Conor Maynard - Ny Single "R U Crazy" Ude D
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
2013-10-02 13:00 CEST Conor Maynard - ny single "R U Crazy" ude d. 7. okt Parlophone Records er stolte af at annoncere, at den hitliste-toppende britiske sanger Conor Maynard er tilbage med sin helt nye single "R U Crazy”, som udkommer globalt d. 7. oktober. ”R U Crazy” er co-produceret af den anerkendte producer Labrinth (Massive Attack, Tinie Tempah, Professor Green, Emeli Sandé, mf.) og viser en ny kantet og mere urban side af Conor Maynards udtryk. Den iørefaldende single er spækket med funky pop-beats, flabet attitude og skarpskåret produktioner. Conor siger selv om singlen: " At arbejde med Labrinth på dette track har været en stor oplevelse. Vi ønskede at skabe noget nyt og anderledes, og vi har gjort netop dét med "R U Crazy". Det er en rigtig spændende ny lyd, som forhåbentligt kommer til at overraske en masse mennesker positivt! Jeg glæder mig så meget til at dele nummeret med alle derude ". Videoen til 'R U Crazy' er allerede live og har fået over 2,7 mio. views: http://www.youtube.com/watch?v=ao8Ujdx9ifM Siden hans debutsingle, ”Can’t Say No”, som gik direkte ind på den britiske hitliste #2 i april 2012, har Conor taget verden med storm. Alle Conor Maynards singler har peaket i top10 og debutalbummet ”Contrast” solgte guld i hjemlandet England. Han har også haft enorm verdensomspændende succes med hits og udsolgte shows i hele Europa og Nordamerika, herunder Top 40 album på den amerikanske Billboard chart og en perlerække af meget højt profilerede tv-optrædener rundt omkring på kloden. Også i Danmark har Conor Maynard fået solid opbakning, især på hitsinglen ”Turn Around” feat. Ne-Yo, som blandt andet fik kærlighed fra The Voice, DR Mama og ABC. Conor har tilbragt sommeren med at optræde på festivaler rundt omkring i Europa og USA, herunder en anmelderrost modtagelse på den seneste V Festival i Chelmsford og Staffordshire. Conor Maynards andet album vil blive udgivet i foråret 2014. Kontaktpersoner Nicola Jackson Pressekontakt Promotion Manager Katja Lynges barselvikar pr. 1. marts [email protected] +4540720292.