37669-Fortid Og Nutid/Oms, Page 1-2 @ Normalize
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fortid og NutidFortid · 2 · 2000 Indhold Søren Bitsch Christensen: Menne- i Danmark 1500-1840 (Tyge ske først, købmand så? . 91 Krogh) . 147 Bert Kelm: Rømø – et vesterhavs- Debat præget samfund 1, Erhverv og bolig (Gunnar Solvang) . 148 Fortid og Kim Furdal, Jørgen Mikkelsen og Esther Petersen: Sygeplejesagens Lars Nilsson: I anledning af pioner. Henny Tscherning 1853- Lokalhistorisk Afdelings ned- 1932 (Karen Hjorth) . 150 læggelse . 124 Torben W. Smith: Vi vil rejse nye 2000 huse. Statshusmandsloven af Interview 1899 (Torben Hansgaard) . 151 2 Juni Troels Rasmussen og Lene Wul: Rejsen mod virkeligheden. Alex Flygtning 38. Baggrunden og Wittendorff om mentalitetshi- rammerne for de sudetertyske Side 89-168 storie og andre store frem- flygtninges ophold i Danmark Nutid skridt. 131 1938-45 (Henrik Zip Sane) . 152 Bo Fritzbøger (red.): Skoven i Debatanmeldelse lokalhistorien (Henrik Gjøde Nielsen) . 154 Peter Fibiger Bang: Primitivisme Bashy Quraishy: Fra Punjab til gennem tiderne . 141 Vesterbro. Det pakistanske sam- fund i Danmark (Tommy P.Chri- Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Anmeldelser stensen) . 156 Carlo Ginzburg: Spor – om histo- Meddelelser rie og historisk metode (Ulrik Langen . 145 Dansk Historisk Fællesråds repræ- Erik Nørr og Karl Peder Pedersen sentantskabsmøde 17. november (red.): På embeds vegne. Kilder 1999 . 158 til dansk forvaltningshistorie Dansk Historisk Fællesråds års- 1750-1920 (Mogens Thøgersen) 146 regnskab for 1998 . 164 Henrik Horstbøll: Menigmands Dansk Historisk Fællesråds bud- medie. Det folkelige bogtryk get for 1999 og 2000 . 168 ISSN 0106-4797 Special-Trykkeriet Viborg a-s Fortid og Nutid Vejledning til forfatterne Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid udkommer i marts, juni, september og december. Artikler, debatindlæg og anmeldelser bedes leveret på diskette vedlagt en Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd med støtte fra Statens Humanistiske Forsk- udskrift. Artikler bør normalt ikke være længere end 20 sider, og debatindlæg ningsråd og fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg ikke på mere end 10 sider (A 4-sider á 3.800 enheder, linieafstand 1,5). Gældende retskrivning skal følges, og anvendelsen af fremmedord begrænses til Fortid og Nutid er udkommet siden 1914, og det indeholder artikler, debatind- det strengt nødvendige. Særlige udtryk, som ikke kan forudsættes almenkendt, læg og anmeldelser om aktuelle emner inden for dansk kultur- og lokalhistorie. bør forklares første gang de optræder. Citater anføres med citationstegn i kursiv. Teksten skrives uden orddeling, og noter indskrives altid som slutnoter. Note- Fortid og Nutid henvender sig til alle, der arbejder med og interesserer sig for henvisninger sker ved tal, som sættes hævet over linien og efter eventuelle tegn kultur- og lokalhistorie. I tidsskriftet bringes bidrag af såvel historikere, etnolo- (komma, punktum o.l.). Som hovedregel bør noter alene indeholde litteratur- eller ger, arkæologer fra arkiv-, museums- og universitetsverdenen, som af andre histo- kildehenvisninger. De skal altid være så fyldige, at den interesserede læser uden risk og kulturhistorisk interesserede skribenter. besvær vil kunne finde frem til den benyttede litteratur og kildemateriale. Artiklerne bør forsynes med illustrationer, og der lægges vægt på, at billeder og Fortid og Nutid vil gerne medvirke til at fremme debatten på tværs af fag- billedtekster uddyber og supplerer teksten. Samtidig med manuskriptet leveres grænser og videnskabelige miljøer, ligesom der lægges stor vægt på, at tidsskriftet de ønskede illustrationer med tilhørende billedtekster. Illustrationsforlæg kan har tæt kontakt til alle dele af landet. leveres som papirbilleder eller lysbilleder, i sort/hvid eller farve. Artikler og debatindlæg bedes ledsaget af et udkast til manchet (abstract) på 5- Redaktionen består af museumsinspektør, mag.art. Lene Floris, Museet for Hol- 10 linier, hvor artiklens/debatindlæggets tema og hovedresultater præsenteres. bæk og Omegn, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, Tlf. 59 43 23 53, e-mail: Artikler og debatindlæg ledsages af en kort præsentation af forfatteren. [email protected], ph.d.-stipendiat, cand.mag. Peter Henningsen, Institut for Historie, Københavns Universitet, Njalsgade 102, 2300 København S. Tlf. 35 32 82 79, e-mail: [email protected]. og arkivar, ph.d. Karl Peder Pedersen, Lands- arkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10, 2200 København N. Tlf. 35 24 82 00, e-mail: [email protected]. Abonnement koster 200 kr. årligt for 4 numre med tilsammen 320 sider. Det bestilles på følgende adresse: Fortid og Nutid, Ingrid Christensen, Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K. Tlf. 33 14 34 14 (tirsdag kl. 14-16 og fredag kl. 8-10). Manuskripter sendes til Lene Floris eller Peter Henningsen, mens bøger til anmeldelse sendes til Karl Peder Pedersen. Forsidebilledet: I 1847 besøgte Martinus Rørbye Samsø, og under besøget lavede han flere tegninger af øens beboere og landskaber. På billedet »En bondestue på Samsø«, ses to mænd, der er i færd med at drøfte et eller andet med konen og den gamle mand som tavse, lyttende tilhørere. Søren Bitsch Christensens artikel giver et detaljeret indblik i livet på øen i 1800-tallet, således som det kan læses ud af købmanden Lars Rasmussens mange dagbøger, mv. (Gengivet efter Rør- byes Tegninger. Udgivet af Frans Lasson, 1992, s. 106). Fortid og Nutid Juni 2000. hefte 2. side 89-168 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd Menneske først, købmand så? En biografisk studie i samspillet mellem optegnelsesbøger, økonomisk modernisering, livsformer og samvirkebevægelser i 1800-tallet – købmand Lars Rasmussen på Samsø Søren Bitsch Christensen Fortid og Nutid juni 2000, s. 91-123 Denne artikels udgangspunkt er en købmand på Samsø, men den handler også om mere end ham. Den diskuterer væsentlige forhold ved den økono- miske modernisering af agrarsamfundet i 1800-tallet: erhvervsmæssige, sociale og organisatoriske. Ved hjælp af et heldigt bevaret, omfattende ma- teriale foretages en kobling mellem købmandens økonomiske virke og hans sociale og kulturelle adfærd. Købmandens virksomhed under kornsalgsperioden belyses ved hjælp af entreprenør- og foretagerteorier, og hans deltagelse i Samsøs samvirkebevægelser fremhæves som en parallel til periodens industrielle foretagere. Hans ændrede status efter fremkom- sten af andelsbevægelsen kaster endvidere lys over købmandens nye rolle efter landbrugsomlægningen og over bondesamfundets nyvundne selvbe- vidsthed. Samlet gælder, at hans omskiftelige livsbane analyseres ved hjælp af livsformsanalysen. Søren Bitsch Christensen, f. 1969, cand.phil. i historie 1995, ph.d.-stude- rende ved Historisk Institut, Aarhus Universitet med et projekt om dansk kornhandel og kornhandelspolitik 1730-1850. Har publiceret Industriali- seringen i Randers – et lokalstudium (sammen med Søren Toft Hansen) i Erhvervshistorisk Årbog 1992, Danmark og Europa 1200-1750 – en over- sigt over Danmarks integration og udstødning af den vesteuropæiske øko- nomi, i Erhvervshistorsk Årbog 1998-99 og: I rigets midte. Træk af Samsøs økonomiske historie 1750-1900 i Århus Stifts Årbøger 1999. Har udgivet Lars Rasmussen – Set fra Samsø. En købmands erindringer om øen, politik og åndsliv i 1800-tallet (sammen med et team), 1999, og Grundlovens Dan- mark. Samfund og kultur før og efter 1849, 2000. Er desuden anmelderre- daktør ved tidsskriftet Historie. Købmand og teglværksejer Lars Ras- mentale beredskab og evne til at om- mussen (1817-99) fra Samsø efterlod stille sig til nye forhold og dermed få et sig erindringer, dagbøger, breve og indblik i de omstillinger, den fremvok- regnskaber i et omfang af flere tusinde sende markedsøkonomi krævede af sin sider. Denne artikel kan derfor van- købmand. To stadier af dennes udvik- skeligt yde materialet retfærdighed.1 ling er særlig betydningsfulde. For det Den vil for nogle perioders vedkom- første kornsalgsperioden (omkr. 1830- mende kun skitsere hans drift og vil- 1876), som Rasmussen tog del i som kårene for hans købmandsskab, men velkonsolideret købmand fra 1845/50. til gengæld gå dybere ind i andre. Her- Og for det andet perioden 1880-95, som til kommer det personlige aspekt: Med var andelsbevægelsens gennembruds- Lars Rasmussens optegnelser er der tid. Kan kornsalgsperioden betragtes givet et grundlag for at vurdere hans som et afgørende, initierende skridt i 91 Søren Bitsch Christensen Danmarks økonomiske internationale res egne forudsætninger for derved at integration under handelsstandens forstå teksternes og deres ophavs- førerskab, så kan andelsbevægelsen si- mænds indre præmisser.3 Ikke mindst ges at markere agrardanmarks ende- analyserer man kompositionen i kil- gyldige tilpasning til den internationa- dernes fortælling: Således kan et cen- le økonomi. Men nu med bønderne selv tralperspektiv enten udvide skriben- som økonomiske aktører og formidle- tens horisont og give plads til abstrak- re. Købmandens ændrede status ka- te ræsonnementer eller indsnævre den ster lys over processen og dens sociale til at se et helt liv i lyset af enkelte be- og økonomiske virkninger. givenheder. Omvendt binder et episo- disk perspektiv fortællingen op på løs- revne situationer, ting og følelser. Det Optegnelsesbøger som er oplagt – som påpeget af Martin Zer- historiske kilder lang – at evnen til at anskue hele sin tilværelse i et central/udviklingsper- Optegnelsesbøger, dagbøger og erin- spektiv er nøje forbundet med evnen dringer af folk fra landbrug, fiskeri og til at anskue tiden