HVID Jul Er En Med Snefnug
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
{1,-. ."" ', r,;i §";'**' d !:':4 *li, vt* ':t:i l:';li:l {;;:,!t ,'.:'f-.li:rf,,:"8 §F:- : - ";:ffi#ili. "*s, HVID jul er en med snefnug. der ltorsvandt, Stjertrckiggente de nåede den lune jorc1. I Juleregning af elev på Tiorne- stor sjældenbed På Meteorologisk Institut h;rr gårdssko)en | en særlig aIdeling, Klimatologisk - såddn t'ør det _ | Åfdeling, til opgar-e at opsarnle IKKE ridligere erf"rringernc onr. hvordln rejrer der i landsoversigten i den lørtte har været. Her har f raE. Kbf orth 30 års periode hvid jul 13 gange, I-n hvid juI. en juleaften med udført en stor historisk undersø- i den ne:te 11 grrnge, og i den klingrende irosr og nyfalden sne. gelse af julevejret både i landet tidste k:rn 7 gange. Her er årstal- Det havde r-i her i sognet i 1941, som helhed og i hor.edstadsområ- iene, hvor t'c.,r del af landet har,- og vi har ikke haft det siden. I det. Den viser, at en hr.id jLrl bli- de sne juleaften: 1869-1870 . D46le der ga»tniel sne juleaften, ver sjælclncre og sjældnere. Deler 1871 1876 1878 ... 1882 men ellers har der i alle disse år man 90 års perioden fra 1867 til 1884 1886 ... 1890 1892 .. siden 1941 højst været lidt slud 19>6 op i tre 30 års perioder, var (.Fort.rættes :ide 12 ). SADAN VAR DER I DET GAMLE gik han hjen-rmefra med en hånd- GENTOFTE lvgte og store støvler. I min barndom blev der ikke To gamle Gentofte-borgere mindes den holdt gudstjeneste juleaftefl, men julemorgen kom vi alle mand af tid, da en smedesvend frk 6 kr. om ugen hus, Og or-er for præstegårdens stol sad den kongelige og sognepræsten køne med egen kusk familie. Yed hølriderne kom skolelærerne rundt i sit store sogn. :ru Ordrup. \-angede og Gentoi- ie. soil havde tjenesle i kirken, over i præsregården, hvor de sad Når moderne børr. i dag går i Bagsværd, Vangede og Sko','sho. i deres stiveste puds og drak chc Fo,lketeatret og ser ..>>Nødebo ved. Skovsernes logne r'"r gule kolade og så meget højtidelige utre præstegård<<, har de vel næppe charubanc'er med røde ilojlssæ. i ansigterne. Det syntes jegihvert nok en fornemmelse af, at det der, og de vogne holdt vi born fald, da jegvar lille pige. milieu de her ser skildret, har no- fra præstegården sær1igr :.-.:r.r get som helst med virkeligheden af . Skovserne var trofasre mod Vangede-smeden at gøre. Det er bare hygge, jule- far. >>De banketle op til l.rnrzen<<. - Vi var fenr børn hjemme og stemniog og eaentyr-e7ler i hvert som de udtrykte det. pengene var små, men jeg kan al- fald en fjern, fjem fortid. En præstegård deng.rng '.,r .: drig huske. at vi nogensinde har Og så ligger det hele dog ikke stort. levende hus meJ :o p:ger. mangiet noget. Der var altid en fjernere, end at man på en Gen- fast kusk, havemand og kone- bide-sild på bordet, fIæsk i sule- tofte-villavej kan finde en yndig hjælp. Åbent og gæstirir r-ar der. k.rrret og skinker under loftet. gammel dame, lægefruea Tbyra men vi kendte ikke til de u:a1iig: 63-årige smedemester Saend Petersen, der for 84 år siden blev møde-arrangementer, som ung. C,';t' j;t"11;g1t ira SøbOrg Vogn- født i et sådant præstegårds-milieu præster af i dag er belemrer med. ijederiabrrk er en af dem, der kan og som kan fortælle morsomt og Far var af den gamle skole. huske \-angede fra da det var et præcist om denne svundne tid. en 1ærd og eksklusir. mand. de: 1ilie bitte landsbysamfund med med stor venlighed tog mod alle ::-.,rk;r o-g opkofte landeveje om- SE"åtug mennesker, deropsøgte ham. IIen xrin.q sig. Han bler. født i den - Min far A. Tb. lantzen var i på husbesøg gik han aldrig - ,,:: s:nile beslagsmedie, hvor hans fr fyrre fu præst i Gentofte sogn, snakke med lolk om alting og in- ..g s;redesvende arbejdede dag*;* først som kapellan og siden fra genting egner jeg mig ikke tiL.« l:ng lor en ugeløn på 6-8 kr. I 1876-L913 som sognepræst. Præ- sagde han engang. drg har han en stor blomstrende stegården var dengang en stor i-irksomhed påden gamle smedies smuk,bondegård med tre stråtæk- Telefon grund, med en omsætoing, der te udlænger og med 50 tdr. land Omkring åhundredskifret mi:- topper millionen og 80 menne- jord til. Præstegårdsforpaglercn, te han meget modstræbende gh sker i arbejde. der hed Rasmussen, boede på med til at få installeret telefon i Maltegården, der lå hvor Rådhu- præstegården, men den blev an- Harn Pedersen set nu ligger, og også Kildesko- bragt i et lille værelse for sig selr'. - Da jeg var dreng var der ven hørte til præstegården. Og han gik aidrig med ti1 ar ord- bare gårde og marker, hvor Van- Fra min tidligste bamdom hu- ne kirkelige handlinger pr. tele- gedevej nu ligger, og Vangede by sker jeg søndagene, hvor vores fon. »Hvis folk vil tale med mig, bestod af skolen og >>sladreræk- gårdsplads var fyldt med heste- ved de, hvor jeg bor.<< Een gang ken<<, de to lange husrækker,hvor vogne. Fra hele det store sogn om ugen holdt far bibellæsning i landarbejderne boede. Man rend- kom folk kørende til kirke * fra menighedshuset >>Bethania<<, så te på sine ben til skolen i Vange- 2 cle. hr-or /:,itrt Pederten yar over- larer. Der r.ir fire klasser, og jeg En grynøsiøst skriuer om gik alrså cre år i sidste klasse. Bagefter kom jeg i smedelære og fik 5o øre om ugen. Som dreng iik jeg 2 øre lommepenge, t og at det nu engang er lykkedes os når bageren kom om søndagen himlcns på dannet og civiliseret vis at ud- kunne man købe et stykke wiener- manøvrere denne ubehagelige per- brød for dem. son, der har det med at ville for- også været Jeg hu n-ied til at styrre Yor hyggelige og kommer- hente bærme inde i et brænde- gave ciel'le juleglæde, denne - De ved vinsbrænderi i Hejmdalsgade. Det nok - blev brugt til grisefoder på gårde- Jesus. ne. Når vi skulle af sted, fik vi Guds søn, Vor Herre, også et brændevinsanker med og til de - og vor dådige samvittighed. købte snaps til 2O øre potten. Rød For vi har jo svigtet ham. Han var det ganske .-)rg vist ikke, bringer os hver dag en gave, der ,r\# j., var absolut drikkeligt. er større end himlen og jorden, Når far havde heste til skoning og det foryligter jo. Det giver (man gar, 1,60 kr. for fire par Profrt- den tungeste forpligtelse af alle nye sko), måtte vi drenge tit ride for et »>moderne<< menneske, bor- hestene hjem. Sommetider helt ud ger i en social velfærdsstat den til gårdene i - Bagsværd, og så kun- at tage imodmed et taknemmeligt ne r-i 1øbe den lange vej tilbage. glade hjerte. Og det ligger ikke for os. Når li skulle til København og Give en femmer af vor overflod henre larer til far, gik vi op til til sultende indere eller forarme- Bispebjerg og tog sporvognen ind Vi er i begyndelsen af december, de østblok-flygtninge, det er i or- ti1 bven, og det er over os - overvældende, den, for det demonstrerer så beha- enormt, kvalmende. For nu er der geligt vor overlegenhed over de Rigtlg frokost kun knap en måoed til jul - stakler. Men at se i øjnene, at vi i Ålting r-ar mere beskedent den- Himlens gave til profitglade for- vor selvgodhed har Jangt mindre gang - også julen. Fik man en retningsmænd i en død tid. Lad menneskeværd end den uslest gave til ) C øre eller 1 krone var indsamlingsbøsserne klirre, vin- stillede af vore mindste brødre - man kis:egIad. I ugerne før jd duesdekoratører hælde tonsvis af det er en helt anden sag. sad r-i om bordet i stuen og kli- vat, julebukke og nisser ud over Derfor prøver vi at uds,kyde le jCestads. sr- der bagefter blev byen og de sagesløse købere, Iad mindet om dea store glæde, der t-tt pi kakkelovnen. Juleaften trommeme rcrc ag pop-refrainer- skulle være for hele folket. Vi fik r-i risengrød og ribbenssteg - ne skråle - køb, køb, køb! forsøger at drukne den i reklame- r-ar for så grisen blevet slagtet. Og hvis det ikke er nok, så sørg skrål og nisser, i velgørenhed Den gris. som li hele året havde endelig fog tt kloge og lærde udea hjerte og >>julefester(< uden gået og samlec brændenælder til mænd i skrift og tale oplyser om Gud. Men ligesom børn forstår på grøftekanterne. Man blev ud- julens egentlige betydning og op- vi s'let ikke, at skyldfølelseo næ- sr).ret med en gammel strikket sok rindelse - det drejer sig jo som rer sig af den persons indvolde, ril at tage or-er hånden og så skul- bekendtom en hedensk solhvervs- der begik det forkerte. Jo me- le man plukke sækken fuld af fest, selv om man i vore juleskik- re vi søger at overdøve ordet grønt. ke kan påvise træk, der viser til- fta hin nat ved Bethlehem, des Men det fescligste ved barn- bage til de romerske Saturnalier, værre bliver hulheden og smer- dommens jul ver alligevel froko- og forskellige andre frugtbarheds- teo i vort indre. For der gives sten juledag - for så ftk i rigtig kulter. Det er tale, der kan for- kun ddr den ene lægedom at frokost med mange slags pålæg stås, og som lader sig høre; vi glemme sin egen uhyre betyd- og nylar.et sulemad, smiler og læner os tilbage i sto- niagsfuldhed og gL med stille l[alin Lindegreen.