis Torp Petersen.

Holte fik sin første Dame A-landsholdsspiller Anne Marie Kehlet, der debuterede i 1964. Senere i 1966 debuterede Ulla Behrend også på A-landsholdet. Holtes damer var i pokalfinalen i 1965, men tabte til storholdet FIF. Dameholdet blev fra 1959-1967 trænet af Bent Munkager (far til Thor Munkager, senere VM- og OL-deltager for Helsingør IF), der også i flere perioder samtidig trænede herreholdet og som nævnt igen mange år senere, da de rykkede op i den bedste række i 1974. Han spillede også selv i en årrække på herreholdet. Han boede dengang på Grünersvej lige ved siden af Ny Holte Skole. Han var et utrolig aktiv for klubben i en lang årrække og udfyldte mange funktioner, bl.a. var han i en periode formand for klubben. Senere blev han også fortjent æresmedlem af håndboldafdelingen. Endelig skal det nævnes, at Holte fik en tredje dame A-landsholdsspiller Anette Olsen, der spillede sin eneste lands- kamp for Holte i 1989.

Som nævnt markerede den kvindelige side af ungdomsafdelingen sig utrolig flot i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter drengesiden tog over. I slutningen af tresserne (sæsonen 1969/70) oplevede ungdomsafdelingen på herresiden, at både puslinge (U10 og U12)-, drenge (U14)-, herre junior (U16)- og herre ynglingeholdet (U18) blev sjællandsmestre i én og samme sæson. Det er aldrig sket for en klub siden.

79 Holte Idrætsforening 70 år

Specielt ynglingeårgangen født 1953 var meget talentfuld, og de vandt sølv ved herre ynglinge DM både som første og anden års ynglingespillere i 1971 og 1972 med spillere som målmanden Carsten ”Løve” Pettersson, Klaus Lorenzen (senere anfører på herreholdet og mangeårig formand for klubben), Palle Jensen (senere OL-deltager og træner for herrernes 1. hold), Benny Thornøe og Jesper Petersen (senere OL-deltager for Fredericia KFUM).

Grundstammen på dette hold suppleret med spillere som Michael Berg, Henrik Pallesen, Carsten Haurum og Jens Hammer udgjorde holdet, der i sæsonen 1974/75 for første gang i klubbens historie rykkede op i landets bedste række (på det tidspunkt kaldet 1. division), hvor det i første omgang dog kun blev til en enkelt sæson. Allerede i sæsonen 1976/77 var holdet tilbage, og i løbet af den næste 10 års periode var holdet blandt de absolut bedste håndboldhold i Danmark. Her havde klubben sin resultatmæssige storhedstid med hele 3 sølvmedaljer, 3 bronzemedaljer, en enkelt pokaltitel samt diverse Europacup- deltagelser som de største resultater. Sidst Holte vandt medaljer var, da herreholdet fik bronze i sæso- nen 1985/86. Med på førsteholdet i de første tre sæsoner i den bedste række var Svend Jensen, som spillede i alt 16 år på førsteholdet og som er lillebror til Jørgen Jensen, der vandt mange DM-titler i stangspring for Holte Atletik i samme periode. Herreholdet spillede i landets bedste række (i dag kaldet for håndboldligaen) i perioden fra 1974-1997 kun afbrudt af 3 sæsoner i den næstbedste række.

Indtil 1982 var 1. holdets hjemmebane Holtehal I (den gamle Holtehal), som var frygtet blandt alle de bedste hold i Danmark. Som oftest var den lille, intime hal totalt udsolgt, og de godt 750 tilskuere (tilskuerrekord 774) sad på opstillede bænke bogstavelig talt helt ud til banens sidelinjer (se nedenstå- ende billede).

1. divisionskamp i Holte-hal I i 1977. Tilskuerne sidder tætpakket helt ud til banens sidelinjer.

Stemningen var nærmest legendarisk, og tilskuerne klappede og trampede i gulvet som besatte, når kampene skulle afgøres. Stjernen på holdet var så absolut storskytten Michael Berg, der som regel var umulig at holde for modstanderholdet og havde et imponerende og fantastisk hårdt skud. Michael Berg blev i denne periode topscorer i den bedste håndboldrække hele 7 gange, og han blev ydermere kåret som årets håndboldspiller i Danmark både i 1978 og 1981. Det var dengang, hvor der kun var én

80 Holte Idrætsforening 70 år national Tv-kanal i Danmark, og turneringshåndbold blev kun vist med korte klip én gang om ugen i søndagssporten.

Alligevel blev Michael Berg også landskendt som storspiller på landsholdet, specielt i forbindelse med VM i herrehåndbold, som for første gang nogensinde i 1978 blev afviklet i Danmark. Hele Danmarks befolkning fulgte med, når Holtes Michael Berg tordnede bolden i kassen. Især huskes den afgørende puljekamp mod Polen foran 3500 tilskuere i Randers, hvor Michael lavede hele 7 mål i 2. halvleg og sikrede Danmark sejren med ét mål i sidste minut i den karakteristiske Michael Berg-stil med to modstandere på ryggen og et kanonhårdt skud nede ved målmandens højre fod.

Michael Berg i et gennembrud under den legendariske kamp mod Polen i Randers under VM i Danmark i 1978.

I denne periode deltog flere af Holtes landsholdsspillere også ved de olympiske lege: Palle Jensen (1976 og 1980), Michael Berg (1980) og Ivar Grunnet (1980) og Carsten Haurum (1980 og 1984). Palle Jensen og Carsten Haurum deltog desuden også ved VM i henholdsvis 1978 og 1982. Indtil midten af 80´erne var spillerne på holdet primært af egen avl, som oftest også boede og var opvokset i Holte og omegn. I takt med den stigende professionalisering af håndbold begyndte der senere også at komme flere spillere udefra. Dette er i dag kutyme i stort set alle klubber i Danmark, hvor man selv på ungdomssiden meget markant rekrutterer spillere fra andre klubber.

Holtes første herre A-landsholdsspiller var Michael Berg, som debuterede allerede som 18-årig ynglingespiller tilbage i 1973. Sidenhen fulgte flere spillere med Michael Hoffmann som den foreløbig sidste i 1997. Foruden Michael Berg har 13 andre spillere alle spillet på A-landsholdet, mens de har

81 Holte Idrætsforening 70 år spillet for Holte. De har tilsammen spillet 469 landskampe og scoret præcist 1000 mål: Palle Jensen, Carsten Haurum, Flemming Bagger, Lars Bock, Ivar Grunnet, Claus Munkedal, Henrik Jørgensen, Klaus Sletting-Jensen, Lars Felskov, Kenn Eiberg Jørgensen, Claus Jacob Jensen, John Iversen og Michael Hoffmann.

Ungdomsafdelingen forsatte med fornemme resultater og producerede i 1970´erne og 1980´erne kon- tinuerligt masser af stortalenter, især på herresiden. I 1977 vandt herreynglingeholdet (spillere født 1958/59) det første danmarksmesterskab til klubben med spillere som målmand Torben Haurum (lillebror til Carsten Haurum og senere formand for klubben og træner for herreholdet), Lars Michalsik (eneste person, som har vundet et officielt danmarksmesterskab for Holte i både håndbold og atletik), Stef- fen Jørgensen og Jesper Vimpel, som alle nåede at spille kampe på 1. divisionsholdet.

Holtes første officielle danmarksmestre på herresiden - herreynglingeholdet (årgang 1958/59) - Born- holm 27. marts 1977. Fra bagest til venstre ses: Stig Flaga, holdleder Rene Bigandt, Søren Kaare- Andersen, Per Carøe og Michael Hansen. I midten fra venstre ses: Carsten Risgaard Hansen, Steffen Jørgensen, Lars Bojsen Michalsik, Finn Cilius Nielsen og træner Christen Carlé. I midten fra venstre ses: Jesper Vimpel, Casper Münter, Torben Haurum og Jesper Wodschow.

Allerede 3 år senere fik herreynglingeholdet sølv til ynglinge-DM med kæmpetalentet Claus Munkedal (som senere spillede 134 A-landskampe for Danmark) som den dominerende spiller på holdet. Spillerne født 1964/65 nåede også at vinde herre ynglinge-DM i sæsonen 1982/83 med de senere mangeårige 1. divisionsspillere Jesper Christensen og Henrik Jørgensen som de mest markante profiler. Seneste ungdoms-DM blev vundet af drengeholdet (U14) i sæsonen 1999/2000.

82 Holte Idrætsforening 70 år

Når man taler om ungdomsafdelingen i Holte, kan man ikke komme uden om familien Hansen, som kom fra Lolland i starten af 1960´erne. Det var far Vagn Hansen, som var halinspektør i Holtehallen, der var den ledende træner i mange år, og han styrede med myndig hånd det efterhånden meget store antal af ungdomsspillere, som der var i klubben. Efter Danmarks herrelandsholds VM-sølv i Sverige i 1967 var interessen for håndbold enorm. På det tidspunkt var der eksempelvis omkring 60 puslingespillere på drengesiden (5 hold), så han måtte bruge sin søn Helge som hjælpetræner sammen med Vibeke Axelsen. Blandt drengene var der spillere som Jens Hammer, Steffen Jørgensen, Lars Bojsen Michalsik, Mikkel Sørensen, Peter og Johnny Vinkel. De sidstnævnte fire personer blev senere markante personer i atletikafdelingen.

Da han døde i 1970, blev han efterfulgt af sin søn Helge med hans broder Torben som en stor hjælper bl.a. som træner og dommer, og de havde alle tre en kæmpe betydning for ungdomsafdelingens succes. Der var altid stor aktivitet i afdelingen, og ofte blev der arrangeret sommerture til udlandet. Til minde om sin far stiftede Helge en turnering for ynglingehold kaldet Holte-Cup. Denne turnering var i mange år den bedste og mest prestigefyldte ynglingeturnering i Danmark, hvor alle de bedste hold kom ikke kun fra hele landet, men også fra udlandet for at deltage i turneringen, som varede i 4 dage. Helge Hansen var ikke kun ungdomsformand og ungdomstræner (bl.a. for den talentfulde årgang 52/53/54), men spillede også selv på herreholdet i mange år og nåede også at spille med i 1. division i sæsonen 1974/75, da Holte for første gang spillede i den bedste række

Holtes herrehåndboldhold fra sæsonen 1979/80, hvor de vandt bronze i den bedste håndboldrække. Fra øverst til venstre: Palle Jensen, Ole Lindquist, Ivar Grunnet, Benny Thornøe, Jens Hammer og Carsten ”Løve” Pettersson. Fra nederst fra venstre: Michael Berg, Torben Haurum, Lars Bojsen Mi- chalsik, Carsten Haurum, Klaus Lorenzen og Jesper Vimpel.

Herrernes førstehold tilhørte eliten indtil 1997, hvor holdet rykkede ud af den bedste række. Det var ikke et bevidst valg at rykke ned, men et bevidst valg ikke at gå med i at indføre kontrakthåndbold, idet klubben slet ikke havde de økonomiske muskler til det. Det var på det tidspunkt, hvor der for alvor

83 Holte Idrætsforening 70 år begyndte at blive indført professionelle tilstande i dansk håndbold. Tidligere storklubber fra København og Sjælland så som Virum, Gladsaxe HG, HIK og også Holte har haft svært med den omstilling og med at skaffe de nødvendige sponsorer og det økonomiske grundlag, som der skal til for at drive en professionel afdeling. De fleste af disse klubber fører nu en tilværelse i de lavere rækker. Dansk håndbold er i dag professionaliseret, og alle de bedste spillere er på kontakt. Den bedste liga - Håndboldligaen - er på både dame- og herresiden domineret af hold fra provinsen og især af jyske hold. Holte Håndbold er i dag en amatør- og breddeklub, selvom Holtes bedste herrehold for kun 3-4 år siden befandt sig i den næstbedste række.

Holte Håndbold fejrede i 1997 sit 50-års jubilæum ved et stort arrangement i Holtehal I med Tv-jour- nalist Natasja Crone (tidligere spiller i klubben) og Michael Berg som konferenciers. Siden 2012 har Holte Håndbold haft holdfællesskab med Birkerød på U14-, U16- og U18-årgangene. I sæsonen 2014/15 blev der også indgået holdfællesskab på damesiden og fra sæsonen 2016/17 også på herresiden. Klubben havde i 2016 cirka 225-240 medlemmer. Siden Holte Idrætsforening blev stiftet for 70 år siden, har formanden for håndboldafdelingen været:

Formand Periode Mogens Nielsen 1947-1951 Bent Munkager 1951-1952 Ib Hoffmann 1952-1953 Leo Jensen 1953-1955 Bent Munkager 1955-1957 Jack Albers 1957-1958 Per Sleisner-Meyer 1958-1960 Poul Fyhn 1960-1963 Mogens Nielsen 1963-1964 Niels Bjerg 1964-1967 Leif Christensen (Bager-Leif) 1967-1968 Poul Bøgh-Sørensen 1968-1969 Henning Madsen 1969-1971 Svend Jensen 1971-1972 Mogens Petersen (Ras) 1972-1974 David Hansen 1974-1988 Torben Haurum 1988-1988 Finn Christensen 1988-1989 Torben Haurum 1989-1990 Finn Christensen 1990-1994 Klaus Lorenzen 1994-2015 Mikkel Bro Siden 2015

Orientering HI’s Orienteringsafdeling blev stiftet 14. marts 1951 i forbindelse med atletikafdelingens årsmøde. I forbindelse med Orienteringsafdelingens 25 års jubilæum i 1976 blev der udgivet et jubilæumsskrift redigeret af Erik Dam og Ib Glud Konradsen. Jubilæumsskriftet redegør detaljeret for Orienteringsaf- delingens første 25 år, og interesserede bør bestemt læse dette grundige skrift.

Fra skriftet kan følgende læses om Orienteringsafdelingens historie:

84 Holte Idrætsforening 70 år

Orienteringsafdelingen startede som et tillæg til Atletikafdelingen og første gang der blev løbet oriente- ringsløb på Rudegaard var 13. marts 1950 hvor Atletikafdelingen indbød til orientering som fortræning for atletik og fodbold med et lille løb på 4,6 km med tre poster. Seks personer mødte op til dette løb. Den 19. november 1950 indbød Atletikafdlingen igen til ”Skovtræning – Orienteringsløb”, og på HI’s hovedbestyrelsesmøde 5. december 1950 drøftedes for første gang mulighed for oprettelse af en separat orienteringsafdeling. Hjemmeværnskompagniet i Holte begyndte også at vise interesse for orienterings- løb og de begyndte at deltage i arrangementerne. Den stigende interesse fra flere sider mundede ud i at Orienteringsafdelingen stiftedes 14. marts 1951 hvor Frederik Ploug Dahlkild blev valgt til formand og Hans Hartmund som kasserer.

Herefter er det gået slag i slag for Orienteringsafdelingen, som hurtigt voksede sig stor. Første forbundsmesterskab til Orienteringsafdelingen - og i øvrigt til Holte Idrætsforening – blev vundet allerede i 1951 af Hans Hartmund (senere formand for Dansk Orienterings Forbund 1985-1989). Det ovenfor omtalte skrift indeholder detaljerede informationer om alle større mesterskaber opnået de første 25 år.

Her nævnes blot supplerende, at Ernst Jensens søn, Jørgen Jensen (foto), som senere blev mangefoldig danmarksmester i stangspring, også me- strede orienteringsløb og at han bl.a. i 1959 blev dansk juniormester i orienteringsløb.

I juni 1990 fusioneredes Holte Idrætsforenings Orienteringsafdeling med SNIK’s orienteringsafdeling (stiftet i 1949) og kort tid efter indlemmedes også Hørsholm Orienterings Forening. Den ny forening fik navnet ’Søllerød Orienteringsklub’. På Søllerød Orienteringsklubs hjemmeside kan man finde et ju- bilæumsskrift dækkende Orienteringsklubbens første 25 år.

Søllerød orienteringsklub havde ved udgangen af 2016 300 aktive medlemmer, heraf 114 damer og 95 medlemmer yngre end 18 år. Orienteringsklubbens mange medlemmer ses ofte på jagt efter poster i Rude Skov eksempelvis ved de populære Molboløb.

Formand Periode Holte Idrætsforenings Orienteringsafdeling Frederik Ploug Dahlkild 1951-1957 Ernst Jensen 1957-1966 Ejvind Hartmund 1966-1969 Ib Glud Konradsen 1969-1972 Steen Brøndum 1972-1974 Mogens Jørgensen 1974-1975 Bente Keil 1975-1980 Birgit Storgård 1980-1984 Kaj Rostvad 1986-1990 Søllerød Orienteringsklub Kaj Rostvad 1990-1992 Christian Munck 1992-1995 Erik Melbye 1995-1999 Mogens Jacobsen 1999-2003 John Aasøe 2003-2006 Rune Monrad 2006-2007 Jens Aris Thisted 2007-2010 Niels la Cour Bentzon Siden 2010

85 Holte Idrætsforening 70 år

Ski Holte Idrætsforenings Skiafdeling blev stiftet på Holte Idrætsforenings generalforsamling 28. april 1955 på initiativ fra bl.a. Ove P. og Finn og Ib Glud Konradsen. Første medlem af klubben var Ib Glud Konradsen og første formand for skiafdelingen blev nordmanden Per Blikseth, som sad 1955-1959 hvorefter Per Finn Hansen overtog formandsposten.

Som det ses af avisudklippet til højre fra oktober 1942 var der tidligere gjort ihærdige for- søg på at få oprettet en skiklub i Holte.

Ove P. var Skiafdelingens første kasserer og kontingentet blev indsamlet ved besøg på cykel til medlemmerne – det første år 10 medlemmer. Han beholdt posten som kasserer til 1966, hvor medlemstallet havde sneget sig op til cirka 70.

Skiafdelingens historie er detaljeret beskrevet med mange gode illustrationer i jubilæums- skrifterne både ved 40 og ved 50 år. Disse fremragende jubilæumsskrifter er redigeret af Erland Kongsdal Pedersen, og de kan findes på skiklubbens hjemmeside – www.holteski.dk.

Skiklubben har i dag cirka 400 medlemmer og klubbens formænd er oplistet herunder.

Formand Periode Per Blikseth 1955-1959 Per Finn Hansen 1959-1961 Hans Knudsen 1961-1963 Erik Clem 1963-1970 Jørgen Albertsen 1970-1971 Hans Erik Albertsen 1971-1972 Helge Strømbæk 1972-1986 Kay Pedersen 1986-1988 Erland Kongsdal Pedersen 1988-1994 Ingen formand / Forretningsudvalg 1994-2002 Søren Arildsbo Siden 2002

86 Holte Idrætsforening 70 år

Svømning Skovlyskolen blev færdigbygget i 1973 og dermed fik den vestlige del af kommunen et 25 m svømme- bassin stillet til rådighed – i dagtimerne primært for skolen men udenfor skoletiden blev bassinet brugt af kommunens borgere primært i motionsøjemed. Der blev derfor med Puk som initiativtager oprettet en svømmeafdeling under Holte idrætsforening i 1973.

Svømning foregik på Skovlyskolen i Paradiskvarteret og den afdeling havde det derfor vanskeligt med at blive et ’rigtigt medlem’. Svømmeafdelingen havde på et tidspunkt 753 medlemmer, og da de udmeldte sig i 1984, var de godt 300 medlemmer. Svømmeafdelingen var primært en motionsklub, men der var også konkurrencesvømning, hvilket kan bekræftes ved talrige indlæg i HI-bladet fra svømmeafdelingen.

Udmeldelsen af svømmeafdelingen var kontroversiel og førte til kraftig meningsudveksling i HI-bladet i hele efteråret 1984.

Svømmeafdelingen var således kun en afdeling af Holte Idrætsforening i 11 år, og klubbens formænd fremgår af tabellen herunder.

Formand Periode Edel Schultz-Jørgensen 1973 Lis Hansen 1974- 1977 Jens Stausholm 1977 Erik Dreyer 1977-1980 Karla Olsson 1981-1984

87 Holte Idrætsforening 70 år

Volleyball

Holte IF’s volleyballafdeling blev stiftet d. 6. juni 1973 af Inge Jarnum og Kaj Wessel, der som lærere på henholdsvis Birkerød Statsskole og Holte Gymnasium her- med tilgodeså elevernes store passion for volleyball. De første år havde klubben alene et herre- og et damehold, men udviklingen gik stærkt, og allerede i 1980 kom herreholdet i den bedste division, og dameholdet fulgte efter i 1987.

Udviklingsstrategien med nogle af landets bedste træ- nere i centrum blev igennem årene forankret og skabte en helt unik kultur i dansk volleyball. Per Jørgensen og især Jan Halling lagde grundstenene og førte herrerne frem til toppen af dansk volleyball. I 1985 kom svenske- ren Olle Åstrøm til klubben som træner for begge elite- hold, og i 1987 startede Mikael Trolle en lang og glor- værdig trænerkarriere, som resulterede i at Holte IF ikke alene nærmest udviklede et monopol på mesterskaber i Danmark, men også udviklede sig til en international magtfaktor. Herefter fulgte Jørn Warm, Johan Isacsson, Sven Brix, Jeppe Brinck, Kristoffer Bergholdt, Kristoffer Arrild, Keld Reitov, Søren Søgaard og Simon Kamp Da- nielsen på herresiden og Jens Grahn, Peter Trostmann, Svend Erik Olsen, Kim Rudbeck, Mikael Trolle, Karen Bonnesen, Rikke Iversen, Sven Brix, Per Nørholm Ras- mussen, Skafte Herskind og Sven-Erik Borch Lauridsen på damesiden.

Ved siden af velkvalificerede trænere har der også altid været en meget kompetent ledelse, som sammen med trænerne i en årrække gennem 80’erne og 90’erne var med til at trække dansk volleyball fremad – man taler om at Holte var lokomotiv for hele eliteudviklingen i dansk volleyball.

Volleyafdelingens store sportslige succes, som blev syn- lig for alle i begyndelsen af 1980’erne, var sammen med resten af HI’s foreningers placering i toppen af dansk idræt medvirkende årsag til det stigende behov for mere halkapacitet. Dette udmøntede sig i planlægningen og gennemførelsen af bygningen af Holte-hal II i 1982 sammen med den daværende Søllerød Kommune. Holte Idrætsforening, især hovedformand Edel Schultz Jør- gensen (Puk), var en central person i denne proces.

Herrerne fik deres første DM-medalje, af sølv, i 1981. Herefter blev det til DM-medaljer 22 år i træk, heraf 10 guldmedaljer i træk fra 1986 til 1995.

88 Holte Idrætsforening 70 år

I den periode var holdet ubesejret mod danske modstandere – 230 kampe i træk. En rekord der ikke siden er slået i dansk idræt. Derudover vandt herreholdet 14 pokalmesterskaber. Syv gange siden 1990 er en herrespiller fra Holte IF blevet kåret som årets spiller i Danmark.

På damesiden kom det første danske mesterskab det år, holdet debuterede i den bedste liga, i 1988. Siden da er det blevet til 14 danske mesterskaber, og holdet har spillet om medaljer i alle år siden da – altså 29 år i træk. I år vil være 30. år i træk. Kun 3 gange er det ikke blevet til finaledeltagelse, men bronzemedaljer. Holdet har vundet 12 danske pokalmesterskaber. Ti gange siden 1993 er en damespiller fra Holte IF blevet kåret som årets spiller i Danmark.

Volleyballafdelingen har med deres dame-og herrehold deltaget i 135 Europa Cup-kampe. To gange – i 1991 og 1996 var herreholdet helt fremme i finalespillet i Champions League.

Eliteafdelingen har fostret et utal af landsholdsspillere, ca. 40 herrer og 50 kvinder. Omkring 15 spillere er taget fra Holte ud i Europa for at spille professionelt.

Endelig er det siden 1986 blevet til 8 danske mesterskaber på herreungdomssiden og 1 på dame-ungdomssiden.

I DVBF’s Hall of Fame er pt. følgende Holtespillere og trænere repræsenteret: Jan Halling, Jens Larsen, Jesper Lundtang, Ole Lachenmeier, Kim Kaszas, Glen Hytoft, Louise Sommer, Anne Birthe Fricke, Mia Kloth og Pia Larsen.

Der tales jævnligt om ”Holteånden”. Betegnende for denne er: En total dedikation til klubben og holdet. Udvikling først - så kommer resultaterne af sig selv - altid med præstationen for øje, aldrig resultatet. Der trænes som professionelle, selv om de økonomiske rammer er begrænsede. Holdet står altid øverst, men fokus skabes omkring det meningsfulde for den enkelte på holdet. Således er det tilbuddet om at blive den bedste version af sig selv, som er det afgørende motivationsparameter for at mange har efterstræbt en volleyballkarriere i Holte. Afbud gives altid til holdet med begrundelse og træneren er alene budbringer. Begrundelsen skal altid ligge inde for holdets værdinormer, og kun 2 gange om året har en spiller ret til afbud uden gyldig årsag - denne ret gøres der sjældent brug af, hvilket som et lille kuriosum eksemplificerer det adfærdskodeks, der er på eliteholdene.

At være en del af ligamiljøet er en dannelsesrejse, hvor spilleren bliver udfordret på ikke kun sine spillemæssige kvaliteter, men også sine menneskelige værdier, for resten af livet.

Sideløbende med elitearbejdet har der gennem alle årene været drevet et ungdoms-og motions-arbejde i klubben. Siden 2007/2008 har dette været drevet i samarbejde med Farum Volleyball Klub.

De to klubber har indledt et tæt samarbejde på tværs, da de mener, at de sammen står stærkt og dermed kan skabe det bedste miljø for alle, lige fra den yngste kidsspiller til de bedste elite- og landsholdsspillere over til bedstevolley.

Klubberne har i dag fælles økonomi og løfter alle opgaver fælles. Med fælles bestyrelse har de i dag gode muligheder for at få folk med rette kompetencer til de mange opgaver, der er i en stor bred klub. Grundet kommunale systemer kræves der både en klub registreret i Furesø såvel som i Rudersdal. Derfor er der stadig to juridiske enheder, der dog i det daglige fungerer som én klub.

Eliteafdelingen er dog branded under det stærke elitemærke Holte IF Volleyball. Holte IF Volleyball alene har gennem alle årene ligget meget fast på omkring 175 medlemmer. Vi kan af kapacitets-mæssige

89 Holte Idrætsforening 70 år

årsager ikke rumme flere, hvorfor ekspansion ville fordre yderligere halkapacitet på Rudegaard. Hvis dette var tilfældet ville klubben nemt kunne vokse.

Æresmedlemmer i Holte IF Volleyball er: Edel Schultz-Jørgensen, Inge Jarnum, Peter Trostmann, Henrik Dahl, Tove Melson, Karen Bonnesen, Jan Halling og Mikael Trolle.

Ovenstående beretning om volleyafdelingens fantastiske udvikling er udarbejdet af Karen Bonnesen, som herunder også har tilvejebragt en oversigt over volleyafdelingens formænd siden 1973.

Det er helt utroligt hvad Holte Idrætsforenings Volleyball afdeling har præsteret gennem de relativt få år afdelingen har eksisteret, og de fortsætter også i 2017 med at høste medaljer på seniorniveau.

Formand Periode Inge Jarnum 1973-1976 Ulla Melson 1976-1981 Mikael Trolle 1981-1983 Søren Boesgaard 1983-1984 Jan Halling 1984-1986 Karen Bonnesen 1986-1987 Per Madsen 1987-1990 Karen Bonnesen 1990-1995 Eric Adler 1995-1996 Elvin Linnemann 1996-1997 Henrik Dahl 1997-1999 Karen Bonnesen 1999-2004 Henrik Borring 2004-2010 Vakant 2010-2012 Adnan Özari 2012-2016 Karen Bonnesen Siden 2016

90 Holte Idrætsforening 70 år

Persongalleriet omkring Holte Idrætsforening

Peter Møller Christensen Daell Løjtnant ved Reserven, Grosserer Peter Møller Christensen Daell boede i årene 1926 til 1938 på det område, der i dag er Rudegaard stadion – Kongevejen 464. Fra wikipedia kan følgende oplysninger om Peter Møller Christensen findes:

Peter Møller Christensen Daell (14. juli 1886 i Humlum, Struer – 20. juli 1974 i Hillerød) var en dansk grosserer, grundlægger og ejer af Daells Varehus. Han var broder til Christen Daell.

Han var søn af tømrermester Anthon Daell (død 1943) og hustru Sophie f. Møller (død 1904). Daell gennemgik handelsuddannelse 1901-07, i manufaktur en detail hos Brødr. Steenstrup, Holstebro og i manufaktur en gros hos konsul Herman Wessel, Aalborg, blev sekondløjtnant i hæren 1909; var medstifter af Daells Varehus i København 1910 og adm. direktør for og formand i bestyrelsen for A/S Daells Varehus 1947.

Han var kaptajn i den finske armé; korpsfører for Kongens Livjægerkorps 1912-18; formand for Frihedsfonden, for Frihedsfondens kollegieråd indtil 1970 og for fadderskabet for Bov Sogn og S-Lygum Sogn; medlem af bestyrelsen for Dansk-Finsk Forening; medlem af repræsentantska- bet for Københavns Brandforsikring, af kontrolkomitéen i Livsforsikringsselskabet Hafnia, af re- præsentantskabet for Forsikringsselskabet Danske Phønix og af repræsentantskabet for Konge- lig Dansk Automobil Klub samt formand' i bestyrelsen for A/S Spintex fra 1947. Daell var også en af ophavsmændene til idéen med 4. Maj Kollegierne, og et værelse på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg er navngivet efter ham.

P.M. Daell var ejer af godset Fænø 1935-43, af Kokkedal Slot fra 1939 og af Kaas hovedgård 1949-55. I 1963 solgte han Kokkedal Slot til Hørsholm Kommune. Han var Kommandør af Dan- nebrogordenen og Dannebrogsmand.

Han blev gift 15. juli 1915 med Eva f. Repholtz, f. 19. december 1892 i Hellerup, datter af læge Otto Repholtz (død 1907) og hustru Dorthea f. Birkerod (død 1944). Han og hustruen er begravet på Hørsholm Kirkegård.

P.M. Daells Allé i Kokkedal er opkaldt efter ham.

I forbindelse med dette skrifts tilbliven er der taget kontakt til familien Daell (Peter Daell Bjerrum) i håb om at den lå inde med nogle gamle fotos, men desværre er scrapbogen fra Rudegaard ikke længere hos familien, så de kunne ikke hælpe med fotos fra Rudegaard, før det blev til stadion.

Anders og Helga Jensen Ægteparret Anders og Helga Jensen brugte en meget stor del af deres voksne liv på Rudegaard Stadion og deres engagement og indsats var afgørende for den fremgang Holte Atletik oplevede fra 1950 til cirka 1980. Peder Jensen, født 1938 og søn af Anders og Helga, kom af samme grund til at tilbringe rigtig mange timer på stadion, og Peder har bidraget med nedenstående beskrivelse af hvem Anders og Helga Jensen var.

Helga Samsøe (1913 – 1998) kom fra Sønderjylland og Anders Peder Jensen (1913 – 1982) kom fra Silkeborgegnen. De mødte hinanden på Ollerup Gymnastikhøjskole i 1936.

Anders – som han blev kendt under i tiden på Rudegård – var elitegymnast under Niels Buck, og deltog i mange af gymnastikhøjskolens verdensrejser i årene 1936-38. Bl.a på turen til Ar- gentina i Sydamerika og ved Olympiaden i Berlin i 1936.

Holte Idrætsforening 70 år

På Ollerup havde de begge fået en delingsføreruddannelse og det var ikke fjernt for dem at videreføre arbejdet med at undervise i både idræt, gymnastik og ledergerning.

Anders Jensen blev ansat 1. april 1947 som ”assistent ved Søllerød Kommunes idrætsanlæg Rudegaard stadion” med 1 års prøvetid. Efter at dette år var gået, fik han fast ansættelse som tjenestemand i stillingen, som han bestred til sin afgang i 1979. I perioden fra Ollerup til Anders startede på Rudegaard Stadion arbejdede Anders som væver på Hellebæk Klædefabrik, som arbejdsmand på Helsingør Skibsværft og senest som gartner på Rønhave i Vedbæk.

Anders havde stor interesse for både gymnastikken og atletikken. Således var han i mange af de første år leder af forskellige gymnastikhold i gymnastikafdelingen og det blev helt naturligt for ham, at han om sommeren, når der i de første år kom atletikfolk på stadion at hjælpe og vejlede dem med udøvelsen af de forskellige discipliner, uden egentlig at have nogen speciel uddannelse ud over hvad han havde tilegnet sig på gymnastikhøjskolen.

Det faldt helt naturligt at Helga kom med ind i dette ungdomsarbejde og det blev en meget stor del af deres tilværelse indtil de flyttede fra Rudegård i 1979.

For sit arbejde for atletikken i Holte modtog Helga dels Søllerød kommunes idrætslederpris i 1974 og hun blev også udnævnt til æresmedlem af Holte Idrætsforening.

Familien Helga og Anders Jensen med børn – Kirsten, Karen, Rigmor og Peder - 1963

Holte Idrætsforening 70 år

Af de mange atletikudøvere, der gennem årene har bragt mesterskaber til HIA kan i flæng nævnes Jørgen Jensen, Leif Zimsen, Helge Melsæther, Jan Magnussen, Jørgen Grundtvig og mange flere. Efterhånden som der blev uddannet specialtrænere i de forskellige discipliner overtog disse arbejdet med de nævnte, men det var kendetegnende for Anders, at grundfor- men og styrken skulle være der, før teknikken kunne få sin udfoldelse.

Jeg møder endnu i dag mange ”gamle” atletikudøvere, der priser tiden med Helga og Anders.

Jeg selv må siges at have fulgt lidt i fodsporet på mine forældre. Dels var jeg i et par år formand for HIA, dels deltog jeg meget i administrationen og vedligeholdelsen af Strönhult i årene 1968 – 1980. Specielt samlede vi hver efterårsferie et hold af unge atletikmedlemmer for at male og reparere på huset inden døre.

Jeg selv modtog i 1980 et æresmedlemskab af HIA, [Red.: signeret af Simone Frandsen, Kim Reinhardt, Jens Jørgen Jensen, Wicki Hartwig, Ane Lando, Arne Talbot og Bjarke Dons].

I 1964 fik jeg ansættelse ved Søllerød Kommune med hovedopgaver indenfor idrætsvæsenet, hvor en af mine opgaver blev at konstruere et kastebur til opførelse på grusbanen på Rude- gård. Vi havde dyrket hammerkast på forskellige arealer på stadion uden beskyttelsesbur og var efterhånden blevet klar over hvilken risiko der var forbundet med en vildfaren hammer.

I 1979 blev jeg ansat som idrætsinspektør i Søllerød Kommune med ansvar for alle kommunens idrætsanlæg. Efterhånden som jeg fik ansvar for hele kommunens forskellige idrætsan- læg måtte jeg træde ud af mine forpligtelser på Rudegaard Stadion.

Jeg fratrådte min stilling efter 38 år med arbejde inden for idrætsvæsenet den 31.12.2002. Jeg kan nævne at jeg bl.a. i den periode var med til dels at konstruere og dels føre tilsyn med anlægget af både Rundforbi og Rudegård atletikstadion.

Frederik Ploug Dahlkild

Frederik Ploug Dahlkild (1908-1988) var født Trunnerupgaard ved Kværndrup på Fyn. Han blev i 1936 gift med Birthe Christine Sehested (1912-2003) som er beslægtet med den adelige slægt fra Fraugde- gaard, og de boede i mange år i deres rækkehus i Virum på Birkevangen. Frederik og Birthe var meget nære venner af Finn Glud Konradsen og af Anders og Helga Jensen.

Frederik var lektor på Holte Gymnasium (han sørgede for at hans skole blev den første i Danmark med dataanlæg). Han havde været i Grønland i nogle år på en vejrstation - var meget videnskabelig anlagt, lavede genealogisk program for anetavler som den første i Danmark. Frederik var under krigen medlem af Dansk Samling - blev en overgang arresteret af tyskerne og indsat i Vestre Fængsel, hvor han dyg- tiggjorde sig i skak. Han spillede engang skak mod 20 elever på gymnasiet og efter sigende vandt alle. Birthe og Frederik fik 4 sønner.

Frederik stillede op for S.N.I.K. i atletik før og i krigsårene og han deltog i Holte-rundt stafetterne eksempelvis i 1941, hvor han vandt – foto ses andetsteds i dette skrift. Frederik var formand for HI's Atletik og Orienteringsafdeling. Frederik havde et fint samarbejde med Anders Jensen, og atletikafdelingen opnåede som bekendt mange fine resultater.

Som O-løber opnåede han mange medaljer, således i mange år i hold old boys med Niels Sondrup (arbejdsmand) og H. Bülow-Olsen (oberst) – alle 3 fremragende orienteringsløbere. De var begge med til middagen på hans sidste runde fødselsdag.

Han var desuden en dygtig kunstner - både tegning, raderinger og malerier.

Holte Idrætsforening 70 år

Holte Gymnasium spillede en stor rolle som rekrutteringsbase for talenter til Holte Idrætsforening, og mange af trænerne på Rudegaard Stadion var ansatte på Holte Gymnasium, eksempelvis Frederik, Ove Theisen, men også senere Erik Bye Andersen.

Dahlkild modtog i 1960 Sjællands Atletikforbunds ærestegn i guld, i 1962 Dansk Idrætsforbunds æres- tegn.

Ove P. Ove P. er blandt de få nulevende, der har været med lige fra starten, og i Holte kender mange Ove P.’s flytteforretning, som sønnen Klaus P. nu driver videre. Hvis man er interesseret i at læse om flyttefor- retningens historie og om hvorfor Ellensvej hedder Ellensvej, kan det stærkt anbefales at læse artiklen i Søllerødbogen fra 2010. I den artikel beskrives Holtemiljøet fra den tid detaljeret med mange gode illustrationer.

Ove P. blev gift med Hanne Vibeke Andersen og de fik sammen Tina P. og Klaus M. Pedersen, som begge er omtalt herunder. Hanne Vibeke døde i 1998 af en uvarslet blodprop, og i dag bor Ove P. sammen med Aase Jensen – opvokset i Rudersdalsvinget omtalt i dette skrifts introduktion. Man kan finde Aase Jensen’s navn i atletik statistikkerne fra 1956-1958, og både Aase og Hanne Vi- beke deltog i atletikafdelingens tur til Ekenäs i 1955, så der er tale om livs- lange relationer.

Ove P. var i mange år selv aktiv i flere afdelinger under Holte Idrætsforening – håndbold, atletik, orientering og ski. Ove P. blev gennem årene danmarksmester cirka 45 gange, og han har både sprunget 3.70 m i stangspring (1964) og løbet Eremitageløbet på 50:36 (1983).Få har som Ove P. været involveret i Holte Idrætsforening fra dens start til nu. Ove P. kom på stadion første gang i 1948 som 14-årig knægt.

Ove P. gennemførte folkeskolen på Ny Holte Skole og gik i realen på Gl. Holte skole – i dag Mariehøjcenteret. Efter skoletid gik turen ofte til stadion, hvor Ove P. deltog i forskellige idræts- grene – det var konceptet da Holte Idrætsforening blev stiftet. Man meldte sig ind i Holte Idrætsforening, og så havde man adgang til alle idrætsgrene.

Holte Idrætsforening 70 år

Ove P. blev en dygtig løber både på landevejen (ovenfor løber han i mål efter en marathon i 1975) og på ski, og Ove fortæller om hvordan han kom i god løbeform som knægt:

Min mor arbejdede på Sødal renseri, og vi havde én cykel, så om sommeren, når vi skulle bade enten i Vedbæk eller i Frederiksdal foregik det ved at én cyklede mens den anden løb, og så skiftedes vi undervejs. På den måde opbyggedes den første grundform.

Ove P. fortæller videre om opvæksten i Holte:

Før jeg startede i Holte Idrætsforening var jeg medlem af den lokale Holte drengebande. Ynd- lingsmodstanderne var den tilsvarende drengebande fra Søllerød, og det var nødvendigt engang i mellem at mødes med Søllerøds drengebande i Kirkeskoven, hvor der så blev uddelt øretæver og slåsset med kæppe ’til blodet flød’. Når vi var færdige med at slås var vi gode venner igen.

I HI-bladet juni 1969 fik Ove P. følgende ord med på vejen:

Et 20-års jubilæum – En af klubbens gamle kæmper Ove Pedersen går i år ind i sin tyvende sæson som aktiv atletikmand, en præstation, som det er få forundt at yde. Ove har gennem utallige kampe forsøgt sig i samtlige atletikkens discipliner, og han har på divisionsholdet bl.a. lavet så forskellige øvelser som 110 m hæk, hammer, 5000 m, stang og længde. En værdifuld – og desværre ret sjælden – egenskab for Ove har været at hoppe ind i nye øvelser med kort varsel; således løb han for nylig 400 m i 2. holdets kamp, hvor han ca. 45 sekunder før starten intet havde fået at vide. At Ove også er aktiv indenfor orientering og især skiløb nævner vi en passant.

Ove P.’s datter Tina P. var aktiv i atletikafdelingen hvor hun var en dygtig kuglestøder, og hun har faktisk stadig flere klubrekorder i netop den disciplin. Pudsigt nok blev Tina P. dansk mester i kuglestød som 14-årig – to år yngre end hendes mor Hanne Vibeke Andersen var, da hun blev mester i 1957 i samme disciplin. Tina P. var også aktiv i skiafdelingen, hvor hun i 1979 blev dansk mester i langrend. Sønnen Klaus M. Pedersen, som i dag har overtaget ledelsen i Holte Flytte- og Vognsmandsforretning ApS, har i mange år været aktivt spillende på Holte Stars’ fodboldhold.

Ove P. har gennem årene ydet en kæmpe frivillig indsats særligt i forbindelse med lysløjpen, som Ove P. utrætteligt har genopført flere gange men også i forbindelse med købet og indretningen af Strönhult og med vedligeholdelse af Holte-kollen.

Familien Glud Konradsen Familien Glud Konradsen er central i Søllerød Kommunes idrætspolitiske historie.

Brødrene, Ib Glud Konradsen (f. 1926) og Finn Glud Konradsen (f.1927) er begge født og opvokset i Horsens. Finn og Ib flyttede i 1951 efter hhv. endt tjeneste i militæret og et nyt job i Handelsbanken begge til København. Overgangen fra Horsens til København blev dog hurtigt for stor en mundfuld, så brødrene besluttede sig for at flytte lidt ud på landet til Holte i 1952. I Holte var der mere luft og gode idrætsmuligheder ikke mindst i Rude Skov og på Rudegaard Stadion.

I Holte bosatte de sig i Paradiskvarteret. Inden Finn og Ib kom til Holte havde de allerede været kraftigt involveret i Horsens Orienteringsklub (og sikkert også Atletikklub), og det må have været et stort tab for Horsens idrætsliv, at Finn og Ib flyttede til Holte.

Holte Idrætsforening 70 år

Finn husker tydeligt første gang han kom på Rudegaard Stadion en sommerdag i 1952:

Jeg og min bror Ib måtte se det lokale stadion, da vi begge var sportsfolk og ikke mindst Ib var en dygtig 800 meter løber på det tidspunkt med personlig rekord på 2.00 minutter. Vi var lige flyttet til Holte. og da vi havde besigtiget stadion skyndte vi os hjem efter løbetøjet og tog straks tilbage til Rudegaard Stadion hvor vi så tog en masse runder på det smukke stadion. Det blev starten på et helt liv i Søllerøds idrætsverden for både Ib og mig.

Bror Christoffersen (f. 1939) har bekræftet denne udlægning, idet han tydeligt husker første gang de to brødre dukkede op på stadion. Bror var tydeligt imponeret over at de to jyder på så overbevisende vis tog den ene omgang efter den anden i imponerende højt tempo. Det førte til et livslangt venskab.

Ib og Finn Konradsen er første gang omtalt i Holte Idrætsforenings medlemsblad af juni 1952, hvor det anføres, at man savnede Flemming Andersen ’men til gengæld var holdet forstærket med vore to nye medlemmer Ib og Finn Konradsen. Ib blev nr. 2 på 2000m i 6min.12,4 sek.’

Finn var interesseret i at deltage i det idrætspolitiske og han stillede op til HI’s hovedbestyrelse, som han blev valgt ind i allerede i 1952. Finn var først kasserer og fra 1953 formand for HI’s ungdomsudvalg indtil han i 1956 blev valgt til formand for HI – en post han bestred i otte år.

Når man spørger Finn hvad han helst vil huskes for i forbindelse med sin HI formandstid fylder etableringen af Holte-hal I rigtig meget, da det var den mest betydende begivenhed i hans formandsperiode. Se mere i afsnittet om etablering af Holte-hal I.

Finns bror Ib var i mange år kasserer for Holte Idrætsforening og i 1969-1972 formand for orienteringsafdelingen. Ib var ansat i Danmarks Nationalbank og arbejdede i den forbindelse i en årrække i Tanzania og forpligtelserne til Danmarks Nationalbank betød at Ib havde begrænset mulighed for at yde frivilligt arbejde i Holte, men han tog sin tørn. Ib var 1. medlem i skiafdelingen, som han har været medlem af siden 1955. Ib var en god løber og han har været aktiv i alle årene. Redaktøren kan tilføje, at Ib i 2017 har været på skiferie med familen i Norge, og at han så sent som i påsken i 2016 gennemførte fire orienteringsløb på fire dage.

Ib’s søn Lars Glud Konradsen (f.1957), blev en meget dygtig langdistanceløber og orienteringsløber og Lars var blandt de bedste i landet i begge disse discipliner i årene 1973 til 1985. Lars har klubrekord på 3000 m for 16-årige drenge, og Lars er nummer fire på 10 km ranglisten for senior herrer. Lars blev adskillige gange danmarksmester i orienteringsløb og han toppede i 1982, hvor var han rangeret som nr. 3 i verden i orienteringsløb.

Finn’s døtre Hanne og Lene har de seneste år varetaget administrationen af Atletikklubbens svenske ødegård og træningscenter i Strönhult.

Finn Glud Konradsen bor i dag i Hillerød nær sine børn mens Ib Glud Konradsen stadig bor i Paradis- kvarteret ikke langt fra Skovlyskolen.

96 Holte Idrætsforening 70 år

Lilli og Børge Hansen Lilli (1923-1994) er vokset op i Holte og Børge (1920-1993) i Nyboder (Hans far var kaptajn i Søværnet på Kongeskibet)

Lilli var datter af tømrermester Hans Frederiksen, som holdt til på Solbakken 10, og Lilli havde interessen for sport hele livet. Lilli uddannede sig som tilskærer, men hun var den generation, som ikke arbejdede men passede familien, mens Børge sørgede for indtægten til husstanden med de fire børn Kirsten, Lis, Bente og Per. Børge arbejdede det meste af sit liv som ekspeditionssekretær i skattevæsenet på Glad- saxe rådhus. Børge og Lilli mødte hinanden til familiefester (de var i familie) og blev gift i Ny Holte Kirke i 1948. Familien Hansen var enten på stadion eller i sommerhuset i Hundested, som mange fra Holte Idrætsforening har været gæster i – de var meget gæstfri. Lilli spillede selv badminton i Holte Badminton klub, men da Holte-hal 1 blev færdig i 1960 og der blev oprettet en badmintonafdeling med træningsmulighed i Holte-hal 1, startede Lilli og Børge en lang karriere først som aktive men mest som træner (Lilli) og formand for badmintonafdelingen (Børge). De trak sig tilbage fra lederposterne i 1976, men de havde deres gang i Holte-hallen resten af deres liv. Børnene kan der læses om flere steder i dette jubilæumsskrift og i talrige HI-blade, da de alle har været særdeles aktive i badminton og atletikafdelingen.

97 Holte Idrætsforening 70 år

Holte Idrætsforenings æresmedlemmer

Gennem årene har Holte Idrætsforening tildelt en række personer æresmedlemsskab typisk for omfattende indsats i forbindelse med Holte Idrætsforenings aktiviteter. Holte Idrætsforening har gennem årene ikke ført en liste over samtlige æresmedlemmer, men med hjælp fra trofaste venner af Holte idrætsforening er det lykkedes at samle en oversigt over æresmedlemmerne, som vurderes at være tæt på komplet. Der er i alt 20 æresmedlemmer. Med æresmedlemsskabet følger gratis adgang til alle arrangementer i Holte Idrætsforening – et privilegium, som havde en vis betydning i foreningens første 50 år, hvor der skulle betales entré til mange arrangementer.

Listen er bragt herunder sammen med en kort beskrivelse af æresmedlemmernes meritter.

Æresmedlem Beskrivelse og meritter Hans Jørgen Werner Rasmussen Hans Jørgen Werner Rasmussen (”Werner Rasmussen”) var før- (f. 1884) ste formand for Holte Boldklub fra dens stiftelse i 1932 til han trak sig tilbage, da Holte Idrætsforening blev stiftet i 1947. Ved samme lejlighed blev Werner udnævnt som æresmedlem i HI. Werner er født i Lumby Sogn ved Odense, og han boede med sin Hustru Dorthea (f. 1884) på Grünersvej 5 med nem adgang til idrætsfaciliteterne.

Werner er med ved indvielsen af badmintonhallen på Grünersvej i 1936, og han findes igen som en af indsamlerne til etableringen af Holte-hal I i 1958/59.

Werner Rasmussens beskæftigelse var ’skatteopkræver og pan- tefoged’, og han var i hvert fald i 1954 både kommunalbestyrel- sesmedlem og viceborgmester.

Inspektør Viggo Theisen Inspektør på Holte Gymnasium, Viggo Theisen, blev udnævnt til (f. 1898) æresmedlem i Holte Idrætsforening ved dens stiftelse i 1947 som anerkendelse af mange års forudgående indsats særligt i Holte Gymnastik- og Idrætsforening.

Theisen var født 1898 i København. Boede på Elledamsvej 1.

Viggo Theisen indvier på fotoet til venstre Rudegaard Stadions nye højttaleranlæg i august 1950.

Overassistent Arner Engelbrecht Arner Engelbrecht blev også udnævnt som æresmedlem i Holte 1909-1977 Idrætsforening ved dens stiftelse som anerkendelse af en lang forudgående indsats i Holte Gymnastik- og Idrætsforening.

Murermester Robert Petersen Nævnt i 10-års jubilæums skriftet som æresmedlem og udnævnt i forbindelse med 10-års jubilæet. Robert var sekretær for Holte Boldklub, da den blev stiftet i 1932, og han har været tilknyttet fodbolden frem mod 1957.

Malermester Aage Hoffmann I forbindelse med færdiggørelse af Holte-hal I udnævnte Finn Glud Konradsen malermester Hoffmann til æresmedlem.

Holte Idrætsforening 70 år

Æresmedlem Beskrivelse og meritter Aage Hoffmann var med til at starte Holte Gymnastik- og Idræts- forening i 1936 og håndboldafdelingen i 1938. Aage Hoffmann ydede et kæmpe arbejde i 1958-1959 med at mure Holte-hal I op. Angiveligt var han på byggepladsen hver dag i 8 måneder, og han har egenhændigt muret indgangspartiet op. Det resulterede i at formand Finn Glud Konradsen udnævnte ham til æres- medlem formodentlig i 1960.

Aage er omtalt i HI-bladet oktober 1975.

Svend Aage Remtoft Holte Idrætsforenings første formand som varetog formandspo- 1899-1987 sten i 9 år blev naturligvis udnævnt til æresmedlem i Holte Idrætsforening – i 1957. Efter hans indsats i Holte Idrætsfor- ening blev han aktiv i Sjællands Boldspil Union først som kasserer siden som formand. I forbindelse med hans død i 1987 blev han mindet i HI-bladet januar 1988 af Finn Glud Konradsen.

F. P. Dahlkild Er omtalt i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsfor- 1908-1988 ening’

Axel Poulsen Axel Poulsen blev udnævnt til æresmedlem ved en fest for afdelingernes bestyrelsesmedlemmer 21. november 1969 for sit store arbejde for klubben – ikke mindst de 5 år han varetog formandsposten 1964-1969. Axel Poulsen var trofast motionsgym- nast og altid hjælpsom i forbindelse med Holte Idrætsforenings fælles sportsarrangementer. Civilt var Axel Poulsen bankuddan- net og han blev kontorchef i Handelsbanken.

Anders Jensen Er omtalt i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsfor- 1913-1982 ening’

Lilli Hansen Lilli Hansen blev udnævnt til æresmedlem i forbindelse med 1923-1994 Holte Idrætsforenings 25 års jubilæum i 1972. Tre år tidligere havde Lilli Hansen modtaget Søllerød Kommunes idrætsleder- pris. Lilli ydede sammen med sin mand Børge Hansen en ene- stående indsats i Holte Badmintonklub og hun var meget ofte at se i Holte- hal I til badmintontræningen.

Børge Hansen Børge Hansen blev udnævnt til æresmedlem i oktober 1976, i 1920-1993 forbindelse med at både han og Lilli trak sig som ledere fra badmintonafdelingen. Puk skrev følgende flotte ord til Børge og Lilli i HI-Bladet oktober 1976:

’Ved årsmødet i badmintonafdelingen trak Lilli og Børge sig tilbage efter mange år som ledere. Der er ikke mange, der som Jer to, har ofret så meget tid , det var faktisk al fritiden, I brugte på badminton og arbejdet har aldrig kunne skræmme Jer hvad enten det gjaldt klubben, kredsen eller forbundet. Mange af de store turneringer har I lavet og rejst med unge både i ind- og udland

Holte Idrætsforening 70 år

Æresmedlem Beskrivelse og meritter og altid på kammeratlig fod med dem. Udenlandske gæ- ster har I taget Jer af og åbnet Jeres hjem for, det er ikke få bad- mintonfolk, der har gæstet hjemmet på Solbakken eller i Hundested og alle har følt sig meget velkomne. Det er ikke uden grund I er et meget skattet par såvel i danske som udenlandske badmintonkredse. Alt dette har givet Jer masser af glæder, men jeg ved også, at der har væ- ret mange skuffelser. I dag er det jo ikke Inn at respek- tere dem, der har taget slæbet, det er jo en selvfølge, at tingene fungerer og er der men baggrunden derfor tæn- ker man jo ikke på. Men jeg vil håbe for Jer begge, at alle glæderne er dem I må huske længst, og jeg kan da også glæde mig over, at I begge er blevet belønnet for Jeres store arbejde, Lilli med Oberst Sander-pokalen og begge har fået Søllerød Kommunes Lederpris og sidst men ikke mindst er I æresmedlemmer i Holte Idrætsfor- ening. Endnu engang mange tak for mange års strålende indsats / Puk’

Finn Glud Konradsen Er omtalt i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsfor- ening’ Ib Glud Konradsen Er omtalt i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsfor- ening’ Ib blev udnævnt til æresmedlem i 1982

Ove M. Pedersen Er omtalt i afsnittet ’Persongalleriet omkring Holte Idrætsfor- ening’ Ove P. blev udnævnt som æresmedlem 20. april 1987.

Inger Mynster Inger Mynster (orientering) var sekretær i hovedbestyrelsen i en meget lang årrække, og hun blev æresmedlem i forbindelse med en generalforsamling. Inger valgte på et tidspunkt at gå ind i kommunalpolitik, og så måtte Inger trække sig fra arbejdet i hovedbestyrelsen, idet den skulle være upolitisk.

David Hansen David (1941 - 2012) voksede op på landet i Vestsjælland, hvor (1941-2012) han tog en landbrugsuddannelse. Han kom til Holte i 1962 for at tage studentereksamen på Ahms kursus, 3 års jurastudier og endelig lærereksamen i 1972.

Han kom hurtigt (1963) på Holtes 1.hold og var en solid anker- mand for håndboldholdet, indtil han sluttede af med at være med til at spille holdet op i 1. division i 1974. Da han stoppede som aktiv, kastede han sig over holdlederarbejde og 14 år som formand. I den periode var han en af foregangsmændene mht. indføring af professionel håndbold i Danmark. Han var meget aktiv i dannelsen af det succesrige divisionshold, der var førende igennem en halv snes år. Han lavede spillerkontrakter, fandt sponsorer og fik startet arbejdet med bandereklamer og lavede aftaler med TV, som i den periode begyndte at sende fra

100

Holte Idrætsforening 70 år

Æresmedlem Beskrivelse og meritter klubkampene. Det var der penge i! Senere var han meget involveret i etableringen af Holte hal II med byggemøder med arkitekt Per Vinde m.fl.

I 1989 købte David og hustru ”keeper” en gård i Frederikssund og arbejdet i håndboldafdelingen klingede af idet David fortsatte i en konsulentrolle et par år derefter.

Knud Storgaard Knud Storgaard fra orienteringsafdelingen blev på Holte idræts- forenings repræsentantskabsmøde 13. maj 1986 udnævnt til æresmedlem i Holte Idrætsforening. Udnævnelsen er omtalt i HI- bladet juni 1986 og den er begrundet i Knud Storgaards store indsats i orienteringsafdelingen og som repræsentant i hoved- bestyrelsens arbejde i en årrække. Det nævnes også at Knud Storgaard deltog aktivt i at sikre gennemførelse af HI’s revide- rede love i 1984 og at han en overgang stod for udgivelse af HI- bladet og endelig at han har ydet stor hjælp til andre afdelingers arrangementer gennem årene.

Aksel Olsen Aksel Olsen kom fra Brønderslev, hvor han voksede op på en 1925-2016 gård. Efter grundskolen tilbragte Aksel nogle år som kommis i forskellige butikker inden han i 1950’erne tog til København, hvor han tog Handelseksamen og senere HD. Uddannelsen førte til stillinger først i revisonsselskaber siden i offentligt private virksomheder i sygehussektoren – sidst på Rigshospitalet.

Aksel Olsen flyttede til Holte (Frederik Clausens Vænge) i 1963 og boede der til sin død i 2016. Han blev tilknyttet gymnastikforeningen og da reduceret belastning i arbejdslivet tillod det blev han valgt ind i bestyrelsen for gymnastikafdelingen og senere i Holte Idrætsforening, hvor han så varetog formandsposten i 10 år, 1983-1993.

Jens Henrik Tiemroth Tiemroth startede som ung med boksning i Birkerød, indtil han i 1961 i forbindelse med boksetræningen fandt ud af, at han også var en dygtig løber. Efter en lang aktiv karriere som eliteløber gik Tiemroth ind i diverse lederposter blandt andet var han formand for atletikafdelingen i tre år og herefter formand for Holte Idrætsforening efter Edel Schultz-Jørgensen (Puk) i 16 år. Tiem- roth er cand. mag. i historie, og han har skrevet flere artikler om idrætten i Søllerød Kommune blandt andet i Søllerød Bogen.

Tiemroth blev efter sin formandstids afslutning i 2009 udnævnt til æresmedlem.

Jørgen Skovgård Jørgen Skovgaard er Holte Idrætsforenings seneste udnævnte æresmedlem. Jørgen har haft sin gang på Rudegaard og især i Holte-hallerne i næsten 60 år, og han har særligt været tilknyttet badmintonafdelingen, som han var formand for i to perioder – sammenlagt 10 år.

101

Holte Idrætsforening 70 år

102

Holte Idrætsforening 70 år

Kildemateriale

I forbindelse med udarbejdelse af dette skrift har jeg hentet inspiration i en række jubilæumsskrifter og artikler i Søllerødbogen. Herunder en oversigt over de væsentligste kilder.

Redaktør Titel Udgivel- sesår Holte Idrætsforening – 10 år 1957

Gunnar Sandfeld Søllerød – som det var engang 1972-1980

Erik Dam og Ib Glud Holte Idrætsforenings Orienteringsafdeling 1951-1976 1976 Konradsen

Børge Hansen Holte Idrætsforening – Badmintonafdelingen – 25 år 1984

Rudegaard Stadion 1948-1988 1988 Udgivet af Holte Idrætsforening og Holte Star Club

Erland Kongsdal Peder- Holte Ski – 1955-1995 1995 sen Jens Henrik Tiemroth Søllerødbogen 1993 – Idræt i en forstadskommune / 1993 Idræt og byudvikling i Søllerød

Erland Kongsdal Peder- Holte Idrætsforening – Skiafdelingen – 50 år 2005 sen

Peter Bistrup Glimt fra Dansk Atletik Forbunds historie gennem 100 år 2007

Ove M. Petersen Søllerødbogen 2010 – Om Holte Flytteforretning 2010

Erland Kongsdal Peder- Søllerødbogen 2012 – En skiklub hopper ud i Holte 2012 sen og Ove M. Pedersen

Gert og Vibe Bøgevig, Søllerød Orienteringsklub, 1990-2015, En Orienterings- 2015 Kirsten Olsen, Kaj Rost- klub vokser frem vad

Derudover har der været stor hjælp at hente i de lokale aviser, som forefindes stort set komplet siden 1915 på Lokalhistorisk Arkiv i Nærum.

103

HOLTE IDRÆTSFORENING

70 ÅR 70 ÅR 70

Produktion & Tryk: Idon Grafisk.dk af Klaus Jacob Jensen