MPA Masterafhandling Med Et Nordisk Perspektiv

Genopfindelsen af NORDEN

En MPA Masterafhandling med et Nordisk perspektiv

04. januar 2011

Vejleder: Christian Tangkjær

Gruppe: Trine Lerche Lutz

Morten Brix Laursen

Summary

“A common Nordic voice”

General

This paper examines how the formal Nordic Co-operation, called “NORDEN”, between Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden as well as the three autonomous areas, the Faroe Island, Greenland and the Åland Islands is changing in a globalized world where innovative solutions are needed in order to ensure and gain international and interregional political legitimacy. The countries and the autonomous territories have different relationships to international unions. Denmark, Iceland and Norway are members of NATO. Denmark, Finland and Sweden are members of the EU. Norway and Iceland are members of the EEA. Finland is the only Nordic country which has adopted the common European currency, the Euro. All the countries are however part of the Nordic Council (Nordic parliamentary co-operation forum) and the Nordic Council of Ministers (Nordic governments' co-operation forum) and has its common headquarter in Copenhagen where the secretary- and PR department is coordinating day by day business. The Presidency of the Nordic Council of Ministers, which is held for a period of one year, alternates between the member countries.

Looking at this interregional political organization and its fight for legitimacy, we first turn to Ernesto Laclau and his discourse analysis in order to discover hidden political patterns and the tension between opposing discourses. Then we turned to new institutionalism to describe historic path dependencies, the institutional environment and how e.g. the European Union as a supranational organization and/or the Nordic population is demanding different and opposing kind of legitimacy from the Nordic cooperation. Finally we analyzed the Nordic cooperation’s strategic use of legitimacy.

Some of the findings

The ongoing development and thus the reinvention of NORDEN as a regionalized organization are justified mainly by arguments that the organization must seek to tackle the challenges coursed by the globalization pressure. Globalization has become a catalyst for change with built-in tensions that compels NORDEN to act and find a common Nordic political identity. The general globalization discourse is supported by various "sub-discourses" and with these sub-discourses emerge, new concepts and focus points within the organization. Traditional concepts such as the old Nordic brotherhood and common cultural communities

are replaced with a new focus on competitiveness and innovation – These discursive changes are helping to reinvent the Nordic cooperation and are also contributing to a new political agenda.

NORDEN has since its establishment been strengthened and weakened as the Nordic countries has chosen different partners and alliances outside the Nordic region. It is clear that NORDEN constantly has sought to identify and expand the boundaries of what the Nordic cooperation can become, but it is also clear that it is difficult to agree on common positions when NORDEN talks about e.g. foreign and security issues. The development of common policies is therefore largely influenced by each country's different international relationships.

EU's supranational power and strength on the European continent has lead to that the Nordic countries only occasionally manage to speak with "a common Nordic voice” within the EU. However, as the EU changes its hierarchies (most recently in connection with the Amsterdam Treaty, which results in less power and influence to the small EU countries) the more strengthened become the Nordic cooperation. It seems that, EU regionalization calls for closer cooperation within NORDEN.

Finally a philosophical approach

The paper ends with a philosophical text, inspired by Michel Foucault lecture “Des Espace Autres - Of Other Spaces” from 1967. This concluding chapter is looking at the Nordic cooperation as heterotopias, a realized utopia where NORDEN as an organization can be construed as an "other space" or a room where the Nordic people can meet and share common historical values that create innovation, growth and welfare. The organization articulations about a “Nordic federal state” in their latest yearbook from 2010 can be seen as a description of what NORDEN in a near future could offer the Nordic countries and the Nordic people. NORDEN is presented as a "necessary" supplement and alternative to the European Union and promise the Nordic countries and people the future membership of important institutions such as G20 and much needed influence inside the EU.

Indholdsfortegnelse

1. Mødet med NORDEN ...... 5

2. Opgavens opbygning ...... 8

3. NORDEN som organisation ...... 8

4. Problemstilling & formulering ...... 12

4.1. Centrale begreber ...... 12

5. Analysestrategi ...... 13

5.1. Teorigrundlag ...... 13

5.2. Empirigrundlag og genstandsfelt ...... 14

6. NORDEN og globaliseringen ...... 15

6.1. Styrker ved Ernesto Laclaus diskursteori ...... 17

6.2. Metodiske overvejelser ...... 18

6.3. Udpegning af diskurser og nodalpunkter til dekonstruktion ...... 23

6.4. Delkonklusion - NORDENS genopfindelsesmuligheder og de politiske valg ...... 44

6.5. Teori- og metodekritik ...... 45

7. Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt? ...... 47

7.1. Analysestrategi ...... 47

7.2. NORDENs historiske arv sætter rammerne for mulighedsbetingelser ...... 48

7.2.1. NORDEN bliver til ...... 49

7.2.2. En fælles nordisk stemme – ”Lige børn leger bedst” ...... 52

7.2.3. Den nordiske globaliserings sti – Globalisering føre til fokusering ...... 55

7.3. Omgivelsernes legitimitetspres tvinger til fornyelse og strategisk tænkning ...... 58

7.3.1 NORDENs institutionelle omgivelser og institutionel isomorfi...... 59

7.3.2 NORDENs normative vektorer i forhold til stat, marked og civilsamfund ...... 66

7.3.3 NORDENs strategiske håndtering af legitimitet ...... 74

7.4. Delkonklusion ...... 84

7.5. Teorikritik...... 86

8. Konklusion ...... 87

9. NORDEN som et heterotopisk rum – en filosofisk tilgang ...... 90

10. Litteraturliste ...... 94 11. Oversigt over bilag i særskilt bilagsmappe ...... 98

1. Mødet med NORDEN Fredag den 22. oktober drikker vi kaffe på Café Europa for at få en sidste snak om de spørgsmål, vi har forberedt til et forestående møde med NORDENS kommunikationschef. Vi er spændte. Det er over 4 måneder siden, vi første gang forsøgte at få etableret dette møde. Nu er det endelig lykkedes, så vi bruger en times tid på at koncentrere os om, hvad det er, vi ønsker at få med derfra.

For næsten et år siden, da vi blev enige om at skrive denne masteropgave, var det med udgangspunkt i en fælles undren over, hvorfor de transnationale samarbejder Danmark indgår i – i særdeleshed NORDEN og EU – synes at stå svagt i danskernes bevidsthed. Vi gik begge med en fornemmelse af, at NORDEN for 10-20 år siden i højere grad var noget, der sad i kroppen på os som et nationalt broderskab end tilfældet er i dag. Vi overvejede at rejse rundt i Norden og spørge ind til, om det var en generel oplevelse. Denne tilgang blev dog ændret ad flere omgange, men et ønske om et indblik i NORDEN holdt vi fast i, for vi undrede os stadig over, hvad NORDEN er for en størrelse, hvilken berettigelse den har og hvordan den arbejder1.

Vi har læst mangt og meget om NORDEN og af NORDEN, og skal nu sidst i oktober ind i organisationen og opleve den så fysisk, som det stort set er muligt.

Ved Stranden 18, København K – kl. 13.00

Efter at have siddet et kvarters tid på en bænk udenfor domicilet, går vi ind. Det er en enorm dør, vi træder ind af, inden vi går op ad trappen til receptionisten. Her skal vi skrives ind med vores navn, og fra hvilken organisation eller institution vi kommer. Vi bliver udstyret med gæstekort og får at vide, at vi vil blive hentet af kommunikationschefen. Det virker meget officielt, og minder os om dengang vi skulle besøge EU kommissionen i Bryssels.

Nu sidder vi i hallen og kigger lidt på nogle af de foldere og tidsskrifter, der ligger fremme. ”Nordens tidning”, et tidsskrift fra Foreningen Norden ligger på bordet med forsideoverskriften: ”Kvinnorna är redo att ta över”. Kort tid efter træder NORDENS kommunikationschef ud af elevatoren. En svensk kvinde midt i 50’erne, der ser rutineret og sikker ud. Hun må helt sikkert vide, hvad NORDEN er, og hvor NORDEN er på vej hen!

Vi kører så højt op med elevatoren, vi kan, og tager trapperne en ekstra etage op til kommunikationsafdelingen, hvor vi bliver inviteret ind på hendes kontor. Nu har vi en time, til at få svar på de spørgsmål, vi har om NORDEN.

1 Det nordiske samarbejde i nordisk ministerråd og nordisk råd, kaldes samlet som organisation for ”NORDEN”. Vi anvender NORDEN som fællesbetegnelse for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og Norden, når vi taler om det geografiske område, jf. kapitel 3 ”Hvad er Norden” 5

Indledningsvis ønsker vi hendes bud på, hvad NORDEN er.

TM2: ”Hvordan vil du beskrive det nordiske samarbejde, Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, som en organisation? Når vi kigger ind på organisationen så virker den meget kompleks, meget stor og meget omfangsrig. Hvordan vil du beskrive organisationen?”

KC: ”Må jeg sige det sådanne, at der findes 2 organisationer. Vi taler om nordisk råd som er parlamentarikernes samarbejdsorgan og vi taler om nordisk ministerråd som er regeringernes samarbejdsorgan. Vi sidder i samme hus, vi har en fælles kommunikationsafdeling, men det er 2 separate organisationer, med forskellige dagsordner. Men man kan sige, at det brand som man har valgt at sælge ud, er jo ”norden”, og derfor findes der en fælles hjemmeside osv., og jeg tror, at manden på gaden, når han skelner mellem Nordisk Råd, Ministerråd som de er, de er… de ved ikke hvad forskellen er altså. Men som organisation så er det jo det hele. Under Nordisk Ministerråd findes der en række samarbejdsorganer i de forskellige lande. Vi har institutioner, vi har arbejdsgrupper under rådet, vi har projekter osv. så det…. og jeg er helt enig, det er fuldstændigt uoverskueligt.”

Præcis hvad Norden er, bliver vi altså ikke så meget klogere på, men måske kan vi så få en idé om, i hvilken retning Norden bevæger sig. Vi har læst meget om konkurrencekraft og globale trusler og stiller derfor dette spørgsmål:

TM: ”Hvis man kigger på konkurrencen. Hvilke trusler er der mod det nordiske samarbejde - eller muligheder for den sags skyld?”

KC: ”Altså internt i Norden, findes der altid udtalelser som siger ”jamen nedlæg det nordiske samarbejde, vi har ikke behov for det, det er umoderne, det fungerer ikke” osv. Og hver eneste år kommer der i parlamentet forslag om at nedlægge det nordiske samarbejde, men der findes altid et parlamentarisk absolut flertal for at beholde det. Der findes derfor ingen trussel derfra. […]

Og så er det jo så, […] det har I sikkert også læst i historien, at det nordiske samarbejde var meget stærkt, frem til at Sverige og Finland gik med i EU, og der gik det jo ned ganske meget.

[…] Men så, just da globaliseringsarbejdet kom på banen for nogle år siden, da statsministrene sagde, at det er det her, som er vigtigt nu for det nordiske samarbejde, så synes jeg, at det går op af nu, og jeg synes, at respekten bliver større og interessen bliver større.”

2 TM=Trine og Morten, KC=kommunikationschef (hele interviewet kan studeres i bilagsmappen) 6

Det går altså ifølge kommunikationschefen fremad for NORDEN, men hvis interessen er stigende, hvorfor går vi så med en fornemmelse af, at vi ikke ved noget om NORDEN og dens arbejde. Vi bliver nødt til at få stillet vores oprindelige undringsspørgsmål:

TM: ”Da vi startede med at tænke, at vi skulle skrive noget om Norden, så var det vores helt personlige oplevelse... Da vi var børn, var man mere bevist om, at der var et nordisk samarbejde – i befolkningen – at man sådan ligesom følte et større broderskab end man gør i dag. Hvad er din opfattelse af det?

KC: ”Ja, nordisk ministerråd har ikke de nordiske befolkninger som deres målgruppe. Vores målgruppe er jo – hvad hedder det? - opinionsdannere, politikere, journalister, forretningsfolk – på dette niveau. Så vi forsøger ikke at sprede særlig meget kendskab til de nordiske befolkninger om det nordiske samarbejde.”

TM: ”Men alligevel så læser vi som noget af det første i formandskabsprogrammerne, hele tiden, at Norden er folkelig forankret?”

KC: ”Ja det er det – og parlamentarikerne, de er jo valgte af deres kredse ud i landene. Så de har jo befolkningerne som deres målgruppe. Det er jo noget helt andet end Nordisk Ministerråd. Men altså det folkelige samarbejde – det er svært at gå ud med kampagner eller noget lignende. Det er jo også sådan, at unge mennesker i dag vil gerne rejse til Paris eller London, eller til Los Angeles eller Sidney, når de skal studere. Det er ikke sådanne, at det er attraktivt, at rejse til fx København og studere, som det måske var for 30 år siden.”

Det er således heller ikke tydeligt, hvem der skal kommunikeres til eller for og alt i alt får vi adskillige meget lidt entydige svar på vores forskellige spørgsmål.

Vi taler en times tid med kommunikationschefen, kommer langt omkring og går fra mødet tilfredse og glade. Vi har ikke helt fået svar på, hvad NORDEN er for en størrelse, ej heller hvor NORDEN præcist er på vej hen, men vi har fået bekræftet vores antagelse om, at NORDEN er en meget stor og diffus organisation, og interviewet har vækket vores interesse yderligere i forsøget på at finde ud af, hvordan en organisation som NORDEN kan leve og overleve, og vi er meget spændte på at komme hjem og få læst kommunikationsstrategien for NORDEN, som vi fik en kopi af med under armen.

2. Opgavens opbygning Vores indledende undren, vores arbejde med at få ”hul” indtil NORDEN, vores indsamling af empiri og vores arbejde med teorier og analyser har formet denne opgave på følgende måde:

Kapitel 3 beskriver kort, hvad NORDEN er, og hvordan vi betragter såvel organisationen NORDEN som det geografiske område Norden.

Kapitel 4 indeholder en uddybning af problemstillingen og problemformuleringen. Vi præciserer vores; undren, interesse og motivation for analyserne og uddyber centrale begreber.

Kapitel 5 fremlægger vores analysestrategi. Vi uddyber hvordan vi griber vores empiri og analyser an, og hvilke afgrænsninger og fravalg analyserne har. De teorier, der benyttes i analyserne bliver kort introduceret, metodologiske overvejelser og konkrete metoder til dataindsamling bliver præsenteret.

Kapitel 6 og 7 fremlægger vores analyser. Først en diskursanalyse af de enkelte nationers formandskabsprogrammer, der søger efter dominerende diskurser gennem tiden og dernæst en institutionel analyse, der undersøger, hvordan placeringen i det institutionelle felt har indvirkning på NORDENs mulige mulighedsbetingelser.

Kapitel 8 samler analyserne i en konklusion og besvarer problemformuleringen.

Kapitel 9 ser på vores vidensproduktion i et andet perspektiv og reflekterer filosofisk over NORDENs rolle som en heterotopisk organisation.

3. NORDEN som organisation Før vi tager yderligere fat på vores undren omkring NORDEN, vil vi for forståelsens skyld kort redegøre for selve organisationen.

NORDEN som organisation består af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd med fælles sekretariat og hovedkontor i København. At denne organisation betegnes NORDEN kan skabe forvirring pga. sammenfaldet med det geografisk nordiske område, der som bekendt også kaldes for Norden. I denne opgave adskiller vi begreberne typografisk. Vi anvender NORDEN som fællesbetegnelse for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, og vi anvender Norden, når vi taler om det geografiske område omfattende Danmark, Sverige, Norge, Island, Grønland, Færøerne og Finland.3 Organisatorisk ser det således ud:

3 Derudover findes ”Foreningen Norden”, der er medborgernes samarbejdsorgan, som ikke behandles i denne opgave. 8

Figur 1 – NORDENs organigram

Nordisk Råd blev formelt dannet i 1952 og består i dag af 87 medlemmer, der er valgt af deres respektive parlamenter.

”Efter Anden Verdenskrig arbejdede datidens politikere for et stærkere internationalt samarbejde. Det var i den periode FN blev dannet, Europarådet skabt og de første skridt mod EU blev taget. Samtidig var der mange drøftelser om et langt tættere nordisk samarbejde. Nordisk Råd blev dannet i 1952 som et resultat af disse.” (Norden.org)

Parlamentarikere fra de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland deltager som del af henholdsvis den danske og den finske delegation.

”Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der sker ikke direkte valg til Nordisk Råd. Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, samles til et efterårsmøde, den såkaldte session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold som man ønsker at de nordiske regeringer skal finde løsninger på. På sessionen vælges desuden præsidenten, vicepræsidenten og medlemmerne af præsidiet for det kommende år. Præsidentskabet roterer mellem landene. Sessionen afholdes i det land som er indehaver af præsidentskabet.” (Norden.org)

Nordisk Ministerråd blev formelt etableret i 1971 i en tid, hvor landendes orientering mod det øvrige Europa var på dagsordnen. I begyndelsen orienterede de nordiske lande sig i samme retning ved deltage i EFTA frem for det mere forpligtende samarbejde inden for EØF, men da Storbritannien trådte ind i EØF (som senere blev til EU) blev sagen sat på spidsen, og de nordiske lande delte sig i spørgsmålet. Kun Danmark gik med i 1972, mens en folkeafstemning i Norge endte med et nej til medlemskabet.

”Nordisk Ministerråd blev dannet i 1971, efter at det året før var mislykkedes med nordisk økonomisk samarbejde i det såkaldte Nordek. Danmark og Norge stemte i 1972 om medlemskab af EF, og et af målene for Nordisk Ministerråd skulle være at fastholde det nordiske samarbejde, hvis nogle af de nordiske lande samtidig blev EF medlemmer.” (Norden.org)

I modsætning til Nordisk Råd, der er parlamentarikernes samarbejdsorgan er Nordisk Ministerråd regeringernes samarbejdsorgan.

”Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. I praksis er ansvaret uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre og til Nordisk Samarbejdskomité som tager sig af den løbende koordinering af det officielle, politiske nordiske samarbejde.” (Norden.org)

Ministerrådet består i realiteten af adskillige fagministerråd, hvor beslutninger træffes ved enstemmighed. Formandskabet for Ministerrådet går på tur mellem de fem nordiske lande for et år ad gangen og assisteres af generalsekretæren og sekretariatet i København.

I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd i kraft af miljøminister og minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann. I 2011 har Finland formandskabet for ministerrådet og den tidligere danske minister, Henrik Dam Kristensen blev valgt som præsident for Nordisk Råd i 2011 i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, afholdt i Reykjavik 2-4. november 2010.

På NORDENs hjemmeside kan vi i et videoklip i den forbindelse finde Henrik Dam Kristensens udtalelser om ønsket om ”en nordisk stemme”:

”Vi må skabe et rum, hvor det er sådan, at vi kan have en nordisk stemme i de aktuelle debatter, som er i vores lande. […] Vi skal komme med et nordisk perspektiv på de debatter, der interesserer befolkningen i hverdagen, hvad end vi taler arbejdsløshed, velfærdssamfundet eller pensionsalder, eller hvad det nu er vi taler om. Der er der mange af de her steder, hvor vi faktisk kunne have en nordisk stemme og også nordiske løsningsmodeller”. (http://www.norden.org/da/nordisk-raad/videoer)

Så er det mon fremtiden? Skal NORDEN tale med én stemme? Skal det endda gå så vidt, at Norden bliver til ”Forbundsstaten Norden”, som Gunnar Wetterberg beskriver det i sin bog af samme navn?

”Norden 2030: De fem nordiska länderna har smält ihop till en förenad politisk federation – Förbundsstaten Norden” (Wetterberg 2010, bagsiden)

Nordens lande har i dag meget forskellig tilknytning og holdning til EU og andre transnationale organisationer (figur 10), men der eksisterer dog stadig mange fælles bånd mellem de fem nordiske stater og de tre selvstyrende områder. De er alle velfærdsstater med en stor offentlig sektor, de præges af et stabilt parlamentarisk demokrati, lavt voldsniveau, udstrakt ligestilling mellem kønnene og et organiseret arbejdsmarked. Som en region i Europa ses fællestrækkene måske tydeligst i hverdagsagtige fænomener som den udbyggede børnepleje og den høje andel af kvinder på arbejdsmarkedet.

Men hvor er Norden på vej hen? Europa kan med et institutionelt blik opfattes som en region i nutidens verden. Norden, som en del af Europa, vil således kunne sidestilles med en kommune i et land - men uden den fælles nordiske stemme, som Henrik Dam Kristensen taler om.

Med indsigten fra vores analyser og empiri er det vores oplevelse, at de nordiske lande, sammen med resten af Europa, kæmper for at orientere sig i en ny global verden.

Vi betragter NORDEN som en organisation, der er eksisterende i kraft af de mange forskellige netværk, NORDEN agerer i såvel internt i Norden, i Europa og i resten af verden. NORDEN virker som facilitator, koordinator eller samlingspunkt for en masse netværk, som er dem, der udgør NORDEN. Uden dem var NORDEN ikke eksisterende. Vi betragter således ikke NORDEN som en overnational/statslig magt som fx EU. Der er ikke tale om, at nogen af landende i NORDEN afgiver suverænitet ved at være underlagt en lovgivende magt som EU, men derimod er der tale om samarbejder på mange forskellige niveauer og inden for et utal af områder.

NORDEN er således ikke grænsesættende omkring de nordiske lande bl.a. pga. deres forskellige tilknytning til fx EU, EFTA og NATO. NORDEN er i højere grad eksisterende i kraft af de forskellige nordiske lande og deres talrige aktører, og vores tese er, at NORDEN er grænsesøgende i mange forskellige retninger, snarere end grænsesættende.

4. Problemstilling & formulering Tesen om at NORDEN er i en forandringsproces, hvor grænser prøves af, nye positioneringer prøves af, nye fokusområder testes og erobres – er denne opgaves fokus. Vi er nysgerrige efter, hvordan sådanne forandringer finder sted, og hvordan de er med til at forme organisationen NORDEN. Det fører os frem til følgende problemformulering:

Hvordan genopfinder en organisation som NORDEN sig selv?

Dette problem søges belyst gennem analyser, der tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

• Hvordan konstituerer formandskabsprogrammerne NORDEN som organisation?

Denne analyse foretages dels med henblik på at synliggøre gennemgående dominerende diskurser og eventuelle forandringer i NORDENs selvbeskrivelse. Derudover giver analysen et indblik i diskursernes bagvedliggende rationaler og de politiske kampe, der opstår i kraft af diskursernes interne spændinger – hvilke bliver konstituerende for NORDEN som organisation.

• Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt?

Gennem analyse af det institutionelle felt undersøger vi, hvordan beslutninger og hændelser i fortiden har indvirkning på NORDENs mulighedsbetingelser i nutiden og fremtiden. Vi undersøger hvordan NORDEN placerer sig i det institutionelle felt, herunder placeringen mellem stat, marked og civilsamfund, og hvilke legitimitetspres det sætter NORDEN i. Afslutningsvis undersøger vi, hvordan NORDEN kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til de institutionelle omgivelser?

Analyserne laves med henblik på at besvare problemformuleringen samt at få en øget viden om, hvordan store offentlige organisationer kan forandres eller er i forandring.

4.1. Centrale begreber Genopfindelse bliver i denne opgave brugt om en refleksions- og forandringsproces, der fører til et nyt ståsted eller selvopfattelse af, hvilken rolle og betydning det nordiske samarbejde har og kan indtage. Vi er blevet inspireret til orden af bogen ”Genopfindelsen af den offentlige sektor”, som igen er blevet inspireret af Osborne & Gaeblers bog ”Reinventing Government” (Pedersen mfl. 2008, s. 10).

Forestillinger bruges i denne opgave om en subjektiv opfattelse af en given problemstilling, fortælling, myte eller emne. Begrebet bruges i erkendelse af, at hverken individer eller organisationer er i stand til at 12

agere rationelt, dvs. handle på et objektivt grundlag, eftersom ingen kan opfatte sig selv objektivt i forhold til samfundet. Derimod opstår der i politik, debatter, teorier og diskurser forskellige forestillinger om samfundet, der er rammesættende for, hvad der fx opfattes som rigtigt eller forkert / godt og ondt, og dermed hvordan forskellige situationer bør tackles. Begrebet ”forestillinger” anvendes således implicit normativt.

Strategi defineres af os som en handling – opfattet som middel til at nå et mål – i en situation hvor udfaldet også afhænger af andre aktørers handlinger og strategier.

Legitimitet Vi benytter samme definition som Mark C. Suchman, da vi senere i opgaven bl.a. lægger en af hans artikler til grund for arbejdet med legitimitet: ”cf. Ginzel, Kramer, & Sutton, 1992; Nielsen & Rao, 1987; Perrow, 1970): Legitimacy is a generalized perception or assumption that the actions of an entity are desirable. Proper, or appropiate within some socially constructed system of norms, values, beliefs, and definitions.” (Suchman 1995, s. 574). Der skal altså være overensstemmelse mellem organisationens handlinger og omgivelsernes normer og værdier, før organisationen opleves som legitim.

Mulighedsbetingelser anvender vi om noget, der enten udvider eller begrænser nuværende muligheder for handling fx historiske begivenheder, diskurser, legitimitetspres etc.

5. Analysestrategi Analyserne af NORDEN bliver lavet på baggrund af forskellige teorivalg, valg af perspektiver og empiri. Disse valg og fravalg er beskrevet i dette kapitel sammen med en kort introduktion til teorierne. Udfoldelsen og arbejdet med teorierne vil foregå i analysekapitlerne.

5.1. Teorigrundlag Vi anlægger som nævnt overvejende to forskellige teoretiske perspektiver på vores empiri.

1) Et diskursteoretisk perspektiv, der stiller skarpt på dominerende diskurser, der belyser de overordnede forestillinger, NORDEN knytter til sig selv gennem de forskellige formandskabsprogrammer.

Diskursteorien - med Ernesto Laclau som forbillede - er valgt, fordi netop denne tilgang til samfundsvidenskaben forholder sig til meningsskabelse og forandringer og samtidig forsøger at opretholde en distance til det samfund og den organisation, der skal studeres.

2) Et nyinstitutionelt perspektiv, der stiller skarpt på NORDENs placering i de institutionelle omgivelser og de deraf afledte mulighedsbetingelser. 13

Den nyinstitutionelle teori er valgt fordi teorien i modsætning til den mere klassiske organisationsteori, der traditionelt fokuserer på rationelle produktionsenheder, i stedet betoner kulturen og socialt konstruerede normer som afgørende for organisationers måde at fungere på. Den nyinstitutionelle teori er særlig relevant i forhold til studiet af organisationer, som leverer svært målbare produkter og ydelser, såsom undervisning, kultur eller andre former for ”blød” (typisk offentlig) servicevirksomhed. (Mik-Meyer, N & Villadsen 2007 s. 117). Vi vil i forbindelse med de nyinstitutionelle analyser fokusere på historisk stiafhængighed, isomorfi gennem omgivelsernes legitimitetspres og endelig strategisk håndtering af legitimitet.

5.2. Empirigrundlag og genstandsfelt NORDEN producerer løbende adskillige artikler, publikationer og videoindhold fra konferencer og interviews, der kan studeres på deres hjemmeside. Denne empiri belyser NORDENs interaktion med omverdenen og giver generelt et rigtigt godt indblik i, hvordan NORDEN søger at rejse faktuelle globale problematikker i en nordisk kontekst. Desuden giver de enkelte videointerviews mulighed for at få interessante udtalelser fra blandt andet ministre og parlamentarikere omkring det nordiske samarbejde.

Mange andre data (fx artikler fra medierne, national og transnational lovgivning) kunne også være relevant empiri i forhold til at besvare vores problemformulering, men opgavens omfang muliggør ikke analyser af alle disse data. Vi har derfor valgt, at afgrænse og koncentrere vores analyser omkring følgende kilder:

• Diskursanalyse:

o NORDENs Formandskabsprogrammer fra 1998 til og med 2011. Formandskabsprogrammerne er gennemgået metodisk analytisk i de overordnede kapitler eller programmer. Det forholder sig sådan, at de fleste lande udgiver et overordnet eller generelt formandskabsprogram, der fremhæver de overordnede linjer i årets indsatser. Herefter udgives der sektorprogrammer, hvor de enkelte sektorers prioriteringer er yderligere uddybet. Nogle års formandskabsprogrammer er udgivet samlet. Fx er det islandske fra 1999 udgivet samlet. Her har vi kun analyseret det indledende overordnede kapitel.

• Nyinstitutionel analyse:

o Empiri fra Norden.org:

. Formandsprogrammer i perioden 1998 – 2011, Historiske artikler omkring NORDENs udvikling som organisation, artikel vedr. den nordiske velfærdsmodel. 14

Ålandsdokument vedr. øget indflydelse til de selvstyrende områder, Stoltenberg rapporten udfærdiget af Norges forhenværende udenrigsminister, Helsinki traktaten fra 1962, NORDENs interne kommunikationsstrategi, Nordisk Råds sessionsprotokol 2006 – dokument 8, NORDENs Årbog 2005 og 2010, NORDENs statistiske årbog 2010, interview med NORDENs kommunikationschef, videointerview med den finske Migrations- og Europaminister, interview med generalsekretæren for Nordisk Ministerråd samt udtalelser omkring NORDEN af den danske minister for nordisk samarbejde.

o Generel baggrundsinformation vedr. lande og internationale organisationer fra:

. CIA.gov, WTO.gov, IMF.org og BSPC.net.

. European Institute of Public Administration vedr. EU institutionerne generelt og mere specifikt om EFTA og EØS samarbejdet.

Vores genstand for iagttagelse er således organisationen NORDEN, som den manifesterer sig skriftligt og mundtligt gennem interviews, visionspapirer (formandskabsprogrammer), publikationer, beslutningsdokumenter, artikler og gennem den af NORDEN udleverede interne kommunikationsstrategi. Denne empiri forholder vi os til gennem de forskellige teorier og med afsæt i vores almene kendskab til de samfundsmæssige debatter der foregår – eller ikke foregår – omkring NORDEN. Desuden trækker vi på vores professionelle erfaring i arbejdet med NORDEN. Vores iagttagelsespunkt er således et nutidigt blik med kontekstuelle briller, hvor vi forsøger at forholde os kritisk til den empiri vi præsenteres for.

6. NORDEN og globaliseringen Det har været påfaldende ved gennemlæsning af formandskabsprogrammerne i hvor høj grad, globaliseringen er skrevet frem, som en afgørende faktor for NORDENS fremtid.

På første side i det danske formandskabsprogram for 2010 ”Norden i fremdrift”, står der:

”Globalisering, klima og økonomisk krise er fælles udfordringer for de nordiske lande”

”Globalisering, som udfordring og mulighed, er det gennemgående tema i ”Norden i fremdrift”

Og efter vores besøg hos kommunikationschefen for NORDEN, blev det endnu tydeligere for os, at fokus på ”internationalisering” står højt på dagsordnen4.

”Og sidst men ikke mindst, så handler det jo om det internationale engagement. Og her skulle jeg sige, at denne søjle 4, som handler om det internationale samarbejde. Det er den, der vokser stærkest” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Med vores kendskab til den offentlige sektor og dens forandringer, er det måske ikke så overraskende. Vi har i Danmark et globaliseringsråd, og der blev i 21. april 2006 offentliggjort en globaliseringsreform med over 350 initiativer (www.globalisering.dk), men hvad er globaliseringen egentlig? Hvordan ser NORDEN på begrebet? Er det klart, hvad der menes, når der fx skrives om globalisering som udfordring og mulighed?

Uden skelen til, hvad NORDEN lægger i begrebet, antager vi helt overordnet, at globalisering er betegnelsen for en stadig stigende kulturel og økonomisk udveksling mellem de forskellige verdensdele, og at globaliseringen derfor handler om, hvordan verden bliver mindre i takt med, at teknologi, kommunikation, kulturel og finansiel samhørighed øges.

I denne analyse forsøger vi, med Laclaus begrebsapparat, at stikke spaden ned i begrebet globalisering, for at få øje på hvilke forståelser og forestillinger, NORDEN knytter til begrebet. Vi spørger til, hvordan en stor organisation som NORDEN beskriver sig selv og dermed finder sig selv eller måske genopfinder sig selv i en globaliseringsdiskurs. Globaliseringsdiskursen bliver dominerende, og ifølge Laclau hegemonisk, som han forklarer på følgende måde:

”Politik er […] kampen mellem forskellige forsøg på at skrive en myte om, hvordan vi alle sammen kan få et bedre liv […] Denne kamp mellem forskellige myter kalder Ernest Laclau for hegemoni. Hegemoni er altså betegnelsen for kampen mellem disse forsøg på at forklare, hvorledes verden kunne blive en anden. Men pointen hos Laclau er, at det aldrig er muligt at finde en fortælling, der løser alle problemer. Samfundet vil altid være præget af politiske kampe mellem forskellige mytologiske fortællinger.” (Laclau mfl. 2002, s.243)

Denne analyse fremanalyserer således forskellige forestillinger – eller myter om man vil, om globaliseringen som en overordnet fortælling om NORDEN, og dernæst de meningsdannende kampe, der synes at fremstå i den forbindelse.

Før vi for alvor tager fat på det analytiske arbejde, har vi i det efterfølgende brug for at redegøre for teori, begreber og metode af hensyn til forståelsen af de forskellige analytiske redskaber.

4 Se beskrivelse af globalisering i forhold til internationalisering i kapitel 6.2 16

6.1. Styrker ved Ernesto Laclaus diskursteori Analyser af forandringer i samfundet, og i særdeleshed analyser, der referer til samtidssamfundet, står overfor den overordnede udfordring, at de kræver at analytikerne er i stand til at sætte sig selv udenfor samfundet for at kunne betragte det.

Det er præcis den udfordring vi står med her. Vi har stillet os selv den opgave at betragte NORDEN, som NORDEN tager sig ud i dag med de udfordringer, der synes at fremstå i forbindelse med NORDENs forsøg på at finde sig selv. Men vi er selv en del af Norden, har været det hele vores liv og har derfor også holdninger til og forestillinger om, hvad NORDEN som organisation er. Så hvordan kan vi være i stand til at foretage en objektiv analytisk betragtning uden at blande den med vores immanente forestillinger om fx samfund, modernitet, globalisering og udvikling?

Vi forsøger at klare denne udfordring ved hjælp af diskursteorien, der hjælper os til at spørge til de af NORDEN anvendte begrebers indhold og deres opståen i stedet for at tage dem for givet og acceptere dem som umiddelbare udgangspunkter for NORDENs handlen og ageren. I stedet for ureflekteret at se på NORDEN som en global organisation, spørger vi ind til globaliseringsbegrebet, som står centralt i NORDENs selvbeskrivelser, for at få øje på, hvilke forestillinger og begreber, der knytter sig til globaliseringen – og som dermed bliver konstituerende og rammesættende for NORDEN som organisation. Det er dette forsøg på at træde et skridt baglæns, diskursteorien kan hjælpe os med, når vi skal få øje på de politiske og grænsesøgende valg globaliseringsdiskurserne sætter NORDEN i.

A. D. Hansen har om diskursteoriens udgangspunkt og logik skrevet følgende:

”Diskursteorien formulerer det på den måde, at diskursiv mediering er grundlæggende. Vi kan simpelthen ikke få indsigt i verdenen uden at befinde os i et specifikt paradigme (eller diskurs). Derfor er den farvning eller mediering, som sker gennem diskursen eller paradigmet grundlæggende. Diskursteori er forsøget på at medtænke denne mediering, dens forudsætninger og konsekvenser” (Hansen 2004, s. 389)

Det kan være illustrativt, at sammenligne begrebet ”paradigme” med begrebet ”diskurs”, men man skal passe på ikke at forveksle de to begreber. Et paradigme kan – i denne sammenhæng - bedst beskrives som et videnskabeligt verdensbillede. Thomas Kuhn taler i ”The structure of scientific revolutions5” (Kuhn, 1962), som titlen angiver om videnskabelige revolutioner – ofte oversat til paradigmeskift på dansk. Et godt eksempel på et sådant paradigmeskifte er skiftet fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. I det første står vi i en verden hvor jorden er i centrum, og i det næste står vi i en verden hvor solen er i

5 Kuhn, Thomas: ”The Structure of Sientific Revolutions” (1962), The University of Chicago Press 17

centrum. Vi står i forskellige verdener, og kan kun se verden igennem de videnskabelige briller, som nu for tiden er moderne, så at sige.

”(…) begrebet paradigme, hvorved K. (Kuhn red.) forstår de fælles, i vid udstrækning uskrevne, spilleregler, der samler et forskerkollektiv omkring en bestemt problemløsende, videnskabelig praksis.” (Politikens filosofileksikon s. 252)

Diskursteoretikerne siger noget lignende, nemlig at vores blik på verden altid er medieret eller farvet af den diskurs, som vi befinder os i. Men vi skal være opmærksomme på, at begrebet ”diskurs” kan inkludere meget mere end begrebet ”paradigme”. Det til enhver tid herskende videnskabelige verdensbillede udgør kun en delmængde af diskursen i sin helhed. Fx vil mange diskursanalytikere inkludere materielle forhold i diskursen. Diskursen i sin helhed er altså ikke blot verdensbillede eller meningsramme, men også konkrete, materielle forhold såsom mode, arkitektur, styringsværktøjer som bestemte protokoller, kontrolmekanismer osv.(som afspejler verdensbilledet eller meningsrammen) og alt det kan gøres til genstand for analyse.

Bevidstheden om, at vi selv befinder os i diskursen, at vi ser verden ”gennem” diskursen, giver os i denne sammenhæng mulighed for at forsøge at medtænke den diskursive mediering eller farvning i vores læsning af NORDENs formandskabsprogrammer.

Det skulle gerne forbedre vores muligheder for, at nå frem til de bagvedliggende logikker og rationaler – altså til forudsætningerne for de diskurser vi finder i NORDEN. Og dermed også forbedrer vores muligheder for at få øje på konsekvenserne, som diskurserne medfører – altså de politiske og grænsesøgende valg NORDEN kommer i, jf. forrige side.

6.2. Metodiske overvejelser Formandskabsprogrammerne fra 1998 – 2011 er blevet systematisk gennemgået, således at alle udsagn hvor ordet ”global” (i alle sine former) optræder, er trukket ud og kategoriseret. Denne systematiske kategorisering har gjort os i stand til tydeligt at se, hvad det er for nogle emner/diskurser, der er på spil, når der skrives om globalisering. I nedenstående diagram ses antal artikulationer, der kobler sig til globalisering og internationalisering, kategoriseret i forskellige emner.

Figur 2 – Dominerende diskurser (bilag 2 for at se alle artikulationer og de detaljeret optællinger)

Vi er i løbet af læsningen blevet opmærksomme på, at ordet internationalisering af nogle lande bruges oftere end ordet globalisering. Vi har således følt os nødsaget til også at afdække begrebet international (i alle sine former). De citater, hvor begge begreber optræder, er kun udtrukket én gang, for at en bestemt artikulation6 ikke skulle få unødig vægt. Nedenstående citat er således eksempelvis kun kategoriseret én gang:

“Under sitt ordförandeskap 1998 vill Sverige verka för att samarbetet förblir en stabil plattform för konkret samverkan inom Norden och för internationellt agerande - i närområdet, i Europa och globalt.” (Svensk FsP 1998, s. 1)

En sådan nærmest maskinel afdækning af teksten er lavet ud fra et diskursteoretisk synspunkt, der i så høj grad som muligt forsøger at læse teksten “på sin flade”, forstået som værende ikke-tolkende eller subjektiv i udvælgelsen af citater.

Af kortlægningen kommer der en forskel mellem de to begreber til syne. Der synes at være den forskel, at ”international” knytter mere objektivt an til det at samarbejde over grænser end globalisering gør. Det nordiske samarbejde, er som udgangspunkt internationalt, hvilket betyder, at der åbenlyst er mange

6 Se uddybning af begrebet artikulation på side 22 19

citater, der handler om internationalt samarbejde. Dette kan ses ved, at der i kortlægningen af ”global” ikke findes udsagn, der knytter sig til alle NORDENS forskellige sektorer. ”International” finder vi derimod under alle overskrifter (se bilag 2). ”International” lægger således den enkelte nation og region på linje i det internationale samarbejde, hvorimod ”globaliseringen”, bliver en reference til en overordnet samfundslogik, der former det internationale samarbejde.

Artikulationerne, der knytter sig til ordet global, strækker sig fra i 1998 at have karakter af generelt internationalt samarbejde:

Til bare 2 år senere at være langt mere dramatiske i deres indhold:

”De nordiske samfund påvirkes desuden kraftigt af resultaterne af globaliseringen, som rummer store muligheder, men også stiller os over for nye krav. Hvis vi ikke kan løfte de nye udfordringer, er der risiko for en social polarisering, hvis ikke der skabes rummeligere arbejdsmarkeder og gives mere individuelle muligheder, der bygger på den enkeltes ressourcer. En fornyelse er en forudsætning for at bevare sammenhængskraften i vores samfund." (Dansk FsP 2000, s. 6)

“Accelerating internationalisation and globalisation will face Nordic competitiveness with considerable future challenges.” (Norsk FsP 2002, s. 22)

Det store fokus på globaliseringen er tydelig, og den systematiske gennemgang af formandskabsprogrammerne, giver os i den forbindelse nogle væsentlige indsigter i forhold til, hvordan artikulationer om globaliseringen danner nogle mønstre. Den overordnede hegemoniske globaliseringsdiskurs holdes i live af underliggende diskurser, som vi nu skal se nærmere på.

For at systematisere citaterne, der knytter sig til globalisering med henblik på at kunne få øje på bagvedliggende ideologier eller forestillinger, har vi opdelt citaterne i forskellige kategorier, der synliggør forskellige mønstre i brugen af begreberne. Konstruktionen af de forskellige kategorier er lavet med udgangspunkt i de ord, der er brugt i de forskellige citater. Vi er bevidste om, at der i konstruktionen af kategorier og opdelingen af citater i de forskellige kategorier er tale om en bearbejdning af empirien, der ikke er neutral, men vi har forsøgt at være så tro mod empirien som muligt, ved at opdele kategorierne i de fagområder, der optræder i empirien. Dog er der citater, der ikke kan knyttes til specifikke sektorer eller fagområder. Til disse citater har vi oprettet kategorierne ”Globalisering og internationalt samarbejde” og 20

”Konkurrencekraft” i hvilke disse citater, synes at kunne inddeles.

I forbindelse med kategoriseringen af de forskellige citater, har vi flere gange haft mulighed for at kategorisere enkelte citater i flere forskellige kategorier. Nogle citater har handlet om flere kategorier på én gang. I sådanne tilfælde har vi talt citaterne med under alle relevante kategorier, selvom der kun har været tale om ét citat. Dette har fx været tilfældet med nedenstående citat fra den svenske formandskabsprogram fra 2008, der er kategoriseret både under ”arbejdsmarkeder” og ”konkurrencekraft”:

“Det handlar om att stärka Nordens samlade konkurrenskraft i en globaliserad värld och att med gemensamma ansträngningar bryta utanförskapet på arbetsmarknaden i våra länder.” (Svensk FsP 2008, s. 7)

Som det fremgår af figur 2, er der en overvægt at citater, der knytter sig til følgende kategorier:

”Globalisering og internationalt samarbejde”, ”Konkurrencekraft”, ”Miljø og klima”, ”Uddannelse, forskning og innovation” og ”Foregangsregion”.

Prioriteringen af netop disse emner, er i forbindelse med globaliseringsinitiativerne i 2007 blevet yderligere vægtet:

“Swedish Presidency in 2008 has brought the Region’s efforts together under the heading Concentrating our Strengths, and the following four themes: competitiveness, climate, creativity and co-ordination. This work is far from finished, however, and one of Iceland’s main priorities for the 2009 Presidency will be follow-up on these globalisation initiatives.” (Islandsk FsP 2009, s. 5)

Miljø og klimaspørgsmål er for alvor taget til i styrke på den politiske og globale arena. Når vi læser formandskabsprogrammerne er det tydeligt, at intensiteten i disse spørgsmål er stigende. Især efter 2007 og frem, kan vi se en stigning i, hvor meget vægt og plads emnerne får. Vi har derfor analyseret denne diskurs, kategoriseret de forskellige citater og udpeget nodalpunkter7. Diskursen har dog ikke fået en særskilt plads i opgaven, da det viste sig, at vi fandt de samme to nodalpunkter, som i diskurserne ”Globalisering og internationalt samarbejde” og ”Konkurrencekraft”, nemlig fællesskab og innovation, og vi nåede således frem til nogle af de samme konklusioner, som bliver uddybet under de andre kategorier.

7 For uddybning af begrebet ”nodalpunkt” se side 23 21

De 4 kategorier vi analyserer i denne opgave, betragter vi som 4 forskellige diskurser, der knytter sig til globalisering. Disse diskurser vil vi gennemarbejde med følgende analysemodel som struktur:

logikker

Åbning af det politiske gennem Påvisning af fremvisning dekonstruktion diskursanalyse hegemoni af en forskels uafgjorthed

dualiteter

Figur 3 – Diskursanalytisk model (Andersen 1999, s. 102)

Som det fremgår af figuren, er der tale om to former for analyser. 1) Påvisning af hegemoni i diskursanalysen og 2) Dekonstruktion. De to analyser laves adskilt, men med resultater der hele tiden kan kastes videre til yderligere analyse og dermed fungerer cirkulært. Således vil dekonstruktion af nodalpunkter medfører, at der kommer forskellige logikker til syne. Disse logikker vil kunne gøres til genstand for en ny diskursanalyse med påvisning af nye tendenser til hegemoni og udpegning af andre nodalpunkter, som kan gøres til genstand for dekonstruktion osv.

I forbindelse med diskursanalysen, har vi brug for at definere forskellige begreber, som er centrale for Laclau. Overordnet skriver han:

”I denne diskussion vil vi bruge artikulation om enhver praksis, som etablerer en relation mellem elementer, således at deres identitet modificeres som følge af denne artikulatoriske praksis. Den strukturerede totalitet, som resulterer af denne artikulatoriske praksis, vil vi kalde for diskurs”. (Laclau m.fl. 2002, s. 52)

Dette forstår vi på følgende måde:

Artikulation etablerer relationer, men det vigtige her er, at disse relationers identitet modificeres via artikulationerne. Modificeringen er således det relevante og hvornår og hvordan en sådan modificering finder sted er interessant.

”Hvis artikulation er mulig (hvis det eksempelvis virkelig gør en forskel, hvordan manden konstrueres i forskellige diskurser), er ethvert objekt, enhver mulig størrelse artikuleret hele vejen. Der er ingen kerner eller lag, der undgår artikulationernes modificeringer (Laclau & Mouffe 2002, s. 64). At alt er diskursivt betyder altså, at alt er modificeret gennem artikulation (og ikke som det ofte misforstås, at alt er sprog eller alt er bevidsthed).” (Hansen 2004, s. 292)

Diskursivitet er en måde at betegne praksis på i forhold til at se relationelt på alle sociale identiteter. Det giver ikke mening at tale om sociale relationer, hvis identiteterne er isoleret uden interaktion med omgivelserne. Den diskursive praksis i forhold til NORDEN og denne opgave handler således om, hvordan NORDEN identificerer sig i forhold til globaliseringen og de mange forskellige objekter, teknologier, problemer osv., der følger med.

Diskurs - ”defineres af Laclau som en strukturel helhed af forskelle” (Andersen 1999, s. 89)

Som det er beskrevet i det ovenstående citat, er diskursen resultatet af den artikulatoriske praksis – som fører til en struktureret totalitet. Diskursen er således ikke en praksis, men en struktur og et resultat af praksis. Men denne struktur vil altid være i bevægelse, kan kun fikseres kortvarigt og vil altid være i ”kamp” med andre diskurser om meningsdannelse.

De mange forskellige begreber, Laclau tager i brug, er alle sammen værktøjer til at angribe, beskrive og uddybe hans videnskabsteoretiske udgangspunkt, der overordnet drejer sig om, at alt er diskursivt. Siden det forholder sig sådan, og siden vi kun kan forstå verden fra det paradigme og den diskurs vi befinder os i, bliver vi nødt til at medtænke den diskursive mediering ved at tage de forskellige værktøjer i brug.

6.3. Udpegning af diskurser og nodalpunkter til dekonstruktion Med ovenstående begrebsapparat samt med udpegning af nodalpunkter og ækvivalenskæder, vil vi angribe formandskabsprogrammerne og de artikulationer vi finder om NORDEN og globaliseringen.

Ækvivalenskæder, nodalpunkter / knudepunkter

Vi får øje på nodalpunkterne gennem identifikation af ækvivalenskæder. Begreberne nodalpunkt, tom betegner og knudepunkt betragter vi som værende 3 begreber, der dækker over samme fænomen.

Nodalpunktet er hos Laclau betegnelsen for en ideologi eller en central forestilling, der samler andre idéer om sig, og dermed skaber en sammenhængende forståelse for politik og sociale relationer.

”Enhver diskurs er konstrueret som et forsøg på at dominere diskursivitetens felt, på at standse forskellenes flyden, på at konstruere et centrum. Vi vil kalde de privilegerede punkter for denne partielle fiksering for knudepunkter” (Laclau m.fl. 2002, s. 62)

I diskursanalysen leder vi derfor efter nodalpunkter, tomme betegnere, der fungerer som knudepunkter i diskurserne, hvorom andre begreber i diskursen organiserer sig. I følgende eksempel ser vi, at der er mange artikulationer, der kredser om ønsket om et ”øget fællesskab” i NORDEN, hvorfor netop ”øget fællesskab” udpeges som nodalpunkt. (se figur 4)

For at få status som et nodalpunkt, skal de tomme betegnere meningsudfyldes, hvilket sker i kraft af de flydende betegneres fiksering rundt om den tomme betegner. I det øjeblik de tomme betegnere bliver de betegnere, hvorom alle de flydende betegnere i diskursen er enige, og dermed bliver meningsudfyldt i en bestemt retning, har vi et nodalpunkt. (Andersen 1999, s. 90f)

Det er for Laclau afgørende, at være opmærksom på forskelle mellem betegnere og det betegnede, da betegnerne ikke står i noget fast forhold til det betegnede, men er under stadig forandring og evigt flydende ovenpå det betegnede. Dette fænomen kaldes for ”flydende betegnere”, og selvom disse er flydende, er det teoriens påstand, at de har afgørende indflydelse på identiteten af det betegnede. Niels Å. Andersen beskriver det på følgende måde:

”Alt dette fører Laclau over i diskursanalysen og sætter dermed fokus på, hvordan betegnere og betegnede ikke står i et fast forhold til hinanden, hvordan den diskursive meningsdannelse netop sker i forbindelse med forskydninger i betegnelsen af det betegnede og endelig, hvordan det i den grad er politisk, hvilken betegnelse, der fikseres over hvilken betegnet. Den diskursive kamp bliver derfor en kamp om, hvilke betegnere, der skal bindes til hvilke betegnede.” (Andersen 1999, s. 94)

Når de flydende betegnere strukturerer sig rundt om et nodalpunkt, kan vi placere dem i ækvivalenskæder. Ækvivalente begreber, er begreber, der set fra et bestemt perspektiv – her nodalpunktet – har samme værdi eller gyldighed. Eksempelvis vil vi i det følgende se nodalpunktet, ”øget fællesskab” være begrundet i en ækvivalenskæde, der består af udsagn, der alle understøtter fællesskabstanken: Stærkere samarbejder - Gøre sig gældende (som fællesskab) - Tættere indbyrdes dialog - Udbygge (fördjupa) samarbejdet - Tiltrække sig opmærksomhed (som fællesskab).

Globalisering og internationalt samarbejde

Globalisering og internationalt samarbejde er den diskurs, der som beskrevet rummer artikulationer, der ikke retter sig mod bestemte fagspecifikke områder. Vores diskursanalyse starter med at analysere disse udsagn, for at undersøge, hvad der overordnet skrives om globaliseringen. Her er nogle eksempler:

”Under sitt formannskap vil Norge legge vekt på at det er viktig å møte globaliseringens utfordringer gjennom et styrket internasjonalt samarbeid og sterkere internasjonale organisasjoner.”(Norsk FsP 2002, s. 22)

“Danmark vil derfor under sit formandskab sætte spørgsmålet om politiske tiltag til at udnytte globaliseringens muligheder på dagsordenen” (Dansk FsP 2005, s. 23)

“Samfunnsutviklingen i Norden påvirkes og utfordres i dag i økende grad av så vel europeiske som globale endringsprosesser. Dette skaper press på de nordiske landene og forsterker behovet for økonomisk, politisk og kulturell samhandling både mellom de nordiske land, og mellom Norden og de nordiske nærområder i nord, de baltiske land og verden for øvrig.” (Norsk FsP 2006, s. 22)

“En utfordring for det nordiske samarbeidet i en globalisert tidsalder vil være å utvikle den innbyrdes nordiske dialog om internasjonale, særlig europeiske, spørsmål stadig tettere.” (Norsk FsP 2006, s. 25)

“De nordiska statsministrarna enades på sitt möte i juni 2007 om riktlinjer för ett fördjupat nordiskt samarbete om globaliseringsfrågor.” (Svensk FsP 2008, s. 8)

“I en globaliseret verden øges konkurrencen om at tiltrække sig opmærksomhed imellem verdens regioner.” (Dansk FsP 2010, s. 14)

For at få et overblik over diskurserne, deres nodalpunkter og de ækvivalenskæder, der knytter sig til nodalpunkterne, har vi lavet nedenstående skema, som i sin form vil optræde for hver af de analyserede diskurser. Det vi får øje på i den forbindelse er, at der i ovenstående citater, tegner sig et mønster af artikulationer, der lægger vægt på fællesskab og samarbejde i NORDEN.

Diskurs Nodalpunkt Elementer i ækvivalenskæde

NORDEN i en global verden Øget fællesskab Stærkere samarbejder

(Globaliseringsdiskurs) Tættere indbyrdes dialog

Udbygge (fördjupa) samarbejdet

Tiltrække sig opmærksomhed

Modstandere

Møde globaliserings udfordringer

Udnytte globaliseringens muligheder

Figur 4 - Globaliseringsdiskurs

I skemaet ser vi, at der overordnet er 3 typer overskrifter, vi kan sætte på artikulationerne om globaliseringen, nemlig ”globaliseringen som udfordring”, ”behov for øget samarbejde”, og ”behov for større synlighed”. Som det kan læses i bilag 2, findes der adskillige flere citater, end de her fremtrukne, der lægger sig ind under disse overskrifter. Fælles for overskrifterne er som nævnt, at de alle knytter sig til ønsket øget fællesskab.

Når vi ser på nodalpunktet ”øget fællesskab” må det forstås som en udvidelse af det kendte nordiske fællesskab, der har været til stede i bevidstheden om NORDEN, så længe samarbejdet har eksisteret. Artikulationer om NORDEN som et fællesskab er fx udtrykt, som det fremgår af nedenstående fra formandskabsprogrammets indledning år 2000.

”Den nordiske model” er udtryk for et nordisk fællesskab med rødder i historien og i en fælles kulturarv, som har bidraget til en nogenlunde ensartet samfundsudvikling i de nordiske lande. (Dansk FsP 2000, s. 7)

Den umiddelbare forståelse – eller måske skal vi sige hidtidige forståelse – af, hvad det nordiske fællesskab er, knytter sig til et fælles nordisk historie, sprog- og kulturfællesskab. Det vi kan se i vores diskursanalyse er, at fællesskabet her i kraft af den fremanalyserede ækvivalenskæde får en anden betydning. Med artikulationer som stærkere samarbejder, gøre sig gældende, tættere indbyrdes dialog, tiltrække sig opmærksomhed, handler fællesskabet NORDEN i højere grad om at samle sig, at bliver endnu tættere knyttet sammen for at bevare NORDEN i en global verden, snarer end vigtigheden af fællesskabet som værende en naturlig historisk og kulturel samhørighed, vi i Norden beriges af at udvikle. Det er med andre ord ikke et øget fællesskab, der etableres fordi NORDEN har lyst, men fordi NORDEN bliver presset af globaliseringen, og man vil kunne fremlæse antydninger af en kamp mellem, hvad vi kan kalde for

”kulturarvsrationalisterne” og ”globalisterne”. Denne kamp kommer vi mere ind på senere, da den bliver tydeligere i forbindelse med analyse af konkurrencekraftsdiskursen.

Ifølge Laclau, og diskursteorien i det hele taget, konstitueres begreber af deres afgrænsning og deres antagonismer. De bliver hvad de er, i kraft af, hvad de ikke er. Så for at blive mere præcise i vores erkendelse af et øget fællesskab, må vi se på, hvad det ikke er. Dette sker analytisk via dekonstruktion og synliggørelse af uafgørbarheder.

Dekonstruktion og uafgørbarheder

”Dekonstruktion handler om at demontere eller afkonstruere forskelle ved at vise, at de overhovedet ikke er forskelle, altså at ”stregen” mellem to elementer ikke kan opretholdes, så den isolerer elementerne fra hinanden.” (Andersen 1999 s. 100)

Eksempler på ”stregen” er grænsen mellem tolerance/intolerance og magt/frigørelse, som er nogle af de begreber Laclau har dekonstrueret.

”Stregen” er med andre ord grænsen mellem, hvad der opfattes som en del af meningen med begrebet (eller hvad der rummes af diskursen) - og hvad der ikke gør. Ofte vil begreberne på hver sin side af stregen være antagonismer forstået som:

”En antagonistisk relation er en relation mellem to poler, hvor tilstedeværelsen af den ene forhindrer den anden i at blive, hvad den er, forhindrer den i ’at opnå fuld objektivitet’” (Laclau mfl. 2002 s. 25)

Laclau og Mouffes pointe er bl.a. at:

”[…](der er altid politik), og at realiseringen af en mulighed altid er ekslusionen og dermed antagoniseringen af andre muligheder og identiteter.” (Laclau mfl. 2002 s.26)

Med diskursteorien og dekonstruktionerne leder vi altså ikke efter forklaringer på fx individers eller organisationers handlinger. Vi forsøger i denne forbindelse heller ikke at synliggøre længere historiske kausale hændelsesforløb, men forsøger i stedet at få øje på ”uafgørbarheder”.

”Man kan nok sandsynliggøre visse hændelsesforløb i forlængelse af de diskursive logikker, der strukturerer et givet område. Men man kan ikke forklare hændelsesforløbet kausalt, fordi uafgørbarhed er et hul i den kausale kæde”. (Hansen 2004, s. 400)

”Uafgørbarhed”8 er et begreb, som er centralt i diskursteorien, da det netop er sådanne, der ledes efter. A. D. Hansen beskriver det således:

”Begrebet (uafgørbarhed red.) har sine rødder i matematikken og henviser til, at ethvert konsistent system indeholder udsagn, som både kan være sande og ikke sande i forhold til systemet selv (Gödels teorem). Pointen er, at systemet ikke selv kan afgøre, hvad udsagnet er. Diskursteorien generaliserer denne pointe, og hævder at i sidste ende, er der ikke nogen diskurser, der kan lukke sig om sig selv i tilstrækkelig grad til, at de kan afgøre eller sikre deres egen reproduktion. ” (Hansen 2004, s. 396)

I og med at uafgørbarheder både kan være sande eller ikke sande, refererer de således til forhold mellem begreber, der ikke umiddelbart lader sig indskrive i en fælles logik, der eksempelvis kan sætte grænser for begrebernes yderpunkter. Og netop, hvad et begreb kan rumme og ikke kan rumme bliver interessant i forhold til, hvad diskurserne synes at rumme eller afgrænse sig fra.

Vi kan derfor, ved at få øje på uafgørbarheder, få øje på situationer, der kræver valg – da der ikke automatisk er indlejret et logisk svar i uafgørbarhederne. Med andre ord, kræves der politiske valg, når det skal afgøres, hvad der hører hjemme i et begreb og hvad der ikke gør – og præcis denne grænse bliver politisk og interessant at se på.

Når der her tales om valg, mener vi, at de politiske debatter og kampe, der finder sted i forsøget på at vinde en taleposition, er bevidste, politiske og normative. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de personer eller organisationer, der har taget del i kampene har været sig de fremanalyserede dualiteter og antagonismer bevidste, og dermed har været klar over, hvad den vindende diskurs eksempelvis udelukker.

Men hvem er det så, der kan træffe valg? Laclau arbejder med subjektet, der i forhold til NORDEN vil være politikere, embedsmænd, forskellige grupper m.m., der er i stand til at handle, men i et stærkt begrænset felt:

”[…] en subjektposition indtages af et element af en helhed, der kan handle, samtidig med at handlerummet er begrænset af de forestillinger, der har konstitueret den givne position” (Laclau m.fl. 2002, s. 273)

Der er således tale om, at subjekter kan træffe beslutninger, men at disse altid vil være under stor påvirkning af diskursers mediering.

8 Diskursteorien har overtaget sin anvendelse af begrebet ”uafgørbarhed” fra Jacques Derrida (Hansen 2004, s. 395) 28

Dekonstruktionerne i denne opgave skal være med til at synliggøre fravalg og ekskluderede diskurser, for at skærpe bevidstheden om, hvad de politiske kampe medfører. Dette fører til en debat om de mulige valg NORDEN har, i kraft af måden hvorpå NORDEN genbeskriver sig selv i globaliseringens lys.

Dekonstruktion af ”øget fællesskab”

Den logiske antagonisme til fællesskab må være individ/individualisme. Man kan gøre noget i fællesskab – eller man kan modsat gøre noget individuelt. Og det er da også tydeligt jf. ækvivalenskæden, at det netop handler om ikke at være alene. Vi må stå sammen, for i fællesskab er vi større og stærkere. Det virker umiddelbart logisk og uproblematisk. Mere problematisk bliver det, hvis vi begynder at spørge til, hvad det betyder at øge og intensivere fællesskabet. Artikulationerne antyder, at det handler om at stå tættere og stærkere sammen – som hvis en gruppe står i en ring, og tager hårdere fat i hinandens hænder for at passe på hinanden og værne sig mod ydre trusler.

Dekonstruktionen tvinger os til at se på grænsen mellem individ/fællesskab. Et fællesskab kan kun eksistere i kraft af individer. Omvendt kan et individ kun handle og opfatte sig som et unikt individ, hvis det adskiller sig fra fællesskabet. Var der ingen fællesskaber, var der således heller ikke noget at adskille sig fra. Individet og fællesskabet befinder sig således i et indbyrdes afhængighedsforhold, hvor hverken fællesskab eller individualitet kan eksisterer uden hinandens modsætninger. Så hvad betyder det for NORDEN, når artikulationerne handler om øget fællesskab?

Der opstår en udfordring, når NORDEN fremskriver ønsket om ”øget fællesskab”, for hvordan skal det kunne lade sig gøre at prioritere øget fællesskab i en tid, vi på mange områder, vil kunne kalde for en individualiseret tidsalder? Fællesskab, forening og solidaritet, som vi kendte det tidligere, er blevet umoderne. Det er ikke ord, vi bruger i dag. Der er i langt højere grad end tidligere fokus på den enkelte. Der tales i dag om ledelse af selvledelse og alle får lavet personlige udviklingsplaner. Ønsket om øget fællesskab får altså en anden betydning end det sociale fællesskab, vi tidligere har kendt. Det bliver et spørgsmål om at samle kraft. Jo flere vi er, jo stærkere er vi, jo højere vil vi kunne råbe i den store verden, og jo lettere bliver det at stå imod de udefrakommende globaliseringsudfordringer (som vi ikke kender) – big-is- beautyful. Reformer, der har medført fusioner, som eksempelvis strukturreformen, har været kendetegnende i Danmark i en årrække, så tendenserne er ikke ukendte.

Med en antagelse om globaliseringen som en stadig stigende kulturel og økonomisk udveksling mellem de forskellige verdensdele, må der med globaliseringen naturligt følge en større åbenhed lande, regioner og verdensdele imellem. Men med artikulationer som stærkere samarbejder, gøre sig gældende og tættere indbyrdes dialog, beskriver NORDEN vigtigheden af som brødre at stå sammen, og fokus går indad snarere 29

end udad med en åbenhed overfor den øvrige verden. Det medfører en ny antagonisme – nemlig ude/inde – eller dem/os - i forhold til fællesskabet. Intensivering af det interne fællesskab, sætter derfor nogle af NORDENS værdier på spil. NORDEN bryster sig af at være foregangsregion i rigtig mange sammenhænge, ikke mindst hvad angår nogle af de typiske værdier for vestlige lande, som demokrati, ligestilling og tolerance. Men når NORDEN ”opruster” indad, hvordan sætter det så NORDEN i forhold til omverdenen, øget kulturel udveksling og tolerance? NORDENS grænsesøgning bliver synlig i dette perspektiv. Det bliver relevant og interessant at se på, hvor NORDEN konkret sætter sine grænser i forhold til samarbejdspartnere, temaer der kan rejses i NORDEN, og hvor og hvordan NORDEN positionelt forsøger at markere sig.

Graver vi et spadestik dybere, kommer vi til en værdidebat, der handler om, hvor NORDEN sætter sine grænser i forhold til, hvad NORDEN tolererer og ikke tolererer. Hvem vil NORDEN lege med? Med andre ord: Når NORDEN bryster sig af at være et højt udviklet samfund med ytringsfrihed og demokratiske værdier, som nogle kerneværdier, hvor går grænsen så for, hvem der kan være en del af dette fællesskab – hvem skærmer NORDEN sig fra?

Laclau har dekonstrueret begrebet tolerance/intolerance, som vi i denne forbindelse godt kan blive klogere på.

”Tolerancens logik betegner den mekanisme, der virker i forskellen tolerance/intolerance. Også her vendes forskellen om gennem dekonstruktion, og det viser sig, at tolerance ikke lader sig begrunde i sig selv uden at blive forvandlet til sin modsætning. Intolerance bliver herefter på én gang betingelsen for muligheden og umuligheden af tolerance. Skellets uafgørbarhed åbner på samme tid begge polers mulighed.” (N. Å. Andersen 1999, s. 104)

Det betyder altså, at tolerance kun kan opstå i kraft af sin modsætning intolerance. Man er med andre ord kun tolerant, hvis man kan tolerere det intolerante – ellers er der jo ikke noget at tolerere. ”De intolerante” må og skal derfor kunne inddrages i ”de tolerantes fællesskab” - hvis dette fællesskab vil forsætte sin egenopfattelse af at være tolerant.

Dekonstruktionen af tolerance stiller spørgsmålstegn ved, hvor man ønsker at sætte grænsen for, hvad man vil tolerere. I forhold til NORDEN er det på samme måde spørgsmålet om grænsen for fællesskabet? Hvem er inde og hvem er ude? Det er disse politiske kampe, der kan konstruere det specifikt nordiske som en antagonisme til det ikke-nordiske – fx udlændinge, EU, Asien osv. Disse spørgsmål bliver de politiske spørgsmål, og dem som politikerne må forholde sig til, når de i en stadig mere grænseløs verden, søger at

forstærke NORDENS position via internt sammenhold. Og det bliver præcis i en sådan værdidebat, NORDENs forandring og genopfindelse produceres.

Konkurrencekraft

Det der jf. figur 5 oftest kobler sig til globaliseringen er konkurrencekraft. Vi har derfor analyseret de citater, der handler om konkurrencekraft, for at se nærmere på det forhold. Når vi læser alle disse citater, viser der sig et tydeligt mønster, der peger i retningen af, at det, der fremskrives som det væsentligste i forhold til et konkurrencedygtigt NORDEN i en global sammenhæng, er de menneskelige og kreative ressourcer:

“Det er altså en væsentlig forudsætning for de nordiske landes fortsatte fremskridt i den globale konkurrence, at vi har en tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft.” (Dansk FsP 2000. s. 37)

“Hvordan kan man styrke innovation og videnindustri som grundlag for Nordens fremstød i en erhvervsmæssigt globaliseret verden?” (Islandsk FsP 2004, s. 3)

Det er måske ikke så overraskende, at vi i NORDEN taler om vidensamfundet som ressource og en af NORDENS forcer. Mere overraskende er det nok, at det i langt de fleste tilfælde drejer sig om kreativitet og fornyelse, og at der lægges særlig vægt på kompetencer inden for kunst og kultur, som det kan læses i nedenstående citater:

“[…] landene er fælles om at arrangere den store designkonference ERA 2005 med global deltagelse. Landene har igennem de senere år ligeledes styrket den erhvervspolitiske dimension af designpolitikken for derigennem at styrke erhvervslivets konkurrencekraft.” (Dansk FsP 2005 s. 26)

”Kunnskap og evne til fornyelse er forutsetninger for et konkurransedyktig samfunn i den globaliserte verden.” (Norsk FsP 2006, s. 6)

“Globaliseringens utfordringer stiller nye krav til kunnskapsbasert innovasjon og verdiskaping”. (Norsk FsP 2006, s. 4)

“I programmet återspeglas globaliseringens utmaningar i form av en ökad internationell konkurrens på ett flertal olika sätt, samt behovet att möte dessa på ett för den nordiska välfärdsstatens principer respektabelt sätt. För att förstärka konkurrensen framhåller programmet betydelsen av satsningar på innovation, forskning och expertis samt deras anknytning till och mervärde för såväl näringslivets företagsverksamhet, för kultursektorn som för övriga samhällssektorer.” (Finsk FsP 2007, s. 11)

“Art training, cultural activities and the creative industries play an increasingly important role in the economy and will therefore be accorded special attention. Strengthening the creative industries will enable the Region to make the most of their creative power to achieve a leading global position.” (Islands FsP 2009 s. 11)

Der findes naturligvis også andre beskrevne faktorer, der spiller ind, når der tales om konkurrencekraft, men udvikling af kreative og innovative kompetencer, er det, der i langt overvejende grad har vægt, når man læser de forskellige artikulationer igennem. Vi udpeger derfor innovation som nodalpunktet i diskursen om et konkurrencedygtigt NORDEN. Innovation synes at være begrebet, hvorom de forskellige artikulationer flyder, og som det fremgår af nedenstående ækvivalenskæde i figur 5, er det velkvalificeret arbejdskraft med særlig vægt på kunst, kultur og kreativitet, der knytter sig til konkurrencekraft og innovation.

Som vi skrev indledningsvis i dette analysekapitel, fungerer analysestrategien cirkulært – og som sådan uendeligt. Vi har ved at kigge på konkurrencekraft fået øje på nodalpunktet innovation. Vi ville nu kunne gennemgå alle formandskabsprogrammerne igen og lede efter artikulationerne om innovation – i en innovationsdiskurs. Disse ville kunne kategoriseres, og vi ville finde et nyt nodalpunkt – som vi så kunne gå på jagt efter osv. Det er desværre ikke muligt for os at fortsætte en sådan analytisk og tematisk læsning, som ellers kunne være interessant. Vi stopper op ved de artikulationer om globaliseringen, som knytter an til konkurrenceevne og innovation.

Diskurs Nodalpunkt Elementer i ækvivalenskæde Et konkurrencedygtigt NORDEN Innovation Velkvalificeret arbejdskraft (Konkurrencediskurs) Videnindustri Designpolitik Evne til fornyelse Værdiskabelse Forskning Ekspertise Kreativ industri Kunst Kultur Figur 5 – Konkurrencediskurs

Da vi gennemlæste alle de forskellige artikulationer om globalisering i formandskabsprogrammerne, var det en smule overraskende for os, at søjlen med artikulationer, der koncentrerer sig om nordiske værdier, kunst og kultur ikke var særlig høj. Før udgivelsen af formandskabsprogrammet 2011, var det markant, at

der kun var i alt 23 artikulationer i alle formandskabsprogrammerne. Vi havde - og har stadig - en forestilling om, at det bl.a. er det kulturelle samarbejde, NORDEN bygger sit fællesskab på, hvilket også kan læses indledningsvis i mange af formandskabsprogrammerne. Den allerførste sætning i formandskabsprogrammet fra 1998 lyder:

”Nordisk samverkan och samarbete vilar på en grundval af gemensamt kulturarv och historie…” (Svensk FsP 1998, s. 1)

Men vi kunne konstatere, at kunst og kultur ikke var skrevet ind i en globaliseringssammenhæng. I det nyeste formandskabsprogram for 2011 – har denne kategori dog fået et alvorligt boost. Kunst og kultur har fundet sin vej til den globale scene, men i en ny kontekst - nemlig i forbindelse med konkurrencedygtighed. NORDEN ser således stadig sig selv som en organisation, der har nogle kreative og kulturelle grundforudsætninger, der er værd at bygge på, men i dag er der tale om, at det kan/skal give merværdi, og at der således ligger et økonomisk rationale bag satsningen mere end et ønske om kunst og kultur på dets egne præmisser. Her får vi altså mere konkret øje på kampen mellem ”kulturrationalisterne” og ”globalisterne”, som også kommer til udtryk i vores interview med kommunikationschefen:

”TM: Så man kan sige at noget af det, der så vil være grundlæggende, vil stadigvæk være vækst og internationalisering og sådanne ting, frem for kulturen for kulturens skyld så man løfter det i forhold til vækst?

KC: Ja altså det er jo en utrolig følsom diskussion. Jeg tror aldrig, at vi kommer til at forlade kulturen. Jeg tror vi bibeholder kulturen, men i dag er det jo det halve budget, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at se ud om 10 år, om budgettet er krympet. Det er muligt. Og at man styre i retningen af, at man forsøger at lave business ud af det i stedet. Det er den type af projekter, vi skal håndtere, mens kulturen skal placeres et andet sted. Jeg ved det ikke, det er jo bare spekulationer.

TM: Kan man se forskellige synspunkter inden for det nordiske samarbejde? Er der nogen, som stadigvæk holder fast i det kulturelle samarbejde, og så er der nogen, der går mere efter fx grøn vækst, innovation?

KC: Ja meget tydeligt, meget tydeligt er det sådanne. Og dem, der forsvarer kulturen, er bange for, at det kommer til at være nordisk eksportråd i stedet for nordisk ministerråd. Det er den type udtryk man kan høre engang imellem.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Den politiske kamp, som diskursanalysen har vist, mellem kulturradikalisterne og globalisterne, er således bekræftet i ovenstående citat. Nodalpunktet i konkurrencekraftsdiskursen – innovation – skal vi nu sætte

under dekonstruktionens lys, for at se, hvad det er for nogle bagvedliggende logikker og rationaler, der er på spil.

Dekonstruktion af ”innovation”

Innovation er et flittigt brugt begreb på arbejdsmarkeder og i virksomheder i dag. Der findes forskellige definitioner på, hvad det er – udover naturligvis den meningsudfyldelse NORDEN lægger i begrebet, som vi skal kigge på. Definitionerne strækker sig fra helt overordnede og ikke særligt præcise definitioner som:

”fornyelse, nydannelse, forbedring, foryngelse, forsknings- og idéudviklingsarbejde især i industrien: produktudvikling” (Gyldendals fremmedordbog) til mere virksomheds- og markedsbaserede definitioner. OECD definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode:

“Technological product and process (TPP) innovations comprise implemented technologically new products and processes and significant technological improvements in products and processes. A TPP innovation has been implemented if it has been introduced on the market (product innovation) or used within a production process (process innovation). TPP innovations involve a series of scientific, technological, organisational, financial and commercial activities. The TPP innovating firm is one that has implemented technologically new or significantly technologically improved products or processes during the period under review.” (Oslo Manual, s. 31)

Innovation lægger sig således ind i et virksomhedsorienteret sprog, der handler om fornyelse og udvikling, der giver merværdi. I NORDENS meningsudfyldelse, bliver begrebet i høj grad udfyldt af kunstneriske begreber som: designpolitik, kreativ industri, kunst og kultur – og herunder værdiskabelse, forskning, ekspertise og evne til fornyelse – men vi skal huske, at det hele tiden er set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt, og dermed med et underliggende økonomisk rationale, således at ønsket om innovation hænger sammen med ønsket om opnåelse af økonomisk merværdi.

Antagonismen til innovation er ikke let at udpege. Det hænger ifølge Laclaus teori sammen med, at begrebet innovation er en tom betegner, og dermed bliver meningsudfyldt i forskellige retninger. Og teorien synes at passe perfekt på begrebet innovation - et rigtigt ”buzz-word” nu for tiden. Alle er enige om at innovation er noget godt, men ingen er enige om hvad det betyder. Det kan hurtigt konstateres, hvis man laver en lille søgning på ”innovation” på internettet.

Lige her oplever vi, at Laclaus teori eller metode, om man vil, kommer i vanskeligheder, for hvordan skal vi kunne finde ”innovations” antagonisme, når vi ikke kan blive enige om betydningen af begrebet innovation? Hvordan skal vi kunne finde den modsætning (antagonisme), der forhindrer innovation ”i at blive, hvad den er, forhindrer den i ”at opnå fuld objektivitet”” (Laclau mfl. 2002, s. 26), når vi nu og her kæmper med at kortlægge, hvad innovation er? Det synes at være et paradoks, som Laclau os bekendt, ikke har formuleret en løsning på. Det fungerer fint, når Laclau opstiller intolerance som antagonisme til tolerance, og man kunne hurtigt finde lettere eksempler at arbejde med, fx det amoralske eller det umoralske som antagonisme til det moralske. Teorien fungerer altså fint i teorien, så at sige, men når vi som her inddrager empiri, løber vi ind i problemer, som beskrevet ovenfor i eksemplet med innovation.

For dog at komme videre i analysen, oversætter vi innovation til udvikling og kan så udpege antagonismen til at være stagnation eller stilstand. Men det ”redder” os ikke helt, for innovationsbegrebet får ”to arme” – en arm, der løfter udvikling i forhold til økonomisk merværdi og en arm, der løfter udvikling i forhold til kreativitet, kulturel eller kunstnerisk værdi – og i dekonstruktionens lys dermed stilstand på disse udviklingsområder. Innovationsbegrebet bliver derfor i NORDENS sammenhæng dobbelttydig. Det kommer til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er det vigtigste – den økonomiske merværdi eller den nyskabende og kunstneriske værdi? Det fører naturligt til overvejelser over, hvornår noget skaber værdi eller merværdi. Er en udvikling udelukkende værdiskabende, hvis det kan synliggøres i en samfundsøkonomisk kontekst og aflæses på landenes BNP? Hvad har værdi i NORDEN? Disse helt grundlæggende spørgsmål bliver således spørgsmål, som må tages med i overvejelserne, når det skal debatteres på hvilket grundlag NORDEN skal være konkurrencedygtigt.

I formandskabsprogrammerne forsøger NORDEN at sammenskrive de to ting, så de kreative, kulturelle og kunstneriske værdier bliver dem, der skal skabe den økonomiske merværdi. Men det fører os videre til et nyt spørgsmål, som bliver politisk – nemlig, hvordan sikrer NORDEN sig en befolkning, der har de ønskede kreative, kulturelle og kunstneriske kompetencer?

Der er ikke umiddelbart noget politisk sprængstof i ønsket om innovative befolkninger og virksomheder. Vi kan med vores almene kendskab til det moderne samfund tillade os at sige, at vi lever i en innovations- og udviklingsdiskurs. Vi er alle enige om, at vi skal udvikle os og at innovation som udgangspunkt er positivt. Men når innovation her bliver meningsudfyldt med begreber som velkvalificeret arbejdskraft, designpolitik, evne til fornyelse og værdiskabelse, stiller NORDEN samtidig nogle krav til de menneskelige kompetencer. Og hvordan disse kompetencer skal udvikles og sikres, er politisk langt mere interessant og ikke

nødvendigvis en så populær og velkommen debat, da det kan være umiddelbart svært at aflæse de samfundsøkonomiske konsekvenser i kunstneriske og kulturelle satsninger.

Hvis vi tager et kig ind i det danske uddannelsessystem, ser det ud til, at der er nok at tage fat på. Vi har i Danmark, langsomt men sikkert, skåret ned på prioriteringer af de kreative og kunstneriske fag og kompetencer igennem en længere årrække.

I et hurtigt gennemsyn af Politiken.dk finder vi følgende overskrifter: ”Musikken er ved at forsvinde fra folkeskolerne” (Politiken, 23/11 2010), ”Musikundervisningen har fået kniven i skolerne” (Politiken 29/10, 2010), ”DF siger nej til mere musik i skolen” (Politiken 7/9 2010) og senest har lederskribent Bjørn Bredal skrevet en leder under overskriften ”Musikken spiller ikke længere” og indleder med følgende:

”MORGENSANG: Et samfund uden mindste mål af musikalitet bliver et uopfindsomt samfund af kreativt tunghøre og faglige middelmådigheder. Det har vi vidst i 500 år, men nu har vi glemt det” (Politiken 15/11 2010)

Senere i artiklen står der:

“De (Danmarks Pædagogiske Universitet, red.) har undersøgt musikundervisningen i Danmark 1970-2010, og de råber hverken ’vagt i gevær’ eller ’ulven kommer’ – de konstaterer bare ganske lavmælt, men klart og entydigt, at ulykken er indtruffet: Dag for dag gør vi Danmark til et umusikalsk land. Sådan et land uden en tone i livet bliver fattigt i enhver forstand, også økonomisk. For mennesker helt uden musikalitet bliver også fagligt svage, fysisk svage, socialt svage – og meget lidt innovative.” (Politiken 15/11 2010)

Så hvis NORDEN ønsker sig konkurrencekraftig gennem innovation, kreativitet, kunst og kultur, er der noget der tyder på, at der er behov for en helt grundlæggende debat om, hvordan det skal være muligt at sikre et solidt fundament af kreative, kunstneriske og musikalske mennesker – et udgangspunkt, vi i norden altid har taget for givet, men som måske har det sværere, end vi ønsker at tro, når indsatserne umiddelbart skal give økonomisk merværdi.

Overordnet beskriver og ønsker NORDEN at stå i spidsen for en konkurrencekraftig region, og den første umiddelbare tanke for os som læsere var, at det handler om økonomisk fremgang og innovative projekter. Analysen har åbnet vores blik for, at denne fremgang kræver fokus på udvikling af de menneskelige kreative ressourcer, og en satsning i den retning kræver politiske debatter i NORDEN. Debatter, der kan blive en udfordring, eftersom vi siden 50’erne har levet i et samfund, der overordnet er styret af en samfundsøkonomisk diskurs. Ove Kaj Pedersen beskriver i ”Demokratiets lette tilstand” denne tendens på en lettere dramatisk facon: ”De store ideer om national følelse og kulturel identitet er trådt i baggrunden. 36

Efterkrigstiden har skabt sin egen nationale identitet: den økonomiske patriotisme. Og dermed skubbet den politiske dagsorden fra Folketing og politikere til økonomiske sekretariater og økonomer. […]"

”[…] Kampagneøkonomerne kan vi kalde dem alle, fordi deres opgave består i, ihærdigt at bombardere befolkningen med beretninger fra samfundsøkonomiens ringside, om konstant at sætte normative rammer for, hvad der er ”ansvarlig” og ”uansvarlig” økonomisk politik – krav, interesser, forslag og programmer.” (Pedersen m.fl. 1994, s. 47)

Det er således ikke en ny diskursiv kamp, der kan læses her hos NORDEN. Men i forbindelse med spørgsmålet om, hvordan NORDEN genopfinder sig selv, ser vi endnu en gang, at det i global sammenhæng bliver en grænsesøgende udfordring på det værdipolitiske plan – mellem kultur og økonomi.

Uddannelse, forskning og innovation

Det er i formandskabsprogrammerne tydeligt, at NORDEN er overbevist om, at en af løsningerne på mange af globaliseringens udfordringer ligger i satsning på uddannelse, forskning og innovation, hvilket ligger fint i forlængelse af den netop gennemgåede konkurrencekraftsdiskurs.

Her er nogle eksempler på artikulationer, der sætter fokus på vigtigheden af uddannelse og forskning:

“Videnssamfundet stiller krav om uddannelse for alle og livslang læring, ligesom der må sikres kvalitet i forskningen. Skal vi konsolidere de nordiske velfærdssamfund i en globaliseret verden, må vi styrke vort samarbejde på disse fremadrettede områder, herunder også på IT-området.” (Dansk FsP 2000, s. 9)

“The intention is to create researcher training units that are of interest at both European and global level.” (Finsk FsP 2001, s. 15)

“Nøgleordene er synergi og globalt fremstød. Den kundskabsrigdom der findes i landene skal koordineres, men samtidig skal målet være at styrke udbredelsen af nordiske kultur-, uddannelses- og videnskabsprodukter.” (Islandsk FsP 2004, s. 9)

“(…) samarbejde kan føre til en fælles nordisk offensiv global markedsføring af nordiske landes uddannelser i hele verden.“ (Dansk FsP 2005, s. 68)

“The Nordic Masters initiative will be continued, and the Nordic Region will be profiled as a single education area. Lifelong learning will also continue to be developed as part of the globalisation initiative.” (Islands FsP 2009, s. 11)

Det, der er gennemgående (og måske overraskende) i stort set alle artikulationerne om øget forskning, 37

innovation, kreativitet og uddannelse er, at der er fokus på profilering af NORDEN. Det ses i nedenstående ækvivalenskæde.

Diskurs Nodalpunkt Elementer i ækvivalenskæde Uddannelse, forskning og innovation i en Profilering Konsolidere de nordiske velfærdssamfund global verden Units that are of interest of both European and global level Vidensdiskurs Styrke udbredelsen af nordiske kultur- uddannelses- og videnskabsprodukter Fælles nordisk offensiv global markedsføring Nordic Region will be profiled Figur 6 – Vidensdiskurs

En uddannelses- forsknings- og innovationsdiskurs, (fremover kaldet for vidensdiskurs) handler således ikke udelukkende om, hvordan vi i NORDEN sikrer uddannelse, forskning og innovation af høj klasse for at få en veluddannet befolkning – som vi for lidt siden kunne se, var ønskelig - men i lige så høj grad om, hvordan NORDEN kan profilere sig i verden.

Dekonstruktion af ”profilering”

Vi skal se lidt nærmere på begrebet profilering, for at finde ud af, hvad det er for bagvedliggende rationaler og logikker begrebet trækker på. Ifølge Gyldendals Åbne Encyklopædi betyder at profilere ”afbilde i profil, kante, beskrive i hovedtræk”. (www.denstoredanske.dk)

I denne sammenhæng, handler det således om, at der skal ridses nogle profiler op, så den globale verden kan genkende NORDEN. NORDEN beskriver i den forbindelse via formandskabsprogrammerne, at uddannelse, forskning og innovation er nogle af de områder, hvor der kan og skal tegnes en klar profil. Med andre ord, skal NORDEN kendetegnes som en region, der satser på uddannelse, forskning og innovation.9

Profilering, branding og markedsføring mv. er alle ord, der trækker i samme retning, og som vi kan genfinde adskillige steder i formandskabsprogrammerne. Alle ordene drejer sig om, at verden skal få øje på NORDEN og respektere NORDEN. Vi tillader os derfor at oversætte profilering til synlighed og kigger i med dekonstruktionens briller på grænsen mellem synlighed/usynlighed.

Det, der er synligt, er kun synligt fordi, det omgives af andre ting, der ikke er synlige. Nogle ting vil træde frem i verdensbilledet, mens andre vil træde tilbage. Det er helt almindeligt, og vi ved alle, at vi ikke kan få øje på alting på én gang. Vi får øje på de fremtrædende elementer – de højt profilerede. NORDEN ønsker

9 Debatten om, hvad det er for nogle menneskelige kompetencer, der ifølge NORDEN ønskeligt skal udvikles, har vi tidligere været inde på i analysen af innovation, og vil derfor ikke blive yderligere behandlet.

sig en fremadrettet progressiv profil i forhold til uddannelse og forskning, og ønsker således at være en region, man får øje på, på det felt:

“Det danske formandskab prioriterer derfor, at de nordiske landes uddannelser er i verdensklasse for at uddanne, tiltrække og fastholde dygtige internationale studerende og kompetent arbejdskraft.” (Dansk FsP

2010, s. 26)

Og man skulle jo umiddelbart tro, at det var uproblematisk at ønske sig en sådan position. Men dekonstruktionen får os til at få øje på, hvad det er, der ekskluderes – hvad ønsket om en tydelig profil afgrænser sig fra. Hvis NORDEN skal være synlig, kræver det jo, at der er nogle, der ikke er så synlige. NORDEN har brug for at kunne spejle sig i selv i regressive tilbagestående lande eller organisationer i omverdenen for at kunne træde frem og i karakter med progressive og innovative uddannelses- og forskningsindsatser. Og her kan vi med vores viden om fremgangen i fx Asien spore et vist pres på NORDEN, der skal ”spidse blyanterne” for at holde fast i denne position. Tilsyneladende er det dog NORDENS egen opfattelse, at det går ganske godt.

Den interne opfattelse af NORDEN, og hvordan Norden som region bliver betragtet i verden er særdeles positiv. Det er ikke selvsikkerhed der mangler, når kommunikationschefen udtaler:

”Norden som brand er et begreb, med Skandinavien eller de nordiske lande, Sverige, Danmark, Finland. Vi opfattes ude i verden som rigtige forgangslande. Og det er på den baggrund, at vi topper på alle rankinglister. Vi er jo bedst. Det spiller jo ingen rolle, om vi ser på velfærd, forskning, BNP, uddannelse, vi er jo, vi er jo virkelig de bedste i alle rankinger.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Men er opfattelsen nu også så entydig positiv? Det bliver der i hvert fald stillet spørgsmålstegn ved i Lederen i Politiken den 22. november 2010 med overskriften ”Hvor ligger Danmark?”. Den handler om, hvordan Norden og Europa opleves i dag af Kina efter at 32 gymnasierektorer har været på studietur til Kina. I artiklen er der små udtalelser fra kinesere:

“En tredje var bange for, at »Europa udvikler sig til et egnsmuseum, som asiater besøger for at se, hvordan det var i gamle dage«. Og den første sagde fremdeles tankevækkende, at det vigtigste for kinesiske forældre er, »at deres barn får en uddannelse, mens danske forældres mål er, at deres børn bliver lykkelige«. (Politiken 22/11 – 2010)

Senere i artiklen står der:

“I 1989, da Berlinmuren faldt, talte alle om ’Europa’. Det er slut for længst. Politisk og økonomisk udvikles Europa stadig og bliver til et EU, en Europæisk Union, men kulturelt afvikles Europa. Vi kender mindre og mindre til hinandens sprog, identitet og historie. Det går netop nu med Europa, akkurat som det for længe siden er gået med Norden: Vi afvikler den fælles kultur, mens vi udvikler den fælles økonomi.”(Politiken 22/11 – 2010)

Endnu en gang ser vi en reference til kampen mellem økonomi og kultur. Men derudover kan vi se, at NORDENs selvopfattelse måske ikke svarer helt til den opfattelse af Norden, der hersker rundt om i verden.

Når nu NORDEN ønsker at profilere sig på uddannelse, forskning og innovation, har vi ikke kunnet lade være med at undre os over, at vi som indbyggere i Norden, stort set ikke kender til uddannelses- og forskningsprojekter fra NORDENS side.

Profileringen mærkes ikke herhjemme. Ved søgning på 3 store danske netaviser, finder vi kun ganske få artikler – hvor flere af dem kun beskæftiger sig overfladisk med emnerne:

Politiken Ekstrabladet Jyllandsposten

Søgekriterier Resultater i 2010 Resultater i 2010 Resultater i 2010

Norden - forskning 4 4 3

Norden - uddannelse 17 7 0

Norden - innovation 3 0 0

Figur 7 – Oversigt over resultat af avissøgning ift. NORDEN

Med det ganske beskedne resultat, vil det ikke være en underdrivelse at sige, at profilering af de nordiske forsknings- uddannelses- og innovationsinitiativer ikke er særlig profileret internt i Norden (Danmark) i forhold til de nordiske befolkninger.

Nordens kommunikationschef udtalte i den forbindelse:

”Altså det er svært at sælge billetter om Norden i Norden, men det er utroligt let at sælge billetter om Norden til den øvrige verden.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Der er således ikke tale om, at det er uddannelserne internt, der har brug for profilering - en slibning af kanter – for at dygtiggøre sig og synliggøre sig til gavn for de nordiske befolkninger. Der er tale om en profilering, der skal bruges globalt, så NORDEN som organisation eller region kan bruge sine uddannelsesinstitutioner som varetegn og kendetegn på NORDEN, som værende en førende vidensregion.

Det vi får øje på, når vi kigger på profilering af NORDEN, er således overvejende 2 ting:

1) Grænsen for, hvem der er i front, og hvem der halter bagefter, er ikke entydig. Kineserne og danskerne vil nok have hver deres syn på den sag, så en overvejelse af hvilken profil NORDEN har og ønsker at have, kræver politiske debatter og valg og tegningen – genopfindelsen - af NORDEN i den forbindelse fremstår slet ikke så tydelig, som man måske skulle tro.

2) Profilering kan rettes mange steder hen, og det er tydeligt, at NORDEN ikke bruger mange kræfter på intern profilering i egne befolkninger, selvom det netop er disse mennesker, der er den egentlige ressource.

Desuden kan vi se en sammenhæng mellem den konkurrenceorienterede diskurs og vidensdiskursen i og med de begge skal bæres igennem via satsning på innovation og uddannelse. Her synes NORDEN at have nogle styrker. Men derudover oplever NORDEN generelt sig selv som en førende region. Som kommunikationschefen udtrykker det: ”Vi opfattes ude i verden som rigtige forgangslande” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010) – og det forhold – Norden som foregangsregion - bliver det sidste, vi konkret tager fat på i diskursanalysen.

Norden som foregangsregion

Ved en tematisk læsning af alle artikulationerne om globaliseringen, viser det sig, at artikulationer om Norden som foregangsregion er ganske hyppigt brugt! Via den tematiske læsning, har vi her fundet citater frem, der ikke udelukkende indeholder sprogbrugen “foregangsregion”, men også sprogbrug som “ledande ställning”, “positive eksempler i international sammenhæng”, “eksempler til efterfølgelse” m.fl. Vi har kun medtaget de citater om Norden som foregangsregion, der har knyttet sig til citater om globaliseringen og internationaliseringen, selvom der findes langt flere artikulationer i formandskabsprogrammerne, der handler om Norden som foregangsregion. Dette valg er truffet for at behandle denne diskurs som de øvrige diskurser, og for at holde vores undersøgelsesfelt for øje, der handler om, hvordan NORDEN beskriver sig selv netop i forhold til globaliseringen. Nogle karakteristiske artikulationer er følgende:

“Nordens ressourcer er derfor mangfoldige og danner tilsammen grundlaget for den nordiske velfærd. Dette forklarer Nordens stærke position i det internationale samfund. Disse mangfoldige ressourcer må udnyttes til fulde, så velfærden styrkes og landenes fremgang internationalt sikres.” (Islandsk FsP 2004, s. 2)

“Den offentlige sektor i Norden er i en international sammenligning enkel, ligetil og ubureaukratisk. Det er den i kraft af en evne til fornyelse og forståelse over for borgernes og virksomhedernes behov. Vel er der sommetider berettiget kritik, men der er også den nødvendige vilje og evne tilstede til at rette op på fejl og 41

mangler. Samme vilje og evne skal understøttes også i selve det nordiske samarbejde, så dette til enhver tid danner den mest effektive ramme om samarbejdet og kan være et forbillede for internationalt samarbejde.” (Dansk FsP 2005, s. 6)

”Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.” (Finsk FsP 2007, s. 2)

“Strengthening the creative industries will enable the Region to make the most of their creative power to achieve a leading global position.” (Islandsk FsP 2009, s. 11)

Når vi trækker essensen ud af disse artikulationer, finder vi følgende ækvivalenskæde

Diskurs Nodalpunkt Elementer i ækvivalenskæde Visionsdiskurs Norden som foregangsregion Forbillede for internationalt samarbejde – i kraft af evne til fornyelse og forståelse

Nordens ressourcer er mangfoldige. Det forklarer Nordens stærke position i det internationale samfund … en af verdens mest innovative og konkurrencekraftige regioner Strengthening the creative industries (..) to achieve a leading global position en værdi- og resultatskabende region med international gennemslagskraft Figur 8 – Visionsdiskurs

Vi ender med artikulationer som fornyelse og forståelse, innovation, kreative industrier, mangfoldighed og gennemslagskraft som det også var tilfældet i de diskurser, vi tidligere har været inde på. Vi vælger derfor at betragte denne nordiske visionsdiskurs med nodalpunktet ”Norden som foregangsregion”, som værende en overordnet eller samlende diskurs for de øvrige diskurser. Vi mener, at denne overordnede diskurs rummer alle de parametre, der gør sig gældende fra de tidligere fremanalyserede diskurser, og dermed bliver ”Norden som foregangsregion” et af svarene på globaliseringsudfordringen for NORDEN. Globaliseringen synes at have indsat en spænding eller en samlende kraft, der sætter gang i forandringer og nye tiltag i NORDEN. Globaliseringen handler, som det er vist, om stort set alt, og er dermed selv en tom betegner, som alle dog er enige om, skal tages alvorligt. Globaliseringen skal tages så alvorligt, at Norden som region må stå sammen og så meget sammen, at NORDEN bliver førende i verden – for at modstå at ”blive væk” i den store globale verden. Norden som foregangsregion bliver således samlende i forhold til de mange diskurser og lægger sig tæt op af både globaliseringsdiskursen om øget fællesskab, vidensdiskursen om øget profilering og konkurrencediskursen om øget innovation. På den måde er der sluttet en diskursiv 42

ring omkring globaliseringen, der tilsyneladende skal tackles via større sammenhold, innovation og via en profil med Norden som foregangsregion.

Dekonstruktion af ”foregangsregion”

En sidste gang vil vi tage dekonstruktion i brug, for at se nærmere på begrebet foregangsregion. Hvad er en foregangsregions afgrænsninger, og hvilke begrænsninger sætter det for muligheden for netop at blive en foregangsregion?

At være foregangsregion handler om at være i front, et forhold vi tidligere var inde på i forbindelse med profileringen af NORDEN. At være i front, at tage føring, at indtage en ledende position handler om at indtage 1. pladsen, og det er attraktivt, uanset om det er på verdensranglisten i tennis eller i alle mulige andre rankinger jf. Nordens kommunikationschefs udtalelse:

”… vi topper på alle rankinglister. Vi er jo bedst. Det spiller jo ingen rolle, om vi ser på velfærd, forskning, BNP, uddannelse, vi er jo, vi er jo virkelig de bedste i alle rankinger.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Norden ønsker at indtage eller bevare en position, hvor NORDEN bliver set op til i stedet for set ned på (jf. profilering og synlighed i det foregående). I den forbindelse, handler det også om at opnå gennemslagskraft og at kunne indtage positioner, der giver adgang til magtfulde arenaer, hvor de store politiske beslutninger bliver truffet, som det fx kan læses af denne artikulation:

“Det danske formandskab ønsker at bidrage til, at Norden forbliver en foregangsregion. (…) Sidst, men ikke mindst, skal Norden være en værdi- og resultatskabende region med international gennemslagskraft.“ (Dansk FsP 2010, s. 4)

Afgrænsningen bliver de regioner, der ligger længere bagud på forskellige områder, og det er således kun muligt for NORDEN at arbejde for at forblive en foregangsregion, hvis omverdenen - eller i hvert fald dele af omverdenen - forbliver tilbagestående eller langsommere udviklende, og som vi skitserede i vidensdiskursen, bliver det en udfordring i forhold til den stormende udvikling i Indien, Kina, Brasilien, Østeuropa osv.

Ud over de værdipolitiske kampe og debatter, vi har skitseret som nødvendige, i NORDENs arbejde med at finde sin plads og genbeskrive sig selv, ser vi også en magtmæssig udfordring, når NORDEN skal finde sig selv i de globale beslutningsarenaer. NORDEN ønsker sig en tydelig profil, ved at være forgangsregion og at have gennemslagskraft, og det handler, som nævnt, i høj grad om at få adgang til forskellige magtfulde

beslutningsarenaer og dermed få mulighed for at være dagsordensættende. En decideret magtanalyse, der betragter forskellige magtdimensioner, som beskrevet i fx ”Kontrol i det stille” (Christensen m.fl. 2001) har vi ikke mulighed for at tage fat på i denne opgave. Dog skal det kort nævnes, at selve udarbejdelsen af formandskabsprogrammer kan betragtes som en magtteknologi, der bruges til at styre NORDENs måde at samordne sit samarbejde, opdele, kategorisere prioriterede emner. Ved hjælp af eksperters udtalelser (fx omkring klima, økonomi, konkurrencekraft m.m.) er programmerne med til at definere, hvad det er muligt at sætte på dagsordnen. Et sådant blik er hentet fra Foucault, der i denne sammenhæng vil påstå følgende:

”Moderne styring hviler altid på viden, som normalt hentes i videnskaberne, hvorved en uadskillelig forbindelse mellem styring og viden er installeret. Der er dog ikke tale om, at magten bruger videnskaben ved simpelthen at iklæde sig videnskabelige teorier og forklaringer for at fremstå legitim. Der er snarere tale om en to-vejs, gensidigt betingende relation: Magtudøvelse finder støtte og begrundelse i videnskabelige kategorier, men de videnskabelige kategorier er på deres side ofte etableret i snæver forbindelse med praksisser til styring, forvaltning og kontrol af mennesker” (Mik-Meyer m.fl. 2009 s. 219)

6.4. Delkonklusion - NORDENS genopfindelsesmuligheder og de politiske valg

Politiske kampe i tilknytning til globaliseringen Foregangsregion Fællesskab Konkurrencekraft Uddannelse Big-is-beautiful Økonomisk merværdi Profilering – synlighed Lukkethed Kunst og kultur som økonomisk løftestang Foregangsregion Internt fokus Værdiskabelse – Progressivitet Kreativitet eller kroner? Forsvar mod omverdenen Forskellige syn på NORDEN Værdidebat om grænsesætning og Positionering tolerance

Figur 9 – Overblik over de politiske kampe

Genopfindelsen af NORDEN handler, som vi kan se af analyserne, om at give det kendte Norden nyt indhold. Det sker i kraft af den vægt globaliseringen har fået. Globaliseringen er blevet sat ind som en form for katalysator for forandring. En katalysator med indbyggede spændinger, der tvinger NORDEN til at agere og finde sin politiske identitet på ny. I kraft af de forskellige diskurser, der lægger sig rundt om globaliseringen, kommer der nye begreber og fokuspunkter til syne, som får ny vægt i NORDEN. I stedet for broderskab og kulturelt fællesskab opstår der fokus på konkurrencekraft og innovation og sådanne udskift af fokuspunkter er med til at genopfinde NORDEN på ny og sætte en ny dagsorden for, hvad NORDEN kan og skal. Der er ikke tale om, at NORDEN med et bliver en helt ny organisation med en helt ny struktur og

agenda, men der er tale om, at NORDEN gennemgår en forandringsproces, som på mange måder ligner det, den offentlige reformbølge har medført i Danmark. I bogen ”Genopfindelsen af den offentlige sektor”, skrives der følgende om genopfindelsen:

”Genopfindelsen ligger ikke i et nyt design eller en klar reformidé, men snarere i sprækkerne, spændingerne og de strategiske valg, der følger af en stadig mere flydende og internt differentieret sektor, som sættes under pres” (Pedersen m.fl. 2008, s. 10)

På samme måde kan vi se NORDEN blive sat under pres via globaliseringsdiskurser, der netop fungerer ved at presse NORDEN til at finde mulige sprækker for positionering, strategiske valg, indholdsudfyldelse og meningsskabelse. Og denne meningsskabelse, som fx finder sted gennem formandskabsprogrammer er særdeles magtfuld:

”Ved at skabe mening reduceres flertydigheden og dermed usikkerheden. Man kan også sige, at der skabes eller opretholdes orden, og heri ligger magtudøvelsen, fordi de muligheder for interessevaretagelse, der måtte ligge i flertydigheder, ikke længere er til stede. Derfor kan det være en vigtig magtstrategi at forsøge at opretholde flertydighed […]” (Christensen m.fl. 2001, kap. 6, s. 1410 )

Italesættelsen af de forskellige diskurser, der knytter sig til globaliseringen kan således være en magtfaktor – uanset om der er tale om entydighed eller flertydighed. Flertydighedens magtforce ligger i, at man hele tiden har mulighed for at skifte retning. Og det er vores opfattelse, at denne evne til at forandre sig og skifte retning er afgørende for NORDEN som organisation. Hvis forandringerne i organisationen NORDEN er konstante, er det et krav for NORDEN at leve med disse forandringer. Dermed bliver NORDEN nødt til at evne løbende at genopfinde sig selv – for ganske enkelt at bestå.

6.5. Teori- og metodekritik Anvendelsen af Laclaus tilgang til diskursteori og dekonstruktion har gjort os i stand til at få øje på nogle værdipolitiske kampe i NORDEN, som synes relevante og til dels genkendelige i forhold til den viden vi har fået på MPA-uddannelsen. Men når vi med stolthed præsenterer de forskellige værdipolitiske kampe, vi finder i analyserne, kommer vi også til en erkendelse af, at det faktisk kun er sådanne kampe vi med Laclaus analysemæssige tilgang, kan få øje på. I dekonstruktionerne leder vi efter rationaler og logikker – og får derfor (selvfølgelig) øje på disse, men vi får gennem analyse af formandskabsprogrammerne fx ikke øje på de magtspil, der måtte foregå i NORDEN og med NORDEN, de forskellige procedurer for udarbejdelsen af programmerne, hvem der er medspillere og interessenter osv. Med andre ord - vi kan kun se, hvad der

10 Teksten har vi fra kompendiet ”Strategisk ledelse” og kopierne er desværre uden de originale sidetal 45

bliver skrevet i NORDEN, og ikke hvad der bliver gjort. Vi kan se, hvad det er for rammer og mulighedsrum, programmerne sætter for NORDEN, men hvordan disse visionspapirer bliver håndteret, og i hvor stor grad de bliver ført ud i livet, har denne analyse ikke blik for.

Derudover skylder vi NORDEN at sætte spørgsmålstegn ved den metodiske tilgang til analysen. Vi har forsøgt at være så tro mod empirien som muligt. Men det ændrer ikke ved, at udpegningen af nodalpunkter og antagonismer er vores egen konstruktion. Læsningen af empirien kræver fx ”oversættelser” af innovation til udvikling eller af profilering til synlighed. Det er langt fra givet at andre analytikere ville være kommet frem til samme oversættelser og dermed heller ikke sikkert, at pointerne ville blive de samme. Vi har tidligere i forbindelse med dekonstruktion af innovation været inde på problematikken omkring udpegning af antagonismer i forhold til tomme betegnere – altså begreber, hvis indhold ikke står klart. Her må vi igen være ærlige og sige, at det bliver vores konstruktioner og vores forsøg på at være såvel teori som empiri tro, der ligger til grund for konklusionerne.

Analyserne og konklusionerne er således vores personlige bud og er naturligvis præget af vores historie og evne til at opfatte verden. Selvom vi har forsøgt at forholde os så objektivt som muligt til empirien, giver Laclau os ikke en konkret metode eller opskrift på, hvordan man går til værks for at sikre så høj grad af videnskabelighed som muligt. Teorien vil altså kunne kritiseres for ikke at stille en konkret videnskabelig fremgangsmåde til rådighed, og analyserne bliver – uanset hvor umage vi gør os, præget af os.

En anden indfaldsvinkel til analyse af organisationer i forandring, kunne tage afsæt i Richard Whittingtons tanker om strategi. Han opdeler organisationer i et kontinuum af (på x-aksen) planlagte processer og naturligt emergerende processer og (på y-aksen) profitmaksimerende resultater mod pluralistiske resultater. NORDEN vil med diskursanalysens resultater lægge sig i felterne med de ”pluralistiske resultater” – i Whittingstons terminologi ”systemorienterede” og ”processuelle” organisationer. Denne analyse, har vi desværre ikke fundet plads til i denne opgave.

Derimod har vi, for at kompensere for nogle af de ”blinde pletter” diskursanalysen har, taget nogle andre teoretikere i hånden i de efterfølgende analyser. Diskursanalysen har, som beskrevet, synliggjort forskellige politiske kampe i NORDEN, men den har ikke beskæftiget sig med NORDENs institutionelle omgivelser. I forsøg på at få et mere alsidigt billede af NORDENs genopfindelsesmuligheder, er det interessant at se på, hvem det er, NORDEN placerer og legitimerer sig i forhold til. I de efterfølgende analyser, vil det nemlig vise sig, at disse institutionelle omgivelser er af afgørende betydning for NORDENs mulighedsbetingelser.

7. Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt?

7.1. Analysestrategi Når vi overordnet stiller spørgsmålet ”Hvordan genopfinder en organisation som NORDEN sig selv?” og mere specifikt i denne del af vores analyse, ”Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt?”, er det fordi vores udgangspunkt eller tese om man vil er, at NORDEN som organisation er i en konstant forandringsproces, hvor grænser prøves af, nye positioneringer og fokusområder prøves, testes og erobres. Vi undersøger først NORDENs institutionelle felt for at finde ud af hvordan beslutninger og hændelser i fortiden, har indvirkning på NORDENs mulighedsbetingelser i nutiden og fremtiden. Vi undersøger derefter hvordan NORDEN overordnet placerer sig i det institutionelle felt, herunder mere specifikt placeringen mellem stat, marked og civilsamfund og hvilke legitimitetspres det sætter NORDEN i. Afslutningsvis undersøger vi hvordan NORDEN kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til de institutionelle omgivelser.

Der er mange indfaldsvinkler til den nyinstitutionelle teori og empirigrundlaget fra NORDEN, der byder sig til, er enormt. Det vil ikke være muligt at favne alle aspekter i denne analyse, hvorfor vi vil koncentrere vores fokus omkring udvalgte temaer og strategier, der synes at forme NORDEN som organisation i en global kontekst. Dette analyseafsnit tager empirisk udgangspunkt i: Norden.org, herunder formandsprogrammer i perioden 1998 – 2011, historiske artikler omkring NORDENs udvikling som organisation, artikel vedr. den nordiske velfærdsmodel, protokol vedr. øget indflydelse til de selvstyrende områder, Stoltenberg-rapporten udfærdiget af Norges forhenværende udenrigsminister, Helsinki traktaten fra 1962, NORDENs interne kommunikationsstrategi, Nordisk Råds sessionsprotokol 2006 – dokument 8, NORDENs Årbog 2005 og 2010, NORDENs statistiske årbog 2010, interviewet med NORDENs kommunikationschef, videointerview med den finske Migrations- og Europaminister, interview med generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, udtalelser omkring NORDEN fra den danske minister for nordisk samarbejde samt generelt informationsindhentning vedr. landeinfo og internationale organisationer fra CIA.gov, WTO.gov, IMF.org og BSPC.net. Endelig er der anvendt empiri fra European Institute of Public Administration vedr. EU institutionerne generelt og mere specifikt om EFTA og EØS samarbejdet.

Den nyinstitutionelle organisationsteori, som vi her gør brug af, kom frem sidst i 70erne og det var bl.a. forskere som John Meyer (f. 1938), Richard Scott (f. 1932) og Paul DiMaggio (f. 1951), der stod bag.

”Det er en retning inden for organisationsteorien, som betoner kulturen og socialt konstruerede normer som afgørende for organisationers måde at fungere på.” (Mik-Meyer & Villadsen 2007 s. 117).

Dette står i modsætning til tidligere teorier, der har betragtet organisationer som bl.a. rationelle produktionsenheder, funktionelle svar på samfundsopgaver eller som resultater af den politiske eller økonomiske elites handlen og ageren.

Den nyinstitutionelle organisationsteori forlader altså tanken om, at organisationer først og fremmest skal betragtes som styret af rationalitet eller funktionalitet og hævder, at organisationer snarere er styret af socialt konstruerede myter om rationalitet (fx Meyer & Rowan, 1977; Powell og DiMaggio, 1991). Disse ”rationalitetsmyter” skal forstås som vaneprægede, fasttømrede mere eller mindre indiskutable værdier, praksisser, processer, teknologier, måder at organisere sig på, etc. Altså alt det, der ikke stilles spørgsmålstegn ved og som man rent vanemæssigt går ud fra er fornuftigt.

Som det fremgår af følgende citat, passer den nyinstitutionelle organisationsteori godt i sammenhæng med NORDEN:

”Den nyinstitutionelle teori er særlig relevant i forhold til studiet af organisationer, som leverer svært målbare produkter og ydelser, såsom undervisning, kultur eller andre former for ”blød” (typisk offentlig) servicevirksomhed.” (Mik-Meyer, N & Villadsen 2007 s. 117).

De enkelte teoretiske perspektiver vil blive foldet ud og præsenteret efterhånden som disse anvendes i analyserne.

7.2. NORDENs historiske arv sætter rammerne for mulighedsbetingelser Vi mener, det er nødvendigt for vores samlede forståelse af NORDEN som organisation at undersøge, hvordan organisationen har ændret sig over tid og ikke mindst, hvorvidt grænsesøgende beslutninger eller hændelser tilbage i tiden har indvirkning på NORDENs mulighedsbetingelser i dag. Til denne analyse har vi derfor valgt at anvende en teori om stiafhængighed, der ganske kort siger at tidligere beslutninger påvirker ikke blot nutidige beslutninger, men at disse beslutninger også kan skabe særlige ”stier”, som organisationer udvikler sig ad. En beslutning taget på ét tidspunkt kan åbne for nye muligheder på senere tidspunkter, mens andre beslutninger kan lukke for fremtidige muligheder. (Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik 2007 s. 298). Men en beslutning åbner eller lukker ikke blot muligheder. Beslutninger kan også, ifølge Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik, fremkalde nye problemer og muligheder organisationen er nødt til at forholde sig til. Beslutninger kan overflødiggøre andre beslutninger og/eller starte en kaskade af andre beslutningsprocesser for at udnytte muligheder eller løse problemer, der opstår på grund af beslutningen (Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik 2007 s. 299).

NORDENs historiske arv afspejler organisationens erfaringer og herunder de kritiske hændelser, som NORDEN har været udsat for gennem tiderne. Organisationens historie opfatter og behandler vi som et ”fundament”, der har en inkrementel indvirkning på NORDEN som organisation. De historiske fakta til denne analyse er primært hentet fra NORDENs egen hjemmeside11, der i detaljer beskriver organisationens historie fra oprettelsen og frem til nutiden. Vi er bevidste om, at vi i denne analyse benytter data, der udspringer fra organisationen selv, men kan samtidig konstatere at de historiske fakta er i overensstemmelse med vores egen historiske baggrundsviden og den information vi har hentet fra blandt andet European Institute of Public Administration, om Norden som region og om NORDEN som organisation.

Når man analyserer stiafhængighed er det første spørgsmål, man nødvendigvis må stille sig selv ”Hvor lang tid skal man gå tilbage og lede efter beslutninger?” Er det relevant for denne analyse at gå tilbage til de nordiske staters oprindelse (Det danske monarki er blandt de ældste i verden - Kongehuset kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle (d. 958)), eller kan vi nøjes med at starte analysen efter 2. verdenskrig, fordi her begynder det nordiske samarbejde for alvor at tage form? Vi har i denne del af vores analyse derfor valgt den sidste løsning og afgrænser analysen i tidsrummet fra slutningen af 1940´erne og frem til i dag.

7.2.1. NORDEN bliver til I årene frem til 1949 har flere nordiske politikere forsøgt at skabe en skandinavisk forsvarsunion, men det mislykkes, ikke mindst fordi Danmark, Norge og Island vælger at gå med i den nyligt oprettede vestlige forsvarsalliance NATO. Man har ligeledes, uden held, i slutningen af 1940´erne forsøgt at samle Danmark, Norge og Sverige i én integreret økonomisk toldunion. Det er først da den daværende danske statsminister Hans Hedtoft i 1951, foreslår oprettelsen af et ”organ”, hvor nordiske parlamentarikere og regeringer regelmæssigt kan mødes til samråd, at det lykkes at komme frem til en beslutning om et større nordisk samarbejde. Denne beslutning føres ud i livet i 1952, hvor Nordisk Råd bliver en realitet og beslutningen åbner umiddelbart op for en kaskade af fremtidige valgmuligheder i form af fx oprettelse af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1954, den nordiske konvention om social tryghed i 1955 og etableringen af en omfattende nordisk pasunion i 1958. Det nordiske arbejdsmarked og den nordiske pasunion bliver iflg. NORDENs egen fortælling forløber for dels det indre marked i EU med fri bevægelighed for arbejdstagere og nutidens Schengen samarbejde. Selv om man, lidt stolt og med danske øjne, kan påstå at en dansk

11 http://www.norden.org/da/nordisk-raad/om-nordisk-raad/nordisk-raads-historie og http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerrad/nordisk-ministerraads-historie 49

minister står fadder til det ”moderne” nordiske samarbejde i 1952, er det ikke uden problemer, at beslutningen bliver taget.

De enkelte nordiske stater har nemlig allerede på dette tidspunkt taget individuelle beslutninger, der lukker eller besværliggør fremtidige valg om et tæt og fuldstændig nordisk samarbejde. Staternes forskellige udenrigspolitiske tilgange til fx NATO i 1949 fremkalder efterfølgende problemer i 2009, når man skal forsøge at blive enige om fremtidens nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i forbindelse med Stoltenberg-rapporten12. Beslutningen om dette samarbejde, der blandt andet indbefatter en fælles nordisk forsvarsunion, bliver ikke fuldt implementeret og fremkalder samtidig særlige mulighedsbetingelser for det nordiske samarbejde i form af svære valg ude i fremtiden. NORDEN synes at søge mod grænserne for, hvad det nordiske samarbejde kan ”bære” inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men må samtidig sande at grænsen går der, hvor tidligere nationale beslutninger tillader det.

Selvom man i 1952 tager en vigtig beslutning om et mere omfattende nordisk samarbejde, vælger de nordiske stater stadigvæk forskellige indgangsvinkler til samarbejde på europæisk plan. I 1958 begynder EF- samarbejdet, da Rom-traktaten træder i kraft og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) bliver etableret med seks medlemslande: Vesttyskland, Italien, Frankrig, Belgien, Nederlandene og Luxembourg. Kort tid efter i 1959 bliver de nordiske regeringer enige om at stryge beslutningsplanerne om et nordisk fællesmarked og Danmark, Norge og Sverige vælger i stedet at indgå i European Free Trade Association (EFTA) samarbejdet, der åbner for samarbejde med Portugal, Schweiz, Storbritannien og Østrig. I 1961 beslutter Danmark og Norge så at ansøge om medlemskab i EØF, men bliver ikke umiddelbart godkendt af de andre EØS medlemmer. Den forandrede situation med EFTA som ny aktør og nogle nordiske landes (Danmark og Norge) beslutning om at komme med i EØF, svækker det nordiske samarbejdsmiljø betragteligt og tvinger de resterende lande til at fremkalde beslutning og ønske om en fast traktat om det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde er ved at løbe ud i sandet, og beslutningen om en fælles nordisk traktat omkring det nordiske samarbejde vil på ny åbne og skabe mulighed for, at der kommer fokus på det nordiske samarbejde.

Traktaten eller som den også bliver kaldt ”det nordisk samarbejdes grundlov” bliver endelig vedtaget i Helsinki i 1962 og denne beslutning åbner på ny en kaskade af beslutningsmuligheder for det nordiske samarbejde. Der tages efterfølgende beslutning om, at blandt andet repræsentanter fra Færøerne og Åland i 1970 kan deltage i Nordisk Råd som medlemmer af henholdsvis den danske og den finske delegation og

12 Thorvald Stoltenberg, Norges forhenværende udenrigsminister, fik i juni 2008 i opdrag af de nordiske udenrigsministre at udarbejde en uafhængig rapport om, hvordan det nordiske samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål kan udvikles i de næste 10 – 15 år. 6 af 13 forslag blev det besluttet at gå videre med. 50

måske lige så vigtigt, at der i 1971 bliver etableret et præsidiesekretariat til Nordisk Råd i Stockholm, der således samtidig kan betegnes som den første materialisering af NORDEN som egentlig organisation. Helsinki traktaten åbner mulighed for en beslutning om etablering af Nordisk Ministerråd i 1971, der fremover og på baggrund af en revision af Helsinki traktaten, skal være det officielle fælles samarbejdsorgan for de nordiske regeringer. I 1972 får Nordisk Ministerråd etableret sit sekretariat i Oslo, og i 1973 kommer der partigrupperinger i Nordisk Råd som supplement til organiseringen i nationale delegationer. NORDENs hierarkiske beslutningsstruktur formes og bliver således mere og mere synlig.

Nye samarbejdsområder og opgaver udspringer af organisationen i forbindelse med beslutningen om oprettelse af blandt andet nordisk kulturfond i 1973 og i forbindelse med beslutningen om det udvidede formelle miljøsamarbejde i 1974. Netop beslutningen om et udvidet formelt miljø og klimasamarbejde giver mulighed for beslutning om de første nordiske miljøkonferencer om luftforurening i 1986 og senere havmiljø i 1989 og skaber ligeledes mulighed for, at NORDEN efter 2006 begynder at definere opgaver inden for blandt andet udvikling af grøn teknologi og grøn vækst. Norden skal være en grøn vækstregion.

NORDEN synes som organisation efter 1973, i nogen grad at kunne sammenlignes med EU's nuværende struktur med sit ministerråd, hvor samarbejdsministrene mødes, Europaparlamentet, hvor medlemmerne er opdelt efter partifarve og endelig europa-kommissionen, der gennem politisk ledelse har ansvaret for specifikke områder.

Oliekrisen i 1975 åbner mulighed for beslutning om etablering af nordisk investeringsbank. Fra 1984 deltager grønlandske repræsentanter i det danske Riges delegation til Nordisk Råd og i 1986 beslutter Nordisk Ministerråd at samle sit sekretariat i København.

I 1989, umiddelbart efter murens fald beslutter NORDEN at indlede et samarbejde med de 3 baltiske stater og opretter i denne forbindelse informationskontorer i Tallinn, Riga og Vilnius. I 1995 etableres et informationskontor i Rusland. Beslutningen om samarbejdet henover Østersøen åbner mulighed for at de 3 baltiske lande bliver medlemmer af nordisk investeringsbank i 2005 og dermed er et forstærket nordisk/baltisk samarbejde en realitet.

I 1996 flytter Nordisk råd sit sekretariat til København og får samme adresse som Nordisk Ministerråd. I 2007 gives de selvstyrende områder mere indflydelse i NORDEN, så disse i nogen grad sidestilles med de andre nordiske lande. Og endelig i juli 2010 flytter Nordisk Ministerråds sekretariat, Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond sammen ind i nye lokaler i centrum af København. NORDEN er nu samlet et sted og synes kommunikativt at fremstå som en samlet organisation der repræsenterer 5 + 3 aktører i den nordiske region og med meget tætte relationer til de 3 små baltiske stater i Østersøen. NORDENs 51

kommunikationschef konkluderer, da vi i forbindelse med vores interview beder hende om at beskrive organisationen:

”Må jeg sige det sådanne, at der findes 2 organisationer. Vi taler om nordisk råd, som er parlamentarikernes samarbejdsorgan, og vi taler om nordisk ministerråd, som er regeringernes samarbejdsorgan. Vi sidder i samme hus, vi har en fælles kommunikationsafdeling, men det er 2 separate organisationer, med forskellige dagsordner. Men man kan sige, at det brand som man har valgt at sælge ud er jo NORDEN, og derfor findes der en fælles hjemmeside osv., og jeg tror, at manden på gaden, når han skelner mellem nordisk råd, ministerråd som de er, de er…de ved ikke hvad forskellen er altså. Men som organisation så er det jo det hele. Under nordisk ministerråd findes der en række samarbejdsorganer i de forskellige lande. Vi har institutioner, vi har arbejdsgrupper under rådet, vi har projekter osv. så det…. og jeg er helt enig, det er fuldstændigt uoverskueligt.”. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Så selv om NORDEN reelt inkluderer 2 sidestillet organisationer er det tydeligt at NORDEN kommunikativt gennem deres ensrettet branding strategi og NORDENs ”uoverskuelige” kompleksitet, fremstår som organisationen der skal varetage den nordiske regions interesser. NORDEN taler altså med en´ stemme når organisationen profilerer sig overfor omverdenen, men er der reelt tale om en fælles nordisk stemme?

7.2.2. En fælles nordisk stemme – ”Lige børn leger bedst” Selvom NORDENs struktur efter 1962 bliver mere synlig og mulige fremtidige samarbejdsområder og opgaver bliver en realitet, umuliggør den nordiske traktatbeslutning ikke, at Danmark og Norge alligevel i 1969 forsøger, at blive medlem af EF (en sammenlægning af Europæiske Kul- og Stålfællesskab og EØF). Det er som bekendt kun Danmark, der opnår medlemskab af EF i 1973 og i 1995 bliver Finland og Sverige så medlemmer af EU og forlader herefter EFTA samarbejdet, der herefter kun består af et samarbejde mellem Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein frem til i dag.

Figur 10 viser de nordiske plus de 3 baltiske landes forskellige tilknytningsforhold til dels globalt toneangivende institutioner samt til aktuelle regionale samarbejdsfora som fx Østersø samarbejdet i Baltic Sea Parliamentary Conference (BSPC) eller samarbejdet i Arktisk råd.

Figur 10 – Internationale tilknytningsforhold (Kilde: cia.gov, wto.org, imf.org, bspc.net)

Som det fremgår af figur 10 vælger de nordiske lande således fortsat forskellige udenrigspolitiske og ikke umiddelbart forenelige stier, hvilket kan fremkalde vanskelige valg og beslutninger ud i fremtiden. Som NORDENs kommunikationschef siger, da hun bliver spurgt, om de nordiske landes forskellige tilknytningsforhold til internationale organisationer; ”Jeg tror at… i bogen ”Förbundsstaten NORDEN” (Nordisk Ministerråds årbog 2010), der siger Gunnar Wetterberg, at vi må ha Euro, vi må være med i EU og i NATO alle sammen. Men det er jo en opfattelse… alle har jo forskellige opfattelser. En del mener, at vi kan have tæt knyttet samarbejdet, og at der findes fordele med at man ikke er med… alle ikke er med i alle organisationer. Og man skal huske på, at de nordiske politikere de samarbejder godt i grupper i EU. Fx så træffes alle miljøministrene inden alle møderne i EU. De nordiske. Men alle er meget, meget enige om, at man ikke vil have et nordisk standpunkt. Men at man vil have mulighed for at kunne fx knytte sig til Italien eller Frankrig, hvis det passer bedre. En nordisk politik findes ikke i EU i dag.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Den finske Migrations- og Europaminister Astrid Thors er næsten enig med NORDENS kommunikationschef og siger følgende om Nordens rolle i EU i forbindelse med Nordisk Ministerråds lovgivningskonference i København 17. november 2010.

”Jeg tror, vi nordboer altid har syntes, det er vigtigt med et nordisk samarbejde i EU […] Men nu i 2010 ser vi definitivt, hvordan EU begynder at forandre sig, og der findes en stærk tendens til, at nogle få store lande vil

styre, og alle landene begynder at gruppere sig for at øge sin indflydelse i EU […] Vi har fx set de nordiske lande også samarbejder inden for den internationale valutafond for at bevare sin indflydelse. Det handler om at bevare vores indflydelse og forstærke den stemme, der høres i EU”. (Thors 2010)

Når den finske Migrations- og Europaminister påstår, at de nordiske lande kan finde sammen om en fælles nordisk stemme, virker det til at være tilfældet i fx IMF eller Arktisk råd. Her er det dog vigtigt at påpege, at det nordiske samarbejde i IMF indgår i den nordisk-baltiske valgkreds. Det er et valgkredssamarbejde med de fem nordiske lande samt de tre små baltiske lande. Procedurerne er fuldstændig klare. Medlemslandene i den nordisk-baltiske valgkreds udpeger i fællesskab en eksekutivdirektør til IMF’s bestyrelse. Valgkredsens holdninger til de spørgsmål, der bliver drøftet i IMF’s rådgivende komité og bestyrelse, bliver afstemt mellem de nordiske og baltiske lande i Den Nordisk-Baltiske Monetære og Finansielle Komité (NBMFC). Her drøftes og afklares valgkredsens holdning i overordnede IMF-spørgsmål. Denne komite blev etableret i 1999 og består af repræsentanter fra landenes centralbanker og finansministerier. Koordineringen af holdninger i den nordisk-baltiske valgkreds foregår efter konsensusprincippet og kun i sjældne tilfælde bliver valgkredsens holdning besluttet ved afstemning. Et lands stemmevægt i valggruppen svarer til det enkelte lands andel af valgkredsens totale stemmer i IMF’s bestyrelse. Det synes altså ikke svært at finde ”den fælles nordiske stemme” i fx IMF, hvor alle de nordiske lande deltager på lige fod med en klart defineret beslutningsstruktur. En tilsvarende klart defineret beslutningsstruktur i forhold til fx EU findes ikke i NORDENs regi.

Den danske minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann siger i forbindelse med samme konference ”[…] Samtlige nordiske lande er i kraft af EU-medlemskab eller EØS-aftalen knyttede til Den Europæiske Union. Det betyder, at landene skal følge de forskellige direktiver som udarbejdes i EU. Risikoen er, at der opstår nye grænsehindringer, når landene hver for sig tilpasser sig til direktiverne. Derfor er det ekstra vigtigt, at de nordiske lande følges ad, når EU-reglerne skal tilpasses. En fælles samordning vil gøre Norden til en foregangsregion i EU […] Norden kan blive 'standard makers' i stedet for 'standard takers'”. (Ellemann 2010)

Selvom samtlige nordiske lande i kraft af EU-medlemskab eller EØS-aftalen er knyttede til Den Europæiske Union, så er det også en realitet, at de nordiske lande har vidt forskellige indgangsvinkler til unionen. Danmark har besluttet ikke at deltage på lige fod med de andre medlemmer pga. sine EU-forbehold inden for unionsborgerskab, tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen), afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og endelig det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Finland benytter som det eneste nordiske land euro som valuta, hvilke fører til specielle forpligtelser overfor de

andre lande i eurozonen. Island og Norge er ikke medlem af EU, men forpligter sig gennem EØS og endelig har Sverige som EU medlem fx besluttet ikke at binde deres valuta til Euroen. De mange forskellige EU tilgange, herunder de enkelte staters forpligtelser overfor de nordiske landes befolkninger og andre stater synes i høj grad at vanskeliggøre en fælles nordisk stemme i EU – og NORDEN som organisation synes som nævnt ikke umiddelbart at kunne tilbyde en struktur, der samler de nordiske lande omkring en fælles nordisk stemme.

Et andet eksempel på landenes enegang og den deraf manglende nordiske stemme kan ses i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, Kina. NORDENs kommunikationschef siger:

”[…]Den her gang valgte landene at have separate udstillinger. Danmark har sin pavillon, Sverige har sin pavillon osv. NORDEN havde også et projekt dernede så vi er jo repræsenteret som NORDEN også, men ofte, tit er det sådan at landene synes at bruge, at man går nationalt, man er bange for at… Danmark er bange for at Sverige tager hele kagen, hvis man skal samarbejde…. og der findes en indre gnidning her men vi synes, ser kun fordele ved det hele. Det betyder jo ikke at Danmark for en mindre del af kagen, hvis man samarbejder med de andre, derimod betyder det at man bliver meget større, man bliver 25 millioner beboer der sætter kraft på vore sager […]”. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

NORDENs kommunikationschef påpeger altså at der findes konkurrencegnidninger mellem de nordiske lande og at disse føre til individuelle løsninger og beslutninger når ”varen” skal sælges.

En af NORDENs opgaver er at udgive Nordisk statistisk årbog. I denne publikation har NORDEN besluttet at benchmarke eller sammenligne de nordiske lande i forhold til en lang række punkter, der kan synliggøre ligheder og forskelle landene imellem. Man har i denne bog mulighed for at studere, hvordan de enkelte lande klarer sig i forhold til fx gennemsnitlig levealder, energianvendelse, asylpolitik samt globaliseringspresset og ifølge kommunikationschefen er der tale om en egentlig bestseller.

NORDEN synes derfor som organisation gennem sine opgaver at være med til at skabe og vedligeholde konkurrencesituationen mellem de nordiske lande og i sidste ende endda være med til at vanskeliggøre den fælles nordiske stemme, der er vigtig for NORDENs aktører og dermed også for NORDENs overlevelse som organisation.

7.2.3. Den nordiske globaliserings sti – Globalisering føre til fokusering NORDEN har som organisation gennem tiden oplevet en skiftevis styrkelse og svækkelse i det nordiske samarbejde. Indledningsvis en styrkelse i perioden lige efter 1952, hvor Nordisk Råd oprettes og herefter en faldende tendens frem til 1962, hvor den nordiske grundlov underskrives i Helsinki pga. de uklare

udenrigspolitiske tilhørsforhold landene imellem. Det nordiske samarbejde oplever igen fornyet styrke og ses først svækket efter 1995, hvor Finland og Sverige optages som medlemmer i EU. NORDENs kommunikationschef siger i forbindelse med vi spørger ind til, hvilke trusler er der mod det nordiske samarbejde eller muligheder for den sags skyld?:

”[…] Altså internt i norden, findes der altid udtalelser som siger ”jamen nedlæg det nordisk samarbejde, vi har ikke behov for det, det er umoderne, det fungerer ikke” osv. Og hver eneste år kommer der i parlamentet forslag om at nedlægge det nordiske samarbejde, men der findes altid et parlamentarisk absolut flertal for at beholde det, der findes derfor ingen trussel derfra […] Og så er det jo så at det har, det har i sikkert også læst i historien at det nordiske samarbejde var meget stærkt frem til at Sverige og Finland gik med i EU og der gik det jo ned ganske meget. Men så, just da globaliseringsarbejdet kom på banen for nogle år siden, da statsministrene sagde at det er det her som er vigtigt nu for det nordiske samarbejde så synes jeg at det går op af nu og jeg synes at respekten bliver større og interessen bliver større. [...]” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Denne fornyede interesse for det nordiske samarbejde har sit udspring i 2005, hvor NORDEN beslutter sig for at udgive deres årbog med titlen ”Norden som global vinderregion”. Denne refleksive og grænsesøgende årbog præcisere ganske tydeligt i sit forord, hvad NORDEN som organisation bør koncentrere sig om i fremtiden; ”Den globale økonomi repræsenterer en historisk udfordring – og mulighed – for de nordiske lande. Kina og de øvrige nye markedsøkonomier konkurrerer ikke blot på pris, men i stigende grad på viden. En vækstkilde, som vi troede, vi havde for os selv. Det rejser spørgsmålet om, hvad Norden skal leve af i fremtiden. Hvordan skal vi begå os i en verden, hvor Kina sætter prisen på – alt? Der er tale om en udvikling, som kræver en helt ny vækststrategisk tænkning, hvis vi ikke vil blive udmanøvrerede af nye markedsøkonomier, der bevæger sig langt hurtigere end vi, og som formår at koble det bedste med det billigste […]” (Nordisk Ministerråd/Nordisk Råd årbog 2005, s. 7).

Bogen åbner en debat om globaliseringens indflydelse på det nordiske samarbejde og fører til i 2006, at den daværende præsident for Nordisk Råd, Ole Stavad i forbindelse med den årlige session udtaler: ”Nordisk samarbejde kan få ny betydning og skabe nye resultater til gavn for vore befolkninger. Alle vore lande og selvstyrende områder skal klare sig i en benhård global konkurrence. Nordisk Råd har besluttet en dagsorden, hvor vi lægger op til sammen med vore regeringer at gribe de muligheder, som et forstærket nordisk samarbejde kan åbne for. Rapporten ”Norden som Global Vinderregion” beskriver, at de nordiske lande har oplagte fælles styrkepositioner, som bedst kan udnyttes på den globale markedsplads med en fælles strategisk indsats. Norden skal gøre fælles front, men det forudsætter fælles handlekraft. Vi har i

Norden et stærkt udgangspunkt. Alle vore lande har et solidt udgangspunkt i den internationale konkurrence. Vi har fælles værdier. Vi har opbygget velfungerende velfærdssamfund, som nyder stor folkelig opbakning. Vi har på mange områder indrettet os forskelligt og har forskellige styrkepositioner i den globale konkurrence. Derfor har vi noget at tilbyde hinanden i et tæt samarbejde, som kan skabe langt større resultater, end hvert enkelt land selv vil være i stand til at præstere. Det er derfor mit håb, at nyskabelsen med et Nordisk Topmøde mellem Nordens regeringsledere, oppositionsledere og medlemmerne af Nordisk Råd, som indleder Nordisk Råds session i København, kan blive en ny start på et forstærket nordisk samarbejde. Norden har store muligheder for at videreudvikle Norden som en global vinderregion, hvis vi er parate til at sætte politisk handling bag vore visioner.”(Nordisk Råds sessionsprotokol – dokument 8 (2006), s. 1).

NORDEN genopfinder hermed organisationens beslutningsstruktur gennem ”Norden som global vinderregion” og ”Nordisk Topmøde” samt på baggrund af ønsket om et generelt forstærket nordisk samarbejde. Denne nye beslutningsarena åbner igen op for nye samarbejdsområder og opgaver der skal styrke det nordiske samarbejde og dermed NORDEN som ”ny” legitim organisation i en global kontekst. I 2007 udsender de nordiske statsministre en pressemeddelelse, hvor de tilkendegiver deres enighed om deres beslutning vedr. et tættere nordisk globaliseringssamarbejde gennem et antal globaliseringsinitiativer13.

Denne beslutning fører herefter til oprettelse af NORDENs globaliseringsforum i 2008 og således til ny fokusering gennem nye samarbejdsområder, strategier og opgaver for NORDEN som organisation. Et eksempel på en ny strategi er NORDENs interne kommunikationsstrategi der er udarbejdet på baggrund af dels statsministrenes ønske om skarpere fokusering af det nordiske samarbejde, dels samarbejdsministrenes prioritering af kerneområder for det nordiske samarbejde og endelig et politisk ønske om synliggørelse af Norden som region. Kommunikationen skal fremefter fokuseres omkring 4 kerneområder:

• Norden er en førende kundskabs- og innovationsregion

• Norden skaber klima-, miljø-, og energiløsninger for det nordiske og globale marked

• Nordens unikke velfærdssamfund er båret af stærk kulturel samhørighed

• Norden har et internationalt ansvar og engagement (Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi for det nordiske samarbejde 2009, s. 3 og s. 12)

13 http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/globaliseringssamarbejde/konkrete-globaliseringsinitiativer 57

Sammenfatning

NORDENs mulighedsbetingelser er således i høj grad præget af de nordiske landes historiske beslutningsstier. Selvom NORDEN konstant søger mod grænserne for, hvad det nordiske samarbejde kan ”bære” inden for blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitikken, er det på baggrund af ”individuelle/nationale” beslutninger i fortiden, ikke muligt at finde den entydige ”fælles nordiske stemme” i dag - og med mindre de forskellige nationale tilknytningsforhold til andre transnationale organisationer udviskes, nok heller ikke i fremtiden. På et for NORDEN så centralt område som EU er det også svært for de nordiske lande at finde sammen. Det er tydeligt at landenes forskellige tilknytningsforhold, deres forskellige EF/EU/EØS historik og de åbenlyse konkurrencegnidninger, der til dels skabes og vedligeholdes af NORDEN selv, er med til at vanskeliggøre den fælles nordiske stemme.

7.3. Omgivelsernes legitimitetspres tvinger til fornyelse og strategisk tænkning Vi har i det foregående afsnit undersøgt, hvordan beslutninger, der vedrører NORDEN som organisation, i gennem årene har åbnet og lukket for muligheder for efterfølgende beslutninger og derigennem har haft direkte indvirkning på NORDENs mulighedsbetingelser i dag.

I denne del af analysen vil vi blive i nutiden og overordnet behandle NORDENs institutionelle omgivelser, som de tager sig ud i dag. Denne analyse laves med henblik på at give os et billede af, i hvilke retninger NORDEN orienterer sig. Vi ser på, hvordan NORDEN indgår i et institutionelt felt, og hvordan dette felt påvirker NORDEN, hvad enten der er tale om magtrelationer, lærende processer eller normative forandringer.

Analysen består af 3 dele:

Den første tager udgangspunkt i Walter W. Powell's og Paul DiMaggio's forklaring af begrebet institutionel isomorfi i artiklen: ”The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields ”(1983) og i Peter Kjærs artikel: ”Et institutionelt begreb for forandring” (udleveret i forbindelse med MPA undervisning i faget organisation),

Dernæst vil vi anvende Kurt Klaudi Klausens teori om normative vektorer i forhold til stat, marked og civilsamfund. Vi vil mere specifikt forsøge, at identificere vektorernes tyngde i forhold til hinanden og i den forbindelse gå ind i en debat omkring de logikker og rationaler, der ligger bag de enkelte vektorer – og dermed hvilke legitimitetskrav de medfører. Vi vil ligeledes på baggrund af det historiske afsnit undersøge, hvorvidt der har været en forskydning i disse vektortræk over tid.

Endelig vil vi anvende Mark C. Suchman legitimitetsteori som beskrevet i artiklen Managing legitimacy: Strategic and institutional approcaches (1995) for at undersøge hvordan NORDEN kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til de institutionelle omgivelser.

7.3.1 NORDENs institutionelle omgivelser og institutionel isomorfi Powell og DiMaggio undersøger i deres artikel sammenhængene mellem institutionelle felter og institutionel isomorfi hos organisationer. De fastholder i forlængelse af deres forgængere Meyer og Fennel, at der er grund til at operere med to former for isomorfi;

1. ”Competitive isomorphism”, som er mest relevant, når vi betragter et felt, hvor organisationer konkurrerer frit og åbent med hinanden fx om markedsandele. Her ligger organisationer under for et konkurrencepres.

2. ”Institutional isomorphism” som er mest relevant, når vi betragter et institutionaliseret felt, nemlig et felt hvor organisationer ikke blot konkurrerer om markedsandele, men også – eller i stedet - om legitimitet som organisation, politisk indflydelse, skattekroner, etc. Her ligger organisationer primært under for et legitimitetspres, fordi legitimitet er en forudsætning for fx politisk indflydelse og skattekroner. (Powell og DiMaggio, 1991)

Generelt kan man sige, at der er tale om institutionel isomorfi, når organisationer i et institutionelt felt tager form efter omgivelserne. Et eksempel er, når en organisation ensretter sine formelle strukturer i overensstemmelse med feltets myter om rationalitet – forstået som tidligere nævnt – som vaneprægede, fasttømrede mere eller mindre indiskutable værdier, praksisser, processer, teknologier, måder at organisere sig på, etc.

Vi vil bruge teorien om institutionel isomorfi til at analysere, hvilken legitimitet NORDEN synes at have over for omgivelserne i det institutionelle landskab, og hvordan denne legitimitet er skabt.

Vi mener dog, for overskuelighedens skyld, at det er nødvendigt at dele NORDENs institutionelle omgivelser op i ”De lokale institutionelle omgivelser”, ”De regionale institutionelle omgivelser” og endelig ”De fjerne institutionelle omgivelser” (Figur 11)

Denne opdeling laver vi, fordi NORDENs medlemmer indgår i andre fællesskaber end NORDEN og derfor har forpligtelser og forskellige grader af tilhørsforhold overfor disse fællesskaber og fordi disse andre fællesskaber har indflydelse på organisationen NORDEN gennem dens medlemmer.

De lokale institutionelle omgivelser kendetegner vi ved samarbejdet mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

De regionale institutionelle omgivelser kendetegner vi ved de aktører, der befinder sig i umiddelbar nærhed og/eller grænser op til den nordiske region. Det være sig aktører der presser NORDEN fra Østersøregionen, den Arktiske region, den Nordatlantiske region og sidst men ikke mindst fra den Europæiske union.

Endelig kendetegner vi de fjerne institutionelle omgivelser ved de aktører, der ikke er indbefattet i de lokale eller regionale omgivelser. Vi taler her om andre aktører i form af fx frihandelsområder eller andre globalt toneangivende aktører som fx WTO, IMF, FN systemet eller fjerne regioner som fx Asien og USA.

Figur 11 - NORDENs institutionelle omgivelser

DiMaggio og Powell definerer tre former for institutionel isomorfi: tvangsmæssig, mimetisk og normativ/kognitiv isomorfi og peger på forskellige faktorer for isomorf forandring i den enkelte organisation og i det institutionelle felt organisationerne befinder sig i.

Vi gennemgår i det følgende alle tre typer isomorfi i forhold til både lokale, regionale og fjerne omgivelser.

Tvangsisomorfi er magtorienteret (Peter Kjær, s. 47) og opstår, når organisationer formelt og uformelt påtvinges love og regulativer, procedurer og metoder i det organisatoriske felt. Presset sker gennem direkte såvel som indirekte udøvelse af autoritet. Indikatorer for tvangsisomorfe forandringer er en organisations afhængighed af en anden organisation eller institution og centralisering af de ressourcer, som en organisation er afhængig af (Powell m.fl. 1991, s. 5-6). Organisationer er især udsat for tvangsisomorfi, hvis det institutionelle felt, de indgår i, er domineret af en enkelt kilde til ressourcer, og hvis organisationerne interagerer med staten (ibid., s. 5-6).

De lokale institutionelle omgivelser – og tvangsisomorfi

NORDEN presses som transnational organisation gennem de nationale lovgivninger. NORDEN er blandt andet afhængig af de nordiske landes bevillinger gennem skattemidler og uden disse ville NORDEN som organisation reelt ikke kunne eksistere. Hvis NORDEN skal fremstå som en legitim organisation overfor de lokale omgivelser, skal disse bevillinger, der i 2010 andrager ca. 930 millioner fordelt efter landenes størrelser (Danmark betaler 21,6 %, Finland 17,4 %, Island 1,2 %, Norge 28,1 % og Sverige 31,7 %) anvendes på en for regeringerne legitim måde. Dette betyder at midlernes anvendelse skal give mening for det enkelte land.

NORDEN synes at have indset dette og skriver således i deres nye interne kommunikationsstrategi ”[…] kort fortalt skal kommunikationsstrategien være med til at gøre det nordiske værdifællesskab håndgribeligt og vedkommende og derved effektivt synliggøre den nordiske merværdi og de områder, hvor det nordiske samarbejde gør en tydelig forskel […]” (Nordisk ministerråd – kommunikationsstrategi, afsnit 2).

Mik-Meyer og Villadsen skriver nok så relevant;

”Nyinstitutionalisterne (…) understreger, at organisationer er helt afhængige af ressourcer fra omgivelserne og derfor foretager en løbende strategisk håndtering af og tilpasning til omgivelserne” (Mik-Meyer og Villadsen 2007, s. 121).

Det gælder i særdeleshed en organisation som NORDEN. En del af denne strategiske håndtering er den i citatet nævnte kommunikationsstrategi, som jo også tydeligt afspejler det afhængighedsforhold NORDEN befinder sig i.

De regionale institutionelle omgivelser – og tvangsisomorfi

EU (og EU gennem EØS samarbejdet) har som overstatslig organisation stor indvirkning på NORDEN som organisation. NORDEN som organisation og Norden som region presses til efterfølgelse af EU lovgivning, EU direktiver og bestemmelser, fx udbudsregler, gennem de nordiske landes tilknytning til EU. ”[…]Derfor er det ekstra vigtigt at de nordiske lande (NORDEN, red) følges ad, når EU-reglerne skal tilpasses (…)” siger minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann og understreger samtidigt at ”[…]en fælles samordning vil gøre Norden til en foregangsregion i EU[…]”14. Karen Ellemann mener tilsyneladende, at de enkelte lande i NORDEN, vil kunne bevare en højere grad af selvbestemmelse, hvis de ”følges ad”. Dermed vil de kunne opnå større indflydelse på love og aftaler, som muligvis vil kunne mindske tvangsisomorfien – eller i hvert fald gøre den mere ”spiselig”

De fjerne institutionelle omgivelser – og tvangsisomorfi

NORDEN har som organisation koordineret og indgået forskellige bilaterale aftaler med lande og institutioner i de fjerne institutionelle omgivelser, men det er begrænset, hvad NORDEN er underlagt af tvangsmæssig isomorfi – netop fra de fjerne institutionelle omgivelser, hvis vi skal medtage præmissen om, at tvangsmæssig isomorfi opstår, hvis en organisation er afhængig af en anden organisation eller institutioner – og dens ressourcer.

Mimetisk isomorfi er læringsorienteret (Peter Kjær, s. 49) og opstår, når en organisation er usikker eller uklar på sine mål og midler, eller når målene er flertydige (Powell m.fl. 1991 s. 7-8). Mimetisk isomorfi kan oversættes til imiterende ensartethed eller efterlignende ensretning hos en organisation. Usikkerhed om for eksempel ledelsesformer kan opstå, hvis en organisation befinder sig i et felt, der er præget af store forandringer. For at imødegå ambivalens, modellerer organisationen sine formelle strukturer efter de organisationsformer, som den opfatter som succesfulde i et bestemt felt. Foruden usikkerhed og flertydighed på mål og teknologi, så kan ensretning også lettere finde sted, hvis man kun finder et fåtal af forskellige organisatoriske modeller inden for feltet. (ibid., s. 7-8).

De lokale institutionelle omgivelser – og mimetisk isomorfi

NORDEN har til stadighed skiftende visioner og mål bl.a. på grund af de årligt skiftende formandskaber og de deraf publicerede formandskabsprogrammer. Derudover er NORDEN sammensat af mange forskellige ministerråd, adskillige sektorer, institutioner, arbejdsgrupper og projekter, der hver arbejder med deres forskellige retninger og visioner. Denne kompleksitet har blandt andet ført til, at NORDENs

14 http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/ministre-oensker-en-faelles-nordisk-tilpasning-af-eu-regler/view 62

kommunikationsafdeling har følt sig presset til at udfærdige en kommunikationsstrategi, der fokuserer på kun 4 fokusområder i stedet for mange. Kommunikationsstrategien skal således være med til at skabe et fast holdepunkt for organisationen i et stadigt skiftende usikkert politisk miljø, præget af flertydige meningsytringer, der i mange tilfælde stritter i mange retninger. Kommunikationschefen siger

”[…]for 2 år siden, gik vi jo til samarbejdsministrene og øvrige ministre i de nordiske lande og sagde. Hør nu her, det nordisk samarbejde er så omfangsrigt og omfattende og så stort, at det er svært for os at profilere og kommunikere vores budskaber. Så vil i være venlige at vælge et antal områder, som i synes er allervigtigst i det nordiske samarbejde[…]”. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Vi vil evt. kunne læse en mimetisk tendens i forhold til vores generelle viden om en trend i det offentlige om udarbejdelse af strategier, visioner, kontrakter m.m., men det hører i lige så høj grad hjemme under ”Normativ isomorfi”, som vi når frem til senere.

De regionale institutionelle omgivelser – og mimetisk isomorfi

I NORDENS tilfælde kan vi kun finde et enkelt eksempel på mimetisk isomorfi i de regionale institutionelle omgivelser. NORDENS overordnede organisationsstruktur ligner meget den struktur som EU har med sit ministerråd, hvor samarbejdsministrene mødes, Europaparlamentet hvor medlemmerne er opdelt efter partifarve og endelig europa-kommissionen, der gennem politisk ledelse har ansvaret for specifikke områder. Denne beslutningsstruktur kan betragtes som stor og bureaukratisk, men må ses som legitim i forbindelse med transnationale samarbejdsformer og NORDEN har tydeligvis adopteret denne beslutningsstruktur.

De fjerne institutionelle omgivelser – og mimetisk isomorfi

Vi finder ingen eksempler på internationale samarbejdsorganisationer i de fjerne institutionelle omgivelser, som NORDEN forsøger at efterligne. I interviewet med NORDENs kommunikationschef spørger vi:

"TM: Er der nogen specifikt som det nordiske samarbejde sammenligner sig med? Du talte lidt omkring benchmarking, hvem kigger man på, hvem benchmarker man sig med?

KC: […] ser man på organisationer i verden, lande der samarbejder, så er vores samarbejde unikt. Der findes ingen så tæt knyttet, så stort, så tydeligt samarbejde som vi har.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Den mimetiske isomorfi, finder vi således kun ganske lidt af i NORDEN.

Normativ isomorfi er som antydet normorienteret og opstår ofte gennem formel uddannelse og dannelse af netværk af professionelle medarbejdere og ledere.

”Typisk handler det om at udvikle professionelle grupper omkring bestemte ideer og modeller for organisation og ledelse, og at formeluddannelse i stigende grad bliver et adgangskriterium for ansættelse i bestemte funktioner i organisationer. I Danmark har man fx talt meget om DJØF’iseringen af den offentlige sektor” (Kjær, s. 48)

Udgangspunktet er således at bestemte professionelle grupper udvikler bestemte idéer og forestillinger om rationel og ”rigtig” adfærd. Dermed bringer ansatte med en bestemt akademisk uddannelse ofte deres forestillinger om rationalitet med ind i organisationen.

De lokale institutionelle omgivelser – og normativ isomorfi

NORDEN har altid været og er til stadighed et komplekst netværk af aktører, der spreder sig over organisationen. Fra den daglige sekretariatsmedarbejder ved hovedkontoret, projektmedarbejderen i de enkelte projekter, eksperterne, der udtaler sig i forbindelse med konferencerne, debattørerne, der giver input til NORDENs mange artikler, publikationer og årbøger til parlamentarikerne i Nordisk Råd og samarbejds- og statsministrene i ministerrådet. Fælles for dem alle er, at de alle bringer ”noget med til bordet”, og at de alle derfor præger NORDEN som organisation og dermed dennes legitimitet over for forskellige grupperinger i omgivelserne. Tidligere har kommunikationsafdelingen haft til opgave at videreformidle en stor mænge information fra organisationen til omgivelserne og har haft svært ved at finde ”den røde tråd” i denne store mængde information. Kommunikationsafdelingen har ikke tidligere fokuseret på en systematisk sortering af informationsmængden.

”[…]Vi har institutioner, vi har arbejdsgrupper under rådet, vi har projekter osv. så det… og jeg er helt enig, det er fuldstændigt uoverskueligt […]”. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Med den nye kommunikationsstrategi varsler NORDEN således et stilskifte der i langt højere grad skal søge at professionalisere NORDENs kommunikation til omgivelserne. Formålet er at øge gennemslagskraften og skabe større involvering og engagement blandt de primære målgrupper. Som NORDEN skriver i kommunikationsstrategien:

”[…] omlægningen medfører først og fremmest et skifte væk fra konventionel og presseorienteret informationsvirksomhed over til differentieret kommunikation baseret på dialog og målgruppeorienteret netværksarbejde […]”(Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi for det nordiske samarbejde 2009, s. 6)

og påpeger samtidig, at man udvider antallet af formelle netværksgrupper, bestående af professionelle kommunikationsrådgivere og ministerielle presseansvarlige. I erkendelse af at den tidligere informationsvirksomhed har medført manglende eller uklar legitimitet, har man altså besluttet at kommunikationsstrategien skal strømlines, koncentreres for at give større gennemslagskraft og deraf øge legitimitet hos omgivelserne. Dette er således et godt eksempel på normativ isomorfi.

De regionale og fjerne institutionelle omgivelser – og normativ isomorfi

De regionale og fjerne institutionelle omgivelser kommer i spil, når NORDEN bl.a. i kraft af sin professionalisering vælger at indgå forskellige bilaterale aftaler rundt omkring i verden – fx til hindring af skatteflugt. NORDENs kommunikationschef siger i den forbindelse:

”[…]vi har skrevet aftale med 30 af sådanne stater og vi fortsætter til vi har ca. 100, men det er jo en stor gevinst for landene. Hvis Danmark kommer til Marshall Islands og siger til dem, vil I lave en aftale med os, så siger de at, ja men et lille land som Danmark. Var I kommet her med en nordisk forhandlingsaftale som vi har nu, så får man 5 lande og en bredere aftale og så er de langt mere interesseret at skrive under på aftalen. Så det er et eksempel på det nordiske samarbejde bliver stærkere, fordi vi er flere […]. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Med disse mange aftaler øges NORDENs afhængighed i høj grad både af Nordens lande internt, men efterfølgende også af andre institutioner i de fjerne omgivelser. Samtidig giver sådanne aftaler mulighed for at fremstå som en legitim institution, der fx forsøger få bugt med kriminalitet på tværs af grænser.

Stoltenberg-rapporten fra 2009, er et andet eksempel på NORDENs forsøg på øget professionalisme. Rapporten rammesætter NORDEN omkring et udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, der løbende udvikler sig omkring et øget kriseberedskab, luftfartskontrol og kommunikation, udvikling af satellitter, netsikkerhed, udenrigstjeneste og forskelligt militært samarbejde, så som logistik, øvelser, lægetjeneste og fælles områder til øvelser. De nordiske lande er dog samtidig enige om at et øget nordisk samarbejde må støtte og styrke nationernes eksisterende samarbejde og forpligtelser inden for NATO, EU og OSCE og bevise vigtigheden af multinationalt samarbejde ved imødegåelse af truende situationer for det internationale samfund. Men det er tydeligvis ikke let (jf. analysen omkring stiafhængighed) og de nordiske lande kunne kun blive enige om 6 ud af 13 forslag. (Nordiske udenrigsministres rapport til Nordisk Råds session 28. oktober 2009)

Sammenfatning:

Det billede, der tegner sig af NORDEN efter denne identifikation af forskellige isomorfe tendenser, er at de forskellige typer for isomorfi – tvangsisomorfi, mimetisk isomorfi og normativ isomorfi optræder på forskellig vis, som det fremgår af nedenstående skema:

Tvangsmæssig isomorfi Mimetisk isomorfi Normativ isomorfi

Lokalt Tydeligt Svagt Tydeligt

Medlemslandene gennem Udarbejdelse af strategier Professionalisering af nationale lovgivninger organisationen

Regionalt Tydeligt Svagt Tiltagende

EU gennem overnationale Struktur fra EU Professionalisering af lovgivninger og aftaler udenrigs- og sikkerhedspolitik

Fjernt Svagt Ikke eksisterende

Figur 12 - Isomorfioversigt

NORDEN beskrives gennem denne analyse således som en organisation, der er underlagt en hel del magt, som fører til tvangsisomorfi fra EU og fra medlemslandene. Derudover kan vi, også med disse institutionelle briller (som i diskursanalysen) få øje på Norden som foregangsregion, da der ikke findes andre internationale samarbejder, NORDEN forsøger at efterligne. Den mimetiske isomorfi er med andre ord vanskelig at få øje på. Endelig kan vi se den normative isomorfi som et forandringsparameter i fremdrift. NORDEN forsøger at styrke sin legitimitet og synlighed ved hjælp af øget professionalisme, og organisationens grænsesøgende og nyskabende arbejde vil således blive præget af de logikker og rationaler de professionelle/eksperterne bærer med sig ind i organisationen.

7.3.2 NORDENs normative vektorer i forhold til stat, marked og civilsamfund De netop fremanalyserede legitimitetsformer vil nu blive sat overfor Kurt Klaudi Klausens teori om normative vektorer i forhold til stat, marked og civilsamfund for at se på NORDENs institutionelle placering – netop i forhold til stat, marked og civilsamfund. I den forbindelse vil vi analysere vektorernes træk og tyngde i forholdt til hinanden over tid, de forskellige vektorers bagvedliggende logikker og rationaler og 66

hvilke legitimitetskrav de forskellige vektorer medfører. Klausen opstiller de forskellige ”Karaktertræk ved stat, marked og civilsamfund” der giver os mulighed for at identificere vektorerne.

De normative vektorer i forhold til stat, marked og civilsamfund handler om, ”hvordan stat, marked og civilsamfund virker som mikrodynamiske trækmekanismer (Klausen 1990 s.149) i organisationer og i forhold til den enkelte og samfundet (Klausen 1994a; 1995a). Dette er udviklet til en teori om stat, marked og civilsamfund som organisatoriske ordningsformer og normative vektorer”. (Klausen 2001 s. 122)

Kurt Klaudi Klausen argumenterer for at dele organisationer op i forskellige sektorer. Denne opdeling kommer til syne i kraft af 3 markeringslinjer, der beskriver, hvad der falder indenfor og udenfor sektorerne. Markeringslinjerne adskiller offentlige / private, formaliserede / uformaliserede og non-profit / profitorganisationer. Denne opdeling ”sætter” verden på en bestemt måde, og giver en opdeling af organisationer i en offentlig sektor, en privatsektor, en tredje sektor (foreninger og non-profitinstitutioner), en fjerde sektor (familie og sociale netværk) og diverse hybride mellemformer. Det er vores vurdering, som det vil fremgå af nedenstående vektoranalyse, at NORDENs vektortræk har ændret sig over tid. Som udgangspunkt karakteriserer vi NORDEN som en offentlig organisation, der helt overordnet jf. Klausens opdelinger af organisationer, har brede tvetydige mål, som resultat af politiske processer. Sådanne organisationer har opgaver, der bl.a. handler om ”sikring af orden, demokrati, sundhed, uddannelse, infrastruktur og social velfærd” (Klausen 2001, s. 101). Generelt store og komplicerede opgaver, der indeholder ”wicked problems”15, som er et af kendetegnene ved offentlige organisationer. Men som vi senere beskriver i forbindelse med markedsvektoren, har NORDEN bevæget sig fra en non-profit organisation til en organisation, der også har til formål at øge bevillinger fra og indflydelse i EU, IMF og WTO mv.

Dermed kommer organisationen til at placere sig i øverste højre hjørne i nedenstående figur som en halvoffentlig organisation med lobbyistiske interesser.

15 ”[…] wicked problems have no definitive formulation and hence no agreed upon criteria to tell when a solution has been found…. Since wicked problems are subject to innumerable political definitions, there are no ultimate tests to measure the efficacy of their solutions” (Klausen, 2001, s. 117) 67

Figur 13 – Klausens sektorer og hybride mellemformer

Når vi i det følgende fremskriver de tre normative vektorer, er det med henblik på at synliggøre, hvordan NORDEN genbeskriver sig selv som en halvoffentlig lobbyistisk organisation i forbindelse med de forskellige legitimeringspres/vektortræk – i forhold til stat, marked og civilsamfund.

Statsvektoren

Legitimering i retning af staten, handler ifølge Klausen om kampen om magt, indflydelse og ære i en verden, der er præget af hierarki og regler. Det er med andre ord, for at få mulighed for at vinde ære, indflydelse og magt, at der er behov for legitimering i den retning. Mulighederne for at opnå dette er ifølge Klausen, at man i et langsigtet perspektiv udarbejder politikker og planer, og at man ledelsesmæssigt og strategisk vinder legitimitet ved at etablere ”fagprofessionel administration og strategi på politiske markeder” (Klausen 2001, s. 124)

Da vi i starten af 2010 skrev en strategiopgave som en forundersøgelse til denne master om NORDEN, var det vores umiddelbare forestilling, at NORDEN kun i mindre grad skulle legitimere sig i forhold til statsvektoren. Men vi valgte, med udgangspunkt i det danske formandskabsprogram fra 2010, at betragte NORDEN som en organisation, der repræsenterer en region i Europa, og EU i en ”overstatslig” rolle over for 68

Norden. Med disse briller så vi et andet billede, hvor statsvektoren fik vægt. Et billede, som vi kan bekræfte også efter gennemlæsningen af de mange andre formandskabsprogrammer.

Det er tydeligt, at en stor del af kræfterne i NORDEN bliver brugt på at få indflydelse i EU, og at der derfor bliver brugt mange ressourcer på at legitimere sig i EU for at vinde troværdighed, indflydelse og mulige talepositioner. Som det fremgår af nedenstående eksempler på officielle udtalelser, trækker EU både i NORDENs EU-medlemmer og ikke-medlemmer.

”I en globalisert verden er det nødvendig at det internasjonale regelverket er vitenskapelig fundert og forutsigbart. De nordiske land er små nasjoner med begrensede ressurser, som er avhengig av å koordinere og spisse sine forskningsressurser for å gjøre seg internasjonalt gjeldende også i regelskapende organisasjoner som EU/EØS og Codex Alimentarius etc.” (Norsk FsP 2002, s. 13)

”Der er stærke tegn på, at Norden ikke har udnyttet disse ressourcer godt nok til at styrke sin internationale position. Derfor lægger Island vægt på at udnytte Nordens kraft bedst muligt for at styrke konkurrencepositionen inden for kultur, uddannelse og videnskab. Nøgleordene er synergi og globalt fremstød. Den kundskabsrigdom der findes i landene skal koordineres, men samtidig skal målet være at styrke udbredelsen af nordiske kultur-, uddannelses- og videnskabsprodukter. (Island FsP 2004, s. 9)

”Målet är att öka Nordens möjligheter att påverka EU:s miljöpolitik, utveckla internationella miljöavtal samt effektivisera genomförandet av förpliktelser och avtal utgående från nordiska synpunkter och nordiskt samarbete såväl globalt som i varje nordiskt land.” (Finsk FsP 2007, s. 22)

”En målsättning under det svenska ordförandeskapet är att stärka våra länders position i en hårdnande internationell konkurrens. Statsministrarnas initiativ om ett fördjupat nordiskt samarbete i globaliseringsfrågor ska följas upp. Insatser görs för att profilera Norden som region.” (Svensk FsP 2008, s. 10)

”EU-samarbejdet har stigende betydning for de nordiske lande. (…) For at opnå synergieffekt vil det danske formandskab i endnu højere grad tage EU-vinklen med i den enkelte ministerråds arbejde.” (Dansk FsP 2010, s. 9)

På baggrund af analyseafsnittet ”Den historiske arv sætter rammerne for mulighedsbetingelser”, kan vi se, at statsvektoren i mellemkrigstiden har været fokuseret mod de enkelte stater, der har haft behov for at ”værne sig” mod udefrakommende pres. Statsvektortrækket har efterfølgende i en periode efter 2. verdenskrig været vigende til fordel for civilsamfundsvektoren under udviklingen af velfærdssamfundene. Efter 1958, hvor EF samarbejdet påbegyndes, vokser vektoren i takt med, at dette samarbejde tiltager i 69

omfang og styrke. Det stadigt større træk fra statsvektoren stiller således særlige krav til NORDEN i form af bestemte legitimationsstrategier, som får indflydelse på, hvordan NORDEN legitimerer og dermed genopfinder sig selv – og det tilsyneladende uagtet om de enkelte nordiske lande er medlem af EU eller ej. Klausen skriver om de offentlige organisationer:

”Så længe en institutioner har politisk legitimitet, vil den få nye driftsbevillinger og overleve. Mister den politisk legitimitet er den til gengæld i stor fare” (Klausen 2001, s. 110)

Citatet er taget ud af en sammenhæng, der handler om mindre institutioner fx i en kommune eller region, men det er vores antagelse, at det samme må gøre sig gældende for en stor organisation som NORDEN. Den politiske legitimitet bliver altså et afgørende parameter, når NORDEN skal finde sig selv i Europa og verden, hvis NORDEN fortsat skal kunne eksistere.

Noget lignende så vi, under analysen af tvangsisomorfi, nemlig at NORDEN er afhængig af ressourcer både fra medlemslandene og EU, og derfor har behov for politisk legitimitet.

Markedsvektoren

Markedsvektoren trækker i en anden retning end politisk legitimitet. Markedsvektoren bygger på økonomiske rationaler som ”economic man”, penge, prestige, effektivitet, konkurrence, forhold som vi har set voksende i samfundet gennem de seneste år. I forordet til en antologi om økonomiske incitamenter og markeder finder vi følgende:

”Den offentlige sektors ydelser leveres under nye markedslignende former med frit valg for borgerne, brugerbetaling og med anvendelse af klippekort (vouchers). I den offentlige sektor er der indført nye lønformer, der indebærer at økonomiske incitamenter i øget omfang anvendes som middel til at motivere offentligt ansatte. På det velfærdspolitiske område er udviklingen også præget af anvendelse af økonomiske incitamenter of markedsmekanismer.” (Bregn, 2003, s. 1)

Vi var ved gennemlæsningen af formandskabsprogrammerne derfor ret sikre på at finde en del formuleringer, der kunne begrundes i markedets og dermed i økonomiske rationaler. I diskursanalysen blev det tydeligt, at konkurrencekraft er noget af det, der lægges særlig vægt på, så vi finder tydelige formuleringer, der trækker på økonomiske rationaler:

”De nordiske lande står stærkt med hensyn til informationsteknologien. Formandskabet anser det dog for nødvendigt at udvikle et nordisk samarbejde på dette område, som er af afgørende betydning for fastholdelse og styrkelse af erhvervslivets konkurrencekraft i et globalt perspektiv. (Dansk FsP 2000, s. 17)

“Accelerating internationalisation and globalisation will face Nordic competitiveness with considerable future challenges.” (Islands FsP 2001, s. 22)

”Økt integrasjon med sikte på en utvikling av Norden som en sammenhengende konkurransekraftig region i et globalt perspektiv er det bærende element i programmet.”(Norsk FsP 2002, s. 69)

”Inför de globala utmaningarna bör de nordiska länderna försäkra sig om att betingelserna för det egna näringslivet och för den egna arbetsmarknaden består och utvecklas.” (Finsk FsP 2007, s. 9)

”En allt hårdare global konkurrens gör att vi måste stärka vår konkurrenskraft för att bibehålla och utveckla det välstånd som våra länder byggt upp.” (Svensk FsP 2008, s. 8)

“In a global economy, it is vitally important that Nordic co-operation be built on the solid foundation of our common history and culture, as well as our basic values regarding what is right and worth striving for. We must continue to safeguard those values.” (Island FsP 2009, s. 5)

”Et stærkt forskningssamarbejde imellem de nordiske lande er en central forudsætning for at skabe vækst, velfærd og høj beskæftigelse” (Dansk FsP 2010, s. 26)

Ser vi på udtalelserne i forhold til formandsprogrammernes samlede budskaber, kommer udtalelserne, der overordnet koncentrere sig om økonomiske anliggende ind på en 7. plads, jf. figur 2.

Men, som det også fremgik af diskursanalysen og dekonstruktionerne, er det ikke ensbetydende med, at de økonomiske rationaler er lavt rangerende. De ”gemmer” sig i de forskellige formuleringer. Beskrivelserne af de økonomiske fordele hægtes på temaer, der ikke som udgangspunkt bygger på økonomiske rationaler og logikker. Formandskabsprogrammernes bud på økonomisk vækst hænger sammen med innovation, grøn energi, brandring gennem kultur og satsning på uddannelse og forskning – hvor Norden ønskeligt bliver en ”foregangsregion”. Emner, der ifølge Klausen snarere kan kategoriseres under civilsamfundet end markedet (se afsnittet om civilvektoren)

Fokus på enten økonomi eller andre fagområder, vil afhænge af øjnene, der ser. Man vil gennem alle formandsprogrammerne være i stand til at læse økonomiske rationaler og logikker ind i de forskellige forslag og visioner, på nok så forskellige emner som klima, ligestilling, uddannelse, kultur, natur m.m. Vægtes den økonomiske tyngde i formuleringerne af de forskellige satsninger vil denne legitimere NORDEN og NORDENs satsninger på baggrund af fornuftige og økonomisk rationelle overvejelser – der giver merværdi for Norden som region og NORDEN som organisation. En betragtning der, som vi tidligere har

været inde på, vil kunne tilskrives den markante samfundsøkonomiske diskurs, der har været herskende de seneste årtier.

Markedsvektoren er, som vi ser det, vokset over tid. Det er ikke den vektor, der har det største træk, men den er i forbindelse med NORDENs udtalelser om globaliseringen steget i styrke. Det er kendetegnende ved de forskellige udsagn, der handler om marked og økonomi, at de alle handler om, at de nordiske lande må stå sammen om at få midler trukket til regionen – bl.a. via ”branding, kulturfremstød, forskningssamarbejde m.m. Netop, når vi tager vi de briller på, ændrer NORDEN sig fra at være en offentlig non-profit organisation til at være en halvoffentlig lobbyorganisation.

Civilsamfundsvektoren

Den sidste vektor – civilsamfundsvektoren – kræver ifølge Klausen, at der bliver talt til det sociale menneske (social man). Hvis NORDEN skal opnå legitimitet i forhold til det civile samfund, nødvendiggør det ”værdiorienteret strategi og ledelse” og ”vægt på symbolske processer”. (Klausen 2001, s. 27). Civilsamfundslogikken i forhold til NORDEN bygger på gensidig tillid mellem de nordiske befolkninger, og formandsprogrammerne rummer adskillige udtalelser, der peger i retning af civilsamfundet med blandt andet fokus på værdiorienteret ledelse, selvforvaltning, kultur og grønne regnskaber. (Klausen 2001, s. 27)

“Globalisation and internationalisation bring with them pressures that the Nordic welfare society, with its own educational and social systems, has to address. For instance, all citizens must have equal access to the services provided by the information society.” (Finsk FsP 2001, s. 5)

”Også det nordiske språk- og kultur- fellesskapet påvirkes i økende grad av globaliseringen. Norge vil gjennom sitt formannskap arbeide for at disse tradisjonelle verdier kan bevares og styrkes.” (Norsk FsP 2002, s. 34)

”Nordens beboere er bevidste om deres forbrugerrettigheder og stiller krav om kvalitet, pris og sikkerhed. Herved lægges et sundt pres på erhvervsliv og myndigheder. Dette er især en fordel, når rammerne for erhvervslivet ændres hurtigt i takt med globalisering, øget elektronisk handel, privatisering og virksomhedsfusioner.” (Island FsP 2004, s. 17)

”Det nordiske språk- og kulturfellesskap påvirkes i økende grad av globaliseringen.” (Norsk FsP 2006, s.7)

”Under Finlands ordförandeskap i Nordiska ministerrådet 2007 förstärks Nordens möjligheter att svara på de globala utmaningarna och samtidigt öka förtroendet för medborgarsamhällets förmåga att fungera väl och för den nordiska modellen.” (Finsk FsP 2007, s. 5)

”Det nordiske samarbejde er folkeligt forankret” - ”Nordiske virksomheder og borgere skal kunne drage fuld nytte af Nordens geografiske, holdningsmæssige og kulturelle fællesskab. Viden, ideer og forskning skal frit flyde imellem de nordiske lande. Derfor skal eksisterende grænsehindringer fjernes, og nye forhindres” - ”Det nordiske samarbejde bygger i høj grad på et kulturelt fællesskab, hvor sproget er helt centralt” (NM 2009, s. 6, 17)

Disse udvalgte citater peger alle i retning af en strategi, der henvender sig til nordens befolkninger for at opnå en nordisk ”fællesskabslegitimitet”, der skal sikre den nordiske identitets fortsatte overlevelse i en verden der er præget af ”Globalisering, klima og økonomisk krise” (Dansk FsP 2010, s. 4)

Vi mener at civilsamfundsvektoren, som beskrevet, tog til i kraft i forbindelse med etableringen af velfærdssamfundene, og at den har været vigende fra det tidspunkt EU begyndte at fylde jf. kommunikationschefens udtalelse:

” (…) det nordiske samarbejde var meget stærkt frem til at Sverige og Finland gik med i EU, og der gik det jo ned ganske meget. Men så, just da globaliseringsarbejdet kom på banen for nogle år siden, da statsministrene sagde, at det er det her som er vigtigt nu for det nordiske samarbejde, så synes jeg at det går op af nu, og jeg synes, at respekten bliver større og interessen bliver større.” (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Formandskabsprogrammerne sammenholdt med vores historiske analyse giver os mulighed for at antage nedenstående generelle vektortrækforskydning fra før 1952 (Nordisk Råds oprettelse) til nu:

Figur 14 – NORDENs vektorforskydning over tid

Hvad betyder det så for NORDENs genopfindelse i dag? NORDEN har ifølge denne vektoranalyse den særlige udfordring at få balanceret sin legitimitet mellem på den ene side et kraftigt og voksende legitimitetstræk mod EU, der kræver handlekraftige strategier på de politiske markeder - markeder, der for civilsamfundet kan virke fjerne, bureaukratiske og meningsløse. Og på den anden side et civilsamfund, der kræver mere værdirelaterede strategier, der søger mening i kultur og identitet – to meget modsatrettede normative vektorer, der dog begge er afgørende for at NORDEN kan bevare sin legitimitet. Derudover øges markedsvektoren, men netop denne vektor er måske nøglen til at få de forskellige vektorer til at balancere. Med en overordnet samfundsøkonomisk diskurs i den offentlige sektor, kan meningsskabelsen og legitimiteten i forhold til civilsamfundet måske opstå, hvis NORDEN formår at begrunde sine valg økonomisk.

Markedsvektoren kræver mål- og handlingsorienterede strategier (Klausen 2001, s. 124), og hvis NORDEN formår at lave markedsorienterede strategier, der kan skaffe øgede midler til Norden som region, vil en italesættelse af denne mulighed måske være en indgang til civilsamfundets forståelse for behovet for det nordiske fællesskab og den fælles nordiske stemme. Orientering mod økonomiske fordele og EU (staten) smelter derfor på nogle områder sammen, så markedsvektoren kommer til at lægge sig over mod statsvektoren.

Den kontekst vi ser NORDEN i via denne vektoranalyse, synliggør et stort behov for legitimering – faktisk i mange retninger, som til tider er modsatrettede – igen fx økonomi/kultur. Vi kan også se, at NORDENs placering i forhold til de forskellige træk hele tiden ændrer sig.

Når verden således er i konstant forandring – når EU fx stadig er ved at finde sig selv – må NORDENs strategier være under konstant forandring; de punkter NORDEN ønsker at sætte på dagsordnen må løbende tilpasses. Som vi så i diskursanalysen, er det for tiden globaliseringen, der har fokus og dermed er rammesættende for strategiudvikling og legitimeringsarbejde i NORDEN. Genopfindelsen af NORDEN bliver derfor en konstant søgende proces, hvor fokus ændres i kraft af de institutionelle omgivelser og de forskellige herskende diskurser.

7.3.3 NORDENs strategiske håndtering af legitimitet En anden tilgang til legitimitetsspørgsmål finder vi hos Mark C. Suchman i hans legitimitetsteori. Kurt Klaudi Klausens vektorteori var én måde at identificere legitimitetsbehov på. Suchman har udviklet en anden teori, som vi her anvender for at komme frem til et uddybende bud på, hvor NORDEN placerer sig i forhold til legitimitet og NORDENs muligheder for at anvende legitimitet som ressource – eller et udgangspunkt for handling.

Mark C. Suchman identificerer i artiklen ”Managing Legitimacy: Strategic and Institutional Approaches”, 3 overordnede former for legitimitet; pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet - og herunder adskillige underkategorier, der baserer sig på forskellige former for ”behavioral dynamic” (Suchman 1995, s. 577 og figur 1, s. 584) eller adfærdsdynamik om man vil. Som overskriften antyder, er der overordnet tale om to typer for legitimitet – en strategisk, der er instrumentel og en institutionel, der i høj grad trækker på Dimaggio og Powels tankesæt om nyinstitutionalisme, som vi tidligere har været omkring.

”Work in the strategic tradition (e.g., Ashforth & Gibbs, 1990; Dowling & Pfeffer, 1975; Pfeffer, 1981; Pfeffer & Salanic, 1978) adopts a managerial perspective and emphasizes the ways in which organizations instrumentally manipulate and deploy evocative symbols in order to garner societal support. In contrast, work in the institutional tradition (e.g. Dimaggio & Powell, 1983; Meyer & Rowan, 1991; Meyer & Scott, 1983a; Powell & DiMaggio, 1991; Zucker, 1987) adopts a more detached stance and emphasizes the ways in which sector-wide structuration dynamics generate cultural pressures that transcend any single organization’s purposive control.” (Suchman 1995, s. 572)

De forskellige kategoriseringer er lavet med udgangspunkt i Suchmans oplevelse af, at legitimitet ofte misforstås – eller blandes sammen af forskellige spørgsmål og forskellige udgangspunkter som – ”Hvad er legitimitet” og ”Legitimitet for hvad”. (Suchman 1995, s. 573) Hans artikel er således en sammenfatning af forskellige legitimitetsopfattelser, der – som her - kan bruges som et værktøj i behandlingen af legitimitetsspørgsmål. Han lægger sig selv midt mellem den strategiske og den institutionelle tilgang i håb om at få øje på styrkerne fra dem begge:

”On the one hand, like a strategic literature, I address the dilemmas that focal organizations may face in managing their symbolic relationships with demanding constituents. (…) On the other hand, like the institutional literature, I consider cultural environments to be fundamentally constitutive of organizational life, and I adopt a somewhat skeptical attitude toward autonomy, objectivity a potency of managers.” (Suchman 1995, s. 577)

Udover kategorisering af forskellige typer af legitimitet, skelner Suchman mellem 3 situationer i relation til håndtering af en organisations legitimitet i omverdenen, dels at vinde eller opnå legitimitet, dels at vedligeholde legitimitet og endelig at reparere eller genoprette legitimitet, der måtte være gået tabt (Suchman 1995, Tabel 1, s. 600).

Vi vil i det efterfølgende gennemgå de tre forskellige typer af legitimitet og derefter diskutere NORDENs muligheder eller behov for at vinde, vedligeholde eller reparere legitimitet – og disse forholds indflydelse på NORDENs muligheder for selvbeskrivelse og genopfindelse. 75

Den pragmatiske legitimitet

Den pragmatiske legitimitet relaterer sig til praktiske konsekvenser eller nytte for de umiddelbare interessenter, fx hvad nordiske institutioner, virksomheder eller de nordiske befolkninger mener, de kan få ud af NORDEN som organisation – for egen vindings skyld. Denne kategori opdeler Suchman i yderligere 3 kategorier:

Direkte udveksling (Exchange legitimacy), hvor konkrete politikker har direkte indflydelse på en bestemt gruppe. Fx når NORDENs forskellige støtteordninger, der blandt andet gives til samarbejde og kulturelt samvirke mellem de nordiske lande, udveksles med fælles kunst- og kulturprogrammers udvikling.

Legitimitet gennem indflydelse (Influence legitimacy). Her bliver nytte det at blive hørt eller få indflydelse. Fx da NORDEN i 2007 gav de selvstyrende områder (Åland, Grønland og Færøerne) mere indflydelse på det nordiske samarbejde. De selvstyrende områder havde i lang tid krævet større indflydelse på det nordiske samarbejde og som følge af beslutningen i 200716 ligestilles de selvstyrende områder på visse punkter med de andre nordiske lande, når det gælder arbejdet i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Blandt andet kan de nu fungere som ledere ved ministermøder, i embedsmandskomitéer og i arbejdsgrupper. De selvstyrende områder kan endvidere, gives mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af de fællesnordiske institutioner.

Endeligt er der, under den pragmatiske legitimitet, kategorien (Dispositional legitimacy). Da omgivelserne ofte personificerer organisationer, som nogle der kan opnå mål, have en bestemt stil, smag og personlighed, kan legitimitet opnås, hvis omgivelserne opfatter disse organisationer som organisationer der ”have our best interest at heart”, that ”share our values,” or that are ”honest”, ”trustworthy,” ”decent,” and ”wise.” (Suchman, 1995, s. 578) Fx når generalsekretæren for ministerrådet siger:

”Globaliseringen er en kendsgerning. Jeg tror, at de nordiske lande vil kunne blive meget stærkere i verden, hvis de arbejder sammen. Hvis ikke de gjorde det, ville de glide fra hinanden, og det ville de nordiske værdier lide under”. (Ved tiltrædelse som Generalsekretær for Nordisk Ministerråd, Halldór Ásgrímsson, januar 2007)

og om EU

16 http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/oget-indflydelse-til-de-selvstyrende-omraader 76

”Det nordiske samarbejde ville uden tvivl blive styrket. De nordiske lande ville i så fald kunne stå på samme grundlag og have samme indflydelse inden for Europa. Derved ville det nordiske samarbejde blive tættere” (Ved tiltrædelse som Generalsekretær for Nordisk Ministerråd, Halldór Ásgrímsson, januar 2007).

Den pragmatiske legitimitet kan vi således identificere hos NORDEN i alle 3 underkategorier, men vi ser de mange legitimeringer i forhold til politikere, lande eller organisatoriske forhold. Legitimeringen internt i Norden – altså i retning af befolkningerne er svær at få øje på.

Den moralske legitimitet

Den moralske legitimitet søger i modsætning til den nytterelaterede/pragmatiske legitimitet, at opnå legitimitet gennem aktiviteter, som anses for at være passende og acceptable – altså

”(…)”the right thing to do.” These judgements, in turn, usually reflect beliefs about whether the activity effectively promotes societal welfare, as defined by the audience’s socially constructed value system.” (Suchman 1995, s. 579).

Forskellen mellem den pragmatiske og den moralske legitimitet ligger således overvejende i forskellen mellem fokus på egennytte og fokus det, som nu måtte give indtryk af at være det moralsk rigtige.

Igen deler Suchman kategorien op i underkategorier:

Consequential legitimacy

Denne type for legitimitet begrundes i en antagelse om, at organisationer skal bedømmes på det de opnår. (Suchman 1995, s. 580) Sådan legitimitet kan bl.a. opnås i kraft af evalueringer, tests og forskellige former for benchmarking. Den form for legitimitet er meget tydelig hos NORDEN, der hvert år udgiver Nordisk statistisk årbog. Her sammenligner NORDEN landende internt og i forhold til verden. Spørgsmålet kunne måske være i hvor høj grad, det har konsekvenser. Ifølge kommunikationschefen er publikationen et hit:

”Der findes jo denne type – nordisk statistisk årbog – den er også en rigtig bestseller som alle vil have. Fordi her kan man finde, Aha så mange sygehuspladser har man på Færøerne sammenlignet med fx Finland. At sammenligne de enkelte lande har vi stor nytte af, fordi så kan man tilpasse politik og spørge hinanden om hvordan gør i, når i har så få sygehussenge per person osv. Giver det dårligere behandling? Det kan være det giver bedre behandling selvom det koster mindre osv.”. (Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Men selvom det er en bestseller, er der ikke på samme måde, som det fx er tilfældet med akkrediteringssystemer i uddannelsessektoren og forskellige fritvalgsordninger tale om, at de nordiske befolkninger flytter land pga. årbogen, som dermed får voldsomme konsekvenser. Igen er der tale om, at legitimiteten er fokuseret mod politikere og beslutningstagere i landene.

Procedural legitimacy handler om, hvordan og hvilke procedurer, der anses som acceptable og legitimer. Kategorien lapper indover den efterfølgende kategori – Structural legitimacy

” […] because organizational structure largely consists of stable replicated procedures” (Suchman 1995, s. 581)

Suchman adskiller de to kategorier ved at lade ”procedural legitimacy” have fokus på ”discrete routines viewed in isolation” (Suchman 1995, s. 581)

Vi har som bekendt ikke været ”inde” i organisationen og lavet observerende studier, hvorfor vi ikke har eksempler i denne kategori.

Structural legitimacy lapper som beskrevet ind over ”procedural legitimacy”, men i denne kategori handler det om overordnede, generelle og vedvarende strukturer

” […] when entire systems of activity recur consistently over time” (Suchman 1996, s. 581)

På trods af at de nordiske lande og de selvstyrende områder har forskellige forhold til internationale sammenslutninger, (se figur 10) så deltager de alle i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, hvor samarbejdet bygger på fælles demokratiske værdier og procedurer. Koordinationen, procedurerne og strukturerne bag de mange indgåede aftaler giver således NORDEN legitimitet som organisationen, der kan fungere som løftestang overfor omgivelserne.

Andre eksempler er måden hvorpå magten i NORDEN fordeles gennem demokratiske valg og rokerende formandskaber, eller når NORDENs opbygning, der i udtalt grad kan sammenlignes med EU's beslutningshierarki giver legitimitet, fordi det er en struktur, der er anerkendt verden over.

Personal legitimacy er legitimitet, der opnås gennem NORDENs tilknyttede nøglepersoners karisma og gennemslagskraft. De enkelte ministres/formandskabers gøren og laden eller generalsekretæren, der omtaler sig selv som en ”nordist”, der aldrig har gået ind for revolutioner, men som tror på kontinuitet og udtaler, at

”Norden ikke har andre muligheder end at se globaliseringen i øjnene og prøve kræfter med den i fællesskab”. (Ved tiltrædelse som Generalsekretær for Nordisk Ministerråd, Halldór Ásgrímsson, januar 2007)

Men den personlige legitimitet er ikke fremtrædende i NORDEN. Det hænger naturligvis sammen med NORDENs struktur, der fx ikke har ét politisk overhoved, som vi kan se for os, når vi tænker på NORDEN. Nok er der karismatiske politikere og embedsmænd ansat i NORDEN, men den roterende struktur i forhold til formandskaber er medvirkende til, at vi har svært ved at huske, hvem der ”sidder ved roret” fra tid til anden.

Vi kan ved at undersøge de forskellige typer af moralsk legitimitet se, at NORDEN i høj grad benytter sig af moralsk legitimering, der spiller på forestillinger om, hvad der er passende og acceptabelt i forhold til organisationen. Demokratiske værdier, procedurer og strukturer er tydelige og kan være med til at give NORDEN status som en foregangsregion for internationalt samarbejde. Dog kan vi konstatere, at det i langt overvejende grad er den strukturelle legitimitet, der er herskende hos NORDEN. Hverken ”consequential legitimacy”, ”procedural legitimacy” eller ”personal legitimacy” er særligt fremtrædende i vores empiri.

Den kognitive legitimitet

Den kognitive legitimitet retter sig mod erkendelse og viden i højere grad end de tidligere beskrevne kategorier, der trækker på interesser og vurderinger. En sidste gang skal vi kort redegøre for kategoriens opdeling – her i 2 underkategorier:

Comprehensibility Denne legitimitetsform tager følgende udgangspunkt:

”Comprehensibility in legitimation generally portray the social world as a chaotic cognitive environment, in which participants must struggle to arrange their experiences into coherent, understandable accounts (cf. Mills, 1940: Scott & Lyman, 1968)” (Suchman 1995, s. 582)

Det handler således om at en organisation skal gøre sine aktiviteter forståelige, meningsfulde og plausible. Hvis forklaringer skal fremstå som sådan, kræves der at de både forholder sig til overordnede fremherskende tankegange og erfaringer fra den virkelighed ”modtagerne” befinder sig i.

Fx når Nordisk Ministerråds formand Karen Ellemann udtaler

”Med det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010 er der allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at tilføre det nordiske samarbejde ny politisk tyngde og placere det enestående samarbejde på det internationale landkort. Jeg glæder mig til at fortsætte dette arbejde og især til at finde fælles nordiske svar 79

på globaliseringens store udfordringer” (Ved udnævnelse af Danmarks nye miljøminister og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann den 24. februar 2010)

Om denne udtalelse kommer til at virke som legitim i denne sammenhæng, afhænger således af, om den udover det visionære og overordnede budskab bringer en virkelighed med, som modtagerne kan forhold sig til.

Taken-for-granted legitimacy findes i situationer, hvor der slet ikke stilles spørgsmål til handlinger, strukturer osv. – når det er helt utænkeligt, at det kunne være på andre måder. Fx når NORDEN forsvarer den ”nordiske velfærdsmodel” som en vindermodel.

”[…] De nordiske lande samarbejder for at fremme børn og unges velbefindende, videreudvikle den nordiske velfærdsmodel for at garantere trygge levevilkår for nordboerne, udvikle den nordiske ligestillingspolitik som gavner familielivet og for i endnu højere grad at satse på at forbedre de ældres deltagelse i samfundslivet.” (http://www.norden.org/da/samarbejdsomrader/den-nordiske-velfaerdsmodel/om-den- nordiske-velfaerdsmodel)

Der stilles således ikke spørgsmål til, om aktiviteternes eksistens er berettigede. De er en selvfølgelighed. På mange måder minder denne tankegang om Powell og Dimaggios tankegang om myter og rationalitet.

Sammenfatning

Ved hjælp af Suchmans legitimitetsteori, har vi identificeret forskellige måder, hvorpå NORDEN i dag opnår legitimitet. Det giver os et billede af, hvordan NORDEN bruger sine kræfter i forhold til at legitimere sig, men det giver os samtidig et billede af, hvordan NORDEN opfatter sig selv – og dermed hvilke udgangspunkt det sætter NORDEN i, når NORDEN i forandring skal forsøge at genopfinde sig selv.

Helt overordnet viser der sig, som vi kan se af nedenstående skema, et billede af NORDEN som en ”permanent, structurally legitimate organization of good character” – hvilket er en af de 4 arketyper Suchman beskriver – og som er typisk for organisationer som kirker, banker eller nationer. (Suchman 1995, s. 584) - altså en beskrivelse af NORDEN som meget stabil. Hvordan kan NORDEN så være grænsesøgende, hvis den ser ud til at være stabil? Er stabiliteten under forandring – eller er forandring en del af stabiliteten?

Pragmatisk legitimitet Moralsk legitimitet Kognitiv legitimitet

Exchange legitimacy Consequential legitimacy Comprehensiv legitimacy

Tydelig for sektorerne Svag Middel fx erfaringsudveksling inden for Det er ikke tydeligt, at benchmarking De meningsskabende budskaber skal kultur, uddannelse, miljø osv. får direkte konsekvenser for forstås og give mening af flere NORDEN grupper – fx både politikere og borgere, og om de gør det vil være afgørende.

Influence legitimacy Procedural legitimacy Taken-for-granted legitimacy

Tydelig for medlemslandene - Tydelig i forhold til NORDENs arbejde i de Der arbejdes bevidst med Vi har ikke kigget på enkeltstående forskellige sektorer og i forhold til inddragelse af alle inkl. de mindre procedurer inde i organisationen. samarbejdet generelt. Samarbejdet selvstyrende områder. tages her for givet.

Dispositional legitimacy Structural legitimacy

Tydelig Tydelig

Norden fremstår som en troværdig Nordens procedurer er og værdiskabende formaliserede og de overordnede samarbejdsorganisation. strukturer ligger helt fast.

Personal legitimacy

Svag

Vi kan ikke sætte et ”hoved” på Norden.

Figur 15 – Legitimitetsoversigt

At vinde, vedligeholde eller reparere NORDENs legitimitet

Suchmans legitimitetsteori opstiller også modeller for, hvordan man kan vinde, reparere og vedligeholde legitimitet. Dette værktøj vil vi nu forsøge at sætte i anvendelse i forsøg på at tegne billedet af NORDEN endnu tydeligere.

Vi undersøger, hvordan NORDEN kan gøre brug af legitimitet som en ressource til at arbejde strategisk og handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til de institutionelle omgivelser såvel internt som eksternt som en del af svaret på, hvordan NORDEN genopfinder sig selv.

At vinde, vedligeholde eller reparere den pragmatiske legitimitet

Som vi skrev under identifikationen af pragmatisk legitimitet, kan vi finde adskillige eksempler på udtalelser, der kan kategoriseres som et forsøg på at vinde pragmatisk legitimitet. Men det er bemærkelsesværdigt så lidt der bliver kommunikeret til de nordiske befolkninger.

NORDENs kommunikationschef siger

”[…]Nordisk Ministerråd har ikke de nordiske befolkninger som deres målgruppe. Vores målgruppe er jo – hvad hedder det? - opinionsdannere, politikere, journalister, forretningsfolk – på dette niveau. Så vi forsøger ikke at sprede særlig meget kendskab til de nordiske befolkninger om det nordiske samarbejde[...]”.(Interview med NORDENs kommunikationschef, oktober 2010)

Man kan spørge sig selv; Hvordan vil NORDEN som organisation opnå en fælles nordisk stemme og legitimitet, hvis denne stemme ikke indbefatter det nordiske folk? Som vi så det i vektoranalysen, har civilvektortrækket, som indeholder mange af de samme parametre som den pragmatiske legitimitet, været svækket i en periode, og der er jf. ovenstående citat ikke særlig fokus på legitimitet i retning af de interne befolkninger. Ifølge Suchman vil det kunne forklares i kraft af, at NORDEN måske kun har behov for passiv legitimitet internt i befolkningerne – mod evt. en aktiv legitimitet i forhold til Europa og resten af verden.

Vi får med denne analyse således øje på, at NORDEN måske slet ikke ønsker nogen særlig bevågenhed og legitimitet blandt befolkningerne – bortset fra en passiv accept. Vi får også øje på et punkt, hvor NORDEN kan vælge at ændre strategi og holdning - nemlig overfor sine befolkninger.

Norden er i dag forholdsvis usynlig med en temmelig neutral og for os ret uoverskuelig hjemmeside. For at vinde pragmatisk legitimitet giver Suchman os 3 værktøjer: ”respond to needs”, ”building of reputation” og ”advertise product and image” (Suchman 1995, s. 600), hvor ”Respond to needs” virker som den mest relevante i denne sammenhæng. NORDEN har, som vi har vist det et fint ry og er ikke en produktionsvirksomhed, der har et stort reklamebehov. ”Respond to needs” handler om, at befolkningerne skal kunne se nytteværdien af NORDEN, og at NORDEN derfor må formidle et budskab, der indeholder løsninger på nogle tilstedeværende og udækkede behov hos befolkningerne. Hvad disse behov måtte være, er vi desværre ikke i stand til at undersøge i denne opgave.

At vinde, vedligeholde eller reparere den moralske legitimitet;

Såvel den pragmatiske legitimitet som den moralske vindes i kraft af diskursive praksisser.

” […] both pragmatic and moral legitimacy rest on discursive evaluation. […] Audiences arrive at cost-benefit appraisals and ethical judgements largely through explicit public discussion, and organizations often can pragmatic and moral legitimacy by participation vigorously in such dialogues” (Suchman 1995, s. 585)

Som det var tilfældet i forhold til at vinde pragmatisk legitimitet er udgangspunktet diskursivt, hvilket lægger op til en stærk og tydelig kommunikation fra NORDENs side.

Den moralske legitimitet er tydelig i kategorien ”structural legitimacy” – så her gælder det for NORDEN om at vedligeholde legitimitet, hvilket ifølge Suchman er langt lettere end at forsøge at vinde legitimitet på ny eller reparere mistet legitimitet.

Den moralske legitimitet knytter sig som beskrevet til de moralsk ”rigtige ting”. Det kunne fx være NORDENs status inden for arbejdet med klima, miljø, natur, velfærd, ligestilling, uddannelse og forskning for bare at nævne nogle få. Ved at fokusere på ting, der ”for tiden” synes moralsk rigtige, vindes moralsk legitimitet.

At vedligeholde legitimitet, handler ifølge Suchman i høj grad om ledernes evner til at sætte sig selv udenfor organisationen og observere, hvad det er for diskurser, forestillinger og myter, der er herskende. Der er risiko for, at man i ”egen organisation” som ledelse kan blive indhyllet i sine egne forestillinger om, hvordan organisationen tager sig ud.

”[…] managers must guard against becoming so enamored with their own legitimating myths that they lose sight of external developments that might bring those myths into question.” (Suchman 1995, s. 595)

Denne udfordring, kan ifølge Suchman klares ved hjælp af ansættelse af professionelt personale, der kan virke som ”bro” ud til omverdenen. Det kunne være professionelle kommunikationsmedarbejdere, sociologer osv.

Her ser vi altså et sammenfald mellem teorierne – vedligeholdelse af legitimitet kan medføre normativ isomorfi, hvis den vedligeholdes i kraft af ansættelse af professionelle.

At vinde, vedligeholde eller reparere den kognitive legitimitet;

Efterhånden som vi bevæger os fra den pragmatiske til den moralske og videre til den kognitive legitimitet, bliver legitimiteten vanskeligere at få fat på og sværere at manipulere, men den bliver også mere dyb og selvbekræftende, når den en gang er etableret (Suchman 1995, s. 585). I modsætning til den pragmatiske og moralske legitimitet, der trækker på diskurser og kommunikation, er den kognitive legitimitet overvejende uudtalt: 83

”cognitive legitimation implicates unspoken orienting assumptions, and heated defenses of organizational endeavors tend to imperil the objectivity and exteriority of such taken-for-granted schemata.” (Suchman 1995, s. 585)

Der ser i vores analyse ud til, at NORDEN har vundet kognitiv legitimitet, som derfor ”blot” skal vedligeholdes. Vedligeholdelse af den kognitive legitimitet kræver følgende:

”to perceive emerging cognitive understandings, the organization must explore multiple outlooks, an to this end, it may establish specific subunits as ”doubting Thomases” with a mandate to question others’ taken- for-granted assumptions” (Suchman 1995, s. 585)

Endnu en gang må vi påpege forskellen på om NORDEN vinder legitimitet i forhold til befolkningerne, i forhold til fagprofessionelle, i forhold til medlemslandene eller i forhold til den øvrige verden.

Når vi vurderer at NORDEN har vundet kognitiv legitimitet, er med det udgangspunkt i det faktum, at NORDEN ikke er til stor offentlig debat. Var NORDEN en organisation, der generelt var utilfredshed med, er vi ret sikre på, debatten ville finde offentligt sted – da det er et offentligt anliggende. Derimod er NORDEN en organisation vi ganske enkelt regner med er der og fungerer.

Hvis NORDEN ønsker øget opmærksomhed som organisation i befolkningerne, ville strategierne således ifølge Suchman skulle sættes ind i forhold til den pragmatiske legitimitet og den moralske legitimitet. Her vil NORDEN kunne tage forskellige kommunikationsstrategier i brug – og dels beskrive nytteværdien af NORDEN og NORDENs gode sag – i den offentlige debat.

7.4. Delkonklusion Som udgangspunkt for denne analyse spurgte vi: Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt? Og herunder hvordan beslutninger og hændelser i fortiden, har indvirkning på NORDENs mulighedsbetingelser i nutiden og fremtiden? Hvordan NORDEN placerer sig mellem stat, marked og civilsamfund og hvilke legitimitetspres det sætter NORDEN i? Derudover - hvordan NORDEN kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til de institutionelle omgivelser? – alt dette for at få et billede af, hvordan en organisation som NORDEN genopfinder sig selv.

enige om at samarbejde inden for rammerne af den nordiske velfærdsmodel, men når det drejer sig om fx udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, er sagen en ganske anden. I disse tilfælde er det vanskeligt at komme til enighed, og det er ganske tydeligt, at NORDENs udvikling af fælles politiker i høj grad er præget af de enkelte landes forskellige tilknytningsforhold internt i landene og i Europa. Derudover findes der konkurrencemæssige gnidninger landene imellem, som udfordrer de fælles løsninger. Denne konkurrence vedligeholdes af blandt andet den interne benchmarking.

EU's overstatslige styrke og magtposition på det Europæiske kontinent fører til, at NORDEN indtil nu kun i visse tilfælde opnår at tale med ”en fælles nordisk stemme”. Dog ser vi, at I takt med at EU ændrer sine beslutningshierarkier, (senest i forbindelse med fx Amsterdam-traktaten, der resulterer i mindre magt og indflydelse til de små EU-lande), at NORDEN bliver styrket som organisation. EU tvinger således de nordiske lande til tættere samarbejde gennem regionalisering.

Tvangsisomorfien og statsvektortrækket bliver tydelig, og det bliver i det perspektiv afgørende for NORDEN af vinde og opretholde politisk legitimitet. Dels for at trække ressourcer til regionen og dels for at blive hørt og taget alvorligt. En af de nyskabelser, der kan være etableret i den forbindelse er ”Nordisk Topmøde” med temaet ”Norden som global vinderregion” – et tydeligt forsøg fra NORDEN på ikke at sætte sit lys under en skæppe.

Og netop italesættelsen af Norden som foregangsregion ses også i de ovenstående legitimitetsanalyser – og virker som et af NORDENs løsningsforslag i forhold til at finde sig selv i nutidens globale verden. NORDEN har ikke nogen organisation, den sammenligner sig med, og ønsker derfor at være foregangsregion – både som samarbejdsorganisation, og i forskellige sektorområder, hvor blandt andet innovation og grøn vækst er i fokus.

En af de ting, vi også er blevet opmærksomme på, er, at der er en grund til NORDEN ikke har befolkningernes bevågenhed. Det viser sig nemlig, at NORDEN stort set ikke har fokus på befolkningerne. De forskellige analyser giver hvert deres bud på, hvordan det kan ændres. De er dog sammenfaldende i forhold til, at NORDEN vil kunne lave strategier, der synliggør muligheden for at få dækket et udækket behov. NORDEN skal altså give mening for befolkningerne, hvis den skal have større positiv bevågenhed. Markedsorienterede strategier, der kan skaffe øgede midler til Norden som region, vil måske være en indgang til civilsamfundets forståelse for behovet for det nordiske fællesskab og en fælles nordisk stemme.

Der er for nylig sket lidt i den retning med udgivelsen af Årbogen 2010, hvor statslederne har givet den svenske historiker og tidligere diplomat Gunnar Wetterberg lov til at rejse debatten om muligheden for Forbundsstaten Norden – som, hvis den blev etableret ville bestå af 25 millioner indbyggere, have et samlet 85

BNP, der placerer Norden blandet de 10 rigeste lande i verden og dermed giver adgang til de riges klub G20. Det er dog endnu at betragte som et ”farverigt indslag”.

De forskellige legitimitetsteorier sætter os også i stand til at sætte spørgsmålstegn ved nogle af fundene. Fx om italesættelsen af innovation, grøn vækst og Norden som foregangsregion kunne være et udtryk for normativ isomorfi. En organisatorisk ensretning/moralsk isomorfi vil efter vores analyser med stor sandsynlighed finde sted. Vi har ikke lavet særlige komparative studier, der sammenligner NORDENs strategier med andre nationer eller internationale samarbejders – disse må overlades til andre interesserede, men vi kan se, at NORDENs udvikling bæres igennem af eksperter og professionelle, hvorfor det er rimeligt at antage, at denne udvikling vil blive præget af disses erfaringer, uddannelser og indforståede praksisser – som typisk vil udveksles fra lignende højt rangerende offentlige stillinger.

Overordnet viser der sig i Suchmans legitimitetsstrategi et billede af NORDEN som en ”permanent, structurally legitimate organization of good character” – altså en særdeles stabil organisation. Så hvorfor nu grænsesøgende – kan man jo spørge? Men måske er det ganske enkelt fordi, det grænsesøgende er et af de parametre, der rent faktisk giver legitimitet. NORDEN skal være i forandring og bliver nødt til at ”oppe” sig som region – i hvert fald, hvis det er rigtigt, at der kræves en stor politisk legitimitet og gennemslagskraft i forhold til EU og den globale politiske scene. Når verden er i konstant forandring – når EU fx stadig er ved at finde sig selv – må NORDENs strategier også være under stadig forandring. NORDEN må tilpasse sig og leve med at stadig forandring er et krav.

7.5. Teorikritik Det nyinstitutionelle perspektiv er tværfagligt af natur og gør sig derfor gældende inden for mange forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Vi har i forbindelse med denne opgave og mere specifikt i forbindelse med denne analyse valgt at anvende perspektivet, der fokuserer på organisationsteorien, på det institutionelle niveau (mesoniveauet) og dermed samtidig i nogen grad fravalgt og derfor gjort os blinde på aktørniveauet (mikroniveauet), hvor interessante evt. politiske eller magtbaserede processer mellem aktører kan være med til at forklare, hvorfor NORDEN formes som den gør og bliver til det den er i dag. Vi er bevidste om, at vi med andre perspektiver og teorier, fx aktør - netværksteorien, magtorienterede politologiske briller eller med fx den økonomiske principal/agent teori ville kunne nå frem til andre og ligeså interessante fund, men har altså aktivt valgt at fokusere på de strukturelle betingelser for NORDENs muligheder som et resultat af et legitimitetspres fra omgivelserne og som et resultat er historisk stiafhængighed.

8. Konklusion For at besvare vores problemformulering: Hvordan genopfinder en organisation som NORDEN sig selv? har vi lavet forskellige analyser, og må derfor også komme med forskellige svar.

Spørgsmålet til diskursanalysen var:

• Hvordan konstituerer formandskabsprogrammerne NORDEN som organisation?

Denne analyse blev lavet med henblik på at svare på det overordnede spørgsmål. Set med diskursanalysens briller sker genopfindelsen af NORDEN i høj grad i kraft af den vægt globaliseringen har fået de seneste år. Udviklingen og dermed genopfindelsen af NORDEN begrundes overvejende med, at NORDEN skal imødegå globaliseringens udfordringer. Globaliseringen er således blevet en form for katalysator for forandring. En katalysator med indbyggede spændinger, der tvinger NORDEN til at agere og finde sin politiske identitet på ny.

Globaliseringen bliver støttet af forskellige ”underdiskurser”, og med disse diskurser dukker der nye begreber og fokuspunkter op, som får vægt i NORDEN. Traditionelle begreber som nordisk broderskab og kulturelt fællesskab bliver erstattet med fokus på konkurrencekraft og innovation – diskursive ændringer, der er med til at genopfinde NORDEN og sætte en ny dagsorden. Der er ikke tale om, at NORDEN med et bliver en helt ny organisation med en helt ny struktur og agenda, men globaliseringsdiskurserne presser NORDEN til at finde mulige sprækker for positionering, strategiske valg, indholdsudfyldelse og meningsskabelse. Denne meningsskabelse bliver afgørende for, hvordan NORDEN kan betragte sig selv, og hvordan NORDEN vil blive betragtet udefra.

Diskursanalysen og dekonstruktionerne gjorde os i stand til at se adskillige værdipolitiske kampe i NORDEN, som vil være konstituerende for NORDENs genopfindelse:

Kampen om, hvem er inde (i fællesskabet) og hvem er ude, bliver til en værdipolitisk kamp, der er medvirkende til at konstruere det specifikt nordiske som en antagonisme til det ikke-nordiske – dem/os. En debat politikerne må forholde sig til, når de i en stadig mere grænseløs verden, søger at forstærke NORDENS position via internt sammenhold.

Kunst og kultur er blevet skrevet ind i en ny kontekst - nemlig i forbindelse med konkurrencedygtighed, hvorved en værdipolitisk kamp omkring kunst/kultur/innovation bliver sat overfor ønsket om økonomisk merværdi. Der hersker enighed om, at alle skal udvikle sig og at innovation som udgangspunkt er positivt. Men når innovation her bliver meningsudfyldt med begreber som velkvalificeret arbejdskraft, designpolitik, 87

evne til fornyelse og værdiskabelse, stiller NORDEN samtidig nogle krav til de menneskelige kompetencer. Hvordan disse kompetencer skal udvikles og sikres bliver en politisk kamp, som igen udstiller kampen mellem økonomi og kultur.

Endelig fik vi øje på, at NORDENs selvopfattelse måske ikke svarer helt til den opfattelse af Norden, der hersker rundt om i verden, men at NORDEN iscenesætter sig selv som foregangsregion og ”Norden som vinderregion”, som forsøg på at styrke sin profil og vinde gehør og indflydelse på den globale scene.

Italesættelsen af de forskellige diskurser, der knytter sig til globaliseringen kan være en magtfaktor – uanset om der, som vi har set det ofte er tale om flertydigheder i diskurserne. Flertydighedens magtforce ligger i, at man hele tiden har mulighed for at skifte retning. Og det er vores opfattelse, at denne evne til at forandre sig og skifte retning er afgørende for NORDEN. NORDEN er i høj grad en netværksorganisation, der har behov for at orientere sig i rigtig mange retninger. Derfor vil forandringerne i organisationen og i verden være stadige, og derfor bliver det et krav for NORDEN at leve med disse forandringer. NORDEN bliver derfor nødt til løbende at genopfinde sig selv og tilpasse sig de skiftende dominerende diskurser – for ganske enkelt at bestå.

Den institutionelle analyse, kommer frem til nogle af de samme ting, dog med ganske andre indfaldsvinkler. Spørgsmålet var:

• Hvordan formes NORDEN som organisation i det institutionelle felt?

Vi kan konkludere, at NORDEN siden sin oprettelse er blevet styrket og svækket som organisation i takt med, at de nordiske lande har valgt og fravalgt samarbejdspartnere og alliancer uden for den nordiske region. Det er tydeligt, at NORDEN siden sin oprettelse i 1952 konstant har søgt at identificere og udvide grænserne for, hvad det nordiske samarbejde kan blive til, men det er også tydeligt at det er svært at nå til enighed om fælles holdninger, når det drejer sig om fx udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Derfor bliver NORDENs udvikling af fælles politiker i høj grad er præget af de enkelte landes forskellige tilknytningsforhold internt i landene og i Europa. Dog ser vi, I takt med at EU ændrer sine beslutningshierarkier, (senest i forbindelse med fx Amsterdam-traktaten, der resulterer i mindre magt og indflydelse til de små EU-lande), at NORDEN bliver styrket som organisation. EU tvinger således de nordiske lande til tættere samarbejde gennem regionalisering.

Italesættelsen af Norden som foregangsregion og etableringen af ”Nordisk Topmøde” ses i legitimitetsanalyserne – og virker som et af NORDENs løsningsforslag i forhold til at finde sig selv i nutidens globale verden. Norden har ikke nogen organisation, den sammenligner sig med, og betragter sig selv som foregangsregion – både som samarbejdsorganisation, og i forskellige sektorområder, hvor bl.a. innovation og grøn vækst er i fokus.

Det viste sig, at en af grundene til at NORDEN i ringe grad har befolkningernes bevågenhed er, at NORDEN stort set ikke har fokus på befolkningerne, og at der derfor ligger et udviklingspotentiale for NORDEN i kraft af strategier, der henvender sig til befolkningerne. NORDENs nye kommunikationsstrategi er et skridt i den retning.

Markedsorienterede strategier, der kan skaffe øgede midler til Norden som region, vil i den forbindelse måske være en indgang til civilsamfundets forståelse for behovet for det nordiske fællesskab og en fælles nordisk stemme, og her har Gunnar Wetterberg forsøgt at sætte gang i debatten med udgivelsen af Årbogen 2010 ”Förbundsstaten NORDEN”.

Sammenkoblingen af de forskellige legitimitetsteorier har fået os til at få øje på, om italesættelsen af innovation, grøn vækst og Norden som foregangsregion evt. kunne være et udtryk for normativ isomorfi. Organisatorisk ensretning/moralsk isomorfi vil efter vores analyser med stor sandsynlighed finde sted, idet vi kan se, at NORDENs udvikling bæres igennem af eksperter og professionelle. NORDENs udvikling vil derfor højst sandsynligt være præget af disses erfaringer, uddannelser og indforståede praksisser.

Måske er det ganske enkelt fordi, det grænsesøgende er et af de parametre, der rent faktisk giver legitimitet – én af de indforståede myter, der lægger sig i slipstrømmen af innovation og udvikling. At NORDEN skal være i forandring og bliver nødt til at ”oppe” sig som region, hvis det er rigtigt, at der kræves en stor politisk legitimitet og gennemslagskraft i forhold til EU og den globale politiske scene.

Når verden er i konstant forandring – når EU fx stadig er ved at finde sig selv – må NORDENs strategier også være under stadig forandring. NORDEN må tilpasse sig og leve med at stadig forandring er et krav – hvad enten det betragtes som en rationaliseret myte eller en udviklingsdiskurs.

9. NORDEN som et heterotopisk rum – en filosofisk tilgang Den franske idéhistoriker, filosof og professor Michel Foucault (1926-1984) skrev et utal af bøger og artikler, der havde til hensigt at problematisere forskellige aspekter af menneskets erfaring og væren i samfundet, for på den måde at åbne vores øjne for, hvordan vi blandt andet skal forstå os selv. Foucault udviklede aldrig nogen færdig teori man kan lægge ned over forskellige empiriske problematikker, men gav i stedet, gennem sit forfatterskab og de mange foredrag, nogle filosofiske bud på, hvordan verden kan beskrives gennem begreberne diskursivitet, magt, viden og subjektivitet. Det er netop et af disse foredrag, der har givet os inspiration til denne perspektivering omkring organisationen NORDEN som det ”andet” rum eller som Foucault måske ville havde beskrevet NORDEN, havde han haft muligheden for det; Det "heterotopiske rum - eller det evigt sejlende lastskib", hvor de nordiske lande finder tryghed ved at påmønstre i midlertidige perioder for at gøre brug af lastens tryghedsskabende værdier uden samtidig at forpligte sig til at gå på broen (styrehuset) for at sætte kursen mod det endelige bestemmelsessted.

Vi baserer denne perspektiverende tekst på et foredrag, Foucault nedskrev under et ophold i Tunesien og efterfølgende holdt i Paris den 14. marts 1967. Denne forelæsning forblev, på nær nogle uddrag optrykt på fransk i det italienske tidsskrift L´Archittetura i 1968, upubliceret indtil Foucault kort før sin død i juni 1984 gav tilladelse til en offentliggørelse af foredraget. Foredraget er efterfølgende søgt oversat til dansk af Mette Kristine Kjær (Slagmark, nr. 27, vinter 1997/98).

Men hvad er heterotopi? Ifølge Den store danske encyklopædi betyder hetero; anden eller anderledes. Topi betyder sted. Altså kan heterotopi direkte angives som det ”andet eller anderledes sted”.

Foucault tilføjer begrebet flere dimensioner gennem 5 principper for heterotopier. I modsætning til begrebet utopi, som betegner et ikke eksisterende sted (u=ikke + topos=sted), er heterotopier en slags realiserede utopier, som rent faktisk kan lokaliseres.

Foucaults første princip for heterotopi er, at der sandsynligvis ikke findes en eneste kultur i hele verden, som ikke danner heterotopier.

Når vi i forbindelse med vores perspektivering leger med tanken om, at NORDEN som organisation kan opfattes som en heterotopi, er det netop fordi NORDEN byder sig til som det ”andet rum”; som rummet, hvor vi nordboer kan finde sammen om fælles historiske nordiske værdier, der skaber innovation, vækst og velfærd. NORDENs italesættelse som forbundsstat i deres seneste årbog er set i det lys ikke en utopisk og uvirkelig drøm og beskrivelse af, hvad NORDEN kan tilbyde de nordiske lande. NORDEN byder sig til som et ”nødvendigt” supplement og alternativ til den Europæiske Union og lover de nordiske lande og

befolkninger medlemskab af betydningsfulde institutioner som G20 og indflydelse i blandt andet EU i et omfang vi før hen kun har kunnet drømme om. De nordiske lande har, som beskrevet, valgt forskellige udenrigspolitiske tilgange gennem tiden, men har måske samtidig i 1952 og efterfølgende i 1962 dannet en heterotopi i NORDEN, der som vedvarende symbol gennem bl.a. svanemærket og organisationen NORDEN skal bekræfte vores fælles historiske arv og kultur. Heterotopien kan samtidig fungere som backup for de nordiske lande, skulle alt andet fejle i en truende globaliserende verden.

Foucaults andet princip for heterotopi er, at et samfund i løbet af dets historie kan lade en heterotopi, som eksisterer og som aldrig har ophørt med at eksistere, fungere på meget forskellig måde.

NORDEN har tidligere primært beskæftiget sig med de mere bløde værdier som fx uddannelse, kultur, miljø, fri bevægelighed og arbejdsmarked. Det var emner som de nordiske lande uden risiko kunne indlade sig på at samarbejde om, og NORDEN som heterotopisk fællesnævner kunne tilbyde at værne om. NORDEN har dog gennem tiderne til stadighed afsøgt nye grænser for, hvad det nordiske samarbejde kan blive til og derigennem redefineret sin egen rolle som heterotopisk rum, der kan tilbyde meget mere til dem, der er interesserede.

Dette har blandt andet ført til, at NORDEN i dag som heterotopi er et rum, hvor hele Norden er samlet i et bindende fællesskab, eftersom organisationen repræsenterer alle nordiske borgere, når de fx indgår skatteunddragelsesaftaler med tredjelande eller forsøger at gøre sig gældende i Arktisk råd eller i Østersøregionen. Selvom aftalerne indgås bilateralt, er det NORDEN, som det andet rum, der koordinere de nordiske landes indsats og har derfor i denne forbindelse en præcis og veldetermineret funktion i det nordiske fællesskab.

NORDEN synes konstant at redefineres som heterotopisk rum gennem sine grænsesøgende aktiviteter.

Foucaults tredje princip for heterotopi er, at heterotopien har en evne til, på ét eneste virkeligt sted, at sideordne flere rum, flere placeringer, som i sig selv er uforenelige.

NORDEN fremstår som en organisation, et heterotopisk rum selvom organisationen faktisk indbefatter mange rum. Der synes ingen grænser for, hvad NORDEN kan og vil beskæftige sig med. I skrivende stund tilbyder NORDEN de nordiske lande samarbejde inden for mere end 50 områder, der indbefatter alt fra børn, unge, miljø, skovbrug, naturbeskyttelse, forskning til forsvar, alkohol, narkotika, menneskehandel og pendling mellem landsdele. Der er således ingen grænser for, hvad NORDEN som heterotopiske rum tilbyder af andre rum. Disse mange rum opfordrer til samarbejde inden for temmelig uforenelige emner, der på mange områder synes særdeles fremmed for hinanden.

Foucaults fjerde princip for heterotopi er, at heterotopierne som oftest er forbundet med opdelinger af tiden, det vil sige, at de åbner for det, som man, af rent symmetriske grunde, kunne kalde heterokronier.

NORDEN fungerer på samme måde som et andet heterotopisk rum, nemlig biblioteket eller museet. På biblioteket eller museet hober tiden sig op og bliver ved med at placere sig oven på sig selv. Tiden akkumuleres altså, ifølge Foucault, i det uendelige i disse heterotopiske rum. På samme måde byder NORDEN sig til, som det altomfattende arkiv for et uendeligt antal dokumenter, artikler, projekter og skrivelser, der alle fastholder og akkumulerer den nordiske historie og det nordiske samarbejde.

NORDEN åbner for det nordiske samarbejde, der gennem frivillighed synes at lukke eller fastlåse de nordiske lande i forhold til andre aktører eller institutioner. Kan et nordisk land tale på egne vegne i Arktisk råd eller i nær fremtid i EU uden at skulle tage NORDEN med på råd? Er det nordiske blod tykkere end det europæiske?

Foucaults femte princip for heterotopi er, at heterotopier i forhold til de resterende rum har en funktion. Denne funktion udfolder sig mellem to yderpoler. Enten har heterotopierne som opgave at skabe et rum af illusion, der udpeger ethvert virkeligt rum og alle de placeringer, hvori menneskelivet er indesluttet, som endda endnu mere illusoriske. Eller også skaber heterotopierne tværtimod et andet rum, et andet virkeligt rum, ligeså perfekt, ligeså pertentligt, ligeså godt arrangeret som vores er i uorden, dårligt indrettet og forvirret.

NORDENs funktion i forhold til de resterende rum er at tilbyde et regionaliserende rum, middel eller værktøj i en truende globaliseret verden. ”Hvis vi bare kan tale med en fælles nordisk stemme i vigtige fora som EU, IMF mv. så vil alle vores problemer være væk”, synes at være mantraet i øjeblikket blandt ledende politikere i de nordiske lande. NORDEN byder sig derfor til som et velordnet heterotopisk rum, et skib der iflg. Foucault er heterotopien par excellence, hvor fællesskabet skaber den nødvendige orden og styrke mod den globaliserede verden.

Problemet eller udfordringen er dog, at NORDEN synes at fremstå som det evigt sejlende lastskib, hvor de nordiske lande til tider finder tryghed ved at påmønstre i midlertidige perioder, for at gøre brug af lastens tryghedsskabende værdier, uden samtidig at forpligte sig til at gå på broen (styrehuset) for at sætte kursen mod det endelige bestemmelsessted.

Som Foucault siger til sidst i sit foredrag fra 1967: ”I civilisationer uden skibe dør drømmene ud, spionagen erstatter eventyret og politiet erstatter sørøverne.” (Foucault oversat i Slagmark, nr. 27, vinter 1997/98)

eller i en nordisk kontekst: I den nordiske region uden NORDEN – med visioner - dør drømmene ud, mistilliden erstatter tilliden og andre regioner udkonkurrerer de nordiske lande i en globaliseret virkelighed.

10. Litteraturliste Bøger:

• Andersen, Heine og Lars B. Kaspersen (2007): ”Klassisk og moderne samfundsteori” Hans Reitzels forlag, 4. udgave

• Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): ”Diskursive analysestrategier”, Nyt fra Samfundsvidenskaberne

• Bregn, Kirsten (2003): ”Økonomiske incitamenter og markeder – i offentlig organisation og regulering”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

• Christensen, Søren og Poul-Erik Daugaard Jensen (2001): ”Kontrol i det stille”, Samfundslitteratur, 2. udgave

• Hansen, Allan Dreyer (2007): ”Diskursteori i et videnskabsteoretisk perspektiv” kapitel 11 i Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen (red.): ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne”. Roskilde Universitetsforlag 2004, 2. udgave 2007

• Kuhn, Thomas (1962): ”The Structure of Sientific Revolutions”, The University of Chicago Press

• Laclau, Ernesto og Chantal Mouffe (2002): ”Det radikale demokrati. Diskursteoriens politiske perspektiv”. Roskilde Universitetsforlag

• Laclau, Ernesto (2005): ”On Populist Reason”. Verso

• Jacobsen, Dag Ingvar og Jan Thorsvik (2007): ”Hvordan organisationer fungerer”, Hans Reitzels Forlag 2. udgave.

• Mik-Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2009): ”Magtens former”, Hans Reitzels Forlag

• Pedersen, Dorthe, Karsten Greve og Holger Højlund (2008): ”Genopfindelsen af den offentlige sektor”, Børsens Forlag

• Pedersen, Ove Kaj, Ritt Bjerregaard, Peter Elming, Simon Hansen, Henning Hummelmose, Peter Højland og Janne Larsen (1994): ”Demokratiets lette tilstand”, SPEKTRUM

• Huset Mandag Morgen m.fl. (2005): ”Norden som global vinderregion”, Nordisk Ministerråds årbog

• Wetterberg, Gunnar (2010): ”Förbundsstaten NORDEN”, Nordisk Ministerråds årbog

• Whittington, Richard (2008): ”Hva er strategi?” Abstrakt forlag, 3. udgave

Artikler og publikationer:

• Kjær, Mette Kristine (1997/98) oversættelse af Michel Foucault. ”Of Other Spaces” i Slagmark, nr. 27.

• Kjær, Peter, “Et institutionelt begreb for forandring” fra Kap. 4: ”Hvorfor interessere sig for organisatoriske forandringer?” (Udleveret artikel).

• Kurt Klaudi Klausen (2001), Kap. 4: “Skulle det være noget særligt”, Børsens Forlag – 1. udgave.

• Meyer, John W. & Brian Rowan (1977): ”Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony” i Shafritz & Ott “Classics or organization theory”.

• Mik-Meyer, N & Villadsen, K., Kap. 6: ”Nyinstitutionel teori: Myter og legitimitet”.

• Nordisk Ministerråd (2010): “Kommunikationsstrategi for det nordiske samarbejde”.

• Nordisk Ministerråd (2010): “Nordisk statistiks årbog 2010”.

• Nordisk Råds sessionsprotokol (2006) – dokument 8.

• OECD (1997): Oslo Manual -”The Measurement of Scientific and Technological Activities”.

• Powell, W.W. and DiMaggio, P.J. (1991a [1983]): “The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields.”

• Suchman, Mark C (1995): ”Managing legitimacy: Strategic and institutional approaches”.

• Thorvald Stoltenbergs rapport (2009) om nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde.

Eksterne links:

• Interview med Halldór Ásgrímsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd:

o http://www.norden.org/sv/nordiska-ministerraadet/generalsekreteraren/interview-med- halldor-asgrimsson

• Det nordiske samarbejdes historie:

o http://www.norden.org/da/om-samarbejdet/det-nordiske-samarbejdes-historie 95

• Helsinki (Helsingforsaftalen) traktaten af 23. marts 1962:

o http://www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/grundaftaler/helsingforsaftalen

• Ålandsdokumentet vedr. mere indflydelse til de selvstyrende områder:

o http://www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/deklarationer-och-andra- nordiska-maaldokument/copy_of_aalandsdokumentet/aalandsdokumentet-med-alla- bilagor/view

• Artikel om den nordiske velfærdsmodel:

o http://www.norden.org/da/samarbejdsomrader/den-nordiske-velfaerdsmodel/om-den- nordiske-velfaerdsmodel

• Formandskabsprogrammer fra 1998 til og med 2011:

o 1998: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/1998-409/sveriges- ordfoerandeskap-i-nordiskt-samarbete-1998 (kun som html)

o 1999: http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/1999-507

o 2000: http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/1999-587

o 2001: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2000-563

o 2002: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2001-742

o 2003: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2002-751

o 2004:http://formennskadansk.forsaetisraduneyti.is/media/frettir/dansk_brochure.pdf

o 2005: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2004-763

o 2006: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2005-772

o 2007: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2006-763

o 2008: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2007-729

o 2009: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2008-746

o 2010: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2009-743

o 2011: http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2010-766

• Den danske regerings globaliseringsstrategi (Globaliseringsrådet)

o www.globalisering.dk

11. Oversigt over bilag i særskilt bilagsmappe

• Bilag 1 – Interview med Nordisk ministerråds kommunikationschef

• Bilag 2 – Oversigt over artikulationer

• Bilag 3 – NORDENs kommunikationsstrategi

• Bilag 4 – Mette Kristine Kjær (1997/98) - Michel Foucault. ”Of Other Spaces” i Slagmark, nr. 27.

• Bilag 5 – CD med udvalgte videointerviews fra Norden.org

o Den finske Migrations- og Europaminister Astrid Thors om grænsehindringer og Nordens rolle i EU

o Henrik Dam Kristensen, Nordisk Råds præsident 2011 om ønsker og mål for 2011

o Interview med den svenske debattør Gunnar Wetterberg om ny nordisk union

o Noget om Norden af Bent Barfod og Carl Dreyer fra 1956

o Nordisk Globaliseringsforum 2010 (part 1 og 2)

o Præsentation af Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd 2010

o Statsminister Mari Kiviniemi om det finske formandskab i 2011

o Stoltenberg rapporten ”Nye horisonter for et moderne nordisk samarbejde”

o Søren Gade om vismandsrapport vedr. nordisk/baltisk samarbejde

Genopfindelsen af NORDEN

Bilagsmappe

Vejleder: Christian Tangkjær

Gruppe: Trine Lerche Lutz

Morten Brix Laursen

Bilagsoversigt

Bilag 1 – Interview med Nordisk ministerråds kommunikationschef

Bilag 2 – Oversigt over artikulationer

Bilag 3 – NORDENs kommunikationsstrategi

Bilag 4 – Mette Kristine Kjær (1997/98) - Michel Foucault. ”Of Other Spaces” i Slagmark, nr. 27.

Bilag 5 – CD med udvalgte videointerviews fra Norden.org

o Den finske Migrations- og Europaminister Astrid Thors om grænsehindringer og Nordens rolle i EU

o Henrik Dam Kristensen, Nordisk Råds præsident 2011 om ønsker og mål for 2011

o Interview med den svenske debattør Gunnar Wetterberg om ny nordisk union

o Noget om Norden af Bent Barfod og Carl Dreyer fra 1956

o Nordisk Globaliseringsforum 2010 (part 1 og 2)

o Præsentation af Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd 2010

o Statsminister Mari Kiviniemi om det finske formandskab i 2011

o Stoltenberg rapporten ”Nye horisonter for et moderne nordisk samarbejde”

o Søren Gade om vismandsrapport vedr. nordisk/baltisk samarbejde Interview med NORDENs Kommunikationschef – Nordisk ministerråd, den 22/10 – 2010 (Interview er søgt stringent oversat fra svensk tale til dansk skrift)

KC: NORDENs Kommunikationschef TM: Trine & Morten

TM: Hvordan vil du beskrive det nordiske samarbejde, nordisk ministerråd og nordisk råd, som en organisation? Når vi kigger ind på organisationen så virker den meget kompleks, meget stor og meget omfangsrig. Hvordan vil du beskrive organisationen?

KC: Må jeg sige det sådanne, at der findes 2 organisationer. Vi taler om nordisk råd som er parlamentarikernes samarbejdsorgan og vi taler om nordisk ministerråd som er regeringernes samarbejdsorgan. Vi sidder i samme hus, vi har en fælles kommunikationsafdeling men det er 2 separate organisationer, med forskellige dagsordner. Men man kan sige at det brand som man har valgt at sælge ud er jo norden og derfor findes der en fælles hjemmeside osv. og jeg tror at manden på gaden når han skelner mellem nordisk råd, ministerråd som de er, de er… de ved ikke hvad forskellen er altså. Men som organisation så er det jo det hele. Under nordisk ministerråd findes der en række samarbejdsorganer i de forskellige lande. Vi har institutioner, vi har arbejdsgrupper under rådet, vi har projekter osv. så det… og jeg er helt enig, det er fuldstændigt uoverskueligt.

TM: Så giver det overhoved mening at tale om norden som en´ organisation?

KC: Vi plejer at tale om det officielle nordiske samarbejde. Og med det mener vi altså ikke foreningen norden som er medborgernes samarbejdsorgan, vi taler om det officielle nordiske samarbejde. Så mener vi det politikerne har identificeret og findes så i flere former i de forskellige lande.

TM: Inden for de her rigtig rigtig mange samarbejdsområder der er, hvilke af disse synes du er de vigtigste i øjeblikket?

KC: For 2 år siden, gik vi jo til samarbejdsministrene og øvrige minister i de nordiske lande og sagde. Hør nu her, det nordisk samarbejde er så omfangsrigt og omfattende og så stort at det er svært for os at profilere og kommunikere vores budskaber. Så vil i være venlige at vælge et antal områder som i synes er allervigtigst i det nordiske samarbejde. Det var en proces vi troede skulle tage 3 måneder, men det tog jo

1½ år og så kom man tilbage med en masse bud og kommunikationsafdelingen sammen med generalsekretærens kontor tog frem 4 forskellige områder som vi sagde, det her er de områder som er vigtigst og som vi vil profilere os indenfor. Og det er altså norden som videnskabs og forskningsregion altså universitetssamarbejde. Så vil vi jo satse på privatområdet og den del. Så velfærdssammenholdet, dels når man tænker på hvordan man tag hånd om sine medborgere men også kultursamarbejdet og den type af samarbejde. Og sidst men ikke mindst så handler det jo om det internationale engagement. Og her skulle jeg sige at denne søjle 4 som handler om det internationale samarbejde. Det er den der vokser stærkest. Det er den som jeg tror personligt tror, bliver vores fremtid. Altså det er svært at sælge billetter om norden i norden men det er utroligt let at sælge billetter om norden til den øvrige verden. Det er, vi er måske det norden som brand er et begreb, men Skandinavien eller de nordiske lande, Sverige, Danmark, Finland vi opfattes ude i verden som rigtige forgangslande. Og det er på baggrund vi topper på alle rankinglister, vi er jo bedst, det spiller jo ingen rolle om vi ser på velfærd, forskning, BNP, uddannelse, vi er jo, vi er jo virkelig de bedste i alle rankinger.

TM: Ser du at der en problematik imellem at det er nemt at sælge norden udadtil og knap så nemt indadtil? kan det give komplikationer?

KC: Ikke just det forhold men hvis man siger sådan her at, verdensudstillingen i Shanghai som jo har været… WORLD EXPO. Den her gang imod sidste gang hvor det var Japan for 4 år siden. Den her gang valgte landene at have separate udstillinger. Danmark har sin pavillon, Sverige har sin pavillon osv. Norden havde også et projekt dernede så vi er jo repræsenteret som norden også, men ofte, tit er det sådan at landene synes at bruge, at man går nationalt, man er bange for at…. Danmark er bange for at Sverige tager hele kagen, hvis man skal samarbejde… og der findes en indre gnidning her men vi synes, ser kun fordele ved det hele. Det betyder jo ikke at Danmark for en mindre del af kagen, hvis man samarbejder med de andre, derimod betyder det at man bliver meget større, man bliver 25 millioner beboer der sætter kraft på vore sager. Et vældigt godt eksempel på dette er skatteunddragelse, jeg ved ikke om i har kigget på dette?

TM: Jo med nogle øer nede i…

KC: Ja vi har skrevet aftale med 30 af sådanne stater og vi fortsætter til vi har ca. 100, men det er jo en stor gevinst. For landene, hvis Danmark kommer til Virgin islands og siger til dem, vil i lave en aftale med os, så siger de at, ja men et lille land som Danmark..var i kommet her med en nordisk forhandlingsaftale som vi

2 har nu, så får man 5 lande og en bredere aftale og så er de langt mere interesseret at skrive under på aftalen. Så det er et eksempel på det nordiske samarbejde bliver stærkere fordi vi er flere.

TM: Hvis man kigger på konkurrencen. Hvilke trusler er der mod det nordiske samarbejde eller muligheder for den sags skyld? Er der noget specielt i kigger på? Vi kan se at i blandt andet fokusere på Kina, EU osv. Er der nogen speciel konkurrencemæssig trussel herfra mod det nordiske samarbejde?

KC: Altså internt i norden, findes der altid udtalelser som siger ”jamen nedlæg det nordisk samarbejde, vi har ikke behov for det, det er umoderne, det fungerer ikke” osv. Og hver eneste år kommer der i parlamentet forslag om at nedlægge det nordiske samarbejde, men der findes altid et parlamentarisk absolut flertal for at beholde det, der findes derfor ingen trussel derfra. Men derimod så rent, skal vi sige, når man snakker brand og den type af hvor indflydelsesrig vi er osv. Så varierer det jo mellem landene. I fjor lavede vi en undersøgelse, hvor vi netop tog frem en kendskabs analyse hos de nordiske lande, blandt opinions skabere, departements tjenestemænd, journalister, politikere osv. ”Hvad kender i til og hvad synes i om det nordiske samarbejde?”. Det blev meget positivt og vi var meget overrasket. For vi tænkte at – nu får vi at vide at vi er værdiløse eller vi ikke fungere osv. Men sådan var det ikke, derimod, alle arbejdede på en eller anden måde inden for nordiske arbejdsgrupper et eller andet sted og syntes at man specielt på benchmarking siden havde utrolig stort udbytte af sine nordiske kollegaer. Det kunne vi se altså. Og så er det jo så at det har, det har i sikkert også læst i historien at det nordiske samarbejde var meget stærkt frem til at Sverige og Finland gik med i EU og der gik det jo ned ganske meget. Men så, just da globaliseringsarbejdet kom på banen for nogle år siden, da statsministrene sagde at det er det her som er vigtigt nu for det nordiske samarbejde så synes jeg at det går op af nu og jeg synes at respekten bliver større og interessen bliver større. Og fx bogen ”forbundsstaten norden” den kommer ikke af en udsprungen idé fra os men den kommer fra en kendt samfundsdebattør i Sverige og man kan noterer at når han publicere sin artikler i dagens nyheder for et år siden så var det all time high på læserkommentarer og aviserne ville have flere artikler omkring emnet og de kommer til at publicerer mere af det så der findes jo en reel interesse for disse her spørgsmål.

TM: Så det har været stigende i løbet af de seneste par år?

KC: Ja det synes jeg. Det er ikke sådan her (laver en lodret bevægelse med hånden) men jeg tror og i og med EU´s 2020 med denne kæmpe EU organisation så behøver man regionale samarbejder for at få indflydelse i EU. Så på den måde har man stærk indflydelse. Nu skal man jo huske på at Norge og Island jo

3 ikke er med i EU. Island forhandler men de er jo begge med i EØS, hvilket betyder at i praktikken at man jo er med.

TM: Men alle de forskellige tilknytningsforhold der er både til EU, EØS, EFTA og NATO for den sags skyld. Hvilke fordele/ulemper giver dette det nordiske samarbejde? Du har været lidt inden på da Finland og Sverige kommer med i EU så falder det nordiske samarbejde og nu er det så på vej op igen. Er der stadigvæk nogle knaster i forbindelse med disse forskellige tilhørsforhold?

KC: Jeg tror at… i bogen forbundsstaten norden, der siger Gunnar Wetterberg at vi må ha Euro vi må være med i EU og i NATO alle sammen. Men det er jo en opfattelse… alle har jo forskellige opfattelser. En del mener at vi kan have tæt knytte samarbejdet og at der findes fordele med at man ikke er med… alle ikke er med i alle organisationer. Og man skal huske på at de nordiske politikere de samarbejder godt i grupper i EU. Fx så træffes alle miljøministrene inden alle møderne i EU. De nordiske. Men alle er meget, meget enige om at man ikke vil have et nordisk standpunkt. Men at man vil have mulighed for at kunne fx knytte sig til Italien eller Frankrig hvis det passer bedre. En nordisk politik findes ikke i EU i dag.

TM: Tror du der er mulighed for at det kan komme til det?

KC: Det har jeg ingen anelse, mening om.

TM: Er der nogen specifikt som det nordiske samarbejde sammenligner sig med? Du talte lidt omkring benchmarking, hvem kigger man på, hvem benchmarker man sig med?

KC: Altså når jeg taler om benchmarking så tænker jeg mest inden for det nordiske samarbejde. At dem som er miljø sagsbehandlere i miljø departementet i Sverige, de taler med sine kollegaer fra miljø departement i Danmark. Det er den type af benchmarking. Men altså ser man på organisationer i verdenen, lande der samarbejder, så er vores samarbejde unikt. Der findes ingen så tæt knyttet, så stort, så tydeligt samarbejde som vi har. Der findes jo Visegrad landene, Benelux landene der findes jo en del, men det ser overhoved ikke ud som vores.

TM: Hvis man ser på norden som en region inden for EU, det europæiske fællesskab. Hvordan synes du norden vil stå om fx 10 år? Der skabes jo andre regioner, specielt østlandene og middelhavslandene. Hvordan står det nordiske samarbejde i forhold til disse regioner?

KC: Hvis vi står sammen så er vi 25 millioner indbyggere! Og det er jo klart at det er mere end Danmarks 5 millioner eller Sveriges 9 millioner. Så jeg tror det er en nødvendighed at vi skaber en form for regionssamarbejde så vi bliver indflydelsesrige i EU. Jeg mener det… Island har jo startet forhandlingerne, nu ved vi jo ikke om de kommer igennem. Men Norge kommer det til at tage længere tid for. Men jeg tror absolut det er en nødvendighed. Men så skal vi gå sammen med de baltiske lande. Vi har jo kontorer i de baltiske lande og vi var jo med til at skabe og opbygge demokrati der osv. Så vi har jo… træffer rigtige mange af dem også og bytter erfaringer og nu er vi jo på lige fod. Før i tiden bidrog vi med penge til deres demokrati opbygning men i dag anser vi dem som lige partner.

TM: Det virker som der er meget tætte bånd, som man nærmest kan opfatte de baltiske lande, ikke som en del af norden, men som en del af østersøområdet med meget tætte bånd. Tror du man kan opfatte det som en fælles region i fremtiden, hvor de baltiske lande tænkes med?

KC: Ja det tror jeg. Jeg tror at østersøregionen vil opfattes som en meget tydelig region. Der findes jo enormt mange aktører der befinder sig her, UBC, CBS, arktisk råd – der findes altså 10 organisationer der agerer omkring Østersøen og norden. Og der er mange der mener at det her må vi forsøge at… Vi skal ikke til at skabe flere, vi må forsøge at slå sammen og få en tydeligere indflydelse. BSPC er jo et sådan – Baltic Sea Parliamentary Conference er jo et rigsdags eller parlamenternes samarbejdsorgan som arbejder omkring Østersøen ligesom nordiske råds sekretariat. Og det er et stærkt samarbejde og der er jo Polen og Tyskland med sammen med alle andre omkring Østersøen.

TM: Det er tydeligt at høre på snakken, at søjle 4 som du også nævnte i starten som det internationale samarbejde fylder rigtig meget. kan det blive på bekostning af nogen af de… kultursamarbejdet der ligesom har været det bærende tidligere i norden?

KC: Kultursamarbejdet… kulturen har fået mindre penge de seneste år. Det er rigtigt hvad du siger at man altid har anset det som værende det bærende i det nordiske samarbejde. Og jeg tror også at det vil være det, fordi sprog og kultur er det der er det fælles. Men hvad vi forsøger at gøre er også at skabe business ud af kulturen. Fx har vi et stort projekt under globaliseringsinitiativet, som hedder KreaNord. Der er en stor konference på Børsen på mandag med folk fra hele verdenen omkring dette. Det vil sige at skabe business omkring musik, dataspil, ja alt det der tilhører kulturen. Det er ganske bredt. Design ikke mindst som jo er et stort nordisk eksportprodukt.

TM: Så man kan sige at noget af det der så vil være grundlæggende vil stadigvæk være vækst og internationalisering og sådanne ting, frem for kulturen for kulturens skyld så man løfter det i forhold til vækst?

KC: Ja altså det er jo en utrolig følsom diskussion. Jeg tror aldrig at vi kommer til at forlade kulturen. Jeg tror vi bibeholder kulturen men i dag er det jo det halve budget og jeg ved ikke hvordan det kommer til at se ud om 10 år om budgettet er krympet. Det er muligt. Og at man styre i retningen af at man forsøger at lave business ud af det i stedet. Det er den type af projekter vi skal håndtere mens kulturen skal placeres et andet sted. Jeg ved det ikke, det er jo bare spekulationer.

TM: kan man se forskellige synspunkter inden for det nordiske samarbejde? Er der nogen som stadigvæk holder fast i det kulturelle samarbejde og så er der nogen der går mere efter fx grøn vækst, innovation?

KC: Ja meget tydeligt, meget tydeligt er det sådanne. Og dem der forsvare kulturen er bange for at det kommer til at være nordisk eksportråd i stedet for nordisk ministerråd. Det er den type udtryk man kan høre engang imellem. Fx sprogspørgsmålet er jo interessant, fordi vi jo går i den retning at de fleste mennesker i norden forstår det nordiske sprog. I virker som om i godt kan forstå det her. På nær Island og Finland – den unge generation bruger engelsk når de skal lære sig svensk og dansk osv. Og så kommer argumentationen jo at nu skal vi overgå til engelsk. Men der findes en absolut total majoritet i dag blandt politikerne at beholde vores sprog fordi det er absolut fundamentet for et nordisk samarbejde.

TM: Men hvis de baltiske lande kommer med?

KC: Så taler vi jo engelsk.

TM: Så bliver de jo udfordret yderligere?

KC: Ja præcis, men jo mere internationalt vi arbejder jo mere engelske anvender vi. Der findes ikke et enkelt svar på det spørgsmål. Det er muligt at vi om 20 år tale engelsk i organisationen, det er muligt – det ved jeg ikke.

TM: Men det ville stadigvæk være en af grundpillerne, som det er nu?

KC: Sproget og kulturen er en grundpille!

TM: Men er det ikke globaliseringen der påvirker det nordiske samarbejde ved fx at tale engelsk, ved at blive knyttet sammen elektronisk osv? Hvad gør globaliseringen ellers ved det nordiske samarbejde?

KC: Altså det påvirker det nordiske samarbejde enormt. Vi kan jo ikke sidde heroppe med vores små projekter når verden ser anderledes ud altså. Fx så satser statsministrene i år… så har man udpeget grøn teknologi og grøn vækst som det område som skulle kunne forstærke nordens økonomier i fremtiden. For der ligger vi langt fremme med teknologier der efterspørges af Kina og Indien, den type af industriprodukter osv. Vi kan jo ikke bare sætte vindmøller op i Skåne og Danmark og tro vi kan leve af det. Vi må jo, vi må jo, vi er en del af verdensøkonomien og så er det lettere, hvis vi er 5 nordiske lande der agere på verdens økonomiske markeder end hvis vi bare er et lille land, sådan er det jo. Man kan jo også tilbyde mange forskellige produkter. Man kan jo sige at vi omfatter alt fra kernekraft til vindmøller til geotermisk energi som man har på fx Island. Vi for flere produkter når vi er mange.

TM: Man kunne godt have den tanke at der kunne blive mange lag, regerings lag når vi har EU og så har vi norden og så har vi de enkelte lande. Hvordan ser du på det?

KC: Vi siger jo at vi aldrig skal samarbejde inde for et område, hvis det ikke har en nordisk nytte. Hvis man ikke får en merværdi af samarbejdet. Det er utroligt vigtigt. Gør man det billigere og enklere, det er jo EUs subsidiaritets princip, den tillemper vi jo også her. Gør man det billigere og enklere så gør man det nærmere landet altså. Men der findes jo så mange områder hvor vi har nytte af det, at samarbejde i EU. Der findes jo også dem som mener at hvis vi slår vores lande samme som Gunnar Wetterberg skriver i denne her bog (hun løfter bogen ”Forbundsstaten norden”). Hvis vi slår vores økonomier sammen så bliver vi den 10ende største økonomi i verden. Større end fx Brasilien. Og vi burde sidde i G20 som et rigt land osv. Det er naturligvis fantasier men, men altså det er interessant at tænke tanken, at så store er vi i verden, hvis vi slår vores ressourcer sammen.

TM: Så vil vi også. Jeg har i hvert fald en fornemmelse af, at når vi tænker på de nordiske lande isoleret set på Danmark, på Sverige så tænker vi os som små. Er det en opgave for norden at gøre os opmærksom på at vi ikke er små?

KC: Det tror jeg, det tror jeg. Altså, jeg tror Frankrig, Tyskland eller et andet land skulle være meget mere…. kræve meget mere når man var højt oppe på rankinglisten. Om man skulle benytte sin magt meget mere når man var placeret der. I norden er vi lidt mere sådan ”ja det går meget godt for os” og et land som Finland som jo er lysende på alle områder. De har det bedste uddannelsessystem i verden, økonomien vokser – det går virkelig godt for Finland. De udnytter det jo ikke, denne placering særligt meget synes jeg. Men det ligger nok i vores natur. Det kan også være forklaringen på hvorfor vi arbejder mere og gøre nyttige sager end vi går ud i verden og praler af hvor gode vi er.

TM: Vi bruger energien anderledes?

KM: Ja præcis, præcis.

TM: Nordisk ministerråds institutioner, komiteer, samarbejdsorganer og projekter osv. Det er vores indtryk at de har en kæmpe produktion af publikationer, artikler osv. Og de bliver publiceret på norden.org. Hvordan holder man overblik over denne kæmpe produktion og er der en rød tråd?

KC: Jeg er taknemmelig for at du stiller dette spørgsmål. Fordi vi har præcis just nu blevet klar med en publikationsstrategi. Hvor vi har gået til bunds i det her. Det er jo sådan, at det der udgives med nordens logo er, er sådan….. arbejdsgrupper som er betalt af nordisk ministerråd osv. Men så kan der være et projekt der er bestilt i 1999 og som er færdigt i 2012. og så kommer man ud med en publikation fordi man vil vise at man har lavet et arbejde. Men ingen læser den, den har ingen betydning. Måske en snæver gruppe kan have stor nytte af forskningsresultaterne. Så vi går ud nu med en godkendt publikationsstrategi, hvor man siger ”der gælder de samme kriterier for publikationer som det gælder for kommunikation i øvrigt – det skal have relevans, det skal være politisk aktuelt, der skal være en bred interesse for det og det skal være tilpasset en målgruppe”. Det gør vi nu og det betyder at vi skære ned fra 2-300 per år til måske 30. Det er vores mål. Det tager tid at omstille processen, meget er allerede bestilt for 10 år siden så det… man kan ikke stoppe det. Men vi må, vi må gøre noget, det går ikke at trykke så meget som vi gør. Ingen læser det.

TM: Men projekterne vil blive afviklet alligevel?

KC: Ja det man vel gøre. Det er egentlig ikke afhængigt, men det kan være ligeså vigtigt at man laver en konference for at sprede resultaterne. Det er måske vigtigere at man samarbejder med os omkring en

8 presse annoncering eller noget. I stedet for bare det at trykke de evige publikationer som, ikke læses af mange. Nogen læses dog meget. Der findes noget der hedder nordisk nutritions bog, hvor der står hvad man skal spise for at få det godt. Anbefalinger osv. Den er en bestseller. Der findes jo denne type – nordisk statistisk årbog – den er også en rigtig bestseller som alle vil have. Fordi her kan man finde, Aha så mange sygehuspladser har man på Færøerne sammenlignet med fx Finland. At sammenligne de enkelte lande har vi stor nytte af, fordi så kan man tilpasse politik og spørge hinanden om hvordan gør i, når i har så få sygehussenge per person osv. Giver det dårligere behandling? Det kan være det giver bedre behandling selvom det koster mindre osv.

TM: Hvem kommer til at lave den udskillelse, fokusering på publikationer? Er det ministerrådet?

KC: Altså det kommer til at… initiativet kommer fra vores afdeling, fra publikationsenheden der ligger i min afdeling. Så vi tog initiativ til dette for vi har jo også… der er jo så mange publikationer. Så vi tog initiativ til at gennemgå hele publikationsvirksomheden og så gik vi til generalsekretæren og sagde – her er vores forslag og så blev det til en beslutning i huset, i nordisk samarbejde komite, som jo er vores bestyrelse. Antallet skal træffes på et møde. Det er en politisk proces.

TM: Det fælles nordisk budget er baseret på en fordelingsnøgle mellem de enkelte lande. Vi har ikke umiddelbart kunne finde baggrunden for denne fordelingsnøgle?

KC: Den er baseret på indbyggerantal. Sverige betaler absolut mest og Island absolut mindst. Og de selvstyrende områder…. Jeg tror ikke de betaler noget overhoved. Jeg kan ikke huske det, men det er efter befolkningsantal.

TM: Hvis du skal komme med dit bud på… Da vi startede med at tænke at vi skulle skrive noget om norden så var det vores helt personlige oplevelse... Da vi var børn var man mere bevist om at der var et nordisk samarbejde – i befolkningen – at man sådan ligesom følte et større broderskab end man gør i dag. Hvad er din opfattelse af det?

KC: Vi måler hvert år befolkningernes syn på det nordiske samarbejde. Og det er uhyre stabilt. Der ligger en opbakning på 80 – 90 % eller deromkring. Vi kan ikke måle at det går ned. Jeg tror faktisk det ser anderledes ud... I så måske på svensk børne tv da i var små fordi programmerne var bedre end de danske. Men i dag er udveksling af arbejdskraft meget større. Svenske unge tager til København eller Oslo for at

9 arbejde. Det er meget store værdier vi antager at Øresundsregionen har skabt. Regionen mellem Norge og Sverige i Vermland deroppe. Den har en større pendling end den i Øresundsregionen. Og lige så ved den Finske grænse til Sverige, den er stor. Så jeg tror faktisk – vi har måske ikke det der helhedsbillede af norden, men vi har lokalt et ganske stærkt samarbejde og fx på tv området så sam-producerer vi jo det meste af fx dramaproduktion. Det er jo en af vores institutioner – vi betaler til nordisk film og tv fond der betaler denne samproduktion – medfinancierer. Og alle nordiske public service virksomheder har jo gratis udbytte af disse dokumentarudsendelser. Det er derfor man ser norske fiskere på dansk tv osv. Ikke på primetime men de fylder ud i tv sendefladen. Men jeg tror altså…. så er der jo organiseringen i fx foreningen norden, der jo er det folkelige samarbejde. Det er jo ligesom alle foreninger går ned. Der er jo ingen der er med i nogen forening mere – det spiller ingen rolle om det er hundeforening eller kundeforening altså. Og de taber jo enormt med medlemmer. De har de vældigt svært. Det kan jo være pga. af dette også.

TM: Så på den måde så skal man ligesom tænke det på en ny måde?

KC: Ja, nordisk ministerråd har ikke de nordiske befolkninger som deres målgruppe. Vores målgruppe er jo – hvad hedder det? - opinionsdannere, politikere, journalister, forretningsfolk – på dette niveau. Så vi forsøger ikke at sprede særlig meget kendskab til de nordiske befolkninger om det nordiske samarbejde.

TM: Men alligevel så læser vi som noget af det første i formandskabsprogrammerne, hele tiden, at norden er folkelig forankret?

KC: Ja det er det – og parlamentarikerne de er jo valgte af deres kredse ud i landene. Så de har jo befolkningerne som deres målgruppe. Det er jo noget helt andet end nordisk ministerråd. Men altså det folkelige samarbejde – det er svært at gå ud med kampagner eller noget lignende. Det er jo også sådan at unge mennesker i dag vil gerne rejse til Paris eller London, eller til Los Angeles eller Sidney når de skal studere. Det er ikke sådanne at det er attraktivt at rejse til fx København og studere som det måske var for 30 år siden.

TM: Det er også en del af globaliseringen, at verdenen er blevet mindre. Her den 2. november der fremlægger Finland deres formandskabsprogram for 2011. Tror du det vil adskille sig fra det danske og på hvilke punkter?

KC: Ja altså jeg har læst det meget overfladisk. Finland er gået med på et spørgsmål og det er klimaet. Altså, de synes at det er det spørgsmål vi skal enes om næste år. Det er det vi skal holde os til og diskuterer fx jeg var inden på grøn teknologi og grøn vækst. Både det at mindske udslippet af….. men også økonomisk forsøge at vinde på den her situation. At verden efterspørger klimateknologi. De synes at vi skal bevæge os inden for dette område.

TM: Det ligger vel meget godt i forlængelse af det nuværende?

KC: Ja, ja der er ikke så meget. Ligesom grænsearbejdet med skatte og socialafgifter når man bor i de forskellige lande. Det er meget svære at løse end man kan tænke sig, og det er et stort problem. Det kan jeg se som svensker der bor her i København.

TM: Når nu Finland overtager formandskabet er der så en speciel relation til Rusland. Vil det blive debatteret? Vi koncentrer os om de 3 baltiske lande og Rusland ligger og kiler sig ind i midten?

KC: Ja det har jo altid været sådanne. Vores forhold til Rusland har altid været specielt i det nordiske samarbejde. Nu har jeg været med siden muren faldt og det ser lidt anderledes ud nu. (hun tager det finske formandskabsprogram frem og bladre i det) nu skal vi se, det her er jo hemmeligt lidt endnu. Jo her taler man faktisk om grænsedragninger …. nej i må se lidt nærmere på programmet……

TM: Tror du at forbundsstaten Norden er mere realistisk af få gennemført end fx en fælles Europæisk stat – ”United States of Europe”?

KC: Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er ligeså nysgerrig på dette spørgsmål. Vi laver en stor spørgeundersøgelse som bliver klar om en uge. Hvor vi spørger befolkningerne – Hvad synes i om idéen om en forbundsstat norden? Og da det firma der laver undersøgelse spurgte mig ”Hvad tror du bliver resultatet?” Så svarede jeg ”det kan være 0 % eller det kan være 100 % - Det ved jeg ikke!” Det bliver spændende. Vil befolkningerne mere end politikerne. Politikerne er utroligt bange for det her. De vil ikke diskutere det her.

TM: Men man kunne sagtens forstille sig at befolkningerne synes det er mere sympatisk end det store Europa der kommer buldrende, ikk´? Ja og måske også fordi vi kan identificere os med hinanden i Norden. Vi har svært ved at identificere os med en fx italiener?

KC: Ja det er noget helt andet, noget helt andet.

TM: Men tror du der er en forskel inden for de nordiske lande i forhold til det her spørgsmål? Fx Finland som er meget engageret i EU. Er der forskel på landenes syn på det?

KC: Man plejer altid at sige, at Norge er mest interesseret i det nordiske samarbejde. Island er jo også meget fordi det er dem man skal holde i hånden. Man får jo penge fra norden, man har brug for støtte fra norden og der er en skuffelse fra Islands side at vi ikke har hjulpet dem under finanskrisen. Det hører vi ofte. Sidst på listen plejer at være Danmark, der er mindst interesseret i det nordiske samarbejde. Finland i en lidt mindre grad. Men Finland har jo også altid… Jeg mener da denne debat – der var en debatartikel for et år siden - så var det jo den finske statsminister som var den første der gik ud og sagde – det er meget interessant. Han var den der var mindst afvisende af statsministrene. Så det kan være fra person til person.

TM: Vi tror faktisk vi er ved at være ved enden. Tak for hjælpen og interviewet.

Oversigt over brugen af ”global” og ”international”

Kategori Samlet antal GLOBAL INTERNATIONAL artikulationer

Antal udsagn Årstal Antal udsagn Årstal Konkurrencekraft 38 2000, 2001, 2002, 31 2000, 2004, 2005, 2006, 69 (innovation) 2003, 2004, 2005, 2007, 2008, 2009, 2010 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 Globalisering og 30 1998, 1999, 2001, 33 1998, 2001, 2002, 2003, 63 internationalt samarbejde 2002, 2005, 2006, 2004, 2005, 2011 (NORDENs fællesskab) 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 Miljø og klima 16 2001, 2002, 2007, 42 1998, 2000, 2001, 2002, 58 2008, 2009, 2010, 2003, 2005, 2006, 2007, 2011 2008, 2009, 2010, 2011 Uddannelse, forskning og 17 2000, 2001, 2002, 34 2000, 2001, 2002, 2003, 51 innovation 2004, 2005, 2006, 2004, 2005, 2006, 2007, 2009 2008, 2009, 2010, 2011 Nordiske værdier , kunst 19 2002, 2004, 2006, 15 1998, 2000, 2004, 2005, 34 og kultur 2007, 2008, 2009, 2006, 2009, 2011 2010, 2011

Arbejdsmarkeder / 23 2000, 2006, 2007, 11 1998, 2001, 2004, 2005, 34 erhvervsliv / handel 2008, 2009, 2010, 2007, 2008, 2009, 2011 2011 Økonomi 3 2008, 2009, 2011 21 1998, 2000, 2001, 2002, 24 2007, 2008, 2010, 2011 Velfærdsstaterne 7 2001, 2005, 2007, 5 2000, 2001, 2005, 2007, 12 2009, 2010 Fødevaresikkerhed 4 2000, 2001, 2002, 3 2000, 2002, 2010 7 2006 Kemikalier 3 200, 2005, 2007 3 2005, 2010, 2011 6 Regionaludvikling / 1 2005 4 2000, 2005, 2007 5 Udkantsområder Narkotika - 5 2000, 2001, 2004, 2005, 5 2007 Forbrugere 3 1999, 2004, 2007 2 2005, 2010 5 Mobilitet og grænser 3 2000, 2002, 2009 1 2007 4 Indvandring 1 2007 3 2001, 2005, 2007 4 FN, fredsbevarelse og 1 2001 3 1999, 2000, 2007 4 Menneskerettigheder Information / 1 2004 2 2000, 2002 3 kommunikation Ligestilling 1 ( 3) 2005, 2010 2 2000 3 Militær / terrorisme - - 3 2001, 2002 3 Dyresundhed / 1 2006 1 2002 2 Husdyr U-landsbistand 1 2007 1 2000 2 Retssikkerhed - - 2 2002, 2007 2 Transport - - 2 2004, 2005 2 Bæredygtighed 1 2002 - - 1 Demokrati 1 2004 - - 1 Råvarer 1 2011 1 Tobak & alkohol 1 2011 1 Urbefolkning - - 1 2001 1 Fiskeri - - 1 2002 1 Handel med kvinder - - 1 2002 1 Genetik - - 1 2005 1 Lovgivning - - 1 2005 1 Politi - - 1 2007 1 Handicaps - - 1 2008 1 Foregangsregion 29

Artikulationer fundet i sammenhæng med ”international”, der kobler sig til Norden som foregangsregion. Samarbejde generelt 4 2003, 2004, 2011 Konkurrencekraft 6 2004, 2005, 2007, 2008, 2009, 2010 Arbejdsmarked 1 1998 Miljø 6 1998, 2006, 2007, 2009 Uddannelse, forsk 3 2000, 2002, 2004 IT 1 2000 Forbrugere 1 2000 Regionsudvikling/ Udkantsområder 2 2000, 2001 Ligestilling 1 2000 Terrorisme / sikkerhed 1 2002 Kemikalier 1 2005 Handicaps 1 2008 Kunst og kultur 1 2011 I alt 29

Artikulationer fundet i sammenhæng med ”global”, der kobler sig til Norden som foregangsregion. Uddannelse, forskning 3 2005 Konkurrencekraft 6 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 Velfærd 1 2009 Arbejdsmarkeder 1 2010 Sundhed 1 2010 Miljø og klima 3 2010, 2011 Kunst og kultur 1 2011 Samarbejde generelt 1 2011 I alt 17

Sammenlagt i alt 46 1998 – Sverige - international

Globalisering og Økonomi Arbejdsmarked Miljø Kultur international samarbejde Reformeringen av det På grundval av storlek, De nordiska länderna De nordiska länderna har ett Motsvarande frågekomplex inomnordiska tradition och kunnande har en internationellt internationellt förtroende i miljöfrågor. kommer på nytt i fokus i samarbetet vidareförs, är vi starkt ledande ställning när Med det förtroendet som grundkapital kan samband med den så att det blir politiskt handelsberoende. det gäller moderna och de nordiska länderna ta nästa steg som en internationella konferensen relevant och Allteftersom flexibla pådrivande internationell kraft och om kulturell mångfald som i koncentrerat till världsekonomin arbetsorganisationer. föregångare i arbetet med att ekologiskt, UNESCO-regi hålls i Stockholm områden där internationaliseras (s. 5) ekonomiskt och socialt bidra till en hållbar våren 1998. (s. 8) samnordiska lösningar växer detta i betydelse utveckling i världen inför 2000-talet. (s. 6) ger fördelar framför som konkurrensfördel. nationella eller bredare (s. 3) att i möjligaste mån ta fram nordiska internationella lösningar för tillämpningen av de internationella miljökonventionerna och arrangemang, (s. 1) Såväl förstärkta andra konventioner som har betydelse för nordiska insatser som miljöarbetet (s. 6) ökad samverkan med

internationella finansiella institutioner Vi har i Norden goda förutsättningar att bör övervägas. (s. 7) vara föredöme i dessa avseenden mot bakgrund av: ett brett folkligt engagemang för bevarande av natur och miljö; våra regeringars samsyn i strävan att såväl nationellt som i EU och andra internationella sammanhang verka pådrivande på miljöområdet; näringslivets ökade intresse för miljön; våra starka och pådrivande miljö- och konsumentorganisationer. (s. 7) 1 2 1 3 1

Norden som foregangsregion: 3 1998 – Sverige - global

Globalisering og internationalt samarbejde “Under sitt ordförandeskap 1998 vill Sverige verka för att samarbetet förblir en stabil plattform för konkret samverkan inom Norden och för internationellt agerande - i närområdet, i Europa och globalt.” (s.1)

Nordisk samverkan inom ramen för det globala samarbetet fortsätter som hittills, med de begränsningar som betingas av tillhörigheten till skilda mellanstatliga sammanslutningar. Sverige skall verka för att utrymmet för samstämt agerande på nordisk bas utnyttjas maximalt, och främja ett fortsatt nordiskt engagemang för ett starkare FN och för fredsbevarande insatser. (s. 2)

2 1999 – Island - international

Menneskerettigheder De nordiske statsministre vedtog ved rådssessionen i Oslo, I anledningen af at det i 1998 er 50 år siden FN vedtog menneskerettighedserklæringen, en erklæring, der maner til fælles indsats og en fornyet kraftanstrengelse for menneskets grunlæggende rettigheder og friheder og mod krænkelser af disse. Den bør følges op nordisk og internationalt. (s. 9) 1

1999 – Island - global

Globalisering og internationalt samarbejde Forbrugere ”Det globale og det europæiske. ”Island lægger vægt på at forøge og uddybe det nordiske Det der kendetegner udviklingen nu ved afslutningen af politiske samarbejde på konsumentområdet med henblik det 20. århundrede er, at de nationale samfund i stigende på, at en samnordisk konsumentpolitik kan bidrage til og grad bliver afhængige af omverdenen og kontakterne med have indflydelse på udformningen af forbrugerpolitikken denne. På den ene side er skillelinjerne mellem indenrigs- inden for EU/EØS og globalt” (s.12) og udenrigsanliggender ikke nær så tydelige som tidligere, på den anden side spænder internationale anliggender mere end før over hele verden, og nordisk samarbejde har bevist, at det han en fuldgyldig plads i det rigt facceterede internationale og globale samarbejde, der er bygget op gennem de foregående årtier.” (s. 9)

”Denne udvikling på globalt og europæisk niveau har i de sidste år forøget værdien af nordisk samarbejde, konsultationer og samråd om internationale spørgsmål” (s. 9)

”Målet bør være at udforme en nordisk holdning til aktuelle sager på den europæiske, internationale og globale agenda, hvor landene har sammenfaldende interesser” (s. 9)

3 1 2000 – Danmark - international

Velfærds- Økonomi Uddannelse og Miljø og klima Sprog og kultur Diverse: samfund forskning U-landsbistand Menneskerettigheder Ligestilling IT Narkotika Fødevarer Udbygningen af På uddannelses- og Danmark vil undersøge Det er enestående i Den solidaritet, der er børssamarbejdet mellem forskningsområderne vil mulighederne for etablering af internationalt kendetegnende for de nordiske de nordiske lande er vigtig. Danmark prioritere et regionalt handelssystem for samarbejde, at velfærdsstater, har de nordiske Københavns Fondsbørs inden for de rammer, der CO2 kvoter, og vil desuden samarbejdet foregår lande allerede i mange år gjort har indgået NOREX- er fastlagt med Nordisk tillægge udviklingen af på et fælles sprogligt gældende internationalt. De samarbejdet med Ministerråds strategiplan klimasamarbejdet i grundlag. (s. 11) nordiske lande har været blandt de Stockholms Fondbörs. for området i årene Østersøregionen stor største økonomiske bidragydere til Endvidere har 2000-2004 ”Norden som betydning; dermed skabes et På kunstområdet vil den tredje verden (s. 9) Værdipapircentralen i foregangsregion for værdifuldt erfaringsgrundlag formandskabet være samarbejde med udvikling af for fortsatte internationale særlig opmærksom på Internationalt har vi sammen værdipapircentralerne i menneskelige forhandlinger om reglerne for udviklingen inden for kæmpet for at få styrket respekten Sverige og Norge ressourcer”. I planen brug af disse instrumenter. (s. arkitektur, design, for menneskerettighederne som et gennemført en fokuseres på følgende 19) billedkunst og centralt grundlag for staternes forundersøgelse med det områder: (…) 3. Nordisk kunsthåndværk. (…) indbyrdes forhold. (s. 9) formål at etablere uddannelse og forskning Indsatsen i Norden for en Denne samarbejde om et fælles i internationalt bæredygtig udvikling skal omorganisering De nordiske lande anses nordisk og internationalt perspektiv, herunder understøtte indsatsen, som kræver en opfølgning internationalt for foregangslande, clearingssystem. samarbejde med de gøres i andre internationale i år 2000, der sikrer, når det drejer sig om kvinders og Målsætningen er at skabe baltiske lande og det fora. (s. 23) at NIFCA kan udvikle mænds lige muligheder i samfundet. et lettilgængeligt og europæiske samarbejde sig til en organisation (s. 43) effektivt marked, hvor inden for rammerne af Sektorintegrationsindsatsen med finansielle aktiver kan EU. (s. 15) skal blandt andet styrkes gennemslagskraft Formandskabet vil fokusere på, handles på et gennem opbygning af erfaring både inden for hvilke konsekvenser konkurrencedygtigt og bedre viden om Norden og samfundsudviklingen har for de to omkostningsniveau. Det Det danske formandskab konsekvenserne af internationalt. (s. køn, for at de nordiske lande fortsat kræver blandt andet, at der vil analysere udviklingen i de vigtigste 13) kan udvikle arbejdet med ligestilling gennemføres et effektivt mulighederne for at sektorer for landskab, natur- i Norden og dermed også bibeholde Internationalt tilsyn og en regulering af etablere f.eks. fælles og kulturmiljø samt en den nuværende internationale udvikler international standard. (s. nordiske målrettet indsats nationalt og position på ligestillingsområdet. (s. uddannelser/uddannelse kunstområdet sig 43) 27) scentre med henblik på internationalt for at ændre særdeles hurtigt i at sikre, at der uddannes udviklingen i en bæredygtig disse år. De nordiske En nordisk IT-model vil kunne tilstrækkelig mange til at retning. (s. 24) netværk inden for de bidrage til at formulere de imødekomme enkelte kunstområder betingelser for anvendelse af efterspørgslen fra et Der lægges vægt på, at er vigtige redskaber informationsteknologi, som skal arbejdsmarked, der samarbejdet om internationalt for, at nordisk kunst finde anvendelse i Norden, og som ændrer sig fra en at styrke den nordiske natur- og kultur kan gøre sig kan bringes op internationalt som national operatør til flere og miljøpolitik fortsætter både gældende eksempler til efterfølgelse. (s. 17) statslige, såvel som i forhold til EU og i forhold til internationalt. (s. private operatører i et andre internationale fora. (s. 13) internationalt marked. 24) I forhold til det omfattende (s. 33) internationale samarbejde på Fællesnordiske holdninger narkotikaområdet udgør det bør danne input til de nordiske samarbejde en værdifuld kommende års platform for dialog og overvejelser internationale om mulig koordinering med henblik skovforhandlinger (s. 24) på fremme af fælles nordiske synspunkter på det internationale Det nordiske samarbejde skal samfunds initiativer til bekæmpelse arbejde for, at det af narkotikamisbrug. (s. 41) internationalt sikres, at handel og miljø får en central placering. (s. 24) Adgang til sunde fødevarer, der produceres på et bæredygtigt Skovenes bidrag til en grundlag, burde være en selvfølge i bæredygtig udvikling i Norden et velfærdssamfund. De voksende bliver stadig tydeligere i takt problemer på dette område styrker med, at de internationale behovet for et tæt nordiske rekommandationer om samarbejde. Formandskabet vil bæredygtigt skovbrug (s. 35) arbejde herfor med henblik på at øve indflydelse på det arbejde, der Det nordiske samarbejde udføres på internationalt plan. følger op på en række Man vil derfor prioritere aktiviteter, internationale tiltag for at der går forud for internationale fremme miljø og bæredygtig processer og beslutninger samt udvikling (s. 52) aktiviteter, der fungerer som opfølgning herpå. (…) Det anses for centralt, at forbrugernes krav og forventninger til fødevarerne bliver tilgodeset, og at de nordiske lande bevarer deres traditionelle position som foregangslande på fødevareområdet til gavn for forbrugere, beskæftigelse og økonomi. (s. 51) Finansieringen af velfærdssamfundet (…) Det danske formandskab mener, at et fælles arbejde af denne karakter kan bidrage til en bredere debat om de beslutninger, der må træffes dels i Norden, dels i forskellige internationale fora om en bæredygtig finansiering af velfærdssamfundene. (s. 25) 1 2 2 8 3 7

By- og regionsudvikling Fra dansk side ses det igangværende arbejde om de nordiske byers betydning i national og regional sammenhæng og byregionernes muligheder for at deltage i den internationale konkurrence som meget væsentlig og inspirerende (s. 30)

(…) udarbejdelsen af en ny vision (VASAB 2010+) for Østersøregionen, skal bruges som positive og konstruktive eksempler på samarbejder, hvor nordiske erfaringer med samarbejde anvendes i en bredere europæisk og international sammenhæng. (s. 30) 2

Norden som foregangsregion: 5 2000 – Danmark - global

Mobilitet og FN og Arbejdsmarkeder Uddannelse og Konkurrencekraft Kemikalier grænser fredsbevarelse forskning Fødevaresikkerh menneskerettighe ed der I en globaliseret Stærk tradition for et tæt De nordiske samfund Videnssamfundet stiller De nordiske lande står stærkt Den nordiske indsats tidsalder er det nordisk samarbejde om påvirkes desuden kraftigt krav om uddannelse for med hensyn til vedrørende global desuden menneskerettighedsspør af resultaterne af alle og livslang læring, informationsteknologien. udfasning af nødvendigt at gsmål både Globalt i FN globaliseringen, som ligesom der må sikres Formandskabet anser det dog Persistans Organic styrke det og regionalt… (s. 6) rummer store kvalitet i forskningen. for nødvendigt at udvikle et Pollutants (POPs) og grænseregionale muligheder, men også Skal vi konsolidere de nordisk samarbejde på dette andre særligt farlige samarbejde på stiller os over for nye nordiske område, som er af afgørende kemikalier vi fortsat det strafferetlig krav. Hvis vi ikke kan velfærdssamfund i en betydning for fastholdelse og være i fokus (s. 22) omårde. (s. 53) løfte de nye udfordringer, globaliseret verden, må styrkelse af erhvervslivets er der risiko for en social vi styrke vort konkurrencekraft i et globalt Om polarisering, hvis ikke samarbejde på disse perspektiv. (s. 17) fødevaresikkerhed: der skabes rummeligere fremadrettede områder, Arbejdet tager sigte arbejdsmarkeder og herunder også på IT- Erhvervsudviklingen i flere af på at forberede og gives mere individuelle området. (s. 9) de nordiske landes ydre følge op på muligheder, der bygger områder kan have vanskelige internationale på den enkeltes vilkår i en globaliseret beslutningsprocesser ressourcer. En fornyelse verden. (s. 29) i såvel EU/EØS er en forudsætning for at samarbejdet som i bevare (…) der foreligger muligheder globale fora som sammenhængskraften i for at øge konkurrencekraften FAO, Codex vores samfund. (s. 6) i Norden – set som en region i Alimentarius og WTO en globaliseret (.s 51) verdensøkonomi. (s. 45)

Det er altså en forudsætning for de nordiske landes fortsatte fremskridt i den globale konkurrence, at vi har en tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft. (s. 37) 1 1 2 2 4 2 2001 – Finland - international

Globalisering og Miljø og klima Uddannelse og Økonomi Velfærdssamfund Diverse: internationalt forskning Narkotika samarbejde Indvandring Urbefolkning Handel Militær The Nordic countries The environmental Genetic resources co- Finland also supports Development of Nordic Nordic co-operation in enhance their mutual sector contributes to operation has to focus the recommendation of welfare societies in the the current situation co-operation strengthening of on strengthening the the Nordic Council’s European and the where international continuously adapting sustainable Nordic know- how in working group on the international contexts. drug trafficking and it to international development within the this field, which should Northern Dimension to (s. 31) abuse and drug-related developments, European Union and in be made available both arrange an crime are in- creasing especially in their other international co- nationally and international alarmingly. (s. 34) relations with the operation.( s. 18) internationally. (s. 26) parliamentary European Union and conference on possible Finland’s chairmanship the adjacent areas. (s. The environmental funding for investments will promote a humane 8) sector will continue in northwestern Russia overall immigration work to reduce loads in 2001, (s. 10) and asylum policy in The meetings of the on the atmosphere, sea both Nordic and Nordic foreign and soil, to ensure the international co- ministers usually deal healthiness and operation. (s. 42) with topical foreign and pleasantness of security policy issues, people’s living The Sami Council has a such as Nordic co- environment and to prominent position in operation, the Nordic conserve natural and international co- profile in international cultural values. An operation concerning organizations (s. 44) essential part of this indigenous peoples, work is to create the especially within the Key facts that influence necessary knowledge Arctic Council and the the security situation base for key UN. (s. 43) are the enlargement of international NATO to the Baltic Sea processes.(s. 20) The objective is to and internal make a joint Nordic developments in During the last few force of brigade size, at Russia. The Nordic years, the Nordic maximum, available to countries wish to countries have co- the international promote the operated significantly community as from networking of the in international forest 2003. The Nordic forces Baltic countries into policy. (s. 27) placed in the Balkans international co- for various tasks operation (s. 45) already co-operate closely with each other. (s. 46) The intention here is to safeguard internationally competitive securities markets in the Nordic countries. (s. 22)

One of these meetings is often held in conjunction with the session of the Nordic Council as a co- ordination meeting for topical international trade policy issues. (s. 47)

Co-operation to create an environmental label for fisheries products will continue in Nordic and international fora. (s. 28)

3 / 3 4 1 1 1 4

Nordisk foregangsregion 1 2001 – Finland - global

Globalisering og Velfærdsstaterne Uddannelse og Konkurrencekraft Miljø internationalt forskning Fødevarer samarbejde Development of the Globalisation and The intention is to Accerelation At the global level, information society is internationalisation bring creater researcher internationalisation and the Nordic Council of steered by the market and with them pressures that training units that are of globalisation will face Nordic Ministers will governments’ task in this the Nordic welfare interest at borh competitiveness with contribute to the context is to support the society, with its own European and global considerable future follow-up meeting of trend by improving the educational and social level (s. 15) challenges. (s. 22) the Rio Conference on regulatory environment, systems, has to address. the Environment and providing education and For instance, all citizens The globalisation of Development (s. 21) ensuring funding for must have equal access to industiral life and research and product the services provided by international mergers have development. Changes in the information society. changes the operation the regulatory (s. 5) environment for industry in environment, in particular, the Nordic countries. (s. 35) are an object of European and global co-operation. (s. 17) 1 1 1 2 1 2002 – Norge – international

Globalisering og Økonomi Uddannelse Miljø og klima Handel Diverse: internationalt og forskning Fødevarer samarbejde Terrorisme og sikkerhed Information / kommunikation Fiskeri Handel med kvinder Retssikkerhed Husdyr Norges formannskap vil arbeide Fremme De nordiske land de enkelte sektorer internasjonal Dette for å følge opp forslagene om å for at Nordisk Ministerråds fellesnordiske er små nasjoner skal påta seg sin del handel med styrke den nordiske innflytelse i samarbeid med andre regionale interesser med begrensede av ansvaret for å jordbruks- og internasjonale forhandlinger og internasjonale aktører (s. 11) internasjonalt ressurser, som er oppfylle miljømål og fiskeri- produkter prosesser på matvaretrygghetsområdet. . (s. 77) avhengig av internasjonale er en betydelig (s. 14) Nærområde- og Europa- akoordinere og miljøforpliktelser. (s. inntekts- kilde for samarbeidet har gitt det nordiske I gruppen spisse sine 17) de nordiske land. Norge vil foreslå at de nordiske samarbeidet en sterkere drøftes også forskningsressur (s. 13) statsministre drøfter de utfordringer som internasjonal dimensjon og andre ser for å gjøre De nordiske land kan den internasjonale terrorismen stiller endrede politiske rammevilkår. nasjonale og seg gjennom dette legge oss overfor (s. 20) Samlet sett har denne utvidelsen internasjonal internasjonalt grunnlaget for et økt NT fungerer derfor i vesentlig grad bidratt til å e økonomiske gjeldende også i og forpliktende som Nordens Det er viktig at det internasjonalt profilere Norden som region i spørsmål. (s. regelskapende internasjonalt stemme i mobiliseres vilje til felles politisk handling Europa(s. 32) 79) organisasjoner samarbeid om internasjonale for å gripe fatt i problemene. De nordiske som EU/EØS (s. bærekraftig utvikling. fora når land kan spille en viktig rolle i dette Det vil være viktig å følge opp For øvrig 14) (s. 18) produktstandarde arbeidet. Våre land nyter godt omdømme igangsatte aktiviteter og initiativ legger NIB opp r etc. skal internasjonalt, og vi oppfattes som og være aktiv i forhold til våre til å delta i det Under det Miljøsamarbeid med fastsettes. (s. 69) upartiske og med en klar vilje til å hjelpe samarbeidspartnere som planlagte norske de baltiske stater og uten å være drevet av egne interesser. (s. Nordregio, grenseregionene og samarbeidet formannskapet Russland, felles 22) vårt internasjonale nettverk. (s. mellom vil vi ta initiativ nordisk opplegg for 47) internasjonal til en strategiske miljø- Det blir også redegjort for det e gjennomgang av konsekvensvurdering samarbeidet som foregår nordisk og EK- Lov tar sikte på å vurdere finansinstitusjo det nordiske er, felles nordiske internasjonalt mellom nordiske public rutinene for nordisk samarbeid i ner, herunder samarbeidet miljøspørsmål og service selskaper. (s. 32) samband med internasjonale EBRD, EIB og innen ut- miljøhensyn ved konvensjoner. Det er en stor Verdensbanken danning, internasjonale I de tre aktive handlingsplanene på nordisk utfordring å fremme et , (s. 80) forskning og operasjoner. (s. 24) fiskerisektoren legges det vekt på at de lett forståelig og tilgjengelig utvikling i nordiske landene skal styrke innsatsen i regelverk i internasjonale landbrukssektor En slik økosystem- det internasjonale samarbeidet (s. 54) konvensjoner, og nasjonalt etter en med sikte på å tilnærming (tælles med under internationalt gjennomføring. (s. 75) samordne den (”Ecosystem samarbejde) nordiske Approach”) står nå i Fremme fellesnordiske utdannings- og fokus internasjonalt, internasjonale arbeidet for å bekjempe interesser internasjonalt. (s. 77) forskningsinnsat (s. 41) handel med kvinner for seksuell s slik at Norden utnyttelse. (s. 66) Norden har behov for å samle og kan ha Arbeidet i Den koordinere sine krefter slik at spisskompetanse nordiske En arbeidsgruppe for internasjonal Norden får gjennomslag i på området og kontaktgruppe for privatrett og en strafferettsekspertgruppe internasjonale fora (s. 13) ligge i internasjonal vil fortsette sin virksomhet som uformelle internasjonal skogpolitikk skal samarbeidsfora på departementsniva (s. Landene har også ofte støttet front. (s. 51) aktivt videreføres 75) hverandres innspill og med sikte på å øve synspunkter i internasjonale Programmet størst mulig Vi vil videre ta initiativ til at Nordisk forasom EU, OECD og FN. (s. 44) omfatter i tillegg innflytelse i genbank for husdyr etablerer et nordisk kunnskapsutvikli internasjonale samarbeid mellom de berørte fungerer som et kontaktnett for å ng (forskning, prosesser (s. 53) hysdyravlorganisasjonene om innhente informasjon, samordne utdanning og internasjonal konkurransedyktig forvaltningen og koordinere informasjon) og husdyrforedling (s. 53) innspill i internasjonale fora. (s. internasjonalt 46) samarbeid. (s. 63) (tælles med under internationalt samarbejde)

Samarbeidet om utdanning og De nordiske land har behov for klare internasjonale regler for forskning bidrar til å sikre at handel med matvarer (s. 13) morgendagens Norden kan fremstå som en konkurransedyktig kunnskapsregion i internasjonal sammenheng, og samtidig ta et solidarisk medansvar for bærekraftig utvikling og rettferdig fordeling internasjonalt. (s. 34) 10 4 4 5 3 9

Norden som foregangsregion 2

2002 – Norge - global nordiske Velfærdsstaterne Globalisering og Uddannelse og Konkurrencekraft Miljø værdier og internationalt samarbejde forskning Fødevaresikkerhed kultur bæredygtighed Også det Fremtidig Globalisering i form av verdens- Forskningen bidrar til å Som teknologisk Norden må innebære at vesentlige nordiske språk- finansiering av de omspennende økonomisk, politisk utvide avanserte samfunn, drivkrefter i samfunnet som og kultur- nordiske og kulturell integrasjon stiller oss kunnskapsgrunnlaget med tradisjonelt åpne globalisering og utvikling av fellesskapet velferdsstater. overfor nye og viktige utfordringer. om verden vi lever i, og økonomier, har de informasjonssamfunnet også påvirkes i Prosjektet tar for seg (s. 22) legger viktige premisser nordiske landene mye å ivaretar viktige hensyn som miljø, økende grad av utfordringene for de for framtidig vinne på økt matvaretrygghet, helse og velferd. globaliseringen. nordiske Det er et mål at alleland og samfunnsutvikling, i en globalisering. Men (s. 17) Norge vil skattesystemene når områder, også de som i dag er verden preget av rask utviklingen reiser også gjennom sitt det gjelder å sikre en marginaliserte, skal kunne dra nytte forandring og stadig nye en berettiget debatt om Grenseoverskridende luft- og formannskap fortsatt finansiering av globaliseringsprosessen. Den utfordringer. Disse uheldige sider ved havforurensninger og globale arbeide for at av de nordiske norske regjerings pågående endringer kjennetegnes globalisering og om miljøproblemer knyttet til disse velferdsstater sett i utredningsprosjekt om ulike sider ved at de er av global styringsutfordringer fattigdom og utvikling, samt tradisjonelle lys av den økte ved globaliseringen, og hvordan vi karakter, samtidig som knyttet til globale urbefolkningenes rolle i verdier kan globalisering. (s. 78) gjennom internasjonale de virker inn på regler og ordninger for naturforvaltning og bevares og organisasjoner, avtaleverk og tiltak livsvilkårene til å få til en mer utviklingsspørsmål, er andre styrkes. (s.34) kan bidra til en bedre global enkeltmennesker i bærekraftig og sentrale utfordringer for å oppnå styring, kan utgjøre en sentral Norden i dag og i rettferdig en bærekraftig utvikling. (s. 18) premissleverandør for en nordisk morgen. (s. 34) verdensøkonomi. (s. debatt om dette. (s. 23) 22) Hensikten med prosjektet er bl.a. å Mer generelt vil en søke øke forståelsen for sammenhengen Under sitt formannskap vil Norge å sette det nordiske Økt integrasjonmed mellom økosystemer og de verdier legge vekt på at det er viktig å møte samarbeidet inn i et sikte på en utvikling av og tjenester de yter, bidra til globaliseringens utfordringer globalt perspektiv, bl.a. Norden som en kapasitetsbygging og styrke det gjennom et styrket internasjonalt ved gjennomføring av en sammenhengende vitenskapelige grunnlaget for samarbeid og sterkere temakonferanse om konkurransekraftig globale miljøavtaler. (s. 43) internasjonale organisasjoner. (s. utdanning som ledd i region i et globalt 22) bistandspolitikken. (s. perspektiv er det I fellesskap skal Norden arbeide for å 36) bærende element i beskytte hav- og vannmiljøet, og pek programmet.(s. 69) på det felles globale ansvaret. (s. 55) De nordiske land er små nasjoner med begrensede ressurser, som er avhengig av akoordinere og spisse sine forskningsressurser for å gjøre seg internasjonalt gjeldende også i regelskapende organisasjoner som EU/EØS og Codex Alimentarius etc. (s. 13) 1 1 4 3 2 4 2003 – Sverige

Konkurrencekraft I en globaliserad värld är det samtidigt viktigt att stärka de existerande företagens konkurrenskraft. (s. 14)

1 2003 – Sverige - international

Globalisering og Uddannelse og Miljø og klima Narkotika internationalt samarbejde forskning På många sätt är det nordiska verka för att det Närområdet har också verka för ett ökat samarbete och samarbetet unikt vid en nordiska unika förutsättningar informationsutbyte mellan de olika internationell jämförelse. För att forskningssamarbetet för internationellt regionala, nationella och bibehålla sin centrala roll måste det ges en tydligare samarbete med att internationella aktörerna i fortsatt hålla takt med koppling till minska utsläppen närområdet på social- och förändringarna i våra samhällen och nationella från energi- sektorn. hälsoområdet samt inom i vår omvärld. (s. 4) forskningsprogram (s. 23) narkotikasektorn (s. 25) och till EU:s (Tælles også under internationalt Ansträngningarna att i Norden forskningspolitik och samarbejde) skapa ett gemensamt rättsligt ramprogram samt område har redan resulterat i övrig internationell långtgående och internationellt forskningsverksamhe sett unika överenskommelser t (s. 30) mellan de nordiska länderna om t.ex. erkännande och verkställighet av varandras domslut, utlämning för brott och rättslig hjälp mellan myndigheter. (s. 13)

Många insatser som riktar sig till närområdet sker bilateralt eller genom internationella organ (s. 21)

4 1 1 1

Norden som foregangsregion 2

2004 – Island - international

Globalisering og Konkurrence- Uddannelse og Transport Sprog og kultur Erhvervsliv internationalt dygtighed forskning Narkotika samarbejde De nordiske lande har formandskabets I et samarbejde Internationale Der er også behov for Der vil blive lagt vægt på at generelt valgt de overordnede mål er at mellem disse parter organisationer, at gøre fremstød for forstærke samarbejdet mellem de samme løsninger for at udbygge og gøre bedre afholdes en institutioner og nordisk kultur og nordiske institutioner, der har som sikre god uddannelse, brug af de menneskelige international virksomheder har koordinere mål at forbedre erhvervslivets forskningsvirksomhed, ressourcer og dermed konference om, undersøgt Ministerrådets nordiske og internationale rammer. brug af teknologi, styrke Nordens kon- hvordan en muligheden for at arbejde (s. 12) sundhedstjeneste og kurrencedygtighed udbytterig teknologi- åbne en ny internationalt. (s. social sikkerhed. Dette internationalt. (s. 2) og videnskabspolitik transportrute fra det 10) Der lægges også vægt på, at de har givet de nordiske bedst kan udformes indre Centralasien og nordiske lande styrker samarbejdet lande en fremtrædende Nordens ressourcer er og følges op. (s. 11) forbinde den med om indsatser mod misbrug af international position. derfor mangfoldige og Nordeuropas rusmidler og bliver enige om fælles (s. 2) danner tilsammen Der lægges vægt på at transportrute til mærkesager internationalt. (s. 14) grundlaget for den følge op på forslag fra Amerika. (s. 23) (tælles med under internationalt De nordiske lande er, nordiske velfærd. Dette Hvidbogen om samarbejde) hvert på sin måde, forklarer Nordens stærke Norden som ledende aktive deltagere i position i det region for forskning internationalt internationale samfund. og innovation, og der samarbejde og i de Disse mangfoldige afholdes en organisationer, der har ressourcer må udnyttes international indflydelse på til fulde, så velfærden konference for at udviklingen i Norden styrkes og landenes drøfte forslagene. (s. og nærområderne. (s. fremgang internationalt 18) 2) sikres. (s. 2)

Nordisk Ministerråd er Udnytter vi den rigdom et vigtigt forum for godt nok, der ligger i den debat, nordiske tradition for meningsudveksling og samarbejde, både på den samråd om europæiske nordiske og den og andre internationale arena? (s. internationale 3) anliggender. I lyset af de ændringer, der nu Der er stærke tegn på, at foregår i Europa er det Norden ikke har udnyt- afgørende at denne tet disse ressourcer godt uformelle del af nok til at styrke sin samarbejdet styrkes. internationale position. (s. 7) Derfor lægger Island vægt på at udnytte Nordens kraft bedst muligt for at styrke konkurrencepositionen inden for kultur, uddannelse og videnskab. (s. 9) 4 4 2 1 1 2

Norden som foregangsregion 3

2004 – Island - global

Demokrati Nordiske værdier Informations- og Konkurrencekraft Uddannelse, Forbrugere og kultur kommunikations- forskning og samfund innovation Bliver demokratiet Hensigten er at holde et Informations- og Hvordan kan man styrke Nordens beboere er aktivt nok de næste seminar om globale kommunikationsteknolog innovation og videnindustri bevidste om deres årtier i en verden fremstød for nordisk i skaber muligheder for som grundlag for Nordens forbrugerrettigheder præget af kultur. (s. 18) bedre at formidle fremstød i en og stiller krav om informationsteknolog oplysninger og for at gøre erhvervsmæssigt kvalitet, pris og i og globalisering? den direkte kontakt globaliseret verden? (s. 3) sikkerhed. Herved (s. 3) mellem myndigheder og lægges et sundt pres borgere lettere. På den på erhvervsliv og anden side kræver myndigheder. Dette forøget globalisering nye er især en fordel, når løsninger både hjemme rammerne for Der er stærke tegn på, at Norden ikke har udnyttet og internationalt. (s. 4) erhvervslivet ændres disse ressourcer godt nok til at styrke sin hurtigt i takt med internationale position. Derfor lægger Island vægt på globalisering, øget at udnytte Nordens kraft bedst muligt for at styrke elektronisk handel, konkurrencepositionen inden for kultur, uddannelse privatisering og og videnskab. (s. 9) virksomhedsfusioner. (s. 17)

1 1 1 2 1 1 2005 – Danmark - international

Nordiske værdier Konkurrencekraft Uddannelse og Handel Globalisering Diverse: forskning og Forbrugere velfærdssamfund internationalt Miljø og klima samarbejde Genetik Lovgivning Kemikalier Narkotika Transport Indvandring Regional udvikling Sprog og kultur Arbejdet med at sikre Globalisering betyder også en Det er vigtigt, at vi i Selvom det indre Også samarbejdet Udviklingen i retning af stigende en fortsat stærk rolle international konkurrence, Norden besidder de marked I EU med andre aktører handel på tværs af grænser har for de frivillige hvor kun få områder fredes (s. rigtige kompetencer i også fungerer i vil blive betydet, at forbrugerbeskyttelse i organisationer i 5) forhold til den Norden i kraft af prioriteret, høj grad er et internationalt forhold til de officielle internationale Islands og herunder med anliggende (s. 33) nordiske De nordiske virksomheder er arbejdsdeling, Norges andre sektorer, samarbejdsorganer vil konstant udsat for et krav om hvilket i sig selv stiller medlemskab af med erhvervet og Formandskabet vil undersøge blive givet prioritet innovation for at kunne klare krav om en frugtbar EØS, er der med Nordens muligheden for, at de nordiske med respekt for den sig i den internationale vekselvirkning fortsat mange naboer i øst og lande i 2005 er vært for en historiske konkurrence. Den mellem grænser i vest, hvor international workshop om kendsgerning, at det internationale arbejdsdeling uddannelse/forskning Norden, som fordelene ved en vedvarende energi og nordiske samarbejde, i har allerede længe placeret de og erhvervslivet. (s. 8) stiller sig i vejen fælles nordisk energieffektivitet som led i modsætning til hvad nordiske lande som også for indsats og processen »fra Bonn til CSD der er normalt i videnssamfund i den globale Et væsentligt element virksomheder. koordinering 2006/07«. (s. 21) internationalt arbejdsdeling. (s. 9) i en strategi er en Især for små og bliver udnyttet. samarbejde, er startet internationalisering mellemstore Dette gælder både Det danske formandskab ønsker som et folkeligt Den offentlige sektor i Norden af uddannelserne. virksomheder er aktiviteter, der går at tage initiativ til en nordisk samarbejde, hvor bl.a. er i en international Mobiliteten på det Norden den forud for informationsindsats rettet foreningerne Norden sammenligning enkel, ligetil og internationale ledende vej til en internationale specielt mod brugere af genetiske har skabt et ubureaukratisk. Det er den i arbejds- og egentlig processer og ressourcer om usædvanligt stærkt kraft af en evne til fornyelse og uddannelsesmarked internationalise beslutninger, og Biodiversitetskonventionens og fundament for nordisk forståelse over for borgernes og vil stige. (s. 66) ring. (s. 11) aktiviteter som led andre internationale aftalers samarbejde og virksomhedernes behov. Vel er i opfølgningen af bestemmelser (s. 42) samhørighed. (s. 13) der sommetider berettiget Det er derfor så Energimarkeder internationale kritik, men der er også den vigtigt som ne er processer og Formandskabet vil søge at nødvendige vilje og evne nogensinde, at internationale beslutninger. (s. fremme debatten mellem de tilstede til at rette op på fejl og kvaliteten i og og ikke 39) nordiske lande om, hvordan det mangler. Samme vilje og evne relevansen af vore nationale. (s. 19) traditionelt tætte nordiske skal understøttes også i selve uddannelsessystemer lovgivningssamarbejde inden for det nordiske samarbejde, så sikres, bl.a. gennem Med udvidelsen af justitssektoren bedst kan dette til enhver tid danner den deltagelse i EU vil de nordiske udvikles på baggrund af en stadig mest effektive ramme om transnationalt landes samarbejde mere omfattende international samarbejdet og kan være et samarbejde og med regelproduktion. (s. 49) forbillede for internationalt internationale Østersølandene samarbejde. (s. 6) sammenligninger. (s. blive en stadig De nordiske lande har været 66) større og vigtigere toneangivende i det Ovennævnte sker udfra den del af hverdagen i internationale kemikaliearbejde betragtning, at alle I lyset af udviklingen det igennem flere år, (s. 51) organisationer, herunder også på det internationale internationale en international organisation uddannelsesmarked samarbejde. (s. En sådan præmisformulering vil som Nordisk Ministerråd, har vil det tillige være 73) være værdifuld som afsæt for den behov for en løbende og hensigtsmæssigt med videre udvikling af det nordiske dynamisk tilpasning til de ydre en indledende Der er behov for et narkotikasamarbejde og som vilkår og omstændigheder. (s. drøftelse til afklaring nordisk udgangspunkt for den nordiske 14) af landenes holdning samarbejde, som koordination, herunder også i til indførelse af sikrer, at de europæiske og andre Et velfungerende og betalingsordninger nordiske lande har internationale sammenhænge konkurrencedygtigt erhvervsliv for især udenlandske et tæt kendskab til (s. 56) er en forudsætning for vores studerende. (s. 68) udviklingen i de samfund. Det er en udfordring enkelte lande og Formandskabet vil samtidig ud for regeringerne og for det Overvejelser om den kan handle samlet, fra en kortlægning af de internationale samarbejde at internationale når det er muligt – institutionelle rammer for det sikre gode rammer for virk- kommercialiseringen både i forhold til internationale somhederne. (s. 23) af uddannelse. (s. 70) EU og til det øvrige transportsamarbejde i internationale Østersøregionen i flere forskellige De nordiske virksomheder er samfund. (s. 74) internationale fora og konstant udsat for et krav om organisationer undersøge innovation for at kunne klare mulighederne for en forenkling sig i den internationale heraf – set i lyset af konkurrence. (s. 25) Østersølandenes nye medlemskab af EU. (s. 65)

Også drøftelse af væsentlige nationale og internationale emner på udlændingeområdet, herunder særligt tiltag I EU, ønskes fortsat drøftet. (s. 74)

Et fællesnordisk samarbejde med afholdelse af en afsluttende konference om de ændrede internationale konkurrencevilkårs betydning for de nordiske byers udvikling og fornyelse. (s. 78)

Norden har kvalitetskunstnere og kvalitetsprodukter, som det danske formandskab ønsker gøres mere synlige mellem de nordiske lande internationalt. Samarbejdet i forhold til musikeksportproblematikken bør udvikles, og et arbejde i forbindelse hermed søges iværksat under formandskabet. (s. 37)

Centrale aktører i den proces er universiteterne, der må udvikle internationalt attraktive uddannelser og forskningsmiljøer af høj kvalitet, der kan tiltrække flere dygtige studerende og forskere udefra. (s. 27)

Herunder modeller for universiteternes fremtidige rolle som toneangivende og internationalt attraktive forsknings- og uddannelsesmiljøer. (s. 28)

Den internationale konkurrence skærpes, og grundlaget for et demokratisk velfærdssamfund udfordres. (s. 66)

2 9 7 2 3 10

Norden som foregangsregion 2 2005 – Danmark - global

Globalisering og Arbejdsmarkeder Innovation og Konkurrencekraft Velfærdsstaterne Diverse: internationalt forskning Grænser og samarbejde mobilitet Udkantsområder Ligestilling Mobilitet og grænser Kemikalier »Norden i en ny tid: De nordiske landes Formandskabet ønsker Globalisering betyder Det globale I en globaliseret Viden, dynamik og arbejdsmarkeder skal at arbejde for at også en international samarbejde bliver på tidsalder er det samarbejde«. Temaet kunne tage de konsolidere de konkurrence, hvor kun få mange måder lettere desuden nødvendigt at henviser til udfordringer op, som nordiske områder fredes. (s. 5) og på andre måder styrke det nødvendigheden af, at følger af EU’s udvidelse videnssamfund i en mere kompliceret. Den grænseregionale det nordiske og globaliseringen. (s. globaliseret verden og Samarbejdet skal internationale samarbejde på det samarbejde er 15) styrke vort samarbejde medvirke til at ruste de konkurrence skærpes, strafferetlige område dynamisk og tager de om innovation og nordiske byer til de og grundlaget for et (s. 48) udfordringer op, som Norden og forskning. (s. 8) ændrede demokratisk følger af globaliseringen. konkurrencevilkår som velfærdssamfund De selvstyrende globaliseringen. Hvordan håndterer de Den internationale følge af den øgede udfordres. (s. 66) områder og Globaliseringen er forskellige lande arbejdsdeling har globalisering. (s. 18) Vestnorden er ikke et spørgsmål om, virksomhedernes allerede længe placeret (…) valgmuligheder nordiske udkantom- hvorvidt vi skal have udflytning til de nordiske lande som Det danske formandskab påvirkes af råder i den den, men om hvordan, lavindkomstområder videnssamfund i den vil tage initiativ til, at de globaliseringen og globaliserede og på en række og hvordan fremmes globale arbejdsdeling. nordiske lande udveksler dette udfordrer den markedsøkonomi. områder kan det intern produktion og (s. 9) erfaringer om politiske nordiske (s.12) nordiske samarbejde beskæftigelse (s. 16) tiltag, som de har valgt for velfærdsmodel på alle give et værdifuldt Globaliseringen at skabe gunstige områder – også Samtidig byder bidrag til løsninger på Globaliseringen stiller sætter Norden som vækstvilkår under uddannelsesområdet. globaliseringen på en globaliseringens i de kommende 10-15 region under pres for globaliseringsprocessen. ( s. 66) række nye udfordringer for de år de højtudviklede at tiltrække de bedste (s. 24) udfordringer, som gør, nordiske lande. (s. 5) lande over for store forskere og dermed at en indsats på udfordringer. gøre sig attraktive som Globaliseringen stiller ligestillings- området Danmark vil derfor Ændringerne i den samarbejds-partnere krav til den stadig er nødvendig. (s. under sit formandskab internationale for andre videnscentre næringspolitiske indsats 46) sætte spørgsmålet om arbejdsdeling ser ud til i verden. på alle felter. Udvidelsen politiske tiltag til at at medføre udflytning Formandskabet vil af EU er et af de nye vilkår, I en globaliseret udnytte af arbejdspladser til derfor fokusere på som gør det nødvendigt at tidsalder er det globaliseringens lavtlønslande i et globaliseringens revurdere den desuden nødvendigt at muligheder på tempo, som vi næppe udfordringer til erhvervspolitiske indsats. styrke det dagsordenen (s. 23) tidligere har set. (s. 23) faglighed og kvalitet, Udvidelsen kan indebære, grænseregionale således at de nordiske at Østersøregionen kan samarbejde på det Globaliseringen Der er i stor grad landes videnssamfund styrke sin position som en strafferetlige område forstærker behovet for grundlag for at kan udvikle og styrke vækstregion, (s. 24) (s. 48) en økonomisk, politisk udveksle erfaringer om deres position på og kulturel integration globaliseringens forsknings- og inno- (…) landene er fælles om De nordiske lande har (s. 66) konsekvenser og vationsområdet. (s. 27) at arrangere den store traditionelt haft en fremtidsbilleder for designkonference ERA stærk og samlet profil i I dette erhvervsudviklingen i (…) en ny 2005 med global globale fora, der formandskabsprogram de nordiske lande. (s. innovationsstrategi: deltagelse. Landene har beskæftiger sig med »Norden i en ny tid: 23) Nordisk styrka, igennem de senere år kemikalier. (s. 52) Viden, dynamik og nationell nytta och ligeledes styrket den samarbejde« er det de Under formandskabet global excellence: Förs erhvervspolitiske nordiske samfunds ønsker Danmark at lag till ett nordiskt dimension af udfordringer i præge den nordiske innovationspolitiskt designpolitikken for globaliseringens regionalpolitik og samarbetsprogram derigennem at styrke tidsalder, der er det samarbejdet om 2005-2010, maj 2004. erhvervslivets overordnede tema. (s. regionalpolitik i lyset af (s. 27) konkurrencekraft. (s. 26) 89) de udfordringer, som globaliseringen og Visionen om Noria er EU-udvidelsen giver. (s. at nordisk forskning og 58) innovation skal gøres globalt førende gennem et styrket nordisk regionalt samarbejde. (s. 28)

Det er afgørende at sikre udviklingen af uddannelserne i lyset af den skærpede globale konkurrence. (s. 67)

(…) samarbejde kan føre til en fælles nordisk offensiv global markedsføring af nordiske landes uddannelser i hele verden. (s. 68)

Indholdet i konferencen vil bl.a. fokusere på de nordiske videregående uddannelsers globale konkurrenceevne og på livslang læring og internationale analyser. (s. 70)

4 5 8 5 2 5 (forskellige)

Norden som foregangsregion 3 2006 – Norge - international

Konkurrencekraft Uddannelse og forskning Miljø og klima Sprog og kultur Formannskapet vil legge vekt på fornyelsen av (…) forvaltningsplan for Internasjonalisering det nordiske samarbeidet om forskning og Barentshavet som nordisk en utfordrer videreføre prosessen med å utvikle Norden til modell for videre ivaretakelsen av den en sterk forskningsregion internasjonalt. (s. internasjonal iverksetting nordiske identitet og 13) av økosystembasert kulturelle forvaltning, (s. 11) samhørighet. (s. 5) Formannskapet vil legge vekt på å utbygge den nordiske innflytelsen på det europeiske Formannskapet vil arbeide samarbeidet, gjennom blant annet en større for at det i samarbeid med internasjonal konferanse i samarbeid med FAO arrangeres en EU-kommisjonen om Nordens bidrag til den internasjonal konferanse videre utvikling av det europeiske forsknings- i 2006 om og innovasjonsområdet (ERIA). (s. 14) økosystembasert forvaltning av levende marine ressurser. (s. 16)

Gjennom nordisk samarbeid kan vi skape sterkere kunnskapsmiljøer som kan hevde seg i internasjonal kon- kurranse, og samtidig styrkes ytterligere gjennom et bredt europeisk samarbeid. (s. 7)

Norge vil arbeide for å styrke det nordiske samarbeidet om kvalitet i utdanningen og å øke den internasjonale konkurransekraften til høyere utdanning i Norden. (s. 8)

2 4 2 1

Norden som foregangsregion 1 2006 – Norge - global

Nordiske værdier Uddannelse Arbejdsmarkeder Konkurrencekraft Globalisering og Diverse: og kultur internationalt Skovpolitik samarbejde Fødevarer Dyresundhed Det nordiske språk- og I en mer global Arbeidsmarked og Kunnskap og evne til Samfunnsutviklingen i Formannskapet vil kulturfellesskap kontekst vil det norske arbeidsmiljøfeltet står fornyelse er Norden påvirkes og videreføre arbeidet påvirkes i økende grad formannskapet også sentralt i den videre forutsetninger for et utfordres i dag i knyttet til skogens av globaliseringen. legge vekt på fortsatt utviklingen av de konkurransedyktig økende grad av så vel lokale verdi slik at (s.7) nordisk oppfølging og nordiske samfunn i den europeiske som disse elemente også samordning av viktige velferdssamfunnene. globaliserte verden. (s. 6) globale kan inngå i felles Det fremheves fra ulikt internasjonale Landene står overfor endringsprosesser. nordiske bidrag til hold at barn og unge prosesser i felles utfordringer. Vi Dette skaper press på globale og europeiske vokser opp i en tid skjæringspunktet skal møte den de nordiske landene og prosesser knyttet til preget av mellom utdannings- og demografiske forsterker behovet for forvaltning og kommersialisering, utviklingspolitikken, utviklingen, vi skal økonomisk, politisk og beskyttelse av globalisering og blant annet innenfor motvirke tendenser til kulturell samhandling skogressursene. Det vil individualisering. rammen av UNESCO i utstøtning fra både mellom de bli lagt stor vekt på å Denne type trender, forhold til Dakar- arbeidslivet og vi skal nordiske land, og skape en nordisk holdninger og verdisyn målene om «Education møte de muligheter og mellom Norden og de plattform for å utvikle kan i neste omgang få for All» og tiåret om problemer nordiske nærområder i en global skogpolitikk konsekvenser for utdanning for globaliseringen nord, de baltiske land i FNs Skogforum og i hvilken fremtidig type bærekraftig utvikling. reiser. (s. 35) og verden for øvrig. (s. FAO. (s. 33) samfunnsinnretning (s. 23) 22) dagens barn og unge vil Vi ser det nå som nyttig Aktuelle temaer for støtte opp om, og å utvide perspektivet En utfordring for det oppfølging er et hvilke verdier som vil noe ved å se på hvor nordiske samarbeidet i nærmere nordisk prege samfunnet i utsatt de nordiske en globalisert samarbeid om bedre fremtiden. (s. 16) arbeidsmarkedene og tidsalder vil være å merking av mat og den nordiske utvikle den innbyrdes WHOs globale strategi Hver for seg er de standarden for helse, nordiske dialog om for kosthold, fysisk nordiske språkene små miljø og sikkerhet er internasjonale, særlig aktivitet og helse. (s. og utsettes, som andre for prosessene knyttet europeiske, spørsmål 34) små språkområder, for til globalisering. (s. stadig tettere. (s. 25) stadig økende 35) utfordringer i en Det globale globalisert verden. trusselbilde for Dette kommer ikke dyresykdommer er minst til uttrykk ved at økende. Dette gjelder de nordiske språk også for sykdommer gradvis taper terreng i som kan overføres fra forhold til engelsk, (s. dyr til mennesker 27) (zoonoser). (s. 34)

Den norske regjering har vedtatt å opprette et globalt frølager på Svalbard. (s. 35)

Globaliseringens utfordringer stiller nye krav til kunnskapsbasert innovasjon og verdiskaping. (s. 4)

3 1 3 2 2 4 (forskellige)

2007 – Finland - international

Velfærds- Konkurrenc Uddannelse og Økonomi Miljø og klima Diverse: samfund e-kraft forskning Grænser Arbejdsmarkeder Retssikkerhed Sprog og Menneskerettigheder kultur Regional udvikling Politi Narkotika Indvandring De nordiska De nordiska Internationella Förändringar i Under Finlands Finland strävar för sin del efter att stärk länderna länderna har framgångar kräver befolkningens ordförandeskap a Nordregios roll som ett nordiskt och betraktas i placerat sig i långsiktig satsning på åldersstruktur utvecklas och förstärks internationellt kompetenscentrum inom världen – och toppen i olika forskning och och den nordiska gränssamarbete. (s. 30) även i Europa – internationella forskarutbildning omfördelningen energipolitiken inom ofta som en undersökningar samt en kontinuerlig av ramen för de snabba Målet för samarbetet är att säkra en enhetlig region som handlar om ökning av internationell förändringarna i den tillräcklig arbetskraft och full sysselsättning, med en offentlig konkurenskraft, internationellt produktion internationella minska arbetsmiljöproblem, utveckla sektor som hållbar forskningssamarbete. dämpar den energipolitiken samt de arbetsmarknadens funktioner samt främja garanterar ett utveckling, (s. 21) ekonomiska mål som Europeiska den nordiska arbetslivspolitikens omfattande och utbildning, tillväxten. (s. 28) unionen uppställer. växelverkan med EU och EES och övriga välfungeran- de välfärd, Samtidigt engagerar man internationella forum. (s. 41) välfärdssystem välstånd och En central sig inom den nordiska dock med relativt jämställdhet. (s. utmaning har att referensramen i den Rättsligt samarbete i internationella hög beskattning 8) göra med snabba internationella organisationer och övriga sammanhang internationellt förändringar i klimatdebatten (s. 5) utgör en viktig del av det nordiska sett (s. 10) den samarbetet inom rättsområdet. (s. 44) internationella Det nordiska arbetsfördelning kemikaliesamarbetet har Internationaliseringen och en EU-rätt i Typiskt för de en och etablerat sig och dess utveckling inklusive ställningstaganden av nordiska länderna konkurrensmiljö ställning har erkänts. EG-domstolen och Europeiska domstolen för är att n i en öppen Samarbetet har lett till de mänskliga rättigheterna påverkar de avståndetmellan världsekonomi goda resultat även nordiska rättsordningarna. (s. 44) medborgarna och (s. 28) (tælles internationellt. (s. 22) maktinnehavarna også under Till det tidigare officiella nordiska ur ett konkurrencekraf Under sitt transportsamarbetet hörde internationellt t) ordförandeskap vill infrastrukturfrågor, trafiksäkerhet och perspektiv är kor Finland främja Nordens forskning, samordning av bredare (s. 10) Syftet med möjligheter att påverka internationellt samarbete samt samarbetet är att den internationella utvecklingen inom närområdena. (s. 46) trygga de miljöpolitiken och göra nordiska och det lättare att genomföra Det nordiska polissamarbetet utvecklas baltiska miljöavtal. (s. 22) parallellt med övrigt internationellt värdepappersma samarbete. (s. 48) rknadernas Under det finländska internationella ordförandeskapet Under det finländska ordförandeskapet konkurrenskraft. betonas hållbara arrangerar NAD bland annat i samarbete (s. 28) (tælles energisystem och en med norska Statens institutt for også under utveckling av det rusmiddelforskning (SIRUS) ett konkurrencekraf internationella internationellt seminarium om utvärdering t) samarbetet (s. 26) av narkotikapolitik i Oslo den 22–23 mars 2007 (s. 49)

I internationella forum genomförs flera evenemang om sambanden mellan migration och utveckling, till exempel en dialog på hög nivå om internationell migration och utveckling som hölls i samband med FN:s generalförsamling i september 2006. (s. 51)

I programmet återspeglas Genom det nordiska samarbetet inom globaliseringens utmaningar i form forskning och innovation förbättras av en ökad internationell bland annat säkerheten till sjöss och konkurrens på ett flertal olika sätt, särskilt skyddet av Östersjön. Allt detta samt behovet att möte dessa på ett stöder även Östersjöns betydelse för den för den nordiska välfärdsstatens internationella handeln och gagnar hela principer respektabelt sätt. (s. 11) Östersjöområdet. (s. 11)

2/ 1 4 2 4 4 8

Norden som foregangsregion 2 2007 – Finland - global Nordiske værdier Økonomi Arbejdsmarkeder Konkurrencekraft Globalisering Diverse: og kultur og Klima og miljø internationalt Kemikaler Velfærdsstater / samarbejde Forbrugere Den nordiske Indvandring model U-lands bistand Det nordiska Hållbar utveckling och Inför de globala De nordiska ländarna Det nordiska De globala samarbetet vill styrka globala utmaningar utmaningarna bör de svarar efter bästa förmåga samarbetet ökar klimatförändringarna nordiska och regionala förutsätter balanserad nordiska länderna och inom ramen för sina också på andra oroar men är också i allra intressen och ekonomisk och social försäkra sig om att traditioner och områden än sådant högsta grad en drivfjäder värderingar i en global förnyelse. (s. 28) betingelserna för det samhällsstrukturer på som direkt gäller för nordborna, som är omvärld. Gemensamma egna näringslivet och utmaningarna som länderna själva. redo att som konsumenter värderingar länderna för den egna globaliseringen skapat. Ju Norden ta sitt ansvar för att lindra emellan bidrar till att arbetsmarknaden bättre man tar itu med globaliseras. De miljöproblemen såväl i stärka Nordens består och utvecklas. utmaningarna, desto nordiska länderna närområdena och Norden ställning som en av (s. 9) attraktivare och mer deltar aktivt i den som globalt. (s. 10) världens mest konkurrenskraftigt blir transformation – innovativa och Genomgående teman hela Norden. (s. 8) både inom Norden Målet är att öka Nordens konkurrenskraftiga under det finländska och utanför – som möjligheter att påverka regioner. (s.2) ordförandeskapet är Trumfkorten i den globala globaliseringen EU:s miljöpolitik, utveckla frågor kring utbudet av konkurrensen är den innebär. (s. 8) internationella miljöavtal Under Finlands arbetskraft, relationen nordiska samt effektivisera ordförandeskap i mellan utbud och anpassningsförmågan, Under sitt genomförandet av Nordiska ministerrådet efterfrågan på välfärdsproduktionen, ordförandeskap i förpliktelser och avtal 2007 förstärks arbetskraft, kvaliteten i samarbetet samt Nordiska utgående från nordiska Nordens möjligheter arbetslivet samt hur stabiliteten och ministerrådet synpunkter och nordiskt att svara på de globala internationaliseringen tryggheten. (s. 8) satsar Finland samarbete såväl globalt utmaningarna och och globaliseringen också på frågor om som i varje nordiskt land. samtidigt öka påverkar De nordiska global kontroll och (s. 22) förtroendet för arbetsmarknaden. (s. utrikeshandelsministrarna främjande av en medborgarsamhällets 41) främjar för sin del målet social dimension för REACH förutsätter att förmåga att fungera väl att stärka Nordens globaliseringen, i Europa tar i bruk det och för den nordiska Därutöver är det ställning i den globala FN och dess globala systemet för modellen. (s. 5) viktigt att analysera konkurrensen och arbetsorganisation, märkning av kemikalier hur den nordiska europeiska integrationen. ILO. (s. 54) GHS (Global Harmonized arbetsmarknaden Utrikeshandelsministrarna System for Labelling of anpassar sig till följer även Nordiska Chemicals). (s. 22) globaliseringen och ministerrådets arbete med hur den utvecklas då att avlägsna gränshinder I samband med produktion delvis samt integration av det globaliseringen tas även flyttas till länder med nordiska näringslivet och etiska konsumtionsfrågor lägre förstärkning av den och företagens arbetskraftskostnader. nordiska samhällsansvar upp. (s. (s. 42) hemmamarknaden. (s. 53) 36)

I den internationella diskussionen om invandrarpolitik ingår allt oftare ett utvecklingsperspektiv. Debatten har baserat sig på den rapport som den globala kommissionen om internationell migration publicerade i oktober 2005. (s. 51)

Med en gemensam plan för att fastställa åtgärder på högkvarters-, fält- och global nivå har Nordic+ lyckats främja harmoniseringen av utvecklingsbistånd avsevärt. (s. 52)

De nordiska biståndsministrarna möts ett par gånger om året. De diskuterar bland annat arbetet med att genomföra Parisdeklarationen och uppfyllande av harmoniseringskraven, effektivare arbete mot korruption, reformer av den internationella biståndsstrukturen och svårigheter med att höja nivån på global biståndsfinansiering. (s. 52)

I programmet återspeglas globaliseringens utmaningar i form av en ökad internationell konkurrens på ett flertal olika sätt, samt behovet att möte dessa på ett för den nordiska välfärdsstatens principer respektabelt sätt. För att förstärka konkurrensen framhåller programmet betydelsen av satsningar på innovation, forskning och expertis samt deras anknytning till och mervärde för såväl näringslivets företagsverksamhet, för kultursektorn som för övriga samhällssektorer.(s. 11)

Ett nordiskt varumärke bygger på våra relativt sett små skillnader i inkomster, på ett omfattande socialt skyddsnät, på jämlika utbildningsmöjligheter, på ett barnomsorgssystem som möjliggör förvärvsarbete för småbarnsföräldrar, på sammanjämkning av arbetsliv och familjeliv vilket möjliggör bland annat vård av barn i hemmet tack vare vårdnadsbidraget. En central utmaning för det nordiska samarbetet under trycket av globaliseringen blir att bibehålla och vidareutveckla dessa särdrag. Allt detta kräver också fortsatt forskningsarbete. (s. 14)

4 2 5 5 2 7

Norden som foregangsregion 1 2008 – Sverige - global Nordiske værdier Økonomi Arbejdsmarkeder Konkurrencekraft Globalisering og Klima og miljø og kultur internationalt samarbejde Det nordiska Globaliseringen av En allt hårdare global De nordiska Klimatfrågan är till sin samarbetet vill styrka världsekonomin sker i konkurrens gör att vi statsministrarna natur global. Nationella nordiska och regionala allt snabbare takt och måste stärka vår enades på sitt möte i eller nordiska åtgärder intressen och dess konsekvenser konkurrenskraft för att juni 2007 om mot klimatförändringar värderingar i en global blir allt tydligare. bibehålla och utveckla det riktlinjer för ett är långt ifrån tillräckliga. omvärld. Norden har goda välstånd som våra länder fördjupat nordiskt (s. 17) Gemensamma förutsättningar att byggt upp. (s. 8) samarbete om värderingar länderna möta globaliseringsfrågor. Polarforskningen är emellan bidrar till att globaliseringen, men En målsättning under det Sverige avser att internationell till sin stärka Nordens svenska under sitt natur och har stor vi behöver fördjupa ställning som en av ordförandeskapet är att ordförandeskap ta betydelse för förståelsen vårt samarbete och ta världens mest stärka våra länders konkreta initiativ av de globala innovativa och till vara vår regions position i en hårdnande inom detta område. klimatsystemen. (s. 17) konkurrenskraftiga fördelar. (s. 13) internationell (s. 8) regioner. (s. 4) konkurrens. De nordiska länderna Statsministrarnas initiativ Företrädare för de Det täta och folkligt skulle kunna om ett fördjupat nordiskt nordiska ländernas förankrade nordiska samarbeta mer kring samarbete i globali- regeringar, företag, dessa frågor, inte minst samarbetet är och har seringsfrågor ska följas universitets- och mot bakgrund av det länge varit en styrka upp. Insatser görs för att forskarvärlden samt fördjupade nordiska profilera Norden som för- eningsliv bjuds för våra länder då vi samarbetet i enskilt eller som region. (s. 10) under våren 2008 in globaliseringsfrågor. till ett toppmöte för region agerar på Sverige vill uppmuntra europeiskt eller De nordiska länderna har att diskutera nordiskt samarbete under årens lopp byggt globaliseringens globalt plan. (s. 7) kring olika aspekter av upp sociala skyddsnät utmaningar för

den kreativa sektorns som uppvisar många Norden. (s. 13)

ekonomiska villkor. Ett likheter, men också

tema som kommer att viktiga skillnader. belysas är kultur- Nordens väletablerade Det ligger i Nordens sektorns framtida trygghetsordningar utgör intresse att utveckla finansiering. (s. 21) en konkurrensfördel och Östersjösamarbetet, en styrka i ett globalt bland annat kring perspektiv. Dessa system frågor som rör står dock inför en rad konkurrenskraft och utmaningar, bland annat miljö. Det gäller både som en följd av en ökande inom eu, i andel äldre i förhållandet eu – befolkningen. (s. 14) Ryssland och särskilt i det nordisk-baltiska samarbetet mellan de åtta eu/ees-länderna. Därigenom bygger vi upp en effektiv plattform för att möta de globala utmaningarna. (s. 8)

Det handlar om att stärka Nordens samlade konkurrenskraft i en globaliserad värld och att med gemensamma ansträngningar bryta utanförskapet på arbetsmarknaden i våra länder. (s. 7)

2 2 1 4 3 2

Norden som foregangsregion 1 2008 – Sverige - international

Arbejds Konkurrencekraft Økonomi Uddannelse og Miljø og klima Handicaps marked forskning De nordiska länderna intar Sverige vill också under Under 2008 står klimatfrågor och De nordiska länderna har i toppplaceringar i många sitt ordförandeskap gemensamma nordiska förberedelser en internationell internationella mätningar uppmärksamma de och initiativ för en internationell jämförelse i många av framgång på flera internationella klimatöverenskommelse 2009 i fokus. avseenden kommit långt viktiga samhällsområden – finansiella (s. 10) när det gäller att skapa investeringsklimat, institutionernas roll. (s. jämlikhet och delaktighet i informationsteknologi, 29) Ett brett och långtgående samhället för personer forskning och utbildning internationellt samarbete är med funktionshinder (s. och mycket annat. (s. 8) nödvändigt för att motverka 30) klimatförändringarna. Sverige vill verka En målsättning under det för gemensamma nordiska svenska ordförandeskapet förberedelser och initiativ för att uppnå är att stärka våra länders en internationell position i en hårdnande klimatöverenskommelse 2009. (s. 17) internationell konkurrens.( s. 10) Det svenska ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet sammanfaller med det Internationella Polaråret Tillgången på välutbildad och kompetent arbetskraft är en förutsättning för att våra länder 2007–2008, förkortat ipy. ska kunna hävda sig i den internationella konkurrensen. (s. 13) (tælles ikke med under Polarforskningen är internationell till økonomi) sin natur och har stor betydelse för förståelsen av de globala Forskning och innovation utgör väsentliga element för att förstärka regionens klimatsystemen (s. 17) internationella konkurrenskraft. (s. 14)

Ta fram en strategi för hur de nordiska länderna kan stärka sin position i och sitt samarbete med de internationella finansiella institutioner som verkar i Östersjöregionen (s. 31)

1 5 3 2 3 1

Norden som foregangsregion 2 2009 – Island - international Arbejds Konkurrencekraft Miljø og klima Uddannelse og Sprog og kultur marked forskning In today’s world, no It is vital for the international community that a new climate agreement Efforts will be Nordic co-operation nation can define itself is concluded – and that is also the Nordic Region’s greatest ambition for made to improve has firm traditions in or set its own this conference. (s. 5) the Nordic politics, economics and objectives without university system culture. It plays an reference to the One of the biggest challenges currently confronting the international as a whole, and to important role in international context. community is that of developing environmentally-friendly energy profile the Nordic European and Those who live in the solutions (s. 9) Region as a international Nordic Region do very dynamic, collaboration, and aims well in an The most important international event during the Icelandic Presidency international to create a strong international will be the UN COP15 Climate Change Summit in Copenhagen, (s. 9) region in higher Nordic community in a comparison, enjoying education. (s. 12) strong Europe. (s. 24) the highest standard of Each of the Nordic countries has, in its own way, made considerable living in the world. (s. progress in the use of renewable sources of energy. This expertise ought 5) to be exploited in as many places around the world as possible. The Nordic countries will therefore play an active part in European and international energy co-operation, and will initiate projects aimed at the further development of environmental technology. (s. 18)

One of Iceland’s highest priorities in international forums will be co- operation on protecting the seas and the Arctic Region (s. 21)

It is also important to respect northern populations’ right to – and responsibility for – sustainable utilisation of the sea’s living resources. The Nordic countries should continue to be ardent advocates for these rights in international and regional organisations. (s. 21) The agenda’s primary purpose is to enhance the Nordic Region’s competitiveness, but it also seeks to promote work on international climate-change agreements. (s. 5) Integrating a gender-equality perspective into all areas of co- operation remains a priority. A strong and diverse workforce is a precondition for the Region retaining it’s leading position in the competitive international market, (s. 6)

1 3 7 1 1

Norden som foregangsregion 3 2009 – Island - global Nordiske værdier Globalisering og Mobilitet og Konkurrence Uddannelse Klima og miljø og kultur internationalt grænser samarbejde Velfærdsstaterne Those who live in the Within a short period The idea of the global Nevertheless, an ongoing The Nordic Masters The next Globalisation Nordic Region do very of time, mechanisms of village has long since review of our strengths initiative will be Forum will take place in well in an international official co-operation become a reality – and weaknesses is continued, and the Iceland in late February comparison, enjoying have been changed to people, goods and necessary, because global Nordic Region will 2009, when the focus will the highest standard of enable the Nordic capital move freely competition and be profiled as a be on energy, the climate living in the world. Region to make a across national borders international affairs are in single education and the environment, with Nevertheless, an greater impact and give and between a constant state of flux. (s. area. Lifelong Nordic innovation as the ongoing review of our it greater potential to continents, stimulating 5) learning will also overarching theme. (s. 5) strengths and exploit the trade and educational continue to be weaknesses is opportunities and cultural In spring 2008, Sweden’s developed as part of Iceland attaches great necessary, because presented by interchange. (s. 6) Prime Minister, in the globalisation importance to follow-up global competition and globalisation. (s. 6) collaboration with the initiative. (s. 11) on the prime ministers’ international affairs are Nordic Council of globalisation policy and in a constant state of Ministers, hosted the first the projects launched over flux. (s. 5) Nordic Globalisation the last two years under Forum on the theme A the Finnish and Swedish Competitive Nordic presidencies. One priority Nordic co-operation Region in a Globalised is co-operation that seeks to safeguard World. (s. 5) promotes excellence in Nordic and regional research, particularly as interests andprinciples Art training, cultural regards energy, the in the global activities and the creative climate and the community. The industries play an environment. (s. 6) common values shared increasingly important by the countries role in the economy and Global warming is strengthen the position will therefore be accorded opening up new shipping of the Nordic Region special attention. routes, and demand for and make it one of the Strengthening the creative the Arctic Region’s natural most innovative and industries will enable the resources is growing (s. 9) competitive regions in Region to make the most the world. (s. 24) of their creative power to achieve a leading global One important task in position. (s. 11) this context will be to focus on how the To a great extent, Nordic Nordic welfare model co-operation is influenced can be developed to by the international cope with the global community and by global economy. (s.14) challenges and opportunities. The Nordic countries are therefore well placed to generate synergies in collaboration with other countries and institutions. (s. 21)

Nordic co-operation seeks to safeguard Nordic and regional interests andprinciples in the global community. The common values shared by the countries strengthen the position of the Nordic Region and make it one of the most innovative and competitive regions in the world. (s. 24) The Nordic white paper on research and innovation will be evaluated with the aim of improving the innovative competences of business and meet the challenges of globalisation and climate change. (s. 12) 3 1 1 5 2 4

Arbejdsmarkeder Norden som foregangsregion 3 One effect of globalisation has been greater mobility of labour, which has contributed to long-term economic growth in the Nordic countries. However, it has also led to social dumping, increased pressure in the workplace and ever greater demands on the workforce’s flexibility. Efforts to combat unemployment will be prioritised both in specific areas and trades. (s. 14) 1 2010 – Danmark - international Nordiske Konkurrencekraft Uddannelse og Miljø og klima Økonomi Diverse: værdier forskning Fødevarer Forbrugere Kemikalier I den Det danske formandskab Formandskabet vil arbejde Den internationale Derfor fokuseres på aktiviteter, som kommende tid ønsker at bidrage til, at for, at Norden fortsat udgør en økonomiske krise medvirker til at fremme Nordens vil de nordiske Norden forbliver en drivkraft i de internationale satte en væsentlig del internationale image som region lande have foregangsregion. (…) Sidst, klimaforhandlinger.(s. 13) af dagsordenen i med gode, sikre og sunde fødevarer. formandskaber men ikke mindst, skal Norden og resten af (s. 15) i flere Norden være en værdi- og verden i 2009 og internationale resultatskabende region forventes også at Samfundsudviklingen betyder nye institutioner. med international præge 2010 (s. 4) udfordringer for Det kan bruges gennemslagskraft. (s. 4) forbrugerpolitikken. Eksempelvis er til aktivt at Bekæmpelse af 85 pct. af lovgivningen på fremme Kulturen er en skatteunddragelse forbrugerområdet baseret på fælles nordiske grundlæggende har fået stor EU-regler, og løsningen på mange af værdier. (s. 9) fællesnævner for Norden opmærksomhed de udfordringer, de nordiske og derfor vigtig i den internationalt. (s. forbrugere står over for, skal derfor internationale branding 16) findes internationalt. (s. 20) af Norden (s. 13) Internationalt og i EU er der en De nordiske lande er spirende forståelse for, at problemet alle små, åbne med kombinationseffekter af økonomier og derfor kemikalier kræver international udsatte for ændringer handling (s. 23) i internationale økonomiske forhold. Dette illustreres bl.a. af den internationale finansielle krise. (s. 17) Det danske formandskab prioriterer derfor, at de nordiske landes uddannelser er i verdensklasse for at uddanne, tiltrække og fastholde dygtige internationale studerende og kompetent arbejdskraft. (s. 26) 1 3 1 1 3 3

Norden som foregansregion 1 2010 – Danmark - global Nordiske værdier og Arbejdsmarkeder Konkurrencekr Globalisering og Diverse: kultur ligestilling aft internationalt samarbejde Klima og miljø Sundhed Velfærdsstaterne

De nordiske lande spiller Hvis de nordiske lande Det nordiske Globalisering, klima og økonomisk De nordiske lande skal forsætte sammen en rolle på både den fortsat skal kunne klare samarbejde ønsker krise er fælles udfordringer for de bestræbelserne på at få vedtaget en europæiske og den globale sig i en globaliseret at styrke nordiske nordiske lande. Det danske global kviksølvkonvention i 2013 scene. I den kommende tid vil de verden, skal det og regionale formandskab vil derfor arbejde for, under FN til en effektiv nordiske lande have potentiale udnyttes interesser og at vi sammen i Norden søger nedbringelse af de globale formandskaber i flere fuldt ud. Det omfatter værdier i en global løsninger og bedst muligt udnytter kviksølvudslip. (s. 14) internationale institutioner. Det alle. Danmark vil omverden. Fælles mulighederne. kan bruges til aktivt at fremme arbejde for ligestilling værdier landene Globalisering, som udfordring og Samarbejdet om livsstilssygdomme nordiske værdier. (s. 9) af kønnene herunder imellem er med til at mulighed, er det gennemgående skal ske i regi af den nordiske personer med forskellig styrke Nordens tema i „Norden i fremdrift“. globaliseringsindsats (s. 21) I globaliserings-sammenhæng etnisk baggrund. (s. 8) position som en af Programmet ligger i naturlig er der planlagt større verdens mest forlængelse af det nordiske Den stadig stigende globale handel fællesnordiske kultursatsninger. Det er vigtigt, at Norden innovative og globaliseringsarbejde iværksat i og rejseaktivitet i samspil med (s. 15) er i stand til at håndtere konkurrencedygtige Punkaharju, Finland, i 2007 af de klimaforandringerne øger risikoen denne type regioner. (s. 2) nordiske statsministre. Det danske for forekomsten af hidtil ukendte Globaliseringsindsatsen på udfordringer og formandskab ønsker at sætte sygdomme, forurening med mere. kulturområdet vil blive udnytte En ny yderligere skub i dette arbejde. (s. Det danske formandskab ønsker at videreført med basis i globaliseringens globaliserings- 4) sætte fokus på globaliseringens samarbejdsministrenes initiativ muligheder, bl.a. ved at satsning er for og klimaforandringernes „Kultur og Kreativitet“ og fastholde fleksible eksempel „kultur og Nordisk Ministerråd i 2010 er at konsekvenser for kulturministrenes egen strategi arbejdsmarkeder og kreativitet“. (s.15) sikre og videreudbygge den fødevaresikkerheden, samt for „Det Kreative Norden“. (s. 28) arbejde imod nordiske globaliseringsindsats. dyrevelfærden og dyresundheden. protektionisme. (s. 17) Det danske Nordens behov for at kunne Der er behov for at identificere Konkret vil formandskabet formandskab vil udnytte globaliseringens disse udfordringer og overveje arbejde for projektet „Klima, De nordiske fortsætte muligheder og håndtere dens konkrete, nationale og globale kultur – en global udfordring i arbejdsmarkeder skal globaliseringsiniti udfordringer har blandt andet tiltag for at imødegå fremtidens det arktiske område“. (s. 28) være så velfungerende, ativet på transport- været tydeligt under finanskrisen risici. (s. 21) at de under- støtter, at og energiområdet. (s. 6) de nordiske økonomier Formålet er at gøre Et fælles træk og en fælles styrke i en stadig mere Norden til et grønt I en globaliseret verden øges Det danske formandskab vil ved de nordiske lande er globaliseret verden test- og konkurrencen om at tiltrække sig fortsætte globaliseringsinitiativet veludbygget velfærd og en stærk fortsat er blandt de demonstrationslabo opmærksomhed imellem verdens på transport- og energiområdet. social sektor. I en globaliseret mest innovative, ratorium for regioner. (s. 14) Formålet er at gøre Norden til et verden er det væsentligt at konkurrencedygtige og transport, hvor grønt test- og fokusere på disse fællestræk, inkluderende. (s. 17) nordiske En globaliseret verden medfører demonstrationslaboratorium for samtidig med at de nordiske virksomheder en række udfordringer, men også transport, hvor nordiske lande skal lade sig inspirere af udvikler og en række muligheder. For at det virksomheder udvikler og forskellighederne i landenes Således tyder meget på, demonstrerer nordiske samarbejde kan udnytte demonstrerer klimavenlige velfærdssystemer. (s. 21) at den økonomiske klimavenlige disse muligheder bedst muligt, er løsninger til den globale krise og stigende løsninger til den det nødvendigt løbende at evaluere transportindustri. (s. 23) globalisering i særlig globale Ministerrådets institutionelle høj grad rammer de transportindustri. sammensætning med henblik på at traditionelle mandefag, (s. 23) fokusere indsatsen der, hvor En afdækning af de nordiske bl.a. inden for værdien er størst. (s. 30) styrkepositioner inden for håndværk, imens der er Igennem en bæredygtigt forbrug og grøn livsstil mangel på arbejdskraft omprioritering af er derfor et vigtigt element i den i den offentlige sektor i Nordisk nordiske globaliseringsproces. (s. en række af de Ministerråds 24) traditionelle kvindefag budget, i retning af knyttet til omsorg og globalisering og Målet er at placere Norden som sundhed. (s. 19) finansiering af foregangsregion på disse felter og konkrete initiativer, samtidig imødekomme i dette tilfælde på globaliseringsudviklingen på transport- og sundhedsområdet. (s. 22) energiområdet, vil der kunne afsættes betydelige midler for at opfylde ambitionen. (s. 23) Nordisk regionalpolitik er præget af globaliseringens konsekvenser for konkurrenceevnen, miljø, klimaforandringer, den demografiske ubalance og arbejdskraftens øgede mobilitet. (s. 20) 4 / 1 4 5 5 7

Norden som foregangsregion 4 2011 – Finland - international

Globalisering og Uddannelse og Miljø og klima Sprog, kunst og kultur Diverse: internationalt samarbejde forskning Økonomi Kemikalier Arbejdsmarkeder Det nordiska samarbetet är Temana för Som huvudtema för De nordiska länderna är En förutsättning för politiskt, ekonomiskt och kulturellt sektorsprogrammen sitt ordförandeskap föregångare internationellt internationella förankrat och är en viktig partner i inom utbildning och för Nordiska när det gäller lokalt deltagande framgångar är att de europeiskt och internationellt forskning är Ett ministerrådet 2011 och genomförande av program nationella och de nordiska samarbete. Den nordiska mångkulturell och har Finlands valt för en hållbar utveckling på marknaderna utvecklas gemenskapen arbetar för ett starkt internationellt Norden hantering av gräsrotsnivå. (s. 11) tillsammans med Norden i ett starkt Europa. (s. 4) och Ett kunnigt Norden. klimatförändringar. finanssektorn. (s. 35) (s. 30) Temat är viktigt på Det nordiska samarbetet håller både nationell och Det nordiska kultursamarbetet I EU och andra återigen på att bli föremål för Målet med internationell nivå. har i många sammanhang internationella forum har internationellt intresse som gott internationella och (s. 6) fungerat som en förebild man diskuterat hur exempel och förebild. (s. 6) nationella referensramar internationellt. (s. 19) finanssektorn i större för högskoleexamina är I samband med utsträckning skulle kunna Finlands utrikespolitiska instituts att främja internationella Mobiliteten i Norden och bidra till kostnaderna omfattande forskningsprojekt genomsynligheten i klimatförhandlingar internationellt främjar orsakade av finanskriser, Norden 2020 om de nordiska examina och de kan de nordiska kreativa utövares ställning. (s. exempelvis genom en ländernas internationella studerandes mobilitet. (s. länderna med hjälp av 19) stabilitetsavgift. (s. 43) position och roll i framtiden blir 31) sin expertis föra fram färdigt till sommaren 2011. (s. 6) och klargöra frågor Nordisk kultur i världen, som ------Det nordiska som är av central gör nordisk kultur känd i - Det nordiska samarbetet bör forskningssamarbetet betydelse i internationella forum. (s. 25) 2011 är internationella stödja de nordiska ländernas behöver jämförelsedata förhandlingarna (s. 9) kemiåret. Under Finlands inflytande internationellt och på om internationella I samband med Salon du livre ordförandeskapsperiod har EU-niva (s. 34) kunskaper. (s. 32) De nordiska länderna anordnas Nordiskt kulturforum man för avsikt att bör fortsätta att om utvecklande av det tillsammans med social- Under Finlands Forskningsdata överförs erbjuda sina internationella samarbetet och hälsosektorn lyfta fram ordförandeskapsperiod fortsätter effektivast i expertkunskaper och inom den nordiska de nordiska ländernas man att arbeta för att stärka de ämnesområdesspecifika arbeta för ett översättnings- och aktivitet och kunskaper internationella processerna, i avancerade nordiska förtydligande av förlagsbranschen. (s. 26) inom aktuella synnerhet att öka synergierna forskningsnätverk (CAR – målen i de internationella processer mellan FN- systemet och Centre of Advanced internationella Som ordförandeland stödjer samt folkhälsorelaterade internationella konventioner Research), som genomför klimatförhandlingarn Finland också de övriga risker. (s. 36) samt effektivisera omfattande, a. (s. 35) projekten som stöds av implementeringen av dem. (s. 38) internationella KreaNord, som exempelvis Ny Utöver huvudtemana forskningsprogram och nordisk mat, Nordisk stödjer Finland det Genom att agera tillsammans på gör synteser utgående profilering och Internationell befintliga samarbetet, som internationella arenor kan de från tidigare marknadsföring av nordisk film. främjar en nordiska länderna på ett mer forskningsdata. (s. 46) (s. 26) internationalisering av kraftfullt sätt föra fram de kreativa näringar, nordiska värderingarna och öka Under 2011 planerar Internationell kompetens, elektroniska tjänster och möjligheterna att påverka den man ett seminarium om mobilitet och förutsättningar andra motsvarande internationella utvecklingen. (s. metoder för snabbanalys för nordiskt samarbete områden. (s. 39) 50) av livsmedel tillsammans Målet är att med hjälp av i med övriga synnerhet mobilitet stärka både Lagsamarbetet inom internationella unga och vuxna medborgares: internationella organisationer organisationer. (s. 47) • språkkunskaper och och i andra sammanhang utgör en internationella viktig del av det nordiska Finland strävar efter att kvalifikationer samarbetet. (s. 55) effektivisera • nordiska identitet kunskapsförmedlingen • intresse för nordiskt inom sektorn, samarbete. (s. 31) modernisera arbetsmetoderna och integrera arbetet i internationella agendor. (s. 48)

Det nordiska toppforskningsinitiativet är den genom tiderna största nordiska satsningen på forskning och innovation. Det sammanför de starkaste forsknings- och innovationsmiljöerna på klimat-, energi- och miljöområdet och lägger samtidigt grunden till ett utökat internationellt samarbete. (s. 13)

8 7 3 7 2 / 2

Norden som foregangsregion 2 2011 – Finland - global

Konkurrencekraft Arbejds- Kunst og kultur Globalisering og Klima og miljø (velfærdsstater) markeder internationalt samarbejde Diverse: Økonomi Råvarer Tobak og alkohol Det nordiska Med hjälp av det Mobiliteten i Norden och I en värld som håller på att De nordiska länderna är föregångare samarbetet vill styrka nordiska internationellt främjar kreativa globaliseras och präglas av på klimatområdet. I de nordiska nordiska och regionala globaliseringssa utövares ställning. Nordens strävan allt större interaktion har länderna förenas spetskompetens intressen och marbetet stödjer att profilera sig som centrum för regionala strukturer och inom klimatvänliga lösningar med en värderingar i en global man bland annat kreativa verksamheter förutsätter former för samarbete visat sig stark politisk vilja att stå i frontlinjen omvärld. Gemensamma uppkomsten av ett nära samarbete mellan kultur- välfungerande och när det gäller att bekämpa värderingar länderna nya gröna och näringslivssektorerna. Inom kostnadseffektiva. Det klimatförändringarna. Vår förmåga emellan bidrar till att arbetsplatser. (s. ramen för kultursamarbetet har de nordiska samarbetet håller att hantera och bekämpa stärka Nordens 15) nordiska länderna utvecklat återigen på att bli föremål för klimatförändringarna är en ställning som en av projekt som svarar på internationellt intresse som avgörande samhällsutmaning som världens mest Globaliseringspr globaliseringens utmaningar och gott exempel och förebild. (s. förutsätter målmedvetna åtgärder på innovativa och ojektet inom främjar den kreativa ekonomin. (s. 6) alla nivåer; såväl lokalt och regionalt konkurrenskraftiga Nordiska 19) som nationellt och globalt. (s. 9) regioner. (s. 4) ministerrådet för I globaliseringsarbetet arbetsliv fokuserar Nationella konst- och kommer Finland som Miljöföretagande är en växande Medborgarnas jämlika på kunskapsbehov kulturinstitutioner kan lära av ordförandeland att satsa på bransch, där de nordiska länderna deltagande och inom nya varandra och samverka på de export av det nordiska – allt ligger i täten. En ekonomi som håller påverkan är hörnstenar tillväxtområden. globala arenorna. (s. 19) ifrån vetenskapligt kunnande på att globaliseras behöver nya i den nordiska (s. 54) till samarbetsstrukturer. (s. 6) gröna produk- tionsområden och välfärden och Ministerrådet för kultur startade år olika typer av koldioxidsnåla konkurrensförmågan. Organiseringen av 2009 ett treårigt Nordiska ministerrådets affärsidéer. Som ordförandeland Även riktningen för hur arbetstiderna har globaliseringsprojekt, Nordisk globaliseringsarbete främjar Finland globaliseringen förändrats kultur i världen, som gör nordisk inleddes under Finlands förra globaliseringsforumets vision om utvecklas och följderna betydligt under de kultur känd i internationella forum. ordförandeskap 2007. Norden som en ”grön dal” och ett av den kan påverkas senaste åren. En Samtidigt stärker det Norden som Statsministrarnas näringsliv som strävar efter genom målmedvetna central orsak till en attraktiv och framgångsrik engagemang i innovativa verksamheter genom att och konsekventa detta är den region samt en tillförlitlig globaliseringsarbetet har arbeta för att ren teknologi från politiska åtgärder. (s. globala ekonomin samarbetspartner. (s. 25) gett vårt samarbete mer Norden kommer ut på världens 15) som är igång 24 synlighet och samtidigt marknader. (s. 10) timmar om dygnet. År 2011 står nordisk litteratur i intensifierat samarbetet Nordiska ministerrådet (s. 55) centrum för globaliseringsarbetet mellan olika ministerråd. (s. Många miljöfrågor som är viktiga för har startat flera på bokmässan i Paris – Salon du 11) vår välfärd är nära sammankopplade globaliseringsprojekt livre Paris 2011 – där de nordiska med pågående inom hälsa och välfärd. länderna har fått hedersstatus. (s. Konkreta initiativ hörnstenar i globaliseringsprojekt. (s. 13) Dessa har som mål är 25) det nordiska att stödja den nordiska globaliseringsarbetet Den hårdnande globala välfärdsmodellens Kultur och kreativitet är Nordiska Projekten främjar de nordiska konkurrensen om råvaror och förnyelse, hållbarhet ministerrådets kultur- och ekonomiernas energi- och livsmedelsproduktion och näringslivssektorers konkurrenskraft och strävar gör användningen av vattnet samt konkurrensförmåga. (s. globaliseringsprojekt. (s. 26) efter att hitta sätt att svara på land- och havsområdena till några av 50) de utmaningar som de mer strategiska frågorna. Var man globaliseringen medför för placerar verksamheterna har en de nordiska betydelse ur klimat- och välfärdssamhällena. (s. 11) miljösynpunkt (s. 36)

------Den globala ekonomin återhämtar sig, men den spirande ekonomiska tillväx- ten är fortfarande omgärdad av osäkerhetsfaktorer (s. 42)

Finland kommer att anordna ett möte om de globala utmaningarna och möjligheterna med råvarupolitiken i de nordiska länderna. (s. 39)

Aktuella teman är bland annat den globala tobakspolitiken och problem i anknytning till hasardspel, såväl den globala som EU:s alkoholstrategi, arbetet med att minska våldet och anpassning till klimatförändringarna. (s. 50) 2 3 5 4 4 / 3

Norden som foregangsregion 5

» Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

Dette er Googles cache-version af http://cityborderlands.com/magazine/?p=8. Det er et øjebliksbillede af siden, som den blev vist den 31. okt 2010 10:52:19 GMT. Den aktuelle side kan være ændret i mellemtiden. Få flere oplysninger

Disse søgetermer er fremhævet: slagmark andre rum Kun tekst-version

« CITY BORDER LAND CUDI/ Centre for Urban culture, Dialogue and Information » Of Other Spaces/Andre rum* In this essay, based on a lecture given in 1967, Michel Foucault contests the traditional notion of linear time, asserting that concepts of time have been understood in various ways, under varying historical circumstances. Foucault’s idea corresponds with our understanding of spaces over time. He establishes two unique sites — utopias and heterotopias — which are linked to other spaces, yet are also in contradiction to those other sites to which they are linked. A utopia is a fundamentally unreal space. In contrast, a heterotopia a real space. All cultures are heterotopias, according to Foucault, who provides two categories and five principles to explain the concept’s application in reality.

Bragt med venlig tilladelse fra Slagmark - tidsskrift for idéhistorie www.slagmark.dk

Det 19. århundrede har været besat af én stor tvangstanke, nemlig historien: Man har diskuteret emner som udvikling og stilstand, krise og cyklus, fortidens ophobning, det alt for høje antal døde og den truende afkøling af jorden. Det er i termodynamikkens 2. lov, at det 19. århundrede har fundet sine vigtigste mytologiske ressourcer. Vort århundrede er måske snarere rummets århundrede. Vi befinder os i det simultanes århundrede, i det sideordnedes, vi befinder os i en tid, hvor verden, tror jeg, opleves mindre som ét stort liv der udvikler sig gennem tiden, end som et net der forbinder punkter og fletter sine tråde. Man kunne måske sige, at nogle af de ideologiske konflikter, som ophidser nutidens polemikere, udspiller sig mellem de fromme efterkommere af tiden og de hårdnakkede beboere af rummet. Strukturalismen, eller i alt fald det som man grupperer under dette lidt generelle navn, er en stræben efter at skabe forbindelser som får elementerne til at fremstå som sideordnede, modstillede, som en forudsætning for hinanden, som kort sagt får dem til at fremstå som en slags konfiguration; og her drejer det sig faktisk ikke om at fornægte tiden. Det er blot en bestemt måde at behandle det, som man kalder tiden og det som man kalder historien på. Man må imidlertid være opmærksom på, at det rum, som i dag kommer til syne i udkanten af vores interesse, teorier og systemer, ikke er en nyskabning. Rummet i sig selv har i den vestlige erfaring en historie, og det er umuligt at være blind over

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

for denne skæbnesvangre sammenfletning af tid og rum. Man kan sige, for i meget grove træk at ridse dette rums historie op, at det i middelalderen var en hierarkiseret samling af steder: hellige steder og profane steder, beskyttede steder over for åbne og ubeskyttede steder, urbane steder og landlige steder (så meget om den menneskelige verden). Hvad angår den kosmotologiske teori, var der over-himmelske steder i modsætning til det jordiske sted. Der var steder, hvor tingene befandt sig, fordi de var blevet voldsomt fejlplacerede og steder, hvor tingene tværtimod fandt deres rette placering og naturlige hvile. Det var hele dette hierarki, denne modsætning, denne sammenfletning af steder, der konstituerede det, som man i grove træk kunne kalde det middelalderlige rum: lokaliseringens rum. Dette lokaliseringens rum åbnede sig med Galilei; for den virkelige skandale i Galileis værk var ikke så meget, at han opdagede, eller snarere genopdagede, at jorden drejede rundt om solen, men at han indstiftede et uendeligt rum, et uendelig åbent rum. Det middelalderlige sted blev således til en vis grad opløst i dette rum; en tings sted repræsenterede nu kun et punkt på sin bane, ganske som en tings hvile kun var den uendelige langsomme bevægelse. Med andre ord, fra og med Galilei, fra og med det 17. Århundrede, træder udstrækningen i stedet for lokaliseringen. I vore dage træder placeringen i stedet for udstrækningen, som selv erstattede lokaliseringen. Placeringen er defineret af de tætte forbindelser mellem punkter eller elementer, der formelt kan beskrives som serier, bifurkationer og netværk. På den anden side kender vi problemet med placeringen i den moderne teknologi: lagring af information eller en beregnings delresultater i en maskines hukommelse, cirkulation af spredte elementer, med uberegneligt udfald ( som for eksempel bilerne eller lydene på en telefonlinje streng taget), bestemmelse af dele, mærkede eller kodede, inden for en mængde som enten er tilfældig inddelt, sorterede efter en entydig orden, eller sorteret efter en flertydig orden ect. I demografien melder problemet med pladsen eller placeringen sig endnu mere konkret for mennesket. Og dette nyeste problem med menneskets placering er ikke kun et spørgsmål om at vide, om der er plads nok til mennesket i verden . et problem som god er vigtigt nok – det er også et spørgsmål om at vide, hvilke forbindelser, hvilken type lagring, cirkulation, bestemmelse eller inddeling af menneskelige elementer som især skal fastholdes i denne eller hin situation for at nå til denne og hin slutning. Vi befinder os i en tid, hvor rummet giver sig for os i form af forbindelser mellem placeringer. I alle tilfælde tror jeg, at bekymringen i dag grundlæggende gælder rummer, meget mere end tiden. Tiden optræder sandsynligvis kun som et af mulige flere distributionsspil blandt de elementer som fordeler sig i rummet. For trods alle de teknikker som omslutter nutidens rum, trods det net af viden som gør det muligt at bestemme og formalisere det, er dette rum måske endnu ikke helt verdsliggjort – til forskel fra tiden, som blev verdsliggjort i det 19. Århundrede. Ganske vist er der foregået en vis teoretisk verdsliggørelse af rummet (hvortil Galileis værk gav signalet), men vi er endnu ikke nået til en praktisk verdsliggørelse af rummet. Og måske er vores liv stadig styret af et vist antal modsætninger som ikke kan røres, som institutionen og praksis endnu ikke har turde at krænke: Modsætninger som vi accepterer som helt givne størrelser: For eksempel mellem private rum, mellem det familiære rum og det sociale rum og arbejdets rum. Alle disse rum er endnu

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

besjælet af en skjult helliggørelse. Bachelards – umådelig store – værk og fænomenologernes beskrivelser har lært os, at vi ikke lever i et homogent og tomt rum, men tværtimod i et rum fyldt med kvaliteter, et rum som måske også hjemsøges af fantasmer. Rummet for vores første sansning, vore drømmes rum, vore lidenskabers rum indeholder i sig selv kvaliteter som har egen værdi; det er et let rum, æterisk, gennemsigtigt, eller også er det et dunkelt rum, stenet og overfyldt; Det er det øvres rum, tindernes rum, eller det er tværtimod det nedres rum, snavsets rum. Det er et rum som kan strømme som det levende vand, det er et rum som kan være stift, stivnet som en sten eller en krystal. Selvom disse analyser er fundamentale for den nutidige refleksion gælder de først og fremmest rummet indenfor. Det er rummet udenfor, som jeg ønsker at tale om nu. Det rum vi lever i, hvormed vi bliver lokket uden for os selv, præcis der, hvor erosionen af vores liv, tid og historie udspiller sig, dette rum som fortærer os og udhuler os, er i sig selv også et heterogent rum. Med andre ord, vi lever ikke i en form for tomrum, hvori man kan anbringe individer og ting. Vi lever ikke i et tomrum, som farves af forskellige lysspil, vi lever i en mængde af forbindelser, der bestemmer placeringer som på ingen måde kan reduceres til hinanden eller dækker hinanden. Man kunne sikkert give sig i kast med at beskrive disse forskellige placeringer for at søge efter mængden af forbindelser, hvormed man kunne bestemme denne placering. For eksempel beskrive mængden af forbindelser som bestemmer passagernes, gadernes og togenes placering (et tog er et enestående bundt af forbindelser, fordi det er et middel, hvormed man kan bevæge sig, det er også et middel til at bevæge sig fra et punkt til et andet og ydermere bevæger det sig selv). Man kunne beskrive – ved hjælp af dette bundt forbindelser som gør det muligt at bestemme dem – placeringerne af de midlertidige opholdssteder som cafeerne, biograferne, strandene udgør. Man kunne ligeledes bestemme – ved dets net af forbindelser – hvilestedets placering, lukket eller halvt lukket, som udgøres af hjemmet, værelset, sengen ect. Men det som interesserer mig, er, at blandt alle disse placeringer, har visse af dem den besynderlige egenskab at være forbundet med alle de andre placeringer, men på en måde så de suspenderer, neutraliserer eller omvender mængden af sammenhænge, som er fastsat, afspejlet eller genspejlet gennem disse. Disse rum, som på en vis måde er forbundet med alle andre, men som dog modsiger alle de andre placeringer, tilhører to hovedtyper. Først er der utopierne. Utopierne er placeringer som ikke har noget virkeligt sted. Det er placeringer, der opretholder et generelt analogisk forhold, ligefremt eller omvendt, med samfundets virkelige rum. Det er selve det perfektionerede samfund eller det er vrangsiden af samfundet. Men disse utopier udgør under alle omstændigheder rum som grundlæggende og essentielt er uvirkelige. Der findes ligeledes – og dette sandsynligvis i alle kulturer, i alle civilisationer – virkelige steder, faktiske steder, steder som aftegnes ved selve samfundsdannelsen, og som er en slags mod- placeringer, en slags faktisk realiserede utopier, hvori de virkelige placeringer, alle de andre placeringer, som man kan finde indenfor kulturen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte, en slags steder som er uden for alle steder, også selvom de faktisk kan lokaliseres. Fordi disse steder er helt anderledes end alle de placeringer de afspejler og omtaler, vil jeg, i modsætning til utopierne, kalde dem for heterotopier. Og jeg tror

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

, at der mellem utopierne og disse helt andre placeringer, heterotopierne, utvivlsomt er en slags fælleserfaring, en grænseerfaring, som er spejlet. Spejlet er i grunden en utopi, fordi det er et sted uden sted. I spejlet ser jeg mig selv dér, hvor jeg ikke er, i et uvirkeligt rum, som virtuelt åbner sig bag overfladen. Jeg er derinde, der hvor jeg ikke er, en slags skygge, som giver mig min egn synlighed, so tillader mig at betragte mig selv, der hvor jeg er fra værende: spejlets utopi. Men det er ligeledes en heterotopi, i det omfang, at spejlet virkelig eksisterer, og at det, på den plads som jeg indtager, har en slags tilbagevirkende effekt. Det er i og med spejlet, at jeg opdager, at jeg er fraværende på den plads, hvor jeg står, fordi jeg ser mig selv derinde. I og med dette blik, som på en eller anden måde strømmer mig i møde, fra bunden af dette virtuelle rum, som den anden side af spejlglasset udgør, kommer jeg tilbage til mig selv og jeg begynder at vende mit blik mod mig selv og rekonstituere mig selv der, hvor jeg er. Spejlet fungerer som heterotopi i den forstand, at det gør den plads som jeg indtager, i det , øjeblik, hvor jeg ser mig selv i spejlet, til noget på én gang absolut virkeligt, som står i forbindelse med hele det rum som omgiver det, og noget helt uvirkeligt, fordi det er tvunget til, for at blive opfattet, at gå omkring det virtuelle punkt som er derinde. Hvad angår de egentlige heterotopier, hvordan kan man beskrive dem og hvilken betydning har de? Man kunne forestille sig, ikke en videnskab, fordi det ord er alt for spoleret nu, men en slags systematisk beskrivelse som, i et givet samfund, skulle have som mål studiet, analysen, beskrivelsen, ’læsningen’, som man ynder at sige nu om stunder, af disse forskellige rum, disse andre steder, det vil sige en form for anfægtelse, både mytisk og reel, af det rum vi lever i. Denne beskrivelse kunne man kalde for heterotopologien. Det første princip er, at der sandsynligvis ikke findes en eneste kultur i hele verden som ikke danner heterotopier. Det er en uforanderlig størrelse i enhver menneskegruppe. Men heterotopierne antager naturligvis meget varierede former, og måske finder man ikke en eneste heterotopi som er absolut universel. Alligevel kan man opdele dem i to hovedtyper. I de såkaldte ’primitive’ samfund findes der en bestemt form for heterotopier som jeg vil kalde for krise-heterotopier, det vil sige at der findes privilegerede, hellige eller forbudte forbeholdt individer, som i forhold til samfundet og det menneskelige miljø de lever i, befinder sig i en krisetilstand. De unge, kvinderne i menstruationsperioden, barselskvinderne, de gamle ect. I vores samfund forsvinder disse heterotopier mere og mere, selvom man stadig finder rester af dem. Gymnasiet (le collége) for eksempel, i den form de havde i det 19. Århundrede, eller militærtjenesten for drenge, har helt sikkert spillet sådan en rolle. De første tilkendegivelser af den mandlige seksualitet skulle netop finde sted ’andetsteds’ end i familien. For de unge piger fandtes der indtil midten af det 20. Århundrede en tradition som kaldtes ’svirerejsen’; en skik, som stammede fra forfædrene. Deflorationen af den unge pige kunne kun finde sted ’intetsteds’ og på det tidspunkt var toget – svirerejsens hotel – netop dette intetsteds, denne heterotopi uden geografiske holdepunkter. Men disse krise-heterotopier forsvinder i dag og erstattes, tror jeg, med det man kunne kalde for afvigelses-heterotopier, hvori man anbringer de individer, hvis adfærd er afvigende i forhold til gennemsnittet eller den krævende norm. Det er hvilehjemmene, de psykiatriske klinikker; det er naturligvis også fængslerne, og man bør sikkert også tilføje alderdomshjemmene, som på en vis

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

måde ligger på grænsen mellem krise-heterotopierne og afvigelsesheterotopierne, eftersom alderdommen i grunden er en krise, men også en afvigelse, fordi lediggang udgør en slags afvigelse i et samfund som vores, hvor fritid er normen. Det andet princip i denne beskrivelse af heterotopierne er, at et samfund i løbet af dets historie kan lade en heterotopi, som eksisterer og som aldrig har ophørt med at eksistere, fungere på meget forskellig måde. Faktisk har hver heterotopi en præcis og veldetermineret funktion i samfundet, og den samme heterotopi kan, i overensstemmelse med den samtidige kultur den befinder sig i, have én funktion eller en anden. Jeg kan nævne den bemærkelsesværdige kirkegårds-heterotopi som eksempel. Kirkegården er ganske afgjort et andet sted i forhold til de almindelige kulturelle rum. Men det er et rum som dog opstår i forbindelse med mængden af alle placeringer i byen, samfundet eller landsbyen, eftersom ethvert individ, enhver familie har slægtninge på kirkegården. Kirkegården har praktisk talt altid eksisteret i den vestlige kultur. Men den har undergået nogle væsentlige forandringer. Indtil slutningen af det 18. Århundrede var kirkegården placeret i selve hjertet af byen, ved siden af kirken. Her eksisterede der et helt hierarki af alle tænkelige gravsteder. Der var benhuset, hvor ligene mistede de sidste spor af enhver individualitet, der var nogle individuelle grave, og så var der grave inde i kirken. Disse grave kunne igen opdeles i to grupper. Enten var der blot nogle fliser med en inskription, eller også mausoleer med statuer. Denne kirkegård, som befandt sig inden for kirkens hellige rum, har i de moderne civilisationer antaget en helt anden karakter. Og mærkeligt nok er det i den periode, hvor civilisationen, meget groft sagt, er blevet ’ateistisk’, at den vestlige kultur har indledet det som man kunne kalde for dødekulten. Egentlig var det helt naturligt, at man i den periode, hvor man virkelig troede på kroppens genopstandelse og sjælens udødelighed, ikke tillagde det jordiske hylster den store betydning. Men fra det øjeblik, hvor man ikke længere er særlig sikker på at have en sjæl eller at kroppen genopstår, er man nødt til at ofre langt større opmærksomhed på dette jordiske hylster, som til sidst er det eneste spor af vores eksistens i verden og blandt ordene. I hvert fald er det fra og med det 19. Århundrede, at alle fik ret til deres egen lille kasse til deres egen lille personlige opløsning. Men på den anden side er det også fra og med det 19. Århundrede, at man er begyndt at placere kirkegårdene i udkanten af byerne. Samtidig med denne individualisering af døden og den borgerlige tilegnelse af kirkegården fødes der en tvangstanke og døden som ’sygdom’. Det er de døde, tænker man, som bringer sygdommene ned over de levende, og det er de dødes tilstedeværelse og nærhed lige ved siden af husene, lige ved siden af kirken, næsten midt på gaden, det er den nærhed, som spreder selve døden. Denne forestilling om, at sygdommen udbredes via de smitsomme kirkegårde slog igennem i slutningen af det 18. Århundrede; og det er i løbet af det 19.århundrede, at man er begyndt at flytte kirkegårdene ud mod forstæderne. Kirkegårdene udgør nu ikke længere byens hellige, udødelige brise, men ’den anden by’, hvor hver familie ejer sin egen mørke bolig. Tredje princip. Heterotopien har en evne ril, på ét eneste virkeligt sted, at sideordne flere rum, flere placeringer som i sig selv er uforenelige. På denne måde kan teateret fremvise en hel serie af steder, hver især fremmede for hinanden, på scenens firkant. På den måde er biografen en underlig firkantet sal, hvor man på en to-dimensionel skærm på bagvæggen kan se et tredimensionelt

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

rum aftegnet. Men det ældste eksempel på disse heterotopier, forstået som kontradiktoriske placeringer, er måske haven. Man må ikke glemme, at haven, dette forbløffende, nu tusindårige værk, i Orienten havde en grundlæggende, nærmest overlejret betydning. Persernes traditionelle Have var et helligt rum, der inden for sin firkant skulle forene fire dele, som repræsenterede de fire verdenshjørner. I havens midte var der et rum som var endnu mere helligt end de øvrige, akkurat som navlen, verdens navle (det var der, hvor bassinet og springvandet). Og al havens vegetation skulle fordeles inden for dette rum, indenfor dette mikrokosmos. Hvad angår tæpperne, var de i begyndelsen reproduktioner af haverne. Haven er et tæppe, hvor hele verden fuldbyrder sin symbolske fuldkommenhed, og tæppet er en slags bevægelig have tværs gennem rummet. Haven er den mindste parcel i verden og samtidig verden i sin helhed. Haven har lige siden Antikkens ældste periode været en slags lykkelig og universalisternes heterotopi (heraf vores zoologiske haver). Fjerde princip. Heterotopierne er som oftest forbundet med opdelinger af tiden, det vil sige, at de åbner for det, som man, af rent symmetriske grunde, kunne kalde heterokronier. Heterotopien fungerer på sit højeste, når mennesket befinder sig i en form for absolut brud med sin traditionelle tid; heraf kan man se, at kirkegården i allerhøjeste grad er et heterotopisk sted, eftersom kirkegården begynder med denne underlige heterokroni, som tabet af livet er for et individ, og denne næsten-evighed, hvor individet opløses og udviskes i det uendelige. I det hele taget organiserer og arrangerer heterotopien og heterokronien sig på en relativ kompleks måde i et samfund som vores. Først er der tidens heterotopier som akkumuleres i det uendelige, som for eksempel museerne og bibliotekerne. Museer og biblioteker er heterotopier, hvor tiden hober sig op og bliver ved med at placere sig oven på sig selv. I det 17. Århundrede og helt hen til slutningen af århundredet var museerne og bibliotekerne derimod udtryk for et individuelt valg. Men idéen om, at alt skal akkumuleres, idéen om at skabe et altomfattende arkiv, viljen til at lukke alle tider, alle perioder, alle former, alle smagsretninger inde på ét sted, idéen om at skabe et sted for alle tider, som selv er uden for tiden og uimodtagelig for dens angreb, projektet med således at organiserer en slags evig og uendelig ophobning af tiden på et sted, som ikke bevæger sig, ja alt dette hører til gengæld hjemme i moderniteten. Museet og biblioteket er heterotopier som er bundet til tiden i dens mest futile, forbigående og usikre form, og dette i henhold til festens modus. Der er ikke længere tale om evige heterotopier, men absolut tidsbundne heterotopier. Såsom markederne, disse vidunderlige tomme placeringer i byernes udkant, som en eller to gange årligt befolkes med telte, stadepladser, brogede genstande, kraftkunstnere, slangekvinder og spåkoner. Også helt for nylig har man opfundet en ny tidsbunden heterotopi, nemlig feriebyerne; disse polynesiske landsbyer som tilbyder byens beboere tre små uger med oprindelig og evig nøgenhed. Her kan man for øvrigt se, hvorledes festens heterotopi og evighedens tidsakkumulerende heterotopi forenes gennem disse to heterotopiformer, og at Djerbas stråhytter til en vis grad er beslægtede med biblioteker og museer, for, idet man genfinder det polynesiske liv, ophæver man tiden. men det er ligeså vel tiden som genfinder sig selv, det er hele menneskehedens historie som søger tilbage til sin oprindelse i en form for storslået og umiddelbar viden. Femte princip. Heterotopierne forudsætter altid et system af

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

åbning og lukning, som på én gang isolerer dem og gør dem gennemtrængelige. I reglen har man ikke fri adgang til en heterotopisk placering. Enten er man tvunget derhen – det er for eksempel tilfældet med en kaserne eller et fængsel – eller også må man underlægge sig forskellige ritualer og renselsesceremonier. Man kan kun komme derind med en særlig tilladelse og først når man har udført et vist antal handlinger. Der findes for øvrigt endda heterotopier som helt og holdent er helliget renselsesaktiviteter. Halv religiøs, halv hygiejnisk renselse som i de muslimske badehuse, eller tilsyneladende helt hygiejniske renselsesaktiviteter som i de skandinaviske saunaer. Der findes andre heterotopier, som derimod ser ud som rene, enkle åbninger, men som i reglen gemmer på mærkværdige udelukkelser. Alle kan få adgang til disse heterotopiske placeringer, men faktisk er det kun en illusion: man tror, man er kommet ind, men i og med, at man er kommet ind, er man lukket ude. Jeg tænker for eksempel på de berømte værelser på de store gårde i Brasilien og over hele Sydamerika. Indgangsdøren første ikke ind i det centrale værelse, hvor familien boede, og alle som kom forbi, alle rejsende kunne skubbe til dør, gå ind i værelset og sove der en nat. For disse værelser lå placeret på en måde, så personen, der kom forbi, aldrig fik adgang til selve hjertet af familien. Han var kun en gæst på gennemrejse, han var ikke inviteret. Denne type heterotopi, som nu praktisk talt er forsvundet i vores civilisation, kan man måske genkende i de berømte amerikanske motelværelser, hvor man ankommer med sin bil og sin elskerinde, og hvor den forbudte seksualitet på samme tid er helt afskærmet og helt skjult, holdt på afstand, uden dog at være sluppet ud i det fri. Og endelig, det sidste træk ved heterotopierne er, at de i forhold til det resterende rum har en funktion. Denne funktion udfolder sig mellem to yderpoler. Enten har heterotopierne som opgave at skabe et rum af illusion, der udpeger ethvert virkeligt rum og alle de placeringer, hvori menneskelivet er indesluttet, som endda endnu mere illusoriske. Mere har de berømte bordeller, som vi nu er blevet berøvet, gennem lang tid spillet sådan en rolle. Eller også skaber heterotopierne tværtimod et andet rum, et andet virkeligt rum, ligeså perfekt, ligeså pertentligt, ligeså godt arrangeret som vores er i uorden, dårligt indrettet og forvirret. Dette er ikke illusions-heterotopien, men kompensations-heterotopien, og jeg tænker på, om det ikke er lidt på den måde, at nogle kolonier har fungeret. I visse tilfælde har kolonierne fungeret som heterotopier. For eksempel på området for den altomfattende organisation af jordens rum. Jeg tænker blandt andet på disse puritanske samfund som englænderne, under de første koloniseringsbølger i det 17. Århundrede, grundlagde i Amerika og som var helt perfekte andre steder. Jeg tænker også på disse usædvanlige jesuitterkolonier som blev grundlagt i Sydamerika: fantastiske kolonier, hvor alt var sat i system og hvor den menneskelige perfektion nåede sin absolutte fuldbyrdelse. Jesuitterne i Paraguay havde dannet nogle kolonier, hvor alle sider af tilværelsen var sat i system. Landsbyen var strengt opbygget omkring en firkantet plads, hvor kirken lå for enden; på den ene side, skolen, på den anden, kirkegården, og over for kirken løb hovedgaden som blev krydset af en anden gade i en ret vinkel. Familierne havde hver deres lille hytte langs med disse to akser, og således blev Jesu’ kors nøjagtigt gengivet. På den måde stemplede kristendommen den amerikanske verdens rum og geografi med sit grundlæggende tegn.

http://webcache.googleusercontent.com/...nds.com/magazine/%3Fp%3D8+slagmark+%2B+andre+rum&hl=da&gl=dk&strip=0[03-12-2010 18:08:58] » Blog Archive » Of Other Spaces/Andre rum*

Individernes daglige liv var styret, ikke af fløjten, men af klokken. Alle blev vækket om morgenen på samme tid, alle begyndte at arbejde på samme tid; man spiste klokken tolv og klokken fem, hvorefter man gik i seng, og ved midnat lød det, som man kaldte ægteskabsvækningen, det vil sige, at når klostrets klokke lød, så gjorde alle deres pligt. Bordeller og kolonier er to ekstreme heterotopiformer, og når man tænker på, at båden egentlig er et stykke flydende rum, et sted uden sted, som lever for sig selv, som er lukket omkring sig selv og som på samme tid er overladt til havets uendelighed, og som fra havn til havn, fra slag til slag, fra bordel til bordel, sejler til kolonierne for at hente det mest værdifulde fra deres haver, så forstår man, hvorfor båden for vores civilisation, fra det 16. Århundrede indtil vore dage, ikke blot har været det vigtigste redskab i den økonomiske udvikling (det er ikke det, jeg tale rom i dag), men også den vigtigste fantasireserve. Skibet er heterotopien par excellence. I civilisationer uden skibe dør drømmene ud, spionagen erstatter eventyret og politiet erstatter sørøverne.

Oversat af Mette Kristine Kjær

* (’Des espaces autres’) er et foredrag, Foucault nedskrev under sit ophold i Tunesien og holdt i Cercle d´études architecturales i Paris den 14. Marts 1967. Forelæsningen forblev, på nær nogle uddrag optrykt på fransk i det italienske tidsskrift L´Archittetura i 1968, upubliceret indtil Foucault kort før sin død i juni 1984 gav tilladelse til en offentliggørelse af den i forbindelse med Bauhaus- udstillingen i Martin Gropius Bau i Berlin samme år. Den blev første gang offentliggjort på fransk i tidsskriftet Architeccture, Movement, Continuité, Revue d´Architecture nr. 5, Paris 1984, og er her oversat fra Michel Foucault: dits et Écrits, vol 4, Paris (Gallimard) 1994. Foucaults ideer til en ny rum-analytik, der i teksten omtales som en ’heterotopologi’, lanceres første gang i et radioforedrag på France Culture under titlen ’Utopi og litteratur’ i december 1966. De ligger tematisk i forlængelse af hans overvejelser over ’heterotopier’ i indledningen til Les Mots et les choses, Paris 1966, samt hans analyser af galskabens og sygdommens ’spatialisering’ i Folie et Déraison, Paris 19961 og Naissance de la Clinique, Paris 1963. Foucaults ’heterotopologi’ er i de seneste år især blevet taget op i amerikansk arkitekturteori og urbanisme (jjvf. F.eks. Keith/Pile (red.): Place and politics of identity, New York (Routledge) 1993 og Edward Soja (red.): Thirdspace: Journeys to Los Angelse ans other real imagined places, Cambridge Mass. (Blackwell) 1966). De har herhjemme været behandlet i bl.a. Jens Tonboe: Rummets sociologi, Kbh. (Akademisk Forlag) 1993.

This entry was posted on Tuesday, October 3rd, 2006 at 5:01 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.