Sammenfattende Redegørelse Miljøvurdering Kommuneplan 2013 Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende Redegørelse 2

Slagelse Kommune 1 Plan og Erhvervsudvikling Juli 2013

Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering Kommuneplan 2013 Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 2

Lovgivning

Formålet med Miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget.

Miljøvurderingen udarbejdes efter Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven gennemfører EU-direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

Loven foreskriver, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven retter sig til de statslige, regionale eller kommunale myndigheder, som i henhold til lovgivningen er forpligtigede til at udarbejde en plan eller et program, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især om planer inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Der er med loven indført pligt for myndighederne til at foretage miljø- vurdering af disse planer og programmer samt til at inddrage relevante miljømyndigheder for at få fastlagt omfanget og indholdet af miljøvur- deringerne. Myndigheder og offentligheden skal efterfølgende høres om udkast til plan eller program og om de udarbejdede miljørapporter.

Ved den endelige vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse iht. § 9 stk.2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Myndigheden skal redegø- re for hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet og hvordan miljørapporten og udtalelser, modtaget i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Der skal redegøres for hvorfor den vedtagne plan eller program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet. Endelig skal der redegøres for hvorledes myndigheden vil overvåge væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 3

Indhold

Indhold 1. Baggrund 4 2. Integrering af miljøhensyn og valg af alternativ 5

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen 13

4. Afværgeforanstaltninger og overvågning 45

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør

58 57 36 00 [email protected] www.slagelse.dk Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 4

1. Baggrund

Slagelse Kommune har valgt at foretage en fuld revision af sin kom- overordnede veje eller andre infrastruktur. muneplan. Kommuneplan 2013-2024 udarbejdes i henhold til planloven. Planen udarbejdes hvert 4. år og gør rede for Slagelse Kommunes De små byer samlede arealanvendelse. Slagelse Kommune har derfor valgt at miljø- Der er ni små byer: Bisserup, Kirke Stillinge, Slots Bjergby, Forlev- vurdere kommuneplan 2013-2024. Vemmelev, Sørbymagle, Svenstrup, Boeslunde, Flakkebjerg og Dalmo- se. Byerne har alle mellem ca. 400 og ca. 2500 indbyggere, og de har Slagelse Kommunes vision samt Plan- og Agenda21 strategien, som alle betydning for deres opland i form af dagligvareforsyning, skole, blev vedtaget af Byrådet den 19. december 2011, danner rammen for ældrecenter, sports- og fritidsfaciliteter mm. Byerne fungerer som bo- kommuneplanrevisionen. I plan- og Agenda21 strategien er der sat sætningsbyer for pendlere til købstæderne og andre større byer, og de fokus på 3 overordnede strategiske temaer/indsatsområder: Erhverv, oplever generelt vækst. Kommuneplan 2013 understøtter denne funk- bosætning og uddannelse. Planstrategien peger desuden på 2 øvrige tion ved at give mulighed for en fortsat udvikling inden for boliger. indsatsområder: Infrastruktur og klima – vand. Desuden skal der være mulighed for fortsat at sikre erhvervsudvikling i Forlev-Vemmelev. Kommuneplanen omfatter en hovedstruktur, der beskriver kommunens bymønster, retningslinjer for administrationen af det åbne land samt rammer for lokalplanlægningen.

Bymønster Planstrategien sætter rammen for det bymønster der skal arbejdes for i den kommende planperiode. Bymønsteret tager udgangspunkt i de tre købstæder og de ni såkaldte små byer. Således udgør Slagelse Kommune de tre købstæder Slagelse, Skælskør og Korsør, ni små byer samt landområderne med de mange små landsbyer og endelig kystom- råderne og øerne Agersø, Omø og Sprogø.

Købstæder De tre købstæder – Slagelse, Skælskør og Korsør – er kommunens vigtigste byområder, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel, kultur- og fritidstilbud, og de overordnede servicefunktioner er placeret. Købstæderne er hjem for mere end 50.000 af kommunens godt 77.000 indbyggere, og de rummer funktioner og tilbud, som opfylder de almindelige hverdagsbehov for indbyggere og oplandet. De er naturlige omdrejningspunkter for kommunens fortsatte udvikling, som ikke kræver store investeringer i anlæg af Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 5

2. Integrering af miljøhensyn

2. Integrering af miljøhensyn og valg af alternativ

Afgrænsning af miljøvurderingen Miljøvurderingens struktur På baggrund emnerne afgrænsningsrapporten og de indkommende Miljøvurderingen er gennemføret på et overordnet niveau med en de- høringssvar i forbindelse med høring af berørte myndigheder, har Sla- taljeringsgrad, der svarer til det niveau planen befinder sig på. Kom- gelse Kommune vurderet, at Kommuneplan 2013-2024 skal miljøvur- muneplanen er en overordnet plan der udmønter planstrategien og deres med fokus på de temaer som fremgår af nedenstående tabel. Af beskriver hvorledes Slagelse Kommune skal udvikle sig de næste 12 år. tabellen fremgår ligeledes hvilke miljøfaktorer jf. lovens § 1 stk. 2 der Det er kun nye arealudlæg eller ændrede retningslinjetemaer i forhold vurderes at være væsentlige at fokusere på i miljøvurderingen. til kommuneplan 2009-2020 som miljøvurderingen har behandlet. Miljøvurderingen er opdelt i følgende temaer: ”Overordnede temaer”, Overodnede temaer Miljøfaktorer ”Retningslinjetemaer” og ”Rammelagt arealudlæg”. Udover de overord- Erhverv nede temaer/strategiske indsatsområder ”Erhverv”, ”Bosætning”, ”Ud- Menneskers sundhed, materielle goder og Bosætning dannelse” og ”Infrastruktur” behandler miljøvurderingen retningslinje- arealanvendelse temaerne ” klima – vand/kystvand”, ”værdifulde landskaber”, ”Skov”, Uddannelse ”Natur- og økologiske forbindelse” (Naturnetværk), ”Store husdyrbrug” Infrastruktur og ”Fælles biogasanlæg”. Derudover behandles temaet ”Turisme, ferie

Retningslinjetema Miljøfaktorer og fritid” herunder rammelagt arealudlæg. Klima - vand / kystvand Materielle goder og arealanvendelse Miljøvurderingen er gennemført som en vurdering af hvorvidt og i Værdifulde landskaber Materielle goder og arealanvendelse, landskab hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de Skov Biologisk mangforldighed, flora og fauna, klimati- relevante miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. ske faktorer, landskab De relevante miljøfaktorer som forventes at kunne blive påvirket samt Natur- og økologiske forbindelser Biologisk mangforldighed, flora og fauna alternativer herunder 0-alternativer er behandlet under hvert tema. Store husdyrbrug Arealanvendelse, landskab 0-alternativer er beskrevet under hvert enkelt tema og tager udgangs- Fælles biogasanlæg Klimatiske faktorer, landskab punkt i den udvikling der vil finde sted hvis planen ikke vedtages.

Rammelagt arealudlæg Miljøfaktorer Miljøstatus Turisme, ferie og fritid Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Slagelse Kommune er domineret af de tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør. Her til kommer en række små byer beliggende i byzone samt spredte mindre landsbyer beliggende i landzone. Slagelse Kom- mune har ca. 77.000 indbyggere. De dominerende erhverv i kommunen er jordbrug samt industri, som er beliggende i tilknytning til de store bysamfunds erhvervsområder.

Slagelse Kommune udarbejder årligt et Grønt Regnskab for alle kommunale ejendomme, herunder også for rensningsanlæg, vand- og Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 6

2. Integrering af miljøhensyn

varmeforsyningen samt driftsafdelingen Vej og Park med henblik på at • Klima – forebyggelse og tilpasning. reducere ressourceforbrug og dermed miljøbelastningen. • Bæredygtighed i egen drift – ’Fej for egen dør’. • Bæredygtig natur, oplevelse og formidling Det åbne land i kommunen er domineret af jordbrugsinteresser. Spredt • Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog. rundt i kommunen er der områder, der er underlagt beskyttelsesinte- resser i Natur og Miljølovgivningen. Kyststrækningen langs Storebælt Derudover er der fokus på bæredygtig erhvervsudvikling og bæredyg- domineres af naturmæssige og rekreative interesser, hvoraf især de tig bosætning. betydende naturbeskyttelsesområder udgør en betydelig del af kyst- strækningen. Slagelse Kommune vil sikre en bæredygtig udvikling. Denne tværgå- ende opgave varetages gennem kommuneplan, sektorplaner, handle- I forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn for kommunens planer, projekter, borgerinddragelse og konkrete initiativer. erhvervsvirksomheder forsøger Slagelse Kommune at skabe forståelse for vigtigheden af et forebyggende miljøarbejde. Eventuelle miljøpå- I miljøvurderingen af Kommuneplan 2013-2024 har forskellige lovgiv- virkninger fra erhvervsvirksomhederne håndteres i henhold til gælden- ninger, strategier og handlingsplaner, der indeholder målsætninger og de lovgivning. retningslinjer der er relevante for bedømmelsen af miljøpåvirkninger indgået. Følgende målsætninger har således indgået i bedømmelsen: Tilsvarende håndteres miljøpåvirkninger fra Slagelse Kommunes bolig- områder mv. efter gældende lovgivning. • Biologisk mangfoldighed (målsætninger, som de er fremsat i Dan- marks Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyt- Miljøbeskyttelsesmål telse i Danmark 2004 – 2009), I Slagelse Kommunes planstrategi er der, som en understøttelse af • Lov om miljømål (krav om opnåelse af gunstig bevaringsstatus visionen, fastlagt mål, herunder miljømål, for hvert af de strategiske for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne), indsatsområder: • Lov om miljøskade som betyder, at man ikke må gennemføre planer eller projekter, der skader Natura 2000-områder, bilag • Erhverv II- og IV-arter jf. Habitatdirektivet eller bilag I-arter jf. Fuglebe- • Bosætning skyttelsesdirektivet. Slagelse Kommune har tilsluttet sig Count- • Uddannelse down 2010-deklarationen som den første kommune på Sjælland. • Infrastruktur Dermed har kommunen tilkendegivet, at den vil skabe synlighed • Klima - vand om arbejdet med den biologiske mangfoldighed og stoppe tab af biodiversitet i kommunen. I Agenda21 strategien er internationale og nationale målsætninger ind- • Målsætninger som fremsat i den nationale strategi til begræns- arbejdet og Byrådet i Slagelse Kommune vil de kommende fire år især ning af støj. sætte fokus på følgende fire områder: Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 7

2. Integrering af miljøhensyn

Integrering af miljøhensyn: Tema ”Erhverv” Integrering af miljøhensyn: Tema ”Bosætning” I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 er der sket en Gennem arbejdet med Kommuneplan 2013 har Slagelse Kommune generel vurdering af kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål revurderet kommuneplanens uudnyttede arealudlæg til boligformål for for at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes belig- at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes beliggen- genhed, omfang og karakter. De eksisterende arealudlæg er udlagt i hed, omfang og karakter. Der er ikke udlagt nye arealer til boligformål forhold til de gamle kommuners struktur, men er nu revurderet i lyset i forbindelse med Kommuneplan 2013. Med kommuneplan 2013 udgår af den nye struktur og behovet i den nuværende kommune. Slagelse 767 kommuneplanlagte boliger beliggende i rammeområder der ikke kommune er ambitiøs på erhvervsfronten og forventer at det vil resul- er lokalplanlagt. Disse boligområder udgår således af planlægningen til tere i nye arbejdspladser. Med Kommuneplan 2013 reduceres antallet byformål. Det vurderes at få positive konsekvenser for miljøet at area- af etagemeter (m2) til erhvervsformål med 498.689 m2. Det vurderes ler udtages af planlægningen og får landzonestatus idet de eksiste- at få positive konsekvenser for miljøet at arealer udtages af plan- rende arealudlæg, der fastholdes i kommuneplan 2013, i højere grad lægningen og får landzonestatus idet de eksisterende arealudlæg der stemmer overens med arealbehovet for planperioden. fastholdes i kommuneplan 2013 i højere grad stemmer overens med arealbehovet for planperioden. Miljøvurderingen har bidraget til at sikre en mere bæredygtig planlæg- ning i forhold til arealanvendelsen med hensyn til eksisterende areal- Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål. Det er vurderingen, udpegninger og nyudlæg til byudviklingsområder til boligformål. Der at miljøvurderingen har bidraget til at skabe fokus på at virksomheder er således sket en markant reduktion i eksisterende arealudlæg og der placeres indenfor eksisterende og planlagte områder og at gældende udlægges ikke nye arealer til boligformål i forbindelse med Kommune- afstandskrav og grænseværdier i forhold til miljøet skal overholdes. plan 2013. Der er skabt fokus på menneskers sundhed og materelle Miljøvurderingen har derigennem bidraget til at integrere menneskers goder gennem et alsidigt boligudbud og attraktive bosætningsmulighe- sundhed, materielle goder og arealanvendelse i planlægningen. der. Det er vurderingen, at temaet ”Erhverv” i Kommuneplan 2013 ikke vil Temaet vurderes ikke at få væsentlige miljømæssige konsekvenser. få væsentlige konsekvenser for miljøet herunder menneskers sundhed. 0-alternativ 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet, hvor der ikke fokuseres på at skabe et 0- alternativet er den situation hvor Slagelse Kommune vælger ikke alsidigt boligudbud og attraktive bosætningsmuligheder såvel i køb- at have fokus på en styrkelse af erhvervslivet. Der vil formentlig ske stæderne som på landet er, at det alsidige boligudbud og de attraktive en erhvervsudvikling i Slagelse Kommune uanset om der er fokus på bosætningsmuligheder begrænses. Det vil få betydning for befolk- at styrke udviklingen eller ej. Erhvervsudviklingen ved 0-alternativet ningstallet i kommunen da det må forventes at tilflytningen vil blive må dog forventes at være reduceret og det må forventes, at en større reduceret. Det vil også kunne få konsekvenser for fastholdelsen af andel af potentielle tilflyttervirksomheder vælger at placere sig andre borgere i Kommunen og i den forbindelse få betydning for alderssam- steder end i Slagelse Kommune. Dette vil kunne få konsekvenser for mensætningen i kommunen. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. beskæftigelsen af kommunens borgere. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 8

2. Integrering af miljøhensyn

Integrering af miljøhensyn: Tema ”Uddannelse” udviklingsmuligheder i bykernen. Slagelse Kommune ønsker at styrke Slagelses position som uddannel- sesby, ikke mindst gennem udvidelsen af Slagelse Sygehus med et nyt Intentionen om at skabe sikre cykelstier dels i byerne men også imel- akut sygehus og det højt specialiserede psykiatrisygehus men også ved lem byerne er i tråd med kommunens sundhedsmålsætninger og en at styrke de alsidige uddannelsestilbud der er i form af ungdomsud- del af en bæredygtig trafikudvikling. Det er ligeledes en del af en bæ- dannelser, erhvervsrettede uddannelser og videregående uddannelser. redygtig trafikudvikling at skabe bedre forbindelser mellem offentlige transportformer således at offentlig transport bliver et nemmere valg Det fokus Slagelse Kommune har på den fremadrettede indsats på ud- også i landområderne. Ved at skabe fokus på infrastruktur har miljø- dannelsesområdet vurderes at bidrage positivt til Slagelse Kommunes vurderingen således bidraget til at integrere menneskers sundhed og udvikling. Miljøvurderineg har, ved at skabe fokus på temaet Uddannel- materielle goder i planlægningen. se, bidraget til at integrere menneskers sundhed og materielle goder i Det er vurderingen af temaet Infrastruktur vil få positive konsekvenser planlægningen. Miljøvurderingen har endvidere skabt fokus på arealan- for miljøet. vendelsen ved at fremhæve og understøtte, at der ikke udlægges nye arealer til uddannelsesformål. 0-alternativ Temaet vurderes ikke at få væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativet er i dette tilfælde den situation, hvor udviklingen i infrastrukturen sker uden fokus på offentlig transport som et godt al- 0-alternativ ternativ til privatbilisme og hvor der ikke fokuseres på at skabe sikre 0-alternativet betragtes som den situation, hvor der ikke er fokus på cykelstier i og imellem byerne. Konsekvensen ved 0-alternativet må uddannelse som et vigtigt grundlag for kommunens fremtidige udvik- forventes at være øget fravalg af offentlige transportformer, øget fra- ling. Konsekvensen af 0-alternativet vil formentlig være at uddannel- valg af cyklen som transportmiddel og dermed i sidste ende en stigning sesniveauet blandt kommunens borgere forbliver status quo. Dermed i privatbilisme. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. er det sandsynligt, at færre unge over tid vil få en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema ”Oversvømmelse fra kystvand og kraftige nedbørshændelser” Integrering af miljøhensyn: Tema – ”Infrastruktur” Slagelse Kommune har i forbindelse med klimaplanen udpeget en Slagelse Kommune ligger ved hovedfærdselsåren mellem øst og vest klimazone på alle arealer der ligger under kote 3 m. Inden for klimazo- Danmark med den mest befærdede togstrækning og ca. 35.000 biler i nen skal der tages særlige hensyn når der planlægges nyt. Derudover døgnet på Vestmotorvejen. Slagelse By ligger midt i krydsfeltet mel- skal naturens udfoldelsesmuligheder i fremtiden afdækkes og der skal lem den øst-vestgående trafik og den nord-sydgående trafik ad rute påbegyndes drøftelser af om vi skal opgive nogle af de bebyggelser vi 22 mellem Kalundborg over Slagelse til Næstved. Færdiggørelsen af har i dag. den vestlige omfartsvej omkring Slagelse i udgangen 2013 forventes at medføre væsentlige ændringer i trafikbelastningen i Slagelse. En stor del af den nord-sydgående trafik vil blive ledt uden om Slagelse hvilket forventes at forbedre trafiksituationen i Slagelse by og skabe nye Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 9

2. Integrering af miljøhensyn

Kommuneplan 2013 sætter fokus på den klimabetingede oversvøm- dik, også på landsplan, og vil blive evalueret frem mod næste revision melsesproblematik og tiltag til at afværge og minimere miljøkonse- af kommuneplanen. Miljøvurderingen har medvirket til at afdække kvenser ved evt. fremtidige oversvømmelseshændelser som følge af hvorvidt planlægningen får væsentlige miljøkonsekvenser i forhold til havvandsstigninger og hyppigere og mere intense nedbørshændelser. landskabet. gennem et forkus på landskabsplanlægningen har miljø- Miljøvurderingen har bidraget til at planen har fokus på materielle vurderingen medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til materi- goder og arealanvendelse i forhold til oversvømmelsesproblematikken. elle goder, arealanvendelse og landskab i planlægningen. Derudover har miljøvurderingen bidraget til at integrere menneskers Samlet set er det vurderingen, at temaet Landskab ikke vil få væsent- sundhed i planlægeningen i relation til fremtidige konsekvenser af for- lige konsekvenser for miljøet. ventede klimaforandringer. Det på den baggrund vurderingen, at temaet om oversvømmelse vil få 0-alternativ positive konsekvenser for miljøet. Konsekvensen af 0-alternativet er at den overordnede planlægning fastholder tredelingen af det åbne land i hhv. beskyttelsesområder, 0-alternativ landskabsområder og jordbrugsområder. En fastholdelse at tredelingen Konsekvensen af 0-alternativet, hvor der ikke er fokus på udfordringer- vil betyde, at sagsbehandlingen og administrationen af det åbne land ne i forhold til oversvømmelse, vil være at der ikke, i tilstrækkeligt om- fremadrettet baseres på et mindre nuanceret grundlag i forhold til de fang, igangsættes forebyggende afværgetiltag der kan imødekomme interesser der skal varetages i det åbne land herunder forholdet mel- fremtidige oversvømmelseshændelser. Manglende initiativer på dette lem beskyttelse og benyttelse. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. område vil få betydning for omfanget af økonomiske og menneskelige konsekvenser herunder den sundhedsrisiko der opstår, når kloaker løber over. Der vil være en risiko for at der sker en uhensigtsmæs- Integrering af miljøhensyn: Tema ”Skov” sig planlægning i potentielt oversvømmelsestruede områder. Derfor er Der er udpeget omkring 34.000 ha positivt skovrejsningsområde, hvil- 0-alternativet ikke valgt. ket er en forøgelse på ca. 25.000 ha i forhold til sidste Kommuneplan. Udpegningen til positivt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at områ- det kan anvendes som hidtil. Integrering af miljøhensyn: Tema ”Landskab” Slagelse Kommune har et meget varieret landskab, med morænefladen Der er udpeget omkring 19.000 ha negativt skovrejsningsområde, som den dominerende type. Som noget særligt har Slagelse kom- hvilket er lidt mindre end de nuværende 21.000 ha. Områder i byzone mune et meget varieret kystlandskab, herunder dobbeltkysten mod er ikke med i udpegningen. I udpegningen af negative skovrejsnings- syd. Landskaberne varierer meget, fra de visuelle oplevelser knyttet til områder er udover landskabskarakterkortlægningen indgået råstofgra- storskala dal- og bakkelandskaber, mens de mere nære oplevelser kan veområder, vindmølleområder m. bufferzone, geologiske interesseom- være knyttet til småskala landskaber med fx særlig geologisk værdi. råder, naturnetværk, samt biogasanlægsområder.

Landskabstemaet er en fuld revision og udarbejdet med en ny meto- Miljøvurderingen har medvirket til at integrere miljøhensyn og afdække en række miljøkonsekvenser i forhold til temaet Skov. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 10 2. Integrering af miljøhensyn

Samlet set vurderes det, at temaet Skov vil få positive konsekvenser der sammen med de øvrige kerneområder bliver bedre forbundet til for miljøet med hensyn til forbedret biologisk mangfoldighed og vilkår gavn for den biologiske mangfoldighed. for fauna og flora. Skovrejsning vil få positive konsekvenser for klimatiske faktorer. Det er desuden vurderingen at landskabelige hensyn Miljøvurderingen af temaet ”Natur- og økologiske forbindelser” har bliver varetaget mest muligt gennem den omfattende landskabsana- medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til biologisk mangfol- lyse som har bidraget til udpegningen af hhv. negative- og positive dighed samt at skabe fokus på bedre betingleser for flora og fauna i skovrejsningsområder. planlægningen. Det er vurderingen, at retningslinjetemaet for ”Natur- og økologiske 0-alternativ forbindelser” vil få en positiv effekt på miljøet. Hvis det sikres, at der Konsekvensen af 0-alternativet er, at udpegningen af arealer til positivt bliver taget hensyn til eksisterende naturbeskyttelsesområder i det skovrejsningsområde ikke ændres væsentligt. Dermed opfylder plan- fremadrettede arbejde med naturnetværk, vil det alt andet lige skabe lægningen ikke de statslige udmeldinger om at øge arealudpegningen gunstigere betingelser for flora og fauna herunder beskyttede bilag IV til positivt skovrejsningsområde. Det må ligeledes forventes at kon- arter. sekvensen af 0-alternativet er, at omfanget af skovrejsning i Slagelse Kommune vil være reduceret. Derfor vælges 0-alternativet ikke. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet er at der ikke i samme grad skabes gunstige forudsætninger for udviklingen af natur- og økologiske for- Integrering af miljøhensyn: Tema ”Natur- og økologiske forbindelser” bindelser. Konsekvensen heraf vil alt andet lige være en reduktion af Udpegningen af natur- og økologiske forbindelser udgør et netværk, arealer med gunstige livs- og vækstbetingelser for dyr og planter. 0-al- som skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, ternativet vil ikke i samme grad bidrage til at forhindre tab af biodiver- bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzone- sitet. Derfor vælges 0-alternativet ikke. bestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. Derudover er der udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Målet er at disse potentielle områder med tiden bliver en del af natur- Integrering af miljøhensyn: Tema ”Store husdyrbrug” netværket. Der er samlet set udpeget omkring 20.000 ha, til sammen- Retningslinjetemaet ”Store husdybrug” har fokus på at værne om na- ligning var der i Kommuneplan 2009 udpeget ca. 3000 ha korridorer og tur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske ca. 14.000 ha beskyttelsesområde. på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Retningslinjerne kan ikke tilsidesæt- Retningslinjetemaet øger den arealmæssige udpegning til naturnet- te den normale godkendelsesprocedure efter husdyrloven. Det betyder værk og der skabes fokus på at skabe økologiske forbindelser mellem at udpegningen i kommuneplanen skal ses som en positivudpegning, naturmæssige kerneområder. En stor del af kerneområderne befinder der ligger udover den normale godkendelsesprocedure efter husdyrlo- sig langs kysten (mellem Korsør og Skælskør og særligt området langs ven. dobbeltkysten mellem Skælskør og Bisserup) men udgør også et større skovområde øst for Slagelse. Det er vurderingen at disse kerneområ- Miljøvurderingen har bidraget til at afdække væsentlige miljøkonse- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 11 2. Integrering af miljøhensyn

kvenser ved planlægninge for store husdyrbrug. Samtidig har miljøvur- af biogas er det vurderingen at retningslinjetemaet vil få en positiv ef- deringen medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til arealanven- fekt på klimaet. delse og landskab. Samlet set er det vurderingen at temaet Store husdyrbrug ikke får væ- Miljøvurderingen har bidraget til at sætte fokus på en række problem- sentlige konsekvenser for arealanvendelsen og landskabet og dermed stillinger og miljøforhold omkring planlægningen for Fælles biogasan- ikke får væsentlige konsekvenser for miljøet. læg. Miljøvurderingen har bidraget til at integrere miljøhensyn i forhold til klimatiske faktorer og arealanvendelse. 0-alternativ Ved at koordinere planlægningen for fælles biogasanlæg med nabo- Konsekvensen af 0-alternativet er at planlægningen for- og placerin- kommuner og samtidig sikre, at planlægningen sker hensigtsmæssigt gen af store husdyrbrug risikere at ske på en uhensigtsmæssig måde i forhold til infrastruktur og ressourcegrundlag og med mindst mulig og uden overordnet koordinering i forhold til infrastruktur og andre gene for miljøet herunder landskab, natur og kulturhistorie, er det vur- væsentlige planlægningsinteresser. 0-alternativet vil derudover kunne deringen, at temaet ”fælles biogasanlæg” ikke vil få væsentlige konse- få konsekvenser for investeringssikkerheden i forhold til evt. konflikter kvenser for miljøet. med f.eks. naboer, natur- og landskabsværdier. 0-alternativet vælges derfor ikke. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet svarer til den udvikling der vil ske hvis der ikke vedtages retningslinjer med positiv udpegning af arealer til Integrering af miljøhensyn: Tema ”Fælles biogasanlæg” fælles biogasanlæg. I dette tilfælde vil Kommuneplan 2013 ikke være Fælles biogasanlæg producerer biogas fra organisk materiale herunder i overensstemmelse med statens udmeldinger/interesser i kommune- husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter. Et centralt element i strate- planlægningen. Det eksisterende fælles biogasanlæg ved Dalmose vil gien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle fortsat fungere og kunne udvikle sig men det må forventes, at der ikke som leverandør af grøn energi. vil være den samme interesse for at etablere nye fælles biogasanlæg i Slagelse Kommune hvis der ikke foretages en positiv udpegning af Udpegning af et konkret areal ved Dalmose til placering af fælles arealer til placering fælles biogasanlæg. Derfor vælges 0-alternativet biogasanlæg er i sagens natur sket fordi der her ligger et fungerende ikke. fælles biogasanlæg. Det er dog vurderingen, at placeringen er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Der er taget hensyn til gylle/husdyrgrundlaget, vej- og tilkørselsforhold Integrering af miljøhensyn: Tema ”Nye rammeområde for sommerhus samt nærhed til naturgasnettet. Derudover er der taget hensyn til na- områder på Omø” tur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og værdifulde landskaber I forbindelse med Statens Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i samt kulturmiljøer og fredede fortidsminder. kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm blev der udarbejdet en miljøvurdering af de to sommerhusområder Kommuneplan 2013 udpeger derudover positivområder til placering af på Omø. Der er desuden udarbejdet en vurdering af konsekvenser for fælles biogasanlæg. Ved at skabe mulighed for mere grøn energi i form udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 12 2. Integrering af miljøhensyn

nr. 162. Kommuneplan 2013 indarbejder områderne med rammer for lokalplanlægningen.

Miljøvurderingen har medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse. På dette overordnede niveau som Kommuneplan 2013 befinder sig på, er der ikke gået mere i detaljer med de af Staten fremhævede miljøparame- tre. Hvis den efterfølgende konkrete lokalplanlægning for de 2 sommer- husområder forholder sig til evt. konsekvenser for det internationale naturbeskyttelsesområde og evt. forekomster af bilag IV arter er det vurderingen, at de 2 nye rammeområder til sommerhusområde på syd- spidsen af Omø ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet.

0-alternativ 0-alternativet er den situation hvor de to nye sommerhusområder ikke udlægges i kommuneplanen. Det må forventes, at 0-alternativet alt andet lige vil få konsekvenser for udviklingen af turismeerhvervet på Omø. Turismeerhvervet på Omø vil ikke have samme forudsætninger for at udvikle sig hvis 0-alternativet fastholdes. Derfor vælges 0-alternativet ikke.

Integrering af miljøhensyn: Tema ”Anlægsområder til ferie-, fritids- og turismeformål” Planlægningen for de anlægsområder til turisme, ferie og fritidsformål der er udlagt i forbindelse kommuneplan 2013 er ikke konkret. Når planlægningen bliver konkret vil der som minimum blive foretaget en miljøvurderingsscreening af planerne samt VVM screening for projekter og anlæg der er omfattet af VVM reglerne. I forbindelse med planlæg- ningen for- og sagsbehandlingen af projekter i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder, vil der blive foretaget en konsekvensvurdering i forhold til planernes påvirkning af disse områder. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 13 3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

Miljørapportens betydning Miljøvurderingen har bidraget til at afdække væsentlige miljøkonse- kvenser og relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget. Miljøvurderingen har sat fokus på en række miljøfak- torer i relation til forskellige temaer i Kommuneplan 2013 som indled- ningsvis blev vurderet at kunne få konsekvenser for miljøet. Af neden- stående tabel fremgår de kommuneplantemaer der er miljøvurderet, hvilke miljøfaktorer der er fundet væsentlige at vurdere nærmere samt hvilke konsekvenser kommuneplan 2013 vurderes at få for miljøfakto- rerne.

Overodnede temaer Miljøfaktorer Miljøvurdering Erhverv Ikke væsentlig Bosætning Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse konsekvens Uddannelse Infrastruktur Positiv konsekvens

Retningslinjetema Miljøfaktorer Miljøvurdering Klima - vand / kystvand Materielle goder og arealanvendelse Positiv konsekvens Værdifulde landskaber Materielle goder og arealanvendelse, landskab Ikke væsentlig konsekvens Skov Biologisk mangforldighed, flora og fauna, klimatiske faktorer, landskab Positiv konsekvens Natur- og økologiske forbindelser Biologisk mangforldighed, flora og fauna Positiv konsekvens Store husdyrbrug Arealanvendelse, landskab Ikke væsentlig konsekvens Fælles biogasanlæg Klimatiske faktorer, landskab Ikke væsentlig konsekvens

Rammelagt arealudlæg Miljøfaktorer Miljøvurdering Turisme, ferie og fritid Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Ikke væsentlig konsekvens

I forhold til de overordnede temaer i Kommuneplan 2013: Erhverv, Bo- delse. Det er vurderingen at Kommuneplan 2013 ikke vil få væsentlige sætning, Uddannelse og Infrastruktur, har miljøvurderingen medvirket konsekvenser for de nævnte miljøfaktorer, dog vurders det at temaet til at afdække, hvorvidt der kan forventes at være væsentlige kon- infrastruktur vil få positive konsekvenser. sekvenser for menneskers sundhed, materielle goder og arealanven- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 14

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

I forhold til retningslinjetemaerne Klima - vand/kystvand, Værdifulde Udtalelser i offentlighedsfasen landskaber, Skov, Natur- og økologiske forbindelser, Store husdyrbrug Samtlige høringssvar til forslag til Kommuneplan 2013 fremgår af og Fælles biogasanlæg, har miljøvurderingen afdækket hvorvidt der hvidbogen til Kommuneplan 2013. Her fremgår høringssvarende dels i kan forventes at være væsentlige konsekvenser for biologisk mangfol- sin fulde længde og dels som et resumé. Af hvidbogen fremgår ligele- dighed - flora og fauna, materielle goder og arealanvendelse, klimati- des administrationens kommentarer og indstillinger til de fremsendte ske faktorer og landskab. For temaerne Klima - vand/kystvand, Skov, bemærkninger. Natur- og økologiske forbindelser er det vurderingen at Kommuneplan 2013 vil få positive konsekvenser for de angivne miljøfaktorer mens I det følgende er præsenteres et resumé af høringssvarende samt det er vurderingen, at der ikke vil være væsentlige konsekvenser for hvorledes de er taget betragtning. For mere udførlige besvarelser af miljøet for temaerne værdifulde landskaber, Store husdyrbrug og Fæl- de fremsendte bemærkninger henvises til hvidbogen til Kommuneplan les biogasanlæg. 2013.

For temaet ”Rammelagt arealudlæg” i forhold til turisme, ferie og fritid, Slagelse Kommune har modtaget høringssvar fra følgende: har miljøvurderingen sat fokus på Kommuneplanens konsekvenser for 1 Børge Christensen 17 Ø-udvalget, Agersø beboerfor. Og menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse. Miljøvurde- 2 HJ HUSE A/S Omø beboer- og grundejer- ringen har bidraget med en vurdering af hvorvidt der kan forventes at 3 Svend Erik Damgård forening. være væsentlige konsekvenser for disse miljøfaktorer. Vurderingen er, 4 Energinet DK 18 Handicaprådet og Rådet for at arealudlæg i forhold til turisme, ferie og fritid ikke vil få væsentlige 5 Lokalrådet for Hejninge og Socialt Udsatte konsekvenser for miljøet. Stillinge sogne 19 Landboforeningen Gefion 5a Lokalrådet for Hejninge og 20 Peter Bislev Stillinge sogne 21 Lars Birger Nielsen 6 FBE Forsvarets Bygnings- og 22 Danmarks Naturfrednings- Etablissementtjeneste forening 7 Korsør Erhvervsforening 23 Udsætningsforeningen 8 Niels Frandsen og Lone Jacobsen Vestsjælland 95 9 61 borgere i Bisserup, 24 Stig Thorup Rasmussen underskriftindsamling 25 M. Neergaard 10 Susse Thrane 26 Region Sjælland 11 Friluftsrådet Sydvestsjælland 27 Skælskør Bevaringsforening 12 Ole Skude 28 Kulturmiljørådet for Midt- og 13 Skælskør Lokalråd Vestsjælland 14 Knud Wilken-Jensen 29 Naturstyrelsen 15 Vejdirektoratet 29a Naturstyrelsen 16 Slagelse Ældreråd 30 Slagelse Bevaringsforening Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 15

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

1. Landinspektør Børge Christensen har i Vejle, med udsmykning af Trondur Patterson og at det gamle Gør opmærksom på at der på Masterplanen for Skælskør er byttet IP.hus (amtscentral for undervisningsmidler) skal laves om til kultur- rundt på midtbyen øst og midtbyen vest. hus, med udstillinger, mødelokaler mini-biograf, musik-cafe og andet, da dette ligger på den bedste plads i Slagelse. Indstilling: Det er meget vigtigt for borgere at de har noget kønt at se på og noget Der er tale om en fejl som rettes i Masterplanen for Skælskør. kunst som indgår som brugbare genstande i bylivet.

Indstilling: 2. HJ HUSE A/S En udvidelse af City 3 vil medføre et øget parkeringsbehov i området. Gør indsigelse mod at Det mulige fremtidige erhvervsområde i Kirke Et nyt p-hus er en mulig løsning, dog må der kun bygges i op til 12 m. Stillinge, mellem 8.E2 og Dagli´Brugsen ikke er med i den nye kommuneplan. HJ HUSE mener at dette vil stoppe vækst i Kirke Stillinge. At IP huset skal gøres til et kulturcenter med udstillinger, mødelokaler, Da lokalplan 1028 blev udarbejdet, var det et krav fra SK at man tog biograf og café er helt i tråd med planlægningen for Slagelse by. hensyn til en evt. udvidelse af erhvervsområdet, både i udformningen af veje og tekniske installationer, nu vil dette være spild af penge og Bemærkningen fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. området kunne være blevet bedre udnyttet.

Indstilling: 4. Energinet.dk Dette område har aldrig været udlagt i en gældende kommuneplan. Gør opmærksom på, at de har en naturgasledning placeret i Slagelse Der er derfor ikke fjernet arealudlæg ved Stillinge. Det vil sige, at der Kommune, som går ind ved Kongsmark og forløber mod øst, nord om ingen gældende planlægning er eller har været for andre områder end Slagelse og videre mod Sorø. Udover denne findes en arealreservation de der er omfattet af Kommuneplan 2013 i Stillinge. til en transmissionsledning fra Slagelse til Skælskør, som er omfattet af landsplandirektiv 209 fra 26. maj 1981. I Lokalplan 1025 skitseres det, at der kan foretages en udvidelse af Områder omkring gasledninger bliver opdelt i Class-location, alt efter området når det bliver aktuelt. Dette vil forstsat være gældende. om de ligger i industri, erhverv, institutioner osv. Flere områder i Kommuneplanen bliver berørt af denne class-location På nuværende tidspunkt anses der, at være udlagt nok areal til er- og er derfor omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26. nov 1984. hvervsformål ved Stillinge for den kommende planperiode. Indstilling: Bemærkningen fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Energinet.dk har gennemgået forslag til Kommuneplan 2013. Der ses ikke at være forhold som ikke er indført i planen eller i eks. lokalplan- lægning. 3. Svend-Erik Damgård Der er ikke krav om at eksisterende gas-ledninger medtages i Kommu- Mener at man bør opføre et rundt P-hus i Træskogården, som det man neplanen. Dette vil dog være hensigtsmæssigt hvorfor det foreslås at Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 16

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

disse medtages til generel information, som det også sker i fordhold til det er vigtigt at planlægnignen forholder sig til denne anvendelse. Det andre ledningsanlæg. foreslås at der indføjes et nyt afsnit hvori risiskoviksomehderne frem- går, ud over i rammer for lokalplanlægnginen, som det er aftalt med De modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kom- Naturstyrelsen. muneplan 2013: • Oversigt over eksisterende gasledninger medtages på kort 2.4. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: • Der udarbejdes et kapitel 8.3 omhandlende risikoviksomheder med 5. Hejninge-Stillinge lokalråd tilhørende kortbilag. Syntes udviklingen i området er ikke eksisterende og ønsker udarbejdelse af bevarende lokalplaner. Mener at det område der er udlagt til udvikling/udbygning (8.B3) i Kommuneplan 2013 er tilstrækkeligt. 7. Korsør Erhvervsforening Mener dog at planen skal give mulighed for at udlægge erhverv i Kir- Er tilfredse med planen og stiller sig til rådighed i arbejdet med at defi- kestillinge, da mere end 50% af arealet i Skibbækparken (lokalplan nere, hvad der skal ske på de forskellige områder. Vil dog meget gerne 1025) er solgt og det blev pålagt udstykkeren at etablere rundkørsel have fjernet ordet ”robust” fra planen, i beskrivelsen af Korsørs nuvæ- og adgangsvej til endnu en udstykning. Denne udstykning var en del af rende form og ønsker, da man mener ordet er lidt tungt. den forrige kommuneplan og de finder det helt urimeligt, at pålægge en privat udstykke ekstraudgifter og derefter stoppe udvikling af områ- Indstilling: det. Mener at der indenfor de næste 8-12 år, vil være behov for yderli- Umiddelbart er begrebet positivt tænkt, men hvis det kan tolkes mod- gere erhvervsudvikling i Kirke Stillinge og vil derfor have en del af det sat, tilrettes teksten i masterplanen. Erhvervsforeningen foreslår, at gamle erhvervsområde med i den nye Kommuneplan (Skitser vedlagt). Korsør blot beskrives som ’havnebyen’, hvilket må anses for at falde lidt uden for den sproglige kontekst. Indstilling: Se under pkt. 2 Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: • I masterplanen for Korsør ændres overskriften på side 4 til ’Korsør 6. Forsvarets Bygnings og Etablissementtjeneste (FBE) – en levende havneby’. I brødtekstens andet afsnit slettes ’med en FBE foreslår at der et sted i Kommuneplan 2013 indføjes et afsnit om robust charme’. risikovirksomheden Inter Terminals (Gulfhavn og Stigsnæs Oil Termi- nals) som svarer til det afsnit der findes for risikovirksomheden Arla på side 10 i Masterplanen for Slagelse by. 8. Niels Frandsen og Lone Jacobsen Er imod forslag om udvidelse af campingpladsen i Bisserup på deres Indstilling: matrikel 36æ. Det er oplagt at lade risikovirksomhederne fremgå mere tydeligt, da I beskrivelsen af udvidelsen af Bisserup Camping medfølger et kort, Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 17

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

hvor det ser ud som om at Kommunen udlægger anlægsområdet til husleje. ST mener at man skal gøre som i Holland, hvor meget billige både 36æ og 36gm. Inden de købte ejendommen forhørte ejendoms- boliger kan tilbydes. Boliger er en tungtvejende faktor for både inter- mægleren sig hos SK om der var noget på disse matrikler man skulle nationale, som nationale studerende. være opmærksom på og fik at vide, at det var der ikke. Disse to matrikler ligger i et nuværende boligområde. Indstilling: Kommuneplanen lægger op til at der skal bygges flere ungdomsboliger Indstilling: i Slagelse by, men hverken kommuneplanlægning eller lokalplanlæg- NF og LJ har fået oplyst Slagelse Kommune, at der er to modstridende ning giver mulighed for at regulere huslejen. forhold i forslag til Kommuneplan 2013 og at man desværre er kommet til at udlægge et anlægsområde uden at have undersøgt sagen til Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. bunds. Det er forventningen, at SK i behandling af den endelige Kom- muneplan lader anlægsområdet udgå, så det forbliver bolig-område. 11. Friluftsrådet Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i FR er meget positive over de fine tiltag i planen og er glade for at flere Kommuneplan 2013: af deres ønsker er med. • Anlægområde til campingplads ved Bisserup udgår. Til Masterplanerne: Mener at stier ved Korsør Nor skal skiltes, kan gø- res med Kløverstier (Friluftsrådet og Nordea). 9. Underskrifer fra 61 borgere i Bisserup Stier i Skælskør bør skiltes og fremgå af foldere der bør opdateres, kan Borgere er imod udvidelse af Bisserup Camping. Området er på nu- gøres med Kløverstier (Friluftsrådet og Nordea) værende tidspunkt udlagt til beboelse og den status ønsker borgerne Den grønne ring i Slagelse bør snarest udbygges mod NØ over den nye bevaret. De gør opmærksom på at underskriftindsamlingen stoppede erhvervsudstykning fra Bakkevej og ud til Skovsø Naturpark. Der er midtvejs, da det blev oplyst fra Slagelse Kommune, at man ville anbe- projekteret private stier der bør udføres. fale politikerne at droppe forslaget. Skovsø Naturpark bør opgraderes med faciliteter og toiletter. Stierne ved sygehuset bør retableres så der både bliver sti langs motorvejen Indstilling: ud til Skovsø Naturpark og den gamle skovsti fra Slagelse lystanlæg Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i bliver genetableret og ført over motorvejen til Soldatens Lod som plan- Kommuneplan 2013: lagt i Sygehusplanen. Der bør laves et stikort over hele byen. • Anlægområde til campingplads ved Bisserup udgår. FR har kommentarer til flere afsnit i planen, om bl.a. at der bør etableres parker med friluftsfaciliteter til naturoplevelser, motion m.v., god 10. Susse Thrane adgang til sydkysten, også der hvor der er private lodsejere, på kom- ST er enig i at det skal gøres attraktivt for studerende at søge til munale arealer skal der være faciliteter som shelters, naturhytter, Slagelse, men det kræver at der kan tilbydes boliger til en attraktiv borde og bænke. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 18

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

Naturbaser bør fornyes og der skal laves flere, f.eks. som i Næstved Som bekendt er Slagelse Kommune netop, som tillæg til kommunen- med egen naturskole og 10 nye naturbaser. planen, ved at udarbejde en ny stiplan. Her vil flere af de generelle Der opfordres til at drage interesseorgananisationer med i udvalg for kommentarer og ideer til stier og stiforløb indgå. I arbejdet med den at få etableret mange markerede stier, der bla. er beskrevet i foldere. nye stiplan indgår diverse interesse organisationer, herinder Friluftsrå- Stiplanen er vigtig, idet beskrevne stier ikke er så nemme at nedlægge det og Gefion. igen og giver et godt overblik for borgere og turister. Skiltning, formidling og etablering af stier Det åbne land, oplevelser og områder bør beskrives i Natur- og stifol- Kommunen arbejder løbende med at forbedre skiltning og formidlingen dere, hjemmeside mv. af kommunens grønne områder og stier. Overvejelserne om etablering Der bør beskrives ture af forskellig længde og der bør laves stier med af nye stier indgår i den nye stiplan. Herudover er der løbende ønsker adgang for barnevogne og kørestole. til nye stier og adgange som prioriteres i forbindelse med anlægsøn- Der bør etableres mere bynær skov nord for Slagelse og ved flere sker. landsbyer. Grøn ring om Slagelse, Skoleskov og Skovsø Naturpark Kysten, oplevelser bør beskrives, som i ”det åbne land”. Der bør etab- Der er fortsat en grøn ring om Slagelse by. Med ”grøn” menes ikke leres Kløverstier. kun natur, men også rekreative funktioner, herunder sportsanlæg. Med omfartsvejen vest om Slagelse er der fastholdt en grøn ydre ring, som FR Håber at politikerene vil fremskynde etableringen af skovområde byens afgrænsning til omfartsvejen. Med den grønne ring som afslut- nord for Slagelse og den planlagte bro over motorvejen. Sansehaver vil ning mod det åbne land menes der også, at der ikke forventes at byen være fint med den krævende brug af LAR i området, så det planlagte skal udvides på den anden side af omfartsvejen. regnvandsbassin kan bruges til friluftsformål. Arbejdet med Skovsø Naturpark, herunder Skoleskoven, pågår efter Øerne, her bør udarbejdes pjecer med beskrivelser af adgangaveje og en samlet plan. Der har ikke i de senere år været prioriteret midler til spændende natur og kultur. en videreudvikling af Skovsø Naturpark. Friluftsrådet er pt. involveret i udvikling af en række mindre tiltag i området. Indstilling: Ideer til nye tiltag noteres. Friluftsrådet anerkender planforslaget for de mange gode ting der er med. Rådet ønsker grundlæggende at planforslaget bør indeholde en Grønt i byen, herunder ved sygehus og i boligområder natur og friluftspolitik. Som Friluftsrådet noterer sig er der i planforslaget principper for de Kommuneplanen i Slagelse Kommune indeholder ikke politikker, ej hel- grønne elementers omfang og tilstedeværelse i nye og omdannede ler på andre områder, og en natur og friluftspolitik kunne være oplagt. byområder. Desuden er der principper for den grønne struktur. Slagelse Kommunen vil snarest udarbejde en oplevelsespolitik hvori holdninger Kommune anerkender, at der løbende skal arbejdes med integration af til natur og friluftliv oplagt vil indgå. de grønne elementer. Golfbanerne anses at være en del af den rekreative oplevelse i Slagel- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 19

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

se og der skal sikres at områderne kan anvendes af golfspillerne, men arealerne i hele karreen. også at andre folk kan anvende områderne rekreativt. OS mener at SK ønsker at bebygge hele Træskogårde, så der slet ikke er plads til ophold og parkering. Hvis alt bliver bebygget, som planen Naturskole og naturbaser giver lov til skal der i alt være 360 p-pladser. De skal så være under Naturskoler og –baser er organisatorisk beliggende i Center for Skole terræn, som OS mener er et sumpet område. og Fritid. Friluftsrådets kommentarer overbringes her til. OS mener at Træskogården hellere skal være en kulturoase og være en Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. del af gang- og cykelforbindelse mellem Sygehus- og stationsområdet, der binder Campus sammen.

12. Ole Skude Mere detailhandel og parkering under terræn, kan betyde at området OS mener at rammerne for Træskogården er blevet mere rummelige, ikke er tilgængeligt for offentligheden, i de perioder hvor der er liv i de end i Kommuneplan 2009. Her var bebyggelsesprocenten 100, som kulturelle institutioner. man vil hæve til 115. Hvis det er nødvendigt at lave parkering under terræn, blive et nyt byggeri uforholdsmæssigt dyrt. Forslag til lokalplan 1082- Udvidelse af City 3 i Træskogården, blev Der er mange ledige butiksarealer i bymidten, herunder også i centre- fremlagt i 2010 men aldrig vedtaget. Ejeren af City 3 havde fremsendt ne og Slagelse Megacenter, hvor det også er nemt at pakere. et projekt, der var tættere bebygget end Kommuneplan 2009 gav mulighed for. Hvis dette projekt var blevet realiseret, ville bebyggelsespro- Man bør satse på kulturen, der er i forvejen biograf og musikhus og centen efter OS skøn være over 200. I det nye forslag opererer man spillestedet Badeanstalten. ikke længere med bebyggelsesprocenter, som ellers er et meget vigtigt Behold Træskogården som den er og luk ikke for trafik i Jernbanegade. ”håndtag” i regulering af fast ejendom. Gør i stedet noget for boligkvaliteterne i Sct. Mikkelsgade. LP 1082 muliggjorde en fordobling af butiksarealet og gav lov til at bygge i op til 12 m. I strid med en tinglyst deklaration, som Kom- Der er mange Campus-planer, for hvilke funktioner man vil samle om- munen ikke havde kendskab til. Udbygningen forudsatte en 2 etagers kring stationen. Der skal først og fremmest være optimale betingelser underjordisk parkering. OS mener ikke nogen mennesker har lyst til at for dem der bruger stationen, altså tog og busser. hente sin bil under jorden, efter en tur i biografen eller musikhuset. Ledige arealer ved stationen bør primært reservers til parkering for OS mener ikke karreen kan rumme den bebyggelse, der nu bliver mu- passagerer. lig. ”Masterplan for Slagelse by” s. 11 angiver, hvad der kan placeres i Indstilling: området for at ”højne denne del af bymidten” .OS spørger om ”højne Bebyggelsen i området må anvendes til centerformål, dvs. butikker, betyder at hæve både bebyggelsesprocent, højde og drøjde. Området kontorer, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration og kan efter nye rammer indeholde max. 4000 m2 til dagligvarer og max. boliger. Udlæg til butiksformål på 14.000 m² er den maksimale ram- 10000 m2 til udvalgsvarer. Spørger også om SK holder styr på butiks- mer til omdannelse/nybyggeri. Det er korrekt at rummeligheden er Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 20

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

forholdsvis stor; det giver et vist spillerum ved detailplanlægningen. svækkes. Byrådet kan godt fastlægge strammere bestemmelser, når der ud- Bolig. SL mener man skal forsøge at fastholde de unge i området så arbejdes lokalplaner. Et konkret projekt skal desuden overholde de længe som muligt, det betyder man skal kunne tilbyde ungdomskultur, øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende max.be- billige boliger og effektive transportmuligheder. Det er en styrke at alle byggelsesprocent (100) og antal etager (2,5), hvilke er uændrede fra aldersgrupper er repræsenteret i byen. Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2013 lægger derfor ikke op til en ureguleret udvidelse af City 3. Rummelighed. Træbjergvej skal rettes til Gråstenvænget. Området ved Nordtoften/Slagelse Landevej er tidligere udlagt til boligområde og Det er korrekt, at området i forvejen indeholder flere kulturinstitutio- spørger hvorfor er dette ikke nævnt. Dette område vil skabe balance ner, og at det har en strategisk beliggenhed i forhold til stationen og i øst/vest udvikling af byen. SL mener at arealet mellem lystskoven bymidten. Der er meget, der taler for at området kunne omdannes til og Gigthospitalet kunne inddrages som et kombineret skov- og bolig- et sted til ophold i stedet for parkering, og at det kunne fungere som område. Arealet mellem Julemærkehjemmet og Højskolen er et sted, bindeled mellem stationsområdet og den øvrige bymidte. Kommune- hvor der kan skabes attraktive grunde, dette er nødvendigt hvis man plan 2013 er ikke til hinder for sådan en udvikling. skal tiltrække ressourcestærke tilflyttere. SL tilføjer også muligheden for nye boligområder på Labofagrunden og Ved Falck og grunden ved I masterplan for Slagelse by er området nord og syd for stationen ud- siden af, kombineret med en maritim oplevelse. peget som Slagelses nye campusområde. Det skal kunne rumme både et attraktivt studie- og læringsmiljø, boliger og øvrige funktioner, der SL mener at prisen på offentlig trafik er en afgørende faktor for at hører hjemme i en moderne bymidte, fx hotel, kontorer, osv. kunne tiltrække pendlere og fastholde nuværende borgere. Gode og sikre stiforbindelser til skoler og fritidsaktiviteter er også vigtigt, om Det er korrekt at stationsområdets funktion som transporthub skal der er krininalitet i området spiller også ind. prioriteres i den nærmere planlægning af campusområdet og dets SL mener at strategi for ældreboliger bør afspejle befolkningssammen- omdannelse. Bus, tog og pendlerparkering (cykel og bil) skal hænge sætning og efterspørgsel. sammen. Byfornyelse. I Algade må butiksarealer ikke erstattes af boliger. Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Erhverv. SL mener at Træbjergvej skal rettes til Industrivej. AffaldPlus + komposteringsanlæg bør flyttes, da det er fejlplaceret i det bynære område. 13. Skælskør Lokalråd SL kommer med forslag til tilføjelser i masterplanen for Skælskør. SL Stigsnæs og mulighederne i havnearealet er ikke nævnt. Hvis der bli- siger at det er en fejlopfattelse at detailhandel kun er koncentreret i ver tiltrukket erhvervsbyggeri til dette område, kan det skabe mange Algade, handelen foregår i vid udstrækning andre steder i byen, det er arbejdspladser. vigtigt at betragte kundernes handelsoplevelse ud fra en større geo- SL syntes der mangler en synlig strategi for, hvordan man vil tiltrække/ grafisk placering. Det er vigtigt at tilgængeligheden til butikkerne ikke sælge området til erhvervsvirksomheder. Man kan evt. nedsætte er- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 21

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

hvervsskatterne i en tre til femårig opstartsperiode, samt andre goder Kultur og fritid. Foreninger/klubber skal pt. betale fastsatte takster til for virksomheder. kommunen ved leje af materialer og udstyr. Små foreninger/klubber SL frygter at der bliver rettet så meget fokus på fødevarebranchen, at magter ikke at lave offentlige aktiviteter af samme grund. Det er et tab der ikke bliver plads til opmærksomhed mod andre brancher. for kulturlivet. Lejeomkostninger bør fastsættes i forhold til bæredyg- tighed. Turisme. SL mener at autocampere skal trækkes ind i byens liv, og helst på havneområdet, hvor de holder til i dag. Der mangler en synlig SL mener at følgende sætning om det røde pakhus er usand og bør udviklingsstrategi for vandrehjemmet, sammenkoblet med de andre fjernes ”Huset er gennem årene blevet et af Skælskørs vartegn” Det turismetiltag. Det skal opgraderes og markedsføres bedre og gerne røde pakhus bør ikke nævnes, hvis ikke de andre kulturelle herligheder have en stjerne mere. Skælskørområdet mangler overnatningsmulig- også beskrives. heder til de turister vi så gerne vil have. Det gamle Rådhus bør indgå i en kulturel aktivitet, i stedet for at ligge Rekreativt byliv. Multibane og Parkour er oplagte aktiviteter til dette. ubenyttet hen. Agility redskaber for mennesker langs Norstien kunne også være en Problemet angående fodsporets endepunkt skal snarligst løses, så fod- mulighed. sporet kan føres ind i byen. Diverse sportsaktiviteter skal i SL optik og i henhold til sundhedspo- Detailhandelsområder. Der gives mulighed for etablering af op til 2000 litikken i kommunen også støttes og styrkes, både med faciliteter og m2 nye dagligvarebutikker og op til 3000 m2 udvalgsvarebutikker, SL frivilligt arbejde. Af hensy til en ensartet politik for drift af idrætshaller, kan ikke se hvor det kan placeres, andre steder end ved hotelprojektet bør ejer- og økonomiproblematikken snarligt løses. F.eks. er skolehal- ved Strandgade. Spørger hvad der skal ske med området ved Kobæk- lerne i Skælskør drevet for skolepenge, i modsætning til andre steder i vej/Kongeåsen og Næstvedvej, skal disse arealer skifte status? kommunen.

Det er vigtigt at fastholde bibliotekets status som samlingssted og Stier. Fremkommeligheden på stinettet skal sikres og tydelig skiltning gerne udbygge det til også at omfatte aktiviteter som medborgerhus. er et krav. Byen mangler et kulturhus som kan være samlingssted for foreninger. Det nye rejsekort har gjort det mere besværligt og dyrere for en- Det er vigtigt at fastholde den offentlige service, som borgerservice, dagsturister at benytte de offentlige transportmidler, der bør findes en skoler, dagtilbud, idrætsfaciliteter og ældrepleje. Hvis Kommunen ind- løsnig på dette. skrænker disse ting, betyder det en afvikling for Skælskør by. Indstilling: Kystsikring. Der skal ske noget angående dette problem og det skal Skælskør Lokalråd og DN-Slagelse kommenterer i sine indlæg en ikke overlades til private grundejeres initiativ at kystsikre byen. SL har række forhold der vedrører Skælskør i en bred vifte. en forventning om, at der i planperioden etableres en forbedret kystsikring, på de mest udsatte steder. Detailhandel Der er mulighed for etablering af detailhandel inden for det område der Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 22

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

i kommuneplanens rammedel er udlagt til centerformål. Skælskør Bevaringsforening minder om at højskolen i Skælskør, eller Byforskønnelse dele heraf, er af høj arkitekturhistorisk værdi, trods hærværk og øde- Byforskønnelse er i kommuneplanen skrevet ind som hele midtbyen. I læggelser. Området er meget fint landskabeligt indpasset og rummer første omgang har man prioriteret politisk at det vedrører Algade. Der store kvaliteter. Der opfordres til at fremtidig bebyggelse indpasses og kan på sigt komme yderligere midler til forskønnelse i andre dele af forholder sig materialer, skala og placering. midtbyen jfr. den plan for byforskønnelse, som blev udarbejdet i 2012. Det er vigtigt at Skælskør ses som en sammenhæng og ikke opdeles Erhvervsudvikling, herunder turisme i to separate dele – på hver sin side af vandet. Der opfordres derfor Vedr. Erhvervsudvikling findes der flere industriområder i og omkring også til at der i forbindelse med byforskønnelse tænkes i sammenhæng Skælskør. Disse er vigtige arbejdspladser for kommunen, og disses evt. mellem de to dele af byen. Dette noteres. udvidelser sammentænkes med de øvrige funktioner i byen. Forslagene om at tiltrække erhverv til potentielle erhvervsvirksomhe- Bosætning der i og omkring Skælskør tages med i de generelle overvejelser om Vedr. bosætning vil indsatsen på at fastholde og koncentrere bosæt- udvikling af erhverv i kommunen. ning for unge koncentrere sig om Slagelse by, da der her kan tilbydes ungdomsuddannelse. I Slagelse by gøres en særlig indsats for vide- Det nævnes fra Skælskør Lokalråds side at der ikke nævnes noget om reudvikling af studiemiljø/ungdomskultur, som i længden vil fastholde Stigsnæs i masterplanen for Skælskør. Dette er korrekt – Stigsnæs er flest unge. Kommuneplanen udelukker ikke muligheden for at der lo- behandlet seprat som en del af kommunens erhvervsområder frit fra kalt sker en fastholdelse af de unge der har et ønske om at bo i Skæl- Skælskør by. skør. Slagelse Kommune er enig i at der bør være flere overnatningsmulig- Skælskør lokalråd nævner en række områder hvor der kunne udvikles heder i Skælskør. Der er derfor lavet lokalplan for udvidelse af eksiste- nye boliger. Hertil må det vurderes at der er rigelig mulighed for at- rende hotel i byen, og for feriecenter på den tidligere folkehøjskole- traktiv byudvikling i Skælskør i den kommende planperiode. Hvis mar- grund. Forslagene om opgradering af vandrerhjemmet og udnyttelse af kedet viser sig, at der er behov for nye områder vil det næsten altid det gamle rådhus på Gammel Torv afhænger ikke af kommuneplanen. være muligt at igangsætte ny planlægning. Skælskør Lokalråd finder at auto-campering ved havneområdet skal Byudvikling langs noret samt højskolen være en mulighed, mens DN-Slagelse ser frem til at det forbydes. I forbindelse med kommende bebyggelse langs kyststrækningen mod Kommuneplanen fastholdes. højskolen opfordres der agtpågivenhed og til at sti-adgangen opretholdes langs kysten. I forbindelse med nyt byggeri på folkehøjskolen Rekreation, herunder Fodsporets afslutning opfordres der endvidere til, at der udskrives en arkitekt-konkurrence Slagelse Kommune arbejder med løsning af fodsporets afslutning i for at sikre æstetisk tilpasning til det omkringliggende landskab og sammenhæng med en samlet udnyttelse af arealet Harboe/station. eksisterende bebyggelse. Heri forventes evt. kommende fabriksudvidelse afklaret. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 23

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

svømmelser fra havet. Refleksionerne om stinettet tages med i stiplanarbejdet. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kultur Kommuneplan 2013: Kommentarerne vedrørende kulturtilbud og lokaler er videresendt til Center for Skole og Fritid. Vedr. masterplanen for Skælskør by:

Beskrivelserne om formålet med det røde Pakhus bibeholdes, da ind- • På kortbilaget til masterplanen for Skælskør er der byttet om på satsen er i gang i planperioden. Det vurderes at etableringen af det midtbyen øst og midtbyen vest. Dette tilrettes. røde Pakhus i første omgang vil dække behovet for flere offentlige • Sætning i masterplanens s. 4 ændres således: ”Skælskørs detail- mødelokaler. handel er primært samlet omkring byens hovedgade og tilstødende gader. Kommentarerne i forbindelse med afsnittene om rekreativt byliv og • Under ”rummelighed” rettes Træbjergvej til Gråstenvænget og vand og søsport virker rigtigt relevante. Det er dog ikke på kommu- Nordtoften nævnes som udbygningsområde. neplanniveau at kommunen afgører hvorvidt der etableres multibane, • I forlængelse af sætningen om boligområder ud til vandet tilføjes område til parkour eller andre faciliteter. Disse tages i dialog med følgende (s. 5 i masterplanen): I forbindelse med planlægning af foreninger og brugere når dette måtte findes relevant. Ligeledes kan kystnære boligområder skal offentlighedens adgang til kysten sik- kommuneplanen ikke håndtere ejer- og økonomiproblematikkerne. res gennem stisystemer langs kysten. Forslagene er sendt videre til Center for Skole og Fritid. • Under byfornyelse tilføjes sætningen: I Algade må butiksarealer ud til gaden ikke erstattes af boliger. Andet • Under erhverv rettes Træbjergvej til Industrivej. Kommunen har ikke indflydelse på Rejsekortet, men er opmærksom på • Sætningen om autocamperpladser suppleres med: Ligesom det er turisters mobilitet. muligt at holde ved havnen, som i dag. • Ideer om anvendelse af vandrehjem, Gammelt rådhus og flere mø- Skælskør Lokalråd spørger til hvad arealerne ved dagligvarebutikkerne defaciliteter samt kommentarer om billigere takster, ejer og økono- ved Kongeåsen og Næstvedvej er udlagt til. Områderne er fortsat ud- mi-problematikker mm. videregives til Center for Skole og Fritid. lagt til detailhandel, men kan ikke udvides og der kan ikke etableres • Følgende slettes: Huset er gennem årene blevet et af Skælskørs flere butikker i områderne. vartegn.

I medfør af kystbeskyttelsesloven er det en privat sag at beskytte sig Skælskør Lokalråd kommenterer placering af Affald+’s komposterings- imod oversvømmelser fra havet. En kommune kan vælge at rejse sa- plads i Skælskør, som findes uhensigtmæssig af hensyn til lugtgener. ger, men det er stadig dem der får nytte af en foranstaltning der skal Anlægget er placeret i et erhvervsområde der er udlagt til tung indu- betale for det. I den kommende planperiode vil Slagelse Kommune se stri, som er et område hvor der kan forventes en høj miljøbelastning. nærmere på hvilke muligheder der er for at sikre Skælskør imod over- Slagelse Kommune er klar over at afstanden mellem byen og pladsen Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 24

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

ikke er stor og der forvenets også en ændring af forholdene over år og Galleriet. Der er også en tom grund, hvor ejendomsselskabet Nordi- hvor det forventes at kompostpladserne samles et sted med mindre com A/S får nogle år siden, ville opføre butikker og boliger. Der er også milljøpåvirkning. plads til flere butikker i Slagelse Megacenter, hvor der også er bedre plads til parkering. Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Skal der ske en udvidelse bør det kun være i en etage og med parke- ringskælder og krav om off. tilgængelighed hele døgnet og ikke være et privat parkeringsselskab, der udskriver p-afgifter. 14. Knud Wilken-Jensen Vedrørende 1.1C4 Sct. Mikkelsgade øst - Træskogården. KWJ mener at udbygning vil reducere de i forvejen beskedne grønne KWJ spørger om man har glemt det eks. Boligområde. gårdrum. En ide ville være at bruge området til torvehandel, som det Forslag til lokalplan 1082 - Udvidelse af City 3 i Træskogården (dette på Israels Plads i KBH. forslag blev trukket tilbage i 2011), var der tale om en voldsom udvi- Lys og luft har stor betydning for livskvaliteten for beboere. delse af City 3, i hele 12 m højde. Dette projekt var i manges øjne helt I Kommuneplan 2013 mangler der oplysninger om bebyggelsesprocen- urealistisk. Der var tale om en meget bastant udbygning, som bestemt ter og bygningshøjder. ikke passede ind i omgivelserne, det ville blive et discount byggeri og et ”øjebæ” Nu vil man give ejeren mulighed for at opføre noget der er Indstilling: endnu større. Op til 14000 m2. Se under pkt. 12. En stor del af randbebyggelsen til Træskogården er bevaringsværdig og der må ikke ændres på facaderne. Nybygninger bør opføres i tilsvarende byggestil. 15. Vejdirektoratet En yderligere udvidelse af City 3, udover den der er i gang skal tage Forslag til Kommuneplan 2013 giver ikke VD anledning til at opfordre hensyn til tinglyste servitutter, der siger noget om at der ikke må opfø- Naturstyrelsen til at gøre indsigelse efter Planlovens § 29. Hvis SK er res noget der er højere end den eks. Skelmur i en afstan af ca. 5 m ind enig med VD’s ændringer er der ikke behov for yderligere drøftelse. mod ejendommen i Sct. Mikkelsgade 6 10.5.1 VD mener ikke det fremgår af Kommuneplan 2013 hverken i tekst eller på kort, hvilke veje der er en del af det overordnede vejnet, KWJ gør opmærksom på at der i forbindelse med udvidelsen, ofte er herunder hvilke der er statsveje og rutenummererede veje. VD mener meget støjende arbejde fra tidlig morgen til langt ud på aftenen. Tek- også at afsnittet bør indeholde retningslinjer for de statslige og kom- nik og Miljø har flere gange indskærpet over for bygherre, at der kun munale trafikanlæg. må støjes i bestemte tidsrum, dette overholdes ikke. Skovrejsning, VD gør opmærksom på vejlovens byggelinjebestemmelser i forbindelse med ny skovrejsning og forudsætter derfor dispensati- P-pladsen i Træskogården er nok den mest benyttede i byen, hvordan on i henhold til vejlovens § 34. stk. 3, såfremt der ønskes skovrejsning vil man kunne etablere over 350 p-pladser i området, hvis man udvi- indenfor et byggelinjeareal. Dette forudsætter en konkret vurdering og der yderligere. Er der overhovedet behov for udvidelse af City 3, der ansøgning. er mange ledige butiksarealer i bymidten, både i Vestsjællandscentret Vindmøller, VD gør opmærksom på at regler omkring afstandskrav til Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 25

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

det overordnede vejnet og jernbane er ændret. En vindmølle kan ikke opstilles tættere på vejen end 1 x møllens total- højde. 16. Slagelse Ældreråd I en afstand fra vejen på mellem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal SÆ syntes planen mangler et indholdsregister, da den er omfangsrig vejmyndigheden have lejlighed til at vurdere de sikkerhedsmæssige og vanskelig at orientere sig i. forhold, og evt. forlange mølleplaceringen flyttet længere væk end 1,0 Vedr. udviklingen af boliger til ældre, nævnes det i forslaget, at en x møllens totalhøjde. Der bør foretages en konkret sikkerhedsmæssig samlet strategi afvenets. vurdering af den enkelte mølles placering f.eks. risiko ved overisning, SÆ kan dog gøre opmærksom på at de ønsker at planlagte boliger, der distraktion i forbindelse med skilte, kryds, tilslutningsanlæg m.v. har mere end en etage skal have elevator. Ved ombygning/tilpasning af eks. Boliger til ældrevenlige boliger, bør der også stilles krav om eleva- Indstilling: tor. Understreger vigtigheden af en velfungerende kollektiv handicap- Slagelse Kommune vurderer, at det overordnede vejnet af regional be- og ældreegnet trafik, at der også kører busser i de boligområder, hvor tydning bør vises på kortet. Dette tilrettes derfor. der bor mange potentielle brugere.

Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Indstilling: Kommuneplan 2013: I busplanlægningen sker der en afvejning af forskellige interesser – • Kortet over kommunens vejnet tilrettes, så statsveje og rutenum- herunder også budgetrammen. Slagelse Kommune anerkender Ældre- mererede veje vises. rådets ønsker og arbejder på at skabe en attraktiv kollektiv trafik.

Slagelse Kommune er opmærksom på forholdet omkring vejlovens Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. byggelinjebestemmelser. Der er derfor ikke udpeget skovrejsnings positive arealer inden for de arealer der er pålagt byggelinjer. 17. Ø-Udvalget m.fl. Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Syntes det er svært at gennemskue hvad Kommuneplanen betyder for øerne. Der mangler et visions- og fremtidsbillede af hvad Byrådet vil Vejdirektoratet og Naturstyrelsen gør opmærksom på at der skal ind- med sine øer, bortset fra, at der under landdistrikter nævnes ”Øernes skrives i kommuneplanen at afstanden fra vindmøller til overordnede herligheder”. veje og jernbaner som minimum skal være 1* vindmøllens totalhøjde. De ønsker tilføjet, ”Agersø og Omø er to små ø-samfund med tilsam- men ca. 400 helårsbeboere. Byrådet har sammen med øernes beboere De modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kom- udarbejdet en ø-politik, hvis overordnede mål er at Agersø og Omø muneplan 2013: skal være bæredygtige helårsbeboede lokalsamfund for mennesker i alle aldre med udgangspunkt i de to øers forskellighed og de to ø-be- • Alle retningslinjer i kapitel 2.5, der indeholder højder, fjernes eller folkningers deltagelse i beslutningsprocesser”. ændres – det gælder 2.5.6 og 2.5.7. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 26

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

Hvilket betyder at byrådet vil arbejde for, velfungerende færgedrift, de husdyrbrug der ligger uden for de udpegede arealer, får svært ved fastholde akutberedskab, fremme bosætning og et varieret udbud af at bygge nyt eller udvide. Natur- og Landbrugskommisionen anbefaler boliger, skabe erhvervsmuligheder, herunder de muligheder der ligger i en ny lovgivning på miljøområdet. Fremover vil regulering af husdyr- MKS, udvikling af bæredygtig turisme i samarbejde med beboere, ud- brug altså fokusere på belastning af miljøet og ikke antal dyreenheder. bygning af lysbådehavne og campingpladser, sikre bredbåndshastighed Nuværende ejendomme skal sikres udvidelsesmuligheder og kommu- og mobildækning, dagtilbud og undervisningsmuligheder og at sikre nerne skal udpege større, gerne sammenhængende områder til større øboerne indflydelse som borgere i SK., husdyrbrug.

Indstilling: Gefion mener at retningslinje 6.1.5 er for restriktiv og bør ændres til: Kommuneplanen anses ikke for at være begrænsende i forhold til den 6.1.5 Ved udvidelse eller nyetablering af store husdyrbrug skal dette vedtagne ø-politik hvoraf det fremgår, at Byrådet vil arbejde for de ting ske under hensyntagen til natur, landskab og kulturhistoriske værdier, der fremgår af bemærkningen. Ø-politikken skal være mere konkret nabobeboelser (herunder samlet bebyggelse, byzoner og sommerhus- end kommuneplanen og omfatter de forhold der nævnes. områder). Desuden er 6.1.6 for vidtgående og bør fjernes helt. Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Landområder-åbent land, retningslinje 7.3.7 er for restriktiv i forhold til hvilke muligheder, der er for at benytte nedlagte landbrug til etablering 18. Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte af andre virksomheder, f.eks. vognmandsvirksomhed. Foreslår derfor Har ingen bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2013, men ser at ”i begrænset omfang” fjernes. frem til at blive inddraget i implementeringen i forhold til relevante Gefion finder det meget restriktivt at der i redegørelsen står at områ- områder for handicapområdet. der ”med landskabelig værdi og andre områder med naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen have fokus på lokal byggeskik” Foreslår at man sletter den sidste del, så der står: 19. Gefion Kommunen arbejder ud fra et ønske om, at alt byggeri i det åbne land Særligt værdifulde landbrugsarealer, Gefion mener at hele det åbne indpasses i landskabet og den øvrige bebyggelse på harmonisk måde. land er værdifuldt landbrugsland og opfordrer til at de arealer, der er Dette forhindrer ikke umiddelbart, at der kan anvendes et nutidigt udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer friholdes fra aktivite- formsprog og moderne materialer. ter, der lægger beslag på landbrugsjorden, f.eks. ved skovrejsning. Natur og landskab, i retningslinje 9.4 landskab fremgår det flere ste- Landbrug-store husdyrbrug, Gefeion forstår ikke bevæggrunden for en der, at al bebyggelse skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den udpegning af områder til husdyrbrug over 500 DE, da alle ansøgninger lokale byggeskik, dette mener Gefion er for restriktivt og bør slettes. skal behandles individuelt, efter husdyrgodkendelsesloven. Der skal også tages stilling til infrastrukturen, hvor især vejbump og cikaner 9.6 Naturnetværk. Det er uklart hvad der forstås ved Naturnetværk. kan betyde man skal køre omveje der belaster veje. Man kan frygte at Foreslår at der skrives ”arbejdes for” i stedet for at netværket ”skal” Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 27

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

sikres. Klimaforandringer kommer bla. til udtryk i kraftige og ofte regnskyl, 9.5 Lavbundsarealer. I forbindelse med etablering af vådområder er derfor er det afgørende at vandløbene kan aflede vand og at udløb fra det afgørende for landbruget, at der forligger nødvendig dokumenta- dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelse tion for den miljømæssige effekt at vådområdet. Lodsejere skal sikres af vandløbene stopper vil det betyde dårligere udbytte og tab af af- kompensation for evt. tabte arealer. grøde.

9.6.5 Naturnetværk. Det fremgår at ”Indenfor naturnetværket vil be- Indstilling: skyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn” Gefion mener Slagelse Kommune noterer sig Gefions bemærkningerne til biogasan- denne formulering er uacceptabel og bør slettes, kan betyde at udvi- læg (se punkt 4). delser af husdyrbrug kan blive umulig inden for netværket. Slagelse Kommune er opmærksom på landbrugets holdning til vand- 9.6.7 Naturnetværk ”Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af løbsvedligeholdelsen og vandløbenes betydning for afledning af dræn- naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares. Gefion mener vandet fra kulturlandskabet og de befæstede arealer. at denne formulering er uacceptabel og bør slettes. Selve arbejdet med vandløbsvedligeholdelse reguleres primært gen- 9.7 Skovrejsning. Der er ikke redegjort for restriktioner i forbindelse nem vandløbsregulativerne og de kommende vandplaner og ikke med med skovrejsning, alligevel skriver SK i redegørelse at ”Områdets kommuneplanen. status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning” Særligt værdifulde landbrugsarealer Det er uklart hvad den anden lovgivning omfatter. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer skal ikke betragtes som en ringeagtelse af andre typer landbrugsarealer. Man kan godt Gefion bakker op om etablering af biogasanlæg, som er et skridt i den have det synspunkt at værdien af en landbrugsjord ikke alene kan rigtige retning mod det biobaserede samfund og opfordrer SK til at gå gøres op i bonitet, men der er dog ofte en vis sammenhæng mellem forrest i etablering af anlæg. jordens frugtbarhed og dens værdi.

Stier i det åbne land. I forbindelse med etablering af stier henstiller I planmæssige sammenhæng vil områder uden for de værdifulde land- Gefion til at, SK sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse og midler brugsarealer ofte være lige så ”beskyttede” i landbrugsmæssig for- til løbende drift. stand som de der ligger inden for de særligt værdifulde landbrugsarea- Ved etablering af stier er det afgørende at SK sikrer en god dialog ler, men der ligger dog den betydning i arealkategorien, at kommunen med lodsejere, som evt. berøres og at lodsejere tidligt bliver inddra- i planmæssige sammenhænge skal tage et særligt planmæssigt hensyn get i projektet, frivillige aftaler, hensyn til privatlivets fred, hensyn til til landbrugserhvervet inden for de særligt værdifulde landbrugsarealer. landbrugsmæssig drift, sikring af dyreliv og at stier ikke etableres ved Det betyder at andre interesser som udgangspunkt skal vige for land- ekspropriation eller fredning. brugsinteressen, med mindre der er helt særlige grunde for det mod- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 28

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

satte. stor spiller i kommunen.

Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013.

Landområder Store Husdyrbrug Retningslinje 7.3.7 omhandler kun virksomheder, der betjener land- Udpegningen til store husdyrbrug skal ses som en positivudpegning til brugserhvervet som fx maskinstationer – ikke indretning af virksomhe- placering af de store enheder, samt i sammenhæng med udpegning til der generelt. Det er de efterfølgende retningslinjer, der omhandler hhv. biogasanlæg. Ligesom i omåder med de særligt værdifulde landbrugs- etablering af virksomheder og udvidelse af eksisterende virksomheder arealer vil planlægningen inden for områder til store husdyrbrug skulle som fx vognmandsvirksomheder. tage hensyn til at en fremtidig placeringsmulighed for store husdyrs- brug ikke ødelægges. Inden for de udpegede områder vil kommunen Gefion finder det problematisk, at kommunen i redegørelsen anfører et også have et udvidet ansvar for en velfungerende infrastruktur, som er fokus på den lokale byggeskik. Slagelse Kommune er helt opmærksom nødvendig for et stort moderne landbrug. på, at dette hensyn kan udfordre moderne landbrugsbyggeri; men re- degørelsen anfører også, at formuleringen ikke nødvendigvis forhindrer På trods af udpegningen skal ansøgning om tilladelse til udvidelser af bebyggelse i et moderne formsprog. eksisterende og etablering af nye brug igennem præcis den samme procedure som hidtil. Mulighederne uden for de udpegede områder vil Der vil altid blive taget udgangspunkt i det konkrete projekt, og oftest også fortsat være præcis de samme som hidtil. vurderes det, at det ville kunne lade sig gøre at nå en god løsning, der tjener både bygherre interesser og de øvrige interesser i et område. Slagelse Kommune er opmærksom på Natur- og Landbrugskommis- sionens udmeldinger, ligesom fremtidens landbrugsbyggeri kan betyde Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. meget for den fokus der skal være i miljøsagsbehandlingen.

Landbrug Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Slagelse Kommune er enig med Gefion om landbrugserhvervets sær- lige betydning i en landkommune som Slagelse. Det gælder både Stier i det åbne land landbrugserhvervets betydning for de øvrige erhvervsdrivende i kom- Se punkt 11. munen samt for forvaltningen af kulturlandskabet, naturen og miljøet. Landbrugserhvervet og Slagelse Kommune skal sammen løse mange Klima opgaver i de kommende år, hvilket kun kan ske via en god dialog mel- Udfordringerne og tilpasningen til fremtidens klima behandles i en kli- lem kommune og landbrugserhvervet. matilpasningsplan, som lige nu er under udarbejdelse. Gefion vil blive Ydermere er Slagelse karakteriseret med en stor andel af virksomheder inviteret til et særskilt orienterings- og dialogmøde om denne udfor- der er direkte eller indirekte tilknyttet agraindustrien både inden for dring i august. Klimatilpasningsplanen vil komme i offentlig høring i fødevarer og maskinindustrien, så også her er landbrugserhvervet en foråret 2014. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 29

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

i marken. Udpegningen er derfor baseret på nuværende arealanven- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. delse. Visse områder, eks. ved Tudeå, kan ændre sig hvorfor der med tiden kan ske en revision af områdeinddelinger. Lavbundsarealer Udpegningen af lavbundsområder har ikke nødvendigvis et miljømæs- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. sigt sigte, selvom mange af de tiltag der gennemføres under Grøn Vækst aftalen falder sammen med lavbundsområderne. Naturnetværk Naturnetværkene er en udbygning af regionplanens ”økologiske for- Udpegningen af lavbundsområderne skal sikre, at der ikke etableres bindelser” og indeholder desuden de gamle ”beskyttelsesområder” fra anlæg inden for lavbundsområderne, der kan forhindre en senere na- regionplanen. Naturnetværkene skal ses ud fra en spredningsøkologisk turgenopretning/vådsætning af området. Det betyder at ny bebyggelse tankegang, og er udpeget i de områder der allerede i dag omfatter i et lavbundsområde skal kunne tåle at området bliver mere fugtigt mange af de elementer der skal til for at underbygge tanken om et eller måske endda at der står blankt vand. netværk.

Kommuneplanen regulerer ikke erstatning til lodsejere der omfattes af Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. et natur- eller miljøprojekt, men derimod vil det være en forudsætning for gennemførelsen af et projekt, at området er udpeget i kommune- Skovrejsning planen. Udpegning til skovrejsningsområde forhindrer ikke en forsat udnyttelse til landbrugsmæssig anvendelse. Udpegningen er blot en mulighed for Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. at få et tilskud, hvis en lodsejer skulle få lyst til at rejse skov.

Landskab Staten har en overordnet målsætning om at få en skovdækning sva- Afsnittetene under retningslinjerne 9.4 omkring tilpasning til nøgleka- rende til 25% af det danske landareal. Danmark er langt fra dette mål rakter og lokal byggeskik er som sådan ikke en ny tankegang, eller et med en dækning på ca. 10% og Slagelse Kommune ligger yderligere udtryk for en mere restriktiv tankegang. Hensynet har længe været under gennemsnittet i Danmark mht. skovareal. Samtidig har skove en en del af landzonesagsbehandling mv. Det nye er, at Slagelse Kom- positiv betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og lagring af CO2. mune har gennemført et stort analysearbejde, som skal kvalifisere den Derfor ønsker Slagelse Kommune at gøre mulighederne for private kommende sagsbehandling i det åbne land. En såkaldt landskabska- lodsejere så gunstige som muligt, ved at gøre tidligere ”mulig-områ- rakterkortlægning. Slagelse Kommune håber desuden at kunne bruge der” til ”positiv-områder”. værktøjet som et dialogredskab med kommende bygherrer, ligesom en bygherre selv kan gå ind og bruge værktøjet i sin planlægning. Gefion anfører at det er uklart, hvad der menes med ”Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøg- Landskabskarakterkortlægningen er udarbejdet på baggrund af en ning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.” videnskabeligt anerkendt metode hvor områderne vurderes på kort og Slagelse Kommune er enig i den betragtning. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 30

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

I planen beskrives at det nærmest er turismen der holder byen i gang, Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i det mener LBN er forkert og at det også kun er en lille del der arbejder Kommuneplan 2013: med turisme. • At sætningen ”Områdets status som skovrejsningsområde vil dog Det er ikke korrekt at arealet tidligere har været anvendt til camping indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret og landbrugsmæssig drift. anvendelse efter anden lovgivning.” fjernes. Det vil være mere korrekt at skrive i planen at man kun kan modtage få gæster, fordi størstedelen er fastliggere. LBN syntes at hvis SK skal gøre noget for udviklingen, skal man sikre en udvidelse af byen mod 20. Peter Bislev nord. I den vedtagne kommuneplan under rammeområde 1.3B19 øvrige bemærkninger, står der at ”Eksisterende større beplantning og vådom- Indstilling: råder skal bevares” PB mener ikke der er nogen vådområder i områ- Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i det. Dog er området for enden af Apollovej nu og da meget vådt. Det Kommuneplan 2013: skyldes at regnvand ved kraftig og længerevarende regn løber ned af • Anlægområde til campingplads ved Bisserup udgår. skråningerne. Jorden består af sandblandet ler, der har en meget lav nedsivnings-koefficient. (i Kommuneplan 2013, står der ikke nogen øvrige bemærkninger un- 22. Danmarks Naturfredningsforening der 1.3B19)) Hovedstruktur, Omverdenen - internationalt DNS nævner en række områder de vil pege på som internationalt Indstilling: betydningsfulde naturhistoriske områder, Ramsar (nr. 19)/EU-fuglebe- Teksten er blevet fjernet under udarbejdelse af forslag til kommune- skyttelsesområdeer (nr. 95-96 og 98)/EF-Habitatområde (nr. 143). SK plan 2013. sydvestlige hjørne er internationalt kendt som et af Danmarks bedste lokaliteter for efterårstræk af rovfugle og Sjællands bedste for efter- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. årstræk af duer og spurvefugle. Lejsø nord for Korsør er et sjældent overdrevsområde og et vigtigt rasteområde for ande- og vadefugle. DNS mener at disse områder har store potentialer for den omtalte 21. Lars Birger Nielsen oplevelsesturisme. Man bør også være opmærksom på de muligheder Gør indsigelse mod udvidelse af Bisserup Camping ind i byzone og den der er for sportsdykkere og fiskere, en udvikling af kyststrækninger vil meget misvisende beskrivelse af Bisserup by. Det bemærkes at forsla- tiltrække disse. Denne udnyttelse af naturen rummer en række kon- get skal ses i sammenhæng med Maritimt Knudepunkt. For Bisserups flikter, fordi brugere kan ende som misbrugere og fordi områderne kan vedkommende er det vigtigt at bevare miljø og natur som gør stedet påvirkes af industri- og bosætningsinteresser. til noget særligt og dette er ikke foreneligt med en større udvidelse af lystbådehavn og camping-plads. Det begrundes med at der ikke er Nationalt mange sommerhusområder, men der er et nyt øst for byen. DNS mener at det store landbrugsland i kommunen kan udnyttes mere Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 31

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

interessant med økologisk specialproduktion ag grønsager, fritgående bruge naturværdier og hvis man bygger på den sidste strækning mod grise, øko mælk og æg m.v. Dette vil øge interessen, pt. Skæmmes fjorden, fratager man mange mulighederne for at nyde naturen. områderne af gylletanke, giftsprøjtning og plasticoverdækninger. Erhverv. DNS vil fraråde udlæg af campingplads ved Kobæk Strand, DNS vil advare mod fastholdelse af Stigsnæs som dybvandshavn for det vil medføre øget trafik, støj, lys og uro der vil påvirke, de rekrea- omladning af containere. Skibes dybdegang er ikke enestående for tive område og naturområderne. DNS ser positivt på de fremlagte Østersøområdet. Der bygges ifølge DNS oplysninger skibe med lavere planer for campering med autocampere og ser frem til at det forbydes dybtegang, således vil en omladning ved Stigsnæs ikke længere være på havneområdet. aktuel. Blandede erhvervsfunktioner. DNS bifalder tanken om at føre fodsporet DNS bifalder SK ønske for udviklingen af Trelleborg Museum. Mener gennem det gamle jernbaneterræn, evt. for at stoppe ved et velkomst- dog at historiske/kulturelle og naturhistoriske aspekter skal vægtes center, der kunne indrettes i noget af den gamle bebyggelse. lige, således at en øget turisme ikke vil forringe udvikling af naturople- velserne i Tude Å området. Vand og søsport. DNS advarer mod ”at slå for stort brød op”, forstået på den måde at de foreninger der findes drives af frivillig arbejdskraft. Masterplan Skælskør Foreningerne har muligvis den størrelse de bør have og som passer til DNS påpeger at de målsætninger der oplistes for Skælskør rummer byens størrelse. Man kan blive urolig for naturen i og omkring fjorden muligheder for konflikter. I området er placeret 4 industriområder, ved en mere intensiv udnyttelse. DNS mener at fritidsaktiviteter som Stigsnæs, Industivej, Rieber og Søn ASA (tidligere Bähncke) og Har- løbe- og cykelklub kunne samarbejde mere med det etablerede sports- boe, af disse er især to et problem for byen. Rieber og Søn transporter center ved Sorøvej. færdigvarer i store lastbiler, der både forurener og er en trafikrisiko i de boligområder de kører gennem. En udvidelse vil være et problem Landområder for boligområder og den nyetablerede skov. DNS gør opmærksom på den dramatiske udvikling i landbruget og Harboe har standset al udvikling af byen mod syd, samt adgang mod ønsket om at optimere udbyttet. Dette sker f.eks. ved at dyrke afgrø- Stigsnæs af Spegerborgvej. Der har i mange år været problemer med der under plast og i plastdrivhuse, hvilket indebærer at de åbne arealer deres rensningsanlæg, hvis lugt har påvirket store dele af byen. Fir- bliver til plantage/gartneri med store æstetiske følger for landskabsop- maet har erhvervet den gamle stationsgrund, der i planen udlægges til levelsen. Dette har også indvirkning på ynglemulighederne for ager- blandet byområde, hvor skal en evt. fabriksudvidelse ske? landets fugle og dyr, som f.eks. vibe, sanglærke, agerhøne, bomlærke, Landbruget på Borreby og Dan frugt påvirker også byområdet. Land- hare og markfirben, alle er arter der de seneste årtier er gået tilbage i bruget sprøjter og gøder, dette påvirker fjordmiljøet. Frugtplantagen antal. Det er nødvendigt med en planlægning på dette felt. sprøjter og gøder og overdækker stor del af deres område med plast- DNS mener ikke at glaserede tegl bør tillades i landområderne, med net, hvilket skæmmer området omkring fjorden. mindre der er tale om karakteristiske store hovedbygninger med tradi- tion herfor. Bolig. DNS mener der er en problemstilling mellem at bruge og for- Når der gives tilladelse til opsætning af solceller i landområder, bør det Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 32

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

være et krav at de er ensfarvede sorte, d.v.s. uden lys aluminiumskan- Energi og teknik. DNS kan ikke på kortbilaget finde arealer udpeget til ter. Fritstående solceller skal placeres inden for bygningsmassen og solcelleanlæg. skjules af beplantning. Skal der samtidig oplægges nyt tag, bør det Landbrug. DNS er enig i at der skal arbejdes mod hensyn til natur og kræves at teglstene er af sort ler. Generelt anbefaler DNS at der kun miljø samt økologisk landbrugsproduktion. gives tilladelse til opførelse af filtsede længehuse med ca. 45o tag- Miljø. DNS savner støjkonsekvensområder indtegnet omkring skydeba- hældning og røde teglsten. SK kunne med fordel lave designmanual for ner (Tude Å) og motorbaner (Slots Bjergby). byggeri og vedligeholdelse. Natur og landskab. I EF-Fuglebeskyttelsesområdet (nr. 98) der inde- DNS bakker op om at kunne udnytte overflødige landbrugsbygninger holder Lejsø området findes en gammel tilladelse til at lede vand ud af til andre produktionsformer. Vil dog understrege at denne udvikling Lejsø, hvilket tydeligt forringer forhold for ynglende og rastende fugle. må ske i respekt med den oplevelse af landområderne som kommu- Ved revision af Natura 2000 området skal der findes en løsning der neplanen giver udtryk for, d.v.s. at skiltning og belysning indskrænkes ikke forringer forholdene i området. i overensstemmelse med områdets karakter. Nedrivning af miserable DNS syntes at det der står i 9.2.4 om fysisk planlægning, der omfatter ejendomme støttes. områder, der kan beskadige eller ødelægge yngle, rastepladser eller levesteder for dyr og planter omfattet af ”Bilag IV” kan kun gennem- Øer føres, hvis der er foretaget en konsekvensvurdering., virker lidt over- DNS er af den opfattelse at der ikke bør udstykkes nye sommerhusom- fladisk og savner en saglig redegørelse for det materiale SK har vedr. råder, før de gamle er udbyggede. Kan konstatere at der ligger ube- Bilag IV arter. byggede grunde i eksist. sommerhusområder, muligvis erhvervet som I 9.4.2 syntes DNS at det virker forkert, at Tude Ådals udløb genslyng- investeringsobjekter. Ønsker at SK arbejder for at modvirke denne ning ikke er medtaget på kortet over ådale (grønne områder). Den lø- praksis. ber ud i havet og der er udbyggende planer for genslyngning, foreslår at disse områder inddrages som ådale. Rummelighed Areal til byformål-Skælskør. DNS er tilfreds med at der ikke er nye ud- DNS mener at anlægsområderne til omfartsvej nord om Slagelse og læg i Skælskør. De er dog opmærksomme på ideen om at udnytte den omfartsvej øst og nord for Skælskør, skaber mere trafik og deler land- fine grund ved sejlklubben til søsportcenter. Som den er i dag giver det skabet op til skade for naturen. mulighed for skole, søsportsforeninger at udnytte arealet. Det giver også borgere og turister mulighed for at nyde den storslåede udsigt. Indstilling: Etablering af søsportscenter vil ødelægge dette. DNS interesse i områ- En del af bemærkningerene fra DN-Slagelse er ligeledes besvaret un- de 3.1BE1 knytter sig til fodsporets sørgelige afslutning ved det gamle der punkt 13 og 19. stationsareal og opfordrer SK til at arbejde for en løsning. Hovedstruktur Retningslinjer DN-Slagelse kommenterer planforslagets hovedstruktur i brede vendin- Byer. DNS er enig i at der skal være klare grænser for byerne og at ger. Bla kommenteres forholdet til omverdenen. Kommentarene om- spredt bebyggelse i det åbne land undgås. kring internationale beskyttelsesområder ses at være besvaret gennem Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 33

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

retningslinjerne for internationalebeskyttelsesområde jf. afsnit 9.2 Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. Forholdene om erhvervsudvikling i kommunen anerkendes som et godt input til den videre udvikling. Landområder (se også pkt. 19) Byggeri i det åbne land kræver som udgangspunkt landzonetilladelse DN kommenterer den figur der er opstillet for landområderne. Model- og i forbindelse med landzonetilladelser har kommunen mulighed for at len skal alene signalere en indddeling af områdernes attraktion og stille vilkår både om glansværdi på tagsten samt udseende af solcelle- ”kategori” som bosted og har eks. ikke noget med en prioritering ved anlæg. Slagelse Kommune følger Natur- og Miljøklagenævnets praksis placering af ny bebyggelse i det åbne land. om at nye solcelleanlæg skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse samt at der, afhængigt af landskabets beskyttelseskrav, kan Endvidere kommenteres, at fyrtårnet Trelleborg også skal ses som en stilles krav til udseendet, herunder arkitektoniske krav. del af den naturhistoriske fortælleværdi. Disse forhold reguleres altså allerede i dag via landzonetilladelser og Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i det vurderes ikke at være behov for yderligere præciseringer i kommu- Kommuneplan 2013: neplanen. • Sætningen om Trelleborg ændres til: ”Med projekt ’Ny Trelleborg’ ønsker Kommunen at videreudvikle det Øer nuværende Trelleborg Museum til et oplevelses- og videnscenter DN-Slagelse kommenterer at der med kommuneplan 2013, og grund- med baggrund i stedets fascinerende historie og enestående kultur læggende via landsplandirektiv, er muligt at etablere et nyt sommer- og naturhistoriske værdi. Trelleborg skal være et kulturelt fyrtårn husområde på Omø. for kommunen på nationalt niveau.” Slagelse Kommune har udelukkende set det positivt at der har væ- ret mulighed for at tilføre Omø en mulighed for udvikling af turismen. Masterplan Skælskør (se også pkt.13) Hvorvidt der er særlige forhold omkring en skrænt på stedet vil der DN-Slagelse kommenterer det udlagte anlægsområde til ny camping- blive set nærmere på når området lokalplanlægges. plads ved Kobæk Strand. Campingpladsen har været planlagt gennem de sidste årtier og er trafikalt velbeliggende. Området er i forvejen ud- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. lagt til rekreative formål og Slagelse Kommune ønsker fortsat, at dette område kan udnyttes som campingplads. Retningslinjer Der har været flere projekter til etablering af campingplads på stedet, DN-Slagelse oplyser at det ikke er muligt at finde udpegning til fælles som det desværre endnu ikke har været muligt at realisere, omend der solcelleanlæg. –Der er ikke udpeget områder til fælles solcelleanlæg, anses at være et stort potentiale. hvorfor de ikke er at finde på kort. Der er ikke krav om at der skal udpeges arealer til fælles solcelleanlæg og det ses ikke at være aktuelt Det nuværende område er den sidste rest af et meget større turisme- pt. pga. lovændringer omkring tilskud. Eksisterende modtagne ansøg- område, der over tid er reduceret. nigner er pt. sat i bero. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 34

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

De modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. UFV kan konstatere at fiskebestanden i Storebælt har ændret sig radi- kalt i negativ retning, siden brobyggeriet startede. Bla. Pga. udledning DN-Slagelse Skriver at de ikke finder de to vejudlæg ved hhv. Skæl- af næringsstoffer, bundslæbende fiskeri og ødelæggelser ved råstofind- skør og nord om Slagelse relevante. vinding Omfartsvejene anlægges som udgangspunkt for at aflaste byerne, og Understreger at ingen danske farvande lever op til BQR (EU´s mini- finder fortsat de to vejudlæg til omfatrtsveje relevante. Alternativet er mums målsætning for havområder) men har en status som betydelig stærkt trafikerede veje igennem byerne. påvirket. I planlægningen og anlægget af omfartsveje søges det at begrænse vejenes negative påvirkning af naturen. Indstilling: Slagelse Kommune er enig i at projektet formentlig ville være en stor Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. genvinst for biodiversiteten i Storebælt. På længere sigt kunne man også forestille sig, at et stenrev kunne være interessant for dykkere, der gerne vil udforske naturen omkring revet. Dermed ville projektet 23. Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 kunne have en interesse for turisterhvervet, og være et aktiv for de UFV UFV har bemærket at bæredygtighed i natursammenhænge er øvrige marine aktiviteter, der knytter sig til kysten i Slagelse Kom- vigtig dimension i forslag til Kommuneplan 2013. SK er også initiativ- mune. tager til naturgenopretningen af Tude ådal. UFV vil gerne medvirke til de gode tanker og foreslår 2 nye kunstige huledannende stenrev nord Slagelse Kommune fokuserer dog primært på naturgenopretning på for Sprogø. Forslaget vil bringe SK på forkant med kommende krav fra land, og har ingen konkrete planer om at arbejde med naturgenopret- statens vandplaner. ning i maritime områder. Stenrevs områderne omkring Sprogø var inden broen blev anlagt oprindeligt helt enestående. I forbindelse med etablering af den faste Kommuneplanen knytter sig alene til landarealerne under Slagelse forbindelse blev der foretaget en indvinding af råstoffer på mere end Kommune, mens de marine områder henhører under staten. Et konkret 10 millioner kubikmeter sand, sten og ral. Samtidig blev de to vigtige projekt om stenrev vil skulle behandles af Kystdirektoratet. stenrevs biotoper fjernet. Dengang lovede flere instanser en kompensation for de negative æn- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. dringer. Nord for sprogø er også opstillet 7 havmøller som også påvir- ker havbunden negativt. Der er ikke sket nogen form for kompensation for de skader som den faste forbindelse har påført det marine miljø i 24. Stig Thorup Rasmussen Storebælt. UFV forslår at der etablere to store nye kunstige stenrev I kommuneplan for tidligere Skælskør Kommune var der udlagt et nord for Sprogø ved havvindmøllerne. Dette område er velegnet da økologisk boligområde. STR foreslår at SK udlægger et af de, udlagte det ikke vil ændre vandgennemstrømningen i Storebælt. Møllerne har boligområder til et økologisk boligområde, hvor kommunens intentio- en slidningstid på ca. 25 år. Efter udfasning af møllerne, kan stenrevet ner om større brug af økologisk tankegang og praksis kan materialise- udbygges til en egentlig overfladebiotop. res i et forsøgs-minisamfund. Her kan man afprøve/udvikle økologisk Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 35

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

boligbyggeri og boligindretning ud fra de erfaringer de drager. hvordan det skal administræres.

Indstilling: 7.3 Åbent land. 7.3.8 Hvorfor skal de eksist. virksomheder kun i Retninglinje 7.3.4 giver mulighed for dette. ”Der kan på baggrund af ”begrænset” omfang kunne udvides bygningsmæssigt? ”i begrænset en landzonelokalplan gives mulighed for at etablere forsøgsbyggerier omfång” bør slettes. af en begrænset størrelse i kommunen. Formålet med forsøgsbyggeri skal være at afprøve nye bo eller byggeformer, og projekterne kan kun 9.7 Skovrejsning Valget af at opdele kommunen i enten negativ eller etableres, hvis de har et natur, miljømæssigt eller socialt bæredygtigt positivområder afspejler en ”planøkonomisk” tilgang. SK afskærer sig sigte.” fra, at det enkelte individs ønsker kommer til udtryk i landskabet og dermed variation. Kommunen bør åbne for variationen ved at oprette Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. nogle ”neutralzoner” i de nuværende negativzoner frem for ”vi alene vide” tilgangen og langs åer og søer lade beskyttelseslinjer klare pa- ragrafferne. Blæsinge Grusgrav bør tages ud af negativområdet. 25. M. Neergaard 3.5 Stier. Det fremgår af kortbilag at en sti fører gennem ejendommen, 9.8 Større uforstyrrede landskaber MN mener ikke at udpegning af Valdemarskildevej 10, Slagelse. Denne stimarkering bør udgå, da det større uforstyrrede landskaber bør omfatte landsbyerne med lokal- vil være farligt med en sammenblanding af landbrugsmaskine/lastvog- planer. Afgrænsningen af området er vel også her trukket med en ne og bløde trafikanter og med dårlige oversigtsforhold. lidt bred pensel. MN mener det bør fremgå af retningslinjerne, at grænserne ikke er absolutte, men at det må komme an på en konkret 9.6 Naturnetværk. Overordnet set udgøres en meget stor del af na- vurdering. turnetværket af skovene. Således bærer udpegning præg af at SK pr. automatik har opfattet skovene som kerneområder for naturnetværket. 9.8.3 Forslår at man kan tilføje at nødvendige anlæg, der placeres Skove er også dyrket land, på lige fod med agerlandet. SK bør vurdere i større uforstyrrede landskaber skal søges placeret i nærheden af hvilke dele af skovene, der vitterligt er kerneområder, for udbredelse/ eksist. byggeri. fastholdelse af flora/fauna, som det tilsyneladende er forgået i det åbne land. Det bør fremgå at grænserne ikke er ”absolutte”, men at Indstilling: det må komme an på en konkret vurdering. Naturnetværk, afgrænsning og skove Naturnetværket bør ikke omfatte landsbyer med lokalplaner, da ret- Slagelse Kommune er enig i, at skovene kan have meget forskellig ningslinjerne på nogle områder vil være i strid med andre retnings- naturværdi, men uagtet at der er tale om en kulturskov er der fort- linjer/hensigter. Alternativt bør det præciseres, at retningslinjerne for sat en væsentlig større artsrigdom i vores skove end på de dyrkede naturnetværket inden for sådanne lokalplanområder ikke er gældende. landbrugsarealer. Men også i skovene kan der selvfølgelig arbejdes på bedre biodiversitet, også med små virkemidler. 9.6.7. Det fremgår ikke hvilke ”småbiotober” der tænkes på. Punktet bør helt udgå, såfremt det ikke kan præciseres, hvad der menes eller Naturnetværkene er tegnet med en bred pensel og ud fra en analyse Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 36

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

af tætheden på eksisterende elementer der understøtter det aktuelle Michael Neergaard stiller spørgsmål ved, hvorfor virksomheder kun kan naturnetværk. udvide med bebyggelse i begrænset omfang.

Målet med naturnetværkene er dels at fastholde og dels at udbygge på Det er et grundlæggende princip i administrationen af planlovens land- det skelet der allerede er. Man kan sige at det handler om at få flest zonebestemmelser, at man skal undgå uplanlagt og spredt bebyggelse muligt ”perler på snoren”. i det åbne land. Derfor er der en forholdsvis restriktiv administration i forhold til ny bebyggelse i det åbne land. Der er dog relativt gode mu- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. ligheder for at udnytte eksisterende overflødiggjort bebyggelse ligesom mindre udvidelser normalt vil kunne få tilladelse. Naturnetværk versus anlæg og bebyggelse Selv om ny bebyggelse som hovedregel ikke ønskes inden for natur- Skovrejsning netværk er der ikke noget til hinder for, at et bebygget område kan Jf. planloven skal der udpeges negativ og positive skovresjningsom- indgå i naturnetværket. Naturen tager sig ikke af om et træ fx indgår råder. Slagelse Kommune har faktisk til denne kommuneplanrevision i en have, et læhegn eller en skov. Faktisk er mange af vores lands- fjernet ”mulige skovrejsningsområder”. Her kunne skov rejses, dog byer beriget med værdifulde beplantninger, som har stor betydning uden tilskud. i spredningsøkologisk forstand. Naturnetværket forhindrer ikke i sig selv retten til ny bebyggelse inden for en lokalplan eller fx tilladelse til Slagelse Kommune er for så vidt enig i at tilskuddet alene ikke er det en ”huludfyldning”. Når der bygges skal der tages skyldigt hensyn til, der bør fremme skovrejsning, men der blev næppe rejst så meget pri- at en sammenhæng ikke ødelægges. Det kan fx ske ved at etablere vat skov uden tilskudsmuligheden. en beplantning en græsflade eller, andet der sikrer ideen med natur- Udpegningen tjener primært det overordnede mål, at øge interessen netværket. Et byggeprojekt kan måske endda bevirke en forbedring i for mere privat skovrejsning i kommunen. forhold til det eksisterende grundlag. Områderne udpeget som ”Skovrejsning negativ” forhindrer ikke at man Det bemærkes at et naturnetværk også kan bestå af menneskeskabte kan plante et læhegn, juletræer, eller andre landbrugsafgrøder. Ej hel- elementer, fx et stengærde en markvej eller rabatterne langs vores ler fohindrer udpegningen skyggegivende beplantning langs en å. motorveje. Det er rigtigt, at visse landskabstræk som fx vores ådale ønskes be- Det helt afgørende med naturnetværkene er, at den menneskelige ak- varet. Der kan nok aldrig opstilles en fuldstændig objektiv model for, tivitet ikke kommer til at udgøre en barriere for at vores fauna og flora hvornår et landskabstræk er værd at bevare til ugunst for fx skov- kan flytte sig. rejsning, men Slagelse Kommune har i hvert fald fulgt en systematisk tilgang til emnet, og herunder udpeget de landskabstræk, som ikke Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. ønskes udvisket fx med skovrejsning.

Der omtales et konkret areal ved Blæsinge grusgrav. Grænsen for sk- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 37

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

ovrejsning negativ nord for Blæsingevej bunder dels i, at den knytter Interregprogrammerne, som et vigtigt redskab til gennemførelse af sig til grusgraven, hvor den lysåbne natur ønskes bevaret, og dels til at internationale projekter. grænsen er trukket langs en vejføring, der kan erkendes i landskabet. Der er mange muligheder for at finde støtte til internationaliseringsind- Det forhindrer ikke, at det aktuelle areal fortsat kan opretholdes med satsen. RS gør opmærksom på de tilbud som tilbydes, på sundheds- den eksisterende beplantning. området og for klimaindsatser mv. SK gør en positiv indsats i f.eks. Global Trade Network. RS vil opfordre Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. til at benytte mulighederne i de forskellige EU-programmer i endnu højere grad. Større udforstyrrede landskaber De foreslåede retningslinjer er i forvejen almindelig praksis ved admi- Råstoffer nistration af planlovens landzonebestemmelser, som sker gennem et SK skriver i ”Redegørelse for forudsætninger”, at forslaget ikke er i administrationsgrundlag. strid med råstofplanen. RS forstår dette som, at forslagets retningslinjer, eksempelvis for kirkeomgivelser og kulturmiljøer, som udgangs- Udpegningen af et større uforstyrret landskab forhindrer ikke, at der punkt ikke er til hinder for en udnyttelse af råstofressourcen. kan opføres bebyggelse i fx en landsby med lokalplan, blot må bebyggelsen ikke forstyrre indtrykket af et større uforstyrret landskab. Nyt psykiatrisk sygehus i Slagelse RS ønsker sammen med Vækstforum, SK og andre parter at understøt- Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. te udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger m.v.og opfordrer til faciliteter til at styrke muligheder for at teste nye teknologier m.v.

26. Region Sjælland Energiforbrug og miljøbelastning Region Sjælland er kommet med en række bemærkninger til Uddan- Det er RS håb at SK vil drage nytte af erfaringerne i Bio-energi Sjæl- nelse, Internationalt samarbejde, Råstoffer, Nyt psykiatrisk sygehus i land, som beskæftiger sig med kortlægningen af biomasseressourcer i Slagelse, Energiforbrug og miljøbelastning og Infrastruktur. regionen. RS ser et potentiale for vækst og arbejdspladser i, at energi- produktionen af biomasse i stigende grad ses som en integreret del af Uddannelse det omkringliggende samfund. RS bakker op om at udvikle et helheds- Med udvidelse af Syddansk Universitet og Campus ved Sygehuset ar- orienteret forsyningsnetværk og på tværs af kommunegrænser. bejder SK målrettet med at skabe en vidensbydel i Slagelse by. RS be- RS ønsker at fremme synet på affald som ressource og at fremme ef- mærker at både region og kommune har fokus på sammenhængende fektiv udnyttelse af affaldsressourcer generelt. strategiske indsatser på uddannelsesområdet. Infrastruktur Internationalt samarbejde RS lægger vægt på at skabe en sammenhæng mellem den statslige, RS ønsker på lige fod med SK at styrke internationaliseringen af kom- regionale og kommunale kollektive trafik, som kan skabe et attraktivt munerne i regionen og her betragter RS EU’s Strukturfonde, herunder tilbud til glæde for mobiliteten og miljøet. Det er meget relevant at SK Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 38

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

ønsker at der sikres en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den kollektive trafikbetjening og udformningen af byområderne. 5.3.2 Inden for kulturmiljøer må der kun ske byudvikling, placering SK angiver rute 22, landevejen mellem Slagelse og Næstved, som væ- af trafik- og tekniske anlæg, gennemføres terrænregulering, råstof- rende en del af den trafikale grundstruktur i kommunen. Udbygningen gravning og skovrejsning, hvis oplevelsen og bevarelsen af kultur- af denne indgår i kommunernes og regionens fælles trafikudspil, senest miljøet ikke tilsidesættes. ”Sjælland baner vejen frem” der er nedsat en komite for at fremme denne forbindelse. Det er vigtigt for RS at forbindelsen forbedres på hele strækningen, 27. Skælskør Bevaringforening herunder også forbindelsen mellem Kalundborg og Slagelse. SB mener at man i kommuneplanen skelner meget mellem det østlige og vestlige i Skælskør, nævner det er vigtigt at fastholde forløbet mel- Indstilling: lem gl. Torv og Nytorv, det gælder især vejbelægning, fortove og evt. Region Sjælland noterer i sit indlæg til planforslaget at de går ud fra at beplantning m.m. forslaget ikke hindrer udnyttelsen af råstofressourcen inden for kirke- Der skal tages hensyn til gangbesværede når man fornyer fortove og omgivelser og kulturmiljøer. veje, dette hensyn kan godt tilpasses de historiske og æstetiske hen- Det gør det ikke som udgangspunkt, men der vil formentligt blive stillet syn. særlige krav i forbindelse med gravearbejde, herunder efterbehandling. Ved en evt. bebyggelse af kyststrækningen ud til højskolen, ønskes De eksisterende retningslinjer 5.2.2 og 5.3.2 tilføjes derved råstof- Fjordstien bevaret, men stor tilgængelighed gennem ny bebyggelse. udnyttelse. Ny bebyggelse skal have optimal æstetisk tilpasning til landskabet. SB nævner at det i kommuneplanen er konstateret at dele af højsko- Sætningen omformuleres endvidere således at råstofinteresserne med- len er bevaringværdig og man håber at i det mindste hovedbygningen tages ud over eks. skovrejsning og placering af tekniske anlæg. Sæt- bevares, trods den store misligeholdelse og hærværk. Det er SB håb at ningen vil dog også blive ændret så det vil fremgå at råstofudnyttelse det kommende byggeri vil tilpasse sig Thyge Arnfreds byggeri, både i og andre aktiviteter kan ske i området så længe formålet med bevarel- materialer, skala og placering. sen af kirkeomgivelser og kulturmiljø opfyldes og oplvelsen af området SB vil minde om bilag til Lokalplan 62, vedrørende facader og skilte. ikke forringes. Sætningen vil derfor blive mere klar og afspejle praksis. Denne er et godt redskab til at undgå en arkitektonisk forarmelse af byens bevaringsværdige huse og især i forbindelse med Byfornyelsen Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i af bymidten. Kommuneplan 2013: SB håber at SK i forbindelse med udnyttelsen af de funktionstømte, • Retningslinjerne 5.2.2 og 5.3.2 ændres til følgende tekst: bevaringsværdige bygninger i Skælskør og omegn, feks. Den gamle stationsbygning, vil tage hensyn til bygningernes historie og kvaliteter. 5.2.2 Inden for arealer udpeget som kirkeomgivelserne må der kun ske byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg, råstofgrav- Indstilling ning og skovrejsning, hvis det kan ske uden at forringe oplevelsen Se under punkt 13. af kirken. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 39

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

rammevlikår for udvikling og forståelsen af området. Kulturhistorien er 28. Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland en del af udviklingen inden for turisme, oplevelser og rekreation. KMV næver at der ikke er skrevet noget om kulturmiljø og bygnings- kulturel bevaring i hovedstrukturen, men på den anden side er det Kulturmiljørådet noterer sig, at masterplanen for Slagelse ikke nævner omtalt ret udførligt under retningslinjer. bevaringsinteresserne som det bliver nævnt i de to andre købstæder. Bag de smukke ord gemmer sig dog den kendsgerning at SK ikke vil Dette bør kulturhistorien også gøre i masterplanen for Slagelse By, optage nye område som kulturmiljøer, selvom staten i vejledningen hvorfor en lignende tekst foreslås medtaget i masterplanen for Sla- vedr. kommuneplanens udarbejdelse for 2013-24, specifikt anmoder gelse by. om at tilgodese et sådant fremstød. SK har taget hul på opgaven med at foretage SAVE-vurdering i de I Kommuneplan 2013 for Slagelse Kommune, har kulturhistorien som tidligere Slagelse og Korsør kommuner, som ikke fik lavet et kommu- sådan, ikke været i fokus, da der har været tale om en prioritering af neatlas som Skælskør gl. kommune. KMV opfordre til at man afsætter indsatserne. De temaer der er revideret er enten grundet i lovmæssige ressourcer i de kommende år til at færdiggøre dette arbejde. krav eller fordi et tema skulle prioriteres ud fra politiske prioriteringer KMV syntes ikke bevaringsinteresserne kommer frem i masterplanen via vision for Slagelse Kommune og dermed Planstrategien. for Slagelse, det burde være en åben hensigtserklæring, at Slagelse vil bevare den historiske bygningskulturarv som kendetegner bymidten. Kulturmiljøer Det er positivt at man vil gøre pladsen foran den fredede stationsbyg- Ved en kommuneplanrevision prioriteres emner der skal revideres. En ning mere publikumsvenlig. revision af de udlagte kulturmiljøer kunne nok været ønsket, men har ikke kunne prioriteres denne gang. Det ville være oplagt med en revi- Det er også positivt at man nævner at Skælskør og Korsørs købstads- sion af temaet da det eksisterende er en direkte overførsel af region- miljøer er værd at bevare. Dette sker bedst ved bevarende lokalplaner, planen for Vestsjællands Amt. for de kvarterer der ikke har en sådan. Det skal bemærkes, at der ikke er kommet skærpede krav fra Staten til kommunerne omkring temaet Kulturmiljøer til denne revision af I landsbyerne anbefaler KMV at man foretager bevaringsmæssige ny- Kommuneplan 2013. vurderinger af dem, gerne i hele kommunen. Bygninger Indstilling: Kulturmiljørådet anerkender at Slagelse Kommune har igangsat en En kommuneplans hovedstruktur er grundlæggende den korte strategi- SAVE-registrering af bevaringsværdige huse i kommunen, begyndende ske del af kommuneplanen hvor kommunen strategisk forholder sig til med købstæderne. Rådet opfordrer kraftigt kommunen til at sikre regi- udviklingen. Mange emner kan nævnes her og med rette. strering af bygninger i de kommende år, også uden for købstæderne. Hovedstrukturen er stramt holdt til kommunens bymønster og rollefor- deling, hvorfor heller ikke andre rammevilkår som natur, kulturliv osv. Der er tale om et stort projekt som kommunen som udgangspunkt øn- har fundet plads i hovedstrukturen. sker at fortsætte og videreudvikle. Planerne vil være at gå videre med Slagelse Kommune værdsætter kulturhistorien og anser det som et arbejdet så der over tid også vil være SAVE-registreringer for de øvrige Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 40

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

områder. længe der ikke er sket en ny statslig kortlægning. Kortlægnig- nen er først færdig for Slagelse Kommune i 2015. I de forhold Det modtagne fører ikke til ændringer i Kommuneplan 2013. der har drejet sig om OSD-områder er det oplyst Naturstyrelsen at Slagelse Kommune ændrer som anvist. Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland savner en åben hensigtser- klæring, at der satses på at bevare byens bygningskulturarv. • Områder til store husdyrbrug, har ikke kunne placeres i OSD- områder og inden for kystnærhedszonen uden en særlig be- Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i grundelse. Da områderne reelt ikke har stor betydning for Kommuneplan 2013: placering af landbrug er de foreslåede områder reduceret til kun • Der tilføjes en sætning til masterplan for Slagelse by, om at byen at være uden for de to områdeudpegninger. byder på bygningskulturarv, der skal værnes om. OSD-områder Staten (Naturstyrelsen) har bedt Slagelse Kommune om at fjerne ud- 29. Naturstyrelsen pegninger til store husdyrbrug inden for OSD-områderne, indtil der er I forbindelse med tilblivelsen af planforslaget og i offentlighedsfasen sket en kortlægning af OSD-områderne. Tilsvarende vil Naturstyrelsen har der været dialog med Naturstyrelsen om Kommuneplan 2013 for heller ikke acceptere udpegning inden for kystnærhedszonen, uden at Slagelse Kommune. der foreligger en beskrivelse af den planmæssige og funktionelle grund Inden offentlighedsfasens udløb har der været drøftelser om forhold til placeringen. På baggrund af Naturstyrelsens udmelding fjernes ud- Naturstyrelsen havde til sinds at indsige mod. pegningerne inden for OSD-områderne og kystnærhedszonen derfor i det endelige forslag. Udpegningerne kan eventuelt komme på tale igen Indstilling: til næstkommende revision af kommuneplanen, afhængig af hvordan Naturstyrelsens (NST) kommentarer kan deles i to dele: OSD-kortlægningen falder ud. • De hvor NST har nogle ønsker til formuleringer og yderligere rede- gørelse og hvor det blot er en formsag at indføje dem – det var de Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i fleste. Kommuneplan 2013: • De andre er af en lidt anden karakter, hvor det dog administrativt • Alle foreslåede områder til store husdyrbrug fjernes inden for OSD- er vurderet, at der ikke var det store at forhandle om og derfor er område og kystnærhedszonen og der fremlægges derfor nyt revi- ændret: deret kortbilag 6.1.

• Detailhandel, hvor lovgivningen er så snæver og der er så man- • Kommunen fjerner den generelle ramme vedrørende planlægning ge definitioner, at der ikke er så meget diskutere (se nedenfor). inden for OSD. Rammeområder 1.2C1, 1.4E8 og 1.4C7 udgår.

• OSD-områder – Områder med Særlige Drikkevandsinteres- • Rammeområde 1.2R12 ændres så den fremgår med følgende tekst: ser – er der helt særlige regler for, som ikke kan diskuteres, så ”Andet: Inden for rammeområdet må der ikke opføres anlæg, be- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 41

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

bygges eller etableres fast belægning o.lign. Der vil ikke blive etab- • Retningslinje 1.4.9 udgår. Rammeområde 2.3C1 udlægges til særlig leret grundvands-truende (i forhold til forurening og grundvands- pladskrævende varer; rammer til daglig- og udvalgsvarebutik- dannelse) aktiviteter.” ker udgår fra tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til. Den samlede, maksimale ramme til butikker, der alene forhandler plads- krævende varer, fastsættes til 4.250 m² (Tabel 1.4.2). Detailhandel I forlængelse af møde med Naturstyrelsen d. 24. maj 2013 samt ef- • Lokalcenter Kongeåsen i Skælskør udtages af kommuneplanen, den terfølgende korrespondance er der blevet aftalt følgende ændringer til eksisterende dagligvarebutik udlægges i stedet som enkeltstående Kommuneplan 2013 med Naturstyrelsen: butik. Retningslinje 1.4.12 udgår.

Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i • Retningslinje 1.4.16 udgår. Kommuneplan 2013: • Tabel 1.4.1 suppleres med oplysninger om det samlede bruttoeta- • Retningslinje 1.4.19 tilrettes således at den maksimale størrelse for geareal i bymidterne, bydelscentrene mv. så den samlede ramme butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger sættes til 250 m2 til butiksformål i centerområderne tydeligt fremgår. • Rammeområde 1.2C1 udgår. • Retningslinje 1.4.6 tilrettes således at det fremgår, at bruttoetage- arealet i bydelscentrene i Slagelse by maksimalt må være på 5.000 • Mulighed for pladskrævende varegrupper ved 1.4E10 udgår; ram- m2 bruttoetageareal. Det kan endvidere fremgå, at eksisterende meområdet fortsat forbeholdes transporttunge erhverv. Tabel 1.4.2 lovlige butikker kan fortsætte. og rammebestemmelserne rettes til.

• Retningslinje 1.4.7 tilrettes således at det maksimale samlede brut- Biogas toetageareal til butiksformål i lokalcentre tydeligt fremgår. Naturstyrelsen ønsker at nye biogasanlæg primært skal være beligegn- de inden for områder til store husdyrbrug. • Retningslinje 1.4.5 udgår. Rammeområde 1.4C4 udlægges til særlig Desuden ønskes det tilskrevet at der skal ske en nyvurdering af plan- pladskrævende varer; rammer til udvalgsvarebutikker udgår fra lægnignen for biogasanlæg når der er kommet nærmere viden om tabel 1.4.1 og rammebestemmelserne rettes til. Rammeområde Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. 1.4C7 udgår. De modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kom- • Muligheden for at planlægge for store udvalgsvarebutikker i Sla- muneplan 2013: gelse skal udgå, jf. ændringen af planloven, som trådte i kraft den 11. april 2013. Retningslinje 1.4.4 udgår. Tabel 1.4.1 og rammebe- • Retningslinje 2.2.1 ændres og der tilføjes tekst om at planlægnig- stemmelserne rettes til. nen skal revideres når der er nærmere viden om OSD-områderne. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 42

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

Vindmøller Ved Stillinge Vejdirektoratet og Naturstyrelsen gør opmærksom på at der skal ind- Udvidelse af Korsør Lystskov camping skrives i kommuneplanen at afstanden fra vindmøller til overordnede Udvidelse af Bisserup Camping veje og jernbaner som minimum skal være 1* vindmøllens totalhøjde. • At der indsættes ny tekst for kapitel 7.1 Anlægsområder. Naturstyrelsen gør opmærksom på at der ikke må fremgå en max højde på 80 m. for vindmøller jf. en naturklagenævnsafgørelse. • At følgende retningslinje 7.1.1 ændres til: Derfor fjernes max. højden på 80 m. i kommuneplan 2013. – I praksis 7.1.1 Anlægsområder fremgår af kortbilag 7.1. betyder det formentligt ikke noget særligt, da de udlagte vindmølleom- råder til 80 m. møller - som ikke er de samme som de der har været i Risikovirksomheder spil i de verserende vindmølletillæg – ikke kan rumme større møller. Det er oplagt at lade risikovirksomhederne fremgå mere tydeligt, da Afstandskravene på 4 * totalhøjden for vindmøller til naboer skal nem- det er vigtigt at planlægningen forholder sig til denne anvendelse. Det lig også overholdes. foreslås at der indføjes et nyt afsnit hvori risiskoviksomehderne frem- går, ud over i rammer for lokalplanlægningen, som det er aftalt med De modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Naturstyrelsen. Kommuneplan 2013: Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i • Alle retningslinjer i kapitel 2.5, der indeholder højder, fjernes eller Kommuneplan 2013: ændres – det gælder 2.5.6 og 2.5.7. • Der udarbejdes et kapitel 8.3 omhandlende risikoviksomheder med tilhørende kortbilag. Afgrænsede og uafgrænsede anlægsområder Naturstyrelsen har kommenteret planforslagets afgrænsede og uaf- • Det skal fremgå af rammerne for virksomheder med særlige belig- grænsede anlægsområder. I praksis fjernes begrebet ”uafgrænsede genhedskrav hvilke specifikke anvendelsesbestemmelser gælder. anlægsormåder” og de der nævnes i planforslaget under den kategori, overføres som redegørelse. Der er ikke nogen praktisk ændring i status • Det kommer til at fremgå af rammerne for risikovirksomheder, at da en udvikling af områderne vil kræve yderligere planlægning. der er tale om risikovirksomheder. I forlængelse af møde med Naturstyrelsen d. 24. maj 2013 samt efter- følgende korrespondance er der således blevet aftalt følgende ændrin- Kystnærhedszonen ger til Kommuneplan 2013 med Naturstyrelsen: Naturstyrelsen har bedt om at de anlægsområder der er beliggende inden for kystnærhedszonen tilføjes en redegørelse for deres kystnære • At følgende foreslåede, i forslag til Kommuneplan 2013, anlægsom- placering. Derved er disse anlæg tilføjet en yderligere redegørelse i det råder udgår: endelige forslag til Kommuneplan 2013. På Omø På Agersø Yderligere skal der jf. ”Statens interesser i Kommuneplanen” udarbej- Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 43

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

des en overordnet redegørelse for kommunens kystnærhedszone, hvor Skovrejsning de overordnede beskyttelses og benyttelsesinteresser præsenteres. En I forbindelse med Naturstyrelsens gennemgang af Slagelse Kommu- sådan skal foreligge som en del af redegørelse til Kommuneplan 2013. nes forslag til Kommuneplan 2013 blev der bedt om en redegørelse for En sådan udarbejdes på baggrund af den eksisterende planlægning og hvorfor det samlede areal til skovrejsning negativ var øget. vil indgå som en del af Kommuneplan 2013. Reduktion af skovrejsnings negativ arealer Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Udpegningen af skovrejsnings positiv og skovrejsnings negativ arealer Kommuneplan 2013: er sket med baggrund i den udarbejdede landskabskarakteranalyse. • Samtlige anlægsområder tilføjes en redegørelse for kystnærhedszo- Analysen er fulgt stringent og giver et væsentligt bedre grundlag for nen. udpegning af skovrejsnings positive og skovrejsnings negative arealer end det tidligere var tilfældet. • Der udarbejdes en redegørelse for kystnærhedszonen, der vedlæg- Landskabskarakteranalysen typologiserer alle kommunens landskaber, ges Kommuneplan 2013. og det har derfor været muligt at foretage en mere præcis og korrekt udpegning af skovrejsnings områder. Det forbedrede udpegningsgrund- Støjfølsomme anlæg - støjkonsekvenszoner lag har medført en væsentlig forøgelse af skovrejsnings positive area- Naturstyrelsen har spurgt ind til særligt kortbilaget til afsnittet om de ler og en mindre reduktion af skovrejsnings negative arealer. støjfølsommeanlæg. Det fremgik ikke tydeligt hvad kortet skulle vise. Dette er korrekt og kortbilaget ændres derfor til ”støjkonsekvenszoner” Sammenfald med Kulturmiljøer og ændres således at det kun er denne zone der fremgår. Endeligt blev det bemærket at der ikke var en sammenhæng mellem udpegede kulturmiljøer og skovrejsningsområder. Slagelse Kommune Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i har derfor lovet at se på skovrejsningstemaet igen og vurdere forhol- Kommuneplan 2013: det til kulturmiljøerne. • Kortbilag 8.2 ændrer navn til Støjkonsekvenszoner. Desuden tilret- Der er i forslaget, udover flere landsbyer, områder hvor der sam- tes det til kun at vise støjkonsekvenszonen. menfald mellem skovrejsnings positive områder og kulturmiljøer. Det forbedrede udpegningsgrundlag med landskabskarakteranalysen har Klimahandlingsplan medført en væsentlig forøgelse af skovrejsnings positive arealer. Nogle Staten har efter den redaktionelle slutning af Slagelse Kommunes af disse arealer indenfor kulturmiljø grænserne ønskes efter en nær- Kommuneplan 2013 udmeldt at der skal udarbejdes en klimahandlings- mere gennemgang, friholdt for skovrejsning. Udpegningen bliver æn- plan for alle kommuner inden udgangen af 2013. På den baggrund er dret til skovrejsning negativ for disse områder. der i foråret 2013 igangsat udarbejdelse af et kommuneplantillæg omfattende dette. I den anledning tilføjes en sætning under ”klimatilpas- Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i ning” om at der i 2013 vil ske en integration af en klimahandlingsplan i Kommuneplan 2013: Kommuneplan 2013. • Teksten i kapitel 9.7 Skovrejsning revideres så det fremgår hvorfor arealet til skovrejsnings negativ er øget. Slagelse Kommune Kommuneplan 2013 - Sammenfattende redegørelse 44

3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen

• Teksten i kapitelet tilføjes områdeudpegnignens forhold til kultur- miljøer.

• Kortbilag 9.7 ændres jf. revision i forhold til de udpegede kulturmil- jøer.

30. Bevaringsforeningen v. Jan Simmelhag JS mener at man benytter sig af de samme udtryk og hensigtserklæ- ringer som man brugte for 20 år siden, men en tilbageholdende indsats har medført et betydeligt efterslæb med hensyn til den lokale kulturarv. Det tidligere Vestsjællands amt havde udpeget 40 forskellige kulturmil- jøer, de fleste landsbyer, kun få har en bevarende lokalplan. Flere blev udvalgt til også at skulle have en lokalplan, bla. Hejninge og Næsby ved Stranden, men det er aldrig sket. SK har fra 2007 og et godt stykke ud i fremtiden valgt at stoppe bevarende lokalplanarbejde. JS er bekymret for dette og hvad det medfører af forringede miljøer. Side 43 i redegørelsen står” Slagelse kommune har ansvaret for at udpege kulturmiljøer i kommuneplanen, mens de overordnede kultur- miljøinteresser varetages af kulturarvestyrelsen” Bevaringsforeningen vil gerne vide hvad dette betyde og gør samtidig opmærksom på at kulturarvestyrelsen nu hedder Kulturstyrelsen.

Skælskør har siden 1994 haft et kommuneatlas og SAVE-registrering over hele den gl. Skælskør kommune. Korsør har en bygningsregistrant fra 1989, som fortrinsvis dækker den historiske bynidte og kunne nok trænge til en opdatering. Slagelse har hidtil ikke haft noget, men både Slagelse og Korsør kunne i 90’erne have fået kommuneatlas og SAVE ganske gratis af kulturstyrelsen. Godt at SK har igangsat en let udgave af et byatlas for de indre bydele i Slagelse og Korsør.

Indstilling: Se punkt 28. Slagelse Kommune Sammenfattende redegørelse - Kommuneplan 2013 45

4. Afværgeforanstaltninger og overvågning

Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2013-2024.

Alternativer I forbindelse med miljøvurderingen af forslag til kommuneplan 2013- 2024 er der ikke andre væsentlige/rimelige alternativer end 0-alternativet der er taget i betragtning. En nærmere redegørelse for 0-alternativer fremgår under de enkelte temaer i afsnit 2 ”Integrering af miljøhensyn”.

Behandlingen af 0-alternativer for de enkelte temaer har ikke givet anledning til at vælge 0-alternativer fremfor planen.

Overvågning Overvågning vil ske via kommunens sektorplaner og grønne regnska- ber.

Desuden vil der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner som minimum blive gennemført en miljøscreening, jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. I forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)”, vil der som minimum blive gennemført en VVM-screening.

I de tilfælde hvor en miljøvurderingsscreening fører til et krav om mil- jøvurdering, vil der i forbindelse med denne blive stillet krav til over- vågning af indvirkningerne fra projektet. Dette vil ligeledes gælde for projekter, der skal miljøvurderes uden forudgående vurdering af hvorvidt en miljøvurdering er påkrævet. Slagelse Kommune 46

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør

58 57 36 00 [email protected] www.slagelse.dk