83 2/10 85: Skriftlig fremsættelse 84 [Thoft] Forslag til folketingsbeslutning om kommu- Albrechtsen (VS): ners mulighed for at afvise anløb af visse mili- Som ordfører for forslagsstillerne tillader tære fartøjer. jeg mig herved at fremsætte: (Beslutningsforslag nr. B 2). Forslag til folketingsbeslutning om omlæg- Jeg henviser til de bemærkninger, der led- ning af pensionskassernes indsats på boligmar- sager beslutningsforslaget, og anbefaler det kedet. til tingets velvillige behandling. (Beslutningsforslag nr. B 6). Jeg skal i øvrigt henvise til beslutningsfor- Lenger (VS): slagets tekst og de bemærkninger, som ledsa- Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg ger det. herved tillade mig at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedlæg- Albrechtsen (VS): gelse af detentionerne under politiets regie. Som ordfører for forslagsstillerne tillader (Beslutningsforslag nr. B 4). jeg mig herved at fremsætte: Forslaget går ud på at erstatte detentioner- Forslag til folketingsbeslutning om en ny ne med alternative foranstaltninger, hvor den ungdomsboligpolitik. detentionsanbragte underkastes et stadigt og (Beslutningsforslag nr. B 7). lægeligt tilsyn og samtidig kan gøres bekendt med det sociale og sundhedsmæssige systems Jeg skal i øvrigt henvise til beslutningsfor- tilbud om rådgivning, vejledning og eventu- slagets tekst og de bemærkninger, som ledsa- elt behandling af et alkoholproblem. ger dette. Der er et dobbelt formål med forslaget: dels at forebygge dødsfald under detentions- Elisabeth Bruun Olesen (VS): anbringelse, dels at bringe den detentionsan- Jeg skal hermed på forslagsstillernes vegne bragte i forbindelse med sundhedssystemet. tillade mig at fremsætte: Såvel justitsministeren som en række af Forslag til folketingsbeslutning om volds- folketingets partier har ved flere lejligheder ramte kvinders dagpengeret. argumenteret for tilsvarende løsninger, men (Beslutningsforslag nr. B 9). det typiske har været, at debatten er opstået, Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, hver gang der er sket et dødsfald i en deten- som ledsager forslaget. tion, og holdt op igen, når pressen ikke kan finde på mere at skrive om dette dødsfald og derfor haster videre til det næste. Så vidt det Meddelelse om valggrupper: er forslagsstillerne bekendt, har der været løse kontakter mellem justitsministeren og socialministeren om problemet, men der er Formanden: ikke fundet nogen løsning og vist heller ikke Som punkterne 1-32 er optaget en række lagt op til noget. valg af stående udvalg m.v. Forslagsstillerne ønsker med beslutnings- Vedrørende disse valg er for så vidt angår forslaget at få gang i en aftrapning af de nu- punkterne 2-28 samt 30 og 31 anmeldt føl- værende detentioner til fordel for alternati- gende valgforbund: ver. en gruppe på 85 medlemmer: det konservati- ve folkeparti, venstre, centrum-demokraterne, Albrechtsen (VS): kristeligt folkeparti, fremskridtspartiet, de Som ordfører for forslagsstillerne tillader frie demokrater og Steenholdt; jeg mig herved at fremsætte: en gruppe på 83 medlemmer: socialdemokra- Forslag til lov om ændring af lov om bolig- tiet, socialistisk folkeparti og venstresociali- byggeri. (Kvoter for 1986, 1987 og 1988, sik- sterne; ring af rammebeløb, byggeskadefond m. v.). en gruppe på 10 medlemmer: det radikale (Lovforslag nr. L 16). venstre. Jeg skal i øvrigt henvise til lovforslagets Med hensyn til punkterne 1, 29 og 32 er tekst og de bemærkninger, der ledsager dette. anmeldt følgende valgforbund: 85 2/10 85: Meddelelse om valggrupper 86 [Formanden] en gruppe på 93 medlemmer: socialdemokra- 9 Hanne Andersen (S) tiet, socialistisk folkeparti, det radikale ven- 10 Svend Andersen (S) stre og venstresocialisterne; 11 Baadsgaard (S) en gruppe på 85 medlemmer: det konservati- 12 Ole Vagn Christensen (S) ve folkeparti, venstre, centrum-demokraterne, 13 Torben Lund (S) kristeligt folkeparti, fremskridtspartiet, de 14 Tastesen (S) frie demokrater og Steenholdt. 15 Agerschou (SF) 16 Leif Hermann (SF) Der foreligger indstilling fra de forskellige 17 Aase Olesen (RV) grupper om disse valg.

Den næste sag på dagsordenen var: Den første sag på dagsordenen var: 3) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 1) Valg af 16 medlemmer til udvalget for forret- arbejdsmarkedsudvalget. ningsordenen.

Valgt blev: Valgt blev: 1 Jytte Andersen (S) Til medlemmer: 2 J. K. Hansen (S) 1 Flemming Jensen (KF) 3 Anker Jørgensen (S) 2 Henning Andersen (KF) 4 Søren B. Jørgensen (S) 3 Bo Kristensen (KF) 5 Nørgaard-Sørensen (S) 4 Jette Thomsen (KF) 6 Agerschou (SF) 5 Jens Peter Jensen (V) 7 Ebba Strange (SF) 6 Tørnæs (V) 8 Lone Dybkjær (RV) 7 Bente Juncker (CD) 9 Annelise Gotfredsen (KF) 8 Kofod-Svendsen (KrF) 10 Hagen Hagensen (KF) 9 Jytte Andersen (S) 11 Karen Thurøe Hansen (KF) 10 Svend Auken (S) 12 Bjørn Elmquist (V) 11 Bakholt (S) 13 Ivar Hansen (V) 12 Søren B. Jørgensen (S) 14 Nør Christensen (CD) 13 Kaj Poulsen (S) 15 Dohrmann (FP) 14 Lilli Gyldenkilde (SF) 16 Steffensen (KrF) 15 Ole Henriksen (SF) (Udvalget for forretningsordenen består af 16 Elisabeth Bruun Olesen (VS) folketingets præsidium tillige med de ovenfor 17 Lone Dybkjær (RV) valgte). Til stedfortrædere for: 1-4 Houe (KF) Den næste sag på dagsordenen var: Connie Hedegaard (KF) 5-6 Bjørn Elmquist (V) 2) Valg af 17 medlemmer til udvalget til valgs Hanne Severinsen (V) prøvelse. 7 Birgith Mogensen (CD) 8 Gammelgaard (KF) Valgt blev: 9-13 Ole Vagn Christensen (S) 1 Annelise Gotfredsen (KF) Taanquist (S) 2 Carl Martin Christensen (KF) 14-15 Carsten Andersen (SF) 3 Houe (KF) Tommy Dinesen (SF) 4 Lizzie Lichtenberg (KF) 16 Lenger (VS) 5 Bjørn Elmquist (V) 17 Estrup (RV) 6 Birthe Rønn Hornbech (V) 7 Nør Christensen (CD) 8 Kofod-Svendsen (KrF) Den næste sag på dagsordenen var: 87 2/10 85: Valg til udvalg 88

4) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Søren Hansen (S) boligudvalget. 10 Mette Groes (S) 11 Hans Hækkerup (S) Valgt blev: 12 Henning Jensen (S) 13 Helge Mortensen (S) Til medlemmer: 14 Løvig Simonsen (S) 1 Agnete Laustsen (KF) 15 Riishøj (SF) 2 Birgit Fogh-Andersen (KF) 16 Tinning (VS) 3 Svend Åge Petersen (KF) 17 Lone Dybkjær (RV) 4 Merete Aarup (KF) 5 Bente Nielsen (V) 6 Fogh Rasmussen (V) Til stedfortrædere for: 7 Birgith Mogensen (CD) 1-4 Flemming Hansen (KF) 8 Arne Bjerregaard (KrF) Svend Åge Petersen (KF) 9 Svend Andersen (S) 5-6 Ivar Hansen (V) 10 Bakholt (S) Jens Peter Jensen (V) 11 Baadsgaard (S) 7 Fischer (KF) 12 Knud Damgaard (S) 8 Ove Jensen (FP) 13 Torben Lund (S) 9-14 Erik Holst (S) 14 Lissa Mathiasen (S) Risgaard Knudsen (S) 15 Ruth Olsen (SF) 15-16 Margrete Auken (SF) 16 Pelle Voigt (SF) Ingerlise Koefoed (SF) 17 Larsen-Ledet (RV) 17 Estrup (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Lizzie Lichtenberg (KF) Helge Adam Møller (KF) 6) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Thor Pedersen (V) erhvervsudvalget. Helge Sander (V) 7 Fischer (KF) Valgt blev: 8 Pia Kjærsgaard (FP) 9-14 Kaj Poulsen (S) Til medlemmer: Søgaard (S) 1 Henning Andersen (KF) 15-16 Leif Hermann (SF) 2 Flemming Hansen (KF) Albrechtsen (VS) 3 Jette Thomsen (KF) 17 Niels Helveg Petersen (RV) 4 Aagaard (KF) 5 Svend Heiselberg (V) 6 Jens Peter Jensen (V) Den næste sag på dagsordenen var: 7 Brusvang (CD) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 5) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Svend Andersen (S) det energipolitiske udvalg. 10 Erling Jensen (S) 11 Kelm-Hansen (S) Valgt blev: 12 Tove Lindbo Larsen (S) 13 Lissa Mathiasen (S) Til medlemmer: 14 Bjørn Westh (S) 1 Annelise Gotfredsen (KF) 15 Jes Lunde (SF) 2 Ahlmann-Ohlsen (KF) 16 Rahbæk Møller (SF) 3 Kent Kirk (KF) 17 Larsen-Ledet (RV) 4 Helge Adam Møller (KF) 5 Svend Erik Hovmand (V) Til stedfortrædere for: 6 Tørnæs (V) 1-4 Carl Martin Christensen (KF) 7 Birgith Mogensen (CD) Arne Lund (KF) 8 Steffensen (KrF) 5-6 Helge Sander (V) 89 2/10 85: Valg til udvalg 90

Skrumsager Skau (V) 12 Kjeld Olesen (S) 7 Knud Østergaard (KF) 13 Løvig Simonsen (S) 8 Dohrmann (FP) 14 Søgaard (S) 9-14 Arne Jensen (S) 15 Thoft (SF) Lerke (S) 16 Pelle Voigt (SF) 15-16 Birthe Hansen (SF) 17 Stinus (RV) Anne Grete Holmsgård (VS) 17 Aase Olesen (RV) Til stedfortrædere for: 1-4 Elisabeth Krog (KF) Ikast (KF) Den næste sag på dagsordenen var: 5-6 Ivar Hansen (V) Thor Pedersen (V) 7) Valg af 17 medlemmer til finansudvalget. 7 Brusvang (CD) 8 Per Stig Møller (KF) Valgt blev: 9-14 Hans Hækkerup (S) 1 Collet (KF) Joanna Rønn (S) 2 Henning Andersen (KF) 15-16 Hanne Thanning Jacobsen (SF) 3 Annelise Gotfredsen (KF) Albrechtsen (VS) 4 Bo Kristensen (KF) 17 Bilgrav-Nielsen (RV) 5 Svend Erik Hovmand (V) 6 Fogh Rasmussen (V) 7 Nør Christensen (CD) Den næste sag på dagsordenen var: 8 Arne Bjerregaard (KrF) 9 Baadsgaard (S) 9) Valg af 17 medlemmer til indfødsretsudval- 10 Camre (S) get. 11 Helle Degn (S) 12 Erenbjerg (S) Valgt blev: 13 Nørgaard-Sørensen (S) l Lizzie Lichtenberg (KF) 14 Erling Olsen (S) 2 Fischer (KF) 15 Ingerlise Koefoed (SF) 3 Kirkegaard (KF) 16 Jes Lunde (SF) 4 Lis Aaltonen (KF) 17 Bilgrav-Nielsen (RV) 5 Thor Pedersen (V) 6 Sønderby (V) 7 Dohrmann (FP) Den næste sag på dagsordenen var: 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 9 Hanne Andersen (S) 8) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 10 Ole Vagn Christensen (S) forsvarsudvalget. 11 Jytte Hilden (S) Valgt blev: 12 Lohmann (S) 13 Torben Lund (S) Til medlemmer: 14 Henning Rasmussen (S) 1 Houe (KF) 15 Inger Harms (SF) 2 Arentoft (KF) 16 Ruth Olsen (SF) 3 Bo Kristensen (KF) 17 Dagmar Mørk Jensen (RV) 4 Arne Lund (KF) 5 Birthe Rønn Hornbech (V) 6 Sønderby (V) Den næste sag på dagsordenen var:. 7 Nør Christensen (CD) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 10) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Lasse Budtz (S) kirkeudvalget. 10 Knud Damgaard (S) 11 Hjortnæs (S) Valgt blev: 91 2/10 85: Valg til udvalg 92

Til medlemmer: 14 Taanquist (S) 1 Elisabeth Krog (KF) 15 Agerschou (SF) 2 Karen Thurøe Hansen (KF) 16 Tommy Dinesen (SF) 3 Ikast (KF) . 17 Ole Vig Jensen (RV) 4 Eva Møller (KF) 5 Povl Brøndsted (V) Til stedfortrædere for: 6 Birthe Rønn Hornbech (V) 1-4 Carl Martin Christensen (KF) 7 Bente Juncker (CD) Birgit Fogh-Andersen (KF) 8 Steffensen (KrF) 5-6 Svend Erik Hovmand (V) 9 Arne Jensen (S) Bente Nielsen (V) 10 Qvist Jørgensen (S) 7 Merete Aarup (KF) 11 Korneliusen (S) 8 Nør Christensen (CD) 12 Tove Lindbo Larsen (S) 9-14 Bakholt (S) 13 Henning Nielsen (S) Stavad (S) 14 Nørgaard-Sørensen (S) 15-16 Birthe Hansen (SF) 15 Inger Harms (SF) Lenger (VS) 16 Hanne Thanning Jacobsen (SF) 17 Dagmar Mørk Jensen (RV) 17 Ole Vig Jensen (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Birgit Fogh-Andersen (KF) Kirkegaard (KF) 12) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Helge Sander (V) kulturudvalget. Sønderby (V) 7 Rønholt (KF) Valgt blev: 8 Poulsgaard (FP) Til medlemmer: 9-14 Helge Mortensen (S) 1 Per Stig Møller (KF) Taanquist (S) 2 Annelise Gotfredsen (KF) 15-16 Agerschou (SF) 3 Connie Hedegaard (KF) Ingerlise Koefoed (SF) 4 Flemming Jensen (KF) 17 Dagmar Mørk Jensen (RV) 5 Helge Sander (V) 6 Hanne Severinsen (V) 7 Poulsgaard (FP) Den næste sag på dagsordenen var: 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 9 Ole Espersen (S) 11) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 10 Søren Hansen (S) kommunaludvalget. 11 Jytte Hilden (S) 12 Qvist Jørgensen (S) Valgt blev: 13 Jimmy Stahr (S) Til medlemmer: 14 Tastesen (S) 1 Karen Højte Jensen (KF) 15 Birthe Hansen (SF) 2 Flemming Jensen (KF) 16 Ingerlise Koefoed (SF) 3 Lizzie Lichtenberg (KF) 17 Bernhard Baunsgaard (RV) 4 Lis Aaltonen (KF) 5 Svend Heiselberg (V) Til stedfortrædere for: 6 Thor Pedersen (V) 1-4 Eva Møller (KF) 7 Maisted (FD) Kirkegaard (KF) 8 Steffensen (KrF) 5-6 Povl Brøndsted (V) 9 Hanne Andersen (S) Bente Nielsen (V) 10 Dorte Bennedsen (S) 7 Fischer (KF) 11 Tove Lindbo Larsen (S) 8 Bente Juncker (CD) 12 Lerke(S) 9-14 Helge Mortensen (S) 13 Henning Rasmussen (S) Kjeld Olesen (S) 93 2/10 85: Valg til udvalg 94

15-16 Ole Henriksen (SF) 2 Collet (KF) Tinning (VS) 3 Arne Lund (KF) 17 Bilgrav-Nielsen (RV) 4 Rønholt (KF) 5 Bjørn Elmquist (V) 6 Svend Heiselberg (V) Den næste sag på dagsordenen var: 7 Tørnæs (V) 8 Brusvang (CD) 13) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Hjortnæs (S) landbrugs- og fiskeriudvalget. 10 Arne Jensen (S) 11 Risgaard Knudsen (S) Valgt blev: 12 Ivar Nørgaard (S) 13 Bjørn Westh (S) Til medlemmer: 14 Gade (SF) . 1 Knud Østergaard (KF) 15 Lilli Gyldenkilde (SF) 2 Carl Martin Christensen (KF) 16 Albrechtsen (VS) 3 Elisabeth Krog (KF) 17 Niels Helveg Petersen (RV) 4 Rønholt (KF). 5 Povl Brøndsted (V) Til stedfortrædere for: 6 Ivar Hansen (V) 1-4 Henning Andersen (KF) 7 Arne Bjerregaard (KrF) Aagaard (KF) 8 Steenholdt (Grønl.) 5-6 Ivar Hansen (V) 9 Svend Andersen (S) Skrumsager Skau (V) 10 Arne Jensen (S) 7 Ole Bernt Henriksen (KF) 11 Lohmann (S) 8 Kofod-Svendsen (KrF) 12 Henning Nielsen (S) 9-13 Svend Auken (S) 13 Stavad (S) Preben Lange (S) 14 Bjørn Westh (S) 14-15 Inger Harms (SF) 15 Gade (SF) Thoft (SF) 16 Inger Harms (SF) 16 Anne Grete Holmsgård (VS) 17 Larsen-Ledet (RV) 17 Stinus (RV) . Til stedfortrædere for: 1-4 Collet (KF) Den næste sag på dagsordenen var: Henning Andersen (KF) 5-6 Svend Heiselberg (V) 15) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til Sønderby (V) miljø- og planlægningsudvalget. 7 Kent Kirk (KF) 8 Nør Christensen (CD) Valgt blev: 9-14 Preben Lange (S) Erling Olsen (S) Til medlemmer: 15-16 Birthe Hansen (SF) 1 Ahlmann-Ohlsen (KF) Elisabeth Bruun Olesen (VS) 2 Fischer (KF) 17 Ole Vig Jensen (RV) 3 Ole Bernt Henriksen (KF) 4 Svend Åge Petersen (KF) 5 Bente Nielsen (V) Den næste sag på dagsordenen var: 6 Sønderby (V) 7 Maisted (FD) 14) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 8 Steffensen (KrF) markedsudvalget. 9 Ritt Bjerregaard (S) 10 Camre (S) Valgt blev: 11 Erik Holst (S) 12 Tove Lindbo Larsen (S) Til medlemmer: 13 Henning Nielsen (S) 1 Kent Kirk (KF) 14 Løvig Simonsen (S) 95 2/10 85: Valg til udvalg 96

15 Margrete Auken (SF) Elisabeth Bruun Olesen (VS) 16 Leif Hermann (SF) 17 Lone Dybkjær (RV) 17 Lone Dybkjær (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Rønholt (KF) Lis Aaltonen (KF) 17) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Hanne Severinsen (V) det politisk-økonomiske udvalg. Skrumsager Skau (V) 7 Poulsgaard (FP) Valgt blev: 8 Birgith Mogensen (CD) Til medlemmer: 9-14 Dorte Bennedsen (S) 1 Knud Østergaard (KF) Hjortnæs (S) 2 Collet (KF) 15-16 Gade (SF) 3 Gammelgaard (KF) Anne Grete Holmsgård (VS) 4 Ole Bernt Henriksen (KF) 17 Dagmar Mørk Jensen (RV) 5 Povl Brøndsted (V) 6 Ivar Hansen (V) 7 Brusvang (CD) Den næste sag på dagsordenen var: 8 Steffensen (KrF) 16) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Svend Auken (S) udvalget om offentlige arbejder,. 10 Ritt Bjerregaard (S) 11 Anker Jørgensen (S) Valgt blev: 12 Ivar Nørgaard (S) 13 Kaj Poulsen (S) Til medlemmer: 14 Henning Rasmussen (S) 1 Ikast (KF) 15 Rahbæk Møller (SF) 2 Ahlmann-Ohlsen (KF) 16 Gert Petersen (SF) 3 Arentoft (KF) 17 Niels Helveg Petersen (RV) 4 Lizzie Lichtenberg (KF) 5 Svend Erik Hovmand (V) Til stedfortrædere for: 6 Jens Peter Jensen (V) 1-4 Hagen Hagensen (KF) 7 Nør Christensen (CD) Arne Lund (KF) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 5-6 Svend Erik Hovmand (V) 9 Ole Vagn Christensen (S) Tørnæs (V) 10 Erenbjerg (S) 7 Bo Kristensen (KF) 11 J. K. Hansen (S) 8 Ove Jensen (FP) 12 Lerke (S) 9-14 Camre (S) 13 Helge Mortensen (S) Lykketoft (S) 14 Jimmy Stahr (S) 15-16 Jes Lunde (SF) 15 Tommy Dinesen (SF) Anne Grete Holmsgård (VS) 16 Ole Henriksen (SF) 17 Estrup (RV) 17 Bilgrav-Nielsen (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Flemming Hansen (KF) Jette Thomsen (KF) 18) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Svend Heiselberg (V) retsudvalget. Sønderby (V) 7 Aagaard (KF) Valgt blev: 8 Dohrmann (FP) 9-14 Joanna Rønn (S) Til medlemmer: Søgaard (S) 1 Hagen Hagensen (KF) 15-16 Margrete Auken (SF) 2 Annelise Gotfredsen (KF) (7) 97 2/10 85: Valg til udvalg 98

3 Karen Thurøe Hansen (KF) 17 Bernhard Baunsgaard (RV) 4 Agnete Laustsen (KF) 5 Bjørn Elmquist (V) Til stedfortrædere for: 6 Birthe Rønn Hornbech (V) 1-3 Annelise Gotfredsen (KF) 7 Birgith Mogensen (CD) Arne Lund (KF) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 4-5 Ivar Hansen (V) 9 Ole Espersen (S) Birthe Rønn Hornbech (V) 10 Korneliusen (S) 6 Aagaard (KF) 11 Torben Lund (S) 7 Carl Martin Christensen (KF) 12 Lissa Mathiasen (S) 8 Bente Nielsen (V) 13 Erik B. Smith (S) 9-14 Camre (S) 14 Jimmy Stahr (S) Hans Hækkerup (S) 15 Leif Hermann (SF) 15-16 Ruth Olsen (SF) 16 Ebba Strange (SF) Lenger (VS) 17 Bernhard Baunsgaard (RV) 17 Aase Olesen (RV)

Til stedfortrædere for: 1-4 Flemming Hansen (KF) Den næste sag på dagsordenen var: Helge Adam Møller (KF) 5-6 Thor Pedersen (V) 20) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til Helge Sander (V) socialudvalget. 7 Svend Åge Petersen (KF) 8 Fischer (KF) Valgt blev: 9-14 Joanna Rønn (S) Til medlemmer: Lenger (VS) 1 Agnete Laustsen (KF) 15-16 Margrete Auken (SF) 2 Karen Højte Jensen (KF) Alice Faber (SF) 3 Lizzie Lichtenberg (KF) 17 Estrup (RV) 4 Merete Aarup (KF) 5 Thor Pedersen (V) 6 Hanne Severinsen (V) Den næste sag på dagsordenen var: 7 Birgith Mogensen (CD) 8 Arne Bjerregaard (KrF) 19) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Hanne Andersen (S) skatte- og afgiftsudvalget. 10 Mette Groes (S) 11 Henning Rasmussen (S) Valgt blev: 12 Joanna Rønn (S) Til medlemmer: 13 Erik B. Smith (S) 1 Hagen Hagensen (KF) 14 Taanquist (S) 2 Collet (KF) 15 Agerschou (SF) 3 Houe (KF) 16 Birthe Hansen (SF) 4 Fogh Rasmussen (V) 17 Aase Olesen (RV) 5 Skrumsager Skau (V) 6 Bente Juncker (CD) Til stedfortrædere for: 7 Ove Jensen (FP) 1-4 Gammelgaard (KF) 8 Arne Bjerregaard (KrF) Helge Adam Møller (KF) 9 Jytte Hilden (S) 5-6 Birthe Rønn Hornbech (V) 10 Henning Jensen (S) Skrumsager Skau (V) 11 Lohmann (S) 7 Houe (KF) 12 Lykketoft (S) 8 Pia Kjærsgaard (FP) 13 Stavad (S) 9-14 Qvist Jørgensen (S) 14 Tastesen (S) Torben Lund (S) 15 Rahbæk Møller (SF) 15-16 Carsten Andersen (SF) 16 Thoft (SF) Tinning (VS) 99 2/10 85: Valg til udvalg 100

17 Dagmar Mørk Jensen (RV) 4 Elisabeth Krog (KF) 5 Bjørn Elmquist (V) 6 Sønderby (V) Den næste sag på dagsordenen var: 7 Kofod-Svendsen (KrF) 8 Steenholdt (Grønl.) 21) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Lasse Budtz (S) uddannelsesudvalget. 10 Helle Degn (S) 11 Qvist Jørgensen (S) Valgt blev: 12 Kelm-Hansen (S) 13 Lykketoft (S) Til medlemmer: 14 Robert Pedersen (S) I Eva Møller (KF) 15 Riishøj (SF) 2 Karen Højte Jensen (KF) 16 Pelle Voigt (SF) 3 Kirkegaard (KF) 17 Stinus (RV) 4 Per Stig Møller (KF) 5 Povl Brøndsted (V) 6 Helge Sander (V) Til stedfortrædere for: 7 Bente Juncker (CD) 1-4 Ikast (KF) 8 Steffensen (KrF) Helge Adam Møller (KF) 5-6 Jens Peter Jensen (V) 9 Jytte Andersen (S) Bente Nielsen (V) 10 J. K. Hansen (S) 7 Birgit Fogh-Andersen (KF) 11 Lykketoft (S) 8 Arentoft (KF) 12 Nørgaard-Sørensen (S) 9-14 Hans Hækkerup (S) 13 Erling Olsen (S) Erik B. Smith (S) 14 Søgaard (S) 15-16 Inger Harms (SF) 15 Alice Faber (SF) Albrechtsen (VS) 16 Hanne Thanning Jacobsen (SF) 17 Estrup (RV) 17 Ole Vig Jensen (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Flemming Jensen (KF) Merete Aarup (KF) 23) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Hanne Severinsen (V) udvalget angående videnskabelig forskning. Tørnæs (V) 7 Connie Hedegaard (KF) Valgt blev: 8 Poulsgaard (FP) 9-14 Korneliusen (S) Til medlemmer: Elisabeth Bruun Olesen (VS) 1 Ole Bernt Henriksen (KF) 15-16 Riishøj (SF) 2 Helge Adam Møller (KF) Ebba Strange (SF) 3 Per Stig Møller (KF) 17 Estrup (RV) 4 Svend Åge Petersen (KF) 5 Bjørn Elmquist (V) 6 Birthe Rønn Hornbech (V) Den næste sag på dagsordenen var: 7 Bente Juncker (CD) 8 Kofod-Svendsen (KrF) 22) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 9 Dorte Bennedsen (S) udenrigsudvalget. 10 Baadsgaard (S) 11 Mette Groes (S) Valgt blev: 12 Jytte Hilden (S) 13 Korneliusen (S) Til medlemmer: 14 Erling Olsen (S) 1 Bo Kristensen (KF) 15 Alice Faber (SF) 2 Fischer (KF) 16 Rahbæk Møller (SF) 3 Connie Hedegaard (KF) 17 Estrup (RV) 101 2/10 85: Valg til udvalg 102

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Kent Kirk (KF) Eva Møller (KF) 25) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 5-6 Bente Nielsen (V) et særligt udvalg til bl.a. at behandle rapporter- Hanne Severinsen (V) ne fra regeringens ungdomsudvalg. 7 Fischer (KF) 8 Pia Kjærsgaard (FP) Valgt blev: 9-14 Hanne Andersen (S) Til medlemmer: Lerke (S) 15-16 Inger Harms (SF) 1 Connie Hedegaard (KF) Tinning (VS) 2 Arentoft (KF) 17 Lone Dybkjær (RV) 3 Flemming Jensen (KF) 4 Bo Kristensen (KF) 5 Helge Sander (V) Den næste sag på dagsordenen var: 6 Tørnæs (V) 7 Bente Juncker (CD) 24) Valg af 17 medlemmer og stedfortrædere til 8 Kofod-Svendsen (KrF) et særligt udvalg til at behandle dansk sikker- 9 Hanne Andersen (S) hedspolitik. 10 Jytte Hilden (S) 11 Qvist Jørgensen (S) Valgt blev: 12 Torben Lund (S) 13 Løvig Simonsen (S) Til medlemmer: 14 Joanna Rønn (S) 1 Knud Østergaard (KF) 15 Carsten Andersen (SF) 2 Gammelgaard (KF) 16 Ebba Strange (SF) 3 Karen Thurøe Hansen (KF) 17 Ole Vig Jensen (RV) 4 Eva Møller (KF) 5 Bjørn Elmquist (V) Til stedfortrædere for: 6 Ivar Hansen (V) 1-4 Kirkegaard (KF) 7 Nør Christensen (CD) Svend Åge Petersen (KF) 8 Kofod-Svendsen (KrF) 5-6 Bente Nielsen (V) 9 Svend Auken (S) Hanne Severinsen (V) 10 Lasse Budtz (S) 7 Gammelgaard (KF) 11 Svend Jakobsen (S) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 12 Anker Jørgensen (S) 9-14 Jytte Andersen (S) 13 Risgaard Knudsen (S) Ole Vagn Christensen (S) 14 Kjeld Olesen (S) 15-16 Ingerlise Koefoed (SF) 15 Gert Petersen (SF) Elisabeth Bruun Olesen (VS) 16 Pelle Voigt (SF) 17 Stinus (RV) 17 Lone Dybkjær (RV)

Til stedfortrædere for: Den næste sag på dagsordenen var: 1-4 Ole Bernt Henriksen (KF) Bo Kristensen (KF) 26) Valg af 2 medlemmer til at føre tilsyn med 5-6 Sønderby (V) folketingets bibliotek. Tørnæs (V) 7 Birthe Rønn Hornbech (V) Valgt blev: 8 Brusvang (CD) 9-14 Ritt Bjerregaard (S) 1 Povl Brøndsted (V) Knud Damgaard (S) 2 Erik B. Smith (S) 15-16Thoft (SF) Albrechtsen (VS) 17 Niels Helveg Petersen (RV) Den næste sag på dagsordenen var: 103 2/10 85: Valg til udvalg 104

27) Valg af 9 medlemmer til det i grundlovens § 11 Ivar Nørgaard (S) 71 omhandlede tilsyn med behandlingen af per- 12 Erik Holst (S) soner, som er underkastet frihedsberøvelse. 13 Robert Pedersen (S) 14 Ritt Bjerregaard (S) Valgt blev: 15 Thoft (SF) 16 Pelle Voigt (SF) 1 Karen Thurøe Hansen (KF) 17 Niels Helveg Petersen (RV) 2 Fischer (KF) 3 Bjørn Elmquist (V) 4 Inger Stilling Pedersen (KrF) Den næste sag på dagsordenen var: 5 Hans Hækkerup (S) 6 Stavad (S) 29) Valg af 16 medlemmer og 16 stedfortrædere 7 Taanquist (S) til Nordisk Råd. 8 Carsten Andersen (SF) 9 Aase Olesen (RV) Valgt blev: Til medlemmer: Den næste sag på dagsordenen var: 1 Kaj Poulsen (S) 2 Anker Jørgensen (S) 28) Valg af 17 medlemmer og 17 stedfortrædere 3 Dorte Bennedsen (S) til det udenrigspolitiske nævn. 4 Robert Pedersen (S) 5 Tastesen (S) Valgt blev: 6 Margrete Auken (SF) 7 Lilli Gyldenkilde (SF) Til medlemmer: 8 Aase Olesen (RV) 1 Knud Østergaard (KF) 9 Karen Thurøe Hansen (KF) 2 Gammelgaard (KF) 10 Karen Højte Jensen (KF) 3 Eva Møller (KF) 11 Flemming Hansen (KF) 4 Steenholdt (Grønl.) 12 Nør Christensen (CD) 5 Bjørn Elmquist (V) 13 Ivar Hansen (V) 6 Ivar Hansen (V) 14 Jens Peter Jensen (V) 7 Nør Christensen (CD) 15 Sønderby (V) 8 Kofod-Svendsen (KrF) 16 Steffensen (KrF) 9 Svend Auken (S) 10 Lasse Budtz (S) Til stedfortrædere for: 11 Svend Jakobsen (S) 1 J. K. Hansen (S) 12 Anker Jørgensen (S) 2 Henning Jensen (S) 13 Risgaard Knudsen (S) ' 3 Svend Jakobsen (S) 14 Kjeld Olesen (S) 4 Jimmy Stahr (S) 15 Gert Petersen (SF) 5 Hjortnæs (S) 16 Albrechtsen (VS) 6 Inger Harms (SF) 17 Stinus (RV) 7 Hanne Thanning Jacobsen (SF) 8 Bilgrav-Nielsen (RV) Til stedfortrædere for: 9 Helge Adam Møller (KF) 1 Bo Kristensen (KF) 10 Kirkegaard (KF) 2 Hagen Hagensen (KF) 11 Elisabeth Krog (KF) 3 Karen Thurøe Hansen (KF) 12 Houe (KF) 4 Ole Bernt Henriksen (KF) 13 Fogh Rasmussen (V) 5 Tørnæs (V) 14 Povl Brøndsted (V) 6 Skrumsager Skau.(V) 15 Bente Nielsen (V) 7 Brusvang (CD) 16 Inger Stilling Pedersen (KrF) 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 9 Kelm-Hansen (S) 10 Helle Degn (S) Den næste sag på dagsordenen var: 105 2/10 85: Valg til udvalg 106

30) Valg af 17 medlemmer til valutaudvalget. 5 Lone Dybkjær (RV) 6 Fischer (KF) Valgt blev: 7 Svend Åge Petersen (KF) 1 Ahlmann-Ohlsen (KF) 8 Fogh Rasmussen (V) 2 Flemming Hansen (KF) 9 Kofod-Svendsen (KrF) 3 Bo Kristensen (KF) 4 Aagaard (KF) 5 Svend Heiselberg (V) Den sidste sag på dagsordenen var: 6 Fogh Rasmussen (V) 7 Nør Christensen (CD) 33) Spørgsmål til ministrene. 8 Inger Stilling Pedersen (KrF) 9 Ole Vagn Christensen (S) Spm. nr. S 7 10 Jytte Hilden (S) 1) Til socialministeren af: 11 Ivar Nørgaard (S) 12 Erling Olsen (S) Carsten Andersen (SF): 13 Robert Pedersen (S) »Kan en borgmester - henholdsvis over- 14 Erik B. Smith (S) borgmesteren i København - forlange at få 15 Jes Lunde (SF) personoplysninger fra sociale sager til brug i 16 Thoft (SF) politiske sager?« 17 Niels Helveg Petersen (RV) Skriftlig begrundelse Den næste sag på dagsordenen var: Spørgsmålet har baggrund i, at socialborg- mesteren i Københavns kommune har udle- 31) Valg af 11 medlemmer til udvalget angåen- veret meget personlige oplysninger fra en de det civile beredskab. social sag til overborgmesteren i København, omhandlende en person, der kritiserede Kø- Valgt blev: benhavns kommunes saneringspolitik. Det 1 Arentoft (KF) blev under debatten om samme sag den 23. 2 Lizzie Lichtenberg (KF) maj 1985 oplyst af socialborgmesteren, at der 3 Birgit Fogh-Andersen (KF) hyppigt afgives oplysninger til overborgme- 4 Birthe Rønn Hornbech (V) steren på foranledning af klager over for- 5 Inger Stilling Pedersen (KrF) hold, der vedrører forvaltningen i andre ma- 6 Korneliusen (S) gistratsafdelinger, jfr. side 723 i borgerrepræ- 7 Lerke (S) sentationens forhandlinger den 23. maj 1985. 8 Henning Rasmussen (S) I svar på spørgsmål nr. S 1641 fra spørge- 9 Søgaard (S) ren til justitsministeren oplyser justitsministe- 10 Hanne Thanning Jacobsen (SF) ren under henvisning til tavshedspligtbetænk- 11 Ole Vig Jensen (RV) ningen - selv om denne betænkning er meget omdiskuteret og forvaltningsretligt under- kendt netop på dette punkt - at der lovligt Den næste sag på dagsordenen var: kan ske udveksling af oplysninger, også tavs- hedsbelagte oplysninger, der har betydning 32) Valg af 9 medlemmer til det i § 2 i lov nr. for sagsbehandlingen. Endelig har justitsmi- 272 af 6. juni 1985 om et teknologinævn om- nisteren oplyst, at politiet ikke har iværksat . handlede udvalg. efterforskning i sagen.

Valgt blev: Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): 1 Ritt Bjerregaard (S) I begrundelsen for spørgsmålet henviser 2 Korneliusen (S) hr. Carsten Andersen til et ,tidligere spørgs- 3 Jytte Hilden (S) mål, der er stillet til justitsministeren om den 4 Gade (SF) samme sag. 107 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 108 [Socialministeren] Jeg kan ligesom justitsministeren svare, at Jeg går ud fra, at ministeren er bekendt efter den forvaltningsretlige praksis kan der i med bestemmelsen i straffelovens § 264 b, almindelighed udveksles også tavshedsbelag- men jeg skal alligevel på baggrund af denne te oplysninger inden for en kommune; det er bestemmelse spørge ministeren, om hun me- imidlertid en betingelse for udvekslingen af ner, at socialborgmesteren i København har sådanne oplysninger, at de har betydning for været forpligtet til at udtale sig over for selve sagsbehandlingen. overborgmesteren, eller om han har handlet i berettiget varetagelse af åbenbar almeninter- Carsten Andersen (SF): esse, om han har handlet i varetagelse af eget Jeg takker ministeren for svaret, selv om eller andres tarv. Det er slutordene i straffe- der i selve indholdet ikke er meget at takke lovens § 264 b, der straffer den, der udleve- for. rer privatlivet tilhørende hemmeligheder. Jeg ved ikke, om ministeren har bemærket, at jeg har brugt udtrykket »politiske sager«. Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): Jeg har altså ikke henvist til en almindelig Nu bliver der henvist til nogle konkrete sag om f.eks. et kloakdæksels størrelse, en sager, og da jeg også læser Ekstra Bladet, har boligindretning el. lign. Der er tale om politi- jeg da også læst om dem, men de er ikke i ske sager, altså hvor der fremsættes en gene- den forstand forelagt mig. Jeg har kunnet rel kritik af kommunens forvaltning af for- konstatere, at der også har været en drøftelse skellige forvaltningsområder og der til denne i borgerrepræsentationen om nogle af disse brug medtages egentlige personoplysninger ting, men det, jeg kan sige, er, at den praksis, om f.eks., at man har været på børnehjem der gælder på området, er, at man inden for som 4-årig. Det er en politisk kritik af over- en forvaltningsmyndighed har mulighed for, borgmesteren, der her har fundet sted, og det bl.a. med henblik på ønsket om at yde hjælp er i anledning af denne politiske kritik af over for borgerne, at udveksle oplysninger. den politiske ledelse af kommunen, at over- Om det er et politisk spørgsmål, der så er borgmesteren har fundet det relevant at få at blevet rejst, bliver det vél lidt svært at afgøre. vide, om man f.eks. har været på børnehjem Det, jeg har forstået i den konkrete sag, der som 4-årig af en eller anden årsag. Er det er blevet henvist til, er, at man har prøvet at det, ministeren er enig i? se, i hvilket omfang man har kunnet yde en vis hjælp. Lenger (VS): Der vil i den kommende folketingssamling Jeg kunne også godt tænke mig at få ud- ske en drøftelse af det lovgivningsmæssige dybet, hvad det er, ministeren tænker på, når grundlag vedrørende nogle af de problemer, hun siger, at man kan udveksle oplysninger, der er rejst her, og derfor vil det vel også hvis de er af betydning for sagsbehandlingen. være naturligt i den forbindelse at se på den Jeg tænker i den forbindelse på en kon- praksis, man nu følger. kret sag, hvor en københavnsk borger havde skrevet et læserbrev i Ekstra Bladet, og det Carsten Andersen (SF): førte til, at socialborgmesteren bl.a. meddelte Det er, som om ministeren i denne anden overborgmesteren, at. den pågældende havde runde afviser en debat under henvisning til, været messedreng og fyrbøder fra 1962 til at der er tale om flere konkrete sager. Det 1971, at hans mor var død i 1941, at han var drejer sig om én konkret sag, som der også i den fjerde af fem søskende og flere andre spørgsmålet er henvist til med opgivelse af - ting om den pågældendes personlige forhold. forskellige data, så det måtte være muligt for Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, ministeren at identificere denne sag. om ministeren mener, at oplysninger af den- Og der er netop i denne sag ikke tale om ne karakter kan have relevant betydning i én forvaltningsmyndighed. Socialborgmester forbindelse med, at den pågældende borger Pelle Jarmer udtaler under borgerrepræsenta- faktisk bare havde skrevet et kritisk læser- tionens debat, at det er sædvanlig praksis at brev om Københavns kommune. overgive oplysninger fra én forvaltningsgren til en anden, når der bliver udtalt kritik af Leif Hermann (SF): denne sidste og det må formodes, at der i 109 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 110 [Carsten Andersen] andre forvaltningsgrene kendes til denne per- Spm. nr. S 8 son. Jeg vil da godt spørge - men det bringer 2) Til socialministeren af: os næsten over i det næste spørgsmål - om Carsten Andersen (SF): der foreligger et tilsagn fra ministerens side »Er betænkning om tavshedspligt - be- om, at der vil blive foretaget en undersøgelse tænkning nr. 998 - gældende forvaltningsret- af den praksis, der går ud på i politiske sager lig forskrift, og er de ændringslovforslag, der at udlevere private oplysninger fra én for- er foreslået, de facto sat i værk?« valtningsgren til en anden, sådan som det praktiseres i Københavns kommune. Skriftlig begrundelse Leif Hermann (SF): Spørgsmålet har baggrund i, at socialborg- Socialministerens svar giver mig anledning mesteren i Københavns kommune har udle- til at spørge, om socialministeren mener, at veret meget personlige oplysninger fra en andre forvaltningsgrene skal have adgang til social sag til overborgmesteren i København oplysninger fra det sociale udvalg uden sær- omhandlende en person, der kritiserede Kø- lig hjemmel. benhavns kommunes saneringspolitik. Det blev under debatten om samme sag den 23. Lenger (VS): maj 1985 oplyst af socialborgmesteren, at der Jeg kunne forstå på socialministerens be- hyppigt afgives oplysninger til overborgme- svarelse, at hun ikke ville tage stilling til den steren på foranledning af klager over for- konkrete sag, selv om den altså er blevet fo- hold, der vedrører forvaltningen i andre ma- relagt hende, men må jeg så i stedet bede gistratsafdelinger, jfr. side 723 i borgerrepræ- ministeren om at tage stilling til følgende sentationens forhandlinger den 23. maj 1985. mere generelle udtalelse fra socialborgmester I svar på spørgsmål nr. S 1641 fra spørge- Pelle Jarmer den 17. april d.å. i Ekstra Bla- ren til justitsministeren oplyser justitsministe- det. Han siger: ren under henvisning til tavshedspligtbetænk- »Vi undersøger naturligvis personer, der ningen - selv om denne betænkning er meget træder frem med kritik i hvilken som helst omdiskuteret og forvaltningsretligt under- avis, ligegyldigt om det er i en artikel eller i kendt netop på dette punkt - at der lovligt et læserbrev.« kan ske udveksling af oplysninger, også tavs- Ligger det generelle udsagn inden for, hedsbelagte oplysninger, der har betydning hvad ministeren i sin første besvarelse beteg- for sagsbehandlingen. Endelig har justitsmi- nede som oplysninger, der er af betydning nisteren oplyst, at politiet ikke har iværksat for sagen? efterforskning i sagen.

Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): Som hr. Carsten Andersen selv nævnte, Igen bliver der henvist til et spørgsmål, kom han ind på nogle af de næste spørgs- der har været stillet til justitsministeren. Det, mål, der er stillet, og dem går jeg da ud fra jeg må svare på spørgsmålet, er, at en be- at vi skal vente med. tænkning er ikke en forvaltningsretlig for- Jeg synes, at den diskussion, man ønsker skrift, men i denne betænkning, som justits- at rejse fra spørgerens side, netop i forbin- ministeren også har henvist til, er spørgsmå- delse med de lovforslag, der bliver fremsat af let om tavshedspligt beskrevet, bl.a. det, der justitsministeren, vil kunne tages op. også i dag er gældende forvaltningsretlig Der er ikke, som hr. Lenger siger, forelagt praksis. mig nogen konkret sag. Jeg sagde, at jeg føl- ger med i, hvad Ekstra Bladet skriver, men Carsten Andersen (SF): der er ikke i den forstand forelagt mig nogen Jeg takker for ministerens klare svar, at konkret sag fra den pågældende person, der selvfølgelig er tavshedspligtbetænkningen måtte føle sig krænket, eller fra andre. ikke en forvaltningsretlig forskrift, og det vil jeg så håbe at ministeren vil videreformidle Hermed sluttede spørgsmålet. til socialdirektøren i Københavns kommune 111 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 112 [Carsten Andersen] og måske også til hr. justitsministeren, som nævnte før, kan jeg kun anbefale personer, har brugt tavshedspligtbetænkningen som som mener sig krænket i sådanne sager, at udgangspunkt for at acceptere den forvalt- indgive klager om det, men der foreligger ningsretlige praksis, som Københavns kom- som sagt ikke for mig oplysninger af den mune her har sat i værk. karakter, som hr. Carsten Andersen nævner.

Hermed sluttede spørgsmålet. Carsten Andersen (SF): Denne gang føler jeg ingen anledning til Spm. nr. S 9 at takke ministeren for svaret, for jeg har i 3) Til socialministeren af: begrundelsen for spørgsmålet til ministeren identificeret sagen helt klart ved at henvise Carsten Andersen (SF): til side 723 i borgerrepræsentationens for- »Vil ministeren tage initiativ til at få un- handlinger den 23. maj 1985. Jeg beklager, at dersøgt, om Københavns kommunes praksis jeg ikke har medsendt borgerrepræsentatio- med frit at udlevere oplysninger fra sociale nens forhandlinger, og jeg ved ikke, om jeg sager til politisk brug i andre magistratsafde- skal forstå det således, at man skal sende alt iinger er brud på tavshedspligten?« det materiale, man henviser til, sammen med spørgsmålet. Skriftlig begrundelse På side 723, som jeg henviser til, står der: »I magistratens 3. afdeling er det derfor Spørgsmålet har baggrund i, at socialborg- en hyppig oplevelse at modtage et kortfattet mesteren i Københavns kommune har udle- brev fra overborgmesterens sekretariat med veret meget personlige oplysninger fra en anmodning om oplysninger, der kan danne social sag til overborgmesteren i København grundlag for overborgmesterens besvarelse af omhandlende en person, der kritiserede Kø- den pågældende borgers henvendelse, spørgs- benhavns kommunes saneringspolitik. Det mål eller klage. Vi afgiver naturligvis de øn- blev under debatten om samme sag den 23. skede oplysninger, ofte suppleret med forkla- maj 1985 oplyst af socialborgmesteren, at der ring på, hvorfor vi har truffet afgørelse som hyppigt afgives oplysninger til overborgme- sket.« steren på foranledning af klager over for- Lige før det afsnit står der, at det er en hold, der vedrører forvaltningen i andre ma- naturlig praksis i Københavns kommune at gistratsafdelinger, jfr. side 723 i borgerrepræ- udlevere oplysninger fra én magistratsafde- sentationens forhandlinger den 23. maj 1985. ling til overborgmesterens sekretariat til brug I svar på spørgsmål nr. S 1641 fra spørge- ved en klage, som er kommet fra en forvalt- ren til justitsministeren oplyser justitsministe- ningsgren i en anden magistratsafdeling, og ren under henvisning til tavshedspligtbetænk- det er derfor, jeg mener, at sagen er identifi- ningen - selv om denne betænkning er meget ceret nøje over for ministeren. Men er det omdiskuteret og forvaltningsretligt under- sådan, at ministeren ønsker at svare klart på kendt netop på dette punkt - at der lovligt spørgsmålet, hvis hun får oversendt alle de kan ske udveksling af oplysninger, også tavs- papirer, som jeg henviser til? hedsbelagte oplysninger, der har betydning for sagsbehandlingen. Endelig har justitsmi- Lenger (VS): nisteren oplyst, at politiet ikke har iværksat Det var dog en utrolig passivitet, ministe- efterforskning i sagen. ren lægger for dagen. Jeg forstår, at sagsak- terne nærmest skal serveres på en sølvbakke. Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): Nu kræver hun, at personer, der føler sig Hertil må jeg sige, at der foreligger ikke krænket, skal henyende sig, men kunne det noget for mig om, at oplysninger, som gives ikke tænkes, at ministeren selv kunne føle sig videre inden for Københavns kommune, ikke krænket, hvis hun, som hun selv siger, læser gives til brug for behandling af konkrete sa- avis og f.eks. i denne avis kan læse om en ger. Jeg har altså ikke fundet anledning til at klient, at han har været messedreng og fyrbø- foranstalte nogen særlig undersøgelse af Kø- der fra 1962 til 1971, at han er den fjerde af benhavns kommunes praksis, men som jeg fem søskende, og at hans mor er død i 1941, 1 13 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 114 [Lenger] altså kan læse i en avis, at så personlige op- overborgmesteren i Københavns kommune lysninger er udleveret direkte fra en social- føler sig angrebet politisk. For at kende nær- forvaltning til en overborgmester? Kunne det mere til sagens baggrund spørger han, for- ikke tænkes, at ministeren selv kunne føle sig mentlig i alle forvaltninger i Københavns krænket over at læse oplysninger af den ka- kommune: hvem kender noget til denne per- rakter, i særdeleshed når der nederst i brevet son, så jeg kan formulere et konkret svar? fra socialborgmesteren til overborgmesteren, Efter ministerens udtalelser om, at folk må som har været offentliggjort i den pågælden- forvente at få et svar, og at overborgmesteren de avis, står: må have oplysninger fra de øvrige forvalt- »Jeg gør for god ordens skyld opmærksom ningsgrene for at kunne svare relevant, må på, at disse oplysninger ved offentliggørelse man forstå, at ministeren accepterer en sådan vil krænke overholdelsen af min forvaltnings forvaltningsgang. Det kunne næsten friste tavshedspligt.« mig til at spørge: anvender ministeren sam- Heri har han ganske ret, og det burde også me fremgangsmåde over for kritikere af mi- krænke en socialminister. nisterens politik, sådan at ministeren måske har indhentet oplysninger om mine forhold i Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): det sociale område? Det er jo faktisk det, de! sker, og jeg synes stadig væk, der mangler en Ja men jeg har da også studeret den drøf- besvarelse af det, hr. Lenger spurgte om, telse, der har været om disse ting i Køben- nemlig om ministeren ikke føler sig stødt havns borgerrepræsentation. Nu er proble- over, at private oplysninger i sociale sager met nok det, at jeg ikke er så skråsikker som bliver brugt i politisk øjemed. Det er det, hr. Carsten Andersen, for jeg er da enig i, at man skal være varsom i sådanne situationer. sagen drejer sig om. På den anden side kommer der jo til en overborgmester, som der også kommer til Leif Hermann (SF): andre, henvendelser fra folk, der vel med Jeg bliver efterhånden lidt i tvivl om, rette kan forvente at få et svar fra den på- hvorvidt ministeren har fuldstændig styr på gældende myndighed, og netop til brug her- sit myndighedsbillede med hensyn til de soci- for må man vide lidt mere om, hvad sagen ale problemer, men jeg går ud fra stadig går ud på. Derfor er der ikke noget mærke- væk, at når ministeren siger »inden for sam- ligt i, at man inden for de pågældende myn- me myndighed«, mener hun Københavns digheder hjælper hinanden med at få disse kommunalbestyrelses område, men også at 3. oplysninger frem. Jeg tror, det er vældig van- magistrat, for så vidt den optræder som soci- skeligt at være meget skråsikker i den slags al myndighed, er en selvstændig myndighed i sager, for på den ene side skal man selvføl- forhold til overborgmesterens afdeling. gelig passe på, at man ikke krænker folk Derfor vil jeg godt gentage det spørgsmål, med hensyn til at indhente personlige oplys- som hr. Carsten Andersen og hr. Lenger stil- ninger om det ene eller det andet, men på lede: billiger ministeren den fremgangsmåde, den anden side må der vel også være mulig- der blev valgt i forbindelse med udleveringen hed for, at en myndighed kan give folk et af disse oplysninger? svar og række en hjælpende hånd i de situa- Det andet spørgsmål, jeg godt vil stille, er: tioner, hvor der er grundlag for det. tror ministeren, at socialborgmesteren i Kø- benhavn lider af en retsvildfarelse, siden han Carsten Andersen (SF): mener, der bliver problemer med hensyn til tavshedspligten, hvis han udleverer disse op- Nu drejer denne sag sig jo ikke om en lysninger til overborgmesteren og det kom- borger, der har klaget til overborgmesteren over behandlingen i en anden forvaltning i mer offentligt frem? Københavns kommune, og om, at overborg- mesteren så fra den forvaltning, der bliver Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): klaget over, har indhentet oplysninger om, Jeg vil sige som en generel betragtning, at hvad sagen handler om. Den drejer sig om, når jeg følger med i den socialpolitiske debat at en person har givet sin mening om sane- i aviserne, er det da helt klart, at jeg i nogle ringspolitikken til kende i dagspressen, og at situationer vil studse over nogle ting og i an- 1 15 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 116 [Socialministeren] dre tilfælde vil sige, at det ser da egentlig le sagsbehandlere, men at brugerne af bi- meget fornuftigt ud. Men nu har jeg faktisk standskontorerne har brug for noget andet den opfattelse, at selv om jeg læser aviser end at tale i det uendelige om deres proble- grundigt, skal jeg ikke kun danne mig min mer. Disse udtalelser giver spørgeren en for- opfattelse ved at læse aviser. Jeg prøver fak- nemmelse af, at socialministeren ikke er klar tisk en gang imellem at sætte mig lidt mere over, hvor lidt tid der egentlig er og kan af- ind i tingene, og det er derfor, jeg ikke synes, sættes til den enkelte bistandssøgende. Det er man kan være så skråsikker, som spørgerne spørgerens opfattelse, at det ikke er et er i denne situation. Det er også derfor, jeg spørgsmål om, at brugerne er trætte af sam- nøje har læst de forhandlinger, der har været talerne på bistandskontoret, men at ministe- i borgerrepræsentationen, og det viser sig så ren ønsker, at de helt skal bortfalde og løses også, at der er lidt andre synspunkter, ele- i privat regie, såvel ved frivilligt arbejde som menter, med inde i vurderingen end dem, der betalt familierådgivning. bliver nævnt fra spørgernes side. Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): Carsten Andersen (SF): Jeg går da sandelig ud fra, at den tid, der Jeg er enig med ministeren i, at der er for- bliver sat af og brugt i forhold til den enkelte skel på avisartikler og borgerrepræsentatio- bistandsklient, varierer meget stærkt efter nens referater, og det er også derfor, jeg har den pågældendes situation, men det, spørge- læst borgerrepræsentationens referater, hvor- ren så antyder i sin begrundelse, er, at jeg af det meget klart fremgår, at det er en al- skulle ønske, at bistandskontorernes rådgiv- mindelig forvaltningsretlig praksis i Køben- nipgsforpligtelse blev afskaffet. Det må jeg havns kommune, at hvis der er offentlig om- tilbagevise som aldeles forkert. Det er grebet tale i aviserne af kommunens forvaltning, så ud af luften. Tværtimod er en af grundene indhenter overborgmesteren - eller de øvrige til, at jeg er vældig positiv over for det rets- borgmestre udleverer dem automatisk - per- princip, der bliver kørt forsøg med inden for sonlige oplysninger om kritikeren af Køben- bistandsloven, nemlig at vi derigennem må- havns kommune. Det står i Borgerrepræsen- ske får mulighed for at skaffe mere tid til tationens Forhandlinger den 23. maj 1985. rådgivning og vejledning. Finder ministeren, at det er skråsikre an- Men det, vi nok under alle omstændighe- tydninger, eller finder ministeren det i over- der skal gøre os klart - og det ved jeg da ensstemmelse med almindelig god social po- også at man i vid udstrækning i socialfor- litik? valtningerne drøfter og prøver at finde løs- ninger på - er, at nogle af de mennesker, der Hermed sluttede spørgsmålet. henvender sig til socialforvaltningen, egentlig kun har brug for en økonomisk ydelse og Spm. nr. S 10 ikke så meget for rådgivning og vejledning, mens der er andre mennesker, der ud over 4) Til socialministeren af: den økonomiske ydelse absolut har brug for Carsten Andersen (SF): både rådgivning og vejledning. Det vil være lige så forskelligt som de sociale situationer, »Hvor lang samtaletid forestiller ministe- mennesker nu engang er i. Derfor mener jeg ren sig den enkelte bistandssøgende har til ikke, man skal begynde at sætte bestemte rådighed i forbindelse med ydelse af almin- tider på. Det, man nok i høj grad skal gøre i delig bistandshjælp?« socialforvaltningerne - det er det også mit indtryk at man gør - er, at man netop skal Skriftlig begrundelse variere den rådgivnings- og vejledningsind- Ministeren gav den 26. september i en ra- sats, man udøver, efter de behov, folk nu dioudsendelse udtryk for, at mange bistands- engang har. klienter efterhånden var trætte af at tale om deres problemer, der måtte ske noget andet. Carsten Andersen (SF): Ministeren understregede i sine udtalelser, at Jeg er glad for, at ministeren er enig i, at hun ikke ønskede at kritisere de professionel- der skal bruges den tid, som borgeren, der 117 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 118 [Carsten Andersen] henvender sig til bistandskontoret, har brug nemmelse af, at socialministeren ikke er klar for at der bliver anvendt på den pågældende over, hvor lidt tid der egentlig er og kan af- sag. sættes til den enkelte bistandssøgende. Det er Som jeg skriver i begrundelsen for spørgs- spørgerens opfattelse, at det ikke er et målet, er det, der får mig til at tage sagen op, spørgsmål om, at brugerne er trætte af sam- at ministeren nu igen antyder i den offentlige talerne på bistandskontoret, men at ministe- debat, at der sker en befamling og unødig ren ønsker, at de helt skal bortfalde og løses snak og meget lidt handlingsrettet virksom- i privat regie, såvel ved frivilligt arbejde som hed i bistandskontorerne. Det er derfor, jeg betalt familierådgivning. spørger: hvor meget tid tror ministeren den enkelte sagsbehandler har til rådighed for Socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen): den enkelte klient? Der er lavet nogle under- Som jeg nævnte i besvarelsen af det tidli- søgelser af socialforskningsinstituttet, og der gere spørgsmål - og det tror jeg hr. Carsten er gentagne påpegninger af, at der ikke er tid Andersen og jeg kan være enige om - vil det nok til at komme videre end til de økonomi- nok ikke være hverken rimeligt, praktisk el- ske drøftelser og hen til de sociale problemer ler en god fremgangsmåde at begynde at sæt- for derved at få fat i nogle konkrete hand- te minutter på den enkelte klient. Det vil lingsplaner, som man kan sætte i gang. Så selvfølgelig være forskelligt fra klient til kli- virker det meget hårdt, når socialministeren ent. Men når man så nu specielt henviser til, hele tiden antydningsvis siger, at der faktisk at man i forvaltningerne skal bruge en hel er for meget snak på bistandskontorerne og del tid med kontroloplysninger og ministeri- for lidt handling, når vi åbenbart her er eni- elle cirkulærer, vil jeg godt igen henlede op- ge om, at det er handling, der er behov for, mærksomheden på det kontanthjælpsforsøg, og at der skal bruges den tid, som den enkel- som nu har løbet i 14 kommuner i et år, og te klient har behov for, og ikke den tid, som som vi snart vil få en vurdering af. Et cen- forvaltningen har behov for. Det bemærkede tralt punkt i dette forsøg er jo netop, at man jeg også at ministeren var enig i. ved at give hjælp med mere faste ydelser kan spare ansøgerne for udspørgen og kontrolop- Hermed sluttede spørgsmålet. lysninger og også give sagsbehandlerne bedre tid til rådgivende virksomhed. Spm. nr. S 11 Jeg vil godt benytte anledningen til at op- 5) Til socialministeren af: lyse, at i alle de 14 kommuner har man øn- sket at fortsætte med forsøgsmodellen, selv Carsten Andersen (SF): om den fastlagte forsøgsperiode er udløbet; »Hvor meget af den tid, der er til rådig- det opfatter jeg som noget positivt. Men vi hed, forestiller ministeren sig går med afgi- må vente på en samlet vurdering af, hvorle- velse af kontroloplysninger forlangt af de des forsøget ér forløbet i disse 14 kommuner. ministerielle cirkulærer m.v., og hvor meget Jeg vil dog godt bruge anledningen til at si- tid forestiller ministeren sig der er til rådig- ge, at en af ideerne i virkeligheden er at imø- hed til egentlig drøftelse af den bistandssø- dekomme et ønske både hos borgerne og hos gendes sociale problemer?« sagsbehandlerne om, at man ikke skal bruge så meget tid på kontrol og udspørgen. Skriftlig begrundelse Ministeren gav den 26. september i en ra- Carsten Andersen (SF): dioudsendelse udtryk for, at mange bistands- Jeg takker for svaret og skal henvise til, at klienter efterhånden var trætte af at tale om socialforskningsinstituttet i en undersøgelse, deres problemer, der måtte ske noget andet. socialreformundersøgelse nr. 4 om socialfor- Ministeren understregede i sine udtalelser, at valtningernes situation, har påvist, at over hun ikke ønskede at kritisere de professionel- halvdelen af sagsbehandlernes arbejdstid går le sagsbehandlere, men at brugerne af bi- med de bureaukratiske ting og ikke med standskontorerne har brug for noget andet kontroltingene. end at tale i det uendelige om deres proble- Kontanthjælpsforsøget har jo, fordi der lå mer. Disse udtalelser giver spørgeren en for- nogle meget specifikke og stramme rammer, 119 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 120 [Carsten Andersen] netop givet et andet sæt kontrolberegninger, den benægtes det ikke, at den medbringer 32 og jeg gad egentlig vide, om en række af de krydsermissiler, der kan fremføre atomvåben. kommuner, som har sagt, at de gerne vil fort- »lowa« er altid fuldt krigsudrustet og sætte med forsøgsmodellen, gør det af rædsel medbringer derfor også atomdybvandsbom- for, at de skal vende tilbage til et nyt sæt af ber og torpedoer. beregningsmodeller. Det har jo taget fanta- Skibet ville under ingen omstændigheder stisk meget tid at komme over på kontant- blive sendt på togt i Østersøen uden disse hjælpsforsøgets beregningsmodeller, så man våben. orker simpelt hen ikke i forvaltningerne at Illusionen om, at den danske atomvåben- skulle gå over til nogle nye. Jeg synes også, frihed respekteres, må med dette flådebesøg det er lidt af en tilsnigelse at sige, at kontant- siges at have fået sit endelige grundskud: hjælpsforsøget ikke har nogen beregningsmo- ingen, selv ikke de mest naive - ja, selv ikke deller. Det har det jo, det ved vi godt. Men forsvarsministre - vil, hvis besøget gennem- jeg fik ikke noget konkret svar på - og det føres som planlagt, kunne hævde, at Dan- synes jeg måske nok man kunne have en so- marks atomvåbenfrihed, der gælder ubetinget cialpolitisk holdning til - hvor meget tid, vi i i fredstid, respekteres. vores kontakt med de bistandshjælpssøgende Den illusion kan ikke opretholdes. Og der- borgere egentlig bruger på at kontrollere, og for må der nu tages stilling til realiteten: skal hvor meget vi bruger på at få iværksat nogle Danmark affinde sig med, at atomvåbenfri- ting, så de kommer ud af den situation, der heden ikke kan opretholdes, eller skal Dan- er baggrunden for, at de er på bistanden. mark følge New Zealands eksempel og kræ- Men jeg takker i alle tilfælde for, at ministe- ve garanti for, at disse våben ikke kommer ren er enig i, at vi skal minimere kontrolde- ind på dansk territorium? len og udvide behandlingsdelen.

Hermed sluttede spørgsmålet. Forsvarsministeren (Engell): Jeg vil gerne ved denne første spørgetid i Spm. nr. S 1 folketinget efter sommerferien udtrykke glæ- de over, at folketingets sommerlukning ikke 6) Til forsvarsministeren af: har tæret så meget på hr. Albrechtsens kræf- Albrechtsen (VS): ter, at det har påvirket lysten til at stille spørgsmål. »Hvilke konsekvenser vil ministeren drage af det forhold, at et krigsskib fyldt med Lad mig så sige vedrørende selve spørgs- atomvåben får lov til at besøge København målet, at det jo alene er en påstand, når det i og Århus?« spørgsmålet anføres, at et krigsskib fyldt med atomvåben får lov til at besøge København Skriftlig begrundelse og Århus. Der er ingen holdepunkter for en sådan påstand. De to amerikanske officerer, Ifølge dagspressen ankommer det ameri- som angiveligt er kilden til påstanden, har kanske slagskib »lowa« den 27. september til fået forelagt de udtalelser, der er nævnt i vis- København, og den 3.-6. oktober besøger se dele af pressen, og de nægter begge kate- skibet Århus, hvorefter skibet deltager i en gorisk at have fremsat sådanne udtalelser til øvelse, Baltop 85, i bl.a. Østersøen (se Infor- danske aviser eller til andre. Efter det fore- mation den 26. september 1985). liggende har orlogskaptajn Alexander ikke Ifølge Ekstra Bladet den 25. september inden for de seneste 12 måneder haft anled- 1985 har kommandør John Alexander fra ning til at drøfte »Iowa«s bevæbning med USA-flådens informationskontor i New York nogen, og orlogskaptajn Neuhart har ikke udtalt, at »lowa« er atombevæbnet, og at talt med danske nyhedsrepræsentanter inden den også vil være det under flådebesøg i ud- for de seneste 18 måneder. landet. Det er således beklageligt, at nogle søger Ifølge Information den 26. september 1985 at give indtryk af, at man hos autoritative vil USAs ambassade i København dog hver- amerikanske officerer har fået udtalelser om, ken bekræfte eller afkræfte, at den har atom- at slagskibet »lowa« er fyldt med atomvåben våben med til Danmark. Men på ambassa- under dets besøg i Danmark. 121 I 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 122 [Forsvarsministeren] Som det er kendt, offentliggør hverken om Danmark ville følge New Zealands ek- USA, Sovjetunionen eller andre atommagter, sempel. Er det simpelt hen USAs ønske gen- om der er kernevåben om bord på de enkelte nem så åbenlys en manøvre at demonstrere, fartøjer. Som det ligeledes er kendt, er den at små NATO-lande i hvert tilfælde ikke skal danske atompolitik kendt af i hvert fald de bestemme - det skal USA nok sørge for - øvrige NATO-lande, og vi har ingen grund hvor der skal være atomvåben? Er anlednin- til at tro, at den ikke respekteres af disse lan- gen til besøget, at man klart vil demonstrere, de. at spørgsmålet om en atomvåbenfri zone er Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at noget, USA agter at afgøre, og ikke noget, spørgsmålet om mulig atombevæbning tilsy- danskerne skal bestemme? Er det det, der er neladende alene rejses, når et større orlogs- baggrunden for besøget? fartøj fra USA eller England aflægger besøg i en dansk havn. Hvis det er udtryk for en Thoft (SF): bekymring for sikkerheden for den danske Forsvarsministeren antydede, at det var befolkning, finder jeg, at man måske snarere mere hensigtsmæssigt, hvis vi beskæftigede burde rette opmærksomheden mod tilstede- os med de Warszawapagtenheder, som sejler værelsen af atombærende Warszawapagten- rundt i vores nærområde. I den udstrækning, heder i det danske nærområde. forsvarsministeren inviterer Warszawapagt- flådestyrker til at ligge i Københavns havn Albrechtsen (VS): eller i Århus havn, sådan som det jo er sket Det sidste spørgsmål har jeg bestemt ikke med »Iowa« og »Ticonderoga«, er det da noget imod at vi i den kommende tid går klart, at vi i fredsbevægelsen og på venstre- nærmere ind i, men jeg må altså konstatere, fløjen også må interessere os for, hvorvidt at ministeren agter at opretholde den særde- der er atomvåben om bord på disse skibe. Så les spinkle illusion, som er tilbage, om, at hvis forsvarsministeren vil sørge for at invite- den danske atompolitik respekteres. Det er jo re Warszawapagtkrigsskibe på samme måde, høfligheden, der hindrer ministeren i at skaf- som han har inviteret NATO-krigsskibe, er fe befolkningen sikkerhed i denne sag. På det da en simpel sag at klare. Men som be- grund af misforstået høflighed skal befolk- kendt - og det går jeg ud fra at ministeren ningen tåle risikoen. også ved - har vi en traktat om uskadelig Jeg har ingen grund til at betvivle de op- gennemsejling i Bælterne, og den kan vi ikke lysninger, som f.eks. Ekstra Bladet og Land så let røre ved, og det er mig bekendt heller og Folk har fremlagt, og som ud over de op- ikke ministerens holdning, at der skal røres lysninger, ministeren var inde på, også inde- ved den. holder referencer til amerikanske eksperter. Det sidste spørgsmål, jeg vil stille, er føl- Det var oplysninger, der førte til, at Ekstra gende: vi har ingen grund til at tro, sagde Bladet blev kylet ud af amerikanerne, da de ministeren, at USA ikke skulle respektere de var på besøg. Man har åbenbart ramt et sær- danske ønsker. Kan ministeren garantere os, deles ømt punkt; sandheden er ganske ilde at der ikke er atomvåben om bord? hørt. Jeg mener, at tvivlen må komme befolk- Forsvarsministeren (Engell): ningen til gode. Denne sag bygger på en Hr. Albrechtsen stillede ét konkret spørgs- utrolig mangel på oprigtighed, en utrolig mål, og det drejede sig om baggrunden for mangel på sammenhæng mellem ord og rea- denne øvelse. Lad mig først sige, at der er liteter, og det burde få konsekvenser - der tale om en type af øvelser, Baltop, som har burde indføres rene linjer. Forudsætningen fundet sted siden 1971, så der er ikke noget for, at et demokrati kan fungere, er også, at nyt i det. Alene af den grund må jeg afkræfte der er rene linjer, sådan som man etablerer de forskellige overvejelser, som hr. Albrecht- det på New Zealand. sen er fremme med om selve baggrunden for Jeg vil gerne spørge ministeren, om det er øvelsen. Der er tale om, at man har aflagt et rigtigt, sådan som det har været fremme, at besøg her; det finder jeg er fuldstændig na- grunden til dette provokerende flådebesøg i turligt, og det er i fuld overensstemmelse virkeligheden er USAs ønske om at afprøve, med det gode forhold, der hersker mellem de 123 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 124 [Forsvarsministeren] to allierede lande USA og Danmark. Det er Arentoft (KF): vi tilfredse med, og som jeg gentagne gange Først skal man vel lige slå fast, at »Iowa« har sagt, også til medierne, så er vores atom- slet ikke har været i havn; den har jo ligget politik kendt, også af amerikanerne, og vi for anker uden for København og ligger har ikke i årenes løb haft nogen grund til- at uden for Århus i øjeblikket. tvivle på, at man ikke skulle respektere den Men jeg vil gerne spørge ministeren: er politik. der ikke en strømpil i dette, at tusinder har Hr. Thoft kommer ind på gennemsejlings- aflagt besøg om bord i »lowa« under besø- problematikken. Det er korrekt, at vi ingen get i København? Mange kunne ikke engang planer har om at ændre status for de interna- nå at komme derud. Interessen for at komme tionale stræder. derud var altså stor, og frygten var lig nul set Med hensyn til spørgsmålet om andre til- i forhold til de få, der demonstrerede på ka- svarende besøg vil jeg blot sige, at jeg må jen. notere, at hver gang der har været rejst spørgsmål her i salen fra hr. Thofts parti el- Forsvarsministeren (Engell): ler hr. Albrechtsens parti, så har det været i Til hr. Arentoft skal jeg sige, at det da er forbindelse med besøg fra USA eller Eng- glædeligt, at så mange fandt vej ud til »lo- land, mens interessen omkring Warszawa- wa«. Det tyder i hvert fald på, at interessen pagtens gøremål i vort nærområde tilsynela- for slagskibe her i landet er stor. Det er jo dende kan ligge på et mere beskedent sted. heller ikke så tit, at vi ser dem. Når det gælder hr. Albrechtsens spørgs- Albrechtsen (VS): mål, er det sådan, at den øvelse, der er tale om, Baltop, er en amerikansk øvelse, og den Ministeren besvarede faktisk ikke mit foregår jo i modsætning til, hvad man kunne spørgsmål. Det, mit spørgsmål drejede sig få indtrykket af, da man hørte hr. Albrecht- om, var besøget i Danmark. Jeg er meget vel sens spørgsmål, i internationalt farvand. Det klar over, at USA har arrangeret en magtde- er som sagt en amerikansk øvelse, som andre monstration i Østersøen, en meget uheldig allierede lande også bliver inviteret til at del- demonstration, som der slet ikke er noget tage i. som helst behov for i en situation, hvor man Når det gælder selve besøget her, har man burde tage afspændingsskridt i stedet for. i forbindelse med, at man var her, spurgt, om Men det, jeg spurgte om, var hvormed besø- der var en mulighed for at komme på besøg, get i Danmark var begrundet. Man må da på og det har vi fundet var ganske naturligt. Det forhånd have vidst, at der var tale om en er det, der er baggrunden for det, og som meget provokerende sag, som kun kunne tje- både jeg selv, og jeg tror også udenrigsmini- ne det formål at udstille hele hykleriet om- steren ofte har understreget, har vi en natur- kring Danmarks atompolitik i fredstid. Det lig interesse i, at det fra tid til anden marke- må man have været klar over. Det har mini- res, at alle landes, herunder også vore alliere- steren formentlig også gjort sig klart, da han des, flådeenheder har ret til at sejle i interna- accepterede amerikanernes tilstedeværelse i tionalt farvand, herunder også i Østersøen. selve Danmark. Og så spørger jeg: hvad er formålet med det? Hermed sluttede spørgsmålet. Jeg har noteret mig, at amerikanerne har udseridt en forvrøvlet pressemeddelelse om, Spm. nr. S 2 at man bl.a. er her for at hævde retten til fredelig passage igennem de internationale 7) Til forsvarsministeren af: stræder. Som om der var nogen, der anfægte- de retten til fredelig passage igennem stræ- Albrechtsen (VS): derne! En aldeles forvrøvlet forklaring. Jeg »Kan ministeren oplyse, hvor mange af forsøger at efterlyse den reelle forklaring på, slagskibet »Iowa«s eskortefartøjer der er at det var nødvendigt med denne provokati- atombevæbnede?« on i de danske havne, og det har ministeren ikke svaret på. Skriftlig begrundelse 125 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 126 [Albrechtsen] I forbindelse med den amerikanske magt- Jeg vil gerne vende tilbage til det spørgs- demonstration i Østersøen vil slagskibet »lo- mål, jeg borede i lidt før, fordi netop anløbet wa« besøge Danmark. Skibet ledsages af an- af denne krydser, »Ticonderoga«, jo sætter dre krigsskibe, som også besøger danske hav- det hele særligt i relief. Måske er der i virke- ne, og ifølge oplysninger i pressen er også ligheden her tale om et skib, som er en end- nogle af disse krigsskibe atombevæbnede. nu større trussel end selve slagskibet. Så vidt Ifølge Ekstra Bladet den 27. september 1985 jeg har forstået oplysningerne i dagspressen, drejer det sig om missilkrydseren »Ticonde- er det et skib, der permanent er udrustet med roga« og fregatterne »Pharris« og »Aylwin«. den stærkeste atombevæbning, som tænkes Ifølge Land og Folk den 27. september 1985 kan på et skib overhovedet. Jeg vil godt bede oplyser den amerikanske forsker Richard ministeren bekræfte de oplysninger i hvert Fieldhouse, at »Ticonderoga« er den stær- fald. kest bevæbnede krydser i US-Navy. I dens Så vil jeg vende tilbage til spørgsmålet om, standardudrustning, som den jo altid med- hvorfor det var nødvendigt, at lige netop det bringer, indgår atommissiler af typerne AS- skib, lige netop det mest provokerende af ROC og Standard 2 (AEGIS). »Ticondero- alle atomskibe, skulle bruges til en politisk ga« vil den 1.-4. oktober 1985 lægge til kaj i manøvre i danske havne. Gjorde ministeren Århus. sig på forhånd slet ingen overvejelser om, hvad der fra amerikansk side var den politi- Albrechtsen (VS): ske bagtanke med netop denne provokation? Jeg må konstatere, at ministeren ikke vil besvare det spørgsmål, jeg stillede før, men Forsvarsministeren (Engell): jeg vil blot til hr. Arentoft sige, at »lowa« jo Hr. Albrechtsen kalder det for en provo- ikke er det eneste skib, som er atombevæb- kation. Jeg kalder det for et besøg fra et net, og som er på besøg. Der er også skibe, land, som vi har et tæt samarbejde med på der rent faktisk ligger helt op ad kajen, bl.a. det forsvarsmæssige område. den krydser, som dette spørgsmål drejer sig om. Hermed sluttede spørgsmålet.

Forsvarsministeren (Engell): Spm. nr. S 6 Jeg skal til selve spørgsmålet sige, at det jo 8) Til jorsvarsministeren af: ikke er ukendt, at nogle af de enheder, der er med i den amerikanske styrke, som er på Thoft (SF): øvelse i Østersøen, er udstyret med våbensy- »Har regeringen over for vores NATO-al- stemer, der kan anvende såvel konventionelle lierede præciseret, at tilstedeværelsen af som nukleare våben, men det er naturligvis atomvåben på dansk område og i dansk ter- ikke ensbetydende med, at der aktuelt er ritorialfarvand - selv kortvarigt - vil blive nukleare våben om bord på disse enheder. betragtet som en uvenlig handling, da det er Jeg kan ikke udtale mig herom, som jeg en krænkelse af den danske atompolitik, og i allerede har været inde på, og jeg må henvise givet fald: hvornår er denne præcisering sket til, hvad jeg sagde i forbindelse med besva- og i hvilken form?« relsen af det første spørgsmål, hr. Albrecht- sen stillede, nemlig det forhold, at det jo er Skriftlig begrundelse en kendt sag, at hverken USA eller Sovjet- unionen eller andre atommagter offentliggør, Spørgeren er opmærksom på de særlige om der er kernevåben om bord på de enkelte regler, som gælder for de danske stræder, der fartøjer, og at den danske atompolitik er ikke er omfattet af den danske atomvåbenpo- kendt for i hvert fald de øvrige NATO-lande, litik, idet stræderne betragtes som internatio- samt, som jeg har sagt, at vi ikke har nogen nalt farvand. grund til at tro, at den ikke skulle respekteres af disse lande. Thoft (SF): Når USA hverken vil be- eller afkræfte, at Albrechtsen (VS): der er atomvåben om bord, og når forsvars- 127 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 128 [Thoft] ministeren her ikke er villig til at sige: jeg således ganske kendt af vores allierede i for- garanterer, at der ikke er atomvåben om bindelse med bilaterale besøg og på anden bord, men må putte det ind i forblommede vis; det er vist hævet over enhver tvivl. udtalelser om, at vi ikke har grund til på det foreliggende grundlag at tro osv., når man på Thoft (SF): den måde må pakke det ind, så kan jeg ikke Vi har tidligere i folketinget i forbindelse se andet, end at det er udtryk for, at super- med en debat om en henvendelse fra Sov- magterne i hvert fald en gang imellem er jetunionen til en af fredsorganisationerne om nødt til at overtræde den danske politik på udspil omkring atomvåbenfri zoner af mini- atomvåbenområdet. Hvad skulle ellers være steren fået at vide, at det var væsentligt, at formålet med ikke at oplyse det? Hvis det der blev rettet henvendelser det rigtige sted var sådan, at det var helt sikkert, at skibe, hen og i den rigtige form, i dette tilfælde via der medførte atomvåben, aldrig kunne lægge de almindelige diplomatiske kanaler. Derfor til i danske havne, kunne man jo lige så godt må jeg igen spørge: denne præcisering, som oplyse, at »lowa« ikke medførte atomvåben. skulle være sket over for vores NATO-allie- rede, i hvilken officiel form er den sket? Jeg Forsvarsministeren (Engell): føler mig ikke sikker på, at det er tilstrække- Jeg vil vende mig til det, der er hr. Thofts ligt, at ministeren ved aftenkaffen gør NA- hovedspørgsmål. Hertil skal jeg sige, at den TO-allierede opmærksom på det. danske atompolitik, hvorefter der ikke i Mit næste spørgsmål er: kan ministeren fredstid må stationeres atomvåben på dansk bekræfte, at der vil være tale om en klart territorium, heller ikke i kortere perioder, har uvenlig handling, såfremt skibe medfører bestået i næsten 30 år, og den er gentagne atomvåben i danske havne, og kan ministe- gange blevet bekræftet her i folketinget, også ren endelig garantere, at der ikke er atomvå- i relation til forskellige flådebesøg. Den er ben om bord på de amerikanske skibe, som ligeledes jævnligt blevet understreget over for for tiden er i Danmark? vores partnere i NATO-alliancen. Skiftende danske regeringer har haft fuld tillid til, at Forsvarsministeren (Engell): vores allierede handler i overensstemmelse med vores atomvåbenpolitik, og de danske Hr. Thoft spørger, i hvilken officiel form tilkendegivelser om dens indhold har aldrig den danske atompolitik er blevet præciseret. fremkaldt indsigelser fra allieret side. Det er en officiel form, når den danske rege- ring enten ved sin udenrigsminister eller sin Den nuværende regering har også kun grund til at tro, at vores politik respekteres af forsvarsminister deltager i møder, f.eks. i alliancens lande. Derfor kan man sige, at en NATOs ministerrådsmøder, f.eks. møder på fornyet tilkendegivelse af allerede kendte bilateral basis, som jeg har omtalt. Her har danske synspunkter i det spørgsmål efter vo- den danske politik gentagne gange været fremme, kendt af vores allierede, som jeg res opfattelse ikke er nødvendig. allerede har nævnt. Så spørger hr. Thoft, om det vil være en Thoft (SF): uvenlig handling, hvis man ikke overholder Ifølge den tekst, som er omdelt, spurgte den danske atompolitik. Det er klart - og det jeg ministeren, hvornår denne præcisering er har jeg også givet udtryk for - at den politik, sket og i hvilken form. Det beder jeg ministe- vi fører her i landet, går vi ud fra bliver re- ren svare mig på. spekteret. Hvis det ikke var situationen, ville det være en handling, som vi naturligvis måt- Forsvarsministeren (Engell): te se på med alvor; det ville være en uvenlig Gennem de mange år har den gentagne handling. Men vi har ingen grund til at tro, gange været præciseret i alle de relevante at den ikke skulle overholdes, og det er det, sammenhænge. Det vil f.eks. sige, når der jeg har givet udtryk for her. har været spørgsmål til drøftelse omkring Jeg er ikke særlig overrasket over, at hr. forstærkninger eller i andre sammenhænge, Thoft og hr. Albrechtsen rejser denne sag i hvor der har været en drøftelse af atompoli- forbindelse med det besøg, vi har haft fra tikken. Den danske politik på det område er allieret side. Jeg ville hav" været langt mere (9) 129 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 130 Forsvarsministeren] overrasket, hvis hr. Thoft eller hr. Albrecht- hold til vores allierede. Det mener jeg i vir- sen havde stået på Langeliniekajen med Stars keligheden er dokumentation npk. Det er and Stripes-flag i hånden. sådan, det er foregået. Til hr. Thoft må jeg sige, at jeg har absolut Albrechtsen (VS): ingen ambitioner eller formodninger om, at Ja, så havde ministeren unægtelig haft det skulle lykkes mig at stille hr. Thoft fuld- grund til at være overrasket, det er jeg enig i. stændig tilfreds; det vil jeg anse for langt at Jeg vil godt spørge ministeren, om vi har overstige mine evner. Jeg har klart redegjort nogen mulighed for i offentligheden og her i for, hvilken politik der gælder på dette områ- folketinget at få efterprøvet de oplysninger, de. Jeg har sagt, at hverken USA, Sovjet eller som ministeren giver. Er der nogen mulighed andre atommagter giver nogen oplysning om, for, at vi på en eller anden måde kan få ef- hvad man har om bord. Vores politik er terkontrolleret, hvordan Danmark har med- kendt, vi har ingen grund til at tro, den ikke delt sin politik til USA, for så vidt jeg be- respekteres osv. Det burde være svar nok til mærkede det, nævnede ministeren omhygge- hr. Thoft. ligt kun steder, hvor det er foregået mundt- ligt og under fortrolige former, som vi andre Hermed sluttede spørgsmålet. ikke har nogen mulighed for at efterprøve? Men kan vi på en eller anden måde få en Spm. nr. S 3 dokumentation for, at der er sket en sådan 9) Til ministeren for skatter og afgifter af: henvendelse, og få at vide, hvilket konkret indhold den har? Jeg tænker her især på, Rahbæk Møller (SF): hvis der foreligger en skriftlig formulering af »Hvornår kan den opgørelse over det fak- den danske politik direkte over for USA og tiske skattetryks fordeling på indkomstgrup- England på et eller andet tidspunkt, om vi så perne efter skattereformen, som ministeren i kan få den stillet til rådighed. juni i svaret på spørgsmål nr. S 1343 lovede udarbejdet, forventes at være færdig?« Thoft (SF): Jeg vil udtrykke min store tilfredshed med, Rahbæk Møller (SF): at ministeren gjorde klart, at der er tale om Der er tale om en fortsættelse af et skrift- en uvenlig handling, såfremt allierede skibe ligt besvaret spørgsmål, der er stillet i juni, måtte medføre atomvåben i danske havne. og jeg blev egentlig dengang lidt overrasket Nu mangler jeg bare en enkelt ting, for at over, at ministeren ikke kunne besvare det, ministeren stiller mig helt tilfreds, nemlig at idet den fordelingsmæssige virkning af et ministeren klart og utvetydigt bekræfter: der skattesystem har overordentlig stor betyd- var ikke atomvåben om bord på de skibe, ning. Jeg var gået ud fra som en selvfølge, at som lå i danske havne. forligspartierne havde foretaget en undersø- Nu har jeg spurgt fire gange og bedt mini- gelse, før de sluttede forliget. Det havde de steren om klart at sige, at der ikke er atom- åbenbart ikke. Ministeren kendte ikke svaret, våben om bord, og alligevel er det altså ikke men han lovede dog at lade det udarbejde og lykkedes. Der sidder en tvivl tilbage, for når lade det tilstille udvalget. Det var i juni. Nu ministeren ikke vil give udtryk for dette i skriver vi oktober og har stadig ikke set no- klar dansk tale, men må camouflere det i get svar. Hvornår kan vi forvente den opgø- disse forblommede vendinger, så må der væ- relse? re noget galt; så er der lusk i pelsen. Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): Forsvarsministeren (Engell): Den opgørelse, som jeg den 25. juni 1985 Jeg skal sige til hr. Albrechtsen, at den lovede, vil blive udarbejdet, som jeg også danske politik har været tilkendegivet bilate- sagde dengang, så snart de EDB-program- ralt, den har været tilkendegivet gennem mer, der benyttes ved udarbejdelse af skatte- utallige debatter. Det er blevet præciseret her statistikken, er blevet tilpasset de nye ud- i folketinget, i udenrigspolitisk nævn og på skrivningsregler. Det siger sig selv, at dette anden vis, hvad der er blevet fremført i for- arbejde først vil kunne færdiggøres, efterhån- 131 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 132 [Ministeren for skatter og afgifter] den som de nye regler udformes i forbindelse Spm. nr. S 4 med udarbejdelsen af de forskellige lovud- kast. Det arbejde er jo i fuld gang, og de øn- 10) Til ministeren for skatter og afgifter af: skede beregninger af skattetrykkets fordeling Rahbæk Møller (SF): vil blive foretaget og resultaterne heraf sendt »På baggrund af vismændenes forslag om til folketingets skatte- og afgiftsudvalg, så at nedsætte et udvalg til undersøgelse af skat- snart de foreligger. teunddragelse i forbindelse med transaktio- ner over grænserne og midler herimod vil Rahbæk Møller (SF): ministeren da oplyse, hvornår B 50-udvalget, Vil ministeren love, at ingen dele af skatte- der i 1983 blev nedsat på SFs initiativ med reformen vil søges vedtaget, før vi i folketin- nævnte formål, kan forventes at afgive be- gets skatte- og afgiftsudvalg er i stand til at tænkning?« vurdere de fordelingsmæssige konsekvenser Rahbæk Møller (SF): af den samlede reform? På baggrund af debatten om, hvorvidt der Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): er nogen, der har sovet i timerne eller ej, er det selvfølgelig morsomt at konstatere, at i Som det fremgår af den aftale om skatte- hvert fald vismændene har sovet i timerne, reform, der er indgået, vil lovforslagene blive når de nu foreslår lavet en analyse, som op- fremsat i folketinget forhåbentlig senest i be- positionen i folketinget allerede for to år si- gyndelsen af november. Ved hvert eneste lov- den pålagde regeringen at lade udarbejde. forslag vil der være oplysninger om de kon- Men vismændene har ret i den forstand, at sekvenser, det pågældende forslag, som vi denne problemstilling jo er blevet langt mere fremsætter, vil medføre. Om der ved hvert alvorlig i de forløbne to år på grund af rege- enkelt lovforslag kan foreligge et fuldstændig ringens helt uansvarlige liberalisering af va- samlet overblik, tør jeg ikke love med sikker- lutareglerne. Derfor er det nu på tide, at of- hed, men det er heller ikke relevant for alle fentligheden får besked om, hvornår dette lovforslagene, at der foreligger et sådant arbejde kan ventes færdigt, og hvornår vi samlet overblik. Men det er klart, at opgørel- kan se resultater af det i form af lovgivning. sen vil blive fremskyndet mest muligt. Det siger også sig selv, at vi har haft en opgørelse over fordelingsvirkninger. Jeg tror, Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): at vi har lavet 100.000 beregninger i forbin- Det pågældende udvalg afholder netop i delse med forhandlingerne om skatterefor- dag sit 21. møde, og det har oplyst mig om, men, men det, der skal frem nu, er jo de de- at betænkningen er ved at blive færdig. Den taljerede virkninger i forbindelse med de en- vil antagelig blive tilstillet mig i løbet af nog- kelte detaljer i lovene, og dem kan vi jo først le ganske få uger. tage stilling til, når vi ser, hvorledes lovstof- fet vil udvikle sig. Hermed sluttede spørgsmålet.

Rahbæk Møller (SF): Spm. nr. S 5 Da ministeren nu oplyser, at der findes 11) Til ministeren for skatter og afgifter af" nogle beregninger over fordelingsvirkninger- ne, vil jeg gerne spørge, om ministeren så vil Rahbæk Møller (SF): lade dem tilgå skatte- og afgiftsudvalget. »Vil ministeren på baggrund af Børsinfor- mations oplysninger om A. P. Møllers be- Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): skedne betaling af såvel kulbrinteafgift som Ja, der findes beregninger over fordelings- selskabsskat af milliardindtægter ved olie- og virkningerne, og jeg vil da gerne overveje, gasudvinding i Nordsøen oplyse, hvad han om nogle af disse beregninger vil være rele- vil foretage for at stramme lovgivningen?« vante ved behandlingen af det lovstof, vi skal i gang med. Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): DUC-selskaberne er de første to år efter Hermed sluttede spørgsmålet. kulbrinteskattelovens ikrafttræden, 1982 og 133 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 134 [Ministeren for skatter og afgifter] 1983, blevet skatteansat med 24 mill. kr. i bevillingshavere. Disse beregninger viser, at kulbrinteskat og 214 mill. kr. i selskabsskat, der ikke umiddelbart er grundlag for en eller i alt med 238 mill. kr. skærpelse af det samlede system af skatter og I forbindelse med påklage af ansættelserne afgifter ved olieindvinding i Danmark. til landsskatteretten er der mod sikkerheds- stillelse ydet henstand med skattebetalingen Rahbæk Møller (SF): på 18 mill. kr. i kulbrinteskat og 152 mill. kr. Jeg takker for svaret, det skal jeg jo, men i selskabsskat. Der er således indtil videre for jeg er ikke særlig tilfreds. de pågældende år indbetalt 6 mill. kr. i kul- Ministeren forklarer, at han ikke vil gøre brinteskat og 62 mill. kr. i selskabsskat, eller noget for at stramme reglerne - og det tror i alt 68 mill. kr. jeg efterhånden vi har fundet ud af - men Hertil kommer, at DUC i slutningen af det er måske ikke så meget kulbrinteskatten, 1984 har indbetalt ca. 940 mill. kr. i royalty der er noget galt med, men derimod, at de og ca. 130 mill. kr. i rørledningsafgift, eller i folk, vi står over for, er selskaber, der i det alt ca. 1.070 mill. kr. i afgifter til staten. store og hele heller ikke betaler selskabsskat. Når kulbrinteskatteprovenuet er blevet Vi har fået opgørelsen fra Børsinformation, mindre end forventet ved lovforslagets vedta- hvoraf det fremgår, at A. P. Møller betaler gelse i 1982, er der flere årsager hertil. ca. 10 pet. af sine indkomster i selskabsskat Olieprisfaldet i foråret 1983 betød, at olie- ved, at olieselskaberne notorisk betaler lidt prisen var ca. 20 pet. mindre dette år end eller intet, og så er det jo ikke mystisk, at de forventet. Siden er olieprisen faldet yderlige- heller ikke betaler ret meget i kulbrinteskat. re, således at prisen for en tønde Nordsøolie Nu har vi også fået oplyst, at selskabet nu udgør ca. 26 dollars mod ca. 35 dollars DUC for 1985 vil tjene over 3 mia kr. efter ved kulbrinteskattelovens vedtagelse. afgifter, og af dette beløb kan selskabet for- Endvidere har der været væsentlig større vente at betale ca. 50 mill kr. i kulbrinteskat. efterforskningsudgifter end oprindelig forud- Det er jo at gøre grin med befolkningen at sat. have så lav en beskatning af så 'store ind- Den stigende dollarkurs har sammen med komster. selskabernes overgang til opgørelse af valuta- Jeg er meget skuffet over, at regeringen1 kurstabet efter lagerprincippet, hvorved der ikke agter at gøre noget for at gennemgå kul- altså gives adgang til fradrag for urealiseret brinteskatteloven og for at stramme både valutakurstab, medført, at de samlede finan- selskabsskatteloven og kulbrinteskatteloven sieringsudgifter er blevet væsentlig større end op. Det tvinger oppositionen til at gå i gang, forudsat. og vi har trods alt begrænset ekspertise; det Endelig skete der i de oprindelige skøn en ville være rart, hvis vi kunne trække på rege- undervurdering af investeringsomfanget og ringens ekspertise. Jeg håber da i hvert fald, størrelsen af driftsomkostningerne. at regeringen vil være villig til at stille sin Statsskattedirektoratet har på nuværende tidspunkt som nævnt afsluttet ligningen for ekspertise til rådighed ved udarbejdelsen, indkomstårene 1982 og 1983. De erfaringer, hvis der kommer forslag fra oppositionen. som er indhentet gennem dette arbejde, har ikke givet anledning til overvejelser om æn- Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): dringer i kulbrinteskatteloven. For det første er det slet ikke så små be- Spørgsmålet om selskabernes rentefra- løb, der er kommet ind fra disse selskaber, dragsret ved opgørelsen af grundlaget for og for det andet ligger hele vores oliebeskat- kulbrinteskatten blev jo overvejet i forbindel- ningslov jo som et' udtryk for en meget, me- se med gennemførelse af kulbrinteskattelo- get fint afvejet balance, nemlig en balance ven. I fortsættelse af disse overvejelser er der mellem på den ene side dette, at vi gerne ser i forbindelse med ligningen for 1982 og 1983 noget initiativ på vores sokkelområde, og på indledt en undersøgelse af selskabernes fi- den anden side kravet om, at der betales nansieringsforhold. I forbindelse med energi- skat, hvis der gøres de virkelig store fund. ministerens indkaldelse til 2. udbudsrunde i Det er også en helt given ting, at disse for- år er der foretaget nogle modelberegninger hold, netop fordi der er tale om en ny lov og vedrørende de økonomiske vilkår for nye et for det danske skattesystem nyt begreb, er 135 2/10 85: Spørgsmål til ministrene 136 [Ministeren for skatter og afgifter] blevet fulgt meget nøje af statsskattedirekto- pct.s afgift, der åbenbart har givet det store ratet. Min konklusion af de undersøgelser, tal. De store gevinster burde jo ligge i sel- der er blevet foretaget, må være, at der hver- skabsskatten og i kulbrinteskatten, og dér har ken er skattemæssige forhold eller energipoli- vi ikke set så store tal. tiske forhold, som tilsiger, at der for indevæ- rende foretages en skærpelse af skattelovgiv- Ministeren for skatter og afgifter (Foighel): ningen på kulbrinteområdet. Jeg vil dog ger- Jeg vil sige til hr. Hans Hækkerup, at jeg ne understrege, at olieselskabernes finansie- ikke rigtig forstår spørgsmålet, for oppositio- ringsforhold fortsat vil blive fulgt meget nø- nen kan naturligvis fremsætte de forslag, den je. vi!; og så vil regeringen tage stilling til, hvad den vil gøre, når den ser de pågældende for- Hans Hækkerup (S): slag. Andet kan jeg da ikke sige til det. Jeg kan oplyse, at vi i socialdemokratiet er enige med SF om, at milliardindtægterne i Hermed sluttede spørgsmålet, og spørgeti- Nordsøen skal beskattes. Vi har derfor påta- den var dermed til ende. get os den opgave at udarbejde et forslag til en ændring af kulbrinteskatteloven, som sik- rer en fremrykning af skatteprovenuet, og vi Meddelelser fra formanden: regner med at kunne fremsætte vores forslag allerede i denne måned. Formanden: Jeg vil derfor gerne spørge ministeren, om Der er ikke mere på dagsordenen. vi kan regne med regeringens velvillige med- virken hertil. Folketingets næste møde afholdes i mor- gen, torsdag den 3. oktober 1985, kl. 10.00. Rahbæk Møller (SF): Jeg skal lige føje den kommentar til, at Angående dagsordenen skal jeg henvise til med det store tal, som ministeren nævnte, den i salen opslåede dagsorden. nemlig de 940 mill. kr. i royalty, hænger det sådan sammen, at royalty beregnes som 8,5 Mødet hævet kl. 14.08 pet. af produktionen, og det er altså den 8,5