blive fortrolig med. Jeg føler mig vel nok mest som englænder, jeg bor godt og lever godt her, vores børn er meget, meget en­ gelske, men jeg arbejder lige godt alle ste­ der«. »Mine forældre overlevede ikke nazister­ Jagten på ne. Jeg selv var heldig. Held har altid været en vigtig faktor i mit liv. Jeg er ikke særlig flittig, men har vel filmisk tæft og noget af et forretningstalent. Jeg har så langt mine største indtægter som partner i et selskab, der laver reklamefilm. Mindst held har jeg haft med de to film, jeg har lavet i USA, hvor nostalgien publikum hadede »The Gambler« fordi - tror jeg - jeg var konsekvent i at tegne James Caan som en taber. Det blev til, hvad jeg Peter Schepelem skriver om Steven Spielbergs kalder »a dark film«, det samme udtryk bru­ seneste film »Jagten på den forsvundne skat«, gerjeg om »Dog Soldiers« efter Robert Sto- der er en kunstnerisk forløst demonstration nes pragtstykke af en sort roman. Den film blev lanceret som en krigsfilm og med rekla­ af medrivende fortælleglæde mebilleder af Nick Nolte sat op som en an­ den Kung Fu-helt«. »Men jeg siger nu aldrig, at noget var no­ gen andens skyld end min egen. Jeg tror, jeg kan lave film hvor som helst. Jeg begyndte selv som filmkritiker, jeg læser stadig kriti­ kerne og giver dem ofte ret. Og lige så ofte uret. Jeg ved, at halvdelen af kritikerne vil sige, vi har ødelagt »Løjtnanten’s kvinde«, de andre vil sige, vi har fået et pragtværk ud af et stykke litterært krukkeri. Begge parter kan have ret. En ting ved jeg bare, og det er, at den dag en filmmand prøver at være »tro­ fast« overfor en bogs ord, han vil filmatisere, så er han i farezonen. Fowles selv erkendte, at Pinter og jeg måtte have frie hænder«. »Vi optog »Løjtnantens kvinde« på femten uger og for kun 9Vfe millioner dollars, rene småpenge. Det hjalp, at Meryl Streep ikke øgede sit honorarkrav, selv om hun i mel­ lemtiden var blevet en superstar ved hjælp af »Kramer mod Kramer«. For resten fandt Warner filmen for dyr og overlod den til Uni­ ted Artists’ Steven Bach. Synd for Bach, at han ikke overlevede hos UA indtil vores pre­ miere og efterfølgende succes. Han røg ud sammen med de øvrige topfolk i »Heaven’s Gate«-kølvandet«. »Almindeligvis er jeg min egen producent. Jeg betaler for min frihed som instruktør. Det koster mig gerne tre år at gennemføre en film fra idé til premiere. Så jeg lever frede­ ligt med mine reklamefilm. De giver grund­ lag for mange eksperimenter med filmsprog og filmform, og de giver mig de penge, der holder mig og min familie elegant boende i Belsize Park. Det er nu længe siden,jeg selv har skrevet og instrueret en reklamefilm, men jeg gør det igen om kort tid. For nylig havde jeg mine børnebørn med på sightsee­ ing i London, og det eneste, der rigtig vakte jubel hos dem, var et besøg hos McDonald’s. Harrison Ford i »Jagten på den forsvundne skat«. Og da jeg bagefter hørte, at mit reklame­ filmfirma havde påtaget sig at lave en serie D e n ark, som titlen »Raiders of the Lost guldkrukke med mannaen, og Arons stav, TV-spots for hamburger-koncernen, gav jeg Ark« hentyder til, er ikke Noahs, som arkæ­ den som havde blomstret, og Pagtens tavler« mig selv opgaven. Jeg vil præsentere ham­ ologerne formentlig stadig leder efter på (hvis man sammensætter beskrivelserne i burger-spisningens lyksaligheder som set Ararat, men den såkaldte Pagtens Ark, dvs. Anden M osebog, 25, 10-11, og Brevet til H e­ gennem børns øjne - helt uden fordomme i den kiste hvori israelitterne under vandrin­ bræerne, 9,4). Arken kom til at stå i Jerusa- retning af foragt for fast-food og det ameri­ gen i ørknen opbevarede deres hellige ting. lem-templets allerhelligste, men forsvandt kanske i al almindelighed. Jeg bliver selv Ifølge Bibelen drejede det sig om »en ark af siden. Måske i forbindelse med templets øde­ som barn igen ved tanken«, slutter han og akacietræ, halvtredje alen lang, halvanden læggelse, måske gemte profeten Jeremias fordyber sig med genvundet tavshed i den alen bred og halvanden alen høj ... på alle den i en hule, sådan som det hævdes i den franske restaurants næste ombæring. sider beslået med guld, og i den var der en apokryfiske anden Makkabæerbog (2,7).

191 Når israelitterne gik i krig, tog de arken der som flyvergeniet Han Solo i »Star rationer havde været tryllebundne af. Med med for så at sige at have Gud på deres side - Wars«-filmene), har træffende sagt, a t »Rai­ film som »«, »Close Encounters of »Lad os hente vor Guds ark ... for at han kan ders is really about movies« (TIME, the Third Kind«, »Flash Gordon«, »Super­ være i vor midte og fri os af vore fjenders 15.6.1981), og filmen er først og fremmest et man«, »Excalibur« og »Raiders of the Lost hånd«, hedder det et sted (I Sam. 4,3) - og kosteligt tilbageblik over adventure-gen- Ark« har den opvoksende amerikanske ung­ handlingen i Steven Spielbergs film drejer rens muligheder med kærlige hilsner til en dom i de seneste år nok omsider fået deres sig netop om, at nazisterne engang i lang tradition af eventyrlige film fra Méliés’ . værste tørst efter eventyrlig fiktion slukket. 1930’rne, hjulpet af en fransk arkæolog, er Jules Verneiader over Feuillade- og Pearl Helten i adventure-filmen er opfindsom­ lige på nippet til at lokalisere den forsvund­ White-serials til 30’rnes og 40’rnes mere el­ hedens og snarrådighedens personifikation. ne ark, som de forestiller sig vil sikre dem ler mindre primitive serier (af typen »Tar- Supermændene er en sag for sig, for deres sejren i de tilstundende militære konfronta­ zan«) og serials (af typen »Flash Gordon«), bedrifter er jo udført på helt andre betingel­ tioner. Men faktisk rummer Bibelen en klar Lige som Youngs »The Scarlet Pimpernel« ser end dem, der gælder for almindelige dø­ advarsel mod dette: Da filistrene engang handler »Raiders« om en person, der lever et delige. erobrede arken fra israelitterne, hjemsøgte dobbeltliv, snart trivielt, snart heroisk; lige besidder heltemod, kondui­ Gud dem med en pestepidemi, der varede som Bennett & Martons »King Solomon’s te, styrke og held i store doser, mn han er indtil de havde leveret arken tilbage til dens Mines« (efter romanen af Rider Haggard, intet overmenneske. Mest kan han i sine retmæssige ejere (jf. Første Samuelsbog, der står centralt i adventure-litteraturen) handlinger minde om gode gamle »Willy på 4-6). Det forekommer også ret naivt af nazi­ handler den om en farefuld færd ind i et Eventyr«, sådan som denne tegneserie var i sterne at vente nogen større imødekommen­ utrygt, eksotisk territorium, hvor en legen­ 1920’rnes Illustreret Familie-Journal, eller hed fra lige netop jødefolkets gud. darisk forsvunden skat skal findes; lige som om Hergés »Tintin«, der altid forstår at red­ Alligevel er den amerikanske regering be­ Brocas »L’Homme de Rio« handler den de sig ud af en knibe. Nok er Indiana Jones kymret og kontakter den unge arkæologi­ blandt andet om jagt på trofæer i den syda­ fremstillet som en tough guy og lidt af en professor, Indiana Jones, som deler sin tid merikanske jungle. Men den henter også børste, og både Willy og Tintin er jo de rene ligeligt mellem klasseværelset og dumdri­ elementer i det mytologiske helteepos å la dengsedrenge, men alle havner uafbrudt i stige ekspeditioner, og pålægger ham ene Boormans »Excalibur« og i hvad man kunne situationer, der involverer mystiske temp­ mand at sikre arken for USA. kalde den 'arkæologiske’ thriller med okkul­ ler, begravede skatte, hemmelige ud- og ind­ Filmen, der er blevet sommerens største te overtoner, dvs. film som Freunds gode gange, magiske statuetter, upålidelige og

George Lucas og . Harrison Ford i en af de mange action-scener. kommercielle træffer hos det amerikanske gamle »The Mummy« (og de mindst seks kujonagtige indfødte, lede skurke, giftpile, publikum, er instrueret af Spielberg - hans imitationer, den affødte) og Schaffners nyli­ lemme der pludselig åbner sig, gabende af­ første film efter den gebommerlige fiasko ge »Sphinx«. grunde, vand der stiger, slanger der kommer med »1941« - og produceret og medforfattet af Da amerikaneren Tony Thomas for nogle snigende, nærmere og nærmere. Alle opsø­ , der ellers bruger det meste af år siden skrev en bog om »The Great Adven­ ger de, mere eller mindre frivilligt, den slags sin tid på at producere sequels til »Star ture Films«, hvor han tog et overblik over situationer, alle forstår de mod de utroligste Wars«. Den lægger sig i forlængelse af især filmhistoriens mest fantasifulde beretnin­ odds at klare sig igennem. Lucas’ film som et dyk ned i barndommens ger om sørøvere, fremmedlegionærer, kors­ Filmen begynder hæsblæsende in m edias mytologiske heltedyrkelse, genoplivet med riddere, opdagelsesrejsende, musketerer, ro- res med at vise Indiana i sit es, ifærd med at nostalgisk reverens over for aner i tegneseri­ binson’er, lykkejægere og alle mulige andre trænge ind i en dyb hule, skjult i den peruan- en, de kulørte drengebøger og naturligvis eventyrere, beklagede han, at nutidens børn ske jungle, hvor han skal finde et kosteligt især de eventyrlige underholdningsfilm. ikke havde muligheder for at opleve den klenodie, hvilket besværliggøres en hel del Harrison Ford, der spiller hovedrollen samme frodige filmunderholdning med af forskellige morderiske installationer så­ som Indiana Jones (og som vi allerede ken- eventyrlige bedrifter, som de tidligere gene- som hærskarer af fugleedderkopper der

192 drysser ned fra loftet, automatiske spydfæl- forgiftningskomplot, bestemmelse af arkens dramaet skulle være løst! der, lemme i gulvet, giftpile der kommer su­ skjulested, afdækkelse af arken, flugt fra Det genre-ironiske kommer også frem i sende og ikke mindst en kæmpemæssig gravkrypt vrimlende af slanger, kamp om filmens slutning. Genre-konventionen fore­ stenkugle der kommer farende. Efter denne fly, kamp i kørende lastvogn, sejlads uden på skriver, at det gode sejrer, at eventyrerens forrygende optakt præsenteres vi for India- ubåd, og til slut åbning af arken, som viser handlekraft og mod fører til betydningsfulde na i rollen som lettere distræt professor, der sig at være noget i retning af Pandoras æske, resultater. Men alle Indianas trængsler fø­ kontaktes af regeringsagenter og i den gen­ fuld af dæmoniske special effects. rer bare til ingenting. Arken opmagasineres re-typiske ekspositionelle scene får pålagt På tidstypisk vis forholder filmen sig til i statens hemmelige depoter, hvor den for­ at udføre den farlige mission. Inden han kan genrens traditionelle fremstilling af herois­ mentlig vil være endnu bedre gemt end i begynde den egentlige jagt på arken, må han me, selvopofrelse og ridderlighed med en let­ ørkensandet, og summa summarum er, at dog et smut til Himalaya, hvor han hos en tere amoralsk og vittigt ironisk attitude. hele operationen har været omsonst, spild af gammel flamme (Karen Allen) sikrer sig et Som i scenen, hvor Indiana under sin jagt kræfter. uundværligt arkæologisk fund, der skal vise rundt i bazaren opholdes af en sabelsvingen­ Men denne defaitisme modsiges unægte­ vej til arkens præcise skjulested. Men ty­ de dervish og med et træt skuldertræk sky­ lig af filmens egen kunstneriske optimisme. skerne er allerede på sporet af Indianas ind­ der ham ned med en fuldtræffer og løber Filmen stråler af hele den fænomenale pro­ blandingsforsøg, og vi får en ny stor action­ videre. Publikumsjublen over denne promp­ fessionelle kunnen, som Spielberg, Lucas og scene, hvor først og fremmest stuntmænde- te reaktion er ikke bare fornøjelsen over at se hele deres gigantiske tekniske stab råder ne og en hel del af de 231 personer, der er en tilsyneladende obligatorisk kliché - om­ over. Filmen er dog ikke bare blevet en tom anført med »technical credis«, viser hvad de stændelig tvekamp - tilsidesat med et velret­ opvisning af forbløffende speciel effects; det kan. Da vi først er kommet til Mellemøsten tet skud, men kan måske også tages som er en kunstnerisk forløst demonstration af (nærmere betegnet Kairo og Tanis i det udtryk for specielt det amerikanske publi­ medrivende fortælleglæde, vi overværer. nordlige Ægypten) bliver tempoet ikke sat kums generelle ønske om, at forsvarerne af Spielberg og Lucas har fundet ud af, hvil­ ned: I scene efter scene - alle solidt gennem­ den vestlige verdens interesser ville vise ke kostelige fund der kan gøres i nostalgiens arbejdede og forskriftsmæssigt opbyggede mere af denne slags uforfærdede handle­ skattekiste, og nu er de ifærd med at frem­ spændingsepisoder - får vi den ene nervepir­ kraft i konfrontationen med de mellemøstli­ drage klenodierne, mens gode ånder og gud­ rende adventure-situation efter den anden: ge trusler. Her taler den vestlige verdens dommeligt talent står dem bi. Kidnapning af heltinde i labyrintisk bazar, kollektive ubevidste om, hvordan gidsel­

Karen Allen er gidsel for nazisterne og holdes siden fanget sammen med Harrison Ford.

JAGTEN PÅ DEN FORSVUNDNE SKAT Musik: John Williams. Arr: Herbert W. Spencer. Scurfield (Nazist), Malcom Weaver (Nepaleser), . USA 1981. P-selskab: Musikbånd: Kenneth Wannberg. Spillet af: The Sonny Caldinez (Ond mongol), Anthony Chinn Lucasfilm Ltd. Ex-P: George Lucas, Howard Ka- London Symphony Orchestra. Musikindspil­ (Mohan), Pat Roach (Gigant), Christopher Frede­ zanjian. P: Frank Marshall. As-P: Robert Watts. ning: Eric Tomlinson. Tone: Ben Burtt (lyd-de­ rick (Otto), Tutte Lemkow (Imam), Ishaq Bux P-sup: David Tomblin, Roy Button, Patrick Ca- sign), Curt Schulkey, Andy Patterson, Roy Char­ (Omar), Kiran Shah (Abu), Souad Messaoudi (Fa- dell, (2nd unit) Carlos Giil, Michael Hook. 2nd man, Bill Vamey, Steve Maslow, Gregg Landaker, yah), Vie Tablian (Abemanden), Terry Richards unit-instn Michael Moore. Stunt-instr: Glenn Howie Hammerman. Lyd-E: Richard L. Ander- (Arabisk sværdkæmper), Pat Roach (Mekaniker), Randall, Peter Diamond. Manus: Lawrence Kas- son, Steve H. Flick, Mark Mangini, Gary Sum­ Steve Hanson (Tysk agent), Frank Marshall (Pi­ dan. Efter: Fortælling af George Lucas, Philip mers. Mekaniske-E: Kit West, Peter Dawson, Ter­ lot), Martin Kreidt (Ung soldat), George Harris Kaufman. Foto: Douglas Slocombe. Supplerende ry Schubert, Rodney Fuller. Medv: Harrison Ford (Katanga), Eddie Tagoe (Meddeler), John Rees foto: Paul Beeson. Kamera: Chic Waterson, (2nd CIndy), Karen Allen (Marion), Paul Freeman (Bel- (Sergent), Tony Vogel (Kaptajn), Ted Grossman unit) Wally Byatt, Gerry Dunkley, David Worley. loq), Ronald Lacey (Toht), John Rhys-Davies (Sal- (Peruansk portør), Jack Dearlove (Stand-In for Farve: Metrocolor. Kamera-E: Jim Veilleux, Bill lah), Denholm Elliott (Brody), Wolf Kahler (Die- Harrison for Ford), Terry Leonard, Martin Grace, Neil, Don Dow. Klip: Michael Kahn. P-tegn: Nor­ trich), Anthony Higgins (Gobier), Alfred Molina Vie Armstrong, Wendy Leach, Sergio Mione, man Reynolds. Ark: Lesley Dilley, (visuel-E) Joe (Satipo), Vie Tablian (Barranca), Don Fellows Rocky Taylor, Chuck Waters, Bill Weston, Paul Johnston, Richard Edlund. Dekor: Michael Ford. (Oberst Musgrove), William Hootkins (Major Ea­ Weston, Reg Harding, Billy Horrigan, Peter Brace, Rekvis: Frank Bruton, Peter Hancock, Charles ton), Bill Reimbold (Bureaukrat), Fred Sorenson Gerry Crampton, Romo Garrara (Stuntmænd). Torbett. Kost: Deborah Nadoolman, Rita Wakely. (Jock), Patrick Durkin (Australier), Matthew Længde: 114 min. Udi: CIC.

193