Vi Siger Pænt Farvel Til Ida Auken Uge 5 Ministre Kommer Og Går, Bæredygtigt Landbrug Består

Fortroligt medlemsbrev til medlemmer i Bæredygtigt Landbrug. Ophavsret: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug. Videresendelse til ikke-medlemmer kun efter tilladelse fra Bæredygtigt Landbrug.

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 31. januar 2014 Vi siger pænt farvel til Ida Auken Uge 5 Ministre kommer og går, Bæredygtigt Landbrug består. Men uanset hvem der skifter taburet, bestræber vi os på at opføre os anstændigt. Bæredygtigt Landbrug hoverer og håner ikke, men vi er heller ikke bange for at bruge hård retorik, når vi finder det nødvendigt. Vi takker Ida Auken for samarbejdet igennem de seneste to år og knap fire måneder - også selvom vi bestemt ikke altid har været enige.

Hos Bæredygtigt Landbrug byder vi nye ministre velkommen med blomster og kurve, lige som vi ved andre lejligheder, såsom barsel og andet, lykønsker ministre, vi har et fagligt forhold til. Sådan har vi valgt at håndtere vores relationer. Nogle kan synes, at det er tegn på svaghed, men vi træder ikke på en person, der ligger ned. Ligesom vi altid giver folk en chance for at vise, hvad de kan, inden vi begynder at kritisere dem.

Læs artiklen: Med Ida blev fokus flyttet til fakta

Farvel til den bedste miljøminister siden 2004 Hvorfor lige netop 10 år? Fordi Hans Christian Schmidt, Venstre, var miljøminister i perioden 2001-2004. Paradoksalt nok sloges Hans Christian Schmidt, lige som Ida Auken, med embedsmandsvældet i det store ministerium. Stærke embedsfolk, tilbage fra Svend Aukens tid i det daværende Miljø- og Energiministeriet (1993 – 2001), havde tiltaget sig enorm magt i et af de ministerier, der har de største bevillinger. Efter Hans Christian Schmidt kom Connie Hedegaard til (2004 – 2007), og den fremadstormende konservative minister havde meget store ambitioner, både på egne vegne og på vegne af miljøet. Connie Hedegaard tænkte tankerne bag Grøn Vækst, som hun indirekte, sammen med Landbrug & Fødevarer, fik overtalt Anders Fogh Rasmussen til at præsentere for en måbende Venstreforsamling på landsmødet 2008, hvor den daværende statsminister blandt andet udtalte:

’Og det fører mig endelig frem til det femte og sidste punkt i planen, nemlig en gigantisk naturplan 2020, hvor vi vil lægge en plan for hvordan vi udbygger natur, forbedrer natur, sikrer naturen i Danmark frem til i hvert fald 2020. Vi vil blive ved med at udlægge ekstra arealer til natur i de kommende år. Vi vil oprette nye nationalparker. Og vi skal passe bedre på den natur vi så har, ved at mindske udledningen af for eksempel kvælstof til naturen, og vil skal dæmpe belastningen med pesticider som jeg før var inde på.’

Læs hele Anders Fogh Rasmussens miljøtale fra 2008 ved at klikke her (link til ing.dk)

Bunden skrabes Efter Connie Hedegaard havde to svage Venstrefolk vagten i miljøministeriet. Troels Lund Poulsen (2007 – 2010) fungerede som Anders Fogh Rasmussens håndlanger, og helt ukritisk udførte han regeringens plan ’Grøn Vækst’, og endnu værre gik det, da Karen Ellemann satte sig på ministertaburetten (2010 – 2011). Hverken Troels Lund Poulsen eller Karen Ellemann havde den fornødne viden på miljøområdet, og de blev derfor trukket godt og grundigt rundt ved næsen af embedsmandsværket. Så derfor har jeg sagt, at vi i årene før Ida Auken ikke har været forvænt med gode miljøministre i Danmark.

Ekstremisme og udelukkelse Indrømmet, vi har ofte kritiseret Ida Auken for den politik, hun har ført som minister. Men egentlig var der jo ofte blot tale om en videreførelse af VK-regeringens politik. Grøn Vækst-lovene er blevet ført ud i livet af den nuværende regering. Det var VK-regeringens ministre, der satte skibene i søen, men SSFR-regeringen, der fik hevet mange af dem tilbage på land. Måske den nuværende regering alligevel havde lavet begrænsningerne vi i disse år får sat for vores erhverv, men den forrige regering åbnede altså døren for dem. Vi har haft en del sammenstød med Ida Auken. Værst var det, da ministeren udelukkede os fra at møde hende ’face-to-face’ og efterfølgende kaldte Bæredygtigt Landbrug for ekstremister, fordi vi ikke delte ministerens embedsfolks holdning til kvælstof i vandmiljøet. Jeg erkender, at mailsystemet var rødglødende i de dage.

Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: [email protected] Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: [email protected] hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3208 10638984 Fortroligt medlemsbrev til medlemmer i Bæredygtigt Landbrug. Ophavsret: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug. Videresendelse til ikke-medlemmer kun efter tilladelse fra Bæredygtigt Landbrug.

Det var svagt, umodent og uoverlagt af Ida Auken. Eftertiden har vist, og vil fortsat vise, at vi havde ret, og at ministeren tog fejl.

En minister til det bedre Men, som tiden gik, blev dialogen stadig bedre. Ministeren lyttede, og jeg følte faktisk, at vi bevægede os i den rigtige retning. Ida Auken affejede ikke bare vore argumenter og dokumentationer, men testede dem i sit system. Jeg er faktisk af den opfattelse, at vi har rykket ministeren meget det sidste år. Med enkelte tilbagefald, som da ministeren ønskede at fjerne klageadgangen. Et lovforslag Bæredygtigt Landbrug fik stoppet i samarbejde med de borgerlige partier, hvilket viste, at Ida Auken ikke er immun over for gode argumenter. Ida Auken havde trods sin baggrund og sit bagland en stor interesse og viden om både miljøet og vores erhverv; Jeg håber, at hendes efterfølger vil fortsætte den faktuelle linje.

Det rene vand At sikre drikkevandet for vores efterkommere var højeste prioritet for Ida Auken. Det er det også for os andre, så det var alle enige om. Vi havde en divergens i opfattelsen omkring, hvor truslerne mod drikkevandet stammer fra. Men også her er der sket en ændring til det bedre. Den 7. februar mødes vi med andre organisationer, for, én gang for alle, at blive enige om, hvad truslerne er mod grundvandet. Dette møde er iværksat af Ida Auken.

BæredygtigtLandbrug.dk har i forbindelse med vandmødet interviewet en række eksperter omkring de seneste undersøgelser på området, der viser, at lovlig og regelret brug af pesticider ikke er til skade for grundvandet.

Læs også: GEUS om pesticider i grundvand: Det er ikke landmændenes skyld

Hvordan havde Landbrug & Fødevarer reageret under en borgerlig regering? Landbrug & Fødevarer er omsider vågnet af ’Tornerosesøvnen’, og organisationen gør det på mange områder godt nu. Retssagerne mod staten og opfordringen til at sende høringssvar i forbindelse med vandplanerne er beviser på de gode intentioner. Om det alene er Bæredygtigt Landbrugs fortjeneste at Axelborg er kommet i arbejdstøjet, eller det er fordi ’vennerne’ ikke længere sidder i regering, skal jeg ikke kunne svare på, men jeg tror dog, at det skyldes en kombination af ovenstående. Det havde været interessant at vide, om L&F også havde kæmpet landbrugets sag, hvis politikken havde været doseret fra VK og ikke af den nuværende regering.

Skeletterne vælter ud af skabene på Axelborg For nogle uger siden var den gal med økonomien hos Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Her blev den kreative kassetænkning i embedsværket stillet til skue da Rigsrevisionen efter en gennemgang af regnskaberne for 2012 har kaldt bogføringen ’ikke tilfredsstillende’, hvilket er den hårdeste mulige kritik revisionen kan udtale. Styrelsen flyttede via to ulovligt oprette konti rundt på millioner af kroner, hvoraf en stor del skulle være tilbagebetalt til staten og EU. Hvor mange penge det reelt drejer sig om, ved vi endnu ikke.

I denne uge blev en anden ’styrelse’ ramt af samme virkelighed. Videncentret for Svine Produktion (VSP), som også lever af offentlige og EU-midler, blev ligeledes taget med ’fingrene i kagedåsen’. Og det er en alvorlig sag, for der er tale om, at der i lang tid har foregået lemfældig omgang med offentlige midler i landbrugsorganisationen. At Landbrug & Fødevarer har betalt pengene tilbage med en bod og renter fjerner ikke ansvaret; Der er sket store fejl i forbindelse med håndteringen af offentlige midler.

Jeg er klar over, at konsekvenserne for Landbrug & Fødevarer er uoverskuelige, både på kort og lang sigt. Der kommer til at mangle penge i kassen. Rigtig mange penge. Ud over tilbagebetaling af de første 19 millioner kroner vil der ske en tilbageholdelse af en del af de fremtidige udbetalinger fra de offentlige kasser. Et forsigtigt gæt herfra skal lyde, at der hurtigt kommer til at mangle 50 millioner i kassen hos Landbrug & Fødevarer alene det næste år. Dette tal kan vise sig at blive langt større jo dybere der graves. Det fortælles, at Landbrug & Fødevarer har måttet sælge ud af aktiebeholdningen for at sikre lønninger til de mange ansatte.

Skandalen hos VSP breder sig nu til Videncentret for Landbrug (VfL). Her rammes man nu hårdt af det offentliges tilbageholdelse af offentlige midler. Der kommer til at mangle mange penge i kassen aktuelt og måske også fremadrettet. Konsekvensen er allerede nu fyringer og indskrænkninger i aktiviteterne hos L&F.

Havde Søren Gade været minister, var han gået For udenforstående kan det virke mærkeligt, at Søren Gade gik i pressen og meddelte, at han havde fyret Nikolaj Nørgaard, direktør for VSP. Jeg tror, at de fleste var af den opfattelse, at direktøren for VSP refererede til formanden for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, Lindhart B. Nielsen. Men Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion er kun et fagligt udvalg, der intet ansvar har. Et skindemokrati, der skal give medlemmerne i udvalget et falsk indtryk af, at de har noget at skulle have sagt; Hvilket de reelt ikke har.

Det er direktionen i Landbrug & Fødevarer, der bestemmer og som refererer til bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, herunder virksomhedsbestyrelsen. Jan Mousing, direktør i Videncentret for Landbrug (VfL), har nu fået tildelt en ekstra kasket, og han er således nu også direktør for VSP. Ansvaret ligger således hos direktionen og bestyrelsen hos Landbrug & Fødevarer. Havde Landbrug & Fødevarer været et ministerium, havde Søren Gade således været tvunget til at gå på grund af misbrug af offentlige midler. Jeg vælger dog at tro, at den uheldige virksomhedskultur kun findes i VSP og ikke i hele L&F.

Tid at gøre op med den skadelige tilskudskultur Man spørger sig selv, hvordan det kunne gå så galt. Men hændelsen var forudsigelig. Både VSP og VfL er dybt afhængige af de mange offentlige penge. Hvert år tildeler landbruget sig selv en halv milliard kroner fra offentlige kasser. Der findes en lang række promilleafgiftsfonde, der rask deles midler ud fra internt.

Generelt om fondene Under Fødevareministeriets tilsyn er der følgende 13 produktionsafgiftsfonde, der repræsenterer hver en sektor eller branche, to promilleafgiftsfonde samt en fond for økologisk landbrug:  Promilleafgiftsfonden for landbrug  Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget  Fonden for økologisk landbrug  Produktionsafgiftsfonde: o Svineafgiftsfonden o Mælkeafgiftsfonden o Kvægafgiftsfonden o Fjerkræafgiftsfonden o Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter o Planteforædlingsfonden o Pelsdyrafgiftsfonden o Kartoffelafgiftsfonden o Frøafgiftsfonden o Sukkerroeafgiftsfonden o Fåreafgiftsfonden o Hesteafgiftsfonden o Fiskeafgiftsfonden

Landbruget betaler selv hver en krone - og meget mere til

Alle producenter inden for en given sektor eller branche skal indbetale en produktionsafgift pr. produceret eller omsat enhed til de respektive produktionsafgiftsfonde. Disse beløb benævnes herefter under ét ’produktionsafgifter’.

Fondene er særlige forvaltningsmyndigheder, hvilket indebærer, at de er en del af den offentlige forvaltning men uden for det sædvanlige forvaltningsretlige system. I overensstemmelse hermed anses fondsmidlerne i statsstøttesammenhæng for at være offentlige midler, hvorfor anvendelsen af midlerne skal ske i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Link til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside om Promille- og Produktionsafgiftsfonde

Link til Ugebrevet A4: Landbruget tildeler sig selv en halv milliard skattekroner

Alle fonde er finansieret for landbrugets penge Selv om midlerne er at betragte som offentlige midler, og skal håndteres som sådan, stammer pengene fra landbruget. Ikke fra landbrugets organisationer, men fra hårdtarbejdende, forgældede landbrugsfamilier.

Hvert år indbetales en stor del af de afgifter erhvervet opkræves og placeres i fondene. Derefter uddeler fondsbestyrelsesmedlemmerne nådigt af pengene til de, som søger dem. Det er altså landbrugets penge, der, kraftigt devalueret, sendes tilbage til…., ikke til landbruget, men til landbrugets virksomheder og til blandt andet Aarhus Universitet.

Den enkelte landmand ser altså ikke pengene igen, når først de er røget i puljen. Midlerne er primært projektorienteret. Det vil sige, at der søges penge til hvert enkelt projekt, hvorefter der så ansættes folk til at føre projektet ud i livet. Hvad der kommer ud af projekterne, og om de gavner landbruget, er der ikke nogen, der interesserer sig for. Der er så at sige tale om en selvbestaltet kultur, der søger penge og ansætter folk.

Man skyder jo ikke den ko, man malker… Når man ser på ovenstående tilskudscirkus, kan man godt få den tanke, at det er svært for Landbrug & Fødevarer at forhandle rammevilkår for erhvervet. Hvis man ved at afskaffe pesticidafgifterne går glip af 250 millioner kroner til opretholdelse af ’systemet’ i L&F, kan man berettiget frygte, at det begrænser beslutsomheden væsentligt. Det bliver derfor alt for nemt et valg mellem systemet og medlemmerne. Indtil videre har systemet vundet hver gang. Hvis vi skal opnå rammevilkår som hos vore naboer, skal vi afskaffe promilleafgiftssystemet. Ellers når vi aldrig målet. Det ved man ganske udmærket hos Landbrug & Fødevarer.

Ud over at den enkelte landmand sjældent ser en afgiftskrone igen, er der den meget uheldige egenskab ved de offentlige midler, at den enkelte medarbejder i afgiftskarussellen ofte opfatter sig som ansat af det offentlige - og ikke af landbruget. Den, der betaler festen bestemmer som bekendt musikken.

Det er svært at forestille sig, at projekterne betalt af afgiftspenge arbejder mod de instanser, som leverer midlerne. Derfor er der opstået en kultur hos VSP og VfL hvor det reelt er meget få projekter, der direkte tjener landbrugets sag. Ofte har man den opfattelse, at det er modpartens sag, der tjenes. Det gav lederskribenten i Effektivt Landbrug anledning til for en uge siden at skrive, at man med rette kunne kalde VfL for Videncentret mod Landbruget. Lidt i spøg selvfølgelig, men noget er der desværre nok om det.

Bæredygtigt Landbrug vil aldrig gøre sig afhængige af offentlige midler Pengene ligger bedst i landmandens lomme. Og der skal de ned igen. De milliarder, der opkræves i afgifter, og hvoraf godt en halv milliard føres tilbage til landbrugets fonde, skal tilbage til landbruget. De skal ikke cykle rundt i skjulte systemer. Men er der mod til at gøre op med denne kultur? Tør Landbrug & Fødevarer gøre sig fri af de offentlige midler, eller har man bygget et sådan apparat op, at der ingen vej er tilbage? Har vores rådgivnings- og politiske system afgivet den faglige selvstændighed til gengæld for ussel mammon?

Tør Videncentrene stå på egne ben og kun ansætte folk, der vil landbrugets ve og vel? I så fald er der ikke plads til ret mange på centrene. Hvis landmændene skal til at betale for rådgivning og forskning, kræver det at kvaliteten bliver væsentligt højere, end den er i dag. At der bliver fokuseret på muligheder i stedet for begrænsninger. At alle medarbejdere arbejder for landbruget. At alle kan se en idé i, at vi bliver bedre sammen - alle sammen.

Ledelsen i Landbrug & Fødevarer står ved en skillevej. Vil man vælge egenfinansiering af den fremtidige rådgivning, eller vil man overlade det til private, at stå for den progressive, professionelle rådgivning i fremtiden? Vil det gavne medlemmerne, hvis man vælger at fortsætte den nuværende kultur med offentlige støttede projekter, der etableres for projekternes skyld, velvidende at der intet gavnligt kommer ud af dem?

Hvis varen er god, kan sælgeren altid opnå prisen I dag er landbrugsfamilierne tvunget til at bruge rådgivningen fra systemet. Regler er så komplicerede, at det er de færreste, der selv kan hitte ud af dem. Der er en fælles forståelse mellem embedssiden og landbrugets organisationer om at gøre tingene så komplicerede som muligt. Derved sikrer man, at kunne servicere kunderne og tjene penge på det. Der er for de implicerede ingen interesse i at medvirke til det modsatte. Det er måske en af årsagerne til, at regler og ansøgninger er så komplicerede i dette land. Ingen har interesse i at lette de bureaukratiske byrder, da en række funktioner vil blive overflødige.

At tvinge kunderne til at anvende en bestemt rådgivning, er ikke nogen sund tankegang. Hvis varen er det værd, som den koster, vil folk gerne betale gode penge for den. Brugerbetaling i landbruget er en sund tankegang. Det stiller krav til, at varen er værd at betale for. Hvis vi igen skal være blandt de bedste landmænd i verden, kræver det at landbrugsrådgivningen varetager landmandens interesser og ikke systemets.

Ulovligheder og indflydelse Ida Auken udelukkede Bæredygtigt Landbrug fra at møde hende på grund af påståede opfordringer til at bryde loven. Der er dog endnu ingen, der er dømt for at bryde randzoneloven. Tværtimod har to dommere indtil nu vurderet, at det, anklageren fra NaturErhvervstyrelsen mente kunne afgøres som en simpel bødesag på et retsmøde, nu er blevet opgraderet til en retssag, hvor de tiltalte landmænd har fået beskikket en advokat på grund af sagernes principielle karakter. Hvis dommerne havde ment, at der ikke var tvivl om, hvordan randzoneloven skal efterleves, havde lodsejerne været dømt én efter én. Der er altså fortsat tvivl om, hvorvidt randzoneloven overhovedet er gyldig, og ingen i Bæredygtigt Landbrug er dømt for lovbrud i den forbindelse.

Der er heller ikke nødvendigvis tale om lovbrud, men som minimum alvorlige brud på økonomiske retningslinjer i forbindelse med at Landbrug & Fødevarer, i første omgang i form af VSP, bevidst har flyttet rundt på millioner af støttekroner. En så lemfældig omgang med offentlige midler bør sætte Landbrug & Fødevarer uden for væsentlig politisk indflydelse, i hvert fald indtil der igen er ryddet op og luget ud i organisationen.

Bæredygtigt Landbrug er klar til, i tæt samarbejde med Danske Svineproducenter og Danske Mælkeproducenter, at indgå i politiske forhandlinger om fremtidens rammevilkår for landbruget i Danmark. Vi er tre organisationer, hvis formål og dagsorden er at gøre landbruget i Danmark konkurrencedygtigt og rentabelt, og vi tror fuldt og fast på, at vi med en erhvervsvenlig udvikling af landbruget de kommende år kan skabe 25.000 arbejdspladser og hente 50 milliarder kroner i øgede eksportindtægter. Og det uden at gøre skade på miljøet. I Bæredygtigt Landbrug har vi hverken en fortid, der skal dækkes over, eller statstilskud, der skal værnes om. Til gengæld har vi en plan for, hvordan en ny regulering af landbruget kan føre til vækst og velstand for danske landmænd og hele det danske samfund.

Hedeselskabet ledes af landmænd I sidste uge kritiserede jeg Orbicon og Hedeselskabet i forbindelse med deres arbejde med at opføre vådområder i Danmark, og det er faldet flere for brystet, at deres navn blev nævnt i denne sammenhæng. Jeg er opmærksom på, at mange gør et stort arbejde for at trække Hedeselskabet i den rette retning. Det skal dog ikke afholde mig fra at minde de valgte i diverse repræsentantskaber og bestyrelser om det store ansvar, det er at sidde og varetage rollen.

Det er vigtigt, at der stilles spørgsmål til ledelserne og formålsparagraffer. At sidde i en bestyrelse forpligter. Store firmaer kan være svære at gennemskue og kontrollere. Det fritager dog ikke de valgte for ansvar. Kan man ikke stå inde for forretningen, bør man ændre den, eller træde ud af bestyrelsen i den. I landbruget har vi altid hadet pamperi. Vi har hængt dele af fagbevægelsen ud for kun at varetage egne interesser og ’gnave ben’. Det er forhåbentlig ikke et begreb vi kender i landbrugsrelaterede virksomheder!

Dalgas mødte også modstand fra ’sine egne’ Jeg vil afslutte med et kort uddrag fra biografien om Dalgas: Som aDM. direktør og med Morville og Mourier-Petersen som bestyrelseskolleger gik Dalgas fra sit domicil i Århus umiddelbart i gang med at realisere sine planer; i begyndelsen under en vis modstand fra betydende land- og skovbrugsfolk som betragtede hedesagen som en højst perifer opgave, senere under lydhør opmærksomhed fra så at sige alle kredse i det danske folk. http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/E._Dalgas Levende fisk går mod strømmen, døde følger med strømmen

Kursus i hverdagsjura – 80 af dine kolleger er allerede tilmeldt Der er stadig ledige pladser at få på chefjurist Bjarne Nigaards kursus i hverdagsjura for landmænd. Kurset afholdes fem steder (Agerskov, Aulum, Sulsted, Sakskøbing og Vipperød) fordelt på fem datoer. Læs mere om tid, sted og indhold

Varsel: Generalforsamling onsdag d. 26. februar kl. 16.00 på Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, Horsens

God weekend

De der har ret – får ret!

Venlig hilsen Vagn Lundsteen