Læs Personalhistorisk Tidsskrift 2001:2
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift 2001:2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Artikler: Bjørn Westerbeek Dahl: »En sådan kapabel person«. Ingeniøren Hendrick Ruse (1624-1679) ............................................... 145 Paul G Ørberg: Landfysikus over Viborg stift, dr.med. Johan Philip Kneyln Rogert og hans slægt .................................................................. 188 Karl Peder Pedersen: Navnet, det er stadig Jensen ....................................... 200 Karen Hjorth: »Men Mandens Historie er sælsom« Træk af Frederik Carl von Warnstedts liv 1750-1772 ........................... 222 Karsten Skjold Petersen: Landsoldater og nationalrekrutter. To typer udskrevne 1767-1802 ................................................................ 235 Carl E. Jørgensen: Skolereduktionen i 1740 i Sjællands stift ..................... 242 Småstykker: Grethe Ilsøe: - om udgivelsen af Dansk Kvindebiografisk Leksikon ........ 262 Vello Helk: Studerende fra Danmark-Norge ved Collegium illustre i Tübingen .................................................................................... 267 Vello Helk: Danske og norske studerende i Halle 1692-1741 - et supplement ........................................................................................ 272 Vello Helk: Danske og norske studerende ved universitetet i Halle 1742-1752 ................................................................................................... 274 Orientering: Generalforsamling 2001 ............................................................................... 277 Resultatopgørelse og balance 2000 ............................................................ 282 Nyt fra Norden .............................................................................................. 284 Anmeldelser: Harry Christensen: Nærsamfundets arkiver. (Hans H. Worsøe) .................. 286 Torsten Dam-Jensen: En snes præster og to præstegårde. (Christian Larsen) ........................................................................................................ 287 Tine Damsholt: Fædrelandskærlighed og borgerdyd. (Michael Bregnsbo) .. 287 Danmarks Adels Aarbog 1997/1999 - og - Sveriges Ridderskap och Adels Kalender 2001. (Tommy P Christensen) ................................................. 289 Ida Dybdal: Skjold Børgesens villa på Østerbrogade. (A n ne Dorthe Suderbo) ................................................................................................. 291 Joakim Garff: SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi. (Ingeborg Thaanum Carlsen) .................................................................................... 293 Torben Grøngaard Jeppesen: Dannebrog på den amerikanske prærie. (Birgit Flemming Larsen) ............................................................................................ 294 Inger Hartby: Højskolekvinden - mor, søster, datter. (Stella Borne Mikkelsen) ................................................. 295 Billedet på omslaget: Domkirken og Gammel Torv i Viborg, som det så ud efter genopbygnin gen efter branden i 1726. Tegnet af Christian Marselius Gullev i 1830. Gul- lev (1806-1892) var murermester og blvtækker i byen, og han var meget interesseret i arkæologi, historie og arkitektur. Gullev har tegnet adskillige tegninger fra sin hjemby og andre steder i Jylland. I 1781 købte J. P. K. Rogert ejendommen Kultorvet (Gammel Torv) 4. Se Paul G. Ørbergs artikel. Foto Viborg Stiftsmuseum. »En sådan kapabel person«. Ingeniøren Hendrick Ruse (1624-1679) Af Bjørn Westerbeek Dahl Nederlænderen Hendrick Ruse er en typisk repræsentant for 1600-tallets fæstningsingeniører, der med deres faglige viden rejste rundt fra land til land for at udøve deres fag. Efter nogle omskiftelige ungdoms- og læreår arbejdede han nogle få år i Amsterdam, men senere blev han tilknyttet Brandenburg og Braunschweig-Lüneburg. Hendrick Ruse kom til Dan mark i 1661 for at færdiggøre Kastellet i København og fik i de følgende år stor indflydelse på det dansk-norske fæstningsbyggeri. Ruse var økono misk uafhængig og forstod ved ejendomserhvervelser og studehandel at forøge sin formue. Hans datter blev stammoder til slægten Juul-Rysen- steen. Nederlænderen Hendrick Ruse hører til blandt 1600-tallets betydeligste ingeniører. Efter at han i 1654 havde udgivet bogen Versterckte Vesting med anvisninger på, hvorledes man skulle bygge en fæstning, fik han lej lighed til at prøve kræfter med flere spektakulære byggerier, der slog hans navn fast som en af tidens mest originale og kompromisløse fæst ningsbyggere. Det kan derfor ikke undre, at han i de følgende to årtier var ombejlet af fyrster og stater, der søgte at få ham knyttet til sig: I 1658, hvor han formelt stadig var ingeniør i Amsterdam, arbejdede han således både i Kalkar ved Rhinen for kurfyrst Friedrich Wilhelm af Brandenburg og i Harburg lige syd for Hamburg for hertug Christian Ludwig af Braun schweig-Lüneburg. Samtidig forsøgte Frederik den 3. at få Ruse knyttet til Danmark, men først i tredje forsøg lykkedes det at få ham til at accep tere de danske tilbud. Den 4. juli 1661 blev han udnævnt til general- kvartermester, overinspektør over rigets fæstninger og chef for et infan teriregiment. Og i det dansk-norske monarki lagde han det meste af sit resterende arbejdsliv, indtil han i 1678, knap 55 år gammel, vendte tilbage til Hol land, hvor han året efter afgik ved døden efter et broget og virksomt liv.1 146 Bjørn Westerbeek Dahl Ungdom og læreår Hendrick Ruses familieomstændigheder gav ham en endog særdeles god start i livet: Han blev født i landsbyen Ruinen midtvejs mellem de to småbyer Meppel og Assen i den nederlandske provins Drenthe den 9. april 1624 som søn af byens reformerte præst Johan Ruse og dennes hustru Euphemia van Katwijk. Den adelige franske Ruse-slægt havde på grund af sin reformerte overbevisning været tvunget til at udvandre fra det katolske Frankrig en gang i sidste halvdel af 1500-tallet. Den havde først slået sig ned i den lil le by Heeze, få kilometer fra det nuværende Eindhoven i den neder landske provins Noordbrabant, men som følge af det nederlandske op rør mod spanierne flyttede det første kendte overhoved for familien, Bernhard Ruse (Hendrick Ruses farfars far), mod nordøst til grevskabet Bentheim i Tyskland. Dette sted lå mere sikkert - i hvert fald indtil Tre- diveårskrigen brød ud i 1618. Her virkede han som reformert præst i den lille by Gildeshaus. En søn af Bernhard Ruse, Hendrick Ruse, fort satte i sin faders spor og blev omkring 1590 præst i Velthausen, ligeledes i Bentheim. Hendricks søn Johan(nes) Ruse blev født i 1591 og fulgte ligeledes i faderens og farfaderens spor, om end han slog sig ned i Nederlandene, da han i 1614 blev præst i Emmen i Drenthe, der ligger i den nordøstli ge del af landet. Johan Ruse blev gift med Euphemia van Katwijk, datter af Albert van Katwijk og Machteid Besten, begge fra angiveligt betyd ningsfulde slægter i provinsen Overijssel. Familienavnet optræder ikke sjældent i den latiniserede form »Rusius«. I 1616 blev Johan Ruse præst i Assen, men måtte i 1622 opgive kaldet på grund af anklager for at være remonstrant og dermed afvige fra Cal vins rette lære. Sagen var dog ikke værre end, at Johan Ruse i første om gang blev frikendt på en synode. Som følge af sine gode evner som prædikant fik han året efter stillingen som præst i Ruinen, hvor han for blev til sin død i 1655. I Euphemia van Katwijks og Johan Ruses ægteskab fødtes i hvert fald 7 børn, 5 sønner og 2 døtre, heraf døde dog en søn Johannes (I) som spæd. Den ældste søn, Albert, var født i 1614 og opkaldt efter sin morfar. Han var ved siden af den ti år yngre lillebror slægtens betydeligste med lem: Han studerede ved de berømte nederlandske universiteter i Lei den, Groningen og Frankener og blev i 1643 doktor i kirkelig og verds lig ret fra universitetet i Orléans sydvest for Paris. I 1646 finder man ham som advokat og lærer ved det nygrundlagte universitet i Amsterdam. I 1659 blev han professor i jura ved universitetet i Leiden, og her døde »En sådan kapabel person » 147 Albert Haelweghs stik efter et tabt maleri af Karel van Mander, udført mellem 1664 og 1671. Under portrættet ses hyldestdigt på latin af digteren Vitus Bering (Det Kongelige Bibliotek. Billedsamlingen, Portrætsamlingen, kvart). 148 Bjørn Westerbeek Dahl han i december 1678. Han blev i 1668 malet af Gerard Ter Borch, som han rimeligvis havde en familiær tilknytning til via sin første hustru Ma ria Ter Borch. Originalportrættet er gået tabt, men der eksisterer en no get mat kopi i Senatssalen i Leidens Universitet.2 En anden bror til Hendrick Ruse, Johannes (II), blev født i 1620, og nævnes som den ene af de to borgmestre i Maastricht for året 1652.3 Søsteren Swanna (Susanna) Elisabeth (f. 1622) var gift med lægen Chri stian Rømeling.4 Om broderen, Bernhard (f. 1616) og søsteren Mach- teld (f. 1630) vides intet ud over deres fødselsår.5 Hendrick Ruse var således Johan Ruses og Euphemia van Katwijks yngste søn. Men det betød ikke på nogen vis, at han ikke fik de samme uddannelsesmuligheder