En Realistisk Migrationspolitik För En Ny Tid?

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

En Realistisk Migrationspolitik För En Ny Tid? Kandidatuppsats i statsvetenskap En realistisk migrationspolitik för en ny tid? En komparativ studie om migrationspolitik inom Socialdemokraterna i Sverige och Danmark Författare: Jenny Melander Handledare: Gunnar Hansson Examinator: Martin Nilsson Termin: VT18 Ämne: Statsvetenskap III Kurskod: 2SK30E Abstract This essay has examined the social-democratic parties in both Sweden and Denmark and their political development regarding immigration policy during the period 2014-2018. This period saw a large number of refugees who came to Europe, which led to stricter immigration policy across Europe. The Danish migration policy has been stricter than the Swedish migration policy. Denmark is therefore interesting to compare with Sweden because they are a country similar to Sweden in many ways. The questions in this essay is following: - How has the Social Democrats migration policy evolved in Sweden compared to Denmark from 2014 to 2018? - How can these parties' migration policy be explained? The questions are answered by comparing the Social Democrats in Sweden and the Social Democrats in Denmark, which has been done according to the model Most Similar System Design (MSSD) with the control variables historical background, ideological, financial situation and political system. The explanatory variable is political culture and the dependent variable is a migration policy. The empirical material has then been compared in accordance with MSSD and opposed the theory othering. The conclusions of this essay are based on the fact that migration policy is different due to political culture. Keywords Denmark, Sweden, The Social Democrats, Migration, Othering, Most Similar System Design, Political culture Tack Jag vill rikta ett stort tack till min handledare Gunnar Hansson som genom sitt tålamod och tilltro har gjort denna studie möjlig, tusen tack Gunnar. i Innehållsförteckning 1 Introduktion _________________________________________________________ 4 1.1 Syfte ___________________________________________________________ 5 1.1.1 Frågeställning ________________________________________________ 5 2 Teoretisk utgångspunkt _______________________________________________ 6 2.1 Andrafiering _____________________________________________________ 6 3 Metod och material ___________________________________________________ 8 3.1 Metod __________________________________________________________ 8 3.1.1 Most similar system design (MSSD) ______________________________ 10 3.2 Material ________________________________________________________ 11 3.3 Källkritik _______________________________________________________ 12 4 En komparation mellan Sverige och Danmark ___________________________ 13 4.1 Historisk bakgrund _______________________________________________ 13 4.1.1 Sverige _____________________________________________________ 13 4.1.2 Danmark ___________________________________________________ 14 4.2 Ideologisk utgångspunkt ___________________________________________ 15 4.2.1 Sverige _____________________________________________________ 16 4.2.2 Danmark ___________________________________________________ 16 4.3 Ekonomisk utgångspunkt __________________________________________ 17 4.3.1 Sverige _____________________________________________________ 17 4.3.2 Danmark ___________________________________________________ 18 4.4 Politiskt system __________________________________________________ 19 4.4.1 Sverige _____________________________________________________ 19 4.4.2 Danmark ___________________________________________________ 20 4.5 Politisk kultur ___________________________________________________ 20 4.5.1 Sverige _____________________________________________________ 21 4.5.2 Danmark ___________________________________________________ 23 4.6 Migrationspolitik ________________________________________________ 25 4.6.1 Sverige _____________________________________________________ 26 4.6.2 Danmark ___________________________________________________ 28 5 Analys _____________________________________________________________ 31 5.1 Historisk bakgrund _______________________________________________ 31 5.2 Ideologisk utgångspunkt ___________________________________________ 31 5.3 Ekonomisk utgångspunkt __________________________________________ 32 5.4 Politiskt system __________________________________________________ 32 5.5 Politisk kultur ___________________________________________________ 32 5.6 Migrationspolitik ________________________________________________ 35 ii 6 Avslutande diskussion ________________________________________________ 38 6.1 Slutsats ________________________________________________________ 38 6.2 Vidare forskning _________________________________________________ 40 7 Sammanfattning ____________________________________________________ 41 Referenser ___________________________________________________________ 42 iii 1 Introduktion Människor flyr världen över för sina liv varje dag som ett resultat av konflikter, kriser och ekonomiska intressen. Resultatet av detta har varit att det har kommit stora flyktingströmmar till Europa, den mest uppmärksammade var under hösten 2015. I samband med detta har migrationspolitiken satts på dagordningen för de allra flesta partier, oavsett ideologisk bakgrund. Sverige och Danmark är grannländer men är även lika på många andra sätt, bland annat historiskt, kulturellt och socioekonomiskt.1 Under 2015 kom en stor flyktingström till Europa och trycket blev hårt på länderna som tog emot flyktingar. Under tidens gång sågs en allt mer stramare migrationspolitik, över hela Europa. Socialdemokraterna är de största partierna i både Sverige och Danmark. Sverige har tagit emot många människor under 2015. Regeringen i Sverige gjorde en vändning under hösten 2015 när det gäller asyl- och anhöriginvandringen och valde att skärpa migrationspolitiken, för att minska antalet asylsökande. Sveriges statsminister Stefan Löfven (S) kommenterade detta under en presskonferens tillsammans med Åsa Romson (MP). “Situationen är ohållbar. Europa har misslyckats. Sverige kan inte ta emot asylsökande på samma höga nivå längre”.2 Denna studie heter ”En realistisk migrationspolitik för en ny tid? En komparativ studie om migrationspolitik inom Socialdemokraterna i Sverige och Danmark”. Rubriken kommer sig av användandet av ordet ”realistiskt” i Socialdemokraterna i Danmarks program ”Rättfärdigt och realistiskt – en migrationspolitik som enar Danmark” 3 samt Socialdemokraterna i Sveriges användande av frasen ”för en ny tid” i sitt program ”En trygg migrationspolitik för en ny tid”4. Socialdemokraterna hävdar att den nya politiken är realistisk, frågan är vem denna politik egentligen är realistisk för. Dansk migrationspolitik har länge varit stramare än den svenska migrationspolitiken. Danmark är således intressant att jämföra med Sverige då de är ett land som liknar Sverige på många sätt och samtidigt har migration på den politiska agendan. Men skiljer dom sig åt efter 2015? 1 Green-Pedersen, Christoffer & Odmalm, Pontus. Going different ways? Right-wing parties and the immigrant issue in Denmark and Sweden, Journal of European Public Policy, Vol. 15, No. 3, (2008) s.367 2 Svenska Dagbladet, Svensson, Frida, Stiernstedt, Jenny, ”Sveriges nya migrationspolitik på EU:s lägstanivå” 3 Socialdemokratiet, RETFÆRDIG OG REALISTISK - EN UDLÆNDINGEPOLITIK DER SAMLER DANMARK (Hämtat 2018-05-15) 4 Socialdemokraterna, ”En trygg migrationspolitik för en ny tid”, 4 maj 2018 4 1.1 Syfte Det är intressant att göra en komparativ studie om Sverige och Danmark just för att det är länder som är lika på många plan, men som verkar skilja sig åt inom ett specifikt område nämligen migrationspolitik. Både Danmark och Sverige är medlemmar i FN, är demokratiska länder, har en gemensam historia och kulturell bakgrund. Dessa två partier, SAP i Sverige och A i Danmark, tycks trots samma ideologiska grund ha tydliga skillnader när det gäller just migrationspolitik. Således är dessa två partier intressanta att jämföra ur ett statsvetenskapligt perspektiv för att ta reda på hur dessa skiljer sig åt och vad som orsakar dessa skillnader. Det har funnits betydande skillnader innan 2015, frågan blir således om det är så betydande skillnader även efter 2015. Syftet är att jämföra och belysa skillnaderna mellan svenska och danska Socialdemokraterna för att kunna upptäcka de bakomliggande faktorerna. 1.1.1 Frågeställning - Hur har Socialdemokraternas migrationspolitik utvecklats i Sverige jämfört med Danmark från 2014 till 2018? - Hur kan dessa partiers migrationspolitik förklaras? Valet av åren 2014 - 2018 har gjorts för att fånga en eventuell förändring hösten 2015 då en stor ström migranter kom till Europa. 5 2 Teoretisk utgångspunkt Studien är komparativ och det är därför realistiskt att denna bygger på en komparativ teori, den teoretiska utgångspunkten i denna studie är därför även studiens metodologiska utgångspunkt. Studien bygger på teorin Most similar system design (MSSD) som utgår från att skillnad förklarar skillnad. Denna teori presenteras ytterligare i den metodologiska diskussionen, som presenteras vidare i kapitel 3.1. En utgångspunkt blir att söka finna faktiska skillnader och hur dessa kan förklaras. I detta fall mellan partier i perioder av betydande samhällelig förändring, så som flyktingströmmen som kom under den valda tidsperioden. En andra utgångspunkt för tolkning av det empiriska materialet är begreppet andrafiering som är ett begrepp som förklarar stigmatisering i samhället. 2.1 Andrafiering Andrafiering innebär att identifiera eller snarare kategorisera
Recommended publications
  • Folketinget Efter Valget Den 18
    A Socialdemokratiet Yildiz Akdogan (1973) Christine Antorini (1965) Trine Bramsen (1981) Kirsten Brosbøl (1977) Morten Bødskov (1970) Erik Christensen (1958) Bjarne Corydon (1973) Lennart Damsbo-Andersen Kaare Dybvad (1984) Benny Engelbrecht (1970) Mette Frederiksen (1977) Københavns Storkreds Nordsjællands Storkreds Fyns Storkreds Østjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds (1956) Sjællands Storkreds Sydjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Sjællands Storkreds Folketinget efter valget den 18. juni 2015 Mette Gjerskov (1966) Karin Gaardsted (1955) Ane Halsboe-Jørgensen (1983) Orla Hav (1952) Magnus Heunicke (1975) Nick Hækkerup (1968) Daniel Toft Jakobsen (1978) Leif Lahn Jensen (1967) Mogens Jensen (1963) Thomas Jensen (1970) Jens Joel (1978) Jan Johansen (1955) Sjællands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Nordsjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Fyns Storkreds Redaktionen afsluttet den 20. november 2015 Dan Jørgensen (1975) Karen J. Klint (1947) Simon Kollerup (1986) Astrid Krag (1982) Henrik Dam Kristensen (1957) Rasmus Horn Langhoff (1980) Henrik Sass Larsen (1966) Bjarne Laustsen (1953) Annette Lind (1969) Mogens Lykketoft (1946) Christian Rabjerg Madsen (1986) Flemming Møller Mortensen Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Sjællands Storkreds
    [Show full text]
  • Forældremyndighed, Barnets Bopæl Og Samvær for Forældre, Der Er Dømt for Overtrædelse Af Straffelovens Terrorbestemmelser)
    Udskriftsdato: 25. september 2021 2020/1 BTL 15 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 10. december 2020 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser) [af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)] 1. Ændringsforslag Social- og indenrigsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal- let vil stemme for det stillede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk- ninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Venstre For Venstres medlemmer af udvalget står hensynet til barnets tarv over alt andet. V kan være bekymret for, at lovforslaget ikke tager højde for de situationer, hvor f.eks. en »på papiret« frivilligt indgået samværsaftale er indgået under tvang, og at barnets tarv i disse situationer ikke står over alt andet. V havde derfor gerne set, at lovforslaget også havde forholdt sig til Familieretshusets mulighed for at indhente relevante oplysninger om straffedomme også ved frivilligt indgåede aftaler om samvær eller bopæl, hvor Familieretshuset er involveret. Det ville medføre, at Familieretshuset ville kunne bruge disse oplysninger i forbindelse med, at de behandler sager og f.eks.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 24. september 2021 2016/1 BTB 130 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsret inden for behandling af type 1­diabetes Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsret inden for behandling af type 1-diabetes [af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og var til 1. behandling den 17. maj 2017. Beslut- ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige med forslagsstillerne i, at det er uacceptabelt, at det er så vanskeligt for de mennesker, som får stillet en diabetesdiagnose og med lægens ord kan have gavn af en insulinpumpe og en glukosesensor at få dette. Det er samtidig urimeligt, at der skal være så store forskelle, alt efter hvilken region man bor i. Men da der p.t. verserer en sag i Ankestyrelsen, ønsker DF at afvente Ankestyrelsens afgørelse og tage disse udfordringer med i den diabetesplan, som skal udarbejdes sammen med satspuljepartierne. Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for beslutningsforslaget, fordi der er borgere og familier, der her og nu er i klemme, fordi regioner og kommuner stadig ikke kan blive enige om, hvem der skal bevilge de nødvendige glukosesensorer og insulinpumper.
    [Show full text]
  • Udkast Betænkning Forslag Til Lov Om Ændring Af Færdselsloven
    Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget, Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 161 Bilag 4, L 161 A Bilag 4, L 161 B Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 00. maj 2016 Udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert m.v.) [af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)] 1. Udvalgsarbejdet ningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2016 og var til 1. til udvalget. behandling den 14. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. be- handling henvist til behandling i Transport- og Bygningsud- 2. Indstillinger <og politiske bemærkninger> valget. <> Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin Møder var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- Høring ser i betænkningen. Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt sendt i høring, og transport- og bygningsministeren sendte i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller den 25. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/ del – bilag 185. Den 8. april 2016 sendte transport- og byg- mindretal ved afstemning i Folketingssalen. Kim Christiansen (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Folketingsbeslutning Om Oprettelse Af Rådgivningsteam Og Understøttelse Af Komplementære Behandlings­ Og Sundhedshuse
    Udskriftsdato: 28. september 2021 2016/1 BTB 125 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningsteam og understøttelse af komplementære behandlings­ og sundhedshuse Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningsteam og understøttelse af komplementære behandlings- og sundhedshuse [af Pernille Schnoor (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og var til 1. behandling den 29. maj 2017 Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig forslaget, da der mangler en hel del for at nå derhen, hvor man i danske sundhedscentre m.m. kan rådgive borgerne om komplementær behandling. DF anbefaler derimod, at der til efteråret 2017 afholdes en høring i udvalget om emnet for at blive klogere på, hvordan vi kan komme videre med, at komplementær behandling bliver mere legalt i det danske sundhedsvæsen. Et mindretal i udvalget (ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Alternativets medlemmer af udvalget mener, at der er brug for, at sundhedsvæsenet i højere grad anerkender, at alternativ behandling er en vigtig del af en helhedsorienteret indsats og kan anvendes med stor effekt i behandlingen af f.eks. kræft. ALT mener, at de lokale sundhedshuse er et godt sted at forankre den helhedsorienterede indsats. Den konventionelle praksis bør efter partiets opfattelse komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, som understøtter borgernes helbred i et større perspektiv.
    [Show full text]
  • Uddannelserne I Folketingsåret 2018-19
    R eformtræthed, regeringsskifte og retfærdig retning? − uddannelserne i folketingsåret 2018-19 Af Signe Holm-Larsen Indhold: Folkeskolen - en overophedet kampplads ..................................................... 175 De frie skolers fortsatte vækst ......................................................................... 184 Gymnasiets dilemmaer – hvem, hvor, hvordan? ............................................. 186 FGU i gang – og fortsat praktikpladsbøvl ....................................................... 190 Uddannelsesloft, omprioriteringsbidrag og forargelig SU-gæld ................... 194 Bilag .................................................................................................................... 200 Overskriften tager udgangspunkt i EU-Kommissionens årlige analyse af dansk uddannelse, som i sin rapport 2018 konstaterede, at sektoren lider af ”reform- træthed”, for selv om Danmark har et velfungerende skolesystem, er der pro- blemer med at bryde negativ social arv. Ganske vist forlader forholdsvis få ud- dannelsessystemet tidligt, og en høj andel fuldfører en videregående uddannelse. Alligevel betyder elevernes socioøkonomiske baggrund stadig meget for deres skoleresultater, og elever med indvandrerbaggrund trækker gennemsnittet mere ned end i andre EU-lande.1 Folketingsåret fik en turbulent start, idet undervisningsminister Merete Riisa- ger (LA) umiddelbart efter tingets åbning meddelte, at hun havde besluttet ikke at genopstille ved næste valg, men ville fortsætte indtil da. Der har stået strid om Merete
    [Show full text]
  • B 141 - Bilag 3 Offentligt
    Social- og Ældreudvalget 2020-21 B 141 - Bilag 3 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 141 Folketinget 2020-21 Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. maj 2021 1. udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.] 1. Indstillinger blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og <> Ældreudvalget. Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐ bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐ Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐ dokumenter ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med bemærkninger i betænkningen. udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. i betænkningen. Møder 2. Politiske bemærkninger Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder. <Parti/partier> Bilag <> Under udvalgsarbejdet er der omdelt [3] bilag på beslut‐ ningsforslaget. <Parti/partier> <> 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2021 og var til 1. behandling den 23. april 2021. Beslutningsforslaget Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA) DokumentId Journalnummer 2 Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]
  • Tilladelsesordning for Varebiler)
    Udskriftsdato: 26. september 2021 2017/1 BTL 234 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 24. maj 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler) [af Christian Rabjerg Madsen (S), Kim Christiansen (DF), Henning Hyllested (EL) og Karsten Hønge (SF)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Danske Folkepartis, Enhedslistens og Socialitisk Folkepartis medlemmer af udval- get har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og var til 1. behandling den 16. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring af transport-, bygnings- og bolig- ministeren. Den 6. april 2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Danske Medier og Mover Systems ApS. Transport-, bygnings- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har Mover Systems ApS mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har stillet 15 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar herpå er optryk som bilag 2 i betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    [Show full text]
  • Sara Blev Dødssyg Af Forgiftning
    Sara blev dødssyg af forgiftning Det tog et helt år for Sara Callesen at komme over en madforgiftning i udlandet. Nu koncentrerer hun sig om sin professionelle sanger-uddannelse. Mød hende på side 23. den fælles kristne ugeavis SøndagSøndag den 21. Januar 2018 • UgeUge 4 12 mio fra EU til Danmissions fredsarbejde Danmission ser det som en anerkendelse af sit dialogarbejde mellem religionerne i Mellemøsten. Af Henri Nissen Bevillingen kommer i forlæn- sammen i fred, siger Danmis- bygge bro på tværs af religion Fra mission til dialog at være et missionsselskab til gelse af EUs strategi for interna- sions generalsekretær Jørgen og kultur. Danmission hed tidligere Det at organisationen nu kalder sig Religion har betydning for tionale, kulturelle relationer. Her Skov Sørensen. Der er også i bevillingen afsat Danske Missions Selskab (DMS) en udviklingsorganisation med fred i Mellemøsten. Det an- fremhæves det, at ”interkulturel Han pointerer, at der skal et midler til at uddanne lærere, og har været det missionssel- kirkelig forankring. erkender EU nu også ved at dialog – herunder interreligiøs langt og sejt træk til for at dæmme frivillige ledere og andre i kon- skab, der havde fl est missionærer - Som en kristen organisation give Danmission 12 mio. kr. til dialog – spiller en vigtig rolle i op for hadet og volden, som dri- fl iktløsning og dialog. spredt over hele verden. Bl.a. i med stærke lokale partnere og organisationens fredsarbejde. opbygningen af retfærdige, fre- ver millioner på fl ugt og rammer Men det er ikke nok at tale Mellemøsten. mere end 100 års erfaring fra ar- delige og inkluderende samfund”.
    [Show full text]
  • Fodboldskoler I Socialt Udsatte Boligområder 2012
    EVALUERING AF DBU GET2 FODBOLDSKOLER 2019 RESUMÉ AF HOVEDPOINTER FAKTA OM ÅRETS GET2 FODBOLDSKOLER Antallet af værtsklubber lå i 2019 på 15, hvilket er to klubber mere end i 2018, og tre mere end i 2017. I alt 12 af de 15 klubber var gengangere, mens de nye er skolen i Ishøj, Holbæk og Fritidshuset Ellekær. I alt deltog 1036 børn og unge i alderen 6 – 14 år på årets Get2 Fodboldskoler. Der blev arrangeret opstartsmøde i Brøndby. Til dette deltog af 7 Get2 Fodboldskoler med minimum én repræsentant. Opstartsmøderne bestod overordnet set af tre temaer; En netværksdel, en præsentation af deltagertøjet og en del om mediekit. Sidstnævnte for at give inspiration og ideer til værtsklubberne. Netværksdelen blev vurderet meget udbytterigt, hvor tøjpæsentationen og mediekit delen blev det i mindre grad. FORMÅL 1: MEDLEMMER OG KLUBUDVIKLING Der er som de tidligere år, igen stor forskel på hvilket rekrutteringspotentiale den enkelte Get2 Fodboldskole har. Det kan dog konstateres at 23,5% af det samlede deltagerantal, ikke er medlemmer af en fodboldklub. Dette underbygger, at der er tale om en aktivitet med et rekrutteringspotentiale. Samtidig er oplevelsen endvidere, at aktiviteten skaber glæde og positive oplevelser for 6 – 13 årige drenge og piger, i udsatte boligområder. Helt præcist viser evalueringen at 64,7% bor i udsatte boligområder. Get2 Fodboldskolen medvirker til at understøtte og udvikle klubber i nærheden af udsatte boligområder. Der er igen i år dokumenteret at nye trænere kommer til Get2 fodboldskolerne hvert år. I 2019 har kun 11,8% af trænerne været gengangere i forhold til sidste års afviklinger, og det kan endvidere konstateres, at der i år ligeledes har været kvindelige trænere på de fleste fodboldskoler, især som tiltag for at rekruttere flere piger som deltagere.
    [Show full text]
  • Download Resumé (Pdf)
    Madsen, Christian Rabjerg (S) Member of the Folketing, The Social Democratic Party Development consultant Folketinget, Christiansborg 1240 København K Mobile phone: +45 6162 4453 Email: [email protected] Christian Rabjerg Madsen, born March 24th 1986 in Silkeborg, son of export manager Per Vestergaard Madsen and hospice manager Ragnhild Rabjerg Madsen. Married to Anne Brink Pedersen. The couple has two children. Member period Member of the Folketing for The Social Democratic Party in South Jutland greater constituency from June 18th 2015. Candidate for The Social Democratic Party in Kolding nomination district from 2011. Parliamentary career Vice­chairman of the parliamentary group of the Social Democratic Party from 2020. Chairman of the Immigration and Integration Committee from 2019. Vice­chairman of the Environment and Food Committee, 2017­2018. Education MSc (political science), Aarhus University, 2006­2012. Matriculated in mathematics from , Varde Upper Secondary School, 2002­2005. Employment Development Consultant, Varde Municipality, 2013­2015. Senior Consultant, JKL/MSL Group, 2013. Consultant, JKL/MSL Group, 2011­2013. Campaign Manager for Nicolai Wammen, 2010­2011. Affiliations Member of the Board of Staten i Hele Danmark (an association working to decentralise state institutions) from 2015. Member of the Board of Frit Forum Aarhus ­ forum for social democratic students (vice­chairman and chairman), 2007­2008. Member of the council of representatives and of the board of the National Bank. Committees/Spokesman 23.
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Erhvervsudvalget Den 6
    Til beslutningsforslag nr. B 132 Folketinget 2020-21 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 6. maj 2021 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg af fyrværkeri til privat brug (borgerforslag) [af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)] 1. Indstillinger ikke være bekendt. Vi må som voksne tage ansvar og sikre, Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og at børn ikke kommer til skade ved fyrværkeri. Voksne lider Susanne Zimmer (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til også under fyrværkeri. Lydfølsomme mennesker, psykisk forkastelse ved 2. (sidste) behandling. sårbare og mennesker, som har været i krigszone og har Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller pådraget sig posttraumatisk stresssyndrom. imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling. Derudover medfører fyrværkeri ofte stress og angst og Et andet mindretal i udvalget (Susanne Zimmer (UFG)) giver voldsomme reaktioner og panikanfald hos både kæle‐ indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. dyr og vilde dyr. Affaldet fra fyrværkeri kan desuden være Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐ farligt for kæledyr og vilde dyr. Det ligger overalt og ikke it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐ nødvendigvis der, hvor det er blevet fyret af. Frie Grønne kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i finder det ikke fair, at mennesker, som har behov for fyrvær‐ udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐ keri, får deres behov opfyldt på bekostning af andre menne‐ linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    [Show full text]