Public Service-Redegørelse 2012

DRs public service-service redegørelse 2012redegørelse 2012

1 Udgivet af: DR Design: DR design Tryk: Rosendahl Schultz a/s

2 DRs public service redegørelse 2012 s04 0 Indledning s05 1 Fordeling af programtyper på tv- og radiokanaler s11 2 Genudsendelse af programmer s12 3 Danskernes forbrug af DRs programudbud s14 4 Danskernes vurdering af drs indholdsgkvalitet s21 5 DRs indhold på internettet mv s23 6 DRs regionale radioprogramvirksomhed s25 7 Nyheder s27 8 Uddannelse og læring s29 9 Børn og beskyttelse af børn s32 10 Unge s34 11 Dansk drama s36 12 Dansk musik s39 13 Dansk kultur s42 14 Smalle idrætsgrene og handicapidræt s44 15 Hensyn til handicappede s49 16 Dansksprogede programmer og sprogpolitik s53 17 Europæiske tv-programmer og europæiske programmer fra uafhængige producenter s55 18 Støtte til dansk film s56 19 Udlægning af produktion s59 20 Dialog med danskerne

Indhold

3 0 Indledning

Public service-kontraktens krav til Et andet princip er, at der ikke er krav om, at DRs redegørelse DR skal skelne mellem førstegangstimer og Public service-kontrakten mellem DR og genudsendelsestimer i opfyldelsen af kvan- kulturministeren for perioden 1. januar 2011 titative indholdsmæssige krav på tv. Dette til 31. december 2014 fastlægger, hvilke princip er blandt andet indført, fordi der opgaver DR skal opfylde og udstikker ram- på tv er sket en udvikling i måden at bruge merne for DRs public service-virksomhed. genudsendelser på, og for at sikre, at DR har fleksibilitet i planlægningen af indholdet på Det fremgår af kontrakten, at DR årligt skal tv-kanalerne. I afsnittet om genudsendelser udarbejde en redegørelse for, hvordan public findes til gengæld en grundig generel beskri- service-forpligtelserne er blevet opfyldt i det velse af DRs brug af genudsendelser. forudgående kalenderår. Som det fremgår af kontrakten, skal DR i denne redegørelse DR angiver som et princip niveauer for det ”fyldestgørende og retvisende redegøre for, år, som redegørelsen omhandler samt for de hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt tidligere år i den aktuelle kontraktperiode. opfyldt. Hvis det ikke har været muligt at I denne redegørelse angives derfor niveauet opfylde en forpligtelse, skal der redegøres for 2011 og 2012. for baggrunden herfor, og for hvordan forpligtelsen fremover kan opfyldes.” Læsning af redegørelsen Som beskrevet ovenfor er redegørelsen Kontrakten indeholder 40 konkrete krav til bygget op omkring besvarelsen af public indholdet i DRs redegørelse, og redegørelsen service-kontraktens rapporteringskrav. er derfor bygget op omkring besvarelsen af Med henblik på at lette muligheden for at disse afrapporteringskrav. For læsere, der sammenholde redegørelsen med public ønsker en mere overordnet beskrivelse af service-kontraktens krav er der i starten DRs aktiviteter og økonomi i det forgangene af hvert kapitel indsat en tekstboks, hvor år, kan der henvises til publikationen ”DR public service-kontraktens rapporterings- i 2012”, som kan ses på DRs hjemmeside krav fremgår. På de områder, hvor der i dr.dk. kontrakten er specifikke krav til DRs indhold er disse krav også beskrevet. Det bemærkes Opgørelser i redegørelsen i den forbindelse, at der i beskrivelsen af Det er et grundlæggende princip i kon- public service-kontraktens krav til DRs trakten for 2011-2014, at der som hovedindhold ikke er tale om ordrette citater fra regel ikke stilles krav til DR om at opfylde kontrakten, idet de kvantitative krav på indholdsmæssige krav på bestemte kanaler, nogle områder er specificeret i længere noter men derimod på tværs af kanaler. Dette skal eller bilag til kontrakten. Kontraktens krav sikre, at DR har fleksibilitet til at kunne have er på disse områder skrevet sammen til en et optimalt samspil mellem DRs kanaler på kort samlet tekst, der opsummerer kravets såvel tv som radio. Det er derfor gennem- indhold. gående i redegørelsen, at niveauerne som hovedregel ikke opgøres på kanalniveau, Det bemærkes også, at der er visse aktivite- men som en opgørelse af omfanget på DRs ter, der har relevans for opfyldelsen af flere kanaler samlet. Til gengæld giver det indle- af kontraktens krav, og derfor forekommer dende kapitel ”Fordeling af programtyper det, at der er aktiviteter, som beskrives flere på radio- og tv-kanaler” en beskrivelse af steder i redegørelsen. profilerne af DRs tv- og radiokanaler og en oversigt over fordelingen af programtyper på de enkelte kanaler.

4 DRs public service redegørelse 2012 1 Fordeling af programtyper på tv- og radiokanaler

I det følgendes gives et overblik over DRs Krav samlede sendetimer på tv og radio. På tv DR skal redegøre for: gives en oversigt over antal sendte timer ●● Fordeling af programtyper på hhv. inden for de enkelte programtyper fordelt på radiokanaler og tv-kanaler DRs tv-kanaler, og der gives eksempler på programmerne inden for de enkelte kategorier. På radio redegøres der for fordelingen af programtyper på de enkelte radiokanaler. Det bemærkes, at der i de selvstændige afsnit længere fremme i redegørelsen gives en uddybende beskrivelse af de programom- råder, hvortil der er tilknyttet særlige krav i public service-kontrakten, fx nyheder og antallet af kulturtimer på tv osv.

1.1 Fordeling af programtyper: tv

Public service skal være for alle danskere, Hertil kommer, at DR i 2013 har lanceret en pct. fra 2011 til 2012. Sendetiden blev især og derfor er det vigtigt, at DR har relevante ny børnekanal, DR Ultra, som er målrettet øget på DR2, DR K og DR HD. Den ekstra kanaler til hele befolkningen. Det er en de større børn og DR 3, som er målrettet sendetid består hovedsageligt af timer med udfordring i et fragmenteret mediemarked, den yngre del af befolkningen. DR har som oplysning og kultur og udenlandsk fiktion hvor udbuddet er stort, og danskerne har led i denne udvikling af tv-kanalporteføljen og består både af førstegangsudsendelser og mange medietilbud at vælge imellem. I 2012 besluttet at lukke kanalerne DR Update og genudsendelser. har DR igangsat en udvikling af den samlede DR HD i 2013. tv-portefølje, der trådte i kraft i begyndelsen Nyheder af 2013. Den nye tv-kanalportefølje skal DRs public service-redegørelse tager DR sendte i 2012 9.566 timers nyheder på tv, sikre målrettede public service-tilbud til alle udgangspunkt i DRs tv- og radiokanalpor- hvilket overordnet var på niveau med 2011. og en effektiv udnyttelse af DRs programres- tefølje, som den så ud i 2012. Nærværende De faste nyhedsprogrammer som ’TV Avisen’ sourcer. afsnit redegør for følgende genrer: ’Nyheder’, og ’Deadline’ blev sendt på DR1 og DR2, ’aktualitet og debat’, ’oplysning og kultur’, og herudover sendte DR Update nyheder DR skød udviklingen af kanaler i gang i ’dansk dramatik’, ’ udenlandsk drama- døgnet rundt. september 2012 med et revitaliseret DR1. tik og fiktion’, ’musik’, ’underholdning’, DR1 er den samlende kanal for alle danskere ’sport’, ’undervisning’ og ’præsentation’. Efter relanceringen af DR1 i september med et bredt programudbud, der oplyser, Disse genrer svarer til EBU’s standarder 2012 omfattede nyheder på tv ’TV Avisen’ underholder og samler danskerne om de (European Broadcast Union). Inden for hver kl. 17:50, kl. 18:30, 19:55 og 21:30 mandag vigtigste nyheder, dagsordenssættende genre gives en række eksempler på konkrete til torsdag, fredag sendes TV Avisen 18:30 journalistiske formater, stor dansk dramatik, programmer og centrale indsatser i 2012. og 21:00 og Lørdag 18:30. Søndag sendes de fælles begivenheder og stimulerer fælles TV Avisen kl. 18:30, endvidere sendes dansk identitet og kultur. I 2013 følger Samlet sendte DR 37.921 timers tv i 2012 21 Søndag der imidlertidig kategoriseres ligeledes relancering af DR2 samt skærpelse mod 34.053 timer i 2011. DR har dermed som Aktualitet og debat. DR2 har i hele af profilerne på DR K og DR Ramasjang. øget den samlede sendetid på tv med 12 2012 sendt programmerne ’Deadline 17’

5 og ’Deadline 22:30’. Der er i tidsrummet Dansk dramatik og fiktion Guld’ i Koncerthuset, hvor mange kendte mellem kl. 17 og 24 sendt i alt 3.206 timers DR TV sendte i 2012 1.271 timers dansk dra- danske artister optrådte og blev hyldet, og nyheder på DR TV i 2012. Det er en markant matik og fiktion, hvilket var på niveau med en temalørdag om Roskilde Festival set og stigning fra 2011, hvor DR sendte 1.158 2011. DR TV har sendt danske spillefilm, oplevet gennem festivalgæsters, musikeres, nyhedstimer mellem kl. 17 og 24. DR Update dansk fiktion og DRs egenproducerede dra- medarbejderes, mediefolks øjne. DR K fik i 2012 tilført ekstra ressourcer, hvilket maserier. I 2012 sendte DR1 de nyproduce- sendte blandt andet ’DR K Jazz’, der er en blandt andet betød en væsentlig forøgelse rede primetime dramaserier ’Lykke’ (sæson programserie med Chris Minh Doky med i antallet af sendetimer, og dette afspejles 2) og ’Forbrydelsen III’. Derudover sendtes skiftende gæster inden for jazzverdenen og også i tidsrummet kl. 17 til 24. børnejulekalenderen ’Julestjerner’ udviklet med transmissioner fra Koncerthuset og af Wikke & Rasmussen, ligesom ’Matador’ serien ’Musik i virkeligheden’, der formidler I 2012 er der desuden igangsat et udviklings- blev genudsendt på DR1 lørdag aften. DR2 historier fra det virkelige liv, der ligger impli- projekt af nyheder formidlet til børn, der sendte blandt andet satireserierne ’Krysters cit i musikken. DR Ramasjang viste blandt blev lanceret på den nye kanal, DR Ultra, i kartel’ og ’Rytteriet’ samt filmene ’De fem andet serien ’Min funky familie’, hvor børn starten af 2013. benspænd’ og ’Springet’ blandt flere. På DR og deres familier på fem dage skal lave et K blev dramaserierne ’En by i provinsen’ band og optræde for et publikum. DR1 og DR2 dækkede desuden præsident- og ’Huset på Christianshavn’ sendt samt valget i USA november 2012 med en række filmene ’Kinamand’, ’Nordkraft’, ’Direktøren Underholdning nyhedsformater på valgdagen og -natten. for det hele’ med flere. DR HD sendte blandt DR TV sendte i 2012 743 timers under- andet ’Hovedløst begær’ og ’Pandaerne’ holdning, hvilket var på niveau med 2011. Aktualitet og debat foruden genudsendelsen af ’Forbrydelsen III’ I 2012 relancerede DR1 programmet ’Husk DR TV sendte i 2012 1.694 timers aktuali- og ’Lykke’. DR Ramasjang viste i 2012 blandt lige tandbørsten’ i opdateret format fredag tet og debat. Det var på niveau med 2011. andet børne- og familiedramaserien ’Limbo’, aften foruden programmet ’Dårligt nyt’ med Programmerne blev primært sendt på DR1 serien ’Pendlerkids’ og ’Bamses billedbog’. Anders Lund Madsen og klassiske under- og DR2. Foruden ’Aftenshowet’ sendte DR1 holdningsshows som ’Dansk Melodi Grand i 2012 magasinerne ’Horisont’, ’Kontant’ og Udenlandsk drama og fiktion Prix’ og ’Europæisk Melodi Grand Prix’. ’Penge’ samt debatformater som ’Clement DR TV sendte i 2012 11.272 timers uden- DR2 sendte blandt andet ’Omars Ark’ og Søndag’, indkøbte aktualitetsprogrammer, landsk fiktion. Det var en stigning på 16 pct. transmission fra Oscar-festen. DR K sendte transmissioner fra partiernes landsmøder sammenlignet med 2011, der som indled- et portræt af den danske sangerinde og skue- mv. DR2 sendte blandt andet programmerne ningsvist nævnt primært skyldes en generel spiller Lily Broberg foruden quizprogram- ’Deadline 2. sektion’, ’Debatten på P1’, øget sendetid for hele DR TV. met ’Kvit eller dobbelt’. DR HD sendte det ’So Ein Ding’ og dokumentaren ’Vorherre danske satire-talkshow ’Kolonien’ og sæson bevares’ som led i en temalørdag i påsken Der blev sendt udenlandsk fiktion på samt- et og to af ’The Glee Project’. DR Ramasjang 2012, hvor forskellige dele af kristendom- lige kanaler undtagen på DR Update. DR1 sendte blandt andet ’Ramasjangskolen’, men diskuteres. sendte blandt andet serierne ’Downtown ’Summasummarum’, ’Ramasjang Rally’ og Abbey’, ’Wallander’ og ’Homeland’, mens ’Høvdingebold’. Oplysning og kultur DR2 blandt andet viste filmene ’Præsident DR TV sendte i 2012 9.974 timers oplysning ved et tilfælde’, ’Sherlock Holmes’ og Sport og kultur. Det var en stigning på 16 pct. ’The Contender’. DR HD sendte blandt DR TV sendte i 2012 1.119 timers sport. Det fra 2011, hvilket skyldes en generel øget andet serien ’Family Guy’ og en række af var tæt på en tredobling af niveauet fra 2011, sendetid for DR TV, der også afspejles på ’Star Wars’ og ’James Bond’-filmene. På hvor DR sendte i alt 395 timer sport. DR de kanaler, der sender størstedelen af DRs DR K blev blandt andet Kieslowskis film dækkede i 2012 sommer-OL, Paralympics og oplysnings- og kulturprogrammer. Således ’Blå’ sendt, fire film af østrigeren Michael EM i fodbold massivt – både på DR1, DR2 sendte DR2, DR K og DR HD i 2012 hhv. 25 Hanecke, herunder blandt andet den prisvin- og DR HD – og det sætter sine tydelige spor pct., 27 pct. og 24 pct. flere timer end i 2011. dende film ’Det hvide bånd’. DR K viste også i tallene. DR1 sendte derudover ’Aftentour’ i Alle kanaler sendte oplysnings- og kultur- filmen ’The Last Temptation of Christ’ på forbindelse med Tour de France, World Cup programmer i 2012 undtagen DR Update. langfredag 2012. DR Ramasjang viste blandt i dressur og ’Nytårsskihop’ den 1. januar. DR andet den franske animationsserie ’Loulou dækkede de smalle idrætsgrene i program- På DR1 blev der i 2012 blandt andet sendt, fra Montmatre’, flere af Astrid Lindgrens rækken ’Min sport’. DR Ramasjang sendte ’Bonderøven’, ’Spise med Price’ ’Søren Ryge’, klassikere og filmen ’Det magiske sværd’. børnedokumentarserien ’Fodboldpigerne’ ’DR Kirken’ og ’Før søndagen’. PÅ DR2 blev om en pigefodboldskole i Valby. Serien der blandt andet sendt en dokumentarrække Musik handler både om pigernes turneringer, under den fælles titel ’Dokumania’, pro- DR TV sendte i 2012 788 timers musik, deres sammenhold og konflikter på holdet, grammerne ’TV!TV!TV!’, ’Nordiske Haver’, hvilket var en stigning på 23 pct. Stigningen og seerne får også tips til nogle smarte ’Smagsdommerne’ foruden det verdensom- kan primært føres tilbage til DR HD, der i fodboldtricks. spændende broadcast-event ’Why Poverty’. 2012 sendte ’X Factor USA’ og DR K, der DR2 har i 2012 også dækket trosstof blandt bragte programrækken ’Moderne klassikere’, Undervisning andet med programserien ’De tre bud’, der der handler om moderne sange, der har fået DR TV sendte i 2012 656 timers under- handler om troens bud på brugbare svar klassikerstatus, heriblandt sange af Coldplay, visning. Det var på niveau med 2011. DR1 i situationer, hvor mennesket skal træffe Take That og Kim Wilde. DR K sendte også sendte ’Byggeriets perler’, ’På vintereks- svære valg i livet. DR K viste i 2012 blandt programrækken ’Sommerjazz’ i forbindelse pedition til Ikka’ samt programserien ’Gal andet programmerne ’Filmmagasinet’ og med Copenhagen Jazz Festival, der også eller normal’. DR2 sendte programmet ’Kunstquizzen’, og DR K dækkede også de bidrog til stigningen i antallet af timer med ’Danskernes Akademi’, der produceres i to årlige københavnske modeuger. DR HD musik på DR TV. samarbejde med højere læreranstalter og har dækkede i 2012 oplysning og kultur med fokus på formidling af forskning inden for blandt andet ’På skinner’, ’Sexministeriet’ På DR1 blev femte sæson af ’X Factor’ sendt, et bredt felt af områder, mens DR K sendte og ’Damen og dyret’ – herunder gennem hvor hele Danmark fulgte Idas vej til sejren. programmet ’Vores verdensarv’. Herudover den særlige ungesatsning DR MAMA. DR DR1 viste også anden sæson af dirigent- har DR sendt en række kampagner både Ramasjang sendte i 2012 blandt andet pro- konkurrencen ’Maestro’, hvor skuespiller inden for folkeoplysning og undervisning grammerne ’Fjernsyn fra da far var dreng’, Mille Lehfeldt vandt dirigentudfordringen. blandt andet med fokus på mobning. ’Store nørd’, ’Lille nørd’ og ’Kloden koger’. ’Før søndagen’, der forkynder den kristne Derudover har DR også sendt en række tro, blev ligeledes sendt på DR1. DR2 produktioner om blandt andet Karen Blixen, sendte blandt andet prisuddelingen ’P3 organdonation og ny nordisk hverdagsmad.

6 DRs public service redegørelse 2012 Præsentation DR TV sendte i 2012 847 timers præsen- tation, hvilket var på niveau med 2011. Præsentation dækker over alle programoversigter og trailere samt beskrivelser af, hvad der samtidig sendtes på andre DR-kanaler mv. Kategorien indeholder alle de elementer, der sammen med speakernes stemmer binder sendefladen sammen mellem de egentlige programmer. Programomtalerne spiller en vigtig rolle, da det fungerer som et centralt udstillingsvindue for programmer og indhold på DRs øvrige kanaler og medier. I 2012 sendtes præsentation på alle DRs tv-kanaler undtagen DR Update.

TAbel 1 DR TVs samlede sendetimer – fordelt på programtyper og kanaler Timer 2011 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update I alt Nyheder 550 295 0 0 0 8.760 9.605 Nyheder 17-24 407 274 0 0 0 2.555 3.236 Aktualitet og debat 1.097 487 29 12 23 0 1.648 Oplysning og kultur 1.833 1.609 965 2.264 1.898 0 8.569 Dansk dramatik og fiktion 302 74 430 289 114 0 1.210 Udenlandsk dramatik og fiktion 2.474 1.194 3.365 1.265 1.436 0 9.735 Musik 136 113 61 313 20 0 643 Underholdning 204 6 338 103 116 0 767 Sport 138 106 12 0 138 0 395 Undervisning 55 578 13 16 1 0 662 Præsentation 267 126 189 119 120 0 821 I alt 7.055 4.589 5.401 4.381 3.866 8.760 34.053

Timer 2012 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update I alt Nyheder 476 295 0 0 0 8.784 9.556 Nyheder 17-24 369 275 0 0 0 2.562 3.206 Aktualitet og debat 982 594 8 39 72 0 1.694 Oplysning og kultur 1.683 1.999 915 3.311 2.066 0 9.974 Dansk dramatik og fiktion 289 104 459 349 70 0 1.271 Udenlandsk dramatik og fiktion 3.255 1.658 3.402 1.175 1.782 0 11.272 Musik 98 113 75 401 100 0 788 Underholdning 174 15 373 123 58 0 743 Sport 390 201 8 0 520 0 1.119 Undervisning 40 605 1 10 0 0 656 Præsentation 254 129 187 143 134 0 847 I alt 7.641 5.714 5.427 5.553 4.803 8.784 37.921

Note: 1. Tallene er inklusive samsendte udsendelser, dvs. udsendelser, der sendes samtidig på to kanaler. 2. På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

7 1.2 Fordeling af programtyper: radio

DR omlagde i 2011 den samlede radioporte- P1 høj musikprocent. Årsagen til dette findes følje fra at udgøre i alt cirka 30 radiokanaler P1 er oplysningskanalen med nyheder, i den ændrede radioportefølje i november til 11 radiokanaler, der alle (på nær DR debat, samfunds-, kultur- og videnskabs- 2011, der i 2012 har vist sig effektueret. I alt Nyheder) er værtsbårne. Målet var, at få en stof. Kanalens opgave er at behandle og udgør klassisk musik i 2012 93 pct. af P2s samlet portefølje, hvor de digitale radio- perspektivere samfundsmæssige, kulturelle sendeflade, hvilket blandt andet kommer kanaler i højere grad kan sammenlignes og videnskabelige emner i en form og på til udtryk i de mange musikbårne program- med FM-kanalerne P1, P2, P3 og P4. 2012 tidspunkter og platforme, der tilgodeser mer, magasiner og koncertudsendelser, som var derfor det første fulde år med denne lytternes behov bedst muligt. Hver time kanalen sender, herunder en institution i kanalportefølje, og blev samtidig det første døgnet rundt – undtagen under højmessen dansk radiohistorie: ’Torsdagskoncerten’, år hvor P1 og P2 delte en FM-frekvens, mens søndag formiddag – sendes der radioaviser der er blevet udsendt siden 1933. begge kanaler fortsat har været tilgængelige på P1. I primetime om morgenen sendes i fuld udstrækning på DAB og nettet. DR der desuden nyhedsoversigter klokken halv. Blandt de musikprogrammer, der formidler videreførte i 2012 radiokanalen DR Nyheder ’Radioavisen’ på P1 er formateret specielt musik er fx ’Essensen på P2’, der sendes på på DAB, der fastholdes, indtil DRs midler- mod P1-lytterne i tidsrummet kl. 06 til 18 alle hverdage i den tidlige aftenflade, og som tidige godkendelse til at benytte frekvensen på hverdage. De resterende udsendelser via musikken reflekterer aktuelle begiven- ophører. samsendes med nyhedsudsendelserne fra heder og nyheder af musikalsk, kulturel P4. Samlet set stod nyhederne for 10 pct. af eller politisk karakter. Senere på aftenen DR har foretaget enkelte ændringer i pro- indholdet på P1 i 2012. transmitterer P2 livekoncerter ugen igennem gramfladerne på de digitale kanaler. Dette både fra Koncerthuset, fra Danmarks kon- har været en løbende justering i et forsøg på Aktualitetsprogrammerne er en væsentlig certsale og festivaler samt fra koncerthuse at sikre lytterne de bedst mulige tilbud på de del af P1s sendeflade og udgjorde 28 pct. i udlandet. I løbet af weekenden sættes der nye digitale kanaler. af sendetiden. Disse programmer tæller fokus på musiklivet i Danmark og interna- blandt andet ’Orientering’ og ’P1 Morgen’. P1 tionalt. P2 sender desuden radioaviser hver DR Radio sendte i 2012 45.740 timer på rummer også mere specialiserede magasi- hele time med undtagelse af de perioder, analog radio og 79.056 timer på digital ner som fx ’Harddisken’ og ’Mennesker & hvor der sendes koncerter. radio. Samlet sendtes 124.756 timer. Medier’. Disse udgjorde i 2012 34 pct. af P1s Nedenfor gennemgås den indholdsmæssige sendetid. P3 profil af DRs radiokanaler og fordelingen af P3 er den moderne radiokanal med substans programtyperne på den enkelte kanal. Debat og samtale udgør også en væsentlig og humor og er landets stærkeste medie- del af P1. Disse programmer tæller blandt brand blandt de 20-40-årige. Det er på andet ’P1 Debat’, der også sendes på tv på P3, lytterne får nyheder, underholdning, DR2. Disse programmer stod for 19 pct. af aktualitet, musik og sport formidlet af sendetiden i 2012. Dokumentar- og feature- landets bedste radioværter sammen med den genrerne har deres radioplads på P1, og disse nye – og især den nye danske – musik. genrer udgjorde 10 pct. af sendetiden. Som de øvrige DR radiokanaler sender P3 nyhedsudsendelser klokken hel og nyheds- P2 opdateringer klokken halv om morgenen. Efter sammenlægningen af P1 og P2 på en P3 sender i dagtimerne sine egne nyheds- fælles FM-frekvens i slutningen af 2011 programmer formateret til målgruppen, ’P3 benævner DR P2 på flere måder: Nyhederne’. Disse udgjorde 5 pct. af P3s sendeflade i 2012. ●● Når der sendes på FM-frekvensen, skrives P1/P2 Klassisk P3 er en musikbåren kanal, der har sit ●● Når der sendes på DAB, skrives DR P2 fokus på den nye rytmiske musik og den Klassisk danske musik og spiller en stor rolle i ●● I denne redegørelse refereres alene til forhold til at sikre vækstlaget i musiklivet. ’P2’, med mindre det er relevant for Musikprogrammerne udgjorde i 2012 46 pct. sammenhængen hvilken platform, der af P3s sendeflade. udsendes på. P3 er dog også mere end musik. P3s P2 er en rendyrket klassisk kanal, der skal magasinprogrammer udgjorde 34 pct. af bidrage til at styrke formidlingen af den sendefladen, og i denne kategori gemmer sig klassiske musik. 66 pct. af sendefladen kendte og populære programmer som ’Mads udgøres af formidlet musik, 27 pct. er & Monopolet’ og ’Go’ Morgen P3’. P3 er programmer med en høj musikprocent, og 7 også Danmarks sportsradiokanal og dækker pct. af fladen kategoriseres under ’Nyheder både smalle og brede sportsbegivenheder – og samfund’ og udgøres af ’Radioaviser’ samt herunder den danske superliga, der dækkes ’Morgenandagten’, der transmitteres direkte intensivt af ’Sport på 3’eren’ og ’Liga’, men hver morgen mandag til lørdag. også OL blev i 2012 dækket af P3. Sporten udgjorde 14 pct. af sendefladen. Det er en omfordeling i forhold til 2011, hvor 73 pct. af P2s flade var formidlet musik, og 19 pct. var programmer med en

8 DRs public service redegørelse 2012 Tabel 2 P4 DRs radiokanaler og sendeplatform P4 er tilrettelagt for lyttere over 40 år og Kanaler 31/12-2012 tilbyder nyheder, aktualitet og service, musik Kanal FM DAB NET AM og underholdning med en stærk regional for- P1/P2 Klassisk* •xX ankring, samtidig med at der er et nationalt perspektiv. Kanalen favner bredt og sætter P3 X• X• X • en ære i at behandle alle aspekter af livet. P4 X• X • DR P1 X X • • P4 leverer som de øvrige radiokanaler DR P2 KLassisk X X • • nyheder hver hele time og tilbyder også DR P5 X X • • regionale nyheder. ’Radioavisen’ på P4 er DR P6 Beat X X • • formateret mod kanalens lyttere i tidsrum- DR P7 Mi• X X • • met kl. 06.00 til 18.00 på hverdage og DR P8 Jazz X X • • udgjorde 10 pct. af sendefladen i 2012. DR Ramasjang X X • • Nyheds-, aktualitets- og servicemagasiner DR Mama X X • • udgjorde 29 pct. af sendefladen og er fx den DR Nyheder X X • • regionale morgenflade, der holder lytterne DR Langbølge X • opdaterede på nyheder og trafik. * P1 og P2 deler frekvensen på FM. P1 sender alle hverdage mellem 06 og 18, lørdag fra 08 til 18 og søndag fra 09.54 til 18. Resten af tiden sender P2 på FM. Musikken er væsentlig på P4. Det afspejles også af, at P4s musikmagasiner som fx ’Madsen’, der udforsker musikkens verden, TAbel 3 og weekendens program ’Hit på Hit’, der Tabel 3. Fordeling af programtyper på radio spiller både de nye og de gamle hits, samlet 2011 2012 set udgør 30 pct. af sendetiden. Kanal Programtype Andel i PCT. P1 Nyheder 9 10 P4 sender også underholdningsprogram- Aktualitet 27 28 mer, og disse udgør 31 pct. af sendefladen. Specialmagasiner 32 34 Programmerne i denne kategori omfatter Debat og samtale 19 19 blandt andet det meget populære interview- Dokumentar/Feature 12 10 og underhold-ningsprogram ’Café Hack’. P2 Klassisk Klassisk 19 27 Formidlende musik 73 66 P5 Nyheder og samfund 8 7 P5 er DRs første egentlige hele digitale P3 Nyheder 5 5 radiokanal. Kanalen er i dag et fuldgyl- Sport 14 14 digt tilbud med værtsbårne timer dagen Magasinprogrammer 31 31 igennem og med timeradioaviser. Kanalens Musikprogrammer 50 50 hovedmålgruppe er lyttere over 60 år, men P4 Nyheder 10 10 kanalen har også tilbud, der rammer en Musikmagasiner 34 30 bredere aldersmæssig målgruppe – især Underholdning 27 31 musikprogrammer. Nyheds- aktualitet og servicemagasiner 29 29 Flere af DRs værtskoryfæer gennem de P5 Nyheder 9 9 sidste 30-40 år tegner kanalen. P5 tilbyder Musikmagasin 29 29 musikgenrer, man sjældent hører andre Underholdning 38 38 steder i det danske radiolandskab: Viser, Nyheds- aktualitet og country, dansktop, traditionel jazz, schla- servicemagasiner 24 24 gere, operetter og musical m.m. P5 har i dag langt flere nyproducerede timer end P6 Beat Musik 60 53 for et par år siden, og samsendingerne med Formidlet musik 34 41 P4 er skåret ned til 2 timer på hverdage. P5 Nyheder 6 6 startede som en kanal med genhør fra DRs P7 Mix Musik 76 79 arkiver. Disse genhør findes stadig i begræn- Formidlet musik 18 15 set omfang i programfladen, men overordnet Nyheder 6 6 er P5 i dag en langt mere nutidig kanal. P8 Jazz Musik 58 61 Formidlet musik 28 24 Nyheder 6 6 Historisk Jazz Arkiv 4 7 Live koncerter 3 2 Ramasjang Radio Musik 32 40 Musik og leg 14 13 Historier 14 27 Humor og sketch 40 20 DR Mama Musik 83 88 Aktualitet 9 9 Kultur 6 0 Magasin 2 4

Note: På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

9 P6 Beat Ramasjang Radio P6 BEAT er kanalen for alternativ rytmisk Ramasjang Radio er et radiotilbud til børn musik i Danmark. Kanalen samler de små i alderen 3-10 år og arvtageren efter Oline fællesskaber omkring genrer, der ellers ikke Radio. Kanalen er en del af et 360 graders findes på hverken tv eller radio. P6 BEAT univers, hvor også web og tv indgår. I har fokus på dybdegående og perspekti- 2012 har lytterne på Ramasjang Radio verende musikformidling og har samtidig kunnet møde de kendte figurer fra landet en finger på pulsen i det danske såvel som Ramasjang som fx Rebecca og Johanne, Hr. det internationale musikmiljø. Det er på Skæg, Adrian & Bendix. Ramasjang Radio P6 BEAT, DRs brugere holdes opdateret sender hver dag fra kl. 8-12 et program om store begivenheder eller toneangivende målrettet institutionsbørn i Danmark, musikevents. Endelig har P6 BEAT i 2012 imens eftermiddagen er målrettet de lidt været aktiv skaber af events med rytmisk større børn. Foruden de daglige program- musik som omdrejningspunkt såsom ’P6 mer sendte kanalen i 2012 et bredt udsnit BEAT Rocker Koncerthuset’, ligesom af børnemusik, herunder musik fra DRs kanalen har fokus på udvikle og understøtte egenproduktioner og de nyeste hits fra det danske musikvækstlag gennem ’Karriere børnenes melodigrandprix. Således har Kanonen’. I 2012 har P6 Beat blandt andet musik i 2012 fået en øget plads i sendefla- fået en ny, direkte formiddagsflade. den på Ramasjang Radio. I 2011 udgjorde musik 32 pct. af sendefladen, og i 2012 var P7 Mix det steget til 40 pct. samtidig er andelen af Med en musikprofil, der strækker sig historier øget på Ramasjang Radio, nemlig over mere end fem årtier, er P7 MIX et fra i 2011 at udgøre 14 pct. til 27 pct. i 2012. bredt vindue ind i musikkulturens største Denne omfordeling har betydet en reduktion genrefællesskab – popmusikken. P7 MIX har i andelen af humor og sketch fra 40 pct. til igen i 2012 sat musikken ind i en relevant 20 pct. af fladen fra 2011 til 2012. kulturel og underholdende kontekst for at give lytterne hele historien om og bag MAMA Radio musikken og kulturen. P7 MIX har fx i 2012 MAMA Radio er del af DRs særlige tilbud til bragt syv timer lange specialudsendelser om unge. Kanalen skal sikre, at DR også på radio poppens største navne som fx Medina og kan tilbyde en værdifuld kanal for den unge Depeche Mode, ligesom kanalen har sendt målgruppe og er et alternativ til de unge, journalistisk dybdegående programserier der hverken hører P3, P6 eller P7 - men som om alt fra disco til 80’er musik. Kanalen har elsker musik. MAMA Radios formål er at i 2012 desuden haft en ugentlig formidlet skabe underholdende og sjov musikradio hitliste, der baserer sig på streaminglister 24 timer i døgnet, men med fokus på de fra musikselskabernes brancheorganisation, tidspunkter hvor målgruppen ønsker musik IFPI, der har introduceret lytterne til de - nemlig eftermiddage og aften. MAMA nyeste strømninger inden for popmusikken Radio er festlig, men fokuserer samtidig på i verden. at skabe indhold, der rykker de unges syn på sig selv, hinanden og ikke mindst den P8 Jazz omgivende verden. MAMA Radio er båret P8 JAZZ er en rent formateret jazzkanal. frem af nye unge talenter og garvede værter Kanalen har med kompetente og vidende og er på pletten, når store dj’s spiller op. værter styrket formidlingen af både den Kanalen er nærværende på events, hvor de danske og den internationale jazz i 2012, og unge i målgruppen også er til stede som fx har desuden spillet en masse musik til glæde Skive Beachparty. for de mange jazzinteresserede radiolyttere. Genremæssigt er P8 JAZZ bredt funderet. DR Nyheder Kanalen har både sendt moderne og mere DR Nyheder er DRs 24-timers nyhedskanal traditionel jazz – og med plads til mange som sendes på DAB. DR har fået tilladelse af jazzens øvrige genremæssige afstikkere til at sende kanalen indtil sendemuligheden såsom big band, swing m.m. I 2012 har P8 udbydes til andre aktører. Kanalen sender JAZZ præsenteret en række livekoncerter og sidste ’Radioavis’ og sidste ’Sportsnyt’ i dykket ned i DRs store arkiv for at genhøre ’loop’, så lytterne hele tiden har mulighed for nogle af de historiske interviews, koncer- at være opdateret. ter og radioprogrammer med og om jazz. Endelig har P8 JAZZ i 2012 fokuseret på at dække og tage del i de store årlige jazzevents såsom fx Copenhagen Jazz Festival og DMA Jazz.

10 DRs public service redegørelse 2012 2 Genudsendelse af programmer

seerne meget sjældent genudsendelser som forproducerede programmer om aftenen og Krav et problem. natten, sender stort set ikke genudsendelser. DR skal redegøre for: Det samme gælder for DRs DAB kanaler. ●● Genudsendelse af programmer, herunder Med hensyn til sendetidspunktet er to ting På P2 genudsendes en række programmer, DRs brug af genudsendelser i DRs multika- værd at bemærke; dels at seernes forvent- mens sendeplanen på P1 er bygget op om nalsystem samt danskernes brug heraf, ninger til stoffet i primetime er højere end på faste genudsendelser af hovedparten af herunder klager mv. andre tidspunkter, hvilket især er gældende programmerne på kanalen. P1s sendeplan på DR1 og DR2, dels at DR1 gennem mange er tilrettelagt således, at overlappet mellem år har vist mange af aftenfladens program- lytterne til førstegangsudsendelser og mer i dagfladen umiddelbart efter første- genudsendelser er minimalt. Det betyder, gangsvisningen, de såkaldte snaprepriser. at genudsendelserne bidrager positivt til Genudsendelser er en del af sendeplanerne Seertallene er forholdsvis små til den type det samlede antal lyttere til de enkelte på alle DRs tv-kanaler og er med til at sikre, visninger, men samtidig viser undersøgel- programmer. Der er også eksempler på, at de enkelte programmer er tilgængelige serne ingen nævneværdig utilfredshed med at det gennemsnitlige antal lyttere til faste og får betydning for et større antal seere. dette sendemønster. genudsendelser er større end til førstegangs- Begrebet genudsendelser dækker i dag for- udsendelsen. Dette gælder for eksempel skellige former for visninger af programmer Da en stor andel af DR1s genudsendelsestid programmet ’Skønlitteratur på P1’. og omfatter mere end programmer, der tid- ligger uden for aftenfladen, er seertiden af ligere har været sendt på den enkelte kanal. førstegangsudsendelser langt større end Klager over genudsendelser DR har seks tv-kanaler, og genudsendelser seertiden af genudsendelser på DR1, og dette DR modtager hvert år klager over genudsen- omfatter også programmer, der har været er også, om end i mindre grad, tilfældet på delser. På klageknappen på dr.dk modtog DR sendt første gang på en anden DR-kanal. DR2. De andre kanaler har som nævnt helt i 2012 103 klager fra seere, der var utilfredse Dette er særligt relevant for børneområdet, andre udsendelsesmønstre og en helt anden med omfanget af genudsendelser på DR. hvor en del programmer vises på både DR1 seeradfærd, hvorfor der er større ensartethed Dette var et fald i forhold til 2011, hvor DR og DR Ramasjang. i fordelingen af både forbrug og udsendelser modtog i alt 112 klager over genudsendelser. på førstegangssendte og genudsendte timer. Faldet kan sandsynligvis tilskrives DRs Oplevelsen af genudsendelser er også for- DR Update adskilte sig fra de øvrige kanaler øgede indsats i forhold til at markere, når en skellig fra kanal til kanal, da specialiserede ved at bringe et løbende nyhedstilbud, som udsendelse er en genudsendelse. kanaler har markant lavere seertal end de består delvis af nye indslag, delvis af genud- brede kanaler. Det betyder, at det typisk kun sendte indslag. I 2012 modtog DR 62 klager i løbet af første er et fåtal seere i et programs målgruppe, der halvår og 41 klager i løbet af andet halvår. ser programmet første gang, det sendes. DRs DR ændrede i 2012 praksis i forhold til De fleste klager var generelle klager over specialiserede kanaler er bevidst struktureret markering af genudsendelser på tv og i pro- genudsendelsesniveauet. Set i lyset af det omkring sendeplaner, hvor genudsendelser gramoversigter. Fra tidligere alene at have øgede timetal på tv i 2012 i forhold til 2011, udgør en langt større andel af sendetiden markeret genudsendelser af danskproduce- der primært falder på ydertidspunkterne, end på DR1 og DR2. Mange programmer rede programmer på DR1 og DR2 besluttede og som bl.a. indeholder genudsendelser, var på DR HD og DR K har således flere faste DR i 2012 også fremover at markere genud- nedgangen i antallet af klager i forhold til sendetidspunkter i løbet af en uge for at sendelser af udenlandske fiktionsserier på 2011 betragtelig. imødekomme målgruppernes behov. DR1 og DR2, da det, som nævnt, særligt er manglende information om genudsendelse af At antallet af klager over genudsendelser Ud over de kanalspecifikke forskelle disse programmer, der afstedkommer klager i 2012 var højest i første halvår kan sand- afhænger seernes oplevelse af genudsen- fra seerne. Undtagelserne hertil er program- synligvis tilskrives, at nogle programmer delser af blandt andet den enkelte genre, mer til børn samt spillefilm. Den ændrede allerede holder sæsonpause fra april måned. af målgruppen, af sendetidspunktet og af praksis er resultatet af et internt, teknisk Hen over sommeren betød sommer-OL og det antal gange, det enkelte program har udviklingsarbejde. Det vurderes dog svært EM i fodbold, at antallet af genudsendel- været genudsendt. Seernes reaktioner i at undgå klager over manglende markering i ser var reduceret i forhold til tidligere år, DRs brugerundersøgelser tyder på en vis programoversigter til fulde, da blandt andet da sportsbegivenhederne fyldte meget i utilfredshed blandt især de trofaste seere trykte programoversigter i aviser og blade sendefladen. med, at de samme engelske krimiserier har ikke altid videreformidler DRs informationer været vist flere gange på DR1, mens det om genudsendelser. Antallet af klager over genudsendelser skal eksempelvis ikke afføder den store utilfreds- ses i forhold til det samlede antal klager, hed, at DR1 genudsender forrige sæson af DRs radiokanaler er generelt kendetegnet DR modtog i 2012. I alt modtog DR 6.105 ’Hammerslag’ om sommeren. Når det gælder ved få genudsendelser. P3 og P4, som sender kritiske henvendelser i 2012 via Kontakt DR børneprogrammer, især til små børn, oplever live i dagtimerne og en blanding af live og på dr.dk.

11 3 Danskernes forbrug af DRs programudbud

Krav Tabel 4 DRs ugentlige dækning, seerandel og DR skal redegøre for: mankodækning ●● Danskernes forbrug af DRs Pct. 2011 2012 programudbud på radio og tv Ugentlig dækning DR1 83,1 81,5 DR2 48,5 46,0 DR Update 17,6 19,4 DR Ramasjang 21,9 20,3 DR K 19,7 22,8 DR HD 19,0 21,9

Ugentlig dækning DR TV 87,8 86,9 Danskernes forbrug af DRs tv-kanaler

Efter tre år med markant vækst i danskernes tv-seertid har niveauet i 2011 og 2012 Seerandel stabiliseret sig på et lidt lavere, men fortsat DR1 18,8 19,4 historisk højt niveau. Efter et mindre fald på DR2 4,3 4,2 tre minutter sluttede 2012 med en gennem- DR Ramasjang 2,1 1,9 snitlig daglig seertid på 3 timer og 15 minut- DR K 1,1 1,4 ter, hvilket gør det til året med den tredjehø- DR HD 1,4 1,6 jeste målte seertid siden TV-Metermålingens DR Update 0,7 0,8 start i 1992. Seerandel DR Tv 28,3 29,3 Mankodækning DR Tv 7,3 7,6 I 2012 gik danskernes forbrug af DR TV Note: Dækning viser andelen af danskere, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 5 sammenhængende min. om ugen. samlet set lidt frem, hvilket kan tilskrives en Seerandel viser andelen af danskere, der har tændt for vækst i seerandelen for DR1 samt tre af DRs tv, og som benytter DRs tilbud. små kanaler (DR K, DR HD og DR Update), Mankodækningen viser andelen af danskere, der ser tv, mens DR2 og DR Ramasjang gik lidt tilbage. men ikke benytter DRs tilbud i løbet af en uge. I et fortsat fragmenteret tv-landskab er det vanskeligt at opretholde tidligere tiders Tabel 5 høje dækningsniveauer. Det betyder, at Tv-dækning fordelt på aldersgrupper den andel af danskerne, der forbruger DRs Pct. 2011 2012 tv-tilbud mindst 5 sammenhængende min. Alle 3 år+ 87,8 86,9 om ugen, er faldende. DR TVs samlede 3-11 år 87,7 84,6 ugentlige dækning blev i 2012 86,9 pct., 12-20 år 68,8 66,3 hvilket repræsenterer en lille tilbagegang i forhold til året før. DR TVs mankodækning 21-40 år 84,9 83,9 steg følgelig en smule i 2012 i forhold til 41-60 år 92,3 92,6 2011. Mankodækning vil sige andelen af 61+ år 94,5 94,9 danskerne, der ser tv, men ikke benytter DRs tv-tilbud i løbet af en uge. Udfordringen med at nå alle tv-seere hver uge er for DR fortsat størst blandt unge.

12 DRs public service redegørelse 2012 Danskernes forbrug af DRs Danskernes forbrug af DRs indhold på Tabel 6 radiokanaler internettet DR Radios ugentlige dækning, lytterandel og 2012 var det første år, hvor DR ikke kunne I public service-kontrakten er DR forpligtet mankodækning benytte FM4-frekvensen, hvor P2 hidtil var til at redegøre for danskernes forbrug af DRs Pct. 2011 2012 blevet udsendt. Det var samtidig det første år programudbud på tv og radio. I det følgende Dækning med den nye digitale kanalportefølje. Begge suppleres dette med en oversigt over dan- P1 15,2 13,3 dele kunne aflæses i brugen af DR på radio. skernes forbrug af DRs indhold på internet- P2 9,3 8,8 tet. Den ugentlige dækning for dr.dk målt P3 48,8 49,3 P1 og P2 deles om en FM frekvens, hvor P1 for hele befolkningen var i 2012 på 18,1 pct. P4 60,0 57,6 sender i dagtimerne og P2 i aften- og natte- Ses der på tidsforbruget, brugte danskerne Dækning DR Radio 86,0 83,1 timerne, mens begge kanaler sender fuldtid i 2012 ca. 1 pct. af den tid, de var på nettet, på digitale platforme. Ordningen betyder, på dr.dk, hvilket blandt andet skal ses i lyset Lytterandel at færre lytter til P1 og P2, hvilket tabellen af, at netmarkedet er hyperfragmenteret og P1 6,8 6,1 viser. P1 og P2 har mistet dækning, da kana- domineret af en række store amerikanske P2 4,3 2,6 lerne med kun én delt frekvens er i kontakt spillere. P3 19,9 20,8 med færre danskere end før. Samtidig har P4 42,9 42,5 P2 mistet meget af sin dagslytning, hvor Blandt det omfattende indhold på dr.dk var DRs digitale kanaler 4,6 3,9 kanalen nu kun distribueres digitalt, hvorfor det nyheder og det radio- og tv-relaterede P2s lytterandel er faldet mærkbart. indhold, som tiltrækker flest brugere. Lytterandel DR Radio 78,4 75,9 Muligheden for at se og høre DRs radio- og Mankodækning DR Radio 8,1 10,1 2012 var et stort sportsår, og det har blandt tv-programmer live og on demand på dr.dk Note: Dækning viser andel af danskerne, der forbruger andet hjulpet P3 til at opnå lytterrekord i var også blandt de mest brugte tjenester på DRs radiotilbud mindst 5 sammenhængende minutter. Lytterandel viser andelen af lyttede radiominutter der 2012. 20,8 pct. af danskernes radiolytning sitet. Således er der set 18 pct. flere timers er forbrugt på DRs tilbud. Mankodækning viser andelen foregik på P3, hvilket er det højeste niveau, online tv i 2012 i forhold til 2011. I den af danskere, der lytter radio, men ikke benytter DRs man har målt med den nuværende måleme- forbindelse var det ikke mindst muligheden tilbud i løbet af en uge. tode. Samtidig var kanalen også i kontakt for at se programmer som ’Lykke’, ’Pigen der med flere. P4 mistede dækning i 2012, men ikke ville dø’, ’X Factor’ og ’Matador’ samt Tabel 7 gik kun marginalt tilbage målt på lytteran- årets julekalender ’Julestjerner’, når det Radiolytning fordelt på aldersgrupper dele. passer den enkelte bruger, der var populært. (ugentlig dækning) Børneindholdet på dr.dk var også et velbe- Pct. 2011 2012 Den andel af danskernes lytning, der foregik søgt tilbud blandt danskerne. Alle 86,0 83,1 på de digitale kanaler faldt i 2012, hvilket til 12-20 år 76,3 69,2 dels skyldes, at der er færre digitale kanaler I 2012 har DR understøttet den mobile brug 21-40 år 85,6 84,7 i 2012 end i 2011, men også at nogle af de af indhold på dr.dk med apps. DR har en 41-60 år 85,9 83,1 digitale kanaler har begrænset lyttertilslut- nyheds-app og en app, der gør det muligt 61+ år 91,9 88,5 ning. Som foregående år faldt den samlede at høre alle DRs radiokanaler. En måling Note: Radiolytning måles blandt danskere 12 år+ radiolytning også i 2012. Fra 121 minutter foretaget af Gallup blandt 15 – 70 årige pr. dansker pr. dag i 2011 til 119 minutter i viser, at udbredelsen af DRs apps er steget 2012 markant fra 2011 til 2012. Udbredelsen af Tabel 8 DRs radio app er steget fra 5 pct. af befolk- Ugentlige brugere for dr.dk og sidens ningen mellem 15 og 70 år i 2011 til 13 pct. i hovedområder 2012. Udbredelsen af DRs nyheds app steg i 2011 2012 samme periode fra 8 til 13 pct. Dr.dk 969.623 926.150 Nyheder 444.943 432.552 Tabel 8 viser en generelt tilbagegang for TV 43.168 389.799 dr.dk-sitet og sidens hovedområder. Der er Radio 239.880 230.260 de seneste år sket en markant forskydning Børn 88.844 80.132

inden for brugen af websites fra adgang Note: Tallene er opgjort fra december til november, da via computere til adgang via smartphones. der er lang leveringstid på data fra analyseinstituttet Denne strukturelle ændring har dr.dk Gemius mærket i 2012, hvor alle sitets hovedområ- der således går tilbage i antallet af ugentlige brugere, der tilgår dr.dk via en computer på nær tv-området, der har oplevet en fremgang.

13 4 Danskernes vurdering af DRs indholdskvalitet

DR arbejder systematisk med at udvikle og stiller også høje krav til de mere populære KRAV sikre den højeste kvalitet i alle programgenrer som underholdning og fiktion, der får DR skal redegøre for: mer og tjenester. Det er vigtigt, at DR har en ekstra oplevelsesdimension, når mange ●● Danskernes vurdering af DRs en klar public service-profil og har fokus samles om dem, så de kan danne baggrund indholdskvalitet på udvalgte områder på at tilbyde danskerne kvalitetsindhold. for dialog og diskussion i større fællesskaber. DRs egne undersøgelser viser, at danskerne generelt har meget høje forventninger til DR DR benytter sig af både kvantitative og kva- og derfor også forventer at møde indhold litative brugerundersøgelser. De kvantitative af høj kvalitet, når de benytter sig af DRs værktøjer er blandt andet kvalitetsmålinger tilbud. Det er i overensstemmelse med DRs af programmer og programgenrer og en årlig ambitioner, da det er helt afgørende for DRs imagemåling. Disse undersøgelser giver virke, at seere, lyttere og brugere oplever, at på forskellige niveauer indsigt i, hvordan DR beriger dem og det danske samfund og danskerne vurderer DR. I de følgende afsnit hermed skaber værdi for både den enkelte fremlægges en række resultater fra både bruger og befolkningen som helhed. kvalitetsmåling og imagemåling. De kvantitative undersøgelser er baseret på store DR arbejder med kvalitet i alle led fra idé til stikprøver, som skal sikre, at resultaterne er færdigt program og benytter sig i proces- repræsentative i forhold til befolkningen som sen af mange forskellige redskaber. Der helhed. Ud over de nævnte kvalitetsmålinger lægges stor vægt på at skabe et fælles sprog bidrager den løbende markedsovervågning omkring kvalitet, så man i udviklingsproces- til at give stor indsigt i seer-, lytter- og serne kan tale meningsfuldt om, hvad der brugerpræferencer og til at skabe et meget definerer høj kvalitet inden for de mange præcist billede af, hvordan mange danskere forskellige programtyper på radio og tv og benytter sig af DRs mangeartede tilbud. på de nye typer af tjenester på internettet og mobile enheder. Arbejdet med at sikre den Programudviklingen hviler i vid udstrækning bedste kvalitet understøttes af forskellige også på den viden, DR løbende får i kraft af typer af undersøgelser og værktøjer, som direkte dialog og interviews med forskellige giver indsigt i, hvordan brugerne oplever og målgrupper omkring konkrete programmer, vurderer kvalitet. emner og tjenester. Til at styrke forståelsen af seernes, lytternes og brugernes kvali- Brugernes kvalitetsoplevelser tetsopfattelse har DR gennem mange år Udviklingen af kvalitet sker i et samspil benyttet sig professionelt og struktureret mellem afsenderkvalitet og brugerkvalitet. af kvalitative værktøjer, såsom fokusgrup- Afsenderkvaliteten er den professionelle per, dybdeinterviews, brugertest på nye kvalitet, som DRs medarbejdere med afsæt i medier, agentobservationer og deltagerob- erfaringer, talent og nytænkning forsøger at servationer. Herudover inddrages brugere i sikre i hvert eneste program og hver eneste workshopper og andre sammenhænge, som tjeneste. På brugersiden giver en bred palet knytter sig til konkrete udviklingsprojekter. af brugerundersøgelser værdifuld indsigt Dette sker som led i både evaluering af DRs i danskernes oplevelser af DR både på et programmer og udvikling af nye formater og generelt niveau og specifikt i forhold til de programområder. De kvalitative undersøgel- enkelte medieprodukter. Input fra brugerne ser giver også dybere indblik i danskernes er vigtige i arbejdet med at skabe og udvikle holdninger, meninger og ønsker i relation til indhold af høj kvalitet, som ikke blot lever forskellige emner samt mediebrugssituatio- op til professionelle standarder, men også ner og mediernes funktion i hverdagen. imødekommer brugernes behov og forud- sætninger i forskellige sammenhænge. Hvis DR panelet ikke DRs tilbud opleves som relevante og DR Panelet er DRs internetbaserede inspirerende, går danskerne andre steder brugerpanel, hvor alle danskere kan blive hen eller fravælger måske helt at følge med medlem. Panelet har godt 12.000 medlem- i bestemte emner som fx EU-valg, politisk mer og anvendes til løbende at vurdere DRs debat eller kulturformidling. Men danskerne programkvalitet på tv, radio og net.

14 DRs public service redegørelse 2012 I 2012 er en lang række programmer og implementerede justeringer af eksisterende emner blevet undersøgt. Ud over tests af programmer, særlige satsninger og løbende større shows og tv-begivenheder som ’Dansk monitorering af centrale programmer som Melodi Grand Prix’, ’X-Factor og ’Den store ’TV Avisen’ og ’Deadline’. bagedyst’ bød 2012 på en række undersøgel- ser med særligt fokus på DRs radiokanaler Som supplement til det store panel findes med blandt andet værts- og musiktests på også DRs Børnepanel, hvori ca. 100 børn P3 og P4. Herudover har DRs nyhedsudbud vurderer programmer på omtrent samme været under luppen i DR Panelet med test af vis, som de voksne gør i DR Panelet, dog både TV Avisen 18.30 og 21.30 samt den nye naturligvis med spørgsmål formuleret i korte TV Avis 19.55. Der har desuden i løbet forhold til målgruppen og stofområdet. af året været fokus på det sportslige indhold med undersøgelser af blandt andet DRs dækning af EM i fodbold og OL.

Typiske anledninger til at teste programmer i DR Panelet er nye lanceringer af programmer, større planlagte eller allerede

4.1 Kvalitetsmålinger af tv, radio og net

Seernes kvalitetsvurderinger af tv Brugernes kvalitetsvurderinger af Tabel 9 fra DR radio Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV Gennem syv år har DR undersøgt dansker- DR begyndte i 2011 at gennemføre en ny PCT. 2011 2012 nes opfattelse af tv-kanalernes programkva- kvalitetsmåling, der erstattede den tidligere Nyheder 39 44 litet inden for en lang række genrer, eksem- måling, som metodisk lå tæt op af tv-målin- Dansk dokumentar 76 70 pelvis nyheder, børneprogrammer og danske gen. I erkendelse af at der er markant forskel Kunst og kultur 91 89 fiktionsserier. I undersøgelsen bliver dan- på de to medier og markedssituationen på Børneprogrammer 70 70 skernes opfattelse af DR-kanalernes kvalitet disse ændrede DR målingen markant i 2011. Danske serier 72 74 sammenlignet med kvalitetsopfattelsen af de 2012 er således det første år, hvor man kan Underholdning og shows 29 29 ca. 20 væsentligste øvrige tv-kanaler på det se på udviklingen fra et år til et andet med Livsstilsprogrammer* 60 59 danske marked. Undersøgelsen er lavet for den nye metode. systematisk at kunne monitorere, hvordan * ’Livsstil’ består af programmer om have, bolig, mad, sundhed og velvære samt forbrugerforhold og danskerne forholder sig til kvaliteten af de Frem for en relativ vurdering bedes privatøkonomi. primære programgenrer, som det samlede svarpersonerne i den nye undersøgelse at danske marked tilbyder. Undersøgelsen er vurdere den generelle indholdskvalitet på således ikke foretaget i programudviklings- de kanaler, de lytter til, på en skala fra 1-10. øjemed, hvortil DR som nævnt bedriver en Herefter bedes de forholde sig til en række lang række andre aktiviteter, der er mere generelle radioudsagn. I lighed med tidligere formålstjenlige. undersøgelser spørges svarpersonerne kun til de stationer, de rent faktisk lytter til, så Nedenfor ses seernes kvalitetsvurdering det sikres, at kvalitetsmålingen fokuserer på af syv programgenrer, som blandt andet indholdet og ikke på kanalernes image. er valgt ud fra DRs strategiske fokusom- I målingen indgår alle stationer, som måles råder. Resultaterne viser blandt andet, at i de officielle danske lyttermålinger, Gallup danskerne vurderer DR ganske forskelligt Meter og Gallup Lokalradio Indeks. inden for de forskellige genrer, blandt andet pga. hård konkurrence fra de kommercielle kanaler inden for visse genrer. Eksempelvis mener 89 pct. af danskerne, at DR TV er bedst inden for kunst og kultur, og 74 pct. mener, at DR TV leverer de bedste danske serier. 29 pct synes, at DR har den bedste kvalitet inden for underholdning, og andelen, som vurderer DRs tv-nyheder højst, er 44 pct. Mht. nyheder er det værd at bemærke, at flere vurderede DRs nyheder højst i 2012 end i 2011. Omvendt er andelen faldet noget inden for dansk dokumentar, hvor DR dog fortsat ligger bedst. De øvrige kategorier ligger tæt på sidste års resultat.

15 Figur 1 Lytternes vurdering af DRs radiokanaler 2011 2012

p1 p2 klassisk p4 dr nyheder dr p8 jazz dr p6 beat p3 dr p7 mix dr p5

Figur 2 Ville lytterne savne kanalen, hvis ikke den fandtes? 2011 2012 PCT.

100

0 N/A

p1 p2 p3 p4 p5 p6 p7 p8 dr nyheder

Som tilfældet var sidste år, så vurderes Brugernes kvalitetsvurderinger af Inden for kultur er det karakteristisk, at DR DRs kanaler meget højt blandt egne lyttere, dr.dk bliver vurderet højt inden for dækning af lit- hvor eksempelvis P1s lyttere i gennemsnit DR har siden 2008 hvert år gennemført en teratur og kunst, mens musik er et område, giver kanalen en vurdering på 9,4 ud af kvalitetsmåling for internetmediet for at få hvor danskerne med YouTube og streaming- 10. Kanaler, hvis score er beregnet på en relativ kvalitetsvurdering af de største tjenester har fået mange muligheder, og hvor mindre end 70 respondenter, er udeladt af indholdsudbydere på internettet. Målingen DR derfor også står svagere end på andre oversigten, hvorfor hverken DR MAMA og foretages ved en undersøgelse, hvor DRs kulturområder. Ramasjang radio optræder. Selvom DRs indhold vurderes i en sammenligning med kanaler vurderes meget højt blandt egne de 30 største indholdssites blandt danske lyttere, så kan det konstateres, at alle tal internetbrugere. på nær for de tre digitale kanaler P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz er lavere end sidste års Tabel 10 angiver den andel af respon- måling. Der er dog tale om en meget lille til- denterne, der giver dr.dk en topplacering bagegang, og tilbagegangen er ikke statistisk inden for områderne ”Netsider generelt”, signifikant, hvorfor der kan være tale om ”Nyhedsområdet”, ”Teknik & Design” og tilfældigheder. ”Kultur”. Ydermere er området Kulturs underkategorier medtaget i nedenstående På spørgsmålet om, hvorvidt lytterne ville tabel, og her er der tale om totalscoren inden savne kanalerne, hvis ikke de fandtes, klarer for hver enkelt kategori – dvs. ikke kun DRs ældste og mest etablerede kanaler sig fra respondenter, der har givet ”Kultur”- bedst, som vil blive mest savnet, men også kategorien en topplacering. P8 Jazz’ lyttere vil i lige høj grad savne den. Som ved den generelle kvalitetsmåling er der DR klarer sig generelt godt i målingen også her en svag nedadgående tendens for de og markerer sig særligt i forhold til fleste kanaler ”Nyhedsområdet”. Her vurderer 20 pct. af respondenterne, at DR ’er bedst’ sam- mensammenlignet med de øvrige sites. Også inden for ”Kultur” skiller DR sig positivt ud, og her vurderer 23 pct. at DR ’er bedst’, jf. tabel 10.

16 DRs public service redegørelse 2012 Tabel 10 Netbrugernes kvalitetsvurderinger af områder på dr.dk andel topvurderinger i Pct. 2010 2011

Netsider generelt (samlet) (1) 17 17 Nyhedsområdet (samlet) (2) 18 20 Teknik & design (samlet) (3) 14 15 Kultur (samlet) (4) 22 23 Litteratur (5) 22 20 Film (5) 10 13 Kunst (5) 20 20 Musik (5) 13 9 Arkivstof (gamle artikler, lyd, video og billeder) (5) 38 43

(1) Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemmeside for børn, Hjemmeside for unge, Videoindhold, Netradio & At være underholdende. (2) Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne, En god blanding af underholdning og nyheder samt Dækning af store be-givenheder. (3) Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det jeg leder efter, Flot design, Virker uden problemer, Udnytter muligheden for video og lyd & Muligheden for at tage indhold med mig. (4) Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik & Arkivstof. (5) De fem underkategorier inden for området Kultur (Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof) inkluderer alle topvurderinger, og ikke kun vur-deringer blandt de respondenter, der har angivet underkategorien, som deres vigtigste).

4.2 Danskernes opfattelse af DR

Ud over det ovenfor beskrevne arbejde Yderligere ses på det mest overordnede Sådan læses figurerne med programkvalitet fokuserer DR på, om niveau, at den opfattede vigtighed for hele Spørgsmålene fra Public Service virksomheden gennem sit programudbud og befolkningen er højere end vigtigheden for Image-undersøgelsen er besvaret på en virke i øvrigt lever op til mere overordnede den enkelte (den midterste søjle i figur 3). 10-punktsskala, hvor 1 er den dårligste og kvalitetskrav for blandt andet troværdighed Det støtter klart tankegangen bag public 10 den bedste vurdering. På alle spørgsmå- og uafhængighed samt en række af de mere service, at danskerne ikke kun tænker på sig lene skal svarpersonerne dels tage stilling specifikke krav til DR, som er fastsat i lovgiv- selv, når de skal vurdere DR. til, hvor god DR samlet set er til et bestemt område, fx ”at sætte fokus på vigtige sam- ningen og i public service-kontrakten. Til det fundsemner og debatter”, dels angive gra- formål gennemfører DR og Megafon hvert år Figur 3 viser en relativ stor tilfredshed med den af tilfredshed med DR TVs, DR Radios en public service image-undersøgelse (PSI- DRs medieindhold, idet 73 pct. svarer i eller dr.dks indsats inden for en række undersøgelsen), som måler, hvorvidt DR i den høje ende af skalaen, dvs. mellem 7 og specifikke områder fx danske dramaserier. befolkningens øjne lever op til sine forplig- 10, svarende til at være tilfreds eller meget Svarpersonerne skal også vurdere, hvor telser som fælles public service medie- og tilfreds, hvilket var på niveau med 2011 hvor vigtigt det er ”for den danske befolkning som helhed”, at DR, DR TV, DR Radio eller kulturinstitution, og i hvilken grad der i det 74 pct. angav at være tilfreds eller meget dr.dk sender eller gør disse ting. hele taget kan siges at være støtte og opbak- tilfreds. Søjlerne viser den andel i pct., som har sva- ning til tankerne bag public service. ret mellem 7 og 10 på 10-punktsskalaen. De specifikke resultater viser, at DRs indsats Nedenfor ses resultaterne fra den del af vurderes højt i forhold til at give viden om, undersøgelsen, som kan siges at relatere sig hvad der sker ude i verden og til at sætte direkte til de krav, som stilles til DR i den fokus på vigtige samfundsemner og debatter, gældende public service-kontrakt. jf. figur 4. Derimod var der et påfaldende stort efterslæb i vurderingen af DRs indsats Et generelt træk er, at danskernes vurde- over for vurderingen af områdets vigtighed, ring af vigtigheden, både af DR generelt når det gælder evnen til at være åben for og af DRs rolle på de specifikke områder, dialog med danskerne, til at afspejle hele ligger højere end deres tilfredshed med Danmark, til at være kritisk vagthund og DRs indsats. Dette behøver ikke i sig selv til at sætte fokus på dansk sprog og kultur. at være entydigt negativt for DR, selv om Disse er i høj grad områder, som DR arbej- målet naturligvis er at opnå det højst mulige der på at styrke. niveau af tilfredshed. En høj vurdering af vigtigheden af DRs indsats kan således ses som et udtryk for, at danskerne tillægger institutionen og dens centrale indsatsområ- der stor betydning, hvilket i praksis betyder, at de har meget høje forventninger til DR.

17 Figur 3 Vurdering af DRs vigtighed

100

Vigtighed for Vigtighed for mig Overordnet befolkning af DRs og min familie af tilfredshed med DRs eksistens som DRs eksistens som programmer (radio, public sevice- public sevice- tv og net) institution institution

Figur 4 DR Samlet – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed DRs indsats

100

være åben for afspejle hele være kritisk give viden om hvad sætte fokus sætte fokus på dialog med danmark og vagthund over der sker ude i på vigtige dansk sprog og danskerne danskerne magthaverne verden samfundsemner og kultur debatter

En række undersøgelser har vist, at dan- Generelt får DR høje vurderinger på de fleste er tilfredsheden relativt lav for de mere mål- skernes generelle opfattelse af DR er tæt kerneområder, og det gælder især områder gruppeafgrænsede tilbud, mens niveauerne forbundet med deres opfattelse af DR TV, med stor brugermæssig gennemslagskraft for nyheder og musik er højere. DR1 og nyheder, især ’TV Avisen’. DR1 er og volumen i sendeplanen. De smallere den bredeste indgang til DR, og det indtryk, program- og indholdsområder vægter som hovedkanalen efterlader, sætter sit ikke så tungt i det samlede billede, og det tydelige præg på opfattelsen af hele DR. betyder, at nye initiativer og styrkelse af Derfor er det vigtigt, hvilke signaler DR1 særlige områder ofte ikke slår igennem i den sender, og herunder hvordan ’TV Avisen’ generelle opfattelse af DR. opleves, da det har afsmittende effekt på hele DR. Figuererne 5, 6 og 7 om tv, radio På tv er det bemærkelsesværdigt, at ”popu- og net viser, at nyheder, som det også var lære programmer” opfattes som værende tilfældet i 2011, var det område, som høster lige så vigtige som danske dramaserier, og at den højeste grad af såvel tilfredshed som DR vurderes højt inden for begge områder. vigtighed på tværs af medier. For netdelen På dr.dk bemærkes især den høje tilfredshed gælder, at det at dr.dks evne til at kunne med nyheder og on demand-tilbud sam- se og høre programmer via nettet, som det menlignet med resten af de målte områder, var tilfældet i 2011, også i 2012 vurderes men også de relativt høje vurderinger af omtrent på højde med nyheder. vigtigheden på tværs af områderne. På radio

18 DRs public service redegørelse 2012 Figur 5 DR TV – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed Tilfredshed

100

afspejle populære programmer programmer smalle danske nyheder dansk kultur dansk musik egen region/ programmer til unge til børn sportsgrene dramaserier landsdel

Figur 6 DR Radio – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed Tilfredshed

100

afspejle radio til unge radio til børn dansk kultur nyheder variation af dansk musik egen region/ musikgenrer landsdel

Figur 7 Dr.dk – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed Tilfredshed

100

bruge drs afspejle ekstra indhold til indhold til se og høre nyheder indhold på egen region/ udbytte af unge børn programmer mobiltelefoner landsdel programmerne via internet og andre på tv og radio bærbare enheder

19 4.3 Priser

Som supplement til den foregående gennem- kritiske tilgang til tros- og eksistensstof- I alt modtog DR: gang af kvalitetsvurderinger og af dansker- fet på P1 og DR2. ●● 54 priser til programmer, musik og andre nes opfattelse af DR følger nedenfor en ●● En pris til Emil Nørlund Werther for udgivelser. gennemgang af en række af de priser, som programmet ’Anne-Mette ville dø’. ●● 29 personlige priser til medarbejdere, DR har modtaget i 2012, da dette kan være Prisen uddeles på Verdensdagen for værter og andre medvirkende. med til at illustrere, hvilke typer program- selvmordsforebyggelse af Foreningen for ●● 86 priser til koproduktioner og film, som mer, DR kendes for i Danmark og i udlandet. Uddannelse og Forskning i Selvmords- DR økonomisk har støttet. adfærd, Landsforeningen for efterladte Tv efter selvmord, Center for Selvmords- DR har i 2012 således modtaget i alt 169 ●● 16 førstepriser til DR ved uddelingen af forskning og Dansk Journalistforbund priser mod 157 priser i 2011. Priser og festi- TvPrisen 2012. Blandt andet til ’Borgen’ til en mediemedarbejder, der har belyst valdeltagelse er vigtigt for DRs brand og i for bedste tv-drama, DR2 serien ’Nak selvmordsproblematikken på en etisk og netværksøjemed, og DR er stolte og tilfredse & Æd’ (bedste livsstilsprogram) og DR oplysende måde. med niveauet for antallet af priser. Ramasjangs ’Store Nørd’ (bedste børne- program). Musik/ensembler ●● BAFTA-pris for ’Bedste Internationale ●● Fritz Buschs Mindelegat 2012 til Dramaserie’ til dramaserien ’Borgen’ ved solofagottist Jens Tofte-Hansen fra DR uddelingen af årets britiske tv-priser i Symfoniorkestret ”for en bemærkelses- London. værdig indsats i orkestret”. ●● Tre førstepriser ved uddelingen af ●● Den tyske ECHO Klassisk Award 2012 Billed-Bladets Tv-Guld til årets bedste til blokfløjtenisten Michala Petri og DR tv-programmer og -værter. Blandt andet Vokalensemblet i kategorien ’World til ’Borgen’ som årets tv-program. Premiere Recording of the Year for cd’en ●● Prisen for at være ’Den europæiske jurys ’The Nightingale’. favorit’ gik i år til dramaserien ’Lykke’. ●● Den Berlingske Fonds Journalistpris til Film med støtte fra DR DRs Mellemøsten-korrespondent Puk ●● To førstepriser fra National Society of Damsgård Andersen for ”at have vide- Film Critics i USA til Lars von Triers film reført og udviklet de fineste traditioner i ’Melancholia’, dels for ’Årets Film 2011’ dansk udenrigsjournalistik”. og dels for ’Årets Skuespillerinde 2011’ ●● Red Barnets Børnerettighedspris 2012 (Kirsten Dunst). gik til DR-børnevært Shane Brox for ●● Fire førstepriser ved Sundance Film arbejdet med at fortælle børn om vigtig- Festival i USA. Blandt andet fik doku- heden af leg. mentaren ’Queen of Versailles’, instrueret af Lauren Greenfield og produceret af Radio Mette Heide og Danielle Renfrew ’The ●● Syv førstepriser til DR-programmer og U.S. Directing Award for Documentary værter i forbindelse med uddelingen Film’. af ’Prix Radio - Danmarks Officielle ●● 18 Robert’er til film, som DR har været Radiopriser’. Blandt andet til ’Min onkels med til at koproducere, fra Danmarks aske’ på P1 (årets dokumentar/feature), Film Akademi. Blandt andet ’Melancho- ’Monte Carlo på P3’ (årets drive-time), lia’ (årets film) og ’Frit fald, der er ’P3Nyheders politikerfri uge’ (årets instrueret af Heidi Maria Faisst (årets nyhed/aktualitet) og ’Madsen på P4’ børne- og ungdomsfilm). (årets public service). ●● To sølvbjørne til filmen ’En kongelig ●● To trofæer til programmet ’Detektor på affære’ ved hovedkonkurrencen ved P1’ ved New York Festivals 2012, Worlds Berlin Filmfestival til Nikolaj Arcel og Best Radio Programs, hvor det blev til Rasmus Heisterberg for bedste manu- sølv i kategorien ’Bedste public affairs- skript og Mikkel Boe Følsgaard for bedste program’ og bronze i kategorien ’Bedste mandlige rolle. magasinformat’. ●● Otte Bodil-statuetter til film, som DR ●● En Zulu Award fra TV 2 Zulu for ’Årets har været med til at koproducere. Blandt bedste originale radioprogram’ til P3s andet ’Melancholia’ (bedste danske film) ’Unga Bunga’ og vært Le Gammeltoft. og ’Testamentet’ (bedste dokumentar). ●● Tampere Music Award for Exceptional ●● Tre priser til Thomas Vinterbergs film Achievement in Music Business’ til ’Jagten’ i forbindelse med Cannes Film radiovært og musikjournalist Jan Sneum Festival. Blandt andet gik prisen for fra P6 Beat for en årelang indsats for bedste mandlige hovedrolle til Mads musikken og radioen. Mikkelsen. ●● KLF, Kirke & Mediers Hæderslegat til journalist Bjarke Stender fra DR Danmark for sin undrende, nysgerrige og

20 DRs public service redegørelse 2012 5 DRs indhold på internettet m.v.

Dr.dk Nyheder på dr.dk Krav Dr.dk er et omfattende website, der under- Nyhedssiderne på dr.dk giver danskerne et støtter DRs indhold på tv og radio, men som DR skal redegøre for: samlet nyhedsoverblik over nationalt, regio- ●● DRs hovedindhold på internettet m.v. også tilbyder selvstændigt indhold inden for nalt og internationalt nyhedsstof. I 2012 er en række prioriterede områder. nyhedsområdet blevet udbygget og fokuseret Krav til indhold omkring fire særskilte indholdsmagasiner: DR skal tilbyde public service-indhold på Dr.dk er i 2012 blevet omstruktureret og Politik, Sport, Kultur og Sundhed. Det femte teknologineutralt grundlag og understøtte redesignet. Sitet har fået en klarere profil og og sidste indholdsmagasin, Viden, lanceres danskernes brug af internettet. Således skal DR på nettet tilbyde indhold, der et mere tidssvarende udtryk. Redesignet skal primo 2013. Endelig har DR opprioriteret bidrager til DRs public service-formål, og gøre indholdet på dr.dk mere tilgængeligt den politiske dækning med selvstændig som er redaktionelt begrundet på lige fod på forsiden, der er brugernes væsentlig- webredaktion på Christiansborg. med indhold på øvrige platforme. ste indgang til indholdet på dr.dk. Med redesignet er der kommet mere indhold på Dr.dk har sin egen skrivende redaktion DRs internetsted skal blandt andet inde- forsiden, og indholdet er prioriteret klarere under DRs samlede nyhedsredaktion, der holde programrelateret information, selv- stændige nyheder, relevant indhold til børn over for brugerne blandt andet ved at bruge følger nyhedsstrømmen 24 timer i døgnet. og unge, muligheder for brugerinteraktion designets visuelle virkemidler. DR har med Redaktionens historier udspringer oftest af og oplysning om DR samt produktioner sine tv-kanaler en stærk visuel identitet, og DRs egen produktion, og der gøres en særlig med lyd, billede og tekst. på dr.dks forside er der derfor også lagt vægt indsats for at finde de mange gode historier på det visuelle udtryk. i radio og tv for at formidle dem til brugerne DRs internetsted er inddelt i en række hovedområder med undersider og kan på nettets præmisser. Mange vinkler, øget blandt andet indeholde tjenester såsom Det redesignede dr.dk er struktureret brug af video, grafik samt analyser skal on demand, simul-/webcast af radio- og omkring tre store indholdsområder: tilsammen sikre en nuanceret dækning tv-programmer mv. Med udgangspunkt Nyheder, Tv og Radio. Derudover indehol- af de udvalgte historier, der vedkommer i DRs internetsted kan DR blandt andet der dr.dk en række særområder, herunder danskerne. understøtte mobil brug af DRs indhold. blandt andet undervisningstilbud til grund- skole og gymnasium, koncerthuset, mad, På dr.dk tilbød P4s ni distrikter og 11 redak- tro mv. Børn har derudover to selvstændige tioner desuden en dækning af de væsent- universer på dr.dk, med Oline til de mindste ligste regionale historier på dr.dk i 2012. brugere og DR Ramasjang til lidt større Der arbejdes i stigende grad med færre, børn. gennemarbejdede historier, og i den daglige koordination med redaktionen i København På dr.dk er det muligt at søge tilbage i alle sørger netværket for at give de vigtigste tidligere artikler sorteret på såvel dato som historier landsperspektiv for brugere i hele genrer, og DR har igangsat en særlig indsats landet. for at optimere placeringen af DRs skrevne historier i nettets søgemaskiner. Det er I 2012 var en særlig stor indsats på dr.dk desuden muligt at gå på opdagelse i udvalgte sommerens store sportsbegivenheder med dele af DR TVs arkiv via søgemaskinen dækningen af EM, OL og De Paralymiske Bonanza på dr.dk/bonanza. Lege. Især i forbindelse med OL og De Paralympiske Lege tilbød dr.dk en omfat- Dr.dk er også brugernes indgang til interak- tende dækning med blandt andet live tion med DR. Sitet gør brug af de mulighe- nyhedsdækning, resultatservice, dansker- der, nettet giver for brugerinvolvering og overblik mv. En af de andre større indsatser interaktion ved fx modererede debatter, i 2012 på nyhedsområdet var dækningen af chat, kommentarfunktionalitet, afstemnin- det amerikanske præsidentvalg i november. ger med mere. I 2012 har DR udviklet et Her kunne brugerne samlet tilgå DRs valg- modul, der gør det muligt at hente debat- analyser og -sendinger, følge med i resultater tråde fra sociale medier som Facebook og og meningsmålinger og læse om hele bag- Twitter ind på dr.dk. Det betyder blandt grunden og opbygningen af det amerikanske andet, at brugeren kan debattere et emne på valgsystem og de kandidater og partier, der dr.dk og samtidig følge med i den debat om stillede op. emnet, der foregår på sociale medier uden at skulle oprette en profil på fx Facebook.

21 Tv på dr.dk DR arbejder løbende på at understøtte det Hele tv-området er i 2012 også blevet rede- stadigt voksende antal mobile terminaler signet. Alle DRs tv-kanaler kan ses live på blandt danskerne. Særligt har udbredelsen nettet, og on demand-tilbuddene omfatter af smartphones inden for de seneste år alle programmer, som DR har rettigheder til betydet et stort udbud af apps og fokuserede at stille til rådighed i kortere eller længere mobile tilbud, der giver målrettet adgang til perioder. DR NU er navnet på DRs tv-player indhold på internettet. DR har to fuldskaler- på dr.dk, og den udvikles løbende både bare apps: en nyheds-app og en radio-app. indholdsmæssigt og funktionelt. Nyheds-app’en giver adgang til alle nyheds- artikler udgivet på dr.dk, regionale nyheder, I 2012 startede DR et pilotprojekt med at muligheden for at se nyhedsudsendelser osv. vise DR NU på tv med internetadgang. Det Radio-appen giver adgang til at lytte til DRs sker via den åbne standard HbbTV. Med radiokanaler live på mobilen og indeholder HbbTV kan indhold fra dr.dk vises via det tillige en række programinformationer. frie internet på tv med internetforbindelse. Pilotprojektet evalueres i 2013, hvor der I forbindelse med redesignet af hele dr.dk også tages stilling til, om tilbuddet gøres i 2012 har skalerbarhed været et meget permanent. væsentligt mål. Dr.dk har nu en skalerbar version af tv-området, der kan tilgås fra pc, Dr.dk indeholder desuden en tv-program- smartphones og tablets i en app-lignende oversigt, der viser, hvad DR og en række form. På den måde kan brugerne se de andre tv-kanaler viser i tv både dagen i dag samme programmer fra DR, uanset hvilken og de kommende dage, ligesom det også er type adgangsudstyr de benytter. Andre muligt at søge i en lang række programtitler områder på dr.dk, herunder radioområdet, og læse mere om de enkelte programserier. musik, nyheder osv. er også allerede fuldt skalerbare. Radio på dr.dk På radioområdet kan brugerne lytte live til al Åbne standarder radio og on demand til alle DRs radioudsen- DR har i udviklingen af dr.dk fokuseret på delser. I 2012 er radioområdet også blevet at sikre bredest mulig adgang til indholdet redesignet og blevet tilført et stort samlet for brugerne. Generelt arbejder DR for musikunivers, hvor brugerne kan læse, se brug af åbne standarder i sine teknologi- og lytte mere af al den musik, DR spiller på ske løsninger. Strategien for udvikling på sine radiokanaler. I dr.dks nye musikunivers smartphones og tablets er centreret omkring er formålet at hjælpe lytterne på vej, så de tilgængelighed og teknologineutralitet, så bliver inspireret til nye musikoplevelser. dr.dks produkter kan anvendes på tværs af Brugerne kan via programmer og lytbare apparater og styresystemer. Herudover har playlister klikke sig videre i et stort univers DR valgt at understøtte de to mest udbredte med over 25.000 kunstnerprofiler og systemer til app-udvikling, nemlig Android 50.000 tracks i basen. Efterhånden som og Apple (iOS), og der tages endvidere der spilles ny musik på DRs radiokanaler, løbende hensyn til, at brugerne ikke nød- vokser omfanget af tilbuddet. I løbet af 2012 vendigvis har installeret hjælpeprogrammer har dr.dk også redesignet og revitaliseret som fx Flash. podcast-området. Brugerne kan nu i højere grad tilgå DRs mange udsendte programmer og tage dem med sig og se og høre dem, når og hvor de selv ønsker det.

Tilgængelighed I 2012 har dr.dk haft et fokus på tilgængelig- hed i forhold til at gøre DRs digitalt producerede indhold mere og bedre tilgængeligt for alle danskere uanset deres fysiske formåen. Dr.dk har i 2012 haft ansat en tilgængelig- hedsredaktør, der med hjælp fra diverse handikaporganisationer blandt andet har restruktureret menuer, sat hjælpetekster mv. på centrale dele af dr.dk. Handikappede og andre med hjælpemidler kan nu lettere og mere direkte tilgå DRs indhold på lige fod med resten af befolkningen.

Skalerbarhed og mobile terminaler

22 DRs public service redegørelse 2012 6 DRs regionale radioprogramvirksomhed

DRs regionale radioprogram- regionale nyhedsudsendelser hver uge, KRAV virksomhed året rundt. Hermed dækker DR dagligt det DR skal redegøre for: DRs regionale radioprogramvirksomhed regionale nyhedsstof og sikrer, at regionale ●● DRs regionale radioprogramvirksomhed varetages af DRs ni distrikter og i alt 11 emner, debatter og begivenheder følges tæt i regionale redaktioner. Med adresser i distrikterne. Aabenraa, Vejle, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Odense, Næstved, Rønne, Esbjerg, Holbæk Derudover producerer distrikterne aktua- og København dækker DR hele landet og litets-, debat- og trafikstof til P4s regionale er tæt på den regionale dagsorden. DR har og landsdækkende sendeflader. På hverdage i 2012 truffet beslutning om at lukke sin sender P4 regionalt mellem kl. 6.07 og 10.00 redaktion i Holbæk med effekt fra februar og i weekender mellem 7.03 og 10.00. På 2013. Dermed vil der ikke længere være hverdage sender P4 direkte fra distrikterne selvstændige regionale nyhedsudsendelser igen om eftermiddagen mellem kl. 15.03 til P4 i Nordvestsjælland. DR har truffet og 18.00. I de regionale sendeflader på P4 beslutningen på baggrund af erfaringerne sendes et varieret, afvekslende og regionalt fra redaktionen af Holbæk, der viser, at langt tilpasset indhold med vægt på regionale det meste af nyhedsstoffet i dag er fælles emner, nyheder, politik og debat samt for DR Nordvestsjælland og DR Sjælland, kultur, erhvervsstof, sport, musik og vejr- da der er en begrænset selvstændig nyheds- og trafikmeldinger. Fokus er rettet mod at dagsorden i Nordvestsjælland. De historier, klæde danskerne på til dagen og orientere der fremover er tilstrækkeligt relevante til om de væsentlige og aktuelle forhold og begi- at blive dækket af DR Nordvestsjælland, vil venheder, der påvirker borgernes liv. i fremtiden blive dækket af DR Sjælland, så lytterne også i fremtiden vil få en stærk Landsdækkende radio produceret i regional dækning af hele området. DRs distrikter og uden for hovedstads- området DRs regionale programvirksomhed dækker Foruden det regionale indhold på P4 over regional radioprogramvirksomhed og indbefatter DRs regionale radioprogramvirk- landsdækkende regional radioprogramvirksomhed en række programmer, der sendes somhed. Derudover er der årligt en række landsdækkende på radiokanaler på FM og særlige regionale satsninger som fx kampag- DAB. ner, regionale initiativer og særlige regionale journalistiske satsninger. På P1 blev programmerne ’Krause på tværs’ og ’P1 Formiddag – med Poul Friis’ i 2012 DRs regionale radioprogram- produceret af henholdsvis DR Fyn i Odense virksomhed på P4 og DR Bornholm i Rønne. P1 sendte desuden DRs distrikters primære opgave er at programmet ’Den sociale udfordring’, der producere regionalt indhold til P4, herunder blev produceret af DR Østjylland i Aarhus. regionale nyheder, aktualitetsstof, debatprogrammer og trafikopdateringer fra hele På P3 dækkede en række af DRs redaktioner landet. Hertil opdaterer distrikterne løbende i distrikterne desuden regionale sportsbe- nyheder på deres regionale hjemmesider på givenheder i løbet af hele 2012, herunder dr.dk/p4. På hverdage sender P4 regionale superligakampe i weekenderne. nyheder på halve klokkeslæt i morgen- og formiddagsfladen i tidsrummet 05.30 til Derudover blev der i 2012 produceret 12.35 og igen i eftermiddagsfladen i tidsrum- en række landsdækkende programmer i met 15.30 til 17.35. I weekenden sender distrikterne til P4. Blandt andet program- P4 regionale nyheder på halve klokkeslæt merne ’Søndag i farver’, der blev produceret i morgen- og formiddagsfladen mellem af DR Nordjylland i Aalborg og ’Levende 07.30 og 12.35. Det bliver til 11 regionale lørdag’, der blev produceret af DR Midt og nyhedsudsendelser dagligt i hverdagene Vest i Holstebro. ’Rejsen på P4’ og ’Giro 413’ og seks regionale nyhedsudsendelser på blev produceret af DR Sjælland i Næstved, lørdage og søndage, samlet mere end 700 mens programmerne ’Smutvejen’, ’P4 Aften’

23 og ’Sproghjørnet’ blev produceret af DR Derudover har distrikterne i løbet af 2012 Østjylland i Aarhus. ’Eldorado’, ’Madsen’, rettet særligt fokus mod en række væsentlige ’Hit på Hit’, ’Så har vi balladen’, ’P4 og de og aktuelle temaer og begivenheder med nye sange’ samt ’Har du hørt’ blev i 2012 regional relevans. Samtlige ni distrikter produceret af DR København. indgik samarbejde med DR Nyheder og Mandag Morgen omkring ’Væxtfaktor’, hvor I 2012 sendte P5 ’P5 Morgen’ og ’Glimt i kandidater til prisen for årets bedste væksti- øret’ fra DR Trekanten i Vejle og ’Peters værksætter konkurrerede på de ni regionale verden’ fra DR Sjælland i Næstved. P4-stationer. Derudover har DR Østjylland i Programmerne ’Dansktoppen’, ’Country Aarhus sat spot på ensomhed – konsekven- Club’, ’Det ville glæde mig at høre’ og ’Let ser og løsninger. DR Syd i Aabenraa og DR men godt’ blev produceret af DR Østjylland Trekanten i Vejle har i samarbejde med TV i Aarhus. DR København leverede desuden Syd dækket det regionale menighedsråds- P6-programmet ’Plekter’. valg, som blev afholdt i november 2012, og i den forbindelse blev der arrangeret Udover den regionale radioprogramvirksom- offentlige debatter. DR Midt og Vest har hed producerer DR en række radioprogram- i samarbejde med TV/MIDT-VEST sendt mer uden for hovedstadsområdet. Fra 2012 en temauge om ungdomsarbejdsløshed i kan blandt andet nævnes P1-programmerne starten af november 2012. Derudover har ’Apropos’, ’Netværket’, ’Kultursøndag’, ’P1 DR København i samarbejde med Politiken Dokumentar’, ’Eksistens’, ’Mennesker og sat indvandrerdrenge i alderen 16-29 år på tro’, ’Religionsrapport’, ’Radiogudstjenesten’, dagsordenen, herunder svære emner som ’Danskernes Akademi på P1’ samt features, problemer med uddannelse, stigmatisering der blev produceret af henholdsvis kultur-, og kriminalitet. tros- og videnskabsredaktioner, der er placeret i Aarhus. ’Morgenandagten’ på P2 Samtidig har distrikterne i 2012 bidraget blev i 2012 produceret af trosredaktionen i til en række af DRs større, landsdækkende Aarhus, mens livsstilsredaktionen i Aarhus kampagnesatsninger ved at producere og sendte P4-programmerne ’Danmarksmester’ sende regionalt indhold i forbindelse med og ’Formiddag på 4’eren’. B&U-redaktionen, blandt andet kampagnen for større trafiksik- der ligeledes er placeret i Aarhus, produce- kerhed ’Tag chancen – bare ikke i trafikken’, rede desuden indhold til børn på Ramasjang kampagnen ’Why poverty?’, der stiller skarpt Radio på DAB. på fattigdom og ulighed, samt i forbindelse med temaet, der behandler skilsmisseproble- Særlige regionale satsninger matikken. I 2012 har DRs ni distrikter desuden gen- nemført en række kampagner, initiativer og journalistiske satsninger regionalt. Eksempelvis sendte de ni distrikter direkte på P4 fra Landstingssalen på Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2012. Her mødtes redaktionerne med deres egne regionale politikere til en krydsild om det kommende folketingsårs politiske udfordringer og debat om regional- politiske emner.

24 DRs public service redegørelse 2012 7 Nyheder

Omfanget af nyheder på tv DAB/internet. DR sender faste nyhedsud- Krav og radio sendelser på P1, P2, P3, P4, P5, P6 Beat, P7 DR skal redegøre for: DR sendte i 2012 i alt 3.206 timers nyheder Mix og P8 Jazz. Derudover har DR i 2012 ●● Omfanget af nyhedsudsendelser på tv og i aftenfladen mellem klokken 17.00 og udsendt den digitale kanal ’DR Nyheder’, radio 24.00. Det var en markant stigning fra hvor der løbende genudsendes nyheder ● ● DRs nationale, europæiske og 2011-niveauet, hvilket skyldes, at DR i 2012 udsendt på DRs øvrige radiokanaler. internationale. dækning, herunder DRs strategi for dækningen ændrede sendemønster på DR Update, Niveauet i 2012 svarer stort set til niveauet ●● DRs nyheder på fremmedsprog der som følge af ekstra tilførte ressourcer i 2011. Den lille tilbagegang fra 2011 på 52 kunne øge antallet af sendetimer væsentligt. timer hænger blandt andet sammen med, at Krav til indhold Med beslutningen om at lukke DR Update i det samlede antal sendetimer på radio fra DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, inter- starten af 2013 følger, at niveauet i de kom- 2011 til 2012 er reduceret med hele 18 pct. net og øvrige relevante platforme, der er mende år, forventeligt vil ligge lavere end i som følge af det reducerede antal kanaler i tilpasset forskellige målgrupper for at sikre den bedste udbredelse af nyheder til 2012. DRs nye radiokanalportefølje. befolkningen. DR skal sende minimum 560 timers nyhedsudsendelser årligt i tv mellem På DR1 omfatter nyhedstimerne hovedny- Det høje timetal, set i forhold til kravet, kl. 17 og kl. 24. Der skal i dette tidsrum være hedsudsendelserne ’TV Avisen’, der frem skyldes, at den digitale kanal DR Nyheder mindst en hovednyhedsudsendelse. DR skal til 3. september 2012 blev sendt kl. 18:30 indgår i opgørelsen. Da den sender hele sende minimum 4425 timers nyheder årligt og 21:00, og efter relanceringen den 3. døgnet, bidrager den med 8.784 nyheds- på radio. september 2012 blev flyttet til at sende kl. timer. Kanalen videreføres, indtil sende- DRs nyhedsudsendelser skal have fokus på 17:50, 18:30, 19:55 og 21:30 mandag til muligheden skal afgives til anden aktør. I kvalitet og væsentlighed, og DR skal styrke torsdag, fredag kl. 18:30 og 21:00, lørdag og forbindelse med en lukning af kanalen, når formidlingen af internationale perspektiver, søndag kl. 18:30 (’21 Søndag’ kategoriseres DRs midlertidige mulighed for at anvende europæiske perspektiver, herunder i relation som aktualitet og debat). På DR2 indgår de frekvensen ophører, vil antallet af nyhedsti- til EU, samt nyheder fra hele landet. DRs nyhedsudsendelser skal tage særligt hensyn faste nyhedsprogrammer ’Deadline 17’ og mer på radio forventeligt falde til et niveau, til alsidighed og upartiskhed, herunder sær- ’Deadline 22.30’, mens hele DR Updates der afspejler niveauet angivet i kontraktens ligt i forbindelse med valgdækningen, som flade fra 17.00-24.00 indgår i opgørelsen. De krav. skal være fair. faste aktualitetsmagasiner, der ligger op ad TV Avisen kl. 21.30, indgår ikke i opgørelsen DR tilbyder desuden nyheder på dr.dk/ Baseret på DRs løbende nyhedsproduktion af nyhedstimer, idet disse programmer er ligetil. ’Ligetil’ er DRs hjemmeside med skal DR tilbyde opdaterede og relevante daglige nyheder med udgangspunkt i det kategoriseret som ’Aktualitet og debat’. nyheder og temaer, der er skrevet for men- danske nyhedsbillede på de fire mest nesker, der har svært ved at læse. Artiklerne anvendte sprog blandt herboende indvan- Nyhedstimerne på radio afspejler det på www.dr.dk/ligetil er skrevet i et klart og drere og flygtninge. På tidspunktet for samlede antal sendetimer med nyheder på enkelt sprog, hvor også svære ord og begre- denne kontrakts indgåelse er disse sprog alle DRs kanaler opgjort på tværs af FM og ber bliver forklaret, og læserne får noget at engelsk, arabisk, tyrkisk og somali.

Tabel 11 Nyheder på tv Timer 2011 2012 Krav Nyhedstimer mellem 17.00 og 24.00 3.236 3.206 560 Nyheder i alt 9.605 9.566

Tabel 12 Nyheder på radio Timer 2011 2012 Krav Nyhedstimer 15.553 15.501 4.425

25 vide om baggrunden for de enkelte nyheder. EU-stof fra Bruxelles. I slutningen af 2012 Der hører tv-klip med til en del artikler er udlandsdækningen yderligere styrket og nyheder, der ofte også suppleres med ved ansættelse af korrespondent i Berlin. nyhedsgrafik. Siden rummer desuden også Korrespondenten skal sikre en mere profile- quizzer og opgaver. Ved siden af nyheder ret dækning af Europas største og måske vig- laver dr.dk/ligetil også temaer, der kan tigste land. DR har i alt ni korrespondenter, bruges i undervisningen på for eksempel der dækker Bruxelles, USA, Mellemøsten, skoler, VUC-kurser, sprogcentre og ved gen- Kina, Tyskland, Europa/ Italien samt en optræning af fx personer med hjerneskade. udrykningskorrespondent, der rapporterer fra globale begivenheder og tendenser. ’Ligetil’ bliver opdateret med tekster fra mandag til fredag. Om aftenen, i weeken- DR har desuden et netværk af faste free- den og på helligdage blev ’Ligetil’ i 2012 lancejournalister, der dækker Paris, London, opdateret af DR Update, der lagde seneste Madrid, Berlin, Pakistan, Austin og Afrika. tv-nyheder på (varetages af DR2 efter DRs netværk af freelancejournalister justeres lukningen af DR Update i 2013). løbende og vil fra næste år også omfatte fast freelancejournalist i Sydamerika. I 2013 DRs nationale, europæiske og er det, ud over et forøget fokus på Europa, internationale dækning planen at opgradere dækningen af Asien DR har som mål, at danskerne skal opleve, gennem kortere udstationeringsperioder af at DR har relevant nyhedsindhold til alle, og korrespondenter og fagmedarbejdere. at nyhederne opleves som nærværende og Styrkelsen af den nationale dækning vil engagerende. Strategisk er der fokus på at også fremadrettet være i fokus. DR vil binde øge kvaliteten af DRs nyheder og dækningen Danmark sammen ved at fortælle danskerne af hele Danmark. Samtidig skal der være om hinanden, det danske samfund og flere historier med et europæisk og globalt den verden, de er en del af. Med til denne perspektiv. prioritering hører ikke mindst de mest relevante historier fra hele Danmark. Her DR prioriterer både den nationale, euro- spiller det tætte samarbejde med distrikterne pæiske og internationale dækning højt i de en væsentlig rolle – både som leverandører faste nyhedsprogrammer på tv og radio samt af historier, men også i formidlingen af inden for nyhedsområdet på dr.dk. Den dem, herunder især som live fra ”midt i nationale dækning omfatter både de fælles begivenhederne” og med de relevante kilder nationale nyhedshistorier og dækning af samt nyudnævnelsen af en række nye kor- de regionale nyheder. Radioens P4 spiller respondenter, der har fokus på den nationale en særlig rolle i forhold til at dække alle nyhedsdækning. områder af landet, hvilket sker i kraft af DRs distrikter, der producerer indslag til både de DRs nyheder påfremmedsprog regionale flader på P4 og de landsdækkende DR har i 2012 tilbudt nyheder på frem- nyheder på P4 og radioaviserne på de øvrige medsprog på dr.dk og tekst-tv. Brugerne radiokanaler. Distrikterne producerer på finder denne særlige service via forsiden på daglig basis også tv-nyheder til de lands- dr.dk og via menupunktet ’Other Languages’ dækkende nyhedsudsendelser – særligt ’TV på www.dr.dk/nyheder. Her kan der læses Avisen’ 18.30 og 21.30. nyheder på engelsk, arabisk, somalisk og tyrkisk, da disse fire sprog er de mest I 2012 er TV Aviserne blevet styrket både i udbredte blandt herboende indvandrere og indhold, men samtidig også med introduk- flygtninge. Nyhederne er udvalgte historier tionen af en kort udsendelse kl. 19:55, der fra DRs løbende nyhedsproduktion til dr.dk formidler de vigtigste nyheder fra ind- og og tekst-tv. DR har siden sommeren 2012 udland, kort og skarpt prioriteret. I løbet benyttet en ekstern leverandør til oversæt- af 2012 er der desuden sket en betydelig telse af artiklerne. Der oversættes fire til styrkelse af det politiske stof, både med syv artikler til hvert sprog på alle hverdage. udvidelse af redaktionen på Christiansborg Artiklerne vælges blandt det forgangne og med introduktion af programmet ’Bag døgns (inklusiv den pågældende morgens) Borgen’. Programmet følger centrale nyheder og udkommer senest kl. 14. politikere og giver på den måde danske seere indblik i det politiske arbejde. Herudover har DRs egne korrespondenter bidraget med en styrket dækning af internationale forhold i form af reportager og indslag i nyhedsprogrammerne. Generelt har udviklingen i 2012 betydet en omfattende dækning af fx konflikten i Syrien, hvor DR Nyheder var markant til stede og leverede nyheder og reportager fra områder, hvor kun ganske få andre medier rapporterede fra, samt et vedholdende fokus på dækningen af krisen i Europa.

I 2012 blev EU-dækningen styrket i kraft af DRs ansættelse af en række EU-korrespondenter, der skal formidle

26 DRs public service redegørelse 2012 8 Uddannelse og læring

to timer om eftermiddagen på DR2. Over Sprogtilbud til DRs brugere KRAV 800 forelæsninger er i 2012 formidlet på DR har i 2012 fortsat været samarbejdspart- DR skal redegøre for: ’Danskernes Akademi’ med i alt 160 nypro- ner i forbindelse med Kulturministeriets fler- ●● DRs indsats inden for uddannelse og ducerede udsendelser i 2012. Derudover årige sprogkampagne ”Gang i Sproget”. DRs læring på kanaler og platforme. sender P1 ’Danskernes Akademi’ på alle bidrag har blandt andet været en DR2-serie hverdagsaftener. ’Danskernes Akademi’ giver om det danske sprog med titlen ’Kampen om Krav til indhold DR skal fremme viden inden for en række blandt andet brugerne adgang til udsen- Sproget’. Efterfølgende har DR i samarbejde folkeoplysningstemaer og herigennem delser, e-bøger og baggrundsinformation. I med Dansklærerforeningen udviklet et bidrage til direkte eller indirekte læring. DR 2012 har ’Danskernes Akademi’ i samarbejde undervisningsmateriale med udgangspunkt i skal sikre tilbud på relevante platforme, med Dagbladet Information og Danske serien, og på DRs skoleportal er et undervis- herunder til den ressourcesvage del af Universiteter afviklet ”Ph.d.-cup 2012”, hvor ningsformat blevet opbygget omkring serien. befolkningen, der kan stimulere til uddan- 24 forskere dystede om at formidle deres Desuden har DR i 2012 sendt to program- nelse, og dermed supplere relevante folkeoplysningstemaer, såsom fx viden om det afhandlinger. Ph.d.-cuppen har til formål at rækker, der i særlig grad beskæftiger sig med danske sprog. DR skal bidrage til at bygge gøre forskning mere tilgængeligt og inspirere det danske sprog, nemlig ’Sproglaboratoriet’ bro over den digitale kløft i befolkningen ved studerende. på P1 samt ’Sproghjørnet’ på P4. at levere danske tilbud i et øget internationalt mediebillede. DRs tilbud inden for Kampagner på tværs af hele DR Særlige folkeoplysende temaer uddannelse og læring kan tilrettelægges i DR har i 2012 gennemført tre store kampag- form af blandt andet kampagner, interne- DR prioriterer læring og uddannelse ved at taktiviteter mv. ner på tværs af alle DRs kanaler og i behandle en række folkeoplysende temaer. samarbejde med en række eksterne aktører. I 2012 har DR blandt andet produceret en Målet med kampagnerne har været at programserie i samarbejde med den finske sætte væsentlige temaer på dagsordenen, public serviceudbyder YLE og den svenske tilføre danskerne mere viden og udfordre public serviceudbyder UR, der fokuserer deres holdninger og handlinger. I foråret særligt på uddannelses- og folkeoplysnings- I 2012 har DR rettet sin indsats for uddan- blev kampagnen ’Tag chancen – bare ikke i programmer, om historiske haver i Norden. nelse og læring til børn, unge, voksne trafikken’ afviklet over flere uger på tv, radio I seks oplysende programmer blev et udpluk og ressourcesvage danskere på radio, tv og web. Kampagnen var målrettet børn og af Nordens herregårdshaver vist og beskre- og web i en række faste programserier, forældre med det formål at øge trafiksik- vet som en del af Nordens fælles kulturarv. internetsatsninger og intensive kampagner. kerheden. I 2012 har DRs folkeoplysende virksomhed Gennemgangen af DRs indsats inden for særligt rettet fokus mod temaer relateret til uddannelse og læring i 2012 vil fokusere DR har i 2012 desuden sat fokus på skilsmis- EU. på programmet ’Danskernes Akademi’, sefamilier og i særdeleshed konsekvenserne kampagner på tværs af hele DR, sprogtilbud for børn i brudte familier. Kampagnen var DR sendte blandt andet serien ’Europa til DRs brugere, særlige folkeoplysende koncentreret i en intensiv kampagneuge i under pres’, der i seks afsnit sætter fokus på temaer, særlige indsatser for børn og unge, efteråret 2012. Kampagnen havde til formål en række centrale europæiske udfordringer, DRs tilbud til grundskoler og gymnasiale at sætte fokus på forældresamarbejde og herunder blandt andet ungdomsarbejdsløs- uddannelser og DRs indsats over for den fremlægge løsningsforslag og redskaber til, hed, integration og energi. Derudover har ressourcesvage del af befolkningen. hvordan skilsmisser kan håndteres bedst DR i 2012 sendt tre debatprogrammer med muligt og med mest mulig støtte til børnene. titlen ’Drømme om et nyt Europa’, der sætter Danskernes Akademi fokus på EU’s nye og kandiderende med- ’Danskernes Akademi’ er ét af DRs lærings- Derudover var DR i vinteren 2012 del af den lemslande i Balkanområdet. Programmerne tilbud på tv, radio og web. I samarbejde verdensomspændende kampagne ’Hvorfor omhandler blandt andet temaerne kultur med Danske Universiteter, videnscentre fattigdom?’ (’Why Poverty?’). I løbet af en og mentalitet, krig og forsoning og krimi- og forskere formidles akademiske forelæs- uge behandlede DR temaer relateret til nalitet. I studiet debatterer tre nydanskere ninger, debatter, dokumentarprogram- fattigdom og ulighed og belyste temaerne med rødder i regionen de udfordringer, som mer og reportager til en bred målgruppe. ud fra en række forskellige vinkler. Blandt landene i Balkan står over for i forhold til et Emnefelterne spænder vidt – fra ’Design og andet fulgte ’Aftenshowet’ og P4 hver dag en fremtidigt medlemskab af EU. arkitektur’ til ’Kommunikation og medier’, familie i Frederikssund, der ugen igennem ’Samfund og jura’, ’It, teknik og teknologi’ og levede under samme vilkår som en fattig Særlige indsatser for børn og unge ’Natur og matematik’. Alt indhold er gratis familie i Laos. Ved at behandle temaet DR har i 2012 gennemført en række særlige og tilgængeligt for alle. på flere platforme og med forskelligartet kompetenceudviklende indsatser for børn og indhold forsøgte DR at gøre emnet tilgænge- unge. ’Syngelyst’, ’Ciclo’, ’MUMS’ og ’Tværs’ ’Danskernes Akademi’ sender hver dag ligt og forståeligt for en bred målgruppe. var eksempler på tiltag i 2012, hvor DR ved

27 brug af flere forskellige platforme tilbyder skab, musik og klassens time og kan bruges centre. ’Ligetil’ tilbyder undervisningstilbud aktiviteter og indhold målrettet vores i grundskolernes indskoling, mellemtrin og tilpasset fx nydanskere, ordblinde eller hjer- yngste brugere. På to årlige faste dage retter udskoling. neskadede personer. ’Ligetil’ kan anvendes ’Syngelyst’ fokus på sang. I september 2012 direkte i undervisningen af usikre læsere i sang 1.500 daginstitutioner, vuggestuer og En særlig satsning på ’DR Skole’ i 2012 er grundskolens ældste klasser, på erhvervs- børnehaver med ved 350 arrangementer temasiden om Tycho Brahe, hvor eleverne uddannelserne samt til opkvalificering i landet over i forbindelse med den fjerde blandt andet kan lære om planeternes forbindelse med efteruddannelse af voksne ’Små Synger Sammen’-dagen. I marts 2012 placering i forhold til hinanden. Som noget danskere. I hverdagene opdaterer ’Ligetil’ blev ’Skolernes Sangdag’ afholdt dagen nyt tilbyder ’DR Skole’ desuden en række fra kl. 07.00 til 17.00. Om aftenen, i week- før påske. Her sang 400 skoler over hele oplæg til brug ved 9. klassernes mundtlige enden og på helligdage blev ’Ligetil’ i 2012 landet med til fælles morgensang transmit- afgangsprøver, da det i 2012 for første gang opdateret af DR Update, der lagde seneste teret direkte på DR Ramasjang og dr.dk fra blev muligt for elever at anvende nettet tv-nyheder på hjemmesiden (varetages af Nordkraft i Aalborg. ’Syngelyst’ støttes af under mundtlige afgangsprøver. Oplæggene DR2 efter lukningen af DR Update i 2013). Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og er udarbejdet i samarbejde med faglærere og I 2012 har ’Ligetil’-redaktionen fokuseret på Undervisning. indeholder en række prøveoplæg til afgangs- at opdatere længere og mere dybdegående prøver i fagene kristendom, samfundsfag og temaer om samfundsrelevante problemstil- I 2012 deltog DR i pilotprojektet ’Ciclo’, der historie. linger, heriblandt om overenskomstforhand- var iværksat af UNESCO med det formål linger, arbejdsmarkedspolitik og arbejds- at fremme læring gennem kunst. Projektet ’DR Gymnasium’ tilbyder undervisnings- løshed. Desuden formidler ’Ligetil’ nyheder, involverer ni skoler i Danmark og ni skoler egnede klip fra DRs arkiver til brug på de der særligt vedrører brugerne. i Rio de Janeiro, der alle laver et stykke gymnasiale uddannelser i fagene sam- lydkunst med udgangspunkt i begrebet fundsfag, geografi, fysik, historie, engelsk, I 2012 har DR desuden videreudviklet sin bæredygtighed. Projektet demonstrerede, spansk, tysk, dansk, musik, filosofi, religion indsats i forhold til ’Seniorsurf’-initiativet hvordan kreativitet og lyd kan bruges som og AT-forløb. Materialet er tilrettelagt med og inviterede blandt andet alle landets ældre et sprog og samtidig, at skoler på tværs af fokus på analyse, diskussion og refleksion til Seniorsurf-dag på over 400 datastuer landegrænser kan udforske nye metoder og og er velegnet til såvel klasseundervisning og biblioteker over hele landet. På dagen bruge nettet til at adressere globale kultu- som gruppearbejde. ’Klassisk musik’ er en kunne alle it-svage seniorer prøve kræfter relle og sociale udfordringer. indsats i 2012, hvor DRs arkivmateriale med nettet i trygge rammer med erfarne og forskellige platforme kan anvendes i undervisere og samtidig modtage tilbud DR har i 2012 desuden udviklet under- undervisningssammenhæng på de gym- om gratis it-kurser. Mere end 8.000 ældre visningssitet ’MUMS’, der er del af DRs nasiale uddannelser. Her giver optagelser tog i mod tilbuddet. Seniorsurf 2012 var et temahjemmeside om Norden. Siden sætter af udvalgte koncerter i DRs koncertsal samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, fokus på nordisk madkultur og tilbyder mulighed for at behandle klassiske værker Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, materiale rettet mod undervisningen på ud fra en historisk, samfundsmæssig, Bibliotekerne og DR. grundskolernes mellemtrin i natur/teknik, kulturel, genre- og stilmæssig synsvinkel. hjemkundskab og tværfagligt i naturfagene. I 2012 blev der desuden udarbejdet et Blandt andet kan eleverne udfordres i deres tema, der går på tværs af samfundsfag og kendskab til nordiske råvarers smag i en test matematik med afsæt i DR-programmet og undersøge nordiske råvarers egenskaber ’Detektor’. Her tjekkes politikeres, mediers og deres påvirkning af kroppen. og virksomheders påstande, og eleverne kan træne deres evner i statistik, kildekritik og Derudover har DR med ’Tværs’ retoriske virkemidler. Endelig har DR også også i 2012 rådgivet og vejledt unge. udviklet undervisningsmateriale til serien Rådgivningsportalen dr.dk/tvaers tilbyder ’Borgen’ målrettet de ældste folkeskoleele- blandt andet en rådgivningsdatabase, hvor ver og gymnasieelever. Materialet hedder den unge eller berørte kan finde den rette ’Borgen – i virkeligheden’ og findes online rådgivning. Foruden rådgivningsportalen på dr.dk/borgenivirkeligheden. Materialet sender ’Tværs på P3’ direkte hver søndag tager udgangspunkt i nogle af de temaer, aften fra kl. 21.00-22.00 på P3. Her får vært som bliver taget op i seriens fiktive univers Emil Nørlund besøg af en gæst, og sammen og dækker blandt andet baggrundsstof om med en rådgiver eller psykolog gives lytterne dansk politik og demokrati og giver konkret råd og vejledning. ’Tværs’ kunne i 2012 fejre viden om en række politiske forhold. ’Borgen 40-års jubilæum, og jubilæet blev i oktober – i virkeligheden’ giver desuden adgang til et 2012 blandt andet markeret ved forestil- leksikon, der forklarer politiske begreber og lingen ’På Tværs’ i samarbejde med Betty en 3D-rundvisning på Christiansborg blandt Nansens Teatret. meget andet.

DRs tilbud til grundskoler og gymna- DRs indsats over for den ressource- siale uddannelser svage del af befolkningen DR har i 2012 videreudviklet sine indsatser DR har en række tilbud på forskellige plat- til grundskoler og gymnasiale uddannelser forme målrettet den ressourcesvage del af på de internetbaserede læringsuniverser befolkningen, der har brug for særlig støtte ’DR Skole’ og ’DR Gymnasium’. I 2012 blev til at anvende DRs tilbud. adgangen til portalerne frit tilgængelige og gratis at anvende, og brugertallet steg ’Ligetil’ er DRs hjemmeside, der henven- markant i løbet 2012. der sig med letforståelige og letlæselige nyheder til den mere end halve million ’DR Skole’ tilbyder materiale til brug i unge og voksne danskere, der har forskel- undervisningen i fagene: dansk, engelsk, lige grader af læsevanskeligheder. Samtidig historie, samfundsfag, kristendom, tysk, udgør tjenesten et aktuelt digitalt redskab biologi, geografi, fysik/kemi, natur/teknik, for undervisningsinstitutioner som sprog-, matematik, billedkunst, idræt, hjemkund- genoptrænings- og voksenundervisnings-

28 DRs public service redegørelse 2012 9 Børn og beskyttelse af børn

DRs indsats over for børn Lanceringen af DR Ramasjang har udvidet KRAV DR har siden introduktionen af det tvær- DRs tilbud til børn ganske betragteligt. DR skal redegøre for: medielle univers til børn, DR Ramasjang, Tv-kanalen prioriterer danske og europæi- ●● DRs indsats over for børn på radio, tv gjort en stor indsats for at udvikle og styrke ske, herunder nordiske, programmer højt, og andre platforme, herunder forsøg med DRs tilbud til børn. DR Ramasjang er en lige såvel som at sende indkøbte program- nyhedsformidling tv-kanal, digital radiokanal samt et site på mer og film fra den øvrige verden for at give ● ● DRs indsats for beskyttelse af børn dr.dk. udsyn til de danske børn og deres forældre. Krav til indhold Programplanen er bygget op omkring DR skal fortsætte styrkelsen af sin indsats Tv-kanalen DR Ramasjang sender fra kl. mange visninger af de enkelte programmer, over for børn ved at udsende program- 06.00 til 20.30 eller 21.00 om aftenen hvilket er populært blandt ikke mindst de mer og stille nye tjenester til rådighed og henvender sig til målgruppen 3-10 år. yngste seere, men det sikrer også, at de på relevante radio- og tv-kanaler samt Sendefladen er tilrettelagt med udgangs- populære programmer er let tilgængelige. øvrige platforme, som børn anvender, punkt i de små og stores dagsrytmer og DR Ramasjang sender fra tidlig morgen til herunder tilbyde en dansk tilstedeværelse på internettet. DR skal lægge vægt på koordineret med programfladen på DR1, aften, og de mange sendetimer betyder, at dansksproget indhold, som i kontrakten hvor der i 2012 fortsat sendtes børne- indkøbte programmer også spiller en vigtig defineres som egenproducerede program- programmer i morgentimerne og om rolle i sendefladen. DR har en ambition om mer inklusive dansk speakede transmis- eftermiddagen. DR1 sendte cirka 4,5 times at stimulere børns nysgerrighed på verden sioner fra udlandet samt andre program- børneprogrammer dagligt på hverdage og og sammensætter derfor en børneflade, der mer produceret i Danmark. Hertil kommer programmer med dansk tale. DR skal efter i weekenden, og der var i planlægningen stimulerer børnenes kreativitet, nysgerrig- rådføring af relevante interessenter i løbet fokus på, at DR1 og DR Ramasjang sendte hed og udvikling. af kontraktperioden etablere forsøg med komplementære programmer. Konkret nyhedsformidling for børn. betød det, at mens DR1 sendte småbørns- I 2012 har DR bragt en række nye dansk- programmer kunne DR Ramasjang sende producerede programmer, herunder ny Beskyttelse af børn programmer til de 7-10-årige. moderne børnefiktion som ’Pendlerkids’ DR skal påse, at der ikke sendes programmer, som i alvorlig grad kan skade min- og ’Limbo 2’ foruden realityserien ’Shanne’ dreåriges fysiske, psykiske eller moralske I løbet af 2012 blev det i forbindelse med og musikquizzen ’Øreflip’, men også nye udvikling, herunder navnlig programmer, beslutningen om en større kanalomlægning småbørnsuniverser som ’Skæg med tal’, som indeholder pornografi eller umotiveret besluttet, at DR i 2013 lancerer endnu en ’Køkkenhyggen Hella’, ’Elefantvask’, ’Rosa vold, jf. bekendtgørelse om vedtægt for DR. børnekanal. Den nye kanal, DR Ultra, er fra Rouladegade’ og ’Glad i luften’, hvor målrettet de 7-12-årige. Omlægningen på sidstnævnte produceres i samarbejde Andre programmer, som kan skade min- dreåriges fysiske, psykiske eller moralske børneområdet er blandt andet baseret på med tv-stationen for udviklingshæmmede udvikling, må ikke sendes, medmindre de gode erfaringer med at differentiere TV-Glad. For så vidt angår det indkøbte det ved valget af sendetidspunkt eller indholdet til de store og de små mellem udenlandske indhold, præsenterer DR ved tekniske foranstaltninger sikres, at Ramasjang og DR1. Med to aldersopdelte børnene for en mangfoldighed af børne-tv, mindreårige i udsendelsesområdet normalt børnekanaler bliver det i endnu højere grad der findes uden for Danmarks grænser. ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne sendes i ukodet form, skal muligt at sende mere indhold til henholdsvis Udenlandsk producerede børneprogrammer der forud for dem gives en akustisk advar- små og store børn, end det var muligt med giver DR mulighed for at vise storslåede sel, eller de skal under hele deres varighed én børnekanal og ”vinduer” på DR1. Der formater, som ikke findes i Danmark, og de være markeret med et visuelt symbol, jf. har da også løbende over året været debat udenlandske programmer bidrager både bekendtgørelse om vedtægt for DR. lige præcis i forhold til det aldersvarende med volumen og til at gøre DR Ramasjang i indholdet på DR Ramasjang, hvor især til et attraktivt tilbud til børnene, der også forældre til mindre børn har beklaget, at er i stand til at klare sig i konkurrencen med deres børn skulle møde sprog og tone i de kommercielle børnekanaler. Blandt de programmer tiltænkt de større børn. Det har nyindkøbte programmer sendt på DR1 eller øget opmærksomheden på at kunne opdele DR Ramasjang er fx den russiske anima- børneindholdet efter alder, så forældre og tionsserie’ ’Masha og bjørnen’ eller den småbørn oplever DR Ramasjang som et trygt franske ’Loulou fra Montmartre’. univers. For så vidt angår kravet om, at DR skal lægge vægt på dansksproget indhold kan det

29 oplyses, at stort set alle programmer på DR Events Beskyttelse af børn Ramasjang er dansksprogede, idet de fleste I de senere år har DR skabt en række events, Hensynet til børn i programlægningen udenlandske programmer præsenteres med hvor børn forskellige steder i landet inviteres DR udsender dagligt på alle DRs medier dansk tale, og dermed tæller med i public ind i DR Ramasjangs univers og kan møde en lang række børnesikrede tilbud. Det service-kontraktens definition, som omfatter kendte værter og figurer fra DRs børnepro- gælder på børnekanalen DR Ramasjang fra ”programmer med dansk tale”. Ses der her- grammer. Erfaringerne er meget positive, kl. 06.00-20.30 og hele døgnet på dr.dk/ udover på programmernes oprindelsesland da tilstedeværelsen ude i landet og uden for Ramasjang og på DR Ramasjang radio. fremgår det af redegørelsens afsnit 16, at 34 medierne bidrager til at skabe en tættere Disse er alle 100 pct. børnesikrede tilbud, pct. af programmerne på DR Ramasjang i relation til børnene, der får nogle andre hvor der aldrig vises spots for voksenpro- 2012 bestod af dansk indhold, hvilket var på oplevelser og ikke mindst får mulighed for grammer eller nyheder til voksne. niveau med 2011. Det ses desuden af afsnit at lege med eller direkte deltage i aktivi- 17, at 61 pct. af programmerne var europæi- teterne. I 2012 har DR i samarbejde med DR har efter lanceringen af DR Ramasjang ske mod 66 pct. i 2011. Muskelsvindfonden arrangeret forestillingen i november 2009 sendt langt mere tv til ’Cirkus Summarum’, som kunne opleves i børn, som er tilrettelagt ud fra børnenes Ramasjang Radio både København og Århus og senere på tv. præmisser og medievaner. DR har således På radio har børnene deres egen kanal, DR I ’Cirkus Summarum’ optrådte DR-figurer både sendt børne-tv på DR Ramasjang og i Ramasjang Radio. Kanalen har sine egne som fx Hr. Skæg og Bamse, og børnene særlige børnezoner på DR1. DR1s børnezo- radioværter og sender alle dage fra kl. 05- kunne opleve DRs Big Band live som del af ner er målrettet de mindste i målgruppen og 21. Om formiddagen sendes programmer forestillingen. indbefattede i 2012 DR Ramasjang på alle henvendt til de mindre børn, og eftermid- hverdage fra kl. 06-08.30 og om eftermidda- dag, og tidlig aften sendes programmer MGP for børn var et andet eksempel på en gen fra kl. 16.00-17.00, samt i weekenden fra til de større børn. Børnene kan både høre event, hvor DR ikke blot skaber et tv-show, kl. 06.00-08.30 og kl. 16.00- 17.00. Denne historieoplæsning på kanalen og musik, som men i samarbejde med kommunale musik- opdeling vil fortsætte og blive tydeligere på mange børn kan lide, både kendte børne- skoler og kendte musikere har involveret DRs to børnekanaler i 2013. sange og populære musiknumre i målgrup- musikinteresserede børn i hele landet og pen. I 2012 har radioen markeret sig med således benyttet MGP som anledning til at På både DRs indhold til små og store børn er prioritering af nyt programindhold blandt øge børns interesse for musik og involvere det børneredaktører med indgående kend- andet med værterne Rebecca og Johannes langt flere børn end de få, der i sidste ende skab til børn, der tilrettelægger sendefladen. småbørnsradio om formiddagen. ’Benhård optræder i tv-showet. I tidsrum, hvor der var småbørnsprogram- børneradio’ er blevet revitaliseret ligesom mer på DR1 blev der aldrig spottet for vok- et helt nyt samtaleprogram til de store Forsøg med nyheder til børn senprogrammer, og DR er særligt opmærk- børn om aktuelle emner i samarbejde med I public serviceredegørelsen for 2011 anførte som på ikke at lancere eller markedsføre Børnetelefonen – ’Sofies Univers’ – også er DR en forventning om, at udviklingsarbejdet programmer, der er målrettet de ældre børn nyt på DR Ramasjang Radio i 2012. vedr. nyheder til børn ville kunne føre til en på sådanne tidspunkter. Der lægges samtidig igangsætning af forsøg med nyheder til børn stor vægt på, at de programmer, der ligger i Dr.dk/ramasjang i 2012. Dette udviklingsarbejde har pågået i overgangene mellem småbørnszonerne, har DR Ramasjang er et univers på 2012, og resultatet af arbejdet er en beslut- et neutralt indhold, som de mindste også dr.dk, hvor børnene kan se og høre ning om at producere og sende nyheder kan se. Ramasjangprogrammer, men også deltage i målrettet 7-12-årige børn fra 2013. DR fx konkurrencer i ’Live fra Ramasjang’, finde har vurderet det mest hensigtsmæssigt at DR Ramasjang tilbyder programmer og underholdende spil, podcasts mv. DR har lancere nyhederne til børn på en alderssva- indhold til alle børn i alderen 3-10 år. DR efter introduktionen af DR Ramasjang bibe- rende kanal, og derfor er sket i forbindelse har en helt naturlig grænse for, hvad børn holdt ’Oline’ på dr.dk, der henvender sig til med lanceringen af DR Ultra i foråret 2013. kan og bør se og er meget opmærksom på at de mindste og er et enestående dansk tilbud sikre hensynet til både de yngste og ældste i til de mindste netbrugere og deres forældre. målgruppen. DR har dog konstateret en dalende tilslut- ning til Oline-universet i 2012, primært fordi Erfaringer med Ramasjangkanalen har vist, universet ikke er tilgængeligt via tablets, at særligt småbørnsforældre kan have svært som flere og flere børn og deres familier ved at identificere, hvornår der sendes pro- tilgår indhold fra. DR har i 2012 igangsat et grammer for de yngste. DR arbejder derfor udviklingsarbejde med at få DRs børneind- til stadighed med løbende at optimere og hold på dr.dk/ramasjang til at fungere på de tydeliggøre kommunikationen til de yngste ny typer enheder. og deres forældre ikke mindst via dr.dk.

DR har også lanceret et særskilt forældre- univers på dr.dk/Oline, hvor forældre kan blive inspireret til at bruge DRs børnetilbud og samtidig lære mere om, hvordan de sammen med Oline får en tryg og sikker start på nettet.

Brug af varslinger DR udsender ikke programmer, der i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. DR viser udelukkende voldelige scener i fakta-, aktualitets- og nyhedsprogrammer, hvis de tjener et redaktionelt formål. I de tilfælde hvor DR sender programindhold, der vurderes at kunne virke skadeligt på mindreårige, programsættes det efter kl. 21.00. I tidsrum, hvor børn kan forventes at se programmer

30 DRs public service redegørelse 2012 sammen med deres forældre, og hvor DR i lige efter børneudsendelser. Dette beroede nedsætte en følgegruppe, der skal mødes og henhold til sine interne retningslinjer kan på en uheldig, men konkret redaktionel fejl. diskutere og evaluere nyhedsformidlingen vise programmer, der indeholder voldsom- til børn med henblik på at sikre en høj mer scener, vælger DR at guide forældrene Et andet gennemgående tema for kla- journalistisk og redaktionel kvalitet og både med en speak forud for udsendelsen. I gerne har omhandlet programmer på DR en proaktiv programudvikling og beskyttelse relation til DRs egne dramaproduktioner Ramasjang, som flere forældre har fundet af børnene. Følgegruppen vil bestå af blandt vurderer DR ligeledes, hvorvidt det er uegnede for de helt små børn. DR fokuserer andet DRs redaktør på børneområdet, relevant at advare før det enkelte afsnit, på altid at tage så meget hensyn til børn som relevante medlemmer af børnekanalernes og hvilken grad af advarsel, der skal følge muligt i sin programlægning, men forventer chefredaktion og en række eksterne aktører, programmet og programteksten. ikke at disse klager vil kunne udryddes i der har en relevant, børnefaglig viden. Det sin helhed. DR forventer dog samtidig, at forventes, at følgegruppen vil mødes cirka DR anvender et system med fire standard- problemet vil reduceres, med lanceringen af fire gange årligt. advarsler: DR Ultra i 2013. 1. Uegnet for børn I 2012 besluttede DR desuden, at alle 2. Bør ikke ses af børn alene Særlige initiativer DR-ansatte, der arbejder med børn og unge 3. Indeholder scener, som børn ikke DR er meget opmærksom på sine interne skal fremvise en børneattest. Beslutningen bør se procedurer vedrørende programindhold, sker på baggrund af Kulturministeriets krav 4. Afsnittet indeholder scener, der programlægning, redigering, spots og om, at DR skal indhente børneattester på kan virke anstødelige varslinger i relation til beskyttelse af børn alle nyansatte, der skal arbejde med børn og og mindreårige. I 2012 har DR videreført unge, men DR har besluttet at den praksis Det er vigtigt at understege, at disse sin praksis med faste halvårlige statusmøder skal gælde for alle, der har med børn og unge advarsler ikke er ensbetydende med, at med repræsentanter fra alle kerneområder i i DR at gøre. Børneattesterne skal sikre, at DR vurderer, at programmerne kan skade DR, der arbejder med beskyttelse af børn og børn har vished for, at de kan være trygge børn. I efteråret 2012 viste DR ti afsnit af mindreårige. Formålet med statusmøderne ved at omgås de voksne, som de arbejder ’Forbrydelsen III’, og her var vurderingen, er at sikre et kontinuerligt, struktureret og sammen med i DR. at varsling type I var nødvendig. DR har i tværorganisatorisk fokus og samarbejde 2012 ikke via kontaktformularen på dr.dk omkring arbejdet med DRs børnebeskyttelse modtaget nogen klager over sendetid for og samtidig at opkvalificere og videreud- ’Forbrydelsen III’. danne DRs medarbejdere. DR ønsker løbende at føre dialog med eksterne børne- DR modtager fortsat klager i kategorierne sagkyndige eksperter og inviterede derfor i ”Voldsomme effekter” og ”Hensyn til børn november repræsentanter fra Medierådet til i programlægningen”, typisk i forbindelse at holde et oplæg om, hvordan Medierådet med voldsomme billeder i fx nyhedsud- arbejder med aldersklassificering i forhold sendelser. ”Voldsomme effekter” dækker til skadeligt indhold i film. over klager over effekter i programmer, der kan virke voldsomme og uhyggelige, både På statusmøderne diskuteres desuden for børn og voksne. Kategorien ”Hensyn til klagehenvendelser fra seerne, og hvordan børn i programlægningen” dækker derimod DR kan eller har løst de pågældende sager. alene programmer, der ifølge de klagende På mødet i november 2012 blev der blandt ikke tager hensyn til børn i fx indhold eller andet diskuteret klager over indhold på DR sendetidspunkt. De to kategorier kan være Ramasjang, herunder ’Pendlerkids’, der især overlappende. på de sociale medier er blevet debatteret af forældre i forhold til sprogbrug. I 2012 modtog DR 124 klager over voldsomme effekter (heraf de 79 i første halvår) Klager over voldsomt indhold i programmer og 28 klager om manglende hensyn til børn. som fx i indkøbte serier som ’Gystertimen’ I 2011 var det i alt 133 klager over vold- tages ligeledes seriøst, men forekommer kun somme effekter og 73 klager om manglende i et beskedent omfang. DR har hele tiden for hensyn til børn. Som det fremgår af tabel 1 øje, at børnemålgruppen spænder vidt, og at i redegørelsens første afsnit, har DR i 2012 indholdet derfor skal tilpasses både små og øget sin samlede sendetid betragteligt sam- store børn. Sendetidspunkter, varslinger før menlignet med 2011 (11,4 pct.). Et øget antal voldsomme programmer samt voldsomme sendetimer betyder alt andet lige, at der var spots og trailere i børnezonen blev desuden flere timer med indhold, og dermed også en behandlet grundigt på mødet, og løsnings- større mængde, der kan få DRs brugere til at forslag vil fortsat være på dagsordenen på klage. Faldet i antallet af klager bør også ses fremtidige møder. i dette lys. Som følge af den i 2013 igangsatte udsen- Konkret modtog DR i 2012 over 50 klager delse af nyheder formidlet til børn vil status- over temadagen den 21. december 2012, møderne også danne grundlag for diskussion der var inspireret af en dommedagsprofeti og varetagelse af relevante problemstillinger om jordens undergang samme dag – blandt i forhold til nyhedsprofilen. DR har desuden andet kørte et nedtællingsur i øverste højre etableret en intern vidensbank, der samler hjørne af skærmen på DR2. Mange klagede de væsentligste interne og eksterne materia- over, at DR unødigt skræmte især børn ved ler vedrørende børnebeskyttelse. Målet med at markere denne dag, og især nedtællings- vidensbanken er at understøtte systematisk uret gav kritik. De mange klager førte til, at vidensdeling på tværs af DR og sikre et nedtællingsuret blev taget af skærmen kl. stærkt fokus på børnebeskyttelse hos DRs 13:50 og frem til tidspunktet, hvor temaf- medarbejdere, der kun i perioder producerer tenen startede. Samtidig klagede brugerne programmer til børn. lanceringen af nyheder over, at flere af spottene for aftenen blev vist til børn i 2013 har ført til et initiativ om at

31 10 Unge

DRs ungeindsats blev i første halvår af 2012 emner. Også programmet ’Emils Damer’ KRAV markedsført samlet under det tværmedielle har været på besøg i Folketinget og tegnet DR skal redegøre for: brand, DR MAMA, hvorefter programmerne et anderledes portræt af politikeren Thyra ●● DRs indsats over for unge og hvordan DR fortsatte som selvstændigt indhold på hen- Frank. er blevet brugt af målgruppen, herunder holdsvis DR HD, radio og web. I 2013 er DRs i forhold til formidlingen af aktuelle ungeindsats på tv flyttet til den nye kanal, Et af de meget omtalte programmer på DR samfundsmæssige forhold. DR3, der har et andet programfokus end DR HD i 2012 var ’Sexministeriet’. Programmet Krav til indhold HD. DR3 præsenterer en programflade med beskæftigede sig med de spørgsmål og DR skal fortsat have tilbud, der appellerer forskellige greb på videnskab, dokumentar, dilemmaer vedrørende sex, som unge til unge på tv og øvrige relevante platforme. musik og sport og er DRs målrettede tilbud står overfor. Der var plads til både de helt DR skal arbejde for at styrke sin relevans til de 15-39-årige. almindelige overvejelser og de spørgsmål, i målgruppen på tværs af medier og sikre der ofte er grænseoverskridende at disku- indholdsmæssigt fokus på unges interes- ser. I løbet af kontraktperioden skal DR lave DRs ungeindsats på tv tere blandt de unge selv. Seerne var aktive public serviceindhold på DR HD, der blandt DR har i 2012 sendt sin målrettede ungeind- bidragsydere til programmet via dr.dk og andet formidler aktuelle samfundsmæssige sats på DR HD. I 2012 sendte DR HD både Facebook. Emil Thorup var den markante forhold på de unges præmisser. danske programmer og indkøbte udenland- vært, der i en række faste indslag i program- ske dokumentar- og fiktionsserier og film met også udfordrede sine egne grænser. DRs for unge. DR har udviklet en række nye pro- ungeindsats har også dækket hele subkultur- grammer, der beskæftiger sig med aktuelle Danmark. Thomas Skovs bilprogram har samfundsmæssige emner, populærkultur, rejst rundt i Danmark og ind i bilsubkul- subkulturer, de unges egen forskelligartede turen for at vise den mangfoldighed og virkelighed, satire og seksualitet. alsidighed, der findes.

Det samfundsmæssige perspektiv er De indkøbte udenlandske programmer behandlet i en række programserier – omfatter blandt andet serien ’A Model Life’, dokumentarer og portrætter – der giver der følger vækstlaget blandt unge dygtige indblik i forskellige unges virkelighed. Den fotografer og modeller. Programmet giver journalistisk undersøgende dokumentarse- seeren indblik i livet bag facaden i modein- rie ’Bølle stræber, dulle taber’ undersøgte dustrien og er en alternativ måde at dække sociale roller i folkeskolen og det efter- kunst på. følgende liv som voksen. Værten besøgte sine gamle klassekammerater og talte med DR HD introducerede også det amerikan- dem om deres rolle i skolen, og hvor de er ske comedy-drama, Jane by Design, som i dag. I serien ’Det jeg aldrig fik sagt’ fulgte handler om teenageren Jane, der lever et vi fire forskellige unge, der søgte tilbage til dobbeltliv som high school-elev og som uforløste konflikter fra deres fortid for at ansat i modeindustrien. Ligesom på DR sige det, de ikke fik sagt dengang. Fælles for Ramasjang er strategien at kombinere programmerne er, at de beskæftiger sig med stærke nyproducerede programmer med unges relationer, valg og konsekvenser af internationalt indhold i en kvalitet, der er i handlinger i samfundet. tråd med DRs public service-værdier.

DR har med satiren som genregreb fanget DRs ungeindsats på radio de unge omkring politiske temaer, fordi DR MAMA Radio dannede i 2012 forsat det satiriske greb appellerer til unge ved at rammen om ungeprogrammer på DR underholde og lave skæmt med forskellige Radio. Programmerne på DR MAMA Radio former for tåbeligheder og absurditeter beskæftiger sig med alt fra kærlighed, fx ved at parodiere eller karikere. I 2012 forbrug, uddannelse og sex til politik. I behandlede DR fx aktuelle politiske temaer programmerne diskuteres aktuelle emner, i det faste satiriske program ’Langeberg’. og der er plads til humor og underholdning. Programmet har blandt andet haft besøg af Musikalsk præsenterer kanalen ny pop i en række fremtrædende politikere og har alle afskygninger samt urban, clubmusik skabt debat om politik og andre aktuelle og rockhits. MAMA Radio har blandt andet

32 DRs public service redegørelse 2012 dækket Skivefestivalen for at komme ud i I 2012 nåede den ugentlige dækning i landet og sætte fokus på musikbegivenheder, aldersgruppen 15-25 år 64,5 pct. på tværs der i mindre grad dækkes af andre medier. af DRs tv-kanaler, hvilket er 2,8 pct.-points Kanalen har med succes indtaget rollen mindre end i 2011. På dr.dk var dækningen som DRs nye ungekanal på radio, og er blandt de 15-25-årige i 2012 18,4 pct. på hermed blevet det ønskede supplement til niveau med gennemsnittet i alle aldersgrup- de genreorienterede musikkanaler og P3, per, om end en smule lavere end i 2011, hvor der primært henvender sig til målgruppen tallet var 19,8 pct. i 2011. DR MAMA Radio mellem 20 og 40 år. har i 2012 opnået en dækning på 4,9 pct. i målgruppen 15-25 år mod 6,1 pct. i 2011, og DRs ungeindsats på dr.dk kanalen havde i gennemsnit 180.000 lyttere I 2012 har dr.dk spillet en central rolle i om ugen i 2012 mod 190.000 om ugen i forhold til at sikre, at unge har mulighed for 2011. at se og høre DRs nye programmer på radio og tv. DR HD havde den laveste udbredelse Tabel 13 viser, at omfanget af unges brug af blandt DRs tv-kanaler, hvilket skyldes kravet DR er reduceret i 2012 sammenlignet med om HD-modtagelse, og at kanalen ikke var 2011. Det er imidlertid værd at bemærke, at omfattet af must carry-bestemmelsen. DR DR Mama på DR HD og på radio startede har derfor fokus på at udbrede muligheden som brand i uge 38 i 2011 og ophørte efter for at se og lytte til ungeprogrammer, og uge 29 i 2012. Da både tv og radio ofte er DR HD blev af samme årsag tilføjet til præget af sæsonudsving kan sammenligning DR NUs live-streaming i 2011. Nettet er af forskellige uger på et år være vanskelig og desuden blevet udnyttet til at give brugerne ikke nødvendigvis give et retvisende billede. mulighed for at bidrage til programmerne, DR har dog generelt en udfordring med at fx i ’Sexministeriet’ – både på dr.dk og lave indhold, der appellerer til den unge del via Facebook. Her kommer brugerne med af befolkningen. En af årsagerne hertil er, kommentarer til programmerne og forslag at unge er karakteriseret ved, at de tiltræk- til indhold, og i visse programmer kan kes af indhold, der ikke er direkte målrettet brugerne skrive et konkret spørgsmål til pro- dem. Derfor løftes unges brug af DR også grammet, hvorefter programmet udvælger betragteligt af de brede programmer som fx spørgsmål, som det behandler. ’X Factor’ og DRs søndagsdramaer.

Der henvises desuden til redegørelsen afsnit 8 om uddannelse og læring, hvor en række eksempler på læringsindsatser, som er målrettet unge, beskrives.

Unges brug af DR DR MAMAS ungeprogrammer på DR HD havde en ugentlig dækning på 7,5 pct. blandt de 15-25-årige i 2012 (uge 1-29). Det vil sige, at 7,5 pct. af danskerne i aldersgruppen 15-25 år har brugt DRs ungeprogrammer på DR HD i mindst 5 sammenhængende minutter om ugen i 2012. Dette var en tilbagegang i forhold til 2011, hvor dækningen var 8,9 pct.

Tabel 13 Unges brug af DR Gennemsnitlig ugentlig dækning i PCT. blandt 15-25-årige 2011 2012 DR Mama på DR HD* 8,9 7,5 DR TV 67,3 64,5 Dr.dk 19,8 18,4 DR Mama Radio** 6,1 4,9

*Det bemærkes, at DR Mama på DR HD startede som brand i uge 38 i 2011 og ophørte efter uge 29 i 2012. Da tv ofte er præget af sæsonudsving kan sammenligning af forskellige uger på et år være vanskelig.

** DR Mama Radio startede i uge 38 i 2011 og har kørt i hele 2012. Det kan derfor være vanskeligt sammenligne tallene fuldstændig. Det bemærkes, at det gennemsnitlige antal ugentlige lyttere i uge 38-52 i 2011 var 175.000, mens det for hele 2012 gennemsnitligt var 180.000.

33 11 Dansk drama

Nyproduceret dansk dramatik Nyproduceret dansk dramatik KRAV på radio på tv DR skal redegøre for: DR sendte i 2012 32,7 førsteganstimer DR sendte i 2012 30,4 timer nyproduceret ●● Omfanget af timer med nyproduceret nyproduceret dansk dramatik på radio. I dansk dramatik på tv. Dette var en stigning dansk dramatik på radio 2012 har man blandt andet kunnet høre på 11,3 timer, hvilket blandt andet skyldes, ● ● Omfanget af timer med nyproduceret ’Gidsel i Gaza’, der handler om en journalist, at DR i 2012 sendte den nyproducerede dansk dramatik på tv der i 114 dage sidder som gidsel på taget familiejulekalender ’Julestjerner’ af Wikke ●● DRs indsats inden for dansk dramatik, herunder historisk drama og børnedramatik af en etagebygning midt i Gaza, og serien & Rasmussen. DR sender en nyproduceret ’Supermenneske’, der handler om en kvin- julekalender hvert andet år. Derudover Krav til indhold delig terapeut, der bliver særligt udfordret har DR i 2012 også sendt dramaserierne DR skal videreføre omfanget af nyproduce- af både klienter i krise og sit personlige ’Forbrydelsen III’, ’Lykke II’ og børnedrama- ret dansk dramatik på radio og tv samt have privatliv. DRs indsats uddybes i afsnit i det serien ’Limbo II’. Til sammen betyder dette, tilbud på øvrige relevante platforme. Kravet til dansk dramatik var i forrige kontraktpe- efterfølgende. at DR i 2012 sendte markant flere nyprodu- riode på ca. 20 førstegangstimer på tv og cerede dramatimer end i 2011. DRs indsats ca. 30 førstegangstimer på radio i gennem- uddybes i afsnit i det efterfølgende afsnit. snit om året. Disse niveauer skal således videreføres.

DR har i kontraktperioden fået tilført 100 mio. kr. med henblik på produktion af en historisk dramaserie, der kan give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Dan- markshistorien. DR skal i kontraktperioden desuden have fokus på børnedramatik.

Tabel 14 Nyproduceret dansk dramatik på radio Timer 2011 2012 Krav* Førstegangstimer med dansk dramatik på radio 30,9 32,7 30

*Årligt gennemsnit set over hele kontraktperioden

Tabel 15 Nyproduceret dansk dramatik på tv Timer 2011 2012 Krav* Førstegangstimer med dansk dramatik på tv 19,1 30,4 20

*Årligt gennemsnit set over hele kontraktperioden

34 DRs public service redegørelse 2012 DRs indsats inden for dansk I efteråret fulgte danskerne tredje og sidste dramatik del i trilogien om Sarah Lund i ’Forbrydelsen Den løbende udvikling af originalt skrevet III’ søndag kl. 20 på DR1 skrevet af Søren dansk dramatik prioriteres højt, DR har et Sveistrup. Hvem bortførte rigmandsdat- særligt fokus på talentudvikling og samar- teren Emilie Zeuthen, og hvem dræbte den bejdet med eksterne producenter og tone- forældreløse pige Louise Jelby? I alt samlede angivne uddannelsesinstitutioner, herunder serien 1.692.000 seere i gennemsnit per film- og teaterskolerne. afsnit, hvilket var en anelse mere end sæson to, der blev sendt i 2009. Sidste afsnit havde DRs Radiodrama ser det som sin mission gennemsnitligt 1,9 mio. seere, men røg op at udvikle og bevare radiodramatikken i på mere end 2,1 mio. seere i de afgørende Danmark som en selvstændig dramatisk minutter, hvor morderen blev afsløret. kunstart på linje med film, tv-serier og teater. Radiodramatik er sammen med Ramasjang sendte dramatik for de større radionyhederne det eneste format, der har børn i form af anden sæson af ’Limbo’ og eksisteret siden DRs fødsel. Mere og mere den nye serie ’Pendlerkids’. I anden sæson lytning foregår digitalt som streaming eller af ’Limbo’ følger vi igen vennerne Ask, podcast, og det betyder, at Radiodrama Naya, Louise og Boye, der kæmper for at – som alt andet radio – er et format, man holde sammen på venskabet, mens kær- kan tage med sig overalt. Målet med DRs ligheden spirer mellem flere af vennerne. radiodrama er ikke i sig selv at få mange Serien er skrevet og instrueret af Poul Berg. lyttere, men derimod at skabe historier, ’Pendlerkids’ er en komedie-musical-serie der er relevante, meningsfulde, tankevæk- for børn forfattet af Nikolaj Oliver Zahle, kende og underholdende. DR ønsker dog Nikolaj Peyk og Wadt Thomsen. Serien at nå så mange lyttere som muligt til denne foregår i ”børnetoget”, hvor skilsmisse- kunstart, som DR er de eneste i Danmark, børn tager turen gennem Danmark for at der producerer og sender. Radiodrama er pendle mellem deres forældre. Toget bliver også den kulturinstitution i Danmark, der børnenes fristed, og her finder en gruppe af producerer mest nyskrevet dansk dramatik. børnene ud af, at de har talent for musik. Hver gang radiodrama har premiere på Sammen danner de bandet Pendlerkids, og en ny serie på P1, så er det en urpremiere. sammen bearbejder de både problemer og Foruden at udvikle ny dramatik direkte til drømme, når de skriver sange om deres liv. radio, fungerer radiodramatikken i stigende grad også som dramaturgisk væksthus for I 2012 var det 50. gang, at DR sendte kommende tv-produktioner. tv-julekalender. Michael Wikke og Steen Rasmussen lavede årets julekalender på DR har i 2012 fortsat udviklingen af DR1, og for første gang var der 25 afsnit i nyskrevet dansk radiodramatik. I 2012 har julekalenderen. Serien handler om 13-årige Radiodrama produceret historisk dramatik, Sus og hendes familie, der må flytte fra blandt andet serien ’Kædereaktioner – en storbyen til et gartneri i Brorfelde. Igennem fantasi om Niels Bohr og atombomben’ julemåneden kæmper beboerne i Brorfelde – skrevet af dramatikeren Mads Mazanti blandt andet for at skabe en musical, der Jensen og med skuespillerne Peter Hesse skal have premiere i forsamlingshuset den Overgaard, Søren Sætter-Lassen og Jens 25. december. Det 25. afsnit blev dermed en Albinus i hovedrollerne. Og serien ’Før vi direkte transmission fra forsamlingshuset i blev danske’ om Danmarks oldtid, skrevet Brorfelde den 25. december. af forfatteren Merethe Pryds Helle og med skuespillerne Camilla Bendix, Carsten I 2012 har DR med den historiske tv- Bjørnlund og Jens Jørn Spottag i nogle af serie ’1864’ udvidet sit samarbejde med rollerne. et eksternt produktionsselskab i en joint venture-model, hvor DR og det eksterne DR producerede og sendte også drama om produktionsselskab arbejder sammen om nutiden, blandt andet serien ’Congo’ – som indholdsudviklingen og produktionen. var historien om Ea, der havner i et land, ’1864’ har premiere i 2014 og bliver en episk der bærer på en drabelig forhistorie og fortælling i otte afsnit. Det er ambitionen, stadig bløder efter en voldsom borger- at ’1864’, med sit historiske afsæt i en af de krig – med skuespillerne Mille Lehfeldt, væsentligeste danske begivenheder, bliver Mikael Birkkjær og Mikkel Boe Føelsgaard. en milepæl i dansk tv-dramatik. Derudover har radiodrama blandt andet produceret dokumentarisk drama, krimise- DRs dramaproduktioner har i 2012 haft stor rier og situationsspillene ’Sort samvittighed’. international bevågenhed. De toneangivende tv-serieproducenter som BBC og HBO har På tv fastholdt DR i 2012 ligeledes tra- udvist interesse for at koproducere, og ditionen med at sende dansk produceret efterspørgslen for at producere remakes af dramatik på DR1 søndag klokken 20. I tidligere DR-produktioner er stor. DR har i foråret kunne danskerne følge med i anden 2012 for første gang solgt ’Ørnen’ til remake sæson af depressionskomedien ’Lykke’. på det store amerikanske netværk, CBS. DR Serien er skrevet af Stig Thorasbo og Hanna afsøger det internationale samarbejde, men Lundblad og følger Lykke i hendes forsøg på er primært opmærksomme på historier til at styre både karrieren i medicinalindustrien danskerne. og kærligheden.

35 12 Dansk musik

Radio KRAV Med en ny radiokanalportefølje fra novem- DRs radiokanaler spillede i gennemsnit DR skal redegøre for: ber 2011, har DR i 2012 styrket formidlingen 42 pct. dansk musik, og det afspejler en ●● Omfanget af dansk musik på radio af den danske musik på radio. Alle kanaler stigning på 5 pct.-points i forhold til 2011. ●● Omfanget af timer med dansk musik på tv på nær P1 og DR Nyheder spiller musik, og Det skyldes blandt andet, at DR med den ● ● Indsatsen inden for klassisk musik DR prioriterer den danske musik højt og nye radioportefølje, der trådte i kraft ultimo ●● DRs ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner spiller musik fra mange forskellige genrer 2011,reducerede antallet af kanaler og ●● DRs bidrag til dansk musikliv for at have et så bredt og mangfoldigt musik- tilførte nye kanaler med andre musikprofi- tilbud som muligt. ler. FM-kanalerne isoleret spillede samlet 38 Krav til indhold pct., hvilket var på niveau med 2011. DR skal øge omfanget af dansk musik i En stor del af den musik, DR spiller, er sit samlede udbud på radio og tv over dansk, og DR arbejder aktivt på at styrke Tv kontraktperioden. DRs indsats skal tage udgangspunkt i, at DR samlet set i forrige den levende danske musik. størstedelen af DR har i 2012 sendt 108 førstegangstimer kontraktperiode sendte ca. 35 pct. dansk de klassiske koncerter med DRs ensembler med dansk musik på tv. Det er 6 timer musik på P2, P3 og P4 i gennemsnit og 90 fra DR Koncerthuset bliver transmitteret på mindre end i 2011, hvilket blandt andet kan førstegangstimer med dansk musik på DR1 P2, hvor 32 pct. af den spillede musik var føres tilbage til mindre dækning af Roskilde og DR2 i gennemsnit om året. dansk. Festival i 2012 end i 2011, og at programræk- DR skal spille mere dansk musik på radio ken ’DR Klassisk’ sendte flere udenlandske ved årligt at tilbyde en høj andel af dansk musik på minimum 30 pct. i gennemsnit på På P3 møder lytterne den nyeste musik, koncerter end tidligere. I 2011 transmit- tværs af alle musikbårne radiokanaler. Det heraf en høj andel af ny dansk musik (40 terede DR K Kasper Holtens opsætning af skal i den forbindelse sikres, at andelen af pct.). Kanalen bringer publikum, musikken Wagner-operaen ’Ringen’ på Det Kgl. Teater dansk musik videreføres på de musikbårne og musikformidlingen sammen på ét sted og i fire dele, og DR bragte ikke en transmission FM-kanaler. DR skal årligt sende minimum bringer de nyeste tendenser inden for dansk af lignende omfang i 2012, hvilket også er 100 timer programmer om dansk musik på tv i gennemsnit over kontraktperioden. DR musik. P3 spiller en stor rolle i at bringe med til at forklare den mindre tilbagegang. skal desuden aktivt stimulere dansk musikliv nye danske musiktalenter frem i rampely- samt stille dansk musik til rådighed på set, blandt andet gennem programmerne På DR1 er der blandt andet blevet vist egnede platforme. DR skal samtidig styrke ’Karrierekanonen’ og ’P3 sessions’, hvor flere programmet ’Maestro’, ’Kronprinseparrets formidlingen af klassisk musik. danske bands bliver hørt og får en chance for priser’ og ’P3 Guld’. DR1 sendte desuden en at nå ud til det danske publikum. Desuden serie i tre programmer med sommerkoncert Ensembler Som led i sine aktiviteter på musikområdet sender P3 programmerne ’Musiksystemet’ fra Mariehaven i Ansager i Vestjylland. Her skal DR drive følgende kor og ensembler: DR og ’Det Elektriske Barometer’, og her præ- optrådte kendte danske solister og bands, SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrke- senteres ny dansk musik også ofte. og der var fællessang med de mere end 1200 stret, DR Big Bandet, DR Koncertkoret, DR gæster. Blandt andet optrådte Birthe Kjær, VokalEnsemblet og DR PigeKoret. Herud- P4 er DRs mest lyttede kanal med gennem- Brødrene Olsen og Helge Engelbrecht. over tilbyder DR en række aktiviteter på musikområdet, der henvender sig særligt til snitligt 2,7 millioner lyttere om ugen i 2012, børn og unge. og i 2012 udgjorde dansk musik 43 pct. af DR2 dækkede i 2012 den danske musik med DR skal styrke DRs ensembler gennem den spillede musik. På P5 udgjorde dansk blandt andet en tilstedeværelse på Roskilde formidling af den musik, der spilles i kon- musik i 2012 49 pct. af kanalens musikflade, Festival og med serien ’Landeplagen’, certsalen. DR skal tilstræbe, at så mange hvilket var på niveau med 2011. På P6 Beat der undersøgte historien bag de senere koncerter med DRs ensembler i Koncerthu- var 26 pct. af den spillede musik i 2012 års største danske hits. Desuden dækker set som muligt udsendes på minimum ét af DRs medier. dansk, og det var en stigning på 5 pct.-points DR2 en række af Koncerthusets klassiske i forhold til 2011. P7 Mix spillede i 2012 koncerter, blandt andet en hyldest fra DR mindre dansk musik sammenlignet med SymfoniOrkestret til den polskfødte kompo- 2011 – en tilbagegang fra 35 pct. til 31 pct. nist Frédéric Chopin, der i 2012 kunne fejre i 2012. På P8 Jazz var 27 pct. af musikfla- sin 200 års fødselsdag. den i 2012 dansk, hvilket var en mindre stigning i forhold til 2011. MAMA Radio Den klassiske musik står også i centrum for oplevede tilsvarende en stigning af andelen DR Ks dækning af den danske musik. DR K af dansk musik fra 46 pct. i 2011 til 50 pct. i viste blandt andet Sonnings Musikpris, der 2012. Samme tendens gør sig gældende på i 2012 tilfaldt den spanske musiker Jordi Ramasjang Radio, hvor dansk musik i 2012 Savall Leonie, som kvitterede for prisen med udgjorde 78 pct. af musikfladen mod 66 pct. en koncert i Trinitatis Kirken i København. i 2011. DR K sendte også dokumentar- og kon-

36 DRs public service redegørelse 2012 Tabel 16 Andelen dansk musik på radio PCT 2011 2012 Krav FM 38 38 35 DR total 37 42 30

Tabel 17 Dansk musik på tv timer 2011 2012 Krav** I alt 114* 108 100

*I public service-redegørelsen for 2011 anførte DR at have sendt 135 timers dansk musik på tv i 2011. Det har vist sig at bygge på en fejloptælling, der nu er nedjusteret til et korrekt niveau. **Årligt gennensnit over hele kontraktperioden.

certfilmen ’True North’ med den danske FM-frekvens overtages af P2) og præsenterer på P2, og ofte transmitteres der på DR K. DR sangerinde og sangskriver Tina Dickow og gode historier og skarpe musikvalg fra den SymfoniOrkestret har i 2012 markeret sig DR UnderholdningsOrkestret. Filmen er klassiske musiks cirkler og omegn, hvor med seks koncerter i Tyskland og haft besøg optaget over fem koncerter i Koncerthuset ’P2 All Stars’ via humor, utraditionelle greb af Wiener Filharmonikerne og Berliner i 2011, hvor Tina Dickow sammen med DR og kendte medværter fra Lars Hjortshøj til Filharmonikerne som gæstespillere i DR UnderholdningsOrkestret, tog publikum Peter Lund Madsen har et mere introdu- Koncerthuset og live-udsendelse på P2. med på en rejse gennem 11 sange, der alle cerende udgangspunkt, der ikke mindst er handler om Tina Dickows musikalske og rettet mod nye lyttere. P2 og DR K dækkede også den klas- personlige udvikling. Mellem billederne og siske musik i 2012 med blandt andet den lydkulisser fra Koncerthuset vises en række Af de faste programpunkter står P2 traditionsrige Malko-dirigentkonkurrence intime portrætter med håndholdt kamera, Koncerten stadig som et fyrtårn inden for med blandt andet daglige udsendelser, der følger sangerinden i Danmark og på den klassiske musik. ’P2 Koncerten’ med live-streaming af alle konkurrencens runder Island. den tilhørende introduktion samt et varieret og finalekoncerten live på DR K. På DR1 repertoire tiltrækker mange loyale P2-lyttere fortsatte dirigentkonkurrencen ’Maestro’, Klassisk musik hver aften kl. 19.20, uanset om der er tale hvor orkestret bragte publikum ind bag DR har i de senere år styrket formidlingen om de traditionsrige ’Torsdagskoncerter’, den klassiske musik og dirigentens metier. af den klassiske musik og herunder arbejdet der er blevet sendt siden 1933, transmis- SymfoniOrkestret deltog i 2012 også i H.M. ud fra en målsætning om, at Koncerthuset og sioner fra danske kammermusikfestivaler, Dronning Margrethes regerings jubilæum, ensemblernes public service-aktiviteter skal fra europæiske koncertsale eller The der blev sendt på DR1. tilrettelægges med henblik på udsendelse på Metropolitan i New York. DRs medier. DR UnderholdningsOrkestret P2 har i 2012 haft fokus på at favne alle DR UnderholdningsOrkestret spænder fra Formidlingen af klassisk musik blev øget danskere, der interesserer sig for klassisk klassisk musik til populærmusik og indtager markant fra 2009, hvor faste klassiske kon- musik. Både dem, der for første gang vil gå en unik position i det danske kulturliv. certer blev introduceret på DR2. Før 2009 ombord i musikken og de, der allerede lytter Orkestrets bredtfavnende musikalske virke blev der typisk sendt anslået to-tre koncerter en del til klassisk musik. afspejles også på DRs medier. på tv om året, men efter introduktionen af I 2012 har DR1 sendt de to shows ’Spil faste ugentlige koncerter har den klassiske DR ensemblers koncertvirk- Dansk Dagens’ diva-koncert og ’DRs Store musik fået en fast tilstedeværelse på tv. I somhed og transmissioner Juleshow’. DR Slotskoncerten på Ledreborg 2011 blev koncerterne flyttet til DR K under DRs musikalske virke udøves af i alt ni trak også et stort publikum til slotsparken. titlen ’DR K Klassisk’, og det har betydet ensembler, der spænder fra det symfoniske DR UnderholdningsOrkestret har i 2012 en yderligere styrkelse af formidlingen af orkester over jazzen til en bredtfavnende spillet sammen med sangerinden Oh Land klassisk musik, da programmerne hermed korvirksomhed. Hvert af DRs ensembler har i DR Koncerthuset. I 2012 var det klas- er flyttet fra et sendetidspunkt om efter- en selvstændig profil og udgør tilsammen en siske repertoire præget af det markante middagen til primetime søndag kl. 20.00. bred vifte af musikalske genrer, der strækker musikalske samarbejde med chefdirigent Udover transmissionerne af den klassiske sig fra renæssance og barok til vor tids musik Adám Fischer, der efter transmission og musik har DR K også eksperimenteret med – såvel rytmisk som klassisk. Ensemblerne indspilning af samtlige Mozarts symfonier er nye formidlingsformer af musikken – blandt er med til at sikre et facetteret musikalsk gået videre til Beethoven. Den nye satsning andet i serien ’Det uudslukkelige’. tilbud for DRs brugere, idet samtlige koncer- transmitteres på P2. ter optages og udsendes på mindst ét af DRs Radio er dog fortsat det vigtigste medie for medier. DR Big Bandet formidlingen af den klassiske musik. DRs DR Big Bandets koncerter udsendes på P8. primære radiokanal for den klassiske musik I 2012 har DRs ensembler optrådt både selv- I 2012 har bandet haft samarbejder med er P2. DR P2 kan høres 24 timer i døgnet på stændigt og i samspil med det øvrige danske nogle af de største navne på den interna- DAB og internet og i aften- og nattetimerne musikliv. Koncerthuset er en fast ramme for tionale jazzscene. I januar rejste ensemblet på FM. Efter radioomlægningen ultimo 2011, ensemblernes koncerter, men ensemblerne til Prag for at spille med John Scofield og har P2 i 2012 skullet etablere sig i forhold til fastholder også traditionsrige optrædener Vince Mendoza sammen med musikere fra den nye situation, hvor kanalen ikke længere rundt om i Danmark og internationalt. Tjekkiets Filharmoniske Orkester. Det førte har sendetid på FM i dagtimerne. Ud over den omfattende koncertvirksomhed, til koncerter i Prag, Bruxelles og København der afspejles på P2, P8 og DR K, indgår DRs med live-transmission på P8. Blandt de nye programmer og serier, der i ensembler også jævnligt i en række andre 2012 har fundet vej til P2, er ’Essensen på DR-programmer som fx ’Her er dit liv’, Ligeledes på P8 optrådte Big Bandet i P2’, ’P2 All Stars’ og ’Knas på P2’, der på ’Aftenshowet’ og ’DRs Store Juleshow’. Bruxelles sammen med jazzsangerinde Sinne hver sin måde har fokus på formidling over Eeg i forbindelse med Danmarks overtagelse for både eksisterende og potentielle lyttere af DR SymfoniOrkestret af EU-formandskabet. Koncerten ved DR den klassiske musik. ’Essensen på P2’ udgør Igen i 2012 var Torsdagskoncerten DR Sommerfestival, med musik af Leonard broen mellem P1 og P2 kl. 18.10 (hvor P1s SymfoniOrkestrets fyrtårn, der sendes live Bernstein, Thad Jones og Ray Pitts, blev

37 transmitteret både på P2 og P8. båltale og en folkelig grillfest uden for DR Børnene har også nydt godt af DR Big Byen. DR Sommerfestival afholdes frem- Bandet i 2012. Big Bandet optrådte sammen over hvert år i juni måned med afslutning Også den klassiske musik var i fokus, og ’Cirkus Summarum’ rundt om i landet. i midsommerstemning Sankt Hans aften P2 har i 2012 transmitteret fra Sonnings og præsenterer således DRs ensembler i en Musikpris, transmitteret en stor hånd- DR VokalEnsemblet varieret koncertrække. fuld koncerter fra sommerens klassiske DR VokalEnsemblet – DRs elitekor med 18 danske musikfestivaler, samarbejdet og sangere – har i 2012 markeret sig interna- DRs bidrag til dansk musikliv transmitteret fra Music Around, skabt tionalt blandt andet ved en turne til Norge DR har også i 2012 haft en målsætning Pop Up P2 i samarbejde med Messer og med to koncerter under Nordlichter om aktivt at bidrage til at stimulere dansk Kvartetten og Den Danske Strygekvartet Festival i Berlin, arrangeret i samarbejde musikliv gennem tilbud på DRs platforme og i det hele taget transmitteret klassiske med Den Danske Ambassade. Derudover og i Koncerthuset. DRs radiokanaler har en koncerter fra hele Danmark i løbet af året. har VokalEnsemblets cd ”Natmusik med særlig rolle i at formidle musikken til dan- Desuden har DR fokuseret massivt på årets Michala Petri” vundet den tyske musikin- skerne. I april hyldede P3 den danske musik Malko-konkurrence, som blev afholdt i dustris fornemste pris, Ekko prisen, og er ved P3 Guld, der blev afholdt i Koncerthuset Koncerthuset med DR SymfoniOrkestret og nomineret til en Grammy i USA. og sendt på DR2. Senere på året var den med transmissioner og optaktsprogrammer danske musik igen i centrum, da DR for 12. på både radio, tv og web. DR KoncertKoret gang deltog i ’Spil Dansk Dagen’ og i den DR KoncertKoret består af 74 professionelle forbindelse fejrede danske divaer ved et stort I Koncerthuset formidles det klassiske sangere. Sammen med DR SymfoniOrkestret show i Koncerthuset og direkte transmitteret repertoire gennem DRs ensembler (se mere har DR KoncertKoret optrådt i flere af på DR1. herom i afsnittet DRs ensemblers koncert- de store symfoniske korkoncerter på P2 virksomhed og transmissioner). og DR K som fx Brahms Rekviem med I et samarbejde mellem P3, KODA, Jazzen er tilgodeset i et kreativt samspil dirigenten Herbert Blomstedt. I 2012 indgik Bandakademiet og Smukfest blev der også i med DR Big Bandet, radiokanalen P8 Jazz DR KoncertKoret i et usædvanligt samar- 2012 afholdt ’KarriereKanonen’, som støtter og Koncerthuset, der i 2012 har præsen- bejde med flere andre kulturinstitutioner den danske talentudvikling inden for rytmisk teret et jazzprogram, med blandt andet om en scenisk operaopførelse af Bizets musik. 908 bands deltog i konkurrencen om en mindekoncert for NHØP, Kira Skov og Perlefiskerne, der blev transmitteret på P2. æren, airplay og spillejobs på Smukfest og Carøe Learns to Jazz. Sommeren bød på et Spotfestivalen samt et skræddersyet udvik- stort anlagt samarbejde med Copenhagen DR PigeKoret lingsforløb. Det blev de tre bands Dance with Jazz Festival, med midsommerkoncerter DR PigeKoret har i 2012 optrådt over hele Dirt, Kaliber og Djämes Braun, der løb med og solokoncert med Caroline Henderson. landet med live-koncerter i skoler, kirker sejren. Efterårssæsonen præsenterede vokaljazz mm. DR PigeKoret formidler den danske med vokalgruppen Touché samt prisarran- sang og medvirker i både populære koncer- P3 startede i 2011 en ny tradition med DRs gementer som Leo Mathisen Prisen og Årets ter med moderne musikere som fx Oh Land, album sessions – en koncertform, hvor Unge jazzkomponist. i koncerter med nykomponeret klassisk album der har haft betydning og præget musik og i optrædener som åbningen af det den danske musikscene, spilles i sin fulde Børnene har en særlig plads i Koncerthuset. danske EU-formandskab i DR Koncerthuset. længde. I 2012 var Sabyias ’The second you I 2012 lancerede DR ’Musikariet’. På DRs medier er DR PigeKoret bredt repræ- sleep’ på programmet til to udsolgte koncer- ’Musikariet’ er en ramme for de musikalske senteret enten selvstændigt eller som i andre ter i Koncerthuset. aktiviteter, der finder sted i Koncerthuset. I konceptsammenhænge. På DR K blev DR 2012 har danske børn kunne opleve ni bør- Pigekorets ’Julekoncert’ udsendt, P2 bragte P6 har i 2012 sat ekstra fokus på den nye nerettede koncerter, herunder blandt andet: ’Sommerkoncerten’ ud til lytterne og P5 danske musik med festivalen P6 Beat rocker tog lytterne med til ’Så Syng da Danmark’- Koncerthuset. På otte timer og fem scener ●● Sigurds Jul – Koncert med Sigurd Barrett koncert. Desuden deltog DR PigeKoret i blev der afholdt 12 koncerter udelukkende og DR SymfoniOrkesteret. tv-programmer som ’Her er dit liv’, ’Dagens med ny rytmisk musik. Blandt de danske ●● Dyrenes Karneval – Saint-Saëns klas- sang’ og ’DRs Store Juleshow’. bands var Rumour Said Fire, Saturnus, siker opført for børn af musikere fra DR When Saints Go Machine, Marie Fisker, Underholdningsorkestret og DR Symfoni- DR JuniorKoret, DR BørneKoret og Jakob Bellens, Christian Hjelm, Ukendt Orkestret. Carl Qvist Møller tegnede og DR SpireKoret Kunstner og Nikolaj Nørlund. fortalte, og børn sendte efterfølgende Korskolen, der omfatter DR JuniorKoret, postkort med egne tegninger af sted med DR BørneKoret og DR SpireKoret, er I lighed med tidligere år har DR i 2012 balloner. rammen om DR ensemblers arbejde med transmitteret fra flere festivaler. Således ●● Afrikanske eventyr – Moussa Diallo trio børn og musik. De tre kor medvirker i en blev det til syv timers live sending på P3 og på scenen i Koncertsalen. Koncerten var lang række koncerter i og uden for DR. 8 timer på P6 fra Spot festivalen. Både P3 og i anledning af Eid-højtiden og samlede DR BørneKoret har således i 2012 afholdt P6 Beat havde daglige sendinger fra Roskilde 3.300 børnehave- og indskolingsbørn til en række skoleworkshops som inspiration Festival, og på DR K var der efterfølgende koncert med afrikansk musik, dans og til sang i folkeskolen. DR JuniorKoret ’Temalørdag’ om festivalen. Dr.dk havde et ikke mindst eventyr. medvirkede i DR1-programmer som omfattende site, hvor der blandt andet var ’Danmarksindsamlingen’ og ’Maestro’ samt mulighed for at høre flere af årets koncerter. Derudover har Musikariet samarbejdet i julekoncerten i P4s ’Café Hack’. På P2 Smag på P3 sendte direkte fra årets North med Skoletjenesten og derigennem tilbudt blev ’Sigurds julekoncert’ udsendt – hvor Side festival, og P6 var officiel samarbejds- skoler at komme til DR SymfoniOrkestrets DR SpireKoret og DR JuniorKoret optrådte partner på Strømfestivalen. Copenhagen generalprøver. Musikariet var desuden vært sammen med DRSymfoniOrkestret. Jazz festival blev dækket med daglige ved fire workshopper i 2012. På programmet live transmissioner fra kl. 15-18 i ti dage. var blandt andet Bend-O-Rama, hvor børn DR Sommerfestival Udsendelserne blev sendt fra en lilla lavede instrumenter og musik af elektronisk Alle DRs ensembler har i fællesskab skabt campingvogn placeret midt i København. legetøj og Producer Workshop, hvor der var en ny festival i 2012 – DR Sommerfestival Her var gæster og live koncerter og guides mulighed for at prøve kræfter med musik- – som med otte korte, let tilgængelige som- til festivalens program. Det var også her redigering sammen med en professionel merkoncerter er med til at skabe liv omkring festivaldeltagere kunne slappe af og møde lydproducer og tekniker i Koncerthusets DR Byen. Samtlige festivalens koncerter programmets gæster. P8 transmitterede redigeringsrum. blev transmitteret på P2. Den sidste koncert desuden fra jazzens DMA den 24. november Sankt Hans aften blev afrundet med bål, på Jazz House.

38 DRs public service redegørelse 2012 13 Dansk kultur

Radio tertal til følge. Desuden har DR videreført KRAV Samlet sendte DR i 2012 2.139 timer med flere kulturkoncepter – blandt andet DR skal redegøre for: dansk kultur på radio. Det var en markant ’Kultursøndag’, der sendes på P1 DAB alle ●● Omfanget af timer med dansk kultur på tilbagegang på cirka 32 pct.. Tilbagegangen søndage kl. 08.30-09.54. P1 har desuden radio kan hovedsageligt føres tilbage til sam- styrket den aktuelle kulturjournalistik ved ● ● Omfanget af timer med dansk kultur på tv menlægningen af P1 og P2 på en fælles at introducere en direkte aftenudgave af ●● DRs indsats for at styrke public service- tilbud for dansk kunst og kultur i hele landet FM-frekvens. Kulturdækningen på radio har ’Kulturnyt’ kl. 18.10-18.25 på digital radio. ●● DRs fokus på formidling af den danske således også i 2012 været præget af sam- kultur og kulturarv, herunder også den menlægningen af P1 og P2 på FM, hvilket DRs formidling af trosrelateret indhold kristne kulturarv har nødvendiggjort en reorganisering af på radio sker blandt andet i journalistisk indholdet på begge kanaler. Som beskrevet i funderede programmer som gennem Krav til indhold redegørelsen for 2011 var omfanget af kultur samtaler i troens rum og i programmer som Omfanget af dansk kultur på radio og tv skal videreføres over kontraktperioden. På på radio ekstraordinært stort i 2011. Det høje fx ’Religionsrapport’ og ’Mennesker og tro’. baggrund af antallet af kulturtimer på P1, niveau i 2011 hang sammen med, at DR var DR dækker desuden trosrelateret indhold P2 og P4 i den tidligere kontraktperiode ved at justere P1-profilen til at være både gennem blandt andet transmissioner på søn- fastsættes niveauet for radio til 2000 timer en samfunds- og kulturkanal. Dette skete og helligdage fra højmesser fra forskellige årligt. På tv var omfanget af kulturtimer på samtidig med, at P2 fortsat havde en høj kirker i hele Danmark. Dette indgår dog DR1 og DR2 i den tidligere kontraktperiode andel af kulturstof blandt andet som følge opgørelsesteknisk ikke i kulturdækningen cirka 490 timer om året. Dette niveau skal videreføres. af koncessionskravene til P2s udsendelse på på radio. DR har i 2012 desuden dækket FM. I 2012 har P2 ændret profil til at være den kulturelle begivenhed, Eid-festen, i DR DR skal styrke sine public service-tilbud en mere rendyrket klassisk musikkanal, Byen i august 2012 med en række forskellige inden for dansk kunst og kultur i hele landet hvilket er med til at forklare det samlede fald udsendelser. Blandt andet blev det af P1 og og have fokus på formidlingen af den danske i omfanget af kulturtimer. P4 København dækket journalistisk, af P3 kultur og kulturarv, herunder ved at have tilbud på øvrige relevante platforme. med underholdningsformatet ’Ramadan I forbindelse med sammenlægningen af P1 Radio’ og af Aftenshowet. Opgørelsesteknisk og P2 på FM i 2011 foretog DR en omlæg- indgår dækningen af Eid-festen imidlertid ning af P1s samlede programplan, så stort ikke i antallet af timer med kultur på radio. set alle programmer – også kulturprogrammer – har premiere mellem kl. 6.00 og 18.00, hvor lytningen er størst. Eksempelvis er ’Kulturnyt’ og ’Radiodrama’ flyttet fra aftensendetider ind i formiddags- og mid- dagstimerne med øget opmærksomhed, skærpede programtilbud og højere lyt-

Tabel 18 Dansk kultur på radio timer 2011 2012 Krav Timer med dansk kultur på radio 3.170 2.139 2.000

Tabel 19 Dansk kultur på tv timer 2011 2012 Krav Timer med dansk kultur på tv 852 827 490

39 TV DRs indsats for at styrke ’På radio og tv lægges der også vægt på at Samlet sendte DR i 2012 826 timers kultur public service-tilbud for komme rundt i hele landet og bidrage til på tv. Det var en mindre tilbagegang på 24 dansk kunst og kultur i hele opmærksomhed og dækning af kulturelle timer i forhold til 2011, hvilket blot skyldes landet begivenheder, kunstudstillinger, teaterfore- variationen i sendeplanen år for år, og at DR har i 2012 fokuseret på at styrke sine stillinger, osv. I 2012 sendte DR kultur- 2012 har været et stort sportsår, der i et public service-tilbud inden for kunst og programmer på tv som fx ’Kunstquizzen’ vist omfang har betydet fravalg af andre kultur i hele landet med udgangspunkt i på DR K og ’Smagsdommerne’ på DR2. programkategorier. DR-klubber. ’Kunstquizzen’ tager rundt i landet og sender fra forskellige kunstmuseer. DR dækker kultur i en række faste program- DRs læsegrupper er et eksempel på, hvordan ’Smagsdommerne’ diskuterer alt fra udstil- mer på hovedkanalen DR1 som fx serien DRs bogklubber engagerer danskerne rundt linger, teater, dansk film, byggeriet af dyre ’Danmarks skønneste hjem’ og som en del om i landet og er med til at skabe grund- museer og kulturhuse i provinsen m.m. af den daglige nyhedsstrøm. DR2 og DR K laget for lokale kulturelle arrangementer. Herudover bringer en række andre kultur- sender de dedikerede kulturprogrammer, Læseklubberne samarbejder med biblioteker programmer seerne rundt i landet, som det der dækker forskellige aspekter af kulturen og er også repræsenteret på fx den årlige fx skete i serien ’Arkitekternes hjem’. Også og skaber debat om det, der rør sig. På de krimimesse i Horsens. Læseklubberne har i programmet ’Levende lørdag’ på P4 tager forskellige kanaler med kulturprogrammer dag 50-60.000 medlemmer. ud i alle hjørner af landet og ser på kultur, har DR i 2012 blandt andet sendt program- livsstil og fritidsliv. Det er alt fra racerbilsdag merne ’Besat af antikke stole’, - ’Kunstquiz’, DR har i 2012 også iværksat ’Opgaveknuser’- på Jyllandsringen til programmer, der går ’Hængt ud på forsiden’, ’TV!TV!TV!’, ’Ph.d. projektet, der er et brugeraktiverende lands- bag om udkantsdanmark og ser på, hvad der på tre minutter’ og ’Troldspejlet’. Som en dækkende kunstprojekt, hvor danskerne sker i yderområderne. del af kulturdækningen, sender DR også hver uge er blevet stillet en ny kunstnerisk trosprogrammer, der dækker verdens opgave. Projektet er et underprojekt til DRs Også musikken kommer ud i landet. I mange forskellige livsanskuelser, herunder kunstklub, og i løbet af 2012 har danskerne 2012 spillede DRs ensembler 151 koncer- den kristne. Det sker blandt andet gennem fået 50 opgaver i 50 uger. Opgaverne er ofte ter ude i landet. Årets grandprix-by var i transmissioner, journalistisk funderede inspireret af kendte kunstneres projekter 2012 Aalborg. For at blive valgt til årets programmer såvel som samtaler i troens eller opstået i samarbejde med kunstinsti- grandprix-by lægger DR vægt på, at byen rum som fx ’Før søndagen’, ’DR Kirken’ og tutioner i hele landet. Ud over at sætte skub i tiden op til Dansk Melodi Grandprix og en særlig påsketemalørdag med blandt andet i danskernes egen kreativitet, har opga- børnemelodigrandprixet MGP iværksætter visning af dokumentaren ’Vorherre bevares’ verne også et ekstra lag, der skal få os til at aktiviteter, der har til formål at involvere samt den journalistiske serie ’De tre bud’, reflektere over samfundsrelaterede temaer. danskerne i glæden ved musikken, her der undersøger eksistentielle dilemmaer fra Kravene til opgaverne er, at det skal være den danske populærmusik. Således blev forskellige livsanskuelser. originale værker, produceret af opgaveknu- der afholdt arrangementer i 2012, hvor 52 seren selv. Opgaverne kan løses på et utal kor fra hele Nordjylland var samlet for at af måder, men der opfordres til at tænke synge deres versioner af grandprix-sange. kreativt, fantasifuldt og æstetisk. Eksempler Arrangementet blev fulgt op med flash på opgaver er: ”Vis med ét billede kunstens mops – hvor korene rundt omkring i byen rolle i en krisetid”. ”Dokumenter et døgn i dit tilsyneladende spontant brød ud i sang. liv” i samarbejde med Københavns Museum. ”Tag et foto af et mentalt landskab” i samar- For børnene har MPG et særligt formål bejde med Bornholms Kunstmuseum. i forhold til at inspirere børn i landet til kreativ udfoldelse - musikalsk, tekstligt Et andet underprojekt til DRs kunstklub er og kropsligt. I samarbejde med KODA, fotoprojektet ’Hverdagsbilleder’. Projektet de danske musikskoler og kommunerne har indsamlet over 600 af danskernes arrangerede DR ti workshopper forud for hverdagsbilleder (fotos) og med fotograf MGP i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og Joakim Ladefoged som kurator skabt en stor Rødovre. Her havde de børn, der var udvalgt vandreudstilling, der har kørt på museer til at gå videre, mulighed for at arbejde med i Bornholm, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, musikken og møde danske musikere til Kolding og fem andre byer i Danmark. inspiration.

I 2011 lancerede DR projektet ’Vores Kunst’. Projektet involverede en række byer rundt om i landet og engagerede mange mennesker lokalt. P4 dækkede forløbet, og DR1 sendte live-program med afgørelsen af, hvilke kunstprojekter der skulle modtage støtte og dermed realiseres. I 2012 blev kunstvær- kerne EKKO i Hjallerup realiseret, og den nydekorerede Ærø-færge blev indviet. Der er i kølvandet på ’Vores Kunst’ opstået lokale kunstforeninger, og projektet har således bidraget til varige initiativer inden for kunst og kultur.

40 DRs public service redegørelse 2012 Formidling af den danske Forskning, undervisning og udvikling kultur og kulturarv I år har DRs Kulturarvsprojekt lagt en Fælles formidling – Danskul- del ressourcer i et samarbejde med IT turarv.dk Universitetet, hvor danskkulturarv.dk indgik DR har en række initiativer, der skal for- som et casestudie. De studerende blev bedt midle den fælles danske kulturarv heriblandt om at lave brugerundersøgelser, der skulle dr.dk/bonanza, hvor befolkningen har være basis for tilgængelighedskoncepter til adgang til dele af DRs arkiver. I 2012.blev kulturarven. Resultatet af dette samarbejde hjemmesiden danskkulturarv.dk ligeledes var en pitchdag, hvor de studerende fik lov testet og præsenteret for offentligheden. til at præsentere forskellige koncepter for et panel bestående af repræsentanter fra både Danskkulturarv.dk blev relanceret gennem DR og Nationalmuseet. afprøvning af forskellige funktioner, der var inspireret af sociale netværk, samtidig DR har i 2012 fortsat sit tætte samarbejde med at 50.000 objekter fra den danske med forskningsmiljøet, blandt andet med kulturarv blev stillet til rådighed. I sep- projektet larm.fm, der giver alle danske tember blev siden så officielt lanceret med forskere og studerende streaming-adgang indhold fra Det Danske Filminstitut, Det til 775.897 danske radioprogrammer fra Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, 1931 og frem til i dag. DR deltager desuden Statsbiblioteket, Statens Museum for Kunst, i et multifagligt strategisk forskningsprojekt Kulturarvsstyrelsen og DR. ledet af DTU med partnere fra både forsk- ningssektoren og det private erhvervsliv. I 2012 har fokus været at udvide samar- Målet er at bidrage til udviklingen af søgesy- bejdskredsen, så der ikke kun er et sam- stemer og andre metoder og redskaber, der arbejde med de oprindelige syv partnere i kan optimere muligheden for arkivanven- Dansk Kulturarv, men med en bredere del af delse på både tv, radio og net, så kulturarven kultursektoren. fremadrettet bliver endnu mere tilgængelig og interessant at udforske. Workshopper og videndeling For DRs kulturarvsprojekt har 2012 i Formidling af den kristne kulturarv høj grad handlet om tilgængelighed. En Afslutningsvist bemærkes, at Radio- og væsentlig del af formidlingen af kulturarv tv-nævnet i sin udtalelse om DRs public omhandler metoder til bedst muligt at stille service-redegørelse for 2011 opfordrede DR DRs arkiver til rådighed for danskerne. I til fremadrettet at medtage en beskrivelse af første omgang har DRs Kulturarvsprojekt DRs formidling af den kristne kulturarv. DR fokuseret på at publicere indhold på dansk- har taget dette til efterretning ved at lade en kulturarv.dk og dr.dk/bonanza og sørge for, beskrivelse af DRs indsats indgå under de at DRs produktionsområder kunne tilgå og relevante afsnit i redegørelsen. DR har valgt bruge arkiver til nye programmer. ikke at medtage en samlet beskrivelse af indsatsen, idet DR finder, at beskrivelser af DRs DRs Kulturarvsprojekt har også øget fokus indsatser på området bedre tegner billedet af på de brugere, der har svært ved at se og DRs formidling af den kristne kulturarv ved læse, da disse i høj grad også er interesseret at indgå i de relevante afsnit i redegørelsen. i at tilgå arkivindhold. I april blev der derfor afholdt en workshop i DR, hvor to blinde og en ordblind var inde og fortælle om forhin- dringer for dem, når de besøgte nyhedssites som dr.dk. Alle oplæggene blev desuden filmet og stillet til rådighed på nettet, så eksterne udviklere også kunne drage nytte af denne viden.

DRs Kulturarvsprojekt har også gjort kulturarven tilgængelig via dr.dk/musik, hvor man på forskellige musikkunstneres profiler kan se relateret indhold fra danskkulturarv.dk, hvor kunstneren optræder i arkivet fx Sanne Salomonsen, TV-2 og Gasolin.

DR har i løbet af 2012 opbygget en struktur, så der bliver kommunikeret mere omkring aktiviteter relateret til kulturarv via sociale medier og gennem forskellige publikatio- ner. Domænet dr.dk/kulturarv er blevet revitaliseret, så DR i større grad kan dele sine erfaringer inden for retro-digitalisering og formidling. I december 2012 var DR igen medarrangører af ’Sharing is Caring’, der er en konference om deling i kultursektoren, hvor temaet i år var ’Let’s get real!’.

41 14 Smalle idrætsgrene og handicapidræt idrætsgrene

Omfanget af særlige program- Sitet har en høj grad af brugerinddragelse, KRAV mer med smalle idrætsgrene og mange brugere bidrager med forskel- DR skal redegøre for: DR dækker smalle idrætsgrene gennem den lige former for indhold som fx omtale af ●● Omfanget af særlige programmer med daglige nyhedsstrøm og i 2012 fortsat også sportsbegivenheder, resultater, billeder og smalle idrætsgrene på tv gennem programmerne ’Min sport’ på tv. personlige oplevelser med sporten. ●● Antallet af forskellige smalle I 2012 sendte DR endvidere en særudgave idrætsgrene på radio og tv af ’Min sport’ i anledning af OL; ’Min sport Antallet af forskellige ●● DRs indsats for at øge dækningen af handicapidræt og af smalle idrætsgrene på vej mod OL’ samt udsendelser fra OL smalle idrætsgrene på radio dedikeret til smalle idrætsgrene. og tv Krav til indhold DR dækker løbende smalle idrætsgrene i DR skal øge omfanget af dækningen af ’Min sport’ er et program, der udelukkende de faste sportsudsendelser på radio og tv. smalle idrætsgrene – dvs. discipliner, dækker smalle og mindre idrætsgrene. På I 2012 dækkede flere kanaler sporten på der ikke er enten fodbold, håndbold eller grund af de mange sportsbegivenheder i grund af OL, og der blev derfor sendt sport cykling – og lancere initiativer, der kan øge dækningen af handicapidræt i kontraktpe- sommeren 2012 sendte DR flere episoder af på både DR1, DR2, DR HD, P3 og P4. I 2012 rioden. Der skal være bredde i dækningen ’Min sport’ end sædvanlig – programrækken har DR på tv dækket 50 forskellige idræts- af såvel de smalle idrætsgrene som af fik en særlig OL-udgave, der hed ’Min sport grene og på radio 51. handicapidrætten. DR skal øge omfanget af på vej mod OL’. DR sendte samlet 288 timer særlige programmer med smalle idræts- med smalle og mindre idrætsgrene i 2012, Opgørelsen af antallet af idrætsgrene er grene på tv og antallet af forskellige smalle idrætsgrene på radio og tv i gennem- hvilket ligger betragteligt over niveauet fra imidlertid vanskelig, da flere idrætsgrene snit over kontraktperioden. DRs indsats 2011 (10 timer), der langt overvejende kan optræder under en samlet betegnelse. skal tage udgangspunkt i, at DR i forrige henføres til den massive dækning af OL i Eksempelvis optræder atletik som én samlet kontraktperiode sendte 8 timers rene 2012. idrætsgren til trods for, at den dækker alt fra programmer med smalle idrætsgrene på tv højdespring til spydkast og 100 meterløb, og dækkede ca. 50 smalle idrætsgrene på Programmet ’Min sport’ dækker over ligesom også hestesport er én idrætsgren, tv og ca. 45 på radio i gennemsnit årligt. DR skal herudover anvende øvrige relevante mange forskellige idrætsgrene og har også selvom den indeholder blandt andet galop, platforme, herunder internettet, for at et omfattende site på dr.dk/minsport. Her trav og ridebane. Idrætsgrene som bobslæde, opfylde kravet om øget dækning af smalle følges nyheder fra elitesporten i Danmark vandpolo og vandrugby indgår således på idrætsgrene og handicapidræt. – fra tennis over skøjteløb til ridesport og lige fod som fx atletik og hestesport. taekwondo og vægtløftning. På sitet findes atleternes pressemeddelelser, blogs og nyheder fra forskellige klubber og forbund.

Tabel 20 Sendetimer med smalle idrætsgrene timer 2011 2012 Krav Sendetimer med smalle idrætsgrene 10 26 8

Tabel 21 Antal smalle idrætsgrene på tv og radio timer 2011 2012 Krav Tv 50* 50 50 Radio 47** 51 45

* DR anførte i public service-redegørelsen for 2011 at have vist 55 idrætsgrene på tv i 2011. Der har vist sig at være en fejl i opgørelsen, der fejlagtigt inkluderede fodbold, håndbold og cykling (alm. cykling, landvejscykling og banecykling), der definitionsmæssigt ikke er at betragte som smalle idrætsgrene. Tallet fra 2011 nedjusteres således med 5 til 50.

** DR anførte i public service-redegørelsen for 2011 at have dækket 52 idrætsgrene på radio i 2011. Der har vist sig at være en fejl i opgørelsen, der fejlagtigt inkluderede fodbold, håndbold og cykling (alm. cykling, landvejscykling og banecykling), der definitionsmæssigt ikke er at betragte som smalle idrætsgrene. Tallet fra 2011 nedjusteres således med 5 til 47.

42 DRs public service redegørelse 2012 DRs indsats for at øge dæknin- idrætsgrene med danskere i vigtige roller. gen af handicapidræt og af DRs live-streaminger fra begivenheder smalle idrætsgrene inden for de smalle idrætsgrene blev fortsat DR har i 2012 dækket handicapidræt- og mængden kraftigt øget i 2012. Mens der i ten massivt – ikke mindst takket være 2011 var tale om tre internettransmissioner, Paralympics, de handicapolympiske lege, var tallet øget til 14 i 2012. som DR sikrede sig eneretten til at sende fra i Danmark. Konkurrencerne i London blev Afslutningsvis bemærkes, at der er i public dækket dels på DR1 med daglige højde- service-kontrakten ikke er et krav om, at DR punktsprogrammer – i alt godt 3 timers skal medtage en kvantitativ opgørelse over dækning – dels på DR HD, hvor mere end DRs dækning af handicapidræt, men alene 62 timers direkte transmissioner blev sendt. et krav om at redegøre for ”DRs indsats Handicapidrætten var også repræsenteret for at øge dækningen af handicapidræt og med indslag i ’Sport 2011’, DR Sportens af smalle idrætsgrene”. På baggrund af årsshow, med en ’Min Sport’-udsendelse nævnets forespørgsel fra tidligere år kan DR i foråret samt med cirka 20 indslag i dog oplyse, at DR i 2011 sendte 1,8 timer ’Sporten’, DR1s sportsnyhedsprogram. med handicapidræt og 60 timer i 2012 som følge af dækningen af især Paralympics. Også hvad angår dækningen af smalle idrætsgrene, var 2012 i høj grad præget af at være et olympisk år. ’Min Sport’- programmerne blev til ’Min Sport – På Vej Til OL’. I alt ti programmer blev lavet i perioden op til de Olympiske Lege i London. Derudover dækkede DR Sporten intensivt EM i bordtennis i Herning og lavede transmissioner fra to store ridestævner på dansk grund.

Olympiske Lege er kernebegivenheden inden for de smalle idrætsgrene, og DR dækkede London-legene massivt. Næsten 500 timer blev det til, fordelt på DR1, DR2 og DR HD. 22 af de sendte timer på DR1 var fra smalle

43 15 Hensyn til handicappede

15.1 Dialogen mellem DR og handicaporganisationerne

KRAV DRs brugerråd på handicapområdet har i I 2012 har følgende punkter været drøftet på løbet af 2012 holdt tre møder. Rådet består brugerrådets møder: DR skal redegøre for: af 10 repræsentanter fra handicaporgani- ●● Kommissorium for brugerrådet ●● Dialogen mellem DR og sationer (Høreforeningen, Danske Døves ●● Oplæste undertekster – forsøg, kvalitet, handicaporganisationerne Landsforbund, Dansk Blindesamfund, evaluering Foreningen af Danske Døvblinde samt ●● Baggrundsmusik i TV Avisen – herun- Krav til indhold DR skal etablere et brugerråd for handicap- Danske Handicaporganisationer) og tre der workshopforløb med henblik på organisationerne for at give handicaporga- faste DR repræsentanter. Herudover forbedring nisationerne og DR mulighed for løbende at indkaldes løbende chefer og nøglepersoner ●● Live-tekster – herunder opgradering drøfte DRs handicaptjenester. Brugerrådet fra DR, ligesom handicaporganisationer af tale-til-tekst system og de tekniske består af DR og relevante handicaporgani- har mulighed for at involvere andre. Såvel udfordringer i den forbindelse samt kva- sationer. organisationerne som DR leverer punkter til litetstest af live-teksterneTilgængelighed DR rådfører sig med brugerrådet om dagsordenen og oplæg på møderne. på dr.dk – udvikling, kvalitet kvaliteten af eksisterende tjenester og ●● Lyden på tv – projekt i 2013 prioritering af nye tiltag. Brugerrådet ●● Synstolkning – forsøg, kvalitet, evalu- drøfter endvidere iværksættelsen af forsøg ering med nye tjenester, ligesom rådet følger ●● Tegnsprogskanal – kvalitet forsøgene og inddrages i evalueringen. ● Brugerrådet kan komme med forslag til ● Public service-kontrakt kulturministeren om ændring af kravene til ●● Public service-redegørelse handicaptjenester i DR. Ud over den formaliserede kontakt i bruger- rådet har DR løbende en konstruktiv dialog med handicaporganisationerne. Disse er en stor hjælp, når nye tiltag eller ændringer skal kommunikeres effektivt til handicapgrupper, og organisationerne involveres løbende i fokusgrupper fx i forbindelse med forsøg.

44 DRs public service redegørelse 2012 15.2 Tekstede timer

I løbet af 2012 er DR rykket endnu et skridt På grund af systemvanskelighederne har det KRAV nærmere på tekstning af så godt som alle dog været nødvendigt at udskyde premieren DR skal redegøre for: programmer på DR1 og DR2. Problemer på tekstning af events og fredagsunderhold- ●● Antallet af tekstede timer ift. samlede med at tekste programmer, der produceres ning som fx ’MGP’ og ’X Factor’ på DR1 til antal timer, herunder for kvalitet af tekst- kort før de sendes, er blevet løst, således at 2013. Hertil kommer, at DR har valgt ikke ning Smagsdommerne, TV!TV!TV! m.fl. nu har at prioritere tekstning af indhold til børn tekster allerede, når de sendes første gang. på DR1 i 2012. Det skyldes, at de børnepro- Krav til indhold DR skal prioritere tekstning af programmer grammer, som i 2012 var placeret på DR1, på DR 1 og DR 2, således at langt de fleste Når DR tekster live-programmer, sker det flyttede til DR Ramasjang i begyndelsen af programmer på DR 1 og DR 2 er tekstede i ved hjælp af et såkaldt tale-til-tekst system. 2013 som følge af kanalomlægningen. På løbet af 2012. Det indebærer blandt andet, En re-speaker følger programmet på en baggrund af en vurdering af effekt, brugere at alle nyhedsudsendelser på DR 1 og DR 2 skærm og ”simultantolker” til computersy- og ressourcer, har DR derfor valgt at prio- tekstes. stemet, der kender respeakerens stemme og ritere tekstning af andre indholdsområder Fra år 2013 skal DR gradvist udvide kan omsætte talen til de undertekster, der frem for at påbegynde tekstning af børne- tekstningen til også at omfatte de fleste fremkommer på tv-skærmene. I 2012 har indholdet i den mellemliggende periode på programmer på DR K og DR HD, idet DR dog DR i samarbejde med en ekstern leveran- DR1. DR har orienteret Radio- og tv-nævnets allerede i dag tekster langt størstedelen af dør arbejdet med udvidelse af ordbogen i sekretariat samt brugerrådet herom. indholdet på DR K og DR HD. I samråd med tale-til-tekst systemet, samt retning af fejl i brugerrådet tages der derefter stilling til en prioritering af tekstning af DR Rama- samme. Projektets formål har været at rette På DR2 har det været nødvendigt at udskyde sjang, DR Update samt af internetbaserede en række fejl i tale-til-tekst-systemet samt premieren på tekstning af visse satire- tjenester. at føje 75.000 nye ord til systemets ordbog programmer, som sendes kort efter de med henblik på at forbedre kvaliteten i den produceres til 2013. DR skal i samråd med brugerrådet og under eksisterende live-tekstning samt for at kunne hensyn til den vurderede effekt, brug og tekste flere typer live-programmer. Hvor I forbindelse med overgangen til MPEG ressourcer prioritere, hvilke nye programtyper, som DR igangsætter tekstning af. systemet tidligere primært hovedsageligt har 4 i januar 2012 stoppede DR brugen af DR skal dog ikke tekste direkte debatud- været anvendt til at tekste nyhedsprogram- såkaldt indbrændte tekster, hvor seerne sendelser, hvis der på grund af dialogens mer, skal systemet forberedes til at kunne ikke selv kan vælge teksterne til/fra. I dag karakter ikke kan nås en acceptabel kva- tekste andre typer af live-programmer. kræver teksterne altid et aktivt tilvalg fra litet af tekstningen, direkte sportstrans- seerens side, enten via tekst-tv eller som missioner, koncertoptagelser og trailere. Fejlretningen er gennemført, og kvaliteten i dvb-tekster, der en gang for alle kobles til på For så vidt angår tekstning af nyhedsud- nyhedstekstningen forbedret, men udvidel- eget tv-apparat. Der er fortsat stor forskel på sendelser skal DR frem mod indfasningen sen af ordbogen har vist sig at være umulig kvaliteten af tekstningen, alt efter om der er af kravet om tekstning af langt de fleste at gennemføre. De nye ord generer fejl i det tale om forproducerede programmer eller programmer på DR 1 og DR 2 i løbet af komplekse computersystem og dermed en live-udsendelser. Tekstning af forproduce- 2012 som minimum tekste to nyhedsud- stor forringelse af kvaliteten. rede programmer hviler på en solid tradition sendelser hver aften på hverdage og en nyhedsudsendelse hver aften i weeken- med få fejl og modtager kun yderst sjældent der. Alle partipræsentationsprogrammer, Disse systemvanskeligheder har gjort det kritik, mens live-tekstning fortsat er både partilederrunder og selve valgaftenen ved vanskeligt for DR at udvide tekstningen nyt og vanskeligt. folketingsvalg skal ligeledes tekstes, ligesom planlagt, men ved en ekstraordinær som DR skal tilstræbe, at transmissioner indsats samt tilførsel af ekstra ressourcer DR har i 2012 gennemført en såkaldt nul- af begivenheder af stor samfundsmæssig er en alternativ midlertidig løsning blevet punkts-måling for kvaliteten i live-teksterne. interesse tekstes. iværksat. Den alternative løsning kræver Testen gentages i foråret 2013, når arbejdet DR skal løbende – og i takt med, at de mange mandetimer, men har resulteret i, at med forbedring af tale-til-tekst systemet teknologiske muligheder bedres – arbejde det på DR1 var muligt at tekste ’Aftenshowet’ er færdigt. Det største kvalitetsproblem på at forbedre kvaliteten af tekstningen, og ’Deadline’ pr. 1. januar 2013. live-tekstningen er den forsinkelse, som herunder at nedbringe fejl og forsinkelse ved livetekstning.

TAbel 22 Antallet af tekstede timer i 2012 Timer Tekstet ikke tekststet a ANTA l sendte timer 2011 2012 2011 2012 2011 2012 DR1 4.228 4.837 2.828 2.803 7.056 7.641 DR2 4.795 4.707 794 1.007 4.589 5.714 DR Ramasjang 382 295 4.907 5.132 5.402 5.427 DR K 3.790 4.758 591 795 4.381 5.553 DR HD 3.437 3.630 329 1.173 3.866 4.803 I alt 15.631 18.227 8.662 10.910 25.293 29.137

Noter: 1. Tekstning omfatter tekstning af både danske og udenlandske udsendelser. 2. DR anførte i public service-redegørelsen for 2011 at have tekstet i alt 17.027 timer i 2011. Det har vist sig at være en datafejl, der betyder, at samtlige tal for 2011 er nedjusteret. 3. På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

45 teksterne optræder med på skærmen. Med overgangen til MPEG4 i januar 2012, og derved indførelse af dvb-undertekster hos nogle seere, er det lykkedes at finde en metode til at mindske forsinkelsen af teksterne hos denne gruppe af seere. Forsinkelsen er i dag op til syv sekunder, den vil i fremtiden blive reduceret med cirka fire sekunder. Det er i dag cirka 20 pct. af seerne, der har adgang til dvb-tekster. Forbedringen forventes implementeret i løbet af foråret 2013.

DR har fra 2011 til 2012 øget omfanget af tekstede timer med 17 pct., blandt andet grundet den øgede sendetid i 2012. På DR Ramasjang er der imidlertid sket et fald i antallet af tekstede timer i 2012 sammenlignet med 2011, hvilket skyldes, at der i 2011 blev sendt færre episoder af serierne ’Lizzie MacGuire’ og ’Merlin’.

Af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse har DR i 2012 blandt andet tekstet dele af Dronningens regeringsjubilæum og dele af Paralympics.

46 DRs public service redegørelse 2012 15.3 Tegnsprogstolkede timer

af ’Deadline 17’ og ’TV Avisen 18.30’ og i og der har været fokus på at arbejde med de KRAV weekenden til TV 2s nyhedsudsendelse mere generelle muligheder for at forbedre DR skal redegøre for: klokken 19 og ’TV Avisen 18.30’. En bruger- kvaliteten i tolkningen, ligesom der løbende ●● Antallet af tegnsprogstolkede undersøgelse, foretaget af Døvefilm (DRs har været fokus på at optimere forståelsen af timer, herunder for kvalitet af eksterne leverandør af Tegnsprogskanalen aktuelle emner inden for eksempelvis politik tegnsprogstolkning. og andre tilbud til døve) viser, at der blandt og økonomi. Senest fik tegnsprogstolkene tegnsprogsbrugerne er mange, der benytter i forbindelse med det amerikanske valg Krav til indhold DR skal tegnsprogstolke mindst to af de sig af genudsendelserne, og som er glade for således en fælles briefing om det særlige ordinære nyhedsudsendelser på DR1 og/ dem. valgsystem, der benyttes i USA. eller DR2 i tidsrummet 17-20. I tidsrummet 20-21 skal DR genudsende disse tegns- DR har i 2012 på hverdage bragt følgende Til 2013 har Døvefilm ansat en udviklings- progstolkede nyhedsudsendelser. Tegns- nyheds- og aktualitetsprogrammer på guide, som er en tegnsprogsekspert, der vil progstolkningen sendes på ”den 4. kanal” ”Tegnsprogska-nalen”: arbejde med tolkene enkeltvis for at forbedre i DTT-nettet, som sender kl. 17-21. Ved folketingsvalg skal alle partipræsentati- kvaliteten yderligere. Der er planlagt onsprogrammer, partilederrunder og selve ●● ’Deadline 17’ kl. 17.0017.30 temamøde for tolkene om opbygning af valgaftenen tegnsprogstolkes. DR skal til- ●● DR nyhedsmagasin (fra aftenen før) nyhedshistorier og et årshjul med vigtige stræbe, at transmissioner af begivenheder kl. 17.30-18.00 (Mandag: ’Sign Up’ fra journalistiske begivenheder er under udar- af stor samfundsmæssig interesse så vidt Døvefilms lørdagsflade på DR1) bejdelse til gavn for tolkenes forberedelse. muligt og under hensyn til DRs allokerede ●● kapacitet i DTT-nettet tegnsprogstolkes. TV 2 Nyhederne’ kl. 18.00-18.10 DR rådfører sig med brugerrådet om tegn- ●● TV Avisen’ kl. 18.30-18.57 I alt tegnsprogstolkede DR i 2012 775 sprogstolkningen, herunder kvaliteten. ●● TV 2 Nyhederne’ kl. 19.00-19.25 timers tv. Det var en markant fremgang i ●● DR nyhedsmagasiner kl. 19.30-20.00 forhold til 2011, hvilket hovedsageligt kan (Mandag: ’Sign Up’) henføres til det øgede antal sendetimer i ●● Deadline 17’ kl. 20.00-20.30 (genudsen- 2012 på tegnsprogskanalen som følge af et delse) ændret genudsendelsesmønster. DR har ●● TV Avisen 18.30’ kl. 20.30-21.00 (genud- i 2012 genudsendt de tegnsprogstolkede DR tegnsprogstolkede i 2012 dagligt to af sendelse) førstegangsudsendelser af programmerne sine nyhedsudsendelser. Det drejer sig om ’TV Avisen’, ’Jersild Live’, ’Kontant’, ’Bag ’Deadline 17’ og ’TV Avisen 18.30’, der tegn- I weekender har tegnsprogskanalen i 2012 Borgen’, ’Magasinet Penge’ og ’Sign Up’ hver sprogstolkes ’live’ på ”Tegnsprogskanalen”. sendt: aften fra kl. 19.30-21. Det betyder, at antallet Herudover kan hørehæmmede se af timer med tegnsprogstolkede programmer DRs nyhedsmagasinprogrammer på ●● Søndag: ’Tidens Tegn’ og ’Sign Up’ fra er øget som følge af genudsendelser af pro- ”Tegnsprogskanalen” dagen efter udsen- Døvefilms lørdagsflade kl. 17.00-18.00 grammerne. På DR TV er der sket et fald fra delsen på DR1. Det drejer sig om program- ●● TV 2 Nyhederne kl. 18.00-18.10 2011 til 2012, der skyldes, at DR i efteråret merne ’Horisont’, ’Kontant’, ’Penge’ og ’Bag ●● TV Avisen’ kl. 18.30-18.57 besluttede ikke at genudsende programmet Borgen’. ●● TV 2 Nyhederne kl. 19.00-19.25 ’Tidens tegn’ og ’Sign Up’ på DR1 fremad- ●● TV Avisen 18.30’ kl. 20.00-20.30 (genud- rettet. I stedet genudsendes ’Sign up’ på Generelt tegnsprogstolker DR så vidt sendelse) tegnsprogskanalen. muligt programmer og begivenheder af ●● TV2 Nyhederne 19.00 kl. 20.30-21.00 stor samfundsmæssig interesse. Der har (genudsendelse) ikke været særlige begivenheder af stor samfundsmæssig interesse i 2012 i mod- DR sender udover nyheds- og magasin- sætning til fx folketingsvalget i 2011. I 2012 programmerne på ”Tegnsprogskanalen” har det primært drejet sig om Dronningens programmer til døve på DR1. Det er pro- og statsministerens to nytårstaler og det grammerne ’Tidens Tegn’ og ’Sign Up’, der amerikanske præsidentvalg. er blevet sendt om lørdagen. Programmerne tager emner op af både politisk og samfunds- Kravet om genudsendelse af DRs tegnsprog- mæssig interesse. tolkede nyheder i tidsrummet klokken 20-21 blev først muligt at opfylde efter omlægning Efter en stor evaluering af kvaliteten i tegn- af ”Tegnsprogskanalen” til MPEG4 den 11. sprogstolkningen i 2011, har tolkene i 2012 januar 2012. Denne sendetid er mandag arbejdet videre med evalueringen to og to til fredag blevet anvendt til genudsendelse for at hjælpe hinanden med fokuspunkterne,

Tabel 23 Tegnsprogstolkning for døve timer 2011 2012 Tegnsprogsprogrammer på DR TV 88 56 Tegnsprogsprogrammer på Tegnsprogskanalen 361 719 Tegnsprogsprogrammer i alt 449 775

47 15.4 Synstolkede timer

DR har i 2012 synstolket sine egenproduce- undertekster på DR1. Denne tjeneste er en KRAV rede dramaserier. Konkret er serierne ’Lykke talesyntese, som går i gang, når der tales DR skal redegøre for: II’ og ’Forbrydelsen III’ blevet synstolket, og fremmedsprog. Oplæste undertekster har ●● Antallet af synstolkede timer, herunder det samlede antal synstolkede førstegangs- både blinde/svagsynede og usikre læsere for kvalitet af synstolkning. timer var i alt 17,2. Dette var en mindre som målgruppe. Tjenesten tilbydes på DR1 tilbagegang i forhold til 2011, der skyldes, Syn og har været tilgængelig siden maj 2012. Krav til indhold at anden sæson af serien ’Lykke’ var kortere Oplæste undertekster er blandt andet evalu- På baggrund af DRs forsøg med synstolkning i den forudgående kontraktperiode end første sæson. eret gennem kvalitative brugerinterviews. skal DR synstolke nyproduceret dansk dramatik, jf. definitionen i kontraktens afsnit DR gennemførte i slutningen af 2011 forsøg DR præsenterede i december 2012 bruger- om krav til nyproduceret dansk dramatik. med synstolkning af dokumentar- og rådet for evalueringen af begge forsøg og DR skal desuden i 2011 gennemføre forsøg faktaprogrammer. Forsøget omfattede syns- indsamlede ved den lejlighed brugerrådets med synstolkning af dokumentar- og tolkning af dele af otte forskellige program- kommentarer. På baggrund af evalueringer faktaprogrammer. DR skal i løbet af 2012 på baggrund af erfaringerne med syns- mer, blandt andet ’Blekingegadebanden’, og input fra brugerråd tager DR primo 2013 tolkningen i 2011, herunder de foretagne ’Bonderøven’ og ’Sporløs’. Programmerne stilling til synstolkning og oplæste undertek- forsøg med synstolkning af dokumentarer ikke blevet sendt, men er blevet testet ster fremover. og faktaprogrammer, evaluere tjenesten grundigt i to fokusgrupper, og dette mate- blandt andet set i forhold til brugen, nye riale indgår i evalueringen af forsøget. DR teknologiske muligheder mv. DR skal drøfte evalueringen og eventuelle forslag til juste- gennemførte ligeledes forsøg med oplæste ringer i tjenestens udformning og omfang, herunder i forhold til synstolkning af dokumentar- og faktaprogrammer, med bruger- rådet. Eventuelle forslag om ændring af kravet til synstolkningen skal forelægges Tabel 24 kulturministeren til godkendelse. DR skal i Antallet af synstolkede timer løbet af 2011 og 2012 gennemføre forsøg timer 2011 2012 med automatisk oplæsning af undertekster Borgen II 9,6 - ved fremmedsprogede programmer. DR skal i begyndelsen af 2013 udarbejde en Lykke I + II 9,5 7,6 evaluering af forsøget, som drøftes med Forbrydelsen III - 9,6 brugerrådet. På baggrund af evalueringen I alt 19,1 17,2 skal der tages stilling til om automatisk oplæsning af undertekster ved fremmedsprogede programmer skal indføres som en permanent ordning.

48 DRs public service redegørelse 2012 16 Dansksprogede programmer og sprogpolitik

16.1 Dansksprogede programmer i tv, herunder egenproducerede programmer

DR prioriterer at have en høj andel af danske da stort set alle udenlandske programmer KRAV programmer på tv. I alt var 51 pct. af DR TVs eftersynkroniseres til dansk, inden de vises. DR skal redegøre for: programmer af dansk oprindelse i 2012. ●● Omfanget af dansksprogede programmer DR K er en kanal med passion for kultur, i tv, herunder egenproducerede program- DRs kanaler har forskellige redaktionelle musik og historieprogrammer. Kanalen mer profiler, og derfor også forskellige forhold viser blandt andet udenlandske reportage- mellem danske og udenlandske programserier om arkitektur, mode og design samt Krav til indhold DR skal lægge vægt på tv-programmer med mer. Forholdet mellem danske og udenland- historiske film og dokumenterer om Anden dansk eller andet nordisk sprog som origi- ske programmer er tæt på identisk på DR1 Verdenskrig. Mange af disse serier er uden- nalsprog. Ved dansksprogede programmer og DR2, mens der er større forskelle på tværs landsk fremmedproduktion, der er steget forstås egenproducerede programmer af de specialiserede kanaltilbud. med 28 pct. fra 2011 til 2012. På DR K var 25 inklusive dansk speakede transmissioner pct. af programfladen af dansk oprindelse, fra udlandet samt andre programmer pro- Bortset fra DR Update var andelen af hvilket er det samme som i 2011. duceret i Danmark. dansksprogede programmer højest på DR1 og DR2, hvor DR sendte størstedelen af DR HD sendte også i 2012 en stor mængde sine egen- og danskproducerede program- udenlandsk stof som fx en række af Agent mer. Der er dog i 2012 sket et mindre 007-filmene med James Bond foruden uden- fald i forhold til 2011, hvilket skyldes den landske dokumentarer om alt fra musikiko- øgede sendetid i ydertidspunkterne på DR1 ner over naturfænomener til rejseserier fra og DR2, som blandt andet har bestået af mange af verdens afkroge. På DR HD bestod udenlandsk fiktion. Dette ændrer ikke ved, at 26 pct. af programfladen af dansksprogede antallet af timer med dansksproget indhold, programmer, hvilket var en stigning på 14 er steget fra 2011 til 2012. pct.-points i forhold til 2011. Den markante stigning skyldes det store sportsår, som 2012 På DR Ramasjang har DR sammensat en var, hvor DR HD dedikerede en stor del af stærk programflade med programmer fra sin flade til OL-transmissioner, der pga. den både ind- og udland. DR sender både danske danske kommentering er at betragte som og internationale produktioner for at give de dansksprogede. danske børn udsyn og indblik i den mangfoldighed af børne-tv, der findes i og uden Antallet af timer med dansk coproduktion for Danmarks grænser. Det er vigtigt for DR og dansk fremmedproduktion er steget fra både at afspejle moderne dansk børneliv, 2011 til 2012, hvilket blandt andet skyldes give identifikation for børnene og afspejle genudsendelser af programmerne ’X Factor’, dansk kultur og kulturarv og samtidig have ’Pandaerne’, ’Blod, sved og t-shirts’ med mulighed for at vise de storslåede formater, flere og visning af de danske film ’Vanvittig udenlandsk børne-tv byder på og skabe forelsket’ og ’Hovedløst begær’. forståelse for forskellighed.

På DR Ramasjang bestod 34 pct. af sendefladen i 2012 af dansksprogede programmer produceret i Danmark, jf. public service- kontraktens definition, hvilket var på niveau med 2011. En langt større del af fladen på DR Ramasjang er imidlertid dansksproget,

49 TAbel 25 DR TVs andel af danske og udenlandske programmer PCT. 2011 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV Dansk 51 51 33 25 12 100 53 Udenlandsk 49 49 67 75 88 0 47

PCT. 2012 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV Dansk 45 46 34 25 26 100 51 Udenlandsk 55 54 66 75 74 0 49

Note: Præsentationer er ikke medregnet i procentsatserne.

TAbel 26 DR TVs sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer mv. timer 2011 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV Egen produktion 2.988 2.026 1.444 951 360 8.760 16.528 Coproduktion/Enterprise 598 332 399 211 87 0 1.626 Dansk fremmedproduktion 105 38 58 38 4 0 243 Udenlandsk coproduktion 77 8 86 14 9 0 194 Udenlandsk fremmedproduktion 3.284 2.185 3.415 3.167 3.129 0 15.180 I alt 7.055 4.589 5.401 4.381 3.588 8.760 33.771

Timer 2012 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV Egen produktion 2.840 2.361 1.559 1.128 1.135 8.784 17.730 Coproduktion/Enterprise 683 327 360 335 110 0 1.815 Dansk fremmedproduktion 85 30 41 43 8 0 283 Udenlandsk coproduktion 58 17 78 0 0 0 153 Fremmedproduktion 3.975 2.980 3.389 4.047 3.373 0 17.763 I alt 7.641 5.714 5.427 5.553 4.626 8.784 37.744

Noter: 1. Tallene er uden samsendte udsendelser, dvs. udsendelser, der sendes samtidig på to kanaler. 2. På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt. Tallene er uden samsendte udsendelser, dvs. udsendelser, der sendes samtidig på to kanaler.

50 DRs public service redegørelse 2012 16.2 DRs sprogpolitik

DR har en vigtig normsættende faktor ●● DR skal i sin udsendelsesvirksomhed og KRAV for dansk sprogbrug, både i rollen som i valg af medvirkende afspejle dansker- DR skal redegøre for: sprogbevarer og som sprogfornyer. Hver nes forskellige dialekter, sociolekter og ●● DRs sprogpolitik gang DRs medarbejdere formulerer sig på accenter. skrift eller i tale i radio, tv og på nettet, sker ●● DR skal være med til at udvikle dansk Krav til indhold det med hele Danmarks befolkning som sprog som et levende udtryk for dansk DR skal aktivt medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere, seere potentiel målgruppe. Det er et privilegium, kultur og dens vekselvirkning med andre og brugere oplever et korrekt og forståeligt der samtidig indebærer et ansvar. På den kulturer. dansk i DRs programvirksomhed. DR skal baggrund har DR siden 2008 haft en aktiv ●● DRs medarbejdere udtrykker sig på et lægge vægt på et korrekt og forståeligt sprogpolitik. Den organisatoriske udbredelse nuanceret og korrekt dansk og er bevidste dansk i programmerne samt føre en aktiv sikres gennem årligt vedtagne sproghand- om, at DR spiller en væsentlig rolle i sprogpolitik. leplaner for hele DR. Målet er at øge den udviklingen af det danske sprog. sproglige bevidsthed både internt og blandt ●● DRs medarbejdere anvender sproget DRs brugere. og dets virkemidler med omtanke. For eksempel skal valg af værdiladede ord DRs sprogpolitik som ”hævde” eller ”pointere” grundigt I arbejdet med det danske sprog har DR i overvejes og vurderes, før de anvendes. sprogpolitikken formuleret en række mål og ●● DRs medarbejdere bruger som hoved- indsatsområder. I overskrifter lyder de: regel ikke bandeord eller nedsættende slang, medmindre det er redaktionelt ●● Klart og forståeligt sprog – sprogets begrundet og godkendt i programmets funktionalitet koncept. Det kan for eksempel være i pro- Man skal kunne forstå, hvad der bliver grammer, hvor DRs medarbejdere indgår sagt og skrevet i DRs programmer og på i rollespil eller i humor og satire. DRs netsider. ●● Specielt i programmer, der appellerer til ●● Kvalitet og mangfoldighed børn og unge, skal DRs medarbejdere DR tilstræber den højest mulige sproglige undgå at bidrage til en sproglig forråelse. kvalitet uanset genre og programtyper. DRs medarbejdere skal som forbilleder ●● Troværdighed og gennemsigtighed undgå grove bandeord samt sexistisk og Troværdighed er en absolut kerneværdi diskriminerende slang. for DR, midlet hedder sproglig gennem- ●● DRs medvirkende kommer til orde på sigtighed. egne sproglige betingelser. Samtidig skal ●● Det skrevne sprog DR dog sikre, at den sproglige variation DR vil forbedre retskrivningen og ikke hæmmer forståelsen af indholdet. arbejde for den gode oversættelse. ●● Det nordiske sprogfællesskab DR ønsker at bidrage aktivt til fremme af DRs sproghandleplaner det nordiske sprogfællesskab. For at fremme sprogpolitikkens mål har DR ●● Det europæiske sprogfællesskab de seneste år gennemført flere initiativer. DR vil arbejde for at styrke kendskabet Tiltag, der dels er møntet på DRs ansatte, til europæisk kultur og til de europæiske dels på DRs seere og lyttere. Samlet består sprog. de vigtigste elementer i DRs sprogindsats i ●● Litteratur og drama dag af følgende: Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser. DR har en sprogredaktør, der står for den ●● Børn og unge overordnede udvikling og koordinering af DR vil slippe kreativiteten løs og gøre DRs samlede sprogindsats. Redaktøren er sproget til en legeplads for børn og unge. forpligtet til at være opsøgende i påpegnin- ●● Åbenhed og dialog gen af sproglige problemstillinger i DRs DR skal være en aktiv medspiller i den programproduktion. Dette danner blandt offentlige debat om dansk sprog og andet grundlag for sammensætningen af kultur, også om sproget i DR. DRs interne undervisningstilbud på sprog- området. DR har i 2012 udvalgt to særlige Sprogpolitikkens fulde ordlyd kan læses på indsatsområder, der knytter sig til henholds- www.dr.dk/omdr. vis den mundtlige formidling i radio og tv og til den skriftlige formidling på dr.dk. Sprog i DRs programetik DRs sprogpolitik afspejles i DRs programe- I forhold til den mundtlige formidling i tik, der indeholder en række retningslinjer radio og tv har DR udviklet et kursusforløb vedrørende sprogbrugen i DRs programvirk- i prosodi. Prosodi er en samlet betegnelse somhed. I DRs programetik hedder det, at for de måder, hvorpå man ved variation

51 i tryk, betoning, pauser og frasering kan gøre forskel på det væsentlige og mindre væsentlige i en sætning – populært sagt det mundtlige sprogs grammatik. En gennem- tænkt prosodi højner den formidlingsmæs- sige kvalitet. DR har i 2012 gjort prosodikur- serne obligatoriske for særligt eksponerede medarbejdere på de store flader.

I forhold til sproget på dr.dk har DR i 2012 udviklet et elektronisk korrektursystem kaldet ”Skriv godt”. Den primære udfordring for netjournalistik er, at man udkommer hele tiden. Det afføder et behov for løbende korrektur, og det forsøger DR at tage højde for. Med inspiration fra den norske avis VG, baserer systemet sig på indberetninger fra udvalgte brugere, der får en særlig direkte mailadgang til DRs skrivende medarbejdere og redaktioner. Korrektursystemet kører på dr.dk-redaktionen. Det er planen, at ”Skriv godt” skal omfatte alle DRs redaktioner.

DR sætter desuden årligt fokus på forbilled- lig sprogbrug og levende formidling ved at uddele en sprogpris.

DRs sprogholdningsundersøgelse DR ønsker at bidrage aktivt til den offentlige debat om sprogbrug i medierne, ikke mindst i DRs egne programmer. I 2012 har DR set på modtagernes vurderinger af den sproglige kvalitet. Hvordan oplever seere og lyttere sproget i DRs programmer? Det var det overordnede spørgsmål i en landsdæk- kende undersøgelse med 1005 respondenter, repræsentative for befolkningen som helhed, som DR har fået Megafon til at foretage. Undersøgelsen tager udgangspunkt i kravet i DRs public service-kontrakt om, at DR skal ”bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere, seere og brugere oplever et korrekt og forståeligt dansk i DRs programvirksomhed.”

Undersøgelsen viser, at befolkningen helt overvejende er godt tilfreds med den sproglige kvalitet i DRs programmer, samt at DRs overordnede sproglige image er godt. DRs brugere forventer, at DR fremstår som et sprogligt forbillede. Brugerne vægter den indholdsmæssige forståelighed højest, dernæst korrekthed og mere afhængigt af programgenre, at sproget skal være dyna- misk. Endelig ønsker et flertal, at dialekter får mere plads i sendefladen. Hele rapporten og dens konklusioner kan læses her: dr.dk/ omdr.

52 DRs public service redegørelse 2012 17 Europæiske tv-programmer og europæiske programmer fra uafhængige producenter

Europæiske programmer Europæiske programmer fra KRAV DR har i 2012 sendt en høj andel af europæi- uafhængige producenter DR skal redegøre for: ske programmer på sine tv-kanaler jf. public DR har i 2012 afsat 14 pct. af sin samlede ●● Omfanget af europæiske programmer. service-kontraktens krav og kravene i DRs sendeflade på tv (eksklusiv nyheder, sport, ●● Andelen af europæiske tv-programmer vedtægt om at tilstræbe dette. I 2012 var den konkurrencer og tekst-tv) til europæiske fra uafhængige producenter. samlede andel for hele DR TV (eksklusiv programmer fra uafhængige producenter. Krav til indhold nyheder, sport, konkurrencer og tekst-tv) 69 Andelen varierer fra 26 pct. på DR Ramasjang DR skal tilstræbe, at over halvdelen af den pct. På DRs hovedkanal, DR1, var 78 pct. af til 5 pct. på DR HD. På netop DR HD var sendetid i tv, der ikke består af nyheder, programmerne, der blev sendt europæiske, andelen mere end fordoblet fra 2 pct. i 2011. sportsbegivenheder, konkurrencer og mens 80 pct. af DR2s sendeflade bestod af Når kanalen – sammen med DR2 – kun i tekst-tv, afsættes til europæiske program- europæiske programmer. På DR Ramasjang mindre omfang bidrager til det samlede krav mer, jf. bekendtgørelse om vedtægt for DR. bestod 61 pct. af fladen af europæiske om at tilstræbe en andel på 10 pct., er det DR skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbe- programmer, hvilket afspejler, at kanalen fordi, begge kanaler blandt andet fokuserer på givenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller prioriterer danske og nordiske programmer, dokumentar- og faktaprogrammer, der ofte er 10 pct. af programbudgettet afsættes til men også andre udenlandske serier, herunder produceret uden for Europa (fx amerikanske europæiske programmer fra producenter, fx franske og britiske animationsfilm, der produktioner). Samtidig fylder egenprodu- der er uafhængige af tv-foretagender. En er afholdte i målgruppen. Af eksempler på cerede programmer en stor del af fladen på passende andel skal forbeholdes program- ikke-europæisk indhold på DR Ramasjang kan DR2, mens DR HD blandt andet var hjemsted mer af ny dato, dvs. programmer, der er udsendt senest 5 år efter deres produktion, nævnes den russiske serie ’Masha og bjørnen’ for DRs ungesatsning, DR MAMA, der tillige jf. bekendtgørelse om vedtægt for DR. og den amerikanske serie ’Dance Academy’.83 bestod af egenproducerede programmer. pct. af DR Ks sendeflade er sat sammen af europæiske programmer, da kanalen blandt andet sender mange europæiske film. På DR HD var 38 pct. af programmerne af europæisk oprindelse, hvilket afspejler, at kanalen hyp- pigere sendte fx amerikanske film og serier end de øvrige DR-kanaler, samt at opgørelsen ikke inkluderer sportsdækning, der i 2012 har fyldt en betydelig del af DR HDs programflade, og som hovedsageligt er af europæisk oprindelse (særligt OL).

53 TAbel 28 DR TVs andel af europæiske programmer fra uafhængige producenter (eksklusiv nyheder, sport, konkurrencer og tekst-tv) 2011 2012 TImer PCT. Timer PCT.

DR1 1.295 20 1.212 18 DR2 338 8 461 9 DR Ramasjang 1.486 28 1.344 26 DR K 506 12 571 10 DR HD 78 2 230 5 DR Tv 3.702 15 3.819 14

Note: På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

TAbel 27 DR TVs andel af europæiske programmer (eksklusiv nyheder, sport, konkurrencer og tekst-tv) 2011 2012 TImer PCT. Timer PCT.

DR1 5.199 82 5.254 78 DR2 3.316 79 4.157 80 DR Ramasjang 3.487 66 3.188 61 DR K 3.771 88 4.549 83 DR HD 1.361 36 1.647 38 DR Tv 17.134 72 18.795 69

* I sin public service-redegørelse for 2011 anførte DR at have sendt i alt 17.262 timer med europæiske programmer i 2011. Grundet en datafejl, er dette tal nedjusteret til 17.134 timer.

54 DRs public service redegørelse 2012 18 Støtte til dansk film

DRs engagement i dansk Spillefilm med DR støtte i 2012 KRAV filmproduktion ●● Max Pinlig på Roskilde - nu med mor ● DR skal redegøre for: DR har i 2012 engageret sig i film for 58,6 ● Nordvest ●● DRs samlede økonomiske mio. kr. Beløbet er under det gennemsnit- ●● Spies og Glistrup (Den hvide cæsar) engagement i dansk filmproduktion lige årlige krav i public service-kontrakten, ●● Jagten i det pågældende år, fordelt på hvilket også var tilfældet for 2011, hvor ●● Monica Zetterlund-filmen spillefilm , kort- og dokumentarfilm og DR støttede dansk film med 43,8 mio. kr. ●● Nymphomaniac Talentudviklingsordningen. Afvigelsen er et udtryk for, at antallet af ●● Min Søsters Børn på safari Krav til indhold kontrakter naturligt varierer fra år til år, da ●● I lossens time DR skal ifølge public servicekontrakten DRs engagement i spillefilmene i høj grad ●● MGP missionen bidrage til at styrke dansk filmproduktion. afhænger af kvaliteten af de projekter, som ●● Player Med det menes, at DR skal støtte produk- DR får tilbudt samt af mængden af forslag. ●● Skumtimen tioner af spillefilm og kort – og dokumen- DR er opmærksom på at nå det årlige ●● Den urolige mannen tarfilm, der er udført uafhængige produ- ● center . Herudover skal DR også bidrage til forventede engagement, men har i 2011 og ● Vi är bäst Talentudviklingsordningen. I forligsperioden 2012 haft en del såkaldte ”letters of com- ●● The Salvation 2011-2014 skal DRs engagement være på mitment” (forpligtende aftaler om indgåelse ●● Cykelmyggen og Minibillen mindst 60,0 mio. kr. årligt (gennemsnit over af projekter) med lang udløbsdato. DR kontraktperioden). Heraf skal mindst 42,4 forventer samlet at leve op til sine forpligtel- Kort- og dokumentarfilm med DR mio. kr. anvendes på spillefilm, mindst 10,6 mio. kr. på kort og dokumentarfilm og 7,0 ser i kontraktperioden. støtte i 2012 mio. kr. på talentudviklingsordningen. Af det ●● Dans for mig samlede krav til spillefilm på godt 210 mio. Fordeling af filmstøtten ●● Stealing Africa kr. i hele forligsperioden skal mindst 25 pct. Ud af det samlede engagement på 58,6 mio. ●● Afghan Lives Være støtte til film der er henvendt til børn kr. i dansk filmproduktion er der indgået ●● The Pirate Bay away from Keyboard og unge. kontrakter om spillefilm på 43,4 mio. kr. ●● Rita og Krokodille og om kort- og dokumentarfilm på 8,2 mio. ●● Land of Milk and Money kr. Yderligere er talentudviklingsordningen ●● Identitetstyven finansieret med 7,0 mio. kr. ●● Drengelejren ●● Os to Andelen af den samlede investering i spille- ●● The War Campaign - Irak Beslutningen film og kort- og dokumentarfilm i 2012 hen- om en krig vendt til børn og unge var på 43 pct. Dette ●● Kidd var blandt andre spillefilmene ’Min søsters ●● Ekspeditionen til Verdens Ende børn på safari’, ’Max Pinlig på Roskilde – nu ●● American Vagabond med mor’, ’Cykelmyggen og Minibillen’ samt ●● Break of Dawn kort- og dokumentarfilmene ’Drengelejren’ ●● Hvis jeg ikke bokser og ’Kidd’. ●● Krigerne fra Nord ●● Mission Rape DR investerer i mange forskellige typer film ●● Sume’ og genrerne spænder vidt – fra brede film til eksperimenterende og kunstneriske film. Nedenfor ses en opgørelse over film, der har modtaget støtte fra DR i 2012.

TAbel 29 DRs samlede økonomiske engagement i dansk filmproduktion Mio. kr. Kontrakter indgået i 2011 Kontrakter indgået i 2012 Krav *

Spillefilm 28,2 43,4 42,4 Kort- og dokumentarfilm 8,7 8,2 10,6 Talentudvikling (New Danish Screen) 7,0 7,0 7,0 I alt 43,8 58,6 60,0

Noter: 1. Årligt gennemsnit over kontraktperioden 2. På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

55 19 Udlægning af produktion

Udlægning af produktion til P1 og ’Morgenstund’, ’Café Hack’ og ’Go’ KRAV DR har i 2012 udlagt produktioner og weekend’ til P4 der er udlagt eksternt. De DR skal redegøre for: produktionsfaciliteter for 290,3 mio.kr. fleste udgifter vedrørende produktionsfacili- ●● Udlægning af henholdsvis produktion Heraf udgør 230,3 mio. kr. udlægning af tv, teter omfatter leje af teknisk udstyr, udgifter og produktionsfaciliteter til uafhængige radio og web, mens der i henhold til public relateret til foto, dekoration, scenografi producenter fordelt på tv og radio service-kontrakten er medregnet udlægning m.m. til blandt andet ’X Factor’-finalen, samt andre platforme (opgjort ved af produktionsfaciliteter for 60 mio. kr. Den ’Dansk Melodi Grandprix’, ’Regentjubilæet’, omkostningerne forbundet hermed). ●● Hvilke produktioner, der er lagt faktiske udlægning af produktionsfaciliteter ’Julestjerner’ samt ’Forbrydelsen III’. ud i ekstern produktion samt hvilke har i 2012 været på 87 mio.kr. De største Der henvises desuden til oversigten i det produktionsselskaber, der er entreret med udlægninger vedrører programindkøb til følgende afsnit. mv. Redegørelsen vil af konkurrencehensyn DR1 som fx ’X Factor’, ’Husk lige tandbør- ikke indeholde informationer om beløb sten’, ’Her er dit liv’, ’Sporløs’ samt den kom- fordelt på produktioner. mende historiske dramaserie ’1864’, der har Krav til indhold premiere i 2014. På radioområdet var det DR skal i kontraktperioden udlægge pro- produktioner som ’Mennesker og Medier’ duktion til uafhængige producenter for følgende beløb: ca. 175 mio. kr. i 2011, ca. 200 mio kr. i 2012 ca. 225 mio. kr. i 2013 og ca. 250 mio. kr. i 2014. Af hensyn til DRs planlægning kan der accepteres udsving de enkelte år, dog således at den samlede TAbel 30 udlægning i kontraktperioden svarer til Udlægning af produktion udlægningskravet. Mio.kr. 2010 2011 Udlægningen skal omfatte tv, radio og andre platforme, idet udlicitering af rene Krav 175,0 200,0 produktionsfaciliteter m.v. uden relation til Coproduktioner og entrepriser inkl. forproduktioner 157 230,3 programudlægning kan indgå i opfyldelsen - heraf tv 151 226 med op til 60 mio kr. af det årlige udlæg- ningsbeløb. - heraf radio 4,0 4,0 - heraf multimedieprodukter (dr.dk og nye medier) 2,0 0,3 Produktionsfaciliteter og udstyr mm. 60,0 60,0 Ekstern udlægning i alt 217 290,3

56 DRs public service redegørelse 2012 Produktioner og produktions- TAbel 31 selskaber De 100 største produktioner eller dele af produktioner, DR har udlagt til Nedenfor er opstillet en liste over de 100 ekstern produktion i 2012 største produktioner eller dele af produktio- Pro duktionstitel, Pro duktionsselskab ner, som DR har udlagt til ekstern produk- (Listen er sorteret i alfabetisk) tion. Listen dækker produktioner, DR har haft omkostninger til i 2012 og repræsente- Absurdistan, Douglas Entertainment ApS rer 93 pct. af DRs udlagte beløb til ekstern Afghan Stories (Stringer), Magic Hour Films Aps produktion og 55 pct. af det samlede antal A-Klassen, Fridthjof Film Produktion ApS produktionsselskaber. Ud over de mange Auktion Socialt bedrageri, Vega Pictures ApS produktioner, som DR lægger ud eksternt, Barda - serie 6, Eyeworks Danmark A/S udliciterer DR også produktionsfaciliteter til Beatles Forever, Tv-dok & Media Consulting en lang række produktionsselskaber. Disse Big Conspiracy , Plus Pictures ApS udliciteringer indgår ikke i nedenstående Blachmans skurvogn, Nordisk Film A/S (NFB) liste. Blod, sved og ris, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Bondemanden Niels, Danish Documentary Productions Kål og Kanyler, The Compound Break of Dawn, Radiator Film Byt familie, Plus Pictures ApS Byttebiksen, Mastiff Media Aps Børnenes verden, Eyecandyfilm ApS Café Hack, S.K. Productions Carl bliver væk, GreatHouse Carl-Henning Pedersen - drømmen og maleren, Casablanca Film ApS Chokoladens falske side (The Fake side of Choco-late), Made in Copenhagen ApS Christiania, R-Film Aps Cirkus Summarum 2012, Red Post Aps Cirkusrevyen 2012, Stv Production A/S Coopers Challenge, Bullitt Film ApS CPH Jazz festival, Stv Production A/S Cykelmyggen og Minibillen, Dansk Tegnefilm Kompagni Danmarks bedste bonderøv, Mastiff Media Aps Danmarks Indsamling 2013, Stv Production A/S Danmarks skønneste hjem, Nordisk Film A/S (NFB) De uperfekte, Mastiff Media Aps Det slører stadig, Respirator Media & Development ApS DR2 Uppercut, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S 1864, Miso Film ApS Egors Treatment, Klassefilm ApS Ekspedition til verdens ende, Haslund Film Elefantvask, Made in Valby Aps Emilys madmysterier, HighWire ApS En retsmediciner, Made in Copenhagen ApS End game, Free Port Media Erkendelsens time, New Stories ApS Et liv efter traffiking, Danish Doc Production Europamestrene, Made in Valby Aps / Meta Film Europamestrene ApS European Divas, R-Film Aps Fattige børn, Plus Pictures ApS Flammen og Vattotten, Eye Candy Film Group ApS Fucking flink, FFLINK ApS Færingernes egen historie, Free Port Media Gadedans, Plus Pictures ApS Generation plastik, Vega Pictures ApS Glad i luften, TV Glad Fonden Go’ lorte morgen, Immergut ApS Go’ Weekend, Metronome Productions A/S Grin med Gud, Respirator Media & Development ApS Gør Danmark dansk, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Han får for lidt, Metronome Productions A/S Her er dit liv, Metronome Productions A/S Her er dit liv – jul, Metronome Productions A/S Historietimen - Serie 2, Tiny Film Hit med Sangen, Mastiff Media Aps Hotel Zimmerfrei, Immergut ApS Huset, Metronome Productions A/S Husk Lige Tandbørsten, Douglas Entertainment ApS Hvad du ikke vidste om Danmark, LARM FILM aps Hvorfor stoppede du ham ikke mor, Krage Film Høflighed på 100 dage, Gong Media ApS

57 I Lossens Time, I Lossens Time I/S Soulaima tryllestav, Monday Production aps I seng med verden, Made in Copenhagen ApS Speedomania, Free Port Media Identitetstyven, Globus ApS Spies/Glistrup, Alphaville Pictures Copenhagen ApS Indisk mode/Manish Arora, Casablanca Film ApS Spis Vietnam, HighWire ApS Irak - beslutningen om en krig, Magic Hour Films Aps Sporløs 2012/2013, Stv Production A/S Ishavets kæmpe, Loke Film Stealing Africa (Why Poverty), Guldbrandsen ApS Jagten på barndommens gade/Den moderne by i Århus, Paseo Film ApS Svends energi (TYPE 10), Barok Film A/S Jul i kommunen, Made in Valby Aps Svindlerne, Sand TV ApS Kalles Danmarks tour, Welovepeople Sådan er kærligheden, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Katten i sækken, Vega Pictures ApS Sådan er søskende (tidligere Elsker/elsker ikke), Radiator Film Kina, knald eller fald, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Tema: Børn er roden til alt ondt, Gong Media ApS Kloden koger, Plus Pictures ApS Tema: Halløj i hormonerne, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Kokainens pris, Eyeworks Danmark A/S Tema: Hvad skal vi med kongehuset, United Production Aps Krøyers verden, Casablanca Film ApS Tema: Magtens kvinder, Sand TV ApS Kyst til kyst - serie 2, Content Power House Tema: Særlige evner, Lasse Spang Olsen Køkkenhyggen Hella, Blenkov & Schønnemann Tema: Sådan opdrager du en vinder, The Compound La Glace, Nordisk Film A/S (NFB) Tema: Velfærd amok, United Production Aps Løgnhalsen fra Brønshøj (Bjarne Reuter), Copenhagen Bombay Sales ApS Tidens tegn, Døvefilm Video I.v. Maestro, Nordisk Film A/S (NFB) TV Kunst formidling, Welovepeople Mennesker og medier, Jensen & Kompagni A/S Undskyld vi er her, Eyeworks Danmark A/S Mester, Toolbox Film ApS U-Turn, Doceye ApS MGP missionen, ASA Film MGP ApS Valg i kommunen, Made in Valby Aps Mig og min familie, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Verdens farligste stoffer, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Mig og min far, Made in Copenhagen ApS X Factor, Blu A/S Mig Thai, Sonntag Pictures Min søsters børn på safari, Obel Film Africa ApS Mit livs største gave, Gong Media ApS Mit LivsPublikum, Blu A/S Monica Zetterlund - ett lingonris i ett cock-tailglas, Eyeworks Fine & Mellow ApS Morgenstund, Metronome Productions A/S Musikfortællinger, First Island Productions Myginds mission, Stv Production A/S Mærsk, Dreamzone Naturens uorden, Christian Sønderby Jepsen Film Nordpolen, Express TV Produktion Nordvest, Nordisk Film A/S Film Production Nuka fra Nuuk, Space Rocket Nation A/S Nye hvide verden, Sand TV ApS One day at a time (En dag ad gangen), Danish Documentary Productions Onkel Reje og børnenes brevkasse, Made in Valby Aps Only God Forgives, Space Rocket Nation A/S Ordet fanger, Monday Reporter ApS Osman og Jeppe - Ta’ chancen bare ikke i trafik-ken, Made in Valby Aps Pelle 2, Meta Film v/Meta Hansen Pendlerkids, Grif Film Piggy, A Film Production ApS Pind og Holdt i USA, Vega Pictures ApS Pind og Holdt USA - serie 2, United Production Aps Player, Blenkov & Schønnemann Price inviterer, Nordisk Film A/S (NFB) Projekt Medielaboratorium, Welovepeople Pundiks Israel, To the Moon Putins Kiss, Monday Reporter ApS På dybt vand, Welovepeople Ramasjangskolen, Mastiff Media Aps Restaurant bag tremmer, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Riisings Nytårsshow, Mastiff Media Aps Rita og krokodille, Dansk Tegnefilm Rights ApS Rod i familien, Metronome Productions A/S Royalisterne, Mastiff Media Aps Salg eller fald, Nordisk Film A/S (NFB) Sebastian indefra, Welovepeople Selvsving, Selvsving I/S Sex, kaos og bekendelser, Tv 2 / Danmark Shanes jul hos..., Nordisk Film A/S Shanne, Plus Pictures ApS Silkedyret og den grønne pistol, Nice Ninja Produktion ApS Skæg med Ord, GreatHouse Små og store banditter, Krage Film Sort arbejde, Content Power House

58 DRs public service redegørelse 2012 20 Dialog med danskerne

DRs dialog med befolkningen seerredaktørens halvårsrapporter samt DRs KRAV I det følgende redegøres der for DRs dialog dækning og formidling af trosstoffet. DR skal redegøre for: med lytter- og seerorganisationer, medlem- ●● DRs dialog med befolkningen. mer af DRs Dialogfora, øvrige dialogak- Dialogforum med 150 medlemmer tiviteter og for årets to offentlige public For at sikre en direkte dialog med de Krav til indhold service-høringer. Desuden gør DRs lytter- og danske lyttere og seere har DR etableret et DR skal sikre en dialog med befolkningen, seerredaktør status over antallet og karakte- dialogforum for hver regional P4-station. herunder særlig med lytter- og seerorganisationerne, om såvel den landsdækkende ren af henvendelser og klager til DR i 2012. Dialogforaene har tilsammen cirka 150 som den regionale programvirksomhed. medlemmer, der mødes med DRs distrikts- Denne dialog skal finde sted i organiseret Public service-høringer om kultur ledelse to til tre gange årligt for at drøfte den form. DR skal afholde mindst to årlige og unge regionale dækning på P4, dr.dk, de lands- møder med lytter- og seerorganisationerne I 2012 inviterede DR til to public service- dækkende kanaler samt DRs programmer m.fl. samt offentlige konferencer/hørin- høringer på henholdsvis Bornholm og i som helhed. ger m.v. i forbindelse med blandt andet de enkelte års overordnede programtiltag og Aarhus. Her blev der sat fokus på debat og programplanlægning. dialog om to aktuelle public service-emner: I 2012 blev der i DRs dialogfora bl.a. drøftet ’DR og kulturen’ samt ’Unge og medier’. emner som kanalomlægninger på tv, den nye Den første public service-høring fandt sted TV Avis, DRs kulturdækning, ’Åbent hus’ i i Allinge på Bornholm under ’Folkemødet’ distrikterne, Menighedsrådsvalget, 40 års i juni. Der deltog omkring 70 unge og en dagen for EU, DRs playlister, P4s musikpro- række mediepolitiske ordførere. De drøftede fil, P4s faste programformater og eftermid- blandt andet emner som DRs udfordringer dagsflade, lytterinddragelse m.v. med at skabe værdi for alle unge og sikre relevante medietilbud til unge i fremtiden DR Dagen samt de udfordringer og muligheder, danske En gang om året inviterer DR medlemmerne medier står over for netop nu. af DRs Dialogfora og øverste repræsentanter for de danske lytter- og seerorganisationer Den anden public service-høring fandt sted til ’DR Dagen’, hvor de sammen med DRs i august hos DR i Aarhus. Her blev der sat ledelse drøfter både programtiltag og DRs fokus på ’DR og kulturen’. Der deltog cirka øvrige virke. Arrangementet bliver planlagt 90 gæster udefra samt særligt inviterede sammen med repræsentanter for dialogfora- debattører. Høringen bød på korte indlæg, ene samt lytter- og seerorganisationerne. underholdende indslag og debat med deltagerne. DRs bestyrelsesformand, generaldi- På DR Dagen i 2012 talte DRs bestyrelsesfor- rektør og medlemmer af den øvrige direktion mand Michael Christiansen om DRs opgave deltog i begge høringer . som både fastholder og fornyer, om public service-begrebet og det særlige ansvar, der Faste dialogmøder påhviler DR i forbindelse med både den DRs topledelse mødes to gange årligt kulturelle og nyhedsmæssige oplysning. DRs med repræsentanter fra danske lytter- og generaldirektør Maria Rørbye Rønn gen- seerorganisationer for at drøfte DR og nemgik medieudviklingens hovedtendenser DRs programvirksomhed. På disse møder netop nu, præsenterede hovedtankerne bag deltager KLF Kirke og Medier, ARF kanalomlægningen på tv og uddybede DRs Multimedier, Katolsk Medieforum samt vision om at være den vigtigste medieudby- EU-modstandernes Lytter- og Seerforbund. der for den enkelte og for samfundet som Mødernes dagsorden bliver fastlagt i dialog helhed. Derefter var der afsat en time til med ledelsen for SLS (Samarbejdsforum for spørgsmål fra salen. Spørgsmålene drejede danske Lytter- og Seerorganisationer). sig særligt om DRs tekniske udfordringer, programplanlægning i påskeugen 2012, den I 2012 drøftede man blandt andet DRs nye TV Avis, prioritering af EU-stoffet og strategi for ’Et skarpere DR’, det nye DR1, den generelle nyhedsdækning. påskens programplanlægning, DRs aktiviteter og tiltag på tilgængelighedsområdet, Efterfølgende kunne deltagerne vælge den nye kanalomlægning på tv, lytter- og mellem at deltage i seks forskel-

59 lige temadrøftelser om henholdsvis ●● Kulturnatten i DR Byen. Omkring 10.000 året 2012 en rundspørge blandt 60 af DRs ’Konstruktive nyheder’, ’Kultur’, ’tro og besøgende fik mulighed for at kigge redaktionsledere for at belyse, den løbende eksistens’, ’Det nye DR1’, ’DR for børn’ og indenfor i værksteder, studier m.v. og gå kontakt med brugerne. Rundspørgen viste, ’Fremtidens fjernsyn’. i dialog med en række af DRs værter om at den direkte kontakt mellem redaktionerne deres virke. og brugere er steget i forhold til en tilsva- DRs Dialogfora har et område på dr.dk/ rende undersøgelse i 2009. Det gælder ikke dialogfora med referater fra møderne, ●● Øvrige debat- og dialogmøder med DR- blot kontakten via telefon og e-mails. Oveni medlemslister, retningslinjer m.m. nøglepersoner. En række af DRs værter kommer en række andre – og meget vari- og repræsentanter for DRs ledelse har erende – former for kontakt via f.eks. sms og Andre dialogaktiviteter ved fyraftensmøder og ligende i DRs beskeder på sociale medier som Facebook. Udover ovennævnte dialogaktiviteter har distrikter i løbet af 2012 været i dialog Udviklingen er nærmere beskrevet i lytter- DR en lang række andre aktiviteter, der kan med befolkningen landet over. og seerredaktørens halvårsrapporter, der variere fra år til år. I 2012 har DR gennem- kan læses på www.dr.dk/etik. ført flere aktiviteter med fokus på dialog Direkte input fra DRs brugere med borgerne om DR og public service, I januar 2005 oprettede DR en funktion og Klager hvoraf der her skal fremhæves følgende: stilling som lytternes og seernes redaktør. DR modtager klager både centralt til Siden 2007 har ordningen været lovpligtig. ”Kontakt DR” og direkte til redaktionerne. ●● ’Åbent hus’ i distrikterne. Alle DRs Uden formel beslutningskompetence er det De klager, der kommer ind via den centrale distrikter inviterede indenfor til ’Åbent lytter- og seerredaktørens opgave at rejse klagefunktion, bliver registreret systema- Hus’ den 15. september. Her fik omkring væsentlige etiske debatter, lave egen gen- tisk. Som det fremgår af tabel 32, blev der i 15.000 gæster landet over mulighed nemgang af visse afviste, principielle klager 2012 på denne vis registreret lidt over 6000 for at opleve deres regionalradio og gå i og sikre større åbenhed, når det gælder klager, hvilket var smule lavere end i 2011. dialog med værter samt medarbejdere fra kritik. netop deres P4-distrikt. Klager om brud på DRs programetik udgør Hensigten med funktionen er at sikre en ca. en fjerdedel af alle klager. At disse klager ●● Dialog med kulturaktører. Nøgleaktører praktisk og effektiv model, som sætter lytter- var lidt lavere end året før skyldes primært, inden for kulturområder som fiktion, nes og seernes behov i centrum – men uden at 2011 var et valgår - valgdækningen giver klassisk og rytmisk musik, scenekunsten, brug af eksterne kontrolorganer. Arbejdet traditionelt mange henvendelser. litteratur, festivaler og faglige organi- bygger grundlæggende på værdierne i DRs sationer mødtes med DR Kultur for at Programetik. Det centrale er således indsat- Selv om antallet af klager samlet set er drøfte DRs dækning af kulturstoffet den sen for, at DR i praksis lever op til sine egne faldende, er klager over tekniske problemer 4. september i DR Byen. principper og idealer. steget. Dette skyldes ikke mindst, at mange brugere henvender sig på grund af proble- ●● Dialog med kulturinteressenter. DR Lytternes og seernes redaktør skal rap- mer med streaming på dr.dk. Kultur inviterede til dialogmøde med portere halvårligt til bestyrelsen om sin interessenter inden for klassisk og virksomhed. Denne redaktørberetning rytmisk musik og danske teatre om offentliggøres efterfølgende på dr.dk. Alle blandt andet transmissioner og formid- halvårsrapporter fra og med 2005 kan findes ling af kulturstof. på www.dr.dk/etik. Siden 2005 har redak- tøren behandlet 238 ankesager og givet helt ●● Dialog med unge. DR har i 2012 iværksat eller delvist medhold i de 97. Redaktørens en række events og givet oplæg for og indstillinger i hver enkelt sag sendes til med unge over hele landet: generaldirektøren, der træffer den ende- lige afgørelse. I næsten alle tilfælde følges – ’Tour de Gymnasium’, afsluttede sin indstillingen fra lytter- og seerredaktøren. landsturne, hvor DR Nyheders værter Alle undtagelser omtales i de halvårlige og reportere besøgte landets gymna- rapporter. sier for at gå i dialog med de unge om nyheder og public service. I 2012 blev der behandlet 29 ankesager, og heraf fik klager helt eller delvist medhold 15 – Højskoler og gymnasieklasser. DR i gange. Aarhus har i 2012 løbende haft besøg af elever fra højsoler og gymnasier, der DRs lytter- og seerredaktør skønner, at det har ønsket at drøfte DRs programvirk- samlede antal henvendelser vedrørende DRs somhed, unges medieforbrug og DRs programaktiviteter nærmer sig 300.000. aktiviteter generelt med DR. Her er alene medregnet breve, e-mails og telefonopkald. Alene DR afdeling for Licens- – Erhvervs- og gymnasialeuddannelser. og Programservice (herunder ”Kontakt Omkring 3.000 unge fra erhvervs- og DR” på dr.dk) modtog i 2012 over 60.000 gymnasialeuddannelser blev inviteret henvendelser om udsendelserne fra DRs til formiddagskoncert i Koncerthuset brugere. Heraf udgjorde skriftlige klager i forbindelse med optagelserne til modtaget via ”Kontakt DR” lidt over 6000. ’Maestro’. 500 deltog i et forløb med Der er således en fortsat stigende interesse undervisning og baggrundsmaterialer. for at stille spørgsmål til DRs udsendelser, for at komme med forslag og ideer og for at ●● Deltagelse på messer. DR har i 2012 kommentere, rose eller klage. været repræsenteret på en række messer for uddannelsessøgende, undervisere, Størstedelen af henvendelserne til DR bliver svagtsynede, ordblinde m.v. for at gå imidlertid rettet direkte til de forskellige i dialog med elever, lærerer og andre redaktioner. Der sker ingen systematisk nøglepersoner på tilgængeligheds- og central registrering af dialogen mellem uddannelsesområdet om DRs tilbud og brugerne og de enkelte redaktioner, men aktiviteter. lytternes og seernes redaktør foretog i efter-

60 DRs public service redegørelse 2012 TAbel 32 Populære klagetemaer Klagestatistik for henvendelser modtaget via kontakt DR på dr.dk Lytter- og seerredaktøren laver hvert Antal henvendelser halvår en opgørelse over, hvilke temaer der Temaer for henvendelser 2011 2012 blev klaget mest over de foregående seks måneder (kritikkens hitliste). Listen, der Unfair og tendentiøs dækning 314 351 viser de 20 mest populære klagetemaer, Partisk valgdækning 242 0 fremgår af lytter- og seerredaktørens halv- Krav om berigtigelse 25 43 årsrapporter. Listen for hele 2012 fremgår Klager fra medvirkende 11 27 af tabel 33. Den bærer især præg af DRs Voldsomme effekter 123 124 (for det meste vellykkede) transmission fra Ærekrænkelser, fornærmelser mv. 126 155 sommerens Olympiske Lege i London i juli Upassende sprog 68 139 og august måned. Temaerne er oplistet efter Utroværdig konkurrence 70 28 antallet af reaktioner fra lyttere og seere, temaet med flest henvendelser er øverst i Skjult reklame, sponsorering 48 88 tabellen, temaet med næst flest henvendelser Klager over DR’s klagesystem 135 159 næst øverst osv. Andre 507 430 Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 1669 1544 I tabellen er desuden oplistet en række

temaer, der var gengangere i forhold til Kritik af tekniske problemer, manglende opdateringer, mv. 1494 2202 temaerne fra 2011. Generelle udsagn vedrørende DR - Kritiske 3070 2202 Kritik af omfanget af egenreklame 61 54 I lytter- og seerredaktørens halvårsrappor- Kritik af omfanget af genudsendelser 112 103 ter er hvert af disse klagetemaer nærmere Kritiske henvendelser i alt 6406 6105 omtalt. For hvert nyt tema beskrives kritik- ken, DRs svar og hvilke konsekvenser DR Generelle udsagn vedrørende DR - positive 5 4 har draget. Øvrige kommentarer 127 69 Spørgsmål 17 27 Rapporterne kan læses på dr.dk/etik. Antal henvendelser i alt 6555 6205

TAbel 33 Kritikkens hitliste

Nye temaer Omlægningen af dr.dk Tv-signalet i MPEG4 Lyden i dokumentar om Dronning Margrethe Kommentarerne i Dronning i 40 år Restaurant bag tremmer Melodi Grand Prix 2012 Penissketch i Danmarksindsamlingen 2012 Dækningen af retssagen mod Breivik Omtale af de gule forbund Omtale af det spanske EM-hold Lukningen af DR HD DR lukker DR Play For meget OL på DR’s sendeflade mv. Programlægning inden for OL-transmissionerne Satireindslag under OL Sponsorskilte ved EM og OL Sproget i Pendlerkids Geoblokering af Forbrydelsen III Let’s Eid For meget amerikansk valg TVA 21.00 rykkes til 21.30 TV-Avisen 18.30 i nyt format Husk lige tandbørsten Live fra Jordens Undergang

Gengangere Voldsomme effekter og manglende hensyn til børn i programplanlægningen Genudsendelser Problemer med at høre, hvad der bliver sagt Underlægningsmusik i TV Avisen Ukorrekt sprog Streaming af billeder og lyd på dr.dk Afviklingsproblemer for radio og tv Manglende programinformation og ændring af sendeplanen

61 62 DRs public service redegørelse 2012 63 64 DRs public service redegørelse 2012