Tre Foredrag På Lemvig Museum Om
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Tre foredrag på Lemvig Museum om ”Den regulerede Limfjord” Museerne omkring den vestlige Limfjord er gået sammen om en større undersøgelse af de menneskeskabte forandringer af Limfjorden. Undersøgelsen har fået titlen: ”Den regulerede Limfjord” Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på menneskets regulering af naturen i Limfjordsområdet. Vi vil se på, hvordan mennesker gennem tiden har påvirket landskabets udseende og funktion og på de ideologier og politiske diskussioner, der har ligget til grund for og styret reguleringen af Limfjorden. Et centralt tema i undersøgelsen er at se på, hvordan de 3 hovederhverv ved Limfjorden - handel, landbrug og fiskeri - har haft interesse i at regulere fjorden til erhvervets fordel, og hvordan der i de seneste 30 år er opstået en ny miljødiskussion med argumenter omkring naturgenopretning og tilbageregulering af naturen til ’det oprindelige’, samt en ny diskussion som fokuserer på konsekvenser af klimaændringer. Limfjordsmuseerne vil i undersøgelsen fokusere på, hvordan erhvervsinteresser og skiftende miljødiskussioner har sat deres spor i landskabet omkring Limfjorden. Som en optakt til undersøgelsen har Lemvig Museum og Nordvestjysk Folkeuniversitet arrangeret tre foredrag, som på forskellig måde belyser sider af ”Den regulerede Limfjord”. Torsdag den 6. november kl. 19.30 på Lemvig Museum: Kystteknisk Chef ved Kystdirektoratet Per Sørensen: ”Orkanen lukkede Thyborøn Kanal i nat” Ser en avisoverskrift sådan ud i 8. januar 2055? Siden havet gennembrød Thyborøn Tangen i 1862, har vi mennesker kunstigt holdt Thyborøn kanal åben ind til Limfjorden. Prisen herfor er blandt andet, at der hvert år eroderes enorme mængder sand på Limfjords Tangerne og disse sandmasser aflejres i Nissum bredning på Fjordgrundene. Fjordgrundende vokser derfor konstant og der dukker øer op af havet. Er det et fremtids scenarium, at en orkan kan sende så store sandmasser ind over Fjordgrundene, at indsejlingen til Limfjorden lukkes? Kystdirektoratet har til opgave at følge udviklingen af Limfjordstangerne og Kystteknisk chef Per Sørensen vil give sit bud på Limfjordstangernes fremtidige udvikling. Udgangspunktet tages i den udvikling tangerne har gennemgået siden 1862 godt krydret med dagens natursyn og velstand. Fremtidens udfordringer med stadigt stigende vandstand og om de store muligheder og udfordringer denne giver vil være desserten. Retten krydres forhåbentligt undervejs af krasse spørgsmål og en livlig debat. Torsdag den 13. november kl. 19.30 på Lemvig Museum: Ph.D. cand scient. pol. Anders Branth Pedersen: ”Fra landvinding til naturgenopretning” Sådan kunne Danmark have set ud i dag Limfjorden delvis tørlagt var en af 1960’ernes visioner. Andre planer var at kunne gå tørskoet til Læsø og Anholt og at forvandle Det Sydfynske Øhav til landbrugsjord. Kortet er fra 1966. Danmarkskortet viser (med sort) de visioner, som geografiprofessor Johannes Humlum i 1966 havde for, hvor der kunne gennemføres nye store landvindingsprojekter. Nu gik det ikke så vidt, for en periode i Danmarkshistorien med udretning af åer, og tørlægning af søer, fjorde og moser var ved at synge på sidste vers. Men kortet viser noget om, hvor store planer man fortsat tumlede med dengang. De mange projekter i ’landvindingsperioden’ blev især drevet frem af først driftige godsejere og siden hen Hedeselskabet, Landbrugsministeriet og Statens Landvindingsudvalg. Men især fra 1980’erne fik man mere ligeværdig modstand fra naturfredningsfolkene, end man var vant til. Aftenens foredrag ’Fra landvinding til naturgenopretning’ med forsker, ph.d. (statskundskab), Anders Branth Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser, handler om omfanget af landvindingsprojekterne, baggrunden for dem, og ikke mindst den dramatiske kamp mellem fortalerne for landvinding og fortalerne for naturfredning. Foredraget ridser den overordnede udvikling op og supplerer det med detaljeret viden om landvindingsprojekter som fx Skjern Å og Limfjorden. Foredraget beskriver også den kovending det er, at man i dag naturgenopretter mange af de selv samme områder. Torsdag den 20. november kl. 19.30 på Lemvig Museum Civilingeniør Jørgen Bülow Beck fra Havnecon Consulting: " De miljø- og samfundsmæssige fordele ved en kontrolleret lukning af Thyborøn Kanal." Landskabet omkring Thyborøn Kanal er et stykke enestående natur, som vi alle ønsker bevaret. Den ubekvemme sandhed er, at Thyborøn Kanal opretholdes på grund af menneskeskabte indgreb, og at vi sandsynligvis står over for at skulle beslutte at lukke kanalen på grund af klimaændringer og vandstandsstigninger. Forbindelsen mellem Vesterhavet og Limfjorden blev skabt af en stormflod i 1825. I de forudgående 7 til 800 år var forbindelsen afbrudt. Gennembruddet førte til en meget kraftig kysterosion så landsbyer på tangen skyllede i havet og beboerne flygtede. Omvendt skabte kanalen blandt andet en dampskibsfartsforbindelse til England og gav mulighed for etablering af en fiskerihavn på den ellers havneløse Vestkyst. Kystsikringsarbejde på tangerne har muliggjort, at kanalen har kunnet opretholdes indtil nu. Sagen om Thyborøn Kanal er det centrale emne i vandbygningsteknikkens historie I Danmark. I 2007 var der 65 års fødselsdag for udgivelsen af Betænkning afgivet af den af Ministeriet for Offentlige Arbejder under 16. april 1937 nedsatte Kommission til undersøgelse af Spørgsmålet om Foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne og Thyborøn Havn og Kanal, som førte til, at Rigsdagen i 1946 vedtog loven om lukning af Thyborøn Kanal med en dæmning, som skulle indeholde en gennemstrømningssluse og en skibsfartssluse. På grund af pengemangel og faglig polemik skred arbejdet kun langsomt frem og i 1972 blev loven ophævet uden at projektet var blevet fuldført. På foranledning af Civilingeniør Jørgen Bülow Beck, Lemvig, og Torben Larsen blev sagen bragt i live igen i 2005 i forbindelse med diskussionen om Limfjordens fremtid i relation til klimaændringerne og den stigende vandstand i havet. Foredraget fortæller historien om Thyborøn Kanal, og argumenterne for og imod en lukning af kanalen bliver diskuteret, herunder konsekvenser for vandskifte og vandmiljø. En dæmning over Thyborøn Kanal vil være den bedste måde at sikre Limfjordens by- og sommerhusområder under kommende stormfloder. Det mener ingeniør Jørgen Bülow Beck fra Havnecon Consulting. Det vil blive nemmere at udpumpe spildevand og regnvand i stormsituationer, men de miljømæssige konsekvenser skal undersøges. I forbindelse med vandstrømmen siger han, at der for nogle år tilbage blev foretaget en undersøgelse på Aalborg Universitet, der viste, at hvis man kun lukker det 30cm højvande ind i kanalen, vil det give en forbedring af vandmiljøet i Limfjorden. Det skyldes en ensartet afstrømning ud gennem Hals. Derved kan en dæmning muligvis også mindske risikoen for iltsvind. Dæmningen skal forsynes med en sluse, siger Jørgen Bülow Beck. Entre: Enkelt foredrag 50,- kr. Hele serien for 135,- kr. .