SPIELBERG
Den uskyldige troldmand Steven Spielbergs eventyr og historier
af Peter Schepelem
Hans livs eventyr er allerede en veritabel Hol- den lokale biograf i Phoenix, Arizona, aftenen skabelig mafia, som får afgørende betydning i lywood-myte, som spøger i amerikanske in- inden familien flyttede til Californien. amerikansk film. Foruden Spielberg, Lucas og struktør-aspiranters kollektive ubevidste: Fra Efter gymnasiet, hvor han også havde lejlig Milius omfatter den Hal Barwood, Rob C o- amatørfilm i teenage-årene over tv-arbejde og hed til at forsøge sig som sceneinstruktør med hen, Brian DePalma, Philip Kaufman, William frem til en stjerneposition som industriens opsætninger af populærklassikere som »Guys Friedkin, Bill Huyck, Gloria Katz, Marcia Lu succesrigeste instruktør inden han var fyldt and Doils«, »I Remember Mama« og »Arsenic cas, Allen Daviau, Michael Ritchie, Mathew 30. and Old Lace«, søgte han i 1967 optagelse på Robbins, Martin Scorsese siden suppleret med Steven Spielberg, der blev født 18.12.1947 USC: Filmskolen på det private University of Frank Marshall, Kathleen Kennedy, Lawrence i Cincinnati, Ohio, men voksede op i New Southern California er sammen med skolerne Kasdan, Joe Dante, John Landis, Chris Co Jersey, Arizona og Californien, var 11, da fa på det statslige U C LA (University of Cali- lumbus, Bob Gale og Robert Zemeckis. deren fik et 8 mm Kodak kamera, som han fomia, Los Angeles) og det private NYU (New I 1968 lykkes det ham, med vennen Denis snart overlod sønnen. Den unge Spielberg York University) landets førende uddannel Hoffman som producent, at skaffe kapital til holdt dog hurtig op med at filme familien - sessteder for filmfolk. Spielberg blev ikke op en semi-professionel film i 35 mm: Den 24 mor og far og tre yngre søstre - og begyndte sin taget, hvad der har siden har været en trøst for minutter lange Am bi in’, der fortæller om en egen produktion af små spillefilm. Det blev til mange, og mest for at undgå indkaldelse til ung mand og en ung piges ordløse tur på 15-16 stykker, i begyndelsen finansieret med Vietnam-krigen lod han sig indskrive som en tommelfinger fra Mojave ørknen ud til Stil 20 dollars fra faderen, der var elektro-ingeniør gelsk-studerende på California State Univer lehavet, blev premieret ved festival’er i det og computer-ekspert. Efterhånden voksede sity, Long Beach. Han fik dog nær kontakt til lokale Venice og i Atlanta, G eorgia, 1969, og ambitionerne: The Last Gun fra 1959 var på 4 USC-studerende som George Lucas, John Mi- fik en vis biografdistribution som forfilm til minutter, mens F irelight fra 1963 var en sci lius, John Carpenter. Med Francis Coppola, Avildsens Joe og Hillers Love Story. Med den ence fiction film af 2 timer og 20 minutters der oprindelig var fra U C LA og nu så småt var under armen løb han intensivt Universal på varighed og kostede 500 dollars - som dog kommet i gang med sin karriere, som en slags dørene - myten, som han selv har sat i omløb, blev spillet ind igen ved en enkelt opførelse i (gud) faderskikkelse dannedes en klike, en ven vil vide, at han i et år sneg sig ind på studierne
12 og ubemærket gik og så på - og så lykkedes medier i 50’ erne og 60’erne. Matheson, hvis gisk tilrettelæggelse af forløbet i form af en det. I efteråret 1969 blev han ansat med en novelle filmen følger forholdsvis nøje (bortset række korte afsnit der hver gang slutter i en syvårs-kontrakt som tv-instruktør på Univer- fra de tre tilføjede scener: telefonsamtalen nervepirrende cliffhanger situation, som sikrer sals tv-sektion, MCA-TV. Han var 21, så ud med hustruen, episoderne med skolebussen at seerne stadig hænger på, når det afbrydende som en skoledreng, og hans første opgave var og ved jernbaneoverskæringen) havde netop reklame-indslag er forbi. Det hele styret af en at instruere den 65-årige legendariske Joan været leverandør til den typiske tv-serie The dreven fortæller. Crawfords tv-debut. Spielberg gennemgik nu Twilight Zone, der også siden var en nostalgisk Spielberg, der var født det år amerikansk tv sin anden læretid: I de næste fire år var han en inspirationskilde for Spielberg. Instruktøren blev landsdækkende, var vokset op sammen af de mange anonyme tv-instruktører, der afviste selv nonchelant det allegoriske i fil med mediet ikke mindst i den første stor hjalp med at styre den uendelige strøm af tv- men, men på baggrund af hans senere produk hedstid midt i 50’erne, hvor det tiltrak så underholdning. I alt blev det til 11 tv-pro- tion træder det kun klarere frem. Filmen spil mange gode kræfter: Mann ScChayefskys Mar- duktioner, episoder til serierne Night Gallery, ler åbenlyst på de mytologiske perspektiver og ty, Schaffner 13 lethed, endog med en egen menneskevenlig sig ved at hajen — der blev tolket som en faktisk var et minimum af plot i historien om humor. variation af den frygtede »vagina dentata« — UFOem es officielle møde med jordbeboeme. Sugarland Express blev pænt modtaget hos fortrinsvis spiste mænd. Til gengæld opfat Allerede amatør-produktionen Firelight hav kritikken (blandt andre den indflydelsesrige tede Fidel Castro filmen som en marxistisk de beskæftiget sig med de flyvende tallerkner, New York kritiker Pauline Kael), men havde allegori over storkapitalens glubske fremfærd. der jo var et fantasifuldt element i så mange ikke nogen bemærkelsesværdig publikums- D et virkningsfulde plakatbillede huserede i amerikanske 50er-film, men nu fandt Spiel appeal, måske fordi den blevet slået i hartkorn utallige parodier og politiske karikaturer, men berg et lidt mere videnskabeligt materiale i en med sæsonens andre film om USAs trøstes- instruktøren var godt tilfreds: »Det var en stor bog af en af de troende, dr. J. Allan Hynek, der løse provinser, Malicks Badlands og Altmans følelse at se filmen blive den amerikanske også var rådgiver på filmen. På basis af Spiel Tyve som os. Men med sin næste film placerede offentligheds uindskrænkede ejendom og del bergs originalstory skrev Paul Schrader et ma den endnu ikke 30-årige instruktør sig som af vores pop-kultur.« nuskript, som Spielberg imidlertid forkastede, publikums yndling: Dødens Gab (Jaws> 1975) Dødens gab var blevet optaget under pres hvorefter han selv gik i gang (hjulpet af ven var — hvis man ser stort på inflationen — den sens stadige deltagelse — handlingen var jo nerne Barwood og Robbins, der havde været hidtil mest indbringende film i mediets hi kendt fra bestselleren, så der var ikke noget at medforfattere på Sugarland Express). storie (en status den kun beholdt i to år indtil skjule — hvorimod Nærkontakt a f tredie grad Filmens kommercielle succes reddede Co- Lucas’ stjernekrig brød ud). Med filmen om (Close Encounters of the Third Kind, 1977) lumbias trængte økonomi og blev en ny stor kampen mod den forfærdelige hvide haj, der blev til i den atmosfære af hemmelighedsfuld trium for instruktøren, som her klarere end hærger ved en badekyst nær Long Island, blev hed, som siden har været typisk for instruk før, markerede sin særlige metafysiske opti Spielberg med ét slag the W hiz Kid par ex tørens arbejdsmetode. Det var en storproduk misme: Hvor Ehællen og Dødens gab viste kam cellence. tion med hele den kostbare apparat kørt frem, pen mod ondskabens irrationelle magter (med Dødens gab var baseret på en succesrig ro og det blev udnyttet med en så suveræn vir helt parallelle slutninger: Kadaveret af det mandebut af Peter Benchley, der medarbej tuositet, at man godt kunne glemme, at der blødende havuhyre synker langsomt i dybet dede på manuskriptet, men hvis roman ellers med sine trivial-litterære svulstigheder ligger langt fra Spielbergs elegante og perfekt kon trollerede filmfortælling. Første halvdel af fil men koncentrerer sig om konflikten mellem politimanden, som har forstået situationens alvor, og politikeren, som ikke har. Man har set denne tematik som et ekko af lbsens »En folkefjende«, hvor den idealistiske badelæge dr. Stockmann bliver mødt med forarget mod stand, da han gør opmærksom på, at det vand, som byens kurvirksomhed er baseret på, fak tisk er forgiftet På samme måde søger filmens borgmester at få politimanden til at tie med sine alarmerende sandheder for ikke at skræm me badegæsterne væk fra det lille samfund, som helt er afhængig af sommerbesøget. I an det halvdel af filmen gælder det så jagten, hvor tre mand i en båd — politimanden Roy Scheider, hajspecialisten Richard Dreyfuss og den professionelle hajjæger Robert Shaw — Herover: Duellen. Herunder: Sugarland Express. Næste side: Dødens gab — Susan Blacklinie og kæmper mod hajens irrationelle ondskab. Steven Spielberg under optagelserne til scenen øverst. Igen er de mytologiske og bibelske konno tationer åbenbare. Det er en metafysisk djæv- ledyst, ikke med den europæiske traditions faustiske allusioner men med den amerikan ske traditions indlysende referencer til »Moby Dick« såvel som til amerikansk malerkunst. Den grådige hvide haj, spillet af plastichajen Bruce (i tre udgaver) der nu nyder sit otium som hovedattraktion på Universal Studio Tour, er en syntetisk slægtning både til Melvilles grumme, hvide hval og til søslangen Levia- than, havets drage, som den gammeltesta mentlige gud ifølge profeten Esajas en skønne dag vil ihjelslå. Det bibelske blev eksplicit fastslået af trailerens speaker: ”It is as if God created the devil and gave him ... jaws.” Fil men blev taget til indtægt for lidt af hvert: En kvindelig akademisk analytiker mente den skulle ses som en »rituel genfortælling af en essentielt patriarkalsk myte — den mandlige undertrykkelse af det kvindelige symboliseret som havuhyre«, hvilket angiveligt skulle ytre 14 svarende til slow motion-optagelserne af last mytologi og jung’ske arketyper, fremført med Kramers Hopla, vi lever og Edwards’ Det store vognen der styrter ned ad skrænten), er dette formidabelt kontrolleret fortællekunst, hvor race, var en demonstration af filmmediet som en opbyggelig fabel om det godes uventede et kompliceret dramaturgisk mønster med legetøjsbutik, et gigantisk show-nummer, hvor manifestation. De fremmede fra rummet viser mange personer og mange handlingstråde et helt karikatur-galleri af personer flintrer sig nemlig at være de allerkæreste små sylfide- ikke forstyrrer helheden og hvor et simpelt rundt i en hårtrukken intrige med et endeløst marsmænd som kommunikerer med muntre tema instrumenteres med Hitchcock’sk sus- festfyrværkeri af special effects spruttende om toner og graciøse bevægelser. Det mytologi pense og Disney’sk sentimentalitet til en im- ørerne. Det var et vittigt påfund at begynde ske fortsætter for fuld udblæsning med orgel- pomerende tour de force. En lettere omre- filmen med en hilsen til Dødens gab: En ung brus og englekor, ikke kun i John Williams’ digeret version — The Special Edition — blev i pige (spillet af den samme Susan Blacklinie, kongeniale musik, men i hele filmens tematik mangel af en sequel udsendt i 1980: Her var der var hajens første mundfuld) kaster sig og dramaturgi: Det drejer sig om de mange, historien befriet for nogle tunge passager i nøgen i bølgerne for at få sig et forfriskende der er kaldede og de få der er udvalgte. Cen midterpartiet og suppleret med enkelte nye vinterbad, men — akkompagneret af Willi tralpersonen, Richard Dreyfuss som den for optagelser, dels et forbløffende shot af en ams’ haj-tema — skubbes hun op af vandet virrede elektro-ingeniør, er en menigmand oceandamper som er dumpet ned midt i Gobi igen, siddende på masten af den japanske u- der forlader sin familie for at følge det abso ørknen, dels lidt rundvisning i moderskibet til båd der dukker op ved Californiens kyst nogle lutte kald, der fører ham frem til rendez vous- stut. dage efter Pearl Harbor. En japansk soldat får pladsen, det lidt ildevarslende Devils Tower i Vidunderbarnets himmelflugt måtte natur øje på hende og synet af den bare røv udløser i Wyoming hvor de fremmede har sat ham og ligvis stoppe et sted, og med 1941 (1979) fik et brøl hans inderste tanke: Hollywood! Og så en del andre amerikanere samt en enkelt Spielberg sin lærestreg: Hollywood åndede kører den vilde panik og hele den tunge filmi franskmand stævne til det historiske møde. næsten lettet op i tilfredshed over, at geniet ske mekanik afsted over stok og sten. Japaner Filmen er det første rigtigt Spielberg’ske værk, også kunne fejle. Denne overproducerede ne finder aldrig ud af, hvor Hollywood befin hvor alle elementerne står frem: Her er kristen mammutfarce, der havde advarende aner i der sig — hvilket også kan være vanskeligt da det kun til dels er en geografisk lokalitet — og får i stedet ram på forlystelsesparken med det gigantiske pariserhjul ved Santa M onica-mo len. Desværre spalter historien sig op i hæs blæsende småscener, der ikke er rigtigt sjove, måske fordi det også er den eneste af Spiel- bergs film, hvor den emotionelle dimension fuldstændig forsømmes. Til sidst præsenteres de mange medvirkende typisk nok i klip hvor de brøler af vrede, frygt eller almindelig fjoget hed, men vi er blevet hæse inden da. 1941 har en sikker fremtid som kultfilm for dem som dyrker den grandiose bommert, den første interne klike-film med et multi million dollar budget eller den kuriøse rollebesætning om fattende blandt andre Toshiro Mifune, Chri stopher Lee, Elisha Cook, Lionel Stander, War- ren Oates, Treat Williams, Dan Aykroyd og den allerede mytologiserede John Belushi. Mis forholdet mellem filmens omkostninger og indtægter virkede som en advarsel om, at man ikke ubetinget skulle lade de unge genier få deres vilje, en opfattelse som fik yderligere næring 11 måneder senere, da Michael Cimi- nos Heaven’s Gate havde sin katastrofale pre miere. Med Jagten på den forsvundne skat (Raiders of the Lost Ark, 1981) var Spielberg imidler tid tilbage uden slinger. Filmen var baseret på en idé af vennen Lucas, der i stigende grad foretrak at producere snarere end instruere film. De to venner havde sammen udviklet ideen, mens de byggede sandslotte på en Ha- waii-strand, hvor Lucas søgte fred under pre mieren på Stjernekrigen i 1977, og det var da også i samme tradition Jagten indgår. Det er en ægte sommerfilm, et begreb som i USA dæk ker over de bredt fabulerende under holdningsfilm, som udsendes til årstiden. Stjernekrigen havde været det bragende come back gennem brud for den advent ur eprae ged e science fiction-film: Humor og spænding og special effect-foikenes herligste usandsynlig heder tilsat lidt tidstypisk livsvisdom var re- 15 cepten. Fortsættelsen, Imperiet slår igen som Irwin Kershner havde instrueret under Lucas’ auspicier, var det store hit i sommeren 1980. Jagten på den forsvundne skat blev den store succes i 1981. Og faktisk var Lucas og Spiel- berg førende på dette marked frem til og med sommeren 1985. Spielberg havde som barn elsket de tju- bang film, der bliver vist i amerikanske bio grafer hver lørdag eftermiddag og han og især Lucas havde også gode minder om de tegne- serieagtige serials. D et var en film i denne ånd, en film der kunne indgive »popcorn pleasu- re«, han ville lave ved at øse af samme kilder som Ford, Curtiz, Hawks, Vidor og DeMille havde gjort. Og det lykkedes: Fra optakten, hvor bjerget på Paramounts bekendte logo overtoner dl et lignende bjerg i Peru og vor helt, arkæologen Indiana Jones, er i gang med hemmelige skattekort, mystiske huler, afgrun de under faldlemme, uhyggelige spiddemeka- nismer, fugleedderkopper i massevis, sveden de forrædere med flakkende øjne, rullende kæmpekugle og en flugt i allersidste øjeblik fra morderiske indfødte med giftpile, alt sammen på 12 minutter, er vi med — hvis vi ellers har den mindste smule nostalgisk veneration for eventyrligheder å la Rider Haggard, Conan Doyle, Flash Gordon og »Willy på eventyr«. Historien er en velspundet skrøne om Pagtens Ark, jødernes gamle helligdom som forsvandt ved templets ødelæggelse, men nu — i 1936 — genfindes af nazisterne som har læst i Bi belen om arkens magiske kræfter. Det er na turligvis lidet tænkeligt, at jødernes gud skulle have lyst til at bistå Hitler i kampen for ver densherredømmet, men for en sikkerheds skyld overlader den amerikanske regering sa gen til Indy, der bringer arken i sikkerhed i USA. Men inden da har han været igennem et blodigt værtshusslagsmål i Nepals bjerge, kæm pet med formummede skurke i Cairos bazar, klaret sig ud af en slange-myldrende begravel seskrypt i ørknen, kæmpet om et fly, haft en dramatisk duel med en lastvogn, sejlet udenpå en neddykket ubåd og overlevet Jehovas straf fende dødsstråler. Der er fuld fart på, når Indy svinger sin effektive læderpisk og John W il liams’ triumferende C-dur hymne lyder. Efter denne lidt syntetiske succes, som blev fulgt op med en sequel tre år senere, kommer året efter en ny rekordsucces. E.T. (E.T. The Extra-Terrestrial, 1982) tager motivet fra Nær kontakt op igen originalt varieret til et stilfær digt poetisk eventyr. Den lille strandede rum mand, et kabelstyret gummivæsen skabt af special effect-skulptøren Carlo Rambaldi, ar riverer i den lille californiske familie som sendt fra himlen. Moderen Mary og de tre børn er for nylig blevet forladt af faderen, som efterlader et tomrum, og da den mellemste og mest ensomme, den 10-årige Elliott (E.....t), finder sin åndelige broder, der er strandet på en fremmed planet tre millioner lysår fra hjem met, er det kærlighed ved første blik: »His being here is a miracle« siger den voksne mand 16 til slut, manden med nøglerne, som netop »have been wishing for this since I was ten years old«. Det er et eventyr med affiniteter både til Frankenstein og til 6 0 ’er tv-serien My Favorite Martian, men især er det en kristen legende. I Nærkontakt havde det store møde til slut karrak ter af en interplanetarisk jule aften, men i E.T. bliver de kristne alluderinger i historien så åbenbare, at plakaten kunne spille på Michelangelos fremstilling af Gud der skaber Adam: Det guddommelige lille væsen, hvis lysende hjerte banker for hans trofaste jordiske disciple, må dø og genopstå før det kan vende tilbage til sit himmelske hjem. Ved genudsendelsen sidste sommer i USA talte man da også om The Second Corning — også kaldet Kristi genkomst! E.T. blev en formidabel kommerciel suc ces, filmhistoriens største. Den kostede 10.5 millioner dollars og havde inden gen udsendelsen indspillet 619 millioner dollars (svarende til ca. 220 millioner biletter). Og når E.T. et sted gemmer sig for familiens mor Nærkontakt a f tredie grad: ved at camouflere sig som dukke blandt le En a f de indianske legender, getøjsselskabets andre væsner, var det næsten knyttet til det ejendommelige profetisk, for indtægterne fra salget af mindst Devils Tower i Wyoming hvor 200 autoriserede E.T.-effekter — fra dukker filmens slutscener finder sted, over bøger til T-shirts og kuglepenne — ud fortæller, at syv små piger gjorde flere hundrede millioner dollars. Symp blev forfulgt a f en bjørn og tomatisk for dette hysteri er chokoladefirmaet søgte op på en lille sten. De Hershey, som brugte en million på at mar bønfaldt stenen om at frelse kedsføre det faktum, at det lille væsen ha det dem, og den skød i vejret og ydre rum foretrak firmaets glasurbetrukne blev til et bjerg, så bjørnen chokoladepastiller, de såkaldte Reese’s Pieces, ikke kunne nå dem, kun dens hvilket resulterede i et ekstrasalg på over 22 kløer satte mærker på millioner dollars. bjergsiden. Imidlertid fortsatte Men hele dette kommercielle cirkus æn bjerget op til himlen med drer ikke ved at E.T. er en genistreg, et mi børnene, hvor de dannede rakuløst værk, hvor Spielberg på hidtil mest stjernebilledet Plejademe. personlig måde gennemspiller sine temaer. Derfor er det også et naturligt mødested, da filmens rejsende (der netop ser ud som børn) fra de fjerne stjerner kommer Spielberg præsenterer ned for at aflægge Jorden et I sommeren 1985 kunne NBC, det ene af de besøg. Øverst ses bjerget i tre store networks der behersker USAs kom filmen, t.h. ses National Park mercielle tv-verden, stolt annoncere at de til Services fremstilling a f 1985-86 sæsonen kunne præsentere, hvad der legenden. Nederst: Den lille lignede nyere tv-histories scoop: Spielberg hellige familie, der venter på vendte tilbage til tv som eneherskende kraft UFOeme, har lavet en bag en ny serie, Amazing Stories. Uden på for jordmodel a f bjerget. hånd at se en pilot — altså en prøve-episode, normalt af dobbelt længde — skrev selskabet kontrakt med Spielberg om 44 episoder til udsendelse over to år til en rekord-pris af 800.000 dollars pr. halvtimes episode (23 mi Til venstre: Jagten på den nutter plus reklamer). Spielberg var sikret to forsvundne skat blev nøje tal kontrol over alle led af produktionen. planlagt inden optagelserne Det drejer sig om en antologi af fantastiske gik i gang. Øverst: et udsnit mystiske eller okkulte historier, en genre som af Ed Verreaux & David pludselig har fået medvind i amerikansk tv. I Negrons story-board fra 1983 var Spielberg med instruktør og med- begyndelsessekvensen. N ederst producent på film en På grænsen til det ukendte fra det færdige resultat: (Twilight Zone — The M ovie), som var et for Harrison Ford forfølges a f søg på at genoplive den klassiske tv-serie The den rullende sten. Twilight Zone, forfatteren Rod Serlings anto- 17 logi af små mystiske og hårrejsende historier om usvækket skaberkraft: Ghost Train, der var Warden i dobbeltrollen som et tvillingepar fra det utroliges overdrev, som var en stor suc seriens premiere, er en fremragende lille spø der konkurrerer som brugtbilssælgere), men ces ved premiererne 1959-1965 og siden har gelseshistorie og The Mission, der har dobbelt også den fik kun behersket succes. Lystspillet kørt i fast reprise i amerikansk tv som mid længde, et perfekt mirakelspil. Continental Divide (vist af Kanal 2 som: Skør natsgyser. Spielberg beundrede serien — og Sideløbende med sin egen produktion har journalist på afveje), efter et manuskript be hylder den indirekte i E.T., hvor en af dreng Spielberg også brugt tid og talent på at være vidst skrevet i Tracy/Hepburn-traditionen af ene på vej ud til haveskuret hvor Elliott har manuskriptforfatter og producent af en række Lawrence Kasdan, var et projekt, Spielberg set noget mystisk synger titelmelodien — men film. Allerede inden Sugarland Express fik han selv ville have instrueret, men opgav og over hans bidrag til filmudgaven, Kick the Can en solgt en originalstory, der dannede grundlag lod til englænderen Michael Apted, som imid sentimental humoreske om ungdommelige for Bill Sampsons Ace Eli and Roger of the Skies lertid ikke kunne få noget tilfredsstillende ud gamle på et plejehjem (baseret på en episode (1973), der fortalte en historie fra 20erne om af en fejlplaceret John Belushi i rollen som som oprindelig var instrueret af Lamont John en stuntflyver (Cliff Robertson) og hans søn. sensationsjoumalist der forelsker sig i en or son i 1962), var sært nok mislykket. Men selv Den fik dårlig omtale og næsten intet pu nitolog. om filmen, der under optagelserne af John blikum. Der var heller ikke nævneværdig in Først i 1982 lykkedes det omsider Spielberg Landis’ episode ramtes af en tragisk ulykke der teresse for I Wanna Hold Your Hånd, en farce at få succes som producent: Poltergeist, ”A kostede skuespilleren Vie Morrow og to viet om fire New Jersey-pigers begivenhedsrige Steven Spielberg Production” hvortil han selv namesiske børn livet, ikke blev nogen kom odyssé til Beatles-koncert i New York City, leverede story og manus, blev formelt instrue merciel succes, viste tiden sig moden til en skrevet og instrueret af den unge USC-stu- ret af Tobe Hooper, der havde et navn i kult- genoplivning af genren; Foruden Amazing dent Robert Zemeckis, som siden med sin film-kredse for sin gyselige Motorsav.s mas Stories er der kommet en direkte genindspil partner Bob Gale skrev manus til 1941. Spiel sakren, men reelt også af Spielberg selv, og selv ning af The Tu ilight Zone, lanceret af CBS med berg producerede også Zemeckis næste film, om den bærer præg af kompromis’er — Spiel instruktører som John Milius og William Los Angeles-farcen Brugte biler (Used Cars), berg ville have færre special effeets, Hooper Friedkin (og vist af svensk tv i sommer), NBC 1980, som har flere vittige præstationer (Jack flere — var den en kommerciel succes. I 1984 selv bød på en veloplagt modernisering af den lige så klassiske Alfred Hitchcock Presents (som Til højre: Tv-apparatet er oprindelig sendtes 1955-1965). det ideologiske arnested for Amazing Stories fik premiere i september forstadsfamilien. Øverst er 1985 med visning i den bedste sendetid (søn E. T. meget passende ved dag aften kl. otte), men klarede sig ikke så at se en gammel science godt som ventet: ABCs succesrige krimi-serie, fiction-serie, mens han Murder, She Wroir hvor Angela Lansbury er hygger sig med Coors en Miss Marple-agtig amatør-detektiv, blev dåseøl. Nederst en scene fra sendt på samme tidspunkt og tiltrak de fleste Poltergeist, hvor den lille seere. Man talte i branchen om tv-industriens pige (Heather O ’Rourke) Heaven’s Gate. Det fatale, fandt man, var dog taler med de onde ånder ikke fråset med penge (visse episoder kostede der bor i tv-apparatet. op til million dollars), men de skuffede for Craig T. Nelson og Jobeth håbninger: Her fik geniet lov til uden be Williams er de med rette grænsninger at boltre sig i det medium, han bekymrede forældre. var skabt af, og så blev resultatet ikke en re volution i det kommercielle tv’s historie, men kun en forholdsvis ordinær underholdnings Herover: TV-Guide annoncerer serien Amazing Stories, hvor serie. Spielberg fortalte godnat-historier for hele Amerika. Herunder: Novelle-filmene er mindre dæmoniske og De unge opdagere i Goonieme. beske end Rod Serlings The Tu'ilight Zone, og mere optimistiske, eventyragtige og sentimen tale. Det er små Spielberg-vignetter: Det tek niske håndelag, de avancerede special effeets, det følsomme barndoms-synspunkt med en undrende barnlig uskyld som gennemgående point of view er alt sammen typiske elemen ter. Spielberg har været executive producer og mentor for hele serien, men hidtil kun instru eret to episoder selv, de øvrige er lavet af ven ner som Clint Eastwood (Vanessa in the Gar den), Martin Scorsese (Mirror, Mirror), begge efter story af Spielberg, Matthew Robbins (The Main Attraction), Bob Balaban (Fine Tu ning), Joe Dante (Boo) samt Bob Clark (Re- mote Control Man), Bronson Pinchot (Mum- my Daddy), Paul Bart el (Secret C inema), T i mothy Hutton (Granpa’s Ghost) og Peter Hy- ams med Amazing Falsivorth, der var så skræk indjagende at den måtte placeres på en anden sendetid. Men selv om serien som helhed har skuffet, vidner Spielbergs egne to bidrag dog 18 producerede han med fortsat held Gremlim følsomhed som gør de bedste af Spielbergs eg rædsel, myndighederne prøver at bagatellisere med Joe Dante som instruktør og året efter ne film så tilfredsstillende. sagen, men ansvarsfulde mennesker samt en den succesrige Tilbage til fremtiden (Back to Filmene markerer naturligt en Spielberg- zoologisk ekspert bekæmper uhyret og sejrer the Future), hvor Zemeckis, der netop var skole i nutidig amerikansk film, men hans ind til sidst. Spielberg fandt selv ideen om en se- brudt igennem med den festlige adventure- flydelse spores også mere eller mindre direkte quel absurd — »forudsætningen for en sequel komedie Her går den vilde skattejagt (Ro- i en række af periodens andre værker. Duel — at en anden kæmpemæssig haj ville angribe mancing the Stone), gav Spielberg en velfor lens særlige stemning af mystifikation i ørken- igen det samme sted — var en lystfiskerhi tjent belønning for den trofaste støtte. Siden kulisse blev efterlignet i Philip Leacocks effekt storie som jeg havde meget svært ved at sluge« kom Richard Donners Goonieme (The G oo- fulde tv-film Dying Room Only (1973), der og — men det forhindrede ikke Jeannot Szwarc i nies), Barry Levinsons Frygtens Pyramide så var baseret på en Matheson-novelle, og det at lave den ubegribeligt elendige Dødens gab 2 (Young Sherlock Holmes) og Richard Ben allegoriske univers genopstod i Elliott Silver i 1978, hvortil i 1983 kom Dødens gab 3 — i 3- jamins Kærlighed og tømmermænd (The Mo- steins Bilen (1977), hvor en sort bil uden fører D (hvor handlingen dog var flyttet til Florida ney Pit). hærger Utah-ørkenen, og for nylig i Carpen og kun havde spinkel forbindelse til den op I visse henseender passer filmene ind i det ters Christine (1983) om et lige så selvrådende rindelige historie), instrueret af Joe Alves der Spielberg’ske værk med mere eller mindre køretøj. Dødens gabs eksplosive succes måtte havde været production designer på Nærkon oplagte tematiske forbindelser, men de færre — efter reglen om imitations-mekanismerne i takt. Desuden var der film med præcis samme ste af dem lever op til hans kunstneriske og medie-industrien — resultere i efterligninger: struktur om en bjørn (Girdlers Dødens kløer), tekniske niveau: Poltergeist har gode scener, Selv om man tidligere havde set film om hu en blæksprutte (Hellmans Kæmpeblæksprut især i ekspositionen hvor den lille familie præ serende naturvæsner — fra King Kong til Fug ten), orme (Liebermanns Ormenes nat), bier senteres, Gremlins har et godt narrativt drive lene — var det dramaturgien i Dødens gab, der (Allens Suarm ), piratfisk (Dantes Rædsler i og en oplagt ondskabsfuldhed, og Tilbage til nu blev brugt som fast formel for en hærskare dybet) og en tandhval i Andersons Orca — fremtiden er en formidabelt veloplagt historie af imitationer: Naturvæsnets pludselige over der meget passende delte navn med den ori med pointer og vid i massevis, men uden den fald på sagesløse mennesker spreder skræk og ginale skude i Spielbergs film. Nærkontakt a f tredie grad (og Spielbergs episode fra På grænsen til det ukendte) har haft åbenbar indflydelse på Ron Howards nylige Cocoon, hvor pensionisterne til sidst tager til stjernerne for at fortsætte deres for yngelseskur, men især var dens og Stjerne krigens enorme succes i 1977 ansvarlig for den eventyrlige science fiction-films renæssance. Imitationerne formelig væltede frem: Su perman (1978, sequels i 1980 og 1983), den tv-producerede Kæmpestjernen Galactica (1978), Star Trek (1979, sequels i 1982 og 1984), Buck Rogers i det 25. århundrede (1979) og Flash Gordon (1981). På samme måde var Jagten på den forsvundne skat et stort come back for den gammeldags adventure historie i eksotisk kulisse: Først og fremmest var der naturligvis Spielbergs egen sequel, Indiana Jo- nes og Templets forbandelse (Indiana Jones and the Temple of Doom, 1984), hans eneste selv repeterende værk, der igen demonstrerer den perfekte håndtering af det store maskineri, men måske netop derfor mest ligner en rut schebanetur i en af Disneylands udspekule rede attraktioner, kulminerende i den virtuo se tipvogn-sekvens i minen, hvor de onde skurke lader smådrengene trælle. Recepten er: Never a duli moment og netop derfor keder det lidt. Dertil kommer fremmede imitationer som Zemeckis Her går den vilde skattejagt og dens sløje fortsættelse Jagten på Nilens juvel; genfilmatiseringen af Rider Haggards »Kong Salomons Miner« og fortsættelsen »Allan Qua- termain«; der har været to tv-serier, Opgave i Singapore (Bring’em Back Alive) og Tales of the Gold Monkey (vist af Kanal 2 som: Hund efter eventyr): tv-stjernen Tom Selleck, der oprindelig skulle have spillet Indiana Jones men var optaget af tv-forpligtelser, fik lejlig hed til at prøve eventyrrollen i Farlig vej til Kina, hvoraf det tydeligt fremgik at vi var bedre tjent med Harrison Ford. Med al denne obligatoriske eftersnak in 19 mente, har ingen været forundret over, at de film. Man har set Zinnemanns Sheriffen som europæisering af amerikansk film samtidig mar onde ånder fra Poltergeist er vendt tilbage, kun symptom på at selv Western-genren, det pure kerer den definitive afslutning for Holly at det har taget fire år. Poltergeist II (instrueret ste i amerikansk folklore, kunne fordærves af woods studie-system. Det var Hollywoods død af Brian Gibson) blev udsendt i sommer i finkulturelle ambitioner. Men det er først i — og genopstandelse: I 70’erne bryder en ny USA: Familien (minus storesøsteren som i 6 0 ’eme — med film som Arthur Penns Mi generation igennem, en håndfuld kunstnerisk mellemtiden var blevet indhentet af virkelig ckey One og Lumets Pantelåneren — at den og kommercielt overbevisende talenter, som hedens dæmoner: Skuespillerinden Domini- prætentiøse europæiske eftertænksomhed, dog næsten alle er europæisk orienterede. que Dunne blev myrdet af sin kæreste) var der så let bliver til fortænkthed, dukker op i Martin Scorsese, Woody Allen, Francis Cop- ellers flyttet til Phoenix, som ikke bare var amerikansk film. pola, John Cassavetes, Robert Altman repræ Spielbergs vigtigste barndomsby, men også ud- I en periode hvor den klassiske filmfortæl senterer en helt ny slags filmkunst i en ame gangspunk for Hitchcocks Psycho, og så måtte lings dyder — character og action serveret i et rikansk sammenhæng: Det er filmen som re- det jo gå galt igen. Derimod er der intet der plot med forward molement og suspense — er flektion mere end filmen som fortælling. På tyder på, at vi kan vente en sequel til E.T. ved at synes slidte, kommer nu nybølgens samme måde som amerikansk filmforskning Spielberg har flere gange udtalt sig mod pro- narrative opløsning, modernismens narcissis- helt går i trance over teoretikere som Metz, jektet (selv om han har udarbejdet en ny sto cistiske meta-kunst. I stedet for Fords og Grif- Barthes og Lacan, markerer periodens for ry, der har været publiceret i autoriseret nove- fiths myter, kommer det gustne fingeraftryk af nyende film en signifikant orientering mod lizationform ved William Kotzwinkle). Han Kafka og Joyce. Det er betegnende, at denne den europæiske finkultur. Hvor den klassiske har ikke lyst til at lave en industri ud af sit lille mirakel. Men misundelsen har ikke ligget stil le. Som med andre af de store succes’er har der været truet med sagsanlæg fra personer, der er overbevist om at Spielberg har stjålet ideen fra dem — deriblandt ingen ringere end Satyajit Ray der i slutningen af 60erne prø vede at finde amerikansk finansiering til pro- jektet The Alien om en drengs venskab med en botaniserende alien der skulle spilles af Peter Seliers! Den succesrige formel er natur ligvis også blevet genbrugt af andre: Det er så ledes åbenbart, at E.T. har stået fadder til film som John Badhams WarGames (1983) om en dreng og en computer, Howards charmerende Splash (1984) om en ung mand og en havfrue, og Carpenters Starman (1985) om en ung kvinde og en venlig rummand der har lånt hendes afdødes mands fysiognomi. Med egne instruktioner, produktioner og en bølge af efterligninger står Spielberg således for en hel fløj af det moderne Hollywood. Stammens yngste Herover: Steven Spielberg instruerer E.T. iført USC-kasket. Herunder: Lorraine Gary Filmmediet debuterede som bekendt i den konfronteres med militær beslutsomhed i 1941- gamle verden. Men i Europa så man med stør ste bekymring på det nye, alt for populære medium og begyndte tidligt at arbejde i to ret ninger: En produktion af gøgl og forretning, og en produktion af kultiveret højnelse af menneskeånden. 1 den nye verden var der ikke klare kulturelle traditioner og derfor hel ler ingen traditioner for en sådan splittelse mellem kunst og underholdning, og det er måske grunden til at filmen som fortællende medium udfolder sig friest her. Hollywood blev drømmefabrikken, hjemstedet for den rene ufordærvede fortælleglæde, hele ver dens leverandør af underholdende skrøner, der udgjorde en veritabel moderne mytologi: Ford, Hawks og Walsh men også indvandrede europæere som Stemberg, Lang og Hitchcock skabte disse perfekte sorgløse eventyr, som var ubekymrede om det vesterlandske kunst- begrebs krise og modernismens under minering af de klassiske konventioner. Først efter anden verdenskrig begynder den europæiske bacille at brede sig til amerikansk 20 Hollywood-film ikke mindst havde sin styrke søgte at højtideligholde Hollywoods traditio søger at realisere det store egocentriske kunst ved at stå uden for den europæiske skelnen ner, men ingen af dem havde tilstrækkeligt værk som Cassavates i Opening Night, som mellem trivial underholdning og seriøs fin talent: Friedkins French Connection var gedi Fosse i All That Jazz, som Wenders i Paris kultur, bliver den amerikanske film nu lidt gent håndværk, men den succesrige og for Texas, som Cimino i Heaven’s Gate, frem skamfuld over sin popularitet. Hollywood- vrøvlede Eksorcisten var også begyndelsen til træder Spielbergs geni ikke mindst gennem renæssancen, som Coppola/Scorsese/Mazur- enden, DePalma legende interessant med hans evne til at forvalte det klassiske Holly sky/Altman-gennembruddet blev kaldt, var thrillerens konventioner i Sisters, men gik i stå woods narrative stringens samtidig med at han et veritabelt talentgennembrud: Aflytningen i glatte selvimitationer efter den okkulte gyser opbygger en moderne mytologi med rødder i og Dommedag Nu, Gaden uden nåde og Taxi Carrie, og selv om Bogdanovich fremstod som traditionerne — ikke mindst den nære fortids Driver, Alex in Wonderland. og Blume in Love, lidt af et vidunderbarn med den fremragende massemediekultur, som er hans eget og en Tre kvinder og Nasfiviile var triumfer: Her var Sidste forestilling, var talentet snart opbrugt. stor del af det amerikanske publikums umid den store dybsindige kunst, som europæerne Det var næsten symbolsk, da han sidste år, delbare referenceramme. Det Kafka-agtige i kunne gruble over, men det var samtidig en efter en nedgangsperiode på ri år gik fallit. Duellen var typisk nok filtreret gennem tv- den på Hollywoods klassiske fortælling. Blandt Det er på denne baggrund Spielberg skal ses thrillerens ærke-amerikanske genre-træk. renæssance-folkene var der ganske vist tradi som på en gang en fornyer og en traditional Han er bestandig på sporet efter sin tabte tionalister som William Friedkin, Brian De- ist: Mens en stor del af talentet i amerikansk drengetid, dens tv-serier, matinéforestillinger Palma og Peter Bogdanovich, som bevidst film — mere eller mindre don quijote’sk — og tegneserier, men han har samtidig en sikker sans for at opdatere hele denne skattekiste af amerikanske ikoner, så et massepublikum op Komponisten John Williams (født lever hans kunst som på en gang aktuel og 1932) har skrevet filmmusik siden eviggyldig. Hans genis generøsitet er i en nu 60eme, blandt andet til tidssammenhæng kun sammenligneligt med katastrofefilmene SOS Poseidon Woody Allens, der har formået at forene sin kalder og Det tårnhøje helvede, europæiske intellektualisme med de ameri men hans berømmebes skyldes kanske traditioner. Ud fra diametralt mod musikken til Spielbergs film (alle satte positioner, typisk nok stedfæstet på hen biograffilmene undtagen Farven holdsvis vestkyst og østkyst skaber de til lilla) og til Lucas’ stjernekrigs- sammen illusionen om et helt Amerika. trilogi. Han mestrer den klassiske Spielberg er først og fremmest fortælleren. tradition i Hollywood-musikken og Hans karriere og produktion er et strategisk som forbillederne Erich Wolfgang veltilrettelagt initiativ for at erobre en central Komgold, Max Steiner og Bernard plads som tidsalderens storyteller. Hans til Herrmann søger han tilbage til bagevenden til tv med Amazing Stories var et senromantikken: Tjajkovskij, Elgar, led i denne plan. Spielberg forklarede, at han i Richard Strauss er de åndelige tv-serien ser en »elefant-kirkegård for ideer fcedre til hans pompøse, smægtende som aldrig ville kunne nå biograflærredet, for og dramatiske klange, di de er for korte i formen«. De små fortællin instrumenteret med pragt og effekt. ger har den perfekte længde, 23 minutter (lige Øverst hans temaer til 1: Dødens som Spielbergs første seriøse forsøg, A m blin’) gab (der indbragte ham en Oscar), der giver ham mulighed for at realisere sin 2: Nærkontakt a f tredie grad, 3: var færdig med dem, men han fik dem virkelig til at forestilling om tv som eventyrbog. Han har Jagten på den forsvundne skat, og flyve. Jeg kan få tåren frem i publiums øje, men Johnny påpeget, hvordan hjemmet engang var cen 4: E.T. ”Han fik cyklerne til at kan få den til at trille”, siger Spielberg. Nederst: E.T. trum for underholdningen: »De plejede at flyve i E.T. De fløj næsten da jeg Elliott på vej ind i sit magisk oplyste hjem. samles om husets høj tlæser, seeren, i 20erne og 30erne var det som regel faderen. Og så er stattede tv faderen, og nu synes det at erstatte både faderen og moderen«. Seriens faste ind ledning markerer denne medieopfattelse: Her er det ikke hjemmets arne, man samles om, men stammens ildsted hvor den gamle trold mand giver fortællinger til bedste så gnisterne springer og bliver til ægyptiske hieroglyffer, gotiske folianter, magikerkortspil, rumskibe og computer-kredsløb indtil vi er tilbage til stammens fortæller, men denne gang på fj em synsskærmen med familien Amerika som pu blikum. At fortælleren Spielberg ikke er stam mens ældste, men så at sige dens yngste, passer perfekt til den nye verdens nye medier. Hans suveræne beherskelse af fortællingens teknik var første gang evident i Dødens gab: Den første store strandscene er mesterstykket. Borgmesteren har talt politichefen fra at lukke strandene, og nu udspiller det sorgløse badeliv sig, overvåget af den bekymrede politimand. Man følger den tykke dame, der går i vandet, 21 drengen Alex der får lov at tage en sidste tur strerer den telepatiske forbindelse mellem patos i lakonisk sammensmeltning, musik med sin luftmadras, det kåde unge par der E.T., beruset af dåseøl hjemme i familiens kens generøse emotionalitet. leger i bølgerne, en yngre mand der lader hun køkken, og Elliott, ligeså beruset henne i klas Spielberg ekscellerer i det hele taget i et den hente en kæp, en underlig gammel mand seværelset, hvor hans pludselige omsorg for lydefrit samspil mellem tematik og dramatur med sort badehætte, en påtrængende mand forsøgs-frøerne, der er udset til dissektion, gi. I Poltergeist præsenteres en mini-model af der taler om ulovlige parkeringer, barnet der resulterer i et kaos, der kulminerer i hans — temaet i et par tidlige scener, der rummer bygger sandslotte i strandkanten. Vi følger det stadig telepatiske — remake af en scene fra kimen til hele fortællingen. Moderen finder hele via politimandens mistroiske point of John Fords Den tavse mand, som E.T. ser på kanariefuglen død i buret og skal til at skylle view, der gang på gang narres: Den gamle T V : Elliott trækker klassens kønne pige til sig den ud i wc’et. Den lille datter forhindrer det mands sorte badehætte ligner en hajryg, den og kysser hende lidenskabeligt, præcis som og begraver fuglen i en cigarkasse, der imid unge pige skriger idet hun løftes op af vandet John Wayne gør med Maureen O’Hara. Slut lertid brutalt graves op igen af en gravko: De ligesom det første offer, dog ikke af udyret scenerne afvikles med samme mesterskab: voksnes indifference over for det åndelige men på sin boy friends skuldre. Så skiftes til Den første flugtscene med ambulance kul univers korrigeres af barnet, som behandler undervands shots, ledsaget af hajens faretru minerer foreløbigt på legepladsen, hvor E.T. døden med respekt, dog kun med det resultat ende tema (Williams’ eminent suggestive mu — iført et stort hvidt lagen og ombølget af at andre — og endnu mere hensynsløse — sik spiller både på finalen af Dvoraks »Fra Den hvid damp — står frem som en anden Messias voksne skænder gravfreden. I flere af filmene Nye Verden«, Honeggers lokomotiv-musik i og hilser på de måbende drenge. Den næste, spilles der vittigt på den tilfældige fobi som »Pacific 231« og på Bernard Herrmanns par endnu vildere forfølgelsesscene, hvor dreng ironisk forvarsel om en uundgåelig prøvelse: 1 titur til Psycho): Pludselig er hunden væk, ene cykler mod skoven og til sidst svæver i Jagten på den forsvundne skat erfarer vi tidligt, dens herre kalder og kalder, træstykket flyder luften, kulminerer igen i en religiøs scene: E. at den ellers uanfægtede Indiana Jones faktisk forladt på vandet Og så kommer angrebet, T. tager afsked med de tre børn, mens mode ikke bryder sig spor om slanger — og natur drengen på luftmadrassen er offeret, politi ren knæler. Moderskibet associerer til det ly ligvis må han havne i et veritabelt terrarium af manden ser det i et isnende shot hvor der sende græskar fra Halloween-scenen: Græskar slimede slanger; i 1941 har menig Sitarski fra zoomes væk fra ham samtidig med at der i en manden er kommet og gået igen! På nattehim begyndelsen markeret sin lidt hysteriske mod travelling køres ind på ham. Han er som stiv len aftegner det bortdragende rumskib sig bydelighed over for æg og ender da også med net i et billede, hvor alt omkring ham suges som en komet. Alle narrative elementer sam hovedet tværet ned i en fuldt belagt æggebak bort i unaturlig bevægelse. Panik: Alle på arbejder med størst mulig effekt: Fysiognomi ke; og i Dødens gab må politichefen ud på det stranden styrter ud for at hente børnene ind, er, lokaliteter, lyssætning, dialogens humor og allerdybeste netop fordi det er blevet præcice- moderen står alene i strandkanten og råber på Alex, men kun hans sønderbidte luftmadras driver i land og ligger i det dovne bølge skvulp. Spielberg håndterer det hele med blænden de narrativ kunst: Der er et omfattende per songalleri, flere selvstændige handlingstråde, der holdes rede på den geografiske orientering på land og i vand, både over og under hav overfladen, klipningen registrerer snart den enkelte person, snart massen. Der spilles på rytmen, en dramaturgi af musikalsk perfek tion, hvor der bestandig veksles mellem an spændthed og afslappelse, mellem refleksion og aktion, mellem hav og land. Der er me ningsfulde farvestrukturer — som når Alex’ mor har en påfaldende gul hat, Alex selv en gul luftmadras og hundeejeren en gul trøje: Den gule farve — der i en maritim sammen hæng markerer fare og epidemi — forvarsler de gule tønder som siden bruges i jagten på hajen. Der er den ironiske pointe — den gam le mand der allerede kender politichefens sær hed: »You don’t go in the water at all, do you?«, den markabre ironi — »You get ten more minutes« siger moderen til sønnen, og det kommer jo til at passe. Og der er den tematiske pointe i at sætte hunden, den ven nesæle og domesticerede dyriskhed, op over for hajen, den mildest talt aggressive vilde dyriskhed. Og det hele fortælles på 4 minutter og 25 sekunder i 65 indstillinger, altså med en gennemsnitsvarighed på fire sekunder pr. ind stilling. Den samme klare dramaturgi og perfekte kontrol af klipperytme, timing, billedafstand, dialog og musik finder man i E.T.: Der er den virtuose sekvens, hvor krydsklipningen illu 22 ret at han ikke kan døje vand, hvilket giver fordoblet: Amerikanernes konstemation ved Angeles fortsætter bilen ad motorvejene ud i anledning til et subtilt replikskifte: »It doesn’t mødet med japanerne modsvares af japaner ørknen, men i en tidlig scene ringer Mann til make much sense for a guy who hates the nes forvirring ved mødet med amerikanerne. hustruen, der klippes til hende med støveklud water to live on an island« — »It’s only an Dertil kommer tv-serien Amaling Stories, der og baby hjemme i dagligstuen: Spielberg ind island if you look at it from the water!« så at sige er en samlebåndsproduktion af mys satte scenen mod sin vilje i den udvidede Spielbergs fortælletekniske kunnen er su tiske konfrontationer. Det obligatoriske Spiel- version, men den står — skønt klart narrativt veræn, men den er altid kombineret med de berg-shot er typisk nok nærbilledet af en per utilfredsstillende med sit umotiverede brud tematiske behov: Teknikken tjener fablen. son, helst et barn, som ser måbende og fas på fortællingens konsekvente point af view — cineret på et eller andet ubegribeligt. Den som en perfekt vignet. dramaturgiske model er ofte road-genrens pi I Nærkontakt er hovedhandlingen centreret Villabyernes myter kareske struktur hvor personerne når til en omkring den gemydige Dreyfuss som småbor Fra begyndelsen er det foretrukne Spielberg’ erkendelse via rejsens faser som det er til gelig tøffelhelt i det lille hjem med hønemor ske tema mødet med det ukendte: I Duellen fældet i Duellen, Sugarland Express, Nærkon og tre børn, vægplatter og emhætte i villamil stilles den småborgerlige forretningsrejsendes takt og Jagten på den forsvundne skat og til en jøet, hvor den evigt spejdende nabokone sym over for lastvognens absurde ondskab. I Dø vis grad Dødens gab og 1941. Og for så vidt er bolsk har en lille syntetisk andedam i forhaven. dens gab er der den helt parallelle duel med også E. T. historien om en station på en meget Filmen fokuserer på dette gen- dræber-hajen. Derefter dyrker Spielberg ty lang rejse. Men ellers er det store tema barn nensnitsmenneskes forvandling til målløs pro pisk nok med forkærlighed de to genrer, der dommen. Spielberg er vokset op i det sydvest fet, der står i skarpest mulig kontrast til mil pr. definition beskæftiger sig med dramatiske lige USAs småborgelige villa-idyl, et miljø, jøets tutte-nuttede trivialitet. I 1941 frem konfrontationer med det ukendte og frem som hans film til stadighed kredser om: Igen stilles temaet, i overensstemmelse med fil mede: Science fiction i Nærkontakt, hvor hele og igen vender han tilbage, ikke uden en vis mens farce-karakter, med tilsvarende grotesk filmen drejer sig om mødet med det mest portion perfidi til dette simili-miljø af vel satire: Den svage perfidi, der lå gemt i Lorraine fremmede kan man forestille sig, og E.T hvor bjærgede normaliserede karriere-amerikanere Garys fremstilling af hustruen i Dødens gab, temaet fortsættes og uddybes; og adventure og deres familier: Sådan leves livet i Suburbia fortsætter i renkultur i 1941, hvor hun med film i Jagten på den forsvundne skat og Indiana med legetøjsbiler, micro wave og evigt køren Ned Beatty som ægtemanden skaber filmens Jones, hvor den dumdristige arkæolog/even de tv. Duellen begynder med at for bedste skikkelser: I denne satire lykkes filmen, tyrer bestandig står over for ukendte fænome retningsmanden kører af sted, fra den mor kulminerede i scenen, hvor Beatty mander sig ner. Indimellem ligger 1941, hvor temaet er genstille villavej et sted i det nordlige Los op og skyder kanonen af tværs gennem sit hus, mens hustruen udglattende og bekymret red der en potteplante der står i vejen for missilet. Den ondskabsfuldhed hvormed Spielberg til sidst lader den patriotiske faderskikkelse søm me julekransen fast på sin hoveddør, med det resultat at hele huset vælter ned i Stillehavet og splintres til pindebrænde, vidner om en ofte overset grumhed i instruktørerens Ame- rika-billede. De to film om Indiana Jones markerer en lang rejse bort fra Suburbia, men med E. T. er vi tilbage hos den califoniske småfamilie, mor og børn i et enfamilieshus, som er magen til alle naboernes. Og det fortsætter i de tre mar kante produktions-værker Poltergeist, Tilbage til fremtiden og Gremlins, i alle tilfælde med betydelig malice: I den første viser det sig, at den rige middelklasses selvtilfredse American Way of Life bygger på ustabil grund, hvilket først erkendes da ligkisterne fra den skæn dende kirkegård til sidst kommer masende op gennem køkkengulvet; efter denne formaning kan familien dog få fred for de forstyrrende dæmoner ved at flytte ind på Holiday Inn. I den anden kommer middelklassedrengen til bage til 50em es provinsielle univers, hvor han med sit særlige tidsoverblik får justeret frem tiden , således at hans pessimistiske lovver Blandt forudsætningerne for Dødens gab er et hajjagt, t.v. Richard Dreyfuss som middle class baggrund bliver til optimistisk af de mest berømte værker i amerikansk marinbiologen, i midten Robert Shaw som upper middle class. Og i Gremlins undergår de malerkunst: John Singleton Copley (1738- hajjægeren Quint, en skikkelse der var baseret nuttede kæledyr en skæbnessvanger meta 1815) udførte i 1778 sit effektfulde billede af på en autentisk Long Island-fisker, Frank morfose og raserer hele den lille klassiske ”Watson and the Shark”, en dramatisk M undus. 1 august 1986 meldte den amerikanske småby, der er som en karikatur af fremstilling af en autentisk hændelse fra amerikanske presse, at virkeligheden havde den idylliske by i Minnellis Meet Me in St. 1749, hvor en haj bed benet af en engelsk indhentet fiktionen: Mundus fangede en hvid Louis og i Frank Capras sentimentital-socio- dreng i Havanas havn. Det succerige billede dræberhaj på over halvanden ton ud for logiske Americana It’s a Wonderful Life, der blev fremstillet i flere versioner, her fra The Montauk, N.Y.! netop er en af Spielbergs yndlingsfilm. Detroit Institute of Art. Herover ses filmens I alle filmene fremstår miljøet mere eller 23 mindre klart stiliseret — fra det forholdsvis kegården — på sammen måde som krænkel sig for at lytte med øret mod skinnerne men realistiske (E. T.) til det helt kulisseagtige sen af Pagtens Ark i Jagten på den forsvundne faldt i søvn. Den lille dreng var bedstefar og (Gremlims) — måske fordi Spielberg, som skat sætter de straffende ånder fri og en lig nu kommer toget tilbage for at hente ham: ægte barn af tv-kulturen, bruger medie-iko nende krænkelse af et gammelt helligt sted er Barnebarnet rækker ham billetten. Barndom nerne som mytologisk materiale : Hoved årsagen til det ægyptiske søskendepars uhyg og alderdom i cyklisk kontakt kilden til det familie-univers, som Spielberg gelige mord i Frygtens pyramide. Kærlighed og I Spielbergs Los Angeles-villa i Coldwater satire er rettet imod, synes da også lige så me tømmemænd er en ikke videre vellykket farce Canyon hænger Rosebud-slæden fra Citizen get som selvoplevelsen at være den amerikan om kvalerne med en forfalden villa der næ Kane over kaminen (købt for 50.000 dollars ske kernefamilie fra 50’emes sorgløse borger sten skal gennemgå eksorcisme for at blive be ved en auktion — en høj pris i betragtning af, lighed som den udfoldede sig i CBS’ suc boelig. I G Kost Train kommer temaet i en at vi alle har set slæden blive brændt) som et cesrige sitcom-serie Leave It To Beaver (1957- usædvanlig variation: Her hører den lille dreng memento over en person, der — som det er 63), som blev optaget i Universal Studios ku- (spillet af den fremragende Lukas Haas fra blevet sagt erobrer verden, men mister sin lisseby, der stadig er det åndelige, og strengt Vidnet) sin halvgale bedstefar fortælle uhygge barndom. Spielberg har forlængst erobret ver taget også det geografiske centrum for Spiel- lige historier om det farlige i at familiens hus den,og han synes stadig at have god kontakt til bergs univers, for så vidt som det er her, på et ligger præcis der, hvor jernbanen engang lå, og sin barndom. Barndomstemaet var allerede afsides hjørne af selskabets tærræn, at hans til sidst kommer spøgelsestoget farende ud fra anslået i tv-episoden The Private World a f Mar eget lille produktionsselskab, meget passende fantasiens overdrev og braser tværs igennem tin Dalton (1971) fra serien The Psychiatrist, kaldet Amblin Entertainment, holder til i et huset. For mange år siden afsporedes ekspres om en dreng der begynder at leve i sin fantasi luksuøst hus i mexicansk stil. Herfra leder han sen nemlig her, og alle omkom, fordi det verden, og det er stadig blevet genoptaget. I sammen med partnerne Kathleen Kennedy og bremsede op for en lille dreng, der havde langt hans film er børnene de udvalgte, som intui- Frank Marshall og en snes andre med arbejdere sine produktioner. Her har han va skeægte Suburbia lige ved hånden: Kilome tervis af velholdt villaidyl strækker sig nordpå i San Fernando-dalen — verdens største væg- til-væg-tæppe. Spielberg har selv medvirket til at rette op mærksomheden mod den barndoms-fikse ring, der præger hans værk (hvorved man godt i farten kan komme til at overse, at en betydelig del af hans film — Duellen, Sugar- land Express, Dødens gab, Jagten på den for svundne skat, Kærlighed og tømmemænd og Fanen Lilla — faktisk ikke fokuserer på barn dom men): »Jeg kan altid spore en filmidé til bage til min barndom«, sagde han for nylig og påpegede, hvordan familielivet i E. T. og Pol- tergeist refererede til hans egen Arizona-op- vækst. De fysiske rammer er efterlignet — Elliotts rodede værelse er en rekonstruktion af hans eget — og ensomheden: Han har for talt, hvordan han ofte lå i sit værelse og lyttede til forældrenes skænderier, og da han var 16 blev de skilt. Bekymringen ved at skulle flytte — som prægede familen Spielbergs tilværelse på grund af faderens stadige avancementer — afspejler sig i Goonieme, hvor hele intrigen går ud på at børnene vil forhindre, at familierne bliver sat ud af husene. I det hele taget kredser Spielberg i flere film om huset som en ustabil bolig og hjemmet hvis fred bliver krænket — ofte fordi det selv har krænket et steds hellig hed (et tema som har været dyrket i ameri kansk litteratur siden Hawthornes klassiske »Huset med de syv gavle«): IE. T., der hand ler om at komme hjem hvor man hører til, bliver husets trygge univers pludselig inde lukket i plastik og fremmedgjort. Den tidlige tv-film, Something Evil, var en historie om et ungt par, der køber hus på landet i Pennsyl- vania, men generes af et hjemsøgende hus- spøgelse, der prøver at besætte hustruen. Også i Poltergeist er huset forhekset: Det er enhver ejendomsmæglers mareridt, kulmine rende med at den ellers fortrinlige villa op sluges af intetheden, fordi den krænker kir 24 tivt forstår alt det, som de voksne er for kloge der med Mark Twains »Toms eventyr« og de Californien mod det formodede japanske an til at begribe. De fremmede i Nærkontakt in ander Tom Sawyer-historier, forsætter med greb. I Nærkontakt spiller den lille drengs spil viterer barnet og de barnlige sjæle, E. T. knyt Booth Tarkingtons Penrod-bøger og den po ledåse W hen You Wish Upon A Star fra Pi- ter sig til drengen og børnene overhovedet, pulære film-serie Ungerne fra 30em e. Men nocchio, og i Gremlins jubler de små infernal det er den lille pige som kan kommunikere ellers er den indflydelsesrige kraftkilde, der ske kæledægger i flok over Snehvide og de syv med den slemme Poltergeist, der gemmer sig rumsterer i Spielbergs univers, det store for dværge, men mere væsentligt er slægtskabet inde i fjernsynet. Kun det uskeptiske barne billede — som Spielberg aldrig har forsømt at mellem En verdensomsejling under havet og sind kan se fantasiens lysalfe og dæmoner. I en pege på: Walt Disney. Selv om Disney ikke Jagten på den forsvundne skat, mellem Hop med scene i E. T. markeres det ironisk: Moderen havde nævneværdig kreativ andel i sit sel professoren og Tilbage til fremtiden, mellem Pi- læser for den lille Gertie om fabelskikkelsen skabs virksomhed, men til gengæld personligt nocchio og E. T., der blev kaldt »the best film Peter Pan, mens Elliott på den anden side af overvågede hver en deltalje i produktionen, Disney never made«. Spielberg er endog gået i døren tysser på fabelskikkelsen E.T. Spielberg står han som den store troldmand der kunne gang med at producere tegnefilm, den første har selv idenficeret sig med denne figur: »Jeg fabrikere og genfabrikere legendariske skik som står foran premieren er Don Bluths A m e har altid følt mig som Peter Pan«, har han sagt, kelser og uopslidelige myter for generationer. rican Tail, der fortæller om nogle russiske og blandt hans kommende projekter er en Spielberg har bevidst søgt at tage denne arv op mus, der ankommer til Ellis Island, emigreret filmatisering af Barries kendte skuespil. med sine nutidsfabler, der dyrker sentamen- fordi de har hørt at der ikke findes katte i Hans bamdomsfremstilling som den kom talitet, enfold og grum dæmoni i samme ef Amerika. Det skal være en hyldest til Fri mer frem i E. T., Goonieme og Frygtens pyra fektive blanding som Disney. Der er en direkte hedsgudinden og til Spielbergs egne russis mide, hvor børn og unge fungerer som opda hyldest til Disney i 1941, hvor general Stilwell ke forfædre. gere, har en amerikansk tradition der begyn- foretrækker at se Dumbo frem for at forsvare Hvor andre i USC-kliken kaster et nostal gisk blik på ungdomsårenes erotiske mulig heder — f.eks. i Lucas’ Sidste nat med kliken og Milius’ De vilde år — er det, som hos Disney, et klart afseksualiseret univers, Spielbergs film beskriver. Hans film handler om erotiske fore ninger, der ikke finder sted: Romanen »Dø dens gab« begynder med et saftigt samleje på stranden — som optakt til pigens fatale hav bad, i filmen bader pigen først — som en åbenbar optakt til sex, men hajens mellem komst forhindrer fuldbyrdelsen. Der ligger kun en levnet arm tilbage på stranden. I N æ r kontakt a f tredie grad lægges der op til en køde lig forening af den enlige mor og den forladte far, der er i stærk følelsesmæssig kontakt gen nem deres fælles oplevelse af UFO-mysterier- ne, men heller ikke her kan foreningen finde sted, da manden skal på en uopsættelig rejse med UFOerne. I Jagten på den forsvundne skat synes alt omsider at lægge op til et passende møde mellem helt og heltinde: Efter mange strabadser er de omsider alene i kahytten, er i passende romantisk stemning og kommer da også i kanen, men — Indiana Jones, som ellers har kunnet klare de mest ubegribelige ild T il venstre: Blandt kilderne til Spielbergs sådan som ,man kan se i børns soveværelse. prøver, falder i søvn efter det første kys. Og i univers — småborgerlige villakvarterer som Men det er alt hvad det er” — har Spielberg Tilbage til fremtiden er det tæt på, at vor helt ramme om barndommens fantasiverden — er sagt. Flere a f Rockwells billeder hænger i bliver forført af den yderst initiativ-tagende maleren Norman Rockwell (1894-1978), der Spielbergs hjem i Beverly Hilis. unge pige: der er fremmelige teenagere, hedt for gennerationer af amerikanere har været Herover: Spielbergs specielle interesse for Peter blod og en rummelig Ford, det skulle ikke kitsch-agtig men højtelsket leverandør af Pan ses både i E.T. (flyveturene) og kunne slå fejl. Men også det bliver afværget: kærligt patriotisk Americana: På forside Goonieme (piratskibet), og en ny-filmatisering Hun er hans mor, så desværre ... Det kunne billedet til det populære familieblad Saturday a f J.M. Barries 1904-skuespil om The Boy ellers let være blevet til en bogstavlig illustra Evening Post skabte han især i 40eme og Who Would Not Grow Up er blandt tion af digteren Wordsworths dictum: »Barnet 5Oeme et humoristisk-sentimentalt panorama Spielbergs kommende projekter (om end det er mandens far«! af nationen, der i hans minutiøse malerier aldrig, som hævdet, har været meningen, at fandt alle de typiske træk den helst ville vennen Michael Jackson skulle spille kendes ved. Billedet her er en af hans mange titelrollen). Her ses en scene fra Walt Disney s Farven sort fremstillinger a f drengeliv, ”Crackers in Bed” filmatisering, hvor Peter Pan og børnene flyver Efter en værkrække så sammenhængende fra 1921, der illustrerer fortællingens magi: over Londons viktorianske suburbia. Et andet som nogen auteurs, kommer Spielberg nu Med sprøde vafler og en trofast ven inden for skuespil a f Barrie, Marie Rose fra 1920 som med Farven lilla som den velberegnede over rækkevidde kan The All-American Boy ved Hitchcock planlagde at filmatisere, synes også raskelse i karrieren: Vi ved, han kan lave flun hjælp a f sin bog drømme sig bort fra at være inspiration til temaer i Nærkontakt af kende underholdningsfilm, lege med hele det villahyggen til en mere eventyrlig dimension. tredie grad og Poltergeist: Stykket handler om store magiske tryllesæt, og endda med en sær ”Film er drømme, de er fantasi. Det er som en en pige, der forsvinder over i en åndeverden lig sublimeret barnlighed appellere til det glo sky over hovedet, en yndig blå og lyserød sky, flere gange i løbet a f sit liv. bale barnesind med sine mytologiske drøm- 25 me-eventyr. Men ingen havde vel ventet, at som Eddie Murphy og Richard Pryor i under kan ikke uden videre passere. Liberale kredse han nu skulle lave en film om voksne menne holdningsfilm som To tosser bag tremmer (in i USA har i det hele taget ikke været venlige sker, om kvinder, og da slet ikke om sorte. strueret af Sidney Poitier!) og Beverly Hiils ved filmen, den ses som underfundig racisme: Amerikansk filmindustri har altid haft en Cop, der ikke berører de prekære emner. Føl Spielberg fremstiller sine sorte personer som noget tøvende holdning til farven sort Den jeton-serien Rødder, om slaveriets historie, hemmeligsfulde og mystiske væsener fra en første betydelige film, der beskæftiger sig med markerede i 1978 et gennembrud for den sor fremmed planet. Celie (i Whoopi Goldbergs de sorte, er Griffiths entydigt racistiske bor- te befolknings adgang til tv-mediets sociale personifikation) er den venlige alien, beslæg gerkrigsepos En nations fødsel fra 1915, og billede af USA, siden bar man i stigende grad tet med E. T., og ægtemanden M r.______er frem til anden verdenskrig fremstilles de sorte set sorte i serier og soap operas, situations lige så irrationelt ond og brutal som den store amerikanere hovedsageligt via et sæt faste komedien Webster havde en lille sort dreng i hvide haj. Men ellers er filmen påfaldende stereotyper: Onkel Torn-typen, nigger’en, den hovedrollen og med Cosby & co., om en sort anderledes end hele det tidligere værk, selv tragiske mulat, Mammy’en, den brutale fyr middelklassefamilies genvordigheder, har en om ganske vist race-temaet blev berørt i 1941, (som Donald Bogie har identificeret dem). serie med ren sort rollebesætning omsider hvor to soldater i Dan Aykroyds tank bytter King Vidors Hallelujah, en tidlig tonefilm opnået den helt store popularitet, men typisk race: Den hvide soldat får ansigtet sværtet af fra 1929, er et sentimentalt melodrama om nok ved ikke egentligt at berøre emner som sod, samtidig med at den sorte soldat får ansig livet i Sydens bomuldsplantager, men også et diskrimination og rascisme og storby-ghetto tet kridtet med talkum. Begge gribes af rædsel, ærligt forsøg på at formidle den sorte kultur. ernes sociale tragedie. Det er også påfaldende, da de opdager det. 30ernes symptomatiske fremstilling er Borte at de biograffilm, der i de senere år har be Umiddelbart vakte det undren, hvad Spiel- med blæsten: Borgerkrigen kan rase nok så me skæftiget sig med det sorte Amerika, alle har berg søgte i dette stof. Men filmen vidner klart get, men ingen kan rokke ved den trofaste udspillet sig i en fortidskulisse: I Formans Rag om, at den er nøje planlagt i instruktørens sorte barnepige (spillet af Hattie McDaniel time (1980) skildrede den dominerende oeuvre: Der er hans udspil til-et publikum som der stadig er den eneste sorte skuespillerinde handling en sort mands kamp for retfærdig kun forbinder ham med eventyrligheder. Far der har fået en Oscar). hed i århundredets begyndelse; Jewison (der ven lilla er hans forsøg på at lave en rigtig Efter anden verdenskrig kommer der en stod bag I nattens hede og det forliste Nat voksen film, en film baseret på character mere signifikant bølge af film der debatterer sam Tumer-projekt) kom i 1984 tilbage med et end på action. Det kan måske virke for- fundsproblemer, også racediskrimination be lidt konventionelt kriminaldrama, Soldier Sto bøffende at en mand med baggrund i jødisk røres, afdæmpet men klart, i Kazans Pinky om ry, om indbyrdes racisme blandt sorte soldater mellemklasse fra det vestlige USA går i gang en mulatpiges kvaler i begge samfund, og i under krigen; Richard Wrights klassiske ro med et sujet der drejer sig om kvinder af den Browns Intruder in the Dust efter Faulkners ro man, »Søn af de sorte«, der siden frem sorte underklasse i Syden. Men filmen vidner man om lynch-justits. 1 50’eme bliver emnet komsten i 1940 har stå endnu mere pædagogisk belyst, og nu har man, et som hovedværket for første gang, en stor sort stjerne som hver om storbyernes fortabte ken synger eller danser: Sidney Poitier per sorte, er først ved at bli sonificerer i film som Kramers Lænken og ve filmatiseret nu hvor senere i G æt hvem der kommer til middag og historien har fået pas Jewisons I Nattens hede idealet af en sort med sende patina. Og det borger, der rummer alle tænkelige moralske gælder også Spielbergs dyder som kan samles i ét menneske. film, der skildrer de sor Da der i 70 ernes begyndelse endelig kom tes liv i Georgia i første mer et sort gennembrud i amerikansk film halvdel af århundredet: med detektivhistorierne Da bomuld kom til Den puster ikke til il Harlem og Shaft, giver det hovedsagelig anled den, den fortæller hi ning til en række fidusfilm, den såkaldte blax- storie — og historier. pioitation bølge. Et påfaldende symptom på Farven lilla har ikke tendensen til også at holde den sorte kultur fået den store kritiske isoleret i ghettoen, er det faktum, at de bety succes blandt det hvide deligste sorte forfattere nok læses i store oplag USAs filmkritikere, og prises af det litterære establishment, men men det store publi ikke bliver filmatiseret og dermed til- kum har været begej gængeliggjort for de store masser: Richard stret, og hvor romanen Wright, James Baldwin, Ralph Ellison vinder hovedsagelig er blevet først indpas i medierne, da de er blevet lit læst af et hvidt kvinde teraturhistorie. Filmindustriens generelle til ligt publikum, har fil bageholdenhed over for emnet hænger dog men, påfaldende nok, utvivlsomt også sammen med de markante været en klar succes hos sorte organisationer, der pludselig bryder frem de fattige sorte i Syden: i 60erne, ledsaget af eksplosive raceurolig Der meldes om rekord heder — f.eks. i Los Angeles’ sorte bydel store billetindtægter fra Watts ikke langt fra Hollywood. Symtomatisk Alabama, Georgia og var det, at initiativet til at filme den konser North Carolina (hvor vative sydstatsforfatter William Styrons suc den er optaget). Men cesrige roman om den sorte oprørsleder Nat filmen har naturligvis Turner, blev effektivt bremset af sorte skue også skabt kontrovers: spillere og filmfolk. At en ikke-sort instruk I moderne amerikansk film repræsenteres tør tillader sig at røre det sorte USA fortrinsvis af populærstjerner ved den sorte kultur 2 6 om, hvad han har søgt og fundet: Alice Wal fældighedernes usandsynlige sammentræf går anden verdenskrig. Under en skudduel med isers roman er gammeldags episk fortælling, en op i en højere enhed af emotionelt højtryk og fjenden, beskadiges maskinen så skytten blo feministisk almanakhistorie med rødder i patetisk kunst — som i Way Doun East og keres i sin kapsel under flyets bug: Lukket 1900-tallets populærroman. Spielberg øser in Intolerance. Der ligger en ironisk pointe i, at inde i det lille rum har den drengede Jona direkte af samme tradition og har netop ind denne eksceptionelle hollywood’ske under than, der er alles yndling, klar udsigt til det føjet en scene hvor Celie læser »Oliver holdningsfilm om den sorte kvindes vej gen foruroligende faktum, at også landingshjulene Twist«. nem fornedrelse til triumf har lært af Griffith er sprængt bort. Den eneste mulighed for at Det er Ejzenstejn, der i et af sine væsentlig — racisten par excellence. Men sådan er det. redde besætningen er en mavelanding, og den ste essays har peget på Dickens’ betydning for Og her følger Spielberg trop: Fanen lilla er vil resultere i at kapslen med Jonathan knuses. amerikansk film, først og fremmest for Grif- fortællekunst med den store pensel. Der ven Alle redningsforsøg er forgæves, men mens fith. Dickens’ viktorianske hygge og episke des blad for blad i en farvestrålende krønike. flyet kommer nærmere og nærmere på det kraft, der både befordrer realistisk atmosfære Særligt mesterligt i de kort anslåede, men op fatale øjeblik — med feltpræsten og Jonathans og patetisk moraliseren, er grundlaget for timalt mættede scener : Fødselsscenen i be gravide hustru ventende med fuld radiokon Griffiths film. Ejzenstejn taler om »den spon gyndelsen hvor den grumme stedfar venter takt på landingspladsen — får Jonathan sin tane, barnlige evne til at fortælle, der er lige ude i sneen på at bringe den nyfødte bort; idé. Han er nemlig ikke som almindelige dø typisk for Dickens og for amerikanske film, Celies ankomst til M r.______s hus hvor delige, han er kunstner. I en art trance tegner der så sikkert og delikat spiller på publikums drengen kyler en sten i hovedet på hende; han flyet med fine store landingshjul, og mi infantile træk.« Det er oplagt, at Spielbergs sangerinden Shugs entré i øsende torden raklet sker — den tossede tegner får sin drøm film bygger på samme elementer — det barn regn; og den eminente scene hvor Celie opfyldt: Flyet lander godt og sikkert på det lige, det sentimentale, det fantastiske — men mordlysten nærmer sig sin plageånd med bar tegnede landingsstel, der kan bære til alle er med Farven lilla har han fundet en ny di berkniven, krydsklippet dels med tatoverings reddet ud. Da så tegneren bliver kaldt tilbage mension: Hvor han tidligere hentede inspira ritualet i Afrika, dels med Shug der aner Celies til virkeligheden, braser det hele sammen. tion fra Hitchcock, beundrede narrative hensigter, løber til undsætning og når frem i Det er fortælleren Spielberg, der her frem håndværkere af den gamle skole som David en last minute rescue, der er en værdig hyldest sætter sit optimistiske credo: Kunsten kan Lean, William Wellman og John Sturges og til Griffith. Filmens seksuelle temaer er til frelse os — hvis vi tror på den. Selv har han især dyrkerede sit valgslægtskab med Disney syneladende en modsigelse af den alminde ingen grund til at tvivle på dens magi. så er han nu trådt ind i Griffiths univers. lige kyskhed i Spielbergs univers: Her er vold- Fanen lilla er først og fremmest et melo tægt, incest, brutalitet, men kun for at blive Filmografi drama. De store skæbnetrådes mønstre og til benægtet af optismisme. Seksualiteten, som Amatørfilm: The Last Gun, 1959; Escape to Nowhere, 1960; styrer de afskyelige liderlige mænd, er det on BatdeSquad, 1961; Firelight, 1963; Slipstreams, 1965; Am- de, kærligheden, som styrer kvinderne, er det blin’, 1969. Tv-serier. Eyes (Night Gallery, 1969); The Darede vil Gesture gode. Vores heltinde bliver mor til to børn og (Marcus Welby, M.D., 1970); Make Me Laugh (Night Gallety, gør flere forskelligartede seksuelle erfaringer, 1971); Los Angeles 2017 (The Name of the Game, 1971); men kommer alligevel gennem livet ikke The Private World of Martin Dalton (The Psychiatrist med uskylden men med uskyldigheden in 1971); Par for the Course (The Psychiatrist, 1971); Murder by the Book (Columbo, 1971); Eulogy for a wide Receiver takt. Spielberg, der under optagelserne til fil (Owen Marshall, 1971); Ghost Train (Amazing Stories, men sidste sommer blev far til en lille søn, kan 1985); The Mission (Amazing Stories, 1985). nu prale af at være blevet voksen. Men det er Tv-film: Duel/Duellen, 1971; Something Evil, 1972; Savage nok en pointe , at denne første rigtige film om (Watch D og/ The Savage Report), 1973. Film: The Sugarland Express/ Sugarland Express, 1974; voksne handler om en kvinde som trods alle Jaws/Dødens gab, 1975; Close Encounters of the Third tænkelige trængsler i livet aldrig ældes, men Kind/Nærkontakt af tredie grad, 1977; 1941/1941 — Und forbliver et ukueligt barn. Ikke så sært, at Spiel skyld, hvor ligger Hollywood?, 1979; Close Encounters of berg har udtalt sin beundring for Schlondorffs the Third Kind — The Special Edition/Nærkontakt af tredie grad —Specialudgaven, 1980; Raiders of the Lost Ark/ Jagten Bliktrommen: Det evige barn som verdens på den forsvundne skat, 1981; E.T. The Extra-Terrestrial/ betragter, kunstneren som hellig enfoldig. E.T., 1982; Twilight Zone — The Movie/På grænsen til det Spielberg er Hollywoods store troldmand, der ukendte (episoden Kick the Can), 1983; Indiana Jones and mestrer alle de hemmelige gamle recepter, the Temple of Doom / Indiana Jones og templets forbandelse, 1984; The Color purpie/7 Farven lilla, 1985. men han er en uskyldig troldmand. Produktioner: I Wanna Hold Your Hånd — Robert Zemeckis Den lille tv-film The Mission, der var en one 1978; Used Cars/ Brugte biler — Robert Zemeckis 1980; hour special i Amazing Stories, kan ses som Continental Divide — Michael Apted 1981; Poltergejst/ Pol hans kunstneriske trosbekendelse. Den for tergejst — Tope Hooper 1982; Gtemlins/ Gremlins —Joe Dante; Back to the Future/ Tilbage til fremtiden — Robert tæller om et allieret fly på bombetogt under Zemeckis 1985; Young Sherlock Holmes/ Frygtens pyramide —Barry Levinson 1985; Amazing Stories (tv-serie) — 1985- 1986; The Money Pit / Kærlighed og tømmermaend — Richard Benjamin 1986; American Tail —Don Bluth 1986. Medarbejde: Ace Eli and Roger of the Skies (Story) — Bill Sampson 1973; The Blues Brothers/Blues Brothers (birolle) — John Landis 1980; Vanessa in the Garden (story, tv-film, Amazing Stories) Clint Eastwood 1985; Mirror, Mirror (Story, tv-film, Amazing Stories) Martin Scorsese 1986. Projekter. Peter Pan (Barries skuespil, instruktion); Schind lers List (Thomas Keneallys bog, instruktion); Indiana Farven lilla, Til venstre: De to søstre (Desreta JonesIII (instruktion); Dad (William Whartons roman, pro Jackson som den unge Celie og Akosua Busia duktion); Dust (instrueret af Bruce Beresford, produkti on). som Nettie) belures af den onde M r.______Spielberg på video: Esselte har følgende titler; Dødens gab. (Danny G lover), der står på spring for at Nærkontakt af tredie grad, 1941 — Undskyld, hvor ligger bryde ind i det kvindelige fællesskabs idyl. Hollywood?, Jagten på den forsvundne skat, Poltergejst 27