Now... Where Was I?
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Mediefag Institut for Kommunikation Rendsburggade 14 9000 Aalborg Now... where was I? Et studie i Christopher Nolans status som auteur Casper Klarborg Eskildsen Mathias Damsgaard Kristensen Mikkel Lie Rune Schmidt Hildebrand Mediefag 7. semester Antal anslag: 177.234 (73,8 normalsider) Vejleder: Jørgen Riber Christensen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ........................................................................................................ 1 1 Indledning ................................................................................................................ 3 2 Litteraturreview ....................................................................................................... 4 3 Metode ..................................................................................................................... 6 3.1 Research ........................................................................................................... 6 3.2 De syv centrale undersøgelseselementer .......................................................... 6 4 Auteurteori ............................................................................................................... 9 5 Postmoderne filmkunst .......................................................................................... 13 6 Adaptationsteori..................................................................................................... 16 7 Temporal teori ....................................................................................................... 19 8 Affektteori ............................................................................................................. 22 9 Epistemologi og fænomenologi i Nolans œuvre. .................................................. 26 9.1 Det ubetvivlelige ............................................................................................ 28 9.2 Den blanke tavle ............................................................................................. 29 9.3 Vanetænkning................................................................................................. 30 9.4 Subjektivitet og tidsfornemmelse ................................................................... 31 9.5 Afrunding ....................................................................................................... 33 10 Analyse af det temporale i Christopher Nolans film ............................................. 34 11 Nolans anvendelse af affektteori ........................................................................... 42 12 Filosofien i de tre Nolan-film ................................................................................ 48 12.1 Memento (2000) .......................................................................................... 49 12.2 Inception (2010) ......................................................................................... 51 12.3 Dunkirk (2017) ........................................................................................... 54 12.4 Tid og subjektet .......................................................................................... 56 13 Christopher Nolans ensemble ................................................................................ 57 14 Christopher Nolans brug af rekvisitter og symbolik ............................................. 59 1 15 Diskussion ............................................................................................................. 65 16 Christopher Nolan: Et auteurforløb. ...................................................................... 67 16.1 Produktet ..................................................................................................... 68 16.2 Mediefag B - stx: læreplan og vejledning .................................................. 68 17 Konklusion............................................................................................................. 70 Referencer .................................................................................................................... 72 2 1 Indledning Gennem det meste af filmens historie, har spørgsmålet om, hvem der skal krediteres for en film, været til diskussion. Bordwell, Thompson & Smith (2020) beskriver situationen med: “Who, it is often asked, is the “author”, the person responsible for the film?” (s. 33). Dette tyder altså på, at der på nuværende tidspunkt ej heller er et definitivt svar på spørgsmålet. I Bordwell et al. (2020), og i dette projekt, argumenteres der dog for, at det giver mening at kreditere instruktøren som auteuren bag filmen, hvis instruktøren altså træffer beslutninger i adskillige af filmproduktionens faser, samt at instruktørens kendetegn kan genkendes fra film til film. Denne idé stammer fra tiden omkring den franske nybølge, hvor især Alexandre Astruc og François Truffaut var fortalere for denne idé - på hver deres måde. Truffaut var især utilfreds med, at mange af filmene, på daværende tidspunkt, var adaptationer af litterære værker. Truf- fauts problem med dette var, at instruktørerne lod sig begrænse af adaptationsprocessen, hvor manuskriptforfatteren - og forfatteren af den adapterede tekst - fik lov at bestemme for meget. Dette var med til, at film ikke blev betragtet som deres egne selvstændige værker, men i stedet blev sammenlignet med litterære værker. Dette førte til introduktionen af auteurbegrebet, der har været med til, at filmkunst nu betragtes som en selvstændig kunstform. (Agger, 2016) Målet med dette projekt er at beskrive og analysere de fællestræk, der er at finde i Chri- stopher Nolans film, og ud fra disse argumentere for, at Christopher Nolan kan karakteriseres som en auteur. Der tages udgangspunkt i de teorier, der er blevet introduceret af Astruc og Truffaut, mens der ligeledes anvendes teori fra eksempelvis Bordwell et al. (2020), der kan være med til at sætte auteurbegrebet ind i nutidens kontekst. Disse teorier ligger ligeledes til grund for projektets diskussion, hvori det diskuteres, hvorvidt auteurbegrebet bør opdateres for bedre at afspejle nutidens filmindustri. Projektet vil argumenter for Christopher Nolans status som auteur gennem en analyse af tre udvalgte filmværker: Memento (2000), Inception (2010) og Dunkirk (2017). Denne analyse foretages på baggrund af teori, der, foruden auteuropfattel- sen under den franske nybølge, blandt andet omhandler epistemologi og fænomenologi, affek- tiv opfattelse af film, samt teori om temporalitet og narrativitet. Netop disse teorier behandles i projektet, da disse kan anvendes til at belyse de fællestræk, der kan findes i Christopher Nolans film. 3 2 Litteraturreview Grundet COVID-19-pandemien har vi, i projektets afsluttende fase, været begrænset i forhold til anskaffelse af litteratur. Pandemien resulterede i, at blandt andet Aalborg Universitets byg- ning og bibliotek, samt offentlige biblioteker, blev lukket ned. Af denne grund har det kun været muligt at anvende litteratur, der kunne tilgås online, eller som var anskaffet inden ned- lukningen d. 11. december 2020. I dette litteraturreview præsenteres de kilder, der har spillet en central rolle for udformningen af projektet, samtidigt med, at eventuelle områder med et begrænset udvalg af litteratur også behandles. Som nævnt i indledningen er dette projekt bygget op som en undersøgelse, hvori Alan Brymans Social Research Methods (2016) anvendes. Bogen betegnes som en af de førende bøger omkring metoder inden for social research. Dette projekt er dog ikke en rapportering af social research, men Bryman (2016) beskriver hvordan alle undersøgelser - ikke kun sociale - bør bygges op, hvorfor dennes teorier er baggrund for projektets metodiske tilgang. Den centrale teori i projektet er auteurteorien. Til at beskrive dette anvendes der over- sættelser af de oprindelige kilder, hvori Alexandre Astruc (Du Stylo à la caméra et de la caméra au stylo, 1948) og Truffaut (Une Certaine Tendence du Cinéma Francais, 1954) introducerer auteurbegrebet. Begge kilders oversættelse er fundet i Monty & Piils Se - det er film fra 1966. Kilderne er anvendt for at give det bedst mulige indblik i, hvordan de, der fik idéen til auteur- teorien, selv opfattede den. Foruden Astruc (1966) og Truffaut (1996) anvendes blandt andet Agger (2016), der er med til at sætte de oprindelige teorier i en nutidig kontekst. I afsnittet om Nolans interesse i filosofiske spørgsmål, og deres inddragelse i hans vær- ker, har vi måtte afveje, hvor dybt i kilderne vi har skulle gå for at kunne argumentere for vores pointe, nemlig at det er et træk ved Christopher Nolan som auteur, at han inddrager filosofiske anskuelser i sine værker. For at danne os et overblik over epistemologiske, fænomenologiske og ontologiske pro- blemstillinger har det været produktivt at inddrage både Madsen (1993) og Jessen (2004 samt 2009). Alle tre bøger er møntet mod undervisning i filosofi på C- og B-niveau, så hvad de mangler i akademisk dybde, har de i overflod af generelt overblik over erkendelsesfilosofiske problemstillinger. I bedste renæssancestil søgte vi ‘ad fontes’, når vi skulle inddrage de kon- krete forfattere til filosofiske hovedværker som Rene Descartes: Meditations On First Philo- sophy (1641), John Locke: An essay concerning human understanding (1690), David Hume: An enquiry concerning human understanding (1777) og Warren James: The Principles of Psy- chology (1890). Vi har valgt udgaver, der er publiceret enten på Project Gutenberg 4 (https://www.gutenberg.org) eller gennem højere læreanstalter som Yale eller Georgetown.