DOCSLIB.ORG

Egholm Refugium Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen Ma4-Ark 36, Maj 2012 Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen Ma4-Ark 36, Maj 2012

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Egholm Refugium Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen Ma4-Ark 36, Maj 2012 Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen Ma4-Ark 36, Maj 2012 EGHOLM REFUGIUM Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen ma4-Ark 36, Maj 2012 Søren Dam Mortensen Joachim Morell Jakobsen ma4-Ark 36, Maj 2012 1 2 3 FORMALIA Titel ‘Egholm Refugium’ Studerende Projektforløb 01.02.12 - 23/05/12 Arkitektonisk vejleder Peter Lind-Bonderup Teknisk vejleder Peter V. Nielsen Søren Dam Mortensen Sideantal 123 Aalborg Universitet Department of Architecture, Design and Media Technology Joachim Morell Jakobsen 10. semester. INDHOLD 5 Summary 6 Indledning 8 Afgrænsning 10 Metode 12 Refugium 14 ANALYSE 16 Udsigt-tilflugtsteori 18 Nordisk arkitektur 20 Fænomenologi PROGRAM 22 Bæredygtighed 24 REGIstrerING 26 Egholm 28 Klitgården 32 Løgumkloster 36 San Cataldo 38 Rumprogram 40 Vision 40 Designparametre 42 Arkitektoniske referencer 45 KONCEPTUDVIKLING 46 Den store streg 46 Længen 46 Punktet og det fragmenterede kompleks 47 Tårnet 47 Hævelsen SKITSERING/ 47 Serviceret/servicerende 48 Vinklen SYNTESE 49 Rumhøjder 50 Lyset 51 Overgangen 53 Materialitet 54 Orientering 56 Tagets vinkling 58 Verificering 60 PRÆSENTATION 62 Situationsplan 64 Hovedbygning 78 Atelier PRÆSENTATION 88 Arbejdsbygning 3 98 REFLEKSION 102 KonklusION 104 APPENDIKS LÆsevejLEDNING Henvisning til kilder angives i henhold til Harwardmetoden: [Forfatterens navn / Titel, Udgivelsesår] ved litteratur [Web#] ved online links Yderligere information om kilden findes i kildefortegnelsen i slutningen af rapporten. Direkte citater er angivet i anførselstegn og med kursiv: “Citat” Egne fotos, illustrationer og visualiseringer er angivet direkte i fodnoten. Andre billeder og illustrationer har et nummer som henviser til illustrationslisten i slutningen af rapporten SUMMARY What is a refuge? This question is the primus from the visitor. A raised walkway in the shape motor for this project. The question could of a circle encompasses the towers that seems be answered in several different ways, and to be standing arbitrarily In the shallow water. when confronted with the following design of The walkway takes the visitor on a journey to strategy that the answer requires to realize the the outdoors again, walking over the landscape, architectural design of a building, the potential a small brook, across the dyke and above the outcome of the project is very open. changing waters of Limfjorden to the designated tower, where a vertical distribution stair leads The design of this particular refuge seeks to up to ones workroom. These transitions seeks to accommodate a need for calm and immersion create the significant distance to the everyday in work for research, studies, writing and the life of the visitor. visual arts. The design of the refuge seeks to answer these needs by creating distance from The aim of creating calm and space for the everyday life of the visitor, be it the life of immersion in work are linked. The calm is the city or the life of the suburbs. sought in order to achieve the surplus to immerse in a given work. The theory of prospect The site of the refuge was chosen as a and refuge, coined by Jay Appleton in 1975 is consequence of this answer, or design used as an inspiration to design spaces that parameter, to be on the small island of Egholm, accommodates these needs. The interior of the just north of Aalborg. Being close to the city, yet work areas, be it for the writer or the painter, clearly detached from it, the island provides offers brightly daylit spaces. In contrast to the the transition that creates the distance needed secondary spaces such as the sleeping area, to the mainland. The transition is taken from entrance, toilet and bath, these workspaces the city by boat across Limfjorden, the seaway, offers a higher room height, creating a subtle to the island of Egholm, across the flat land of transition between them. The consciousness of fields to the relatively wild part of the island the dimmer lit, lower areas of the work room, that presents its rich animal life both visually from the work area, creates the calm notion and auditory, as well as the rich vegetation. On of the possibility of refuge while working. The the coast on the southwestern part of Egholm view to the outside from the work area offers the site is presented to the visitor. the awareness of secondary places of prospect and refuge, namely the walkway and the other These transitions is developed even further in buildings respectively. the design of the refuge. As one Is presented to the site, one is greeted by the main building, a The designed refuge makes use of this large, square, monolithic building, clad in rusty definition of the refuge and the following steel and concrete. The indoors is welcoming transition and theory of prospect and refuge to with its warm wooden surfaces that stands in answer the proposed question. Together with contrast to the often bleak and murky weather the integrated design process, using energy of the danish outdoors. The building complex calculation while sketching the design of the consisting of towers placed in the water of refuge, and making use of passive as well as Limfjorden reveals itself as one ascends the active means to lower the use of energy the stairs to the “level of the refuge”. The level of the project comply with energy consumption of the refuge being the level of the dyke, that until this danish building regulation predicted 2020. moment has concealed the vista of Limfjorden 5 INDLEDNING “Conversation enriches the understanding but solitude is the school of genius.” “Samtale beriger forståelsen, men ensomhed er geniets skole.” - Sir Edward Gibbon Arkitekturens primære formål er at beskytte I dette projekt designes et refugium for for elementerne. Et af de tidligste eksempler arbejdende forskere, forfattere, kunstnere og har været hulen hvor der finder spor fra nogle folk med lignende professioner der ønsker et af de tidligste mennesker. Her har tilflugten kortere eller længere afbræk fra deres hverdag. sørget for at dække de mest basale behov for Refugiet på Egholm vil som fortidshulen beboerne – beskyttelse fra vejret, dyrene og fungere som et tilflugtssted der opfylder andre mennesker. Man kunne spørge hvad de basale behov og overlader plads i det forskellen er mellem fortidens behov for arkitektoniske rum til fordybelse i arbejde. beskyttelse og den rolle som arkitekturen har i dag. Arkitekturen har nemlig stadig den samme Initierende problemformulering rolle, som den havde helt til at begynde med. Hvordan designes et refugium til fordybelse Det er bare en rolle man ikke lægger mærke til i arbejde for forfattere, kunstnere og folk af i samme grad som æstetikken, konstruktionen lignende professioner som imødekommer den og de mere givne funktioner. Den opleves nordiske arkitekturs traditioner i et bæredygtigt ubevidst – som noget selvfølgeligt, i bunden af samfunds kontekst? den trekant af krav der stilles til arkitekturen. 6 ‘Strandet båd med Egholm i baggrunden’, Aalborg - Eget billede ‘Strandet båd med Egholm i baggrunden’, Aalborg - Eget billede 7 AFGRÆNSNING Dette afsnit er udarbejdet således der etableres Fleksibilitet tage højde for bæredygtighed ved materialevalg, nogle retningslinjer at tage udgangspunkt i til Fleksibilitet er vigtigt for byggeri hvor indre således det designede byggeri ikke vil have det projektprogrammets analyser og registreringer. rum skal kunne tilpasses skiftende funktioner. store vedligeholdelsesbehov. Yderlige definering Hvert emne er diskuteret i projektgruppen Da dette projekt specifikt omhandler designet af tilgangen til bæredygtighed vil blive uddybet i en sådan grad at det kunne vurderes hvor af et refugium ses der en kvalitet i konsekvente i afsnittet derom. dybdegående der skal arbejdes med emnet funktioner, som ikke vil blive ændret til fordel i projektet. Afgrænsningen forklares i det for en evt. fremtidig transformationsmulighed. Funktionalitet nedenstående. De afgrænsede emner vil hver Dog ses en udvidelsesstrategi for refugiet som Når projektet tager udgangspunkt i specifikke især blive diskuteret i forhold til det færdige et positivt tiltag. Der vil derfor blive taget højde rumfunktioner med specielle individuelle projekt i et refleksionsafsnit. for en sådan additionsmulighed. krav er det vigtigt at logistikken, placering, orientering samt indretningen er gennemtænkt. Økonomi Derfor vil der i stor grad være fokus på det Økonomi er en vigtig faktor ved al arkitektur. funktionelle aspekt af arkitekturen gennem Dog vil vi i dette projekt gerne udforske designprocessen. konceptet om refugiet til en sådan grad at økonomi ikke må være en hindring. Derfor Æstetik er der i dette projekt valgt at der kun vil blive Æstetikken vil være yderst essentiel da taget højde for økonomi i det omfang at det omhandler designet af et refugium. Et det går hånd i hånd med den miljømæssige refugium vil gennem sin æstetik bidrage til bæredygtighed af byggeriet. Dette kan ske ved det overordnede helhedsindtryk. Gennem f.eks. at vælge materialer der kan ældes uden undersøgelser og analyser gøres flere megen vedligeholdelse og derved heller ikke overvejelser angående hvad der skal til for at skal udskiftes med tiden. Til sidst i projektet vil definere bygningsdesignets æstetiske egnethed der reflekteres over alternative valg der kunne som rummende et refugium. gøre byggeriet mere økonomisk plausibelt. Tektonik Gode konstruktionsmæssige forhold er Bæredygtighed nødvendige ved ethvert byggeri. I dette projekt Nævnes bæredygtighed i dette projekt, er vil der dog ikke blive beregnet teknisk på der tale om miljømæssig bæredygtighed, konstruktioner med mindre der ses god grund medmindre andet er nævnt. Bæredygtighed til det; f.eks. ved brug af store udgravninger. er essentielt i dette projekt. Indeklima og de energimæssige forhold vil blive medregnet Kontekstualitet i designprocessen således det bedste Konteksten vil i høj grad have indvirkning bæredygtige resultat opnås. Værktøjer som på projektet da Egholm bliver en essentiel BE10, månedsmiddel og Arkitektur + Energi vil del af refugiet, både æstetisk og funktionelt. blive brugt for at kontrollere designet igennem Der bliver taget højde for fremtidige planer skitseringen og frem til det endelige design. for Egholm; f.eks. den kommende tredje Udover indeklima samt energi vil projektet også limfjordsforbindelse som berører øen.
Load more

Recommended publications
  • Naturguiden 2012 Naturture I Himmerland Og Sydlige Vendsyssel
    NATURGUIDEN 2012 NATURTURE I HIMMERLAND OG SYDLIGE VENDSYSSEL MED KLIKBART ovERSIGTSKORT >> Klik her for at se oversigtskort WWW.NATURGUIDENHIMMERLAND.DK OVERSIGTSKORT Ved at klikke på numrene kan du komme videre til beskrivelsen af E 39 de enkelte ture. 184, 210 Hammer 41,125 Bakker E 45 153,164 205,215 271 211 Lindholm Bouet 3,120 Egholm 55,68 228,265 Heste- 162 skoen 583 Aalborg Hou 133,146 169 193 12 5, 45, 74, 81 Østerå- 148 102, 202 dalen 243 187 Hals 2,101 85 57 95 Drastrup 170 110,141 207 Aggersborg 262 135 Skov 221,230 595 220 231,245 Sebber- Nibe 19, 91 11 257,258 123 sund 199 Lundby 26,47 567 E 45 Bakker 127,204 Løgstør 132 519 Høstemark 6,168 Skov 4,15,111,113 Himmerlandske Halkær 128,171,175 Mølle 181,185,250 Dokkedal 89 heder 268 1,10,16,17,29,30 119 507 31,33,35,37,42 97,105 200 69,201 43,56,58,59,60 Livø 106,134 20,65 63,75,76,77,80 8,21,23,25,27,28,32, 152,178 235 13 84,87,88,96,98 Lille 38,51,64,72,79,108,179 189,218 46 Støvring 187 99,107,112,114 191,196,209,219,222 195 Vildmose Vitskøl Navn Sø 130 167 116,124,126,138 224,225,232,239,242 216 142,143,144,147 244,251,254 Vilsted Sø 252 150,154,155,158 Jenle 9,24,78 Skørping 166,172,173,176 62 227,241 180,182,186,206 187 Plantage 249,264 180 Rebild 208,212,214,217 Tofte 163 136 223,236,237,238 Skov 533 Bakker 247,253,255,256 259,263,266,267 Øster Hurup 67 Rold Skov Madum Sø 269,270,272,273 73 Ertebølle 40,104 274 203 Aars St.
    [Show full text]
  • Download/Ode/Habitatomr Pdf/H111detsydfynske.Pdf
    Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS) – 2009-2012 version 1. Name and address of the compiler of this form: FOR OFFICE USE ONLY. DD MM YY Lars Dinesen Danish Nature Agency - Nature Planning and Biodiversity Ministry of the Environment Haraldsgade 53 Designation date Site Reference Number 2100 København Ø Phone +45 7254 4830 e-mail: [email protected] Preben Clausen DCE - Danish Centre for Environment and Energy, and Department of Bioscience Aarhus University Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Denmark Phone +45 8715 8857/ Fax +45 8715 8902 e-mail: [email protected] 2. Date this sheet was completed/updated: May 2012 3. Country: Denmark 4. Name of the Ramsar site: The precise name of the designated site in one of the three official languages (English, French or Spanish) of the Convention. Alternative names, including in local language(s), should be given in parentheses after the precise name. South Funen Archipelago. (International No. 156; National No. 17.) 5. Designation of new Ramsar site or update of existing site: This RIS is for (tick one box only): a) Designation of a new Ramsar site ; or b) Updated information on an existing Ramsar site 6. For RIS updates only, changes to the site since its designation or earlier update: a) Site boundary and area The Ramsar site boundary and site area are unchanged: or If the site boundary has changed: i) the boundary has been delineated more accurately ; or ii) the boundary has been extended ; or iii) the boundary has been restricted** and/or Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS), page 2 If the site area has changed: i) the area has been measured more accurately ; or ii) the area has been extended ; or iii) the area has been reduced** ** Important note: If the boundary and/or area of the designated site is being restricted/reduced, the Contracting Party should have followed the procedures established by the Conference of the Parties in the Annex to COP9 Resolution IX.6 and provided a report in line with paragraph 28 of that Annex, prior to the submission of an updated RIS.
    [Show full text]
  • COMMISSION of the EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11
    COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 11.11.1997 COM(97) 575 final 97/0308 (CNS) Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE on the Hst of less-favoured farming areas within the meaning of Regulation (EC) No 950/97 (Denmark) (presented by the Commission) EXPLANATORY MEMORANDUM The Danish Government has sent the Commission, in accordance with Article 25 of Regulation (EC) No 95()A>7, a list of islands suitable lor inclusion in the Community list of less-favoured farming areas and information on the particular features of these areas. The permanent natural and geographical handicaps existing in the Danish islands result in higher production and transport costs. The extra costs, estimated by the Danish authorities at more than ECU 0.98 million, prevent farmers in these areas from obtaining from their production income on a level with that obtained by comparable farmers elsewhere in the Member State. The areas must be defined in accordance with Council Regulation (EC) No 950/97 under which islands can be deemed less-favoured areas with specific natural handicaps (Article 25) where farming needs to be continued in order to preserve the countryside. Incomes from farming in these less-favoured agricultural areas are low. Thirty Danish islands representing around 23 350 ha of farm land satisfy the two-fold requirement of remoteness and a farming income below the national average (87% to 90%). The application of these indices produces a cover of 0.84% of the utilised agricultural area of Denmark. The areas with specific natural handicaps do not exceed 4% of the surface area of the country as provided for under Community rules (1.1 %).
    [Show full text]
  • Coastal Meadow Management
    coastal meadow management Best Practice Guidelines The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 coastal meadow management Best Practice Guidelines MATSALU ESTONIAN MINISTRY DANCEE NATIONAL PARK OF ENVIRONMENT The experiences of LIFE-Nature project “Boreal Baltic Coastal Meadow Preservation in Estonia” LIFE00NAT/EE/7083 Compiled by Riinu Rannap, Lars Briggs, Kaja Lotman, Ilona Lepik, Voldemar Rannap Translated by Pirkko Põdra Photos Arne Ader, Lars Briggs, Fred Jüssi, Tiit Kaljuste, Mati Kose, Ilona Lepik, Kaja Lotman, Riinu Rannap, Voldemar Rannap, Merike Tamm, Ülle Tamm Drawings Elen Apsalon Layout Eerik Keerend This book has been printed on CyclusPrint recycled paper Ministry of the Environment of the Republic of Estonia Tallinn 2004 ISBN 9985-881-26-5 LIFE-Nature Project By way of introduction. Riinu Rannap, Voldemar Rannap 4 content Management Coastal meadow as a habitat. Kaja Lotman, Ilona Lepik 8 Amphibians • birds • plants Boreal Baltic coastal meadow management for Bufo calamita. Riinu Rannap 26 Restoration of breeding sites for threatened toads on coastal meadows. Lars Briggs 34 Suitable habitat management for Danish bird populations. Ole Thorup 44 Changes of bird communities in relation to management of coastal meadows in Estonia. Andres Kuresoo, Eve Mägi 52 Coastal meadow management from a botanist’s point of view. Tiit Kaljuste 62 Monitoring the Wild gladiolus (Gladiolus imbricatus) population under different meadow management regimes. Marika Kose, Mari Moora 70 Experiences The socio-economic aspect of coastal meadow management: the Matsalu example. Kaja Lotman 72 Managing meadows or managing people? Coastal meadow restoration and management in the Häädemeeste region.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • L 146 Bilag 7: Ændringsforslag Til L
    Kommunaludvalget 2014-15 L 146 Bilag 7 Offentligt ÆNDRINGSFORSLAG Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »8« ordene: », jf. dog stk. 2,«. [Henvisning til ny undtagelsesbestemmelse for 27 navngivne småøer] 2) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer: »01. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For øerne Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Bågø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt der på den pågældende ø ligger et afstem- ningssted, på et møde senest 15 dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9 uanset, om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens afgørelse til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag.«« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Adgang til at fastsætte, at afstemningen på visse øer først begynder kl. 9.] Til § 3 3) I den under nr. 43 foreslåede affattelse af § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »8« ordene: », jf. dog stk. 2,«. [Henvisning til ny undtagelsesbestemmelse for 27 navngivne småøer] 4) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer: »01. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For øerne Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Bågø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt der på den pågældende ø ligger et afstem- ningssted, på et møde senest 15 dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • In Search of True Inclusion and Practice
    The Nordic ForumDocumentation for Interculture By NFI - the Nordic report No 3 Forum for Interculture November 2019 In Search of True Inclusion and Practice An overview of texts, projects and practice on cultural diversity in the arts and culture sector in the Nordic region NFI Documentation Report No 3 The Nordic Forum for Interculture Colophon Index AUTHORS A Index 02 Kaja Tvedten Jorem Hilde Ghosh Maisey Iwona Preis 1 Introduction 04 Kristín R. Vilhjálmsdóttir 2 Nordic Bibliography 08 Martina Marti Niels Righolt 3 Selected Publications, Reports and Cases 14 4 Selected Intercultural projects in the Nordics 23 EDITORS Astrid Aspegren 5 Competencies and Best Practices of the NFI Network 37 Sofie Bervild Nielsen 6 Nordic Cultural Policy in relation to Diversity 45 Laura Møller Henriksen 7 The Nordic National Contributors and Foundations 53 CONTRIBUTORS Thomas Prestø Shanti Brahmachari B Appendix 55 Kemê Pellicer Maija Lummepuro DESIGN Bleed Design Studio -> www.bleed.com NOTE Throughout the report all titles and quotes of publications, cases and projects have been translated into English by the editors of this report. Original titles and quotes are indicated immediately after the translation. 2 3 NFI Documentation Report No 3 The Nordic Forum for Interculture 01 Introduction 01 Introduction decision makers agree that recruitment must Swedish, Norwegian and Finnish governments roots outside the Nordic countries [11]. Since be on the agenda in terms of ensuring a firmly all have signed. Several of the researchers, 2000, the population of the Nordic countries rooted cultural diversity and equal access to authors, and cultural workers included in this has increased by 2.7 million, of which 30% the art scene.
    [Show full text]
  • Øerne Omkring Fyn
    ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø .
    [Show full text]
  • Danmarks Ynglebestand Af Skarver 2017
    DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 Thomas Bregnballe1 Max Nitschke2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 Pro Insecta AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2017 Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Max Nitschke2 Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og 2Pro Insecta Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: August 2017 Redaktion afsluttet: August 2017 Faglig kommentering: Kevin K. Clausen Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Miljøstyrelsen Bedes citeret: Bregnballe, T. & Nitschke, M. 2017. Danmarks ynglebestand af skarver i 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 http://dce2.au.dk/pub/TR103.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Ved årets optælling af ynglende skarver i Danmark blev der registreret 33.171 ynglepar. Yngleantallet var således steget med 5-8 % i forhold til de forudgående 3 år, men der var fortsat omkring 6.000 færre ynglepar end i årene 1993-2006. I 2017 var der 79 kolonier, hvilket er 4 færre end i 2016. I forhold til 2016 var der i 2017 tilbagegang i Limfjorden og i det nordlige Sjælland, hvorimod der var fremgang i de vestjyske fjorde, i regionen omfattende Lillebælt og Det Sydfynske Øhav samt i Smålandsfarvandet.
    [Show full text]
  • Geography, Environment and Energy.Docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF
    Microsoft Word − 12 Geography, environment and energy.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Geography, environment and energy Climate and area Infrastructure Energy and air emissions Water and wastewater Material flows and waste Green economy Statistical Yearbook 2017 Microsoft Word − 12 Geography, environment and energy.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Geography, environment and energy Climate and area The long Danish coastline Denmark is a small country, compared to its closest neighbours. Sweden and Ger- many are, respectively, ten times and eight times larger than Denmark, which has an area of more than 43,000 km 2. On the other hand, Denmark’s coastline is extraordinarily long for a country of this size. Denmark stretches along a coast of more than 7,300 km, which is longer than the Great Wall of China. It corresponds to almost one and a half metre of coast per inhabitant. One characteristic of Denmark’s geography is the many islands, a total of 391. The largest islands are, by order of mention, Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland and Bornholm. Jutland (including Vendsyssel-Thy) account for 69 per cent of Denmark’s total area. In addition to Denmark, the Kingdom of Denmark includes the self-governing areas of Greenland and the Faroe Islands. The ice-free part of Greenland is almost ten times larger than Denmark and Denmark is 30 times larger than the Faroe Islands. Denmark’s nature is characterized by agriculture and forests For thousands of years, Denmark has been an agricultural country, and this has largely characterized the Danish landscape.
    [Show full text]
  • Atlas of the ESIN Islands 27.9
    27/9/2016 DRAFT 1.8 ATLAS OF THE SMALL EUROPEAN ISLANDS Atlas of the ESIN Islands 1 Introduction 2 2 The islands of Europe 3 3 The ESIN islands of Europe 9 4 Sustainability indicators 12 5 The ESIN islands per nation 14 The small islands of Croatia 15 The small islands of Denmark 18 The small islands of Estonia 23 The small islands of Finland 24 The small islands of France 28 The small islands of Greece 31 The small islands of Ireland 35 The small islands of Italy 38 The small islands of Scotland 40 The small islands of Sweden 43 The small islands of Åland 49 6 References 51 1 (64) Christian Pleijel [email protected] Tel +358-457-342 88 25 ESIN ATLAS / DRAFT 1.8 1 Introduction 1.1 Purpose The purpose of this Atlas is to (a) present some basic data on the geographical features of the small islands of Europe who are members of the European Small Islands Federation (ESIN), and to (b) raise awareness of the lack of other, relevant basic data on the same small islands. An island is a piece of land surrounded by water. This atlas is focussed on small and very small islands that fall below the system of territorial units for statistics (NUTS) within the European Union not having a fixed link to the European mainland. ESIN represents 1,640 such islands with a resident population of 359,357people. These small islands have 3-4 million summer residents and ten times as many visitors, which creates a heavy human pressure on the islands’ social, technical and ecological systems.
    [Show full text]