Politisk kronik 1. halvår 2009

Lars Bille Institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Statsminister Anders Fogh Rasmussens nyt- var helt uafhængig af forurenende brændsler årstale var og måtte nødvendigvis være som kul, olie og gas. præget af det økonomiske uvejr som rasede i verden, og som også sendte bølger ind over Forhandlingerne om regeringens plan om at Danmark. I udgangspunktet stod Danmark tilføre bankerne 100 milliarder kroner ind- med lav ledighed, overskud i forhold til ud- ledtes den 8. januar. Planen stødte på mod- landet og lav offentlig gæld relativt stærkt til stand. Hverken Socialdemokratiet eller Dansk at imødegå krisen. Han opridsede hovedlinjer Folkeparti ville acceptere, at staten kun skul- i den strategi regeringen agtede at følge. Den le skyde kapital ind i sunde og veldrevne allerede aftalte skattelettelse i 2009 skulle banker. Det ville efter deres vurdering kun fastholdes, hvilket ville give de fleste famili- forværre den finansielle krise og føre til flere er øgede muligheder for forbrug. Der skulle bankkrak, hvis staten skulle bestemme, hvil- forhandles en finansiel hjælpepakke til sunde ke banker der var sunde eller ej. Socialdemo- banker, så man udgik, at ellers sunde virk- kratiet ønskede, at staten gik ind som mede- somheder og familieøkonomier ikke kunne jer og skød ansvarlig aktiekapital ind i ban- opnå lån i bankerne til fornuftige investerin- kerne, og at statslige repræsentanter fik sæde ger. Allerede aftalte offentlige investeringer i i bankbestyrelserne. Endvidere ville Social- milliardstørrelsen til hospitaler, skoler, dag- demokratiet have, at Socialistisk Folkeparti institutioner, ældreboliger og infrastruktur blev inddraget i forhandlingerne. kunne rykkes frem. Folkesocialisterne satte selv trumf på ved at Endvidere nævntes, at regeringen var klar til erklære, at hvis de ikke blev inviteret, ville at gå i forhandlinger om endnu en skattere- partiet boykotte forhandlingerne med rege- form, der yderligere sænkede skatten, og som ring om en kommende euroafstemning. ikke nødvendigvis skulle være finansieret Statsministeren havde i oktober 2008 sagt, at krone for krone, hvis det skønnedes nødven- en ny afstemning om euroforbeholdet var af- dig at kickstarte økonomien. En krise indebar hængig af, at Socialistisk Folkeparti tilslutte- dog også ifølge statsministeren muligheder de sig et ja, så det var ikke en tom trussel alt for at tænke nyt, at sætte en vision for en ny den stund regeringen havde sagt, at forbehol- grøn økonomi, der skabte et samfund, som det skulle til afstemning i valgperioden. Des- uden havde partiet stemt ja til den første

60 bankpakke i efteråret 2008, selvom det ikke ved den endelig udformning af lovgivningen havde deltaget i forhandlingerne. i marts åbnet op for at bankerne kunne kon- vertere lånekapitalen til aktiekapital. Det in- Presset lykkedes, partiet blev inviteret med debar, at staten kunne blive medejere af ban- Dansk Folkepartis modvillige tilslutning. kerne, noget der bestemt ikke huede rege- Endnu et skridt på vejen til at blive opfattet ringspartierne, mens oppositionen fandt det som et regeringsdueligt parti. Det besværlig- tilfredsstillende. Ved udløbet af ansøgnings- gjorde forhandlingerne, at Socialdemokrati- fristen med udgangen af juni var der kun søgt ets formand Helle Thorning-Schmidt op til om knap to tredjedele af det beløb, der var det tredje møde den 14. januar offentligt stil- stillet til rådighed, hvilket kunne tyde på, at lede krav om et samlet loft på 2,5 millioner ikke alle banker var villige til at underkaste kroner om året over bankdirektørernes løn, sig de stillede krav for at deltage i ordningen. bonus og optioner. De næste store sager på den politiske dagsor- Den 18. januar indgik alle partierne undtagen den var en skattereform og en vækstpakke i Enhedslisten forlig om bankpakke II. Pakken form af en fremrykning af store offentlige in- indeholdt 120 milliarder kroner, som staten vesteringer. Det sidste pressede både Social- stillede til rådighed i form af ansvarlig kapi- demokratiet og Dansk Folkeparti på med. På tal. 75 milliarder kroner var forbeholdt ban- Det Radikale Venstres nytårsstævne på Ny- kerne, 25 milliarder kroner realkreditinstitu- borg Strand den 11. januar sagde statsmini- tionerne, og de resterende 20 milliarder kro- ster , at det var na- ner reserveredes til en eksportlåneordning, turligt at sammenkoble de to ting. Han sagde der skulle sikre finansieringen af danske endvidere, at regeringen satsede på en ambi- virksomheders eksportforretninger. Alle kre- tiøs skattereform med et 20-årigt perspektiv. ditinstitutter i Danmark, der overholdt lovens Dette fik han dog ikke umiddelbart støtte til krav om solvens, kunne søge om de statslige fra Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, midler. Ordningen var altså frivillig. Renten som helst så en mindre skatteomlægning og fastsattes til i gennemsnit 10 procent, højere ikke en skattereform. for de mindre sunde banker og lavere for de velkonsoliderede. De enkelte pengeinstitutter Når dertil lægges, at både Socialdemokratiet skulle halvårligt aflægge en offentlig rede- og Socialistisk Folkeparti ønskede en genind- gørelse for udviklingen i udlånene samt for førelse af den formueskat, som Nyrup Ras- instituttets udlånsvirksomhed. Pakken inde- mussen-regeringen havde afskaffet i 1995, så holdt også et forbud mod at anvende aktieop- tegnede det til at blive nogle vanskelige for- tioner, så længe de havde lånt statslig kapital, handlinger. Heller ikke forhandlingerne om og de kunne maksimalt kun trække halvdelen en vækstpakke tegnede problemfri. Dansk af direktionens aflønning fra i skat. Endelig Folkeparti fastholdt, at de alene skulle foregå blev Finanstilsynet styrket med henblik på at mellem de partier, der stod bag finansloven, øge tilsynet med penge- og kreditinstitutter- det vil sige regeringen, Dansk Folkeparti og ne. Der var nu stillet lånekapital til rådighed Liberal Alliance. Begrundelsen var, at en for kreditinstitutterne. Tilbage stod at se, om vækstpakke var et stykke finanspolitik og den så kom ud at arbejde gennem udlån til derfor forbeholdt dem, der stod bag finanslo- virksomheder og borgere. ven.

Da bankpakke II tilsyneladende ikke havde Den 29. januar præsenterede Socialdemokra- den store effekt på udlandets vurdering af de tiet og Socialistisk Folkeparti et fælles skat- danske bankers kreditværdighed, blev det teudspil med overordnede principper for,

61 hvordan en grøn og socialt afbalanceret skat- Hovedindholdet i kommissionens forslag var, tereform efter deres opfattelse skulle sættes at bundskatten sænkedes med 1,5 procent, sammen. Blandt disse principper kan næv- beskæftigelsesfradraget hævedes til 7 pro- nes, at reformen skulle være fuldt finansieret cent og maksimalt til 22.300 kroner, mellem- med det samme, eventuelle dynamiske effek- skatten afskaffedes, topskatten nedsattes til ter regnedes ikke som finansiering, grænsen 13,5 procent og topskattegrænsen hævedes for hvornår der skal betales topskat skulle med 36.000 kroner, personfradraget hævedes hæves, men topskatteprocenten skulle ikke med 1.000 kroner og endelig, at alle over 18 røres, bundskatten skulle lettes, færre skatte- år skulle have en grøn check på 700 kroner fordele for erhvervslivet, forstærket indsats for at kompensere for stigende grønne afgif- mod skattesnyd, øgede grønne skatter og af- ter. Hovedformålet med reformen var at gøre gifter, folkepensionister skulle kompenseres det mere attraktivt at arbejde ved at lette skat- med 1.000 kroner om måneden og studeren- ten på arbejde med 35 milliarder kroner sam- de, førtidspensionister og kontanthjælpsmod- tidig med at motivere til at tænke mere mil- tagere skulle have et løft i indkomsten. jørigtigt.

Det fælles udspil var ledsaget af en politisk Skattelettelserne skulle finansieres ved, at aftale om, at de to partier enten blev sammen rentefradraget nedsattes fra 33 til 25 procent, eller gik sammen under de forestående for- at værdien af de ligningsmæssige fradrag handlinger. Det Radikale var blevet nedsattes fra 33 til 25 procent, at der vedto- indbudt til at deltage i udspillet, men ville ges højere grønne afgifter til private og virk- hellere fremlægge deres egen skattepolitik. somheder, at sanere i tilskud og særregler til Det var nu S-SF alliancen, der stod som den erhvervslivet, sanering af skattefri frynsego- stærkeste i oppositionen, mens S-R perspek- der, at de studerende højst kunne få SU i fire tivet, som de radikale officielt arbejdede for, år samt at indføre et loft over pensionsindbe- trådte i baggrunden. Dansk Folkepartis reak- talinger til ratepensioner. tion på udspillet var omgående at melde ud, at det var parat til at indgå en aftale alene Det mest kontroversielle i udspillet var nok med regeringen, ja vel nærmest underforstået, forslaget om, at rentefradraget skulle nedsæt- at det var det, partiet aktivt ville arbejde på. tes, da det ville påvirke boligejernes økono- mi. Forslaget blev ikke omgående forkastet Alle disse initiativer og meldinger blev taget af statsministeren, som han for eksempel inden den af regeringen nedsatte skattekom- havde gjort med arbejdsmarkedskommissio- mission offentliggjorde resultatet af arbejdet nens forslag om at ændre på efterlønnen. Han den 2. februar. Men de blev givetvis ikke ta- blev derfor beskyldt for at være på vej til at get helt uden kendskab til hovedindholdet, da begå løftebrud, fordi han efter manges me- kommissionens formand Carsten Koch ning under valgkampen i 2007 havde garan- løbende havde haft orienterende følere ude i teret, at der ikke ville blive lavet om på bo- det politiske miljø. Han ønskede på den må- ligskatterne. Selv afviste han dette pure, da de at forebygge, at kommissionens arbejde det, han havde lovet boligejerne, var, at rege- omgående blev skudt ned, således som det ringen ikke ville sætte ejendomsværdiskatten var sket med arbejdsmarkedskommissionens op, mens han aldrig havde givet løfter om anbefalinger i efteråret 2008. Det skete da rentefradraget. Det var en tolkning som ikke heller ikke, da kommissionens udspil gene- alle – heller ikke medlemmer af Venstres fol- relt blev venligt mødt af politikerne, som al- ketingsgruppe – fandt helt korrekt. le erklærede sig parate til at se seriøst på for- slagene forud for de endelige forhandlinger. Den 24. februar fremlagde regeringen sit for-

62 slag til en skattereform. Forslaget byggede i kelt møde den 25. februar med oppositions- store træk på skattekommissionens anbefa- partierne før disse i vrede forlod forhandlin- linger, dog ikke dem der vedrørte rentefra- gerne. draget, hvor regeringen nok ville sænke vær- dien af rentefradraget, men kun beskedent og Regeringen forhandlede herefter videre med tilmed over en indfasningsperiode, der strak- Dansk Folkeparti og Liberal alliance. Sidst- te sig helt frem til 2019. Reformen ville med nævnte forlod imidlertid forhandlingerne, da andre ord ikke være fuldt finansieret fra be- partiet ikke kunne få gennemført en sænk- gyndelsen, og dermed regnede regeringen ning af topskatteprocenten. Dansk Folkepar- med, at den kunne medvirke til at sætte skub tis ambition var at gøre regeringens udspil i økonomien fra 2010. Samlet betød udspil- mere socialt afbalanceret. Det lykkedes iføl- let, at skatten på arbejde blev lettet med 23 ge deres eget udsagn, da der den 1. marts milliarder kroner blandt andet i form af, at blev indgået et forlig. De væsentligste ind- topskattegrænsen hævedes, topskatteprocen- rømmelser bestod blandt andet i, at topskat- ten sænkedes, mellemskatten afskaffedes og teprocenten blev fastholdt uændret, at bund- bundskatten nedsattes. Finansieringen hente- skatteprocenten nedsattes yderligere med et des primært gennem højere afgifter, især procentpoint, at den grønne check skulle grønne afgifter, ændringen i en række lig- målrettes personer med lave indkomster og ningsmæssige fradrag, sanering af en række ved at pensionisterne fik et ekstra tillæg på frynsegoder og tilskud til erhvervslivet samt 2.000 kroner om året. på sigt, som sagt, en nedsættelse af værdien af rentefradraget. Der blev ikke pillet ved de Det besluttedes samtidig, at der afsattes en studerendes SU. pulje i 2009 på 1,5 milliarder kroner som pri- vate kunne få tilskud fra til renovering af pri- Ved præsentationen af udspillet understrege- vate boliger, og at lønmodtagere fra den 1. ju- de statsministeren, at der var tre krav, der ni og året ud på gunstige vilkår kunne få ud- skulle opfyldes af de partier, der ville være betalt de midler, de havde indbetalt til Den med i en skattereform. For det første skulle Særlige Pensionsopsparing. Dette skulle sæt- partierne acceptere, at skattestoppet blev te gang i økonomien nu og her, da skattere- genindført med det samme efter at reformen formen først ville virke fra 2010. Det var el- var vedtaget. For det andet, at reformen skul- lers lidt af en drejning regeringen havde fore- le være underfinansieret i de første år og for taget fra i finanslovsforslaget for 2009 at ha- det tredje, at reformen skulle forhandles på ve stillet forslag om en genindførelse af op- plads i løbet af ganske få dage. Økonomi- og sparingen til SP-ordningen, til i efteråret erhvervsminister ledsagede 2008 at have droppet dette forslag til nu helt med ydermere at sige, at kravene var ultima- at frigive de midler, der allerede var opsparet. tive. Med skattereformen og disse initiativer men- te regeringen ikke, at der på dette tidspunkt Det krævede ikke en videregående uddannel- var brug for yderligere en vækstpakke. se i statskundskab for at tolke dette, som at regeringen hellere så ryggen end fronten af Det var bemærkelsesværdigt, at der sluttedes oppositionspartierne, og at der på forhånd var et meget smalt forlig på et så væsentligt om- skrevet en drejebog for hvordan forhandlin- råde som skattepolitikken. Den var dermed gerne skulle ende, nemlig med et forlig med ikke underlagt den stabilitet, der kunne være Dansk Folkeparti. Det var selvfølgelig blevet i et bredt forlig med en lang horisont, således orienteret, før regeringen lagde sit forslag som statsministeren ellers havde været tals- frem. Det tog da heller ikke mere end et en- mand for på Nyborg Strand. Det så højt be-

63 sungne samarbejdende folkestyre var her net over, at den kurdiske station ROJ-TV, kommet til kort. Der var nu garanti for, at som havde officiel adresse i København, ikke skattepolitikken ville blive en kampplads var blevet lukket, således som den tyrkiske frem til næste folketingsvalg. Mens regerin- regering havde krævet. gen fremhævede, at der med reformen var sket den største sænkning af marginalskatten Beslutningen om hans udnævnelse skulle siden indkomstskatten blev indført i 1903 og formelt træffes af NATO’s stats- og rege- det på et socialt ansvarligt grundlag, betegne- ringschefer, som var samlet til topmøde i Ba- de oppositionen nemlig kort og godt forliget den-Baden og Strasbourg. Men det trak ud og som en rødvinsskattereform, hvis indhold flere pressemøder måtte aflyses, fordi der skulle ændres ved førstkommende lejlighed. stadig foregik intense forhandlinger anført af USA’s præsident Barack Obama for at få Tyr- Der havde gennem mange måneder været kiets præsident Abdullah Gül og regeringsle- vedholdende rygter om, at statsminister An- der Recep Tayyip Erdogan til at opgive deres ders Fogh Rasmussen var kandidat til en in- modstand mod Anders Fogh Rasmussen. ternational toppost enten i EU eller NATO. Først hen på eftermiddagen den 4. april lyk- Det var blevet fast standard på de ugentlige kedes det, og Anders Fogh Rasmussen blev pressemøder, at journalisterne stillede spørgs- officielt udnævnt til NATO’s generalsekretær mål herom, og det var lige så fast en stan- med tiltrædelse den 1. august 2009, den høje- dard, at han hver evig eneste gang afviste at ste internationale post nogen dansker nogen- kommentere spørgsmålet. Så sent som på sinde havde besat. Venstres landsmøde i november 2008 havde han bedyret, at han agtede at blive som stats- Danmark skulle have en ny statsminister. Da minister, så længe vælgerne ønskede det. der ikke på forhånd var konstateret et flertal Han kunne faktisk heller ikke andet, for de imod at regeringen fortsatte, afholdtes der ik- uformelle spilleregler, der gælder, når talen ke en dronningerunde med partilederne. Fi- er om udnævnelse til internationale toppo- nansminister Lars Løkke Rasmussen ud- ster, er, at den, der i god tid inden melder sit nævntes den 5. april af Dronningen til ny kandidatur offentligt, kan være sikker på ik- statsminister for en VK-regering. Kun fem ke at få posten. Mærkværdigt, men sådan er gange siden 1945 har landet fået en ny stats- det. minister, uden der forinden var blevet afholdt et folketingsvalg. Fremgangsmåden kan godt Den 2. april stoppede mummespillet. På et give anledning til nogle statsretlige overve- møde i kredsen af NATO-ambassadører for- jelser, for i hvilket formelt og officielt regi ud for NATO-topmødet dagene efter blev konstateredes det, at der ikke på forhånd var hans kandidatur til posten som NATOs gene- et flertal imod den nye regering? Stiltiende ralsekretær officielt annonceret. Hermed var og underforståede opfattelser og diverse skri- det klart, at hans tid som statsminister var til- verier i og udtalelser til pressen kan ikke endebragt, for det var utænkeligt, at han kun- være nok til en politisk forpligtende og bin- ne fortsætte i det embede, selv hvis han ikke dende afgørelse af et så vigtigt spørgsmål. fik posten. Og det var ikke afgjort endnu, så annonceringen var en vind eller forsvind Den efterfølgende regeringsrokade blev ikke gambling. Tyrkiet modsatte sig hans udnæv- omfattende, men måske dog lidt mere omfat- nelse. Hele Muhammed-krisen og Anders tende end forventet, for velfærdsminister Ka- Fogh Rasmussens håndtering af den havde ren Jespersen havde overraskende den 3. skabt en uvilje mod ham i den del af verden. april – dagen efter at det stod klart at Anders Den tyrkiske regering var også stærkt fortør- Fogh Rasmussen uigenkaldeligt var på vej

64 væk fra statsministerposten – meddelt, at hun mindre end ved valget i 2004. Der var meget trådte tilbage som minister. déja vue over dele af valgkampen, hvor de gamle travere om blyantspenge, rejsepenge Hendes begrundelse var, at hendes ministeri- og parlamentarikernes regnskaber og andet um var alt for stort, at arbejdspresset var for fra samme skuffe endnu en gang blev trukket voldsomt, og at det ikke levnede hende tid til af stalden. Det var også gamle kendinge, at at deltage i den værdipolitiske kamp, som kandidaterne fra alle partierne ønskede en af- hun syntes var den vigtigste. Hun havde truf- vikling eller i det mindst en omfattende re- fet den endelige beslutning, da hun blev form af EU’s landbrugsstøtteordning og et buh’et ud af borgmestrene på Kommunernes omgående stop for det kostbare flytteri, der Landsforenings delegeretmøde den 19.-20. flere gange om året sendte politikere, em- marts. Andre mente at vide, at hun ved sin bedsmænd og tonsvis af dokumenter fra opsigelse foregreb en mulig fyring ved den Bruxelles til Strasbourg og tilbage igen. forestående regeringsrokade. De enkelte kandidater agiterede selvfølgelig Rokaden omfattede kun venstreministre. Den for deres respektive mærkesager, men der af- 7. april udnævntes Claus Hjorth Frederiksen tegnede sig ikke i mediernes dækning af dem til finansminister, Inger Støjberg til beskæfti- et par overordnede og klare temaer, som væl- gelses- og ligestillingsminister og Karen El- gerne kunne orientere sig mod. Generelt var lemann til indenrigs- og socialminister. Der- kampagnen dog i mindre grad end ved de fo- med blev ministeriet Løkke Rasmussen I den regående kampagner præget af spørgsmålet regering, som havde den største andel af om enten et ja eller et nej til EU som sådan. kvindelige ministre. Som Venstres nye politi- Nu handlede det mere om forskellige grader ske ordfører udpegedes . af, hvor aktiv EU skulle være med hensyn til at sætte fælles standarder, fastlægge fælles Rokaden signalerede »business as usual«. regler og koordinere en fælles indsats mod Der skulle ikke forventes de store politiske for eksempel finans- og klimakrise, og hvor initiativer lige med det samme, hvilket da og- stor en rolle EU og Europa-Parlamentet skul- så fremgik af statsminister Lars Løkke le spille i forhold til de nationale regeringer Rasmussens åbningstale til Folketinget. Ud- og parlamenter. fordringerne var jo også de samme, som de havde været, da han var finansminister om- Det var nyt, at der var nogen uenighed i Ven- end nok lidt større al den stund, at den øko- stre om den rette valgkampstrategi. Partiets nomiske krise tog til i omfang og oppositio- spidskandidat Jens Rohde prøvede i sin kam- nen stod mere samlet end den havde gjort pagne at tiltrække den stigende borgerlige længe. Udfordringen lå snarere i hos de dan- EU-skepsis, der havde udviklet sig i de sene- ske vælgere, medierne og det politiske miljø re år. Han fremførte, at det ikke var europa- at håndtere og vænne sig til, at Danmark nu parlamentarikernes opgave at sælge parla- blevet ledet af en anden person end Anders mentet til danskerne, men at være Danmarks Fogh Rasmussen med hans gennem mere end stemme i parlamentet. Der skulle sættes syv år velkendte overblik, kompetencer, stil, hegnspæle op over for EU. Ikke alle i Venstre strategiske evner og politiske initiativer og var glade for denne i deres øjne negative visioner. kampagne. Det gjaldt eksempelvis partiets nummer to på listen Charlotte Antonsen, som De politiske visioner myldrede ikke just frem advarede mod, at det kunne være farligt, hvis op til valget til Europa-Parlamentet den 7. ju- for mange ja-politikere sendte det signal, at ni, hvor der skulle vælges 13 kandidater, én der var grund til at være så kritiske over for

65 EU. Det kunne på sigt opbygge en stemning, oven i købet ville kunne fungere som træk- der lagde sig hindrende i vejen for at få over- plaster ved en eventuel fremtidig afstemning bevist danskerne om, at de danske EU-forbe- om selve grundloven. hold skulle fjernes. Spidskandidatens imple- mentering af partiets strategi lå under alle Resultatet af afstemningen om tronfølgelo- omstændigheder et godt stykke fra Venstres ven viste, at bekymringen havde været ube- tidligere EU begejstring og entusiasme. Den grundet. Valgdeltagelsen blev 58,3 procent. holdning blev i denne valgkamp klarest over- 45,2 procent af de stemmeberettigede stemt taget af Det Radikale Venstres spidskandidat for forslaget. 85,4 procent af de gyldige Sofie Carsten Nielsen. stemmer var ja-stemmer og 14,7 procent nej- stemmer. Ændringen blev således vedtaget. Folketinget havde besluttet at ændre tronføl- Efter nogens mening havde det influeret på geloven, så der blev indført fuld ligestilling resultatet, at tv-kanalernes uskik med at be- mellem kønnene med hensyn til, hvem der gynde valgdækningen inden valgstederne kunne blive regent i Danmark, altså at den lukkede blev brugt til direkte at appellere til førstefødte uanset køn blev regent. En æn- vælgerne om at afgive deres stemme, fordi dring af tronfølgeloven skulle ske efter de exit polls viste, at det kunne blive problema- samme regler, som gjaldt for en ændring af tisk at nå de 40 procent. Vælgerne efterkom, grundloven. Det vil sige, at ændringen skulle som det kan ses, appellen i stort tal. vedtages af to på hinanden følgende folketing adskilt af et folketingsvalg. Det var sket. Des- Spørgsmålet om prinser og prinsesser havde uden skulle ændringen vedtages ved en fol- haft en gavnlig effekt på valgdeltagelsen ved keafstemning, hvor der dels skulle være fler- europaparlamentsvalget, som blev den høje- tal for ændringen, dels at dette flertal skulle ste i Europa (når de lande, hvor der er stem- udgøre mindst 40 procent af alle stemmebe- mepligt, fraregnes) og den højeste nogensin- rettigede vælgere. de i Danmark, nemlig 59,5 procent (se tabel 1). Folkeafstemningen var blevet berammet til at finde sted på samme tidspunkt som valget til Det i et historisk tilbageblik vigtigste resultat Europa-Parlamentet. Da valgdeltagelsen ved var, at JuniBevægelsen ikke opnåede repræ- de foregående europaparlamentsvalg havde sentation, og at Folkebevægelsen med EU ik- ligget omkring 50 procent eller lidt derunder, ke kunne opsamle deres stemmer. Det blev var der nervøsitet for, at kravet om de 40 pro- dog til en beskeden fremgang og bevægelsen cent af de stemmeberettigede ikke kunne op- fastholdt dermed det ene mandat. Dermed fyldes. Statsministeriet iværksatte derfor for var tilslutningen til den klassiske modstand første gang nogensinde en oplysningskam- mod Den Europæiske Union reduceret kraf- pagne om tronfølgeloven for at få vælgerne tigt. Danmark havde hidtil skilt sig markant til stemmeurnerne. Det mødte dog kritiske ud fra andre EU-lande ved at have to partier, røster, fordi det ifølge radio- og fjernsynslo- der kun opstillede til Europa-Parlamentet, ven ikke var tilladt at bringe reklamer for po- men ikke til Folketinget. I deres glansperiode litiske budskaber. Der var også flere, der ud- havde de en tilslutning fra 25 procent af væl- trykte tvivl, om de ville stemme blankt eller gerne. Nu var det ikke længere relevant at om de overhovedet ville stemme. Ikke fordi operere med, at Danmark havde to partisy- de var imod ligestillingen, men fordi de stemer, et når der var folketingsvalg og et an- fandt, at det var en samlet ændring af hele det, når der var europaparlamentsvalg. De grundloven, landet havde brug for, og ikke danske vælgere orienterede sig nu i langt kun en delmængde heraf, en delmængde som højere grad i forhold til folketingspartierne.

66 Tabel 1. Europaparlamentsvalg 1984-2009 Partiernes relative stemmefordeling. Mandattal i parentes

1984 1989 1994 1999 2004 2009 S 19,5 (3) 23,3 (4) 15,8 (3) 16,5 (3) 32,6 (5) 21,5 (4) RV 3,1 (0) 2,8 (0) 8,5 (1) 9,1 (1) 6,4 (1) 4,3 (0) KF 20,8 (4) 13,3 (2) 17,7 (3) 8,5 (1) 11,3 (1) 12,7 (1) CD 6,6 (1) 8,0 (2) 0,9 (0) 3,5 (0) – – SF 9,2 (2) 9,1 (1) 8,6 (1) 7,1 (1) 7,9 (1) 15,9 (2) JuniBev. (3)* 15,2 (2) 16,1 (3) 9,1 (1) 2,4 (0) Folkebev. 20,8 (4) 18,9 (4/1)* 10,3 (2) 7,3 (1) 5,2 (1) 7,2 (1) DF 5,8 (1) 6,8 (1) 15,3 (2) KRF/KD 2,8 (0) 2,7 (0) 1,1 (0) 2,0 (0) 1,3 (0) – V 12,4 (2) 16,3 (3) 18,9 (4) 23,4 (5) 19,4 (3) 20,2 (3) FRP 3,5 (0) 5,3 (0) 2,9 (0) 0,7 (0) – – LA 0,6 (0) Valgdeltagelse 52,4 46,2 52,9 50,5 47,9 59,5

* Tre fra Folkebevægelsen skiftede i valgperioden til at repræsentere JuniBevægelsen. Kilde: Den officielle valgstatistik fra Danmarks Statistik.

Som en konsekvens heraf erklærede JuniBe- derfor et godt valg med håb for fremtiden, vægelsens spidskandidat Hanne Dahl sekun- men tabet af partiets ene mandat var og blev deret af andre fra ledelsen allerede på valgaf- en kendsgerning. tenen, at bevægelsens eksistensberettigelse ikke længere var til stede, og at den derfor Det Konservative Folkeparti havde en beske- burde lukke og slukke. den fremgang, men da forventningerne til, at den tidligere partiformand Det lykkedes for den i den brede offentlighed som spidskandidat kunne tiltrække mange relativt ukendte Dan Jørgensen at begrænse vælgere – kendthedseffekten – var store, blev den forventede tilbagegang for Socialdemo- den lille fremgang alligevel tolket af de poli- kratiet efter det meget gode valg partiet hav- tiske modstandere og medierne som et neder- de haft i 2004, hvor Poul Nyrup Rasmussen lag. Det samme skete for Venstre, som også alene hentede over 400.000 stemmer. Det kun opnåede en minimal stemmefremgang, havde været et selvstændigt mål for Social- men dog fremgang. Alt er relativt! demokraterne ved 2009-valget at blive større end Venstre, og det var lykkedes. Det tolkede Det kunne dog ikke hverken tales op eller ta- de så som en sejr, selvom det normalt ikke er les ned, at Dansk Folkeparti med Morten sådan, man betegner en tilbagegang på 11 Messerschmidt i spidsen med 284.500 per- procentpoint og ét mandat. Det var lige før de sonlige stemmer og en fremgang på 8,5 pro- radikale gjorde socialdemokraterne kunst- centpoint og ét mandat havde fået en bemær- stykket efter: Et bedre resultat end frygtet, kelsesværdig sejr under sloganet »Gi’ os

67 Danmark tilbage«. Den mere bastante EU- vist, at de eksisterende F16-kampfly stadig skepsis var nu parkeret her. Det var den del- havde mange flyvetimer tilbage i sig, blev det vist også hos Socialistisk Folkeparti – valgets besluttet at udskyde indkøbet af nye kampfly andet vinderparti – som trods dets stedse me- samtidig med, at de ældste af F16-flyene re og mere EU-venlige holdninger stadig gradvist blev udfaset, så antallet blev reduce- kunne tiltrække moderat EU-forbeholdne ret fra 48 til omkring 30. Værnepligten blev vælgere og det i et omfang, der gav en frem- bevaret og hjemmeværnet bestod fortsat nu gang på 7,9 procentpoint og yderligere ét med flere fast definerede opgaver som søred- mandat til det ene, det havde i forvejen. ningstjeneste, miljøovervågning og vagtpa- truljering i Afghanistan. Balancen mellem de Det gamle forsvarsforlig stod til at udløbe, og tre værn – hæren, søværnet og flyvevåbnet – et nyt skulle forhandles på plads gældende blev forrykket til fordel for hæren. En samlet for perioden 2010 til 2014. Regeringen hav- vurdering må være, at det alt i alt var et for- de i 2008 nedsat en bredt sammensat forsvars- lig, hvor der på god gammeldags facon af al- kommission med repræsentanter fra de poli- le parter var blevet givet og taget. tiske partier, de enkelte værn, relevante mini- sterier samt udvalgte sikkerhedspolitiske eks- I politisk henseende var forsvarsforliget hi- perter. Den offentliggjorde i enighed sin be- storisk, fordi Socialistisk Folkeparti for retning den 26. marts og hermed var der til- første gang overhovedet havde tilsluttet sig et vejebragt et grundlag for de egentlige politi- sådant. Endnu en forhindring for folkesocia- ske forhandlinger. Blandt de største knaster listernes deltagelse i en kommende regering kan nævnes, om der skulle investeres milliar- var hermed ryddet af vejen. Og nok så vigtigt der i indkøb af nye kampfly, om den almin- var det, at selv hvis regeringsdeltagelsen delige værnepligt skulle bevares, om hjem- glippede, så skulle Socialistisk Folkeparti meværnets fremtidige rolle og selvfølgelig sidde med ved bordet, når detaljerne i forliget om størrelsen af den overordnede økonomi- løbende skulle forhandles på plads. Især det- ske ramme for forsvaret samt dets økonomi- te vakte en del bekymring internt i både Ven- styring, som lod en del tilbage at ønske. stre og Det Konservative Folkeparti og især hos Dansk Folkeparti, som bevidst havde for- Den 24. juni indgik alle Folketingets partier søgt at holde Socialistisk Folkeparti uden for undtagen Enhedslisten et nyt fem-årigt for- forligskredsen. Forsvarsminister Søren Gade svarsforlig. Det indholdsmæssige mest mar- havde imidlertid stået fast på det gavnlige i, kante var, at forsvaret tilførtes yderligere 3,5 at forliget blev så bredt som muligt, da det milliarder kroner. Socialdemokratiet havde skabte den bedste og sikreste opbakning til været stærke modstandere af, at forsvarets de danske soldaters indsats i Afghanistan. driftsudgifter blev forhøjet, så derfor var langt hovedparten af merbevillingen placeret Tidligere på året, nemlig den 29. januar hav- som engangsudgifter, der primært skulle gå de Socialistisk Folkeparti for første gang un- til bedre uddannelse af soldaterne og mere af der en borgerlig regering – og for anden gang det bedst mulige materiel til kamptropperne i nogensinde – tilsluttet sig et omfattende tra- Afghanistan. fikforlig sammen med alle de andre partier undtagen Enhedslisten. Så kunne Socialistisk Forsvaret blev pålagt nye og meget skrappe- Folkeparti også i fremtiden udøve direkte re krav om en effektiv og gennemsigtig øko- indflydelse på dette politikområde ved at sid- nomistyring. Forliget indeholdt også bespa- de med ved mødebordet. Aftalen afsatte 94 relseskrav, såsom en reduktion af kampvogne milliarder kroner frem til 2020 til investering og Standard Flex-skibe. Da analyser havde i udskiftning af forældede togsignaler, nyt

68 jernbanespor fra København til Ringsted, ny merne og overlade udmålingen til domstole- letbane i Århus og København, bedre forhold ne. Kritikerne blev efterfølgende på et grup- for cyklisterne, nye veje og motorvejs- pemøde kraftigt anmodet om at holde kritik- strækninger og meget mere. Langt hovedpar- ken indendørs. ten af investeringerne skulle gå til forbedring af den kollektive trafik. Et af Socialistisk Folkepartis organisatoriske kendetegn var det udbredte medlemsdemo- Øgenavnet for Socialistisk Folkepartis tidli- krati, der rådede gennem den store indflydel- gere formand Gert Petersen var »den store se partiets medlemsorganisation havde i kraft rorgænger«. Da partimedlemmerne valgte af den medlemsvalgte hovedbestyrelses Villy Søvndal til formand i 2005, mente vit- størrelse og beføjelser. Folketingsgruppen tige hoveder, at han burde kaldes »den store måtte således ikke indgå større skriftlige po- søvngænger«, da de forventede, at partiet qua litiske aftaler med andre partier uden hoved- hans proklamation om at ville rykke partiet bestyrelsen godkendelse. En løbende inddra- mod venstre, ville være uden direkte politisk gelse af medlemmerne må nødvendigvis give indflydelse på arbejdet i Folketinget, altså at en relativt tung beslutningsproces. folkesocialisterne ville blive liggende trygt i hængekøjen. Her havde man helt klart gjort Partiformanden og dele af den øvrige ledelse regning uden vært. fremsatte derfor forslag om at effektivisere og strømline partiets organisation for at give Under hans ledelse havde partiet siden valget den daglige ledelse og folketingsgruppen i 2007 bevidst søgt at bringe sig i regerings- større manøvrerum og handlekraft. De fandt, position ved at søge ind mod midten. Det ma- det var en nødvendig forudsætning for, at nifesterede sig ved at stemme ja til en bor- partiet kunne operere effektivt i det høje tem- gerlig regerings finanslov og ved dets delta- po politik foregik på i almindelighed og i den gelse i en række forlig på eksempelvis det beslutningsmaskine en regering nu engang økonomiske, forsvars- og trafikpolitiske om- var i særdeleshed. Forslaget gik ud på at om- råde samt ved at lancere nye markeringer i danne den 39 mand store hovedbestyrelse og skatte-, udlændinge- og EU-politikken. I forretningsudvalget til én samlet landsledelse marts kom turen til retspolitikken. på 17 medlemmer.

På baggrund af de skudepisoder, der havde Forslaget blev meget livligt debatteret på par- fundet sted på Nørrebro i København som en tiets landsmøde den 25.- 26. april med man- udløber af den verserende bandekrig mellem ge meget kritiske indlæg. Det var tydeligt, at Hells Angels og deres sympatisører i AK81 her blev der pillet ved parties hjerterødder. på den ene side og forskellige indvandrer- Debatten endte med, at forslaget blev vedta- grupper på den anden, strammede partifor- get med 224 stemmer for og 166 imod. Her- manden i begyndelsen af marts partiets rets- med var magtbalancen mellem medlemsor- politik ved blandt andet nu at gå ind for en ganisationen, parlamentsgruppen og partile- massiv stress-indsats over for rockere og delse blev forrykket til fordel for sidstnævn- bander og ikke mindst ved at gå ind for en te. Medlemsdemokratiet var neddroslet, og minimumsstraf på et år for våbenbesiddelse. topstyringen øget. Ledelsen kunne nu for- Det sidste førte til offentlig kritik fra med- handle et regeringsgrundlag med Socialde- lemmer af folketingsgruppen. De fandt, at det mokratiet og Det Radikale Venstre uden, at var et fundamentalt brud med partiets princip den løbende skulle tilbage til medlemsorga- om, at politikerne skulle blande sig uden om nistionen for at få godkendt en aftale. strafudmålingen. De skulle fastsætte ram-

69 Det andet store tema på landsmødet var de- servative Folkeparti og blev optaget i dets batten og vedtagelsen af et reformprogram, folketingsgruppe. som skulle ligge til grund for netop forhand- lingerne om et regeringsgrundlag. Et sådan Løsgænger Simon Emil Ammitzbøll meddel- program ville samtidig kunne opfattes som et te den 6. januar, at han stiftede et nyt parti, supplement til det i 2003 vedtagne princip- Borgerligt Centrum. Partiets mission skulle program – som talte om en revolutionær pro- være at trække regeringen i en mere liberal ces, hvor et flertal i befolkningen gradvist af- og humanistisk retning og arbejde for tre skaffede kapitalismen – uden dog at være et mærkesager: bedre sundhed, færre forbud og egentligt nyt principprogram. I reformpro- væk med 24-årsreglen. Partiet ville pege på grammet var socialistiske målsætninger om Anders Fogh Rasmussen som partiets stats- at gøre op med kapitalisme fjernet og erstat- ministerkandidat, men i øvrigt være et klas- tet med nogle mærkesager med en formodet sisk midterparti. Men først skulle den lille bred vælgerappel såsom klima, grøn vækst detalje med at skaffe ca. 20.000 vælgerun- og velfærd. Lidt kontroversielt var ambitio- derskrifter for at blev opstillingsberettiget nen om at indføre en form for økonomisk de- overstås. Og det kom det til at knibe geval- mokrati på virksomhederne. Også reform- digt med. Så den 16. juni opgav han projek- programmet blev vedtaget. Erfaringen viser, tet, nedlagde partiet og meldte sig ind i Libe- at der er mange ting, der går nemmere igen- ral Alliance, som hermed kunne tælle tre nem, når der er fremgang, så selvom en del mandater i Folketinget. indlæg på landsmødet handlede om, at foran- dringerne i partiet gik lige lovlig hurtigt, var Interne magtkampe i et parti afdækkes sjæld- Villy Søvndals lederskab fortsat uantastet og nere i offentligheden i forbindelse med valg stærkt efter landsmødet. af partiformand end i forbindelse med valg af næstformand. Det var nu ikke tilfældet i Ven- Også Enhedslisten var nået til den erkendel- stre, da partiet på et ekstraordinært landsmø- se, at det i kampen om vælgerne og den de den 17. maj uden problemer valgte Lars stærkt øgede hastighed i den mediebårne po- Løkke Rasmussen som ny formand i stedet litiske proces var nødvendigt med organisa- for Anders Fogh Rasmussen og skattemini- toriske ændringer. Partiet havde altid hyldet ster til ny næstformand uden princippet om kollektiv ledelse, men på par- modkandidat. Forinden havde partiets kom- tiets landsmøde den 9. -10. maj besluttedes munalpolitiske bagland dog arbejdet for at få det, at det for første gang skulle have en po- opstillet en egen kandidat til næstfor- litisk ordfører, der kunne tegne en klar profil mandsposten i konkurrence med partiledel- af partiets politik over for medierne. Johanne sens forslag, men altså uden held. Det var ik- Schmidt-Nielsen blev valgt. ke et alvorligt opgør, der lå bag bestræbelser- ne, men de markerede dog en spænding. I halvåret blev der opført endnu en ny akt i vaudevillen »Fra Ny til Liberal Alliance«. I Det Radikale Venstre fortsatte problemerne Den 5. januar forlod den anden af partiets med entydigt at fastlægge dets placering i stiftere partiet. Den første var forhold til et regeringssamarbejde med Soci- . Hermed var der kun Anders aldemokraterne og Socialistisk Folkeparti. På Samuelsen tilbage. Naser Khaders begrun- baggrund af forløbet af skattereformforhand- delse for udmeldelsen var, at han ikke var lingerne var det blevet vanskeligere for parti- enig med den drejning i en meget liberal ret- et at fastholde den position, at partiet skulle ning, som partiet havde foretaget. Efter en tid arbejde for en SR-regering uden deltagelse af som løsgænger meldte han sig ind i Det Kon- Socialistisk Folkeparti. Denne mulighed blev

70 nu ikke længere kategorisk afvist af den poli- de, bankpakke, skattereform, forsvarsforlig, tiske leder . De konkrete valg til Europa-Parlamentet, partiskift mm. forhandlinger om et regeringsgrundlag måtte Hovedkonklusionen på disse begivenheder afgøre dette. Da en af de vigtigste modstan- må være, at regeringens position var uændret, dere af folkesocialisternes regeringsdeltagel- og at det nu stod tilbage for den nye statsmi- se den 6. juni med- nister at fastholde den i den kommende tid. delte, at han efter 11 år i Folketinget nedlag- Over for sig havde han nu en opposition, der de sit mandat for at blive direktør i Forenin- gradvist – omend stadig med besvær – stod gen af Danske Interaktive Medier, blev det mere samlet end tidligere og en politisk dags- lidt mere sandsynligt. orden, der klart var påvirket af den finansiel- le og økonomiske krise med faldende økono- Det havde været et politisk begivenhedsrigt misk vækst, stigende arbejdsløshed og pres halvår med statsministerskifte, ministerroka- på statsfinanserne.

71